Dithelse Vejen-2018-01

SOMMER 2018

XXXXXXX

UNDHED NS I D

V

Sundhe

d på en ny måd e

OR

E S MI SSION Nyt sund hedsmagasin fra

Ambassadør for sundheden

VEJEN KOMMUNE

Folkeligt sundhedsdiplomati skal inspirere

Aktivt liv

Motion hele livet holder dig frisk

Tandsundhed

Tandplejen tager hånd om børn i førskolealderen

Alenemor – men ikke alene Sundhedsplejen gjorde en stor forskel

TEMA

SUND HELE LIVET

LIVSNYDELSEN FIK ET SUNDHEDSTJEK Lasse Lorenz har fået mere energi og et sjovere liv

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE INFORMATION

LÆS MERE OM SUNDHED I VEJEN: TJEK WWW.VEJEN.DK dithelse: Vejen / juni 2018

1

LEDER

Sundhed for alle Sundhed er meget andet end kost og motion. Det er på tide at gøre op med fordommen, at et sundt liv altid er noget med mager kost og løbesko. Mager kost og løbesko kan være fint for nogle, men for andre er det helt andre indsatser, der giver mening. For den ensomme ældre kan det være et fælles måltid med andre, der øger trivslen. For andre kan et nyt fællesskab skabe motivation til den tiltrængte livsstilsændring, der måske har været på bedding i årtier.

Et godt liv er et sundt liv. Tiden er løbet fra de løftede pegefingre; borgerne ved grundlæggende godt, at det er usundt at ryge, og de ved også godt, hvis de vejer for meget. Så nytter det ikke så meget at banke dem i hovedet med almen viden. Det øger kun afstanden mellem de sundhedsprofessionelle og de mennesker, der har brug for den faglige viden, motivation og indspark, kommunens dygtige medarbejdere står klar med.

I Vejen Kommune vil vi gerne tænke sundhed på en ny måde. Der skal bakkes op om private initiativer, og der skal være plads til at tænke skæve tanker. Derfor etablerer vi et korps af sundhedsambassadører, der kan få sundhedsindsatsen ud blandt borgerne i kommunen. Sundhed skal være sjovt.

Sundhed skal motivere. Sundhed skal være et fællesskab.

Sundhedsindsatsen gælder borgere i alle aldre. Vi begynder indsatsen, når den nye borger er spæd: Sundhedsplejen tilbyder to ekstra hjemmebesøg i forbindelse med graviditet

”I Vejen Kommune vil vi gerne tænke sundhed på en ny måde.

Der skal bakkes op om private initiativer, og der skal være plads til at tænke skæve tanker.

Sundhed skal være sjovt. Sundhed skal motivere. Sundhed skal være et fællesskab.”

SOMMER 2018

XXXXXXX

UNDHED NS DI

Sundhed

V

på en ny måde

OR

Jørgen Thøgersen (S) formand for Udvalget for Sundhed, Kultur og Fritid i Vejen Kommune

Udvalget for Sundhed, Kultur og Fritid i Vejen Kommune (fra venstre) Poul Egelykke, Peter Fallesen, Jacob Bech Jensen, udvalgsformand Jørgen Thøgersen, næstformand Malene Kaisen Nielsen.

Ikke til stede: Jørgen Lastein, Martin Boye.

DIT HELSE Juni 2018

REDAKTION Jette Warrer Knudsen

UDGIVER Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

DESIGN & PRODUKTION Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72a 7100 Vejle

Nyt sundhed magasin

sfra

Ambassadør for sundheden

VEJEN KOMMUNE

Aktivt liv

Motion hele livet holder dig frisk

Tandsundhed

Tandplejen tager hånd om børn i førskolealderen

Alenemor – men ikke alene Sundhedsplejen gjorde en stor forskel

TEMA

LIVSNYDELSEN FIK ET SUNDHEDSTJEK Lasse Lorenz har fået mere energi og et sjovere liv

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE INFORMATION

LÆS MERE OM SUNDHED I VEJEN: TJEK WWW.VEJEN.DK dithelse: Vejen / juni 2018

2

God læselyst.

E S MI SSION

Folkeligt sundhedsdiplomati skal inspirere

SUND HELE LIVET

og fødsel, så barnet får den bedste start på et forhåbentlig langt og sundt liv.

Når børnene går i børnehave, vil de opleve en nærværende tandpleje, der leger vigtigheden af en sund mund ind i dem.

Når børnene bliver myndige voksne, kan de når som helst bede om en samtale med en sundhedsprofessionel i Sundhedscentret, hvis de eksempelvis har brug for hjælp til en livsstilsændring. Her kan de hjælpes videre til kommunale eller foreningsbaserede tilbud. Uanset om det er problematikker som ensomhed og stress eller overvægt, tobak og alkohol, kan Sundhedscentret hjælpe borgeren videre. Det er en let og lige adgang til sundhed.

Vejen Kommune er en kommune i bevægelse. Her i bladet kan du læse om nogle af de sundhedstiltag, der kan bringe os fremad på lette og glade fjed.

1

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jette Kynde Schøtz Afdelingschef Sundhed & Familie, Vejen Kommune

Telefon: 7089 0022 forlagetmediegruppen.dk OPLAG 20.000 stk.

FORSIDE FOTO Lasse Hyldager Fotografi

INDHOLD

LIVSNYDELSEN FIK ET SUNDHEDSTJEK Lasse Lorenz spillede divisionshåndbold i sine unge dage, men siden sneg overvægt, slidgigt og type 2-diabetes sig ind i hans liv. Med et sundhedsforløb i Vejen Kommune er kiloene begyndt at rasle af, og den 64-årige efterlønner har fået mere energi til familie og de mange frivillige sysler, der fylder hans liv. s. 6

04 Folkeligt

sundhedsdiplomati

06 Livsnydelsen fik et sundhedstjek

10 Motion hele livet 13 Spis dig til et

stabilt blodsukker og find dit sundhedspotentiale

14 Let adgang til

sundhedstilbud

16 Se din angst som

sommer ed

s t a rt ste

en to tre MOTION HELE LIVET

FÆDRENES RESSOURCER SKAL MERE I SPIL

Vejen Kommunes sundhedsplejersker gør en ekstra indsats ved at tilbyde to ekstra besøg. Og fædrene skal ikke føle sig henvist til sidelinjen. s. 20

SE DIN ANGST SOM RESSOURCE

Vi skal ikke løbe fra vores angst. Hvis vi anerkender angsten og lærer at fortolke den, kan vi få et rigere liv. s. 16

18 Den første tid med barnet skal nydes

20 Fædrenes

ressourcer skal mere i spil

24 Alenemor – men ikke alene

26 Genterapi redder

De n

b

nr. 01 2018

ressource

ALENEMOR – MEN IKKE ALENE

28 Naturen heler og helbreder

31 Få stærke og stabile knæ

Det er vigtigt at holde dig i form hele livet – fra så snart du kan bevæge dig, til alderen begynder at trykke s. 10

Sundhedsplejen i Vejen Kommune gjorde en stor forskel da Louise Marie Holst Pedersen blev mor i en ung alder. s. 24

børn og unge fra blindhed

32 Tandplejen gør en indsats for børn i førskolealderen

TANDPLEJEN GØR EN INDSATS FOR BØRN I FØRSKOLEALDEREN

Opsøgende arbejde i børnehaverne skaber tryghed. s. 32

dithelse: Vejen / juni 2018

3

SUNDHEDSAMBASSADØR

Folkeligt sundhedsdiplomati I Vejen Kommune skal der tales mere om sundhed, og de gode historier skal inspirere og motivere.

Alle med lyst til at bidrage til folkesundheden i kommunen kan blive sundhedsambassadør.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT, SCANPIX/IRIS

N

år man kigger på sundheden i Vejen Kommune ud fra de statistiske nøgletal, ligger kommunen omkring gennemsnittet for regionen som helhed. Det er ikke godt nok, og der skal fokuseres meget mere på forebyggelse, så de mest udbredte livsstilssygdomme kan blive sjældnere i den sydjyske kommune.

Som ringe i vandet Det er baggrunden for, at kommunen er gået i gang med at etablere et korps af sundhedsambassadører. Det er borgere, der har oplevet sundhedsforandringer og har lyst til at fortælle andre om det. Det kan være den overvægtige, der ændrede kost- og motionsvaner, smed nogle kilo og slap af med en truende præ-diabetes. Eller det kan være den tidligere ryger, der fik smags-

sanserne og lungekapaciteten tilbage, da smøgerne blev lagt på hylden. Men det kan også være ildsjælen, der arrangerer vandreture og kan berette om den øgede livskvalitet, deltagerne fortæller om.

– Vi skal have de gode livsstilsændringer og sundhedskulturer til at spredes som ringe i vandet, og vi skal definere sundhed som meget andet end kost og motion. For sundhed er også at arrangere fællesspisning for ældre, så man modvirker ensomhed, siger Kirstine Gottlieb, leder af Sundhedscentret i Vejen Kommune.

For livsstilsændringer kræver motivation. Men motivationen kan være svær at finde, hvis du har nogle fastlåste holdninger, der begrænser. Hvis nu den dårlige ryg er årsagen til, at du aldrig kommer i gang med motion, kan det være nyttigt at møde en anden, der har stået i samme situation.

De sunde fællesskaber Fællesskaber er ofte motivationsskabende, fordi der pludselig opstår et ønske om at præstere noget sammen med andre. For den indre apati ser jo ikke så tiltalende ud, når den luftes for

andre. Det er let nok at sidde for sig selv og være overbevist om, at der ikke er noget at gøre ved overvægten eller det forhøjede blodtryk. Det er straks sværere at være åben omkring det og dermed åbent beslutte, at man ikke vil foretage sig noget.

Så alle med sundhedsudfordringer skal inviteres ind i fællesskaberne. Enten som deltager i et sundhedsforløb i kommunen eller f.eks. som fast deltager i idrætsforeningen eller vandreklubben.

Sundhedsambassadørerne skal hjælpe med ”invitationerne”, fordi de gennem deres eksempler viser udfordringer og resultater, de fleste kan spejle sig i.

Vigtig forebyggelse Det er i sagens natur bedre at invitere den lettere overvægtige til at få mere fokus på sundheden end vente, til der er tale om svær overvægt med følgesygdomme. Forebyggelse er mange gange bedre og billigere end behandling.

Derfor vil kommunen uddanne 250 – 400 sundhedsambassadører over de næste fire år. Ambassadørerne er ulønnede og frivillige, men de inviteres til at deltage i træf, hvor de vil få viden

”Vi skal have de gode livsstilsændringer og sundhedskulturer til at spredes som ringe i vandet, og vi skal definere sundhed som meget andet end kost og motion.”

Kirstine Gottlieb

LEDER AF I SUNDHEDSCENTRET I VEJEN KOMMUNE

4

SUNDHEDSAMBASSADØR XXXXXXX

BLIV SUNDHEDSAMBASSADØR Vil du bidrage til et sundere Vejen Kommune?

Har du oplevet sundhedsforandringer, som andre kan lære noget af?

Har du lyst til at gå foran som det gode eksempel?

Har du gode ideer til sundhedsaktiviteter i bred forstand?

Så kan du kontakte Conny Grøn på telefon 24 66 21 44 eller e-mail cogr@vejen.dk.

om aktuelle sundhedsemner og får mulighed for at byde ind med forslag til indsatsområder. De inviteres også til et årligt dialogmøde med politikerne i udvalget for sundhed, kultur og fritid, og de inviteres til at deltage i sundhedsevents med særlige fokusområder.

Sundhed som samtaleemne En del af ambassadørerne vil komme fra gennemførte sundhedsforløb på Brørup Sundhedscenter, da det typisk er borgere, som har oplevet store sundhedsforandringer. Men alle med visioner for sundheden eller sundhedsmæssige erfaringer er velkomne til at melde sig som sundhedsambassadør.

Det vigtigste er, at sundhed i bred forstand bliver samtaleemne i foreningerne og på arbejdspladserne. Det kan sundhedsambassadørerne også hjælpe til med.

– Vi vil også gerne i dialog med foreningerne, så de måske kan opdyrke nogle tilbud, som vi oplever, at borgerne efterspørger. Der kan sagtens være noget omkring abonnementsformer, åbningstider eller andet, borgerne efterspørger. Der vil vi arbejde for at styrke partnerskabet mellem kommunens sundhedsindsats og det lokale foreningsliv, siger Kirstine Gottlieb.

dithelse: Vejen / juni 2018

5

SUNDHEDSAMBASSADØR

6

SUNDHEDSAMBASSADØR XXXXXXX

Livsnydelsen fik et sundhedstjek Lasse Lorenz spillede divisionshåndbold i sine unge dage, men siden sneg overvægt, slidgigt og type 2-diabetes sig ind i hans liv. Med et sundhedsforløb i Sundhedscentret i Vejen Kommune er kiloene begyndt at rasle af, og den 64-årige efterlønner har fået mere energi til familie og de mange frivillige sysler, der fylder hans liv.

H

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: LASSE HYLDAHL

vis man skulle illustrere ordet idyllisk, kunne man lave et billede af Lasses sydvendte terrasse i Rødding på en solrig formiddag i maj. Kaffen dufter fra stempelkanden, vindrueranken over de hvidmalede palævinduer i den statelige Aakjær-villa fra 1930 har sat sine første skud, og ude i den store have nørkler hans kone, Birgit, med at give årets grøntsager den bedste start under den blå, blå himmel. Haven er fyldt med højbede, frugttræer og omkranset af en bøgehæk, der har fået årets første, lysegrønne blade. På terrassen foran den dobbelte sprossedør, der leder ind i en stue med fyldte bogreoler, er der plads til ro, fordybelse, samtaler og festivitas. Det kræver ikke den helt store, psykologiske indsigt at detektere livsglæden her, og at den i disse æstetiske gemakker er uløseligt forbundet med litteratur, god mad – og givetvis også en god flaske vin i ny og næ.

Men som bekendt rummer det gode liv helbredsmæssige farer.

– Jeg elsker at lave mad, og jeg har sådan set altid elsket sund mad. Der er bare kommet alt for meget indenbords, siger Lasse.

Det er som regel Lasse, der står i køkkenet, og grøntsagerne fra haven udgør rygraden i ægteparrets cuisine. De får fisk tre gange om

ugen og stort set intet kød. Birgit passer haven, og Lasse tilbereder de grøntsager, der dagligt finder vej ind på køkkenbordet.

– Grønkålen har overlevet vinteren og har sat blomster nu. Hvis man plukker de blomster, hælder dem over med kogende vand og tilsætter parmesan og trøffelolie – jeg kan godt sige dig, det er en himmerigsmundfuld, siger han med lysende øjne.

Kvinder i plisserede nederdele Lasse er overvægtig og har type 2-diabetes.

Overvægten var en realitet for tyve år siden, og sukkersygen kom til ti år senere. Men sygdommen mærker han intet til, medicineringen er skruet ned, og overvægten har været et langt større problem førhen. Det hele ændrede sig, da han kom på forløbet ”Sundhed på tværs” i Vejen Kommune. Han stod ved sin læge med slidgigtplagede knæ, stærk overvægt og sukkersyge. Sygeplejersken i lægehuset mente, at forløbet kunne være noget for ham, men han var i første omgang alt andet end begejstret ved tanken.

– Jeg troede, jeg skulle hen til nogle midaldrende kvinder i plisserede nederdele, der skulle fortælle mig, at jeg skulle motionere noget mere. Så jeg havde ikke den store lyst.

Men han valgte alligevel at give det en chance. Måske var det dødsangsten, der spøg-

dithelse: Vejen / juni 2018

7

SUNDHEDSAMBASSADØR

te lidt i baghovedet. Han var 63 år gammel, og broderen døde stærkt overvægtig i en alder af blot 50 år. Endelig var der jo også de nytilkomne børnebørn i Bredballe. Der var en ekstra grund til at holde længe og passe ekstra på sig selv.

– Det skulle være nu, hvis der skulle ske en ændring. Det levede heller ikke op til mine fordomme, må jeg sige. Det var dybt kompetente mennesker, der ledte forløbet, og der opstod en naturlig fortrolighed med de andre på holdet. Ændringen udeblev ikke. Han har smidt 15 kilo, og de gigtplagede knæ holdes i skak med masser af træning.

Han går til aquafitness tre til fire gange

om ugen, han cykler lange ture, og han slår den store græsplæne ved villaen i Rødding. Det er også blevet langt nemmere at gå sig til rette.

– Vi har lige været i London, og min skridttæller viste, at jeg gik mellem 15 og 20.000 skridt om dagen. Så langt har jeg ikke kunnet gå i årtier.

Vidste det jo godt, men …

Lasse nyder sin efterløn efter et langt liv med forstandergerninger på forskellige efterskoler og arbejde som skoleleder – senest på Gjerndrup Friskole. Han elsker stadig at læse bøger, og han tager stadig ud og holder foredrag. Når han nu har arrangeret mor-

gensang med foredrag for efterskoleelever i en menneskealder, er der lidt erfaring og viden at tage af.

Han er belæst og har dyrket motion på eliteplan i sin ungdom. Så hvordan kunne et sundhedsforløb gøre en forskel? Hvad kunne de sundhedsprofessionelle fortælle ham, som han ikke var udmærket klar over i forvejen?

– Lidt nonchalant kan man sige, at jeg godt vidste det hele. Jeg vidste godt, at man bliver tyk af at spise for meget og motionere for lidt. Men der sker bare noget, når man indgår i et fællesskab, og det gamle konkurrencegen dukkede også op til overfladen.

Jeg ville ikke være den, der ikke kunne fremvise nogen fremskridt.

Han fremhæver fysioterapeuten, som gjorde en stor forskel. Et af Lasses største problemer med at dyrke motion var knæene, der værkede, når de skulle slæbe rundt på den lidt for velnærede krop. Hun kunne presse ham

”Jeg elsker at lave mad, og jeg har sådan set altid elsket sund mad. Der er bare kommet alt for meget indenbords.”

Lasse Lorenz så tilpas meget, at den personlige ­motivation kunne tage over. For det gør ikke spor, at det gør ondt, når man træner. Tværtom.

– I dag mærker jeg slet ikke så ­meget til knæene mere. Fordi jeg har opbygget muskulatur, der kan aflaste leddene.

På forløbet var han også i kontakt med en diætist og en sundhedscoach, der begge gav kompetent og faglig indsigt. Slutteligt fik Lasse lov til at snuse til alle tænkelige motionsformer, herunder de tilbud, der kommercielt og foreningsbaseret udbydes i Vejen Kommune.

Fra Syrien til Rødding Sundhedsforløbet gav ham mod på at få meget mere motion ind i hverdagen, og det giver alt sammen langt mere overskud i hverdagen. For selvom han er gået på efterløn, er kalenderen stadig fyldt op med aftaler.

Lasse og Birgit er begge involverede i et integrationsprojekt i Rødding, hvor de er kontaktfamilie for en syrisk fami-

8

SUNDHEDSAMBASSADØR XXXXXXX

Lasse nyder sin efterløn efter et langt aktivt liv på arbejdsmarkedet.

lie. Ved kaffen på terrassen er syriske småkager, og Lasse fremhæver andre gevinster ved venskabet.

– De er så belevne, og de har alle de gamle husgeråd med i bagagen. Da jeg var forkølet, kom de med kamilleblomster og tørrede figner fra forældrenes egen figenplantage i Syrien. For der er ikke noget, der virker så godt mod hoste som et opkog af kamilleblomster og figner.

Travl efterlønner Han er efter eget udsagn ”en stolt Røddingborger”, fordi byen har taget så godt imod de 85 syriske flygtninge, der har fået anvist bopæl i byen. Samværet i multi-kulti-haven, hvor især mændene kan mødes over havearbejde og grillhygge, har betydet meget for integrationen. Selv gik Lasse rundt i byen og samlede 30.000 sponsorkroner ind, så to syriske unge kunne komme på efterskole.

– Så kom de hjem, talte flydende dansk, vidste en masse om dansk kultur og blev forbilleder for andre unge syrere. De penge var givet godt ud.

Derudover er Lasse voksenven for en ung dreng fra Rødding og mentor for en ung mand i Vejen. Lasse og Bir-

”Jeg troede, jeg skulle hen til nogle midaldrende kvinder i plisserede nederdele, der skulle fortælle mig, at jeg skulle motionere noget mere.”

Lasse Lorenz git hjælper også til i lektiecaféen hos lokalafdelingen af Røde Kors.

Endelig er der familien, som blandt andet tæller fire børn i alderen 26 til 32. Den yngste arbejder som kok i København og giver jævnligt Lasse gode fif til køkkenarbejdet, og de tre andre bor i henholdsvis Aarhus, Bredballe og London.

Sønnen i London giver gode muligheder for besøg i den britiske hovedstad, hvor der altid er noget nyt at se på de lange vandreture. Men hver tirsdag går turen til Bredballe, nordøst for Vejle. Her bor parrets datter og to børnebørn. Så er der mormor- og morfartid.

– Så køber vi fisk på Torvet i Kolding, henter det ene barn i vuggestuen og bager boller, når vi kommer hjem.

Og jeg laver fisk til aftensmad, så de i hvert fald får fisk én gang om ugen.

Gratis motion betaler sig Der var allerede megen aktivitet og megen glæde i Lasses liv, før han fik et tiugers sundhedsforløb i Vejen Kommune. De ekstra kilo betød ikke noget videre for humøret. For ”livet skal være en fest”, som han udtrykker det. Men humøret og energien har fået et nøk opad, da motionen og sundheden blev en naturlig del af hverdagen. Han fremhæver da også de langsigtede gevinster i at lokke borgerne til at motionere mere.

– Jeg kunne jo bare have ladet stå til. Så ville jeg måske på et tidspunkt få brug for en bypass eller nye, kunstige knæ. Det skulle samfundet have betalt, og det havde kostet rigtig mange penge. Så kan det som samfund godt betale sig at tilbyde motion på recept. For den lille udgift opvejes så rigeligt af det, der spares på livsstilsrelaterede sygdomme, siger Lasse Lorenz.

dithelse: Vejen / juni 2018

9

AKTIV LIVSSTIL

Motion hele livet

Vi er blevet mere opmærksomme på motion i dag. Alligevel er det kun 29 pct. af voksne danskere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Når alderen stiger, falder aktivitetsniveauet yderligere, og det går ud over funktionsevnen. Derfor er det vigtigt at holde dig i form hele livet – fra så snart du kan bevæge dig, til alderen begynder at trykke.

AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: ISTOCK

U

anset hvilken aldersgruppe, du er i, har det massive og gavnlige effekter, når du er fysisk aktiv. Det kan forebygge type-2-diabetes og er vigtigt for at opretholde et sundt hjerte-kar og lungesystem. Derfor har din krop hele tiden brug for at blive vedligeholdt ved at blive bevæget. Det siger Mette Aadahl seniorforsker og fysioterapeut hos Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.

– Hvis du har opnået en god sundhedsstatus, kan du ikke bare beholde den, uden at gøre noget aktivt.

Det kræver kontinuerlig stimulering for at få udnyttet din krop optimalt.

For at bevare et godt helbred hele livet, er det nødvendigt at være fysisk aktiv, siger Mette Aadahl.

Knoglerne er også vigtige at stimulere, for at de bliver stærke og har et tilstrækkeligt kalkindhold. Det gøres bedst med vægtbærende aktiviteter som løb eller en gåtur, hvor du bærer din egen vægt, når du bevæger dig.

Altså er svømning ikke en vægtbærende aktivitet, da vandet gør dig vægtløs.

10

Opbyg den fysiske form i ungdommen Det er fundamentalt, at børn dyrker motion, for at de udvikler nogle robuste og sunde knogler og opbygger muskelmasse. Opbygningen af knogler og muskler fortsætter op gennem ungdommen, og det er derfor vigtigt at opbygge så høj en fysisk form som muligt, inden processen vender igen.

– Som ung er du stadig ved at opbygge gevinsterne på knoglesundhed

AKTIV LIVSSTIL

Specielt hos kvinder sker der noget i overgangsalderen. De hormonelle forandringer gør, at knogleog muskelmasse bliver mindre.

”Jo bedre dit udgangspunkt er, inden det går ned ad bakke, jo bedre er du stillet senere i livet”

Mette Aadahl

seniorforsker og fysioterapeut hos Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden

og kondition. Jo bedre dit udgangspunkt er, inden det går ned ad bakke, jo bedre er du stillet senere i livet, siger Mette Aadahl.

Det påvirker også dit generelle aktivitetsmønster, hvis du allerede får indarbejdet nogle vaner som ung. Har du været vant til at dyrke fysisk aktivitet gennem barndommen og ungdommen, er det nemmere at fortsætte med det som voksen og i alderdommen. Det betyder også, at hvis du går i stå med at være fysisk aktiv i en periode af dit liv, så bliver det nemmere at tage det op igen senere.

Aldersbetinget fald i fysisk form Specielt hos kvinder sker der noget i overgangsalderen. De hormonelle forandringer resulterer i, at faldet i knogle- og muskelmasse tager til her. Hos mænd sker processen mere glidende, som alderen stiger.

– Det handler om at mindske de aldersbetingede fald i kroppens kapacitet. Mineralindholdet i knoglerne og muskelmassen falder, og derfor kræver det mere at vedligeholde det, du har, siger Mette Aadahl.

Enhver form for fysisk aktivitet og motion er bedre end ingenting, men regelmæssig konditionsfremmende motion som f.eks. cykling, rask gang eller løb, kombineret med styrketræning er et godt bud på hvordan du holder dig i form, når det aldersbetingede fald i fysisk form og muskelmasse sætter ind.

En reserve af energi Når man bliver ældre, bliver ens fysiske kapacitet endnu dårligere. Det bliver besværligt at handle ind på egen hånd,

FYSISKE AKTIVITETER FOR ALLE Der er ingen generel opskrift på, ­hvordan du holder dig i form, så ­længe du dyrker kondition. Det­­ behøver nødvendigvis ikke at være træning. Det vigtigste er at få det ind i dagligdagen. Det kan være: • At nuppe cyklen til arbejde • Gå en tur med hunden i rask tempo • Fræse op ad trapperne i stedet for at tage elevatoren • Løbe en tur i skoven • Sid ikke for længe ad gangen – rejs dig hyppigt • Stå af bussen et stoppested før, og gå det sidste stykke • Gå en tur med gæsterne, før I drikker kaffe Aktiviteterne er gode for alle aldersgrupper. Det vigtigste er at få pulsen op og undgå at snuppe de passive smutveje i dagligdagen.

Husk – det er altid godt at supplere konditionen med styrketræning. Især for kvinder efter overgangs­alderen.

dithelse: Vejen / juni 2018

11

AKTIV LIVSSTIL

Kosten har stor betydning • Motion er vigtig, men det er ligeså vigtigt for din sundhed, at du spiser rigtigt.

• Hvis du følger de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, er du godt hjulpet.

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv • Spis frugt og mange grøntsager.

• Spis mere fisk • Vælg fuldkorn • Vælg magert kød og kødpålæg • Spis mindre mættet fedt • Vælg magre mejeriprodukter • Drik vand • Spis mad med mindre salt • Spis mindre sukker.

• Hvis du er gravid eller ældre er der særlige behov.

• Det kan du læse mere om på: www.altomkost.dk

12

”Lige meget hvilken form for aktivitet, du laver, så fungerer musklerne som motoren.

Derfor er det vigtigt at styrke dem.”

Nina Beyer

Seniorforsker i Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapien på Bispebjerg Hospital

og poserne med varer er umulige at løfte. Derfor er det vigtigt at holde sig i gang. Det kan reducere risikoen for tab af din funktionsevne i sidste del af livet med 50 pct. Altså den evne der gør, at du kan klare dig selv i hverdagen. Det siger Nina Beyer, der er seniorforsker i Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapien på Bispebjerg Hospital, hvor hun beskæftiger sig med træning af ældre og patientgrupper.

– Det er vigtigt at have en reserve at tage af for at have overskud til at udføre de aktiviteter, du gerne vil i hverdagen, eller hvis du bliver syg. Den reserve vedligeholder du ved at holde dig i gang, så du ikke bliver helt fladmast, hvis du får uventede gæster eller skal fjerne ukrudt i haven, siger Nina Beyer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne i alle aldre, at vi får pulsen op en halv time hver dag, og to gange om ugen laver en aktivitet, der øger vores kondition eller muskelstyrke. Det kan særligt give en bonus i alderdommen, da det kan reducere risikoen for demens med 35-40 pct..

En gåtur kan gøre det Som sagt falder muskelmassen i overgangsalderen, men når du runder de 65 år, går det endnu hurtigere ned ad bakke. Derfor er styrketræning særligt godt, når du når op i den alder.

Det er dog ikke alle, der har nemt ved at slæbe sig ned i

fitness­centeret. Derfor kan du også nå langt med en spadseretur, hvor du går i et tempo, der får pulsen op.

Det er godt for hjertet og forebygger livsstilssygdomme. Svømning er også godt, fordi opdriften fra vandet kan gøre det nemmere og mere behageligt, hvis du har ledproblemer.

– Jeg tror, man skal passe på med at diktere, hvor meget og hvad man skal gøre hver dag. Så er der nogen, der ikke kan overkomme det og giver helt op på forhånd.

Budskabet skal være, at det vigtigste er at holde sig i gang, jo mere jo bedre, siger Nina Beyer.

Skræmt af besværret vejrtrækning og dårlig balance I dag er ældre mennesker langt bedre til at holde sig i gang. Men de er stadig den befolkningsgruppe, der er mindst aktive. Nina Beyer mener, at det hos nogle kan skyldes, at de ser besværet vejrtrækning eller smerter som et dårligt tegn, og så holder de sig fra det, der gør ondt.

– Et eksempel er slidgigt, der i ordet signalerer, at du har slidt din krop ned. Men det er utroligt vigtigt at holde sig i gang, når man har slidgigt, fordi det forbedrer dit funktionsniveau, og ofte mindsker smerten, siger hun. Ældre med balanceproblemer har også en tendens til at holde sig i ro for at passe på sig selv.

– De undgår de situationer, hvor de føler, de har dårlig balance, fordi de er utroligt bange for at falde.

Det betyder samtidig, at de ikke udfordrer sig selv, og i sidste ende øger det risikoen for at falde. De gør det for at passe på sig selv, men det ender med at skade mere, end det gavner, siger Nina Beyer.

Hvis du begynder at føle dig usikker på at stå op, mens du tager strømper og sko på, så skal du måske over­veje at træne din balance.

XXXXXXX MAD

Spis dig til et stabilt blodsukker og find dit sundhedspotentiale KERNEBRØD MED PASTINAK 20 skiver Det skal du bruge

Sådan gør du

• 100 g hasselnødder eller mandler • 150 g hørfrø • 100 g solsikkefrø • 75 g sesamfrø • 50 g græskarkerner • 3 spsk. FiberHusk • 1 tsk. salt • ½ dl ekstra jomfruolivenolie eller koldpresset rapsolie • 2 pastinakker, revet groft på et rivejern, eller 150 g groftrevet blomkål • 5 æg

Stil ovnen på 160 grader varmluft.

Blend hasselnødderne til mel i en foodprocessor eller minihakker.

Bland hørfrø, solsikkefrø, sesamfrø, græskarkerner, FiberHusk og salt.

Tilsæt revet pastinak og olie.

Pisk æggene sammen og rør dem i dejen lidt ad gangen.

Beklæd en brødform (ca. 24 x 10 cm) med bagepapir. Fordel dejen i formen og bag brødet i midterste rille i ovnen i ca. 50-60 min.

TIP

Opbevare s på køl.

Kan fryses .Kan spis es som morgenm ad samm en med to skiver ost og to skiv er pålæg røget laks eller , hytteost og avoca Suppler m do. ed grønts ager som f.eks. reve t gulerod og rødbed eller hakk e et spidsk ål serveret m ed limesa ft og evt. lidt gr æskarker ner.

Kulhydrattilskud: Spis frisk frugt til eller drik et glas æblemost.

OM BOGEN I bogen 'Sandheden om sukker går i køkkenet', som farmaceut og ph.d. Anette Sams har skrevet sammen med Majbritt Louring Engell, der er forfatter til en lang række kogebøger, får du opskrifter på dagens tre hovedmåltider.

Fokus er på rigtig ernæring og rigtig indpakning i fibre, som tarmbakterierne langsomt kan pakke ud. Det er nemlig vejen til et stabilt blodsukker. Her kan du prøve én af opskrifterne.

dithelse: Vejen / juni 2018

13

SKÆDDERSYET SUNDHED

Let adgang til sundhedstilbud Det skal være nemt at få hjælp til livsstilsændringer, når motivationen er til stede.

Derfor har Vejen Kommune med projektet Vejen Frem gjort det lettere at få en afklarende samtale med en sundhedsprofessionel.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT, SCANPIX/IRIS

S

iden 2010 har Sundhedsstyrelsen lavet en national sundhedsprofil for danskerne tre gange. Ved den seneste i 2017 blev mere end 180.000 danskere spurgt om sygdom, sundhed og trivsel. Region Syddanmark har bidraget med regionale undersøgelser på kommunalt niveau, og derfor har arbejdet også givet et overblik over sundhedstilstanden i Vejen Kommune. 2500 af Vejen Kommunes borgere fik tilsendt et spørgeskema, og 1700 deltog. Resultatet var ikke helt tilfredsstillende, da borgernes sundhedstilstand ligger og balancerer omkring

middel for regionen som helhed. Det burde være muligt at komme højere på skalaen for en landkommune.

Lettere adgang til sundhedstilbud Derfor har politikerne besluttet, at den forebyggende sundhedsindsats skal være mere individuelt fokuseret, ligesom adgangen skal forenkles. Hvor borgeren før skulle henvises til kommunens sundhedstilbud fra egen læge, sygehus eller jobcenter, kan borgeren i dag selv rette kontakt direkte til Sundhedscentret i Brørup, der herefter vurderer behov og muligheder. De sundhedsprofessionelle på Sundhedscentret sætter herefter nogle opnåelige og realistiske mål med borgeren.

– Vi prøver at gøre det enkelt at søge hjælp til livsstilsændringer. Vi ved jo, hvor svært det kan være for især mænd at komme til lægen. Så kan vejen til en henvisning hertil være lang, siger gruppeleder Lene Schramm Petersen fra Livsstilsafdelingen i Sundhedscenteret.

Når borgeren er kommet til samtale, gør personalet meget ud af at finde det helt rette tilbud. For behovet kan være meget individuelt.

– Vi gør meget ud af at se det hele menneske. For selvom du vejer 140 kg, er det ikke nødvendigvis en slankekur, kostråd eller motion, der står først for. Måske skal man hellere være undersøgende på, hvorfor du vejer 140 kg. Det kan jo sagtens være nogle helt andre behov, der skal dækkes, før du kan overskue at gennemføre et vægttab og en livsstilsændring, siger Lene Schramm Petersen.

Mangeartede tilbud Tilbuddet er åbent for alle med behov for at få en afklarende samtale.

Herefter kan der gives sundhedstilbud, som kan afhjælpe såvel fysiske, psykiske som sociale udfordringer. Men det kræver, at problemerne hæmmer borgerens hverdag i betragtelig grad, eller at borgeren ikke kan hjælpes i de kommercielle eller foreningsbaserede sundhedstilbud, der allerede findes. Det kan typisk være komplekse livsstilsændringer, hvor der skal tages hensyn til medicinering, eller hvor eksempelvis motion skal suppleres med kostvejledning for

”Vi prøver at gøre det mere enkelt at søge hjælp til livsstilsændringer.”

Lene Schramm Petersen GRUPPELEDER LIVSSTILSAFDELINGEN I SUNDHEDSCENTERET

14

SKÆDDERSYET SUNDHED XXXXXXX

Hvilket tilbud ig? passer til m

”Selvom du vejer 140 kg, er det ikke nødvendigvis en slankekur, kostråd eller motion, der står først for. Måske skal man hellere grave i, hvorfor du vejer 140 kg.”

Lene Schramm Petersen GRUPPELEDER LIVSSTILSAFDELINGEN I SUNDHEDSCENTERET

smertemestring, søvnvejledning, gruppecoaching og mange andre sundhedstilbud.

Gode vaner skal fastholdes Varigheden af et forløb vil variere alt efter borgerens behov. Det kan være et længere og sammensat sundhedstilbud, eller det kan være enkelte trænings- eller undervisningsforløb. Det kan også være en samtale med en sundhedscoach, hvor borgeren guides videre til et lokalt foreningstilbud.

Kommunen udbyder sundhedstilbud, der er tilpasset de flestes arbejdstider. Der er både tilbud i dagtimerne, sen eftermiddag og aften og de fleste tilbud til livsstilsændringer sammensættes til at vare op mod ti uger.

Der er et udviklingsarbejde i gang, som skal sikre den langsigtede effekt. Heri indgår efterværn og et tæt samarbejde med lokale foreninger, der tilsammen kan understøtte virkningen af kommunens sundhedstilbud. Så de gode vaner fastholdes.

at få den ønskede virkning. Men det er ikke et tilbud til borgere, der lige vil have knæet trænet op til skiferien eller have lidt hjælp til en ryg, der værker.

Men paletten af tilbud og rådgivning er stor, når det skønnes, at borgeren skal have hjælp fra Sundhedscentret. Det kan eksempelvis være motionsplaner og træning i Sundhedscentrets egen træningssal, undervisning i kost og praktisk madlavning,

Sundhedsambassadører Det samlede tiltag skal understøttes af de 250-400 frivillige sundhedsambassadører, der uddannes igennem de næste fire år. Sundhed og livsstilsændringer skal være noget, borgerne i kommunen taler om, så man kommer tabuiseringen til livs.

Det er ingen skam at få brug for hjælp til leve et længere og sundere liv.

Her skal mellem 250 og 400 borgere, som enten har været igennem et succesfuldt forløb i Sundhedscenteret eller på anden måde har oplevet positive

VEJEN FREM Alle borgere med en sundheds­ problematik kan selv tage kontakt til Sundhedscenteret i Brørup på Fredensvej 3B. Ønsker du at vide mere eller få en ­afklarende samtale, kan du kontakte Brørup Sundhedscenter på mail sundhedscenter@vejen.dk

sundhedsforandringer, hjælpe med at sætte fokus på sundhed og værdien af positive livsstilsændringer.

Vigtigt at skabe motivation Det er målet, at op mod 300 borgere årligt deltager i forløb af varierende længde, og at flertallet vil opleve en bedring i det selvopfattede fysiske og mentale helbred.

– Det vigtige er ikke kun, om der opnås en målbar bedring i den sundhedsmæssige tilstand i løbet af de ca. ti uger, et forløb typisk vil tage. Det vigtigste er, hvordan borgeren selv føler sig. Hvis en overvægtig f.eks. har fået større mod på at gøre noget godt for sig selv, er det ikke så vigtigt, om vedkommende har tabt sig eller fået et lavere blodtryk i løbet af selve forløbet.

Det vigtigste er motivationen, for livsstilsændringer kan være et langt træk, siger Lene Schramm Petersen.

dithelse: Vejen / juni 2018

15

ANGST XXXXXXX

Se din angst som en ressource Vi skal ikke løbe fra vores angst. Hvis vi anerkender angsten og lærer at fortolke den, kan vi få et rigere liv.

En ny bog viser vejen.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO:SCANPIX/IRIS

HVORNÅR SKAL S? ANGST BEHANDLE l Når angsten uden ree og liv s re vo grund styrer eten. ødelægger livskvalit Kilde: SIND

16

ANGST

V

i hører tit om, at angst er blevet en folkesygdom, som sender et stigende antal af os til tælling. Og de fleste af os frygter fra tid til anden at blive ramt. Men sådan burde det ikke være. For angst kan blive en vigtig og berigende medspiller, hvis vi forstår at tage imod den og ikke konstant kæmpe med at fortrænge den. I en ny bog: “Angst, grænser og rum. Om angstens ressourcer og nødvendighed”, fortæller og vejleder gestalt- og kunstterapeut samt mag. art i litteraturvidenskab, Lise Winther-Jensen om, at vi kan udvikle strategier i forhold til vores angst, så den bliver både til at udholde og samtidig bliver brugbar som en markør for, om vi lever vores liv i overensstemmelse med os selv.

MERE OM BOGEN OG FORFATTEREN Angst, grænser og rum – om angstens ressourcer og nødvendighed Forfatter: Lise Winther-Jensen Illustrationer: Maja Lisa Engelhardt Udgivet på forlaget Frydenlund 191 sider – illustreret i farver Vejl. pris: 349 kr.

Lise Winther-Jensen har i mere end 30 år arbejdet som privatpraktiserende terapeut og supervisor.

– Vi skal lære at forstå, hvad angsten siger til os. Vi skal kunne høre, hvad den siger, og det er ikke nemt, fordi angsten taler til os ad omveje.

Den gør krumspring og pakker tingene ind – det kan godt være temmelig svært at finde ud af, forklarer Lise Winther – Jensen. Hun understreger, at angstens budskab ofte skal forstås symbolsk, f.eks. kan klaustrofobi, dvs. angst for lukkede rum, være et udtryk for, at man lever sit liv i for små mentale rum. Det farlige er altså ikke de fysiske rum, men det, at vi måske skruer ned for os selv. Det handler om at kunne afkode angstens budskab, forklarer Lise Winther-Jensen og tilføjer, at vi mennesker ikke er gode til rystelser.

– Dem kan vi ikke lide – kun når vi er forelskede, siger hun.

– Den angst, der hæmmer os, har ofte overordentligt meget at gøre med uklare grænser og utilfredsstillende rum i vores liv. Hvis man lærer at sige fra og til i sin relation med andre mennesker, kan man mindske angsten, fortæller Lise Winther-Jensen, der tilføjer, at når stress ofte også leder til angst, så kan det skyldes, at ellers velfungerende mennesker mangler klare definitioner i deres relationer.

Det kan f.eks. være i arbejdspladsens hierarki, beslutningsprocesser, kommunikationsgange, ledelsesstil, prioritering af arbejdsopgaver, osv.

Ifølge Lise Winther-Jensen ligger en væsentlig grund til vores problemer med angst begravet i, at det moderne menneske forestiller sig, at perfektion er en mulighed. Mennesker var selvfølgelig også angste i tidligere tider, men de flestes kummerlige livsforhold umuliggjorde forestillinger om perfektion på denne side af døden, forklarer Lise Winther-Jensen.

Et livsvilkår – Vi har fået ideen om at kunne være perfekte. Det skaber ekstra angst og fanger os på uheldig vis.

Perfektion er psykologisk død, fastslår Lise Winther-Jensen og tilføjer, at ønsket om perfektion gør, at vi lader os styre af ydre faktorer – at vi lever med for lidt kontakt til os selv og dermed aldrig bliver tilfredse.

– Det handler om at anerkende angsten som en dynamisk, nødvendig og konstruktiv del af vores følelsesliv. Angsten er et livsvilkår, så det handler om at få det bedste ud af den. Og det er faktisk besværet værd,

ANGST SENDER FLEST PÅ FØRTIDSPENSION

Antallet af danskere, der sendes på førtidspension på grund af angst, er i kraftig vækst. Siden 2013 er antallet af nye tilkendelser af førtidspension på grund af angst vokset med 41 pct.

Angst alene er årsagen til, at flere bliver førtidspensioneret end alle sygdomme i bevægeapparatet tilsammen. Antallet af danskere, der får førtidspension pga. depression, er i samme periode faldet.

Angst koster årligt det danske samfund op mod ni mia. kr. i tabt arbejdsfortjeneste.

Én af de mest anerkendte behandlinger mod angst er kognitiv terapi.

Kilde: Sundhedsstyrelsen. Ugebrevet A4.

fordi vi igennem vores sårbarhed får styrke, siger Lise Winther-Jensen, der tilføjer, at angsten på mange måde udtrykker sig på samme måde som sorg.

At den kommer i bølger, der først rammer med stor styrke men efterhånden aftager.

– Derfor handler det om at lære at være i det rædselsfulde bare i kort tid ad gangen, så vi erfarer, at vi ikke går i stykker af det. Det gælder alle vore følelser, at vi ikke kan forblive i dem, men af os selv veksler mellem dem, fortæller Lise Winther Jensen, der tilføjer, at angsten bliver en hjælper for os, når vi anerkender den hos os selv og også hos andre. For at kunne bruge sin angst som en ressource, er det nemlig vigtigt at åbne op for andre – at turde være til stede i et fællesskab.

I den proces er det vigtigt, at vi ikke behøver forstå de andre. Vi kan nøjes med at anerkende de følelser, de nu har. Vi kan jo ikke vide, hvordan den anden administrerer sine følelser, siger Lise Winther-Jensen.

dithelse: Vejen / juni 2018

17

NYE FORÆLDRE ”Jeg gør dem opmærksomme på alt det positive, de gør for deres barn, så de stoler på, at de er gode forældre”

Gitte van Dillen

CERTIFICERET AMMEVEJLEDER OG BARSELSSYGEPLEJERSKE OG INDEHAVER AF GOD BARSEL

Den første tid med barnet skal nydes Graviditeten kan virke uendelig, men pludselig står I med den lille ny i armene og vælter i bleer, gylp og ammeskemaer. Her er det vigtigt at huske at nyde den første tid med barnet, som I først skal til at lære at kende.

AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: GOD BARSEL

E

t lille nyt væsen er kommet til verden, og du har selv skabt det sammen med din partner. Det er nu dig, der skal sørge for, at det vokser op og er glad og tilfreds. Men det er en kæmpe omvæltning at blive forældre, og for mange kan det være angstprovokerende.

Et af de største bekymringer, nybagte forældre tumler med, er, om barnet trives. Det fortæller Gitte van Dillen, der er certificeret ammevejleder og barselssygeplejerske og indehaver af God Barsel, hvor hun rådgiver nybagte forældre.

18

– Mange af de forældre, der kommer hos mig, er bekymrede for, om deres barn får det, det skal have at spise, og om det får søvn nok. Ofte handler det om, at de ikke har lært barnet at kende endnu. De skal lige lære, hvad det betyder, når barnet græder. Er det sulten? Skal det have skiftet ble? Eller er det noget andet, der er galt? siger Gitte van Dillen.

Vigtigt at fokusere på tilknytningen Hun fortæller, at det er mindst lige så vigtigt at give barnet tryghed og fokusere på at skabe en tilknytning til barnet.

NYE FORÆLDRE

– Den gode start og den gode tilknytning er mindst lige så vigtigt. Man kan ikke forkæle sit barn. Det skal have al den tryghed, det har brug for, og det kan gøres ved at lægge barnet ind hud mod hud så meget som overhovedet muligt. Det er i den grad med til at give barnet en god start på livet, at det føler sig tryg, og at det kan mærke, at det hører til hos mor og far, og at de passer på det.

Det er noget af det vigtigste, siger Gitte van Dillen.

Den tætte fysiske kontakt med barnet kan fremme barnets lyst til at sutte under amningen og er generelt med til, at mor og far lærer barnets behov at kende.

– For mange kan det give en mere naturlig følelse af, hvornår de skal lægge deres barn til, og hvornår det har brug for en tør ble. Når forældrene opnår en tættere tilknytning til barnet, sætter det gang i de naturlige instinkter, der gør det nemmere at aflæse barnets behov, siger Gitte van Dillen.

Her er det også vigtigt, at far kommer ind i billedet. Når barnet er mæt efter at have fået bryst, kan det komme over at ligge hos far – hud mod hud.

– Så snart det er muligt, skal far også sidde med barnet. Det er med til at aflaste mor, og så får far dermed tid med barnet og mulighed for at knytte sig til det. Det er også vigtigt, at far er med i alle de praktiske ting som at skifte ble og hjælpe med amningen, så han ikke føler sig magtesløs på sidelinjen.

Og så skal mor rose far, når han hjælper, siger Gitte van Dillen.

Bekymringer skal mødes Som nybagte forældre kan det være nemt at dunke sig selv i hovedet. Gør man nu det rigtige? Er man gode nok forældre for sit barn? Følelsen af ikke at slå til kan være overvældende.

Her er det vigtigt for Gitte van Dillen at imødekomme forældrenes bekymringer.

– Jeg gør dem opmærksomme på alt det positive, de gør for deres barn, så de stoler på, at de er gode forældre, siger

hun og understreger, at bekymringer er helt naturlige.

– Det ville først være et problem, hvis man slet ikke var bekymret. At være bekymret for sit barns velbefindende, og om man tager de rigtige valg, er en stor del af det at blive forældre. Det er vigtigt at vide. Men det er også vigtigt at bede om hjælp hos fagpersoner, hvis man har behov for det, siger Gitte van Dillen.

Skal ind i forældreboblen I starten kan man have et stort behov for at stræbe efter at blive de perfekte forældre og tage imod en masse besøgende for at vise den lille ny frem. Men det er ikke altid hensigtsmæssigt.

– Man vil hurtigt tilbage til hverdagen, før man fik barn, hvor man sidder med familien og drikker kaffe eller går på café. Det er der mange, der knækker nakken på, fordi det er svært at finde overskuddet til det, siger Gitte van Dillen.

Derfor er det vigtigt at tage det med ro i starten, så man kan lære tilværelsen som forældre at kende.

– Selvfølgelig er det ok at få besøg, men det er godt at begrænse det en smule. Det kan være en god idé at lukke sig ind i sin egen lille boble som forældre den første tid, til det begynder at køre med amningen, og man får nok søvn til at kunne hænge sammen. Hvis man kan slappe af i det, begynder man at kunne nyde den første tid og have det godt med det, siger Gitte van Dillen.

Det kan også være svært at nyde tiden, når man skal finde rundt i det hav af råd, der findes fra familie, venner, sundhedspersoner og på internettet. Men her er det vigtigt at lytte til sig selv.

– I starten gør man måske som ens egen mor gjorde, men hen ad vejen kan det være, man finder ud af, at det er ikke sådan, det skal være for ens egen familie. Det er godt at følge anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og sundhedspersonale, og så skal man hen ad vejen finde ud af, hvad man selv har det bedst med og lytte til sin mave­ fornemmelse.

Som forældre er I dem, der kender jeres barn bedst, og derfor er det jer, der er eksperterne.

GODE RÅD TIL DEN FØRSTE TID Forberedelse af det praktiske Mange har kun fokus på fødslen, og så vil de lade alt det andet komme bagefter. Men det kan være en god idé at forberede sig inden.

Sørg for at fylde fryseren op med nemme måltider, så I ikke skal bekymre jer om aftensmaden, når barnet har meldt sin ankomst.

Tag imod hjælp Hvis der er nogle, der tilbyder hjælp med madlavning, tøjvask eller rengøring, så tag imod det. Det er ting, man slet ikke har overskud til, når barnet lige er kommet til verden, og der er al form for hjælp guld værd.

Planlæg besøgstid Det kan være overrumplende i starten, når hele familien og venneflokken vil på besøg.

Beslut derfor sammen på forhånd, hvor meget besøg I ønsker og meld det ud fra start af, så I ikke får uanmeldt besøg, når I har brug for at være jer selv.

Afstem forventningerne til hinanden Snak om som par, hvad jeres forventninger til tiden efter fødslen er. Hvordan skal amningen foregå? Hvad gør I, hvis I støder på udfordringer? Det er også vigtigt at tale om, hvilke forventninger mor har til far, og hvilke forventninger far har til mor.

Nyd hinanden Det kan være svært at finde tid til hinanden som par, og det første lange stykke tid kan ­ I ikke bare tage i biografen eller tage ud at spise. Men det er en god idé at tale om, hvilke forventninger I har til kvalitetstid med hinanden efter fødslen. Aftal for eksempel dage, hvor I kan spise en middag sammen derhjemme eller lægge jer på sofaen og se en god film. Husk at acceptere, at der kan opstå afbrydelser undervejs.

dithelse: Vejen / juni 2018

19

FAMILIELIV

Fædrenes ressourcer skal mere i spil Alle børn fortjener den bedste start i livet. Vejen Kommunes sundhedsplejersker gør en ekstra indsats i de bestræbelser ved at tilbyde to ekstra besøg. Og fædrene skal ikke længere føle sig henvist til sidelinjen.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: PRIVAT, SCANPIX/IRIS (MODELFOTO)

D

et er en stor omvæltning at blive forælder.

Selvom barnet er planlagt, kan tvivl opstå under graviditeten hos de vordende forældre. Magter jeg det? Bliver jeg en god forælder? Begår jeg de samme fejl som min mor og far? Spørgsmålene kan være mange og varierer efter kønsroller og den opvækst, man selv er blevet begavet med.

De fleste kan spørge deres mor eller far, men svarene får ofte et skær af partsindlæg. De kan rumme et utilsigtet ilagt selvforsvar, for de fleste forældre vil gerne tro, at de gjorde det godt – eller forsvare de valg, de traf.

To ekstra besøg Den uvildige fagperson kan hjælpe med svarene. Både de praktiske og de mere følelsesbårne. Sundheds-

plejen i Vejen Kommune yder i forvejen en vifte af tryghedsskabende tilbud til kommende forældre. Nu udvidet med et ekstra graviditets­ besøg og et besøg, når barnet er mellem 15 og 18 måneder.

– Oprindeligt var det et ekstra tilbud, vi havde til sårbare, unge mødre. Sundhedsplejen i Vejen Kommune søgte sidste efterår satspuljemidler, som giver mulighed for de to ekstra besøg. Det var finansieret af satspuljemidlerne, men undervejs spørger man jo sig selv, hvordan man definerer “sårbar” i den forbindelse. Alle kan være sårbare i forbindelse med et kommende forældreskab, siger Ditte Melsen, der er gruppeleder i Sundhedsplejen i Vejen Kommune.

Derfor er tilbuddet fremover for alle, der ønsker det. De to ekstra besøg lægger sig til den pulje af besøgstilbud, der allerede eksisterer.

”Fædrene udgør en kæmpe ressource, men alt for ofte bliver den ikke brugt, fordi der opstår misforståelser mellem mor og far.”

Ditte Melsen

GRUPPELEDER I SUNDHEDSPLEJEN I VEJEN KOMMUNE

20

XXXXXXX FAMILIELIV

dithelse: Vejen / juni 2018

21

FAMILIELIV

ADBB-SCREENING Sundhedsplejersken vurderer otte forskellige adfærdsudtryk, såkaldte ”items”, hos barnet på en skala fra 0 til 4.

En samlet vurdering af barnets adfærd afgør, om undersøgelsen skal gentages om én til to uger for at sikre, at den ikke var udtryk for en forbigående tilstand hos barnet.

ADBB-metoden giver sundhedsplejersken mulighed for med observationer på fem til otte minutter at udføre en sikker vurdering af barnets sociale kontakt.

Sundhedsplejersken besøger typisk den gravide omkring 30. graviditetsuge. Hvis forældrene bliver udskrevet fra fødselsgangen mindre end 72 timer efter fødslen, kommer sundhedsplejen ud omkring barnets fjerde eller femte levedøgn.

Ellers er der som udgangspunkt seks besøg til alle familier i barnets 1. leveår. I førstegangsfamilier og hvis der er særlige behov kan der være flere besøg. Sundhedsplejens tilbud til familierne er differentierede, og indholdet i hvert besøg er nøje tilpasset barnets udvikling.

Fokus i besøgene er bl.a. på barnets og familiens generelle trivsel, barnets udvikling og vækst samt på mototik, kost og kommunikation.

Med det nye tiltag vil der med en tværfaglig tilgang og med de ekstra besøg i familierne blive sat yderligere fokus på udvikling af tætte og stærke relationer mellem barn og forældre, tilknytning og barnets sociale trivsel.

ADBB-screening afslører utryg tilknytning/social udvikling Sundhedsplejerskens vigtigste opgave har altid været at tilse barnets trivsel under besøgene. Nu introducerer sundhedsplejen i Vejen Kommune en mere standardiseret tilgang til opgaven, så sundhedsplejerskens observationer af barnet er baseret på en videnskabelig metode. Metoden hedder ADBB, og sundhedsplejerskerne bliver i løbet af forsommeren i år certificeret til at bruge metoden. Metoden kan både afsløre social tilbagetrukkethed og stress hos barnet.

– Der er ikke så meget hokus pokus over metoden. Det er bare en systematiseret tilgang til de observationer, vi i forvejen har gjort, siger Ditte Melsen.

”Fædrene har en stor aktie i barnets første tid.

Undersøgelser viser, at farens psyke under graviditeten og efter fødslen også har enorm betydning for barnets trivsel.”

Ditte Melsen

GRUPPELEDER I SUNDHEDSPLEJEN I VEJEN KOMMUNE

22

ADBB supplerer Boel-testen, der hidtil har været sundhedsplejerskens eneste redskab til at vurdere barnets udvikling. Men hvor Boel-testen tager udgangspunkt i hørelse, syn og motorik og kun delvist måler barnets sociale udvikling, er ADBB langt mere koncentreret om den følelsesmæssige og sociale udvikling.

ADBB-testen er god til at afsløre mistrivsel og stress hos barnet, og den kan bruges, fra barnet er to måneder.

Barnets tidlige tilknytning til forældrene er afgørende, fordi den hjælper barnet til at udvikle evnen til at håndtere stressede situationer og regulere negative følelser senere i livet.

Fædrene føler sig hægtet af Engang opfattede samfundet graviditet og fødsel udelukkende som kvindernes opgave. Fædre var sjældent til stede under fødslen, og mødrenes mødre var langt mere involveret i graviditeten, fødslen og den første tid med barnet end mændene. Det har heldigvis ændret sig.

Men statistikkerne afslører desværre, at mændene stadig føler sig hægtet af i en eller anden grad. Ifølge databasen ”Børns Sundhed”, der har data fra 12.656 familier i 2015 og drives af Statens Institut for Folkesundhed, deltog 71 pct. af fædrene ved første sundhedsplejerskebesøg, mens blot 30 til 35 pct. af fædrene deltog ved henholdsvis andet, tredje og fjerde besøg.

– Fædrene har en stor aktie i barnets første tid. Undersøgelser viser, at farens psyke under graviditeten og efter fødslen også har enorm betydning for barnets trivsel, siger Ditte Melsen.

Screening af fædrene Fædrene har brug for at blive hørt og inddraget. Direkte adspurgt i en un-

FAMILIELIV

Far skal også være med

dersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed svarer så mange som 40 pct. af fædrene, at de kun følte sig ”nogenlunde inddraget og talt til” under samtalerne med sundhedsplejen. Det vil sundhedsplejen i Vejen Kommune ændre på. Et af midlerne er at screene fædrene under graviditeten, ligesom man allerede screener mødrene, når barnet er to måneder.

Men fremover skal både fædre og mødre screenes under selve graviditeten. Screeningen er baseret på et spørgeskema, hvor man får den vordende mor til at udtrykke sine forventninger til den nye rolle som mor.

Screeningen kan bl.a. afsløre en truende fødselsdepression, så der kan tages hånd om den i tide.

Mænd kan også opleve en fødselsdepression, og de kan også have brug for at blive hørt, få svar og lufte tvivl for en uvildig fagperson som sundhedsplejersken. Derfor skal fædrene i lighed med mødrene tilbydes en screening både før og efter fødslen, men formen er ikke på plads endnu.

– Vi skal have fundet ud af, hvilke indsatser vi skal have klar til mændene. Mens vi arbejder med projektet, udvikler vi også de konkrete tilbud, som netop passer til behovene og som vi afdækker ved screeningen.

Måske foretrækker mændene at arbejde med det i grupper, og det kan også tænkes, at der skal blandes noget fysisk aktivitet ind i processen.

Det skal vi have fundet ud af, siger Ditte Melsen.

For der er god grund til at få mændene med fra begyndelsen. Det kan måske også hindre nogle af de kriser, opbrud og skilsmisser, nogle nybagte forældre desværre gennemlever.

– Fædrene udgør en kæmpe ressource, men alt for ofte bliver den ikke brugt, fordi der opstår misforståelser mellem mor og far. Det er tit fordi mænd og kvinder håndterer kriser forskelligt. Det kan jo være, at når faderen forsvinder på de mest ubelejlige tidspunkter, er det for at få luft.

Fordi han ikke kan klare, når barnet græder. Når han har brug for ro. Den

slags skal man afdække, så et kæresteeller ægtepar forstår hinanden og sig selv i situationer, de aldrig har prøvet før, siger Ditte Melsen.

Det ene ekstra besøg er allerede en realitet Metoden til at screene mændene skal på plads, før det ekstra graviditetsbesøg kommer i spil. Men det ekstra besøg, når barnet er mellem 15 og 18 måneder er allerede en realitet.

– Det kunne vi lige så godt sætte i værk, for det krævede ikke noget nyt.

Samtidig har besøget allerede vist sig nyttigt i forhold til de børn, der måske viste tendenser til overvægt, da de var otte til ti måneder. Så kan man følge op på udviklingen og måske konstatere, at det går i den helt rigtige retning, så besøget ved to år og syv måneder ikke er så vigtigt mere, siger Ditte Melsen.

dithelse: Vejen / juni 2018

23

UNGE FORÆLDRE

Alenemor

– men ikke alene Louise Marie Holst Pedersen blev mor i en ung alder og stod pludselig meget alene med den store omstilling. Sundhedsplejen i Vejen Kommune gjorde en stor forskel.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: ANDERS BROHUS

A

lt så lyst ud, da graviditetsprøven i sensommeren 2014 viste de to forjættende streger.

Louise og hendes daværende kæreste havde været sammen i tre år, og de havde altid været enige om, at de ville have børn tidligt. Så der var ingen grund til at betænke sig, da den 20-årige Louise var blevet gravid. Men da vendepunktet ved 12. graviditetsuge nærmede sig, hvor al snak om abort blev en umulighed, blev den vordende far mere og mere usikker. Han endte med at forlade Louise tre måneder inde i graviditeten. Selvom han var et par år ældre end Louise, var han ikke klar til forælderrollen.

Den nagende tvivl Louise blev selv fyldt med tvivl. Hun var ikke i tvivl om, at hun ville have barnet, men hun var i tvivl, om hun behandlede sin kæreste fair. Så hun søgte hjælp hos sin mor, der meget naturligt støttede hende.

– Det var dejligt med støtte, men jeg kunne jo ikke lade være med at tænke, at hun selvfølgelig støttede mig og ikke min kæreste, fordi jeg var hendes datter. Så støtten gjorde mig måske ikke meget mere sikker, for jeg vidste stadig ikke helt, om det var mig, den var gal med, siger Louise.

Da kæresten valgte at forlade både Louise og rollen som far, stod hun pludselig alene tilbage med en sær blanding af lykke og usikkerhed.

Opbakningen hjemmefra var god, men det var stadig noget af en mundfuld at stå alene med det hele.

– Jeg er den ældste i søskendeflokken, og jeg har ikke rigtig nogen kusiner eller andre jævnaldrende i familien, jeg kunne spejle mig i. Jeg ville som alle andre være den bedste mor, der nogensinde havde været, men jeg anede ikke, hvad der skulle til. Så jeg så Odder-vognen i Babysam til 15.000 og tænkte, hvis det er det, der skal til, må jeg hellere spare sammen, siger Louise.

”Så jeg så Odder-vognen i Babysam til 15.000 og tænkte, hvis det er det, der skal til, må jeg hellere spare sammen.”

Louise Marie Holst Pedersen 24

Da kæresten valgte at forlade både Louise og rollen som far, stod hun pludselig alene tilbage med en sær blanding af lykke og usikkerhed.

Tilbud for unge mødre Men i november 2014 blev hun en del af Vejen Kommunes særlige tilbud til unge mødre. Det var en gruppe på syv, hvor en håndfuld var yngre end Louise, og et par stykker var lidt ældre. Fortroligheden i gruppen og hjælpen fra en moden sundhedsplejerske, der selv havde opfostret egne børn, gjorde en stor forskel.

– Pludselig fandt jeg ud af, at den barnevogn til 5.000 nok også dækkede behovet helt fint, og at der i det hele taget ikke var så meget at være bange for. Det gav mig en helt anden ro, siger Louise.

Gruppen mødtes hver 14. dag i et halvt år. Undervejs deltog også en familiekonsulent ved møderne, og sundhedsplejersken besøgte Louise et par gange privat.

Ikke alene I april 2015 kom Lucas til verden. En

UNGE FORÆLDRE

velnæret og sund dreng. Louise havde sin mor og moster med til fødslen, og selvom hun stod alene med den lille, fine dreng, følte hun sig ikke alene.

– Jeg havde nok at tænke på. Jeg var knap færdiguddannet som socialog sundhedshjælper, så jeg skulle også overveje, hvordan hverdagen som alenemor ville komme til at se ud. Men det hjalp meget at være i så tæt kontakt til sundhedsplejersken, der havde været den samme under hele forløbet, siger Louise.

Kort efter fødslen fandt Louise lykkeligvis Martin, der siden er blevet far til Lucas’ lillebror, Malthe. Martin var med til Malthes fødsel og har påtaget sig faderskabet for begge drenge, der nu er tre og halvandet år gamle.

– Det var en lettelse, og det var meget lettere anden gang, fordi han var der. Men der var jeg igen bange for at blive forladt midt i det hele. Der gik det igen op for mig, hvor meget hjælpen

”Jeg er den ældste i søskendeflokken, og jeg har ikke rigtig nogen kusiner eller andre jævnaldrende i familien, jeg kunne spejle mig i.”

Louise Marie Holst Pedersen fra sundhedsplejen havde betydet, siger Louise, der bad om – og fik – den samme sundhedsplejerske, da hun ventede Malthe.

Kernefamilie og ny uddannelse Louise har bevaret kontakten til en af mødrene fra Lucas’ mødregruppe. Hun er blevet hendes tætteste veninde.

Louise, Martin, Lucas og Malthe er blevet den familie, hun drømte om, og nu er energien endelig til at tænke på andet end bleer, søvn og grød. Louise

har valgt at kvitte jobbet som socialog sundhedshjælper og læse til ejendomsmægler i stedet.

Det hele ser ret lyst ud, og Louise er ikke i tvivl om, at Sundhedsplejen har en aktie i det.

– Da jeg stod alene tre måneder inde i graviditeten, følte jeg mig meget sårbar. Men med den faglige og menneskelige støtte fra Sundhedsplejen kunne jeg påtage mig rollen som mor langt mere afklaret. Det hele blev meget lettere, siger Louise.

25

NYE BEHANDLINGER

Genterapi redder børn og unge fra blindhed I de senere år er der kommet en række nye forskningsresultater, der lover godt for behandling af arvelige, alvorlige øjensygdomme, som hidtil har været uhelbredelige. Behandlingen af børn og unge, der risikerer at blive blinde på grund af arvelige øjensygdomme, er tættest på at blive indført i praksis.

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: SCANPIX/IRIS

O

verordnet er det især genterapi, som forventes at kunne revolutionere behandlingen af øjensygdomme – ikke mindst de arvelige i løbet af relativt få år. Det konkluderer én af landets førende forskere i øjensygdomme, professor Morten La Cour, Rigshospitalet.

Han fremhæver især genterapi i behandlingen af børn og unge med arvelige øjensygdomme, som værende særdeles lovende.

– Arvelige øjensygdomme er stort set årsagen til, at børn og unge bliver svagtseende og evt. senere blinde, forklarer Morten La Cour og tilføjer, at de arvelige øjensygdomme typisk sidder i nethinden.

En af de alvorligste er Retinitis Pigmentosa (RP), som er kendetegnet ved, at nattesynet typisk forsvinder først og senere synsevnen i dagslys. Sygdommen er fordelt på mange undertyper, som formentlig kræver hver sin behandling.

Der kendes i øjeblikket ifølge Øjenforeningen 165 gener, hvori mutationer kan føre til nethindesygdomme, og mange gener og mutationer er fortsat ukendte. De fleste får de arvelige øjensygdomme som børn og unge. Nogle endda før de bliver født, hvis de rammes af Lebers øjensygdom, og dem, der gør, er hidtil blevet blinde.

Men nu kan de efter al sandsynlighed reddes fra at miste synet.

Store perspektiver En særdeles lovende behandlingsmetode hertil er genterapi, hvor det mutationsramte, syge gen kan udskiftes med en normal udgave af genet.

26

Det nye gen er båret af et svækket virus, der kan injiceres direkte ind under nethinden i det syge øje. Især er behandling af mutationen i det gen, der hedder RPE65, som medfører Lebers medfødte blindhed, langt fremme i kliniske forsøg, forklarer Morten La Cour, der forventer, at behandlingen snart kan indføres også i Danmark, hvis der er penge til det. Lige nu handler det om at få behandlinger justeret og systematiseret i store grupper, fordi det ikke lige nu er realistisk at kunne skræddersy behandling til alle genmutationer, da det er en voldsom opgave, påpeger Morten La Cour.

– Selv om det er en relativ lille gruppe, der kan hjælpes, der fødes ca. fem børn om året med sygdommen, så handler det jo om, at vi kan give disse børn et normalt liv. Og det er virkelig stort og værd at kæmpe for. Det handler om, de skal kunne se - eller ikke se. Så enkelt er det, understreger han og tilføjer, at flere forsøg har været meget

”Selv om det er en relativ lille gruppe, der kan hjælpes, der fødes ca. fem børn om året med sygdommen, så handler det jo om, at vi kan give disse børn et normalt liv. Og det er virkelig stort og værd at kæmpe for.”

Morten La Cour PROFESSOR, RIGSHOSPITALET

NYE BEHANDLINGER

positive og vist, at især synsfeltet og orienteringssynet bliver forbedret væsentligt hos de ­behandlede børn og unge.

De mest lovende nye behandlinger ser ud til at ligge inden for genterapi men også vækstfaktorbehandling, stamcellebehandling og implantation af nethindeproteser samt elektronisk stimulation af nethinden, bliver ifølge Morten La Cour vigtige fremskridt i de kommende behandlinger af alvorlige øjensygdomme.

Epidemi af nærsynethed Når det handler om mindre alvorlige øjensygdomme som f.eks. nærsynethed, så henviser Morten La Cour til to nye meget interessante ­studier, foretaget i Asien, hvor der er en epidemi af nærsynethed blandt børn og unge. Årsagen til epidemien er masser af timer foran en skærm, og en lignende epidemi ventes at komme herhjemme, hvor børn og unge som bekendt også er storforbrugere af skærme og digitalt udstyr.

– De to asiatiske studier viser, at ved at give de deltagende nærsynede børn og unge en lavdosis af det kendte stof, atropin, så vil synet faktisk kunne blive tæt på normalt – og det er meget nærsynede deltagere, vi taler om – faktisk minus 8 og minus 10, forklarer Morten La Cour og tilføjer: – Det bliver spændende, om behandlingen også virker på europæere. Men det tror jeg, der er meget store chancer for, at den vil gøre, siger han.

Stoffet, atropin, ophæver virkningen af acetylkolin, som er et signalstof i det automatiske (autonome) nervesystem.

To asiatiske studier viser, at ved at give de deltagende nærsynede børn og unge en lavdosis af det kendte stof, atropin, så vil synet faktisk kunne blive tæt på normalt

DE MEST UDBREDTE ØJENSYGDOMME AMD (aldersrelateret maculadegeneration -AMD) To typer - våd og tør.

Behandlingen af den våde AMD er blevet bedre, men grundsygdommen fører i sig selv til synstab pga. tør AMD. Forskere over hele verden er i gang med kliniske forsøg med stamceller, som efter alt at dømme bliver et nyt tigerspring inden for behandling af AMD. Grå Stær: Halvdelen af danskere over 70 år har i mindre eller større grad grå stær, hvor øjets linse bliver grå og uigennemsigtig. Kan behandles med operation.

Grøn stær/glaukom Mindst 40.000 danskere har fået diagnosen.

Opdages sygdommen i tide, kan synet reddes med øjendråber med medicin eller operation. En del ­mister alligevel synet af grunde, man ikke kender endnu.

Retinitis Pigmentosa: 2.000 danskere er diagnosticeret med sygdommen, der er arvelig.

Halvdelen er børn og unge, og deres prognoser er ikke gode.

Sygdommen er fordelt på mange undertyper, som formentligt kræver hver sin behandling. Lovende ­kliniske forsøg med genterapi er i gang verden over.

Diabetisk øjensygdom (Retinopati) Komplikation til sukkersyge – og kan i værste fald forårsage svært synstab og blindhed. Også her er der forsøg i gang med stamcelle­ behandling, som virker lovende.

Kilder: www.blind.dk, www.vos.dk og www.politiken.dk Morten La Cour.

dithelse: Vejen / juni 2018

27

XXXXXXX NATUR OG HELBRED

Naturen

heler og helbreder

Ifølge Ebbe Lavendt kan naturen medtænkes på to måder i terapiøjemed.

Enten som en kulisse eller som en del af selve indholdet i terapien.

28

NATUR OG HELBRED

Naturbaseret terapi hjælper mod lidelser som stress, angst og depression. Det har forskere efterhånden slået fast med syvtommersøm. Men selvom man både i det offentlige og private sundhedssystem får øjnene mere og mere op for naturterapi, er det stadig en udbredt misforståelse, at den hører til i den alternative behandlingsverden, siger forsker.

AF: JANNIE IWANKOW SØGAARD / FOTO: TONNY PEDERSEN, ULRIK SIDENIUS

T

ab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

Sådan lød det, da den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) i 1847 skrev til sin syge svigerinde og gav hende et råd, der stammede fra hans egne gode erfaringer med at gå lange ture i det fri. Den store tænker var måske nok et skridt foran sin samtid dengang, men i dag er forskere på området ikke i tvivl: ”Naturen kan helbrede”.

I 2011 blev Danmarks første forskningsbaserede terapihave ”Terapihaven Nacadia”, der skulle anvendes i forhold til stressramte, således åbnet i Hørsholm. Sidenhen er der rundt om i landet kommet flere til, og også i andre sammenhænge har man opdaget, at naturen har sundhedsfremmende egenskaber. Blandt andet findes der på den lille ø Strynø i Det Sydfynske Øhav et retrætested for traumatiserede krigsveteraner, hvor de med udgangspunkt i naturen får hjælp til at blive rehabiliteret. Og på et nyt psykiatrisygehus i Roskilde har man helt bevidst tænkt naturen med ind i det nye byggeri, så den kan spille en rolle i behandlingen af patienterne. Således er der på sygehuset anlagt flere haver med hvert deres formål. For eksempel er der etableret både en stillehave og en aktivitetshave. Ikke mindst har Københavns Universitet igangsat en kompetencegivende masteruddannelse indenfor naturbaseret terapi og sundhedsfremme.

Natur som kulisse eller redskab Flere og flere privatpraktiserende psykologer stempler også ind i naturen og medinddrager den på forskellig vis i deres terapisessioner. En af dem, der har

stor tiltro til naturterapi, er erhvervs­ psykolog og leder af Netværk for Naturterapi Ebbe Lavendt. Han har i flere år lænet sig op ad den nyeste forskning på området og inddrager selv naturen i sin private virksomhed, Center for Positiv Psykologi. Ifølge ham kan naturen medtænkes på to måder i terapiøjemed. Enten som en kulisse eller som en del af selve indholdet i terapien.

– Man kan for eksempel lave ”walk-and-talk”. For langt de fleste klienter og terapeuter er stillesiddende aktiviteter ikke sunde, og så glider en samtale også ofte lettere, når man går.

Den formindskede øjenkontakt, når man går ved siden af hinanden, kan også påvirke samtalen og for eksempel gøre det lettere at tale om ting, der er pinagtige for klienten, siger Ebbe Lavendt.

Når det kommer til at bruge naturen mere direkte som en del af terapien, er mulighederne mange, påpeger han.

– Man kan inddrage naturen ved for eksempel at lave havearbejde som en del af behandlingen. Man kan klatre i træer og springe hen over kløfter som udgangspunkt for en samtale om det, man er bange for. Naturen kan også bruges som en metafor – for eksempel ved at tænde et bål og tale om det, klienten brænder for. Eller man kan tale om årstidernes skiften – måske især vinteren – som en måde at få talt om døden på, siger han.

Mange af Ebbe Lavendts egne klienter er glade for at gå tur i forbindelse med en terapisession. En ”walk-and-­ talk”-terapisession er dog ikke noget, han som terapeut trækker ned over hovedet på folk. Der kan være grunde til, at en klient ikke ønsker at gå udendørs, og det respekterer han. Ved forløbets start skriver han således altid en mail til sin klient forinden, så vedkommende ved, at gåture også er en mulighed.

– Jeg plejer mest at bruge naturen, når vejret er godt. Det skal jo helst være en god oplevelse for klienten og ikke noget, vi gør, bare fordi terapeuten godt kan lide det, siger Ebbe Lavendt.

Når naturen går i hjernen Der er foretaget efterhånden mange ­videnskabelige forsøg, der viser, at naturen har en positiv effekt på de fleste mennesker. Et af dem står den amerikanske forsker Gret Bratman bag.

I sine bestræbelser på at finde ud af, hvordan udemiljø påvirker menneskers velbefindende, har han foretaget et forsøg, hvor han sendte to grupper af mennesker ud at gå en tur på halvanden time. Den ene gruppe gik ved en firesporet vej omgivet af meget trafik, mens den anden gruppe gik i et åbent landskab med blomster, træer og græs.

Da deltagerne vendte tilbage fra gåturene, var der tydelige forskelle at måle i deres hjerner. Deltagerne i den

”Vores forskning viser, at deltagerne får det langt bedre fysisk og mentalt af naturbaseret terapi, men også, at de oplever en højere grad af handlekompetence og evne til at træffe valg i deres liv.”

Dorthe Varning Poulsen

LEKTOR, INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET.

dithelse: Vejen / juni 2018

29

NATUR OG HELBRED

gruppe, som havde gået langs den stærkt trafikerede vej, havde således en øget aktivitet i det center af hjernen, der præges af negative tanker og grublerier. For den anden gruppe gjaldt det, at deres aktivitet i det pågældende hjernecenter var uforandret samtidig med, at de i interviews gav udtryk for færre bekymringer og negative tanker end de, der havde vandret i trafikken.

Videnskabeligt belæg Også i Danmark forskes der i naturens helbredende virkning. En af dem, der gør det, er lektor Dorthe Varning Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Ifølge hende er der i dag videnskabeligt belæg for at sige, at naturbaseret terapi påvirker en række stressrelaterede sygdomme; arbejdsrelateret stress, posttraumatisk stress, visse former for depression, generaliseret angst og bipolare lidelser. Ligeledes viser forskning, at demensramte bliver mere rolige af naturbaseret terapi.

– Naturen har en positiv påvirkning på vores helbred, når vi er i grønne omgivelser. Det er noget, vi alle kender og mærker, når vi går ved vandet eller i skoven, laver havearbejde eller sidder på en bænk og hører fuglene synge. For mennesker, som er i en eller anden stressrelateret tilstand, kan det være meget svært at tage naturen “ind”. Man kan kun rumme sig selv, sine tanker og eventuelle smerter. Her kan den terapeutiske indsats, hvor man hjælpes til at slippe tankemønstre, kropsspændinger og præsenteres for sanseindtryk fra naturen i form af nøje tilrettelagte aktiviteter i støttende naturmiljøer, være meget virksomme, forklarer hun.

Ikke noget hokus-pokus Selvom der findes videnskabelig dokumentation for, at naturbaseret terapi har en positiv effekt på flere forskellige lidelser, eksisterer der stadig fordomme om, at terapien hører hjemme i den alternative behandlingsverden.

Det ærgrer Dorthe Varning Poulsen, der tror, at fordommene skyldes, at det

Naturen modvirker stress

ikke er så enkelt at udføre samme typer forskning, som man gør indenfor medicin.

– Det biomedicinske område ønsker at måle og veje ting, og det er rigtig godt, hvis man vil undersøge om A påvirker B og i øvrigt kan isolere de faktorer, der ellers kan påvirke systemet. Hvis man ser på, hvordan naturen kan påvirke menneskers sundhed, er der en lang række faktorer, som ikke kan isoleres. Derfor er det en udfordring at opstille samme systematiske forsøg, som man kan med lægemidler, siger hun.

Men her er det et vigtigt element at forholde sig til, at naturen måske i højere grad skal ses som rammeskabende for, at mennesker kan hjælpes eller hjælpe sig selv, når systemet er presset.

”Naturen har en positiv påvirkning på vores helbred, når vi er i grønne omgivelser. Det er noget, vi alle kender og mærker, når vi går ved vandet eller i skoven, laver havearbejde eller sidder på en bænk og hører fuglene synge. ”

Dorthe Varning Poulsen

LEKTOR, INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET.

30

– Vores forskning viser, at deltagerne får det langt bedre fysisk og mentalt af naturbaseret terapi, men også, at de oplever en højere grad af handlekompetence og evne til at træffe valg i deres liv. Noget, som har stor betydning for mennesker med langvarige, kroniske tilstande, siger Dorthe Varning Poulsen.

Fremadrettet tror hun på, at naturbaseret terapi kommer til at spille en endnu større rolle i det etablerede sundhedssystem, end det er tilfældet nu. Det skyldes ikke mindst, at der efterhånden findes så meget forskning på området, at det giver god mening at tale om et decideret paradigmeskifte.

– Vi kommer til at bruge naturen i mange former fremover. F.eks. er brug af virtuel natur også noget, der forskes i, og det kan have betydning for mennesker, som ikke kan komme ud i naturen “in real”. WHO har beskrevet, hvordan den stigende urbanisering med alle dens konsekvenser vil være årsagen til hovedparten af de sygdomme, menneskeheden kommer til at lide af. Det handler selvfølgelig om sådan noget som livsstil og forurening, men også om, at der vokser generationer af mennesker op, som ikke har kontakt til grønt miljø og dermed heller ikke har adgang til den restituerende effekt, som naturen har, siger Dorthe Varning Poulsen.

XXXXXXX TRÆNING

Få stærke og stabile knæ Styrk knæene med tre enkle øvelser – og få træning af fødder, hofter og core med i købet.

AF: MARIANNE NØRUP / FOTO: PER ØLLGAARD

S

tærke knæ er vigtige, både i din hverdag og når du dyrker motion. Gør knæene ondt, eller fungerer de dårligt, bliver det pludselig svært at bevæge sig rundt. Styrke omkring knæet er desuden gavnligt, hvis du har eller vil forebygge artrose eller idrætsskader som løberknæ og korsbåndsskader.

Disse øvelser styrker musklerne omkring knæene, og øger desuden stabilitet og balance omkring fødder, knæ og hofter.

Det er almene øvelser, som alle kan have gavn af.

Har du artrose, (slidgigt,) er det særlig vigtigt at finde det rette niveau – du skal belaste, men ikke overbelaste. Hvis du er i tvivl, ikke rigtig kan komme i gang, eller har brug for andre eller flere øvelser, kan du med fordel opsøge en fysioterapeut for at få hjælp.

Stil efter at gennemføre 2-3 sæt à 10-15 gentagelser af hver øvelse. Du skal være træt efter hver serie – ellers snyder du dig selv. Kan du lave flere gentagelser, skal du gøre øvelsen sværere eller vælge en anden øvelse.

Træn 2-3 gange pr. uge.

OBSer:

ls I alle øve ar dit en ret (bev gg ry ld o H ægelse ev b j, undgå bunden. lændesva en kk bæ og knib i ), e ud en lig gg e ry i peg al ALTID Knæet sk igere, at gt vi er et .D over foden e korrekt, r øvelsern du udføre ge ta r end at du gelser. ta n ge mange

1

KNÆBØJNING (SQUAT)

Stå med en hoftebreddes afstand mellem fødderne. Bøj i knæene til ca. 90 grader, og skyd bagdelen bagud, som om du skal sætte dig på en stol. Før evt. samtidigt armene fremad. Stræk dig roligt op til stående igen, mens du fører armene tilbage til kroppen.

OBS: Knæene peger ud over fødderne, knib i bækkenbunden.

Er øvelsen for nem, kan du udføre den med en rygsæk på, eller på èt ben.

Er øvelsen for svær, så start med denne: Sid med fødderne parallelle og lige vægt på begge ben, støt med hænderne for at holde balancen. Rejs dig kontrolleret op i stående stilling, og sæt dig roligt og kontrolleret ned igen.

Hold fokus på, at knæene peger lige frem ud over fødderne.

DYBE SKRIDT

2

Stå med samlede ben. Tag et langt skridt frem, og sænk kroppen til lige inden bageste knæ rører gulvet. Sæt fra og vend tilbage til udgangsstillingen. Bevar knækontrol, og hold kropsstammen ret igennem hele bevægelsen. Knib i bækkenbunden. Træn begge sider. nem, kan du udføre den med en rygsæk på.

Er øvelsen for nem svær, så start med denne: Stå med vægten på det Er øvelsen for svær ene ben og den anden fod på en glidende overflade (f.eks. en gulvklud). Lad nu benet glide bagud hhv. fremad, mens knæet på det vægtbærende ben bøjes og strækkes. Hold fokus på, at knæene peger lige frem ud over fødderne.

3

BÆKKENLØFT

Lig med bøjede ben. Spænd ballemusklerne, og løft bagdelen til krop og lår er i en lige linje. Sænk langsomt. Hold hele tiden knæene stabile og i ro, og kropsstammen stabil.

Er øvelsen for nem, kan du udføre den på ét ben.

dithelse: Vejen / juni 2018

31

TANDPLEJE

Tandplejen gør en indsats for børn i førskolealderen Børnetandplejen i Vejen Kommune arbejder for at styrke tandsundheden blandt kommunens børn og unge, og et af midlerne er opsøgende arbejde i udvalgte børnehaver.

AF: THOMAS LA COUR / FOTO: THOMAS LA COUR

N

år man sammenligner tandsundheden i Vejen Kommune med resten af kommunerne i Region Syddanmark, ligger kommunens børn og unge omkring middel. Det er ikke helt godt nok, da en mindre kommune som Vejen er tættere på borgerne og derfor har alle muligheder for at få bedre resultater. Derfor er ambitionerne for øget fokus på forebyggelse ganske høje på klinikken i Brørup.

– Både huller i tænderne og betændelse i tandkødet kan have vidtrækkende konsekvenser senere i livet. Derfor er det så vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt og arbejde for bevidsthed om god mundhygiejne og emaljeskader, siger Malene Mørup, der er leder af børnetandplejen i kommunen.

Hun peger på, at tandkødsbetændelse ikke er så uskyldig en lidelse, som den førhen blev opfattet som. Flere studier viser, at tandkødsbetændelse kan forårsage andre former for betændelsestilstande i kroppen senere i livet. Så hvis man som barn vænnes til dårlig mundhygiejne, kan det få fatale konsekvenser senere i livet.

Tænderne i syrebad Risikoen for huller i tænderne og emaljeskader er også blevet større igennem de sidste årtier. Sodavand med skruelåg og sukkerholdige snacks her, der og alle vegne er gift for tænderne. Når der er skruelåg på sodavanden, indtages den i små slurke over lang tid, og det fastholder en lav Ph-værdi på emaljen, så risikoen for syreskader øges.

– Det samme gælder, når man spiser slik i små portioner dagen igennem.

Tænderne fastholdes i et syrebad, hvor det er langt bedre for tænderne, hvis

man får drukket sodavanden og spist de søde sager på én gang, siger Malene Mørup.

Netop syrepåvirkningen af tænderne er et stort problem, og mange tror fejlagtigt, at sukkerfri saft eller sodavand er uproblematisk for tænderne.

– Sukkerfrie produkter giver ikke huller i tænderne, men syrepåvirkningen af emaljen er den samme. Vi kan kun anbefale, at børn holder sig til vand, når tørsten skal slukkes, siger Malene Mørup.

Forældrene står med ansvaret Der er nok at tage fat på for en børne– tandpleje, der vil højne tandsundheden.

Men uden forældrenes deltagelse og engagement går det slet ikke.

– Vi står som opbakning til indsatsen, og vi hjælper meget gerne med gode fif og råd til tandbørstning og kostvaner, men det er naturligvis forældrene, der står med ansvaret morgen og aften, siger Malene Mørup.

Både huller i tænderne og betændelse i tandkødet kan have vidtrækkende konsekvenser senere i livet.

Malene Mørup LEDER AF BØRNETANDPLEJEN

32

TANDPLEJE XXXXXXX

VEJEN KOMMUNALE TANDPLEJE Fredensvej 3H, 6650 Brørup 35 ansatte, herunder seks tandlæger og tre tandplejere. Klinikassistenterne sidder også med det administrative arbejde, så borgerne mødes med faglighed, uanset hvilken medarbejder de får fat i.

Tandplejen består af børnetandplejen, tandreguleringsklinikken og omsorgstandplejen.

Dialogen med hjemmet er vigtig, og den kræver både empati og gode pædagogiske evner. For hvis en forælder forbinder tandlægebesøg med lidelser og nederlag, kan det let smitte af på barnet. Det gælder om at bryde en spiral og gøre tandlægebesøg til en positiv oplevelse for både forældre og børn.

Hvis barnets tænder ikke er børstet godt nok, skal forælderen mødes med venlig hjælp uden bebrejdelser.

Centralisering har styrket fagligheden Det er nu et par år siden, at børnetandplejen i Vejen Kommune blev centraliseret i den nybyggede klinik i Brørup. Her arbejder samlet 35 medarbejdere med børnetand-

dithelse: Vejen / juni 2018

33

TANDPLEJE

pleje, tandregulering og omsorgstandpleje. Sidstnævnte er et tilbud til voksne borgere, der af den ene eller anden grund ikke kan komme til tandlægen.

Omsorgstandplejen tager blandt andet ud på plejecentrene eller tilser borgere i deres eget hjem.

Centraliseringen har styrket fagligheden og overblikket over den fælles indsats. Samtidig gør man en del ud af at være opsøgende i indsatsen. Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter kører jævnligt ud på skolerne.

– Vi har et par små busser, der kan køres med almindeligt kørekort, hvor der er en lille klinik bagi. Vi kan ikke lave behandlinger i bussen, men vi kan udføre forebyggende arbejde. De busser er med til at sikre, at tandplejen er let tilgængelig for alle børn og unge i kommunen, siger Malene Mørup.

Mere sukker og flere huller For år tilbage stiftede de fleste børn først bekendtskab med slik og sukkersødede drikkevarer, når de nåede skolealderen. Men det har ændret sig, fordi det sukkerholdige er blevet langt mere udbredt. Mange morgenmads­ produkter er eksempelvis proppet med sukker. Sukkerets tidligere indtog i børnenes liv har også kunnet aflæses på tandsundheden i Vejen Kommune.

34

– Desværre er det usunde og sukkersødede ofte billigere end det sunde. Så fristelserne er mange. Vi blev opmærksomme på, at der blev flere og flere børn i førskolealderen, der havde huller i tænderne. Det skulle der gøres noget ved, ­siger Malene Mørup.

Reaktionen blev at opsøge et par af de børnehaver, hvor problemet var størst.

Siden kom flere til, så der lige nu er fem børnehaver med i alt 370 børn, der er med i projektet.

Tandpleje i børnehøjde skal skabe tryghed.

Børn bliver bevidste I børnehaverne leger to klinikassistenter tandsundheden ind i børnene.

– Børnene stiller selv skamlerne klar ved vasken og stiller sig klar til at børste tænder, når vi kommer. De glæder sig, ­siger Tina Poulsen, der er småbørnsklinik­ assistent hos børnetandplejen i Brørup og en del af det team, der rykker ud i ­børnehaverne med jævne mellemrum.

Børnene stiller selv skamlerne klar ved vasken og stiller sig klar til at børste tænder, når vi kommer. De glæder sig.

Tina Poulsen SMÅBØRNSKLINIKASSISTENT

TANDPLEJE Under besøget taler de med børnene om Karius og Baktus, der som bekendt godt kan lide at bygge huse og grave huler i de fine bisser, hvis man ikke passer på. Børnene lærer om antallet af sukkerknalder i de ofte tilforladeligt udseende drikkevarer og morgenmadsprodukter – og hvorfor det er en god idé at holde sig fra det sukkerholdige.

Teamet får positive tilbagemeldinger fra forældrene, der kan fortælle, at lærdommen sidder fast hos de små. De små bliver bevidste forbrugere og kommenterer forældrenes valg i supermarkedet, når de er af den usunde slags.

– De er meget modtagelige for det, vi vil lære dem. Og det har også den positive gevinst, at de kender os, når de kommer til kontrol her på klinikken. Så er det pludselig ikke så farligt, når det er kendte ansigter, siger Tina Poulsen.

I første omgang var det meningen, at tandplejen skulle besøge børnehaverne én gang om året. Men nu er det teamet, der vurderer, hvornår de skal rykke ud igen. Hvis der er mange børn med problemer, er ét år lang tid.

– Det gælder også om at holde gryden i kog, så de husker os – altså på den gode måde, smiler Malene Mørup.

Første tur i stolen Det skal være en positiv oplevelse at besøge børnetandplejen. Hvis man kender personalet, er det heller ikke så farligt at sætte sig op i den store stol.

Da Dit Helse Vejen besøger klinikken, er fireårige Freja Vestergaard Sørensen på besøg med sin mor, Belinda.

Den lille pige er helt tryg i hænderne på klinikassistent Tina Poulsen, der da også kan konstatere, at Freja har nul huller. Freja har hidtil siddet i skødet på sin mor, når Tina skulle tjekke tænderne, men i dag afsluttes besøget med en tur i stolen for første gang.

– Så kan mor sætte sig her ovre ved siden af. Så sidder hun også der næste gang, I kommer, siger Tina Poulsen til Freja.

Freja smiler en smule betuttet men bliver hurtigt tryg ved situationen, da hun får kravlet langt nok op på stolen.

Det har også hjulpet lidt, at hun kan kigge på plasticposen med tandbørste, tandpasta og den lille hoppebold, hun fik lov at vælge fra en kasse med småting efter kontrollen.

– Så har du prøvet det, næste gang du kommer. Det er ikke spor farligt.

Kan du se, det er tilmed en rutsjebane, siger Tina Poulsen med et smil, mens hun kører fodenden ned, så Freja kan glide ubesværet ned på gulvet.

dithelse: Vejen / juni 2018

35

JEG ER SUN DHEDS A M BA S S AD Ø R

”Jeg vandt livskvalitet og blev en del af et fællesskab” … oplev det samme og bliv Sundhedsambassadør Sundhedsambassadører er borgere, som har gode erfaringer med sundhedsforandringer – og har lysten til at dele disse med andre eller tage initiativer i eget nærmiljø.

Du kan også blive Sundhedsambassadør…

• Hvis du har oplevet sundhedsforandringer i eget liv og har lyst til at fortælle andre om det?

• Hvis du har lyst til at gå foran med et godt eksempel i forhold til sundhed?

• Hvis du har gode ideer og lyst til at brede sundhedsaktiviteter ud til borgerne i Vejen Kommune?

• Hvis du har lyst til at deltage i sundhedsevents i Vejen kommune?

Læs mere om projekt ”Jeg er Sundhedsambassadør” på www.vejen.dk/sundhedsambassadør eller ring på tlf. 79 96 64 49 eller send en mail til sundhedscenter@vejen.dk

Jeg er Sundhedsambassadør · Brørup Sundhedscenter · Fredensvej 3B · 6650 Brørup · www.vejen.dk