Kost, Ernæring og Sundhed 11 2011

KOST 11/2011 ERNÆRING & SUNDHED

PROCENT AF KØKKENERNE GØR BRUG AF FRIVILLIG ARBEJDSKRAFT SIDE 20

Det handler om livsstil

Derfor skal hele familien inddrages, når overvægt hos børn skal forebygges.

SIDE 8

TIP

TIL JOBSØGNING SIDE 14

Nyhed: JORDBÆR ER SØDE ...

og dem af marcipan kan blive endnu sødere med det nye sødemiddel Stevia. Stevia søder uden at give energi, og ’vægtvogtere’ jubler ved tanken. Forsøg viser, at sødemidlet kan hjælpe sukkeraf hængige og folk med diabetes 2 til at få kontrol over blodsukkeret. Fedmeforsker Arne Astrup er knap så begejstret: Stevia kan styrke vores præferencer for sødt. Vi skal i stedet lære at glædes over andre smage, mener han.

FOTO: SCANPIX

2

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

GANGE SØDERE END SUKKER. SÅ ­MEGET ­SØDER DET PLANTEBASEREDE SØDEMIDDEL STEVIA, DER NETOP ER GODKENDT I EU

N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

3

Foto: xxx

TI TIP TIL NORDISK HVERDAGSMAD LÆS SIDE 28

Overblik: RET, IKKE PLIGT

Udbud skal ikke bygge på kvoter og regler, men på et frivilligt samarbejde mellem offentlige og private.

KORT NYT /UDEFRA/ SIDE 6

FRIVILLIGE MED OMTANKE » De frivillige er med til at brande køkkenet på en meget positiv måde, og de skaber øget trivsel både for brugerne og sig selv.

C AMILL A B ON DE HOLME GA ARD, K OST- OG ERN Æ RIN GSFAGLIG LE DE R

FRIVILLIGE ER KOMMET FOR AT BLIVE / SIDE 18

4

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

I langt de fleste køkkener er der en fin skillelinje mellem det arbejde, de kost- og ernæringsfaglige udfører og de frivilliges bidrag.

FORBUNDETS UNDERSØGELSE / SIDE 20

NORDISK MAD I SKOLEN

Kost- og ernæringsfaglige undersøger, om nordisk hverdagsmad kan forbedre børns trivsel i skolen.

OPUS SKOLEMAD / SIDE 26

INDHOLD 08

Mad er livsstil

NYHED: Hvert femte barn er overvægtigt. Og forældrene ser det ikke. Kost- og ernæringsfaglige kan være med ved forebyggelsen.

12

Hjælp til jobsøgning

18

Frivillig omsorg er kommet for at blive

22

Livet er for kort til jammer

26

Ny nordisk hverdagsmad til gruppeeksamen

CASE: Netværk og faglig anerkendelse gav Lotte Køhler mod til at søge sit drømmejob.

NYHED: Frivillige kan sikre brugerne tilbud, de ellers ikke ville få. Men frivillige må ikke erstatte professionelle medarbejdere.

PROFIL: Det er kedeligt at holde fri, mener Anne Mette Jensen, der hele tiden er på udkig efter nye ideer, der kræver en indsats.

NYHED: Skolemadsprojekt skal vise, om nordisk mad kan forbedre børns sundhed og trivsel.

Det er godt med en hjælpende hånd. Men det må aldrig blive på bekostning af professionel arbejdskraft.

Den foregående regering gjorde 2011 til frivillighedsår.

Målet var at få stadig flere af os til at give en hånd med.

Den nuværende regering fortsætter i samme spor og peger i regeringsgrundlaget på socialt arbejde baseret på frivillighed som en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund.

Tanken er fin. En hjælpende hånd kan betyde en afgørende forskel i livskvalitet – måske endda både for den, der giver, og den, der tager imod.

Når jeg tænker på frivilligt arbejde, tænker jeg for eksempel på unge frivillige i idrætten eller besøgsvenner, der tilbyder ensomme ældre en snak. Men tanken er, at frivillighedens princip skal brede sig på det sociale område. Og her er det, at fagbevægelsen må være opmærksom. Frivilligt arbejde skal være en merværdi, et tilbud om ekstra omsorg. Ikke løsningen på en skrantende offentlig økonomi. Og slet ikke et alternativ til en professionel indsats.

I Kost & Ernæringsforbundet har vi undersøgt, hvor udbredt det er med frivillig arbejdskraft i forbindelse med mad og måltider, og hvilke opgaver de varetager. Undersøgelsen viser, at der i store træk er en fin skillelinje mellem frivilligt og professionelt arbejde. Men der er også frivillige, der indgår i vagtplanen. Eller bruges som vikarer under sygdom. Begge dele går langt over grænsen for det rimelige.

Hovedbestyrelsen har derfor opfordret forbundets tillidsrepræsentanter til at debattere, hvor grænsen for frivillighed går.

En frivillig hånd skal være en ekstra hånd. En, der kan tilbyde omsorg, som brugene ellers måtte være foruden.

Overskrides grænsen, undermineres fagligheden, og den frivillige sættes i vanskelige situationer. Samarbejdet med frivillige skal være en guldgrube af omsorg og til gavn for alle parter.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du oplever dilemmaer i samarbejdet med frivillige.

LEDER

HVER MÅNED:

06 / 25 Kort nyt / udefra 15 / 24 Kort nyt / indefra 16 Månedens opskrift 29 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-

Foto: scanpix

forbundet

26 / NY NORDISK MAD

Frivillige supplerer professionelle

Jeg ønsker alle glædelig jul og godt nytår!

G H I TA PA R RY / F OR MA N D

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Foto: Scanpix

KORTNYT

UDEFRA

Månedens vilde: Kvan Kvan betragtes som den ældste køkkenurt. Før der var kålgårde, var der kvangårde. Og med sin sødlige, krydrede smag gjorde kvan da også god fyldest i datidens kødretter og stuvninger.

Kvan kan dyrkes, men gror også vildt ved let fugtige, kystnære områder, søer og åer. Høster du, så pas på ikke at forveksle den store skærmplante med de giftige, f.eks. bjørneklo og skarntyde.

Kvanens spæde stængler bruges, som de er. Ældre stængler skrælles, steges eller dampes. Kvan kan bruges som grøntsag f.eks. sammen med løg. Eller i det søde køkken − sammen med bær med tykmælk eller flødeskum. Både blade, frø og stængler kan tørres. Stænglerne kan knuses og blendes med sukker til kvansukker, der er godt i frugtsupper og tærter.

Kvan styrker fordøjelsen. Og immunforsvaret − planten har et højt indhold af antioxidanter, især C-vitamin, og har været brugt til at forebygge skørbug.

Se opskrift på kvankage, side 16

Flere praktikpladser og flere penge til praktikanter Der er afsat godt to milliarder på finansloven til 10.000 flere praktikpladser. De 3.000 forventes at være skolepraktikpladser.

Samtidig stiger skolepraktikydelsen til skolepraktikelever over 18 år. De hjemmeboende vil fremover få 6.531 kr. om måneden ligesom de udeboende − mod tidligere 3.540 kr.

Slut med udbudspligten Regeringen gør i den nye finanslov op med tvungne udbud. Holdningen er, at udbud fremover skal bygge på et frivilligt samarbejde mellem offentlige og private, skriver FTF. Det betyder et opgør med VK-regeringens målsætning for, hvor stor en andel af de kommunale opgaver der skal konkurrenceudsættes. Senest var målet 31,5 procent. Målsætningen blev understøttet af en lov fra foråret 2011, der gav regeringen mulighed for at pålægge kommunerne at udbyde bestemte opgaver. Den lov fjernes nu. www.ftf.dk – finanslov

6

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

MILLIONER KRONER I 2012 OG I 2013.

DET ER DER FORELØBIG AFSAT TIL AT OMLÆGGE MADPRODUKTIONEN I OFFENTLIGE KØKKENER TIL 60 PROCENT ØKOLOGI Køkkenerne på finansloven Det forventes, at fødevareministeren vil oprette en pulje, hvor kommuner og regioner kan søge om penge til omlægning. Heri ligger samtidig et signal om, at det er op til politikerne lokalt at sætte gang i omlægningsprocessen.

MER’

M

af det gode fra PKA

ER

RENTE I ’

4%

STYR PÅ DET? eller skal der MER’ ind på pensionsopsparingen ...

Når økonomien i dit liv ændrer sig, bør pensionen følge med. Hvis du i perioder har holdt orlov, arbejdet på deltid, er steget i løn eller har oplevet andre ændringer i dit arbejdsliv, kan du have behov for at spare mere op. Med en supplerende pensionsopsparing hos os kan du både sikre dig økonomisk og have dine pensioner samlet ét sted.

Gå ind på pka.dk/mer eller ring tel. 39 45 45 40 og få styr på dit behov og dine muligheder.

Din supplerende opsparing oprettes i selskabet PKA+, der ejes af PKA Pensionskasserne. Du betaler ingen gebyrer eller direkte administrationsomkostninger for din supplerende pension. Renten er på 4 % og kan til enhver tid ændres med virkning fra ændringstidspunktet.

Fakta: Overvægt blandt danske børn og unge • Op mod hvert femte barn er overvægtigt.

• 70 procent af dem er fortsat overvægtige som voksne.

• Seks ud af ti børn i alderen 4-14 år spiser for meget sukker, og tre ud af fire spiser en kost med mere end 30 pct. fedt.

• Kun hver tredje af de 11-15-årige drenge og hver femte af pigerne lever op til anbefalingen om at være fysisk aktiv i mindst 60 minutter om dagen.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

8

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

Det handler om livsstil Forskning: Hvert femte barn er overvægtigt. Og mange forældre ser det ikke. Kost- og ­ernæringsfaglige i skoler og institutioner kan derfor bidrage til forebyggelsen.

I snit tæller hver eneste skoleklasse tre-fire børn som ud over en tung skoletaske også bærer rundt på for mange kilo. Og børnenes forældre halter ikke bagefter: I dag vejer hver anden dansker for meget, og hver ottende er svært overvægtig.

Den globale fedmeepidemi har altså bidt sig fast, også i Danmark, og den har øget risikoen for sukkersyge og andre livsstilssygdomme hos børnene. Overvægt hos børn trækker desuden dybe psykiske spor i form af mobning og social isolation.

Forældrene undervurderer børnenes vægt

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen Polfoto [ F O T O ]

[ TEKST ]

Der er bred enighed om, at overvægt er et kompliceret samspil af fysiske, sociale og psykologiske faktorer. Ligesom der også er enighed om, at mor og far skal gå forrest i forebyggelsen.

Problemet er, at nogle forældre ikke kan se, at deres børn er for tykke. Det viser en ph.d.-af handling fra forsker Vibeke Tornhøj Christensen fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF). − Forældre med færre ressourcer, f.eks. lavtuddannede med en livsstil, hvor sundhed og kropsdyrkelse ikke er i højsædet, undervurderer ofte deres børns overvægt. − Der er også stor forskel på, hvor gode de er til at omsætte den viden, de får via kampagner og kostråd, til sund mad og livsstil i hverdagen, siger hun.

Vibeke Tornhøj Christensens undersøgelse viser samtidig, at netop forældrenes livsstil, ressourcer og adfærd har stor betydning for børnenes vægt.

PROCENT AF DE OVERVÆGTIGE BØRN ER STADIG OVERVÆGTIGE SOM VOKSNE (

›)

N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

9

Et BMI over 25 vurderes som overvægt hos voksne, et BMI over 30 betragtes som fedme. Hos børn er det vanskeligere at vurdere overvægt, og BMI må aldrig være eneste målestok. Hos en femårig dreng er et BMI over 17,42 overvægt, og et BMI over 19,2 er fedme.

KILDE: ENLETTEREBARNDOM.DK

Foto: Kissen Møller-Hansen

BMI måler vægt i forhold til højde

− Det er vigtigt, at indsatsen mod overvægt omfatter hele familien − med dens livsstil og værdier, ikke kun i forhold til kost, ernæring og motion, men også forældrenes måde at vurdere børnenes krop og vægt på.

Kost- og ernæringsfaglige må bakke forældrene op Kost- og ernæringsfaglige, der omgås børn og unge eksempelvis i institutioner og skoler, kan bidrage ved indsatsen. − De kan sikre et sundt udbud af mad i skoler og institutioner. Og hvis børnene tilmed kan være med i madlavningen, bliver kost- og ernæringsfagliges rolle i forebyggelsen endnu større, siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Josefine Winding Lohmann er cand.comm.psyk. og har forsket i overvægt hos børn i alderen 10-16 år. Hun har undervist Kost & Ernæringsforbundets medlemmer og er enig i, at kost- og ernæringsfaglige kan yde en vigtig indsats mod overvægt gennem sunde måltider, men også ved oplysning af børn, unge og forældre.

Kampen kan imidlertid ikke vindes alene på den bane: − Det er ekstremt vigtigt at medtænke den relationelle faktor. At have og være en ven betyder utrolig meget for børn og unges selvværd og tro på, at de kan forandre noget som helst.

Også deres egen krop. Derfor ser jeg gerne flere tiltag, hvor børn og unge med overvægtsproblemer mødes og styrker selvværd, sociale kompetencer og muskler. På den måde får vi ikke blot gladere og slankere børn og unge, men også unge, der går ud i samfundet med en tro på sig selv.

10

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

Fakta: Forældre kan ikke vurdere børns overvægt • Resultaterne i Vibeke Tornhøj Christensens ph.d.-afhandling bygger på spørgeskemaer udsendt til 2.000 husstande og sammenligner bl.a. folks opfattelse af deres egen vægt med det, de faktisk vejer.

• 55 procent af forældrene til overvægtige drenge og 46 procent af forældrene til overvægtige piger svarer, at de ikke mener, at deres børn vejer for meget.

• Tallene viser også, at overvægt ofte går i arv og især er et problem i familier med få økonomiske og sociale ressourcer.

KILDE: WEIGHT, CLASS AND GENDER. A SOCIOLOGICAL ANALYSIS OF WEIGHT AND WEIGHT PERCEPTION USING BOURDIEU'S CONCEPT OF LIFESTYLE AND MICRO-ECONOMETRIC METHODS. SOCIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere Sundhedsstyrelsens kampagne: www.enletterebarndom.dk Rapport fra Sundhedsstyrelsen: Børn i balance: www.sst.dk – søg på titlen Vibeke Tornhøj Christensens ph.d. (se artikel) omtales på: www.akf.dk – Forældrene har nøglen til børns overvægt

Tilbud om kostvejledning

Ph.d. af Anders Lindelofs: Fedme er også et socialt problem www.au.dk

Foto: Henrik Frydkjær

Kost- og ernæringsfaglige kan påvirke madvaner og sundhedsopfattelse hos børn og unge i skoler og institutioner.

Maj Seneka, professionsbachelor i ernæring og sundhed, laver mad til 24 vuggestuebørn i børnehuset Møllevangen i Kalundborg, og Karin Kjerulff, der har samme baggrund, underviser i køkken og kantine på Produktionshøjskolen i Brøndby. − Jeg forsøger at stimulere børnenes madpræferencer med forskellige råvarer, tilberedt på forskellige måder. Variation i maden giver alsidige madvaner, og det er en af de bedste måder at undgå overvægt på, siger Maj Seneka. − De unge, jeg underviser, lærer at købe ind og lave ernæringsrigtig mad fra bunden − noget, mange ikke har lært hjemmefra. Og de tager rigtig meget med sig herfra. Når de starter, siger mange, at de ikke spiser grøntsager. Men det gør de fleste, når de forlader os. De lærer også, at det ikke er så svært at lave sund mad fra bunden, og at fastfood ikke er ’rigtig mad’, men ofte blot tomme kalorier uden næring. Det tager de fleste faktisk alvorligt, siger Karin Kjerulff.

Vejledningen skal være nænsom

Perspektiv: Børn i balance Det er et langt, sejt træk at ændre vaner. Det er hele familiens livsstil, der skal ændres. Det er erfaringen i Vejle Kommune. Vejle er en af de 21 kommuner i landet, der i en projektperiode på tre år har indsamlet erfaringer med at sætte ind mod tykke børn i daginstitutions- eller tidlig skolealder. Mange af projekterne har haft som mål at inddrage såvel børn som forældre.

Der er holdt kurser i madlavning og bevægelse, dannet netværk, særlige sportsklubber og meget andet.

Erfaringerne fra de mange projekter, hvor kost- og ernæringsfaglige, sundhedsplejersker, pædagoger og andre faggrupper har arbejdet sammen, kan læses i rapporten ’Børn i Balance’. Rapporten er udgivet af Sundhedsstyrelsen, der også har ydet tilskud til alle projekter. www.sst.dk – Børn i balance

Overvægt hos børn og unge er et følsomt emne. − Det er svært at vurdere, om et barn på under tre år er overvægtigt, siger Maj Seneka. Det ville kræve et samarbejde med både sundhedsplejerske og pædagoger. − Hvis sundhedsplejersken henvender sig til mig om et aktuelt barn, arbejder vi sammen, og jeg kan f.eks. vejlede forældrene i sunde madvaner.

Karin Kjerulff tager også gerne en snak med en overvægtig elev og er også yderst opmærksom på, at det er et følsomt felt at betræde. − Når jeg gør det, sker det nænsomt. Jeg vil først lære den unge godt at kende og opbygge tillid for at finde ud af baggrunden for, at vedkommende er overvægtig. Ofte ligger der psykiske årsager bag. − Nogle kommer dog også selv og beder om hjælp til at lære at spise sundt, siger hun.

Mad efter kostrådene For Rikke Sandbjerg, der også er professionsbachelor i ernæring og sundhed, sætter disken i cafeteriaet en naturlig grænse for, hvor meget hun kan påvirke brugerne i Haderslev Idrætscenter. Men det er altafgørende, at maden er sund. − Vi tilbyder sund, varieret og ernæringsrigtig kost, som følger de officielle kostråd. Vores brugere, hovedsageligt unge, kommer her for at dyrke motion, og vi giver dem et sundt alternativ til at gå på tanken eller McDonald’s. Havde vi pommes frites på menuen, ville det ikke være værdigt for mig at arbejde her, siger hun og tilføjer: − Vi ser ikke mange overvægtige, da folk kommer her for at dyrke idræt. Men i kraft af min uddannelse føler jeg bestemt et ansvar for at bidrage til kampen mod overvægt.

N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

11

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Sif Meincke [ F O T O ]

]

FORBUNDET

RÅDGIVER

Hjælp til første jobsøgning Karriere: Lotte Køhler blev professionsbachelor i ernæring og sundhed sidste år. Nu har hun job inden for sit specialefelt, sådan som hun drømte om. Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris, karrierenetværk og hjælp til jobsøgning har været til støtte.

Da Lotte Køhler i foråret vandt Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris var hun nyuddannet og uden arbejde. I dag arbejder hun som hjemmevejleder ved et støttecenter for udviklingshæmmede i Køge Kommune − et ønskejob, som bachelorprisen og forbundets hjælp til at sætte fokus på projektet har hjulpet hende til at få. − Den anerkendelse, som fulgte med bachelorprisen, gav mig mod til at profilere mig som person og tydeliggøre min mission med projektet. Jeg havde et brændende ønske om at være med til at fremme udviklingshæmmede borgeres sundhedsvilkår. Det ønske får jeg opfyldt i det job, jeg har fået, siger hun.

Lotte Køhler fik prisen for projektet ’Gi'r I ikke en pizza’ om sundhedsfremme for udviklingshæmmede. Projektet peger på, at medarbejdere med en kost- og ernæringsfaglig baggrund har særlige kvalifikationer og viden i forhold til at vejlede udviklingshæmmede. De kan − som Lotte Køhler viste i sit bachelorprojekt − sætte fokus på de fire 12

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

KRAM-faktorer − kost, alkohol, rygning og motion − og dermed sikre bedre sundhed og trivsel.

Gør dig synlig Ud over bachelorprisen på 10.000 kroner fik Lotte Køhler støtte af Kost & Ernæringsforbundet til at synliggøre sit vinderprojekt. Synligheden betød, at hun fik tilbudt flere opgaver med at holde oplæg og skrive artikler om sit speciale. Og det var med til at bane vejen for det nuværende job, vurderer hun. − Jeg besluttede at bruge bachelorprisen konstruktivt til at skabe mig et job. Og inviterede derfor LEV’s formand og nogle pædagoger fra et beskyttet værksted for udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere i Køge med til prisoverrækkelsen. Og det var via værkstedet, at jeg fik jeg mit nuværende job, fortæller Lotte Køhler.

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Scanpix [ F O T O ]

Ihærdigt fodarbejde For Lotte Køhler har bachelorprisen kombineret

(

›)

]

N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

13

» Forbundets karrierenetværk er en fin måde at holde fingeren på pulsen og bevare kontakten til studiekammeraterne.

L OT T E K Ø H LER/ P ROFESSION SBACHE LO R I E R N Æ R I NG OG SUN D HED

GUIDE Organiser dig Kost & Ernæringsforbundet har overenskomst for professionsbachelorer i ernæring og sundhed på hele det offentlige område. Det gælder alle tre studieretninger: Klinisk Diætetik, Ledelse, fødevare og service samt Sundhed, forebyggelse og formidling. Kost & Ernæringsforbundet hjælper dig med at sikre dine overenskomstmæssige rettigheder.

Kontakt Forbundets forhandlingsafdeling: post@kost.dk

med ihærdigt fodarbejde åbnet for et job på et område, der traditionelt set er besat af socialpædagoger. Lotte Køhler arbejder som en af de få ikke-socialpædagoger med at vejlede udviklingshæmmede om kost, ernæring og sundhed.

Foreløbig i en midlertidig stilling indtil 1. januar 2012. Hun krydser fingre for, at jobbet bliver forlænget, men det er endnu uvist. Hun søger derfor job og har haft glæde af materialet fra Kost & Ernæringsforbundets job- og karrierekurser. − Jobansøgninger skal være formuleret helt anderledes i dag, end da jeg var helt ung, og jeg har tendens til at være for ydmyg. Så de råd, jeg fik fra forbundet, ligger på skrivebordet på min computer, og jeg har brugt dem rigtig meget i min jobsøgning. Jeg har fået mere øje for egne kvaliteter og tør reklamere mere med dem.

Tilbud om karrierenetværk Kost & Ernæringsforbundets karrierenetværk er Lotte Køhler også en tilfreds bruger af. − Det er en fin og nem måde at have fingeren på pulsen. Jeg udvider mit netværk og bevarer samtidig dialog med mine studiekammerater nu, hvor vi er spredt for alle vinde, siger hun.

Læs mere om Lotte Køhlers bachelorprojekt www.kost.dk/kokkenliv/2011/4 14

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

TIL DET FØRSTE JOB ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Få inspiration til jobsøgning Det siges, at 70 procent af alle job ikke slås op. Det gælder derfor om at være udadvendt og utraditionel i din jobsøgning.

Kom til forbundets temamøder, hør om jobmarkedet og få ideer til, hvor og hvordan du gør opmærksom på dig selv, søger eller skaber det job, du ønsker.

Du får tip til: at finde dine stærke sider, skrive en god ansøgning og et godt CV, forberede dig til jobsamtalen og sætte gang i dit netværk.

Info

Brug forbundets karriererådgivning Også som nyuddannet kan du få inspiration og sparring til, hvordan du bruger dit fag og din faglighed. Og et overblik over dine muligheder for videreuddannelse.

Bestil tid til vejledning, og send dit CV i forvejen, hvis du vil snakke jobønsker.

Kontakt Gerda Thomassen: gkt@kost.dk www.kost.dk/tema/medlem /karriere

Få rådgivning ved ansættelse Forbundet rådgiver, når du skal til jobsamtale eller drøfte løn og ansættelsesforhold med din kommende arbejdsgiver.

Forbundet kan sammen med dig aftale løn og ansættelse, når du ansættes på en offentlig arbejdsplads. Skal du ansættes privat, tilbyder vi at gennemgå din kontrakt, inden du skriver under.

Kontakt Forhandlingsafdelingen på post@kost.dk

Du får mail om arrangementerne, hvis du er nyuddannet, og forbundet har din mailadresse. Du kan også følge med på hjemmesiden. www.kost.dk/pb

SYNSPUNKT:

VIS DINE KOMPETENCER Formand for Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry opfordrer professionbachelorer i ernæring og sundhed til at synliggøre deres kompetencer på hele det sundhedsprofessionelle felt.

– Professionbachelorerne har væsentlige kompetencer at byde ind med, når folkesundheden skal forbedres. Og når mad og måltidskvaliteten skal i top på hospitaler, i kantiner, offentlige og private storkøkkener, dag- og døgninstitutioner mv. Og det gælder om at synliggøre kompetencerne. Der er nemlig endnu ikke mange stillinger, der på forhånd står professionbachelor i ernæring og sundhed på, så der skal mod og vilje til at opdyrke nye arbejdsområder.

KORTNYT

INDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Fri til jul og nytår Du kan læse reglerne for frihed i forbindelse med jul og nytår på forbundets hjemmeside.

Arkivfoto: Stig Stasig

www.kost.dk

NY NORDISK­I OFFENTLIGE KØKKENER Nordisk mad kan forbedre folkesundheden. Det mener Nordisk Råd, der anbefaler at sætte nordisk på menuen, også i offentlige køkkener.

Nordisk Råd lægger samtidig vægt på muligheden for, at ’nordisk mad til mange’ kan blive en eftertragtet ’eksportvare’.

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, bifalder ønsket om mad af høj kvalitet i offentlige institutioner – uanset om den skal være nordisk − eller økologisk, som fødevareministeren anbefaler.

– Men det kræver ressourcer, siger formanden. Og det må frem for alt ikke blive på bekostning af det meget nødvendige fokus på ernæring og mad til småtspisende.

Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.293 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

n3 94 r

(26 3k

Sms* kost til 1969 og hør mere!

/m

de

kr/

fter

md

ska

t)

* koster kun alm. sms-takst.

Bliv medlem af dit fags a-kasse

Ku

Spørg Kost & Ernæringsforbundets konsulenter. www.kost.dk/medlem/spoerg

Ny elevplads?

Spørgsmål: Jeg er ernæringsassistentelev i et centralkøkken og har været det i godt halvandet år. Jeg har det desværre ikke godt med min chef og har derfor ikke lyst til at blive i køkkenet elevtiden ud. Hvad kan jeg gøre?

Svar: Du kan se dig om efter en ny virksomhed, som vil ansætte dig i et restlæreforhold. Men ophæv ikke den uddannelsesaftale, du har, inden du har en ny. Når du har det, fortæller du din chef, at du gerne vil stoppe samarbejdet. Du kan forvente, at du skal arbejde en måned i opsigelsesperioden.

Ifølge erhvervsuddannelsesloven kan uddannelsesaftalen ikke opsiges efter prøvetiden. Men da en chef sjældent vil være interesseret i en elev, der ikke ønsker at være på stedet, vil det være usædvanligt, hvis ikke du kan ophæve aftalen.

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

15

MÅNEDENS OPSKRIFT / HVALSAUTÉ MED SPIDSKÅL OG M­ AJROER SORTEBÆR-KVANKAGE

ARTIKEL: Mette Jensen [ Ole G. Jensen [

16

TEKST ] FOTO ]

Hvem:

Hvad:

Hvordan:

Opskriften er fra ledende økonoma Lena Pedersen og ernæringsassistent Paornánguak J. Tittussen fra Qaqortoq Sygehus i Grønland. Sygehuset har lige nu 15 patienter: − De skal have lækker hverdagsmad. Der er brug for særlig næringsrig mad, når man er syg, men maden er også et udtryk for omsorg. Køkkenet står selv for serveringen og kan derfor opsøge de patienter, der har behov for særlig mad. Det er vigtigt, at køkkenet er tæt på, det øger kvaliteten af mad og omsorg, siger Lena Pedersen.

− Hvalen er vigtig hos os. Den er fanget lokalt, bærer på mange traditioner, passer til det kolde klima og giver os de næringsstoffer, vi har brug for. Hvalkød er proteinrigt og rig på jern og zink. Uden spækken er det magert. − Finhvalen fanges i efteråret.

Vi fryser den og tilbereder hval en eller to gange om ugen − på forskellige måder. Vi spiser også hvalspæk og -hud, der er særligt eftertragtet. Alt fra dyret udnyttes.

Spidskål og majroer dyrkes lokalt og har en mere intens smag end ellers, fordi de vokser langsomt i vores klima. Sortebær og kvan er også lokale.

− Finnhvalens kød er godt at hurtigstege, da det er meget reelt. Det kan erstattes af rensdyr eller moskus. Lam, okse eller svinekød kan også bruges, men hval smager helt specielt. Skal man sammenligne, er oksekød det nærmeste. − Vi serverer retten med ris smagt til med tang. Byg eller andre korn i stedet for ris vil gøre retten mere nordisk. Tang bidrager med mineraler og smag. Grøntsagerne varieres efter årstiden − og dem, der skal spise med. − Vi har brugt kvan i kagen.

Kvan smager sødligt og kan erstattes af rabarber.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

DEL DINE

TIP

WWW.KOST.DK/KOST/APPS/ DIGITALMEAL

Sortebær-kvankage 20 stykker (2 springforme) 2 æg, økologiske 150 g smør 200 g sukker, økologisk 150 g ymer 400 g hvedemel, økologisk 50 g grahamsmel, økologisk 30 g bagepulver

Hvalsauté med spidskål og ­majroer 12 portioner 15 g smør (til grøntsagerne) 15 g rapsolie (til grøntsagerne) 600 g løg i både 600 g spidskål i tynde skiver 600 g majroer i tynde skiver 600 g gulerødder i tynde flager 1500 g hvalkød i strimler 15 g smør (til kødet) 15 g rapsolie (til kødet) 90 g soja 0,9 l vand 20 g revet ingefær 20 g maizena udrørt i lidt vand Salt Peber Sukker Lime Tørret tang • Sauter alle grøntsager i smør og olie − tag op • Brun kødet på alle sider i smør og olie

• Tilsæt soja, vand og ingefær • Tilsæt maizena, og kog igennem • Tilsæt grøntsagerne, og smag til med salt, peber, sukker og lime • Drys med tørret tang Tip: I stedet for hval kan bruges lam, svin eller okse.

Spidskål kan erstattes af f.eks. savoykål eller hvidkål.

Retten kan suppleres med 150 g kartofler, kogte hvedekerner eller groft brød.

Vejledende portionsstørrelse med kartofler, hvedekerner eller groft brød: 550 g.

Energi pr. portion: 1730 kJ Kulhydrat: 41E% Protein: 30E% Fedt: 29E%

Fyld: 500 g sortebær og kvan i skiver 100 g smør 90 g havregryn, økologiske 200 g sukker, økologisk 15 g vanillesukker 100 g hasselnødder, hakket 500 g ymer 15 g vanillesukker • Rør æg og smør sammen • Tilsæt sukker og ymer og rør, til det ikke knaser længere • Tilsæt hvedemel, grahamsmel og bagepulver, og vend forsigtigt • Fordel dejen i to smurte springforme • Fordel bær og kvan på toppen af dejen • Rør smør, havregryn, sukker og vanillesukker sammen, og fordel det over kagen.

• Drys med hasselnødder • Bag kagen ved 190 grader i 20 minutter • Smag ymer til med vanillesukker, og server den til.

Tip: Sortebær kan erstattes af solbær. Kvan kan erstattes af rabarber eller suppleres med æbler.

Vejledende portionsstørrelse: 120 g kage og 25 g ymer.

Energi pr. portion: 1630 kJ Kulhydrat: 59E% Protein: 7E% Fedt: 35E%

Samlet energi i hvalsauté og kage: 3360 kJ Kulhydrat: 49E% Protein: 19E% Fedt: 32E%

N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

17

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T ] Scanpix og Polfoto [ F O T O

]

Debat: Grænser for frivillighed Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har sendt et oplæg til tillidsrepræsentanterne og opfordret dem til at debattere brug af frivillige. Debatoplægget indeholder følgende, tænkte eksempler: Birthe er pensioneret økonoma og vil gerne give en hånd med i køkkenet på plejecenteret, hvor hun har arbejdet.

Er det ok at ringe til Birthe, når der er travlt og sygdom i køkkenet?

Grethe er frivillig i ældrecaféen, hvor hun et par dage om ugen drikker kaffe og hygger med brugerne. Kan hun give en hånd med, når maden anrettes og serveres − hun kender jo brugerne?

Toves mor er på plejehjem, hvor plejepersonalet i weekenden anretter og serverer maden, fordi køkkenpersonalet har fri. Er det en hjælp eller et problem, hvis Tove giver en hånd med?

Start debatten www.kost.dk/debat

18

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

Frivillig omsorg er kommet for at blive Hjælp: Frivillige kan sikre brugerne omsorg og tilbud, de ellers ikke ville få. Men frivillige kan og må ikke erstatte kost- og ernæringsfaglige.

Frivillighed er et aktuelt emne, som kost- og ernæringsfaglige må forholde sig til. For frivilligt arbejde er kommet for at blive.

Politikerne mener, at andelen af frivillige skal op. Hver tredje dansker giver allerede i dag en frivillig hånd inden for især idræt, kulturliv og det sociale område.

2011 har været frivillighedsår i hele EU, og 30. september er udpeget til årlig frivillighedsdag, hvor borgerne har mulighed for at indgå i frivilligt arbejde.

Om ni år skal halvdelen af danskerne arbejde som frivillige. Det varslede den tidligere regering, og den nye fortsætter ad samme spor og udpeger i regeringsgrundlaget socialt arbejde baseret på frivillighed som ”en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund”. Regeringen ser den frivillige sektor som et vigtigt supplement til den offentlige med den begrundelse, at frivillige ofte kan skabe en anden form for tillid og kontakt med og mellem mennesker. Og derfor agter regeringen at arbejde for, at unødigt bureaukrati for frivilligt arbejde begrænses mest muligt.

Grænsen for frivillighed Med udsigt til flere frivillige hænder i fremtiden vokser behovet for at af klare grænserne mellem de opgaver, som kost- og ernæringsfaglige løser, og de opgaver, som frivillige kan påtage sig.

Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse har gjort sin stilling klar N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

(

›)

19

Rigtigt mange yder en frivillig indsats: ved at sætte aktiviteter i gang for børn og unge, tilbyde voksenkontakt, gøre det trygt at færdes i natten eller tilberede et måltid mad til hjemløse.

Forbundets undersøgelse

Frivillige bruges med omtanke i et debatoplæg til tillidsrepræsentanterne: Frivillige kan på visse områder supplere professionelle kost- og ernæringsfagliges arbejde. Blandt andet ved at dække bord, rydde af og holde brugerne med selskab, når de spiser. Men frivillige kan og skal ikke deltage i køkkenets arbejde med menuplanlægning, madlavning, anretning, servering og portionering.

Frivillige kan heller ikke indgå i den tværfaglige dialog mellem kost- og ernæringsfaglige og andre faggrupper.

Hovedbestyrelsen har desuden sendt eksempler på nogle af de dilemmaer, der kan opstå ved brug af frivillige, og opfordret tillidsrepræsentanterne til at diskutere, hvordan en frivillig indsats kan supplere den kost- og ernæringsfaglige uden at udhule fagligheden.

20

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

Køkkenerne gør brug af frivillige til at skabe bedre spisesituationer og trivsel for brugerne og ikke til kost- og ernæringsfaglige opgaver. Det viser Kost & Ernæringsforbundets undersøgelse.

Knapt hvert fjerde af de køkkener, der har deltaget i undersøgelsen, har samarbejde med frivillige. Det gælder især plejehjemskøkkenerne.

Kun godt en femtedel af de deltagende køkkener har svaret på, hvilke opgaver de frivillige varetager. Svarene her viser, at borddækning, afrydning (73 procent), samtale med brugerne under måltiderne (47 procent) topper listen over de opgaver, der løses af frivillige.

Nogle køkkener (37 procent) bruger frivillige i opvasken. Mens få (10 procent) nævner madlavning som en opgave. 3 procent svarer, at frivillige indkaldes ved sygdom.

Der er tilsyneladende i de fleste køkkener klare grænser for, hvad frivillige får lov at bidrage med. I tre procent af køkkenerne erstatter frivillige kost- og ernæringsfagligt personale ved eksempelvis sygdom, og syv ud af ti svarer, at der er en klar skillelinje mellem det arbejde, kost- og ernæringsfaglige udfører, og de frivilliges bidrag. Knapt hvert tiende køkken mener ikke, der er en klar skillelinje.

Køkkenerne er blevet spurgt, hvem der definere de opgaver, som frivillige udfører. I 13 procent af tilfældene er det en kostfaglig leder − i de øvrige er det lederen for de frivillige eller en centerchef.

Foto: Henrik Frydkjær

Frivillige laver mad til pårørende

Fakta: Forbundet har i oktober sendt spørgeskema til alle tillidsrepræsentanter.

147 har svaret. Det er 55 procent af de adspurgte.

23 procent svarer, at de har samarbejde med frivillige.

Foto: Henrik Frydkjær

KILDE: SURVEY UDARBEJDET AF KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET, EFTERÅR 2011.

På Peder Lykke Centret på Amager i København har to frivillige sat et tilbud i værk, så pårørende og plejecenterets beboere kan spise sammen. Centrets kost- og ernæringsfaglige leder, Camilla Bonde Holmegaard, glæder sig over det frivillige tilbud. − Som vi bruger frivillige, er det et kærkomment supplement til vores arbejde. Dette særlige spisetilbud har skabt læring og udvikling af vores services inden for mad og måltider, og køkkenet får løbende anerkendelse og værdsættelse fra beboerne og deres pårørende for dette ekstraordinære spisetilbud, siger Camilla Bonde Holmegaard.

Hun oplever, at de frivillige er med til at ’brande’ køkkenet på en meget positiv måde og skaber større trivsel og livskvalitet − både for brugerne og de frivillige selv.

De to frivillige er tidligere medarbejdere i køkkenet. Da de gik på pension, bad de om lov til at realisere deres drøm om at etablere et middagstilbud for pårørende.

Centrets café er kun åben i dagtimerne, men de tidligere medarbejdere ville gerne give pårørende og beboere mulighed for at spise aftensmad sammen. Og de fik ja fra køkkenet.

Så en dag om ugen er cafeen åben fra klokken 17 til 20, hvor pårørende og beboere kan komme og spise mad, som de to tidligere medarbejdere har tilberedt og serveret. − Det er et kæmpe hit. Og en win-win-situation. Vi ville ikke selv have ressourcer til det, der kommer mange og spiser, og for de to tidligere ansatte er det en mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdspladsen. Det er livskvalitet for dem stadig at være til gavn og lave mad, der virkelig bliver værdsat. Derudover giver de også meget igen i form af traditionelle ’køkkendyder’, som er til stor glæde og ikke mindst læring for alle medarbejdere i køkkenet.

Camilla Bonde Holmegaard understreger, at det kræver faglighed at lave mad til ældre, Og hun har kun sagt ja, fordi de frivillige begge har en solid kost- og ernæringsfaglig ekspertise. Den ene er mangeårig cheføkonoma, den anden køkkenassistent − og når de holder op, ophører tilbuddet formentlig. − Vi kan og skal ikke bare tage frivillige ind i køkkenerne, men hvis der er overskud til det, så ser jeg det som en god måde at være med til at skabe en lille ramme om et aktivt og socialt seniorliv, siger Camilla Bonde Holmegaard.

N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

21

Livet

er for kort til jammer Blå bog: Anne Mette Jensen,

54 år Økonoma i 1980.

Gennem mange år ledende økonoma på Ældrecentret Poghøj og siden 2010 leder af den kommunale virksomhed Go’ mad til børn i Oksbøl.

22

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

Profil: Anne Mette Jensen ser efter muligheder frem for begrænsninger.

Som leder af Go’ mad til børn er hun hele tiden på udkig efter nye ideer.

Anne Mette Jensen viser en gul sikkerhedsvest frem. Den har hun på om aftenen, når hun går. Hun har nemlig startet en pige-gåklub. − At holde fri, det er for kedeligt! Så vi er fire voksne kvinder, der går lange ture sammen om aftenen, forklarer hun og erkender, at hun på alle måder bedst kan lide, at der er gang i den!

Hele tiden under udvikling I 2010 blev Anne Mette Jensen leder af den kommunale virksomhed Go’ mad til børn i Oksbøl efter en årrække som ledende økonoma på et plejecenter. Ældremaden skulle privatiseres, og børnemaden samles i én kommunal virksomhed. Anne Mette Jensen greb udfordringen og dermed også den mere usikre fremtid som virksomhedsleder. Varde Kommune slog straks fast, at der ikke var støttekroner i den nye ordning.

Den skal altså hvile i sig selv økonomisk.

I dag tilbyder Go’ mad til børn mad til 16 skoler via internettet. 95 vuggestuebørn får gode, sunde måltider, og dertil kommer en del personalebespisning. Men ingen ved, hvad fremtiden bringer. − Det kan være, vi lukker om et halvt år. Hvis Europa stagnerer, og vi kan mærke krisen for meget, forklarer Anne Mette Jensen, som allerede nu har mærket faldende salgstal på enkelte skoler. Hun har dog svaret igen ved at opdyrke nye kunder og udvide konceptet. − Jeg gør det jo ikke alene. Det hvirvler rundt med idéer i køkkenet.

Proaktive og innovative − min mund kan næsten ikke sige de store ord − men det ER det, vi er!

Og drivkraften er hele tiden den samme: − Jeg tror på sund mad i maven. Der er mange beviser på, at det skaber god læring og færre konflikter, understreger Anne Mette Jensen.

Forskellighed − en styrke Økonomien fylder meget, og hun har været nødt til at fyre folk af hensyn til bundlinjen. Ikke nogen ønskesituation, men heller ikke en umulig opgave. − Man skal lave en ordentlig proces og fortælle folk, at det ikke er dem som personer, men omstændighederne, der gør det nødvendigt. Og så selvfølgelig kigge på, hvem der bedst løser de opgaver, der er tilbage, forklarer hun.

I dag er personalet bredt sammensat: en tjener, en købmand, en køkkenassistent, en køkkenleder og en multimediedesigner i praktik, der skal bringe Go’ mad til børn på Facebook og peppe hjemmesiden op.

Anne Mette Jensen lærte at sætte pris på forskelligheder, også faglige, da hun som ung økonoma arbejdede i Nuuk. − Det tværfaglige er så stærkt. I Grønland kan man bruge alle mennesker. Og den tilgang tog jeg med mig hjem, siger hun.

Måske derfor er hun også af klaret med en af sine egne begrænsninger på arbejdspladsen. − Jeg er ikke så god til at se de små signaler. Hvis én har en dårlig dag for eksempel. Men heldigvis har jeg en teamleder, der er god til at aflæse folk. Godt, vi er forskellige, konstaterer hun.

MIN HVERDAG

01

PJECE: Go’ mad til børn handler om vores unger − de skal have noget ordentligt! Vi har lige fået en ny pjece, som jeg er stolt af.

02

TUPILAKKER: Minder fra Grønland, der er en del af mit liv. Jeg var der i 4½ år, og det har formet mig som person.

03

COMPUTER: Jeg er med i et ledernetværk via forbundet. Jeg sidder alene her i Oksbøl. Skal jeg udvikle mig, må jeg hente viden på nettet.

04

T-SHIRT: Jeg forpagter cafeteriet ved stadion i min fritid. Jeg kan li’, at der er gang i den − og ja, det lugter lidt af arbejdsnarkoman!

05

POKAL: Jeg har et stort ’servicegen’. Det lever jeg ud i boldklubben, hvor min mand og jeg fik årets pris for vores indsats: vi sætter plastre på, vasker tøj og passer på børnene.

ARTIKEL: Sanne Hansen [ T E K S T Kissen Møller-Hansen [

] FOTO ]

N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

23

KORTNYT

INDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Foto: Simon Klein-Knudsen

Fedtafgiften rammer skævt

OK11 RESULTATER Kost & Ernæringsforbundet har sikret forbedringer af blandt andet løn og pension til de medlemmer, der er ansat i stat, kommune eller region.

Læs mere: www.kost.dk/tema/ok

Staten Aftale- og forhandlingsret: Forbundet forhandler for de ernæringsteknologer, der ansættes som køkkenledere.

Kommuner og regioner Mere i løn til voksenelever: lønnen hæves 1. januar fra 223.639 kr. om året til 227.551 kr. i kommunerne. Og i regionerne fra 223.668 kr. til 227.581 kr.

ATP forhøjes: økonomaer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed og kliniske diætister får mere i ATP, mens ernæringsassistenter og ernæringshjælpere samt kostfagligt eneansvarlige fortsat er på højeste sats.

Kommuner Mere i løn eller pension: de månedslønnede, 24

Afgiften på 16 kr. pr. kilo mættet fedt risikerer at gå ud over småtspisende, syge og ældre. De har brug for fed mad, og hvis ikke den ernæringsstandard, der var før fedtafgiften, kan opretholdes, fordi maden bliver dyrere, vil det gå ud over deres helbred, siger Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry: − Det må være en fejl, at politikerne ikke har tænkt over, at 30-60 procent af syge og ældre er underernærede. Jeg har en klar forventning om, at der bliver rettet op på denne skævhed, når fedtafgiften evalueres i 2012.

Det er den radikale sundhedsordfører, Camilla Hersom, med på. − Meget tyder på, at fedtafgiften kan skrues mere hensigtsmæssigt sammen, siger hun.

Køkkenroser til ildsjæle der er omfattet af en pensionsordning, kan vælge at forhøje pensionsbidragssatsen med 0,34 procent eller få et tillæg lønnen, der svarer til pensionsforhøjelsen.

Pensionsprocenten for økonomaer og kliniske diætister stiger 1. januar fra 13,05 procent til 13,40 procent.

Overenskomst for ernæringshjælpere: forbundet har indgået en aftale med KL om overenskomstdækning af ernæringshjælpere.

Det betyder, at ernæringshjælpere med indtil ­ 7 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen er sikret 97 procent af løntrin 1.

Højere særydelser: de særydelser, der beregnes som en procentdel af lønnen − det gælder blandt andet nattillæg og weekendtillæg − stiger i takt med, at lønnen stiger.

Regioner Øget varslingstillæg: Den 1. april 2012 forhøjes det tillæg, du skal have, hvis dit fridøgn inddrages. Tillægget forhøjes fra 469,39 kr. til 485,29 kr.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

Forbundet har sammen med Landbrug & Fødevarer endnu engang uddelt roser til kost- og ernæringsfaglige ildsjæle.

Denne gang var det medarbejderne i køkkenet på Glostrup Hospital, der fik roserne for at tage udgangspunkt i patienternes behov og tilrettelægge vellykkede og velsmagende måltider, der samtidig udfordrer smagsløgene.

Roserne blev også givet for et godt samarbejde med plejepersonalet, der giver patienternes ønsker til maden videre til køkkenet.

Mød forbundet på Facebook På vores Facebook-side kan du diskutere dit fag, få nyheder og stille spørgsmål. Gå ind på forbundets hjemmeside, og find linket til Facebook. Klik på ’synes godt om’, og vær med i det kost- og ernæringsfaglige netværk.

KORTNYT

UDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Tilfredshed blandt elever

Foto: Brian Berg

204 ernæringsassistentelever over hele landet har givet god karakter til deres praktiksteder og praktiktid. 80 procent er tilfredse eller meget tilfredse, 15 procent er neutrale, og fem procent er utilfredse. Det viser en undersøgelse, som uddannelseskoordinator Lise Lotte Sørensen fra Odense Universitetshospital, har lavet i efteråret 2010.

Hverdagsmadens helte Igen i år har Københavns Kommune hædret de offentlige måltider. Ved en fest på Københavns Rådhus uddeltes diplomer til de institutioner, der ’sætter nye standarder og vrider hjernen for at få økologi, håndværk, kvalitet og kreativitet til at spille sammen’, skriver Københavns Madhus.

12 køkkener modtog et diplom for at tilberede bæredygtige måltider, for godt værtsskab eller for at have taget et højdespring i kulinarisk udvikling m.m. Fire institutioner, heriblandt Plejecentret Bryggergården og bo- og dagtilbuddet Lynghuset, modtog ’hjerteprisen’. Hjerteprisen blev uddelt for første gang, og uddeltes til køkkener, der havde formået at fastholde den høje kvalitet i hverdagsmaden. www.kbhmadhus.dk

Danmarksmester­skaber for ernæringsassistentelever Skills 2012 er i fuld gang. I løbet af efteråret er der afholdt lokale konkurrencer blandt eleverne på de enkelte erhvervsskoler. Og skolerne har siden konkurreret mod hinanden i regionale konkurrencer. I hver region udtages to vindere, og de ti ernæringsassistentelever vil siden deltage i DM i Skills, der holdes i Odense den 26.-28. februar.

Erhvervsmesterskaberne giver eleverne mulighed for at præsentere deres talent og er samtidig god reklame for de håndværksmæssige uddannelser. Læs mere om mesterskaberne på hjemmesiden for SkillsDenmark.

Emballagen til en række madvarer har vist sig at indeholde stoffer, der med stor sandsynlighed kan smitte af på de indpakkede varer. Det drejer sig om polyfluorerede stoffer, der blandt andet kan virke hormonforstyrrende. Stofferne bruges i emballager af pap og papir for at give dem en overflade, der er smudsafvisende og hindrer dem i at suge fedt eller vand. Det er et ph.d.studie fra DTU Fødevareinstituttet, der har påvist de giftige stoffer i emballagerne. 32 procent af de 74 undersøgte emballager indeholdt de fluorerede stoffer. Stoffernes sundhedsskadelige effekt skal nu kortlægges. www.food.dtu.dk

Tip til bedre personalemøder Personalemøder skal udfordre medarbejderne. Medarbejderne skal føle, at de er en del af en udviklingsproces. De skal have lejlighed til at bidrage til udviklingen og hente sparring hos kollegerne.

Det anbefaler lektor i pædagog ved Århus Universitet, Ib Ravn, der i en ny bog giver konkrete råd til at puste nyt liv i personalemøderne. Bogens titel er ’Facilitering: ledelse af møder, der skaber værdi og mening’. Du kan læse mere om bogen på Væksthus for ledelses hjemmeside. www.lederweb.dk − søg på titlen

GIFTIG EMBALLAGE

www.skillsdenmark.dk

www.kost.dk – ’kvalitetstræf 2011’

Anlæg for diabetes Hvis man har haft trange kår i moders liv, vil kroppen kæmpe for at overleve ved at udnytte hver eneste kalorie til fulde, skriver professor i motion og sundhed, Bente Klarlund, i Politiken. Med andre ord, hvis man har fået for lidt næring som foster og derfor er født med en lav fødselsvægt, tåler man en usund livsstil særligt dårligt. Man vil i højere grad være disponeret for at udvikle velfærdssygdomme som diabetes 2 og hjerte-kar-sygdom. Ny forskning understreger dog samtidigt, at motion vil modvirke risikoen ved lav fødselsvægt.

N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

25

Fakta: OPUS OPUS står for optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem sund, ny nordisk kost. Bag OPUS står LIFE − Det Biovidenskabelige Fakultet med professor Arne Astrup i spidsen. Projektet er støttet med 100 mio. kroner fra Nordea-fonden.

Opus skolemad hører under OPUS. Læs mere om projektet, skoler, mad m.m. www.foodoflife.dk/opus/wp/ skolemadsprojektet

26

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

ARTIKEL: Rie Jerichow [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O

]

Ny Nordisk Hverdagsmad til gruppeeksamen Skolemad: Kan nordisk hverdagsmad forbedre skolebørns trivsel, udvikling og sundhed? Kostog ernæringsfaglige er sammen med børnene på vej med svaret i det store OPUS Skolemadsprojekt.

I løbet af dette skoleår vil omkring 800 danske børn fra 3. og 4. klasse fordelt på ni forsøgsskoler deltage i landets største gruppeeksamen. Her skal ’Ny Nordisk Hverdagsmad’ stå sin prøve i forhold til de traditionelle madpakker eller mad fra skolekantiner og kiosker.

I en projektperiode på tre måneder vil kost- og ernæringsfaglige hver dag tage fire, fem elever med i skolekøkkenet. De skal tilberede ny nordisk hverdagsmad til klassen i form af et formiddagsmåltid, et frokostmåltid og et eftermiddagsmåltid.

Alle klasser bliver samtidig fulgt i tre måneders kontrolperiode med almindelig kost. − Det bliver spændende at se, om den nye nordiske kost vil påvirke børnenes indlæring, sundhed og adfærd og deres risiko for at udvikle livsstilssygdomme, siger adjunkt og daglig projektleder Camilla T. Damsgaard fra Institut for Human Ernæring på LIFE.

ligt indrettet lastbil. Her får de blandt andet taget blodprøver, målt deres vægt, højde, taljeomkreds og blodtryk. Og ved en såkaldt DXA-scanning − dual-energy x-ray absorptiometry − vil man få et billede af, hvor stor en del af barnets krop der består af fedt, knoglevæv og det, man kalder ’mager masse’ som muskler, blod og organer. − Vi håber, vi kan få et indtryk af, om børnenes generelle ernæringsstatus ændrer sig. Om de for eksempel får en bedre vitamin D-status i blodet af at spise vores mad, om deres jernstatus ændrer sig, og om vi måske kan se, at de spiser mere fisk, end de plejer. Vi kigger også på en række tidlige risikomarkører som f.eks. børnenes taljeomkreds, deres blodtryk, HDL-kolesterol og triglycerid i blodet samt et mål for insulinfølsomheden. Det kan muligvis sige noget om børnenes risiko for på længere sigt at udvikle diabetes eller hjertekarsygdomme, forklarer Camilla T. Damsgaard.

Kontrol i lastbilen

Færdighederne testes

Børnene bliver fulgt meget tæt. I løbet af forsøgsperioden vil de blive undersøgt tre gange i en sær-

For at vurdere effekterne af Ny Nordisk Hverdagsmad på børnenes indlæring og adfærd vil ansatte N R . 11 / D E C E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

27

(

›)

OPUS-skolemad (

›)

fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole løbende teste børnenes læse- og matematikfærdigheder og deres opmærksomhed og trivsel.

Undervejs i projektperioden skal børnene med forældrenes hjælp i kortere perioder gennemføre en fuldstændig kostregistrering af alt, hvad de spiser og drikker i hele døgnet. Formålet er at undersøge, hvordan børnenes kost bliver påvirket, når de får Ny Nordisk Hverdagsmad i skolen i forhold til perioder med normal kost. I de samme perioder skal børnenes fysiske aktivitet og søvnmønster registreres.

Selv om Camilla T. Damsgaard håber, at forskerne kan spore positive effekter af den nordiske hverdagsmad på børnenes sundhed, tager hun ikke forskerens objektive briller af. − Der er en masse sunde ting i den her kost, så vi håber selvfølgelig, at vi også får bekræftet, at maden gør børnene godt. Men vi viser nu engang de resultater, der er at vise og har et meget åbent sind.

Ellers risikerer vi at overse nye og spændende fund, som måske kan være kontroversielle, men som kan lede til nye ting. Men selvfølgelig håber vi på, at børnene bliver sundere − ellers ville vi jo ikke gøre det, siger hun.

Formiddagsmåltid: typisk rugbrød og en rå grøntsag.

Frokost: en varm ret. Mandag: suppe. Tirsdag: kødret. Onsdag: vegetarret. Torsdag: fiskeret. Fredag: buffet med rester.

Eftermiddagsmåltid: er en snack, som kan tages med på farten, f.eks. en havrebar, nødder og tørrede bær.

Frokostmåltidet og de to mellemmåltider indeholder tilsammen omkring 45 pct. af et 8-11-årigt barns daglige energibehov. www.idegryden.dk

Resultaterne er lang tid undervejs De sidste elever i projektet er færdige lige før sommerferien, men hvordan den nordiske hverdagsmad har klaret sig i forhold til madpakker og skolekantiner, er der ikke svar på før om et års tid. − Der ligger et kæmpearbejde i at rense data og lave alle de statistiske analyser, så jeg forventer ikke, at de første videnskabelige resultater vil blive publiceret før i sidste halvdel af 2012, siger Camilla Trab Damsgaard.

Fakta: 10 principper for Ny Nordisk Hverdagsmad 1. Mere frugt og grønt hver dag 2. Mere fuldkorn − især havre, rug og byg 3. Mere mad fra havet og søerne 4. Kød af højere kvalitet, men mindre af det 5. Mere mad fra de vilde landskaber 6. Vælg økologisk, hver gang du kan 7. Undgå tilsætningsstoffer i maden 8. Flere måltider tættere på sæsonen 9. Mere hjemmelavet mad 10. Smid mindre ud KILDE: NY NORDISK HVERDAGSMAD

28

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

Jeg har 48 sprudlende forsøgspersoner OPUS-projektet er andet end blodprøver, ernæringsstatus og test af indlæringsevner. Det skal også vække børnenes interesse for at spise nye ting. Her spiller ernæringsassistent Mona Jul Pedersen en vigtig rolle.

Normalt arbejder ernæringsassistent Mona Jul Pedersen i forsøgskøkkenet på LIFE. Men frem til sommerferien har hun skiftet de sterile laboratorier ud med et spillevende skolekøkken med 3.- og 4.klasses elever på Egelundsskolen i Albertslund.

Skolen er en af de i alt ni skoler i Danmark, der deltager i OPUS-skolemadsprojekt. − Det er godt nok noget andet end mit daglige arbejde med forskningsprojekter − altså det her er også forskning, men her har jeg 48 sprudlende forsøgspersoner. Det er fantastisk og lidt af en udfordring. Ikke at jeg har skullet tælle til ti endnu. Udfordringen er snarere hele tiden at

REGIONER SJÆLLAND Smagsseminar tir 24. januar, kl. 15-18 CVU Sjælland (Pædagog Seminariet), Ingemannsvej 17, Slagelse Test dine smagsevner og få smagssansen sat på prøve med Unilever. Du får smagsprøver med hjem.

Pris: Medlemmer: 50 kr.

Elever og studerende: 15 kr.

Kun for medlemmer.

Betales på dagen Oplysning: Susann Juhl, 50 42 09 95, susannjuhl@ hotmail.com Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 12. jan.

Netværksgruppen for kostfagligt eneansvarlige tir 31. januar, kl. 14-17 Ankerhus, lokale B003 v/ kantinen, Slagelsevej 70, Sorø Karina Kyhn Anderen, forfatter til bøgerne ‘Kulinarisk sensorik’ og ‘Sans din mad’ fortæller om smag og kræsenhed hos børn. Hun sætter os på en øvelse, som vi siden kan bruge sammen med børnene i institutionen.

Kirsten Herløv, fra Børnehusene på Herredsåsen fortæller, hvad der skal til for at få det økologiske spisemærke i guld.

være et skridt foran, fordi børnene er så ivrige og gerne vil sættes i gang, fortæller Mona Jul Pedersen. − Det giver så utroligt meget at være sammen med børnene. Jeg er virkelig overrasket over den åbenhed og interesse, som de har udvist lige fra første dag. De er meget nysgerrige, og de spiser os nærmest ud af huset.

Børnenes videbegærlighed sætter tilmed hendes paratviden på prøve. − Hvorfor hedder det høost, hvor får man blæretang fra, og hvorfor er de her tranebær helt mørke og ikke røde? Det gælder virkelig om at have svar på rede hånd, siger Mona Juul.

Ugen har blandt andet budt på jordskokkesuppe, fuldkornstærte, fiskefrikadeller, vildtkrebinetter og tangchips − lavet af blæretang. Og alt er blevet positivt modtaget − også tangschipsene. − Selv om deres første reaktioner måske var ”…ad, kan det virkelig spises” og ”…er det ikke det, der lugter på standen,” så indrømmer børnene, at det faktisk smager godt, nærmest ligesom chips. Og det er meget nemt at lave. Vi skyller lige tangen, klipper den i mindre stykker og vender den i olie og salt. Til sidst tørrer vi den i ovnen, fortæller Mona Jul Pedersen, der også selv har været overrasket over den gode smag.

Der har indtil nu kun været et enkelt lille tilløb til utilfredshed, hvor en gruppe drenge gejlede hinanden op. − Men det fik vi heldigvis lagt låg på med det samme. Her betyder det meget, at lærerne, der sidder og spiser med omkring bordet, også er vakse og fanger det i opløbet, for det kan smitte. − Det betyder rigtig meget for madvanerne, at vi er positive i vores snak med børnene om maden, siger Mona Jul Pedersen.

Pris: Medlemmer: 50 kr.

Elever og studerende: 15 kr.

Kun for medlemmer.

Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 20. jan.

N R . 11 / D E C E M B E R

2011

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

(

29

›)

REGIONER HUSK

at tjekke hjemmesiden i din region. Her er flere oplysninger: region.kost.dk

MIDTJYLLAND Kaffe, vin og suppe ons 1. februar, kl. 15.30-19 Hørkram, Torshøjvej 59, Kolt, Hørning På mødet skal vi høre om kaffekvalitet og vin, og der skal tilberedes suppe.

• Kaffe: betyder det noget, hvilke bønner man brygger på? Hvor meget får man ud bønnerne, og er der sammenhæng mellem pris og kvalitet?

• Vin: Hvilken vin til hvilke retter?

• Suppe: Adgangsbilletten til mødet er en suppeopskrift.

Mail opskriften til regionsformanden (jni@kost.dk) inden 15. januar.

Vi har brug for, at fire arbejdspladser leverer suppe til mødedeltagerne: fiskesuppe, stærk kødsuppe, grøntsagssuppe, bønnelinsesuppe.

Se mere på www.region.kost.dk Pris: Gratis − kun for medlemmer Antal: højst 60 Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 20. jan.

Trivsel, arbejdsglæde og vaner tor 8. marts, kl. 18-20.30 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

30

Vi elsker salt – og vi spiser alt, alt for meget. Så meget, at vi dør af det. 1.300 dødsfald om året skyldes for meget salt, mener Fødevareministeriet.

Som kost, ernærings- og sundhedsprofessionelle har vi et medansvar for at ændre brugernes vaner, og selvom det ikke er let, kan det lade sig gøre. Fakta er, at vi kan skære mindst 15 procent af saltet bort, uden at gå på kompromis med smagen. Kom og hør hvordan.

Levnedsmiddelingeniør Jacob Damgaard, partner i CPH Good Food, fortæller, hvordan salt påvirker smagen, metodikken og ikke mindst sundheden. Vi diskuterer, hvordan vi kan begrænse salt i hverdagsmaden og efterleve Saltpartnerskabets anbefaling, der lyder på at sætte forbruget af salt ned med ½ teskefuld eller tre gram pr. person om dagen.

Kost & Ernæringsforbundet indgår i Saltpartnerskabet sammen med andre professionelle aktører.

H OV E D S TA D E N

S Y D DA N M A R K

NORDJYLLAND

Torsdag d. 23. februar, kl. 14-17 Sted: Restaurant Stævnemødet, Bystævneparken 3, Brønshøj Tilmeldingsfrist: 31. januar

Onsdag d. 8. februar, kl. 14.30-17.30 Sted: Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, Vejle Tilmeldingsfrist: 16. januar

Onsdag d. 25. januar, kl. 14.30-17.30 Sted: Forsyningsvirksomheden, Kantinen, Stigsborg Brygge 3, Nørresundby Tilmeldingsfrist: 19. januar

SJÆLLAND

MIDTJYLLAND

Onsdag d. 22. februar, kl. 14.30-17.30 Sted: Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 18, kantinen v/Vandet Tilmeldingsfrist: 30. januar

Mandag d. 20. februar, 14.30-17.30 Sted: Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 27. januar

Alle ved, at glæde, trivsel og motivation er altafgørende for både indsats og resultat.

Men hvilke gode − og dårlige − vaner har vi, når det gælder om at kalde smilet frem eller få et godt grin?

Er vi bedre til at hente energi fra andre − end til selv at byde ind? Er vi ligefrem blevet til de rene glædessugemaller? Og har de, der har det sjovt, overhovedet travlt?

Torben Wiese giver os konkrete eksempler, værktøjer, ideer og svar på, hvorfor glæden er så vigtig, og hvad der skaber arbejdsglæde, trivsel og passion?

KO KO S ST T & & E ER RN NÆ ÆR R II N NG GS S FO FO R RB BU UN ND DE ET T N NR R .. 11 11 // D D EE C C EE M MB B EE R R // 2011 2011

Pris: Gratis − kun for medlemmer Antal: højst 100 Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 13. feb.

Gælder alle arrangementer Pris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende 65 kr.

Ikke medlemmer 500 kr. (se boks nedenfor) Oplysning: hos regionsformanden (se næste side) Tilmelding til: Stella Bangsbo, sb@kost.dk, 33 41 46 75

OBS! Regionens aktiviteter er kun for medlemmer Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost­faglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation på grund af dit job.

kost 11/2011 ernæring & sundhed

tip

FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

til jobsøgning side 14

REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk

procent af køkkenerne gør brug af frivillig arbejdskraft side 20

det handler om livsstil

derfor skal hele familien inddrages, når overvægt hos børn skal forebygges.

side 8

KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 89. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Scanpix Næste nummer udkommer: 26. januar (nr 1) Næste frist for indlæg: 23. januar (nr 2) Oplag: 8.700 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annonce Frist for nr. 1 er 4. januar (udk. 26 januar) Stillingsannoncer i bladet Prisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmesiden pris 2.500 kr. ex. moms.

Se mere på www.kostjob.dk

Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41

Annoncesalg Stibo Zone Lars Junker 89 39 89 00 laju@stibo.com

Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jette Kieffer [jki] Konsulent / 33 41 46 87 Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 KOSTFAGLIG AFDELING Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mia] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90

N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

31

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063 Foto: Jonas Ahlstrøm

MELLEM TO KONGRESSER

region.kost.dk

Mette Jensen [ T E K S T ] Thomas Willads [ F O T O

]

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

Alle regioner i Kost & Ernæringsforbundet har holdt midtvejsstatus i løbet af november. Et af trækplastrene var en præsentation af forbundets arbejde med professionsidentitet. Alle deltagere fik lejlighed til bidrage til livfulde diskussioner om kost- og ernæringsfagliges fælles, faglige ståsted og branding af faget i fremtiden.

På midtvejsmøderne præsenterede regionsformændene desuden medlemmerne for den regionale indsats på forbundets tre fokusområder: Fremtidens løn, fag og arbejdsmarked, hvor OK11, forandringssager i region og kommune og rekruttering af nye medlemmer fik særlig opmærksomhed.