Helse-2018-03

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

rks Danma ste mest læ sd sundhe in magas

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 03 / marts 2018

FOKUS PÅ MEDICINAFHÆNGIGHED

Slave af medicin

Alle kan blive afhængige, og vejen ud af lænkerne er hård

Det kroniske AV!

TEMA OM SMERTER, DER IKKE FORSVINDER

Stort interview med

Vigga Bro Gamle fortjener respekt som alle andre

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

MBT- Sund fornuft for dig med diabetes Med MBT får du verdens mindste fitnesscenter under fødderne. Et sundt og skånsomt fitnesscenter, der automatisk følger dig i hverdagen, samt forbedrer kredsløbet og reducerer risikoen for hævede ben og fødder.

MBT Med MBT på fødderne: •

Forbedres kropsholdningen

•

Forbedres balance og stillingssans

•

Trænes de store muskler i ryg, mave, baller og ben

•

Trænes de dybe og lednære muskler, så ryg og led belastes mindre og bruges mere naturligt

•

Aktiveres venepumpen og øges blodcirkulationen til fødderne

Find nærmeste forhandlere – www.mbtshop.dk

2

helse / marts 2018

MBT Danmark – Industrivej 11B – DK-6900 Skjern – t: +45 9735 4562 – www.mbtshop.dk

helse: indhold

06

Interview

Det er lidt uvirkeligt med de 80 år, jeg kan ligesom ikke tage mig af det. Jeg har det jo godt og har masser af kræfter.

Vigga Bro

Tema o

m

Fokus på medicinafhængighed Side 50-59

kroniske smerter

06

Vigga Bro: Gamle fortjener respekt som alle andre

Stort tema om kroniske smerter:

16 20 22 24 26

Det kroniske AV! Psykolgoen: Kroniske smerter påvirker hverdagen Forskere: Kroniske smerter skal bekæmpes uden medicin Find roden til dine smerter Forebyg smerter i tænder og mund

Fokus på medicinafhængighed

50 54 56 58

Alle kan blive afhængige af smertemedicin "Jeg har været misbruger af smertemedicin" En styrket krop slipper lettere afhængighed Når for meget medicin gør syg

Grøn artikelserie:

i marts

Helse / Udgave 03 / marts 2018

Er cannabisolie det nye vidundermiddel i kampen mod kroniske smerter? side 16

Skønhed: Når V-form bliver til U-form side 36

40

Skru ned for det animalske

Værd at vide

32 35 62 64

Mange taler aldrig med deres læge om vægtproblemer Sådan skaber vi sunde madvaner Tilskud gav mere livskvalitet ved fibromyalgi Tandlægen kan behandle søvnapnø

Hver gang i helse Nye bøger Nyt fra Danske Regioner Psykologen Tænder Syn Konsultation Sund & Fit med Helse Hjernegymnastik Opskrifter v Nyt fra Apotekerforeningen Synspunkt Konkurrence Næste nummer

+

12 14 20 26 28 34 38 42 44 58 59 60 66

er Opskr ift

Kroniske smerter skal bekæmpes uden medicin

Mange taler aldrig med lægen om vægtproblemer

22

32

Skru ned for det animalske

40

Når for meget medicin gør dig syg

Lækker junkfood helt uden kød

44

58 helse / marts 2018

3

helse: leder

Sorg er som et værelse, man er nødt til at gå ind og ud af. Som et pendul, der rammer med mellemrum for i andre mellemrum at give plads til smil i kær­ lig erindring om den elskede person, der er gået bort.

Udgiver Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7089 0022, Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Redaktion: helseredaktion@mediegruppen.net Jette Warrer Knudsen Redaktør

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Hvorfor smiler Dronningen?

Hvorfor smiler Dronningen, når hun burde sørge? Det spørgsmål blev flere gange stillet i medierne til analytikere i dagene lige efter Prins Henriks død, og som en hofekspert svarede: "... en stiv papfigur at se på, når hun holder nytårstale, og det kikser her, hvor grimassen bliver forkert."

Flere af konklusionerne var så rå og uforstandige, at de gjorde ondt i ører og hjerte, mens en stor del af befolkningen ellers var i dyb medfølelse over Prinsens bortgang. Helse og andre medier har i det seneste år haft stort fokus på sorg og på, at vi lever i en kultur, hvor vi ikke forstår os på sorg og derfor heller ikke på, hvordan vi opfører os over for et menneske i sorg. Det må være dén kulturelle brist, som ramte Dronningen i de bevægende dage i februar.

Ja, man kan altså godt smile, mens man befinder sig i en tung sorg. For sorg er som et værelse, man er nødt til at gå ind og ud af. Som et pendul, der rammer med mellemrum for i andre mellemrum at give plads til smil i kærlig erindring om den elskede person, der er gået bort. Og ikke mindst i respekt for det liv, der skal leves. Og smil midt i sorgen understreger også, at døden for mange af os aldrig får det sidste ord. At døden ikke er et farvel men et gensyn.

Lige netop det, påsken handler om.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Annoncesalg: Helle Hviid, Telefon 7670 6432, helle@mediegruppen.net

Distribution Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 360.000

Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læstesundheds magasin

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 03 / marts 2018

FOKUS PÅ MEDICINAFHÆNGIGHED

Glædelig påske og god læselyst med Helse i marts.

Slave af medicin

Alle kan blive afhængige, og vejen ud af lænkerne er hård

helse Nr. 03 / 2018 64. årgang ISSN 0018-0149 (1162)

Det kroniske AV!

TEMA OM SMERTER, DER IKKE FORSVINDER

Stort interview med

Vigga Bro Gamle fortjener respekt som alle andre

Helse:

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

4

helse / marts 2018

nyheder

konsultation

forebyggelse

Forsidefoto: Scanpix/Iris Art Director: Camilla Riber Tryk: Aller Web: www.magasinethelse.dk

Synstest med sundhedstjek

0

kr

KompletSyn - Fås hos Louis Nielsen

Mindst 50% LouisafNielsen alle synstab kan undgås Synet forværres løbende med alderen, men mindst halvdelen af alle synstab kan forebygges, hvis de opdages og behandles på et tidligt stadie.

Vores optikere undersøger dit syn og dine øjnes sundhed med avanceret udstyr, der kan vise tegn på synstab eller sygdomme. Sammen med Dansk Blindeforbund arbejder vi for bedre øjensundhed gennem forebyggelse af blindhed, svagsyn og øjensygdomme. En synstest med sundhedstjek er derfor første skridt til at forbedre din øjensundhed lige nu, men også for fremtiden.

Bestil synstest på louisnielsen.dk Støt øjenforskning på blind.dk

Fremtidens øjensundhedhelse / marts 2018 Læs mere i State of the nation 2017 på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt. Synstest gratis indtil 22. april 2018. Normalpris 195 kr.

5

helse: interview

Hvis fo� ikke genkender mig, taler de MEGET HØJT OG LANGSOMT og siger tingene på en simpel måde. Så svarer jeg stilfærdigt: ‘Du behøver ikke råbe’.

6

helse / marts 2018

helse: interview

Gamle fortjener respekt som alle andre Der er ikke meget pensioneret stilstand over Vigga Bro. At hendes gang på jorden har rundet de 80 år, kan hun næsten ikke selv forstå.

Kalenderen er fuld, og samfundets aldersfordomme kan hun ikke bruge til noget. Til april er hun aktuel med sin egen forestilling ‘Sne.’ Af: Malene Hedegaard / Foto: Scanpix/Wilfred Gauchau

D

er er umådeligt mange fordomme om gamle, synes jeg. Folk, der ikke kender én, tror som udgangspunkt, at der er noget i vejen med både synet, hørelsen og hjernen.

Sådan siger Vigga Bro, 80-årig skuespiller og historiefortæller.

Aldersfordommene er udtalte i det danske samfund, synes hun: – Hvis folk ikke genkender mig, taler de MEGET HØJT OG LANGSOMT og siger tingene på en simpel måde. Så svarer jeg stilfærdigt: ‘Du behøver ikke råbe’. ‘Nå, har du høreapparat?’

Når de forstår, at man er ved sine fulde fem, snurrer de fem gange rundt om sig selv og tager sig i det. Det er et spørgsmål om tankegang, for i Italien, hvor jeg er kommet meget i mit

helse / marts 2018

7

helse: interview

+ Kort om Vigga Bro • Født 1937 i Fredericia.

• Uddannet skuespiller ved Aarhus Teater i 1961.

• Brød igennem i Stig Lommers revyer i 1960’erne. Har spillet et væld af roller på teater, film og TV, bl.a. i 'Barndommens Gade', 'Jul i Valhal' og 'Stille Hjerte'. Medlem af Teaterrådet 1988-94. Aktuel med forestillingen 'Sne' på Teatret ved Sorte Hest og siden turné.

• Bor i København. Var gift med jazzbassisten Erik Moseholm fra 1993 til hans død i 2012.

• Mor til dramatiker og instruktør Anna Bro.

liv, er der en helt anden og mere respektfuld måde at opfatte gamle mennesker på.

Sneens magi Den lille skuespiller med det store fortælletalent er i høj grad "still going strong". Selvom hun i efteråret kunne fejre sin ottende runde fødselsdag og mageligt kunne trække sig tilbage og nyde sit otium, optræder hun stadig flittigt rundt om i landet. Især som historiefortæller, som i de senere år er blevet hendes foretrukne element. Og det er også som sådan, hun træder frem i sin aktuelle forestilling ‘Sne’: – ‘Sne’ er resultatet af flere drivfjedre, hvor den ene er sneens magiske kraft:

8

helse / marts 2018

Lige fra lille har jeg haft det sådan, at sne fortryller verden og åbner porte til eventyr, som før var skjulte. Verden er større, end du regnede med. Og det er jo i virkeligheden et billede også på os mennesker: Under overfladen er der altid noget, du ikke har set. Du taler med et menneske og forstår måske ikke helt, hvorfor vedkommende er sådan og sådan, men pludselig får du en lille flig af noget, og så forvandler personen sig for øjnene af dig, siger hun og fortsætter: – En anden drivfjeder bag forestillingen er sne som stof, og hvor fantastisk forskellig den kan være: luftig som mel – PUFF! – eller hård og glasagtig som istapper, eller klistret i tøvejr. Som barn elskede jeg at betragte isblomsterne på ruden om vinteren. Jeg kunne blive helt drømmeagtigt væk i dem!

På slædefærd i biografen Pigen, der drømte sig væk i iskrystallernes formationer på ruden, blev også totalt væk i grønlandsfareren Knud Rasmussen, som hun så i biografernes forfilm i 1940’erne: – Jeg var overbevist om, at jeg skulle på ekspedition med ham, når jeg blev

stor. I min fantasi var jeg der allerede, ude på slæden i pelsdragt og kamikker og skyde isbjørne. Jeg var rent ud sagt forelsket i ham, og først langt senere gik det op for mig, at han var død, før jeg blev født. Når biograferne viste de film under krigen, var det nok en måde at gøre ham til national-ikon på: ‘Grønland, isbjerge og lækre Knud Rasmussen, kan I stikke den, skide tyskere!’, udbryder hun med et skævt grin.

Krigsbarn Vigga Bro kom til verden i 1937, få år før krigsudbruddet. Hun voksede op i Fredericia, og selvom hun kun var to et halvt, da tyskerne indtog hendes hjemby, husker hun tydeligt besættelsen i 1940: – Min mor og jeg var sammen i køkkenet, da min faster Laura kom stormende ind med nyheden om tyskernes ankomst. ‘Mor tager sin død!’ råbte hun med vanlig sans for dramatik, hvorpå min mor, der var et hoved mindre end hun, svarede ‘Lille Laura, du skal se, det går ikke så galt’. Det fyldte mig med glæde at have så rolig en mor.

Besættelsen farvede de tidlige år af Viggas liv. Hun husker instrukserne

helse: xxxxxx

facemedia

Til dig, der stadig kan læse dette Synet ændres naturligt med tiden, men en øjensygdom kan tage synet fra dig i utide. Øjenforeningen arbejder for, at flere kan bevare synet længere.

Støt os eller meld dig ind!

Se hvordan på ojenforeningen.dk

Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning

helse: interview pæn og stille udadtil. Jeg gik under radaren simpelthen, erindrer hun.

Ordblindhed udstak vejen

hjemmefra om ikke at lade munden løbe i visse kammeraters hjem. Hun husker mennesker, der forsvandt, og at man var ‘rent ud sagt skidebange’ for tyskerne. Og hun husker – igen gennem dagliglivets prisme – da Danmark igen blev frit: – Min fætter kom for at låne en bordplade, da de skulle holde befrielsesfest hos ham, og jeg kan se ham for mig rasle afsted med den på cyklen. Pludselig skyder nogen med skarpt, og min fætter styrter af cyklen og ind i en have, mens han råber: ‘Dæk! Dæk!’ Der var lommer af tyskere, som først ikke ville overgive sig, og i det hele taget var krigen meget synlig i Fredericia, fortæller hun.

Under radaren Vigga Bro voksede op med sin mor og tre søskende. Hendes far, Viggo, døde, mens de ventede hende, og derfor fik hun hans navn. Som pigenavn var det usædvanligt dengang, men moderen, der havde elsket Viggas far højt, var så opsat på at kalde datteren Vigga, at hun indhentede kongebrev for at få lov.

Livet med en enlig mor på lærerpension var fattigt, men trygt. Moderen var ferm med nål og tråd og formåede at få midlerne til at række, så børnene

10

helse / marts 2018

Livsappetit og mang­ lende realitetssans.

Det er lidt uvirkeligt med de 80 år, jeg kan ligesom ikke tage mig af det. Jeg har det jo godt og har masser af kræfter.

altid var mætte og velklædte. Måske endnu vigtigere var hendes mod til at trodse tidens opdragelsestendenser: – Dengang var det jo almindeligt, at fædrene kom hjem og uddelte smæk, når børnene havde været uartige. Det gjorde min mor aldrig, og det var der nogle, der så skævt til. Men jeg så min mor som stærk, at hun turde modstå forventningen om korporlig afstraffelse.

Min ene storesøster var lidt vild, og der blev jeg i stedet den søde, artige pige, som ikke skabte problemer for min mor. Inde i mig var der fart og ballade, men for at passe på hende blev jeg

Livet under radaren blev skiftet ud med et liv i rampelyset, da den voksne Vigga valgte at gå scenevejen. Med en interesse for historiefortælling var det naturligt at søge ind på det levende ords bane, og når det blev skuespil og ikke for eksempel forfattergerningen, tilskriver hun det delvist sin ordblindhed: – Når du er ordblind, lærer du at læse dine omgivelser. Hvis ordene på tavlen volder dig problemer, observerer du din lærer i stedet og øver dig i at regne ud, hvad hans kropssprog betyder. Virkelig mange skuespillere er ordblinde, og jeg har hørt, at det også gælder mange i høje stillinger. Jeg tror simpelthen, at man bliver trænet i at overskue helheder og sammenhænge, ræsonnerer hun og tilføjer, at ordblindheden langt op i livet gjorde hende forbeholden over for at udtrykke sig på skrift.

Sen kærlighed Vigga Bros fortællekunst taler til barnet i os, og trods sine mange år på bagen giver hun indtryk af også at have bevaret en åben linje til sit eget indre barn.

Selv blev hun mor i en sen alder: Efter mange barnløse år og en gradvis accept af, at det nok ikke blev anderledes, dumpede datteren Anna med ét ned fra himlen. ‘De gamle æbletræer blomstrer altid smukkest, lige inden de går ud’, som hun poetisk udtrykker det.

Det var også først i en sen alder, at hun traf sit livs kærlighed. Efter at forholdet til Annas far var gået i stykker, og Vigga havde erkendt, at det nok var slut med romantik fra nu af – ja, så fandt også den, i skikkelse af bassisten Erik Moseholm, vej ind i hendes liv: – Vi traf hinanden til en fest efter en Christianshavner-revy. Vi faldt i snak på vej op ad trappen og kom til at diskutere et eller andet fjollet. Da vi endelig, helt forgrinte, kom ind i lejligheden, var der kun én klaverbænk tilbage til deling til os.

Jeg blev så forelsket den aften, helt svedt!

helse: interview I tiden efter festen ærgrede Vigga sig over, at momentet var forpasset, men pludselig en dag sad han igen som tilskuer nede i salen: – Sædet ved hans side var tomt, og så tænkte jeg ‘Det er mig, han ser på!’ Tre dage senere inviterede han mig til middag, og så var vi sammen siden, smiler hun.

Sorg og glæde De fik 25 år sammen, indtil det en dag med ét var slut: I 2012 døde Erik pludseligt af en blodprop. Og selvom det var hårdt for hans efterladte hustru, er hun glad for den måde, han forlod livet på: – Erik døde med skoene på, som man siger. Det ene øjeblik rask og frisk, det andet, 'WUSJJ', var han væk.

Sorgen var selvfølgelig voldsom, det er sorg jo, men to ting hjalp mig: Dels taknemmeligheden over den fantastiske tid, vi fik sammen. At opleve en sådan forbundethed med et andet menneske er ikke alle forundt!

Dels har jeg altid betragtet selvmedlidenhed som uappetitligt, så hver gang jeg begyndte at gå ned ad den vej, trak jeg mig op og tog mig noget fornuftigt til. Man har altid noget tøj, der skal vaskes, om ikke andet.

I dag har en ny slags kærlighed indtaget hendes liv, i skikkelse af barnebarnet Agnes: – At blive bedstemor er en stor glæde. Man mærker historiens og slægternes gang på en anden måde, end da man selv blev mor. Der går alt jo op i bleskift og amning, men når det lille barn, som man har båret og født og set skyde i vejret og blive langbenet, pludselig en dag selv bliver mor til et nyt lille væsen – det er en vidunderlig ting.

En værdig sortie Og hemmeligheden ved som 80-årig stadig at være i fuld vigør? Den tilskriver hun to ting: – Livsappetit og manglende realitetssans. Det er lidt uvirkeligt med de 80 år, jeg kan ligesom ikke tage mig af det. Jeg har det jo godt og har masser af kræfter.

Men det betyder selvfølgelig, at man ikke kan tillade sig at sjaske sin tid væk. Jeg sørger for at leve rimelig sundt, uden dog at være nogen dydsdragon.

Som mange andre ser hun demens som den største trussel mod den gode alderdom: – Demens er noget, som alle gamle ængstes for.

Navnlig hvis man har svært ved navne i forvejen, for var det nu Asger eller Arne, han hed? Vi er jo alle nervøse for senilitet og Alzheimers. Det ville være rart, hvis man kunne spore den på et tidligere tidspunkt, så man kunne have mulighed for at arrangere sin sortie, mens man endnu er ved sine fulde fem. Alzheimers fører til så utroligt mange konflikter og frustrationer hos de berørte, så man må huske at værdsætte det gode liv, mens man har det, slutter Vigga Bro.

Kender du

Slut med ømme fødder

?

Model L14

Model L45

Model Antalia

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. Herved opnås en korrekt gangafvikling.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se katalog på www.arcopedico.dk

Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen -opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.

Fås i tre varianter • En krave specielt udformet til nakken • En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen .

• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie.

Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader.

Køb puderne hos Matas.

www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32

helse / marts 2018

11

helse: bøger

Carsten G. Johansen Journalist og tekstfortatter.

Skriver især om sundhed og livsstil. carsten@mediegruppen.net

Nyt fra Helse­reolen SORG

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag.

Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.

Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere.

Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

nye

g anbefale ro

He

bøger anmelde lse

Anders løber i livet Journalisten Anders Legarth Schmidt mistede sin seks-årige datter til en kræftsygdom. Herefter fik hans daglige løbeture en ny funktion for ham – en funktion han delte med en trofast skare af læsere i en blog i Politiken.

Anders Legarths yderst personlige tekster kom til at handle om endnu mere end liv, død og løb. I efteråret 2017 opsatte Det kongelige Teater stykket 'Jeg Løber' på baggrund af hans blog – et meget velbesøgt stykke, som kommer på programmet igen senere i år.

Nu er teksterne samlet i bogform, hvor det ikke er mindre tydeligt, hvorfor bloggen 'Jeg Løber' kom til at betyde så meget for både Anders Legarth og en mængde andre mennesker, der blev berørt over forfatterens favntag med dødens store tabu.

Anders Legarth Schmidt: Jeg løber 192 sider, 250 kr.

Politikens forlag

r

+

Agnete NørrelundMadsen: 100 myter om graviditet og fødsel 250 sider, 229,95 kr.

Fadl’s Forlag

12

helse / marts 2018

FUP ELLER FAKTA?

SYGEPLEJE

Den gravides værn imod overtro

Godt i gang som sygeplejerske

Alle ved, man skal tage ammestuehistorier med et gran salt. Men faktisk skal du også tvivle på mange af de historier, der fortælles om perioden, før amningen gik i gang.

Jordemoder Agnete Nørrelund-Madsen er en erfaren formidler, som gerne vil rydde op i overtro og myter om, hvad graviditet og fødsel kan indebære. Tror du f.eks. på, det er skadeligt for gravide at spise sushi – selvom du jo nok har hørt, at gravide skal spise for to?

Med denne bog i hånden behøver du ikke tro, og det kan være lige meget, hvad du har hørt. Så kan du i stedet VIDE, hvad der er myte, og hvad der står ved magt. Hvis nu nogen spørger …

Det er ikke altid let – eller sjovt – at være ny sygeplejerske ”ude i virkeligheden”. Selvom forfatteren var en moden kvinde med bl.a. 10 års erfaring fra Forsvaret, før hun tog sin uddannelse, husker hun stadig, hvor overvældende hendes nye arbejdsliv i hvid kittel var.

Bogen er tænkt som den introduktion til alle de nye chok, forfatteren selv manglede, da hun tiltrådte. Skrevet i en letlæst form med to fiktive figurer og masser af sjove illustrationer i Ruth Holsts karakteristiske stil.

Ruth Holst: Ny sygeplejerske – uden panik 232 sider, 229,95 kr.

Fadl’s forlag 2017

VORES UDDANNELSE ER LANG. TIL GENGÆLD BLIVER DIN KARRIERE DET OGSÅ Body S|D|S er for længst blevet en anerkendt og efterspurgt behandlingsform. Og i kølvandet på det, er der på markedet opstået flere afarter med tilbud om diverse terapeutuddannelser.

Vi siger ikke, at du skal vogte dig for efterligninger.

Vi siger blot, at ønsker du den klassiske og højt kvalificerende uddannelse – hvor grundtanken med Body S|D|S teorien så at sige bliver masseret ind i dig – så er der kun ét sted at gøre det.

Body S|D|S’s grundlæggende uddannelse er længere, mere kostbar, mere krævende og sigter på at udklække behandlere, der med tiden får forudsætningen for at skabe egne lønsomme og efterspurgte klinikker.

Faglig dygtighed har ingen smutveje.

Netop nu udbyder vi pladser til vores uddannelse, der starter op den 4. maj 2018.

Læs mere på body-sds.dk.

BODY S|D|S® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET GENNEM TRE GENERATIONER OG VIDEREFØRT

b o d y - s d s .d k

AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL BEHANDLING AF KLINISKE SYGDOMME, SPORTSSKADER, FOREBYGGELSE AF FORSKELLIGE LIDELSER, VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP OG OPTIMERING AF FYSISKE OG MENTALE PRÆSTATIONER

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

KOL-patienter kan få hjælp af tablets En tablet, en vægt og en blodtryks- og iltmåler i eget hjem kan føre til færre og kortere indlæggelser for KOL-patienter. Det viser et nyt ph.d. projekt, der har samlet erfaringer fra KOL-patienter, som har deltaget i et telemedicinsk projekt i Region Nordjylland. Når patienten svarer på spørgsmål om sin tilstand, overføres resultaterne automatisk til tabletten, der overvåges af en kommunal sygeplejerske. Omkring 50.000 danskere lider af svær KOL, hvilket bliver til ca. 25.000 indlæggelser hvert år. Alle 98 kommuner og fem regioner har besluttet at rulle et lignende projekt ud i hele landet i løbet af 2019.

Kilde: www.regioner.dk

OPLEV FREMTIDENS HOSPITALER HOS DANSK ARKITEKTUR CENTER Sansestimulerende fødestuer i Herning, verdens bedste børnehospital i København og prisbelønnet psykiatrisk hospital i Slagelse. En ny udstilling skal sætte fokus på arkitekturen på Danmarks nye hospitaler, som åbner frem mod 2025. Regionerne bygger og ombygger 43 steder fordelt på 1.592.277 kvadratmeter i hele landet. På udstillingen kan du få indblik i visionerne for byggeriet og høre om de ti designprincipper, der understøtter helingsprocessen. Udstillingen ‘Fremtidens Hospitaler – Helende arkitektur’ er produceret af Dansk Arkitektur Center, hvor du kan opleve den til den 29. april, hvorefter udstillingen rejser rundt i resten af landet.

Kilde: www.regioner.dk og dac.dk

Kortere ventetid på at komme under kniven

Ændrede åbningstider på apotekerne

Det går hurtigere, når et ledbånd skal lappes, eller nyre-sten skal knuses. På landsplan er ventetiden til planlagte operationer på et år faldet med tre dage, viser nye tal. I tredje kvartal 2016 var ventetiden til en planlagt operation 44,3 dage, mens det i tredje kvartal 2017 var faldet til 41,7 dage. Siden 2010 har regionerne skåret markant ned på ventetiden, som dengang var 58 dage på landsplan. I Region Nordjylland har ventetiden længe ligget et stykke over landsgennemsnittet, men på et enkelt år har regionen nedbragt ventetiden fra 65 til 50 dage. Tallene er fra Danske Regioners kvartalsmæssige opgørelse ”Status for nationale mål”.

Steno Apotek i København er nu landets eneste apotek, der har åbent om natten. Ændringerne i apotekernes vagtordning betyder, at regionerne og landets akutafdelinger tager over, når der fremover er akut behov for medicin. Borgere skal henvende sig telefonisk og henvises af 1813 eller vagtlægen, før de kan få udleveret medicin fra akutafdelingerne. Ændringen trådte i kraft ved årsskiftet og sker som følge af en folketingsbeslutning. Flere apoteker har fået udvidet deres åbningstider med vagt frem til klokken 19, 21 eller 24 på hverdage og med længere åbningstider i weekenderne. Man kan se sit lokale apoteks åbningstid i regionernes app ’Akuthjælp’ eller på www.apoteket.dk.

Kilde: www.regioner.dk

Kilde: www.regioner.dk

14

helse / marts 2018

Hvad sagde lægen?

På sundhed.dk kan du logge ind og se din journal fra sygehuset. Du kan også se dine laboratoriesvar, beskrivelser af røntgenbilleder og holde øje med dit medicinforbrug.

Bag sundhed.dk står staten, regionerne og kommunerne.

Når du søger information om sundhed og sygdom, skal du kun søge ét sted.

helse / marts 2018

15

helse: tema

Det kroniske

AV!

Tema o

m kroniske smerter

Kroniske smerter er blevet en folkesygdom. Det skønnes, at omkring 850.000 danskere lever et liv præget af smerter. Og selvom medicinsk cannabisolie er blevet udråbt som et nyt vidundermiddel, så er der stadig lang vej igen for hovedparten af de smerteplagede danskere. En af dem er 62-årige Max Linnebjerg.

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat, Scanpix/Iris

+ Hvad er kroniske smerter?

Smerter karakteriseres som kroniske smerter, når de har varet længere end seks måneder eller udover det forventelige for den givne skade.

Kroniske smerter kan inddeles i flere forskellige typer – alt efter årsag, hvor de sidder, og hvorvidt den fysiske eller psykiske del dominerer.

Kroniske smerter kan opstå alle steder i kroppen, men mest almindelige er ledsmerter (hofte, knæ), rygsmerter og smerter i skulder/nakke. Når man har ondt ét sted, vil man typisk belaste kroppen anderledes, og så er der risiko for, at man også får smerter andre steder.

Derfor er det almindeligt at have ondt mere end ét sted, når man har kroniske smerter.

Kroniske smerter vil ofte være ledsaget af alment ubehag som f.eks. træthed, irritation, kvalme, søvnbesvær og appetitløshed.

Andre svære følger kan være depression og isolation.

Kilde: SmerteDanmark

16

helse / marts 2018

T

ilbage i 2005 er Max Linnebjerg travlt beskæftiget i sit drømmejob som chauffør i Zoologisk Have i København. Men en tidlig morgen går det galt; han skal læsse to paller, én med i alt 600 kilo bananer og en anden med blandet frugt og grønt, men en defekt palleløfter udløser en alvorlig arbejdsskade: Først et voldsomt vrid i ryggen og få minutter efter et foroverbøjet knæk i ryggen.

Smerterne tager til, og Max Linnebjerg tilbringer de næste 14 dage i sengen. Han bliver undersøgt på Rigshospitalet, hvor det konstateres, at ryggen ikke er brækket, men smerterne fortsætter, og i december samme år bliver han opereret. Ryggen skal gøres stiv ved hjælp af skruer og stænger, men såret har svært ved at hele. Og smerterne fortsætter med uformindsket styrke, mens ryggen over tid falder mere og mere sammen. I løbet af de næste ti år følger operation efter operation: Seks operationer i ryggen og to operatio-

Max Linnebjerg

ner i knæene, hvor han får to kunstige knæ.

– Smerterne har været en del af min hverdag siden min arbejds-ulykke. Jeg har haft konstant ondt i næsten 13 år. Det eneste, der varierer, er smertens styrke. På en skala fra 1-10 ligger jeg permanent på 4 med udsving til 6 eller 8, siger Max Linnebjerg.

Smerterne har forvandlet et aktivt arbejds- og fritidsliv til først fleksjob, siden fyring. Efter år som kastebold i det kommunale system er Max Linnebjerg i dag før-

helse: tema

+ Fakta om forsøgsordningen med medicinsk cannabis Den 1. januar 2018 trådte en fire-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft.

Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.

Formålet med forsøgsordningen er at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt medicin. De cannabisprodukter, der indgår i forsøgsordningen, er ikke godkendte lægemidler. Produkterne er sjældent testede i kliniske forsøg, og det betyder, at lægerne ikke har samme viden om virkninger og bivirkninger, som man har ved godkendt medicin. Det vil bl.a. sige, at lægen skal tage det fulde ansvar for ordinationen og f.eks. selv vurdere den enkelte patients dosering. Lægemiddelstyrelsen vurderer, at medicinsk cannabis kun er relevant at overveje til følgende indikationer: • Smertefulde spasmer på grund af multipel sklerose.

• Smertefulde spasmer på grund af rygmarvskade.

• Kvalme efter kemoterapi.

• Neuropatiske smerter, hvilket vil sige smerter på grund af sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver.

Danske læger har fri ordinationsret. Det betyder, at alle læger i princippet må udskrive forsøgsordningens produkter til deres patienter. Hverken loven eller vejledningen for forsøgsordningen forhindrer, at læger kan udskrive medicinsk cannabis til patienter, der lider af andre sygdomme end de, der står nævnt i vejledningen. Patienter, der har fået en recept på et cannabisprodukt hos lægen, kan købe det på apoteket.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

LIDER DU OGSÅ AF HOVEDPINE?

Medicinsk cannabis Hos ”Foreningen af Kroniske Smertepa-

tienter – FAKS” er Max Linnebjergs historie ikke usædvanlig. Foreningen følger udviklingen tæt, både i forhold til nye behandlingsmuligheder og til forskning på området. Smerte-lindring med medicinsk cannabis-olie har fået stor opmærksomhed det seneste år, og i januar i år trådte en fire-årig forsøgsordning i kraft. Ordningen giver danske læger mulighed for at udskrive cannabispræparater, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.

Foredrag den 4. maj kl. 17-18 i Kulturhus Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, lokale 1, 1359 København K Spændende foredrag med hjerneforsker professor Maiken Nedergaard. Maiken er kendt for sin forskning om hjernens ”vaskemaskine” mens vi sover. Maiken vil fortælle om, hvordan det påvirkes af et migræneanfald. Maiken er en god formidler og fortæller, så alle kan forstå det.

Tilmelding senest den 30. april på post@hovedpineforeningen.dk Pris for medlemmer kr. 100,Ikke-medlemmer kr. 150,Samme dato og sted afholdes generalforsamling kl. 14.00 Tilmelding senest d. 30. april på post@hovedpineforeningen.dk Kun for medlemmer med betalt kontingent!

Er du endnu ikke medlem af en uafhængig patientforening for alle der lider af forskellige former for hovedpiner, så kan du tilmelde dig og betale online på www.hovedpineforeningen.dk under ”selvbetjening”.

Det koster årligt kr. 200,- årligt, og du får tre medlemsblade og mange andre medlemsfordele.

Tlf. 70 22 00 52

FOR MERE INFO SE WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK

helse / marts 2018

927053

tidspensioneret og er for nylig flyttet i en ældrebolig.

17

helse: tema

+ Kroniske smerter – en folkesygdom Det skønnes, at omkring 850.000 danskere over 18 år lider af kroniske smerter.

I nogle tilfælde kender man årsagen til smerterne, eksempelvis slidgigt.

I andre tilfælde er årsagerne relativt ukendte, som for eksempel ved fibromyalgi. Det er derfor ikke altid, at man kan finde en skade, som er gået forud for smerterne.

De fleste kroniske smertepatienter vil kunne opnå smertelindring, men det er sjældent muligt at blive helt smertefri. Generelt er der ofte tale om en tværfaglig behandling, hvor flere forskellige faggrupper deltager, f.eks. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere.

Overordnet kan der være tale om følgende behandlingstyper: • smertestillende medicin • fysioterapi • psykolog • undervisningsforløb, som ruster patienten til at håndtere livet med smerter.

Kilde: SmerteDanmark

Hos FAKS afventer næstformanden mere viden om medicinsk cannabis.

– Der er ikke sket alverden på behandlingsområdet inden for de seneste år, og vi har ikke set noget nyt vidundermiddel. Formodentlig hører heller ikke medicinsk cannabis til i den kategori. Vi ved slet ikke nok om præparatet endnu til at kunne afgøre, om det kommer til at revolutionere smerte-behandlingen. Som al anden medicin vil den medicinske cannabis have en effekt for nogle patienter, mens andre ikke vil have gavn af den overhovedet.

Og andre igen vil opleve voldsomme bivirkninger. Hver enkelt smertepatient

18

helse / marts 2018

har først og fremmest brug for en individuel og tværfaglig behandling, siger næstformand Sidse Holten-Rossing, FAKS. Hun efterlyser en langt lettere adgang til de såkaldte smertecentre, hvor specialiserede faggrupper arbejder på tværs. I dag skal en patient med smerter først være endeligt udredt hos sin egen praktiserende læge, før patienten kan henvises til et smertecenter. Selve udredningen kan strække sig over mange måneder, og når henvisningen er i hus, så følger ofte lang ventetid, før der er plads på ét af landets smertecentre.

– Vi så gerne, at patienten kommer i kontakt med et smertecenter langt tidligere i forløbet. Smertepatienter løber i ring fra den ene instans til den anden.

Det handler primært om, at smerter ikke kan ses på røntgen eller måles i en blodprøve. Smerter er svære at kvantificere eller bevise. Vi oplever ofte en mistillid fra systemet, og den handler primært om manglende viden. Når det kommer til smerter af kronisk karakter, så skal man ikke se tiden an. Jo før man kommer i behandling, jo bedre. Men det kræver jo, at systemet tror på det menneske, som opsøger hjælp.

Den personlige tilgang Kroniske smerter er blevet kaldt en global epidemi, og blandt både danske og internationale forskere er der fokus på at reducere brugen af smertestillende medicin, primært morfin. Målet er at dæmme op for en støt stigende tendens, hvor kroniske smertepatienter bliver afhængige af præparater, der ikke er designet til egentlig behandling, men møntet på midlertidig smertelindring.

Hos FAKS fremhæver næstformand Sidse Holten-Rossing også forskernes fokus på individualiseret behandling; en personlig tilgang til behandlingen af den enkelte patient, vel at mærke før, man begynder behandlingen.

– Nyere forskning peger mod, at vi måske kan forudse, hvilken behandling, der har bedst effekt hos den enkelte patient. Ideen er at undersøge

Sidse Holten-Rossing

forskellige individuelle parametre hos hver patient og på den baggrund vælge en behandling. Det vides endnu ikke, hvilke parametre, der kan være relevante, men det kan f.eks. være alder, køn, den enkeltes smertesystems måde at reagere på og så videre. I stedet for at prøve sig frem og starte ud med den forkerte medicin, så giver den her tilgang langt mere mening. Blandt vores medlemmer oplever vi ofte, at folk har været uden smertedækning i 8-12 uger, fordi det først skulle afprøves, hvad der virkede for den enkelte, siger Sidse Holten-Rossing.

Max Linnebjerg fik sin sidste rygoperation i 2016. Hans ryg holdes stiv af otte skruer på hver side af rygsøjlen og 30 centimer lange stænger, som strækker sig fra den øverste del af ryggen til lænden.

Selvom smerterne spænder ben for mange ting, så har han fokus på at leve sit liv.

– Alle siger, at min tilgang til tingene er helt fantastisk, men jeg får ikke noget ud af at sætte mig i et hjørne og have ondt af mig selv. Jeg vil hellere få nogle oplevelser, mens jeg kan. Jeg elsker at fotografere, og når vejret er fint, så tager jeg ud i naturen med mit kamera. Det giver mig nogle ekstra smerter dagen efter, men det er det værd, siger han.

Både smertepatienter og pårørende kan få gratis og anonym rådgivning på Smertelinjen, som har tilknyttet forskellige faggrupper, herunder smertesygeplejersker, socialrådgivere og rådgivere, der selv er kroniske smertepatienter.

Smertelinjen har telefonnummer 60 13 01 01.

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

ER DET SVÆRT AT HÅNDTERE HVERDAGEN? Træn hele kroppen - og få overskud til det gode liv Oplever du, at du ikke længere er i stand til at udføre hverdagens gøremål på grund af smerter? På Sano behandler vi alle, som oplever problemer med led, ryg og muskler. Vi er eksperter på området, og vi tilbyder alt fra forebyggende træning på daghold til flere ugers intensive trænings- og rehabiliteringsophold.

VI SKABER RESULTATER

REHABILITERINGSOPHOLD

LANDSDÆKKENDE

Et rehabiliteringsophold på Sano er for dig, der er plaget af smerter og begrænsninger i hverdagen.

Du har måske slidgigt i ryg, hænder, knæ eller hofte, og din livskvalitet er påvirket, fordi du har smerter og er begrænset i at være fysisk aktiv, deltage i sociale arrangementer, at sove eller i dagligdags gøremål som personlig pleje og husholdning.

udarbejder vi et individuelt forløb, så du bliver udfordret på det niveau, der passer til dig.

Målet er, at du lærer at mestre dine smerter og opnår den højst mulige funktionsevne. Samtidig bliver du så fortrolig med de nye, gode vaner, at du føler dig klædt på og motiveret til at fortsætte, når du kommer hjem.

Ved hjælp af internationalt anerkendte værktøjer måler vi signifikante forbedringer i patienternes fysiske formåen fra start til slut af et ophold på Sano.

Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder.

Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

SÅDAN KOMMER DU PÅ SANO

Du kan komme på Sano med en henvisning fra din Teamet består af læge, fysioterapeut, ergoterapeut, læge, gennem dit forsikringsselskab, eller du kan sygeplejerske og evt. psykolog. Sammen med dig selv betale for dit ophold.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

helse / marts 2018 sanocenter.dk

19

helse: klumme l til rgsmå Stil spø at med og ch g Psykolo e lø F e n n Jea es på Hels side k o o b face

Psykologen om:

KRONISKE SMERTER PÅVIRKER HVERDAGEN Som noget nyt i Helse, kan du nu møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Og alt for mange tager i afmagt alt for meget smertestillende medicin. Hvis du er én af de mange danskere, der lider af kroniske smerter, så ved jeg, at det er meget belastende for dig og kan have indflydelse på hele din livssituation. Måske daglige aktiviteter er blevet til udfordringer: At gøre rent og lave mad. At lege med børn eller børnebørn. At dyrke sport. At passe et arbejde og have overskud til familie og venner. Ting, man har taget for givet, og som man skal forholde sig til på ny.

Kroniske smerter er komplekse Kroniske smerter kan opstå alle steder i kroppen, men mest almindelige er ledsmerter i hofte og knæ, rygsmerter og smerter i skulder og nakke. Når man har ondt ét sted, vil man typisk belaste kroppen anderledes, og så er der risiko for, at man også får smerter andre steder. Behandlingsmulighederne afhænger helt af årsagen. De fleste vil opnå smertelindring, men det er desværre sjældent muligt at blive helt smertefri. Måske du har erfaret, at kroniske smerter ofte ikke behandles effektivt ved udelukkende at tilbyde medicinsk behandling. Det er kroniske smerter en alt for kompleks størrelse til. For slet ikke at nævne bivirkninger ved den medicinske behandling. Alt for mange tager alt for meget smertestillende medicin med store bivirkninger til følge. Så at sætte ind udelukkende ad medicinsk vej er ofte ikke tilstrækkeligt.

Smerter er ikke et isoleret fænomen, men har mange sideeffekter. Rigtig mange generes

Hvor barskt det end lyder, så er et vigtigt aspekt i smertebehandling at hjælpe dig til at forstå, at der er tale om en langvarig og i værste fald livsvarig tilstand med smerter, som du må lære at forholde dig til og leve med.

20

helse / marts 2018

af søvnforstyrrelser, nedsat appetit, ængstelse, vrede, mistro, isolation, tristhed, depression, dårlig hukommelse og koncentrationsevne, manglende livsglæde og hjælpeløshed. Alle disse symptomer kan i sig selv forværre smerterne og livskvaliteten. Er det sket for dig, vil du opleve, at du er endt i en ond cirkel, hvor tilstanden bliver værre og værre. Det er netop disse forhold, som kan gøre kroniske smerter ­så svære at behandle. Hvor barskt det end lyder, så er et vigtigt aspekt i smertebehandling at hjælpe dig til at forstå, at der er tale om en langvarig og i værste fald livsvarig tilstand med smerter, som du må lære at forholde dig til og leve med.

Hjælp på tværs af faggrupper Dette betyder også, at du som andre kroniske smertepatienter må lære at håndtere din hverdag på bedste vis. Nogle har brug for hjælp til at bearbejde de tanker og følelser, der ledsager smerterne. Ligesom de kan have behov for hjælp til at tackle den sorg, det er, at skulle give afkald. For mange kan indlæring af afspændingsteknikker være til stor gavn. Er der tale om komplekse kroniske smerter, kan der være behov for en tværfaglig behandling. Det vil sige, at flere forskellige faggrupper bidrager med faglig viden. Det kan være læge, sygeplejerske, fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver. I behandlingen tilstræber man den bedste smertelindring med mindst mulige bivirkninger, samtidig med at de psykiske og fysiske ressourcer styrkes, så livskvaliteten kan bevares trods smerterne.

Fortæl mig gerne på Helses Facebook side, hvordan dit liv er med kroniske smerter, og hvad, du oplever, kan hjælpe dig i din hverdag.

Foto: Mia Mortensen

Annonce

Byg dine muskler stærke med mælk Kroppen har brug for sunde og stærke muskler hele livet. For at holde musklerne stærke, er det vigtigt at være både fysisk aktiv og spise en sund og proteinholdig kost. Når du bruger dine muskler, ødelægges nogle af muskelcellerne, så derfor har du brug for en løbende tilførsel af protein for at opbygge og vedligeholde dine muskler. Mælk og mejeriprodukter er en god og nem kilde til protein af høj kvalitet. I Danmark får vi ca. en fjerdedel af vores protein herfra. Andre kilder er kød, æg og bælgfrugter.

Vidste du at: • din krop har brug for protein HVER dag?

• ældre over 65 år har brug for mere protein for at kunne bevare musklerne?

• mejeriprodukter er en god kilde, da proteiner heri er af høj kvalitet og indeholder alle de vigtige aminosyrer, som er lette for kroppen at optage?

• undersøgelser peger på, at man med fordel kan fordele sit proteinindtag mere ligeligt på dagens måltider, så kroppen får en løbende forsyning af protein?

• de fleste danskere får det meste af deres protein til aftensmaden? Mejeriprodukter er en nem måde at få protein ind i morgenmaden og frokosten.

Fakta Vores muskelmasse bliver gradvist reduceret med alderen, og faktisk kan tabet begynde så tidligt som ved 25-års alderen. Det er normalt at tabe 30 pct. af sin muskelmasse fra man er 20 til man er 80 år. Det betyder, at en mand på 80 kg, taber omkring 10 kg muskler i den pågældende periode. Heldigvis kan man ved at dyrke motion regelmæssigt og spise tilstrækkeligt med protein, bibeholde meget af muskelstyrken.

helse: tema

Forskere:

Tema om

kroniske smerter

KRONISKE SMERTER SKAL BEKÆMPES UDEN MEDICIN Flere og flere mennesker lever et liv med smerter.

Bare i Danmark har hver femte kronisk ondt. Men medicin er ikke vejen frem til en bedre livskvalitet.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Scanpix/Iris

D

et er en global epidemi.

Problemet bliver formentlig større i takt med, at verdens befolkning vokser, og vores daglige stressniveau stiger, siger Shellie A. Boudreau, der er smerteforsker på Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) og SMI ved Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han forsker i de grundlæggede mekanismer, som får os til at føle smerte, og forudser, at der fremover vil komme ændringer i den måde, vi håndterer smerter på.

En af de store udfordringer ved smertebehandling er forbruget af vanedannende stoffer. I Danmark alene får omkring 168.000 mennesker morfinholdige lægemidler for at holde deres kroniske smerter i skak.

Men mens morfin kan lindre akutte smerter, har stoffet ikke en god effekt, når smerterne er kroniske. Desuden er det ikke hensigtsmæssigt at tage læge-

22

helse / marts 2018

helse: tema

midler med morfin i årevis, for man bliver afhængig, og stoffet har en række uheldige bivirkninger.

Kognitiv terapi hjælper Overalt i verden arbejder forskere derfor på at udvikle smertebehandlinger, som ikke inkluderer kemiske lægemidler.

For eksempel i Baltimore i USA, hvor smerteforskere arbejder med meditation og psykologisk terapi.

– Vi bruger ikke-medicinske interventioner. I øjeblikket er vi i gang med et stort klinisk forsøg, hvor vi tester mindfulness mod migræne, siger David Seminowicz, der er forskningsleder på Seminowicz Pain Imaging Laboratory ved Maryland University, Baltimore, i USA. Han og kolleger har tidligere fået gode resultater i store kliniske forsøg, hvor de har givet smertepatienter kognitiv terapi, som er en psykologisk behandlingsmetode, hvor patienterne får hjælp til at ændre deres tankemønstre.

Smerteklinikker bruger kognitiv terapi Formentlig kommer der ikke en endelig kur mod kroniske smerter. Mere sandsynligt er, at forskellige mennesker har gavn af forskellige kombinationer af behandlinger. Forskerne arbejder hårdt på at finde ud af, hvilken type smertepatienter der har gavn af hvilke behandlinger. I praksis bruger smerteklinikker i Danmark allerede ikke-medicinske metoder til at behandle patienter med kroniske smerter, fortæller Gitte Handberg, der er leder af smerteklinikken Smertecenter Syd ved Svendborg Sygehus og forsker på Syddansk Universitet.

– Jeg er fuldstændig enig i, at ikke-medicinske metoder er vejen frem. For nogle kan medicin være en mulighed, men som regel kun på kort sigt. Patienter med kroniske smerter får det ofte væsentligt bedre, når de bliver trappet ud af deres smertemedicin. I de fleste tilfælde bliver smerten ikke værre, selvom de holder op med at tage medicin, siger Gitte Handberg.

Men forbruget af smertestillende morfin eskalerer, og forskere knokler for at finde bedre smertelindrende metoder.

– Forbruget af lægemidler med morfika har længe været eksplosivt stigende blandt kroniske smertepatienter, siger Per Sjøgren, overlæge og professor i smertelindring på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Morfika har alvorlige bivirkninger. De er meget afhængighedsskabende, man får koncentrationsproblemer, bliver apatisk, sløv, får søvnproblemer og kan have svært ved at huske.

Samtidig får smertepatienter ikke ret meget ud af morfin.

De får kun lidt smertelindring, deres livskvalitet bliver ikke bedre, og de bliver ikke bedre til at klare hverdagen. Tværtimod.

I stedet kan motion måske hjælpe. Der forskes intensivt i, hvordan kroniske smertepatienter kan få det bedre af at

Vi ved, at patienter med kroniske smerter kan få en positiv effekt af træning, og at motion spiller en af­ gørende rolle både for patienternes fysiske tilstand og psykiske ve�efin­ dende.

Lars Arendt-Nielsen, professor på Aalborg Universitet.

motionere. Forskning har nemlig vist, at fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt.

– Vi ved, at patienter med kroniske smerter kan få en positiv effekt af træning, og at motion spiller en afgørende rolle både for patienternes fysiske tilstand og psykiske velbefindende, siger Lars Arendt-Nielsen, professor på Aalborg Universitet.

Han siger, at motion ofte er bedre end smertelindrende medicin, og der er oven i købet ingen bivirkninger.

Kilder: Videnskab.dk, Jyllands-Posten.dk og Trygfonden.

Frisk og veloplagt Udnyt din naturlige energi med unikke produkter fra Solaray og få optimal udnyttelse af kroppens ydeevne*

*All Energy: Giver overskud, 4 adaptogene urter + multivitaminer + L-Carnitin. Mega B-Stress: er et B-vitaminkompleks med ekstra høje doser af B-vitaminer, som giver kroppen energi og beskytter i pressede perioder.

Magnesium Citrat: Bidrager til en normal muskelfunktion. Naturenergi.dk Købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt apoteker.

helse / marts 2018

23

helse: tema

Find roden til dine smerter

Tema o

m kroniske smerter

Knæ-, hofte- og rygsmerter kan stamme fra fødderne, hvis de ikke er i stand til at absorbere stød, når du går eller løber.

Af: Tina Rønhø, kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter / Foto: Scanpix/Iris

80

pct. af alle danskere får på et eller andet tidspunkt ondt i ryggen. Men det er ikke altid nemt at finde ud af, hvad smerterne skyldes. Det samme gælder smerter i hofte eller knæ, som også kan have rod i mange forskellige problemer.

Hvad, du måske ikke ved, er, at smerter i disse kropsdele kan stamme fra fødderne. Hvis du f.eks. har en nedsunken forfod, knyster eller hulfod, har du, hvad fodterapeuter kalder en fejlstilling. Og det kan påvirke måden, du går på, ved at du f.eks. ikke er i stand til at absorbere stød i lige så høj grad, som du ville være uden fejlstillingen.

Det betyder, at stødene, når du går, løber eller hopper, forplantes videre op i din krop, og det kan give dig ondt i knæ, hofte eller ryg. Især hvis det står på i flere år, før du opdager, at den er gal.

Udover smerter kan du også spotte fejlstillinger ved at holde øje med, om din fod danner meget hård hud eller lig-

24

helse / marts 2018

torne. Begge dele kan være tegn på fejlstillinger eller sko, der f.eks. ikke er rummelige nok eller støtter din fod optimalt. Hos en fodterapeut kan du få et fodtjek, der blandt andet indeholder en fod- og ganganalyse og et tjek af dine sko.

Hvis fodtjekket viser, at du har fejlstillinger, vil fodterapeuten foreslå, at du får indlæg eller små såkaldte aflastninger, som f.eks. kan ligge mellem eller under dine tæer. Fodterapeuter specialdesigner både indlæg og aflastninger til dine fødder, og du får råd om gode sko og fodøvelser, der kan hjælpe dine fødder. Denne behandling kan genoprette balancen i din krop, så dine fødder i højere grad kan absorbere stød. Og det vil på sigt lindre smerter i knæ, hofte og ryg.

Er du nået til en erkendelse af, at du har behov for indlæg, vil du sjældent kunne nøjes med et standardindlæg. De kan gøre mere skade end gavn, fordi fejlstillinger kan påvirke flere forskellige led, muskler og sener

Udover smerter kan du også spo�e fejlstillinger ved at holde øje med, om din fod danner meget hård hud eller ligtorne. i fødderne. Derfor skal du starte med at få diagnosticeret, hvad dine fødder fejler, så du kan få en målrettet behandling. Det sker ikke med standardindlæg, der kan sammenlignes med at sætte en standardbøjle på tænderne – den retter heller ikke mange tandsæt op.

Har du psoriasis i moderat til svær grad?

Kunne du tænke dig at deltage i et videnskabeligt forsøg med et nyt lægemiddel?

For at kunne deltage i forsøget skal du: • Være 18-75 år • Have psoriasis • Du må ikke være i behandling med biologisk lægemiddel Varigheden af forsøget er ca. 2,5 måned, hvor du vil blive fulgt tæt af hudafdelingen.

Forsøget er sponsoreret af et medicinalfirma og godkendt af Den Videnskabsetiske Komite for Region Midtjylland og Lægemiddelstyrelsen.

Hvis du er interesseret, så skriv eller ring og tal med en af sygeplejerskerne: Bispebjerg Hospital: Stine Ørts Pedersen telefon: 2129 9349 Telefontid fra kl. 8-15.

Når livet sætter sine spor på dine hæle og fødder Dit første skridt til blød og smidig hud Flexitol Heel Balm

Giver fugt til ekstremt tørre og revnede hæle. Flexitol Heel Balm består af 25 % urea samt andre hudplejende indholdsstoffer, der trænger dybt ind i huden og giver intens fugt. Urea virker ved at forbedre evnen til at binde vand i hudens hornlag. Dermed bevares en god fugtbalance i huden. Balsammen er også velegnet, hvis du har diabetes, da velplejede fødder reducerer risikoen for diabetiske fodsår. Påføres en til to gange daglig. Flexitol Heel Balm begynder at virke med det samme og viser synlige resultater i løbet af én dag.

Flexitol Moisturising Foot Cream

Til meget tørre fødder og ben. Flexitol Moisturising Foot Cream er beriget med E-vitamin og indeholder 10 % urea i en nærende og meget koncentreret base, der blødgør og fugter meget tør hud. Cremen absorberes hurtigt og hjælper med at genoprette hudens naturlige udseende, holde den glat, silkeblød og intenst næret. Anbefales til daglig brug eller som vedligeholdelsespleje efter brug af Flexitol Heel Balm.

Gentofte Hospital: Nina Bech Jørgensen på E-mail: nina.bech.joergensen@regionh.dk Helle Correll på E-mail: helle.correll@regionh.dk Odense Universitetshospital: Kirsten H. Andersen på telefon: 5170 1371 Sjællands Universitetshospital: Vibeke Haugaard eller Karen Ridderhaugen på E-mail: ros-derm-projekt@regionsjaelland.dk

www.flexitol.dk

Flexitol kan købes på udvalgte apoteker, www.webapoteket.dk og www.apotekeren.dk

/flexitol.dk

helse / marts 2018 Flexitol_Diabetes_annonce_87x237.indd 1

25

17-01-2018 11:02:59

helse: tænder

Forebyg smerter i tænder og mund Får jeg børstet godt nok? Kommer jeg rundt på alle tandflader? Rammer jeg overgangen mellem tænder og tandkød godt nok? Er der steder på mine tænder og i munden, som fordrer en ekstra indsats?

Af: Elisabeth Gregersen, formand for Danske Tandplejere / Foto: Privat, Scanpix/Iris

D

e fleste opdager først, at noget er galt i tænder og tandkød, når det kan mærkes, irriterer eller giver smerter. Det er rigtigt ærgerligt, for det betyder, at tandsygdom har fået lov til at udvikle sig til et stadie, hvor en mere omfattende og ofte dyr tandbehandling er nødvendig.

Det er selvsagt bedst at forebygge tandsygdomme i at opstå, men det er svært selv at opdage i tide, at der er behov for en ekstra indsats med tandbørsten, eller at der er steder i tandsættet, som man overser eller ikke kan nå med tandbørsten.

Et eksempel er huller i tænderne (caries). Et hul i tanden opstår ikke fra dag til dag eller fra uge til uge. Caries udvikler sig over måneder og år. Det første synlige tegn er en skygge eller plet på tanden, som ikke kan ses med det blotte øje, men som tandplejeren er i stand til at opdage.

Når caries opdages tidligt, kan det undgås, at det udvikler sig til et fyldningskrævende hul. Man kan faktisk sige, at caries kan børstes væk. Dermed undgår man udboring af tanden og fyldning, der på sigt svækker tanden og øger risikoen for flækkede tænder. Kommer man regelmæssigt til tandpleje, vil tandplejeren kunne lave forebyggende behandlinger, hvor fluorid påføres begyndende huller, så fyldninger undgås.

26

helse / marts 2017

God mundhygiejne forebygger irritation og smerter Mange smerter i mundhulen kan forebygges med en god og korrekt mundhygiejne. Først og fremmest handler det om at børste tænderne to gange dagligt med en blød tandbørste og små, skånsomme gnubbebevægelser og at fjerne madrester mellem tænderne ved hjælp af mellemrumsbørster, tandstikker eller tandtråd.

Tandplejeren forebygger Ved et tandeftersyn undersøger tandplejeren tænder, tandkød, slimhinder og eventuelle fyldninger, kroner og implantater. Når tandplejeren renser dine tænder, fjernes tandsten, bakteriebelægninger og misfarvninger.

Med en afpudsning bliver tænder og fyldninger rene og glatte, så bakterier får sværere ved at sætte sig fast, og du får nemmere ved at holde din mund ren i hverdagen.

+ Besøg din tandplejer jævnligt Tandplejere forebygger og behandler sygdom i tænderne i alle aldersgrupper og hjælper dig med at holde din mund sund, så du undgår huller i tænderne, blødende tandkød, parodontitis, syreskader og dårlig ånde. Tandplejeren kan også hjælpe dig med at undgå, at begyndende huller udvikler sig.

Find mere information og vejledning på www.dinmund.dk

NØGLEN TIL TANDSUNDHED OG VELVÆRE Hvis du har hørt begrebet ’naturlig sundhed’ – er du ikke alene om det. Det er blevet et modebegreb – og består ikke bare af naturlige ingredienser, men produkter som virker i harmoni med kroppen for at skabe overlegne resultater.

Dette gælder desuden for langt flere områder end hudpleje. Viden om mundhygiejne udvikler sig også hurtigt inden for naturlig sundhed.

Faktisk så hurtigt, at i følge branchens ledere, kan denne naturlige tilgang være løsningen, der holder vores mund sund og beskyttet mod årsagerne til tandsundhedsproblemer (såsom huller, tandkødsproblemer og følsomme tandhalse).

DE GODE BAKTERIER BESKYTTER MUNDEN Vi ved allesammen, at de gode bakterier i tarmen hjælper den med at fungere, og beskytter den naturligt. Akkurat det samme sker i munden.

mindshare

Vidste du, at der lever 100 milliarder

bakterier i din mund? Det er lige så mange

zendium

som der er stjerner i galaksen!

Når de gode bakterier blomstrer, kan de hindre de dårlige i at formere sig og holde munden sund og naturligt beskyttet.

ZENDIUM TANDPASTA: VIDENSKAB OG NATUR I HARMONI Et banebrydende videnskabeligt studie udført af Zendium dokumenterede, at tandpastaens unikke sammensætning med proteiner og enzymer påvirker de gode bakterier i munden positivt.*

MED NATURLIGE ENZYMER & PROTEINER **

Hvis du ønsker at fremme de gode bakterier og styrke mundens naturlige forsvar med enzymer og proteiner, skal du børste dine tænder med Zendium tandpasta. Hvis du ikke plejer at børste med Zendium, vil den i løbet af 14 uger øge antallet af gode bakterier og reducere de dårlige*, og dermed bekæmpe årsagerne til tandproblemer som huller, tandkødsproblemer og følsomhed på en naturlig måde.

Zendium udspringer af videnskaben og er inspireret af naturen, med naturlige enzymer og proteiner, som giver en naturlig beskyttet mund.

STYRKER MUNDENS NATURLIGE FORSVAR *Refererer til bakteriearter, der har relation til tandkødssundhed, som ændredes signifikant efter 14 ugers klinisk studie med 102 forsøgspersoner. helse / marts 2018 **Zendium Classic, Fresh+White, Emalje Protect, Biogum og Cool Mint er Svanemærket.

27

SPØRGSMÅL til øjenlægen SPØRGSMÅL til øjenlægen Du skaber selv farverne helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

Af Carsten Edmund Øjenlæge, dr.med.

Medicinske illustrationer: Mediafarm

Af Carsten Edmund Øjenlæge, dr.med.

Medicinske illustrationer: Mediafarm

forskellig bølgelængde (se del A af figur 2).

Når det blandes (se del B af figur 2), opfatDen verden, vi beskuer, er i virkeligheden farveløs. opstår først hjernen som tesFarverne det i hjernen som det isynlige farvedet sidste trin i en kompliceret proces, hvor lysetspektrum spaltes, og øjet opfanger de signaler, Figur (se del 2 C af figur 2). forskellig bølgelængde (se del A af figur 2). der til sidst omdannes til kurere farver inde i vores hoveder.

Kan filterbriller Når det blandes (se del B af figur 2), opfatNår man er farveblind, har man enten kun tes det i hjernen som det synlige farvefarveblindhed?

Af: Øjenforeningen / Illustration: Øjenforeningen to slags farveopfattende sanseceller, eller spektrum (se del C af figur 2). også reagerer de røde og grønne sanseceler kurere Svar næsten Når man er farveblind, har man ler enten kun ens på forskellige bølgelængDen fysiske verden har ingen farver. Disse ? der. Dette to slags farveopfattende sanseceller, ellerbetyder, at man ser færre farver llerede i 1600dannes i hjernen ud fra de elektriske signaFigur 2 Figur 3 normalt seende (se figur 3). Specielt vil tallet viste Isaac også reagerer de røde og grønneend sansecel2 Newton, Figur 3 ler,Figur nethinden sender til hjernen. atler det næsten ens på forskellige bølgelængman have vanskeligt ved at skelne mellem ingen farver. Disse hvide lys kan A: Nethindens sanseceller de vigtigste Dette betyder, at man ser færre farver signalfarver grøn, gul og rød.

Newton viste tilbageder. i 1600-tallet, at sospaltes ud i alle regnbuens faropfanger lys af forskellig de elektriske signanormalt seende (se figur 3). Specielt vil lens hvide lys med etend prisme kunne spaltes ver. Men det var først i slutninbølgelængde. B: Lysimpulser Sansecellernes farvereaktion er genetisk l hjernen. man ihave vanskeligt mellem i forskellige farver.

Først slutningen af ved at skelne blandes i hjernen. gen af 1800-tallet, at vi forstod, bestemt og kan ikke ændres, men farvede vigtigste signalfarver grøn, gul og rød. A C: Hjernen opfatter det 1800-tallet fandtafman at lysets farve afhang lysets ud af, at lysets farve B det lys, der rammer C 600-tallet, at sosammensætningen af synlige farvespektrum. bølgelængde (fi g.

1). afhang af bølgelængen, således at kortbølrisme kunne spaltes Sansecellernes farvereaktion ernethinden, genetisk kan ændres ved at indskyde et Øjets tre forget lysafnethinde opfattesharsom blåt, mellembølget st i slutningen farvefilter mellem objekt og nethinde. bestemt og kan ikke ændres, men farveskellige slags sanseceller, der Sådan opfattes når mansanseceller er grønblind: opfanger lys af A: farverne, Nethindens som grønt som rødt. (Se figur ud af, at lysets farveog langbølget (Serammer figur 4). sammensætningen af det lys, der reagerer på lys af forskellige forskellig bølgelængde 1). , såledesbølgelængder. at kortbøl- Hver især opnethinden, kan ændres ved at indskyde et Et grønfilter lader kunblandes det mellembølB: vores Lysimpulser i hjernen åt, mellembølget vespektrum.

Derobjekt er ogsåog noget lys, som Hvorfor bliver man farveblind? fatter de det blå, det grønne farvefilter mellem nethinde.

Nethinden har tre forskellige slags A sanseB C gede grønne lys passere.

Det udnyttes A (og B Cirka otte pct.det af alle mænd kun 0,4 pct. øjne ikke kan opfange. F.eks. har de flC: esteHjernen nok og det røde lys. Fra øjet senet som rødt.

(Se figur opfatter synlige farvespektrum (Se figur 4). celler, der reagerer forskelligt på lys af af øjenlæger, kvinder) er farveblinde.

Det betyder ikke, hørt om ultraviolet lys. Det har en des de elektriske impulser til forbølgelængeksempel af som derved A B C A Bkan se farver. De ser blotCfærre at de ikke de, der ligger uden for det, som øjets sansehjernen, hvor de kan blandes Et grønfilter lader kun det mellembølA: Nethindens af end flertallet Er af man farveblind, kan man sta os. Begrebet farvesvaceller kan opfatte. sanseceller opfanger lysfarver og danne hele det synlige farellige slags sansegede grønne lys passere.

Det udnyttes forskellig bølgelængde Man ser dog færre farver end d ge er derfor en bedre betegnelse. Tilstanden skelligt på lys af får lettere ved at se blødninger som sorte for eksempel af øjenlæger, som derved A: Nethindens sanseceller opfanger lys af Er man farveblind, kan man stadig se farver. seende.

Udtrykket farvesvaghe skyldes en nedarvet unormalitet i X-kromoB: Lysimpulser blandes i hjernen Lyset kan spaltes i forskellige bølgelængder.

Bølgeaftegninger i nethinden.

Et gulfilter bruges forskellig bølgelængde Man ser dog færre farver end den normalbetegnelse. somet, der er bestemmende for de grønne Figur 1 C: afgør, Hjernen detblåt synlige farvespektrum længden om detopfatter opfattes som (kortbølget), seende.

Udtrykket er enDerfor bedre for eksem-pel i farvesvaghed skibriller for bedre at kunne og røde farvecellers egenskaber. taler B: Lysimpulser blandesgrønt i hjernen (mellembølget) eller rødt (langbølget). og rødblinde.

Hvisbruman betegnelse. se i uklartman vejr.omEtgrønblinde gult til orange filter C: Hjernen opfatter det synlige farvespektrum Lyset kan spaltes i forfor eksempel er grønblind, kan nethinden ges af mange svagsynede. Derved opnår de kun opfatte farverne gul og blå. Det betyder, skellige bølgelængder.

Inden for flere fagdog kræves norm får lettere ved at se blødninger sorte ensom subjektiv forbedring af synet, som at den synlige farveskala kun består af farBølgelængden afgør, vesyn, eller at man ved en udv aftegninger i nethinden. Et gulfilter bruges desværre hverken ver, den kanforbedrer blande ud frasynsstyrken de to farver. om det opfattes som sanstest kan erklæres for farv for eksem-pel i skibriller for bedre at kunne Inden for flere fag kræves normalt får blåt lettere ved at se blødninger som sorte (kortbølget), grønt eller læsesynet. Farvefiltre kan farsåledes i gælder blandt andet se i uklart vejr. Et gult til orange filter bruLæs Øjenforingens brochure ”Farver og inden for vesyn, eller at man ved en udvidet farveaftegninger i nethinden.

Et gulfilter bruges Lysbølger (mellembølget) eller rødt en lang række specielle situationer være farveblindhed”, hvis du vil vide mere om, (piloter og flyveledere), jernba af mange svagsynede.

Derved opnår de sanstest erklæres for Det for (langbølget). eksem-pel i skibriller for ges bedre at kunne Prisme megetkan nyttige, men det,farvesikker. der erDu godt i den hvordan vi opfatter farver. finder den og sikkerhedspersoner) en subjektiv forbedring af synet, som dog gælder blandtpåandet inden for flyvninggodt i en skibsf se i uklart vejr. Et gult til orange filter bruene situation, er ikke nødvendigvis ojenforeningen.dk. til udkig) og politi. desværre hverken forbedrer synsstyrken Lysbølger dt (piloter og og flyveledere), jernbane (togførere er ges af mange svagsynede. Derved opnår de anden, den samlede farveskelneevne eller læsesynet.

Farvefiltre kan således i VOS · 1-2018 10 Prisme og sikkerhedspersoner) skibsfart (skikket en subjektiv forbedring af synet, som dog ikke forbedret. en lang række specielle situationer være til udkig) og politi. desværre hverken forbedrer synsstyrken meget nyttige, men det, der er godt i den Man kan konstruere filterglas på en sådan eller læsesynet. Farvefiltre kan ene således situation,i er ikke nødvendigvis godt i en 4 nogle 28 helse / marts 2018 måde, at en farveblind kan Figur passere være os_25.indd en 10 lang række specielle situationer 06-02-2018 15:23:58 anden, og den samlede farveskelneevne er farvetests, der bruges til at screene for meget nyttige, men det, der ikke er godt i den forbedret.

A

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en byder jer velkom ie i hyggelig minifer givelser. Hot om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

|

k købstad

Jylland

SPAR TIL 36%

Gammel dagns

Hold dit syn aktivt og levende 699,med Synvital Plus - et godt rejsetilbud OP

Hotel Ringkøbin r 2 overnatninge t 2 x morgenbuffenu/buffet me ers ett 2 x 2-r mmehal* Adgang til svø * ess og bowling Adgang til fitn 2.14 dag

Ankomst: Søn

Miljøtillæg 45

DKK / døgn

19.1 - torsdag indtil

Så billigt, at du ikkeZink, har rådder til at blive hjemme Vælg et dokumenteret kosttilskud med er med til at vedligeholde et normalt syn. Baseret Bo på elegant og atmosfærisk wellnesshotel ved Bükkös på omfattende videnskabelige studier . floden og med udsigt til den

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener |

Salzburgerland

gamle bydel i den charmeren

Nyd en bjergrigZink og hyggelig ferie medvirker til at vedligeholde et normalt syn.by Szentendre. Kultur og

romantik ved Donau floden

Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

|

Budapest

30 min. fra Budapest Få mere at vide på medivit.dk, Bükkös Hotel & Spa 57 82 03 PRIS 05 eller skriv ring påSUPER 3 overnatninger til info@medivit.dk.

3 x morgenbuffet

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x aftensmad 1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet Ankomst: Indtil 01.11.14

208x140_kulør+lime_template.idml 1

649,Miljøtillæg 2 Eur / døgn

3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 x ansigts massage

GOD PRIS

1.049,-

Synvital Plus indeholder:Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

6 væsentlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer; C, E, Lutein, Zeaxanthin, Kobber og Zink.

Fås på apoteket

SyntivalPlus_Helse_Jan2017.indd 1

17/01/17 16:06

helse / marts 2018

29

helse: nyt

Flere kræfter i hverdagen

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Vi kan allesammen have behov for at se vores hverdag og tilværelse efter i sømmene. Kan vi gøre tingene anderledes, eller tynges vi af problemer, som kræver professionel hjælp?

Her får du en håndfuld eksempler på, hvad der kunne hjælpe dig..

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

Gratis rådgivning om hjernerystelse Hjernerystelsesforeningen arbejder på at hjælpe de mange, der oplever akutte følger efter hjernerystelser. Foreningens Hjernerystelseslinje ringer dig gratis op med svar på spørgsmål om hjernerystelse.

Det eneste, du skal gøre er at maile dit spørgsmål, telefonnummer og træffetider til: telefon@hjernerystelsesforeningen.dk – du kan også ringe og lægge en besked på tlf. 42 92 77 15.

«

+ Tjekker du låsen igen og igen?

Mens nogle smækker døren efter sig, når de går ud, må andre vende tilbage igen og igen for at tjekke, om døren nu også er blevet låst ordentligt. For hvad nu, hvis døren ikke blev låst, og der kommer én ind og sætter ild til huset?

Det kan være pinefuldt og er bare ét eksempel på en tvangstanke og rituel handling – i daglig tale OCD. Nogle er så hårdt ramt, at kontakten med andre vælges fra. Men der er professionel hjælp at hente hos OCD-foreningen, som den 20. marts sætter gang i en ny kampagne, der skal udbrede kendskabet til OCD.

HÅRD TRÆNING GØR DIG MINDRE SULTEN Har du haft svært ved at klemme en mad ned efter en time på racercyklen eller en løbetur i skoven? Så er der muligvis en videnskabelig forklaring bag. For koncentrationen af det appetitsænkende hormon med navnet GDF15 stiger markant i blodet ved en times træning på motionscykel. Og hormonet forbliver tilmed forhøjet i mindst to timer efter træningen. Det viser en undersøgelse fra Institut for Idræt og Ernæring og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Kilde: dr.dk

30

helse / marts 2018

Mere info på: www.ocd-foreningen.dk og tlf. 70 20 30 91

Grønt fællesskab Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening, inspirerer til et mere miljø- og dyrevenligt liv. Foreningen samler veganere i hele Danmark og oplyser om fordelene ved at leve plantebaseret. Foreningen deler opskrifter, madplaner, information og inspiration.

Du kan besøge foreningen på www.madmedmedfoelelse.dk eller ringe på tlf. 60 67 77 52

helse: xxxxxx

ÅET DIAGNOSEN ALKNING (AMD)?

ER LYS FORUDE !

Vi introducerede teknikken i Danmark, og har siden gennemført 252 behandlingsforløb med infrarødt lys for øjenpatienter i Norden

SKANDINAVIEN SKANDINAVIEN EN EN EFFEKTIV EFFEKTIV BEHANDLING BEHANDLING MOD MOD ØJENFORKALKNING ØJENFORKALKNING (AMD) (AMD)

AMD AMD serne serne

8 x Medlouxx Phototherapy behandling 8 x Medlouxx Phototherapy behandling med infrarødt lys. Samlet pakkepris . . . . . . . . . . kun kr. 4.000,med infrarødt lys. Samlet pakkepris . . . . . . . . . . kun kr. 4.000,-

d d

12 x Medlouxx Phototherapy & 12 x øjenakupunktur 12 x Medlouxx Phototherapy & 12 x øjenakupunktur i kombination inklusiv 2 anbefalede kosttilskud. i kombination inklusiv 2 anbefalede kosttilskud.

Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 9.500,Samlet pakkepris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kun kr. 9.500,-

K´s K´s om vi om vi

.dk .dk

Thomas Borgå Thomas Borgå Thomas Borgå Akupunktør RAB. & Akupunktør RAB. Indehaver Indehaveraf afAkupunkturHuset AkupunkturHuset AkupunktørforRAB. Indehaver af AkupunkturHuset & distributør Medlouxx i Danmark og distributør for Medlouxx i Danmark distributør for Medlouxx i Danmark

RE RESULTATER RE RESULTATER w.aku-huset.dk

w.aku-huset.dk

1 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www@aku-huset.dk 1 99 41 60 · info@aku-huset.dk · www@aku-huset.dk 01-05-2017 12:20:17 01-05-2017 12:20:17

behandlingsophold • tests & analyser • second opinions

helse / marts 2018

31

helse: værd at vide

Mange taler aldrig med deres læge om vægtproblemer På trods af, at fedme og overvægt er et udbredt og voksende helbredsproblem, så har mange svært overvægtige aldrig talt med deres læge om problemet.

Af: Helseredaktionen / Foto: Scanpix/Iris

R

igtig mange overvægtige har det dårligt fysisk og psykisk på grund af overvægten, men mange taler alligevel ikke med deres praktiserende læge om deres problemer. Faktisk har hver anden svært overvægtige aldrig talt med deres læge om problemet. Og kun 11 pct. af de svært overvægtige har oplevet, at lægen af egen drift har taget vægten op i konsultationen. Det viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Novo Nordisk Scandinavia. Men når først vægten kommer på tale i konsultationen, så er 40 pct. af patienterne godt tilfredse med lægens rådgivning, viser undersøgelsen.

Selvbebrejdelse kan blokere for lægekontakt Vægttab står højt eller højest på ønskesedlen hos 76 pct. af de svært overvægtige, men næsten halvdelen (47

32

helse / marts 2018

pct.) har alligevel aldrig talt med deres praktiserende læge om deres vægtproblem. Blandt grundene kan være: • De fleste svært overvægtige mener, at deres overvægt er selvforskyldt og er resultatet af, at de ikke dyrker nok motion (64 pct.), eller at de er for glade for mad (61 pct.)

• Færre end hver tredje ved, at svær overvægt ikke bare skyldes en karakterbrist hos dem selv, og at der er videnskabelig dokumentation for, at faktorer som genetik og appetitsignaler også spiller ind.

Svært overvægtige oplyses ikke om medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder En meget stor del af svært overvægtige (64 pct. i undersøgelsen) lider af vægtrelaterede følgesygdomme og helbredsproblemer. Et vægttab på bare 5-10 pct. kan forbedre disse tilstande.

+ Om undersøgelsen: Den er gennemført for Novo Nordisk Scandinavia af analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført i alt 1014 CAWI-interviews med personer bosiddende i Danmark i alderen 18-74 år, og som har et BMI-tal højere end 30.

Det kan opnås med medicinsk behandling i kombination med kaloriereduceret diæt og motion.

Men mange praktiserende læger anviser udelukkende kost og motion som vejen til vægttab, viser undersøgelsen: • 77 pct. af dem, der har spurgt deres læge til råds om vægttab, har fået vejledning om kost og motion (som altså ikke har ført til vægttab).

• Kun 9 pct. er blevet oplyst om andre behandlingsmuligheder – f.eks. at få medicin, der regulerer appetitten, energiomsætningen eller optagelsen af næringsstoffer.

• Kun 8 pct. er blevet informeret om fedmeoperationer.

helse: xxxxxxx

KOSTTILSKUD

Sov godt med

TryptoNAT Medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet.

TryptoN*AT er tryptofan kombineret med kendte urter som baldrian, der afhjælper ved søvnproblemer, og vitaminer og mineraler, (heriblandt magnesium), der medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet. Indtages med fordel inden sengetid.

UKT OD

ETS PR ÅR

Årets produkt 2016 Helsebranchens har kåret TryptoN*AT som årets produkt med begrundelsen: • Unik sammensætning • Fantastisk virkning • Super respons fra kunder Nomineret til Danish Beauty Award 2017 i kategorien: Årets Inner Beauty Award.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos din autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og udvalgte apoteker. helse / martsanvendes 2018 33 KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

helse: klumme

erende Praktis e laeg Prinds r Hen ik ssen u Rasm

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi.

Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­ sikring i almen praksis.

Det er ikke alene hendes ansvar, at hun er endt i en uhensigtsmæssig behandling. Det er et ansvar, vi i læge­ huset deler med hende, og vi deler dermed også ansva­ ret for, at hun kom­ mer ordentlig ud af den igen.

34

helse / marts 2018

Konsultation

Akuttelefonen ringer fredag eftermiddag kl.

15.30. En halv time før lægevagten overtager vagten. Det er en patient, jeg ikke kender, der ringer for at få sovemedicin. Hun fortæller, at hun plejer at gå hos én af lægehusets andre læger, og at medicinen skulle være godkendt sammen med hendes morfintabletter, men at hun på apoteket har fået at vide, at medicinen ikke er kommet frem.

Jeg spørger lidt ind til hendes situation og sygdom. Hun er 32 år gammel og har fået både morfin og sovemedicin, siden hun for ét år siden var ude for en trafikulykke. I forbindelse med ulykken fik hun udskrevet morfin til kortvarig brug grundet voldsomme smerter og sovemedicin til kortvarig behandling af søvnløshed. Hun er blevet undersøgt med røntgenundersøgelse og MR-scanning, der var normal. Der er foretaget neuro-logisk vurdering, uden at der er fundet tegn på neurologisk lidelse, og hun er vurderet ved smerteklinik, hvor man har anbefalet udtrapning af morfin. Der er ingen lægelig indikation for at fortsætte behandlingen.

Jeg taler med hende om, hvordan jeg ser situationen. Hun bør trappe ud af både morfin og sovestillende medicin. Morfin er beregnet til kortvarig behandling af stærke smerter og smertebehandling af kræftpatienter. Sovemedicin er beregnet til kortvarig behandling af søvnløshed. Årsagen er, at begge typer af medicin fører til tilvænning ved langvarig brug. Det betyder, at kroppen vænner sig til medicinen, og at effekten dermed aftager over tid. For mange patienter betyder det, at de ender med mange bivirkninger og ingen eller kun ringe effekt af behandlingen.

Det anbefales af Sundhedsstyrelsen, at man undgår langvarig behandling med disse lægemidler. Når man først har været i behandling i længere tid, er det desværre svært at trappe ud af medicinen igen på grund af abstinenssymptomer, og det er derfor vigtigt at planlægge

langsom udtrapning af medicinen i samarbejde med ens lægehus.

Jeg lover patienten at se journalen igennem og forny medicinen, indtil hun kan få en tid i lægehuset til samtale om en udtrapningsplan for medicinen. Hun er lettet og glad for, at jeg vil hjælpe hende. Hun siger, at lægevagten jo ikke vil udskrive den slags medicin, og jeg giver hende ret. Det er der jo en god grund til. Det er ikke alene hendes ansvar, at hun er endt i en uhensigtsmæssig behandling. Det er et ansvar, vi i lægehuset deler med hende, og vi deler dermed også ansvaret for, at hun kommer ordentlig ud af den igen.

Det er et fælles ansvar, hvor vi også skal finde en fælles løsning, som hun kan være tryg ved.

Hun får en tid ved vores sygeplejerske til samtale om medicinen og en plan for langsom udtrapning. Vi aftaler, at hun kommer én gang om måneden og får udleveret recept og plan for den næste måneds behandling.

Inden vi afslutter samtalen, siger hun, at hun er glad for, at vi har fået lagt en plan. Hun siger, at hun i lang tid har ønsket at komme ud af medicinen, men ikke har kunnet overskue det. Jeg siger, at jeg godt kan forstå hendes situation, og at de fleste i hendes situation har brug for at samarbejde med egen læge om at løse udfordringen.

Det vigtigste er, at vi nu kommer i gang med at trappe ud af medicinen, og så er det ikke så vigtigt, hvor lang tid det kommer til at tage. Vi har heldigvis rigtig gode erfaringer med andre patienter, der har været i samme situation, og som er glade for, at de er kommet ud af et medicinmisbrug, selv om det har været svært.

helse: værd at vide

RAPPORT:

SÅDAN SKABER VI SUNDE MADVANER Ny kortlægning viser, hvilke indsatser der effektivt kan fremme sunde madvaner hos børn og unge.

Af: Helseredaktionen / Foto: Scanpix/Iris

E

n arbejdsgruppe, nedsat af Vidensråd for Forebyggelse, har gennemgået, hvad der er dokumentation for virker, når sunde mad- og måltidsvaner skal fremmes hos børn og unge. Og konklusionen er klar.

Tilgangen skal være helhedsorienteret, og man skal sørge for, at de enkelte rammer børn og unge færdes i, f.eks. hjem, børnehave, skole og lokalsamfund, understøtter hinanden.

Forebyggelsespotentialet er stort Trods en positiv udvikling i børn og unges mad- og måltidsvaner over de seneste 20 år er det stadig et fåtal, der efterlever de nationale kostråd. Danske børn og unge indtager forsat alt for mange søde sager og drikkevarer og for meget mættet fedt. Samtidig er deres indtag af frugt og grønt, fisk og fuldkorn for lavt. Det er især de 13-18-årige unge, som har problemer med at følge de officielle kostråd.

Arbejdsgruppen bag rapporten konstaterer, at forekomsten af overvægt og svær overvægt hos børn og unge fortsat er alt for høj. Det øger risikoen for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og kræft på den lange bane. Desuden giver en usund kost øget risiko for huller og syreskader i tænderne.

Der er brug for at handle Der er derfor ifølge Vidensrådets for-

+ Læs mere:

mand, Morten Grønbæk, al mulig grund til at handle og sætte øget fokus på, hvad der skal til, hvis denne udvikling for alvor skal vendes.

– Vaner er som bekendt svære at ændre. En tidlig indsats i de rammer, hvor børn og unge færdes, er afgørende, hvis deres mad- og måltidsvaner skal forbedres. Til det formål er der brug for en langvarig indsats, der kommer 360 grader rundt om børnene og de unges liv. Der er ingen lette løsninger, vurderer han.

Rapporten ”Fremme af sunde madog måltidsvaner blandt børn og unge” kan downloades på www.vidensraad.dk. Her kan du også finde et faktaark over rapportens væsentligste konklusioner.

ansvar og rolle i forhold til børn og unges madvaner, måltidshyppighed og præferencer er vigtige. Og så ser vi, at det specielt er blandt de unge, at der er størst potentiale for forbedringer.

Social ulighed Løsninger står stærkest for de yngre børn Inge Tetens er formand for arbejdsgruppen bag rapporten. Hun konstaterer, at dokumentationen for, hvad der virker, er stærkest på skoleområdet blandt børn under 13 år. -Særligt er der god dokumentation for, at indsatser, der involverer forældrene, og som kombinerer kompetenceudvikling med ændringer af skolens omgivelser, f.eks. let adgang til sund mad, kan øge børnenes indtag af frugt og grønt, siger Inge Tetens og tilføjer: – Vi ser, at det især er de komplekse, sundhedsfremmende indsatser, der virker bedst. Vi ser også, at forældrenes

Endeligt fremhæver Inge Tetens, at rapporten viser en tydelig social skævhed.

Børn og unge af forældre med kort uddannelse har lavere kostkvalitet og udvikler hyppigere overvægt og får huller i tænderne end børn og unge af forældre med længere uddannelse. På den baggrund konkluderer arbejdsgruppen, at der er brug for flere indsatser på alle niveauer.

Helt afgørende er indsatsen på samfundsniveau, fordi den har størst potentiale for nedbrydning af den sociale ulighed. De vigtigste samfundsmæssige faktorer for børn og unges mad- og måltidsvaner er ifølge rapporten tilgængelighed, portionsstørrelser, pris og marketing.

helse / marts 2018

35

helse: nyt

Når V­form bliver til U­form

Lise Grosmann/BeautyBlog.dk Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

øn

hedseksp

r

Huden mister i bogstaveligste forstand grebet og flader ud med tiden. Ud over en mindre bølget overgang mellem de to hudlag, og dermed løsere hud, så bliver der også færre og slappere elastiske fibre til at holde huden spændt op og mindre vand i hudens ’fugtmadras’ til at give huden fylde. Celledelingen bliver langsommere, huden tyndere, det hele synker sydpå, herunder de små fedtpuder i huden, ligesom muskler slappes. Mange faktorer spiller ind: Fra gener og hormoner til livsstil og UV-stråler. Meget kan gøres, og forebyggelse er som altid mest effektiv. Der ses et boom inden for faceyoga, muskeløvelser, ansigts-zoneterapi og forskellige former for massage. Mesoterapi og fillers. Nåleruller. Strøm i professionelle hænder og til hjemmebrug. Plus målrettede kosttilskud. Og så er der hudplejen, der i rette formulering faktisk kan udrette noget med vækstfaktorer, peptider, enzymer og supervitaminer.

ng e a li

Sk

er

skønhed

s anbe ten f

din

Det er det sværeste problem at tackle i hudplejen, men måderne og midlerne bliver mere effektive.

Fordi målgruppen vokser for hver dag. Stadig flere ser ansigtets faste V-form antage stadig mere løs U-form og vil gerne stoppe rejsen sydpå, før huden hænger.

Præcision er peptiders speciale Den 26. marts sker der noget spændende inden for lift-kategorien af hudpleje. Et af de mest erfarne brands, der også har de økonomiske muskler til forskning, sender Rapid Firm + Lift Treatment på markedet. Der er ingredienser, som styrker barrieren til at holde grebet. Der er valleprotein og algeekstrakt til at løfte med. Men stjerneingrediensen er acetyl hexapeptide-8, også kaldet ’Botox in a jar’.

Estée Lauder Perfectionist Pro Rapid Firm + Lift Treatment, 945 kr. for 50 ml.

+ Start tidligt og fortsæt for altid A-vitamin kan det hele, det er født til at være hudvitamin, fordi det har alt at gøre med vækst og fornyelse. Det opbygger kollagen, skrumper porer og giver en stærkere barriere med glattere overflade. Og så er det en antioxidant. I hudpleje anvendes forskellige typer retinoider, som omdannes i huden til A-vitaminsyre. Environ Skin EssentiA har step-up-system og kombinerer A’et med C- og E-vitamin samt peptider og antioxidanter.

Environ Skin EssentiA AVST Moisturiser 1.395 kr. for 50 ml.

Forhandles hos kosmetologer og hudlæger.

36

helse / marts 2018

helse: nyt

Når huden heler strammer den sig op Micro-needling, altså at lave mange små huller i huden med en nålerulle, er blevet én af de mest populære gør-det-selv hudoptimerende behandlinger. Som i så mange andre behandlinger udnytter man hudens evne til at hele og dermed danne ny kollagen.

Microneedling forfiner hud og kan mindske porer og ar samt pigmentpletter. Man bør kun bruge anerkendte mærker, og hygiejne (både hud og nålerulle) er vigtigt.

SERUM8 Skincare System, der er udviklet af den danske læge Niels Bukh, forhandles hos kosmetologer, men fås også hos Matas til 1.495 kr.

HIV OG HEJS Der kommer stadig flere masker til specifikke områder i ansigtet. Til at give en mere markant kæbelinje er det her én af de mest effektive. Med lidt indbygget frugtsyre til at fjerne døde hudceller og den okkluderende virkning fra masken bliver der banet effektiv vej for både fugt, kollagen, enzymer fra sojabønne, koffein og celleenergifremmende adenosin m.fl. Masken spændes op om ørerne og skal sidde fra 20 min. til to timer og giver et konstant løft i hele behandlingstiden.

Avajar Perfecting V Lifting Premium Mask, 95 kr. Fås hos Matas, Magasin m.fl.

helse / marts 2018

37

helse: træning

Sund & fit

Marianne Nørup Fysioterapeut og redaktør for magasinet Krop+fysik marianne@mediegruppen.net

helse

4

D

ØVELSER: STÆRKE OG SMERTEFRI SKULDRE Skulder- og nakkesmerter kan afhjælpes gennem træning, viser forskning.

e fleste af os kender til at være ømme i skulderåget eller have decideret ondt omkring skulderled eller skulderblade. Det er helt almindeligt, og i virkeligheden måske ikke så sært, for skulderleddet er kroppens mest bevægelige led, og det er involveret i alle bevægelser, hvor vi bruger armene.

Skuldrene kan f.eks. blive overbelastede, hvis vi går for hårdt til den, når vi styrketræner, eller hvis vi skal flytte tunge ting.

Men ironisk nok opstår smerterne ofte i situationer, hvor vi netop ikke bevæger os ret meget, nemlig i fastlåste stillinger, som når vi arbejder ved computeren, maler lofter eller lign.

Hvis vi bruger skulderleddene uhensigtsmæssigt – eller ikke bruger dem nok – kan skulderens bevægelighed blive nedsat, og det kan, sammen med smerterne, begrænse os i at udføre helt almindelige hverdagsaktiviteter og sport.

Skuldrenes og nakkens led og muskler er forbundet, både anatomisk og funktionelt, så også nakken kan blive påvirket, når det er galt med skuldrene (ligesom skulderproblemer kan opstå på grund af nakkebesvær).

38

helse / marts 2018

Heldigvis kan vi gøre noget ved både smerter, ømhed og nedsat bevægelighed.

Behandlinger som massage og akupunktur kan lindre, og udspænding, øvelser og træning kan både nu og på længere sigt afhjælpe generne.

Vil du holde problemerne fra livet, må du også kigge på, hvad der udløser dem – f.eks. din arbejdsstilling, for lidt variation i arbejdet, din kropsholdning osv. Få evt. hjælp af en fysioterapeut.

Så bliver træningen mere effektiv og forbedrer tillige din kropsholdning.

Når en øvelse er let at udføre, så gør den sværere. Skift mellem øvelserne, og find gerne nye, se f.eks. www.krop-fysik.dk. Er du i tvivl, eller har du deciderede skader, så opsøg en fysioterapeut, som kan designe et program til netop din skulder.

Træning hjælper Forskning har vist, at målrettet styrketræning kan forebygge generelt skulderbesvær. Faktisk kan så lidt som 3 x 2 minutter om ugen med en simpel elastikøvelse afhjælpe smerter i nakke og skuldre. Man opnår dog større effekt, hvis man presser sig selv lidt mere. Øvelserne her på siden udfordrer på forskellig vis skulderområdet, nakken og øverste del af ryggen, så du får trænet stabilitet, styrke og bevægelighed, og samtidig øger blodcirkulationen i området. Du får desuden trænet din kropskerne (mave og ryg).

Under alle øvelserne skal du spænde i din bækkenbund og koncentrere dig om at holde resten af kroppen stabil og i ro.

+ Mindsker kroniske smerter I en dansk undersøgelse gennemførte kontoransatte med kroniske smerter i nakke og skuldre fem styrkeøvelser 3 x 20 min. om ugen, og deres smerter blev mindsket med 79 pct. på blot ti uger.

Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø, Arthritis Care & Research.

helse: træning

1

Skulderfirkanter

Træk skuldrene så højt op om ørerne, som du kan.

Behold dem deroppe, mens du fører dem så langt bagud som muligt (så skulderbladene nærmer sig hinanden). Lad nu skuldrene være så tæt på hinanden, som du kan, mens du sænker dem så langt ned som muligt. Slip til sidst spændingen, så skuldrene glider frem på plads. Øvelsen er god at lægge ind i løbet af dagen. Tag f.eks. 3-5 gentagelser hver time, når du arbejder ved computeren.

3

Elastiktræk bagud

Fastgør en lang elastik til en ribbe eller et dørhåndtag. Tag fat i elastikken, så den giver modstand. Armene er lidt foran kroppen.

Hold armene strakte, træk så langt bagud, du kan, og hold igen på vejen tilbage. Hold godt fast i dit kropscenter, så der ikke sker bevægelse andre steder end i skulderleddene. Hold skulderbladene ind mod kroppen, og løft ikke skuldrene.

10 gentagelser, 3 runder.

Lettere og sværere: Gør elastikken længere, henholdsvis kortere.

2

Wall slide

Støt underarme og hænder på en væg, fødderne lidt fra væggen. Aktivér musklerne omkring dine skulderblade, så du holder dem ind mod brystkassen/kroppen uden at bevæge brystet fremad. Stræk armene op langs væggen, til kun hænderne rører (eller så langt, du kan). Hold resten af kroppen i ro.

10 gentagelser, 3 runder.

Lettere udgave: Lad armene glide skråt op ad væggen.

Sværere udgave: Hold om en lang elastik, som er ført bag kroppen, under armene.

4

Honnør-stilling Lig på maven. Hænderne under panden eller samlet lige over hovedet (a).

Lav et lille nik øverst i nakken (træk hagen lidt ind), og løft panden LIDT op fra underlaget (b). Hold skulderbladene ind mod brystkassen. Løft nu den ene albue (løft inde fra skulderleddet) – kig gerne mod den løftede arm (c).. Sænk roligt kroppen tilbage.

a

b

c

d

10 gentagelser til hver side, 3 runder.

Lettere: Start med kun at løfte hovedet – uden at bevæge armene. (b) Sværere: Når albuen er løftet, strækker du armen ud. (d)

helse / marts 2018

39

helse: atikelserie

SKRU NED FOR DET ANIMALSKE – og spar sundhedsvæsenet for milliarder Ar

tikelse

rie

Grøn kost

En ny rapport fra den norske sundhedsstyrelse, Helsedirektoratet, viser nu sort på hvidt, hvor mange penge den norske sundhedssektor kan spare, hvis befolkningen følger de officielle kostråd og dermed skærer ned på det animalske – og det er ikke så lidt.

Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Scanpix/Iris

D

e fleste ved efterhånden, at store mængder indtagelse af rødt kød på ingen måde er sundt hverken for helbredet eller miljøet. Alligevel er vi i Danmark et af de mest kødspisende folkefærd, og den danske forbruger spiser i gennemsnit 72 kilo kød om året.

Spørgsmålet er, om vi i Danmark kan adoptere de norske tal, hvis vi skruer ned for det animalske indtag og op for det vegetabilske?

For lidt grønt og for meget kød koster milliarder Der er en del penge at spare på et samfundsøkonomisk plan, hvis nordmændene følger de officielle kostråd. De potentielle samfundsmæssige fordele for befolkningen er, hvis de følger kostrådgivning, omregnet til danske kr. i alt 130 mia. om året (skøn baseret på data for 2013).

Tallene skal forstås med forbehold, da de primært skyldes ubalance mellem indtag af animalsk og plantebaseret – men der spiller altså også andre faktorer ind såsom sukkerindtag og salt (stor post) samt et par andre småposter.

De 10 mia. kr. om året er direkte sparede omkostninger i sundhedsudgifter primært på grund af for meget kød og for lidt frugt og grønt.

5 mia. kr. er reducerede produktionstab, dvs. f.eks. øgede skatteindtægter på grund af nedsat sygefravær, handicap og død. Det sidste og største tal på 115 mia. kr. er en lidt ”fluffy” størrelse, fordi det er svært at gøre et helt menneskeliv op i kroner og ører – men tallet er altså et skøn over, hvad flere års liv og forbedret helbred kan spare samfundet.

Frit forbrugsvalg eller løftet pegefinger?

Hvis du spørger formand i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl, er tallene ikke urealistiske at sætte ind i et dansk perspektiv – tværtimod.

+ De 10 kostråd: 1. spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 2. spis frugt og mange grøntsager 3. spis mere fisk 4. vælg fuldkorn 5. vælg magert kød og kødpålæg 6. vælg magre mejeriprodukter 7. spis mindre mættet fedt 8. spis mad med mindre salt 9. spis mindre sukker 10. drik vand

– Vi kan i høj grad overføre de norske tal til danske forhold. Den norske befolkning er mindre end den danske, og det norske kødforbrug pr. borger mindre end det danske, hvorved vi kan spare mange flere liv i Danmark.

Så vi må formode, at værdien i Danmark er endnu højere end i Norge.

Udover, at de høje tal belyser de sundhedsmæssige gevinster ved mindre kød, er de også et politisk værktøj. I dag er der fra politikernes side en klar holdning til, at når folk er oplyst om, hvad der er sundt og usundt, er de også i stand til at tage de rigtige valg selv.

helse: artikelserie – Man har mange diskussioner om det frie forbrugsvalg; Er oplysning nok, eller skal politikerne gå ind og lave strukturelle tiltag. Det kan f.eks. være igennem differentieret moms på sund/usund mad eller plantebaserede tiltag på skoler og i offentlige institutioner. Jeg mener, at strukturerne om det enkelte individ rent faktisk hjælper til at gøre det sunde valg lettere, siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstitut, Sisse Fagt.

Det frie valg i offentlige institutioner Hos Dansk Vegetarisk Forening er de enige i, at der skal strukturelle tiltag til, hvis flere danskere skal skære ned på kødforbruget – et godt eksempel er Regions-hos­pitalet Randers, hvor de har indført en kødfri valgmulighed til patienterne.

– Mellem en tredjedel og en fjerdedel af de, der spiser maden på hospitalet, vælger den vegetariske mulighed, og det er jo tårnhøje tal. Det viser, at der er enormt mange borgere, der bare skal have valgmuligheden, og så vælger de det grønne, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Derfor kæmper Dansk Vegetarisk Forening lige nu for at indsamle 50.000 underskrifter inden 180 dage, så forslaget om at indføre en vegetabilsk valgmulighed i alle offentlige institutioner, vil blive behandlet i Folketinget.

Moms og folkeskoler Udover, at der skal være en fast valgmulighed for vegetarisk mad i det offentlige, er Sisse Fagt og Rune-Christoffer Dragsdahl enige om, at man bør regulere momsen på frugt og grønt, for at få flere danskere til at skære ned på kødforbruget.

– Hvis du spørger danskerne, hvilke skatter og afgifter, vi skal skære ned på, er der suverænt flest danskere, der er enige om, at det skal ske på frugt og grønt i forhold til alt muligt andet. Hele 87 pct. af danskerne synes, at man skulle sænke momsen på frugt og grønt, siger Rune-­Christoffer Dragsdahl med henvisning til en undersøgelse fra Norstat fra 2014.

Et andet sted, hvor det er en god idé at starte den grønne bølge, er i folkeskolerne, hvor der flere steder i landet allerede er indført skoleprojekter om bæredygtighed. Her bliver eleverne ­klogere på det miljømæssige perspektiv samtidigt med, at de lærer at lave plante­baserede retter i hjemkundskab.

– Skal vi have fat i folks madgryder derhjemme, så er skolerne et rigtig godt sted at starte. De unge er vildt videbegærlige og nysgerrige på de mange fordele ved mere plantebaseret kost, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

COOP’s chef har endda udtalt, at det her kan blive et nyt vindmølleeventyr for Danmark, fordi vores fødevareindustri ­begynder at satse på de kødfri og plantebaserede marked. Men det er vel og mærke forarbejdede fødevarer, de store kanoner smider penge i.

Vegansk med forbehold Fødevarer fra de veganske hylder, er ikke nødvendigvis lig med sundt. Vegansk er lig med, at der ikke er blevet skadet nogle dyr. Det, mener Sisse Fagt, er vigtigt at understrege.

– Veganske fødevarer er plantebaserede – men de kan altså også være smadder usunde. De kan være fyldt med fedtstoffer, sukker, tilsætningsstoffer og smagsforstærkere. WHO anbefaler en mere vegansk kost – men her menes altså en uforarbejdet plantebaseret kost, siger Sisse Fagt.

Det nytter derfor ikke noget bare at spise veganske burgere, veganske pizzaer eller vegansk kage og vegansk is, hvis det er i et sundhedsmæssigt øjemed, man gør det, da der er risiko for, at man så ikke får nok fuldkorn og får for meget salt og sukker.

– Selv om mange beskylder kostrådene for at være kedelige og usexede, så er de bare i deres simple form basis-kernen til et sundere liv, siger Sisse Fagt, og tilføjer, at det derfor er både vigtigt at ­spise mere grønt, men også at spise fuldkorn og magert og ikke for meget salt og sukker.

Butik Bernadette Bæredygtig livsstil

Kapitalisterne har luret den nye trend Vi begynder at se mere og mere af den grønne kost på indkøbshylderne; plantebaseret fars, kødfrit pålæg og veganske færdigretter. Flere virksomheder og forretningsfolk investerer i det kødfri marked, eftersom der kommer mere ­efterspørgsel på alternativer til kød.

www.butik-bernadette.dk Økologisk · Fri for mikroplast · Fri for skadelig kemi · Vegansk Recycled · Upcycled · Zero waste · Certificeret komposterbart Naturprodukter · Fairtrade · Etisk · Prisvindende produkter

helse / marts 2018

41

helse: udfordring

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om en flaske Floradix Kräuterblut 500 ml (vejl. udsalgspris kr. 221,00).

Der trækkes to vindere.

Floradix® Kräuterblut® er en urte-eliksir med indhold af letoptageligt jern, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark

Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på http://www.magasinethelse.dk/ krydsord. Mærk din henvendelse ”Konkurrence/Helse”.

Vinderen trækkes den 15. april 2018. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs Facebookside. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

42

helse / marts 2018

D3 TIL helse: xxxxxxx VEGANERE!

Ny vegansk D3-vitamin

DFI

Grønne dfi Vitaminer lancerer nu en helt ny D3-vitamin, som er 100% vegansk. Nu kan både veganere, vegetarer og andre få en D3-vitamin helt uden animalsk indhold.

Vegansk D3 indeholder 50 mcg vitamin D3 og

Indhold pr. daglig dosis (1 kaps.):

RI%

Vitamin D3

1.000%

50 mcg

ekstra jomfru olivenolie for at sikre en optimal optagelse. Kapslen er også vegansk, da den er

Fås i helsekostbutikker og webshops samt

lavet af tang.

førende apoteker og Matasbutikker

Vitamin D3 bidrager til normal funktion af knogler, tænder, immunsystem, celledeling, muskler, kalkniveau i blodet samt optagelse af kalk og fosfor. Derudover er det generelt vigtigt

100

%V

EGA

NSK

!

at tage et tilskud af vitamin D3, da 43% af den 1

danske befolkning er i underskud af D3-vitamin.

Indhold: 90 kapsler Daglig dosis: 1 kapsel

RA LIE T S EK ENO D E M LIV O FRU M JO 1

http://www.sundhedogforebyggelse.dk/mange-danskere-lider-af-d-vitamin-mangel/

dansk farmaceutisk industri a-s helse / marts 2018 43 www.dkpharma.dk

helse: opskrifter

Lækker

JUNKFOOD

Falafel af gule ærter Det skal du bruge: • 1½ dl gule flækærter – udblødes natten over • 1 lille løg • 3 spsk kartoffelmel • 1 spsk olivenolie • 3 spsk hakket dild • ¼ tsk allehånde • ½ tsk salt • 1 tsk hakket mynte • 1 liter smagsneutral olie til friturestegning

44

helse / marts 2018

15 stk.

Sådan gør du: Udblød ærterne natten over. Pil løget, og hak det groft. Kom de drænede ærter i en foodprocessor sammen med de øvrige ingredienser, og kør det til en grynet masse. Tryk massen sammen til boller, og frituresteg dem nogle stykker ad gangen i olie opvarmet til 165-170°, til de er gyldenbrune.

Lad dem dryppe af på noget køkkenrulle, og server dem lune, for eksempel i en wrap.

helse: opskrifter

Fastfood og junkfood har ikke tradition for at være særlig sundt. lækkert og vegetarisk. Men selvfølgelig kan en pizza laves uden kød, og en brunch behøver ikke at indeholde bacon og pølser.

Af: Amanda Hellbeg & Eveline Johnsson / Foto: Eveline Johnsson

A

manda Hellberg og Eveline Johnsson er forfattere til en ny kogebog 'Vegetarisk Junk Food'. Forfatterne er svenske, og i deres hjemland går de ­under betegnelsen “Vores ukødelige lyster”, når de forbereder vegetarisk mad. De to kvinder har sat sig for at lave lækker mad fra bunden og benytte så mange lokale råvarer som muligt. Og de principper kan sagtens forenes med de retter, der traditionelt betegnes som junkfood.

Her får du tre udvalgte opskrifter fra den nye kogebog.

Friske forårsruller

4 personer

Friske forårsruller laver man med en slags rispapir, som skal pensles med vand, før det anvendes. Rullerne skal altså ikke steges. De er friske og fantastisk lækre, og de er udmærkede at fylde med sæsonens grøntsager. Selve rullerne bliver ganske neutrale i smagen, og smag tilsættes i stedet ved hjælp af en dip, som kan være både krydret og stærk. Gulerødder og kinaradiser har en selvskreven plads i rullerne, men herudover kan man virkelig lade fantasien, sæson og præferencer i forhold til grøntsager råde. ­Opskriften indeholder cirkamængder, og alt kommer altså an på, hvor meget man fylder rullerne, og hvor hårdt de ­rulles. Gør det, som du helst vil.

Det skal du bruge: • 1-2 gulerødder • Samme mængde kinaradise som gulerod • ¼ agurk • 100 g glasnudler • 20-25 store stykker rispapir, ca. 15 cm i diameter • Lunkent vand til pensling • 1 bundt frisk koriander • Saften fra 1 lime DIP: • 3 tsk finhakket ingefær • Saften fra 1 lime • 1 spsk sukker • 3 spsk lys soja • 1 spsk risvineddike • 1-2 spsk hakket frisk chili Sådan gør du: Begynd med dippen. Bland alle ingredienserne, og rør, til sukkeret er opløst. Stil den til side.

Skræl gulerødder og kinaradise, og skær dem i cirka 5 cm lange, tændstiktynde stave. Skær agurken i lige lange, smalle stave. Kog vand med salt op i en gryde, og tag den så af varmen. Læg glasnudlerne i, og lad dem ligge i vandet i nogle minutter, til de er bløde. Hæld dem i en si, og skyl i koldt vand. Klip nogle gange med en saks ned i nudlerne, så de bliver nemmere at håndtere.

Pensl begge sider af et stykke rispapir med lunkent vand.

Efter kort tid bliver det blødt, og så lægges en stribe af ­nudler, gulerødder, kinaradise og agurk på sammen med nogle blade koriander og en lille smule limesaft. Fold ­rispapiret hen over fyldet, fold enderne ind mod midten, og rul den sammen. Fortsæt med resten af rispapiret og ­resten af fyldet. ­Forårsrullerne dyppes i dippen og spises direkte. De tørrer lidt, hvis man lader dem ligge, og er altså lækrest, når de er nylavede.

helse / marts 2018

45

helse: opskrifter

Æblegratin

4 portioner

Æblegratin er egentlig en meget luksuriøs ovnpandekage, hvor æblerne først steges og krydres med sukker og kanel for siden at blive bagt i en pandekagedej. Den bliver allerbedst, hvis man har en støbejernspande, som kan tåle at stå i ovnen, og så bliver der heller ikke ret meget opvask! Husk at lave æblegratin ofte om efteråret, når æblerne herhjemme er modne.

4 portioner

Det skal du bruge: • 4-5 æbler • 50 g smør • 1 dl farin • 1 tsk kanel • 3 dl mel • ¼ tsk salt • 2 tsk vaniljesukker • 6 dl mælk • 3 æg • 4 spsk mandelflager • 2-3 spsk sukker • Kanel • Letpisket fløde ved servering Sådan gør du: Tænd ovnen på 225°. Bland mel, salt og vaniljesukker i en skål, og pisk halvdelen af mælken i. Pisk, til dejen er glat, og tilsæt derefter resten af mælken.

Rør æggene i til sidst.

Skræl æblerne, fjern kernehuset, og skær dem i stykker. Smelt smørret i en støbejernspande med høje sider, cirka 25 cm i diameter. Tilsæt æblerne, og strø sukker og kanel over. Steg æblerne et øjeblik, til de har fået lidt farve. Tag panden af varmen, og lad den køle lidt af, inden pandekagedejen hældes i. Drys mandelflager, sukker og kanel over, og bag gratinen i ovnen i cirka 25 minutter, til den er stivnet. Server gerne med letpisket fløde.

+ Om bogen:

'Vegetarisk Junk Food' af Amanda Hellberg og Eveline Johnsson – på dansk ved Gitte Sloth Poulsen og Pia Sloth Poulsen.

126 sider Vejl.pris: 199,95 kr.

Forlag: Turbine

46

helse / marts 2018

En vegansk nyhed: Longo Vital Veganer

OMD

Flere og flere vælger kødet fra og den plantebaserede livsstil til. Derfor lancerer Longo Vital nu Longo Vital Veganer, der er særligt udviklet til veganere og vegetarer.

Tilpasset en plantebaseret livsstil Longo Vital Veganer er for dig, der har truffet et valg om en plantebaseret livsstil.

Produktet har særligt fokus på indhold af B12, D-vitamin, zink, selen, jern og jod, som er nogle af de næringsstoffer, der typisk findes i animalske produkter. Samtidig udvindes D-vitamin til kosttilskud ofte af fåreuld – det såkaldte D3-vitamin. Dette er skiftet ud med det syntetisk fremstillede D2-vitamin.

Ingen animalske kilder Longo Vital Veganer har fået Vegetarisk Forenings veganermærke. Mærket er forbrugernes garanti for, at produktet ikke indeholder animalske ingredienser.

Læs mere på longovital.dk, hvor du også kan finde spændende veganske opskrifter udviklet af Johanne – bloggeren bag den veganske blog Englerod.dk.

Køb din LongoVital favorit i dagligvarebutikker, Matas, Helsam, Helsekostbutikker og online: Med24, Helsebixen m.fl.

Prøv også vores nye produkter i Longo serien – tilpasset dit behov!

Læs mere på longovital.dk

180201_LON_Annonce_Helsemagasinet_VEGANER_b180xh235mm_5mm_bleed_TRYKFIL.indd 1

01/02/2018 09.38

helse: nyt

Nye tilgange Indimellem er det ganske rart med nye, nemme og håndfaste løsninger på dagligdagens udfordringer – store som små. Her får du en håndfuld eksempler.

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

««

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

Sov godt Drømmer du om at være mindre træt og udmattet pga. dårlig søvn, så kunne du prøve TryptoN*AT. Produktet indeholder tryptofan kombineret med kendte urter som baldrian, der giver bedre søvn, og vitaminer og mineraler, heriblandt magnesium, der virker afslappende på dine muskler og nerver.

«

Mere info: www.natur-drogeriet.dk eller tlf.: 86 92 33 33

+ Hjælp mod tinni�s Lider du af tinnitus og dermed ofte føler dig stresset og træt, så er Tinnitu muligvis noget for dig. Produktet kan sammenlignes med et udvidet headset, hvor lyd og kropstempererede pust fra eget åndedræt fra mund eller næse ledes direkte til det ene eller begge ører. Herved afleder påvirkningen udefra straks den interne susen fra tinnitus.

Ny vegansk multi­ vitamintablet Flere og flere danskere vælger kødet fra og den plantebaserede livsstil til. Derfor lancerer Longo Vital nu den første multivitamintablet – særligt udviklet til veganere og vegetarer – i dagligvarehandlen. Det nye produkt er baseret på de klassiske Longo Vital-urter, som f.eks. paprika, rosmarin, pebermynteblad og hvidtjørn. Derudover har produktet særligt fokus på indhold af B12, D-vitamin, zink, selen, jern og jod, som kan være nogle af de næringsstoffer, som veganere kan mangle.

Mere info: www.orkla.dk eller tlf.: 43 58 93 00

48

helse / marts 2018

Mere info på www.tinnitu.dk eller tlf.: 22 21 88 55

ALTERNATIV TIL PLASTIK Stasher Bag er selvforseglende og lufttæt opbevaring til fødevarer. Det ligner plastik, men er lavet af ren platin-silikone, et fleksibelt, bæredygtigt og sikkert alternativ til plastik. Stasher kan gå direkte fra fryseren til mikrobølgeovn og derefter i opvaskemaskinen. Den kan bruges mere end 3000 gange.

Mere info: www.butik-bernadette.dk eller tlf.: 60 22 55 44

Danmarks eneste Q10-produkt Pharmanord til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel Bio-Qinon Q10, det originale Q10-produkt, med en helt unik kombination af Coenzym Q10 og vegetabilsk olie, som giver en høj og dokumenteret optagelighed.

Pharma Nords Q10-produkter er dansk produceret, og har været anvendt i mere end 100 internationale, videnskabelige undersøgelser.

Bio-Qinon Q10 var det første Q10-produkt på det danske marked og er i dag det eneste produkt til forebyggelse og behandling af mangel på det livsvigtige stof coenzym Q10.

Q10 er et livsvigtigt vitaminlignende stof, der indgår i cellernes energiproduktion.

Q10 medvirker aktivt ved omdannelsen af næringsstoffer til ATP (adenosintrifosfat), som lagrer energien i kemisk form.

Når cellen behøver energi, spaltes

ATP-molekylet, og den oplagrede energi frigives.

Hele processen finder sted i cellernes mitokondrier. Især muskelceller har behov for store energimængder, og derfor indeholder muskler væsentligt flere mitokondrier end andre celletyper. Hjertemusklen er et godt eksempel på kropsvæv, hvor cellerne indeholder mange mitokondrier, fordi energibehovet er stort.

Bio-Qinon Q10 30 mg. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel.1 kapsel indeholder 30 mg ubidecarenon (coenzym Q10). Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre-og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Vejl. udsalgspris Bio-Qinon Q10 30 mg kr. 199,00 (60 stk.) og kr. 359,00 (150 stk.). Læs indlægssedlen omhyggeligt.

Læs mere om Bio-Qinon Q10 og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk Bio-Quinone Aktivt Q10 Gold Kosttilskud med 100 mg coenzym Q10 og 1,4 mg riboflavin (B2-vitamin).

Bio-Active Uniqinol Kosttilskud med 50 mg coenzym Q10 i form af ubiqinol

DK_Q10_AD_Helse_210x275_0218

- også som kosttilskud:

helse: fokus

Fokus p å

Alle kan blive afhængige af smertemedicin

medicin afhægigh ed

De fleste, der i en længere periode har fået stærk smertestillende medicin, vil opleve fysiske abstinenser, når de stopper med medicinen. Men det er den psykiske afhængighed, der er værst, siger ekspert. Det er umuligt at forudse, hvem den rammer, men risikoen for at udvikle et medicinmisbrug er stor.

D

er kan være tidspunkter i livet, hvor man oplever smerter af en karakter, så de ikke lader sig dulme med et glas vand og en Panodil eller to. Det kan være efter en operation eller i forbindelse med en ulykke, hvor man er kommet slemt til skade, at det kan være nødvendigt at ty til stærkere midler. Og så længe det kun er for en kortere periode, er det da heller ikke noget stort problem at indtage morfin eller morfinlignende præparater.

Men i det øjeblik, det bliver nødvendigt at spise stærk, smertestillende medicin i en længere

50

helse / marts 2018

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Scanpix/Iris

periode, som det for eksempel er tilfældet for mange mennesker med kroniske smertetilstande, er det ikke længere uproblematisk. Allerede efter to til tre uger vil kroppen have vænnet sig så meget til medicinen, at der vil opstå en fysisk afhængighed. Det forklarer Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet.

– Der er to former for afhængighed, når man taler smertemedicin. Der er psykisk afhængighed, og der er fysisk afhængighed. Den fysiske afhængighed vil vise sig ved abstinenssymptomer, hvis man

helse: fokus

pludselig stopper med medicinen eller går ned i dosis. Symptomerne kan være tynd mave, feber, ondt i hele kroppen, og man kan blive irriteret, opfarende og aggressiv, fortæller hun.

Ikke nok med at man vil få ovenstående slemme abstinenssymptomer, når man stopper med medicinen. Noget af det første, der sker, når man ikke længere tager medicinen, er, at det, man egentlig fik medicinen for, de stærke smerter, vender tilbage. Det kan både skyldes, at medicinen vitterligt hjalp, men det kan også være et abstinenssymptom. Til gengæld vil abstinenssymptomerne i det øjeblik, man vælger at genoptage medicineringen, atter forsvinde.

Det er forskelligt fra person til person, hvor stærke abstinenssymptomer man vil opleve. Men det er altid tilrådeligt at trappe langsomt ud, idet abstinenserne så oftest vil føles mildere. For de hårdest ramte kan det være nødvendigt at tage endog særdeles små skridt, ligesom der kan være behov for tæt støtte fra professionelle under udtrapningen.

Konsekvensen er, at det kommer til at fylde rigtig meget, at man for alt i verden bare skal have sin medicin. Den dominerer alt og bliver vigtigere end alt andet, familie, venner og arbejde.

Snyd og bedrag

Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet

Mens det stort set er alle, som tager stærk, smertestillende medicin i en længere periode, der vil mærke, at kroppen er blevet afhængig og derfor

andet – familie, venner og arbejde.

Man snyder og bedrager gerne for at få

reagerer med abstinenser, er det langt fra alle, der vil opleve at blive ramt af psykisk afhængighed.

Psykisk afhængighed er ifølge Jette Højsted meget uforudsigelig, men viser sig ved, at man får en ustyrlig trang til at skulle have medicinen – på præcis samme måde, som hvis man er afhængig af alkohol eller cigaretter.

– Konsekvensen er, at det kommer til at fylde rigtig meget, at man for alt i verden bare skal have sin medicin. Den dominerer alt og bliver vigtigere end alt

medicinen, og for os som fagfolk er den gruppe patienter svære at behandle, fordi de også er villige til at lyve over for os, siger Jette Højsted.

Selvom det er umuligt at forudsige, hvem der bliver psykisk afhængig af smertestillende medicin, er der nogle risikofaktorer, man bør være opmærksom på. Blandt andet er risikoen øget, hvis man tidligere har haft et medicinmisbrug, eller hvis nogen i ens tætte familie har, ligesom det øger risikoen, jo yngre man er, når man får ordineret medicinen.

Hos fagfolk er der forskellige faktorer, der kan få de røde advarselslamper til at blinke, når man har at gøre med mulige misbrugere af smertemedicin.

Hvis patienter for eksempel udtrykker, at de tidligere har fået morfin og syntes, at det var helt fantastisk, kan de være i risikogruppen, eller hvis en patients forbrug af medicin skrider, så de hele tiden må have udskrevet yderligere medicin, er der også grund til ekstra opmærksomhed – selvom det også i nogle tilfælde kan skyldes, at patienten reelt ikke er tilstrækkeligt smertedækket. Ligeledes ses det ofte, at patienter, der er psykisk afhængige af morfinlignende præparater med jævne mellemrum skifter praktiserende læge – når den ene lukker kassen i, prøver de hos en ny.

DRILLER MAVEN? Prøv Sylliflor - det smager bedre, end du tror

D E H NY a Kak

o

i

Bestil gratis vareprøver: biodanepharma.com tlf.: 75 555 777 Køb hos: Biodanepharma.com Helsekostbutikker, Apoteket og Matas SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

helse / marts 2018

51

helse: fokus

Vi kommer aldrig til at finde et smertestillende præparat, der ikke skaber afhængighed, fordi de virker på de her receptorer.

Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet

+ To former for afhængighed af smertemedicin Fysisk afhængighed: Viser sig ved abstinenssymptomer, hvis man pludselig stopper med ­medicinen eller går ned i dosis.

Symptomerne kan være tynd mave, feber, ondt i hele kroppen, og man kan blive irriteret, opfarende og aggressiv.

Psykisk afhængighed: Viser sig ved en ustyrlig trang til at skulle have medicinen – på præcis samme måde, som hvis man er afhængig af alkohol eller cigaretter.

52

helse / marts 2018

Ikke alle kan udtrappes Ifølge Sundhedsstyrelsen er det et krav, at man møder op hos sin læge, når man skal have fornyet en recept på stærk, smertestillende medicin.

Det er en måde at forsøge at forhindre et eventuelt begyndende medicinmisbrug. Men fordi den enkelte praktiserende læge som regel ikke har ret mange patienter med morfin-afhængighed, har de selvsagt ikke så stor erfaring i at opdage, hvornår den er gal. Og det er heller ikke sådan, at alle patienter kan og skal trappes ud af deres medicinforbrug for enhver pris.

– Hvis man har en kronisk smertepatient, hvor forbruget af medicin ligger stabilt, så kan man sige, at vedkommende er velbehandlet. Det bedste vil selvfølgelig altid være at

kunne trappe ud, men hos nogle patienter er det simpelthen ikke muligt.

Der sker nogle ændringer i deres centralnervesystem, når de har fået medicinen et stykke tid, som gør, at de ikke kan vænnes fra det igen. I starten, når de får præparatet, får de det godt.

Men så udvikler det sig til, at de får det skidt, når ikke de får præparatet, og så er patienterne afhængige af at få stoffet for at kunne fungere normalt, siger hun.

Et hurtigt sus Inden for smertemedicin findes der både hurtigtvirkende præparater og såkaldte depotpræparater, som virker over længere tid. De hurtigtvirkende præparater som f.eks. Oxynorm og Ketogan egner sig bedst til at dække smerter efter en operation eller et

helse: fokus traume, hvor der ønskes en hurtig effekt. For kroniske smertepatienter derimod er depotpiller, som f.eks. Contalgin og Oxycontin, at foretrække.

Jo hurtigere et smertepræparat virker, jo stærkere vil velbehaget ved medicinen føles for patienten. Dette er en vigtig årsag til, at kroniske smertepatienter ifølge Jette Højsted bør behandles med depotpræparater og ikke de hurtigtvirkende midler. Risikoen for at komme ud i et reelt misbrug er simpelthen større, fordi rusen er mere markant, men samtidig kortvarig. Og er man først blevet afhængig af nogle af de hurtigtvirkende præparater, er det umenneskeligt svært at komme af med dem igen, fordi de både virker mod smerten og samtidig giver et behageligt sus, siger Jette Højsted.

Ingen aner med sikkerhed, hvor mange kroniske smertepatienter, der er psykisk afhængige af smertemedicin.

Jette Højsted har tidligere været med til at lave en undersøgelse, der viste, at det var omkring 15 pct. Men tallet kan risikere at være større, idet der i gruppen af dem, der sagde nej tak til at medvirke i undersøgelsen, var mange med tydelige misbrugsproblemer. Omvendt er det næppe 15 pct. af de kroniske smertepatienter på landsplan, der er psykisk afhængige af smertemedicin, idet undersøgelsen blev lavet i den tungeste gruppe af smertepatienter – det vil sige dem, der behandles på én af landets smerteklinikker.

De fremtidige udsigter for kroniske smertepatienter er ikke just lyse, hvis håbet er smertedækkende medicin, der ikke er afhængighedsskabende. Tidligere har store medicinalvirksomheder reklameret med at have udviklet et morfinlignende præparat, der ikke skaber afhængighed.

Det var blandt andet tilfældet med præparatet Oxycontin. Men løfterne holdt

Jo hurtigere et smerte­ præparat virker, jo stærkere vil ve�ehaget ved medicinen føles for patienten.

Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet

ikke, og præcis som alle andre morfinlignende stoffer, er Oxycontin afhængighedsskabende.

– Vi kommer aldrig til at finde et smertestillende præparat, der ikke skaber afhængighed, fordi de virker på de her receptorer. Så dér, hvor vi er på vej hen, er mod løsninger, der ikke indebærer morfin, siger Jette Højsted.

STOP SNORKEN! NY APP

MEDICINBRUG DK

Tager De forskellig medicin mod smerter, så gå ind på hjemmesiden nemitaps.dk og se hvordan APP’en MEDICINBRUG DK kan hjælpe med at styre og huske Deres medicinforbrug.

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker din partner?

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt!

Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik.

Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

helse / marts 2018

53

helse: fokus

Fokus p å

medicinafhægigh ed

”Jeg har været misbruger af smertemedicin”

Det var en næsten uovervindelig kamp, Anni Jensen gik igennem, da hun efter ni år på det morfinlignende præparat, Fentanyl, besluttede sig for at trappe ud.

I

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Scanpix/Iris

2015 kom Anni Jensen til at sidde og se på en lille videosekvens optaget på sin datters telefon. Umiddelbart viste videoen en helt uskyldig samtale, Anni Jensen havde med sit yngste barnebarn. Men der var noget i videoen, der fik hende til at stoppe op, og som skulle vise sig at få en afgørende betydning for hendes fremtidige liv.

– På videoen lød jeg som én, der var fuld. Min familie havde godt nok af og til sagt til mig, at jeg slæbte på stemmen, og at det lød som om, jeg havde drukket, når jeg talte. Men jeg lyttede ikke rigtigt og forsvarede mig bare.

Selvom jeg inderst inde godt vidste, at den var gal, fortæller Anni Jensen Ni år tidligere havde den 68-årige kvinde, der lider af en kronisk tarmsygdom, efter flere alvorlige operationer, fået ordineret stærk medicin, der skulle hjælpe med at dæmpe de kraftige smerter, der var et resultat af både sygdom og operation. Et af præparaterne, som lægerne udskrev til hende, var Fentanyl – smertestillende medicin, der minder om morfin – dog 100 gange stærkere.

Præparatet fik Anni Jensen tilført via et plaster. Til en start kun den laveste dosis. Men efter kort tid blev hun sat op

54

helse / marts 2018

i dosis, fordi hun ikke følte, at medicinen havde nogen effekt. Dette gentog sig flere gange, fordi smerterne stadig var stærke. På et tidspunkt begyndte hun selv at sætte to plastre på, så hun nu fik den højest tilladelige dosis. Det opdagede hendes læge, som reagerede ved at sige, at han ligeså godt kunne udskrive en større daglig dosis til hende, så hun var fri for at bruge to plastre hver gang.

Misbruger i ni år Sådan gik der ni år, hvor Anni Jensen hver tredje dag satte et nyt plaster på sin krop, der sørgede for, at hun kunne få sin hverdag til at hænge nogenlunde sammen. Men for to og et halvt år siden tog hun en beslutning. Hun ville ikke længere være den mormor, hun

havde set på sin datters telefon. Mormoren, som sad og talte snøvlende til sit barnebarn. Hun ville ikke længere være dopet af stærk smertemedicin og gå rundt i en tåge, som hun ellers havde benægtet overfor sig selv og sine nærmeste, at hun gjorde.

Sammen med den læge, der har ansvaret for hendes tarmsygdom, lavede hun en plan for udtrapningen af Fentanyl – en plan, der viste sig at være en udfordring ud over det normale.

– Jeg begyndte at trappe ud, og det var rigtig svært. Jeg rystede og svedte helt vildt, blev angst og deprimeret og lå på et tidspunkt bare i sengen og syntes, at det hele kunne være lige meget.

Og oveni vendte smerterne tilbage. Så jeg var både fysisk og psykisk udfordret, fortæller Anni Jensen.

Jeg tænker, at det var uansvarligt af lægerne at give mig så meget stærk medicin. Men omvendt pres­ sede jeg jo også selv på, fordi jeg ikke kunne holde mine smerter ud. Jeg skulle overleve hverdagen.

Anni Jensen, kronisk smertepatient.

helse: fokus

Hun var imidlertid, inden hun påbegyndte udtrapningen fra Fentanyl, forberedt på, at det ville blive svært.

– Jeg havde læst en hel masse. Også, at det var medicin, som mange mente, at det var helt umuligt at komme af med, og at de fleste gik i graven med Fentanyl i blodet. Men jeg ville simpelthen ikke have den medicin mere. Og heldigvis er jeg født med en vis portion stædighed og har samtidig en mand og nogle børn, der støttede mig rigtig meget, siger hun.

Fire måneder efter hun startede udtrapningen fra Fentanyl, blev Anni Jensen med egne ord menneske igen. Undervejs havde hun flere gange måttet sætte tempoet ned, fordi udtrapningen gik for stærkt, og abstinenserne for voldsomme. Men da først den sidste dosis var taget, og medicinen ude af kroppen, var hun ikke i tvivl om, at hun havde gjort det rigtige.

Stadig på medicin Her et par år senere kan tankerne om det, hun i dag ikke tøver med at kalde et misbrug, godt forskrække hende.

– Jeg tænker, at det var uansvarligt af lægerne at give mig så meget stærk medicin. Men omvendt pressede jeg jo også selv på, fordi jeg ikke kunne holde mine smerter ud. Jeg skulle overleve hverdagen. Men set i bakspejlet fungerede jeg ikke med medicinen. Mit hoved var så saftet ind i den – jeg så det bare ikke. Jeg skal aldrig nogensinde have Fentanyl igen. Den video, hvor jeg sidder med mit barnebarn og taler til ham, som om jeg er fuld, står mejslet ind i mig, siger hun.

Helt færdig med smertemedicin er Anni Jensen dog ikke, og måske bliver hun det aldrig. I dag får hun tre til fire gange i døgnet Tramadol, der også er et morfinlignende præparat, som kan skabe afhængighed. Men hun kan ikke leve uden noget, der tager blot toppen af hendes mange pinsler.

For ikke så længe siden blev hun henvist til en smerteklinik, men der er ventetid, og først til efteråret kan hun komme til. Håbet er, at de dér kan gøre noget andet for hende end at fylde hende med medicin.

– Jeg har været misbruger af smertestillende og har gået i en døs uden at vide det. Det gør jeg ikke mere, og det vigtigste er, at mit hoved fungerer. Jeg har lært at leve med smerterne. Og så alligevel ikke. Men, hvis ikke smerteklinikken kan gøre noget for mig, så hedder det nok Tramadol resten af mit liv. For jeg vil jo ikke lægge mig til at dø – jeg vil jo gerne se, hvordan det går mine børn og børnebørn. Jeg hænger fast i livet, siger Anni Jensen.

Anni Jensen har ønsket at være anonym, og navnet er derfor opdigtet.

Anni Jensens rigtige navn er redaktionen på Magasinet Helse bekendt.

Tjek, om du bruger inhalatoren rigtigt på min.medicin.dk

helse / marts 2018

55

helse: fokus

EN STYRKET KROP SLIPPER LETTERE AFHÆNGIGHED Medicin, alkohol, rygning – der er nok af stoffer i omløb, som vi lovligt kan indtage, men som skaber afhængighed og dermed en stor risiko for din sundhed. Fælles for de fleste former for afhængighed er til gengæld, at du får lettere ved at slippe den, hvis du lever sundere.

A

Fokus p å

medicin afhægigh ed

Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

lle afhængighedsskabende stoffer – som medicin, nikotin og alkohol (og muligvis sukker) – har potentiale for at ende i misbrug, hvor det belaster væv og organer på sigt. Derfor kan det betale sig at holde øje med sit forbrug af især medicin og alkohol, så det ikke pludselig tipper til den forkerte side.

Udover de sociale konsekvenser et misbrug kan medføre, er det også ganske belastende for kroppen og sundheden at opretholde et misbrug, men du kan faktisk bruge det at styrke din krop

+ Naturli’ alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

– og dit sociale netværk – i kampen mod afhængigheden.

Afhængighed er sygdom I Danmark skønner man i følge tal fra Statens Institut for Folkesundhed, at der herhjemme er 640.000 mennesker med et skadeligt alkoholforbrug – og at 147.000 har et behandlingskrævende problem med alkohol. I Sundhedsstyrelsen anslår man, at mindst 100.000 er afhængige af medicin, men tallet kan være langt højere.

Afhængighed er i dag anerkendt som en sygdom, som kræver behandling, men der er stadig mange fordomme omkring alkoholisme og andre former for afhængighed. Det er IKKE bare et spørgsmål om rygrad og viljestyrke, for du er oppe imod hele din krops biokemi, der råber på et bestemt stof, som den har udviklet afhængigheden af. Det er også derfor, vi får både fysiske og psykiske abstinenser, når vi skal afvænnes.

Mangel på næring gør trang værre Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om alkohol, afhængighed og finde kilderne brugt til denne artikel.

56

helse / marts 2018

Den amerikanske biokemiker ved navn Roger J. Williams (død 1988), som bl.a. er kendt for at finde og navngive B-vitaminet folinsyre, brugte store dele af sit liv på at forske i baggrunden for afhængighed af alkohol. Han mente, at der er tale om en arvelig fysisk stofskiftesygdom på lige fod med en sygdom

som diabetes. Og ligesom ved diabetes havde ernæringen en stor indflydelse på udviklingen af afhængigheden. Hvis vi mangler bare enkelte næringsstoffer øges lysten hos de ramte til alkohol og dermed risikoen for udviklingen af alkoholisme.

Flere steder benytter man faktisk denne viden til at afvænne alkoholikere og medicinafhængige. I USA og England er der flere store centre, der behandler alkoholisme med sund og tilstrækkelig kost samt de rigtige kosttilskud. I Danmark findes der flere behandlingscentre, hvor den holistiske tilgang til, at behandlingen skal handle om hele mennesket, hersker – f.eks. behandlingscentret Tjele.

Kosttilskud ved afhængighed?

Et misbrug kan meget let føre til, at man ikke får en alsidig, sund og nærende kost, ikke mindst derfor er det vigtigt at få fyldt kroppen med næringsstoffer. Derfor vil gode multivitamin- og mineraltilskud være et must

helse: fokus

for enhver, der skal hjælpes ud af et misbrug. B-vitaminer er faktisk ganske centrale – ikke mindst B1-vitaminet thiamin – som man let kan være i underskud af som følge af dårlig optagelse i

tarmene ved et højt alkoholforbrug.

Tag altid enkelt-B-vitaminer sammen med et kompleks af alle B-vitaminerne, da de bruger hinanden til at blive optaget i kroppen.

Det er vigtigt med ekstra C-vitamin, f.eks. 1.000 mg to-tre gange dagligt, ekstra naturligt E-vitamin og ekstra A-vitamin vil også være godt i en periode (hvis man ikke er gravid).

C-vitamin blokerer for og nedbryder blandt andet de receptorer, som opioider sætter sig på. Det forhindrer misbrugere i at få det samme "sus" fra det afhængighedsskabende stof. C-vitamin skal man langsomt trappe op, men det er ikke skadeligt, så længe det ikke giver tynd afføring.

Mineralerne selen, zink, chrom og magnesium er nødvendige, og man bør tage dem udover vitaminpillen.

Mineraler optages bedst om natten, så det er bedst at tage dem om aftenen.

Det er desuden vigtigt at tage et tilskud af de sunde fedtsyrer fra f.eks. fiskeolier eller blandingsolier med omega-fedtsyrerne, da det dels hjælper kroppen med næringsoptagelsen, dels er vigtige for hjerne og krop.

Mange konsekvenser ved misbrug Udover en dårligere næringstilstand hos misbrugere får livsstilen og en øget inflammation i kroppen også hurtigt konsekvenser for kroppen.

Vi ved, at selv små mængder alkohol udover de anbefalede genstandsgrænser øger kvinders risiko for brystkræft.

Den øgede inflammation i kroppen øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme, hvilket kun forværres, hvis man oven i spiser meget sukker eller ryger. Øget sukkertrang kan være endnu en udfordring hos mange misbrugere.

Inflammation ælder os hurtigere og kan – udover risikoen for andre sygdomme – være skyld i for tidlig død.

Derudover får mange misbrug konsekvenser for ens sociale liv, både i familien og vennekredsen, hvilket desværre kan føre til et endnu større misbrug.

Husk bevægelse og restitution Søvn og motion bør faktisk også stå på listen over livsstilstiltag, der kan gøre en forskel i afvænningen. Når vi sover, restituerer vi. Alle celler og ikke mindst hjernen er afhængig af en ordentlig søvn. Hvis søvn er et problem, så find gerne mere om emnet på www.magasinethelse.dk, hvor vi har et helt tema om søvn og søvnfremmende tiltag.

Motion giver iltning af cellerne og hjælper både med større kropsbevidsthed (mange misbrugere har stor glæde af at komme i kontakt med kroppen igen), så du bliver bedre til at tolke kroppens signaler og behov, og giver bedre søvn samt bedre fordøjelse.

Undersøgelser har tidligere vist, at rygere oplever færre abstinenser, hvis de f.eks. løbetræner i forbindelse med rygestop. Dette kan meget vel gælde alle former for afhængighed, ligesom arten af motion nok heller ikke er afgørende. Selv gåture i rask gang giver mange sundhedsfordele, som man kan udnytte, når man vil styrke sin krop ud af afhængigheden.

helse / marts 2018

57

helse: apotekerforeningen

Fokus p å

NÅR FOR MEGET MEDICIN GØR SYG

medicin afhægigh ed

Smertestillende medicin kan virke stik modsat hensigten, hvis du tager for meget af den: Det kan blandt andet give medicinoverforbrugs-hovedpine. Få gode råd til, hvordan du undgår et smertefuldt overforbrug.

Af: Apotekerforeningen / Foto: Scanpix/Iris

P

akken med smertestillende piller i medicinskabet kan være en kærkommen ven i nøden, hvis du f.eks. har hovedpine. Men er du egentlig klar over, at de selvsamme piller kan ende med at gøre hovedpinen langt værre, hvis du tager pillerne for ofte?

Det kan blandt andet føre til lidelsen, medicinoverforbrugs-hovedpine.

lidelse, der, som navnet antyder, skyldes et for stort forbrug af smertestillende medicin gennem en periode på mindst tre måneder. Langt størstedelen af de ramte er kvinder, og ofte er det personer, der lider af hovedpine i forvejen, og som derfor ofte er mere tilbøjelige til at bruge smertestillende medicin.

+ Fakta: • 80.000-100.000 danskere lider af medicinoverforbrugs-hovedpine.

• Den rammer næsten dobbelt så mange kvinder som mænd.

• Den ses hyppigst i 30-50 års alderen, men kan udvikles i alle aldre, også hos børn.

Lav en hovedpinekalender 14 dage om måneden – Det er forskelligt, hvor ofte man må tage smertestillende medicin, men for håndkøbslægemidlerne, paracetamol og ibuprofen, gælder det, at man må tage dem op til 14 dage om måneden, så længe man ikke kombinerer det med anden smertestillende medicin, siger sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, Birthe Søndergaard.

Og husk i øvrigt på, at det er antallet af dage, der gælder - og ikke, hvor mange piller, man tager. Dog skal man stadig overholde, hvad der står på pakningen, og hvad lægen har anbefalet.

En folkesygdom Op mod 100.000 danskere lider i dag af medicinoverforbrugs-hovedpine: En

58

helse / marts 2018

For at forebygge medicinoverforbrugshovedpine kan det være en god idé at holde nøje regnskab over antal dage med hovedpine og antal dage med smertestillende medicin. Det kan man let gøre ved at udfylde en hovedpinekalender. Den vil også hjælpe lægen til at stille den korrekte diagnose.

Enkel - men ikke let Lider man først af medicinoverbrugshovedpine kan det være svært at komme af med den. Den mest effektive behandlingsmetode ligger faktisk lige for: Lad de smertestillende midler blive i medicinskabet. Det lyder enkelt, men det er bestemt ingen garanti for, at det også er let at gennemføre. Og husk at tale med din egen læge først.

Kilde: Dansk Hovedpinecenter

14 dages symptomer Behandlingen kaldes en ‘medicinsanering’. Den kan medføre hovedpine, kvalme, hjertebanken, nervøsitet, rastløshed, lavt blodtryk og søvnbesvær.

For de flestes vedkommende er det dog kun forbigående symptomer, og de er værst de første par uger af behandlingen. En vellykket to måneders medicinsanering kan sænke antallet af hovedpinedage og styrken af hovedpinen. Samtidig vil hovedpinen efterfølgende være mere modtagelig for andre behandlingstiltag.

helse: klumme enr i Cop Direktø ealthtech H hagen fessor og pro ns r e st lu C enhav på Køb rsitet, iv Un e ngberg g La n He nin

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsenet anno 2018. I marts er det Henning Langberg, der er direktør i Copenhagen Healthtech Cluster og professor på Københavns Universitet.

Synspunkt

DANSKERNE DELER GERNE DERES SUNDHEDSDATA MED FÆLLESSKABET Debatten om sundhedsdata vækker stærke følelser blandt de personer, der deltager i den offentlige diskussion. De positive taler om potentialerne for den enkelte patient, for de sundhedsprofessionelle og for samfundet som helhed. De negative fremmaner frygt for misbrug af data, og at tilliden mellem ­patient og behandler bliver kompromitteret.

Status quo i sundhedssystemet er IKKE en mulighed Debatten har det med at blive forplumret, og fronterne er trukket så skarpt op, at nuancerne forsvinder. Det er ærgerligt, for vores sundhedsvæsen er under et massivt pres med stadig flere ældre og patienter med kroniske sygdomme. Vi ved, at det trækker hårdt på sundhedsydelserne uden, at der bliver tilført flere penge til området.

Hvis bunden ikke skal gå ud af hele systemet, er vi altså nødt til at tænke nyt – status quo er ikke en mulighed. En mere systematisk brug af sundhedsdata kan være en del af svaret på et mere effektivt og kvalitetssikret sundhedsvæsen, der vil gøre det bedre at være patient og desuden skabe nye muligheder for de virksomheder, der udvikler løsninger og behandlinger til sundhedsvæsenet.

Hvis bunden ikke skal gå ud af hele systemet, er vi altså nødt til at tænke nyt.

Danskerne vil gerne dele deres sundhedsdata Men, hvad siger almindelige danskere om deling af deres sundhedsdata? Det fylder ikke meget i debatten, men de er væsentlige at spørge. I august 2017 præsenterede KMD

Analyse en rapport om sundhedsdata og datadeling, og den er interessant af flere grunde: Rapporten slår fast, at et flertal af de adspurgte danskere gerne deler deres personlige data om sundhed, adfærd og psykisk trivsel med sundhedsprofessionelle. Hvis formålet med deling af den enkeltes personlige data er effektivisering af sundhedsvæsenet, angiver 86 pct. af borgerne, at de enten anonymt eller ikke-anonymt gerne vil dele deres data med sundhedsprofessionelle i den offentlige sektor. 85 pct. angiver, at de gerne vil dele data med forskere inden for sundhed og medicin. 66 pct. er villige til at dele deres data med medicinalindustrien.

Der er altså ingen tvivl om, at den ­almindelige dansker gerne deler sine data med fællesskabet. Når vi i Copenhagen Healthtech Cluster taler med patientforeninger, er billedet endnu ­tydeligere: Patienterne deler generelt meget gerne deres data – både for at hjælpe kommende patienter til bedre behandlinger og i håbet om selv at få gavn af ny viden.

Det er på tide, at det klare ønske om at dele sundhedsdata blandt almindelige danskere spiller en tydeligere rolle i samfundsdebatten. Til gavn for den enkelte og til gavn for fællesskabet.

Læs mere her: https://www.kmd.dk/indsigter/kmd-analyse/kmd-analyse-laeger-mangler-data-om-deres-patienter

helse / marts 2018

59

helse: konkurrence

VIND

Biofreeze – en effektiv smertebehandling

Biofreeze er et unikt, smertestillende middel, som giver mange fordele ved behandlinger, smertebekæmpelse og genoptræning samt skaber generelt velvære. 10 Helse-læsere kan nu vinde en tube Biofreeze gel (118 ml) til en værdi af 160 kr. (vejledende.)

Er du i gang med hård træning op til et langdistanceløb her til foråret, eller har du i det hele taget problemer med ømme muskler og led, så kan Biofreeze under alle omstændigheder hjælpe dig. Mange elitesportsfolk med stor ugentlig træningsmængde anbefaler produktet, som ved regelmæssig brug både afhjælper smerter i muskler og led og også forebygger, at du får skader under træningen.

Biofreeze indeholder ilex, et planteekstrakt af den sydamerikanske kristtjørn. Over hele verden indgår ekstraktet i produkter, der øger kroppens velvære.

Biofreeze indeholder ikke voks, olie eller hormoner. Resultatet er en smertestiller, der virker hurtigt, og som har en langvarig og dybdevirkende effekt.

Samlet værdi o p til

1.600,­

Biofreeze kan give effektiv lindring ved: • muskelsmerter og forstrækninger/forstuvninger • smerter i ryg-, skulder- og nakkemuskler • smerter i ankler, knæ-, hofte- og albueled • overbelastede muskler.

Brug Biofreeze til at lindre smerter forud for: • behandlinger med ultralyd • massage • stimulationsbehandlinger af bindevæv • genoptræning • før og efter fitness.

Forhandles på apoteket og i helsekostforretninger.

Mere info på.: info@yourcare.dk eller på tlf. 86 54 00 58.

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 15. april 2018: Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen.

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE”.

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: HVAD ER BIOFREEZE?

BIOFREEZE INDEHOLDER?

HVOR LÆNGE VIRKER BIOFREEZE?

Slankemiddel

Et ekstrakt af den sydamerikanske kristtjørn

Et par minutter

Smertestiller

Hormoner

En time

Solcreme

Antioxidanter

Langvarigt og i dybden

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn:

Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på www.magasinethelse.dk senest den 15. april 2018.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 Vejle (Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”)

60

helse / marts 2018

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. helse / marts 2016 60

HOSPITALET S/H Dokufarce om et sygehusvæsen, der er ved at bukke under i effektiviseringsplaner 17 MAR – 14 APR 2018

sort-hvid.dk

★★★★★ “Forestillingen er ikke en tro afbildning af virkeligheden, men den har i den grad spot på de menneskelige konsekvenser ved, at alting skal ske både hurtigere og billigere. Det er på samme tid morsomt, absurd, dragende, skræmmende og med så rigeligt stof til eftertanke” ISCENE, ★★★★★ JOURNALISTEN, ★★★★★ AARHUS UPDATE, ★★★★★ TEATERKIKKERTEN, ★★★★★ 8000.DK, ★★★★ GREGERSDH.DK, ★★★★ JYLLANDS-POSTEN, ★★★★ TEATERANMELDELSE.DK Co-produktion mellem Sort/Hvid og Aarhus Teater

ER DU TRÆT AF AT VÅGNE UOPLAGT? Du skal sove godt om natten for at vågne frisk og veludhvilet om morgenen. Men lider du af søvnapnø, er det ikke en selvfølge, at du kan sige godmorgen og faktisk mene det. Søvnapnø kan især kendes på høj snorken og pauser i vejrtrækningen under søvn og kan være et stort problem for både dig og din partner.

Så vil du gerne komme problemet til livs, er drømmen om en god nattesøvn inden for rækkevidde med en tandskinne fra Søvnlab.dk.

På Søvnlab.dk kan du se, hvilke tandlæger i dit område der har specialuddannelsen i at behandle søvnlidelser med tandskinner fra Søvnlab.dk.

FIND NÆRMESTE KLINIK OG FÅ MERE INFO PÅ SØVNLAB.DK

søvnlab_annonce_FINAL.indd 2

18/01/2018 11.51

helse / marts 2018

61

helse: nyt

Så er det forår!

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Det er altid noget særligt at opleve et forår uanset, hvor mange gange, man har oplevet den spirende årstid. Som regel sætter det grønne årsskifte gang i vores lyst til at gøre noget ekstra for os selv. Her får du nogle tips.

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

Ønsker du en mere plantebaseret hverdag?

Vi ved, at springet til en plantebaseret kost kan være svær og uoverskuelig. Hvor skal man begynde, og hvor skal man lede?

Vi har gjort det let at leve grønt – www.greenos.dk tilbyder Skandinaviens største udvalg af plantebaserede køle- og frostfødevarer, specialiteter, skønhedsprodukter, husholdning og et 100 pct. økologisk frugt- og grøntsortiment. En nem grøn løsning, som gør, at du kan sidde hjemme i sofaen og i ro og mag bestille dine grønne varer.

«

Mere info på www.greenos.dk eller tlf.: 27 83 93 18

+

Håret...din pryd!

Sænk dit kolesteroltal på na�rlig vis Studier af rød gær-ris har vist, at naturlige statiner mindsker blodets indhold af fedtstoffer effektivt og uden bivirkninger. Flere og flere danskere anvender kolesterolsænkende medicin (også kaldet statiner) i kampen mod forhøjet kolesterol i blodet.

Overalt i modebilledet ser vi, hvordan håret og frisuren er i fokus og skal passe til tidens designs. Men uanset form og længde har kvinder altid søgt og stræbt efter skønheden i håret i form af glans, styrke og fylde.

I perioder med stress, vægttab, fødsel eller sygdom, kan vi opleve et midlertidigt hårtab eller konstatere, at håret er blevet tyndere og glansløst. Håret kan også miste sin elasticitet og derved knække.

Kvinder i klimakteriet/menopausen kan opleve, at hårfylden mindskes pga. de hormonelle forandringer i kroppen.

Dr. Dehn's Silicea indeholder kisel, biotin, selen, zink og mangan, som giver næring til håret – men også til hud og negle.

Kan købes i udvalgte helsekost forretninger og webshops, Helsemin samt hos www.bioforce.dk eller www.limepharma.dk, tlf.: 39 56 36 26

KUNSTNERISK RØNTGENBILLEDE AF HOSPITALET

For dem, der gerne vil regulere deres kolesterol på en naturlig måde uden brug af syntetisk medicin, er Cholemin en god løsning. Fra kr. 99,-

I Christian Lollikes nye teaterstykke, Hospitalet, er alt ved at bukke under. Kravene om effektivisering, dokumentation og optimering har nået grænsen. Noget skal gøres! Hospitalet er en dokusatire, iscenesat af nordmanden Runar Hodne, og havde urpremiere på Aarhus Teater Scala i sidste måned og københavnerpremiere på Sort/Hvid den 16. marts.

Se mere på www.wellvita.dk

Mere info: www.sort-hvid.dk

62

helse / marts 2018

helse: værd at vide

TILSKUD GAV MERE LIVSKVALITET VED FIBROMYALGI Smerter og træthed er gennemgående for patienter ramt af fibromyalgi, og der findes endnu ingen muligheder for helbredelse. Det lille coenzym Q10, som kroppen selv danner, kan dog være med til at gøre en forskel, viser et mindre studie.

Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

D

et er over 50 år siden, at man for første gang fandt ud af at udvinde coenzymet Q10 og anvende det terapeutisk, men man er langt fra færdig med at opdage helt præcist, hvad Q10 kan gøre af forskel, når det gives som tilskud. Vi mennesker danner selv det lille coenzym, men alder, sygdom og medicin kan føre til, at vi danner mindre, og dermed mister vi energi, da cellerne er afhængige af Q10 for at kunne danne energien. Derfor kan det gøre en stor forskel, når især syge og ældre indtager Q10 som tilskud.

Et mindre spansk studie, der har undersøgt effekten af coenzym Q10 til fibromyalgipatienter, har vist, at også her kan tilskuddet have en positiv virkning.

Og på baggrund af det opmuntrende resultat har forskerne planer om et større, opfølgende studie.

Positive effekter for hjertesyge Der indgik 20 midaldrende personer med fibromyalgi i det spanske studie, som var et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg.

10 patienter fik en kapsel med 100 mg Q10 tre gange dagligt, mens kontrolgruppen fik tilsvarende placebo-

+ Fibromyalgi og migræne I tidligere forskning har Bio Quinone Q10 vist sig at have god effekt mod hovedpine hos fibromyalgipatienter.

Mange fibromyalgipatienter døjer ofte med kronisk migræne.

kapsler. En tilsvarende Q10-dosering indgik i det meget omtalte Q-Symbio-studie, hvor svært syge hjertepatienter fik Q10 i flere år, og dermed sænkede deres risiko for indlæggelser og hjertedød med 40 pct.

Det aktuelle studie på fibromyalgipatienter varede dog kun i 40 dage.

• Følsomhed i omgangen med andre.

• Ængstelse.

• Modvilje.

• Tendens til aggression og fjendtlighed over for andre.

• Depression.

Ændringer ved Q10-tilskud Undersøgelsen viste ingen forskel i de to gruppers BMI – før og efter indtagelsen. Derimod viste studiet vigtige ændringer på molekylært niveau hos Q10-gruppen, såsom en forbedret funktion af deres mitokondrier, der er det energiproducerede element i cellerne, en forbedret antioxidant gen-ekspression, som er den hastighed, hvormed informationen fra et gen (DNA) omsættes til et protein, i dette tilfælde en antioxidant.

Derudover så forskerne en nedsat grad af inflammation i kroppen ledsaget af færre fibromyalgi-symptomer, såkaldte ”tenderpoints”. Inflammation er altid tilstede, når der optræder smerter.

I den aktive gruppe, der fik Q10 i 40 dage, kunne forskerne se forbedringer på alle nedenstående områder, hvis fravær højnede livskvaliteten:

En cellefejl? Årsagen til fibromyalgi er ukendt, men der er for nylig fremkommet den hypotese, at oxidativt stress og fejlfunktion af cellernes mitokondrier er involveret i lidelsen. Denne hypotese har gjort det oplagt at undersøge effekten af Q10, som spiller en vigtig rolle på disse områder.

Fibromyalgi er et almindeligt forekommende syndrom, som op mod fem pct. af verdens befolkning lider af. Lidelsen indbefatter en lang række forskellige fysiske og psykologiske symptomer. De kan være udmattelse, muskelstivhed, søvnforstyrrelser, morgentræthed, kognitive problemer samt ængstelse og depression.

Ref. Alcocer-Gómez E, et al. Effect of Coemzyme Q10 on Psychopathological Symptoms in Fibromyalgia Patients. Letter.

CNS Neurosci Ther. 2017;23:188-89.

helse / marts 2018

63

helse: værd at vide

Tandlægen kan behandle søvnapnø En effektiv behandling af den farlige snorken, søvnapnø, der kan medføre alvorlige sygdomme, kan være en snorkeskinne, som er specialfremstillet af tandlægen.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Scanpix/Iris

F

lere hundredtusinde danskere lider af søvnapnø, og hovedparten ved det ikke, selvom lidelsen ofte har en markant negativ effekt på både helbredstilstand og livskvalitet. Når søvnapnøramte så kommer i behandling er den mest udredte metode CPAP-masken, som ret mange har problemer med at anvende. I de senere år er der kommet et stærkt alternativ, nemlig snorkeskinner, som forskning har vist virker og rent faktisk kan hjælpe mange. Men i modsætning til f.eks. Sverige så er denne behandling ikke gratis herhjemme.

Snorkeskinner virker – Der har ikke tidligere rigtigt været tradition for behandling med snorkeskinne herhjemme, selvom der er internati-

64

helse / marts 2018

onal dokumentation for, at skinnen har en særdeles positiv effekt på flere typer patienter med søvnapnø, siger tandlæge Lillian Marcussen, Kæbekirurgisk Afdeling på OUH. Hun står bag et stort forskningsprojekt, og de foreløbige erfaringer tyder på, at snorkeskinner ikke bare har en positiv effekt på søvnapnø, men også forbedrer diabetikeres blodsukkerniveau (hHbA1c-værdier) og virker sænkende på for højt blodtryk.

Søvnapnø som sygdomsmarkør Lillian Marcussen har arbejdet med snorkeprojektet i adskillige år for at beskrive og dokumentere, hvordan afdelingens behandling med snorkeskinner påvirker patienternes livskvalitet. Samtidig belyser projektet de praktiske erfa-

ringer med søvnapnø som en sygdomsmarkør for andre lidelser; for eksempel diabetes 2.

– Livsstil og søvnapnø kører ofte i en ond cirkel. Vores tese er, at søvnapnøen øger risikoen for overvægt, fordi den gør én træt og uoplagt, så man er mere tilbøjelig til at køre chokolade og andre søde sager ind for at blive kvikket op. Det øger risikoen for diabetes med den bivirkning, at søvnapnøen forværres yderligere, siger Lillian Marcussen.

Lillian Marcussen har i sit forskningsprojekt haft tandlæge Torben Thygesen, som projektvejleder.

Han vurderer, at brugen af snorkeskinne skal ses som et supplement til andre typer behandling.

– Søvnapnø indgår ofte i et konglomerat af andre lidelser såsom diabetes, overvægt, søvnforstyrrelser og for højt blodtryk. Derfor kan behandling med snorkeskinne sjældent stå alene, og vi arbejder da også tæt sammen på tværs af specialer med lungemedicinere og endokrinologer, siger Torben Thygesen.

Både Torben Thygesen og Lillian Marcussen håber, at den intensive forskning kan være med til at udbrede snorkeskinnen i behandlingen af søvnapnø i Danmark.

helse: værd at vide

Stor interesse blandt praktiserende tandlæger Der har længe været stor interesse fra tandlæger for at kunne tilbyde snorkeskinner til deres patienter. Og Lilian Marcussen har haft adskillige tandlæger på kursus i fremstilling af snorkeskinner og diagnostik af følgesygdomme i forbindelse med søvnapnø.

De praktiserende tandlægers interesse for snorkeskinner og søvnapnø kan ifølge Lillian Marcussen og Torben Thygesen vise sig at blive en stor sundhedspolitisk gevinst.

– Folk går regelmæssigt til kontrol hos tandlægen, selv om de ikke føler sig syge, og det betyder, at tandlæger med fokus på søvnapnø kan opfange symptomer på livsstilssygdomme meget tidligt, konstaterer Lillian Marcussen.

Lillian Marcussens forskning understøttes af mange studier over hele verden – f.eks. et, der er udført af The Australian Sleep Health Foundation, som viste, at 45 pct. af alle voksne i Australien har søvnproblemer, som kan være medvirkende til at forringe deres generelle helbred og evnen til at fungere i en normal hverdag.

Søvnlab.dk er en sammenslutning af tandlæger i hele Danmark, og de har alle en fælles faglig passion for behandling af søvnlidelser.

De medvirkende tandlæger har taget en efteruddannelse inden for Dental Søvn Medicin, og er f.eks. alle akkrediteret af universitetet i Antwerpen. Det betyder, at man som patient hos Søvnlab.dk er sikker på en behandling på højeste niveau i Danmark. Søvnlab.dk arbejder kun med videnskabeligt dokumenterede metoder og produkter og giver også garanti for behandlingen. Det betyder, at hvis behandlingen ikke virker for dig, så får du dine penge tilbage.

Som noget helt specielt arbejder Søvnlab.dk med accoustisk pharyn-

gometri som de eneste herhjemme – det betyder, at tandlægerne har et apparat, der sender lydbølger ind gennem patientens mund, og på den måde kan de måle, hvor i luftvejene problemet sidder – og dermed kan de sætte ind med en effektiv og målrettet behandling.

På Dansk Søvnapnø Forenings hjemmeside, www.snorker.dk kan du se, hvilke

tandlæger, der tilbyder behandling af søvnlidelser/apnø – og fremstiller snorkeskinner.

Du kan også få yderligere oplysninger på www.ouh.dk og www.søvnlab.dk.

ÅBNER Å SNART P D SJÆLLAN

helse / marts 2018

65

helse: næste nummer

Helse har mødt Lars Løkke Rasmussen, der fortæller om, hvorfor kampen mod kræft er et stærkt personligt anliggende for ham.

Afsløring af sygdomme før de udvikler sig.

Landets statsminister kender fra sit privatliv alt til at miste et nært familiemedlem til kræft. For få år siden døde Lars Løkke Rasmussens far af kræft. I sidste måned fik han – sammen med afgående formand for Danske Regioner, Bent Hansen – Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2018 for at vise ekstraordinær politisk lederskab, da de i 2007 gjorde kræft til en akut sygdom og indførte kræftpakkerne. Mød statsministeren i april i Helse til en snak om, hvorfor det stadig er nødvendigt at prioritere kampen mod kræft meget højt, selvom andre alvorlige sygdomme også presser på. Og om, hvordan han og hans familie selv tacklede en kræftdiagnose.

i april Helse / Udgave 04 / april 2018

Stort tema om naturlig helbredelse De seneste år er der kommet særligt fokus på, at naturen faktisk er en rigtig god helbreder.

Terapi- og sansehaver er dukket op, og det er videnskabeligt dokumenteret, at en tur i skoven er godt for vores helbred. Det har gjort, at det etablerede sundhedsvæsen for alvor er begyndt at få øjnene op for naturen som helbredende medspiller.

66

helse / marts 2018

U�omm er 16. april 2018

Fokus på menneskets bedste ven Hunden er jo kendt for at være menneskets bedste ven – og i de senere år har den betegnelse fået styrket sin betydning. Hunden bliver nemlig i stigende grad brugt som terapeut – ikke bare som socialt hyggedyr på plejehjem, men også i kraft af sin formidable lugtesans, bliver den fire-benede ven brugt aktivt i opsporingen af sygdomme.

Ny artikelserie om hud Vi lægger ud med at se på nye revolutionerende behandlinger af de mest besværlige og stigmatiserende hudsygdomme – som f.eks. psoriasis.

ANNONCE

OVERGANGS ALDER

Afhjælper hede- og svedeture Menoflora indeholder bl.a. rødkløver, der bidrager til at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder og afhjælper gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet. Menoflora indeholder desuden salvie, der har en sveddæmpende effekt.

Også for dine knoglers skyld Menoflora indeholder også D-vitamin, der støtter vedligeholdelsen af knogler.

Dette er specielt vigtigt for kvinder i overgangsalderen, fordi kvinder i netop denne periode mister meget knoglemasse.

Joan Ørting: Kom lettere gennem overgangsalderen Med ingredienserne i Menoflora får du en effektiv hjælp mod hede- og svedeture. Effekten mærkes normalt i løbet af de første 4-6 uger.

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen.

Slut med hedeog svedeture Kender du følelsen? Plejer det at være så varmt og så fugtigt? Kroppen føles varm, du sveder og hjertet banker.

Måske er du i overgangsalderen.

Hvad er overgangsalderen?

Som kvinde fødes du med et begrænset antal af æg og der produceres ikke flere. Antallet falder igennem livet. Fra du begynder at menstruere forbruges mindst et æg pr. måned. Det totale antal æg er dog langt højere end antallet af blødninger gennem et helt liv.

Når reserven af æg er brugt op, falder østrogenniveauet og overgangsalderen indtræder. I Danmark indtræffer sidste blødning gennemsnitligt ved 51,6 år. Man kommer således typisk i overgangsalderen mellem det 45. og 56. leveår.

Gener i overgangsalderen Overgangsalderen medfører en række gener i de år, hvor klimakteriet, som tilstanden også kaldes, står på. Problemerne varierer fra kvinde til kvinde og kan bl.a. være: • hedeture/svedeture • humørsvingninger • træthed • hovedpine/migræne • hud- og slimhindeproblemer • nedsat sexlyst • knogleskørhed Der har i de seneste år været en stærkt stigende interesse blandt kvinder i overgangsalderen for at bruge naturpræparater som hjælp til at komme lettere igennem denne periode af livet.

Hvad indeholder Menoflora?

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen: Rødkløver indvirker på gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet.

Salvie er en gammelkendt plante med en sveddæmpende effekt. Salvie bidrager til velbefindendet under overgangsalderen.

D-vitamin, der støtter opbygningen af knogler. Dette er specielt vigtigt, fordi kvinder i overgangsalderen mister meget knoglemasse.

B6-Vitamin understøtter en naturlig hormonbalance og bidrager til at regulere hormonaktiviteten.

PRØV MENOFLORA TIL HALV PRIS • Til dig, som gerne vil slippe for gener som hede- og svedeture og komme lettere gennem overgangsalderen.

• Menoflora kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Kun kr. 99,- for 45 dages forbrug.

• Menoflora kan købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40 – hverdage kl.

8-16. helse / marts 2018

67

helse: xxxxxx

TAG NATTEN I BRUG OG STYRK DIN HUD Mellisas natcreme er formuleret med de bedste ingredienser fra naturen til at styrke din hud med den rette pleje, mens du sover. En natcreme, er ikke bare en natcreme. Læs mere her om hvordan du – uden unødvendige indholdsstoffer – får den bedste natpleje og en sund og stærk hud i balance.

Mango, Sheasmør, Jojobaolie og Salvie Den vigtige fugt i din natcreme

Kransburre og salvie Beroliger inflammation

I løbet af natten er det varmere for din hud, og din hud er mere aktiv og mere modtagelig for de hudplejeprodukter, som du anvender. P.g.a. din kropsvarme mister din hud mere fugt end i dagtimerne. I Mellisas natcreme har vi tilsat naturlige stærke fugtgivere, så du vågner op med velplejet, gennemfugtet og velnæret hud.

Har din hud tendens til inflammation, så vil kransburre og salvie i Mellisas natcreme hjælpe med en beroligende effekt. Salvie virker antiseptisk og bakteriedræbende. Kransburre er rig på antioxidanter og en naturlig hudsalve, der reducerer produktion af histamin og inflammation. Kransburre beroliger din hud og giver den en intens pleje.

Squalene og kakaosmør Styrker din hudbarierre

Sesam, hvid te og Acai Reducerer hudens aldringstegn

En tør hud har stor gavn af barierreopbyggende ingredienser. En stærk hudhud barierre gør din hud mindre sensitiv og mindre tør, fordi din hud bliver bedre til at fastholde fugten i hudens dybere lag, så fugten ikke fordamper så let. Squalene og kakaosmør styrker din huds barierre, og holder din hud elastisk og blød.

Sæt ind mod rynkerne med effektive ingredienser.

I Mellisas natcreme finder du bl.a. sesam, som øger hudens elasticitet og udglatter fine linjer. Vi har derudover tilsat acai i en kombination med hvid te, som begge booster cremen med stærke antioxidanter, der forbedrer hudens værn til at bekæmpe ældning og rynker.

melissa

Husk Mellisa hudpleje er komplet fri for parabener, kemikalier og hormonforstyrrende stoffer.

Mellisa natcreme 50 ml, 179 kr.

68

helse / marts 2018

Forhandles i Matas og Helsekostbutikker