GLS-A Bladet 2 2017 by New beginning

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforening for arbejdsgivere i grønne erhverv

NOV. 2017

#2 TEMA:

OVEREN S FORHAN KOMSTDLINGER

En investering i fremtiden For Stiftelsen Sorø Akademi er uddannelsen af elever en langsigtet investering.

Persondataforordningen kort fortalt

Tropica fik styr på det psykiske arbejdsmiljø

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er den toneangivende arbejdsgiverorganisation inden for de grønne områder. GLS-A yder rådgivning om alle ansættelsesretlige aspekter, og vore medlemmer er sikret en faglig og professionel rådgivning i en arbejdsgiverforening, der samtidig har nogle af markedets laveste omkostninger.

Leder

GLS-A BLADET Arbejdsgiverforening for arbejdsgivere i grønne erhverv

NOV. 2017

#2 TEMA:

OVERENSK FORHANDLOMSTINGER

En investering i fremtiden For Stiftelsen Sorø Akademi er uddannelsen af elever en langsigtet investering.

Persondataforordningen kort fortalt

Tropica fik styr på det psykiske arbejdsmiljø

Overenskomstforhandlingerne står for døren

e kommende måneder står i forhandlingens tegn, når GLS-A skal forny overenskomsterne med hhv. 3F, Dansk Metal og HK. I tiden frem til 1. marts 2018, hvor de nye overenskomster vil træde i kraft, venter mange og lange møder. Overenskomsterne sikrer først og fremmest, at virksomhederne har arbejdsfred i den kommende overenskomstperiode, men er samtidig et vigtigt arbejdsredskab i det daglige. Det er derfor vores fornemmeste opgave at sikre de bedst mulige aftaler for medlemmerne. Jeg vil gerne fremhæve, at vi i dag har overenskomster, der indeholder en række muligheder, som virksomhederne kan udnytte til deres fordel. En overenskomst sikrer, at den enkelte virksomhed i fred, og uden risiko for yderligere krav fra fagforeningerne, kan fokusere på at drive forretning. Overenskomsten indebærer nemlig, at man er omfattet af det grundprincip, der kaldes fredspligt. Fredspligten betyder, at lønmodtagerne ikke lovligt kan stille yderligere krav, og at der ikke kan varsles eller udøves konflikt mod virksomheden vedrørende forhold, som er omfattet af overenskomsten. Overenskomsten kan også bruges

GLS-A BLADET

aktivt i forhold til at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Virksomheden kan tilbyde medarbejderne ordnede forhold med hensyn til arbejdstid, løn og goder som f.eks. pensionsordning med fordelagtige forsikringer og fastlagte rettigheder i forbindelse med sygdom og barsel. Virksomheden kan med fordel integrere disse vilkår aktivt i sin personalepolitik og i forbindelse med rekruttering. I tiden indtil jul vil GLS-A gerne i tæt dialog med vores medlemmer. Vi har derfor inviteret til en række medlemsmøder og surveys for at give medlemmerne mulighed for at fremkomme med ønsker og synspunkter til brug ved overenskomstforhandlingerne. Vi ser frem til en konstruktiv og målrettet dialog, hvor vi sammen kan imødegå de udfordringer, vi står over for, så vi sikrer gode betingelser for GLS-As medlemmer. God læselyst!

Helle Reedtz-Thott Formand for GLS-A's bestyrelse

UDGIVER: GLS-A Agro Food Park 13 DK-8200 Århus N T: +45 8740 3400 F: +45 8740 3434 www.gls-a.dk info@gls-a.dk ANSVARHAVENDE REDAKTØR: Jens Bjørn Poulsen, Direktør i GLS-A REDAKTION: Stephan Vinther Petersen Charlotte Nygaard Carsten G. Johansen Freja Fredsted Dumont KOMMUNIKATION & DESIGN: Mediegruppen as Horsensvej 72a 7100 Vejle 1. årgang Kontrolleret oplag: 1.200 stk. GLS-A Bladet udkommer to gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Mød os: Mød GLS-A på Facebook fb.com/glsarbejdsgivere Mød GLS-A på på LinkedIn gls-a.dk/linkedin Mød GLS-A på på Twitter twitter.com/gls_a Mød GLS-A på vores website www.gls-a.dk

Indhold

Aarstidernes måltidskasser er en succes.

Indhold

#2 / NOVEMBER 2017

Sådan forhandler vi ...

TEMA:

OVEREN S FORHAN KOMSTDLINGER

04 Vores medlemmer skal kunne modstå konkurrencen fra udlandet 09 Sådan forløber overenskomstforhandlingerne

10 Forretningen blomstrer i hele verden 12 En finger i jorden 14 Aarstiderne genskaber jordforbindelsen – bogstaveligt talt 16 Persondataforordningen 18 Hos Tropica har de styr på akvarieplanter - og det psykiske arbejdsmiljø 22 Elever er en investering i fremtiden 24 3 skarpe ...

Stiftelsen Sorø Akademi er glad for at uddanne elever – også selv om de kræver tid og koster penge.

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

Tema

BESTYRELSESFORMAND:

Vores medlemmer skal kunne modstå konkurrencen fra udlandet GLS-A’s nye bestyrelsesformand, Helle Reedtz-Thott, vil sammen med resten af bestyrelsen under de kommende overenskomstforhandlinger arbejde for et mere smidigt lønsystem og en mere fleksibel arbejdstids-tilrettelæggelse for GLS-A’s medlemmer, der mærker en konstant skærpet konkurrence fra udlandet.

G Tekst: Charlotte Nygaard Foto: Gavnø Slot

avnø Gods ligger billedskønt ved foden af Karrebæk Fjord sydvest for Næstved. Gavnø Slot, der kan dateres helt tilbage til Dronning Margrete I.’s tid, er blandt floraelskende danskere kendt for sine smukke blomstrende tulipan- og liljefestivaler, eksotiske sommerfugle og åbne eventyrslot. Klar til formandsposten Men Gavnø Gods er også en produktiv virksomhed inden for landbrugs- og skovbrugsbranchen med 1.500 hektar landbrugsjord og 1.000 hektar skov og i alt 45 medarbejdere på lønningslisten. Af samme årsag er Gavnø Gods medlem af GLS-A, og siden foråret har baronesse Helle Reedtz-Thott siddet for bordenden af bestyrelsesbordet hos arbejdsgiverforeningen. - Jeg har siddet i bestyrelsen for GLS-A i en række år og driver sammen med min mand en meget alsidig virksomhed med udgangspunkt i landbrug og skovbrug. Bestyrelsesarbejdet er både vigtigt og relevant, og jeg er beæret over, at en samlet bestyrelse valgte at pege på mig som

GLS-A BLADET

den, der skulle overtage formandsposten. Vi er en alsidig sammensat bestyrelse med et stærkt fagligt sekretariat, som alle arbejder for fortsat at pleje medlemmernes interesser og styrke GLS-A. Direkte dialog med medlemmerne I de kommende måneder har Helle Reedtz-Thott og resten af bestyrelsen fokus fuldt rettet imod overenskomstforhandlingerne på jordbrugsområdet. Og der er nok at kæmpe for, mener bestyrelsesformanden. – Vi har i bestyrelsen fastlagt nogle helt overordnede emner, som vi mener, er afgørende for vores medlemmer. Men vi går naturligvis også i direkte dialog med vores medlemmer og lytter til, hvad der er vigtigt ude hos dem. Det sker blandt andet i form af medlemsmøder hen over efteråret, siger Helle Reedtz-Thott. Medlemmernes ønsker kommer til at indgå i den endelig strategi for de kommende forhandlinger med 3F, HK og Dansk Metal, som bestyrelsen og sekretariatet hos GLS-A lægger sammen. Indslusningsmodel Men allerede nu kan bestyrelsesformanden løfte sløret for de to allerstørste udfordringer i branchen:

BLÅ BOG: HELLE REEDTZ-THOTT Født i 1974 i Hillerød. 2000 uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. I 2000 ansat som advokatfuldmægtig i Corporate Finance hos advokatfirmaet Plesner i København. I 2002 gift med baron Otto Reedtz-Thott fra Gavnø Slot. Sammen har de tre børn, Ludvig på 13 år, Holger på 11 år og Eloise på ni år. I dag advokat, direktør i Gavnø Fonden og bestrider en række bestyrelsesposter. Foråret 2017 bestyrelsesformand i GLS-A.

“Vi er udfordret på lønkonkurrenceevnen i forhold til aflønning af ufaglærte.” Helle Reedtz-Thott, Formand for GLS-A's bestyrelse

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

Tema – Vi er på en række områder betydeligt udfordret på lønkonkurrenceevnen i forhold til konkurrenter i det øvrige Europa. Det gælder især i forhold til aflønning af ufaglærte medarbejdere, siger hun. I den forbindelse peger hun på, at der i stedet bør gøres en langsigtet indsats for at skabe en platform for blandt andet læsetrætte unge mennesker. – Vi har et problem i samfundet med at skabe plads til de ufaglærte unge. Vi er nødt til at skaffe en platform, hvor unge læsetrætte eller læsesvage kan starte deres karriere under ordnede forhold. Her handler det om at skabe en indslusningsmodel til dem, så de kan komme ind og arbejde under ordnede forhold og opkvalificere sig til at blive faglært i branchen. En sådan platform må med fordel også kunne anvendes af tilflyttere i Danmark, som måske kan være sprogsvage i de første år. Men det skal kunne gøres til en lavere løn i en periode, indtil fagligheden er i top, påpeger hun og understreger: – Mange af vores medlemmer vil ikke være i stand til at kunne aflønne ufaglært arbejdskraft, som udfører jobs med lave kompetencekrav, til høje lønninger. Derfor er vi nødt til at kigge på lønniveauet med et langtidsperspektiv. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at skaffe tilstrækkeligt arbejdskraft inden for branchen i Danmark, skal vi blive enige om en model, der kan medvirke til at opkvalificere de ufaglærte medarbejdere og tilflyttere til at blive morgendagens arbejdskraft samtidig med, at de udfører et vigtigt arbejde i et for Danmark vigtigt erhverv. Vende nederlag til succes På Gavnø vægter de praktikanter højt og har et godt samarbejde med Næstved Kommune om også at tage imod unge mennesker, der har det svært. – Nogle af dem kommer fra en lang række af nederlag i skolesystemet. Derfor er det en stor tilfredsstillelse at se dem vokse og blomstre i deres praktiktid, og det er slet ikke så sjældent, at det resulterer i en fastansættelse hos os, og at de dermed bliver en værdifuld ressource, siger hun. Netop derfor påpeger hun, at hvis

GLS-A BLADET

lønkonkurrencen i forhold til ufaglærte arbejdere i branchen ikke bliver løst, risikerer vi, at flere jobs og virksomheder rykker til udlandet, og så er arbejdspladserne for evigt tabt. Lønkonkurrencen står dog ikke alene som væsentligt emne hos GLS-A. Et andet afgørende område i forhold til overenskomstforhandlingerne er fleksibiliteten i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Fleksibilitet er vigtigt for alle – Vi har mange medlemmer, som har meget travlt i bestemte perioder af året, og hvor der er brug for, at der arbejdes i døgndrift. Så kan der komme en længere periode derefter, hvor der ikke er travlhed, og hvor der kan afvikles timer. Den fleksibilitet – at man kan arbejde intensivt i travle periode for bagefter at afvikle det i lavsæson og dermed anskuer tidsforbruget hen over et helt år – har vi i høj grad brug for i stedet for et system, hvor vi afregner tid fra uge til uge, anfører hun. Sidstnævnte område er ganske nærværende for Helle Reedtz-Thott, der i alt har 45 ansatte inden for alle områder.

– Når jeg taler med mine egne medarbejdere om, hvad de vægter højt, er det netop fleksibiliteten i tid. Det er en fordel for medarbejderne, at de i ikke travle perioder bedre kan administrere deres tid i forhold til arbejdsopgaver, hjem og fritid. Så fleksibiliteten er til begges fordel, siger hun. Ny dansk model Helle Reedtz-Thott og GLS-A er helt bevidst om, at foreningens ønsker vil betyde en nytænkning af den danske model. – Forhold, som et højt lønniveau og de stramme, ikke-fleksible arbejdstidsregler, som ikke tager højde for forhold på den enkelte arbejdsplads, påvirker konkurrenceevnen negativt. Grundlaget for den danske model blev etableret i en anden tid og indeholder flere elementer, som efter min mening ikke er tidssvarende. De nuværende overenskomster for jordbrugsområdet med 3F, HK og Dansk Metal løber frem til 1. marts 2018. Inden da skal en ny overenskomst være forhandlet på plads mellem parterne.

Gavnø Gods kan dateres helt tilbage til Dronning Margrete d. I's tid og ligger smukt ved foden af Karrebæk Fjord sydvest for Næstved.

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

Tema

Voxpop

Det forventer jeg af overenskomstforhandlingerne ... Hans Jørgen Amstrup

teknisk assistent, Hedegaard A/S Vi kører nok videre på de såkaldte bløde ting. Det bliver nok ikke så meget på selve lønnen. Det er mere efteruddannelse, barsel, fridage, seniorordninger, pensionsordninger. Alt det, du ikke kan se direkte på lønsedlen.

Pia Bøg Madsen

direktør, Multigreen

GLS-A BLADET

Jeg tror det er vigtigt, at vi får kigget på vores rammer omkring uddannelse. Både hvad angår pris og indhold. Vi har eksempelvis en del væksthusgartner assistenter, der går rundt derude, som har svært ved at genoptage studiet til faglært gartner pga. manglende praktikpladser. De vil typisk være fyldt 25 år i mellemtiden og skal derfor have fuld løn, hvis de vælger at færdiggøre uddannelsen til faglært gartner. For mange gartnerier er dette for dyrt, da eleven stadig er under oplæring. En mulighed kunne være at flytte grænsen på de 25 år. Der er jo generelt fokus på erhvervsuddannelserne i Danmark - herunder arbejdet med at få det gjort mere attraktivt for de unge at søge ind på disse uddannelser. Vi bør kigge os lidt omkring – søge inspiration og se på, hvad andre brancher gør for at støtte op om dette. I overenskomsten kunne man passende arbejde med at få gjort afstanden mellem en ufaglært og faglært løn større.

Ole Karmsteen landmand

Jeg har to overskrifter for mine forventninger til overenskomstforhandlingerne: Forenkling og fleksibilitet. Forenkling handler om alle de forskellige småting, vi betaler ind til – barselskonto, fritvalgskonto, osv. Alle de forskellige konti bør lægges sammen til én samlet konto, så det bliver nemmere og overskueligt at administrere. Selv om det handler om småbeløb, bruger vi mange ressourcer på at administrere det, og det er sådan noget, der skræmmer landmænd væk fra at indgå overenskomst. Hvis alle de forskellige små konti ikke kan lægges sammen til én stor, vil jeg kraftigt opfordre til, at der ikke kommer flere af dem. Fleksibilitet er noget, vi i den grad har brug for. Hvis nu du har en medarbejder, der gerne vil arbejde flere timer end 37 timer om ugen, skal det være muligt. Naturligvis inden for rimelighedens grænser som fx op til max. 45 timer om ugen. Jeg skulle ansætte en medarbejder, som hellere ville have fast løn for sine timer. Han ville ikke risikere at blive sendt hjem kl. 16, hvis han mente, at der var arbejde, der skulle klares den dag. Men hvis du kører efter overenskomsten, koster det tillæg at lade ham arbejde længere. Derfor bliver vi nødt til at sende ham hjem og klare resten af arbejdet dagen efter. Det giver jo ikke mening. Hvis en medarbejder ønsker at arbejde mere end 37 timer om ugen, skal han eller hun have mulighed for det inden for rimelighedens grænse af max 45 timer om ugen. Hav tillid til, at vi sagtens kan tale os til rette om en fleksibel ordning ude på arbejdspladsen, der passer både arbejdsgiver og arbejdstager. Det kunne jo være, at en medarbejder havde brug for en fridag en anden dag, og så kunne man arrangere det sådan. De fleste landmænd kender ikke til begrebet ”pålagt overarbejde”. På sådan en lille arbejdsplads taler vi os frem til tingene. Der burde være forskel på, om der er tale om ”pålagt overarbejde” eller ”indbyrdes aftalt overarbejde”. I forhold til overenskomstforhandlingerne bør det være et emne, at alt for få landmænd har overenskomst. Mange steder fungerer det alligevel, fordi man stort set følger overenskomsten. Men der er altså også nogle steder, hvor der bliver drevet rovdrift på især udenlandske medarbejdere. Derfor bør forhandlingerne handle om at få lavet en ny overenskomst, der i højere grad fungerer som gulerod for landmændene end som pisk. Vi med overenskomst har brug for, at flere bliver dækket ind, for vi føler jo nogle gange, at vi står noget unfair i konkurrencen.

Tema

Sådan forløber overenskomstforhandlingerne

GLS-A spørger medlemmerne

OKTOBER

Medlemssurvey på nettet. Medlemsmøder i oktober/november.

Forhandlingslederne mødes for at aftale forhandlingsforløb, temaer og opsige overenskomster.

DECEMBER - FEBRUAR Forhandlinger mellem parterne.

HVIS DER IKKE OPNÅES ENIGHED

HVIS DER OPNÅES ENIGHED

Forhandlinger videreføres i forligsinstitutionen under forligsmandens medvirken.

Forhandlingsresultatet sendes til urafstemning blandt lønmodtagerne.

VED ENIGHED

IKKE ENIGHED

HVIS NEJ

HVIS JA

Urafstemning blandt lønmodtagerne.

Forligsmandens kan udsætte konflikt 14 dage, hvor der fortsat forhandles.

Forhandlinger i forligsinstitutionen eller konflikt

Nye overenskomster træder i kraft 1. marts.

ENIGHED

IKKE ENIGHED ENIGHED

Hvis samfundsinteresser står på spil, kan forligsmand udsætte konflikt yderligere 14 dage, hvor der fortsat forhandles.

NEJ/IKKE ENIGHED

Nye overenskomster træder i kraft 1. marts 2018.

Konflikt på 5. dagen efter offentliggørelse af afstemningsresultat eller afslutning af forhandlinger

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

Nye overenskomster 1. marts 2018.

Reportage

GRAFF KRISTENSEN Drivhusene i Sabro er opdelt i 3 ha produktion til det nordeuropæiske marked og 2500 m2 til forædling. Gartneriet producerer i dag kun på bestilling – de høje omkostninger i Danmark betyder, at det er mere rentabelt at lade dele af drivhusene ligge stille end at risikere overproduktion.

Hawaii-blomsten - trademarket HibisQs som Poul Graff her viser frem - er Graff Kristensens største succes, som står for langt den største indtægt. Men nye, forædlede produkter som rose, julestjerne og dipladenia er på vej til at åbne nye markeder for Århus-gartneriet.

Både Graff Kristensen A/S og Graff Breeding A/S er medlemmer af GLS-A.

Forretningen blomstrer i hele verden – men Graff Kristensen forædler sine planter hjemme i Sabro, hvor den internationale prydplantegigant trives i beskedne – ja, ligefrem hyggelige omgivelser. Tekst: Carsten G. Johansen Foto: Carsten G. Johansen

æsten hver anden hibiscuspotteplante, der sælges i verden, stammer fra et gartneri nordvest for Århus. Graff Kristensen er en usædvanlig succeshistorie i en gartnerbranche, der gennem de sidste 25 år har lukket flere drivhuse end bygget nye. Succesen bliver endnu mere usandsynlig, når det bemærkes, at der er tale om en 85 år gammel familievirksomhed. De fleste familieejede virksomheder bliver solgt

GLS-A BLADET

eller omstruktureret, allerede når 2. generation kommer til. Graff-familien har netop budt velkommen til det første medlem af 4. generation. På landkortet lige inden for indgangsdøren viser et verdenskort, at Graff har samarbejdspartnere i mere end 30 lande. Ud over en dominerende rolle i Europa er det århusianske gartneri uhyre stærkt på attraktive markeder i USA, Kina, Indien og andre af de folkerige østasiatiske lande. – Når en familievirksomhed går videre til næste generation, skal de nye ejere gøre sig én ting

klart: De kan ikke leve af at drive forretningen på samme måde, som deres forældre gjorde, lyder en forklaring fra Poul Graff, der sammen med sin bror Gert står for ledelsen af firmaet i dag – suppleret på familiesiden af Pouls hustru Helle Graff, der står for marketing og regnskab, og parrets søn Jacob, som med en uddannelse i økonomi tiltrådte som 4. generation i 2015, da han blev medejer af Graff Breeding. Ny generation – ny forretning Poul og Gert Graffs forældre havde ændret forretningen til primært at sælge nelliker og krysantemum til buketter, da de overtog i 1960. Da storebror Poul sammen med Helle rykkede ind i ledelsesrollen i 1985, valgte de at forlade snitblomsterne for at satse på potteplanter. Via diverse partnerskaber fandt de frem til hibiscusblomsten – Hawaiiblomst kaldes den stadig hos nogle blomsterhandlere – og her gemte sig et stort potentiale for udvikling af forretningen. Ved hjælp af dygtig forædling og en vellykket samarbejdsmodel med udenlandske partnere har Graff opnået en status, så 45 procent af alle

hibiscus, der sælges i verden, stammer fra en af deres stiklinger. – Min bedstefar havde Århus som sit marked, mine forældre udvidede til at være landsdækkende, og da jeg kom til, måtte strategien ændres til at dække hele det indre europæiske marked, forklarer Poul Graff. Verden drejer hurtigere rundt i dag, så omkring årtusindskiftet fik målsætningen en tak opad og dækker nu hele verdensmarkedet. Dansk tradition for partnerskab Forretningsmodellen hænger i praksis sådan sammen, at Graff Kristensen indgår tætte partnerskaber med en eller to samarbejdspartnere på hvert marked. Tæt samarbejde og hjælp med at udvikle forretningen er vigtige takker i det tandhjul, der får Graff-maskinen til at køre rundt. – Vores danske tradition for at arbejde tæt sammen, mens vi også stiller en række krav til vores partnere, har stor betydning for, at den model er lykkedes, siger Poul Graff, der sidste år havde 150 rejsedage uden for Danmarks grænser. Den anden, vigtige smørelse til motoren kaldes Graff Breeding. Gartneriets forædlingsafdeling er udskilt i et selskab for sig selv. Det er i forædlingen, Graff skal vise sig dygtigere end konkurrenterne og fortsætte med at udvikle planter, der er lidt smukkere, stærkere – og rammer modens smag bedre end konkurrenterne. – Forædling kan jo fortsætte uendeligt, hvis man ikke er skarp på forretningen. Så vi kører begge dele af virksomheden efter samme principper om, at det skal balancere og være rentabelt, forklarer Poul Graff. Forædlingens store lokomotiv er den hibiscus, der markedsføres under navnet HibisQs. Men Graff Breeding kører også store forædlingsprogrammer - eksempelvis julestjerner, roser og haveplanten dipladenia (bægerranke). Forædling er hårdt arbejde I kombination med forretningsmodellen, hvor Graff får sin indtjening af royalties og salg af stiklinger og småplanter til faste samarbejdspartnere, er forædlingen naturligvis uhyre vigtig. Det tager typisk syv år at udvikle nye planter til

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

markedet. Det starter med op til 10.000 udvalgte, krydsede planter, hvoraf langt de fleste sorteres fra. Til sidst er der måske 40 tilbage, som man kan regne med at sælge til forbrugerne. – Forædling er ikke bare et lukrativt ben. Det er hårdt arbejde og kræver medarbejdere med rigtig gode kvalifikationer og stor samvittighed – ligesom resten af vores gartneri, slår Poul Graff fast. På gartneriet er der i dag ansat 25 medarbejdere i den almindelige produktion til det danske og nordeuropæiske marked samt syv medarbejder til forædling. En håndfuld medarbejdere er fra Polen og har været hos Graff Kristensen i årevis. Der er også andre udlændinge, men størstedelen er almindelige danskere. – Vi ser ikke så meget på, hvor personalet kommer fra. Hvis de er dygtige og engagerede, kan de få chancen hos os. Vi er glade for, at tage lærlinge, men vi har jævnligt svært ved at få nogle, der er dygtige nok, siger Poul Graff, som ville ønske at der var mere fokus på de positive sider af gartnerbranchen – hvor dygtige man er i dansk gartneri og hvor store karrieremuligheder, branchen giver. – Nogle gange tænker jeg, at vi mangler en ”Den Store Gartnerdyst”,

som kunne vise os frem til dygtige unge, før de vælger deres uddannelse, siger Poul med et glimt i øjet. Dygtige medarbejdere og tæt kundeforhold Men Graff Kristensen klarer sig jo godt med en arbejdsstyrke, som er multinational. Deres drøm om flere dygtige unge danskere er ikke en betingelse for, at forretningen udvikler sig – det er blot et ønske. For de ved, at det er deres egen dygtighed, som skal bære dem videre på et meget konkurrencepræget marked. – Vi er glade for, at vi også i administrationen kan ansætte mennesker med gartnerbaggrund. Det vigtigt for sådan nogle som os, at alle kan tage ansvar og forstår de overordnede kvaliteter, som betyder noget på vores marked. – Men vi er også klar over, hvor stor betydning det har, at vi bliver ved med at være tæt på vores kunder, så de trækker i samme retning, som vi lægger en strategi for her i administrationen, forklarer Poul Graff. Ud over forædling foregår planlægningen af, hvordan Graff Kristensen markedsføres ude i verden, også med udgangspunkt i Sabro.

DROPPEDE DYRENE FOR DIPLADENIA Nethe Becker kunne ikke få en praktikplads som dyrepasser, så hun valgte et ophold i væksthus. I dag har den unge jordbrugsteknolog et stort ansvar for den vigtige forædling hos Graff Kristensen. – Det er et omfattende arbejde at evaluere og udvælge de planter, vi forædler her i gartneriet, slår Nethe fast. Selvom hun havde begge sine praktikophold hos Graff Kristensen, mens hun gennemførte uddannelsen til jordbrugsteknolog, var Nethe igennem et halvt års yderligere, intern uddannelse, da hun blev ansat. Så specialiseret og krævende er forædlingsarbejdet. – Faktisk føltes det, som om noget af skoletiden var lidt spild af tid. Det kræver et meget højere niveau at arbejde med forædling i praksis, siger Nethe Becker. Men efterhånden er hun oppe på omgangs-

højde og har fået sit eget forædlingsprojekt. Udviklingen af dipladenia er hendes ansvar. – Vi er nået til et stadie, hvor vi skal sortere ned fra 200 planter til de 40, vi satser på. Det er en stor opgave, men det er også det allermest spændende, siger Nethe.

En finger i jorden

Nye regler for overarbejde og dagpenge Var du klar over, at dine medarbejdere nu kan arbejde over helt frem til fratrædelsen, uden det påvirker deres dagpenge? Nye regler på området betyder, at overarbejde helt frem til fratrædelsen ikke længere modregnes dagpenge. Dette gælder dog kun, hvis medarbejderen fratræder ved udgangen af en måned.

Læs mere på www.gls-a.dk

Har du styr på julen og fridage? Juleaftensdag er som hovedregel en fridag med løn for månedslønnede eller SH-betaling for timelønnede. Men hvordan med resten af julens helligdage? På GLS-A.dk kan du finde en oversigt over de regler, der passer til din virksomhed.

Landbruget er en farlig arbejdsplads

n ansat er ved at optage kartofler og får hånden i klemme mellem to valser på optageren. Højre hånds ringfinger bliver klemt så meget, at den skal amputeres. Vidste du, at de mest alvorlige ulykker blandt planteavlere fordeler sig med 26 procent ved fald, glid eller snublen og med 26 procent ved arbejde med maskiner. En landmand driver en ko frem. Koen bliver nervøs og vil derfra. Landmanden vil møde for den, men koen går bare frem og vælter ham. Landmanden bliver skubbet bagover, falder og slår hovedet i betongulvet

og slås bevidstløs. Vidste du, at de mest alvorlige ulykker i kvægbranchen fordeler sig med 42 procent ved håndtering af kvæg, 19 procent ved arbejde med maskiner og 13 procent ved fald fra højden. En landmand er ved at læsse slagtesvin, da han bliver væltet af svinene. Han falder, griber fat i rækværket og får et kraftigt vrid bagud i skulderen. Vidste du, at de mest alvorlige ulykker blandt svineavlere fordeler sig med 27 procent ved håndtering af svin, 16 procent ved fald, glid eller snublen og med 11 procent ved fald fra højden.

På www.arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-undgaa-ulykker-i-landbruget kan du læse mere om arbejdsulykker og hente gode råd til at forebygge dem.

GLS-A BLADET

Vi er, hvor du er

Jørgen Bæk

Helle Reedtz-Thott

Henrik Borum

Jørn Kjær Madsen

Ændringer i bestyrelsen Bestyrelsesformand Jørgen Bæk er trådt ud af bestyrelsen. Godsejer og tidligere næstformand Helle Reedtz-Thott er valgt af bestyrelsen til ny formand. Henrik Borum, CFO i KMC (Kartoffelmelcentralen) er blevet valgt ind i bestyrelsen som nyt medlem. Gårdejer Jørn Kjær Madsen er blevet udpeget som observatør i bestyrelsen. Jørn Kjær Madsen ejer I/S Rønhave i Bramming som producerer mælk.

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

Husker du...? I en travl hverdag kan det nemt glippe, men nogle ting er ekstra vigtige at være opmærksom på som arbejdsgiver. GLS-A har listet tre vigtige punkter op for vinterhalvåret:

Nyt samarbejde mellem GLS-A og ProLøn ProLøn og GLS-A har indgået en ny samarbejdsaftale som giver GLS-A’s medlemmer adgang til et topmoderne lønsystem, der gennem de seneste 30 år, har specialiseret sig i brancheløsninger. Lønsystemet er nemt og enkelt at bruge, og ud over de mest almindelig indberetninger til SKAT, ATP, feriepenge og pensioner, får du bl.a.: • Automatisk indberetning af lønsummer til GLS-A • Automatisk tømning af S/H ved årsskiftet • Automatisk regulering af fritvalgskontoen og tømning af denne ved årsskiftet • Nem integration til tidsregistrerings- HR- og økonomisystemer • GRATIS telefonisk support til professionelle lønkonsulenter som kender overenskomsterne

Vidste du, at GLS-A også deltager på årets messer og kongresser rundt om i Danmark? Alene i 2017 har GLS-A haft stand på både DM&E's vidensdage i Brædstrup, SEGES KvægKongres i Herning og på udstillingen Have & Landskab i Slagelse. Og seneste i rækken var SEGES SvineKongres i Herning. Næste gang du er på messe, kan du kigge efter GLS-A's logo. Vi har altid kaffe på kanden og et godt råd.

GRATIS lønkørsel i 3 måneder Som en særlig introduktionsrabat i forbindelse med denne nye aftale, kan alle medlemmer af GLS-A som tilmelder sig til ProLøn inden 31. januar 2018 få GRATIS lønkørsel i 3 måneder.

Læs mere og tilmeld dig på www.proloen.dk

• Husk at udbetale dine medarbejderes søgnehelligdage opsparing ved årsskiftet. • I begyndelsen af 2018 skal I huske at varsle restferie senest en måned plus restferien inden ferieårets udløb. • 1. marts 2018 træder de nye overenskomster mellem GLS-A og HK, 3F og Dansk Metal i kraft.

På besøg hos ...

“GLS-A er skarpe på hele det arbejdsmiljømæssige plan” Jacob Hasseriis Dietz, HR-chef ved Aarstiderne A/S

Aarstiderne genskaber jordforbindelsen - bogstaveligt talt Aarstiderne A/S har med årene vokset sig stor og forsyner i dag omkring 60.000 kunder med frugt, grønt, kød, fisk eller hele måltidsløsninger med deres kendte måltidskasser. Successen er opstået, fordi Aarstiderne ikke går på kompromis – hverken med økologi eller kvalitet. Tekst: Freja Fredsted Dumont Foto: Jonas Ahlstrøm

GLS-A BLADET

isionen hos Aarstiderne er at genskabe jordforbindelse. Fra landmandens tunge, frodige muld, hvor råvarerne bliver dyrket, til kokken, der laver maden i køkkenet – det skal være nært, sundt, og man skal kunne mærke håndværket. – Om det er leverandører som Kent og Annemette nord for Randers, Pepé fra Andalusien eller fiskemanden i Hanstholm, så er vi ude og besøge dem, snakke med dem. Vi finder ud af, hvad det er for nogle mennesker, og hvordan de dyrker deres råvarer. Der er altså en gensidig forpligtelse mellem alle parter, og det giver det bedste produkt, siger HR-chef hos Aarstiderne A/S, Jacob Hasseriis Dietz.

DET BRUGER VI GLS-A TIL HOS AARSTIDERNE Opstår der tvivl om, hvad vi skal gøre, kontakter vi altid GLS-A. Vi bruger GLS-A til rådgivning på overenskomsten, da der jo er en masse forbehold, vi skal tage, i forbindelse med personalejura. Vi tager også nogle gange nogle principielle diskussioner, for det er tit, at tingene ikke er sort/ hvide. Skal vi for eksempel have lavet en arbejdspladsvurdering, er det godt at have GLS-A til at forklare, hvordan vi skal gribe det an, når vi nærmest har fordoblet antal af medarbejdere på bare to år.

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

Måltidskasserne var springbrættet til succesen De populære måltidskasser blev vendepunktet for Aarstidernes succes. Bag den massive medvind, som måltidskasserne har fået, ligger et hårdt stykke arbejde med at få lavet lige præcis dét produkt, som kunderne efterspørger. – Vi har været i gang i 18 år nu, og vi har øvet os hver dag lige siden. I begyndelsen solgte Måltidskasserne ikke vildt godt, og vi tænkte, om det overhovedet kunne betale sig at blive ved. Men det var godt, vi gjorde det, for i dag er måltidskasserne dem, der har gjort forskellen. Det, vi hele tiden har værnet om, er at få kvaliteten og økologien med. Idéen om, at vi aldrig går på kompromis, har været vores fundament. Kvalitet og økologi er et vigtigt fokus hos Aarstiderne, men arbejdsforholdene for de ansatte er et ligeså vigtigt fokusområde. Der er nemlig mange tråde – ikke mindst ansættelsesmæssige på flere forskellige overenskomster – at holde styr på, og her er det godt at have GLS-A i baghånden. Ifølge Jacob Hasseriis Dietz yder GLS-A en virkelig stor indsats, der ofte gør mange situationer nemmere at gribe an. Vi tror, I kan lide Cima di Rapa Hos Aarstiderne ser de sig selv som en platform, der er mellemled mellem avlere og forbrugere. Avlerne får solgt deres varer, og Aarstiderne får lov at introducere forbrugerne til nye og spændende fødevarer, som måske, måske ikke, bliver et nyt hit blandt forbrugerne. – Vi kan få lov at bestemme, hvad kunderne skal have. Så når vi finder ud af, at Cima di Rapa er en dejlig salat, så kan vi putte den ned i kassen, og sige til vores kunder: Det skal I spise, fordi det tror vi, I vil kunne lide. Nogle gange går

den, og andre gange ikke. Men vi åbner ligesom en dør til noget nyt og spændende, som man ikke lige ville støde på i det lokale supermarked. Der bliver også produceret et hav af opskrifter, så du let kan bearbejde de ingredienser, du har modtaget fra Årstiderne. Med et hold på 10 kokke og korrekturlæsere bliver der lavet nye opskrifter hver uge. – Vi udgiver cirka en kogebog om ugen, altså hvad der svarer til 120 opskrifter, siger Jacob Hasseriis Dietz. Stor hjælp ved arbejdspladsvurderingen Aarstiderne har lige nu fokus på arbejdspladsvurderingen, som laves hver 3. år - og her er GLS-A en god faglig sparring. – Det er en ret kompleks opgave, når vi hos Aarstiderne skal lave en arbejdspladsvurdering. Vi huser jo 12 forskellige nationaliteter, og vores stillinger spænder lige fra netudviklere, over landmænd og pakkeriansatte til vores køkkenmedarbejdere. Her er GLS-A rigtig gode at have i ryggen til rådgivning, siger Jacob Hasseriis Dietz. Ligeværdige diskussionspartnere HR- og Arbejdsmiljøchef hos GLS-A, Anne Marie Hagelskjær Smit, har også været fysisk på en sikkerhedsrundgang ved pakkeriet hos Aarstiderne forud for arbejdspladsvurderingen. – GLS-A er skarpe på hele det arbejdsmiljømæssige plan. De er en ligeværdig diskussionspartner, der ser mange aspekter af sagen, og så er de gode med juraen, så vi ikke kommer til at træde ved siden af, siger Jacob Hasseriis Dietz. Alle nationaliteter kan forenes om øl Ved Aarstiderne arbejder der 12 forskellige nationaliteter side om side. På trods af mindre sprogbarrikader, oplever tillidsmand Mikael Jacobsen, at der er et godt kollegaskab på arbejdspladsen. Et af de steder, hvor kulturforskellene viser sig, er på humor-fronten. Det fandt Jacob Hasseriis Dietz heldigvis en løsning på til sidste års julefrokost. – Jeg havde fået en standupper til at komme. Men så tænkte jeg: Okay, cirka fire ud af 10 medarbejdere, forstår ikke dansk på niveau med, hvad en standupper siger. Og så går humoren altså hurtigt tabt. Til gengæld har vi Brygger Per Kølster til huse på vores gård Krogerup – så i stedet for stand-up lavede vi ølsmagning med egenproducerede øl, og det fungerede på fuld højde med dansk humor.

Jura

Persondataforordningen EU har vedtaget en persondataforordning, som træder i kraft 25. maj 2018, for at beskytte vores personoplysninger bedre. Vi giver her en kort introduktion til forordningen. Hvem er omfattet af persondataforordningen? Persondataforordningen gælder for alle virksomheder, der behandler personoplysninger, og dermed også for alle virksomheder med ansatte. Hvem er beskyttet af reglerne Reglerne beskytter fysiske personer, herunder afdøde i 10 år efter dødsfaldet. Hvad er en personoplysning? En personoplysning er enhver form for oplysning, som direkte eller indirekte kan henføres til en bestemt person. Det kan f.eks. være navn, adresse, cpr. nummer, skatteoplysninger, antal sygedage, mailadresse, telefonnummer, IP-adresse og meget andet.

Hvilke regler indeholder forordningen? Forordningen opstiller en lang række krav til behandling af personoplysninger, herunder bl.a. • Grundprincipper for databehandling, krav til hjemmel, indhold af samtykke mv. • Rettigheder for de registrerede personer • Pligter for dataansvarlige og databehandlere • Pligt til at anmelde sikkerhedsbrud til Datatilsynet

Hvad betyder det for din virksomhed? • Virksomheden skal kunne dokumentere, at alle forordningens regler er overholdt • Manglende overholdelse af reglerne kan udløse bøder på op til 150 mio. kr./4 pct. af den globale omsætning • Databeskyttelse skal inkorporeres i alle processer og IT-systemer i virksomheden • I bør derfor straks gå i gang med arbejdet med at sikre, at reglerne overholdes GLS-A står klar med råd og vejledning, hvis der er spørgsmål om ansatte og persondataforordningen.

Du kan læse mere om persondataforordningen, og hvordan du griber arbejdet med den an på www.gls-a.dk/medlemsservice/persondataforordningen/generelt/persondataforordningen-kort-fortalt

GLS-A BLADET

Tjekliste Hver gang en personoplysning behandles, skal virksomheden (den dataansvarlige) overveje følgende: ER GRUNDPRINCIPPERNE OPFYLDT? • Behandlingen skal være lovlig, rimelig og gennemsigtig • i overensstemmelse med formålet og saglig samt • proportional og relevant • Oplysningerne skal være korrekte og ajourførte (datakvalitet) • Oplysningerne må ikke opbevares længere end nødvendigt for at opfylde formålet, • Der skal være tilstrækkelige fysiske, tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger

NEJ

JA ER BEHANDLINGEN TILLADT (ER DER HJEMMEL)? Hjemmel kan f.eks. være: • Opfyldelse af en kontrakt, den registrerede er part i • Opfyldelse af en retlig forpligtelse • Samtykke • Interesseafvejning • Overholdelse af arbejdsretlige forpligtelser. (Husk, der er forskellige krav til hjemmel alt efter, om det er almindelige oplysninger, følsomme oplysninger, cpr. nummer eller straffeattester)

OPLYSNINGERNE MÅ IKKE BEHANDLES

NEJ

JA OPFYLDES DEN REGISTREREDES RETTIGHEDER? • Oplysningspligt • Ret til indsigt • Ret til at tilbagekalde samtykke • Ret til begrænset behandling • Ret til-ikkeautomatiserede afgørelser

• Ret til indsigelse • Ret til dataportabilitet • Ret til berigtigelse • Ret til sletning • Klageret

OPLYSNINGERNE MÅ IKKE BEHANDLES.

NEJ

ER SIKKERHEDEN I ORDEN?

IDENTIFICER PROBLEMERNE OG IVÆRKSÆT DE NØDVENDIGE TILTAG

• Fysisk, teknisk og organisatorisk • Har virksomheden en plan, såfremt der sker et brud på sikkerheden?

JA KAN VIRKSOMHEDEN DOKUMENTERE ALT OVENSTÅENDE? • Der bør udarbejdes skriftlige procedurer, samt foretages løbende kontrol af, at reglerne efterleves • Bevisbyrden påhviler virksomheden

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

NEJ IDENTIFICER PROBLEMERNE OG IVÆRKSÆT DE NØDVENDIGE TILTAG

Reportage

Tropica er den foretrukne mærkevare i tropiske akvarieplanter i lande overalt på kloden.

Hos Tropica har de styr på akvarieplanter – og det psykiske arbejdsmiljø Udover at være verdens førende producent indenfor akvarieplanter er Tropica også en virksomhed med stort fokus på sine medarbejderes ve og vel. Med støtte fra kompetencefonden er det i år blevet muligt at fokusere endnu mere på det psykiske arbejdsmiljø. Tekst: Freja Fredsted Dumont Foto: Freja Fredsted Dumont

ompetencefonden har medvirket til, at Tropicas medarbejdere ikke kun er fokuserede på akvarieplanterne, når de er på arbejde – nu har de også øget opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø. Kurt Henrik Sandvad, produktionsmanager hos Tropica, siger, at han nogle gange kan lade sig begrænse i forhold til kurser af økonomiske årsager. – Med den her økonomiske hjælp bliver man mere tilbøjelig til at sige: Nu gør vi det! Selvfølgelig har det nogle om-

GLS-A BLADET

kostninger, men det giver virkelig noget i sidste ende. Det styrker især sammenholdet i virksomheden, når vi har været på kursus sammen, siger Kurt Henrik Sandvad, produktionsmanager hos Tropica. Et bedre psykisk arbejdsmiljø Efter to medarbejdere havde været på et kursus om psykisk arbejdsmiljø i GLS-A regi i Middelfart, kom de tilbage med et stort ønske: At alle medarbejdere hos Tropica kunne få et lignende kursus. For Kurt Henrik Sandvad var det i begyndelsen et svært ønske at indfri. Dels

TROPICA Tropica Aquarium Plants er et privatejet dansk selskab med hjemsted i Egå nær Aarhus. Virksomheden blev grundlagt af Holger Windeløv i 1970. I 2004 blev virksomheden solgt til JPS Clemens på grund af et generationsskifte, og de nye ejere etablerede i 2007 et nyt gartneri, som grundlag for en langsigtet strategi. Tropica Aquarium Plants har til formål at øge glæden og muligheden for det at have et akvarium som en hobby. Virksomheden udvikler, producerer og sælger akvarietilbehør, gødning og akvariumudstyr. De leverer dagligt til detailhandlere over hele Europa, Asien og Nordamerika, og er de førende indenfor branchen.

KOMPETENCEFONDEN 3F/DANSK METAL GLS-A Jordbrugets Kompetencefond yder støtte til uddannelse for medarbejdere omfattet af overenskomsterne på gartnerier og planteskoler, landbrug, skovbrug, maskinstationer og i agroindustrien. Kompetencefonden yder tilskud til efteruddannelse i AMU-systemet, til kompetencevurdering, til læseog regnekurser, ordblindeundervisning og meget andet. Kompetencefonden finansieres ved, at virksomhederne som er omfattet af de kollektive overenskomster mellem 3F/ Dansk Metal og GLS-A betaler et årligt bidrag på kr. 780 pr. medarbejder.

HK-GLS-A KOMPETENCEFONDEN HK-GLS-A kompetencefonden yder tilskud til kurser og efteruddannelse til medarbejdere omfattet af HK-overenskomsten. Kompetencefonden yder støtte til uddannelse lige fra folkeskolens afgangsprøver til diplomgrader. Kompetencefonden er etableret som følge af overenskomsten indgået mellem HK/ Privat og GLS-A i 2008. Virksomhederne yder et bidrag til fonden på 780 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder under overenskomsten. Disse bidrag udgør fondens økonomiske grundlag for at kunne yde støtte til kurser og efteruddannelse.

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

fordi det ville være håbløst at få fragtet alle 55 medarbejdere til Middelfart, dels fordi virksomheden ikke bare kunne lukke for driften en hel dag på grund af et kursus. Sidst men ikke mindst, ville det blive dyrt med et kursus for så mange deltagere. – Så kom jeg i tanke om den her kompetencefond, som vi betaler ind til, og som roder med en masse penge. Jeg tænkte, at alle ville få glæde af det her tiltag. Derfor søgte vi om tilskud til kurset og fik det. Ovenikøbet kom psykolog, René de Pauli, ud på virksomheden, så alle medarbejdere kunne deltage. Kurt fortæller, at han har fået en masse i rygsækken i forhold til, hvad man skal holde øje med hos sine medarbejdere. – Jeg føler mig bedre rustet til at spotte på mine kolleger, om der er noget galt, og det tror jeg, også gælder vores medarbejdere. Fokus på velvære på arbejdspladsen Hos Tropica har de et arbejdsmiljøudvalg, hvor de hvert år fokuserer på et nyt emne. Det har tidligere været emner som livsstilssygdomme, fysisk arbejdsmiljø, og i år er det så det psykiske arbejdsmiljø, som opmærksomheden falder på.

– Vi havde fokus på emnet psykisk arbejdsmiljø, inden kompetencefonden kom ind i billedet, men det gjorde virkelig en forskel, at vi fik mulighed for at få tilskuddet, så vi kunne afholde kurset om psykisk arbejdsmiljø. Kurset handlede om, hvilke faktorer du skal være opmærksom på både ved dig selv og dine kollegaer. En del af kurset gik ud på, at medarbejderne hos Tropica skulle tage en individuel stress-indikator-test, hvor de skulle besvare en masse spørgsmål. Ud fra testen kan du se, om du er disponeret for stress. Alle kan rammes af stress – Du tror aldrig, at stress rammer dig selv eller dine medarbejdere. Men vi beskæftiger jo hele mennesker her, så vi er også nødt til at tage os af, hvad der sker, når folk går hjem fra arbejdet, for det påvirker også deres arbejdsdag herude. Hos Tropica har de en krisehåndteringspolitik, der siger, at man altid kan gå til sin overordnede med problemer. Men Kurt mener, at det er mindst ligeså vigtigt at kunne betro sig til en af sine kolleger, som nu også ved, hvordan de kan spotte tegn på mistrivsel.

Planter er levende organismer og som alt levende trives de bedst, når de behandles med kompetent omsorg og respekt. Hvert år dyrker Tropica flere millioner akvarieplanter fordelt på mere end 130 forskellige varianter, som eksporteres til det meste af verden.

Praktikpladser

Anders Grube (t.v.) gennemgår planterne sammen med eleven Kristoffer Mayland Fredholm.

Elever er en investering i fremtiden 20

GLS-A BLADET

Det er både dyrt og tidskrævende at have elever, men Stiftelsen Sorø Akademi vil ikke undvære dem. Tekst: Marie-Louise Kjær Foto: Heidi Lundsgaard

fteråret viser sig fra sin allermest magiske side denne fredag morgen. Tågen hænger så lavt, at der breder sig et blødt duntæppe ud over skovfogedboligen små 12 km uden for Sorø centrum. Indimellem brydes tågen af solens stråler, der med sine gyldne striber lyser naturens efterårsfarver op. Inde i skovfogedboligen tager Anders Grube imod. Han er skovfoged på 23. år på Stiftelsen Sorø Akademi. Sammen med skovfogeden er en af stiftelsens skov- og naturteknikelever, Kristoffer Mayland Fredholm.

NY MESTERLÆRE Eleven tilbringer det meste af sit grundforløb i virksomheden og tager kun en del af forløbet på skole. Ny Mesterlære kan være en fordel i de uddannelser, hvor eleven skal have en uddannelsesaftale på grundforløb 2.

Ingen søvnløse nætter Kristoffer er 26 år og stammer oprindeligt fra Svendborg, men bor i København, mens han leder efter en egnet bolig på Sorøegnen. Kristoffer er nemlig så glad for det frie liv på landet, at han drømmer om en tilværelse væk fra storbyen. – Jeg søgte ind på skov- og naturteknikeruddannelsen, fordi jeg gerne ville arbejde uden for og allerhelst i en skov, og så kunne jeg godt tænke mig et arbejde, der er konkret og praktisk,

og som ikke holder mig søvnløs om natten, siger Kristoffer. Praktikpladsen på Stiftelsen Sorø Akademi er han rigtig glad for, fordi her får han lov at lære alle fagets facetter af sin daglige mentor Dan Nielsen. Og så er lønnen bedre, end da han var i skolepraktik i Gribskov, tilføjer han med et skævt smil. Vigtig rekrutteringsfase Kristoffer Mayland Fredholm kan også takke sit held – og sin drivkraft til faget – for sin praktikplads. Stiftelsen Sorø Akademi er nemlig et meget populært uddannelsesmål for unge mennesker, der drømmer om en karriere inden for skovbrug eller gartneri – ikke mindst i lyset af, at der er mangel på praktikpladser inden for fagene. – Vi bruger faktisk meget tid i rekrutteringsfasen på at tale med de unge mennesker og på at blive klogere på deres motivation for at arbejde i faget. Det gør vi også, når vi ansætter uddannet personale. De skal nemlig være motiverede til at tage eleverne under deres vinger. Og her nytter det ikke, hvis det er noget, de føler sig tvunget til, siger Anders Grube og uddyber: – Det kan godt være, at ele-

STIFTELSEN SORØ AKADEMI Stiftelsen Sorø Akademi er en privat erhvervsdrivende fond, hvis hovedformål er at drive Sorø Akademis Skole samt varetage Stiftelsens forpligtelser som ejer af Sorø Klosterkirke og de to tilhørende kirkegårde. Udover at drive og vedligeholde bygninger, akademihaven og idrætsanlægget er skovbrug stiftelsens væsentligste erhvervsaktivitet. Skovbruget drives på fuldt kommercielle vilkår og beskæftiger ca. 18 fuldtidsansatte. I alt dækker skovene med tilhørende søer, enge, moser, m.m. ca. 4.300 hektar. Det skovbevoksede areal udgør ca. 3.400 hektar. Stiftelsen Sorø Akademis bevoksede areal består mest af løvskov. Bøgen er med ca. 50 procent af træproduktionen den vigtigste træart.

“GLS-A kan kun opfordre virksomhederne til at tage elever. Det er vigtigt, at vi får dygtige unge mennesker til brancherne. Uden virksomhedernes vilje ender vi med at stå i en situation om ganske kort tid, hvor vi mangler endnu mere kvalificeret arbejdskraft.” Jens Bjørn Poulsen, direktør, GLS-A

NUMMER 2 NOVEMBER 2017

Praktikpladser

TREPARTSAFTALE OM FLERE PRAKTIKPLADSER PRØVETID

Stiftelsen Sorø Akademis arbejde er også at trimme træerne ved Gyrstinge Sø, så rekreerende gæster kan nyde en fri udsigt til søen. Her er eleven Kristoffer Mayland Fredholm i gang med motorsaven.

Tæller kun, når eleven er i praktik og ikke under skoleophold. Tegnes en uddannelsesaftale for grundforløbet, starter prøvetiden først, når eleven starter i praktik. Prøvetiden er 3 måneder.

ven sænker dit arbejdstempo, laver fejl og har brug for konstant vejledning især i begyndelsen. Men for os at se er det en investering i fremtiden. Hvis vi kun skulle anskue elever kortsigtet, ville det jo ikke give særligt meget mening. De er jo både dyre og tidskrævende.

uddannet i 24 år og ansat i Stiftelsen Sorø Akademi i fire år. Selv om tiden med en elev er relativt flygtigt, er arbejdet det langt fra. Og det tænker Dan Nielsen en del over, når han går tur med sine børn i skoven.

Et frisk pust Han skynder sig dog at understrege, at der også er gode kortsigtede fordele ved at have elever i virksomheden. – Vi får input og et friskt pust fra dem, der lige har rejst sig fra skolebænken. På den måde er vores medarbejdere også med til at føle sig jævnligt opdaterede, siger Anders Grube. For Dan Nielsen, der er Kristoffer Mayland Fredholms daglige makker og mentor, er det også de friske input fra en uddannelse, der konstant udvikler sig, der betyder noget for samarbejdet. – Og så er det rart ikke at gå alene. Da jeg selv var i lære, gik jeg rigtigt meget alene, så meget af det, jeg kan, er selvlært. Men det var også ensomt. Set fra elevernes perspektiv er det både mere sikkert at gå med en mentor, og så er det godt for deres uddannelse, at de straks bliver rettet, når de gør noget forkert, siger skovarbejderen, der har været

Arbejder for fremtiden – Mine børn spørger mig tit, hvad jeg laver, og så tager jeg dem med herud og viser dem, det vi har tyndet eller plantet. Det, vi laver herude, er jo for fremtiden. Om 100 år er der børn, der vil gå forbi store træer, vi har plantet som bittesmå frø. Kristoffer Mayland Fredholm er den tredje elev på Stiftelsen Sorø Akademi, der er under Dan Nielsens beskyttende vinger. – Jeg synes, det er dejligt at se den udvikling, de går igennem, fra de kommer første dag og ingenting kan, og til de forlader os tre år efter med masser af kompetencer, siger han. Skovfoged Anders Grube nikker bekræftende til det udsagn. – Du skal ikke tænke økonomi, når du overvejer at tage elever. Du skal have det lange blik på og se det som en investering i erhvervet.

GLS-A BLADET

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i august 2016 en trepartsaftale, hvor det overordnede mål er at skabe mellem 8.00010.000 flere praktikpladser årligt. Det betyder blandt andet en omlægning af det AUB system, som virksomhederne hidtil har kendt. Det nye system vil i højere grad belønne de virksomheder, der tager elever, og straffe virksomheder, der ikke tager elever. Desuden bliver uddannelser med dårlige praktik- og/eller beskæftigelsesmuligheder pålagt restriktioner. I løbet af efteråret 2017/foråret 2018 vil din virksomhed modtage et brev, hvori det fremgår, hvor mange elever din virksomhed skal beskæftige for at opfylde din elevratio. For hver elev du har for lidt, vil der blive pålagt en årlig afgift på 27.000 kr. For hver elev din virksomhed har for meget, vil du modtage en bonus på op til 15.000 kr. årligt. • Gartneruddannelsen fortsætter med frit optag. • Landbrugsuddannelsen har frit optag og er blevet en fordelsuddannelse. Det betyder, at det udløser en ekstra bonus på op til 5.000 kr. pr. elev, som din virksomhed beskæftiger. • Skovuddannelsen er blevet en dimensioneret uddannelse. Det betyder, at elever nu kun kan fortsætte på grundforløb 2, hvis de har en uddannelsesaftale. Det skyldes, at alt for mange elever på skovuddannelsen går i skolepraktik. Erhvervet bliver nu tvunget til at tage eleverne tidligere, hvis man også i fremtiden vil have en skovuddannelse. Gartneruddannelsen oplever desværre faldende praktiktal, og det kan fåbetydning for uddannelsens frie optag.

Vi står bag dig Hos GLS-A er din virksomhed sikret en faglig og professionel rådgivning. Mød holdet, der står klar til at hjælpe dig med spørgsmål inden for overenskomst, arbejdsmiljø og uddannelse.

Jens Bjørn Poulsen Direktør

Anne Marie Hagelskjær Smit HR- og Arbejdsmiljøchef

Lene Holm Wittrup Lokvig Juridisk Konsulent

Charlotte Strøm Petersen Overenskomstchef, advokat

T: 8740 3406 M: 2840 4865 E: jp@gls-a.dk

T: 8740 3407 M: 2840 4862 E: amh@gls-a.dk

T: 8740 3403 M: 2148 4860 E: lwl@gls-a.dk

T: 8740 3408 M: 2840 4861 E: csp@gls-a.dk

Stephan Vinther Petersen Kommunikation- og uddannelseskonsulent

Pernille Østergård Juridisk Konsulent

Hans Toftdahl Juridisk Konsulent

Birgitte Hansen Bogholder

T: 8740 3401 M: 2812 8141 E: peo@gls-a.dk

T: 8740 3418 M: 5120 4656 E: hat@gls-a.dk

T: 8740 3410 E: bgh@gls-a.dk

Lene Kildahl Pedersen Direktionssekretær

Dorte Møller Ehrenreich-Petersen Sekretær

Marianne Bjørnkjær Sekretær

Charlotte Kviesgaard Spanggaard Studentermedhjælper

T: 8740 3402 E: lkp@gls-a.dk

T: 8740 3405 E: dme@gls-a.dk

T: 8740 3404 E: mb@gls-a.dk

T: 8740 3409 E: cks@gls-a.dk

T: 8740 3419 M: 2680 5107 E: svp@gls-a.dk

Agro Food Park 13 DK-8200 Århus N T: +45 8740 3400 info@gls-a.dk

Vi er det arbejdsretlige rodnet under de grønne virksomheder fra primær produktion til agroindustri og rådgivningsvirksomheder. Et rodnet, der både nærer små og store arbejdsgivere – og som hver dag vokser sig stærkere. Orden, aftaler og tryghed sikrer en stabil drift – derfor er det naturligt at være en del af GLS-A.

www.gls-a.dk

3 skarpe ... ... til Arbejdstilsynets direktør, Søren Kryhlmand om arbejdsmiljø og etablering af nye BrancheFællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA). Hvad ser Arbejdstilsynet som den største arbejdsmiljømæssige udfordring lige nu inden for brancherne i jordbruget?

– Den største udfordring er det høje antal af ulykker og dødsulykker. En tredjedel af alle arbejdsrelaterede dødsulykker i 2016 skete i landbruget, og landbruget indtager desværre en førsteplads som det erhverv i Danmark med flest arbejdsrelaterede dødsulykker. Samtidig er landbruget også en af de brancher, hvor der sker mange alvorlige arbejdsulykker, hvilket medfører langt sygefravær og ofte livsvarige mén hos den ulykkesramte.

Hvordan ser Arbejdstilsynet organisationernes rolle i forbindelse med den udfordring?

– Det er en svær – men vigtig - opgave at rette op på de arbejdsmiljømæssige udfordringer, jordbrugssektoren står overfor. Derfor er det afgørende, at der nu er etableret et tværgående samarbejde mellem Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA), Seges, GLS-A, 3F og Arbejdstilsynet. En af de fælles indsatser her er bl.a. en endnu mere målrettet kommunikation til landmændene om fx branchens ulykkesproblemer. Også rådgivningstjenesten SEGES og GLS-A spiller en central rolle, hvor de, via deres medlemskontakt, skal vejlede om et godt arbejdsmiljø. Landmændene vil desuden blive tilbudt vejledning i arbejdsmiljø fra BFA i Transport, Service, Turisme og Jord til Bord. Endelig har organisationerne har indflydelse på indholdet

i landbrugsuddannelserne og dermed prægningen af arbejdsmiljø for unge og nye i landbruget. Vi kan nemlig se, at netop de unge og de nye i branchen er særligt udsatte ift. arbejdsulykker.

Hvad er dine ambitioner på arbejdsmiljøområdet i forhold til jordbrug?

– Målet er og bør være færre alvorlige ulykker og færre dødsulykker. Det skal vi også understøtte fra Arbejdstilsynets side. En af indsatserne her er bl.a. at vi i Arbejdstilsynet i endnu højere grad skal styrke dialogen med landmændene, når vi er på tilsyn. Landmanden skal mærke, at han møder en fagligt kompetent tilsynsførende, der ved, hvordan man forebygger arbejdsulykker, og i det personlige møde vækker interessen hos både gårdejer og dennes ansatte for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Men derudover kræver det også at sikkerhed prioriteres i højere grad af den enkelte landmand. Mange af de ulykker, vi ser i landbruget, kunne have været undgået, hvis der havde været større fokus på forebyggelse. I år har to mennesker fx mistet deres ben. Havde man her slukket for motorerne, var de ulykker undgået. Der er også mange faldulykker i landbruget. Ulykker, som relativt let kan forebygges. Jeg er overbevist om, at vi ved en fælles og fokuseret indsats kan få nedbragt antallet af ulykker.

Stå stærkere – med styr på arbejdskraft, arbejdsmiljø og kompetencer