Discover LINDØ 2018-10 DK

DK 10

JUNI 2018

INTERNATIONAL PORT, OFFSHORE, MARITIME, HEAVY INDUSTRIES AND DRY BULK CARGO

Førende testanlæg på vindkraftteknologi

Samarbejde har skabt state-of-the-art faciliteter

De bedste betingelser for innovation Danmark bærer førertrøjen inden for vindkraftteknologi

INDHOLD

10 Test og innovation er afgørende for produktion. Og i Danmark bærer vi stolt førertrøjen, når det gælder produktion og udvikling af vindkraftteknologi. En spændende aktør inden for dette område er LORC, som tilbyder state-of-the-art faciliteter inden for test og validering af meget store emner. Discover LINDØ stiller i dette magasin skarpt på test og innovation på Lindø.

FORCE Technology og LORC har sammen placeret Danmark på verdenskortet inden for udvikling og tests af store og tunge industriemner. s. 14

Det er ikke tilfældigt, at det blev Danmark, der trak i førertrøjen inden for udnyttelse af vindenergi, mener Henrik Stiesdal, der også kan afsløre hvorfor.

LORC har i løbet af årene udviklet sig fra videnscenter til kommerciel organisation i den globale øverste del af top 3 inden for test og validering af vindkraftteknologi.

s. 04 s. 08

Michael Witt Gudmundsson holder styr på forsyningsnettet på Lindø. s. 20

UDGIVER LINDØ port of ODENSE A/S www.lpo.dk

REDAKTION Susanne Willers suwi@lpo.dk

Kystvejen 100 DK-5330 Munkebo

Liv Vestergaard live@lpo.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa

Charlotte Nygaard charlotte@mediegruppen.net OPLAG 2.000 danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde

Trykt på miljøgodkendt papir hos svanemærket trykkeri, der er kvalitets- og miljøcertificeret iht. ISO 9001/14001

2

LINDØ port of ODENSE

UDGIVELSE Udkommer 2 gange om året DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen A/S FORSIDEFOTO Henrik Stiesdal på toppen af Lindøs 1.200 ton portalkran Foto: Skovdal Nordic, Frederik Johs

LEDER

Kære læser,

Jeg hører ofte folk sige 'det må vi prøve' eller 'det vil jeg prøve på'… og jeg tænker lige så ofte, nej, vi skal ikke prøve – vi skal gøre.

At prøve på noget er ofte en pæn måde at sige, at vi ikke er helt sikre på, at det kan virke – for ambitiøst er udtrykket ikke.

Til gengæld er det ”at teste” ambitiøst. På et helt andet plan. Her udsætter vi vores tanker, handlinger ... eller producerede emner ... for den ultimative test; holder det som forventet?

I dette nummer af Discover LINDØ beskæftiger vi os med en af hjørnestenene i industriklyngen på Lindø; nemlig testfaciliteter.

Vi er så priviligerede, at nogle af verdens allerfremmeste testfaciliteter til vindmølleindustrien, og til dels andre industrier, er etableret på Lindø og er med til at tiltrække både opmærksomhed og aktiviteter til området. Disse tests udføres på emner, som er udviklet gennem omfattende og ambitiøse innovationsprocesser i de respektive virksomheder, og på Lindø skal emnerne så vise, om intentionerne holder.

Jeg tror på, at innovation, test og produktion hænger uløseligt sammen. I en tid, hvor den internationale konkurrence på offshore-aktiviteter er høj, er det afgørende for et område som Lindø at fastholde den unikke position, vi har, med virksomheder og faciliteter til alle tre formål.

Carsten Aa Adm. direktør, LINDØ port of ODENSE A/S

DISCOVER LINDØ

Rigtig god læselyst!

JUNI 2018

Jeg håber, at du vil finde inspiration i vores artikler om testfaciliteter og ingeniørvirksomheder ... og at du, ligesom jeg, vil få et WOW-øjeblik mindst én gang, mens du læser magasinet.

3

TEST & INNOVATION

Danmark byder på de bedste betingelser for innovation At det netop blev Danmark, der kunne trække i førertrøjen inden for udnyttelse af vindenergi, er på ingen måde tilfældigt, mener Henrik Stiesdal. Han peger på vores lave hakkeorden og den transparente og direkte dialog på tværs af offentlige og private instanser som primære årsager til successen.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS OG HENRIK STIESDAL

Et år efter, at arbejdet med at opføre Danmarks første vindmølle, Tvindmøllen, gik i gang i 1975, oplevede Henrik Stiesdal sin første ahaoplevelse med vindenergi på gårdspladsen ved barndomshjemmet i Vildbjerg.

Den kun 19-årige Stiesdal var drevet af ønsket om at nedbringe familiens tunge omkostninger til strøm og varme og at blive selvforsynende i energi.

Noget, han troede fuldt og fast på, at vindenergi kunne hjælpe med.

Stiesdal fik ret. Ikke blot i form af en dalende forbrugsregning i barndomshjemmet, men også i den helt store skala, der har bragt Danmark i front som verdens førende inden for vindenergi til gavn for både energibudgetter og miljøudfordringer. En position, som Henrik Stiesdal har haft afgørende indflydelse på hos blandt andet Vestas og Bonus Energy, som sidenhen blev til Siemens Wind Power.

Bag den både personlige og nationale succes har innovationsønsket ligget som motor. En innovation, som Danmark helt generelt har været dygtig til at gribe, nurse og udvikle, mener han.

Lav hakkeorden og transparens - Vi har noget ret unikt i Danmark i form af vores samfundsmæssige og forretningsmæssige kultur med en lav hakkeorden og en transparent, direkte og åben dialog mellem industri og forskningsmiljø. Vi lytter til hinanden og er

4

LINDØ port of ODENSE

LORC blev født Nogenlunde samtidig med, at klimaet for alvor kom på alverdens læber i kølvandet

DISCOVER LINDØ

Alt faldt i hak Undersøgelsen viser, hvor meget verdens nationer har fået ud af at investere i vindenergi målt over en 25 år lang periode. Selvom en nation som USA i kroner og ører har brugt langt de fleste offentlige kroner i både forskning og udvikling, er det nationer som Danmark og Spanien med langt mere moderate forskningsinvesteringer, der har høstet de største gevinster. Og her bemærker Stiesdal, at Spanien udelukkende blander sig i toppen, fordi de har draget nytte af innovative løsninger udviklet i Danmark.

– Der er selvfølgelig nogle omstændigheder, der er med til at sikre Danmarks succes på vindenergi. Den politiske velvilje, evnen til at samarbejde på tværs af privat industri og offentlig forskning, og en stigende efterspørgsel i markedet faldt i hak samtidig, siger han.

Samme tre egenskaber har kontinuerligt været drivkraften bag enhver ny dansk innovation i vindenergi, påpeger han.

JUNI 2018

ikke bange for at udfordre hinanden – det er yderst befordrende for udvikling og innovation, siger den 61-årige vindenergipioner, som han kalder sig selv på sin LinkedIn profil.

Samtidig har der fra politisk side været en velvilje til at se med milde, positive øjne – og assisterende økonomiske støtteordninger – på den danske grønne vindenergi. Måske ansporet af ønsket om at være selvforsynende som nation – og dermed knap så afhængig af udlandets produktion af fossile brændstoffer, som med konjunkturafhængige priser fra tid til anden har udfordret statsbudgetterne.

– Det politiske liv har et langt stykke af vejen heldigvis været en aktiv medspiller for branchen, både holdningsmæssigt og tilskudsmæssigt, siger Henrik Stiesdal og finder en undersøgelse frem, som han har foretaget på baggrund af data fra IEA (International Energy Agency).

5

tastisk godt set af A.P. Møller-Mærsk, siger Henrik Stiesdal, der sidder i LORC’s bestyrelse og har fulgt testcentrets udvikling fra dag et.

– Igen har vi været heldige – eller dygtige – til at få sat de rette folk i spil. Der var en rigtig god vilje blandt både kommuner, region, stat og industrien til at få LORC op at køre. Og så blev tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen udpeget som første bestyrelsesformand, og det var et virkeligt godt valg.

Da A.P. Møller-Mærsk lukkede Lindøværftet, var der godt 2.100 ansatte. I dag beskæftiger Lindø knap 3.000 medarbejdere, så beslutningen har kun cementeret Danmarks position på vindenergiområdet og fastholdt arbejdspladser i Munkebo.

En model i skala 1:60 af Henrik Stiesdals bud på en flydende havvindmølleplatform bliver her udsat for forsøg i en bølgetank.

6

LINDØ port of ODENSE

på FN’s klimakonference COP15 i København i 2009, måtte A.P. Møller-Mærsk erkende, at der ikke længere var god økonomi i at bygge skibe på Lindøværftet.

Heldigvis omfattede koncernens erkendelse også et begavet øje for at bevare den danske innovationsførertrøje på vindmølleområdet.

På daværende tidspunkt var diskussionen om vindmøller på land afløst af ønsket om meget større møller, der skulle placeres til havs.

Møller, som vindmølleproducenternes egne testanlæg ikke længere kunne rumme.

– Lindøværftet lå ved kajkant og havde en stor kran, så det måtte man kunne få noget godt ud af. Det blev startskuddet til Lindø Industripark og LORC testcenter, og det var fan-

Been there, done that…

Selv om det snart er 10 år siden, at havmøller begyndte at skyde op i de danske og globale farvande, er det på ingen måde et lukket kapitel at opfinde nyt.

Henrik Stiesdal har efter et langt og aktivt liv i vindmøllebranchen erstattet sit fuldtidsjob hos Siemens Wind Power med en pensionisttilværelse, der dog langt fra rimer på golfbaner og ferierejser til udlandet.

Tværtimod giver han fuldt afløb for sin trang til at udvikle og opfinde i familieforetagendet Stiesdal A/S samt de to knopskydninger Stiesdal Offshore Technologies A/S og Stiesdal Storage Technologies A/S, som han driver sammen med en række gode bekendte fra energisektoren.

Blandt opfindelserne er hans banebrydende idé om en billig løsning på flydende havmølleplatforme, det såkaldte TetraSparkoncept. Det er beregnet til vindmøller på store havdybder, som det i dag er meget omkostningstungt at etablere.

– I vindmøllebranchens spæde dage skulle der ikke meget til, før man kunne høste store gevinster af sine opfindelser. Det har naturligvis ændret sig i løbet af branchens ca. 40 år lange levetid. I dag er det mere uformelle blevet erstattet af en langt mere professionel og dermed mindre fleksibel branche, hvor der skal meget mere til, før gevinsterne kan høstes. Alligevel bevarer Danmark sit kæmpe forspring i forhold til omverdenen på grund af vores kulturelle fordele, siger Henrik Stiesdal.

Det mærker han især i sin position som den ene ud af to udenlandske – og i øvrigt begge danske – repræsentanter i et forskningsudvalg i det amerikanske energiministerium.

– Jeg hører tit folk sige ”Kunne vi ikke også prøve at…”, og her kan jeg ofte give dem svaret, at det har vi allerede tænkt, udviklet eller sågar testet i Danmark, siger han.

Henrik Stiesdal 14. april 1957: Født i Hørsholm 1979-1988: Læste medicin, biologi og fysik på Syddansk Universitet 1979-1983: Licensgiver og konsulent for vindmøllevirksomheden Vestas

1988-2000: Teknisk direktør hos Bonus Energy 2000-2004: Teknologidirektør hos Bonus Energy 2004-2014: Teknologichef hos Siemens Wind Power 2015-: Selvstændig, indehaver af Stiesdal A/S og hovedaktionær i Stiesdal Offshore Technologies A/S og Stiesdal Storage Technologies A/S Tillidshverv: Bestyrelsesmedlem i Fonden Lindoe Offshore Renewables Center (LORC) og i Haldor Topsøe A/S

Flydende havmølleplatform Skuer han ud i fremtiden, ser han stadig Danmark i den internationale førertrøje inden for innovation og tests af vindmøller.

– Det handler om at kunne gribe de muligheder, der opstår. Mit bud på en flydende havmølleplatform er blot en af mange boblende ideer herhjemme. Hvis vi lykkes med disse nye tiltag, kan vi eksempelvis komme op med en løsning til Californien, som har vedtaget at udfase

fossil energi til fordel for bæredygtig energi, siger Henrik Stiesdal.

Eller, som han tilføjer, en løsning på Japans næste energikilde, nu hvor de har vedtaget senest i 2040 endegyldigt at lukke for landets atomkraftværker i kølvandet på tsunamiulykken på Fukushima-værket i 2011.

– Vi har store lande og stater som Japan, Taiwan, Sydkorea og Californien med store vanddybder, hvor billige flydende havmøllefundamenter kan være løsningen på den udfordring, vi har, med udfasningen af fossil energi, siger han.

Ligesom solenergi har sine begrænsninger – solen skinner fx ikke om natten – har også vindenergi sine logiske udfordringer blandt en lang række fordele. Det blæser ikke altid. Derfor arbejder Henrik Stiesdal på endnu et projekt, der skal sikre lagring af vindenergi, så der kan garanteres en jævn energiforsyning.

Modstand mod open source - Min personlige drivkraft for innovation har rykket sig flere gange gennem livet, men siden årtusindeskiftet har det især været klimaet og ønsket om at bevare og udbygge danske arbejdspladser, der har drevet værket. Jeg har været heldig at være på rette tid og sted i vindenergiens udvikling, og jeg vil gerne give noget tilbage til samfundet, siger han.

På denne baggrund fremlagde han oprindeligt i 2015 idéen til det industri-

aliserede, flydende havmøllefundament i såkaldt ”open source”, dvs. så idéen var tilgængelig for alle. Hensigten med open source-tilgangen var netop hans ønske om at give tilbage ved at skabe innovation i Danmark – uden at det skulle koste en bruger noget. En idé, som DNV GL støttede op om, blandt andet ved at udføre beregninger på konceptet og udstede en ”Statement of Feasibility”.

– Siden da har der været en lang række forskere og studerende, som har arbejdet videre med idéen. Men industrien har været langt mere tilbageholdende, fordi de ikke har lyst til at investere tid og penge i noget, som kan hjælpe konkurrenterne, siger han.

Derfor har han måttet videreudvikle konceptet med et par opfindelser, som ikke er lagt ud i open source, og som han har søgt om patent på. Nu, hvor der kan opnås eneret, har konceptet for alvor fået industriens interesse.

I efteråret sidste år modtog TetraSpar ni millioner kroner fra energiforskningsprogrammet Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP til fortsat industrialisering, og konceptet videreudvikles nu i samarbejde med Aalborg Universitet, Siemens Gamesa Renewable Energy og Dansk Ingeniør Service.

DISCOVER LINDØ

1987-1988: R&D Projektleder hos Bonus Energy

JUNI 2018

1983-1986: R&D Projektleder hos Vestas

7

TEST & INNOVATION

Førende testanlæg på vindkraftteknologi

8

LINDØ port of ODENSE

FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS & LORC

I slutningen af 00’erne stod dommedagsprofetierne i kø, da A.P. MøllerMærsk meldte ud, at Lindøværftet skulle lukke.

Men som taget direkte fra de græske sagnhistorier rejste Lindø Industripark sig som en Fugl Fønix fra asken, midt i de mange fortvivlede prognoser om mistede arbejdspladser i tusindvis og udtømning af Munkebo-området.

I slipstrømmen opstod den erhvervsdrivende fond Lindø Offshore Renewable Center (LORC). En visionær, men oprindeligt lidt diffus tankegang om at være med til at skabe noget stort og exceptionelt på det tidligere værft – og allervigtigst at redde arbejdspladser.

Beliggenhed oplagt Med Danmarks stærke position inden for grøn energi både on- og offshore og det nyligt afholdte COP15 frisk i tankerne drejede fonden sin opmærksomhed over på den branche, der lå helt naturligt til en kæmpe værftsgrund med kapacitet til endog meget tunge elementer, state-ofthe-art kranfaciliteter og beliggende lige ved kajkant i hjertet af Danmark.

Fondens bestyrelse blev også præget af branchen. Udover de etablerende kræfter som A.P. Møller-Mærsk, Danfoss, Syddansk Universitet og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen som formand bestod bestyrelsen af repræsentanter fra Dong, Vestas Offshore, Skykon og Siemens. På alle måder en historisk og helt unik bestyrelse, der gav genlyd hos de globale konkurrenter, der måbende var vidne til, at nogle af verdens stærkeste inden for vindkraftteknologi, og i øvrigt skarpe konkurrenter til hinanden, formåede at sætte sig omkring det samme bestyrelsesbord for at enes om en organisation, alle kunne drage nytte af

til at nedbringe priserne på grøn energi og fastholde Danmarks førerposition på området.

Der skulle dog alligevel gå et par år, før LORC helt fik fundet sine fødder og cementeret sin eksistensberettigelse.

– I de første år var tanken mest at skabe et videnscenter inden for grøn energi, hvor forskere og andre kloge hjerner kunne lade de gode idéer flyde frit. Det var lidt diffust, siger Torben Lorentzen, CEO i LORC. Intet byggeri uden commitment Men omkring 2012 valgte LORC at følge en mere kommerciel retning inden for test og validering. Der måtte kunne skabes en bæredygtig forretning i at finde de generiske udfordringer i sektoren.

Udfordringer, som aktørerne ikke selv ville investere i testanlæg til.

Da Green Lab kvitterede for LORC’s ansøgning om bevillingskroner med at give den største bevilling nogensinde, lå muligheden for at bygge noget helt exceptionelt lige for.

– LORC stod ekstremt stærkt, fordi der på forhånd var sikret økonomiske bidrag fra både Vestas, Siemens, Mærsk, DONG Energy og Syddansk Universitet.

Det gjorde også situationen nemmere, da der skulle lånes til at bygge funktionstestbænken. Grundlæggende er LORC’s forretningsstrategi, at der skal være et kundegrundlag, før vi investerer i at bygge nyt. Kunderne har skullet committe sig, før spaden er stukket i jorden, forklarer Torben Lorentzen.

Kundernes håndslag på bindende lejemål blev grundlaget for funktionstestbænken, der blev indviet i 2014. En helt unik testbænk, der kan teste en hel nacelle eksklusiv vinger.

– Én ting er at teste enkelte kompo-

Funktions- og udmattelsestest Funktionstestbænken tester møllens elektroniske system i en såkaldt grid compliance test. Testbænken simulerer forskellige former for forstyrrelser i både frekvens og spænding og tester, om møllen kan holde til det.

LORC kører på sit eget grid compliance net uden om den øvrige energiforsyning og kan også teste efter amerikanske frekvensforhold.

– Da vi fik Green Labs største bevilling, åbnede det dørene for, at vi kunne

HALT-testbænk

HALT står for Highly Accelerated Lifetime Testing, og med HALTtestbænken udsættes vindmøllen for en realistisk udmattelsestest for at teste dens levetid.

HALT-testbænken kan teste vindmøller op til 13 megawatt med et drejningsmoment op til 15 meganewtonmeter.

JUNI 2018

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

nenter fra en vindmølle særskilt, som de største vindmøllefabrikanter kan selv, men en anden ting er, hvordan de enkelte komponenter fungerer som en helhed. Man kan sagtens teste sin vindmølle på de landbaserede testpladser i Nordjylland, men det er for det første dyrt, og så ved man ikke altid, hvordan vinden blæser her i landet. Vi kan til gengæld teste vindmøllen under kontrollerede, realistiske forhold, forklarer Torben Lorentzen.

DISCOVER LINDØ

LORC har gennemgået en fascinerende udvikling fra videnscenter for banebrydende idéer inden for grøn energi til i dag at ligge i den rigtig gode ende af Top 3 på det globale marked for test og validering af vindkraftteknologi både on- og offshore.

9

bygge ikke blot en testbænk, men to, siger Torben Lorentzen.

Den anden investering, HALT-testbænken til 150 mio. kroner, blev bygget med støtte fra blandt andet Vækstfonden og Danmarks Eksportkreditfond og indviet i 2017. Testbænken udmatter populært sagt vindmøllen. Møllen stresses med tryk, træk og vrid for at teste, om den lovede levetid holder til løfterne.

– Levetidstesten er for at sikre, at den nu også kan holde i de år, den er sat til at kunne holde, forklarer Torben Lorentzen.

Blandt verdens Top 3 Selv om LORC er enestående inden for test og validering, er virksomheden ikke den eneste af sin slags på markedet.

Konkurrenterne findes i både USA og Tyskland, men i modsætning til dem kan LORC melde om fuldt bookede testbænke helt frem til 2021.

– På nogle parametre er vi bedre end vores konkurrenter, og på andre

parametre er de bedre end os. Men i forhold til erfaring inden for tests og validering ligger vi helt klart i førertrøjen i og med, at vi har testet uafbrudt siden opstarten af både funktionstestbænken og HALT-testbænken, siger han.

Den fulde belægning kan direkte aflæses på bundlinjen. Funktionstestbænken kostede 175 mio. kr. at bygge, men er i dag – fire år efter indvielsen – gældfri.

En anden forskel på de tre Top 3 konkurrenter er forretningsmodellen.

Mens konkurrenterne ofte er finansieret af offentlige midler og organisatorisk er forbundet til universiteter og forskningscentre, fungerer LORC på rent kommercielle vilkår.

Ingen cash cow – Vi har vedtaget en strategi om, at vi ikke skal tjene stort på det, vi laver. Vi er her for og på branchens vilkår, og vi skal fakturere den pris, som branchen kan og vil betale. Bliver der penge i overskud, bruges de ikke til at polstre LORC,

Close-up af de store drivmotorer med tilførsel af kølevand og højspænding. De kraftige røde bremsekalibre sikrer, at motorerne kan holdes sikkert nedbremset når påkrævet.

10

men går til nyinvesteringer til gavn for branchen. Det er en af hemmelighederne bag LORC’s succes, forklarer Torben Lorentzen.

En anden hemmelighed bag LORC’s succes er kunsten at værne om kundernes fortrolighed og alligevel bruge erfaringerne konstruktivt.

– Alle tests tilpasses individuelt efter kundens ønsker, og hver enkelt test er naturligvis omgærdet af den højeste grad af fortrolighed. Men vi kan bruge erfaringerne fra de mange forskellige tests, vi har gennemført, så vi kan rådgive vores kunder på bedst mulig vis, siger han.

Nogenlunde samtidig med, at LORC besluttede at bygge HALT-testbænken, besluttede LORC og FORCE Technology at skabe Lindø Component and Structure Testing (LCST), der tilbyder klimatiske og mekaniske tests af blandt andet vindmølle-komponenter og offshore-udstyr.

Netop klimatestcentret er et eksempel på, hvordan LORC har formået at

Filterinstallationer sikrer, at grid-compliance tests gennemføres med de renest mulige signaler.

Odense Staalskibsværft A/S meddeler, at aktiviteterne ophører efter færdigbygning af skibe i ordrebogen.

Divisionen til opbygning af Lindø Industripark etableres i efteråret.

En workshop med aktører fra havmøllemarkedet, bølgekraftaktører, politikere, embedsmænd og repræsentanter fra universiteter og GTS’er resulterer i stiftelsen af den erhvervsdrivende fond Lindø Offshore Renewables Center (LORC). Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen vælges som bestyrelsesformand og Claus Hviid Christensen ansættes som administrerende direktør.

Ove Poulsen ansættes som administrerende direktør i LORC, der har vedtaget en forretningsstrategi om at gå fra videnscenter til testog valideringscenter for vindkraftteknologi.

LORC indvier sammen med FORCE Technology det avancerede lasersvejsecenter, Lindø Welding Technology.

10. august 2009

7. oktober 2009

1. februar 2012

28. januar 2013

LINDØ port of ODENSE

Funktionstestbænk

Converter- og transformergårde af en skala som et mindre kraftværk, forsyner drivmotorerne og grid-emuleringsfaciliteten med de rette spændinger og frekvenser.

omdanne en genial idé, nedfældet på et stykke papir i fondens unge dage, til en rentabel forretning.

Torben Lorentzen ansættes som administrerende direktør i LORC.

LORC indvier funktionstestbænken.

MHI Vestas Offshore Wind tester verdens største nacelle på 8 MW hos LORC.

LORC indvier testanlægget, HALT Test Facility. Samme dag indvies LORC og FORCE Technologys Lindø Component and Structure Testing (LCST), der består af et klimatestanlæg og et mekanisk testanlæg.

10. september 2014

1. oktober 2014

15. juni 2015

30. november 2017

JUNI 2018

Funktionstestbænken kan teste vindmøller op til 13 megawatt, med et drejningsmoment op til 12 meganewtonmeter.

Et komplekst link-arm koncept sikrer, at de store koblinger, der forbinder drivmotorerne med vindmøllen, frit kan bevæge sig i alle retninger for at optage flytninger og deformationer.

En ret god historie Men hvordan ser fremtiden ud for LORC? – Vi kigger hele tiden frem og taler løbende med vindmøllefabrikanterne om fremtidens behov. Det er naturligvis en balanceakt mellem, hvad og hvornår fabrikanterne kan indvie os i deres fremtidige planer uden at invitere konkurrenterne med ind til tegnebordet, og så det at kunne være i rette tid med udvikling. Men vi mener, at vores rejse indtil nu har givet os medvind på markedet, og vi synes selv, at vi har en ret god historie fra at være et innovativt videnscenter til i dag at være en solid kommerciel forretning, siger Torben Lorentzen.

DISCOVER LINDØ

LORC’s funktionstestbænk tilbyder fuldskala test af nacellers elektriske systemer. Ved hjælp af en stor motor aktiveres vindmøllens rotornav og møllen udsættes for forskellige former for elektriske forstyrrelser i både frekvens og spænding, både efter europæiske og amerikanske standarder.

11

TEST & INNOVATION

1

2

Vindlastenhed - Vindlastenheden er testfacilitetens ”kraftcenter”. Den er baseret på et sindrigt koncept kaldet en ”Hexa-Pod”, hvor 10 sammenkoblede hydraulikcylindre gør det muligt at generere kræfter og flytninger i alle mulige retninger. Flere af cylindrene kan generere flere hundrede tons i træk og tryk.

Fundament - Den kraftige betonstruktur på mere end 35 meters længde udgør facilitetens fundament.

Armeret med flere hundrede tons armeringsjern er fundamentet i stand til at optage de store kræfter og momenter, der benyttes ved levetidstest af vindmøller.

1

12

LINDØ port of ODENSE

3

3

Drivmotorer - Testfaciliteten drives af to sammenkoblede Direct-Drive motorer, der til sammen kan levere 13 MW effekt og et drivmoment på op til 15 MNm – det svarer til momentet fra mere end 15.000 kraftige racerbiler.

4

4

Kobling - Koblingen, der forbinder drivmotorerne med vindlastenheden, er verdens største kobling af link-arm typen. Den har fri bevægelighed i alle retninger og kan samtidig overføre det kraftige drivmoment.

Koblingen indeholder også en momentbegrænser, der sikrer mod overlast.

5

5

Convertere - Convertersystemer benyttes til at frekvensstyre de store Direct-Drive motorer, så hastighed og moment kan justeres trinløst.

6

6

Transformere - Transformersystemer benyttes til at regulere spændingerne til convertere og de store Direct-Drive motorer.

DISCOVER LINDØ

JUNI 2018

2

13

TEST & INNOVATION

FORCE Technology og LORC har skabt state-of-the-art faciliteter

Resultat af en overisningstest.

Testen kan fortsættes, indtil der er påført flere centimeter is. Herefter kan man udføre en mekanisk test for at undersøge, om komponenten stadig virker som forventet.

14

LINDØ port of ODENSE

Et visionært samarbejde mellem FORCE Technology og LORC har været med til at placere Danmark på verdenskortet inden for udvikling og tests af store og tunge industriemner. Og faciliteterne udbygges løbende for at matche industriens behov.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS & LCST

Da FORCE Technology og LORC indgik i forretningspartnerskab med Lindø Welding Technology (LWT) i begyndelsen af 2013, var det med en helt klar vision om at lykkes med at teste og udvikle helt nye produktionsmetoder ved hjælp af supermoderne laserfaciliteter.

– Industrielt arbejdede man med la-

KLIMAKAMMER

sersvejsning i pladetykkelser på op til ca.

15-20 millimeter, men i større tykkelser var det ikke lykkedes for andre. Det ville vi ændre på, og det har vi gjort. Vi har i dag opnået godkendte laserhybridsvejsninger i 40 millimeter tykkelse, og vi har også haft meget lovende resultater med arbejdet på stål i 60 millimeter tykkelse, forklarer Søren Gothil Hansen, der er teknisk direktør i LWT og Lindoe Component and Structure Testing (LCST) og afdelingschef i FORCE Technology.

Tæt samarbejde med industrien Inden for de seneste par år har LWT arbejdet på flere demoprojekter med industrien, eksempelvis med Sjørring Maskinfabrik fra Thisted, der blandt andet producerer skovle til læssemaskiner, og med det Esbjergbaserede Steelcon, der er Europas førende i stålskorstene.

– I år har vi en aftale med Give

Stålspær om forsøg på nogle af deres produkter, siger Søren Gothil Hansen.

Samtidig konstaterer han, at den oprindelige vision og målsætning inden for udvikling er nået for LWT. Af samme årsag vil fremtiden byde på en ombygning og opgradering af LWT’s eksisterende faciliteter til et AM-center.

– Vi vil stadig kunne tilbyde vores kunder den samme form for test og udvikling som i dag, men hertil lægger vi et industrielt setup med manipuleringsudstyr til store tonstunge emner og procesudstyr til 3D-printning – eller additive manufacturing (AM), siger han.

3D og remanufacturing Med den nye satsning bliver LWT de eneste i Danmark, der kan tilbyde additive manufacturing, remanufacturing og overfladebehandling af nye og eksisterende produkter. Ydelser, der i højere grad målretter sig den industrielle produktion.

Dimensioner: 8x8x14 meter

Temperaturområde fra -35 ºC til +60 ºC

Fugtighedskontrol fra 10 %RH til 100 %RH

Klimakammeret ved LCST er bygget til at teste store komponenter. Indgangsporten måler 7x7 meter, mens selve kammeret måler 8x8x14 meter.

DISCOVER LINDØ

JUNI 2018

Saltspray fra forskellige retninger for at simulere effekt af havvand

15

– Særligt området inden for overfladebelægning og remanufacturing, hvor vi kan genoplive nedslidte højværdikomponenter, forventer vi, kan åbne for helt nye synergier med de øvrige virksomheder på Lindø, forklarer Søren Gothil Hansen.

Et par år efter, at FORCE Technology og LORC indgik partnerskab om LWT, blev partnerskabet udvidet med LCST. – LCST er vokset ud af nogle af de idéer, der blev tænkt i de første år af LORC’s levetid, og tanken har været at gøre os attraktive over for anden industri end udelukkende nacelleproduktion, siger han.

State-of-the-art klimakammer LCST består indtil videre af to testfaciliteter, en mekanisk testbænk og et klimatestkammer.

Den mekaniske testbænk har blandt andet foretaget tests af dele af jackets i fullscale.

Dette er sket i samarbejde med Siemens Wind Power og Bladt Industries og med støttekroner fra EUDP (Det Energiteknologiske Udviklingsog Demonstrationsprogram). Og endnu et EUDP-testprojekt i samme skala er i ansøgningsfasen.

Klimakammeret kan teste store og tunge

emner under enten ekstremt varme eller kolde forhold og udsætte emnerne for blandt andet saltspray eller overisning. Testene er typisk funktions- eller udmattelsestest for at undersøge emnernes udholdenhed over for de ekstreme forhold, der kan opstå på fx havvindmøller på åbent hav.

Selv om LCST ikke er alene på markedet, skiller selskabet sig alligevel ud ved at være kommercielt, hvor mange af de øvrige konkurrenter ofte er tilknyttet universitetsmiljøer.

– Vores klimakammer er unikt. Rent størrelsesmæssigt skal man rejse langt for at finde noget, der kommer tæt på at matche vores. Adgangen til kammeret er en 7x7 meter port, og gulvet er godkendt til at kunne bære op til 10 t/m2. Det er uden diskussion state-ofthe-art, siger han.

Som en helt særlig service kan kunderne sidde ved stuetemperatur i kontrolrummet og overvære deres produkt gennemgå klimatests i kammeret.

Lindø begejstrer gæsterne – Efterspørgslen er endnu ikke så stor som ønsket, men det var forventet. Det er en helt

“Klimakammeret er unikt, og størrelsesmæssigt skal man rejse langt for at finde noget, der kan matche.”

SØREN GOTHIL HANSEN, TEKNISK DIREKTØR I LWT OG LCST

16

LINDØ port of ODENSE

LINDØ WELDING TECHNOLGY 3D-print via laser cladding

Højeffekt lasersvejsning

Avanceret overflademodifikation

32 kW lasereffekt

2 fleksible robotinstallationer

Bredt sortiment af håndteringsudstyr og manipulatorer

"LWT blev etableret ud fra en kongstanke om at skabe et fælles sted for test af store faciliteter til den danske offshore industri, uanset om vi taler vind, olie og gas." ØJVIND ANDERSEN CLEMENT, BESTYRELSESMEDLEM I LINDØ WELDING TECHNOLOGY

MEKANISK TESTBÆNK

Testopstillingen til en jacket k-knude. Den mekaniske test er designet til at teste k-knuden, til den fejler.

Gulvstørrelse 9x20 meter

Reaktionsvægge 4 meter i højden

Anvendte belastninger i meganewton størrelsesordenen

Forskellige accelererede prøvningsmønstre er mulige

JUNI 2018

På den mekaniske testbænk arbejdes der med meget store kræfter.

Det kræver store bolte, der skal strammes godt.

DISCOVER LINDØ

ny mulighed i Danmark, at det findes, og vi kan allerede mærke stor interesse for testcentret. Vi har ofte besøg flere gange om ugen af enten delegationer fra udlandet, virksomheder eller universiteter, siger Søren Gothil Hansen.

Og her gør beliggenhed på lige netop Lindø en mærkbar forskel. For udover de helt åbenlyse fordele for LWT og LCST med en beliggenhed på et industriområde, der kan håndtere endog meget store emner lige ved kajkant, er der også de mere bløde fordele, som omverdenen bemærker.

– Det er intet mindre end fantastisk at være vært for besøgende her på Lindø. Her emmer af liv og produktion, og det er med til at skabe et super fedt miljø at vise frem, siger han og fortæller, at en delegation på 40 mand hurtigt ender med blot 20, da halvdelen er blevet optaget af noget andet spændende undervejs på rundvisningen.

– Lindø er et sted, der meget nemt begejstrer folk.

17

TEST & INNOVATION

Samarbejde med LORC har åbnet globale døre for R&D Udviklingen og opbygningen af HALT-testbænken har rykket ingeniørvirksomheden R&D op i en helt anden liga, åbnet døre for nye opgaver og flerdoblet antallet af ansatte.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

18

LINDØ port of ODENSE

FOTO: R&D

Arbejdet med HALT-testbænken har placeret R&D i en helt anden liga.

Har åbnet døre – Samarbejdet om at designe, konstruere, bygge og installere HALT-testbænken har uden diskussion været den største døråbner for os. Vi er rykket fra at være underleverandører til det danske marked til at være hovedleverandør på det globale marked, siger Søren Bruun, Project Director hos R&D. Inden HALT-testbænken blev bygget til LORC, indgik R&D og Aalborg Universitet samarbejde om at opbygge en demonstratormodel til accelereret levetidstest af vindmøller i størrelsesforholdet 1:4.

– Vi søgte EUDP-midler (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram) til at bygge en demonstratormodel i kvart størrelse i forhold til den endelige testbænk, og det forberedende arbejde har vi kunnet høste værdifulde erfaringer fra, forklarer han.

Da HALT-testbænken sidste år kunne indvies, var det ikke uden en pavestolt fornemmelse hos Søren Bruun.

R&D A/S R&D står for Research & Development og er en udførende og rådgivende ingeniørvirksomhed med særlig ekspertise inden for systemløsninger til industrien.

R&D er ISO 9001:2015certificeret samt certificeret og prækvalificeret i Achilles JQS.

“Det er en god følelse at være firstmover til en så helstøbt løsning.”

SØREN BRUUN, PROJECT DIRECTOR HOS R&D

R&D består af de tre datterselskaber R&D Test Systems A/S, R&D Tools & Structures A/S og R&D Engineering A/S. Alle tre er ejet af R&D Holding A/S.

JUNI 2018

Firstmovers – At være med til at skabe et så vellykket projekt og se ingeniørdiscipliner i spil, som jeg aldrig tidligere har set, gør mig stolt. Det er en god følelse at være firstmover til en så helstøbt løsning, siger han.

Opgaven for LORC har også forvandlet R&D gennemgribende fra at være en virksomhed med hovedsagelig maskiningeniører til i dag at beskæftige flere forskellige slags ingeniører. I dag tæller virksomheden ca. 160 medarbejdere.

– Alene i vores testafdeling er vi gået fra 20 til over 60 medarbejdere, så samarbejdet med LORC har haft afgørende betydning og rykket os op i en helt anden liga inden for testudstyr, siger Søren Bruun.

Tooling område, hvor testemnet fastgøres. Boltene, der stikker op, er efterfølgende afkortet og dækket med et dæksel. Testemnet fastgøres i gevindhullerne.

DISCOVER LINDØ

Det er ikke hver dag, at en ordre på en 31 meter lang, 8 meter bred og 14 meter høj state-of-the-art testbænk til LORC indløber i ordrebogen hos R&D Test Systems A/S i Hinnerup ved Aarhus.

Men det var ikke desto mindre, hvad der skete tilbage i 2016. LORC var på ingen måde en ukendt kunde hos R&D. Igennem flere år havde ingeniørvirksomheden fungeret som underleverandør til løsninger på test- og valideringscentret på Lindø. Men det var første gang, at R&D skulle være hovedleverandør for et testanlæg, der i både opsætning og størrelse ikke var set lignende.

I dag, et halvt år efter HALT-testbænken blev officielt indviet hos LORC, er det et helt andet R&D, der evaluerer på samarbejdet.

19

STAFETTEN

Lindø er som en stor Legoplade Michael Witt Gudmundsson er ansvarlig for forsyningsnettet på Lindø.

Stor kompleksitet og masser af udfordring – et drømmejob, synes han.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

20

LINDØ port of ODENSE

FOTO: SKOVDAL NORDIC, FREDERIK JOHS

Alder: 32 år Civilstand: Gift og nybagt far Uddannelse: Elektriker og maskinmester fra Fredericia Maskinmesterskole Karriere hos LPO: I december 2012 blev Michael Witt Gudmundsson ansat i Odense Havn til drift og vedligehold af kørende og sejlende materiel.

I oktober 2014 blev jobbet udvidet med teknisk bygningsvedligehold på Lindø. Et vedligeholdelsesansvar, der omfatter knap 300 bimålere og 65 vandmålere samt installationer, vand, varme, køl, spildevand, tavler og energioptimering.

I maj 2018 blev Michael udnævnt til afdelingsleder for Bygning & Faciliteter hos LPO.

Omfattende forsyningsanlæg – Det er en kompleks opgave. Man skal jo huske på, at området er mere end 50 år gammelt, og forsyningen af el, vand, varme og spildevand er i de mellemliggende år gået fra at have én kunde, Lindøværftet, til at have mere end 90 lejere, siger han.

Lindø har sine egne transformerstationer, mens det lokale elselskab, Ravdex, ejer kablerne, der forsyner området med elektricitet.

Lindøs 36 transformerstationer med i alt 80 transformere kommer i alle størrelser og er spredt ud over området lige fra langt oppe i luften i portalkranen til nede under jorden.

– Vi har 12 højspændingslinjer, der forsyner området fra øst mod vest og fra syd mod nord. Vi strækker os rigtigt langt for at sikre stabile forsyninger til vores lejere, og derfor går en stor del af min tid med vedligehold, forklarer han.

Imødekommer kunders behov En af LPO’s lejere adskiller sig særligt. LORC har nemlig valgt at købe sin egen transformer og afregner i modsætning til hovedparten af de øvrige lejere direkte med Ravdex. Det skyldes blandt andet, at testbænkene har særlige behov i forhold til spændinger.

– Det er en kompleks opgave at imødekomme alle kunders individuelle behov, men det er en væsentlig del af mit job at medvirke til at afklare forholdene for de enkelte lejere, og som fx med LORC komme i mål med den bedste løsning, der her var at lade forsyningsselskabet levere direkte, siger Michael Witt Gudmundsson.

De fleste lejere køber deres kilowatttimer hos LPO, som til gengæld skal levere en forsyning, der virker.

Altid et skridt foran Personligt er Michael Witt Gudmundsson ikke i tvivl om, hvad arbejdet hos LPO betyder for ham.

– Det er ganske enkelt mit drømmejob. Jeg keder mig aldrig. Jeg har altid været et konkurrencemenneske og har dyrket triatlon og gennemført en ironman, så jeg trives med travlheden og med at skulle præstere mit allerbedste hver eneste dag, siger han og uddyber: – Jeg er rigtig glad for at have en så stor berøringsflade herude, og jeg bestræber mig altid på at tænke fremad. Fx når vi graver i jorden et sted, forsøger vi at tænke to skridt frem og overvejer, hvordan vi kan udnytte den mulighed til at komme foran på flere måder.

JUNI 2018

Navn: Michael Witt Gudmundsson

DISCOVER LINDØ

BLÅ BOG

– Jeg plejer at sige, at Lindø er som en stor Legoplade, som vi hele tiden bygger oven på – og nogle gange udvider vi sågar pladen. Det vil sige, vi er ikke mere statiske, end at vi et langt stykke af vejen kan tilgodese vores kunders mangeartede behov.

Ordene kommer fra Michael Witt Gudmundsson, der 1. maj i år blev udnævnt som afdelingsleder for Bygninger & Faciliteter hos LINDØ port of ODENSE (LPO).

Den 32-årige elektriker og sidenhen maskinmester har siden 2014 haft ansvar for at vedligeholde og sikre en så gnidningsfri drift som mulig af forsyningsnettet på Lindø.

21

NYT FRA LPO

Nye medarbejdere

Praktikanter

LPO har budt velkommen til 3 nye medarbejdere:

LPO har løbende praktikanter i den tekniske afdeling.

I øjeblikket er følgende i praktik:

Marketingkoordinator Liv Vestergaard 15. november 2017

Lønadministrator/Controller Christina Lyskjær 2. januar 2018

Salgschef Ole Haugsted Jørgensen 1. februar 2018

Maskinmesterstuderende Martin Aasland Knudsen

Besøg på Lindø 27. februar 2018

Maskinmesterstuderende Emil Juul Eggersgaard

Danske Havne afholdte temadag om maritim sikring og sikkerhed i Lindø Konferencecenter. Temadagen berørte det nyeste inden for ISPS, det aktuelle trusselsbillede, droner og hvordan man gør en havn sikker, når byen og dens borgere rykker tættere på.

Nye virksomheder J. Franks Lift & Maskinservice ApS (udlejning og service) (rørlaserskæring)

(smede- og stålmontage)

Rago UG haftungsbeschrânk (overfladebehandling)

(marine- og offshoreteknologi)

22

LINDØ port of ODENSE

(plastmaterialer)

AKTUELT

Innovationen i Det Blå Danmark får et løft med ShippingLab

Normalt ville man sige, at bygning af skibe uden for Danmark er med til at udhule væksten i Danmark.

Men faktisk har udflytningen af dansk skibsbygning til blandt andet Asien haft en god afsmitning på dansk eksport af danske maritime løsninger på alt lige fra ror til pumper. Og det høster den maritime klynge i Danmark godt af, mener Danske Rederier.

– Flere danske producenters varer er en del af nybyggede skibe. Det er godt, at vi er med til at sikre hele fødekæden i den maritime klynge, som jo skaber 95.000 danske arbejdspladser, siger Jacob K. Clasen, direktør i Danske Rederier.

IMO’s Miljøunderkomité strammer kravene til svovlholdige brændstoffer fra 2020.

Med udmeldingen indstiller underkomitéen til IMO’s Miljøkomité, at det fra 2020 skal være forbudt at have brændstof om bord med et svovlindhold på mere end 0,5 procent, medmindre skibet har en scrubber installeret til at rense udstødningen.

– Danske Rederier er meget tilfredse med det klare signal, som IMO i denne uge har sendt. Effektiv håndhævelse er noget, som vi – sammen med vores medlemmer samt en håndfuld søsterorganisationer – har arbejdet længe og hårdt for. Derfor var det også meget positivt, at en samlet international industri har foreslået et forbud som optakt til mødet i IMO og ligeledes positivt, at de danske myndigheder er gået forrest med støtte, siger Maria Skipper Schwenn, direktør i Danske Rederier.

EU dropper dobbelt regulering på offshore-området EU-Kommissionen har lyttet til industrien og de danske myndigheder og dropper et fremsat forslag om, at udstyr på flydende boreplatforme, de såkaldte Mobile Offshore Drilling Units (MODU’er), skal omfattes af EU’s produktsikkerhedsregler.

Hvis direktiverne var blevet udvidet, ville det have haft en række ulemper for industrien – heriblandt øgede administrative byrder og omkostninger i forbindelse med dobbeltcertificering af udstyr, uden at det ville medføre et løft af sikkerheden eller kvaliteten. Det kunne besværliggøre adgangen til markeder uden for EU, hvor man ikke accepterer EU’s certificering men tager udgangspunkt i internationale standarder.

– Vi har arbejdet for, at de såkaldte MODU’er ikke omfattes af reglerne om produktsikkerhed, da det vil medføre et tab af konkurrenceevne på et område, hvor sikkerheden allerede er høj, og der er internationale standarder på plads, siger Henriette Ingvarsen, erhvervsjuridisk chef i Danske Rederier.

Danske Rederier gjorde opmærksom på udfordringen med dobbeltregulering tilbage i 2016 og spillede sagen ind til regeringens Implementeringsråd. Herefter besluttede regeringen i januar 2017, at der skulle laves en såkaldt ”tidlig indsats” på EU-niveau for at undgå dobbelt regulering.

Det har nu resulteret i, at forslaget droppes af EU-Kommissionen.

JUNI 2018

DET BLÅ DANMARK HØSTER VÆKST AF SKIBSBYGNING I UDLANDET

IMO er klar til svovlforbud

DISCOVER LINDØ

I begyndelsen af 2018 lancerede regeringen sit bud på en ny maritim vækstplan. En række tiltag skal styrke dansk søfart og hele den maritime klynge og placere Danmark som et globalt maritimt kraftcenter.

Et af elementerne er innovationspartnerskabet ShippingLab, som en række interessenter fra Det Blå Danmark står bag.

Visionen for ShippingLab er at gøre partnerskabet til drivkraften for fremtidens innovative søfart, så organisationen faciliterer og løfter innovationsprojekter i fællesskab mellem flere parter.

Foreløbigt har mere end 30 organisationer sluttet op om ShippingLab, herunder Alfa Laval, MAN D&T, Maersk og Søfartsstyrelsen.

Rune Hahn Kristensen er projektleder og varetager koordinering mellem de forskellige projektforslag. Styregruppen, der er interim, består af Danske Maritime, Danske Rederier, Dansk Metal, Søfartsstyrelsen, DTU, CBS og FORCE Technology. Den Danske Maritime Fond står bag finansieringen.

23

Fremtidens flydende havvindmøllefundament TetraSpar er Henrik Stiesdals bud på fremtidens flydende havvindmøllefundament.

Konceptet er baseret på fabriksfremstillede komponenter, som samles uden svejsning på kajkanten. Det kan bruges på havdybder fra 50 m og opefter.

TEKST: CHARLOTTE NYGAARD

FOTO: HENRIK STIESDAL 1

1

2

3

4

5

6

Fundamentet kan tilpasses enhver størrelse af havvindmølle. Billedet viser en 120 m høj, 10 MW vindmølle med 180 m rotordiameter.

En model i skala 1:60 udsat for forsøg i bølgetank.

Fundamentet er samlet af præfabrikerede komponenter og har et tværmål på 70 m. Ingen komponent har større dimensioner end mølletårnet, så hvor møllen kan transporteres hen, kan fundamentet også.

Fundamentet er forsynet med luftfyldte opdriftstanke på 6,5 m i diameter. To tanke i hvert hjørne giver ekstra sikkerhed.

Kølen består af stålrør og er ballasteret med jernmalm til en samlet vægt på 2.000 t. Den fortrænger 2.200 m3 vand, så når den er luftfyldt, kan den flyde sammen med fundamentet under udskibning. Efter montage af ankerlinerne fyldes kølen med vand, synker ned, og trækker selve flyderen ned til en forudvalgt dybde.

Kølen er ophængt i liner af Dyneema, arrangeret i et særligt mønster, så kølen er helt fikseret i forhold til fundamentet.

3

2

Ankerlinerne er af nylon fra flyderen og når næsten helt ned til havbunden.

Her forbindes de til tunge ankerkæder, som er fastgjort til ankre, der ligner dem til store skibe.

5

4

6