Helse-2020-01

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 01 / januar 2020

TEMA OM SPISEFORSTYRRELSER

30%

AF DANSKERNE ER I MILD GRAD GENERET AF MANGLENDE SØVN

Når maden tager magten fra mennesker

Michael Maze

Smerter slukkede gnisten, men gav plads til nye drømme

FOKUS Søvn

Har du

SOVET GODT? Søvn er vigtig for sundheden.

Får vi ikke de timer, vi har brug for, øger det risikoen for en række sygdomme

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

KOSTTILSKUD

Indre varme - i praktiske kapsler Vægtreduktion*

Body-Heat Body-Heat er cayennepeber i kapsler, som giver dig indre varme uden ”skovbranden” på tunge og smagsløg. Cayennepeber er et chiliprodukt, som bidrager til vægtreduktion i vægttabsprogrammer med kaloriereduktion. Fås som 90 stk. konventionelle eller som 180 stk. økologiske og vegetabilske kapsler.

Cayennepeber bidrager til vægt­ reduktion i vægttabsprogram med kaloriereduktion

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

5

2

helse: indhold

januar DET FINDER DU I HELSE I

2020

Helse / Udgave 01 / januar 2020

Interview:

06 Michael Maze:

Smerter slukkede gnisten

Tema: Spiseforstyrrelser

14 Når mad tager magten fra mennesker

16 "Vi skal lære vores børn at

06

Der er ingen garantier i sport, og den viden har givet mig mod på at knokle.

hvile i sig selv"

18 Psykologen: Lille spejl på væggen der

20 "Jeg havde mistet evnen til at mærke sult og mæthed"

22 Tænder og spiseforstyrrelser Værd at vide:

Michael Maze

23 Tid til et skud energi?

26 Livsstilsændringer i børnehøjde

45 Tjek din forfod

TEMA

Spiseforstyrrelser

Serie om resistente bakterier:

40 Hospitalet spillede russisk roulette med min mors liv

Fokus på søvn

46 Har du sovet godt?

50 Tag magten over søvnen tilbage

14

Når mad tager magten fra mennesker Bliv klog på de forskellige typer af spiseforstyrrelser.

52 Adam er 44 år, men går i seng på samme tid som sine børn

54 Kan man spise sig til en bedre søvn?

Hver gang i helse

FOKUS Søvn

24

Til kamp mod tør vinterhud

32 Mission sund mad

46 Har du sovet godt?

Bøger Psykologen Tænder Nyt fra Apotekerforeningen Konsultation Syn Opskrifter Kryds'en Skønhed Nyt fra Danske Regioner Konkurrence Synspunkt Næste nummer

helse / januar 2020

12 18 22 24 29 30 32 35 38 44 56 58 62

3

helse: leder

Et nyt år er en kolossal lykkepose, og jeg kan på barnlig vis næsten ikke vente med at se, hvad der ligger skjult i den.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Alt det, der kommer

Jette Warrer Knudsen Redaktør Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Så har vi taget fat på 2020 – endnu et nyt år og ovenikøbet et rundt et af slagsen. Rundt eller ej, så har jeg det altid sådan, at den spæde begyndelse på et helt nyt og dugfriskt år på én gang både er højtideligt og så piv-spændende, at det kilder og kribler i maven ved at tænke på, hvad der mon venter henne om hjørnet.

En helt ny begyndelse med nye muligheder og umuligheder. Vi ved heldigvis ikke, hvad der venter os. Et nyt år er en kolossal lykkepose, og jeg kan på barnlig vis næsten ikke vente med at se, hvad der ligger skjult i den. Og så alligevel. Godt, vi ikke kan smugkigge. For jeg tænker mere og mere på ordet, "vorden", der i dag nærmest er gået i glemmeordbogen – eller begravet på sprogkirkegården for længst. Ærgerligt, for ”vorden” betyder tilblivelse eller skabelse – noget, der er under udvikling. Ret magisk i virkeligheden.

Vi har dog stadig en lille rest af begrebet i udtrykket ”i sin vorden” – og "en vordende mor" er stadig gængs. Men tilblivelse eller vorden som almindeligt brugt tidsbegreb burde blive moderne igen i vores fortravlede og hektiske tid. Vi er jo allerede ret forgabte i mindfullnes, ro og langsomhed, men har ret svært ved at fange dem og være i dem. Normalt har jeg ingen nytårsforsætter. Heller ikke i år. Og dog. Jeg vil prøve at gøre det at vente på alt, hvad 2020 har tænkt sig at ville sende min vej, til en fortrøstningsfuld og ­frydefuld tilblivelsesproces. Og jeg er kommet godt i gang.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION

Godt nytår til alle Helses læsere!

Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 309.000 ABONNEMENT

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Tryk: Aller

4

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Web: www.magasinethelse.dk

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: AdobeStock

Udgiver: Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 01/2020 (1328) 66. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet træ fra europæiske skove.

FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.

Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

helse: xxxx

“Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 procent på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden.

Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på 33 69 11 00 og hør mere

Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til øjenforskning, der flytter behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Øjenforeningen arbejder for at forebygge synstab gennem støtte til forskning og oplysning helse / januar 2020

5

helse: interview

Michael Maze

SMERTER SLUKKEDE

gnisten

MEN GAV PLADS TIL

nye drømme

Michael Maze faldt for bordtennis tidligt i livet, og kærligheden til spillet udviklede sig til en succesfuld karriere.

Men selvom han levede drømmen, gik det på et tidspunkt op for ham, at drømmen ikke kunne vare evigt, og at han var nødt til at finde veje udenfor sporten, hvis ikke hans liv skulle ende som et smertemareridt.

Af: Clara Edgar / Foto: Lars H- Laursen

M

ange drenge og piger drømmer om, hvad de skal være, når de bliver store. Prinsesser, brandmænd, astronauter, verdensstjerner. Jeg kan selv huske at have haft den slags drømme, og det kan du sikkert også. For mig blev mine barnefantasier ikke til noget, og det gør det nok for de færreste. For i takt med, at man bliver ældre og får øjnene op for andre karriereveje, begrænset af ideen om, hvad der er muligt, kan realisme komme til at overskygge passion.

Men der findes nogle få, som får en idé i en tidlig alder, holder ved og gør drengedrømmen til en levevej. Sådan et menneske er på vej hen for at møde mig. Jeg har taget plads ved et bord på bistroen John & Woo, som åbnede i september sidste år, og som han er medejer af.

Omgivelserne er klassiske med reminiscenser af franske caféer og en elegance, som på nogle måder har måttet vige pladsen for det rustikke urbane udtryk herhjemme i

6

Kort om Michael Maze: • Født september 1981.

• Tidl. europamester i single (bordtennis).

• Siden 2006 én af verdens 20 bedste spillere.

• I en alder af 22 år var han Danmarks bedste bordtenningsspiller nogensinde.

• Har vundet syv medaljer ved både EM, VM og OL. • I 2006 annoncerede Michael Maze, at han stoppede karrieren pga. skader.

• I 2018 valgte han dog at genoptage karrieren med henblik på at deltage i OL i 2020.

de senere år. Bordene er dækket af glatte, ­hvide duge og et lag af hvidt papir.

Ved hver en plads ligger en sammenfoldet serviet og agerer seng for det fine sølvbestik. Der er paneler langs væggene, som er mørke, men bliver brudt af spejle og klassiske motiver. På mange måder er det svært at sammenkoble bistroen med manden, som ejer den, og som har brugt det meste af sit liv lænet over grønne borde med et bat i hånden.

Kærligheden forsvandt Døren til bistroen går op, og ind træder 38-årige Michael Maze. Han har i dagens anledning skiftet sportsshorts og klubtrøje ud med jeans og en T-shirt. Han hilser på pigen bag baren, inden han finder vej op til mit bord, hvor han hilser med et let kram, selvom vi aldrig har mødt hinanden før.

– Er du sulten? Vil du have noget at spise eller drikke? spørger han.

To glas med juice og en kop kaffe bliver hurtigt serveret. Kaffebønnen, forklarer Michael,

helse: interview

Der er ingen garantier i sport, og den viden har givet mig mod pĂĽ at knokle.

helse / januar 2020

7

helse: interview

har han selv valgt. For han er lidt af en kaffe­ nørd og synes også, at det mindste man kan sørge for, når man beder folk om at betale 30 eller 40 kroner for en kop kaffe, er, at den smager godt.

Det store spørgsmål, der kredser over os, mens vi sipper til kaffen, er selvfølgelig, hvorfor en sportsmand i verdensklasse pludselig er medejer af en bistro på Amager, og hvordan man håndterer det faktum, at ens karriere har en udløbsdato?

For det har Michael måttet sande. Tilbage i 2016 sagde han egentlig også farvel til bordtenniskarrieren for dog at tage den op igen ikke længe efter. Men hans exit var alligevel en opvågning, hvor han stod ansigt til ansigt med, at han var nødt til at finde andre veje i livet, hvis ikke han skulle køre kroppen helt ned og potentielt leve størstedelen af sine resterende år i smerte.

– Jeg har altid været drevet af min kærlighed til spillet. Men i perioden fra 2012 til 2016 blev jeg mere og mere træt af det og havde flere og flere dårlige dage på arbejde. Så jeg begyndte så småt at lave nogle andre ting, hvor jeg skulle bruge mit hoved mere, og jeg begyndte at lytte til min krop og kunne mærke, at jeg ikke ville ødelægge mig selv for sporten, siger han.

Et eksklusivt forhold Men for at forstå, hvordan Michael er endt som bistroejer, og til dels tvunget til at forlade sin højtelskede bordtennis, er vi nødt til at rejse tilbage i tiden.

Michael tog for første gang battet i hånden, da han var seks år gammel. Han begyndte at spille med en kammerat på det lokale fritidshjem. Allerede på det her tidspunkt i sit liv var Michael meget aktiv og dyrkede flere forskellige sportsgrene. Efter et år, hvor vennen og han havde spillet sammen, faldt denne fra, mens Michael fortsatte, og han begyndte så småt at få øjnene op for, at han nok havde mere flair for bordtennis end de fleste.

På trods af det skulle der gå flere år, før han dedikerede sig eksklusivt.

– Jeg spillede også en del fodbold, og det var egentlig først, da jeg var 13 år gammel, at jeg valgte det fra og fokuserede udelukkende på at blive den bedste bordtennisspiller, siger han.

Afskeden med fodbold var også en afsked med holdsporten, og det var Michael meget bevidst om. For selvom det var rart at have holdet i ryggen og støtten og sammenholdet, passede hans mentalitet bedre til solosport.

8

helse: interview

– Hvis de andre ikke gjorde det så godt på banen, men jeg havde været god, irriterede det mig. Og omvendt. Jeg stiller høje krav og kunne mærke, at jeg havde det bedst med, at hele sejren eller nederlaget lå på mine skuldre, siger han.

Og da valget først var truffet, gik det stærkt. Han brugte det meste af sin tid udenfor skolen på at spille, og allerede som 15-årig flyttede han hjemmefra for at forfølge drømmen. Så mens hans venner begyndte på gymnasiet og gik til fester, gav Michael den gas i hallen.

– Det var hårdest for min mor, at jeg flyttede, men til at starte med var jeg jo hjemme i weekenderne for at se min familie og pleje mine venner, og jeg kunne da også godt tage med til en gymnasiefest. Det blev sværere, da jeg flyttede til Tyskland, siger han.

For Danmark var hurtigt blevet for småt til det unge talent, som fik muligheden for at spille i en af de bedste klubber overhovedet. En mulighed, han ikke kunne sige nej til.

Jeg stiller høje krav og kunne mærke, at jeg havde det bedst med, at hele sejren eller nederlaget lå på mine skuldre Sejre og savn Så Michael pakkede sine tasker og flyttede til Düsseldorf.

Han begyndte at vinde store kampe og brugte hverdagene på træning og weekenderne på turneringer. På mange måder var han i gang med at udleve drømmen om at blive den bedste. Men det var også ensomt. Mange aftener blev brugt alene på hotelværelser, hvor han stirrede op i loftet, og han har ikke tal på, hvor mange timer han har brugt i sit eget selskab i lufthavne på vej til en stor turnering.

Derfor var det også vigtigt for ham at holde kontakten til dem derhjemme, mens han rejste verden rundt, og han prioriterede at bruge penge på at ringe hjem, selvom det var dyrt dengang. Det betyder også, at Michaels bedste ven som barn, stadig er det i dag, og at han har et enormt stærkt netværk i København, selvom han har boet store dele af sit liv væk fra byen.

De mange rejser og livet væk fra vante rammer betød også, at Michael modnede tidligt. Han blev god til sprog og lærte at stå på egne ben, men mest af alt lærte han nok at sætte sig mål og kæmpe for dem.

Men sporten tærede også på ham fysisk. I 2012 var han gennem nogle operationer, og derfra begyndte glæden for bordtennis at dale. Der har hele vejen igennem karrieren været op- og nedture, men nu var der pludselig en

helse / januar 2020

9

helse: interview

overvægt af dage, hvor smerterne overskyggede det meste andet, og hvor han skulle kæmpe mod sin krop, når han stillede sig ved bordtennisbordet.

I fire år forsøgte han at komme smerterne til livs og finde gejsten igen.

Til sidst indså han, at hvis det skulle være på den måde, var det bedst at stoppe.

– En dag ringede jeg så til min manager og sagde, at nu var det slut, og at de aldrig ville se mig igen.

Dagen efter gik han ud og spiste en stor burger og drak en fadøl til frokost.

– Det var befriende, og på en måde levede jeg den ungdom, jeg ikke havde haft og tog for eksempel på flere ugers ferie med min bror – det har vi aldrig gjort før, siger Michael.

Dagene var pludselig styret af lyst fremfor skema. Han kunne se serier til langt ud på natten og sove længe, hvis han ville. Der var heller ikke noget, der

10

hed diæt eller dårlig samvittighed over at drikke et glas vin til maden.

Genfandt gnisten Men med afskeden kom også en masse plads i kalenderen og et tomrum, der skulle fyldes. Michael overvejede at begynde at læse igen. Fordi han i så tidlig en alder valgte at forfølge bordtennis, har han kun en 10. klasse bag sig, og han havde et ønske om at bruge hovedet mere. Men inden han nåede at gøre tan-

En dag ringede jeg så til min manager og sagde, at nu var det slut, og at de aldrig ville se mig igen.

ker til handling, landede der et tilbud i hans skød, han ikke kunne sige nej til.

– Jeg blev ringet op fra Malaysia, hvor de skulle i gang med et nyt bordtenniskoncept, hvor hold med nogle af de bedste spillere skulle dyste mod hinanden, og de ville have mig til at være holdkaptajn.

Det betød ture til Malaysia henover den danske vinter, og selvom det ville sætte ham tilbage i den arena, han egentlig havde sagt farvel til, tænkte han, at han jo ikke skulle spille selv og tog derfor imod tilbuddet. Men da han pludselig stod så tæt på bordet, kunne han ikke dy sig for at tage battet i hånden og spille nogle bolde ind i mellem. Og til hans overraskelse kunne han mærke, at det faktisk føltes godt og var sjovt.

Så Michael greb telefonen og ringede til sin tidligere manager og fortalte, at han egentlig måske godt ville spille igen. Så ligeså langsomt genoptog han sin karriere.

helse: interview

Men denne gang skulle det være på nogle andre vilkår. Det skulle være sjovt, og der skulle være mere balance i Michaels liv.

– I 2016 blev jeg klar over, at jeg skulle finde andre ting at bruge mit liv på end bordtennis. Og selvom jeg spiller i dag, er jeg bevidst om, at det ikke varer evigt.

Det kan være, jeg er nødt til at stoppe i morgen eller om et år, og mens jeg spiller, skal jeg også passe på mig selv. Derfor prioriterer jeg at bruge tid på projekter udenfor hallen, siger han.

Et af de projekter er bistroen. Michaels kammerat og han havde snakket længe om, at der manglede et godt sted i København, hvor man kunne få lækker mad til overkommelige priser, og som også havde noget stil og format. Kammeraten Sune er velbevandret indenfor restaurant-verdenen, og da caféen på Amager, som i dag er deres, kom til salg, slog de til.

– Jeg havde været lidt af en stamgæst på caféen og kan virkelig godt lide Amager – jeg har været bydelen utro en gang og boet et andet sted, det gør jeg ikke igen – så da ejeren skulle af med den, ringede jeg med det samme og sagde, at vi gerne ville købe den.

Kæmper mod fristelsen Så Michael blev caféejer. En titel, han næppe havde forestillet sig at skulle have, da han som dreng drømte om, hvad han skulle blive, når han blev stor. På den anden side er det ikke så mærkeligt. For selvom det er fuldstændig ukendt land for ham, er han ikke typen, der er bange eller spiller sikkert. Han forklarer, at livet

SylliFlor ® er et sprødt fiberdrys af

loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Jeg er glad for at have fået en base, og at jeg har lært at lytte til min krop, men jeg har også krudt i røven og er glad for at tage chancer, så det kommer jeg også til i fremtiden. i sportsverdenen har gjort ham risiko­ villig.

– Der er ingen garantier i sport, og den viden har givet mig mod på at knokle, siger han.

Og det gjorde han i den grad også hen-over sommeren, inden John & Woo skulle åbne. For al indmad og inventar skulle rives ud af Michaels gamle stamsted og bygges op på ny. Han slæbte selv alle paneler og stod til klokken 02 om natten med pandelampe på og hængte billeder op for at nå det hele.

Det var hårdt, og der var meget at lære, men det var lige netop, hvad Michael søgte. Nye græsgange med nye udfordringer, som han kan slå sine folder i, når kroppen siger fra.

– Selvom jeg har sagt til mig selv, at jeg skal passe på min krop, kan jeg godt mærke, at det er en svær balancegang, og at jeg bliver fristet til at træne mere, end jeg skal. Derfor er det godt, jeg kan

komme herned om eftermiddagen, siger han.

Da Michael trak sig fra sporten, var det efter en periode, hvor han dag for dag var blevet mere og mere træt af at spille, og hvor hans krop var blevet presset til det yderste. Derfor var det heller ikke en hjertevarm afsked. På den anden side var den totale afkobling fra sporten også det, der skulle til, for at han fandt ud af, hvad livet ellers kan byde på, og som faktisk gav ham roen til at kunne spille igen og måske endda deltage i OL senere på året.

Men selv hvis det ikke sker, ser han tilbage på sin karriere med stolthed, og han ved, at han har bistroen at falde tilbage på, drømme, der ikke handler om medaljer, og venner og familie, som er glade for at have ham mere permanent i landet, selvom han nok aldrig kommer til at bruge alle årets dage i Danmark.

– Jeg er glad for at have fået en base, og at jeg har lært at lytte til min krop, men jeg har også krudt i røven og er glad for at tage chancer, så det kommer jeg også til i fremtiden, siger Michael.

Og når jeg kigger rundt i bistroens smukke lokaler og ser glade ansigter, der ivrigt tager endnu en mundfuld, er jeg slet ikke i tvivl om, at hans kampgejst nok skal tage ham langt. Også udenfor banen.

Driller maven?

SylliFlor® - smager bedre end du tror

Biodane-Pharma A/S Tlf.: 75 555 777 info@biodanepharma.com www.biodanepharma.com V

Bestil vareprøver på

www.biodanepharma.com

helse / januar 2020

11

helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

✪

✪

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

VINTERBADNING

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter.

Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

Bille Sterll: Når maden tager magten 270 sider, 299,00 kroner Forlaget Press to 2019

12

Det kolde gys i det gode liv Hvad skal vinterbadning gøre godt for? Gør de det ikke bare for at give os andre dårlig samvittighed over, at vi ikke bryder os om forfrysninger og klaprende tænder?

Mennesker har vinterbadet i generationer på trods af de åbenlyse argumenter imod fænomenet. Og de bliver ved.

Sygeplejerske og forsker Salli Mortensens bog tilbyder nogle forklaringer, og det handler ikke kun om en mental opkvikker. Noget tyder på, at det kolde gys har nogle direkte fysiske effekter, som bl.a. kan modvirke diabetes 2.

Salli Mortensen: Hop i Havet 256 sider, 199,95 kroner Grønningen 1 2019

VÆK MED FORDOMME

VEJLEDNING

Hvordan fungerer spiseforstyrrelser?

Til modangreb mod kræften

Stadig flere unge lider af en spiseforstyrrelse, og hvad enten det er anoreksi, bulimi eller tvangsspisning, er det en lidelse, der er knyttet mange fordomme og meget fordømmelse til.

Med udgangspunkt i historien om Elham, der i en alder af 30 år døde af den spiseforestyrrelse, som havde haft greb i hende siden teenagealderen, tilbyder journalist Bille Sterll et blik ind i en fremmed verden.

Bogen er bygget op om både gribende personlige beretninger og interviews med nogle af Danmarks førende eksperter i behandling af spiseforstyrrelser.

Arne Notkin: Sådan overlevede jeg kræften og sundhedsvæsenet 272 sider, 249,95 kroner Peoples´s Press 2019

Diagnosen kræft kommer altid som et chok. Kræft synes altid som en stor uretfærdighed. Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort for at fortjene det?

Den tidligere chef for DR2, journalist Arne Notkin, ville gerne være skånet for et par chok i sit møde med sundhedssystemet som kræftpatient. Men han vil gerne give nogle af sine erfaringer videre til de mange andre danskere, som hvert år havner i en lignende situation.

Kan lægerne gøre noget bedre?

Kan jeg som patient gøre noget bedre? Hvad med alternative metoder? Og hvordan håndterer jeg livet bagefter – med senfølger af behandlingen og angst for tilbagefald?

Få solens vitaminer – også i gråvejr helse: xxxx

PharmaNord Vidste du, at solen er den mest effektive kilde til D-vitamin?

Nu o med gså 80 μg

Men solen giver for lidt D-vitamin: • • • •

Når du bruger solcreme.

Når solen hele syv måneder om året står lavt i Danmark.

Hvis du går tildækket.

Hvis du opholder dig mest indendørs.

D-Pearls giver dig: 38 μg D3-vitamin pr. kapsel.

Opløst i koldpresset olivenolie, hvilket sikrer god optagelighed.

Små synkevenlige gelatinekapsler.

Gelatinen er halalcertificeret.

For sunde knogler og tænder.

Støtter immunforsvaret.

Findes også med 20 eller 80 μg D-vitamin.

Læs mere om D-Pearls og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk helse / januar 2020

13

DK_D-Pearls_Ad_Helse_210x275_1116

• • • • • • •

helse: tema

TEMA

Spiseforstyrrelser

NÅR MAD TAGER MAGTEN FRA MENNESKER

Der findes overordnet tre forskellige spiseforstyrrelser, som viser sig på hver deres måde. Den ene ‘Binge Eating Disorder’ eller ‘tvangsoverspisning’ er endnu ikke en officiel diagnose i Danmark. Men i Region Syddanmark er man alligevel begyndt at behandle patienter for sygdommen med teleterapi. Og henvendelserne har været mange.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

A

t være ramt af en spiseforstyrrelse handler overordnet om, at man har et forstyrret forhold til sin krop og sin vægt. Man har med andre ord et selvbillede, der ikke stemmer overens med virkeligheden, og ens spisning foregår efter nogle mønstre, der adskiller sig fra det, man vil kalde normalt og sundt.

Man kan være ramt af spiseforstyrrelser på forskellig vis og i forskellige grader, men selvom sygdommene kan tage sig forskelligt ud fra person til person, er der også en del fællestræk. Det fortæller Mia Lichtenstein, der er psykolog og forskningsleder i psykiatrien i Region Syddanmark, og som i mange år har beskæftiget sig med spiseforstyrrelser.

– For at afgøre om der er tale om en decideret spiseforstyrrelse, bruger vi en diagnosemanual. I Danmark følger vi den fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen, red.) og ifølge den, er der overordnet to spiseforstyrrelser: anoreksi og bulimi. I USA har de også en tredje, Binge Eating Disorder (tvangsoverspisning, red.) og når der om nogle år kommer en opdatering af diagnosemanualen fra WHO, vil denne diagnose også eksistere officielt i Danmark. Vi behandler også allerede nu patienter med overspisningsproblematikker flere steder, blandt andet i Region Syddanmark, siger hun.

14

Forstyrret selvbillede Den måske mest kendte spiseforstyrrelse anoreksi er karakteriseret ved, at man spiser for lidt og derved bliver lavvægtig.

Jo lavere vægten bliver, jo farligere er sygdommen, idet vægttabet påvirker organerne og i værste fald kan få dem til at sætte ud, så man dør. Ønsket om vægttab udspringer af et falsk selvbillede.

– Man har frygt for fedme og vægtøgning og føler sig stor og tyk, også selvom man er tynd. Mange har dog – undtaget de mest syge – ambivalente følelser, hvor de på den ene side godt ved, at der er noget i vejen med dem, men på den anden side har spiseforstyrrelsens stemme, der fortæller dem, de er tykke, forklarer Mia Lichtenstein.

Også mennesker, der er ramt af bulimi, døjer med et forstyrret selvbillede. Men de undlader ikke at spise, som anoreksiramte gør. Derimod er de kendetegnet ved at have nogle voldsomme spiseanfald, hvor de indtager så meget mad, at de bliver dårlige af det. Og af frygt for at blive tykke kompenserer de efterfølgende ved opkastninger, brug af afføringsmiddel, overdreven motion eller faste. Ligesom anoreksi kan bulimi på den lange bane blive fatalt.

Bulimi kan være dødelig i værste fald.

Det er farligt at kaste så meget op, fordi balancen mellem sukker, salte og væske

ødelægges, ligesom der kan opstå hjerterytmeforstyrrelser, siger Mia Lichtenstein.

Endelig er der Binge Eating Disorder, ofte forkortet BED, og på dansk kaldet tvangsoverspisning. De mennesker, der slås med denne forstyrrelse, har ligesom patienter med bulimi voldsomme overspisninger. De ønsker at kunne spise mindre og tabe sig, men trangen til mad er så stor og kan dulme alle deres følelser – både de gode og dårlige –­ derfor kan de ikke lade være. Maden, de spiser, er kendetegnet ved ofte at være usund, og når overspisningen er sket, sidder de tilbage med en følelse af stor skam.

Mad som et kontrolelement Hvorfor nogle mennesker rammes af spiseforstyrrelser, findes der ikke noget entydigt svar på. Men fælles for dem, der rammes af lidelserne, er, at de forsøger at få kontrol over noget i deres liv, der er svært. Det kan for eksempel være mobning, skoleproblemer, kærestesorger eller forældre, der drikker.

– Det er nemmere at styre mad, fordi det er meget håndgribeligt. Det er ikke sådan, at de tænker: ’Jeg er bange for at miste min far, så nu holder jeg op med at spise’. Det er snarere sådan, at de måske starter med at springe et måltid over og mærker, at det er meget rart. Og det kan de kontrollere, så derfor gør de det igen.

helse: tema

Vi har måttet lukke ned for flere henvendelser sidste år. Vi er normeret til 50 patienter på årsbasis, men får i perioder 25 ansøgninger om dagen.

Mia Lichtenstein, psykolog og forskningsleder i psykiatrien i Region Syddanmark.

De oplever måske et vægttab som en gevinst ved deres adfærd, men problemet er, at der skal mere og mere til for at få opfyldt følelsen af kontrol. Og så sker der det, at de mister styringen i det, der i virkeligheden skulle give dem følelsen af kontrol, forklarer Mia Lichtenstein.

Terapi online Mens man i en længere årrække har behandlet målrettet for både anoreksi og bulimi på specialiserede afdelinger rundt om i landet, er det først for nylig, at der er kommet tilbud til personer, der lider af overspisning. Et af tilbuddene er Region Syddanmarks, hvor Mia Lichtenstein har været med til at udvikle et behandlingstilbud, der foregår over internettet – såkaldt teleterapi.

– På den her måde behøver patienterne ikke først gå til egen læge. Vi har udviklet et online selvhjælpsprogram til BED baseret på kognitiv terapi, som er inspireret af programmer til angst og depression.

Vi screener dem ved hjælp af en række skemaer, som kan afdække deres overspisningsproblematik, og om de passer ind i vores tilbud, siger Mia Lichtenstein.

Terapien består af 10 trin, hvor patienterne blandt andet arbejder med at få et regelmæssigt spisemønster, så de ikke bliver for sultne og ender med overspisninger. Der arbejdes også med strategier til at undgå en overspisning og med årsagerne til deres BED. – Mange af de her mennesker har slet ikke tænkt over hvilke følelser, der ligger bag spisningen. De skal gøres bevidste om, at det er muligt at vælge en anden strategi end en overspisning. Måske skal de tale med en ven, drikke en kop te eller lytte til musik i stedet, siger Mia Lichtenstein.

Skamfuldt at overspise Under hele behandlingsforløbet får patienterne skriftlig feedback fra en psykolog, og de har også mulighed for at skrive til psykologen, så ofte de vil. Derfor er patienterne ikke ”alene”, selvom behandlingen foregår over internettet. Og netop for denne gruppe kan det være en fordel ikke at skulle sidde ansigt til ansigt med en behandler.

– Mange af dem er enormt skamfulde.

Blandt andet fordi de ofte er meget overvægtige. Derfor kan det være grænseoverskridende at skulle sidde og kigge et andet menneske i øjnene. Det er mere trygt for dem at kunne sidde derhjemme om aftenen bag skærmen, når ungerne er kommet i seng, siger Mia Lichtenstein.

Foreløbig er resultaterne af teleterapien ikke entydige. Der er både patienter, der responderer rigtig godt på behandlingen, nogle, der ikke gør, samt dem midt imellem. Det skal derfor undersøges, hvem der får bedst effekt af programmet, og vi skal kunne tilbyde hjælpen til mange flere, da der stadig er alt for få behandlingstilbud.

– Vores målgruppe er dem med lette til moderate overspisningsproblematikker.

Og for den gruppe er alternativet ofte ingenting. Og vi arbejder hele tiden på at

forbedre behandlingen. Lige nu er vi for eksempel ved at udarbejde et modul til dem, der ikke får tilstrækkeligt ud af terapien, så de ikke vender det indad og bebrejder sig selv, at de ikke bliver helbredt, siger Mia Lichtenstein.

Mange har behov for hjælp Efter Region Syddanmark søsatte det digitale behandlingstilbud til mennesker med overspisningsproblematikker i 2019, har Mia Lichtenstein og hendes team fået bekræftet deres bange anelser; at der går rigtig mange mennesker rundt derude, som slås med tvangsoverspisning, og som gerne vil have hjælp.

– Vi har måttet lukke ned for flere henvendelser sidste år. Vi er normeret til 50 patienter på årsbasis, men får i perioder 25 ansøgninger om dagen. Det tyder på et stort behov og en stor interesse for denne type behandling. Derfor udvikler vi nu et rent selvhjælpsprogram uden en psykolog i den anden ende. Så kan det være, at ti procent flere kan få hjælp. Det er ikke programmet, der koster ressourcer, men antallet af psykologer. Vi ved godt, at det her program ikke kan alt.

Men det kan noget, og vi vil gerne hjælpe flest muligt, siger Mia Lichtenstein.

helse / januar 2020

15

helse: tema

TEMA

Spiseforstyrrelser

“Vi skal lære vores børn at hvile i sig selv” Jo mere forældrenærvær, jo mindre risiko for, at børn og unge udvikler en spiseforstyrrelse, siger Rachel Santini, der er kultursociolog og centerleder ved Kildehøj, Center for behandling og rehabilitering af spiseforstyrrelser.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

Hvad er spiseforstyrrelser for et fænomen?

Der har altid været udefrakommende strømninger, der fortæller os, at kroppen er en vare. I 1960’erne eksploderede anoreksien med den populære model Twiggy, hvor man ikke kunne være tynd nok. Med Jane Fonda i 80’erne kom bulimien, hvor det handlede om at være fit, fit, fit, men ikke nødvendigvis tynd. Vi har også tilbage i tiden set, at kvinder skulle spændes så meget ind i livet, at de fik hvepse-talje, for ellers kunne de ikke afsættes, og i Kina skulle kvindernes fødder være så små, at man måtte bukke foden sammen og mishandle den for at opnå det.

Og i dag har vi noget som botox, som signalerer, at kroppen ikke er god nok, som den er født. Ofte har det i det 20. århundrede været kvinder, der har været ramt af de her undertrykkende kropsidealer, men nu ser vi, at det også rammer drenge og mænd. Se bare, hvordan de træner og spiser restriktivt i bestræbelserne på at komme til at ligne det, de ser på de sociale medier.

Hvorfor ser vi så mange spiseforstyrrelser hos børn og unge i dag?

I dag kan du købe dig til alt.

Det eneste, du ikke kan købe dig til, er dig selv. Vi lever i en verden, hvor rigtig mange hele tiden skal tjekke op

16

på andre på de sociale medier og følge med i, hvordan de ser ud og agerer.

Mange af vores patienter kan ikke svare på, hvad de selv synes. Når de forsøger, svarer de i stedet på, hvad ’gruppen’, a ­ ltså de andre, synes.

Vi oplever i dag, at det ikke kun er piger og kvinder, men også drenge og mænd, der hele tiden ser sig selv an på de sociale medier, ser sig i spejlet for at sikre sig, at de ser ud som de andre. Og når man ikke længere selv kan mærke noget og bliver fjernet fra sine egne behov, følelser og grænser, så er det meget let at bruge maden.

Den kan man modsat alt andet styre.

Man kan sulte sig og kaste op, og så regulerer man sine følelser den vej.

Hvilken rolle spiller forældre i forhold til, om børn og unge udvikler en spiseforstyrrelse?

Jo mere forældrenærvær, man har haft og har, jo mere ro har man til at danne sin egen identitet og ikke være så påvirkelig til bare at passe ind i en gruppe. Det er ikke forældrenes skyld, at deres børn udvikler en spiseforstyrrelse, men de har et stort ansvar for, hvad de implementerer i familiens hverdag.

Blandt andet i forhold til medier – forældre i dag er også meget påvirkelige af det, der sker der.

helse: tema

Hvis mødre hele tiden tjekker op på sig selv på de sociale medier og kigger ned i mobilen, så ser børnene det og bliver påvirket af det. Vi forældre skal turde være os selv og vise, at det ikke er sejt at lytte ukritisk til gruppen. Vi skal lære vores børn at hvile i sig selv.

Du nævner mødrene, hvad med fædrene – spiller de ikke en rolle?

Jo, det er ligeså meget fædrene. Jeg havde på et tidspunkt en patient, som ud over at have en spiseforstyrrelse også overtrænede. Hun nægtede at stoppe med det. Hun fortalte, at når hendes far endelig var hjemme fra arbejde, så var han ude at løbe, fordi han var triatlet og mega sej. Og hendes mulighed for at være i selskab med ham var at tage ud og løbe sammen med ham. Det havde hun det godt med, sagde hun. Men det havde hun jo ikke.

Det var jo ikke godt for hende. Og man er ikke mega sej, fordi man kan løbe en ironman eller bestige høje bjerge. Det er fejlagtigt at vise sine børn det. Man er sej, når

Rachel Santini

man hviler i sig selv og kan sætte grænser.

Det er det, vi skal lære vores børn og unge.

Det kan synes som en ulige kamp – hvor skal man som forældre starte og slutte?

Man kan starte med at skimme sin dagligdag igennem og se, hvad det er, vi viser vores børn. Se blot på forældre, når de går tur med barnevognen i dag. I stedet for at have øjenkontakt med barnet, går de med hovedet nede i mobiltelefonen.

Eller barnet sidder omvendt i klapvog-

nen, for så kan forældrene nemlig få løbet en tur, selvom barnet er med. Det er starten på en fremmedgørende proces.

Og så skal vi være med til – sammen med medierne, som spiller en stor rolle – at sætte en standard for, hvad der er sejt. Hvorfor skal man følge sportsstjerner på de sociale medier, som viser, hvor restriktivt de spiser?

"Hvad rager det os, hvad de spiser?" skal vi sige. Hvis almindelige dødelige skulle efterleve dem, ville vi ikke kunne passe vores job.

Og det, vi ikke ser på de sociale medier, er, hvor høj prisen er for at leve sådan. Nogle af dem ender jo også her hos os.

Jeg har haft en eliteidrætsudøver her hos os. På et tidspunkt skulle vi lave noget yoga.

Men hun kom ikke ud og var med. Hun trænede på værelset, til hun var den bedste på holdet. For det, hun havde lært, var, at det er en taber, der bliver nummer to.

Børn skal have lov at hvile i sig selv – selvfølgelig skal man tænke på gruppen.

Men måske skal man turde mærke efter først, hvad der i virkeligheden er godt for en selv.

www.spirularin.dk

Herpescreme Baseret på mikroalger Spirularin® HS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Cremen udnytter mikroalgens helende og forebyggende egenskaber og regenererer sårbar hud og læber.

Spirularin® HS efterlader læberne bløde og velnærede.

• • •

Plejer og beskytter herpes sårbare læber Styrker hudens genopbygning Solfaktor 15

Active ingredien

t 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

helse / januar 2020

17

helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Lille spejl på væggen der Hver gang min klient ser sig selv i spejlet, ser hun det, omverdenen ikke ser: Billeder af overflødigt fedt og en kæmpemæssig krop. Tanker om kilo og kalorier optager konstant hendes bevidsthed. Hun lider af anoreksi. Hun har ikke noget ønske om at leve sit liv sammen med anoreksien, men den vil ikke slippe hende. I de seneste år er hun gået ud og ind af ­hospitalet.

Anoreksibehandlingen indenfor det traditionelle hospitalssystem har i mange år overvejende haft fokus på fødeindtagelse og vægten fremfor de bagvedliggende symptomer. Det har betydet, at man lykkes med at få den unge op på en acceptabel vægt, men straks den unge er udskrevet, taber hun sig igen. I min klients journal er hun omtalt som ”ikke-samarbejdsvillig”. Tilbage står en pige, som gerne påtager sig skylden for den fejlslagne behandling, for det passer godt ind i billedet af hende selv som umulig og en fiasko.

At være forvirret omkring sine følelser kan være en ganske naturlig oplevelse i perioder af ens liv. Men ved spiseforstyrrelser opleves følelseslivet som et stort kaos hele tiden. Den spiseforstyrrede har opbygget en stor negativitet mod sig selv.

Uanset hvad hun præsterer, synes hun ikke, at det er godt nok, hun føler sig afvist og til besvær.

I sin sårbarhed og afmagt griber hun efter noget, som hun kan overskue, og hvor hun kan bevise overfor sig selv, at hun kan genvinde kontrollen. Hun er ofte så usikker på egne evner, at hun føler, at vægten er det eneste område, hvor hun med sikkerhed kan måle, om hun klarer sig godt eller dårligt.

Det er sådan, det er startet for min klient. Med oplevelsen af kontrol. Hun havde i et stykke tid tænkt, at nu var hun ved at blive lidt for godt i stand. Hun satte sig som mål at ville tabe sig fra 59 kilo til 50 kilo. Hun undlod at spise kager, chips og choklade. Hun tabte sig og fik mange positive kommentarer.

Hun følte sig høj, hver gang vægten faldt. Hun følte, der var noget, hun kunne finde ud af, og det blev starten på mange år fanget i anoreksiens kløer. For denne kontrol er kun tilsyneladende, for det bliver med en spiseforstyrrelse aldrig den ramte, der har kontrollen.

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen - på Islands Brygge i København.

Tilbage står en pige, som gerne påtager sig skylden for den fejlslagne behandling, for det passer godt ind i billedet af hende selv som umulig og en fiasko.

18

Bestil på naturlishoppen.dk

Sulten på sundhed?

Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

en holdning til livet

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

tema

Vi giver – vi tager

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 07 / august 2019

At få et barn er det største i livet

Få styr på din indre termostat

GRAVIDITET OG FØDSEL:

TEMA

Sund vægt

Kroppens forunderlige evner

Pelle Hvenegaard

Hvad ved vi egentlig om overvægt

ALVORLIGE ØJENSYGDOMME

– Hormoner eller temperament?

OP OG STÅ: STILLESIDDENDE LIVSSTIL

Hvordan står det til med dit syn?

Hjerteproblemer?

+

– Lær de oversete årsager at kende

TEMA

Begynderguide

Bruce Lipton:

Hold op med at tænke!

Din ubevidste adfærd kan sabotere dig, mens du har travlt med andre tanker.

Børnesygdomme

til plante-kost Gør din sommerglød smukkere

Er du den evige hjælper?

Nr. 05 2019 / Tilskud til hjertet / Hormonelle balancer / Senior-skavanker Kvindelige balancer / Bæredygtig livsstil / Opskrifter med fokus på miljø www.naturli.dk / facebook.com/naturli.dk / www.blog.naturli.dk

Hvad fejler 30% AF ALLE BØRN nutidens børn? HAR MOTORISKE Vacciner, motorik, snot og sygedage – børns kroppe har både kendte og nye udfordringer i forhold til tidligere.

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

PROBLEMER VED SKOLESTART

konsultation

forebyggelse

FORSTUVNING AF ANKLEN

+Sofie Linde

Min røv er f lad og brysterne hænger mere end de strutter De mange spor på kroppen efter graviditet og fødsel er kommet bag på studieværten, som lige nu savner sin gamle krop.

+

Øvelser Få styr på dine snacks Motion for forældre

NR.04 2019 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Naturli

Helse

Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt og alternativt – kritisk og spørgende uden at være fodformet.

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne.

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Bliver du fristet?

Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk – også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter.

helse / januar 2020

19

helse: tema

TEMA

Spiseforstyrrelser

”JEG HAVDE MISTET EVNEN TIL AT MÆRKE SULT OG MÆTHED” Signe Nordstrand led i en stor del af sin ungdom og sit voksenliv af overspisninger. Hun måtte igennem et årelangt behandlingsforløb for atter at lære at mærke sult og mæthed.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Privat

K

unne du spise en hel pose krydderboller smurt med smør, en pose chips, en rulle kiks, en pose kanelgifler og en plade Marabou på et par timer? Det kunne Signe Nordstrand. Hun led i en længere årrække af overspisninger i et omfang, der betød, at hun på et tidspunkt fik diagnosen atypisk bulimi.

– Det var lidt forskelligt, hvor tit jeg havde overspisninger. I perioder var det hver anden dag – i andre bare et par gange om måneden. Jeg fik diagnosen atypisk bulimi, blandt andet fordi jeg ikke kastede op, når jeg havde overspist. Det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af, selvom jeg forsøgte mange gange. I stedet kompenserede jeg med masser af motion dagen efter, ved at tage afføringsmidler eller undlade at spise ret meget dagen efter, fortæller den i dag 35-årige kvinde, der har følt sig rask siden 2014.

Tynde veninder Hvorfor Signe Nordstrand udviklede en spiseforstyrrelse, der med hendes egne ord var kendetegnet af et forkvaklet forhold til mad og en urealistisk opfattelse af egen krop, ved hun ikke med sikkerhed. Men hun er ikke i tvivl om, at noget af det tog sit udgangspunkt i, at hun

20

sammenlignede sig selv med sine ven­ inder.

– Jeg blev træt af at være hende, der brugte en størrelse større end alle mine veninder, og en dag besluttede jeg, at nu skulle jeg vise dem, at jeg kunne blive ligeså tynd som dem. Jeg har altid været det, man ville kalde normalvægtig, men for mig var det ikke godt nok. siger hun.

Det blev bare aldrig en succes for Signe Nordstrand at være på en skrap kur.

Ofte kunne hun godt overholde at spise minimalt i løbet af dagen, men det betød blot, at hun, når hun kom hjem fra universitetet, hvor hun studerede, var så sulten, at hun helt slap grebet og spiste, til hun lå svedende med hjertebanken og følte sig skamfuld over, at hun ikke havde kunnet holde stand.

Retten til at være til Da Signe Nordstrand blev gravid og fik sin datter for 9 år siden, var hun allerede i behandling hos en privatpraktiserende psykolog. Men det blev tydeligt for hendes sundhedsplejerske, at der var behov for en mere målrettet og massiv behandlings­ indsats. Derfor blev den nybagte mor indstillet til behandling på Rigshospitalets daværende anoreksiklinik, hvor de behandlede flere forskellige spiseforstyrrelser.

Behandlingen bestod af flere forskellige indsatser. Blandt andet deltog hun i en terapigruppe, hvor hun og de andre skulle udføre forskellige kognitive øvelser.

– Vi skulle for eksempel øve os i at gå på biblioteket og bede om hjælp til at finde en bog eller gå ned i en butik og købe en bluse og bytte den en time efter. Det handlede om, at vi skulle lære, at vi havde retten til at være her og ikke føle os til besvær eller i vejen, når vi havde brug for hjælp. Det hjalp rigtig meget, så jeg ikke altid føler mig forkert eller til besvær. Det kan godt være, at jeg gør nogle forkerte ting, men af den grund er jeg ikke forkert eller et dårligt menneske, siger Signe Nordstrand.

helse: tema

Ud over gruppeterapi fik Signe Nordstrand stadig behandling hos en psykolog, ligesom hun fik hjælp til at lære at spise normalt igen.

– Min krop skulle lære at mærke sult og mæthed igen. Den evne havde jeg mistet.

Så min spisning blev sat i skema, så jeg spiste på helt fastlagte tidspunkter. Den her mekaniske spisning var rigtig god for mig, fordi den gav mig ro i hovedet. Ligeså stille kom der et naturligt flow i det, og jeg kan i dag godt skubbe til tidspunkterne, uden der sker noget ved det, siger hun.

Immun over for slankekure I dag går Signe Nordstrand ikke længere i behandling, og for kort tid siden udgav hun bogen “En overspisers bekendelser.

Hvad chokolade lærte mig om livet”, hvori hun fortæller sin historie. Men selvom hun ikke længere er syg, kan de gamle spisemønstre godt indimellem kigge frem og vise tænder. Forskellen fra tidligere er dog, at hun i dag selv kan se, når

Jeg kan stadig have overspisninger to til tre gange om året, men jeg har lært at analysere mig frem til, hvorfor det skete, og at der altid er en årsag. hun er ved at falde i overspisningsgrøften.

– Jeg kan stadig have overspisninger to til tre gange om året, men jeg har lært at analysere mig frem til, hvorfor det skete, og at der altid er en årsag. For nu ved jeg, hvad det handler om, og hvad jeg skal – og ikke skal – gøre, siger hun.

Det ærgrer Signe Nordstrand, at der i dag er så stort et fokus på kost, krop og ekstreme kure. For deraf følger, mener hun, at mange får et unaturligt forhold til, hvordan de skal spise og se ud.

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

– Jeg selv er i dag næsten immun over for alle de her kure, der popper op og lover det ene og andet. Men jeg har jo også været der, hvor pasta var det værst tænkelige, jeg kunne spise. Og jeg har også været ung, da sukker var det allerfarligste, og tidligere, da det var fedt, der var den store synder. Og hvis ikke man har en styrke, som jeg har fået igennem min behandling, så er det nemt at hoppe med på den, siger hun.

Ud over at have skrevet en bog fortæller Signe Nordstrand om sit liv som tidligere overspiser fra sin Instagram-konto, og her får hun ofte henvendelser fra andre, der slås med de samme problemer, som hun har gjort.

– Der er mange, der skriver og spørger mig, hvordan jeg kom videre, og jeg tror desværre, at der går rigtig mange rundt derude, som har brug for hjælp. Jeg føler mig meget heldig, at jeg fik så megen hjælp – uden den ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort, siger Signe Nordstrand.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / januar 2020

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ig miniferie i hyggel21 givelser. Ho om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor

helse: tænder

TEMA

Spiseforstyrrelser

TÆNDER OG SPISEFORSTYRRELSER En spiseforstyrrelse kan også have negative konsekvenser for sundhedstilstanden i munden.

Af: Tandlægeforeningen / Foto: Shutterstock

P

ersoner, der lider af en spiseforstyrrelse, kæmper hver dag med en stor optagethed af mad, vægt og spisning. En spiseforstyrrelse kan, udover at give en lang række psykiske og fysiske problemer, også have negative konsekvenser for sundhedstilstanden i munden. Hvis man overspiser og har et stort forbrug af sukkerholdige fødevarer, vil det tilbagevendende sukkerindtag kunne øge risikoen for, at man får huller i tænderne. Især personer, der har spiseforstyrrelser, som involverer opkastning, har risiko for at få syreskader på tænderne, hvilket på længere sigt kan resultere i, at tænderne bliver porøse, går i stykker og knækker.

per medicin, det drejer sig om, og kan give gode råd, hvis munden er tør på grund af for lidt spyt.

Tandsubstans kommer ikke igen Syreskader på tænderne skal tages alvorligt, da tandsubstans, der er opløst af syre, ikke kommer igen. Derfor er det vigtigt at prøve at undgå, at skaderne bliver for store. I første omgang er det tændernes udseende, der ændrer sig. Små stykker af tanden kan f.eks. knække af. På længere sigt kan også tændernes funktion blive påvirket. Jo mere af tanden, der forsvinder, jo følsommere over for kulde og varme bliver tænderne. Endelig kan tænderne blive så forkortede, at evnen til at tygge bliver dårligere. Meget syreskadede tænder kan også give ændringer i den måde, tænderne bider sammen på, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at kæbeleddet bliver påvirket med muskel- og ledsmerter til følge.

Hvordan opstår syreskader?

Syreskader, som også kaldes erosioner, opstår, når tænderne udsættes for syre, der ikke er lavet af bakterier i munden. Syren er i stedet tilført munden enten udefra gennem mad og drikke eller fra maven. Mavesyre kan komme på grund af sure opstød eller opkast. Hvor meget, syren skader tænderne, afhænger af en række faktorer. De vigtigste faktorer er madens/drikkens surhedsgrad, hvor ofte, hvor længe og hvordan man drikker/spiser det sure, samt hvor mange gange, der bliver kastet op. Desuden betyder det også noget, hvor meget spyt, der er i munden. Nogle typer medicin nedsætter mængden af spyt i munden, og indtag af disse kan derfor øge risikoen for at få syreskader. Tandlægen ved, hvilke ty-

22

Sådan nedsætter du risikoen for syreskader Det kan være svært selv at se, om tænderne har taget skade af syre, men tandlægen kan se det og give gode råd om, hvordan skaderne forebygges bedst muligt.

En af de vigtigste ting er at forsøge at fjerne syren fra mundhulen. Det gør man bedst ved at skylle munden i vand eller mælk. Mælk er godt, fordi det indeholder kalk. Dernæst er det vigtigt at vente en times tid med at børste tænder, efter tænderne har været udsat for syre, da det yderste lag af tænderne i perioden efter syrepåvirkningen er blødt, og tandbørstning derfor kan slide den ”bløde” tandoverflade væk og dermed forværre syreskaden. Se boksen her for gode råd.

Kilde: Tandlægeforeningen.

Gode råd: • Brug en blød tandbørste og en tandpasta med fluor og et lavt indhold af slibemiddel (spørg din tandlæge til råds).

• Husk også at børste tungen, da bakterier og syrerester kan sætte sig på tungen og skade tænder og mundhule.

• Børst ikke tænder lige efter opkastning, da emaljen er sårbar på grund af syren. Skyl i stedet munden med vand (eller mælk).

• Undgå store mængder af sure fødevarer, f.eks. sodavand, energidrikke, juice, syrligt slik og syrlige frugter.

• Brug sugerør, hvis du drikker sodavand, energidrikke eller andre sure drikke. Så undgår du, at tænderne kommer i kontakt med den sure væske.

• Gå regelmæssigt til tandlæge, så tandlægen kan hjælpe dig med at passe på dine tænder.

Hos tandlægen bliver der holdt øje med din generelle mundsundhed, eventuelle syre­ skader og deres udvikling.

helse: værd at vide

TID TIL ET SKUD ENERGI? Vinter og mørke er sjældent særlig befordrende for vores energi og lyst til at lave noget. Og helt galt går det, hvis vi også mangler næringsstoffer. Vi har fundet nogle af dem, der er vigtige for, at du kan producere energi.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock

Kender du Q10?

Det lille coenzym Q10 er centralt for al energiproduktion i vores kroppe. Vi danner det selv livet igennem, for uden det ville kroppen bogstavelig talt gå i stå.

Med alderen falder produktionen dog, ligesom sygdom og nogle typer medicin (kolesterolsænkende f.eks.) kan nedsætte mængden af Q10.

Man kan tage Q10 som tilskud, men kvaliteten af tilskuddet er vigtigt, hvis molekylerne skal nå helt ind i vores energiproducerende mitokondrier. I flere lande er Q10 i lægemiddelkvalitet godkendt til forebyggelse og behandling – i Danmark finder du f.eks. Bio-Qinon Q10.

100 mg Q10 er normal dosis ved almindelig træthed. Tages bedst om morgenen.

Det vigtige D! Vi danner rigtig meget af vores D-vitamin om sommeren, hvor solen står højt på himlen. Og det kan være en af forklaringerne på vores vintertræthed. I hvert fald er mangel på D-vitamin blevet linket til depression og træthed i forskellige studier.

Hvis man mangler D-vitamin kan behovet ligge mellem 30-100 mikrogram dagligt, hvilket vi sagtens kan danne på

en god sommerdag.

Vitaminet er fedtopløseligt, så vælg gerne et tilskud, hvor vitaminet er pakket ind i olie i kapsler – f.eks. som i D-Pearls, der fås i forskellige styrker.

Stabiliser med chrom Når vores blodsukker svinger op og ned, resulterer det både i sukkertrang, overspisning og træthed. Derfor er mineralet chrom vigtigt. Det hjælper os med at forbedre effekten af insulin, så vi får lukket sukkeret ind i cellerne og væk fra blodet.

Med et stabilt blodsukker oplever vi mæthed i længere tid og mere energi.

Tilskud lavet på chromgær er den eneste form med dokumenteret effekt på blodsukkeret.

Vælg samtidig masser af grove kulhydrater, da fibrene er gode for et stabilt blodsukker.

Chrom fås f.eks. i tabletter med 100 mcg., men ved en meget sød tand kan man i perioder tage op til 300 mcg. om dagen.

Til dannelsen af stofskiftehormoner, der styrer vores energiproduktion, har vi især brug for jod og selen. Mange af os mangler i dag spormineralet selen, da det kommer i vores fødevarer fra jorden, som her i Nordeuropa er ret fattig på selen.

Selen indgår i omkring 30 selenafhængige proteiner, enzymer og antioxidanter, som har mange andre livsvigtige funktioner.

Tilskud lavet på selengær er at foretrække, da det minder mest om den selen, vi får fra kosten. Ofte er et tilskud på 100 mcg. dagligt tilpas.

Stofskiftemineralet selen

Andre mulige mangler B-vitaminer, da de bl.a. sørger for, at alle andre næringsstoffer kan optages.

Magnesium, som bl.a. aktiverer D-vitamin og balancerer nervesystemet og musklerne.

Jern, som hjælper kroppens celler med at få ilt, og som især hos kvinder, der menstruerer, er en mangel.

helse / januar 2020

23

helse: apotekerforeningen

Vidste du at...

• Det er en myte, at man nødvendigvis skal gå efter en creme uden vand, når det er koldt. Valg af hudplejeprodukt afhænger både af din huds tilstand, din hudtype og årstiden. Spørg på apoteket.

• Tør hud ser ud til at være arvelig, så hvis dine forældre og søskende har tør hud, er du også i risiko for at få tør hud.

• Huden bliver mere tør med alderen.

Det skyldes blandt andet, at huden bliver tyndere og elasticitet, vandindhold og fedtproduktion nedsættes.

• Sygdomme (for eksempel stofskiftesygdomme) kan også påvirke huden og gøre den mere tør.

Til kamp mod tør vinterhud Klør huden i kulden? Der er hjælp at hente på apoteket.

Af: Apotekerforeningen / Foto: Shutterstock

Få vejledning På apoteket kan du få råd og vejledning om, hvad der passer til din hud.

Sådan undgår du tør og kløende hud: • Plej huden dagligt med hudpleje der passer til din hud.

• Tag korte kølige bade.

• Undgå overdreven brug af sæbe.

• Undgå langvarig brug af gummihandsker.

Suppler evt. med bomuldshandsker indenunder.

• Undgå tøj af materiale, som kan udløse kløe (uld direkte på kroppen og visse kunststoffer).

• Undgå produkter, du erfaringsmæssigt ved, giver dig tør og irriteret hud.

• Drik 1-11/2 l væske dagligt.

Kilde: Apoteket.dk

24

V

interen er over os og dermed også sæsonen for tør hud, der strammer og klør. Tør hud kan opstå hele året, men når tempera­ turen falder, og luftfugtig­ heden er lav, er huden særligt udsat og har brug for ekstra omsorg.

Det er almindeligt at have tør hud på hænder, ben og i ansigtet, men det kan forekomme overalt på kroppen.

Uanset hvor det er, er det som oftest ubehageligt, når huden udtørrer. Både fordi det klør, men også fordi det kan stramme og føles som om, huden er flere numre for lille.

Når huden bliver tør og skællende, er det, fordi det naturlige indhold af vand i huden fordamper. Denne udtørring sker, når noget af det beskyttende hudfedt fjernes.

Derfor gør lange varme bade og hyppig håndvask huden ekstra udsat for udtørring i vinterkulden. Huden påvirkes også, hvis man får for lidt væske.

Heldigvis er der en hel del, du selv kan gøre for at forebygge, at problemet opstår. Og er huden først blevet stram, rød eller skællende, kan du lindre og udbedre.

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

TIL KAMP MOD FORKØLELSE OG ONDT I HALSEN

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Vinteren er over os og dermed også højsæson for forkølelser og ondt i halsen. Hvad siger du til en mundspray, der både forebygger og forkorter forkølelse samt reducerer forkølelses-symptomer og ondt i halsen?

Lyder det for godt til at være sandt? Så prøv den unikke ColdZyme mundspray, som kan anvendes af voksne og børn fra 4 år. Fås både med mint og jordbærsmag.

Op mod 310.000 børn og unge herhjemme vokser op i familier med psykisk sygdom. Det viste en undersøgelse fra Psykiatrifonden sidste år. Og det er ofte både svært at forstå og tale om psykisk sygdom – især når man er barn eller ung.

Derfor har Psykiatrifonden udviklet et nyt og gratis digitalt spil til børn, der vokser op med forældre, der er ramt af psykisk sygdom eller har psykiske problemer. Spillet kan hjælpe børn og deres familier med at tale om det, der er svært.

Download spillet i App Store eller Google Play – du kan også finde det på psykiatrifonden.dk (søg på “snak om det”)

Januar er også eksamenstid, og det kan udfordre den mentale ro og balance. Bach Rescue kan være med til at hjælpe dig. Produktet findes både som pastiller, spray eller dråber. Rescue-serien indeholder fem af de 38 kendte Bach remedier – som f.eks. Balsamin, Soløje og Klematis. Blomsterremedierne blev udviklet af dr. Edward Bach for over 80 år siden, og de anvendes i dag verden over.

Kan købes på www.mezina.dk eller dér, hvor du plejer at købe din helsekost.

Mere information på telefon: 75 18 16 11.

Kan købes på udvalgte apoteker og www.webapoteket.dk.

Mere info: coldzyme.dk

HJÆLP TIL DET SVÆRE

RO OG BALANCE I EKSAMENSTIDEN

Vi har lige overstået jul og nytår, og der er stadigvæk lang tid til, at vi igen kan nyde foråret og sommeren.

Selvom dagene er blevet lidt længere, kan de godt indimellem føles som op ad bakke. Her får du nogle tip til at hjælpe dig igennem.

Fodpleje i vintermørket Det kolde vintervejr kan være hårdt for dine fødder.

Med f.eks. Flexitol fodplejeserien kan du passe godt på dine fødder. Det høje indhold af urea er med til at fjerne den tørre hud, så der igen kan optages den nødvendige fugt for at holde fødderne sunde og bløde.

Serien kan købes på apoteket og online og indeholder tre forskellige cremer, Flexitol Heel Balm, Flexitol Hard Skin and Callus og Flexitol Moisturing Foot Cream.

Kan købes på udvalgte apoteker og www.webapoteket.dk – www.apotekeren.dk tlf.: 44 85 99 88.

helse / januar 2020

25

helse: værd at vide

Livsstilsændringer i børnehøjde Store ambitioner om det perfekte liv. Vi voksne kender det allesammen: Vi vil så gerne leve op til vore egne forventninger. Nu vil vores børn være med – og efterspørger kurser om livsstilsændringer.

Af: Susanne Diekema / Foto: Privat

V

oksne slås med tårnhøje krav til sig selv og deres omgivelser, og børn og unge følger trop. Tendensen med at skulle leve op til kravene om det perfekte liv rykker hurtigt nedad, så teenagere og børn i en tidlig alder føler sig forkerte, mislykkede og udenfor, fordi de hverken ser ud, som de selv ønsker det eller har den selvtillid og det selvværd, der gør, at de grundlæggende er tilfreds med sig selv og deres livsstil.

Selv om børn og teenagere endnu kun har levet et barndomsliv, ønsker de i stigende grad at ændre på det liv, de har. Og de er villige til at gøre meget for at opnå deres mål. Både at arbejde målrettet med sig selv og at flytte væk fra forældrene for at opnå det, de drømmer om.

Som Tobias Petersen, der er 14 år og bor sammen med sin far og lillebror i Rødekro i Sønderjylland.

– Jeg spiser for meget og vil gerne tabe mig, så jeg kan blive mere aktiv. Jeg er alt for doven og sløv derhjemme og vil gerne kvikkes op. Det vil være godt for mig at få en struktureret hverdag med fokus på sunde vaner, mener han.

Kickstart på sundt liv I efterårsferien sidste år brugte Tobias sammen med elleve andre børn i alderen 11-15 år en del af deres ferie på en ‘Camp

26

Fit and fun’ på Livsstilsefterskolen Hjarnø, der starter næste skoleår. En chance for på forhånd at finde ud af, om et år på en efterskole med fokus på sundhed, livsstil og ændringer af dårlige vaner kan blive vendepunktet for de teenagere, der gerne vil lave om på deres liv.

Fakta om livsstilsefterskolen Hjarnø • Åbner august 2020 • får plads til 60 elever • 5-10 lærere • totalrenoveret for 6 mio • fitness- og motionsrum • to- og tre-sengsværelser • spa- og wellnessområde • fodboldbaner mv.

• daglig motion og madlavning • arbejde med selvtillid og selvværd • et ophold koster 2500/uge før tilskud • Støtteforeningen for Livsstilsefterskolen Hjarnø yder op til 20.000 kr. særligt tilskud for at undgå social slagside.

Læs mere på: www.livssstilsefterskolenhjarnø.dk

De har alle noget, de gerne vil ændre.

Vægt, kontakt til andre mennesker, være bedre til at være en del af et fællesskab og ikke føle sig udenfor og finde ud af, hvordan de får nye venner.

– Jeg glæder mig helt vildt til, vi starter og tror 100 procent på, at vi kan hjælpe børnene. Vi ved, der er et stort behov, og at der mangler et tilbud i aldersklassen fra 15-17,5 år. Det her er kun en lille forsmag på, hvad vi kommer til at arbejde med og kan måske være en kickstart til en livsstilsændring. Vi satser både på det fysiske med daglig motion og sund mad, som børnene selv er med til at lave, men vi arbejder også med den mentale sundhed, selvværd og selvtillid, fortæller lederen af den nye efterskole Line Hansen, der personligt, siden hun var 10 år, har været igennem mange af de problemer, børnene har med overvægt og lavt selvværd.

Flere børn får problemer Hun deltog for en del år siden i TV2-serien ‘Livet er fedt’ og har siden uddannet sig til diætist, taget en lederuddannelse og arbejdet med børn og voksne i næsten 20 år. Hun har siden sidste år arbejdet på at få den nye efterskole op at stå og været rundt hos de forskellige aktører, der specifikt arbejder med børn og unges problemer som f.eks. kommunernes overvægtsklinikker og julemærkehjem.

helse: værd at vide

– Vi ved, at cirka 50 procent af alle danskere er overvægtige, og flere mistrives og føler ikke, de er gode nok. Antallet af børn med overvægt og psykiske problemer stiger også. Flere sidder derhjemme og har svært ved at leve op til den præstationskultur, vi har. Vi bliver en lille efterskole med plads til 60 elever, hvor vi kan tage mere hensyn til den enkelte og have et individuelt fokus.

Blandt andet med løbende ‘sundhedssamtaler’ om børnenes fysiske og mentale trivsel med spørgsmål til, hvordan de har det, konditionstests og vejning, hvis de ønsker det. Svarene bliver brugt til at tilpasse skoleforløbet.

Der er allerede en del elever skrevet op til efterskolen, der er ejet af BGI Akademiet i Hornsyld. Der er brugt 6 millioner kroner på at totalrenovere den, så der er nyt fitness- og motionsrum, klasselokaler, nye to- og tre-sengs værelser, masser af udenomsplads og spa- og wellness-

Jeg føler mig tit alene i min klasse, men holder det for mig selv og viser det ikke. Jeg tror, der måske er et bedre fællesskab på en efterskole, så jeg vil få mere selvtillid og tabe mig og måske få venner, der gider mig.

Sarah Nancke, 14 år.

område. Børnene skal selv være med til at lave mad og lære nye vaner.

Holdt udenfor Noget som Sarah Nancke på 14 fra Odder glæder sig til. Hun har tidligere været på julemærkehjem, men tror, det vil være nemmere at ændre kostvaner her.

– Jeg føler mig tit alene i min klasse, men holder det for mig selv og viser det ikke. Jeg tror, der måske er et bedre fællesskab på en efterskole, så jeg vil få

mere selvtillid og tabe mig og måske få venner, der gider mig. I min klasse har jeg oplevet at blive holdt ude. Når der sker noget, er alle de andre piger inviteret – undtagen mig. Her føler jeg mig mere accepteret og bedre tilpas, hvor vi er sammen hele tiden og lærer hinanden bedre at kende.

Malthe Bjørner Pedersen på 12 år, der også kommer fra Odder, vil gerne opleve fællesskabet og blive bedre til at komme i kontakt med andre og finde venner.

helse / januar 2020

27

helse: værd at vide

– Jeg vil gerne lære nye mennesker at kende og være bedre til at komme tættere på i stedet for bare at dyrke de venner, jeg føler mig tryg sammen med. Jeg kender f.eks. Andreas fra skolen i Odder og syntes, han var irriterende, indtil han en dag tilfældigt kom med mig hjem, og jeg så helt andre sider af ham og opdagede, at han er sød og imødekommende. Det vil jeg gerne blive bedre til – at lære at se andre sider af de mennesker, jeg møder.

Mobbet og ked af det Andreas Bonde Mikkelsen på 11 år fra Ørting er nu venner med Malthe og er også med på campen på efterskolen. Han har haft det svært i skolen, er blevet mobbet, kaldt ‘tykke’ og har nu fået lyst til at gå på efterskole, når han bliver gammel nok.

– Jeg er for kraftig og bliver ked af det, når jeg bliver drillet og er sommetider træt af at komme i skole. Jeg har tabt mig lidt ved at gå i fitnesscenter med mine forældre, men vil gerne tabe mig mere.

Vi har det sjovt her, rører os, og det er dejligt, der er så mange aktiviteter.

Børnene har både været kreative, bygget drager, lavet mad, dyrket motion og været på rundtur på den lille ø Hjarnø, der er et par kilometer lang og huser 117

28

beboere. Et stort plus for Tobias ­Petersen, der glæder sig til at starte på efterskolen næste sommer.

Mindre sløv – Her får vi motion hver dag og skal selv lave maden og lære sunde opskrifter. Jeg synes, det er godt, det er mobilfrit område, og så er der ingen fristelser på Hjarnø. Ingen butikker, kiosker, burgerbarer eller andet, der lokker, griner han.

Tobias’ forældre er skilt, og både hans far og lillebror kæmper med vægten og de problemer, det giver. Han har sammen med sin far og lillebror forsøgt at leve sundt og tabe sig. Hans far, der som lastbilchauffør mest har haft stillesiddende arbejde, har formået at tabe sig 90 kilo og har hjulpet sine drenge med at spise rigtigt, men det har ikke fungeret for Tobias, der godt nok spiser sundt, men alligevel alt for meget.

– Når jeg er alene hjemme, er jeg dårlig til at stoppe med at spille computer og bevæge mig. Jeg har svært ved at tage mig sammen og lade være med at være så sløv. Det har især i de mindre klasser givet mig problemer, fordi jeg har et for højt BMI og er lav og tyk og er langsom og ikke lige så hurtig som de andre. Jeg er

Alle tolv børn glæder sig meget til at skulle begynde på livsstilsefterskolen på Hjarnø til sommer.

ked af at være større og vil gerne være tyndere, men jeg skammer mig ikke mere over det. Nu vil jeg arbejde på det.

Tobias har nemt ved at være sammen med kammerater og har vænnet sig til at tale åbent om sine problemer, som han gerne vil have nye redskaber til at koncentrere sig om. Han synes, det har været en god oplevelse at være på campen og glæder sig til at starte på skolen i august 2020, så han fuldt ud kan gå efter sine personlige mål, overvinde sig selv og blive stærkere og få mere selvværd.

– Jeg glæder mig, smiler han.

helse: klumme

KONSULTATION Jeg bekymrer mig hele tiden, og jeg kan jo ikke holde op!

Jeg sidder med en kvindelig patient på 52 år. Hun er for et halvt år siden blevet fyret fra et arbejde, som hun var sygemeldt fra på grund af dårlig psykisk trivsel. Hun har været sygemeldt i i alt tre måneder, hvorefter hun har været arbejdssøgende og på dagpenge.

“Jeg tænker hele tiden over, hvad der vil ske, hvis jeg ikke får et arbejde. Hvad sker der så med vores økonomi, og er jeg for gammel til, at der er nogen, der kan bruge mig? Jeg er også bange for, hvad der sker, hvis jeg får et arbejde. Tænk, hvis jeg ikke kan klare det, og hvad nu, hvis jeg bliver syg af det!”

Jeg spørger hende, hvor meget tid hun bruger på at bekymre sig om fremtiden. Hun siger, at hun næsten tænker på den hele tiden. Hun vågner også nogle gange om natten og tænker på, hvordan det nu skal gå. Jeg spørger hende, hvorfor hun tænker så meget på at bekymre sig om fremtiden, og hun svarer mig, at hun ikke kan lade være, og at hun også bliver nødt til at tænke over fremtiden, så hun kan finde en løsning på situationen. Hun fortæller, at bekymringerne fylder så meget, at hun ikke har overskud til at være sammen med venner og familie, som hun ellers plejer at være glad for.

Da hun er færdig med at beskrive sin situation, spørger jeg hende, om hun godt kunne tænke sig, at bekymringerne fyldte mindre, og det siger hun ja til. ”Hvis jeg nu siger til dig, at dine bekymringer ikke gør noget godt for dig, og at du godt kan lære at få dem til at fylde mindre og dermed bruge mere energi og tid på de ting, der er vigtige for dig – hvad siger du så?”

Hun svarer, at hun jo egentlig godt ved, at det ikke hjælper hende at bekymre sig, og at hun ikke kan regne det ud eller styre, hvad der kommer til at ske, men at hun oplever, at det er tankerne, der styrer hende, og ikke hende, der styrer tankerne.

Når vi oplever kontroltab og belastning i vores liv, har vi både hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige strategier. Nogle af de uhensigtsmæssige strategier er bekymringstanker, grublerier og kontroladfærd. Hvis du oplever, at disse tanker fylder meget i din hverdag, vil du ofte opleve at være psykisk sårbar og i dårlig trivsel. Det er uhensigtsmæssige strategier, som ikke gør

noget positivt for dig. Metakognitiv terapi arbejder netop med at reducere de uhensigtsmæssige strategier og give dig evnen til at styre tankerne og ikke omvendt.

Jeg prøver at give hende et eksempel.

Hvis du forestiller dig, at du står på en togperron, og der er tog, der kommer, gør ophold og kører videre efter få minutter. Så kan du vælge, om du vil stige på toget og sidde i toget resten af dagen, eller om du vil blive på perronen og lade toget køre videre. Hvis du så forestiller dig, at togene er forskellige bekymringstanker om arbejde, fremtid og økonomi, så er det dig, der bestemmer, om du lader dem køre videre eller ej.

Hun siger, at det ikke kan lade sig gøre.

Hun oplever, at hun helt automatisk kommer på toget, selv om hun ikke har lyst. Jeg spørger hende, hvad der sker, hvis telefonen ringer, eller hvis det banker på døren, mens hun sidder i sine bekymringstanker. Hun svarer, at så er de væk, og jeg giver hende ret.

Vi bliver enige om, at hun skal øve sig på at styre tankerne i stedet for, at det er tankerne, der styrer hende. Hun må bekymre sig og gruble, når hun er i bad, og resten af dagen skal det være hende, der bruger tiden på det, der er vigtigt for hende i stedet. Hun får en tid om fire uger og går ud ad døren.

Henrik Prinds Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Når vi oplever kontroltab og belastning i vores liv, har vi både hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige strategier. Nogle af de uhensigtsmæssige strategier er bekymringstanker, grublerier og kontroladfærd.

helse / januar 2020

29

helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

AGGRESSIV ØJENSYGDOM STJÆLER LÆSESYNET AMD er den hyppigste årsag til svær synsnedsættelse i Danmark.

Alligevel er der mange, der ikke kender sygdommen.

Af: Øjenforeningen / Illustration: Øjenforeningen

F

orestil dig en hverdag, hvor du hverken kan læse eller genkende ansigter. Det bliver virkeligheden, hvis folkesygdommen AMD får lov til at udvikle sig fuldt ud.

Social blindhed indtræder, og kun orienteringssynet er tilbage.

AMD er forkortelsen for Aldersrelateret Makula Degeneration, hvilket betyder, at det sted i øjet, hvor vi ser skarpt (makula), svækkes (degenerer) på grund af alder.

Sygdommens første tegn er små aflejringer af affaldsstoffer i nethinden (druser), der ses som små lyse pletter på den ellers orange nethinde. Derfor kaldes sygdommen også nogle gange for 'alderspletter på nethinden'. Små og få druser i nethinden er forstadier til sygdommen. De påvirker

ikke synet, og ca. 50 pct. af alle danskere får dem. Men som det ligger i navnet, forekommer sygdommen oftere hos ­personer med høj alder, og jo ældre man er, jo mere sandsynligt er det, at man rammes af sygdommen.

Efterhånden som AMD udvikler sig, bliver druserne større og rammer den centrale del af nethinden (makula). Det kan svække synet (tør AMD). Sygdommen kan udvikle sig i to retninger: Tør AMD med langsom udvikling af nethindesvind og pludselig forværring til våd AMD. Ved nethindesvind er der områder af nethinden, hvor sansecellerne dør. Sker det, opstår der "huller" i synsindtrykket. Ved våd AMD vokser der nye blodårer frem i nethinden. Derved kan der sive væske

Normalt syn:

Syn med våd AMD:

Opdag selv tegn på AMD Vores smarte hjerne kan spille os et puds ved at undertrykke et dårligt synsindtryk fra et sygt øje.

Derfor er det vigtigt at tjekke øjnene hver for sig (ved på skift at holde en hånd for henholdsvis højre og venstre øje). Brug eventuelle læsebriller og se med et øje ad gangen på et ternet stykke papir: Er linjerne forvrængede eller bølgede, skal du altid tale med din øjenlæge om det.

eller blod ud i nethinden. Dette giver ofte pludselige synsforandringer, der kan føre til svær synsnedsættelse på få uger eller måneder. Det er derfor vigtigt, at man reagerer på symptomer, så man hurtigt kan komme i behandling. I dag kan vi behandle våd AMD med gentagne indsprøjtninger af medicin direkte ind i øjets indre. ­Behandlingen er mest effektiv, hvis den igangsættes hurtigt. Der er i dag ingen ­effektiv behandling af tør AMD, men en særlig kombination af vitaminer og mineraler kan nedsætte risikoen for, at sygdommen går fra tør til våd AMD. Tobaksrygning er den udefrakommende faktor, der har størst betydning for udvikling af AMD. Læs mere om AMD på ojenforeningen.dk.

Våd AMD forvrænger synet, og gør det umuligt at læse eller genkende ansigter.

30

En god investering Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen?

Prøv Forsynamin og mærk forskellen Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv.

Små detaljer - har stor betydning…

Forsynamin indeholder en unik kombination af plantestofferne lutein, zeaxanthin og resveratrol, vitaminerne E og C samt zink der medvirker til et normalt syn.

Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Læs mere på forsynamin.dk

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

helse / januar 2020

31

helse: opskrifter

Mission sund mad Af: Helse-redaktionen / Foto: Fotos fra bogen

TIP Disse vafler er også lækre til morgenmad eller frokost.

De smager som brød, da de er salte og bløde. Og så kan de fryses. Hvis du ikke ejer et vaffeljern, kan du stege dem som pandekager.

32

helse: opskrifter

V

i kender det alle.

Det kan være svært at finde på nye, spændende, sunde og velsmagende retter i en travl hverdag. Med sin nye bog 'Mission sund mad' kommer Michelle Kristensen os til hjælp med en række af sine egne top-favoritter til en både velsmagende og sund hverdag med nydelsen i højsædet. Opskrifterne, som er lette, lækre og lynhurtige, er alle lavet ud fra MK-principperne om, at det ikke handler om at tælle kalorier og sulte sig selv. Michelle Kristensen er et kendt ansigt hos danskerne. Hun er f.eks. fast ernæringsekspert på Go' Morgen Danmark, og siden 2012 har hun stået bag online bootcampen MK Bootcamp. Hun har også sin egen blog, www.mkuniverset.dk, og Michelle Kristensen er desuden forfatter til flere bøger.

Her får du tre udvalgte opskrifter fra hendes nye bog.

toast 1 PERSON DET SKAL DU BRUGE Toast 2 gulerodsbrød 1 tsk. dijonsennep 2 skiver ost 50 g kyllingepålæg Frisk basilikum Tilbehør 250 g gnavegrønt

SÅDAN GØR DU Smør et gulerodsbrød med sennep.

Kom derefter ost og pålæg og nogle blade basilikum på, og læg endnu et brød på toppen. Kom det i toast­ maskinen i 2-4 minutter.

Spis en toast sammen med gnavegrønt.

Hotdog 4 STK. Nogle gange kalder smagsløgene bare på en hotdog, så her får du opskriften på Michelles favorit!

DET SKAL DU BRUGE • 4 pølser med minimum 14 g protein pr. 100 g Syltede rødløg – 12 portioner • 3 rødløg • 3 dl æblecidereddike • 2 spsk. akaciehonning Coleslaw • 150 g spidskål • 1 rødbede • 1 håndfuld bredbladet persille • 1/2 rødløg • 1/2 æble

• 120 g skyr • 1 spsk. (med top) mayonnaise • 1 tsk. dijonsennep • 1 spsk. hvidvinseddike • 1/4 tsk. salt • 1 drys peber Hotdogvafler • 4 æg • 150 g hytteost • 1 1/2 spsk. fiberHUSK • 2 spsk. havregryn • 1/2 tsk. salt • 3 tsk. olivenolie

SÅDAN GØR DU Skær rødløgene til de syltede rødløg i tynde skiver.

Rør eddike og honning sammen og kom det i en bøtte sammen med løgene.

Stil det i køleskabet i minimum 12 timer.

På dagen Kør alle ingredienserne til vaflerne bortset fra olien sammen i en foodprocessor.

Varm vaffeljernet op, kom en smule olivenolie på vaffeljernet, og steg de fire vafler.

Snit spidskål og rødbede fint. Hak persillen, og skær løg og æble i tynde skiver.

Rør skyr, mayonnaise, sennep, eddike, salt og peber sammen, og bland derefter grøntsagerne i dressingen.

Kom pølserne på en pande eller på grillen, og giv dem 3-5 minutter.

Kom coleslaw på vaflerne, placér pølsen ovenpå, og top med syltede rødløg.

Servér en hotdog pr. person med salat til. helse / januar 2020

33

helse: opskrifter

Fasters Lagkage 10 stk.

Michelle Kristensens faster bor i Tyskland, og hun lavede for mange år siden en kage, som hendes mor havde lavet et hav af gange. Michelle elsker den kage, og nu har hun endelig fundet ud af at lave en, der er lige så god, men med et sundere twist.

DET SKAL DU BRUGE Dejen 2 æg 60 g kokossukker 225 g neutral skyr 2 tsk. bagepulver 1 drys salt 1 spsk. fiber HUSK 80 g fuldkornsrismel

Fyld 3 dl fløde 2 dl creme fraiche 18% 1 spsk. akaciehonning 1/2 tsk. vanilje (kan udelades) Topping 2 tsk. kanel Evt. mynteblade til pynt

Bærmos 450 g frosne blåbær 1 spsk. akaciehonning

Om bogen: Titel: Mission sund mad Forfatter: Michelle Kristensen Udgivelse: 27. december, 2019 Omfang: 200 sider Vejl. pris: 270 kr.

Politikens Forlag

34

SÅDAN GØR DU Kom bær og honning i en gryde, og sæt den over ved svag varme uden låg. Kog bærrene, indtil de har marmeladekonsistens. Det tager ca. 1 1/2 time, alt efter hvor meget væske, der er i blåbærrene.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Pisk æg, kokossukker, skyr, bagepulver og salt sammen, og rør herefter de resterende ingredienser i dejen.

Fordel dejen til bunden i en lille bradepande med bagepapir med en dejskraber. Den skal cirka være 1 1/2 cm høj.

Bag bunden i 15 minutter.

Pisk fløden stiv, og vend creme fraiche, honning og vanilje deri.

Smør bærmosen på bunden, når begge dele er kølet helt af, og fordel flødeskumsfyldet ud over hele kagen.

Drys med kanel, og pynt evt. med mynteblade.

Kagen kan holde sig i tre dage på køl. Kan fryses.

helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om Fugtighedscreme 200 ml., Fedtcreme 100 ml, Skin-Cure 50 ml., Facecreme 50 ml. Alt fra DERMALOG. DERMALOG er en hudplejeserie til hele familien. DERMALOGs hud- og miljøvenlige produkter er alle mærket med Svanen og AllergyCertified, hvilket gør dem ideelle at bruge hver eneste dag.

Samlet værdi: 327,35 kr. i vejl. pris.

Sudoku Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds.

Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”.

Vinderen trækkes den 09. februar 2020.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse / januar 2020

35

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

GUF TIL DIN KROP

SOV GODT! Mange danskere sover dårligt eller har problemer med at falde i søvn. Melatonin er et signalstof, som er meget vigtigt for vores søvn, men produktionen af melatonin i vores hjerne hæmmes af lys fra tablets, telefoner og pc'ere samt sene TV-programmer. Produktet Zenbev, der er udvundet af økologisk dyrkede græskarkerner (kilde til naturlig tryptofan) stimulerer melatonindannelsen. Ikke kun så man kan falde i søvn, men også så den lange og dybe søvn fastholdes.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Er du på jagt efter et all round-kosttilskud, der både gør noget godt for dine led, brusk, bindevæv og knogler? Så kan MoveFlex Collagen være et godt bud. Produktet indeholder en særlig form for type II-kollagen. Det betyder, at kollagenet er udenatureret, hvilket vil sige, at det er tilgængeligt i sin oprindelige form, for at det optages effektivt i kroppen.

Fås hos Helsam, Helsekostforretninger og udvalgte apoteker, webapoteket.dk Mere information på telefon: 97 25 20 15.

Zenbev findes i to varianter – lemon og kakao.

Forhandles i Helsekostforretninger. Mere information på www.medicwiotech.dk eller telefon: 46 11 66 69.

VIND

Ny p-pille i Danmark Yana, der er Tysklands mest solgte p-pille, kan nu fås herhjemme. P-pillen er en monofasisk lavdosis p-pille, som indeholder 30 mikrogram etinyløstradiol og to milligram dienogest. Yana har en kraftig antiandrogen­ effekt, hvilket giver fordele for huden. Den virker således på acne og PCOS (en udbredt hormonel forstyrrelse hos kvinder i den fødedygtige alder, red.). Den er meget sikker med få bivirkninger, og man kan hurtigt blive gravid efter ophør med Yana.

36

Her har vi samlet en håndfuld tip til dig, der gerne vil gøre noget godt for dig selv og ikke mindst dine nærmeste.

VIND NY BOG OM SPISEFORSTYRRELSER Her i januar udkommer en ny bog om spiseforstyrrelser.

'Kort og godt om spiKORT&GODT OM seforstyrrelser' er navnet på nyudgivelSPISEsen, og nu kan fem FORSTYRRELSER heldige Helse-læsere vinde et eksemplar.

Bogen er skrevet af Birgitte Hartvig Schousboe m.fl. og er udgivet på Dansk Psykologisk Forlag.

Du deltager i konkurrencen ved at svare på spørgsmålet: Hvad hedder den nye bog?

Send dit svar til helle@mediegruppen.net og skriv bog-konkurrence i emnefeltet. Vi skal have din mail senest den 7. februar 2020.

B I RGITTE HARTVIG SC H O U S B O E, LOA C L AUSEN ,

R ENÉ KL I N KBY STØV I N G O G L EN E KI I B H EC HT

DA N S K PSYKO LO GI S K F O R L AG

E 20 / 32

E 20 / 32

850

nm

850

nm

850

infr

arø

dt l

infr

ys

arø

dt l

ys

infr

arø

dt l

infr

ys

arø

dt l

ys

850

nm nm

Øget ene rgi p Øget ene Øget rg ene ip Øget rgip enATPe rg cAMP ROS ip Ca2+

ATP cAMP

Mitochondrial respiration

ROS Nitric ATP2+ Ca Oxide cAMP

Cytochrome Oxidase C Mitochondrial respiration

ROS Ca2+

Cytochrome Oxidase C

ATP Nitric cAMP Oxide ROS Ca2+ Nitric Oxide

Cytochrome Oxidase C

Nitric Oxide

Mitochondrial respiration

Cytochrome Oxidase C

Re

duk

ti o n

af affald st offe r (d

rus

en

)

) Re du sen R e k ti o n a f (dru ) affald st offe r u s en duk r ti o n af affald st offe r (d n) Re e duk rus ti o n af affald st offe r (d

Nye foredrag og behandlingsforløb Nye foredrag og behandlingsforløb Hør omforedrag den nyeste AMD-forskning og baggrunden for den nye Nye og behandlingsforløb infrarøde behandling med 40 hz.

Foredragene i Aalborg og MidNye foredrag og behandlingsforløb Hør om den nyeste AMD-forskning og baggrunden for den nye

Opfølgende behandlinger Opfølgende behandlinger Opfølgende - tilbydes i klinikken behandlinger i Skive - og hver 4. uge i Aalborg og Opfølgende behandlinger Middelfart samt på Hotel Sabro Aarhus.

- tilbydes i klinikken i Skive - og Kro hverved 4. uge i Aalborg og

delfart opfulgtAMD-forskning af 1040 dages behandlingsforløb Hør om bliver den nyeste og baggrunden formed den nye infrarøde behandling med hz. Foredragene i Aalborg og RetiMidnalight. infrarøde behandling med 40 hz.

Foredragene i Aalborg og MidHør om den nyeste AMD-forskning og baggrunden for den nye delfart bliver opfulgt af 10 dages behandlingsforløb med Retidelfart bliver opfulgt af 10 dages behandlingsforløb med Retiinfrarøde behandling med 40 hz. Foredragene i Aalborg og Midnalight. nalight. delfart bliverTorsdag opfulgt af23.

10 januar dages behandlingsforløb med RetiAalborg: kl. 19.30 - 21.00 nalight.

Helnan Phønix Hotel, Vesterbro 77, Aalborg

-Middelfart tilbydes i samt klinikken i Skive - og Kro hverved 4. uge i Aalborg og på Hotel Sabro Aarhus.

- tilbydes klinikken i Skive -konsultation og Kro hverved 4. uge i Aalborg og Middelfart på Hotel Sabro Aarhus.

Bestil tid tili samt en uforpligtende eller få tilsendt Middelfart samt på Hotel Sabro Kro ved Aarhus. vores 72 katalog om øjenbehandling og få indstikket Bestil tidsiders til en uforpligtende konsultation eller tilsendt Bestil tid til en uforpligtende konsultation eller få tilsendt Fantastiske Facts om Lys vores 72 siders katalog om øjenbehandling og indstikket Bestil 72 tidsiders til en uforpligtende konsultation eller få tilsendt vores katalog om øjenbehandling og indstikket Fantastiske Facts om Lys vores 72 siders katalog om øjenbehandling og indstikket Fantastiske Facts om Lys Fantastiske Facts om Lys

Aalborg: Torsdag 23. januar kl. 19.30 - 21.00 Aalborg: Torsdag 23.i januar kl. 19.30 - 21.00 Behandlingsforløb tilbydes uge77, 6 og 8 Helnan Phønix Hotel, Vesterbro Aalborg Aalborg: Torsdag 23. januar kl. 19.30 - 21.00 Helnan Phønix Hotel, Vesterbro 77, Aalborg

ET NYT SYN PÅ

Behandlingsforløb tilbydes i uge 6 og 8 Helnan Phønix Hotel, Vesterbro Aalborg Behandlingsforløb tilbydes i uge77, 6 og 8 Middelfart: Torsdag 20. februar kl. 19.30 - 21.00 Behandlingsforløb tilbydes i uge 6 og 8 Severin, Skovsvinget 25, Middelfart Middelfart: Torsdag 20. februar kl. 19.30 - 21.00

ØJENLIDELSER ØJENLIDELSER ET NYT SYN PÅ ØJENLIDELSER et.dk

ØJENLIDELSER

isvand. Efter med Retinaisvand.

Efter isvand.

Efter med Retinamed Retinaisvand. Efter med Retina-

www.aku-hus

ET NYT SYN PÅ

GRATIS KATALOG GRATIS KA ISG ATLO GRTA LOG KATA GRATIS KATALOG et.dk

www.aku-hus

et.dk

www.aku-hus

et.dk

10 behandlinger med Retinalight og akupunktur med Retinalight 10 behandlinger Opstartsforløb med indledende konsultation, 10 behandlinger med Retinalight og akupunktur løbende sparring og opfølgende samtale - kun i Skive og akupunktur 10 behandlinger med Retinalight Opstartsforløb med indledende konsultation, Opstartsforløb med indledende konsultation, og akupunktur løbende sparring og opfølgende samtale - kun i Skive

8.950,Pris i alt................................................................................................................ løbende sparring ogindledende opfølgendekonsultation, samtale kr.

- kun i Skive Opstartsforløb med Inkl.

10 dages behandlingsophold fra ..............kr. 11.700,løbende sparring og opfølgende samtale kr.

- kun i Skive 8.950,Pris i alt................................................................................................................ ................................................................................................................

Pris i10altdages Inkl. behandlingsophold fra ..............kr. kr. 8.950,11.700,Inkl. behandlingsophold fra ..............kr. 8.950,11.700,................................................................................................................

Pris i10altdages Inkl. 10 dages behandlingsophold fra ..............kr. 11.700,-

INFO@AKU-HUSET.DK INFO@AKU-HUSET.DK INFO@AKU-HUSET.DK INFO@AKU-HUSET.DK

• • • •

WWW.AKU-HUSET.DK WWW.AKU-HUSET.DK WWW.AKU-HUSET.DK WWW.AKU-HUSET.DK

behandlingsophold • tests & analyser • second opinions behandlingsophold • tests & analyser • second opinions

• • • •

FANTA FACTS STISKE OM LYS FANTA FACTS STISKE FANTAOM LYS FACTS STISKE O FANTA M LYS FACTS STISKE OM LYS

ET NYT SYN R SE PÅ ØJENLIDEL ET NYT SYN R LIDELSE ØJEN PÅET NYT SYN LIDELSER EN ØJ PÅ ET NYT SYN R SE PÅ ØJENLIDEL

www.aku-hus

Behandlingsforløb tilbydes i uge 10 og 12 Severin,for Skovsvinget 25,erMiddelfart Prisen foredraget kr.i uge 150,-10inkl.

Behandlingsforløb tilbydes og 12kaffe, te og foredraget tilbyder vi en gratis prøvebehandling Behandlingsforløb tilbydes og 12kaffe, te og Prisen for foredraget er kr.i uge 150,-10inkl. light.

Tilmelding nødvendig på: info@aku-huset.dk Prisen for foredraget 150,inkl. kaffe, te og foredraget tilbyder vi erenkr.gratis prøvebehandling foredraget tilbyder vi erenkr.gratis prøvebehandling PrisenTilmelding for foredraget 150,inkl. kaffe, te og light. nødvendig på: info@aku-huset.dk light.

Tilmelding nødvendig på: info@aku-huset.dk foredraget tilbyder vi en gratis prøvebehandling light. Tilmelding nødvendig på: info@aku-huset.dk

ET NYT SYN PÅ

Middelfart: Torsdag 20. februar kl. 19.30 - 21.00 Behandlingsforløb tilbydes i uge 10 og 12 Severin, Skovsvinget 25, Middelfart Middelfart: Torsdag 20. februar kl. 19.30 - 21.00 Severin, Skovsvinget 25, Middelfart

37

helse: xxxx

chondrciehoncdhroinedcrhioendrie i mito i mitiomitroni emitorne rne rne ion ion ion ion ukt ukt ukt ukt rod rod rod rod

E 20 / 32

ådet omr fra g lo ådet omr fra rådet g l o fra om g ådet lo omr fra Mitochondrial respiration g lo

KraftiKgrearfeKtirbgalefortdeigcKbeirrlrkoaedfbtciligorkedrceirbk lodcirk ula ula ula ula tio tio tio t n t n t n t ion t i i i i

E 20 / 32

NY INFRARØD BEHANDLING NY INFRARØD BEHANDLING NY INFRARØD BEHANDLING AF TØR OG VÅD AMD NY INFRARØD BEHANDLING AF TØR OG VÅD AMD AF TØR OG VÅD AF TØR OG VÅD AMD AMD

KIELGASTVEJ KIELGASTVEJ KIELGASTVEJ KIELGASTVEJ

FORSK NING

• BEHAN DLING

• SELVH JÆLP

RETIN LIGHT nera tion visio n rege

FORSK NING

• BEHAN DLING

prog ramm

e

• SELVH JÆLP

RETIN LIGHT RETIN LIGHT

• SELVH JÆLP e • BEHAN DLING FORSK NING prog ramm

nera tion visio n rege

ramm e SELVH JÆLP nera tion •prog n rege • BEHAN DLING

visioNING FORSK

RETIN LIGHT nera tion visio n rege

prog ramm

e

RETIN

LIGHT RETIN LIGHT RETIN LIGHT RETIN LIGHT

vis ion

vis ion

vis ion

vis ion

reg en

reg en

reg en

reg en

era tio

era tio

era tio

era tio

n pro gra

mm e

n pro gra mm n pro gra

n pro gra

e

mm e

mm e

10 behandlinger med Retinalight Opstartsforløb med indledende konsultation, 10 behandlinger med Retinalight løbende sparring og opfølgende samtale 10 behandlinger med Retinalight Opstartsforløb med indledende konsultation, Opstartsforløb med konsultation, 10 behandlinger med Retinalight løbende sparring ogindledende opfølgende samtale løbende sparring ogindledende opfølgendekonsultation, samtale Opstartsforløb med Pris i alt.................................................................................kr. 6.500,løbende sparring og opfølgende samtale Opfølgende behandling....................................

550,Pris i alt................................................................................. kr.kr.

6.500,Pris i alt................................................................................. kr.kr.

6.500,Opfølgende behandling....................................

550,Opfølgende behandling....................................

550,Pris i alt................................................................................. kr.kr.

6.500,Opfølgende behandling....................................kr. 550,-

3 3 3 3

• • • •

7800 7800 7800 7800

SKIVE SKIVE SKIVE SKIVE

• • • •

TLF.: TLF.: TLF.: TLF.:

71 71 71 71

99 99 99 99

41 41 41 41

60 60 60 60

helse / januar 2020

37

helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

Al hud har brug for fugt. Uanset om den er genetisk tør, dehydreret eller om den er fedtet. Men al hud har ikke brug for lige meget eller samme type fedt.

Få tjek på, hvordan du plejer netop din hud rigtigt her i vinter.

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED

Tjek på tør hud

SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

TØR HUD som hudtype vil altid kræve særhensyn, fordi dens barriere er medfødt svag. For at styrke den naturlige beskyttelse er fedttyper som squalane, kolesterol, olier med enkeltumættede fedtsyrer som mandel-, abrikos- og olivenolie samt plantevokstyper gode.

UDTØRRET ELLER DEHYDRERET HUD er den sædvanligvis normale hud, der for eksempel om vinteren bliver udfordret.

Den har især brug for ’cement mellem cellerne’-lipider. Man skal kigge efter ceramider, sphingolipider og flerumættede fedtsyrer som hjulkrone, hamp, hyben og olier fra alger.

FEDTET HUD er ikke fugtforsikret , for rigelig talg er ingen garanti for, at resten af lipidbarrieren fungerer. Og det gør den helt sikkert ikke, hvis man sæberenser og skrubber for at komme talg til livs. Fedtet hud kan altså både glinse og samtidig føles tør. Den kan således have behov for samme type fedtstoffer som den dehydrede hud til at tætne mellem cellerne og holde på fugten.

For AL hud gælder, at vandige produkter som toner, essence eller andre rene fugt­ produkter skal på huden først. Årsag: Olie skyr vand, så har man lagt olien, har hyaluron ikke mange chancer for at fugtberige huden!

Lappegrej til tynd hud En sjældent flot formuleret øjencreme, som lister alt det, der har potentiale for at forbedre hud. Herunder de barrieretætnende ceramider i flere hudidentiske udgaver, C-vitamin, peptider, retinol (A-vitamin), antioxidanter, masser af fugt og irritationsdæmpende ingredienser. 100 pct. parfumefri og uden alkohol og farvestoffer.

Paula’s Choice Ceramide-Enriched Firming Eye Cream, 399 kr. for 15 ml Fås på udenparfume.dk, men er også på vej ud i flere butikker.

Vælg din ekspert Mange firmaer med populære serier, som for Origins vedkommende 'Ginzing', imødekommer flere hudtyper/sæsonbehov ved at lave produktet i en creme-udgave med fedtstof og en gel-udgave uden fedtstof. Produkterne indeholder ginseng, koffein og kaffefrøolie, niacinamid (B3), algeekstrakt m.fl. samt et meget effektivt fugtkompleks.

Origins Ginzing Ultra-Hydrating Energy-Boosting Cream, 130 kr. for 30 ml. Oil-Free Energy-Boosting Gel Moisturizer, 195 kr. for 30 ml.

38

helse: skønhed

NUTRICEUTICALS TIL HUDEN I disse år lanceres der næsten lige så mange kosttilskud til hud og hår, som der kommer hud- og ­hårplejeprodukter. En af de store på den front er New Nordic, som også har hyaluronboostere som Hyaluron Active. Nok hyaluron i huden har ikke kun betydning for, om den ser glat og fyldig ud. Fugt i huden er også vigtigt for alle celleprocesser. Foruden hyaluron og kollagen indeholder tabletterne C-vitamin samt havtorn- og tagetesekstrakt. PS: Der er hyaluron i sæsonens rodfrugter samt i sojaprodukter.

New Nordic Skin Care Hyaluron Active, 264 kr. for 30 tabletter (en måneds forbrug).

HER HAR VI MEST AF DEN Det er på kroppen, vi har mest af den, huden, og bliver den udtørret, så er det noget, der ­virkelig mærkes. Tænk på, at tøj gnider, og giv kropscremen nogle minutter til at sætte sig i hudbarrieren, før du klæder dig på efter bad.

At skabe stærkere hudbarriere er netop det denne creme er skabt til med squalane, jojoba, abrikoskerneolie og bromelin. Sidstnævnte har let eksfolierende virkning, så tørre hud­ celler fjernes, og så er det anti-inflammatorisk og forebygger irritation.

Juhldal PSO SpecialCreme No14, 169,95 kr. for 150 ml.

Behovstilpasning på både fugt- og fedtsiden Hvis man nu har en creme eller lotion, som man er glad for eller simpelt hen bare vil bruge op, men produktet ikke rigtig giver nok fugt eller fedt til vinterhuden, så er The Ordinary en serie med masser af hjælpere til under 100 kr. I mange tilfælde kan man mixe i sin creme, eller man kan lægge under (hyaluron) eller over (squalane) for at optimere.

The Ordinary Hyaluronic Acid 2% + B5, 69 kr. for 30 ml. 100% Plant Derived Squalane, 79 kr. for 30 ml. Forhandles i Magasin, magasin.dk og flere andre webshops.

EKSPERTER I SART HUD MDerma er et godt sted at søge, hvis man er generet af tør og sart hud, men også, hvis man gerne vil undgå problemer. Og med både Astma Allergi Nordic og AllergyCertified certificering er der tænkt i hudsikker formulering. Lige som MDerma tænker i huds forskellige behov, således er Face 11 en creme til den tørre, sarte hud, mens Face 21 er en gel til sart hud, der har brug for fugt, men ikke fedt.

MDerma Face 21 Moisturising Gel og Face 11 Moisturising Cream koster begge 199,95 kr. for 50 ml. Forhandles på apoteker og Matas m.fl. På mderma.dk kan man tage en hudanalyse og finde frem til det helt rigtige produkt for sin hud.

helse / januar 2020

39

helse: artikelserie

Resistente bakterier:

HOSPITALET SPILLEDE RUSSISK ROULETTE MED MIN MORS LIV Trods en række tiltag vokser antallet af resistente bakterier eksplosivt og udgør en stadig stigende udfordring for det danske sundhedsvæsen. Sundhedsministeren kalder de resistente bakterier for ”den største enkeltstående udfordring for folkesundheden på hele kloden.”

Trine Villemanns mor blev smittet med resistente bakterier under en hospitalsindlæggelse.

Det fik konsekvenser for resten af hendes levetid.

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat

82

-årige Annelise Villemann er allerede svækket, både fysisk og mentalt, da hun falder uheldigt på plejehjemmet og brækker sit lårben. Hun bliver opereret på ortopædkirurgisk afdeling på Herlev Hospital og kommer efter operationen på to-mandsstue. Hendes datter, Trine Villemann, besøger hende på hospitalet hver dag.

– Min mor er dement og svagelig. Og selvfølgelig også svækket efter sin operation. Jeg oplever et personale, som har hujende travlt og ikke har tid til min mor.

Derfor hjælper jeg både med at skifte ble på min mor og give hende mad. Efter et par dage på to-mandsstuen har en af de ansatte pludselig både kraftige handsker og et plastikforklæde på, da hun træder ind på stuen. Det undrer mig, men jeg har rigeligt at gøre med at sørge for min mor, så jeg konstaterer det bare uden at reagere på det, fortæller Trine Villemann.

Dagen efter er der kommet skilt på døren ind til to-mandsstuen: ”ISOLATION”.

40

SERIE:

Trine Villemann er i første omgang lettet.

Hun tror, at skiltet er sat op for at beskytte hendes mor. Den resistente tarmbakterie, VRE, florerer på afdelingen og har allerede smittet en del patienter. Men skiltet er ikke tænkt som en beskyttelse af Trine Villemanns mor.

Det viser sig i stedet, at Annelise Villemanns nabopatient allerede er smittet med VRE, og at skiltet er sat op for at varsko personalet og de øvrige patienter.

Annelise Villemann ligger stadig på stuen. Uden at være blevet testet for, om hun er blevet smittet med VRE af sin medpatient. Heller ikke Trine Villemann, som gennem flere dage har været i tæt kontakt med sin mor, er blevet informeret og har derfor ikke haft mulighed for at beskytte sig på samme måde som personalet. Det vender vi tilbage til.

Frem med gulvskrubben Herhjemme kom der for alvor fokus på

Resistente bakterier

helse: artikelserie

Hvad er resistente bakterier?

Resistente bakterier er bakterier, der er blevet påvirket, så de er blevet modstandsdygtige over for antibiotika. Når vi bruger antibiotika mod infektioner, vil de fleste bakterier dø, men enkelte kan overleve. Hos disse “overlevere” øges evnen til at modstå det antibiotikum, der er brugt:

de resistente bakterier i årene op til 2006, hvor en handlingsplan mod spredning af den resistente MRSA-bakterie blev sat i værk af Sundhedsstyrelsen. Alle landets hospitaler blev underlagt handlingsplanen, som både havde fokus på at identificere bærere af MRSA, isolere dem og eliminere bakterierne medicinsk samt på den generelle hygiejne og rengøring.

Tidligere overlæge, professor Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, var én af de første herhjemme, som slog alarm i forhold til de resistente bakterier.

Han har siden modtaget en forskningspris for sin indsats for infektionshygiejne og forebyggelse af resistensudvikling. I dag er han pensioneret fra sin

overlægestilling, men følger fortsat området tæt gennem sin ansættelse på Syddansk Universitet.

– Hovedformålet med handlingsplanen fra 2006 var at holde hospitalerne fri for de resistente MRSA-bakterier. Den del er lykkedes rigtig godt. Vi ser stort set ikke spredning af MRSA indefra på hospitalerne. Problemet er, at bakterierne i dag bliver bragt ind på sygehusene udefra.

Den moderne epidemi sker udenfor i samfundet, så at sige. Samtidig er der kommet nye og helt andre bakterie-typer til, som har endnu større spredningskraft end MRSA og som er meget overlevelsesdygtige. Her tænker jeg især på VRE-bakterien, som virkelig har bidt sig fast på hospitalerne.

Nej, vi har ikke brug for nye handlingsplaner mod nye resistente bogstavbakterier, som blot gør alle forvirrede. Min krystalklare holdning er, at det allervigtigste er at overholde de generelle hygiejneretningslinjer.

Tidligere overlæge, professor Hans Jørn Kolmos.

De udvikler resistens. Jo mere anti­ biotika, der bruges, jo mere resistens finder vi. Det bliver derfor sværere og måske umuligt at behandle infektioner, og uden behandling kan nogle ­infektioner blive dødelige. Antibioti­ kaforbruget har en række år været stigende, men siden 2011 har man set et svagt faldende forbrug.

Kilde: Min medicin

Kalder den eksplosive forekomst af VRE og andre resistente bakterier på en ny handlingsplan fra de danske sundhedsmyndigheder?

– Nej, vi har ikke brug for nye handlingsplaner mod nye resistente bogstavbakterier, som blot gør alle forvirrede. Min krystalklare holdning er, at det allervigtigste er at overholde de generelle hygiejneretningslinjer, som praktiseres i dagligdagen, uanset om man står med resistente bakterier eller ej. Det er almindelig sund fornuft, at der skal være totalt styr på rengøringen på hospitalerne, at håndhygiejnen er i orden, at uniformerne er rene, og at der bliver gjort rent hyppigt. Det er et usexet budskab, som tilmed koster penge, men efter min bedste overbevisning, så er det vejen frem. Både i forhold til VRE, til de ondartede coli-bakterier og til alle de øvrige resistente bakterier, siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:

helse / januar 2020

41

helse: artikelserie

– Politikere og hospitalsledelse taler gerne om hygiejnens betydning, men det bekymrer mig, at hygiejnen tit prioriteres lavt, når det kommer til budgetlægningen.

Vi er nødt til at dedikere ordentlige ressourcer til hygiejne, herunder almindelig, god gammeldags rengøring. Rengøringspersonalet er en vigtig del af beredskabet.

Personalet skal være ordentligt uddannet, have den nødvendige tid og stå for en hyppig rengøring. Det er dér, slaget skal slås. Det enkle skal have lov til at virke. Det nytter ikke at automatisere rengøringen med robotter, som nogen ønsker. Jeg har intet imod robotter, men man kan ikke erstatte den grundige manuelle rengøring af fælles berøringsflader med robotteknologi, selvom tanken er besnærende. Op mod hver tiende hospitalspatient smittes med resistente bakterier under indlæggelse.

Udover det sundhedsmæssige aspekt, så er det også moralsk og økonomisk uforsvarligt. Det kræver, at de ansvarlige tager lederskabet på sig og siger: Vi SKAL have styr på situationen.

Spar på antibiotikaen Kombinationen af de generelle hygiejniske retningslinjer og et formindsket forbrug af antibiotika er fundamentet for at forebygge spredning af de resistente bakterier, siger Hans Jørn Kolmos.

– De praktiserende læger skal have stor ros. De er blevet dygtige til at skære ned på antibiotikaforbruget og har reduceret antibiotika-recepterne med 25 pct.

På hospitalerne er det derimod ikke lykkedes at reducere forbruget af bredspektrede antibiotika. I forhold til resten af Europa, så ligger vi midt i feltet. Vi burde være forrest. Både Sverige og Holland gør det langt bedre end os. Hos os bliver det mere og mere samlebåndspræget, hvor sygehuspersonalet ikke har plads til det individuelle skøn, men i stedet slår op i de generelle instrukser og ordinerer antibiotika ud fra generelle kriterier. Vi har parkeret det kvalificerede lægefaglige skøn for at leve op til alle standarder.

Kaotisk forløb Vi vender tilbage til to-mandsstuen på Herlev Hospital, hvor Annelise Villemann nu ligger isoleret sammen med sin nabo-

42

Flere bliver smittet Antallet af danskere, der smittes med multiresistente bakterier, er steget markant de senere år. I 2017 blev der registreret næsten 3.600 infektioner med MRSA-bakterien. Det er tre gange så mange som i 2009. Infektioner med multiresistente bakterier er særligt farlige for ældre eller i forvejen svækkede personer, fordi infektionen kan brede sig til blodbanen. I værste tilfælde kan infektionen være dødelig.

Kilde: Statens Serum Institut

patient. Da det går op for hendes datter, Trine Villemann, at VRE-bakterien er på to-mandsstuen, bliver hun både bange og rasende.

– Min mor skulle have været flyttet med det samme. I stedet har hospitalet spillet russisk roulette med hendes liv. Hun er ny-opereret, svagelig og dement. Og så bliver hun udsat for en resistent, potentiel dødelig bakterie. Det gør mig virkelig vred at tænke på den behandling, hun har fået.

Trine Villemann får hidkaldt oversygeplejersken, som sørger for, at hendes mor kortvarigt flyttes ud på gangen, mens hendes del af to-mandsstuen bliver rengjort og desinficeret. Men det er for sent. En test viser, at Annelise Villemann er blevet smittet med VRE-bakterien. Trine Villemann klager efterfølgende over forløbet og modtager en beklagelse fra Herlev Hospital, som lover at stramme op på sin procedure omkring resistente bakterier.

– Hele forløbet var kaotisk og amatøragtigt. Jeg bebrejder ikke personalet, men jeg oplevede et sundhedsvæsen i knæ.

Jeg blev også bekymret for, om jeg selv kunne være smittet, fordi jeg hjalp min mor med hendes personlige hygiejne, men heldigvis var det ikke tilfældet.

Annelise Villemann bliver efter nogen tid udskrevet og kommer tilbage til plejehjemmet. Men nu venter en ganske anden hverdag med helt andre forholdsregler, fordi hun er smittet med VRE. Personalet på plejehjemmet kan ikke længere med kort varsel hjælpe Annelise Villemann, men skal først iføre sig handsker, forklæde og plastikbeskyttelse til skoene.

– Min mors hverdag bliver stærkt forringet. Hun må tit vente i timevis på et bleskift. Ofte bliver hun ikke skiftet om morgenen, men svupper nærmest i bleen, når jeg kommer på besøg ved middagstid.

Den daglige pleje har mistet sin kvalitet, der er simpelthen færre varme hænder til hende. Det er under al kritik, især fordi det nemt kunne være forhindret, at hun blev smittet, siger Trine Villemann.

Annelise Villemann dør i 2017, tre år efter at hun blev smittet med VRE. Hun genvandt aldrig sine kræfter, fortæller Trine Villemann.

– Jeg taler for min mor: Jeg er hendes stemme. Men hvad med alle dem, som ikke har en stridsøkse af en datter? Det er dybt bekymrende, at sundhedssystemet er så dårligt til at håndtere situationen omkring de resistente bakterier.

En langsom tsunami Sundhedsminister Magnus Heunicke kalder efter et møde i Verdensbanken i oktober 2019 resistente bakterier for ”den

Jeg taler for min mor: Jeg er hendes stemme. Men hvad med alle dem, som ikke har en stridsøkse af en datter? Det er dybt bekymrende, at sundhedssystemet er så dårligt til at håndtere situationen omkring de resistente bakterier.

Trine Villemann, datter

helse: artikelserie

største enkeltstående udfordring for folkesundheden på hele kloden” og skriver blandt andet på Facebook: ”I Verdensbankens rapport kalder de truslen “en langsom tsunami”, og der skal handles

nu. Derfor er Danmark i spidsen med topforskere, der kan redde liv, både i Danmark og i resten af verden.”

Hvordan vurderer professor Hans Jørn Kolmos situationen?

– Den voldsomme spredning af VRE viser jo klart, at hygiejnen på hospitalerne ikke matcher de udfordringer, vi står overfor. De fleste patienter, som er smittet med resistente bakterier, er stumme smittebærere. Det vil sige, at man ikke kan se på dem, at de er smittet. Derfor er det helt afgørende, at de almindelige hygiejniske forholdsregler på hospitalerne er i top, så der ikke sker en smittespredning, mens patienterne er indlagt. De vigtigste forholdsregler er håndhygiejne, god og hyppig rengøring, og restriktiv anvendelse af antibiotika. De udgør fundamentet under alt, hvad vi gør, og hvis ikke de fungerer optimalt, fungerer alt det andet heller ikke. Det vil uundgåeligt koste ressourcer, men det er ikke desto mindre her, man skal fokusere, hvis man skal til bunds i problemet, siger Hans Jørn Kolmos.

Kender du Helse’s website? magasinethelse.dk

DU KAN LÆSE HELSE ONLINE

Her kan du finde vores tidligere artikler, eller lade dig inspirere af vores temaer. Det er let og indbydende at surfe rundt på hjemmesiden og finde viden og gode råd til et bedre helbred.

Du kan selvfølgelig fortsat finde konkurrence, krydsord og det nyeste magasin på www.magasinethelse.dk

helse / januar 2020

43

helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

Pænt løft til sundhedsvæsenet En ny aftale om økonomi i 2020 med regeringen sikrer ekstra 1,5 mia. kr. til regionerne, og det er et godt resultat, siger formanden for Danske Regioner Stephanie Lose: – Det glæder mig meget, at aftalen giver regionerne mulighed for at videreudvikle et virkelig godt sundhedsvæsen med patienter og pårørende i centrum. Vi har kæmpet for hver krone i aftalen, og selvom vi havde håbet på noget mere, må jeg sige, at jeg er godt tilfreds.

ØGET FOKUS PÅ FOREBYGGELSE Der er brug for politisk omstilling, så forebyggelse kan blive taget langt mere alvorligt.

Med en stigende andel unge rygere og udsigt til flere patienter med kroniske sygdomme som KOL og diabetes, har vi brug for et øget fokus på forebyggelse. Det kræver, at Folketinget, regioner og kommuner er enige om, at vi skal have en meget mere ambitiøs og systematisk tilgang til forebyggelse i Danmark. Det mener Stephanie Lose og Ulla Astman, henholdsvis formand og næstformand i Danske Regioner. De to formænd skriver i et debatindlæg: – Vi ønsker ikke, at vi om 20 år ser tilbage på en periode, hvor danskernes sundhed er blevet ved med at udvikle sig negativt samtidig med, at vi kan konstatere, at vi ikke gjorde nok og lod det blive ved de gode intentioner og skåltalerne. Vi skal styrke fore­ byggelsen sammen, og for vores skyld kan vi godt begynde i dag.

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten.

Kilde: Danske Regioner

Kunstig intelligens og bedre kvalitet Kommuner og regioner skal afprøve kunstig intelligens for at løfte kvaliteten. Den kan nemlig forbedre den offentlige service. Det kan den gøre ved f.eks. at diagnosticere sygdomme hurtigt og give borgerne et smartere og mere overskueligt møde med den offentlige sektor. Regeringen, KL og Danske Regioner er i økonomiaftalerne for 2020 blevet enige om 15 signaturprojekter, der skal give konkrete og praksisnære erfaringer med kunstig intelligens i kommuner og regioner.

– Vi er glade for at kunne være med til at udvikle og afprøve projekterne. De bedste kunstige og intelligente løsninger kan hjælpe fremtidens patienter. De vil kunne give bedre faglig behandling samtidig med, at de kan være med til at frigøre nogle af de varme hænder, vi har så hårdt brug for, til pleje og omsorg, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner.

Kilde: Danske Regioner

44

Det fremgår desuden af aftalen, at parterne skal arbejde sammen om fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet: Regionerne skal inddrages i arbejdet med at lave en ny sundhedsaftale, som skal skabe større sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Og man er enige om at samarbejde om en 10-års plan for psykiatrien, som regeringen har varslet. Aftalen slår også fast, at regionerne har vigtige opgaver inden for blandt andet klima, uddannelse og regional udvikling Kilde: Danske Regioner

10 anbefalinger til psykiatrien Bedre kontakt, mere opfølgning og øget kapacitet. Det er nogle af overskrifterne på de anbefalinger, som en arbejdsgruppe peger på er vigtige, når det kommer til forbedringer af psykiatrien. I alt har arbejdsgruppen udarbejdet ti anbefalinger med flere forslag til, hvordan det forebygges, at mennesker med psykisk sygdom begår kriminalitet. Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at de borgere, der både lider af psykisk sygdom og misbrug, skal have adgang til et sammenhængende tilbud. I dag er ansvaret for behandlingen delt mellem regioner og kommuner, men står det til Sophie Hæstorp Andersen, der er formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, skal behandlingen samles i regionerne: – Det her understreger igen, hvorfor behandlingen skal samles i regionerne. Både vi og fagfolk har flere gange påpeget, at det vil være et stort skridt i retning af bedre behandling til en gruppe af patienter, som til tider oplever at dumpe ned mellem to stole. Det skal vi gøre bedre, og her vil en sammenhængende behandling i regionerne være en god løsning.

Kilde: Danske Regioner

helse: Værd at vide

Tjek din forfod 80 pct. af danskerne oplever på et eller andet tidspunkt problemer med et forfodsfald.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock, Netdoktor.dk

G

ør det ondt i den forreste del af din fod, når du går eller løber?

Eller har du opdaget, at der er begyndt at danne sig hård hud eller ligtorne under fødderne? Hvis ja, så kan det være tegn på, at du har en nedsunken forfod.

En nedsunken forfod betyder, at de midterste knogler i foden ændrer formation, og det gør, at foden synker ned i forhold til hælen og tæerne. Lidelsen kan både være arvelig eller et resultat af en overbelastningsskade, hvor hudens naturlige reaktion er at danne hård hud for at beskytte foden. Men denne overreaktion er ofte meget smertefuld og kan føles som at gå på glasskår eller sten. Nedsun-

ken forfod kan som sagt være arvelig betinget, men rammer specielt løbere, gravide og kvinder, der benytter belastende fodtøj, som f.eks. høje stilethæle.

Fødderne er et af vores mest vitale legemsdele, da vi konstant og dagligt belaster dem, når vi bevæger os rundt i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at vi passer godt på dem.

Uanset om dit forfodsfald er arveligt eller et resultat af overbelastning, så kan du få hjælp. En nedsunken forfod kan opereres, men i langt de fleste tilfælde behandles lidelsen ved hjælp af indlægssåler i skoene.

Du skal dog være meget opmærksom på at vælge den rigtige indlægssål. Et forkert valg af indlægssål kan nemlig gøre skaden end-

Sådan forebygger du nedsunken forfod: Massér foden – hvis foden bliver masseret, så øges blodcirkulationen, og fodens svangbue løsnes op.

Styrk fodens muskulatur – når muskulaturen styrkes og trænes, så hjælper det fodens naturlige støddæmpere.

Løb rigtigt – sørg for at have styr på din løbeteknik, så du ikke belaster foden mere end højst nødvendigt.

nu mere alvorlig. Til én form for nedsunken forfod er en indlægssål med indbygget pude at foretrække. Til andre former for nedsunken forfod er puden ligegyldig, hvorimod en speciel fordybning til den nedsunkne forfod vil være det bedste valg.

Fælles for de fleste med en nedsunken forfod er, at lidelsen forholdsvis let kan behandles med den korrekte indlægssål.

Læs mere på f.eks. www.sundhed.dk eller www.dgi.dk samt www.jensvbruun.net.

helse / januar 2020

45

helse: fokus

10%

AF VOKSNE DANSKERE ER MEGET GENERET AF SØVNPROBLEMER

46

helse: fokus

FOKUS Søvn

Har du

sovet godt?

Søvn er essentielt for sundheden. Får vi ikke de timer, vi har brug for, øger det risikoen for en række sygdomme, ligesom for lidt søvn kan være en indikation på, at der er noget galt. Men det kan være svært at finde tiden til at sove nok, og hverdagens tumult kan holde Ole Lukøje på afstand.

Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

V

i ved det jo egentlig godt.

Søvn er vigtigt. Det ligger sprogligt kulturelt forankret i vores sprog, når vi siger: ”Sov godt” om aftenen, og morgenen efter følger op med spørgsmålet: ”Har du sovet godt?”. Desværre vil mange opleve, at de én eller flere gange i ugen ikke kan svare ja. Måske har man haft svært ved at falde til ro og lade søvnen overmande én. Måske er man vågnet mange gange og i længere perioder i løbet af natten. Måske har vækkeuret ringet, mens man endelig var kommet ned i den tiltrængte dybe søvn.

Særligt unge kvinder døjer med søvnproblemer. Men dårlig søvn er langtfra kun forbeholdt dem. I en undersøgelse fra Region Syddanmark i 2017, hvor mere end 40.000 borgere over 16 år har besvaret et spørgeskema om fysisk og mental sundhed, angiver 11,5 procent, at de har taget håndkøbs- eller receptpligtig medicin mod søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. Flere kvinder end mænd havde taget medicin.

Det er svært at snakke om søvnproblemer som en samlet størrelse, fordi der kan være mange grunde til, at søvnen ikke vil komme. Det kan være tankemylder, angst, depression, bekymringer, smerter eller deciderede søvnlidelser.

Derfor mener medejer af Wellbeing Institute og tidligere chefpsykolog ved Psykiatrifonden Michael Danielsen, at man skal være meget klar, når man taler om de forskellige grunde til, at cirka ti procent af voksne danskere er meget generet af søvnproblemer, mens 30 procent er mildt generet af manglende søvn.

– Der er nogle, som har egentlige problemer, som naturligt vil forstyrre søvnen. Det kan være alt fra smerter til en fyring, som giver bekymringer, der går ud over søvnen, men for rigtig mange andre handler det om at prioritere søvnen bedre og knække nogle dårlige søvnrytmer, forklarer han.

Svært at forene ambitioner og søvn Netop at prioritere søvnen ser han som kernen til mange søvnproblemer. For arbejdslivet er for mange markant anderledes i dag, end det var tidligere. Vi stempler i mindre grad ind og ud på samme måde, som man gjorde engang, og mange kan i princippet arbejde eller betragte meget af det, de laver i deres fritid som arbejdsrelateret.

Det kan eksempelvis være, når man følger med i nyhederne, en debat eller ser en dokumentar, som nok kan være en del af ens interessefelt, men også kan betegnes

helse / januar 2020

47

helse: fokus

som relevant for ens erhverv. Det kan også være at besvare mails, skrive et oplæg, tænke over planlægningen af et møde eller følge med i aktiekurser i de timer, som ellers burde være forbeholdt restitution.

Danielsen ser i høj grad det nye arbejdsmarked som givende, fordi det giver den enkelte mulighed for at bruge sin passion og interesser på arbejdet. Men, som han siger, er der også en bagside. Og den bagside er, hvis man glemmer, at kroppen er en krop, som også har brug for at få de basale behov stillet.

– Når man har mulighed for at arbejde hele tiden, er der i høj grad også mulighed for at forfølge sine ambitioner, og der er en tendens til, at vi i høj grad knytter selvforståelse til virke. Men det er vigtigt, at man sætter grænser for, hvor mange timer, man må bruge på arbejde, så man også får sovet de nødvendige timer, siger han.

Birgitte Rahbek Kornum, seniorforsker ved Klinisk Biokemisk- og Neurofysiologisk afdeling ved Rigshospitalet og én af medforfatterne bag én af de største rapporter om søvnvaner og sundhed, er enig i, at der er noget særligt i vestlig livsstil, som udfordrer søvnen.

– Vi kan se, at de få studier, der er lavet på nutidige jæger/samlersamfund, at de sover bedre, mere stabilt og ikke døjer med søvnløshed, som vi gør i Vesten.

Særligt i USA er det et stort problem, men også herhjemme siger flere og flere, at de sover dårligt, siger hun.

Men for at forstå, hvordan og hvorfor, man skal prioritere sin søvn, er det vigtigt at forstå, hvordan søvnen fungerer.

Ingen smarte genveje Søvnbehovet bygges op i de vågne timer og nedbringes, når man lægger hovedet på puden og flygter ind i drømmeland. I de timer, man er væk, veksler man mellem forskellige typer af søvn i cirka 90 minutters interval. I løbet af halvanden time kommer man igennem både niveauer af lettere søvn, den drømmende REM-søvn og den helt dybe søvn.

De forskellige stadier har hver deres berettigelse, og udover at der veksles mellem dem i løbet af halvanden timers perioder, er der også forskel på, hvor meget hver type af søvn fylder i løbet af natten.

48

Børn og unges søvnvaner Antallet af voksne danskere, som l­ider af søvnproblemer, har været ­rimelig stabilt i mange år, om end der er en let stigning af selv­ rapporterede søvnlidelser i de ­seneste år. Anderledes ser det ud for børn og unge. Ifølge Skolebørns­ undersøgelsen, som undersøger ­forskellige sundhedsparametre for 11-, 13- og 15-årige, og har gjort det over en årrække, kan man se, at ­flere børn og unge i dag sover for lidt, sammenlignet med for 30 år ­siden. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at 11-årige sover 9-11 timer, mens 13- og 15-årige sover 8-10 timer i døgnet. Svarene fra de adspurgte skolebørn viser dog, at 64 procent af de ældste drenge og 59 procent af de ældste piger sover mindre end 8 timer.

For eleverne i 7. klasse er det 30 og 25 procent, som sover mindre end 8 timer. Dertil kommer, at 18 procent af piger i både 7.- og 9. ­klasse sover dårligt eller uroligt fl­ ere gange om ugen, og at mellem 71-88 procent af børn i undersøgelsen er trætte mindst en morgen, når de skal i skole. En del af forklaringen skal sandsynligvis fi­ ndes i brugen af smartphones. Både ­grundet lyset, de udsender, og fordi de bliver ­prioriteret over søvnen. En anden del skal ifølge eksperter nok findes i sociodemo­grafiske ændringer og kulturen, der er med til at skabe stress hos børnene, som følger med dem ind i ungdommen og det tidlige voksenliv, hvor det særligt præger kvinder. Men nyere undersøgelser viser ifølge Poul Jennum også, at drenge og unge mænd faktisk også lader sig påvirke.

Typisk vil man i løbet af søvnens første timer være mere i den dybe søvn, mens man i de sidste timer af en nat vil opleve mere REM-søvn. Poul Jennum er professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag ved Københavns Universitet og Rigshospitalet og én af hovedforfatterne på den førnævnte rapport. Han understreger, at hvis man i den ene eller den anden ende af søvnen snyder sig selv for timer, så mister man noget.

– Hvis vi ikke giver hjernen den søvn, den har brug for, så dør vi. Det viste dyreforsøg i 1979, hvor rotterne ikke fik søvn.

Med tiden kollapsede deres metabolske system, og det ledte til død. På mennesker kan man se, at manglende søvn svækker immunforsvaret, og man er mere modtagelig for angreb, siger han.

Det er særligt i den dybe søvn, at immunforsvaret bygger sig selv op, ligesom der sker en række andre vækstprocesser i den dybe søvn. Vælger man at gå for sent i seng, mister man altså ifølge Jennum en del af den dybe, opbyggende og rensende søvn. REM-søvnen, som man mister ved at stå for tidligt op, er også vigtig, men af andre årsager. Her er hjernen nemlig meget aktiv. Det er her, man drømmer mest, og hvor hjernen bearbejder en masse problemer og indtryk. Det er også den søvn, der gør, at man kan vågne op med et nyt syn på en aktuel problemstilling, fordi der, mens man sover, er blevet skabt nye forbindelser i hjernen.

Nu tænker du måske, om det ikke er lige meget, hvornår man sover, så længe man i hvert fald får mellem syv og otte timer. Men så simpelt er det faktisk ikke.

For søvnen er også styret af både døgnrytmen og det indre ur. I praksis betyder det, at mørket fortæller vores krop, at vi skal sove, mens lys i højere grad fortæller den, at vi skal holde os vågne. Jordens ur skal så gerne passe nogenlunde til det indre ur, som er det, du sikkert kender, hvis du skal op klokken seks hver dag, og så også vågner klokken seks i weekenden. Og selv hvis man sover længere, er det ikke proportionelt længere i forhold til den søvn, man mangler, ved at gå senere i seng. Poul Jennum forklarer:

helse: fokus

For hver dag man sover dårligt, har man færre og færre byggesten til dagen efter. Derfor er det vigtigt at tage sin søvn seriøst og få hjælp, hvis man i en længere periode ikke sover, eller hvis der ikke er en umiddelbar årsag til de søvnløse nætter.

Michael Danielson, Wellbeing Institute.

– Går man normalt i seng klokken 22 og står op klokken seks, og så i weekenden går i seng klokken to, hvor man så har brug for at sove til klokken ti, vil det indre ur komme i karambolage med søvnbehovet, så man vågner ved otte-tiden, selvom kroppen ikke er udhvilet. Og selv hvis man sover til klokken ti, er der ikke symmetri mellem urene, og det vil derfor være søvn af en ringere kvalitet.

Presset både inde- og udefra Nu hvor søvnens basale fysiologi er slået fast, kan vi komme tilbage til, hvad der kan udfordre søvnen, og hvad manglende søvn kan lede til.

Som nævnt bliver immunforsvaret bygget op, mens vi sover. Immunforsvaret, som er vores vigtigste kriger mod udefrakommende trusler. Men faktisk viser forskning også, at det ikke bare er risikoen for mere influenza eller forkølelse, der stiger, når vi ikke sover nok.

Risikoen for overvægt og type 2 diabetes stiger også. Manglende søvn kan også være en stressfaktor, ligesom kroppen er i konstant stress, hvis den ikke får restitueret tilstrækkeligt. Forskning viser også, at manglende søvn øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom med cirka 50 procent og slagtilfælde med cirka 15 procent. Som om det ikke er nok, er for lidt søvn også forbundet med højere dødelighed, ligesom mere og mere forskning peger på, at dårlig søvn øger risikoen for demens.

Der er med andre ord mange gode grunde til at få sin søvn, og når man tænker

over det, meget få grunde til ikke at få den.

Men hvor meget, vi end gerne vil have de gyldne syv til otte timer, er det ikke kun op til os. For udover de indre faktorer, som kan påvirke evnen til at sove, er der også en række ydre faktorer, man som moderne menneske skal være opmærksom på.

Den første er støj. For bor man i byen, er det svært at undgå konstant støj fra trafik.

Og selvom man kunne forledes til at tro, at kroppen vænner sig til det, viser undersøgelser noget andet. Poul Jennum forklarer, at man ud fra epidemiologiske studier kan se, at dem, der bor nær store veje har flere søvnforstyrrelser, mere stress og en højere hjertekar-belastning.

En anden belastning er lys. Som nævnt tidligere er dag og nat, lys og mørke, med til at regulere, hvornår kroppen tænker, den skal sove. Derfor er lys fra veje og særligt telefoner og tablets også meget forstyrrende for søvnen. Det er det blå lys i skærmene, som forstyrrer søvnen, og

derfor er det en god idé at undgå det inden sengetid.

– Det hjælper faktisk at sætte night shift til på sine skærme. Det fjerner det blå lys og gør en forskel. Studier viser, at døgnrytmen kan rykkes tyve minutter i døgnet, hvis man kigger på en skærm, inden man skal sove. Men det handler også om, hvad man kigger på, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

Søvn er vigtigt for sundheden. Og det er på en og samme tid en så uhyre svær og nem måde, at gøre noget godt for sig selv.

For det handler om vaner, og det handler om prioriteter, og der er nok mere end nogensinde før, der kan stjæle vores tid fra søvnen. Men i sidste instans viser forskningen, at for lidt søvn på den lange bane måske giver flere vågne timer i døgnet, men færre døgn at være vågen i. Oven i det kommer, hvilken type menneske man er, og hvor meget, man gerne vil kunne præstere: – For hver dag man sover dårligt, har man færre og færre byggesten til dagen efter. Derfor er det vigtigt at tage sin søvn seriøst og få hjælp, hvis man i en længere periode ikke sover, eller hvis der ikke er en umiddelbar årsag til de søvnløse nætter, siger Michael Danielsen.

Så kig ind ad. Spørg dig selv, om du sover godt, eller hvorfor Ole Lukøje skyr udenom dit hus, og gør op med dig selv, om de vågne timer er det værd, eller om du har brug for hjælp til at tage magten over søvnen tilbage.

Lys fra særligt telefoner og IPads er meget forstyrrende for søvnen

helse / januar 2020

49

helse: fokus

FOKUS Søvn

TAG MAGTEN OVER SØVNEN TILBAGE Lis Lyngbjerg er uddannet indenfor ledelse og kommunikation, men har i mange år arbejdet med stress og søvn. Siden 2010 har hun hjulpet mennesker med at tage magten over deres søvn tilbage – og i samme ombæring skåret voldsomt ned på deres stresssymptomer.

Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

D

en biologiske reaktion på søvnmangel ligner stresssymptomer. Derfor er min konklu­ sion, at en del af de stresssygemeldinger, vi ser, faktisk skyldes, at folk sover for lidt, siger Lis Lyngbjerg.

Ved at arbejde med enkle regler for søvnen har hun formået at forbedre søvnen, sænke stressniveauet, og få sine klienter hurtigt tilbage på arbejde.

Hun forklarer, at der er tre klassiske søvnproblemer: Man sover for lidt, kan ikke falde i søvn eller vågner mange gan-

Hvordan virker sovemedicin?

Ved at lukke for kroppens arousalsystem, som er det system, der sikrer, at vi vågner, hvis der sker noget uventet – f.eks. ildebrand, indbrud, hjertestop. Derfor skal medicinen kun tages i korte perioder og i særlige tilfælde, hvor søvnen ikke kan opnås på anden vis.

50

ge. Til alle tre problemer arbejder hun med to grundregler, der skal få søvnen tilbage i system. Stå op, når du ikke kan falde i søvn og slap af i processen.

Det betyder, at man ikke må ligge i sengen og stirre op i loftet eller lade paniktanker, som hun forklarer, nemt kan komme på den tid af døgnet, løbe af med én. Man skal stå op og lave noget hyggeligt og afslappende. Læse en skønlitterær roman, strikke, lægge et puslespil, tage dybe vejrtrækninger eller andet, som sætter gang i det afslappende nervesystem. Når trætheden melder sig, kan man så gå i seng igen.

Regel nummer to, som siger, man skal slappe af, handler om, at man ikke må pege fingre ad sig selv eller kritisere sig selv for manglende søvn.

– Det handler om at øve sig. Øve sig i at tale pænt til sig selv og skubbe tankemylder væk, og forbinde sengen med søvn og ikke søvnløshed. Det er en proces, men mange kan mærke en forskel i løbet af kort tid.

Falder ens søvnproblemer udenfor de klassiske, kan der være grund til at søge

Psykologisk søvnbehandling Ud over at man kan arbejde med sin egen søvn ved at prioritere den tilstrækkeligt og genfinde et sundt forhold til søvnen, kan der være behov for hjælp udefra.

Der er dokumenteret god effekt af psykologisk søvnbehandling, hvor man arbejder med forskellige teknikker til at genfinde døgnrytmen, og få løst bagvedliggende problemer, der blokerer for, at roen kan indfinde sig om aftenen.

hjælp til at løse de bagvedliggende udfordringer, eller rette kemiske ubalancer i hjernen. Men grundlæggende mener Lis, at manges manglende søvn kan løses med simple teknikker – og som hun understreger, skal vi huske, at den perfekte søvn ikke findes, så der er ingen grund til at stræbe efter den, eller dunke sig selv oven i hovedet, hvis den ikke kommer.

ANNONCE ANNONCE

Modelfoto

Én ud af tre har svært ved at falde i søvn

Er manglende søvn ved at drive dig til vanvid ?

New Nordic

Her er tabletten, der hjælper dig, til at føle dig afslappet, sove roligt og vågne op frisk og udhvilet. En unik formulering – kun med naturlige ekstrakter og vitaminer.

E

n urolig søvn gør at du føler dig udkørt. Urolig og afbrudt søvn bliver mere og mere almindelig i vores hektiske og forjagede liv. Får du ikke nok søvn, vil du ofte opleve sorte rander under øjnene, din hud er bleg og du vil måske tage på i vægt, da din produktion af hormoner øges, så du føler dig mere sulten.

Hårdt for din krop Manglende søvn gør, at kroppen restituerer dårligere ; faktisk kan mangel på søvn være så hårdt for kroppen, at dine venner og kolleger vil bemærke det. Søvnmangel er så hårdt for mennesker, at den er kendt for at være den hårdeste og værste form for tortur.

Sov roligt og vågn op frisk Hjælp dig selv til at bekæmpe de uudholdelige nætter. Melissa Dream er en Det gode råd gør forskellen www.matas.dk citronmelisse tablet, som hjælper dig med at opretholde en rolig nattesøvn.

Melissa Dream ™ I århundreder har citronmelisse, Melissa officinalis, været blandt urteeksperternes Citronmelisse foretrukne urter, derfor navnet Melissa. Den unikke formulering er udviklet til at hjælpe med at opretholde en rolig og afslappet søvn, så du vågner frisk og udhvilet. Alle urteekstrakterne er naturlige og virker ikke sløvende. Citronmelisse tabletten indeholder grøn te, samt et vitamin B komplex, der hjælper til normale nervefunktioner. Ydermere indeholder tabletten magnesium, som bidrager til normale muskelfunktioner.

Hvor kan du købe Melissa Dream ?

Melissa Dream kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost.

Fås også på udvalgte apoteker eller køb det online www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.

Din lokale

helsekost Det gode råd gør forskellen

www.newnordic.dk

Online Store

JEG SOVER ROLIGT HELE NATTEN UDEN AT VÅGNE !

Mange af os kender irritationen over ikke at kunne sove igennem om natten. Du vender og drejer dig; tanker og bekymringer kører rundt i dit hoved. Elin, 62, kendte det kun alt for godt og prøvede Melissa Dream.

Elin har i de seneste par år sovet uroligt og ofte været vågen flere gange i løbet af natten. – Det er frustrerende at ligge i sin seng og vende og dreje sig. Om dagen havde jeg svært ved at koncentrere mig, fordi jeg var træt. Jeg gik hele tiden rundt om mig selv, uden at få noget fra hånden – simpelthen fordi jeg fik for dårlig søvn.

Dejligt at vågne frisk og udhvilet –Det er en skøn følelse ! Når jeg vågner, er jeg fuld af overskud. Jeg tager to tabletter, ca. 1 time før jeg går i seng. Jeg var slet ikke klar over, hvilken indflydelse søvnen havde på min livsglæde. Nu føler jeg mig virkelig frisk og glad, siger Elin.

helse: fokus

FOKUS Søvn

Adam er 44 år, men går i seng på samme tid som sine børn Adam Duvå Hall er morgenvært på Go’ Morgen Danmark. Det betyder, at han på sine arbejdsdage skal op klokken 03.30, og at han aftenen inden gerne skal bryde sin naturlige rytme og gå i seng ved 20-tiden, som er samme tid som sine børn på syv og fem år.

Af: Clara Edgar / Foto: Pressefoto Go' morgen Danmark

I

det seneste år har danskerne nogle morgener om ugen kunnet nyde Adam Duvå Halls ansigt på TV2’s morgenflade, hvor han er vært på Go’ Morgen Danmark. Et job som det egentlig virker mærkeligt, at han besidder. Ikke fordi han ikke er dygtig til sit arbejde, men fordi han egentlig er lidt af en natteravn.

– Da jeg fortalte mine venner og familie, at jeg skulle være morgenvært, var der mange, som grinte. For jeg er rigtig god til at gå sent i seng og sove længe, siger Adam.

Derfor har det også taget ham et helt år at finde rytmen, som i praksis går ud på, at han aftenen inden en sending går i seng klokken 20.00, når ungerne er blevet puttet og står op klokken 03.30 med det samme, vækkeuret giver lyd fra sig. Så er det med at hoppe i et hurtigt bad og være inde i Tivoli til morgenmøde klokken 04.30 og sende fra 06.30 til 09.30. Herefter er det en hurtig tur ud på Nordisk Films kontorer og snakke om næste dags udsendelse, inden han træt smutter hjem ved middagstid og en tiltrængt lur på en halv time.

– Det er meget vigtigt, at luren ikke er længere, for så kan jeg få svært ved at falde i søvn om aftenen. Og jeg er bare nødt til at sove tidligt, hvis jeg skal fungere da-

52

gen efter. Så selvom det er lidt ydmygende at gå i seng samme tid som børnene, når man er en voksen mand på 44 år, så er jeg bare nødt til at bide i det sure æble, siger han.

Særligt på de gode danske sommeraftener har det været svært for Adam at trække sig fra festen, når der lige omkring hans sengetid bliver hevet en ny flaske rosé frem fra køl, men han ved også godt, at det er vilkåret, hvis ikke han skal kollapse.

Bange for at gå glip af noget Det er egentlig ikke så meget, når først kameraet ruller, at trætheden mærkes.

Her bliver han opslugt af spotlys, stemmen fra teknikken i øret, interviewet og adrenalinen, der kommer af at sende live.

Så det er først, når kameraerne slukker – og særligt, hvis det er anden eller tredje dag med sending i streg – at han kan mærke, hvordan døgnrytmen slider.

– Det er træthed på en helt anden måde, som bedst kan sammenlignes med

helse: fokus

Lis Lyngbjerg, specialist i ledelse og stress, sørger i Søvnkuren for, at du kan begynde at løse dit søvnproblem allerede i dag.

Af Lis Lyngbjerg, vejl. pris 250,-

STÅ A’ Sanne Roesen

BEKYMRINGSTOGET

BEKYMR INGSTOG ET

Gad vide, hvad det betyder på lang sigt?

Ligger du og roterer hver aften, før du langt om længe falder i søvn? Eller vågner du med et pling klokken 3.33, hvorefter tankerne begynder at køre rundt?

Bare rolig. Du kan komme til at sove godt igen.

Sanne Roesen

jetlag, tror jeg. Og der sker jo det, at man bliver kørt ud over nogle grænser, når søvnen bliver hevet fra én. Derfor tror jeg heller ikke, jeg kunne gøre det mere end de her tre dage i streg, siger han.

Men måske ville det faktisk vise sig at være lettere, hvis Adam kørte på en uge ad gangen. For det tager cirka tre dage, før kroppen vænner sig til en ny døgnrytme. Derfor skal hans krop hele tiden omstille sig, fordi han på sine fridage går tilbage til den rutine, han kender og har det godt med – sent i seng og sent op – i hvert fald sammenlignet med arbejdsdagene.

– Hvis ikke jeg skal på arbejde, kan jeg nemt komme til at sidde om aftenen og klatte tiden væk. Både fordi jeg er bange for, at jeg går glip af noget, hvis jeg går i seng, hvilket er åndssvagt, for der sker aldrig noget tirsdag aften i Gentofte, og fordi jeg godt kan lide alene-tiden, siger han.

Så selvom Adam på nogle områder har fundet rutinen, der skal til, når man har et job som hans, er der også dele af hans gamle livsstil, som han har svært ved at lægge fra sig, selvom han godt ved, at han nok burde efterstræbe et mere stabilt søvnmønster.

En redskabsbog til at r bekæmpe bekymringe og let angst.

FORORD af Peter Qvortrup Geisling

Øvelser, tips og kalenderdagbog.

STÅ A’ BEKYMRINGSTOGET er en redskabsbog til støtte for dig med et højt ”bekymrings-potentiale”.

Bogens form er en evighedskalender, hvor du kan registere tanker og reaktioner, så din udvikling kan følges over tid og du får daglige integrerbare øvelser og tips til nye tankemønstre.

Bogen har forord af TV-læge og journalist Peter Qvortrup Geisling.

Af Sanne Roesen, vejl. pris 250,-

FRI FRAGT

En anden vane, som han godt ved, han egentlig burde lave Gå ind på www.griffle.dk, vælg din bog og brug koden ACN9NYXH20. om, er skærmforbruget. For de fleste aftener ligger han med www.griffle.dk Koden udløber 10.2.20. God læselyst! lyset fra telefonen i ansigtet til lige inden, han skal sove. Det på trods af, at han godt kan mærke, at han sover bedre, hvis han har læst i en bog.

Så er der til gengæld andre ting, han meget bevidst holder Helse jan20.indd 1 09/12/2019 sig fra for at sikre sin søvn. Han drikker ikke kaffe eller sodavand om aftenen, ligesom han ikke forfalder til at pifte energiniveauet op med energidrikke.

– Jeg er ikke hoppet på Red Bull eller andre af den slags drikke eller medikamenter, fordi jeg føler, det er en glidebane.

Garanteret Snorker du?

Så prøver jeg i stedet at være aktiv og løbe en tur, for at få effekt eller energi, og det er jo egentlig super banalt, men jeg blev overraEr du træt og uoplagt? pengene sket over, hvor meget det egentlig giver, da jeg begyndte at tilbage!

Snorker din partner? løbe for nogle år siden, siger han.

Og sådan er det nok egentlig med mange ting, når det Løs dit snorkeproblem med SnorBan. kommer til søvn og energi. Vi ved godt, hvad der virker, og vi Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! ved godt, at søvn er vigtigt. På den anden side er vi menneStop din partners snorken! sker, og vaner er svære at slippe af med – måske særligt de dårlige.

SnorBan – et effektivt middel mod snorken Adam ser sig selv fortsætte på morgenfladen i mange år med dokumenteret frem, men han grubler også over, hvad de skæve døgnrytmer effekt! kan betyde på lang sigt, og han håber, at han kan mærke sin krop nok til at sige fra, hvis trætheden en dag betyder, at han Genvind din søvn – køb den arbejder på rutinen. i dag på www.snorban.dk – Jeg snakkede med Morten Resen, som var morgenvært i Hurtig levering fra omkring ti år, og han vågner stadig op midt om natten, selve-mærket butik. om der ikke er en alarm, der siger, han skal. Så det, synes jeg da, er lidt skræmmende, siger Adam, som for øjeblikket oplever, at livsstilen hænger sammen, også selvom det betyder, at Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden der er mindre plads til udskejelser og sommeraftener med SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk rosé.

STOP SNORKEN!

helse / januar 2020

53

15.14

helse: fokus

FOKUS Søvn

KAN MAN SPISE SIG TIL EN BEDRE SØVN?

Ja, det kan du faktisk godt, men det handler ikke nødvendigvis om, hvad du spiser lige før, du lægger dig.

En god søvn kan lige så vel grundlægges fra morgenstunden ved at starte dagen med sunde næringsstoffer.

Af: Malene Tonnung / Foto: Shutterstock

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i sam­ arbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om søvn og melatonin samt kosttilskud, og finde kilderne brugt til denne artikel.

54

S

ovepiller er hverken for børn eller sunde sjæle. Men en god søvn er nødvendig for os alle – store som små og alle midt imellem.

Hvad så, hvis man ikke kan sove? Hvis roen ikke indfinder sig og den dybe tiltrængte søvn føles uden for rækkevidde? Så er gode råd velkomne, og de naturlige af slagsen kan have stor effekt, da vi i en moderne verden sagtens kan være i underskud af nogle vigtige ingredienser til den gode søvn.

Tag f.eks. B-vitaminer og zink om morgenen og magnesium om aftenen, da mineraler godt kan konkurrere med hinanden om optagelse i kroppen, hvis de tages samtidigt.

Husk også generelt en multivitamin og gode fedtstoffer, hvis du er i tvivl, om du får næringsstoffer nok. De hjælper hinanden indbyrdes med at fungere i kroppen, så derfor er alle næringsstoffer vigtige.

Søvn får os til at producere livseliksir

Søvn- og humørstoffer hænger sammen

Når vi sover godt i mørke danner vi melatonin. Det er et vigtigt stof, der både sikrer os den gode søvn, men som faktisk i sig selv er vigtigt for kroppen, hvor det medvirker til at holde os unge – eller at vi i hvert fald ikke ældes før tid. Måske deraf kommer udtrykket skønhedssøvn?

Melatonin dannes af forskellige andre stoffer blandt andet tryptofan. For at omdanne tryptofan til melatonin kræves forskellige ­enzymer, der blandt andet er afhængige af ­B-­vitaminer, zink og magnesium.

Mange af os mangler både zink og magnesium, men tilskud af et B-vitaminkompleks for en sikkerheds skyld tager du heller ikke skade af, da vitaminerne er vandopløselige og derfor tisses ud, hvis du har et overskud af dem.

For at kunne producere melatonin, skal der være tryptofan til stede i kroppen. Dette stof bruger kroppen til først at lave neurotransmitteren serotonin (vores humør-afbalancerende stof) og derefter melatonin.

Du kan rent faktisk få tryptofan gennem kosten – blandt andet fra græskarkerner, bananer, spinat, soja og mandler.

Spis gerne tryptofan sammen med komplekse kulhydrater – så spis det f.eks. på havregrød (havre indeholder også ­beroligende stoffer).

Hvis du ønsker at indtage tryptofan – enten som kosttilskud eller som et godnatmåltid – så spis det gerne lige før ­sengetid. Stoffet konkurrerer nemlig med andre aminosyrer om at passere blod-hjerne-barrieren.

helse: helse:fokus xxxx

Søvnregler for både store og små 1. Alle har glæde af faste rytmer og rutiner – især op til sengetid. Gå i seng på nogenlunde samme tid og forbered dig på samme måde hver aften med fokus på at komme ned i gear.

2. Sov i mørke! Og lær dine børn at sove i mørke – skal der være natlys, så vælg et i røde toner.

Vær også opmærksom på forstyrrende temperaturer og lyde i soveværelset.

Luft gerne ud lige inden sengetid.

3. Få dagslys og motion i løbet af dagen, da det understøtter dit indre ur.

Undgå blåt lys fra skærme og telefoner op til sengetid.

Tryptofan findes i flere kosttilskud – også i pulver som Zenbev, som kan bruges af både store og små.

Naturens beroligende stoffer Udover at spise kost eller tilskud med tryptofan findes der forskellige tilskud, der er sammensat med et eller flere af naturens beroligende eller søvnfremmende ingredienser.

Som tidligere nævnt er havre en beroligende ingrediens, faktisk nerveberoligende, men også med en evne til at stimulere nerveenergien – det gør havre til et godt valg både om morgenen, når man f.eks. skal komme sig oven på sygdom, men også om aftenen, da det siges at ­virke mod nervøs udmattelse.

Baldrian er en lægeurt, der har været kendt i århundreder for at stimulere søvn, øge ens søvnkvalitet og sænke blodtrykket.

Humle er ligeledes på listen over beroligende fødevarer. Humle er beslægtet med hamp-planten, og man ved, at det bl.a. er valerianesyren i planten, der har en beroligende og søvndyssende effekt.

Der findes en del tilskud på markedet, hvor de beroligende og søvndyssende stoffer er koncentreret op i de naturlige midler. Men fælles for naturmidlerne er, at de fremmer søvnen uden at føre til ­afhængighed.

4. Undgå stimulanser op mod sengetid.

Koffeinholdige drikke bør ikke indtages senere end midt eftermiddag (vær opmærksom på unges forbrug af koffeindrikke). Vilde spil og hård motion tæt på sengetid er også en dårlig idé.

helse / januar 2020

55

helse: konkurrence

VIND

VÆRDI CA.

999,-

Silvana Support-hovedpuden

Nu kan du blive den heldige vinder af den ergonomiske hovedpude Silvana Support, som er udviklet i et tæt samarbejde med professionelle behandlere – såsom fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support er et luksus-­ produkt, der er i konstant udvikling for at sikre, at du får den bedste søvn.

Indtil 1970'erne fik hovedpuden ingen særlig opmærksomhed i forbindelse med søvnkomforten, som hovedsageligt blev bestemt ud fra forbrugerens madras og sengebase. Derfor blev den tilsigtede søvnkomfort sjældent opnået.

Det er nu over 30 år siden, at Silvana begyndte deres udvikling og produktion af hovedpuder, og i 1983 blev den første innovative pude udviklet på baggrund af videnskabelig forskning, nemlig Silvana Support®-puden.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 09. februar 2020: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: Hvad er Silvana Support?

Hvad sikrer Silvana Support?

Løbesko

En komfortabel søvn

En ergonomisk hovedpude

At du ikke fryser

Hvornår blev den første Silvava Support-pude udviklet?

I 2004 I 1983

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

56

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

®

KOMPR OMISLØS K VA L I T E T

PEA comp Søvn

Nervesystem

Led Immunsystem

Det endocannabinoide system (ECS), er et netværk af receptorer, der formidler en lang række signaler rundt i kroppen.

Banebrydende produkt til det endocannabinoide system!

Forhandles hos Helsam og Helsekostforretninger.

BIOSYM A/S

I

TEL. +45 9725 2015

I

INFO@BIOSYM.DK

I

W W W. B I O S Y M . D K

helse: klumme

SYNSPUNKT Melatonin fortjener opmærksomhed Melatonin er et naturligt signalstof, som vi producerer i hjernen – om natten. Melatonin er et vigtigt hormonlignende stof med stor sundhedsmæssig betydning. Derfor mener jeg, at vi med sundhedsfordel kan ofre melatonin opmærksomhed.

Melatonin har betydning for blandt andet vores nattesøvn, hormonelle balance, vægt, øjne, immunforsvar, aldringsproces og generelle sundhed. Det er øjnenes registrering af henholdsvis lys og mørke, der påvirker produktionen og udskillelsen af henholdsvis melatonin og serotonin – kendt som budbringeren af det gode humør.

Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det er mørkt. Når det er tid til at sove, så igangsættes produktionen og udskillelsen af melatonin til hjerne og kredsløb, men altså kun i fuldstændigt mørke. Udsættes øjnenes iris for bare det mindste lys i løbet af natten, så sænkes dannelsen af melatonin.

Modsat stimulerer dagslys dannelsen af serotonin.

Produktionen af melatonin er under pres, primært fordi vi opholder os i kunstigt lys og udsætter os for blå lys fra computere, telefoner og LED-lys, som aldrig set tidligere i historien. Kunstigt lys og blåt lys, særligt i aftentimerne, kan blokere for den nat­lige frigivelse af melatonin, og dermed true vores ­indre sundhed og balance.

Første gang, jeg mere detaljeret fattede interesse for melatonin, var, da jeg i 2002 mødte den italienske læge Walter Pierpaoli.

Han er en nøgleperson indenfor melatoninforskningen og anses for at være en specialist indenfor pinealkirtlens funktion og produktion af melatonin. Jeg har netop her 17 år senere mødt Dr. Pierpaoli igen. Resultaterne af disse møder kan du læse om i min nye bog om m ­ elatonin, hvor du kan læse om melatonins afgørende betydning i forhold til indre sundhed og balance.

Pierpaolis tese er, at pinealkirtlen og melatonin er involveret i en stor del af de processer, der holder os vitale og i live. Han har således forsket i melatonins betydning i forhold til overgangsalderen, i­ mmunforsvaret og forsker den dag i dag stadig i signalstoffets indvirkning på vores livslængde.

Pierpaolis anbefalinger er, at vi undgår blåt lys før sengetid, sørger for naturligt lys i dagtimerne og prioriterer en god nats søvn i fuldstændigt mørke.

Har du lyst til at læse mere om "søvn­ hormonet" melatonin, dets indvirkning på kropslige balancer, og hvordan du optimerer produktionen og dermed livskvaliteten, så kan du læse mere i min seneste bog '"Søvnhormonet" melatonin – optimer din søvn, vægt og livskvalitet' og på Madforlivet.com.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser.

Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2020.

I januar er det forfatter, madskribent Anette Harbch Olesen, der er aktuel emd bøgerne: 'Søvnhormonet Melatonin – optimer din søvn, vægt og livskvalitet' samt 'Mad, Mening & Magiske øjeblikke'.

Melatonin har betydning for blandt andet vores nattesøvn, hormonelle balance, vægt, øjne, immunforsvar, aldringsproces og generelle sundhed.

58

Annonce

SOV GODT MED DEN RIGTIGE DYNE

God nattesøvn kan være en udfordring for både børn og voksne.

Særligt hvis man lider af f.eks. angst, depression, demens eller ADHD. Men flere forskningsresultater viser, at en kugledyne kan give den fornødne ro.

www.protac.dk

Søvn er essentielt for både børn og voksne. For nogle kommer søvnen dog ikke så nemt og er af ringe kvalitet. Det gælder blandt andet børn med ADHD, som har længere indsovningstid og mange opvågninger om natten. Og den dårlige søvn går også ud over de vågne timer ved at forstærke ADHD-symptomer som koncentrationsbesvær og hyperaktivitet.

Men et studie viser, at hvis ADHD-børn sover med en kugledyne fra Protac, kan de opnå samme søvnkvalitet som alle andre børn, og det afspejler sig også positivt på deres skolegang.

Alle mennesker kan have svært ved at falde til ro om aftenen. Særlig svært kan det være, hvis

man døjer med sanseforstyrrelse, som skyldes at hjernen mangler input fra muskler og led.

For at få disse indtryk vil man være tilbøjelig til at vende og dreje sig og dermed have svært ved at falde i søvn og vågne mange gange i løbet af natten.

Også her peger forskning på, at en kugledyne, som giver dynamiske tryk, stimulerer muskler og led og giver den følelse af ro og tryghed, der skal til for at give sig hen til drømmeland.

Alle har brug for søvn, og de fleste kan også opnå søvn af den fornødne søvnkvalitet, hvis de får den rette støtte.

Helse_2020_Udgivelse1_TRYKKLAR.pdf 1 10-12-2019 11:24:16

Sover du godt om natten?

Skab ensartede søvnvaner C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Forstå dine personlige søvnbehov

resmed

Skab et behageligt sovemiljø

Føler du dig stadig konstant træt, glemsom og har dårlig koncentration?

K

Så har du måske søvnapnø!

Læs mere om symptomerne på www.resmed.dk - og søg læge, hvis du er i tvivl!

helse / januar 2020

59

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

Styrk dit immunforsvar Omni-Immune indeholder en unik naturlig ingrediens, EpiCor (fermenteret gær) der har været genstand for spændende forskning.

I 1990'erne observerede et forsikringsselskab, at en produktionsvirksomheds ansatte havde mindre fravær i forhold til sammenlignelige virksomheder.

Dette satte en undersøgelse igang og for at forstå den lave fraværsfrekens. Resultaterne viste, at ansatte i produktionen, som var direkte eksponeret for gærekstraktet, EpiCor, havde forbedrede immuntal sammenlignet med ansatte som arbejdede i administrationen.

På baggrund af denne observation så man et potentiale i at udvikle et produkt, der kunne anvendes til mennesker. Efter en række kliniske forsøg kunne EpiCor og dermed Omni-Immune lanceres.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

EFFEKTIV BEHANDLING AF PCOS Flere udenlandske undersøgelser har vist, at myo-inositol forbedrer insulin-resistensen hos ­kvinder med PCOS. De får regelmæssig cyklus med ægløsning, og dermed kan de blive gravide. Inocaps indeholder folsyre i den anbefalede dosis samt ­andre vitaminer, mineraler, antioxidanter og aminosyrer, som positivt virker på PCOS og/eller graviditet.

Kan købes på apoteket, www.webapoteket.dk eller på www.inositol.dk.

Fås hos Helsam, Helsekostforretninger, Matas og www.webapoteket.dk.

Mere information på telefon: 97 25 20 15.

EN MASKE, DER GØR LIVET LETTERE Den nye CPAP-nasalmaske fra Resmed gør behandlingen af søvnapnø lettere, mere komfortabel og mere diskret. AirFit N30 er designet til at imødekomme de problemer, du måske hidtil har oplevet med din behandling.

Den er lille, simpel og let at bruge. QuietAir udluftningen sørger for at mindske støj, så det hverken er til gene for dig eller din partner.

Mere info: resmed.dk, telefon: 54 75 75 49.

60

Vi er begyndt på et helt nyt år. Måske du har problemer, som du ikke lige har fået gjort noget ved de seneste år?

Nytåret med sine nye begyndelser er en oplagt mulighed for at komme i gang. Her får du nogle nyttige tip.

FARVEL TIL URINVEJSBESVÆR Urinvejsbesvær er et ret almindeligt problem hos mange kvinder. Men der er heldigvis flere ting, man kan gøre for at afhjælpe problemet. Femistina er et nyt innovativt kosttilskud mod urinvejsbesvær, og det er netop landet på det danske marked. Femi­stina indeholder bl.a. den patenterede kombination af ­b­irke-ekstrakt, der bidrager til sunde urinveje.

Femistina har en tredobbelt funktion, der øger ­udskillelsen af bakterier via urinen, og det hindrer, at bakterier sætter sig fast på slimhinden.

Forhandles på femistinashop.dk, Matas, udvalgte apoteker og helsekostbutikker og www.webapoteket.dk.

SOVER DU GODT (NOK)?

En god søvn er en forudsætning for overskud og energi Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder.

Silvana Support® hovedpuden fås i flere hårdheder og i mange flotte farver

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

F I N D N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R PÅ W W W.Y O U R C A R E . D K 2019-427_Helse_180x115 Silvana Support_2.indd 1

09.12.2019 13.34

Mega B-Stress: Vitamin C og B2 bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.

Magnesium, thiamin og B6 bidrager til et normalt energistofskifte. Biotin, niacin og B2 bidrager til at vedligeholde en normal hud. Biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår.

helse / januar 2020

61

helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

februar

2020

Udkommer 10. februar 2020

Helse møder Ann-Mari Max Hansen For 18 år siden valgte én af landets mest populære skuespillere, Ann-Mari Max Hansen at forlade rampelyset, og hun var overbevist om, at beslutningen var permanent og ikke skulle gøres om. Men i efteråret sidste år gjorde hun et overraskende comeback på Det Ny Teater. Helse møder Ann-Mari Max Hansen til en snak om at tage store beslutninger sent i livet, og om at det sjældent er for sent at kaste sig over nye udfordringer, hvis vi tør.

FOKUS: DEN KØDLØSE LIVSSTIL

Foto: Ritzau/Scanpix Bo Nymann

ARTIKELSERIE

TEMA OM DIABETES

RESISTENTE BAKTERIER

En af de største trusler mod vores helbred er diabetes-­ sygdommene. Vi ser på, hvad der skal til for, at diabetes kan slippe sit greb i os. Vi giver dig den nyeste viden inden for både diabetes 1, diabetes 2 og den ret oversete 3c diabetes.

Vi fortsætter vores artikelserie om resistente bakterier, som i de ­senere år er blevet til en tikkende bombe under vores sundhed.

Læs bl.a. om din risiko for at blive ramt af de hidsige bakterier og om, hvad du selv kan gøre.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang?

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Prøv Helse i hele 2020 for kr. 229,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende resten af 2020 og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber resten af 2020 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

62

FÅ HELSE HELE 2020 FOR KUN KR.

229,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

køR SELv-fERiE i SaMaRbEjdE MEd

helse: xxxx

Oplys rejsekoden ”HELSE” – så får du automatisk rabatprisen.

Italiens sol og sommerstemning Hotel Marrani HHH i Ronta, Toscana

Her er nærmest garanti på det hele: Sol, sommer og varme – så forkæl hele familien med autentisk, italiensk feriestemning midt i det fredelige, toskanske landskabsbillede omkranset af cypresser og olivenlunde. På Hotel Marrani i landsbyidyllen Ronta er cikadesangen det eneste, som høres – bortset fra jubel og børnelatter fra poolområdet, hvor ungerne leger, mens de mere magelige måske sidder under parasollerne med et glas grappa. Værtsfamilien er altid til stede på det familiedrevne hotel.

3 børn med ra

1.849,-

Pris uden rejsekode 2.149,Pristillæg i udvalgte perioder

• • • •

7 overnatninger 7 x morgenbuffet 7 x 3-retters middag 1 x rundvisning og prøvesmagning hos Tenute di Badia • Rabat på indkøb, udstillinger og rundvisning hos FICO Eataly World Ankomst onsdage og lørdage 8.4.-10.10.2020.

2 nætter 1.249,-

3 nætter fra 1.299,-

Fri parkering

bat

Pr. pers. i dbl. værelse fra

be og tøfler

Lån af badekå

2 børn med

Miniferie i Hamburg Hotel Engel HHHH i Tyskland Her kan I se frem til en skøn miniferie i de fredelige omgivelser 8 km fra Hamburgs absolutte centrum, Jungfernstieg. Hotellet er en stemningsfuld oplevelse med kun 800 m til nærmeste U-bahn-station.

Valgfri ankomst 1.1.-30.12.2020.

rabat

Pr. pers. i dbl. vær. fra

899,-

Pris uden rejsekode 1.049,Pristillæg i udvalgte perioder

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • Velkomstdrink

2 børn med ra

Herregårdsferie i Småland Öjaby Herrgård HHHH i Sverige Herregården er et hyggeligt møde med gode svenske traditioner samt et populært spisested med egen velassorteret vinbar, og restauranten har blandt andet vundet priser for sine frokostanretninger.

Ankomst mandag og tirsdag 10.2.-16.6.2020.

bat

Pr. pers. i dbl. vær.

1.549,-

Pris uden rejsekode 1.699,-

• • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 2 x 2-retters middag Kaffe/te ad libitum

2 nætter 699,4 nætter 1.399,-

3 nætter 2.099,4 nætter 2.799,-

Rabat på entre til dyrepark, akvarium og badeland

2 børn med

Skiferie i smukke Sauerland

rabat

Pr. pers. i dbl. vær.

3.449,-

der Schöne asten - Resort Winterberg HHH Velkommen til den store vintersportsby Pris uden rejsekode 3.749,Winterberg (6 km), Nordrhein-Westfalens • 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet mest snesikre by, hvor I skal bo idyllisk • 5 x 3-retters middag/buffet med kaminstuer, pool og wellness – min• Velkomstdrink dre end 5 timer fra den danske grænse.

• Fri transport med bus og tog Valgfri ankomst 3.1.-4.3.2020.

Bestil på

i lokalområdet

3 børn med

Oplev Güstrow

Hotel am Tierpark HHH i Nordtyskland Her bor I perfekt i forhold til både området og selve byens mange attraktioner: Renæssanceslottet, dyreparken med det store akvarium, den prægtige katedral og et skønt badeland med wellnessoase – og meget mere er lige inden for rækkevidde.

Valgfri ankomst 4.1.-28.4.2020.

rabat

Pr. pers. i dbl. vær.

1.049,-

Pris uden rejsekode 1.199,-

• • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x kaffe • 3 x aftenbuffet Øl og vin ad libitum kl. 18-20.30

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne.

Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Rejsekode:

HELSE

63 9-17 Åbent hverdage kl.

Weekend & helligdage 10-14 helse / januar 2020

helse: xxxx

HUDPLEJEBEHANDLINGER MED NEOSTRATA HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER •

Reduktion af fine linjer og rynker

Exuviance

• Jævnere hudstruktur • Udglatning af ujævn pigmentering • Forstærket glød • Styrket hud, forbedret modstandskraft • Mindre synlige porer • Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NEOSTRATAs produkter hjemme hos dig selv.

De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NEOSTRATAklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

KRAFTFULDT. EFFEKTIVT. PROFESSIONELT.

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

64