Helse - 2010 - 10 by New beginning

GØR DIT LIV BEDRE

helse.dk Nummer 10 / December 2010

Glatførekursus for cyklister

AV MIN MAVE! – gode råd til fordøjelsen

sunde supper

Hvad er stamceller? FOKU

Bent Hansen:

Spis, n S: yd rør dig og decem i ber

Fremtiden er super-sygehuse

Det handler om overlevelse – patientens!

Helse: Leder

Sundhed handler ikke så meget om, hvordan vi lever mellem jul og nytår – men snarere om, hvordan vi lever mellem nytår og jul! Sanne Bach Lauridsen, redaktør

Nyd december med omtanke N

år dagene bliver kolde og korte, får jeg ligesom så mange andre nordboere en ubændig trang til at forskanse mig i sofaen foran brændeovnen. Tiden indbyder bare ikke rigtigt til lange gå- og løbeture på glatte fortove i tusmørket. Og midt i det hele kommer så julen. Dagevis med masser af familiesammenkomster og ikke mindst mad og godter i lange baner.

Jeg er god til at holde igen, når det gælder julefrokosternes lune retter, ganske enkelt fordi jeg foretrækker sildene og hurtigt får smagt mig mæt på de mange varianter af gris, en traditionel dansk jul byder på. Til gengæld får jeg sådan en automatisk arm, der skyder frem, hver gang der er en skål slik eller småkager inden for rækkevidde. Kombineret med et stillesiddende liv giver det en jul, der ikke ligefrem er helsebringende.

Men som Ida Enghave, projektleder og motionsekspert ved Hjerteforeningen siger, handler sundhed ikke så frygtelig meget om, hvordan man lever mellem jul og nytår – snarere hvordan man lever mellem nytår og jul! Når vi alligevel i dette nummer af Helse har valgt at give gode råd til en jul i balance, handler det om, at mange hvert år faktisk får det så dårligt efter at have spist og drukket, at de må involvere Falck og landets skadestuer. Og så har julestemningen det med at fordufte, både for den, der har forspist sig, og for resten af gæsterne omkring julebordet. Den gode nyhed er dog, at vi bare skal følge nogle få enkle råd, hvis vi ikke ønsker, at julemåneden skal ende i forsagelse eller forædelse. Jeg håber, I ligesom mig vil nyde december med alt, hvad der dertil hører – fra flæskesteg til frostvejr.

God læselyst!

Sanne Bach Lauridsen, redaktør

50 2

helse / december 2010

Helse: Indhold

04 Helsenyt Vi har samlet en række julegaveideer, der glæder.

14 Find balancen i december Nyd anden, silden og alt det andet skønne i julen – og husk at komme ud i de lyse timer.

20 Svømning: Bare kom af sted

For mig handler det om, hvordan vi sikrer de mest syge mennesker den rigtige kvalitet på det rigtige tidspunkt. Bent Hansen

Indhold Helse / Nummer 10 / December 2010

: FOKUyS d og

Spis, n g i rør di r be decem

Vand er en effektiv og samtidig skånsom motionsmakker, der passer til de fleste uanset ambitionsniveau.

30 Helbredende omgivelser Statens Kunstfond står bag et projekt, der skal gøre fremtidens hospitaler mere behagelige og dermed helbredende.

32 De stod af juleræset Familien Pedersen hev stikket ud og fik en stressfri jul i Norge – med masser af tid til hinanden.

46 Træn dig yngre Det er aldrig for sent at komme i form, og alder er bestemt ingen hindring for motion.

50 Styrk dit immunforsvar Sund kost er den bedste forsikring mod en vintersæson i forkølelsens tegn.

66 Juice som medicin Mads Bo Pedersen, forfatter og juice-entusiast står for denne måneds klumme.

hver gang i Helse

Sådan får du en sund fordøjelse 26

Livets byggesten bruges som behandling 36

Ta’ cyklen - også om vinteren 40

Når kroppen helbreder sig selv 52

Sind 19 Motion 20 Sygdom og forebyggelse 26 Ny viden 36 Konsultation 45 Kost & ernæring 50 Behandlingsformer 52 Mad 58 Synspunkt 66

helse / december 2010

HelseNyt

GIV EN GAVE, DER SKABER GLÆDE HOS FLERE Det smukke Woman to Woman tørklæde, som er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og tøjmærket Saint Tropez, kan være med til at skabe et bedre liv for andre. For hvert solgt tørklæde går 50 kroner til Dansk Flygtningehjælps arbejde med at hjælpe kvinder i Myanmar til en bedre fremtid. Du kan købe tørklædet i Saint Tropez’ butikker og i flere stormagasiner.

Vores børn skal have det bedste Sådan lyder titlen på en ny bog af Sigurd Barrett, der stiller sig selv og læseren en række spørgsmål. Med glæde og humor giver bogen inspiration til, hvordan vi som forældre kan være mere nærværende sammen med vores børn. Netop fordi bogen ikke er belærende, men sjov og underholdende, vil den skabe glæde hos mange forældre. Bogen er udgivet på Politikens Forlag.

helsenyt Af: Mette Bernt

Gaver der glæder: Nytårsforsæt handler ofte om, at vi skal leve sundere eller gøre noget godt for andre. Start de gode takter allerede, når du køber julegaver. Vi giver dig inspiration til gaveideer, der glæder – og gør gavn!

Zumba på DVD Er du på julegave med en, der gerne vil dyrke Zumba, men ikke bor i nærheden af et motionscenter eller en idrætsforening, hvor man kan danse sig i form, er en DVD en oplagt julegave. Du finder flere forskellige dvd’er på internettet. En af dem er Zumba Fitness DVD – Workout i stuen.

helse / december 2010

MusiCure:

Musik, der inspirerer og beroliger MusiCure er cd’er med temaer, som er relateret til stemninger og naturlyde. Musikken er baseret på mere end 10 års forskning af, hvordan musik kan være både oplevelsesrig, afstressende, beroligende og inspirerende. Der findes i dag 9 cd’er, som du kan købe på apoteket og på musicure.com.

Økologiske familiemedlemmer hos Decubal Decubal er en af de mest gennemtestede hudplejeserier til sart og tør hud. Serien er nu udvidet med Decubal Ecological, der er ECO CERT certifikeret. Dermed er du garanteret, at 95% af totalindholdet er af naturlig oprindelse, at minimum 10% af ingredienserne er økologisk dyrkede, og at emballagen er lavet af genanvendeligt materiale. Du finder Decubal på apoteket.

Rejsekammerater

“Turistklasse-SYNDROM”GODE RÅD TIL EN SIKKER REJSE! Det er ligegyldigt, hvor langt man rejser - i fly, i tog, med bil, bus eller lastbil - for længere tids inaktivitet kan gøre rejsen til en plage. Det er velkendt, at disse betingelser kan udgøre en sundhedsfare. For at begrænse risikoen for blodpropper anbefales det at bruge Relax Unisex knæstrømperne fra Solidea, som forbedrer blodcirkulationen og hæmmer generende hævelser i benene. Medicinske undersøgelser viser, at strømper med gradvis kompression reducerer risikoen for dyb venøs trombose (TVP) og lungeemboli (EP) drastisk. Men også vores moderne livsstil øger risikoen for trombose og forringer den normale blodgennemstrømning.Vores stressede liv tvinger os til at sidde stille på en stol i flere timer eller at stå oprejst en hel dag bag en disk, og når dagen går på hæld døjer vi med følgerne af en dårlig blodcirkulation. Daglig brug af Relax Unisex knæstrømperne fra Solidea hjælper med at begrænse hævelser og følelsen af træthed i benene og forbedrer den venøse cirkulation, så benene altid er dynamiske og i form. Hvilken forebyggelse er bedre end en lille god daglig vane? GRADUERET KOMPRESSION

på apoteket SOLIDEA by Calzificio Pinelli s.r.l. Via Germania, 11 - 46042 Castel Goffredo (MN) Tel. +39 0376 788411 - Fax +39 0376 770921 info@solidea.com

www.solidea.com

SOLIDEA DANMARK Wonder Model Maman Marilyn Relax Tlf.: 32 530 448 - Fax.:Miss32 940 448 - mail@artimage.dk

Helse: Interview

Interview med Bent Hansen:

Storsygehuse handler om én ting:

Kvalit Helse har talt med formanden for Danske Regioner Bent Hansen om fremtidens sygehuse, kvalitet i behandlingen og nødvendigheden af at tænke nyt.

Af: Morten Buckhøj / Foto: Lasse Hyldager

helse / december 2010

tet

Helse: Interview

a formanden for Danske Regioner, socialdemokraten Bent Hansen for første gang blev valgt til det daværende amtsråd i Viborg i 1981, var hans primære mærkesag at bevare det lille lokale sygehus i hjembyen Kjellerup. Og det var den sag alene, han blev valgt på. I dag små 30 år senere er samme Bent Hansen i sin egenskab af formand for Danske Regioner frem for alt den politiske stemme, der skal gennemføre den formentligt største forandring af sundhedsvæsenet nogensinde herhjemme. En storstilet plan, som inden for de næste ti år vil munde ud i, at Danmark i stedet for en lang række lokale sygehuse og hospitaler har 18 store akuthospitaler, heraf seks regionale storsygehuse samt Rigshospitalet og to nye universitetshospitaler i Århus og Odense. Sygehusene – hvad enten det er etableringen af de nye storsygehuse eller nedlæggelsen af de mange mindre, lokale sygehuse – er uden sammenligning det politiske spørgsmål, der optager danskerne mest lige nu. Bølgerne går højt, for mens mange sagtens kan se fornuften i at samle den medicinske ekspertise på færre, større og velfungerende centre, raser lige så mange over udsigten til, at deres lokale sygehus nedlægges med det efterfølgende tab af arbejdspladser, prestige og for mange også tryghed. HELSE møder Bent Hansen på hans kontor på 6. sal i Regionernes Hus i København, hvor den 62-årige regionspolitiker taler lige ud af posen om sit syn på, hvordan det ideelle sygehusvæsen ser ud om ganske få år. – Det er rigtigt, at mange mennesker føler tryghed ved at have et lokalt sygehus, men der er nogle gange tale om en falsk tryghed, siger han og begrunder det med ét, eneste ord, som for ham er overskriften på hele sygehusdebatten: – Kvalitet!

Mindre sygehuse er forældede – Vi skal levere den rigtige kvalitet på det rigtige tidspunkt til den rigtige patient. Og det betyder, at det billede, mange mennesker har haft i mange år og stadig har, at bare der er et hus, hvor der står ”sygehus” på et skilt udenfor, så er alting godt, det bliver vi nødt til at gøre op med. Vi må gøre opmærksom på, at sådan er virkeligheden ikke skruet sammen. Det, det drejer sig om, når man får en alvorlig sygdom, er at komme hen på et sted, hvor den rigtige kvalitet i behandlingen er til stede, hvor de rigtige kompetencer er til stede. Det hjælper ikke noget, hvis man har fået en livstruende blodprop i hjertet, at man kommer ind på et sygehus, hvor der ingen kardiologer er. Der skal være nogle specialister inden for de forskellige områder, og det er sådan i dagens Danmark, at det er bedre at køre længere, selvfølgelig under kontrollerede former, og komme hen til de rigtige kompetencer, end at komme hen til et lille sted tæt på, hvor man finder ud af, at man ikke kan gøre noget, og så køre videre til det næste sted, og det næste, inden man til sidst kommer derhen, hvor man får den rigtige behandling, siger Bent Hansen. – For mig handler det om, hvordan vi sikrer de mest

helse / december 2010

Helse: Interview

Masser af motion Der står både kaffe, chokolade og en skål med friske vindruer på bordet, hvor vi interviewer Bent Hansen, og undervejs får regionsformanden drukket et par kopper sort kaffe. Bestemt hverken de første eller sidste på en lang dag med mange møder. Til gengæld lader han chokoladerne stå og spiser i stedet af druerne. Den 62-årige politiker er bevidst om, at han befinder sig i risikogruppen for hjerte-karsygdomme med sine mange lange arbejdsdage. Mange møder, stress og rejser frem og tilbage på tværs af landet. Derfor gør han også meget ud af at holde sig i form, og han sætter altid tid af i den tætpakkede kalender til at få rørt sig. – Om vinteren dyrker jeg motion mindst to gange om ugen, og om sommeren mindst tre gange om ugen. Jeg er gammel badmintonspiller og har spillet i 50 år og spiller stadig hver mandag morgen. Single. Og kun single, for man skal ikke stå der og dække sig i en double! Så løber jeg, og kan jeg komme til at spille fodbold med børnebørnene, så gør jeg gerne det, siger han. Bent Hansen mener, at motion er en fremragende måde at være sammen på tværs af generationerne. – Det er en god oplevelse at lave nogle fysiske ting sammen med sine børn og børnebørn. I sommer besøgte jeg min søn og svigerdatter i Juelsminde, samtidig med at de havde noget, der hedder Juelsminde Run, og det var skønt at løbe sammen med familien. De to børnebørn løb fem kilometer, jeg selv en kvartmaraton, mens min søn løb en halvmaraton, og det er skønt at have mulighed for at lave noget sammen i familien uanset alder. Når jeg overnatter i København – det sker omkring to gange om ugen – har jeg løbeskoene med, og så løber jeg ovre på Kastellet. Det er et dejligt sted at løbe, fordi der er grusstier, så det er ikke så hårdt for knæene. Knæene er faktisk mit største problem. Jeg kan godt mærke, at de ikke er helt unge længere, så jeg har knæbind på, når jeg spiller badminton, og jeg håber, at de trods alt kan holde nogle år mere, for jeg vil meget nødigt undvære de ugentlige timers motion, siger Bent Hansen.

helse / december 2010

syge mennesker den rigtige kvalitet på det rigtige tidspunkt. Det skal nemlig ikke være sådan, at man får en dårligere behandling, fordi man bliver syg kl. to om natten frem for midt på dagen. De store akuthospitaler vil kunne have en kvalificeret bemanding af specialister hele tiden, og den kvalitet er det ikke muligt at have på 50 små sygehuse fordelt over hele landet. Deri ligger der også en erkendelse for mig af, at forholdene i dag inden for sundhedssektoren er fuldkommen forandret, i forhold til dengang jeg blev valgt på at ville bevare det lille sygehus i Kjellerup. Der er flere forhold, der taler for Bent Hansens og de øvrige politiske lederes sygehusplan. Blandt andet at langt flere behandlinger i dag kan foregå ambulant eller med meget få indlæggelsesdage, og at de mindre sygehuse ganske enkelt ikke lever op til de krav der stilles i dag til teknologisk udstyr og plads.

Følelser på spil Men fra sin tid som fortaler for de små, lokale sygehuse ved Bent Hansen også godt, at der er mange følelser på spil. – Det ligger dybt forankret i mange lokalsamfund, at man skal have sit eget sygehus. Det betyder noget for identiteten. Og så handler det naturligvis også om arbejdspladser, siger regionsformanden, der i sin egen Region Midtjylland kender til rivaliseringen mellem for eksempel Herning og Holstebro. Her raser store dele af befolkningen over, at sygehuset i Holstebro skal lukkes, når et nyt stort akutsygehus i Gødstrup uden for Herning står færdigt. – Der kan sagtens være 3000 arbejdspladser på spil i slaget mellem de to byer, når det drejer sig om placeringen af et supersygehus, men man skal blot være klar over én ting; det er sundhedspolitik, det handler om. Ikke arbejdspladser eller imagepolitik, siger Bent Hansen, som også imødegår andre argumenter for at bevare de små, lokale sygehuse i deres nuværende form.

Helse: Interview

Jeg har spillet badminton i 50 år og spiller stadig hver mandag morgen. Single. Og kun single, for man skal ikke stå dér og dække sig i en double!

Kan du ikke forstå, hvis mange for eksempel ældre mennesker føler sig utrygge ved at skulle indlægges på et sygehus langt væk, hvor det måske er svært for deres ægtefælle at besøge dem? – Jo, det kan jeg sagtens forstå, men det handler også om at forstå og indse, at meget har forandret sig over de senere år. Gennemsnitsindlæggelsen for dem, der bliver akut indlagt, vil i fremtiden være under tre dage, derefter kommer de hjem og behandles i eget hjem. Halvdelen af de ældre bliver udskrevet efter 24 timer. Og det skyldes, at så mange flere behandlinger og operationer i dag foretages ambulant. Jeg kan give et meget godt og konkret eksempel: Da min yngste datter var ti år, blev hun opereret for blindtarmsbetændelse. Det foregik, som det jo gjorde dengang, ved at man lagde et langt snit i maven, og så var hun indlagt i syv-otte dage bagefter. I dag prikker man to små huller og går ind med en kikkert og en kniv. Det foregår ambulant, og man kommer hjem samme dag. Sådan er det med mange andre

behandlinger i dag. Og det er der, de mindre enheder kommer ind i billedet igen. De skal ikke være akutte modtagelsesenheder, men i stedet fungere som lokale sundhedscentre, eller hvad man nu vælger at kalde dem. Her skal patienter med kroniske lidelser gå til kontrol, her skal der foretages efterkontrol oven på den medicinske eller kirurgiske behandling, der er foretaget af specialisterne. Over 90 procent af al kontrol skal netop foregå tæt på hjemmet, siger Bent Hansen.

Patienten skal overleve – Vi er nødt til at slå fast, hvordan udredningen reelt er: De rigtigt alvorligt syge skal behandles centralt på akutcentrene af specialister på området. Mens det almindelige tjek, vi alle sammen har brug for fra tid til anden, finder sted tættere på hjemmet. Her tænker jeg, at de praktiserende læger skal samles i nogle større enheder, på sundhedscentrene, sammen med nogle udgående ambulatoriefunktioner fra sygehusene. Ligesom sundhedscentrene både skal rumme skadeklinikker, der kan tage sig af mindre skader, og skal kunne tage et røntgenbillede for

at se, om et skinneben er brækket eller hvad det nu måtte være. Men er det trygt for borgerne i visse yderområder, at de skal transporteres meget langt, hvis uheldet er ude? – Ja, det er det. For noget tid siden var en politisk leder fra et parti på højrefløjen – jeg vil ikke nævne navne – på besøg ovre i Nordvestjylland, hvor der jo er en del uro om det her spørgsmål. Her skulle den læge, der står for den præhospitale ordning, forklare, hvad der sker, hvis en borger fra Thyborøn får en livstruende blodprop. Og han spurgte måske lidt polemisk, hvad politikeren mente, der skulle ske. Hun svarede, at patienten da skulle ind til det nærmeste sygehus. Men lægen sagde: ”Nej, patienten skal OVERLEVE”. Han tog udgangspunkt i et helt konkret episode med en 54-årig mand, som blev kørt i en akutambulance fra Thyborøn til Skejby ved Århus. Tværs over Jylland. Det tager, hvis man er heldig, omkring to timer. Men der er den rigtige hjælp undervejs, der sidder en læge i bilen, der bliver givet blodfortyndende medicin og så videre, og når man når frem, står et kvalificeret team af speciali-

helse / december 2010

Helse: Interview

Vi bør starte i 1. klasse og udpege de fem-otte børn, hvor vi kan se en tendens til fedme, og så hjælpe dem aktivt til at undgå, at det fortsætter.

helse / december 2010

Helse: Interview ster klar til at overtage patienten. Det vigtige er, at vi får tegnet det billede, at det giver en større tryghed at komme ind og få den helt rigtige behandling af specialister, end hvis patienten kom ind på et lokalt sygehus i Lemvig eller Holstebro, hvor der ingen kardiologer er – og aldrig har været det.”

Gigantisk investering Om 10 år står de nye hospitaler færdige, men arbejdet med at oprette de 18 centrale akutsygehuse er i fuld gang, og Bent Hansen lover, at man inden for de næste tre-fire år har samlet de akutte modtagelser de 18 steder. To sygehuse, Nykøbing Falster og Thisted, får dog en særstatus som akuthospitaler, men ’uden det hele’, som Regionsformanden udtrykker det. Det skyldes afstandene i de pågældende regioner, samt at befolkningstallet ikke fuldt berettiger den ’store pakke’. Der indføres præhospitale enheder og indsættes helikopterdrift til at transportere alvorligt syge fra de fjerne egne og øerne, så Bent Hansen mener ikke, at borgerne i de områder har grund til bekymring omkring trygheden. Den samlede bevilling til denne store sygehusomlægning er godt 40 mia. kr., men Bent Hansen mener ikke, at det beløb rækker, hvis man vil have opfyldt alle ambitioner i projektet. – For fire år siden sagde jeg, at inden vi er færdige med det her projekt, så har det kostet 100 mia. kr., og det tror jeg stadig på, siger han. – Man skal tænke på, at der er foretaget meget få investeringer i nye sygehuse i Danmark i de seneste 40 år. Man har bygget Skejby ved Århus, i Frederikssund og Viborg byggede man nyt i 1980’erne, men ellers har vi lappet på de eksisterende bygninger. Der er imidlertid sket en revolution i udviklingen inden for sundhedssektoren, som de bygningsmæssige rammer slet ikke er fulgt med i. Jeg er sikker på, at enhver privat virksomhed, der havde udviklet sig i samme takt, som det er tilfældet inden for sundhedsområdet, for længst ville have kasseret de gamle utidssvarende rammer. Det er blevet tid til at foretage denne kæmpemæssige investering.

Hvis dit regnestykke holder, mangler der 60 mia. kr. Hvor skal de penge findes henne? – Vi har sagt til regeringen, at vi mener, vi skal gå ud og låne pengene. For hvis du går ind og investerer i nye fysiske rammer, så kan det dokumenteres, at du har en driftseffektivisering på et sted mellem otte og ti procent. Vi kan sagtens forrente en investering med otte-ti procent med de renter, vi har i dag. Investeringen er nødvendig, fordi kravene til sygehusene er anderledes i dag. Vi kan behandle meget mere i dag. Det, folk døde af før, behandler vi i dag for i stor stil.

Men er danskerne parat til, at man optager så store statslige lån? – Spørger man borgerne, hvor de helst vil behandles, så svarer langt størsteparten: ”Der, hvor jeg får den bedste behandling”. Det er de raske, der meget gerne vil fastholde den store arbejdsplads, hvor man er. Og som hellere vil lappe end at skabe nye, ideelle rammer. De syge vil hen, hvor de får den rigtige hjælp. Og det er da lidt paradoksalt. Men danskerne er sådan skruet sammen, at vi utrolig gerne vil fornyelse og udvikling. Men vi hader forandringer. For det var nu så hyggeligt med de små enheder, siger Bent Hansen.

Vi skal tage vare på sundheden Formanden for Danske Regioner Bent Hansen (S) mener, at danskerne selv har et ansvar for, at udgifterne til sundhedssektoren ikke løber løbsk. Han kalder sundheden for kernen i velfærdssamfundet, og mener, at det er en opgave, som skal løses i fællesskab. – Vi skal som politikere sørge for at skabe de absolut bedste og mest trygge rammer for borgerne, men vi skal alle sammen bidrage til at skabe en bedre folkesundhed. Vi er nødt til – sundhedspolitisk – at stille krav til os selv og hinanden om, at vi skal tage mere vare på os selv. Vi er nødt til at tale om, hvordan vi kan forebygge. Vi er nødt til at tale om motion, om rygning og om kost. Vi er nødt til at tale om, hvad forældre skal lære deres børn om sundhed. Vi skal for alt i verden prøve at undgå at få ’amerikanske tilstande’ med kraftigt overvægtige børn og unge. Der er allerede et problem, og det er trist. Vi kan se det på antallet af fedmeoperationer, som i løbet af de senere år er tidoblet. Det er at vælge den ’lette’ løsning og klare det med kniven, men det er at give fortabt. Fordi vi med en sundhedspolitisk indsats og en aktiv, personlig indsats ville kunne undgå langt de fleste fedmeoperationer. Vi bør starte ude i skolerne i første klasse og udpege de fem-otte børn, hvor vi kan se en tendens til fedme, som sikkert også kan spores i hjemmet, og så hjælpe dem aktivt til at undgå, at det fortsætter. Det er for dårligt, at vi som et veloplyst folk lader os lulle i søvn af, at ’det går nok’ og ’vi skal jo have det hyggeligt.’ Ja, vi skal have det hyggeligt, men vi skal også løbe og spille bold med børnene, og børnene skal bevæge sig mere. De skal have en times motion og idræt i skolen hver dag, siger Bent Hansen og griber lidt i egen barm: – Vi begår selv mange fejl. Se nu, når vi bygger sygehuse, så laver man et såkaldt ’trafikcenter’, hvorfra der kører seks-otte elevatorer op til etagerne. Men hvor er trappen? Den er gemt væk, så vi ikke kan finde den. Og det er jo helt forkert. For det meget bedre, hvis man blot skal en, to, tre etager op, at tage trappen. Det er ikke bare hurtigere, men også meget sundere, siger han.

helse / december 2010

HelseNyt

D-vitamin

immunforsvarets batteri

Acai: Det lille bær med stor næring

Det er almindelig kendt, at et af de vigtige vitaminer for vores immunforsvar er D-vitamin. D-vitamin er livsnødvendigt for dræber-T-celler, som immunforsvaret bruger, når det skal bekæmpe bl.a. bakterier og virus, men også kræft. Disse celler kan ikke leve uden D-vitamin. Vi danner D-vitamin i huden, når vi får sollys. Derudover er især fede fisk rige på D-vitamin.

Acaibær fra Amazonas regnskove har bl.a. et højt indhold af vitaminer og mineraler, og videnskabelige undersøgelser ved University of Florida viste i 2006, at bærret er den fødevare, der indeholder flest antioxidanter Det er derfor med til at styrke immunforsvaret. Vi kan desværre ikke nyde friske acai herhjemme, men det er muligt at få fx kapsler og juice med acaiekstrakt. Prøv også acaipulver, som du kan blande i smoothies.

Kilde: videnskab.dk

Se evt. mere på acaibaer.info

helsenyt Af: Mette Bernt

God vinter: Et stærkt immunforsvar bidrager ikke blot til, at du kan holde vintersygdomme fra døren. Det er samtidig med til at dæmpe allergi og udsætte aldringsprocessen. Egentlig er det ret enkelt at styrke immunforsvaret, for det handler i bund og grund om, at du skal have det godt. Med andre ord: Sørg for varieret kost, motion og mulighed for at slappe af.

Dyrk motion! Mørket gør helt naturligt, at vi har mere lyst til at krybe i skjul i vores huse om vinteren end at trække i fx løbetøjet. Men motion er med til at styrke immunforsvaret. Brug svømmehal, fitnesscentre, hjemmedvd’er, men husk også at komme ud. Kulden kan virke frastødende, men kølig luft er faktisk med til at styrke slimhinderne. Derudover gør det en forskel, om du kommer ud i dagslys. Det såkaldte blå lys påvirker nemlig både hormonelle processer, hjernefunktioner og døgnrytme.

helse / december 2010

Vinterforråd I gamle dage kulede man de rodfrugter ned, man havde dyrket i løbet af sommeren. Man havde derfor bl.a. pastinak, knoldselleri og persillerod til hele vinteren. Ikke nogen dårlig idé, for rodfrugter er et godt alternativ i en tid, hvor de typiske sommersalater som iceberg og rucola ikke altid er lige spændende. Rodfrugterne er meget næringsrige, og mange af dem indeholder både A- og C-vitaminer og en række mineraler.

SLAP AF! En god nats søvn har betydning for dit velbefindende generelt, og har du det godt, er dit immunforsvar stærkere. I de vågne timer er det også vigtigt, at du giver dig tid til at slappe af, for stress er på ingen måder et godt værn, når du skal stå imod vinterens udfordringer. Brug de mørke timer til at hygge dig. En hverdag, hvor du har det godt socialt, er nemlig også med til at opbygge dit immunforsvar.

4,+ ,5 ;,:;(4,5;(90:2 .(=,

2(5 =0 9,++, 30= Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder 4,+ ,5 vores læger og;,:;(4 sygeplejersker,5;(90: i døgndrift for at2 .(=, redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis Læger Grænser er altid hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vi har uden penge til medicin ogder, udstyr. vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis Med en testamentarisk vi har penge til medicin og udstyr.gave til Læger uden Grænser er du med til

2(5 =0 9,++, 30=

at sikre et håb

og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Med en testamentarisk Læger Grænser er du medi katastrofen til at sikre et håb Læger uden Grænser er gave altid til der, hvor uden nøden er størst. Midt arbejder Arv udgør en vigtig del samlede bidrag til Læger uden Grænser. og en fremtid nødlidende børn ogde voksne. vores læger ogfor sygeplejersker i af døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis Nårpenge vi modtager enogtestamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid vi har til medicin udstyr. Arv udgør en støtte vigtig del af de samlede bidragarbejde. til LægerPengene uden Grænser. og moralsk til vores humanitære går bl.a.

til:

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og■en Medicinsk fremtid for nødlidende voksne. nødhjælpbørn ved og naturkatastrofer og i flygtningelejre og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

■udgør Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids Arv en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når modtager en testamentarisk gave,underernærede tager vi det som et udtryk for stor tillid ■viMedicinsk Mad og nødhjælp behandling til stærkt børn ved naturkatastrofer og i flygtningelejre og moralsk støtteaftillivstruende vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. Bekæmpelse sygdomme som malaria, tuberkulose ogtil: hiv/aids

Mad og behandling stærkt underernæredeog børn ■ Medicinsk nødhjælptilved naturkatastrofer i flygtningelejre Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at ■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit te ■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

hos advokatfirmaet DANDERS & MORE, der på denne måde støtter Læger uden

Læger uden Grænser · Kristianiagade 8 · 2100dig København Ø · Tlf. 39 77 56 00 · w Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Læger uden Grænser · Kristianiagade 8 · 2100 København Ø · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

hjertevarmende lille pude

En lille pude fyldt med kirsebær-

Brug den velgørende varme til

sten, der holder godt på varmen.

fødder, ryg, nakke, mave, at

Kirsepude opvarmes i mikrobølge-

lune den kolde seng eller på

ovnen og i løbet af få minutter har

117 andre nyttige måder.

du en sikker og behagelig

Kirsepude er slidstærk og

varmepude der afgiver en

vaskbar. Kan bruges igen

herlig varme, der trænger

og igen og vil føles

dybt ind i kroppen.

ganske uundværlig!

NYHED

LUMBO

LUMBO Med bælte 13 x 55 cm

CERVICO Aflang form 13 x 55 cm

CLASSIC

Traditionel pudeform 27 x 27 cm

JUMBO

Stor bred pude 26 x 55 cm

Kirsepude fås på apotek, hos matas og bl.a. Sahva Care MaxiPharma A/S, tlf. 86 29 29 55 · Læs mere på www.maxipharma.dk

helse / december 2010

Helse: Fokus

Find balancen i december FOKUS

Julen er hjerternes fest – og madglædens! Men hvordan finder man balancen, så højtiden kan nydes med måde, uden at det bliver for kedeligt? Vi har talt med Hjerteforeningen og Falck om at holde jul på en måde, så det hverken ender i ren forsagelse eller forædelse. Af: Sanne Bach Lauridsen / Foto: iStock

Hvert år i juledagene rykker Falck ud til patienter, der har forspist sig på den gode mad og måske oveni suppleret op med vin, øl og snaps. Ildebefindender pga. den lækre julemad er et begreb, som Falcks korpslæge Sven Trautner kender. – Mange, især ældre, nyder den gode julemad hos familien i en grad, der kan gøre dem skidt tilpas. Der sker rent fysisk det, at for meget af blodet løber ned til tarmene. Det kan give ubehag og ondt i maven. Har man i forvejen hjerteproblemer, kan man desuden få lidt ondt i hjertet, og det gør naturligvis folk bange. Vi tjekker som det første, om hjerte og hjerne har det godt, men som regel er der ikke fare på færde. Vi ser desuden ofte hos ældre, at de har fået for lidt væske inden julefrokosten eller -middagen, og

helse / december 2010

at de derfor kan få det dårligt, når de drikker snaps, øl eller vin. Heldigvis ender mange af vores jule-udrykninger lykkeligt, men det kan godt spolere julestemningen og gøre patienten utryg, siger Sven Trautner. Hans opskrift til en god højtid går ud på at sørge for at få nok væske, meget gerne vand. Og så anbefaler han at dele måltiderne lidt op, så maven ikke skal klare så store mængder ad gangen. Én ting er dog det ubehag, vi kan føle her og nu, når der er røget lidt for meget flæskesteg og sylte indenbords – noget andet er den risiko, vi udsætter vores krop for på den lange bane, når vi lever for fedt og for stillesiddende. Vi kan selv gøre vores til, at hjerternes fest bliver lidt mere behagelig for vores eget hjerte – og for vores fordøjelsessystem.

Inger Larsen er klinisk diætist og ansat hos Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus. Her hjælper hun patienter og personer med risiko for at udvikle hjertekarsygdomme til et sundere liv. Derudover tager hun ud som underviser og foredragsholder, og så svarer hun på læsernes spørgsmål i Hjerteforeningens magasiner Hjertenyt og Appetit på livet. Vi har bedt hende forklare os, hvad der sker, når vi ikke passer på med den fede julemad. – Mange overspiser i julen, altså de får simpelthen forspist sig, og det er naturligvis rigtig usundt. Men selv de, der spiser med måde, kan opleve en del ubehag, og det hænger ofte sammen med, at de får en meget federe kost, end

Helse: Fokus de er vant til. Man får fx halsbrand, og når man spiser fed mad, tømmes maven langsommere. Dermed påvirkes hele systemet, fortæller Inger Larsen.

Julemiddag med omtanke Men hun gør i samme åndedrag opmærksom på, at der jo findes flere forskellige fedttyper, og at vores tradition med and og gås til jul slet ikke er så dårlig. – Man skal fx ikke vælge anden fra pga. dens indhold af fedt. For andefedtet indeholder de såkaldt enkeltumættede fedtsyrer. I Sydfrankrig spiser man rigtig meget and, både som andeleverpostej og som confit, hvor anden steges i eget fedt, men her er forekomsten af hjertetilfælde ikke højere end andre steder. Derfor undersøgte man andefedtet og fandt ud af, at dets sammensætning minder meget om olivenoliens. Derfor skal man alligevel ikke mæske sig i fedtet, men skære det synlige fra, så man fx undgår halsbrand. Og hvis man ikke vil give køb på sin flæskesteg juleaften, behøver man heller ikke det. Igen handler det om at fjerne det synlige fedt, og så skal man naturligvis vælge den fedtfattige svinekam i stedet for ribbensstegen. På dén måde bliver flæskestegen faktisk en helt fornuftig spise, siger Inger Larsen. Men hvad så med den gode brune sovs? Bør man skifte den ud med en frisk salat? Nej, det er slet ikke nødvendigt, selvom salaten da er en rigtig fin ide at supplere med. – Man kan sagtens spise en god sovs uden at sætte helbreddet over styr. Den skal bare ikke være opbagt, men i stedet jævnes. Når man tager stegeskyen fra anden eller flæskestegen, skal man blot tage sig tid til at hælde den i en glasskål og stille den i køleskabet i tre minutter. Så er det nemt at fjerne fedtet, tilbage har man den rene sky med masser af god smag i, og den ryger så i sovsen med lidt maizena og eventuelt rødvin. Og vi får i øvrigt tilbagemeldinger fra mange af vores medlemmer om, at man har taget salaten til sig også på julebordet. En frisk rødkålssalat med æbler, appelsi-

helse / december 2010

Helse: Fokus ner og nødder er et populært supplement til den traditionelle kogte rødkål, der især i den færdigkøbte udgave kan indeholde mere sukker samt sukkerholdig ribssaft, end godt er, forklarer Inger Larsen. De brunede kartofler vil hun heller ikke opfordre os til at vælge fra, for man kan jo selv styre, hvor meget sukker og fedtstof man bruger. Og hvis de kogte kartofler skylles en gang, inden de ryger op på panden, sætter sukkeret sig i et fint tyndt lag, ligesom når de professionelle laver brunede kartofler. Flot at se på og lidt sundere.

Nyd fisken, pynten og det gode rugbrød Ud over selve julemiddagen er der jo de mange julefrokoster, hvor det ene fad lune retter og pålæg afløser det næste, og maven ikke altid kan følge med sanserne. Her er det rigtig godt, at vi danskere også ofte sætter lidt forskellig fisk på bordet, for det er noget af det sundeste. – Spis gerne løs af fisken i form af sild, laks, rødspættefilet og rejer, råder Inger Larsen. Og selvom fx både sild og laks tilhører de såkaldt fede fisk, er der ingen grund til at blive bekymret. – Selv en fed fisk indeholder kun 10-12 g fedt pr. 100 g. Det svarer til et meget magert stykke kød. Og når det gælder kødpålægget, så gå efter roastbeef og magre pølser i tynde skiver, siger Inger Larsen. Rugbrøddet spiller en central rolle i de fleste danske julefrokoster, og det er slet ikke så dårligt. Et godt groft rugbrød er med til at holde maven i gang, så også i denne sammenhæng er det god skik at ”spise brød til.” De fleste af os har for vane at afsætte et halvt stykke rugbrød til hver slags pålæg, men man kan jo passende skifte det halve stykke brød ud med et kvart til hver slags – og naturligvis halvere pålægsmængden tilsvarende – hvis det er nødvendigt at få smagt det hele… – Og når man så får sig sin kvarte med leverpostej, er det en rigtig god ide at tage for sig af champignons, ligesom ostebordet også meget gerne må nydes med masser af peberfrugt,

helse / december 2010

klementiner og vindruer, foreslår Inger Larsen. Når vi har tilbragt adskillige timer rundt om frokostbordet, er det ikke den store sult, der melder sig om aftenen, men det er ikke en god ide at droppe aftensmaden helt. Vores blodsukker er nemlig lidt ustabilt, ikke mindst hvis der har været godter og julekager ind over dagens arrangement. Det er blandt andet derfor, at rigtig mange af os får en ubændig trang til at slå mave på sofaen med lukkede øjne, når vi kommer hjem. – Hold regelmæssighed med måltiderne, selvom du ikke synes, du har lavet andet hele dagen end at sidde ved bordet. Spis lidt rugbrød og grønt, frugt og evt. mandler om aftenen efter julefrokosten. Så holder du blodsukkeret i skak – og du risikerer ikke at vågne i løbet af natten og være sulten og dårligt tilpas, råder Inger Larsen.

Op af sofaen og ud! Noget andet væsentligt, vi kan gøre for at øge sundheden mellem jul og nytår, er selvfølgelig at komme ud og få rørt os lidt. Ida Enghave er cand. scient. i idræt og arbejder som projektleder hos Hjerteforeningens afdeling for sundhed og forebyggelse. Hun gør opmærksom på, at det vigtigste naturligvis er, hvordan man lever resten af året. På den lange bane er det selvfølgelig ikke de få inaktive dage mellem jul og nytår, der gør os usunde. – Men er man i forvejen fysisk aktiv, viser undersøgelser, at der ikke skal mere end to ugers stillesiddende livsstil til, før mængden af fedt omkring organerne tager til og konditionen rasler ned, fortæller hun. Så hvis man fx lever det magelige liv fra 22. december til 5. januar, kan det ses på sundhedstilstanden. Og undersøgelserne viser desuden, at det kan tage flere måneder at genoprette følgerne af 14 dages sofahygge. – Vi danskere har jo tradition for at hygge os stillesiddende, gerne om bordet i mange timer ad gangen. Men netop i juledagene har vi jo mulighed for at komme ud, mens det er lyst, og

det skal vi selvfølgelig benytte os af, opfordrer Ida Enghave. Der er selvfølgelig den klassiske gåtur mellem frokosten og kaffen. Her kan alle være med uanset alder og tempo, ikke mindst hvis man vælger en rute, der giver de yngste og ældste mulighed for at korte turen lidt af efter temperament. Men derudover kan man godt være lidt kreativ og finde sommerens havespil frem. Med mindre isen dækker græsplænen, kan man sagtens tage sig et slag stangtennis, fodbold eller vikingespil. Og har det sneet, er det oplagt at finde kælken frem. – Det handler dybest set bare om at få rørt sig, og det bliver ikke mindst sjovt, hvis man lader legebarnet i sig komme lidt frem. Det er sundt at få grinet sammen og få samlet lidt appetit til næste måltid. Man kan også overveje, om mandelgaven kan være noget, der inspirerer til motion, i stedet for den evindelige marcipangris eller det traditionelle brætspil. Og så kan man selvfølgelig vælge at puste til familiens konkurrenceånd ved at give skridttællere i julegave og se, hvem der scorer højest i juledagene, foreslår Ida Enghave.

Anderledes opskrifter til julen I Jul med Hjerteforeningen finder man en række utraditionelle opskrifter, der dufter og smager af jul, men samtidig er sunde og gode for kroppen. 30 opskrifter på brød, frokostretter, kager, forretter, hovedretter og desserter inspirerer til julemad med de råvarer, der traditionen tro hører julen til, men med helt nye smagsindtryk. Opskriftsbogen Jul med Hjerteforeningen kan købes på www.hjerteforeningen.dk eller i rådgivningscentrene. Den koster 79 kr (og kun 59 kr, hvis man er medlem af Hjerteforeningen).

n ne

b oi

u og

m ra

Gå dobbelt så langt - uden smerter Smertefri og • • stadig aktiv • Padma 28 kan også hjælpe dig, hvis du kan svare JA til et eller flere af disse spørgsmål: Oplever du at have uro i benene? Har du ofte kolde fødder ?

•

Døjer du med smerter og spændinger i benene?

Skal du holde pause, når du går længere strækninger?

Hvad er Padma 28? Padma 28 er et naturlægemiddel sammensat af 19 forskellige tibetanske lægeurter. Det anvendes bl.a. ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning, hvilket er dokumeneteret i flere studier. Resultatet af et dansk studie er illustreret herunder.

Det er længe siden, at 74 årige, Else Walther fra Tåstrup, døjede med følelsesløshed og kulde i benene. For siden hun startede med Padma 28, er symptomerne forsvundet, og hun er nu i fuld vigør og smertefri. Ugentlige cykelture og gymnastik er igen en del af Elses hverdag.

En velfungerende blodcirkulation er meget vigtig fordi blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen og fjerner affaldsprodukterne. For yderligere information eller ønsker du en brochure tilsendt, så ring til Medica Clinical Nord på tlf. 4611 6669. Padma 28 forhandles på apoteket, hos Matas og helsekostbutikker.

Gennemsnitlig gå afstand i meter efter indtag af Padma 28 i 16 uger 300 m.

Padmagruppe Forbedring: 96%

250 m. 200 m. 150 m.

Placebogruppe Forbedring: 15%

100 m. 50 m. 0 m. Uden padma Start m/Padma

Efter 4 uger

Efter 8 uger

Efter 12 uger

Efter 16 uger

Padma: Anvendelse: Naturlægemiddel til lindring af gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning (Claudicatio Intermittens). Dosering: Voksne og børn over 12 år: 2 tabletter 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning. Graviditet og amning: Kan ikke anbefales. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Overfølsomhed over for de aktive bestanddele, herunder over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. morgenfrue, krysantemum, bynke) eller et eller flere af hjælpestofferne. I præparatet indgår sida cordifolia, der indeholder spor af efedrin. Det vides ikke om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises. Tabletterne indeholder sorbitol og bør ikke anvendes af personer med arvelig fruktoseintolerans. Bivirkninger: Alvorlige: I sjældne tilfælde er der set luftvejsgener, løbende næse og astma efter brug af præparater indeholdende kurvblomst. I meget sjældne tilfælde er set påvirkning af leverfunktion f.eks. gulsot. Ikke alvorlige: I sjældne tilfælde ses hjertebanken. Derudover kan der forekomme søvnforstyrrelser, træthed, indre uro, mavesmerter, mavekramper, kvalme, opkastning, forstoppelse, diaré, luft i maven, hududslet, kløe og hævelse. Læs altid indlægssedlen i pakningen grundigt. Priser: 120 tabl. kr. 279,00 - 200 tabl. kr. 429,- 400 tabl. kr. 749,- MTR nr. Distribution i Danmark: Medica Clinical Nord A/S. MTnr. 6123093 - www.medicanord.dk

Gør livet nemmere med en bedre hørelse Professionel rådgivning og vejledning er nøglen til en god start på et nyt liv med høreapparat. Hos de private høreklinikker tilbyder vi:

• Professionel rådgivning • Høreapparater inden for det offentlige tilskud • enestående teknologi fra bl.a. oticon, Widex og siemens • Mulighed for hjemmebesøg

de pri vate høreklinikker Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C

hillerød dyreHaVeVej 19 3400 HillerØd

holte Holte stationsVej 6 2840 Holte

odense torVegade 1 5000 odense C

h ø r m e r e p å 7 o 13 1 13 1 Annonce til Helse 180x235.indd 1

helse / december 2010

30/11/10 16.37

Helse: Sind

Sind Af: Mark Anthony, coach

Motivationen skal være det, vi ønsker at opnå i stedet for det, vi vil undgå. Det, vi vil hen imod, i stedet for det, vi vil væk fra.

Næste år gør jeg det… Så er tiden igen kommet, hvor du måske vil gøre status over det forgangne år – over hvad det bød dig og hvad du bød det!

åske er du en af dem, der nytårsaften vil tænke over det, du heller ikke i 2010 fik gjort noget ved. Du vil måske sige til dig selv: Næste år gør jeg det! Næste år gør jeg altså noget ved mit nytårsforsæt.

En beslutning skal tages, når den er nødvendig Starten på et nyt år er for mange mennesker den mest oplagte skæringsdato for forandring og beslutning. Et nyt årti fordrer endnu større beslutninger og forandring og, som du sikkert kan huske, det nye årtusinde var jo ved at tage luften fra mange, fordi deres nytårsforsæt skulle være et årtusinde værdigt. Altså kæmpestort! Men en forandring skal påbegyndes, når den giver mest mening. Og dette er ikke nødvendigvis ved årsskiftet. Derfor træffer mange mennesker beslutninger nytårsaften, som de ikke er helt klar til.

Hen imod eller væk fra? Der er motivation bag enhver handling. Ofte starter motivation enten i et

”væk fra” eller et ”undgå” udgangspunkt. Noget, vi ikke vil. Et eller andet, vi vil væk fra, eller en situation, vi for alt i verden vil undgå. Det kan i og for sig være godt nok at starte ud fra. Men det, der skal drive os frem, er det, vi virkelig ønsker at opnå I STEDET FOR det, vi vil undgå. Det, vi vil hen imod, I STEDET for det, vi vil væk fra. Vi du tabe dig, er dit ”væk fra” udgangspunkt din nuværende vægt og selvfølelse. Dit ”hen imod” er din nye vægt, den fantastiske følelse af at have ændret vægt, dit smil, når du betragter dig selv i spejlet osv. Det er der, du skal HEN!

”På grund af” og ”på trods af” På vej mod målet og det dejlige udbytte ved målet møder vi (næsten altid) udfordringer. Men hvordan tackler vi disse? Hvilken holdning og fokus har vi, når vi støder på modstand og forhindringer? Hvis du sætter dig noget for og opnår det UDEN at have mødt modstand, udfordringer eller forhindringer, som du har overvundet under-

vejs, hvor stor en sejr oplever du så egentlig, det er? Vi skal sætte pris på de udfordringer, vi møder undervejs, for det er dem, der gør sejren stor. Det er dem, der udvikler os og skærper vores evne til at tilpasse os. Det er det, der kan fremkalde de ekstra ressourcer og gøre, at vi virkelig anvender vores kompetencer til deres yderste. Dit udbytte ved at nå målet er jo din egentlige motivationsmagnet. Og det er udbyttet, der udgør din ”på grund af” motivation. Det er udbyttet, du vil have, og det er på grund af dette, at du sætter dig for at opnå målet. Dine udfordringer er din ”på trods af” motivation. Det er dine på ”trods af’er”, der er med til at gøre din sejr stor og gøre dig stolt af din indsats. Når du står i målet med dit udbytte og siger: JA! Det var på grund af dette, at jeg ville opnå målet, og ser tilbage, kan du også se tilbage på en række ”på trods af’er” og sige: YES, jeg gjorde det PÅ TRODS AF disse udfordringer og forhindringer. På trods af modstand lykkedes jeg alligevel! Husk: Livet er en vidunderlig gave, men vi skal selv pakke den op. Godt nytår og på gensyn i 2011

helse / december 2010

Helse: Motion

Charlotte er sygeplejerske og blev på grund af rygsmerter anbefalet at svømme. Det kom til at gøre en stor forskel, og i dag kan hun slet ikke undvære det.

Bare kom af sted! - og pludselig kan du ikke undvære det

helse / december 2010

Helse: Motion

Klokken er lidt i seks, og de står begge ved receptionen i Viborg Svømmehal. Ikke bare denne morgen, men op til tre gange om ugen. De venter på, at billetlugen bliver åbnet, så de kan komme ind at svømme. Jens og Charlotte kender ikke hinanden og har af vidt forskellige årsager valgt svømning som motionsform. Af: Mette Bernt / Foto: Pernille Bering

denfor er det koldt og mørkt, men her er der dejlig varmt. Behagelig musik strømmer stille ud af højttalerne og blander sig med rytmerne fra vandets skvulpen og de mange svømmetag. Det er en helt almindelig onsdag morgen, og det er ret hyggeligt at være i Viborg Svømmehal, hvor bassinerne er omkranset af arkitektonisk smukke rammer, der bærer præg af inspiration fra gamle romerske bade.

sportsudøvere fra både Viborg HK og Viborg FF benytter svømmehallen. Både når de skal genoptrænes efter skader, og når de gerne vil konditionstræne uden at belaste musklerne. – Egentlig er det alle typer af mennesker, der kommer her. Vi spænder bredt. Har hold lige fra babysvømning til seniorhold. Men det er aldrig sådan, at svømmehallen kun er åben for specielle hold. Når vi har åbent, er der åbent for alle, siger Johnni Bager.

Slipper for at have ondt i ryggen

Is på cykelsadlen

Charlotte er 26 år og sygeplejerske. For nogle år siden blev hun udsat for en bilulykke og fik beskadiget en ryghvirvel. Lægerne kunne ikke gøre noget. Hun prøvede forskellige alternative behandlingsformer, men kunne ikke komme af med smerterne. – Flere – også lægerne – sagde til mig: Det vil hjælpe, hvis du svømmer. Det har jeg nu gjort i et lille årstid og mærker en kæmpe forskel. To til tre gange om ugen er jeg af sted. Helst om morgenen – men ellers tager jeg en tur om eftermiddagen. Jeg svømmer 1100 meter. Det passer lige med en halv time, siger Charlotte. Charlotte er ikke den eneste, der kommer i svømmehallen, fordi hun har smerter. Johnni Bager, som denne morgen er livredder i svømmehallen, fortæller, at mange vælger svømning som motionsform, når de har smerter og lidelser. Eksempelvis bliver svømmehallens varmtvandsbassin, der er 34 grader, benyttet af mange gigtpatienter, men også professionelle

Ingen tvivl om, at svømning er sundt, men alligevel – klokken er kun seks. Det er godt nok tidligt. – Når jeg som her til morgen kommer ud, og kæden er iset til, og der er is på cykelsadlen, så er det godt nok koldt. Men når jeg først er i gang, er det jo dejligt. Mange spørger, om jeg ikke er træt, når jeg bagefter kommer på arbejde lige herovre på sygehuset. Men jeg er meget mere frisk efter sådan en svømmetur, end hvis jeg bare var væltet ud af sengen, siger Charlotte.

Man skal bare i gang Charlottes råd til andre er, at de bare lige skal i gang. I dag er det en vane for hende. Hun skal bare af sted og har det godt med selv at gøre en indsats for ikke at have ondt i ryggen. Hun har nu fået kæresten med på ideen om at svømme om morgenen, og det er lidt lettere at komme af sted de dage, hvor de begge skal op. I dag svømmer hun desuden langt bedre end for et år siden.

– Jeg havde jo haft svømning i skolen, men jeg kunne ikke huske, hvordan crawl var. I starten kunne jeg slet ikke finde ud af at trække vejret. – Nu går det fint, siger hun glad. Charlotte kender også undskyldningen med, at det tager så lang tid at gå i svømmehallen med alt det omklædning og badning. – Men det er langt mere behageligt at svømme om vinteren end fx at løbe. Man skal jo have så meget tøj på og løbe så stærkt i starten for at få varmen. Og så er det også en gulerod, at der er spabad. At sætte sig der efter en lang svømmetur, det er lige som at få massage, siger hun.

5 gode grund til at vælge vand Uanset om du svømmer eller laver andre træningsøvelser, er vand en god træningsmakker, fordi du: • kan lave styrke- og konditionstræning uden at overbelaste musklerne • kan få rørt alle muskler, samtidig med at musklerne får støtte • selv kan bestemme, hvornår du skal træne • kan træne uanset alder • kan træne året rundt

helse / december 2010

Helse: Motion En konkurrence med mig selv

Mere overskud og energi For Jens er sport ikke et nødvendigt onde for at undgå dårlig samvittighed. Han indrømmer dog, at han også nogle gange om vinteren har det ligesom Charlotte, når det er mørkt og koldt udenfor. Men han bider det i sig og tænker på alt det, han får ud af det. Nævner flere gange, hvor meget energi og overskud svømningen giver ham. Så hjælper det også lidt på motivationen, at han får en veltrænet krop, som han ikke behøver at gemme væk, når han fx er på stranden om sommeren.

– Jeg er ikke træt, men meget mere frisk efter sådan en svømmetur, siger Charlotte. hjemme, og nogle morgener tager min far med hen og svømmer. Det er hyggeligt, siger han. Jens tror på, at hvis han er i god form nu, så vil det hjælpe ham senere i livet. Han kan på den måde selv være med til at forebygge skader. På spørgsmålet om, hvad der kan få Jens til at stoppe med at svømme, svarer han: – Jeg vil altid blive ved med at svømme, selvom jeg ved, det måske allerede næste år bliver anderledes, hvis jeg begynder at læse økonomi eller statsvidenskab på universitetet i Århus.

Godt begyndt Når jeg bliver ældre Selvom Jens svømmer i alt 9 gange om ugen – og de tre af gangene altså om morgenen – går i en idrætsklasse og derudover styrketræner ved siden af, betragter han ikke sig selv som fanatisk. At han tænker over, hvordan han lever, betyder ikke, at han ikke går i byen, og at der aldrig ryger en burger ned. – Jeg er ikke fanatisk. Min familie er ikke elitesportsfolk, men jeg kommer fra en sund familie. Jeg bor stadig

helse / december 2010

Det er tid til at komme videre for Jens og Charlotte. De skal videre med dagen på henholdsvis Viborg Katedralskole og Regionshospitalet Viborg. De er måske de to yngste denne morgen i svømmehallen, hvor de øvrige svømmere er en god blanding af mænd og kvinder. Alle har de haft en rolig morgen, fuld af aktivitet og masser af motion. Og det er vanskeligt ikke at være lidt misundelig.

– Jeg står op kl. 5.11 – for kl. 5, lyder jo som midt om natten, siger Jens og smiler stort.

Foto: Gigtforeningen

Jens, som er 19 år, kan heller ikke undvære svømning. Men det er af andre årsager. – Jeg kan ikke huske, hvornår jeg begyndte at svømme. Det var vel dengang, mine forældre syntes, det var godt at lære. Nu er det bare som en leg, der er fortsat, siger han. Og legen er ført så vidt, at Jens i dag har valgt den 4-årige Team Danmarklinje på Viborg Katedralskole. En uddannelse, der kræver, at man har en placering på ranglisten, en træner og planer for sin træning. Og det har Jens. Han blev i år nr. 2 ved de jysk-fynske mesterskaber for seniorer og har to gange været i en DM-finale. – Altså, jeg kommer aldrig hverken til OL eller VM. Men det er heller ikke min drøm. Når jeg svømmer, giver jeg den altid 100 procent. Jeg elsker at presse mig selv, men det er allermest en konkurrence med mig selv. Jeg er et sportsmenneske og har også idræt på højt niveau på gymnasiet, siger han.

AquaPunkt – træning i vand Viborg Svømmehal er en af de svømmehaller, der tilbyder AquaPunkt, som er træning i vand. I svømmehallen er der opstillet et stativ med forskellige redskaber, man frit kan benytte til træning. Man står selv for træningen, og øvelserne står beskrevet på praktiske rondeller, man kan tage med hen til bassinkanten. Det er Gigtforeningen, der har udviklet redskaber til alle med problempunkter, som fx en øm skulder eller et ømt knæ. AquaPunkt er støttet af Trygfonden.

Helse: Motion

Svømning og rygproblemer Har du rygsmerter, der varer mere end en uge, bør du få det undersøgt og lagt en plan. Planen kan indeholde svømning. Svømning kan være godt for ryggen – især i tilfælde, hvor rygmusklerne er for slappe. Når du svømmer, arbejder du symmetrisk med musklerne, ryggen får ikke hårde stød, og du aktiverer de stabiliserende muskler i ryggen ved at bevæge både arme og ben. Har du smerter, når du bøjer ryggen bagover, kan de blive værre, fordi du ligger i svajet under svømningen. Kilde: Flemming Enoch, Specialist Fysioterapeut MScR Dip MT

helse / december 2010

HelseNyt Nyt

Varm op, inden du løber Opvarmning er altid en god idé inden en løbetur og endnu mere vigtig om vinteren. Kulden er med til at nedsætte blodgennemstrømningen i ledbåndene. Er de varmet godt op, minimerer du risikoen for skader. Måske løber du ikke en helt så lang distance om vinteren som om sommeren. Til gengæld giver du den lige en tand ekstra for at holde varmen. Det gør det ekstra vigtigt, at du varmer op. Du nedsætter risikoen for skader markant, hvis du varmer op i blot 10 minutter. Har du ikke lyst til løb om vinteren, er en rask gåtur også god motion.

Varmt og svedtransporterende Fornøjelsen går hurtigt fløjten, hvis man bliver våd af sved, når man går eller løber om vinteren. Det bedste er at have et en svedtransporterende trøje inderst. Står du på ski, kan det være en god skiundertrøje. Uden over må du have et lag, der isolerer mod kulden og yderst noget vindtæt. Et par gode tætsiddende vindtætte vinter løbetights er langt behageligere end løse bukser. Det kan lyde dyrt, men som regel er der gode tilbud at finde både på nettet og i butikkerne.

helsenyt Af: Mette Bernt

Motion i mørket: De fleste kender sikkert undskyldningerne for ikke at gå udendørs og dyrke motion om vinteren. Det er for mørkt, for glat og for koldt. Vi giver dig her nogle tips til at få rørt dig i vintermørket.

SÆT DIG ET MÅL Indrømmet. Det kræver ekstra motivation at komme ud om vinteren. Har du det som mål at gennemføre et af forårets motionsløb, kan være det, der får dig til at trække i løbetøjet.

Husk de lyse timer Løber eller går du i dagtimerne eksempelvis i en weekend, slår du flere fluer med et smæk. Du får motion, frisk luft og lys. Når vi får dagslys, aktiverer vi hormoner, der fx har betydning for, hvor trætte vi føler os. Dagslys er derfor på alle måder vigtig for at føle sig frisk og veloplagt.

helse / december 2010

Vigtigt at du bliver set Refleksvesten er uundværlig, når du motionerer udendørs om vinteren. Derudover bruger flere og flere en pandelampe. Den lyser ikke blot op for dig selv, når du fx går eller løber på en mørk landvej eller i skoven. Du er også nemmere at se for bilisterne. Pandelamper findes i mange prisklasser. Der er letvægtsmodeller og nogle med både for- og baglys – ligesom på en cykel!

Smør huden ind, når du skal ud Kulden er hård ved huden. Brug en god creme i ansigtet gerne uden vand – og glæd dig over, hvor skønt det er at komme ind med friske, røde kinder.

Forebyg forkølelse

sning: For yderligere oply ww.avogel.dk Tlf. 8770 8750 • w as, Forhandles af Mat og apoteker helsekostbutikker

Echinaforce® • DET ORIGINALE forkølelsesmiddel • over 50 ÅRS SUCCES med bekæmpelse af forkølelse Echinaforce® Orale dråber (udtræk af purpursolhat). Læs omhyggeligt indlægssedlen. Indikationer: Naturlægemiddel til lindring af lettere forkølelsessymptomer. Styrker kroppens immunforsvar og øger derved modstandskraften overfor forkølelse. Dosering: Voksne: 30 dråber i et glas vand 3-5 gange dagligt i højst 8 uger. Må kun efter aftale med læge anvendes til gravide, ammende eller børn under 12 år. Særlige advarsler: Bør ikke bruges sammenhængende i mere end 8 uger. Kontakt læge ved forværring af symptomer eller høj feber. Allergiske patienter skal kontakte lægen inden brug. Præparatet indeholder ethanol (65 % Vol.) og må derfor ikke anvendes hvis du er i behandling med Antabus eller metronidazol (medicin mod svampeinfektion). Der er ingen kendskab til, om forsigtighed bør udvises ved nedsat lever- eller nyrefunktion eller anden særlig sygdom. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for planter af kurvblomstfamilien (f.eks. krysantemum eller bynke). Tuberkulose, leukæmi, bindevævssygdomme og andre autoimmune sygdomme. Dissemineret sklerose. HIV-infektion, anden nedsat funktion eller undertrykkelse af knoglemarven. Sygdomme relateret til hvide blodlegemer. Bivirkninger: Sjælden – meget sjælden: Overfølsomhedsreaktioner i form af udslæt, kløe, hævelser i ansigtet, vejrtrækningsbesvær, astma og anafylaktisk shock, svimmelhed og lavt blodtryk. Hyppighed ukendt: Mangel på hvide blodlegemer kan forekomme ved brug over mere end 8 uger. Forkortet produktinformation er baseret på produktresumé dateret 16. november 2009, som kan rekvireres hos Bioforce Danmark AS på tlf. 87708750.

Helse: Forebyggelse

”Vidste du, at du ofte får en oppustet mave, hvis maden opholder sig for længe i tarmen? Det får nemlig maden til at gære og skaber luft i tarmsystemet.”

helse / december 2010

Helse: Forebyggelse

Sådan

får du en sund fordøjelse Omkring 50 % af danskerne kæmper med oppustet mave, mavesmerter, forstoppelse og diarré, og det forringer sandsynligvis livskvaliteten for næsten lige så mange. Er du én af dem, kan du glæde dig over, at der er håb forude. Her får du en guide til at gøre noget aktivt for din fordøjelse, så du både får større velvære her og nu – og skaber et værn mod alvorlige sygdomme som fx kræft. Af: Gitte Høj / Foto: shutterstock.com

å er den gal igen. Maven har det ikke godt og føles forkert. Den er alt for stor, for udspilet og for hævet, og buksernes linning kan ikke rigtig følge med hele vejen rundt. Mange mennesker kæmper med en dårlig fordøjelse og kender kun alt for godt problemet med at lukke cowboybukserne, fordi maven er øm og oppustet. Det påvirker både humøret og det almene velvære, og tilstanden kan på kort sigt både medføre forstoppelse, diarré og kvalme. Samtidig har det også konsekvenser for dit helbred på lang sigt, fordi din mavesundhed er afgørende for evnen til at holde hele kroppen sund og rask. Er du omvendt opmærksom på din fordøjelse og sørger for at have en sund og velfungerende mave, er der næsten ingen grænser for, hvor mange gevinster du høster.

Først og fremmest beskytter en sund fordøjelse dig mod alvorlige sygdomme som fx kræft, hjertesygdom og diabetes. En af forklaringerne er, at skadelige stoffer i maden ikke opholder sig så lang tid i tarmsystemet, at de når at vandre ud i blodet og gøre skade. Desuden forebygger en sund fordøjelse, at der opstår betændelsestilstande i kroppen, der menes at være en forløber for alvorlige sygdomme. En stor del af immunforsvaret sidder i tarmsystemet, og derfor er kroppen bedre til at bekæmpe fx virus og forkølelse, når din mave fungerer optimalt. En sund tarmflora kvæler de skadelige bakterier, der kan være årsag til sygdom. På den måde kommer du også lettere over det, hvis du fx har spist noget dårligt mad. Noget andet er, at du får meget mere ud af de sunde stoffer i maden, når din

fordøjelse er sund. Det skyldes, at maden optages langt bedre, fordi en sund tarmflora hjælper med at kanalisere de sunde stoffer over i blodet, hvor de skal gøre gavn. Der findes mineraler, som er særligt afhængige af en sund fordøjelse for overhovedet at kunne blive optaget i kroppen. Det gælder fx kalcium og magnesium, som er godt for henholdsvis dine knogler og dit hjerte. Endelig er det langt lettere at holde den slanke linje, når din fordøjelse fungerer. Har du fx træg mave, kan det være værd at vurdere, om du er sulten, fordi den gamle mad ligger i tarmen og forstyrrer din naturlige appetitregulering. Er din fordøjelse derimod god, er det nemmere at mærke, om du er mæt eller sulten. I denne artikel kan du læse, hvad du selv kan gøre for at din fordøjelse fungerer så godt som muligt.

helse / december 2010

Helse: Forebyggelse

Av, det gør ondt i maven! Hvad gør jeg?

Her er en oversigt over 4 helt almindelige maveproblemer, som du heldigvis godt kan gøre noget ved selv. Som regel skal der ikke så mange justeringer til, men hvis du ikke mærker nogen bedring, bør du kontakte din læge.

MAVEN ER OPPUSTET

Døjer du ofte med en oppustet og udspilet mave, kan det være et tegn på, at du har for få af de sunde bakterier og for mange af de dårlige bakterier i tarmsystemet. Den ubalance får maven til at hæve.

Stress går ud over fordøjelsen Når kroppen udsættes for negativ stress, vil det hurtigt kunne mærkes i maven. Det kan komme til udtryk ved, at du får kramper, ondt i maven, opkast, forstoppelse eller diarré. Stress er særlig slemt for maven, fordi det sænker produktionen af bugspyt og galde, som er vigtige for at kunne nedbryde maden, og det kan medføre forstoppelse. En mere akut stress medfører typisk diarré.

helse / december 2010

LØSNING: Kast dig over de sunde mælkesyrebakterier og spis godt med surmælksprodukter – suppler eventuelt med kærnemælk. Vær i øvrigt opmærksom på, at sødestofferne sorbitol og xylitol giver luft i maven. Disse sødestoffer findes ofte i sukkerfrit slik og tyggegummi. Nogle fødevarer som fx tørrede bønner, løg og kål kan også give luft i maven.

DU ER RAMT AF FORSTOPPELSE

Er maven oppustet og lidt hård, samtidig med at du ikke rigtig kommer på toilettet, er det formentlig udtryk for en forstoppelse. Du kan også døje med mavekneb.

LØSNING: Forstoppelse kan bunde i mange ting, fordi din mave påvirkes af flere faktorer. Måske er du stresset, måske spiser du for få fibre, drikker for lidt eller bevæger dig for lidt. Du kan fx lægge ud med at spise en mere fiberrig mad, og her kan du fx vælge at skrue op for dit indtag af rugbrød og grove gryn. Spis eventuelt også lidt svesker eller drik lidt sveskejuice. Sørg også for at drikke en masse vand og vær konsekvent med at gå på toilettet, når trangen melder sig, uanset om du er hjemme eller ej.

Helse: Forebyggelse

DU HAR DIARRÉ

Har du ondt i maven, måske mavekramper og en lidt for flydende afføring, er der sandsynligvis tale om diarré. LØSNING: Diarré kan skyldes, at du har spist noget, du ikke kan tåle, eller at din mad ikke er fiberrig nok. Hvad angår det sidste, er det en god idé lige at kaste et blik på dine madvaner for at finde ud af, om du fx kan mangle fibre og eventuelt spise lidt madvarer med mere rug og havre. Derudover kan du give din tarmflora et skub i den rigtige retning med sunde bakterier i form af surmælksprodukter.

DIN TYKTARM ER IRRITERET

Er du oppustet, føler du ubehag, har du mavesmerter og vekslende afføring, kan du have irriteret tyktarm. Irritationen kan bunde i fx bakterier eller virus, men man kender ikke årsagen med sikkerhed. LØSNING: Det bedste du kan gøre er at styrke din naturlige tarmflora og i den forbindelse indtage en masse sunde mælkesyrebakterier via surmælksprodukter, så de sunde bakterier kan tage kampen op med de skadelige bakterier.

5 vaner

der giver en sund fordøjelse

Heldigvis er der mange ting, du selv kan gøre for at få en sund fordøjelse og en glad mave. Her ser du nogle af de vigtigste justeringer, du skal lave og som hurtigt vil kunne mærkes. Yoghurt giver sunde bakterier Spis en skål surmælksprodukt 4-5 gange om ugen. Du kan eventuelt variere med kærnemælk og hytteost, som også indeholder mange mælkesyrebakterier. Det er disse mælkesyrebakterier, der både får din mave til at fungere og styrker dit immunforsvar. Det skyldes ganske enkelt, at de sunde bakterier bekæmper de skadelige bakterier.

skal tygges godt og forsøge at styre udenom fx hvidt brød.

Spis små sunde mellemmåltider For at få alle de kostfibre, som din mave har brug, kan du supplere med små fiberrige mellemmåltider og fx spise stave af gulerødder, groft brød, forskellige slags nødder og tørrede frugter.

Pas dine toiletbesøg Drik 6 glas vand om dagen Uden væske går din mave i stå, og derfor er det vigtigt at drikke omkring 1,5 liter væske om dagen for at hjælpe maden igennem tarmsystemet. Vand er det bedste at drikke, men du må også gerne tælle saftevand og fx suppe med. Til gengæld er både kaffe og te vanddrivende og bør derfor kun udgøre et par kopper.

Fibre holder maven i gang Du har brug for fibre i din kost, fordi de sætter gang i din fordøjelse og hjælper maden igennem tarmsystemet. Kostfibrene findes i fuldkornsprodukter som fx rugbrød og havregryn og i grøntsager som fx porre, løg og kål. Det anbefales, at du spiser omkring 30 gram fibre om dagen, og derfor kan det være en god ide at gå efter mad, der

Din mave har rigtig godt af, at du går på toilettet, så snart du kan mærke, at du skal. Mange, måske især kvinder, har en tendens til skyde toiletbesøgene, til de kommer hjem til sig selv. Det er en dårlig ide, som i værste fald kan føre til problemer med maven, fx forstoppelse.

Bevæg dig mindst en halv time hver dag Når du bevæger dig, sætter du gang i tarmene, mens inaktivitet omvendt gør tarmene lidt dovne. Motion stimulerer din fordøjelse, fordi bevægelserne får musklerne til at presse tarmene, så maden bliver skubbet igennem tarmsystemet.

helse / december 2010

Helse: Velfærdsteknologi

Behagelige omgivelser skal fremme helbredelse på superhospitaler Vi bliver hurtigere raske, når vi befinder os i rare omgivelser. Derfor har Statens Kunstfonds Udvalg for Design og Kunsthåndværk iværksat et nyt projekt kaldet Fremtidens Hospitaler. Af: Sanne Bach Lauridsen / Illustration: Flemming Dupont for Rambøll

et virker umiddelbart indlysende, at behagelige omgivelser kan gøre patienterne på landets sygehuse bedre tilpas. Men faktisk viser en række undersøgelser, at velindrettede og æstetiske sygehuse decideret kan fremme helbredelsesprocessen. Og det handler om mere end at tilsætte en fin farve på væggen, når byggeriet står

helse / december 2010

færdigt. Patienterne bliver langsommere raske, når de opfatter rummene som ubehagelige, og derudover laver personalet flere fejl, når de bliver stressede. På afdelinger, hvor man har gjort noget ekstra ud af kvaliteten på de fysiske rammer, oplever man tit, at indlæggelsestiden falder. Stress kan blandt andet opstå, når

man bliver udsat for lyde, lugte uro og det, man kan kalde for ikke-stimulerende rumlige arkitektoniske omgivelser. For rum kan være neutrale, dvs. at de ikke påvirker dig, de kan stimulere, men de kan også virke forstyrrende, irriterende og stressende, hvilket må sige at være meget uhensigtsmæssigt, et sted hvor man skal kunne komme til hægterne igen efter en sygdom eller operation.

Hospitalsdesign med indtænkt velvære Projekt Fremtidens Hospitaler har til formål at skabe inspiration til, hvordan designere kan tænke menneskets velvære og dermed helbredelse ind i

Helse: Velfærdsteknologi hospitalsdesignet, inden byggeprocessen overhovedet begynder. Staten og regionerne har sat 40 milliarder kroner af til at modernisere de nuværende sygehuse og bygge 5 nye såkaldte superhospitaler med omfattende plads og mulighed for akut behandling. Projektet går ud på at få designere med i disse byggeprocesser – mens de stadig er i udvikling og ikke først, når tegningerne er klar, og der skal bestemmes farve på væggene eller findes interiør til stuerne. Derfor har Fremtidens Hospitaler inviteret 12 bidragydere inden for den danske designbranche til at komme med visionære ideer til, hvordan man kan skabe et mere nyt og helbredende miljø i de nye hospitaler. De mennesker, der besøger sygehusene, hvad enten de er patienter eller pårørende, er som udgangspunkt i en vanskelig periode, og samtidig er de omgivet af lyde, lugte og indtryk, som er fremmede. Alt dette kan skabe en stressfaktor, som påvirker den enkelte både fysisk og mentalt, og det kan resultere i en længere og dermed dyrere helbredelsesproces. Der er således mange gode grunde til at arbejde bevidst med blandt andet lys, lyd, luft, farver, musik i udviklingen af de nye hospitaler. Regionerne er derfor begyndt at benytte sig af blandt andet rapporter om helbredende design.

Ideer til superhospitaler skal på bordet nu

Vil du vide mere?

Da magasinet Dagens Medicin i september i år afholdt en konference om superhospitalerne, blev de deltagende fra sygehusverdenen adspurgt om planerne for de kommende superhospitaler. Her svarede 25 procent, at idéløshed er den største forhindring for, at vi får et velfungerende sundhedsvæsen i Danmark. Formålet med projektet Fremtidens Hospitaler er netop at komme idéløsheden til livs ved at give designerne en chance for at skabe visioner for de kommende sygehuse og måske sprænge rammerne for, hvordan vi tænker et superhospital. Designerne er hver især valgt ud fra deres kompetencer inden for deres felt, som spænder over blandt andet grafik, indretningsdesign, industriel design og tekstildesign.

De 12 visioner fremlægges på et kort seminar den 16. december på hovedstadens første rigshospital, det nuværende Kunstindustrimuseum i København. Derudover samles visionerne i en såkaldt digital hvidbog på hjemmesiden www.fremtidenshospitaler.dk, som vil være tilgængelig fra den 16. december.

Rambøll støtter tankegangen Hos Rambøll, der er en af Danmarks førende rådgivervirksomheder inden for hospitaler, hilser Max Karlsson, direktør for Byggeri & Design, det nye projekt velkommen. – Vi skal nytænke den måde, vi anskuer hospitalernes rolle på. Designet skal tage højde for nye organiseringsmåder, nye teknologier og nye medicinske behandlingsformer samtidig med, at ressourcerne fordeles, så de mest effektive sundhedsydelser opnås.

Her ligger de 5 nye superhospitaler De 5 nye superhospitaler skal ligge her (og andre nedlægges eller udbygges) • Hillerød / udbygning af Riget og andre / Region Hovedstaden • Gødstrup (ved Herning) og Skejby (ved Århus) / Region Midtjylland • Aalborg / Region Nordjylland • Køge / Region Sjælland • Odense / Region Syddanmark

Design, lyssætning og indretning kan ofte opfattes som noget sekundært, og udsmykning endda som noget overflødigt. Men vi ved, at behagelige omgivelser og veldesignede rammer har stor betydning for helbredet, og dermed har det berettigelse, når vi taler om, at det skal kunne give resultater på bundlinjen, siger Max Karlsson. Han nævner intensiv afdeling på Rigshospitalet som et af de steder, hvor man har gode resultater med fx udsmykning. – Men tanken om at få kunstnernes input og få tænkt kreativt tidligt i processen kan jeg godt lide. Selv er vi eksempelvis meget optaget af at få bragt dagslyset ind i sengestuerne. I fremtiden vil vi blive bedre til at behandle patienterne i eget hjem og i lokale sundhedshuse, men når man så endelig bliver indlagt, er det vigtigt, at man møder et effektivt system med et menneskeligt og behageligt ansigt, understreger Max Karlsson.

Fakta om Fremtidens Hospitaler Statens Kunstfond – Udvalget for Kunsthåndværk og Design – har taget initiativ til og finansieret projekt Fremtidens Hospitaler. I udvalget sidder Louise Campbell (formand), Bess Kristoffersen og Thomas Dickson. Projektleder på Fremtidens Hospitaler er Signe Brink Pedersen.

De tolv bidragydere er: • • • • • • • • • • • •

Dorte Krogh, fotograf (arkitektur, kunst og design) Marianne Frandsen, indretningsarkitekt Iben West/Tine Werner, design og indretningsarkitektur Anders Smith, arkitekt, industriel designer Leo Scherfig, grafisk designer Sara Sachs, fotograf (digitalt, videoeksperimenter) Force4, design- og arkitektbureau 1508, digitalt designbureau Dorte Karrebæk, illustrator, og Ole Dalgaard,forfatter Margrethe Odgaard, tekstildesigner Peder Rasmussen, keramisk designer Erik Magnussen og Peter Møller Jensen, designere

helse / december 2010

Helse: Familieliv

Vi besøgte familien Pedersen på en frostklar novemberdag, hvor der var sne nok til at mindes sidste års juleeventyr i Norge.

De stod af juleræset 32

helse / december 2010

Helse: Familieliv

Sidste år droppede familien Pedersen juleræset. I stedet for at styrte rundt og købe dyre gaver og stresse for at levere ”den perfekte jul”, valgte de at hive stikket ud og drog til Norge for at være sammen som familie. Af: Christoffer Boserup Skov / Foto: Lasse Hyldager

Vores jul i Norge var markant anderledes. Her løb vi rundt på skiløjperne, mens sneen dryssede. Vi var sammen som familie.

dvents- og kalendergaver, gløgg og brunkager. Hjemmeklippede julehjerter og frisklavede klejner. Listen over aktiviteter i december er lang. Og forventningerne bliver større år for år. Blade og tv bugner af gode juleidéer, der kan gøre julen lidt hyggeligere. Vores billede af den perfekte jul kræver efterhånden både meget tid og ikke mindst mange penge. Samtidig kommer forretningernes julepynt op allerede i oktober og står som tydelig manifestation af alt det, der skal nås og laves. For ikke at skuffe nogen gør vi meget for at finde den perfekte julegave til tante Oda og lille Ida. Men al denne trængsel og alarm er ikke helt uden omkostninger, og vi kender det næsten alle sammen: Julestressen. Men sådan er det ikke længere hos familien Pedersen fra Vejle. De besluttede sig sidste år for at prøve noget andet – sammen med deres fire store børn ville de holde en jul, hvor tid og fællesskab var nøgleordene. – Vi havde bare lyst til at hive stikket ud og prøve noget andet. Vi tænkte, at det var muligt at holde en mere rolig jul. En jul, hvor vi var sammen som familie og dyrkede nogle af de værdier, som julen faktisk handler om. Den måde, vi var vant til at holde jul på, var bare alt for stressende og hektisk, fortæller Johnny Pedersen.

Nærvær med familien i højsædet I stedet for en traditionel dansk jul tog Johnny Pedersen og hans kone Hanna derfor familien med på skiferie til Norge. – Vi ved jo bare, at julen er en travl tid. Der sker så mange ting. Og når

man er en stor familie som os, er der mange praktiske ting og gaver, man skal ordne. Det orkede vi faktisk ikke, fortæller Hanna Pedersen. Det med at gøre noget andet og undgå jule-stressen kom som noget helt naturligt for familien, som havde fået nok af alt hurlumhejet: – Det er jo egentlig meget enkelt; i bund og grund vil vi bare være sammen i julen. Altså have tid til at lave en masse hyggelige ting, siger Johnny Pedersen.

Overflodssamfund Ideen om at holde en mere simpel jul, hvor man bruger færre penge på gaver og i stedet fokuserer på at have tid med familien, har ifølge Johnny Pedersen noget at gøre med den tid, vi lever i. – Vi lever i et samfund, hvor vi har råd til det meste. Det er jo ikke sådan, at børnene går og ønsker sig noget hele året – som de så kan få til jul. De får det eller køber det selv, når de skal bruge det. Derfor mister julen også lidt af magien – da jeg var barn, husker jeg, at julen var noget helt specielt, som jeg glædede mig til hele året, fortæller han.

Julegaver for 3.080 kroner I 2009 fik Nordea lavet en undersøgelse, der viste, at hver dansker mellem 16 og 65 år brugte 3.080 kroner på julegaver. Kilde: Nordea

helse / december 2010

Helse: Familieliv

Familieidyl i Norge – familien Pedersen droppede juleræset og valgte i stedet en skitur med fokus på tid og nærvær med hinanden.

Netop overfloden og de mange forventninger er med til at gøre julen stresset. – Man kan jo ikke komme udenom, at der er kæmpestore forventninger til juleaften. Det er jo især alt det med gaverne. Det er, som om det hele skal være perfekt, og så kan man jo næsten kun blive skuffet, siger Hanna Pedersen.

Fællesskab og tid med familien Familien Pedersens jul i Norge er noget, de husker tilbage på med glæde: – Vores jul i Norge var markant anderledes. Her løb vi rundt på skiløjperne, mens sneen dryssede ned. Vi var sammen som familie – vi havde tid med børnene og kunne dele oplevelserne sammen. Det var på mange måder helt perfekt!, fortæller Johnny Pedersen begejstret.

helse / december 2010

Familien Pedersen havde dog juletræ og dansede om træet, som de altid har gjort. Men rammerne var anderledes, og følelsen af at hive stikket ud var en rar fornemmelse for både de voksne og børnene. – Faktisk var vores børn helt med på den. Der var ingen bekymringer der – tværtimod nød de det. De kunne jo også mærke, at de fik en anden opmærksomhed og måske også nogle forældre, der var mere til stede, siger Hanna Pedersen. Og når man spørger, om familien har tænkt sig at holde en afslappende jul igen, kommer svaret prompte fra Johnny Pedersen: – Helt sikkert! Det kan varmt anbefales – en jul uden det traditionelle stress og jag er en helt igennem positiv oplevelse. Både godt for os hver især og ikke mindst som familie.

Vi går mere i kirke juleaften Sidste år lavede Syddansk Universitet en undersøgelse af, hvor tit vi danskere går i kirke. 31 procent svarede, at de kun kommer i kirken ved særlige højtider – først og fremmest julen. Ti år tidligere lavede man en tilsvarende undersøgelse, og her svarede kun 21 procent ”ja” til samme spørgsmål. Kilde: Videnskab.dk

NYHED

Omni 60 tabletter

Multivitamin-Mineral Biosym lancerer nu det første multivitaminpræparat i Skandinavien, der er certificeret af ”The Vegan Society”. Den er rent vegetabilsk og fri for animalske ingredienser og nok så væsentligt: Vi har fuld dokumentation og sporbarhed på alle ingredienser.

Fås i Matas og Helsekostbutikker Kompromisløs kvalitet fra Biosym! Læs mere på www.biosym.dk

Prøv også vores nye OmniX og den nye OmniMINI, som begge er certificerede af the Vegetarian Society i London.

Helse: Ny viden

Stamceller – livets byggesten bruges som behandling

Du har sikkert hørt om stamceller før – men hvad er de egentlig for nogle, og hvad kan man bruge dem til? Af: Christoffer Boserup Skov / Foto: iStock

u har sikkert hørt om stamceller før – men hvad er de egentlig for nogle, og hvad kan man bruge dem til? Det lyder unægtelig som en solstrålehistorie, når vi hører om uhelbredelige patienter, der er blevet behandlet med stamceller og få uger efter er blevet helt raske igen. Behandlingen med stamceller kan være en vital løsning, når man skal behandle alvorlige og livstruende sygdomme.

mere og mere specialiserede celler (blodceller, muskelceller, hudceller osv.). Samtidig eksisterer der en række ”oprindelige” stamceller, der endnu ikke har specialiseret sig. Stamcellerne er guld værd for lægevidenskaben. Mange sygdomme eksisterer, fordi specialiserede menneskeceller er blevet syge eller beskadiget. Det geniale ved stamcellebehandlingen er, at man transplanterer stamceller ind i det syge væv. I rette miljø udvikler de sig til celler, som kroppen har brug for.

Stamceller hjælper kroppen Men hvad er en stamcelle i det hele taget for noget? Og hvad er det, de kan, som gør dem så smarte i behandlingsøjemed? Stamceller er et slags forstadie til blodceller og findes bl.a. i knoglemarven og navlestrengen. En stamcelle er en ”umoden” celle, der har potentiale til at udvikle sig til alle mulige typer af celler i den menneskelige krop. Den egenskab kommer helt tilbage fra starten af livet; nemlig fra den befrugtede ægcelle. Den celle kopierer sig selv, så der kommer en klump af identiske stamceller. Efterhånden som fosteret udvikler sig, skabes der

helse / december 2010

Kan bruges i behandling Grundlæggende er det smarte ved stamceller, at de kan erstatte skadede celler hos en patient. Niels Ebbe Hansen, speciallæge i intern medicin og hæmatologi og ansat i Kræftens Bekæmpelse forklarer: – Vi kan forestille os en dødssyg kræftpatient. Hvis vi transplanterer stamcellerne til en patient, der er forbehandlet med kemoterapi eller strålebehandling (der ødelægger stamcellerne), vil stamcellerne vokse og dele sig, så de kan genoprette et rask system i kroppen. Formålet med at få transplanteret

egne eller en donors stamceller er altså, at de kan gendanne og genoprette et rask blodcellesystem i kroppen. Og der er to kilder til at få stamceller: Enten sine egne eller en donors. – Hvis man skal gøre brug af en donor, kan lægerne søge i et internationalt register, hvor mange millioner stamcelledonorer fra hele verden er registreret. Registeret bliver hele tiden udbygget, og det øger naturligvis chancerne for, at man som patient kan få lige præcis den donor, der passer til ens vævstype. I Danmark er der ca. 30.000, der har meldt sig som stamcelledonor, lyder det fra Morten Bagge Hansen, klinikchef på Klinisk Immunologisk Afdeling i Region Hovedstaden.

En national blodbank Stamceller er på manges læber i disse år, og forventningerne til forskningen og behandlingsformerne er store. En af udfordringerne ved stamceller er, at cellerne skal ”passe ind” til den givne person – dvs. vævstyperne skal passe. Her har stamceller fra navleblod en fordel i forhold til celler fra knoglemarv. Stamcellerne i navleblodet

Helse: Ny viden

Knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven. Men nu er det med vækstfaktorer muligt at trække stamcellerne ud i blodet, hvor man kan ’høste’ dem. Derfor er man begyndt at bruge begrebet ’stamcelletransplantation’ i stedet for ”knoglemarvstransplantation”. Kilde: cancer.dk

helse / december 2010

Helse: Ny viden

Jeg synes, det ville være et godt træk, hvis vi i Danmark fik en navleblodsbank. Dermed øger man chancerne for, at vi finder de rette stamceller til patienterne.

helse / december 2010

eksisterer sammen med andre umodne celler, og vævstypen behøver derfor ikke at være lige så nøjagtig som hos knoglemarvsstamceller. Det gør det meget nemmere at finde en egnet donor af stamceller fra navlestrengsblod. Der er basis for at lave en national navleblod-bank, hvor alle nyfødte får taget lidt blod fra deres navlestreng. Man kan opbevare navleblodet i en fryser. Når der er en alvorlig sygdom, som kræver en stamcelletransplantation, kan man søge efter stamceller, der

passer til det væv patienten har, tage stamcellerne frem og bruge dem. Det er et scenarie, Niels Ebbe Hansen sagtens kan forstille sig: – Jeg synes, det ville være et godt træk, hvis vi i Danmark fik en navleblodsbank. Dermed øger man chancerne for, at vi finder de rette stamceller til patienterne. En national navleblodbank vil betyde, at man kan behandle patienter noget hurtigere, end det er tilfældet i dag, fortæller Morten Bagge Hansen.

Helse: Artikel – Det vil være væsentligt hurtigere. I dag går der ret meget tid med administration og søgning efter den helt rette donor i udlandet. Havde vi i Danmark sådan en bank, kunne vi reagere meget hurtigere – det vil jo komme patienter til gode, siger han og fortæller, at der i Danmark hvert år er ca. 10-15 patienter, man ikke kan finde en passende donor til.

Smertefulde blister i munden ?

Muligheder og udfordringer Stamcelleområdet er genstand for biomedicinske, politiske, religiøse, etiske og kommercielle interesser, der kan være modstridende og skabe vildfarelser. Derfor er det essentielt, at vi prøver at forholde os objektivt og realistisk til området, fortæller Morten Bagge Hansen. Samtidig finder Niels Ebbe Hansen det problematisk, at der i dag er en række forskellige udbydere på markedet, som tilbyder at fryse stamceller fra navlestrengsblod. – Jeg synes, der er et problem i, at private virksomheder tilbyder det. På den måde er det nemlig kun den person, der betaler for at få frosset sine stamceller ned, der kan råde over disse celler. Jeg så hellere, at vi i Danmark fik et stort register, hvor vi samlede blodet. På den måde vil alle kunne have gavn af blodet, siger Niels Ebbe Hansen. En fælles navleblodsbank er, ifølge Niels Ebbe Hansen, ligefrem et demokratisk og dannelsesmæssigt spørgsmål: – En dannet kulturnation må stille et sådan bank til rådighed for dens borgere. Ved at have en sådan national bank vil Danmark også kunne yde sit bidrag til, at patienter i hele verden kan blive behandlet, altså at Danmark ikke blot nyder ved at trække på udenlandske banker, men også selv yder, så udenlandske patienter har større chance for at finde en forligelig donor, konkluderer han.

Aftamed gir effektiv hjælp mod smertefulde blister i munden. Fås uden recept på apoteket. 0 0 0 0

Umiddelbar smertelindring Fremskynder healing Klæber til mundens slimhinde Kan bruges af spædbørn, børn & voksne Også til rifter og småsår i munden 0 Fås som gel og spray

www.vitaflo.net www.vitaflo.net

Vil du gerne være donor af stamceller? Hvis du allerede er bloddonor, har du også mulighed for at melde sig som knoglemarvsdonor – det vil sige donor af stamceller. For at blive udvalgt som knoglemarvsdonor skal man have nøjagtig den samme vævstype som patienten. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at man engang bliver udvalgt meget lille. Du kan læse mere og melde dig som donor på www.bloddonor.dk Kilde: bloddonor.dk

helse / december 2010

Helse: Livsstil

Op på cyklen – også om vinteren!

helse / december 2010

Helse: Livsstil

Mange af os stiller cyklen væk, når sne og is dækker asfalten – men det er slet ikke nødvendigt. At færdes i vintervejret kræver bare lidt øvelse. Dansk Cyklistforbund giver her et lille gør det selv-kursus til alle os cyklister, så vi ikke behøver at sende den tohjulede i vinterhi. Af: Sanne Bach Lauridsen

anmark er en rigtig cykelnation. Men når vintermørket sænker sig, er mange af os tilbøjelige til at lade cyklerne gå i hi i skuret eller kælderen derhjemme. Og det er rigtig synd, ikke mindst fordi de korte og kolde dage i forvejen ikke inspirerer til udeliv i samme grad som forår, sommer og efterår. Dermed er cykelturen til og fra arbejde, fritidsaktiviteter eller småindkøb en glimrende måde at få både motion og frisk luft på. Vil man cykle sikkert om vinteren, handler det ganske enkelt om at have en god cykel og at bruge de rette teknikker, når man skal henholdsvis styre og bremse. Og derudover er det selvfølgelig sådan, at man bliver bedre til at begå sig i det glatte føre, jo mere man træner.

En god vintercykel Det er vigtigt, at din cykel er udstyret med håndbremser. Håndbremsen er meget bedre end fodbremsen, fordi det er meget lettere at finjustere bremseeffekten. En fodbremse er sværere at styre, og foden kommer let til enten at blokere bremsen eller at bremse alt for lidt. Den bedste og sikreste bremsning i glat føre opnår du ved at bremse med for- og bagbremse på samme tid. Hvis din cykel står udenfor i sne og frostvejr, kan der let sætte sig is og sne på hjulets fælge og bremseklodserne. Det skal fjernes, inden du springer på cyklen, for ellers fungerer bremserne ikke optimalt. Og så er det selvfølge-

Lynkursus i Glatførecykling Find en god træningsbane, f.eks. en tom parkeringsplads. Nybegyndere kan starte på et underlag, der ikke er glat, mens de mere øvede kan genopfriske evnerne på en ægte vinterdag.

Lektion 1: Styr din cykel! Øvelse 1: Træn i at cykle lige ud. Helt lige ud. Hold for eksempel cyklen på en af de hvide streger på vejen. Øvelsen træner balancen. Øvelse 2: Prøv at køre tværs over et bræt på nogle få centimeters højde (eller op over en lav kantsten). Idet forhjulet får kontakt med brættet, løfter du i styret og hjælper hjulet over forhindringen. Øvelsen ruster dig til at komme sikkert over en isklump eller dybe hjulspor i sneen. Øvelse 3: Sving. Træn i at dreje uden skarpe sving. Lad din kropsvægt bære af hænderne på styret og af din yderste fod (modsatte side af den vej, du svinger), så cyklen ikke skrider under dig.

Lektion 2: Brems – uden at vælte! Næste lektion handler om at bremse. Grundlæggende bremseøvelser: Bremseøvelse 1: Test din bremseevne: Brems til standsning med den kortest mulige bremselængde. Prøv med bag- og forbremse samtidig og hver for sig. Mærk forskellen. Bremseøvelse 2: Brems og sving: Marker to steder med et mærke. Cykl i god fart hen mod de to mærker. Ved første mærke bremser du hårdt med begge bremser – uden at blokere bremsen. Ved næste mærke slipper du bremsen og foretager et sving. Husk, at du IKKE må bremse og styre på samme tid.

helse / december 2010

lig bedst, at cyklen har brede dæk med dybt mønster, så den får et godt vejgreb. Lys på cyklen i den mørke tid er ikke bare lovpligtigt, men direkte nødvendigt, når du skal kunne ses – og selv kunne orientere dig. En god kraftig forlygte gør det lettere at få øje på hjulspor, isklumper, frosne vandpytter og andre forhindringer. Og så skal din cykel naturligvis være udstyret med reflekser, så de andre trafikanter nemmere får øje på den og dig. Det er heller ikke dumt selv at tage refleksvest eller refleksbrik på.

Kør efter forholdene Tænk over, hvilken rute der er sikrest, når du begiver dig ud i vintervejret. Tager du cyklen hen til supermarkedet, skal du være opmærksom på, at en fyldt og tung cykelkurv nedsætter din manøvredygtighed. Reglen for sikker cykling i glat føre lyder: jo mindre bagage på cyklen, jo bedre. Men skal du have plads til indkøbene, så invester i et par cykeltasker til bagagebæreren. For den ekstra vægt skal være så lavt placeret som muligt. Undgå også så vidt muligt at køre med børn eller børnebørn i barnestol på cyklen i glat føre. Cyklen bliver svær at manøvrere med et tungt barn højt placeret på cyklen. Det kræver lidt ekstra koncentration at cykle i vintervejr, så husk at fokusere på vejen og trafikanterne lige foran dig. Læs trafikken så godt, du kan, og husk at dreje og bremse i god tid.

Foto: Kildemoes

Helse: Livsstil

El-cykler vinder frem Førhen blev el-cykler (dvs. cykler med en lille hjælpemotor) anset for at være noget for handicappede eller gangbesværede og ikke andre. Men el-cyklerne er stille og roligt ved at vinde frem på det danske marked. De fås både som mountainbikes og mere klassiske touring-modeller, og efterhånden tilbyder mange forskellige mærker som Everton og Kildemoes smarte el-cykler. Prismæssigt ligger cyklerne med lidt ekstra hjælp til bakkerne fra 9.000 kr. og opefter, hvis de skal være af en god kvalitet og batteriet holde længe. Man skal dog være opmærksom på, at de elektriske dele på en el-cykel anno 2010 spås en levetid på ca. 5 år, så det er ikke en investering, der holder lige så længe som en normal cykel.

Der er 13 at vælge imellem Vidste du, at der findes en hel serie af pjecer fra Krop & Fysik, hvor du kan få information, og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter i samarbejde med andre sundhedsfaglige personer.

danske Fy

sioteraPe ut

www.krop På sk&fy i usikd.dk en skader

Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger. • • • • • • •

Stræk Hovedpine og nakkeSmerter ondt i ryggen Skærmarbejde idrætSSkader Sunde fødder akutte knæSkader

danske Fysioterapeuter

• • • • • •

knogleSkørHed bækkenbunden graviditet og bækkenSmerter langvarige rygSmerter Skulderproblemer på Ski uden Skader

Spørg efter s din pjecerne ho ut p fysiotera e

danSke fySioterapeuter

DanSKe FySioTeRapeuTeR www.krop&fysik.dk Hovedpine og nakkesmerter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

dAnske FysioterApeuter

pjecerne koSter kr. 4,25 pr Stk. inkl. momS

www.krop&fysik.dk STRÆK

Der tillægges et porto- og ekspeditionsgebyr på kr. 49,- uanset ordrestørrelse.

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

12260_hovedpine og nakkesmerter.indd 1

17/03/08 15:42:57 12260_sunde fødder.indd 1

17/03/08 15:42:26

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden:

helse / december 2010

www.krop-fysik.dk

Tre stærke tilbud på kør-selv-ferier 3 dages weekend i Kolding med lækker gourmetmiddag Inkl. 1 fire-retters gourmetmiddag

3 dAge Annoncepris

1.015,bbeltværelse pr. person i do

Spar 235,-*

Kun 5 minutters gang fra centrum ligger HHH First Hotel Kolding, et stilrent og moderne hotel. Kolding byder på masser af seværdigheder og aktiviteter. Besøg Koldinghus, nyd nogle afslappende timer i Slotssøbadet, fyld shoppingposerne i Kolding Storcenter eller i det hyggelige gågadenet, nyd en velsmagende øl på Kolding Bryghus og se kunst på Trapholt.

✰ 2 overnatninger ✰ 2 morgenbuffeter ✰ 1 fire-retters gourmetmiddag ✰ Trendy hotel i Kolding centrum ✰ Trådløst internet ✰ Kaffe/te på værelset

Ankomst: Fredage 07.01. - 16.12. 2011. Koldinghus. Foto: Friis Fotografi

1 barn op til 6 år gratis i forældres seng. 1 barn 7 - 15 år 499,- i forældres værelse.

Inkl. 3 to-retters middage

Inkl. 1 velkomstdrink

4 dAge Annoncepris

3 dAge Annoncepris

1.249,-

899,-

bbeltværelse pr. person i do

Foto: www.harzinfo.de

4 dage på 4-stjernet hotel i Harzen med halvpension Midt i Harzens flotte bjerglandskab ligger HHHH Best Western Residenz Hotel Harzhöhe. Begiv jer ud i Harzen prægtige natur med bjerge, skove og søer. I må ikke snyde jer selv for et besøg til den flotte og velbevarede middelalderby goslar. Afslapning finder I i hotellets pool. Valgfri ankomst 01.01. - 28.05. 2011. 1 barn op til 6 år 25,- pr. døgn i forældres seng. 1 barn 7 - 14 år 675,- i forældres værelse.

Spar 206,-*

✰ 3 overnatninger ✰ 3 morgenbuffeter ✰ 3 to-retters middage/buffet ✰ Værelse med balkon ✰ Indendørs swimmingpool ✰ Kurafdeling Ekstra døgn med morgenbuffet og middag kr. 399,-

bbeltværelse pr. person i do

Spar 281,-*

Nyhavn. Foto: Cees van Roeden

3 dage på flot hotel i hjertet af skønne København Nær Rådhuspladsen, Strøget og Tivoli ligger HHH Hotel Danmark, et af Københavns ældste hoteller. Bag hotellet finder I Københavns ældste bydel med hyggelige stræder og et væld af specialbutikker. Aflæg hotellets frokostrestaurant Tivolihallen, en af Københavns bedste smørrebrødsrestauranter, et besøg! Valgfri ankomst frem til 30.12.2011. 1 barn til og med 6 år gratis i forældres seng.

* i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse. Inkl. slutrengøring. Opholdene kan bestilles t.o.m 03.03.2011. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Ekskl. turistafgift. Miljømærkat påkrævet i Tyskland. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.

Ekstra døgn kr. 499,-

KUN HOS DTF travel! Fortrydelsesforsikring RINg og afbestil uden grund indtil kl. 12 dagen før ankomst. Kun 69,- pr. pers.

BESTIL NU – mens der er plads!

www.dtf-travel.dk • 70 23 14 10 Oplys annoncekode: HELSE

✰ 2 overnatninger ✰ 2 morgenbuffet ✰ 1 velkomstdrink ved ankomst ✰ Gratis trådløst internet ✰ Hotel direkte i centrum af København

Introduktionsabonnement Få ny viden om sundhed og helse i din postkasse. Helse udkommer 10 gange i 2011. Læs i hver udgave: Sundhed og forebyggelse, forskning, motion, mad, sind, nyt fra lægen – og meget mere.

Er du tidligere abonnent? Har du allerede et abonnement på Helse? En række læsere har tidligere betalt for et abonnement hos Helses tidligere udgiver, som er gået konkurs. Er du en af de uheldige, det er gået ud over – så ring til vores abonnementsservice på telefon 9644 4542.. Så finder vi en løsning, så du fortsat modtager Helse med posten.

få 2 ud af Hels gaver e for k un:

kr. inkl. p

39,-

orto og

eksped

itionsg

ebyr

Spar:

kr. 39,-

bEStilliNgSkuPoN Sendes i en lukket kuvert til:

Helse abonnementsservice Fabriksvej 6 DK - 9490 Pandrup

tiL abonnnye enter

JA, TAK! Jeg vil gerne tegne et abonnement på Helse NavN:

adrESSE:

PoSt Nr. & by:

tElEfoN:

Evt. E-mail:

Betingelser: tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. abonnementet er gældende for 2 numre og løber herefter videre til et 10 numres abonnement til kr. 269,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr. abonnementet kan opsiges til udløb når som helst. Tilbuddet gælder til og med marts 2011.

Du kan også bestille på: www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542

Helse 10 - 2010

Når vi har modtaget din bestilling, sender vi dig dit første nummer af Helse sammen med et girokort.

Helse: Konsultation

Konsultation Af: Holger Kjær, privatpraktiserende læge

Angst er en af de hyppigste psykiske lidelser. En væsentlig del af behandlingen er at undgå isolation og langvarig sygemelding.

Kan jeg få en henvisning til psykolog? Dette spørgsmål hører jeg ofte i min konsultation – og heldigvis er det i dag meget mere acceptabelt at tale om psykisk sundhed, angst og depression.

in patient i dette tænkte eksempel er en yngre kvinde, der er sygemeldt på 6. måned grundet angst og stress. Hun har mistet sit arbejde og går nu på et af kommunens kurser for stressramte. Tilbage til spørgsmålet fra min patient: – Ja, du kan henvises til psykolog med tilskud fra sygesikringen, hvis du har brug for kriseterapi, f.eks. hvis du er ramt af alvorlig sygdom eller dødsfald i familien, eller hvis du er mellem 18 og 37 år og har en depression. I alle andre tilfælde skal du selv betale – sådan er sygesikringens regler groft sagt. – Det har jeg ikke råd til, hvad med en psykiater? spørger min patient måske. En psykiater tager sig mest af patienter, der har behov for medicin pga. psykoser, sværere depressioner etc. Mange psykiatere tager sig også af f.eks. angstlidelser, men ventetiderne

kan desværre være lange. Til gengæld er det gratis ved henvisning. – I dit tilfælde tror jeg, vi skal gøre noget andet. Vi kan prøve at sætte dig i medicinsk behandling mod angst og så tage nogle samtaler én gang om måneden her i klinikken. Samtidig kunne jeg jo henvise dig til en angstklinik. Flere steder i landet er der oprettet angstklinikker, hvor man kan henvises til, hvis angstlidelsen ikke kan behandles i almen praksis. Her får man tilbudt samtaler hos psykolog og psykiater. Angstklinikken for patienter fra mit område ligger i en mindre by ca. 50 km væk. – Det tør jeg ikke. Jeg har svært nok ved at tage bussen her ind til dig, så at tage toget til X-købing er helt umuligt. Min patient har social fobi, en angstlidelse, hvor man har det svært med at opholde sig et sted med andre mennesker. Derfor starter vi med medicinsk behandling og ’støttende

samtaler’ her i klinikken. Hen ad vejen håber jeg, hun tager mod et tilbud fra angstklinikken, og sandsynligheden taler heldigvis også for, at hun ender med at være tilbage i arbejde igen. Angst er en af de hyppigste psykiske lidelser. Medicin hjælper mange til at kunne arbejde med deres sygdom, men ofte skal det suppleres med anden behandling, fx samtaler hos en psykolog. Mange lettere tilfælde behandles hos patienternes egen læge, men der er behov for flere – også lokale – tilbud til patienter med angstlidelser. Angst er en dyr lidelse i form af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge; og hvad værre er, betyder det tabt livskvalitet for det enkelte menneske. Min slutreplik til patienten lyder: – Du har en sygdom, som du skal arbejde med i mange år, måske resten af dit liv. Jeg tror, at medicinen og samtalerne her hos mig giver dig mulighed for at komme i gang med dét arbejde, og med at komme videre i dit liv og ud blandt andre mennesker. En væsentlig del af behandlingen er nemlig netop at undgå isolation og langvarig sygemelding.

helse / december 2010

Helse: Krop og fysik

TRÆN DIG YNGRE

– alder er ingen hindring Brug dig selv grundigt og ofte. Så holder du bedre og længere. Det er universalopskriften på - ikke et evigt, men - et langt og godt liv. Alderdom er ingen sygdom, men vi bliver mere sårbare efterhånden, som vi ældes. Evnen til at stå imod falder ganske enkelt. Af: Mette Bender i samarbjede med Krop&Fysik / Foto: Colourbox

året gråner og huden rynker, når alderen stiger. Vi ser og hører knap så skarpt, og kroppen mister styrke og smidighed. Men mange af de små forskelle og forandringer, som følger med år på bagen, kan vi faktisk begrænse ved at leve aktivt. Årene svækker kroppen, og de gener, vi er udstyret med, er med til at styre måden, det sker på. Men vi bestemmer selv, hvordan vi lever, og særligt et aktivt liv med udfordringer til krop, hjerne og sanser holder os unge og vitale i langt flere år.

Vi topper tidligt Vi topper fysisk, når vi er mellem 20 og 30 år, derefter går det stille og roligt ned ad bakke. Vi mister omkring en procent af den maksimale fysiske ydeevne om året, indtil vi fylder 60. Det mærker de færreste dog særlig meget til. De kan stort set, hvad de vil, til de runder 40 eller 50 år og ikke uden videre kan løbe langt eller klare sig uden nattesøvn. Når vi kommer til 60-årsalderen, går forfaldet stærkere. Det betyder, at det bliver endnu vigtigere at blive ved at bruge sig selv og undgå den negative spiral, hvor kræfterne falder, og sygdom støder til. At bruge kroppen gør den yngre. Hjernen holder sig lettere skarp, når vi udfordrer den. Brillerne kan du næppe træne dig fra, men du kan genvinde dele af kroppens tidligere styrke og ydeevne. Vi kan forbedre kondition, muskelstyrke og balance lige til vores dødsdag ved ganske simpelt at bruge os selv.

helse / december 2010

Det er aldrig for sent ... at komme i form • En dansk undersøgelse har vist, at kvinder på 85 år kan forbedre deres kondital med 20 procent ved at træne kondition bare femten minutter én gang om ugen • Et forsøg med 90-årige plejehjemsbeboere viste, at otte ugers hård træning forbedrede deres muskelstyrke med hele 174 procent • En sammenligning af ældre kvinder og yngre kvinder, der alle svømmede regelmæssigt, viste, at de ældre kvinder havde lige så god muskeludholdenhed som de yngre

... at blive rask • Midaldrende, der dyrker motion mindst to gange om ugen, halverer deres risiko for demens og Alzheimers sygdom. Det har et svenskfinsk forsøg vist. • Et forsøg med en stor gruppe mennesker med alder på maksimalt 75 år viste, at konditionstræning reducerede deres risiko for at dø for tidligt med omkring 30 procent. • En lang række undersøgelser dokumenterer, at selv moderate mængder af fysisk aktivitet effektivt behandler forhøjet blodtryk

Helse: Krop og fysik

Hold dig ung: Du kan styre tre fjerdedele Studier af enæggede tvillinger viser, at omkring en fjerdedel af aldringsprocessen er genetisk betinget. En række gener er simpelthen med til at bestemme, hvilke alderdomsrelaterede sygdomme vi udvikler. Det gælder sygdomme som kræft, sukkersyge, hjertekarsygdomme og grå stær. De resterende tre fjerdedele afgøres af måden, vi lever på. Enæggede tvillinger dør nemlig ikke på samme tid; der er i gennemsnit flere år til forskel. Hvad spiller så ind: • At holde sig fra tobak sinker aldringen og beskytter kroppen mod kræft og hjertekarsygdomme • Et modereret forbrug af alkohol gavner krop og intellekt gennem hele livet • Motion holder os fysisk og psykisk unge og beskytter mod en lang række aldersrelaterede sygdomme • Sund kost spiller på utallige måder ind på sundhed og dermed aldersrelateret svækkelse • Moderat, men ikke overdrevent fysisk og psykisk stress gennem livet har muligvis en hærdende og dermed beskyttende virkning • At bruge hjernen og dens evne til for eksempel at huske, forstå og analysere holder den ved lige Kilder: www.netdoktor.dk og www.oldetopia.dk. Gerontologi – Livet som ældre i det moderne samfund, Nyt Nordisk Forlag, 2008

Martha Jensen på 70 år, Kirsten Magnild på 80 og Kirsten Olsen på 72 er medlemmer af den meget foretagsomme bestyrelse, der driver Frederiksbergs Aktive Seniorer.

Aktive Seniorer - gør livet mindre gråt De ældre på Frederiksberg er heldige. De kan træde ind i en forening, som serverer motion og kulturelle udflugter i lange baner for sine mere end 100 medlemmer. Tre aktive bestyrelsesmedlemmer fortæller om aktiviteter og samvær, der giver mening.

eg har ikke fået et eneste gråt hår efter, at jeg begyndte at dyrke motion. Den 70-årige og overvejende brunhårede Martha Jensen morer sig en del over sin egen påstand, men noget er der faktisk om det, tilføjer hun. – Det var, som om min gamle hårfarve vendte delvist tilbage, og de grå hår blev væk, da jeg kom i gang med gymnastik og fitness. Desuden har jeg fået mere energi, fortæller hun. Fire år er der gået, siden Martha

blev lokket af den 10 år ældre Kirsten Magnild til at gå ind i et projekt med motion for ældre på Frederiksberg. Den allerede dengang meget fysisk aktive Kirsten Magnild lokkede også den nu 72-årige Kirsten Olsen med. – Jeg bruger væsentligt mindre astmamedicin efter, at jeg er kommet i gang med motion. Hvis jeg ikke har trænet i nogle uger, får jeg desuden ondt i benene, siger hun. Kvinderne kendte i forvejen hin-

helse / december 2010

Helse: Krop og fysik

Det er sjovere at være aktiv sammen med andre. Nogle fortæller, at de føler sig mindre deprimerede, efter de er startet hos os. Andre har fået bedre styr på sygdomme som type 2-diabetes.

Nogle af vores medlemmer har haft svært ved at komme i gang med motion og med at se andre mennesker på egen hånd. Når de først er hos os, får de det skub, de behøver for at få gang i livet igen, fortæller de tre aktive seniorer.

anden fra frivilligt arbejde omkring en lokal kirke. De to Kirsten’er arrangerede gåture for de lokale ældre, mens Martha arbejdede politisk i bl.a. Ældresagen og Ældrerådet.

Motion en selvfølge Kirsten Magnild mener, at hun kom lettere gennem sine operationer for slidgigt i ryg og hofter, fordi hun efter hospitalets genoptræning vendte direkte tilbage til foreningens mange ugentlige motionstilbud med gymnastik, fitness og Pilates. – Til gengæld er mit hår stadig helt gråt. Det ændrer motionen ikke det mindste ved, fastslår den sølvhårede alderspræsident. I første omgang deltog kvinderne i et to-årigt motionsprojekt for ældre betalt af en pulje under Socialministeriet. De fleste af deltagerne meldte sig bagefter ind i den nydannede forening, Frederiksbergs Aktive Seniorer, der drives af frivillige, og som i dag to år efter er oppe på mere end 100 medlemmer.

helse / december 2010

En gang om året tilbyder foreningen sine medlemmer en sundhedstest, hvor to frivillige måler BMI, fedtprocent, kondital, muskelstyrke og balance. Medlemmernes egen læge tager blodprøver, og foreningen gemmer alle tal, så man kan sammenligne år for år. – I vores alder er vi tilfredse, hvis bare vi ikke bliver dårligere år for år, understreger Kirsten Olsen. Mange medlemmer deltager desuden i litteraturkredse og søndagsudflugter, som går til museer, udstillinger, biografbesøg. Kaffedrikkeri hører til, når foreningen er på tur. Endelig er en teatergruppe ved at finde sine ben. Man kan dog ikke være medlem uden at dyrke motion, det krav er nedfældet i vedtægterne. – Der går vi ikke på kompromis, understreger Martha Jensen.

Ud af isolation Kønsmæssigt har foreningen en kraftig slagside mod det feminine.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de fleste af os er kvinder, og rigtigt mange er enker. Mange har måske ingen, der trækker dem med i biografen, siger Kirsten Magnild. Hun mener, at ældres fysiske problemer ofte hænger sammen med isolation og ensomhed. Her kommer foreningen med dens fællesskab og mange aktiviteter ind. – Det er sjovere at være aktiv sammen med andre. Nogle fortæller, at de føler sig mindre deprimerede, efter de er startet hos os. Andre har fået bedre styr på sygdomme som type 2-diabetes. Kirsten Olsen er enig. – Vi har medlemmer, som har haft svært ved at komme i gang med motion og med at se andre mennesker på egen hånd. Når de først er hos os, får de det skub, de behøver for at få gang i livet igen, siger hun.

NE M

-AT-ÅB

SLIDGIGT? • Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet. • Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.

Vejledende udsalgspris: 90 kapsler kr. 119,50 270 kapsler kr. 289,50 1000 kapsler kr. 985,00

• Kapslen er synkevenlig. • Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Matas apoteker, hos Kan købes på ninger elsekostforret og udvalgte h

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

DK_Glucosamin_PN_Ad_KropogFysik_0610_210x280

Glucosamin Pharma Nord® 400 mg. Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt.

DK_Glucosamin_PN_Ad_KropogFysik_1 1

Tal også med lægen: – hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. – hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. – hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres.

Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: – blodfortyndende lægemidler (warfarin) – antibiotika af typen tetracykliner Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Læs indlægssedlen omhyggeligt. Udlevering: HF. MT-nr: 34837. Ved tvivl kontakt læge eller apotek.

07-06-2010 12:01:37

Helse: Kost og ernæring

STYRK DIT IMMUNFORSVAR MED SUNDE KOSTVANER

– og slip (næsten) gennem vinteren uden snot og snue Forkølelse, halsbetændelse og andre infektioner er i omløb, og nu gælder det om at slippe så nådigt igennem vintersæsonens dårligdomme som muligt. Det gør du bedst ved at ruste dit immunforsvar til kamp med en sund kost, der blandt andet indeholder citrusfrugter, fede fisk og yoghurt. Af: Gitte Høj / Foto: Colourbox

et er mørkt, det er koldt, og det er højsæson for løbende næser, hæse stemmer, tykke halse, bølger af hosteanfald og kraftige nys, der kaster et hav af bakterier ud i det åbne rum. Dit immunforsvar er under pres og kæmper for at holde kroppen nogenlunde fri for sygdom. Heldigvis kan du selv hjælpe immunforsvaret på vej og lave nogle justeringer i din daglige kost, der er med til at styrke immunforsvaret. Det kræver bare, at du lige kaster et par kritiske øjne på din livsstil og får kigget den efter i sømmene. Du har brug for et stærkt immunforsvar, der hurtigt reagerer, når kroppen

helse / december 2010

bliver angrebet af organismer som virus eller bakterier. Mange faktorer har indflydelse på, om dit immunforsvar er stærkt eller svækket. Kosten er en meget væsentlig faktor, og derfor kan du med fordel bruge lidt tid på at tænke din dagskost igennem. Måske sker der det samme for dig om vinteren som for mange andre: Du spiser færre grøntsager og mindre frugt og indtager generelt lidt tungere (vinter-) mad. Det gør både kosten mere ensidig og sænker dens samlede indhold af vitaminer. Det går ud over dit immunforsvar, som ikke får det skyts, der skal til for at slippe nogenlunde sygdomsfri gen-

nem den lange vinter. Desværre er det også sådan, at selve vitaminindholdet er mindre i de grøntsager, du rent faktisk får tygget dig igennem, hvilket betyder, at du skal spise ekstra mange af slagsen for at blive dækket ind. Det gælder fx det immunforsvarsstyrkende C-vitamin, som der bl.a. findes masser af i helt friske, nyopgravede kartofler og langt mindre af, når kartofler ligger halvgamle i supermarkedet om vinteren. Det er derfor vigtigt, at du ikke spiser færre grøntsager og mindre frugt, fordi det er vinter. Du har brug at spise masser af frugt og grønt hele året rundt for at toptune dit immunforsvar, så det er klar til kamp. Ud over masser af frugt og grønt, som giver dig mange vitaminer og mineraler, har du brug for magert kød, fisk, mejeriprodukter og grove kornprodukter. Selvom der findes madvarer, som er særligt gunstige for dit immunforsvar, gælder det om at runde hele paletten af sunde fødevarer, så kosten samlet set bliver varieret og afbalanceret.

Helse: Kost og ernæring

5der FØDEVARER booster immunforsvaret Der findes madvarer, som er særligt gode for dit immunforsvar, og dem ser du et lille udvalg af her. Bliver du alligevel ramt af snot og snue, er det en god ide at kaste sig over fødevarerne alligevel, fordi flere af dem også virker lindrende. CITRUSFRUGTER: Mandariner, klementiner og appelsiner indeholder masser af immunforsvarsstyrkende C-vitamin, men de giver også et skud af flere hundrede andre plantestoffer, der på samme måde går ind og styrker dit immunforsvar. FEDE FISK: Især makrel, men også sild, ørred og hellefisk indeholder på én gang n-3-fedtsyrer og selen, og begge dele har en gunstig indvirkning på immunforsvaret. YOGHURT: Gå efter Cultura Naturel eller fx A38, som er syrnet med probiotiske bakterier. Disse bakterier bekæmper de skadelige bakterier i tarmsystemet og er med til at tune dit indre immunforsvar. PLANTEOLIER: Hørfrøolie, rapsolie og valnøddeolie bugner af n-3-fedtsyrer og E-vitamin, der stimulerer immunforsvaret til at yde sit bedste og beskytte mod sygdom. TØRREDE FRUGTER: Svesker, rosiner, abrikoser og flere andre tørrede frugter er spækket med plantestoffer, der booster immunforsvaret og hjælper dig med at komme frisk gennem vinteren.

Immunforsvaret er afhængig af D-vitamin D-vitamin er ifølge flere eksperter det allervigtigste vitamin, når det gælder immunforsvaret. For nylig fandt et dansk forskerhold ud af, at D-vitamin er afgørende for, om immunforsvaret virker og fx er i stand til at bekæmpe bakterier, virus og kræft. Desværre kommer mange danskere til at mangle D-vitamin i løbet af vinteren, fordi det kniber med sollys, som danner D-vitamin i huden. Fisk er rig på D-vitamin, men det er generelt svært at dække dagsbehovet for Dvitamin gennem kosten. Derfor kan det være en god idé at supplere med en D-vitaminpille. Sundhedsstyrelsen anbefaler 10 mikrogram dagligt, mens man specifikt anbefaler folk over 70 år at indtage 20 mikrogram om dagen. Kilde: www.videnskab.dk

I regn og slud skal kroppen ud Selvom det regner og rusker udenfor, og du har allermest lyst blive inden døre, kan det godt – sådan sundhedsmæssigt – betale sig at hoppe i noget varmt tøj og gå ud. Det viser sig nemlig, at motion og fysisk aktivitet styrker immunforsvaret og betyder, at du ikke så tit rammes af forkølelse, og desuden går den kolde luft ind og styrker slimhinderne.

helse / december 2010

Helse: Behandlingsformer

AKUPUNKTUR:

Når kroppen helbreder sig selv Himlens Vindue, Duens Hale og Den Knuste Skål. Sådan lyder de poetiske navne på tre af mere end 300 punkter på kroppens meridianbaner. Det er de punkter, akupunktøren sætter nåle i. Akupunktur er en behandlingsform som bliver mere og mere udbredt. Eksempelvis benytter flere tandlæger og læger den. Af: Mette Bernt / Foto: Colourbox

helse / december 2010

er er mange former for akupunktur, men kernen i den traditionelle akupunktur er læren om meridianerne og forståelsen af QI (udtales chi).

Blokeringer giver ubalance Ifølge gammel kinesisk tradition er QI livsenergien, som går gennem alt levende i universet og gennem vores krop via meridianerne. Vi har 14 meridianer, som er en slags kanaler – lidt ligesom nervebanerne og blodets kredsløb. Hver kanal er forbundet med et organ, fx hjertet, og en følelse, fx glæde. Det fysiske og det psykiske hænger dermed sammen. Er kroppens

energi i balance, kan livsenergien flyde gennem meridianerne, og vores krop bliver dermed forsynet med livsenergi. Vi kan betragte ubalance som blokeringer, der hindrer livsenergien i at flyde. Når akupunktøren sætter nåle i punkterne, bidrager det til, at blokeringerne bliver opløst. Akupunkturen behandler dermed ikke blot symptomerne, men går bag om og udnytter kroppens egen evne til at helbrede.

Akupunktur kan lindre smerter Akupunktur bliver blandt meget andet anvendt som behandlingsform ved kredsløbsproblemer, hormonelle problemer, betændelsestilstande som

Helse: Behandlingsformer

Akupunktur hos tandlægen

fx bihulebetændelse, sportsskader og lavt immunforsvar. Mange oplever derudover gode resultater med akupunktur mod smerter. Smerten kan være en blokering, man går med i længere tid som fx ledsmerte, eller det kan være en kortvarig smerte. Derfor benytter bl.a. læger og tandlæger i dag akupunktur, som smertelindring. Når nålene bliver sat i, frigiver kroppen hormonstoffet endorfin, som er kroppens egen smertestillende medicin. Det er påvist, at endorfinkoncentrationen ændrer sig ved akupunktur.

Mange tandlæger bruger akupunktur, som tager udgangspunkt i den traditionelle kinesiske medicin. Dansk Dental Akupunktur Selskab er en forening for tandlæger, der bruger akupunktur. Find dem på: akupunktur-ddas.dk

ktur Akupubnyggelse re som fo mere på

Akupunktur lindrer kroniske smerter Netop fordi akupunktur fjerner blokeringer og får energien til at flyde, skaber den en bedre balance i kroppen. En dansk videnskabelig undersøgelse, foretaget allerede i 2000-2005, viste, at akupunktur har en reel effekt over for kroniske lidelser som nakkesmerte, skuldresmerter og hovedpine. Kilder: Videns- og forskningscenter for alternativ behandling – et center under Indenrigs- og sundhedsministeriet Dansk Medicinsk Selskab For Akupunktur dagenssundhed.dk

Navnet akupunktur er sammensat af de latinske ord ”akus” og ”punktura”, som betyder nål og at stikke.

– se n.dk dsguide sundhe

RESTAHEAD™ Ergonomisk nakkEstøttE

En skøn gave til dig selv og dem du vil glæde

RESTAHEAD™ er en ny nakkestøtte til effektiv hvile og afspænding på rejsen og i hverdagen. RESTAHEAD™ støtter hele nakken ergonomisk korrekt, både når du sidder og ligger ned. Du vil komme til at elske den. g g g g g

Ergonomisk støtte der tilpasser sig dig Maksimal komfort og mere søvn på rejsen Forebygger og lindrer nakkesmerter Handy, let og klar til brug – skal ikke pustes op Multianvendelig – rejse, afslapning, afspænding

www.restahead.com

helse / december 2010

HelseNyt

LANDSBY I BEVÆGELSE Inspireret af TV udsendelserne ”By på skrump”, ”Chris på skolebænken” og ”Ha’ det godt” gennemfører landsbyen Ilskov på Herningegnen i 2011 sit helt eget unikke projekt. De kalder det ”Ilskov – en by i bevægelse 2011”, og det er et tilbud til alle byens 757 borgere. I perioden april-juni 2011 sættes fokus på aktiviteter, der relaterer sig til bevægelse, kost, motivation og velvære, og det hele skydes i gang på en sundheds- og trivselsmesse lørdag den 2. april. Du kan se mere på www.by-i-bevaegelse.dk

helsenyt Af: Sanne Bach Lauridsen

Fra Herning til København: Landet rundt med nyt om forskning og projekter, der øger opmærksomheden på helse og sundhed.

Ny forskning kan hjælpe rygmarvsskadede Danmark har fået sin første professor i sløve tarme. Klaus Krogh fra Århus Universitetshospital har omsat banebrydende forskningsresultater til nye effektive behandlingsmetoder. Det øger livskvaliteten hos en tredjedel af personer med lammelser efter en rygmarvsskade. I et team af seks unge Ph.d-studerende læger har Klaus Krogh gang i spændende forsøg med blandt andet elektrisk stimulation af hud og sammenkobling af nervebaner til kontrol af tarmfunktion hos ikke bare rygmarvsskadede, men muligvis også hos personer med sclerose og medfødt rygmarvsbrok. Mikkel Bundgaard, formand for RYK – Rygmarvsskadede i Danmark, sætter pris på, at forskningsresultaterne har ført til en palet af behandlingsmuligheder. – Vores lammelser er forskellige, så det handler om at finde den løsning, der passer bedst til den enkelte, siger han.

helse / december 2010

Motion skal hjælpe demente mod depression Det har længe været kendt, at motion modvirker depression, og nu skal det i Holstebro forsøges, om også demente mennesker kan have glæde af at bevæge sig mere. Socialministeriet har netop givet næsten en kvart million kr. i støtte til et projekt, hvor let til moderat demente skal have tilbud om at træne fysisk, bowle, danse, spille golf, gå ture og gøre andre aktiviteter. Det skal styrke deres krop og hjerne. Antallet af demente tredobles i de kommende år, både i Holstebro og andre steder i landet. Derfor er der sat gang i en række aktiviteter, og flere er på vej. – Den demente er så påvirket, at han eller hun ikke længere kan deltage på almindelige motionshold. Men samtidig føler den syge sig for god til de tilbud, vi hidtil har haft. Nu vil vi give dem chancen for at deltage i motion, som de har lyst til sammen med ligestillede, fortæller demenskonsulent Bente Nikolajsen fra Holstebro Sundhedscenter. Frivillige driver allerede en café for demente i Holstebro. Her kan de komme sammen med deres pårørende. Mange er kede af at gå på restaurant, fordi der kan ske noget uventet. For nylig var demente og deres pårørende for første gang på en to-dages udflugt – til Thy, hvor de så nogle få og overskuelige ting. Holstebro vil også forsøge, om tekniske hjælpemidler kan hjælpe demente. For eksempel gps-udstyr. – Hvis de i en tidlig fase af sygdommen kan lære at bruge udstyret, så kan de måske bruge gps til at finde vej, når lidelsen tiltager, siger Bente Nikolajsen. Kommunen har netop søgt penge til et projekt om teknologi, der har et budget på næsten fire millioner kr. Ansøgningen er gået til ABT-Fonden, der støtter anvendt borgernær teknologi.

glæde… …omsorg – svangerskabspleje & babypleje

– til dig & din baby

Produkterne indeholder ingen syntetiske konserveringsmidler, duft- eller farvestoffer. Der anvendes kun biodynamiske/økologiske planteråstoffer. Weleda Svangerskabspleje- og Babyplejeprodukter fåes i helsekostbutikker, Matas og Magasin. Dansk Helios anviser gerne nærmeste forhandler på 7595 4088 Dansk Helios – 7000 Fredericia

www.weleda.dk

– i samklang med menneske og natur

HelseNyt

Fald i unges brug af kokain Andelen af unge, der forsøger sig med kokain, amfetamin og ecstasy er faldende. Sundhedsstyrelsens årsrapport over narkotikasituationen i Danmark i 2010 viser, at 4 procent af unge under 25 år har et aktuelt forbrug af disse stoffer – dvs. har brugt dem inden for det seneste år. Dermed er tallet halveret siden 2008. Se mere på sundhedsstyrelsen.dk.

For få unge kvinder vælger vaccine mod livmoderhalskræft Kun hver fjerde mellem 16 og 19 år er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft med HPV-vaccinen, mens det blot er mellem fem og ti procent af de 20-26-årige. Problemet er, at den er for dyr, og at mange ikke tror, det nytter at blive vaccineret, når de har haft deres seksuelle debut. Kræftens Bekæmpelse kæmper fortsat for, at det skal være gratis for alle kvinder op til 26 år at blive vaccineret. Se mere på cancer.dk.

helsenyt Af: Mette Bernt

Set på nettet om børn og unge: Vi har fundet en række gode og mindre gode nyheder på nettet om børn og unges valg.

13-årige bruger allergifremkaldende hårfarve En ny undersøgelse fra Videncenter for Allergi viser, at gennemsnitsalderen for piger, der farver hår første gang, er faldet fra 16 til 13 år, og at 10 procent af pigerne har fået udslæt af farven. Astma-Allergi Danmark fraråder på deres hjemmeside, at børn farver hår. Risikoen for at udvikle allergi senere i livet er større, jo yngre de er og jo flere gange, de farver håret. Se mere på astma-allergi.dk

Unge vil have et liv helt uden røg I en ny stor undersøgelse af danskernes holdninger til tobaksforurenet luft er blevet gennemført af Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Hjerteforeningen svarer mere end halvdelen af unge mellem 15-19 år ja til et forbud mod at ryge indendørs i en etagebolig, hvilket kan få konsekvenser for boligselskaberne, når de unge flytter hjemmefra. En overvægt af de unge mener også, at det burde være forbudt at ryge, når mange mennesker er samlet, og når man er i nærheden af syge mennesker. Se mere på hjerteforeningen.dk.

helse / december 2010

tryghed gør det hele lidt lettere.

Vi har

tid

Et smil. En snak.

til dig

Et opmunterende ord. Altsammen er det med til at gøre opholdet på Epilepsihospitalet Filadelfia til en tryg oplevelse. På danmarks specialhospital for epilepsi møder du fagfolk, der har tid til dig. Vi har tid til dig. Læs mere på www.epilepsihospitalet.dk

DANMARKS ENESTE SPECIALHOSPITAL FOR EPILEPSI

helse / december 2010

Helse: Mad

Vintertid er suppetid Supper giver varmen, men også uendelige muligheder for at variere brugen af grøntsager. Glem alt om kød- og melboller og kast dig over farver og sundhed. Af: Malene Tonnung / Foto: Jesper Glyrskov

ene Hansson har lige udgivet sine Greatest Hits – en kogebog med alle hendes egne yndlingsopskrifter. Heriblandt finder du masser af supper, der giver mulighed for at smugle mange grøntsager ind i kosten. – Jo flere grøntsager, du spiser, jo sundere bliver du. Netop suppe kan forsyne dig med sundhed, dog skal du tænke på, at jo mere din mad er opvarmet, jo færre næringsstoffer indeholder den. Varme og ophedning af mad ødelægger især vitaminer og en del mineraler. Lad derfor ikke dine supper koge længere end nødvendigt, siger Lene Hansson. Et andet forhold, der er vigtigt i hendes forhold til supper, er, at det er til at gå til. – Suppe er nemt at lave, og slet ikke som jeg husker fra barn, noget der kunne tage en halv dag! I dag tager det maksimum 30 minutter. Alt du behøver er nogle lækre råvarer, en gryde, en blender, nogle inspirerende opskrifter eller en god fantasi. Frugtsupper skal ikke opvarmes, da de mister meget næring og bliver syredannende, i stedet for basedannende, som frugt ellers er. – Desuden beholder frugt sin delikate smag, når den forbliver kold. Grøntsager derimod forbliver basedannende, selvom de opvarmes. Derfor er de mest egnet som varme supper. Husk dog, at jo mere din mad koges, jo færre næringsstoffer indeholder den, advarer Lene Hansson. I sine egne opskrifter har hun kombineret supperne, så din fordøjelse bliver glad, og du rejser dig fra bordet, mæt og let! HELSE har fået lov at bringe et par lækre smagsprøver. Alle opskrifter er til to personer og kan om nødvendigt ganges op: Suppe er for alle i hele familien, så værsgo at spise!

helse / december 2010

Lave fedtprocenter I de opskrifter, hvor der er brugt kokosmælk eller mejeriprodukter, anbefales det generelt at bruge produkter med så lav en fedtprocent som muligt.

Helse: Mad

Sød kartoffelsuppe med grønt 2 store søde kartofler 1 rød snackpeber 10 g frisk ingefær 2 fed hvidløg 1 spsk citrontimian 2 dl grøntsagsbouillon Pynt: 2 tsk karse 2 tsk skåret purløg

Sådan gør du Forvarm ovnen til 200 grader Bag kartoflerne i ovnen i ca. 45 minutter. Lad dem køle af i ca. 20 minutter og pil så skindet af. Fjern kernerne fra peberen og skær den i mindre stykker. Kom kartoffelkødet i en blender sammen med peberstykker, skrællet ingefær, pillede hvidløg og citrontimian. Tilsæt grøntsagsbouillon og blend i 1-2 minutter, til suppen har en tyk, jævn konsistens. Anret suppen i suppeskåle og pynt med grønt. Server evt. groft brød til.

Thaisuppe med kokos og kalkun 200 g kalkunfilet 50 g frisk ingefær 1 rødløg 1 spsk palmeolie ½ tsk Lene Hansson kryddersalt ½ tsk Lene Hansson krydderpeber 1 tsk Lene Hansson thaikrydderi 10 minimajs 1 dåse kokosmælk 1 kop vand 2 spsk fiskesauce 1 spsk knust rød chili uden kerner 100 g bambusskud 1 håndfuld sukkerærter rød palmeolie til pynt 1 forårsløg til pynt

Sådan gør du Skær kalkunkødet i små stykker. Skræl ingefæren og riv den fint. Hak løget fint. Rist kød, ingefær og løg i palmeolie et par minutter i en gryde sammen med salt, peber og thaikrydderi. Skær minimajsene i skiver og tilsæt dem sammen med kokosmælk, vand, fiskesauce, chili, bambusskud og halverede sukkerærter. Kog suppen op et par minutter og lade den småsimre i ca. 20 minutter mere. Hæld suppen op i en skål, dryp med rød palmeolie og drys med fintsnittet forårsløg og server.

helse / december 2010

Helse: Mad

Kold jordbærsuppe med sort peber 300 g jordbær Saft af ½ lime 1 spsk knust sort peber ¼ tsk stødt kardemomme 1 dl mineralvand 1 lille håndfuld frisk basilikum Pynt: 1 tsk mascarpone (kan udelades) 1 tsk Lene Hanssons Salatdrys (kerner og nødder)

Sådan gør du Rens jordbærrene. Kom dem sammen med limesaft, sort peber, kardemomme, mineralvand og basilikum i en blender. Blend suppen i et par minutter, til den har en jævn konsistens. Hæld suppen op i en kop eller et glas, pynt med mascarpone og salatdrys.

helse / december 2010

Helse: Mad

Karry-mangosuppe med sprød and 1 andebryst, ca. 350 g 1 tsk Lene Hanssons kryddersalt Suppe: 1 skalotteløg 1 mango 1 rød chili uden kerner 2 spsk syltet ingefær 1 spsk palmeolie 2 spsk karry saft af 1 lime 1 tsk Lene Hanssons rød dressing og dip-miks 2 dl kokosmælk light 2 dl grøntsagsbouillon

Sådan gør du Forvarm ovnen til 200 grader. Skær riller i skindsiden af kødet og steg anden på en tør stegepande ved høj varme et par minutter først på skindsiden og så et par minutter på den anden side. Drys med salt. Kom så andebrystet i et ildfast fad og sæt det i ovnen i ca. 10 minutter. Tag andebrystet ud og lad det hvile i ca. 10 minutter. Sæt det i ovnen igen i 3-5 minutter. Tag kødet ud og lad det igen hvile i ca. 10 minutter. Skær så kødet i skiver. Lav suppen: Skær skalotteløget i små terninger. Skræl mangoen og skær den i mindre stykker. Skær chilien og ingefær fint. Rist løget i en gryde eller på en pande i lidt palmeolie. Tilsæt karry, chili, mango, limesaft, ingefær, dressingmiks og til sidst kokosmælk og bouillon. Lad suppen koge op, skru ned til middel varme og lad suppen simre i ca. 15 minutter. Blend den færdigkogte suppe med en Bamix blenderstav. Server evt. suppen i flotte glas og med anden skåret i skiver ved siden af.

Gulerods- og ingefærsuppe med marineret kalkun 150 g kalkunfilet 250 g gulerødder ½ løg 1½ dl grøntsagsbouillon 1 fed hvidløg 30 g frisk ingefær 1 tsk. kardemomme 100 g mascarpone Ca. 1 spsk. olivenolie 1 dusk frisk kørvel til pynt (el. andet kryddergrønt)

Marinade: 1 spsk. balsamico 1 spsk. honning Saft af ½ appelsin ¼ tsk. salt ¼ tsk. peber

Sådan gør du Rør balsamico, honning, appelsinsaft, salt og peber sammen til en marinade. Læg kalkunfileten i marinaden og lad den trække i mindst 2 timer, men gerne natten over. Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker. Skær ligeledes løget i grove stykker. Kog begge dele i en gryde med bouillon i 20 minutter sammen med hvidløg, revet ingefær og kardemomme. Kom grøntsagerne med væde i en blender sammen med mascarpone og blend i ca. 1 minut, til suppen er jævn. Steg kalkunfileten i olivenolie på en grillstegepande i ca. 15-20 minutter, eller til den er gennemstegt. Skær den herefter i skiver. Anret suppen i dybe tallerkener. Læg skiver af kalkun midt oven i suppen og pynt med gulerod og lidt kørvel.

helse / december 2010

Helse: Mad

Blomkålssuppe med krebsehaler 1 lille blomkålshoved (ca. 400 g renset) 1 lille løg 2 spsk olivenolie ½ l grøntsagsbouillon eller vand ½-1 dl cremefraiche 9 % 1 tsk karry 1 tsk salt 1 tsk friskkværnet hvid peber 1 bøtte krebsehaler (eller hummerhaler) saft af ½ lime ½ knsp Lene Hansson kryddersalt ½ fed presset hvidløg 1 kvist rosmarin til pynt

Sådan gør du Del blomkålen i tre. Pluk den ene tredjedel i buketter og læg dem til side til fyld. Skær de sidste to tredjedele i mindre stykker. Pil og hak løget og sauter det i olie i en gryde i 1-2 minutter, til det bliver klart. Tilsæt blomkålsstykker og bouillon eller vand og lad blomkålen koge mør i ca. 20 minutter.

Kryddersalt og peber Det er muligt at udskifte almindeligt salt og peber i opskrifterne med Lene Hanssons kryddersalt og -peber, hvis du foretrækker en mere krydret smag.

Hæld suppen i en blender og blend, til den er helt ensartet og glat. Pisk cremefraichen i og smag til med karry, salt og peber. Skyl krebsehalerne under koldt vand og lad dem dryppe af på køkkenrulle lynsteg dem i olivenolie på en pande sammen med limesaft, salt og hvidløg i 2-3 minutter under omrøring. Grill blomkålsbuketterne i lidt olivenolie på en grillpande i 1-2 minutter under omrøring. Læg krebsehalerne i bunden af en skål og hæld suppen over. Kom de grillede blomkålsbuketter oven i suppen og pynt med rosmarin.

170 sunde opskrifter Lene Hanssons Greatest Hits er en samling af hendes egne favoritter – hele 170 opskrifter på sund og lækker mad og drikke. I bogen får du også forslag til menuer til enhver lejlighed eller en komplet ugeplan. Lene Hanssons krydderier er lavet i samarbejde med Urtekram og forhandles i supermarkeder landet over.

helse / december 2010

HelseNyt

Vulvodyni gør sex vanskeligt Vulvodyni er en betegnelse for sviende og brændende smerter, kvinder oplever ved skedeåbningen, når de har samleje. Ikke alle læger er opmærksomme på lidelsen, og mange kvinder lever derfor med vulvodyni. Da vulvodyni fører til fysiske spændinger og manglende sexlyst, kan den bedste behandling for nogle være at konsultere en fysioterapeut og en sexolog. Læs mere på sygeforsikringen. dk i artiklen ”Når sexlivet bliver en plage.”

helsenyt Af: Mette Bernt

Måske ikke det, vi taler mest om: Det er ikke alle lidelser og problemer, der er lige lette at tale med andre om. Man kan derfor føle sig temmelig alene med en smerte, et handicap eller en lidelse, som mange andre også har.

Maveproblemer vi bider i os At tale om mavesmerter, luft i maven og problemer med fordøjelsen er ikke det nemmeste i verden. Men faktisk oplever hver tredje dansker jævnligt disse problemer. Det har betydning for dit immunforsvar, fordi 70 procent af kroppens immunforsvar sidder i maven og tarmen. Lactoghurt er tabletter med mælkesyrebakterier, som gør, at din mave og tarm fungerer bedre – og du får mere energi. Få Lactoghurt og gode råd om maveproblemer på apoteket!

Mit barn hører ikke perfekt Forældre til børn med høretab og personale i børnehaver, hvor der er børn med høretab, kan nu få hjælp med to nye vejledninger. Det er Videnscenter for Hørehandicap og talehørekonsulenter i Viborg Kommune, der i samarbejde har udarbejdet dem. De to vejledninger indeholder bl.a. anbefalinger omkring sprog, støj, børn med særlige behov og hjælpemidler. Du kan bestille vejledningerne bl.a. på hoerehandicap.dk.

Hiv:

Mange bliver testet for sent En ny opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at antallet af danskere, der får konstateret hiv, ligger stabilt. Desværre bliver op mod halvdelen først testet, når de har brug for behandling. Den sene test er et stort problem, som bliver forstærket af, at de smittede personer ikke ved, de kan smitte andre. Kilde aidsfondet.dk

Kilde: En glad mave gi’r dig overskud

helse / december 2010

Helse til hjerne og hjerte Besøg bogshoppen og find inspiration til bøger om sundhed og helse. Læsestof, der hjælper dig til en sundere livsstil. Vi har et stort udbud i bøger og produkter, der på en naturlig måde inspirerer dig til at opnå en forbedret livsstil.

Varme pude -

Cherry Belly-Flodhest Måske kender du allerede Kirsepuden med kirsebærsten, der er lige til at varme i mikrobølgeovnen – og som kan lindre en øm ryg eller nakke? Idéen er den samme i denne lækre lille fyr med et varmt hjerte. Du tager simpelthen hjertet ud af bamsen, varmer det et minut i mikrobølgeovnen,, og så er han klar til at putte med enhver, der gerne vil have en blød og varm ven med i seng. Alletiders gaveidé.

Varenr. H10101

Mange af bøgerne er af sådan en karakter, at de oftest ender som opslagsbøger og kogebøger, der bliver flittigt brugt.

www.helse.dk/shop

Bestillingskupon Ja tak, jeg ønsker at bestille følgende bøger:

Nr. H10101

Nr. H10105

Nr. H10102

Nr. H10106

Nr. H10103

Nr. H10107

kr. 9 9,-

kr. 99,Grønne sparetips

Vegetarisk suppe

Det bliver altid lidt sjovere at gøre noget godt for miljøet, når man ikke skal bruge en masse ekstra penge – eller tværtimod kan spare nogle. Grønne sparetips lover faktisk op mod 5000 ekstra kroner i din lomme om året.

Denne bog er tænkt som en inspiration i dagligdagens travlhed. Hvordan får man et sundt enkelt måltid, der er velsmagende? Følges opskrifterne, der anvender økologiske grønsager, samt de anbefalede krydderier, fåes en god, kraftig og nærende suppe.

Varenr. H10102

Varenr. H10103

Nr. H10104

kr. 9 9,-

EVt. BEMÆrKNINGEr:

sundere sødt

Porto og ekspeditionsgebyr kr. 49,Ekstra porto ved forsendelse til udlandet må påregnes. Helse nr. 10/2010 tilbuddene gælder til 10. januar 2010

kr. 199 50

For de mange af os, der har en lidt sød tand! Helle Koefod har lavet en fin opskriftbog - denne gang med farvebilleder - som i stil med hendes andre bøger kommer med gode forslag til alternativer.

Varenr. H10104

kr. 249,slip s lip sukkervanen Karen Norberg har selv været fanget i sukkerafhængigheden, og hun har valgt at skrive en bog om, hvordan hun og andre er kommet ud af sukkerafhængigheden.

Varenr. H10105

EVt. ABoNNENtNuMMEr: NAVN: ADrEssE: PostNr. & By: tELEFoN:

Du kan også bestille på www.helse.dk/shop eller ringe på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00–12.00. Med forbehold for evt. trykfejl.

Æblekinder og kondisko Vilje af stål Vi kan tænke, træne og spise os til overskud og energi, hævder Charlotte Bircow i sin nye bog, der er en motivationsguide til at skabe både personlige og arbejdsmæssige resultater.

En bog om leg, motion, mad og masser af dejligt samvær. Den er fyldt med anvisninger på, hvordan man undgår kræsne børn, tykke børn,for tynde børn og dovne børn. Der er løsninger til, hvordan man fanger tid i en travl hverdag til samvær og hygge.

Varenr. H10106

Varenr. H10107

Helse 10 - 2010

send kuponen i en frankeret kuvert til: Helse • Porschevej 12 • 7100 Vejle

kr. 249,

kr. 269,-

VIDEN OG VÆRKTØJER OM SUNDT OG SIKKERT ARBEJDSMILJØ Branchearbejdsmiljørådet BAR Kontor tilbyder gratis viden om alt fra indeklima og indretning af kontorer til placering af printere.

Hvad er BAR Kontor? I BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration) samarbejder arbejdsmarkedets parter indenfor branchen, om det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. På www.barkontor.dk kan du både bestille og downloade forskellige vejledninger omkring arbejdsmiljø, der alle har været til gennemsyn hos Arbejdstilsynet.

Ved du, hvor du finder gratis information om et godt arbejdsmiljø? BAR Kontor er branchearbejdsmiljøråd for kontorarbejdspladser og står klar til at servicere dig med relevant viden og konkrete råd om bl.a. kontormaskiner, skærme, indeklima, stress og arbejdspladsvurderinger. På den måde undgår du dyre fejlinvesteringer i forkert kontorinventar og sikrer samtidig dine medarbejdere et optimalt arbejdsmiljø. Alle informationsmaterialer fra BAR Kontor er gratis. Læs med på www.barkontor.dk og opdag viden og værktøjer om et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Kosttilskud af hvidløg...

er Bidragundt til et s

role t s e l o K niveau s

- et godt valg!

t ekstrak

g gt den lu t l - he usmag! og Hvidlø

så i Fås og RRELSE: MISTØ a ØKONO tk +10 ekstr s 100

Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag. Kyolic fås på apotek, hos matas og i helsekostbutikker som tablet, kapsel eller i flydende form. Info: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

helse / december 2010

Helse: Synspunkt

Klummen

Af: Mads Bo Pedersen, forfatter til bl.a. High on Juice, stifter af High on Life og JuiceService.

Hver gang vi presser vores frugter og grøntsager, producerer vi flydende livskraft, som den medicinske videnskab og industri kun kan drømme om.

Aldrig har medicin smagt så godt I min verden skal en blender og en saftpresser være standardudstyr i ethvert køkken. Grunden til min store begejstring for netop disse to køkkenmaskiner er, at friskpresset juice og smoothies er de mest helsebringende og foryngende drikke, vi som mennesker kan indtage!

eg er ikke læge. Jeg har ingen flotte bogstaver foran mit navn. Hvad jeg imidlertid har, er ‘det sorte bælte i juice’. Min mission er at sprede det saftige budskab og derved gøre Danmark til en af verdens førende juicenationer. Oprindelig er jeg uddannet automekaniker. Det var tilbage i 1999, hvor jeg levede det ‘almindelige liv’. Jeg arbejdede fra 8-16 og havde det egentligt ‘ok’. Jeg var gennemsnitlig syg hver anden mandag og døjede med eksem, allergi, træthed og uren hud. Stille og roligt begyndte jeg at gennemskue de mange ligheder mellem biler og mennesker, mad og

helse / december 2010

brændstof. Denne indsigt bevirkede, at jeg sagde mit job op til fordel for at dykke dybere ned i denne fascinerende sammenhæng. Personligt er jeg vild med logik. For mig virker det ret logisk, at vi mennesker er skabt til at spise det, som hænger på træerne og kommer op af jorden. Jeg kalder det intuitiv spisning. Det danske sundhedsvæsen har nu besluttet, at det er sundt at spise seks stykker frugt og grønt om dagen, og jeg har det sådan lidt ‘Hey, hvad regner I med?’ Vi kan ikke engang holde disse livskraftige planter nede i jorden, de skyder sågar gennem asfalt. Selvfølgelig skal vi spise frugt

og grønt, og seks stykker ser jeg som et absolut minimum. Hver gang vi presser vores frugter og grøntsager, producerer vi flydende livskraft, som den medicinske videnskab og industri kun kan drømme om. De kan isolere og navngive de forskellige vitaminer og mineraler, som findes i juicen, men de kan aldrig helt erstatte dem. For lad os ikke glemme, at fornøjelsen ved det, vi spiser eller drikker, er en vigtig faktor. Friskpresset juice leverer næringsstofferne direkte til alle kroppens celler på få minutter og skal ikke fordøjes på samme måde som almindelig mad. Efter blot 15 minutter er alle kroppens celler fodret af, og så snart det er sket, kan kroppen, hvis det er nødvendigt, begynde at helbrede sig selv. Er der en lille celle, der skal skiftes, et sår der skal heles, en dårlig tarm, ja så ordner kroppen det nu, hvor den har ‘fri’ til det. Kroppen vil så gerne helbrede sig selv - vi skal bare give den en chance.

Helse: Næste nummer GØR DiT Liv BeDRe

helse.dk Nummer 10 / December 2010

Glatførekursus for cyklister

Av min mAve! – gode råd til fordøjelsen

supper 6sunde

Hvad er stamceller? Foku

Spis, nyds: rør dig og decemb i er

Bent Hansen:

Fremtiden er super-sygehuse

Det handler om overlevelse – patientens!

helse

Nr. 10 / december 2010 56. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver

En helt ny rolle

Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Fra januar kan Anette Heick ses i sit livs første musical. Den alsidige entertainer har aldrig været bange for at prøve noget nyt og har for længst bevist, at hun er andet og mere end datter af dansktoppen. Vi har fået en snak med hende om nye begyndelser og jagten på tid til sundhed i en presset kalender.

Ledelse

Næste nr.

Peter Larsen, direktør

Redaktion Jacob Ejs, ansvh. redaktør Sanne Bach Lauridsen, redaktør sanne@mediegruppen.net Lene Jæger Thomsen Mette Bernt Marianne Nørup

Forsidefoto Lasse Hyldager

Design og produktion Mediegruppen as

Tryk Colorprint A/S

Annoncesalg Anette Jensen, telefon 5141 0618 anette@mediegruppen.net Kim Christensen, telefon 4044 7725 kc@mediegruppen.net

Helse / Nummer 1 / Januar 2011

I årets første udgave af Helse stiller vi skarpt på nye begyndelser. Mange bruger nytåret som skillelinje for større En ny e livsstilsændringer, men mindre kan els begynd bestemt også gøre det. Som sædvanlig bringer vi masser af inspiration til, hvad du kan gøre for at passe godt på dig selv, og om hvad der rører sig inden for mad, motion, livsstil og forskning i sundhedens tegn.

: FOKUS

Distribution Helse fås på Apoteket, hos lægen og tandlægen og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup 611.000

Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Du kan vælge imellem en række forskellige abonnementstyper. Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 269,- for 10 blade.

Den sunde morgenmad Morgenmaden er dagens vigtigste måltid – og det er ikke helt ligegyldigt, hvad vi hælder på tanken fra morgenstunden. Vi fortæller, hvorfor du aldrig skal springe morgenmaden over, og giver gode ideer til menuer, der sikrer dig alle tiders start på dagen.

helse / december 2010

De Danske Vægtkonsulenter bygger på et kostprogram, som har bevist sit værd siden 1981. I dag – præcis 30 år efter – er De Danske Vægtkonsulenter en kæde af specialister, der tilsammen har hjulpet danskerne af med mere end 4.500.000 kilo. Vi kan også hjælpe dig til en permanent omlægning af dine kostvaner, så du taber gennemsnitlig 1 kilo om ugen. Ikke ved at sige nej til livets goder. Men ved at sige ja til et bedre liv fyldt med sundere og mere spændende mad.

30 år

1981 ~ 2011 d ig s l a n k Sp is

vægtkonsulenterne.dk 70 23 73 93