KOST 10/2011 ERNÆRING & SUNDHED
TIP
TIL LOKAL LØN GUIDE SIDE 23
PROCENT ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER, SIGER REGERINGEN SIDE 5 OG 29
Mad forbedrer livskvaliteten Der kræses for patienter, der hver uge må tilbringe mange timer i dialyse.
SIDE 8
Nyhed: EN SÆRLIG MUNDFULD På Eksperimentariet i København kunne børn og voksne sætte deres madkultur og måske deres fordomme på prøve ved at sige ja tak til en særlig mundfuld: Stegt ananas med græshoppe. Eller maddiker med banan. Udstillingen satte fokus på muligheden for at komme underernæring til livs ved at udnytte insekter som proteinkilde. Insekter giver seks gange så meget protein for den samme mængde foder som en ko. FOTO: POLFOTO
www.foodoflife.dk − søg insekter
2
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
MILLIARDER MENNESKER VERDEN OVER SPISER INSEKTER OG FÅR HERIGENNEM ET VÆRDIFULDT TILSKUD AF PROTEIN, FEDTSYRER, JERN, ZINK OG B-VITAMINER. N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
3
Foto: Scanpix
HENT NY INSPIRATION I DIT NETVÆRK LÆS SIDE 18
Overblik: INITIATIVET ER DIT
Bruger du kompetencer i dit job, som du ikke får løn for? Har du uddannelser, der ikke honoreres? Så er det nu, der skal forhandles løn.
GUIDE TIL LOKAL LØN / SIDE 23
NETVÆRKERE
Køkkenerne er tilbøjelige til at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Det er der ingen grund til, siger Anne Mette Kræn Jensen, der er med i forbundets nye ledernetværk
STARTHJÆLP / SIDE 18
» Jeg havde den opfattelse, at forbundet var meget langt væk. Men i løbet af kort tid var alt kørt i stilling for at hjælpe mig. C HA RLOT TE JESSEN / ØKO NO MA
HJÆLP, NÅR SYGDOM KOSTER JOBBET / SIDE 12
4
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
KAFFE OG KAGE
Vær på forkant med julen, og kræs om de ældre med tre slags småkager: en traditionel, en moderne og en lidt sundere.
OPSKRIFT / SMÅKAGER / SIDE 16
INDHOLD 08
Kunsten at spise med én hånd
12
Hjælp, når sygdom koster jobbet
18
Netværk løfter kompetencerne
24 26
Med faglighed og ærekærhed i rygsækken
Først ernæring, så økologi
NYHED: Kost- og ernæringsfaglige forbedrer livskvaliteten for nyresyge patienter ved at kræse for dem, mens de er i dialyse.
CASE: Forbundet bistod medlem ved forhandlinger med arbejdsplads og kommune.
NYHED: Forbundet har givet starthjælp til ti ledernetværk, der skal give lederne inspiration til at debattere udvikling og ledelse.
PROFILEN: Aviaq vil sende eleverne ud i verden med høj faglighed og tro på sig selv.
Børnene skal med i marken
NYHED: Børn spiser mere, jo mere de snakker om mad, viser ny forskning.
HVER MÅNED:
LEDER
07 / 29 Kort nyt / udefra 22 / 23 Kort nyt / indefra 16 Månedens opskrift 30 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-
Foto: iStockphoto
forbundet
16/JULENS SMÅKAGER
Fødevareministeren vil have økologi. God ide, men økologi må ikke fjerne fokus fra det aktuelt væsentligste: kampen mod underernæring. Fødevareministeren har besluttet, at alle offentlige køkkener skal omlægge til økologi i løbet af de kommende år. Mindst 60 procent af råvarerne skal være økologiske. Det er en fremsynet plan, når man ser på miljø og bæredygtighed. Offentlige køkkener køber nemlig en betragtelig mængde råvarer. Vælges økologiske frem for konventionelle, vil det få stor betydning for miljøet. Til gengæld gør økologi hverken fra eller til, når det drejer sig om at løse det aktuelt væsentligste problem: 30-60 procent af patienterne på sygehusene og ældre på plejehjemmene er underernærede. Tværtimod risikerer den økologiske omlægning at lægge beslag på de ressourcer, der er så stort behov for til screening, ekstra omsorg og mad målrettet den enkelte. Bruger man de nødvendige ressourcer på at komme underernæring til livs og give gamle og syge kræfter og livsglæde tilbage, har undersøgelser til gengæld vist, at der kan spares rigtigt mange penge på kortere indlæggelsestider og færre genindlæggelser. Forleden hørte jeg i tv professor i ernæring, Jens Kondrup fra Rigshospitalet, sige, at der kan spares 1,5 milliarder kroner ved at sætte politisk fokus på patienternes ernæring. Det er en stor sum penge, der kan bruges − måske til økologi. For fakta er, at økologi koster. Københavns Madhus og Økologisk Landsforening har vist, at der kan omlægges inden for samme driftsbudget, hvis menuplanen ændres, og spildet begrænses. Det kan der i små køkkener. Men jeg er helt overbevist om, at det ikke lader sig gøre i de meget store. Dem bliver der flere og flere af, og her er produktionen så gennemrationaliseret, hver krone skal vendes, og der er ikke plads til økologi i det stærkt beskårne budget! Min opfordring til fødevareministeren er derfor at tale med kollegerne i sundheds- og socialministeriet for at få orden i prioriteterne: hvor skal pengene komme fra, og hvor skal de anvendes først? G H I TA PA R RY / F OR MA N D K OS T- & ER N Æ R I N G S F OR B UN D ET
“ ”
Økologien er god ved dyrene og miljøet. Måske er det også dét, der kan smages i de økologiske mejeriprodukter Kristina Toft Strand, køkkenchef ihi Bupa Rejseforsikring, København, for Sodexo A/S
ARLAØkologi, HARmonie
®
der giver en god smag i munden
Arla Harmonie® smør er fremstillet af mælk fra danske økologiske landbrug. Smørret fremstilles i en traditionel smørkærne, hvor den friske, syrnede fløde kærnes, for til sidst at blive delt i smør og kærnemælk. Den gammel dags fremstillingsmetode giver smørret en fyldig smag og en blødere og mere smørbar konsistens. 6
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
Foto: Scanpix
KORTNYT
UDEFRA
Månedens vilde: Slåen
www.ftf.dk − se FTF analyse
Alting snerper! Hvis man lader sig lokke og putter en fuldmoden slåen i munden. Det skyldes bitterstoffer og garvesyre. Slåen skal en tur i fryseren, før de kan spises. Kulden ændrer bitterstofferne og får en sødere smag frem i bærrene. Bærrene skal plukkes fuldmodne sidst i oktober, først i november. Og så skal man være hurtig, for på det tidspunkt er man i konkurrence med droslerne. Slåen er en velkendt snapseurt. Bærrene giver den smukkeste, røde snaps. Sødet og brygget på gin, måske krydret med anis eller lakridsrod, kan den også trylles til likør. Og husk − smid ikke bærrene bort, når snaps eller gin er siet fra. Bærrene smager godt f.eks. til ost. Slåensaft skulle efter sigende være god mod maveonder.
Tilsyn med arbejdsmiljøet I godt et år har det været lovpligtigt for virksomheder i Danmark at tale om arbejdsmiljøet på et møde mindst en gang om året. Fra den 1. oktober er Arbejdstilsynet begyndt at holde øje med, om virksomhederne holder møderne. Beviset for, at mødet er holdt, kan ifølge Arbejdstilsynet være, at mødet er noteret i virksomhedens arbejdspladsvurdering sammen med en vurdering af indsatsen i det forgangne år og planerne for, hvordan arbejdsmiljøet skal forbedres i det kommende år.
PROCENT AF DE OFFENTLIGT ANSATTE ER IKKE BLEVET HØRT, FØR DER ER GENNEMFØRT BESPARELSER PÅ DERES ARBEJDSPLADSER.
To ud af tre går syge på arbejde Snotnæser og influenza står for døren. Men for mange er sygdom ikke nogen hindring for at gå på arbejde. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmedicinsk klinik i Herning. Selvom det ser ud som en fordel for virksomheden, at medarbejderne møder, selvom de er syge, kan det på sigt vise sig at være en ulempe. Både for medarbejderen og for virksomheden. For hvis man har mere end fem ’sygearbejdsdage’ om året, stiger risikoen for, at man ender med at blive langtidssygemeldt, viser undersøgelsen.
www.arbejdstilsynet.dk − søg ’tilsyn med arbejdsmiljødrøftelse’ vbn.aau.dk − søg ’sygefravær’
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
7
8
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
Kunsten at spise med én hånd Ny praksis: Det er begrænset, hvad dialysepatienter må og har lyst til at spise. Kost- og ernæringsfaglige har øget patienternes livskvalitet ved at udvikle menuplanen sammen med patienterne.
ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen [ TEKST ]
Henrik Frydkjær [ FOTO ]
JORDBÆR, CHOKOLADE OG MÆLK: FORBUDT! Dialysepatienter har meget strikse rammer, når det gælder mad og drikke, fordi deres nyrer ikke renser blodet for de affaldsstoffer, fødevarerne efterlader, når de omsættes i kroppen. Det er især mineralerne kalium, fosfat og natrium, som dialysepatienter ikke må få for meget af. Det betyder, at mængden af både frugt, mange grøntsager, kød og mælkeprodukter skal begrænses og spises med omtanke. Samtidig skal mængden af væske indskrænkes til næsten ingenting, fordi nyrepatienter stort set ikke tisser. I tillæg har mange nyrepatienter også andre diagnoser, f.eks. diabetes, som sætter yderligere hegn for, hvad de kan og må spise. Og når nyrepatienter er i dialyse for at få blodet renset, ligger de ned med nål og slange i den ene arm fire til seks timer ad gangen, ofte flere gange om ugen. Det betyder, at maden også skal kunne spises med én hånd. − Sådan er de diætetiske udfordringer med disse patienter. De er ofte meget, meget syge og har betydelig nedsat livskvalitet.
TIMER FLERE GANGE OM UGEN ER NYREPATIENTER BUNDET TIL SENGEN
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
(
9
›)
Lone Dalvig og Mette Andersen
Perspektiv: De døjer med kvalme og dårlig appetit. Nogle har decideret madlede, fortæller servicechef på Sønderborg Sygehus, Lone Dalvig, der er økonoma og klinisk diætist. Sammen med Odense Universitetshospital har sygehuset deltaget i et brugerdrevent innovationsprojekt ’Sunde Måltider til Sygehuspatienter’, hvis fokus var at udvikle nye og sunde måltider til denne patientgruppe. Lone Dalvig var ressourceperson på diætetikken, som hun underviste fagpersonalet i køkken og pleje i.
Lidt, men godt En pointe var at undersøge, hvad nyrepatienterne drømmer om og savner at sætte tænder i. En gruppe antropologer kortlagde patienternes mad- og smagspræferencer, og på den baggrund udviklede man fire personas, som med forskellige karakteristika afspejlede dialysepatienternes ønsker og krav til maden. − Vi fandt ud af, at mange patienter var til ’sippe-nippe’mad − altså små portioner, som de kunne spise med én hånd under dialysen. Store måltider kan give blodtryksfald, så de ville have ’lidt, men godt’, og vi tænkte, at for at vække deres appetit skulle lysten til maden drive værket, forklarer Lone Dalvig. I processen med at udtænke måltiderne til patienterne valgte hun derfor helt symbolsk at smide diætforeskrifterne i skraldespanden. − Vi gjorde op med ’forbudt-tankegangen' for at finde ind til lysten til maden. Vi udviklede i stedet små tapasmenuer, så patienterne kunne vælge mellem flere små måltider, hvor mængden af det forbudte var tilpasset deres sygdom. Det kunne f. eks. være en dessert med et kvart jordbær som pynt, så de fik fornemmelsen af at have smagt jordbær. Eller et lille stykke chokoladekage. Vi fik hjælp fra Kold College til at udvikle måltider, hvor smagen kom stærkt frem i de små mængder. Samtidig blev hver enkelt ret næringsberegnet, så patienten vidste, hvor meget kalium, natrium og fosfat den indeholdt. Med afsæt i blodprøvernes grænseværdier netop den dag kunne patienten derfor selv vurdere, hvad der var forsvarligt at spise og dermed selv tage ansvar for sin mad. 10
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
Et kulinarisk løft I projektet blev den ernæringsmæssige viden hos kliniske diætister og ernæringsassistenter kombineret med viden om dialysepatienternes smagspræferencer. Det gav mulighed for at udvikle nye, indbydende og sunde måltider til brugerne, som følte sig set, hørt og nurset og oplevede, at maden havde fået et markant kulinarisk løft. I dag tilbyder køkkenet patienterne, at de dagen igennem kan vælge mellem en række menuer under dialysen: forskellige slags sandwich, lunch box med smørrebrød, frokostplatte, dagens lune ret, dagens dessert, dagens blandede salat og dagens menu. Menuernes størrelser og indhold tager højde for patientens diætetiske og fysiske udfordringer, men indeholder også noget af det, som før var helt ’forbudt’. Det giver dem mulighed for at vælge mellem flere forskellige slags menutilbud og selv bestemme, hvad og hvor meget de ønsker at spise.
Fakta: Brugerdreven innovation ’Sunde måltider til sygehuspatienter’ var et brugerdrevent innovationsprojekt. Både de professionelle − plejepersonalet på dialyseafdelingerne og personalet i køkkenerne − samt ’eksperterne i eget liv’ − patienterne − deltog som brugere og bidrog til at udvikle måltiderne. Projektet var et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland, Odense Universitetshospital, Nyreforeningen, Kold College, Teknologisk Institut, Antropologerne. com og TCM Denmark og er afsluttet nu.
Læs mere
Fakta: Nyrernes vigtigste funktion er sammen med leveren at filtrere blodet og fjerne affaldsstoffer, giftstoffer og overskudsvand fra kroppen. Nyrerne er afgørende for væskebalancen og mineralbalancen, og der er specielt fokus på mængden af kalium, natrium og fosfor i blodet. Nyrerne er forudsætningen for, at vi kan spise forskellige slags mad, medicin og store væskemængder uden at bekymre os om, hvorvidt affaldsstofferne hober sig op i skadelige mængder.
Om projekt og evaluering www.kliniskinnovation.dk − søg ’projekter’ Metoder og resultater www.ebst.dk Kost & Ernæringsforbundets personasværktøj www.kost.dk/personas
Kalium: • findes i de fleste fødevarer, særligt i frugt, grøntsager, kartofler og fiberrige kornprodukter, men også i chokolade og nødder • grøntsager, der er tilberedt, kan spises ubegrænset, da en stor del af kaliumindholdet fjernes, når de skrælles, findeles og koges i rigeligt vand. Kogning med salt reducerer kaliumindholdet i kartofler og formodentlig også i andre grøntsager • pasta og ris har et lavere kaliumindhold end kartofler.
Salt/natrium: • volder mange dialysepatienter problemer, da ca. 90 procent af saltet fra maden optages i kroppen og udskilles primært via nyrerne • en stor del af det salt, vi spiser, stammer fra industrielt forarbejdede levnedsmidler, pålæg, færdigretter, konserves og ost.
Fosfat: • findes i store mængder i mælk og ost, nogle typer brød, chokolade og nødder • dialysekrævende nyresyge skal have rigeligt protein og ofte samtidig spise mindre fosfat, og det er svært, fordi de proteinrige levnedsmidler er mere eller mindre fosfatholdige • et højt indhold i blodet kan give hudkløe og over tid afkalke knoglerne, ligesom risikoen for åreforkalkning øges.
Væske: • urinproduktionen nedsættes, når nyrerne ikke fungerer. De fleste nyresyge kan kun komme af med overskydende væske gennem dialysebehandlingen • store væsketræk under dialysen kan give blodtryksproblemer og tørst. KILDE: NYREFORENINGEN.DK
Patienterne skal ikke spises af med sandwich Ernæringsassistent Mette Bernht-Andersen fra Sønderborg Sygehus var sammen med sin kokkeuddannede kollega Knutt Steffensen køkkenets repræsentanter i projekt ’Sunde måltider’. Undervejs oplevede de udfordringer og stor læring i at udvikle mål tider, som kunne dække hele døgnet, fra morgen til sen aften, og med variation i lette og tungere retter, desserter osv. − Vi eksperimenterede med mange slags mad. Vi fandt eller komponerede selv opskrifter og fik god hjælp undervejs på projektseminarerne. Vi testede også, om maden kunne tåle at blive tilberedt, nedkølet og opvarmet igen − og stadig bevare smagen, fortæller Mette Andersen. For eksempel kan mad, der beriges med protein, som dialysepatienterne har brug for, komme til at smage grimt. Og så eksperimenterede vi med at tilsætte f.eks. appelsinjuice. Mette Andersen husker derfor, hvor stort det var, da de skulle servere testmåltiderne for patienterne, som blev budt på både græsk yoghurt med hindbærkompot, pandekager med sirup, jordbær-orange-smoothies, tomatsuppe, citronfromage, røget hellefisk med agurkecreme og paella med kylling. Og elskede det! − Vi fik så meget positiv respons fra både patienter og personale fra dag ét. Så da de tre ugers testperiode var slut, var jeg tre meter høj. Det hele var gået så godt, og det var kulminationen på halvandets års arbejde, husker Mette Andersen. Når hun ser tilbage på projektet mere end et år efter afslutningen, står to ting klart: − Jeg er køkkenets kontaktperson til dialyseafdelingen, og gennem samarbejdet med de andre faggrupper i projektet er mine fordomme om dem blevet brudt ned. Jeg har lært rigtig meget om, hvordan de arbejder og tænker, og jeg oplever også, at de i langt højere grad anerkender os i køkkenet. − Det andet er, at dialysepatienterne er meget syge. Det er synd at spise dem af med en sandwich og en kop kaffe og så sende dem hjem. De bruger jo ufattelig meget af deres tid på at ligge der. Og da mad kan gøre mennesker glade, så de skal have et ordentligt tilbud. Og det har )› ( vi givet dem. N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
11
Hjælp, når sygdom koster jobbet Case: Sygdom kostede Charlotte Jessen jobbet, og i den svære tid, der fulgte, var det godt at have sit forbund i ryggen, vurderer hun. I september sidste år begyndte Charlotte Jessens højre hånd at ryste. Det skulle vise sig at være starten på et langt og opslidende sygdomsforløb, der til sidst kostede Charlotte Jessen jobbet som afdelingsøkonoma i køkkenet på regionshospitalet i Silkeborg − nu en del af Hospitalsenhed Midt.
FORBUNDET
RÅDGIVER
Opbakning fra forbundet Efter 20 års medlemskab af Kost & Ernæringsforbundet fik Charlotte Jessen for første gang for alvor brug for at bede sit forbund om hjælp − en handling hun ikke har fortrudt: − Da det så allermest sort ud, og jeg ikke kunne overskue min situation, ringede jeg til Kost & Ernæringsforbundet for at få et råd. Jeg havde nok den opfattelse, at forbundet var meget langt væk. Men i løbet af få timer var et helt apparat kørt i stilling for at hjælpe mig. Det var meget overvældende at få så hurtig og stærk opbakning i en situation, hvor jeg ikke selv magtede at gøre mere, siger hun.
Frem og tilbage på job De første rystelser i hånden blev hurtigt fulgt af smerter så voldsomme, at Charlotte Jessen i en periode end ikke kunne skrælle en kartoffel eller klare basale gøremål på egen hånd. Tilmed tog det lang tid at udrede sygdommen, der viste sig at blive udløst af overbelastning. Efter en første sygeperiode genoptog Charlotte Jessen sit job på deltid, selvom hånden ikke var bedre. Og da den slet ikke ville komme sig, måtte hun sygemeldes igen efter godt to måneders arbejde. Charlotte Jessen blev derefter kaldt til et møde med sin arbejdsgiver for at drøfte muligheden for at finde et aflastende arbejde på deltid. Mødet endte imidlertid resultatløst, og da arbejdsgiveren derefter gav 12
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Kissen Møller Hansen [ (
›)
ARTIKEL: ] FOTO ]
Marie Preisler [ T E K S T Scanpix [ F O T O ]
]
Sagen kort: 2010 Oktober: Charlotte Jessens hånd og arm begynder at ryste. Hun sygemeldes fra jobbet. Efter nogle uger genoptager hun arbejdet på deltid trods smerter 2011 Januar: Charlotte sygemeldes på ny Februar: Møde med arbejdsgiver om tilbagevenden til anden jobfunktion. Ender resultatløst. Charlotte Jessen opsiges Marts: Kost & Ernæringsforbundet går ind i sagen April: Kommunen raskmelder Charlotte April-maj: Kommunen frafalder raskmelding efter indgriben fra forbundet
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
13
» Jeg har set andre gå ned med sygdom, men jeg havde ikke drømt om selv at havne i den situation.
GUIDE TIL SYGEFRAVÆR
ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
C HA R L O T T E JESSEN , ØKON OMA.
Snak om sygdom
(
›)
hende en opsigelse på vilkår, som hun fandt urimelige, var det, hun gik til Kost & Ernæringsforbundet. Forbundet indledte forhandlinger med Charlotte Jessens arbejdsgiver, der resulterede i bedre betingelser for hendes fratræden. Blandt andet blev Charlotte Jessen fritstillet. Det betød, at hun ikke skulle møde på arbejde igen, hvis hun blev rask i opsigelsesperioden.
Kommunen raskmelder Charlotte Kost & Ernæringsforbundet har også ført dialogen med Charlotte Jessens hjemkommune. Efter længere tids sygefravær skal den sygemeldtes hjemkommune vurdere fremtidige jobmuligheder. I Charlotte Jessens tilfælde vurderede kommunen, at hun var rask nok til ’det brede arbejdsmarked’ − hvilket betød, at hun kunne tage andet arbejde end det, hun er uddannet til. Kost & Ernæringsforbundet vurderede, at det var i strid med gældende ret, da Charlotte stadig var ansat på regionshospitalet, og kontaktede derfor kommunen, der valgte at omgøre beslutningen.
Vær hurtig til at bede om hjælp Med Kost & Ernæringsforbundets hjælp har Charlotte Jessen også forsøgt at få sagen anerkendt som en arbejdsskade, men den lægelige vurdering er, at Charlotte Jessen kan blive fuldt arbejdsdygtig igen på et tidspunkt. Charlotte Jessens råd til andre er straks at søge rådgivning, hvis der opstår problemer: − Jeg har set andre gå ned med sygdom, men jeg havde ikke drømt om selv at havne i den situation. Jeg var vant til at køre derudad med 120 kilometer i timen, så min hjerne havde svært ved at acceptere det i starten. − Men tøv ikke med at bede om hjælp. Forbundet er på din side, siger hun. I dag arbejder Charlotte Jessen i den private sektor i en stilling, hvor hun kan afpasse arbejdstid og arbejdsfunktioner efter, hvad hendes højre arm kan magte. 14
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
Efter de nye regler for sygefravær fra 2009 skal den sygemeldte hurtigt indkaldes til en samtale med både arbejdsgiver og kommune. Målet er at få flere tilbage i arbejde, hurtigere. Erfaringerne viser, at jo længere tid man er væk, jo vanskeligere er det at vende tilbage. Og mange langtidssygemeldt ender med aldrig at komme tilbage. Måske tilmed aldrig tilbage på arbejdsmarkedet.
Fakta: Hvis du er syg i længere tid • er det vigtigt at bevare kontakten med din arbejdsplads evt. gennem din tillidsrepræsentant • indkaldes du senest efter fire uger til en samtale med din arbejdsgiver. Samtalen handler om, hvordan du kan vende tilbage − evt. til et mindre belastende arbejde og ændrede jobfunktioner • kan arbejdsgiveren forlange en mulighedserklæring, som din læge skal skrive under på • vil du senest inden for otte uger blive kontaktet af din kommune, der betaler sygedagpenge til din arbejdsplads. Under din sygdom vil du jævnligt blive kontaktet af en sagsbehandler i kommunen, som sammen med dig vurderer din arbejdsevne • hvis det viser sig, at du ikke kan vende tilbage til dit gamle arbejde, er det vigtigt, du overvejer og evt. beder om hjælp til at finde ud af, hvad der skal ske, da bekymring for fremtiden kan gøre din sygdom værre.
Info: www.rasksnak.dk www.bm.dk − se ’sygefravær’
Kontakt: Arbejdsmiljøkonsulent i Kost & Ernæringsforbundet, Holger Pedersen: hp@kost.dk eller forhandlingsafdelingen, post@kost.dk
bureaufrydensberg.dk
Mmmuffins..!
Dejen er rørt efter original amerikansk opskrift, som gør kagerne særdeles saftige og lækre
” Kun fantasien
sætter grænser” Hindbær, marcipan, citron, blåbær eller hvad som helst der måtte passe til din smags- og farvesans. Alt kan sættes ind på at forkæle dine kunder, når grundlaget er i orden. Giv dine kager et personligt præg eller brug dejen, som den er.
Muffindej m/chokolade Varenummer: 74008024 Erstatter 7 kg spand: 80386
Muffindej m/vaniljesmag Varenummer: 74008025 NYHED
Muffindej fra Schulstad Bake-Off gør det nemt og sjovt at bage lækre muffins og kager til dine kunder. Den færdige, frosne dej kommer i en 2 kg boks, der er nem at håndtere og portionere. Sammenlignet med tø og servér produkter giver den en fantastisk friskbagt duft og smagsoplevelse, der får mundvandet til at løbe. Muffindej med chokolade eller vaniljesmag har uendelig mange muligheder i form, smag og topping og kan bl.a. bruges til sandkage, chokoladekage, lagkage, tærtebund, cupcakes og popcakes.
Find opskrifter og lad dig inspirere på www.schulstadbakeoff.dk
Læs mere på www.schulstadbakeoff.dk
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
15
Hvem:
Hvad:
Hvordan:
Leder Anne Marie Nielsen og medarbejdere i Det Gode Køkken i Holstebro leverer mad til 600 hjemmeboende, men langt flere i Holstebro og omegn ved, hvad Det Gode Køkken står for. Køkkenet har arbejdet med servicedesign − sat brugeren i centrum og gjort køkkenet synligt i landskabet − og modtaget flere priser for sin indsats. Læs mere:
− Opskriften på brunkager stammer fra en kunde. Vi bager den hvert år. Den er nem, fordi dejen er koldrørt og kan opbevares i fryseren indtil brug. Kagerne smager julet af appelsin og nellike. − Chili- og hasselnøddekagerne er utraditionelle. Smagen er virkelig god, men måske ikke den bedste til ældre, da chilien er lidt krads. − Frøsmåkagerne er pyntet med chokolade, der matcher det fine knas. De har gode flerumættede fedtsyrer fra frø − og fra fedtstoffet, hvor vi ellers altid bruger smør, siger Anne Marie Nielsen.
Efterår og vinter hører småkager til godbidderne på menukortet fra Det Gode Køkken. − De ældre holder af småkager, for dem er det en tradition, og med småkager i huset har de altid noget at byde på til et glas vin eller en kop kaffe, siger Anne Marie Nielsen. − Vi gør meget ud af at spørge de ældre, hvad de gerne vil kunne købe hos os. Og det har fået os til at sætte flere småretter og mellemmåltider på menukortet og også f.eks. leverpostej, som de selv kan bage, franskbrød og skærekager.
www.kost.dk/kokkenliv/artikler/2008/10/ www.kost.dk/netnyt - 27.07.10
16
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
MÅNEDENS OPSKRIFT / TRE SLAGS JULESMÅKAGER EN TRADITIONEL PÅ DEN NEMME MÅDE, EN MODERNE OG EN LIDT SUNDERE
DEL DINE
TIP
WWW.KOST.DK/KOST/APPS/ DIGITALMEAL
• Skær dejen i 1 cm tykke skiver, og bag dem ved 180 grader i ca. 10 min. • Afkøl på bagerist. Pr. småkage: Energi: 300 kJ Protein: 4E% Fedt: 45E% Kulhydrat: 52E%
Frøsmåkager Cirka 100 småkager 150 g flydende margarine (f.eks. Becel) 30 g hvedemel 225 g sukker 30 g havregryn 15 g fuldkornshvedemel 70 g sesamfrø 70 g solsikkefrø 2 æg
Nemme brunkager Cirka 100 småkager 25 g potaske 300 g sirup 550 g sukker 550 g smør 1000 g hvedemel 2 g kanel 2 g stødt nellike 75 g mandler, hakket 15 g appelsinskal, revet
Tip Dejen kan laves i god tid og opbevares i fryseren, indtil den skal bruges.
• Rør potaske ud i lidt lunkent vand. • Rør alle ingredienser sammen. • Tril dejen til pølser med en diameter på 5 cm.
ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T Søren Gammelmark [
• Frys dejen. • Skær rullerne i skiver på 3 mm. Rullerne skal være let optøet og kan skæres på pålægsmaskinen. • Bag brunkagerne i ovnen ved 180 grader i 6−8 min. • Brunkagerne afkøles på rist.
] FOTO ]
Pr. småkage: Energi: 420 kJ Protein: 5E% Fedt: 43E% Kulhydrat: 52E%
Chili − hasselnøddesmåkage Cirka 100 småkager 500 g mel 1 tsk bagepulver ½ tsk knuste chiliflager, tørrede 60 g hasselnødder, grovhakkede 60 g mørk chokolade, grovhakkede 375 g smør, kold 500 g rørsukker 2 æg • Bland mel og bagepulver i skål. • Tilsæt chili, hasselnødder, chokolade og de øvrige ingredi enser. • Rør dem hurtigt sammen − det er vigtigt ikke at overrøre! • Del dejen i tre dele, og tril dem i lange pølser med en diameter som en tyvekronemønt. • Frys dejen.
• Bland alle ingredienserne undtagen æg, som røres i til sidst. • Dejens konsistens skal være som havregrød. Er den for tynd tilsættes mere gryn. Er den for tyk tilsættes lidt vand. • Sæt dejen på bageplade med to teskeer. • Bag småkagerne ved 200 grader i 8 − 10 min. • Afkøl på rist. Pr. småkage: Energi: 330 kJ Protein: 7E% Fedt: 55E% Kulhydrat: 39E% Tip Det Gode Køkken har valgt en portionsstørrelse på omkring 100 kager, fordi den er enkel at opskalere til den mængde, man har brug for. Du kan gange alle ingredienser op med det ønskede antal.
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
17
Fakta: Ti netværk Netværkene har fået ’starthjælp’ til de første møder og er nu selvkørende. Netværkene beslutter selv mødeform og frekvens, og har hver udpeget en tovholder. Nogle netværk er lokale, andre landsdækkende. De fleste har valgt at mødes tre, fire gange årligt og har derudover dialog på mail og telefon. Netværkene dækker seks områder: netværk for mellemledere, kantineledere, ledere med strategisk lederansvar, ledere på døgninstitutioner, ledere på højskoler, friskoler og efterskoler og ledere på hospitaler.
18
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
ARTIKEL: Marie Preisler og Mette Jensen [ T E K S T ] Side 18: Scanpix. Side 20: Kissen Møller Hansen, Henrik Frydkjær og Jonas Ahlstrøm [ F O T O ]
Netværk øger kompetencerne Kompetencedeling: Ledernetværk er en nøgle til værdifuld faglig og personlig sparring og gør det unødvendigt at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Det vurderer de ledere, der er gået med i Kost & Ernæringsforbundets ledernetværk. Kost & Ernæringsforbundet tilbød sidste vinter ledere og mellemledere hjælp til at etablere ledernetværk med basis i fælles, faglige interesser. − Mange ledere deltager allerede i netværk eksempelvis i region og kommune. Ideen var derfor at tilbyde et fagligt netværk som supplement til de netværk, der krydser faggrænser. En række spørgsmål og problemstillinger gælder alene for kost- og ernæringsfaglige ledere, og løsning af dem i netværket vil give et godt udgangspunkt for udvikling af egen ledelsespraksis, siger Judi Olsen, chef for kostfaglig afdeling i Kost & Ernæringsforbundet. − Ledernetværk kan også bruges til at drøfte fagets udvikling og omdømme og falder dermed fint i tråd med forbundets arbejde på at styrke profes sionsidentiteten.
Det er op til det enkelte netværk, hvilke temaer der står øverst på dagsordenen. − Mens ledere på øverste niveau kan have behov for diskussioner om strategisk ledelse, dvs. ledelse i forhold til det politiske niveau, vil netværk på mellemlederniveau måske snarere diskutere dokumentation, kvalitetssikring og markedsføring, siger konsulent Morten Seerup og fortæller, at der på de første netværksmøder har været talt om alt fra rekruttering af elever over branding, håndtering af flexjobbere og svære samtaler til indkøb og madspild. − Netværkenes væsentligste funktion er at give plads til videndeling, læring, sparring og dermed refleksioner over ledelsespraksis, understreger han.
Strategisk møderække
Kontakt
Drøftelser i de strategiske ledernetværk har ført til en møderække for alle ledere. Temaerne er f.eks. lean, ledelse af attraktive arbejdsplader, personligt lederskab og udbud. Møderækken fortsætter i det nye år. Se møderne på hjemmesiden.
Judi Olsen eller Morten Seerup, hvis du vil høre om mulighederne for at være med i et netværk eller få hjælp til at starte et nyt.
www.kost.dk/leder
jo@kost.dk ms@kost.dk
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
19
)› (
ANNE METTE JENSEN Leder for otte ansatte i Go’ mad til børn, der leverer mad til 15 skoler i Varde og Esbjerg, 95 vuggestuebørn og personalet på ældrecentre. Medlem af netværk for kantineledere.
Hvorfor har du valgt at indgå i et ledernetværk? Jeg blev for kort tid siden leder af vores køkken, og da det er mit første lederjob, har det stor værdi for mig at kunne diskutere og dele erfaringer med ledere af andre hospitalskøkkener. Hvad får du ud af dit ledernetværk? De første møder brugte vi på at diskutere, hvad vi vil med netværket. Nu er vi i gang og skal fungere som oplægsholdere for hinanden. Jeg har allerede opdaget, at andre ledere i netværket arbejder med opgaver og har udfordringer, der ligner dem, som jeg og mine medarbejdere står med, og vi kan bruge hinandens erfaringer. Jeg forventer, at udbyttet vokser endnu mere hen ad vejen. Jo bedre vi kender hinanden, desto mere kan vi sparre − på møderne og via mail. Hvad skal du investere for at få gavn af netværket? Netværket tæller ledere fra hele landet, der skal transportere sig langt for at mødes, så det er vigtigt at afstemme forventninger og have en klar dagsorden for møderne. Vi fik hjælp fra Kost & Ernæringsforbundet til at indkalde og skrive referat fra de første møder, og det var en rar støtte. Nu hvor det er på skinner, kører vi det selv.
20
Jonas Ahlstrøm
Henrik Frydkjær
Kissen Møller Hansen
BIBI BETAK Souschef for 30 medarbejdere i Centralkøkkenet på Sygehus Lillebælt og Vejle Sygehus. Medlem af netværk for hospitalskøkkener.
HELLE HEJN Chef for et team på 54 medarbejdere i Odense Madservice, der betjener 14 mindre køkkener i forbindelse med plejecentre og cafeer i leveboenheder. Medlem af strategisk ledernetværk. Hvad giver det dig at indgå i et ledernetværk? Der bliver stadig færre ledere på mit niveau, så i hverdagen har vi ikke så mange at sparre med. Netværket er derfor en kærkommen mulighed for at lære, hvad andre gør, sparre og dele viden. I mit nye netværk er der allerede gang i den indbyrdes videndeling − også ud over møderne. Forleden ringede en netværkskollega og spurgte mig om noget. Hvad taler I om på møderne? Vi har blandt andet drøftet mærkningsregler og praksis omkring APV, der er en tidskrævende lederopgave. Det havde vi en rigtig god dialog om. Den viste, at vi ledere udfører opgaverne meget forskelligt, og jeg fik flere fif ved at lytte på, hvad de andre gør. På næste møde skal vi tale udlicitering og nye selskabsformer. Det kan flere i netværket bidrage med erfaringer om. Hvad skal der til for, at netværket har værdi for dig? Der skal være struktur på møderne, et par gode punkter på dagsordenen, og vi skal mødes jævnligt. Vi har aftalt at mødes tre gange om året. Man skal ses nogle gange, før man kender hinanden og er tryg, før det giver noget.
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
Hvorfor sagde du ja til at indgå i et ledernetværk? I 25 år har jeg efterlyst flere fora for ledere, og jeg er lykkelig over, at Kost & Ernæringsforbundet har taget dette initiativ. Jeg har deltaget i flere andre ledernetværksinitiativer, men der er behov for at formalisere det, hvis det skal virke på sigt, og det sker nu. Der bliver lukket køkkener hele tiden, så det er vigtigere end nogensinde, at vi ledere holder os ajour og er fagligt stærke. Hvad lægger I særligt vægt på i dit netværk? Vi har besluttet at besøge hinandens køkkener for at blive inspireret af at se, hvordan andre gør tingene i hverdagen, og for at opleve helt andre typer arbejdspladser. De fleste i netværket leder køkkener, der laver mad til børn og unge, så vi drøfter sundhedsproblematikker, der er særlige for de grupper. Nøglehulsmærket er også et emne, der optager netværket. Er der ting, du gør anderledes nu eller har fået nyt syn på? Selvom netværket er nyt, har det allerede givet mig konkrete kontakter og ideer, jeg ellers ikke ville have fået. I køkkenerne er vi tilbøjelige til at opfinde den dybe tallerken forfra, hver gang vi skal i gang med noget nyt. Via netværket får vi mulighed for at bygge oven på det, andre har gjort. Det er sjovere og giver et bedre resultat.
Kør bil med BAUTA
Har du styr på din bilforsikring? Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i BAUTA, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9240. Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på 5.420 kr. i 2011:
Skoda Fabia 1,4 årlig pris = 3.356 kr.
Kia Cee’d 1,6 diesel årlig pris = 3.609 kr.
Toyota Aygo 1,0 årlig pris = 3.119 kr.
Mazda 2 1,2 årlig pris = 3.356 kr.
En bilforsikring hos BAUTA giver dig klare fordele: • Forsikringen stiger ikke i pris efter skader • Du bliver allerede elitebilist efter fem års skadefri kørsel • Tilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning
• Aldersrabat: Kaskoprisen reduceres med 6, 15 og 20% når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år.
Du skal tegne LB’s attraktive Indboforsikring, for at kunne tegne den billige bilforsikring. Læs mere på www.bauta.dk
www.bauta.dk · Tlf.: 3315 1545
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
21
KORTNYT
Spørg
INDEFRA
Kost & Ernæringsforbundets konsulenter. www.kost.dk/medlem/spoerg
ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
Elevløn under barsel
Foto: Svendborg Erhvervsskole
Spørgsmål: Jeg er ernæringsassistentelev og skal snart på barsel. Jeg vil gerne vide, om det også gælder for mig som elev, at jeg har 26 ugers barsel med fuld løn. Og hvad jeg kan få i dagpenge, når perioden med løn udløber? Svar: Reglerne omkring barsel gælder også for dig. Du har ret til 20 ugers fravær med fuld løn. Hvis det også er dig, der skal have de 6 uger, som mor og far kan fordele mellem sig, har du 26 uger med fuld løn. Hvad du kan få i dagpenge herefter, skal du have svar på i kommunen, hvor du bor. Læs om din a-kasse her: www.ftf-a.dk
ÅRETS LÆREPLADS: ODENSE MADSERVICE I starten af november blev Odense Madservice kåret til årets bedste læreplads. Ernæringsassistentelev Carina Hansen indstillede sin praktikplads til hæderen, fordi alle i køkkenet efter hendes mening er rigtigt gode til det med elever. De har nogle klare og gode procedurer for oplæring. Og selvom det er et meget stort køkken, lærer man alle rutiner. Carina Hansen har følt sig respekteret både fagligt og personligt. Ikke mindst, da hun kom tilbage fra længere tids sygdom, og hun fik mulighed for at arbejde i diæten uden tunge løft. Det er Svendborg Erhvervsskole, der har kåret køkkenet, som går videre i den landsdækkende konkurrence.
Frivillig indbetaling af pension Hvis du er ansat i en kommune eller region, kan du fra 1. januar vælge at indbetale en større del af din løn på din pensionsopsparing. Der er ikke noget loft over indbetalingen. Og du kan vælge at betale mere i en kortere eller en længere periode, som du vil. Dog kan arbejdsgiver fastlægge, hvornår du kan forhøje beløbet for din pensionsindbetaling, og hvornår du kan lave det om igen. 22
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
Mød forbundet på Facebook På vores Facebook-side kan du diskutere dit fag, få nyheder og stille spørgsmål. Gå ind på forbundets hjemmeside, og find linket til Facebook. Klik på ’synes godt om’, og vær med i det kost- og ernæringsfaglige netværk.
PROCENT ER TILGANGEN AF ELEVER TIL ERNÆRINGSASSISTENTUDDANNELSEN FALDET MED I FORHOLD TIL SAMME TIDSPUNKT SIDSTE ÅR FAG L I G T U DVA L G F O R E R N Æ R I N G S A S S I S T E N T U D DA N N E L S E N
Billigt medlemskab De første tre måneder er gratis for elever og studerende. Elever og studerende betaler kun 50 kr. om måneden. Ledige får fuldt medlemskab til halv pris − 228 kr. om måneden. www.kost.dk/medlem/kontingent
OK11 resultat:
Lønnen stiger i 2012 I 2012 stiger din løn to gange, hvis du arbejder i en kommune eller region. Lønnen stiger den 1. januar og igen den 1. oktober. I kommunen er lønstigningen 1,61 procent pr. 1. januar og 0,84 procent den 1. oktober. Arbejder du i regionen er den procentvise stigning 1,87 den 1. januar og 0,85 den 1. oktober Arbejder du i staten, hæves lønnen én gang nemlig den 1. april, og det er med 1,70 procent. Modtager du særydelser, der beregnes som en procentdel af lønnen, f.eks. nattillæg eller weekendtillæg, stiger de i takt med lønnen. Ligesom lønstigningen også får betydning for din pension. www.kost.dk/lon
En hel fridag De to halve fridage, 1. maj og Grundlovsdag, vil fra 2012 blive til én hel fridag i regionerne.. Udgangspunktet er, at det er 1. maj, der er fridag, mens Grundlovsdag er almindelig arbejdsdag. Men det kan aftales lokalt i regionen at gøre Grundlovsdag til en fridag i stedet.
PENSIONSKASSEN FOR SUNDHEDSFAGLIGE 48.000 medlemmer fordelt på fem faggrupper: kost- og ernæringsfaglige, bioanalytikere, jordmødre, fysio- og ergoterapeuter har tidligere besluttet at gå sammen i én pensionskasse under PKA. Den nye pensionskasse er godkendt af myndighederne i september og er dermed en realitet.
GUIDE Det er op til dig, om din løn skal forhandles Anvender du funktioner, kvalifika tioner eller kompetencer i dit arbejde, som du ikke får tillæg for? Har du deltaget i efter- eller videreuddannelse, eller er du den, der altid træder til, når der er allermest brug for det? Så er det bare om at komme i gang. Initiativet er dit, men her får du tip til, hvordan du kan gribe det an.
Fakta: Foreslå en lønforhandling Har du en tillidsrepræsentant, skal du: • Kontakte vedkommende og høre, hvornår og hvordan lønforhandlingerne kommer til at foregå. Har du ikke en tillidsrepræsentant, skal du: • Orientere dig på Kost & Ernæringsforbundets hjemmeside. Her er materiale, som du kan bruge til din forberedelse. • Overveje, hvad du vil bede om tillæg for. • Sende skema med oplysninger om dig og dit arbejde til forbundets sekretariat inden 2. januar 2012. Skemaet finder du på hjemmesiden.
TIL LOKAL LØNFORHANDLING ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
Hvornår vil det foregå Det afhænger af din arbejdsplads! Nogle arbejdspladser har allerede planlagt, hvornår næste lønforhandling finder sted, mens andre slet ikke har overvejet at føre lønforhandlinger. Tillidsrepræsentanten ved, hvordan det står til på din arbejdsplads. Har du ikke en tillidsrepræsentant, kan du finde tidsplanen for lønforhandlinger på forbundets hjemmeside, hvis din arbejdsgiver har udarbejdet en. Se under ’procedureaftalerne’. Siden opdateres jævnligt.
Lønforhandling for ledere Som leder forhandler du som udgangspunkt din egen løn. I forbundet er vi altid parate til at give dig sparring forud for lønforhandlingen, og på hjemmesiden finder du procedurer for lønforhandlingen.
Info: Du kan få rådgivning i Kost & Ernæringsforbundet. Kontakt forhandlingsafdelingen post@kost.dk Og på hjemmesiden: www.kost.dk − se lokalløn 2011/2012 www.kost.dk/leder www.kost.dk/tr
Derefter forhandler forbundet din løn.
www.pka.dk − søg ’pensionskassen for sundhedsfaglige’ N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
23
Med
faglighed og ærekærhed i rygsækken
Blå bog: Aviaq Danielsen
28 år Ernæringsassistent i 2005 fra Marjatta Hjemmet i Tappernøje. Sprang fra kokkeuddannelsen pga. dårligt arbejdsmiljø. Job i forskellige køkkener fra sygehus, over værfts- og fabrikskantine til restaurant, inden jobbet som ernæringsas sistent på Uddannelsescenter Roskilde.
24
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
Profil: Aviaq Danielsen vil sende
eleverne af sted med høj faglighed og tro på sig selv. Hun oplevede selv at blive talt ned til og ikke anerkendt. Det skal hendes elever ikke opleve. Det her er ren herrefråds. Det smager f... godt! Aviaq Danielsen er meget tilfreds med dagens flødesovs med bacon og champignon, som skal dække skinkeschnitzlerne, inden de skal i ovnen. − Hvad kunne man tilføje for at komplementere den meget fede smag, spørger hun en af eleverne. Rødvin? Eller syrligt tilbehør? − Rødvin tilfører syre og lidt bitterhed, og ja, man kunne også lave syrligt tilbehør, f.eks. med grape, som går godt sammen med svin.
Mad har altid været min verden
MIN HVERDAG
01
MIN MAND: Fordi han altid bakker op, uanset hvor crazy det hele bliver. Jeg er sådan en, man skal kunne rumme, og det kan han.
Aviaq Danielsen er i sit es. Omgivet af elever i produktionskøkkenet på Uddannelsescenter Roskilde, hvor de, som ikke har fået en praktikplads, er i skolepraktik. Og midt i en faglig diskussion. Så bliver det ikke meget bedre. − Jeg har stået i et køkken, siden jeg var 14 år, så mad har altid været min verden. Men da jeg på et tidspunkt havde gået arbejdsløs længe og bare ikke kunne få job, var jeg blevet meget negativ og tænkte, at så kunne det hele også bare være lige meget! En årvågen konsulent på jobcentret fik heldigvis skubbet til Aviaq, som vovede pelsen og søgte sit drømmejob: Faglærer på den skole, hun havde elsket så højt som elev.
02
Et perfekt makkerskab
04
MINE ELEVER: De er min dagligdag og alt afhænger af dem. Det er en forfærdelig dag, hvis ikke vi har grinet sammen.
05
FAMILIEN: Især min lillesøster elsker jeg meget højt. Næsten alle er flyttet tilbage til Grønland, mens min tilknytning dertil er fjern. Jeg føler mig dog to-kulturel − og de to-spogede elever er mine hjertebørn.
Og selvom Aviaq Danielsen faktisk ikke blev faglærer, har hun ikke fortrudt et sekund. I tillæg er hun landet i det perfekte makkerskab med sin kollega Inger, som snart har været på skolen i 40 år. − Hun har en helt fantastisk ro. Jeg har altid været meget flagrende, har fløjet højt og faldet dybt. Jeg har brug for et roligt ståsted og for at finde den lige vej, stadig med mulighed for at videreudvikle mig. Det kan jeg sammen med Inger. Vi er et skide godt par. Hun er stabiliteten − ved, hvordan husblas reagerer og har Hüttemeier på hylden. Det skal man ikke kimse ad, for først når grunden er i orden, kan man videreudvikle.
MIN HUND: Molly er en kæmpestor rundkørsel − og nok den eneste baby, jeg får. Med hende går jeg lange ture, blive blæst igennem.
03
SUVERÆNE SALATER: Jeg forguder Tina Scheftelowitz. Hun har en gnist, jeg genkender: Den kogekone-flagrende måde med fede farver!
Omhyggeligt og omsorgsfuldt fingeraftryk − For mig betyder jobbet her, at jeg efterhånden føler mig som et helt menneske. Og min faglighed er blevet rundet af. Det er enormt vigtigt, at eleverne føler sig som mennesker − og derfor går jeg meget op i, hvordan vi taler til hinanden. Som kokkelev oplevede jeg en virkelig rådden stemning og tone − jeg blev talt ned til, fik aldrig anerkendelse og var bare så ked af det. Det skal de ikke opleve. Samtidig vil jeg selvfølgelig give dem høj faglighed og ærekærhed med i rygsækken. Det betyder, at et ord som ’bare’ ikke slipper igennem kvalitetskontrollen hos Aviaq Danielsen. − Nogle gange bliver jeg spurgt: ”Kan vi ikke bare…” Nej! Det kan vi ikke ’bare’! Det er en dårlig cirkel at komme ind i − hver eneste råvare, man har i hånden, skal være topkvalitet. Selvfølgelig kan der være svipsere, men aldrig ligegyldighed. Kunder skal spise det, vi laver. Så omhyg)› ( gelighed og omsorg. Det er mit fingeraftryk.
ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen Sif Meincke [ F O T O
[ TEKST ] ]
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
25
Perspektiv: Ingen planer om ændring af madordningerne Kost, ernæring & sundhed spurgte Børne- og undervisningsminister Christine Antorini om hendes holdning til mad i daginstitutioner og mulighederne for at ændre de nuværende ordninger. Tilbagemeldingen var imidlertid, at ’ministeren ikke aktuelt havde noget at byde ind med’. Vi må derfor indtil videre nøjes med ordene i regeringsgrundlaget, der siger, at ’regeringen vil fastsætte nationale mål for udviklingen af folkesundheden og arbejde for at nå konkrete mål for den forebyggende indsats i kommunerne’ − der eventuelt også kan omfatte madordningerne.
26
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
ARTIKEL: Sanne Hansen [ TEKST ]
Børnehuset Fuglsang [ FOTO ]
Børn skal med i marken Forskning: Nye resultater taler deres tydelige sprog: når madordning og pædagogik kombineres, bliver børn i daginstitution klogere på mad. På sigt kan det betyde sundere voksne. − Hvis børn spiser alt muligt − varieret og sundt − i alle de år, de går i daginstitution, så sidder det på rygraden. Også når de bliver voksne. Sanne Sansolios er ikke i tvivl om perspektivet ved gode madordninger. Som videnskabelig medarbejder for forskningsgruppen MENU stod hun for Projekt Dagmar, der løb af stabelen i Børnehuset Fuglsang i Nørresundby fra januar til november sidste år. Nu er data bearbejdet og viser med al tydelighed, at børn kan præges. Med en sanselig og kropslig tilgang til mad bliver børn både klogere på mad og mere alsidige.
Fingrene i maden Børnehuset Fuglsang har flere års erfaring med en succesfuld madordning med kostfaglig eneansvarlig Mette Lindorff i spidsen og inddragelse af både børn og pædagoger. Mens projekt Dagmar stod på, blev samarbejdet udvidet, og den franske Saperemetode taget i brug for at hjælpe børnene med at lære deres egne sanser og smag at kende, udvikle evnen til at udtrykke sig verbalt om smag samt turde prøve nye madvarer. Der blev lavet køkkenhave og lagt kartofler. Børnene fulgte æbletræer fra blomst til høst og var med til at plukke frugt til most. Der var smage-workshops og spil om mad, børnene lavede årstidsbøger og meget mere. Spisning og læring blev en del af dagligdagen − og dannelsesprocessen.
Gode resultater I projektperioden blev effekten af indsatsen fulgt blandt børn, forældre og ansatte. Blandt andet
blev børnenes viden om frugt og grønt og smagspræferencer undersøgt ved projektstart og ved en opfølgning. − Der var meget større alsidighed ved follow-up. Det gjaldt børnenes ordforråd, og der var flere ting, de kunne lide. Vi undersøgte smagspræferencer uden billedmateriale, og når de i den situation nævner flere ting, viser det, at der er opnået en større bevidsthed i deres hjerne. De grøntsager, de nævnte oftest, var majs, ærter, agurk, avocado og blomkål, fortæller Sanne Sansolios. Derudover var børnenes produktionsforståelse vokset. Ved at lægge billedkort i rækkefølge skulle børnene vise, hvordan man bager brød − fra kornspire til færdigt brød. Antallet af forkerte besvarelser faldt drastisk i løbet af projektperioden.
Hvorfor spiser vi, som vi gør? Projektet satte ind på tre felter, der afgør vores madvaner: − Det handler om eksponering − hvad vi ser og får serveret − smagspræferencer og madsprog. Og jo tidligere vi sørger for, at alle børn får masser af erfaringer med mad, jo bedre. Smagspræferencer handler om, hvad vi kan lide og ikke lide, og på dette felt er daginstitutionen et oplagt sted at skubbe til grænserne. − Mad og kærlighed hænger sammen. Hvis barnet siger derhjemme, at det ikke kan lide broccoli, så vil forældrene typisk ikke servere det ret ofte. Men børnehaven er et ideelt sted at eksperimentere. Her er ikke de tætte følelsesmæssige bånd og derfor ingen forbehold over for at prøve ti gange. N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
(
›)
27
(
› ) Den måde, vi taler om maden på, er også
med til at bestemme vores madvaner. − I Danmark har vi ikke ret meget madsprog. Det er ikke som i Italien, hvor man kan snakke en halv time om pastaen. Hvis man spørger danske børn, hvorfor de ikke kan lide en ting, kan de ikke svare. Der skal vi ned og snakke om, hvordan det føles i munden og så videre. Børn spiser nemlig mere, hvis de taler mere om mad, forklarer Sanne Sansolios.
Resultaterne kræver handling For øjeblikket er hun i fuld gang med at udbrede resultaterne af projektet, som skal bruges i et internationalt samarbejde. − Det er vigtigt, at flere lande får trumfet igennem, at hvis vi gør sådan her − så kan det få betydning for folkesundheden, siger Sanne Sansolios, der personligt ikke er i tvivl om, at ordentlige madordninger anført af kost og ernæringsfaglige i et tæt samarbejde med det pædagogiske personale er et must på sigt. Men al forvirringen omkring den obligatoriske og nu frivillige ordning skal lægge sig. − Det kommer til at tage tid, før vi er tilbage på neutral grund. Og nej, der er
der tch? Det er llon fra scra r smager n egen boui ne di llo ig ui ad bo st e Laver du e. Knorrs ny et fra grunden. Det d til længer ingen grun dt, som én lav dst lige så go nemlig min lv. se ld fa t e effektive er enklere, mer så til de synes vi i hv de markant er du ikke og Desuden er ift sk for or Så hv bouillon? og billigere. emmelavede n.dk nye tiders hj egenbouillo in m w. ww Gå ind på vareprøve. og bestil en – e er m s og læ
28
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
ingen penge, men resultaterne viser, at vi er nødt til at omprioritere. Så på sigt SKAL det kunne lade sig gøre for børnenes skyld. I mellemtiden skal vi lære af de mange eksempler, hvor det fungerer, hvor maden inddrages i de pædagogiske aktiviteter og køkkenet tænker bredt i mad.
Et godt eksempel Et af eksemplerne er Børnehuset Fuglsang. Her er madordningen med institutionsleder Ella Møllers ord ”mere end bespisning”. − Vi sætter et aftryk i børnene fremadrettet i den måde, de ser mad på. Vi gi’r madvaner og holdninger. Mad handler om så meget andet end at blive mæt og smage. Børn skal dufte, røre, se og mærke − og det kræver også pædagogisk arbejde, siger Ella Møller, der løbende sørger for at holde snakken om mad og måltider i gang i institutionen. − Jeg ser sådan på det, at som udviklingen er, skal vi ikke tilbyde ture til zoologisk have. Det gør familierne selv! Vi skal skrælle æbler og plukke bær og give en forståelse for, at maden ikke kun er det, vi køber halvfærdigt i Brug)› ( sen.
Info: Sapere-metoden Er et fransk, pædagogisk værktøj til at lære sine sanser og smag at kende, udtrykke sin smag, vove ny mad, øve sig i større variation og øge forbrugerbevidstheden. Se projektrapporten.
Læs mere Projektrapport Dagmar www.dagmar.plan.aau.dk Kost & Ernæringsforbundets vejledning www.kost.dk/børnemad
Børnehuset Fuglsang Ernæringsassistent Mette Lindorf Nielsen fortæller om sit arbejde med at inddrage børnene i Kost, ernæring & sundhed nr. 7/11.
KORTNYT
Fødevareminister Mette Gjerskov (S):
UDEFRA ARTIKEL: Marie Preisler / Mette Jensen
[ TEKST ]
Efter valget Nye kvindelige ministre varsler ny kurs på en række af de politikområder, der har størst betydning for det kost- og ernæringsfaglige arbejde. Her er udvalgte mærkesager, som de nye ministre for sundheds-, fødevare-, miljø- og undervisningsområdet har meldt ud:
Sundhedsminister Astrid Krag (SF): Vil bevare regionerne Hun vil sikre alle borgere fri og lige adgang til sundhed ved at gøre det offentlige sundhedsvæsen så attraktivt, at færre bruger privathospitaler. Massiv satsning på forebyggelse. Endnu uvist hvordan. En række undersøgelser er sat i gang.
Går efter mere økologi og har i et nyt økologipolitisk udspil sat som mål, at offentlige køkkener tilbereder mindst 60 procent økologiske råvarer i 2020. Går ind for at hæve fedtafgiften, men vil gøre den mindre bureaukratisk. Flere afgifter på usunde varer. Vil formidle til danskerne, at kvalitetsfødevarer smager bedre. Det skal undersøges, hvordan skolerne kan forpligtes til at tilbyde sund mad. Skolemad bliver ikke gratis, og den tidligere regerings forsøg med en tvungen madordning i daginstitutionerne vender ikke tilbage.
Børne- og undervisnings minister Christine Antorini (S) Vil sikre, at mange flere får en uddannelse, også fordi det er afgørende for sundhedstilstanden og med til at bekæmpe uligheden i sundhed. Mere sund mad og idræt i daginstitutioner og skoler, skal give alle sunde vaner fra starten. Tilfører flere penge til ungdomsuddannelserne. Satser på at gennemføre praktikpladsgaranti.
Miljøminister Ida Auken (SF):
Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.293 kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk
A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET
n3 94 r
(26 3k
Sms kost til 1969 og hør mere! *
/m
de
kr/
fter
md
ska
t)
* koster kun alm. sms-takst.
Bliv medlem af dit fags a-kasse
Ku
Sammen med fødevareministeren vil hun arbejde for et mere bæredygtigt landbrug − i både økonomisk og miljømæssig betydning. Hun siger ja til mere økologi og nej til at dyrke genmodificerede afgrøder. En natur- og landbrugskommission skal se på hvordan. Regeringen forventes at være klar med finanslov 2012 i løbet af november. www.fm.dk − søg finanslov 2012 Fødevareministerens økologipolitik www.fvm.dk − søg ’økologipolitik’
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
29
REGIONER SJÆLLAND Kriser i livet ons 30. november, kl. 15-17 Slagelse Sygehus, Ingemansvej 18, Kantinen v/vandet Alle rammes af kriser og onde tider på et tidspunkt i deres liv. Det kan være tab af job, arbejdsevne, mening, kontrol, en nær ven eller nogen i familien. Det får pludselig verden til at se anderledes og uoverskuelig ud. Hvordan klarer jeg det, hvordan hjælper jeg andre, hvilket menneskesyn har jeg, hvad er i grunden det vigtigste her i tilværelsen? Sygehuspræst Bente Viuf har nogle svar. Pris: Medlemmer: 50 kr. Elever og studerende: 15 kr. Kun for medlemmer. Betales på dagen Oplysning: Hanne Kirsten Hansen, haki@hansen.mail.dk, 58 55 91 21 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: Hurtigst muligt
Smagsseminar tir 24. januar, kl. 15-18 CVU Sjælland (Pædagog Seminariet), Ingemannsvej 17, Slagelse Test dine smagsevner med Unilever, og få smagsprøver med hjem. Pris: Medlemmer: 50 kr. Elever og studerende: 15 kr. Kun for medlemmer. Betales på dagen Oplysning: Susann Juhl, 50 42 09 95, susannjuhl@ hotmail.com Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 12. jan.
Møde i netværksgruppen
MIDTJYLLAND vuggestuer og børnehaver tir 31. januar, kl. 14-17 Ankerhus v/kantinen, Slagelsevej 70, Sorø
lør 3. december, kl. 10.30-13 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg
Karina Kyhn Andersen, forfatter til ‘Kulinarisk sensorik’ og ‘Sans din mad’ fortæller om smag og kræsenhed hos børn og sætter os på en øvelse, som vi siden kan bruge sammen med børnene. Kirsten Herløv fra Børnehusene på Herredsåsen fortæller, hvad der skal til for at få det økologiske spisemærke i guld.
Kom til juletræsfest i Kost & Ernæringsforbundet. Alle medlemmer, ægtefæller, børn og børnebørn er velkomne i Virklund. Medbring julepynt til træet, som vi skal danse om. Der er godteposer og æbleskiver, kaffe, frugt og saft til slut. Fortæl, hvor mange børn du har med, når du melder dig til.
Pris: Medlemmer: 50 kr. Elever og studerende: 15 kr. Kun for medlemmer. Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: Hurtigst muligt
Pris: Voksne 50 kr. Børn 25 kr. Betales på dagen. Antal: højst 100 Oplysning: Jette Nielsen, jni@kost.dk,23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: Hurtigst muligt
at tjekke hjemmesiden i din region. Her er flere oplysninger: region.kost.dk
Chokolade – med Odense Marcipan ons 11. januar, kl. 15-18 Madservice Kronjylland, Randers Helge Sørensen fra Odense Marcipan viser os de sidste nye produkter og serverer lidt til den søde tand. Pris: Gratis – og kun for medlemmer Antal: højst 30 Oplysning: Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 4. jan.
Perspektiver for OK13 Allerede i 2013 skal der forhandles nye overenskomster. Som optakt til forhandlingerne ønsker forbundet at komme tæt på medlemmernes forslag til, hvilke temaer der skal sætte dagsordenen. Derfor inviteres tillidsrepræsentanterne til møde om perspektiverne for den kommende overenskomst. Forud for mødet får du tilsendt temaer og spørgsmål, som kan drøftes på din arbejdsplads. REGION SJÆLLAND
R E G I O N S Y D DA N M A R K
REGION NORDJYLLAND
man 5. december, kl. 12.30-16 Selandia, Restauranten, Valbyvej 69 C, Slagelse Oplysning: Regionformand Rikke Kristensen, rik@kost. dk, 23 37 85 07
ons 30. november, kl. 12-16 Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen Oplysning: Regionsformand Ulla Rosenfeldt, uro@kost.dk, 21 34 18 76
tir 29. november, kl. 12-15.30 Forsyningsvirksomhederne, Mødelokale 157, Stigsborg Brygge 5, Nørresundby Oplysning: Mette Brogaard Lohse, 98 99 66 40, m.lohse@rnl.dk
Tilmelding alle arrangementer Dorte Bjørn, db@kost.dk − oplys medlemsnummer Frist: 24. nov.
− kostfagligt eneansvarlige i 30
HUSK
Juletræsfest
KO KOSSTT && EERRN NÆ ÆRRIIN NGGSSFO FORRBBUUN NDDEETT NNRR.. 10 10 // NNOV OVEEM MBBEERR // 2011 2011
Region Midtjylland holdt OK13 møde den 27. oktober og Region Hovedstaden den 23. november.
FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62
kost 10/2011 ernæring & sundhed
REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk
tip
til lokal løn guide side 23
procent økologi i offentlige køkkener, siger regeringen side 5 og 29
Mad forbedrer livskvaliteten der kræses for patienter, der hver uge må tilbringe mange timer i dialyse.
side 8
KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 89. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Mediegruppen Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Henrik Frydkjær Næste nummer udkommer: 22. december (nr 11) Næste frist for indlæg: 24. november (nr 11) Oplag: 8.700 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annoncer Frist for nr. 11 er 24. november (udk. 22 december) Stillingsannoncer i bladet Prisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms. Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmesiden pris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk
Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41
Annoncesalg Stibo Zone Lars Junker 89 39 89 00 laju@stibo.com
Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33
KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70
SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88
mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk
FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jette Kieffer [jki] Konsulent / 33 41 46 87 Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 KOSTFAGLIG AFDELING Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90
N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
31
Arbejdsmiljøet var i fokus på årets kvalitetstræf. Uddannelseskoordinator Lise Lotte Sørensen fortalte om sin undersøgelse af elevernes psykiske arbejdsmiljø, og stressforsker Thomas Milsted gav gode råd om at undgå stress på jobbet. Traditionen tro blev der også tid til at debattere kvalitetsudvikling og -sikring af den professionelle mad- og måltidsservice. Blandt andet den planlagte nøglehulsmærkning af kantinemaden samt kreative metoder til at involvere brugerne.
Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063 Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60
Kvalitetstræf 2011