Kost, Ernæring og Sundhed 01 2012

KOST 1/2012 ERNÆRING & SUNDHED

MINISTRE MED KRÆVEMENTALITET SIDE 26

Diana HierbækGjellebøl jagter

Fremtidens bedste måltidsløsning SIDE 24

TIP

HVIS JOBBET FORSVINDER SIDE 14

Nyhed: SUKKER BLIVER TIL FEDT

Ny forskning har bekræftet, at sukker fra sodavand i store mængder omdannes til fedt og danner fedt i leveren, bughulen, muskelvævet og blodet. Det er den lige vej til sukkersyge og hjertekar­sygdomme. Sodavand kan samtidig medvirke til den stigende forekomst af ikke alkoholisk fedtlever hos unge. Forskningen viste, at sodavand uden sukker, mælk og vand i samme mængder ikke gav problemer med fedt. www.ajcn.org − sweetened beverages increase fat storage www.au.dk/nyheder – søg sodavand FOTO: SCANPIX

2

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

ML SODAVAND OM DAGEN ANSLÅS ­DANSKE BØRN FRA 7-10 ÅR AT DRIKKE. DET ER LANGT FRA AMERIKANSK ­STANDARD, MEN OGSÅ LANGT MERE, END DER ANBEFALES. N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

3

SØG PENGE L Æ S S I DE 1 5

Foto: Scanpix

Overblik: BØRN KAN LIDE BITTERT

Hvis vi får tilbudt den samme smag igen og igen, kan vi til sidst få smag for den. Som et forsøg fik børn i daginstitutioner tilbudt artiskokmos.

Første gang spiste de 40 gram, sidste gang var de oppe på 150.

BITTER SMAG IGEN / SIDE 8

» Det er supervigtigt at videreuddanne sig, fordi man med viden kan agere i verden, og fordi verden ikke er statisk.

DIA N A HIERB Æ KG JELLE BØ L, PROFESSION SB ACHEL O R

FORDI VERDEN IKKE STÅR STILLE / SIDE 24

4

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

DE GULE KOMMER TIL KORT

Gule fagforeninger kan ikke tvinge andre forbund til at hjælpe, hvis et medlem får problemer med brud på overenskomsten.

KORT NYT / SIDE 7

MELLEM MÅLTIDERNE

Mennesker med lille appetit skal have mange små måltider.

I Måltidsværkstedet kan du hente opskrifter på mellemmåltider og tip til, hvordan de tilpasses brugernes forskellige ønsker og behov.

OPSKRIFTER / SIDE 16

INDHOLD 08

Smagen af bittert skal genlæres

NYHED: Bitterstoffer har en god effekt på helbredet og på måltidets sensoriske kvalitet. Forskerne arbejder på at få bitre råvarer tilbage på tallerknen.

12

Sejr i sag om rådighedsløn

20

Mestre i mad og sundhed

24

Fordi verden ikke står stille

26

Mange om menuen

CASE: Forbundet hjalp medlemmerne, da Århus Kommune brød tjenestemandsloven.

NYHED: Forbundet allierer sig med medlemmerne og arbejder på at synliggøre faget gennem stor kampagne.

PROFIL: Diana vil uddanne sig så meget som muligt. Det kommer fremtidens patienter til gode, mener hun.

NYHED: De politiske krav til offentlige køkkener er stigende. Og opskriften på at koordinere og prioritere må lederne selv finde.

HVER MÅNED:

07 Kort nyt / udefra 15 / 19 Kort nyt / indefra 16 Månedens opskrift 29 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-

forbundet

Lyt til repræsentanterne Medarbejderne bliver hægtet af i MED-udvalgene, når der skal tages store beslutninger. Det er en dårlig ide.

Lige præcis nu, hvor krisen stiller arbejdspladserne over for virkeligt store udfordringer, bliver lønmodtagere og arbejdsgivere stadig dårligere til at løse problemer sammen. Ledelserne holder kortene tæt til kroppen og inddrager ikke medarbejderne i de vigtige beslutninger.

Det viser en ny stor undersøgelse af ’det danske samarbejdssystem’, som vores hovedorganisation FTF står bag.

8.500 tillidsfolk fra 21 organisationer har været med. Og hele 43 procent oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det handler om overordnede strategiske beslutninger om budgetter, besparelser og rationaliseringer.

172 af forbundets tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter har været med i undersøgelsen. De er enige i, at deres indflydelse i MED-udvalgene er blevet mindre. De mener, at MED-udvalgene i højere grad er blevet et sted, hvor de får information om de beslutninger, der er truffet. Og ikke et forum, hvor de har reel indflydelse på beslutningerne.

Det duer ikke at have en ’vi-lader-som-om-vi-samarbejderholdning', og det er en virkelig dårlig ide at styre uden om medarbejderne i vigtige beslutninger. Når krisen kradser, er der behov for at trække på alle, når der skal tænkes nyt.

Medarbejderne har viden, erfaring og ideer til, hvordan arbejdet kan organiseres på nye og smartere måder. De ideer skal i spil, hvis opgaverne skal løses effektivt, og medarbejdere skal trives. Alle undersøgelser viser, at vores virkelyst og engagement stiger, hvis vi har medansvar og involveres i de beslutninger, der tages.

Hvis det skal lykkes at komme igennem krisen med en velfungerende arbejdsplads i behold, er der brug for åbenhed, dialog og uddannelse. En mulighed er den uddannelse, som regioner og kommuner har pligt til at tilbyde leder- og medarbejderrepræsentanterne. Den skal netop bidrage til at styrke samarbejdet i MED-udvalgene.

LEDER

G H I TA PA R RY / F OR MA N D

16 / SUPPE TIL SARA

GODT NYT TIL EN STIV NAKKE

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke.

Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led – også selv om det gør ondt.

Det viser forskningen. Aftal med dine kolleger og ledelsen, hvordan I sammen kan skabe god fysisk trivsel på jobbet.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

6

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Foto: Polfoto

KORTNYT

UDEFRA

Månedens vilde: Birkesaft Vintertid er dvaletid, og der er ikke meget at komme efter derude. Sidst på måneden kan man dog forberede sig på at tappe saft af birken. Selve tapningen skal vente. Saften løber bedre, når det bliver varmere i marts-april. Til gengæld stopper den ved løvspring, hvor træet selv skal bruge al saft − og kraft.

Bor et 8 mm hul i stammen i 15 cm’s dybde. Det skal bores skråt opefter i en ca. 10 graders vinkel, så saften kan løbe af. Sæt en slange i hullet med forbindelse til en flaske. I højsæsonen løber der nemt en til to liter saft af træet i døgnet.

Birkesaft er en læskende mineraldrik og kan bruges i saft, is eller madlavning, f.eks. til bagning eller dampning af fisk. Den giver et strejf af sødme. Birkesaften skulle forstærke sød smag. www.skovforeningen.dk − tapning af birkesaft

Ældre spiser mere sammen med venner Mange ældre er ensomme og har svært ved at finde appetitten på livet − og på måltiderne. Men det kan hjælpe at få selskab til maden.

Odense Kommune og Ældresagen tilbyder 32 ældre i kommunen en frivillig spiseven, der spiser med en gang om ugen.

For Maren har det virket. Hun har taget ni kilo på i vægt, siden hun kom hjem fra sygehuset og fik selskab til maden, skriver Kristeligt Dagblad.

’De gule’ skal ikke have hjælp Medlemmer af ’gule’ fagforeninger kan komme i knibe.

De gule kan nemlig ikke tvinge andre forbund til at bistå de gules medlemmer, hvis arbejdsgiver bryder overenskomsten. Det har Østre Landsret netop afgjort i sag om malersvend.

Malersvenden er medlem af Kristelig Fagforening og ansat under Malerforbundets overenskomst. Hendes arbejdsgiver har ikke fulgt overenskomsten, og hun kan ikke få sine feriepenge udbetalt. Feriekonto, hvor pengene fejlagtigt er indbetalt, forlanger, at begge overenskomstparter skriver under på, at pengene kan udbetales. Det afviser Malerforbundet med den begrundelse, at medlemmernes kontingent ikke skal gå til at servicere medlemmer af de gule fagforeninger. Og Malerforbundet har fået medhold i landsretten.

www.aeldresagen.dk – spisevenner

MIA. KRONER OM ÅRET FORVENTES VI AT LÆGGE I STATSKASSEN VIA DEN NYE SUKKERAFGIFT, DER TRÅDTE I KRAFT EFTER NYTÅR Ældre skal ikke være tykke Ny rapport fra Videnscenter på Ældreområdet gør op med myten om, at ældre helst skal have 'lidt ekstra' på sidebenene.

– I hvert fald ikke, når det drejer sig om ældre, der ikke er syge og plejekrævende, siger Merete Platz, der står bag undersøgelsen.

Normalvægt defineres af Sundhedsstyrelsen som et BMI mellem 18,5 og 24,9.

Men når det drejer sig om ældre over 65 år, anslås det, at BMI skal ligge mellem 24-29 for at sikre et godt helbred. Undersøgelsen, der bygger på interview med knap 6.000 ældre, viser imidlertid, at ældre klarer sig fint fysisk og socialt, selvom de er normalvægtige i gængs forstand. Rapporten konkluderer derfor, at der ikke er dokumentation for, at ældres BMI skal ligge højere end normalt, medmindre der er tale om plejekrævende ældre. www.phmetropol.dk − rund og sund

www.malerneshus.dk N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

7

Fakta: De sunde bitterstoffer Bitterstoffer er blandt de 30.000 forskellige sekundære plantestoffer (phytokemikalier), som findes i frugt, grønt, rødder og krydderurter. I modsætning til de primære (kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler) har bitterstofferne ingen næringsværdi for hverken planter eller mennesker, men ser ud til at have en positiv virkning på sundheden ved at modvirke hjerte-kar-sygdomme, kræft og type 2 diabetes og styrke immunforsvaret.

Gennem kliniske forsøg med patienter, der har type 2 diabetes, vil forskerne i projektet Maxveg undersøge, hvilken påvirkning bitterstoffer i gulerødder, kål og selleri har på sygdommen.

KILDE: SENIORFORSKER ULLA KIDMOSE, AARHUS UNIVERSITET OG HELSENYT.DK

8

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

Smagen af bittert skal genlæres Forskning: Bitterstoffer i grøntsager har en gavnlig ­effekt på vores helbred og for måltidets sensoriske kvalitet. Derfor søger forskere og madprofessionelle trick til at få råvarer med b ­ itter smag tilbage på tallerknen.

Alle, som har børn, ved, at rosenkål er klassisk konfliktstof ved middagsbordet. De er bitre og ’kålede’ og smatter godt ud, hvis de koges for længe.

Ikke just en indbydende cocktail. Så hvorfor overhovedet gøre forsøget?

Af flere gode grunde, som ikke kun gælder rosenkålene: i kål og rodfrugter − og andre danske grøntsager findes der phytokemikalier, plantestoffer, der bidrager til en bitter og stærk smag. Og netop disse bitterstoffer ser ud til at mindske risikoen for blandt andet diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme.

Samtidig har den bitre smag betydning for den sensoriske oplevelse af måltidet, da bitter, som en af grundsmagene, er med til at forme en helhed i smagsoplevelsen.

Smagen skal læres igen

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen Scanpix [ F O T O ]

[ TEKST ]

Men modsat vores bedsteforældre og generationerne før dem har vi vænnet os af med at spise de bitre sager, og den fremmede smag er en udfordring, fortæller Ulla Kidmose, lektor ved Institut for Fødevarekvalitet ved Aarhus Universitet.

Ulla Kidmose står i spidsen for forskningsprojektet ( › )

KILO KÅL OM ÅRET, GODT 30 GRAM OM DAGEN, SPISER VI PR. PERSON S TAT I S T I K B A N K E N . D K

N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

9

Forskningsprojektet Maxveg Formålet er at udvikle nye værktøjer og strategier, som kan øge vores indtag af kål og rodfrugter med de sunde phytokemikalier. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet og omfatter smagsmæssige, historisk-kulturelle, sociologiske, sundhedsmæssige og agronomiske perspektiver. Det Strategiske Forskningsråd har finansieret projektet, som sluttes i 2014. www.maxveg.dk

(

›)

Maxveg, som skal kortlægge de sundhedsmæssige gevinster ved at spise bittert, og hvad der skal til, for at vi vil gøre det i større omfang. − Mange kåltyper var i tidernes morgen bitre fra naturens side. For eksempel var rosenkål tidligere ekstremt bitre, men over tid er de blevet forædlede og har mistet meget af den bitre smag. Det samme gælder gulerødder, som i dag er ekstremt søde. Vi har altså vænnet os til og efterspørger nu den sødere og mildere smag, og det gør måske, at vi vælger nogle af de bitre grøntsager fra. Vi spiser i hvert fald ikke så mange af dem længere. Derfor er det vores mål via projektet at få oplyst om dem og få kål og rodfrugter sat på menuen igen. De er sunde for os, forklarer Ulla Kidmose.

dem totalt ukendt. Den første dag havde de et gennemsnitsindtag på 40 gram, den sidste dag var det oppe på 150 gram − altså næsten en firdobling. Så, selvfølgelig kan børn lære at holde af noget, der smager lidt bittert, konkluderer Per Møller. Han pointerer, at vi desuden mister en sensorisk kvalitet ved maden, hvis vi udelader den bitre smag. − Maden bliver ganske enkelt mere kedelig. Det kan man måske leve med, men samtidig risikerer vi at blive usunde.

Derfor vil det være fantastisk, hvis forældre og institutioner tidligere forsøgte sig med et mere varieret udbud af grøntsager til børnene. Ligesom det ville have en signifikant sundhedsmæssig betydning, hvis vi spiste bare 100 gram flere grøntsager om dagen.

Børn kan spise bittert

Kål er fattigmandskost

Den gode nyhed er, ifølge lektor Per Møller fra Institut for Fødevarevidenskab og Sensorik på Københavns Universitet, at vi ikke alene kan vænne os til, men faktisk også lære at holde af den bitre smag. − Vi er heldigvis ikke født med kun at kunne lide den ene eller den anden slags mad. Men dog med smag for sødt og fedt, som modermælk jo er. Nogle mener desuden, at fordi nogle af de planter i naturen, som har en bitter smag, samtidig er giftige, så er vi født med ikke at kunne lide den bitre smag. For at beskytte os mod det giftige. Når vi så som 2-3årige ’får at vide’, at det er sundt at spise bittert i form af kål og andre grøntsager, har vi balladen. Men pointen er, at det kan læres, siger Per Møller.

Dokumentationen, tilføjer han, findes blandt andet i dugfriske resultater fra et fælles europæisk forskningsprojekt, hvor man fik børn i alderen 1-3 år til at spise stadig mere artiskokmos, som er lidt bittert.

At skabe den forandring i vores madkultur kræver viden om, hvordan vi agerer, og hvilket udbud af fødevarer vi har adgang til. Det skal seniorforsker Chris Kjeldsen kortlægge som et led i Maxveg-projektet. − Historisk set har kål været en vigtig afgrøde med et højt udbytte i forhold til, hvad den krævede at dyrke, men fornemmelsen af ’fattigmandskost’ klæber stadig til kålen. Og det kan betyde noget for vores adfærd, siger Chris Kjeldsen.

Han vurderer, at fire faktorer har betydning for at få bitterstofferne på menuen igen. − Smag, færdigheder i at tilberede grøntsagerne, udbud og madkultur. Det, vi spiser, er blevet en statusmarkør for, hvem vi er. Her er kål ikke højstatus.

Omvendt er det nordiske køkken en markant tilbagevenden til kål som en meningsfuld grøntsag. Hvis man også kan italesætte sundheden i kål og udvikle gode opskrifter, kan det ( ‹ ) måske få folk til at spise mere, siger Chris Kjeldsen.

Mere og mere artiskokmos − Vi tog ud i en række daginstitutioner i alt ti gange og tilbød med tre forskellige metoder børnene artiskokmos − noget for 10

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

Foto: Børnehuset Fuglsang

Fakta: Den bitre smag Der er en genetisk betinget forskel på, hvor sensitive vi er over for den bitre smag, og derfor måske også på, hvor tilbøjelige vi er til at spise bitter mad. I forbindelse med Maxveg-projektet vil forskerne undersøge, hvor stor en del af befolkningen der er bittersensitive, for at kunne afklare, hvor mange der vil vælge at spise disse grøntsager. Og til de meget bittersensitive vil forskerne se på mulighederne for at camouflere den bitre smag i grøntsagerne samtidig med, at de sunde stoffer bevares.

KILDE: SENIORFORSKER ULLA KIDMOSE, AARHUS UNIVERSITET

Børn og bittert I Børnehaven Fuglsang i Aalborg har kostfagligt eneansvarlig Mette Lindorf Nielsen fået bekræftet, at ens egne præferencer i høj grad spiller ind på den professionelle holdning. Hun bryder sig ikke om grape og var overbevist om, at børnene heller ikke ville være begejstrede − men forsøgte alligevel. − Og det kan de ganske enkelt godt lide, så nu serverer jeg ofte grape, som jo i høj grad er bitter. Så det er ikke min erfaring, at børn holder sig tilbage med det bitre. Jeg serverer også rucola. Valnødder går også fint. − Da vi var i gang med forskningsprojektet ’Dagmar’ i børnehaven (se Kost, ernæring & sundhed 10/11, red.) fik børnene tilbudt en tallerken med mad, hvor alle smage var repræsenteret. Heller ikke her stod de af på det bitre.

Men de er også vant til den bitre smag i Børnehaven Fuglsang. Vinteren igennem serverer Mette Lindorf råkost med masser af kål. − Vi er vist hele registret rundt: hvidkål, rødkål, grønkål, spidskål, rosenkål. Selvfølgelig er der stadig børn, der er tilbageholdende med især rosenkål, men det er ikke sådan, at de står helt af. − Jeg har god erfaring med, at blande både sødt og surt i den let bitre kålsalat.

F.eks. sure æbler og tranebær. Når alle smage er repræsenteret, glider det, siger Mette Lindorf, der har ambitioner om at give børnene gode vaner og mod på mad.

Flere og flere køkkenledere bliver Kostvejledere Læs på Frederiksberg eller på Internettet.

Pris kun kr. 8.500,-

Bliv Mindfulness instruktør Læs i København, Odense, Aarhus eller Aalborg.

Tilbydes som dag- og aftenhold til kr. 8.500,-

2012 brochure Bestil vores brochure med alle vores kurser og uddannelser

At Work A/S - Rathsacksvej 1 - 1862 Frederiksberg - Tlf. 44 48 61 00 - E-mail info@atwork.dk - www.atwork.dk

N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

11

( ‹ )

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Kissen Møller Hansen [

] FOTO ]

FORBUNDET

RÅDGIVER

Sejr i sag om rådighedsløn Lov og ret: Med Kost & Ernæringsforbundets hjælp fik to ­økonomaer, der mistede deres lederjob, tre års rådighedsløn.

Men først fik de anvist praktisk køkkenarbejde i strid med tjenestemandsloven.

I over et kvart århundrede har økonomaerne Annette Dons og Grethe Villumsen været ledere i forskellige produktionskøkkener i Århus Kommune. Alligevel ville kommunen have dem ud og lave mad i en vuggestue og et levebotilbud for demente, da de blev sparet væk fra deres lederjob. Men den gik ikke. De to ledere er nemlig tjenestemænd, og med Kost & Ernæringsforbundets hjælp har de nu i stedet fået tre års rådighedsløn.

Upassende arbejde Annette Dons blev både forundret og gal, da hun efter 29 år som leder i fire forskellige produktionskøkkener i Århus Kommune fik sin lederstilling nedlagt i forbindelse med en sparerunde og bagefter af kommunen blev anvist job i en vuggestue, hvor de manglede én til at lave mad til børnene. − Som leder har jeg ikke lavet mad i et produktionskøkken i rigtig mange år, og da jeg i sin tid sagde ja til at blive tjenestemand, var det blandt andet, fordi det gav den sikkerhed, at jeg ikke bare kunne smides ud eller flyttes til helt andet arbejde. At lave mad til vuggestuebørn svarede hverken løn- eller indholdsmæssigt til det, jeg hidtil har arbejdet med. Så jeg ringede straks til forbundet, siger Annette Dons.

Det samme gjorde Grethe Villumsen, da hun efter 27 år som leder af forskellige produktionskøkkener også i Århus Kommune mistede sit job som led i en sparerunde og derefter fik anvist job i et kommunalt levebotilbud, hvor hun skulle lave frokost til demente. − Jeg kontaktede straks Kost & Ernæringsforbundet og spurgte, om det 12

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

(

›)

N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

13

A N N E T T E DON S, ØKON OMA

GUIDE Kontakt tillidsrepræsentanten Tillidsrepræsentanten kan støtte dig i en samtale med arbejdsgiver.

Tillidsrepræsentanten kontakter forbundets sekretariat, som vurderer, om afskedigelsen er berettiget.

Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kontakter du forbundet direkte.

Tjenestemænd anbefales under alle omstændigheder at kontakte forbundet, da der gælder særlige regler for afskedigelse.

Få hjælp til høringssvar var rimeligt, at jeg som leder og tjenestemand gennem så mange år skulle accepterer det, fortæller Grete Villumsen.

Kommunen ændrede beslutningen Kost & Ernæringsforbundet tog straks kontakt til kommunen, som efterfølgende har besluttet at give Annette Dons og Grethe Villumsen hver tre års rådighedsløn.

Det er et krav i tjenestemandsloven, når arbejdsgiveren nedlægger en tjenestemandsstilling og ikke kan tilbyde tjenestemanden en anden stilling, der er ’passende’ i forhold til, hvad den pågældende hidtil har beskæftiget sig med.

Både Annette Dons og Grethe Villumsen glæder sig over, at de straks gik til forbundet, da deres stillinger blev sparet væk. Og de tøver ikke med at råde alle i en lignende situation til straks at søge faglig bistand i forbundet: − Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle opleve det her og få brug for min fagforenings assistance i sådan en sag.

Uden hjælp fra Kost & Ernæringsforbundet havde vi nok følt os presset til at acceptere en dårligere aftale, end vi var berettiget til. Så det betaler sig virkelig at være organiseret, siger Annette Dons. ( ‹ )

14

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

Er du offentligt ansat, har du ret til at ’afgive høringssvar’ til din arbejdsgiver.

Det vil sige en skriftlig kommentar til den påtænkte afskedigelse. Kost & Ernæringsforbundet kan hjælpe med det.

Er du privatansat gælder andre regler.

Kontakt forbundet.

Kontakt jobcenteret Hvis du bliver ledig i forlængelse af en afskedigelse, skal du kontakte dit lokale jobcenter på første ledighedsdag og straks derefter din a-kasse.

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Kontakt a-kassen Hvis du er medlem af a-kassen FTF-A, kan du få rådgivning om dine rettigheder og pligter som ledig − eksempelvis retten til dagpenge og pligt til at søge job. Samt hjælp til at finde dit næste job.

Kontakt pensionskassen Kontakt din pensionskasse, PKA, både hvis du bliver ledig eller får nyt arbejde.

Kontakt Kost & Ernæringsforbundet og få: • råd og vejledning, når du skal til jobsamtale • løn og ansættelsesforhold forhandlet på plads med din kommende arbejdsgiver • råd om din karriere: hvor kan du bruge dit fag og din faglighed • overblik over dine muligheder for videre- og efteruddannelse.

Kontakt forhandlingsafdelingen eller kostfaglig afdeling: 33 41 46 60 eller post@kost.dk

Læs mere: www.kost.dk/job www.ftf-a.dk − søg ’ledig’ og ’jobsøgning’

Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Ku

n4 1 r/m 8 k

(28 0k

Sms* kost til 1969 og hør mere!

de

r/m

fter

ska

t)

d * koster kun alm. sms-takst.

» Da jeg i sin tid sagde ja til at blive tjenestemand, var det blandt andet fordi, det gav sikkerhed for, at jeg ikke bare kunne flyttes til helt andet arbejde.

TIL HVIS DU MISTER JOBBET ...

KORTNYT

INDEFRA

Årsregnskab 2010/2011

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Forbundet kom ud af regnskabsåret med et overskud på godt 4,4 mio. kr. Overskuddet skyldes blandt andet, at faldet i medlemstallet ikke har været så stort som forventet, og at forbundet har haft et mindre forbrug på en række poster herunder udgifter til hovedbestyrelsen og regionerne. Hovedbestyrelsen har besluttet, at dette års overskud bruges til at konsolidere forbundets økonomi.

SØG PENGE ...

Økonomaforeningens Jubilæumsfond

Indtægterne i regnskabsåret er på ca. 43,1 mio. kr.:

Med en økonomauddannelse og et medlemskab af Kost & Ernæringsforbundet i hånden kan du søge et legat fra Økonomaforeningens Jubilæumsfond. Legatet uddeles hvert år på den dag, Økonomaforeningen, nu Kost & Ernæringsforbundet, blev stiftet, den 23. april. Legatet gives som støtte til deltagelse i relevante internationale kongresser, rejser, studier og videreuddannelse i institutionsforplejning og institutionskøkkeners indretning. Fondsbestyrelsen afgør, hvor mange penge det enkelte legat er på. Et legat fra Jubilæumsfonden skal anvendes til det projekt, det er søgt til, og legatmodtageren skal sende en skriftlig rapport til fondsbestyrelsen, når projektet er gennemført. Legater er skattepligtige, men der kan normalt opnås fradrag for udgifter til netop de formål, Jubilæumsfondens legat kan søges til. Ansøgerne får midt i april besked på, om de har fået et legat.

Legatet sendes til modtagerne den 23. april 2012. For at søge Jubilæumsfonden skal du anvende et ansøgningsskema, som du kan hente på hjemme­siden eller få hos Morten Andersson, ma@kost.dk eller 33 41 46 88. Din ansøgning skal senest den 25. marts være modtaget af formanden for fonds­ bestyrelsen: Ole Hoffmann Sørensen Dr. Margrethesvej 23, 1. tv., 8200 Århus N hoffberg@it.dk

Har du mod på at gå i gang med at udvikle dig personligt eller fagligt, kan du søge penge i Kost & Ernæringsforbundets udviklingspulje.

Pengene kan søges både til deltagelse i kurser og til planlægning af et større projekt eventuelt sammen med kolleger.

Puljen kan ikke søges til den efteruddannelse, som er nødvendig i dit nuværende job. Den skal din arbejdsgiver betale.

Udviklingspuljen er målrettet de medlemmer, der ikke kan komme i betragtning til et legat fra Jubilæumsfonden.

Fonden kan søges to gange om året i april og oktober.

Ansøgningsskemaet er på hjemmesiden. Næste frist: 2. april. www.kost.dk/medlem/udviklingspulje

Elevernes plads i hovedbestyrelsen er ledig. Fristen for at stille op er den 13. marts. Se, hvordan du gør, på hjemmesiden.

Mød forbundet på Facebook På vores Facebook-side kan du diskutere dit fag, få nyheder og stille spørgsmål. Gå ind på forbundets hjemmeside, og find linket til Facebook. Klik på ’synes godt om’, og vær med i det kostog ernæringsfaglige netværk.

Fondsbidrag til TR-uddannelse mv.

4.453

Renter

897

Andre indtægter herunder annoncer

997 43.078

Udgifterne er på ca. 38,7 mio. kr.:

Elev, gør en forskel

www.kost.dk/tema/ forbund/elevvalg/2012

36.731

Indtægter i alt (1.000 kr.)

www.kost.dk/medlem/jubilaeumsfonden

KOST & ERNÆRINGS­­FORBUNDETS UDVIKLINGPULJE

Kontingent

Lønninger

18.193

Driftsomkostninger

8.433

Central politisk organisation

1.335

Regional politisk organisation

3.655

Strategiske indsatsområder

1.173

Kommunikation mv.

3.011

Medlemsuddannelse

1.122

Medlemskab af andre organisationer

1.736

Udgifter i alt (1.000 kr.)

38.658

I august 2011 havde forbundet godt 7.600 medlemmer.

Regnskabet er blevet revideret af forbundets revisionsfirma AP Statsautoriseret Revisorer, og det er godkendt af forbundets kritiske revisorer: økonoma Gitte Mikkelsen og ernæringsassisstent Sonja Snogdal.

Regnskabet er godkendt på hovedbestyrelsens møde d. 8. december 2011. Ønsker du et eksemplar af det fuldstændige regnskab, er du velkommen til at henvende dig til økonomichef Morten Andersson på ma@kost.dk N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

15

MELLEMMÅLTIDER TILPASSET FORSKELLIGE BRUGERE / PERSONAS KARRYSUPPE OG LAKSEMOUSSE

DEL DINE

TIP

Suppe anrettet til Sara Elisabeth som barn – en kræsen drømmer i børnehaven: 1½ dl blendet karrysuppe med lidt kylling og en lille skive brød.

Energi: 425 kJ.

Suppe anrettet til Sara Elisabeth som ung – en kræsen drømmer, der går på efterskole: 3½ dl nudelsuppe. Energi: 675 kJ.

Hvem:

Hvad:

Hvordan:

I måltidsværkstedet på forbundets hjemmeside kan du hente inspiration, viden og næringsberegnede opskrifter til professionelt brug.

Opskrifterne er kombineret med værktøjer til eksempelvis næringsberegning, valg af sæsonvarer, menuplanlægning, sensorik og anretning.

Du kan også bidrage med egne, professionelle opskrifter.

Mellemmåltider kan være særligt vigtige måltider for mange. For den ældre med meget lille appetit er det vigtigt med mange små måltider. For energiske unge skal nogle af dagens måltider serveres ’to go’ for at blive spist. Og i forbindelse med sygdom gælder alle kneb for at få mest mulig mad til at glide ned.

I måltidsværkstedet finder du ni mellemmåltider, der er tilpasset de fire personas i hver deres livssituationer med hver deres behov. Her på siden er der suppe til Sara som barn og ung. Og mousse til Marie, der er syg, og David, der har brug for hjælp til at spise.

Kost & Ernæringsforbundet har udviklet et særligt personasværktøj. Personas er fire opdigtede brugere, som følges livet igennem − fra børn over voksen til ældre.

De fire personas, Marie, David, Hugo og Sara Elisabeth skal minde om, at brugerne er mennesker med forskelligt i bagagen og dermed forskellige forventninger og ønsker til god betjening. Ved at være opmærksom på hver enkelts særlige behov øges chancen for, at hverdagsmaden bliver spist.

De fire personas kan bidrage til en fælles forståelse for brugernes ønsker og give jer et overblik over, om I har tilgodeset alle.

Kontakt: måltidskonsulent, Camilla Blicher Lærke, cbl@kost.dk www.kost.dk/kost/apps/ digitalmeal

16

WWW.KOST.DK/KOST/APPS/ DIGITALMEAL

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

Moussen anrettet til Marie, der er patient 75 g laksemousse med ½ skive hvidt brød uden skorpe og 1 citronbåd.

Energi: 600 kJ

Flydende suppe

Karrysuppe, grundopskrift 1 portion 7,29 g karry 36 g olie 185 g løg 180 g blegselleri 1,50 l hønsebouillon 14 ml citronsaft 45 ml vand til jævning 14 g maizena til jævning 90 ml fløde, 38 procent 2,7 g salt 320 g kogt hønsekød • Svits karryen i olie, tilsæt løg, og svits endnu 2 min.

• Tilsæt blegselleri, og svits dem med i 3 min.

• Tilsæt hønsebouillon og citronsaft ,og kog under låg ved svag varme ca.

20 min.

• Rør vand og maizena til en jævning, og tilsæt jævningen under omrøring.

• Tilsæt fløde og salt, og varm suppen igennem.

• Smag suppen til, tilsæt hønsekød, og varm den igennem.

• Suppler evt. med vand til den ønskede mængde.

Tip Æbletern eller hvidløg kan evt. tilsættes, og hønsekødet kan erstattes af kogte ris, ærter osv.

Moussen anrettet til David, som er afhængig af hjælp til at spise 1 skive fuldkornsformbrød smurt med laksemousse blendet med lidt mælk. 1 skive citron til at dryppe over pureen.

Energi: 850 kJ

Blød mousse

Laksemousse 1 portion 10 g gelatine 250 g laks 2 dl fiskebouillon 1,5 dl fløde, 13 procent 9 g dild 15 ml citronsaft 4 g salt 0,29 g hvid peber 135 g cremefraiche, 18% 75 g mayonnaise 6 g dild 5 ml citronsaft 2 g salt 0,2 g hvid peber 75 g røget laks • Gelatinen skilles og sættes i blød i koldt

vand i 5-6 min.

• Blend laks, vand, bouillonkoncentrat, fløde og dild.

• Tag gelatinen op af udblødningsvandet, og smelt den over vandbad. Afkøl herefter til håndvarm.

• Tilsæt den smeltede gelatine til moussen under omrøring.

• Tilsæt citronsaft, salt og peber, og smag til.

• Fordel laksestrimler på bunden af en form, der er beklædt med bagepapir.

• Fordel laksemoussen forsigtigt i formen, så den røgede laks bliver på bunden.

• Stil moussen koldt i 4-5 timer.

• Rør cremefraiche og mayonnaise sammen, og tilsæt dild, citronsaft, salt og peber.

Smag saucen til.

• Vend moussen ud, og fjern bagepapiret.

• Server saucen til moussen.

Tip 1 kg laksemousse passer til én 1 1/2 l franskbrødsform Kan serveres med flutes Fiskebouillon og vand kan erstattes med hvidvin

N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

17

NATUREN LEVERER RÅVARERNE OG DEN GODE SMAG. VI LEVERER BÆGERET.

www.arlafoodservice.dk

Det høje indhold af smør kombineret med uhærdet rapsolie giver den unikke smag.

Fedtindhold: 75% - heraf 75% mælkefedt og 25% uhærdet rapsolie.

18

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

23944_Kaergarden_2kg_Liquid_Danish_ann_184x229.indd 1

05/09/11 15.23

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Foto: Henrik Frydkjær

KORTNYT

INDEFRA

NØGLEHUL TIL SPISESTEDER

FTF: CARMA-UNDERSØGELSE AF MEDARBEJDER-INDFLYDELSE.

Fra 1. februar bliver det muligt, for de spisesteder, der opfylder kravene, at sætte Nøglehulsmærket på sunde madretter.

I en Nøglehulsmærket madret skal der være sparet på fedt, salt og sukker og skruet op for kostfibre, fuldkorn, frugt og grønt.

Kost & Ernæringsforbundet har været med til at kvalificere mærkningen af maden og uddannelsen af de medarbejdere, der arbejder på spisestederne. I samarbejde med Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har forbundet desuden været vært for otte praktikanter, der har arbejdet med udvikling af opskrifter og interviewet spisestederne for at finde frem til ønsker og barrierer for at indføre mærket.

Læs mere i et kommende fagblad.

Efterlønsreformen vedtaget

Overenskomst på professionshøjskolen

I december blev efterlønsreformen vedtaget. Den forkorter efterlønsperioden fra fem til tre år og forhøjer samtidig efterlønsalderen gradvist fra 60 til 64 år.

Først i 2023 er den nye ordning gennemført. På det tidspunkt skal man være 64 år, før man kan gå på efterløn, som man så kan modtage i tre år.

Er du født før 1954, får reformen ingen konsekvenser for dig.

På ftf-a’s hjemmeside kan du læse mere om, hvad reformen betyder for dig. Er du medlem af ftf-a, vil du få information i løbet af februar.

Hvis du er professionsbachelor i ernæring og sundhed og ansættes som underviser ved en professionshøjskole, så er Kost & Ernæringsforbundet den aftale- og forhandlingsberettigede organisation. Det betyder, at forbundet er med til at forhandle løn og ansættelsesvilkår. Det gælder i de tilfælde, hvor undervisningen forudsætter en grunduddannelse som professionsbachelor i ernæring og sundhed.

www.ftf-a.dk − søg under nyheder

www.kost.dk – OK11

Sæt kryds i kalenderen Årstræf for tillidsrepræsentanter: 24. april.

Konference for lederne: 24. maj.

PROCENT AF TILLIDSREPRÆSENTANTERNE HAR ERFARING MED, AT DER I DE SENESTE TRE ÅR ER TILFØRT FLERE OPGAVER, MEN IKKE FLERE RESSOURCER www.ftf.dk – analyse.

Læs lederen, side 5

Krav til OK13 OK13 vinker forude. Da overenskomstforhandlinger er en lang proces, er forberedelserne allerede i gang i Kost & Ernæringsforbundet. Kravsindsamlingen, det vil sige indsamling af ønsker til den kommende overenskomst, starter dog først efter sommerferien (staten før sommer).

SVENDEPRØVEPRIS OG BACHELORPRIS Kost & Ernæringsforbundet uddeler svendeprøveprisen til de elever, der har afsluttet uddannelsen til ernæringsassistent med karakteren 12 i alle svendeprøvens opgaver.

Prisen er på 10.000 kr. og uddeles én gang årligt. Første gang i marts 2012.

Du kan være med i konkurrencen ved at sende opgaven ind til forbundet senest 15. februar.

Husk også bachelorprisen, hvor fristen for indsendelse er den samme.

Læs om betingelserne for at deltage: www.kost.dk/medlem/svendeproevepris www.kost.dk/medlem/bachelorpris

N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

19

ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T ] Envision [ D E S I G N P O S T K O R T

]

Fakta: Fokusgrupper om den kostog ernæringsfaglige profession • 12 fokusgrupper med i alt 60 deltagere • i alt 45 timers samtale om kost, ernærings- og sundhedsfagligt arbejde • deltagerne repræsenterer land og by, alle uddannelser, forskellige aldre, arbejdspladstyper m.m.

Alle informationer samles i en rapport, der udkommer i løbet af foråret.

De fem kerneværdier Kost -og ernæringsfaglige sætter disse fem idealer højest i arbejdet: Ansvarlighed Fås ved at bidrage til at samarbejdet i service og produktion fungerer optimalt, levere til tiden og efter anbefalingerne Bruger- og patientorienteret Når service og måltider stemmer med brugernes behov og forventninger Faglig stolthed Fås ved at arbejde med gode råvarer, egenkontrol, men også ved at vejlede og bruge sin viden om ernæring. Giver synlighed og anerkendelse.

Kvalitetsbevidsthed Måltider af kulinarisk, sensorisk, ernæringsmæssig og sikkerhedsmæssigt høj kvalitet Professionalisme Opnås ved at udnytte sin faglighed til at se helheder, bevare overblik, kommunikere KILDE: OPSAMLING FRA DE 12 FOKUSGRUPPER.

Ordforklaring: Profession Kost & Ernæringsforbundet har i forbindelse med projektet valgt at bruge begrebet profession om et erhverv, der har: • fælles faglige standarder for veludført arbejde • fælles uddannelse og fælles erfaringer, som giver autoritet • fælles faglig verdensanskuelse

20

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

Mestre i mad og sundhed Profession: Kost- og ernæringsfaglige tager ansvar for op mod en million måltider om dagen, og de gør det professionelt − de mestrer mad og sundhed.

Forsvandt disse måltider fra det offentlige bord, ville det være et hårdt slag mod folkesundheden.

Alle møder mindst én gang i livet omsorgen fra kost- og ernæringsfaglige. Det kan være på hospitalet, i dag- eller døgninstitutioner, måske i skolen, i kantinen på arbejdspladsen eller sågar i fængslet. Eller når de som ældre har brug for hjælp til hverdagsmaden.

Den tanke, at der ikke var nogle i disse institutioner, der på professionel vis, tog sig af disse mange måltider, gør det tydeligt, hvilken indsats den kost- og ernæringsfaglige profession yder. Men der er for lidt opmærksomhed på indsatsen i omverdenen, blandt politikere og andre.

Og det skal der ændres på, mener Kost & Ernæringsforbundet.

Der arbejdes for folkesundheden Forbundet er derfor sammen med medlemmerne i gang med et større brandingprojekt. Brandingen er rettet mod omverdenen, men også mod medlemmerne selv. Alle skal være bevidste om den kost- og ernæringsfaglige indsats. Uanset om der arbejdes over gryderne, med indkøb, ledelse, planlægning og servering eller vejledning i sundhed og forebyggelse.

Som Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet sagde, på regionernes midtvejsmøder, hvor branding blev drøftet, så skal alle kost-, ernærings- og sundhedsfaglige have gjort sig tanker om, hvordan de via deres job indgår i arbejdet for folkesundheden. Uanset om de arbejder med madproduktion, undervisning, vejledning eller andet.

Det man siger, er man selv De tanker har medlemmerne haft lejlighed til at gøre sig i 12 fokusgrupper, som forbundet inviterede til i foråret.

Her har medlemmerne fortalt om de vaner, normer og idealer, der kendetegner de måder som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige udfører arbejdet på. Eksempelvis hvor de arbejder, med hvem de samarbejder, hvilke brugere de yder omsorg, hvordan de oplever sig selv som fagpersoner. Og ikke mindst, hvilke udfordringer de ser i andres fordomme om det offentlige måltid.

N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

(

›)

21

Perspektiv: Vi skal have blik for udfordringerne

Billeder på kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Der er foreløbigt trykt tre plakater og fire postkort med forskellige udsagn, der bakker op om det overordnede statement ’Mestre i mad og sundhed’. De øvrige finder du på hjemmesiden. Postkort og plakater fås hos Berith Lundberg, bl@kost.dk Kontakt vedrørende projektet: chef for kostfaglig afdeling, Judi Olsen, jo@kost.dk og projektleder Karen Leth, kdl@kost.dk

− Det viste sig, at uanset hvordan man arbejder med mad og sundhed, er der et fælles, fagligt udgangspunkt. Alle har nogle værdier eller mål, de arbejder på at indfri i det daglige arbejde. Det handler om faglig stolthed, kvalitetsbevidsthed, ansvarlighed, professionalisme, bruger- og patientorientering, siger Judi Olsen, chef for kostfaglig afdeling i Kost & Ernæringsforbundet (se fakta).

Og præcis disse værdier har været udgangspunktet for forbundets og medlemmernes nye brandingmateriale.

Mestre i mad og sundhed Målet er, at kost-, ernærings- og sundhedsfaglige såvel som forbundet fremover sætter massivt ind på at synliggøre de offentlige måltiders betydning og den professionelle omsorg og viden, der ligger bag hvert måltid.

Både de grundlæggende værdier i professionen og de professionelles to roller, rollen som eksperter og rollen som omsorgsgivere, ligger bag udsagnet ’Mestre i mad og sundhed’. − Så er det er op til hver enkelt at afgøre, om hun eller han er verdensmester eller lokal mester. Vidensmester eller håndværksmester, siger Judi Olsen.

Under alle omstændigheder er en mester den, der viser, hvad der skal til for at tilbyde sundhed og sanselige måltidsoplevelser. Og med det nye slogan ønsker forbundet at give medlemmerne et værktøj til at skabe et højt omdømme for ( ‹ ) kost- og ernæringsfagliges profession.

22

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

Vi er i gang med at bygge en platform, hvorfra kost-, ernærings- og sundhedsfaglige kan skue ud over faget og få øje for, hvilken betydning faget har for offentligheden, siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet. − Jeg forventer, det vil forstærke processen, der gør os bevidste om, hvem vi er som professionelle fagpersoner. At det er os, der sørger for, at ældre ikke underernæres, at tykke børn bremses i vægtøgningen, syge får den vejledning, de har behov for osv. − Samtidig vil kerneværdier og branding give medlemmerne god rygstøtte til at gå ud og fortælle om fagets betydning og dermed skabe respekt om fagligheden.

Det nye slogan, ’Mestre i mad og sundhed’, rummer et stort udviklingspotentiale. Men også udfordringer, mener formanden. − Det rummer en forpligtelse til at yde max. At have blik for at udfordre sig selv og kollegerne − og medarbejderne, hvis man er leder. Og til at erhverve sig nye kompetencer, hvis det kniber.

Hvis man ikke er der, hvor professionen samlet set gerne vil være − så skal man gå efter det, opfordrer formanden. − Der er brug for flere stærke holdninger, vovemod og udmeldinger for at blive respekteret og for at påvirke omverdenen. Vi skal være de skarpeste knive i skuffen og bliver det, hvis vi udnytter vores faglighed til fulde.

At være fagligt stolt, som medlemmerne taler om i de fem kerneværdier, betyder også at være villig til at vise en anden vej end den, politikerne har udstukket. − Man skal lytte, men ikke lade stå til. Som professionel i hjertet accepterer man ikke de hurtige løsninger, men bruger tværtimod sin faglighed til at vurdere, hvad der skal til for at forbedre folkesundheden, siger Ghita Parry. − Brug det ’værktøj’, som ligger i debatten om professionen og ikke mindst i udsagnet ’Mestre i mad og sundhed’. Se på dit tilbud, og spørg dig selv: lever det op til udsagnet? Lad det være lakmusprøven i fremtiden.

Det gode, danske morgenbord består af både klassiske og nye brødtyper.

Vi sørger for, at din fryser er fyldt med noget for enhver smag.

bureaufrydensberg.dk

En ordentlig mundfuld Græskarkernehåndværker bagt med fuldkornsdurum, græskarkerner og malt

” Morgenbrød

med krummer i De nye grove morgenbrød fra Schulstad Bake-off skaber fornyelse i morgenbrødssortimentet og sikrer et moderne, konkurrencedygtigt udbud, der efterkommer mange forbrugeres ønske om groft brød.”

Fuldkornshåndværker bagt med en ny fuldkornstype, der giver en meget flottere volumen på brødene og en rigtig sprød skorpe, som man kender det fra almindelig håndværker. Drysset er ændret til en blanding af hvide og blå birkes, for at skabe større variation.

Udviklet i samarbejde med:

Havrestykke bagt med grovvalsede havregryn og fuldkornsdurum

Håndværker mixkasse

Håndværker

Grov håndværker

Gulerodshåndværker

Vi har samlet 3 af vores bedst sælgende klassiske morgenbrød i en mixkasse, som indeholder flest af de traditionelle og velkendte håndværkere, da det stadig er det mest populære morgenbrød. Derudover indeholder mixkassen gulerodshåndværkere og grove håndværkere, så der kan skabes variation i brødkurven, uden at der skal købes flere forskellige varenumre.

Du kan altid finde næringsværdier og læse mere om vores produkter på www.schulstadbakeoff.dk N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

23

Fordi verden ikke står stille Blå bog: Diana HierbækGjellebøl,

30 år Uddannet kok hos Jan Hurtigkarl & Co. ­ i 2002, professionsbachelor med speciale i sundhedskommunikation i 2006. I gang med Master of Public Management på Syddansk. Projektansat på Rigshospitalet indtil december 2011. Kontakt: di@umami.dk 24

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

Profil: Diana HierbækGjellebøl er

blevet siddende på skolebænken, siden hun forlod folkeskolen. Nu jagter hun fremtidens bedste måltidsløsning.

Hun er, hvad hun selv kalder ’tredjegenerationsbelastet’. Hendes morfar var kok, hendes far og mor har altid drevet restaurant, og nu har hun selv svendebrevet stående på kaminhylden. − Det har altid ligget lige for, at jeg også skulle være kok, og jeg lærte rigtig meget af Bo Beck, som var køkkenchef, da jeg var i lære. Men jeg vidste hele tiden, at jeg ville læse videre, fortæller 30-årige Diana HierbækGjellebøl.

01

MIN FAMILIE: Min mand har en dreng på 10, sammen har vi en søn på to år. Min mand er min bedste ven, han giver fantastisk opbakning.

02

Har reduceret madspildet Hendes higen efter mere lærdom førte i første omgang til en professionsbachelor i sundhed og ernæring med speciale i sundhedskommunikation.

Drømmen var at arbejde med arbejdsmiljø, men der var ikke job at få som nyuddannet professionsbachelor. Alle veje kan dog som bekendt føre til Rom, og med et par afstikkere andre steder hen fik Diana via en tidsbegrænset projektansættelse på Rigshospitalet mulighed for at starte på endnu en uddannelse: Master of Public Management på Syddansk Universitet. Første semester til 50.000 kr. blev betalt af arbejdsgiveren mod at arbejde på fuld tid i stedet for 30 timer om ugen. − De fandt ud af, at når jeg får en opgave, bliver den løst. Jeg har været projektansat til at minimere madspildet, og fra april til oktober i år sparede vi 700.000 kr. og reducerede madspildet på visse afdelinger med 50 procent via en holdningsbearbejdelse, som jeg har stået for, fortæller hun.

MIN BIL: En Toyota Aygo, så det er ikke bilen i sig selv, men friheden, jeg værdsætter – jeg kunne jo fortsætte med at køre derudaf ...

03

VORES GÅRD: I sommerhuset er der højt til himlen og kort til vandet. Superfantastisk at kunne være udendørs det meste af tiden.

04

Vil skaffe ny viden Rom eller ej, projektansættelsen udløb i december, og igen står Diana HierbækGjellebøl uden job og uden ide om, hvordan hun skal finansiere næste semester. − Min drøm er at finde samarbejdspartnere, der vil være med til at skabe viden om fremtidens køkkendrift. Der findes ingen samlet viden om, hvilke produktionsmetoder, måltidsløsninger osv. der giver de bedste resultater, når det gælder om at få så meget mad som muligt i maven på patienterne og samtidig gøre det økonomisk fornuftigt. Den viden vil jeg gerne skaffe. Jeg tror, der ligger et besparelsespotentiale på 1-1,5 mia. kroner, hvis man tænker fremtidens måltidsløsninger ind allerede nu, hvor man er i gang med at planlægge de nye sygehuse. Og en sådan viden kræver uddannelse, mener Diana HierbækGjellebøl. − Det er supervigtigt at videreuddanne sig, fordi man med viden kan agere i verden, og fordi verden ikke er statisk. Der sker hele tiden noget nyt. Mange af de tanker, jeg gør mig, f.eks. om fremtidens måltidsløsninger, hænger sammen med det strategiske overblik, jeg får via min uddannelse, siger hun og pointerer, at det handler om mere end videbegærlighed og indflydelse. − Jeg føler mig forpligtet til at bruge mine evner, så de kommer mit fag og fremtidens patienter til gode. Det ville være tarveligt af mig ikke at gøre det, når jeg nu kan.

MIN HVERDAG

MIN KOKKEKNIV: Jeg købte den som kokkeelev og bruger den stadig. Det er vigtigt at få noget ordentligt, når familien samles.

05

MIN BUE: Det kræver ro og koncentration, når jeg skal ramme. Det er sindssygt svært, men jeg øver mig, så jeg kan få jagttegn − så skal jeg ud og skyde aftensmaden.

ARTIKEL: ( ‹ )

Tina Juul Rasmussen Sif Meincke [ F O T O ]

[ TEKST ]

N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

25

ARTIKEL: Karen Witt Olsen [ T E K S T Peter Sørensen [ F O T O ]

]

Fakta: Fedtafgift - omfatter mættet fedt, hvis indholdet overstiger 2,3 procent i visse fødevarer - afgiften er 16 kr. pr. kilo mættet fedt i fødevaren - gælder f.eks. for kød, mælk, fløde, smør og margarine - køkkener afregner til leverandører - ingen undtagelser for ældresektor og sygehuse - ingen midler afsat til økonomisk kompensation - trådte i kraft den 1. oktober 2011.

Økologi - målsætning om min. 60 procent økologi i de offentlige køkkener inden 2020 (sølvspisemærket) - uklart om de 60 procent måles i kroner eller kilo - 56 mio. kr. afsat til uddannelse, information og projektstyring - udmeldt af fødevareministeren i november 2011.

Ny nordisk mad - Nordisk Råd har bedt Nordisk Ministerråd revidere sin strategi for Ny nordisk mad, så den i fremtiden også omfatter offentlige køkkener - Nordisk Råd har særligt fokus på sygehuskøkkenerne - udmeldt i november 2011.

26

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 1 / J A N UA R / 2012

Mange ­ om menuen Politik: Kravene til de offentlige køkkener stiger stadig: Mindre fedt, mere økologi og ny nordisk mad − men stadig tilpasset underernærede. Ekspert opfordrer lederne af køkkenerne til at skære ­igennem og melde klart ud.

Krav til menuen i de offentlige køkkener er der nok af: Et flertal af politikerne på Christiansborg vil have mindre fedt − og har indført en fedtafgift.

Fødevareministeren vil have minimum 60 procent økologi inden 2020. Nordisk Råd vil have mere ny nordisk mad, mens sundheds- samt social- og integrationsministeren fortsat vil have fokus på næringsrig kost til syge, småtspisende og underernærede.

Stadig flere politiske krav − De seneste 10 år har særligt Christiansborg-politikerne blandet sig stadig mere i, hvad der skal serveres fra de offentlige køkkener. Kravene er muligvis legitime, men detailstyringen er absurd. Det gør det svært for lederne af køkkenerne at navigere i hverdagen, siger professor i Statskundskab ved Syddansk Universitet (SDU), Kurt Klaudi Klausen.

De politiske krav strømmer til, uden at der samtidig følger penge med. Tværtimod. De fleste offentlige køkkeners budgetter er skåret ned. Kommunerne udliciterer − og opskriften på at koordinere og prioritere de mange forventninger må lederne i de offentlige køkkener selv opfinde.

Skal man som leder af et offentligt køkken undgå at blive blæst omkuld, skal man have en

plan − og tale tydeligt, siger professor Kurt Klaudi Klausen. − Jeg vil opfordre lederne til at få en strategi, skære igennem − og melde klart ud. Sig f.eks.: "inden for de her økonomiske rammer prioriterer jeg sådan og vil gøre sådan".

Hvis strategien også meldes klart ud, hjælper hun eller han både sig selv, sine medarbejdere og brugere.

Og det er netop, hvad to offentlige ledere gør i Jylland.

De skal ha’ det, de vil ’ha I Hjørring er Kirsten Holst leder af kommunens køkkenområde. Hver dag laver hendes køkkener mad til møde- og gæstebespisning samt 1.400 visiterede brugere. Gennemsnitsalderen er over 80 år, og 70 procent af brugerne er småtspisende. − Køkkenområdet er ansvarlig for, at de ældre indtager al den energi, der er mulig. Uanset om folketingspolitikerne med den nye fedtafgift mener, at vi alle skal spare på fedtet. Det er ikke holdbart i ældrebespisningen, siger hun.

Kirsten Holst forklarer, at det i ældresektoren er vigtigt, at der serveres mad efter ønske, og at maden kan genkendes, lides og tygges. Og trods den nye fedtafgift på 16 kr. pr. kilo mættet fedt, bliver ( › ) N R . 1 / J A N UA R / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

27

Synspunkt:

Synspunkt:

Redskaberne er klar

Skarpere prioritering

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er opmærksom på de faglige udfordring i de mange krav til offentlige køkkener. Fagbladet har spurgt, hvordan hun mener, køkkenerne skal navigere, og om hun koordinerer ønsker og krav med øvrige ministre:

Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet, opfordrer politikerne til at koordinere de mange krav til offentlige køkkener: − Det er dejligt med stor interesse og bevågenhed over for offentlige køkkener. Og godt at mange ministre har høje ambitioner for den offentlige mad. Men hvis ikke kravene følges af flere ressourcer, tvinger det lederne af køkkenerne til at prioritere. Skarpt endda. Hvis der skal nås resultater. Økologi er fremsynet, når man ser på miljøet.

Men økologi løser for eksempel ikke problemet med underernæring af syge og ældre. Og her virker fedtafgiften direkte modsat.

Bekæmpelse af underernæring kan derimod spare mange penge ved kortere indlæggelsestid og færre genindlæggelser − penge, der kan gå til økologi, eksempelvis.

Jeg opfordrer ministrene til sammen at prioritere, hvad der skal stå øverst på menuen?

Presses alt igennem på én gang, udfordres madkvaliteten såvel som arbejdsmiljøet i køkkenerne. Det vil gå ud over brugerne.

Hvordan kan offentlige køkkener holde fokus på f.eks. småtspisendes behov, når de samtidig skal bruge ressourcer på fedtafgift og økologi? − Det er vigtigt, at de borgere, der har brug for madservice, får den kost og ernæring, de har behov for. Og den opgave kan spænde bredt for kommunerne, fordi nogle borgere har behov for en særlig indsats for at genvinde appetitten, mens andre får leveret maden, fordi de ikke selv kan stå i køkkenet. Sammen med nye anbefalinger og en fedtafgift, der skal indgå i regnestykket, er jeg opmærksom på, at opgaven kan være en faglig udfordring for de mange køkkenmedarbejdere, som dagligt tilrettelægger, køber ind og laver maden til borgerne, siger social- og integrationsministeren.

Samarbejder ministeren med andre ministre, ministerier og politikere for at sikre koordinering og prioritering af de mange krav til menuen? − Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har deltaget i arbejdet med at udvikle kvaliteten af kommunernes madservice sammen med Social- og Integrationsministeriet. Med satspuljeprojektet ”God mad − godt liv” har vi sikret de kommunale politikere og deres køkkenmedarbejdere flere gode redskaber og metoder til, hvordan ressourcerne kan bruges bedst muligt.

Nu sætter vi igen fokus på området med en national kosthandlingsplan for ældre. Både Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Kost & Ernæringsforbundet inviteres snarest til at deltage i arbejdet, så vi kan finde et fælles fodslag, siger Karen Hækkerup.

28

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 11 / D E C E M B E R / 2011

Ministre med indflydelse på ’menuen’ • Fødevareminister Mette Gjerskov • Sundhedsminister Astrid Kragh • Børn- og Undervisningsminister Christine Antorini • Social- og integrationsminister Karen Hækkerup • Skatteminister Thor Möger Petersen Dertil kommer lokal- og regionalpolitikere samt nationale politikere, der er med til at vedtage f.eks. fedtafgift og finanslov.

der ikke lavet om på menuen i Hjørring. − Mine brugere er nordjyske landboer. De skal ha’ det, de vil ha’. F.eks. øllebrød med flødeskum, kartoffelmos på smør og sødmælk, sovs med pandeaf kog og frugtgrød med fløde. Der skal virkelig noget krudt til for at lokke de danske institutioners kostanbefalinger på 9.000 kilojoule ned.

Regningen er klar Så snart Kirsten Holst fik nys om fedtafgiften, der trådte i kraft d.

1. oktober 2011, regnede hun merudgiften ud. Og de 500 600.000 kr. er nu indregnet i budgetterne for 2011 og 2012. − De ældre i Hjørring Kommune får ikke anden mad og kommer ikke til at mærke fedtafgiften. Det er udmeldt til forvaltning og politikere, siger lederen af Hjørring Kommunes køkkenområde.

Kød skal der til Lidt længere mod syd − på Århus Universitetshospital, Risskov, har cheføkonoma Ole Hoffmann Sørensen også haft regnemaskinen fremme. Som økonomisk ansvarlig for Centralkøkkenet, der hver dag laver mad til ca. 850 sygehuspatienter og knapt 300 kantinebrugere, har han regnet på fødevareministerens krav om min. 60 procent økologi inden 2020. − Det er umuligt for os at indføre den ønskede økologi inden for de eksisterende budgetter. Økologiske varer koster ekstra, og vi kan ikke hente den merudgift hjem ved at lave om i patienternes kost. Vores kost er næringsberegnet og opfylder blandt andet syge og småtspi-

REGIONER

HUSK

at tjekke hjemmesiden i din region. Her er flere oplysninger: region.kost.dk

Vi elsker salt

sendes behov, og vi kan ikke ’bare’ udskifte f.eks. kød med råkost − uanset om det er øko, siger cheføkonomaen.

For at være på forkant er Centralkøkkenet så småt i gang med at lægge om til økologisk.

Startende med de billigste basisvarer som mel, gryn, ris, pasta samt mælk og er afventende over for de dyreste som kød og ost. − Vores strategi er, at kvalitet og næring går forud for økologi.

Det skal være 1. klasses varer, og patienterne skal have den nødvendige energi hver dag. Vi skal bruge minimum 1 mio. kr. mere om året alene på basisvarerne, og den regning bliver sendt videre til sygehusafdelingerne, der får mad fra os, siger han.

Vi kan og vil Ole Hoffmann Sørensen forklarer, at det er muligt, at mindre køkkener, der primært bespiser raske børn, unge og voksne, kan omlægge til økologi ved at ændre menu og måltidsproduktion − uden ekstra penge. Men det går ikke i Centralkøkkenet. Dels kan køkkenet ikke uden videre ændre i kosten − og samtidig tilgodese patienterne. Dels laver køkkenet i forvejen det meste selv, og endelig har køkkenet allerede i mange år haft fokus på madspild. − Det handler ikke om, at vi ikke vil − eller ikke kan − kun at vi skal bruge flere penge og have leveringssikkerhed,” siger ( ‹ ) Ole Hoffmann Sørensen.

− og vi spiser alt, alt for meget. Så meget, at vi dør af det.

Som kost-, ernærings- og sundhedsprofessionelle har vi et medansvar for at ændre brugernes vaner.

Og selvom det ikke er let, så kan vi skære mindst 15 procent af saltet bort, uden at gå på kompromis med smagen.

Levnedsmiddelingeniør Jacob Damgaard, partner i CPH Good Food, fortæller, hvordan salt påvirker smagen, metodikken og sundheden. Vi diskuterer, hvordan vi kan begrænse salt i hverdagsmaden og efterleve Saltpartnerskabets anbefaling.

Pris: Medlemmer 250 kr., elever og studerende dog kun 65 kr.

Ikke-medlemmer: 500 kr.

R E G I O N H OV E D S TA D E N

R E G I O N S Y D DA N M A R K

tor 23. februar, kl. 14-17 Restaurant Stævnemødet, Bystævneparken 3, Brønshøj

ons 8. februar, kl. 14.30-17.30 Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, 7100 Vejle

REGION SJÆLLAND

REGION MIDTJYLLAND

Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk

ons 22. februar, kl. 14.30-17.30 Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 18, Kantinen v/vandet, Slagelse

man 20. februar, kl. 14.30-17.30 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

Oplysning: hos regionsformanden, se side 31

HOVEDSTADEN Jobrotationsprojekt ons 8. februar, kl. 14-16 Erhvervsskolen Nordsjælland, Lokale Leonora, Milnersvej 48, Hillerød Ledigheden stiger både blandt nyuddannede og medarbejdere, der har haft job længe.Vi ønsker at fastholde lediges viden og samtidig give medarbejderne på din arbejdsplads ny viden.

For at af klare mulighederne for at gennemføre jobrotationsprojekter for ernæringsassistenter, økonomaer og professionsbachelorer indkaldes til møde. På mødet informeres om jobrotation, vikarer, økonomi og tidsplan samt det kost- og ernæringsfaglige indhold.

Om din arbejdsplads vil deltage? Og hvilke behov du har for opkvalificering af medarbejdere?

Læs mere på regionens hjemmeside.

Pris: Gratis – kun for medlemmer Oplysning: Regionsformand

Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 30. jan.

SJÆLLAND Mærkningsregler ons 14. marts, kl. 15-17 Holbæk Sygehus, Auditoriet, Gl. Ringstedvej Indgang L, 1. sal Hvad skal der stå på etiketten, når køkkener pakker nødder, sandwich eller andre ting til salg?

Lisa Lindsted, Fødevareregionens Rejsehold, forklarer, hvordan varerne skal mærkes, fortæller om Fødevareregionernes fokuspunkter og opdaterer os på de nyeste regler.

Holbæk Sygehus byder på kaffe og stiller eftermiddagssulten.

Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende: 15 kr.

Ikke-medlemmer: 100 kr.

Elever og studerende: 15 kr.

Betales på dagen.

Oplysning: Carina Christie Pedersen, carina@christie-p.dk N R . 11 / D E C E M B E R

2011

Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 5. mar.

Forandringer på arbejdspladserne – for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter ons 28. marts, kl. 14-16.30 Selandia, Valbyvej 69, Slagelse Forandringens vinde har blæst i mange år, og det ser ikke ud som om, de har tænkt sig at lægge sig.

Forandringer skaber utryghed: Skal jeg arbejde på en anden adresse? Skal jeg løbe hurtigere? Ned i tid? Måske er der slet ikke brug for mig?

Morten Seerup, arbejdsmarkedskonsulent i forbundet, fortæller, hvad du kan gøre, når der er ændringer i sigte.

Pris: Gratis Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07 Tilmelding: Dorte Bjørn, db@ kost.dk – oplys medlemsnummer Frist: 16. mar.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

29

(

›)

SYDDANMARK Stormøde for tillidsvalgte – område Syd: Frederica, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Vejle og Aabenraa tir 31. januar, kl. 13-15.30 Othello Plejecenter, Herfordparken 1, Fredericia Vi drøfter OK13 og arbejdsmiljøarbejdet, hører nyt fra arbejdspladserne og regionen og drøfter forslag til arrangementer og stormøder i regionen.

Mødet begynder med en let anretning. Og slutter med en rundvisning på Othello.

Pris: Gratis og kun for medlemmer Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Tilmelding: Dorte Bjørn, Oplys medlemsnummer db@kost.dk Frist: hurtigst muligt.

fremmede, egenrådige og selvhøjtidelige - og hysteriske og barnlige, når de ikke får deres vilje! Men det er en misforståelse, og ledelsen af dem er ofte baseret på forkerte forestillinger om, hvad der driver dem.

Oplysning: Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Brug link eller www.ftf.dk, Frist: 2. feb.

MIDTJYLLAND

tir 28. februar, kl. 15.30-17.30 Regionskontoret, Marienlystvej 14. Virklund, Silkeborg

Kaffe, vin og suppe ons 1. februar, kl. 15.30-19 Hørkram, Torshøjvej 59, Kolt, Hørning

Vi drøfter OK13 og arbejdsmiljøarbejdet, hører nyt fra arbejdspladserne og regionen og drøfter forslag til arrangementer og stormøder i regionen.

Mødet begynder med en let anretning.

Pris: Gratis og kun for medlemmer Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Tilmelding: Dorte Bjørn, db@kost.dk. Oplys medlemsnummer Frist: 22. feb.

Vi skal høre om kaffekvalitet: betyder det noget, hvilke bønner man brygger på, hvor meget får man ud af bønnerne, og er der sammenhæng mellem pris og kvalitet?

Vi får samtidig et bud på, hvilken vin der serveres til hvilke retter?

Adgangsbilletten til mødet er en suppeopskrift. Mail den til regionsformanden (jni@kost.dk).

Obs: vi har brug for fire arbejdspladser, der leverer suppe til mødet. Se hjemmesiden.

Pris: Gratis – kun for medlemmer Antal: højst 60 Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: Straks.

Stormøde for Regionen

Ledelse af primadonnaer

ons 21. marts, kl. 12-15 Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, Vejen

tor 9. februar, kl. 16-18 FTF, Virklund

Stormøde for tillidsvalgte – område Fyn og Øerne tir 28. februar, kl. 12-15 Kold College

Mange steder skæres der i vores stillinger, og frivillige bliver bedt om at hjælpe til i køkkenet eller cafeen efter behov. Hvad er rimeligt at bede frivillige om? Kom og vær med i debatten. På mødet 30

gentager vi successen og debatterer med de to tillidsvalgte i hovedbestyrelsen. Og vi tager hul på OK 13: hvad er der af krav og ønsker til den nye overenskomst?

Mødet begynder med en let anretning.

Pris: Gratis og kun for tillidsvalgte medlemmer.

Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Tilmelding: Dorte Bjørn, db@ kost.dk - Oplys medlemsnummer Frist: 12. mar.

FTF Region Midjylland inviterer til fyraftensmøde med Helle Hedegaard Hein: Primadonnaer er virksomhedens største aktiv, fordi de er kloge, kreative og initiativrige. Men de er på forhånd stemplet som ledelses-

KO DN E CUA EM R / 2011 KO S ST T & & E ER RN NÆ ÆR R II N NG GS S FO FO R RB BU UN ND DE ET T N NR R .. 11 1 / /J A R B/E 2012

Tilbagetrækningsreformen

Sammen med FTF-A inviterer vi på et overblik over den nye tilbagetrækningsreform: Hvordan ser reformen ud fra 2012, hvor lang tid udskydes efterlønsalderen, hvordan er dine muligheder for at gå på efterløn, og hvad er konsekvenserne, hvis du vælger at træde ud af ordningen.

Antal: højst 60 Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 22. feb.

Chokolade man 5. marts, kl. 15-18 Djurs Mad, Industrivej 27, Auning Helge Sørensen fra Odense Marcipan viser os de sidste nye produkter. Vi får også noget til den søde tand.

Pris: Gratis – og kun for medlemmer Antal: højst 30 Oplysning: Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 27. feb.

Trivsel, arbejdsglæde og vaner tor 8. marts, kl. 18-20.30 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

Alle ved, at glæde, trivsel og motivation er altafgørende for både indsats og resultat.

Men hvilke vaner har vi, når det gælder om at kalde smilet frem eller få et godt grin? Er vi bedre til at hente energi fra andre − end til selv at byde ind?

Torben Wiese giver os værktøjer, ideer og svar på, hvad der skaber arbejdsglæde, trivsel og passion?

Pris: Gratis – og kun for medlemmer Antal: højst 100 Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 13. feb.

NORDJYLLAND Stress, hvor sjovt er det tor 15. marts, kl. 19 Selma Lagerløfsvej 2, Aalborg Stress er blevet en folkesygdom, og det er jo ikke noget at grine af. Humoren kan dog alligevel være et godt redskab, når man vil undgå, at hverdagstravlheden sætter sig. Det fortæller Karen-Marie Lillelund om i et livsbekræftende foredrag.

Hun giver også et bud på, hvordan man bruger humoren overalt.

Pris: Gratis. For alle Sundhedskartellets medlemmer Antal: højst 30 Tilmelding: Marian Aagaard, 21 34 20 63, maa@kost.dk Frist: 26. feb.

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost­faglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation på grund af dit job.

FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

kost 1/2012 ernæring & sundhed

Ministre Med kræveMentalitet side 26

tip

hvis jobbet forsvinder side 14

diana hierbækgjellebøl jagter

Fremtidens bedste måltidsløsning side 24

KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 89. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Sif Meincke Næste nummer udkommer: 23. februar (nr 2) Næste frist for indlæg: 20. februar (nr 3) Regionsarrangementer: 2. februar (nr 2) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annonce Frist for nr. 2 er 2. februar (udk. 23 februar) Stillingsannoncer i bladet Prisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmesiden pris 2.500 kr. ex. moms.

Se mere på www.kostjob.dk

REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41

Annoncesalg Stibo Zone Lars Junker 89 39 89 00 laju@stibo.com

Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 KOSTFAGLIG AFDELING Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mia] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65

N R . 10 / N OV E M B E R / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

31

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063

ssistent og ernæringshjælper

gået nes ne kan bøger, .

ponen.

rsenkonto l-

laereboeger 2010320

sning t koste n købe

dets rne

st.dk

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . à 315 kr. à 315 kr. .............................. à 323 kr. à 330 kr.

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . à 315 kr. .............................. à 150 kr. ve à 315 kr.

Postnr. . . . . . . . Forlag, . . . . .der ............

Kost & Ernæringsforbundet har en specialaftale med Erhvervsskolernes à 100 kr. betyder, at medlemmerne kan spare ca. 25 procent på de tretten lærebøger, hvis de nde bøger bestilles à 1.788 kr.forbundet. gennem By . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . sudvikling Bestilàog262 betalkr. beløbet for de bestilte bøger plus porto. Derefter får du bøgerne tilsendt. .............................. à 136 kr.

Forbundet tilbyder også en pakkeløsning med otte af bøgerne. De vil normalt koste pædagogik2.609àkr.125 kr. hos boghandleren.

Du kan købe dem for 1.788 kr.

Send kuponen til: à 235 kr.

Det er kun Kost & Ernæringsforbundets medlemmer, derErnæringsforbundet kan bestille bøgerne Kost & à 140 kr. gennem forbundet.

Nørre Voldgade 90 60 kr.

60 Hvis du vil være medlem eller købe bøger: www.kost.dk/medlem/indmeldelse 1358 København K i alt Fax 33 41 46 70

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

NY BOG Ny bog: Sans din mad Sans din mad