Dit Helse Horsens-2017-01

FORÅR 2017

XXXXXXX

UNDHED NS I D

V

OR

E S MI SSION

Få et b edre liv

GRATIS magasin med

36 SIDER S SUNDHED

Opdag din KOL Bedre mulighed for behandling

i Horsens

Kommun

e

Nye gamle Den fjerde alder

Livsglæde, munterhed og fællesskab Ta' med på højskole

TEMA

ALDER BEDST

i Horsens Kommune

KAI FANDT LYSET IGEN Et sort hul fangede Kai, da han igen mistede en samlever efter alvorlig sygdom. Men nu lever han et liv i farver. Kai tog imod en hjælpende hånd fra Horsens Kommune, der vil det alder bedste for dig.

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE SUND BY

LÆS MERE OM SUNDHED I HORSENS: TJEK WWW.HORSENS.DK dithelse: Horsens / forår 2017

1

LEDER

Alder bedst i Horsens Den ældste del af befolkningen repræsenterer i dag og i fremtiden kompetencer og ressourcer, der er et kæmpestort aktiv for samfundet. Det gør de ikke mindst, fordi fremtidens ældre har flere ressourcer, har stærkere sociale netværk og et bedre helbred. Fremtidens ældre udgør en samfundsressource i form af tid, kompetencer og bedre uddannelser.

I Horsens Kommune løfter vi i flok, og vi har fokus på at gentænke vores styrker og ressourcer i forhold til hele samfundet og hos alle borgere på vej mod ny velfærd. Alle bidrag er vigtige for os, og som kommune har vi fokus på at fastholde kvalitet og god service til ældre med særlige behov for støtte. Et af de største parametre for succes er, hvordan kommunen i samspil med frivillige kan understøtte det gode liv og fremme, at alle borgere kan deltage i fællesskaber.

Velfærds- og sundhedsudvalget ser ældre borgere som et stort aktiv til fremme af det gode og aktive liv blandt ældre medborgere i kommunen. Udvalget vil gerne anerkende den store indsats, som

mange frivillige ældre bidrager med til medborgere i kommunen. F.eks. som frivillige i aktivitetscentre, Ældresagen og Dansk Folkehjælps indsats over for ældre, der ønsker kontakter og netværk - og lokalsamfund, som bidrager til, at vi bliver en demensvenlig kommune samt alle de frivillige grupper, hvor ældre hjælper andre ældre med alt lige fra IT-assistance til hospitalsbesøg.

Dette magasin fortæller den gode historie og er en invitation til endnu flere om at deltage i fællesskaber.

Sund By-butikken er den åbne dør til alle borgere og alle frivillige i Horsens uanset alder. Og har du noget på sinde, eller ønsker du at være en del af flokken og bidrage eller deltage i aktiviteter, kan du få mere viden om Sund By på: www.horsenssundby.dk eller kom ind i butikken.

God læselyst

”Vi må i fællesskab løse samfundsudfordringerne - og ét af de største parametre for succes er, hvordan kommunen i samspil med frivillige kan understøtte det gode liv og fremme, at alle borgere kan deltage i fællesskaber”

FORÅR 2017

XXXXXXX

UNDHED NS DI

V

OR

Få et bed re liv

u

DIT HELSE Marts 2017

REDAKTION Jette Warrer Knudsen

OPSLAG 15.000 stk.

UDGIVER Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens

DESIGN & PRODUKTION Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72a 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 www.forlagetmediegruppen.dk

FORSIDE FOTO Hyldager Fotografi

GRATIS magasin med

36 SIDER S SUNDHED

Bedre mulighed for behandling

i Horsens

Kommune

Nye gamle Livsglæde, munterhed og fællesskab Ta' med på højskole

TEMA

ALDER BEDST

i Horsens Kommune

KAI FANDT LYSET IGEN Et sort hul fangede Kai, da han igen mistede en samlever efter alvorlig sygdom. Men nu lever han et liv i farver. Kai tog imod en hjælpende hånd fra Horsens Kommune, der vil det alder bedste for dig.

2

Sund By-b

tikken Åboulevar den 52,870 0 Horsens Tlf.: 76 29 36 75 E-mail: su ndby@hors ens.dk Åbningstid er: Mandag-on sdag kl. 9.00 -15.30 Torsdag kl . 9.00-17.0 0 Fredag kl.

9.00-13.30

E S MI SSION

Opdag din KOL

Den fjerde alder

Ellen T. Schmidt Formand for Velfærds- og sundhedsudvalget Horsens Kommune

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Karin Holland, Direktør Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

INDHOLD

LIVET SKAL JO FORTSÆTTE Efter en mørk periode med depression og manglende livslyst er den 81-årige Kai Karlsen blomstret op igen og har fået godt fat i et nyt livskapitel. Det skete, da han tog imod Horsens Kommunes tilbud om at komme med i en netværksgruppe. s. 12

forår

nr. 01 2017

øve

VORES SMERTESYSTEM HØRER HJEMME I STENALDEREN Forstå smerter s. 24

r lse

GØR DINE HOFTER MERE BEVÆGELIGE Sid rigtigt! s. 21

BLIV ÆLDRE OG BLIV LYKKELIGERE Høj alder - stor livskvalitet s. 16

av av av

INDSATS MOD DEN TRUENDE ENSOMHED Et kommunalt tilskud skal modvirke ensomhed blandt ældre. s. 22

04

Apotekets sundhedstilbud til dig

06

Nye gamle på vej

09

Dine drømme bestemmer

12

Livet skal jo fortsætte

16

Bliv ældre og bliv lykkeligere

18

Opdag din KOL – og få et bedre liv

21

Sund & fit.

Gør dine hofter mere bevægelige

22

Indsats mod den truende ensomhed

24

Vores smertesystem hører hjemme i stenalderen

27

Av! min ryg – den oversete folkesygdom

30

Hovedgård bryder demens-tabuet

32

Livsglæde, munterhed og fællesskab

34

Motion i park og natur

35

Guf for din hjerne

36

Få glæde i livet med biblioteket

AV! MIN RYG

Den oversete folkesygdom s. 27

dithelse: Horsens / forår 2017

3

APOTEKET

Det, du glemte at spørge om: Omkring 20 pct. af alle børn får børneeksem i mild eller svær grad inden de fylder fire år. Mange vokser fra lidelsen, inden de bliver teenagere, men heldigvis er der hjælp at hente inden da. Apoteker over hele landet havde i januar gang i en kampagne om netop børneeksem. Hvis du missede den og har brug for rådgivning, så kontakt dit apotek, hvor du kan få rådgivning. Du kan også få folderen: Det, du glemte at spørge om. Folderen kan du også finde på www.apoteket.dk

VIDSTE DU AT: Danske mænd lever 3-13 år kortere end danske kvinder. Og de er også mere ramt af alvorlige sygdomme.

Det skyldes f.eks., at mændene opdager sygdomme for sent, og at sundhedsvæsenet ikke er opmærksom på mændenes særlige behov.

Det, du glemte at spørge om Gode råd om behandling af børneeksem

Læs mere på: www.sundmand.dk og på www.cancer.dk

Lad dit apotek hjælpe dig til et sundere liv På apoteket kan du få hjælp til en række sundhedsydelser, som kan højne din livskvalitet betydeligt. På apoteket kan du f.eks. få gratis samtaler om din medicin, hvis du har fået en kronisk sygdom og bliver behandlet med medicin. I løbet af foråret sætter apoteket særligt fokus på mænds sundhed og på hudsygdomme.

Er du mand og inderst inde godt ved, at du skal gøre lidt mere for dig selv og dit helbred, så skal du være særligt opmærksom i juni. Så sætter apoteker over hele landet nemlig gang i en fælles kampagne, som henvender sig til mænd og deres sundhed. For mange undersøgelser viser, at mænd i forhold til kvinder, sjældent går til lægen, når de første tegn på at helbredet skranter, viser sig.

4

Særligt vil apotekerne rådgive mænd om, hvorfor det er vigtigt at beskytte sig mod solen for at undgå både modermærkekræft og hudkræft.

Kampagnen kommer til at foregå den 12. til den 17. juni og kører sideløbende med Mens Health Week, som selskab for Mænds Sundhed står for i et samarbejde med kommunerne, faglige organisationer, apoteker og private organisationer.

APOTEKTET

Akne, rosacea og psoriasis?

Få hjælp på apoteket I marts sætter apotekerne ekstra fokus på hudsygdommene, akne, rosacea og psoriasis, som rammer rigtig mange. Så hvis du lider af én af de hudsygdomme, kan du få ekstra rådgivning og hjælp på dit apotek.

De tre hudsygdomme er meget almindelige men kan være svære at behandle rigtigt, fordi det kan være svært at skelne mellem dem. Og husk: Akne rammer ikke kun unge - voksne kvinder og kvinder i overgangsalderen får også akne.

HVAD ER MEDICINSAMTALEN? På apoteket kan du få en gratis medicinsamtale med en farmaceut, hvis du har en nyopdaget kronisk/længere­varende sygdom. Samtalen deles op i to forløb – hver af ti minutters varighed – og handler især om at komme godt i gang med din medicin.

Samtalen, der foregår i rolige og diskrete omgivelser på apoteket, kommer ind på viden om medicin, vaner omkring indtagelse af medicin og vanskelige situationer. Sidste samtale kan evt. foregå via telefon.

Læs mere på www.apoteket.dk

Kilde: Magasinet Helse, hudspecialist Peter Bjerring, Mølholm Privathospital.

Medicinsamtalen gjorde Gudbergur tryg For nylig fik 60-årige Gudbergur Thorvaldson diagnosen Parkinson.

Den faldt oveni andre diagnoser som KOL og en hjertesygdom, som Gudbergur, der også lider af kroniske smerter efter en skulderskade, i forvejen havde.

– Da jeg fik min sidste diagnose, havde jeg virkelig behov for at få hjælp til at navigere rundt i al den medicin, jeg dagligt skal tage - og min læge anbefalede mig at tage imod apotekets tilbud om en gratis samtale, fortæller Gudbergur, der især var bekymret over samspillet mellem de forskellige præparater. Han ville også godt vide noget mere om, hvornår på døgnet, det er bedst at tage sin medicin.

Han har nu været igennem begge samtaleforløb på Svane Apoteket i Horsens og fortæller, at han fik tilfredsstillende og brugbare svar på det, han havde brug for.

– Jeg fik en rigtig god service på apoteket, og farmaceuten jeg talte med, gav sig god tid.

HER KAN DU FÅ MERE AT VIDE: Horsens Svane Apotek, tlf. 7562 8222 www.horsenssvaneapotek.dk Horsens Søndergade Apotek, tlf. 7625 4200 www.horsenssoendergadesapotek.dk Bankager Apotek, tlf. 7564 1199 Horsens Løve Apotek, tlf. 7562 8011 www.horsensloveapotek.dk Hovedgård Apotek, tlf. 7566 1023

VIDSTE DU AT: Kun halvdelen af de mænd, der lider af depression, er i behandling for det.

Bl.a. derfor begår mænd selvmord tre gange så hyppigt som kvinder.

Kilde: www.sundmand.dk

dithelse: Horsens / forår 2017

5

ALDER BEDST

Nye gamle på vej At blive gammel er ikke helt, hvad det har været. Og om få år slet ikke.

Snart vil vores sidste kapitel på jorden – den tredje alder – blive udvidet med et nyt livskapitel – den fjerde alder.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO:SCANPIX/IRIS

F

lertallet af fremtidens ældre vil være så mentalt og fysisk velfungerende, at de vil kunne forlænge den tredje alder ganske betydeligt med høj grad af livskvalitet for derefter at få en relativ kort fjerde alder, hvor døden hurtigt indtræder og ikke først efter en årrække som sengeliggende på et plejehjem, forklarer dr. med. og forfatter Henning Kirk, der er én af landets mest anerkendte forskere i aldring.

Han mener, at hverken politikere eller samfund ikke har tilstrækkeligt indblik i, hvor forskellig og individuel den ældre del af befolkningen er. Han er i det hele taget stor kritiker af, hvordan vi stadig ser på det at blive gammel.

– Der er massive fordomme om aldring. Ikke mindst hos medierne og politikerne. Men den allerstørste fejl er, at vi træder ind i en kategori, når vi bliver gamle – og dermed bliver vores individuelle vilkår visket ud. “De ældre” er ikke længere i voksenkategorien men i ældrekategorien. Dermed svigter vi faktisk både de svage og stærke ældre, når vi sætter dem alle i bås som potentielt plejekrævende. Vi får ikke øje på dem, der virkelig har behov, når billedet er så mudret. Vi skal simpelthen holde op med at tale om de ældre som en kategori, fordi vi derved ikke formår at forholde os analytisk til aldring, og dermed bliver fordommene bare ved med at vokse.

Henning Kirk mener, at vi skal være meget mere sprogligt bevidste om, hvordan vi taler om gamle og om alder.

– Der er en masse slagord forbundet med aldring. Tag bare ældrecheck, ældreomsorg, ­ældrebyrde – dermed slås det fast, at det er ­alderen i sig selv, der skaber problemer som ­ f.eks. ensomhed, og det er helt forkert.

Professor Erik Lykke Mortensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, er enig:

6

10 SKARPE OM ALDER OG BEFOLKNING 1: I Danmark er middellevealderen for kvinder godt 82 år, for mænd omkring 78 2: Levetiden bestemmes mest af livsstil og levevilkår 3: Generne giver kun omkring en fjerdedel af forklaringen på at kunne blive 100 år 4: Hver morgen, når vi vågner, er vores middellevetid vokset med omkring seks timer 5: I dag er der 1000 danskere på 100 og derover. Om 30 år er der måske 5.000 6: På verdensplan er omkring 300 mennesker 110 år og derover 7: Personer på 110 år og derover udgør den hurtigst voksende aldersgruppe 8: Ældre voksne udgør ikke nogen gruppe. Vi bliver mere og mere forskellige med årene 9: Alderen er en meget dårlig målestok for, hvad man kan og for, hvordan man har det.

10: Alderen i sig selv er ikke noget problem – med mindre man har et problem.

Kilde: “En kort guide til et langt liv” af Henning Kirk.

Bogen er udgivet af Gyldendals Forlag.

ALDER XXXXXXX BEDST

”Der er en masse slagord forbundet med aldring.

Tag bare ældrecheck, ældreomsorg, ældrebyrde – dermed slås det fast, at det er alderen i sig selv, der skaber problemer som f.eks. ensomhed, og det er helt forkert.”

Henning Kirk

DR. MED., FORFATTER OG FORSKER I ALDRING.

dithelse: Horsens / forår 2017

7

ALDER BEDST

– Ikke mindst medierne har et problem. Når der vises indslag fra plejehjem, er tonen ofte overbærende, og man skulle tro, at det handlede om en børnehave.

Alligevel mener både han og Henning Kirk, at der er ved at ske ændringer i vores syn på alder.

– Folk ser jo hele tiden flere aktive og velfungerende gamle omkring sig, og derfor vil vores opfattelse af det at blive gammel gradvist ændre sig, siger Henning Kirk.

Færre kunder i butikken Han peger på, at flertallet af fremtidens pensionister vil være i så god mental og fysisk form, at der ikke længere vil være det store behov for traditionelle plejehjem, som vi kender dem i dag.

”At blive gammel skal ses som en positiv proces, hvor vi akkumulerer erfaring”

Henning Kirk

DR. MED., FORFATTER OG FORSKER I ALDRING.

– Der kommer færre kunder i butikken – også inden for demens, selvom mange jo mener det modsatte, siger Henning Kirk og tilføjer, at de store folkesygdomme, diabetes 2, forårsaget af fedme og hjertekarsygdomme også vil klinge af.

– Men det tager nok 20 år, før vi kommer så langt. Så lang tid tager det nemlig at udfase så store samfundsproblemer. Men så får vi også en helt ny type af stærke gamle, der virkelig bliver selvkørende. Det betyder så flere ressourcer til dem, der behøver offentlig hjælp, forklarer Henning Kirk.

Et af sine yndlingsmottoer for det at blive gammel har han fra afdøde læge Esther Møller, der sagde: “Vi fødes som kopier men dør som originaler.”

Det udsagn er så rigtigt. At blive gammel skal ses som en positiv proces, hvor vi akkumulerer erfaring.

8

10 gode råd

TIL AT HOLDE HJERNEN IGANG HELE LIVET 1: Vær fysisk aktiv.

Det styrker blodkredsløb og stress-kontrol 2: Undgå stress.

Hjernen kan godt lide travlhed, men længerevarende stress skader kredsløb og forringer hukommelsen 3. Træn og vedligehold de færdigheder, du gerne vil beholde. Øvelser og rutiner styrker især hjernens underetage – ikke mindst lillehjernen 4: Bryd med rutinen.

Hjernen kan godt lide at blive overrasket. Så tag en anden vej, end du plejer 5: Kombinér fysisk aktivitet med naturoplevelser.

Det stimulerer hjernen på flere måder 6: Styrk sproget ved at læse, lytte, tale, diskutere og skrive 7: L yt til musik, også noget du ikke plejer at lytte til og spil eller syng selv.

8: Sæt dig ikke altid ved samme kaffebord – mød andre mennesker, også nogen du ikke er enig med 9: Tænk positivt. Humor og en god latter styrker hjernen 10: Leg med børnebørnene – og bevar dit indre legebarn.

Det styrker din kreativitet.

Kilde: “En kort guide til et langt liv” af Henning Kirk.

Bogen er udgivet af Gyldendals Forlag.

Erik Lykke Mortensen mener, at der ikke er noget nyt i, at vi sætter gamle i én kategori.

– Vi har altid sat alderdommen i bås – ligesom vi har gjort det med ungdommen – men tidspunktet for, hvornår vi begynder at se på folk som gamle har rykket sig betydeligt.

Pensionister er forskellige I takt med, at pensionsopsparingerne hos de ældre vokser, forventer Erik Lykke Mortensen, at mange selv vil betale for pleje, hvis den bliver nødvendig. Fremtidens gamle vil ikke bare lade sig spise af med tilbud, som ikke passer til deres individuelle behov. Han erkender, at den økonomiske ulighed blandt fremtidens gamle kan blive stor.

Men i takt med, at flere betaler selv via private forsikringer, vil der være flere offentlige ressourcer til de ikke så velbemidlede, siger han, – Under alle omstændigheder bliver politikerne nødt til at målrette deres budskaber langt bedre, når de henvender sig til pensionister og ikke bare skære dem over én kam, siger Erik Lykke Mortensen.

Ifølge antropolog Henrik Hvenegaard Mikkelsen, Københavns Universitet, er der også en bagside, når vi taler om de nye stærke og aktive gamle. Han mener, at der vil være en stor gruppe, som ikke vil kunne leve op til at være så velfungerende.

Aldring er gået fra at være et personligt anliggende til at være et anliggende for samfundet – og dermed et moralsk krav. Og det kan faktisk skabe stress hos mange gamle, når de føler, de ikke kan leve op til sådan et krav, siger han til Kristeligt Dagblad.

– Tidligere blev aldring forbundet med åndelig indsigt og afklarethed. Men i takt med, at livskvalitet i højere grad knyttes til at være produktiv, bliver aldring opfattet som noget problematisk, siger han.

Hjerneforsker Ellen Garde, Københavns Universitet er enig.

– Selvom mange ældre er friske og aktive, så er de også på tynd is.

Et pludseligt høretab eller en brækket hofte kan føre til udelukkelse fra fællesskabet og dermed til isolation, som er den største trussel for gamle.

ALDER BEDST

”Vi skal se det hele menneske, og derfor betyder det mentale også rigtig meget. ”

Merete Uldall Kristensen HORSENS KOMMUNE

Dine drømme bestemmer

Hvis du er blevet alene og er ved at blive overmandet af en følelse af isolation og ensomhed, så kan Horsens Kommune hjælpe dig med at få livsmodet tilbage og dermed en meningsfuld hverdag.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: MODELFOTO –­ SCANPIX/IRIS

E

r du kommet op i årene og har mistet din ægtefælle, eller synes du måske, at livet af den ene ­eller anden grund er blevet for besværligt og tungt at bære, så er Horsens Kommune klar med hjælpende hænder. Hvis du er 75 år, får du automatisk og gratis et besøg af en forebygger fra kommunen, så I sammen kan finde ud af, hvordan du kan få livsglæden og overskuddet tilbage. Og hvis du er fyldt 80 år, får du et hjemmebesøg hvert år. Er dit liv svært som 65-79-årig, så skal kommunen også tilbyde dig et besøg. Der er nemlig rigtig man-

ge muligheder for netop dig, understreger Merete Uldall Kristensen, der er funktions­ leder for aktiviteter, frivillige og forebyggende hjemmebesøg i Horsens Kommune.

– Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og drømme. Vi tager fat ved at begynde med at spørge ind til, hvordan du klarer din hverdag, om du har brug for støtte. og om hvordan du i det hele taget bruger dine ressourcer, fortæller Merete Uldall K ­ ristensen.

Det handler om dig – Vi har hele tiden en coachende tilgang.

V­i kommer ikke og fortæller, hvad du skal

dithelse: Horsens / forår 2017

9

ALDER BEDST

”Det handler om at flytte mennesker fra a til b med udgangspunkt i, hvor de er her og nu – og at få dem til selv at finde frem til svar på spørgsmål, som f.eks. “hvad er det jeg har – og hvad er det, jeg gerne vil? ”

Merete Uldall Kristensen HORSENS KOMMUNE

– vi prøver altid sammen at finde nogle af de ting, som den enkelte borger gerne vil arbejde med eller måske prøve. Måske er det bare ganske lidt, der skal til for at guide den enkelte på rette vej. Det kan f.eks. være én, der er lidt usikker på benene og måske skal have vejledning i træning eller have ­en rollator. Det vigtigste for os er at understrege, at vi altid tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, drømme og livsforhold, siger Merete Uldall ­Kristensen.

Når forebyggeren er på besøg, handler det om at få et overblik over, hvordan borgeren trives – så som at finde ud af, hvor stærkt den pågældendes netværk er.

– Vi spørger ind til lavpraktiske ting som digital post og madlavning, finder borgerens ressourcer og drøfter mulige udfordringer, og ud fra samtalen vurderer vi, hvordan vi bedst hjælper borgeren med de udfordringer, der måtte være. Vi prøver i det hele taget på at

TAVSHEDSPLIGT Alle de oplysninger, der kommer frem under samtalen, er underlagt tavshedspligt. Du bestemmer selv, om du vil tage imod tilbuddet. Fravælger du tilbuddet, kan du altid senere bede om et forebyggende hjemmebesøg.

Læs mere på www.horsens.dk

10

hjælpe den pågældende med at finde frem til motivationen.

– Vi skal se det hele menneske, og derfor betyder det mentale også rigtig meget. Er der måske noget, der har skabt angst? Det kan måske være derfor, at borgeren ikke kan lide at gå ud, når det er mørkt. Så det handler også her om at se på alle de muligheder, der rent faktisk findes for at få et godt og velfungerende liv som ældre, siger Merete Uldall Kristensen.

Inden kommunens forebygger kommer på besøg, har kommunen i forvejen sendt et brev med en dato for et forebyggende hjemmebesøg.

– Det er helt bevidst, at vi gør sådan, fordi det betyder, at den enkelte selv skal ringe og melde fra, hvis vedkommende ikke ønsker besøget.

Det kræver overskud at melde fra, og uden at det på nogen måde skal misforstås, så får vi på den måde kontakt med de dårligst stillede – dem, der ikke magter at melde fra.

– Det handler om at flytte mennesker fra a til b med udgangspunkt i, hvor de er her og nu – og at få dem til selv at finde frem til svar på spørgsmål, som f.eks. “hvad er det jeg har – og hvad er det, jeg gerne vil? Det er meget vigtigt, at det, vi sætter sammen, giver mening og kan håndteres af den enkelte. Det skal kunne skabe en sammenhæng for at kunne virke, siger Merete Uldall Kristensen, der tilføjer, at langt de fleste både kan og vil klare sig selv og sagtens kan nøjes med et enkelt besøg, som kan handle om alt fra at få struktur på hverdagen over madlavning til sociale aspekter.

Andre muligheder Men der er nogle, der ikke kan nøjes med et enkelt besøg.

Et forebyggende hjemmebesøg tager altid afsæt i den enkelte borgers ønsker og drømme, livssituation og ressourcer.

ALDER XXXXXXX BEDST

– Vi vil i langt de fleste tilfælde kunne hjælpe borgerne efter et besøg.

Det handler meget om at få guidet borgerne ud i fællesskabet gennem de etabelerede netværksgrupper, frivillige foreninger, åbne aktivitetscentre eller via projektet gennem Dansk Folkehjælp og Ældresagen, hvor man modvirker ensomhed blandt ældre.

Der er selvfølgelig også mujligheder, for dem, der er aller mest sårbare, nemlig Skiftesporet, hvor man kan komme og være sammen med andre i et lukket og trygt miljø, og ad den vej finde motivation og livsmod igen. Vi

tager altid udgangspunkt i, hvad den enkelte har af ønsker og drømme, fortæller Merete Uldall ­Kristensen og tilføjer, at der ofte sker det, at der bliver skruet så meget op for livskvaliteten, at folk, der har været tilknyttet de åbne aktivitets­centre, Skiftesporet, aktiviteter i Sund By osv. senere bliver tilknyttet som frivillige.

– Og det er en stor gevinst, som vi lægger meget vægt på, fordi det at kunne hjælpe andre giver en meget høj grad af selvværd, siger Merete Uldall Kristensen.

FORMÅLET MED FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG: • At du får mulighed for at drøfte din hverdag • At støtte dig i at bevare/styrke de ressourcer, du har • At orientere om de aktivitets- og støttemuligheder, der findes i Horsens Kommune.

dithelse: Horsens / forår 2017

11

ALDER BEDST

12

ALDER BEDST

Livet skal jo fortsætte Kai havnede i dyb depression og manglende lyst til livet, da han igen blev alene efter sin samlevers død. Men nu er den 81-årige Kai Karlsen igen blomstret op og har fået godt fat i et nyt livskapitel, efter at han tog imod Horsens Kommunes tilbud om at komme med i en netværksgruppe.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: LASSE HYLDAGER

K Kai kommer fra en fisker-familie, og lystfiskeri har altid haft hans store interesse. Om foråret tager han tit med sin papsøn på fisketur.

ai Karlsen bor i en lille lejlighed i Horsens by. Her tager han venligt imod for at fortælle om, hvordan hans liv tog en positiv og livgivende drejning, da han efter sin samlever Jyttes død for syv år siden sagde ja tak til at komme med i en netværksgruppe for enlige ældre.

– På det tidspunkt var jeg nede i et sort hul og kunne ikke rigtig komme videre, fortæller Kai, mens han præsenterer journalisten for parakitten, Pjuske, der nysgerrigt sidder i sit bur i stuen og følger med.

Pjuske har Kai fået af en af vennerne fra netværksgruppen.

– Hun vidste, at jeg var glad for fugle. og da hun selv havde et par stykker, spurgte hun, om jeg ikke ville have ham her. Jeg sagde, at jeg kunne da godt prøve at have ham for lige at se, hvordan det gik. Og som du kan se, så er han her stadig, siger Kai med varme og kærlighed i stemmen, mens han nusser sin elskede fugl, som ifølge

Kai har en skavank i næbet, som kan gro vildt. Men det ordner vennen, dyrlægen Leif fra netværksgruppen.

Kai er en grundig og ivrig omviser i lejligheden, der er spækket af minder fra et langt liv med især de sidste to kvinder i hans liv, Tove og Jytte. Begge døde efter lang tids hård sygdom, hvor Kai i begge tilfælde passede og plejede dem. Tove blev dement og endte til sidst på plejehjem, og Jytte døde af kræft to måneder efter sin 75 års fødselsdag. Med Jytte holdt han især af at gå til bowling, og i det hele taget havde de et festligt liv. Men det sluttede brat, da sygdommen igen ramte.

Det sorte hul – Da Jytte af lægerne fik at vide, at der ikke var noget at gøre, tog vi en snak og lovede hinanden at nyde den sidste tid. Efter hendes død røg jeg ned i et sort hul. Jeg savnede nogle at snakke med, og jeg ­tager altså ikke bare ind til byen og sætter mig på en bænk – der skulle noget helt andet til.

dithelse: Horsens / forår 2017

13

ALDER BEDST

Og det kom der så, da Kai fik besøg af en forebygger fra Horsens Kommune.

– Hanne var helt fantastisk og fik mig med i en netværksgruppe på Kilde­ bakken, og det viste sig at være det helt rigtige for mig, fortæller Kai om ­ sin gruppe, der har fået navnet 7 plus 1.

Deltagerne i netværksgruppen har knyttet tætte bånd, og Kai siger, at sammenholdet bedst kan sammenlignes med det, man kan have i en familie. Kai er også tilknyttet Sundtoppen, hvor han er med i en anden gruppe, der har rejst meget sammen. Bl.a. til Kreta og Mallorca.

– I begge grupper taler vi om, hvad vi har lavet, hvordan vi har det og om, hvad vi godt kunne tænke os at gøre sammen. I Syv plus 1, er der to, der har kørekort, og det udnytter vi, da vi tit tager på udflugter sammen – f.eks. på museumsbesøg. Vi har været sammen på Jenle, Jeppe Aakjær-museet, fortæller Kai. Kai er født i Hundested på Sjælland men har boet i Horsens, siden han var 40. Han har haft et omskifteligt og til tider hårdt liv med arbejde som sømand, havnearbejder og murerarbejdsmand. Selv om han i dag har fået konstateret KOL, så er han godt gående og fysisk i relativ god form. Han kunne dog godt tænke sig at dyrke noget mere motion. Kai holdt op med at ryge for 19 år siden. Dengang røg han 50 cigaretter om dagen og besluttede sig for at stoppe, da han begyndte at puste og følte, at han havde fået nikotin-forgiftning. Kai mener dog ikke, at det er smøgerne, der har gjort, at han nu har fået KOL. – Jeg har jo haft hårdt fysisk arbejde, hvor jeg brugte min krop som et redskab. Jeg både slæbte tunge kornsække og tunge sten og fliser, og fik igennem årene meget støv ned i lun-

gerne. Men jeg har altid haft stærke ben og en Kai nyder at forstærk ryg – og det er jeg tælle om sit liv, og lejligheden i taknemmelig for i dag, Horsens bugner siger Kai. Både fysisk og af ting og sager mentalt kom han da også fra et langt liv. på hårdt arbejde, da han passede Tove og senere Jytte. Men det værste var, da de var væk, fortæller Kai, der har en biologisk søn, som han ikke har kontakt med. Derimod har han gode relationer til en papsøn, som han tit tager på fisketure med til Bygholm Sø.

– Den knægt betyder meget for mig, for han viser mig stor omsorg. Jeg har også et godt forhold til Jyttes piger.

Men de har jo alle travlt, så det er ikke så tit, vi ses, fortæller Kai, der måtte indstille sig på et nyt og anderledes liv, da Jytte døde.

– Det at blive alene var meget slemt, for det ændrer alt, og du mister fodfæstet, siger Kai og tilføjer, at de nye venskaber i hans grupper næsten har fået bugt med hans depression.

– Den bider ikke så hårdt som tidligere. Nu kan jeg synge den væk, siger Kai og lyser op i et stort smil, mens han fortæller, at de synger rigtig meget i netværksgrupperne.

– Og det er alle mulige sange, jeg finder tit nye til os, og så kopierer jeg dem på dén der, siger Kai mens han peger hen på en ældre kopimaskine, der står tæt ved spisebordet i stuen.

Kai holder meget af at fiske og er medlem af Horsens Lystfiskerforening.

Om vinteren mødes medlemmerne til en kop kaffe om mandagen i uger med ulige numre. Og så måtte Kai lige prioritere, fordi nogle af møderne faldt sammen med møderne i netværks­ gruppen. Derhjemme i lejligheden fordyber han sig gerne i gigant store pusle­spil, og han er en sand mester i at lægge spil på 1000 brikker. Stolt viser

”Flere har spurgt mig, om jeg ikke vil med til seniordans og harmonikaspil på Ceres. Jeg kan ikke danse, men jeg kan jo faktisk heller ikke synge. Så det er godt, at det ikke er evnerne, det kommer an på men bare det at være sammen.”

Kai Karlsen 14

ALDER BEDST

han den besøgende de færdige, imponerende billedplader med farvestrålende motiver af hunde, heste, blomster og fugle.

– Det er meget bedre at lægge puslespil end at se fjernsyn. Det gør jeg aldrig.

Dejligt at være savnet – Ja, jeg har jo så meget at se til. Det kan være svært at nå det hele. Og i den mørke vintertid har det da også været lidt svært at komme ud af røret.

Derfor er det et stykke tid siden, jeg har været på Sundtoppen.

Men så ringede de og sagde, at de savnede mig og spurgte til, hvordan jeg havde det. Det er da dejligt. Og de spurgte mig også, om jeg ikke lige skulle skrives på listen til den næste fest. Og det sagde jeg ja til.

Der er en stærk overvægt af kvinder i Kais netværksgrupper, og man fornemmer, at han ikke er utilfreds med den fordeling. Men på spørgsmålet om han kunne forestille sig et nyt forhold, kommer svaret prompte.

– Nej det er slut. Jeg er bange for, at de bliver syge, og jeg vil ikke igen tage ansvaret – og det er heller ikke sikkert, at jeg har psyken til det, forklarer Kai og vender hurtigt tilbage til at fortælle mere om sine netværksgrupper.

– Flere har spurgt mig, om jeg ikke vil med til seniordans og harmonikaspil på Ceres. Jeg kan ikke danse, men jeg kan jo faktisk heller ikke synge. Så det er godt, at det ikke er evnerne, det kommer an på men bare det at være sammen. Mange af damerne er ikke så godt gående, så det bliver nok ikke det vilde – men bare vi kan holde rytmen, så går det nok. Livet skal jo fortsætte.

Det er tid til at sige farvel til Kai, der følger gæsten ud. Da han tager i håndtaget på hoveddøren, kommer der en vranten lyd fra buret i stuen.

– Pjuske er altid sur, når jeg går ud, griner Kai.

dithelse: Horsens / forår 2017

15

ALDER BEDST

Bliv ældre og bliv lykkeligere Tanken om at blive ældre virker skræmmende for de fleste. Det bringer en masse skrækscenarier med sig om at blive ensom, få dårligere bevægelighed og i værste fald blive dement. Det vil en ny bog gøre op med.

AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: SCANPIX/IRIS

16

ALDER XXXXXXX BEDST

S

amfundet får flere og flere ældre, som tynger. Det er i hvert fald det, der ligger i ordet ældrebyrde, som er et udbredt ord i dag. Ca. 18 % af den danske befolkning er over 65 år og middellevetiden er ca. 80 år.

Det betyder også, at vi selv bliver ældre og ældre, og den tanke kan virke skræmmende.

Bogen ”Kunsten at blive ældre”, der netop er udkommet på dansk tager dette dilemma op. Et dilemma, som forfatter og forsker ved Købehavns Universitet, Rudi Westentorp mener, vi er nødt til at forholde os til.

Da han underviste på medicinstudiet i Holland, hvor han kommer fra, viste han i sine forelæsninger to slides fra en markedsplads. Den ene var fra Afrika.

Her var der fyldt med børn på pladsen men næsten ingen ældre. Det andet billede var fra Europa. Her var der næsten kun ældre mennesker og få børn på billedet.

– Vi er nødt til at indse, at vi bliver ældre og ældre. Mange har det svært ved tanken, men jeg mener, at det skal ses som en positiv fremgang. Det er smukt, at vi bliver ældre. Så op med humøret, siger Rudi Westendorp.

Ingen føler sig gamle Selvom vi bliver ældre, så føler 95 % af den ældre del af befolkningen sig ikke gamle. Netop det mener Rudi Westendorp er vigtigt at gøre opmærksom på.

– Gå en tur ud på gaden og find en person, som du synes ser rigtig gammel ud med gangstativ, tykke briller og høreapparat, og spørg, om han føler sig gammel. Svaret vil ofte være. ’Laver du sjov? Gå til min nabo, han er gammel’, siger Rudi Westedorp.

Han fortæller, at han derfor blev modtaget med begejstring i Holland, da han havde sin bog med sig.

Han var omgivet af ældre mennesker, der kunne genkende sig selv og gav ham ret. De var gamle ­ men følte sig ikke gamle.

Skrækhistorier om alderdommen Rudi Westendorp mener, at samfundet skaber skrækhistorier om det at blive ældre. Medierne taler kun om skønheden i livet og viser børn, smukke kvinder og sucessfulde mænd. Mens negative historier handler om ældre og handicappede.

– I samfundet stræber vi efter det perfekte. Alt skal være sundt og ungt. Det er fordi, vi er bange for at blive ældre. Men når vi netop fremstiller livet på den måde, så er det også med til at styrke angsten, siger han.

Og dét vil han gøre op med.

– Det er dumt, at vi fortæller de her forvrængede historier til hinanden. Det gør os bange. Som sideeffekt får vi et negativt syn på ældre mennesker og det at blive gammel. Jeg vil gerne sprede budskabet om, at der er et liv at leve, selvom vi får nogle skavanker, siger Rudi ­Westendorp.

Der kan være meget livskvalitet at hente i en høj alder. Derfor skal vi lære at tale om alderdommen på en anden måde, mener Rudi Westendorp.

Gammel og lykkelig I Danmark stiger livskvaliteten med alderen, og de fleste steder i Europa har de mindst lige så høj livskvalitet, når de bliver ældre, som de altid har haft.

Bogen er skrevet til de unge og midaldrende, der er bange for at blive ældre.

Den er ikke skrevet til dem, der er gamle. De ved allerede, at der er smukt på deres side af livet.

Men hvad skyldes det?

Det har Rudi Westendorp undersøgt sammen med et forskerhold på Afdeling for Ældremedicin ved universitetet i Leiden i Holland. 27 indbyggere på 85 år blev fuldt fra 1997-2013.

Deltagerene skulle vurdere kvaliteten af deres tilværelse på en skala fra 1 til 10. Her var gennemsnitstallet 8. Derudover beskrev 22 af de 27 deltagere sig selv som succesrige og tilfredse med tilværelsen.

Nogle af de ældre fik besøg to til tre gange om ugen, andre deltog i klubber, gudstjenester og andre fritidsaktiviteter, hvor de fik opbygget sociale netværk. For de fleste deltagere var det netop de sociale funktioner, der var afgørende for deres velbefindende og følelsen af selvværd. Og så var fysiske eller psykiske begrænsninger mindre vigtigt.

En af deltagerne sad i kørestol. Alligevel sagde han: ”Jeg er godt nok handikappet, men jeg føler mig sund.”

Kast dig ud i det Rudi Westendorp vil derfor gerne afdramatisere det at blive ældre. Han forklarer, at det er som små børn, der er bange for swimmingpoolen, fordi vandet er ukendt. Nogle gange er man måske nødt til at give dem et lille skub, og pludseligt svømmer de bare derud af med en hel særlig begejstring og er ikke til at få op af vandet igen.

– Bogens vigtigste budskab er, at du ikke skal være bange for at blive gammel. Kast dig ud i det, siger han.

Gennem livet lærer vi at overvinde og tilpasse os de mange bump, vi møder. Vi lærer at klare os igennem økonomiske kriser eller knas med parforholdet. Vi løser problemerne og bliver stærkere og gladere, når vi har klaret os igennem det. Den samme evne gør os i stand til at blive ældre.

– Du lærer at acceptere, hvis du skal bruge ­høreapparater eller skal leve med en kronisk ­sygdom. Når du som 83 årig mister din kone, er det måske svært at stå op om morgenen. Men så lærer du, at livet ikke giver mening, hvis du ikke kommer ud og møder andre mennesker. Efter ­noget tid, finder du en måde at komme op om morgenen igen, siger Rudi Westendorp.

Netop den evne, har ældre mennesker lært.

Med accepten af de skavanker der følger med, ­opretholder de derfor livskvaliteten.

– Bogen er skrevet til de unge og middelaldrende, der er bange for at blive ældre. Den er ikke skrevet til dem, der er gamle. De ved allerede, at der er smukt på deres side af livet.

dithelse: Horsens / forår 2017

17

ALDER BEDST

Opdag din KOL – og få et bedre liv

Det kunne være dig. Eller én, du kender godt. Over 160.000 danskere går rundt og har KOL, uden at de selv er klar over det. En enkelt tur til lægen kan hindre, at sygdommen fortsat udvikler sig i det skjulte - og mulighederne for behandling bliver markant styrket.

AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO:COLOURBOX

U

18

ndersøgelsen tager 10 minutter, og den foregår hos din egen læge.

Til gengæld kan den forlænge dit liv med flere år. Vel at mærke år, hvor din livskvalitet er bedre end i dag, og du har energi til at foretage dig en masse af de ting, du holder mest af.

Så hvis du er i målgruppen af 40-60-årige, og du synes, du går og hoster eller hiver lidt efter vejret mere end dine jævnaldrende … Så er det bare afsted hen til din læge, hvor du kan få lavet et lungetjek, også kaldet en lungefunktionsmåling. Det er totalt win-win. Eneste risiko for dig er, at du bliver klogere – samt får det bedre og lever længere.

Ingen ønsker at få diagnosen KOL. Det kan der være flere årsager til. Men tænk over dette: Hvis du har sygdommen, går den ikke bort, bare fordi du ikke taler om den. Tværtimod skader den din krop mere og mere hver dag, samtidig med at sygdommen bliver sværere at behandle.

Lungefunktionsmålingen

Mange mangler diagnose Sundhedsstyrelsen anslår, at der i Danmark er ca. 320.000 mænd og kvinder med KOL. Det gør faktisk KOL til den fjerdehyppigste syg-

Ligger lungefunktionen under 80 pct. af, hvad man ville forvente, har patienten KOL i mild grad. Ligger funktionen under 50 %, er der tale om KOL i svær grad.

Mennesker med KOL kan føle, at de ikke får luft nok ned i lungerne. Men faktisk fungerer sygdommen omvendt: Fordi lungerne er dårlige til at ånde ud, er der ikke plads til at få frisk luft ned i lungerne. Så selvom der er masser af luft i brystkassen, får man ikke nok ilt. Det medfører træthed og tendens til åndenød.

Den vigtigste måde at undersøge lungernes tilstand er en såkaldt spirometri – i daglige tale lungefunktionsmåling.

Patienten tager en dyb indånding og puster med maksimal kraft gennem et rør ind i en maskine, som måler to ting: • Hvor meget luft pustes ud (mængde)?

• Hvor stor er kraften i udåndingen (hastighed)?

Tilsammen giver de to målinger et billede af, hvor godt lungerne fungerer.

dom, og hver dag dør 16 danskere af KOL. Men mindre end halvdelen har fået en diagnose.

– I dag opdages KOL alt for sent. Det skal vi have lavet om på, fordi de, som får diagnosen i tide, kan få et godt liv, hvis de er fysisk aktive og kommer i behandling – foruden at de naturligvis får hjælp til det rygestop, som vi ved, er svært for mange, siger direktør Anne Brandt fra Lungeforeningen.

Lungeforeningens afgående formand Johannes Flensted-Jensen har gentagne gange understreget, at der næppe er noget sundhedsområde i Danmark, hvor man kan skabe så værdifulde og hurtige resultater som på lungeområdet – vel at mærke for en beskeden investering i forhold til de omkostninger, der ofte følger medforbedringer inden for sundhed.

Og i 2014 blev patientforeningen hørt, da regeringen inkluderede en lungesatsning i den sundhedspakke, der blev vedtaget i et stort forlig. En investering i størrelsesordenen 250 mio. kr. fra sundhedsvæsenet fra 2016 til 2019 skal bl.a. motivere danskerne til at gå til læge, så en større del af de KOL-ramte kan få deres diagnose og komme i gang med deres behandling.

ALDER XXXXXXX BEDST

”Mange tror f.eks. ikke, man kan gøre noget for at få det bedre, når man først har fået sygdommen”

Anne Rygaard Hjorthøj KAMPAGNELEDER

– Vi er utroligt glade for, at Danmark har fået en struktureret lungesatsning med et klart fokus på at finde KOL i tide.

Det er dejligt, for der har manglet en plan for, hvordan vi undgår, at KOL først diagnosticeres, når halvdelen af lungefunktionen er gået tabt, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Lungesatsningen rulles ud i løbet af de kommende tre år og udmønter sig desuden i bl.a. undersøgelsesprogram for børneastma, kompetenceløft i almen praksis og en national udbredelse af telemedicinsk understøttet behandling af lungepatienter.

dithelse: Horsens / forår 2017

19

ALDER BEDST

HVAD ER KOL? KOL er forkortelsen for Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom.

Kronisk betyder, at sygdommen ikke kan helbredes – du skal altså leve med den i resten af livet.

Obstruktiv henviser til, at skader i dine lunger og luftveje gør modstand imod din vejrtrækning. Typisk på grund af en kombination af emfysem (store lunger) og kronisk bronkitis.

Bronkitis er en betændelsestilstand (inflammation) i bronkierne, som transporterer luften ud i lungerne. Bronkitis-inflammationen er det, der danner ekstra slim og får dig til at hoste, samt gør det sværere at ånde frit.

Emfysem skyldes oftest rygning og betegner en ødelæggelse af de små elastiske fibre i det fine lungevæv – bronkiegrenene og lunge­ blærerne (alveolerne). Emfysem forringer lungernes evne til at optage ilt og er derfor årsag til åndenød ved selv beskeden anstrengelse, men ikke til hoste eller slimdannelse.

KOL kan være mild, moderat eller svær, alt efter hvor nedsat lungefunktionen er. Ved svær KOL er det vanskeligt at udføre selv dagligdags ­opgaver som at børste tænder eller tage tøj på.

Anfald af åndenød er uhyre ubehagelige, og risikoen for åndenød gør ofte KOL-patienter nervøse for al fysisk aktivitet. Men faktisk er fysisk træning, i kombination med medicin, den bedste behandling af KOL. Åndedræts­ træning er også en stor hjælp for mange mennesker med KOL. Jo tidligere, sygdommen opdages, så den rette behandling kan sættes i gang, jo længere kan patienten undgå at udvikle KOL i svær og invaliderende grad. Mange går først til lægen, når de har mistet halvdelen af deres lungefunktion.

20

Drop undskyldninger og bondeanger Der kan være mange årsager til at personer med KOL ikke søger læge med deres symptomer, før sygdommen er meget fremskreden. En af dem kan være, at KOL oftest skyldes rygning, og mange kan opleve at det er ”deres egen skyld”, at de er blevet syge.

Det kan opleves som pinligt og afholder måske folk fra at søge læge.

– Samtidig er der rigtig mange fordomme og misopfattelser i befolkningen omkring sygdommen KOL, som gør, at man måske ikke ønsker at få en diagnose. Mange tror f.eks. ikke, man kan gøre noget for at få det bedre, når man først har fået sygdommen, siger Anne Rygaard Hjorthøj, der er kampagneleder for Sundhedsstyrelsens nye kampagne ”Pust liv i din hverdag”.

Hos Sundhedsstyrelsen vil man nu gøre op med fordums fordomme. Tiden er i stedet inde til at gøre en forskel.

– Vi ved, at når en sygdom opleves som lavstatus, er man mere tilbøjelig til at fortrænge symptomerne. ”Jeg er nok bare forpustet, fordi jeg er ved at være gammel, eller fordi jeg ikke dyrker motion.” Man ligger under for en forkert idé om, at der ikke er noget at gøre, siger Anne Rygaard Hjorthøj.

– Men vi er nødt til at få et helt andet billede af KOL. Når man opdager sygdommen i tide, kan man med hjælp fra behandlingen få et næsten normalt liv. Et menneske med KOL kan sagtens være et aktivt og energisk menneske. Det kan

man også tydeligt se på nogle af de mennesker, der optræder i vores kampagne, siger hun.

10 minutter kan betyde mange år Regeringens lungesatsning har afsat midler til, at der kan foretages flere hundredetusinde lungefunktionsmålinger over de kommende tre år. Når lungesatsningen er rullet ud i sin helhed, er målsætningen at 90.000 flere danskere skal have fået stillet diagnosen KOL. Det er 90.000 flere danskere, som skal leve med visheden om at de har kronisk sygdom – men samtidig 90.000 mennesker, som dermed bliver i stand til at bremse udviklingen af deres sygdom og til at leve et positivt liv med overskud til det, der giver deres hverdag værdi.

Og hvis ikke disse mennesker bliver opdaget i tide, risikerer de at ende præcis i den tilstand, som Pust liv i din hverdag vil gøre op med.

– Hvis man ikke gør noget aktivt for at stoppe sin KOL, kan det blive en meget ubehagelig sygdom, hvor man skal have hjælp til selv det mest basale i sin hverdag og hele tiden føler, at man ikke kan få luft.

Det er helt sikkert værd at bruge 10 minutter på et lungetjek hos lægen for at undgå at ende i den situation, siger Anne Rygaard Hjorthøj.

Kampagnen Pust liv i din hverdag går i gang midt i september måned over hele landet.

ØVELSER

Gør dine hofter mere bevægelige En nepaleser vil måske sidde på hug og vente på bussen, en japansk kvinde vil knæle for at drikke te, og en thailænder læse lektier i skrædderstilling. Der er et utal af måder at sidde på – men for os vesterlændinge ender det ofte med en sofa eller behagelig stol med ryglæn.

AF: MARIANNE NØRUP OG THOMAS PRETSCH / FOTO: PER ØLLGAARD

I

den vestlige verden med biler, busser, stole og sofaer er der mange, som aldrig får knæene bøjet helt eller drejet hofterne maksimalt. Det er til gengæld en naturlig del af livet flere gange dagligt i lande, hvor man f.eks. sidder på gulvet og spiser, og generelt ikke bruger stole. Unge som gamle mennesker i disse kulturer træner dagligt helt naturligt at komme op og ned fra gulvet. På gulvet bliver der indtaget forskellige positioner og bevægelser, og det er med til at ernære knoglebrusken i alle leddenes ”hjørner” og til at udfordre og vedligeholde leddenes bevægelighed og musklernes længde hele livet igennem.

SID ANDERLEDES – FOR DINE HOFTERS KYLD! • Undgå stillinger, som giver smerter.

Især hvis du har tidligere skader i knæ eller hofte. Find variationer, som ikke er smertefulde.

• Sørg altid for, at dine knæ peger lige ud over fødderne.

• Skift stilling ofte. Lyt til kroppens signaler.

• Brug evt. pude(r) under bagdelen i de forskellige stillinger.

• Er du i tvivl, så få vejledning af din fysioterapeut.

Use it or lose it Der kan være forskellige årsager til, at bevægeligheden i hoften mindskes med årene. Blandt andet kan stillesiddende arbejde i samme position dag efter dag medvirke til at gøre dine hofter stive. Og det er ikke godt: Ud over problemer i selve hoften kan nedsat bevægelighed i hoften være årsag til smerter i eksempelvis lænd og knæ. Der kan være aktiviteter, du ikke længere kan, og din evne til f.eks. at gå og holde balancen kan blive påvirket. Bevægelse i leddene nærer knoglernes brusk, så for lidt bevægelse kan ironisk nok også føre til slidgigt i hoften.

Tænk engang på din egen hverdag: Bliver dine hofter nogensinde bøjet mere end 90 grader? Bliver de sjældent strakt helt ud? Bliver de jævnligt drejet udad og indad, ført ud til siden og i det hele taget bevæget i alle de retninger, de kan? For ellers bliver de med tiden stive – og det bliver pludselig svært at sætte sig på gulvet og lege med (børne)børnene, for ikke at tale om at komme op at stå igen.

Du kan holde dine hofter smidige via bevægelsesøvelser, men ikke mindst også ved at tænke over, hvordan du sidder. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at sidde på. Variation er nøgleordet. Find inspiration i billederne her, og se flere siddestillinger i artiklen ”Sid ordentligt” på www.krop- fysik.dk, hvor du også kan læse mere om hoftebesvær og få øvelser til hoften.

1

SID MED HOFTERNE DREJET UDAD

Denne stilling kan indtages på forskellige måder.

Du kan placere fodsålerne imod hinanden, krydse anklerne, placere den ene fod på toppen af modsatte knæ eller bare lade den ene hofte dreje ud mens modsatte bliver i en squat-stilling.

2

HAVFRUESTILLINGEN

Denne stilling udfordrer indad-drejningen i den ene hofte og udad-drejningen i den anden.

Mærk efter, om der er forskel fra side til side. Hvis du har svært ved denne stilling, kan du bruge en pude under bagdelen.

Se også bettermovefys.dk.

dithelse: Horsens / forår 2017

21

ALDER BEDST

Indsats mod den truende ensomhed Et årligt, kommunalt tilskud på 180.000 kr. til Ældre Sagen og Dansk Folkehjælp i Horsens bruges til at modvirke ensomhed hos ældre. Aktiviteterne tjener til at give deltagerne mod på mere.

AF: THOMAS LA COUR | DIN JOURNALIST / FOTO: MARIE LOUISE KJÆR

E

nsomhed er en udbredt plage blandt ældre, og forskning viser, at den dræber. Mennesker med stærke, sociale relationer lever længere end ensomme mennesker.

Hvis ægtefællen dør, kan det være en helt uoverkommelig opgave at stifte nye bekendtskaber. For hvor går man hen, når man er ensom? Hvordan angriber man tabuet om ensomhed?

Den problematik vil Dansk Folke­ hjælp og Ældre Sagen i Horsens gerne afhjælpe, og begge foreninger har fået et årligt tilskud fra Horsens Kommune på 90.000 kr. til at lave aktiviteter rettet mod forebyggelse af ensomhed hos ældre.

Det kommunale tilskud er foreløbig en realitet i 2016, 2017 og 2018. Pengene kommer fra den kommunale pulje til støtte af frivilligt, socialt og sundhedsfremmende arbejde – de såkaldte §18-mid-

ler. Hvert år skal der fremlægges dokumentation for anvendelsen, og ubrugte midler ryger retur i kommunekassen.

Højskoleophold og biografture Mens Dansk Folkehjælp har valgt at lave aktiviteter for ét fast hold ad gangen, laver Ældre Sagen aktiviteter med skiftende deltagere fra gang til gang.

Hos Dansk Folkehjælp kaldes initiativet Seniornet, og i 2016 blev det bl.a. til besøg på Horsens Kunstmuseum, kaffe og kage på Æblets dag i Nim, besøg og frokost på Industrimuseet, julefrokost på Ceres Centret og to dage på Brandbjerg Højskole med fokus på sociale aktiviteter og netværks­ dannelse. Ældre Sagen arrangerede bl.a. biografture til Klovborg Kino og Mega­ Scope, kaffemik på Søvind Kro og Mølle­ bæk i Gedved, fællestur til Alrø, dans og hygge på Møllebæk, udflugt til Kongenshus Mindepark, tur til Den Gamle By i Aarhus og julefrokost i Brædstrup.

Aktiviteter, der udvikler Begge foreninger gør meget ud af, at arrangementerne ikke bare skal være underholdning eller et øjebliks adspredelse. Det er vigtigt, at arrangementerne indeholder forebyggende initiativer, der kan gøre deltagerne bedre til selv at opsøge fællesskaber.

- Alle vores arrangementer indeholder en form for læring. Da vi besøgte Glud Museum, brugte vi offentlig transport. Det var en del af deltagerne nervøse og usikre overfor, men de blev mere sikre, når de kunne få den oplevelse sammen med andre i samme si­ tuation, siger formand for Dansk Folkehjælp i Horsens, Svend Aage Hansen.

Hos Ældre Sagen bruger man biografturene til at fortælle om ­Seniorbio, hvor man kan se udvalgte, nye titler i eftermiddagstimerne.

- Når vi laver biografture, er der altid noget socialt samvær enten

”Vi vil nok til at opprioritere mændene lidt, for de er ikke så hurtige til at melde sig til. Vi har enkelte på venteliste, og vi får henvendelser fra mænd, men traditionelt er kvinderne hurtigere til at tage skridtet og søge fællesskaber”

Svend Aage Hansen FORMAND FOR DANSK FOLKEHJÆLP I HORSENS

22

ALDER BEDST

Nye aktiviteter, der bygger på fællesskab, skal modvirke ensomhed blandt ældre i Horsens Kommune

før eller efter filmen. Så spiser vi en snitte eller drikker en kop kaffe. Vi har haft flere, der ikke har været i biografen i mange år, som får øjnene op for Seniorbio og får lyst til mere, siger ­Johannes Jakobsen, formand for Ældre Sagen i Horsens. Ældre Sagen oplever, at tidligere ­tiders tabu omkring ensomhed i en vis grad er på retur.

- Vi ser en stigende søgning til vores tilbud, men det skyldes måske også, at vi ikke taler så meget om ensomhed.

For hvis man spørger et menneske, om det er ensomt, går der stadig en mur op hos de fleste. Det vil de færreste forholde sig til – men de fleste vil ger-

ne ud og opleve noget og møde andre mennesker, siger Johannes Jakobsen.

Lidt sværere at få mændene med Dansk Folkehjælps Seniornet har plads til 30 deltagere af gangen, som deltager i forskellige arrangementer over en periode på ti måneder. Hvis enkelte falder fra, kan der hele tiden fyldes op fra ventelisten. Men mændene er ikke så hurtige ved havelågen som kvinderne.

- Vi vil nok til at opprioritere mændene lidt, for de er ikke så hurtige til at melde sig til. Vi har enkelte på venteliste, og vi får henvendelser fra mænd, men traditionelt er kvinderne hurtigere til at tage skridtet og søge fælles­ skaber, siger Svend Aage Hansen.

På højskole Fællesskabet var særlig udtalt, da Seniornet var to dage på Brandbjerg Højskole ved Jelling. En præst fortalte om

Grundtvig, hvilket gav god grobund for debat, og om aftenen havde holdet et lokale for sig selv, hvor der kunne hygges og synges. Der var samtidig unge elever på skolen, og de ældre kunne deltage i fællesskabet omkring morgensang på lige fod med de andre højskoleelever.

- Det gav dem virkelig en fornemmelse af livet på en højskole, så de måske kunne få lyst til at tilmelde sig et andet højskolekursus på et senere tidspunkt, siger Svend Aage Hansen.

Under alle omstændigheder rystede turen medlemmerne af Seniornet mere sammen.

- Enkelte blev enige om, at de skulle ud og høre noget musik sammen, og andre aftalte at mødes til en kop kaffe.

Det er netop målet med alle vores aktiviteter – at deltagerne danner netværk og får smag for mere, siger Svend Aage Hansen.

dithelse: Horsens / forår 2017

23

SMERTEBEHANDLING

Vores smertesystem hører hjemme i stenalderen Derfor har kroppen svært ved at kapere permanent smertepåvirkning over flere år.

Og lægen kan have svært ved at forstå, hvor ondt du faktisk har. Så du må selv tage så meget ansvar for din behandling, som du overhovedet kan.

AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO:COLOURBOX

D

er er forskel på sygdom og symptomer.

Blindtarmsbetændelse og tandpine er sygdomme – mavesmerter og ondt i munden er deres symptomer. Hvis du skal af med de ubehagelige symptomer, skal lægen behandle sygdommen: I de to nævnte tilfælde kunne behandlingen være antibiotika eller operation.

Men nogle gange kan man ikke skille sygdom og symptomer ad på samme måde. Når sygdommen ikke kan helbredes, er behandling af symptomerne det vigtigste. 300.000 danskere har diagnosen slidgigt – artrose – og lever dagligt med smerter. Eftersom den slidte brusk, der afstedkommer artrosen, ikke kan repareres, bliver smertelindring den afgørende del af behandlingen.

For alene det at leve med ledsmerter er en usund påvirkning for kroppen, da det reducerer funktionsniveauet og giver forringet livskvalitet.

– Smertepatienter har større risiko for at få følgesygdomme end andre, og de har en kortere levetid, end det kunne forventes ud fra deres øvrige sundhedstilstand, konstaterer professor, dr. med. Lars Arendt-Nielsen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

– Samtidig er det en af de patientgrupper, som relativt må leve den største del af deres liv med funktionsnedsættelse og smerter. Det vil sige, at de lever en stor del af tilværelsen med nedsat livskvalitet, og det er i sig selv en vigtig grund til, at de bør hjælpes bedre end i dag.

Smertesystemet er dynamisk Lars Arendt-Nielsen har forsket i smertesystemet i mere end 30 år, og står i spidsen for den kampagne som den internationale smerteorganisation IASP iværksatte i 2016: ”Det Internationalt Ledsmerteår”. Den danske smerte-professor mener, det er afgørende at udbrede den nye viden om ledsmer-

” Røntgenbilleder er tæt på ubrugelige, når det handler om vurdering af patientens smerte”

Lars Arendt-Nielsen PROFESSOR, DR.MED.

24

ter, da patienter selv kan gøre meget for at lindre smerterne, og behandlerne mangler viden på området.

Noget af det vigtigste at gøre sig klart, er, at smertesystemet er en dynamisk struktur, som fungerer forskelligt hos forskellige mennesker og som kan ændre karakter hos den enkelte patient, hvis krop er udsat for smerte.

Det er altså ikke sådan, at en smertepåvirkning med værdien X udløser smerte med værdien X hos alle mennesker – smerten kan føles som både X, Y, Z osv.

Og smertefølelsen kan blive mere voldsom, når en patient har haft ondt gennem længere tid.

– Jeg plejer at sammenligne det med, at der går allergi i smertesystemet. Nerverne er overfølsomme over for påvirkninger, så hvis du har haft ondt i knæet eller ryggen gennem flere år, forstærkes smerterne, og det gør mere ondt at få et slag over fingrene eller støde sin tå imod en kant, siger Lars Arendt-Nielsen.

Et overfølsomt smertesystem giver dårligere livskvalitet på en række fysiske områder. Men det er også en mental belastning for patienten, fordi man oplever, at omverdenen ikke har forståelse for ens smerter og den styrke, de har. Omgangskredsen kan ikke se, hvorfor du har ondt, og det samme gælder faktisk lægen. I behandlingen af patienter med artrose/slidgigt har

SMERTEBEHANDLING XXXXXXX

der været tradition for at benytte røntgenbilleder af de slidte led til at vurdere både leddets funktionsevne og den smerte, det kan afstedkomme.

– Men al nyere forskning viser, at der er et enormt mismatch mellem den atrose-skade, man kan se på røntgenbilledet, og patientens smertepåvirkning. Røntgenbilleder er tæt på ubrugelige, når det handler om vurdering af patientens smerte, siger Lars Arendt-Nielsen – Det skyldes bl.a., at smertesystemet er overfølsomt og forstærker selv mindre smerter, så de opfattes voldsomme.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed viser næsten alle over 70 år tegn på slidgigt, men kun 10-30 pct. har symptomer.

Fordi læger har været vant til at koble radiologisk undersøgelse med smertevurdering, har de svært ved at stille en tilfredsstillende smertediagnose ved en patient, der beskriver et andet smertebillede, end røntgen- eller skanningsbilledet foreslår.

– Der har simpelthen i tidligere tider været tradition for at anse disse patienter for at være hypokondere, siger smerte-professoren.

Manglende forståelse for smerterne fører til ringere behandling og til, at omgivelserne viser mindre forståelse.

Holder smerter hemmeligt Manglende forståelse for smerterne fører naturligvis til ringere behandling og til, at omgivelserne viser mindre forståelse, end de kunne have gjort. Og samtidig får det mennesker med kroniske smerter til at undlade at fortælle om det.

En undersøgelse fra 2015, udført at YouGov for Gigtforeningen, viser at 31 pct. af smertepatienter skjuler deres smerter for omverdenen. 24 pct. oplever, at deres egen læge har svært ved at forstå deres smerter, og 19 pct. føler sig isoleret på grund af gigtsmerter.

Den ringe smerteforståelse medvirker til, at smerter stadig ofte behandles ud fra et ”lad os se tiden an”-princip, som kan tvinge patienten ud i en årelang smertepåvirkning, der i mange tilfælde fører til den oversensibilisering af smertesystemet, der er beskrevet tidligere i artiklen.

– Smertesystemet hos mennesker er sikkert stort set uændret siden stenalderen, og det er mest velegnet til akutte eller mere kortvarige skader; hvis du brænder dig, reagerer du på smerten ved at flytte hånden i en fart, og hvis du brækker armen, får smerten dig til at holde den i ro, til den

dithelse: Horsens / forår 2017

25

SMERTEBEHANDLING

ÉN NY HOFTE ELLER ÉT NYT KNÆ ER NOK Operation med kunstigt knæ eller hofte vil på et tidspunkt blive nødvendigt for mange artrose-patienter, selv når de passer deres træning og slipper af med noget af deres overvægt.

Men selvom operationen er noget nær standardprocedure for dygtige kirurger på danske sygehuse, advarer Lars Arendt-Nielsen om, at der ikke gives nogen garantier – og han udsender en alvorlig advarsel imod operation nummer to.

– Vi ser ved knæoperationer, at selvom indgrebet er vellykket, fortsætter ca. 20 pct. af patienterne med at have kroniske smerter efter operationen.

– Mange patienter ønsker at få operationen lavet om, når de er skuffet over resultatet af den første operation.

Men smertesystemet kan åbenbart ikke lide at blive skåret i, for resultaterne af en operation nummer to er uhyre ringe. Faktisk er det 85 pct. af patienterne, der har mere ondt eller lige så ondt efter operation to. Så patienten skal tænke sig rigtig godt om, før han eller hun beder om den løsning, siger Lars Arendt-Nielsen.

er vokset sammen. Men for kroniske smerter er det en anden sag, da der ikke umiddelbart er et formål med smerterne.

– Min teori er, at smertesystemet simpelthen ikke er gearet til vores tidsalder, hvor vi på den ene side bliver ældre og ældre, mens medicin sørger for, at vi lever i stadig flere år med forskellige smertevoldende sygdomme, siger Lars Arendt-Nielsen.

– Havde man kroniske smerter i stenalderen døde man af sult, da man ikke kunne jage, og så det var på en måde ligegyldigt, om nervesystemet var bygget til at håndtere sådanne langvarige smerter.

Flere patienter vil i fremtiden komme til at leve med smerter, og udviklingen kommer til at fortsætte i mange år fremover. I USA, hvor de massive problemer med svær overvægt giver endnu flere tilfælde af artrose end på vores breddegrader, forventer man en syvdobling af mennesker med behov for et nyt knæ i løbet af de næste 15 år. Billedet er identisk – i mindre målestok – her i Danmark.

Fysisk træning hjælper alle Udsigterne for en smertepatient er altså ikke lyserøde. Men når du hverken kan regne med hjælp fra din omgangskreds eller fra sundhedsvæsenet, må du selv smøge ærmerne op. Og her er prognoserne heldigvis helt anderledes positive.

– Fysisk træning kan gøre den helt store forskel for patienter med smerter fra f.eks. artrose. Vi ser, at intelligent træning hjælper patienterne med at få smerterne under kontrol, og i mange tilfælde udskyder træningen med flere år det tidspunkt, hvor en patient skal have f. eks. kunstigt knæ eller kunstig hofte, siger Lars Arendt-Nielsen.

” Vi ser en tendens til, at mennesker har svært ved at acceptere funktionsnedsættelse. Men nogle gange skal vi også lære at leve med det, der er en normal del af at blive ældre.”

Lars Arendt-Nielsen PROFESSOR, DR.MED.

26

Han understreger, at der skal være tale om intelligent træning, som styrker muskulaturen på den rigtige måde, og at man skal blive ved med at træne i resten af sit liv for at få den maksimale effekt.

– Det er vigtigt, at træningen er velplanlagt og superviseret – det vil sige, at en instruktør med forstand på f.eks. slidgigt tilrettelægger og følger op på din træning. Det kan være smertefuldt at komme i gang med træningen, og derfor er det vigtigt at have fagligt kompetent støtte. Det er også en fordel for de fleste at træne i en gruppe, hvor man motiverer hinanden.

– Al træning hjælper. Der er aldrig lavet forskning, som viser, at træning ikke gjorde gavn. Heller ikke selvom det gør ondt noget at tiden, understreger Lars Arendt-Nielsen.

Fysisk aktivitet er også, sammen med vægttab, den mest effektive måde at forebygge artrose og reducere artrosesmerter.

Sideløbende med træningen opfordrer professoren til, at mennesker med artrose og andre sygdomme løbende justerer både deres træning og deres forventninger til aktivitet, efterhånden som de bliver ældre.

– Vi ser en tendens til, at mennesker har svært ved at acceptere funktionsnedsættelse. Men nogle gange skal vi også lære at leve med det, der er en normal del af at blive ældre. I stedet for at lade sig frustrere over, at man ikke længere kan løbe maraton, når man er 80 år, skal man glæde sig over, at man stadig kan hygge sig med en runde golf eller et spil petanque, siger Lars Arendt-Nielsen.

RYGSMERTER

Av! min ryg

- den oversete folkesygdom Ryggen skal bære os hele livet, men faktisk er ondt i ryggen én af de største folkesygdomme i verden.

Ondt i ryggen rammer helt ned i teenageårene, og varer for mange livet ud. Men det er ikke kun fysikken, der spiller ind. Oplevelsen af smerten og tankerne omkring sygdommen har også en stor betydning.

AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO:COLOURBOX

N

år weekenden er foregået på knæ i blomsterbedet, eller dagen i går bestod i at bære ti flyttekasser op på tredje sal, er det helt naturligt, at ryggen brokker sig. For de fleste går det over igen. For nogle ikke. Men ondt i ryggen er i det hele taget ikke til at spøge med.

Knap én million danskere lider af lænderygsmerter, og sygdommen er den hyppigste årsag til kortvarig sygefravær hvert år, og den næst hyppigste årsag til langvarig fravær. 20 pct. af alle sygefraværsdage i Danmark skyldes rygsmerter. Det viser den nyeste rapport fra Sundhedsstyrelsen over sygdomsbyrden i Danmark.

På globalt plan er rygsmerter den sygdom, der resulterer mest i funktionsnedsættelse – det gælder både for i- og ulande. Det viser den nyeste Global Burden of Disease-rapport fra WHO. Funktionsnedsættelse forårsaget af muskel- og skelet-sygdomme er tilmed steget med 40 pct. fra 1990 til 2010.

de i konfirmationsalderen. I danske undersøgelser af 18-20 årige, kan vi se, at hyppigheden af både kortvarige og langvarige rygsmerter ligner mønsteret som hos 40-60 årige, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, siger Jan Hartvigsen.

Da det stadig er en relativ ny viden, ved man meget lidt om årsagen til, at rygproblemer starter så tidligt. Det er Jan Hartvigsen og hans forskerteam på Syddansk Universitet i fuld gang med at undersøge og i den forbindelse også, om mange timer foran en computer i barneårene kan være en del af årsagen.

– Vi har sat flere projekter i gang, hvor vi kigger på, hvilken betydning fysisk aktivitet har. Der er ingen tvivl om, at det er sundt at være fysisk aktiv, men vi ved endnu for lidt om, hvordan fysisk aktivitet og rygproblemer spiller sammen. Vi kan også se, at børnenes generelle livskvalitet, og hvordan de klarer sig socialt, spiller ind. Og så har børn med rygproblemer oftere andre helbredsproblemer som for eksempel astma, ondt i maven og hovedpine, siger Jan Hartvigsen.

Stort problem med for lidt fokus At problemet er så stort skyldes, at der ikke har været nok fokus på, hvordan vi afhjælper rygsmerter. Det mener Jan Hartvigsen, der er Kiropraktor, professor, forskningsleder og ph.d ved Syddansk Universitet.

– Rygsmerter er et af de største sundhedsproblemer i Danmark. Paradoksalt nok får det næsten ingen opmærksomhed i sundhedsvæsenet, og vi forsker meget lidt i, hvordan vi bliver bedre til at forebygge, behandle og leve med rygsmerter. Derfor har problemet vokset sig stort, siger Jan Hartvigsen.

Scanning har modsat effekt Jan Hartvigsen har været med til at udarbejde sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af lænderygsmerter, der udkom i juni. Her fraråder ekspertgruppen, at man får ryggen scannet for at identificere årsagen til rygsmerter. Et råd som, Jan Hartvigsen mener, er utroligt vigtigt.

– Der er mange, der har en idé om, at en MR scanning af ryggen giver forklaringen på, hvad der er galt. Men velgennemførte videnskabelige undersøgelser viser, at de fleste med ondt i ryggen får et dårligere forløb, hvis de får ryggen scannet. Det hænger sammen med, at vi ikke ved, hvad det, vi ser på scanningerne, betyder for patientens problem. Derfor oplever mange, at der bliver igangsat en masse behandlinger, der kan gøre mere skade end gavn, siger Jan Hartvigsen.

Starter tidligt – Tidligere troede vi, at unge ikke har problemer med ondt i ryggen, da vi så rygsmerter som slid.

Men nu kan vi se, at det for mange starter allere-

dithelse: Horsens / forår 2017

27

RYGSMERTER

DEN STORE FOLKESYGDOM Hvert år koster lænderygsmerter 1.8 mia. kr. i behandling og 4.8 mia. kr. på grund af tabt produktion.

Personer med lænderygsmerter udgør 9,5 pct. af alle besøg hos den praktiserende læge og har et forbrug af sundhedsydelser hos den praktiserende læge, der er 70 pct. højere end gennemsnittet.

Erhvervsaktive personer med lænderygsmerter har årligt 5.5 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden lænderygsmerter. Det er ca. 20 pct. af alle sygedage.

Personer med muskel- og ledsmerter oplever ofte nedsat funktionsevne og aktivitetsniveau samt negativ påvirkning af humør og mental sundhed som f.eks. depression.

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark, rapport fra Sundhedsstyrelsen, 2015 og Forebyggelser af skader i muskler og led, rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, 2015.

”Tidligere troede vi, at unge ikke har problemer med ondt i ryggen, da vi så rygsmerter som slid. Men nu kan vi se, at det for mange starter allerede i konfirmationsalderen.”

Jan Hartvigsen

KIROPRAKTOR, PROFESSOR, FORSKNINGSLEDER OG PH.D. VED SYDDANSK UNIVERSITET.

28

RYGSMERTER

Thorvaldur Palsson, der er fysioterapeut, forsker og ph.d ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, er enig i, at en scanning i de fleste tilfælde ikke bidrager til en løsning på problemet.

– Når vi bliver voksne, begynder vores krop at vise tegn på slid, og det vil man selvfølgelig også kunne se på en scanning af en rask person. Desuden er Sammensætningen af ryggen kompleks, og sandsynligheden for at en scanning kan vise, hvad du fejler, er meget lille, siger Thorvaldur Palsson.

Han forklarer, at smerter over tid kan føre til et ændret bevægemønster, blandt andet fordi man kan være bange for at fremprovokere smerten eller gøre den værre, og det kan være med til at påvirke, at smerten bliver der.

Ingen træning forværrer Når man oplever smerter i ryggen, er det vigtigt at skelne mellem den akutte og den længerevarende smerte for at håndtere det bedst muligt.

– Ved akut hold i ryggen, skal man gøre det samme, som hvis man havde forstuvet sin ankel.

Man skal holde sig i ro og eventuelt tage noget smertestillende, og så skal man gradvist tilbage til sit normale aktivitetsniveau, siger Thorvaldur Palsson.

Men når smerten har været uændret i en længere periode – typisk 2-3 måneder, er årsagen ofte gået væk. Derfor kan det være vigtigt at ty til træning for at komme smerterne til livs.

– Selv om man ikke direkte kan sige, at træning vil helbrede smerten, vil træning altid reducere tab af muskelmassen og forbedre konditionen. Begge dele har direkte indflydelse på den samlede smerteoplevelse. Når kroppen bliver svagere, bliver den dårligere til at håndtere dagligdagens aktiviteter, som kan være med til, at man har lettere ved at opleve smerter, siger Thorvaldur Palsson.

Det er dog vigtigt at kontakte en sundhedsfaglig person for at være sikker på, at man træner på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til sin krop og livsstil.

– Man siger altid, at det skal løbes væk, og det er sådan set rigtigt.

Men for nogle skal det løbes væk, for andre skal det svømmes væk, og for nogle skal træningen måske

suppleres med manuel behandling.

Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilken type træning der passer bedst, siger Thorvaldur Palsson.

Behandlingsforløb skal tilpasses den enkelte Derfor har Thorvaldur Palsson netop igangsat et forskningsprojekt på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet sammen med fysioterapeut og ph.d-studerende Steffan Wittrup Christensen (Fysioterapeutuddannelsen UCN og Aalborg Universitet), som skal undersøge, om man tidligt i forløbet kan identificere, hvad der ligger til grund for, at nogle patienter har bedre udbytte af en behandling end andre.

– Inden for forskning har man længe vidst, at vi ikke kan behandle alle ens, men vi mangler at finde ud af, om man kan skelne mellem, hvem der har behov for hvad. Når man behandler folk med længerevarende smerter, er det ikke kun kødet og knoglerne, man skal kigge på. Der er andre faktorer, som smertehåndtering og de tanker patienten har, der kan spille ind, siger Thorvaldur Palsson.

Når man har været udsat for smerter i en længere periode, bliver nervesystemet overfølsomt, og det kan betyde, at der skal mindre til, før man oplever smerte. Derfor får undersøgelsens deltagere målt deres smertefølsomhed, og så skal de udfylde en række spørgeskemaer, der spørger ind til de følelsesmæssige og kognitive faktorer.

Det kan være spørgsmål som: Hvad tænker du, der sker med din ryg? Stoler du på din ryg? Er du bange for de smerter, du har?

Derefter får deltagerne et forløb, der indebærer træning, behandling og råd og vejledning – det hele tilpasset den enkelte.

– Vi skal som sundhedspersoner blive bedre til at forstå, hvorfor en behandling virker hos nogle, men ikke hos alle. Er det noget ved vedkommendes smertebillede, som man i en tidlig fase kan bruge til at forudse, om personen vil have gavn af en given behandlingstype?

Det er dét, vi håber at kunne komme et skridt nærmere med denne undersøgelse, siger Thorvaldur Palsson.

viser, hvordan man bedst forebygger rygsmerter, og om det i det hele taget er muligt. Men det bedste er at få opbygget en god fysisk form, for så er kroppen bedre beredt, hvis der skulle opstå en skade, forklarer Thorvaldur Palsson.

– Når vi holder ryggen i ro, for at den kan hele efter en skade, forsvinder lidt af den muskelmasse, vi har bygget op over årene. Hvis man i forvejen er i dårlig form, kommer man meget langt ned på bunden, når skaden rammer, og så kan det være et rigtig stort arbejde at komme op på et niveau, hvor man er funktionsdygtig igen.

BEHANDLING AF NYOPSTÅEDE LÆNDESMERTER Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 20. juni sidste år den nye retningslinje ”National klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.” Retningslinjen er baseret på den nyeste forskning inden for lænderygsmerter. Her er et lille uddrag af hovedbudskaberne.

• T ilbyd ikke rutinemæssig udredning med MR scanning eller røntgenundersøgelse, da der ikke er påvist en gavnlig effekt.

• Overvej at tilbyde superviseret fysisk træning i tillæg til vanlig behandling • Tilbyd kun smertestillende som paracetamol efter nøje overvejelse, da der ikke er dokumenteret gavnlig effekt målt 0-12 uger efter endt behandling.

• Overvej at opfordre patienter med nyopståede lænderygsmerter til opretholdelse af vanlig aktivitet frem for aflastning, herunder sengeleje.

• Overvej at tilbyde individualiseret patientuddannelse, hvor det vurderes at kunne øge egenomsorgen.

God form forebygger Der mangler stadig forskning, der

dithelse: Horsens / forår 2017

29

ALDER BEDST

Hovedgård bryder demens-tabuet Danmark burde have 98 demensvenlige kommuner, som var klar til at tage imod det kraftigt stigende antal mennesker med demens i de kommende år. Men indtil videre er der kun 13 kommuner. Horsens er én af dem. Det starter i Hovedgård.

AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO:SCANPIX/IRIS

I

dag lider over 80.000 danskere af sygdommen demens. Om 25 år vil tallet være dobbelt så stort. Samtidig påvirkes pårørende af sygdommen med en faktor 5 – ca. 400.000 i dag, op imod 800.000 pårørende påvirkes af demens i deres omgangskreds om et kvart århundrede.

Det er med andre ord på høje tid, vi forbereder os på at skabe rammer, der kan give de demensramte mennesker et værdigt og meningsfuldt liv.

Horsens kommune har taget udfordringen op og arbejder frem mod at blive ”demensvenlig kommune”.

– Vi har valgt at deltage i initiativet Demensrummet sammen med seks andre kommuner.

Hvis vi vil gøre en forskel på dette område, er det vigtigt, at vi allierer os med nogle af de kompetencer, som findes, forklarer Susanne Rasmussen, funktionsleder for demensområdet i Horsens Kommune.

Kommunen valgte at arbejde med, hvordan lokalsamfundet kan støtte op omkring demensramte borgere. Lokalsamfundet i Hovedgård blev udvalgt som området, hvor man drager sine første erfaringer.

Tabuet demens Valget faldt på Hovedgård, fordi to af kommunens demenskonsulenter havde haft nogle oplevelser med byens borgere.

– Deres indtryk var, at demens stadig er et tabu. At det ikke er noget, man taler om. Og derfor ville der være en stor risiko for, at borgerne eksempelvis ikke ville melde sig til de pårørendegrupper, vi kunne tilbyde, siger Susanne Rasmussen.

Projektet i Hovedgård skulle afdække, hvilke initiativer der ville give mening for de almindelige borgere – både de, der allerede er berørt af demens-­sygdom og alle de andre, der endnu ikke er. Derfor startede kommunens demens-team

30

med at indkalde kolleger med bopæl i Hovedgård til samtale.

– Det gav os et godt billede af, hvordan dagligdagen i byen hænger sammen, og hvem vi skulle tale med i det videre forløb, siger Susanne Rasmussen.

Det videre forløb omfattede bl.a., at demenskonsulenterne lavede interviews med lokale forretningsdrivende og andre nøglepersoner i Hovedgård. Der blev også gennemført samtaler med lokale ældre – både raske ældre og ældre med demens samt pårørende til borgere med demenssygdom.

– Konklusionen lå tæt op ad det, vi forventede fra starten: Demens er omgærdet af tabu. Der mangler viden om, hvad sygdommen medfører, og hvordan man kan støtte op om de borgere, der ramt af sygdommen, fortæller Susanne Rasmussen.

Daglig omgang med demens Næste trin i projektet handler om at formidle viden videre. Når indbyggerne i Hovedgård får et bedre billede af, hvordan demens kommer til udtryk, får de bedre mulighed for at byde ind med, hvad de kan gøre for at hjælpe. Det gælder i høj grad også de forretningsdrivende og andre, der har deres daglige gang i byen.

– Vi er så heldige, at vi er blevet tilbudt at komme med et lille oplæg om demens til næste møde i lokalrådet i Hovedgård. Vi havde egentligt planlagt at indkalde til et stormøde, hvor vi kunne komme i kontakt med en bredere kreds.

Horsens Kommune arbejder på at give demensramte mennesker et værdigt og meningsfuldt liv.

”Horsens kommune har taget udfordringen op og arbejder frem imod at blive ”demensvenlig kommune.”

Susanne Rasmussen

FUNKTIONSLEDER FOR DEMENSOMRÅDET I HORSENS KOMMUNE.

ALDER BEDST

DEMENSRUMMET Demensvenlig kommune har 6 officielle ambitioner: 1. Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens 2. Bedre støtte til pårørende 3. Kompetenceløft til personale 4. Tilgængeligt og inkluderende lokalsamfund 5. Flere demensindrettede boliger 6. Understøt forskning og videndeling 13 pilotkommuner: Horsens, Viborg, Randers, Mariagerfjord, Lyngby-Taarbæk, Køge og Guldborgsund. Samt Aarhus, Aalborg, Varde, Næstved, Stevns og Hillerød, der deltog i det første pilotprojekt.

Demensalliancen, som står bag initiativet med at engagere kommunerne, er en interesseorganisation bestående af Ældre Sagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen.

– Men der er jo ingen garanti for, at de vigtigste personer kommer til sådan et møde. Så vi har planlagt, efter at være blevet tilbudt det, at have en stand på den årlige byfest i Hovedgård.

Der kommer alle, så det har vi faktisk endnu større forventninger til, siger Susanne Rasmussen.

Byfesten er én af flere måder, hvor beboerne i Hovedgård gennem 2017 får information om demens og støtte til at sammensætte måder at støtte de lokale demente og pårørende.

Horsens møder demens-udfordringen Når lokalsamfundet i Hovedgård har modtaget den nye viden om demens, og der er blevet udviklet lokale løsninger for at skabe et demensvenligt lokalsamfund, skal Horsens Kommune rapportere om resultatet sammen med de seks andre kommuner, som har valgt at deltage i Demensrummet. Deres erfaringer skal inspirere andre

kommuner til at tackle demens-udfordringen i fremtiden.

– Horsens Kommune er meget glad for denne mulighed for at kunne melde sig i et projekt, der har givet vores demensområde en meget kompetent støtte i vores arbejde. Derfor vil vi også meget gerne gøre vores resultater tilgængelige for andre kommuner, der stadig mangler at få taget hul på opgaven.

– Samtidig mener jeg også, det er uhyre relevant for Horsens at markere sig som en kommune, der er moden til at tage demens-udfordringen ved hor-

nene. Det spiller også en rolle i Horsens kommunes branding, siger Susanne Rasmussen.

I sammenhæng med deltagelsen i Demensrummet blev der gjort opmærksom på Det Kgl. Teaters forestilling ”Med Sne”. Forestillingen kommer til Horsens på Horsens Ny Teater 17. november 2017. Med Sne har Henning Jensen i hovedrollen og handler om, hvordan demens påvirker hans hverdag og hans pårørende.

KONTAKT DEMENSKONSULENTER ALLE HVERDAGE Horsens kommune prioriterer sine borgere med den kroniske sygdom højt, og derfor kan man kontakte demensteamet for rådgivning alle hverdage på telefon 7629 3720.

dithelse: Horsens / forår 2017

31

ALDER BEDST

Livsglæde, munterhed og fællesskab Højskoledag for ældre i Forum Horsens er blevet et gedigent tilløbsstykke, hvor billetterne bliver revet væk, ligesom når store verdensnavne kommer til byen.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: SCANPIX/IRIS

D

u kan godt begynde at glæde dig til efteråret.

For efterhånden er der faktisk 15.000 borgere i Horsens Kommune, der har gjort det. Været til kommunens Højskoledag, som i løbet af de sidste 25 år er blevet en kæmpestor succes. Næste gang, du har mulighed for at deltage, er den 31. oktober 2017 i Forum Horsens.

Og der er ikke tvivl om, hvorfor ­højskoledagen er blevet så populær blandt kommunens borgere.

SÅDAN GØR DU FOR AT DELTAGE: Tilmelding til Højskoledag i Forum Horsens sker i september og efter først til mølle-princippet.

Mere info på www.horsens. dk – i Sund By Butikken i åbningstiden fra kl. 9.00-15.30 eller på tlf. 76293675. Det koster 125 kr. pr. person at deltage, og der betales ved indgangen.

– Kvaliteten er afgørende – og så mangfoldigheden. Vi anstrenger os i alle sammenhænge på at opnå størst mulig kvalitet i forhold til foredragsholderne, som f.eks. kan være forfattere, skuespillere, debattører, og musikere. Det handler rigtig meget om at give de ældre det, de ikke vidste, de var sultne efter. Vi tænker ikke, at det for ældre bare handler om at få fat i et harmonikaorkester fra Videbæk. Det kan være udmærket, men vores ambitionsniveau er skyhøjt, fortæller Inge Kristiansen, der er daglig leder af Sund By, som hjælper Ældrerådet med planlægningen af arrangementet. Pointen er at vise, at livet stadig har meget at byde på, når vi bliver gamle.

– Og folk ved, at der er noget at komme efter på højskoledagen. For ud over at høre nogle spændende foredrag og få ny viden og informationer

Rift om billetter Ældrerådet, en stor gruppe frivillige og Sund by er de drivende kræfter bag Horsens Kommunes højskoledag. Højskoledagen var Ældrerådets idé, og dagen blev oprindeligt afviklet i foredragssalen på Rådhuset, men pladsen blev hurtig for trang, fordi der i salen kun kan være 130 pga. brand-regler.

– Jeg kan huske, at jeg sagde, at næste gang flytter vi til Forum, og at

”Og folk ved, at der er noget at komme efter på højskoledagen. For ud over at høre nogle spændende foredrag og få ny viden og informationer med hjem, så får deltagerne også mulighed for at hilse på hinanden, synge og spise sammen. Det styrker det sociale netværk også uden for foredragssalen, hvor vi oplever, at mange nye venskaber knyttes.”

Inge Kristiansen leder af Sund By, Horsens.

32

med hjem, så får deltagerne også mulighed for at hilse på hinanden, synge og spise sammen. Det styrker deltagernes sociale netværk også uden for foredragssalen, hvor vi oplever, at mange nye venskaber knyttes, fortæller Inge Kristiansen og tilføjer: – Vi synger rigtig mange fællessange. I det hele taget er nøgleordene for samværet på højskoledagen livsglæde, munterhed og fællesskab.

ALDER XXXXXXX BEDST

TILBUD TIL ALLE 60 PLUS I HORSENS KOMMUNE Motion og bevægelse for voksne og ældre Der er hold til alle typer og på forskellige tidpunkter. Der vandgymnastik, motion for ældre i Brædstrup, traveture, cykelture, stolemotion og motionscirklen, hvor der er badminton, dans, gymnastik, svømning mv. for seniorer.

Caféer og socialt samvær Der er mange forskellige "caféer, og fælles for dem alle er at skab et fællesskab og socialt samvær. Der er caféer for forskellige sygdomsgrupper, for aktive ældre, for hjerneskadede, for borgere i fleks- og skånejob, for besøgsvenner og Aktiv Samvær, der er for alene-mænd og kvinder IT-tilbud Der findes flere datastuer i Horsens Kommune, hvor frivillige vejleder seniorer i brugen af computere, programmer, e-mail og internet. Ældresagen udbyder også EDB-undervisning på Kildebakken i Horsens.

Dagcentret Er et aktiverende tilbud for borgere over 60 år.

Målet med tilbuddet er, at du kan forebygge tab af færdigheder samt sikre, at din helbredstilstand og trivsel vedligeholdes. Øvrige tilbud I gang – sammen – og hver for sig.

Det er vigtig igennem hele livet at holde sig i form. Er du over 60 år eller førtidspensionist, kan du vælge mellem et bredt udvalg af forskellige tilbud, der kan stimulere og træne såvel dine fysiske som mentale færdigheder. Du kan f.eks. motionere, deltage i kulturelle arrangementer, lære om IT, udfolde dine kreative sider, dyrke fælles interesser mm. Kun fantasien sætter grænser.

Mere info på: www.horsenssundby.dk

jeg ville vædde på, at vi kunne samle 300 deltagere. Det var der ret mange, der tvivlede på, husker Inge Kristiansen.

I dag samler højskoledagen over 600, og billetterne bliver revet væk– Rekorden ligger på 17 minutter, men som regel er billetterne revet væk på tre kvarter.

Så det handler om at være hurtig.

De 30 frivillige hjælpere er afgørende for, at højskoledagen bliver til virkelighed, da det er et kæmpestort planlægnings­ arbejde.

En rose som tak De frivillige gør et imponerende stykke arbejde. De står for alt det praktiske, dækker op, pynter op med blomster, laver mad, serverer for 650 mennesker og rydder af igen. Og når programmet for dagen er slut, kommer alle de frivillige ind at stå foran scenen, hvor de får overrakt en rose hver som tak for indsatsen.

Eksempler på medvirkende på Horsens Kommunes højskoledag er skuespilleren Tommy Kenter, forfatterne Erling Jepsen, og Tom Buk-­ Swienty journalist og debattør Georg Metz, livsstilseksperten Christine Feldthaus, sognepræst Gudmund Rask Pedersen og Frank Erichsen fra det populære tv-program, Bonderøven.

Og så sidder du nok og tænker på, hvad programmet byder på i år.

– Det kommer til at handle om 500 års-fejringen af Reformationen ved sognepræst Gudmund Rask Pedersen. Til fællessangene akkompagnerer musikerne Lars Boye og Jeppe Smith-Olsen. Endvidere er der foredrag ved Mikkel Beha Erichsen, "Til søs med Mikkel."

Så vi kommer på alle måder langt omkring, fortæller Inge Kristiansen..

dithelse: Horsens / forår 2017

33

MOTION

Området ved Bygholm Sø

Motion i park og natur Der er rigtig fine udendørs muligheder for at holde din krop stærk og aktiv i Horsens Kommune. Her får du nogle bud.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: COLOURBOX OG HORSENS KOMMUNE

M

otion i et fitnesscenter er godt for krop og sjæl, men du kan også bruge naturen lige uden for din dør til at motionere i. På den måde får du samtidig frisk luft i lungerne og gode naturoplevelser med hjem.

En løbetur eller rask gåtur i Horsens parker og gangsti-systemer kan let udbygges til træning af hele kroppen. Brug skovens og parkernes bænke, væltede træstammer og store sten til at udfordre din fysisk og balance.

Du kan også prøve en tur langs Sundhedssporet ved Horsens Fjord. Her kan du teste dit kondital ved 1 km´s løb eller gang, og du finder også her en lille Tarzan-motionsbane. Du kan også finde flere udendørsredskaber til motion i hele Horsens Kommune – f.eks. ved parken i Brædstrup og ved Bygholm Park. Prøv evt. også træningsbanen på Langmarksvej i Horsens.

Læs mere på www.horsens.dk og www.træningspavillonen.dk

34

SUND MAD

Guf for din hjerne Der er efterhånden meget forskning, der underbygger, at god mad og sund levevis skaber det bedste grundlag for, at vores hjerne og hukommelse kan holde sig i topform.

Her får du en nem opskrift, som du kan glæde din hjerne med.

AF: ANETTE HARBECH OLESEN / FOTO: DERYA TURGUT

Fisk en papillote Det er enkelt og let at tilberede fisk i små papirspakker, en metode, der på fransk hedder “en papillote”. Ved at pakke fisk og indhold ind bevares kraft og smag, og serveringen er indbydende.

TIP

Fisk er rige på omega 3 fedtsyrer, de r er sunde hjernens ce for ller. Omega 3 fedtsyrer er sarte, de rfor er det bedst at tilberede fi sk ved tem peraturer på maximal t 160 grader .

Derved beva rer du flest af de gavnlig e fedtsyrer.

Ingredienser til to personer Du skal bruge 2 stykker rødfisk eller anden fisk a 150 g 10 små tomater 16 oliven uden sten 2 spsk kapers 4 spsk ekstra jomfruolivenolie Frisk basilikum og estragon Uraffineret salt og friskkværnet peber 2 stk. madpapir 250 g grønne bønner Sådan gør du Placer fisken på madpapiret, som du har placeret på en bageplade. Halver tomater og oliven og hak de friske krydderurter. Læg det hele ovenpå fisken sammen med kapers, olivenolie, Salt og peber.

Luk madpapiret ved at folde det hele vejen rundt i kanten. Bag fisken ved 160 grader i 15-20 minutter.

Bønnerne nippes eller tøs op og dampes i et par minutter, til de er møre. Drysses med salt, og de er klar til servering Opskriften stammer fra Anette Harbech Olesens bog, "Hjernegod mad - spis dig til bedre hukommelse."

Anette er forfatter og blogger om mad og sundhed på www.madforlivet.com

dithelse: Horsens / forår 2017

35

XXXXXXX

Få glæde i livet med biblioteket

D

it bibliotek er meget mere end et sted, hvor du kan låne bøger og læse aviser og tidsskrifter. Faktisk bugner bibliotekerne i Horsens Kommune af et væld af spændende tilbud til dig, der søger inspiration til en aktiv og indholdsrig hverdag. Så hvis du gerne vil vide mere, opleve mere og måske også kaste dig over noget helt nyt, så kan bibliotekerne i Horsens Kommune hjælpe dig.

Du kan læse mere på www.horsensbibliotek.dk.

Tjek især "Vi tilbyder" og "Det sker".

Biblioteket er for alle!

Få din egen læseguide.

Få glæde af biblioteket – også selv om du har svært ved at læse. Vil du helst have en bog, der er nem at læse, er der mange at vælge imellem. Nogle af bøgerne fås også på cd og mp3 – så kan du læse og lytte på én gang.

Du kan også låne: Blade, Film og musik på dvd, cd og mp3 Cd-rommer med f.eks. køreprøven og spil.

Du kan også downloade lydbøger, ebøger og film Og du kan gå på nettet og få læst op via Adgang for Alle.

Snak med en læseguide eller få en aftale.

En læseguide er en bibliotekar, som kender særligt meget til at finde det rigtige til dig, der har svært ved at læse eller er ordblind.

Måske har du børn eller venner, der har svært ved at læse – kontakt en læseguide og få god hjælp. Spørg, når du er på biblioteket eller ring på tlf. 7629 2400.

Du kan også sende en mail på bestillinger@horsens.dk.

NET-HJÆLP OG E-LÆRING Måske hører du til dem, der stadig ikke har fået en digital postkasse og dermed risikerer at gå glip af vigtig post. Hvis ja, eller hvis du bare gerne vil blive bedre til at begå dig på nettet, så kontakt dit lokale bibliotek, der hjælper dig med at få indblik i basale It-procedurer, digital selvbetjening og NemId. Læs mere på

BIBLIOTEKET KOMMER TIL DIG Er du ældre, gangbesværet eller på anden vis fysisk forhindret i at komme på biblioteket, så kan du få de ønskede materialer bragt direkte hjem til dig. For øjeblikket er der dog ventetid for at komme med i ordningen.

Men du kan blive skrevet op på en venteliste. Kontakt dit lokale bibliotek eller læs mere på www.horsensbibliotek.dk

ØH, FACEBOOK! Har du længe tumlet med tanker om at komme på Facebook men ikke rigtig fået gjort noget ved det, fordi du tror, det er svært? Så kan du få gratis hjælp på biblioteket til at komme i gang. Du får en introduktion til, hvordan Facebook fungerer. Derefter kan du arbejde på egen hånd eller sammen med en anden og naturligvis få hjælp af biblioteksmedarbejderen. Du skal medbringe din egen tablet, smartphone eller PC. Der er gratis adgang, og du skal bare møde op.

Læs mere på www.horsensbibliotek.dk

36

www.horsensbibliotek.dk