Helse - 2012 - 02 by New beginning

GØR DIT LIV BEDRE

I samarbejde med Apotekerforeningen og en lang række danske patientforeninger.

helse.dk 02 / Februar 2012

Det kan maden også - råvarer der gør mere end mæt

Fokus

Godt l iv på

Ældrebyrde?

ods – om k ronisk sygdom

er svaret

Man kan leve med smerter Undgå at falde - få styr på balancen med

yoga

Jens Jørn Spottag:

Sukkersygen skal

udfordres!

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Det rigtige valg...

Det originale Vitamin-D3 Apotekets varenr. 21 29 61

Fås på Apoteket eller direkte portofrit leveret. Bestilling på e-mail: finjj@decamin.dk

HUMAN NUTRITION

Decamin Trading Østre Allé 6 • 9530 Støvring • Tlf. 2616 3544 www.decamin.dk

VITAMIN - D3

Foku s G

odt li v på t rods – om kr sygdoonisk m

Helse: Indhold

06 Sukkersygen skal udfordres Begrænsningerne ved at have diabetes skal ikke styre Jens Jørn Spottags liv.

18 IT kan redde sundhedsvæsnet Robotter, it-netværk og elektronik kan hjælpe, når hænderne bliver færre.

32 Med SMS og kollegahjælp Bedre dialog med patienterne giver bedre løsninger ved kroniske sygdomme.

48 Man kan leve med smerterne

Jeg ville ikke have, at folk kom ind på teatret og tænkte: ’Det klarer han godt nok godt, selvom han har sukkersyge’.

Indhold Jens Jørn Spottag

Helse / Nummer 2 / februar 2012

Fokus på det, hun kan, får bl.a. Mona Møller Christensen til at leve med gigten.

52 Når opmærksomheden forstyrrer Om at leve med ADHD som voksen – og endelig få diagnosen.

56 Følger du lægens råd? Eller gør du heller ikke? Bliv klogere på, hvorfor du skal høre efter.

62 Styr på balancen med yoga 80-årige Anni Rønde Kristensen underviser i yoga – alder ingen undskyldning.

hver gang i Helse

Finder data på nettet 22

Sammen er vi Supermoms! 28

Brug madens egenskaber 36

Styr på balancen 62

Konsultation 14 Sind 50 Synspunkt 34 Nyt fra apotekerforeningen 42 På apoteket 58 Opskrifter 37

helse / februar 2012

Helse: Leder

Men uanset om du har glæde af andres oplevelser eller skal opleve det hele selv, så har du brug for netværk og kommunikation, når den kroniske sygdom rammer. Lene Jæger Thomsen, redaktør

Nogle ting skal prøves selv...

Foku s G

odt li v på t rods – om kr sygdoonisk m

et er ikke, fordi litteraturen mangler beskrivelser af, hvordan det føles at blive ramt af en kronisk eller livstruende sygdom. Mangen en selvbiografi er blevet til, når folk har mødt sådanne skelsættende episoder i deres liv - beskrivelser og råd er blevet givet videre til glæde for rigtig mange, der siden har mødt de samme udfordringer. Men én ting er at læse om andres sygdom og måder at komme videre på. Noget helt andet er at stå med sygdommen selv. At indse, at livet aldrig bliver helt det samme igen, at mærke ungdommens snert af udødelighed fortone sig – og at acceptere at ens krop har sine begrænsninger – ja, ligefrem er en skrøbelig en af slagsen. Ligesom mennesker er forskellige, er der også vidt forskellige måder at kapere den indsigt og rejse på. Men uanset om du har glæde af andres oplevelser eller skal opleve det hele selv, så har du brug for netværk og kommunikation, når den kroniske sygdom rammer. Jeg har været rigtig glad for at lave dette nummer af Helse, som handler om, hvor meget vi mennesker egentlig er i stand til, når det er nødvendigt. Hvordan vi kan vende noget, der er rigtig træls og besværligt til humor og livsglæde, når vi oplever, at godt nok er vi udfordret, men der er stadig mange muligheder. En kronisk sygdom betyder, at vi skal leve med den resten af livet. Men bare fordi kuren lader vente på sig, betyder det ikke, at vi er lige ilde stedt med en kronisk sygdom som tidligere. Mange både tekniske og medicinske landvindinger betyder, at vi til stadighed kan tilbyde landets kronikere mere livskvalitet og frihed fra sygdommen. Så velkommen til et livsbekræftende nummer af Helse!

Lene Jæger Thomsen, redaktør

helse / februar 2012

Giv dine knogler lidt ekstra OMTANKE Kalk er knoglernes byggesten, så alle har brug for kalk. Men behovet skifter livet igennem. Derfor har vi udviklet en ny komplet kalk-serie, der kan give dig og din familie præcis den mængde kalk, D-vitamin og magnesium, der skal til for at holde knoglerne sunde. Kig forbi og få den variant, der passer til dig.

Daekker e forskellig behov

Vejl. pris kr. 74,95 (for 120-180 tabletter).

Let at a

åbne

Helse: Nyt

Opskrifter uden mælk Mælk smager godt, men rigtig mange døjer med forskellige mere eller mindre generende overfølsomheder ved indtaget af mælk, hvilket får flere og flere til at gå på mælkefri diæt. Hvis man først har besluttet at droppe mælken, så finder man hurtigt ud af, hvor meget af vores kogekunst, der indeholder mælk. Og hvordan får man så lige erstattet denne ingrediens, som mange oplever en større eller mindre grad af overfølsomhed overfor? Det har Signe Lykke Skonnord også tænkt over, og har udgivet kogebogen ‘Mad uden mælk’ – en enkel og brugbar samling af op-

Andre måder

Hvorfor gøre tingene, som man altid har gjort? Især hvis det ikke virker? Vi har fundet nye måder...

Lyd-cd med Alexanderteknik Alexanderteknikken har været kendt af forskellige behandlere i Danmark i mange år. De har brugt metoden til – groft sagt – at genlære kroppen de rette bevægelser og holdninger for at være i balance. Rigtig mange har haft glæde af teknikken mod forskellige skavanker, og nu er der for første gang kommet en lyd-cd med styrketræning for hypermobile på basis af Alexanderteknikken. Det er den 82-årige Ketty Dalgaard, der står bag både indtaling og udgivelsen af cd’en, og hun lover, at resultaterne kan mærkes allerede efter få gange, hvis man sætter sig ind i teknikken. Med cd’en følger et instruktionshæfte med gennemgang af kroppens punkter og principperne for Alexanderteknik. Cd’en kan fås ved Bevægelsesforlaget, tlf. 49 22 64 65

helse / februar 2012

skrifter, hvor mælken er erstattet med ingredienser, du finder i de fleste dagligvarebutikker. Så det er slet ikke så svært at få kreeret sine yndlingsretter - fra blomkålssuppe til ris a la mande – uden mælkeprodukter. Samtidig har Signe Lykke Skonnord tænkt meget i at tilføje ingredienser, der tilføjer retterne god næring, hvorved mange af opskrifterne er blevet sundere alternativer til de gamle klassikere. Mad uden mælk, af Signe Lykke Skonnord, forlaget Signelykke, 108 sider, vejl. pris kr. 195,-. Find bogen på saftkraft.dk Se side 44.

Roman med HIV-helt Normalt læser vi selvbiografier, når det kommer til fortællinger om livstruende og kroniske sygdomme. Men Lars Damkjær har i stedet skrevet romanen Samadhi, som er baseret på virkelige hændelser, og som er en spændende fortælling om 30-årige Adam, der uventet får en HIV-diagnose og derfor drager på en både indre og ydre rejse med masser af dramatik. Samadhi handler om at leve sine drømme ud og om at handle på sine visioner på trods af og måske også på grund af en livskrise. Om at være styret af passion og forstyrret af frygten for at blive afsløret og udstødt. En spændende og anderledes måde at fortælle om en alvorlig diagnose på. Romanen er udgivet med støtte fra AIDSFondet, og ti procent af overskuddet fra salget går til organisationen SMUG (Sexual Minorities Uganda - hvor det er ulovligt at være homoseksuel). ‘Samadhi’ af Lars Damkjær, forlaget Siesta, 234 sider, vejl. pris 199,-.

Med masser af protein Mange – især ældre – kan have problemer med at få protein nok i kosten, bl.a. fordi nogle med alderen spiser mindre. Til gengæld indeholder protein vigtige næringsstoffer – og er med til at holde os mætte og tilpasse. Firmaet Toft Care, der udvikler produkter til folk med specielle ernæringsbehov, laver bl.a. proteintilskuddet ATPRO 200 – og i den forbindelse har de også udgivet en kogebog ‘Lige til’, med 50 lækre opskrifter, som kan laves med et ekstra skud protein. Opskrifterne dækker klassikere lige fra chili con carne til culottesteg og banankage. Og opskrifterne er både angivet til små (2 personer) og til store (10 personer) portioner. Læs mere på toft-care.dk

Styrk dit immunforsvar Mærk selv forskellen

LongoVital har Danmarks mest tilfredse forbrugere* Hvilken vitaminpille skal man vælge? Spørger man de danskere, som i dag benytter kosttilskud, er svaret entydigt; LongoVital har de meste tilfredse brugere. Og de er enige om, at man virkelig kan mærke en forskel. Vil du også mærke forskellen? Så vælg et af LongoVitals tre produkter; Classic, + Ekstra Energi eller + Açai med de bedste vitaminer og urter, som tilsammen styrker dit immunforsvar.

Mærk selv forskellen. Den er tydelig. www.longovital.dk

*YouGov 2010

Helse: Interview

Jens Jørn Spottag

Sukkersygen skal

udfordres – Det skal ikke slå mig ud af jaketten, at jeg har fået en sygdom, jeg skal bære resten af mit liv, siger skuespiller, Jens Jørn Spottag, der fik konstateret type 1-diabetes for snart 12 år siden. Han udfordrer jævnligt sig selv og sygdommen, så begrænsningerne ikke bliver styrende i hans liv. Af: Thomas la Cour / Foto: Lars Laursen

an har altid været glad for motion, og han har altid holdt sig sund. Alligevel begyndte Jens Jørn Spottag ikke at bande af guderne, og han følte heller ikke bitterheden nage, da han i 2000 fik diagnose på en kronisk sygdom. – Det er ikke for at ville lyde bedre end alle andre, for jeg havde gerne indrømmet, hvis jeg var skvattet i et sort hul på det tidspunkt. Men jeg var jo en voksen mand i fyrrerne, så jeg tænkte vel, at jeg jo kunne have været død mange gange inden da af alt muligt andet. Jeg havde ikke mistet min førlighed, og jeg kunne jo nærmest fortsætte med at gøre, hvad jeg ville, erindrer Jens Jørn Spottag.

Økologisk landmand? Han havde ganske vist overvejelser

helse / februar 2012

om, hvorvidt han skulle sadle om og lave noget helt andet. Skuespilfaget er præget af ekstremt travle perioder og de adrenalinkick, som arbejdet på scenen giver, så han overvejede, om det var foreneligt med sukkersygen. – Jeg spurgte min læge, om det var nu, jeg skulle droppe det hele og slå mig ned som økologisk landmand på Lolland. Men han mente, at arbejdet som landmand næppe ville være mindre stressende, og at det var bedre, hvis jeg holdt mig til det, jeg var god til. Han havde jo ret. Jeg har lavet teater næsten hele mit liv, og det er det, jeg er bedst til. Det andet er jo bare noget romantisk sludder, smiler Jens Jørn Spottag. Han fortsatte arbejdet som skuespiller med uformindsket styrke. Han var efterspurgt til roller både i tv-serier, spillefilm og på teaterscenerne.

– Da jeg gik ud af skolen, blev jeg ansat på teatret i Aarhus. Det var før, jeg blev skuespiller. Jeg var kun 16, og jeg fik et ansvarsfuldt job som regissør. Jeg syntes jo, det var skideskægt, og jeg elskede at lave teater og vidste, at det var det, jeg skulle. Det kan lyde lidt hårdt, men jeg har altid tænkt, at jeg hellere ville kappe et par leveår af i den anden ende end opgive det, jeg altid har brændt mest for, siger Jens Jørn Spottag. De første år efter diagnosen tav han om sygdommen i offentligheden. Kun de nærmeste kolleger blev informeret, så de kunne handle rigtigt, hvis han en dag skvattede om på scenen. – Hvis de gav mig et skud insulin i sådan en situation, ville de jo slå mig ihjel. Og det er også meget godt, at de ved, hvad de skal gøre, hvis jeg plud-

Helse: Interview

Jeg spurgte min lĂŚge, om det var nu, jeg skulle droppe det hele og slĂĽ mig ned som Ă¸kologisk landmand.

helse / februar 2012

Helse: Interview

i Jens Jørn Spottag • Født i 1957 i Odder. • Begyndte som regissør på Aarhus Teater i en alder af 16. • Uddannet skuespiller fra Odense Teater i 1983. • Har siden været tilknyttet bl.a. Aalborg Teater, Café Teatret, Mungo Park, Det Kongelige Teater og Folketeatret. • Fik det folkelige gennembrud i 1997 i DR’s store satsning ”Bryggeren”. • Har siden været med i andre tv-serier som Taxa, Rejseholdet, Forbrydelsen, Lærkevej, Album og Livvagterne. • Spillede også hovedrollen i Ole Bornedals tv-thriller Dybt Vand. • Har også spillet væsentlige biroller i spillefilm som Drømmen, Idioterne, To Verdener og Kongekabale. • Er snart aktuel i ”Scener fra et ægteskab” på Folketeatret, hvor han spiller overfor Ditte Hansen i Bergmans klassiker. • Har to voksne døtre fra et tidli gere ægteskab med skues pilleren Dea Fog. • Danner i dag par med kollegaen Tammi Øst. 10

helse / februar 2012

selig ser lidt omtåget ud, siger Jens Jørn Spottag. Men den brede offentlighed fik intet at vide om skuespillerens sygdom. – Jeg ville jo ikke have, at folk kom ind på teatret og tænkte ’det klarer han godt nok godt, selvom han har sukkersyge’. Jeg ville ikke kendes som ham den sukkersyge, der blev skuespiller. Det kan jeg ikke bruge til noget. Det bliver sådan noget flimmer foran oplevelsen, siger Jens Jørn Spottag. Efter nogle år kom han dog frem til, at andre diabetikere måske kunne bruge oplysningen til noget. Især de, der lige har fået diagnosen og skal forholde sig til den. Han ville gerne med sin historie fortælle andre, at diabetes ikke behøver begrænse livet.

Cykelferie i Italien

Jens Jørn Spottag har altid været glad for at cykle, og han har efter eget udsagn kørt en del cykler ned igennem tiden. Cykelglæden ændrede sig ikke med diagnosen. Han kan stadig finde på at tage på cykelferie i det sydeuropæiske. – Det er ikke voldsomt strabadserende ture. Det er lidt luksuspræget, men motionen gør jo, at man bedre kan tillade sig at spise det, der bliver serveret på sådan et italiensk herberg. Man kan godt spise af både abrikosmarmeladen og snuppe en croissant, når man ved, at 85 km på sadlen venter, siger Jens Jørn Spottag. Som diabetiker kan man godt blive slave af blodsukkerniveauet. Det gælder om at holde det så stabilt som muligt, hvilket kan være sin sag. Det kan være en god idé at have et lidt højere blodsukker, hvis man skal motionere, men man kan ikke altid regne med, at det falder som følge af træningen. Der er en del uforudsigelighed forbundet med sygdommen, og derfor er det vigtigt at måle blodsukkeret jævnligt. Det gør Jens Jørn Spottag også, men han er ikke forhippet på at holde det fuldstændig jævnt hele tiden. Diagnosen gjorde ham f.eks. ikke til afholdsmand, skønt alkohol og diabetes ikke er det bedste match.

Helse: Interview – Man skal selvfølgelig ikke ligge og rode i rendestenen til en festival, men det har jeg nu heller ikke noget ønske om. Men ind imellem er det vigtigt at kunne slå lidt til Søren, og så giver jeg den et par ekstra streger insulin. Og i de situationer er jeg selvfølgelig superkontrolleret og måler mit blodsukker, før jeg går i seng, men livet bliver simpelthen for kedeligt, hvis man skal sige farvel til alle fornøjelserne, siger Jens Jørn Spottag. Han er påpasselig med sukker i det daglige, og hvidt brød og pasta bliver heller ikke indtaget i enorme mængder. Men ind imellem kan en fristelse stadig imødekommes. – Jeg er jo søn af en bager, så jeg plejer at sige, at jeg faldt i gryden som spæd. Så det der med othellolagkage og wienerbrød siger mig ikke så meget. Jeg har fået min andel. Men hvis jeg sidder på en god restaurant, og kokken har en creme brulée på menukortet, så giver jeg mig selv lov. Så må jeg tage et par ekstra streger insulin. Men det skal være noget specielt, før jeg kaster mig over det, siger Jens Jørn Spottag.

Diabetes og sceneskræk Uforudsigeligheden i sygdommen kunne nemt fremprovokere skuespillernes største frygt, sceneskrækken. For hvad stiller man op, hvis man pludselig går ned foran publikum? Jens Jørn Spottag har været forskånet for insulinchok, men han var tæt på, da han turnerede med Tom Waits’ og Robert Wilsons version af ”Woyzeck”. Under en dobbeltforestilling i Paris kunne han mærke, at den var ved at være gal. Når blodsukkeret bliver alt for lavt, begynder leveren at producere glukose (sukker). Det er kroppens nødration, så mennesket kan samle de sidste kræfter til at indtage noget sukkerholdigt. – Jeg stod på scenen, og pludselig kunne jeg mærke det. Det er som om, et generatoranlæg pludselig går i gang, og der breder sig en varme i hele kroppen. Jeg stod der og regnede, mens jeg udførte det, jeg skulle, og sang de sange, jeg skulle synge. Sveden begyndte at hagle af mig, og jeg kunne regne mig frem til, at jeg skulle forlade scenen 20 sekunders tid et lille øjeblik senere. Så da jeg kom ud, kunne jeg lige nå at inhalere den juice, jeg altid har stående i kulissen. Så kom jeg ind på scenen igen i et blackout, og da lyset kom op, kunne jeg mærke, at jeg var ved at være i vatter igen. Så kunne jeg køre videre, husker Jens Jørn Spottag. Teatret kan være den mest ubarmhjertige arbejdsplads for en skuespiller, for her kan man ikke tage noget om, hvis det glipper. Når sygdommen ikke har fået Jens Jørn Spottag til at opgive teatret, handler det i høj grad om et valg. – Der er døre i livet, man bare skal holde sig fra. Hvor mange gange tænker man ikke på, hvad der kunne ske med ens børn ude i trafikken? Lad være med at åbne den dør. Der er bare døre, man skal holde sig fra. Man må slet ikke røre håndtaget. Diabetes er jo bare en udvidelse af,

Får du jern nok? Danske undersøgelser har vist, at 9 ud af 10 kvinder under 50 år ikke får jern nok igennem kosten og derfor med fordel kan tage et tilskud. Nogle af de mest almindelige tegn på, at kroppen er i underskud er træthed og mangel på energi. Men også svimmelhed, øresusen og bleghed kan være et fingerpeg om, at din krop mangler jern. Floradix® Kräuterblut er et velsmagende jerntilskud baseret på naturlige ekstrakter fra blomster, frugter og bær. Produktet indeholder organisk bundet jern sammen med C-vitamin, der virker fremmende på optagelsen. Desuden indeholder produktet mange vigtige sporstoffer samt B-vitaminer. Floradix® Kräuterblut optages godt, har en naturlig sammensætning, er mild ved maven og er ikke tilsat sukker eller konserveringsmidler. Køb Floradix® Kräuterblut urte-jern-eliksir og få hurtigt energien tilbage. Findes også som tabletter med folinsyre. Produktet købes på Apoteket, hos Matas, i helsekostforretninger, Føtex og Bilka.

LÆS MERE PÅ WWW.MEZINA.DK

helse / februar 2012

Helse: Interview hvordan det er at være menneske. Den kan have katastrofale følger, men det er der jo ikke nogen grund til at fedte rundt i hele tiden, vel? spørger Jens Jørn Spottag. På samme måde vil han ikke dvæle alt for meget ved de følgesygdomme, der kan følge med diabetes. De må komme, hvis de kommer, men han håber på, at en fornuftig disponering kan mindske risikoen. Han er dog ikke sluppet for slidgigten, der også er en almindelig følgesygdom. – Det er ikke fordi, det skal være en jammerlig historie, men den slidgigt er snart værre end sukkersygen, for den begrænser mig. Jeg havde en periode op til jul, hvor jeg godt nok syntes, det var arbejdsomt. Når det gør ondt at motionere, er det op ad bakke, siger Jens Jørn Spottag.

Meget at være taknemmelig for Alligevel føler han sig på mange måder heldig. Dels er han glad for, at han ikke fik sygdommen i teenageårene, hvor man jo gerne vil prøve livet af. Han er også glad for, at der er sket meget, siden dengang hans farmor fik diabetes i 1960’erne. – Det var jo forfærdelig upræcist dengang. Jeg kan huske hende siddende i stolen med rystende hænder og insulinsprøjten, mens hun forsøgte at måle sit blodsukker og regne ud, hvor mange streger hun skulle have. Hun var jo næsten hele tiden over- eller underdoseret, og hun døde da også, da hun var midt i 50’erne, siger Jens Jørn Spottag. I dag er det en noget smallere sag at måle blodsukker, og der findes en palet af insulintyper, så man kan finde

Diabetes er jo bare en udvidelse af, hvordan det er at være menneske. Den kan have katastrofale følger, men det er der jo ikke nogen grund til at fedte rundt i hele tiden, vel?

helse / februar 2012

den rette type og dosis alt efter situationen. Jens Jørn Spottag regner ikke med en kur mod diabetes i hans levetid, men han ser lyst på fremtiden. Sukkersygen lever han med, for der jo heller ikke rigtig noget tiltalende alternativ. Men spontaniteten i livet går fløjten, når man hele tiden skal være opmærksom på at have blodsukkermåler, insulin, druesukker eller en juice med i tasken. – Det er et værre bøvl. Man skal hele tiden have styr på planlægningen og undgå det uforudsete. Så nogle gange kan jeg da godt bande det langt væk. Men det er jo ikke meget værre end at have små børn, smiler Jens Jørn Spottag.

Sonja Oppenhagen

“Sådan holder jeg min energi på toppen” ”Jeg har altid været meget energisk, og det vil jeg blive ved med at være. Hver dag tager jeg Bio-Quinone Q10 for at understøtte min naturlige vitalitet, og min krop elsker det!” Coenzym Q10-indhold (mg/g) i hjertemuskelvæv 120 100 80 60 40 20 0

0-2

19-21

39-43

77-81 år

Med alderen daler mængden af Q10 i kroppen, men ved at tage et tilskud kan man vinde en del af sin tabte vitalitet og ungdommelighed tilbage.

(Source> Lipids vol. 24, no. 7 (1989))

Nu 50 % mere en

samm ergi til e pris

Det bedst dokumenterede Q10 præparat i Danmark med 80 publicerede studier

GRATIS HELSENYT DK_Q10_Ad_Sonja_Helse_0811_210x275

Navn For yderligere information: www.Q10.com

Tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt – information om sundhed og velvære samt aktuelle tilbud fra Pharma Nord. Nyhedsbrevet sendes via email eller pr. brev. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet. Spar portoen: tilmeld dig online på www.pharmanord.dk – eller send kuponen til Pharma Nord, Sadelmagervej 30-32, 7100 Vejle.

Adresse Postnr.

Email Jeg bruger følgende af jeres produkter nu:

Alder

Helse: Konsultation

Konsultation Immunforsvarets styrke er ikke noget, der sådan lige lader sig måle. Holger

Immunforsvaret: Ven og fjende...

kjær Privatp raktise r e nde læ i det v ge isionæ re Hor Sundh sens edshus rumme , som r en br ed skar behand e af lingsm ulighe fra psy d er koterap i til træ ningsfa cilitete r.

Autoimmune sygdomme (og i familie hermed: Bindevævssygdomme) – er en stor gruppe af sygdomme, hvor immunforsvaret vender sig mod kroppens egne celler. Sygdommene er meget varierende i hyppighed og alvorlighed, afhængigt af hvilket organ i kroppen, der angribes.

ygdomme som type 1 sukkersyge, stofskiftelidelser og leddegigt er alle autoimmune sygdomme. Men familien omfatter også en lang række mindre hyppige sygdomme, f. eks. sygdommen lupus. Navnet stammer fra det latinske navn for ”ulv” og beskriver meget godt en snigende og ubehagelig sygdom, der kan ramme flere af kroppens organer – jf. tidligere tiders opfattelse af ulven som et farligt og uberegneligt rovdyr. Heldigvis har moderne behandling også ændret prognosen for den sygdom.

Betændelse ikke altid bakterier Min patient i dette fiktive eksempel er en kvinde i 40’erne. Hun har i en periode på nogle måneder følt smerter i fingrene, og hun henvender sig nu, fordi der også er kommet hævelse af fingerleddene. Hun henvises til en rheumatolog – en specialist i gigtsygdomme – der stiller diagnosen leddegigt. ”Rheumatologen har forklaret, at jeg har betændelse i leddene”, fortæller min patient.

helse / februar 2012

”Men hvorfor så ikke blot give mig noget penicillin?” Spørgsmålet er ikke dumt, men bunder også i en udbredt misforståelse: Bakterier og betændelse er ikke det samme. Penicillin er et stof, der virker mod bakterier, ikke mod betændelse; og vigtigt i denne sammenhæng: Betændelse i kroppen kan opstå af mange grunde. ”Du har ganske rigtigt en betændelsestilstand i dine led”, forklarer jeg. ”Men den er ikke opstået pga. mikroorganismer som bakterier eller virus. Betændelsen er opstået pga. dit eget immunforsvar, der populært sagt sigter skævt. Af mystiske grunde begynder det at angribe leddene i din krop, der så hæver og bliver ømme”.

Det mystiske immunforsvar Vi ved ikke meget om, hvorfor det sker. Vi ved, at disse sygdomme rammer kvinder hyppigere end mænd, og at årsagen formentligt er et samspil mellem gener og miljøfaktorer. Infektioner med mikroorganismer kan måske være en

udløsende faktor i nogle tilfælde, men disse sygdommes egentlige årsag er endnu ikke fundet. Visse helsepræparater sælges med prædikatet ”styrkende for immunforsvaret”. Immunforsvarets styrke er ikke noget, der sådan lige lader sig måle, og dokumentationen for mange af disse præparaters effekt er da nok også begrænset. Som det fremgår, vil det næppe heller være en ønskelig effekt ved behandling af disse sygdomme. Moderne behandling sigter da også mod at ændre eller reducere immunforsvarets evne til at angribe kroppens væv. ”Den gode nyhed til dig er, at du har fået stillet diagnosen hurtigt. Det betyder, at vi hurtigt kan komme i gang med at give dig medicin, der skåner dine led. Moderne behandling af leddegigt er effektiv og har bedret prognosen væsentligt for den sygdom”. Men det ændrer ikke på, at autoimmune sygdomme som leddegigt fortsat er sygdomme, hvis årsag vi kender forbavsende lidt til.

ACO FACE ACO FACE NOURISHING CREAM ER UDVIKLET TIL DIG MED TØR OG FØLSOM HUD, OG INDEHOLDER FÅ NØJE UDVALGTE INGREDIENSER, HVILKET MINDSKER RISIKOEN FOR ALLERGI OG HUDIRRITATIONER. AT FINDE DEN PERFEKTE SAMMENSÆTNING AF INGREDIENSER ER EN KUNST. EN KUNST SOM VI PÅ ACO HAR UDVIKLET PÅ EGNE LABORATORIER SIDEN 1939 .

NØJE UDVALGT, NØJE FRAVALGT.

NYHED! Nøje udvalgte ingredienser Minimeret risiko for allergi Uparfumeret og uden parabener

Fås på apoteket.

Helse: Nyt

Protein kan måske afsløre lungekræft Proteinet C4.4A findes ikke i normale, raske lunger, men forskere fra Finsenslaboratoriet har påvist, at høje koncentrationer af C4.4A hænger sammen med en særlig høj dødelighed hos patienter med adenocarcinomer, den hyppigste form for lungekræft. Forskerne har som de første vist, at proteinet C4.4A findes på et tidligt stadie af denne type kræft. C4.4A findes i cellerne, men også i blod, spyt og urin. Forskerne på Finsenslaboratoriet håber, at de med tiden kan udvikle en metode, så man via en blodprøve kan registrere, om patienten har proteinet C4.4A i kroppen. Andre forskere har fået resultater, der viser, at

C4.4A reguleres af et andet protein, LKB1, som har betydning for svulsters evne til at vokse hurtigt. På Finsenslaboratoriet undersøges nu sammenhængen mellem C4.4A og LKB1. Hvert år rammes 4.000 danskere af lungekræft, som dermed er en af de hyppigste kræftsygdomme herhjemme.

Lunge-viden Vi har kun to af disse livsvigtige organer – vi har samlet lidt ny viden om lungerne.

Bakterie giver infektioner i luftvejene Statens Serum Institut har gennem længere tid konstateret en stigning i Mycoplasma pneumoniae-tilfælde, der giver infektioner i luftvejene. Infektionen er kendt som kold lungebetændelse, men det er en dårlig betegnelse, da Mycoplasma pneumoniae kun sjældent fører til en egentlig lungebetændelse. Som regel giver infektionen kun problemer i de øvre luftveje. Mycoplasma pneumoniae kan give moderat feber,

helse / februar 2012

men langt de fleste oplever infektionen som et mildt sygdomsforløb, der ikke giver anledning til at kontakte lægen. Mycoplasma pneumoniae smitter kun ved tæt kontakt. Lommetørklæder og god håndhygiejne kan hindre, at man smitter andre.

Flere ryger ved festlige lejligheder Sidste år droppede 140.000 danskere tobakken, og det er det højeste antal rygestop for ét år, der indtil nu er set herhjemme, viser en ny undersøgelse. Men selv om så mange stoppede med at ryge, er antallet af rygere faktisk det samme i 2011 som i 2010. Dels kommer der nye rygere til, og dels er antallet af såkaldte ‘fest-rygere’ steget fra fire procent i 2010 til seks procent i 2011. En pæn del af disse borgere, der kun tænder smøgerne ved festlige lejligheder, betragter ikke sig selv som rygere. Den opfattelse holder imidlertid ikke, mener overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, som pointerer, at hver eneste cigaret er skadelig. Ifølge undersøgelsen, der er lavet af Epinion for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening, overvejer 400.000 borgere at lægge tobakken på hylden inden for det næste halve år.

Sov godt …begge to ! Snoreeze halsspray Snoreeze smører vævet bagerst i halsen og mindsker derved de vibrationer der fører til snorken. Nem at bruge og med en forfriskende mint smag. Effekt i op til 8 timer Klinisk dokumenteret Virker mod selv den højeste snorken Fremstillet af naturlige ingredienser

Kan købes i Matas og på www.vitaflo.dk – oplys kampagnekode ”HELSE” og få gratis porto og ekspedition (spar 50 kr).

Vitaflo Scandinavia AB Tlf.: +45 48 22 18 38 E-mail:infodk@vitaflo.net www.vitaflo.net

Helse: Ny viden

kan redde

sundheds væsenet

Telemedicin og innovative behandlinger via smartphones og pc skal løse fremtidens sundhedsproblemer med et markant stigende antal ældre og et drastisk fald i antallet af behandlere og plejere i de kommende år. Af: Lars Mandal / Foto: Privat og Shutterstock

est dit eget blod via din smartphone. Styr dit medicinforbrug via din pc eller din mobiltelefon, hvis du lider af en kronisk sygdom. Træn derhjemme sammen med din fysioterapeut via din hjemmecomputer. Foreløbige testresultater inden for telemedicin og sundheds-it er yderst positive. Telemedicin er tidens hotte buzzword inden for sygdoms- og velfærdsteknologi, og danske virksomheder står med chancen for at udnytte situationen til en regulær win-win-gevinst. – For det første kan danske medicoteknologivirksomheder udnytte deres nuværende gunstige position på markedet til at sikre sig en del af den forventede omsætning på dette marked i EU på mere end 100 milliarder kroner. For det andet kan de være med til at sikre bedre og mere effektiv behand-

helse / februar 2012

ling i såvel det danske som det internationale sundhedsvæsen, siger den danske direktør Christina Roosen der står i spidsen for HiMSS Europe, en industriel medlemsorganisation med 35.000 medlemmer inden for hospitalsledelse, it-systemer og sundhedsteknologi. HiMSS står for Healthcare Information and Management System Services.

Dansk førerposition – Danske virksomheder er langt fremme på dette felt, og jeg vurderer, at de har chancen for at få en stor del af dette nye marked. Allerede i dag er sundhedsindustrien femtestørst i EU, og jeg vurderer, at de fremragende danske virksomheder har oplagte vækstmuligheder, hvis de kender deres besøgelsestid, siger Christina Roosen til Helse.

EU-Kommissionens vicepræsident og kommissær for den digitale dagsorden, Neelie Kroos, opfordrer medlemslandene til at følge det danske eksempel og investere mere i innovative sundheds-it-løsninger, som vil give patienterne en sikker online-forbindelse til deres egen patientjournal, effektivisere sundhedsvæsenet og reducere risikoen for fejlbehandling. Senere i år vil HiMSS i samarbejde med EU-Kommissionen arrangere en konference om sundheds-it i København og med eHealth week 2012 sætte fokus på de meget kontante udfordringer.

Mangler 1 million behandlere EU-Kommissionen siger, at det i de kommende år er nødvendigt med massive investeringer i it-systemer, der kan være med til at løse problemerne

Helse: Ny viden i medlemslandenes sundhedssystemer. Nye tal fra Kommissionen og Verdensbanken viser, at der om 10 år vil mangle op mod en million behandlere i EU. Det er svært at sætte præcise tal på den danske andel, men et godt bud er, ifølge Christina Roosen, at der vil mangle 25.000 behandlere alene i Danmark. Nye tal viser desuden, at op mod 30 % af indbyggerne i EU i 2050 vil være over 65 år. Dermed er der lagt op til en udvikling, hvor der vil være markante behov for ny og innovativ teknologi, der kan erstatte de mange tusinde såkaldte varme hænder i behandlingen og plejen af det eksempelvis stærkt stigende antal ældre over hele EU.

Christina Roosen og eHealth Week Christina har som direktør for HIMSS i Europa i samarbejde med EU-Kommis-

sionen ansvaret for planlægning og gennemførelse af eHealth Week 2012, der holdes i Danmark fra den 7. til den 9. maj i år i anledning af det danske EU-formandskab. eHealth Week afholdes i BellaCenter og omfatter en konference for EU’s sundhedsministre og World of Health IT Conference & Exhibition. Deltagerne i konferencen vil være alle, der interesserer sig for optimal udnyttelse af avanceret informationsteknologi og ledelsessystemer i sundhedssektoren. Det vil sige virksomheder i medico-branchen, it-branchen, den farmaceutiske industri, sundhedspolitikere, hospitalsledelser, ledelser i ministerier, styrelser og regioner, læger og andet sundhedspersonale og interesseorganisationer. 4.000 deltagere og flere end 100 udstillere fra hele verden forventes til København.

Danske virksomheder er langt fremme på dette felt, og jeg vurderer, at de har chance for at få en stor del af dette marked. Christina Roosen, direktør for HiMSS siden 2009.

GENOPTRÆNING OG REKREATION PÅ SKODSBORG Har du brug for genoptræning, rekreation eller et blot ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder Skodsborg Care intensive genoptræningsophold med fysioterapi og sygepleje. Kontakt os for en samtale om dine behov. Er du omfattet af en sundhedsforsikring, bør du undersøge mulighederne for tilskud. Skodsborg Care I +45 4558 5850 I

care@skodsborg.dk www.skodsborg.dk

helse / februar 2012

Helse: Ny viden

Vaskemaskiner og en kær sæl Opfindere verden over arbejder på højtryk for at komme først med nye hjælpemidler inden for velfærdsteknologien. Det stærkt stigende antal ældre og den demografiske udvikling med et faldende antal behandlere og plejere er en udfordring, der kalder på innovation.

Robotvask

Nu er det eksempelvis muligt at give ældre et bad i en vaskemaskine. Dagbladet B.T. har beskrevet, hvordan et plejecenter i Horsens har testet en robot-vaskemaskine. De ældre bliver lagt ind i en slags bilvask, der oversprøjter dem med vand og sæbe. Inspirationen kommer fra Japan, hvor robotbade er på hastig fremmarch. Robotten er et forsøg på at spare kommunal arbejdskraft, og Horsens Kommune har sammen med Teknologisk Institut fået støtte fra Finansministeriets ABT-fond til at prøve teknologien af. Robotbadet har et forhæng, der beskytter ansigtet mod sprøjt og holder varmen inde. Badet tager 10-15 minutter. I Japan er der flere end 1.000 robotbade i brug på plejecentre.

Robotsæl

Sælen reagerer på berøring, lys, temperatur, lyd og position, og den er populær på plejecentre over hele verden.

helse / februar 2012

Den kunstige sæl, Paro, bruges primært i behandlingen af ældre demente, men er også for personer med udviklingsforstyrrelser. Sælen reagerer på berøring, lys, temperatur, lyd og position, og den er populær på plejecentre over hele verden. Danmark er det første land i verden, der målrettet har arbejdet med at professionalisere brugen af velfærdsrobotter som Paro ved blandt andet at træne og certificere plejepersonalet, med henblik på at faglige, etiske og pædagogiske aspekter indgår i brugen af Paro.

Overvågning

I Japan laver man for tiden forsøg med overvågning af svage ældre. Overvågningen er koblet op på en riskoger, fordi man ved, at alle ældre i Japan koger ris tre gange dagligt. Så hvis der ikke koges ris hjemme hos fru Fuji, så ringer alarmen, for så kan der være noget galt. I Korea gennemføres der lige nu forsøg med intelligente gulvtæpper, der via sensorer kan registrere bevægelser i hjemmet og melde videre til den myndighed, der har ansvar for overvågningen.

Spiserobot

My Spoon er navnet på en avanceret spiserobot, der styres af brugeren via et joystick, der kan betjenes med hænder, fødder eller hage. Robotten kan tage mad fra skåle og tallerkner og føre det op til brugerens mund. På den måde kan spiserobotten spare arbejdskraft og give brugeren større uafhængighed. Herhjemme testes robotten i Odense Kommune, og på baggrund af resultaterne vil Servicestyrelsen udarbejde et oplæg til national implementering. Velfærdsteknologi omfatter også mere bløde tiltag som eksempelvis virtuelle besøg i hjemmet af hjemmehjælper eller hjemmesygeplejerske. For at spare tid og transport kan kommunalt ansatte hjælpere besøge borgere via internettet og på den måde klare mindre krævende opgaver og skabe tryghed. Moderne telemedicin kan skabe ny vækst for dansk industri, spare penge for det danske sundhedsvæsen og sikre service og pleje til patienter.

Tyrol

Rejs med Rabat

Helse har indgået samarbejde med Helse: Ny viden rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-rejser. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen

Charmerende luksus 8 dages ferie på 4-stjernet hotel i Østrig

Parkhotel Matrei HHHH Det er nemt at rejse til det flotte, 4-stjernede hotel, der ligger midt imellem Innsbruck og Brennerpasset. Og det er lige så let at forelske sig i stedet, fordi det er så gennemført i alle detaljer – selve indbegrebet af en luksuriøs sommer i Tyrol. Når man har passeret den 190 m høje Europabrücke og forlader autobahnen, ankommer man til en helt anden verden af ro og krystalklar alpeluft i middelalderbyen Matrei, der ligger 1000 m over havet. Hotellets blomstrende facade tager imod og pakker sine 4-stjernede faciliteter ind i rustik charme med mange smagfulde detaljer og muligheder for forkælelse.

Parkhot el M atr ei

Pr. pers. i dobbeltværelse

3.449,Pris uden rejsekode kr. 3.749,-

Ankomst: Valgfri i perioden 10.4.23.10.2012.

OBS: Kurafgift EUR 1,- pr. person over 15 år pr. døgn afregnes direkte med hotellet.

rügen l am ote

Schloss Ahrensbur g

Ringhotel Seehotel Schwanenhof

tysklands smukkeste ferieø 4 dages ferie på 4-stjernet superiorhotel i Breege

Pr. pers. i dobbeltværelse

1.199,-

Hotel am Schloss Ahrensburg

1.199,-

Pris uden rejsekode kr. 1.349,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 2 x 3-retters middag/buffet • 1 entré til Schloss Ahrensburg • 50 % greenfeerabat

ehotel Schwa el Se nen hot ho ing

Ferie ved det hvide slot

nordTyskland 4 dages ferie på 3-stjernet hotel i Schleswig-Holstein, Tyskland

• 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet • 7 x 4-retters middag • 1 velkomstdrink • 1 Piccolo Sekt på værelset • Fri adgang til wellnessafdeling

Pris uden rejsekode kr. 1.349,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 2 x stor temabuffet • 1 velkomstdrink • 10 % rabat på wellnessbehandlinger

Hotel am Schloss Ahrensburg HHH Kun halvanden times kørsel fra den danske grænse ligger middelalderbyen Ahrensburg. Byen domineres af det smukke, hvide renæssanceslot af samme navn, som blev bygget sidst i 1500-tallet af efterkommere til feltherre Daniel Rantzau. Hotellet er fredeligt placeret, og her kan I godt glæde jer til nogle hyggelige feriedage i komfortable rammer.

Aquamaris Strandresidenz Rügen HHHH Rügen er ikke bare Tysklands største ø. Det er også Tysklands smukkeste. Tæt ved den danske grænse, Østersøens sandstrande, de karakteristiske hvide klinter og de idylliske fiskerlandsbyer ligger jeres 4-stjernede superiorhotel med direkte adgang til alt det, der gør Rügen til den perfekte feriedestination.

Ankomst: Fredage frem til 22.6. samt valgfri i perioden 1.7.-29.8.2012.

Ankomst: Valgfri i perioden frem til 19.4. samt søndag og mandage i perioden 22.4.-27.5.2012.

www.happydays.nu 70 20 34 48

Gode børnerabatter – ved to betalende voksne – ring & hør!

Bestil på Åbent hverdage kl. 8-15.30 samt weekend kl. 10-15

...eller ring

Husk rejsekode: HELSE

helse / februar 2012 Teknisk arrangør:

Helse: Sundhed.dk

”Jeg kan følge min udvikling” Egentlig var det lidt af et tilfælde, at Per Gjermandsen, 38, for tre år siden fik konstateret prædiabetes, der er forstadiet til type 2-diabetes. Diagnosen ændrede hans liv, men i dag har han taget kontrollen tilbage, og nu tjekker han med jævne mellemrum sine diabetesdata på sundhed.dk.

Af Cecilie Mazanti Kristiansen Foto: Das Buro

an lærer sin egen krop meget godt at kende. Jeg kan straks mærke, hvis jeg glemmer at spise, eller spiser forkert. Så går jeg fuldstændig kold, siger Per, der til dagligt arbejder som selvstændig revisor og ofte er på farten. For ham er den største forandring ved at få konstateret prædiabetes, at han nu er mere bevidst om konsekvenserne af, hvordan han lever sit liv. Symptomerne har han haft længe, men det er først nu, at han ved, hvad de betyder – og kan gøre noget ved dem.

helse / februar 2012

– Når jeg tænker tilbage, har jeg nok haft det de sidste tyve år. Jeg har bare ikke koblet det til diabetes, forklarer han. Ifølge Diabetesforeningen rammes årligt op mod 27.000 danskere af diabetes, og omkring 80 % af dem har type 2-diabetes. Mange føler det uoverskueligt pludseligt at skulle håndtere og huske alt det, der følger med, når diagnosen er stillet. På sundhed.dk findes der en oversigt, kaldet Mine diabetesdata, hvor personer med type 2-diabetes selv kan gå ind og finde de seneste målinger af langtidsblodsuk-

ker, blodtryk og kolesterol. De kan også se, hvad der er med til at øge risikoen for komplikationer, og så giver siden mulighed for at følge med hjemmefra. – På Mine diabetesdata kan jeg selv følge med i udviklingen i mine data og forholde mig til det, når tallene forandrer sig. F.eks. kan jeg tænke tilbage og finde ud af, hvad det er, der har gjort, at det har udviklet sig, som det har,” siger Per, der ud over at kunne følge med i sine egne data også får støtte og vejledning i form af gode værktøjer og øget viden gennem systemet, og det

Helse: Sundhed.dk

F.eks. kan jeg tænke tilbage og finde ud af, hvad det er, der har gjort, at det har udviklet sig, som det har,

hjælper ham især til at holde styr på kost og motion.

Samme udgangspunkt

Mine diabetesdata er nemlig ikke kun en oversigt over resultaterne af de seneste kontroller hos lægen, systemet kan også bruges som praktisk redskab til at sætte sig mål for blandt andet kost og motion i samarbejde med lægen. Praktiserende læge i Korsør, Berit Lassen, er læge til Per Gjermandsen og garvet bruger af systemet. – Fordelen er, at patienten kan se

sine egne data og på den måde være forberedt og gøre sig nogle tanker før den årlige diabeteskontrol hos mig. Det giver grundlag for en helt anden dialog, hvor patienten ikke længere kommer for at få svar, men for at drøfte svarene med mig, siger hun. Berit Lassen kan som praktiserende læge se de samme data som patienten, og det giver et fælles udgangspunkt for at gennemgå nye mål i konsultationen. Det er ifølge Berit med til at styrke samarbejdet mellem læge og patient. – At patienten er velforberedt og selv har gjort sig tanker, gør, at vedkommende ofte er mere afklaret med behandlingen. På den måde er man på forkant med sin aktuelle situation, og det giver større tryghed, når man selv har været med til at aftale en bestemt form for behandling – og måske endda selv foreslået den. Og den øgede viden har efter Berits overbevisning en klar fordel. – Når man først har fået ejerskab over sine egne data, er der ikke så langt til ejerskab over sin behandling. Det øger chancerne for, at medicinen tages stabilt, og rådene følges, forklarer hun.

En aktiv del af behandlingen Som kroniker skal Per hele tiden være opmærksom på sin sygdom og gå til jævnlig kontrol hos sin læge eller på sygehuset. Men det behøver ikke betyde ringere livskvalitet at leve med en kronisk sygdom. Mange, der tager aktivt del i deres sygdomsforløb, oplever ofte færre følgesygdomme og større livsglæde. – Det er et spørgsmål om ens egen indstilling, forklarer Per. – Hvis man gerne vil gøre noget selv, bør man jo gå ind og se på tallene to-fire gange om året, f.eks. før en konsultation. På sundhed.dk kan du både finde nyttig information for alle og specifikt henvendt til dig med en kronisk sygdom. Du kan blandt andet få adgang til dine personlige sundhedsdata fra sygehuset, oplysninger om kontakten med din praktiserende læge, tandlæge og fysioterapeut, og du kan tjekke Medicinprofilen og se, hvilken medicin du har fået ordineret. Berit Lassen bruger også andre dele af sundhed.dk i konsultationen. – Sundhed.dk gør det nemmere for patienterne at forstå og følge de råd, vi

helse / februar 2012

Helse: Sundhed.dk giver. Og her betyder det meget, at patienterne selv kan gå hjem og læse mere, fortæller hun. – Jeg har f.eks. haft en patient, der skulle udfylde en attest til sit forsikringsselskab. Hun havde fået en masse spørgsmål om tidligere indlæggelser m.m. Der var det smart, at hun kunne gå på sundhed.dk og finde oplysningerne. Og fordi hun selv kunne finde sine oplysninger, så slap hun for at sidde i kø i telefonen til os for at få informationerne her. Også folk, der ikke så tit går til lægen, kan ifølge Berit have gavn af at klikke sig ind på sundhed.dk. – Hvis man er en sjælden bruger af egen læge, kan sundhed.dk være indgangen til at finde relevante oplysninger, siger hun.

På vej mod mere

Det skønnes, at mere end hver tredje

i Hvordan får jeg adgang til Mine diabetesdata? Kun mennesker med diabetes, der er omfattet af lægens registrering af diabetesdata i DAK-E, kan få adgang til Mine diabetesdata. Spørg din læge, hvis du er i tvivl. Hvordan finder jeg Mine diabetesdata? • Log på sundhed.dk med NemID

•

Mine diabetesdata er i boksen ‘Mine tjenester’ i venstremenuen

•

Du overføres til en ny side med adgang til egne diabetesdata

helse / februar 2012

På Mine diabetesdata kan du blandt andet se, hvordan dine nuværende diabetesdata ligger i forhold til de mål, du har aftalt i samarbejde med lægen, og i forhold til de tal, der er optimale for dig. Risikoprofilen er en demo og viser udelukkende fiktive tal (fra www.dak-e. dk). DAK-E (Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed) har til formål at øge kvaliteten af det arbejde, der udføres hos de praktiserende læger.

Helse: Sundhed.dk voksen i Danmark lever med en kronisk sygdom, og for dem er det afgørende at holde fast i det normale og så vidt muligt håndtere sygdommen selv. Sundhedsvæsenet arbejder derfor løbende på at blive bedre til at hjælpe danskere med kroniske sygdomme med at hjælpe sig selv, blandt andet ved at give dem adgang til egne data via internettet. Mine diabetesdata, som Per og Berit bruger, er en national løsning, der blev tilgængelig i august 2010. Men sundhed.dk giver også adgang til en række regionale løsninger, heriblandt Fyns Diabetesdatabase (FDDB), der var et af de første tilbud på sundhed. dk for personer med type 2-diabetes fra det tidligere Fyns amt. Her er det muligt at se data fra flere behandlere som f.eks. ens praktiserende læge og øjenlægen på samme tid. Tina Aagaard Bjørnsholm, der til

daglig arbejder i Fyns Diabetesudvalg Sekretariatet, ser det som den største fordel, at alle relevante diabetesdata er præsenteret et sted – og på den samme måde, uanset om man er patient eller behandler. – Hvis man går til mange forskellige behandlere, f.eks. egen læge, øjenlæge og diabetesambulatorierne i Svendborg, Odense og Fredericia, så har man med vores system mulighed for at se, hvilke behandlere der har lagt hvilke diabetesdata ind, siger Tina. – På den måde kan egen læge også se, hvilke undersøgelsesresultater sygehuset har udført og lagt ind, eller hvad ens øjenstatus var hos øjenlægen, siger Tina. I udgangen af 2012 forventer hun, at FDDB også vil kunne give personer med diabetes mulighed for selv at indtaste deres egne diabetesdata, f.

eks. en døgnprofil, hvor man efter aftale med lægen selv måler sit blodsukker flere gange over et døgn. Også Berit Lassen fra Korsør ser et potentiale i at få personer med diabetes gjort endnu mere aktive i behandlingsforløbet. – Jeg ville ønske, at sundhed.dk i fremtiden også kunne være platform for at udveksle data med patienterne, så patienten f.eks. kan føre dagbog eller indtaste hjemmeblodtryk og blodsukkermålinger, som jeg kan følge med i, siger Berit. – Vi kunne også udvikle spørgeskemaer om rygestatus eller graviditet. I dag skal de herhen til mig og udfylde spørgeskema. Tænk hvis hun kunne udfylde skema derhjemme, så var vi begge bedre forberedte, når hun kom.

helse / februar 2012

Helse: Nyt

Mange helbredes for skizofreni Omkring 30.000 danskere lider af skizofreni, og en stor del af dem bliver helbredt. At skizofreni kan helbredes er imidlertid ikke en viden, der er udbredt blandt danskerne. Ifølge en ny undersøgelse er det kun 21 procent, der ved, at skizofreni er en sygdom, der kan helbredes. 44 procent er i tvivl, og 35 procent af danskerne tror, at sygdommen er kronisk. Undersøgelsen, der er lavet af Epinion for Landskampagnen EN

AF OS, understreger, at der generelt er et stort behov for mere viden om psykiske sygdomme. Kampagnen EN AF OS sætter de næste år fokus på afstigmatisering af psykisk sygdom. Det skal være lettere at leve med en psykisk sygdom, og det skal være lettere at blive rask og komme sig. Det sker blandt andet ved at informere mere om psykiske sygdomme. Kun viden kan fjerne tabuer og fordomme. Læs mere påwww.en-af-os.dk.

For lidt og for meget Viden kan få os til at handle anderledes – så her er frisk viden til dig...

Lad være med at drikke sodavand dagligt Er der en sammenhæng mellem den daglige sodavand og risikoen for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme? Teorierne har længe koblet den daglige dosis sukkervand med diverse livsstilssygdomme. Helt nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet underbygger teorierne. – Vores resultater viser, at der er direkte sammenhæng mellem dagligt indtag af en liter sukkersødet sodavand og fedtindholdet i lever, muskler, blod og bughule samt en øgning af blodets fedtindhold herunder en øgning af kolesterolmængden. Alle disse forandringer vides med sikkerhed at øge risikoen for at udvikle sukkersyge og hjertekarsygdomme, siger professor i klinisk ernæring Bjørn Richelsen, Aarhus Universitet. Bjørn Richelsen og hans forskerteam offentliggjorde deres resultater i starten af januar i American Journal of Clinical Nutrition.

helse / februar 2012

Billigere HPV-vaccine mod livmoderhalskræft HPV – Human papilloma virus – er en virus, der overføres seksuelt. Der er over 100 forskellige typer af HPV. Omkring 15 HPV-typer kan give livmoderhalskræft. To af disse typer – HPV 16 og HPV 18 – er tilsammen skyld i 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Vaccinen beskytter netop mod disse to typer. Nu sænker GlaxoSmithKline, der producerer HPV-vaccine, prisen med en tredjedel. Det anbefales, at vaccinen gives, før pigen har haft sin seksuelle debut, men også piger og unge kvinder, der er seksuelt aktive, kan have gavn af vaccinationen. Som en del af det offentlige børnevaccinationsprogram tilbydes gratis HPV-vaccination til 12-årige piger. Tilbuddet gælder, indtil de er fyldt 15. Vaccinationen er ikke overstået med et enkelt stik. Efter første vaccination følger endnu to stik med nogle måneders mellemrum, før HPV-vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft. Piger, der er født før 1996, skal selv betale for at blive vaccinerede. Og det er ikke billigt. Hver af de tre krævede vaccinationer koster omkring 1500 kroner plus lægegebyr. Håbet med prisnedsættelsen er, at flere af de piger og unge kvinder, der ikke er omfattet af det offentlige, gratis vaccinationstilbud, vil lade sig vaccinere. Omkring 400 danske kvinder får årligt konstateret livmoderhalskræft. I Danmark koster livmoderhalskræft årligt 100 – 200 kvinder livet.

Helse: Nyt

D N U S & K N A SL R E T N E L U S N O K T G Æ V E K S MED DE DAN

NYT KOSTPROGRAM – NY LIVSSTIL Med De Danske Vægtkonsulenters kostprogram 2012 kan du tabe gennemsnitligt 1 kilo om ugen. Ikke ved at sige nej til livets goder. Men ved at sige ja til et bedre liv fyldt med sundere og mere spændende mad. Det handler ikke kun om at tabe sig – det handler også om aldrig mere at tage på igen.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

vægtkonsulenterne.dk helse / februar 2012 27 70 23 73 93

Fokus: Godt liv på trods – om kronisk sygdom

Helse: Fokus

Sammen er vi Super Moms!  Netværk: Super Moms består af fire mødre i 30’erne med type 1-diabetes, der er en kronisk

Sammen er vi

helse / februar 2012

Super Moms!

Helse: Fokus

Foku s G

odt li v på t rods – om kr

Netværk: Super Moms består af fire mødre i 30’erne med type 1-diabetes, der er en kronisk sygdom, som knap 26.000 danskere lider af. En af mødrene, Tine Filges, har samlet dem til pizza og salat i sit køkken, hvor de snakker om det venskab, der er opstået mellem dem, siden de mødte hinanden i venteværelset på Steno Diabetes Center og via Facebook.

sygdoonisk m

Af: Tine Filges, Super Mom / Foto: Bjarke Ørsted

et er sommeren 2009. Caféen er stuvende fuld af gæster. Gruppen er samlet for første gang på en cafeé på Nørrebro i København. Vi taler job, kærester, bolig, mad, insulin og blodsukker. Thea er havbiolog, AnneMarie er sygeplejerske, og jeg selv er freelancer. Thea fortæller om sin insulinpumpe, der på få måneder forbedrede hendes blodsukker. Vi andre bruger stadig pennesystemet og lytter nysgerrigt. Vi er alle i 5. måned med vores første barn. Samtalen drejer hurtigt ind på fødslen. En af de store forskelle på os og ikke-diabetikere er, at vi skal sættes kunstigt i gang med at føde cirka to uger før termin. Anne-Marie og jeg vil helst føde naturligt og have veerne med. Thea har bestemt sig for et planlagt kejsersnit. Thea putter sukker i sin te med en forklaring om, at hendes blodsukker ligger lavt. Jeg aer min strutmave og smiler. Det er befriende at være sammen med andre diabetikere, der skal igennem alle de samme overvejelser og ekstra undersøgelser som jeg.

Sjov med insulin Gennem graviditeten mødes vi ca. hver 14. dag og får talt om vores besøg hos læger, sygeplejersker, diætister og jordemødre. Elisabeth Mathisen, som er diabeteslæge med speciale i gravide på Rigshospitalet, taler vi en del om. Hun

er dygtig og kan forudsige vores insulinbehov for hver eneste graviditetsuge. Sundhedssystemet yder os en god og professionel hjælp i en positiv ånd. Holdningen er, at selvfølgelig kan diabetikere få raske børn - der er bare meget skrappe krav til vores blodsukkerværdier før og under graviditeten. I gruppen udveksler vi erfaringer med at styre blodsukkeret ved hjælp af insulin, mad og motion. Men vi er også bare gravide, der taler om ventetøj og går ud shopper sammen. Som ugerne går, vokser maverne, og vores insulinforbrug stiger støt. Til en sushiaften med kæresten må Anne-Marie tage tre gange så meget insulin til måltidet, som før hun blev gravid. Det morer vi os over. Før graviditeten var vi døde af den dosis. Det er dejligt også at kunne holde sjov med insulin. Humor er vigtigt for os, da vi tager insulin 6-8 gange dagligt og måler blodsukker 10-15 gange, og fra midt i graviditeten må bruge en dag om ugen på flere forskellige ambulatorier og pendler mellem Steno Diabetes Center i Gentofte og Rigshospitalet.

Tre på stribe Vi føder med ti dages mellemrum på Rigshospitalet og er indlagt på en særlig barselsafdeling for kvinder med en kronisk sygdom. Vores fødsler bliver meget forskellige. Thea føder først og

stikker hovedet ind, mens jeg ligger i en seng og venter på, at veerne skal gå i gang. Min fødsel bliver slem og ender efter fire dage i et akut kejsersnit. Anne-Marie får lov til næsten at gå tiden ud og smutter sin pige ud på en dag. Men vi har klaret det! Vi gik fri for svangerskabsforgiftning og har fået tre velskabte børn uden hjertefejl, gulsot eller andre af de komplikationer, som en nyfødt med en diabetiker-mor risikerer at få. Nu venter de nye udfordringer med al for lidt søvn, amning og endnu mere blodsukkerregulering. Diabetikeres amning kan også gå galt, fordi vores babyer skal have modermælkserstatning af en kop de første døgn for at stabilisere deres blodsukker. Så vi skal malke ud i en maskine og vente på at komme i gang. Men også vores amning lykkes. Så er der bare det, at vi kvinder under amningen afgiver kalorier, så som diabetikere kan vi få lavt blodsukker alene ved at amme. Så vi skal både have mindre insulin, end vi plejer, og altid have en juicebrik stående tæt på os, når vi ammer, så vi hurtigt kan få blodsukkeret op.

Slem barselsgang Barselsafdelingen for kvinder med en kronisk sygdom er overraskende slem at være indlagt på, også selvom der er søde sygeplejersker. Det synes vi alle,

helse / februar 2012

Helse: Fokus

Selvom diabetes ikke kan ses, griber sygdommen ind i mange små ting i hverdagen, og det kan andre have svært ved at forstå.

når vi ser tilbage denne aften i mit køkken. Med en livslang sygdom som diabetes kan det godt være svært at føle sig sygeliggjort, og det er hårdt at være vidne til alle de psykiske, sociale og medicinske problemer, der omgiver os, mens vi skal tage os af vores nyfødte. Der er kun flersengsstuer, Anne-Marie ligger på seksmandsstue, Thea får et depot, og fædrene må ikke overnatte. Jeg får sår i næsen af den tørre, varme luft og skændes med en sygeplejerske om mine blodsukkermålinger. Thea bliver vækket midt om natten for at få målt blodsukker, og også hun bliver rasende. Som kroniker kan det være svært at gå fra at være ekspert i sin sygdom og krop til, at fremmede sygeplejersker på skift blander sig. Der var også diabetesdessert på madvognen. Det griner vi af nu. For hvornår er man sidst blevet præsenteret for sådan en? Diabetikere spiser i dag helt almindelig mad og tilpasser insulinen derefter. Før vi bliver udskrevet, kigger læge Elisabeth Mathiesen ind på stuen og forudsiger, hvor meget insulin vi får behov for i ugerne efter fødslen – og igen får hun ret.

En individuel sygdom I dag to år efter fødslerne, ses vi stadig. Anita er kommet med i gruppen via Facebook. Hun er advokat og har to børn: En dreng, hun fødte i USA, og en pige, hun fødte på Rigshospitalet kun få måneder efter os. Det giver os andre et nyt perspektiv at se, hvordan man klarer sin diabetes med to børn og et karrierejob. Ingen af os har før rigtigt dyrket at være sociale med andre diabetikere. Men med Super Moms er det anderledes, for vores børn giver os et fællesskab udover at have den samme sygdom. Vores sygdomshistorier er desuden meget forskellige, og vi har alle lært,

helse / februar 2012

hvor individuel en sygdom diabetes kan være. Jeg var otte år, og Thea var tre år, da vi fik konstateret diabetes. Anita var 17 år. Anne-Marie 21 år, så hun gyser, når vi andre fortæller om vores oplevelser i barndommen med streng diæt, forbud og drillerier. Da Anne-Marie fik diabetes, fik hun at vide, at kun kunne spise præcis, hvad hun ville, blot hun tog insulin efter det.

Sugar blev til Super Faktisk kaldte vi vores gruppe Sugar Moms til at starte med, men det blev i følge Thea ændret til Super Moms, fordi vi ikke kun betragter os selv som diabetikere. Anne-Marie mener, gruppen skiftede navn, fordi vi skulle leve sundere. Alle griner, for der er blevet spist en del jordbærkager til vores møder. – Gruppen har ikke ændret min diabetes, forklarer Thea og tilføjer: – Men den har ændret mit forhold til min diabetes. Efter graviditet og amning er overstået, taler vi dog ofte om vægttab og sund mad, mens børnene leger sammen. Anne-Marie og jeg er skrevet op til en insulinpumpe. Anne-Marie, fordi nattevagterne som sygeplejerske påvirker hendes blodsukker. Mit håb er, at en insulinpumpe kan blive min hjælper i en travl hverdag. Når man bliver mor, får man jo ansvar for andre end sig selv. Vi vil alle gerne være sunde og raske så længe som muligt for vores børns skyld. Desuden har flere i gruppen planer om at få et barn mere.

i Fakta om kroniske sygdomme Det skønnes, at mere end hver tredje voksne i Danmark lever med en langvarig sygdom, og næsten en halv million lever med en langvarig sygdom med stærk nedsat funktion til følge. Sundhedsstyrelsen har peget på otte kroniske sygdomme, som kræver en særlig indsats. Disse er: • Diabetes • Kræft • Hjerte- og karlidelser • Osteoporose • Muskel- og skeletlidelser • Astma og allergi

Ingen “må du spise det?”

• KOL

Jeg sidder og hører dem tale over kaffen og bliver glad. Det er godt at kende nogle, der forstår en, uden at man skal forklare alt muligt. Thea siger, at det er rart at kunne dele sine frustrationer

• Psykiske lidelser (Kilde: www.kroniker.dk)

Super Moms består af Thea Marie Drachen, Anne-Marie Skjøtt Duelund, Anita Bech Piras og Tine Filges. Super Moms opfordrer alle kvinder med en kronisk sygdom til lokalt at starte lignende grupper og netværk på eget initiativ.

med nogen, og Anita forklarer, at det for hende er afslappet at kunne sige noget om sin diabetes, uden det bliver kunstigt, eller der bliver stillet dumme spørgsmål som: “må du spise det?” For diabetes er en sygdom, som de fleste mennesker har hørt om og desværre ofte tror, at de skal kloge sig om. Der findes stadig en del myter om diabetes, og mange mennesker holder sig ikke tilbage for at blande sig i, hvad vi spiser, eller fortæller os om en diabetiker, der er død eller har fået amputeret et ben. Selvom diabetes ikke kan ses, griber sygdommen ind i mange små ting i hverdagen, og det kan andre have svært ved at forstå.

Fy skamme?

24/9-12 12 uger pris 1.195,- pr. uge

Aftenen sluttes af med at nyde Anne-Maries syndige jordbærtærte som en undtagelse fra det nye sunde liv, og vi griner adf dengang, Anne-Marie og jeg aftalte at teste, hvilken slags diabetiker Thea var, ved at købe en stor jordbærtærte. Ville hun skælde os ud? – Ej, var det en test af mig? siger Thea og griner. Heldigvis har hun tilgivet os, for ellers sad vi her nok ikke i dag.

helse / februar 2012

Helse: Fokus

Fokuå tsrods

Godt liv p

k – om kronis m o d g sy

Med sms og kollegahjælp En masse viden fra forskning om kronisk sygdomme kommer aldrig kommer ud til patienterne. Patientdialog handler om, at de sundhedsprofessionelle hjælper patienter med kroniske sygdomme til at finde de rigtige løsninger i hverdagen. Det kan være at få hjælp fra sin mobiltelefon eller at bruge sit netværk mere – for at få et godt liv på trods. Af: Tine Filges / Foto: Matthias Bojesen

et er vigtigt, at al den viden og teknologiske udvikling, som samfundet producerer, også kommer ud til patienterne, fastslår Ingrid Willaing, der siden 2010 har været forskningsleder af Center for Sundhedsfremme under Steno Diabetes Center. Hendes opgave er bl.a. at indsamle og skabe ny viden om, hvordan mennesker lærer at leve med en kronisk sygdom. Centret samarbejder med patienter og sundhedsprofessionelle om at udvikle og teste nye metoder til patientdialog, især til personer med diabetes. – Patientdialog handler om, at sundhedsprofessionelle som læger, sygeplejersker og diætister forstår patientens hverdagsliv og kender til de ressourcer og udfordringer, som den enkelte har, siger Ingrid Willaing og fortsætter:

helse / februar 2012

– I patientdialogen skal en behandler både stille spørgsmål og komme med forslag til løsninger. Hvis en læge taler med en kvinde, der har fået type 2 -diabetes, er det vigtigt, at lægen stiller spørgsmål for at forstå kvindens hverdagsliv. Laver hun f.eks. maden hver dag til sin familie? Har hun småbørn og travlt? For den ene kvinde kan det være rigtigt at begynde at lave to slags mad, for en anden vil det være rigtigt at ændre hele familiens kost. Pointen er, at behandleren skal lære at stille de rigtige spørgsmål og på den måde hjælpe patienten til selv at tænke sig om, træffe de rigtige beslutninger og føre dem ud i livet, forklarer Ingrid Willaing.

Sms om medicin Et andet udbredt problem er, at nogle patienter med en kronisk sygdom i perioder glemmer at tage deres medi-

cin. Det kan f.eks. være en person med meget arbejde. – Et eksempel på den gode patientdialog er i det tilfælde, at behandleren spørger til personens netværk eller måske introducerer ny teknologi som en mulig hjælp. – En læge kan sagtens oplyse om, hvad der sker, hvis personen fortsat glemmer at tage sin medicin, men samtidigt spørge, om der er en partner, som fremover kan hjælpe med at huske medicinen? Eller om det måske kan være en hjælp, hvis personen skriver medicinen ind i sin arbejdskalender som en fast mødeaftale? Eller måske er løsningen at oprette en automatisk alarm på sms? Men det kommer altid an på, hvem personen er. For patientdialog handler om at finde individuelle løsninger, og det handler først og fremmest om, at personen selv beslutter, hvad den gode

Helse: Fokus

Det er jo patienten, der skal hjem og udføre handlingen i hverdagen, og ikke lægen.

løsning består i, angiver Ingrid Willaing.

Patientdialog er nyt Patientdialog drejer sig altså om, at læger og sygeplejersker og andre, der arbejder med kronisk syge, skal prøve at sætte sig i patientens sted og ikke omvendt. – Det er jo også patienten, der skal hjem og udføre handlingen i hverdagen og ikke lægen. Så det nytter ikke, at lægen siger ”Ffy, du må ikke glemme din medicin” til patienten, for patienten gør jo, som patienten vil, efter de har forladt ambulatoriet eller konsultationen. Ingrid Willaing påpeger samtidigt, at patientdialog er en ny måde for mange af de sundhedsprofessionelle at arbejde på, da de i deres uddannelser ikke er blevet trænet eller undervist i, hvordan man med de rigtige spørgsmål og teknikker skaber en god patientdialog. – Mange, der arbejder med at behandle kroniske syge mennesker, ser heldigvis positivt på patientdialog og ønsker at lære, hvordan man gør.

Netværk er godt Tiden i en lægekonsultation er desværre ofte knap – sådan er vilkårene både for læger og patienter. Så en del af en god patientdialog er ifølge Ingrid Willaing, at læger og andre sundhedsprofessionelle opfordrer patienten til at bruge sit netværk i det daglige, hvis

patienten har lyst, og det er muligt. – I en patientdialog kan en behandler opfordre patienten til at bruge sit personlige netværk i form af venner og kolleger. En hjertepatient kan f.eks. lave en motionsaftale med sin nabo, eller en diabetiker kan aftale med en kollega at vælge sund mad i kantinen, siger Ingrid Willaing. At patientnetværk også kan være godt for kronikerens pårørende, er endnu en fordel: – For nogle pårørende kan det være hårdt at lægge øre til problemer, som de måske har svært ved at forstå eller finde løsninger på, så de kan også have brug for aflastning, bemærker Ingrid Willaing.

Gruppeundervisning En anden mulighed for mennesker med en kronisk sygdom er at danne patientnetværk, og her kan sundhedssystemet også hjælpe på vej. – Forskning viser, at patientnetværk netop giver den støtte, som patienter har brug for til at få mentalt overskud til at passe deres sygdom. Patienter kan lære af hinanden ved at udveksle værdifulde erfaringer. F.eks. kan nogle have behov for at vide, om man kan tage en lille ”’ferie’” fra sin sygdom uden at lave uoprettelige skader på sin krop, forklarer Ingrid Willaing og tilføjer: – Man ved fra en ny dansk undersøgelse om type 2 -diabetikere, at de fik mere ud af at møde andre i samme situation end af den individuelle undervisning. Som sundhedssystem kan vi un-

derstøtte dannelsen af patientnetværk ved at lave undervisning i grupper. Gruppeundervisning har man allerede flere steder i landet med stor succes. – Man skal selvfølgelig give deltagerne god tid til erfaringsudveksling og lade dem komme til orde i undervisningen – hvis underviseren udelukkende holder foredrag, er det jo lige meget om undervisningen er gruppebaseret, siger Ingrid Willaing.

Dialogmøde med Steno Patient Panel Som en del af den øgede fokus på patientdialog har Steno Diabetes Center sammensat et patientpanel på 20 mennesker i forskellige aldre og med forskellige diabetestyper, erfaringer og behandlingsformer. Panelet er et tilbud om oplysning om diabetes formidlet af diabetikere. Medlemmerne af panelet tager ud på skoler, gymnasier, foreninger og arbejdspladser og fortæller om deres erfaringer med diabetes og fungerer desuden som rådgivere i forhold til udviklingen af aktiviteter i Steno Diabetes Center. Medlemmerne fortæller og besvarer spørgsmål om deres liv med diabetes og berører, hvilke behov og udfordringer, der er vigtige at imødekomme for at have et godt liv med en kronisk sygdom som diabetes. Derudover kan hvert medlem af panelet formidle og diskutere forskellige specifikke emner med udgangspunkt i deres personlige erfaringer. Interesserede kan kontakte Philip Munch på phmu@steno.dk.

helse / februar 2012

Helse Synspunkt Livsstil

Klummen Den forbandede ventetid

Mariann

Danmark har i årevis kunnet bryste sig af en ualmindelig kort levetid for både mænd og kvinder, til trods for at vi er et af verdens rigeste lande! Kræftbehandlingen har i årevis været at sammenligne med de allerdårligste i verden – og det er ikke, fordi vi har dårlige læger! Det er fordi, vi har en behandlingsgaranti, der ikke er en garanti for hjælp.

entetiden er en garanti for de ressourcestærke. Den er en garanti for, at mennesker med overskud kan få behandlet godartede sygdomme i en fart, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet igen! Patienter, der har fået konstateret kræft, bliver i dag omfavnet af nogle fungerende kræftpakker, men alle de mennesker, der ikke er blevet undersøgt endnu og som står på årelange ventelister, er ilde stedt.

Garanti uden mening Politikerne er stolte af behandlingsgarantien på 4 uger. Men der er ikke noget at være stolt af. Alle tror, at med behandlingsgarantien er den hellige grav velforvaret. Men hvad er det for en garanti? Hvis du ikke har overskud til eller indsigt i at kræve din ret til behandlingen, er det bare ærgerligt. Lægen eller det offentlige har ingen forpligtelse eller interesser i at sende patienten videre i systemet, så de fleste venter og venter og venter. Imens bliver sygdommen sværere og sværere at helbrede, når patienten endelig bliver undersøgt.

helse / februar 2012

Tarveligt brev Når konen endelig får sin mand til lægen, fordi han går og taber sig og har haft diarre i længere tid, får han en henvisning til et sygehus, hvor han skal til forundersøgelse af en speciallæge. Sygehuset skriver tilbage, at de har 52 ugers ventetid – og manden ånder lettet op. Han er nemlig også bange og har slet ikke lyst til at finde ud af, hvad der er galt. Tænk hvis det er alvorligt? Men når nu sygehuset gør sig den ulejlighed at sende et brev ud til patienten for at informere om den lange ventetid og om patientens ret til at få en undersøgelse inden for 4 uger, virker det helt urimeligt og uprofessionelt, at patienten selv skal skaffe sig en ny tid et andet sted. Hvorfor er det patientens ansvar selv at skaffe sig en tid til en behandling, han én gang er indstillet til? Hvorfor er det offentlige ikke interesseret i at hjælpe patienten?

Garantiens dilemma De offentlige sygehuse har desværre ingen interesser i at sende patienten til et andet sygehus for at blive behandlet

e Flor tidliger man e profe ssio boldsp iller, stu nel håndDR-pro dievær t på gramm et Ha’ d coach, et godt, foredra gshold forfatte er og r til fle re bøge Læs m r. ere om hende www.fl p å orman.d k.

inden for 4 uger, hvis de ikke selv kan overholde garantien. Det koster dem nemlig både penge og prestige at sende patienter videre i systemet. De skal ud af deres egen pengekasse betale det andet sygehus eller klinik for undersøgelsen. Derfor sender de et uansvarligt brev til patienterne, hvor de fortæller dem, at de selv må finde et andet sted, de kan blive behandlet, og håber så på, at patienterne bliver på den lange venteliste. Og det gør mange patienter, fordi de er bange. Og imens bliver endnu en kræftsygdom ikke taget i opløbet!

Hvad er garantien værd? Det er ganske enkelt helt uforklarligt, hvordan man kan have en ventetidsgaranti, der er så lidt værd for danskernes helbred. Fordi man har overladt ansvaret til patienten, er garantien udhulet og værdiløs for mennesker, der endnu ikke har fået stillet en diagnose. Eventuelle behandlinger for livstruende sygdomme kommer ikke i gang i tide – så man er ilde stedt, hvis man bliver henvist til et sygehus med ventetid.

Læserrejser Som læser af bladet får du disse specielle læsertilbud.

Fyn er fin

895,-

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse

- H.C. Andersens Odense

SPAR KR. 300,Enkeltværelse 1.195,-

Priskode

• • • • Næsbylund Kro og Hotel ★★★ Et nyt menneske kan være en ven, du endnu ikke har mødt. Måske gør du det her hos os på Næsbylund Kro og Hotel, 4 km fra Odense centrum. Personalet er som gamle bekendte, og skulle du i det fjerne høre alpehornsmusik, da er det kromutter, der spiller på sit yndlingsinstrument. Oplandet byder på mange spændende oplevelser med skov, strand og havn. Her er man hjemme, når man er ude, siger gæsterne. Det er vi stolte af, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Velkomstdrink 2 x overnatning 2 x morgenbuffet 2 x dagens 2-retters menu samt kaffe • Entre til Odense Zoo

L29

Ankomst mandag – fredag i perioden 3.1 – 31.4.2012.

Lemvig

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse

- Vestjyllands smilehul

1.500,-

SPAR KR. 1.000,Enkeltværelse: 2.070,-

Priskode

04L • 3 x overnatning • 3 x morgenbuffet • 3 x 2-retters menu incl. vin, vand eller øl • Fri kaffe

Hotel Nørre Vinkel ★★★ Hotel Nørre Vinkel er beliggende smukt ved Limfjorden med udsigt over fjord og by – samt golfbanen, der ligger kun 500 m fra hotellet. Lemvig er Vestjyllands smilehul – og efter et par dage på Hotel Nørre Vinkel bliver de glade minder hængende længe efter, at ferien er forbi. Restauranten har imponerende tømmerkonstruktioner og vidunderlig udsigt over fjord og by. Indendørs swimmingpool, sauna og solarium.

Ankomst alle dage i 2012. Bemærk frem til 31.3.2012 kun ankomst mandag, tirsdag og onsdag.

3 dages gourmet-ophold

Pris i kr. pr. person i dobbeltværelse

- med højt til himlen

1.050,-

SPAR KR. 906,Priskode

L48 2 x overnatning 2 x morgenbuffet 1 x kaffe m. kage ved ankomst 1 glas ”bobler” før middag på ankomstdag • 1 x 3-retters gourmetmenu på ankomstdag • 1 x tilhørende vinmenu • • • •

Nymindegab Kro ★★★ Højt på klittens top finder du Nymindegab Kro - lige ved Vesterhavets kant. I Nymindegab er der højt til himlen og langt til horisonten. Her mødes himmel og hav i et væld af nuancer. Nyd på ankomstdagen en gourmetmenu, der pirrer både syns-, smags- og lugtesansen. I det hele taget er kroens mål at give gæsterne store gastronomiske oplevelser i uformelle omgivelser. At nyde en pragtfuld middag med en panoramaudsigt til solnedgang over klitterne – det skal opleves.

Ankomst tirsdag, onsdag og torsdag i perioderne 1.2 – 7.6.2012 og 2.9 – 29.11.2012.

Ingen ekspeditions- og afbestillingsgebyr · Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl Bestil nu på:

www.krohotel.dk/helse

eller ring på 7626 1960 og oplys: Rabatkode 2134 samt priskode · Åbent hverdage kl. 8.30-16.00

Teknisk arrangør:

Helse: Kost & ernæring

Brug madens egenskaber! I det gamle Grækenland ofrede man rødbeder til Apollon på grund af deres vitalitet. Ingefær bliver beskrevet som et vidundermiddel i oldtidens buddhistiske skrifter, og for 8.000 år siden brugte Mayafolket chilien som både medicin og elskovsmiddel. Tekst og foto: Mikkel Ais Andersen

aturen har altid budt på en bred vifte af naturmidler med helbredende effekter, og kroppen reagerer i høj grad på, hvad vi fylder den med. Desværre er vi ikke altid lige gode til at lytte efter, og det kan resultere i sygdomme. Gennem århundreder har vi i Danmark udviklet en livsstil, der har haft følgevirkninger i form af velfærdsygdomme, som rammer mange på grund af en dårlig livsstil – blandt andet rygning og alkohol, men ikke mindst forkert kost. Kirsten Hartvig er naturopat og urteterapeut, og hun fortæller, hvordan man kan sammenligne Danmark med lande, hvor man ikke spiser så meget kød, raffineret sukker, sprøjtede grøntsager og præfabrikerede madvarer. – Vi har i lang tid spist forkert i Danmark, og det kan man se på sygdomme som hjertekar-sygdomme, tyktarmbetæn-

helse / februar 2012

delse, eksem og forhøjet blodtryk. Og det er bare et par af de mange sygdomme, som dårlig livsstil medfører. Forkølelse og halsbetændelse er langt mere udbredt i Danmark i forhold til mange andre lande, og det skyldes, at immunforsvaret er svækket og derfor ikke kan få betændelse og affaldsstoffer ud af kroppen. De har slet ikke samme problem med livsstilssygdomme i kulturer, hvor kosten er sundere, siger Kirsten Hartvig. Hun uddyber, hvordan mange kroniske sygdomme opstår, fordi kroppen ikke kan komme sig over en akut situation. Hvis man havde spist sundere, havde kroppen hurtigt kunnet udskille betændelse, bakterier og affaldsstoffer, men i stedet ender man med en kronisk lidelse, som man må leve med.

Forkortet levetid på 10-20 år Psoriasis og gigt er udbredte sygdom-

me i Danmark, og det kan til dels tilskrives vores livsstil. Vi spiser for meget animalsk fedt og raffineret sukker, hvilket resulterer i at leveren bliver svækket og derfor ikke kan udrense kroppen for betændelse. Psoriasispatienter, der rammes af sygdommen, inden de fylder 30 år, kan forvente en levetid, der er forkortet med 10-20 år. Men ved at være opmærksom på sin kost kan man mindske betændelsestilstanden i kroppen og derved minimere udbrud af sygdommen. – En bedre kost giver simpelthen en højere livskvalitet, siger Kirsten Hartvig, som har skrevet 13 forskellige bøger om, hvordan diæt kan forebygge og minimere forskellige kostrelaterede sygdomme. – Psoriasis er for eksempel en arve-

Helse: Kost & ernæring

Kirsten Hartvig er naturopat og urteterapeut.

lig sygdom, som sjældent kan helbredes. Til gengæld kan den – ved at spise rigtigt – holdes nede, så man ikke mærker meget til den. Problemet ved psoriasis er, at kroppen ikke kan fordøje proteiner ordentligt, og det kan man hjælpe på vej ved at spise rigeligt med papayafrugter og ananas. De indeholder begge gode fordøjelsesenzymer og masser af A-vitamin, siger hun. Et andet våben til bekæmpelse af hudsygdomme er zink. Zink opretholder balancen i huden og reparerer, så udslæt, sår og eksem hurtigt nedkæmpes. Hvis man derfor lider af psoriasis, eksem eller andre hudsygdomme, skal man sørge for at spise masser af zink, som findes i rigelige mængder i blandt andet hvedekim, lever og alle slags nødder og kerner.

Vi har i lang tid spist forkert i Danmark, og det kan man se på sygdomme som hjertekarsygdomme, tyktarmbetændelse, eksem og forhøjet blodtryk. Kirsten Hartvig

Forebyg alvorlige livsstilsygdomme Når vi spiser forkert, ophobes affaldsstoffer i kroppen. Leverfunktionen, der skal udrense kroppen, sættes på vågeblus, og i sidste ende presses immunforsvaret ned i gear, så vi rammes af sygdom. Før uheldet er ude, og vi må bukke under for diverse forgiftninger og sygdomme, kan man dog ty til forskellige madvarer, der hjælper med at udrense kroppen for affaldsstoffer og

betændelse. Kirsten Hartvig nævner rødbede, artiskok, julesalat, gurkemeje, hvedegræs og bønnespirer som noget af det optimale, man kan spise for at udrense kroppen. – Alle disse råvarer indeholder bitterstoffer, som renser ud og styrker leveren. Ved at lægge sin kost om og indarbejde nogle af de ingredienser vil man ikke kun fjerne irritationssygdomme som eksem og forkølelse, men også forebygge alvorligere livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, overvægt og sukkersyge, garanterer hun. Hun understreger dog, at det ikke kun handler om, hvad man skal spise for at holde kroppen i topform, men i lige så høj grad om, hvad man skal undgå at spise. Mange af vores dagligdagsvarer er nemlig mere usunde, end man lige går og regner med, fortæller hun. – Animalsk fedt fra kød og mælkeprodukter, som indeholder mættede fedtsyrer, øger betændelsestilstanden i kroppen. Samtidig skal man holde igen med gluten, hvede og ris, som er hårdt for fordøjelsen, og så skal sukkerindtaget skæres ned. Hun uddyber, at man yderligere kan skærpe kroppens kamp mod sygdom med antioxidanter, der fjerner betændelsestilstande. De findes hovedsageligt i grønne blade, peberfrugter, gulerødder, søde kartofler, persille og fed fisk.

helse / februar 2012

Helse: Kost & ernæring

tips til at bruge madvarer

• Smør ømme led og muskler med chili. Capsaicin, som findes i chili, hjælper på smerter, viser undersøgelser. • Kæmpenatlys og solbær indeholder mange flerumættede fedtsyrer og nedsætter inflammation. • Ingefær varmer op fra centrum og ud i kroppen ved at øge blodgennemstrømningen. Derfor kan den virke smertelindrende i de mindre led. Den hjælper også på kolde hænder og fødder. Samtidig modvirker den kvalme, så hvis man spiser en smule inden rejse, undgår man transportsyge. • Brug så vidt muligt de sunde olier (uopvarmede) som tidselolie og solsikkeolie, der har en gavnlig effekt på helbredet. • Sørg for under graviditet at få masser af folinsyre, da det giver ekstra

Fibre optimerer tarmsystemet Anne Louise Knudsen er klinisk diætist, og hun beskriver, hvordan giftstofferne fra det animalske fedt og alkohol hober sig op i fedtvævet i kroppen, hvor det sidder rigtig godt fast. Herfra skaber affalds- og giftstofferne en betændelsestilstand i kroppen, mens de samtidig kan virke hormonforstyrrende. – Når giftstofferne først har sat sig i fedtvævet, er de meget svære at komme af med. Derfor skal man sørge for at få det ud af kroppen, inden det når at sætte sig. Det kan man blandt andet gøre med vandholdige grøntsager som agurk, tomat, gulerod og salat, fordi væsken er med til at rense ud. Hun fortæller, at det samtidig er vigtigt, at man drikker halvanden liter vand om dagen for at rense nyrer og lever igennem, da deres funktion netop er at fjerne affaldsstoffer. Man skal dog passe på med at drikke mere. Det vil nemlig også skylle vitaminer og mineraler ud, før kroppen kan nå at få gavn af dem.

helse / februar 2012

vitaminer, mineraler og jern, som fosteret har brug for. Det findes i store mængder i spinat, broccoli, kinakål, bælgfrugter og soja. • Spis omega-3-fedtsyrer, der direkte forhindrer betændelsestilstande i kroppen. De findes i fed fisk, valnødder og hørfrø. • Capsaicin, der findes i chili, øger blodgennemstrømningen og får dig derfor til at svede mere. Det hjælper dig med at udskille affaldsstoffer. • Sørg for at gøre brændenælde til en del af din kost. Den er ekstremt blodrensende og fjerner derfor giftstoffer fra kroppen. Køb brændenælde-te, og brug den sammen med spinat. • Asparges er meget vanddrivende og er derfor gennem tiden blevet brugt til at udrense.

Anne Louise Knudsen beskriver, hvordan man kan hjælpe kroppen med at udskille affaldsstoffer ved at fremme fordøjelsen og få dem ud med afføringen. – Man kan virkelig hjælpe sin mave og tarme på vej ved at spise masser af fibre, der findes i rugbrød og andre fuldkornsprodukter. Hvis tarmene for eksempel får masser af rødt kød, som er svært at fordøje, vil de usunde stoffer sætte sig i kroppen, men med masser af fibre fungerer tarmsystemet optimalt, siger hun.

Fedt er ikke altid farligt Mange danskere er alt for fedtforskrækkede, mener Anne Louise Knudsen, og det betyder, at vi får for lidt fedt. Vores celler er bygget op af fedt, og spiser man den rigtige slags fedt i de rette mængder, har det mange forskellige gavnlige effekter – herunder også vægttab. – Kroppen har brug for de essentielle fedtsyrer, som den ikke selv kan skabe – omega-3 og omega-6. De to fedtsyrer har betydning for stofskifte,

Der findes masser af slimstoffer i hørfrø, som kan bruges mod eksem og tør hud. Kværn hørfrø, og bland med varmt vand. Læg grøden i et viskestykke, og læg omslaget på det udsatte sted. • Spis vandholdige frugter og grøntsager. Man udrenser gennem urin og afføring, så det er vigtigt at have væskebalancen i orden. • Rødt kød er hårdt at fordøje, så spis fjerkræ og fisk. Det kan virke udrensende. • Brug vegetabilsk olie i stedet for animalsk fedt. Steg i det rigtige fedt. Flerumættede fedtsyrer, der findes i tidselolie, sesamolie, sojaolie og majsolie, er gavnlige, men de bliver ødelagt og er derfor usunde ved for høj varme. • – Fuldkorn er godt for fordøjelsen.

energiniveau, modstandskraft og udholdenhed. Desuden hjælper de kroppens immunforsvar, graviditet, hud, hår, negle, fordøjelse og transport af vitaminer og mineraler, så de er meget vigtige, forklarer hun. De essentielle fedtsyrer findes blandt andet i avocado, nødder, solsikke-, majs- og vindruekerneolie samt i raps-, soja-, hørfrø- og valnøddeolie. Desuden råder hun til, at man spiser masser af fed fisk som laks, sild og makrel, der har et meget højt indhold af omega-3, da fiskeolien er med til at fjerne inflammatoriske tilstande i kroppen. – Det bedste råd, man kan give, er at spise så varieret som muligt og undgå for meget kød, animalsk fedt og sukker, for det sætter sig i kroppen i langt højere grad, end man lige skulle tro. Vores helbred er meget dikteret af, hvad vi giver kroppen at arbejde med, og med den rette kost kan man holde immunforsvaret skarpt og have et godt helbred, konkluderer hun.

Helse: Kost & ernæring

Opskrifter til et godt helbred Klinisk diætist Anne Louise Knudsen giver her tre opskrifter på retter til et afbalanceret helbred:

Kyllingefrikadeller med råkost og rugbrød Til 4 personer

Du skal bruge: 500 g hakket kyllingekød 1 løg 1 æg ½ dl hvedemel 1 spsk. stærk taco salsa salt, peber

med Serveres stykke et lækkert rugbrød.

Råkost: ca. 1-1½ kg gulerødder ½ ananas ½ æble Citronsaft efter smag

Sådan gør du: Bland alle ingredienserne sammen. Lad farsen stå ½ time i køleskabet. Form frikadeller med en ske, og sæt dem på en bageplade. Bages i ovnen ca. 20 min. ved 200 grader. Riv gulerødderne, skær æble og ananas i små tern, og bland dem med citronsaft.

helse / februar 2012

Helse: Kost & ernæring

Marineret kylling med kikærtesalat Til 4 personer

Tærte med kartoffelbønnesalat Til 4 personer

Du skal bruge: Grovtærtedej: 2 dl vand 1/3 dl olie 1 dl havregryn spelt- eller grahamsmel ½ tsk. salt Fyld: 2 porrer 2 peberfrugt 3 tomater 300 g røget laks i strimler 3 æg 200 g hytteost 1,5 % fedt Kartoffel/bønnesalat: Ca. 300 g kogte kartofler 300 g bønner 3 forårsløg 2 avocadoer 2 spsk. olivenolie saft af 1 citron sesamfrø salt og peber

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne til tærtedejen, og tilsæt spelt- eller grahamsmel, indtil dejen kan samles. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 20 min., før den rulles ud. Når dejen er lagt i tærteformen, prikkes den med en gaffel. Forbag den i 10-15 min. ved 200 grader. Grøntsagerne til fyldet renses og snittes i ønsket størrelse. Bland derefter med laks, æg og hytteost.   Bages i 45-50 min. ved 180 grader. Kog kartoflerne og bønnerne. Rens og snit forårsløgene. Skær avocadoerne i tern. Bland olivenolie, citronsaft, salt og peber. Vend bønner, kartofler, forårsløg og avocadoer med dressingen. Drys med sesamfrø.

helse / februar 2012

Du skal bruge: Marineret kylling: 4 kyllingefiletter 4 spsk. honning 2 spsk. sød chilisauce Saft fra 1 lime 1 spsk. ketchup ½ dl soja 1-2 fed hvidløg Kikærtesalat: 400 g kogte kikærter 1 fed hvidløg 1 stk. rødløg 100 g tomater 1 bdt. persille Saft fra 2 limefrugter

Sådan gør du:

Kyllingefiletterne marineres et par timer.   Steges derefter i ovnen i ca. 20 min. ved 200 grader. De hakkede hvidløg steges sammen med de kogte kikærter på en pande. Skær tomaterne ud, hak persillen, og bland med de øvrige ingredienser.  Kan serveres med en dressing rørt af fromage frais og krydderurter.

Helse: Konkurrence

Vintertræt hud?

Vind lækker hudpleje

Vind hudple je

til en v

ær

kr. 423di af pr. sæ ,t

Vi udlodder fem sæt med komplet hudpleje til den nordiske ansigtshud i samarbejde med ACO Face. Du har chancen for at blive en af de heldige ved at udfylde kuponen og sende ind eller gå ind på www.helse.dk/konkurrence. ACO FACE – særligt til nordiske kvinder Mange danske kvinder døjer dagligt med, at huden i ansigtet føles tør og sensitiv. Et problem, der er særligt udtalt i vinterhalvåret, hvor huden er udsat for både kulde, blæst og tørt indeklima. ACO FACE er hudpleje med nøje udvalgte, blide og skånsomme ingredienser uden unødvendige tilsætningsstoffer, der kan irritere huden. Serien passer alle hudtyper og er uden parabener og parfume*. Hudpleje af høj kvalitet til overkommelige priser, der forhandles på apoteker landet over.

Vidste du... ... at 60% af danske kvinder føler, at huden er ekstra følsom og reagerer negativt overfor parfume og hudpleje med potentielle irritanter. 75% foretrækker parfumefri plejeprodukter.

*Sunkissed face cream indeholder dog sikker parfume

Spørgsmål:

Hvor kan man købe Aco face? Materialisten ❍ apoteket ❍

Helsekostbutikker ❍

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 7. marts 2012.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

helse / februar 2012

Helse: Nyt fra Apotekerforeningen

På disse sider får du nyt fra Helses samarbejdspartner Apotekerforeningen. Har du spørgsmål angående nedenstående, er du altid velkommen til at henvende dig på dit lokale apotek.

“Hvor hurtigt kan jeg blive rask igen?” Sådan spørger folk ofte, når de kommer på apoteket efter medicin til at behandle en infektion. Men hvor længe man er syg, afhænger naturligvis af, hvad man fejler. Fra den 30. januar til 18. marts har landets apoteker særligt fokus på infektioner, og hvad du kan gøre for at undgå dem. Af: Anna Skovmand Jakobsen Foto: Shutterstock

nfektioner er umulige helt at undgå, for de skyldes blandt andet bakterier og virus, der kan gøre os syge, når de trænger ind i kroppen. De mest almindelige symptomer man oplever, når man får en infektion, er utilpashed, træthed, ømhed og feber. Men der findes mange typer bakterier og lige så mange slags vira - og de angriber kroppen på forskellige måder. Derfor er behandlingen også forskellig. Nogle infektioner går over af sig selv efter ro og hvile, mens andre kræver medicin.

Behandlingen er hvile og afslapning Luftvejsinfektioner, f.eks. influenza og forkølelse, er blandt de typiske sygdomme, der skyldes virus. Det, som mange har svært ved at acceptere, når de får en virusinfektion, er, at sygdommen ikke kan behandles, men kun lindres. Vira er nemlig mikroorganismer, der spreder sig i kroppen ved at invadere en ”værtscelle”, hvorfra den kan sprede sig til andre ”værtsceller”. Af den grund kan man ikke behandle virussen

helse / februar 2012

uden også at ramme de sunde celler. Lægens råd er som regel masser af hvile og afslapning, for der er ikke meget andet at gøre end at vente på, at man bliver frisk igen.

Bakterieinfektioner kan effektivt behandles Bakterier findes overalt, både uden på og inden i kroppen. Størstedelen af alle bakterier er harmløse, - nogle hjælper endda kroppen med at fungere men enkelte bakterier kan fremkalde sygdom. Heldigvis kan de fleste infektioner, der opstår på grund af bakterier, effektivt behandles med antibiotika. Lægen kan vælge at behandle med antibiotika alt efter hvilken infektion, det drejer sig om, og hvor alvorlig den er. Ikke alle infektioner kræver behandling med antibiotika, og der kan også være forskel på behandlingen af børn og voksne. Der findes mange forskellige typer antibiotika, og lægens valg afhænger af, hvor i kroppen bakterien angriber, og hvilken type det er.

Antibiotikum virker ved at dræbe bakterierne eller sørge for, at infektionen ikke spreder sig. Lægen kan udskrive et antibiotikum, der rammer lige præcis den bakterie, der har forårsaget sygdommen, så du hurtigere bliver frisk igen. Det kan for eksempel være penicillin. Alt efter hvilken sygdom man bliver behandlet for, er der forskel på, hvordan (f.eks. i forbindelse med eller uden

Forebyg sygdom ved at vaske hænder, inden du: • skal lave mad eller spise • skal tage medicin

Vask også hænderne, når du: • har været på toilettet • har pudset næse • forlader arbejdet/dagsinstitutionen • kommer hjem

Helse: Nyt fra Apotekerforeningen

Det, som mange har svært ved at acceptere, når de får en virusinfektion, er, at sygdommen ikke kan behandles, men kun lindres.

Nogle kan også opleve, at behandlingen ikke har nogen effekt. Det er vigtigt at sige det til lægen, for nogle gange kan det være nødvendigt at skifte til et andet antibiotikum, fordi den første type ikke har nogen effekt. Hvis der er flere slags bakterier til stede, kan det også være nødvendigt at behandle med flere typer antibiotika samtidig.

Husk at vaske hænder Når vi hoster eller nyser, kan vi sprede luftbåren smitte videre til vores omgivelser. Men bakterier kan også overføres til ting, som mange mennesker er i berøring med. Derfor er det en god idé at minimere risikoen for at blive smittet ved at vaske hænder grundigt og ofte. Håndsprit kan også være en god nødløsning, hvis man ikke kan komme til at vaske hænder med vand og sæbe.

Flow trappeliften

for måltider), hvor mange gange dagligt og hvor længe et antibiotikum skal tages. For at få en optimal virkning er det vigtigt, at medicinen tages præcis, som lægen har foreskrevet. De fleste føler sig bedre allerede efter et par dages behandling, men man skal stadig huske at tage kuren til ende – ellers kan man risikere, at sygdommen blusser op igen.

fra ThyssenKrupp Encasa

Dit hjem føles som en velkendt trøje. Her har du oplevet glæder og sorger. Hvert rum vækker sine egne minder. Du kender alle i nabolaget, og alle kender dig. Du kunne ikke tænke dig at ﬂytte, men trapperne begynder at give problemer. Du står overfor et dilemma. Flytte, bare fordi det bliver vanskeligt at gå på trapper? Hvad med en trappelift fra ThyssenKrupp Encasa?

Hvad er multiresistente bakterier?

Ring gratis 80 - 81 11 11

Hvis man bruger meget antibiotika og især det, der kaldes bredspektret antibiotika, er der risiko for, at der udvikles bakterier, der kan modstå antibiotikummet. Det er meget svært – og nogle gange umuligt - at behandle sygdom, der skyldes multiresistente bakterier, fordi bakterierne er immune over for de sædvanlige antibiotika. Derfor skal lægerne være sikre på, at det drejer sig om en bakterie, før de behandler sygdom med antibiotika.

Livet i bevægelse.

Spørg om hjælp, hvis der er problemer

Passer til enhver trappes individuelle mål • Sikker og komfortabel • Enkelt design

Ring gratis 80 - 81 11 11 eller besøg www.tk-encasa.dk

MOTOR0811

Vær opmærksom og snak med lægen eller apoteket, hvis medicinen giver bivirkninger eller andet ubehag. De fleste typer antibiotika virker effektivt og sikkert, men nogle mennesker kan opleve bivirkninger under behandlingen, for eksempel maveproblemer. Ofte kan problemet nemlig løses med et godt råd eller måske ved at finde en anden type antibiotikum, så behandlingen så vidt muligt bliver fri for gener.

Send venligst mere information til Navn Adresse Post nummer Telefon nummer E-mail Vi betaler gerne portoen. Kontakt os gratis og modtag en frankeret svarkuvert. Automatikvej 1,3, 2860 Søborg

helse / februar 2012

din sunde webshop

Saft & kraft

Joan Tønder GrønninG

allergi

Bogen om

Forebyg allergi og allergisymptomer hos dig eller din familie

Besøg bogshoppen, og find inspiration til bøger om sundhed og helse. Læsestof, der hjælper dig til en sundere livsstil. Vi har et stort udbud i bøger og produkter, der på en naturlig måde inspirerer dig til at opnå en forbedret livsstil.

www.saftkraft.dk

I Din optimale vægt viser Anette Harbech Olesen, at man ikke kan “tabe sig sund”. Først at opnå og siden at fastholde et vægttab handler om meget andet, bl.a. om hormoner og vitaminer, om motion, stofskifte og om at ændre livsstil.

Nyheder

BESTILLINGSNR: 1223 H

Mad uden mælk

Kr.

Forfatteren, Signe Lykke Skonnord, mener, det skal være nemt at leve et liv uden mælk og har derfor skrevet bogen ”Mad uden mælk.” Bogen henvender sig til dig, som ønsker at få hjælp og inspiration til en hverdag helt uden mælkeprodukter. Opskrifterne er enkle, velsmagende og sunde. Derudover er de lavet med ingredienser, som kan købes i de fleste dagligvarebutikker.

Hvad fejler du i grunden?

Af: Siff Holst. For at få et sundere liv og overskud i hverdagen er der tre vigtige elementer: Kost, tanker og bevægelse, som bliver beskrevet i bogens tre dele. Alle opskrifter er UDEN sukker, gluten og mælk.

Pris

229,-

Carsten Vagn-Hansen har skrevet bogen, der må kandidere til at blive hele familiens store lægebog. Læseren kan lære sig selv at identificere de grundlæggende årsager til, at vi føler os syge. Bogen er sprængfuld af opdateret viden bl.a. om, hvad vi selv kan gøre for at blive raske eller leve godt med de sygdomme, vi ikke kan komme af med igen.

BESTILLINGSNR: 1224 H

Kr.

298,-

8 gode livsråd mod kræft Livsstil og spisevaner har ændret sig, og stofskiftet kan ikke tilpasse sig disse ændringer tilstrækkeligt hurtigt, derfor bliver flere og flere syge og kan i værste fald udvikle kræft. Et meget erfarent team af forskere er nået frem til 8 gode livsråd, der forebygger og bekæmper kræft og andre civilisationssygdomme. BESTILLINGSNR: 1229 H

BESTILLINGSNR: 1228 H

Kr.

helse / februar 2012

Letlæselig bog om alle typer allergi med fokus på, hvad man selv kan gøre for, at allergi fylder mindst muligt i hverdagen. Bogen er objektiv, fordi den er udgivet uden sponsorer, ligesom den er faglig godkendt og anbefalet af 10 førende danske allergilæger.

195,-

Stabilt blodsukker

299,-

Bogen om allergi

Pris

BESTILLINGSNR: 1221 H

BESTILLINGSNR: 1222 H

Din optimale vægt

269,-

Kr.

230,-

Bestillingskupon Ja tak, jeg ønsker at bestille følgende bøger:

Nr. 1221 H

Sund nu

Vegetarisk suppe

Nordisk skønhed

Bogen beskriver, hvordan vi kan aktivere kroppens afgiftningsorganer og dermed opnå fysisk og psykisk balance. Indeholder 1-, 3- og 7-dages kure med lækre og enkle madopskrifter.

Hvordan får man et sundt, enkelt og velsmagende måltid, når man har travlt? Svaret er suppe! Kombinerer man bogens opskrifter på supper med opskrifterne på brød og pålæg, har man virkelig et sundt og nærende måltid.

BESTILLINGSNR: 1225 H

BESTILLINGSNR: 1226 H

I bogen er der 50 enkle skønne opskrifter på naturlig skønhedspleje, som du selv kan lave, og som vil gøre underværker for din hud, dit hår, negle mv. Ingredienserne finder du på marker og strande, i haver og skove. Alt du skal gøre, er at hente ingredienserne indenfor… BESTILLINGSNR: 1227 H

Kr.

229,-

Kr.

99,-

Kr.

239,-

Nr. 1227 H

Nr. 1222 H

Nr. 1228 H

Nr. 1223 H

Nr. 1229 H

Nr. 1224 H

Nr. 12210H

Nr. 1225 H

Nr. 12211 H

Nr. 1226 H

Nr. 12212 H

EVT. BEMÆRKNINGER:

+ Porto og ekspeditionsomkostninger. Ekstra porto ved forsendelse til udlandet må påregnes. Helse nr. 02/2012. Tilbuddene gælder til 6. marts 2012. Abonnentsnummer: Navn: Adresse: Postnr. & by: Telefon:

Send kuponen i en frankeret kuvert til: Forlaget Mediegruppen • Porschevej 12 7100 Vejle

Hormoner i balance Hvad nu, hvis det virkelig er muligt at passere de 40 år uden stigninger i kropsvarmen og uden at tage på i vægt? Hvad nu, hvis det er muligt at bevare en smuk hud og et glansfuldt hår hele livet? Kom positivt ind i din nye livsfase – sundere, stærkere, smukkere og med mere energi og livskraft end før. BESTILLINGSNR: 12210 H

Kr.

300,-

Du kan også bestille på www.saftkraft.dk eller ringe på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9.00–12.00. Med forbehold for evt. trykfejl.

Herrerevolution

Grønne proteiner

• Vil du leve et langt liv med fuldt tryk på? • Vil du føle dig stærk og potent? • Vil du kunne yde dit bedste uden at miste energi?

Grønne proteiner er ikke kun en kogebog for vegetarer, men ligeså meget inspiration til, hvordan vi alle kan få proteiner på kødfrie dage og alligevel lære at elske sund og næringsrig mad uden store mængder kød.

10% rabat

BESTILLINGSNR: 12212 H

på bøger, der ikke i forvejen er på tilbud .

Umahro Cadogan viser dig, hvordan det kan lykkes. Det eneste, du skal, er at give din krop det bedste brændstof - så kan den køre så længe, du vil!

Besøg vores shop på

saftkraft.dk

– her finder du mere end 35 bogtitler!

BESTILLINGSNR: 12211 H

Kr.

299,95

Er du abonnent på Naturli, får du 10% rabat

Kr.

249,helse / februar 2012

Helse: Nyt

Klogere på alderdommens ret ‘Værdig alderdom - ældres rettigheder i Danmark’ er en antologi, der på fin vis har samlet bidrag fra nogle af landets mest vidende mennesker. Antologiens tekster dækker forskellige områder og er samlet i et værk, der både er underholdende og til at blive klogere af. Hanne Reintoft, Georg Metz, Anne Leonora Blaakilde og Rushy Rashid Højbjerg kommer sammen med de andre bidragydere vidt omkring med bud på, hvordan man sikrer ældre et retfærdigt og trygt liv. Bogen kombinerer de måske lidt kedelige fakta om lovgivning med både barske og rørende debatbidrag, hvilket gør al den viden lettere at sluge. ‘Værdig alderdom’, redaktion Klaus Slavensky, Forlaget Andedammen, 183 sider, vejl. udsalgspris kr. 298,-.

Forvirret? Det er let at blive... Vi har fundet både sjov og alvor frem, der kan opklare lidt af hvert...

Klog på følelser? Rigtig mange mennesker løber panden mod en mur, fordi de ikke er bevidste om eller ikke ved nok om deres og andres følelser. Men følelser kan også være en uhåndterbar størrelse. Der er dog ingen grund til ikke at ændre på tingene, hvis man sidder fast i uheldige mønstre, som får dig ud i konflikter, eller som gang på gang får dig til at give op uden grund. Ilse Sand’s bog ‘Find nye veje - i følelsernes labyrint’ er en fin lille brugbar værktøjskasse, du kan bruge til at blive bedre til at tackle og imødegå følelserne. Læs mere på www.ilsesand.dk.

‘Find nye veje’ af Ilse Sand, Forlaget Ammentorp, 112 sider, vejl. pris kr. 229,-.

På sundhed.dk kan du finde mange nyttige informationer om sygdom, sundhed og sundhedsvæsenet generelt. Når du logger ind med NemID, får du ydermere adgang til dine personlige sundhedsdata, som det offentlige har registreret om dig. Nogle af mulighederne kender du måske allerede, mens andre er helt nye for dig. Nu kan du teste din viden om sundhed.dk’s mindre kendte muligheder og se, om du kan gennemskue, hvad du vil få vist, når du går derind (Se svarene nederst på siden). Tjek også selv disse og flere muligheder på www.sundhed.dk. 1. Min medicinprofil à Medicinskab A: Her kan du bestille lægemidler uden recept direkte fra apoteket B: Her kan du se nyeste tilbud fra apoteket C: Her kan du tilføje lægemidler uden recept, som du har købt på apoteket 2. Min Log A: Her kan du se, hvornår du sidst har logget på sundhed.dk med NemID B: Her kan du se, hvilke læger, apoteker m.v. der har set personlige oplysninger på din profil C: Her kan du se, hvornår du sidst har logget på din læges interne sider 3. Find behandler A: Her kan du søge blandt de behandlere, du har været i kontakt med inden for de seneste 10 år B: Her kan du søge blandt de behandlere, der arbejder sort C: Her kan du søge blandt alle behandlere, sygehuse og offentlige myndigheder 4. Børnevaccinationsprogrammet A: Indeholder de vaccinationer, der er gratis for børn under 18 år B: Indeholder de vaccinationer, lovgiv ningen kræver for børn under 18 år C: Indeholder de vaccinationer, der koster penge for børn under 18 år

helse / februar 2012 Løsninger: 1C, 2B, 3C, 4A

Hvad dækker ordene over?

r e s ej

Nyt Kejserstaden og Den StoreHelse: mur

r ser e med

Læmarbejd i sa

Kulturrejse til Kinas hovedstad, Beijing 8 dage

afrejse 2012: 23.7, 21.9 & 12.10 Tag med til Beijing hvor vi udover at opleve storbyens største kulturelle seværdigheder også overnatter ved Den Kinesisk Mur med dansk Rejsen dag for dag: Dag 1: Danmark. Afrejse til Beijing, Kina. Dag 2: Beijing.

Dag 3: Beijing. Dag 4: Beijing.

Dag 5: Beijing-Simatai. Dag 6: Simatai - Beijing

Dag 7: Beijing. Dag 8: Danmark.

Tillæg for enkeltværelse: Kr. 1.190.-

Turen inkluderer: Flyt nonstop tur/retur København – Beijing med SAS (mulighed for provinstilslutning fra Aalborg eller Aarhus. Begrænset antal pladser) inkl. alle kendte lufthavns- og flyafgifter • udflugter, transport og entréer jf. program • indkvartering i dobbeltværelse (v. 2 personer) • 5 nætter på godt turistklassehotel i Beijing • 1 nat på enkelt hotel ved Den Kinesiske Mur • Morgenmad dagligt • 5x frokost og 6x aftensmad • drikkevarer til nævnte måltider (1 øl/vand) • engelsktalende lokalguider • dansk rejseleder.

Indiens Gyldne Trekant

Ranthambore - Agra. Agra-Delhi. Delhi-Danmark / Goa. Goa. Danmark.

fra kr.

9.990,pr. person for 8 dage

superpris

afrejse 2012: 12.9, 13.10, 15.10*, 3.11 & 12.11* *inkl. goa Tag med en spændende rundrejse til Nordindiens vilde tigre og største kulturelle højdepunkter – og slut med ferie ved Goa’s dejlige strande. Dag 7: Dag 8: Dag 9: Dag 10: -13: Dag 14:

superpris

m e d d a n s kr re js e le d e

rundrejse til indien 9 eller 14 dage

Rejsen dag for dag: Dag 1: Danmark. Afrejse til Indien. Dag 2: Delhi. Dag 3: Delhi-Jaipur. Dag 4: Jaipur. Dag 5: Jaipur-Ranthambore Nationalpark. Dag 6: Ranthambore Nationalpark.

re js e le d e r

fra kr.

8.990,-

Tillæg for enkeltværelse: Rundrejse: Kr. 2.190,Rundrejse+Goa: Kr. 3.490,-

rejseKode: hM

pr. person for 9 dage

Pristillæg for goa

Turen inkluderer: Fly København – Delhi tur/retur med Finnair via Helsinki eller København – Delhi og Goa – København med Qatar Airways via Doha inkl. alle skatter og afgifter. • Transport, udflugter og entréer jf. program• 7 nt. rundrejse på 3- og 4-stjernede hoteller• 4 nt. i Goa på 4-stjernet strandhotel (gælder kun udvalgte afgange)• Morgenmad, 7x frokost og 7x aftensmad• Engelsktalende lokalguide, dansk rejseleder.

Kontakt Merete på tlf: 65 65 65 60

asien@team-benns.com

Din personlige rejse begynder på Team-benns.com

helse / januar 2012

Helse: Sygdom og forebyggelse

Man kan leve med smerterne ’At få en kronisk sygdom er som at lære at cykle igen’. Mona Møller Christensen lever med konstante smerter på grund af gigt. Hun har lært at leve et godt liv med sygdommen og underviser i dag andre i at leve med kronisk sygdom. Af: Morten Linnemann / Foto: Jesper Kristensen Eugenio Peña

ona Møller Christensen fik allerede slidgigt i stort set alle sine led, da hun var midt i 40’erne. Hun har tre diskusprolapser i nakken, og hun plages også af knogleskørhed. Det sætter sit tydelige præg på hendes hverdag. Alt foregår i skildpaddetempo. Ofte er kroppen 2-3 timer om at komme i gang om morgenen. Nogle gange humper hun og har svært ved at bruge den ene arm. Gigten i fingrene gør det umuligt at skrælle kartofler, åbne dåser og glas. På et tidspunkt var hendes dagligdag domineret af smerter døgnet rundt, men i dag har hun fundet måder at leve med de kroniske skavanker:

helse / februar 2012

– Jeg har det rigtigt godt. Jeg har stadig konstante smerter, men jeg har lært at leve med, at sådan er det, fortæller Mona. – Man skal fokusere på det, man kan, og se bort fra alt det, man ikke kan. Jeg har stadig mange dage, hvor det er rigtig svært at gå. Men det må ikke fylde i min hverdag, så derfor beskæftiger jeg mig hele tiden med noget, som gør mig glad og får mig til at lade være med at tænke på smerterne: Høre musik, læse en god bog, ringe til en veninde eller måske at bage en kage, fortæller Mona. Mona går hver dag året rundt en tur i den fantastiske natur ved Holsted i Vestjylland, hvor hun bor:

– Jeg går helst 2-4 kilometer hver dag eller arbejder i haven. Hvis jeg har en træls dag, så går jeg kortere, men det vigtigste er at komme ud, selvom det nogle gange kan være rigtigt svært. Når man har en kronisk sygdom, så er det afgørende at holde sig i gang. Og så er det vigtigt her om vinteren at komme ud og få noget dagslys. Motion og dagslys er med til at forebygge depression, fortæller hun.

Et kursus ændrede livet Mona har ikke altid haft et positivt syn på tilværelsen. En skilsmisse, smertefuld slidgigt og efterfølgende førtidspensionering gjorde kun det hele værre:

Helse: Sygdom og forebyggelse – Jeg har været så langt nede, at livet ikke var værd at leve. Jeg kunne ikke mere. Det hele kunne være lige fedt! Selvværd og selvtillid var røget sig en tur, og det var tæt på, at jeg havde fået en regulær depression, fortæller Mona. Vendepunktet blev, da hun kom på kursus i at leve med en kronisk sygdom. Gigtforeningen havde arrangeret kurset, hvor hun lærte at se på mulighederne i stedet for begrænsningerne. – Jeg har lært, at der stadig er en masse ting, jeg kan. Jeg har også lært at sige fra og bede andre om hjælp. For mange er det en kæmpe overvindelse at bede om hjælp. Hvis jeg har gæster, og de spørger, om de skal hjælpe med noget af det praktiske, så siger jeg ’ja tak’. Og så bruger jeg kræfterne på at hygge mig sammen med dem.

Frivilligt arbejde giver mening Mona arbejder frivilligt i flere sammenhænge, bl.a. hjælper hun til i den lokale genbrugsbutik, og er med i ældresagens ledsagerordning: – Jeg er utroligt glad for at kunne bruge mine egne erfaringer til at hjælpe andre med at få det bedre. Det er dejligt, at der er brug for mig, selvom jeg har skavanker. Og jeg kan altid selv sige fra, hvis mine kræfter ikke rækker til det en dag. Hun underviser også andre mennesker med kroniske sygdomme og smerter i at leve med en kronisk sygdom. Kurserne hedder ‘Lær at leve med kronisk sygdom’ og ’Lær at tackle kroniske smerter’. Kurserne udbydes i de fleste danske kommuner. – På kurset taler vi slet ikke om sygdom, selv om alle deltagerne er kronisk syge. Derimod taler vi om, hvordan vi kommer videre og laver personlige handlingsplaner for en uge ad gangen. Man skal koncentrere al sin opmærksomhed om at gennemføre det, man sætter sig for, og som gør en glad. Dermed kan man fjerne opmærksomheden fra smerterne. – At få en kronisk sygdom er som at lære at cykle igen. Man skal lære en masse ting helt forfra. Og man vælter undervejs og får nogle knubs, men så må man rejse sig igen. Det tager lang tid og mange tudeture, inden man cykler igen.

Man kan gøre noget ved slidgigt

Mange tror, at slidgigt kun rammer ældre mennesker, og at der ikke er noget at gøre ved det. Begge dele er forkert. En del mennesker rammes – ligesom Mona Møller Christensen - af slidgigt allerede i 40’erne eller 50’erne. Man kan bremse og lindre slidgigt ved at dyrke motion, der styrker musklerne og stabiliserer leddene. Motionen skal være tilpasset til ens niveau. Er man overvægtig, har det en meget klar effekt på slidgigtsmerter at tabe sig. Mange med alvorlig slidgigt har stor glæde af at deltage i kurset ’Lær at leve med kronisk sygdom’, som Gigtforeningen har været med til at starte, og som i dag findes i de fleste kommuner.

i Ekspertens råd ved kronisk sygdom: En kronisk sygdom kan være svær at takle – både fordi man må indstille sig på, at sygdommen aldrig går væk, men også fordi mange kroniske sygdomme udvikler sig gennem årene og kræver, at man igen og igen må tilpasse sig. – Når man får en kronisk sygdom, kan man ikke have et håb om, at sygdommen går væk. Men man kan have et håb om at få et godt liv med sygdommen, forklarer Diana June Pedersen, der er psykolog og hver dag rådgiver mennesker med gigtsygdomme på Gigtforeningens rådgivningstelefon. – Der findes ikke en opskrift på, hvordan man gør, når man får en kronisk sygdom. For nogle giver det mening at blive næsten ét med deres sygdom og lade sygdommen fylde meget i livet. Andre vil gerne holde sygdommen i baggrunden og forsøger at kæmpe imod de begrænsninger, som følger med sygdommen. Det er almindeligt, at ens syn på sygdommen også går op og ned i bølger, så man i nogle perioder lader sygdommen fylde mere end i andre, siger Diana June Pedersen. Hun fremhæver, at en passiv hverdag og fravalg af sociale aktiviteter ikke er hensigtsmæssigt – tværtimod gælder det om at fastholde sociale aktiviteter og holde sig aktiv. – En kronisk sygdom indeholder ofte et uforudsigeligt element, som gør det svært at planlægge ud i fremtiden. En del mennesker med f.eks. leddegigt eller bindevævssygdom kan pludselig komme ind i en dårlig periode, hvor sygdommen bliver aktiv. Men mange mennesker med kronisk sygdom lærer at leve mere i nuet i stedet for flere år ud i fremtiden, hvilket er en misundelsesværdig strategi for mennesker generelt, siger Diana June Pedersen. Du kan ringe til Gigtforeningens Rådgivning og få råd om at leve med en gigtsygdom på telefon 3977 8080 alle hverdage mellem 9-16 (fredag 10-15).

helse / februar 2012

Helse: Sind Livsstil

Sind Find alle dine ”på trods af’er”, brug dem og lad dem være dit brændstof og din drivkraft

Mar

På grund af eller på trods af?

k Anth Mark A ony nthony er mot eksper ivation t og en saf Dan brugte marks foredra m e st gs har arb ejdet m holdere. Mar k e d moti coachi vation ng i 15 og år og h foredra ar hold g for 1 5 t 0 .0 i ind- o 00 men g ud nesker www.m land. Læs m ere på arkant hony.d www.m k eller otivati onanal yzer.co m.

Jeg har i mine tidligere artikler været inde på de to motivationsretninger: ”Væk fra” eller ”hen imod”. Alt for ofte vælger vi en ”væk fra”-motivation i livet.

år der er noget, vi ikke vil eller ikke har lyst til – så vil vi væk fra det. Undgå det. Men som jeg også har nævnt, så skal vi så hurtigt som overhovedet muligt erstatte denne ”væk fra”- og ”jeg vil undgå”- tankegang med en mere positivt fremadrettet ”hen imod”- og ”jeg vil opnå”-tilgang. Livet byder på mange muligheder og udfordringer. Ikke alt, hvad der sker i og omkring os i livet, kan vi selv være herre over, men vi kan et langt stykke hen ad vejen påvirke den betydning, disse udfordringer, hændelser og forandringer rent faktisk får for os. Det er ikke altid lige nemt. Vi kan pludselig stå i en situation, hvor der er ting, vi ikke længere kan eller måske ikke kan på den samme måde. Vi bliver kede af det eller føler os utilstrækkelige og begynder at hænge fast i minderne. Minder er fantastiske, men de må ikke stå i vejen for, hvad der ligger foran os.

helse / februar januar 2012 2012

De unikke dage venter Hver dag er unik. Der findes faktisk ikke to ens dage. Og foran os i resten af vores liv venter en masse unikke dage. Hvad vil vi med dem? Hvilket fingeraftryk vil vi sætte på disse dage, og hvad må disse dage få lov til at byde os på af oplevelser, følelser, input og muligheder? Motivation er kunsten at skabe interesse. Det er ”på grund af” hvad vi får ud af det, vi gør, at vi gør det. Det er forventningen om udbyttet, der kan fastholde os og sikre os, at vi kommer i mål. Men rammes vi af sygdom eller på anden måde oplever, at vi ikke kan ”det samme”, sløres dette fokus, eller vi holder måske helt op med at sætte spændende mål. Det vi får ud af at nå vores mål – udbyttet – er pragtfuldt, men faktisk er det ikke kun vores ”på grund af”- tilgang, der gør det hele indsatsen værd, nej, det er vores ”på trods af’er” – de

udfordringer, vi møder, alle de gode undskyldninger, vi får mulighed for at bruge, når vi støder ind i forhindringer, eller når vi ikke længere kan det samme som før.

Brug forhindringerne Hver eneste gang du står over for en forhindring eller hører dig selv sige: ”jeg kan ikke længere”, så spørg dig selv: ”Hvor fantastisk vil det være at lykkes ”på trods af”? Hvor stolt vil jeg være, når jeg har gjort det på trods af – eller selvom jeg først troede, jeg ikke kunne?” Find alle dine ”på trods af’er”, brug dem og lad dem være dit brændstof og din drivkraft – lad dem blive symbolerne på din viljestyrke og på, at du stadig kan meget mere, end du måske bare for et øjeblik siden troede, at du kunne.

Biofreeze

Effektiv behandling ved knæproblemer

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

Biofreeze® - Koldterapi, hurtig og effektiv smertelindring, der anbefales og benyttes af professionelle behandlere i forbindelse med:

BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB® Kneehab®

Kneehab®

Let at betjene – også derhjemme

Anbefales af læger

er forsøg med Kneehab®, at du hurn efter operationen og derfor kommer hab®.

ige elektriske impulser til bevægesammen og slapper af. Den præcist hvilket øger stabiliteten i knæleddet et reduceres, og du motiveres til mere .

Effektiv behandling ved Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer:knæproblemer

Læger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab® på baggrund af veldokumenterede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB

+ før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

Effektiv Effektiv behandlingved ved behandling knæproblemer knæproblemer BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

GRATIS PRØVE!*

Ring tlf. 8654 0058

Hjælp ved knæproblemer Let at betjene – Kneehab® programmer også derhjemme De ﬂeste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10

*i perioden 1/2-15/3 2012

Flersidig teknologi Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel stimulerer naturlig controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du fx læser en god bog.genopbygning af lårmuskulatur.

Hjælp knæproblemer Hjælp vedved knæproblemer

A A Anbefales af læger Hurtigt på benene efter D D De ﬂeste knæproblemer opstår ved slid eller skader. siger, at 8 ud af 10 Program 1 Statistikken knæoperation ogeller fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab på baggrund af veldokumenteDe ﬂeste knæproblemer vedLæger slid skader. Statistikken at 8årud af 10 personer over 50 åropstår har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad,siger, og hvert kommer ®

A +Sammen B + Dmed/ Canden faglig behandling opnår patienter, der anvender rede kliniske tests. B B ® ® ® Kneehab Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg medC Kneehab , at du hur- C , særligt gode sport. resultaterNy sombehandling øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed mange til skade i forbindelse med arbejde eller med Kneehab , et og tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer hurtigere rehabilitering. ® Program 2 kan nedsætte smerter i slidte knæ samt på arbejde 7 dage før patienter, der ikke bruger apparat Kneehab®. til elektrisk stimulering af lårmusklerne,

personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab , et 1.kan sekvens: Audsætter / B +smerter C en knæoperation. apparatøge til elektrisk stimulering af lårmusklerne, nedsætte i slidte knæ samt bevægelighed og styrke, såDokumenteret du måske undgår eller effekt ved 2. sekvens: A / D en knæoperation. Kneehab® virkerøge effektivt bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter mange knæproblemer:

og behageligt

Hurtigt på benene efter Hurtigt på benene efter knæoperation

Kneehab® fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevægenerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

+ før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde

knæoperation Hvis du alligevel har brug for en knæoperation, viser forsøg med Kneehab , at du hur®

tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer

www.sportspharma.dk

® ® med Kneehab , at du hurHvispå duarbejde alligevel har brug for en knæoperation, forsøg 7 dage før patienter, der ikke bruger viser Kneehab . Kneehab® programmer tigere får betydeligt større styrke i lårmuskulaturen efter operationen og derfor kommer ® Vej 7 / 7100 Vejle Niels Bohrs Flersidig teknologi på arbejde 7 dage før patienter, ® der ikke bruger Kneehab .

Kneehab virker effektivt ® og behageligt Kneehab virker effektivt

T. 7584 0533 / F. 7572 2053 stimulerer naturlig genopbygning af www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk A

Program 1 A+B+D/C

Kneehab fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevægeog behageligt nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist ®

Højre ben: Kneehab®stimulation

lårmuskulatur.

Venstre ben: Almindelig muskelstimulation koordinerede stimulering ®

Program 2 1. sekvens: A / B + C

2. sekvens:i Aknæleddet /D styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten

Kneehab fungerer ved at sende milde og behagelige elektriske impulser til bevægeog blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere nerverne i lårmusklerne, så de skiftevis trækker sig sammen og slapper af. Den præcist bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen. koordinerede stimulering styrker musklerne væsentligt, hvilket øger stabiliteten i knæleddet og blodgennemstrømningen til området. Smerten i knæet reduceres, og du motiveres til mere bevægelse, der igen virker positivt på helingsprocessen.

Læs mere om KNEEHAB på www.sportspharma.dk ®

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 Vejle T. 7584 0533 / F. 7572 2053 www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk

Let Letatatbetjene betjene– – også derhjemme også derhjemme Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel ® Kneehab fastgøres om låret 20 medmin. enad velcroanordning og derhjemme, betjenes letmens meddu en enkel controller. Behandlingen, der varer gangen, foretages controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du fx læser en god bog.

fx læser en god bog.

Anbefales af læger

Anbefales af læger Læger og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab

® på baggrund afCE-mærket veldokumente- Medical rede kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår ® patienter, der anvender Læger ® og fysioterapeuter anbefaler brugen af Kneehab på baggrund af veldokumenteKneehab , særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og rederehabilitering. kliniske tests. Sammen med anden faglig behandling opnår patienter, der anvender hurtigere

Device

Kneehab®, særligt gode resultater som øget styrke i lårmusklerne, større bevægelighed og hurtigere rehabilitering.

Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: Dokumenteret effekt ved

Forhandlere: Helsekostforretninger, Matas, Sahva Care, sygeplejeforretninger, kiropraktorer, fysioterapeuter og massører

mange knæproblemer:

+ før og efter knæoperation + ved slidgigt og leddegigt + ved sportsskader + før og efter knæoperation + ved neurologiske tilstande vedslagtilfælde slidgigt og leddegigt ++efter + ved sportsskader + ved neurologiske tilstande + efter slagtilfælde For yderligere information: 15382 Mediegruppen

personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.

15382 Mediegruppen

skelstimulation

Kneehab® fastgøres om låret med en velcroanordning og betjenes let med en enkel controller. Behandlingen, der varer 20 min. ad gangen, foretages derhjemme, mens du fx læser en god bog.

Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk

® www.biofreeze.dk Kneehab programmer

Flersidig teknologi

naturlig Kneehab® programmerstimulerer genopbygning af A

lårmuskulatur.

Flersidig teknologi

D B

helse / februar 2012

stimulerer naturlig Program 1 af A + B +genopbygning D/C C

lårmuskulatur.

uppen

er. Statistikken siger, at 8 ud af 10 eKneehab udtalt grad, og hvert år kommer Ny behandling med Kneehab®, et edsætte smerter i slidte knæ samt r udsætter en knæoperation.

Ømme og overbelastede muskler Ondt i ryggen Ledsmerter Smerter i benene Forstrækninger og forstuvninger Sportsskader

Helse: Livsstil

ADHD som voksen: Når opmærksomheden forstyrrer

Diagnosen ADHD er som regel noget, vi forbinder med hyperaktive børn. Men ADHD går ikke bare væk, fordi man er blevet voksen. Omkring to procent af alle voksne danskere lever med ADHD, mange af dem uden at vide det. Lasse levede f.eks. med at være dum, doven og distræt i mange år. Af Louise Wohllebe Foto Shutterstock

asse sidder med bøgerne om pædagogik, didaktik og geografi slået op, kaffekoppen inden for rækkevidde og et kæmpe hul i maven. Han vil have den eksamen. Han smækker sig selv en lussing. Og én til. ”Tag dig sammen, Lasse, hvorfor fanden kan du ikke, når alle de andre kan?”, bebrejder han sig selv. Sommereksamen 1999 nærmer sig. Han vil have sin læreruddannelse. Han vil ikke dumpe igen. Han læser den samme tekst fire, fem eller seks gange, men han forstår stadig ikke, hvad der står. Han ser ordene, men det er som om, der på vej til hans hjerne er en mur, som de ikke kommer hen over. Han forsøger at strukturere stoffet, så det giver me-

helse / februar 2012

Helse: Livsstil ning, men ved ikke hvordan. Hans noter er enten uforståelige eller en direkte kopi af den tekst, han læser.

Et hul fyldt med smerte Han læser fem-seks timer hver dag i flere måneder, selv om pensum ikke er ret meget større end en kriminalroman. Da kalenderen i marts skifter til sommertid går han i panik over at miste en time af sin forberedelsestid – der er to måneder til eksamen. Hullet i maven bliver større og større, sortere og sortere, efterhånden som dagen rykker nærmere. Han går til sin læge, der fortæller ham, at han har en depression på grund af eksamensangst. Han fortæller lægen om sine problemer

med at huske og koncentrere sig og spørger, om det kan være noget andet. Men det mener lægen ikke. Hun giver ham en recept på stærk antidepressiv medicin. Samtidig opsøger han en psykologrådgivning, hvor han får nogle redskaber til at tackle sin angst for eksamen.

Voksne kan også have ADHD Alle har prøvet at glemme tiden hos tandlægen, at betale elregningen eller sige tillykke på morsdag. Og hvem er ikke kommet hjem fra Netto uden toiletpapir, selv om det stod på indkøbssedlen? Men for Lasse og omkring to procent af alle voksne danskere er det særlig svært. De lider nemlig af opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD. Personer med ADHD mangler nogle redskaber i hjernens kognitive værktøjskasse. Det betyder, at deres hjerne har svært ved at klare de opgaver, den bliver sat til at udføre. ADHD gør det svært for dem at holde opmærksomheden ét sted, de mister hurtigt fokus og kan ikke organisere og strukturere. Almindelige praktiske opgaver som støvsugning og indkøb bliver uoverskuelige. Voksne med ADHD kan være impulsive og reagere meget aggressivt. Børn med ADHD er hyperaktive og ‘klatrer rundt på væggene’. Hos voksne er den ydre uro ofte afløst af indre rastløshed og tankemylder. Tit er voksne med ADHD ikke selv klar over, at de har en

opmærksomhedsforstyrrelse, og ikke sjældent er de fejldiagnosticeret med depression, stress eller andre psykiske lidelser. De er stressede og har lavt selvværd, fordi de ikke kan ‘tage sig sammen’. De forstår ikke, hvorfor de ikke kan komme i gang. Lidelsen har store konsekvenser for personernes sociale liv, fordi det kan være en udfordring at være sammen med dem, og fordi de kan have svært ved at magte deres arbejde.

En doven skiderik Da eksamensdagen kommer, består Lasse sin sidste eksamen og afslutter sin lærereksamen. Det er fem år efter, at han for første gang åbnede døren til Blaagaards Statsseminarium i Søborg ved København. Selv om han aldrig har haft svært ved at få venner, faldt han ikke til i sin afdeling med 50 studerende. Der var for mange. Hans medstuderende fandt hurtigt ud af, at han ikke får lavet sine ting, at han ikke kan skrive noget fornuftigt, og at han vrøvler, når de diskuterer noget fagligt. Han blev valgt fra, når der blev dannet grupper. De tror, han er en doven skiderik, ligesom alle hans lærere har troet. Han føler sig lille bitte, selv om han er højere end de fleste. Når Lasse kommer hjem fra seminariet, er det helt anderledes. I det kollektiv, han bor i, er der mange skæve og kreative mennesker, der accepterer ham, som han er. Også når det, han si-

Tit er voksne med ADHD ikke selv klar over, at de har en opmærksomhedsforstyrrelse, og ikke sjældent er de fejldiagnosticeret med depression, stress eller andre psykiske lidelser.

helse / februar 2012

Helse: Livsstil ger, ikke altid hænger lige godt sammen. På den rådgivning, hvor Lasse er frivillig medarbejder, møder han Rikke. De bliver kærester. Det har ellers ikke været hans spidskompetence, det med pigerne. Han er alt for spontan til at være strategisk. Når han danser med en sød pige, kan han ikke lade være med at kysse hende, inden Thomas Helmig er begyndt at banke på i første omkvæd. Men med Rikke er det anderledes. De har tid til at lære hinanden at kende.

Krav og kaos Efter sin sidste eksamen bliver Lasse hurtigt far til en søn, og to år efter til en datter. Han har svært ved at overskue det store ansvar, der følger med, og tager stadig antidepressiv medicin for at undgå de dybeste sorte huller. Selv om han elsker sine børn, har han brug for at komme væk. Få mere plads. Han sætter sig ud på terrassen og ryger. Flere cigaretter, end han egentlig har lyst til. Han og Rikke skændes. Ikke om børnene, dem har Lasse styr på, og han er en god far. Men om det praktiske. Han smider underbukser på stuegulvet. Pludselig står der en tallerken med krummer og remouladerester et sted. Han glemmer at lukke køleskabet. En dag, han traver hjem efter at have afleveret sin søn ved bussen, kommer han i tanke om, at han har glemt barnevognen ved busstoppestedet. Med indhold. Rikke prøver at hjælpe Lasse med at huske: ”Husk at købe rugbrød”, ”Støvsuger du ikke lige, inden jeg kommer fra arbejde?” Men det hjælper ikke. Lasse kan udmærket se, hvad problemet er, og hvorfor Rikke bliver irriteret og ked af det. Men han kan ikke komme i gang. ”Distræt”, siger Lasse om sig selv. For det er noget andet end dum og ubegavet. Men Lasse føler sig dum. Og træt. Når han kommer fra arbejde, er han så træt, at han går direkte fra cyklen ind i stuen og falder om på sofaen og sover i to timer. Og i biografen ser han aldrig an-

helse / februar 2012

det end reklamerne og rulleteksterne, fordi han falder i søvn.

Syg i opmærksomheden Lasse tager på tiende år antidepressiv medicin, selv om den ikke hjælper på hans problemer. Han tager op til sin nye læge for at få fornyet recepten. Hun spøger Lasse, hvordan han har det. Han fortæller om rastløsheden, vreden og koncentrationen, der ikke er der. Om trætheden. Og om de drenge på skolen, der har ADHD. De kan ikke sidde stille og koncentrere sig, hører ikke efter og bliver hurtigt rasende. De glemmer deres bøger, mister deres huer og plaprer løs, når de skal være stille. Lasse har pludselig lagt mærke til, hvor meget han minder om dem. Lægen lytter, og da Lasse har talt færdig, går hun med til at sende ham til en psykiater, der skal undersøge ham for ADHD. Psykiateren giver ham ret i, at han har typiske ADHD-symptomer, og de bliver enige om, at Lasse skal begynde at tage Ritalin, en medicin, der virker opkvikkende.

Signalforstyrrelser På grund af den uro og rastløshed, der karakteriserer personer med ADHD, tror omverdenen ofte, at de har for meget energi. Men rent faktisk er det det lige omvendt. De er dødtrætte. Derfor har de svært ved at huske og koncentrere sig. Det er en læge eller en psykiater, der efter en grundig udredning vurderer, om en person har diagnosen ADHD. Udredningen indebærer både samtaler om personens barndom og om, hvad sygdommen betyder for hverdagen nu og her. Derudover skal personen svare på et spørgeskema. Skemaet giver et fingerpeg om, hvorvidt vedkommende har ADHD, og hvordan symptomerne er hos lige netop den person. Videnskaben viser, at personer med ADHD kan få nemmere ved at klare hverdagen, hvis de får medicin, der stimulerer nogle signalstoffer i hjernen. Hos personer med ADHD producerer kroppen for lidt signalstof, og det giver mindre overblik og energi. Scan-

i Styrket indsats skal hjælpe mennesker med ADHD I 2009 besluttede partierne bag Satspuljen (DF, V, K, S, SF, R og LA) at styrke indsatsen over for personer med ADHD. Der blev sat 26 millioner kroner af til projektet ‘Ny og forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD’. Projektet skal i løbet af fire år ende ud i en national handlingsplan for, hvordan man forebygger de sociale problemer, folk med ADHD kæmper med. I forbindelse med indsatsen udgav Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i 2011 en forskningsoversigt over viden om ADHD samt en kortlægning af eksisterende indsatser på området.

Videnskaben viser, at personer med ADHD kan få nemmere ved at klare hverdagen, hvis de får medicin, der stimulerer nogle signalstoffer i hjernen.

Helse: Livsstil ner man hjernen hos en person med ADHD, ser man, at der er nedsat aktivitet i et bestemt område. Ved at give stimulerende medicin, kommer personen nærmere det opmærksomhedsniveau, personer uden ADHD har. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der har set på, hvad forskning viser om ADHD, kan medicin mindske kernesymptomer som uopmærksomhed, stress, hidsighed og uorganiseret adfærd hos omkring 60 procent af de voksne, der har ADHD. Men medicin hjælper ikke alle Nogle har brug for hjælp til at planlægge, organisere og styrke deres selvværd, som ofte er i bund. Derfor kombineres medicinsk behandling af ADHD af og til med psykosociale indsatser. Det kan for eksempel være træning i sociale færdigheder og organisering, coaching og støttegrupper.

En ny start – og en afslutning Fra første dag på Ritalin er Lasses liv forandret. Det er som at drikke fem kopper kaffe i pilleform. Han kører ned i byggemarkedet og køber en spand hvid vægmaling og tager hjem og maler vægge. Sofaen er ledig om eftermiddagen, og han får set alle de film, han har sovet til. Han holder op med at ryge. Der er sammenhæng i det, han siger. Den Lasse, der før skulle huskes på alting, smører nu madpakker til ungerne og pakker deres gymnastiktasker. Men i de 10 år, der er gået, har Lasses ADHD slidt på hans og Rikkes forhold. Selv om de prøver, er det for sent at vende om og starte på ny. De går fra hinanden.

Den korte omvej Lasse og Rikke har stadig et godt forhold til hinanden, og børnene bor på skift hos dem begge. Nu kan han se, hvor svær han har været at leve sammen med. Medicinen har givet ham en forståelse af, hvorfor han hele sit liv har haft svært ved så mange ting. Han er stadig den samme person, men kan klare mere, end han nogensinde har kunnet før. Før skulle han en lang omvej for at nå et mål. I dag er omvejen kortere. Men den er der endnu. På trods af medicinen har han ind imellem stadig svært ved at holde fokus og kan komme ud på sidespor i samtaler. Han har en masse ting, han synes, han skal have indhentet, og ind imellem bliver han nødt til at huske sig selv på, at han nok skal nå det hele. Det har taget ham lang tid at nå dertil, og han har betalt med sit ægteskab. Men nu kan han være den far, den ven og den søn, han altid har ønsket sig at være.

NATURLIG HJÆLP

TIL SUNDE URINVEJE Rigtig mange kvinder har prøvet tranebær for at holde urinvejene sunde. Enten som saft eller i form af kapsler eller tabletter. Roseberry er et nyt innovativt produkt med understøttende ingredienser, der hver især bidrager til den positive effekt: Tranebær, hibiscus og C-vitamin.

Innovativ nyhed For at få gavn af tranebær, bør man indtage mindst 36 mg af det biologisk aktive plantestof proanthocyanidin – eller PAC. Roseberry indeholder denne mængde i kun to tabletter.

Roseberry indeholder desuden C-vitamin, der kan gøre urinen sur og derved hjælpe med at holde urinvejene sunde. De fleste bakterier lever nemlig dårligt i et surt miljø. Den tredje ingrediens er hibiscus. I Roseberry anvendes et standardiseret ekstrakt, som i nye undersøgelser har vist, at det bidrager effektivt til at bibeholde sunde urinveje. Dermed understøttes effekten af de andre ingredienser. Roseberry kan du købe hos Matas, i helsekostforretninger og på udvalgte apoteker. Et glas indeholder 90 tabletter.

HURTIG EFFEKT

Læs mere om Rosebery på www.mezina.dk

helse / februar 2012

Helse: Min medicin

Følger du (heller ikke) lægens råd? Følger du fysioterapeutens plan for genoptræning af den dårlige ryg? Tager du hver dag den medicin, som lægen har ordineret? Følger du diætistens kostplan ved sukkersyge eller for højt blodtryk? Nej? Så er du langt fra den eneste. Desværre kan det have uheldige konsekvenser.  Af: Mette Schmidt, Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

lt for mange patienter følger ikke den behandling, som lægen eller andre behandlere har foreskrevet. De får ikke dyrket den daglige motion for at forebygge slidgigten. De følger ikke diætistens slankeplan. Eller de glemmer at tage deres medicin hver dag. Faktisk tager mindst hver tredje patient ikke deres medicin som aftalt med lægen.

Alvorlige konsekvenser – Det kan skyldes en forglemmelse eller en misforståelse, at man ikke får taget sin medicin i den rette dosis på det rette tidspunkt. Men det kan også være et bevidst fravalg, fordi man ikke kan lide at tage medicin, eller fordi man ikke føler sig syg, forklarer chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen Helle Rasmussen. Men det kan have alvorlige konsekvenser, når patienter ikke følger lægens instrukser. – Hvis man ikke følger behandlingen, så virker den heller ikke. I værste fald kan man blive endnu mere syg, hvis man for eksempel tager for store eller for små doser af sin medicin, eller hvis

helse / februar 2012

man helt undlader at tage den. Det gælder også, hvis man ikke følger ikkemedicinske behandlinger, fastslår chefkonsulenten.

Patienter har selv et ansvar Flere eksperter peger på, at patienterne selv har et medansvar for, at behandlingen virker. – Lægen kan stille diagnosen, ordinere et lægemiddel, eller foreskrive en anden behandling. Men det er patientens eget ansvar at følge behandlingen. Ellers er behandlingen nyttesløs, understreger Helle Rasmussen. Chefkonsulenten oplyser, at der findes en række værktøjer, der kan hjælpe patienterne til at huske deres behandling. På hjemmesiden apoteket.dk kan man for eksem-

pel tilmelde sig en gratis service, så man får en sms, når man skal tage sin medicin. Apotekerne tilbyder også at pakke medicinen i den rette dosis i poser, der er mærket med dato og tidspunkt for, hvornår den skal indtages. Desuden kan man købe doseringsæsker på apotekerne og selv pakke medicinen for en uge ad gangen. Der er også gode råd at hente på mange patientforeningers hjemmesider. Det anbefales blandt andet, at man opbygger en fast, daglig rutine for at tage sin medicin – for eksempel i forbindelse med tandbørstningen eller samtidigt med et måltid.

Faktisk tager mindst hver tredje patient ikke deres medicin som aftalt med lægen.

Læs eller genfind Helse på nettet!

Danmark s største he lsemagasin kan også find es og læses på nettet.

Udover at kunne bladre i det seneste nummer, kan du søge og finde artikler, opskrifter og gode råd fra vores arkiv på Helse.dk. • Deltag hurtigt og let i vores konkurrencer • Find inspiration eller gense dine yndlingsopskrifter • Gå på opdagelse i vores arkiv med masser af viden • Få kontakt, links til shoppen og anden viden om Helse

LEMCO Combi Bike Gangdistance mellem 0 & 500 meter? LEMCO Combi Bike løsningen på et bedre liv i egen krop.

Hjælp dig selv eller en ven! Til daglig bevægelse og mere styrke i en kold tid

PRØV I 14 dage

Ideel til ældre der ønsker at øge gangdistance og træne hjemme i vinter-månederne. LEMCO B’fit mini Specialpedaler med hælkappe sikrer at fødderne ikke falder af og at cyklen er let at bruge og derfor bruges dagligt.

PRØV I 14 dage

Kr. 13.900,Ideel til kørestolsbrugere og dårligt gående der ønsker at øge eller vedligeholde blodcirkulation og gangdistance.

LEMCO er specialist i træning til dårligt gående og kørestolsbrugere, vi hjælper private og institutioner i hele landet. Ring for hjælp... Kr. 2.490,-

TLF: 3325 4002 • INFO@LEMCO.DK helse / februar 2012

Helse: Nyt fra Apotekerforeningen

På disse sider får du nyt fra Helses samarbejdspartner Apotekerforeningen. Har du spørgsmål angående nedenstående, er du altid velkommen til at henvende dig på dit lokale apotek.

Svært ved at holde på vandet? Du er ikke alene, hvis du døjer med ufrivillig vandladning. I Danmark skønner man, at cirka 400.000 danskere har urininkontinens, som det også hedder. Både børn og voksne kan have problemer med at holde på vandet, og man skelner mellem to former for ufrivillig vandladning. Ved stress-urininkontinens kan der forekomme urindryp, når man er fysisk aktiv eller hoster og nyser. Personer med trang-urininkontinens har derimod hyppig og ofte akut vandladning – også om natten. Du kan heldigvis selv gøre meget for at mindske generne. Du kan f.eks. indføre faste drikke- og tissevaner, for eksempel ved at undgå at drikke meget væske efter kl. 18. Du kan også få hjælp fra en specialuddannet fysioterapeut til at optræne din bækkenbund for på den måde at forebygge og behandle tilstanden. Din læge kan hjælpe dig med at finde en løsning på dine problemer.

Blærebetændelse rammer også mænd Blærebetændelse er en hyppig sygdom hos kvinder, men mænd kan også blive ramt. Sygdommen skyldes oftest, at bakterier fra tarmen kommer i urinrøret, f.eks. på grund af utilstrækkelig hygiejne efter toiletbesøg. Men blærebetændelse kan også opstå som følge af samleje med

helse / februar 2012

en ny partner, hvis man ikke får tømt blæren helt ved vandladning, eller på grund af kulde. Vær opmærksom, hvis du skal lade vandet hyppigt, hvis urinen er blodig, eller det svier, når du tisser. Det er vigtigt at vide, at man også kan have blærebetændelse uden at mærke nogen symptomer. Har du mistanke om blærebetændelse, bør du kontakte din læge. Lægen kan bestemme, om sygdommen kræver behandling med antibiotika, ved at teste urinen. Især gravide kvinder skal være opmærksomme ved mistanke om blærebetændelse, fordi sygdommen kan skabe komplikationer under graviditeten. Du kan læse mere om blærebetændelse, og hvordan det kan forebygges, på www.apoteket.dk.

Klip neglene, og undgå børneorm Børneorm er en almindelig ormeinfektion i Danmark, der kan ramme både børn og voksne. Ormene er hvide og cirka en centimeter lange, og de udklækkes og lever inde i tyktarmen. Typisk opdager man børneorm, når man ser ormene omkring barnets endetarmsåbning eller på barnets afføring. Det klør, når ormen bevæger sig omkring endetarmsåbningen for at lægge æg, og ormenes livlige aktivitet gør, at barnet klør igen. På den måde kan æggene sætte sig fast under barnets negle, og sådan kan barnet komme til at smitte sine omgivelser. Æggene kan leve i sengetøj og under neglene i flere uger, så det er vigtigt at vaske sengelinnedet regelmæssigt og være omhyggelig med at klippe børnenes negle. Risikoen for at få børneorm kan også mindskes ved at huske at vaske hænder grundigt efter hvert toiletbesøg, og inden man skal spise. Ved tilfælde af børneorm i familien, skal hele familien behandles med en ormekur samtidigt.

Helse: På apoteket Hver gang vi blinker, bliver vores øjne smurt med en væske, der beskytter hornhinden i øjet.

Tørre eller rindende øjne Af: Lars Ellebye, Aabenraa Løve Apotek

På apoteket oplever vi ofte kunder, der har problemer med øjnene. Det kan være øjenbetændelse, irritation i øjet eller øjne, der løber i vand.

Børneeksem Omkring 20 procent af danskerne lider i barndommen af børneeksem eller atopisk eksem, som det også kaldes. Heldigvis vokser de fleste børn fra det, og som voksne er det kun omkring én procent af befolkningen, der fortsat lider af sygdommen. For dem er tilstanden kronisk. Det vil sige, at den ikke forsvinder, og at den hele tiden skal behandles – også når eksemet ikke er i udbrud. I spædbarnsalderen viser eksemet sig typisk som et kløende rødt udslæt på kinderne, der kan brede sig til ansigtet og halsen. Fra barnet er halvandet til to år udvikler eksemet sig til den ‘klassiske’ børneeksem i knæhaser og albueled og på håndleddene, omkring anklerne og på halsen. Den vigtigste behandling er daglig hudpleje med fugtighedscreme, men hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan eksemet behandles med cremer eller salver, der indeholder binyrebarkhormon. Dit lokale apotek kan hjælpe dig med at finde en creme, der kan give dig den fugt, din hud har brug for.

For nylig kom en ældre mand ind på apoteket og ville have et middel mod tørre øjne. Under vores rådgivning kommer det frem, at han har døjet med tørre øjne i længere tid – og at det er blevet værre, efter at han fået antidepressiv medicin efter sin kones død. Og dén oplysning forklarer en del: En lang række lægemidler, blandt andet mod depression, har nemlig den bivirkning, at de nedsætter produktionen af spyt og tårevæske.

Tårer med tynd konsistens

pauser undervejs. Sørg også for at undgå træk og høje temperaturer – og at luften ikke er for tør. Det er oftest ældre mennesker, der døjer med tørre øjne, og symptomerne tager typisk til, jo ældre man bliver. Det skyldes simpelthen, at vores tåreproduktion bliver mindre med årerne. Men det er vigtigt at vide, at tørre øjne også kan være en bivirkning ved forskellige former for medicin, så kontakt din læge eller apoteket, hvis du tror, din medicin er skyld i problemerne.

Hver gang vi blinker, bliver vores øjne smurt med en væske, der beskytter hornhinden i øjet. Det er den væske, vi bedst kender som tårer, og den fugter øjnene og fjerner skidt og snavs. Hvis man har tørre øjne, skyldes det typisk, at væskeproduktionen i øjnene er nedsat, eller tårerne er for tynde i konsistens til at fugte ordentligt. Det kan føles som om, øjnene bliver trætte og tørre, og mange oplever, at øjnene begynder at svie og klø.

Hvil øjnene Derfor er det vigtigt at give øjnene pauser i løbet af dagen. Hvis du er glad for at læse, så sørg for at holde

helse / februar 2012

Helse: Nyt

Av, for et kontor

Kontorarbejdspladsen kan udløse mange gener. Vi har fundet en stribe gode råd, der gør din kontorarbejdsplads til en sund oplevelse.

n Foran skærme

al svare til læng din skærm sk til en se e nd nn ta fs ku A u skal strakte arme. D ud ne ls. di ha på e n kk de en at stræ s overkant ud en rm e æ jd sk be er ar ov godt at IA er det ikke Ifølge ALECT e hele dagen. på den bærbar eksternt tastaden bærbare til n Du kan koble kan placere de ærm. Eller du ns sy d go tur, mus og sk får en forhøjer, så du bærbare på en en. højde på skærm

En mus er ikke bare en mus Museskader rammer rigtig mange. Men museskader kan forebygges. Hvis du mener, at du er på vej til at få en museskade, er det tid til at tage tyren ved hornene. En mulighed er at bruge genvejstasterne på tastaturet i stedet for hele tiden at bruge musen.

En anden mulighed er at bruge skiftevis højre og venstre hånd til musen. Det er akavet i de første dage, men kan sagtens læres. En tredie mulighed er at skifte den traditionelle mus ud med for eksempel en track ball, pen eller en mousetrapper.

Brug din stol på flere måder Danmarks største arbejdsmiljørådgiver ALECTIA mener ikke, man kan tale om én korrekt siddestilling. Opfordringen lyder: Brug stolen på så mange måder, du har lyst til. Sid højt, sid lavt, vip på stolen eller

sid omvendt på den. Jo mere variation, jo bedre. Endelig kan du rejse dig fra stolen og hæve bordet. Det er tit nemmere at bevæge hele kroppen, når man står op, end når man sidder ned.

Kaffepause Brug din kaffepause aktivt i stedet for bare at sidde på en stol. Aftal med kolleger, at I kan lave nogle stræk-øvelser eller andre akti-

helse / februar 2012

viteter, som I har lyst til at lave sammen. Det vigtigste er, at du lige kommer ud af stolen og får rørt kroppen.

Hold møde

på turen

Møder behøver ikke at foregå rundt om et bord. Inviter dine mødedeltagere med på en tur udenfor. En god gåtur klarer hjernen, og med masser af frisk luft i lungerne får du fornyet energi til de opgaver, der ligger og venter, til du er tilbage fra mødet. Tag eventuelt en diktafon med på turen, men indtal kun de vigtigste ting, I kommer frem til.

Helse: Nyt

Det handler om dig og din krop! Du skal have det godt på arbejdet - og i fritiden. Back App® stolen er designet, så du får styrketræning og aktivitet hele dagen . Så får du det godt - og det gør din krop også. Stillesiddende arbejde er nedbrydende for din krop, det viser flere nye studier. På Back App® stolen vender du udviklingen til:

Mindst mulig belastning 100% træning og velvære

Vind en Back App® Vi udlodder en Back App stol blandt Helses læsere til en værdi af kr. 5450,Scan koden eller gå ind på www.backapp.dk/contest

Back App® er testet af 364 fysioterapeuter og kiropraktorer i hele Norden og senest af eksperter på Karolinska Instituttet. Prøv stolen GRATIS i 8 dage ...du fortjener det bedste Se www.backapp.dk - eller mød os på messe i Scandinavian Congress Center Aarhus, 10.-12. februar stand 71. helse / januar 2012

Helse: Motion

styr på balancen

Med yoga

i Fakta Hatha yoga er en af yogaens oprindelige grene og er en særlig blid form for yoga, som foregår i et roligt tempo med pauser mellem stillingerne. Ud over specifikke fysiske øvelser som styrke-, balanceog udstrækningsøvelser arbejder man også med åndedrætsøvelser og afspænding i undervisningen.

helse / februar 2012

Helse: Motion Med årene bliver mange af os stive og svimle bare ved tanken om at få hovedet nedad eller falde over dørtrinet. Derfor har vi godt af at vedligeholde balancen, så vi kan gribe os selv og komme op fra gulvet igen. Yoga er en motionsform, du kan dyrke hele livet – alder ingen undskyldning – og som i høj grad styrker din balance.

siden hun var helt ung. Og det har hun ikke fortrudt. Den ugentlige yogatræning giver et øget velvære og har gjort hende mere sikker på benene i det daglige. – Til yoga får jeg gennemarbejdet alle mine muskler, og træningen har også forbedret min balance. Det kan jeg f.eks. mærke, når jeg går ned ad trapper, hvor jeg ikke længere behøver at klamre mig til gelænderet. Jeg er også blevet mere sikker til bens, når jeg tager bussen eller metroen, hvor det kan være lidt af en udfordring, når man er kommet op i årene, at holde balancen med de mange skiftende hastigheder og stop undervejs, siger Conny Wolstrup.

Af: Iben Friholt / Foto: Iben Friholt

Nå langt med lette øvelser

e sidste otte år har 72-årige Conny Wolstrup trofast stået klar på yogamåtten til to timers ugentlig yogaundervisning for seniorer. Conny Wolstrup genoptog yogaen, da hun blev pensioneret, efter at have holdt pause,

Og yoga handler netop langt hen ad vejen om at finde balance. Både fysisk og psykisk, fortæller yogalærer på Conny Wolstrups seniorhold, Anni Rønde Kristensen, som har undervist i yoga de sidste mange år og stadig gør det, trods hendes 80 år.

Kender du

Slut med ømme fødder

– Yoga er godt til at skabe balance både i vores krop og sjæl. Det, at øvelserne laves i et roligt tempo, gør, at det giver ro i sindet. Og så bliver man også stærk i den fysiske balance ved at lave simple øvelser, som de fleste ældre uden alvorlige skavanker kan lave. Anni Rønde Kristensens yogahold er for folk på 60 år og op efter. De bliver undervist i Hatha-yoga, som er en blid form for yoga, og som derfor rigtig god til ældre mennesker. – De fleste kender katteøvelsen, som også går igen inden for andre motionsformer, hvor man krummer og svajer ryggen. Her kan man samtidigt lave en balanceøvelse med diagonalløft med arme og ben. Der er også den populære balancestilling, som hedder træet, hvor man står på et ben og løfter armene op over hovedet. Og så er der alle de gode strækøvelser i yoga, der også hjælper på en bedre balance, tilføjer Anni Rønde Kristensen.

Hvad sidder fysioterapeuten på? xenium-duo back® aflaster ryggen og gør det rarere at være på arbejde. Den er bygget til folk, der har travlt. Jan Ove Myklebust, Klinikejer Skodsborg Fysioterapi.

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

Grahl xenium-duo back® er kontorstolen for dig med en holdning til ergonomi. En ægte problemløser på kontoret og på hjemmearbejdspladsen. Kontakt Boss Company for salg og rådgivning.

Boss Company ® Salg København 24 65 00 24 / Salg Århus 27 64 09 94 / info@bosscompany.dk

helse / februar 2012 ANN.87.5x115_Tryk.indd 1

63 1/23/12 2:45 PM

Helse: Motion – Når vi kommer op i årene, kan vi godt få en tendens til at få en lidt trippende gang, blandt andet fordi vores muskler på indersiden af lårene bliver stive. Hvis man får strakt de muskler ud, får man ofte en bedre gang og en mere sikker balance.

Kom sikkert op fra gulvet På Anni Rønde Kristensens yogahold for seniorer får holddeltagerne også gode fif til, hvordan de bedst holder balancen, når de skal på benene igen efter at have siddet eller ligget på gulvet. Om det så er fra yogamåtten eller stuegulvet derhjemme, efter man har lavet en omgang øvelser. Eller hvis man bare generelt vil træne det at komme op fra gulvet, som kan være en udfordring for mange ældre. Man lægger sig på knæ, placerer hænderne foran sig, bøjer tæerne ind under sig, og så skubber man sig op. Bevægelsen skal foregå langsomt, så man undgår at blive svimmel, lyder det gode råd fra Anni Rønde Kristensen.

Øvelse gør mester

Yoga har ingen alder Det er den pensionerede yogalærer Anni Rønde Kristensen et godt eksempel på. Hun er 80 år og underviser seniorer fire dage om ugen i Hatha-yoga.

Conny Wolstrup har gennem årene haft stor gavn af alle balanceøvelserne, både de stående og dem på alle fire, selvom der har skullet arbejdes lidt på at blive god til dem. – Lige, da jeg begyndte til yoga, var der nogle af balanceøvelserne, jeg slet ikke kunne lave, men man kommer hurtigt efter det, og pludselig står man i dem uden konstant at falde til den ene side.

Det er også, hvad Anni Rønde Kristensen som yogalærer oplever på seniorholdene, hvor alderspræsidenten er 86 år. – Holddeltagerne på seniorholdene er gengangere fra år til år og har fået optrænet en rigtig god balance, men de nye kommer også godt efter det, så snart de først er blevet fortrolige med øvelserne. Det gode ved yoga er jo, at det aldrig er for sent at begynde. Jeg begyndte først selv sent, men har nu været i gang i det meste af min tredje alder, og jeg tror, at min gode balance, mine 80 år taget i betragtning, kommer af mine mange år med yoga, siger Anni Rønde Kristensen.

Gode balanceøvelser i yoga: Med enkle øvelser kan du træne din balance. Du kan f.eks. gå på et yogahold fast ugentligt, eller du kan træne derhjemme på stuegulvet. Det er altid bedst at have bare tæer. Så står du bedst. Tænk også på at have lige meget vægt på dine tæer og hæle, og husk at have mellemrum mellem dine fødder og at have din navle lige i midten af mellemrummet. Så bruger du næsten ingen kræfter på at stå.

Et par gode øvelser til balancen: • Stå på et ben Stå oprejst, og sæt f.eks. højre fod oven på venstre. Fokusér på et punkt. Med din fantasi skal du forestille dig, at du trækker en linje hen til det punkt. Lav bagefter øvelsen med venstre fod oven på højre fod. Hvis du har problemer med balancen i denne øvelse, kan du hjælpe dig selv på vej ved at sætte en finger ind mod en væg. Det gør det nemmere at holde balancen. Bøj ben mod bryst Stå på et ben. Bøj det andet ben op mod brystet. Fold hænderne om knæet. Stå et øjeblik. Gør der-

helse / februar 2012

efter det samme med det andet ben.

• Katten med diagonalløft I katteøvelsen, hvor du krummer og svajer ryggen, kan du lave en balanceøvelse med diagonalløft. Stå på alle fire med knæene i hoftebredde og med dine hænder lige under skuldrene. Hvis det gør ondt i håndleddene, kan du knytte hænderne. Arme er strakte og dine lår lodrette. Løft og stræk samtidigt modsatte arm og ben roligt, mens du forsøger at holde ryggen i ro.

Træet Stå på et ben, før det andet bens fod op langs det stående ben, og sæt foden fast ved knæet på det stående ben. Stræk armene, og før dem op over hovedet. Saml evt. dine håndflader. Stå lidt, og skift så ben. Hvis det er svært, kan du i begyndelsen lave denne øvelse med armene i ro ned langs siden, eller ved at støtte med en hånd mod en væg. (Kilde: Anni Rønde Kristensen, Hatha-yogalærer)

er – men alkoholiker ikke mejeg drikker re

Vil du annoncere i Helse? Så ring til Helle Hviid, på tlf. 7670 6432 og hør nærmere!

Få gratis inspiration fra de bedste eksperter Besøg Danmarks førende portal for livskvalitet og personlig udvikling.

Minneso behand tahar hju ling titusin lpet d et bed er til re – uden liv Vi kan alkohol. o hjælpe gså dig.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere SJ Æ LL

Besøg levlykkeligt.dk – her er inspirerende artikler og videoer. Kig i Kalenderen efter foredrag, kurser. Find Tilbud på fx terapi, rejser m.m. Søger du personlig støtte eller inspiration til din virksomhed, så se under Find ekspert. Du er også velkommen til at oprette din profil i dag og blive med-skaber af en bedre verden.

Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol. Vi kan også hjælpe dig.

AN D JY LL AN

Ole ”B ogar Michels t” en

Døgnt 70 20 elefon www.t 40 80 jele.co m

Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.levlykkeligt.dk

SJÆLLAND - JYLLAND

Magnesium – det nye supermineral! Træn ger du mag til et nes tilsk iumud?

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80

Magnesium bidrager til normal muskelfunktion www.tjele.com Alle organer og især musklerne - har brug for magnesium. Mange har erfaret, at uro i benene, nattekramper i læggene eller kramper i forbindelse med sport afhjælpes hurtigt, når man tager et letoptageligt magnesiumtilskud. Floradix® Magnesium - naturligt og letoptageligt Floradix® Magnesium er et naturligt, velsmagende magnesiumtilskud baseret på ekstrakter fra blomster, frugter og bær. Floradix® Magnesium er flydende, og alene af den grund optages det bedre end tabletter, der først skal opløses nede i maven. Desuden indeholder produktet en kombination af to organisk bundne og letoptagelige magnesium typer. Sidst men ikke mindst indeholder produktet syrlige frugtsafter, der også medvirker til at fremme optagelsen. Floradix® Magnesium forhandles på apoteket, hos Matas og i helsekostforretninger. Spørg din forhandler om en smagsprøve

Læs mere om Magnesium på www.mezina.dk

helse / februar 2012

GØR DIT LIV BEDRE

I samarbejde med Apotekerforeningen og en lang række danske patientforeninger.

helse.dk 02 / Februar 2012

det kan maden også - råvArer der gør mere end mæt

Fokus

Godt liv på

Ældrebyrde?

trods

– om kro nisk sygdom

er svaret

Man kan leve med smerter undgå at falde - få styr på balancen med

yoga

Jens Jørn spottag:

sukkersygen skal

udfordres!

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse

Nr. 2 / 2012 57. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver

Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse

Peter Larsen, direktør

Redaktion

Peter Larsen, ansvh. redaktør

Vitaminer og mormormad Ny EU-lovgivning betyder, at vi fremover vil få større mulighed for at læse på pakkerne med vitaminer, hvad de egentlig er gode for og kan bruges til. Og så har vi lækre opskrifter på mad, vi normalt opfatter som usund: Nemlig den gode og gamle mormormad. Velsmagen er udsat for nye toner i ny kogebog fra Diabetesforeningen, som kombinerer sundhed med fornøjelse.

Næste nr. Helse / Nummer 3 / Marts 2012

Malene Tonnung, redaktionschef Lene Jæger Thomasen, redaktør helseredaktion@mediegruppen.net Mette Bernt Lars Mandal Thomas la Cour

Forsidefoto

Det er blevet en folkesygdom – stressen. Både fysiske og psykiske symptomer bliver forbundet med det faktum, at vi åbenbart er blevet dårligere til at overskue vores liv og få enderne til at nå sammen.

Lars H. Laursen

Design og produktion Mediegruppen as

Tryk

Vi ser på, hvorfra stressen kommer, hvad den betyder for vores helbred, og hvad vi kan gøre for at undgå den.

Colorprint A/S

Annoncesalg

Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net Birthe Christiansen, telefon 7670 6428 birthe@mediegruppen.net

Distribution

Helse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, privathospitaler, tandlægen og i abonnement. Helse arbejder sammen med Danmarks Apotekerforening og en række andre sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iflg. Gallup: 468.000 Abonnement

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Du kan vælge imellem en række forskellige abonnementstyper. Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 269,- for 10 blade.

Når tissetåren kommer i vejen for løbeturen Det er ikke alle, der undgår at løbe, hoppe og springe, bare fordi de har svært ved at tage sig sammen. Rigtig mange kvinder – halvdelen af landets 300.000 inkontinente kvinder – lider af stress-inkontinens, som betyder, at de har svært ved at holde på vandet, når de anstrenger sig fysisk. Det er ærgerligt, for der er faktisk gode muligheder for at ændre på problemet.

s: Foku ravlt

Lige t nok s tres – om s

Få dit eget Helse + gave til din krop Modtag inspiration til en sund livsstil og viden om helse i din egen postkasse. Helse udkommer 10 gange om året. Hvis du bestiller nu, får du en gave med. Få et års abonnement (10 udgaver) samt en pakke Multivitamin fra Pharma Nord for kun kr. 269,-, hvis du bestiller senest 7. marts 2012. Prisen er inkl. porto- og ekspeditionsomkostninger.

Forær din krop vitaminer af høj kvalitet! Vores krop har brug for at få tilført vitaminer, fordi vi ikke selv kan producere dem i tilstrækkelig grad eller slet ikke. Vi får rigtig mange gode vitaminer fra vores mad, hvis vi spiser sundt og alsidigt – men moderne livsstil og fødevareproduktion spænder i dag ben for mange. Med Multivitamin fra Pharma Nord får du en god portion af de vitaminer og mineraler, du har brug for til at opretholde et velfungerende immunsystem. Multivitamin indeholder bl.a. den patenterede, dansk-producerede selengær SelenoPrecise, med dokumenteret, stabil optagelighed og et fuldt dækkende vitamin B-kompleks. Multivitamin er fremstillet under hensyntagen til kvalitet, og at vi skal kunne optage vitaminerne bedst muligt.

Abonnem en +Multivita t min:

kr.

269,Inkl. porto og ekspeditio nsgebyr

Spar: kr. 169,-

Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til et 10 numres abonnement til kr. 269,- inkl. porto og ekspedientsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst. Du modtager din gave fra producenten, når abonnementet er betalt. Ved bestilling accepterer du at modtage information og tilbud fra producenten.

Helse 02 - 2012

Du kan bestille på www.helse.dk, helse@mailmak.com eller på telefon 9644 4542

ÅRETS FAMILIEFILM I BIOGRAFERNE 2. FEBRUAR

Gør som Min Søsters Børn, når de er alene hjemme... Husk alarmen!

Få mere at vide om alarmen fra Min Søsters Børn på tlf. 80 20 50 50 eller www.dansikring-direct.dk

Vi forstår at passe på dig