Helse-2018-08 by New beginning

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

rks Danma ste mest læ sd sundhe in magas

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 08 / september 2018

Tema om KOL RYGESTOP HOS UNGE VIL KVÆLE ALVORLIG LUNGESYGDOM Stort interview med

Poul Nyrup Rasmussen Jeg kan ikke sætte mit liv på pension

FOKUS PÅ SMÅTSPISENDE

Når din appetit forsvinder Få råd og vejledning i, hvordan du skærper din lyst til mad

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Synstest med sundhedstjek

195

KompletSyn - Fås hos Louis Nielsen

Louis nielsen En synstest kan redde dit syn

Mindst 50% af alle synstab kan undgås, og regelmæssige synstest kan derfor være afgørende for din øjensundhed. Med KompletSyn får du en synstest med sundhedstjek, som tjekker dit syn og undersøger dine øjnes sundhed. Med trykmåling af øjnene, digitalt farvebillede af nethinden og synsfeltsscreening kan vi opdage og monitorere tidlige tegn på synstab og andre sygdomme. En synstest med sundhedstjek er første skridt til bedre øjensundhed. Lige nu og for fremtiden.

Bestil synstest på louisnielsen.dk Læs mere i rapporten Status for Øjensundhed i Danmark på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, 2 undersøgelsen helse / viser september 2018 ©2018 Specsavers. hvis noget usædvanligt.

Fremtidens øjensundhed

helse: indhold

Det er et stort privilegium at mærke, at du kan hjælpe, at se det lille håb, der bare vokser sig større og større i et sårbart ungt menneske. Poul Nyrup Rasmussen

Interview

Stort tema om KOL

16 20 22 26

Tema o

Vil vi forhindre ﬂere unge rygere og mere KOL? Side 16

KOL

Poul Nyrup Rasmussen: Jeg kan ikke sætte mit liv på pension

Vil vi forhindre flere unge rygere og mere KOL? Psykologen om: KOL KOL-patienter kan lære af fridykkere God mundhygiejne kan også gavne lungerne D-vitamin beskytter dine luftveje

Sundhed.dk

Bag ethvert kræftforløb gemmer der sig en personlig historie

Artikelserie om afhængighed:

Uskyldig underholdning eller en farlig tendens?

Værd at vide

i september Helse / Udgave 08 / september 2018

Fokus: Lille appetit? Så vælg at få god næring side 58-65 Uskyldig underholdning eller en farlig tendens? side 32

Fokus på småtspisende

58 64

Når appetitten forsvinder Lille appetit? Så vælg god ernæring!

Hver gang i helse 14 20 26 38 39 40 44 48 50 51 52 56 62 66

Nye bøger Psykologen Tænder Nyt fra Apotekerforeningen Hjernegymnastik Syn Skønhed Sund & Fit med Helse Nyt fra Danske Regioner Synspunkt Opskrifter Konkurrence Konsultation Næste nummer

+ KOL-patienter kan lære af fridykkere

Kulturoplevelser giver sygemeldte mod på tilværelsen

er Opskr ift

Personen bag kræftforløbet

Få kørekort til de nye kørekortsregler

Skønhed: Virker det?

Grøn fornyelse i hverdagen

helse / september 2018

helse: leder

Som voksen i en flimrende tid kan vi tro, at det sværeste er at holde fast. Men det er nok omvendt. At give slip er rigtig svært.

Udgiver Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7089 0022, Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Redaktion: jette@mediegruppen.net Jette Warrer Knudsen Redaktør

Slip

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Noget af det sværeste for vi mennesker er at give slip. Det er som om, det er naturstridigt for os. Vi ser det allerede hos spædbarnet, der først når det er flere måneder gammelt lærer det motoriske kunststykke, det er at give slip på en genstand med sine hænder. Som voksen i en flimrende tid kan vi tro, at det sværeste er at holde fast. Men det er nok omvendt. At give slip er rigtig svært. Når det handler om følelser for et andet menneske, og når det handler om et hus. Jeg har læst, at kvinder rent faktisk kan blive forelsket i et hus. Ja, der er nok noget om snakken, og mon ikke også mænd kan. Lige nu er jeg ved at flytte fra det skønneste hus ved vandet, hvor jeg har boet med min familie i mange år. I takt med, at flyttekasserne pakkes og lukkes, går min sindsstemning fra det glædelige i snart at skulle flytte ind i en ny bolig med alle de nye muligheder, det medfører, til vemodighed. Det er nemlig som om alt det, jeg skal give slip på, står i et endnu smukkere og mere klart lys. Både de gode og knap så gode erindringer flyder sammen og bliver til mening, som på sigt nok vil lette hjerte og sind. For alting har sin tid, for alt, hvad der er under himlen er der et tidspunkt. Jeg giver slip.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Annoncesalg: Helle Hviid, Telefon 7670 6432, helle@mediegruppen.net

Distribution Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 360.000

Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

God læselyst med Helse i september!

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læstesundheds magasin

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 08 / september 2018

Tema om KOL RYGESTOP HOS UNGE VIL KVÆLE ALVORLIG LUNGESYGDOM Stort interview med

Poul Nyrup Rasmussen Jeg kan ikke sætte mit liv på pension

helse Nr. 08 / 2018 64. årgang ISSN 0018-0149 (1167)

FOKUS PÅ SMÅTSPISENDE

Når din appetit forsvinder Få råd og vejledning i, hvordan du skærper din lyst til mad

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Forsidefoto: AdobeStock Art Director: Camilla Riber Tryk: Aller Web: www.magasinethelse.dk

helse / september 2018

helse: Behandlere

SHAPING EFFECT

24h

COMFORT 24 H

FIR

solidea 12-21 mmHg

NYHED 2018 - CURVY 70 OPAQUE

Strømpebukserne, som klæder dine kurver! Curvy er strømpebukserne, som Solidea dedikerer til formerne hos kvinder i middelhavslandene. De tilbyder en ny harmoni i forholdet mellem højde og hoftemål for en perfekt pasform. De er struktureret netop til de generøse former og passer til at strække sig op til 2 størrelser over din idealvægt. Bæltet i taljen strammer ikke og markerer således ikke takket være en speciel elastisk strikstruktur, som omslutter din krop optimalt uden at skabe allergier. De nye Curvy 70 den opaque med gradvis kompression 12/15 mmHg har desuden ﬁlamentet med infrarøde stråler, der takket være et mineralsk additiv stimuleret fra kroppens naturlige termiske energi skaber en hjælpeeffekt ved behandling af cellulitis og forbedrer mikrocirkulationen. Den gradvise kompression forebygger endvidere og bekæmper venøs insufﬁciens, forbedrer cirkulationen og mindsker belastningen for benene.

udstråling og velvære www.solidea.com

Medicinsk udstyr i Klasse 1

På apoteket (begrænset sortiment), hos bandagister og i specialforretninger.

I overensstemmelse med europæisk direktiv 93/42/EØF Medical Device

ISO 9001: 2008 certiﬁcering ISO 13485 certiﬁcering

helse / september 2018

novity.it

Curvy fås også i versionerne 70 den sheer (12/15 mmHg) og 140 den sheer (18/21 mmHg) samt i en lang række farver.

helse: interview

“Jeg kan ikke sætte mit liv på pension” For 25 år siden blev Poul Nyrup Rasmussen, dengang landets statsminister, ramt af den største sorg, forældre kan komme ud for. Han mistede sin datter Signe, der var psykisk syg. Siden har Poul Nyrup Rasmussen gjort en ekstraordinær og meget anerkendt indsats for at hjælpe psykisk sårbare børn og unge og deres familier. Helse har mødt Poul Nyrup Rasmussen for at tale om hans store hjertesag i anledning af hans 75-års fødselsdag. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix/Ritzau

et er tidligt på dagen, og solen står højt på en skyfri, blå sommerhimmel og kaster stærke og livsglade lysstråler fra sig omkring Kgs. Nytorv i København, hvor jeg lige om lidt skal mødes med landets tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Vi skal tale om lysets modsætning. Om mørket, når det sniger sig ind i børn og unges psyke. På hans kontor hos Det Sociale Netværk på Strøget. Vi skal tale om psykisk sårbare børn og unge, en hjertesag, som Poul Nyrup Rasmussen har dedikeret en meget stor del af sit liv til, siden han i 2009 forlod den politiske arena.

helse / september 2018

Jeg er ankommet i god tid denne juni-morgen og sidder og venter lidt i sofagruppen på det hyggelige kontor, hvor der er livlig aktivitet med forberedelserne til årets folkemøde på Bornholm.

Bedste fødselsdagsgave – Hej! Velkommen. Vi skal sidde herinde, lyder det varmt og venligt fra Poul Nyrup, som netop er ankommet klædt i afslappet sommertøj. Frisk og energifuld. Ikke til at se, at han om få dage fylder 75 år. En mærkedag, som han efter eget ønske skal fejre på Folkemødet i Allinge på Bornholm, hvor han har sat en række indflydelsesrige

helse: interview

helse / september 2018

helse: interview

+ Kort om Poul Nyrup Rasmussen • Født 15. juni, 1943 i Esbjerg. • Cand. polit, Københavns Universitet 1971. • Cheføkonom i LO, 1980-86. • Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, 1986-88. • Forrmand for Socialdemokratiet, 1992-2002. • Statsminister i 1993 og dannede frem til 2001 regering fire gange. • Medlem af Europaparlamentet, 2004-2009. • Formand for De Europæiske Socialdemokrater, 2004-2011. • Tog i 2009 initiativet til dannelsen af Det Sociale Netværk og Headspace, hvor han begge steder nu er protektor. • Gift med den tidligere radikale toppolitiker og fhv. minister Lone Dybkjær.

helse / september 2018

anskere stævne for at gennemdisd kutere, hvad vi skal gøre for at ændre på, at rigtig mange børn og unge har det mentalt dårligt. Mange ville have valgt at holde en privat fest med familie og venner for at lade sig hylde på den halvrunde fødselsdag. Men ikke Poul Nyrup: – Det er den bedste fødselsdagsgave, jeg overhovedet kunne få – nemlig at få muligheden for en intens drøftelse af, hvad vi kan og skal gøre for at kunne gribe og hjælpe psykisk sårbare børn og unge bedre, end vi gør i dag, siger Poul Nyrup og tilføjer, at det glæder ham rigtig meget, at både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og socialdemokraternes formand Mette Frederiksen deltager i hans fødselsdagskonference på Bornholm.

– Vi er som tre tenorer – vi synger hver især med vores eget næb – men arbejder i fællesskab på at hjælpe de børn og unge som mistrives psykisk, forklarer Poul Nyrup. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil af danskerne viser, at 20 pct. af en ungdomsårgang mistrives. – Det er et meget stort problem, som kun bliver forstørret af vores samfundsstruktur, som bygger meget på individualisme og eget ansvar – men det er en stor fejl at betragte psykisk sårbarhed hos børn og unge som et individualistisk problem for familierne, siger Poul Nyrup. Han nævner, at det er et stort paradoks, at psykisk sygdom er noget som rammer mange af os, men samtidig alligevel er et tabu. – Psykisk sygdom er en folkesygdom, men noget af det mest ufolkeli-

helse: xxxxxx

facemedia

Til dig, der stadig kan læse dette Synet ændres naturligt med tiden, men en øjensygdom kan tage synet fra dig i utide. Øjenforeningen arbejder for, at flere kan bevare synet længere.

Støt os eller meld dig ind! Se hvordan på ojenforeningen.dk

Øjenforeningen arbejder for at nedbringe synstab gennem støtte til forskning og oplysning

helse: interview ge, fordi vi stadigvæk har svært ved at være åbne og tale om det, siger han.

Den største sorg Og han ved om nogen, hvad han taler om. Mens Poul Nyrup Rasmussen var statsminister mistede han sin unge datter, Signe, som tog sit eget liv i sommeren 1993. Signe havde forinden fået en skizofreni-diagnose. – Signes død kommer jeg naturligvis aldrig over. Den vil for altid præge mit liv og har dermed stor betydning for, hvordan jeg vil leve mit liv, fortæller Poul Nyrup, som sammen med sin kone Lone Dybkjær var på rejse til

Det stod hurtigt klart for mig, at jeg ville bruge den indflydelse og autoritet, jeg har haft som statsminister, til at gøre livet bedre for dem, der har behov for hjælp – ikke mindst psykisk sårbare børn og unge samt deres familier.

Grønland, da de fik beskeden om dødsfaldet. Det var tæt på at få Poul Nyrup til at slippe tøjlerne som statsminister kun syv måneder efter, at han havde overtaget jobbet fra Poul Schlüter. Han stod nu i sit livs store sorg og en indre kamp om, hvad han nu skulle. – Jeg spurgte så mig selv om, hvad Signe ville have lagt vægt på. Og jeg kom til den konklusion, at hun ville have foretrukket, at jeg fortsatte mit virke og ville omsætte tabet af hende til ordentlige handlinger i forhold til min omverden, fortæller Poul Nyrup. Han var heller ikke spor i tvivl om, hvad han så skulle beskæftige sig

helse / september 2018

helse: xxxxxx

Lydbøger for enhver smag Med Mofibo har du ubegrænset adgang til over 45.000 e- og lydbøger. Tag bøgerne med dig overalt på din smartphone og tablet. Med koden HELSE18 får du 30 dages gratis adgang!

mofibo

PRØV

30 dage gratis Brug koden:

HELSE18 på mofibo.dk

Sådan gør du brug af det eksklusive tilbud på Moﬁbo:

Opret dig på mofibo.dk med koden HELSE18 under: „Har du et gavekort eller en rabatkode?“ Tilbuddet gælder nyoprettelser indtil den 1. okt. 2018.

Download Mofibo app’en i App Store eller Google Play Store og log ind med din nye konto. Efter de 30 dage vil abonnementet fortsætte til 129 kr./md. helse / september 2018

helse: interview

Et stærkt fyrtårn

Det er et stort privilegium at mærke, at du kan hjælpe, at se det lille håb, der bare vokser sig større og større i et sårbart ungt menneske. Når det sker, bliver jeg ramt af stor lykkefølelse med, da han forlod politik senest som EU-parlamentariker. Han ville kæmpe for, at børn og unge i gråzonen – dem, som endnu ikke har fået en diagnose – kan få hjælp. – Det stod hurtigt klart for mig, at jeg ville bruge den indflydelse og autoritet, jeg har haft som statsminister, til at gøre livet bedre for dem, der har behov for hjælp – ikke mindst psykisk sårbare børn og unge samt deres familier. – Når det handler om psykisk sygdom, så består opgaven i at gribe ind, før problemerne er gået så meget i hårdknude, at de bliver til diagnoser, som kan fastlåse og blokere for den unges videre

helse / september 2018

udvikling. Det skal ikke forstås sådan, at der er noget galt med diagnoser, men de skal bare ikke stilles for tidligt, forklarer Poul Nyrup, der blev initiativtager til Det Sociale Netværk og senere var foregangsmand for det frivillige rådgivningsinitiativ, Headspace, der nu er repræsenteret i 18 danske byer. I Headspace-centrene kan børn og unge mellem 12 og 25 år gratis få assistance og nogen at tale med, når de har det psykisk dårligt. Det kan være samtaler om alt fra kærestesorger og konflikter med venner og familien til psykiske problemer, selvskade og selvmordstanker. Og det hele foregår på den unges præmisser.

I dag er Poul Nyrup protektor for Det Sociale Netværk og for Headspace, men der er bestemt ikke noget kransekagefigur over Poul Nyrup Rasmussen. Det ved danskerne tilsyneladende godt. For når det strammer til i familierne med børn og unge, der ikke trives psykisk, så står den tidligere statsminister som et anderledes og måske endnu stærkere fyrtårn i danskernes optik, end da han var statsminister. – Jeg har og har haft talrige samtaler med forældre, der ulykkelige og frustrerede er kommet til mig for at få hjælp. Min vigtigste rolle er at lytte og forstå og fortælle min egen historie og videregive mine egne erfaringer, siger Poul Nyrup og understreger, at han ikke har færdige løsningsmodeller, når han sidder overfor ulykkelige og fortvivlede forældre: – Sådan kan det ikke være. Jeg kan stille min person og mine egne erfaringer til rådighed, og dem kan folk forhå-

helse: interview

bentlig bruge til at finde frem til, hvad der virker bedst for dem. Jeg fortæller dem noget, de kan genkende, og dermed noget, som de kan bygge videre på, siger Poul Nyrup. ”Hvad ville min datter sige?” Det spørgsmål er blevet Poul Nyrups grundlæggende ledetråd og afsæt, og dermed har det været med til at styrke og nære et i forvejen meget stort engagement. For Poul Nyrup er et brændende, engageret menneske på livstid. Han har fundet sammenhængen og dermed kan han bære det ubærlige og meningsløse som at skulle miste sin datter. Men dér, hvor han står nu i sit liv – et godt sted, pointerer han, giver det hele alligevel mening – for Signe lever i en overført betydning videre. – Det er et stort privilegium at mærke, at du kan hjælpe, at se det lil-

le håb, der bare vokser sig større og større i et sårbart ungt menneske. Når det sker, bliver jeg ramt af stor lykkefølelse, fortæller Poul Nyrup.

Aldrig på pension Fællesskab og at blive set og rummet som de mennesker, vi er og kan blive, så vi kan få vores liv foldet bedst muligt ud, ligegyldigt hvad vi måtte tumle og døje med, er et klart mønster i samtalen med Poul Nyrup. Det er det, han kæmper for og vil kæmpe for, til han står på den yderste kant i livet. – Og vi er alle forpligtet over for hinanden, pointerer han. Det handler i høj grad ifølge Poul Nyrup om dannelse og i at prøve at forstå, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt. At livet både er lys og mørke. At sorg og glæde hø-

rer sammen. Det skal psykisk sårbare også lære at forstå, for bedre at kunne være i livet. Og vores tid er en udfordring i den henseende med en tilbedelse af det umenneskelige perfekte og en præstationskultur, som mange føler nederlag og fiasko i. Sådan et dedikeret livsprojekt, som Poul Nyrups, rummer ikke mulighed for at trække sig tilbage i hængekøjen. – Når jeg bliver spurgt om pension, plejer jeg at svare, at jeg ikke kan sætte mit liv på pension. Og når folk spørger min familie om, hvad jeg laver, og hvor jeg er henne, plejer Lones og mit barnebarn at svare: Poul er ude at redde verden. Tja, det er nok sådan, det er, lyder ordene med en efterklang af dyb indsigt fra livets skole.

Spektro

Købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt på apoteket. www.naturenergi.dk

Multi-Vita-Miner med bla. B12 til dit Immunsystem Vit C til Energistofskiftet

Søvnapnø – hvem får det? Mange går længe med symptomer på søvnapnø. Uden at gøre noget ved dem! Søvnapnø er som regel en livsvarig sygdom som let kan behandles. Har du mistanke, så gør noget ved det!

Læs om sygdommen og dens behandling på www.søvnapnø.dk eller kontakt Dansk Søvnapnø Forening på snork@snorker.dk

helse / september 2018

helse: bøger

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil. carsten@mediegruppen.net

N�t fra Helse-reolen Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

nye

g anbefale ro

bøger anmelde lse

KVINDER OG MÆND Sandheden om kærlighed og forelskelse Boghandleren kan efterhånden byde på en hel del bøger med titlen 100 myter. Men denne – om kærlighed og forelskelse - vil med garanti give dig 100 stykker trivialviden, som kan bruges i konversationen til et muntert selskab. Er forelskelse ren kemi? Eller falder vi for mennesker, der ligner vores mor eller far? Er homoseksualitet medfødt? Tænker mænd altid på sex – og er kvinder hysteriske? Find svarene på dette og meget mere. Og skynd dig afsted til et selskab, hvor du kan underholde med din nye viden. Jacob Mosgaard: 100 myter om kærlighed og forelskelse 298 sider, 229,95 kroner Fadls forlag

Mie Møller Storm: Politisk ukorrekte råd til mødre 88 sider, 129,95 kroner Muusmann forlag 2018

MOR OG BARN

NY TREND

Oprør imod supermødre!

Vand med form – infused water

Nybagte mødre bliver bombarderet med gode råd om, hvordan de skal opdrage deres børn. Ofte får de så mange velmenende tips af andre ”supermødre”, at de til sidst føler, at det kun kan gå galt. Mie Møller Storm mener, tiden er inde til at blive en politisk ukorrekt mor. En brutalt ærlig mor, som indrømmer, at hendes baby kan være møgirriterende, og at rollen som mor kan være dødkedelig. Hendes 10 gode råd, der også dækker emner som ammeudfordringer, efterfødselskroppen og sex efter fødslen, kan nok få de fleste nybagte mødre til at smile og nikke genkendende.

helse / september 2018

Sandra Pugliese: Infused water 128 sider, 179,95 kroner Muusmann forlag 2018

Infused water er én af tidens nyere trends. Vil du i gang med at eksperimentere på egen hånd, kan denne bog være en god hjælp. Pointen med at drikke infused water er, at du får et ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, når du tilsætter f.eks. frugt og urter til postevandet. Samtidig bliver dit vandglas mere indbydende at sætte til læberne, så du lettere klarer at drikke den mængde, du dagligt har brug for. Bogen er skrevet i samarbejde med speciallæge og heilpraktiker Anna Iben Hollensberg.

ANNONCE

OVERGANGS ALDER

Afhjælper hedeog svedeture Menoflora indeholder bl.a. rødkløver, der bidrager til at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder og afhjælper gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet. Menoflora indeholder desuden salvie, der har en sveddæmpende effekt. Også for dine knoglers skyld Menoflora indeholder også D-vitamin, der støtter vedligeholdelsen af knogler. Dette er specielt vigtigt for kvinder i overgangsalderen, fordi kvinder i netop denne periode mister meget knoglemasse.

Joan Ørting: Kom lettere gennem overgangsalderen Med ingredienserne i Menoflora får du en effektiv hjælp mod hedeog svedeture. Effekten mærkes normalt i løbet af de første 4-6 uger.

wellvita

Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen.

Slut med hedeog svedeture Kender du følelsen? Plejer det at være så varmt og så fugtigt? Kroppen føles varm, du sveder og hjertet banker. Måske er du i overgangsalderen. Hvad er overgangsalderen? Som kvinde fødes du med et begrænset antal af æg og der produceres ikke flere. Antallet falder igennem livet. Fra du begynder at menstruere forbruges mindst et æg pr. måned. Det totale antal æg er dog langt højere end antallet af blødninger gennem et helt liv. Når reserven af æg er brugt op, falder østrogenniveauet og overgangsalderen indtræder. I Danmark indtræffer sidste blødning gennemsnitligt ved 51,6 år. Man kommer således typisk i overgangsalderen mellem det 45. og 56. leveår.

Gener i overgangsalderen Overgangsalderen medfører en række gener i de år, hvor klimakteriet, som tilstanden også kaldes, står på. Problemerne varierer fra kvinde til kvinde og kan bl.a. være: • hedeture/svedeture • humørsvingninger • træthed • hovedpine/migræne • hud- og slimhindeproblemer • nedsat sexlyst • knogleskørhed Der har i de seneste år været en stærkt stigende interesse blandt kvinder i overgangsalderen for at bruge naturpræparater som hjælp til at komme lettere igennem denne periode af livet.

Hvad indeholder Menoflora? Menoflora indeholder ekstrakter fra en række virksomme planter, der helt naturligt hjælper dig lettere gennem overgangsalderen: Rødkløver indvirker på gener i forbindelse med overgangsalderen, f.eks. hedeture, svedeture, rastløshed og irritabilitet. Salvie er en gammelkendt plante med en sveddæmpende effekt. Salvie bidrager til velbefindendet under overgangsalderen. D-vitamin, der støtter opbygningen af knogler. Dette er specielt vigtigt, fordi kvinder i overgangsalderen mister meget knoglemasse. B6-Vitamin understøtter en naturlig hormonbalance og bidrager til at regulere hormonaktiviteten.

PRØV MENOFLORA TIL HALV PRIS • Til dig, som gerne vil slippe for gener som hedeog svedeture og komme lettere gennem overgangsalderen. • Menoflora kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Kun kr. 99,- for 45 dages forbrug. • Menoflora kan købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40 – hverdage kl. 8-16.

helse / september 2018

helse: tema

VIL VI FORHINDRE FLERE UNGE RYGERE OG MERE KOL?

Tema o

KOL

Mange droppede tobakken i kølvandet på vedtagelsen af Rygeloven i 2007. Men i dag, 11 år senere, stiger antallet af unge, som ryger hver dag. Den politiske debat og handlekraft har fået lidt åndenød – men faktisk har vi allerede midlerne til at forhindre flere unge rygere og flere tilfælde af KOL. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Scanpix/Iris

er kan være flere forskellige årsager til KOL. Men én ting gør meget, meget mere skade på danskernes lunger end alt andet: Tobak. Den gode nyhed er, at vi ved, hvordan vi kan skåne tusindvis af lunger for tobak i de kommende år. Desværre er den dårlige nyhed, at vi ikke gør det. En paradoksal situation, mener direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk, der også er formand for Vidensråd for Forebyggelse. – Unge bliver meget påvirket af prisen. Vi kan gøre rigtig meget ved at hæve tobaksafgifterne markant, siger Morten Grønbæk. Andre eksempler på tiltag, som i andre vestlige lande har haft stor positiv påvirkning på kampen for at

helse / september 2018

+ Så mange danskere ryger I alt oplyser 16,9 procent, at de ryger dagligt, mens 5,5 procent oplyser, at de ryger engang imellem. Samlet set betyder det, at 22,4 procent af danskerne ryger, hvilket svarer til ca. 1,06 mio. personer. De fleste rygere er i aldersgruppen 55-64 år. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017

helse: tema

holde de unge fra tobakken, er at forbyde reklamer for tobaksprodukter eller indføre neutrale pakker.

når der indbydes til en diskussion om tobak, undrer Morten Grønbæk sig.

Unge rygere får mere KOL Politisk tøven på dagsordenen Men i Danmark går det lige nu i den modsatte retning, selvom friske undersøgelser viser, at et stort flertal i befolkningen støtter en skrappere tobakspolitik, og selvom detailhandelen samarbejder positivt for at håndhæve forbuddet mod at sælge til unge under 18 år og senest også ved at gemme tobaksvarerne under disken, så kunderne i mindre grad fristes til impulskøb. Morten Grønbæk konstaterer, at det er blevet sværere at få politikerne til at deltage i debatter, hvor rygning er på dagsordenen. – Tidligere var jeg jævnligt i debatter med politikere, som var skeptiske over for stramninger af rygelovgivningen. Men i den senere tid er tendensen, at politikerne ”ikke har tid til at deltage”,

Men hvad betyder det egentligt for antallet af KOL-tilfælde, at flere unge falder for tobakkens fristelse? Man hører jo ikke om unge med KOL – sygdommen starter normalt hos mennesker i en moden alder.

Selvom du kan udvikle KOL af flere forskellige årsager, ligger det fast, at mindst 85 procent af KOL-tilfælde skyldes rygning, Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed og formand for Vidensråd for Forebyggelse.

+ Vidste du, at ? Magasin-butikkerne i marts helt valgte at droppe tobak i dagligvareafsnittet af sine stormagasiner i København, Århus og Lyngby.

– Rygning i de unge år øger risikoen for en række lungesygdomme – ikke mindst KOL, konstaterer konsulent hos Lungeforeningens Mathias Vestergaard Nielsen. Forklaringen er, at normale lunger bliver ved at udvikle sig, til man er ca. 25 år gammel. Derefter mister vi lidt lungefunkton hvert år resten af livet. Først går det langsomt, og på et tidspunkt efter vores 50 års-fødselsdag går det lidt hurtigere. – Men hvis du ryger, udvikler dine lunger sig ikke optimalt. Du når aldrig

Styrk dine præstationer Gør som de professionelle – læg din VO2 Max træning der hvor dine lunger har størst kapacitet.

www.spiromagic.dk

helse / september 2018

helse: tema

+ Norges unge: Skammer sig over skodder Den danske tobaksdebat går i stå, når den rammer spørgsmålet om højere afgifter. Politikerne benægter ikke, at tobak er skadelig. Men mange af dem ser ud til at mene, afgifter er skadelige. I Norge tog de politikken ud af dette spørgsmål og skruede voldsomt op for prisen på røgvarer. En pakke cigaretter kom til at koste ca. 90 kroner – mere end dobbelt så meget som i Danmark. Resultatet lod ikke vente længe på sig: I dag ryger kun 3 procent af de norske unge. Ca. 16 procent af de danske unge mellem 16 og 24 år er rygere. Det voldsomme ryger-frafald blandt norske unge tilskrives primært den høje pris. Frafaldet har også betydet, at norske unge har vendt ryggen til røgen og synes, det er mere ulækkert end smart.

Forskning i folkesundhed Statens Institut for Folkesundhed er et nationalt forskningsinstitut. Et af dets vigtigste formål er at kortlægge befolkningens sundhedstilstand og rådgive myndighederne om, hvordan befolkningen kan blive sundere og leve længere. Instituttet oplyser bl.a. via udgivelse af Den Nationale Sundhedsprofil (senest i 2017). Rådgivning af myndighederne kan bl.a. omfatte forslag om lovgivning og om opbygningen af sundhedsvæsenet. Instituttet blev stiftet i 1950 og havde som oprindeligt formål at forebygge imod tuberkulose.

op på din fulde lungefunktion, og derfor falder lungefunktionen hurtigere til et niveau, som påvirker din livskvalitet. Du kan have symptomer på KOL, allerede når lungefunktionen er nede omkring 80, siger Mathias Vestergaard Nielsen. Samtidig peger hjerneforskning på, at tobaksafhængigheden er stærkere, jo tidligere du er startet som ryger. Unge rygere får altså sværere ved at lægge tobakken på hylden senere i livet. – Og selvom du kan udvikle KOL af flere forskellige årsager, ligger det fast, at mindst 85 procent af KOL-tilfælde skyldes rygning, slår Mathias Vestergaard Nielsen fast.

Prisen er bedste forebyggelse Med sin rolle i forebyggelsespolitikken kan Morten Grønbæk konstatere, at det er svært at skabe opmærksomhed med de kendte metoder: – Overordnet går det heldigvis kun én vej med tobaksforbruget: Nedad. Men det går for langsomt, så vi må tage et ansvar for at lede efter de mest effektive måder at påvirke holdninger og lovgivning, siger direktøren for Statens Institut for Folkesundhed. Morten Grønbæk mener, det er positivt at se detailhandelens engagement med at tage cigaretpakkerne ned fra udstillingshylderne,

og han har opmærksomt fulgt – og deltaget i – den offentlige tobaksdebat hen over sommeren. – Mit største ønske er, at vi følger Norges eksempel med stærkt forhøjede afgifter, fordi det har stor effekt på unges forbrug. Og min største frygt er, at vi nøjes med endnu en afgiftsstigning på 3 kroner pr. cigaretpakke, som ikke vil have nogen effekt på folkesundheden, konkluderer Morten Grønbæk.

Op imod halvdelen får KOL I dag lever omkring 300.000 danskere med en KOL-diagnose. Det vurderes, at lige så mange har sygdommen uden at vide det. De senere års fald i tobaksforbruget kommer ikke til at ændre på disse tal foreløbig. Det varer mindst 25 år, før det slår igennem, at meget færre mennesker er rygere i dag, end det var tilfældet for en generation siden. – Mellem 35 og 50 procent af alle rygere udvikler før eller siden KOL. Og når du først har sygdommen i lungerne, findes der ingen måde at helbrede de skader, der er sket på luftveje og lungevæv. Så fra vores perspektiv i Lungeforeningen gælder det om, at vi får så få nye rygere som muligt. Det har uhyre stor betydning, at unge aldrig tænder den første cigaret, siger Mathias Vestergaard Nielsen. Dele af artiklen bringes også i magasinet Lungenyt (udk. sept. 2018).

+ Bedre helbred med KOL Viden om KOL er blevet større i de senere år. Dermed er behandlingen også blevet mere effektiv, selvom der stadig ikke findes en metode til at genvinde den lungefunktion, som er gået tabt. Mest effektiv behandling af KOL (foruden et øjeblikkeligt rygestop!) er: •T ræning – både konditionstræning og styrketræning. •M edicin – inhalationsmedicin kan reducere symptomer. •Å ndedrætsøvelser – herunder deltagelse i lungekor og mindfulness-øvelser. •T elemedicin – giver en bedre forståelse for sygdommen og dermed mulighed for kontrol.

helse / september 2018

pfizer

Brug tiden optimalt! Overvej forebyggelse mod lungebetændelse Med alderen stiger din risiko for lungebetændelse specielt, hvis du samtidigt lider af en kronisk sygdom. Er du over 65 år og har kronisk lungesygdom, kronisk hjertesygdom, sukkersyge eller astma, kan det være en god ide at tale med din læge eller apoteket om muligheden for forebyggelse, herunder vaccination.

Læs mere på: www.lungebetændelse.dk

PP-PNA-DNK-0143 – 13. juli 2018

helse / september 2018

helse: klumme l til rgsmå Stil spø at med og ch g Psykolo e lø F e n n Jea es på Hels side k o o b face

Psykolog Jeanne Fløe er Helses faste klummeskribent. Hun skriver hver gang om et aktuelt emne, og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Psykologen om: KOL VÆRSGO, SÅ ER DER SERVERET: ET STYKKE MED SKYLD KOL er en farlig cocktail af skyld og skam. KOL er nemlig en livsstilsygdom, som står langt fremme i køen, når der skal deles skyld ud. Men en ting er den skyld, der pålægges fra andre, noget andet er den skyld, du kan pålægge dig selv. Og den er måske endnu værre. Et område, hvor skyld og skam sniger sig ind for rigtig mange, er i spørgsmålet omkring seksualitet. Hosten og piben gør afgjort ikke KOL til den mest sexede sygdom. Læg dertil, at du føler det som om, du slet ikke kan trække dit vejr ordenligt. Hvor sandsynligt er det så, at sexlysten kan bevares? For rigtig mange KOL patienter sker der desværre det, at fysiske symptomer, tanker eller bekymringer gør, at de mister lysten til at pleje det seksuelle liv. KOL vil for mange betyde et skift i den vanlige rollefordeling. Hvis du tidligere har været den aktive, skal der måske ske en ændring i jeres måde at være sammen på. Når man ikke længere kan gøre det, man er vant til og plejer at gøre, så skaber det problemer for rigtig mange parforhold. Du kan føle mindreværd over ikke længere at kunne udføre din seksualitet på den måde, du plejer. Måske din partner bliver

KOL vil for mange betyde et skift i den vanlige rollefordeling. Hvis du tidligere har været den aktive, skal der måske ske en ændring i jeres måde at være sammen på 20

helse / september 2018

Skriv til Jeanne på Helse's faceboo k

utryg og kan være angst for, om du risikerer at dø, mens I har sex. Du kan selv være ramt af angst. Også selvom du har lært diverse vejrtrækningsøvelser til at undgå den værste åndenød. Når først man giver slip på sig selv, som er en forudsætning for at kunne have sex med sin partner, sker der nemlig det for rigtig mange, at de mister oplevelsen af kontrol, og det kan være utrolig angstprovokerende. Angst er bestemt ikke den bedste ingrediens, når hensigten er at få ro på vejrtrækningen. Skal man så bare give op og tænke, at det var så det sexliv? Det gør rigtig mange desværre. Men seksualitet er andet og mere end samleje. Det er vigtigt, at I ikke helt opgiver at være intime sammen. Kys, berøring og at ligge tæt skaber nærhed og følelse af samhørighed. Fokusér på den dybe inderlighed, du heldigvis stadig kan have i dit parforhold. Gerne med en aftale om, at det ikke må føre til samleje. Derved kan man fjerne al form for forventning hos den anden om, at et kys skal føre til mere, end du kan overskue. Og faktisk sker der det for mange, når de får gang i dialogen og intimiteten, at så kommer der så meget ro på, at de igen kan gennemføre et samleje. Dialog er imidlertid vigtigt. Få gang i snakken om, hvad KOL gør ved jeres parforhold. Ellers risikerer I, at også nærheden går tabt.

Glucosamin, virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT

I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet. HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fastholdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

pharmanord

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postorde. Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

GLUCOSAMIN PHARMA NORD

Synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpe-stoffer (ingen laktose).

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin samt tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

Slidgigt medfører en gradvis nedbrydning af ledbrusken i knæet, men med glucosamin tilfører man kroppen en komponent til de stoffer, som indgår i opbygningen af ledbrusk.

GLUCOSAMIN PHARMA NORD

– lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, helse / september 2018 fordøjelses21 besvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: 34837. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

helse: tema

Tema o

KOL

KOL-patienter kan lære af fridykkere Da Kurt Lykke Larsen fik akutte luftproblemer som hjertepatient, opdagede han, at han kunne få styr på sin åndenød og igen være fysisk aktiv ved at bruge sine vejrtrækningsteknikker som fridykker. Det gav ham ideen til at foreslå teknikkerne brugt ved KOL. Et forsøgsprojekt blev skudt i gang på Aarhus Universitetshospital og har vist gode resultater.

Af: Annette M. Aggerbeck / Foto: Scanpix/Iris, AdobeStock (modelfoto)

ridykning er en sport, der går ud på at konkurrere i at være god til at svømme langt, dybt og længe på kun én indånding. Det minder om at have KOL på den måde, at både fridykkere og KOL-patienter har begrænset luft til rådighed under fysisk aktivitet. Fridykkere oplever tit de samme symptomer som mennesker med KOL, når de mangler luft under vandet. Når man har KOL, har man forsnævrede luftveje, der gør, at man skal bruge flere kræfter på at trække vejret og får åndenød, især når man skal bevæge sig og har brug for mere luft. Derfor kan nogle af de samme vejrtrækningsteknikker, som fridykkere bruger, med fordel benyttes, når man har KOL eller har nedsat lungefunktion af andre årsager. Kurt Lykke Larsen har dyrket fridykning, siden han var barn og har som voksen været atlet på det danske landshold i fridykning, undervist og lavet TV om fridykning. De vejrtrækningsteknikker, som Kurt Lykke Larsen har udviklet som fridykker, bruger han også med stor succes på landjorden på KOL-patienter og andre

helse / september 2018

med nedsat lungefunktion. Han underviser desuden fysioterapeuter i deres arbejde med KOL.

Hjerteflimmer gav idé Efter at have dyrket fridykning i mange år og været på landsholdet, fik Kurt Lykke Larsen hjerteflimmer efter en periode med meget stress og blev hospitalsindlagt til behandling. – Jeg gik rundt med en fornemmelse af at mangle ilt, og jeg kunne ikke længere løbe de ni kilometer, som jeg plejede et par gange om ugen, fordi jeg fik åndenød. Det provokerede mig som fridykker, og jeg forsøgte derfor at trække vejret på samme måde, som jeg gjorde, når jeg skulle dykke. Det hjalp, men jeg blev klar over, at jeg havde forskellige behov for luft, alt efter hvilken fysisk aktivitet, jeg var i gang med. Så jeg udviklede et system, der sikrede mig, at jeg fik luft nok, når jeg for eksempel gik, bevægede mig på trapper, svømmede eller løb, fortæller Kurt Lykke Larsen, der i den forbindelse undersøgte, hvor meget luft, han havde behov for under forskellig fysisk aktivitet. Han fandt ud af, hvordan og hvor ofte

han skulle trække vejret ved de forskellige aktiviteter for ikke at blive forpustet. – Al aktivitet har en pris i luft. Alene det at være i live koster noget i luft. Hvis man ikke betaler for sine aktiviteter ved at trække vejret nok og rigtigt, bliver man forpustet, og så har det konsekvenser, for eksempel i form af åndenød og træthed. Så når man bliver forpustet, er det et signal om, at man ikke har trukket vejret nok for et øjeblik siden. Hvis man begynder at tænke sådan, kan man hurtigt finde ud af, i hvilke situationer man skal ændre sin vejrtrækning.

Forsøg med KOL-patienter Efterhånden som Kurt Lykke Larsen lærte at trække vejret med forskellig hyppighed alt efter, hvilken aktivitet han var i gang med, følte han, at hans vejrtrækning blev bedre, og han blev igen i stand til at løbe lange ture. Begejstret over sine positive resultater henvendte han sig til de læger, som han havde haft forbindelse med under sin indlæggelse for hjerteflimmer. De henviste ham til Anders Løkke Ottesen på Lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor man fattede in-

helse: tema

+ Tips til din vejrtrækning • Træk vejret gennem næsen. Iltens vej gennem næsen gør, at temperaturen tilpasses lungerne, og fugtigheden i luften reguleres i forhold til, hvad lungerne har brug for. Næsens fimrehår er med til at hindre skadelige partikler i at komme ned i lungerne. Modstanden i den snævre passage igennem næsen holder lungerne smidige og får lungerne til at udvide sig, når man ånder ud. • Sørg for, at du trækker vejret ned i maven. Du kan øve dig ved at ligge med en bog på maven. Ved indåndinger skal bogen løfte sig, og ved udåndinger skal bogen sænke sig. • Du får mere ud af dit åndedræt, hvis du er rolig. Du kan skabe ro ved opmærksomt at følge dine ind- og udåndingers vej i kroppen i et minuts tid. • Har du en fornemmelse af at have svært ved at få vejret, så lav så lange udåndinger, du kan. Gør det ved at trække vejret dybt ned i lungerne. Pres herefter læberne sammen, mens du puster ud, og se hvor lang tid du kan bruge på udåndingen. Ved at lave modstand på din udånding, får du udskilt mere CO², og det er først og fremmest CO²’en, der giver os problemer, når vi føler, at vi mangler luft. Kilde: fridykker Kurt Lykke Larsen, www.merluft.dk

Når man har forsnævrede luftveje, spænder man typisk op i kroppen, og det fører til, at lungerne ikke udvider sig tilstrækkeligt til at kunne optage al den ilt, de er i stand til.

Tjek, om du bruger inhalatoren rigtigt på min.medicin.dk

Kurt Lykke Larsen, fridykker og instruktør

helse / september 2018

helse: tema

Det kræver øvelse at ændre sin vejrtrækning, men når man først har lært det, glemmer kroppen det ikke igen. Kurt Lykke Larsen, fridykker og instruktør

(modelfoto)

teresse for hans teknikker. I 2016 startede et forskningsprojekt ved Lungemedicinsk Afdeling og Sektion for Idræt på Aarhus Universitetshospital. Projektet forløb over seks uger og havde 11 deltagere. Der blev gennemført før-test og efter-test på deltagerne. Testene bestod af seks minutters gangtest og en trappetest. Efter før-testen lærte Kurt Lykke Larsen eleverne vejrtrækningsteknikkerne over seks uger, fordelt på halvanden times undervisning om ugen. Kurt Lykke Larsen satte deltagerne til at finde ud af, hvor mange skridt, de gik på henholdsvis en indånding og på en udånding uden at blive forpustede. Deltagerne øvede sig så i at tælle skridt på ind-og udåndinger, så de var sikret den nødvendige luft under gang. – De fleste mennesker, både raske og syge, vil fortsætte med at trække vejret på samme måde, når de går ligeud, som når de går på trapper. Men man er nødt til at ændre vejrtrækningen på trapper og trække vejret oftere, fordi det er mere anstrengende. Der skal desuden mere ilt ind, og mere CO2 skal ud, når man går på trapper.

helse / september 2018

Vigtigt med indre ro Samtidigt med, at deltagerne talte skridt i forhold til ind- og udåndinger, skulle de også øve sig i at trække vejret roligt og helt ned i maven. – Når fridykkere skal svømme så langt som muligt på én indånding, er de nødt til at økonomisere med kræfterne, så de ikke bruger den ilt, de har indåndet, for hurtigt. Det handler ikke kun om at svømme effektivt, men også om at være helt rolig. Ro er en mental tilstand, der har stor betydning for kroppen, fordi der bliver plads til mere ilt i lungerne, når kroppen er afslappet som følge af den mentale ro. Når man har forsnævrede luftveje, spænder man typisk op i kroppen, og det fører til, at lungerne ikke udvider sig tilstrækkeligt til at kunne optage al den ilt, de er i stand til. Det er alt i alt meget luftbesparende at være god til at være rolig, siger Kurt Lykke Larsen. Det er udåndingen, der driver vejrtrækningen, fordi vi har brug for at skille os af med CO2. Omkring 80 pct. af kroppens ”affaldsstoffer”, herunder CO2, udskilles via vores ånde, så der er et stort

pres på vejrtrækingen, når man er aktiv og har KOL. Når man ikke trækker vejret ofte og dybt nok, stresser man kroppen. Man spænder op og bliver endnu mere overfladisk i sin vejrtrækning. Det er en ond spiral, som mange med KOL havner i. Derfor er det vigtigt at trække vejret rigtigt. Det kræver øvelse at ændre sin vejrtrækning, men når man først har lært det, glemmer kroppen det ikke igen.

Flotte resultater – De deltagende KOL-patienter begyndte at gå signifikant længere med vejrtrækningsteknikkerne. Men ikke nok med det. Deltagerne kunne også nøjes med at trække vejret mindre uden at komme til at mangle ilt, selvom de gik længere i efter-testen end i før-testen. Det skyldes, at de trak vejret roligt og ned i maven i stedet for overfladisk og panisk, som mange med nedsat lungefunktion gør. Kurt Lykke Larsen oplyser, at Aarhus Universitet vil forsøge at sætte et nyt og større forskningsprojekt i værk omkring hans vejrtrækningsteknikker.

helse: xxxxxx

KOSTTILSKUD

Sov godt med

TryptoNAT Medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet. TryptoN*AT er tryptofan kombineret med kendte urter som baldrian, der afhjælper ved søvnproblemer, og vitaminer og mineraler, (heriblandt magnesium), der medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet. Indtages med fordel inden sengetid.

UKT OD

ETS PR ÅR

Årets produkt 2016 Helsebranchens har kåret TryptoN*AT som årets produkt med begrundelsen: • Unik sammensætning • Fantastisk virkning • Super respons fra kunder Nomineret til Danish Beauty Award 2017 i kategorien: Årets Inner Beauty Award.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos din autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og udvalgte apoteker. helse / septemberanvendes 2018 25 KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

helse: tænder

God mundhygiejne kan også gavne lungerne Ved nedsat lungefunktion som kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er det vigtigt at undgå, at lungerne belastes af skadelige bakterier fra mundhulen. Af: Elisabeth Gregersen, formand for Danske Tandplejere / Foto: Privat, Colourbox

ens der ikke kan påvises en direkte sammenhæng mellem KOL og tandsygdom, er der undersøgelser, der viser, at dårlig mundhygiejne og tandsygdomme er forbundet med forværring af KOL. Dertil kommer, at flere undersøgelser viser en sammenhæng mellem lungebetændelse (nosokomiel pneumoni) og mangelfuld mundhygiejne hos svage ældre. Samtidig er det påvist, at forbedret mundhygiejne og hyppig professionel tandrensning kan reducere forekomsten og udviklingen af respirationssygdomme blandt ældre højrisikopatienter, som bor på plejehjem eller er indlagt på hospital. Som KOL-patient er der god grund til at bruge energi på den daglige mundhygiejne og at rådføre sig med sin tandplejer, ikke mindst hvis tandbørstningen giver anledning til åndenød. Her kan tandplejeren rådgive om forskellige hjælpemidler, der kan lette rutinen, samt give råd til, hvordan tandsundheden kan indtænkes i hverdagen, f.eks. i forhold til det, man spiser.

helse / september 2018

Bakterierne i mundhulen – et spørgsmål om balance Via luftvejene kan bakterier fra mundhule og svælg transporteres direkte ned i lungerne blot ved at trække vejret og via vores spyt. I vores mundhule lever mere end 700 forskellige bakteriestammer, der fordeler sig på millioner af bakterier. Størstedelen af bakterierne hører til den normale bakterieflora og lever i en økologisk balance med hinanden i mundhulens væv. Bakterierne er livsvigtige for vores sundhed og medvirker bl.a. til fordøjelsen af den mad, vi spiser, og beskytter vores tænder. I forskellige situationer kan det ske, at balancen mellem bakterierne ændres, og at de sygdomsfremkaldende bakterier får lov til at formere sig. Hvis tænderne ikke børstes helt rene hver dag, opstår der belægninger af bakterier – også kaldet plak, som er grobund for skadelige bakterier.

+ Gratis pjece om mundtørhed: Nedsat spytsekretion er en kendt bivirkning ved KOL-medicin. Netop manglen på spyt kan udgøre en trussel for tandsundheden og give grobund for de skadelige bakterier i mundhulen, hvis man ikke er på dupperne. Pjecen beskriver, hvordan den enkelte selv kan være med til at forebygge tandsygdomme ved mundtørhed i form af en række konkrete råd til levevis, vaner og hjælpemidler. Bestil pjecen ved at skrive til info@dansktp.dk.

KOL-medicin kan give tør mund Trods gode, daglige tandplejerutiner kan det være svært at holde tænderne fri for skadelige bakterier, hvis man mangler spyt. Det kan meget vel være tilfældet ved KOL, idet mundtørhed er en kendt bivirkning ved de lægemidler, der bruges i forbindelse med behandling af KOL (f.eks. bronkodilatorer, der udvider luftvejene, og inhalationsmedicinen, Spiriva). Det er ikke sikkert, at man opdager at have mindre spyt, men man kan opleve, at det er svært at synke og tale, og at der opstår ømhed, sarte og irriterede slimhinder måske med revner, blister, sår og svamp i og omkring munden. Tandplejeren kan måle, om man mangler spyt og rådgive om hjælpemidler, der kan lindre og stimulere produktionen af spyt.

I Helses juni/juli udgave skrev vi i artiklen, "God mundhygiejne beskytter også hjertet," at der forekommer ca. 60 tilfælde af endocarditis, (betændelse i hjertet) om året. Det er ikke korrekt, da endocarditis rammer 700 mennesker om året. Sygdommen er dødelig, hvis den ikke bliver behandlet. Vi beklager fejlen.

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

helse / september 2018

helse: tema

D-VITAMIN BESKYTTER DINE LUFTVEJE Efter en solrig sommer er mange af os heldigvis tanket godt op på D-vitamin. Men der skal også noget til for at stå imod vinterens infektioner i luftvejene, som solskinsvitaminet har vist sig at kunne forebygge.

Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

orkølelse, influenza og ondt i halsen – det er ikke helt tilfældigt, at disse infektionssygdomme rammer bredest i vinter- og forårsmånederne. Det er nemlig på disse tider af året, at de fleste har et lavt niveau af D-vitamin i sig. Vitaminet, som vi primært danner, når solens stråler får lov at ramme vores hud, har nemlig en særlig beskyttende effekt på luftvejene. Sidste år konkluderede forskere i en stor meta-analyse udgivet i British Medical Journal, at tilskud med D-vitamintilskud er en sikker – og en ganske fornuftig måde at beskytte sig mod infektioner, der rammer luftvejene, ligesom vitaminet er gavnligt for flere andre af kroppens funktioner. Der indgik i alt knap 11.000 deltagere i alle aldersgrupper fra forskellige lande i meta-analysen, der var tilstrækkelig stor og grundig i sin databehandling til at kunne skære igennem usikkerheden, der tidligere har hersket på området.

Luftvejene beskyttes bedre end ved vacciner De beskyttende virkninger af D-vitamin

helse / september 2018

fra tilskud viste i analysen at være stærkest hos dem med det laveste D-vitaminindhold i kroppen. Med daglige eller ugentlige D-vitamintilskud kunne personer, der ellers kun havde under 25 nmol/l D-vitamin i blodet, halvere deres risiko for akut luftvejsinfektion. Personer med et højere D-vitaminindhold opnåede også en nedsat risiko, dog kun på 10 pct. Den nedsatte risiko var samlet set bedre med tilskud end vacciner mod influenzalignende sygdomme. Analysen kom også frem til, at daglige eller ugentlige tilskud af D-vitamin fungerer bedre, end hvis man får injektioner med længere intervaller imellem tilskuddene, når det handler om at beskytte mod akutte infektioner i luftvejene.

Hvad gør D-vitamin? En af de ting, D-vitaminet og dets nedbrydningsprodukter sørger for, som har indflydelse på infektioner i luftvejene, er, at stimulere en cellerensende proces kaldet autofagi. En anden ting er ved at booste mængden af antimikrobielle peptider (AMP) i

+ Får du D-vitamin nok? For at få D-vitamin skal du have sol på huden – uden en masse beskyttelse. Og på vores breddegrader står solen kun højt nok, til at vi kan danne D-vitamin fra maj-august. Ophold indenfor og et stort forbrug af solcreme står også i vejen for, at vi får de nødvendige mængder D-vitamin. Tilskud med D-vitamin skal være med det naturlige D3-vitamin og gerne indtages sammen med fedtstoffer, da det er et fedtopløseligt vitamin. Derfor fås tilskud også som små perler med olie, der hjælper optagelsen.

lungerne. AMP er en del af vores medfødte immunforsvar og består af naturlige antibiotika-lignende stoffer, som virker ved at ødelægge mikroorganismernes membran. De fleste infektioner i luftvejene er milde og går over af sig selv, men globalt set er akut luftvejsinfektion en væsentlig årsag til sygdom og dødsfald. Ligeledes kan forkølelser og influenza føre til alvorligere sygdomme som lungebetændelse. Kilder: Martineau AR, et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017;356:i6583 Pressemeddelelse Queen Mary University 2017.02.16: http:// www.qmul.ac.uk/media/news/items/smd/192725.html

helse: nyt

Efterår

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Ifølge kalenderen er det ikke sommer mere, og de fleste af os har nok i et stykke tid været igang med hverdagen igen efter ferie og en usædvanlig lang og hed dansk sommer. Her får du nogle brugbare tip til, hvordan du kan gøre hverdagen lidt mere energifuld.

Helse

Læs mere på www.philips.dk/søvnapnø

Hele 25 pct. flere aktive mælkesyrebakterier er tilført NDS Probiotic Classic, så du nu får 15 mia. pr. dagsdosis og 14 forskellige effektive og veldokumenterede mælkesyrebakterier. Studier har vist, at NDS Probiotic Classic i pulverform er op til 20 gange mere effektiv end i kapselform. Mere info: www.engholmnds.dk

Nyt fra Apotekets

Nem behandling Søvnapnø er en lidelse, hvor vejrtrækningen stopper under søvn. Konsekvenserne kan bl.a. være konstant træthed og koncentrationsbesvær. Alligevel er der mange danskere, der ikke går til lægen og kommer i behandling. Fordomme om besværlige ’soveapparater’ kan være en af årsagerne, men søvnapnø kan i dag behandles ved hjælp af et lille CPAP-apparat som DreamStation. Apparatet er ikke større end en clock-radio, og den hjælper dig næsten lydløst igennem natten, så du kan vågne veludhvilet.

efaler ««

sundhed

krop &

««

Forbedret udgave

Hele fire nye kosttilskud kan du nu finde på Apotekets hylder: Apotekets B12-vitamin, en sugetablet med blåbærsmag – bl.a. god for immunforsvaret og den mentale balance. Apotekets Kalk+magnesium+K2vitamin+D-vitamin, særligt egnet for ældre, Apotekets K2-vitamin, samt Apotekets Multivitamin 50+. Mere info på: www.apotekets.dk eller tlf.: 4595 0330.

Medico-startup indgår partnerskab med allergigigant Det danske medicoselskab Spiromagic har indgået et samarbejde med allergikoncernen ALK om Spiromagics lungefunktionsmåler, der henvender sig til mennesker med astma og KOL. Det sker som led i ALK’s nye aktiviteter målrettet forbrugere med allergi. Kilde: Medwatch.

Ny antiage creme Anti-Age Day Cream fra Raunsborg bygger på det bedste fra forskningen i sin nye innovative creme med helt nye aldersforebyggende egenskaber. Produktet er udviklet og produceret på Raunsborgs højteknologiske laboratorium med inspiration fra Flora Danicas dybdegående viden om nordiske urter, planter og blomster. Raunsborg Anti-Age Day Cream indeholder aktive peptider, som har en øjeblikkelig effekt på længde og dybde af rynker. Forhandles hos Matas, helsekost, Magasin og Salling. Mere info: www.raunsborg.dk eller på tlf.: 6371 1100.

helse / september 2018

helse: sundhed.dk

BAG ETHVERT KRÆFTFORLØB

gemmer der sig en personlig historie Hvert år bliver 4600 kvinder i Danmark ramt af brystkræft. Sidste år var 81-årige Gudrun Tamstrup Andersen en af de kvinder. Det samme var Annette Fisker på 49 år. Nu fortæller de deres personlige historie om, hvordan de har levet med sygdommen.

ede ved Kastrup Havn ligger en platform med en badestige. Herfra kravler Gudrun Tamstrup Andersen og hendes mand An-

Af: Regitze Abou-Rjeily / Foto: Jakob Carlsen

ders i vandet. Hver morgen. Gudrun er lige fyldt 81. Anders er 82. De cykler ned til havnen fra lejligheden på Amagerbrogade, og de forsøger altid at være der ved ni-tiden, hvor hunde-

lufterne og de tidlige morgenbadere er taget hjem. – Der ligger en rød bøje et stykke ude. Den skal vi altid ud og runde, siger Gudrun. Men i den sidste tid er Anders kørt derned alene. – Jeg skal lige tage mod til mig, efter jeg er blevet opereret. Faktisk er det først for nyligt, jeg er begyndt at røre ved arret, siger hun.

Flere operationer i kræftforløb

Gymnastik og samvær med andre kræftpatienter hjalp 81-årige Gudrun Tamstrup Andersen igennem hendes kræftforløb.

helse / september 2018

Gudrun blev opereret for brystkræft i oktober 2017, og det var en hård omgang. Lægerne forsøgte at lave en brystbevarende operation på Gudrun, men det lykkedes ikke at få det hele med. Så hun skulle opereres igen. Men heller ikke anden gang lykkedes det. – Så sagde jeg til dem, at nu skulle de bare fjerne hele brystet. Og det gjorde de så ved den tredje operation, fortæller hun. – Jeg fik et chok. Jeg havde jo slet ikke tænkt, at sådan en gammel dame som jeg kunne få kræft. Men jeg tænkte ikke, at nu ville jeg dø. For jeg har al-

helse: sundhed.dk

tid sagt, at jeg bliver 90 år. Det blev min mor. Så det kan ikke være anderledes, ler hun.

En del af statistikken Brystkræft er den mest udbredte kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden, og hvert år får cirka 4600 kvinder i Danmark diagnosen. Sidste år blev Annette Fisker på 49 år også en del af statistikken, da hun fik konstateret brystkræft. Med diagnosen fulgte sygdom og kemobehandling. Det skabte tanker hos Annette om, at hendes liv ville falde fra hinanden. – Jeg havde en meget klar idé om, at hele mit liv ville gå i stykker, da jeg fik konstateret brystkræft. At alt ville falde fra hinanden. Det forestiller man sig jo, siger hun.

Genoptræning for krop og sind I dag ser Annette tilbage på de seneste seks måneder med andre øjne. Kort tid efter Annettes brystoperation fulgte et 18 ugers kemoforløb, og siden da har genoptræning hjulpet hende med at bevare et positivt sind. Hun har især benyttet sig af tilbuddene om genoptræning hos Center for Kræft og Sundhed og har blandt andet gået på et styrke- og konditionshold to gange om ugen. Særligt samværet med andre kvinder i samme situation har fået Annette til at holde fast i træningen. – Det har givet mig meget at være sammen med andre kvinder med brystkræft. Jeg har haft overskud til at komme til træningen, fordi jeg har haft aftaler på holdet, forklarer hun. Gudrun Tamstrup Andersen tog også imod den genoptræning, som hun blev tilbudt. – Jeg gik til noget gymnastik i Center for Kræft og Sundhed, som var rigtig godt. Det er jo vigtigt at træne, så man ikke bliver stiv efter operationen, og jeg følte virkelig, jeg var i kyndige hænder. Og så var det rart at snakke med andre,

Genoptræning har været en fast del af 49-årige Annette Fiskers nye hverdag, efter hun sidste år fik konstateret brystkræft.

der havde været igennem det samme forløb, siger hun.

Nye kræfter Når Gudrun på 81 år tænker tilbage på de sidste år, har det været hårdt og intenst. Hun døjer en del med angsten for, at hun skal finde en ny knude, men samtidig mærker hun også, at både kræfterne og humøret er på vej tilbage. – Forleden tænkte jeg, at nu var det altså tid til at få sæbet hele mit køkken ned. Det havde jeg nemlig ikke fået gjort siden oktober på grund af al den her sygdom. Men nu fik jeg pludselig lyst til det. Bagefter var jeg så glad. Både for det rene køkken, men mest af alt fordi, jeg har fået energien tilbage. Så nu kan det heller ikke vare længe, før jeg skal ned og bade i Kastrup Havn igen, ler Gudrun Tamstrup Andersen. Begge kvinder har i dag afsluttet deres behandlingsforløb, og er sygdomsfrie.

+ Læs mere: På sundhed.dk kan du læse flere kvinders historie om at komme i gang med livet og hverdagen igen efter brystkræft. Du kan også se genoptræningsvideoer og finde de oftest stillede spørgsmål fra kvinder i rehabilitering samt svar fra blandt andet fysioterapeuter, psykologer, diætister og andre eksperter. Temaet på sundhed.dk er udviklet i samarbejde med Center for Kræft og Sundhed.

helse / september 2018

helse: artikelserie

Poker, roulette, odds og Live Bet:

tikelse rie

Afhæn

gighe



Uskyldig underholdning eller en farlig tendens? Der er mange måder at udfordre din indre spillefugl på – men for mange tager spillene overhånd og bliver en afhængighed på niveau med alkoholisme og stofmisbrug. Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Scanpix/Iris

u finder os i hver eneste krog af verden. Vi kigger, lytter, analyserer. Vi er overalt. Og vi ser alt. Vi er en del af verdens største online-sportsbettingfirma. Vi er en del af Bet365! Pilou Asbæks ord runger, imens spændingsmelodien spiller i baggrunden. Der viser sig billeder af jublende mennesker (læs: hovedsageligt mænd) og sammenhold på skærmen. Ordet ’vi’ går igen flere gange. For Bet 365 er et fællesskab. Og du kan blive en del af gruppen, hvis du bare opretter en gratis profil – og du får oven i købet et gratis bet første gang, du spiller. Sammen med andre kendisser som Jakob Haugaard og Annette Heick for Rød25, Uffe Holm for Leovegas og Brian Laudrup for Unibet reklamerer de alle for forskellige spiludbydere. Spilreklamerne møder os alle vegne. På busserne. I fjernsynet. På nettet. Center for

helse / september 2018

Ludomani mener, at det for nogle kan være svært at skelne sjov, skæg og underholdning fra problemer med ludomani, når flere kendte danskere optræder i reklamer for spilfirmaer. Men er det bare beklageligt, at nogle ikke kan styre spiltrangen – eller bør man gå ind og lovgive på området, så mennesker med tilbøjelighed for ludomani ikke fristes?

Hjælp på vej til ludomanerne i Danmark Der er mange danskere, der er afhængige af spil. Ifølge Center for Ludomani behandler de årligt 700 personer for ludomani, og i år 2016 var 27 pct. af deres klienter under 25 år. 66 pct. af deres klienter har primært problemer med onlinespil, og af denne gruppe har 54 pct. odds og livebet som deres foretrukne spil – mens

helse: artikelserie

det for 22 pct. er kasinospil, og for 23 pct. er det automater. Men nu kommer der en reaktion på tallene fra Christiansborg. Regeringen har nemlig i samarbejde med DF, Radikale Venstre, SF og Socialdemokratiet lavet en ny aftale om regulering af spilmarkedet og højere krav til spiludbyderne. Aftalen kommer blandt andet i kølvandet på tal, der viser, at der er sket en stigning i antallet af ludomaner fra omkring 6000 til 10.000 over de sidste 10 år. Aftalen indeholder blandt andet en uafhængig spilafhængigheds-hotline og regulering på bonusser, for at hjælpe de spilafhængige til ikke at blive fristet igen samt forhindre, at flere bliver ludomaner. – Eksperter har påpeget, at netop bonusordningerne er noget af det, der kan være med til at holde folk fast i afhængigheden. Vi har ligeledes kigget en del på markedsføring, og det bliver forbudt eksempelvis at sende mails til tidligere kunder med en bonus, hvis de tilmelder sig igen, siger skatteordfører Jesper Petersen, som længe har været fortaler for en aftale, til JydskeVestkysten.

Mændene er større spillefugle end kvinderne Det kommer måske ikke som et chok, at mændene ligger i førertrøjen, når det handler om at udvikle ludomani. Det ved de, der laver spilreklamerne, også. Danske Spils slogan lyder: ”Der er så meget, kvinder ikke forstår,” og det illustrerer meget godt den målgruppe, som de henvender sig til.

Vi ser i dag, at der ofte er andre psykiske lidelser koblet til ludomanien. Men det er svært at sige, hvad der kom først. Overlæge og psykiater Henrik Rindom.

– 80 pct., der behandles for ludomani, er drenge og 20 pct. er piger. Forskellen har vi ikke en forklaring på. Dog ved vi, at det samme gør sig gældende, når det handler om afhængighed af alt muligt andet. Tre fjerdedele med alkoholafhængighed er mænd, hvor den sidste fjerdedel er kvinder, siger overlæge i psykiatri Henrik Rindom. Nogle mener, at tilbøjeligheden til ludomani ligger i generne – andre mener, det er noget i hjernen. Men den måde samfundet er indrettet på, har rigtig meget at skulle have sagt. Det mener Benedicte Ejlers, leder af Forebyggelse & Kommunikation, Center for Ludomani.

helse / september 2018

helse: artikelserie – Mennesket har altid spillet, og det ligger i den menneskelige natur at kunne lide at konkurrere og få spænding. Grådighed er måske også en del af den menneskelige natur, så det, at der er penge på spil, gør også noget helt specielt ved mennesker – men hvorfor? Det mangler der stadig meget forskning for at kunne fastslå.

Er ludomani knyttet til dobbeltdiagnoser? Mange har stillet spørgsmålet om, hvad der kom først: Ludomanien eller den psykiske lidelse? Og går de to ting overhovedet hånd i hånd? Kompleksiteten i dette spørgsmål er stort, for der findes flere diagnoser, der knytter sig til ludomani – men man kender stadig ikke svaret på hvorfor. – Vi ser i dag, at der ofte er andre psykiske lidelser koblet til ludomanien. Men det er svært at sige, hvad der kom først. Er det ludomanien, der er skyld i, at personens sociale tilværelse begynder at ændre karakter, så de bliver depressive og får sociale problemer? siger Henrik Rindom og fortsætter: – Eller var de i forvejen depressive, og fik derfor et følelsesmæssigt kick af at spille? Havde de andre psykosociale problemer, som var udløsende for, at de begyndte at spille? Det er svært at sige.

Depression forværrer ludomani Men nu påviser et studie fra Aarhus Universitetet, offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Behavioural Pharmacology, at der faktisk kan være en kobling imellem trangen til at spille og depression. Spiltrangen forværres simpelthen af depression, og derfor mener forskerne, at man ikke skal behandle ludomani som en isoleret lidelse. I forsøget udfyldte 20 ludomaner spørgeskemaer, der blev brugt til at afgøre, hvor mange ludomani- og depressionssymptomer, de hver især

helse / september 2018

havde. Derefter skulle forsøgspersonerne spille ved en enarmet tyveknægt, mens deres adfærd blev noteret. Efter spillet skulle de igen ved hjælp af et spørgeskema afgøre graden af deres trang til at spille. Det viste sig, at depressionssymptomerne bestemte, hvor længe en spiller spillede, og hvor stor trangen var til at fortsætte. Og det var en overraskende opdagelse for forskerne. – Jeg tror faktisk, at en stor del af ludomaner bruger spillet som en form for selvmedicinering. Som en måde at slippe væk fra depressionen. Det er en meget midlertidig flugt, og den giver jo bare endnu større problemer. Jeg opfatter ludomani som en form for af-

hængighedsforstyrrelse – på linje med problemer med alkohol eller stoffer, fortæller Kristine Rømer Thomsen til Videnskab.dk. Henrik Rindom håber på, at der bliver opdaget flere fællestræk, så der kan slås ned på et angrebspunkt, der gør det lettere at forebygge og behandle ludomanien på længere sigt.

Kilder: https://videnskab.dk/krop-sundhed/depression-forvaerrer-ludomani https://ludomanistudier.dk/problemstillinger https://www.jv.dk/regionalt/Poker-roulette-og-enarmet-tyveknaegt-Hjaelp-paa-vej-til-Danmarks-ludomaner/ artikel/2624205 https://www.betxpert.com/artikel/center-for-ludomani-problematisk-med-kendte-i-spilreklamer

Hvordan går det med din genoptræning?

wellfaster

Prikker vi lige ned i den dårlige samvittighed? Så er Wellfaster din mulighed for at få en personlig træner med fokus på dig og dine mål – indenfor økonomisk rækkevidde (kr. 499,- pr. måned). Mange går i stå med genoptræningen

Få det hele med i lommen

Måske kender du situationen: Motivationen var i top oven på din sygdom eller skade, genoptræningen i det kommunale tilbud gik godt under vejledning af specialister, men nu er du på egne ben – og det går mindre godt.

Dit træningsprogram ligger online lige til at tage med dig, og du kan følge din egen udvikling samt vælge et billigere abonnement, hvis du føler dig klar til at motivere dig selv.

Savner du at have en fagperson ved din side, der holder dig på rette spor, men som ikke koster en formue? Så er Wellfaster en ny online mulighed som skabt for dig.

Kun godkendte trænere På wellfaster.com kan du få din egen personlige træner, der sammensætter din træning efter dine behov og overvåger dine fremskridt samt tilpasser din træning ved f.eks. smerter eller udvikling. Vi bruger kun specialister med års erfaring inden for deres felt.

Det eneste, du behøver, er en smartphone, tablet eller computer – så er du i gang og kommer hurtigt i kontakt med din træner.

Træning med Wellfaster er: • Tidsbesparende • Effektivt • Individuelt • Økonomisk (sammenlignet med andre fitnesstilbud) På wellfaster.com kan du læse mere om vores tilbud og muligheder – vores lightpakke koster kr. 49,- mens den fulde pakke med en personlig træner fås fra kr. 499,-.

helse / september 2018

WELFARE DENMARK APS • KONGENSGADE 49B • 6700 ESBJERG • +45 76 100 110 • WELLFASTER.COM · KONTAKT@WELLFASTER.COM

helse: værd at vide

KULTUROPLEVELSER giver sygemeldte mod på tilværelsen

Langtidssygemeldte med stress, angst og depression kan bruge kulturen som redskab til at opnå et sundere og gladere liv og komme tættere på arbejdsmarkedet. Det er tanken bag Kultur på Recept, der går nye veje og kigger på, hvordan kulturelle aktiviteter kan bruges i en sundhedsindsats.

nakken går livligt, og der er let til latter hos 54-årige Pia Andersen og 62-årige Gisela Zofia Nielsen, mens eftermiddagskaffen indtages i kunstnerhaven på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Her på museet og på andre kulturinstitutioner i Nyborg Kommune og på Østfyn har de sammen med andre langtidssygemeldte mænd og kvinder tilbragt meget tid i de forgangne måneder. De har gennem ti uger fået kultur på recept for at få det bedre og komme tættere på arbejdsmarkedet. – Kunst, natur og musik er med til at stimulere ens sanser og åbne noget inde i én. Forløbet har hjulpet mig med at finde ud af, hvad der er vigtigt for mig, og hvad jeg kan lide at beskæftige mig med, fortæller Gisela Zofia Nielsen, der blev sygemeldt med stress i forbindelse med sit arbejde som folkeskolelærer og i perioder har lidt af angst og social fobi. For Pia Andersen har det også været givende at deltage i forløbet. – Det har været lidt som et 10-ugers højskole-boost, fortæller Pia Andersen, der i sit arbejde som sygehjælper inden

helse / september 2018

Af: Michael Martini og Solveig Autzen / Foto: Privat

for ældreområdet gik ned med stress og blev sygemeldt. Men nu er hun på vej op igen. - Jeg ser mere positivt på tingene. Og jeg har fået mere mod til at sige både til og fra, siger hun.

Kulturen som fristed Kultur på Recept er et tilbud til langtidssygemeldte med mild til moderat stress, angst eller depression. Der er tale om et projekt, der sker i samarbejde med lokale museer og kulturinstitutioner, og som er et supplement til eksisterende tilbud til denne gruppe af borgere. Projektleder i Nyborg Kommune Line Hendriksen mener, at kulturen er

Det handler om at tappe ind på den lyst, man har i sig, og som forsvinder, når man bliver stresset eller deprimeret. Line Hendriksen, projektleder, Nyborg Kommune.

et godt redskab til at få fokus hen på noget andet end sygdom og ens job situation. – Det handler om at tappe ind på den lyst, man har i sig, og som forsvinder, når man bliver stresset eller deprimeret. Det med at finde ud af, at her møder jeg faktisk noget, der gør mig glad, at det var faktisk rart for mig at gå på museum, at tegne, male. Ja, man kan sige, at det, vi vil med forløbet, er at sætte lyst før pligt. Resultater fra Sverige viser, at Kultur på Recept har god effekt på deltagernes mentale sundhed og jobparathed. Line Hendriksen oplever, at forløbene i Nyborg Kommune gør en mærkbar forskel for deltagernes livskvalitet og trivsel. – De føler, at de bliver bygget op igen som mennesker, og de får en selvtillid og tro på, at de kan noget.

Fokus på det hele menneske Nicolai Ladegaard, psykolog og Ph.D, interesserer sig for krydsfeltet mellem kultur og sundhed. Han er tilknyttet et projekt i Kolding, hvor kulturaktiviteter, som i Nyborg, indgår som et tilbud til

helse: værd at vide

+ Hvad er Kultur på Recept?

Pia Andersen og Gisela Zofia Nielsen går ind i musikken sammen.

sygemeldte med stress, angst og let til moderat depression. Ifølge Nicolai Ladegaard har vi brug for at udvikle nye behandlinger og tilbud, når det gælder den voksende gruppe af danskere med dårlig mental trivsel. Psykisk mistrivsel har store konsekvenser for det enkelte menneske og for samfundsøkonomien i form af sygemeldinger, nedsat arbejdsevne og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt i udgifter til behandling. Nicolai Ladegaard peger på, at det er en trend i tiden at være på udkig efter behandlingsformer, som har fokus på det hele menneske, og på hvad der skal til for at den enkelte er i trivsel. – Og det rammer Kultur på Recept direkte ned i, siger han. – Der er en bevægelse i forhold til, hvordan vi kan bruge de kulturinstitutioner, vi har i en sundhedsindsats. Det snakker vi meget om, men der er jo mange steder, det ikke bliver gjort.

Genfandt magien ved musikken For både Gisela Zofia Nielsen og Pia Andersen har mødet med kulturen ikke kun betydet, at de har fået det bedre. De har også begge genfundet lysten og interessen for det kreative. Pia Andersen har tidligere læst og malet meget, men de senere år har der ikke været overskud til det. Det skal der laves om på, fortæller hun. – Der skal mere kunst og kultur ind både i arbejdslivet og privatlivet. Det er det, jeg kan mærke. Gisela Zofia Nielsen har tilsvarende fundet ind til sin passion. Den tidligere musiklærer mistede helt lysten til at spille og synge under sit sygdomsforløb. Men da hun og de andre deltagere havde tre dage sammen på musik skolen i Nyborg, skete der noget. Gisela Zofia Nielsen genfandt magien ved musikken. Det kulminerede med, at hun sammen med resten af gruppen senere opførte tre sange på Johannes Larsens

Et satspuljeprojekt, der sætter fokus på, hvordan deltagelse i forskellige kulturaktiviteter kan udgøre et alternativt tilbud til langtidssygemeldte borgere med stress, angst og let til moderat depression. Projektet tager udgangspunkt i erfaringer fra Region Skåne. Formålet med ‘Kultur på recept’ er både at fremme den mentale sundhed og at bringe de sygemeldte borgere tilbage eller tættere på arbejdsmarkedet. Deltagerne til ‘Kultur på recept’ rekrutteres både fra læger og jobcentre. Projektet kører som forsøg i kommunerne Aalborg, Vordingborg, Nyborg og Silkeborg og løber indtil udgangen af 2019. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Museet. Gisela Zofia Nielsen spillede på det store sorte flygel, omgivet af kunst på væggene, og midt i åbningstiden. – Det har nok været min største sejr i det her, siger hun.

helse / september 2018

helse: apotekerforeningen

MEDICIN PÅ SKOLESKEMAET Børn og unge ved ikke nok om medicin. Samtidigt tager mange af dem jævnligt en dosis smertestillende medicin, nogle endda uden at have ondt. Det vil apotekerne gøre noget ved. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Scanpix/Iris

vornår skal man tage medicin? Kan man gøre andet ved sin hovedpine end at tage hovedpinepiller? Og hvordan sikrer man sig, at man bruger medicin på den rigtige måde? Spørgsmål som disse kan de færreste danske skolebørn svare på, selvom de regelmæssigt har fingrene i medicinskabet. De danske skolebørn mangler basal viden om, hvornår og hvordan man skal tage medicin – og at al medicin kan være farlig, hvis man tager den forkert. Derfor sætter apotekerne fokus på emnet med initiativet, ”Medi-sund fornuft. Gode medicinvaner for skolebørn” i efteråret.

Gode medicinvaner grundlægges i barndommen I 2014 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en stor undersøgelse af danske børns trivsel og sundhed, Skolebørns-undersøgelsen 2014, som blandt andet viste, at forbruget af smertestillende medicin var bekymrende højt. Eksempelvis havde op mod halvdelen af de 13-årige piger taget medicin mod hovedpine mindst én dag om måneden.

helse / september 2018

Undersøgelsen viste også, at en del tog smertestillende uden at have ondt. Det er tegn på, at børnenes medicinvaner ikke er gode nok. Det er vigtigt for børnenes sundhedsadfærd på længere sigt, at de udvikler evnen til at tænke kritisk i forhold til medicin, på samme måde som de lærer om fornuftig adfærd i forhold til tobak, sex og alkohol. Gode – eller dårlige – medicinvaner grundlægges nemlig allerede i barndommen.

Medicin på skoleskemaet Apotekerne vil gerne bidrage til at grundlægge og understøtte gode medicinvaner hos skolebørnene. Mens ”Medisund fornuft” kører, vil der være informationsmateriale på apotekerne, som kan gøre både børn og voksne klogere på medicinvaner. Som et led i initiativet kan danske 5.- og 6.-klasser også få sundhedsfagligt besøg på skolen. Her

+ Bliv klogere på skolebørn og medicin Læs mere om skolebørns medicinvaner og apotekets initiativ ”Medisund fornuft” på https://www.medisundfornuft.dk/. Du kan også altid få rådgivning om medicin til børn på apoteket eller på www.apoteket.dk, hvor apotekets sundhedsfaglige personale sidder klar til at chatte døgnet rundt.

vil en farmaceut eller farmakonom fra et lokalt apotek komme og lære børnene om medicin. Formålet med forløbet er at lære børnene, hvordan medicin virker, hvornår den er god og ikke god, samt at omgås medicin på en respektfuld og sikker måde. Forløbet vil også lære børnene alternative strategier til at håndtere gener som hovedpine og ondt i maven, hvor de måske ellers ville have taget medicin.

helse: apotekerforeningen helse: udfordring

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om 2 stk. Mindful Kalender, som hjælper dig til en hverdag med nærvær og mindre stress. Vejl. pris, 250 kr., forfatter Sanne Roesen, Forlaget Griﬄe.

Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på http://www.magasinethelse.dk/ krydsord. Mærk din henvendelse ”Konkurrence/Helse”. Vinderen trækkes den 21. oktober 2018. Vinderen får direkte besked og oﬀentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige. Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi oﬀentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse / september 2018

helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

Få kørekort til de nye kørekortsregler Der var engang, for ikke så længe siden, hvor man kunne få et kørekort som 18-årig, og uden videre kunne køre på det samme kort indtil pensionsalderen. Herefter skulle man til regelmæssige lægetjek for at beholde sit kørekort. Sådan er det ikke længere. Af: Øjenforeningen / Illustration: Scanpix/Iris

dag udstedes alle kørekort for 15 år – uanset hvor gammel man er. Og der kræves kun lægeattest første gang kørekortet udstedes. Dog skal man også forbi lægen, hvis man ønsker at tilføje nye kategorier, som eksempelvis motorcykel, til kørekortet.

De nye regler har betydning for alle. Får man for eksempel kørekort som 18-årig, skal det fornyes igen, når man bliver 33. Fornyer man som 70-årig sit kørekort, vil det være gyldigt, indtil man fylder 85 år – og lægeattesten er ikke længere nødvendig.

Vidste du, at: Næsten 20 pct. af dem, der ikke kan opfylde synskravene til kørekort, kan med en bedre tilpasset brille komme til at opfylde synskravene igen?

helse / september 2018

Selv om der nu er blødt op på kravene om lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekortet, er helbredskravene for bilister uændrede. Har man helbredsproblemer, bør man derfor fortsat besøge sin læge for at få afgjort, om man opfylder helbredskravene til ens kørekort. Kørekortet udstedes i dag af borgerservice på vegne af politiet. I helbredsmæssige spørgsmål læner politiet sig op ad Styrelsen for Patientsikkerhed, der har mulighed for at dispensere ved mindre afviHUSK gelser fra de Dit nuværende kørekort formelle gælder, indtil det udløber. krav. Der gælder særlige regler for erhvervskørekort.

+ Så godt skal du se for at kunne køre bil: Synsstyrke Målt med ét eller begge øjne: 0,5 eller 6/12. Du må gerne bruge briller eller kontaktlinser, når synsstyrken udmåles. Synsfelt Synsfeltet udmåles for ét eller begge øjne: • Vandret udstrækning: Mindst 120 grader. • Til højre og venstre: Mindst 50 grader. • Lodret udstrækning op og ned: Mindst 20 grader. • Centralt synsfelt uden udfald: 20 grader. Dobbeltsyn Klap eller matteret glas for et øje. Kontrast og blænding Vurdering ved øjenlæge. Natteblindhed Kun kørsel mellem solopgang og solnedgang. Evt. køreprøve/vejledende helbredsmæssig køretest efter solnedgang. Fremskreden øjensygdom Udtalelse fra egen læge eller øjenlæge med vilkår om individuelt fastsat tids begrænsning. Læs mere om synskravene til kørekortet i Øjenforeningens brochure ’Trafiksyn’ på ojenforeningen.dk.

Hold dit syn aktivt og levende med Synvital Plus Vælg et dokumenteret kosttilskud med Zink, der er med til at vedligeholde et normalt syn. Baseret på omfattende videnskabelige studier . Zink medvirker til at vedligeholde et normalt syn. Få mere at vide på medivit.dk, ring på 57 82 03 05 eller skriv til info@medivit.dk. Synvital Plus indeholder:

6 væsentlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer; C, E, Lutein, Zeaxanthin, Kobber og Zink.

Fås på apoteket

SyntivalPlus_Helse_Jan2017.indd 1

17/01/17 16:06

Har du sår på knysten (malleolen), der har svært ved at hele Et studie undersøger ny behandling Studiet undersøger om behandling med LeucoPatch® kan fremskynde heling af dit sår på knysten, sammenlignet med den rutine behandling der tilbydes i dag. LeucoPatch® er medicinsk udstyr til tapning af blod og efterfølgende fremstilling af et blodplaster. En LeucoPatch fremstilles ved simpel størkning af dit eget blod, så den kun indeholder dine egne blodceller. Patchen lægges i såret som derefter forbindes på normal vis. Du vil få enten behandling med LeucoPatch® i 12 til 24 uger, eller du vil komme i kontrolgruppen og få den bedste normale behandling i de første 12 uger og herefter blive tilbudt behandling med LeucoPatch i 12 uger.

Du kan muligvis deltage i studiet, hvis du: • Er fyldt 18 år • Har et sår på knysten (malleolen) • Såret på knysten skal have været der i mindst 6 uger

Hvis du er interesseret i at høre mere; Kontakt Forskningsprojektleder Tine Vester Christensen tlf. 2155 1047 til en uforpligtende telefonsamtale eller på tine.vester.christensen.01@regionh.dk.

Som led i behandlingen skal du komme i ambulatoriet én gang om ugen indtil såret heler, eller der er gået 12 uger. Besøgene varer cirka en time.

Studiet finder sted følgende steder: Sjælland: Nordsjællands Hospital, Hillerød Bispebjerg Hospital Herlev Hospital

Studiet udføres af læge Magnus Löndahl, Skåne Universitets Hospital i samarbejde med fem sårklinikker på danske hospitaler. Studiet er godkendt af Den Videnskabsetiske Komite jr. Nr. H-16020907 og projektet støttes økonomisk af det danske firma Reapplix Aps.

Fyn/Jylland Kolding Sygehus-Sygehus Lillebælt Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt

helse / september 2018

helse: nyt

Mindre stress i en hverdag med skavanker Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Det kan være svært at finde ro og balance ikke mindst, når kroppen ikke vil, som vi vil. Her får du en håndfuld nyttig hjælp.

Helse

a efaler ««

sundhed

krop &

««

SLÅ EN STREG OVER INKONTINENS Tæt på en halv mio. danskere lider af inkontinens. Alligevel er det de færreste, der gør noget ved det, fordi lidelsen er forbundet med stor skam. Derfor har Kontinensforeningen sat gang i en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på, at inkontinente ikke er alene med deres lidelse, og at de faktisk kan slippe for inkontinens eller i hvert fald gøre ubehaget mindre.

Læs mere på: www.kontinens.org

Salt-terapi hjælper KOL-ramte

Oplever du mundtørhed? Uanset årsagen til din mundtørhed har du brug for noget, som kan øge din spytproduktion. Fribol AquaNu er spytstimulerende sugetabletter med æblesmag – specielt fremstillet til brug ved kortvarig eller vedvarende mundtørhed. Produktet er sukker- og glutenfrit og indeholder ingen farvestoffer. I stedet for fluor er der tilsat natron for at mindske syreskader på tænderne. OBS. Ikke et lægemiddel. Forhandles på udvalgte apoteker, Apotekeren.dk, Apopro.dk, apoteket-online.dk mfl. Mere info på www.fribol.com, eller på tlf.: 9821 2278.

helse / september 2018

I mere end 100 år, ja helt tilbage i antikken, har saltterapi været anerkendt som behandling af problemer med luftvejene og bihulerne. Ny forskning fra Lungemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital dokumenterer, at inhalation af salt kan lindre ved KOL. Den patenterede Sopipa saltpibe, der er godkendt i EU som medicinsk udstyr, bygger på den viden. Mere info: www.barfodet.dk eller på tlf.: 7575 1310.

Nærvær hver dag Det kan være rigtig svært at fastholde sit nærvær i en travl hverdag. Mindful dagbogskalenderen minder dig dagligt om at være tilstede i nuet, så du får en hverdag med nærvær og mindre stress. Man får daglige råd og påmindelser, der skal understøtte den proces, man er i med små virksomme skridt. Et element, der går igen er trivsels-måleren, hvor man registrerer den daglige tilstand. Det kan være humør, søvn, angst- og stressniveau, så man kan følge sin udvikling over tid. Kalenderen tager udgangspunkt i ACT, den tredje bølge af kognitiv terapi, der står på flere evidensbaserede undersøgelser og indeholder redskaber, der tager afsæt i den positive psykologi. Mere info: www.griﬄe.dk eller tlf.: 4052 0989.

2 ud

3 diabetikere

får ikke en årlig FODSTATUS fodterapeuter Diabetikere skal være særligt opmærksomme på deres fødder på grund af øget risiko for en række senkomplikationer. Hvis disse ikke forebygges og behandles effektivt hos en statsautoriaeret fodterapeut, risikerer man alvorlige lidelser som fodsår og amputationer.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Under behandlingen får du gode råd til, hvordan du kan holde dine fødder sunde hele livet. Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.

helse: skønhed

Virker det?

Lise Grosmann/BeautyBlog.dk Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

øn

hedseksp

ud er nem at snakke til, men svær at komme igennem til. Det første, fordi hud indlysende nok er indrettet til at kommunikere, hvis der lander noget potentielt farligt på den. Det andet, fordi det kunne være risikabelt at lukke op for det. Men det betyder, at kommunikation fra overfladens keratinocytter til de levende celler er en reel mulighed. Og kan man formulere for eksempel peptider små nok, så kan de også komme igennem og ned med deres budskab. Derfor har sera og cremer – hvis produktet er velformuleret – en mulighed for at gøre huden bedre til det, den er bedst til. For hudpleje er ikke medicin, sera og cremer kan kun aktivere og stimulere naturlige celleprocessser.

Kort er godt Peptider er kortere eller længere stumper af aminosyrer og altså proteinernes byggesten. De inddeles i fire familier ‘carrier’, ’signal’, ‘neurotransmitter’, ‘enzyme-inhibitor’. Længde og funktion hænger sammen. Altså det peptiderne kan udrette i huden. Stimulere kollagendannelse, have muskelafslappende Botox-effekt og glatte rynker lidt, øge hudens fugtniveau eller forbedre antioxidant-forsvar og mindske følger af inflammation. Nogle af peptiderne er så små, at de kan trænge ind i huden, og ellers hægter man dem på noget, der kan – palmitoyl for eksempel. Men de kan også igangsætte processer ved at binde sig til overhudsceller, som så påvirkes til at sende andre signalstoffer (cytokiner), som igen stimulerer fibroblasterne (cellerne i læderhuden). 44

helse / september 2018

ng e a li

skønhed

s anbe ten f

din

Kosmetisk forskning nærmer sig stadig mere det medicinske forbillede, og selv om lovgivningen – ikke mindst i EU – sætter grænser, så er ord som peptider, vækstfaktorer og stamceller i dag helt almindelige på serumflakon og cremekrukke. Men virker det og hvordan?

+ Udviklet fra t�ttebær Manden bag SuperFruit Skin Enforcement-serien, Flemming K. Christensen, fortæller til Helse, at da det ifølge EU-lovgivningen ikke er tilladt at bruge sekreter fra humane stamceller, så har man arbejdet med at kopiere disse med avanceret proteinkemisk syntese. Med andre ord stamcelle-sekret-mimikere, som i henhold til INCI-reglerne ses på ingredienslisten som Acetyl Decapeptide-3, Oligopeptide-24, Oligopeptide-34. Komplekset er udviklet fra tyttebær, som er rige på vitaminer og mineraler samt antioxidanter, der kan udbedre UV- og IR-skader i huden. I in vitro/in vivo-tests har det vist at reducere cellulært oxidativt stress med 44 pct., og scanninger viser en tydelig forbedring af hudvæv til sammenligning med placebo. Altså færre rynker, bedre cellesammenhæng og fastere hud. Beauté Pacifique SuperFruit Skin Enforcement Night Creme, 399 kr. for 50 ml.

+ Nøglen i låsen Kroppen har hundredevis af vækstfaktorer med hver deres indforståede receptor, der sidder som en antenne på cellerne. De er således signalmolekyler, der styrer vækst og celledeling, regeneration og vævsheling. Også i huden.

helse: skønhed

Ny kollagen Tripeptide Cream indeholder palmitoyl tripeptide-5, et lille peptid, der kan stimulere dannelse af ny kollagen og dermed forbedre hudens fasthed. Her er peptidet netop hæftet på en palmitoylkæde for at forbedre optagelsen. Serien indeholder desuden Longevity Complex, der understøtter og forstærker virkningen med miljøbeskyttende plantekstrakter og antioxidanter. [Comfort Zone] /skin regimen/ Tripeptide Cream, 565 kr. for 50 ml.

GARANTERET ADGANG Ultra Pure Solutions Cu-Peptid & Vitamin B Facial Nano Spray er i sin nanoform garanteret adgang ned i huden. Serien er udviklet i samarbejde med Agnes Ostafin, direktør for Nano Institute of the University of Utah i USA. Ultra Pure henviser til, at vandet i produktet er renset for urenheder, kalk og salte. Der er ingen ’støj’ på linjen. Kobberpeptid er populært, fordi kobber indgår i mange enzymer, i antioxidantforsvaret og i dannelse og vedligeholdelse af kollagen. M2 Beauté Ultra Pure Solutions Cu-Peptide & Vitamin B Facial Nano Spray, 750 kr. for 75 ml.

helse / september 2018

helse: skønhed

Det virker Bioeffect EGF er ikke bare en islandsk succeshistorie, det er en kosmetisk innovation baseret på et DNA-identisk replica* af hudens vækstfaktorer. Altså historien om nøglen i låsen og budskabet, der går rent ind. Det er derfor Bioeffect EGF virker. Og det er vel at mærke vist ved dobbelt-blinde placebo-studier, som dem man anvender i den medicinske verden. Bioeﬀect EGF Serum, 945 kr. for 15 ml * Man indpoder DNA-koden fra et menneskeprotein i stamceller i bygfrø og det human-identiske protein, man producerer ved hjælp af bygplanterne kaldes et replica. Green-tech firmaet bag BioEﬀect, ORF Genetics, producerer plantebaserede humane vækstfaktorer og stamcelleteknologi til medicinsk forskning.

hedseksp

ng e a li

skønhed

s anbe ten f

din

øn

GENETIK OG DRUER Caudalie Premier Cru er historien om et ad omveje usædvanligt samarbejde mellem et fransk kosmetikmærke udsprunget af vinavl, og den på aldring og genetik så kloge Harvard-professor David A. Sinclair. Professor Sinclair havde observeret, at nogle særlige længelevergener, SIRT1 (Sir2), kunne aktiveres af resveratrol, et antioxidant, der netop er så rigeligt af i druer. Men der er også et andet gen i spil, Has2, der er ansvarlig for produktionen af det for vores hud så klædelige hyaluronsyre. Ved at sørge for bedre ’fugtmadras’ sørger man også for bedre cellekommunikation og optimale betingelser for bedre kollagen og elastin. I produkterne udnyttes også antioxidanter fra vinplantens kviste samt blade. I serum finder man desuden peptider.

Caudalie Premier Cru The Serum, 720 kr. for 30 ml.

+ Damage Control I EU er kosmetik underlagt en streng lovgivning, så indtil videre må man arbejde med stamceller fra bl.a. æbler, roser, edelweis, bær m.fl. Men hvorfor så ikke bare de planteekstrakter, vi allerede kender? Stamcellemateriale tillægges særlige forudsætninger for at skabe et optimalt miljø omkring vores huds stamceller: Beskytte, reparere, vitalisere dem og forbedre deres kapacitet til at vedligeholde og forny. En ting er man enige om, og det er, at med tusindvis af skader på celle-DNA’et hver dag, hvoraf mange er miljøforvoldt, så er der brug for mere power til reparation, hvis ikke cellerne skal dø, og vi ældes i lyntempo. Og da DNA-damage-control er et stamcelleanliggende, så er det der, hjælpen søges.

helse / september 2018

+ Fedt nok I USA er det ikke forbudt at arbejde med humane stamceller i kosmetik. Således hævder firmaet, Stemology, at de i deres StemCore-3 anvender peptider høstet fra kulturer af voksne stamceller fra menneskevæv sammen med plantestamceller. Men kosmetikken overhales klart af plastikkirurgerne, hvor mottoet er ’don’t miss the fattrain’. Eget fedt og egne stamceller injiceret som filler. Også i Danmark arbejdes kosmetisk med lipoinjektioner og transplantationer med stamceller. Det nye er mikro-fedttransplantationer og nano-fedttransplantationer, hvor man knuser fedtcellerne, så det kan lægges i selv det tynde væv oppe i dermis og i overlæben. Herhjemme er speciallæge, plastikkirurg Trine Foged Henriksen førende på området. Læs mere på trinefogedhenriksen.dk

FORVENT MERE AF DIN HUDPLEJE

HUDPLEJESERIE TIL DEN UNGE HUD

Beauté pacifique

ny og forbedret formulering

Tilfører huden ekstra fugt og bevarer din hud ung længst muligt Baseret på ekstrakter fra tyttebær, grøn the og blade fra æbletræer, der styrker hudens eget forsvar Mindsker de første fine linjer, urenheder og rødme Velegnet til selv den mest sensitive hud Priser fra kr. 179,helse / september 2018

helse: træning

Sund & ﬁt

Marianne Nørup Fysioterapeut og redaktør for magasinet Krop+fysik marianne@mediegruppen.net

helse

TRÆK VEJRET! Mange af os trækker ikke vejret tilstrækkeligt effektivt, og det har konsekvenser. Men vi kan heldigvis gøre meget for at give lungerne bedre vilkår. Træk vejret! Det lyder som en overflødig opfordring, for vi trækker da vejret helt af os selv. En af de få ting, vi ikke behøver at tænke over. Og så alligevel. Kroppen skal nok sørge for, at vi trækker vejret, også når vi har travlt med alt muligt andet. Men netop når vi har travlt med alt muligt andet – og ikke mindst hvis vi er stressede, kede af det eller måske bange, så hæmmes vores vejrtrækning ofte ubevidst. Tænk på situationer, hvor du har været psykisk påvirket eller haft alt for travlt: Spændinger i kroppen, en lille knude i maven og et tilbageholdt åndedræt.

Åndedrættet skal have gode vilkår Vores vejrtrækning påvirkes af mange forskellige faktorer, og de psykiske er, som beskrevet, væsentlige. Men også fysiske faktorer som lungesygdom spiller naturligvis ind. Det er den store kuppelformede muskel i kroppen, mellemgulvet, som sørger for, at vi kan trække vejret. I situationer, hvor vi skal bruge meget luft – når vi anstrenger os og bliver forpustede – bruger vi desuden hjælpemuskler i hals/nakke/skulder- og brystkasse-området. Hvis lungernes

helse / september 2018

kapacitet svækkes, eksempelvis pga. astma, KOL eller efter år med rygning, er mellemgulvsmusklen ikke længere nok til hvile-vejrtrækning, og vi er nødt til at inddrage hjælpemusklerne i stort set alle vejrtrækninger. Det betyder, at disse muskler kan blive ømme og trætte. Med dårlig lungefunktion kan brystkassen desuden blive mere stiv. Dermed opstår en ond cirkel, for brystkassen skal kunne bevæge sig, for at lungerne kan fyldes med luft i hvert eneste åndedrag og tømme sig igen.

Mange faktorer kan hæmme Også andre faktorer udfordrer en sund vejrtrækning. Efter en operation i brystkassen eller maven, kan det f.eks. efterfølgende være svært at trække vejret frit, dels fordi væsentlige muskler måske har været skåret i, dels fordi det i dagene efter operationen gør ondt at trække vejret pga. ar osv. Man vil derfor automatisk begynde at trække vejret meget forsigtigt og begrænset. Her er det vigtigt at få hjælp af en fysioterapeut til at normalisere vejrtrækningen, så det hæmmede åndedræt ikke bliver en vane. En uhensigtsmæssig kropsholdning gør det desuden sværere for mellem-

gulvet at arbejde, ligesom stramt tøj kan hæmme åndedrættet. I alle ovenstående tilfælde vil vejrtrækningen, frem for at dække hele lungeområdet, søge op i øverste del af brystkassen – det kan ofte ses som en bevægelse omkring skulderåget og brystbenet – med det resultat, at det primært er de øverste dele af lungerne, der bliver iltet, og at hjælpemusklerne overbelastes. Endnu en årsag til at være opmærksom på sin vejrtrækning er, at mellemgulvsmusklen fysisk og funktionelt er forbundet med bl.a. ryggens og bækkenbundens stabiliserende system, og dermed kan vejrtrækningen sandsynligvis have indflydelse på eksempelvis lændesmerter og inkontinens – og omvendt.

Alle kan træne deres vejrtrækning Undersøgelser peger på, at mange af os har uhensigtsmæssige vejrtrækningsmønstre, også selvom vi ikke har lungesygdomme. Og vi har antageligt alle gavn af regelmæssigt at sætte fokus på, hvordan vi trækker vejret. Om ikke andet, så fordi en dyb, rolig vejrtrækning virker beroligende og kan dæmpe stress, angst og smerter.

helse: træning

I alle øvelser: Sluk telefonen, sørg for at bukserne ikke strammer, og find gerne et roligt sted – derudover kan du lave øvelserne hvor og når som helst. For eksempel, hvis du mærker angst eller stress, eller hvis du føler, at du akut mangler luft. Forestil dig dine lunger som balloner. Når du trækker vejret ind, udvides de i alle retninger – udad hele vejen rundt, og i dybden. Når du puster ud, lukkes luften ud på samme måde.

Vigtigt:

Træk vejret så dybt og roligt og langsomt, som du er okay med, og lad udåndingen være længere end indåndingen. Bliver du svimmel, så hold en lille pause. Tag så mange gentagelser, som du synes. Hold hele tiden fokus på bevægelsen i brystkasse og mave. Mærk, hvad der sker med dig, når din vejrtrækning falder til ro.

Har du en lungesygdom, så få en fysioterapeut til at udvælge og instru ere dig i øvelser, der passer til netop din situation.

OBS:

Tørklæde-vejrtrækning:

Undlad denne øvelse, hvis du har osteoporose.

Læg dig behageligt på ryggen med et bredt tørklæde omkring dig. Tørklædet skal dække hele din brystkasse, fra armhulen og ned. Kryds tørklædet foran kroppen og stram lidt til med hænderne. Overarmene hviler i underlaget. Fornem brystkassen hele vejen rundt – fortil, til siderne og bagud. Træk vejret dybt, mens du holder lidt igen på tørklædet, og fornem hvordan brystkassen udvider sig i alle retninger. Stram lidt til med tørklædet, når du puster ud. Det skal føles behageligt og trygt, som om tørklædet fortæller dig, hvor du skal bevæge dig.

Siddende vejrtrækningsøvelse :

Sid behageligt på en stol, så vidt muligt med en opret holdning, så dine lunger og mellemgulvsmusklen får de bedst mulige betingelser for at arbejde. Luk evt. øjnene, og fokuser på din vejrtrækning. Tag en dyb vejrtrækning gennem næsen og fornem, at brystkassen udvider sig i alle retninger. Pust ud gennem spidsede læber, så der kommer lidt modstand (og lyd) på. Tøm ikke lungerne helt for luft.

Liggende vejrtrækningsøvelse :

Læg dig behageligt – på ryggen, hvis du kan. Brug gerne puder, tæpper osv. Luk øjnene, og lav den dybe vejrtrækning fra øvelse 1 og 2, mens du lader hænderne hvile, først • oven for brystet (ikke vist), dernæst • på brystkassen (så du mærker ribbenene), dernæst • på maven.

Foto: Per Øllgaard

I de to første positioner kan du mærke ribbenene bevæge sig ud mod dine fingre og sænke sig igen. I den sidste, at maven løfter og sænker sig blødt under dine hænder.

helse / september 2018

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

FLERE MED BLODPROPPER I HJERNEN FÅR DYR BEHANDLING

Regionerne er klar til at omstille sundhedsvæsenet

Flere patienter end først antaget kan få gavn af trombektomi – den nye, specialiserede behandling af blodpropper i hjernen, der kan redde liv og mindske alvorlige følger for patienterne. Tidligere lød den faglige anbefaling, at behandlingen trombektomi skulle ske inden seks timer efter, at en blodprop i hjernen opstod. Men eksperter har fundet ud af, at patienter med blodpropper i hjernen kan få gavn af behandlingen i helt op til 24 timer efter, at de har fået blodproppen. Behandlingen er dyr for sundhedsvæsnet, men til gengæld vil patienterne kunne se frem til mere livskvalitet efterfølgende.

– Fremtidens sundhedsvæsen skal fokusere mere på nærhed og sammenhæng, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose. Der er allerede en række initiativer i gang, som viser gode resultater for borgerne, og der er flere i støbeskeen. Regionernes initiativer for et nært sundhedsvæsen gælder f.eks diabetes- og KOL-patienter. De vil fremover i mange tilfælde kunne få hjælp hos deres praktiserende læge. Desuden kan landets kommuner på sigt bestille ’opgavepakker’ hos de praktiserende læger, så ældre og udsatte borgere får bedre hjælp i eller tæt på eget hjem. Og sidst, men ikke mindst, kan f.eks. kemoterapi og dialyse i en række tilfælde foregå i eget hjem med hjælp fra kommunalt sundhedspersonale.

Kilde: Regioner.dk

Valgkampagne fik flere til at stemme En undersøgelse, foretaget af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Danske Regioner viser, at regionernes valgkampagner fik skubbet flere vælgere fra sofaen over til stemmeboksen ved regional- og kommunalvalget 2017. Undersøgelsen har vist, at kampagnen ’Tænk dig om, før du ikke stemmer’ har hævet valgdeltagelsen for særligt de unge sammenlignet med valget i 2013. Regionernes kampagne har skabt opmærksomhed om valget og ser ud til at have øget de unges interesse og viden. Kilde: Regioner.dk

helse / september 2018

Et milliardløft til sundhedsvæsenet ved årets økonomiaftale Et milliardløft til sundhedsvæsenet og en ny styringsmodel. Det er hovedresultatet af den økonomiaftale, som Danske Regioner har indgået med regeringen om regionernes økonomi for 2019. Aftalen betyder, at sundhedsvæsenet samlet bliver løftet med en mia. kroner næste år, heraf 200 mio. kroner til psykiatrien. Pengene skal direkte ud og gøre en forskel for patienter og personale. Det ekstra løft til sundhedsvæsnet er nødvendigt, fordi presset på hospitalerne stiger. Der bliver flere ældre, der kommer bedre og ofte dyrere behandlingsmetoder, og udgifterne til medicin stiger. Kilde: Regioner.dk

helse: klumme g, Psykolo older h s g a foredr fatter og for kmose Bir Dorthe

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsenet anno 2018. I september er det Dorthe Birkmose, der er selvstændig psykolog, foredragsholder og forfatter til bogen ”Når gode mennesker handler ondt”.

Synspunkt

RISIKOEN FOR FORRÅELSE I ÆLDREPLEJEN Det er politisk besluttet, at ældreplejen skal være fuld af værdighed. Ingen kan være imod et værdigt liv for alle, men spørgsmålet er, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at øge den enkeltes oplevelse af værdighed i de fremtidige rammer. Det er nemlig også politisk besluttet, at de økonomiske ressourcer ikke vil blive tilført i takt med, at der bliver flere ældre og flere mennesker med demens. Der bliver arbejdet hårdt og med dyb menneskelig indsigt i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Jeg møder ledere og medarbejdere, der brænder for at gøre deres arbejde ordentligt. Og ældreplejen er fuld af gode historier om, hvordan der bliver sørget for, at det enkelte liv kan fortsætte på samme meningsfulde måde, som det altid har gjort. Det sker alt sammen helt uafhængigt af, hvilke politiske vinde, der blæser på et givent tidspunkt. Men samtidig med alt det gode og ordentlige arbejde for at hjælpe borgere og pårørende sker der fejl og krænkelser. Jeg møder ældre, pårørende og professionelle, der oplever forråelse som et stigende problem i disse år, fordi personalet i ældreplejen er slidte, og fordi der er for lidt tid til den individuelle kontakt. Det er ikke rart at tænke på, at professionelle kan møde andre med råhed og ligegyldighed. Forråelse er derfor et tabu. Forråelse er en særlig moralsk slitage, hvor man gradvist bliver mere og mere rå – både i sin tænkning og i sin måde at behandle an-

Det er for nemt at møde professionelles fejl og krænkelser med foragt, forargelse og fordømmelse. Det ville være at møde forråelse med forråelse.

dre på. Nogle medarbejdere kan være så trætte og smerteplagede, at de taler hårdt til de ældre. Andre kan plages af dårlig samvittighed over, at de ikke har givet sig tid nok, ikke har lyttet grundigt nok eller måske endda ignoreret et menneske, der bad om deres hjælp. Det kan skyldes afmagten over at være bagud eller forsøget på at være flere steder på samme tid. Forråelse kan ses i korte glimt i afmagtsreaktioner. Men forråelsen kan også blive en kultur på en arbejdsplads, hvor det bliver accepteret at latterliggøre de pårørende eller skynde sig at få lagt beboerne i seng, så man kan gå tidligt hjem. Det er for nemt at møde professionelles fejl og krænkelser med foragt, forargelse og fordømmelse. Det ville være at møde forråelse med forråelse. Vi er nødt til at forstå, at afmagt og udmattelse kan være blandt grundene til, at professionelle i nogle situationer kan reagere ufølsomt, afvisende eller irritabelt. Hvis vi vil ændre på, at ældre kan føle sig uværdigt behandlet af professionelle; at pårørende kan mærke, at deres familiemedlemmer mistrives, samt at professionelle arbejder i usunde arbejdsmiljøer, så kræver det, at vi tør tale nuanceret om problemerne. Vi kommer heller ikke udenom at tale om de rette rammer for ældreplejen. Det gælder både de økonomiske rammer, hvor der bør være råd til den hjælp, som den enkelte har brug for, og de faglige rammer, hvor tæt faglig ledelse og supervision bør være hverdag for medarbejderne.

helse / september 2018

helse: opskrifter

Grøn fornyelse i hverdagen SalatTøsens alias Mette Løvboms nye bog er fuld af nytænkte, sunde og smukke salater, der er nemme at gå til. Salaterne er fulde af smag, og de kan bruges til enhver lejlighed og sammenhæng. Med SalatTøsens grønne hverdag får du en hverdagskogebog med opskrifter på årstidsbestemte salater med saft og kraft. Du får også tips til, hvordan du kan bygge dit eget salatværksted derhjemme, så du altid kan fremtrylle en salat på under ti minutter. Af: Mette Løvbom / Foto: Columbus Leth og Jonas Normann

helse / september 2018

helse: opskrifter

FYNSK GRØNKÅLSSALAT 4 personer Det skal du bruge: • 4 stængler grønkål • 2 pærer • 150 g mandler • 1 granatæble • 1 bundt bredbladet persille RYGEOST-DRESSING • 1 dl cremefraiche 18 % • 2 spsk rygeost • 1 spsk grovkornet sennep • 2 spsk hvid balsamico • havsalt • friskkværnet peber Sådan gør du: Rib grønkålen og hak den groft. Del pærerne i to og skær kernehuset fra. Skær pærerne i både. Rist mandlerne på en varm og tør pande, til de får farve og begynder at dufte. Køl dem ned og hak dem groft. Del granatæblet i to og bræk det i små stykker. Fjern hinderne, så du kun har de løse granatæblekerner tilbage. Pluk persillen. RYGEOST-DRESSING Rør cremefraiche, rygeost, sennep og balsamico sammen og smag dressingen til med ekstra balsamico, salt og friskkværnet peber. Vend grønkål, pærer og granatæblekerner (gem lidt til pynt) med dressingen og anret salaten. Pynt med granatæblekerner, hakkede mandler og persille.

RØDBEDEDRONNINGEN 4 personer Det skal du bruge: • 4-6 store, aflange rødbeder • 4 friske mandariner • 1 bundt bredbladet persille SENNEPSBAGTE MANDLER • 2½ dl kogende vand • 50 g havsalt • 250 g mandler • 1 spsk sennepspulver RØDBEDEDRESSING • 1 spsk wasabipasta • ¾ dl friskpresset citronsaft • ¾ dl koldpresset olivenolie • havsalt og friskkværnet peber Sådan gør du: Bring vandet til kogepunktet, til saltet er opløst, og lad det køle ned. Læg mandlerne i og lad dem trække i et par timer. Tag mandlerne op og vend dem i sennepspulveret.

Bag mandlerne i ovnen ved 150 grader i 15-20 minutter. Lad dem køle helt af og drys lidt ekstra sennepspulver over. Tag halvdelen af mandlerne fra og gem dem til en anden salat. Skræl rødbederne og lav strimler på en spiralizer. Du kan også rive dem på et rivejern eller lave julienne- strimler på et mandolinjern. Pil mandarinerne og skær dem i skiver som et hjul. RØDBEDEDRESSING Rør wasabipasta sammen med citron, havsalt og peber. Rør dernæst olivenolien i og smag dressingen til. Den må godt være til den stærke side, da de søde rødbeder stjæler en del af smagen. Vend dressingen med rødbederne og lidt af mandarinerne og anret salaten. Pynt med de sidste mandariner, mandler og plukket bredbladet persille.

helse / september 2018

helse: opskrifter

BAGTE TIMIANGULERØDDER 4 personer Det skal du bruge: • 12 gulerødder, gerne i flere farver • 1 dl koldpresset olivenolie • 10 timiankviste • 150 g hasselnøddekerner • lidt parmesan • havsalt og friskkværnet peber PORRE- & GRØNKÅLS- PESTO • 1 stængel grønkål • 1/2 porretop • 2 1/2 dl koldpresset olivenolie • 50 g mandler • 50 g parmesan • 6-8 spsk æblecidereddike • havsalt og friskkværnet peber Sådan gør du: PORRE- & GRØNKÅLSPESTO Rib grønkålen. Læg grønkål og porretop i en foodprocessor eller minihakker og kør begge dele, til det er helt finthakket. Kom olivenolien ved og lad det køre i 4-5 minutter, til massen er knaldgrøn og lind. Kom mandler, parmesan og 6 spsk. æblecidereddike ved og kør, til pestoen er lind. Smag den til med havsalt, peber og æblecidereddike. Pestoen skal være stærk i smagen. TIMIANGULERØDDER Skræl gulerødderne og del dem i to på langs. Pensl dem med olivenolie og krydr godt med havsalt og friskkværnet peber. Læg gulerødderne på en bageplade med bagepapir og vend timiankvistene sammen med gulerødderne. Bag gulerødderne i ovnen ved 225 grader i 10-15 minutter. Rist hasselnødderne på en varm og tør pande, til de får farve, og de brune hinder begynder at smuldre. Lad nødderne køle helt ned. Rul hinderne helt af nødderne i et viskestykke og hak nødderne groft. Anret gulerødderne med lidt pesto over og drys med hasselnødderne til sidst. Riv lidt parmesanost over salaten. Jeg serverer salaten lun.

helse / september 2018

+ Om bogen: Titel: SalatTøsens grønne hverdag Forfatter: Mette Løvbom Udgivelse: 16. august 2018 Omfang: 226 sider Vejl. pris: 250 kr. Forlag: Politikens Forlag

NDS

m ku

Nutrient Delivery System

tat i

o n v i se r a t

NDS Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform ®

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

Støt te D forS

liv

TIC TIL HEL O I E B

MILIEN FA

NDS ®PR O

engholmgruppen

probiotika er gode tarmbakterier der skaber

t e raPe u t e r, h e l S e k o S t f o r r e t N i N G e r o G w e b S h o P S – o G u D va l G t e a P o t e k e r

HELSE_NDS-halvsideAnn.indd 1

17/08/2018 13.10

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / september

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel i gelig miniferie 2018 hyg 55 givelser. Hot om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg byen på Torvet

helse: konkurrence

VIND

Samlet værdi

kro-ophold for 2 personer

2.297,-

På Osterkrug Treia i Nordtyskland

Rejseselskabet Happydays byder jer velkommen til det hyggelige Nordtyskland. Her er I godt indkvarteret på et hotel med velrenommeret køkken i det gamle, danske land, der har rigtigt meget at byde det voksne publikum. Hotellet med den indbydende krostue med kamin ligger kun 19 km vest for Slesvig by, hvor I bør begynde miniferien med at opleve Slesvig Domkirke, der snart er 1000 år gammel. I bør heller ikke snyde jer selv for oplevelsen af Gottorp Slot, hvor man finder en række museer med spændende, arkæologiske fund. Er det den danske historie, der frister, bør I også lægge vejen forbi

Dannevirke (15 km), der går for at være Nordens største fortidsminde, og som sammen med Hedeby – en af Danmarks første byer - er at finde på UNESCOs liste over verdensarv. Her kan I glæde jer til et kroophold med masser af oplevelser i det nordtyske. I får: 2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 3-retters middag Velkomstdrink Mere info på: www.happydays.nu/dk

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 21. oktober 2018: Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: HVOR LIGGER OSTERKRUG TREIA? Italien Nordtyskland

HVAD KAN DU BL.A. OPLEVE MED ET OPHOLD PÅ OSTERKRUG TREIA?

HVEM SPONSERER OPHOLDET PÅ OSTERKRUG TREIA?

Eiﬀeltårnet

Happydays

Gottorp Slot

Spies Rejser

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn:

Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på www.magasinethelse.dk senest den 21. oktober 2018.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

helse / september 2018

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi oﬀentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk. helse / marts 2016 56

helse: nyt

En hjælpende hånd

Jette Warrer Knudsen Redaktør

At spise sundt og ernæringsrigtigt kan være meget svært, når man er i behandling eller måske skal spise alene. Her får du nogle konkrete eksempler på, hvor vigtigt det er, at vi mennesker har en plads i et fællesskab.

Jette@mediegruppen.net

a efaler ««

sundhed «

krop &

«Helse

NY STØTTE TIL KRÆFTPATIENTER 9 ud af 10 kræftpatienter har brug for hjælp og støtte i kræftforløbet. Appen Sammenholdet er et nyt og gratis koordineringsværktøj fra Kræftens Bekæmpelse, der skal gøre det nemmere for kræftpatienter og deres nærmeste pårørende at få hjælp i hverdagen af familie, venner og bekendte.

Mere info: www.cancer.dk

+ Hjælp til underernærede ældre på vej Sprøde loppefrøskaller med kakao Det må godt være en fornøjelse at spise loppefrøskaller for at holde fordøjelsen i orden. Det mente i hvert fald Biodane Pharma, da de introducerede SylliFlor – sprøde loppefrøskaller, der smager godt og ikke klistrer i munden. Nu fejrer produktet 5 års jubilæum med en ny smagsvariant. SylliFlor Kakao, som giver de nødvendige fibre til fordøjelsen og samtidig har et højt indhold af gavnlige polyphenoler. Prøv det som drys på havregryn eller i din skyr topping. Mere info: www.biodanepharma.com eller på tlf. 7555 5777. SylliFlor® Kakao kan kun købes på www.biodanepharma.com, tlf. 75 555 777. SylliFlor fås også Naturel eller med smag af Vanilje, Malt eller Æble/kanel på apoteket, i helsekostbutikker og matas.

Mere end hver anden ældre, der bor i plejebolig eller modtager hjemmehjælp i eget hjem, er i særlig risiko for at blive underernæret. Fem kommuner skal nu undersøge, hvordan det kan undgås. Kommunerne får fra Ældreministeriet i alt 13,2 mio. kr. til forsøg, hvor der skal indgå forskellige modeller for tværfagligt samarbejde. De udvalgte kommuner er Ballerup, Frederiksberg, Odense, Silkeborg og Stevns. Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

Kræftsyge står alene med ernæringsproblemer

Svigtende appetit, kvalme og vægttab er hyppige konsekvenser ved kræftsygdom og behandlingsforløb, og hos mange patienter ender det med tillægsdiagnosen undernæring. Desværre bliver ansvaret for at sikre en tilstrækkelig ernæring og dermed undgå undernæring ofte overladt til de kræftsyge patienter. Ifølge en ny undersøgelse blandt kræftsygeplejersker og kliniske diætister, foretaget af YouGov, oplever hver femte sygeplejerske (22 pct.) og hver femte kliniske diætist (19 pct.), at ansvaret for kræftsyge patienters ernæringstilstand overlades til patienterne og deres pårørende.

helse / september 2018

helse: fokus

Fokus p å

Når appetitten forsvinder

appetitte n

Som syg eller svækket og gammel kan man nemt miste appetitten. Det øger risikoen for underernæring. Men beriget mad, små portioner og trygge forhold omkring selve spisesituationen kan afhjælpe problemet, siger diætist. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: AdobeStock, Scanpix/Iris

Danmark taler man om overvægt og fedme som én af de største sundhedsmæssige udfordringer, vi står overfor. Mennesker, der spiser for meget – særligt af det forkerte – og som følge deraf risikerer at blive ramt af en lang række livsstilssygdomme, fylder sundhedsdebatten herhjemme. Derfor synes det nemt at glemme, at der også findes mennesker, som er ramt af præcis den modsatte problematik; at de har svært ved at spise. Blandt de svageste ældre i befolkningen samt blandt alvorligt syge voksne på sygehusene er underernæring et udbredt problem, der kan være med til både at forlænge og forværre sygdom. Mathias Cook, der er klinisk diætist i Center for Ernæring og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital, møder via sit job mange småtspisende patienter, der er underernærede eller i risiko for at blive det. Han fortæller, at der kan være mange faktorer, der spiller ind, når en patient mister lysten til at spise. – Der er rigtig meget, som kan påvirke appetitten. Man kender det fra sig selv, hvis man er syg med for eksempel influenza eller lungebetændelse. I en kompliceret fysisk proces går kroppen i en betændelsestilstand, hvor den sen-

helse / september 2018

der signaler om, at selvom behovet for næring er stort, så er lysten til mad lille. Appetitten kan også forsvinde som følge af mundsvamp og forstoppelse, ligesom sygdomstanker og bekymringer kan mindske lysten til at spise. Selvom der serveres god mad på sygehuset, så kan de uvante rammer med fremmede lyde, lugte og andet tøj betyde, at det er svært at spise, forklarer han. Indgangsvinklen til indlagte patienter med manglende appetit er ofte, at de har tabt sig i vægt. Det kan være lidt eller meget, men nok til, at det sundhedsfaglige personale vurderer, at der må sættes ind. Derfor laves der først en undersøgelse og analyse af patienternes vægtudvikling, fra de var raske til nu, hvorefter de kategoriseres i grupper alt efter, hvilke behov de har. Hele de-

res sygehistorie gennemgås også, idet den har stor betydning for, i hvilket lys den nedsatte appetit skal ses.

Sund usund mad Det overordnede budskab for småtspisende patienter er, at den mad, der er sund mad for normale, raske mennesker, ikke er sund mad for dem. Mennesker, der har tabt appetitten i en grad, så de er underernærede, har behov for ekstra energiholdig mad og drikke. Det betyder for eksempel, at de ikke ligesom raske mennesker primært skal slukke deres tørst i vand. – For syge og svage mennesker uden megen appetit er noget af det sværeste at få opfyldt deres proteinbehov for at værne om deres muskelmasse og styrke deres immunforsvar. Det

Vi ved, at det sociale i at spise sammen med andre vækker appetitten. Derfor har vi været med til at stifte Fo�ebevægelsen mod Ensomhed, som bl.a. arrangerer fællesspisning. Seniorkonsulent Rikke Hamfeldt, Ældre Sagen

helse: fokus

Mange små måltider Men det er ikke kun selve indholdet i maden, man skal være opmærksom, når man har med småtspisende at gøre. Psyken spiller således også ind på spiselysten, og særligt kan det for mennesker med manglende appetit synes uoverskueligt at spise mad, hvis den serveres i almindelig portionstørrelse. – Vi går meget op i portionsstørrelsen. Hvis der øses for meget op på tallerkenen, så er der stor risiko for, at patienterne giver op på forhånd. De kan slet ikke overskue, at de skal spise al den mad. Hvis man derimod serverer små, overskuelige portioner – for eksempel et par saltkiks med ost, så kan de bedre komme i gang. Det samme gælder med drikkelse. Jo mindre format, man serverer i, jo lettere er det at få patienterne til at drikke, siger Mathias Cook.

EFTERÅRETS FOREDRAG Onsdag den 24. oktober kl. 20-21 i Frivilligcenter Østre Stationsvej 15, Odense Foredrag med Rikke Schmidt Kjærgaard, der skrev bogen ”Blink - Da jeg mistede livet og lærte at leve”. Onsdag den 31. oktober kl. 19-21 i Behandlingscentret 14, Aarhusvej, 8670 Låsby Migræneprojekt udført af fem akupunktører. Tirsdag den 6. november kl. 19-21 i Kulturhuset Indre By, 1359 København K Foredrag om migræne og hovedpine med osteopat og fysioterapeut Jette Bach. Torsdag den 8. november kl. 18-21 i Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg Smertekursus: ”Forstå din hovedpine” med læge Laila Bendix Torsdag den 15. november kl. 18-20 i Huset Trøjborg, Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus Foredrag med osteopat og fysioterapeut Tommy Hedelund, der fortæller om osteopatisk behandlings tilgang for migræne, hovedpine og trigeminus patienter. Torsdag den 22. november kl. 19 på Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa Foredrag med reumatolog og forsker Oliver Hendricks om medicinsk cannabis. Foredraget er i samarbejde med Gigtforeningen Sønderjyllands Kreds. Tlf. 70 22 00 52

LÆSE MERE OM ARRANGEMENTERNE PÅ WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK

helse / september 2018

927554

kan man forsøge at gøre noget ved gennem drikkelse - f.eks. ved at give dem nogle fede mælkeprodukter i stedet for de fedtfattige, som vi andre skal drikke. Det giver både energi og indeholder protein, siger Mathias Cook. Hvis det er særlig slemt, findes der mælkebaserede specialprodukter, der er målrettet småtspisende og underernærede. Heri har man tilsat både protein og vitaminer, og for en kortere periode kan de bruges som eneste kost. Således kan to deciliter medicinsk mælkebaseret energidrik gør det ud for et måltid. En god idé er det også, fortæller Mathias Cook, når man er småtspisende, at tilføre ekstra fedtstof til de daglige måltider. Det kan være et tykt lag smør på brødet og en god klat mayonnaise på pålægget, der gerne må fylde meget mere end brødet, som ikke er så proteinrigt som kødpålæg.

helse: fokus

De små portioner betyder imidlertid, at der så skal serveres flere måltider dagligt end ellers, for at patienterne får opfyldt deres energibehov. Helt op til otte gange dagligt vil nogle opleve at få tilbudt mad, når de er indlagt. Generelt prøver man også at tale med patienterne om deres præferencer for mad. Er der noget, de særligt godt kan lide og spiser derhjemme, kan det være en mulighed at prøve at servere det på hospitalet også. For de dårligste patienter går man ofte så langt som til at lade dem bestemme, hvad de gerne vil have at spise. De vitaminer, som syge og svagelige ældre oftest mangler, er D-vitamin og B12-vitamin. Derfor skal man være opmærksom på især disse, når man har med småtspisende at gøre. Især hos ældre mennesker samt mennesker med tarmsygdomme, der gør, at de har problemer med at optage vitaminerne,

helse / september 2018

Når man skal motivere småtspisende til at spise, er det vigtigt, at maden fremstår appetitlig Seniorkonsulent Rikke Hamfeldt, Ældre Sagen

skal der ofte gives tilskud i form af indsprøjtninger eller vitaminpiller.

Hvem griber de småtspisende? Problemet med underernæring begrænser sig imidlertid ikke kun til sygehusene. Der findes også ældre på plejecentre og i egne boliger, der slås med manglende appetit, ligesom alvorligt syge mennesker, for eksempel kræftpatienter, også lider under det. Derfor er det alfa & omega, at der er fo-

kus på underernæring både på tværs af sektorer og faggrupper, pointerer Mathias Cook. – Hvis man for eksempel skal igennem et kræftforløb, så ved vi fra forskning, at det er vigtigt, at man er vægtstabil. Derfor skal manglende appetit være på dagsordenen hos alle de instanser, man er i berøring med. Det gælder både, hvis man bor på plejecenter, eller hvis man er i kontakt med andre behandlere udenfor sygehuset, siger han. Netop udenfor sygehusets bygninger er der brug for et større fokus på underernæring og småtspisende ældre mennesker. Det mener man i hvert fald hos Ældre Sagen, hvor seniorkonsulent Rikke Hamfeldt understreger, at op til 60 procent af de ældre, der er visiteret til at få hjælp i hjemmet eller bor på plejecentre, er i risiko for at blive underernæret.

helse: fokus – Vi synes ikke, at indsatsen på området er god nok og mener, at der er behov for mere fokus på ernæring og mad. Det handler for os meget om, at mad og ernæring bør ses som afgørende element for, at man kommer sig efter sygdom, men også at det generelt prioriteres højt for at fastholde en så god funktionsevne og livskvalitet som muligt, siger hun. Ifølge Rikke Hamfeldt er der mange aspekter at tage højde for i forhold til småtspisende ældre. Det handler således både om selvbestemmelse, hvor sygdomsramt man måtte være, vigtigheden af at motivere til at spise og nem tilgængelighed til små energi- og proteinholdige måltider. – Når man skal motivere småtspisende til at spise, er det vigtigt, at maden fremstår appetitlig. Når man er visiteret til at få mad udefra, så er man ofte meget svækket, og i mange kommuner får man bragt mad ud til en hel uge af gangen, og det kræver altså noget at få anrettet det ordentligt og appetitligt, siger hun. Ligesom Mathias Cook påpeger Rikke Hamfeldt også vigtigheden af, at der tages godt hånd om ældre svagelige, der kommer hjem efter et hospitalsophold. – Der er desværre ikke altid nogen til at gribe én, når man udskrives. Der er behov for et meget tættere samarbejde mellem hospitaler og kommuner. Nogle få steder har man en følge-hjem-ordning, hvor en diætist følger med hjem, og andre steder er der én fra kommunen med til udskrivningssamtale, så man ved, hvad der skal ske, også når det kommer til ernæringsdelen. Men det er langt fra alle steder, siger Rikke Hamfeldt.

Since 1966 Model NET4

Spis med andre Man er ikke nødvendigvis alvorligt syg, selvom man er småtspisende. For mange mennesker sker der det, når de kommer op i alderen, at de får mindre appetit. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på at få tilstrækkeligt med energi og protein. Noget af det, der generelt kan bidrage til, at småtspisende ældre får mere lyst til mad, er at spise sammen med andre mennesker. Derfor står Ældre Sagen bag ved adskillige initiativer, der netop handler om, at spisefællesskaber modvirker ensomhed og øger spiselysten. – Vi ved, at det sociale i at spise sammen med andre vækker appetitten. Derfor har vi været med til at stifte Folkebevægelsen mod Ensomhed, som bl.a. arrangerer fællesspisning. Ligeledes har vi forskellige caféer, hvor man kan komme og spise, og vi har spisevenner-ordningen, hvor frivillige tager ud og spiser med ældre mennesker. Hvis man for eksempel lige har mistet sin kone eller mand, som man har siddet overfor og spist med hele livet, så kan det være svært pludselig at sidde helt alene og spise, siger Rikke Hamfeldt.

Slut med ømme fødder

Model Ellery

Model L103

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. Herved opnås en korrekt gangafvikling. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se katalog på www.arcopedico.dk

helse / september 2018

helse: klumme

erende Praktis e laeg Prinds r Hen ik ssen u Rasm

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets sikring i almen praksis.

Hun fortæller, at det er vigtigt, at hun kan blive ved med at besøge sin familie og komme ud at gå en lille tur i parken. 62

helse / september 2018

Konsultation

HVORDAN GÅR DET MED DIN APPETIT? Tove har sat sig i stolen og kigger ned over papiret, som netop har forladt printeren og er en teknisk beskrivelse af, hvordan det går med hendes sygdom. Hun har KOL og er til årskontrol. Hun kigger lidt utålmodigt på papiret og vender blikket mod mig: "Det siger mig ikke noget – hvad betyder det? Har jeg det godt?" Hun smiler, og jeg gengælder hendes smil. Jeg forstår godt, at tallene på papiret ikke siger hende noget, og det er da også langt fra det bedste sted at spørge, hvis vi skal finde ud af, hvordan hun har det. Jeg skubber papiret lidt til side og ser på hende. "Det er bare tal – jeg vil egentlig langt hellere høre dig fortælle, hvordan du har det – du er trods alt den, der bedst kan give et svar på det spørgsmål". Hun fortæller om, hvordan det er gået siden sidst, hvordan hun bøvler med madordningen, og hvordan hun netop har været til bryllup ved sit barnebarn. Hun får varme i stemmen og glød i kinderne, når hun fortæller om, hvordan hun har det, og hvad der er vigtigt for hende. Det er en fin snak. På et tidspunkt stopper hun sig selv og spørger mig, om jeg da slet ikke har noget at sige. Jeg spørger hende, hvad der er vigtigst for hende i forhold til hendes sygdom. Hun fortæller, at det er vigtigt, at hun kan blive ved med at besøge sin familie og komme ud at gå en lille tur i parken, der ligger overfor hendes hjem. Det er også vigtigt for hende, at hun kan klare sig selv, så godt det nu kan lade sig gøre. Jeg spørger hende, om hun selv har tænkt over, hvad det bedste er, hun kan gøre for at fortsætte med de ting, der er vigtige for hende. Hun er stille lidt, og så siger hun, at hun tror, det er vigtigt at blive ved med at gå tur også de dage, hvor hun ikke har lyst, og så siger hun, at hun nok skal spise lidt mere. Jeg finder papiret frem igen og viser hende hendes lungefunktion og hendes BMI (Body

mass index). Hendes lungefunktion er stort set uændret gennem det sidste år, og jeg fortæller hende, at hun har helt ret. Det vigtigste, hun kan gøre for at understøtte en god lungefunktion og dermed være fysisk aktiv og selvhjulpen er, at hun fortsætter med at være fysisk aktiv og ikke begynder at ryge igen. Hun nikker og signalerer, at hun forstår. Så er der det med vægten. Den er faldet lidt siden sidst fra en BMI på 20 til 19. Jeg siger til hende, at jeg godt kunne tænke mig, at hun kommer tilbage på den vægt, hun havde for et år siden, og hun siger, at det kunne hun også. Hun har bare ikke ret meget appetit. Hvis man har svær KOL, som min patient har, er der mange, der oplever, at vægten falder og derfor skal tænke over, hvad de spiser for, at vægten ikke falder yderligere. Vi taler om, hvad hun kan gøre for, at vægten ikke falder yderligere og gerne stiger lidt igen. Når hun handler ind, må hun gerne vælge kød og mælkeprodukter med et højere fedtindhold end vanligt. Hun må gerne vælge mælk og ost med højt fedtindhold. Hun må gerne bruge smør og mayonnaise og i det hele taget tillade sig mange af de ting, som ofte frarådes i forbindelse med kostvejledning. "Jeg burde jo ikke klage med alt det, du giver mig lov til at spise, og jeg skal nok prøve både at spise og gå så godt, jeg kan, indtil vi ses næste gang". Hun trisser ud af konsultationen, mens jeg arkiverer papiret og tænker over, at det gode liv handler om meget mere, end det vi kan måle.

Helse og velvære - Smagsprøver Gratis sundhedsmagasiner - Gratis foredrag Økologiske fødevarer - Inspiration til sund livsstil Økologisk hudpleje - Prøver på behandlinger

VIND og opnå fordele med vores nyhedsbrev. Tilmeld dig på

www.sund-livsstil.dk

Entré: Voksne 100 kr. Børn under 14 år gratis ifølge en voksen

Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

SUNDT HØJSKOLEOPHOLD SUND LIVSSTIL - FOKUS PÅ KOST, MOTION OG GODE VANER

sund mad, motion og fællesskab Vi understøtter livsstilsforandringer med NADA. NADA øreakupunktur balancerer krop og psyke og er hjælp til selvhjælp mod bl.a. søvnbesvær, stress, fysisk og psykisk uro, sukkertrang, tobaksafhængighed, spiseforstyrrelser – og kan øge din koncentrationsevne.

livsstilshøjskolen

På Livsstilshøjskolen Gudum kommer mange forskellige mennesker. Mange af dem ønsker hjælp til forandring i deres livsstil - og det får de. Hos os kan du kombinere det gode højskoleophold med muligheden for at lave en livsstilsomlægning. Vi sikrer det gode højskoleliv gennem: - høj faglighed - stor vægt på fællesskab - spændende emner, som pirrer din nysgerrighed

På Livsstilshøjskolen har vi redskaberne til at bidrage til din livsstilsændring.

Balance i livet

Livsstilshøjskolen støtter livsstilsomlægninger - både dem, der udspringer af mentale og af fysiske behov. Udtaler viceforstander, Lise Kragh Møller

Kurser på 6 til 44 uger Start 23. september eller 4. november i 2018. Kurser på 2 uger - se opstart på livsstilshojskolen.dk Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

helse / september 2018

helse: fokus

Fokus p å

appetitte n

LILLE APPETIT?

Så vælg at få god næring! Når ældre og syge har mistet noget af appetitten, ynder vi at finde alle de forbudte sager frem, som vi normalt skal holde på et minimum. Men svage kroppe har især brug for god næring, så husk at få nogle gode byggesten med.

et ligger dybt i os: Når nogle af vores kære ikke vil spise, tilbyder vi ofte fødevarer, der ikke normalt bliver betragtet som sunde. Lige fra det lille barn til syge og svækkede

+ Naturli’ alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om småtspisende, superfoods, kosttilskud, næring og finde kilderne brugt til denne artikel.

Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris, Colurbox

voksne og ældre. Det står også i de officielle anbefalinger til småtspisende: “For dig er alt tilladt”. Men har en syg krop bedre af junkfood end en rask? Hvis det blot handler om kalorier, er der ingen tvivl om, at alle kneb må tages i brug. Men vores kroppe kører ikke på kalorier alene, så mayonnaisesalater, wienerbrød og chips kan ikke gøre det ud for erstatninger for rigtig mad. Der, hvor man kan sige, at alt er tilladt, er måske nærmere de kneb, der skal til for at få næring i et svækket menneske med en lille appetit. For selvom maden skal være energitæt, skal den også indeholde andet end sukker og mættet fedt.

Gør det let for den lille appetit Der kan være mange årsager til, at man er småtspisende – lige fra ensomhed til sygdom, hvor kvalme og smerter gør indtaget af mad besværligt. Uanset hvad årsagen er, kan det være en fordel at finde sund og nærende mad, som ikke er alt for besværligt at lave, så tilberedningen ikke står i vejen for, at du får noget ordentligt mad.

Sund og energitæt mad kan sagtens tage udgangspunkt i grød og rugbrødsmadder, når du bare tilbereder med gode råvarer. Grøntsager fra frost er en let måde at få det fiber-, vitamin- og mineralrige grønne på, som du i høj grad har brug for med en svækket krop. Kvalme kan være en svær modstander, men her kan du prøve at finde de smuthuller, der måske gør det lettere at indtage mad. Nogle foretrækker kold mad ved kvalme f.eks. smoothies, juicer, sunde is (som også kan være en frossen banan blendet med avokado og citronsaft), syrlige ting, frugt og bær. Andre kan bedst lide mad, der er blød og let kan synkes. Her kan grød både serveres kold og varm. Selvom appetitten ikke er stor, så bør vi alligevel lægge vægt på at blande farver, smage og konsistens. Vi spiser både med øjne og tunge, så selvfølgelig skal maden tage sig lækkert ud – og være det!

Kalorie-kritik – også for småtspisende Matadormix og saftevand har ingenting

helse: fokus i sig, som kroppen kan bruge. Men hvad skal man så prioritere? Energitæt mad til lidt lækkersult kan f.eks. komme fra god mørk chokolade med mindst 70 pct. kakaoindhold, nødder og kerner, tørrede frugter. Kvaliteten af fedtstofferne er meget vigtig. Derfor kan økologiske, koldpressede jomfruolier anbefales, fordi nænsom forarbejdning af olierne beskytter dem mod harskning og iltning, og vi ønsker ikke at udsætte en svækket krop for harske olier.

+ Sunde tips til fulde kalorier • Du kan med fordel gå efter de fede sunde råvarer og tilbehør, som avokado, nødder, kerner, frø, kokos, pestoer, olie-eddike/oliecitrondressinger, hørfrø-, oliven-, kæmpenatlys- og kokosolie samt smør af nødder, mandler eller frø, som kan smøres på brød eller bruges som dip. • Fuldkornspasta, brune ris, kartofler, og fuldkornsbrød kan ligeledes bidrage med masser af næring, særligt når det blandes med ovenstående energitætte fødevarer. • Husk også grøntsager, frugt og bær, som måske ikke indeholder så mange kalorier, men alligevel mange andre vigtige byggesten.

Vi spiser både med øjne og tunge, så selvfølgelig skal maden tage sig lækkert ud – og være det! Oliven-, hørfrø-, kæmpenatlys og kokosolie er gode at tilføje i kosten. Ligeledes kan kværnede hørfrø, avokado, kokos, kokosmælk, frø, nødder og kerner med fordel benyttes flittigt, da du udover fedtstoffer også får fibre, vitaminer og mineraler. Vi skal både have mættede-, umættede- og fler-umættede fedtsyrer – ca. en tredjedel af hver type. Udover fedt skal du selvfølgelig sørge for at få andre sunde byggesten i form af sunde kulhydrater, proteiner, vitaminer, mineraler og antioxidanter, for er kroppen først svækket, har den endnu mere brug for at få nogle robuste byggesten.

• Hvis appetitten er for lav til at sikre alle vigtige næringsstoffer, så sørg for at supplere med gode multivitamin- og mineraltabletter. • Er du mest til kølige og kolde retter som smoothies og is, så er avokadoer og bananer suveræne til at gøre det blødt og cremet. Tilsæt f.eks. proteinpulvere, når du ikke får varme kødretter. Der fås både proteinpulvere fremstillet på planter og af valle/mælk. • Leg med smagen – brug f.eks. kakaopulver, kanel, lakridspulver, pebermynte, citron osv. • Du kan tilsætte frosne grøntsager – f.eks. broccoli, spinat eller blomkålsris – til de kolde smoothies og på den måde få lidt mere grønt. • Frys evt. din smoothie til ispinde eller isterninger, der kan give noget koldt at sutte på, hvis du lider meget af kvalme og madlede. • Ekstra energitætte is og smoothies kan du opnå med kokosmælk og nøddesmør. • Drys knuste hørfrø over grød, i smoothies og is, da de er en fin kilde til omega 3-fedtsyrer og fibre. • Nødder, mandler, kerner og frø bliver lettere at fordøje og tygge, hvis de lægges i blød. Kan holde sig flere dage i køleskabet, hvis du skifter vandet dagligt og bruger en ren ske hver gang. • Nøddesmør er et godt supplement til energitæt mad, f.eks. tahin (kværnede sesamfrø), mandel-, hasselnødde-, cashew- og græskarkernesmør samt peanutbutter. Det kan smøres på brød, kommes i smoothies og is og bruges som dip til grøntsager, frugt og bær. • Lav dressinger til salater, tilberedte grøntsager og kartofler af oliveneller hørfrøolie som basis og bland med citron, lime eller en god eddike. Tilsæt gerne krydderurter, krydderier eller f.eks. sennep. • Brug superfood-pulvere i dine smoothies, is, grød eller drikke. Det kan være mindre mængder spirulina eller chlorella – små næringsrige alger (kan godt smage igennem, hvis man bruger for meget på én gang), havtorn-, acai-, blåbær- og macapulver er andre bud eller såkaldte grønne pulvere med antioxidanter fra kål, hvedegræs m.m. • Lav juice med frugt og grønt og tilsæt lidt olie.

helse / september 2018

helse: næste nummer

Helse har mødt Elisabeth Dalsgaard, som fortæller om sin mission – nemlig at vise vejen til dansende livsglæde for alle – uanset helbred.

Husk kærlig pleje til dine fødder

Lige siden hun var barn, har dans og musik været drivkraften i Elisabeth Dalsgaards liv. Flere gange har den professionelle danser og danselærer vundet VM-trofæer. Men Elisabeth Dalsgaard har forladt de bonede dansegulve, smidt stiletter og tylsskørter og solgt sin danseskole for at udvikle dansekoncepter til folk med svære diagnoser. Lige nu er hun i fuld gang med at afvikle danseevents over hele landet og danseuger under sydens sol i Parkinsonforeningens vinderprojekt: Dans med Parkinson. Helse mødte Elisabeth Dalsgaard og dansede med.

i oktober Helse / Udgave 09 / oktober 2018

Tema om ryggen At have ondt i ryggen er noget tusindvis af danskere kender til. Og smerter i ryggen er ofte årsagen til, at vi må forlade arbejdsmarkedet i utide. Vi ser på, hvordan vi bedst muligt får en stærk ryg livet igennem og også på, hvad eksperterne anbefaler, der skal ske, når rygsmerter tager magten i vores liv. 66

helse / september 2018

U�omm 22. okto er ber 2018

Fod på din fod Vores fokus er på vores fødder, som skal bære os livet igennem og alligevel ofte bliver overset, selvom alvorlig sygdom, som f.eks. diabetes, kan angribe fødderne.

Afhængighed Vores artikelserie om afhængighed fortsætter. I oktober ser vi på et nyt tværgående projekt, der skal få unge til bedre at kunne navigere i det hav af fristelser, der kan føre til afhængighed.

Rejs med Rabat

Rejsekode:

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

HeLse

Børnerabat 1 barn 0-2 år gratis. 1 barn 3-11 år ½ pris. Opred. fra 12 år 999,-

Bohusläns skærgård 3 dage på 3-stjernet skærgårdshotel på Orust, Sverige Nösund Havshotell HHH Forestil jer at tilbringe en miniferie med udsigt over havet midt i Bohusläns skærgård – et område så idyllisk, at det er kåret som et af verdens 10 smukkeste steder af TV-selskabet CNN. Her ligger den romantiske oase Nösund Havshotell mellem Marstrand (66 km) og Fjällbacka (88 km), som mange af os kender fra de populære, svenske krimier. Det gamle skærgårdshotel er fuld af nostalgi og charme og har en lang tradition for wellness og helse, der stammer fra begyndelsen af det forrige århundrede, hvor godtfolk kom her til for at nyde de varme tangbade og det klassiske pensionatliv på Sveriges vestkyst. Ankomst: Mandag til fredag t.o.m. 20.12.2018 samt 3.1.-28.6.2019.

Pris pr. person i dobbeltværelse

1.499,-

Pris uden rejsekode 1.649,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 3-retters middag på valgfri dag i hotellets certificerede kvalitetsrestaurant • 2 x entré til hotellets Havsbad Spa (kl. 10-15) inkl. frisk frugt, isvand og lån af håndklæde • Fri Wi-Fi

3 nætter 2.099,-

happydays

Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis. 2 børn 6-11 år ½ pris. Opred. fra 12 år 2.149,-

Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis. 1 barn 6-14 år ½ pris. Opred. fra 15 år 849,-

2 nætter 999,3 nætter 1.549,4 nætter 1.999,-

2 nætter 999,-

Mecklenburg-Vorpommern

Luksusliv for store og små

4 dage på 3-stjernet hotel i Grevesmühlen, Nordtyskland

6 dage på 4-stjernet hotel i Heilbad Heiligenstadt, Midttyskland

Hotel am See HHH Lige ved søen Vielbecker og i gåafstand fra centrum af den hyggelige, lille by Grevesmühlen ligger Hotel am See. Her er lagt op til en dejlig miniferie med mulighed for at opleve pragtbyerne: Lübeck (45 km), Wismar (22 km) og Schwerin (33 km). Byens eget vartegn er en flot, gammel mølle fra 1878 i hollandsk stil, og den var i funktion frem til 1970. Men også bykernens ældre huse og kirker er værd at kigge nærmere på.

Best Western Plus Hotel am Vitalpark HHHH Lige syd for Harzens sagnomspundne bjerglandskaber ligger en af Tysklands smukke, gamle barok- og middelalderbyer; Heiligenstadt. Byen er også en kendt kurby, og traditionen for wellness og forkælelse får I serveret på et sølvfad på jeres hotel. Det flotte hotel ligger i udkanten af byens kurpark, og det har givet plads til ikke mindre end 4500 m² badeland med seks forskellige opvarmede bassiner, et helt saunalandskab og en eksklusiv wellnessafdeling.

Ankomst: Valgfri 1.10-19.12.2018 samt 3.1.-3.5. + fredag 10.5., 17.5. og 24.5.2019.

Bestil på

Pris pr. person i dobbeltværelse

1.349,-

Pris uden rejsekode 1.499,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 3 x 3-retters middag/buffet • Velkomstdrink

er Besøg de skønne julemarked rin hwe g Sc ar o ism i Lübeck, W

Pris pr. person i dobbeltværelse

2.349,-

Pris uden rejsekode 2.649,-

• 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 3 x 3-retters middag/buffet • 1 øl, sodavand eller kaffe i baren ved ankomst • Fri entre til badelandet Vitalpark • 10 % rabat på wellnessbehandlinger

Ankomst: Valgfri t.o.m. 17.12.2018 samt 2.1.-17.12.2019.

Kurafgift EUR 2,- pr. person pr. døgn.

www.happydays.nu 70Åbent20 34 48 hverdage kl. 9-17.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Børnerabat ved 2 voksne. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

eller

Rejsekode:

HeLse

helse / september 2018Teknisk 67 arrangør

Weekend & helligdage 10-14.

helse: xxxxxx

Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt. Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skrædder syet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt.

Exuviance

Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling... Giver øget fyldighed og fasthed. Giver en jævnere hudtone. Minimerer rynker og fine linjer. Eksfolierer og minimerer urenheder. Normaliserer cellefornyelsen.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic 68

helse / september 2018