KOST 3/2012 ERNÆRING & SUNDHED
PROCENT SÅ MANGE AF RÅVARERNE I DIT KØKKEN SKAL VÆRE ØKOLOGISKE SENEST I 2020 SIDE 8
God mad behøver ikke at være dyr Line Ladegaard vandt Danmarksmesterskabet for ernæringsassistenter i januar.
SIDE 24
LÆS
NYE KOSTRÅD PÅ VEJ
SIDE 26
KILO MÆLK BLIVER TIL 1 KILO OST. OG 1 DANSKER, UNG SOM GAMMEL, SPISER I GENNEMSNIT 10 KILO OST PÅ 1 ÅR.
2
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
Nyhed: RÅMÆLKSOST BLIVER MODERNE
To lukkede døre og hysterisk høje krav til hygiejnen. Det skal der til, før man får lov til at producere ost af mælk, der ikke er pasteuriseret. Derfor har produktionen af råmælksost haft trange kår herhjemme. Det lille Hinge Mejeri var det første til at gøre forsøget og producerer i dag økologisk råmælksost for Thise Mejeri. Lige nu er det Arla, der løber med opmærksomheden for sin første af slagsen. Og der vil uden tvivl komme flere, for rå mælk giver mulighed for nye smage, der skifter med årstiden. FOTO: MICHAEL LANGE
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
3
Foto: Scanpix
NØGLEHULLET TJEK, HVORDAN DU FÅR DET
L Æ S S I D E 20
Overblik: ØKOLOGI PÅ BRYGGERGÅRDEN ØKOPOLITIK / SIDE 8
LEDERUDDANNELSE ER ET ’MUST’ » Det er et fast princip, at den, der bestiller musikken, også skal betale for den. Det vil jeg holde fødevareminister, Mette Gjerskov, fast på. ANNY WIN THER, FORMAND FOR S O C I A L O G S U N D H E D S U DVA L G E T I K L
INGEN PENGE TIL ØKOLOGI / SIDE 8
4
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
Samarbejdspartnerne har én. Vi lærer et andet sprog. Og kan tale ledelse som fag.
KORT NYT INDEFRA / SIDE 19
NØGLEHULLET
Kost & Ernæringsforbundet har været med til at udvikle kriterier for certificering af spisestederne.
MÆRKNING / SIDE 20
Foto: Henrik Frydkjær
92 procent økologi har været en lang proces, og den har kun været økonomisk mulig, fordi Bryggergården laver mere selv.
INDHOLD 08
Ingen penge til økologisk drift
12 20
Fyret efter anonym kritik
24 26
Man kan, hvad man vil
Den nære sundhed
NYHED: Alle køkkener skal lægge om til økologi. Og står det til fødevareministeren, skal det ske uden ekstra penge til driften. Det er en udfordring for de meget store køkkener.
CASE: Forbundet hjælper medlem til fritstilling og godtgørelse efter usaglig fyring.
Nøglehul på menukortet
NYHED: Kantiner og restauranter kan skilte med nøglehullet, hvis de sender medarbejderne på kursus og opfylder kravene til certificering.
PROFILEN: Farmor er med i tankerne, når Line Ladefoged går i køkkenet.
Kostråd til serviceeftersyn
NYHED: Ny forskning står bag de kommende kostråd. Denne gang skal rådene kommunikeres, så de kan forstås.
Kort nyt / udefra Kort nyt / indefra Månedens opskrift Arrangementer Kost & Ernærings- forbundet 07 19 16 30 31
16 / MAD I MARTS
LEDER
Foto: Istock
HVER MÅNED:
En stadig større del af ansvaret for borgernes sundhed overlades til kommunerne. Hvis de vil gøre det bedste for borgerne og for samfundsøkonomien, skal de tage bestik af borgernes ernæring. Det fremmer sundheden. Efter strukturreformen i 2007 blev ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse overladt til kommunerne. Stort set alle kommuner har i dag en sundhedspolitik, og en ny undersøgelse viser, at der er fokus på KRAM-faktorerne og altså også på kost og kostvejledning. De kommunale sundhedspolitikker vil blive udfordret i takt med den øgede centralisering af det regionale sundhedsvæsen. Patienten sendes stadig tidligere hjem fra hospitalet, og dermed overlades opfølgning og efterbehandling til ’det nære sundhedsvæsen’. Det er en ny og voksende opgave for kommunerne, og det stiller store krav til kompetencer, tværsektorielt samarbejde og koncentreret fokus på indsatsen. Hvis disse opgaver skal løses optimalt for borgerne og tage hensyn til samfundsøkonomien, er der i høj grad brug for en kost-, ernærings- og sundhedsfaglig indsats. Jeg opfordrer kommunerne til at tage hånd om borgernes ernæring eksempelvis i forbindelse med rehabilitering og genoptræning. Forskning har vist, at behandlingen virker både bedre og hurtigere, når borgerne samtidig styrkes gennem sund mad, kostvejledning og efter behov også ernæringsterapi. Også ved pleje og behandling af borgere med kroniske sygdomme er der brug for kostvejledning for at sikre borgerne bedst mulig livskvalitet. I forbindelse med OK11 indgik Sundhedskartellet og dermed Kost & Ernæringsforbundet en aftale med KL om at udarbejde kliniske retningslinjer for pleje og behandling i kommunerne. Arbejdet er i gang. Fokusområder er identificeret, og drøftelser om sammensætning, rammer og tidsplan for arbejdsgrupperne er ved at finde sin form. Jeg ser frem til anvendelse af kliniske retningslinjer, der involverer ernæringsfaglig ekspertise fra økonomaer, kliniske diætister og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Og jeg glæder mig til sammen med KL at tilrettelægge lokale sund hedstilbud til gavn for alle borgere. GHITA PARRY / FORMAND
NATUREN LEVERER RÅVARERNE OG DEN GODE SMAG. VI LEVERER BÆGERET.
www.arlafoodservice.dk
Det høje indhold af smør kombineret med uhærdet rapsolie giver den unikke smag. Fedtindhold: 75% - heraf 75% mælkefedt og 25% uhærdet rapsolie.
23944_Kaergarden_2kg_Liquid_Danish_ann_184x229.indd 1
05/09/11 15.23
KORTNYT
App viser vej til økologiske spisesteder
UDEFRA
Du kan hente en app ned på din telefon, som kan hjælpe dig til at finde frem til de kantiner, daginstitutioner, skoler, restauranter og cafeer, der serverer økologisk mad. For at komme med i guiden skal spisestederne have det økologiske spisemærke i bronze, sølv eller guld. Eller det røde Ømærke. Guiden kan bruges på smartphones som iPhone og Android.
ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
Foto: Scanpix
www.oekologi.dk − økologisk spiseguide til mobilen
Månedens vilde: Martsviol Martsviol er en rigtig forårsbudbringer. Den lyser op i hæk og hegn med sine små lilla blomster. Martsviolen er en gammel lægeplante mod både hovedpine og mavebesvær, fortæller gamle lægebøger. Og et husråd anbefaler at koge martsvioler med lind honning og bruge afkoget mod hoste. Mere håndgribelig er violens værdi som pynt på dessert eller i salaten. Frisk eller kandiseret. Blomsterne kandiseres ved at dyppe dem i æggehvide og derefter i sukker og lade dem tørre på oliemættet pergamentpapir. Violerne kan også tørres og pulveriseres til kagepynt. Eller blendes med sukker til blomstersukker med en sart smag af viol.
Nej til mad af religiøse årsager Hotel & Restaurantskolen kræver, at muslimske elever skal smage på svinekød for at bestå eksamen. Argumentet er, at man ikke kan servere mad for andre, som man ikke kan smage til. Men religiøse spiseregler er hverken logiske eller rationelle. De handler ikke om smag, men om forholdet til gud, siger religionshistoriker. Formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, mener ikke, der er grund til at gøre det til et problem. − Erfaringerne viser, at den udfordring tackler de på arbejdspladsen, siger hun.
Kulinarisk revolution i idrætshallerne Pommes frites er på menuen i 95 procent af idrætshallerne. Det viste en undersøgelse, som Samvirke offentliggjorde sidste år. Men nu skal det være slut. Fem haller skal gå foran, og med hjælp fra Fødevareministeriets rejsehold skal de skabe ’en kulinarisk revolution i hallerne’. 25 mindre haller og 75 idrætsfaciliteter deltager desuden i forsøget på at få kommunerne til at nytænke madkulturen i hallerne. www.altomkost.dk
FULDKORN SKAL HOLDE ELEVER PÅ SKOLEBÆNKEN To tebirkes og en kakaomælk er ikke nok til at holde eleverne på skolebænken. Det mener Camilla Berg Christensen, der vil undersøge, hvorfor frafaldet på erhvervsskolerne er så stort. I forbindelse med sin ph.d. har hun oprettet ’morgenmadsklubber’ på fire erhvervsskoler, hvor eleverne får serveret et solidt morgenmåltid. Klubberne skal samtidig bidrage til bedre trivsel blandt eleverne. Camilla Berg Christensen vil følge eleverne og se, om bedre mad og trivsel kan mindske frafaldet.
Økologiske råvarer i FOKUS Kravspecifikationerne i FOKUS-håndbøgerne er udvidet med godt 150 økologiske varer. Specifikationerne er blevet til i et samarbejde mellem producenter, grossister og leverandører, offentlige og private storkøkkener. Ideen er at gøre det lettere at handle og sikre gennemsigtighed i kvaliteten, når der kan trækkes på fælles viden, produkt informationer og kvalitetsbeskrivelser. Det elektroniske værktøj indeholder i forvejen specifikationer for grøntsager, svine-, okse- og kalvekød, pålæg og fjerkræ. www.foodsam.dk
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
7
Perspektiv: Økologi er helt nødvendigt Initiativet til omlægning af de offentlige køkkener handler om at gøre Danmark grønnere. Hvert køkken, der omlægger, bidrager til et bedre miljø, mindre brug af kunstgødning og pesticider, renere drikkevand og øget biodiversitet. Omlægningen forventes desuden at inspirere til udvikling af måltidskvaliteten og kan løfte kvaliteten af den offentlige mad, fremgår det af opsamlingen fra ministerens workshop om økologisk omstilling. Formålet med den økologiske omstilling skal kommunikeres så klart, at økologi går fra at være ’nice to have’ til at være ’need to have’. Alle skal kunne se, at omlægning batter i det lille såvel som det store perspektiv, mener Fødevareministeren, der præsenterer ’Økologisk Handlingsplan 2020’ i løbet af foråret.
8
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
Ingen penge til økologisk drift Økopolitik: Alle offentlige køkkener skal tilberede 60 procent økologi. Uden ekstra penge til drift og senest i 2020, siger Fødevareministeren. Umuligt, siger et stort køkken. Muligt, siger et lille. Danmark skal være mere økologisk, og det offentlige skal gå foran. Det sagde Fødevareminister Mette Gjerskov, da hun i november 2011 præsenterede sit udspil ’En ny stærk økologipolitik − på vej mod en grøn omstilling’. Ministerens målsætning er, at alle offentlige køkkener som minimum har det økologiske spisemærke i sølv senest i 2020. Det svarer til en økologiandel på 6090 procent af køkkenets samlede råvareindkøb. − Det vil vi meget gerne, for økologi er en god idé. Men det er umuligt at konvertere vores type madproduktion uden at få tilført ekstra penge, siger Karin Bredgaard, driftschef for Københavns Madservice a la carte, der hver dag sikrer det varme måltid til 3.200 ældre.
Ingen ekstra penge
ARTIKEL: Karen Witt Olsen [ T E K S T Henrik Frydkjær [ F O T O ]
]
Det er ellers fødevareministerens plan, at den økologiske omlægning i de offentlige køkkener skal ske inden for de eksisterende budgetter. − Erfaringer fra en af pionerkommunerne, Københavns Kommune, viser, at det er muligt at omstille bespisningen til 75 procent økologi uden ekstra ressourcer til indkøb af varer, skriver Fødevareminister Mette Gjerskov i sit oplæg. Hvis blot man lægger produktionen om. Samme melding kommer fra Økologisk Landsforening ( ›) og Københavns Madhus.
ÅR HAR DE OFFENTLIGE KØKKENER TIL AT STILLE OM TIL ØKOLOGI
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
9
Foto: Kissen Møller Hansen
Karin Bredgaard, Københavns Madservice a la carte
(
›)
De gode råd til omlægningen går ud på at servere mindre kød, mere grønt, flere sæsonvarer, at spilde mindre og bruge mindre hel- og halvfabrikata. Så kan man spare de penge, der skal til, for at købe de dyrere økologiske råvarer.
Guld til Bryggergården Det er næsten ord til andet, hvad Jytte Keinicke Jensen har gjort som ledende økonoma på Bryggergårdens Demenscenter i København. − Vi har nu 92 procent økologi, men det har været en lang proces. Da vi startede omlægningen i 2006 var alt brød indkøbt eller bake-off. Supperne var oftest på pulver, kartoflerne skrællede og vaccumpakkede, og kødet skåret op. I dag bager vi alting selv. Supperne er lavet på grøntsagsfond, og kartoflerne skræller vi selv − også løg og gulerødder. Vi får leveret ca. tre halve grise om måneden, som vi skærer op og bruger alt fra. Frugt køber vi i sæsonen, sylter, henkoger eller fryser, fortæller Jytte Keinicke. Sammen med sine tre medarbejdere tilbereder hun hver dag mad til 40 plejehjemsbeboere, og budgettet er på 676.000 kr. til råvarer til alle dagens måltider. − Vi har taget mange små skridt over årene. I starten var tanken om at bage selv, eller endnu ’værre’, selv partere grise, helt utænkelig. Vi havde jo allerede mega-travlt. I dag er de ting ren rutine.
Godt for fagligheden Jytte Keinicke har fra starten haft en klar strategi: Hver gang køkkenet lavede lidt mere selv − og sparede penge − kunne hun investere i lidt mere økologi. Samtidig har den økologiske omlægning været både sjov og udfordrende. − Jeg har nærmest udviklet mig til den lille statistiker. Altid klar med regnemaskinen, siger hun. Og nævner et hav af eksempler på, hvor hun har sparet penge: 150 kr. om ugen, da køkkenet begyndte at sende hele stykker ost op på afdelingerne i stedet for skiver. Og gennemsnitlig 400 kr. om ugen, da de begyndte at bage selv.
Godt for beboerne Bryggergårdens Demenscenter modtog i december 2011 det økologiske spisemærke i guld. Som Danmarks første og ene10
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
Jytte Keinicke Jensen, Bryggergården
ste køkken i kategorien ’Plejehjem/Sygehus’. Og selvom de 40 beboere ikke har reageret synderligt på køkkenets høje økologiprocent, er de alligevel gladere for maden nu, end før omlægningen. − De siger, at maden smager bedre. Det, tror jeg, handler om, at vi laver mere fra bunden. Og når de også spiser mere, tror jeg, det handler om øget fokus på madkvalitet og inddragelse. Der er simpelthen meget mere opmærksomhed på, hvad og hvordan de spiser, og det giver øget appetit, siger Jytte Keinicke.
Flere penge − og hænder I den anden ende af København − i Brønshøj − bor Københavns Madservice a la carte. Her producerer 80 ansatte varm mad til 3.200 ældre på plejehjem eller i eget hjem. Københavns Kommunes målsætning er, at maden fra alle kommunens køkkener i dag tilsammen skal være mindst 75 procent økologisk. Om det er lykkedes, gøres op netop nu. Men det er ikke det store køkken i Brønshøj, der trækker øko-gennemsnittet op, selvom Karin Bredgaard gerne vil bakke op om både Regeringens og kommunens økologiske målsætninger. De gode råd til omlægning kan ikke overføres til hendes type køkken. − Vi har i vores menuplanlægning allerede fokus på sæsonvarer og bæredygtighed. Og vi har stort set ikke noget madspild. Vi leverer ikke fuld døgnkost, hvor man måske kan hente mange kilo ved at omlægge til økologiske havregryn. Det lidt, vi bruger af bagværk, kan det desuden ikke betale sig at bage selv. Og jeg har svært ved at se, hvordan det eksisterende antal medarbejdere kan skrælle f.eks. de to ton kartofler, vi bruger hver uge, siger driftschefen. Københavns Madservice er i gang med at se på, hvad der kan konverteres fra konventionelt til økologisk. Men så længe de økologiske råvarer koster 20-25 procent mere, vil der blive tale om en merudgift, slår Karin Bredgaard fast.
KL bakker op Driftschefen bakkes op af formanden for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Anny Winther. − Jeg hører selvfølgelig gerne på erfaringer om, at økologi ikke koster mere, men jeg er selv uddannet økonoma og kan
Fakta: Foto: Kissen Møller Hansen
Råd til den økologiske omlægning
Arkivfoto: Regionshospitalet Randers
da se, at det er dyrere at købe økologisk mælk, kød, frugt, brød osv. Regeringens målsætning om minimum 60 procent økologi i de offentlige køkkener er endnu ikke en vedtaget lov, og KL kan derfor endnu ikke forhandle ekstra penge til kommunerne. Formanden for Social- og Sundhedsudvalget lover dog at holde et vågent øje med området. − Som minimum vil det kræve ressourcer at omlægge til økologi. Jeg har bemærket, at fødevareminister Mette Gjerskov har udtalt, at kommunerne selv skal betale en del af udgifterne. Til det må jeg sige, at det er et fast princip, at den der bestiller musikken, også skal betale for den. Det vil jeg holde Mette Gjerskov fast på, siger Anny Winther. ( ‹ )
• Mindre kød • Mere grønt efter sæson • Flere kartofler • Frugt i sæson • Anderledes brug af brød og gryn • Forskel på hverdag og fest • Bekæmp madspild − hyld husmoderlige dyder • Lav så meget som muligt selv • Vær kritisk i brugen af hel og halvfabrikata www.okocater.dk
Det økologiske spisemærke Guld-, sølv- eller bronzemærket viser køkkenets forbrug af økologiske råvarer, målt i kroner eller kilo. Køkkenet kan søge om godkendelse hos Fødevareregionen. www.oekologisk-spisemaerke.dk
Det økologiske danmarkskort
Synspunkt:
Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening har kortlagt kommunerne. Kun seks kommuner har en klar politisk målsætning for økologi. Se, hvordan landet ligger i din kommune.
Ernæring før økologi
www.oekologi.dk − søg Det økologiske danmarkskort
Økologi er fremsynet, når man ser på miljøet, siger Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Til gengæld løser økologi ikke det aktuelt væsentligste problem med underernæring af syge og ældre. − Hvis ministeren vil kræve 60 procent økologi, men ikke sende flere penge med til den økologiske drift, så kan køkkenerne blive tvunget ud i en prioritering af økologien på bekostning af det meget nødvendige fokus på ernæringen. − Som cheføkonoma på Århus Universitetshospital, Ole Hoffmann, sagde i seneste nummer af fagbladet, er det ikke muligt at hente merudgiften til økologi hjem ved at ændre i kosten, hvis man samtidig skal tilgodese syge og småtspisendes behov. Og i dette nummer peger også driftschef Karin Bredgaard på, at meget store køkkener ikke kan omlægge uden ekstra ressourcer. − Når madspildet er nede på et minimum, produktionen gennemrationaliseret og budgetterne stærkt beskåret, som det oftest er tilfældet i de meget store køkkener, så er der ikke penge til økologi, siger Ghita Parry.
Læs og lær • En ny stærk økologipolitik − på vej mod en grøn omstilling • Økologisk omstilling af offentlig mad www.fvm.dk • Gode grunde − og råd til omlægning www.okocater.dk • Økoløftet og guiden Sådan omlægger vi www.kbhmadhus.dk Kost & Ernæringsforbundets økologikurser − se bagsiden af bladet.
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
11
ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Kissen Møller Hansen [
] FOTO ]
FORBUNDET
RÅDGIVER
Fyret efter anonym kritik Samtale: Køkkenleder Karen Margrethe Østergaard har med Kost & Ernæringsforbundets hjælp fået udbetalt godtgørelse for usaglig fyring. Karen Margrethe Østergaard havde ingen anelse om, hvad der var i vente, da hun med kort varsel blev indkaldt til en samtale med bestyrelsen på Stauning Friplejehjem, hvor hun sammen med en husassistent laver mad til 12 beboere foruden mad ud af huset. Hun fik derfor noget af et chok, da bestyrelsen og plejehjemslederen på mødet gav hende en tjenstlig advarsel og en måneds frist til at rette op på forholdene. − Jeg var helt paf. Det var jeg slet ikke forberedt på, fortæller hun. Advarslen blev af bestyrelsen motiveret med, at hun ikke levede op til institutionens kostpolitik. Men Karen Margrethe Østergaard havde ikke selv modtaget klager og var helt uforberedt på at skulle forholde sig til de mange kritikpunkter, bestyrelsen uvarslet præsenterede hende for. − Det var helt galt. De kom med anklager, jeg fandt helt horrible. Og de gav mig ikke en chance for at forberede mig og have en bisidder med. Mødet var meget ubehageligt, jeg havde jo ingen anelse om, hvad der var i vente, siger hun.
Anonyme klagere Bestyrelsesmedlemmerne sagde til hende, at de havde modtaget meldinger om, at kvaliteten af maden ikke var i orden: der manglede friske grønsager, og der blev brugt halvfabrikata. Der var, ifølge bestyrelsen, også indkommet klager over for lidt kage til eftermiddags- og aftenkaffen og for lidt af den lune ret om aftenen. Karen Margrethe Østergaard svarede, at der ofte var både aftensmad og kage til overs, hvilket hun så som tegn på, at der var mad nok. Hun bekræftede over for bestyrelsen, at køkkenet anvendte halvfabrikata af ordentlig kvalitet i kritiske situationer, og at hun ville få svært ved at tackle de situationer, hvis halvfabrikata aldrig måtte anvendes. − Vi var to faste i køkkenet. Mig på 30 timer og en husassistent på 25, så vi havde 12
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
(
›)
Sagen kort Karen Margrethe Østergaard indkaldes til samtale med bestyrelsen på friplejehjemmet med meget kort varsel. • Under samtalen udsættes Karen Margrethe uventet for anonym kritik. • Karen Margrethe sygemeldes, • og afskediges efter 1,5 måneds sygemelding. • Forbundet går ind i sagen og forhandler vilkår for opsigelsen.
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
13
›)
utroligt travlt. Ud over at lave mad til plejehjemmets beboere var køkkenet ved at opbygge en kreds af kunder uden for huset. Og jeg troede, vi havde lederen og bestyrelsens opbakning til det, siger hun. Bestyrelsen oplyste ikke, hvem der havde klaget over hende. Den anonyme kritik fandt Karen Margrethe Østergaard meget ubehagelig og mærkelig, da hun ikke selv havde fået en eneste klage fra hverken beboere, pårørende, madkunder eller personale. Tværtimod havde de udtrykt tilfredshed med maden, hvilket hun meddelte bestyrelsen. Mødet sluttede med, at bestyrelsen gav hende en måned til at rette op på kritikpunkterne. Karen Margrethe Østergaard gik så rystet fra mødet, at hun valgte at opsøge sin læge, der sygemeldte hende med arbejdsrelateret stress.
En sag for forbundet Karen Margrethe Østergaard henvendte sig samtidigt til Kost & Ernæringsforbundet, der vurderede, at behandlingen af hende var helt uacceptabel og derfor straks gik ind i sagen. Og da Karen Margrethe Østergaard efter halvanden måneds sygemelding blev fyret, blev hun med forbundets hjælp fritstillet, fik betalt ferie og en ekstra måneds løn som godtgørelse. Hun har i dag fundet arbejde igen i sit fag. Foreløbig et vikariat. Forløbet har dog mærket hende dybt: − Sagen kostede mig mit job og fem måneders sygemelding, og jeg går stadig til psykolog. Den dag i dag ved jeg ikke, hvem der klagede. Jeg sidder tilbage med en dum følelse af, at der ikke var tillid til mig. Det har ramt mig på min ære, for vi knoklede virkelig i det køkken, siger hun. Forløbet har lært hende at prioritere den tværfaglige dialog i hverdagen endnu højere. Både med leder og brugere. Så eventuel utilfredshed kommer frem i lyset, før det bliver til et problem. Og så vil hun være bedre til at mærke efter og sige fra, når noget føles forkert: − Jeg havde alt for stort arbejdspres, det skulle jeg have taget alvorligt. Jeg er blevet mere påpasselig med, hvad jeg påtager mig. Og jeg er blevet mindre autoritetstro. Jeg vil ikke én gang til behandles på den måde. ( ‹ ) 14
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
Hvis du indkaldes til en samtale med din leder, skal du vide, hvilken type samtale der er tale om, så du kan forberede dig.
Tjenstlig samtale Hvis lederen har lagt op til en alvorlig samtale og kritik af din arbejdsindsats, er der tale om en tjenstlig samtale. Hvis du er offentligt ansat, gælder forvaltningsloven. Den sikrer dig ret til • at få en bisidder med til samtalen • at skrive dit synspunkt ind i det notat, der skal udarbejdes fra samtalen og lægges i din personalesag.
Kontakt: Din tillidsrepræsentant, regionsformanden eller forhandlingsafdelingen i forbundet. Kontakten med forbundet vil som regel foregå telefonisk eller pr. mail. post@kost.dk
Info: Professionelle samtaler på arbejdspladsen www.kost.dk/tr/doc/samtaler Forvaltningsloven www.retsinformation.dk − søg ’Bekendtgørelse af forvaltningsloven’ Når samtalen er nødvendig Den vanskelige samtale www.arbejdsmiljoweb.dk
ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
Gode råd til samtalen Til enhver vanskelig samtale, også selvom der ikke er tale om en tjenstlig samtale, er disse råd gode at tage bestik af: • Tag tidlig kontakt. Jo tidligere der kommer fokus på et problem, jo bedre. • Forbered dig inden samtalen. Beslut, hvad der er behov for at få sagt. Bed eventuelt om at få samtalen udsat, hvis der er behov for tid til forberedelse. • Formålet med samtalen skal være kendt for alle parter. Det skal stå klart, hvad samtalen skal handle om, og hvilke problemer der skal løses. • Hvis lederen indkalder en medarbejder til samtale, er det lederen, der afgør, hvem der skal deltage i samtalen. Medarbejderen har krav på at få en bisidder med ved en samtale med lederen. Det kan f.eks. være tillidsrepræsentanten. Kontakt evt. forbundet og få rådgivning. • Vær oprigtig − alle parter skal være parate til at forholde sig åbent til kritik og udfordringer. • Lyt til det usagte i samtalen. • Skab ro og gode rammer for samtalen. Giv jer tid. • Gør status inden samtalen sluttes. Skriv hovedpunkterne fra samtalen ned, så alle parter har mulighed for at følge op på samtalen. KILDE: CAMILLA HØHOLT SMITH M.FL.
Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk
A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET
Ku
n4 1 r/m 8 k
(28 0k
Sms* kost til 1969 og hør mere!
de
r/m
fter
ska
t)
d * koster kun alm. sms-takst.
(
GUIDE
TIL EN VANSKELIG SAMTALE
5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.
1
Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.
2
Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.
3
Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.
4
Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.
5
God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.
Bevæg dig ind på jobogkrop.dk
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
15
MÅNEDENS OPSKRIFT / KALVEHJERTEGRYDE MED KARTOFFEL-JORDSKOKMOS
ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T Søren Gammelmark [
16
] FOTO ]
Hvem:
Hvad:
Hvordan:
Ernæringsassistent Lone Pedersen og køkkenleder Karin Jessen Nørgaard laver mad til 40 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn i Bornholmsgade i Aalborg. Karin har været i institutionen i 4 år, mens Lone kom til, da børnehaven kom med i madordningen for knapt to år siden. Maden er med i prisen for en vuggestueplads, mens den koster forældrene i børnehaven 470 kr. om måneden.
De spiser med sæsonen, og det giver næsten sig selv, siger Lone, for de køber så vidt muligt økologiske råvarer. − Selvfølgelig er vi nødt til at gå på kompromis af og til, hvis vi ikke kan få varerne. Men vi kan få det meste økologisk. Også i Bornholmsgade er der børn, der har andre ønsker til madplanen. Der er omkring 30 muslimske børn, hvor nogle udelukkende spiser halal, mens andre undgår svin og okse. Men det klarer køkkenet. Diæter er ren rutine.
Når madplanen lægges, spiller køkkenets kapacitet sammen med Lone og Karins ressourcer en rolle sammen med sæsonens udbud. Ofte, men ikke altid, tilpasser de maden, så den kan spises af både vuggestueog børnehavebørn. Det er f.eks. derfor kødet er meget finthakket i hjertegryden. Alle børn holder af maden. Der er sjældent nogen, der afslår at spise med, fortæller Lone og Karin. − Sker det, tilbyder vi en rugbrødsmad. Ikke andet. Hjertegryden kunne børnene også lide. Der blev spist helt op.
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
DEL DINE
TIP
WWW.KOST.DK/MAALTIDS VAERKSTEDET
• Hak kalvehjerterne. • Blend løg, hvidløg, flåede tomater og rød peber. • Brun kalvehjerterne i olien, og tilsæt derefter salt. • Tilsæt den blendede sauce, og tilsæt yderligere vand. • Kog ved mellemvarme i 15 min. • Blend meljævningen, og tilsæt den. Kog yderligere 10 min. • Smag til med sukker, oregano, peber og æbleeddike.
Kalvehjertegryde 120 personer 4 kg kalvehjerter, rensede 500 g løg 40 g hvidløg 5 kg flåede tomater 1½ kg rød peber, renset 2 dl rapsolie 100 g salt 3 l vand 1 kg mel 2 l vand (til jævning) sukker oregano peber æbleeddike
Vejledende portionsstørrelse: 140 g Energi: 380 kJ Kulhydrat: 41 E% Protein: 29 E% Fedt: 30 E%
Kartoffeljordskokmos
• Kog eller damp kartofler og jordskokker møre. • Hæld vand fra, rør til mos på køkkenmaskinen, og tilsæt salt. • Varm mælken, smelt plantemargarinen i mælken, og rør begge dele i mosen. Vejledende portionsstørrelse: 230 g Energi: 1030 kJ Kulhydrat: 65 E% Protein: 9 E% Fedt: 27 E%
Tip Server med 50 g gulerod – rå til børnehavebørn, dampet til vuggestuebørn.
120 personer 25 kg kartofler, skrællet 2,5 kg jordskok, skrubbet 50 g salt 1 l minimælk 1.000 g plantemargarine 80 %
Samlet energi: 1.400 kJ Kulhydrat: 60 E% Protein: 14 E% Fedt: 26 E%
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
17
HØRKRAMMESSE Velkommen til Hørkrams store madmesse
MAD ME Frede SSE 24. – ricia 25. ap ril
Fredericia Messecenter 24. – 25. april 2012 kl. 10.00 - 17.00 Kom og oplev: To fantastiske dage fyldt med spændende og inspirerende madoplevelser.
Mette Blomsterberg fortæller om sin passion for det gamle konditorfag og udfordringerne som kvindelig erhvervsdrivende.
Mette Blomst
erberg
Anne Larsen guider os igennem en sund livsstil med velvære, motion og madoplevelser med billeder og anekdoter fra hverdagens finurligheder. Læs mere om messen på www.hoka.dk
Vi glæder os til at se dig i Fredericia RENCER KONKUR BUFFET LÆKKER STOR OG VÆR IGT SAM HYGGEL D 100 MERE EN ANDE Ø ND RST LE VER A
Hørkram Foodservice A/S Centervej 1 · 4180 Sorø Tlf.: +45 57 87 04 00
Hørkram Foodservice A/S Torshøjvej 57, Kolt · 8362 Hørning Tlf.: +45 86 92 72 00
Anne
Larsen
KORTNYT
Små forventninger til trepartsforhandling
INDEFRA
Alt er i spil. Sådan lyder det fra formanden for Kost & Ernæringsforbundets hovedorganisation FTF, Bente Sorgenfrey. Meldingen kommer forud for forårets trepartsforhandlinger mellem fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne. Det vil sige alt undtagen den betalte frokostpause. Den har været nævnt sammen med Store Bededag, som nogle af de goder, lønmodtagerne må vinke farvel til. − Frokostpausen for offentligt ansatte, mener vi, simpelthen ikke er i spil, siger FTF formanden. Det kan Store Bededag derimod komme, selvom Bente Sorgenfrey hellere giver køb på ferie eller fridage, hvis arbejdstiden skal øges.
ARTIKEL: Mette Jensen
[ TEKST ]
Foto: Kissen Møller Hansen
KICK OFF FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER
Arkivbillede: Susanne Nygaard Jensen th.
TI LEDERE MED DIPLOMUDDANNELSE Kost & Ernæringsforbundet opfordrede os på et lederseminar for fire år siden til at tage en lederuddannelse. Det var godt set, og vi er glade for, at vi tog imod opfordringen Sådan siger leder af kostområdet i Kolding Kommune, Susanne Nygaard Jensen, der sammen med ni kolleger fra forskellige steder i landet netop har afsluttet en diplomuddannelse i ledelse på COK i Odense. − I dag er det et must at have en lederuddannelse. Vores samarbejdspartnere har også bygget ovenpå og har måske taget en masteruddannelse. Gennem uddannelsen lærer man et andet sprog og er i stand til at tale − og tænke − ledelse på en anden måde. Tale ledelse som fag, siger Susanne Jensen. − Det har da til tider været hårdt at uddanne sig og samtidig passe sit lederjob. Men vi har villet hinanden på holdet, og det har været en fordel at have samme jobmæssige baggrund, tilføjer hun.
RESULTATER AF OK11 Fra 1. april gennemføres generelle lønstigninger i Staten. I Danske regioner forhøjes varslingstillægget for inddragelse af fridøgn. Og 1. maj er en særlig fridag fra dagstjenestens begyndelse i stedet for fra kl. 12. I stedet bortfalder grundlovsdag. I den enkelte region kan det dog aftales, at grundlovsdag er fridag i stedet for 1. maj. www.kost.dk/tema/ok
God smag, godt håndværk Store Smagedag inviterer til gastronomisk smagsseminarer i maj-juni. Du hører om erfaringerne med at sætte smag og spisekvalitet på dagsordenen i de professionelle køkkener. Læs hvor, hvornår og tilmeld dig: www.storesmagedag.dk
Den 31. maj tager Sundhedskartellets organisationer, heriblandt Kost & Ernæringsforbundet, hul på overenskomstforhandlingerne, OK13. Om formiddagen er der konference for alle tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelsesmedlemmer. Om eftermiddagen lægger de enkelte organisationer op til debat om OK-kravene med egne tillidsrepræsentanter. www.sundhedskartellet.dk − overenskomstfornyelse 2013
Arbejde i påsken Er du i tvivl om arbejde og betaling i påskens søgne- og helligdage, der er skærtorsdag, langfredag og 2. Påskedag, kan du finde reglerne på hjemmesiden. De er beskrevet for såvel region, kommune som stat. www.kost.dk − oversigt over særlige (fri) dage på det offentlige arbejdsmarked
Børnemadsvalg 2012 ”Et sundt måltid er mere end blot et spørgsmål om madpakke eller ej. Det er en langsigtet investering i forhold til børns læring, sundhed og trivsel.” Det skrev Kost & Ernæringsforbundet sammen med FOLA, FOA, BUPL og Københavns Madhus i en pressemeddelelse i februar. Anledningen var KL’s ’ børnetopmøde’ og det faktum, at de fleste forældrebestyrelser igen i år skal stemme for eller imod en madordning i institutionen. Målet med det fælles initiativ er at øge kommunernes opmærksomhed på deres ansvar for, at der kommer flere gode madordninger. www.kbhmadhus.dk
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
19
ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen [ T E K S T Henrik Frydkjær [ F O T O ]
]
Fakta: Vi vil gerne have Nøglehullet En undersøgelse fra december 2011, som YouGov udarbejdede for Fødevarestyrelsen, viser, at 88 procent af forbrugerne kender det grønne nøglehul. 72 procent af dem forbinder det med et sundere valg. Halvdelen vil meget gerne have et sundere valg på menukortet, når de spiser ude.
Nøglehulscertificerede spisesteder Spisestederne skal opfylde en række krav til: • uddannelse af personale • udbud af nøglehulsmærkede madretter • ernæringsmæssig sammensætning af de nøglehulsmærkede madretter • formidling og markedsføring • dokumentation • certificering og kontrol Du kan læse om alle krav, se nøglehulsbekendtgørelse mv. på Fødevareministeriets hjemmeside: www.nøglehulletpåspisesteder.dk
20
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
Nøglehul på menukortet Mærkning: Kantiner og restauranter kan nu markedsføre sig med et nøglehul på menuen. Kost & Ernæringsforbundet har været med til at fastlægge kriterierne for nøglehullet og dermed til at gøre det sunde valg til det lette valg for gæsterne. I løbet af foråret vil gæster på kantiner, restauranter, konferencecentre og andre spisesteder kunne vælge mad fra menukortet eller buffeten, som er mærket med et nøglehul. Et symbol, vi allerede kender fra fødevarerne i supermarkedet. Og med det nye mærke, ’Nøglehullet til spisesteder’, som blev lanceret 1. februar, tydeliggøres det sundere valg, også når man spiser ude. Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet har stået i spidsen for arbejdet med at udvikle nøglehullet til spisestederne, men med ved bordet og i forskellige udvalg har siddet repræsentanter for Kost & Ernæringsforbundet.
Medlemmer løfter stor opgave − Vi ønsker at bidrage til de projekter eller initiativer, der har en høj sundhedsfremmende karakter, hvor vores medlemmer er med til at løfte en meget stor opgave. Vi repræsenterer kost- og ernæringsfaglige ledere og medarbejdere, der blandt andet gennem rådgivning og ledelse sikrer forplejning, der har brugernes ønsker, præferencer og alles ve og vel i centrum, sagde Judi Olsen, leder af kostfaglig afdeling, da Nøglehullet for spisesteder blev lanceret. Camilla Blicher Lærke, der er mad- og måltidskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet fortæller, at forbundet har været med til at udvikle kriterierne for certificeringen og bidraget til kommunikation, lancering og markedsføring af nøglehullet. Forbundet har desuden arbejdet for at sikre, at det to-dages nøglehulskursus, som er et krav til
medarbejdere, blev placeret i AMU-regi. Det betyder, at flest mulige får adgang til det. − Vi var desuden ansvarlige for at udvælge og facilitere otte praktikanter, alle professionsbachelorstuderende, der deltog i testfasen, siger Camilla Blicher Lærke. − De evaluerede den miniguide, spisestederne får som hjælp, de var med til at udvikle opskrifter, som lever op til certificeringskravene og til at afprøve kriterierne på de enkelte spisesteder. − Den proces har været med til at tydeliggøre, at medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet har de kompetencer og den viden, der gør dem i stand til at implementere og arbejde med Nøglehulsordningen, siger Camilla Blicher Lærke og tilføjer, at to nye praktikanter fra april skal være med til at evaluere starten på ordningen.
Job for bachelorer Malou Lind, professionsbachelor med speciale i human ernæring og en af de otte praktikanter, var med til at teste deltagernes vurdering af AMU-kurset og mini-guiden i en kantine og et hotel- og konferencecenter. Hun mener, at hendes fag og kompetencer har fået et løft. − Jeg fik mulighed for at arbejde med kommunikation, som ellers ikke er mit speciale, og det var spændende. Så jeg tænker, at et job som konsulent i det sekretariat, der skal certificere spisestederne, ligger lige til højrebenet for professionsbachelorer som os.
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
(
›)
21
Kok i personalekantinen, Tim Neergaard
Køkkenchef Michael Allerup
Et plus til den faglige stolthed
Nøglehullet gavner hjernen
For at få Nøglehulsmærket skal det enkelte spisested certificeres blandt andet ved at sørge for, at udvalgte retter på menuen lever op til de fastlagte sundheds- og ernæringsmæssige krav, hvor der er sparet på fedt, sukker og salt, portionsstørrelserne er passende, og der er et udvalg af frugt, grønt og fuldkorn. − Nøglehullet på spisesteder skal gøre det let at træffe et sundere valg, og vi tror, at den tillid og det kendskab, danskerne allerede har til Nøglehullet, vil være en stor fordel for Nøglehullet på spisesteder, siger Mette Toftegaard fra Fødevarestyrelsen. Kravene til certificeringen og den løbende kontrol fra myndighederne vil betyde forandringer for medarbejderne i form af uddannelse og ændring af rutinerne. Mette Toftegaard fra Fødevarestyrelsen mener dog, at medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet har et klart fortrin: − Jeg har en tro på, at det ikke betyder så store forandringer i dagligdagen, da systematik, planlægning, dokumentation, herunder næringsberegning, og det at følge opskrifter allerede er deres kernekompetencer. Naturligvis kan der ved implementeringen i nogle køkkener blive behov for at være endnu skarpere på disse områder. Ellers tror jeg kun, det bliver et plus til den faglige stolthed − også fordi det bliver lettere for personalet i køkkenet at formidle til gæsterne, at deres mad er et sundere valg, siger hun.
Taboulé med bulgur, raita, brune ris med safran, grøn salat med rå brocolli og tyrkisk karryret damper og dufter på buffetbordet i personalekantinen på Herlev Hospital. Og køen af hvidkitlede ansatte er lang. ’Verdensmaden’, som kantinen kalder dagens menu, er samtidig dagens nyhed: Fra i dag lever al kantinemaden op til kriterierne for ’Nøglehullet til spisesteder’. Selvom certifikatet endnu ikke er i hus, da medarbejderne først skal på det obligatoriske kursus i næste uge, får kantinen om kort tid sit nøglehul, som det første spisested på Sjælland. − Vi vil gerne sætte nye standarder, når det gælder sund mad − også til vores 1.000 ansatte på hospitalet. Vi har utroligt stor fokus på kvalitet, blandt andet bager vi selv alt brød af det bedste økologiske mel og laver alt pålæg fra bunden. Det gør, at vi har større kontrol over indholdet af f.eks. fedt og salt, siger Christian Bitz, leder af centralkøkkenets forskningsenhed Effect og tilføjer: − Vi har den lidt blåøjede tro på, at hvis de ansatte får sundere mad, som samtidig gavner deres hjernefunktion, bliver de endnu mere velfungerede − til gavn for patienterne. Vores plan er videnskabeligt at undersøge, om den Nøglehulsmærkede mad har den effekt på de ansatte.
22
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
STUIKDRIINEG FORS
2012
Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter:
Flere fordele:
• Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% • Indboforsikring - 50% rabat studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring • Rejseforsikring Verden - 50% rabat • Spar 8% ved at betale én gang om året • Ulykkesforsikring - 25% rabat Studieforsikringen koster mellem 372 og 491 kr. pr. kvartal (indeks 2012) alt efter, hvor i landet du bor.
BAUTA FORSIKRING A/S
www.bauta.dk ∙ Tlf.: 3315 1545 Studieannonce_2012_184x229_Køkkenliv.indd 1
03-02-2012 13:57:28
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
23
Man kan hvad man
vil …
Blå bog: Line Felthaus Ladegaard
19 år Bliver færdig fra Mercantec i Viborg til august. Pt. elev i kantinen på Skive Tekniske Skole. Vandt guld i DM i Skills i januar, hvor ernæringsassistenter deltog for anden gang.
24
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
Profil: Vinder af DM i Skills, Line
Ladegaard, er dedikeret til sit fag. Hun vil gerne arbejde med det kulinariske såvel som det sundhedsmæssige. Og mener ikke, at god mad behøver at være dyr mad. Ovnen havde drillet, og i det hele taget var tingene ikke gået helt, som 19 årige Line Ladegaard havde regnet med. Så glæden og overraskelsen over at vinde Danmarksmesterskabet for ernæringsassistenter var så meget større. Og er det stadig. − Det var da helt vildt fedt! Og jeg håber, jeg kan bruge det, når jeg skal ud at søge arbejde. Men lige meget hvad, så har det været en lang, faglig læringsproces, og jeg har også lært en masse af, hvordan jeg reagerer i pressede situationer. Så jeg kan kun opfordre andre til at melde sig til den konkurrence, siger Line Ladegaard.
Imponeret over farmors håndværk En, som deler glæden med vinderen, er Line Ladegaards farmor. Siden Line var helt lille, har hun været med farmor i køkkenet og været imponeret over, hvad den ældre kvinde kunne med maden. − Hun lavede alt fra bunden − saft, marmelader, melboller til suppen osv., og hun har altid sagt til mig: ”Man kan, hvad man vil, men slid skal der til.” Jeg var imponeret over hendes håndværk og vidste, at jeg også skulle noget med mad, fortæller Line Ladegaard, som er elev i kantinen på Skive Tekniske Skole. Når hun står med eksamensbeviset i hånden til sommer, er det drømmen at få arbejde i en kantine eller folkeskole, så hun kan fortsætte med at lave mad til unge− og måske være med til at påvirke dem til et sundere valg. − Jeg har selv døjet med min vægt i skolen og blev mobbet. Så jeg vil gerne hjælpe andre med at få styr på vægten. Det var en af grundene til, at jeg valgte at blive ernæringsassistent frem for kok − fordi uddannelsen har fokus på sundhed og ernæring, samtidig med at vi lærer at lave lækker mad, siger Line Ladegaard, som også drømmer om at starte sin egen butik eller café engang.
Skal kende sine råvarer Det var netop sund og billig mad til unge, som Line Ladegaard vandt DM i Skills med. Hun tilberedte en menu til frisørelever, ’to-go’-mad til folkeskoleelever og tre menukomponenter til hendes eget svendegilde − med økonomien som rød tråd: − Jeg valgte råvarer, som de unge selv ville vælge, og tog højde for økonomien − vi har jo altid et begrænset budget. Jeg havde fokus på at sikre den ernæringsmæssige kvalitet og sensorikken i måltidet. Min erfaring er, at det er med til at få de unge til at spise maden. For mig er det også vigtigt at kende råvarerne og vide, f.eks. at stokken fra en broccoli kan bruges til at lave tzatsiki, siger Line Ladegaard, som også gerne vil yde sit bidrag til den offentlige kost. − Jeg hører fra mine klassekammerater i andre typer køkkener, at man stadig er præget af den ældre generation, der ’gør som vi plejer’ med opbagt sovs osv. Måske er de bange for at prøve nyt, men her kan vi unge jo lære dem noget, lige som vi kan lære rigtig meget af deres erfaring. )› ( Det kunne jeg godt tænke mig − at være med til at præge vanerne.
MIN HVERDAG
01
MINE FORÆLDRE OG MIN KÆRESTE: de giver mig tryghed og kærlighed og er en stor støtte og opbakning i alt, hvad jeg laver.
02
MIN BIL: den giver mig frihed og mulighed for at komme væk, blandt andet til steder, hvor jeg kan lære nyt.
03
MINE KNIVE: som bliver meget personlige, fordi de er et vigtigt værktøj i mit fag.
04
MIT LYKKEKORS: som jeg altid lånte af min mor til konkurrencer. Efter at jeg vandt DM, fik jeg det som gave.
05
MIN FARMORS OPSKRIFTSBOG: som jeg fik jeg, da jeg startede på min uddannelse. Den er håndbroderet, og hun har lavet den specielt til mig. Jeg samler mine opskrifter i den.
ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen Kissen Møller Hansen
[ TEKST ] [ FOTO ]
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
25
ARTIKEL: Karen Witt Olsen [ T E K S T ] Henrik Frydkjær, Kissen Møller Hansen og Scanpix [ F O T O ]
Fakta: Nye kostråd To grupper arbejder med at revidere kostrådene: • Evidensgruppen ser på det videnskabelige grundlag og består af forskere og eksperter fra: DTU’s Fødevareinstitut, Kræftens Bekæmpelse, Københavns og Syddansk Universitet, Århus og Aalborg Sygehuse. Evidensgruppen kommer med sit oplæg til efteråret. • Formuleringsgruppen skal kommunikere kostrådene og består af repræsentanter fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen samt diverse organisationer blandt andet Kost & Ernæringsforbundet. Rådene ventes i starten af 2013. Følg opdateringen: www.altomkost.dk/services − Opdatering af kostrådene
26
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
Kostråd i virkeligheden Kost & Ernæringsforbundet er med til at formulere de nye kostråd − og bidrager blandt andet ved at videregive medlemmernes viden om at arbejde med kostråd i hverdagen. − Vores medlemmer har stor viden om, hvordan kostråd integreres i praksis. De arbejder hver dag med at omsætte rådene til ernæringsrigtig, sund og velsmagende mad. Enten helt konkret − eller gennem rådgivning og behandling, siger chefen for kostfaglig afdeling, Judi Olsen. Den unikke viden tager forbundet med sig til møderne i ’Formuleringsgruppen’, som Fødevarestyrelsen har sat til at kommunikere de reviderede kostråd. Her er omdrejningspunktet erfaringsudveksling og samarbejde. − Vi ved, hvordan man kombinerer professionel omsorg og sundhed gennem kost. Vi ved, hvilke midler og metoder der virker på hvilke grupper, f.eks. hvordan man får unge mænd til at lave velsmagende mad via provokerende ’drengerøvspostkort’, siger Judi Olsen. − Kostrådene er det professionelle arbejdsredskab. Målet for forbundets arbejde er derfor at få gjort de kommende kostråd så konkrete og anvendelige som muligt.
Kostråd til serviceeftersyn Kostrevision: Den nyeste forskning danner basis for de kommende kostråd. De skal kommunikeres, så de er lette at forstå og følge. Forbundet bidrager med vigtig viden om arbejdet med kostrådene i hverdagen. Danmarks otte officielle kostråd stammer fra 2005 − og er blevet kritiseret stort set siden: For lidt fokus på grønt. For lidt fuldkorn og protein og for meget stivelse. Forkert at slå kartofler, ris og pasta sammen. Og generelt svære at forstå. Sådan har det lydt fra forskere og ernæringseksperter. Nu er kostrådene så sendt til et gennemgribende serviceeftersyn, og de kommer i en revideret version om godt et år. − Nogle lande reviderer deres kostråd hvert femte år. I Danmark gør vi det, når det er passende, og det er det nu, siger kontorchef i Fødevarestyrelsens Ernæringskontor, Else Molander.
Fokus på kommunikation Det er Fødevarestyrelsen, der står for nationens kostråd. Her har man sat to grupper til at kigge rådene grundigt igennem: en ’evidensgruppe ’ledet af Fødevareinstituttet DTU, der opdaterer det videnskabelige grundlag for kostrådene. Og en ’formuleringsgruppe’ ledet af Fødevarestyrelsen, der skal sikre, at rådene bliver formuleret og kommunikeret, så flest mulige kan få gavn af dem. − Ved den seneste revision stod evidensgruppen (Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning) også for formuleringen. Det er nyt, at vi har en decideret formuleringsgruppe, siger Else Molander og fortæller, at gruppen er i gang med at undersøge, hvordan de nuværende kostråd opfattes og følges og vil blandt andet bruge fokusgruppeinterviews til at sikre, at kostrådene forstås, som de er ment.
Skal fiskepinde regnes med Og noget tyder på, at der er brug for den sikring.
Et speciale fra Human Ernæring på Københavns Universitet viste i 2008, at danskere med en kort uddannelse havde en god generel forståelse af sund kost − men havde svært ved at forstå kostrådenes mængdeangivelser og kategoriseringer. − Kan man overhovedet nå at spise 600 g frugt og grønt på én dag? Skal ketchup med under grøntsager? Skal fiskepinde med under fisk? Er toastbrød med kerner groft, lød spørgsmålene fra deltagerne. Else Molander er helt på det rene med, at nogle af de otte råd er nemmere at forstå end andre. − Rådet om at spare på sukkeret er f.eks. gået godt igennem. Danskerne spiser også mere frugt − men det kniber med grøntsagerne. Og rådet om at spise varieret og bevare normalvægten er f.eks. ikke så let at følge. Det er to råd i et og svært at forklare, siger hun og tilføjer, at Fødevarestyrelsen følger den løbende debat og kritik af kostrådene.
Kostrådene er en vurderingssag Professor på DTU’s Fødevareinstitut, Inge Tetens, leder arbejdet med det videnskabelige grundlag for de kommende kostråd. Hun fortæller, at evidensgruppens eksperter lige nu ser på, hvad norske ernæringseksperter er kommet frem til i forbindelse med de norske kostråd. Og følger den nordiske arbejdsgruppe, der kommer med en revideret udgave af de Nordiske Næringsstof Anbefalinger til sommer. En del af den faglige kritik af de nuværende kostråd kan opstå, når en forsker finder ny viden på et enkeltområde − og melder det ud til offentligheden, mener Inge Tetens. N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
27
(
›)
De gældende kostråd 1. Spis mere frugt og grønt − 6 om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg − flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød − hver dag 4. Spar på sukker − især fra sodavand, slik og kager 5. Spis mindre fedt − især fra mejeriprodukter og kød 6. Spis varieret − og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv − mindst 30 minutter om dagen Rådene er vedtaget i 2005
Debat om kostrådene − Der burde være to sæt kostråd: For normalvægtige, aktive mennesker kan de nuværende kostråd godt fungere, men vil man tabe sig eller holde vægten efter at have tabt sig, gælder det om at spise mere protein og i højere grad vælge fiberholdige og grove kulhydratkilder frem for de raffinerede. Lektor Thomas Meinert Larsen Det Biovidenskabelige Fakultet KU. iForm
Råd 1
(
›)
− I evidensgruppen foretager vi en helhedsvurdering af alle relevante kostbaserede studier og undersøgelser − og giver vores konklusioner videre til formuleringsgruppen.
Råd til alle Inge Tetens understreger, at evidensgruppens arbejde skal munde ud i råd, der gælder for hele befolkningen. − Kostrådene er til alle de raske danskere, der ønsker den optimale sammensætning af deres kost og dermed det bedst mulige helbred på længere sigt, siger hun. Det betyder, at kostrådene ikke gælder for syge, og at der heller ikke er tale om slankeråd, som det har været fremme i kritikken af kostrådene. − Når kostrådene kritiseres, handler det også om, at konkrete kostråd kan være svære at leve op til, fordi kost også handler om præferencer. I evidensgruppen tager vi derfor også hensyn til de eksisterende kostmønstre, det folk faktisk spiser, når vi helhedsvurderer den videnskabelige dokumentation for kostrådene, siger Inge Tetens.
Forståelse af sundt Else Molander peger på, at man ikke skal overdramatisere forventningerne. − Det er ikke sådan, at vækker man en dansker og siger kostråd, skal vedkommende kunne remse alle otte op. Kostrådene er generelle retningslinjer for en sund kost. Og de fleste danskere har en god forståelse for, hvad der menes med at spise sundt. ( ‹ ) 28
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
− Både frugt og grønt er helt centrale i en sund kost. Derfor er det en dårlig ide at lægge dem i det samme kostråd med en fælles mængdeangivelse. Kampagnen 6 om dagen har affødt en masse frugtordninger, … men hvor mange grøntsagsordninger har man set på arbejdspladserne? Idrætsfysiolog, cand. scient. Morten Zacho, Motion-online
Råd 3 − Vi spiser for meget, fordi vi spiser for meget 'græs'. Græsset indeholder stivelse, som provokerer produktionen af insulin, så vi lynhurtigt deponerer det, vi har spist, som fedt og straks bliver sultne igen. Forfatter Tor Nørretranders, ’Menneskeføde’, 2005 − I dag ville man aldrig slå kartofler, pasta og ris i hartkorn på den måde. Vi ville nærmere skrive 'spis mindre pasta og ris’. Professor Steen Stender, overlæge Gentofte Hospital, var med til at formulere kostrådene i 2005. − Det råd er så misvisende, at folk kan have taget skade. Nogle har kastet sig ud i overspisning af ris og pasta og har ikke forstået, hvor vigtigt det er at vælge fuldkorn. Ernæringsekspert Per Brændgaard, pjecer om rådene for Sundhedsstyrelsen, Politiken
Råd 3 og 5 − Det vigtige er ikke, hvor meget fedt eller kulhydrat vi får, men om det er sundt fedt og sunde kulhydrater. Ernæringsforsker, Harvard-professor Walter Willett, Ingeniøren Fødevarestyrelsen har siden på sin hjemmeside præciseret råd 3: spis fuldkornsprodukter, f.eks. havregryn og rugbrød. Spis gerne kartofler hver dag. Varier med fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen.
bureaufrydensberg.dk
To nye landstykker ser dagens lys Nordlys® Kartoffel-landstykke
Et rustikt og lyst sandwichstykke bagt i stenovn med kartoffelflager, der giver en saftig og silkeagtig blød krumme, samt drysset med kartoffelflager og havsalt. En dejlig smagsoplevelse, der tager dig tilbage til de lange og lyse nordiske nætter – derfor navnet Nordlys®
”Når modsætninger mødes”
De to nyheder i vores nye serie ser umiddelbart vidt forskellige ud, men har den overraskende smagsoplevelse til fælles. Den silkeagtige bløde krumme i Nordlys® står i skarp kontrast til det knitrende knas i Skumring®. Her er to lækre sandwichstykker til både den lyse og mørke smag.
Skumring® Fuldkorns-landstykke
Et rustikt og mørkt sandwichstykke bagt i stenovn med ekstra kraftfuld fuldkornshvedemel og tilsat blå birkes, der giver dejen et spændende udtryk og et godt bid, samt drysset med durum og havsalt. En mørk og tæt smagsoplevelse lidt ligesom skumringen efter solnedgang – derfor navnet Skumring®
Du kan altid finde næringsværdier og læse mere om vores produkter på www.schulstadbakeoff.dk
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
29
REGIONER HOVEDSTADEN Mestre i mad og sundhed
Tilmelding: www.ftf.dk/ hovedstaden Frist: 29. mar
man 26. marts, kl. 15-17.30 Bornholms Hospital, Store mødesal, Rønne
Smag og sensorik med Kille Enna
Kost & Ernæringsforbundet sætter spot på kost-, ernærings- og sundhedsfagliges professionelle DNA. Du får lejlighed til at diskutere, hvad det er, der gør dig og dine kollegaer særligt værdifulde, og hvordan vi skal brande dig og dit fag. Pris: Gratis − kun for medlemmer Antal: mindst 25 Oplysning: Alice Linning, all@ kost.dk, 23 37 86 74 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: hurtigst muligt
Medhør eller medbestemmelse - FTF Hovedstaden ons 11. april, kl. 16-19 BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19, Ballerup FTF og arbejdsmarkedsforskere på Aalborg Universitet har undersøgt medindflydelse og fagpolitisk uddannelse i organisationerne. FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, præsenterer resultaterne og lægger op til debat. Se www.ftf.dk Oplysning: Alice Linning, all@ kost.dk, 23 37 86 74
tir 24. april, kl. 15-17 Fredriksborgcentret, Milnersvej 39, Hillerød Kille Enna fortæller om de fem grundsmage og om at bruge tekstur som kulinarisk redskab. Vi hører, hvordan hun bruger krydderier og syrlighed som markante smagsforstærkere. Der serveres kage, kaffe, frugt og vand. Pris: Medlemmer: 200 kr., elever og studerende dog kun 50 kr. Ikke-medlemmer: 400 kr. Bindende tilmelding! Ønskes elektronisk faktura, oplys EAN-nummer. Oplysning: Susanne Nørregaard, susa@fredensborg.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 11. apr
Diabetes på Bornholm ons 2. maj, kl. 15.30-18 CB Campus, Sandemannsvej 11, Rønne Klinisk diætist Jonna Sylow giver os nyeste viden om diabetes 1 og 2: Ernæringsmæssige behov, myter og fakta om sammensætning og servering? Tip til kvaliteten.
Diabetes og livskvalitet. Der serveres sandwich, frugt, kaffe og vand. Pris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende kun 65 kr. Ikke-medlemmer: 500 kr. Ønskes elektronisk faktura, oplys EAN-nummer. Oplysning: Gunvor Bruus, gub@hvidovre.dk, 61 27 63 68 eller 36 34 47 35 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 13. apr
SJÆLLAND Kost og diabetes ons 6. juni, kl. 14.30-17.30 Erhvervsakademi Sjælland, Campus Roskilde, Maglegårdsvej 8, Roskilde Du får nyeste viden om diabetesmad: hvordan regulering af blodsukkeret øger livskvaliteten og forebygger komplikationer, tilpasning af diabetesmad ved andre sygdomme, sammensætning og servering, sukker og sødemidler. Pris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende dog kun 65 kr. Ikke-medlemmer: 500 kr. Ønskes elektronisk faktura, oplys EAN-nummer. Antal: mindst 15 Oplysning: Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 11. maj
NORDJYLLAND Sauce på menuen man 30. april, kl. 16-20 Food College Aalborg, Rørdalsvej 10, Aalborg På OSCARs sauceseminar hører du om fremtidens saucer, fra basissauce til specialitet og om de fem grundsmage. Oplev på workshop i køkkenet, hvor lidt der skal til for at ændre din smagsoplevelse. Vi byder på mad og drikke. Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende dog kun15 kr. Ikke-medlemmer: 100 kr. Højst to fra hver arbejdsplads. Bindende tilmelding! Beløbet betales på dagen. Antal: højst 40 Oplysning: Marian Aagaard, maa@kost.dk, 21 34 20 63 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 23. apr
Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kostfaglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation på grund af dit job.
Velkommen til fagmesse for det offentlige køkken COOK & CARE 2012 afholdes den 22. - 24. maj 2012, Bella Center, København og er en selvstændig del af fagmessen HEALTH & REHAB SCANDINAVIA
Deltag
på
COOK & 2 01 CARE 2
Yderligere information på www.cookandcare.dk eller hos Danske Fagmesser, 7011 3738 31988_Cook&Care_Annonce_184x51.indd 1 30
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 3 / MA R T S / 2012
02/03/12 09.01
FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62
kost 3/2012 ernæring & sundhed
PROcENT SÅ maNgE af RÅVaRERNE i DiT KøKKEN SKaL VÆRE øKOLOgiSKE SENEST i 2020 SiDE 8
LÆS
NYE KOSTRÅD PÅ VEJ
SiDE 26
god mad behøver ikke at være dyr Line Ladegaard vandt danmarksmesterskabet for ernæringsassistenter i januar.
SiDE 24
KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: Henrik Frydkjær Næste nummer udkommer: 26. april (nr 4) Næste frist for indlæg: 23. april (nr 5) Regionsarrangementer: 29. marts (nr 4) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annonce Frist for nr. 4 er 29. marts (udk. 26. april) Stillingsannoncer i bladet Prisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms. Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmesiden pris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk
REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41
Annoncesalg Stibo Zone Lars Junker 89 39 89 00 laju@stibo.com
Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33
KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70
SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88
mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk
FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Stinne Føns (sfo) Konsulent / 33 41 46 87 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 KOSTFAGLIG AFDELING Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mia] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65
N R . 3 / MA R T S / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T
31
Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063
SÅ meget økologi for ingen penge Fødevareministeriet har planer om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener − og det må ikke koste ekstra.
Hvordan skal vi få råd, og hvordan skal vi komme i gang? Hvilke krav stiller det til medarbejdere og ledere? Hvor finder vi tiden, hvis der skal mere håndarbejde til? Hvordan er det økologiske sortiment? Kan jeg få det, jeg har brug for, til tiden og i den rigtige forpakningsstørrelse? Er der økologi med i indkøbsaftalerne? Går der ressourcer fra vores vigtigste opgaver: ernæring og smag. Hvordan opgøres økologiprocenten? Og batter indsatsen overhovedet i forhold til miljø, dyrevelfærd og klima? • Økonoma og økologisk rådgiver Birte Brorson giver svar på spørgsmålene. Birte Brorson har de sidste 10 år med stor succes arbejdet med omkostningsneutral omlægning af både store og små offentlige køkkener. • Økologisk Landsforening orienterer om Det økologiske Spisemærke. • Dialog om barrierer og muligheder i forskellige køkken typer. • Vores tilbagemelding til Fødevareministeriet, kommuner og regioner. Arrangementet er for alle nysgerrige kost-, ernærings- og sundhedsprofessionelle, elever og studerende. Du kan betragte det som faglig opdatering og relevant efteruddannelse. Tilmelding: Stella Bangsbo, sb@kost.dk, 33 41 46 75 Frist: 12., 16., 20. og 30. april samt 8. maj
Region Sjælland 30. april, kl. 14.30-17.30 Zahlesvej 18, Cafeen, Ringsted Region Syddanmark 2. maj, 14.30-17.30 Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, Vejle Region Hovedstaden 8. maj, kl. 14-17 Omsorgscentret Hjortespring, Sennepshaven 4, Herlev Region Nord 23. maj, kl.14.30 -17.30 Kantinen Stigsborg brygge 5, Nørresundby Region Midtjylland 31. maj, kl. 15.30-18.30 Regionskontoret Marienlystvej 14, D, Virklund, Silkeborg Pris: Medlemmer 175 kr., ledige dog 90 kr., elever og studerende 45 kr. Ikke-medlemmer 350 kr. Oplysninger: regionsformanden, se side 30
Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60
Hvordan kan det lade sig gøre