Helse-2019-07

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 07 / august 2019

Pelle Hvenegaard At få et barn er det største i livet

ALVORLIGE ØJENSYGDOMME Hvordan står det til med dit syn?

TEMA

Børnesygdomme

Hvad fejler 30% AF ALLE BØRN nutidens børn? HAR MOTORISKE Vacciner, motorik, snot og sygedage – børns kroppe har både kendte og nye udfordringer i forhold til tidligere.

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

PROBLEMER VED SKOLESTART

konsultation

forebyggelse

Synstest med sundhedstjek

195

kr

KompletSyn - fås hos Louis Nielsen

louis nielsen Mindst 50% af alle synstab kan undgås Synet forværres løbende med alderen, men mindst halvdelen af alle synstab kan forebygges, hvis de opdages og behandles på et tidligt stadie. Vores optikere undersøger dit syn og dine øjnes sundhed med avanceret udstyr, der kan vise tegn på synstab eller sygdomme. En synstest med sundhedstjek er derfor første skridt til at forbedre din øjensundhed lige nu, men også for fremtiden.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

2

Læs mere i Status for Øjensundhed i Danmark på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt. ©2019 Specsavers.

helse: indhold

august DET FINDER DU I HELSE I

2019

Helse / Udgave 07 / august 2019

08

Du kan prøve at leve dit liv, men det er hele tiden med smerten. Den smerte, der følger med, hver gang du tør tro på, at nu lykkes det at blive forældre, og det så endnu en gang ikke er tilfældet.

Tema: Børnesygdomme

14 Skal mit barn stikkes?

18 Børnesygdomme: Hvem, hvad, hvorfor? motoriske problemer

24 Snot og sygedage?

Lær immunforsvar for børn!

38 Børnenes fødder skal ses, ikke høres

Værd at vide

46 Ungdomsuddannelsen

TEMA

Børnesygdomme

starter vild drukkultur

Serie om hjertet

14

Skal mit barn stikkes?

Hvad er op og ned i det danske vaccinationsprogram, og er der grund til bekymring?

18

Børnesygdomme: Hvem, hvad, hvorfor?

Her kan du blive klogere på de sygdomme, børn ofte rammer ind i, og hvornår man skal være bekymret.

FOKUS

Øjensygdomme

42

08 Pelle Hvenegaard: At få et barn er det største i livet

20 Epidemi: Skolebørn har

Pelle Hvenegaard

Mere end slank: Også stærk og sund

Interview:

50 Når et hjerte bliver knust 52 Tilskud supplerer hjertemedicin endnu bedre

Fokus: Alvorlige øjensygdomme

60 Får du regelmæssig synstest?

64: Kirsten Siggaard: Optikeren reddede mit syn på højre øje

Hver gang i helse Bøger Nyt fra Apotekerforeningen Syn Tænder Psykologen Skønhed Kryds'en Nyt fra Danske Regioner Opskrifter Konsultation Konkurrence Næste nummer

12 26 30 32 34 36 40 41 42 48 58 66

50 Når et hjerte bliver knust 60 Får du regelmæssig synstest?

helse / august 2019

3

helse: leder

Men som så meget andet her i livet, så skal man være på kanten af at miste det, før vi erkender, hvad der er det mest værdifulde

Hverdagsglæde!

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

For de fleste er sommerferien slut, og hverdagen begynder igen. ­Måske ærgrer du dig over, at sommerferien fløj hastigt afsted, og at den såkaldte grå hverdag meldte sig alt for hurtigt igen med lever­ postej og madpakker, en overbelastet kalender og lange to-do-lister.

Måske er du allerede i gang med at tælle dagene til næste ferie, og til at det bliver weekend igen.

Men når vi af en eller anden grund bliver smidt ud af vores hver­ dag med alle dens rutiner – det kan være sygdom eller andre livsom­ væltende omstændigheder, så er det et brændende ønske om at få hverdagen tilbage og ikke den der fancy ferie på et lækkert sted, som topper på den hverdagsberøvedes ønskeliste.

Og hverdagene er der jo som bekendt flest af, så det er jo egentlig meget heldigt, at det er sådan. Men som så meget andet her i livet, så skal man være på kanten af at miste det, før vi erkender, hvad der er det mest værdifulde.

Så lad os hylde hverdagen og opgradere dens betydning og putte al mulig glæde og musik ind i den. På med danseskoene og festtøjet.

Det kan hverdagen sagtens tåle, og langt hen ad vejen bestemmer du selv, hvordan din hverdag skal være.

God læselyst med Helse i august og velkommen hjem til hverdagen!

Jette Warrer Knudsen Redaktør Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Læsertal iflg. Gallup: 360.000

helse Nr. 07/2019 (1275) 65. årgang ISSN 0018-0149 Forsidefoto: AdobeStock Tryk: Aller

4

Udgiver: Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Web: www.magasinethelse.dk

ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

helse: xxxx

“Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 procent på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden.

Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på 33 69 11 00 og hør mere

Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til øjenforskning, der flytter behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Øjenforeningen arbejder for at forebygge synstab gennem støtte til forskning og oplysning helse / august 2019

5

HELSE og SUND LIVSSTIL giver dig mulighed for at komme på messe med rabat.

SPAR PENGE helse: nyt

RABATKOD

HELSE

SPAR TID UNDGÅ KØ KØB ONLINE Køb billetter SUND BILLETTER TIL 25 KR. online og kom ind for kun 25 kr.

PÅ BILLETTO.DK eller klip rabatINSPIRATION

E:

N

Sundhed &

INSPIRATION

Uanset om du har udfordringer med smerter, Se listen med de Klikfordøjelsen, ind på billetto.dk problemer med døjer med dårlig hud og søg efter Sund Livsstil messen.

180 udstillere og ­eller bare har lyst til at prøve og smage, så er der det spændende masser af løsninger tilstede på Indtastog dinekspertviden rabatkode: Helse foredrags­messen med alternativ behandling, velvære og kost. program på Du kan også købe billetter til din veninde, sund-livsstil.dk Messen er med sine omkring 170 stande og 20 mor, datter, mand m.fl. gratis foredrag Danmarks største på området.

Der er oplevelser Du hvis modtager billettenrabatkoden: elektronisk. HELSE Du kan få rabat, du benytter til en hel dag!

– du klikker dig blot ind på billetto.dk, søger efter Sund Livsstil messen og indtaster rabatkoden. Så kan du købe alle de billetter, du ønsker, til en fjerdedel af prisen. Børn under 14 år er gratis i følge med voksne.

Mere info: facebook.com/SundLivsstil.dk

ENTRÉ KU

50KR.

Giver adgang til ét besøg for én person (Normalpris 100 kr.)

SPAR 50%

Og spar 75% på din entré billet.

kuponen ud, medbring den Sund Livsstil messen fylder igen Øksnehallen i til indgangen og SÅDAN GØR DU: København den 27.-29. september 2019. betal 50 kr.

RABATBILLET

27. - 29. SEPTEMBER 2019 KL. 10-18

til dig

ØKSNEHALLEN, HALMTORVET 11, 1700 KØBENHAVN V Kun gyldig med firmastempel

Billetten må ikke sælges

Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

DAGLIG BESKYTTELSE

Find os på Facebook 

Se udstillere og eventprogram på www.sund-livsstil.dk

Sollys har stor betydning, ikke mindst for dannelsen af D-vitamin, men vi skal passe på, at eksponerin­ gen ikke bliver for stor.

Mange husker at beskytte sig i foråret og når de tager på stranden, men glemmer den såkaldte ufri­ villige solbadning. Husk, at solen brænder lige så meget, når du går en tur, cykler eller sidder udenfor og spiser.

NeoStrata Sheer Physical Protection SPF 50 er en ØKSNEHALLEN, HALMTORVET 11, 1700 KBH. V let tonet, mineralbaseret og plejende creme med en høj grad af UVA/UVB-beskyttelse. Med Sheer Daily Helse og velvære - Smagsprøver Protector SPF 50 tilbydes en attraktiv solbeskyttelse Gratis sundhedsmagasiner - Gratis foredrag og hudpleje i ét produkt.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

27.-29. SEPTEMBER 2019 KL. 10-18

Økologiske fødevarer - Inspiration til sund livsstil Økologisk hudpleje - Prøver på behandlinger

Mere info: exuviance.dk, tlf. 33 91 91 48

Opnå fordele med vores nyhedsbrev og få stor rabat på din entré. Tilmeld dig på

www.sund-livsstil.dk

Entré: Voksne 100 kr.

Børn under 14 år gratis ifølge en voksen

Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

Bzzzz – AV! I sensommeren kan især hvepse være en belastning.

Omkring 500.000 voksne og børn stikkes af bier og hvep­ se i Danmark, hvilket giver anledning til megen smerte og hævelse – og så er det altid ærgerligt at få ødelagt en udflugt i naturen på grund af hvepsestik.

Et dansk firma har opfundet et plaster til behandling af bi- og hvepsestik. Det indeholder en sukkermembran, som ved hjælp af osmose trækker giften ud af huden og hermed nedsætter smerte og hævelse.

Plastret hedder Bee-Patch og kan fås på alle apoteker. Et smart lille plaster, som kan tages med overalt. Plastret bruges allerede i mange børnehaver, skoler og SFO. Hvis du er allergisk overfor bi- eller hvepsestik, skal du altid følge din læges anbefaling.

Mere info: opti-safe.dk.

Forhandles på apotek og webapotek.

6

Sensommer – tid til at lade op til efteråret, men stadig være på vagt overfor stik og stråler. Vi har et par aktuelle forslag.

MUSIK ER SUNDT! Hvorfor bevæger vi os til musik? Hvorfor gør musik underværker for Parkinson-patienter, og kan slagtil­ fælde-patienter genoptrænes med et trommesæt? ’Nordic Song Festival’ den 9.- 17. august byder på masser af nordisk musik og skønne foredrag: Hør hjerneforsker og musiker Peter Vuust fortælle, hvad der sker i hjernen, når vi spiller eller lytter til musik.

Hvorfor bliver vi klogere, sundere, gladere?

Og mærk selv efter, når du deltager i morgensan­ gen sammen med operastjernerne!

Festivalen er livsglad sundhed for sjælen med opera, kor, viser, jazz, vokalensembler og meget mere i Trollhättans smukke natur, få timers kørsel fra Danmark.

Mere info: nordicsongfestival.com

helse: xxxx ANNONC E MED ISK PRÆBIOT EFFEKT

En sund mave i balance

Slip af med oppustet mave

Maveproblemer: Næsten alle kender til at have maveproblemer med jævne mellemrum. En udspilet mave kan være forbundet med stort ubehag. Derudover er topmaven et kosmetisk problem for både mænd og kvinder. Løsningen er at få sat gang i fordøjelsen.

Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen, bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.

Faktorer som for megen fed mad – og at man måske sidder stille på sin arbejdsplads – giver ikke tarmene den nødvendige stimulation, hvorved fordøjelsen kan komme til at gå mere trægt.

Ophobning af den ufordøjede del af føden i tyktarmen kan sætte gang i en gæringsproces, som udvikler en række forskellige luftarter, og det er disse luftarter, der kan få dig til at opleve trykken eller oppustethed, hvilket kan være ubehageligt.

Man er måske uoplagt og kan til nød slæbe sig hen på sofaen efter aftenmåltidet med fjernbetjeningen.

Det bliver nemt til en negativ spiral, hvor problemer med maven er en uheldig konsekvens af noget så almindeligt som at spise et måltid mad, – hvilket jo ellers helst skulle være en fornøjelse.

Sæt gang i fordøjelsen Hvis du gerne vil slippe for maveproblemer, så skal du sætte gang i fordøjelsen. Macoform er et naturmiddel til alle, som døjer med maven.

Macoform indeholder en unik sammensætning af planterne artiskok og mælkebøtte, der hver især arbejder på forskellige måder i maven.

Afhjælper oppustethed Macoform er bl.a. baseret på ekstrakt fra planten artiskok, der understøtter leverens afgiftende funktion og vedligeholder en sund lever. Artiskok afhjælper oppustethed og fremmer desuden vægttab i forbindelse med slankekur.

Bred virkning Derudover indeholder Macoform ekstrakt fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance.

Produktet har en bred virkning og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven.

Læs mere på www.wellvita.dk

ARTISKOK AFHJÆLPER: • Fordøjelsesproblemer – bl.a. ved at fremme produktionen af fordøjelsessaft (galde og andre væsker, man producerer naturligt under fordøjelsen) • Oppustethed som følge af luft i maven • Desuden fremmer artiskokken vægttab i forbindelse med slankekur.

MÆLKEBØTTE FORDI: • Det bidrager til en normal mave og leverfunktion • Det bidrager til mave/tarmkanalens funktion • Det bidrager til at opretholde pH-balancen ✔ • Mælkebøtte har præbiotisk effekt ✔ (dvs. det fremmer de naturlige ✔ mælkesyrebakterier i tyktarmen) KR.

99,-

✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fordøjelsen

PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris.

Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug.

Macoform kan i Danmark kun købes på hjemmesiden www.wellvita.dk eller via kundeservice på telefon 82 30 30 40.

Hverdage kl. 8-16. helse / august 2019

7

helse: interview

Du kan prøve at leve dit liv, men det er hele tiden med smerten. Den smerte, der følger med, hver gang du tør tro på, at nu lykkes det at blive forældre, og det så endnu en gang ikke er tilfældet.

8

helse: interview

At få et barn er det

største

i livet!

For tv-vært og forfatter Pelle Hvenegaard har meningen med livet altid ligget i at blive far.

Men før Pelles største ønske kunne gå i opfyldelse, måtte han og hans kone, Caroline, gennemleve et seks år langt mareridt fuld af bristede håb og smerte, før de endelig kunne stå med deres lille pige i armene.

Af: Kristine Bindslev / Foto: Linda Kastrup, Ritzau/Scanpix

F

ortællingen om, hvorledes Pelle Hvene­ gaard blev far til Zoe Ukhona, er langt fra en rosenrød beretning om ni måneders sød ventetid, men en barsk og rørende fortæl­ ling om et seks års fertilitets- og adoptionshelvede.

Historien starter ellers på en lyserød sky i en båd på Christianshavns kanal, hvor Pelle er på blind date med Caroline M. Gullacksen, som i dag også hedder Hvenegaard.

Kun en uge senere flytter en taske med Carolines tøj og kærligheden permanent ind i Pelles lejlighed på Christianshavn. Der var ingen grund til at spilde tiden, for de vidste begge, at det var hinanden, de havde ventet på. Pelle og Caroline smider også præ­ ventionen med det samme, for de er også rørende enige om ønske sig et barn.

– Jeg har vidst i årevis, at lykken for mig ligger i at blive far. Jeg er klar over, at man kan finde meningen med livet mange andre steder. F.eks. i det religiøse, men det har jeg bare aldrig følt.

– Jeg har ledt alle mulige steder, og som mange andre jagtet lykken i penge, berømmelse, anerken­ delse, frihed og rejser, men følelsen af meningsløs­ hed fulgte med lige meget hvad. Så på en eller anden mærkelig måde har jeg altid vidst, at det tomrum, jeg bar rundt på, kun kunne fyldes i rollen som far.

Pelle var dog helt bevidst om, at han ikke var der, hvor han gerne ville være i forhold til at blive far.

Han var nødt til at arbejde med sig selv. Fra at ligge i sprit i samtlige weekender og have svært ved at elske sig selv har Pelle gennemgået et længere terapiforløb og lært sig selv at kende på godt og ondt.

Søgte lykken andre steder

Tidligt gennembrud gav efterspil

Pelle Hvenegaard fortæller, at han siden sluttyverne har været skruk og har drømt om at få børn, velvi­ dende at han ikke var klar pga. et udsvævende liv og en kamp med sin mørke side.

Som ganske ung fik Pelle sit gennembrud i filmen ”Pel­ le Erobreren”, hvor han spillede over for Max Von Syd­ ow. Den enorme eksponering i en tidlig alder affødte et kaotisk efterspil og tomrummet, der ikke kunne fyldes.

helse / august 2019

9

helse: interview – Jeg var tvunget ud i det virkelige liv i en tidlig alder, og blev således for tidligt voksen. Men jeg er glad for, at jeg sam­ men med en psykolog har fået kigget på de voldsomme skub, jeg har fået i livet.

– Der er nogle, der bliver skubbet ud af kurs, som aldrig kommer tilbage på rette kurs og ender i druk, misbrug og kaos.

Ikke at jeg ikke selv har været ude at snuse til det, men jeg har ligesom formået at få hevet mig selv tilbage på banen.

Pelle har byttet drukture ud med løbe­ ture, destruktive tanker ud med egenkær­ lighed og skuespildrømme ud med en journalistuddannelse, og da han og Caro­ line mødes, vælger hinanden og beslutter sig for, at to skal blive til tre, er Pelle 100 pct. klar til at opleve betingelsesløs kærlighed til et anden væsen.

Men selvom bien og blomsten har fun­ det hinanden, kan storken ikke finde vej.

Pelle og Caroline søger hjælp på en fertili­ tetsklinik. Første skridt på vejen er en mas­ se blodprøver og test af sædkvalitet. Hel­ digvis viser alt sig her at være ok. Caroline sættes i gang med en hormonbehandling, der stimulerer ægproduktionen, og parret er fortrøstningsfulde og tænker, at det blot er et spørgsmål om tid, så er deres gener forenet i et lille barn.

Projekt barn – Men der kommer ikke noget barn. Og vi går videre med at knalde på kommando, invitere lægevidenskaben med ind i sove­ værelset og senere parkere sexlivet i et varmeskab på hospitalet, og Caroline dropper kaffen og sine faste løbeture og stikker sig dagligt med hormoner.

– Hver gang vi gennemgår et insemi­ nationsforsøg, håber og tror vi, at nu lyk­ kes det. Nu bliver vi forældre. Men hver gang kommer menstruationen og slår hå­ bet itu. På den måde kommer vi til at leve et liv ved siden af det liv, vi gerne ville.

Smerten bliver et grundvilkår i vores liv. Vi havde hele tiden den skide smerte med.

Du kan ikke flygte fra den.

– Du kan prøve at leve dit liv, men det er hele tiden med smerten. Den smerte, der følger med, hver gang du tør tro på, at nu lykkes det at blive forældre, og det så endnu en gang ikke er tilfældet. Alt andet i mit liv kunne jeg flytte mig fra, men ikke det her. At være ufrivillig barnløs er du ikke herre over.

Biologien var herre over vores liv.

10

I alt bliver det til elleve smertelige mislykkede fertilitetsforsøg på privatkli­ nik og i det offentlige sygehusvæsen. Par­ ret prøver inseminationsforsøg, reagens­ glasforsøg, optøede æg og til sidst et donoræg. Og set i bagspejlet tænker Pel­ le, at de måske skulle være stoppet før.

Vores livmoder og vores sædceller – Men det kunne jeg ikke forholde mig til undervejs. Når du står midt i det, er der ikke så mange andre muligheder at få øje på. Ønsket om at blive far overskyggede alt andet. Jeg brugte alle mine kræfter på at vinde krigen. Ja, jeg kalder det krig, for sådan føltes det.

– Kampen om at blive forældre har væ­ ret et langt, ondt mareridt, og forløbet sid­ der stadig dybt i mig som en posttrauma­ tisk oplevelse. Men fordi jeg havde Caroline, og vi gik igennem det sammen, overlevede vi. Vi fandt aldrig ud af, hvem af os, der ikke kan få barn, eller hvad proble­ met skyldes. Men i mine øjne er det under­ ordnet, for det er stadig et fælles vilkår.

– Det kan godt være, at det er din liv­ moder, der ikke virker eller mine sædcel­ ler. Men som et par er det vores livmoder eller vores sædceller, der ikke virker. At få et barn er et fælles projekt og dermed et fælles problem, hvis storken flyver i ring.

Selv om Pelle og Caroline opgiver kampen om at få et biologisk barn, er de på ingen måde færdige med at kæmpe for at blive forældre sammen. Allerede tidligt i deres forhold har de talt om at ville adoptere et barn, så de sender brev til Statsforvaltningen og tænker fejlagtigt, nu bliver det nemt.

– Der gik tre år fra vi søgte om at adoptere, til vi sad i flyet på vej til Syd­ afrika for at hente vores lille pige. Først skulle vi godkendes, have samtaler med socialrådgivere, korrespondere med adoptionsbureauer, deltage i offentlige kurser ”i at være forældre” og så ellers vente. Det var benhårdt at være overladt i de sydafrikanske myndigheders vold og ikke vide præcis, hvornår ventetiden ville være ovre.

Barnløshed er ensomt Sidste år udkom Pelles bog ”Kære Zoe Ukhona”, der dels har virket terapeutisk oven på det voldsomme forløb, dels er ment som et inderligt ønske om at hjæl­

Det gør en forskel at vide, at andre barnløse også sidder derhjemme og føler sig som verdens dårligste mennesker, når de ikke kan rumme at se de venner, der er velsignet med børn.

pe andre, der drømmer om at få et barn, men som er udfordret af biologien.

– Vi oplevede desværre, at barnløshed, fertilitetsbehandling og adoption er ret så tabuiseret. Og vi har savnet at dele sor­ ger og glæder med ligesindede. Min bog er ikke en adoptions- eller fertilitetspoli­ tisk bog. Den handler om følelser. Den er til min datter, så hun en dag kan forstå, præcis hvor ønsket hun er.

– Og så er den skrevet til dem, der står i samme situation, som vi var i eller til pårø­ rende til dem, der kæmper med at få et barn. Det gør en forskel at vide, at man ikke er alene om smerten. Det gør en forskel at vide, at andre barnløse også sidder der­ hjemme og føler sig som verdens dårligste

helse: interview

mennesker, når de ikke kan rumme at se de venner, der er velsignet med børn.

– Det er mit håb, at bogen giver de barn­ løse mod på at opsøge andre, der kæmper mod barnløshed og hjælper pårørende til folk i fertilitetsbehandling til at forstå præ­ cis, hvad det er, de går igennem. Bogen kan forhåbentlig også give en forståelse af, hvorfor barnløse ofte isolerer sig.

Pelle og Caroline endte ubevidst med at isolere sig, fordi det gjorde ondt at se venner med børn eller opleve andres ba­ bylykke. Fordi parret var så opsat på pro­ jekt barn, og det var slemt nok at skulle tackle de mange mislykkede graviditeter selv, havde de ikke overskud til venner og familie.

– Vi har følt os meget alene. Venner og familie, som ikke går igennem det, du gør, kan umuligt forstå din situation. Og derfor er det nemmere at holde din smerte for dig selv, også selvom det betyder, at du trækker dig fra dem, der betyder mest.

Meningen er et barn Fortællingen om, hvordan Pelle blev far, er en benhård fortælling om, når biologi­ en driller, et liv på stand by uden mening, og hvordan håbet slås itu gang på gang gennem seks år. Men det er heldigvis også en smuk fortælling om stor kærlig­ hed og meningen med livet.

Et jag af ubetinget lykke og den vildeste følelse af uendelig mening gennemstrøm­

mer Pelle den 12. september 2016 i den sydafrikanske administrative hovedstad, Pretoria, da den knap så søde ventetid på seks år endelig er overstået, og han og Ca­ roline får overrakt deres lille datter.

– Først da jeg står med vores datter i favnen, kan jeg holde ud at være i mit liv.

At være blevet far betyder, at den mørke side af mig, hvor jeg oplevede menings­ løshed og en form for depression er dre­ vet bort.

– At blive far giver mig så meget me­ ning, at alt det mørke er vasket væk. Jeg har fuld mening i mit liv nu. Jeg har en op­ gave nu, som heldigvis fuldstændig over­ skygger alt andet: at sørge for at min datter får et godt liv. Det er livsbekræftende.

helse / august 2019

11

helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

✪

✪

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter.

Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

LIVSSTIL Tag ansvar for dit skelet Osteoporose er en folkesygdom, som mange af os vil stifte bekendt­ skab med. Mindst 400.000 danskere (hvoraf tre fjerdedele er kvinder) lever med svækkede knogler – og i 50 pct. af tilfældene er det ukendt, hvad der har udløst sygdommen.

Kendt er det til gengæld, at du kan styrke dine knogler med din livsstil. Så vi kan alle gøre en personlig indsats for ikke at blive ramt af knogleskørhed.

Bogen giver en letlæst forklaring på, hvordan knoglerne er opbyg­ get. Hvordan du holder dine knogler ved lige med livsstil og valg af kost – i erkendelse af, at kosttilskud ikke gør det alene. Faglig viden som er bakket op af enkle opskrifter og konkrete råd i alle afsnit.

Mia Damhus: Stærke knogler 172 sider, 250 kroner (vejl.)

CET forlag 2019

MILJØVALG MENTAL SUNDHED

Klimavenlig uden at være veganer

Julie Juanita Larsen: Bæredygtig kost 220 sider, 249,95 kroner Muusmann Forlag 2019

12

Vi ved efterhånden godt, at kød­ produktion er en belastning for klimaet. Men de fleste opfatter det som en stor omvæltning at blive fuldtids-veganer.

Denne bog tilbyder en mellem­ vej, hvor din kostplan kan være skånsom for miljøet, uden at du behøver helt at droppe animalsk føde. Bæredygtig kost guider dig gennem informations- og mærke­ junglen. Du får en forklaring på, hvorfor du skal vælge den ene fø­ devare frem for den anden – med respekt for dyrevelfærd og klima­ hensyn samt en minimering af overflødige kemikalier.

Du får også lækre opskrifter på klimavenlige madretter.

Vær rar og hav et godt liv

David Hamilton: 5 positive bivirkninger ved at være venlig 208 sider, 299,95 kroner Borgen 2019

Hvad har jeg ud af at være venlig?

Hvis andre ikke er venlige imod mig!?

Ifølge denne bog skal du ikke be­ kymre dig om de andre. Hvis du er venlig, får du et bedre liv – både psy­ kisk og fysisk. Du holder dig ung, modvirker depression og forbedrer dit forhold. Og din venlighed smit­ ter, så andre mennesker bliver mere venlige imod både dig og alle andre.

Hvornår fik du senest så godt et til­ bud?

Forfatteren er så venlig at præ­ sentere både videnskab og personli­ ge historier, der kan give os inspira­ tion til at tage imod bivirkningerne af at være rar.

KOM TIL SUND LIVSSTIL MESSE FOR KUNhelse: 25 xxxx KR. HELSE og SUND LIVSSTIL giver dig mulighed for at komme på messe med rabat.

Køb billetter online og kom ind for kun 25 kr. eller klip rabatkuponen ud, medbring den til indgangen og betal 50 kr.

SPAR PENGE HEL SE SPAR TID UNDGÅ KØ KØB ONLINE BILLETTER TIL 25 KR. PÅ BILLETTO.DK R ABATKO

DE:

RABATBILLET

Giver adgang til ét besøg for én person (Normalpris 100 kr.)

EN T R É K

50KR. UN

SPAR 50%

Og spar 75% på din entré billet.

SÅDAN GØR DU:

27. - 29. SEPTEMBER 2019 KL. 10-18 ØKSNEHALLEN, HALMTORVET 11, 1700 KØBENHAVN V

Se listen med de 180 udstillere og det spændende foredragsprogram på sund-livsstil.dk Der er oplevelser til en hel dag!

Klik ind på billetto.dk og søg efter Sund Livsstil messen.

Kun gyldig med firmastempel

Indtast din rabatkode: Helse Du kan også købe billetter til din veninde, mor, datter, mand m.fl.

xxxxxxx

Du modtager billetten elektronisk.

Billetten må ikke sælges

Find os på Facebook 

Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

Se udstillere og eventprogram på www.sund-livsstil.dk

27.-29. SEPTEMBER 2019 KL. 10-18 ØKSNEHALLEN, HALMTORVET 11, 1700 KBH. V

Helse og velvære - Smagsprøver Gratis sundhedsmagasiner - Gratis foredrag Økologiske fødevarer - Inspiration til sund livsstil Økologisk hudpleje - Prøver på behandlinger

Opnå fordele med vores nyhedsbrev og få stor rabat på din entré. Tilmeld dig på

www.sund-livsstil.dk

Entré: Voksne 100 kr.

Børn under 14 år gratis ifølge en voksen

Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

helse / august 2019

13

helse: tema

TEMA

Børnesygdomme

Skal mit barn stikkes?

Rundt omkring i Europa og USA har man i år oplevet udbrud af mæslinger.

Mange danske læger og vaccineeksperter er enige om, at det er en uheldig udvikling, fordi sygdommen er farlig og kan undgås. Men hvad er op og ned i det danske vaccinationsprogram, og er der grund til bekymring?

Af: Clara Edgar Jakobsen / Foto: Shutterstock

V

ar du barn før 1986, kan du formegentlig huske at have haft mæslinger. Måske også fåresyge og røde hunde. For nogle vil det være grimme minder, mens det for andre vil have føltes mindre slemt. Uanset hvad, så var det en del af barndommen. Altså lige indtil man be­ gyndte at vaccinere mod sygdommene.

Det gjorde man som bekendt i midten af 80’erne, men allerede i årene op til, at vaccinen blev tilbudt til alle børn, valgte en del forældre at lade deres børn vacci­ nere. I 1982 blev der udleveret næsten 10.000 mæslingevacciner. Det tal var steget til 15.000 tre år senere.

Men allerede fra 1950’erne faldt dødeligheden forbun­ det med sygdommen, for­ mentligt grundet en bed­ re ernæringstilstand generelt, øget adgang til antibiotika og bedre behandling af svært syge børn. Fra 1960-1986

14

døde 85 børn af mæslinger. Det svarer til et dødsfald per 12.114 børn, viser tal fra Statens Serum Institut.

De tal siger ikke noget om varige mén efter sygdommen. De siger heller ikke noget om senfølger af at have haft den, men de viser en øget overlevelsesprocent sammenlignet med, hvad man så i 1920’erne og 1930’erne.

helse: tema

Det, vi kan se, er, at det er vigtigt, at den sidste vaccine man får, er levende, fordi det ser ud til at kunne kompensere for eventuelt uspecifikke negative effekter fra de ikke-levende vacciner.

Signe Sørup, phd. ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet

I dag ser vi igen udbrud i mæslinger rundt om i verden. Nogle steder bliver det sågar karakteriseret som epidemier. Her­ hjemme har vi været forskånet for stor spredning. I alt er der i år blevet anmeldt 15 tilfælde af mæslinger. Til sammenlig­ ning var der i 2011 i alt 84 smittede.

Uspecifikke effekter Børnevaccinationsprogrammet er mere end blot MFR-vaccinen. I alt består pro­ grammet af seks vaccinationer mod ni sygdomme fra barnet er tre måneder til fem år. Ved 12-års alderen tilbydes HPV-­

helse / august 2019

15

helse: tema

Jo højere koncentration af fluorstoffer, des dårligere antistof-respons har børnene.

Det vil sige, des dårligere beskyttet er man.

Amalie Timmermann, phd. i miljømedicin

Perfluorerede stoffer Samlet betegnelse for forskellige typer af vand- og fedtafvisende stoffer, der bruges i alt fra fødevareemballage til imprægnering. Vi har alle stofferne i blodet i højere eller mindre grad, fordi kroppen ikke har mekanismer til at udskille dem.

Man kan blive klogere på, hvad der indeholder fluorstoffer på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside www.taenk.dk.

vaccinen også som en del af børnevaccinations­ programmet.

Vaccinerne har forskellig karakter. Vaccinen mod blandt andet polio, difteri, kighoste og stiv­ krampe er en ikke-levende vaccine. Vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde er le­ vende. Det er væsentligt, fordi epidemiologisk forskning af børn i Afrika påviser uspecifikke ef­ fekter af de forskellige typer af vacciner. Det vil sige effekter ud over at beskytte mod målsyg­ dommene.

Danske forskere har nemlig fundet øget døde­ lighed blandt afrikanske piger, som kun har fået ikke-levende vacciner, mens de har fundet uspe­ cifikke positive effekter af de levende vacciner.

dem og MFR-vaccinen, og der kan vi se, at børn, der har fået MFR-vaccinen, har 14 procent lavere forekomst af indlæggelser for alle mulige typer af infektioner, siger Sørup.

Hvorvidt det er de gavnlige effekter fra den levende vaccine, eller uspecifikke ik­ ke-gavnlige effekter fra de tidligere vacci­ ner, som er skyld i forskellen i indlæggel­ ser, kan Sørup ikke sige med sikkerhed.

– Det er svært at sige, hvad der spiller ind, men det ser i hvert fald ud til at være bedre at få MFR-vaccinen, end ikke at få den, siger hun.

Hvornår skal vi vaccinere?

Færre infektioner Signe Sørup er phd. tilknyttet både Klinisk Epi­ demiologisk Afdeling på Aarhus Universitet og Bandim Health Project og har arbejdet med re­ gisterdata herhjemme for at se, om positive ef­ fekter fra levende vacciner også kan observeres hos danske børn.

– Vi har sammenlignet de børn, som har fået de første ikke-levende vacciner i det danske bør­ nevaccinationsprogram med børn, der har fået

16

Sørups registerforskning og de epidemio­ logiske studier i Afrika åbner op for noget, der ellers indtil for ganske nyligt har været ukendt. At vacciner kan påvirke organis­ men på andre måder end at beskytte mod specifikke sygdomme. Og med den viden rejser der sig et nyt spørgsmål, der ikke bare handler om, hvorvidt man skal vacci­ nere eller ej, men om timingen af vaccina­ tioner.

helse: tema

Det ser nemlig ud til, at det spiller en rolle, hvorvidt den sid­ ste vaccine, man får, er levende eller ikke. Ved at den sidstgivne vaccine så lang tid som muligt gennem barndommen er leven­ de, lader det nemlig til, at den kan give uspecifikke positive ef­ fekter, som kan opveje for de potentielt uspecifikke negative ef­ fekter ved de ikke-levende vacciner.

Men det er ikke kun for at undgå negative effekter, at mange forskere i disse år ser nærmere på timingen i vaccinationspro­ grammet. Det er nemlig blevet bevist, at mødre, som er immune grundet vaccination, har et lavere antistof-niveau i blodet end mødre, som har haft mæslinger.

Det betyder, at de giver færre antistoffer videre til deres børn, som derfor ikke er beskyttet lige så længe som tidligere.

Skal alderen for første stik sænkes?

Faktisk mener nogle eksperter, at der kan være en periode på op imod ni måneder, hvor børnene kan blive ramt af mæslinger.

– Der er nok et vindue fra omkring seks måneder, og til bør­ nene bliver vaccineret, når de er 15 måneder, hvor de er sårbare.

Det er væsentligt, fordi 95 procent af en befolkning skal være immune for at opnå den flokimmunitet, som beskytter dem, der ikke kan vaccineres, eller hvor vaccinen ikke er slået til, siger Carsten Schade Larsen, som er lektor ved Institut for Klinisk Me­ dicin.

Den udfordring har man også for øje inde ved Statens Serum Institut, som løbende overvåger sygdomsudbrud.

Palle Valentiner-Branth, sektionsleder ved infektionsepide­ miologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut, forklarer, at der på nuværende tidspunkt er meget få børn under et år, som bliver smittet med mæslinger, og at der derfor ikke ser ud til at være grund til at sænke vaccinationsalderen endnu, men at det er noget, man undersøger muligheden for, og som kan blive en realitet i fremtiden.

gere antistof-respons har børnene. Det vil sige, des dårligere be­ skyttet er man, siger Timmermann.

Hendes undersøgelser handler specifikt om mæslingevacci­ nen, og hun finder det særlig interessant, fordi vi netop nu ser udbrud og epidemier, hvor skylden ofte bliver rettet mod dem, der vælger ikke at lade deres børn eller sig selv vaccinere, men hvor det kan vise sig, at der også ligger noget andet bag.

– Når jeg snakker med folk, der ved noget om flokimmunitet, så siger de, at vaccinationsdækningen mange steder i USA er så høj, at de ikke burde se mæslingeudbrud, men det gør de, og hvad kan det så skyldes? Måske kemikaliepåvirkningen, forkla­ rer hun.

De danske eksperter, som vi har snakket med, peger i høj grad på, at løsningen på udbruddene er at få en højere vaccine­ dækning. Den tese udfordrer Timmermanns konklusioner.

Eksperterne er også enige om, at mæslinger er en frygtelig sygdom, som vi for alt i verden skal undgå, da den koster liv og kan give varige skader.

Det ubesvarede spørgsmål er dog, om mere dialog med vac­ cineskeptikere kan overbevise dem, og selv hvis det lykkes, om det så vil være tilstrækkeligt til at holde sygdommen nede?

Undgå synlige tis-uheld – Smarte og behagelige underbukser til skolebørn

Kemi kan hæmme vacciner Lad os lige vende tilbage til flokimmuniteten. For det er teorien om, at hvis en høj nok procentdel af en befolkning er vaccineret – eller immune af at have haft en given sygdom – så vil sygdom­ men ikke kunne cirkulere, og derfor vil de mennesker, som en­ ten er for immunsvækkede til at få en vaccination, eller hvor vaccinen ikke er slået til, være beskyttet alligevel.

Men hvad nu, hvis der er noget, der går ind og påvirker, hvor­ dan kroppen responderer på en vaccine? Hvis der er noget i vo­ res omgivelser, som hæmmer udviklingen af antistoffer, og der­ med gør vaccinerne utilstrækkelige og måske endda uvirksomme?

Amalie Timmermann har en phd. i miljømedicin og er ad­ junkt for Forskningsenheden i Miljømedicin ved Syddansk Uni­ versitet og har forsket i, hvordan kemi kan gøre netop det. Og hun har fundet, at perfluorerede stoffer faktisk sænker niveauet af antistoffer i blodet.

– Vi har lavet et epidemiologisk studie, hvor vi følger børn i Vestafrika fra de er fire måneder og op til to år, og det, vi finder, er, at jo højere koncentration af perfluorerede stoffer, des dårli­

å ogs ne s Få oks til v Underbukserne er egnet til let dag-inkontinens og kan suge et uheld eller to (ca. 75-100 ml.).

De kan vaskes på 60 grader.

dryandcool.dk Tlf 31313144

man + ons kl. 9-14

helse / august 2019

17

helse: tema

TEMA

Børnesygdomme

Børnesygdomme: Hvem, hvad, hvorfor?

Der er meget fantastisk ved at se sit barn vokse op – første grin, skridt, ord, dag i vuggestue, børnehave og skole. Der er dog også de mindre sjove faser – skoldkopper, lus, tredagesfeber, kighoste. Her kan du blive klogere på de sygdomme, børn ofte rammer ind i, og hvornår man skal være bekymret.

S

koldkopper kendes mest for kløen og er i sin enkelthed et hududslæt med væskefyldte blærer grundet en virusinfekti­ on. Skoldkopper er yderst smitsomt. De fleste får kun sygdommen en gang, men nogen vil få gentagne udbrud, som kal­ des helvedesild. Man kan lindre kløen med zinkliniment, kølige omgivelser og koldt vand.

Skoldkopper kan udvikle andre be­ tændelsestilstande, så vær opmærksom på, om dit barn er ved at udvikle sympto­ mer på det og søg læge, hvis der er tegn herpå.

Kighoste

skyldes en yderst smitsom bakterie og er en af de sygdomme, man kan blive vaccineret imod. Men selv hvis et barn er vaccineret, er man ikke hund­ rede procent sikret. Sygdommen starter som en almindelig for forkølelse, men udvikler sig efter nogle uger til voldsom­ me hosteanfald med slim og dybe kigen­ de indåndinger. Der er ikke nogen be­ handling, og derfor kan man som forældre kun overvåge situationen.

Det sker dog, at andre sygdomme lok­ kes til, mens kighosten raserer – disse sygdomme (eks. mellemørebetændelse)

18

kan behandles, så vær op­ mærksom på tilstødende syg­ domme.

Tredagesfeber skyldes en virusinfektion, der smit­ ter gennem spyt, snot og lig­ nende. Som navnet antyder, varer feberen i cirka tre dage. Efter feberen følger fem dage med mildt til kraf­ tigt udslæt på barnets krop. Der er ingen behandling, og sygdom­ men er ikke farlig, hvis den ikke strækker sig over længere end forven­ tet – gør den det, eller hvis barnet ikke vil spise, er det en god ide at søge læge. Når feberen har lagt sig, er barnet klar til at komme tilbage i institution.

Skarlagensfeber er en febersygdom, som kan behandles. Syg­ dommen skyldes en halsbetændelse, som også giver udslæt. Ud­ slættet kan være på hele kroppen, og bar­ nets tunge vil som of­ test blive hindbærrød.

helse: tema

Når man observerer disse symptomer sammen med ondt i halsen og feber, skal man søge læge, som vil udskrive penicillin eller anden antibiotika mod sygdommen.

Lussingesyge skyldes en virusinfek­ tion og smitter på samme måde som for­ kølelse. Den giver sig til kende ved rødt udslæt på kinderne – deraf navnet. Syg­ dommen er ikke farlig for børn, men kan være det for gravide. Lussingesyge kom­ mer i faser, som starter med hovedpine, ondt i halsen, hoste, kløe, mavesmerter, feber, led- og muskelsmerter. Sympto­ merne vil ofte være milde hos børn.

Herefter kommer fase to med udslæt – først på kinderne og senere på det meste af kroppen. Udslættet kan komme og gå over flere måneder, men er barnet feberfrit, kan det uden problem være i institution.

Børneorm er ikke farligt, men gene­ rende. Mistanken kan opstå især om afte­ nen og natten, hvis barnet virker rastløs og klager over kløe ved endetarmen. Har en i familien fået børneorm, skal alle tage sine forholdsregler – klip negle, grundig hygiejne, vask sengetøj ofte og ved 60 grader. Man kan få ormen konstateret ved lægen, som kan udskrive meben­ dazol. Man kan også behandle med håndkøbspræparattet pyrvin. Kløen om­ kring endetarmen kan give børnesår.

Børnesår er en ove­r­fladisk betændelse

God hårpleje

- begynder indefra ■

Feber Børn kan godt få høj feber uden at det er helt ligeså farligt som senere i livet. Temperaturen kan også svinge hurtigere – derfor er det godt at tage temperaturen løbende.

Det vigtigste er, at du kan få kontakt med dit feberramte barn – øjenkontakt, et lille smil, et svar.

Er feberen høj og barnet udenfor kontakt, skal du altid søge læge straks.

i ­huden og kan ses som sår med gullige skorper. Nogle børnesår vil vise sig som væskefyldte blærer. Børne­sår er meget smitsomt fra et sted på kroppen til et an­ det, og det er vigtigt at behandle sårene.

Det kan ske med vask med klorhexidin el­ ler anti­biotikacreme. I særligt slemme til­ fælde er tabletter nødvendige.

Mellemørebetændelse giver ofte

Og alle de andre ...

smerter i ørene – mest når barnet ligger ned. Så hold hovedet hævet og skyld med saltvand eller smertestillende øredråber.

Mange børn vil døje med diverse betændelser.

viser sig ved hals-smerter og hvide belægninger på ­tungen. Man kan lindre med flydende kost, kamillete og appelsinsaft.

Halsbetændelse

■

■

Innovativt kosttilskud med 26 kvalitetsingredienser.

Forsyner hovedbunden med biotin og zink der støtter en normal hårvækst.

Aminosyrer er vigtige byggesten i proteinet keratin.

“

NYHED

Min ellers så flotte hårpragt blev tyndere og tyndere og så træt, mat og kedelig ud. Så var det en sød veninde anbefalede mig Hair Force fra KAL.

”

Tak Hair Force / Charlotte :)

Kombinere dit KAL-produkt med et af Solaray-produkterne

Øjenbetændelse er nemt at spotte, idet øjet bliver rødt, mens gul og hvid ­betændelse samler sig i øjenkrogen. Skyl med saltvand eller kamillete. Går betæn­ delserne ikke i sig selv, så søg læge, som kan hjælpe med yderligere behandling.

www.Solaray.dk Solaray købes i din lokale Matas, Helsekostbutik, Helsemin, Netbutikker samt apoteker.

helse / august 2019

19

helse: tema

20

helse: tema

TEMA

Børnesygdomme

EPIDEMI:

MANGE SKOLEBØRN HAR MOTORISKE PROBLEMER Næsten hvert tredje barn har motoriske problemer ved skolestart. Nogle af disse børn har en øget risiko for at udvikle indlærings­vanskeligheder og få sociale problemer, der kan få livslang betydning.

Heldigvis kan ret enkle greb gøre en stor forskel for børnene, men problemet kunne formentlig være væsentlig mindre i omfang, hvis politikerne prioriterede anderledes.

Af: Thomas la Cour / Foto: Shutterstock

T

æt på hvert tredje barn i ind­ skolingen har en motorisk ud­ fordring. Det kan f.eks. være problemer med at kaste eller gribe en bold, holde på en blyant eller knappe en jakke. Mellem otte og ni pct. har mere end tre motoriske udfordringer og er dermed i fare for at få indlærings­ vanskeligheder eller sociale problemer.

– Det er ikke nødvendigvis et problem, at en højrehåndet ikke kan kaste med ven­ stre hånd, men hvis du har mere end tre motoriske vanskeligheder, er du i stor fare for at blive mobbet og afstå fra leg i skole­ gården, siger Bjørn Holstein, der er profes­ sor emeritus ved Statens Institut for Folke­ sundhed (SIF), Syddansk Universitet (SDU) og forsker i databasen Børns Sundhed.

Dårlig motorik kan isolere børn Børn, der ikke tør indgå i leg, fordi de ikke mestrer de motoriske udfordringer,

er også i overhængende fare for at isolere sig og blive udsat for mobning. De næste konsekvenser kan blive overvægt og ind­ læringsvanskeligheder.

Lysten til at bruge kroppen er helt central, når motorikken skal udvikles alderssvarende.

Lene Møller, ledende sundhedsplejerske, Rødovre Kommune

– Disse børn kan have svært ved at følge med i timerne, fordi der er andet, som fylder. Lavt selvværd og følelsen af at være udenfor betyder ganske meget for et barns evne til at modtage undervis­ ning.

– Hvis man ikke tør lege med de an­ dre, bruger man formentlig ikke sin krop særlig meget, og så er risikoen for overvægt også overhængende. En anden følgevirkning er en øget risiko for at ud­ vikle angst og depression. Det er en trist start på skolelivet, siger Bjørn Holstein.

Han understreger, at børnene heldig­ vis har glimrende muligheder for at blive problemerne kvit, hvis der gøres noget.

Det er aldrig for sent at gøre noget ved dårlig motorik, men følgevirkningerne kan bide sig fast, hvis man ikke sætter ind i tide.

– Der skal sættes ind så tidligt som muligt, for også barnets sprog kan lide

helse / august 2019

21

helse: tema

skade. Desuden skabes barnets selvforstå­ else i de tidlige skoleår, og den kan præge barnet resten af livet, siger Bjørn Holstein.

Data fra fødsel til indskoling Siden slutningen af 1980’erne har skoler­ nes sundhedsplejersker vurderet børne­ nes motoriske evner ved skolestart med 12 enkle øvelser. Øvelserne afklarer både fin- og grovmotorisk kunnen, såsom bar­ nets evner for at balancere, holde på en blyant, kaste og gribe en bold. Øvelserne blev oprindelig udviklet af fysioterapeu­ ten Britta Holle.

Siden 2007 er resultaterne af disse un­ dersøgelser fra en række kommuner regi­ streret i databasen Børns Sundhed.

I dag er 34 kommuner med. Databasen blev oprindelig oprettet i 2002 af det da­ værende Københavns Amt for at lave sta­ tistik på de skemaer, sundhedsplejersker­

22

ne udfyldte ved hjemmebesøg i barnets første leveår, og siden er en række kom­ muner fra alle fem regioner kommet med.

Alle data er anonymiserede og ikke koblet op på personnumre, men det giver en unik mulighed for at forske i årsags­ sammenhænge og eventuelle konsekven­ ser af motoriske begrænsninger i det før­ ste leveår.

Konstant problematik Forskningen hos SIF resulterede tilbage i 2011 i en rapport om børns motorik fra fødsel til skolestart, og i januar 2020 kommer den første rapport, hvor man har kunnet følge børns udvikling fra det første leveår, til de gik ud af skolen.

Forskningens resultater har fået nog­ le medier til at konkludere, at problemet med dårlig motorik er tiltagende. Men det er ikke en opfattelse, ledende sund­

hedsplejerske i Rødovre Kommune, Lene Møller, deler. Hun har som sund­ hedsplejerske kunnet følge udviklingen på nærmeste hold de sidste 27 år, og hun ser i stedet en ret konstant proble­ matik.

– Det begynder allerede ved besøget to måneder efter fødslen, hvor nogle børn har ligget alt for lidt på maven og derfor ikke kan løfte hovedet. Så giver vi forældrene vejledning og ser til, at det har rettet sig til næste besøg to til fire må­ neder senere, siger Lene Møller.

Men når det gælder barnets evne til at løfte hovedet og udvikle sig alderssvaren­ de, er der ikke nogen vej uden om: Barnet skal tumles, og her er fædrene tit bedre end mødrene.

– Mødrene er tit for forsigtige. Men børn har godt af at tumle, blive vendt på hovedet og trille rundt på et blødt under­

helse: tema

lag. Det kan gøres med omsorg, og det er utrolig vigtigt, siger Lene Møller.

Pause i tilsynet Når barnet er mellem et år og halvandet, slipper sundhedsplejerskerne tilsynet, og de ser ikke barnet igen før skolestart.

Sundhedsplejerskerne har et tværfagligt samarbejde med børnehaverne i mange kommuner om eksempelvis hygiejnetil­ syn, men det enkelte barns motorik vur­ deres ikke i disse år.

Forældrene har de følgende år et stå­ ende tilbud om lægens helårsundersø­ gelser, men det besøg går ofte i glemme­ bogen. Forældre og børn er i højere grad overladt til sig selv i op mod fem år.

– Det er ærgerligt, for det er lettest at give børnene en sund kropsbevidsthed, når de er små. Lysten til at bruge krop­ pen er helt central, når motorikken skal udvikles alderssvarende, siger Lene Møl­ ler.

Hun håber på, at der med tiden kan blive politisk vilje til at tilbyde besøg, når barnet er tre et halvt og fire et halvt. På den måde kunne der skabes en synergi mellem lægens helårsundersøgelser og sundhedsplejerskens vejledning. Det kunne samlet have en stor forebyggende effekt på eksempelvis overvægt.

– Problemet er ofte, at forældrene ikke har det fornødne overskud og håber, at motorikken nok kommer af sig selv. Der kan netop sundhedsplejersken komme

Der skal sættes ind så tidligt som muligt, for også barnets sprog kan lide skade. Desuden skabes barnets selvforståelse i de tidlige skoleår, og den kan præge barnet resten af livet.

Bjørn Holstein, professor emeritus, SDU

med tips og tricks til at få motorikøvelser naturligt ind i en travl hverdag. Det kun­ ne også virke forebyggende på den over­ vægt, vi ser hos nogle børn ved skolestart, siger Lene Møller.

Travle forældre overser problemet Når man dykker ned i databasen, kan man ifølge Bjørn Holstein se et lille socio­ økonomisk og etnisk udsving på de børn,

DRILLER MAVEN? Prøv S yl l i Fl or ® - smag er be dre e n d d u t ro r

der har svære motoriske vanskelig­ hed-er. Børn af forældre med kort ud­ dannelse eller anden etnisk herkomst end dansk har en lidt større risiko for at havne i gruppen af børn med motoriske vanskeligheder ved skolestart. Forskel­ len fra gennemsnittet er ikke stor – men dog nok til at være statistisk signifikant.

– Årsagen kan være, at indvandrerfa­ milier ofte får børn meget tidligt, så for­ ældrene er meget usikre, og hvis man står hårdt i det økonomisk, har man må­ ske ikke det samme overskud til at have øje for barnets udvikling, siger Bjørn Holstein.

Men problematikken forekommer i alle typer familier.

– Vi ser det i alle typer familier – både de lavt uddannede og de højt uddanne­ de. Veluddannede forældre kan have så travlt, at de simpelthen overser det. Bar­ net kan godt gå til fodbold og stadig have problemer med finmotorikken. Så selv­ om man er bevidst om mange ting om­ kring motion, sund kost og den slags, kan man stadig overse motorikken, siger Lene Møller.

Der findes massevis af lege og aktivi­ teter, der styrker motorikken. En lang række af dem kan findes med en simpel Google-søgning. Det er bare med at komme i gang – gerne så tidligt som muligt.

RØVER på Bestil VAREP a.com biodanepharm www.b

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Biodane-Pharma A/S · info@biodanepharma.com · Kundeservice tlf.: 75 555 777 · Staushedevejen 10 · DK-6621 Gesten

helse / august 2019

23

helse: tema

TEMA

Børnesygdomme

For meget snot og sygedage?

LÆR IMMUNFORSVAR FOR BØRN! I nogle familier skal både far, mor og bedsteforældre på skift tage barns sygedage for at få hverdagens puslespil til at gå op. Og ligesom man tror, at én infektion er overstået, banker den næste på.

Men er børns immunforsvar nødvendigvis så uberegnelige?

Af: Malene Tonnung / Foto: Shutterstock

U

ndrer du dig også over, hvor meget børn i dag kan være syge med den ene infektion efter den anden, uden at det tilsyneladende giver anledning til andet end et skuldertræk og en jævnlig klage fra de hårdt prøvede forældre?

Der er ingen tvivl om, at børn i dag smitter hinanden i de tætpakkede insti­ tutioner, men at det skal være normalt, at børn har 11-taller ned fra næsen hele vinteren eller jævnligt skal hjem i syge­ sengen, er måske ikke en naturlov.

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om børns immunforsvar og kosttilskud til børn, og finde kilderne brugt til denne artikel.

24

Hvad er normalt?

Sygdom er ikke unormalt, men konstant sygdom er eller gentagne perioder med snot, hoste eller behov for dræn i ørerne er.

En enkelt sygdomsperiode eller to igen­ nem vinteren er helt i orden. Det er med til at styrke barnets immunforsvar på sigt.

Men det er ikke kun sygdom, der styrker børns immunforsvar. Så selv­ om de udsættes for hinanden bakterier og vira i et væk i daginstitutionen, behøver de ikke skulle igennem

en sygeperiode, hver gang de støder på nye potentielt sygdomsfremkaldende mi­ kroorganismer.

Det kræver et stærkt immunforsvar at gå i institution, men det ikke umuligt at opnå.

helse: tema

Vejen til immunforsvaret går gennem maven

Udfordringer for børns immunforsvar Hvis en optimeret kost med gode tilskud ikke får immunforsvaret i topform efter et par måneder, så er det værd at se på, om der kunne være nogle fødevare-intolerancer, der forstyrrer for­ døjelsen og dermed immunforsvaret.

Du kan også hjælpe dit barns immunforsvar endnu mere på vej. Der findes en lang række gode naturlige midler og også homøopatiske produkter, som styrker børns immunforsvar.

Gå gerne en tur i din helsekost og se lidt nærmere på hylderne.

Husk også, at søvn er utrolig vigtigt for immunforsvaret. Dit lille barn skal sove et sted mellem 10 og 12 timer hver nat – afhængig af alder og evt. middagslur – for at kroppen kan restituere.

Ca. 70 pct. af immunforsvaret befinder sig i tarmene, hvor vores immunceller dannes og opholder sig, til der er behov for dem. Så når du optimerer fordøjelsen og især tarmens bakterieflora, gør du for­ holdene bedre for immunforsvaret.

Når fordøjelsen fungerer, udnytter du desuden de næringsstoffer, som kommer ind, meget bedre.

Et skrantende immunforsvar kan altså rettes op med bl.a. sund og varieret mad, probiotika, en multivitamin, ekstra D-vi­ tamin og fiskeolie. Tilsammen er det en meget effektiv kur til børn, der døjer med gentagne sygeperioder. Start derfor med:

1. Probiotika – til sundere tarmflora En god balance i tarmbakterierne giver et stærkt immunforsvar, som kan nedkæm­ pe de begyndende sygdomme, inden de rigtigt får fat. Bakteriefloraen bliver bygget op fra fødslen, og børn født ved kejsersnit er ekstra udfordret, fordi de ikke har mødt bakterierne fra den naturlige fødselskanal.

Undersøgelser har vist, at europæiske børn generelt ikke har en god bakterie­ flora i tarmene. Hvidt mel og sukker får dårlige bakterier og svampe til at trives, så de i stedet tager pladsen.

Til børn: Probiotika findes i flere for­ skellige udgaver til børn. Både som pul­ ver, tyggetabletter og dråber.

2. D-vitamin styrker Det amerikanske Vitamin D Council an­ befaler 25 mcg D-vitamin til små børn dagligt. Hvilket er noget mere end den danske anbefaling på 10 mcg. Så overvej, om dit barn får de optimale mængder af D-vitamin.

Netop i de kolde måneder er det en ekstra udfordring, da vi først og fremmest får D-vitamin gennem solens stråler på

huden. Når solen ikke skinner særligt meget i de mørke måneder samtidig med, at børn pakkes ind i flyverdragter og vanter i disse måneder, så er der i mange tilfælde brug for at give et tilskud af D-vitamin om vinteren især.

Til børn: Fås som dråber. Eller man kan tage en lille kapsel med D-vitamin i og prikke hul og presse indholdet ud.

3. Multivitamin – dækker hele vejen rundt Vitaminer og mineraler er vigtige for im­ munforsvaret. Og det er de færreste børn, der spiser en optimal kost og dermed bli­ ver tanket godt op med vitaminer og mi­ neraler. Selvom barnet spiser nogenlunde varieret, så er det svært at få tilstrækkeligt med næringsstoffer, fordi vores fødevarer i dag ikke indeholder de samme mængder vitaminer og mineraler som tidligere.

En god basis multivitamin/mineral er en rigtig god idé. Sørg for at vælge et pro­ dukt med letoptagelige vitaminer og mi­ neraler. Ellers ryger det meste bare gen­ nem systemet og ud igen.

Til børn: Gå f.eks. en tur i en helse­ kostbutik og spørg efter nogle smagsprø­ ver på nogle gode og letoptagelige vita­ min-/mineralpiller til børn – det vigtigste er jo, at vitaminpillerne bliver spist i sid­ ste ende.

4. Fiskeolie – med nogle vigtige fedtsyrer Immunforsvaret er afhængig af bygge­ sten i form af omega 3-fedtsyrerne DHA og EPA. De findes i fisk, skaldyr og alger.

I mange familier vil det være en god idé at tage en god fiskeolie hver dag. I nogle familier er dette råd alene nok til at slippe for syge børn.

Det kan være svært at spise tilstrække­ ligt med fisk uden samtidig at få for man­ ge tungmetaller. Hvis man spiser opdræt­ tede fisk, skal man være opmærksom på, at de kun indeholder EPA og DHA, hvis det har været i deres foder.

Til børn: En god fiskeolie smager fint og friskt og kan sagtens tages flydende – evt. i et lille snapseglas med lidt kold æblejuice. Vælg en god kvalitetsolie uden tungmetaller med mindst 500 mg DHA og EPA tilsammen.

helse / august 2019

25

helse: apotekerforeningen

TEMA

Børnesygdomme

FÅ BUGT MED

BØRNEEKSEM 20 procent af alle børn får børneeksem i mild til svær grad, inden de fylder fire år.

Apoteket rådgiver om, hvordan man bedst lindrer symptomerne.

Af: Apotekerforeningen / Foto: Shutterstock

H

uden er rød, det klør, og din lille guldklump er generet.

Børneeksem er grund til fru­ stration hos mange børn og deres forældre. 20 procent af alle børn rammes nemlig af børneeksem, inden de bliver fire år. Mange vokser fra det inden teenageårene, og indtil da er der heldig­ vis hjælp at hente.

Børneeksem – eller atopisk eksem, som det også kaldes – behandles med to slags creme: Steroidcreme, som kræver recept fra lægen og kun skal bruges i de perioder, hvor eksemet er i udbrud. Og helt almindelig fugtighedscreme.

Brug den rette mængde Med steroidcreme er det vigtigt, at man får smurt nok creme på barnets hud for at opnå en effekt. Nogle holder sig tilbage med mængden, fordi de er bekymrede for bivirkninger. Det er der ingen grund til.

Hvis man bruger cremen efter lægens anvisninger, behøver man ikke bekymre sig om bivirkninger.

Mængden af creme findes ved hjælp af fin­ gerspidsreglen. Den mængde creme, der kan ligge på langs af det yderste led af en voksen fin­ ger, skal kunne smøres ud på et område svaren­ de til to voksne håndflader. En anden huskere­ gel er dalmatinermetoden. Her sættes cremen i pletter på huden, inden den smøres ud, så man sikrer, at cremen bliver ligeligt fordelt.

Fugt og fedt Det er også en del af behandlingen, at barnet skal smøres ind i fugtighedscreme dagligt. Fugtigheds­ creme tilfører huden den fugt og fedt, som den mangler, og forebygger eksemudbrud.

Gå som udgangspunkt efter en creme med et højt fedtindhold og uden parfume.

En tommelfingerregel er desuden at lade en halv time gå mellem indsmøring af steroidcreme og fugtighedscreme i de perioder, hvor der er ­behov for begge dele. På den måde sikrer man, at den første creme er trængt helt ind i huden, før den næste smøres på.

På apoteket kan du altid få rådgivning om behandling af børneeksem. Kom ned på dit ­lokale apotek eller få online rådgivning døgnet rundt på www.apoteket.dk/chat.

Nogle holder sig tilbage med mængden, fordi de er bekymrede for bivirkninger. Det er der ingen grund til.

26

Børneeksem – hvad stiller du op?

• Find en god fugtighedscreme, som I kan lide at bruge. Forsøg at gøre indsmøringen til en leg ved f.eks. at lave leopardprikker, snefnug eller tigerstriber, når I smører cremen på.

• Undgå uldtøj inderst, brug hellere bomuld.

• Undgå lange og varme bade.

• Sov ikke for varmt.

• Barnet skal ikke klø sig. Få barnet til at klappe eller trykke forsigtigt, der hvor det klør i stedet.

Det skader ikke huden. Klip og fil barnets negle, før de bliver for lange. Det skåner huden, når barnet alligevel falder i og kommer til at klø.

• Kontakt lægen, hvis behandlingen ikke hjælper, eller hvis eksemet bliver værre. Så kan lægen afgøre, om det er nødvendigt at ændre behandlingen. Kontakt også lægen, hvis der er tegn på infektion i området med eksem.

Infektion ses som gule skorper og væskedannelse.

SPECIALKLINIK FOR INFRARØD ØJENBEHANDLING SPECIALKLINIK FOR INFRARØD ØJENBEHANDLING INFRARØD BEHANDLING AF ØJENSYGDOMMEN AMD Behandlingsophold i rolige Behandlingsomgivelser ophold i rolige Behandlingsomgivelser ophold i rolige omgivelser

Vi har nu behandlet over 400 danske AMD patienter med infrarødt lys, som alle er blevet opgivet af det offentlige sundhedssystem.

Mange har efterspurgt opnået markante forbedringer Infrarød behandling har været til behandling af af AMD, siden det synsevnen, og flere øjenpatienter med grå stær har undgået operation. første forsøg på universitetet i Heidelberg i Tyskland i 2008, med over 200 Vi har nu behandlet over 400 danske AMD patienter med infrarødt lys, som alle blevet patienter.

Siden er der stødt studier til fra Schweiz og Canada, ogerbehandlin• Gratisopgivet løbendeafkontrol af luteinniveauet i nethinden det offentlige sundhedssystem.

Mange har opnået markante forbedringer af og gen er bl.a. blevet fremhævet for sin målbare effekt, høje sikkerhedsprofil • Løbende informationsmøder om AMD. med grå stær har undgået operation. synsevnen, og flere øjenpatienter overkommelige pris.

• Se informationsvideoer om AMD, og oplev patienter udtale sig om behandlingens effekt på: www.aku-huset.dk/amd-behandling • Gratis løbende kontrol af luteinniveauet i nethinden Vi er -gruppen skandinaviens mest erfarne på området, og tilbyder: • Tilmeld “AMD-patienter pårørende” • jer Løbende informationsmøder om AMD. og 2 ugers behandlingsophold fra kun.................................................................. kr. 8.350,• Se informationsvideoer om AMD, og oplev patienter udtale sig om behandlingens effekt på: www.aku-huset.dk/amd-behandling • Tilmeld jer -gruppen “AMD-patienter og pårørende”

10 x behandling med infrarødt lys Samlet pakkepris

12 x Infrarød stråling og 12 x øjenakupunktur Kombinationsbehandling inkl. 2 anbefalede kosttilskud Hvad siger patienterne?

Samlet pakkepris kun kr. 9.750,Tilmeld jer facebookgruppen ”AMD-patienter & Pårørende” hvor du kan læse om 10væk? x behandling med infrarødt lys 12 x Infrarød stråling og 12 x øjenakupunktur du langt Vælg AMD et behandlingsophold: ogBorskrive med andre patienter som har prøvet behandlingen.

Samlet pakkepris kun kr. 5.600,Kombinationsbehandling inkl. 2 anbefalede kostt 1 uges intensiv behandling, 1 uges pause, 1 uges intensiv Bestil tid til en uforpligtende behandling. alt 10 kombinationsbehandlinger med kun kr. konsultationSamlet eller fåpakkepris tilsendt vores Hvad siger Iforskningen? du langt væk?

Vælg et behandlingsophold: og infrarødt lys samt kosttilskud siders katalogfra omøjenlæger øjenbehandling.

Seakupunktur links påBor vores hjemmeside til kliniske studier og72 rapporter i 1 ugesUSA, intensiv behandling, uges uges intensiv bl.a Tyskland, Australien og 1Canada om1 infrarød behandling af til AMD. Samlet pakkepris kun kr.pause, 8.500,Bestil tid en uforpligtende behandling. I alt 10 kombinationsbehandlinger med konsultation eller få tilsendt vores Få tilsendtakupunktur vores 72 og siders katalog omkosttilskud øjenbehandling. infrarødt lys samt 72 siders katalog om øjenbehandling.

Samlet pakkepris kun kr. 8.500,kun kr. 5.600,-

.............................................................................................................

...........................................................................................................................

.............................................................................................................

...........................................................................................................................

............................................................................................................

............................................................................................................................................................................................................................................................

............................................................................................................

........................................................................................................................................................................................................................................................

Nordens infrarød STRÅLING stråling NORDENSmest MESTerfarne ERFARNEspecialklinik SPECIALKLINIKi Ibehandling BEHANDLING af AF øjenlidelser ØJENLIDELSER med MED INFRARØD

Nordens mest erfarne specialklinik i behandling af øjenlidelser med infrarød stråling MEDLEM AFInfo@aku-huset.dk DANSKE AKUPUNKTØRER OG RAB-GODKENDT • www.aku-huset.dk

TILSKUD GIVESKielgastvej FRA DANMARK OG PRIVATE SUNDHEDSFORSIKRINGER 3 • 7800 Skive • Tlf.: 71 99 41 60

behandlingsophold • tests & analyser • second opinions

MEDLEM AF DANSKE AKUPUNKTØRER OG RAB-GODKENDT KIELGASTVEJ 3 • 7800 SKIVE • TLF.: 71 99 41 60 TILSKUD GIVES FRA DANMARK OG PRIVATE SUNDHEDSFORSIKRINGER

INFO@AKU-HUSET.DK • WWW.AKU-HUSET.DK

behandlingsophold • tests & analyser • second opinions

INFO@AKU-HUSET.DK • WWW.AKU-HUSET.DK

www.spirularin.dk

KIELGASTVEJ 3 • 7800 SKIVE • TLF.: 71 99 41 60

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år.

• • •

Plejer og beskytter vorte følsom hud Styrker hudens genopbygning Skånsom behandling

Active ingredien

t 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

helse / august 2019

27

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

MÅLRETTET MOR Flerumættede fedtsyrer har en unik rolle under og efter graviditet. Specielt omega-3 fedtsyren DHA (docosahexaensyre) og omega-6 fedtsyren AA (arachidonsyre). Adskillige forskningsrapporter viser, at begge fedtsyrer er vigtige som byggested i cellerne, når fosterets hjerne og øjne udvikles.

Mumomega er en speciel udviklet og testet fiskeolie med et højt indhold af DHA. Anbefales til gravide, og så længe man ammer.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Mere info: www.novasel.dk eller tlf. 63 23 00 02.

Forhandles hos Helsam/helsekostforretninger samt på udvalgte apoteker.

NY BESKYTTELSE TIL URINVEJE Urinvejsbesvær er et ret almindeligt problem hos mange kvinder, men der er flere ting, man kan gøre for at afhjælpe generne. Femistina, et nyt innovativt produkt til urinvejsbesvær, er netop blevet lanceret i Danmark.

Femistina indeholder den patenterede kombina­ tion af birkebladsekstrakt, der bidrager til sunde urinveje, melbærris, der støtter blærens normale funktion samt berberin og D-mannose.

Femistina har en trippel funktion, der øger ud­ skillelsen af bakterier via urinen, hindrer bakterier i at sætte sig på slimhinden og gemme sig i cellerne.

Femistina kan anvendes sammen med antibioti­ ka. I Femistina Plus er der også tilsat forskolin, der øger virkningen af den patenterede kombination.

Mere info: På www.femistina.dk.

Forhandles på www.femistinashop.dk, i Matas og på udvalgte apoteker, helsekostbutikker og webshops.

Priser fra 144,95 kr.

Nyhed til ørebørn Det er ikke sjovt at være ørebarn, men så sandelig hel­ ler ikke at være forælder til et ørebarn. Bare den følelse af magtesløshed, der griber en, når barnet – igen – får ondt. Med sugetabletten EarVärn kan du nu forebygge gentagne mellemørebetændelser, udviklet med indsigt i kroppens naturlige forsvar.

Dit barns første værn imod skadelige bakterier, vira og svampe er nemlig via munden. F.eks. viser ny viden, at ørebørn, som ofte har ondt i ørerne, mangler en specifik bakterie i deres mundhule.

EarVärn kan tilføre det, dit barn mangler, styrke dit barns barriere naturligt i mundhulen og derved redu­ cere antallet af mellemørebetændelser.

Mere info: mitørebarn.dk eller facebook.com/mitorebarn Forhandles på apoteker til vejled. pris kr. 225,- for 30 sugetabletter – én måneds forbrug.

28

Store og små – krop og sjæl.

Livet byder på mange forskellige bump – vi har et par tips til nogle af dem her.

ROBUST MED DYSLEKSI Børn med dysleksi (ordblindhed) oplever ofte ne­ derlag, når de møder den skriftsprogskultur skolen bygger på. Børnene oplever, at de ikke kan følge med deres kammerater fagligt. Det kan have store psykiske konsekvenser for børnene og få afgørende betydning for deres fremtidige uddannelsesvalg.

Det er vigtigt, at både forældre og lærere motiverer og arbejder sammen om at styrke børnenes robust­ hed, så de kan overkomme de udfordringer, de møder.

Trine Trentemøller formidler i bogen ’Dysleksi, motivation og robusthed’ viden og bud på strategier til, hvordan man kan arbejde med børnene.

Barnets perspektiv er i fokus, og børnenes stem­ mer kommer til udtryk gennem tegninger, der illu­ strerer, hvordan det opleves at have dysleksi. Bogen opfordrer til, at børnenes stemmer inddrages, og den peger på, hvor vigtigt et godt samarbejde mellem skole og hjem er, når et barn er udfordret i skolen.

Dysleksi, motivation og robusthed, af Trine Trentemøller, Forlaget Klim, vejl. pris kr. 149,95.

Nyhed i Danmark

Første og eneste komplette multivitamin & mineral med CoQ10 i Danmark.

Wholefood-kvalitet.

Natures_own_Q10_180x75mm.indd 1

Nature’s own mest omfattende Wholefood multivitamin- og mineralformel, der indeholder antioxidant CoQ10, beta glucan og gode allround vitamin- og mineralniveauer. Herunder høje niveauer af vitamin D3 og B12.

Lavt indhold af jern.

Egnet til mænd og kvinder.

Nu i helsekostforrretninger samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

26/04/19 16:09

helse: tænder

TEMA

Børnesygdomme

AV, DET GØR ONDT I MIN MUND! Nogle børnesygdomme kan også give symptomer inde i munden – bliv klogere på hvilke, og om du overhovedet kan gøre noget ved det.

Af: Alice Kristensen. tandplejer og næstformand Danske Tandplejere. / Foto: Shutterstock

N

år børn rammes af virussyg­ domme som skoldkopper, her­ pes eller hånd-, fod- og mund­ syge opstår der ofte symptomer i munden. Børnene bliver utilpasse, får evt. feber og har svært ved at spise og drikke, da det gør ondt inde i munden.

I det følgende beskrives de tre børne­ sygdomme, som hyppigst giver smerter i munden.

Herpetisk gingivostomatitis Når børn og især småbørn rammes af en primær herpesinfektion kan det i nogle tilfælde bryde ud som en voldsom infekti­ on inde i munden.

Det typiske billede man ser, er blister og sår i den forreste del af munden, på tungen og især på tandkødet. Læberne kan også være ramt af blister og sår. Tand­ kødet hæver op, er meget rødt, gør ondt og bløder ved berøring. I nogle tilfælde ligner det næsten, at tandkødet hæver helt op over tænderne.

I forbindelse med denne herpes-infek­ tion har barnet oftest feber, og almentil­ standen er påvirket.

Det er meget pinefuldt for barnet at have ondt inde i munden, og det kan være svært at spise og endda drikke i den akutte periode. Det er ikke usædvanligt at tand­ kødet bløder, selv om der spises en blød og skånsom kost.

Det tager ca. en uge til 14 dage, før symptomerne forsvinder, og der findes

30

desværre ingen behandling, som kan lin­ dre smerten i munden eller få infektio­ nen til at forsvinde hurtigere.

Skoldkopper Skoldkopper begynder normalt med let til moderat feber og ondt i hele kroppen.

Få dage efter kommer kløe og de karakte­ ristiske pletter, vi kalder for skoldkopper.

Udslættet starter som regel på torsoen (maven og ryggen) og breder sig til arme, ben, hovedet og mundhulen. Nogle børn får kun få pletter, andre er ramt af adskil­ lige hundrede i forskellige størrelser.

Når skoldkopperne viser sig i munden, sidder de alle steder derinde. På tungen, kindens inderside og på tandkødet. Inde i munden klør skoldkopperne også.

Er barnet hårdt ramt inde i munden med skoldkopper, kan det være svært at spise, da blisterne svier og kan gøre ondt.

Skoldkopper i munden heler op uden behandling. Det tager ca. en uge til 14 dage, før symptomerne er væk.

En til to dage efter blisterne og plama­ gerne i munden, dukker blisterne op på håndfladerne, fingrene og tæer. Heraf navnet hånd-, fod- og mundsyge. Resten af kroppen har ikke tilsvarende hudfor­ andringer.

I nogle tilfælde kan blisterne og plama­ gerne i munden være smertefulde, og det kan være vanskeligt at spise og drikke.

Der findes ikke en behandling mod denne virusinfektion heller, og der sker en spontan opheling i løbet af en uge til 14 dage.

Hånd-, fod- og mundsyge Dette er en mild virusinfektion, som ­oftest rammer børn under 10 år. Den ­optræder som regel sidst på sommeren og først på efteråret. Den starter med let feber og utilpashed. Kort tid efter kom­ mer der små blister, som ”popper” og ­udvikler sig til større plamager på tungen, kindslimhinden, drøblen og i ganen.

Gode råd i forbindelse med virusudbrud Tandbørstning: Når dit barn er ramt af en virusinfektion som ovenstående, og har ­meget ondt i munden, kan det være svært at opretholde den daglige tandbørstning og mundpleje. Især den herpetiske gingivo­ stomatitis gør tandbørstningen udfordret.

helse: tænder

Man kan prøve med en ultrablød tandbørste og helt holde sig fra tandpas­ taen, da tandpastaen kan svie i slimhin­ den, så længe der er åbne sår. I nogle ­tilfælde kan det være nødvendigt at ud­ sætte tandbørstningen nogle dage til bar­

nets slimhinder er i bedring. Er du i tvivl, så kontakt Børnetandplejen i din kom­ mune og få råd og vejledning.

Så snart, at barnet er i bedring, og den mest akutte fase er overstået, skal de gode tandbørstevaner etableres igen.

Kost: Når munden er ramt af smerter kan det ligeledes være svært at spise og drikke normalt. Giv gerne barnet meget blød og kølig kost som f.eks. yoghurt, ­vaniljeis, blødt brød, mos, gratin, æg og giv barnet rigeligt at drikke.

Som ved alle andre børnesygdomme er rigeligt med væske vigtigt for at undgå dehydrering.

Smerter: Har dit barn meget ondt i munden, kan du kontakte lægen i forhold til, om barnet skal smertedækkes af en smule flydende paracetamol. Dette kan i nogle tilfælde tage toppen af smerterne i munden, så tandbørstning også kan blive en mulighed.

Generelt: Mange børn bryder sig ikke om at få børstet tænder, uanset om de er ramt af en virusinfektion eller ej.

Det er vigtigt at få børstet grundigt på tænderne to gange dagligt for at undgå tandsygdomme som tandkødsbetændelse og huller. Er dit barn en af de mange, som

vægrer sig ved tandbørstning, så snak med din tandplejer i Børnetandplejen om tips og tricks til at gøre jeres tandbørste-­ situation nemmere i dagligdagen.

Kilder: www.dinmund.dk https://www.tandlaegebladet.dk/ sites/default/files/tb62016_522.pdf

helse / august 2019

31

helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

En generation, der glemte, at børn kan dø Jeg er fra generationen før MFR-vaccinationerne. Jeg kan huske, da jeg som barn havde mæslinger. På mit værelse lige over min seng hang en orange plakat med en figur, der mest af alt lignede en Spunk.

Mums, den var lige til at spise. Problemet var bare, at da feberen steg til over 40, så var det pludselig Spun­ ken, der ville spise mig. Den fik hugtænder, og den indtog hele mit værelse på uhyggelig vis.

Jeg glemmer aldrig de febervildelser.

Og jeg glemmer heller aldrig angsten i mine for­ ældres øjne. Mine forældre frygtede børnesygdom­ mene. Min mors lillesøster var død af mæslinger som helt lille. Og det var min mor, der havde smittet hen­ de. Det var en familiesorg så fyldt af skam og skyld, at det aldrig blev til at tale om.

Dengang slog de frygtindgydende børnesygdom­ me hvert år børn ihjel, forårsagede varige handicaps eller andre alvorlige følger.

Da jeg selv blev mor, var tilbuddet om vaccinatio­ ner netop blevet en fast del af børnevaccinations­ programmet. Hvilken lettelse at tilhøre den heldige generation. Dog var der også dengang forældre, der var skeptiske. Denne skepsis eksploderede nærmest med HPV-vaccinen og fik en afsmittende effekt på holdningen til andre former for vaccine.

Det er her vi står i dag.

Allerførst er det vigtigt at slå fast, at alle forældre vil deres børn det bedste. Derfor må der være noget på spil for forældre, der fravælger vacciner. Dette ”noget” bliver vi nødt til at forstå for at sikre øget tilslutning til børnevaccinationsprogrammet.

Jeg kan ikke undlade at tænke, at en del af forklaringen til denne skepsis og fravalg af vacciner må bero på en for­ glemmelse. En forglemmelse af hvordan børnedødeligheden var for 50-100 år si­ den. Heldigvis helt anderledes end det er i dag. I dag frygter forældre ikke længere børnesygdomme og risiko for død, men bivirkninger fra vacciner.

De spørgsmål, disse forældre rejser, er: Hvorfor gøre det mod mit barn, når sygdommene er udryddet? Hvorfor risi­ kere bivirkninger? Nybagte forældre tror jo, at sygdommene er udryddet. Men uden vacciner vender de tilbage. Dertil kommer, at vi aldrig tidligere har rejst så meget. Og vi rejser til lande, hvor vi ud­ sættes for smitterisiko.

Der skal øget oplysning til, hvor Sund­ hedsstyrelsen tager udgangspunkt i folks skepsis og møder dem i deres utryghed.

Tillid er altafgørende. De fleste mennesker kan sagtens acceptere risiko for bivirknin­ ger. Det folk ikke kan acceptere er, hvis de­ res bekymring fejes af bordet.

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg.

Mine forældre frygtede børnesygdommene. Min mors lillesøster var død af mæslinger som helt lille.

32

Der er 13 at vælge imellem Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer.

Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden www.krop&fysik.dk

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

danSke FySioterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

xxxx Akutte knæskader

danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

Knogleskørhed

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

www.krop&fysik.dk

Stræk

Bækkenbunden

danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

På ski uden skader

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader www.krop&fysik.dk

Idrætsskader

Graviditet & bækkensmerter

danske Fysioterapeuter

ondt i ryggen www.krop&fysik.dk

Ondt i ryggen

Skærmarbejde

Langvarige rygsmerter

danske Fysioterapeuter

danSke FySioterapeuter

Skulderproblemer

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

Hovedpine og nakkesmerter

Skulderproblemer

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

SPØRG EFTER PJECERNE HOS DIN FYSIOTERAPEUT

Sunde fødder

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk helse / xxxxxx 2019

33

helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

VI BLIVER FLERE NÆRSYNEDE Nærsynethed er for langt de fleste en ufarlig tilstand, der kan korrigeres med briller eller kontaktlinser.

Men for den, der bliver svært nærsynet, kan tilstanden føre mere alvorlige ting med sig.

Af: Øjenforeningen / Illustration: Øjenforeningen

N

år man er nærsynet, har man svært ved at se klart på af­ stand. Det skyldes en bryd­ ningsfejl, hvor lyset ikke fo­ kuseres på nethinden. Når lyset samles i et punkt foran nethinden, kommer man til at se uskarpt. Det sker typisk, fordi øjet har vokset sig for langt. Frem for at være rundt, er øjet blevet mere æggeformet.

For langt de fleste er det en ufarlig til­ stand, som briller og kontaktlinser kan hjælpe på, men bliver du svært nærsynet, kan ­tilstanden føre til mere alvorlige komplikationer.

Kan give alvorlige følger Én til to procent af alle nærsynede oplever at få alvorlige følgevirkninger. Er man svært nærsynet, har man en markant højere risi­ ko for at få nethindeløsning, forandringer i den gule plet, brud på nethinden med dan­ nelse af arvæv og nye blodårer.

Man har også en øget risiko for at ­udvikle grøn stær eller at udvikle grå stær tidligere end normalt.

Det er heller ikke uden grund, at det typiske bil­ lede af en bogorm er en person med briller. Hvis man dagen lang sidder med næsen i en bog og læser faglitteratur, er det mere sandsynligt, at man udvikler nærsynethed. Det samme gælder formentlig for børn, der ser meget på en skærm.

Nærsynethed i tal I Danmark er hvert femte ung nær­synet.

Tidligere lå tallet på ca. 10 pct.

Blandt voksne danskere er det ca. en tredjedel, der er nærsynede. Dermed er nærsynethed den hyppigste årsag til synsnedsættelse blandt unge og voksne i Danmark. Synsnedsættelsen kan i langt de fleste tilfælde korrigeres med briller eller kontaktlinser.

Myten Tidligere mente man, at det var en god idé, hvis man underkorrigerer lidt for nærsynetheden.

Havde man for eksempel brug for en brille med minus 4, fik man i stedet for en brille med minus 3,5 eller 3,75. Tanken var, at så udviklede nær­ synetheden sig langsommere.

I dag ved vi, at det kan få nærsynetheden til at udvikle sig hurtigere. Man bør derfor sørge for at bruge en veltilpasset brille.

Du kan læser mere i Øjenforeningens bro­ chure ’Operation eller briller/kontaktlinser.’ Du finder den på ojenforeningen.dk.

Figur 2

Det er ikke kun i Danmark, at der er mange nærsynede. Alle steder bliver vi tiltagende mere nærsynede, og man ­forventer, at ca. halvdelen af jordens befolkning vil være nærsynede i 2050, hvis udviklingen fortsætter, som den er i dag.

Hvad kan det skyldes?

Man ved, at børn der opholder sig meget indendørs er mere tilbøjelige til at udvik­ le nærsynethed, end børn der opholder sig meget under åben himmel. Sammen­ hængen skyldes formentlig, at sollys er med til at frigive stoffet dopamin i hjer­ nen, og at dopamin menes at reducere øjets længdevækst – og dermed risikoen for nærsynethed.

A

B

Nærsynethed skyldes, at lysstrålerne (i det aflange øje) samles foran nethinden (figur A).

Man kan korrigere for nærsynethed ved at benytte en Nærsynethed skyldes, at lysstrålerne samles foran nethinden (figur spredelinse, der flytter lysstrålerne bagud. I praksis vil det sige briller eller kontaktlinser med minusglas (figur B).

Nærsynethed kan korrigeres med briller eller kontaktlinser med

minusglas (spredelinse), som flytter lysstrålerne bagud (figur 2B).

34

Figur 3

2A).

Lider du af søvnløshed?

ScanSleep deltager i en international klinisk afprøvning af et nyt lægemiddel, som er under udvikling til behandling af insomni/søvnløshed.

Du får refunderet transportomkostninger og forplejning i forbindelse med overnatningerne i klinikken.

Du skal møde i klinikken regelmæssigt og sammenlagt gennemføre otte overnatninger på klinikken (1+2+2+3 nætter). Din eventuelle deltagelse i forsøget strækker sig over ca. fem måneder.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du opfylder følgende kriterier: • du er 65 år eller ældre • du er i stand til selvstændigt at underskrive et informeret samtykke • du er i stand til på egen hånd at betjene en elektronisk dagbog (smartphone) • du har lidt af søvnløshed i mindst tre måneder • du lider ikke af andre sygdomme eller tager medicin, der kan forårsage søvnløshed • du går normalt i seng mellem kl. 21:30 og 00:30 (Du kan ikke deltage i forsøget, hvis du har skiftholdsarbejde).

Som deltager i forsøget får du udredt dine søvnproblemer af specialister med indgående kendskab til søvn og adgang til den nyeste teknik.

Opfylder du ovenstående kriterier, og ønsker du mere information om forsøget, kan du kontakte os på følgende tlf./e-mail:

Dette kliniske forsøg gennemføres på en række søvnklinikker verden over, og vi søger personer, som vil deltage i forsøget. Forsøgsdeltagerne opdeles i tre forskellige grupper. To grupper får forskellige doser af forsøgsmedicinen og den tredje gruppe får placebo (uvirksom medicin/kalktablet).

Deltag i klinisk forsøg

Forsøgssygeplejerske: Karen Nebel, Tlf.: 71969940 E-mail: nyhed@scansleep.dk I emnefeltet skrives: FORSØG Forsøgsansvarlig læge: Speciallæge, dr.med. Franck B. Loud.

Du kan også læse mere om forsøget på ScanSleeps hjemmeside: www.scansleep.dk Al indsamlet information registreres og ­bearbejdes i overensstemmelse med loven om datasikkerhed. Dettekliniske forsøg er gennemgået og godkendt af Lægemiddelstyrelsen og Den Videnskabsetiske Komité Region Hovedstaden.

Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen?

medivit Vitaminer og mineraler for dit syn

Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv. Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne lutein og zeaxanthin, vitaminerne E, C og zink, der medvirker til at bevare et normalt syn længere.

Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Læs mere på forsynamin.dk

helse / august 2019

35

helse: skønhed

SK

ED

I

Arveligt disponeret, jobmæssigt udfordret, psykisk belastet, påvirket af ydre miljø eller for lille til voksne plejevaner. Rigtig meget kan bringe hud ud af balance og minde os om, at den er et levende og påvirkeligt organ. Heldigvis kan sund fornuft og god behandling rette op på meget.

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED

Når huden mister balancen

SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Flere børn får allergi over for indholds­ stoffer i de produkter, der ikke burde komme på deres hud. Små børns hud er nemlig meget tynd og optager i al for høj grad, hvad der kommer på den. Også når det er velment kamille, hvis æteriske olie netop er årsag til megen allergi hos børn.

Ved et møde hos AllergyCertified gav overlæge ved Odense Universitetshospital og professor ved Syddansk Universitet Klaus Einer Andersen følgende svar på, hvad der skal i puslekurven: Mild sæbe el­ ler vaskeolie, fed creme og zinksalve – og så vand fra hanen. Sæben skal kun bruges ved særlige behov og helst ikke til børn under to år. Fed creme, hvor huden er tør/ ru og zinksalve i folder, hvor huden er rød.

I det hele taget er sart hud et stigende problem. Hudlæge Søren Frankild, Hud­ klinikken Esbjerg, nævner miljø, forure­ ning og udsættelse for flere kemiske stof­ fer som årsag til, at stadig flere oplever problemer med sart hud.

Han nævner også, at der foregår meget nyttig forskning uden for universitetsmiljø­ et af firmaer som Pierre Fabre (Ducray, A-Derma, Avène) og L’Oréal (Vichy, La Ro­ che-Posay m.fl.). Netop disse mærker har mange produkter til vanskelig og syg hud.

Og endelig er man ved at få øjnene op for betydningen af diversitet i de gode bakterier på huden.

Vi tager et kig på nogle problemer og deres lindring.

Det må ikke ske!

Solskoldning er forbudt. Det er tåbeligt. Det skader huden. Somme ­tider sker det alligevel, og så er det klogt at have nødhjælp på hylden.

Faaborg Pharma har stor erfaring i behandling af sart, irriteret og syg hud. I denne gel er der det kølende og kløestillende stof syricalm samt B5, som for længst har bevist, at det virker helende og binder fugt i huden.

Faaborg Pharma Relief Sunburn Gel, 76,95 kr. for 100 ml. på apoteker.

Når generne driller En medfødt tør skællende hud som ichthyosis kan vise sig allerede ved fødslen og i visse tilfælde ramme hele kroppen.

MDerma, som er udviklet af hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus i samarbejde med DermaPharma har flere produkter, der kan give den ekstremt tørre hud i ansigtet eller på kroppen den fugt og barriere, den mangler og dermed give en god hudfølelse.

MD12 er uden parfume og anbefalet af AllergyCertified og Asthma Allergy Nordic.

MDerma MD 12 High Absorbent Cream, 149,95 kr. for 200 ml. på apoteker og hos Matas.

36

helse: skønhed

VASK AF TØR OG ATOPISK HUD

Neglebånd er også hud

I god mening – og fordi de små kan lide at pjaske – bader forældre ofte selv helt små børn hver dag.

Men barnehud tåler ikke længere ophold i vand og slet ikke med skum. Denne vaskeolie til brus eller bad har hudvenlig pH-værdi, den udtørrer ikke huden og kan anvendes til børn som voksne med tør og/eller atopisk hud.

Ikke bare er negle­ bånd hud, de har en vigtig mission i at beskytte de neg­ ledannende celler bagved. Derfor er det også vigtigt, at de er intakte og be­ handles nænsomt, så man undgår infektioner.

Flosser negle­ båndene, så må de kun klippes med en lille negletang.

Skub aldrig hårdhændet, men hold neglebåndene smidige med creme eller olie.

Denne økologiske olie med små rosenblade og rosenolie indeholder de gode essentielle fedtsyrer fra kæmpenatlys- og hampefrøolie.

A-Derma Exomega Control Shower Oil, 99,50 kr. for 200 ml. og 199,50 kr. for 500 ml. på apoteker.

SUR HUD ER MEST ROBUST Der forskes rigtig meget både inden for hudpleje og der­ matologien i, hvordan en sund bakterieflora styrker hu­ den. De gode bakterier trives med en lav pH-værdi, som til gengæld vil gøre livet surt for de problematiske bakte­ rier. Som for eksempel den undergruppe af Propioni­ bacterium acnes, der kan føre til bumser.

Esse Probiotic Skincare er et af de bedste bud på ­balance i mikrofloraen og et af meget få mærker, der til dato har sera med levende bakterier.

Kure Bazaar Paris Rose Infusion Nail Oil, 295 kr.

Esse Toner Plus+ (en fintforstøvende mist), 409 kr. for 100 ml. hos kosmetologer.

SART BLIVER STÆRK Basisingrediensen i Biotherm er Life Plankton, som er udviklet over en årrække i samarbejde med Stanford University i USA og Pasteur Institut­ tet i Paris.

Man anvender en biofermenteringsproces, hvor man tilsætter vita­ miner, mineraler og koncentrerer det til en biomasse, der sammen med Life Plankton Water har dokumentation for sin regenererende effekt.

Life Plankton styrker de gode bakterier på ­huden, dæmper inflammation, styrker immun­ forsvaret og vil virke balancerende på al hud i alle aldre.

Elixir har seriens højeste koncentration og er testet på hypersensitiv hud.

Biotherm Life Plankton Elixir, 445 kr. for 30 ml. (der anvendes blot et par dråber).

helse / august 2019

37

helse: fodterapeuterne

BØRNENES FØDDER SKAL SES, IKKE HØRES

TEMA

Børnesygdomme

Er dit barn mindre aktivt end kammeraterne, kan det være tegn på fodproblemer.

Af: Af Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter / Foto: Shutterstock

P

latfod og nedgroede negle er nogle af de fodproblemer, som børn døjer med. Men det er sjældent, at de selv siger, at der noget galt. Til gengæld kan de vise det ved at bevæge sig mindre.

Sakker bagud Pia Bondorph er fodterapeut og har be­ handlet børn med fodproblemer i mere end 30 år. Hun fortæller, hvordan man kan opdage fodproblemer hos børn.

– Det er min erfaring, at børn sjældent selv sætter ord på fodproblemer, men vi­ ser det i stedet. Hos små børn kan du blandt andet opdage fodproblemer ved, at barnet går senere end jævnaldrende, går på tæer eller har dårlig balance. Og i børnehaven kommer det ofte til udtryk ved, at barnet sætter sig ned på gåture, sakker bagud eller nægter at tage med.

– Når barnet kommer i skole, viser det sig ofte ved, at barnet afviser at deltage i idræt eller stopper med at løbe i skole­ gården.

38

Knyster og nedgroede negle Nogle af de problemer, der kan sætte en stopper for sjipning, tagfat og stikdød, er knyster på grund af fejlstillinger, såsom hulfod eller platfod, og ledforandringer i fødderne. Problemer, som Pia Bondorph ser hos børn ned til seks-års-alderen.

– Nedgroede negle er også hyppige og kommer f.eks. af for små sko eller ved at dyrke en sportsgren, såsom basketball, badminton eller fodbold, hvor forfoden bliver presset ud i skoen. Og ondt i hæ­ lene eller forfødderne rammer meget sportsaktive børn, hvis de har fejlstillin­ ger. Nedgroede negle kan behandles med neglebøjler og fejlstillinger med indlæg – og i nogle tilfælde ved at justere fodtøjet.

Hypermobil, in-toeing og længdeforskelle – Du kan måske selv opdage hypermobi­ litet ved at lægge mærke til, hvordan dit barn går sammenlignet med kammera­ terne. Går han lidt mere vakkelvornt og bliver hurtigere træt, kan det være tegn på hypermobilitet.

– Du kan opdage in-toeing ved se, om dit barns fødder peger ind mod hinanden i stedet for lige ud. Forskellige benlængder kan f.eks. ses ved, at kroppen kan blive skæv helt op til nakken, siger hun.

Alle tre tilfælde belaster sener, musk­ ler og knogler, og derfor har dit barn brug for støtte til fødderne i form af gode sko og indlæg, så han kan bevæge sig mere uden at blive træt og få ondt.

URINVEJSBESVÆR? DU KENDER DET ALT FOR GODT – IKKE NU IGEN!

ANTIBIOTIKAKUR? FLYTTER DU UD PÅ TOILETTET? Femistina er et patenteret kosttilskud som bidrager til sunde urinveje* og støtter blærens normale funktion**.

Med Femistina får E-coli-bakterierne, som oftest er årsagen til besværet, sværere ved at sætte sig fast i blæren og urinvejene. Bakterierne forlader kroppen på naturlig vis sammen med urinen. Femistina kan også tages sammen med antibiotika for at undgå tilbagevendende besvær.

Læs mere på femistina.dk

FEMISTINA FORHANDLES PÅ FEMISTINASHOP.DK, MATAS, FØRENDE APOTEKER OG HELSEKOSTBUTIKKER SAMT WEBSHOPS

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

*birkebladsekstrakt bidrager til sunde urinveje **melbærris støtter blærens normale funktion.

Kosttilskud skal ikke anvendes som et alternativ til en varieret kost eller en sund livsstil.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / august 2019

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ie i hyggelig minifer 39 givelser. Ho om nde charmere er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor

helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om Sipacare Varmedunk/Sansedunk til børn.

Denne dunk fra Sipacare er ideel til børn og er udstyret med et blødt, plysset og isolerende betræk med et sødt design.

Værdi kr. 195,-

Sudoku Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds.

Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”.

Vinderen trækkes den 15. september 2019.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

40

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse: nyt fra Danske Regioner

Fremtidens hospitalsbyggeri er i gang

Nyheder og information fra Danske Regioner

Regionerne inviterer til Åbent Hospi­ tal landet rundt den 1. september, som en del af den landsdækkende kampagne ”Vi bygger for livet.”

Frem mod 2025 bygger, ombygger og gentænker regionerne 43 hospita­ ler landet rundt, for at give danskerne adgang til den bedste og mest effekti­ ve behandling. Alle hospitalerne står færdige i 2025, men til Åbent Hospital er det muligt at få en forsmag på byg­ gerierne, der skal skabe sundhed og livskvalitet.

På dagen åbner flere af hospitals­ byggeriet dørene og her kan du møde personalet og udforske bygningerne, hvor både patienter og pårørende er blevet inddraget. Nogle hospitaler ­giver smagsprøver fra køkkenet, på andre tager hospitalsklovne imod.

Grib chancen for at opleve fremti­ dens hospitaler, der tager hånd om de mest komplicerede kræfttilfælde og det uheldige hop på trampolinen.

KOM TIL ÅBENT HOSPITAL 1. SEPTEMBER Nabo eller bare nysgerrig? Kom bag hegnet og oplev danmarks­ historiens største byggeprojekt i knapt 1000 år, når flere af de nye sygehuse om kort tid åbner dørene for dig og din familie.

HILS PÅ HOSPITALSKLOVNE I RANDERS Vil du opleve en ambulance- eller lægebil indefra? Så er Regionshospitalet Randers stedet til årets Åbent Hospital. Hospitalsklovne laver sjov og spas, og du kan høre om ny forskning. På Aalborg Universitets­ hospital kan du tjekke ambulancernes avancerede udstyr, som redder liv. Hør om hospitalets serviceby, der får med køkken, sterilcentral, centrallager og logistiksystemer. På Sjællands Universitetshospital, Køge kan du se en udstilling om fremtidens hospital. På Regionshospitalet i Gødstrup kan du opleve pa­ tientens rejse fra ankomst med helikopter eller ambulance til specialiseret behandling – mens du på Aarhus Universitetshospital kan opleve, hvordan linned og blodprøver transporteres rundt på hemmelige gange.

Se kæmpebyggeri fra cykelsadlen i Odense Nyt OUH i Odense kan du til Åbent Hospital tage på cykeltur på den tre kilometer lange hospitalsring, som omkranser det enorme byggeri. Se indretningen af en af landets 8.898 enestuer, som følger med de nye hospitalsbyggerier på Sygehuset i Esbjerg. Oplev Danmarks største solcelleanlæg på Nyt Hospital Hvidovre, som også inviterer ned i ­hospitalets kælder. På Det Nye Rigshospital, Blegdamsvej, er der foredrag, udstilling og koncert, mens Nyt Hospital Herlev inviterer dig til Center til Fordybelse og Tro. Steno Diabetes Center Copenhagen giver indblik i byggeriet af Skandinaviens største diabetes­ center. Hør om helende haver på Nyt hospital Bispebjerg mens Ny Retspsykiatri Sct. Hans fortæller om helende arkitektur.

Der bygges 8.898 nye enestuer De nye hospitaler samler specialister for at få de stærkeste faglige miljøer. De i alt 2 millioner kvadratmeters byggerier svarer til 280 fodboldbaner. Alle de nye hospitaler får enestuer, 8.898 styk i alt.

Enestuer mindsker risikoen for infektio­ ner, og patienter og sundhedspersonale kan tale om udredning og behandling uden andre lytter med.

Find et Åbent Hospital nær dig og tjek program på Vibyggerforlivet.dk. Hør nyt om Åbent Hospital og dit sundhedsvæsenet: Følg Danske Regioner på Facebook.

Følg regionernes arbejde med at udvikle dit sundhedsvæsen på Facebook.com/DanskeRegioner og regioner.dk

helse / august 2019

41

helse: opskrifter

Mere end slank:

Også stærk

og sund Journalist og autodidakt kok Anne Hjernøe troede, hun kunne gå og tabe sig over 20 kilo i fred og ro. Men efter et tv-program fik hun en storm af henvendelser fra folk, der gerne ville vide, hvordan hun havde gjort, og om hun havde nogen gode råd.

Så det handler hendes nye kogebog om.

Af: Helseredaktionen / Foto: Methmann Photography

42

helse:helse: opskrifter xxxx

B

ogen ‘Stærk, let og mæt’ er ikke blot en slankebog. For fokus hos Anne Hjernøe har ikke været på vægten alene. Hun vil­ le gerne have en krop, der er så sund og stærk, at den kan holde skavankerne fra døren og holde i mange år fremover. Også disse erfarin­ ger deler hun ud af i bogen.

Derfor er det ikke en fedtfattig bog, men en bog med fokus på det sunde – også det sunde fedt, samt en kostplan og et træningsprogram. For Anne var især mellemmåltider den store skurk, og her en del af hjælpen til vægttab skulle findes.

Vi bringer her et par smagsprøver – ud af 50 lækre opskrifter – til en dag med Annes skønne og sunde måltider.

Grøntsagsfritters med røget laks og råkost Fritterne er fra aftensmaden dagen før (se opskrift på næste side).

Til en person DET SKAL DU BRUGE 4 fritters (se opskrift med tomatsuppe side 44) Tilbehør • 2 tsk hvidløgsost eller flødeost, efter smag • 2 skiver røget laks • 1 håndfuld babyspinat

Køleskabsgrød med bær og nødder

Råkost • 1 groftrevet gulerod • 1 groftrevet rødbede • 1 håndfuld krydderurter, efter smag • 2-3 tsk æbleeddike • 1 spsk sesamfrø • 8 hasselnøddekerner

Rør grøden sammen aftenen før.

SÅDAN GØR DU Smør 2 fritters med ost, top med laks og spinat og læg de resterende 2 fritters ovenpå, så du har to sammenklappede sandwiches.

Lav en god råkost af revet gulerod og revet rødbede vendt med finthakkede krydderurter, æbleeddike, sesamfrø, der er ristet på en tør pande, samt hakkede hasselnødder.

Spis grøntsagsfritters og råkost sammen.

Til en person DET DU SKAL BRUGE: • 2 spsk chiafrø • 1/2 dl havregryn • 1 1/2 dl skyr • 1/2 dl skummetmælk • 1 drys flagesalt • 1 godt drys vaniljepulver Topping • 1 stor spsk valnøddekerner • 1 spsk solsikkerkerner • 1 tsk flydende honning • 1 dl friske bær, efter smag

SÅDAN GØR DU: Kom alle ingredienserne til grøden i en skål og rør det godt sammen aftenen før. Lad det stå tildækket i køleskabet natten over.

Rør næste morgen grøden godt igennem og tilsæt evt. yderligere 1/2 dl skyr eller mælk, hvis grøden er for fast i konsistensen.

Rist grofthakkede valnøddekerner og solsikkekerner på en tør pande. Tilsæt honningen, når begge dele er begyndt at tage farve. Spis grøden med friske bær og de honningristede nødder og kerner.

helse / august 2019

43

helse: opskrifter xxxx

Rustik tomatsuppe med bønner samt grøntsagsfritters Bag ekstra grøntsagsfritters til næste dags frokost.

Til en person DET DU SKAL BRUGE • 50 g kalkunbacon • 1 stort løg • 1 porre • 1 dl kogte hvide bønner (evt. fra dåse) • 400 g hakkede, flåede tomater • 2 dl grøntsagsbouillon • 3-4 store blade grønkål eller spidskål • friskkværnet sort peber samt evt. lidt salt Topping • frisk bredbladet persille • lidt ekstra finthakket porre • 1 spsk skyr Grøntsagsfritters: (6 stk. – gem 4 til dagen efter og forrige side opskrift) • 1 æg • 2 spsk mælk • 1 1/2 spsk kikærtemel • 1 1/2 dl revet squash • 1/2 finthakket porre • flagesalt og friskkværnet sort peber • 1 spsk koldpresset jomfruolivenolie

SÅDAN GØR DU Skær baconen i tern og steg den sprød i en gryde. Hæld eventuelt overskydende fedt fra.

Skær løget i tern og porren i ringe og kom dem ned i gryden. Steg det med et par minutter, til det får farve.

Tilsæt bønnerne og steg dem med i nogle minutter. Kom tomater og bouillon på og lad suppen koge i 7 minutter.

Grøntsagsfritter: Rør ægget sammen med mælk, kikærtemel, revet squash og finthakket porre i en skål. Tilsæt lidt salt og peber.

Varm en pande op med olie og steg 6 små pandekager af dejen ved middel varme, til de er gyldne og bløde med sprøde kanter.

Spis suppen med toppingen og et par grøntsagsfritters “on the side”.

Gem de sidste 4 grøntsagsfritter til næste dags frokost.

1 minut eller 2, inden du tager suppen af blusset, vender du finthakket kål i suppen og lader det koge med.

Smag til med peber og evt. lidt salt, alt efter hvor salt din bouillon har gjort suppen.

Fakta om bogen: Titel: Stærk, let og mæt Forfatter: Anne Hjernøe Udgivelse: 30. april 2019

44

Omfang: 216 sider Vejl. pris: 250 kr.

Forlag: Politikens Forlag

Danmarks eneste Q10-produkt

til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel Bio-Qinon Q10 – det originale Q10-produkt, med en helt unik kombination af Coenzym Q10 og vegetabilsk olie, som giver en høj og dokumenteret optagelighed.

Pharma Nords Q10-produkter er dansk produceret, og har været anvendt i mere end 100 internationale, videnskabelige undersøgelser.

Bio-Qinon Q10 var det første Q10-produkt på det danske marked og er i dag det eneste produkt til forebyggelse og behandling af mangel på det livsvigtige stof coenzym Q10.

Q10 er et livsvigtigt, vitaminlignende stof, der indgår i cellernes energiproduktion. Q10 medvirker aktivt ved omdannelsen af næringsstoffer

til ATP (adenosintrifosfat), som lagrer energien i kemisk form.

Når cellen behøver energi, spaltes ATPmolekylet, og den oplagrede energi frigives.

Hele processen finder sted i cellernes mitokondrier. Især muskelceller har behov for store energimængder, og derfor indeholder muskler væsentligt flere mitokondrier end andre celletyper. Hjertemusklen er et godt eksempel på kropsvæv, hvor cellerne indeholder mange mitokondrier, fordi energibehovet er stort.

– også som kosttilskud:

Bio-Quinone Aktivt Q10 Gold Kosttilskud med 100 mg coenzym Q10 og 1,4 mg riboflavin (B2vitamin)

Læs mere om Bio-Qinon Q10 og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk

Bio-Active Uniqinol Kosttilskud med 50 mg coenzym Q10 i form af ubiqinol

DK_Q10_Ad_Helse_208x275_0619

Bio-Qinon Q10 30 mg. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel.1 kapsel indeholder 30 mg ubidecarenon (coenzym Q10).

Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre-og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Vejl. udsalgspris Bio-Qinon Q10 30 mg kr. 199,00 (60 stk.) og kr. 359,00 (150 stk.). Læs indlægssedlen omhyggeligt.

helse: værd at vide

NY RAPPORT

UNGDOMSUDDANNELSEN BLIVER STARTSKUD TIL EN VILD DRUKKULTUR Når en ny årgang af unge om et par uger tager hul på en ungdomsuddannelse, så vil de komme til at lære meget mere end latinske verber, matematiske formler og regnskabsprincipper. De vil formentlig også lære at drikke sig selv i hegnet og hinanden under bordet. Alkoholen flyder – stadig – i store mængder til fester på gymnasier og erhvervsskoler.

Af: Susanne Vigsø Grøn / Foto: Shutterstock

D

anske unge begynder at drikke alkohol tidligere end unge i de fleste andre europæiske lande; de drikker langt større mæng­ der og med det formål at blive fulde.

Det er en usund alkoholkultur, som vi er nødt til at handle på, konkluderer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse

46

’Unges alkoholkultur – et bidrag til de­ batten’, for den kan have store konse­ kvenser for de unge.

Ungdomsuddannelse åbner døren til et stort alkoholforbrug Problemet er særlig stort, når de unge skifter fra grundskolen til en ungdoms­

uddannelse, hvor de næsten fra første dag får et ekstremt højt alkoholforbrug.

– Når vi ser på kurven over børn og un­ ges alkoholforbrug, så kan vi se, at debut­ alderen er udskudt og rykket næsten ud af grundskolen, men fra det sekund, de unge begynder på en ungdomsuddan­ nelse, så stiger deres alkoholforbrug

helse: værd at vide

ter med familie og venner og for at dyrke sex, som de senere fortryder.

For nogle unge betyder et øget alkoholfor­ brug desuden, at de senere kommer ud i et deci­ deret rusmiddelmisbrug.

Men det handler ikke alene om forbruget af al­ kohol, det handler også om kulturen omkring det.

– For mange unge bliver en stor del af det so­ ciale samvær knyttet sammen med alkohol, for­ di alkohol spiller en central rolle, forklarer Jakob Demant, lektor og forsker i unges alkoholkultur fra Sociologisk Institut på Københavns Universi­ tet, som også sidder i arbejdsgruppen bag rap­ porten.

De unge opbygger og bekræfter venskabsrela­ tioner igennem at drikke sammen. Og når de drikker sammen, opstår der ganske ofte en selv­ forstærkende tendens, hvor de samtidig bekræf­ ter en positiv betydning af alkoholen.

– Det skaber et socialt pres for at være med i den gruppe, der drikker alkohol, selv om man måske ikke ønsker det, tilføjer Jakob Demant.

Kræver en bred indsats

dras-tisk, siger Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag den nye rap­ port.

– Det giver anledning til be­ kymring, fordi de mængder af al­ kohol, som de unge drikker, er alt for store, uanset om man er ung eller gammel. Derfor skal vi gøre noget ved det.

På ungdomsuddannelserne er der typisk ikke bare tale om et ge­ nerelt stort alkoholforbrug, men om såkaldt binge-drinking, det vil sige, hvor man drikker mere end fem genstande ved en enkelt lej­ lighed.

En alkoholkultur med store konsekvenser Et højt alkoholforbrug blandt ele­ ver på ungdomsuddannelserne øger deres risiko for frafald og dår­ lige karakterer, ligesom det øger deres risiko for at komme ud for ulykker, blive indblandet i konflik­

Forskningen viser, at det, der mest effektivt re­ gulerer de unges alkoholforbrug, er strukturelle tiltag, f.eks. i form af højere aldersgrænser for salg af alkohol, en striks håndhævelse af alders­ grænserne, højere priser, regulering i salg og markedsføring over for de unge og alkohol­ politikker på skolerne.

– Derfor anbefaler vi, at der udformes en na­ tional handleplan på området, som man har gjort det i de fleste andre europæiske lande, der netop rummer elementer som højere alders­ grænser og striks håndhævelse af dem, fortæller arbejdsgruppeformand Janne Tolstrup.

– Jeg tror dog, der skal mere til, hvis vi skal ændre ikke bare på de unges alkoholforbrug, men også deres alkoholkultur.

– Der er rigtig mange gymnasier og kommu­ ner rundt omkring, der arbejder med det her, og mange af dem har gode resultater. De er bare

ikke evalueret tilstrækkeligt til, at vi kan gå ud og anbefale bestemte metoder på basis af forskningsmæssig evidens.

Hun bakkes op af formand for Videns­ råd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, der i en lang årrække har beskæftiget sig med alkohols betydning for folkesundhe­ den, og som også sidder med i arbejds­ gruppen bag den nye rapport.

Han understreger, at målet ikke er at afskaffe alkohol helt, for de unge VIL stif­ te bekendtskab med alkohol før eller si­ den: – Udfordringen er at finde det tids­ punkt, hvor det er passende, og så at ”lære” dem at drikke fornuftigt, hvor de har nydelse for øje mere end beruselse.

– Hvilket i virkeligheden ikke udeluk­ kende handler om de unge, det handler også om de voksne danskere. For de un­ ges alkoholkultur læner sig i høj grad op ad den alkoholkultur, som voksne dan­ skere har, og vi kunne faktisk med fordel arbejde på at ændre den generelle alko­ holkultur her i landet.

Udviklingen er stagneret – og vendt en smule Gennem de seneste 20 år er det lykkedes at skubbe danske unges debutalder for at have prøvet at drikke alkohol og for at have prøvet at været fuld. Faktisk har der konstant siden midt i 90’erne været en faldende udvikling i de unges alkoholfor­ brug.

Den udvikling ser dog ud til at være stagneret, eller måske endda vendt, såle­ des at en større andel af de 15-årige har prøvet at drikke alkohol nu end for fire år siden. Der er også sket en stigning i ande­ len af 15-årige drenge, der har prøvet at være fuld mindst to gange.

Der er rigtig mange gymnasier og kommuner rundt omkring, der arbejder med det her, og mange af dem har gode resultater. De er bare ikke evalueret tilstrækkeligt til, at vi kan gå ud og anbefale bestemte metoder.

Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed

helse / august 2019

47

helse: klumme

KONSULTATION Vi skal have huset fuld af gæster i weekenden – det er ikke normalt for mig!

Jeg sidder i konsultationen med en af mine patienter, som jeg har kendt gennem 12 år. Hun er alkoholiker og har levet et hårdt liv. I den tid hvor vi har kendt hinanden, har hun mistet sit arbejde, er blevet skilt og har mistet kontakten til sin datter. Hun har flere gange været indlagt på sygehuset og hendes helbred er blevet dårligere i perioden både fysisk og psykisk.

For 3 år siden var hun ved at dø på grund af sit mis­ brug, og der skete der noget med hende. Hun minder mig om det i dag, da jeg ser på hendes helbredstjek og siger til hende, at det er blevet meget bedre end sidst.

Hun ser på mig og minder mig om historien.

Da hun dengang var indlagt, fik hun at vide, at hun lige så godt kunne være død. Hun kom bagefter ned til mig og sagde, at hun følte, at hun havde fået en ekstra chance og gerne ville afruses og begynde at leve et sundere liv og måske, kun måske, prøve igen af få kontakt til sin datter.

Hun har haft tilbagefald indimellem, men de se­ neste to år har hun ikke rørt alkohol. Hun er stoppet med at ryge, har fået en kæreste og er blevet frivillig i en cafe for udsatte borgere i kommunen.

Hendes helbredstjek er det bedste, hun nogensinde har haft hos mig, og jeg roser hende for hendes fanta­ stiske indsats for igen at passe på sig selv. Hun er ikke rask – slet ikke. Hun er stadig alkoholiker og har også fået let alkohol-demens og føleforstyrrelser i fødderne som følge af sit mangeårige misbrug, men hun er mere glad i dag, end jeg kan huske at have set hende før.

Jeg spørger, om hun er glad, fordi hendes helbreds­ tjek i dag er så fint. Hun svarer, at det er fint nok, men det er noget andet, hun er glad for. Så fortæller hun, at hun og hendes kæreste skal have besøg i weekenden.

De skal have gæster. Både hendes kærestes to børn og hendes egen datter kommer til eftermiddagskaffe.

Jeg bliver rørt, da hun fortæller historien.

“Min kærestes børn er blevet glade for mig, og jeg har fået kontakt til min datter igen. Vi skal have hu­ set fuld af gæster, og det er vores børn, der kommer for at besøge mig og min kæreste. Jeg har ikke haft besøg af mennesker, der betyder så meget for mig,

48

så længe jeg kan huske, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så glad og stolt”.

Det er velfortjent. Jeg glæder mig me­ get på hendes vegne. Hun har kæmpet hårdt for at nå hertil. Andre vil se på hen­ des fysiske og psykiske helbred, hendes økonomi og hendes sparsomme netværk og sige, at det ikke er noget særligt.

Jeg kender hende og kan se, at hun har overvundet kampe, som mange an­ dre ikke vil kunne forstå eller vinde, og at hun for første gang i mange år oplever, at hendes liv giver mening.

Filosof Morten Albæk har skrevet bo­ gen ‘Et liv, en tid, et menneske’. Han ar­ gumenterer i bogen for, at vi ikke skal stræbe efter at leve et lykkeligt liv eller være tilfreds, men i stedet stræbe efter at leve et liv, der giver mening.

Min patient har kæmpet hårdt for at skabe et liv, der giver mening, og hun er lykkedes med det. Samtidig sidder jeg med en fornemmelse af, at hun netop nu oplever en af de flygtige øjeblikke, hvor hendes liv også er fyldt med tilfredshed og endda forsigtigt en oplevelse af at være lykkelig. Det er en god dag. Hendes histo­ rie gør, at min dag også giver mening.

Henrik Prinds Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Jeg har ikke haft besøg af mennesker, der betyder så meget for mig, så længe jeg kan huske, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så glad og stolt.

2 ud

af

3 diabetikere

får ikke en årlig FODSTATUS danske fodterapeuter Diabetikere skal være særligt opmærksomme på deres fødder på grund af øget risiko for en række senkomplikationer.

Hvis disse ikke forebygges og behandles effektivt hos en statsautoriaeret fodterapeut, risikerer man alvorlige lidelser som fodsår og amputationer.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Under behandlingen får du gode råd til, hvordan du kan holde dine fødder sunde hele livet.

Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødhelse / august 2019 49 der og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.

helse: serie

NÅR ET

hjerte

SERIE OM hjertet

BLIVER KNUST For de fleste er et knust hjerte en følelse. Følelsen af, at hjertet er ved at sprænges i brystkassen, eller at det er blevet skudt i stykker. Men for nogle bliver det mere end en følelse. For nogle får sorgen faktisk hjertet til at gå i stykker.

Af: Clara Edgar Jakobsen / Foto: Shutterstock

E

t hjerte kan ikke briste. Det kan ikke splittes til atomer. Det kan ikke knuses på samme måde som en rude. Men hjertet kan ændre form og blive midlertidigt ødelagt.

Og hvad kan udløse den reaktion, tænker du så måske? Det kan hjertesorger. Det kan ulykke. Det kan traumer. For hjertet er ikke frakoblet fra resten af kroppen og upåvirkeligt af vores sindstilstand.

Det har måske tidligere virket som utænkeligt i medicinske sammenhænge, at sindet i yderste instans kan tage livet af os, men det er nu en gang tilfældet.

Faktisk er det blevet så anerkendt, at li­ delsen har fået ikke bare et eller to, men hele tre navne. ”Broken Heart Syndrome”, stress kar­ diomyopati, ”takotsubo cardiomyo­ pathy”. Sidstnævnte trækker på det ja­ panske sprog, fordi det i 1991 var en japaner, der opdagede lidelsen, og døbte den ud fra den form, som hjertet har, når det går i stykker.

For det, der sker, er nemlig, at dele af hjertet stopper med at slå, og hjertets venstre hovedkammer svulmer op. Når det sker, kommer hjertet til at ligne en blæksprutte-fælde, som japanske fiskere har brugt gennem tiderne.

50

Det kan lyde voldsomt dramatisk og måske næsten ubegribeligt, at hjertet på den måde kan stoppe med at virke, men ikke desto mindre sker det for omkring 30 danskere om året – et tal, der har været rimeligt stabilt, siden man opdagede li­ delsen, men som sandsynligvis har været nogen­ lunde det samme også inden 1991.

Hjertet bliver lammet Af de 30 vil 27 statistisk set være ældre kvinder.

Overvægten af denne gruppe kan skyldes hormo­ ner, eller at mænd og kvinder ikke har lige mange nerver i hjertet.

Man mener, at en tredjedel af tilfældene skyldes psykisk belastning, en tredjedel fysisk belastning, og en tredjedel er uforklarlige i lægernes øjne.

Men ser man på de tilfælde, man kender årssa­ gen til, er der nogle fællestræk. For det, der sker, når man oplever stor belastning, – fysisk eller psykisk – er, at hjernens 'flygt eller kæmp-funktion' aktiveres.

Når det sker, bliver der blandt andet frigivet store mængder stresshormoner, og ifølge Patrick

helse: serie

Dårlig selvfølelse kan give dårligt hjerte

BROKEN HEART SYNDROME RAMMER OMKRING

30 DANSKERE OM ÅRET.

27 AF DEM VIL STATISTISK SET VÆRE ÆLDRE KVINDER.

Et græsk studie, som blev udgivet i 2016, har nemlig set på sam­ menhængen mellem koronar hjertesygdom og følelser. Ud fra spørgeskemaer givet til 150 patienter med hjertesygdomme om deres følelsesliv og sindstilstand, konkluderer forskerne, at der er en lineær sammenhæng mellem dårlige følelser omkring sig selv inden sygdommen, og risikoen for at den opstår.

Faktisk antyder det græske studie, at man ved at arbejde med sin følelsesmæssige intelligens – altså måden at håndtere og agere på sine følelser – kan få et sundere hjerte og dermed sundere liv.

Og de er ikke ene om at have fundet den slags sammenhæn­ ge. Andre studier har vist, at store personlige konflikter ofte ud­ spiller sig umiddelbart inden en blodprop i hjertet. På den an­ den side er positive følelser og optimisme blevet linket til en nedsat risiko for blodpropper i hjertet hos kvinder.

Nej, et hjerte kan ikke sprænges i brystet. Men det kan gå i stykker. Det kan blive påvirket af sindet. Og sindet kan blive på­ virket af indstilling. Det er godt, for ingen af os er sikret mod hjertesorger, men vi kan vælge at arbejde med, hvordan vi tack­ ler dem og dermed måske sænke risikoen for, at det sårede hjer­ te bliver til et sovende hjerte.

O’Gara, kardiolog ved Brigham and Women’s Hospital, lammer de simpelthen hjertet. Han understreger, at det er den teori, man arbejder med på nuværende tidspunkt. Der er nemlig sta­ dig meget, man ikke ved om knuste hjerter.

Teorien bakkes dog op af den danske læge Thomas Emil Christensen, som har skrevet en phd. om syndromet.

Død af sorg Når et hjerte bliver knust på denne måde, kan det være fatalt.

I de fleste tilfælde vil hjertet dog komme sig, og kan pumpe ­videre til at blive knust igen en anden dag.

Men det er faktisk ikke den eneste måde, hjertet kan påvir­ kes af sindet. En amerikansk undersøgelse fra 2011 viser, at æl­ dre, som har mistet deres partner, har markant højere risiko for hjerteanfald. Og modsat Broken Heart Syndrome, som rammer klart flest kvinder, er dødeligheden faktisk generelt større for enkemænd umiddelbart efter tabet.

Det kan igen skyldes det øgede stressniveau i kroppen, som påvirker immunforsvaret og gør dem modtagelige for andre sygdomme – men forklaringen er ikke undersøgt til bunds.

For selvom hjertet i kulturer, religion, poesi, lyrik og sprog er blevet tillagt en særlig betydning, der hænger sammen med følelser, er emnet stadig spædt i forskningsregi.

Der er dog få bemærkelsesværdige studier, som understøtter sammenhængen mellem hjertets sundhed og følelserne også i en bredere forstand end den akutte og midlertidige brist.

Hvad ved du om din medicins virkning og bivirkninger?

Find svar på min.medicin.dk dit opslagsværk på nettet om medicin.

helse / august 2019

51

helse: værd at vide

SERIE OM hjertet

TILSKUD SUPPLERER HJERTEMEDICIN ENDNU BEDRE END ANTAGET Et forsøg med coenzymet Q10 gav i 2014 genlyd på hjerteafdelinger. Nu viser det sig, at tilskuddet – der sænkede dødeligheden hos hjertepatienter – har endnu større effekt, end undersøgelsen viste dengang.

Af: Malene Tonnung / Foto: Shutterstock

D

en såkaldte Q-Symbio-under­ søgelse, hvor en gruppe hjer­ telæger under ledelse af Dr. Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets hjertecenter ønskede at undersøge effekten af at give hjertepa­ tienter et tilskud af coenzym Q10 har nu fået en opfølgning.

Den viser, at resultaterne var endnu bedre i den europæiske undergruppe af patienter, mens der også sås effekt hos de asiatiske deltagere – blot ikke helt så massive.

Undersøgelsens første resultater I 2014 deltog 420 svært syge hjertepatien­ ter fra 17 hjertecentre i Europa, Asien og Australien.

52

De fik et tilskud med 100 mg coenzym Q10 tre gange dagligt som supplement til den medicinske standardbehandling af kronisk hjertesvigt. I forhold til en place­ bogruppe, oplevede gruppen, der fik det aktive tilskud en gennemsnitlig symptom­ nedsættelse på:

Q-Symbio-undersøgelsen, hvilket udgør 231 deltagere.

Det gav nogle endnu mere markante re­ sultater for gruppen af hjertesvigtpatienter, der fik Q10 som tilskud. Den gennemsnit­ lige procentvise symptom-nedsættelse for den europæiske undergruppe viste:

• Alvorlige hjertetilfælde (MACE): 43 pct.

• Hjertekar-dødelighed: 43 pct.

• Dødsfald af alle årsager: 42 pct.

• Alvorlige hjertetilfælde (MACE): 67 pct.

• Hjertekar-dødelighed: 53 pct.

• Dødsfald af alle årsager: 55 pct.

Europæere havde størst glæde af tilskud

Forklaring mangler

Her fem år efter har forskerne under ­ledelse af Dr. Mortensens datter Anne Louise Mortensen analyseret data ude­ lukkende fra de europæiske deltagere i

Forskerne står nu tilbage med spørgsmå­ let om, hvorfor den europæiske under­ gruppe opnåede bedre effekt af Q10-til­ skuddet end gennemsnittet for den samlede gruppe.

helse: værd at vide

EUROPÆERNES HJERTEKARDØDELIGHED FALDT MED

53%

På trods af, at forsøgsdeltagerne ud­ vælges omhyggeligt, og at patientgrup­ pen tilsyneladende er meget homogen i sådanne undersøgelse, kan der være skjulte faktorer i undersøgelser af kronisk hjertesvigt, der kan påvirke udfaldet. Det kan handle om etnicitet, lægernes under­

søgelser af patienterne, finansiering af lægebehandlingen og tilgængelig­ heden af lægemidler.

I 2014-undersøgelsen lød en kritik ­ellers på, at deltagerne fra Asien fik for lidt farmaceutisk medicinsk be­ handling, og at de derfor havde stør­ re effekt af Q10-tilskuddet, end de ville have haft, hvis de havde fået mere vanddrivende medicin, færre betablokkere og ACE-­hæmmere, der udvider blodkarrene, n ­ edsætter blodtrykket og letter hjertets arbej­ de.

Dette kritikpunkt er derfor gjort til skamme med den nye undersø­ gelse fra 2019, i det undersøgelsen som nævnt ­viste en endnu bedre ef­ fekt af Q10 til de lidt bedre medici­ nerede europæiske deltagere.

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

Q10-tilskud I Q-Symbio-undersøgelsen fik deltagerne i den aktive gruppe tre kapsler om dagen med Q10 Bio-Qinon (hver med 100 mg Q10 opløst i vegetabilsk olie).

Refs, Mortensen, SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure 2014;2(6)641-649.

Mortensen, AL, et al. Effect of Coenzyme Q10 in Europeans with chronic heart failure: A sub-group analysis of the Q-Symbio randomized double-blind study. Cardiology Journal 2019;26(2):147-156.

Har du problemer med åreforkalkning eller har du tegn på tungmetalforgiftning?

Så kan en medicinsk behandling med EDTA være en løsning.

Behandlingen foregår i privatklinikker og gives af læger med dette speciale.

Behandlingen er tilladt, men der gives ikke offentligt tilskud.

På hjemmesiden: www.edta-patientforenigen.dk kan du se mere samt se en liste over behandlere.

Ved spørgsmål kontakt os på tlf.: 23 34 23 16.

helse / august 2019

53

Hampefrø-olie er lovlig i Danmark!

Bruges som et alternativ til smertestillende og beroligende medicin.

Ægte Hampefrø-olie · Alle typer smerter · Søvnproblemer · Uro og stress · Hudproblemer · Giver ingen afhængighed! · Giver ingen rus! · Helt lovligt! · Helt naturlig!

Nyhed!

Prøv “gratis” 1 måned!

54

Naturligt og sundt!

Olie fra hampefrø er naturligt og sundt for vores krop. Der er ingen kemikalier tilsat og olien indeholder fedtsyrer, som sammen med de beroligende egenskaber er meget sunde for hjernen og hjertet.

Hampefrø-olie er helt ufarligt og ikke vanedannende!

Hamp er i samme familie som cannabis (hash og marihuana), men er en helt anden plante og olien fra frøene indeholder ikke nogen af de omdiskuterede stoffer fra cannabisplanten. Hampefrøolie virker blot let beroligende og er ikke vanedannende på nogen måde.

Uro, søvnbesvær, smerter og PMS Sådan bruger du hampefrø-olie: Brug 5-20 dråber under tungen, 2-3 gange dagligt. Nogen bruger dråberne i den væske, de drikker i løbet af dagen, men det virker bedst hvis det dryppes direkte under tungen. Prøv dig frem og find den bedste dosering for dig. Hampefrøolien er helt sikkert at bruge, og du skal ikke bekymre dig for, hvor høj en dosis du bruger.

Start på 5 dråber og prøv dig frem i løbet af nogle dage.

Bestilles på :

www.ShopVital.dk eller på Ordre Tlf: 77347728

Mange bliver chokeret over effekten!

Hudproblemer: Ved alle typer hudproblemer, anbefaler vi at bruge hampefrøolie både indvortes og som behandling direkte på huden.

Indvortes 2-3 gange pr. dag og udvortes 2-3 gange pr. dag.

Prøv Hampefrø-olie ”Gratis” i 1 måned, du betaler kun kr. 1,- + forsendelses omk. kr. 69,- Herefter får du automatisk en flaske tilsendt hver måned til kun kr. 199,-/md. + forsendelse kr. 29,- Abonnementet er ikke tidsbegrænset og kan derfor til en hver tid opsiges, sættes i bero eller ændres. Kan kun bestilles en gang pr. husstand.

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgt vare.

helse / august 2019

55

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

Irriterede øjne?

Tearsagain lipidspray kan genoprette øjets naturlige fugtighed.

Tørre øjne skyldes hyppigt en for stor fordampning af tårevæsken. Årsagen er ofte, at øjets yderste fedtlag (lipidlaget) er defekt og dermed ikke formår at holde på tårevæsken.

Tearsagain lipidspray tilfører lipider og reparerer fedtlaget, hvilket mindsker eller fjerner irritationen og genopretter øjets naturlige fugtighed.

Kan anvendes med kontaktlinser & makeup.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

ELDVIRKNI er en Islandsk fiskeolie specielt udviklet til at styrke led og bevægelighed. Den indeholder ekstra plejende ingredienser som hyaluronsyre, chondroitinsulfat og C-vitamin. Hyaluronsyre er en vigtig komponent i ledvæsken i leddet. Det findes også i ledbrusk sammen med chondroitinsulfat.

C-vitamin spiller en rolle i produktionen af kolla­ gen, hvilket er et vigtigt protein i bindevæv.

Lysi Life er persontilpasset fiskeolie uden lugt og smag af fisk. Fås som kapsler og flydende KIT. Fiskeolierne sælges online på www.lysi-life.dk , hvor man også kan tage en test og finde netop den ­fiskeolie, der passer bedst til DIG.

Mere info: abigo.dk, tilf. 46 49 86 76.

Forhandles på apotek og webapotek.

NYT FORSØG MED AMD-LYSBEHANDLING AMD er den største årsag til synstab i den vestlige verden, og der forskes stadig i mulige behandlings­ metoder til lidelsen.

I februar startede det såkaldte Lightsite 2-studie, som skal undersøge effekten af infrarødt lys, for pa­ tienter ramt af tør AMD. Studiet er et dobbelt blindet placebo-kontrolleret forsøg, som omfatter 96 patienter i fire europæiske lande. Patienterne undersøges med scanninger og synstests over en periode på ni-ti måneder.

– Det er godt, at der i udlandet forskes videre med infrarødt lys i behandlingen af AMD, udtaler klinikchef Thomas Borgå, der i 2017 tog behand­ lingsmetoden til Danmark, og som nu er med i ud­ viklingen af nyt udstyr til infrarød øjenbehandling.

Infrarødt lys er i tidligere studier fremhævet som en sikker og billig metode til forbedring af AMD. Lightside 2 forsøget forventes afsluttet ved ud­ gangen af 2020.

Mere info: aku-huset.dk, tlf. 71 99 41 60

56

TILPASSET FISKEOLIE

Mere info: lysi-life.dk, tlf. 40 71 78 01

Livet skal ses og mærkes – og leves. Vi har fundet et par midler, der muligvis kan hjælpe dig undervejs.

HVIDLØG FOR HJERTET En række universiteter verden over er lige nu i gang med at vurdere hvidløgsekstraktet Kyolics virkning på hjerte-kredsløbet. Et af studierne fra Lund Uni­ versitet i Skåne udkom i maj med sine første kon­ klusioner.

De lød på, at hvidløgsekstrakt har en positiv ef­ fekt på hjertekredsløbet hos de 93 forsøgspersoner, der gennem et år fik enten hvidløgsekstrakt eller placebo. Blodtrykket faldt, inflammationen – som ofte er en forløber for åreforkalkning – faldt og over­ raskende nok sænkede ekstraktet også blodsukke­ ret.

I modsætning til almindelig hvidløg giver Kyolic ikke såkaldt hvidløgsånde, og så er ekstraktet ud­ vundet, så produktet indeholder mest muligt at de virkningsfulde stoffer.

Mere info: maxipharma.dk Forhandles af apoteker og webapoteket.

helse: xxxx

Bestil på naturlishoppen.dk

Sulten på sundhed?

Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

en holdning til livet

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

tema

–

Mere lys e bedre mørk

Det bedste lys og det optimale mørke

Mental balance:

– den sunde balance

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 04 / april 2019

IDRÆSTSKADE: GENOPTRÆNING AF LØBERKNÆ

Lasse og Mathilde

Skab den i maven og med rette livsstil

+

Musik og humor er bindemidlet

45%

AF UNGE MELLEM 18 OG 25 ÅR VAR IKKE TIL TANDLÆGE MELLEM 2015 OG 2017

FOKUS

Unge og tænder

Stråler:

Kan vi beskytte os, mens der skrues op?

Spis dig til ro og bedre søvn

Ida Auken

Slut med andres magt over mig Ida Auken brød ud af sin mobilafhængighed, da hun fik et wakeup-call fra sin søn.

Nr. 03 2019 / D-vitamin / Klar til solens stråler / angst og depression Forårssunde børn / Stressfri / Skønhed med og uden mærker

UNGE HADER DÅRLIG MUNDHYGIEJNE nyheder

motion

sundhed

+

Grevinde Alexandra

Motion er en god investering i fremtiden Efter grevinden trænede sig tilbage fra en diskusprolaps og voldsomme smerter, har hun holdt ryggen smertefri med sund livsstil og motion.

Alligevel dropper flere og flere tandlægen

Helse:

www.naturli.dk / facebook.com/naturli.dk / www.blog.naturli.dk

PÅ DYBT VAND: Motion i svømmehallen

UNGE KOLLAPSER I KAMPEN OM AT VÆRE PERFEKTE

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

TEMA

Smerter

Du kan lære at tackle smerterne

FOKUS: PARKINSON’S SYGDOM

+

Bueskydning Mindfulness Konkurrence Styrketræning

NR.05 2018 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Naturli

Helse

Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt og alternativt – kritisk og spørgende uden at være fodformet.

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne.

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Bliver du fristet?

Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk – også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter.

helse / august 2019

57

helse: konkurrence

VIND

VÆRDI CA.

700,-

Lækker NeoStrata hudpleje Husk huden på kroppen i sommer!

Minimér tørhed og få en en smidig hud på fødder og krop ved regelmæssig brug af fodcreme og kropscreme, som både eksfolierer og styrker huden.

Nu kan du blive den heldige vinder af to eksklusive hudplejeprodukter fra NeoStrata.

Pakken, du kan vinde, består af Problem Dry Skin Cream, en federe creme til virkeligt tørre partier på kroppen. Bionic Lotion, ekstra intensivt fugt­givende bodylotion, som alle kan anvende. Produkterne indeholder en effektiv koncentration af eksfolierende og cellefornyende sammensætninger.

Mere info på www.neostrata.com

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 15. september 2019: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: Hvilken cellefornyende egenskab har cremerne?

De eksfolierer

Hvilken creme er den fedeste?

Hvem kan anvende Bionic Lotion?

Problem Dry Skin Cream

Ældre

Bionic Lotion

Alle

De farver Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

58

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

annonce

Undgå dødsbrande med ordentlig brandsikring

Årligt dør mere end 70 mennesker i brande i Danmark.

En del af dem er ældre, som ikke har haft kræfterne eller evnerne til at flygte i tide, og hvor hjælpen er kommet for sent. Men det kan undgås med den rigtige brandsikring.

Når et menneske omkommer i en brand, er det en frygtelig tragedie.

Ikke kun for det menneske, som har måttet lade livet til flammerne, men også for hele familien omkring. Og særlig frygteligt er det, når dødsfaldene kunne have været undgået med den rigtige brandsikring.

Det mener man hos Safe Vent, som har udviklet brandsikringsanlægget Safe Granny, der er målrettet ældre og fysisk handicappede.

Der er nemlig særlige hensyn at tage, når det kommer til brandsikkerhed hos mennesker, der ikke med lynets hast kan springe ud af sengen, når brandalarmen lyder.

Kan dine kære nå ud?

Røgalarmer er det, man kalder passiv brandsikring – de ­giver signal om, at noget er galt, men gør ikke noget for at stoppe det. Prøv at forestille dig, hvad der vil ske, hvis en alarm begynder at lyde hos din gamle far eller bedstemor, som ligger på plejehjem. Tror du, at de ville kunne ­reagere på det tids nok til at redde livet?

Det er man ikke sikker på hos Safe Vent. Derfor er deres system ikke bare en passiv påmindelse om, at det er på tide at eva­kuere området, det er en aktiv aktør mod flammerne. For ud over at give besked til brandvæsenet om, at der er ild, og det er tid til at rykke ud, tager Safe Granny selv handling og begynder at slukke branden.

dråber, som andre anlæg typisk bruger, og det minimerer risikoen for vandskade efter branden.

Tågen gør, at ilden mister sin næring, men er ikke skadelig for mennesker.

Nikolaj Christian Andersen fra Safe Vent forklarer, at det er den mest effektive og trygge sikring, man kan give i dag og en sikring, der er langt bedre end den usikre og forældede teknologi, vi ofte overlader vores ældre til.

Kvæler ilden og redder mennesket Safe Granny er nemlig også et sprinkleranlæg, som så snart der er slået alarm, begynder at kvæle ilden i en vandtåge. Det giver både en bedre slukning end større

Læs mere på: www.safegranny.dk eller kontakt Safe Vent på tlf. 88 63 89 00

Make Denmark SAFE again helse / august 2019

59

helse: fokus

FOKUS

Øjensygdomme

Får du regelmæssig synstest?

Optikeren holder øje med syn og sygdom Nogle af de mest alvorlige øjensygdomme kommer snigende uden mærkbare symptomer. Regelmæssig synstest hjælper med at opdage f.eks. grøn stær og AMD i tide, før der er opstået en blivende synsnedsættelse.

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock / Illustration: Øjenforeningen

D

it syn bliver ringere med alde­ ren. Det har du sikkert allere­ de set i øjnene.

Men selvom du har fået nye briller, som gør hverdagen nemmere, skal du alligevel have dine øjne testet med jævne mellemrum, når du har pas­ seret de 50 år. Sådan lyder anbefalingen fra de fleste optikere.

Og det handler ikke kun om, at optike­ ren vil sælge flere briller, selvom det så­ mænd er en ganske god grund. Når du er midt i livet, tager det i gennemsnit ikke mere end 2 år for dit syn at ændre sig så meget, at du vil have gavn af nye briller.

Optikerne har nemlig i stigende grad taget en anden rolle på sig: Som bindeled mellem patient og øjenlæge, sådan at en brillekunde bliver sendt videre til lægen, når synstesten viser tegn på øjensygdom, som ikke kureres af mere styrke i brille­ glassene.

Det gælder ikke mindst Danmarks største optikerkæde Louis Nielsen, der i de senere år har opgraderet sin synstest til et ”sundhedstjek”.

– Ved nogle alvorlige øjensygdomme, som kan behandles, hvis de opdages i tide, opdager man ikke selv symptomerne. Men

60

optikeren har i dag så avanceret udstyr, at han kan konstatere tegn på sygdom og sen­ de dig videre til behandling hos øjenlægen, forklarer Pernille Lindhardt Mikkelsen, kli­ nisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Fra tør til våd AMD Der findes mange forskellige øjensyg­ domme, men de to mest betydningsfulde i denne sammenhæng er grøn stær og våd AMD. Begge kan ende med at koste synet eller skabe markant synsnedsættel­ se, og de kan begge behandles, når de op­ dages rettidigt.

AMD er aldersrelateret og udvikler sig over en lang årrække. Sygdommen blev tid­

Hvis der er tegn på våd AMD, skal patienten i behandling hurtigst muligt, hvis man skal undgå et markant eller totalt synstab.

Pernille Mikkelsen, fagspecialist hos Louis Nielsen

ligere kaldt øjenforkalkning, men den be­ tegnelse benyttes ikke længere, fordi det er misvisende, da der ikke er tale om en egent­ lig forkalkning. Skaden på synscellerne sker på grund af ændringer i nethindens væv.

Mere end 10 pct. af befolkningen over 60 år viser tegn på det, man kalder ”tør AMD”. Så længe tilstanden er tør, er den mindre alvorlig, og der er sjældent anden behandling end at følge almindelige reg­ ler for kost og fornuftig levevis.

Våd AMD er mere alvorlig og kan føre til blindhed, hvis der ikke sættes ind med behandling forholdsvis hurtigt.

– Når kunden kommer til regelmæssigt synstjek, kan optikeren bidrage til at over­ våge, om en tør AMD er på vej til at udvik­ le sig til den våde version af sygdommen.

Hvis der er tegn på våd AMD, skal patien­ ten i behandling hurtigst muligt, hvis man skal undgå et markant eller totalt synstab, siger Pernille Mikkelsen.

Grøn stær i tidlig fase Mange er stadig forvirrede over de to stær-sygdomme. Men den mest alvorlige er grøn stær, og det er samtidig en syg­ dom, som både er svær at opdage og som er vigtig at behandle i tide.

helse: fokus

Ekspert-tjek i lukket øjenlægenetværk Når Louis Nielsen markeds­ fører et tilbud som sit sundhedstjek, er det naturligvis vigtigt, at optikerkæden tager ansvar for sin politik for at henvise videre til øjenlægen.

Normalt syn

Grøn stær begyndende fase

Den grå stær udvikler sig langsomt, mens linsen bliver mere og mere ugennemsigtig, så dine nye briller heller ikke længere er gode nok.

Moderne kirurgi kan indsætte en ny linse, der genetablerer Normalt syn synet.

Grøn stær har også en gradvis udvikling.

Men den glidende indskrænkning af synsfeltet bliver ofte ikke opdaget af patienten, før nethin­ den har taget alvorlig skade. Den skade, der al­ lerede er sket, kan ikke udbedres.

– Men optikeren kan ved et sundhedstjek se tydelige tegn på grøn stær allerede i sygdom­ mens tidlige fase. Og jo tidligere, du kommer til Grøn stær med grøn stær, jo bedre er mulighe­ øjenlægen begyndende den for en effektiv behandling, siger Pernille fase Mikkelsen.

Ved grøn stær er der desuden en stærk arve­ lighedesfaktor. Hvis du har sygdommen i nær­ meste familie, skal du være ekstra opmærksom på at gå til regelmæssig synstest.

Diabetes er en risikofaktor Ligesom genetikken har betydning for grøn

Grøn stær stær-patienter, kan din generelle sundhedstil­ sen fase stand have indflydelse på øjnene. Diabetes-pa­ (kikkertsyn)

Grøn stær sen fase (kiggertsyn)

tienter skal eksempelvis være opmærksomme på, om sygdommen kan gøre skade på deres øjne.

– Diabetes kan medføre skade på nethinden.

Det vil også være tydeligt i en synstest, hvis der

Der bør ikke henvises over­ flødigt til de i forvejen travle speciallæger, og samtidig ville det være uheldigt, hvis optikeren overså tegn på sygdom i sin undersøgelse, når der er afgivet et løfte om at være ekstra opmærksom.

Derfor har Louis Nielsen o­ prettet et lukket netværk af uafhængige øjenlæger, som modtager optikernes synstests.

Siden opstarten midt i 2018 har de otte erfarne hospitalsøjenlæger screenet sammenlagt 2500 patient­ sager fra kædens optikere.

Netværket har hver måned henvist tre-fem kunder til akut behandling for syns­eller livstruende sygdomstegn.

helse / august 2019

61

helse: fokus

Test dine øjne for AMD

Særligt opmærksom på overvægtige kvinder Sundhedstjek hos Louis Nielsen har haft en overraskende sidegevinst.

Seks gange i løbet af det seneste halve år er en særlig gruppe blevet henvist videre til øjenlægen: Kvinder i alderen 18-35, som er svært overvægtige.

Overvægten kan skabe en hævelse i hjernen, som presser på synsnerven bagest i øjet. Over tid kan det skabe en alvorlig synsnedsættelse, hvor synsfeltet bliver reduceret.

– Vi ved ikke, præcis hvorfor det i særlig grad rammer yngre kvinder. Men vi er sikre på, at der er sammenhæng med overvægt. Og til alt held kan tilstanden behandles, når de kommer til øjenlæge i tide, siger Pernille Lindhardt Mikkelsen.

Tag eventuelle læsebriller på Hold kortet 35 cm fra ansigtet Dæk et øje ad gangen Se på prikken i midten

A

10%

B

AF BEFOLKNINGEN OVER 60 ÅR VISER TEGN PÅ DET, MAN KALDER ”TØR AMD

Ses nettet som A eller B, bør du søge øjenlæge AMD

er blødninger og ændringer i strukturen på din amd_05.indd 3 nethinde. Så her vil optikeren også have mulighed for at henvise dig til un­ dersøgelse hos øjenlæge, siger Pernille Mikkelsen.

I de to år, hvor Louis Nielsen har arbej­ det med sit udvidede sundhedstjek, er der bl.a. også blevet henvist patienter til øjen­ læge, hvor det viste sig, at synsforstyrrel­ sen stammede fra en svulst i hjernen.

– Der er mange gode grunde til at hol­ de øje med sit syn, når man er forbi de 50 år. Som optikere mener vi jo, det er vigtigt at få rettet brillestyrken løbende, så du har optimal synskomfort. Men vi er glade

62

3

11-04-2019 11:56:26

Vi er glade for, at vi kan spille en rolle som bindeled til øjenlægerne, når vi har muligheden i kraft af de undersøgelser, vi alligevel skulle foretage.

Pernille Mikkelsen, fagspecialist hos Louis Nielsen

for, at vi kan spille en rolle som bindeled til øjenlægerne, når vi har muligheden i kraft af de undersøgelser, vi alligevel skulle foretage, siger Louis Nielsens kli­ niske fagspecialist Pernille Lindhardt Mikkelsen.

Ifølge en undersøgelse af danskernes øjensundhed, som Louis Nielsen fik udar­ bejdet i samarbejde med Dansk Blinde­ samfund i 2018, konkluderes det, at halv­ delen af alle synstab og blindhed kan undgås, hvis vi får testet vores syn hvert andet år.

Frem mod 2030 vil antallet af danske­ re med nedsat syn stige med 18 pct.

Dansk Blindesamfund hjælper dig, hvis synet svigter Hver dag mister seks danskere synet. Det er en livskrise, hvor chokket og sorgen kan sammenlignes med at have mistet et nært familiemedlem. I Dansk Blindesamfund støtter og vejleder vi mennesker, der mister synet helt eller delvist.

Rehabilitering

På Fuglsangcentret giver vi livsglæden tilbage til mennesker med synshandicap. Næsten 1.000 blinde og svagsynede deltager hvert år i kurser, der lærer dem livet forfra med et synshandicap. Underviserne har selv et synshandicap og er levende og inspirerende beviser på alt det, man kan – også når synet svigter.

Netværk

Mange ældre blinde og svagsynede er ensomme. I Dansk Blindesamfund tilbyder vi netværk og socialt samvær med andre blinde og svagsynede. Vi har 20 kredse og lokalforeninger spredt rundt i hele landet, hvor der er masser af sociale aktiviteter, fritidsinteresser og nye venner.

NYHED Bliv aktivitetsmedlem

Dansk Blindesamfund tilbyder aktivitetsmedlemsskab til svagsynede.

Du kan blive en del af fællesskabet, benytte de gode medlemstilbud og deltage i kurser og træningsforløb på Fuglsangcentret.

Send en mail på svagsyn@blind.dk eller ring på 38 14 88 44.

Uden Fuglsangcentret havde jeg ikke været her i dag.

At komme på kursus og møde andre med synshandicap har ændret mit liv.

Martin Nedergaard, kursist

Rådgivning

Dansk Blindesamfund har mere end 40 konsulenter i hele Danmark, der står klar til at besøge dig og rådgive dig om dit synstab. Du behøver ikke at være medlem for at få rådgivning af konsulenterne.

Ring til Synslinjen – 45 80 00 10

Telefonrådgivning til mennesker, der er ramt af alvorlige synsproblemer eller frygter at miste synet.

LÆS MERE WWW.BLIND.DK helse / PÅ august 2019 63

helse: fokus

FOKUS

Øjensygdomme

”OPTIKEREN REDDEDE MIT SYN PÅ HØJRE ØJE”

Melodi Grand Prix-legenden Kirsten Siggaard kan takke et besøg hos optikeren for, at hun kom i behandling for en sjælden øjensygdom, der kunne have kostet hende synet på højre øje.

Af: Carsten G. Johansen / Foto:

D

en populære sangerinde Kir­ sten Siggaard havde længe brugt briller og kontaktlinser.

Hendes syn var ikke meget an­ derledes, end så mange andres bliver i årene efter, vi har fejret 50 års-fødselsdag.

Men nu var det blevet en del værre med hendes højre øje.

– Jeg fik større og større problemer med at læse skiltene. Jeg skulle helt tæt på, og det var altså en stor gene. Så jeg tog mig endelig sammen og fik en tid hos øjenlæ­ gen, fortæller 64-årige Kirsten Siggaard.

Her fik Kirsten konstateret begynden­ de grå stær på det højre øje. Øjenlægen var desuden opmærksom på, at hun kort tid forinden havde haft betændelse i det andet øjes hornhinde. Højre øje havde været på overarbejde, og lægen anbefale­ de Kirsten Siggaard at købe et par nye briller. Og som han sagde: “Ikke for dyre, for de skal nok snart udskiftes igen, når din grå stær udvikler sig.”

Optikeren ville gerne lave nye briller til Kirsten, men han insisterede samtidig på at foretage et sundhedstjek af hendes øjne.

– Og det var godt, han gjorde det, siger Kirsten Siggaard.

Optikeren så noget andet Sundhedstjekket viste nemlig ikke bare, hvilken styrke brillerne skulle laves i.

64

Chefoptiker hos Louis Nielsen Roskilde Jens Preisler kiggede nærmere på bille­ derne af Kirstens øje og kunne se, der var uregelmæssigheder, som hurtigst muligt skulle undersøges nærmere.

– På billederne kunne jeg se, at der var forandringer på nethinden, som tydede på andet end grå stær, siger Jens Preisler.

Han tog derfor kontakt til Kirsten Sig­ gaard med det samme.

– Jens ringede til mig og sagde, at han kunne se noget andet. Han bad om min tilladelse til at sende billeder videre til min øjenlæge – som kontaktede mig og

gerne ville se mig igen allerede samme dag, fortæller Kirsten Siggaard.

Derfra tog begivenhederne fart med en henvisning til Roskilde Sygehus og et længere forløb, som heldigvis fik en god afslutning for den tredobbelte Grand Prix-vinder.

– Jeg tror, jeg blev undersøgt af samtli­ ge øjenlæger og prøvede samtlige maski­ ner, der findes på sygehuset i Roskilde, siger Kirsten Siggaard.

På det tidspunkt blev det konstateret, at hun kun havde 40 procent syn på højre øje.

Fantastisk supplement til øjenlægen

Jeg kører omkring 30.000 km om året med shows overalt i Danmark.

Uden synet kunne jeg ikke komme rundt og heller ikke lære de nye sange og tekster. Jeg ville gå glip af mange vigtige ting og ikke leve det liv, jeg lever i dag.

Kirsten Siggaard

Til sidst gik turen til Rigshospitalet, da den femte læge på Roskilde Sygehus hav­ de fået mistanke om, hvad der var galt. I den rutinerede øjenlæges karriere havde hun kun én gang tidligere set et lignende tilfælde.

– Jeg har fået forklaret, at der var en lil­ le utæthed ved synsnerven, som forbin­ der øjet med hjernen. Derfor kunne der sive væske fra hjernen ind i lommer i nethinden, siger Kirsten Siggaard.

På Rigshospitalet blev diagnosen be­ kræftet, og der blev aftalt en behandling.

I første omgang skulle Kirsten igennem en grå stær-operation i januar 2018 og en stor operation i april, hvor glaslegemet

helse: fokus

skulle fjernes, hullet lukkes, og væ­ sken suges ud.

Som ved et mirakel skete der så det, at synet – efter operationen for grå stær – blev bedre og bedre, og da april kom, og den store operati­ on skulle finde sted – så var det me­ ste af væsken i nethinden forsvun­ det. Kirsten undgik hermed den store operation, der ville have lagt hendes karriere ned i længere tid.

– Jeg er glad for, at optikeren tog ansvar og reagerede, så jeg kom i behandling.

– Jeg synes, det er fantastisk, at optikerne kan være med til at op­ dage, når der er noget alvorligt galt.

Der er mange flere optikere end øjenlæger, og øjenlægerne har jo vildt travlt, siger Kirsten Siggaard.

En aktiv karriere blev reddet Synet på højre øje er nu oppe på 70-80 pct., og Kirsten kan oprethol­ de sit høje aktivitetsniveau med forestillinger og koncerter over hele landet. Hun er sikker på, hendes karriere havde været i fare, hvis ikke synet på højre øje var blevet genoprettet.

– Jeg kører omkring 30.000 km om året med shows overalt i Dan­ mark. Uden synet kunne jeg ikke komme rundt og heller ikke lære de nye sange og tekster. Jeg ville gå glip af mange vigtige ting og ikke leve det liv, jeg lever i dag, lyder det fra Kirsten Siggaard.

Kirsten Siggaard havde tidligere i år succes på Det Ny Teater med en cabaret, hvor hun sammen med skuespilleren Kim Hammelsvang fortolkede sange af Edith Piaf og Charles Aznavour. Hun er en aktiv solist til mange forskellige typer ar­ rangementer og skal senere i år bl.a. optræde i ‘Mariehaven’ i Ansa­ ger, som sendes på TV. Kirsten Siggaard har mange spændende projekter i støbeskeen, som vi kommer til at høre nærmere om. I efteråret 2020 går Kirsten og Kim Hammelsvang på turne med deres sange fra Piaf og Aznavour.

helse / august 2019

65

helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

september

2019

Udkommer 16. september 2019

Helse møder Finn Nørbygaard: Tidligere showbisse, nu foredragsholder og terapeut Finn Nørbygaard har gennemlevet et smerteligt barn­ domstraume, kolossale kriser og et økonomisk sam­ menbrud på størrelse med Titanic. Livshændelser mange ville bukke under for, men Finn har formået at presse livseliksir ud af modstanden, genopfinde sig selv og komme stærkere igen. Derfor ønsker han andre til­ lykke med deres kriser, fordi de knubs, vi får, på mange måder er forudsætningen for udvikling og vækst.

Foto: Ritzau/Scanpix, Nikolai Linares

FOKUS: HUD ARTIKELSERIE

TEMA OM ANGST OG DEPRESSION

HJERTEFEJL

Er danskerne pylrede og mentalt svage, siden så mange rammes af depressioner og angst? Eller er lægerne for flittige til at dele diagnoser ud? Nej! Og oftest ikke! svarer eksperter. At så mange rammes er sna­ rere et udtryk for de urimelige vilkår, der stilles i samfundet i dag, hvor tolerancetærsklen på især arbejdsmarkedet er blevet meget lav.

Ny forskning viser, at kvinder med diabetes har markant forhøjet risiko for at føde børn med hjertefejl. Vi fortsætter vores artikelse­ rie om hjertet med at se på medfødte hjerte­ fejl, og hvordan vi evt. kan forebygge dem.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang?

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Få de næste 10 numre af Helse for kr. 229,Ingen ekstra fragt eller andre overraskelser.

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende resten af 2019 og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber resten af 2019 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

66

FÅ 10 NUMRE AF HELSE FOR KUN KR.

229,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

helse: xxxx Oplys rejsekoden ”HELSE” – så får du automatisk rabatprisen.

Luksusliv for store og små

3 børn med ra

Best Western Plus Hotel am Vitalpark HHHH i Heiligenstadt, Midttyskland

Brug rejsekoden ”HELSE” – og find mange flere tilbud på happydays.nu

2 nætter fra 999,3 nætter fra 1.549,4 nætter fra 1.999,-

Lige syd for Harzens sagnomspundne bjerglandskaber ligger en af Tysklands smukke, gamle barokog middelalderbyer, Heiligenstadt.

Byen er også en kendt kurby, og traditionen for wellness og forkælelse får I serveret på et sølvfad: Det flotte hotel ligger i udkanten af byens kurpark, og det har givet plads til ikke mindre end 4500 m2 badeland med seks forskellige opvarmede bassiner i alle størrelser og udformninger, et helt saunalandskab og en eksklusiv wellnessafdeling, hvor selv det mest forvænte luksuslegeme må overgive sig.

bat

Pr. pers. i dbl. værelse

2.349,-

Pris uden rejsekode 2.649,-

• 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 3 x 3-retters middag/ buffet • 1 øl, sodavand eller kaffe i baren ved ankomst • Fri entre til badelandet Vitalpark • 10 % rabat på wellnessbehandlinger Valgfri ankomst frem til 17.12.2019.

happydays 2 nætter fra 899,4 nætter fra 1.599,-

2 børn med ra

Feriedage i Tyskland

Leibers Galerie-Hotel HHH i Schleswig-Holstein

bat

Pr. pers. i dbl. vær.

1.249,-

Pris uden rejsekode 1.399,I den lille by Dersau stå værtsparret Pristillæg frem til 30.9.: 200,Leiber klar til at byde jer velkommen på • 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet hotellet, der ligger smukt blot 500 meter • 3 x 3-retters middag fra Plöner See. • Rabat på greenfee Valgfri ankomst frem til 26.12.2019.

• Rabat i Designer Outlet Neumünster

3 børn med ra

Weekend i skærgården

bat

Pr. pers. i dbl. vær.

1.099,-

Hotell Fars Hatt HHH i Bohuslän Pris uden rejsekode1.249,Hold weekend ved porten til skærgården og kun 19 km fra kulørte Göteborg. I får hjemme på historisk hotel med 300 år på bagen, populær a la • 2 overnatninger • Fri parkering • 2 x morgenbuffet • Fri Wi-Fi carte-restaurant og swimmingpool.

• 1 x 3-retters middag • Frugtkurv Valgfri ankomst frem til 12.6.2020.

• Kaffe, te og småkager ad libitum 3 nætter 1.599,-

2 børn med

Det gode liv ved Mosel Hotel Zum Guten Onkel, i Sydtyskland Det er tid at prøve en ferie i det sydtyske vinparadis! Her skal I bo på hotel i det gamle færgeleje Bruttig, hvor Mosel snirkler sig gennem et landskab af vinterrasser og borgruiner.

Ankomst søndage frem til 20.10.2019.

Bestil på

rabat

Pr. pers. i dbl. vær.

2.049,-

Pris uden rejsekode 2.349,Pristillæg frem til 30.9.: 150,-

• 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 5 x aftenmenu/buffet • 1 flaske vin pr. værelse ved afrejse

3 børn med

Marselisborg strand

1.299,-

Helnan Marselis Hotel i Aarhus Pris uden rejsekode 1.449,Oplev det ikoniske designhotel på Strandvejen i Aarhus: Helt ned til strandkanten ligger den • 2 overnatninger 4-stjernede luksusrede med åbent køkken i pano- • 2 x morgenbuffet ramarestauranten og havudsigt fra den indendørs • 1 x 3-retters middag swimmingpool.

Ankomst fredage og lørdage 16.8.-28.9. samt 25.10.-21.12.20

www.happydays.nu 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne.

Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat.

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

rabat

Pr. pers. i dbl. vær.

eller

REJSEKODE:

HEL67SE Åbent hverdage kl. helse 9-17/ august 2019 Weekend & helligdage 10-14

helse: xxxx

Hudplejebehandlinger med NeoStrata Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt.

HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER 4 Reduktion af fine linjer og rynker 4 Jævnere hudstruktur 4 Udglatning af ujævn pigmentering 4 Forstærket glød 4 Styrket hud, forbedret modstandskraft 4 Mindre synlige porer 4 Forbedring af acne og acnear

excuviance

Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic facebook.com/neostratanordic 68