Helse-2018-07

Page 1

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

rks Danma ste mest læ s­ d sundhe in magas

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 07 / august 2018

TEMA At leve med kræft Stort interview med

Ritt Bjerregaard Enhver bør have ret til sin egen død

FOKUS PÅ HOVEDPINE

Ny medicin kan hjælpe de hårdest ramte Overforbrug af hovedpinepiller får smerterne til at stramme grebet Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


“Det er mig uden tilsat sukker” Det er mig, der er der for dig, når du trænger til noget koldt og sødt - men ikke vil gå på kompromis. Jeg indeholder nemlig færre kalorier og masser af god smag og kan bruges i isvaflen eller spis es, som jeg er. Det er mig, der altid er dit sikre valg. For du ved, hvad jeg står for: Masser af forkælelse – uden tilsat sukker*.

*Med naturligt indhold af sukker.

easis

Nyt design

Forhandles i dagligvarebutikker. Læs mere på easis.dk Følg os på facebook.com/EASISDanmark og Instagram @easis_udentilsatsukker

Vi2 harhelse nu/ august over 2018 100 forskellige produkter! Og flere er på vej. Hold øje med nyhederne på easis.dk


helse: indhold

06

Min første reaktion var ‘Hvorfor mig? Jeg har altid levet sundt, motioneret og spist fornuftigt, så hvorfor får jeg sådan noget kræft dér? Ritt Bjerregaard

Interview

06

Stort tema om at leve med kræft

16 20 22 24 26 28

Tema o

Særlig ét mineral er vigtigt i kræftforebyggelse Side 26

kræft

m

32

58

Helse / Udgave 07 / august 2018

Fokus på hovedpine side 48-59

Når kræft bliver en del af livet Psykologen om: At leve med kræft Senfølger rammer halvdelen af kræft­overlevere Hun overlevede kræften Særlig ét mineral er vigtigt i kræftforebyggelse Strålebehandling på hoved­ og halsområdet kan påvirke livskvaliteten Varme og friktion gør ondt værre

Fokus på hovedpine

48 50 54 56

i august

Ritt Bjerregaard: Enhver bør have ret til sin egen død

Hovedpine? Du er ikke alene Der er ensomt i migræneland Hovedet kan påvirke synet Hovedpinepiller kan give kronisk hovedpine Naturlig hovedpine eller naturlige midler mod hovedpine?

Værd at vide

36

Flere opgaver på vej til landets apoteker

Ny artikelserie om afhængighed

62

Vi jagter lykkerusen

Hver gang i helse Nyt fra Danske Regioner

12

Nye bøger Psykologen Tænder Konsultation Konkurrence Synspunkt Opskrifter Hjernegymnastik Skønhed Sund & Fit med Helse Syn Nyt fra Apotekerforeningen Næste nummer

14 20 28 30 35 37 38 57 42 44 54 56 66

+

er Opskr ift

Når kræft bliver en del af livet

Det er hårdt at være hænder

16

42

Hovedpinepiller kan give kronisk hovedpine

56

Vi jagter lykkerusen

62

Overskuelig sund hverdag

38

helse / august 2018

3


helse: leder

Senere på dagen kunne jeg så læse seriøse medier give årets nybagte studenter råd om, hvi�e uddannelser de skulle vælge for at blive rige. På kroner og øre forstås. Intet om lyst, engagement eller at brænde for noget.

Udgiver Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7089 0022, Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Redaktion: helseredaktion@mediegruppen.net Jette Warrer Knudsen Redaktør

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Univer­ sitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Afsporet

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Det var én af de der lyse, sprøde og varme solskinsmorgener, som vi er så heldige at have haft mange af denne sommer. Jeg sad i min bil på vej gennem en stor bid af Danmark og frydede mig over det yndige land. Radioen var tændt, og værterne ind­ bød lytterne til at fortælle om lege, de legede som barn. Antonius, To mand frem for en enke og flere af de kære gamle lege stod i kø for at komme ud af den nationale glem­ mebog, mens billeder fra min mentale billedbog blev fremkaldt, så jeg næsten kunne dufte græsset og fornemme stemningen i de lange og magiske legeaftener, da livet endnu var lysegrønt. Men så gik det op for mig, at årsagen til lytterinvitationen var, at det nu skal være lovbestemt, at børn skal have lov til at lege i vuggestuen og børnehaven! Et klart eksempel på, hvor unormalt det normale efterhånden er blevet. Senere på dagen kunne jeg så læse seriøse medier give årets nybagte stu­ denter råd om, hvilke uddannelser de skulle vælge for at blive rige. På kroner og øre forstås. Intet om lyst, engage­ ment eller at brænde for noget. Hver dag har sine forkrampede beviser på, hvor langt Galimatias efterhånden har fået os ud i vores måde at indrette vo­ res samfund på. Intet under, at en me­ get stor og stigende del af vores børn og unge har det mentalt rigtig dårligt. Og det kan vi, de voksne, slet ikke være bekendt!

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Helse arbejder sammen med en række sundheds­ fremmende organisationer og patientforeninger.

Annoncesalg: Helle Hviid, Telefon 7670 6432, helle@mediegruppen.net

Distribution Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 360.000

Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,­ for 10 numre

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læstesundheds magasin

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 07 / august 2018

TEMA At leve med kræft Stort interview med

Ritt Bjerregaard Enhver bør have ret til sin egen død

helse Nr. 07 / 2018 64. årgang ISSN 0018­0149 (1166)

FOKUS PÅ HOVEDPINE

God læselyst med Helse i august.

Ny medicin kan hjælpe de hårdest ramte Overforbrug af hovedpinepiller får smerterne til at stramme grebet Helse:

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

4

helse / august 2018

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Forsidefoto: Scanpix/Iris Art Director: Camilla Riber Tryk: Aller Web: www.magasinethelse.dk


Annonce

helse: Behandlere

Pia kan i dag se tilbage på en årrække, hvor hendes tilværelse blev ødelagt af søvnløse nætter. Hun var konstant træt og irritabel, og ligemeget hvad hun forsøgte, hjalp intet, før hun en dag læste om naturmidlet Sedaforte. Det blev et vendepunkt i hendes liv.

Har du svært ved at sove? Undersøgelser viser, at netop pres og stress i hverdagen er skyld i helt op mod 90% af vores søvnproblemer. Det er der nogen ret naturlige årsager til. Har du haft en dag med fuld fart på, med mange opgaver, mange spekulationer og mange bekymringer, er det svært for kroppen at slippe den tilstand og falde til ro og falde i søvn.

SET PÅ

TV

Nu sover jeg

wellvita

godt hver nat

Hvad er Sedaforte? Sedaforte er et mildt, naturligt middel, der hjælper dig med at slappe af, så du kan falde i søvn. Søvnen bliver mere stabil og du vågner udhvilet. Sedaforte indeholder: • Kamille, der får kroppen til at slappe af, så du falder til ro. • Humle, der i tabletform virker godt på søvnproblemer. • Citronmelisse, der virker afslappende • Schizandra, der sørger for en langtidseffekt. Planten får kroppen til at tilpasse sig, således at du også sover bedre på sigt. Sedaforte er 100% naturlig.

Da vi møder Pia i hendes dejlige hus i Grindsted, er det en frisk og glad kvinde, der åbner døren, og ingen ville tro at hun for kort tid siden konstant var træt og irritabel som følge af søvnbesvær. For et par år siden var 45 årige Pia plaget af store problemer i livet. Fik problemer med at sove Pia havde et ellers velfungerende liv, men en skilsmisse og en opslidende kamp om forældremyndigheden gav Pia alt for meget at tænke på. Pias familie og datteren Frederikke var bekymrede. De støttede naturligvis Pia og gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe hende tilbage på rette

spor. Snart skulle det dog vise sig, at et nyt problem dukkende op: Hun fik svært ved at sove - og det er et problem, der rammer mange danskere hvert år. For mange ødelægger det humøret og livsmodet. Naturmiddel blev løsningen Da Pia en dag sad og læste, faldt hendes øjne på en reklame for naturmidlet Sedaforte. Det var beskrevet som et plantebaseret præparat, der virkede på flere måder i forhold til søvn. Da hun læste, at præparatet virkede afslappende og ikke sløvende, besluttede Pia sig for at prøve, og bestilte en pakke hjem.

”Efter fire til fem uger begyndte der at ske noget. Jeg kunne ganske enkelt mærke, at det virkede. Hvis jeg tager en Sedafortetablet hver aften en time før jeg går i seng, falder jeg hurtigere i søvn og sover godt hele natten. I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet - og så gå ind i seng og sove videre bagefter”, fortæller Pia. ”Det er ganske enkelt en stor lettelse, at mine søvnproblemer er løst så enkelt, og jeg kan bare mærke, hvordan mit livsmod og gode humør er tilbage, fordi jeg, takket være Sedaforte, nu atter får min gode nattesøvn”.

LIVS

KVALITET

Vil du også prøve Sedaforte? Sedaforte indeholder planterne citronmelisse, kamille, schisandra og humle. Regulerer søvnmønsteret og virker afslappende. Sedaforte kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Tabletterne kan bestilles på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40 helse / august 2018

5


helse: interview

Enhver bør have ret til sin egen død Ritt Bjerregaard er politiker til benet. Det har pensioneringen fra professionel politik ikke ændret på, men i dag, hvor hun på fjerde år lever med en kræftsyg­ dom, har tidligere mærkesager fået selskab af nye. Ikke mindst på sundheds­ området, hvor hun blandt andet er optaget af spørgsmålet om aktiv dødshjælp. For hvorfor skal en læge – frem for vi selv – beslutte, hvornår vi skal herfra?

E

Af: Malene Hedegaard / Foto: Ritzau/Scanpix, Bax Lindhardt

fter et langt liv skal man have lov at sige: "Nu er der ikke mere for mig". Hvis man ligger plaget af sygdom og måske har det rigtig skidt, skal man have lov til at blive fri. Ordene er Ritts. Politikeren med efternav­ net Bjerregaard, som danskerne har været på fornavn med i årtier. Hun har altid været et menneske med knivskarpe holdninger og er det også, når det gælder spørgsmålet om ak­ tiv dødshjælp. For modsat Folketingets flertal og Lægeforeningens linje – men i lighed med befolkningsflertallet – mener hun, at vi skal have retten til at tage afsked med denne verden, når vi selv ønsker det. Og helst uden alt for megen lægelig indblanding: – For mig at se vil det være en stor fordel, hvis man kan overlade det til folk selv. Og jeg ved godt, at jeg i denne sag er på kant med Lægeforeningen, der jo med rette holder sig til, at de har afgivet et lægeløfte om at holde folk længst muligt i live. Derfor er det også fint, hvis det ikke er dem, men folk selv, der

6

helse / august 2018

tager skridtet, når de er klar. I dag kan man jo, hvis man har råd, tage til Holland, Belgien eller Schweitz og gøre det dér, men jeg synes ikke, at sådan noget skal afhænge af den enkeltes pengepung, siger den 77­årige ex­politiker.

Ingen genoplivning, tak Selv fik hun problematikken tæt ind på livet, da hendes mand i 2016 fik behov for en ny hjerteklap. Her var lægernes melding, at ope­ rationen indebar risiko for skader på hjernen. Alt gik heldigvis fint, men situationen gav parret anledning til at tale igennem, hvad de ønskede for sig selv og hinanden, hvis uhel­ det skulle være ude: – Ingen af os ønsker at blive holdt kunstigt i live, og det sagde vi specifikt til lægerne. Vi har også begge underskrevet erklæringer om nej tak til genoplivning, men dem behøver de ikke rette sig efter. Heldigvis sagde én af lægerne: "Det er godt, I siger det, for nogle gange kan man skynde sig langsomt". Det var


helse: interview

Efter et langt liv skal man have lov at sige ‘nu er der ikke mere for mig’. Hvis man ligger plaget af sygdom og maĚŠske har det rigtig skidt, skal man have lov til at blive fri.

helse / august 2018

7


helse: interview

+ Kort om Ritt Bjerregaard • Født 1941 i København. • Uddannet skolelærer i 1964. Arbejdede seks år som lærer, før hun gik ind i politik. • Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1971-2005. Har beklædt flere ministerposter og været Danmarks EU-kommisær for miljø. Hendes sidste off icielle hverv som politiker var overborgmesterposten i København 2006-10. • Er forfatter og medforfatter til en række bøger, senest erindringbøgerne 'Ritt' og 'Valgt'. Et tredje erindringsbind er undervejs. • Bor i København med sin mand, historiker Søren Mørch. • Lever på fjerde år med uhelbredelig kræft.

fornuftigt sagt, men man kan jo ikke for­ lade sig på en tilfældig læges overbevis­ ning i hvert enkelt tilfælde. Derfor har vi brug for en ordning, hvor man tager stil­ ling, mens man er ved sine fulde fem, og så bliver det respekteret, den dag det måtte blive aktuelt. I tilfælde med kro­ nisk sygdom kan man have piller, som man kan få udleveret efter ønske sam­ men med grundig information om, hvordan de skal tages. Ordningens kon­ krete udformning kan man diskutere, men jeg kan godt lide tanken om, at den enkelte træffer beslutningen selv, fremfører hun.

Lever med kræft Også på egen krop har Ritt Bjerregaard mærket, hvad det vil sige at blive ramt af livstruende sygdom: I 2015 fik hun konstateret kræft, der i første omgang kunne bortopereres, men som senere viste sig at have bredt sig. I dag lever hun med sygdommen, men nyheden om den var et chok:

8

helse / august 2018

– Min første reaktion var: "Hvorfor mig? Jeg har altid levet sundt, motio­ neret og spist fornuftigt, så hvorfor får jeg sådan noget kræft dér"? "Du har alderen", sagde lægerne, og det er jo svært at argumentere mod. Kræften har betydet, at jeg er blevet endnu mere opmærksom på, at livet har en slutning. Men ellers lever jeg sådan set fint med den og mærker intet til den til hverdag, siger hun og tilføjer: – Men i ugen op til mine halvårlige kontrolscanninger har jeg det ikke så sjovt. Der er jeg virkelig bange for, om metastaserne er vokset, for jeg har in­ gen fornemmelse af det. Jeg føler mig ikke syg, men det gjorde jeg heller ikke dengang, knuden blev fundet. Det, der gav anledning til at få det undersøgt i sin tid, var blod i afføringen, og da me­ tastaserne i dag sidder på lungerne, har jeg ingen indikatorer på, om det breder sig eller ej, fortæller hun.

Cannabis til smerteramte En anden sundhedsmærkesag, som Ritt Bjerregaard har gjort til sin, er kampen for legalisering af medicinsk cannabis. Sammen med blandt andre Søs Egelind har hun taget inititativ til foreningen

Cannabis Danmark, der arbejder for accept af den kontroversielle urt til behandlingsbrug: – Hvis det kan hjælpe folk, kan jeg ikke se, hvorfor de ikke skal have den mulighed. Jeg har ikke selv brugt det, fordi jeg ikke havde behov for det, men for mange – både kræftpatienter, gigt­ramte og andre – er det det eneste, der virker på deres smerter. Hvorfor så af­ skære dem fra det? Spørger hun retorisk. I januar i år indledtes en omdiskute­ ret forsøgsordning med brug af canna­ bis i behandlingsøjemed. En af hoved­ ankerne mod ordningen har været, at cannabis ikke har været gennem de godkendelsesprocedurer, som medi­ cinske præparater almindeligvis skal igennem, før de tages i brug. Til det si­ ger Ritt Bjerregard: – Cannabis har jo været anvendt i århundreder, så vi har allerede meget stor viden om, hvad det hjælper på og hvordan. Der har ganske vist ikke været randomiserede forsøg, som man plejer ved nye lægemidler, men cannabis er jo netop ikke nyt. Så jeg er meget glad for den forsøgsordning, siger hun og udtrykker desuden håb om en fremti­ dig dansk produktion:


helse: xxxxxx

De fleste kvinder oplever problemer med balancen Langt de fleste kvinder vil indimellem opleve kløe, irritation, udflåd eller tørhed i underlivet. Og det er der intet at sige til, for et væld af forskellige faktorer kan påvirke den naturlige balance i kroppens mest intime zone – f.eks. sex, graviditet, sygdom, overgangsalder og medicin m.m. Heldigvis har Multi-Gyn fire hormonfri og milde intimprodukter, der afhjælper generne både hurtigt og effektivt og genopretter din krops naturlige balance.

MULTI-GYN.DK

+++ +

++++

++

+

++++

+

++++

Multi-Gyn serien indeholder ikke hormoner, kemikalier, parfume eller konserveringsmidler.

LIQUIGEL lindrer og behandler vaginal tørhed og irritation forårsaget af ubalance i den naturlige fugtproduktion.

FLORAPLUS lindrer, behandler og forebygger kløe, irritation og grynet udflåd (hytteost) forårsaget af svamp (Candida Albicans).

ACTIGEL lindrer, behandler og forebygger kløe, irritation og ildelugtende udflåd (fiskelugt) forårsaget af bakterier (Bakteriel Vaginose).

KOMPRESSER lindrer overbelastet væv, kløe og mindsker hævelser. Ideel under graviditet, efter en fødsel, hæmorider og til sportsfolk.

FØLG OS PÅ:

LEVERANDØR: NORDIC CONSUMER HEALTH DENMARK, NÆRUMGÅRDSVEJ 1, 2850 NÆRUM, TELEFON: 2642 4145

Alle fire produkter indeholder 2QR-molekylet, der blokerer skadelige bakterier og hindrer, at de får fæste på hud og slimhinde. 2QR er udvundet af Aloe Barbadensis Miller planten via en molekylær filtration.


helse: interview – Hvis det kan dyrkes i Danmark, kan det måske blive billigere for patienterne. Det er rasende dyrt på det sorte marked, og folk har ingen sikkerhed for, hvad de får. Det skal de have, og meget gerne til en pris, der er til at betale, pointerer hun.

Social slagside At prisen skal være overkommelig for alle, ligger i tråd med Ritt Bjer­ regaards syn på sundhedssystemet i det hele taget. Hun betragter lig­ hedstanken som en af sine kerne­ værdier og ser det som et stort problem, at der stadig hersker ­social skævhed i Danmark på sundhedsområdet: – Som socialdemokrat går jeg jo ind for, at det ikke er de dårligst stil­ lede, der hele tiden skal betale pri­ sen for at være dårligst stillet. Jeg har det virkelig skidt med, at ens oplevelse med sygehusvæsenet ­afhænger af, om man har en om­ gangskreds, man kan konsultere. Da jeg oplevede problemer efter min første kræftoperation, var det en god ven, som er læge, der kun­ ne sige, at det ikke var normalt at have det sådan. Takket være ham kom jeg så ind på Bispebjerg Hos­ pital igen, hvor de konstaterede en læk i syningen, som nødvendig­ gjorde akut operation og efterføl­ gende stomi i nogle måneder. Så det løste sig heldigvis, men det er jo ikke alle, der har læger i venne­ kredsen, der kan råbe vagt i gevær. Derfor har jeg også brugt min syg­ dom til at gøre opmærksom på den ulighed i forhold til systemet, siger Ritt Bjerregaard, der også tidligere har været ude at fortælle kritisk om forholdene på hospitalet i forbin­ delse med hendes kræftbehandling.

Øko-æbler I dag er kræften færdigbehandlet for så vidt angår den oprindelige knude. Metastaserne i lungerne kan ikke fjernes, men hun har ingen

10

helse / august 2018


helse: interview symptomer og lever medicinfrit, bortset fra en daglig hjertemagnyl. Hun sværger til naturlighed så vidt muligt og klarer sig med en sund livsstil i hverdagen: 5 l. aroniasaft 3 l. aroniasaft – Jeg er meget opmærksom på, at jeg skal passe på 0,70 l. aroniasaft mit immunforsvar, så jeg spiser fisk hele sommeren og Kapsler The startes Aroniabærret er fyldt med antioxidanter, og derfor tager levertrantilskud om vinteren. Om efteråret får jeg Aroniapulver dagen for mange mennesker med et glas aroniasaft. Tørrede aroniabær den årlige influenzavaccination, og engang imellem ta­ 200 g-500g Aroniabærret kaldes ”verdens bedste antioxidant”. ger min mand og jeg en lille Kraüerblut for blodprocen­ Chruns Syltetøj ten. Og så har vi fået os en slowjuicer, som vi kan lave Mange mener derfor, at Aronia kan have grøntsagssmoothies i. Det er altså virkelig godt, smiler en gunstig indvirkning på bl.a. kolesterol, blodtryk og diabetes ved regelmæssig hun. indtagelse og samtidig styrke immunGrøntsagerne i slowjuiceren er naturligvis økologiske, forsvaret. for Ritt Bjerregaard har været inkarneret økolog fra før Antioxidanter er med til at rense kroppen Ø­mærkets indførelse. for de frie radikaler, der bliver frigivet, I en årrække drev hun og hendes mand ved siden af når man f.eks. træner. Aroniabær er rigt på aktive stoffer og fyldt med vitaminer deres storbykarrierer en økologisk æbleplantage i Ste­ (karoten/pro-vitamin A, B2, B6, B9, B12, strup på Midtsjælland. 16 tønder land med æbletræer i B17, C og E), mineraler (jern, molydæn, bor, alskens varianter: 100% ØKOLOGISK jod, calium m.m.) – Gennem tiden har vi haft mere end 60 sorter igen­ Ren aroniasaft uden tilsat sukker, eller andre og forskellige tilsætningsstoffer.Inderholder naturligt sukker. Holdbarheden på nem for at finde frem til dem, der klarede sig bedst. Jeg antioxidanter. aroniasaften i boxen har en holdbarhed på 3 mdr efter åbning, skal ikke stå i køleskabet.Flaskens holdbarhed er 10-14 dage vidste fra starten, at vi skulle drive det helt uden sprøjte­ efter åbningen, skal stå i køleskabet efter åbning. midler – også uden dem, der er tilladt for økologer – for jeg ville bevise, at det kunne lade sig gøre. Så kom der konventionelle folk ned for at se, hvor elendigt det gik, Gunderstedvej 24 ·Gunderstedvej Gundersted (mellem og Aars) · 9240 Nibe · Nibe Tlf. 61 og 54 84 85 / 61 84 84 · www.staudeengen.dk 24 Nibe · Gundersted (mellem Aars) · 54 9240 Nibe · Tlf. 61 54 84 85 / 61 54 84 84 men det gik nu rigtig udmærket, smiler hun skævt. Gunderstedvej 24 · Gundersted (mellem Nibe og Aars) · 9240 Nibe · Tlf. 61 54 84 85 / 61 54 84 84 · www.staudeengen.dk

ET BÆR FYLDT MED ANTIOXIDANTER

STAUDEENGEN STAUDEENGEN STAUDEENGEN

Ne regrette rien Plantagen drev parret selv, med kun lidt praktisk hjælp i årets mest travle perioder samt et bureau til papirarbej­ det, som de selv havde nok af i deres respektive jobs. Efter nøje overvejelse solgte de bedriften til et vennepar i 2015, hvilket skulle vise sig at være det helt rigtige tids­ punkt: – Jeg var fyldt 70, min mand nærmede sig de 80, og vi kunne godt se, at vi ikke ville kunne blive ved med at holde det. Få måneder efter beslutningen var taget, fik jeg konstateret kræft, og det ville have været ubærligt at ligge der i sygesengen og tænke på, at det bare stod og forfaldt. Så det passede perfekt, konstaterer hun. Hun savner det ikke, for hun har altid haft det sådan med beslutninger, at når de er taget, ser hun sig ikke tilbage. Det gælder også beslutningen om ikke at få børn: – Som ung fik jeg en graviditet uden for livmoderen, hvilket medførte behandling over noget tid. Da vi begynd­ te at kunne overveje det igen, var jeg netop blevet valgt til Folketinget, og der sagde min mand ret klart, at det ikke kunne nytte noget, hvis han skulle passe barnet derhjem­ me, mens jeg passede politikken i København. Så sådan blev det. Og det har jeg det helt fint med, for jeg er glad for det liv, jeg har haft. På det punkt er jeg som Edith Piaf: Det med at fortryde giver jeg mig ikke rigtigt af med, slut­ ter hun med endnu et smil.

PROBLEMER I MUNDEN? • BLISTER • PROTESEGENER • MUNDTØRHED • IRRITERET SLIMHINDE Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker.

helse / august 2018

11


helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

MISBRUG OG PSYKISKE LIDELSER HÆNGER SAMMEN

Vi skal lære af Svendborg-sagen

Psykisk sygdom og misbrug behandles i dag i hen­ holdsvis regioner og kommuner, men det fungerer ikke altid optimalt, fordi mange borgere bliver kaste­ bold mellem systemerne. Det skal et nyt udspil gøre op med, så de to lidelser behandles samtidigt. Den samlede behandling for mennesker med psykisk syg­ dom og afhængighed bør derfor ligge hos regioner­ ne, der har de sundhedsfaglige kompetencer til at varetage behandlingen. Sådan lyder det i udspillet, som Danske Regioner, Lægeforeningen, Bedre Psykiatri og Dansk Psykiatrisk Selskab står bag.

Højesteret har frifundet en læge i den omdiskuterede Svendborg­sag. Dermed omstødes en dom i landsretten, hvor lægen blev dømt, fordi hun ikke fulgte op på, om en kollega handlede på en mundtlig instruks om behandling. Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, under­ streger, at regionerne tager sagen meget alvorligt: – Den debat, som den har affødt, viser med al tydelighed, at der er grund til, at vi sikrer os, at rammerne for det daglige arbejde i sundhedsvæsenet er klare og betryggende for pa­ tienterne og vores medarbejdere, siger Stephanie Lose. Der­ for inviterer Danske Regioner blandt andre Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd til en dialog for at drøfte, om der er brug for flere initiativer som konsekvens af sagen.

Kilde: regioner.dk

Kilde: regioner.dk

Danske løsninger til mennesker med demens skal til udlandet Danske Regioner, KL, Sundheds­ og Æl­ dreministeriet og Healthcare DENMARK har lanceret en rapport, der skal udbrede gode initiativer for demensramte i Dan­ mark til udlandet. Der er nemlig mange gode eksempler på, hvordan danske ho­ spitaler, kommuner, frivillige organisatio­ ner og virksomheder har udviklet nye innovative løsninger til gavn for demen­ te. For eksempel personlige døre, så bor­ gere med demens kan finde vej, gulve med sensorer, som giver personalet be­ sked, hvis en borger er faldet eller en app på mobilen, der skaber kontakt til frivillige, som kan hjælpe. Kilde: regioner.dk

12

helse / august 2018

Rapporter: Regionerne styrer sundhedsvæsenet med sikker hånd Produktivitetskravet er suspenderet i 2018, og regeringen er gået i gang med et udspil til, hvordan sundhedsvæsenet fremover skal styres. To rapporter fra VIVE og PwC/McKinsey viser, at sundhedsvæsenet er fuldt forsvarligt styret med de eksisterende styringsredskaber. Rapporten fra PwC og McKinsey fastslår, at der i sundhedsvæsnet allerede er fokus på at overholde budgetter­ ne, uden at det fjerner fokus fra patientrettigheder og den faglige kvalitet. VIVE­rapporten konkluderer, at der er en omfattende og tæt statslig styring af regionerne: – VIVEs rapport viser med al tydelighed, at sundheds­ væsenet til fulde allerede har de styringsredskaber, der er behov for. Der er på ingen måde brug for, at staten opfinder nye styringsformer, som skal trækkes ned over hospita­ lerne, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner. Kilde: regioner.dk


VORES UDDANNELSE ER LANG. TIL GENGÆLD BLIVER DIN KARRIERE DET OGSÅ Body S|D|S er for længst blevet en anerkendt og efterspurgt behandlingsform. Og i kølvandet på det, er der på markedet opstået flere afarter med tilbud om diverse terapeutuddannelser. Vi siger ikke, at du skal vogte dig for efterligninger. Vi siger blot, at ønsker du den klassiske og højt kvalificerende uddannelse – hvor grundtanken med Body S|D|S teorien så at sige bliver masseret ind i dig – så er der kun ét sted at gøre det.

Body SDS

Body S|D|S’s grundlæggende uddannelse er længere, mere kostbar, mere krævende og sigter på at udklække behandlere, der med tiden får forudsætningen for at skabe egne lønsomme og efterspurgte klinikker. Faglig dygtighed har ingen smutveje. Netop nu udbyder vi pladser til vores uddannelse, der starter op den 3. januar 2019. Læs mere på body-sds.dk.

BODY S|D|S® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET GENNEM TRE GENERATIONER OG VIDEREFØRT

b o d y - s d s .d k

AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL BEHANDLING AF KLINISKE SYGDOMME, SPORTSSKADER, FOREBYGGELSE AF FORSKELLIGE LIDELSER, VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP OG OPTIMERING AF FYSISKE OG MENTALE PRÆSTATIONER


helse: bøger

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil. carsten@mediegruppen.net

Nyt fra Helse-reolen RELATIONER

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

nye

Skån børnene efter skilsmissen I dag ender næsten halvdelen af alle registrerede parforhold i skilsmisse. Adskillelsen har altid et positivt element for de voksne, som ikke længere elsker hinanden. Men skilsmisse er altid forfærde­ ligt for børnene. Familieterapeuten Anna Prip vil hjælpe de voksne til at få en mere kærlig og forstående relation til hinanden efter et brud – primært for at hjælpe børnene. Ved hjælp af afprøvede modeller, metoder og øvelser – samt eksempler fra det virkelige liv – viser bogen, hvordan skilsmissepar kan skabe en positiv forandring og få en mere venlig tilgang til hinanden i det samarbejde, deres fælles børn kræver af dem.

g anbefale ro

He

bøger anmelde lse

r

Anna Prip: Elsk din eks 195 sider, 249,95 kroner Fadl’s forlag 2018

+ LIVSKRISE Kræften er væk, men livet er forandret

Birgit Arildsen: At lande på livets bred som en anden 106 sider, 159,95 kroner Forlaget Mellemgaard 2018

14

Birgit Arildsen fik kræft og blev hel­ bredt for sygdommen. Det lyder simpelt, men er det ikke. Oplevelsen af behandlingen, tanker om døden og ikke mindst tanker om livet bagefter – det er nærmest umuligt at forblive den samme. Bogen er en personlig beretning, der handler om ét menneskes kamp for livet. Men som lige så godt kun­ ne have handlet om enhver anden af os.

helse / august 2018

Trine Vase Bendtsen, Hanne Lindberg Nejsum og Mette K.F. Iversen

DEMENS &

MADLAVNING

Madlavning kan støtte identitet og trivsel hos mennesker med demens

muusmann FORLAG

Trine Vase Bendtsen, Hanne Lindberg Nejsum og Mette K.F. Iversen: Demens & madlavning 100 sider, 189,95 kroner Muusmann forlag 2018

RITUALER Demens ingen hindring for madlavning Når en familie rammes af demens, ændres mange af hjemmets normale rutiner. Det gælder bl.a. madlavningen, fordi menne­ sker med demens typisk har svært ved at overskue flere processer på samme tid. Men det kan være godt for både fami­ lien og den demensramte at holde fast i madlavningen som et fast ritual, der både giver glæde og tryghed. Bogen er blevet til i et samarbejde med mennesker med demens og deres pårørende og hjælpere, og der indgår cases med eksempler fra observationer, hvor teori bliver koblet på praksis.


KompletSyn

-fås hos Louis Nielsen Udmåling af styrker Test for bygningsfejl Trykmåling af øjnene

Digitalt farvebillede af nethinden Synsfeltscreening

Henny Buch trængte til nye briller og bestilte tid til en synstest med sundhedstjek hos Louis Nielsen, som hun har gjort så mange gange før. Men denne gang kom den til at udvikle sig anderledes end tidligere. Optikeren opdagede ved synstestens trykmåling af øjet, at hun havde et for højt tryk i øjnene og henviste hende derfor til øjenlæge. Øjenlægen konstaterede, at Henny havde grøn stær på begge øjne, hvilket kunne have kostet hende synet, hvis hun ikke var blevet behandlet for sygdommen. - Øjenlægen sagde til mig, at jeg kunne takke Jacob fra Louis Nielsen for at have reddet mit syn. Hvis det ikke havde været for ham, og han ikke havde været så grundig og sendt mig videre, så havde mit syn taget skade.

HENNY BUCH RANDERS

”Synstest med sundhedstjek reddede mit syn” Ekstra tryghed for dit syn og dine øjnes sundhed At have sunde og raske øjne handler om mere end et godt syn. Hos Louis Nielsen tilbyder vi derfor en synstest med sundhedstjek til kun 195 kr. Vi kalder testen KompletSyn, fordi det er en omfattende undersøgelse med avanceret teknologisk udstyr, hvor vi kommer hele vejen rundt om synet og øjnenes sundhed.

Bestil synstest på louisnielsen.dk helse / august 2018 Vores optikere stiller ingen diagnose ved KompletSyn. Det kan kun en læge eller øjenlæge gøre.

15


helse: tema

Tema o

Når kræft bliver en del af livet

kræft

m

Knap 300.000 danskere lever med en kræftdiagnose. I modsætning til tidligere, så er kræft ikke nødvendigvis en dødsdom, men for mange en kronisk sygdom, som man skal lære at leve med. 60-årige Inge Thomsen har været kræftpatient i fire år. Hun har indstillet sig på en tilværelse med kræften som uønsket livsledsager. Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat

L

idt blod i afføringen. Intet andet. Inge Thomsen var sikker på, at det bare var en lille rift. Men hun havde netop set en kampagne fra Kræftens Bekæmpelse om tarmkræft og bestilte tid hos sin praktiserende læge. Bare for en sikkerheds skyld. Heller ikke lægen troede, at der var noget galt, men sendte hende alligevel til yderligere un­ dersøgelse. Resultatet var chokerende. – Undersøgelserne viste, at der var kræft i tarmen. Heldigvis var der intet at se i lymfekirtlerne. Midt i chokket over at være ramt af kræft, så var det en stor trøst, at det ikke havde spredt sig. Kort tid efter blev jeg opereret og fik fjernet et stykke af tarmen, fortæller Inge Thomsen. Inge Thomsens operation blev fore­ taget i sommerferien 2014, og lægerne forsikrede hende om, at det kræftramte væv var opereret bort.

16

helse / august 2018

– Jeg var overbevist om, at alt var fjernet. Jeg følte mig helt tryg og rolig. Lægerne forsikrede mig gentagne gan­ ge om, at de havde fået det hele med.

En chokerende opringning Vi skruer tiden et år frem til sommeren 2015. Inge Thomsen har lige været til 1-års kontrol på sygehuset og er taget med sin mand på campingferie på Fyn. Forude venter afslapning, solskin og tid til at være sammen. Pludselig ringer te­ lefonen. Det er en koordinator fra syge­ huset, som beder Inge Thomsen booke

Jeg er dybt, dybt chokeret og tænker ”Nej, nej, hvad sker der nu?" Inge Thomsen

tid til en personlig samtale hurtigst muligt. Hun kan mærke panikken brede sig i alle kroppens celler. – Først forstår jeg ingenting. Det hele var jo opereret væk. Hvorfor skal jeg så til samtale? Det kan jeg ikke få svar på. Og jeg bliver klar over, at noget er helt galt. Jeg vil ikke vente på at komme til samtale ugen efter, men insisterer på at komme til at tale med en læge. Opringningen kommer en time se­ nere. Lægen fortæller, at det ikke ser godt ud. – Scanningen viser, at jeg har to sto­ re knuder i leveren og en knude i lun­ gen. Knuderne i leveren er fire-fem centimeter store. Jeg er dybt, dybt chokeret og tænker ”Nej, nej, hvad sker der nu?" Inge Thomsen bliver indstillet til ope­ ration i august, hvor hun får fjernet en tredjedel af leveren, mens knuden i lun­ gen bliver brændt væk. Igen får hun at


helse: tema

+ 285.000 danskere lever med en kræftdiagnose

vide, at alt det syge væv er fjernet, men begynder nogle måneder senere på fore­ byggende kemoterapi. Hun bliver scan­ net igen og også denne gang er der me­ tastaser, nu på begge lunger. I alt fem metastaser. Der er ikke noget på leveren. – Det er rædselsfuldt at vide, at tarmkræften igen har spredt sig. Jeg begynder igen i kemoterapi. Og sådan bliver det de næste mange måneder. Kemoterapi og scanning, pause i ke­ moterapien. Ny scanning og endnu en omgang kemoterapi.

Hverdag med kræft Seneste scanning er i marts i år: Igen fem metastaser på lungerne og end­ nu en metastase i en muskel i krop­ pens højre side tæt på leveren. Det betyder en ny runde kemoterapi. 12 gange i alt fra april til slutningen af oktober i år.

– Jeg får kemobehandling hver ­anden uge. Det ligger om tirsdagen, så den dag er bare træls. Mine ben er som bly, og jeg er svimmel. Og så er jeg meget, meget træt. Min krop sitrer, jeg har kvalme og tungen mi­ ster belægningen de første par dage efter kemoterapien, så jeg kan ikke spise noget stærkt eller drikke noget varmt, fortæller Inge Thomsen. Knap en uge efter kemoterapien begynder hun at komme til hæg­ terne igen. Så venter en god uge med familieliv, besøg af venner, ture med campingvognen, nær­ vær med mand, børn og børne­ børn. Jobbet som bogholder sag­ de Inge Thomsen farvel til i august sidste år. Hun har oplevet meget stor opbakning fra sin arbejdsplads og sine kolleger, men følte ikke, at hun kunne levere en tilfredsstillen­

Hver tredje dansker får kræft. Over halvdelen overlever i fem år eller mere: Seks ud af ti kræftpatienter overlever kræft mindst fem år. Tal fra 2015 viser, at knap 285.000 danskere lever med en kræftdiagnose. Hvert år får godt 37.200 danskere kræft – det er 102 om dagen eller én hvert kvarter. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

helse / august 2018

17


helse: tema

+ Mænd og kvinder overlever næsten lige længe Andelen af mænd, som overlever en kræftdiagnose i fem år eller mere, er steget fra 48 pct. til 60 pct. For de kvindelige kræftpatienter er andelen, som overlever en kræftdiagnose i fem år eller mere, steget fra 55 pct. til 63 pct.. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

de indsats i pauserne mellem kemo­ terapien. – I dag har jeg fundet en god hver­ dag og gør, hvad jeg har lyst til i uger­ ne uden kemoterapi. Jeg vil ikke sæt­ te mig i et hjørne og lade kræften begrænse mig. Det er mig, der skal styre kræften og ikke omvendt. Så jeg lever livet her og nu. I starten var jeg helt slået ud, og det samme var alle omkring mig, men nu har det fundet et leje. Det er blevet hverdag nu. Og jeg vil ikke lægge mig fladt ned. Jeg har masser af livsvilje.

Lev livet

Bliv sorg- og kriseterapeut på vores 1-årige uddannelse: Få de nyeste sorgteorier og konkrete redskaber til brug i dødens nærvær. Nyt hold i Horsens med opstart d. 14. september 2018. Gratis introaften d. 21. august. Nyt hold i Vanløse d. 17. januar. Introaften følger. Læs mere om indholdet på www.kriseogsorg.dk eller www.houseofawareness.dk Kontakt Line på 26 66 62 88 for mere information.

18

helse / august 2018

I dag er fokus på scanningerne hver tredje måned. Der kommer ikke en pludselig eksplosion i kræften. Meta­ staserne vokser hele tiden lidt, indtil kemoterapien sætter ind og stopper deres udvikling. Og sådan vil Inge Thomsens forløb være i fremtiden: Et halvt års kemoterapi, en pause på to­ tre måneder afløst af et halvt års ke­ moterapi. – Jeg har fået at vide, at jeg kan forvente at leve mange år endnu. Jeg bliver aldrig rask, men kræften kan holdes nede. Jeg har svært ved at forholde mig til, at det er en kro­ nisk sygdom. Det ligger hele tiden i baghovedet. Hvornår bliver det mere? Så der er meget usikkerhed og frygt, men der er også dage, hvor jeg slet ikke tænker på det. Med til sygdomsbilledet hører, at Inge Thomsen ikke har mistet sit hår og heller aldrig har haft smerter. – Jeg føler mig ikke syg. Og det har jeg aldrig gjort. Kemoterapien gør mig syg og dårlig, men selve kræftsygdom­ men mærker jeg ikke noget til. Mit hår har jeg stadig, og jeg har ikke tabt mig. Man kan slet ikke se det på mig. Og det kan være svært for både mig selv og mine omgivelser at forstå, at jeg er al­ vorligt syg. Jeg ved, at jeg har kræft, men jeg kan ikke mærke det. En gang om måneden mødes Inge Thomsen med syv andre kroni­ ske kræftpatienter. Gruppen er startet

Jeg føler mig ikke syg. Og det har jeg aldrig gjort. Kemoterapien gør mig syg og dårlig, men selve kræftsygdommen mærker jeg ikke noget til. Inge Thomsen

op under Kræftens Bekæmpelse med otte planlagte møder og er siden fort­ sat på egen hånd. – Vi forstår hinanden, og vi rummer hinanden. Vi kan for eksempel snakke frit og naturligt om døden. Det er en fritime, hvor jeg kan lukke det hele ud. Vi glæder os over hinandens sejre og løfter hinan­ den, når vi hver især har det svært. Jeg er vant til at være åben omkring min syg­ dom og taler meget med både familie og venner om det, men samtalen får en an­ den dimension i vores gruppe. Inge Thomsens mand lider af sklero­ se og blev førtidspensioneret i 2016. Sammen har de defineret det liv, som de ønsker. – Vi kan det, vi vil. Min mand har haft sklerose i mange år, og vi er vant til en hverdag med kronisk sygdom. Vi vil nyde livet og opleve en masse, præ­ cis som vi plejer. Så må vi tage smerter og træthed bagefter. Det vigtigste er, at vi lever vores liv fuldt ud. Nu.


Glucosamin, virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT

I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet. HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fastholdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

PharmaNord

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postorde. Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

GLUCOSAMIN PHARMA NORD

Synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpe-stoffer (ingen laktose).

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin samt tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

Slidgigt medfører en gradvis nedbrydning af ledbrusken i knæet, men med glucosamin tilfører man kroppen en komponent til de stoffer, som indgår i opbygningen af ledbrusk.

GLUCOSAMIN PHARMA NORD

– lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, mavesmerter, helsekvalme, / august 2018 fordøjelses19 besvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: 34837. Læs indlægssedlen omhyggeligt.


helse: klumme l til rgsmå Stil spø at med og ch g Psykolo e lø F e n n Jea es på Hels side ­ k o o b face

Hver gang i Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som skriver en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Psykologen om: AT LEVE MED KRÆFT Som ung psykologistuderende var jeg i praktik i seks måneder ved Kræftens Bekæmpelse i Århus. Jeg kan genkalde mig den knugende fornemmelsen i maven, da brevet med beskeden om, at jeg skulle møde på KB’s kontor, dumpede ind af brevsprækken. Det var bestemt ikke min førsteprioritet, og jeg gruede for at skulle arbejde indenfor dette område. Dengang tilbage i 1989 var der mange, der, når de hørte ordet ”kræft”, tænkte ”død”. Og desværre med god grund. Tanken om at skulle have døden så tæt på, oplevede jeg som meget skræmmende. Det blev heldig­ vis en meget lærerig periode, som var med til at overbevise mig om, at jeg havde valgt den rigtige studieretning. At bevæge sig i et felt, hvor døden er så nærværende, er på en eller an­ den underlig måde meget livsbekræf­ tende. Og jeg blev blæst bagover af patienternes måde at finde håb på og omdefinere deres håb på, som syg­ dommen skred frem. Jeg fik så stor interesse i kræftområ­ det, at jeg valgte at skrive speciale in­ denfor kræft. Skæbnen ville, at det var i den samme periode, min mor fik diag­ nosticeret dissemineret brystkræft. Det eneste jeg så, når jeg kiggede ind i hendes håbefulde blik, var døden, der kom nærmere og nærmere. Jeg vidste heldigvis, hvor vigtigt det er at lade

For mange betyder en kræftdiagnose i dag, at de skal lære at leve med kræft. Og hvordan gør man så det? 20

helse / august 2018

Skriv til Jeanne på Helse's faceboo k

den syge bestemme tempoet i den dialog, der følger. Så når min mor var i håbet, dansede jeg med. Og når hun kort efter var i det mørkeste mørke, så måtte jeg forsøge at gå med der­ ind også. Hun håbede til det sidste på et mirakel, mens jeg med min viden fra kræftområdet alt for godt vidste, at det i sandhed var et mirakel, vi skulle håbe på. Jeg forstår ikke, hvordan jeg fandt kræfterne til at skrive mit speciale færdigt. For alle artikler beskrev alt det, jeg ikke havde lyst til at vide no­ get om – spredning, prognose. Min mor døde efter et års sygdom. Og jeg fik ærlig talt et meget anstrengt for­ hold til kræftområdet i tiden efter. Igen fra 2008­2013 fik jeg dog ansæt­ telse indenfor kræftområdet. Det var tydeligt, hvor meget der var sket i de mellemliggende år. Og det er en ud­ vikling, der endnu ikke har fundet sin grænse. Screeningsundersøgelser, diagnosticering og behandlings­ mulighederne i dag er langt bedre. Flere opnår at blive erklæret raske. Så for mange betyder en kræftdiag­ nose i dag, at de skal lære at leve med kræft. Og hvordan gør man så det? Vi ved alle, at vi skal dø en dag, men vi tror det ikke. Med en kræft­ diagnose kommer vi til at tro mere på det. For nogle bliver angsten svær at tøjle, mens andre får større livsglæde. Der er ikke én måde at komme videre på efter en kræftdiagnose. Fortæl ger­ ne på Helses Facebook, hvordan du takler at leve videre efter en kræft­ diagnose.


helse: xxxxxx

KOSTTILSKUD

Urte-penCil - til immunsystemet Urte-penCil med C-vitamin Urte-penCil indeholder de samme urter som Urte-Pensil og derudover C-vitamin, der bl.a. • bidrager til immunsystemets normale funktion • medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet • understøtter dannelse af kollagen, som bl.a. medvirker til at bevare et sundt tandkød og holde din hud i balance

NORDIC CONSUMER HEALTH

Urte-Pensil Urte-Pensil er en unik blanding af udvalgte grønne urter og rødder, der har været en solid dansk bestseller i over 30 år – og dét ikke uden grund! Urte-Pensil blev i 2010 kåret af Helsam som 25 års salgssucces.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos din autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og udvalgte apoteker. helse / augustanvendes 2018 21 KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.


helse: tema

Tema o

kræft

m

SENFØLGER rammer halvdelen af kræft-overlevere Senfølger efter cancer­behandling defineres som fysiske, psykiske og psykosociale forandringer, der kan opstå både i forbindelse med, men også efter endt kræftbehandling. Enhver kræftbehandling vil have bivirkninger forårsaget af kræfttumoren og/eller behandlingen. En del går i sig selv igen, men nogle bivirkninger klinger aldrig af, ligesom andre senfølger først udvikler sig år efter afsluttet behandling. Af: Helse­redaktionen / Foto: Scanpix/Iris (modelfoto)

L + Råd og vejledning Kræftens Bekæmpelse har en Senfølgerforening, som kan støtte, rådgive og vejlede. Læs mere på: www.cancer.dk Også på www.kriseogsorg.dk kan du få rådgivning.

22

helse / august 2018

isten over senfølger er lang. Alligevel står kræftoverleverne tit alene med deres senfølger, som mange steder er et overset område, der ikke findes meget forskning om endnu. Og kræftoverleverne får derfor langt fra altid tilbudt behandling rutine­ mæssigt, fortæller Christoffer Johansen, profes­ sor, overlæge og forsker i senfølger efter kræft på Rigshospitalet/Københavns Universitet. Han vur­ derer, at senfølger rammer mellem 40 og 60 pct. af alle, der overlever en kræftsygdom. – På børneområdet er vi generelt ret langt fremme. Og inden for nogle få andre områder, f.eks. neuropati, bl.a. føleforstyrrelser, ved vi også en del om forekomst, men ikke så meget om forebyggelse og behandling. Det samme gør sig gældende med lymfødem, som rammer ca. 60


helse: tema

At forske i senfølger kan bedst beskrives som at forske i affaldet efter cancerbehandling. Christoffer Johansen, professor, overlæge, Rigshospitalet

pct. af alle kvinder med bryst­ og ovariekræft. Også her ved vi meget lidt om både forebyggelse og be­ handling. Der er virkelig brug for mere viden om, hvordan vi identificerer og ikke mindst afhjælper og fore­ bygger senfølger, siger han og uddyber: – Senfølger er ikke lige så prestigefyldt at forske i som selve cancerbehandlingen, der jo har det fornemme for­ mål at få patienten til at overleve. At forske i senføl­ ger kan bedst beskrives som at forske i affaldet efter cancerbehandling. Det er ikke noget, man får Nobel­ prisen for, pointerer Christof­ fer Johansen. En anden udfordring er også, at der hele tiden kom­ mer nye kræftbehandlinger

til, som uden tvivl genererer nye typer senfølger, forklarer Christoffer Johansen, der oply­ ser, at der især er tre typer sen­ følger, som er udbredte på tværs af diagnoser og behand­ lingsformer. Nemlig smerter, træthed/fatigue og depression. Christoffer Johansen har fra Landsindsamlingen, Knæk Can­ cer 2017, modtaget 10 mio. kr. til at knække senfølger af kræft. På sigt er det hensigten, at forskningsresultaterne fra det fem­årige projekt skal skabe grundlag for en klinik for sen­ følger for voksne kræftoverle­ vere. Klinikken kommer til at ligge på Rigshospitalet, men forskningsresultaterne vil være til gavn for alle kræftpatienter, understreger Christoffer Johan­ sen.

+ Eksempler på senfølger efter cancerbehandilng • angst • arvævsdannelse • balanceproblemer, herunder tinnitus • depression • diarré eller forstoppelse • eksistentielle problemer og problemer med familien, arbejdsgiver, læge, kommune m.fl. • forkortning af muskler/ fejlstilling af led (kontrakturer) • føleforstyrrelser • hedeture • hjerteproblemer • hukommelses- og koncentrationsbesvær • kramper • knogleskørhed • kunstig overgangsalder • lungeskader • lymfødem og rosen • nerveforstyrrelser/føleforstyrrelser • nedsat muskelkraft og bevægelighed

• nedsat nyrefunktion • nedsat syn/hørelse • nedsat immunforsvar • påvirket eller ophørt sexliv • slimhindeproblemer, herunder skedetørhed og mundtørhed • smerter pga. muskelspændinger og nervepåvirkninger, herunder helvedesild • spise- og synkeproblemer • stikken og prikken i fingre og tæer • søvnproblemer • talebesvær • tandskader efter stråleog kemoterapi • træthed/fatigue • vandladnings-/afføringsproblemer. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kilder: www. dsr.dk og Region Hovedstaden.

DRILLER MAVEN? Prøv SylliFlor ® - smager bedre end du tror

v a re p rø v e r: B e st il g ra t is a rm a .c o m · b io d a n e p h om a n e p h a rm a .c d io b @ fo in · 5 777 · t lf . 7 5 5 5

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

helse / august 2018

23


helse: tema

HUN OVERLEVEDE KRÆFTEN

Tema o

kræft

m

– men kæmper stadig med at finde tilbage til livet

Ti år efter, at Olivia Løvenstedt fik en kræftdiagnose, som hun nu er helbredt for, døjer hun stadig med bivirkninger og udfordringer i hverdagen. Af: Helse-redaktionen / Foto: Privat

O

livia Løvenstedt vidste, at der var noget galt. Alli­ gevel overså læ­ gerne kræften i næsten et år. Da havde kræften spredt sig, og chancen for, at hun ville overle­ ve, var lille. Heldigvis tog 37-åri­ ge Olivia godt imod behandlin­ gen, og et halvt år efter blev hun erklæret sygdomsfri. Men kræftforløbet var langt fra slut. – Da lægerne fortalte mig, at jeg var sygdomsfri, forstod jeg det ikke. Folk ringede og lykøn­ skede mig. De var så glade for, at jeg havde besejret kræften. Men selv kunne jeg ikke være glad. For det kan godt være, at kræften var væk – men jeg føl­ te mig på ingen måde rask. Det var først nu, jeg skulle til at for­ døje hele forløbet, fortæller den nu 47-årige Olivia og mor til to.

24

helse / august 2018

30 pct. chance for at overleve For ti år siden fik Olivia, der bor i København, konstate­ ret lymfekræft. I næsten et år havde hun forsøgt at gøre lægerne opmærksomme på, at der var noget galt med hende. Hun vidste ikke hvad, men havde overfor lægerne luftet sin bekymring for, at det var kræft. Da lægerne endelig kiggede ordentligt på røntgenbilledet, havde kræften spredt sig. Der stod hun så med et barn på halvandet år på armen, en 4-årig i hånden og en chance for at overleve på 30 pct.. – Hvordan jeg kom igennem tiden med kemo, ved jeg ikke. Jeg var fysisk og mentalt træt. Min mand hav­ de en depression. Og mine piger havde brug for os

Den almene opfattelse af kræft er, at kræften bliver fundet, diagnosticeret, behandlet – og så er det det. Men det er langt fra tilfældet. Forløbet er meget mere langstrakt og fortsætter længe efter, at behandlingen er slut.

begge. Så da jeg efter et halvt års behandling, blev erklæret rask, var det nærmest et mirakel. Men jeg kunne ikke følge med mentalt. Jeg kunne ikke bare gå tilbage til livet før kræften. For li­ vet ville aldrig blive det samme igen, fortæller Olivia.

Savnede hjælp til at finde tilbage til livet Olivia brugte de næste par år på at gå til rehabilitering og samle sig selv op fysisk og mentalt. Ægteskabet klarede ikke den turbulente tid. Da hun endelig følte, at hun nu skulle i gang med livet igen, fik hun et tilbagefald. Olivia røg tilbage i kemoterapi, blev erklæret syg­ domsfri og stod atter over for fordøjelsen af hele forløbet. – Da jeg var i behandling, hjalp sundhedssystemet mig, og omgivelserne var meget støt­


helse: tema tende. Til gengæld har folk ikke den samme forståelse for den tid, der kommer efter kræften. Den almene opfattelse af kræft er, at kræften bliver fundet, diag­ nosticeret, behandlet – og så er det det. Men det er langt fra til­ fældet. Forløbet er meget mere langstrakt og fortsætter længe efter, at behandlingen er slut, fortæller Olivia, der ville ønske, at der var mere individuel hjælp at hente for kræftkurerede, der skal tilbage til hverdagen. – Jeg følte, at jeg stod helt alene, da behandlingssystemet slap mig. Den følelse er jeg nok ikke den eneste kræftpatient, der kender. Jeg meldte mig ind i LyLe, Patientforeningen for Lym­ fekræft, Leukæmi og MDS, og tog kampen op. Som tiden er gået, er jeg blevet mere og mere engageret i foreningens arbejde. Så i dag er jeg bestyrelsesmed­ lem og deltager på temadage – ikke kun for at støtte folk i kræft­ forløbet, men også for at være der for dem, når kræften er væk, og hverdagen banker på, fortæl­ ler Olivia, der især har fire råd til andre kræftramte:

1. Bed om hjælp ”Slug stoltheden, og bed om hjælp. Du kan ikke det samme, som du plejer, når du har kræft – og heller ikke i tiden efter. Det erkendte jeg, da jeg stod uden hår på hovedet med to små­ børn, der skulle i vuggestue og børnehave. Så da forældrene i børnehaven spurgte, om de kunne hjælpe mig, slugte jeg et par kameler og spurgte, om de ville indgå i et netværk. Og tænk engang, før jeg vidste af det, sørgede forældrene for, at der hver dag var nogen, der fik mine børn afleveret og hjem igen. Det var rørende – og en helt utrolig stor hjælp i en tid, hvor energi­ en var på et nulpunkt.”

over det, du ikke får klaret. Drop at nå alt det, du gerne vil. Og glæd dig i stedet over alt det, du kan og når.”

4. Lav noget, der gør dig glad

Da jeg var i behandling, hjalp sundhedssystemet mig, og omgivelserne var meget støttende. Til gengæld har fo� ikke den samme forståelse for den tid, der kommer efter kræften. 2. Tal om, hvordan det går ”Hold ikke tankerne for dig selv, men tal om, hvordan du har det. Tal, til du ikke kan finde flere ord. Og orker om­ givelserne ikke at høre mere, så tal med en psykolog. Bare få talt om alle de tanker og bekymringer, som du går med. Jo mere du sætter ord på, jo bedre får du det.”

3. Accepter, at det tager tid ”Når du er i behandling for kræft, handler alt om at overleve. Når det så lykkes dig at overleve, handler alt om at komme tilbage til hverdagen. Og det er svært og tager overraskende lang tid. Energien er ikke den sam­ me, som den var før. Så tag et skridt ad gangen og glæd dig over de små succeser i stedet for at ærgre dig

”Få hjælp fra omgivelserne til så meget praktisk som muligt og brug i stedet din energi på det, der gør dig glad. Og her taler jeg ikke kun om at være sammen med familie og venner, men også om at gøre ting for dig selv. Hvad det er, er ligegyldigt, bare det får smilet frem i dig.”

Tilbage til livet – et nyt liv Olivia husker stadig sig selv på de fire råd. For selvom Olivia trodsede statistikken og vandt over kræften, lever hun i dag med kroniske smerter, en nyre­ skade og en ekstrem træthed, der kræver, at hun sover flere gange om dagen. Den energi, hun har, bruger hun på sin nye kæreste, sine nu 11­ og 14­årige piger, og på at hjælpe andre lymfekræftpatienter. – Den manglende rettidige diagnose har haft store konse­ kvenser, men jeg forsøger på trods af disse udfordringer at hjælpe andre kræftramte i for­ eningsøjemed, når energien er til det, siger Olivia Løvenstedt.

helse / august 2018

25


helse: tema

Tema o

kræft

m

Særlig ét mineral er vigtigt i kræftforebyggelse Flere studier har gennem årene bekræftet, at mangel på selen øger risikoen for at udvikle forskellige kræftformer. Derfor er spormineralet specifikt fremhævet i fødevareanbefalinger.

S

elen har været genstand for en del forskning de senere år, da man efterhånden har fundet mange sammen­ hænge mellem forskellige sygdomme og tilstande og manglen på selen. Vi bor i en selenfattig del af verdenen, og her ser man nogle diagnoser oftere end i selenrigere dele. En gennemsnitlig dansker får ca. 45 mikrogram selen gen­ nem kosten mod 200 mikrogram hos en gennemsnitlig amerikaner. Udover hjertesygdomme m.m. er selenmangel også blevet linket til kræft. Forskningsresultaterne er efterhånden

26

helse / august 2018

Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

så overbevisende, at den amerikanske Food and Drug Administration, FDA, har tilladt, at man siger, at selen mulig­ vis kan reducere visse former for kræft.

Danskere bør få mere selen I Danmark har DTU Fødevareinstituttets i sin rapport fra 2013 ligeledes gjort op­ mærksom på mineralet og skrevet, at selen kan forebygge prostatakræft, og på den måde gjort opmærksom på, at selen bør have vores opmærksomhed. Helt præcist, hvorfor selen virker forebyggende mod nogle kræft-typer, kræver yderligere forskning – men for­

skerne ved indtil videre, at selen indgår i et enzym, der fremmer nedbrydnin­ gen af affaldsstoffet hydrogenperoxid. Affaldsstoffet dannes, når cellerne laver energi ud fra ilt og næring. Til gengæld viser undersøgelser ty­ deligt, at indholdet af selen i vores krop gør en forskel i forhold til, hvilke syg­ domme vi udvikler.

Halvering af kræfttilfælde En stor amerikansk undersøgelse over flere år, hvor deltagerne dagligt indtog 200 mikrogram selen, har indtil videre vist, at mineralet kan halvere kræftdø­


helse: tema deligheden – da et højt selen­indtag gav lavere forekomst af lunge­, tyktarms­ og prostatakræft. Disse kræfttyper er meget udbredt hos mænd, og det var blandt de mandlige forsøgspersoner, at forskellen var markant. En svensk undersøgelse peger på, at kvinder til gengæld får øget deres chance for at overleve en brystkræftdiagnose, hvis kvinden har levet af en selenrig kost. Det var konklusionen i en undersø­ gelse af 3146 svenske kvinder med brystkræft.

Styrk din krop indefra

Det er muligt at få for meget selen, men i Danmark vil det praktisk taget være umuligt at få for meget gennem kosten. Allerede i 1987 havde kvinderne deltaget i en større spørgeskema­undersøgelse om kostvaner. Forskernes analyse viste, at dødeligheden af bryst­ kræft var mere end 30 pct. lavere blandt den fjer­ dedel af kvinder, der fik mest selen i forhold til den fjerdedel, som fik mindst. En anden stor undersøgelse i USA af madvaner og kosttilskud i staten Washington viste, at se­ len var den eneste antioxidant, der gav udslag i forhold til forebyggelse af bugspytkirtel­kræft. I Danmark diagnosticeres ca. 460 mennesker hvert år med sygdommen. Sygdommen er en af de værste kræftformer med en overlevelseschance efter tre år på kun 6­7 procent.

C-vitamin til dig

Vitamin C bidrager til immunforsvaret normale funktion og beskytter cellerne mod oxidativ stress. Forhandles i helsekostbutikker Mere info: www.scanpharm.dk

Vidste du, at DBO har kredse i hele landet? DBO-kreds Vendsyssel

brystkraeft.dk

Hvordan får vi nok? Selen­indtaget gennem kosten varierer som nævnt verden over. Meget af forskningen har kun­ net konstatere, at vi ved et lavt selen­indtag har store sundhedsmæssige fordele ved at supplere op. Det er muligt at få for meget selen, men i Dan­ mark vil det praktisk taget være umuligt at få for meget gennem kosten. På linje med D­vitamin er det et tilskud, vi må­ ske bør se nærmere på, fordi vi geografisk er i fare for at være permanent i underskud. Kilder: Harris HR, et al. Selenium intake and breast cancer mortality in a cohort of Swedish women. Breast Cancer Res Treat. 2012;134:1269-77. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print. Cancer.dk Helse.dk foodoflife.dk

Læs om vores arrangementer på

DBO-kreds MidtVest

DBO-kreds Aarhus

DBO-kreds Trekantområdet DBO-kreds Sønderjylland

DBO-kreds Fyn

eller følg os på Facebook # Dansk-BrystkræftOrganisation DBO-kreds Hovedstaden DBO-kreds Roskilde DBO-kreds Sydsjælland

Dansk Brystkræft Organisation, DBO, er en landsdækkende organisation, der blandt andet arbejder for, at brystkræftramte får en hurtig diagnose, optimal behandling og effektiv genoptræning.

helse / august 2018

27


helse: tænder

Strålebehandling på hoved- og halsområdet kan påvirke livskvaliteten Når cancer rammer i mund og svælg kan det påvirke livskvaliteten døgnet rundt. Stadig flere patienter bliver helbredt for deres kræftsygdom, men i mundhulen kan behandlingen have sat sine spor. Af: Alice Kristensen, næstformand i Danske Tandplejere / Foto: Privat, Colourbox

S

trålebehandling har sine omkostninger, men er man som patient opmærksom på disse, kan der skabes en god livskvalitet under og især efter be­ handlingen. Din tandplejer kan hjælpe dig gennem forløbet og følge dig i ef­ terforløbet

Patienthistorie: Jørgen på 58 år har gennem et stykke tid haft noget mystisk på tungeranden. På tandklinikken tages en biopsi, og det viser sig at være en ondartet cancer. Jørgen henvises straks til hospital, hvor der iværksættes et behandlingsforløb. Canceren skal fjernes ved operation, og efterfølgende skal der behandles gen­ tagne gange med stråler i området. Inden selve indgrebet skal Jørgen have foretaget en udvidet undersøgelse af mængden af spyt, tænder og mund­ hule. De tænder, som har svær parodon­ titis, komplicerede huller, tandbylder eller andet, som kan give problemer under strålebehandlingen, vil blive fjernet. Når man bliver bestrålet i hoved­ og halsområdet er det meget sandsynligt, at spytkirtlerne rammes. Funktionen i disse kan nedsættes med helt op til 90 pct. Det betyder, at Jørgen resten af sit liv vil have mundtørhed inde på livet som en faktor, der skal tages hånd om.

28

helse / august 2018

I Jørgens tilfælde fjernede kæbe­ kirurgen canceren, og han kom hurtigt i strålebehandling.

Midlertidige akutte bivirkninger ved strålebehandling Alt efter hvor stor dosis, der gives, og hvor stort et område, der bliver påvirket af strålefeltet, indtræder der i løbet af få dage mundtørhed. Efter ca. 14 dage fra strålestart kommer der også smerter fra slimhinder, og den smule restspyt, der måtte forekomme, bliver sejt. Smagsløgene påvirkes. Nogle synes, at maden smager af pap, metal eller pe­ troleum. Det bliver svært at børste tæn­ der i denne periode, da det gør ondt at have tandbørsten i munden, tandpasta­ en svier, og nogle oplever også, at de har svært ved at åbne munden. Stråler­ ne kan gøre skade på musklerne, så gabeevnen bliver væsentlig nedsat. Jørgen havde en aftale med sin tandplejer om, at han jævnligt kom forbi klinikken og fik hjælp til mund­ plejen i denne akutte periode, hvor det var meget vanskeligt for ham at opretholde en god mundhygiejne. Tandplejeren hjalp med renhold af tænder, forebyggelse af skader på slimhinder og vejledning i, hvordan han kunne håndtere smerterne og mundtørheden.

+

Senfølger og bivirkninger på sigt ved strålebehandling: Når spytkirtlerne er ødelagt af stråleterapi, vender deres funktion ikke tilbage. Det betyder, at man skal lære at leve med mundtørhed resten af livet. De hyppigste symptomer er tør mund, funktionsnedsættelse og øget følsomhed.

Da Jørgen var ovre sin akutte fase i stråle­ terapiforløbet, aftalte han med sin tandplejer, at han kommer hver 3. måned på tandklinik­ ken til forebyggende kontroller, som ud over vejledning indebærer tandrensning, afpuds­ ning og fluorbehandling. Mundtørheden gør, at han er i risikozonen for at udvikle huller i tænderne, tandkødsbetændelse og svamp i slimhinden. Dansk Tandplejerforenings gratis pjece ’Pas på dine tænder ved kemoterapi’ giver vejledning i mundpleje i forbindelse med et kræftbehandlingsforløb. Pjecen indeholder også råd om produkter, der kan lindre og gøre den daglige pleje nemmere og mere effektiv.

Læs pjecen på www.dinmund.dk Bestilling til info@dansktp.dk


Hele din familie fortjener en god tandsundhed! Tænk smart når du vælger en tandpasta – vælg en tandpasta, der styrker mundens naturlige forsvar.

D

Mindshare zendium

U KIGGER FORTRAVLET på tandpastahylderne i butikken. Middagstiden nærmer sig og dit barn er sulten. Du vælger i al hast en tandpasta på hylden – men hvis du forinden har besluttet dig, er valget måske knapt så svært?

Sats på en mild tandpasta Zendium indeholder samme enzymer og proteiner som din mund – hvilket hjælper dig og dine børn til en naturlig balance i munden. Når de sunde bakterier blomstrer, kan de hindre de dårlige bakterier i at formere sig. De gode bakterier beskytter nemlig munden.

Derfor er Zendium et godt valg:  Zendium indeholder både fluor, der forebygger caries samt enzymer og proteiner  Booster antallet af sunde bakterier i munden

Zendium Kids er specielt udviklet til mindre børn med mælketænder. Den indeholder enzymer og har et lidt lavere fluoridindhold på 1000 ppm. Smagen er mild og frugtagtig og tilpasset mindre børns sarte smagsløg. Zendium Junior er udviklet til større børn med både mælketænder og blivende tænder. Den indeholder både enzymer og proteiner samt xylitol, der sammen med et højere fluoridindhold forebygger caries. Zendium Extra Fresh er en ny Zendiumtandpasta med ekstra frisk smag af mint og Zendiums unikke sammensætning af enzymer og proteiner, der forebygger tandsygdomme og giver frisk ånde. Zendium Classic – en mild og effektiv tandpasta med enzymer og proteiner, som både forebygger tandsygdomme og er svanemærket.

 Modvirker bakterier relateret til tandkødsproblemer*  Skummer mildt og er velegnet til følsomme munde  Flere svanemærkede varianter**  Zendium – styrker mundens naturlige forsvar * Refererer til bakteriearter, der har relation til tandkødssundhed, som ændredes signifikant efter 14 ugers klinisk studie med 102 forsøgspersoner. Adams SE, et al. Sci Rep 2017; 7:43344. ** Zendium Classic, Fresh + White, Emalje Protect og Biogum er svanemærket.

helse / august 2018

29


helse: klumme

erende Praktis e laeg Prinds r Hen ik ssen u Rasm

Konsultation

HVAD VISER TALLET I DAG? Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­ sikring i almen praksis.

Hos min patient er der tale om langsomt udviklende prostatakræft, og det betyder, at han formentlig kan leve med sin sygdom i mange år. Den vedvarende bekymring kan jeg dog ikke tage fra ham, og den vil formentlig følge ham resten af hans liv. 30

helse / august 2018

Han ser opmærksomt og lidt nervøst på mig og sætter sig i stolen, mens jeg finder labo­ ratorieskemaet frem. I dag skal han have svar på PSA (prostata specifikt antigen) der er en blodprøve, der kan anvendes til at føl­ ge udviklingen af prostatakræft. For tre år si­ den fik han konstateret prostatakræft, og man har valgt antihormon-behandling, som han stadig får. Forløbet på sygehuset er af­ sluttet, og han er overgået til kontrol hos egen læge, hvor der foretages PSA-måling hvert halve år. Aftalen med sygehuset er, at han genhenvises til dem, hvis PSA stiger over en vis værdi som tegn på, at der er ud­ vikling i sygdommen. Han er altid meget spændt på, hvad blodprøven viser, og vi starter derfor med at tale om det. I dag er der en lille stigning i forhold til sidst, men værdien er stadig un­ der det niveau, der vil betyde, at han skal genhenvises til sygehuset. Han ser bekymret på mig, og det er der en god grund til. Naturligvis er han bekymret for, at sygdommen udvikler sig, ligesom andre patienter med prostatakræft. Vi taler om, at det ofte er en mindre farlig kræftsygdom, hvor de fleste lever mange år, uden at syg­ dommen udvikler sig. Mange patienter med denne sygdom er frustrerede over, at det netop er så svært at forudsige, hvordan det går. Det er vigtigt, at de år, hvor sygdommen ikke udvikler sig, ikke kommer til at handle om frygten for det, men om det, der giver mening og indhold i livet, så længe vi har det. Prostata hedder på dansk blærehalskirt­ len, og den vokser gennem hele livet hos alle mænd. Kirtlen udskiller PSA (prostata specifikt antigen) hos både raske mænd, mænd med forstørret prostata og mænd med prostatakræft.

Prostatakræft er en svær sygdom at diagnosticere. Ved tidlige stadier af pro­ statakræft er der oftest ingen symptomer. Ved mere fremskreden prostatakræft ople­ ves symptomer som træthed, vægttab, blod i urinen og vandladningsbesvær. ­ PSA-blodprøven anvendes til at følge ­udviklingen af prostatakræft. Prøven ­anvendes også i forbindelse med udred­ ning hos mænd med symptomer eller med ophobning af prostatakræft i famili­ en, men kan desværre ikke anvendes som screening af mænd uden symptomer. Behandlingen af prostatakræft afhæn­ ger af sygdommens udbredelse og om­ fang, men også af om der er tale om lang­ somt udviklende eller hurtigt udviklende prostatakræft. I mange tilfælde er prosta­ takræft en fredelig sygdom, man kan leve med i mange år, og som man ikke dør af men dør med. I andre tilfælde kan det være en aggressiv sygdom, som spreder sig hurtigt og kan føre til tidlig død. Hos min patient er der tale om lang­ somt udviklende prostatakræft, og det be­ tyder, at han formentlig kan leve med sin sygdom i mange år. Den vedvarende be­ kymring kan jeg dog ikke tage fra ham, og den vil formentlig følge ham resten af hans liv. Vi har talt om, hvilke muligheder, der er, og han er afklaret lige nu. Da vi er ved at være færdige med kon­ sultationen, smiler han lidt og siger: ”Så fik jeg vist et halvt år mere”. Jeg gengælder hans smil og siger, at jeg som læge ikke har grund til at tro andet. Han rejser sig og siger, at han så i hvert fald vil gå ud og nyde det fine vejr og tænke om sig selv, at han er rask, indtil vi ses igen. Det synes jeg lyder som en god idé.


Der er 13 at vælge imellem danske Fysioterapeuter

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

Hovedpine og nakkesmerter

dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden

knogleskørhed

Knogleskørhed

STRÆK

Stræk

danske FysioteraPeuter

Skærmarbejde

Skærmarbejde

danske Fysioterapeuter

På ski uden skader

ondt i ryggen

www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

Ondt i ryggen

På ski uden skader

danske FysIoterapeuter

danSke fySioterapeuter

Idrætsskader

Sunde fødder

www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

Sunde fødder

Idrætsskader

danSke FySioterapeuter

www.krop&fysik.dk

Graviditet & bækkensmerter

Bækkenbunden

DanSKe FySioTeRapeuTeR

www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dk

DANSKE FySIoTERApEuTER

danSke FySioterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter www.krop&fysik.dk

Langvarige rygsmerter

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

Skulderproblemer www.krop&fysik.dk

Skulderproblemer

R SPØRG EFTE HOS DIN E N ER EC PJ PEUT FYSIOTERA

helse / august 2018

31


helse: tema

Varme og friktion gør ondt værre Kræftbehandling kan genere hud og negle på dine fødder og bliver endnu værre, hvis du udsætter dem for varme og friktion. Her får du tips til at lindre ubehaget. Af: Tina Rønhøj/kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter / Foto: Scanpix/Iris

F

lossede tånegle, revner i huden og sår er nogle af de gener, du kan få, når du får kemo, stråler eller medicin mod kræft. Heldigvis er der meget, du kan gøre for at lindre ubeha­ get, som i mange tilfælde vil forsvinde igen, når du stopper med behandlin­ gen. Det sker bare ikke altid.

Negle flosser og gror nedad

Du kan også opleve, at dine tånegle flosser, falder af eller gror nedad, og i den situation er der god grund til at op­ søge en fodterapeut, der er specialist i at behandle negleproblemer. F.eks. kan flossede negle behandles, så problemet holdes nede, og smerter fra nedgroede negle kan behandles med neglebøjler. Jo før, du søger hjælp, desto nemmere Hud brænder og skæller er det at behandle. Det er især huden på dine fødder, som Et er hud- og negleproblemer, noget du skal passe ekstra godt på. Huden andet er smerter, når du går. Her kan kan rødme, få vabler, brænde, stramme, der være hjælp at hente fra komfortable blive tyndere, kildre, revne, hæve, skæl­ sko, der passer til dine fødder og beskyt­ le og få sår. Du kan også opleve en ter dem optimalt. Du kan også mindske overproduktion af hård hud. For at lin­ trykket på dine fødder med indlæg, der dre ubehaget skal du undgå varme fra også kan støtte dine fødder, hvis du har vand eller sol, lade være med at gnub­ behov for det. be på huden eller dyrke sportsgrene, der skaber meget friktion i skoene. Det God pasform Det er ikke altid, at du selv kan mærke om slider på huden. Fodcreme, der passer pasformen er perfekt på et par sko, og til din hud, er godt til at holde din hud derfor bør du få kompetent vejledning af fleksibel og modstandsdygtig. Brug en professionel, f.eks. en fodterapeut. cremen hver dag på et tidspunkt, der Du kan selv nå langt ved at lave en falder dig naturligt og undlad at smøre skabelon af dine fødder ved at dig stille på mellem tæerne. Hvis din hud er øde­ lagt mellem tæerne, må du helt ekstra­ et stykke papir og tegne rundt om dine fødder. Hold blyanten i en 90 graders vin­ ordinært gerne smøre med cremen kel, når du tegner rundt om din hæl og dér, men undlad at påføre et for tykt dine tæer, og sæt blyanten lidt på skrå, lag.

32

helse / august 2018

Tema o

kræft

m

+ Tips til at lindre ubehag • Undgå varmt vand. • Tag kølige brusebade/bade. • Tør huden forsigtigt ved at duppe med håndklædet, undgå at gnubbe. • Afkøl fødderne under rindende, ­køligt vand eller med et vådt eller et køligt håndklæde. • Undgå varme direkte fra solen og saunaer. • Undlad at udføre aktiviteter, hvor skoene gnubber mod huden. • Smør forsigtigt med fugtighedscreme, der passer til din hud. Undlad at gnubbe. • Gå i komfortable, rummelige og åndbare sko (find flere skoråd på altomfoden.dk). • Gå ikke barfodet om sommeren og brug tykke sokker eller sutsko om vinteren.

når du tegner i hver side af dine fødder. Klip skabelonerne ud og læg dem ned i de sko, du er interesseret i. Kravler papir­ skabelonerne opad, er skoene for smalle eller små på de steder, hvor det sker. Vælg desuden sko i et materiale, der fastholder foden, men ikke trykker den. Sørg for, at skoene har en god lukkeanord­ ning, f.eks. velcro- eller ­snørebånd, remme ­eller ­lynlåse.


Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

Giv Helse et “like” på facebook

• • • • • • • • • • • • • • • •

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en byder jer velkom ie i hyggelig minifer givelser. Ho om charmerende er i centrum Ringkøbing ligg vet byen på Tor

Kender du

?

|

k købstad

Jylland

SPAR TIL 36%

Gammel dagns

Slut med ømme fødder

OP

699,-

Hotel Ringkøbin r 2 overnatninge t 2 x morgenbuffenu/buffet me ers ett 2 x 2-r mmehal* Adgang til svø * ess og bowling Adgang til fitn 2.14

Miljøtillæg 45

Model - et godt rejsetilbud Liz Så billigt, at du ikke har råd til at blive hjemme dag

Ankomst: Søn

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener |

Bo på elegant og atmosfærisk wellnesshotel ved Bükkös floden og med udsigt til den gamle bydel i den charmeren by Szentendre. Kultur og romantik ved Donau floden

Salzburgerland

Mega C 1500 ”Scanpharm”. Vitamin C øger jernoptagelsen og tilskud bør Nyd en bjergrig og hyggelig ferie Hotel Evianquelle derfor ikke anvendes af personer med jernophobningssygdomme. Bør ikke En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer | Budapest anvendes af personer med tendens til nyresten, med nedsat nyrefunktion syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med eller glucose 6­phosphat dehydrogenasemangel. Indeholder lactose: Bør vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle 30 min. fra Budapest Bükkös Hotel & Spa ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form 2 overnatninger m. morgenbuffet 3 overnatninger af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galac­ 2 x aftensmad 3 x morgenbuffet velkomstdrink 3 x 3-retters menu/buffet tosemalabsorption). Interaktion med andre lægemidler og andre former for 1Gratis transfer til skilifter 1 x velkomstdrink interaktion: Dobutamin ­ Ascorbinsyre forsinker den oxidative nedbrydning Gratis parkering og internet 1 x ansigts massage Miljøtillæg 2 Eur / døgn af dobutamin og kan forstærke dobutamins effekt. Ciclosporin ­ Samtidig Ankomst: Indtil 01.11.14 Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn behandling med ciclosporin og antioxidanter (f.eks. højdosis vitamin C og E) kan nedsætte plasmakoncentrationen af ciclosporin. Jernbindende 1 en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. midler ­ Ved samtidig indtagelse af deferoxamin forøges effekten af dette.208x140_kulør+lime_template.idml Dette kan medføre kardiale behandlingskomplikationer, hvorfor ascorbin­ at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen syre indtagelse bør undgås de første 2 uger af deferoxaminbehandling. områder belastes unødvendigt. Herved opnås en korrekt gangafvikling. Ligeledes bør der udvises forsigtighed ved samtidig indgivelse af deferipron og vitamin C. Større doser vitamin C kan påvirke styringen af en antikoagu­ Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på lationsbehandling. Pakning: 30 og 80 stk. Læs altid indlægssedlen før brug. tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk MT nr: 6215693 se katalog på www.arcopedico.dk

GOD PRIS

SUPER PRIS

649,-

DKK / døgn

19.1 - torsdag indtil

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

1.049,-

helse / august 2018

33


Trekantområdet DBO-kreds Sønderjylland

helse: nyt

DBO-kreds Roskilde

DBO-kreds Fyn

DBO-kreds Sydsjælland

Find en vej, når livet Dansk Brystkræft Organisation, DBO, gør ondt

er en landsdækkende organisation, der

Jette Warrer Knudsen Redaktør

blandt andetmed arbejder for, at brystkræftMenneskelivet er fyldt op- og ramte får en hurtig diagnose, optimal nedture, og når man står midt i behandling og effektiv genoptræning. trængslerne, kan det være svært at navigere. Her får du fire stærke bud på inspiration til fremdrift.

Hjælp og støtte til brystkræftramte

Jette@mediegruppen.net

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

DBO, Dansk Brystkræft Organisation, er en lands­ dækkende forening for brystkræftramte. Organi­ sationen arbejder målrettet for det bedst mulige forløb fra diagnose og behandling til opfølgning. Hver eneste brystkræfterfaring er personlig og unik, og mange brystkræftramte ønsker at dele deres oplevelser. Et netværk af ligesindede er dyrebart, og derfor giver frivillige ildsjæle i DBO’s ni lokalkredse medlemmerne mulighed for sam­ vær, hygge og relevant viden om bl.a. senfølger, rekonstruktion og et godt liv efter kræft.

«

Mere info: www.brystkraeft.dk

+ Lange ventetider skaber overforbrug af medicin Migræne er Danmarks 3. største sygdom og koster samfundet 1.2 mia. kr. i tabt arbejdsfortjeneste, foruden de store menneskelige omkostninger. Vi har fine hovedpineklinikker rundt i landet, men des­ værre har Odense op til fire års ventetid, og Glostrup næsten tre år. De lange ventetider på udredning gør ofte, at folk får et overforbrug af hovedpinetabletter. Dette kan føre til endnu mere hovedpine. Ca. 40 pct. af migrænepatienterne har Medicinfremkaldt hovedpine. Vi skal have flere neurologer ansat, og lægerne skal uddannes bedre til at hjælpe hoved­ pinepatienterne, understreger Migræne­ og Hoved­ pineforeningen. For råd og vejledning kontakt: www.hovedpineforeningen.dk eller tlf. 70 22 00 52.

Spænder berøringsangsten ben for dig? På en et­årig overbygningsuddannelse til sorg­ og kriseterapeut bliver du bedre rustet til at træde ind i samtaler om livet, døden og de døde med både børn og voksne. Du vil få væsentlig viden om, hvad dødsfald gør ved de efterladte og en palet af muligheder for konstruktivt og omsorgsfuldt sorgarbejde. Line Bundgård og Henrik Dilling står bag uddannelsen. Mere info på: tlf. 26 66 62 88 og www.kriseogsorg.dk

VIND BESTSELLERBOG MED HELSE Tv­lægen Charlotte Bøvings erindringsbog 'Jeg lever med en udløbsdato – tid til eftertanke, tilgivel­ se og taknemmelighed' røg med det samme til tops på bestsellerlisterne. I løbet af sommeren har du med Helse chancen for at vinde bogen, der i maj udkom på forlaget People´s Press. Følg med på Helses FB side i august – og husk at få læst intervie­ wet med Charlotte Bøving i Helses juni/juli udgave.

34

helse / august 2018


helse:helse: konkurrence xxxxxx

VIND

Samlet værdi

lækre Mellisa produkter

1.749,-

Mellisa har i mange år benyttet en bred vifte af tang og alger i udvalgte produkter. Tang og alger er utroligt rige på protein, vitaminer samt antioxidanter, som vores hud har så godt af.

Tang og alger forbedrer hudens ba­ rierre, virker nærende og rensende samt beskytter din hud, samtidig med at de sikrer huden intens fugt­ pleje, elasticitet og blødhed. Mellisas produkter med marine ingredienser sikrer i det hele taget huden friskhed og booster den vitale energi. Nu kan du blive den heldige vinder af en række af de lækre Melis­ sa­produkter. Du kan vinde:

Rensemælk, Læg & Fodcreme, Dagcreme til tør og fugtfattig hud, Dagcreme til fedtet og uren hud, Halscreme, Øjengele, Citronmelisse­ creme, Anti­rynke serum, Mineralserum, Fugtgivende natserum og Opstrammende Ansigtsgelé. Produkterne fra Mellisa indeholder ingen: Parabener, syntetiske farvestoffer, syntetisk parfume, æteriske olier, petroke­ miske olier, hormonforstyrrende stoffer.

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest den 16. september 2018: Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: TANG OG ALGER ER RIG PÅ: Farvestoffer Protein, vitaminer samt antioxidanter

MELLISAS PRODUKTER MED MARINE INGREDIENSER SIKRER DIN HUD: Friskhed

MELLISAS PRODUKTER: Indeholder syntetiske farvestoffer Er helt fri for syntetiske og hormonforstyrrende stoffer

Beskyttelse mod solen

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn:

Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på www.magasinethelse.dk senest den 16. september 2018.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse” Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse / august 2018

35


helse: værd at vide

FLERE OPGAVER PÅ VEJ TIL LANDETS APOTEKER Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er villig til at gå meget langt i forhold til at give landets apoteker flere opgaver. Vi skal vænne os til, at arbejdsfordelingen i sundhedsvæsenet ændrer sig, siger ministeren. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Scanpix/Iris

F

or et år siden fik Danmark en ny apotekerlov, som på flere måder har ændret de apoteker, vi tidligere har kendt. Her et år efter gør sundhedsmi­ nister Ellen Trane Nørby (V) status, og hun er godt tilfreds, men vil gerne gå endnu længere, siger hun. Hensigten med den nye lov var at flyt­ te landets apoteker fra den almindelige detailhandel og gøre dem til aktive og li­ gestillede aktører i sundhedsvæsenet. Og det har givet en lang række fordele, som er slået igennem, siger ministeren.

Øget tilgængelighed Efter den nye lov er trådt i kraft, er der åbnet flere apoteker landet over, og mange af dem på steder, hvor der tidli­ gere ikke var et apotek – men nu i en slags shop-in shops i bl.a. supermar­ kedskæder .

36

helse / august 2018

– Det har betydet øget tilgængelig­ hed for rigtig mange danskere, som nu både kan købe ind og hente medicin på et og samme sted, forklarer Ellen Trane Nørby, der ikke lægger skjul på, at fremtiden vil byde på endnu flere muligheder for apotekerne for at agere som sundhedsprofessionelle. – For at få det optimale ud af vores sundhedsvæsen og vores ressourcer er det nødvendigt, at der sker en opga­ veglidning mellem vores fagpersoner, så der vil komme til at ske rigtig meget. Men alt sammen skal være skridt for skridt, og hele tiden hånd i hånd med patienternes sikkerhed og tryghed, for­ klarer ministeren. Som eksempel på en ny opgavefordeling nævner hun, at det er vigtigt, at lægevagten bliver aflastet. – Det er ikke unormalt, at lægevag­ ten bliver ringet op af folk, der har glemt at få fornyet deres recept og f.eks. ringer

til lægevagten for at få p-piller udskrevet. Her er en opgave, som vil egne sig rigtig godt for apotekerne, siger ministeren, der allerede nu går efter, at apotekerne skal kunne stå for genudlevering af medicin. Noget, som lægeforeningen er klart imod.

Lavere priser på medicin Et andet område, hvor apoteket ifølge ministeren kan få en opgave, er vaccina­ tioner, hvor det i dag allerede er muligt at få en influenzavaccination på apote­ ket. At lade apotekerne stå for medicin­ gennemgang på landets plejehjem er også en mulighed. – Det handler om at gøre tingene mere rationelt og fornuftigt. Vi skal finde frem til en løsning, som på sigt også vil betyde lavere priser på medicin i Danmark. I Norge og Sverige er priserne f.eks. lavere end i Danmark, pointerer sundhedsmini­ steren.


helse: klumme r for Direktø amles G e m Ensom , kultur­ n r æ V .d. g og ph sociolo e Swane Christin

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsenet anno 2018. I august er det Christine Swane, der er direktør for ­Ensomme Gamles Værn og desuden kultur­sociolog og ph.d.

Synspunkt

FOR SMALT SPOR TIL DET RIGTIGE LIV Lev aktivt – lev sundt – hele livet! Vi hører det hele tiden, fra politikere, forskere, fagfolk, via medier. Det at leve aktivt og dermed sundt er blevet en livsform, man må følge, hvis man skal opfattes som en ansvarlig og god samfundsborger. Fokus på sund og aktiv aldring opstod i EU og WHO for et par årtier siden som poli­ tisk respons på den udvikling, at der bliver færre børn, samtidig med at flere ældre lever længere. Det skete for både at forbedre men­ neskers liv og sikre samfundsøkonomien. Men definitionen af det aktive og sunde liv bygger i vid udstrækning på sundhedspro­ fessionelle normer for det gode liv, hvor fo­ kus alt for længe har været på vores fysik. Engang lyttede man også til for eksempel lærere og præster, der kunne sige noget om det gode og meningsfulde liv. Efterhånden har vi et ret smalt spor til det, vi forstår som det rigtige liv.

Målt og vejet Sundhed er blevet en altoverskyggende tan­ kegang, med vægt på synlig produktivitet og fysisk aktivitet. Vi skal leve synligt aktivt og sundt hele livet, så vi ikke ligger samfundet til last. Der er et hierarki i den måde, aktiviteter vurderes på. Betalt arbejde står øverst, at være synligt produktiv på anden vis kommer

Pauser, hvile, refleksion, minder og stilhed defineres som fravær af aktivitet. Det skriger til himlen i et samfund, hvor så mange er ­stressede, og hvor den mentale sundhed er ­dårligere end nogensinde.

længere nede, og nederst er aktivi­ teter, der opfattes som værdiløse. Det er problematisk, fordi det be­ tragtes som et individuelt ansvar at leve et aktivt og sundt liv, uanset vo­ res livsbetingelser. Vi bliver målt og vejet med udgangspunkt i et økono­ misk rationale, der sætter syge, fatti­ ge, arbejdsløse og også ældre, som står uden for arbejdsmarkedet, bagud på point. I grunden lever vi vel alle et aktivt liv, med større eller mindre armbevægelser? Det gør selv de æld­ ste, som kan være syge, trætte og mætte af dage. For dem kan det at bevæge sig udenfor eller hen til spi­ sebordet være en aktivitet. Hvilke en­ heder har vi på målebåndet?

Forkert parameter Jeg mener, at vi grundlæggende bli­ ver vurderet på en forkert parameter, nemlig ud fra en økonomisk be­ tragtning, hvor det forsøges gjort op, om vi bidrager til samfundet. Og her kommer alle, der bevæger sig uden for arbejdsmarkedets struktur, til kort. For ikke at blive set som en byrde for samfundet skal vi derfor bevise, at vi er aktive og sunde. Ved at gå til fitness, så vi forbliver raske­ re, og være frivillige på det lokale plejehjem, indtil vi selv flytter ind. Pauser, hvile, refleksion, minder og stilhed defineres som fravær af akti­ vitet. Det skriger til himlen i et sam­ fund, hvor så mange er stressede, og hvor den mentale sundhed er dårligere end nogensinde.

helse / august 2018

37


helse: opskrifter

Overskuelig sund

HVERDAG Med udgivelsen 'Kogebogen 4' sætter livsstilshøjskolen Ubberup fokus på, at sundhed er for alle - i en tid, hvor stadigt flere kæmper med overvægt. Sunde, lækre opskrifter og inspirerende kostråd skal motivere og gøre en sund hverdag mere overskuelig. Her får du tre håndplukkede smagsprøver. Af: Ubberup Højskole / Foto: Momo Friis

38

helse / august 2018


helse: opskrifter

BLOMKÅLSVAFLER MED SALAT OG TUN 6 stk. Det skal du bruge: • 500 g blomkål, fintrevet • 100 g parmesanost (32+) • 1 tsk. oregano, tørret • 2 æg • ½ tsk. salt • ½ tsk. peber, sort • 2 tsk. olivenolie • 2 spsk. HUSK (loppefrøskaller) • 2 ds. tun • Citronsaft Til fyld: Fintsnittede grøntsager, se i ­grøntsagsskuffen, f.eks. kål, spirer, agurk, tomater, revet gulerod, champignon, babyspinat, osv. Sådan gør du: • Riv blomkålen til blomkålsris på det fine rivejern i foodprocessoren. Hæld dem i en skål. • Hæld kogende vand over blomkålsrisene, og lad dem trække i 1-2 min. • Hæld blomkålsrisene over i en si, og dræn vandet fra. • Hæld nu blomkålsrisene over i et rent viskestykke, og knug al væsken ud af dem. Fortsæt til de er helt tørre. • Hæld de tørre blomkålsris i en skål, og bland dem med revet parmesan, oregano, HUSK og æg. • Rør ingredienserne sammen til en fast dej. • Varm vaffeljernet op, og smør det med olivenolie. • Smør en portion dej ud på pladen, og bag den, til den er gennembagt. • Snit grøntsagerne til fyldet. • Læg grøntsager og tun oven på en vaffel, dryp med citron, og krydr med salt og peber.

Tip

BANANPANDEKAGER

Velegnede til at have med i madpakken. Lav evt. en lidt større portion og frys ned til de dage, hvor du har travlt. Har du overmodne bananer, kan de fryses ned og bruges efter optøning.

4 personer Det skal du bruge: • 4 æg • 3 bananer, modne • 200 g havregryn • 2 dl minimælk • 1 tsk. bagepulver • 1 tsk. salt •E vt. lidt kanel, vaniljepulver eller kardemomme, eller revet skal af appelsin eller citron • Smør eller olie til bagning Sådan gør du: •R ør havregryn, bagepulver, salt, mælk og æg til en jævn masse. •L ad massen trække i minimum 15 min. •M os bananerne helt med en gaffel (eller brug en stavblender, så der ikke bliver nogen klumper), og rør mosen i dejen, lige inden bananpandekagerne bages. •S mag evt. dejen til. •B ag bananpandekagerne på en pande. Brug ca. 2 spsk. dej til hver pandekage, de skal være små og tykke, ca. 3 stk. på panden ad gangen. •B ag bananpandekagerne 2-3 min. på hver side ved middel varme.

Serveringsforslag: Spis bananpandekagerne til morgenmad med frisk frugt eller som mellemmåltid evt. med lidt marmelade.

helse / august 2018

39


helse: opskrifter

THAILANDSKE FISKEFRIKADELLER 4 personer Det skal du bruge: • 600 g hakket fisk (torsk eller anden hvid fisk) • 2 spsk. koriander, hakket • 1 tsk. rød karrypasta • 50 g bønner, fintsnittede • 50 g forårsløg, i tynde ringe • 1 spsk. maizena • 1 æg • Salt og peber Sådan gør du: • Rør det hakkede fiskekød sammen med alle ingredienserne. • Smag til med salt og peber, steg evt. en lille smagsprøve på panden. • Steg fiskefrikadellerne ca. 8-10 min. på hver side.

+ Om bogen: Titel: Kogebogen 4 Udgivet af Ubberup Højskole. Forfattere: Køkkenchef Hanne Olsen, kollegaerne i køkkenet og ernæringsvejleder Liv Juncker Harsløf. Forlag: Ubberup Højskole. Bogen koster 250 kr. og kan købes via højskolens hjemmeside www.ubberup.dk og hos alle danske boghandlere.

Tip

Hvis du ikke kan få friske bønner, kan du bruge frosne bønner.

40

helse / august 2018


Når indholdet er vigtigt ...

Når indholdet er vigtigt ... Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgsekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

Kyolic fås som tablet, kapsel og i flydende form på apotek, hos matas og i helsekostbutikker.

Se meget mere på maxipharma.dk

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

• Klæber på våd protese. • Virker omgående og i lang tid. • Klinisk testet. • Uundværlig hvis De vil være sikker. • Nem at bruge.

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

ere, at med Protefix “Jeg kan godt garant te fundstændig, at de glemmer langt de fles giver mig livskvalitet bruger protese, og det mine klienter.” at anbefale Protefix til Klinisk tandtekniker s, ndi – Iris Bry

Protefix Fastholdelses Creme Findes også i varianterne:

MINT og ALOE VERA helse / august 2018 41 Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk


helse: nyt

Lise Grosmann/BeautyBlog.dk Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Hænder har stor betydning for det æstetiske helhedsindtryk af os. De er vigtige for kommunikation, udtrykker vores følelser, og det er som bekendt på dem, alderen først ses.

øn

hedseksp

r

H

ænder kan blive så gruelig grimme, når de forsømmes. Men der er andre og måske vigtigere grunde til at passe godt på dem. De er en genial konstruktion og et redskab, der er svært at und­ være. Der er endda dem, der mener, at hænder kan helbrede. Gøre godt kan de i hvert fald, også når de selv trænger.

ng e a li

Sk

er

skønhed

s anbe ten f

din

Det er hårdt at være hænder

Har du riller i neglene? I langt de fleste tilfælde, hvis der er tale om længderiller, og de er jævnt fordelt, er der tale om et af mange tegn på, at væv skrumper og folder med alderen. Er der derimod måske kun én rille, så bør man gå til en hudlæge og få undersøgt årsa­ gen. I værste fald kan det skyldes en tumor nede under neglevolden ved roden. Buffing/slibning af rillerne er ikke en god idé, for neglen er tynd nok. Og selv om neglen i sig selv er død, så er der levende væv både under og omkring den. Det er en meget bedre idé at fylde rillerne ud med mikrosfærer som dem, der er i denne ridge filler. Den tørrer på et lille minut og giver rillede og slidte negle en glat over­ flade, så eventuel efterfølgende lak kommer til at ligge flot blank. CND RidgeFx Nail Surface Enhancer, ca. 125 kr. for 3,7 ml. på skønheds-og neglesaloner og på nettet eller tlf. 33 32 33 22.

+ DET DER SLS Ikke mindst for alle, der er nødt til at vaske hænder meget i forbindelse med job kan SLS være et udtørrende problem. Om der står Sodium Laureth Sulfate eller Sodium Lauryl Sulfate gør ikke den store forskel selv om førstnævnte er mildere. Heldigvis findes der SLS­fri alternativer, som ofte også er parfumefri lige som denne. Der er i øvrigt også en fin håndcreme i serien. Purely Professional Hand Cleanser 2, 80 kr. for 300 ml. på apoteket og på purelyprofessional.dk.

42

helse / august 2018

Heller ikke hænderne kan få nok hyaluron Fuldstændig som huden i ansigtet har også huden på kroppen god brug for fugt og ikke bare fedtstof. Masser af hyaluron, som dette produkt leverer sammen med alge­ ekstrakt, vil også give fylde til huden og få den til at virke glattere og forynget. Perfekt ved siden af den flydende sæbe på hånd­ vasken, så man altid husker at bruge den. The Hand Chemistry Hyaluronic Concentrate, 329 kr. for 240 ml. i Magasin og magasin.dk.


helse: nyt

+ Pas på! Neglebånd er ikke bare noget hud med irriterende tendens til at kravle ind på neglen, de sidder der for at beskytte de levende negledannende celler. Hvis man ødelægger denne vigtige barriere ved at skubbe hårdt og klippe og bruge neglebåndsopløsere med stærke basiske ingredienser, så kan man få en slem infektion. Skub neglebåndet ned med håndklædet, når du tørrer hænder efter vask og hold det medgørligt med creme og/eller olie.

Altid et must Hvis man er meget udendørs hele året, så er det tilrådeligt at bruge solcreme på hænderne altid, for UVA­strålerne, der giver pigmentpletterne, de er der med stort set samme styrke hele året. Egentlige håndcremer med UV­filter er der ikke så mange af, denne fra Vichy er en af dem. Den vir­ ker samtidig lysnende på pigmentpletter og inde­ holder hyaluron, antioxidanter samt hele 10 olier og ceramid til at styrke barrieren. Vichy Ideal Body Hand & Nail Cream SPF 15, 70 kr. for 40 ml.

PÅ MED VANTEN Det er et gammelt skønhedsråd at smøre tør­ re hænder godt ind i creme og så tage hand­ sker på. Brug bomuldshandsker, hvis det skal være natten­over­pleje, og bruger du plastik, så højst en halv time, for ellers nedbrydes hu­ dens barriere. Cosborg ’s håndcreme er specielt til tørre og ru hænder, og den inde­ holder nogle virkelig effektive ingredienser som urea/carbamid, kæmpenatlysolie, vita­ min B3/niacinamid, sheasmør, vitamin E og makadamianøddesmør.

+ #Hold fingrene fit I dag, hvor alle fra tidligt i livet har fingrene krummet på en eller anden form for tastatur, er det des vigtigere med det gamle råd om at lave finger/ håndøvelser for ikke at miste motorikken. Stræk/spred fingrene, krum dem, før tommelfinger over til lillefinger, sæt håndfladerne mod hinanden og vip håndflader og arme ud.

Cosborg HandCare, 129 kr. for 50 ml. hos bl.a. Matas

Hands on Vi har hænderne på og i meget i løbet af et døgn, og det kan indebære kontakt med sådan noget som havejord, eller måske har man et job, hvor snavs er af den stædige slags. Kaffe­ grums er et gammel husråd mod snavs, der sidder fast, men hvis man er hoppet med på tidens cool kultrend i ansigtsmasker, så giv også hænderne en omgang. Kul er rigtig effektivt til at rense. Måske er det denne bodywash med trækul, der skal på hylden. Den indeholder ud over kul også aloe vera, glycerin og flere planteolier, så huden ikke helt strippes tør. Dr. Organic Body Wash Charcoal Purifying, 80 kr. for 250 ml. i helsekostbutikker.

helse / august 2018

43


helse: træning

Sund & fit

Marianne Nørup Fysioterapeut og redaktør for magasinet Krop+fysik marianne@mediegruppen.net

helse

HOLD HOVEDPINEN VÆK Musklerne spiller en væsentlig rolle i mange tilfælde af hovedpine. Særligt skuldre og nakke har betydning, og faktisk er op mod hver femte hovedpine en nakkehovedpine. Forbruget af smertestillende medicin er højt, og det er ikke tilfældigt, at hånd­ købsmedicinen i folkemunde kaldes ”hovedpinepiller”. For har man ondt i hovedet, er det meget fristende at tage en pille. Men der findes også andre måder at bekæmpe hovedpinen på. Det bedste er naturligvis at forebygge – og alt efter hvilken type hovedpine man lider af, er der forskellige måder at gøre det på. Det gælder om at mindske eller eliminere det, der udløser hovedpinen, og det kræ­ ver, at man finder frem til de udløsende faktorer, som kan være alt fra stress og bekymringer over fysiske faktorer til me­ dicin eller sygdom. Her kan en hovedpi­ ne­dagbog være en uvurderlig hjælp.

Afspænding og bevægelse kan hjælpe Mange af os har overspændte muskler på forsiden af halsen og i nakke­ og skulderområdet, og det kan give smer­ ter i både musklerne og deres fæster på kraniet, og dermed udløse hovedpi­ ne. Ved at skifte stilling og bevæge os ofte kan vi sørge for, at musklerne ikke er konstant spændte, ligesom det er vigtigt ikke at holde hovedet fremad­

44

helse / august 2018

trukket i længere tid, f.eks. når vi sidder ved computeren eller kigger på mobil­ telefonen. Desuden er afspænding en vigtig faktor, når vi taler om hovedpine – både som forebyggelse og som lin­ dring, mens hovedpinen står på.

Træning med elastik Studier har vist, at man kan nedbringe forekomsten af hovedpine, hvis man træner med elastikker i blot få minutter hver dag. Det samme gælder med al sandsynlighed, hvis man træner med små håndvægte. Effekten skyldes sand­ synligvis, at blodgennemstrømningen i nakke/skulder­området øges, og at de muskler, der holder hovedet, bliver stærkere og mere udholdende. Meget tyder desuden på, at det også forebygger hovedpine at være i god form generelt. Eksperter anbefaler dog lettere motionsformer som gang, svømning, løb osv. frem for f.eks. tung vægtløftning, der kan belaste nakke­ og skuldermuskler og muligvis udløse migræneanfald og spændingshoved­ piner.

Nakkens indflydelse Hovedpine og nakkesmerter eller nak­

kestivhed hænger ofte sammen. Hvis du eksempelvis, som nævnt, har en vane med at trække hovedet fremad, er nakkemusklerne konstant på over­ arbejde, og det kan udløse en spæn­ dingshovedpine. Hovedpinen kan også stamme fra nakkens led, særligt de øvre nakkeled (under kraniekanten og lidt ned i nak­ ken); det kaldes nakkehovedpine. Led­ dene kan være irriterede, fejlbelastede, ømme eller have ændret bevægelig­ hed. Desuden er muskelfunktionen omkring nakken ofte påvirket. Eksper­ ter anslår, at 15­20 pct. af alle hovedpi­ netilfælde er nakkehovedpine. Hænger din hovedpine sammen med nakkesmerter, kan det anbefales at blive undersøgt af en dygtig fysiote­ rapeut, som vil kunne udarbejde speci­ fikke øvelser til netop din situation og hjælpe dig med andre forebyggende tiltag. De følgende øvelser er med til at normalisere muskelbalancen omkring nakke og skuldre, og vil være effektive som både forebyggelse og lindring af nakkehovedpine, men anbefales også ifm. spændingshovedpine og nakke­ smerter generelt.


helse: træning

1 Nakkens muskler • Sæt dig på en hård stol, albuerne på knæene. • Lav en lille dobbelthage. • Løft hovedet og nakken, så de er i forlængelse af rygsøjlen. • Drej nu hovedet, så du kigger på skiftevis venstre og højre underarm, mens du bevarer dobbelthagen. • Gentag 10 gange. Nemmere udgave: Hvis det er for svært, kan du starte med at sætte hænderne – i stedet for albuerne – på knæene, så overkroppen er lidt mere oprejst.

Halsens muskler • Sæt en stol med rygstøtte op ad en væg eller dør. • Sæt dig og lad baghovedet hvile mod væggen. • Lav nu en lille nikkebevægelse, uden at baghovedet forlader væggen. • Bevægelsen må ikke give spændinger i de store muskler foran på halsen - mærk evt. med hånden om de spænder, og stop bevægelsen lige inden. • Gentag 10 gange. OBS: Det er normalt, at der kun kan ske en meget lille bevægelse, før det spænder i halsen. Det skal nok blive bedre efter nogle uger!

OBS:

Skulderbladets muskler • Stil dig med front mod væggen; underarmene hviler mod væggen, håndfladerne peger mod hinanden. • Se lige frem. • Lad nu underarmene glide op og ned langs væggen, hverken hurtigt eller langsomt, så højt du kan. Når du kommer helt op med armene, slipper underarmene væggen, så kun hænderne har kontakt. • Gentag 10 gange. Nemmere udgave: Hvis det er svært at glide lige op med armene, må du gerne starte med at glide skråt op.

Sværere udgave: Med modstand: Hold en træningselastik i hænderne, som er ført bag om ryggen.

Sørg for, at armene er under brysthøjde, mens du laver øvelserne, så du ikke løfter skuldrene.

Bevægelighed af overkroppen og nakken • Stræk den ene arm frem og træk den anden arm tilbage, hånden ved siden af brystet, således at du drejer overkroppen så meget som muligt, mens du bliver ved med at se lige frem. Ligesom du skal skyde med bue-og-pil. • Skift derefter til modsat arm, frem og tilbage. Sværere udgave: Med modstand: Hold en træningselastik i hænderne og lav samme bevægelse; som om du skal skyde elastikken afsted.

Øvelserne er udarbejdet af Inge Ris, fysioterapeut, DipMT, Master Rehabilitering, PhD.

helse / august 2018

45


helse: nyt

Ro på din sommer

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Når vi er på sommerferie, skal vi helst slappe af og lade op til den mørke tid. Derfor er det vigtigt, at der ikke er for mange forstyrrende elementer, som kan ødelægge harmonien. Her får du en håndfuld tips om gode hjælpere.

Jette@mediegruppen.net

Effektivt gurkemejeprodukt Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

CurcuSym Boost indeholder en unik form af gurkemeje og dets aktive virkestof curcumin, der bidrager til vedligeholdelse af led, samt en normal funktion af leveren og foredøjel­ ses­systemet. Fås hos Matas. Mere info: www.biosym.dk eller på tlf. 97 25 20 15

«

+ Snorkeskinne virker Omtrent hver fjerde af os snorker regel­ mæssigt. Det er derfor godt, at der findes en medicinsk anbefalet løsning med dokumen­ teret effekt. Anti­snorkeskinne fra SnorBan holder underkæben fremad, så luftpassagen i svælget øges, og snorken afhjælpes. Snor­ Ban har med stor succes været solgt siden 1996 og er flere gange testet i pressen som det mest effektive middel mod snorken. Du kan læse mere om og bestille SnorBan anti-snorkeskinne på på www.snorban.dk eller på tlf. 50 56 42 12

PROBLEMER I MUNDEN? Blister, mundtørhed, protege­gener eller irriteret slimhinde. Alt sam­ men kan være med til at gøre hverdagen plagsom. Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtør­ hed og gener som svien, hævelse, brænden og irritation af slimhin­ den. Fås på udvalgte apoteker og Matas. Mere info: wwwdanasan.dk eller tlf. 47 10 01 64

Praktiske rejsebreve til fordøjelsen Kender du det, at maven går i stå på ferierejsen? Fremmed mad, ændret dagsrytme og uvante toiletforhold kan få fordø­ jelsen ud af balance. Det giver både mavekneb, udspilet mave, luft og andet ubehag. Nu kan du tage SylliFlor loppefrøskaller med på rejsen i form af praktiske rejsebreve. Ét brev indeholder den daglige mængde loppefrøskaller, der hjælper til en god fordøjelse. SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller til at drysse på morgenmaden eller indtage sammen med et glas vand. Fås i flere smagsvarianter. Forhandles på apoteket til introduktionspris i juni og juli. Mere info: www biodanepharma.dk eller på tlf. 75 55 74 11

46

helse / august 2018


Hvordan går det med din genoptræning? wellfaster

Prikker vi lige ned i den dårlige samvittighed? Så er Wellfaster din mulighed for at få en personlig træner med fokus på dig og dine mål – indenfor økonomisk rækkevidde (kr. 499,- pr. måned). Mange går i stå med genoptræningen

Få det hele med i lommen

Måske kender du situationen: Motivationen var i top oven på din sygdom eller skade, genoptræningen i det kommunale tilbud gik godt under vejledning af specialister, men nu er du på egne ben – og det går mindre godt.

Dit træningsprogram ligger online lige til at tage med dig, og du kan følge din egen udvikling samt vælge et billigere abonnement, hvis du føler dig klar til at motivere dig selv.

Savner du at have en fagperson ved din side, der holder dig på rette spor, men som ikke koster en formue? Så er Wellfaster en ny online mulighed som skabt for dig.

Kun godkendte trænere På wellfaster.com kan du få din egen personlige træner, der sammensætter din træning efter dine behov og overvåger dine fremskridt samt tilpasser din træning ved f.eks. smerter eller udvikling. Vi bruger kun specialister med års erfaring inden for deres felt.

Det eneste, du behøver, er en smartphone, tablet eller computer – så er du i gang og kommer hurtigt i kontakt med din træner.

Træning med Wellfaster er: • Tidsbesparende • Effektivt • Individuelt • Økonomisk (sammenlignet med andre fitnesstilbud) På wellfaster.com kan du læse mere om vores tilbud og muligheder – vores lightpakke koster kr. 49,- mens den fulde pakke med en personlig træner fås fra kr. 499,-.

WELFARE DENMARK APS • KONGENSGADE 49B • 6700 ESBJERG • +45 76 100 110 • WELLFASTER.COM · KONTAKT@WELLFASTER.COM


helse: fokus

Fokus p å

Hovedpine?

hovedpin e

Du er ikke alene

Hovedpine er skyld i 20 pct. af danskernes sygefravær. Særligt slemt er det for mennesker med kronisk migræne. De lider fysisk og slås med nedsat livskvalitet og fordomme. En særlig gruppe udgøres af mennesker, hvis hovedpine er udløst af et højt hovedpinepilleforbrug.

D

e fleste danskere har prøvet at have hovedpi­ ne. Det kan sagt på godt jysk være rigtig træls og kræve, at man tyer til glasset med ho­ vedpinepiller eller måske får en om­ gang massage mod spændinger. Men så er det i mange tilfælde heldigvis også gjort med det. Dog er det langt fra nok for alle. Så­ ledes lider omkring 640.000 danskere af migræne – og ud af dem er mange tusinde så hårdt ramt, at migrænen er kronisk. Det betyder, at de har hovedpi­ ne mindst 15 dage hver måned – ofte som en blanding af migræne og spæn­ dingshovedpine. Som migræniker har man behov for behandling af sin hovedpine, og der findes i dag flere måder at gribe denne an på alt afhængig af, hvad det mest generende problem er. For nogle vil selve hovedpinesmerterne være det, der er værst, mens det for andre er kvalmen og opkastningerne, der er be­ hov for at sætte ind over for. Det for­ tæller Jakob Møller Hansen, der er cen­ terleder på det nystartede Nationale Videnscenter for Hovedpine og afde­

48

helse / august 2018

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Scanpix/Iris

lingslæge på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet. Han fortæller, at en vigtig del af migrænebehandling er anfaldskontrol med akut behandling af de enkelte an­ fald. – For nogle rækker det med et par ho­ vedpinepiller, mens andre har behov for mere. Det kan dreje sig om kvalmestil­ lende medicin eller migrænespecifik smertebehandling. Her har vi en række lægemidler til rådighed. Vi starter typisk med det billigste, og så plejer vi at kunne finde et, der virker godt, siger han. Ved hyppige anfald kan der være be­ hov for forebyggende behandling for at mindske antallet. Alle de præparater, der i dag anvendes til migræneforebyg­ gelse, er dog ikke udviklet direkte med henblik på at behandle migræne, men derimod andre sygdomme. Det er for eksempel medicin mod depression, for højt blodtryk og epilepsi. Men tidligere på året skete der noget, som formentlig kan komme en stor del af de hårdest ramte migrænepatienter til gavn. Et nyt migrænepræparat blev godkendt og forventes på det danske marked næste år. Forskere fra Dansk Hovedpinecenter

har været med hele vejen i udviklingen af den nye medicin. – Med det nye præparat, som gives forebyggende, forventer vi, at vi kan re­ ducere nogle af patienternes anfald. Det kan være, de har otte anfald må­ nedligt, men nu kan komme ned på det halve. Det er et stof, vi har forsket i de sidste 20 år, og som er en målrettet be­ handling mod netop migræne, siger Jakob Møller Hansen.

Ingen udvidede blodkar Forskningen, der ligger bag det nye præparat, har vist, at der ikke som hidtil antaget sker en udvidelse af blodkarre­ ne, når et migræneanfald udløses. Deri­ mod har man fundet ud af, at der i krop­ pen findes et bestemt signalstof, CGRP, der aktiverer nerveenderne, der sidder rundt om blodkarrene i hjernen, som ef­ terfølgende sender smertesignaler op til hjernen. Den nye medicin kan gå ind og blokere netop signalstoffet CGRP. – Det er ikke hos alle patienter, at migrænen udløses af præcis det signal­ stof, så medicinen vil ikke kunne hjælpe alle. Men på sigt er det ambitionen, at vi kan finde ud af præcis, hvilke signalstof­


helse: fokus

Sygdommen er usynlig – ingen kan se den. Og der sidder mange arbejdsgivere rundt omkring, som ikke forstår, at man ikke bare kan tage en hovedpinepille eller to, og så er alt godt igen. Beate Vesterskov, psykolog, Hovedpineskolen, Sydvestjysk Sygehus.

fer, der fremkalder migræne hos den enkelte patient, så vi kan målrette be­ handlingen, siger Jakob Møller Hansen. Selvom man nu ved, at det er signal­ stoffer i hjernen, der sætter migrænen i gang, er det endnu uklart, hvad der helt præcist trigger migræneanfald. Dog har man forskellige formodninger om hvil­ ke risikofaktorer, der spiller en rolle. Blandt andet er det at være kvinde i sig selv en risiko, idet deres migræne ofte udløses af hormonelle betingelser. Tilli­ ge er der visse mad­ og drikkevarer så­ som kaffe, ost, lakrids og rødvin, der menes at spille en rolle, ligesom dårlig søvn, stress og det at springe et måltid over også kan udløse migræne.

Piller giver hovedpine Det er ikke kun patienter med decideret migræne, der ender som patienter hos Jakob Møller Hansen og hans kollega­ er. I Danmark er der nemlig over 100.000 mennesker, der menes at lide af alvorlig hovedpine udløst af et over­ forbrug af hovedpinepiller. Ofte drejer det sig om mennesker med en hoved­ pinerelateret smerte, som langsomt bygger et stort pilleforbrug op. – Når vi spørger disse patienter, hvornår de sidst har haft en dag uden hovedpine, kan de ikke huske det. De tager hovedpinepiller hver dag, selvom det ikke hjælper, og vi må forklare dem, at de har fået kronisk hovedpine af for meget medicin. Her handler det om at hjælpe patienterne til at rydde ud i et

ineffektivt medicinforbrug. Det kan være slemt i starten, men de vil opleve færre smerter, når de er ude af medici­ nen. Først derefter kan vi begynde at hjælpe dem med de smerter, som starte­ de overforbruget af piller, siger Jakob Møller Hansen. Han understreger, at ud af de godt 100.000, der bruger for meget hovedpi­ nemedicin, vil mange kunne hjælpes af deres praktiserende læge, hvis disse bliver vejledt i, hvordan de spotter patienterne.

helse / august 2018

49


helse: xxxxxx fokus

Lav livskvalitet Et migræneanfald er ofte lig med en sygedag eller to. Det betyder, at man, hvis man har anfald flere gange må­ nedligt, hurtigt vil få et højt sygefravær på sin arbejdsplads, ofte kan være nød­ saget til at melde fra til sociale arrange­ menter og ikke kan tage sig af sin fami­ lie, som man kunne ønske sig. Alt dette påvirker livskvaliteten betragteligt, for­ tæller Beate Vesterskov, der er psykolog og står i spidsen for Hovedpineskolen på Sydvestjysk Sygehus, hvortil de hår­ dest ramte hovedpinepatienter kom­ mer for at få hjælp til at leve et bedre liv med kronisk hovedpine. Mange af patienterne, der kommer på Hovedpineskolen, har kroniske spændingshovedpiner hver eneste dag. Det betyder, at de er at betragte som kronisk syge med hovedpine hver ene­ ste dag. De lærer her i Hovedpinesko­ len at få livskvalitet med ind i livet – også de dage, hvor hovedpinerne gør det svært for dem. – Mange af de her mennesker har ingen sygdomserkendelse, når de kom­ mer. Ingen har sat sig ned og fortalt dem, at deres sygdom er skyld i dårlig korttidshukommelse, i at de hurtigt bli­ ver trætte, og at de laver mange fodfejl, fordi de konstant prøver at honorere nogle krav, de ikke kan leve op til på grund af sygdommen. De føler sig sarte og skrøbelige og har en sorg over ikke at kunne leve det liv, de troede, de skulle, siger hun.

50

helse / august 2018

Langt de færreste på Hovedpinesko­ len kan have fuldtidsarbejde. De heldi­ ge har mellem 30 og 35 timer med en aftale om, at de kan gå hjem, når de bliver syge, og de dårligste er på før­ tidspension. På Hovedpineskolen lærer patienterne at leve værdifuldt på trods af sygdom­ men, og de kommer til at lave store ad­ færdsændringer, der i højere grad end hidtil flugter med det, de kan klare i for­ hold til deres hovedpine. Og det er svært. – Jeg fortæller dem igen og igen, at de er syge. Det gør ondt på dem at er­ kende. Men det er ikke mærkeligt – in­ gen af os har jo lyst til at sige, at vi har et problem. De kan ikke være den mor eller den partner, de tidligere var. De prøver at spare energi, og typisk går det ud over parforholdet, for man beder jo sin partner om meget, og han gik ikke

Det er ikke svage mennesker, der lider af migræne. Det er et udtryk for håbløst manglende indsigt i sygdommen, når man siger sådan Jakob Møller Hansen, Centerleder på det Nationale Videnscenter for Hovedpine

ind i et parforhold med en syg kvinde, siger Beate Vesterskov og pointerer, at risikoen for at blive skilt er 60 pct. høje­ re for patienter med kronisk hovedpine.

Usynligt syg Når man har afsluttet det ti uger lange forløb hos Hovedpineskolen, har de fleste af patienterne lært at sige, at de har en kronisk, kompliceret hovedpine­ sygdom, som de ikke kan komme af med, men må lære at leve med. For det er ikke altid, at omgivelserne viser lige stor forståelse, når man for tredje eller fjerde gang på en måned må lægge sig syg og melde afbud til alt. – Sygdommen er usynlig – ingen kan se den. Og der sidder mange ar­ bejdsgivere rundt omkring, som ikke forstår, at man ikke bare kan tage en hovedpinepille eller to, og så er alt godt igen, siger Beate Vesterskov. Også Jakob Møller Hansen påpeger, at mange i omgivelserne har svært ved at udvise forståelse for hovedpinepa­ tienterne. – Der er meget stigmata omkring sygdommen. Måske hænger det sam­ men med, at mange har set kvinder som svagelige, og de udgør jo største­ delen af patientgruppen. Men det er ikke svage mennesker, der lider af migræne. Det er et udtryk for håbløst manglende indsigt i sygdommen, når man siger sådan. Migræne er en hjer­ nesygdom, og jeg tror helt overordnet på, at vi i de kommende år vil få et an­ det syn på hovedpine, siger han. Efter endt forløb på Hovedpinesko­ len, evaluerer patienterne forløbet. Og Beate Vesterskov er ikke i tvivl om, at de fleste har stor gavn af forløbet, hvor de også har haft mulighed for at spejle sig i hinanden. – Flere af dem udtrykker, at de nu er i stand til at leve og ikke bare over­ leve. Husk på, det er patienter, hvor nogle af dem kun har 15 dage om måneden til at leve i, fordi de er syge resten. De 15 dage lærer de at putte mest muligt livskvalitet ind i, siger Beate Vesterskov.


helse: fokus

DER ER ENSOMT I MIGRÆNELAND

Fokus p å

hovedpin e

Annette Ascanius har, siden hun var 16 år, haft to til tre migræneanfald hver måned. Det har store omkostninger for særligt hendes sociale liv. Men hun har besluttet at leve livet fuldt ud de dage, hvor migrænen ikke hersker.

H

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Scanpix/Iris (Modelfoto)

un gaber. Ikke bare en enkelt denne gang?” kan jeg tænke, selvom jeg godt gang eller to, men konstant ved, at det er migræne. Men jeg kan ingenting, og igen. Så kommer kvalmen når jeg har et anfald – kan knap stå på mine snigende og kort efter den ben og må følges, hvis jeg skal på toilettet, dunkende smerte i den ene side af hovedet. ­siger Annette Ascanius. Et nyt migræneanfald har ramt Annette Asca­ Utilregnelig i sociale sammenhænge nius. Hun bliver overfølsom for alle lyde, og lyset gør ondt i øjnene. Hun kaster op og kan Lettere underdrevet kalder Annette Ascanius migrænen for en kedelig følgesvend med næsten ikke stå på sine ben. Forude venter mange følgevirkninger. For hende personligt minimum et døgn i sengen for nedrullede er det – ud over de forfærdelige smerter – gardiner. omkostningerne for det sociale liv, hun sy­ Sådan er det et par gange hver måned for nes, er værst. 50-årige Annette Ascanius fra Silkeborgeg­ – Det koster rigtig meget på den konto. nen, og sådan har det været, siden hun var 16 Jeg er sådan én, man aldrig rigtig kan regne år. Hun lider af en kronisk migræne, som er med. Jeg kan melde mig til meget, men i sid­ hormonelt betinget. Når hun skal have sin menstruation og har ægløsning, er det lige så ste ende kan man ikke være sikker på, at jeg kommer. Jeg har måttet sikkert som amen i kirken, forlade bryllupper og bli­ at hun må rive et til to ve hjemme fra barnedåb, døgn ud af kalenderen. fordi jeg fik et anfald. Da Selvom hun har prøvet Jeg er sådan én, man min datter blev konfir­ det mange gange før, har meret for et par år siden, hun aldrig vænnet sig til aldrig rigtig kan regvar jeg rigtig nervøs for, anfaldene. ne med. Jeg kan melat jeg skulle risikere at gå – Jeg ville hellere føde de mig til meget, men glip af det. Men det skete igen, end jeg vil have et i sidste ende kan man heldigvis ikke, siger hun. migræneanfald. Jeg har Der er ensomt i aldrig lært at styre smer­ ikke være sikker på, migræneland, siger An­ ten, og jeg bliver bange at jeg kommer. nette Ascanius, for ingen for den hver gang. ”Er det ud over de allernærme­ nu en hjerneblødning Annette Ascanius helse / august 2018

51


helse: fokus

Man kan let komme til at tænke, at der røg igen lige to dage af mit liv, som kunne være brugt til noget andet. Men det gider jeg ikke. Jeg har lært at sætte pris på de gode dage.

52

helse / august 2018 (Modelfoto)


helse: fokus

Gode dage Generelt føler Annette Ascanius ikke, at andre møder hende med fordom­ me som følge af, at hun lider af hyppi­ ge migræneanfald. Men til tider kan det være lidt belastende, at andre skal kloge sig på, hvorfor hun mon fik et migræneanfald netop nu. – Med årene er jeg blevet mere af­ slappet omkring de mange kommen­ tarer, folk kommer med. ”Tror du nu ikke, at du har været for stresset?” kan de sige. Så siger jeg bare, at det kan da godt være, men at nu har jeg haft det i over 30 år, så jeg tror godt, at jeg ved, hvorfor det kommer, siger hun. Annette Ascanius har besluttet sig for, at hun vil have det bedste ud af li­ vet på trods af den kroniske migræne.

Hun tæller derfor heller ikke, hvor mange dage hun ”spilder” om året på sine anfald. Derimod gør hun en ind­ sats for at suge alt det gode ud af de dage, hvor migrænen ikke har over­ taget. – Man kan let komme til at tænke, at der røg igen lige to dage af mit liv, som kunne være brugt til noget an­ det. Men det gider jeg ikke. Jeg har lært at sætte pris på de gode dage, og ens livskvalitet kommer til at handle om mange små ting. Der skal slet ikke så meget til, før det bliver en god dag for mig, siger hun.

Kun et håb Netop nu skal Annette Ascanius til at have ny medicin. Den, hun hidtil har fået, udgår. Den har ikke været meget bevendt – engang imellem har den hjulpet, men det har været for sjæl­ dent. Hun har også prøvet alt muligt andet for at få bugt med migrænen; zoneterapi, fysioterapi, akupressur, akupunktur, kiropraktik og forskellig slags medicin og vitaminer. Intet har hjulpet for alvor. Derimod ved hun, at der er visse ting, hun skal undgå for

Men jeg er jo heldig i forhold til mange andre. For jeg dør jo ikke af den her sygdom. Og jeg har en familie, der hjælper og tager hensyn. at fremprovokere et anfald. – Jeg drikker stort set ikke alkohol. Rødvin har jeg ikke rørt, siden jeg var 21 år. Hvis jeg sidder i et varmt lokale og samtidig drikker noget alkohol, er det stensikkert, at jeg får et anfald. Jeg skal også have et ordentligt søvn­ mønster og sørge for at få en rimelig sund kost, ellers trigger det også et

EFTERÅRETS FOREDRAG Den 24. september i Frivillighedens hus, Perlegade 50, 6400 Sønderborg fra kl. 19.00-20.30 Neurofeedback – kom og hør og få en prøve­ behandling. Tilmelding senest den 21. september på post@hovedpineforeningen.dk Den 9. oktober i Foreningernes Hus, Vissingsgade 31,1. 7100 Vejle fra kl. 18.30-21.00 Spændende foredrag og gode behandlings­ muligheder til din hovedpine med Heilpraktiker og Neurofeedback – mulighed for prøvebehandling. Tilmelding til bettypingomax@gmail.com senest den 2. oktober. Den 24. oktober i Frivilligcenter, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C fra kl. 20.00-21.00 Kom og hør et gribende foredrag med Rikke Schmidt Kjærgaard, som har udgivet bogen BLINK da jeg mistede livet og lærte at leve. Tilmelding senest den 19. oktober på post@hovedpineforeningen.dk Entré medlemmer kr. 75,­ Ikke medlemmer kr. 100,­ Betales på MobilePay 65571 samme dato, husk at skrive by og dato. Hold øje med www.hovedpineforeningen.dk vi har endnu seks spændende fore­ drag fra den 31. oktober og frem til november. Til jer der endnu ikke er medlem, kan I tilmelde jer på vores hjemmeside under selvbetjening. Tlf. 70 22 00 52

WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK

927461

ste ved, hvor syg hun er, når anfaldet står på. Hun har aldrig et anfald, hvor hun kan være bare lidt oppegående – under alle anfald ligger hun i sin seng og har mange opkastninger. Når hun atter kan stå ud af sengen, føles det som om, hun har vendt vrangen ud på sig selv, og de første dage efter et an­ fald er hun meget træt og går lidt ved siden af sig selv. – Men jeg er jo heldig i forhold til mange andre. For jeg dør jo ikke af den her sygdom. Og jeg har en fami­ lie, der hjælper og tager hensyn. Men jeg tænker på, hvordan det må være for enlige forældre. Det kan jo næsten ikke fungere, siger hun. På skolen, hvor Annette Ascanius arbejder som lærer, ved ledelsen og kollegaerne godt, at hun lider af kro­ nisk migræne. Og heldigvis oplever hun ikke, at der bliver set skævt til, at hun engang imellem har en sygedag på grund af et migræneanfald. – Jeg har været meget åben om­ kring det og har selv taget initiativ til at fortælle ledelsen om det. Jeg er så­ dan en, der helst vil gøre alting 100 procent, så de ved også godt, at når jeg har været syg, så knokler jeg bare ekstra på et andet tidspunkt. Heldigvis er jeg heller aldrig syg med andet, si­ ger hun.

migræneanfald. Og så dur det heller ikke, at jeg sidder i samme stilling for længe og bliver anspændt i kroppen, det kan også være med til at udløse migræne, siger hun. Annette Ascanius tror ikke rigtigt på, at hun nogensinde slipper af med sin migræne. Hun har hørt om en ny slags medicin, der netop er blevet godkendt, men hun har ikke meget tiltro til medi­ cin. – Men jeg håber da. Og så har jeg også hørt fra andre, at anfaldene stop­ per, når de kommer i overgangsalderen. Det kunne være dejligt. Men nej, jeg tør nok ikke tro på det, så jeg nøjes med at håbe, siger hun.

helse / august 2018

53


helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

Hovedet kan påvirke synet Oplever du ofte at have hovedpine uden grund, kan en mulig årsag være, at du har behov for briller. Af: Øjenforeningen / Illustration: Scanpix/Iris

A

lle oplever med tiden, at synet ikke længere er, hvad det var i ungdom­ men, og på et tidspunkt i 40’erne vil langt de fleste have behov for læse- eller skærmbriller. Man har fået alderssyn, gammel­ mandssyn eller, med et fint ord, pres­ byopi. Man ser stadig alting klart på ­afstand, men har man meget ’nær­ arbejde’ – for eksempel ved læsning ­eller pc-brug – anstrenger man sig hele tiden en lille smule for at se, og det kan give hovedpine. Også børn, der er langsynede, uden at det er opdaget, kan opleve at have meget hovedpine, uden at der tilsyneladende er en grund. Manglende eller dårligt tilpas­ sede briller kan altså være årsag til hovedpine. Og problemet ­forsvinder som regel som dug ­for solen, når man bærer en ­veltilpasset brille.

Når hovedet påvirker synet Øjenlægerne oplever ikke sjældent, at synet påvirkes af noget, der slet ikke har med øjnene at gøre. At smerter, der stammer fra hovedet, manifeste­ rer sig i øjet. Det kan være ganske ­alvorlige lidelser som en betændelse eller tumor i øjenhulen. Men også den meget udbredte migræne (rammer 18 pct. af alle kvinder) kan give sig udslag i

54

helse / august 2018

Fokus p å

hovedpin e

+ Har du migræne? Kan du svare ’ja’ til to af disse tre spørgsmål, har du med stor sandsynlighed migræne:

øjengener som for eksempel lysskyhed. Ny forskning tyder endda på, at nerverne i hornhinden kan have en særlig forbin­ delse med et smertecenter i hjernen, og derfor være med til at forklare, hvorfor der er en sammenhæng mellem øjet og nogle former for hovedpine.

1. H ar hovedpine inden for de seneste tre måneder begrænset din gøren og laden i en hel dag eller mere? 2. H ar du kvalme eller opkastninger, når du har hoved­pine? 3. B liver du generet af lys, når du har hovedpine?

Synlig påvirkning af øjet Flere øjensygdomme er forbundet med hovedpine. Det er for eksempel akut grøn stær (hvor smerterne kan være så store, at det også udløser opkastning) og ’rødt øje’. Fordi øjet er rødt, hævet eller synligt påvirket på en anden måde, vil man som regel ikke være i tvivl om, at

Mistanken kan yderlige underbygges, hvis du kan svare ’ja’ til ét af disse spørgsmål: 1. E r der nogen i din familie, der lider af migræne? / Kan du huske, om din mor fik opkastninger, hvis hun ­havde kraftig hovedpine, da du var barn? 2. B lev du køresyg eller havde episoder med mavepine, da du var barn?

øjet spiller en rolle i de smerter, man oplever. I disse tilfælde skal man altid søge læge Læs mere om briller, lysfølsomhed, øjensygdom på ojenforeningen.dk


Hold dit syn aktivt og levende med Synvital Plus Vælg et dokumenteret kosttilskud med Zink, der er med til at vedligeholde et normalt syn. Baseret på omfattende videnskabelige studier . Zink medvirker til at vedligeholde et normalt syn. Få mere at vide på medivit.dk, ring på 57 82 03 05 eller skriv til info@medivit.dk. Synvital Plus indeholder:

6 væsentlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer; C, E, Lutein, Zeaxanthin, Kobber og Zink.

Fås på apoteket

SyntivalPlus_Helse_Jan2017.indd 1

HomeOptik’s

Brillebus Kører på ster, Lolland/Fal Møn, ø, Fejø/Fem og nd lla æ Sj i København

17/01/17 16:06

NY T

SUNDHEDSUNDERSØGELS E AF NETHINDEN

• Autoriseret optiker, Anja Højager, besøger dig i privaten eller på plejecenteret med et udvalg på op til 500 brillestel • Synsprøve foretages i eget hjem eller brillebussen, som har kørestolslift

Ring og bestil tid på 70 111 444 • Besøg vores hjemmeside www.homeoptik.dk

Kender du Helse’s website? magasinethelse.dk

Du ka læse H n els online e

helse / august 2018

55


helse: apotekerforeningen

HOVEDPINEPILLER KAN GIVE KRONISK HOVEDPINE

Fokus p å

hovedpin e

Hvis du har prøvet at tage hovedpinepiller uden at have hovedpine, er du ikke alene. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Scanpix/Iris

H

ele tre ud af fem dan­ skere har taget hoved­ pinepiller forebyggen­ de. – Det er en glidebane, advarer for­ manden for Danmarks Apotekerfor­ ening. Du kender sikkert scenariet: Du mærker en snigende spænding i tindin­ gerne eller nakken, der meget vel kun­ ne udvikle sig til en hovedpine. Hvis din reaktion er at sluge to piller, opfører du dig som flertallet af voksne danskere. I en ny undersøgelse svarer tre ud af fem, at de har taget hovedpinepiller for at forhindre en eventuel hovedpine i at opstå. Formanden for Danmarks Apoteker­ forening, Anne Kahns, er bekymret over den forebyggende brug af hovedpi­ nepiller: – Medicin kræver omtanke og skal kun bruges, som det er hensigten, at den skal bruges. Ellers kan den være

Medicin kræver omtanke og skal kun bruges, som det er hensigten, at den skal bruges. 56

helse / august 2018

farlig. Et overforbrug af ho­ vedpinepiller kan føre til den kroniske lidelse medicino­ verforbrugshovedpine. Den er svær at behand­ le og kan resultere i en ond cirkel, hvor man på grund af hovedpine tager flere piller, som så giver mere hovedpine og så videre, siger Anne Kahns.

Hovedpine er en folkesygdom Rigmor Højland Jensen, professor i ho­ vedpine ved Dansk Hoved­pinecenter, er ikke over­rasket over de høje tal. – Det kommer slet ikke bag på mig, at der er så mange, der tager pillerne præventivt. ­Hovedpine er en folkesyg­ dom. Der er ca. 100.000 danskere, der lider af medicinoverforbrugshovedpine, og det er et stigende problem, siger Rigmor Højland Jensen. Hun forklarer, at der ikke skal særligt mange piller til, før hovedpinen sætter sig fast. – Der er paradoksalt nok en stor risi­ ko for, at man får endnu mere hovedpi­ ne af at tage for mange hovedpinepil­ ler, og især risikerer man, at hovedpinen bliver kronisk. Man anbefa­ ler derfor, at man maksimalt tager ho­ vedpinepiller to dage om ugen i gen­ nemsnit, siger hun.

Formanden for Danmarks Apoteker­ forening understreger, at al medicin kan være farlig – også den, man let kan købe i håndkøb. Man bør altid læse og følge indlægssedlen i pakken, og er man i tvivl, kan man få rådgivning på apoteket.

+ Fakta om undersøgelsen: • U ndersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for Danmarks Apotekerforening. • 1 015 personer har fået spørgsmålet: ”Har du indtaget hovedpinepiller (f.eks. Panodil, Treo mv.) for at forebygge eventuel hovedpine?” • H eraf svarede 59 pct. ja, 40 pct. nej og 1 pct. ved ikke


helse: helse: udfordring xxxxxx

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om 'Kogebogen 4', udgivet af Ubberud Højskole. Værdi: 250 kr.

Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på http://www.magasinethelse.dk/ krydsord. Mærk din henvendelse ”Konkurrence/Helse”. Vinderen trækkes den 16. september 2018. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige. Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse / august 2018

57


helse: fokus

Naturlig hovedpine hovedpine eller naturlige midler mod hovedpine? Fokus p å

Der kan være en række forskellige årsager til, at du får ondt i hovedet, så hvis du vil behandle naturligt, handler det om at finde denne årsag. Bliv klogere på det, og hvorfor du ikke bør bruge hovedpine som den klassiske undskyldning ... Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

I

kke i aften, skat! Jeg har hoved­ pine! Har du brugt denne sæt­ ning, så skal du måske revurde­ re efter endt læsning. Men mere om det senere. Først og fremmest handler dette om hovedpine, og hvad du kan gøre for at undgå den. Og altså ikke ved at poppe et par hovedpinepiller – som, du må­ ske godt ved, kan føre til hovedpine, hvis du bruger for mange af dem. Ligesom ved al anden sygdom, som du gerne vil forebygge eller behandle

+ Naturli’ alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om hovedpine, søvn, smerter og finde kilderne brugt til denne artikel.

med mere naturlige midler, er det vig­ tigt at finde årsagen. Og netop ved ho­ vedpine kan det altid betale sig at finde årsagen. For hvad nytter det at sætte ind med piller eller afspænding, hvis det er briller, der mangler?

kaffe og pludseligt ikke får noget, så kan kroppen give abstinenssymptomer i form af hovedpine. Måske du så skal overveje at skære lidt ned på forbruget af kaffe, hvis du tilbagevendende ople­ ver dette?

Elementært – og dog

Stress og spændinger

Først og fremmest: Får du væske nok i løbet af dagen? Og gerne vand? Mange får sig ofte et glas vand sam­ men med hovedpinepillerne, og det er for så vidt rigtig fornuftigt, men måske var vandet nok? Mangel på vand kan sagtens være årsag til hovedpine, og hvis du nogensinde har oplevet solstik eller hedeslag, så ved du også, at der følger en ond hovedpine med, når kroppen ikke er hydreret nok. Mangel på væske kan også give stive og ømme muskler samt forstoppelse, så tag et par glas vand, hvis du frygter, at hovedpinen stammer fra væskemangel. Modsat kan en anden mangel være kaffe! Hvis du er vant til en vis mængde

Mange af os kender til spændings­ hovedpinen – den, der kommer kryben­ de op fra de spændte skuldre og nakke og forplanter sig i det tunge hoved. Hvis du lider meget af spændinger, bør du for en sikkerheds skyld have tjekket øj­ nene, men du bør også overveje om dine arbejdsstillinger er optimale og få noget afspænding ind i dine rutiner. Stress hører ofte sammen med dårli­ ge vaner som mere alkohol og kaffe, der igen kan føre til væskemangel og gøre hovedpinen værre. I en travl hverdag er det fristende at kaste et par hovedpinepiller indenbords, men det er netop her, du er i fare for at ryge ud i et misbrug af hovedpinepiller. Få taget skeen i den anden hånd, inden stress, hovedpine og piller bliver hver­ dag fremfor undtagelsen. Spændinger kan også lindres med forskellige varme-kulde gels eller prøv med lidt lavendelolie, der virker afslap­ pende på nervesystemet.

Motion og ikke mindst sex er faktisk smerte­ lindrende aktiviteter. 58

helse / august 2018


helse: fokus De naturlige midler bromelain (enzy­ mer) og curcumin (det virksomme stof i gurkemeje) kan også forebygge smerter og hovedpine, der skyldes spændinger.

Sover du godt? Et lidt overset område er måske vores søvn, når vi taler om hovedpine. Men dels kan du lægge stenene til en spændings­ hovedpine, hvis du ligger forkert, dels kan din snorken give dig hovedpine og på sigt endnu større helbredsproblemer. Spændinger i nakken kan afhjælpes med hovedpuder (eller en ny madras), der støtter nakken korrekt under søv­ nen. Nogle forhandlere tilbyder oven i købet, at du kan få lov at teste de lidt dyrere hovedpuder, før du investerer. Søvnapnø, hvor man stopper vejrtræk­ ningen kort under søvn, for at genoptage vejrtrækningen i voldsomme stød, der gi­ ver snorken, er faktisk hyppigt årsag til en kronisk hovedpine. I modsætning til migræne, der kommer i anfald, er den kroniske hovedpine mere konstant. Da søvnapnø er en voldsom belast­ ning for kroppen, er det vigtigt at kom­ me hurtigt i behandling. Nogle har held med såkaldte snorke­bideskinner, mens hårdt ramte ofte skal have hjælp fra en såkaldt CPAP­maske. Masken hjælper dig med at trække vejret kontinuerligt natten igennem, hvilket giver en bedre og dybere søvn. For nogle skal der dog lidt tilvænning til. Her er det værd at gøre opmærksom på, at CPAP­masker findes i flere forskellige

versioner, der helt eller delvist dækker ansigtet, med hver deres fordele.

Lavendelolie virker afslappende på nervesystemet

Migræne – den onde hovedpine Mens nogle af os sjældent eller kun på forudsigelige tidspunkter oplever ho­ vedpine, lever andre under truslen fra den voldsomme og pludselige migræ­ ne, der straks kræver et mørkt og stil­ le rum omkring sig. Selvom den kommer uforudsige­ ligt, kan det betale sig at føre en migrænedagbog, der måske kan hjælpe med at findes fæl­ lesnævnere. For kvinder kan især hormonelle udsving være medvirkende, men også bestemte fø­ devarer, stress eller udsving i døgnryt­ men kan være udløserne. Hvis du har mistanke om fødevarer, kan du prøve at tage fordøjelsesenzy­ mer før dine måltider, der kan hjælpe kroppen med at nedbryde kosten. Magnesium, B­vitaminer og fiskeoli­ er har også i forsøg vist sig effektive for nogle migrænepatienter. Sørg for at spise og sove på nogen­ lunde faste tidspunkter, da udsving kan sætte gang i anfald. Har du brug for hjælp til søvn og døgnrytme, kan et stof som melatonin hjælpe. Vi danner det selv under søvn, men vores produktion af det foryngende stof kan forstyrres af urolig og uregelmæssig søvn.

Behandlinger mod hovedpine Når du er klogere på, hvad din hoved­

pine kommer af, kan du evt. supplere med alternative behandlinger. En tur til kiropraktor, massør eller af­ spændingspædagog kan være en god idé, hvis du lider af spændingshovedpiner. Zoneterapeuter og akupunktører har til gengæld kunnet gøre en forskel for mange migrænepatienter, da de bl.a. arbejder med balancerne i kroppen, der nogle gange skal have hjælp til at blive genoprettet. Og så tilbage til den dårlige und­ skyldning i starten. Motion og ikke mindst sex er faktisk smertelindrende aktiviteter, da det frigiver endorfiner i kroppen. Så selvom hovedpine ikke li­ gefrem fremmer lysten, er lagenaktivi­ tet måske alligevel en god idé.

Søvnapnø – hvem får det? Mange går længe med symptomer på søvnapnø. Uden at gøre noget ved dem! Søvnapnø er som regel en livsvarig sygdom som let kan behandles. Har du mistanke, så gør noget ved det!

Læs om sygdommen og dens behandling på www.søvnapnø.dk eller kontakt Dansk Søvnapnø Forening på snork@snorker.dk

helse / august 2018

59


helse: nyt

Beskyt din krop

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Her får du en håndfuld eksempler på, hvad du kan glæde din krop og dig selv med, når den travle hverdag vender tilbage efter ferien.

Jette@mediegruppen.net

««

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

Beskyt dine urinveje Roseberry er en innovativ danskproduceret tab­ let med en kombination af vitamin C, tranebær og hibiscus, der bidrager til urinvejenes normale funktion. Udover de to aktive ingredienser hi­ biscus og tranebær indeholder tabletten også ­vitamin C, som bidrager til immunsystemets normale funktion. Hvis immunforsvaret er bela­ stet, har kroppen sværere ved at modstå udefra­ kommende negative påvirkninger.

«

Mere info: www.mezina.dk eller tlf. 75 18 16 11.

+

Underliv i balance

Hvidløg virker også på blodtrykket Hvidløg er godt mod forhøjet kolesterol men har også andre gode egenskaber, vi­ ser en undersøgelse udført af Karin Reid, Adelaide Universitet i Australien. Den viser, at man ved at tage to kapsler om dagen af præparatet Kyolic Hvidløg kan reducere et forhøjet blodtryk. Undersøgelsen viser et fald efter 12 uger i det systoliske blodtryk på 11,5 mmHg og et fald i det diastoliske blodtryk på 6,3 mmHg. Undersøgelsen ­viser også andre positive faktorer, der har betydning for kredsløbet. Bl.a. middelblod­ tryk, arterie stivhed, inflammation, total kolesterol og det skadelige LDL kolesterol. Kan købes i Helsekostforretninger og Matas. Mere info: www.maxipharma.dk. 60

helse / august 2018

Der er mange misforståelser, når det handler om irritation i underlivet hos kvinder. Kløe, lugtgener, øget udflåd, rødme og irritation er tilbageven­ dende gener for en tredjedel af alle kvinder i den kønsmodne alder. Fejl­ agtigt konkluderer vi, at ubehaget skyldes svamp, som skal behandles med antibiotika. Men undersøgelser viser, at mere end 50 pct. af alle til­ fælde skyldes den ufarlige bakterielle vaginose, som kan behandles med håndkøbsmidler. F.eks. Multi-Gyn, som er klinisk dokumenteret intimpleje, der både forebygger og bekæmper ubalancer. Kan købes i helsekostforretninger, Matas og på webapoteket.dk Mere info: på www.multi-gyn.dk eller tlf. 26 42 41 45.

POWERFUL C-VITAMIN En metaanalyse, som inkluderede mere end 290.000 voksne og som fulgte disse i ti år, har vist, at de personer, som tog over 700 mg vitamin C om dagen, havde en 25 pct. lavere risiko for at ud­ vikle hjertesygdomme end dem som ikke tog vitamin C tilskud . Resultaterne fra mange populationsstudier tyder på, at tilskud af vitamin C kan associeres med lavere sandsynligheder for can­ cer, bl.a. lunge-, mave-, og muligvis brystcancer. Der er også ­medicinsk interesse i de mulige positive effekter af intravenøst indgivet vitamin C for at forbedre livskvaliteten hos patienter, der får kemoterapi. En af måderne at sikre sig nok vitamin C på i hverdagen er depottabletten Mega C-1500. Mere info: www.scanpharm.dk eller tlf. 45 82 20 22.


Stopper du eller din partner med at trække vejret om natten? Over 200.000 danskere lider af søvnapnø.

De snorker ofte højlydt og stopper med at trække vejret flere hundrede gange i løbet af en nat. Derfor får de aldrig deres dybe søvn. Mange med søvnapnø har svært ved at koncentrere sig og føler sig sjældent veludhvilede om dagen. I værste fald kan søvnapnø give øget risiko for eksempelvis hjerte-karsygdomme, slagtilfælde og diabetes.

Er du eller din partner én af dem?

Phillips

Tag en snak med lægen og læs, om du har symptomer på søvnapnø på philips.dk/søvnapnø

helse / august 2018

61


elseri tik

e

Ar

helse: artikelserie

hed

A�ængig

Vi jagter lykkerusen – men ender med at blive overrendt af den

Sex. Chokolade. Mad. Motion. Cigaretter. Alkohol. Shopping. Arbejde. Sociale medier. Gambling – alle ting, som kan vække velbehag og lykke i os mennesker. Men jagten på lykkerusen kan for nogle blive en altoverskyggende besættelse, der styrer hver en ting, de foretager sig.

D

en Danske Ordbogs de­ finition af ’afhængighed’, lyder således:

”Det at have meget brug for eller ikke kunne undvære noget eller no­ gen.” Og vi kender det vel alle i én eller anden grad? Noget, som vi ikke helt kan stoppe med – selvom vi egentlig gerne ville. Der er selvfølgelig forskel på en lille last og en stor afhængighed. Men fælles for begge er, at vi godt ved, at vi overdriver.

62

helse / august 2018

Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Scanpix/Iris

For meget af det gode, er som be­ kendt ikke godt for nogen – og som af­ hængig bliver lykkefølelsen pludseligt til en besættelse, der kan lede til mis­ brug eller andre laster, der kommer til at styre personens liv. – Alle mennesker, også de, der ikke er afhængige, er omvandrende lystmaski­ ner på to ben. Vi søger hele tiden stimuli af forskellig art. Forskellen er bare, at det sunde menneske har lært at få sin sti­ mulus fra sunde steder, mens menne­ sker, der er indfanget af afhængighed, har lært sig selv at snyde på vægten og

give sig selv glæde fra handlinger, der har store negative konsekvenser for dem selv og deres omgivelser, siger Carl Christian Randow, misbrugsrådgiver og leder af alkohol­coach.

Hjernens belønningssystem – på godt og ondt Du kan sikkert nikke genkendende til følelsen af euforiserende lykke, når du for første gang kysser din nye forelskel­ se, eller når du løber over mållinjen til det løb, du har trænet dig op til i må­ nedsvis?


helse: artikelserie

Alle mennesker, også de, der ikke er a�ængige, er omvandrende lystmaskiner på to ben. Vi søger hele tiden stimuli af forskelig art.

STOP SNORKEN! Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker din partner?

Carl Christian Randow, misbrugsrådgiver og leder af alkohol-coach

Dette er følelserne af kroppens egne rusmidler, der oversvømmer din hjerne og giver dig den milde følel­ se af velbehag og lykkerus i de intense øjeblikke. Det er hjernens belønningssystem, der er på spil. Når vi aktiverer belønningssystemet, igangsættes der en række reaktioner som resultat af samspil mel­ lem flere hormoner og signalstoffer i hjernen –og det er det samspil, der giver os den dejlige følelse i krop­ pen. Men euforien aftager som bekendt også før eller siden. Og den kan i nogle tilfælde afløses af en trang til at genskabe veltilpasheden. Netop denne trang til at genskabe en bestemt rar følelse bliver drivkraften bag afhængighed.

Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt! Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik. Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

Rod i hjernens kemi Vores hjerner er indrettet til at ‘normalisere’ en læn­ gerevarende tilstand af glæde. Og det er smart. For in­ gen mennesker kan naturligt befinde sig i en konstant glædesrus, da glæde er afhængig af, at vi også kan føle ulykke og ubehag – men denne balance er forstyrret hos folk med kemisk afhængighed. Og med store kon­ sekvenser til følge. Når vi taler om narkomaners afhængighed af stoffer, er det i dette tilfælde meget svært at kæmpe imod, idet lang tids stofmisbrug oversvømmer hjer­ nens belønningssystem, så de naturlige signaler for­ styrres og erstattes af drivkraften til konstant at søge efter eufori. – Undersøgelser viser, at en gruppe af misbrugere har 30­40 pct. færre receptorer for dopamin. Det vil sige, at der er færre landingspladser, signalstofferne kan lande på i hjernen og dermed udløse følelser som lykke, glæde og meningsfuldhed, som dopamin af­ stedkommer, siger Carl Christian Randow og fortsæt­ ter: – Hvis du er kemisk afhængig, er du hele tiden en lille smule i underskud. Derfor skal du proaktivt være i stand til at være egen kaptajn og styre dit skib til steder, hvor du får din stimulus.

Hvem rammer afhængighed?

To velkendte multivitamin- og mineralkomplex, Omnimin Pure® og OmniX®, lanceres i nye forbedrede udgaver Som et af de første firmaer i Europa kan Biosym tilbyde en ny naturlig coating, der sikrer en høj grad af stabilitet og lysbeskyttelse af de aktive næringsstoffer i tabletten. Dette betyder at tekniske hjælpestoffer som titanium dioxid ikke længere er nødvendige at anvende. Farven på Omnimin®-tabletterne er nu baseret på naturlige farvestoffer fra saflor og citron og tabletterne i OmniX® er baseret på spirulina og æble. Fås hos Helsekostforretninger, Helsam, Matas samt udvalgte apotekere.

Er du, din nabo og vagabonden på gaden lige tilbøjeli­

helse / august 2018

63


helse: artikelserie

+ Kroppens egne rusmidler Dopamin: Er stoffet, der giver dig en følelse af velvære og udskilles i hjernen, når du belønner dig selv f.eks med mad, sex, socialt samvær og succes. Dopamin øger vores motivation for at søge de samme situationer, der udløste denne følelse. Oxytocin: Kaldes også “kærlighedshormonet” eller “kramme-hormonet”, fordi det udløses af kram, nærhed og sex – og det er blandt andet det stof, der gør, at vi sikrer artens overlevelse! Serotonin: Er en neurotransmitter, der strømmer rundt i centralnervesystemet, når du føler dig værdsat og speciel. Sollys kan sætte gang i produktionen af D-vitamin og serotonin, og det kan være årsagen til, at humøret får et dyk i den mørke tid, og mangel på serotin leder også til depression. Serotin regulerer på vores basale behov som glæde, sult, søvn og lidenskab. Endorfiner: Er kroppens egen morfin. De virker blandt andet smertedæmpende og udløses, når du er stresset eller presser dig selv ekstra hårdt – fysisk som psykisk. Endorfiner gør dig også glad, og du kan fremkalde dem, hvis du griner.

ge til at opleve afhængighed? Sva­ ret er, at nogle mennesker er gene­ tisk mere disponible for afhængig­ hed end andre – uafhængigt af social klasse eller andre udefra påvirkende faktorer. Men udover arv spiller miljø også en væsentlig rolle. Carl Christian Randow forklarer vigtigheden i at forstå, at traumer og dårlige oplevelser samt disposi­ tion for afhængighed skal ses som to parallelle spor, der kan forværre hinanden. Men de skal betragtes hver for sig – også i løsningen. – Erkendelsen af at være afhæn­ gig er noget selvstændigt. Det bety­ der, at jeg skal vænne mig til tanken om, at jeg ikke skal tage den første tår. Derfor kan jeg jo stadig godt have ondt i livet – men det skal jeg lære at håndtere på andre måder. Dermed bliver det ene en bro over til det andet.

En ond spiral Den amerikanske terapeut Mary O’Malley, der står bag bogen ”Af­ hængighed. Din skjulte gave” for­ klarer i sin bog, hvordan tilbøjelig­ hed til afhængighed kan opstå helt fra barns ben. O’Malley defi­ nerer afhængighed som noget, vi hengiver os til for at styre vores følelser – men desværre ender ak­ tiviteten med at styre os. Først bliver det lille barns følel­ ser misforstået. Barnet lærer her­ efter at skjule sine følelser for at

beskytte sig. Nu prøver barnet at gøre, hvad omverdenen forventer. Det væn­ ner sig til, at det ikke er godt nok og skal laves om – og til sidst prøver bar­ net at lave om på sig selv for at blive elsket. Som voksen fortsætter den onde cirkel: Jeg bliver god nok, når jeg får lavet mig selv om og bliver bedre. Følelsen af ikke at være god nok får personen til hele tiden at søge erstat­ ning for tryghed og glæde i ting, der giver kortvarig afslapning og nydelse: Mad, tobak, motion, alkohol osv. Hvordan føles det at være afhængig? – Det føles meget ufrit. Der går et par sekunder, før svaret bliver gentaget igen: – Meget ufrit. I 19 år har det været Carl Christian Randows kald både at være program­ leder på behandlingsinstitutioner og være selvstændig alkohol­coach. Men han har tidligere på egen krop mærket afhængighedens kvælende tag. – Du er fri til at agere – så længe du har dit behov dækket. Men så snart behovet for at blive tilfredsstillet kalder igen, så mister du din egen vilje. Og så er det afhængigheden, der definerer de handlinger, der skal gøres nu, siger Carl Christian Randow og fortsætter: – Du bliver ufri, når du er afhængig, for du styrer ikke længere dit eget liv. Stimulansen stjæler simpelthen din frihed til at gøre, hvad du vil. Læs mere på: https://sundt-helbred.dk/ diaetisten-hjernens-beloenningssystem/

Erkendelsen af at være a�ængig er noget selvstændigt. Det betyder, at jeg skal vænne mig til tanken om, at jeg ikke skal tage den første tår. Derfor kan jeg jo stadig godt have ondt i livet – men det skal jeg lære at håndtere på andre måder. Dermed bliver det ene en bro over til det andet. Carl Christian Randow, misbrugsrådgiver og leder af alkohol-coach

64

helse / august 2018


Få dit eget Helse hjem i postkassen Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse.

Prøv Helse resten af året for kr. 49,inkl. porto og ekspedition.

Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin.

Få Helse resten af å ret for kun

helse

I samarbejde med Sundh ed.dk, Dansk Regioner og e en lang række patientforeni nger.

VIDEN OM

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

SUNDHED

Udgave 02 / februar 2018

Tema om gigt

OGSÅ UNGE OM SUNDHED BLIVER RAMTVIDEN !

helse

arks Danmlæste mest hedssund asin mag

Stort interv

iew me Udgave d

Maria Sten z

Sorg kan ma n

01 / januar 2018

ikke styre

w med Stort intervie

Lola Jensenbarndom. FOKUS PÅ:

Medicin, skrædde rsyet betes Fokus på dia til dig E FAMILIEN BLIVER

gode Værn om den ng Skab ro og retni

HEL RAMT, NÅR BØRN FÅR DIABETES

Fremtiden s medicin bliver person på vej i beh lig og er alle andlingen red af flere alvo rlige sygdom e me

Helse:

nyheder

TEMA OM SØVN

motion

sundhed

Dårlig søvn kan vække sygdommøe uden at Helse:

nyheder

sundhed

mad

familieliv

12 siders tillæg fra Mejeriforeningen

søvnapn Mange lider af erer at blive syge vide det og risik motion

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

49,-

Inkl. porto og ekspeditio nsgebyr

Mød Andrea s Laudrup

Sundhed.dk, Danske I samarbejde med række patientforeninger. lang Regioner og en

kr.

konsultation

forebygge lse

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende resten af 2018 og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber resten af 2018 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.


helse: næste nummer

Helse har mødt Poul Nyrup Rasmussen, der fortæller om sit brænden­ de engagement i at hjælpe sårbare børn og unge samt deres forældre. Få appetitten igen! Foto:Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der netop er fyldt 75 år, har i en år­ række dedikeret sin tid til psykisk sårbare børn og unge. Helse har mødt Poul Nyrup Rasmussen for at høre hans bud på, hvordan vi retter op på, at 25 pct. af danske børn og unge har det mentalt dårligt.

U�omm er 17. septem ber 2 0 18

i september Helse / Udgave 08 / september 2018

Stort tema om KOL Den alvorlige lungesygdom, KOL, hører til de mest stigmatiserende sygdomme. Men heldigvis er der i de senere år kommet langt bedre behandlingsmuligheder, så den KOL-ramte kan få en bedre og mere tålelig hverdag.

Fokus på den lille appetit En meget stor del af vores æl­ dre er fejlernærede, og at være småtspisende er en situation, der også rammer mange, der er i behandling for alvorlig syg­ dom – f.eks. kemopatienter. Vi ser på konsekvenserne, når ap­ petitten går i nul og på, hvor­ dan den kan skærpes igen.

Afhængig? Vores artikelserie om afhæn­ gighed fortsætter. I september ser vi på ludomani.

66

helse / august 2018


REJS MED RABAT

REJSEKODE:

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

HELSE

Forkælelsesferie i Harzen

Gode børnerabatter – også mulighed for bør n i tilstødende værelse

6 dage på 4-stjernet hotel i Midttyskland Maritim Berghotel Braunlage HHHH Braunlage i Oberharzen er indbegrebet af Harzenromantik med sine originale gamle træhuse, floden der bruser gennem byen og en natur, hvor skovene og bjergene gemmer på borge fyldt med middelaldermystik og ridderromantik. Hotellet ligger hævet over byen med udsigt til det hele og med optimale rammer for en rigtig forkælelsesferie. Her er et væld af faciliteter til fri afbenyttelse. Badekåbe og badesko kan lånes i receptionen, og opholdet inkluderer et frivilligt aktivitetsprogram, hvor I for eksempel kan starte dagen med vandgymnastik. Herefter kan I med god samvittighed kaste jer over hotellets lækre morgenbuffet med alt i frisk frugt, lune lækkerier og friskbagt brød og kage, som også inkluderer et glas sprudlende sekt, hvis det frister.

Pris pr. person i dobbeltværelse

2.649,-

Pris uden rejsekode 2.949,-

• • • • •

5 overnatninger 5 x champagnebrunch 5 x 3-retters middag Stort aktivitetsprogram Udlån af badekåbe og badesko • 10 % rabat på wellnessbehandlinger Ankomst Valgfri frem til 16.12.2018.

3 nætter 1.749,4 nætter 2.149,7 nætter 3.699,-

Turistskat maks. EUR 2,50 pr. person pr. døgn.

Børnerabat 1 barn 0-3 år gratis. 1 barn 4-14 år ½ pris.

Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis. 1 barn 6-13 år ½ pris.

2 nætter fra 999,4 nætter fra 1.549,-

3 nætter 1.399,-

Feriedage i Schleswig-Holstein

Den Gamle Grænsekro

4 dage på 3-stjernet hotel i Dersau ved Plöner See

3 dage på historisk 3-stjernet kro ved Christiansfeld

Leibers Galerie-Hotel HHH i Tyskland Lige mellem Kiel og Lübeck ligger det store bakkelandskab Naturpark Holsteinisches Schweiz med mere end 200 små og store søer. Ved den største af søerne, Plöner See, finder I den lille by Dersau, hvor værtsparret Leiber står klar til at byde jer velkommen på hotellet, der ligger smukt blot 500 meter fra søens bred. Parret har en stor passion for kunst, og derfor bevæger I jer under hele opholdet rundt mellem stribevis af kunstværker, der sætter sit smukke præg på atmosfæren.

Den Gamle Grænsekro HHH Hygge og historie går hånd i hånd, når I tjekker ind til en romantisk miniferie på Den Gamle Grænsekro. Her bor I midt i Sønderjyllands sjæl – det var lige uden for disse vinduer, Kong Chr. X steg på sin hvide hest og red lige ind i sønderjydernes hjerter ved Genforeningen i 1920 – og atmosfæren emmer stadig af nostalgi og charme i den gamle kros stuer og værelser, der er holdt i klassisk stil, propert, pænt og prunkløst. Her er ingen vild luksus – til gengæld får I stemning for alle pengene, god dansk mad og stærke traditioner.

Pris pr. person i dobbeltværelse

1.249,-

Pris uden rejsekode 1.399,Pristillæg 1.5.-30.9.: 200,-

• • • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters middag 10-20 % greenfeerabat 10 % rabat i Designer Outlet Neumünster

Ankomst Valgfri frem til 26.12.2018.

Bestil på

Pris pr. person i dobbeltværelse

1.099,-

Pris uden rejsekode 1.249,-

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 2-retters kromenu 1 x eftermiddagskaffe Fri Wi-Fi

Ankomst Valgfri frem til 19.12.2018.

www.happydays.nu 70Åbent20 34 48 hverdage kl. 9-17.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Børnerabat ved 2 voksne. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

eller

REJSEKODE:

HELSE

helse / august 2018

Weekend & helligdage 10-14.

67

Teknisk arrangør


helse: xxxxxx

Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt. Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skrædder syet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt.

Exuviance

Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling... Giver øget fyldighed og fasthed. Giver en jævnere hudtone. Minimerer rynker og fine linjer. Eksfolierer og minimerer urenheder. Normaliserer cellefornyelsen.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic 68

helse / august 2018


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.