GLS-A Bladet 1 2017

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforening for arbejdsgivere i grønne erhverv

APRIL 2017

#1

IGU-elever kræver tid Det er ikke uden udfordringer at få flygtninge i IGU-forløb, men lykkes det, kan de på sigt være en gevinst.

AKM fylder 100 år

Fokus på arbejdsulykker

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er den toneangivende arbejdsgiverorganisation inden for de grønne områder. GLS-A yder rådgivning om alle ansættelsesretlige aspekter, og vore medlemmer er sikret en faglig og professionel rådgivning i en arbejdsgiverforening, der samtidig har nogle af markedets laveste omkostninger.

A: TEM LEVER

IGU-E

Leder

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforening for arbejdsgivere i grønne erhverv

APRIL 2017

#1

IGU-elever kræver tid

TEMA:R

IGU-ELEVE

Det er ikke uden udfordringer at få flygtninge i IGU-forløb, men lykkes det, kan de på sigt være en gevinst.

AKM fylder 100 år

Fokus på arbejdsulykker

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er den toneangivende arbejdsgiverorganisation inden for de grønne områder. GLS-A yder rådgivning om alle ansættelsesretlige aspekter, og vore medlemmer er sikret en faglig og professionel rådgivning i en arbejdsgiverforening, der samtidig har nogle af markedets laveste omkostninger.

UDGIVER: GLS-A Agro Food Park 13 DK-8200 Århus N T: +45 8740 3400 F: +45 8740 3434 www.gls-a.dk info@gls-a.dk

Du står stærkere med GLS-A

J

eg vil som formand for GLS-A byde velkommen til det nye GLS-A. Du sidder her med det første af to årlige medlemsblade fra GLS-A. GLS-A Bladet er en del af vores nye kommunikationsstrategi, hvor vi vil være mere synlige og udbrede kendskabet til GLS-A som arbejdsgiverforeningen for virksomheder inden for de grønne områder.

Selv om vi fornyer os, vil vi stadig stå fast på vores principper om et højt fagligt niveau og god service af vores medlemmer, der sikres gennem nærhed og tillid.

Med GLS-A står du stærkere og har styr på arbejdskraft, arbejdsmiljø og kompetencer. De muligheder, du har som medlem af GLS-A, og de mange gratis services og rådgivning, som du har adgang til, skal GLS-A bladet medvirke til at udbrede kendskabet til.

Vi har også fornyet vores hjemmeside og har optimeret nyhedsbreve m.m. både indholdsmæssigt og layoutmæssigt.

2

GLS-A BLADET

Vi er blevet mere synlige gennem deltagelse på Agromek, ved Danske Maskinstationer & Entreprenørers Vidensdage og på Kvægkongressen. Det har givet os mulighed for at tale med eksisterende medlemmer og potentielt nye medlemmer.

GLS-A Bladet vil ikke blot give et indblik i foreningens dagligdag, men vil ligeledes behandle og diskutere aktuelle emner af både juridisk og samfundsmæssig karakter. I denne udgave kan du bl.a. læse om et af vores servicebesøg og GLS-As arbejde med Integrationsgrunduddannelsen for flygtninge.

God læselyst!

Jørgen Bæk Formand for GLS-A's bestyrelse

ANSVARHAVENDE REDAKTØR: Jens Bjørn Poulsen, Direktør i GLS-A REDAKTION: Stephan Vinther Petersen Charlotte Nygaard Carsten G. Johansen KOMMUNIKATION & DESIGN: Mediegruppen as Horsensvej 72a 7100 Vejle 1. årgang Kontrolleret oplag: 1.200 stk.

GLS-A Bladet udkommer to gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Mød os: Mød GLS-A på Facebook fb.com/glsarbejdsgivere Mød GLS-A på på LinkedIn gls-a.dk/linkedin Mød GLS-A på på Twitter twitter.com/gls_a Mød GLS-A på vores website www.gls-a.dk

Indhold

Efter sine 100 år udvider AKM sin produktion til næsten det dobbelte.

14

Der er fokus på arbejdsulykker i landbruget i 2017.

16

Indhold #1 /april 2017

A: TEM LEVER

IGU-E

04 IGU-elever er en langstrakt investering 09 Masser af IGU-muligheder i jordbrugserhvervene 10 Ordnede forhold giver ro på golfbanen 12 En finger i jorden 14 100 år med kartoffelmel i Brande 16 Arbejdsulykker i landbruget skal forebygges

4

Mohammed fra Syrien er én ud af 10 IGU-elever, der lige er begyndt hos DK Plant ApS. Elever, gartneriet anser som en investering på lang sigt.

18 Ordnede forhold kan aflæses på bundlinjen 22 Gode råd 24 3 skarpe ...

10

NUMMER 1 APRIL 2017

18

3

Tema

HVAD ER IGU? Den 1. juli 2016 trådte lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) i kraft. Loven giver flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år, der har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end fem år, mulighed for at blive ansat på virksomheder som IGU-elever.

Formålet med ansættelse i et IGU-forløb er, at flygtningen skal blive klar til det danske arbejdsmarked eller parat til videre uddannelse.

Et IGU-forløb er et toårigt uddannelsesforløb, som består af en praktikdel og en skoledel. Under praktikdelen arbejder flygtningen på virksomheden og modtager løn fra virksomheden. Under skoledelen modtager flygtningen IGU-skolegodtgørelse, der svarer til integrationsydelsen.

4

GLS-A BLADET

Mohammed er fra Syrien og i IGU-forløb hos DK Plant i Otterup.

Virksomheden har siden begyndelsen af februar taget 10 IGU-elever.

IGU-elever er en investering på lang sigt Der skal investeres megen tid og kræfter i IGU-forløb for at sikre, at de lykkes, har DK Plant ApS i Otterup erfaret. Omvendt er IGU-eleverne en god mulighed for på sigt at beholde arbejdet i produktionen på danske hænder og at hjælpe flygtningene væk fra den offentlige forsørgelse.

Tekst: Charlotte Nygaard Foto: Heidi Lundsgaard

T

emperaturen ryger straks 15-20 grader op, idet man træder inden for i drivhusene hos DK Plant.

Også luftfugtigheden når op på det niveau, hvor den uvilkårligt sender lykkelige minder om solbeskinnede sandstrande under sydlige himmelstrøg op til pandelappen.

Den sødlige duft af frisk muld og spirende grøntsager sniger sig op i næseborene. Lysindtrykkene er klare og grønne. Stængel efter stængel snor sig fra mulden og op mod lysindfaldet fra glastaget. På enkelte stængler har en gul blomst strakt sine kronblade helt ud.

Bag på blomsterkronen er en agurk i sin vordende udvikling.

Inde imellem de mange stængler dukker der fra tid til anden et tavst, koncentreret sorthåret hoved frem. Blikket er stift fæstnet på stænglen, der med flittige fingre hjælpes på vej mod lyset fra glastaget af en snor.

Vi er hos DK Plant ApS på Gartnerivej

NUMMER 1 APRIL 2017

5 i Otterup. Det er mandag morgen, og flokken af IGU-elever (Integrationsuddannelseselever) har været i gang siden klokken 7.

Betaler hjælpen retur – Vi bor i en lille kommune, som har været god til at hjælpe vores gartneri, siden vi startede i 1995. Vi har i dag 216 flygtninge og familiesammenførte borgere i vores kommune, og derfor synes vi, at vi skylder kommunen at betale hjælpen retur ved at tage dem i IGU-forløb, siger Flemming Petersen, indehaver af DK Plant.

Han har sammen med sin søn, Martin, taget venligt imod GLS-A Bladet denne mandag morgen i virksomheden, der siden begyndelsen af februar har taget 10 IGU-elever under sine beskyttende vinger.

– Ja, vi skal jo alle kravle, før vi kan gå, siger Flemming Petersen med et lille smil.

Det er nemlig ikke helt så lige til at integrere flygtninge fra så fjerne egne som Syrien på det danske arbejdsmar-

DK PLANT DK Plant blev etableret i 1995 af Flemming Petersen og er i dag i gang med et generationsskifte til Flemmings søn, Martin.

Gartneriet råder i dag over 100.000 kvadratmeter produktionsareal i hhv. Otterup og Fangel på Fyn. Produktionen er stort set kun agurker - dog med lidt kartofler og hindbær.

I Fangel er 20.000 kvadratmeter ud af 30.000 kvadratmeter produktionsareal ved at blive lagt om til økologisk produktion af agurker med detailkæden COOP som eneaftager.

DK Plant producerer årligt 10 millioner konventionelle agurker også til detailkæden COOP. En agurk tager typisk 32 døgn om vinteren om at modne fra plantning til høst.

Om sommeren tager det 18 døgn.

5

Tema

DK PLANTS TRE GODE RÅD TIL VIRKSOMHEDER, DER OVERVEJER IGU-ELEVER 1 Sørg for, at dit lokale jobcenter har fokus på at give flygtningene nok viden om det at arbejde på det danske arbejdsmarked. Det gælder både inden for arbejdsregler som fx pauser og tissepauser, som ikke klares fem minutter før den officielle pause, arbejdstid som fx mødetid, de sociale processer på arbejdspladsen som at drikke kaffe og spise frokost sammen, samt om løn. For lønnen fylder meget hos flygtningene, der typisk bruger pengene til at sende hjem eller betale for familiesammenføring.

2 Gør dig som virksomhed klar til, at du skal øremærke en medarbejder i ca. en måned som babysitter. I den tid vil den pågældende medarbejder som udgangspunkt ikke kunne nå sine øvrige opgaver.

3 Er der nok IGU-elever i din kommune til, at jobcentret starter et skoleophold?

Overvej alternativt, om din virksomhed kan tage så mange IGU-elever, at I selv udgør et skoleophold.

6

GLS-A BLADET

ked. Umiddelbart kunne man forestille sig barrierer omkring sproget, og det giver da også visse udfordringer - i hvert fald i begyndelsen. Nogle kunne måske også forestille sig, at religionsforskelle kunne have en betydning. Det afviser Flemming og Martin Petersen dog fuldstændigt.

– Den største udfordring er faktisk forskelle i arbejdskultur, og her er det vores oplevelse, at jobcentrene har en stor opgave at løse. Vores erfaring fra det første hold af fem IGU-elever er i hvert fald, at de slet ikke var klædt godt nok på rent vidensmæssigt om, hvad det vil sige at arbejde i Danmark, siger Flemming Petersen.

Nedlagde arbejdet i protest Det er fx at forklare flygtninge, at arbejdstid, der begynder kl. 7, rent faktisk betyder, at arbejdet begynder kl. 7. Det er altså ikke tidspunktet, hvor de skal møde. Det skal de 10-15 minutter før, så de kan være klar kl. 7.

Eller at forklare dem, at når man arbejder i produktionen i et gartneri, lønnes man hver 14. dag i stedet for hver måned.

– Da vores første hold fik deres første løn efter 14 dage, oplevede de en halvering af deres månedsløn. Og de troede ikke, at de ville få mere, så de satte sig helt bogstaveligt ned i protest og nægtede at arbejde mere, fortæller Martin Petersen.

Det kostede 15-20 minutters produktionstid for virksomheden og for Martin at forklare IGU-eleverne, at de faktisk ville få i alt ca. 3.000 kr. mere om måneden som IGU-elev end på integrationsydelse, men at lønnen altså kom hver 14. dag i stedet for hver måned.

Også lønforskellene mellem integrationsydelse og IGU-løn skal belyses over for flygtningene.

Fx får flygtninge og familiesammenførte på integrationsydelse godt 6.000 kr. om måneden. Hertil kan der komme et paragraf 34-tillæg på godt 2.000 kr.

Paragraf 34-tillægget frafalder dog, når de er i IGU-forløb. Som arbejder får de trukket otte procent i arbejdsmarkedsbidrag og de opsparer 12,5 procent

“Jobcentrene skal sørge for at få forklaret flygtningene og de familiesammenførte, at de kun kan takke nej til i alt tre jobs.

Tredje gang de siger nej, ryger deres integrationsydelse. Det tror jeg ikke, ret mange af dem er klar over.”

Flemming Petersen Indehaver af DK Plant ApS

i feriepenge. For nogle kan det virke voldsomt og som om, de ikke får ret meget ud af at arbejde.

– De flygtninge, vi har, manglede også indblik i, at der altså er forskel på at arbejde 25 timer om ugen og 37 timer. Jo mindre timer, desto mindre løn, siger Martin Petersen.

Forarbejde betaler sig Selv om DK Plant har haft i alt 10 IGU-elever i 16 timers screening i januar for at udvælge dem, der egner sig bedst og har lysten, er der alligevel faldet nogle fra siden hen.

Flemming Petersen (t.v.) og hans søn Martin Petersen driver i fællesskab DK Plant ApS og er i gang med et glidende generationsskifte, der forventes gennemført ved indgangen til 2020.

De mange fødselsproblemer, DK Plant havde med det første hold af fem IGU-elever, har dog ført til, at virksomheden var noget skarpere i opstarten af hold to.

– Vi bad simpelthen jobcentret komme herud sammen med IGU-eleverne, og så gennemgik vi sammen alle de emner, som Martin brugte meget tid på at forklare det første hold hen ad vejen. Det handler jo om at give flygtningene klar besked, siger Flemming Petersen.

Den fælles samling med hold to hjalp.

Holdet har været noget nemmere at få i gang, selv om Martin Petersen stadig passer dem tæt op.

NUMMER 1 APRIL 2017

“Jeg har i flere omgange haft muligheden for at drøfte situationen med vores integrationsminister, Inger Støjberg (V) blandt andet i min egenskab af næstformand i GLS-As bestyrelsen, og jeg har også drøftet situationen med vores lokale borgmester. Og de lytter da.”

Flemming Petersen, indehaver af DK Plant ApS

7

Tema – Det er jo også vigtigt at fortælle dem, at når de har været i IGU-forløb i to år, er de rent faktisk berettiget til at modtage dimittendsats fra deres fagforening, og de har ret til at tage en uddannelse i Danmark.

Der er altså fremtid for dem i at følge et IGU-forløb, påpeger Martin Petersen.

Logistiske udfordringer Jobcentrene er ikke den eneste udfordring i bestræbelserne på at skabe gode IGU-forløb. Som virksomhed med base uden for en større by og på Nordfyn i det, mange kalder for udkanten, er det ikke lige offentlige transportmidler, der er mest af.

– Hvis du som flygtning bor i en af nabobyerne 15-20 km herfra, går der ikke lige nødvendigvis busser på de tidspunkter, du har brug for det. Men hvis du køber et buskort til 1.000 kr. om måneden, har du ret til Flextaxa til 30 kr. pr. vej. Men det er naturligvis en pæn portion penge af din løn, der så går til transport, siger Flemming Petersen.

Han peger på, at loven for familiesammenføring er ændret således, at det nu er flygtningen selv, der skal betale for at få sin familie til Danmark. Det gør staten ikke længere. Skal flygtningen til at betale 1.500-2.000 kr. om måneden bare for at komme på arbejde, begynder det at knibe med at hænge sammen økonomisk for ham.

Holder flygtninge i gang At DK Plant har valgt at tage 10 IGU-elever på én gang har en klar årsag.

– Du er nødt til at sikre dig, at der er nok IGU-elever til, at der kan startes et skoleophold. Hvis du kun tager to-tre IGU-elever, og der ikke er andre, der tager IGU-elever i dit område, strander muligheden på skoleophold. Det er igen udfordringen ved at ligge i udkanten, påpeger Flemming Petersen.

Han er dog sikker på, at IGU-eleverne nok skal blive en god løsning for DK Plant, der har store udfordringer med at rekruttere arbejdskraft.

– Det er en fordel, at arbejdet udføres af lokal arbejdskraft, og samtidig sørger vi for, at vores flygtninge er i gang på arbejdsmarkedet og kommer ud af den offentlige forsørgelse, påpeger Flemming Petersen.

8

GLS-A BLADET

HVORDAN FÅR JEG SOM VIRKSOMHED EN IGU-ELEV? Virksomhederne og udlændingene aftaler selv ansættelsesforholdet og kan få hjælp af kommunen med at matche virksomhed og en kommende IGU-elev.

Virksomheder, der etablerer og gennemfører integrationsgrunduddannelser bliver efter et halvt år belønnet med en bonus på 20.000 kr. pr. elev. Når forløbet er helt gennemført, er der yderligere 20.000 kr. i bonus.

DK Plant Aps hører til i både Otterup og Fangel på Fyn og dyrker stort set udelukkende agurker med detailkæden COOP, som soloaftager.

“At være medlem af en arbejdsgiverforening svarer til, at en medarbejder er medlem af en fagforening.

Det giver fællesskab og er en hjælp i dagligdagen.”

Flemming Petersen, Indehaver af DK Plant ApS om at være medlem af GLS-A

Masser af IGU-muligheder i jordbrugserhvervene Hurtig integration af flygtninge på arbejdspladserne rummer udfordringer, men med IGU-forløbet og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er der lagt an til gode muligheder for både flygtninge og virksomheder.

Tekst & foto: Stephan Vinther Petersen, kommunikationskonsulent i GLS-A

H

urtig integration af flygtninge i samfundet og på arbejdsmarkedet er en væsentlig forudsætning for, at de nytilkomne får mulighed for en god og aktiv tilværelse og kan medvirke til, at flygtninge ikke bliver en klods om benet på det danske samfund.

Hvis virksomheder, medarbejdere og arbejdsmarkedets parter vil det, er der gode muligheder for IGU-stillinger i jordbrugserhvervene.

Der er efter GLS-As vurdering mange muligheder for IGU-jobs i land- og skovbrug samt gartnerier og planteskoler.

– Vi har i jordbrugserhvervene i forvejen gode erfaringer med at ansætte medarbejdere, som ikke taler dansk og som har en anden kulturel baggrund.

Mange arbejdsfunktioner kan udføres efter en kort introduktion. For eksempel arbejde i svinestalde, pasning og malkning af køer, pasning af mink, arbejde med dyrkning og høst af salat, kål, agurker, tomater og lignende. Sortering og pakning samt andet forefaldende arbejde i gartnerier og planteskoler er også mulige arbejdsfunktioner, påpeger Jens Bjørn Poulsen, direktør i GLS-A. En aftale om ansættelse som IGUelev kan indgås direkte mellem en virksomhed og flygtningen, men ofte er det lokale jobcenter involveret i at formidle kontakten mellem flygtningen og virksomheden.

Udfordringer ved flygtninge i job GLS-A ser umiddelbart tre udfordringer i forhold til et succesfuldt IGU-forløb:

NUMMER 1 APRIL 2017

1. Der skal etableres en kontakt mellem flygtning og arbejdsgiver. Her er det afgørende, at jobcentrene tager opgaven op og kommer i gang med at formidle kontakt mellem interesserede flygtninge og virksomheder med egnede arbejdsopgaver. Hvis man som virksomhed har interesse i at ansætte en flygtning, vil GLS-A opfordre den enkelte virksomhed til at tage kontakt til det lokale jobcenter, så der kan laves et relevant match.

2. Uddannelsesinstitutionerne skal på banen med et relevant uddannelsestilbud. Skolerne skal være aktive med at tilbyde uddannelsesforløb, som er tilpasset flygtninge. Samtidig er det meget vigtigt, at uddannelsestilbuddene ligger således, at de passer med virksomhedernes muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden. Det er glædeligt, at der inden for gartnerbranchen allerede er etableret et uddannelsesforløb på Kold College i Odense. Samtidig arbejdes der på at etablere et landbrugsforløb andre steder i landet.

3. Jobcentre og uddannelsesinstitutioner skal hurtigt på banen i forhold til at kunne medvirke til, at den enkelte flygtninge og arbejdsgiveren kan få tilrettelagt flygtningens uddannelsestilbud. Uddannelsen, som fylder 20 uger i det toårige forløb, skal ligge klar senest en måned efter, at aftalen om et IGU-job er indgået. Koordination mellem virksomhed, jobcenter og uddannelsesinstitution skal være i højsædet, hvis IGU-ordningen skal blive en succes.

IGU OG STATISTIK Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at der pr. 28. februar 2017 er indberettet 268 IGU-forløb over hele landet til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Alene i januar er der indberettet godt 60 forløb.

Det er særligt virksomheder inden for bygge- og transportbranchen i Region Nordjylland, der ligger i front i forhold til at oprette IGU-forløb. I alt 31 virksomheder i det nordlige har IGU-elever ansat.

– Vi er som arbejdsgiverorganisation positivt stemt overfor IGU, da samfundet som helhed vinder ved at få flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Vi har allerede i opstartsfasen haft kontakt til skoler og jobcentre, og samtidig har vi informeret vores medlemsvirksomheder omkring mulighederne i IGU-loven. Det er vores klare indtryk, at flere medlemsvirksomheder finder det interessant, og de er klar til at løfte integrationsopgaven. I medlemskredsen er der allerede indgået aftaler, og erfaringerne herfra vil vi tage med videre, når andre arbejdsgivere henvender sig og viser interesse, siger Jens Bjørn Poulsen.

Han oplyser, at 3F og GLS-A har indgået en aftale, som specificerer de løn- og ansættelsesvilkår, som IGU-elever ifølge loven skal have. Arbejdsmarkedets parter har således gjort klar til, at jordbruget kan tage imod flygtninge i IGU-jobs.

9

Golfsæsonen

Ordnede forhold giver ro på golfbanen Greenkeepers Jens Willadsen og Per Bregendahl nyder at kunne koncentrere sig om deres arbejde på fairway og greens hos Stensballegaard Golf, hvor de med en overenskomst i ryggen ikke behøver at bekymre sig om løn og arbejdsforhold.

Tekst: Marie-Louise Kjær Foto: iStock & Marie-Louise Kjær

S

neen ligger som en dyne over golfbanerne ved Stensballegaard Golfklub i Stensballe ved Horsens denne frostklare februardag, GLS-A bladet er på besøg. Vejret lader sig som bekendt ikke styre, så drømmen om at opleve grønne baner må se sig punkteret af kong vinters hvide masser. Det er da også Stensballegaards forberedelser til en ny sæson, det skal handle om, og ikke den aktuelle farve på greenen.

Jens Willadsen og Per Bregendahl er henholdsvis chefgreenkeeper og menig greenkeeper på Stensballegaard. De kan bevidne, at det betyder meget for

10

GLS-A BLADET

STENSBALLEGAARD GOLFCLUB Stensballegaard Golfklub har et areal på 110 hektar golfbane, heraf 40 hektar fairway og 3 hektar greens.

Området er familieejet og tilhører familien Ahlefeldt-Laurvig, der i midten af nullerne nedlagde korn- og svineproduktionen for at anlægge golfbaner i stedet. Henrik Ahlefeldt-Laurvig lejer jorden ud til golfklubben, som greenkeeperne er ansat af.

GOLFKLUBBENS LEDER: GLS-A ER UUNDVÆRLIG – Jeg startede 1. januar 2016, hvor man netop overgik fra forretning til foreningsdrift. Man kan sige, at jeg har arvet medlemskabet af GLS-A. I vores fortsatte transformation fra forretning til forening med udskiftning af personale, osv, har det været rigtig fint for os at have GLS-A indover, fortæller Holger Westman, golf club manager hos Stensballegaard Golfklub.

Jens Willadsen tager sig af et telefonopkald, mens Per Bregendahl fortæller om maskinerne, der for øjeblikket er sat i vinterhi i maskinhallen.

medarbejderne, at virksomheden som medlem af GLS-A har valgt at tilbyde deres medarbejdere en overenskomst.

Kolleger fra andre golfklubber er værre stillet – Der er aldrig ballade med løn herude.

Der er ro på, siger 52-årige Per Bregendahl, der blev ansat i 2008, da golfklubben netop var åbnet.

– Vi har kolleger på lignende arbejdspladser, hvis overenskomst er blevet opsagt. Det hele flyder meget mere hos dem. Vi har faste og rolige arbejdsforhold her. GLS-A giver ro både for arbejdsgiveren og de ansatte, siger 67-årige Jens Willadsen, der har været chefgreenkeeper i halvandet år.

Han har været greenkeeper i i alt 40 år og har været på fem golfbaner. Oprindeligt er han uddannet mekaniker. En mekanikertjans i en golfklub var faktisk det, der fik ham ind i golfverdenen i sin tid. Han har siden været på en del kurser og efteruddannelser som greenkeeper.

– Det er et supergodt job, det her.

Det har jeg virkelig været glad for. At møde ind en morgenstund, hvor solen står op, og græsset får en helt anden farve. Det er flot. Der er helt stille, siger Jens Willadsen.

– Ja, det er især et fantastisk job, de dage, hvor der er godt vejr. Måske knapt så spændende de dage det regner, er koldt eller blæsende. Det må man tage med. De gode dage opvejer det andet, siger Per Bregendahl, der er landbrugsuddannet.

NUMMER 1 APRIL 2017

Om vinteren er de tre mand ansat og om sommeren seks til syv.

Dynamik og teamwork – Vi er en bredt sammensat gruppe ansatte og har vidt forskellige kompetencer. Hvis vi var ens alle sammen, ville der ikke været megen dynamik i sådan en gruppe. Det er en styrke, siger Per. – Der er meget teamwork over arbejdet her. Vi er afhængige af hinanden alle sammen, hvis det skal fungere. En god mekaniker er eksempelvis alfa og omega for, at de maskiner, vi kører ude på banen, fungerer.

Ingen af de to herrer tænker særligt meget over deres overenskomst i hverdagen.

– Vores lønstigning kommer automatisk. Det er ikke noget, vi skal ud og kæmpe for, siger Per. Telefonen ringer regelmæssigt denne eftermiddag, og Jens må flere gange forlade interviewet for at tale med en

sponsor på et nyt projekt. Tre nye huller skal anlægges, og meget skal koordineres, før arbejdet kan begynde.

– Ja, sådan er det at være chefgreenkeeper, smiler Per om den tilgængelighed, der kræves af Jens.

Fra svineproduktion til golfbanedrift Golfklubben har for øjeblikket 720 medlemmer.

– Anlægget kunne sagtens klare et par hundrede medlemmer mere. Og for os gør det jo ingen forskel. Vi skal udføre det samme arbejde, om der er 100 eller 1.000 golfspillere, siger Per. Der er meget arbejde med vedligehold af banerne. Greens skal klippes hver dag og fairways et par gange om ugen.

– Hvis græsset gror fornuftigt, klipper vi cirka 3.000 hektar græs om året, siger Per Bregendahl.

Jens vender tilbage fra sit telefonopkald og fortæller mere om arbejdet med de tre nye huller. Blandt andet skal der sås græs og lægges vandingsanlæg ned, samt monteres sprinklere, så banen kan blive vandet om sommeren.

Og der skal lægges dræn, så overflødigt regnvand kan ledes bort.

– Vi har en stor sø, som vi tager fra, når der skal vandes. Der er dræn under banerne, og det overskydende vand ledes ud i søen. Det er et helt lille økosystem, og vi tager ikke noget grundvand, forklarer Jens.

“Jeg vil fremhæve vigtigheden af korrekte kontrakter, som kan være komplekst, da vi råder over både timeansatte, specialister, funktionærer og ledere. Her er GLS-A uundværlig med vejledning og rådgivning.”

Holger Westman, Golf club manager hos Stensballegaard Golfklub

11

En finger i jorden

“Det er ikke nok selv at vide, man er bedst.

Man skal også vise det.”

Jørgen Bæk, Formand for GLS-A's bestyrelse

En fordel at uddanne sig som landmand Der er gode muligheder for at få praktikplads i landbruget og ansættelse efter endt uddannelse. Derfor har Undervisningsministeriet efter en ansøgning fra GLS-A og Landbrug & Fødevare udpeget landbrugsuddannelsen som en fordelsuddannelse fra 2017. Som ekstra gulerod gemmer der sig en økonomisk årlig bonus på op til 5.000 kr. for de landmænd, der indgår uddannelsesaftaler med landbrugselever.

Forbedret arbejdsskadeforsikring Medlemmer af GLS-A, som også har tegnet en arbejdsskadeforsikring hos TopDanmark, har fra årsskiftet fået en bedre aftale. Alle medlemmer kan få servicebesøg af en arbejdsmiljøkonsulent i de tilfælde, hvor en af policens sikrede har været ude for en dækningsberettiget arbejdsulykke, som har eller forventes at medføre personskade. Dækningsudvidelsen kaldes Arbejdsliv og er gratis.

12

GLS-A BLADET

Vi skal vise, at vi er bedst

N

y kommunikationsstrategi for GLS-A, de nye Branchefællesskaber samt de kommende overenskomstforhandlinger. Det var blandt de punkter, Jørgen Bæk, formand for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere behandlede i sin beretning på den årlige generalforsamling i Middelfart onsdag 8. marts 2017.

Et stærkt talerør - GLS-A har iværksat en spændende kommunikationsstrategi. Over de kommende tre år vil GLS-A arbejde for at udbrede kendskabet til foreningen og de fordele, som virksomhederne inden for de grønne fag kan opnå ved et medlemskab. Dette skal være med til få foreningen til at vokse og blive et stærkere talerør for arbejdsgiverne, sagde Jørgen Bæk blandt andet.

Han lagde vægt på, at det er vigtigt, at vi fortæller omverdenen, hvad GLS-A er gode til, og samtidig sørger for, at vores medlemmer er fuldt ud opdateret på de tilbud, foreningen har.

Mere sikkert arbejde GLS-As rolle inden for arbejdsmiljøarbejdet og særligt de nye Branchefællesskaber, som erstatter de gamle Branchearbejdsmiljøråd, blev forklaret med henvisning til, at GLS-A aktivt bidrager til at gøre brancherne et mere sikkert sted at arbejde.

Under beretningen tog formanden også hul på de kommende overenskomstforhandlinger.

Fra salen kom der flere interessante indspark, som skabte en god debat, hvor forskellige synspunkter blev luftet. Forslagene vil bestyrelsen tage med sig til de kommende forhandlinger, som begynder senere på året.

Uændrede kontingenter i 2017 På generalforsamlingen blev det vedtaget, at kontingentet til Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere for regnskabsåret 2017 fastsættes uændret til:

1,9% 1,5% 1,3% 1,1% af al lønsum op til 5 mio. kr.

af al lønsum fra og med 5 mio. kr. op til 25 mio. kr.

af al lønsum fra og med 25 mio. kr. op til 50 mio. kr.

af al lønsum udover 50 mio. kr.

Bestyrelsen har fastsat mindstekontingentet uændret til 2.750 kr.

Hertil lægges moms.

Vidste du at ...

FORMØDE FOR UDDANNELSESREPRÆSENTANTER Forud for generalforsamlingen havde GLS-A inviteret foreningens repræsentanter i de forskellige uddannelsesudvalg. Alle brancher var repræsenteret på mødet, og det affødte en sund debat om ikke mindst trepartsaftalen, der skal skaffe flere praktikpladser og dermed flere faglærte.

Der blev bl.a. drøftet, hvordan GLS-A som organisation kan bidrage til at skabe øget opmærksomhed på de mange muligheder, de grønne brancher tilbyder.

Vi kommer i fremtiden til at mangle faglærte, og derfor skal vi i samlet flok, også skolerne og fagbevægelsen, være med til at italesætte de positive historier.

GLS-As kompetencefonde var ligeledes et emne, og der var bred enighed om, at det er et rigtig godt tilbud til medlemmer, der har et ønske om at efteruddanne sine medarbejdere.

Det er især givtigt at få lønrefusion, når medarbejderne sendes på kursus i perioder, hvor der er nedgang i arbejdsmængden.

NUMMER 1 APRIL 2017

... det nu er blevet nemmere at låne penge for effektive, men gældstyngede landbrug?

De fire pensionsselskaber PensionDanmark, ATP, PKA og Industriens Pension står sammen med Vækstfonden bag Dansk Landbrugskapital, der yder såkaldte ansvarlige lån, som bliver efterstillede og uopsigelige fra fondens side, så lånene kan medregnes som egenkapital i landbrugene.

Ny bestyrelse valgt og konstitueret Til bestyrelsen blev valgt: Land- og skovbrug: • Godsejer Helle Reedtz-Thott, Gavnø Gods (valgt for 3 år) Agroindustri: • Koncern HR- og kommunikationschef Anette Hermansen, DanHatch A/S (valgt for 3 år) Gartneri- og planteskoler: • Direktør Jack Møller, Gartneriet PKM A/S (valgt for 3 år) Land- og Skovbrug: • Divisionsdirektør Søren Bo Johansen, HedeDanmark A/S (valgt for 2 år) Ved et efterfølgende bestyrelsesmøde har bestyrelsen konstitueret sig med direktør Jørgen Bæk som formand og godsejer Helle Reedtz-Thott og gartneriejer Flemming Petersen som næstformænd.

Formand Direktør Jørgen Bæk Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland Næstformand Gartneriejer Flemming Petersen, DK Plant ApS Næstformand Godsejer Helle Reedtz-Thott, Gavnø Gods Divisionsdirektør Søren Bo Johansen, HedeDanmark A/S Adm. direktør Jack Møller, Gartneriet PKM A/S Maskinstationsejer Jørgen Jørgensen, Hjadstrup Maskinstation A/S Godsejer Niels Jørgen Bønløkke, Lyngbygård Personale- og HR-chef Charlotte Jepsen Knigge, Hornsyld Købmandsgaard A/S Koncern HR- og kommunikationschef, Anette Hermansen, DanHatch A/S 13

På besøg hos ...

... med kartoffelmel i Brande AKM er ejet af kartoffelproducenterne efter andelsprincippet, nøjagtigt som ved stiftelsen i 1917. Det er 325 andelshavere, der tilsammen ejer fabrikken.

Sammen med kartoffelmelsfabrikkerne i Karup og Toftlund ejer AKM Kartoffelmelscentralen (KMC), der tager sig af alt det, der ikke er konkret kartoffelmelsproduktion: Forædlede produkter, markedsføring og udvikling.

Til sammen omsættes der kartoffelmel for mere end én mia. kroner om året. 95 procent af produktionen går til eksport.

AKM – Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland – har lavet kartoffelmel i et helt århundrede. Og behovet på verdensplan er stigende, så i de næste to år investeres der 340 mio. kroner i forøget produktionskapacitet.

Tekst: Carsten G. Johansen Foto: iStock & AKM

H

vad bruger du kartoffelmel til? Til frugtgrød? Og til at fjerne rødvinspletter på tæppet? Og så lige alt det andet. Ofte er du bare ikke klar over det, fordi kartoffelstivelsen er tilsat produktet, før du plukker det ned fra hylden i supermarkedet.

Hos AKM i Brande, som i år kan fejre 100 års jubilæum, løber de hurtigt for at følge med en stigende efterspørgsel efter kartoffelmel, primært fra fødevareindustrien.

– Kartoffelstivelse kan bruges som erstatning eller supplement for en lang række produkter. I nogle tilfælde som en effektivisering eller forbedring og i andre

“Vi er automatiseret i meget høj grad, og det kræver altså efteruddannelse.

Medarbejderne er altafgørende for vores produktion.”

Jørgen Bæk, Direktør, AKM i Brande

14

GLS-A BLADET

tilfælde som en mulighed for at give sit produkt et anderledes brand, forklarer direktør Jørgen Bæk.

Kartoffelmel er fx en uundværlig tilsætning til instant-nudler, som er enormt populært i Asien, fordi stivelsen gør, at nudlerne kan tilberedes bare ved at hælde kogende vand over dem. Det giver også en forbedret funktion til produkter som light mayonnaise og mælkepulver (coffee whitener).

I vingummi kan kartoffelmel erstatte gelatine, som er produceret på svinehud – og dermed bliver godterne med et fingerknips både kosher og halal. På sam-

KARTOFFELBRANCHEN STARTEDE GLS-A I 1918 opstod Arbejdsgiverforeningen for Land- og Skovbrug i Maribo Amt som en reaktion på, at det lokale Landarbejderforbund havde opnået stor tilslutning og havde arrangeret nogle stærkt generende strejker. Landbruget på Lolland var på dette tidspunkt meget præget af kartoffelavl, og dermed kan man sige, at kartoffelbranchen spillede en vigtig rolle i stiftelsen af arbejdsgiverforeningen. Efter en lang række fusioner og sammenlægninger af foreningerne for arbejdsgivere i de grønne erhverv regner GLS-A nemlig denne spæde start for sin oprindelse.

Det er dermed GLS-A’s tur til at fejre 100 års jubilæum næste år.

me måde giver kartoffelmel mulighed for at producere ost uden laktose og pasta uden gluten. Alt sammen markeder, der er i kraftig vækst.

Forøget efterspørgsel Så der er stor efterspørgsel efter kartoffelmel i disse år, hvor danske producenter har skruet op for produktionen, mens konkurrerende lande som Holland og Tyskland har satset på andre typer kartofler (til især pommes frites).

Ikke mindst vokser det asiatiske marked – med stigende velstand og stigende befolkningstal – og det er en vigtig årsag til, at AKM over de kommende to år investerer 340 mio. kroner i en forøget produktionskapacitet.

– Når den nye fabrik er klar, vil vi producere 36 tons kartoffelmel i timen. I dag er produktionen 20 tons, fortæller Jørgen Bæk.

Men selvom produktionen bliver næsten fordoblet, vil der stadig kun skulle bruges to mand til at bemande maskinerne. Det siger lidt om, hvor vigtigt det er for en virksomhed som AKM at have det rigtige personale, og derfor er efteruddannelse en meget vigtig ting i Brande.

– I samarbejde med Ikast-Brande kommune har vi deltaget i en screening af medarbejdernes færdigheder.

25-30% i vores branche har faglige udfordringer, selvom jeg blev meget overrasket over, hvem der fx var ordblinde. Det var slet ikke afspejlet i deres indsats her i produktionen, siger Jørgen Bæk.

Efteruddannelsen i bl.a. dansk for ordblinde foregår i arbejdstiden og gør det muligt for AKM på sigt at løfte en del medarbejdere fra ufaglært til faglært.

– Jeg er fuld af respekt

NUMMER 1 APRIL 2017

over medarbejdere, der stiller sig frem og erkender, at de er ordblinde, for der er stadig meget tabu omkring det tema. Det er rigtige mænd! roser Jørgen Bæk sine medarbejdere.

Han understreger samtidig, at efteruddannelsen er støttet af midler fra Kompetencefonden mellem GLS-A og 3F, så dermed har AKM reelt ikke de helt store udgifter på medarbejdernes opkvalificering.

Danmark er stærk på ordnede forhold AKM er en moderne og meget professionelt drevet virksomhed, der lægger vægt på at have overenskomst, så ”spillereglerne” for virksomhedens drift er aftalt. Jørgen Bæk har i de sidste par år været formand for arbejdsgiverforeningen GLS-A, så han kender alt til værdien af at have orden i sagerne og ro på bagsmækken.

– Ud over at det kan blive dyrt at begå en række fodfejl, så man kommer i tvist med fratrådte medarbejdere eller Arbejdstilsynet, så er det også et konkurrenceparameter for danske virksomheder på det internationale marked.

Jeg er sikker på, at fremtiden vil byde på flere ”licence-to-operate”-certificeringer i nogle af de markeder, vi opererer på – vi har allerede lavet forsøg med Global Gap-certificering for nogle af vores avlere.

– I Danmark er vi virkelig stærke til at levere på områder som etik, bæredygtighed og socialt ansvar. Så der er rigtig god grund til at holde fast i de ordnede forhold, samtidig med, at vi koncentrerer os om at udvikle kerneforretningen, siger Jørgen Bæk.

Danmarks klima er perfekt til de kartofler, som benyttes til kartoffelmel. De kan have et stivelsesindhold på over 20% - en almindelig spisekartoffel indeholder omkring det halve.

VIDSTE DU ?...

Overenskomsten giver mulighed for varierende ugentlig arbejdstid over en periode på 26 uger. Det betyder, at virksomheder med sæsonarbejde kan tilrettelægge arbejde med mange timer i de travle uger og færre timer når der ikke er så meget at lave.

En stor del af AKMs medarbejdere er ufaglærte. Med støtte fra kompetencefondene giver AKM hvert år mange medarbejdere et løft - bl.a. opnår en del af de ufaglærte at blive faglært.

15

Fokus

Arbejdsulykker i landbruget skal forebygges Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljøudvalget Jord til Bord sætter med Initiativ 7 fokus på arbejdsmiljøet i landbruget i 2017.

Tekst: Charlotte Nygaard

O

ver 30 personer mistede sidste år livet, mens de passede deres arbejde. Kigger man på dansk landbrug, markerede 2016 sig ekstraordinært sort på statistikkerne over arbejdsulykker med dødelig udgang. 11 mennesker mistede livet efter fald eller håndtering af maskiner. Det er otte personer flere end året før.

I år er netop landbruget blandt de brancher, som Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljøudvalget Jord til Bord har ekstra fokus på.

Gode råd I 2017 vil det betyde, at landbruget vil være højt prioriteret blandt Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn.

Arbejdstilsynet har i tæt samarbejde med branchearbejdsmiljøudvalget lagt fokus på nogle helt specifikke arbejdsmiljøproblemer i den enkelte branche.

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du læse mere om det skærpede fokus i 2017. Du kan også hente helt konkrete og gode råd til, hvordan du selv og din virksomhed kan arbejde hen imod et bedre og mere trygt arbejdsmiljø.

Læs mere på www.arbejdstilsynet.dk

16

GLS-A BLADET

Initiativ 7 GLS-A OG ARBEJDSMILJØET

Initiativ 7 er en del af en supplerende politisk aftale til den nationale arbejdsmiljøstrategi, som har til formål at nedbringe arbejdsskader – herunder arbejdsulykker i Danmark – med 25 procent.

Initiativet handler om, at Arbejdstilsynet og organisationerne i Branchemiljøudvalgene skal koordinere deres indsats og er én af en række konkrete initiativer i forhold til arbejdsmiljøområdet, som Socialdemokraterne, Radikale, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative offentliggjorde i marts 2015.

Som medlem af GLS-A har du og din virksomhed mulighed for at hente gratis rådgivning og hjælp i forhold til arbejdsmiljøet.

Arbejdsgiverforeningen hjælper dig med din APV og tilbyder kurser, hvor du kan få mere at vide om arbejdsmiljøregler og virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.

Fokus på arbejdsmiljøproblemer i landbruget Der er specifik fokus på følgende arbejdsområder: Kvæg og svin er den hyppigste årsag til alvorlige ulykker i landbruget. Alvorlige ulykker, der giver mere end tre ugers fravær og risiko for varige mén.

1 ud af 4 alvorlige ulykker hos svineproducenterne sker, når landmænd og medhjælpere skal håndtere svinene.

4 ud af 10 alvorlige ulykker hos mælkeproducenterne sker, når landmænd og medhjælpere skal håndtere malkekvæget.

Halvdelen af ulykkerne med dyr sker for de 18-29 årige.

50%

Der har siden 2012 været en stigning i antallet af ulykker ved håndtering af kvæg og svin.

NUMMER 1 APRIL 2017

17

Reportage

Ordnede forhold kan aflæses på bundlinjen Svanninge Skovservice fik et servicetjek af GLS-A. Tekst: Charlotte Nygaard Foto: Rene Frederiksen & Charlotte Nygaard

D

et er torsdag formiddag.

Tågen ligger mælkehvid og tæt over det sydvestfynske landskab. På Nyborgvej 107 har Peder Frederiksen, stifter og medejer af Svanninge Skovservice, netop fået besøg af juridisk konsulent Pernille Østergård fra GLS-A. Peder Frederiksen har nemlig takket ja til arbejdsgiverforeningens tilbud om et servicetjek af den administrative del af virksomheden.

På spisebordet ligger mapper med lønsedler, stamkort og kontrakter slået op, og i Pernilles medbragte mappe gemmer sig fire lysegule mapper. Kompetencefond, APV, PensionDanmarks Sundhedsordning og Løn og Ansættelsesforhold står der på de lysegule mapper.

Det er særligt den sidste mappe – den om løn og ansættelsesforhold - der tager formiddagens timer for Peder og Pernille. Ikke at der er uorden i sagerne. Det er der ikke hos Svanninge Skovservice. Og det er heller ikke formålet med servicetjekket at påpege fejl og mangler.

Rette branche og fagforbund Svanninge Skovservice beskæftiger i dag syv fuldtidsmedarbejdere og har derudover tre ejere, Peder Frederiksen samt hans to sønner, Jens og René. Pernille Østergård kigger efter

18

GLS-A BLADET

formuleringer, som kan misforstås og i værste fald give anledning til uoverensstemmelser mellem arbejdstager og arbejdsgiver, hvis de skulle ryge uklar med hinanden.

Peder Frederiksen er heldig at have gode, faste mænd, der har arbejdet i flere år i virksomheden, og arbejdsforholdet hviler i store træk på tillid og frihed under ansvar. Et princip, som Svanninge Skovservice kun har gode erfaringer med.

Servicetjekket er ikke ude på at ændre på det forhold. Tværtimod. Men det finder de steder, hvor uklare formuleringer eller manglende aftaler kan give anledning til usikkerhed og tvivl.

Fx anbefaler Pernille Østergård, at der altid står den rigtige branche og fagforbund i ansættelseskontrakterne, at der er klare aftaler omkring afvikling af afspadsering, og at politikken om udstyr i forhold til sikkerhed i arbejdet overholdes.

Ingen ”lokumsaftaler” – Vi har meget stor fokus på sikkerheden hos os. Når jeg ser tilbage på nogle af de chancer, jeg selv har taget, kan jeg godt tænke, at det ville jeg aldrig gøre igen med den viden, jeg har i dag. Og jeg kunne i hvert fald ikke drømme om at udsætte mine medarbejdere for det, siger Peder Frederiksen.

Overenskomst har han også for længst ind-

“Vi har egentlig godt fat om tingene, men der er nogle områder, vi godt kan justere på til fordel for både vores medarbejdere og for os selv.”

Peder Frederiksen, stifter og medejer af Svanninge Skovservice Peder Frederiksen har drevet Svanninge Skovservice siden 1986.

Peder Frederiksen er indehaver af Svanninge Skovservice og har besøg af jurist Pernille Østergård fra GLS-A til et servicetjek.

GLS-A SERVICETJEK GLS-A tilbyder som en gratis service for sine medlemmer at komme på et servicetjek.

Et servicetjek har som udgangspunkt fire faste punkter, der gennemgås for at vurdere, om virksomheden har brug for assistance eller har spørgsmål.

De fire emner er: Kompetencefondene, PensionDanmarks Sundhedsordning, APV og Løn- og ansættelsesforhold. Ønsker du et servicetjek af GLS-A, kan du kontakte GLS-A via www.gls-a.dk.

Du kan også følge GLS-A på både Facebook, Twitter og LinkedIn.

NUMMER 1 APRIL 2017

19

Reportage

“Vi tror på, at overenskomst og ordnede forhold giver flere jobs.”

Peder Frederiksen, stifter og medejer af Svanninge Skovservice

Derfor er jeg GLS-A-medlem Efteruddannelse og kurser med tilskud fra kompetencefondene har Svanninge Skovservice også fuldt ud styr på. PensionDanmarks Sundhedsordning er der også tjek på hos den grønne arbejdsgiver. Og en APV kan Peder Frederiksen også vinge af.

Alligevel kommer det som en glædelig overraskelse for ham, at GLS-A og Arbejdstilsynet i forbindelse med Jord til Bord samarbejdet har lavet en gratis vejledning i at lave APV. Den kan i øvrigt findes på GLS-A’s hjemmeside og hedder APVNet. Godt tre timer senere er dagens servicetjek overstået. Pernille har et par formuleringer til kontrakter med hjem at arbejde videre på. Men alt i alt ser tingene fornuftige ud hos Svanninge Skovservice, der også er gode til at bruge GLS-A, når der opstår spørgsmål.

– Jeg har valgt at være medlem af GLS-A, fordi jeg tænker over, hvad jeg selv ville finde mig i, hvis jeg var medarbejder. GLS-A hjælper mig med at holde styr på de ting, der er vigtige for både mine medarbejdere og mig som arbejdsgiver, så vi alle har gode og ordnede arbejdsforhold, siger Peder Frederiksen.

Svanninge Skovservice gør i alt arbejde inden for skovbrug - blandt andet også flishugning.

Peder Frederiksen er medlem af GLS-A, fordi så er han sikker på, at der er styr på tingene.

Som virksomhedsejer oplever han, at flere kunder efterspørger virksomheder med overenskomst.

20

GLS-A BLADET

set fordelen af at indgå som arbejdsgiver.

– Jeg har med tiden lært at sætte stor pris på overenskomster frem for at have diverse løse ”lokumsaftaler”.

Det er meget nemmere at holde en medarbejder fast på en fast aftale, siger han og uddyber: – Vi oplever rent faktisk, at vi lander flere opgaver især hos Naturstyrelsen og med kommunerne, fordi vi netop har en overenskomst og spiller efter reglerne, siger han.

Det passer også fint overens med en undersøgelse foretaget af DM&E, der kan påvise, at arbejdsgivere med en overenskomst direkte kan aflæse det som et plus på deres bundlinje.

Vi står bag dig Hos GLS-A er din virksomhed sikret en faglig og professionel rådgivning.

Mød holdet, der står klar til at hjælpe dig med spørgsmål inden for overenskomst, arbejdsmiljø og uddannelse.

Jens Bjørn Poulsen Direktør

Anne Marie Hagelskjær Smit HR- og Arbejdsmiljøchef

Lene Holm Wittrup Lokvig Juridisk Konsulent

Charlotte Strøm Petersen Overenskomstchef, advokat

T: 8740 3406 M: 2840 4865 E: jp@gls-a.dk

T: 8740 3407 M: 2840 4862 E: amh@gls-a.dk

T: 8740 3403 M: 2148 4860 E: lwl@gls-a.dk

T: 8740 3408 M: 2840 4861 E: csp@gls-a.dk

Stephan Vinther Petersen Kommunikation- og uddannelseskonsulent

Pernille Østergård Juridisk Konsulent

Birgitte Hansen Bogholder

Lene Kildahl Pedersen Direktionssekretær

T: 8740 3401 M: 2812 8141 E: peo@gls-a.dk

T: 8740 3410 E: bgh@gls-a.dk

T: 8740 3402 E: lkp@gls-a.dk

Dorte Møller Ehrenreich-Petersen Sekretær

Marianne Bjørnkjær Sekretær

Charlotte Kviesgaard Spanggaard Studentermedhjælper

T: 8740 3405 E: dme@gls-a.dk

T: 8740 3404 E: mb@gls-a.dk

T: 8740 3409 E: cks@gls-a.dk

T: 8740 3419 M: 2680 5107 E: svp@gls-a.dk

Agro Food Park 13 DK-8200 Århus N T: +45 8740 3400 info@gls-a.dk

Vi er det arbejdsretlige rodnet under de grønne virksomheder fra primær produktion til agroindustri og rådgivningsvirksomheder.

Et rodnet, der både nærer små og store arbejdsgivere – og som hver dag vokser sig stærkere. Orden, aftaler og tryghed sikrer en stabil drift – derfor er det naturligt at være en del af GLS-A.

www.gls-a.dk

Gode råd

STIL DIT SPØRGSMÅL Hvordan er det lige med reglerne for opsigelse? Og hvad med retten til efteruddannelse og arbejdsmiljøet?

Har du et spørgsmål om overenskomst, arbejdsmiljø og uddannelse, som du gerne vil have behandlet i GLS-A Bladet, kan du sende det til os på info@gls-a.dk

Kan jeg opsige en medarbejder? ?

Vi er et mindre gartneri med en fast medarbejderstab. Normalt arbejder vi rigtig godt sammen, men nu er der opstået knas, fordi en medarbejder har mistet gnisten. Det kan vi ikke længere leve med, og jeg ønsker at afskedige medarbejderen, inden problemerne vokser sig større. Hvordan skal jeg bære mig ad? Han har været ansat i ni år.

Svar fra GLS-A: Hvis du vil opsige en medarbejder, fordi han ikke længere udfører sit arbejde ordentligt, møder for sent, eller der er samarbejdsproblemer, er det et krav, at medarbejderen først modtager en skriftlig advarsel.

Arbejdsgiveren skal konkret angive årsagen til advarslen og oplyse hvilke krav, medarbejderen skal opfylde. Den skriftlige advarsel skal også indeholde oplysning om, at medarbejderen vil blive afskediget, hvis han ikke lever op til de krav, som stilles.

Hjælper advarslen ikke, er der grundlæggende to forhold, du som arbejdsgiver skal sikre er i orden, inden medarbejdere opsiges. For det første skal opsigelsesvarslet overholdes. Ifølge overenskomsten for gartnerier og planteskoler er opsigelsesvarslet to måneder for en medarbejder, som har været ansat uafbrudt i mindst fem år.

Det næste, du skal sikre, er, at opsigelsen er sagligt begrundet.

Hvis opsigelsen ikke er sagligt begrundet, kan medarbejderen rejse krav om en godtgørelse eller i helt særlige tilfælde genansættelse.

Begrundelsen kan være enten virksomhedens eller medarbejderens forhold. Når en opsigelse er begrundet i virksomhedens forhold, fx arbejdsmangel, virksomhedens økonomi eller lignende, er opsigelsen som udgangspunkt saglig. Opsigelser begrundet i medarbejderens forhold giver oftere anledning til sager, da det kan være vanskeligt for arbejdsgiver at føre bevis for, at opsigelsen er saglig.

Pernille Østergård, juridisk konsulent, peo@gls-a.dk

22

GLS-A BLADET

Ansættelsesbevis ved genansættelse? ?

De fleste af mine medarbejdere har været ansat i årevis, men er afskediget om vinteren. Skal jeg give dem et nyt ansættelsesbevis, når de bliver genansat om foråret?

Svar fra GLS-A: Ansættelsesbevisloven forpligter arbejdsgiveren til at give medarbejdere skriftlige oplysninger om alle væsentlige ansættelsesvilkår, når ansættelsesforholdet varer mere end en måned, og der er aftalt mere end otte timers ugentligt arbejde i gennemsnit.

Når en medarbejder er opsagt om vinteren, er ansættelsesforholdet ophørt. Når medarbejderen tiltræder igen om foråret, indtræder han i visse rettigheder på grundlag af det nye tiltrædelsestidspunkt. Bl.a. optjenes ret til opsigelsesvarsel i forhold til det nye tiltrædelsestidspunkt, ligesom retten til anciennitetstillæg også optjenes i forhold til nyeste tiltrædelsestidspunkt. Derfor skal arbejdsgiveren altid udstede et nyt ansættelsesbevis, når en medarbejder genansættes.

Charlotte Strøm Petersen, Overenskomstchef og advokat, csp@gls-a.dk

Skal vi have en arbejdsmiljørepræsentant? ?

Vi er en virksomhed, som vasker og pakker gulerødder. Vi har sæson ca. otte måneder om året, hvorefter vi ligger stille i fire måneder. Jeg har normalt fem fuldtidsansatte og tre deltidsansatte medarbejdere plus fem-seks skoleelever.

Arbejdstilsynet har været på besøg og sagt, at vi skal vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Er vi virkelig nødt til det?

Svar fra GLS-A: Ja, det er I nødt til. En virksomhed skal etablere en arbejdsmiljøorganisation, når der er mindst 10 ansatte. Alle ansatte – bortset fra arbejdsledere - tæller med uanset alder og antal arbejdstimer. Når vi opgør antallet af ansatte i din virksomhed, skal vi altså tælle både fuldtids-, deltids- og ungarbejdere med. Det betyder, at du når op på 13–14 medarbejdere.

Pligten til at etablere arbejdsmiljøorganisation gælder også sæsonvirksomheder. Hvis virksomheden i tre måneder eller mere har mindst 10 medarbejdere, skal der vælges en arbejdsmiljørepræsentant.

Medarbejderne vælger en arbejdsmiljørepræsentant. Ungarbejderne kan ikke vælges, så det bliver en af de voksne medarbejdere, som skal vælges. Alle ansatte har stemmeret – også ungarbejderne. Arbejdsgiveren og ledere har ikke stemmeret. Valget skal finde sted på en sådan måde, at alle ansatte har mulighed for at deltage i valget.

Anne Marie Hagelskjær Smit, HR- og Arbejdsmiljøchef, amh@gls-a.dk

NUMMER 1 APRIL 2017

23

3 skarpe ... ... til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om IGU-elever.

Hvad vil ministeren gøre for at få det kommunale beskæftigelsessystem til at fokusere mere på at få etableret IGU-aftaler i private virksomheder?

?

– Jeg er optaget af, at langt flere udlændinge bliver selvforsørgende via beskæftigelse. Om de bliver det gennem virksomhedspraktik, løntilskud, IGU eller direkte i arbejde, er af mindre betydning. Det, der blev aftalt med arbejdsmarkedets parter om IGU, var, at et IGU-forløb skulle aftales direkte mellem en virksomhed og en flygtning. På den måde kunne ordningen køre mindst mulig bureaukratisk. Så en IGU-aftale er ikke en kommunal opgave. Når det er sagt, skal kommunerne naturligvis bidrage til, at flygtningene hurtigst muligt bliver selvforsørgende, og her kan IGU’en i høj grad være en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Det er ganske enkelt en del af kommunernes integrationsopgave.

– Jeg har forstået, at rigtig mange kommuner oven i købet har udpeget IGU-koordinatorer med henblik på at rådgive og lette arbejdet for den enkelte virksomhed. Det, synes jeg, er flot. Desværre kan vi se, at der i enkelte kommuner ikke er oprettet ret mange IGU-forløb. De steder går jeg ud fra, at man nu for alvor sætter fokus på, at der skal ske noget. Det har den enkelte kommune i al fald også selv en interesse i.

Det er vanskeligt for virksomhederne at finde tilbud om erhvervsrettet undervisning og uddannelsespakker for IGU-elever. Gør ministeren sig nogle tanker om, hvad der kan gøres for at reducere denne barriere?

?

– Hvis der er et behov for flere tilbud om erhvervsrettet undervisning, mener jeg, at det er noget, man skal tage op med lokale udbydere af de specifikke kurser, som virksomhederne har brug for.

Der er indtil nu kun indgået få IGU-aftaler. Gør ministeren sig nogle tanker om ændring af ordningen, og i givet fald hvilke ændringer er under overvejelse?

?

– Jeg er selvfølgelig optaget af, at IGU’en bliver en succes og får en langt bredere anvendelse end de 234 stillinger, der indtil videre er registreret hos 154 virksomheder. Jeg og mit ministerium er i tæt dialog med såvel arbejdsmarkedets parter og kommunerne om, hvad der kan gøres for at lette vejen, så vi får flere ind i et IGU-forløb. Herunder ser vi naturligvis også på, om ordningen kan blive lettere at håndtere for arbejdsgiverne. Men som nævnt er IGU’en ét af flere redskaber, og i sidste ende er det afgørende succeskriterie, at langt flere flygtninge bliver selvforsørgende.

Stå stærkere – med styr på arbejdskraft, arbejdsmiljø og kompetencer