Mediegruppen-Medieinfo-Demo-Idraetiskolen

nr. 1 . 2012

INDBLIK:

Løs badeproblemet konstruktivt SIDE 4

Det mener

Dansk Skoleidræt For få år siden var tanken ganske ubærlig. Men i løbet af efteråret 2011 kom den alligevel snigende - tanken om at stoppe mit engagement i Dansk Skoleidræt og overlade roret til en anden. Der har aldrig været langt fra tanke til handling for mig, og muligheden for et genvalg blev derfor hurtigt til et fravalg. Dermed ikke sagt, at beslutningen har været let. Der vil altid være nye spændende opgaver og projekter at give sig i kast med, for udviklingen stopper jo ikke. Derfor er man selv nødt til at sige stop og lade nye stærke kræfter komme til. Dansk Skoleidræt har fyldt mit liv med mange fantastiske oplevelser gennem 36 år, de 16 af dem som formand, så det er med både vemod og stolthed, at jeg forlader skuden, som jo så langt fra er synkende - tværtimod!

Fuld af fortrøstning Dansk Skoleidræt har et ambitiøst mål om at være den foretrukne samarbejdspartner, når det handler om børn, idræt og skole, og jeg vil mene, at vi efterhånden er tæt på målet. Gennem de sidste år har Christiansborg fyldt mere og mere i mit arbejde som formand, og det er mit indtryk, at mange politikere ser et potentiale i at samarbejde med os. En position, der skal arbejdes benhårdt på at pleje og gøre endnu stærkere de næste par år, frem mod den nye tips- og lottolov i 2014. Det er en stor og vigtig opgave, men jeg er fuld af fortrøstning. Dansk Skoleidræt har jo for vane at tiltrække dygtige og ressourcestærke mennesker, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at nå i mål.

En plads på finansloven Skal man fylde noget i folks bevidsthed, skal der være værdier, visioner og mening bag de produkter og ydelser,

2

nr. 1 . 2012

man tilbyder. Og her må man sige, at Dansk Skoleidræt har et rigtig godt udgangspunkt. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi har en plads i bevidstheden hos mange børn og lærere i hele landet. På 842 danske skoler leger børnene med Legepatruljen i frikvartererne, og det giver positive udsving på både trivsels- og aktivitetsbarometret. I 23 kommuner giver man idrætsusikre børn et idrætstilbud i fritiden i trygge rammer gennem Skolesport. For ikke at tale om de mere end 700.000 børn der aktiveres på Skolernes Motionsdag fredag før efterårsferien. Det har været fantastisk at følge udviklingen i alle tre projekter, der på hver sin måde er med til at gøre idræt til en del af dansk børnekultur. Det er mit håb, at Dansk Skoleidræt om et par år får sin velfortjente plads på finansloven, så vi kan få endnu mere tid til vores kerneopgave - nemlig at begejstre børn og unge gennem idræt og bevægelse i skolen. Jeg glæder mig til at følge med på sidelinjen i en ny og spændende epoke af Dansk Skoleidræts liv.

Af Lene Mygenfordt, formand

Foråret betyder nyt liv også for Dansk Skoleidræt

04

INDBLIK:

Løs badeproblemet konstruktivt

04

En børnepsykolog, en forsker og to idrætslærere giver deres bud på, hvordan man løser problemet med elever, der ikke vil gå i bad efter idræt.

08

Skolesport er blevet en del af vores kultur

08

Skolesport i Halsnæs Kommune er så stor en succes, at det nu bliver et permanent tilbud i kommunen.

13

Kickstart til mere fysisk aktivitet i kommunerne

18

Ny skole gør op med den stillesiddende undervisning

Get moving-konferencen gav kommunale chefer og plan­ læggere masser af ny inspiration.

14

Man kan godt lære grammatik og være aktiv samtidig. Det er filosofien bag både Dansk Skoleidræts kampagne Sæt Skolen i Bevægelse! og en ny skole, der åbner i Næstved.

Idræt i skolen mødte den afgående formand til en snak om troen på, kærligheden til og håbet for skoleidrætten.

Video som læringsværktøj i idræt

Lene Mygenfordt: Børnene har været min drivkraft

20

16

IDÉBANKEN

20

Få en smagsprøve på de nye spændende øvelser fra Sæt Skolen i Bevægelse!

Ny digital platform skal gøre eleverne mere bevidste om egen læringsproces, når de optager videoklip og ’tagger’ dem med begreber hentet fra Fælles Mål.

22

Fynboer skød sig til tops

Hårslev Skole fra Nordfyn skød sig til tops ved landsfinalen i Skoleskydning 2011.

30

Høvdingebold – bare noget vi leger?

22

22

Flere lærere smider de fodformede og springer i sprinterskoene, når der skal stilles hold til den populære høvdingeboldturnering, men kan det lade sig gøre at flytte fokus fra førstepladsen til fællesskabet?

nr. 1 . 2012

3

Idræt i iden satte lem, For et år s å det prob iger p s u k fo skolen ge - især p ørn og un b e g n n efter a m at d på skole a b e g ta stadig ikke vil blemet er ro P . e rn e l.a. to idrætstim er giver b h n e n m , lt å, hvorda aktue res bud p e d re . n re idrætslæ fordringe tackle ud man kan

Løs badeproblemet konstruktivt

Gå bagom problemet, drop tvang og mød eleverne konstruktivt. Sådan imødekommer du ifølge en børnepsykolog, en forsker og to idrætslærere problemet med elever, der ikke vil gå i bad efter idræt.

Det siger forskningen En undersøgelse fra 2010 af Ungdomsringen og Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik viser, at 14,8 procent af pigerne i landets 7.-9. klasser aldrig deltager i idrætsaktiviteter i skole eller idrætsforening. Deres begrundelse er, at det er flovt at bade. 33 procent af pigerne deltager, men synes, at det er flovt at skulle bade bagefter.

Engang var det ikke til debat, om man som skoleelev skulle tage et bad efter en idrætstime. Det er det i dag, og idrætslærere over hele landet kender alt for godt til undskyldninger som ”jeg har fået fodsvamp” eller ”jeg har lige fået menstruation”, der bruges i flæng for at slippe for at smide tøjet og vise sig nøgen foran kammeraterne i skolens fællesbad. Michael Kaster, der er psykolog og børnesagkyndig, mener, at idrætslærerne først og fremmest tydeligere må melde ud til elever og forældre, om det er frivilligt eller ej at gå i bad efter idrætstimerne.

- Som hovedregel skal børn ikke selv bestemme, om de skal i bad efter sport på skolen. Det skal læreren bestemme, mener Michael Kaster. Samtidig erkender han dog, at det er nødvendigt at se bag om problemet for at løse det.

- Nogle børns uvilje mod badning på skolen handler om angsten for at se forkert ud, siger Michael Kaster.

Derfor opfordrer han skolerne til at gøre en ind-

sats for at nedtone tidens tendens, der dyrker den perfekte krop.

- Via undervisning og oplysning skal skolerne fortælle eleverne, at kroppe kan se ud på mange forskellige måder, og at der ikke er ”forkerte kroppe”. Skolen skal sikre sig, at der ikke finder mobning sted - hverken under bruseren eller andre steder, siger han.

Nej til tvang At tvinge eleverne i bad er ikke vejen frem. Det mener Jesper Von Seelen, der er i gang med ph.d.-projektet ”Praksis, læring og kvalitet i idrætstimerne i den danske folkeskoles 7.-9. klasse”, hvor han blandt andet snakker med udskolingselever om badning i skolen. Tvang vil, ifølge Jesper von Seelen, bare bevirke, at nogle elever vælger idrætstimerne fra: - Så er det trods alt bedre, at eleverne deltager i undervisningen og springer badet over, siger han.

nr. 1 . 2012

5



Men Jesper Von Seelen ved fra sine foreløbige studier, at mange - både forældre og lærere - har den holdning, at badet efter idræt skal gennemføres nærmest med ”vold og magt”. Han appellerer til alle parter i sagen: - Selvfølgelig skal vi gøre meget for at oparbejde en kultur, hvor det at tage bad er en naturlig del af det at dyrke idræt. Men det skal ikke komme til tvang. Traditionen med badning efter idræt stammer tilbage fra en tid, hvor hygiejne og det at komme i bad ikke var hverdagsagtigt. Hvis man ikke havde brusebad i hjemmet, betød det selvfølgelig mere, at eleverne fik et bad i skolen eller et andet sted indimellem. Men sådan er det jo ikke mere, forklarer Jesper Von Seelen.

Hans råd til lærere og forældre er derfor, at de skal tage udgangspunkt i deres egen verden: - De fleste af os kender sikkert også det, at man lige trækker i et par træningsbukser og skifter trøje efter en løbetur. Og måske tager får man først taget et bad et par timer efter, siger Jesper Von Seelen.

Tæt kontakt er vejen frem Der er mange forskellige bud på løsning af pro-

6

nr. 1 . 2012

blemet. På Pedersborg Skole i Sorø har man forsøgt at lægge idrætstimerne for udskolingseleverne sidst på dagen, således at eleverne kan gå direkte hjem og tage et bad. Det gør man også på flere andre skoler i Danmark. Når det ikke er praktisk muligt, opstår problemet, hvor eleverne nægter at gå i bad. Christina Hermund, der er idrætslærer på skolen, erkender, at hun lukker øjnene for manglende badning - Jeg føler, at jeg gør vold på dem ved at tvinge dem i bad, og det kan jeg bare ikke få mig selv til, siger Christina Hermund, der er tilfreds med, at skolen har fundet en pragmatisk løsning ved at lade de store klasser få idrætsundervisning sidst på dagen.

Christina Hermund påpeger desuden vigtigheden af god kommunikation mellem elever, lærer og forældre. Hun er selv både klasselærer og idrætslærer for en 7. klasse, og her er der ingen problemer med badning efter idræt.

- Pointen er, at vi kender hinanden godt, og børnene derfor har tillid til, at der ikke sker noget ubehageligt mobberi i omklædningsrummet, siger Christina Hermund.

Plads til individuelle løsninger På Strandgårdskolen i Ishøj lidt uden for København er en stor andel af eleverne børn af ikke-etniske danskere. Ud af 475 elever er cirka 80 procent to-sprogede. Elevsammensætningen ændrer dog intet ved skolens holdning til bad efter idræt.

- Vi ser os selv som en skole lige som alle andre, og vores holdning omkring badning er helt klar: Børnene skal i bad efter idræt, siger idrætslærer Brian Berg, Strandgårdsskolen i Ishøj.

Alligevel mener Brian Berg, at der skal der være plads til individuelle løsninger, hvis en elev oplever det som et problem at gå i bad sammen med klassekammeraterne af samme køn.

- Det må nemlig ikke være sådan, at en negativ tilgang til badningen spreder sig til selve idrætsundervisningen. Men jeg tror, det er vigtigt at se badningen som et af målene for idrætsundervisningen i folkeskolen, siger han.

Ok til badebukser og solobadning Skolen har gode erfaringer med blandt andet at lade eleverne bruge badebukser under bruseren eller ved at lade dem benytte lærerbadet alene.

- Man kan også løse det ved at tillade, at eleven går ud i bad fem-syv minutter, før idrætsundervisningen slutter. Eller sige ok til, at eleven kan bruge frikvarteret på at bade på skolen - eller hjemme, hvis de bor tæt på, siger Brian Berg.

Indretning af badefaciliteterne, så der er enkelt­ kabiner, er endnu en måde at løse problemet på.

- Et eller andet sted handler det vel om kompromisser. Gerne lavet i et samarbejde mellem elev, lærer og forældre, siger Brian Berg.

Tekst: Ulla Grundtvig Brask Foto: Johnny A. Wichmann

Idrætslærernes Forum 2012 ”Kroppen i skolen”, der udgøres af Dansk Skoleidræt, Dansk Idrætslærerforening, DGI og DIF, indbyder til Idrætslærernes Forum 2012:

Torsdag d. 25. oktober til fredag d. 26. oktober i Vingstedcentret Du vil få en masse inspiration til din rolle som idrætslærer både i form af praktiske og teoretiske input og erfaringer og eksempler fra den virkelige verden. Du vil bl.a. møde eksempler på, hvordan idræt, leg og bevægelse kan udfolde sig, blive konfronteret med din egen læringsstil, få mulighed for at debattere idrætsfagets fremtid - alt sammen i selskab med omkring 200 andre idrætslærere.

Oplev blandt andet:

Parkour

Spil cricket - Alle er med

Du vil få inspiration til, hvordan man i undervisningen kan arbejde legende og kreativt i forhold til at udforske bevægelsesmuligheder, og hvordan man kan fremme oplevelsen af flow i sammensætninger og på længere parkour-baner. v. Henrik Taarsted Jørgensen, lektor, VIA UC, Læreruddannelsen i Århus

Dansk Cricket Forbund har lanceret et nyt undervisningsmateriale ”Spil cricket - Alle er med”.

På workshoppen bliver materialet præsenteret, og en række af de praktiske øvelser og spil bliver gennemgået. v. Mikkel Grøn, udviklingskonsulent, Dansk Cricket Forbund

Dans, drama og rytmiske aktiviteter Workshoppen indeholder en lang række konkrete eksemp­ ler på musik og bevægelse, rytmiske lege, sanglege, råbekor, raps, bevægelseslege, dramatisering til musik samt små enkle dansekoreografier og rytmiske sammensætninger. v. Lis Rahbek, lektor, UC Lillebælt og John Friis, lektor, UC Nordjylland

Priser: Deltager u. overnatning 1950 kr. ekskl. moms Deltager m. overnatning i dobbeltværelse 2250 kr. ekskl. moms Deltager m. overnatning i enkeltværelse 2750 kr. ekskl. moms Transportudgifter afholdes af deltageren/kommunen.

Sidste tilmeldingsfrist er 4. september 2012 på Skoleidraet.dk under Aktiviteter > Kroppen i Skolen

Meld til allerede nu!

Løb i skolen – dynamisk, varierende og sjovt Formålet er at give redskaber til at skabe motiverende, varierende og sjove løbetimer med fokus på differentiering, så alle elever uanset klassetrin kan få en god og positiv oplevelse. v. Allan Zachariasen, højskolelærer og tidl. eliteløber

Skolesport i Halsnæs Kommune har været en stor succes. Så stor, at Skolesport bliver et permanent tilbud i kommunen, nu hvor projektperioden udløber til sommer.

Skolesport

er blevet en del af vores kultur - Skolesport er simpelthen en fantastisk mulighed for, at vores elever kan få nogle positive idrætsoplevelser og bruge deres krop i et trygt miljø på skolen, som de kender. Her tør de udfordre sig selv, prøve kræfter med forskellige idrætsgrene og indgå i nye sociale sammenhænge. Så kort kan det siges. Ordene kommer fra Anja Christensen, der er lærer på Hundested Skole, Storebjerg. Hun er samtidig også ildsjæl og har været en del af Sko-

lesport, siden projektet startede op på fire af kommunens otte skoler i sommeren 2009.

En del af sundhedsstrategien Projektet blev fra begyndelsen iværksat som en del af en større strategi på sundhedsområdet i kommunen, og det overordnede ansvar for koordineringen af projektet blev derfor også lagt i afdelingen for Sundhed og Forebyggelse.

- Undervejs i den treårige projektperiode har vi haft rollen som tovholder her i afdelingen, men vi har hele tiden haft et godt og tæt samarbejde med Skoleafdelingen, siger sundhedskonsulent Kirsten Müller. Hun fortæller, at fordi Sundhed og Forebyggelse er en udviklingsafdeling, har det fra start været klart for dem, at de kun kunne være fødselshjælpere for Skolesport.

- Vi var fra begyndelsen bevidste om at tænke projektet ind i en helhedsstrategi, hvor vi havde en tæt kontakt med Skoleafdelingen, fordi det helt naturligt skulle forankres i den afdeling, hvis det blev besluttet at fortsætte med Skolesport efter projektperioden. Det er jo så her vi står nu, og det er bare rigtig dejligt, at det er besluttet, at Skolesport kører videre, siger Kirsten Müller.

Skoler bakker op

Foto: Johnny A. Wichmann

8

nr. 1 . 2012

Beslutningen om at fortsætte Skolesport er dog ikke noget, der bare er trukket ned over hovedet på skolerne fra kommunens side. Skole- og kulturchef Claus Herbert og Kirsten Müller har været i dialog med skolelederne, og spørger man Claus Herbert, var skolerne ikke i tvivl om, at Skolesport skulle have lov at fortsætte.

- Skolerne har utrolig mange gode erfaringer med Skolesport, og derfor var det også helt naturligt, at vi bare kørte videre, siger Claus Herbert og fortæller samtidig, at der fra politisk side også er opbakning til forankring af projektet.

- Den nyligt vedtagne sundhedspolitik sætter bl.a. fokus på ”sundhed i et bevægelsesperspektiv”, og

Skolesport er jo en oplagt mulighed for at arbejde målrettet med det indsatsområde, siger Claus Herbert.

Skolesport som pædagogisk redskab SFO-medarbejder Ester Hegstrup fra Enghaveskolen er en af dem, der kan bekræfte de gode erfaringer med Skolesport. Hun ved, hvilken forskel det gør for både skolesportsbørnene og junioridrætslederne, men også for de involverede pædagoger og lærere, der får et rigtig godt værktøj til at arbejde med de idrætsusikre børn.

- På Frederiksværkskole, Enghave arbejder vi systematisk med pædagogisk observation af såkaldte fokusbørn i forbindelse med Skolesport, som vi har hver tirsdag og torsdag for alle børn i SFO’en. Vi observerer fokusbørnenes motoriske udvikling, deres evne til at samarbejde og udvikle sociale relationer og deres generelle trivsel i gruppen. På den måde har vi virkelig gavn af Skolesport som et redskab til at se på børnenes individuelle ressourcer og udviklingspotentiale, og det er noget, som vi vil videreudvikle og bruge i endnu højere grad nu, hvor vi går over i driftsfasen, siger Ester Hegstrup. Hun fortæller også, at de tydeligt kan se, at skolesportsbørnene har fået en helt anderledes tilgang til idræt og bevægelse.

- Der er blevet en hel kultur omkring fysisk aktivitet her på skolen - nu har de virkelig lyst til at bevæge sig. De dage, hvor der ikke er Skolesport, der går børnene simpelthen selv ud i skolegården og laver noget af det, som vi også laver til Skolesport, siger Ester Hegstrup.

Junioridrætsledere er en ressource I kraft af rollen som ildsjæl på Hundested Skole, Storebjerg har Anja Christensen arbejdet meget med de junioridrætsledere, der fungerer som hjælpetrænere til Skolesport. Hun er med til at udvælge dem gennem ”jobsamtaler”, giver dem sparring i forhold til arbejdet med skolesportsbørnene og coacher dem undervejs i deres uddannelsesforløb. Hun er ikke i tvivl om, at de med junioridrætslederne har fat i noget af selve kernen ved Skolesport - nemlig den helt unikke læringssituation der opstår i interaktionen mellem de unge og børnene.

- Junioridrætslederne har en fantastisk tilgang til børnene og kan med sjov og fantasi få alle med,

>> Skolesport har givet

en helt ny kultur omkring fysisk aktivitet her på skolen - nu har eleverne virkelig lyst til at bevæge sig.

Ester Hegstrup

også dem som måske har det lidt svært med idræt og bevægelse. De er i høj grad forbilleder og rollemodeller for børnene, og det er noget, som vi bevidst arbejder med at gøre dem opmærksomme på, når vi uddanner dem, siger Anja Christensen.

Hun påpeger desuden, at junioridrætslederne selv vokser meget og udvikler sig personlig ved at få det ansvar, som jobbet indebærer.

- De unge junioridrætsledere har rigtig mange ressourcer, som vi også kan bruge i andre sammenhænge ude på skolerne, og det vil jeg gerne være med til at udvikle og sætte mere fokus på, nu hvor Skolesport går ind i næste fase, siger Anja Christensen.

Flere skoler skal med Noget andet, som Anja Christensen vil arbejde for, er, at der fortsat kan prioriteres timer fra kommunal side til at have en overordnet tovholder på Skolesport.

- Tovholderfunktionen er vigtig, fordi det er her, man kan samle og koordinere indsatserne, skabe fælles fodslag og sørge for, at alle de lokale kræfter får snakket sammen og delt erfaringer, siger Anja Christensen. Hun fortæller videre, at hun i første omgang skal komme med et oplæg til kommunen på, hvad hun vurderer, at der skal bruges af timer i en sådan funktion, og hvad det er for nogle konkrete opgaver, som tovholderen skal varetage.

Sideløbende bliver der også arbejdet benhårdt på at få udbredt Skolesport til resten af kommunens skoler.

- Til april vil Ester Hegstrup og jeg på et samlet møde for kommunens skoleledere fremlægge alle

vores gode erfaringer med Skolesport, så det bliver tydeligt, hvordan Skolesport gør en forskel, og hvor mange forskellige måder det kan gøres på i praksis. Det er jo forskelligt, hvilke udfordringer vi som skoler har hver især, og det er også forskelligt, hvilke faciliteter vi har til rådighed. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi snakker sammen og deler vores erfaringer, siger Anja Christensen.

Den opfattelse er skolechef Claus Herbert enig i.

- Jeg ser rigtig gerne, at vi får alle med, så Skolesport i fremtiden bliver et tilbud på alle skoler i kommunen, siger han og lægger ikke skjul på, at han også gerne ser, at flere pædagoger og lærere ude på de enkelte skoler bliver involveret.

- Fremadrettet vil vi gerne i kommunen arbejde med at udvikle ildsjæle-tankegangen, så Skolesport ikke står og falder med én enkelt ildsjæl. Vi vil gerne arbejde videre med det koncept, vi kalder ”professionelle ildsjæle”, hvor vi involverer flere personer lokalt ude på hver skole, så Skolesport ikke er så personafhængigt og risikerer at smuldre, hvis der forsvinder en ildsjæl, siger Claus Herbert. Helt konkret forestiller de sig at skyde idéen i gang ved at afholde Skolesport-kurser til sommer, når projektet går over til drift.

Tekst: Signe Bache, sba@skoleidraet.dk

nr. 1 . 2012

9

Med på en kigger til

netværksdating

Der blev snakket på kryds og tværs og skabt gode kontakter, da der var netværksdating på programmet ved den årlige Skolesport Netværksdag.

Louise Bødker Jensen fra Hjørring Kommune var en af dem, man kunne møde til netværksdating.

Over hundrede ildsjæle fra skoler og SFO’er, kommunale kontaktpersoner, ansvarlige for uddannelse af junioridrætsledere og repræsentanter fra Skolesports partnerskabsforbund var mødt frem til Skolesport Netværksdag den 8. februar i Kolding for at netværke, få ny viden og udveksle erfaringer om Skolesport. Et punkt på dagens program var netværksdating. Her kunne deltagerne gå rundt på små stande og suge gode idé-

er til sig fra 13 forskellige kommuner, der havde sagt ja til fortælle om deres succeser med Skolesport - en af dem var Hjørring Kommune. Her fortalte Louise Bødker Jensen, ildsjæl på Muldbjergskolen, de mange interesserede tilhørere ved hendes stand om, hvordan de bruger Skolesport som et målrettet tilbud til idrætsusikre børn, og om hvordan de rekrutterer skolesportsbørn ud fra sociale behov. Hun fik mange gange spørgsmålet om, hvordan de spotter de børn, der kunne have glæde af Skolesport.

- Vi har et meget tæt samarbejde mellem SFO og skole, hvor pædagogerne taler med klasselærerne om, hvilke børn der særligt kunne have gavn af at være med i Skolesport. I en dialog mellem lærer

og pædagog bliver der set på hvilke børn, der har nogle motoriske udfordringer eller måske halter lidt socialt - det er meget de kriterier, vi vurderer børnene ud fra, fortæller Louise Bødker Jensen.

- Klasselæreren vil så typisk præsentere tilbuddet om Skolesport for forældrene til de individuelle skole-hjem samtaler, og jeg har ikke set eller hørt, at det er et tilbud, der er blevet taget ilde op. Forældrene synes, det er et fantastisk tilbud, og de oplever ikke, at deres børn er udvalgt, fordi de er ”dårlige til idræt”, de oplever det tværtimod som et super tilbud om at gå til sport inden for nogle trygge rammer, som passer lige præcis til deres barn, siger Louise Bødker Jensen.

Hvad sagde deltagerne om dagen?

- Det var guld værd med netværksdating, hvor vi fik chancen for at lære noget af det, de allerede har gjort i andre kommuner - vi behøver jo ikke alle sammen opfinde den dybe tallerken. Vi skal huske at udnytte hinandens gode erfaringer, og nu hvor vi mødes og skaber gode kontakter, så er det også nemmere bagefter at bruge hinanden.

John Hansen, ildsjæl i Vejen Kommune - Vi har fået meget forskellig inspiration i dag.

Hvis jeg skal hive noget frem, så synes jeg, det var interessant at høre om, hvordan de har gjort i Odense Kommune, hvor de bruger belønning i stedet for aflønning af deres junioridrætsledere.

Det er helt sikkert noget, vi skal se nærmere på i vores kommune, så vi fx kan give dem nogle fælles oplevelser, træningstøj eller andet i stedet for løn.

Allan Lund Potter, ildsjæl i Vejen Kommune

10

nr. 1 . 2012

- Jeg fik flere gode idéer fra Ester Hegstrups og Martin Vaabengaards oplæg, hvor de fortalte om, hvordan man kan inddrage hele SFO’en i Skolesport, men stadig have fokus på behovene hos enkelte børn i gruppen, det synes jeg var meget spændende at høre om.

Louise Helgesen, ildsjæl i Ringsted Kommune

- Det har været rigtig godt at være med til netværksdagen, og jeg blev meget inspireret af at snakke med Køge Kommune under dating-seancen. Her har de bl.a. videreuddannet deres junior­idrætsledere ved at bruge dem aktivt som en ressource i kommunens børnehaver. Vi har selv uddannet en del junioridrætsledere, og idéen med børnehaverne er bestemt noget, som vi også vil overveje.

Kate Spangsbjerg, ildsjæl i Skanderborg Kommune Tekst og foto: Signe Bache, sba@skoleidraet.dk

Til netværkdating kunne man også få en snak med Dansk Ride Forbund, der havde trukket ”hesten” med til Kolding Hallerne.

En gruppe voltigerere var med og viste flotte akrobatiske øvelser.

Randers og Oure skal til VM i Kroatien Det blev pigerne fra Randers ElitesportsCollege og drengene fra Skolerne i Oure Sport & Per­for­ mance, der ved finalen i Skolehåndbold vandt de eftertragtede VM-billetter.

Dermed bliver det de to hold, der inden så længe skal pakke sportstaskerne og drage af sted til Kroatien, hvor VM i Skolehåndbold bliver afholdt fra den 14.-22. april.

Pigerne fra Idrætsskolerne i Ikast og drengene fra Randers ElitesportsCollege kunne tage hjem med sølvmedaljer om halsen.

Cyklens mange facetter

sk grund den d’Italia 2012 starter på dan I anledningen af at Giro e med en rækrn og Læring i samarbejd 5.-7. maj, har Center for Bø isningsmateune udarbejdet et underv ke lærere i Herning Komm inddrages slag til, hvordan cyklen kan riale, der giver konkrete for

i undervisningen. ormning gør, at det sse, men opgavernes udf kla 7.

6.– i ver ele til sig områMaterialet henvender t er inddelt i en række fag og ældre klasser. Materiale re yng de i å gligt ogs rfa ge tvæ bru til er let at men lægger op og teknik og billedkunst, ur nat , æt idr sk, dan bru et øbene kan ges der, blandt and lles Mål. Undervisningsforl Fæ i nkt spu ang udg er tag . Tidsarbejde. Alle opgaver eller alene i et enkelt fag auger, tværfaglige forløb tem ge, ada tem uger. til re on fle r ati ker sig ove som inspir til større forløb, der stræk ner tio lek få fra e var ene på mæssigt kan forløb Elo Haunstrup Christensen tilles ved henvendelse til bes kan og tis ’. gra ler er t ’sko iale er Mater rt2012.dk und frit hentes på www.girosta å ogs kan n me k, g.d nin bekec@her

Skoleelever indsamlede 1.811.875 kr. til Afrika Igen i år gik DR Ramasjang, LEGO Fonden, landets børnebiblioteker og Dansk Skoleidræt sammen for at engagere Danmarks børn i Danmarks Indsamlingen. Årets tema for børnene var ”Hjælp den bedste og støt din næste”, og Lego Fonden gav 25 kr. for hver god gerning, som børnene lavede i januar måned. Dansk Skoleidræt opfordrede til, at børnene lavede gode gerninger, hvor de samtidig også fik bevæget sig og fik pulsen op.

Fredag den 3. februar blev børnenes bidrag så overrakt ved DR’s store TV show, og alle de gode gerninger gav intet mindre end 1.811.875 kr. til afrikanske børn på flugt.

OL med Storenørd på DR k-ven Bliv FacebooSkoleidræt med Dansk tiviteter,

ak med aktuelle Hold dig ajour mm. Bliv ven asinudgivelser nyheder, mag cebook.dk oleidræt på fa Sk sk an D ed m

DR Ramasjang sætter i løbet af foråret fokus på OL sammen med Store Nørderne. I 10 udsendelser møder og konkurrerer Nørderne med udvalgte OL-atleter, og de udforsker på den måde de forskellige OL-sportsgrene lige fra atletik og svømning til mountainbike og bueskydning.

Få inspiration til idrætsundervisningen og en anledning til at snakke OL med eleverne, når udsendelserne vises fra den 31. januar til den 17. april.

nr. 1 . 2012

11

Trivselspakke

Der er nu over 120 aktive regler og lege til trivselspakken.

www.jisport.dk YQ TRIVS P PAKK ELSEN

YOUTH

QUICK PLAY EV PLAY ER E GAMEY DAY

LET TH

BEGIN

Alt inden for skolesport.

Kontakt Ji sport og få et godt tilbud

En vej ud af mobberiet!

Lån gratis i 3 uger

Ordretelefon: 70 26 75 88 • Ordrefax: 70 26 76 88 www.jisport.dk • email: post@jisport.dk

Virklund sport er ToTalleverandør

af idrætsudstyr, rekvisitter og belægninger - inde og ude

ny hjemmeside med webshop og projektreferencer

se mere på www.virklund-sport.dk Halvsidesannoncer_2012.indd 1

2/1/2012 9:36:34 AM

Kickstart til mere fysisk aktivitet i kommunerne Kommunale chefer og planlæggere fra landets kommuner fik på den seneste Get movingkonference mulighed for at dele deres erfaringer med at fremme børn og unges sundhed gennem fysisk aktivitet samt masser af ny inspiration i løsningsgalleriet.

et er en super god idé. Når vi har været rundt i såkaldt løsningsgalleri. Her fik deltagerne konsmå grupper på de forskellige stande, har man krete bud på, hvordan man kan komme i gang rigtig fået snakket med de andre deltagere på med at arbejde strukturelt med fysisk aktivitet på kryds og tværs, så det har været en super måde tværs af forvaltningerne, og det var noget, deltaat netværke på. Samtidig giver oplæggene på gerne kunne bruge. standene også stof til eftertanke i forhold til, - Nogle af de projekter, der er blehvordan vi i de forskellige forvaltninger hjemme vet præsenteret i løsningsgallerii kommunen kan samarbejde på tværs med et et, kendte jeg godt i forvejen, og Fakta om Get moving-konferencen: fælles mål for øje, siger konsulent Tine Kongsted måske har jeg læst lidt om dem på Get moving-konferencen blev afholdt den 24. november Eefsen fra Sundhedsafdelingen i Nyborg Komnettet. Men det er bare noget helt 2011 af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med partnerskabet mune. Pædagogisk konsulent Mette Helding andet selv at kunne komme til at ”7 timer om ugen”.

Madsen fra Nyborg Kommunes Skoleafdeling snakke med projektlederne og få Temaet for konferencen var: Fysisk aktivitet for børn og unge lægger heller ikke skjul på, at det tværfaglige en dialog omkring, hvordan det - strukturel forebyggelse i den kommunale strategi, og målsamarbejde er et vigtigt mål for hende. kan inddrages i vores kommune, gruppen var chefer og planlæggere i landets kommuner.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi får en kommunal siger motionsvejleder Kirsten NørDen 5. marts mødes deltagerne fra konferencen igen til en strategi på sundhedsområdet, og derfor deltager gaard Dahl fra Det mobile Sundworkshop, hvor der vil være deling af erfaringer i praksis. vi også i dag med personer fra forskellige forhedscenter i Faaborg-Midtfyn valtninger, så flere fra kommunen kommer til at Kommune. Udover muligheden for ligge inde med den samme viden. Jeg synes beat få nogle konkrete værktøjer med hjem i rygder fra Sundhedsstyrelsen Tue Kristensen ser stemt, at vi i dag er blevet inspireret til, hvordan sækken, var løsningsgalleriet desuden en oplagt med tilfredshed på den store opbakning til konvi sammen kan skabe nogle bedre rammer for fylejlighed for deltagerne til at udveksle erfaringer ferencen. sisk aktivitet, siger Mette Helding Madsen. med hinanden.

- Det er meget positivt, at kommunerne viser så - Jeg deltog også på den forrige Get moving-konstor interesse for området og gerne vil blive bedference, og det nye initiativ med løsningsgallerire til at skabe mere fysisk aktivitet blandt børn Tekst og foto: Signe Bache, sba@skoleidraet.dk og unge. Kommunerne spiller nemlig en helt central rolle, hvis børn og unge skal have bedre ramLegepatruljen var bare et af de projekter, som deltagerne på Get movingkonferencen kunne lade sig inspirere af i løsningsgalleriet. mer for at være fysisk aktive, siger Tue Kristensen og fortsætter: - Strukturel forebyggelse, som bl.a. handler om, hvordan man kan skabe bedre rammer for fysisk aktivitet, er et område som Sundhedsstyrelsen har fokus på. Det er et område, hvor der er stort potentiale for at udvikle og nytænke tilbud til borgerne - fx cykling til og fra skole eller indretning af legepladser på skoler og i SFO, siger Tue Kristensen.

Tæt på 60 kommuner havde fundet vej til Get moving-konferencen i Torvehallerne i Vejle, og blandt deltagerne fandt man både forebyggelseskonsulenter, kultur- og fritidskonsulenter, sundhedschefer og skolekonsulenter. Projektle-

Løsningsgalleri gav idéer Udover indspark fra forskellige foredragsholdere var der som noget nyt på konferencen lavet et

nr. 1 . 2012

13

Lene Mygenfordt:

INTERVIEW

Børnene har været min drivkraft Blå Bog

Dansk Skoleidræts formand gennem 16 år stiller ikke op til genvalg til repræsentantskabsmødet i marts. Idræt i skolen satte den afgående formand stævne til en snak om troen på, håbet for og kærligheden til skoleidrætten.

Formand i Dansk Skoleidræt siden 1996.

Præsident for Nordisk Skoleidræt 1999-2000 og 2005-06.

Aktiv i Dansk Skoleidræt siden 1976. Har bl.a. været med til at opfinde Legepatruljen og Skolesport.

Uddannet lærer fra Skårup Statsseminarium 1970. Årskursus fra DHL 1970-71.

Lærer på Dalumskolen i Odense Kommune 1971-81.

Lærer på Søhusskolen i Odense Kommune 1981-2011.

Idrætskursus på Odense Universitet 1984.

Ansat som kommunal svømmelærer i Odense Kommune 1991-2011.

Hun har erfaring som formand, præsident og opfinder. Hun har hængt ud med toppolitikere og de kongelige. Gennem de sidste 36 år har hun været fremsynet foregangskvinde i skoleidrætsverdenen med tiltag som Legepatruljen og Skolesport på samvittigheden. I 16 år har hun siddet på formandsposten i Dansk Skoleidræt. Men nu vælger hun at takke af og give bolden videre.

Navnet er Mygenfordt - Lene Mygenfordt.

medlem, luftede min forgænger muligheden for, at jeg kunne blive formand, men det afviste jeg blankt til at starte med - jeg kunne slet ikke se mig selv på de bonede gulve. Men en dag blev jeg alligevel overtalt, og jeg husker, at jeg havde det lidt ligesom dengang, jeg sagde ja til suppleantposten i Amtsudvalget - jeg blev helt overmandet af en følelse af at have sagt ja til noget, jeg ikke helt kunne klare.

Valgt – ved et tilfælde

Hvad fik dig til at gøre det alligevel?

- Udfordringen! Jeg ved, at jeg får energi af at begive mig ud på lidt gyngende grund. Og nu holder jeg faktisk meget af den del af mit arbejde, der foregår på de bonede gulve. Særligt gennem de sidste år har politikerne på Christiansborg jo fået øje på Dansk Skoleidræt, og jeg synes, det er helt fantastisk spændende at være så tæt på det sted, hvor beslutningerne tages - og tilmed opleve, at man faktisk kan gøre en forskel. Som fx da jeg repræsenterede Dansk Skoleidræt i Breddeidrætsudvalget og dermed fik mulighed for at sætte organisationens aftryk på en handlingsplan, der skal styrke den brede idræt i de kommende år.

Hvordan startede din karriere i Dansk Skoleidræt?

- Lidt ved et tilfælde. Jeg var forholdsvis nyuddannet og sad i bestyrelsen for Danmarks Idrætslærerforenings afdeling i Odense. I den forbindelse var jeg til repræsentantskabsmøde i Amtsudvalget for Skoleidræt på Fyn, og her blev jeg overtalt til en suppleantpost. Til selvsamme møde gik et af de menige bestyrelsesmedlemmer af, og så sad jeg i saksen - som ansvarlig for alle orienteringsløbsaktiviteter på Fyn. Jeg kan huske, at jeg tudede hele vejen i bilen fra Ringe til mit hjem i Odense.

Men du blev hængende?

- Ja, derfra gik det slag i slag. Jeg nåede både at blive næstformand og formand i Amtsudvalget, og sideløbende begyndte jeg min karriere som medlem af det, der dengang hed Landsudvalget for Dansk Skoleidræt. Efter nogle år som menigt

14

nr. 1 . 2012

Idrætslærer med stort I Hvorfor har du viet så stor en del af dit liv til netop skoleidrætten?

- Jeg er idrætslærer med stort I, og jeg har oplevet på helt tæt hold, hvilke positive effekter leg

Lene Mygenfordt, når hun har det allerbedst - blandt glade aktive børn og alligevel helt tæt på dem, der træffer beslutningerne.

meget lang række af kulturministre. Jeg husker stadig tydeligt, da daværende kulturminister Ebbe Lundgaard for første gang nævnte Dansk Skoleidræt som en vigtig aktør i en idrætspolitisk debat i Folketinget.

Hold fokus på kerneopgaven

og bevægelse har på børn. Som formand for Dansk Skoleidræt har jeg derfor altid haft en helt gennemgribende følelse af, at det arbejde, vi laver, er meget vigtigt og gør en forskel for rigtig mange børn - og det er jo i sig selv motiverende.

Og så har det været fantastisk at opleve, hvad der kan lade sig gøre, når man har en organisation i ryggen. Det gør, at der er noget kortere fra tanke til handling, og at det er nemmere at sprede sit budskab. Både med Legepatruljen, Skolesport og Skolernes Motionsdag har jeg været med helt fra tegnebræt til fuldskalaprojekt, og det er jo eksempler på projekter, der i den grad er blevet forankret på de danske skoler.

Men hvad er det, skoleidrætten kan, som fx foreningsidrætten ikke kan?

- Børnene er samlet i skolen. Hvis vi skal rykke bredden - dvs. også de børn, der ikke er aktive i fritiden - må vi sætte ind i skolen. Derfor er der et kæmpe potentiale i skoleidrætten. Derudover giver det god mening at kombinere læring og fysisk aktivitet - det fik vi jo heldigvis dokumenteret og slået fast med syvtommersøm til konsensuskonferencen i november 2011.

Aktive og glade børn er målet Du har været aktiv i Dansk Skoleidræt i 36 år og har garanteret fået mange gode oplevelser på den konto. Er der et par stykker, som stikker ud?

- I forbindelse med OL i Lillehammer i 1994 var jeg sammen med to elever inviteret til et nordisk arrangement, hvor børnene bl.a. selv skulle prøve kræfter med OL-disciplinerne. Fx var der lavet et ski-arrangement, som står meget klart i min erindring. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og så var der bare alle de her legende og glade børn. Det var meget livsbekræftende.

Så oplevelsen med de legende børn overgår oplevelser med prinser og ministre?

Ja, faktisk! For det er her, jeg bliver mindet om, hvor vigtigt vores arbejde i Dansk Skoleidræt er!

Resten er jo bare et middel til at nå målet! Når det er sagt, har det selvfølgelig også været spændende at møde både kongelige og toppolitikere. Jeg har jo både oplevet Kronprins Frederik til Skolernes Motionsdags 25 års jubilæum og en pitabrødsspisende Prins Joachim til VM i Skolefodbold i Skærbæk. For ikke at snakke om en

Hvad ønsker du for Dansk Skoleidræt i fremtiden?

- Jeg ønsker, at Dansk Skoleidræt får en plads på finansloven, så vi får et stabilt økonomisk fundament til at udvikle skoleidrætten og sprede det gode budskab. Dansk Skoleidræt er en kæmpe ressource, når det handler om børn og idræt, men det er jo ingen hemmelighed, at økonomien ind imellem sætter en stopper for realiseringen af vores gode idéer.

Nu takker du af efter 16 år som formand i Dansk Skoleidræt har du nogle gode råd til din afløser?

- Den nye formand skal blive ved med at arbejde hårdt og intensivt for, at Dansk Skoleidræt bibeholder den position, vi har som en af de foretrukne samarbejdspartnere, når det handler om børn og idræt. Bl.a. ligger der en helt konkret opgave på Christiansborg, hvor vi skal gøre opmærksom på os selv, så vi kan gøre os gældende i forbindelse med den nye tips- og lottolov i 2014. Men mit allerbedste råd til den nye formand er, at han/hun en gang imellem skal huske at være der, hvor det sker - dvs. i skolegården, i idrætshallen eller i klasselokalerne. Det er her, man for alvor oplever Dansk Skoleidræts eksistensberettigelse.

Tekst: Maja Bach Løvstrup Foto: Jan Christensen

nr. 1 . 2012

15

IDÉbanken SÆT SKOLEN I BEVÆGELSE! med aktive timer i alle fag

IDÉBANKEN: Få bevægelse ind i de boglige fag med nye spændende øvelser fra Sæt Skolen i Bevægelse! Her får du en smagsprøve - lige til at hive ud og tage med til time.

Kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse! skal inspirere lærere og elever til at bevæge sig de anbefalede 60 minutter om dagen - ikke kun i idrætstimerne, men i alle skoletimer. Som inspiration til

den daglige bevægelse kan du på kampagnens website downloade et inspirationskatalog med over 100 spændende øvelser. Her i Idébanken giver vi et par smagsprøver fra kataloget.

Bevægelsespauser for tre ”Kan I kravle over og under hinanden det antal gange, der svarer til det antal minutter, der er tilbage af timen?”

Find sammen med klassen på flere lignende øvelser for tre personer. Øvelsen kan laves i alle fag og varieres på mange måder. Find inspiration på plakaten med bevægelsespauser, der er en del af det kampagnekit, som klassen får, hvis I tilmelder jer Sæt Skolen i Bevægelse!

16

nr. 1 . 2012

Sådan er I med i Sæt Skolen i Bevægelse 2012!

Aktiv læsning for 4.-6. klasse

Tilmeld jer på www.sætskolenibevægelse.dk.

I aktivitetsugen på fem sammenhængende dage inden for ugerne 16-21 skal flest mulige af skolens elever i 0.-8. klasse bevæge sig mindst 60 minutter i løbet af hver skoledag. Find inspiration til den daglige bevægelse i inspirationskataloget på www.sætskolenibevægelse.dk.

De første 350 tilmeldte skoler får tilsendt et gratis kampagnekit med forskellige redskaber til en aktiv undervisning. Alle tilmeldte klasser får desuden fede plakater og en urskive, som hjælper klassen med at holde styr på, hvor aktive de har været.

Fag: Dansk Læringsaspekter fra Fælles Mål: Øve læsning, skriftlig formulering samt tekstforståelse.

Materialer: Talkegler og redskaber som sjippetov, hulahopring, ketcher og bold.

Opgavens forløb: Læreren har forberedt 10 små bevægelseshistorier, eller klassen deles i 10 grupper, der hver formulerer en lille skriftlig bevægelseshistorie. Historien skrives på et lille kort. Historien kunne lyde: ”Pigerne hoppede alle i sjippetov dagen lang, de kunne hoppe på mange forskellige måder. Prøv om du kan hoppe 10 gange, og på flere forskellige måder”. De 10 historier lægges under ti kegler, som er fordelt i hallen. Skal der bruges en rekvisit, så lægges den også ved keglen. Eleverne starter i grupper ved hver af de 10 kegler. Her læser man historien, og aktiviteten udføres. Så går gruppen videre til næste kegle og så fremdeles, indtil alle har læst og udført alle historier.

Variation: Kan også laves i sprogfag eller i matematik, hvor man laver regnestykker, som skal regnes ud og resultatet skal hoppes, sjippes, hinkes, laves som mavebøjninger el. lign.

Sæt Skolen i Bevægelse! som levende billeder En række

af øvelserne ka n ses som små filmklip på ww w.sætskolenibe vægelse.dk.

Brug dem som inspiration til op stilling af øvelser, variatio ner og evaluerin g.

Stav og byt for 0.-3. klasse Fag: Dansk Læringsaspekter fra Fælles Mål: Øve stavning i lydrette og hyppige ord.

Materialer:

BALANCE

SNURRE RUNDT

SIDESPRING

OP OG NED

Ordkort med staveord, fx fra et tema I arbejder med.

Afspiller med musik. Kegler og evt. kridt til at optegne bane med.

Opgavens forløb: Banen stilles op. Den kan være på et gangareal, i hallen, i skolegården eller på et græsareal.

Den består af fire lige store felter og til hvert felt knytter der sig en øvelse: Felt 1: Eleverne balancerer overfor hinanden på et ben og skal på skift bukke sig ned og klappe bag makkerens underben fem gange.

Felt 2: Eleverne skal i par og på skift dreje hinanden rundt, fem gange i hver retning.

Felt 3: Sidehop parvis over en streg. Eleverne hopper fem hop til hver side med ansigtet mod hinanden. Eleverne hopper parvis, men modsat takt.

Felt 4: Eleverne står parvis ryg mod ryg i armkrog. De skal samtidig gå fem ­gange ned i knæ.

Når de fire felters øvelser er forklaret, får alle elever et ordkort. Til musik mingler eleverne rundt mellem hinanden. Når musikken stopper mødes man to og to i et af de fire felter.

Eleverne hører hinanden i ordene - staver ordene for hinanden.

Ved rigtig stavning af begge ord eller det ene ord, laves øvelsen i feltet, og man bytter bagefter kort. Staves begge ord forkert, er der frit valg af felt med øvelse, og man beholder sit eget kort.

Så startes musikken igen, øvelsen gentages et valgfrit antal gange, og det hele rundes af med, at læreren siger ordene, og de skrives så af eleverne på papir, på tavle eller med bogstavkort.

nr. 1 . 2012

17

Ny skole gør op med den stillesiddende undervisning Arbejdet med at lære grammatik eller tabeller kan lige så godt foregå i gymnastiksalen eller i skolegården. Det er både filosofien bag Dansk Skoleidræts kampagne Sæt Skolen i Bevægelse! og en ny skole, der åbner i Næstved i foråret 2012. ”Er det nu også rigtig undervisning, hvor eleverne lærer noget?” Det spørgsmål kan Merete Løvgreen, indehaver af firmaet Sproggren, udvikler af metoden Sprog i Bevægelse og pædagogisk leder på den nye Fodby Privatskole, godt støde på, når hun fortæller, hvordan man sagtens kan flytte den boglige undervisning over i gymnastiksalen og lave stafet med ord eller træne tabeller med brug af sjippetov og hulahopringe.

- Hvorfor har vi tit en forestilling om, at ”rigtig” undervisning er det, der foregår, når eleverne sidder stille på stolene - og helst også keder sig lidt?, spørger Merete Løvgreen.

- Jeg synes, det skal være sjovt og spændende for eleverne at lære, og når de samtidig får lov at bruge kroppen i læringssituationen, så husker de bedre, får højere koncentrationsevne og lærer mere, siger Merete Løvgreen.

18

Skole i bevægelse Den nye Fodby Privatskole ved Næstved, som Merete Løvgreen er pædagogisk leder af, åbner til foråret, og det er en skole, som på mange måder bliver anderledes. Her vil undervisningen blive meget varieret og præget af bevægelse både i skoletiden og i SFO’en.

- I slutningen af januar havde vi åbent hus på skolen, og alle de besøgende var utroligt interesserede i at høre mere om, hvordan man kan kombinere den daglige undervisning med bevægelse. På den måde kan jeg også godt mærke, at der er ved at ske et holdningsskift i befolkningen generelt i takt med, at flere og flere forskere kan dokumentere en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Bevægelse i skolen er ikke længere bare pjat og spild af tid.

Mange er begyndt at se, at det faktisk er en fantastisk måde at lære på, siger Merete Løvgreen.

Fakta om firmaet Sproggren

Sæt Skolen i Bevægelse!

Blev startet i november 2008 af Merete Løvgreen.

Visionen er at gøre det sjovere for børn, unge og voksne at lære det danske sprog og matematik med udgangspunkt i metoden Sprog & Tal i Bevægelse.

Har hjemmesiden www.sproggren. dk, hvor man kan bestille undervisningsmaterialer, kurser, foredrag mm.

Dansk Skoleidræt står bag Sæt Skolen i Bevægelse!, der er støttet af Nordea-fonden.

Kampagnen skal inspirere til, hvordan man kan kombinere fysisk aktivitet og læring, så eleverne får bevæget sig 60 minutter om dagen, uden at man skal ændre på skoleskemaet eller det faglige indhold.

Alle skoler kan deltage i kampagnen, der løber fra uge 16-21. Der er åbent for tilmelding på www.sætskolenibevægelse.dk. Her kan man også læse mere om kampagnen og kurserne samt downloade inspirationskataloget.

nr. 1 . 2012

Fodby Privatskole er dog ikke den eneste skole, som Merete Løvgreen sætter i bevægelse. I samarbejde med Sproggren har Dansk Skoleidræt udvidet inspirationskataloget til Sæt Skolen i Bevægelse!, så kampagnen i år tilbyder over 100 spændende idéer til aktiv undervisning i de boglige fag. Hvis man som lærer gerne vil have yderligere inspiration til, hvordan man laver faglig undervisning med bevægelse, kan man købe materialer til Sprog & Tal i Bevægelse og bestille kurser hos Merete Løvgreen, eller man kan deltage på et Sæt Skolen i Bevægelse!kursus, som Dansk Skoleidræt har udviklet i samarbejde med Merete Løvgreen.

Tekst: Signe Bache, sba@skoleidraet.dk

Forskellige øvelser med Tal i Bevægelse satte gang i både børn og forældre, da Fodby Privatskole holdt åbent hus.

KVALITETSNET DER FANGER Din net leverandør til: Fodbold, Håndbold Badminton,Tennis Volleyball, basketball afskærmningsnet samt mange andre net og specielle løsninger Toosholmvej 9 7700 Thisted Tlf 97 93 84 50 norvo@norvosportsnet.dk www.norvosportsnet.dk

Fodbold net og mål

Afskærmnings net indendørs

Klatrenet, klatrevæg, klatretov

ALDERSRELATERET TRÆNING – FOR BØRN OG UNGE

Sjippetov, træktov

aldersrelateret træning

- for børn og unge · 1

Hæfte med baggrundsviden, inspiration og oplæg til refleksion om planlægningen af træningen for børn og unge.

Hæftet retter sig primært mod klubtrænere, men er et solidt baggrundsmateriale for lærere, som ønsker en grundig og overskuelig introduktion til det aldersrelaterede træningskoncept.

Temaer: Børns og unges fysiske og fysiologiske udvikling.

Psykisk og social udvikling. Træningsmiljø. Tidlig og sen specialisering. Talentbegrebet. Kroppens ABC. Sportens ABC. Anbefalinger.

40 sider.

75 kr. ekskl. moms

Hæftet kan købes ved henvendelse til DIF’s Postsektion, 4326 2060 eller kan downloades frit på www.dif.dk, klik på Uddannelse og vidensbank.

AldersrelAteret træning - for børn og unge

Træning

(93,75 kr. inkl. moms)

Elever skal optage video i idrætstimerne Ny digital platform skal gøre eleverne mere bevidste om egen læringsproces, når de optager videoklip og ’tagger’ dem med begreber hentet fra Fælles Mål. Reportage fra et forskningsprojekt.

- Så må I gerne hente jeres telefoner. Men I skal lade volleyboldene være, råber idrætslærer Lars Tjørnelund Nissen. I dag og de næste par uger skal femte årgang på Rantzausminde Skole filme hinandens finger- og baggerslag som et led i forskningsprojektet DigiMovez. Det går ud på at udvikle en webbaseret platform med tilhørende app til smartphones, så eleverne kan producere videoklip til en fælles database, der fx kan bruges under indlæringen af tekniske færdigheder. Men der er flere lag i det. Eleverne skal forsyne hvert af de korte videoklip med forskellige tags, som så efterfølgende kan bruges, når man søger i materialesamlingen.

Et tag kan for eksempel være ’fingerslag’, ’volleyball’, ’færdighedstræning’, ’fair play’ eller måske ’samarbejde’ - og eleverne skal selv vurdere, hvordan deres konkrete idrætsaktiviteter hænger sammen med de faglige mål for idrætsfaget.

- Læringsmålet er, at eleverne bliver sat i en situation, hvor de ikke bare optager video, men reflekterer over deres egen læringsproces og bliver bevidste om målene for undervisningen.

Idræt er ikke ’bare’ et bevægelsesfag: Idræt skal være sjovt, eleverne skal have sved på panden og så skal de lære noget. Og med den her platform har eleverne også noget, de kan vise forældrene. Så det er også med til at synliggøre idrætsfaget, siger Lars Tjørnelund Nissen.

- Og så kan det være med til at give en større effekt af træningen, tilføjer forsker og lektor Lars Elbæk fra Syddansk Universitet. Han er ankermand på projekt DigiMovez og har gode erfaringer med brugen af video fra sin egen undervisning på universitetet. Dem håber han at kunne omsætte til folkeskolen.

- Der giver selvfølgelig nogle små pauser, når man skal se videoklippene. Til gengæld lærer

20

nr. 1 . 2012

Eleverne bliver bevidste om, hvad de lærer i idræt, når de optager hinanden på video og diskuterer øvelsernes faglige indhold.

eleverne mere, de bliver mere engagerede i undervisningen, og træningen bliver ofte mere intensiv, lyder vurderingen fra Lars Elbæk.

Eleverne kan selv bestemme Her til den allerførste test på Rantzausminde Skole er der placeret en række bærbare computere på bænkene ude i siden af hallen, og så skal eleverne i tremandshold optage videoklip og uploade dem direkte fra mobiltelefonerne til læringsplatformen. Der er lidt startvanskeligheder med at få elevernes smartphones, skolens pc’er og de nyudviklede programmer til at tale sammen, men efter en halv times tid har Magnus,

Freya og Sofus fået lagt et par videoklip ind på platformen og skal nu tilføje tags.

- Hvad hedder øvelsen? spørger idrætslærer Lars Tjørnelund Nissen.

- Baggerslag, svarer Freya, mens Sofus indtaster ordet.

- Hvad indgår mere?

- At bolden skal højt op, svarer Freya.

- Godt, det handler altså om et baggerslag og om at få højde på, konstaterer Lars Tjørnelund Nissen.

- Og om hurtighed, tilføjer Magnus, imens Sofus tilføjer guldkornene, som eleverne senere kan søge på, når de og andre skal arbejde videre med

Videooptagelser kan være en stor hjælp, når eleverne fx skal lære at lave et godt bagger- eller fingerslag.

Udvikling af nye tilbud til børn og unge DigiMovez er et ud af 15 udviklingsprojekter i det 3-årige projekt Leg og Læring - Kids n´ Tweens Lifestyle, som løber til og med december 2012. Herefter er det op til de involverede firmaer eller andre interesserede at omsætte den nye viden og teknik til konkrete læremidler. Det overordnede formål er at opbygge viden og kompetencer som forudsætning for at kunne udvikle innovative og oplevelsesbaserede tilbud til målgruppen børn og unge i alderen 3-12 år. Projekt Leg og Læring har til huse i Spinderihallerne under Vejle Kommune, og Syddansk Vækstforum og EU’s regionalfond støtter projektet, der har en samlet beløbsramme på knap 32 mio. kr. DigiMovez er blevet til i et samarbejde mellem Syddansk Universitet, UCL Lillebælt og firmaerne DigiEyez og Tendens.

læringsplatformen. Den er i øvrigt integreret med UNI-C, så eleverne kan bruge deres UNI-login. Der er på forhånd produceret nogle tags med begreber hentet fra Fælles Mål, som eleverne kan vælge at bruge i kombination med deres egne tags. Men ellers er det helt op til lærere og elever, hvad indholdet i videoerne skal være. Og eleverne kan selv bestemme, hvem der skal kunne se deres video.

Eleverne kan uploade egne videoer til platformen DigiMovez - enten via en pc eller direkte fra deres smartphones.

- Vi har haft en del etiske overvejelser i forhold til at beskytte de svage elever. Det er klart, at nogle elever ikke synes, det er sjovt at blive udstillet på YouTube, siger Lars Elbæk fra Syddansk Universitet og forklarer, at eleverne kan vælge kun at give tilladelse til læreren og måske til klassekammeraterne. Men det er også muligt at samle videoklippene i et større netværk, der fx kan bestå af alle elever på skolen eller alle skoler i en kommune, der ønsker at lave en materialesamling.

Kræver didaktisk overskud Lars Elbæk vurderer, at det nye læremiddel umiddelbart egner sig bedst til færdighedstræningen - men at DigiMovez er et åbent værktøj, som giver mange muligheder for den dygtige underviser. Samtidig tvinger det ham eller hende til at foretage nogle bevidste didaktiske valg. Og det kræver sin lærer.

- Det er klart, at teknikken kan være et forstyrrende element, der fjerner lærerens fokus fra idrætten. Det her kræver et pædagogisk og didaktisk overskud at håndtere, og hvis du ikke forstår at udnytte den ekstra læringsdimension, så er det bare et forstyrrende element, siger idrætsforsker Lars Elbæk. Og tilføjer, at det ikke bør være et problem. For selvfølgelig er nutidens idrætslærere linjefagsuddannede.

- Kan man forestille sig en engelsklærer blive sat til at undervise eleverne i at lave ligninger... nej, vel? Kan vi så ikke også godt gå ud fra, at en idrætslærer er linjefagsuddannet? Det duer simpelthen ikke, hvis vi hele tiden skal tage udgangspunkt i laveste fællesnævner, når vi udvikler læremidler til idræt. Og i 2012 må vi forvente, at dem, der underviser i idræt, må være uddannet til det.

Tekst og foto: Morten Reil Sørensen

nr. 1 . 2012

21

Fynboer skød sig Det var tæt løb og spænding til det sidste, da Hårslev Skole fra Nordfyn skød sig til tops ved landsfinalen i Skoleskydning 2011.

Himlen er grå og tung af skyer, og parkeringspladsen foran Vingstedcenteret - hvor landsfinalen i Skoleskydning finder sted - er gennemblødt af regnen, der er faldet stødt hele formiddagen.

Men i samme øjeblik man åbner døren ind til centeret, er luften ikke længere tung af regn.

Den er i stedet mættet af spænding, forventning og glade stemmer fra de mange 5. klasses elever, der har skudt sig hele vejen til finalen og netop i dag skal stille skarpt på at nå helt til tops.

Fynsk girlpower Et af de hold, der har kvalificeret sig til finalen,

er den nordfynske 5. klasse fra Hårslev Skole, der har fire drenge og en pige på holdet. Martha Kristensen har, trods sin status som eneste pige, haft en rigtig god oplevelse.

- Det har været helt vildt hyggeligt og sjovt at træne sammen med de andre efter skole, og så er det super fedt, at vi er kommet med i finalen, siger en tydelig stolt Martha.

- Inden vi begyndte at gå til skoleskydning, har jeg prøvet at skyde et par gange før, men ikke ret meget, så det er virkelig spændende at prøve det rigtigt nu her med skoleskydning, siger Martha.

Drengene på holdet har da også været glade for

at have noget girlpower med, for det er ikke sjældent, at Martha har skudt bedre end drengene. Så på trods af at skydning nok betragtes af mange som en drengesport, har Martha Kristensen altså givet drengene kamp til stregen.

En social sport Marthas oplevelse af skoleskydning og sporten generelt kan bestyrelsesmedlem i De Danske Skytteforeninger Torben Klit Andersen godt nikke genkendende til.

- Skydning er en meget social sport. Med skoleskydning kan eleverne tage af sted sammen og have en fantastisk fælles oplevelse - både de gode og de knap så gode. Specielt de steder, hvor det er hele klassen, der deltager, fungerer det bare rigtig godt, og det er noget, der er med

Martha Kristensen i den afgørende slutrunde.

22

nr. 1 . 2012

til tops Om Skoleskydning ansk Skoleidræt og landets ældD ste idrætsorganisation De Danske Skytteforeninger står bag Skoleskydning for 5. klasser i hele landet.

Det stolte vinderhold sammen med træner Alex Larsen fra Særslev Skytteforening.

Vinderne 2011 1. Hårslev Skole: 1556 point 2. Ravnsborg Skole: 1550 point 3. Glud Skole: 1547 point 4. Vilsted Skole: 1546 point / 38 x-tiere 5. Ulbjerg Skole: 1546 point / 34 x-tiere

af, at skydning er ret sjovt og noget, som de måske gerne vil fortsætte med at gå til, siger Torben Klit Andersen.

Træningen foregår fra september til november, og det er gratis for skolerne at deltage.

Skoleskydning kræver hverken kendskab til skydning eller specielt tøj - skydning er en af de få idrætsgrene, man kan gå lige ind fra gaden og dyrke.

E leverne skyder på hold á fire personer - blandede drenge og piger.

Nervepirrende comeback til at knytte klassen tættere sammen, siger Torben Klit Andersen.

Han forklarer også, at de mange steder i landet har udviklet et godt samarbejde med skolerne, så det bliver muligt for eleverne at komme ned og skyde i den lokale skydeklub i skoletiden.

- Det er klart det bedste, for så får vi også fat i dem, som slet ikke er idrætsaktive, og som nok ikke ville komme af sted, hvis det ikke lå i skoletiden, siger Torben Klit Andersen. Han pointerer samtidig, at skydning faktisk ofte viser sig at være et hit hos de ellers knap så idrætsaktive.

- Vi oplever, at de her elever måske ikke har haft de store succesoplevelser med andre sportsgrene. Men med skydning handler det om at være god til nogle andre ting end i traditionel holdsport som fx fodbold eller håndbold. Så tit finder de ud

Tilbage i fællesrummet, hvor forældre, søskende og anden familie kan følge resultaterne på storskærm, er de indledende puljer afsluttet, og her ligger Hårslev Skole ikke til at vinde. Men slutrunden bliver spændende og meget tæt, og Martha Kristensen og hendes holdkammerater formår at holde sigtekornene helt i ro og skyde skarpt til måls. Uden at ryste på hænderne skyder Hårslev Skole sig frem til en flot førsteplads med seks point ned til skytterne fra Ravnsborg Skole, der bliver hold nummer to. På spørgsmålet om, hvad landets bedste skoleskytter 2011 så vil bruge præmien på 8.000 kr. til, svarer de enstemmigt.

- De skal bruges på vores lejrtur i 6. klasse, så vi kan lave noget rigtig sjovt på turen, lyder det fra de glade vindere.

L andet er inddelt i 15 landsdele. De to bedste hold fra hver af de 15 landsdele deltog i landsfinalen i Vingsted lørdag den 26. november 2011.

Ud over titlen som årets bedste skoleskytter er der pengepræmier til de fem bedste hold i landsfinalen. Vinderholdet får 8.000 kr. til klassekassen, nummer to får 5.000 kr., nummer tre er der 3.000 kr. til, mens nummer fire og fem hver kan tage 1.500 kr. med hjem. Blandt alle de resterende deltagende hold trækkes der lod om 1.000 kr.

Tekst og foto: Signe Bache, sba@skoleidraet.dk

nr. 1 . 2012

23

Bevægelse gør dig klog!

Bevægelse i de første år af livet stimulerer børns udvikling. Med Kids Cube systemet træner du ikke kun den fysiske udvikling – men også hjernens udvikling.

Kids Cube er specielt tilpasset børnehaver og grundskoler for at sikre børnenes motoriske udvikling.

Og dermed deres intelligens – Danmarks råstof.

Hvordan ved vi det?

Bare spørg – vi brænder for det!

Ring på 7384 5100

Streetblocks.dk

Hvert tredje barn har motoriske problemer

Get moving kampagnen 2012 Sundhedsstyrelsens kampagne om fysisk aktivitet Get moving løber i år af stablen fra uge 16-18 og skal inspirere de 11-15 årige til at være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. I forbindelse med kampagnen har Sundhedsstyrelsen revideret et undervisningsmateriale, hvor man som idrætslærer med udgangspunkt i fem forskellige temaer kan finde inspiration til, hvordan man kan skabe en dialog om fysisk aktivitet. Materialet består af en lærervejledning, et elevhæfte, plancher og et undervisningssite på www.getmoving.dk. Det hele tager udgangspunkt i faghæfte 6 for idrætsundervisningen i 6.-7. klasse, og materialet kan downloades på www.getmoving.dk fra den 13. april.

En ny, stor dansk undersøgelse baseret på sundhedsplejerskers journaldata på knap 8.000 børn i hovedstadsområdet dokumenterer, at næsten hver tredje har motoriske problemer, når de begynder i skole. Og børn, der også som spæde havde dårlig motorik, har en øget risiko for at få vanskeligheder i skolen.

Blandt de drenge i undersøgelsen, hvor sundhedsplejersken konstaterede motoriske problemer i 8-10-måneders alderen, har 13 procent så store motoriske vanskeligheder, at det hæmmer dem i deres dagligdag, når de starter i skole. For pigerne er det tilsvarende tal 10 procent.

Kirkeskolen i Skjern blev den heldige vinder af den TOTALKASSE, som var på højkant i forbindelse med kampagnen Sæt Skolen i Bevægelse! Kassen indeholder en masse materialer, som man kan bruge til at lave aktiv undervisning i de boglige fag. Kassen blev udloddet blandt de skoler, der tilmeldte sig Sæt Skolen i Bevægelse! før den 1. februar. Og det nåede Kirkeskolen lige - de tilmeldte sig den 31. januar!

Oplev OLmagien i skolen Fri leg er vigtigere end organiseret idræt Hvis børn skal bevæge sig mere, skal de ikke skubbes ind i idrætsforeninger - de skal hellere have flere faciliteter til fri leg i skolegården. Det konkluderer et ph.d.projekt, som minutiøst har fulgt 500 danske børn.

Projektet viser, at langt det meste af børns fysiske aktivitet foregår som såkaldt ’selvorganiseret fysisk aktivitet’ i skolegården eller på fritidshjemmet, hvor intensiteten er lige så høj som i fritids- og skoleidræt. Den organiserede idræt udgjorde kun en lille del af børnenes samlede aktivitetsmængde.

Spændende skoleaktivitete til landets skole r ri foråret 2012 !

OL i London fra den 27. juli til den 12. august 2012 bliver en stor begivenhed, som samler deltagere fra omkring 200 lande. Den specielle OL-magi skal børn Oplev og unge på landets skoler også have mulighed for OL-magien i skolen at få ind under huden. Derfor tilbyder Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund, i samarbejde med en række andre partnere, nye spændende og helt gratis - aktiviteter. Der er bl.a. tilbud til skolerne om at deltage i et landsdækkende skole-OL, hvor eleverne kan prøve OL på egen krop gennem skræddersyede atletikdiscipliner. Og så er der masser af spændende tilbud fra en række specialforbund. Det er forskelligt, hvor i landet specialforbundenes aktiviteter tilbydes og hvilke klassetrin, de tilbydes til. Men samlet set er der tilbud til både indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen.

Hæftet med tilbuddene kan downloades direkte fra forsiden af skoleidraet.dk kig i feltet med Aktuelle aktiviteter.

nr. 1 . 2012

25

Foto: Johnny Wichmann

Vil I være med til

?

DM i DJEEO

I spillet DJEEO forvandles eleverne til agenter og strateger i en slags udendørs computerspil, hvor det gælder om at løbe hurtigt, kommunikere og samarbejde. Til DM i DJEEO den 18. april får I mulighed for at dyste mod skoler fra hele landet i det sjove spil - tilmeld jer allerede NU!

Hvad er DJEEO?

Hvem kan deltage?

DJEEO balancerer mellem det virtuelle og det virkelige - et slags udendørs computerspil. Spillet involverer hele klassen og udfordrer eleverne i hurtighed, kommunikation, samarbejde og viden. Klassen deles op i hold af fire, der er henholdsvis agenter og strateger. Agenterne sendes ud i marken for at finde poster og samtidig kommunikere de nødvendige oplysninger ind til kontrolcenteret via mobiltelefon. De to spillere i kontrolcenteret leder spillet og løser, i samarbejde med agenterne, opgaver undervejs. Agenterne udstyres med en live gps-tracking-enhed. Via internettet kan man hele tiden kan se, hvor agenterne befinder sig, ligesom man til DM kan se, hvordan man klarer sig i forhold til de andre klasser i landet, der spiller med på deres egen skole på samme tid.

DM i DJEEO er for 5.-7. klasser og 8.-10. klasser, der har adgang til DJEEO på egen skole via CFU, PUC eller kommunen. Kontakt DJEEO Danmark på mail info@djeeo.com, hvis I skal have hjælp til at finde ud af, om I har adgang til spillet, eller gerne vil have det.

Hvad koster det?

Ingenting! Skoler, som allerede har DJEEO og/ eller som er medlem af en af Dansk Skoleidræts kredse, deltager gratis.

Hvornår og hvor?

DM i DJEEO spilles den 18. april fra kl. 9-12 på egen skole. Spillet starter kl. 10.00 præcis, og der spilles to x 45 min. med 15 min. pause imellem.

Tilmelding senest den 29. marts på www.skoleidraet.dk

26

nr. 1 . 2012

BELØN SKOLENS

LEGEPATRULJE

MED EN LEGEEVENT Mange skoler vil gerne takke for det flotte arbejde, som legepatruljerne gør i frikvartererne på skolerne. Det får de igen i år mulighed for til fem store legeevents, der både skal give legepatruljerne en god oplevelse, inspiration til deres daglige virke samt mulighed for at erfaringsudveksle.

Hvornår?

De fem legeevents løber af stablen følgende dage i maj: • Den 7. maj på Nordjyllands Idrætshøjskole • Den 8. maj på Viborg Idrætshøjskole • Den 9. maj på Vejle Idrætshøjskole • Den 10. maj på Sønderborg Idrætshøjskole • Den 11. maj på Midtsjælland (sted endnu ikke planlagt) Program Der vil være masser af lege- bevægelses- og idræts­op­l­evelser på programmet, der løber fra kl. 9.30–14.00.

Hvem kan deltage?

Skoler med legepatruljer kan deltage i de fem legeevents.

Skolen bestemmer selv hvem og hvor mange, man ønsker at sende af sted. Mindst én lærer skal dog deltage.

Hvad koster det?

Det koster 100 kr. pr. deltager (både elever og lærere).

Faktura fra Dansk Skoleidræt sendes direkte til skolen.

Deltagerne skal selv medbringe madpakker samt sørge for transport til og fra den valgte legeevent. Dog vil der være bustransport fra stationen til legeeventstedet i henholdsvis Viborg, Vejle, Sønderborg og på Sjælland.

Tilmelding Tilmelding kan ske på www.legepatruljen.dk i perioden fra den 16. februar - 16. marts 2012.

Deltagerne optages i den rækkefølge tilmeldingerne modtages, og alle tilmeldte vil hurtigst muligt efter tilmeldingsfristen modtage oplysning om, om man kan forvente at komme med eller ej.

Vil du vide mere?

Kontakt projektleder Ann-Karina Overlade på tlf.

6331 0060, mobil 2152 4644 eller mail ako@skoleidraet.dk

nr. 1 . 2012

27

GULD til Præstemarkskolen og Ida Holst Skole

Drengene fra Præstemarkskolen og pigerne fra Ida Holst Skole blev vinderne af DM i Skolehåndbold.

De østjyske drenge fra Præstemarkskolen nåede ubesejret til finalekampen, hvor de mødte Stokkebækskolen fra Fyn. Også her viste østjyderne overlegent spil, og de kunne gå fra finalen med en flot på sejr på 19-11 over fynboerne. På pigesiden stod finalen mellem Ida Holst Skole fra Svendborg og

Frederikshavn Privatskole. Det var et brag af en kamp, hvor intet var afgjort på forhånd, og der blev virkelig kæmpet om boldene. Til slut var der dog ikke tvivl om, hvem der var det stærkeste hold, og de svendborgensiske piger fra Ida Holst Skole kunne gå fra banen med det flotte resultat 13-10 over Frederikshavn Skole. DM i Skolehåndbold handler om mere end medaljer og flotte re-

sultater. Fairplay er nemlig et meget vigtigt element ved stævnet, og derfor uddeles der også to Fair Play-pokaler. Hos drengene var det Vittenbergskolen, der fik Fair Play-pokalen, mens det var Aaker Skole hos pigerne, der stolte kunne tage pokalen med hjem.

Åby Skole gjorde det igen

Danmarkmestrene i Skolebasketball blev pigerne fra Åby Skole og Århus-drengene fra Gammelgårdskolen. Som året før stod pigefinalen mellem Åby Skole og Kastrupgårdskolen. Men Kastrupgårdskolen havde ikke tænkt sig at forære sejren væk, og Åby Skolen måtte kæmpe for hver enkelt bold, mens spillet bølgede frem og tilba-

28

nr. 1 . 2012

ge. Til slut måtte Kastrupgårdskolens piger dog se sig slået, og for andet år i træk kan Åby Skole nu kalde sig danmarksmestre i Skolebasketball med sejren 34-26. Drengefinalen blev en tæt kamp mellem Gammelgårdskolen og Usserød Skole. I de tre første perioder var århusianerne bagud, men i fjerde og sidste periode kom holdet

stærkt igen, og kampen sluttede med stillingen 28-20 til Gammelgårdskolen. De eftertragtede Fair Play-pokaler gik til pigerne fra Stubbekøbing skole og drengene fra Danmarkgades skole for at kæmpe bravt med en super god attitude, der smittede positivt af på hele turneringen.

Tekst: Signe Bache, sba@skoleidraet.dk

PAKKE nr. 1 6 stk. Tecnopro Tournament Bat Model nr. 29784

2 rør Magic Sports Balls TT 6 pack Model nr. 50755

TILBUD

PAKKE nr. 2

399,-

Tecnopro sammenklappeligt bordtennis bord Model nr. 24828

Normalpris kr. 650,- incl moms

TILBUD

1.999,-

Normalpris kr. 2499,- incl moms

PAKKE nr. 3

Str. 7. Model nr. 31412

3 stk. Pro Touch College Basketball Str. 5. Model nr. 31412

International set 85 cm Dess.nr. 51715 Indeholder 12 stave (sort og hvid) og 6 hvide bolde.

Alle priser er ekskl. moms

5 stk. PRO TOUCH COLLEGE BASKETBALL

999,-

1 stk. Sport Direct Ball sæk Model nr. 31412

TILBUD

799,-

Normalpris kr. 1400,- incl moms

Original set 80 cm

Dess.nr. 51700 Indeholder 12 stave (rød og gul) og 6 hvide bolde.

Farvede bolde

IFF GODKENDT

I farverne grøn, orange, blå og gul.

699,-

v/10 stk.

12,- v/50 stk. 10,-

IFF GODKENDT

Hvide bolde

12,v/50 stk. 10,v/10 stk.

Mål Mål Mål Mål fuldsvejset Collapsible fuldsvejset collapsible small medium medium small 45 x 60 cm

45 x 60 cm

60 x 90 cm

400,- 350,- 525,-

60 x 90 cm

425,-

Kontakt din Sport Direct forhandler på

www.sport-direct.dk Sport Direct er Danmarks klubleverandør no. 1 når det gælder beklædning, udstyr og bolde m.m. til sportsklubber, skoler og institutioner.

Desuden er vi også førende når det gælder firma- og profilgaver.

Bestil Sport Direct’s store specialkataloger på www.sport-direct.dk - her kan du også bladre i katalogerne og evt. downloade dem.

– bare noget vi leger?

Hånden på hjertet: Betyder det ikke en lille smule for de fleste, hvad der står på måltavlen, når en kamp slutter? Eller kan vi arbejde så meget med vores vinderinstinkt, at det faktisk bliver lige så vigtigt at have det sjovt sammen? Samarbejdsparterne bag ”Høvdingebold i Skolen” tror på projektet, men ved også, at flere lærere smider de fodformede og springer i sprinterskoene, når der skal stilles hold til den populære turnering.

”MGP- det er bare noget vi leger” sådan lyder titlen til det årlige Melodi Grand Prix for børn.

Men spørgsmålet er, om det er en politisk korrekt holdning, der kan være svær at realisere?

Eller kan det lade sig gøre at flytte fokus fra førstepladsen til fællesskabet?

- Selvfølgelig vil de fleste vinde - især når præmien er en tur til København og 15 minutes of fame i bedste sendetid! Men jeg tror sagtens, at vi som voksne kan tage ansvaret for, at vindertitlen ikke bliver det eneste mål, siger Niels Grinderslev, der er projektleder på Høvdingebold i Skolen.

Alligevel er han bevidst om, at mange lærere er udfordret af den vinderkultur, som børnene kender fra foreningsidrætten, når høvdingeholdet skal sammensættes: - Jeg har oplevet flere lærere, der simpelthen ikke kan dy sig for at udvælge seks habile håndbolddrenge til at kæmpe kampen på banen - og

30

nr. 1 . 2012

udnævne resten af klassen til heppekor, fortæller Niels Grinderslev og pointerer, at den filosofi ikke altid lønner sig - heller ikke på måltavlen: - Vinderne af den store finale i turneringens første år er det bedste bevis. Det var en klasse, der bestod af kun syv elever med fem drenge og to piger - den ene med børnegigt, fortæller Niels Grinderslev og understreger, at ”Høvdingebold i Skolen” netop er tænkt som en turnering, hvor alle kan være med.

Fokus på processen Hovedparten af de klasser, der er med i Høvdingebold i Skolen forbereder sig til skoleturneringen med et undervisningsmateriale, hvor hver klasse skal lave deres eget teamplayerkort, kampråb og våbenskjold for at skabe identitet, og eleverne skal bl.a. tage stilling til klassekulturen, styrker og svagheder og formulere klassens værdier. En af dem er Tove Ditlevsens Skole, der var med i sidste års turnering. Her var netop arbejdet med materialet med til at sætte rammerne for holdsammensætningen.

- Høvdingebold fik lov til at fylde rigtig meget hos os, og vi arbejdede intensivt med materialet gennem længere tid. Derfor blev processen med at arbejde med klassens værdier i vid udstrækning målet i sig selv. Og det kom også til at sætte sit præg på udvælgelsen af spillere, fortæller idrætslærer Louise Grøntved.

Lysten drev værket For eleverne på Tove Ditlevsens Skole var det alene lysten til at spille høvdingebold, der afgjorde, om man fik lov til at være med i konkurrencen om spillerpladser, og intet var givet på forhånd: - Vi lavede en bane, der testede dem på forskellige parametre, og her faldt en af de stærke sportsdrenge for kravet og måtte vige pladsen for den lille hurtige pige, fortæller Louise Grøntved.

Og ifølge idrætslæreren er det netop den helt store fordel ved Høvdingebold i Skolen: - Der er brug for mange forskellige kompetencer - både på og uden for banen. Og det gør fx, at de elever, der normalt vælger sig selv fra i sportslig sammenhæng, pludselig kunne vælge noget andet til og finde en lige så vigtig rolle uden for banen - fx som kostumesyerske, siger Louise Grøntved.

Og ifølge Niels Grinderslev er det lige netop det, Høvdingebold i Skolen handler om: - Hele værdisættet bag Høvdingebold i Skolen lægger op til, at eleverne skal få en anerkendende tilgang til hinandens forskelligheder. Med den indfaldsvinkel viser vi eleverne, at det ikke kun gælder om at sejre sportsligt, men også socialt, slutter Niels Grinderslev.

Tekst: Maja Bach Løvstrup, mbl@skoleidraet.dk

Invitation

til repræsentantskabsmøde Kredsmedlemmer, repræsentanter fra kommunerne og samarbejdspartnere inviteres til Dansk Skoleidræts repræsentantskabsmøde

FREDAG DEN 23. MARTS KL. 10.00-16.00 PÅ ASGÅRD SKOLE, NORSVEJ 2, 4600 KØGE

Den formelle del af repræsentantskabsmødet foregår kl. 13.15-15.15

Oplag: 3500 ISSN nr. 0106-2190 35. årgang Udgives af: Dansk Skoleidræt, Lindholm Havnevej 31, 5800 Nyborg www.skoleidraet.dk Forsidefoto: Johnny Anthon Wichmann.

Bladet udkommer i 2012: marts, juni, september og december Kopiering: Kopiering til undervisning tilladt med registrering til Copy-Dan. Øvrig brug af artikler/tegninger/fotos kun efter skriftlig tilladelse.

Ansvarshavende redaktør: Maja Bach Løvstrup, mbl@skoleidraet.dk Annoncer: Mediegruppen as - tlf. 7670 6428 - birthe@mediegruppen.net Kontortid: Man-tors: 9-14.30 og fre: 9-14, tlf. 6531 4646 Materialer kan bestilles på www.skoleidraet.dk design og produktion: Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

Herudover byder dagen på følgende aktiviteter:

Forretningsudvalget: Formand Lene Mygenfordt lm@skoleidraet.dk Næstfmd. Randi Fechtenburg randi.fechtenburg@skolekom.dk Tom Christensen tom@tomch.dk Jette Schmidt jette.schmidt@webspeed.dk Karin Bønnerup karin.boennerup@skolekom.dk Preben Hansen preben.hansen1@skolekom.dk Søren Jakobsen sojak@nyassens.dk Finn Kristensen finn.kristensen4@hellebjerg.dk Jørgen Erik Christensen joergen.erik.christensen@koege.dk Suppleant Søren Nabe-Nielsen sna@horsholm.dk Dansk Skoleidræts partnere:

Kl. 10.00-11.00: Her vil der for de kommunale kontaktpersoner være en præsentation af Dansk Skoleidræts nyeste initiativer.

Der vil også være lejlighed til at høre mere om Dansk Skoleidræts og kommunernes gensidige forventninger til hinanden.

Kl. 11.15-12.15: I drætsfagligt indslag.

Kl. 15.15-16.00: Afskedsreception for Dansk Skoleidræts formand gennem 16 år, Lene Mygenfordt.

dansk skoleidræt samarbejder med:

Information om tid og sted samt dagsorden sendes senest den 9. marts direkte til repræsentanter og tilmeldte gæster.

Tilmelding senest den 2. marts på www.skoleidraet.dk under Om os.

Samt International Schoolsport Federation og .de nordiske nr. 1 2012 31 skoleidrætsforbund.

Al henvendelse til: Al henvendelse til: Dansk Skoleidræt, Lindholm Havnevej 31, 5800 Nyborg, skoleidraet@skoleidraet.dk • Tlf. 6531 4646

MAGASINPOST-MMP

sorteret magasinpost-SMp

Dansk skoleidræt, lindholm havnevej 31, 5800 nyborg, skoleidraet@skoleidraet.dk, tlf. 6531 4646.

Parkour Trænings sæt Parkour Trænings sættet indeholder tre elementer til grundtræning af parkour. De tre elementer giver mulighed for at træne de bevægelser i parkour, som det kan være svært at skabe rammerne for med skolens traditionelle idrætsredskaber. Der er blandt andet tale om de grundlæggende præcisionsspring og de udfordrende vægafsæt, rotationer og kontrollerede landinger.

Parkour Trænings sæt er udviklet med henblik på tæt integration med skolernes traditionelle gymnastikredskaber som plinte, bukke, heste, bomme, klatretove, reckstænger og skummåtter.

På denne måde bliver der mulighed for at skabe et optimalt indendørs parkourmiljø med udfordringer for idræts – svage såsom stærke. Parkour Trænings sæt kan også anvendes til udendørstræning i forbindelse med eksisterende udendørselementer som kantsten, trapper, gelændere, legepladsudstyr etc. Kun fantasien sætter grænser.

Parkour Trænings sættet er i samarbejde med TRESS AS udviklet af Ilir Hasani, Martin Coops, Rinaldo Madiotto & Signe Højbjerre Larsen fra Team JiYo I/S.

Parkour for begyndere!

Parkour Precision Track Parkour Precision Track danner basis for træning af præcisionspring (Precision), herunder kropsbeherskelse i afsæt, svæv og landing. Parkour Precision Track består af fire skinner med gulvvenlig gummibeskyttelse og tilhørende justerbare tværrails med gummibelægning. Tværrails kan reguleres, så der er mulighed for at variere springlængderne.

En rigtig god

NYHED www.tress.dk

Danmarksvej 34 8660 Skanderborg Ordretlf.: 86 52 22 00 www.tress.dk