voresklinik 02 2016

Xxxxxxxxxx

No. 1

FOR DIG MED PRAKSIS

Det er jo bare, fordi jeg brænder for mit arbejde!

– Mød en engageret speciallæge

Tema

Hygiejne og sikkerhed

Raske mennesker smitter!

voresklinik.info I februar 2016

Vold i praksis er et stigende problem

planlægning produktnyheder vækst arbejdsmiljø kommunikation februar 2016

Xxxxxxxxxx

Invitation til en verden af muligheder på

Skandinaviens største fagmesse

Skandinaviens Health & Rehab Scandinavia største fagmesse 10.-12. maj 2016 Bella Center · København for hjælpemidler, ergonomiske produkter, pleje- og hospitalsudstyr samt sundheds- og velfærdsteknologi.

Health & Rehab Scandinavia er fagmessen for sundheds- og velfærdsteknologi, Health & Rehab Scandinavia er det unikke mødested for fagpersoner og aktører, rehabilitering, hjælpemidler, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr. som præger området - og i sidste ende arbejdsmiljøet og hverdagen for os alle.

Health & Rehab messen er ikke kun en traditionel fagmesse; en lang række 10.-12. maj 2016 i BellagørCenter faglige konferencer og seminarer, messen ·tilKøbenhavn et vigtigt forum for inspiration, faglig udvikling og vidensdeling.

Networking

Networking

For yderligere information info@health-rehab.com | www.health-rehab.com

Workshops

Produktnyheder

Inspiration

Inspiration

Pleje

Kost og trivsel

Workshops

Livskvalitet

Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.health-rehab.com februar 2016

Innovation

Produktnyheder

Xxxxxxxxxx

indhold

3

20

36

Hygiejne og sikkerhed

IS GRATTRE EN Køb og salg af lægepraksis.

Side 26

Kost og trivsel

Xxxxxxxxxx

No. 1

r

– Mød en engageret speciallæge

Tema

Hygiejne og sikkerhed

Raske mennesker smitter!

Vækst 24 Nye skattemæssige risici Vores Kliniks nye vækstklumme.

26 Køb og salg af lægepraksis Første del af føljeton om juraen i ejerskifte.

40 Lån & Spar Bank målrettet læger Om den nye samarbejdspartner i VKI.

Praktik 16 Mere kvalitet er vigtigere – end mere kontrol. Derfor skal klinikken akkrediteres.

18 Bliv klogere på dit klinik-intranet Guide til forskellige muligheder og funktioner.

20 Det er jo bare, fordi jeg brænder for mit arbejde!

Mød Merete Ipsen – speciallæge med flere missioner.

34 Den gode toner – og alt det andet, som en kontorforsyning klarer.

Arbejdsmiljø 30 Få styr på sikkerheden på klinikken Stigende vold får klinikker til at overveje alarmer.

Udgiver: voresklinik.info

voresklinik.info I februar 2016

Vold i praksis er et stigende problem

planlægning produktnyheder vækst arbejdsmiljø kommunikation februar 2016

Ansvarshavende redaktør: Carl Lynge, Direktør cl@tvoresklinik.info Redaktion: Malene Tonnung Carl Lynge Design & produktion: Mediegruppen as

Nogle læger siger, at det nedbryder tillidsforholdet, hvis de skal vaske hænder

Tema 06 Raske mennesker smitter Håndvask er vigtigt i klinikkerne, men ikke alle gør det nok.

10 Rengøringen i klinikken halter Klamme håndklæder og toiletter trækker ned.

14 Er patienten i trygge hænder?

Hjertestartere og et godt beredskab kan gøre en forskel.

FOR DIG MED PRAKSIS

Det er jo bare, fordi jeg brænder for mit arbejde!

06

Tema

Formand for bestyrelsen i voresklinik.info Holger Kjær Praktiserende læge i Horsens hokjaer@dadlnet.dk Den øvrige bestyrelse udgøres af: Nikolaj Evaldsen, praktiserende læge i Århus Jannik Falholf, praktiserende læge i Århus

Kommunikation 36 Få fuldt udbytte af dit kursus Sådan undgår du at bruge tiden forgæves.

Annoncer: Birthe Christiansen birthe@mediegruppen.net Helle Hviid helle@mediegruppen.net Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 12.000 stk.

voresklinik.info påtager sig ikke ansvar for indholdet i produktomtaler, ligesom meninger og ytringer i artiklerne ikke nødvendigvis deles af voresklinik.info

Forsidefoto: Hyldager Fotografi

februar 2016

leder 4

En gennemsnitlig lægeklinik skulle kunne spare 40-50.000 kr. på indkøb ved medlemskab hos os

Velkommen til et nyt år i VKI Hygiejne og sikkerhed – der skal være rene hænder og tryghed for alle i klinikken. Derfor ser vi denne gang på alt fra rengøring til overfaldsalarmer, hjertestartere og håndvask – som er nogle af de områder, der kan være med til at sikre en tryggere og renere hverdag på klinikkerne.

Vores Klinik er ikke bare et magasin – voresklinik.info AMBA er en medlemsejet forening med en bestyrelse bestående af tre praktiserende læger og en ansat direktør.

Alle praktiserende læger og praktiserende speciallæger i Danmark kan tegne andel. Og det er billigt: 2.000 kr. så er du medejer af foreningen og kan bruge alle vores indkøbsaftaler og øvrige funktioner.

I magasinet her kan du derfor også læse om nogle af de aftaler, vi har indgået, og om vores intranet, hvor det er muligt at oprette sit eget klinik-intranet med hjælpeværktøjer til arbejdstidsregistrering og akkreditering – kvit og frit.

Med al jysk beskedenhed, så har vi i 2015 sat en helt ny standard for indkøb til lægeklinikker.

Og vi har holdt det, vi lovede økonomisk fra starten – nemlig at en gennemsnitlig lægeklinik skulle kunne spare 40-50.000 kr. på indkøb ved medlemskab hos os. Mange klinikker har sparet mere.

Samtidig er markedet fulgt med ned. Alle klinikker, der ikke er medlem af VKI, har derfor også sparet penge, fordi det generelle prisniveau på vareindkøb til klinikker er blevet sænket.

Enighed gør stærk. Vi har brug for endnu flere andelshavere i foreningen, så vi også fremover sikrer endnu bedre aftaler og større indflydelse på markedet.

VKI er fra starten tænkt som et ”solidaritets-projekt” – vi skal hjælpe hinanden til en bedre og billigere klinikdrift, så vi får tid og rum til det vigtigste – en god klinik til gavn for vores patienter.

Foreningens første ordinære generalforsamling er planlagt til den 15. marts fra kl.18.00 i Århus. Vi vil forsøge at etablere et videolink i Københavnsområdet, så klinikker øst for Storebælt nemmere kan deltage i generalforsamlingen.

Yderligere praktiske oplysninger og dagsorden følger.

Kontakt os meget gerne for yderligere information!

På vegne af bestyrelsen i VKI Holger Kjær Formand for bestyrelsen Praktiserende læge i Horsens Se mere på www.voresklinik.info eller kontakt vores Direktør Carl Lynge, mail : cl@voresklinik.info, tlf : 4029 9106

februar 2016

Blodtryksapparat ARTSANA CLASSIC CHECK • • • •

5 års garanti Praktisk opbevaringstaske medfølger Gemmer de sidste 30 målinger Klinisk valideret i henhold til ESH internationale protokol • Apparatet kan kalibreres • Let at betjene • Bruges af mange praktiserende læger til udlån

Specialpris lægepraksi til s og lægehuse

2.1 00,6 stk.

+ moms

Wiotechnordic A/S • Korskildelund 4 • DK-2670 Greve • Tlf: +45 4611 6669 • www.wiotechnordic.dk

ØV

SY

LLIFLOR ® O G

LE OP

PR

MAVEN I BALANCE Lad dine patienter smage de nye loppefrøskaller (PSYLLIUM HUSKS), der er sprøde og nemme at spise på daglig basis.

RS V FO KELLE

Biodane Pharma A/S leverer vareprøver til alle landets sygehuse samt praktiserende læger.

N !

Bestil gratis vareprøver til din klinik på: www.sylliflor.dk · Tlf.: 75 555 777 SylliFlor® forhandles på apoteket, i helsekostbutikker og på

www.biodanepharma.com

Sådan virker SylliFlor®: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor ® op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

februar 2016

tema

6

Raske mennesker smitter

Tema

Hygiejne og sikkerhed

– når de har beskidte hænder. Hvorfor kan selv sundhedsprofessionelle stadig glemme det?

Af. Carsten G. Johansen | Foto. (ssi.dk), Scanpix/Iris

Før du rører noget rent.

Efter du har rørt noget urent.

Når du har haft handsker på.

Det er de trenøgle-situationer for enhver sundhedsfaglig, som er på arbejde. Løsningen er den samme for dem alle tre: Udfør håndhygiejne.

Håndhygiejne er et grundlæggende arbejdsvilkår for en professionel tilgang til både behandling og undersøgelse af syge mennesker. Men alligevel har undersøgelser gentagne gange vist, at håndhygiejnen er yderst utilfredsstillende på vores sygehuse – selv efter toiletbesøg.

Tallene – der ligner tal fra vores nabolande – peger i retning af, at sundhedspersonale på sygehuse generelt set kun vasker hænder hver anden gang, de – ifølge retningslinjerne – burde gøre det.

– Og det mest sandsynlige er, at det forsømmes mindst lige så meget ude i almen praksis, siger overlæge Elsebeth Tvenstrup Jensen, som arbejder i Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut.

Sekret og blod højner opmærksomhed Elsebeth Tvenstrup Jensen understreger, at der ikke er lavet specifikke undersøgelser af status hos de danske praktiserende læger. Derfor baserer hendes vurdering sig på nogle af de faktorer, som kendes fra større undersøgelser i sundhedsfaglige miljøer – samt på den kendsgerning, at sundhedspersonale altid er mere samvittighedsfulde med hygiejnen, når der er blod, sekreter, diarre eller andre synlige forureningskilder.

februar 2016

– I almen praksis, hvor patienten er ”hel”, og hvor opgaverne kan synes mindre komplicerede, vil personalet ofte ikke være lige så opmærksomme på hygiejnen i forhold til den enkelte patient. Og i kraft af, at en klinik er en mindre arbejdsplads end et sygehus, vil der nok ofte være en mindre stram organisation og færre faste procedurer, forklarer overlægen.

Fra sygehuse er det velkendt, at niveauet for håndhygiejne stiger kraftigt, når der sættes fokus på emnet med kampagner.

Sundhedspersonale har et naturligt ønske om at overholde hygiejneregler, fordi de kender til risikoen, og derfor er kampagner meget virksomme.

– Men der har ikke været kampagner rettet imod almen praksis i mange år, så alene af den grund må man forvente en lavere motivation for at overholde håndhygiejne-retningslinjer, forklarer Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Elementær fodfejl Sygehus-undersøgelser både i Danmark og andre vestlige lande viser, at alle faggrupper ligger ca. på samme niveau med håndhygiejne – lidt overraskende er tendensen endda, at det er lægerne, som ligger lavest.

På klinikkerne kan forventes et lignende billede.

Elsebeth Tvenstrup Jensen fortæller, at hun for ikke så længe siden selv måtte besøge en speciallæge nogle gange i forbindelse

De uhygiejniske undskyldninger I det interaktive håndhygiejneprogram ”Værd at vide om håndhygiejne” fra Statens Serum Institut angives nogle af de mest udbredte forklaringer fra sundhedspersonale, som forsømmer håndhygiejnen: ”Mellem hver patient – er du klar over, hvor mange gange det er i løbet af en dag?” ”Jeg kender mine patienter, og de smitter ikke” ”Det nedbryder tillidsforholdet, hvis jeg vasker hænder, hver gang jeg har rørt patienten” ”Ingen andre gør det – og det er ikke noget, vi taler om” ”Jeg bruger handsker, og så er det vel ikke nødvendigt?”

tema

7

Uddrag fra Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, 2015: ”Enhver behandling eller undersøgelse kan være forbundet med infektionsrisiko for såvel patient som behandler.” ”Da smittestatus ikke altid kendes hverken hos patienterne eller personale, er det procedurerne og ikke patientens diagnose, som er afgørende for de infektionshygiejniske foranstaltninger.” ”Den væsentligste enkeltstående faktor af betydning for smittespredning er håndhygiejne.”

med en behandling. Lægen kendte til sin patients dag­ lige virke på Statens Serum Institut –at og pludselig blev hun ekstra opmærksom.

– Da jeg trådte ind til konsultationen, skyndte hun sig tage sit ur af. ”Og nu du er her, hvordan er det nu?

Skal jeg følge en særlig procedure i forhold til de MRSA-­ patienter, jeg behandler her i klinikken?”, spurgte hun.

februar 2016

tema

8

Mere info: Find informationsmaterialet ”Værd at vide om håndhygiejne – dit ansvar, patientens og din sikkerhed” og ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for almen praksis” på Statens Serum Instituts hjemmeside ssi.dk.

Man kan rekvirere plakater om håndhygiejne hos SSI (A4-størrelse) – en om håndvask, en om hånddesinfektion og en der viser begge dele.

De nationale retningslinjer samt en mængde andre dokumenter med viden om hygiejne kan også findes på www.voresklinik.info under viden/dokumenter.

ww w.s si.d k/h ygi ejn , bedste og hurtigste Hånddesinfektion er første

e

metode til håndhygiejne.

s før rene og Hånddesinfektion udføre hænderne er efter urene opgaver, når synligt rene og tørre.

t i så tilpas en mængde, Påfør desinfektionsmidle i fugtige ved indgnidning at hænderne kan holdes mindst 30 sekunder.

pidserne, mellem fingrene, fingers Indgnid håndfladerne, ggene og håndleddene. tommelfingrene, håndry

gnides ind i Hånddesinfektionsmidlet hænderne er tørre. mindst 30 sekunder, indtil

JNE nedinHYGIE OM HÅND gi ej AT VIDE VÆRDhy sikkerhed og dit ansvar, patientens w w w. ss i.d-k/

2012 Version 2 · September Poster nr. 10

VAV

Men hvordan kan det være, at erfarne sundhedsfaglige bliver ved med at gentage en tilsyneladende elementær fodfejl?

Tillid og mikroorganismer En del af problemet kan være af praktisk karakter. Der kommer mange patienter gennem et moderne lægehus hver dag, så det er vigtigt at have let adgang til hånddesinfektion mellem patienterne – som en slags nudging, der minder læge eller sygeplejerske om deres pligt til at rengøre hænderne.

desinfektion

Sådan udfører du hånd

– Men det er et godt eksempel på, hvor læger kan tage fejl. Lægen skal naturligvis hverken bringe smitte fra mig eller nogen andre patienter videre til andre patienter, f.eks. smitte med MRSA. Og det er altså ikke muligt at udføre håndhygiejne tilfredsstillende, når man har armbåndsur på, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

– Nogle læger siger også, at det nedbryder tillidsforholdet, hvis de skal vaske hænder, hver gang de har rørt ved en patient. Mit spørgsmål tilbage er bare, om ikke patienten har tillid til en læge, som har rene

hænder og ikke kan smitte? siger Elsebeth Tvenstrup Jensen. ”Jeg kender mine patienter, og de smitter ikke”. Sådan lyder en anden indvending fra klinikkerne. Men den holder naturligvis heller ikke, for håndhygiejne handler ikke kun om patienter, der er ramt af en sygdom. Det handler om, at bakterier og andre mikroorganismer kan lade sig transportere rundt på raske mennesker og sprede smitte, før den inficerede patient selv viser tegn på sygdom.

Tal om det, forklar det En anden udbredt forklaring på mangelfuld håndhygiejne handler om, at ”ingen taler om det” og ”ingen andre tager det alvorligt”.

– Ude i praksis har man ikke så mange at tale med den slags temaer om, og så forsvinder det ofte ud af synsfeltet. Derfor er jeg glad for, at de infektionshygiejniske retningslinjer er en del af grundlaget for den kommende akkreditering af de praktiserende lægeklinikker. Jeg mener, det ville være oplagt for flere klinikker at gå sammen og lave ting i fællesskab, som kan hjælpe dem med at finde frem til den procedure, som passer til deres klinik, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Når det handler om lægeklinikker, handler det i øvrigt ikke kun om at sige, hvordan man bør agere. Det er også vigtigt at forklare årsag og virkning.

– Læger er uddannet til at efterspørge evidens. Mange erfaringer peger derfor i retning af, at læger skal præsenteres for evidensen for at ændre adfærd. Uden at give en grundig redegørelse af, hvad der ligger til grund for en retningslinje, motiverer man ikke lægen til at rette ind. Jeg tænker, det er et spørgsmål om kultur, vurderer hygiejne-eksperten.

Infektionshygiejne

k · CEImail@ssi.dk · www.ssi.d

3268 3231 · Tlf.: 3268 3751 · Fax: 5 · 2300 København S håndvask r du Institut · Artillerivej øre Serum synligt Statens et våde eller Sådan udf derne er blev

hæn re. e opgaver, når infektiøs diar res efter uren patienter med Håndvask udfø ved kontakt med forurenede og

mes på.

n sæben kom

led fugtes, inde

Hænder og hånd

, mellem fingrene på håndfladen, leddene.

Sæben fordeles og omkring hånd på håndryggen på hver finger,

erspidserne, fingrene, fing erne, mellem Vask håndflad og håndleddene ne, håndryggene tommelfingre nder. i mindst 15 seku

Skyl sæben af

Sådan gør man

e helt tørre.

og dup hændern

Vi repeterer lige en gang: Der er to slags håndhygiejne.

t. papirhåndklæde Luk hanen med nfektion.

Udfør hånddesi

GIEJNE E OM HÅNDHY VÆRD AT VID entens og din sikkerhed dit ansvar, pati -

Statens Serum

ber 2012 Version 2 · Septem Poster nr. 11

VAV

Infektionshy

giejne

.dk · CEImail@ssi · Fax: 3268 3231 · Tlf.: 3268 3751 København S rivej 5 · 2300 Institut · Artille

Kilde: www.ssi.dk

februar 2016

Hånddesinfektion er mest effektiv i forhold til mikroorganismer og kan udføres på 30 sekunder, når man har desinfektionsmiddel inden for rækkevidde. Det er desuden mere skånsomt for huden på hænderne.

· www.ssi.dk

Håndvask er nødvendig, hver gang hænderne er våde eller synligt beskidte.

Grundig håndvask kan udføres på samlet 1 minut inkl. tørring af hænderne.

REJSEKODE:

VORESKLINIK

Oplys rejsekoden VORESKLINIK ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Xxxxxxxxxx

Familiens feriehit i Tyrol 8 dage på 4-stjernet hotel i Nauders, Østrig Hotel Margarete Maultasch HHHH Her er et sikkert hit for børn og alle andre, der elsker aktive oplevelser, hyggelige traditioner og naturens smukkeste kulisser. På dette hotel får I beværtning i særklasse i den charmerende, gamle fæstningsby Nauders, der ligger omgivet af alpetoppe kun få kilometer fra både den italienske og schweiziske grænse. Tag en tur i hotellets swimmingpool og glæd jer til de lækre middage – og så kan I ellers bare fylde dagen med oplevelser, for det inkluderede Summer Card giver blandt meget andet gratis adgang til friluftsbadet i Pfunds (14 km) med både vandrutsjebane, børnebassin, beachvolley m.m. og fri transport med den lokale bus. I kan også tage en tur med bjergbanen op i højderne – så kan alle aldre være med til at nyde udsigten.

Kurafgift EUR 2,- pr. person over 14 år pr. døgn.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

3.399,Pris uden rejsekode 3.699,-

Hotel Margarete Maultasch

• 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet • 7 x 4-retters middag inkl. salatbuffet • Børnemenu hver aften • 1 Oplevelsespas • Rabat på entre til Swarovski Kristallwelten 3 overnatninger 1.449,4 overnatninger 1.949,-

i kr.

Børnerabat Born Op til 3 børn 0-6 år gratis.

2 børn 7-13 år ½ pris.

Maks. 2 børn pr. værelse.

Happydays Ankomst Valgfri i perioden 11.6.-18.9.2016.

Hotel Reiler Hof

Der Seehof

Romantik i vinbyen Reil

Ratzeburg – øbyen på saltvejen

6 dage på 3-stjernet hotel ved Mosel i Tyskland

4 dage på 4-stjernet hotel i Ratzeburg, Nordtyskland

Hotel Reiler Hof HHH Pris. pr. person i dobbeltværelse Midt på Mosels slyngede bånd ligger vinbyen Reil. Byens beliggenhed under den sydtyske sol og midt mellem kulturperlerne Koblenz og Trier gav Pris uden rejsekode 2.499,den tidligt en ganske særlig position • 5 overnatninger inden for vinavl og vinhandel, og Reil • 5 x morgenbuffet kan dateres mere end 1000 år tilbage • 5 x 3-retters middag i tiden. Bybilledet er præget af både • 1 velkomstdrink historiske stenhuse og bindingsværk • 20 % rabat til rutebåde fra middelalderen, og den livlige trafik på Mosel (juni-september) på såvel floden som i vinmarkerne, der omgiver byen, giver en oplevelse af renBørnerabat 1 barn 0-3 år gratis. dyrket Mosel-romantik. Hotellet ligger 1 barn 4-11 år ½ pris. på selve Mosel-promenaden og lægger en stemningsfuld ramme til alle mulig- Ankomst Søndage i perioden 8.5.-16.10.2016. hederne for vandreture og udflugter.

Der Seehof HHHH Det er ikke overraskende, at Ratzeburg er blevet et populært feriested for kør selv-folket. Den idylliske øby ligger midt i den nordtyske naturpark Lauenburgische Seen og danner en naturlig romantisk ramme for din ferie. Du er altid tæt på vandet – uanset hvor du befinder dig. På dette hotel bor du lige ned til vandet på landtangen, og udsigten er intet mindre end fantastisk! Skulle økulleren mod al forventning melde sig, så læg vejen forbi marcipanbyen Lübeck – 25 kilometer mod nord – eller Schwerin med det smukke Tornerose slot – 52 kilometer mod øst.

2.199,-

Bestil på

www.happydays.nu 70 20 34 48

Åbent hverdage kl. 8-17.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.499,-

Pris uden rejsekode 1.649,Pristillæg fra 1.5.2016: 350,-

• • • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 1 x 2-retters middag 1 x 4-retters middag 1 x aperitif Børnerabat 1 barn 0-2 år gratis.

1 barn 3-14 år ½ pris.

Ankomst Valgfri frem til 28.9.2016.

REJSEKODE:

VORESKLINIK

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes.

Ekspeditionsgebyr kr. 99,-.

Børnerabatter ved 2 voksne. februar 2016 Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Teknisk arrangør:

tema

10

Rengøringen i klinikken halter Der er ingen lovkrav eller faste regler for, hvordan rengøringen skal være på lægeklinikken. Men ifølge rengøringseksperter, så er der mere end god grund til at give rengøringen i venteværelset og på toiletterne en mere kærlig hånd.

Af. Jette Warrer Knudsen | Foto. Colourbox

Har du overvejet, at du kan gøre en forskel for din klinik, hvis du lader rengøringen få top-prioritet? Hvis ikke, så har du hermed fået en god idé til at lade din klinik skinne i dine patienters øjne. Det mener ihvertfald Pernille Bæk, der er specialist i rengøring og som konsulent hos Dansk Servicerådgivning bruger meget af sin tid på at rådgive landets sygehuse om rengøring og derefter kontrollere, om standarden holder.

– Der er ikke meget fokus på rengøring i lægeklinikkerne. Og det er en skam, for det betyder virkelig meget i forhold til den oplevelse, patienterne får, når de sidder i venteværelset. Ikke mindst for børnefamilierne, som er sårbare overfor ekstra sygedage, siger Pernille Bæk og henviser til, at et propfyldt ven-

Standarden burde være højere, fordi vi jo ikke regner med, at vi risikerer at blive mere syge, når vi går til lægen februar 2016

Tema

Hygiejne og sikkerhed

tema

11

teværelse, hvor mere eller mindre syge mennesker, der sidder tæt ved siden af hinanden og lettere snuskede toiletter let kan føre til mere sygdom, når man er hos lægen.

– Lægeklinikker er jo på den måde en risikozone, fordi mennesker, der kan smitte hinanden, sidder så tæt og koncentreret sammen i et mindre rum., siger Pernille Bæk, der mener, at de lægeklinikker, der vælger at gøre noget ekstra ud af rengøringen, kunne vise en ny og tiltrængt vej.

– De kunne med en smiley-ordning reklamere med, at her gør vi noget særligt for at bryde smittekæderne til gavn for dig og dit velbefindende. Jeg er sikker på, at sådan et initiativ ville vække begejstring hos patienterne, siger Pernille Bæk.

Sådan får du skub i rengøringen på klinikken • Vælg det rette udstyr.

Gode klude – gode rengøringsmidler, som sagtens kan købes i den almindelige detailhandel. Husk at læse brugsanvisningen. Engangsklude er bedst.

• Husk, at det skal være fugtig rengøring – ikke tør.

• Støvsug gerne inden gulvvask.

• Husk at skifte klude fra rum til rum.

• Husk, at alle overflader på borde og kontaktflader og greb, så som håndtag, skal vaskes grundigt.

• Vær særlig opmærksom på legetøjet i venteværelset. Giv det jævnligt en tur i opvaskemaskinen.

Kilde: Pernille Bæk, Dansk Servicerådgivning.

Rengøring klares ved siden af Det er op til den enkelte lægeklinik at tilret-

telægge rengøringen – der er ikke noget lovkrav men en forventning om, at retningslinjerne i DS, Dansk Standard, følges.

– På klinikken er der generelt ikke samme fokus på rengøringspersonalet, som på andre medarbejdergrupper. Rengøringen er typisk noget, der lige klares af medarbejderne. Og det er typisk den, der har lidt ekstra tid. Derfor bliver personalet heller ikke altid undervist i, hvordan kvalitetsrengøring bliver udført, siger Pernille Bæk og tilføjer, at hun hilser det nye akkrediteringssystem velkommen, fordi det efter hendes vurdering vil betyde, at der kommer et særligt fo-

kus på kvaliteten af rengøringen i klinikken – først og fremmest i de rum, hvor patienter typisk opholder sig – dvs. venteværelser, toiletter og andre fællesarealer.

ringsstandarden på landets lægeklinikker. Hun er ikke imponeret.

Det handler ifølge Pernille Bæk især om at bryde smittekæderne.

– Standarden burde være højere, fordi vi jo ikke regner med, at vi risikerer at blive mere syge, når vi går til lægen, siger Dorte Steinline.

Klamme håndklæder Dorthe Steinline er salgschef hos Rentokil Initial A/S, der leverer professionelle hygiejneløsninger og service, og har også et godt kendskab til, hvordan det står til med rengø-

Hun kommer ligesom Pernille Bæk ind på, hvor vigtigt det er, at smittekæderne bliver brudt – og det er basal rengøring og tidssvarende udstyr på f.eks. toiletterne, der skal til, mener Dorte Steinline.

februar 2016

tema

12

Når jeg kommer til lægen med blære­ betændelse, så for­ venter jeg ikke at sidde på et bræt, hvor 50 rumper i forvejen har siddet

– Når jeg besøger praktiserende læger, ser jeg tit, at der hænger et klamt og fugtigt håndklæde på toilettet. Og er der noget, som kan samle bakterier og vira, så er det sådan et, siger Dorte Steinline.

Hun er ikke i tvivl om, at rengøringsstandarden er i orden i behandlingslokalerne og laboratorie-rummene.

– Men det handler om helheden. Så derfor er det ekstremt vigtigt at have mere fokus på rengøringen i de rum, hvor patienterne opholder sig, understreger Dorte Steinline. Ømme punkter Det er især de fælles toiletter, som er de ømme punkter, siger hun. F.eks., at der mange steder ikke er engangshåndklæder. Men ikke nok med det. Sådanne papirhåndklæder skal være lukket inde i en kapsel eller en dispensor, så de ikke bliver påvirket, når der bliver skyllet ud i toilettet.

– Undersøgelser viser nemlig, at bitte små partikler fra toiletkummen bliver skyllet oven ud af kummen og spredt i lang afstand fra kummen. Desuden skal toiletsædet være selvrensende. Der skal være håndsprit, og så er de velkendte madame-poser, der hænger på væggen, noget af det mest urene, der findes. Så de skal væk og erstattes af en indkapslet løsning til hygiejnebind m.m., siger Dorte Steinline.

– Når jeg kommer til lægen med blærebetændelse, så forventer jeg ikke at sidde på et bræt, hvor 50 rumper i forvejen har siddet uden rengøring imellem, siger hun.

februar 2016

Undrer sig over læger – Læger ved jo teoretisk alt om forebyggelse og hygiejne, så jeg undrer mig tit over de forhold, jeg ser i fælleslokalerne, siger Dorte Steinline, der selv har taget problematikken op med sig egen læge.

– Jeg har fortalt ham, at det kun vil koste hans klinik 250 kr. om måneden inklusiv service, at få en professionel løsning. Hans svar er, at han hører, hvad jeg siger, men at han ikke vil betale den pris.

Med en helt basal viden om rengøring, metoder og procedurer kommer klinikken meget langt, og det kan man sagtens selv stå for, mener Pernille Bæk. Det vigtigste er at få sat rengøringen ind i faste rammer og give den høj prioritet i hverdagen – Der skal være nogle faste procedurer, som skal overholdes. Når det sker, så brydes smittekæderne – og det er jo det vigtigste, siger Pernille Bæk, der også kommer med en opfordring til at gøre noget særligt ud af legehjørnet i venteværelset, da undersøgelser viser, at legetøjet ofte er inficeret.

– Derfor skal det jævnligt vaskes. Gerne i en opvaskemaskine, siger Pernille Bæk.

kort nyt

nyt Vaccine til forebyggelse af lungebetændelse til voksne Vaccinen Prevenar 13® har siden 2010 har været en del af det danske børnevacci­ nationsprogram. Siden marts 2015 har vaccinen, som den eneste vaccine på mar­ kedet, haft en godkendt indikation til forebyggelse af pneumokok­pneumoni hos voksne. Sundhedsstyrelsen har med virkning fra august 2015 givet klausuleret til­ skud til vaccinen Prevenar 13® for alle KOL­patienter over 65 år og øvrige KOL­pa­ tienter med en lungekapacitet (FEV1) under 40 pct.

1.700 voksne danskere dør årligt af pneumoni. Hyppigst skyldes pneumoni bakte­ rien streptococcus pneumoniae. Alene i Danmark er der op mod 150.000 tilfælde af pneumoni årligt, som blandt andet medfører 30.000 indlæggelser og 10.000 gen­ indlæggelser.

Særligt ældre og personer med kroniske sygdomme eller nedsat immunforsvar har øget risiko for at få pneumoni, og har man først haft pneumoni én gang, stiger risi­ koen for at blive ramt igen.

Alder og handicap bør ikke stoppe livet!

13

Medicinviden for alle Medicin.dk er en hurtig, men grundig oversigt over alle lægemidler, der sælges i Danmark – f.eks.

Panodil®, Bricanyl®, Simvastatin osv.

Her kan brugeren få information på almindeligt dansk om det lægemiddel, de tager og pædagogisk gennemgang af, hvordan de tager medicinen korrekt. Ved hvert lægemiddel kan du se: • Generel information om, hvad medicinen er, og hvordan det virker – og alt om bivirkninger.

• Indlægssedlen, der ligger i medicinpakken i læsevenligt format.

• Evt. film om, hvordan du bruger forskellige typer medicin, f.eks. inhalatorer, insulinpenne, øjendråber, næsespray etc.

Medicin.dk har både information om medicin til fagfolk og til borgere uden sundhedsfaglig baggrund.

Vælg pro.medicin.dk, hvis du vil have den sundhedsfaglige version – eller gå ind på min.medicin.dk, hvis du vil have information på almindeligt dansk.

Medicin.dk opdateres hver 14. dag i et samarbejde med Lægemiddelstyrelsen.

To erfarne sygeplejersker – Jill Trolle og Birgitte Brandborg – har allerede succes med deres initiativ: Trolles Sygepleje, der leverer ledsageservice for borgere med forskellige handicap og plejebehov, der gerne vil sydpå.

Servicen sikrer, at ældre og handicappede kan komme på rejser under trygge rammer.

– I vores daglige arbejde taler vi med mange ældre mennesker, der drømmer om at rejse til Middelhavet igen – enten fordi Middelhavsklimaet vil have en positiv effekt på deres helbred eller blot for deres fornøjelses skyld. Derfor fandt min kollega Birgitte Brandborg og jeg på at tilbyde rejseledsagelse til udlandet som en del af Trolles Sygepleje – vi kalder det Trolles Travel, fortæller Jill Trolle.

Idéen har bl.a. betydet en fem dages tur til Spanien for 92-årige Ingrid, der på trods af rollator, gigt, nedsat syn og dårligt blodomløb, pludselig oplevede sig selv smurt ind i mudder og dyppet i en saltsø. En oplevelse, der ifølge hende selv trak syv år fra hendes alder.

Se mere på www.trollessygepleje.dk.

februar 2016

tema

14

Er jeres patienter i trygge hænder hos jer?

Tema

Hygiejne og sikkerhed

Hjertestop: Hvis uheldet er ude, ved du så, hvor den nærmeste hjertestarter er? Selvom det sjældent er nødvendigt, er det vigtigt at være forberedt. Især som lægepraksis.

Af. Pia Smith Baun | Foto. Mididyne og Privat

Forstil dig, at en patient kommer ind. Han har smerter i hjertet. Receptionisten beder ham tage plads i venteværelset, indtil lægen er klar. Han sætter sig stille hen i en stol – måske du kan gætte, hvor historien er på vej hen – patienten falder om. Han har hjertestop.

Det er ikke tit det sker, men opstår der hjertestop, skal der handles hurtigt, og her er hjertestarteren altafgørende.

Ingen rutine i hjertestarter Lignende situation har lægen Svend Gottlieb, som på det tidspunkt arbejder ved Gribskov lægecenter, stået i. Han blev kontaktet af en patient, Lasse Kreiner, som klagede over smerter i mave og skulder.

Svend Gottlieb bad Lasse om at komme forbi til en elektrokardiogram, men i venteværelset falder Lasse om med hjertestop.

Hurtigt kommer tre læger og giver hjertemassage og kunstigt åndedræt. Heldigvis er lægehuset forsynet med en hjertestarter, og den får Lasse på med det samme.

Svend Gottlieb var til stede, og er utrolig glad for, at hjertestarteren var inden for rækkevide.

– Det var en fantastisk hjælp. Man kan måske forestille sig, at i et lægehus får man rutine i det, men det gør vi jo ikke. Jeg har været læge siden 1980, og jeg har aldrig oplevet et hjertestop i praksis, siger han.

Mental forberedelse til akut beredskab

– Hjerterstarteren gør, at hele proceduren bliver rolig. Den starter endda også med at sige, tag det roligt.

• Gør det til rutine at foretage denne øvelse mindst et par gange om året.

Øg chancerne for overlevelse Hos Lasse endte historien godt. Han lever nu med sin hustru og tre børn. Det, som gav ham livet tilbage, var ikke, at han var omringet af læger, men det var på grund af to stød fra en hjertestarter.

For ambulancelægen, Sten Barn, er hjertestop mere en del af hverdagen, og han ser, hvor stor en forskel hjertestarteren gør.

– Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor vigtigt det er. Det er bare forskellen mellem liv og død, siger han.

• Hvad gør du? Som læge eller sekretær? Aftal gerne rollefordeling.

Men pas på, at den ikke bliver for ufleksibel.

• Forestil dig forskellige lokationer, hvor du skal yde førstehjælp. I venteværelset. På lægens kontor.

Ligger patienten på briksen, på gulvet eller sidder i en stol?

• Hvem ringer 112? Ring gerne fra mobiltelefon, så 112 kan guide jer undervejs.

• Aftal, at en medarbejder stiller sig ud på vejen og viser den hurtigste vej ind.

I de helt store linjer siger Sten Barn, at de mister 10 pct. af patienterne per minut, ind-

Det, som gav Lasse livet tilbage, var ikke, at han var omringet af læger, men det var på grund af to stød fra en hjertestarter. februar 2016

• Gennemtænk, at din patient får det akut dårligt.

Lasse Kreiner

tema Sådan anvendes hjertestarteren • Gør hjertestarteren klar • Tænd defibrillatoren. Udtag elektrode-puderne • Fjern patientens tøj på overkroppen • Fjern eller skær tøjet, som dækker brystet op, og aftør eventuel sved med en tør klud • Barber brysthår af, hvis der er så meget, at det er vanskeligt at fæstne elektrodepuderne til huden • Påsæt elektrodepuderne på brystet • Fjern papiret på bagsiden af elektrodepuderne. Sæt dem på patientens bryst i den position, som er illustreret på puderne. Hjertestarteren vil nu analysere hjerterytmen

til han og ambulancen kommer frem med en hjertestarter. Hvis der bliver givet rigtig god basal genoplivning, mister de kun 5 pct. per minut, indtil ambulancen kommer med en hjertestarter.

– Det betyder altså, at hvis jeg falder om med hjertestop, og du går i gang med at genoplive mig, og der går 5 minutter, før der kommer en ambulance med hjertestarter, så har jeg altså reduceret mine chancer med 25 pct. Hvorimod, hvis du hiver hjertestarter ned med det samme, så er mine overlevelseschancer kun reduceret med 5 pct., siger Sten Barn.

– Jeg ser, at det gør en forskel. Det er helt tydeligt, at de gange hvor der er givet god hjertemassage, hvor der er givet gode indblæsninger, og specielt hvor der er brugt en hjertestarter, der ser vi nogle gange, at patienterne er vågne, og vi kan tale med dem, når vi kommer frem.

Forventninger til lægen I Gribskov Lægecenter var hjertestarten med til at skabe ro omkring processen og give den professionalisme, som hr. og fru Danmark forventer hos en læge. Hjertestarteren, som Svend Gottlieb var med til at bruge, var en ZOLL AED Plus, og den guidede under hele forløbet.

– Man kan sige, at den dirigerer seancen.

Det giver en ro omkring tingene, at den tager over. Den fortæller, at den analyserer, at man skal træde tilbage, og at den støder.

Det hele var så enkelt at efterleve, så jeg synes, det var en rigtig god hjælp, siger Svend Gottlieb.

Modellen, som Gribskov Lægecenter brugte, kunne fortælle, om de gav rigtig hjertemassage, bipper i den rytme, som hjertemassagen skal foregå i og den siger, hvis der bliver trykket for hårdt.

– Selvom vi har taget vores forholdsregler ved at anskaffe os en hjertestarter, synes jeg dog, at det er problematisk, at honoraret for at genoplive ikke dækker vores udgifter for udskiftning af elektroder, batteri og prisen det koster at sætte hele praksis i standby, siger han.

Hjertestartere i læge- og specialklinikker Der findes 12.496 registrerede hjertestartere i Danmark, hvilket faktisk er et ret flot tal i forhold til bare for få år siden. Men det er stadig ikke alle læge- og specialklinikker, som har anskaffet sig en en.

• Stå fri fra patienten og vær sikker på, at ingen rører patienten, da det vil forhindre maskinen i at analysere nøjagtigt • Følg instrukserne fra maskinen • Følg de talende og tegnede instrukser som maskinen giver. Den vil fortælle dig, når der skal gives elektrisk stød, når du skal tjekke tegn på cirkulation, og når du skal foretage hjertelungeredning. Hvis du skal give elektrisk stød, skal du forsikre dig om, at ingen rører ved patienten • Fortsæt med at følge instrukserne, indtil ambulance ankommer og overtager behandlingen • Fjern ikke elektrodepuderne og sluk ikke hjertestarteren, selv om patienten synes at have kommet sig Kilde: sundhed.dk

– Jeg har hørt flere andre læger sige, at de ikke behøver en hjertestarter, for de mener jo ikke, at det sker for dem, siger Svend Gottlieb.

Svend Gottlieb har i dag skiftet Gribskov Lægecenter ud med en enmandspraksis på Mors. Her deler han hjertestarter med to andre læger og kan på et halvt minut finde hjertestarteren frem.

februar 2016

15

praktik

Hvorfor akkreditering?

16

Mere kvalitet er vigtigere end mere kontrol De kommende års akkreditering af læger i den almene praksis er første gang, der er fokus på kvaliteten af deres virke. Men lægerne skal ikke opføre sig anderledes, end de har gjort hele tiden.

Af. Carsten G. Johansen | Foto. Privat

– Akkreditering benyttes allerede i et hav af de lande, vi plejer at sammenligne os med.

Det er den internationalt anerkendte metode til at understøtte kvalitetsudvikling.

Kvalitetsudvikling er det begreb, Jesper Gad Christensen helst bruger som beskrivelse af den omfattende akkreditering af læger i almen praksis over de kommende tre år. Og det er ganske naturligt, eftersom han er direktør for Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), der har udført opgaven med at opbygge proceduren for akkrediteringen.

IKAS er skabt som en udløber af Den Danske KvalitetsModel, der har eksisteret i 10 år.

DDKM blev aftalt mellem alle implicerede parter (stat, regioner, kommuner samt pri-

Det bedste råd til lægerne ude i praksis er: Fokuser på det, der er vigtigt hos jer. Akkredi­ teringen opfinder ikke nye kvalitetskrav Jesper Gad Christensen, direktør, IKAS

februar 2016

vat og offentligt sundhedspersonale) med det formål at udvikle kvaliteten i hele det offentligt finansierede sundhedsområde. Og IKAS er det uafhængige organ, som udarbejder akkrediteringen og hjælper med at rulle kvalitetsmodellen ud over hele sundhedssystemet.

– Vi startede med sygehusene, og nu er turen kommet til almen praksis. Senere skal der også laves akkreditering af de behandlere, der kun er delvist offentligt finasieret; Tandlæger, fodterapeuter og så videre, forklarer Jesper Gad Christensen.

Ingen nye kvalitetskrav Fra sin position i IKAS hører Jesper Gad Christensen mange forskellige vurderinger af akkrediteringen, som er et helt nyt fænomen i det danske sundhedssystem.

– Vi hører mange myter og misforståelser om akkrediteringen. Men SÅ stort et stykke arbejde er det altså ikke for den enkelte praksis. Akkrediteringen indeholder ingen nye kvalitetskrav i forhold til den aktuelle overenskomst, eller hvad man i forvejen er forpligtet til via gældende lovgivning. Det handler primært om, at klinikken skal beskrive de procedurer, der benyttes, siger Jesper Gad Christensen.

Akkrediteringen bliver godkendt, når den enkelte klinik har haft besøg af IKAS’ surveyors – der i øvrigt varsler deres besøg et helt år forud for deres ankomst, for at klinikken skal have tilstrækkeligt med tid til at gennemarbejde og dokumentere sine processer.

Akkreditering holder i 3 år Akkrediteringen af de almene lægepraksis gennemføres i perioden 2016-19. En akkreditering holder i tre år, hvorefter den skal fornys. Fornyelsen er formentlig en betydeligt mindre opgave end den første akkreditering, men den sikrer, at nye retningslinjer løbende integreres i praksis overalt i landet.

Alle lægepraksis skal akkrediteres før udløbet af 2019. Undtagelsen er læger, der har planlagt at gå på pension eller af andre årsager sælger deres praksis i løbet af de næste tre år.

Denne gruppe – som anslås til op imod 10 pct. af alle praktiserende læger – kan søge om fritagelse for akkrediteringen.

Besøget kan ligne et kontrolbesøg, men sådan håber Jesper Gad Christensen ikke, at klinikkerne opfatter det.

– Ideen bag akkrediteringen er ikke at udføre kontrol. Ideen er at understøtte en kvalitetsudvikling hos de alment praktiserende læger. At understøtte en udvikling, når klinikkerne sætter fokus på deres arbejdsmetoder og processer, forklarer Jesper Gad Christensen. Han nævner dog i samme forbindelse, at der naturligvis er et element af kontrol i akkrediteringen.

praktik

17

Vi er positivt stemt og har det fint med den overordnede tanke om at sikre en god standard i almen praksis.

Læge Troels Treebak

Akkreditering skaber fælles fodslag En af de klinikker, som er ved at forberede sit arbejde med akkrediteringen, er Lægerne i Solbjerg mellem Århus og Skanderborg – en klinik med tre læger, en fast vikar, en uddannelseslæge, to sekretærer og to sygeplejersker. Læge Troels Treebak er klinikkens IT-ansvarlige og er derfor meget involveret i den lokale akkrediteringsproces.

– Vi har i fællesskab uddelegeret akkrediteringsopgaverne på et personalemøde. Jeg har ansvaret for at lægge akkrediteringsmaterialet elektronisk ind på voresklinik.info, men processen foregår i fællesskab efter bedste evne. Ingen ved jo helt, hvad der præcis forventes, men vi er positivt stemt og har det fint med den overordnede tanke om at sikre en god standard i almen praksis, forklarer han.

Lægerne i Solbjerg finder det naturligt, at akkrediteringen bl.a. indeholder et skærpet krav til efteruddannelse.

– Vi arbejder indenfor et fagområde med en konstant udvikling og ny viden, hvilket medfører nye procedurer/retningslinjer.

Derfor er det en del af vores opgave, at vi holder vores basisviden ajour.

– Vi har tænkt os at bruge de kliniske retningslinjer til undervisningsseancer – det gør vi alligevel allerede hver tirsdag eftermiddag.

Det er jo også vigtigt, efteruddannelsen ikke kommer til at fylde uhensigtsmæssigt me-

get for den enkelte og praksissen som helhed, forklarer Troels Treebak, som altså planlægger at bruge redskaberne på voresklinik. info som støtte til akkrediteringsarbejdet på klinikken i Solbjerg.

Ingen skal opfinde den dybe tallerken At benytte eksisterende materiale til at understøtte akkrediteringen er en anbefaling, der også støttes varmt af IKAS. – Der er kun fem områder, som kræver skriftlig dokumentation – eksempelvis proceduren for at forebygge identitetsforveksling eller for håndtering af lægemiddelordinering og receptfornyelse – og på de områder ligger der masser af vejledning hos eksempelvis DAK-e. Der er jo ingen grund til, at alle opfinder den dybe tallerken på samme tid. Især ikke, hvis man kan udføre opgaven ved at gøre, som nogle andre allerede har gjort, siger Jesper Gad Christensen.

IKAS-direktøren forventer, at der vil være klinikker i alle dele af spektret: Nogle gør måske mere ud af akkrediteringen, end det egentlig er nødvendigt, mens andre fremviser en indsats, som ligger i underkanten af det forventede. Og de fleste ligger sikkert midt imellem.

Efterhånden som akkrediteringen bliver gennemført over hele landet, vil nogle klinikker imponere deres surveyors mere end andre. Og det er sådan set helt ok, så længe klinikkerne er indstillet på, at kvaliteten skal udvikles løbende.

– Vi forventer naturligvis, at der vil være ting, nogle af klinikkerne har svært ved at opfylde – det kunne f.eks. være procedurerne omkring prøvesvar eller hygiejne, siger Jesper Gad Christensen.

Surveyornes rapport behandles i det uafhængige Akkrediteringsnævn, og hvis procedurerne vurderes som mangelfulde, får klinikken en periode til at rette op på manglerne, hvorefter der sker en opfølgning – typisk pr. telefon.

Herefter forelægges sagen igen for Akkrediteringsnævnet, der så tildeler den endelige akkrediteringsstatus. Rapporten er ikke offentlig, og akkrediteringsstatus kan ikke sammenlignes med en smiley-ordning, hvor et surt ansigt på den lille sol kan få kunderne til at vælge en anden butik.

– En eventuel ”Akkreditering med bemærkning” er jo stadig en akkreditering. Den udtrykker blot, at man lever op til kravene, men man kan blive endnu bedre på nogle punkter.

Akkreditering handler om kvalitetsudvikling, og den sikrer vi med opfølgning og dialog med klinikkerne.

Man skal ikke hænges ud eller stigmatiseres.

Jesper Gad Christensen mener, det vigtigste at holde sig for øje er, at akkreditering handler om kvalitetsudvikling af den enkelte klinik.

– Det bedste råd til lægerne ude i praksis er: Fokuser på det, der er vigtigt hos jer. De

Vi hører mange myter og misforståelser om akkrediteringen. Men SÅ stort et stykke arbejde er det altså ikke for den enkelte praksis.

Jesper Gad Christensen, direktør, IKAS

Akkreditering er ingen smiley-ordning

surveyors, der besøger klinikken, er selv praktiserende læger, fordi vi lægger stor vægt på at være i øjenhøjde, og det tilbud de har med, handler dybest set om struktur og om at fokusere på det, klinikken har det svært ved. Akkrediteringen opfinder ikke nye kvalitetskrav, siger han.

Surveyors varsler som nævnt deres besøg et år i forvejen. Klinikkerne kan søge implementeringsrådgivning hos DAK-e og på regionalt plan via samarbejde mellem regioner og lokal-PLO.

februar 2016

praktik

18

Bliv klogere på dit klinikintranet Uanset om du arbejder på en stor eller lille klinik, har voresklinik.info (VKI) sendt op­ slagstavlen til tælling, og indført intranettet som deres online kommunikationsplatform, der samler intern kommunikation, vigtige dokumenter og indkøbsaftaler ét sted.

Af. Benedicte Dornonville de la Cour | Foto. Placeit.net

2 klik. Så let er det at finde det, du søger på voresklinik.info intranet.

Derfor starter mange VKI klinikker dagen med et overblik på hjemmesiden, der er blevet fast startside på mange klinikker.

VKI”s intranet fungerer nemlig både som et lokalt klinik-intranet, med sidste nyt fra din egen klinik og et overblik over kollegaernes aktiviteter, men også som et lægefagligt netværk og stedet hvor du indkøber fra. Du sikrer altså, at ingen interne nyheder eller informationer går tabt, samtidig med at vigtige dokumenter, instrukser og indkøbsaftaler er tilgængelige for alle. Du bestemmer selv hvilke informationer, der skal deles lokalt og hvilke, der deles med netværket.

Akkreditering – den dybe tallerken er opfundet På VKI”s intranet får du ligeledes hjælp til at komme i gang med akkrediteringsarbejdet til Den Danske Kvalitets model (DDKM).

Under menupunktet ’Kliniksiden’ finder du oversigten over kravene i

februar 2016

DDKM, samt vigtige instrukser og dokumenter, der støtter op om arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel ude i din praksis. Brug dokumenterne som inspiration, eller kopier dem til dit lokale klinik-intranet, så du slipper for selv at opfinde den dybe tallerken.

Kliniksiden er din kliniks vidensbank, hvor alle medarbejdere til hver en tid kan oploade interne som eksterne dokumenter. Det betyder, at vigtig viden om alt fra hygiejneprocedure til brug af laboratorium til års-kontroller bliver samlet ét sted. Kliniksiden er fleksibel, dvs. din klinik bestemmer selv kliniksidens struktur og indhold.

Hvor er mine kollegaer?

Hvornår holder lægen ferie? Og var det næste uge, at sygeplejersken skulle på kursus?

På en klinik med mange personalegrupper og funktioner er der hjælp at hente i VKI special-udviklede kalenderstyringsystem, som du finder på VKI’s forside ved at klikke på knappen ’Fraværsregistrering’.

Kalenderen kan skræddersys til hver enkelt klinik afhængig af personalesammensætning, og det er medarbejderen selv, der er ansvarlig for at registrere sit fravær. Fra-

værsregistreringen giver ikke kun overblik over hvem, der er tilstede på klinikken fra dag til dag, men optimerer også den daglige drift og planlægningsarbejdet.

Fælles indkøbsaftaler og webapotek På VKI”s intranet finder du også en lang række indkøbsaftaler. Aftalerne er særpriser forhandlet af VKI, og kan spare din klinik for op til 100.000 kr./år. Indkøbsaftalerne omfatter alt fra Klinikvarer, vacciner, alarmsystemer, klinikinventar, beklædning, kontorartikler til måtter, og ved at foretage dine indkøb ét sted forenkles både indkøbsprocessen og den daglige drift, i den enkelte klinik i en travl hverdag.

Ligeledes kan alle i klinikken gøre brug af Webapoteket og få op til 2025 pct.rabat på alle apoteksvarer Få faglig sparring på nyt chatforum Til foråret 2016 lanceres to nye funktioner på VKI”s intranet: En Køb & Salg funktion og et Chatforum.

Xxxxxxxxxx praktik

19

Kliniksiden er din kliniks vidensbank, hvor alle medarbejdere til hver en tid kan oploade interne som eksterne dokumenter.

Bliv en del af VKI

bølgen, og gør det muligt for klinikkerne at handle alt fra inventar, litteratur og udstyr med hinanden.

Køb & Salg er en online markedsplads, en slags Den Blå Avis for klinikker, der eliminerer dyre mellemled og sætter klinikkerne i direkte kontakt med hinanden. Med Køb & Salg hopper VKI med på genbrugs-

Det andet tiltag er et chatforum – et forum hvor klinikkens personale kan oprette debatter, få faglig sparring og erfaringsudveksle om alt fra nye behandlingsformer til arbejdsprocedurer.

VKI er en andelsforening, der ejes 100 pct. af sine 700 medlemmer, hvilket betyder lige vilkår for alle – store som små klinikker.

Er du endnu ikke medlem, men nysgerrig på, hvad VKI kan betyde for din klinik, så kan du som nyt eller potentielt medlem få 14 dages prøvetid til at blive klogere på VKI’s mange funktioner.

februar 2016

portræt

20

Det er jo bare, fordi jeg brænder for mit arbejde!

At være øre-, næse-, halslæge kan sagtens være en passion og handle om at ville gøre en forskel for især børn og unge.

For Merete Ipsen er livet som selvstændig speciallæge både fagligt tilfredsstillende og en mulighed for at bruge vidt for­ skellige kompetencer.

Af. Malene Tonnung | Foto. Finn Byrum

At have en speciallægeklinik adskiller sig i store træk ikke meget fra at have en praktiserende lægeklinik – og så alligevel. For der er netop mulighed for at specialisere sig og dykke grundigt ned i enkelte sygdomme og behandlinger, når titlen er speciallæge.

– Som speciallæge koncentrerer jeg mig ­f.eks. om alt nord for kraveknappen, modsat praktiserende læger – som jeg har stor respekt for – der skal behandle alle patienter og vidt forskellige sygdomme i alt fra knæet, ryggen, maven til psyken.

I en snak med Merete Ipsen skinner interessen for børn, allergi og hørelsen hurtigt igennem, men modsat er hun også et engageret menneske, så uanset, hvad samtalen falder på, har hun en holdning og også en lyst til at gøre en forskel – både hvad angår ledelse, indkøb og drift af en speciallægeklinik.

– Som speciallæger er vi til gengæld hospitalets udstrakte arm, vi har samme uddannelse som lægerne inde på sygehuset.

Vi kan vurdere, hvad der skal gøres på sygehuset, og hvor meget vi selv kan gøre, før vi er nødt til sende videre til sygehuset, forklarer Merete Ipsen på spørgsmålet om,

Det betyder meget for mig, at det bliver en rar oplevelse for børnene at komme her, så det gør vi meget ud af. februar 2016

hvad forskellen egentlig er på speciallægeklinikker og praksisklinikker.

Ventetiden til en speciallæge er typisk kortere end til sygehuset, hvilket også er en fordel for patienten, når sygdom først har ramt.

– Vi har et godt samarbejde med de praktiserende læger, og patienterne kan som regel få en akuttid inden for samme uge – og det giver en kæmpe forskel for mange patienter at kunne komme hurtigt videre.

Vigtigt med samarbejdet Udstyret på en speciallægeklinik bærer også

Xxxxxxxxxx portræt

21

præg af specialiseringen, og det er noget af det, der bl.a. hjælper til, når speciallægen skal nå længere i sin udredning af en patient.

– Dog er det vigtigt for mig at sige, at jeg faktisk synes, at praktiserende læger kommer langt med de muligheder de har, siger Merete Ipsen.

Der er også den forskel, at patienterne ofte er mere syge, når de kommer til speciallæge, så derfor kan andre former for medicin komme på tale.

– Vi kan for eksempel have en anden holdning til, hvilken penicillintype patienten skal have. Men forskellen skyldes, at vi ser mere syge patienter,

Om Merete Ipsen • 46 år.

• Uddannet som læge i 1999. Den kliniske uddannelse er foregået på Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital.

• Fik i 2006 autorisation som speciallæge i Øre-, næse-, hals-sygdomme.

• Fra 2007 arbejdede hun med ”Lægers uddannelse på sygehuse” og blev ph.d. i 2010.

• I 2012 blev hun medicinsk audiolog.

• Overtog speciallægepraksis i Øre-, næse-, hals-sygdomme fra special­ læge Poul-Erik Højslet oktober 2012.

februar 2016

Xxxxxxxxxx portræt

22

og ikke at den praktiserende læge har gjort noget forkert. Det forklarer jeg ofte patienterne, fordi det er vigtigt, at vi som læger står sammen og har et godt samarbejde.

Besøget hos speciallægen skal være positiv for de yngste, og dette ønske skinner igennem på klinikken i Aalborg. Mange af patienterne er børn med allergiproblemer, med udviklingsproblemer eller med høreproblemer.

– Det betyder meget for mig, at det bliver en rar oplevelse for børnene at komme her, så det gør vi meget ud af.

Bamse og Kylling bor her også Der er altid noget at kigge på for børnene – bamser i vindueskarmen og på mikroskopet, en skærm med billeder og en lille flyvende and, der kan fange interessen.

Nogle af tingene bruges til at distrahere børnene, mens der snakkes med forælde-

februar 2016

ren, andre bruges til at gøre undersøgelserne sjovere og mindre ”farlige” for barnet.

– Når vi sender børnene videre i klinikken, så skal de ned til den røde flyver, der hænger foran rummet, og ikke ned til høreprøven, eller de skal videre til næste rum, hvor Bamse og Kylling venter, som de jo kender i forvejen. Det er ikke altid rart at være til ørelæge, men her skal det ikke være træls at være.

Interessen for børn har Merete Ipsen haft i mange år. Mens hun studerede, sad hun vagt hos børn på sygehuset, og hun har oplevet børn på mange måder – syge og alvorligt syge. Interessen har hun fulgt op på – og da hun senere uddannede sig til audiolog i at tage høreprøver, var børnene også en gennemgående patienttype.

Derfor inddrager hun også gerne barnet i undersøgelserne, mens de står på.

– Jeg synger f.eks. en sang om at lyse i ørerne, så de ved, hvad jeg gør og hvorfor, ligesom jeg viser på skærmen, hvad vi skal til, fortæller Merete Ipsen.

Den vigtige kontakt med børnene har givet klinikken et godt ry hos børneafdelingen og praktiserende pædiatere, som klinikken oplever ofte henviser patienter til dem.

Fokus på udredning af allergi Et andet område, som Merete Ipsen brænder for, er børn og unge, som plages af allergi.

– Allergipatienter kan godt falde ned mellem stolene, fordi man ikke er opmærksom på, at allergi kan være årsag til, at børn er klattede og trætte. Det er så vigtigt at være frisk i løbet af dagen, men nogle ved ikke engang, at det kan være anderledes. Det er vigtigt, at et barn får hjælp i stedet for at gå og tro, at det er normalt at have en basislin-

portræt je, hvor man hænger med næbbet dagen lang. Og det er ærgerligt, når vi kan gøre noget ved det.

Hun ved, at de praktiserende læger ofte har travlt, men allergipatienter, der vurderes til at kunne nøjes med behandling fra apoteket, er ikke altid godt nok udredt.

– De kunne måske få bedre hjælp af anden medicin og af at finde ud af, hvad allergien handler om. F.eks. unge med høfeber, der har det allerværst, når de skal til eksamen!

Det er jo bare, fordi jeg brænder for mit arbejde! Tænk, hvis vi kunne give dem nogle vaccinationer og spare dem for allergien?

Også en allergitest – som en priktest – kan gøres sjovere, f.eks. med vingummier, som er en del af priktesten på klinikken, når patienten er et barn.

– Det er jo tit patienter, der skal komme igen og igen, så de behøver ikke synes, at det er supertræls. Min sekretær fik en dag denne kommentar fra en far til en patient: ”Hvor må du være glad for at arbejde her!”

Det er da dejligt!

Jeg synger f.eks. en sang om at lyse i ørerne, så de ved, hvad jeg gør og hvorfor.

Speciallægeklinik i VKI Ligesom hos de praktiserende læger er hverdagen travl på en speciallægeklinik.

DiskTeleLoop

Fast teleslyngeanlæg til skranker og receptioner

– Tingene skal hænge sammen, og her ligner vi nok praksisklinikker meget. Vi har mange korte kontakter, små hurtige besøg – men skal modsat sjældent skrive erklæringer om patienter og lignende. Vi er også chefer og ejere af klinikken, siger Merete Ipsen.

Derfor kunne hun godt se idéen i en indkøbsforening som VKI: – Danmark er så lille, at nogle firmaer godt kan have lidt monopol, hvilket kan gøre det svært for den enkelte at presse prisen. Lige nu ved jeg, at sygeplejersken tjekker priser flere steder og det ville være lettest, hvis vi kunne nøjes med at tjekke et sted, siger Merete, der mener, at det derfor er vigtigt, at VKI ikke bare ender med at være et nyt monopol.

Opnå god kommunikation og optimal diskretion ved skranken.

Betjeningsfri og pladsbesparende teleslyngeanlæg.

Pris inkl. installation kr. 5.995,NU

kr. 5.495,-

MAXI Høreforstærker Til alle med nedsat hørelse

– Det er nødvendigt, at VKI kan matche de priser, der er på markedet. Og så er der nogle forskellige områder og leverandører, som vi håber kommer med i samarbejdet på sigt.

– Ledelse, uddannelse og personalepleje er vildt vigtigt, og det kræver nogle gange, at man er i stand til at tage afsted med overnatning.

Så Merete Ipsen nævner, at det kunne være fint at få hoteller og restauranter med på et tidspunkt.

Steder med en god kvalitet og god pris, så klinikkerne ikke skulle bruge så meget tid på at finde dem.

Med hensyn til de andre behov for udstyr og materialer, som en specialklinik har, er hun til gengæld godt tilfreds med det udvalg som allerede findes via VKIs samarbejde med Abena. Til gengæld savner hun muligheden for at kunne bestille på Webapoteket via Klinikken NemID, i stedet for at skulle bruge et personligt login.

Til både direkte tale og teleslynge.

Enkel at bruge både ude og hjemme Justerbar bas, diskant og volumen.

45x145 mm. Leveres med etui, hovedtelefon og halsteleslynge.

Vejl. 3195,00

Nu. 2495,-

_________________________ Tilbuddene gælder indtil 1.3.2016

Stestrupvej 86 B, 4360 Kr. Eskilstrup Telefon 46 19 51 00 Se mere på www.scantone.dk

februar 2016

23

Xxxxxxxxxx klumme

Nye skattemæssige risici for læger i virksomheds­ordningen Re

v isio n

Vækstklumme

24

Velkommen til Vores Kliniks vækstklumme, hvor vi hver gang vil tage forhold op, der økonomisk berører driften af lægeklinikken.

Denne gang om lovændring af virksomhedsordningens beskatningsregler, der kan få konsekvens i form af utilsigtet beskatning.

Af. Henning Juel Møller, statsautoriseret revisor, og Annemette Dam Jensen, HD(R), Aros statsautoriserede revisorer

februar 2016

Praktiserende læger driver ofte deres praksis i personligt regi efter virksomhedsskatteordningens regler. I 2014 blev der vedtaget lovændring af virksomhedsordningens beskatningsregler.

Lovændringen har medført flere konsekvenser, herunder risiko for utilsigtet beskatning.

Privat gæld i virksomhedsskatteordningen Det har tidligere været muligt at optage privatgæld og indskyde gælden i virksomheden. Det er stadig muligt og lovligt at have privat gæld i virksomhedsordningen, men lovændringerne har betydet, at de selvstændige erhvervsdrivende kan opleve store skattemæssige konsekvenser af tidligere års disponeringer.

Stigende rentekorrektion Når virksomheden har negativ indskuds­ konto, skal der beregnes rentekorrektion.

Rentekorrektion beregnes for at kompensere for privat gæld i virksomheden.

Rentekorrektionen har tidligere ligget på samme niveau som kapitalafkastsatsen.

Lovændringen har betydet, at rente­ korrektionsniveauet er steget til kapitalafkast satsen + 3 pct. Den erhvervs­ drivende vil altså opleve en rentekorrektion på 4 pct.i 2015. Ofte vil dette ikke længere kunne betale sig, hvorfor mange læger bør få rettet op på dette.

Konsekvenser af negativ indskudskonto En af de store lovændringer er vedrørende opsparingsmulighederne i virksomhedsordningen ved negativ indskudskonto. Tidligere blev negativ indskudskonto kun reguleret med beregning af rentekorrektion jf. tidligere.

Nu er det ikke længere muligt at opspare årets overskud til konto for opsparet overskud, hvis indskudskontoen er negativ. Det betyder altså at hele årets overskud tvinges til beskatning som

personlig indkomst, indtil den negative indskudskonto er udlignet.

Da lovændringen trådte i kraft blev der oprettet en bagatelgrænse således, at hvis den negative indskudskonto og sikkerhedsstillelser for privat gæld ikke overstiger DKK 500.000 pr. 11. juni 2014, kan der stadig opspares i virksomheden. Disse regler var dog kun overgangsregler og gældende for saldi før lovændringen.

Det er vigtigt for praktiserende læger at få undersøgt, om der stadig kan opspares i virksomhedsordningen.

Beskatning af sikkerhedsstillelser En anden lovændring er beskatning af sikkerhedsstillelser. Det er ikke længere tilladt at stille sikkerhed for privat gæld med virksomhedens aktiver. Det betyder, at virksomhedsejeren beskattes af sikkerhedsstillelsen i personlig indkomst. Beskatningen sker som en tvangshævning efter virksomhedsordningens hæverækkefølge.

Reglerne om beskatning af sikkerhedsstillelser har, ligesom indskudskontoen, tilknyttet overgangsregler. Det b ­ etyder, at alle bestående sikkerhedsstillelser pr. 11. juni 2014 ikke beskattes, hvis de ophører senest 31. december 2017. Sikkerhedsstillelser oprettet efter lovændringen den 11. juni 2014 beskattes dog allerede.

Når det skal afgøres, om der er sket en reel sikkerhedsstillelse, er det som udgangspunkt sket i tilfælde, hvor der er foretaget en særskilt sikringsakt. Derfor kan bankens modregningsmulighed imellem privat gæld og virksomhedens indestående ikke alene afgøre, om der er tale om en sikkerhedsstillelse. Dog kan der være tilfælde, hvor det vurderes, at der er en sammenhæng mellem kreditrammen for det private lån og

Xxxxxxxxxx klumme

25

virksomhedens aktiver. I disse tilfælde kan det ifølge loven afgøres subjektivt, at den erhvervsdrivende ikke ville have opnået samme kredit, hvis banken ikke havde sikkerhed i virksomhedens aktiver.

Kort sagt kræver det som udgangspunkt ikke et dokument om sikkerhedsstillelser for at udløse beskatning. Der kan være tilfælde, hvor det vurderes, at kreditten ikke ville være til stede uden virksomhedens værdier som sikkerhed. Dette kan resultere i beskatning, selvom der ikke er dokumentation for en sikkerhedsstillelse.

Vær opmærksom på, at reglerne på dette felt forventes ændret i foråret 2016.

Eksempler på betydning for praktiserende læger For det første kan personligt erhvervsdrivende risikere, at muligheden for at opspare overskud til den lempelige virksomhedsbeskatning på 23,5 pct. (2015) mistes, hvis der er negativ indskudskonto. Dette kan repareres ved et indskud af aktiver fra privatregi til virksomheden, eksempelvis kontantindskud.

For det andet har mange selvstændige erhvervsdrivende optimeret indkomsten til topskattegrænsen, ved at udtage mindre fra virksomheden og samtidig optage en privatkassekredit. Efter mange år kan den erhvervsdrivende have opbygget så stor en privat gæld, at kreditten efter SKATs overbevisning ikke var blevet stillet uden sikkerhedsstillelse i virksomhedsordningens aktiver. I disse tilfælde kan den private kassekredit anses som sikkerhedsstillet med virksomhedens aktiver.

I tilfældet vil det koste den erhvervsdrivende beskatning af sikkerhedsstillelsen, samtidig

med at det vil kræve nedbringelse af den private gæld. Gælden nedbringes med virksomhedens indestående, der derfor bliver en privat hævning til personlig beskatning.

Det sidste eksempel vedrører udlejning af fast ejendom. Hvis man som selvstændig erhvervsdrivende ønsker at udleje en tidligere privatbolig, eksempelvis på grund af flytning og/eller manglende salg, er man tvunget til at medtage udlejningen af boligen i virksomhedsordningen. Ved et eksempel på en privat bolig med en værdi på 3 mio. kr. og en gæld på 2 mio. kr., skal huset indskydes på indskudskontoen, og gælden ses som en privat hævning efter hæverækkefølgen. Det betyder altså, at den erhvervsdrivende skal beskattes af 2 mio. kr. ved indskud af ejendommen.

Tidligere har man kunnet undgå dette, fordi gælden kunne blive i privatregi. Dette er ikke muligt længere, da den erhvervsdrivende i dette tilfælde vil have privat gæld med sikkerhed i virksomhedens aktiver.

Søg rådgivning Som det fremgår ovenfor kan lovændringerne i virksomhedsskatteordningen have store skattemæssige konsekvenser.

Det er derfor vores anbefaling, at der søges professionel rådgivning til gennemgang af virksomhedens forhold, så der kan blive taget hånd om eventuelle risikoområder. Vi står gerne til rådighed for nærmere drøftelse af den konkrete situation.

SUNDH EFTERUDDANNELSE

COA C H til Sundhedsprofessionelle Ny metode og forståelse for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme med fokus på den effektive livsstilssamtale

Få opdateret og relevant viden indenfor sygdomsfremkaldelse og sygdomsforebyggelse.

Lær hvordan du aktiverer iboende selvhelbredende systemer som professionel sundhedsformidler.

4 hele undervisningsdage: • Indgående teoretisk kendskab til de 3 vigtigste årsager der fremkalder sygdomme.

• Lær at forebygge før symptomerne opstår.

• Få værktøjer der reducerer symptomer og aktiverer de selvhelbredende systemer.

• Lær analytisk og refleksiv spørgeteknik, der understøtter og supplerer rådgivning og vejledning og sikrer en høj overførselsværdi.

• Din faglige viden omsættes til sundhedsfremmende adfærd. + skriftlig og mundtlig prøve samt certificering.

Jylland og København.

Pris, tilmelding og flere oplysninger www.sundhedscoaching.dk

SUNDHEDS COA C H I N G

februar 2016

vækst: advokat

PART

26

Køb og salg af lægepraksis Det er en stor beslutning at købe eller sælge praksis.

For sælger er det formentlig salg af et livsværk, og for køber en beslutning, der får afgørende betydning for arbejdslivet i fremtiden. Vores Klinik bringer derfor en føljeton om at købe og sælge.

Af. Mette Neve, Partner, Advokat hos Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen | Foto. Colourbox

Det er vigtigt at være velforberedt inden forhandlingerne omkring praksisoverdragelsen går i gang. Både køber og sælger skal have afdækket, om der er juridiske forhold, som har indvirkning på prisfastsættelsen eller vilkårene i øvrigt, eller som har betydning for de planer, køber har med praksis.

I denne artikel - og i kommende artikler – fremhæves nogle af de juridiske forhold, der skal fokuseres på ved en praksisoverdragelse og ved udarbejdelsen af overdragelsesaftalen.

Etableringsmåder – hvordan får man et ydernummer?

Den mest almindelige måde at nedsætte sig på er, at køber erhverver en andel af et kompagniskab eller køber en eksisterende solopraksis.

Køb af en praksisandel kan ske i forbindelse med, at den sælgende læge udtræder, f.eks. pga. sygdom, jobskifte, eller ved et generationsskifte, hvor den sælgende læge i en periode arbejder sammen med køber. Karakteristisk for disse etableringsmåder er, at køber erhverver (en andel af) en etableret praksis, der allerede har patienter, inventar mv.

En anden etableringsmåde er, at køber tildeles et 0-ydernummer af samarbejdsudvalget. Tildeles 0-ydernummeret en

februar 2016

eksisterende praksis, er det den eller de nuværende læger i praksis, der sælger en ejer-andel til køber. Der udbydes dog kun få 0-ydernumre, og de udbydes primært i områder med lægemangel.

Mange købere har ønske om at etablere sig i en flerlægepraksis, og derfor kan det i områder, hvor der er længere mellem køberne være relevant at overveje, om man skal søge om et 0-ydernummer eller sammenlægge sin praksis med en nabopraksis i en samarbejdspraksis eller i et kompagniskab.

Delepraksis og partnerlæger Endelig kan nedsættelse ske i forbindelse med etable-

1

vækst: advokat

problemer med ørevoks og kløe

27

Ikke flere

i øregangen

ER • FOREBYGG REVOKS • FJERNER Ø ØE • LINDRER KL

En praksis kan vælge at besætte en lægekapacitet med en partnerlæge. Ligeledes kan en delepraksistilladelse effektueres ved indgåelse af kompagniskab med en partnerlæge. Ved en partnerlæge forstås en læge, der

ejer mindre end en forholdsmæssig andel af den samlede praksis. Det følger af PLO’s regler, at maksimalt halvdelen af lægekapaciteter tilknyttet en praksis kan være besat med partnerlæger. Undtaget er dog praksis, hvor en læge iht. til overenskomstens § 16 stk. 8 har erhvervet ledige lægekapaciteter af regionen (op til sekskapaciteter på sekspraksisadresser).

Hvis der etableres et kompagniskab ved brug af partnermodellen, stiller dette særlige krav til de overvejelser, man må gøre sig i relation til interessentskabskontrakten, herunder omkring overskuds- og arbejdstidsfordeling, regler omkring udtræden og opdeling, samt beslutningskompetence og hæftelse.

Praksisformer og valg af virksomhedsform En lægepraksis kan drives som enkeltmandspraksis (solopraksis) eller som en kompagniskabspraksis. Begge praksisformer kan fungere i samarbejdspraksis med lokalefællesskab og evt. fælles personale.

Naturligt, enkelt og effektivt Vaxol er nem at håndtere - et enkelt pust ved daglig pleje forebygger og opløser ørevoks.

Den naturlige olie lindrer kløe og irritation ved tørhed i øregangen.

5 gode grunde til at vælge Vaxol: • Enkel og effektiv • Fjerner ørevoks og vokspropper • Lindrer kløe • Nem at håndtere • Kan anvendes af både børn og voksne Praktisk spray

Yderligere information se: www.vaxol.dk

Abigo Pharma -012016

ring af delepraksis. Ved delepraksis forstås, at der optages en ekstra læge i praksis i forhold til den eller de tildelte lægekapaciteter.

Vaxol fås på Apoteket i Matas og i Høreklinikker

ABIGO Pharma A/S 4649 8676 - www.abigo.dk

februar 2016

vækst: advokat

28

Eksempel på ejerstruktur

Læge1 VSO

25%

Læge 3

Læge 4

100%

100%

Læge1 VSO

ApS

ApS

25%

25%

25%

Lægepraksis I/S

Den enkelte læge eller praksis vælger selv, om praksis skal drives som personligt ejet virksomhed i virksomhedsskatteordningen eller som et anpartsselskab (ApS), der har til formål at drive lægepraksis.

Der er en række forskelle på de to virksomhedsformer, og det er væsentligt for køber sammen med sin rådgiver at få foretaget en individuel vurdering af, hvilken virksomhedsform praksis skal lægges i, og her spiller både lægens skattemæssige situation og forholdene i den købte praksis ind.

Det er ikke afgørende for købers valg af virksomhedsform, hvorledes den sælgende læge har drevet praksis hidtil. Uanset om sælger har drevet solopraksis eller kompagniskabspraksis i selskabsform (ApS), vil køber have mulighed for at etablere sig i virksomhedsskatteordningen, hvis dette er skattemæssigt mest fordelagtigt for køber.

Drives et kompagniskab som en personligt ejet virksomhed, er der tale om et interessentskab. Det forhold, at en kompagniskabspraksis drives som et interessentskab, udelukker ikke, at de deltagende læger kan deltage i ejerkredsen på forskellig vis ved både personligt ejede andele og via et anpartsselskab.

februar 2016

Ejerstrukturen kan eksempelvis se ud som i vores eksempel her på siden.

Det skal naturligvis sikres, at overdragelsesaftalen og interessentskabskontrakten (eller ejeraftalen), afspejler den praksisform, som er valgt for praksis og for de deltagende læger hver i sær.

Eksempelvis bør hæftelsen for de deltagende læger være ensartet, uanset om man driver virksomhed i ApS eller virksomhedsskatteordningen, ligesom konkurrenceklausulen skal pålægges den deltagende læge, og ikke det ApS, som besidder ejerandelene i kompagniskabet.

regnskabsårs bruttoindtægt reguleret til nutidsværdi, er uændret. Hvis praksis handles i perioden 1. januar frem til 31. marts, f.eks. 1. marts 2016, kan man vælge at udelade det netop afsluttede regnskabsår af goodwill-beregningen, og således i eksemplet basere den maksimale goodwill-beregning på regnskaberne for 2012-2014, idet 2015-tallene udelades.

Prisen for inventar må efter PLO’s love ikke overstige værdien i handel og vandel. Hvis købesummen overstiger kr. 80.000, skal der til PLO sendes dokumentation for værdien.

Dette kan ske i form af en vurderingsrapport udarbejdet af en sagkyndig vurderingsmand, eller alternativt kan man indsende et revisorattesteret anlægskartotek. Ændring af regel Tidligere var det et krav, at der ved overdragelse af fast ejendom blev fremsendt dokumentation til PLO for ejendommens værdi i handel og vandel, dvs. en ejendomsmæglervurdering. Dette krav er frafaldet, idet PLO’s regler ikke skulle hindre ældre lægers ønske om at deltage i nybygning p.g.a. udsigten til evt. at lide tab ved praksissalg som følge af PLO’s regler. PLO anførte desuden i forbindelse med regelændringen, at man hermed anerkendte, at den reelle værdi af en fast ejendom er den pris, som en køber og sælger kan blive enige om.

På PLO’s hjemmeside under punktet ”Praksishandler – regler og fremgangsmåde” kan indhentes oplysning om det omfangsrige materiale, som skal indsendes til PLO til brug for PLO’s godkendelse af handlen. Når PLO har vurderet, at praksishandlen overholder PLO’s love, sendes tilmeldingsskema mv. til regionen med henblik på overførsel af ydernummeret/lægekapaciteten.

Regler for praksishandler – PLO’s love Selvom drift af almen praksis er et liberalt erhverv, gælder der en række regler for handel af en lægepraksis. De relevante lovregler indenfor bl.a. skatteret, selskabsret mv. finder naturligvis anvendelse. Dertil kommer PLO’s love. PLO’s love indeholder regler omkring prissætning for aktiverne i praksis samt information om praktiske oplysninger og materiale, som skal tilstilles PLO.

Forudsætninger og forventninger Inden forhandlingerne omkring praksis­ overdragelsen indledes, er det vigtigt at få klarlagt egne forventninger til overdragelsen. Parterne kan have nogle forventninger eller indlagt nogle forudsætninger omkring praksiskøbet/salget, som bør reflekteres i aftalegrundlaget. Overdragelsesaftalen er bindende for parterne, når først der er underskrevet, og man er ikke tillagt en fortrydelsesret, heller ikke selvom der er knyttet betingelser til aftalen.

PLO’s regel omkring prisen for goodwill, der ikke må overstige, hvad der svarer til 136 pct.af gennemsnittet af de treforegående

Praksishandlen skal gerne være en god oplevelse for begge parter – både før og efter overtagelsesdagen.

kort nyt

nyt Skånsomt og nemt jern

NYH E D

Det sparer du i VKI Voresklinik.info har regnet ud, hvad medlemmer kan spare i løbet af et år på indkøb gennem VKI:

Solopraksis: Gennemsnitligt indkøb gennem VKI

Livol Mono Normal Jern Tyggetablet er en tyggetablet med appelsinsmag tilpasset folk, der måske ikke er så glade for at synke piller.

Mange danskere kan have glæde af et jerntilskud, og derfor anbefales jerntilskud også til kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende, teenagere, eller hvis du er bloddonor.

For at sikre optageligheden er Livol Mono Normal jern tilsat C-vitamin, der bidrager til at øge optageligheden af jern.

Mange oplever desuden, at jerntilskud kan være hårdt for maven, og derfor er Livol Mono Normal Jern baseret på mikrokapsuleret jern, der er skånsom for maven.

62.208,Indkøb for ikke-medlemmer

84.597,Besparelse

22.389,Mellemstor praksis: Gennemsnitligt indkøb gennem VKI

160.801,Indkøb for ikke-medlemmer

200.805,Besparelse

Tandlæger kan opspore diabetes Omkring 200.000 danskere går lige nu rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Tidlig opsporing af sygdommen kan redde liv, og her spiller tandlægerne faktisk en vigtig rolle.

Tandkødssygdommen paradentose går nemlig ofte hånd i hånd med diabetes.

Diabetesforeningen har indledt et samarbejde med tandlægerne for at gøre opmærksom på sammenhængen, så de uopdagede tilfælde af diabetes kan blive fundet, diagnosticeret og hjulpet hurtigst muligt.

– Har man en patient med paradentose, som samtidig er overvægtig, har diabetes i familien eller har forhøjet blodtryk, bør man opfordre patienten til at blive undersøgt for diabetes. Og patienter, som ved, at de har diabetes, skal huske at sige det til tandlægen, for diabetes giver ofte problemer med tænderne, siger formanden for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg.

Hvis man bliver behandlet for sin diabetes, er der desuden større sandsynlighed for, at man får bugt med sin paradentose.

200.000

danskere går lige nu rundt med type 2-diabetes uden at vide det.

40.005,Stor praksis: Gennemsnitligt indkøb gennem VKI

248.260,Indkøb for ikke-medlemmer

309.876,Besparelse

61.616,Yderligere besparelser Derudover kan klinikker benytte sig af øvrige aftaler i VKI, der kan betyde årlige besparelser på: • Vacciner 6-8.000 kr. pr. klinik • Kontorartikler 5-7.000 kr.

• Telefoni 4-8.000 kr.

• Bankaftalen er 0,6 pct. lavere end gennemsnittet.

• Øvrige (beklædning, måtter, frugtordning, alarmsystem, inventar) 15-20.000 kr.

I alt kan disse aftaler give klinikken en årlig besparelse på 30-40.000 kr. pr. klinik. februar 2016

29

Xxxxxxxxxx arbejdsmiljø

30

Få styr på sikkerhedsproceduren på klinikken Vold mod praktiserende læger og klinikpersonalet er et voksende problem. Derfor er det en god idé, at du og dine kolleger sammen finder ud af, hvordan I beskytter jer bedst muligt.

Af. Jette Warrer Knudsen | Foto. Colourbox

Har du været udsat for, at én af dine patienter tænder af og pludselig begynder at opføre sig voldsomt og truende. Så er du ikke alene. Et stigende antal praktiserende læger oplever nemlig, at den voldelige adfærd, som tidligere gik ud over bankansatte, socialrådgivere og ansatte på landets jobcentre, nu også har bredt sig til medicinens verden. Vold, begået af patienter, er et kendt vilkår på psykiatriske afdelinger, og på det seneste har der også været angreb på personalet på flere skadestuer. Og nu også i klinikker hos praktiserende læger. En af dem er Nikolaj Evaldsen, der er praktiserende læge hos Allé Lægerne i Aarhus. For kort tid siden fik han flere hårde knytnæveslag i ansigtet, da han kom en kvindelig kollega til undsætning. Han havde fra sit konsultationsværelse hørt, at der var uro inde hos kollegaen og gik derind for at hjælpe hende med at dæmpe patienten ned. Nikolaj Evaldsen vidste, at patienten var traumatiseret, og var derfor ekstra på vagt, da han rejste sig fra sin stol.

– Patienten ville ikke forlade klinikken, da vi bad ham om det, og pludselig fik jeg fire knytnæveslag i ansigtet, fortæller Nikolaj Evaldsen, der har været praktiserende læge i ti år.

– Vi er jo forberedte på at skulle håndtere patienter, der af en eller anden årsag er uligevægtige. Vi er opdraget til at kunne hånd-

februar 2016

Konfliktmæglerens gode råd Få en fælles basisviden om, hvorfor konflikter optrappes og om, hvordan de kan lægges ned.

Hav en plan for, hvad I gør. Rollespil er en god idé.

Tal åbent og ærligt med hinanden, når der har været voldsomme konflikter med patienterne.

Der kan let opstå skyld, skam og dårlig samvittighed, hvis episoden ikke bliver talt ordentligt igennem.

Få evt. en debriefing med en psykolog.

tere det, men alligevel går det galt engang imellem, siger Nikolaj Evaldsen, der stadigvæk er påvirket af det voldelige overfald.

– Jeg vil gerne glemme det, men det er lidt svært, fordi retssagen endnu ikke er afgjort.

Men selv om jeg ikke føler mig belastet i mit arbejde, så føler jeg mig alligevel mere utryg, end jeg gjorde for et par år siden. Jeg er blevet meget mere bevidst om, at volde-

lig opførsel blandt vores patienter er noget, vi skal regne med som storby-praksis med stor udskiftning af patienter og dermed mange nye, som vi ikke kender ret godt, fortæller Nikolaj Evaldsen, der sammen med sine kolleger seriøst overvejer at få et professionelt alarmsystem installeret.

Vi har set på forskellige typer og har ikke helt bestemt os endnu. Men det bliver nok

arbejdsmiljø Xxxxxxxxxx

31

Desværre smitter den voldelige adfærd, som vi tidligere har set andre steder, nu af på praktiserende læger.

Heidi Quist, direktør Jansson Alarmer

februar 2016

arbejdsmiljø

32

Sådan undgår du, at uenighed bliver til en voldelig konflikt: • Vær opmærksom og bevidst om dit kropssprog.

• Bevar din selvkontrol.

• Undgå at bruge mange ord. Og lad være med at være kæk og for selvbevidst.

• Sørg for, at der er frie udgange for både dig og din patient.

• Undgå at stå i lige linje – foran din patient – men derimod ved siden af vedkommende.

• Vær bevidst om, hvornår du skal lade være med at tale om sagen men derimod om relationen. F.eks: Hvad kan jeg gøre for dig, så du ikke bliver vred?

• Sæt dig i patientens sted. Hvad er der i vedkommendes liv, som kan få en besked fra dig til at være gnisten, der tænder vrede og risiko for voldelig adfærd?.

• Læg evt. en blid, beroligende hånd på skulderen af din patient.

Kilde: Center for Konfliktløsning, Jesper Bastholm Munk.

noget med enten, at vi har en personlig alarm på os eller en trykknap under bordet kombineret med videoovervågning. Vi gør også en ekstra indsats for selv at blive bedre klædt på til at kunne løse konflikter med patienter på en mere konstruktiv måde. F.eks. har noget af personalet været på kursus i selvforsvar, og vi har også indført rollespil, hvor vi hvert halve år spiller konfliktsituationer igennem, fortæller Nikolaj Evaldsen, der peger på, at det er vigtigt, at tillidsforholdet mellem læge og patient ikke bliver påvirket.

– Derfor skal vi ikke forskanse os unødigt, da vi skal kunne møde vores patienter åbent og med tillid, så det er en balance, vi skal finde. Men vi skal først og fremmest kunne passe på os selv, understreger han.

Hos Jansson Alarm kan direktør Heidi Qvist sagtens genkende, at et stigende antal praktiserende læger efterspørger alarmsystemer.

– Desværre smitter den voldelige adfærd, som vi tidligere har set andre steder, nu af på praktiserende læger. Heidi Qvist forklarer, at der er to systemer, som lægerne typisk vælger. Det kan være en intern overvågning med overfaldsknapper og personlige alarmer, som hidkalder kollegerne. Eller en anden løsning, hvor alarmen tilkalder politiet med det samme.

– Mange vælger dog en kombinationsløsning af begge systemer, men

februar 2016

det kan være svært selv at vurdere sit behov. Så derfor skal der rådgivning til, siger Heidi Qvist, der vurderer, at det optimale er, at personalet også får indsigt i konflikthåndtering.

Hos Center for Konfliktløsning er underviser og mægler Jesper Bastholm Munk i fuld gang med at klæde sundhedsfaglige personer bedre på til at kunne løse konflikter.

Lige nu er han i gang med at undervise ansatte på psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark.

– Det er en rigtig god idé at kende til basal konfliktløsning – og vide, at en konflikt ikke kun handler om uenighed men om uenighed og en spænding, der pludselig kan udløses, siger han og fortsætter: – Og så er det vigtigt at vide, at du kan gøre meget med ret simple greb. For det første skal du være meget bevidst om dit eget kropssprog og dine egne mentale trigger punkter – være bevidst om, hvad der kan tænde dig af. For det handler om selvkontrol og evnen til at lade være med at føle sig personligt fornærmet. Du skal derimod udvise empati og respekt overfor modparten. Men når situationen har nået øverste trin i konflikttrappen, så skal du også være klar til at slå alarm, siger Jesper Bastholm Munk, der tilføjer, at det er afgørende for arbejdsmiljøet, at klinikpersonalet er meget åbne om at tale om situationer, hvor der har været konflikter med patienter, som har været voldelige eller tæt på at være det.

- Når der har været en episode, så må ingen på klinikken gå hjem, før den er talt helt på plads, siger han.

Der er 13 at vælge imellem Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer.

Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader

danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

Knogleskørhed

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

www.krop&fysik.dk

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden www.krop&fysik.dk

Bækkenbunden

danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

På ski uden skader

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader www.krop&fysik.dk

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

Graviditet & bækkensmerter

danske Fysioterapeuter

ondt i ryggen www.krop&fysik.dk

Ondt i ryggen

danSke FySioterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde

Langvarige rygsmerter

danske Fysioterapeuter

danSke FySioterapeuter

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

Hovedpine og nakkesmerter

Skulderproblemer www.krop&fysik.dk

Skulderproblemer

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

er Spørg eft hoS din pjecerne peut fySiotera Stræk

Idrætsskader

Sunde fødder

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk februar 2016

portræt

34

Den gode toner

– og alt det andet på kontoret Remmer Kontorartikler kan konstatere, at lægeklinikker printer en hel masse. Men de burde også investere mere i digital diktering, mener salgschef Morten Olsen.

Af. Carsten G. Johansen | Foto. Remmer

– Salget af kopipapir har ligget stabilt i mange år. Det ligger måske endda lidt højere, end det gjorde før alle kontorer fik computere og blev digitaliseret. Jeg tænker, det er fordi det bliver printet mere, f.eks. til arkivering.

Morten Olsen kender alle hemmeligheder i de danske kontormiljøer. Som salgschef hos Remmer står han bag leverancen til skriveborde i det ganske land – ikke mindst til lægeklinikkernes kontorfaciliteter efter, at Remmer har indgået en samarbejdsaftale med voresklinik.info.

– Det er en aftale, som der er mange muligheder i. Lægeklinikkerne er rigtig gode til at benytte sig af aftalen, som jo også har givet dem en unik mulighed for at opnå en samlet rabat, siger Morten Olsen.

– Rabatten giver god mening for os, for vi er jo godt klar over, at det ville være en stor opgave for vores konsulenter at etablere kontakt til hver enkelt klinik uden indkøbsforeningen voresklinik.info – og vi kan jo ikke vide, om en klinik køber for 500 kroner eller 10.000 kroner om året, forklarer salgschefen.

februar 2016

– Derfor er aftalen også gjort fleksibel, så vi kan imødekomme alle klinikkernes behov.

Bl.a. så udvider vi løbende deres tilbudsliste med nye produkter, som handles af en eller flere af lægeklinikkerne. Dette kommer så alle de andre eksisterende, og nye medlemmer til gode.

I 2015 omsatte indkøbsfællesskabet under voresklinik.info for ca. 1 mio. kr. hos Remmer, og forventningen er en fordobling af den handel i 2016.

Toneren storsælger Hvad går det egentlig ud på med sådan en kontorartikel-virksomhed i 2016? Det er ikke kontormøbler, der udgør den største del af salget hos en virksomhed som Remmer. Det handler snarere om kontorartiklerne – skriveartikler, blæk og toner, datatilbehør, kalendere og som tidligere nævnt kopipapir, der ryger over disken som aldrig før.

Faktisk udgør toner og kopipapir de allermest populære varer, når Morten Olsen nærlæser bestillingssedlerne fra lægeklinikkerne. Toner og kopipapir udgør ca. 50 pct.af klinikkernes handel med Remmer.

Mange lægeklinikker benytter stadig de gamle analoge diktafoner. En udskiftning til digitale diktafoner kan gøre mange arbejdsgange nemmere.

– Foruden den store andel på kopipapir og toner, som jeg finder helt naturlig, så har vi vores eget varemærke, Q-Connect, som kan anvendes til størstedelen af de mest udbredte printere som Brother og HP. Her er

portræt Salgschefen forklarer, at der gennem en årrække har været en bevægelse, hvor virksomhederne i stigende grad foretrækker en totalleverandør, der dækker en service, som tidligere lå hos måske fem-seks leverandører. Eksempelvis omfatter leverancen både kontorartikler, rengøring, køkkenservice og IT-produkter.

Q-Connect er Remmers eget mærke og kan spare kontoret for mange penge på toner-kontoen.

der store penge at spare for klinikkerne, smiler Morten Olsen.

– En klinik sparer typisk helt op til 65 pct. ved at anvende en Q-Connect toner, og kvaliteten er virkelig god.

Skræddersyede aftaler Samarbejdsaftalen med Remmer omfatter 200 varenumre inden for de ovennævnte kategorier samt eksempelvis kontormaskiner, catering/hygiejne og kontormøbler.

Men Remmer har i alt 13.000 varenumre i sine kataloger, så Morten Olsen understreger, at klinikkerne har gode vilkår for at lave supplerende, individuelle aftaler.

– Vi har konstateret, at selvom klinikkerne primært benytter vores online webshop – som de fleste kunder – så har de generelt haft et behov for også at tale med vores salgskonsulenter. Og i den sammenhæng samarbejder vi gerne med dem om at lave skræddersyede og udvidede aftaler, siger Morten Olsen.

Remmer har i alt 13.000 varenumre i sine kataloger – Remmer har f.eks. også et speciale med grafisk produktion. Vi leverer ”alt det med logo på” til større virksomheder som DSB og Region Hovedstaden, siger Morten Olsen.

Digitaliser diktafonen I samarbejdet med klinikkerne har Remmer spottet ét behov, som man anbefaler lægerne at sætte fokus på i den kommende tid: Dikteringsmaskiner.

– Vi har konstateret, at mange stadig har de gamle, analoge diktafoner. Ud over, at det både er for dyrt, tidskrævende og usikkert, så skal klinikkerne også være opmærksom-

me på, at produktionen af analoge kassettebånd bliver mere og mere vanskelig grundet mangel på råstoffer, som er nødvendige i produktionen, forklarer Morten Olsen.

Remmer tilbyder at sende en salgskonsulent ud i klinikkerne for at fortælle, hvordan udskiftningen kan foregå, og hvilke fordele der er ved at skifte den analoge løsning ud frem for en digital.

– Det handler ikke kun om bedre lydkvalitet og muligheden for at indsætte tale i en allerede indtalt besked. Der er en række fordele for klinikken og de daglige arbejdsgange, efter man har foretaget investeringen i digitale diktafoner, så det vil vi naturligvis gerne fortælle mere om, lyder det fra salgschefen.

Morten Olsen ville også gerne have fortalt mere om de tilbud på firmagaver, Remmer har i kataloget. Men det må vi vende tilbage til en anden gang – eller læserne kan selv se nærmere på udvalget på www.remmer.dk.

Speciale: Facility management på kontorartiker Remmer Kontorartikler har i de senere år udviklet sig til en totalleverandør, som kan opfylde de fleste behov i kontorlandskabet.

Men virksomhedens speciale – som stadig udgør en stor del af Remmers kundegruppe – ligger inden for ”facility management” som tilbydes til virksomheder med over 50 ansatte.

Remmers speciale på området kaldes ”Remmer DEPOT®”. Over 80 pct. af en virksomheds bestillinger inden for kontorartikler er genbestilling.

For år tilbage havde et kontor mange leverandører, men i dag kan en virksomhed som Remmer levere på alle områder, hvad enten det handler om IT, køkkenservice, rengøring eller mere almin­ delige kontorartikler.

Remmer stiller et reolsystem op hos kunden med netop disse højfrekvente produkter og foretager opfyldning, så virksomheden aldrig løber tør for kuglepenne, kopipapir, opvasketabletter og alle de andre ting, som får hverdagen på kontoret til at hænge sammen. Et ensrettet forbrug af 80 pct.-bestillingerne er både billigere og mere effektivt for virksomheden.

februar 2016

35

kommunikakton

36

De fleste er glade for kurser, men virker de?

Der skal en tovholder til!

Efter et kursus udnævnes en tovholder i arbejdet med at implementere ændringer.

En tovholder forbereder og indkalder til møde.

Tovholder-checkliste (eks. fra Hjerteinsufficiens-kursus): Før startmødet Få kollegernes opbakning til at der bruges tid på indsatsen • Rentegn evt. forløbstegningen • Lav udkast til praksisplanen • Sæt tid af til Startmøde Startmødet: • Gennemgår Hjerteinsufficiens anbefalingerne.

• Ophænger forløbstegningen.

• Udfylder indsatsplan for de enkelte tiltag: Referat inklusiv aftaler om hvem der gør hvad og hvornår og fastlæggelse af de næste møder.

Opfølgningsmøder: • Tovholder indkalder og leder mødet.

• Afprøvningsplanen gennemgås og opdateres: Afviklede aktiviteter slettes og nye tilføjes.

• Et eventuelt afsluttende møde fastsættes.

februar 2016

kommunikation

Få fuldt udbytte af dit kursus Hvis vi skal bruge tid og penge på kurser, så skal vi også få noget ud af dem. Det er logik, men desværre ikke altid virkelighed, mener læge Bo Christensen, der som underviser på en række kurser insisterer på at få implementeret ny viden.

Af. Marianne Nørup | Foto. Colourbox

De fleste af os kender fornemmelsen af at komme hjem fra kursus og være tændt af ”den store ild”. NU skal der ændres på tingene!

Og så sker der ikke mere!

Sådan siger Bo Christensen, som er praktiserende læge hos Lægerne i Låsby og tillige professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Han står bag en række kurser for praktiserende læger og andet personale i almen praksis, og hans gennemgående mission er, at man skal have fuldt udbytte af den tid og de ressourcer, man investerer i at tage på kursus. Ellers kan det være lige meget.

– ”Var det et godt kursus”, spørger vi tit kollegaen, når han eller hun kommer tilbage, og som regel er svaret ”ja”. Men alt for ofte fører det ikke til nogle ændringer af betydning, siger han.

Det er dette Bo Christensen gerne vil ændre på.

Konkret, specifikt og systematisk Aktuelt har Bo Christensen i samarbejde med Vores Klinik lige afviklet et kursus om hjerteinsufficiens – et kursus, der er tænkt som det første af en række kurser, der skal dække de hyppigste kroniske sygdomme, med udgangspunkt i DSAM’s kliniske vejledninger.

– DSAM har udarbejdet mange gode retningslinjer for en lang række sygdomme, og ideen med kurserne er at få implementeret disse guidelines i praksis, fortæller han.

På hjerteinsufficiens-kurset i december var et begrænset antal klinikker inviteret. Klinikkernes sygeplejersker var på kursus om formiddagen, mens den fagligt ansvarlige læge var på kursus om eftermiddagen.

– Vi gennemgik de aktuelle retningslinjer, og forslag til hvordan man kan implementere dem i praksis. Vi tog ud-

gangspunkt i en afgrænset problemstilling, noget der var relevant for netop ens egen lægepraksis. Det nytter ikke noget at sige ”Vi vil gøre det bedre fremover”; man er nødt til at være mere konkret. I stedet kunne man måske sige: ”Vi vil sikre, at alle patienter med hjerteinsufficiens bliver korrekt diagnosticeret”, eller ”Vi vil sikre optimal medicinsk behandling ved hjerteinsufficiens”. Så er det nemlig muligt at gå videre: Hvad vil det sige at være optimalt medicinsk behandlet, hvordan skal vi organisere

GODE RÅD Sådan sikrer du implementeringen af det lærte 1. G ør problemstillingen så konkret og præcis for netop din arbejdsplads som muligt, allerede undervejs på kurset – og opsæt meget specifikke mål.

2. Lav præcise handleplaner ud fra målene. Husk at specificere hvilke opgaver, det drejer sig om, hvem der er ansvarlig og evt. deadline.

3. Gå i gang med det samme!

februar 2016

37

kommunikation

38

KURSUS? Vores Klinik planlægger yderligere tre temadage med Bo Christensen i 2016 – om KOL/Astma, Diabetes og Psykiatri.

Disse temadage vil der komme nærmere information om på Vores Kliniks intranet, i løbet af februar måned.

Et sekundært mål med temadage og kurserne er, at medvirke til at skabe netværk blandt klinikkerne. Det er en god mulighed for at udveksle erfaringer og lære hinanden at kende.

empel: Thyroidea

Afprøvningsplan Eks

Hvad skal der konkret gøres eller ændres?

Flow chart fra DSAM vejledningen lægges i F-drevets ICPC mappe under t85 og T86

r Hvem-hvad –hvornå tabel for praksis renskrives, printes ud og lamineres til alle

Hvordan prøves det af?

sekretær

Tovholder renskriver Sekretær printer og laminerer Tovholder Lab svar godkendere

Den der godkender unormalt TSH (kontrol) laver ny web req og aftaler svar med patienten efter 4-8 uger og skriver det i journal.

Lægerne

Ved medicin bestilling undersøges dato for sidste TSH og hvis det er tæt på eller over 1 år siden afe tales tid til blodprøv n og tid til konsultatio l mai hos læge eller opfølgning.

kræver det, at man får styr på opgaver og roller. Hvem er ansvarlig for hvad, og hvornår gør hvem hvad.

I eksemplet med hjerteinsufficiens er det tanken at indarbejde en rutine i sin praksis, hvor patienterne ser sygeplejersken først, og hvor der ligger klare retningslinjer for, hvad hun skal gøre, før patienten kommer videre til lægen. F.eks. afklare hvilken medicin patienten får i dag, sørge for at der foreligger kardiografi og klassificere patienten efter NIHA-scoren. Når så patienten kommer ind til lægen, kan denne straks tage fat på en konkret behandlingsplan for vedkommende.

– Det er sådan noget, der kan virke helt uoverskueligt, når man står hjemme på klinikken igen, uanset hvor godt, man synes, kurset var. Så sidder man måske mandag morgen med nogle notater og hele den tykke DSAM-vejledning – og så er det nemt at give op.

Implementeringen For at få implementeret retningslinjerne og komme dertil hvor alt kører i faste rutiner,

årlig kontrol

Hvem gør det?

Foto af Praksis Flow chart printes ud til alle Den der godkender labsvar undlader godkendelse ved unormalt TSH og printer ud til bestillende læge der justerer dosis

indsatsen, hvordan er det i dag, og hvordan skal det være fremover osv., forklarer Bo Christensen.

Sekretær

Hvornår og hvordan age til meldes erfaringen tilb tovholder?

Inden for 1 uge.

Tovholder følger op efter en uge Inden for 1 uge.

Tovholder følger op efter 1 uge Inden for en uge.

2 uger Alle printer de Efter melding til alle om age tilb første 10 TSH status på antal. Tovholder svar ud til r samler unormale TSH sva tovholder og medicin-justeringer.

Drøftes ved opfølgningsmøde der samler unormale Tovholder laver Tovhol r og sva H TS træk fra eringer. just icin med tem sys journal ved s fte over alle TSH Drø ningsmøde svar i 1 måned opfølg Tovholder søger Tovholder I 1 måned vurderer om kontrol er udskrives med patienten. medicinkort ved aftalt s ved fte Drø receptfornyelse ningsmøde ølg opf a ide af thyreo medicin

Eksempel på et skema, der kan udfyldes og giver et hurtigt overblik over, hvor langt man er i processen, og hvad der skal til for at implementere ændringerne.

februar 2016

– Men ændringerne kan forholdsvis nemt implementeres, hvis man hele tiden er konkret, specifik og tænker systematisk i handleplaner og faste strukturer, fastslår Bo Christensen.

Bo Christensen er praktiserende læge i Låsby og professor i almen medicin ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Bo Christensen beskæftiger sig især med praktiserende lægers rolle i forebyggelse af hjertekarsygdomme, f.eks. blodprop i hjertet.

Ændringerne kan forholdsvis nemt implementeres, hvis man hele tiden er konkret, specifik og tænker systematisk i handleplaner og faste strukturer.

Vitamin D3 der virker Vitamin D spiller en rolle i celledelingsprocessen samt vedligeholder en normal muskelfunktion og immunsystemets normale funktion. re om Se me ner i D-vitam gasinet sma d e h d i Sun TV R D å p

Købes på det lokale apotek (vare nr. 21 29 61) eller direkte (portofrit leveret på):

www.decamin.dk

39

økonomi

40

Lån & Spar Bank arbejder målrettet med praktiserende læger Kunne du som praktiserende læge godt tænke dig en større forståelse for netop din praksis og hverdag, når det gælder din bankforbindelse? I så fald kunne du overveje at komme med i en ny aftale med Lån & Spar Bank og voresklinik.info.

Af. Jette Warrer Knudsen | Foto. Hans Søndergaard

Praktiserende læger fortjener et andet fokus. De udgør nemlig et helt særligt segment, da de driver gode, sunde virksomheder, der overholder de indgåede aftaler og forpligtelser. Sådan lyder begrundelsen, når erhvervsdirektør Helle Kvist Ilskjær, Lån & Spar Bank, skal forklare, hvorfor banken siden 2010 har dyrket et nyt kundesegment, som ud over praktiserende læger også omfatter dyrlæger og tandlæger. For nylig blev koblingen til lægerne styrket, da banken indgik en særlig aftale med voresklinik.info.

I Lån & Spar Bank får du og din klinik skræddersyet rådgivning, som passer lige netop til dig og dit behov.

godt inde i forholdene de enkelt steder og kender dermed den enkelte læges betingelser, understreger erhvervsdirektøren.

Rykker ud – Derudover er vi opsøgende, og det betyder, at vi rykker ud til hele landet, når vi skal rådgive lægerne, forklarer Helle Kvist Ilskjær og tilføjer, at banken lægger stor vægt på at være velorienteret i dybden om, hvordan det er at drive praksis – ikke mindst i landets yderområder.

Hun tilføjer, at Lån & Spar Bank også ser det som en særlig opgave for banken at rådgive og evt. finansiere lån til de praktiserende læger, der ønsker at købe praksis i provinsen, hvor der flere steder er stor mangel på praktiserende læger, fordi mange går på pension og derfor gør et generationsskifte nødvendigt.

– Det er et segment, som passer rigtig godt ind i Lån & Spar Banks værdisæt. Vi er ikke Danske Bank eller Nordea og skal derfor profilere os anderledes og kunne tilbyde noget andet end de store banker, siger Helle Kvist Ilskjær.

– Selvom vi sidder på Højbro Plads, så ved vi godt, hvad der foregår i Thy. Vi er rigtig

I Lån & Spar Bank får du og din klinik skræddersyet rådgivning, som passer lige netop til dig og dit behov.

februar 2016

– Vi kreditvurderer naturligvis den enkelte læge og ser på hans eller hendes privatøkonomi og hidtidige karriere. Vi ser på, om den pågældende har været vant til at gøre en

økonomi

indsats og på, hvor stor en indtjening, der skal til for at få det hele til at hænge sammen, forklarer Helle Kvist Ilskjær.

lægekalender, at det er muligt at få rådgivning uden for bankens faste åbningstid, fortæller Helle Kvist Ilskjær.

Tæt personlig kontakt I det hele taget er tæt personlig kontakt et nøgleord i bankens holdning til, hvordan læger skal rådgives.

Aftalen om særligt gunstige vilkår indgik Lån & Spar Bank med voresklinik.info i slutningen af 2015. Aftalen kom på plads efter, at banken i 2014 havde haft en stor tilstrømning af læger blandt sine kunder.

Banken har en lignende aftale med Tandlægeforeningen og Dyrlægeforeningen.

– Årsagen til, at vi har valgt at køre ud til den enkelte læge for at rådgive meget personligt, ligger også i, at vi selv får et bedre indblik i lægens vilkår, når vi kender de fysiske rammer og hverdagen på klinikken. Det giver en større kvalitet i vores rådgivning, siger Helle Kvist Ilskjær, der fortæller, at bankens rådgivere tit kører fra Højbro Plads i hovedstaden til Nordjylland for at rådgive praktiserende læger.

Ud over at få hjemmebesøg, så tilbyder Lån & Spar Bank kunderådgivning de fleste af døgnets timer.

– Vi er tæt på at have en 24-7-tilgængelighed, og det betyder meget for en stram

– Aftalen med voresklinik.info er blevet modtaget meget positivt, og mange har sagt ja til at være med, oplyser Helle Kvist Ilskær, der dog ikke vil sætte konkrete tal på, hvor mange, der har meldt sig til.

41

Det tilbyder Lån & Spar Bank i aftalen med voresklinik.info • Særligt favorable lån.

• Personlig bankrådgiver med særligt branchekendskab til almen praksis.

• Rådgivning udenfor normal åbningstid.

• Opsøgende kundebesøg hos den praktiserende læge landet rundt.

Lån & Spar Bank samt Ringkøbing Bank er indtil videre de eneste, der så målrettet er gået efter praktiserende læger med særlige tilbud om skræddersyede lån. De fleste læger er tilknyttet Lægernes Pensionsbank, som hidtil har haft det segment for sig selv.

MANDLIG STERILISATION Kirurgisk Center og Center for Åreknuder Møn har indgået aftale med Region Sjælland om mandlig sterilisation. Indgrebet dækkes af sygesikringen, hvis henvisning fra egen læge.

Der udføres ca. 300 mandlige sterilisationer på klinikken om året.

Henvendelse: Kirurgisk Center og Center for Åreknuder Møn tlf. 76 10 40 60 www.kirurgiskcenter.dk

februar 2016

nyt fra VKI

42

Nyt fra VKI

Bestilling af influenzavacciner til sæsonen 2016 kan også ske gennem VKI Også til den kommende sæson (1.10.16) bliver der mulighed for at bestille og købe influenzavacciner gennem VKI. Information om priser og ønsket antal følger ultimo februar/primo marts på vores intranet. Og igen i år vil der være store besparelser i forhold til andre udbydere.

Ligeledes arbejder vi forsat på, også at kunne tilbyde andre vacciner til VKI klinikker. Nærmere info om det følger ligeså snart vi har en aftale på plads.

Nye indkøbsaftaler på vej på voresklinik.info: VKI indgår løbende nye spændende aftaler med leverandører til lægeklinikker.

Vi lister nogle af de nyeste op her – husk at du også altid kan følge med på voresklinik.info

Bliv LSB Business+ kunde

Frisk frugt til klinikken

Som LSB Business+ kunde får man f.eks. 0,45 pct. af indestående og 1,95 pct. af træk på kassekreditten. Netbank er selvfølgelig gratis, og der er ingen etableringsomkostninger.

Samarbejdsaftalen med Jysk Firmafrugt betyder, at vores medlemmer fremover kan vælge at få en-to ugentlige leveringer af frisk frugt med besparelser på op til 30 pct.

Der er fem forskellige kasser i udvalget: Basis, Original, Luksus, Banan+Frugt og Økologisk (med til på 1 kr. pr stk).

Der kan vælges mellem 40, 50 eller 60 stykker frugt om ugen. Priserne er 95,-, 99,- og 115,- ekskl. moms, men inkl. levering.

Jysk Firmafrugt leverer over hele landet – en til to gange ugentlig. Opsigelsesfristen er en uge. Find bestillingslisten på voresklinik.info.

Enkel og effektiv tyverisikring

Kalenderen Første halvår 2016: 15. marts 2016 Ordinær generalforsamling i både Århus og i Høje Tåstrup Indkaldelse og dagsorden udsendes i følge vedtægterne.

Maj Regionsmøder i Ålborg, Århus, Odense og København Tider, steder og program følger.

februar 2016

VKIs samarbejdsaftale med Jansson Alarm betyder, at de danske klinikker nu kan få et godt tilbud på en rammeaftale for et sikringsanlæg, der dækker jeres behov og ønske.

Jansson Alarm er en landsdækkende alarmvirksomhed, der installerer og servicerer komplette sikringsløsninger – primært for erhverv og industri. Anlæggene overvåges døgnet rundt, og der sendes vægter ved alarm. Samtidig sikres det, at alarmanlægget er funktionsdygtigt døgnet rundt. Kunden er altså fri for at skulle tage stilling til tekniske forhold selv.

Der findes forskellige anlæg og teknologi, som bliver skræddersyet efter den enkelte kliniks behov og ønsker. I kan læse mere om muligheder og priser på voresklinik.info.

Lån & Spar Bank har lavet en spændende samarbejdsaftale med VKI, som bl.a. giver vores anpartshavere nogle seriøse fordele ved at benytte sig af banken.

Lån & Spar Bank har sat sig ind i lægeklinikkernes behov for at kunne give optimal støtte og gode råd om, hvordan økonomien optimeres – både privat og for klinikkens vedkommende. Det betyder også, at du får tilknyttet egen råd­ giver, der har indgående kendskab til lægebranchen.

Hvis du er interesseret i at se mere af aftalen, så find den på voresklinik.info.

Brug for en advokat?

Mette Neve fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen har mange års erfaring med rådgivning af sundhedssektoren – især alment praktiserende læger og speciallæger – ved praksisoverdragelser, interessentskabskontrakter m.v.

Desuden er hun specialiseret i ansættelsesret.

Nu har Mette Neve indgået en samarbejdsaftale med VKI som giver anpartshaverne en række fordele: • kompetent rådgivning • gratis indledende møde vedrørende praksisoverdragelse • 10 pct. rabat på advokathonoraret.

Mette Neve kan bistå ved praksishandler over hele landet. Find mere om aftalen på voresklinik.info.

konkurrence

43

VIND SMYKKER FRA NEEDS

Øreringe fra NEEDS i ægte sølv Værdi

395,Vi sætter et par smukke øreringe ”Loyal Earstud” fra NEEDS JEWELLERY i ægte sølv på spil i dette nummer.

Needs Jewellery starter, da designer Marianne Gammelgaard taber sit hjerte til Indien – og skaber konktakt til små værksteder og dygtige guldsmede. Konceptet er at designe og producere eksklusive smykker via et teamwork baseret på passion, respekt og forståelse, men også et samarbejde der skal hjælpe indiske familier til en bedre hverdag.

Alle smykker er lavet i 925 sterling sølv og 18 karat guldbelagt sterling sølv. De håndslebne sten er omhyggeligt udvalgt for at sikre den bedste kvalitet. Designet er karakteriseret af en elegant femininitet med balance mellem enkelthed og detalje inspireret af naturens skønhed med et strejf af indisk ånd.

Se flere smukke designs på www.needsjewellery.com

Vinderne kan ses på voresklinik.info intranettet fra den 16. marts 2016, mærk kuverten ”Konkurrence voresklinik”

BESVAR SPØRGSMÅLET, SEND IND OG DELTAG I LODTRÆKNINGEN: I hvilket land får familier hjælp ved at producere NEEDS JEWELLERY? Kina

Indien

Sri Lanka

Kliniknavn: Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Indsend eller deltag på voresklinik.info senest den 16. marts 2016 og mærk kuverten ”Konkurrence voresklinik”

”voresklinik” Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle

februar 2016

Xxxxxxxxxx

Din sikre leverandør Abenas webshop - AbenaOnline Køb ind når det passer dig - nemt, overskueligt og uden ventetid.

Klik ind på online.abena.dk

Telefonerne er åbne: mandag - torsdag kl. 8.00 og 16.00 fredag kl. 8.00 og 15.30 For at vi kan hjælpe dig bedst og hurtigst muligt, bedes du oplyse evt. kundenummer.

74 31 15 44 salgsygepleje@abena.dk

Midtjylland Kontaktoplysninger

Syd- og Midtjylland

Abena A/S Egelund 35 6200 Aabenraa 74 31 18 18

Claudia Bundgaard Tlf. 51 58 04 97

Per Hoffmann Jensen Tlf. 41 93 13 70

cbu@abena.dk

pej@abena.dk

Syddanmark

Sjælland Midtjylland

info@abena.dk CVR: 25682742

Lars Frederiksen Tlf. 51 58 04 96 lfr@abena.dk

Midtjylland Midtjylland

Storkøbenhavn og Midtjylland Syd- Sydog Midtjylland

Claudia Bundgaard Claudia Bundgaard Tlf.58 5104 5897 04 97 Tlf. 51

Ane Juul Per Hoffmann Jensen Per Hansen Hoffmann Jensen Tlf. 41 9370 13 70 Tlf. 51Tlf. 5841 1993 5213

cbu@abena.dk cbu@abena.dk

pej@abena.dk pej@abena.dk ajh@abena.dk

Karen Skipper Claudia Bundgaard Tlf. 51 58 0497 96 Tlf. 51 58 04 kbs@abena.dk cbu@abena.dk

Syddanmark Nordjylland

Lars GitteFrederiksen Aaen Tlf. 51 Tlf. 5158 5804 1896 46 lfr@abena.dk gaa@abena.dk

Syddanmark Syddanmark

Sjælland Sjælland

Storkøbenhavn

Frederiksen Lars Lars Frederiksen Tlf.58 5104 5896 04 96 Tlf. 51

Skipper KarenKaren Skipper Tlf.58 5104 5896 04 96 Tlf. 51

Ane Juul Hansen Tlf. 51 58 19 52

lfr@abena.dk lfr@abena.dk

kbs@abena.dk kbs@abena.dk

ajh@abena.dk

februar 2016

Storkøbenhavn Storkøbenhavn

Nordjylland Nordjylland