Helse-2020-09

Page 1

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 09 / september 2020

FOKUS

Hold øje med dit syn

Synet

Mange vil ikke se i øjnene, at de behøver briller i takt med højere alder, hvor risikoen for øjensygdomme stiger.

Claus Holm Jeg følte mig klam og var bange for at dø

Helse:

nyheder

motion

50%

AF ALLE 75-ÅRIGE HAR UKLARHEDER I ØJETS LINSE, SOM ER KENDETEGNENDE FOR GRÅ STÆR

TEMA OM KOL

JEG SER DIG STADIG

Bedre liv til folk med lungesygdommen, KOL

Julie Rubows mand fik Alzheimers og døde som 53-årig. Nu har hun skrevet en bog om forløbet.

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


Støt øjenforskning, så kan du redde dit eget og andres syn

Hver dag mister seks danskere synet. Mange som følge af en øjensygdom. Øjenfonden uddeler hvert år tæt på 2 millioner kroner til at forske i netop øjensygdomme, så færre mister synet i fremtiden. Med din støtte kan forskerne fortsætte med at bekæmpe blindhed og redde dit og andre menneskers syn. Vi er stadig langt fra at udrydde blindhed, så derfor er det vigtigt, at der bliver forsket endnu mere i øjensygdomme og behandling. Så længe vi har øjensygdomme, hvor vi ikke kender årsagen og udviklingen bag, er øjenforskning relevant”. Thorkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund og Øjenfonden

Øjenfonden redder syn

Øjenfonden er stiftet i 1983 af Dansk Blindesamfund med det formål at forebygge blindhed gennem forskning. Dansk Blindesamfund giver gennem Øjenfonden direkte støtte til forskning i øjensygdomme og til forskning i, hvordan man afhjælper synsnedsættelse. Desuden står fonden bag uddannelse og oplysningskampagner.

2

WWW.BLIND.DK/FORSKNING

Støt øjenforskningen

Når du støtter Dansk Blindesamfund, støtter du øjenforskning og bekæmpelse af øjensygdomme. Send din støtte med MobilePay til 558923. Husk at skrive din adresse i beskedfeltet.

SMS BLIND til 1217, så støtter du med 150 kr. + alm. SMS-takst (udbydes af Dansk Blindesamfund).


helse: indhold

DET FINDER DU I HELSE I

2020

september Helse / Udgave 09 / september 2020

08

Grundlæggende var jeg jo bange for at dø, også fordi min far faktisk døde, da han havde samme alder, som jeg havde dengang, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre

Interview

08 Claus Holm følte sig klam og var bange for at dø

Tema: KOL

14 KOL og angst følges ad 16 Ny teknologi giver

KOL-patienter et bedre liv

20 Corona kom i vejen 22 Dansk salt hjælper KOL-patienter

Fokus: Synet

32 Hold øje med dit syn 38: Ældre mister dialogen med

verden, når synet forsvinder

40 Dårligt nattesyn kan blive bedre med A-vitamin

Claus Holm

42 Psykologen: For at lære at se må man kigge

Værd at vide

TEMA

50 Varme og fugtige fødder – fodsvampens favorit

Kol

56 Grønt er godt, men vær opmærksom på manglerne Artikelserie om demens

60 Vejen tilbage til Bjørn

14

Kol og angst følges ad Angst og depression er udbredt hos KOL-patienter og kan ofte forstyrre sygdommens behandling. At skabe tryghed er derfor lig med at skabe mere sundhed hos mennesker med den kroniske lungelidelse. 210.0 x 260.0 mm

FOKUS Synet

32 Hold øje med dit syn

46

Grønt med lækkerhed og velsmag

Hver gang i helse Bøger

6

Tænder

24

Konsultation

28

Synspunkt

30

Psykologen

42

Skønhed

44

Opskrifter

46

Konkurrence

49

Nyt fra Apotekerforeningen

50

Nyt fra Danske Regioner

54

Kryds'en

58

Næste nummer

66

helse / september 2020

3

60 Vejen tilbage til Bjørn


helse: leder

Er der noget, vi mennesker har spidskompetence i, så er det at være uperfekte i vores gøren og laden.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Håndører og corona

Jette Warrer Knudsen Redaktør Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Vi kender det nok allesammen. Vi gør os stor umage med en opgave eller ­noget andet, og når så genistregerne er slået, afleveret og intet kan ændres, så kan tvivlen dukke op, som en lille orm, der bliver ved at nage i tanke og sind. Nej, sådan skulle det nok ikke have været. Den her løsning er meget bedre ­ – hvorfor gjorde jeg ikke sådan i stedet? Ej, hvorfor overså jeg nu det? Selv en ­lillebitte fejl kan vælte læsset. Djævlen ligger i detaljen. Øv, hvor ærgerligt, nu gik det lige så godt. Er der noget, vi mennesker har spidskompetence i, så er det at være uperfekte i vores gøren og laden. Lige nu bøvler vi og hele verden med at få has på den luskede coronavirus. Herhjemme har vi lige fået indført krav om mundbind i den offentlige trans­ port. I min sommerferie ved Vesterhavet, før kravet blev indført, var det stadig kun de tyske turister, der bar mundbind. Men alle, uanset nationalitet, gjorde deres bedste for at holde afstand til hinanden i butikkerne med grundigt af­ sprittede hænder – tit ventende i lange køer i supermarkedet og hos bageren. Det var hos sidstnævnte, jeg en tidlig morgen stod i kø for at hente rundstyk­ ker og croissanter. Og så skete det. Lige før det var min tur, så jeg, at manden foran mig betalte med kontanter, som ekspeditricen beredvilligt talte og talte sammen med de bare hænder – uden handsker og efterfølgende afspritning af hænderne, og greb igen efter rundstykker og wienerbrød. Selvom vi for efter­ hånden lang tid siden er holdt op med at trykke hinandens hænder, så lever vores aflagte håndtryk med eller uden coronavirus stadig i selv et par hånd­ ører. Jeg forlod butikken uden en pose med velduftende morgenbrød. ­Appetitten var væk. For Djævlen ligger i detaljen.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

God læselyst med Helse i september!

Læsertal iflg. Gallup: 309.000 ABONNEMENT

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Tryk: Aller

4

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Web: www.magasinethelse.dk

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 09/2020 (1335) 66. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.


helse: xxxx

VIL DU GERNE HAVE FOLK PÅ BRIKSEN? SÅ VIL VI GERNE HAVE DIG PÅ BÆNKEN Et job, der giver andre stor lindring – er et arbejde, der giver stor mening. Vi lever i en tid, hvor tilværelsen søger mod nye prioriteter. Flere mennesker forstår og vægter sammenhængen mellem kroppens og sindets velvære. At udøve kunsten står i høj kurs.

body sds

Det mærker vi hos Body S|D|S. Efterspørgslen efter vores ydelser er stigende. At være en elitær kropsterapeut – specialuddannet til at give klienter en holistisk oplevelse, der rækker ud efter muskler, energibaner og udrensning, og som forener det helende i en helhed – det er både givende for personen, der ligger på briksen og en meget attraktiv fremtidskarriere for den udøvende.

Har du lyst til at blive Body SDS kropsterapeut? Få egne klienter på briksen? Så er det nu, du skal på skolebænken. En Body S|D|S uddannelse sigter på at udstyre dig med evner, indsigt og håndelag, der berettiger en certificering – som igen giver dig en unik mulighed for at etablere dit eget behandlingscenter. Vores næste uddannelseshold har opstart til efteråret – læs mere på body-sds.dk/uddannelse.

BODY S|D|S® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL

BEHANDLING

AF

KLINISKE

SYGDOMME,

SPORTSSKADER,

FOREBYGGELSE

AF

LIDELSER,

helseOG / september 5 VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP OG OPTIMERING AF FYSISKE MENTALE 2020 PRÆSTATIONER


helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

Per Arne Dahl: Sårbarhedens kraft 263 sider, 2 49,95 kroner Kristeligt Dagblads Forlag 2020

6

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere. PERFEKTIONSKULTUR Uperfekt skønhed Alle ønsker succes og lykke i livet. Og vi kan alle få en pæn por­ tion. Men hvis vi løber med i nutidens jagt på det perfekte, kan det blive svært at opnå følelsen af succes. Problemet er, at perfektion er en illusion, og tidens perfektions­kultur er den direkte vej til mistrivsel for mange. Derfor må vi finde skønheden i foranderligheden og ufuldkom­ menheden, argumenterer forfatteren, der er uddannet psyko­ log og erfaren foredragsholder med fokus på perfektionisme. Bogen giver 12 konkrete veje til et godt liv med mere balan­ ceret ­fokus på: Trivsel. Kærlighed. Kreativitet. Opbyggelige rela­ tioner. Fællesskab. Flow. Glæde. Selvværd. Nærvær. Frihed. Me­ ning. Mod. Styrker.

Sanne Østergaard Nissen: Skønheden i det uperfekte 256 sider, 249,95 kroner People’s Press 2020

SÅRBARHED

SELVUDVIKLING

Den stærke svaghed

Nærhed skaber livskvalitet

Når der er krise, er det en styrke at være hårdfør og være modstands­ dygtig. Men tilværelsen er andet end kriser, og i hverdagen har vi brug for andre redskaber, når vi opbygger ­relationer og indgår i fællesskaber. Med undertitlen ”At finde styrke i svagheden” vil bogen vise os, at vi ikke skal frygte vores sårbare og svage sider. Når vi erkender vores fejl og mangler, viser vi vores menneskelighed – og kan blive et forbillede og en støtte for an­ dre. Den norske forfatter, Per Arne Dahl, måtte stoppe sit virke som præst og ­biskop på grund af en høreskade. Her sætter han ord på sin tankevækkende og empatiske indsigt i, hvordan vi kan komme styrket ud, når vi accepterer vores svagheder og sårbarhed.

Uanset hvor tæt vi er på hinanden – på vores partner, vores venner ­eller på nye mennesker i vores liv ­ – holder vi altid noget tilbage. Det er en instinktiv måde at passe på sig selv. Forfatteren mener, vi kan få større livskvalitet, hvis vi arbejder bevidst med nærheden til andre mennesker, uden at blotte os ­totalt. Derfor har bogen også ­undertitlen, Om Kærlighed og ­selvbeskyttelse. Bogen giver en metode til at skabe, eller genskabe, en nærhed, der måske har været under pres.

Ilse Sand: Kom nærmere 136 sider, 250 kroner Dansk Psykologisk Forlag 2020


ule maven. Efter nogle år begyndt jeg at tage Macoform. Det er jeg glad for i dag. De naturlige indholdsstoffer i Macoform ha t oppustetheden og givet mig mere velvære i maven.” ANNONCE

Sådan virker det

Macoform har en bred virkning og er det helt rigtige valg, hvis du gerne vil have en god fordøjelse. Artiskok bidrager til at afhjælpe oppustet mave. Artiskok understøtter også leverens afgiftende funktion og stimulerer fordøjelsen, så du får velvære i maven. Mælkebøtte hjælper med at opretholde mavens pH-balance og bidrager til en normal mave- og leverfunktion – og så fremmer mælkebøtte også de naturlige mælkesyrebakterier i tyktarmen.

Særpris på 1. levering

99,+ fragt: 39,-

...ved abonnement.

Ingen binding!

Bestil nu

på www.wellvita.dk eller ring 82 30 30 40 hverdage mellem kl. 8 og 16

wellvita

Hvorfor bliver man oppustet? Kender du følelsen: Du vågner med en flad mave, og du føler dig godt tilpas. Men når du spiser mad i løbet af dagen, bliver du mere og mere oppustet. Den velkendte følelse af oppustethed kan skyldes stillesiddende arbejde og for megen fed mad, som ikke stimulerer tarmene nok, og det kan gøre fordøjelsen træg. Ophobning af den ufordøjede del af føden i tyktarmen kan sætte gang i en gæringsproces, som udvikler luftarter, der giver dig en ubehagelig trykken eller oppustethed. Det er også generende for selvtilliden, fordi du måske ikke kan gå i det tøj, du har lyst til. Løsningen på problemet er enkel: Du skal få sat gang i fordøjelsen.

Jeg slap af med min oppustede mave

Artiskok

Helle Hviid, Vodskov ”Jeg har i mange år haft problemer med maven og jeg gik rundt en konstant tung følelse i maveregionen. Jeg blev ofte oppustet og lignede til tider en, der var gravid. Det var meget generende, og jeg holdt mig fra at gå i bikini om

sommeren og gik mest i løst tøj for at skjule maven. Efter nogle år begyndt jeg at tage Macoform. Det er jeg glad for i dag. De naturlige indholdsstoffer i Macoform har fjernet oppustetheden og givet mig mere velvære i maven.”

Mælkebøtterødder


helse: interview

Claus Holm:

JEG FØLTE MIG

klam for at dø OG VAR BANGE

TV-kokken Claus Holm er bedst kendt fra Go’ morgen Danmark, men deltog også tidligere i år i programmet ”Fem fede kokke”, som har sendt ham ud på sit livs rejse. Han er blevet en af de mænd i lycra, han havde forsvoret aldrig at skulle sættes i bås med, men er lykkelig for at være blevet en del af klubben. Af: Clara Edgar / Foto: Montgomery/David Bering

F

or fire år siden var Claus Holm ude at køre i sin bil, noget, han gør meget med sit arbejde. Han havde sin kone Anne i røret, da han passerede en ung slank kvinde, som var ude at løbe. Med et gran af humor og et gran af sandhed i stemmen, sagde han til Anne, at det da var ufatteligt, at den unge kvinde gad at bruge sit liv på den måde. Han grinte. Men med et stoppede latteren, da det sprøjtede ud med blod fra Claus’ næse. Han havde fået en styrt­ blødning. Han kom til læge og var mest af alt irriteret over at skulle bruge tid på en undersøgelse, for han havde et fore­ drag, han skulle nå. Eller det troede han i hvert fald. For meldingen fra lægen var, at det kunne han godt glemme alt om, og

8

at det var et held, at det var de svage blodkar i næsen, der var sprunget, og ikke andre steder i kroppen, for så ville han ikke have været i live. Dengang var Claus 46 år gammel og vejede 115 kilo. Hele episoden ville må­ ske for mange være et tegn på, at det var på tide at passe på sig selv og sin krop, men sådan var det ikke for ham. Ikke med det samme i hvert fald. Han blev sy­ gemeldt og var frustreret over ikke at måtte arbejde. Men i stedet for at begyn­ de at arbejde med sin sundhed og vægt, flygtede Claus ind i et overforbrug. – Jeg tjente jo kassen, så jeg sad bare og bestilte alt muligt på nettet. Komfur, vine, det ene og det andet, og jeg havde ondt af mig selv. Grundlæggende var jeg

jo bange for at dø, også fordi min far fak­ tisk døde, da han havde samme alder, som jeg havde dengang, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, siger Claus. En dag kom Anne så til ham og sagde, at han skulle holde lidt igen med de store indkøb, og måske gøre noget andet, og langsomt begyndte en lyst at spire i Claus. En lyst til at tage vare på sig selv. Men det var først med tv-programmet ”Fem fede kokke”, som blev sendt på TV 2 tidligere i år og optaget fra efteråret 2019, at tingene rigtigt begyndte at rykke.

Kroppen var ved at sige fra Claus er uddannet kok af den gamle sko­ le. Han var en del af en generation af kok­ ke, som ikke mente, at man kunne stole


helse: interview

Kort om Claus Holm: Født i 1970 Uddannet kok og har arbejdet i en årrække i restaurationsbranchen som både selvstændig og ansat i ind- og udland. Foredragsholder og smagsudvikler Bl.a. kendt for sin medvirken i Go´Morgen Danmark Bor i Svendborg på Fyn med sin hustru, Anne.

helse / september 2020

9


helse: interview

på en tynd køkkenchef, og at man aldrig gik galt i byen med smør, fløde og bacon. Det sidste mener han stadig er sandt, selv­ om han godt kan se, at det ikke er en hold­ bar diæt, og at der findes mange sundere og samtidigt lækre ingredienser at arbejde med. Men langt hen ad vejen har han væ­ ret formet af de overbevisninger, ligesom han har en trodsig side, der i mange år har arbejdet imod ham. For i takt med at sund mad blev mere og mere in, og diverse diæ­ ter og kure fyldte mere og mere i både tv-køkkener, kogebøger og de små hjem, indtog han en modpol til sundheden. – Jeg tænkte jo både, at sundhed smagte skidt, og jeg blev også bare træt af den her mentalitet af, at man ikke måtte noget. Så selvom jeg lavede sund mad med Christian Bitz på tv i en perio­ de, så fik jeg nok, og nok af alle de selv­ bestaltede eksperter, som mente, at de havde det ”rigtige” syn på sundhed, for­ klarer han.

De rigtige skub Så selvom kiloene sneg sig ind på ham et efter et, og han egentlig havde det dårligt med sin krop, så var det ikke nok til, at han på egen hånd gjorde noget ved det. Men med udviklingen af ”Fem fede kok­ ke”, som får endnu en sæson, hvor Claus også medvirker, fik han den hjælp og de skub, han havde brug for. Han fortæller, at det især var mødet med hans body-age og en hjertevarm besked fra konen Anne, der satte tingene i bevægelse for ham. For selvom Claus kun er 50 år gammel, var hans krop næsten tyve år ældre, i star­ ten af optagelserne, og at se det tal i øjne­ ne var et hårdt slag, for der var jo meget, han gerne ville nå, men sandheden var, at han jo snildt kunne dø om lidt. – Der er jo mange, som dør, når de er 70 år gamle. Så alle mine drømme om rej­ ser med Anne i autocamper og alt det an­ det, jeg ville, så jeg forsvinde, siger han. Det andet afgørende punkt var en vide­ ohilsen hjemmefra. Alle programmets del­ tagere havde fået at vide, at deres pårøren­ de havde fået mulighed for at sende dem en besked, og pludselig sad Claus med en hilsen fra Anne, hvor hun sagde, at hun var ligeglad med, hvordan han så ud, bare han var der og ville passe på hende, så var hun glad. Og der væltede hans verden.

10

– Anne er en sej og stærk og kærlig kvinde – hun er bare bedre end andre – så jeg har altid tænkt, at hun nok skulle klare sig, hvis jeg ikke var der. Men at høre hende sige sådan, det fik mig virkelig til at tæn­ ke, at okay, nu giver jeg den en skalle, siger han.

Mere end en kur I begyndelsen af optagelserne vejede Claus 123 kilo. Han kunne ikke binde sine sko lige, han trak vejret dårligt, havde en ekstremt høj hvilepuls, en fedtpro­ cent på 39, havde fået navlebrok og var ukomforta­ bel med at være nøgen. Både derhjemme og foran fremmede. Han følte sig klam, havde ondt i knæene og nosserne og følte sig stresset. Der var altså nok at tage fat på, og for at gøre ondt værre, så kiggede han rundt på de andre kokke og tænkte, at de var både yngre og vejede mindre end ham. – Jeg tænkte ”jøsses”, og jeg kunne jo godt høre lidt i krogene, at nogen så mig som en gammel sur mand, og jeg var også nervøs for, hvad seerne ville tænke. Om de bare ville se mig som en linselus. Men jeg var ved at stille træskoene, så jeg var nødt til at gøre noget, siger han. Og det gjorde han så. Selvom det var svært. Meget af tiden var han sur, gnaven og hidsig over de opga­ ver, han blev stillet, og træt af sig selv for ikke at kun­ ne udøve mere. Men langsomt gik det fremad. Støttet af træneren i programmet Mark Abildhauge, som både stod for fysisk og mental træning sammenholdt med en striks diæt, faldt kiloene af. – Mange dage spiste jeg ikke mere end 1000 kalo­ rier, og det er jo ingenting. Jeg var sulten konstant og hysterisk! Det var havregryn med vand, vindruer og stegte grøntsager, og jeg tænkte, at det kunne jo ikke gå, men det gjorde det, forklarer han. I løbet af optagelserne tabte han 17 kilo, og siden da har vægten bevæget sig længere ned, så den svin­ ger mellem 98 og 100 kilo. En del af udsvingene skyl­ des, at han giver sig selv lov til at leve lidt godt nogle dage, mens en del skyldes øget muskelmasse, hvilket Claus har det anstrengt med. – Jeg hader muskler, for jeg er jo motiveret af at se vægten falde, men muskler vejer mere end fedt, og

Prøv selv! I sin nye bog, Sund Livsglæde - mit livs vigtigste opskrift, får du indblik i, hvordan det lykkedes for Claus Holm at komme igang med sin store U-vending. Indeholder også øvelser og opskrifter. Pris: 249,95 kr.,196 sider, Udkom 14. september 2020, Forlag: Turbine Forlaget.


helse: interview

Der er jo mange, som dør, når de er 70 år gamle. Så alle mine drømme om rejser med Anne i autocamper og alt det andet, jeg ville, så jeg forsvinde.

min muskelmasse stiger. Men så minder Mark mig om, at det er bedre, at kroppen bliver båret af muskler end fedt, siger han. Forandringerne er ikke længere så eksplosive, som de var i begyndelsen. Vægttabet snegler sig lidt frem. Men modsat tidligere har Claus ikke længere samme frygt for at falde tilbage i gamle vaner. For præcist 10 år siden deltog han i et andet vægttabsprogram sammen med ernæringseksper­ ten Christian Bitz, hvor han tabte 10 kilo på 10 uger. Her gik han fra 110 til 100 kilo og fortsatte sammen med Bitz efterfølgende, til vægten viste 92. Det er sidste gang, han mindes at have haft det godt med sin krop. Men vægttabet blev en sovepu­ de, og langsomt sneg de tabte kilo sig ind på ham igen, til han til sidst vejede væsentligt mere, end han havde gjort, inden programmets start. Præcist, hvad der er sket, som gør, at han har mere viljestyrke i dag, ved han ikke. En del hænger nok sammen med de dystre fremtidsudsigter, mens en del ifølge ham selv handler om parathed. – Nu ser jeg det ikke som en kur, men som en livsstilsændring, og jeg har bare været klar til at ændre på tingene nu. Det har jeg ikke været på samme måde før. Og så kan jeg mærke, hvor meget bedre jeg har det – søvnen er bedre, jeg har ikke ondt i pikkemanden, jeg kan gå lange ture og cykle med min kone og elsker det. Det vil jeg ikke slippe igen, siger Claus.

Dulmer med junk-food Målet er nu at nå de 90 kilo, fordi han så kan bli­ ve opereret for den navlebrok, han er så irriteret af. Han tror ikke, at han kommer ned på om­ kring 80 kilo, som han ellers har fået at vide, ville være godt. Det virker urealistisk i hans hoved. Når det er sagt, vil han ikke udelukke, at det kan ske. Men lige så vigtigt, som det nu er for Claus at nå sine vægtmål, lige så vigtigt er det også, at han har det godt med sig selv. For selvom alt går efter planen, og han for det meste holder sig til sund mad og en aktiv livsstil, hvor han både cykler og går meget samt træner derhjemme, så falder han nogle gange i. Han for­ tæller blandt andet om, at han her den anden dag var kommet til at kigge på Go’ TV2’s Facebook-si­ de, hvor der var nogle ubehagelige kommentarer. Folk der skrev, at han stadig var fed, at han ikke kunne finde ud af noget, og mod sin bedre døm­ mekraft svarede han og lod ordene fæstne sig. Og pludselig fandt han så sig selv holdene foran Mc­ Donalds, hvor han bestilte nuggets, cheeseburge­ re, pommes fritter, en milkshake og alt det gode, som røg ned i en fart. Og så kom den dårlige sam­ vittighed og med den sneg kommentarerne sig

helse / september 2020

11


helse: interview

også frem i hans bevidsthed igen, og for at dulme de negative følelser, trøstede han sig selv ned en is, da han kom hjem. – Min første tanke, når det sker, er ”Fuck Claus dit dumme svin”. Men jeg prøver at lade være med at tænke sådan. Jeg har en coach, som har forklaret mig, at jeg skal se tankerne som et fad med gode tanker eller et fad med dårlige, og i stedet for at tage af de dårlige, skal jeg tage af de gode, som jo er, at okay, nu har jeg spist en burger, nyd det! Men det er svært, siger han. For andre menneskers ord rammer, og især når det kommer til mænd, tænker Claus, at de skal blive bedre til ikke at udskamme andre mænd for at prioritere sundhed.

”Er du bøsse eller hva?” Claus er 50 år gammel, og særligt blandt sine jævnaldrende oplever han, at der er et særligt syn på krop og sundhed, som ikke er befordrende. Han beskriver, hvor­ dan det ikke er unormalt, at jargonen bli­ ver lidt hård, hvis han eksempelvis vil vælge bøffen fra, når han er ude at spise med ”drengene”.

12

– Så bliver det nemt den der: ”Nå hvad fanden, er du bøsse eller hva?”, og nej, det er jeg ikke, jeg kan bare virkelig godt lide grøntsager og vil gerne leve lidt læn­ gere, siger han. Et andet sted, han ser en udfordring, er i forhold til åbenheden om at tale om krop og sundhedsmæssige udfordringer. Han forklarer, hvordan han spørger ud i salen, når han holder foredrag, hvor mange af mændene, som har ondt i nos­ serne, og det er ikke mange, som vil ind­ rømme det til at starte med, men Claus ved, at det har de, for det har han selv haft. Og det er egentlig ikke mærkeligt, når de bliver presset på af lårene og lagt under et halvtag af maven, som er med til at få temperaturen til at stige. Den slags, tænker han, at mænd skulle blive bedre til at være åbne omkring, men at det er svært, fordi det er sårbart. – Jeg har jo selv været hård i filten og haft en maske på. Det har jeg haft gen­ nem det meste af min tv-karriere. Men med ”Fem fede kokke” blottede jeg mig, og det er sgu nemmere at være sig selv, men jeg kan også mærke, at jeg skal være

opmærksom på ikke at tage masken på igen, når jeg er i visse kredse, siger han. Masken var både et værn mod andres tanker om hans krop og størrelse, som han er overbevist om, at mange i samme situation kæmper med, men også en frygt for, at folk ville opdage, han ikke kunne finde ud af noget. Men ved at lade masken falde, er det gået op for ham, at det faktisk nok i højest grad har været ham selv, der har tvivlet på egne evner. – I mange år har jeg tænkt, at ting kom let til mig, og at jeg på et eller andet tids­ punkt ville blive afsløret som bedrager, men nu kan jeg jo se, at jeg faktisk har en viljestyrke, og at det har andre vidst i lang tid, jeg så det bare ikke, siger han. Claus er ikke i mål endnu. Der er stadig meget at kæmpe for. Men han har det bedre både fysisk og mentalt, end han har haft i mange år, og han har opdaget nye glæder ved livet og sin egen krop gennem kampen mod kiloene, ligesom han med langt større sikkerhed kan se frem til man­ ge flere gode år med sin elskede kone Anne – noget han vil ønske, at alle i hans situation vil opleve i deres eget liv.


helse: Annonce xxxx

Hurtig lindring med Treo Hindbær Danmarks mest solgte håndkøbs­lægemiddel mod migræne giver også hurtig l­indring af hovedpine og andre smerter som tandpine, ­menstruationssmerter samt led- og muskelsmerter. Nu kan du få Treo med ny og frisk smag af hindbær.

Hovedpine er en af de ting, som virkelig kan ødelægge din dag. Derfor skal vi være glade for, at hovedpinetabletterne er opfundet. En Treo-tablet i et halvt glas vand, den velkendte brusen, en kort ventetid. Og derefter kan du komme videre med dagens gøremål. Det er der heldigvis ikke noget nyt i. Hvad der til gengæld er nyt, er smagen af hindbær i Treos smertestillende bruse­ tabletter. Den friske smag af hindbær ændrer naturligvis ikke på virkningen – Treo Hindbær giver lige så hurtig og effektiv smertelindring som Treo Original og Treo Citrus. Den korte vej til lindring Rigtig mange mennesker, som er plaget af smerter i deres hverdag, er glade for Treos lindrende egenskaber. De fleste kender effekten over for en hovedpine, men Treo hjælper også dagligt mange mennesker med f.eks. tandpine, feber og menstruationssmerter. Og hvis du er en af de mange danskere med led- eller muskelsmerter, kan Treo tage toppen af smerten, så du kan gå en runde på golf­ banen eller en tur langs stranden.

Treo har en smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk ­effekt – og så virker den allerede inden for 30 minutter. Treo virker mod migræne For mere end 600.000 danskere spiller migræne en ubehagelig hovedrolle i livet. Så mange lider nemlig af den kroniske hovedpinelidelse, som ofte kan vare i flere dage. Når migrænen først har ramt, er det svært at opretholde en almindelig hverdag. Treo kan dog lindre smerten. Opløsningen i vand sikrer en hurtigere optagelse i kroppen, og indholdet af ­caffein forstærker effekten af det smerte­stillende middel acetylsalicylsyre. Caffein har også en anden virkning. Det trækker nemlig de udvidede blodkar i hjernen sammen – og det er netop de udvidede blodkar, der kan medføre den pulserende og intense smerte, som ­kendetegner migræne. Med sin karakteristiske brusen i ­glasset skaber Treo en forventning om snarlig lindring – og fremover også med frisk smag af hindbær.

www.treo.dk

Pligttekst se side 17


helse: tema xxxx

TEMA KOL

KOL og angst følges ad

Angst og depression er udbredt hos KOL-patienter og kan ofte forstyrre sygdommens behandling. At skabe tryghed er derfor lig med at skabe mere sundhed hos mennesker med den kroniske lungelidelse. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock

S

ymptomerne ligner hinanden; træthed, tristhed, vægttab, må­ ske også dårlig søvn. Ofte bliver det ikke opdaget, at mennesker med KOL også lider af depression eller angst. – Koblingen mellem KOL og angst er veldokumenteret i forsk­ ningen. Men reelt ved vi ikke, hvor udbredt det er, fordi der på nuværende tidspunkt ikke syste­ matisk screenes for angst og de­ pression blandt KOL-patienter,

konstaterer psykolog Ingeborg Farver-Vestergaard. Hun har igennem en årrække arbejdet med mennesker med lungesygdom, bl.a. som frivillig rådgiver hos Lungeforeningen. ­Vejen fra en svær KOL-diagnose til psykisk belastning er relativt kort, forklarer hun. – Mange lider af panikangst. De kan mærke, at deres krop ændrer sig – f.eks. når de får åndenød – og de oplever, at de ikke kan gøre no­ get for at forhindre det. Andre har symptomer, der mere minder om posttraumatisk stress. Hvis du har haft en alvorlig exacerbation (en akut forværring af lungefunktio­ nen, red.) og er blevet indlagt med 112, er det en meget voldsom ople­ velse, som let kan give psykiske ar, siger Ingeborg Farver. En dansk undersøgelse viste i 2017, at op imod en tredjedel af KOL-patienterne også kæmper med angst eller depression.

En ond cirkel Selvom der findes spørgeskemaer, som kan hjælpe den praktiserende

14


helse: tema

Mindfulness og KOL Et dansk forskningsprojekt viste i 2018, at træning i mindfulness er et effektivt redskab til at reducere symptomer på angst og depression blandt mennesker med KOL. Psykolog Ingeborg Farver var ansvarlig for studiet, der blev udført ved Aarhus Universitetshospital. – Mindfulness-øvelser hjælper patienten til at træde ud af de håbløshedsog katastrofeprægede tanker, der ofte er med til at udløse og fastholde symptomer på angst og depression. I stedet henledes opmærksomheden på, hvordan jeg har det lige nu, og hvordan jeg kan forholde mig mest hensigtsmæssigt i den aktuelle situation, forklarer hun. Mindfulness lindrer patienternes psykiske tilstand, viste forsøget. ­Desuden er det en metode, patienterne kan fortsætte med på egen hånd uden at skulle i kontakt med læge eller sygeplejerske. Ingeborg Farver er i dag ansat på Medicinsk og Onkologisk Afdeling ved Vejle Sygehus, hvor hun blandt andet arbejder med at integrere mindfulness-træning som ét ud af flere redskaber til angsthåndtering i forbindelse med KOL-rehabilitering i Vejle Kommune

læge eller rehabiliteringsteam­ et i kommunen med at opdage tegn på angst eller depression hos lungepatienter, bliver det ikke benyttet som standard i dag. Det er beklageligt, mener Ingeborg Farver, fordi sympto­ merne på psykisk sygdom gør det svært for patienten at følge sin KOL-behandling. – Mange, der har det psy­ kisk dårligt, isolerer sig og bli­ ver inaktive. De kommer må­ ske ikke afsted til KOL-træning og lader være med at gå en tur, fordi de er bange for at få åndenød. Men fysisk aktivitet

er en vigtig del af behandlin­ gen af KOL. Mange bliver pas­ sive og glemmer måske at tage deres medicin og kom­ me til årskontrollerne, som kan resultere i, at den løben­ de forebyggelse og kontrol af sygdommen afløses af akutte forværringer og indlæggelser, forklarer psykologen. Ingeborg Farvers erfaring med KOL-patienter er, at de sjældent råber højt. På grund af skyld og skam over, at deres sygdom har en sammenhæng med deres egen adfærd, vil de ikke rende lægen på dørene.

Koblingen mellem KOL og angst er veldokumenteret i forskningen. Men reelt ved vi ikke, hvor udbredt det er.

– Det skaber dårlig livskva­ litet, forværring af lungesyg­ dommen og gør patienten endnu mere behandlingskræ­ vende på den lange bane. En ond cirkel.

En løsning skaber tryghed Når den praktiserende læge vurderer, at en KOL-patient li­ der af angst eller depression, og der ikke er effekt af den behandling, der gives i almen praksis, bør patienten henvi­ ses til yderligere undersøgelse og behandling i psykiatrisk regi. Men det bedste er natur­ ligvis, hvis psykiske udfor­ dringer kan tages i opløbet. – Den største del af KOL-patienterne er angst af helt naturlige årsager. Sim­ pelthen fordi nogle af symp­ tomerne på sygdommen ER meget skræmmende; ån­ denød er jo en følelse af at

blive kvalt. I mange tilfælde reduceres angsten naturligt ved, at der f.eks. sker passen­ de justeringer i inhalations­ medicin eller lignende, som ikke kræver hverken psykolo­ gisk udredning eller angst-rettet behandling. Her kan det få stor betyd­ ning for mange med svær KOL, når der næste år udrul­ les en telemedicinsk løsning over hele landet til netop denne målgruppe. – En lav grad af mestrings­ følelse i forhold til et problem kan intensivere angsten. Tele­ medicinske løsninger har po­ tentiale til at skabe tryghed for mennesker med KOL på den måde, at det bliver tyde­ ligt for patienterne, hvem de skal kontakte, når de oplever ændringer i deres sympto­ mer, forklarer Ingeborg Far­ ver.

Kold eller varm lungebetændelse? Find alt om medicin, sygdom og behandling på min.medicin.dk Videnskabelig information på almindeligt dansk. Ingen reklamer. Altid opdateret. Min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S.

Ingeborg Farver-Vestergaard, psykolog

helse / september 2020

15


helse: tema

NY TEKNOLOGI GIVER KOL-PATIENTER ET BEDRE LIV Fra næste år får alle borgere med KOL som de første i verden et landsdækkende tilbud om telemedicinsk behandling via online forbindelse til deres lungesygeplejerske. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock

TEMA KOL

16


helse: tema

D

en digitale løsning er IKKE en erstatning for personlig kon­ takt med sygeplejerske, læge og plejepersonale. Men Tele­ KOL, som den nationale løsning kommer til at hedde i det meste af landet, er et supplement til behandlingen af menne­ sker med svær KOL, og det vil skabe me­ get bedre tryghed hos en uhyre sårbar gruppe. – Jeg håber, alle borgere med KOL be­ der deres læge om at blive indstillet til løsningen, siger digitaliseringschef i Kø­ benhavns kommune, Mette Harbo, der har stået i spidsen for udviklingsarbejdet af den telemedicinske software og hard­ ware. – Tilbuddet placerer det danske sundhedssystem på en digital før­ steplads i verden, påpeger hun. Telemedicin handler meget om tryghed i hverdagen, under­ streger Mette Harbo. Borgeren laver et samarbejde med læge og sygeplejerske, som holder øje med, at der ikke udvikler sig f.eks. lungebetæn­ delse. De løbende målinger, som bor­ gerne selv foretager, hjælper dem til at forstå deres sygdom bedre. – I løbet af få måneder opbygges en erfaring hos borgeren selv – og borgerens ægtefælle – så de får en tryghed i at vurdere den for­

nemmelse, man har, før det udvikler sig til en rigtig dårlig dag. Så behandlingen ikke længere bare er ”sygeplejersken si­ ger”, forklarer Mette Harbo.

Tryghed og direkte adgang til specialister Mange KOL-patienter har gennem tider­ ne oplevet at møde sundhedspersonale, der ikke forstod deres sygdom. Den risiko bliver minimeret kraftigt, når TeleKOL er oppe at køre, forklarer sygeplejerske Hel­ le Haunstrup Krog, akutchef i Aarhus kommune og kommunal medformand for den arbejdsgruppe i Region Midtjyl­ land, der sammen med de 19 kommuner har udviklet kompetenceudvikling til ­TeleKOL. – KOL er en sygdom, der kræver ­specialviden. Borgerne med KOL fortæl­ ler os, at de værdsætter personligt kend­ skab til sundhedspersonalet. Men det vigtigste er at blive mødt af de rette, fag­ lige kompetencer. Angst er et stort tema for borgere med KOL. De skal vide, at når de henvender sig til os, er de sikre på hjælp. – Vi kan hjælpe med ilt, CPAP (automa­ tisk åndedrætshjælp), forstøver, IV (inva­ siv ventilation) og så videre. Borgeren skal føle, at der via TeleKOL er noget at gøre, en plan og en kontaktperson, siger Helle Haunstrup Krog.

Udvikling af telemedicin i Danmark Det er omkring 10 år siden, de første forsøg med telemedicin blev startet op i Danmark. Nu er alle kommuner og sygehuse endelig klar med en fælles løsning, som giver borgere med KOL et ensartet tilbud i hele landet. Vigtige milepæle: 2012 Udgivelse af regeringens National Handlingsplan for Udbredelse af Telemedicin 2016 TeleCare Nord er første danske telemedicinske test i stor skala. Efter forsøgsperioden 2012-15 får det meget positive tilbagemeldinger fra de deltagende borgere. 2018 Regeringen vedtager at udbyde et nationalt telemedicinsk tilbud til borgere med KOL. Løsningen skal skabe grundlag for andre telemedicinske tilbud til andre borgere med kronisk sygdom. 2021 Efter udvikling, test og pilotprojekter er TeleKOL klar til at hjælpe alle med KOL til et bedre liv.

Treo®, Treo Citrus® og Treo Hindbær® 500 mg acetylsalicylsyre og 50 mg caffein brusetabletter Virkning: Mod migræne samt svage smerter Advarsler og forsigtighedsregler: Tag ikke Treo, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne, tidligere har fået allergiske symptomer eller astma ved brug af smertestillende medicin, har mavesår, tendens til blødning, svært nedsat lever- eller nyrefunktion eller dårligt hjerte. Over 65-årige skal undgå langvarig brug af acetylsalicylsyre grundet risiko for mave-tarm-blødninger. Brug af hovedpinetabletter i mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder kan gøre din hovedpine værre og hyppigere. Treo, Treo Citrus og Treo Hindbær har højt indhold af natrium. Treo Citrus og Treo Hindbær indeholder sojalecithin (E322) og glukose. Treo Hindbær indeholder sorbitol. Graviditet: Tag ikke Treo i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Tag kun Treo i de første 6 måneder efter aftale med lægen. Bivirkninger: Almindelige: hurtig puls, øget blødningstendens, rysten, søvnløshed, uro, mave-/tarmgener som fx blødning, kvalme, opkastning, diarré, halsbrand. Ikke almindelige: mave-/tarmsår, overfølsomhedsreaktioner (nældefeber, snue). Sjældne: Vejrtrækningsbesvær og astmalignende anfald. Forstyrrelser i nyrefunktionen. Ikke kendt frekvens: Reyes syndrom hos børn. Dosering: Voksne: 1-2 brusetabletter opløst i vand 1-4 gange daglig. Børn: Bør ikke bruges af børn under 15 år uden lægens anvisning og må ikke bruges af børn og unge med feber. Pakninger: 10 stk. ikke apoteksforbeholdt og 20 stk. apoteksforbeholdt. Må ikke udleveres til personer under 18 år. Læs indlægssedlen grundigt inden brug. 11/2019. Mylan Denmark ApS, 2750 Ballerup, tlf. 28116932, info.dk@mylan.com

helse / september 2020

17


helse: tema

HURTIG HJÆLP GIVER TRYGHED Bente Griffith, Aarhus, deltog i en borgergruppe i Region Midtjylland, under forberedelserne til TeleKOL – herunder i kvalitetstest af måleudstyr og i udvikling af forløbsplan. Her deler hun ud af sine erfaringer. – Jeg har levet med KOL i mere end 20 år og har i dag en lungekapacitet på lidt over 40 pct. Selvom jeg har et godt og aktivt liv, så ved jeg, at jeg som KOL-patient har brug for al den tryghed, jeg kan få. Jo længere, du kan være tryg ved at bo i dit eget hjem, jo bedre er det både for samfundet og den syge. – Jeg kender tilstanden, når man f.eks. er ved at få en lungebetændelse. Ang­ sten kryber ind på dig, mens du får det dårligere og dårligere. Det vil give en stor tryghed og sikker­ hed, når man ved, at der sidder en i den anden ende. Og, at det er en med forstand på KOL, så ved­ kommende kan hjælpe dig med det samme. Dele af indholdet i ovenstående artikler er venligt udlånt af Lungeforeningen

18

KOL-patienter forrest i køen Hos Lungeforeningen, der i mange år har kæmpet for bedre behandling til mennesker med lungesygdom, er di­ rektør Anne Brandt glad for, at en stor gruppe af hendes medlemmer nu en­ delig er de første til at modtage et ny­ skabende behandlingstilbud. – Lungepatienter får desværre ikke altid den behandling, de har krav på, fordi der mangler viden om KOL, ny­ tænkning og samarbejde. Området skal bindes langt bedre sammen til glæde for mennesker med KOL. Det er der basis for nu, og det har vi ven­ tet på i mange år, siger Anne Brandt. Hun konstaterer med stor tilfreds­ hed, at alle aktører i sundhedssyste­ met i forbindelse med det landsdæk­ kende, telemedicinske tilbud har gjort en stor indsats for at komme borgere med KOL i møde og forstå deres behov.

– Det er tydeligt, at man har gjort sig stor umage for at skabe et kvalitetstilbud. Perso­ nale bliver efteruddannet, og der er stort fokus på inddragelsen af borgere med KOL i arbejdet. Det digitale tilbud passer virkelig godt til udfordringerne med KOL, og efter­ følgende kommer det også til at gavne an­ dre med kronisk sygdom, siger Lungefor­ eningens direktør. Erfaringerne med telemedicin til borge­ re med KOL danner basis for en efterføl­ gende udrulning af telemedicinske tilbud til borgere med andre kroniske sygdomme i de kommende år, bl.a. på hjerteområdet og det psykiatriske område.

OP IMOD 400.000 DANSKERE LIDER AF KOL, OG AF DEM HAR OP IMOD

50.000 SYGDOMMEN I SVÆR GRAD

MED HYPPIGE INDLÆGGELSER OG MARKANT FORHØJET RISIKO FOR AT DØ.


SPONSERET AF AIR-TECH

helse: xxxx

FÅ NYT INDEKLIMA OG BEDRE LIVSKVALITET SELV ASTMATIKERE, POLLENALLERGIKERE SAMT RYGERE MM. BEHØVER IKKE LÆNGERE AT DØJE MED DÅRLIGT INDEKLIMA. LIGE NU STÅR BÅDE PRIVATE, OFFENTLIGE INSTITUTIONER, LÆGEHUSE ETC. I KØ FOR AT FÅ INSTALLERET DEN AVANCEREDE LUFTRENSER MAC500S.

EFFEKTIV OG BILLIG KOMPAKTRENSER

STOR ROS FRA ALLE SIDER

Tusindvis af danskere med allergi, astma og KOL kæmper dagligt en drøj kamp for at få vejret. Vi er alle tvunget til at trække vejret omkring 20.000 gange i døgnet og kan normalt ikke selv bestemme kvaliteten af den luft, vi indånder. Det har den dansk producerede luftrenser MAC500s dog nu ændret radikalt på. Oprindelig blev den udviklet til at bekæmpe lugt og røggener i mindre lokaler, men man fandt hurtigt ud af, at astmatikere/ allergikere og mennesker med nedsat lungefunktion også fik en markant bedre dagligdag og livskvalitet ved at anvende apparatet. MAC500s virker på den måde, at luften suges ind i apparatet og føres hen over en speciel udviklet UV-C lampe, hvis ultraviolette lys steriliserer og dræber bakterie-, gær-, pollen- og svampesporer i luften (altså ingen kemikalier eller filtre). Samtidig neutraliserer den luftbårne lugte og andre organiske stoffer, så rygemiljøer mm. bliver renset grundigt. Efter blot 1 times kørsel er bakterietallet fx reduceret med 74% og svampesporetallet med 81,5%, viser en undersøgelse fra det anerkendte Analytical Laboratories Pte. Ltd. Men det bedste er næsten, at den nyeste version MAC500s, der både kan køre i en høj og en støjfri hastighed og indstilles med timer, kun koster 4500 kr. og stort set ikke kræver vedligeholdelse. Den skal blot sættes i en stikkontakt, og som ekstra service tilbyder AIR-TECH altid en prøvetid på 14 dage.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og MAC500s er da også blevet mødt med den sædvanlige, sunde skepsis. Indtil videre har alle testresultater og erfaringer imidlertid blot bekræftet luftrenserens effektivitet. I Cityklinikken i Odense oplevede de 3 læger sammen med det øvrige personale fx at den tunge luft i venteværelserne, lægeværelserne og laboratoriet forsvandt sammen med træthed og hovedpine efter installation af MAC500s: ”Luften var pludselig frisk og sprød hele dagen”, fortæller læge Mette Bornebusch, der var ansat på klinikken. Jonna Nielsen har røget det meste af livet og gør det forsat, selvom hun for år tilbage fik stillet diagnosen KOL (rygerlunger). Hun vil gerne stoppe med at ryge, men mærker ikke længere meget til at være KOL-patient: ” Jeg turde ikke tro på, at det lille apparat kunne gøre så stor nytte”, konstaterede hun efter at de kraftige hosteanfald og afledte muskelsmerter gradvist forsvandt i løbet af et halvt år med MAC500s.

Man kan bruge MAC500s alle steder - det er kun fantasien der sætter grænser.

MAC500s forhandles i Danmark udelukkende gennem AIR-TECH.dk

helse / september 2020

19


helse: tema

TEMA KOL

CORONA KOM I VEJEN

Tilbuddet om telemedicin til borgere med KOL blev forsinket, da verden blev ramt af coronavirus. Men epidemien har med stor tydelighed vist, hvor vigtigt det er at have et tilbud om digital behandling til kronisk syge, isolerede borgere. Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock, Lungeforeningen

D

et landsdækkende Tele­ KOL-tilbud har været under­ vejs i en lang årrække, og det skulle faktisk allerede have været oppe at køre i dele af landet i det­ te efterår. Men coronaepidemien kom i vejen. – Det er jo lidt hjerteskærende at tænke på. Borgere med KOL har ventet så længe, og de er en meget alvorlig risiko­gruppe, når det gælder COVID-19 sygdommen. Mange patienter har været isoleret, og mange kontroller er aflyst, så de digitale tilbud er meget ventede med udsigten til, at vi skal leve med corona, siger direktør hos Lungefor­ eningen Anne Brandt. Hun understreger dog det meget po­ sitive i, at den digitale løsning nu er tæt på at nå ud til mennesker med lunge­ sygdom. – Corona går jo ikke væk lige forelø­ big. Derfor er der mere end nogensinde brug for en kvalificeret, digital behand­ ling til borgere med kronisk sygdom derhjemme – som eksempelvis borgere med KOL. Det landsdækkende, teleme­ dicinske tilbud er et tigerspring fremad, når det gælder denne behandling, siger hun.

20

Corona-nyhedsbrev til alle Lungeforeningen har i øvrigt været meget aktiv i de seneste måneder for at rådgive sine medlemmer og danskerne, siden coronavirus meldte sin ankomst i Dan­ mark. Helt aktuelt laver Lungeforeningen ­løbende særudsendelser via mail om corona med aktuel viden, og konkret er det nu i forbindelse med påbuddet om at benytte mundbind i kollektiv trafik. I den seneste udsendelse giver lunge­ mediciner og professor Uffe Bødtger, Næstved Sygehus og Syddansk Universi­ tet, gode råd i nyhedsbrevet. Han anbefa­ ler bl.a., at man øver sig i at benytte mundbindet derhjemme, før man har brug for at montere det ude i offentlighe­ den. Og så gør han opmærksom på en

fordel ved mundbind, der ikke har været nævnt så tit i den offentlige debat: – Når man bruger mundbind, kan man ikke komme til at røre sin mund og næse med sine hænder, som måske kan være inficeret af coronavirusbakterier. Så af den årsag er mundbindet også oplagt, forklarer han.

Fagfolk deler viden og erfaring Lungeforeningen er også i tæt kontakt med fagfolk, der enten forsker eller arbej­ der i praksis med konsekvenserne af coronapandemien. Det gælder eksempelvis to forsknings­ projekter, der skal kortlægge langtidsef­ fekter af COVID-19 sygdommen. I Region Midtjylland samarbejder alle lungemedicinske afdelinger om at kort­

Vi, der arbejder med respirationsterapi, har aldrig været de mest interessante kolleger, men under COVID -19 er der kommet massiv fokus på det, vi kan. Lue Drasbæk Philipsen, respirationsfysioterapeut.


helse: tema

Lungemediciner Therese Lapierre og infektionsmediciner Stine Johnsen, Bispebjerg Hospital.

lægge eftervirkningerne hos patienter, der var indlagt med COVID-19. Det gæl­ der både patienter, som var på intensiv, og patienter på almindelige sengeafde­ linger, og der er udvalgt en bred patient­ gruppe som spænder fra 18 til 85 år. Stu­ diet kigger på såvel fysiske som psykiske senfølger og inddrager også socioøkono­ miske faktorer som f.eks. mistet arbejde. På Bispebjerg Hospital arbejder lun­ gemediciner Therese Lapierre og infekti­ onsmediciner Stine Johnsen med et stu­ die, der dels skal undersøge, hvordan COVID-19 påvirker lungerne og resten af

kroppen, og dels skal undersøge, om del­ tagernes immunforsvar har betydning for, hvem der bliver alvorligt syge eller udvikler komplikationer af infektion med coronavirus. Patientforeningen har desuden talt med nogle af de fagfolk, der kom på over­ arbejde, da epidemien toppede i april og maj. Det gælder bl. a. respirationsfysiote­ rapeuten Lue Drasbæk Philipsen, der fik en central rolle i det team, som organise­ rede behandlingen af COVID-19 patien­ ter på Rigshospitalet. – Vi, der arbejder med respirationste­ rapi, har aldrig været de mest interessan­ te kolleger, men under COVID -19 er der kommet massiv fokus på det, vi kan. Jeg har været med rundt på alle stuegange hos coronapatienterne, fortæller fysiote­ rapeuten, der også deltog i udviklingen af undervisningsmateriale til kollegerne på Region Hovedstadens sygehus. Læs flere interviews med fagpersoner og få nyt om COVID-19 i din indbakke ved at

Corona går jo ikke væk lige foreløbig. Derfor er der mere end nogensinde brug for en kvalificeret, digital behandling til borgere med kronisk sygdom derhjemme. Anne Brandt, direktør hos Lungeforeningen

tilmelde dig Lungeforeningens særud­ sendelser på www.lunge.dk/corona. Dele af indholdet i ovenstående artikler er venligt udlånt af Lungeforeningen, som også bringer en artikelserie om den telemedicinske løsning i september-udgaven af magasinet Lungenyt. Se mere på www.lunge.dk/lungenyt

helse / september 2020

21


helse: tema

TEMA KOL

Dansk salt hjælper KOL-patienter Forskere fra Aalborg Universitetshospital har påvist, at inhalation med forstøvet salt giver KOL-patienter en bedre hverdag med mindre hoste og færre anfald af åndenød. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock

I

centraleuropæiske kurbade har de benyttet metoden i hundredevis af år: Inhalation af salt-dampe giver velvære og lettere vejrtrækning. Nu har et dansk forskningsprojekt påvist, at mennesker med lungesygdommen KOL også kan få et lettere liv med inhalatoren Breathox. Overlæge på Aalborg Universitetsho­ spital, Ulla Møller Weinreich har stået i spidsen for undersøgelsen, som blev præsenteret på European Respiratory ­Society konferencen i Wien i september og viste en tydeligt forbedret livskvalitet hos de deltagende KOL-patienter.

– Alle deltagere var tidligere storrygere med KOL. Deres lungefunktion lå i gen­ nemsnit på 42 pct. af det forventede, for­ klarer hun. – Efter en måneds brug af salt-inhalato­ ren havde deltagerne markant bedre livs­ kvalitet med mindre hoste og åndenød. De bedste resultater var hos den gruppe, der tog tre pust af inhalatoren morgen og aften. En gruppe, som tog større doser flere gange om dagen, oplevede også bedring, men forskellen var ikke lige så stor. I den­ ne gruppe var der også flest, som opleve­ de de – begrænsede – bivirkninger i form af gener i munden og svælget.

så det flyder lettere. Men det er helt af­ gjort noget, vi ønsker at undersøge nær­ mere i kommende forskning, siger Ulla Møller Weinreich. Hun understreger, at saltinhalatoren ikke er en erstatning for den medicinske behandling af lungepatienter. Det er et supplement, som kan gøre dagligdagen med KOL lettere at tackle. – Vi kan behandle mennesker med KOL, så de lever i mange år med sygdom­ men. Men de lever med store gener i hverdagen, så hvis vi kan hjælpe dem til en bedre livskvalitet, har det stor betyd­ ning, siger overlægen.

Et supplement til medicinen

Stærk hjælp i løssalg

Optagelsen af saltstøvet sker med inhala­ toren, Breathox, som er udviklet af den danske medicinalvirksomhed Liita Care. – Vi ved faktisk ikke nøjagtigt, hvorfor saltstøvet hjælper på vejrtrækningen. Det har en slimløsende effekt, som muligvis skyldes optagelse af mere væske i slimet,

Breathox-inhalatoren har den fordel, at salt ikke er et lægemiddel. Den sælges derfor i almindeligt løssalg på apoteker­ ne, hvor den også anbefales som slimlø­ sende lindring til andre sygdomme. – Det vigtigste ved vores studie var må­ ske – ud over, at inhalatoren dæmper ån­ denød – at der ikke er nogen nævneværdi­ ge bivirkningsgener ved tre pust morgen og tre pust aften. Vi har fundet en dosis, som vi trygt kan anbefale til KOL-patienterne, og som øger deres livskvalitet mærkbart, ­siger Ulla Møller Weinreich. Efter præsentationen på ERS konferen­ cen er forhåbningen, at de danske forsk­ ningsresultater vil komme til gavn for KOL-patienter både i Danmark og resten af verden. WHO vurderer, at 65 mio. menne­ sker lider af lungesygdommen på verdens­ plan. I Danmark har over 300.000 menne­ sker KOL – heraf 50.000 i svær grad.

Det vigtigste ved vores studie var måske – ud over, at inhalatoren dæmper åndenød – at der ikke er nogen nævneværdige bivirkningsgener ved tre pust morgen og tre pust aften. Ulla Møller Weinreich, overlæge på Aalborg Universitetshospital.

22


Helse_2020_Udgivelse9_TRYKKLAR.pdf 1 24-08-2020 10:28:26

Har du KOL, og oplever vejrtrækningssvigt?

C

M

Y

NIV-behandling er en skånsom respiratorbehandling, hvor din vejrtrækning bliver støttet af et apparat. Ved at bruge apparatet om natten kan du komme af med kuldioxid (CO2) i blodet, og derved genoprette din normale vejrtrækning.

CM

MY

CY

CMY

K

Spørg din behandler til råds om dine behandlingsmuliger!

HAR DU KOL? og har du inden for de sidste 12 måneder haft mindst 2 behandlingskrævende forværringer

Så kan du muligvis deltage i forsøget. For at kunne indgå i forsøget kræves det derudover blandt andet: • At du er 40 år eller derover. • At du har daglige symptomer – som for ex. åndenød og hoste • At du er eller har været ryger Hvis du kan sige ja til alle punkterne , så er forsøget måske noget for dig. Formål med forsøget: Forsøget er et internationalt klinisk forsøg og formålet er, at undersøge effekten og sikkerheden af en ny form for behandling – biologisk medicin. Der undersøges blandt andet, om forsøgs­

Sundhedsvidenskabeligt lægemiddelforsøg med ny biologisk medicin til patienter med KOL og hyppige KOL forværringer.

medicinen kan mindske antallet af forværringer i KOL. Forsøgsmedicinen gives som injektion og lægges oveni din vanlige medicin. Forsøget strækker sig over 1­3 år og du skal komme til undersøgelser i klinikken ca. 20 gange i løbet af forsøgsperioden. (Der gives kørselskompensation efter statens takster til transport) Forsøget er godkendt af Den Videnskabs­ etiske Komité (journal nr.: H­19044291) og Lægemiddelstyrelsen (journal nr.: 2019­001363­67), og er sponsoreret af medicinalfirmaet AstraZeneca AB.

Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forsøg, er du velkommen til at kontakte os. Hvidovre Hospital: Maria Heidemann, 3862 2177, maria.heidemann@regionh.dk. Vejle Sygehus: Lise Christensen, 7940 9055. Ålborg Universitetshospital: Lillian Lundberg, 9766 4765, lisks@rn.dk Bispebjerg Hospital: Pia Høiagaard, 3091 4763, pia.lindberg.hadsund@regionh.dk Aarhus Universitetshospital: Jytte Møller Kjemtrup,7846 2106, jyttkjem@rm.dk Odense Universitetshospital: Maibritt Christensen, 2136 1483, maibritt.r.christensen@rsyd.dk Sjællands Universitetshospital, Roskilde: Peter Hammerslev, 2332 8126, phm@regionsjaelland.dk

helse / september 2020

23


helse: tænder

Gå regelmæssigt til tandeftersyn Tandplejeren undersøger tænder, tandkød, slimhinder og eventuelle fyldninger, kroner og implantater Med røntgenbilleder tjekkes, om der er huller, og om knoglen rundt om tænderne er intakt

KOL OG TÆNDERNE Er du diagnosticeret med KOL, skal du være ekstra opmærksom på at få passet dine tænder dagligt og gå til regelmæssig tandpleje.

Tandplejeren forebygger og behandler. Renser dine ­tænder og guider dig, så du får nemmere ved at holde tænderne og munden ren i hverdagen. Fortæl din tandplejer, om du har vejrtræknings­ problemer og svært ved at ligge ned i stolen.

Af: Alice Kristensen, næstformand Danske Tandplejere / Foto: Shutterstock

Gode råd • Børst tænderne grundigt minimum 2 gange om dagen. En grundig tandbørstning tager over 2 minutter • Brug en blød tandbørste, eller en blød elektrisk tandbørste • Brug en mild tandpasta uden skummemiddel • Brug en lille ”flaskerenser” til at rengøre mellem tænderne • Har du proteser, skal disse tages ud og børstes samtidig med egne tænder • Tag gerne protesen ud om natten, så gummerne ikke belastes mere end højst nødvendigt

24

K

ronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en lungesygdom, som fortrinsvis angriber de mindre luftveje. Lungefunktionen bliver gradvist ringere. I Danmark anslås det, at mellem 200.000 og 400.000 mennesker har sygdommen. En stor del af dem er dog end­ nu ikke diagnosticeret med sygdommen. Når man diagnosticeres med KOL, skal man være ekstra påpasselig med at holde mund og tænder sunde. Risikoen for at få caries, (huller i tænderne,) parodontitis, (betændelse i tandkødet,) svamp og mundtørhed er nemlig væsentligt forøget hos KOL-patienter. En god mundhygiejne er vigtig. Børst tænderne rene med en blød tandbørste, minimum 2 gange dagligt. Brug evt. en elektrisk tandbørste. Fyld tandbørsten op med en mild tandpasta, uden for meget

skummemiddel. Nogle har behov for at bruge en tandpasta med mere fluor for at forebygge huller i tænderne. Åndenød, gentagne lungebetændelser med træthed til følge kan udfordre den daglige tand­ børstning og mundpleje. Det kan være svært at få gennemført tilstrækkeligt til at holde tandsygdom­ me fra døren. Som kroniker og KOL-patient er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandeftersyn og fore­ byggelse. Tal med din tandplejer på klinikken om en løsning, der passer lige netop til dit behov. KOL-patienter, som har hyppige lungebetændel­ ser, skal være ekstra omhyggelige med den gode mundhygiejne, da bakterier fra mundhulen kan transporteres til de nedre luftveje og forværre betæn­ delsen. Ved store mængder bakterier på tænderne, er der risiko for, at nogle af disse kolonier kan rive sig løs og fejlsynkes med lungebetændelse til følge. Gode tandplejevaner, den rette medicin og ryge­ stop kan være en hjørnesten i KOL-behandlingen.


BEDRE VEJRTRÆKNING = BEDRE LIVSKVALITET Har du KOL, så brug BREATHOX® dagligt – det giver en bedre vejrtrækning og plejer dine luftveje gennem efterår og vinter. Hvordan virker BREATHOX®? Det er klinisk bevist, at inhalation af BREATHOX® salt-partikler forbedrer livskvaliteten for KOL-patienter. BREATHOX® fremmer rensningen af luftvejene, og afhjælper derved irritation samt ophobning af slim i luftvejene.

Pris på webshop

99,95

Slimhinderne i luftvejene beroliges samtidig med, at luftvejene lettere renses for slim, pollen, røgpartikler, støv og sygdomsfremkaldende stoffer.

kr.

BREATHOX® anbefales til patienter med KOL.

BREATHOX® virker fysiologisk lokalt i luftvejene ved at trække overskydende væske ud af det omkringliggende væv i luftvejene (osmose).

Din vigtigste arving ... kan være en, du aldrig har mødt

FÅS PÅ breathox.dk ELLER PÅ APOTEKET

Med en testamentarisk gave kan du hjælpe os med at redde liv Behovet for humanitær hjælp rundt om i verden er svært at forudsige. Desværre er der dog ikke meget, der tyder på, at det bliver mindre med årene, og mennesker rundt om i verden vil fremadrettet have brug for hjælp. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre

Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids Med Mad en testamentarisk til Læger uden Grænserbørn er du og behandlinggave til stærkt underernærede med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til voksne.

at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Hvis du overvejer at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis rådgivning og bistand til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk.

helse / september 2020

25


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

KOPIØJENDRÅBER RUMMER UKENDTE RISICI Et nyt forskningsstudie, støttet af Dansk Blindesamfunds Øjenfonden, undersøger indholdet og udformningen af de mest anvendte øjendråber mod grøn stær og deres tilgæn­ gelige kopiprodukter på det danske marked. – Vi har en bekymring for, at kopiprodukter ikke har samme effekt, og at de har en anderledes bivirknings­ profil, som har betydning for, hvordan patienten har det som helhed, siger Miriam Kolko, der er professor og over­ læge på øjenklinikken i Glostrup. Grøn stær kan ikke kureres, men øjendråber kan forhin­ dre, at øjensygdommen udvikler sig. I dag er der omkring 100.000 danskere, der anvender øjendråber mod grøn stær. Det er derfor vigtigt, at dråberne fungerer, som de skal.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Husker du Helses artikel fra marts om Dorte Hansen, der led af tinnitus og blev hjulpet af musikterapi? Under coro­ nakrisen udviklede den specialklinik, der står bag meto­ den i Danmark, en teknik til at kunne måle tinnitus online, gennem IT værktøjet Teamviewer. Dermed kan behand­ lingen nu tilbydes i hele landet og fås desuden som en ny­ hed på abonnement. Dorte Hansen fra Lemvig hørte igennem 10 år lyden af hvinende jetmotorer. I dag er hendes tinnitus faldet så meget til ro, at hun kan høre fuglesang. Historien om Dor­ te kan læses online på www.magasinethelse.dk/genhoermed-fuglene-efter-ti-aar-med-en-jetmotor-i-oererne/

Mere info: www.blind.dk, tlf.nr.: 38 14 88 44.

Du kan læse mere om behandlingen på www.borgaa.com Tlf.nr.: 71 99 41 60.

En rystende folkesygdom Omkring 10 pct. af den danske befolkning over 60 år lider af essentiel tremor. Lidelsen, der kan være arvelig, rammer såvel mænd som kvinder og kan vise sig i alle aldre og i fle­ re grader. Lidelsen er tiltagende, særligt i den arvelige ud­ gave. Essentiel Tremor Foreningens mission er at gøre op­ mærksom på sygdommen og arbejde for bedre vilkår for mennesker med essentiel tremor. Dette vil foreningen gøre gennem skærpet opmærksomhed overfor læger, neurolo­ ger, forskere og vores sundhedssektor. Essentiel tremor er en fysiologisk lidelse, der giver rystelser, typisk startende på hænderne. Lidelsen tager som regel til og udvikler sig i flere tilfælde til også at påvirke under- og overarme, hoved, læber og/eller stemmebånd. Symptomerne forværres ved aktivitet og bedres i fuldstændig hvile. Hos nogle menne­ sker er lidelsen aktiv allerede ved fødslen, mens den hos andre først bliver fremtrædende senere i livet. Mere info: www.essentieltremor.dk eller på tlf. nr.: 30 59 34 48. Du kan også skrive til foreningen på info@essentieltremor.dk

26

FREKVENSBASERET MUSIKTERAPI FOR TINNITUS TILBYDES NU I HELE LANDET

Snart siger kalenderen efterår, og dagene er igen skrumpet betydeligt i længde. Her får du en håndfuld tip til at forberede dig til at komme godt igennem den mørke tid.

FORSTÅ DIT ÅNDEDRÆT Nøglen til mere luft er at forstå hvordan, og hvorfor ån­ dedrættet virker som det gør. Næsten alle tænker, at vejrtrækningen er umulig at styre eller ændre på. Det er ikke rigtigt. Vejrtrækningen kan ændres fra at være en tyrannisk herre til en magtfuld tjener, som kan sikre dig velvære - både fysisk og mentalt. Under coronavi­ rus er næsten al fysisk undervisning af gode grunde af­ lyst. Derfor kan alle nu modtage undervisning i at for­ stå og bruge åndedrættet rigtigt og få konsultationer over internettet eller telefonen. Det er fridykker, musi­ ker og kursusarrangør Kurt Lykke Larsen, der selv er hjertepatient, der står bag initiativet. Se mere på: www.merluft.dk Eller ring på tlf.nr.: 22 30 65 11.


helse: xxxx

OMD sundhed.dk

I ny miljøvenlig emballage Pikasol® lancerer i år en ny mere miljøvenlig emballage. Den nye dåse består af 48% genanvendt plast. Etiketten er fremstillet af plast fra fornybare ressourcer.

5 forskellige omega-3 produkter tilpasset forskellige behov.

LÆS MERE OM DEN NYE EMBALLAGE PÅ PIKASOL.DK EPA og DHA bidrager til en normal hjertefunktion. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA. ALA bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet.Ingefær bidrager til at vedligeholde en normal fordøjelse. Magnesium og vitamin D bidrager til at bibeholde en normal muskelfunktion. Vitamin C bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning.

>> Find dem på dit apotek

Orkla Care A/S Delta Park 45, 3. sal · 2665 Vallensbæk Strand · telefon 43 56 56 56 pikasol.dk

helse / september 2020

27


helse: klumme

KONSULTATION Jeg vil ikke have, at mine børn ser deres far! Der er stille i konsultationen, og jeg tænker lidt over, hvordan jeg skal svare hende. Hun er både ked af det og vred, det har hun sine gode grunde til, men vi er ikke enige om, at det skal gå ud over børnenes sam­ vær med far. For to måneder siden opdagede hun, at hendes mand havde en affære. Hun havde siddet med hans Ipad, da han modtog en besked fra en anden kvinde, som ikke var til at misforstå. Efter den dag er det gået stærkt. Manden har fortalt, at han er forelsket i den anden kvinde og vil skilles. Han er flyttet hjemmefra og har netop fået en lejlighed, efter at have boet hos venner og familie i den mellemliggende periode. – Jeg troede, vi havde det godt. Jeg var glad for min familie. Jeg troede, at vi passede på hinanden, og så viser det sig, at han i et halvt år har set en an­ den. Løjet for mig. Holdt mig for nar. Nu er min fa­ milie opløst, og min økonomi i ruiner. Han skal ikke se børnene. Det har han ikke fortjent, og de skal i hvert fald ikke se hans nye kæreste! Hun sidder uroligt på stolen, mens hun taler, men falder så til ro og begynder at græde lydløst, mens hun ser ned i gulvet. Jeg venter på, at hun kigger op, men det gør hun ikke. Det er svært for hende, og det er svært for børnene. Uden at vide det forestiller jeg mig også, at det er svært for børnenes far. Jeg kan ikke sige noget for at gøre hende glad. Der er ikke no­ get ved situationen, der for hende er positivt, og vi må være med det, som det er. Når forældre går fra hinanden, er det altid svært at være barn. Jo større konflikt, der er mellem foræl­ drene, jo sværere er det at være barn. Børn elsker både deres mor og deres far og ønsker en tæt og for­ trolig relation med begge to. Børnene har brug for at opleve tryg tilknytning til deres forældre. At de ved, at deres mor og far passer på dem og kan rumme dem uanset, hvordan de har det. Det er derfor vig­ tigt, at man som forældre samarbejder om at under­ støtte børnenes trivsel i en svær situation som denne og ikke modarbejder hinanden. Som forældre bør man ikke tale grimt om hinanden i børnenes nær­

28

vær, også selv om man har lyst. Man bør derimod understøtte samvær med den anden forældre, selv om man har en ind­ byrdes konflikt. Det er ikke børnene, der har valgt at opløse familien, og det er ikke deres konflikt. Som skilsmisseforældre er det en god idé at få hjælp til at nedtrappe konfliktni­ veauet og en bedre indbyrdes kommuni­ kation, hvis det ikke fungerer. Samtidig har mange skilsmisseforældre glæde af at få hjælp til at håndtere børnenes sorg og understøtte deres trivsel i en svær tid. Vi taler om hendes situation. Vi taler om, hvad hendes børn har brug for, og om hvordan hun bedst understøtter de­ res trivsel i en svær tid. Det er svært at være i skilsmisse, men det er endnu svæ­ rere, hvis konfliktniveauet med den an­ den forældre er højt. Det kan være svært at prioritere og navigere i en situation, hvor alt opleves som ude af kontrol. En god sigtelinje i denne situation er først og fremmest at fokusere på børnenes trivsel. Vi aftaler, at hun får en ny tid, hvor vi kan fortsætte vores snak, og jeg anbefaler en god psykolog, som hun kan få hjælp hos i denne svære situation. Jeg tilbyder, at hun sammen med børnenes far kan få en tid i lægehuset, hvor vi sammen kan tale om, hvordan de bedst sammen kan understøtte, at børnene er i god trivsel.

Henrik Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Det er ikke børnene, der har valgt at opløse familien, og det er ikke deres konflikt.


helse: xxxx

Hold hjernen i form med en god hørelse Derfor er hørelsen vigtig for dit helbred Dine ører opfanger lyde, men det er din hjerne, der får dem til at give mening. Hvis du har et høretab, skal din hjerne arbejde hårdere for at fokusere på det, der er vigtigt – og det kan få alvorlige konsekvenser. Et ubehandlet høretab kan føre til social isolation og kan øge risikoen for demens.* Derfor sætter Oticon hjernen i fokus med høreapparater, der hjælper den mest muligt med at forstå de lyde, du hører.

Scan QR-koden og se mere.

Det er vores unikke BrainHearing™-filosofi.

20174OT 08.20

*Lin, F. R., Metter, E. J., O’Brien, R. J., Resnick, S. M., Zonderman, A. B., & Ferrucci, L. (2011). Hearing loss and incident dementia. Archives of neurology, 68(2), 214-220.

Hør, hvordan Oticon kan hjælpe dig på tlf. 3913 6504 eller læs mere på www.oticon.dk/helse helse / september 2020

29


helse: klumme

SYNSPUNKT Coronaerfaringer kan gøre os sundere Coronakrisen har været en form for naturligt ekspe­ riment i reaktioner og adfærdsændringer i befolk­ ningen, og det er der kommet både overraskelser og bekræftelser ud af. En af de største overraskelser for mig har været omfanget af danskernes samfundssind. Vi har under coronakrisen accepteret en betragtelig inddragelse af den personlige frihed, når det gælder rejser og del­ tagelse i større forsamlinger. Vi holder afstand, va­ sker hænder og spritter alt, der har været berørt af menneskehånd. Tiltag, som vi har accepteret, fordi de var velargumenterede og sigtede mod vores alle sammens, men især de svageste medborgeres, bed­ ste. På grund af danskernes samfundssind har vi und­ gået, at sundhedsvæsenet brød sammen, fordi dan­ skerne overraskende nok er ret villige til at ofre sig for en større sag end deres egen. Det lover godt for fremtiden. Knap så overraskende så har coronakrisen be­ kræftet os i noget, vi godt vidste i forvejen: Nemlig, at det er bedre at være rig og rask end syg og fattig. Også, eller især, når en sygdom som Covid-19 ram­ mer os. For bliver man ramt af corona, får infektionen ty­ pisk et mere alvorligt og til tider dødeligt forløb, hvis man er overvægtig, lungesyg eller har andre kroniske sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme. Sygdom­ me, som har en social slagside. Men med danskernes villighed til at ændre ad­ færd in mente, så bør vi, mens vi venter på en vacci­ ne mod coronavirus, ruste os ved at hæve den gene­ relle sundhedstilstand i befolkningen. Rigtig mange af de kroniske lidelser, som danskerne døjer med, og som koster menneskeliv og gode leveår, og altså også giver et langt hårdere forløb, hvis man bliver ramt af corona, er livsstilssygdomme, som typisk rammer de mindst ressourcestærke. Og de kan i stort omfang forebygges.

30

Tæt på halvdelen af alle dødsfald herhjemme kan tilskrives kost, ryg­ ning, alkohol og lav fysisk aktivitet, de såkaldte KRAM-faktorer. Vi spi­ ser, ryger, drikker og inaktiverer os til en lang fase af skranteår og tidlig død. Men det kan der ændres på. Det handler, en anelse forsimplet, om at tage et overordnet nationalt ansvar for at indføre strukturer og tiltag, der gør det sunde valg til det nem­ me valg. Og omvendt det usunde valg til det svære og dyre valg. Men det kræver mod at fjerne to­ bakken fra børnenes verden, sætte aldersgrænsen og prisen op for køb af alkohol, lægge afgifter på usunde fødevarer og indføre obligatorisk bevægelse i undervisningen. Jeg hå­ ber, at coronaerfaringerne giver po­ litikerne det mod.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2020. I september er det Morten Grønbæk, direktør i Statens Institut for Folkesundhed og formand for Vidensråd for Forebyggelse

Det handler, en anelse forsimplet, om at tage et overordnet nationalt ansvar for at indføre strukturer og tiltag, der gør det sunde valg til det nemme valg.


KOSTTILSKUD

Super B-complex - til din travle hverdag I dagligdagen er der meget, der belaster vores nervesystem og det kan være svært at give slip B-vitaminer til nervesystemet*

naturdrogeriet Super B-Complex

Super B-Complex er en unik blanding af fire adaptogene urter og B-vitaminer, der bl.a. beskytter og normaliserer nervesystemet. De adaptogene urter - astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod - indeholder plantestoffer, der er i stand til at hjælpe kroppen tilbage i balance, hvis den er bragt ud af balance af eksempelvis stressfaktorer. Derfor er Super B-Complex et godt supplement til din travle hverdag.

*Thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin, B6, biotin og B12 medvirker bl.a. til, at dit nervesystem fungerer normalt. Riboflavin er bl.a. med til at beskytte dine celler mod oxidativt stress.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler. PLIGTTEKST: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. opbevares utilgængeligt for børn. bør kun/ efter aftale2020 med helse september læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn. kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

31


helse: fokus

FOKUS

Hold øje med dit syn

Synet

Med alderen får vi sværere ved at se skarpt på kort afstand og må bære briller. Men risikoen for at få egentlige øjensygdomme som grå og grøn stær samt AMD øges også med alderen. Oftest kan man kurere sygdommene, hvis de opdages i god tid. Der er dog en kedelig undtagelse. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

D

e fleste, der har rundet midten af fyrrerne, kender det. Vil man læse en bog, må den holdes ud i stadig mere udstrakt arm, hvis bogstaverne skal stå tilstrækkeligt skarpt. På et tidspunkt må man sande, at armene ikke kan strækkes længere, og at det i stedet er tid at anskaffe sig sin første læsebrille. En brille, der med stor sand­ synlighed efter en årrække må skiftes ud med nogle permanente af slagsen. Der findes ingen måde, hvorpå det, der førhen gik under navnet gammelmandssyn, kan forsinkes end­ sige forhindres. I takt med at man ældes, vil øjets lin­ se uundgåeligt blive mere og mere stiv og derved få sværere ved at indstille sig til at se skarpt på kort af­ stand. Når man ofte får behov for at få mere styrke i sine briller, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har et svækket syn, forklarer optiker og direktør i Optikerforeningen, Per Michael Larsen. – Mange mennesker tror, at det, når de har behov for mere styrke i brilleglassene, er ensbetydende med, at de får et mere og mere svækket syn. Men så­ dan hænger det ikke nødvendigvis sammen. For uanset styrken i glassene gælder det, at så længe øj­ nene formår at stille skarpt, er synsevnen ikke svæk­ ket. Det er derimod øjnenes evne til at skifte fokus mellem forskellige afstande som følge af alder, siger han. Anderledes er det i de tilfælde, hvor man fra natu­ rens vej er langsynet. Her er der i stedet tale om, at øjets hornhinde og linse ikke kan afbøje det udefra­ kommende lys tilstrækkeligt, hvilket betyder, at bille­

32

det vil blive dannet bag nethinden og dermed fremstå uskarpt foran på nethinden.

Modstanden mod de første par briller Vejen til optikeren efter den første læsebrille kan for nogle mennesker føles tung at gå. En del ud­ sætter besøget og kompenserer i stedet ved kun at læse i meget skarpt lys og holde bogen eller avisen ud i strakt arm, så bogstaverne ikke flyder ud. At det forholder sig sådan, skyldes formentlig, at man sætter lighedstegn mellem læsebriller og alder­ dom. – Der ligger hos mange en stor modstand mod at få briller, når man kommer i den alder, hvor de bliver nødvendige. Det skyldes, at de er det før­ ste fysiske bevis på, at man er ved at blive gammel. Det er rigtig ærgerligt, for jo tidligere folk får bril­ lerne, jo hurtigere vil de vænne sig til dem og få glæde af et bedre syn, siger Per Michael Larsen. Det er altså en skrøne, at man skal vente så længe som muligt med at bruge briller. Man risike­ rer ikke at fremskynde et svagere syn ved, at øjne­ ne vænnes til briller. Mange vælger at købe en bil­ lig model fra supermarkedet som den første læsebrille, fordi de mener, det dækker deres behov. Men det er heller ikke altid nogen god idé. – Øjet tager ikke skade af at bruge de billige briller. Men problemet er, at de kun fås i standard­ mål, og nogle vil få for eksempel dobbeltsyn, når de bruger dem, fordi de ikke er lavet med indivi­ duelle hensyn. Det er nærmest bare to forstørrel­


helse: fokus

Der ligger hos mange en stor modstand mod at få briller, når man kommer i den alder, hvor de bliver nødvendige. Per Michael Larsen, direktør i Optikerforeningen.

helse / september 2020

33


helse: fokus

Grøn stær - hvad er det? Grøn stær – eller Glaukom – er en fællesbetegnelse for sygdomme, der har med skader på synsnerven at gøre. Når der tales om grøn stær, refereres der oftest til sygdommen ’åbenvinkel glaukom’, der bevirker at synsfeltet indsnævres. Det er ikke helt blotlagt, hvad årsagerne til grøn stær er. Der er en sammenhæng med for højt tryk i øjet, men man kan godt have forhøjet øjentryk, uden at synsnerven er skadet. Grøn stær rammer især ældre personer, lidelsen er arvelig, og ca. 4 pct. af danskere over 75 år lider af sygdommen. Grøn stær er en langsomt fremadskridende sygdom, der kan tage flere årtier om at vise sig. Har du mistanke om, at du kan have fået grøn stær, skal du kontakte øjenlægen med det samme. Kilde: synskirurgi.dk

34

sesglas med et par brillestænger på, og i længden er de ikke nogen god løsning, si­ ger Per Michael Larsen. Per Michael Larsen råder til, at man får tjekket sit syn cirka hvert andet år. På den måde vil man i god tid fange et even­ tuelt dårligt syn og kunne stoppe en uheldig udvikling. Man kan også selv være med til at holde øje med, hvornår et synstjek er oplagt. – Holder du hånden op for det ene øje, mens du ser på TV og derefter gør det samme med det andet øje, skal der helst ikke være nogen forskel i det, du ser. Er der forskel, så er det en god idé at få tjek­ ket øjnene, siger Per Michael Larsen.

Aldersbetingede øjensygdomme Desværre øges risikoen for at få øjensyg­ domme også med alderen. De to hyppig­ ste er ifølge Toke Bek, professor og for­ sker i øjensygdomme på Aarhus Universitet, aldersrelateret makuladege­ neration (AMD) og grå stær. AMD er den mest udbredte, og man regner med, at lidt mere end 10 procent af den danske befolkning over 60 år har sygdommen. Oftest er det første tegn på sygdommen, at der opstår en plet midt i synsfeltet, hvor for eksempel bogstaver­ ne i avisen bliver slørede eller helt for­ svinder, mens det perifere syn stadig er intakt. Der kan også være tale om, at el­ lers rette linjer bliver bugtede at se på. Der findes to former for AMD: ”tør” AMD og ”våd” AMD. Den første er langt den mest udbredte.

– AMD rammer øjets nethinde på indersiden af øjet bagtil. Den slides, og der kommer huller i billedet. Den våde AMD kan man godt behandle medi­ cinsk, hvorimod der endnu ikke findes en behandling mod den tørre AMD, si­ ger Toke Bek. Så godt som alle mennesker vil op­ leve at blive ramt af grå stær i en eller anden grad, hvis de bliver gamle nok. Således anslås det, at omkring halvde­ len af alle 75-årige har uklarheder i øjets linse, som er kendetegnende for grå stær, mens det gælder for stort set alle i 80-årsalderen. Sygdommen kan man ikke medicinere imod, men deri­ mod kan den relativt nemt kureres ved et operativt indgreb, hvor der bruges ultralyd. Her opløses uklarhederne i øjets linse, hvorefter man fjerner det og lægger en kunstig plastiklinse ind, hvor den oprindelige lå. Efter operationen, der ikke tager meget mere end 20 mi­ nutter, vil langt de fleste være sluppet af med det slørede syn. En tredje øjensygdom, grøn stær, er langt fra så udbredt som AMD og grå stær. Kun et par procent af befolknin­ gen over 40 år anslås at være ramt. Der­ imod er grøn stær en mere lumsk syg­ dom, som kan være svær at opdage. – Grøn stær opdager man ofte lidt sent, fordi det ikke er forbundet med smerter eller andet ubehag. Synet, som man bruger til at læse og se TV med, bevarer man tit længst, hvilket er med­ virkende til, at sygdommen er svær at opdage. Når først man mærker udfal­ dene i synsfeltet, er skaderne på syns­ nerven betragtelige, hvilket man ikke kan gøre normalt igen, siger Toke Bek. Grøn stær kan resultere i blindhed, hvis ikke man opdager sygdommen i tide og behandles for den. En behand­ ling, der oftest består af enten medicin eller laserbehandling. Operation er også muligt, såfremt de to andre meto­ der ikke har virkning, men modsat en operation for grå stær, kan et kirurgisk indgreb ikke bedre synet for en patient med grøn stær. Målet er i stedet at be­ vare den del af synet, der endnu er til­ bage.


INFRARØD BEHANDLING AF ØJENSYGDOMMEN AMD

Behandlingsophold i rolige omgivelser

AMD er den hyppigste årsag til synstab i både Danmark og resten af den vestlige verden, og i dag skønnes det at hver 10. dansker har begyndende tegn på tør AMD. Vi introducerede behandlingsformen i 2017, og er i dag førende specialklinik indenfor for infrarød øjenbehandling med over 10.000 behandlinger bag os – ikke kun for tør og våd AMD, men også for lidelser som grøn stær, grå stær, stressøje/CSCR, epiretinal fibrose, irriterede øjne og eftervirkninger eller synstab efter blodpropper og operationer.

10 behandlinger med Retinalight I kombination med øjenakupunktur....................................................................kr. 8.950,Behandlingsophold: Vi tilbyder værelser til overnatning fra kun kr. 1.375,pr. uge - ring på 71994160 og hør om mulighederne Få tilsendt vores 72 siders katalog om øjenbehandling.

ET NYT SYN PÅ ØJENLIDELSER

I Facebookgruppen ”AMD-patienter & Pårørende” kan du læse om andre patienters erfaring med behandlingen.

10 behandlinger med Retinalight, Nyeste generation af infrarødt lys i 40 hz........................................................kr. 6.500,-

ET NYT SYN PÅ ØJENLIDELSER

FANTASTISKE FACTS OM LYS

www.aku-huset.dk

SPECIALKLINIK FOR ØJENLIDELSER OG TINNITUS

FORSKNING • BEHANDLING • SELVHJÆLP

RETIN LIGHT

RETIN LIGHT vision regeneration programme

vision regeneration programme

INFO@BORGAA.COM • WWW.BORGAA.COM KIELGASTVEJ 3 • 7800 SKIVE • TLF.: 71 99 41 60

En god investering Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen? Prøv Forsynamin og mærk forskellen Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv.

Små detaljer - har stor betydning…

Forsynamin indeholder en unik kombination af plantestofferne lutein, zeaxanthin og resveratrol, vitaminerne E og C samt zink der medvirker til et normalt syn. Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Læs mere på forsynamin.dk

helse / september 2020

35


Annonce

Mit liv med AMD Da Grethe fik konstateret AMD, blev hverdagen pludselig meget svær, og øjensygdommen har forandret hende som menneske.

G

rethe er berejst og har oplevet alt fra midnatssol på Nordkap til Sommerpaladset i Sankt Petersborg, men pludselig blev det svært at se. Særligt når mørket faldt på, mistede Grethe orienteringen. I første omgang blev hun opereret for grå stær, men næste gang var øjenlægens dom klar: Du har tør AMD, og det kan ikke behandles. Og så gik det stærkt. I dag er Grethe helt blind på venstre øje og har kun fire procent syn tilbage på højre øje. ”Det er en rigtig led sygdom, der kommer snigende og griber ind i hverdagen. Jeg kan hverken læse eller skrive mere”, fortæller 84-årige Grethe Herltoft. ”Jeg savner allermest at se andre folks ansigtsudtryk og min frihed til at gøre, hvad jeg har lyst til”, siger Grethe. Farvel til det sociale liv Med det voldsomme synstab blev Grethe pludselig afhængig af andres hjælp og støtte. ”I 26 år har jeg klaret mig selv, efter min mand døde, så det er rædsomt pludselig at blive afhængig af andre. Det har jeg grædt mange tårer over”, siger Grethe, som har brugt lang tid på at erkende, at hun nu næsten er blind. ”Med øjensygdommen er jeg blevet en helt anden person, for alt det, som gav mig værdi, kan

36

jeg ikke mere. Jeg har altid været meget udadvendt, men øjensygdommen betyder, at jeg er blevet mere tilbageholdende. Nu sidder jeg tit herhjemme”, konstaterer Grethe, der sjældent ser fjernsyn, da hun har svært ved at følge med. ”Til at begynde med gjorde det ondt, når jeg ikke kunne følge med i aftenens programmer eller snakke med om de tv-programmer, som alle andre havde set”, siger Grethe, der dog heldigvis stadig kan strikke.

Fuglsangcentret giver nyt mod Netop håndarbejdet har gjort en forskel for Grethe, der har kastet sig ud i nye projekter på håndarbejdskurser på Fuglsangcentret, der er Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter i Fredericia. Her har hun flettet kurve og vævet et lille billedtæppe. ”Fuglsangcentret er blevet mit fristed. Det betyder rigtig meget for mig at være på kurser med ligestillede. Når jeg er andre steder, har

Netop håndarbejdet har gjort en forskel for Grethe, der har kastet sig ud i nye projekter på håndarbejdskurser.


Annonce Støt øjenforskning, så kan du redde dit eget og andres syn

Støt øjenforskning, så kan du redde dit eget og andres syn

Hver dag mister seks danskere synet. Mange som følge af en øjensygdom. Øjenfonden uddeler hvert år tæt på 2 millioner kroner til at forske i netop øjensygdomme, så færre mister synet i fremtiden. Med din støtte kan forskerne fortsætte med at bekæmpe blindhed og redde dit og andre menneskers syn.

jeg en indre uro, da jeg er bange for Vi ernytter stadig ikke langtnoget fra atat udrydde blindhed, Det sætte sig ned og græde at vælte ting, så jeg sidder helt muså derfor er det at der bliver forsket over alt det, jegvigtigt, ikke kan. Det eneste, jeg får ud af det, sestille. Men sådan er det ikke på endnu behandling. er rødemere øjne.i øjensygdomme Jeg har lært atog acceptere min skæbne, for hvor jeg er roligsynet. og HverFuglsangcentret, dag mister seks danskere Mange Så længe vi har øjensygdomme, hvor vi føler mig fri. Det er dejligt at snakke den kan alligevel ikke laves om." som følge af en øjensygdom. Øjenfonden ikke kender årsagen og udviklingen med andre, der ved, hvordan det er uddeler hvert år tæt på 2 millioner kroner til at bag, er øjenforskning relevant”. at leve med et synshandicap”, forforske i netop øjensygdomme, så færre mister tæller Grethe, der også bliver meget alligevel ikke laves om. Det gælder Olesen, formandom for Dansk synet i fremtiden. Med din støtte kan forskerne Thorkild og Øjenfonden inspireret af underviserne, der alle at samle påBlindesamfund små succesoplevelser, som fortsætte med at bekæmpe blindhed og redde selv er blinde eller svagsynede. for eksempel at slå et søm i eller bage dit og Det andre menneskers syn. var på et kursus for nyblinde boller, når der kommer gæster”, smiler på netop Fuglsangcentret, at GreGrethe. Når du støtter Dans the begyndte at acceptere sit synsDansk Blindesamfund støtter og øjenforskning og be Vi er stadig langt fra at udrydde blindhed, Øjenfonden er stiftetmed i 1983 af Dansk Blindesamfund handicap. hjælper mennesker synshandicap. så derfor det vigtigt, at der bliver forsket med det formål at forebygge blindhed gennem forsk”Deternytter ikke noget at sætte Vi tilbyder rehabilitering, rådgivning, ning. Dansk Blindesamfund giver gennem Øjenfonden endnu mere i øjensygdomme og behandling. sig ned og græde over alt det, jeg kurser, netværk og støtte, når synet Send din støt direkte til forskning i øjensygdomme og til længe vi har jeg øjensygdomme, hvor vistøtte med MobilePa ikkeSå kan. Det eneste, får ud af svigter. Gennem Øjenfonden samler vi forskning i, hvordan man afhjælper årsagen til 558923. det, erikke rødekender øjne. Jeg har lærtog at udviklingen midler ind til forskning i øjensygdomme synsnedsættelse. Desuden står Husk at skrive bag, er øjenforskning relevant”. WWW.BLIND.DK/FORSKNING acceptere min skæbne, for den kan for at bekæmpe og udrydde fonden bag uddannelse og blindhed. din adresse i Thorkild Olesen, formand for Dansk oplysningskampagner. beskedfeltet. Blindesamfund og Øjenfonden

Øjenfonden redder syn

Støt øjen

Støt øjenforskningen helse / september 2020

Øjenfonden redder syn

Når du støtter Dansk Blindesamfund, støtter du

37


helse: fokus

FOKUS Synet

ÆLDRE MISTER DIALOGEN MED VERDEN, NÅR SYNET FORSVINDER

Livskvaliteten kan dale væsentligt, når ældre rammes af øjensygdom. Social isolation er en risiko, som omgivelserne bør være opmærksomme på, siger sociolog Christine Swane Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Rune Lundø Photography

F

orestil dig ikke længere at kunne stå op om morgenen og kigge ud på det store træ i haven, du i mange år har nydt at se falme i efterårets farver. Eller forestil dig at tage til familiefødselsdag og vide, at alle kigger, når du for tredje gang på kort tid spilder jord­ bærkagen ned ad tøjet, fordi du ikke kunne se, at du havde fået for meget på skeen. Sådan er det for gamle mennesker, der som følge af øjensygdom bliver så svagtse­ ende, at selv de mest dagligdags ting bliver svære om ikke umulige at udføre for dem. ­– Hvis du er svagtseende, så betrag­ tes du af andre, men du kan ikke længere tydeligt se dem, der ser dig. Hverdagen bli­ ver sværere, fordi du skal koncentrere dig ekstra meget om alting. Du kan betale dig fra indkøb og fra at få maden leveret, men når du skal anrette eller sætte i ovnen, får du problemer. Det er fremmedgørende, når du ikke kan se, hvad du putter i mun­ den. Og sidder du med andre og har svært ved at spise pænt, opfattes du hurtigt som inkompetent. Selvom du ikke kan se blik­ kene, så ved du, at du får dem, siger kultur­ sociolog og direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane, der net­ op har været med til at udarbejde en rap­ port om, hvad sansesvækkelse hos ældre mennesker betyder for dem og deres liv.

Slip alderdomskortet Hun mener, at både pårørende og samfun­ det som helhed bør være mere bevidste om, hvad det betyder for ældre mennesker, når de bliver svagsynede. Det handler blandt

38

andet om at forstå, hvad der er på spil og at undlade at trække “alderdomskortet”. – Når en person mister meget af synet, er andre nødt til at tune ind. Det er vig­ tigt, at der bliver vist forståelse for, hvad der er svært som svagsynet, så andre kan hjælpe de rigtige steder. Men det er også af stor betydning, at man ikke kommer til at sige; ”Nu er moster Gerda så gammel, at hun sidder og spilder ned ad blusen.” For nej, det er ikke det, der er på spil. Mo­ ster Gerda har mistet sit gode syn, men det er på grund af øjensygdom og ikke al­ der, siger Christine E. Swane. På det samfundsmæssige plan er der endnu meget tilbage at gøre, hvis det skal være nemmere for mennesker med syns­ handicap at færdes offentligt. Det hand­ ler om for eksempel at sørge for, at aku­ stikken på biblioteket er god, da synshæmmede er ekstra afhængige af de­ res hørelse. Ligeledes er det uhensigts­ mæssigt med for mange diffuse miljøer, hvor alt for meget ligger under samme tag – lægen, tandlægen og butikkerne. Det bliver meget svært som svagtseende at orientere sig den slags steder.

Hjælp, men husk at spørge først Risikoen for at ældre, der er svagsynede, bli­ ver ensomme, er stor, påpeger Christine E. Swane. Hvis svagtseende for ofte konfronte­ res med ting, de ikke kan grundet deres dårli­ ge øjne, kan det føles som det letteste at trække sig fra andre mennesker. – Det er ikke rart hele tiden at blive kon­ fronteret med at være en, der ikke kan se og har et synshandicap. Det slipper man for, hvis man holder sig for sig selv. Men så mi­ ster man dialogen med verden. Og der er sta­ dig meget, som svagtseende ældre førhen gjorde, læste avis og så fjernsyn, som de hel­ ler ikke kan længere. Jeg er klar over, at svagt­ seende for eksempel i dag kan få læst avisen op, men det er noget andet, når man ikke har avisen i hånden og selv bestemmer række­ følge og tempo, siger Christine E. Swane, der opfodrer pårørende til at stå klar med hjælp. – Det er så vigtigt, at vi viser forståelse. Og at vi står klar med hjælp. Men det er også vigtigt, at vi ikke bare tager over og gør tingene for de gamle, så de mister de­ res autonomi. Vi skal gøre opmærksom på, at vi er der og gerne hjælper, når de har brug for det, siger Christine E. Swane .

Hvis du er svagtseende, så betragtes du af andre, men du kan ikke længere tydeligt se dem, der ser dig. Hverdagen bliver sværere. Christine E. Swane, direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn.


OPHTAMIN BLUEBERRY

Du be kun én khøver modsat apsel produkat ndre ers to!

- det nye valg til dine øjne.

Det høje indhold af nordiske blåbær og især det høje indhold af anthocyaniner (antioxidant) i Ophtamin Blueberry bidrager til at opretholde en normal nethindefunktion. Produktet indeholder C-og E-vitaminer (antioxidanter) samt zink, som er vigtig for normal omsætning af A-vitamin i øjet. Krillolien øger optagelsen i blodbanen af det høje indhold af lutein/zeaxanthin (10/2mg). Ophtamin Blueberry giver: • Højt indhold af nordiske blåbær. • Højt indhold af antioxidanter, C- og E-vitamin. • Zink bidrager til omsætningen af A-vitamin i øjet. • Højt indhold af de gule farvestoffer fra Lutein og Zeaxanthin. • Krillolie med Omega 3. Dosering: 1synkevenlig kapsel/dag.

Ophtamin-serien har eksisteret i 24 år og er et af de mest anvendte kosttilskud på markedet. Ophtamin for dit syns skyld- original dansk øjentablet. Kosttilskud, bør ikke træde i stedet for en varieret kost. Anbefalet dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Forhandles af: DeepSeaPharma tlf. 8698

6540, Eyecare.dk, Apoteket, Webapoteket, apopro.dk samt med24.dk.

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier! Naturlig pleje til din vinterhud Baobab-olie er tørolie, som trænger hurtigt ind og efterladen huden magisk blød. Olien styrker din huds barriere og modvirker fugttab. Med højt indhold E-vitamin, Phytosteroler og omega 6 og 9.

Baobabolien er fra bæredygtig produktion i Senegal

Købes på Apoteket i Matas og i helsekost.

AVIVIR.dk · TLF. 39 69 08 14

helse / september 2020

39


helse: fokus

DÅRLIGT NATTESYN KAN BLIVE BEDRE MED A-VITAMIN

FOKUS Synet

Hvis du har svært ved at se om natten eller måske ligefrem er natteblind, så kan det være, at du mangler A-vitamin. Det viser ny forskning. Af: Naturli-redaktionen / Foto: Shutterstock

Mangler jeg A-vitamin Det vigtige A-vitamin kaldes for hudens, øjnenes og slimhindernes vitamin. Det har betydning for alle kroppens slimhinder - både tarm, lunger, urinveje, men også hud og øjne har behov for A-vitamin. De fem hyppigste tegn på mangel på A-vitamin er: • Acne og tør hud • Natteblindhed og irriterede øjne • Sarte, tørre slimhinder og gentagne blærebetændelser • Skrøbelige negle og glansløst hår, der fælder • Nedsat hørelse, lugt og smag. Også godt for øjnene Sørg for at holde dit blodsukker stabilt. Det gavner nemlig dit syn. Sørg for at få godt med D-vitamin. Indtag af havtornolie kan afhjælpe tørre øjne, som vi ofte får, når vi sidder foran computeren og andre skærme i timevis.

40

A

t A-vitamin har vist sig at have stor betydning for vores nattesyn, skyldes at vitaminet indgår som en væsentlig komponent i dan­ nelsen af et af de stoffer – rhodopsin -, der hjælper os til at kunne se om natten. Rhodop­ sin eller synspurpur findes i de lysfølsomme celler i øjets nethinde, som også kaldes stave­ ne. Dit syn er afhængig af to hovedfotorecep­ torer, der sidder bagest i øjet. For at kunne se, skal lyset først passere gennem øjets linse og derefter gennem glaslegemet for at trænge igennem flere lag af neurale nethinder, så det til sidst når frem til de to hovedreceptorer ba­ gest, kaldet stave og tappe. Stavene anvender vi primært til at se om natten, tappene til at se om dagen. A-vitamin er en afgørende komponent i dannelsen af rhodopsin, der udgør selve foto­ pigmentet i stavene. I stærkt lys spaltes rhodopsin, i svagt lys tilpasser øjet sig, så der dannes mere synspurpur eller rhodopsin i sta­ vene. Rhodopsin hjælper os dermed til at kun­ ne se om natten. Mangler vi derimod A-vita­ min, kan rhodopsin ikke dannes, og vi kan udvikle natteblindhed.

Natteblindheden forsvandt En 55-årig kvinde henvendte sig til sin læge, fordi hun var natteblind. Hun havde gennem to år været næsten blind om natten, mens

hun så uden problemer i dagslys. Kvin­ den led af Crohns sygdom, der er beteg­ nelsen for en betændelsestilstand i tar­ men. Hun røg ti cigaretter dagligt og drak fem til seks genstande alkohol om ugen. En undersøgelse viste stort set normale synsforhold på begge øjne. Men yderlige­ re undersøgelser afslørede lave A-vita­ minniveauer i blodet. Hun blev herefter ordineret store doser A-vitamin, og efter 18 måneder havde hun stort set genvun­ det sit nattesyn. Forløbet er offentliggjort i Journal of Optometry for at minde læger og optike­ re om, hvor væsentligt A-vitamin er for øjnenes funktionsevne. Opdages mang­ len i tide, og behandles den med tilskud af A-vitamin, så kan normaltilstanden ofte genoprettes i løbet af forholdsvis kort tid. Mangler du A-vitamin, så optages det ofte hurtigst og mest effektivt i form af retinol, som findes i f.eks. torskelever­ tran. Vælger du at indtage beta carotener, så vær meget opmærksom på, at ubalan­ ce i fordøjelse eller blodsukker og ikke mindst indtag af medicin kan hæmme omdannelsen. Vælger du torskelevertran, så er det af­ gørende at vælge en ren og stabil lever­ tran. Leveren er kroppens største rens­ ningsanlæg, og også dyrenes. Derfor er


helse: fokus

at bremse udviklingen af øjensyg­ dommen AMD, også kendt som ­alderspletter på nethinden.

Særligt kosttilskud

forureningsrisikoen stor. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at lever og levertran er fri for uønsket kemi. Økologi, renhed og stabilitet er nøgleord, når du skal på indkøb. Forskere har i mange år arbejdet på at bevise, hvilke stoffer, der er særligt gode til at beskytte vores øjne mod sygdomme og nedsat syn. Og der er allerede indkredset en række antioxidanter og plantefarvestoffer (pigmenter), der i særlig stor grad er med til at bevare øjets celler. Det er bl.a. store mængder af C-vitamin, E-vita­ min, zink og kobber. Sammen med gule plantefar­ vestoffer (lutein og zeaxantin) kan de medvirke til

Hvis vitaminerne skal have effekt på øjnene i denne sammenhæng, kræ­ ver det, at man spiser dem i meget store mængder. Derfor kan man købe kosttilskud med netop den gavnlige cocktail af stoffer i højkoncentreret form. Ellers skal man spise 4-6 piller dagligt, alt afhængig af mærket. Pillerne reducerer sandsynlig­ heden for, at den langsomme, tørre AMD udvikler sig til den aggressive, våde AMD. Man anbefaler, at kun personer, der har fået konstateret tør AMD af en øjenlæge, spiser pillerne i høje doser.

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i sam­ arbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og vel­ være med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk, hvor du kan finde kilderne til denne artikel og søge på andre artikler om kosttilskud og syn.

Hvor får vi A-vitamin fra? A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der findes naturligt i visse typer mad. Det er­­særligt fødevarer som fede fisk og indmad som lever og hjerte, der er rige på A-vitamin. Forstadierne til A-vitamin hedder carotener. Bedst kendt er nok beta carotener, som vi får, når vi spiser gulerødder. Persille, meloner, peberfrugter, grønkål og andre typer kål. De skal først omdannes til A-vitamin. Folk, der lider af sukkersyge, forstadier til sukkersyge, tarmsygdomme eller indtager vise former for medicin har ofte vanskeligt ved ­effektivt at omdanne beta carotener til A-vitamin. Det kræver tilmed tilstrækkelige mængder D-vitamin og zink i kroppen at omdanne ­A-vitamin effektivt i organismen. E-vitamin er også en nyttig hjælper, så A-vitaminet kan udøve sin virkning.

helse / september 2020

41


helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

For at lære at se må man kigge Det er, som det fremgår af månedens tema i Helse, uhyre vigtigt at være opmærksom på sit syn. Men det er ikke tilstrækkeligt, at du har et godt syn. Du skal også være opmærksom på at se. Altså sådan rigtig se. Noget af det allervigtigste for at kunne udvikle sig til et helt og sundt menneske er at blive set under­ vejs. Ikke bare at blive kigget på. Men at blive set. Både med øjne og med hjerte. Vi kigger på hinanden, vi taler sammen – men det sker, at vi hverken ser el­ ler lytter til hinanden. Fordi vi i en travl hverdag ikke altid evner det. Kender du det, at du pludselig er ved at falde bag­ over ved synet af din søn, der komme ud fra sit væ­ relse. For pludselig er det som om, han er vokset 10 centimeter, mens han var væk et øjeblik. Og det er altså ikke kun, fordi børn i perioder vokser helt eks­ plosivt. Du er bare ramt på nærværet. Vi ser måske oven i købet kun alt det, der irriterer os. ”Nu har han igen ikke ryddet op på sit værelse”. ”Nu har han igen ikke taget det våde håndklæde fra gymnastik op af posen, selvom jeg har sagt det hundrede gange, at det kommer til at lugte fælt”.

Lugten af hengemt gymnastiktøj er ikke nær så slem som stanken af hen­ gemte følelser. I en fortravlet hverdag er der en risiko for, at vi glemmer at mærke efter, hvad der virkelig betyder noget for os. At se den anden er i overført betyd­ ning at række ud, berøre og kærtegne. Det er i virkeligheden svaret på, hvor­ for det er så vigtigt med nærvær. Det er, fordi det giver os mulighed for at se og blive set. Det giver os mulighed for at give næring til vores allervigtigste relatio­ ner, så de kan blive stærke og smidige og trygge at være i. Men er nærvær ikke bare endnu et buzzword? Endnu noget vi skal være op­ mærksomme på at kunne give og yde og som stresser os endnu mere i en travl hverdag? Nærvær er ikke tidskrævende. Start med at invitere nærværet ind i noget af det mest hverdagsagtige og rutineprægede, du gør i forvejen. At lægge vasketøj sammen, at bygge med lego, at drikke en kop kaffe, at spise aftensmad. Inviter tanker og krop til at være samme sted. Lige her. Læg mærke til strukturen på vaske­ tøjet, til spændingen i dit barns øjne når legotårnet bygges, smagen af velbrygget kaffe, til madens farver og dufte, til sam­ talerne over aftensmaden. Hvad ser du, når du kigger?

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen - på Islands Brygge i København.

Noget af det allervigtigste for at kunne udvikle sig til et helt og sundt menneske er at blive set undervejs. Ikke bare at blive kigget på.

42


FUNKTIONALITET, KOMFORT & ERGONOMI 14 dages

Contour RollerMouse Red serien reducerer musearm og giver større overskud i hverdagen.

gratis prøve

contourdesign.d k/rollermouse-red

Pharmovital SanoKardio® – en lille kapsel for hjertet

SanoKardio® er et tilskud til din normale kost. Indeholder et prisbelønnet, patenteret ekstrakt, Lycored Nutrient Complex™, der udvindes fra nærende tomater.

Indeholder thiamin der bidrager til en normal hjertefunktion.

Fås i din helsekostbutik og på udvalgte apoteker. Læs mere på sanokardio.dk

Sanokardio_Aeldresagen_annonce_115x180+5mmbleed.indd 2

11/06/2020 11.07

helse / september 2020

43


helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

Hvis det kun var sol, der lavede koks i pigmentet, så kunne forholdsreglerne ­skrives med tre bogstaver: SPF. Men provokatørerne er mange, og der er endnu flere ubekendte. Derfor er det ikke ligetil at behandle hyperpigmentering. Vi har samlet produkter med de mest effektive ingredienser.

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

SKØNHED

Pigment – det er ikke så ligetil

SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Når vi er i solen, danner huden pigment som en slags fysisk reflekterende UV-filter. Men mange har sikkert også oplevet, at efter et sår og efter akne, så er huden pigmenteret en tid og sommetider forsvinder misfarvningen ikke igen. Men tilsyneladende kan forurening også medføre koks i pigmentet. Hertil kan vi lægge skærmene, vi sidder ved hver dag. Pigment er tydeligvis en reaktion på et traume, om det nu er efter en skade eller for at beskytte mod UV, så medfører det oxidativ stress og inflammati­ on. Hormoner er også i spil, som det ses ved melasma, som er hyperpigmentering i forbin­ delse med graviditet samt ofte også p-piller. Visse typer medicin gør huden lysfølsom, og det samme gør visse æteriske olier. Men me­ get er i spil, og man forstår ikke helt signal­ vejene. Solpletter: Det er ret almindeligt, at huden bliver uens pigmenteret med alderen og får

det, man ofte kalder leverpletter. Men, siger den amerikanske hudlæge Howard Murad, mekanismen i forbindelse med hyperpigmen­ tering misforstås ofte. De pigmentpletter, vi får, skyldes faktisk, at der bliver mindre mela­ nin at gøre godt med. Antallet af aktive me­ lanocytter mindskes med 10-20 procent for hvert tiår, siger han, og når dem, der er tilba­ ge, skal kompensere for dem, der mangler, så får man en overproduktion af pigment i et område og mangler i et andet. Derfor bliver huden plettet. NB! Har man pigmentpletter er solbe­ skyttelse vigtigt, fordi pletterne altid vil for­ værres ved UV-bestråling. Mange ingredien­ ser er følsomme over for eller gør huden følsom over for sol, så derfor er efterår og vinter optimal tid til behandling af hyper­ pigmentering.

Der er skruet helt op Der er nemlig tæt på optimalt tilladt indhold af azelainsyre i Melascreen ­Depigmenting Intense Care. Det vil sige 12 procent i selskab med 3 procent glykolsyre. Azelainsyre har en generel opklarende virkning på smågrumset hud, så man får en mere ensartet hudtone, hvilket understøttes af glykolsyren (=AHA=frugtsyre). Depigmenting anvendes sammen med Melascreen UV SPF 50+, og der er tillige en håndcreme i serien. Ducray Melascreen Depigmenting Insense Care, 254,50 kr. for 30 ml. Forhandles på apoteker.

Den bleger og bremser Der er både et vitamin A samt en stabil form af det sarte vitamin C plus Alpha-Arbutin, der ud­ vindes af forskellige bær. Tre af de mest effektive ingredienser og tilsammen virker de lysnende på farveforskelle, plus at man takket være A- og C-vitaminerne samtidig får en bedre hudstruk­ tur. Og så er der desuden en ingrediens, der skruer ned for enzymet tyrosinase, der regulerer pigmentdannelsen. Produktet kan også anvendes på mørk pigmentering under øjnene. Beauté Pacifique Tyrostase 259 kr. for 50 ml. 44


helse: skønhed

EN EFFEKTIV TRIO Tranexaminsyre, niacinamid og HEPES er en effektiv trio, der både arbejder på den inflammation, der fører til hyperpigmen­ tering (tranexaminsyre), og på at lægge en dæmper på mængden af pigment til hudens overflade og lysne eksisterende pigmentering (niacinamid) samt øge den naturlige eksfoliering af overfladeceller, så misfarvning mindskes (HEPES). De­ fense Serum har vist resultater både på postinflammatorisk hyperpigmentering og desuden på melasma. Skinceuticals Discoloration Defense ­Serum, 740 kr. for 30 ml. Find forhandler på skinceuticals.dk

PREP OG BOOST OG BLEG Environ Skin Care er en professionel serie udviklet af plastikirur­ gen Dr. Desmond Fernandes, og serien er især kendt for sit vita­ min A step-up-system. Focus Care Radiance+ er et system, der angriber pigmentering i alle dens faser ved at forebygge øget pigmentdannelse herunder bremse inflammation, blokere transport af pigment til hudens overflade og ligeledes udjævne/ lysne eksisterende hyperpigmentering. Der er to forebyggende produkter, en lotion og et duo-serum-system plus Mela-Even Cream med et meget effektivt fedtopløseligt vitamin C, som ar­ bejder dybt i huden. Blandt de øvrige aktive ingredienser ses ni­ acinamid, Alpha arbutin, eksfolierende mælkesyre samt flere antioxidanter og inflammationshæmmende ingredienser. Pro­ dukterne kan bruges hver for sig men for optimal effekt anven­ des de sammen. Environ Focus Care Radiance+, priser fra 360 kr. til 580 kr. Find forhandler på mbh-dermasupply.com

IN & OUT New Nordic har lanceret en ny In & Out-strategi bl.a. til be­ handling af hyperpigmentering. Logisk og klogt, for selv om de pigmentdannende celler ligger i huden, så er det en kom­ pliceret proces, der starter indefra og derfor behandles opti­ malt både indefra og udefra. Pigment Clear™ tabletterne indholder lige som serum og creme én af de mest potente antioxidanter, man kender, astaxanthin, som er udvundet af alger. En meget effektiv bekæmper af oxidativ stress og in­ flammation. Kombinationen af ind- og udvortes astaxanthin har i studier vist at mindske både rynker og hyperpigmente­ ring. Desuden finder man ekstrakt af indisk stikkelsbær og granatæble i både tabletter og hudpleje. Tabletterne inde­ holder også vitamin C samt kobber, der bidrager til normal pigmentering. Og i serum og creme ses foruden mange ple­ jende ingredienser lakridsrodsekstrakt, der er pigmentlys­ nende og desuden en huddulmer. New Nordic Pigment Clear™, 269 kr. for 60 tabletter, Pigment Clear™ Serum 399 kr. for 30 ml og Pigment Clear™ Cream 349 kr. for 50 ml.

helse / september 2020

45


helse: opskrifter

Grønt

MED LÆKKERHED OG VELSMAG Det kan være noget af en kamp at få spist de anbefalede daglige mængder af grøntsager. Men med den nye bog, Grønt med Umami og Velsmag er der god hjælp og inspiration at hente. Af: Helse-redaktionen / Foto: Fra bogen

B

ogen er skrevet med af­ sæt i forskellige mad­ kulturer, som spiser meget grønt, f.eks. den asiatiske. Og forfatterne, som blandt andre er professor Ole G. Mouritzen, giver et videnskabeligt

46

baseret svar på, hvordan man laver velsmagende mad af grønt, hvad enten det er plan­ ter, alger eller svampe. Ud­ gangspunktet er den totale smagsoplevelse, som bygger på alle vores fem sansers in­ teraktion med maden. Der er i bogen især fokus på, hvor­ dan man kan tilberede mad af grønt, så det får velsmag (især umami) og en interessant og spændende mundfølelse, så man får lyst til ikke bare at spise grønt, men også at spise mere grønt. Alle opskrifter bygger på forfatternes egne erfaringer i køkkenet og videnskabelige indsigt i, hvad der giver ma­ den smag og mundfølelse, og hvordan vi både fysiologisk og neurologisk opfatter en smagsoplevelse. Samtidig er bogens mål også at være med til at bekæmpe den store vækst i kostbetingede syg­ domme, især hjerte-karsyg­ domme, overvægt og diabe­ tes. Her får du 3 udvalgte op­ skrifter:


helse: opskrifter

Grønt i koji med strandurter, kampotpebersauce og hornfisk (4 personer) DET SKAL DU BRUGE • 4 fileter af frisk hornfisk • Rugmel og smør • Strandurter eller kørvel • Grønt i koji • 8 hvide asparges • 6–8 aspargesbroccoli • 12 store radiser • 2 spsk shio-koji • Kampotpebersauce - Hvis man ikke har kampotpeber, kan en anden god og aromatisk peber også anvendes. SÅDAN GØR DU Det tager mindst en dag at fermentere grøntsagerne i shio-koji, og de smager fantastisk de kommende 3–4 døgn. Skræl de hvide asparges, og skær dem i 3–4 cm lange ­stykker, rens radiserne, og halvér dem på langs, og skær broccolien i aflange buketter med stokken på. Læg grøntsagerne i en pose, tilfør 2 spsk koji, og luk posen med luft i. Ryst posen, så grønt og koji bliver blandet godt, og stil den på køl. Skær benene fra hornfisken på langs, så man får fire lange, benfri hornfiskefileter. Krydr fileterne med salt og peber, og vend dem i rugmel. Steg fileterne i smør umiddelbart inden servering, til de er lysebrune. SERVERING Smør lidt kampotpebersauce på tallerknerne med en ­pensel, læg de ristede hornfiskefileter ovenpå, og fordél ­koji-grøntsagerne omkring. Læg urter på, og servér ekstra pebersauce ved siden af. Grøntsagerne tilberedt koldt i koji bevarer deres sprødhed, og fermenteringen tilfører sødme og umami, som lægger afstand til både broccoliens og radisernes naturlige ­bitterhed. På den måde kan retten godt klare den stærke pebersmag. Vegetarer kan erstatte hornfisken med f.eks. kogte jasminris, som giver en blød kontrast til ­grøntsagerne.

Brændte, nye løg og hvide asparges med rygeostsmør (4 personer) Grønt-layout-241-FINAL.indd 129

DET SKAL DU BRUGE • 16 hvide asparges • 8-12 nye løg med top • 200 g tempereret smør • 100 g sødmælksrygeost uden kommen • Blomster af f.eks. purløg, raps eller syren • Salt og sort peber SÅDAN GØR DU Skræl de hvide asparges, og skær enden af; start forsigtigt, og smag på et lille stykke, om der skal mere af. Skær rødderne af løgene, skyl dem, og fjern evt. det yderste lag. Pisk smørret, til det bliver hvidt og luftigt, og rør ­ryge­osten med en ske, til den er lind. Bland smør og rygeost, men ikke mere, end at man ­stadig kan fornemme karakteren af hver af dem. Dæk cremen til, og lad den stå ved stuetemperatur ­indtil servering. Halvér løgene på langs, hvis de er store, og grill, bag ­eller steg dem ved så høj varme, at de får en let brændt smag, og der opstår sødme i dem under tilberedningen. Krydr derefter godt med salt og peber. Kog de hvide asparges i letsaltet vand, så de stadig er sprøde, ca. 3–5 min afhængigt af størrelsen.

17/04/2020 11.24

SERVERING Fordél de brændte løg og de sprøde asparges på fire tallerkner eller på et smukt fad, fordél lidt af rygeost-smørret over, drys til sidst med en eller flere blomster, og kværn sort peber over. Denne ret er især en rigtig forårsret, så glæd dig til at opleve, hvordan den brændte smag passer godt til de fine hvide asparges og det røgede og cremede islæt af rygeost.

helse / september 2020

47


helse: opskrifter 210.0 x 260.0 mm

Skorzonerrødder i rødvin med brændt porre, champignon og cremet kalvebrissel (4 personer) DET SKAL DU BRUGE • 200 g kalvebrisler • 1 l vand • 40 g salt • 1 dl hvidvinseddike • 4-6 skorzonerrødder • 2 dl rødvin og 1 dl vand • 10 stk peberkorn • 4 stilke timian

• 1 laurbærblad • 2 porrer • 250 g, faste champignoner • 1–2 skalotteløg • 1 bdt. purløg • Lidt smør til stegning • 2,5 dl fløde • 1 dl hvidvin • Flagesalt.

SÅDAN GØR DU Skyl kalvebrislerne, og læg dem hele i kogende vand med hvidvinseddike og salt i 4 min. Tag brislerne op, fjern hinderne, og skær, så der bliver fire eller otte stykker brissel. Skræl skorzonerrødderne, og skær dem i ca. 8 cm lange stykker. Læg dem i en lille gryde med rødvin, vand, timian, laurbærblade og peberkorn, og lad dem simre 10–12 min under låg. De skal stadig være faste. Tag skorzonerrødderne op, sigt lagen, lad den koge ind, til den tykner let, og lad den stå i gryden. Rens porrerne, og skær dem i 12 ca. 2 cm lange stykker. Børst champignonerne eller skyl dem hurtigt i koldt vand, og tør dem i et klæde. Bag porrestykkerne på en tør og brandvarm pande på begge skæreflader, til de er tilberedte og let brændte. Skær champignonerne i tynde skiver på mandolinjern eller med en skarp kniv, og hak purløg fint. Hak skalotteløg fint. Rist kalvebrislerne på begge sider i en gryde i lidt smør, og lad så løgene simre med i 2 min. Tilsæt hvidvin, og reducér en smule. Tilsæt fløde, og lad det hele simre ved svag varme ca. 10 min, til brislerne er Grønt-layout-241-FINAL.indd svagt rosa; vend dem en enkelt gang undervejs, tag brislerne op, og smag saucen til. ANRETNING OG SERVERING Læg skorzonerrødderne i gryden med den reducerede rødvinslage og evt. lidt smør, så de glaserer. Læg skorzonerrødderne som små træstammer på tallerk-ner, placér porrestykkerne og derefter den cremede kalvebrissel, og afslut med en bunke champignoner, purløg og lidt flagesalt. I denne ret har kødet og grøntsagerne byttet om på deres traditionelle pladser. De sprøde skorzonerrødder danner en teksturmæssig kontrast til de bløde, svampede og cremede brisler. Vegetarer kan bytte brislerne ud med porto­bellosvampe, der ligesom brislerne tilfører umami til retten. 48

115

17/

Om bogen: Titel: Grønt med Umami og Velsmag Forfattere: Ole G. Mouritzen mfl. Vejledende pris: 349,95 kr. 342 sider Forlag: Gyldendal.


helse: konkurrence

VIND

VÆRDI CA.

1.520,-

Et års forbrug af Pikasol i ny emballage Du kan blive den heldige vinder af ét års forbrug af Pikasol Premium, samt en mulepose af genvundet bomuld. Pikasol har skiftet emballage til én, der er mere miljøvenlig. Den nye dåse er fremstillet af 48 pct. genanvendt plast, og etiketten er fremstillet af plast fra fornybare ressourcer. Den nye emballage bidrager dermed til en mere cirkulær og dermed bæredygtig værdikæde. Indholdet er de velkendte højkoncentrerede omega-3 kapsler, som Pikasol er kendt for. Omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA er godt for hjertet. EPA og DHA bidrager til en normal hjertefunktion.

pharmanord

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 18. oktober 2020: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: Hvad er ændret med den nye dåse ?

Hvad er Pikasol?

Hvad gavner den nye emballage?

Brug af genanvendt plast

Højkoncentreret omega-3

Klimaet og miljøet

Omega-3 indholdet

Omega 3-6-9

Produktets holdbarhed

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse / september 2020

49


helse: apotekerforeningen

Varme og fugtige fødder – FODSVAMPENS FAVORIT Fodsvamp er en meget almindelig form for svamp i huden. Men den er langt fra umulig at undgå. Det kræver dog, at man tager sine forholdsregler, og holder fødderne tørre. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

P

å engelsk hedder fodsvamp athlete’s foot. Det er meget si­ gende, når man ser på, hvor svampen trives bedst: i varme og fugtige miljøer, såsom i træningssko, på badeværelsesgulve og i omklædnings­ rummene i fitnesscentre og svømmehal­ ler. Uanset om du har været meget barfo­ det hen over sommeren eller ej, så gavner det at være opmærksom på, hvor gode vil­ kår du giver svampen. Den er nemlig ikke sæsonbetinget, og alle kan få fodsvamp.

Hvordan får man fodsvamp? Svampen smitter via hudskæl, som vi na­ turligt efterlader ved alt, hvad vores hud berører. Dine fødder kan dermed få kon­ takt med svampen på vådt gulv, gennem håndklæder eller i fodtøjet, og mange andre steder. Symptomerne på fodsvamp er ofte kløe og svie imellem tæerne, og huden kan være rød. Der kan også komme små revner, små blærer og skældannelse.

Stop smittespredningen Hvis du har fået fodsvamp, kan du som oftest slippe af med den igen med en creme, som du kan få på apoteket. For at undgå at svampen blusser op igen og eventuelt spreder sig, er det vig­ tigt, at du bruger cremen efter anvisningerne – både i forhold til, hvor ofte du skal smøre, og hvor længe.

50

Mens du behandler fødderne for fod­ svamp, gælder det også om at undgå at sprede svampen til andre overflader og mennesker. Der er en række ting, du selv kan gøre for at stoppe spredningen, som også efter behandlingen kan forebygge fremtidig fodsvamp. Når du har været i bad, skal fødderne tørres med håndklædet til sidst eller med et separat håndklæde, så du ikke spreder svampen til andre kropsdele. Vask både håndklæder og sokker ved minimum 60°c – ellers dør svampen ikke. Derudover bør du skifte mellem flere par sko, så de kan nå at blive helt tørre mellem hver gang, du bruger dem. Hvis du ikke kan få bugt med fodsvampen, kan det måske blive nødvendigt, at du smider det gamle par sko ud.

Hold fødderne tørre og forebyg fodsvamp Det er vigtigt at have for øje, at selv efter du er sluppet af med fodsvampen, kan den ef­ terfølgende befinde sig på overflader, du kommer i kontakt med. På den måde kan både du og andre få fodsvamp igen. For at

Hvad kan jeg gøre for at undgå fodsvamp? Tør fødderne omhyggeligt efter hvert bad, især mellem tæerne. Hvis du døjer med fugtige fødder i øvrigt, kan du evt. bruge fodspray med antiperspirant eller talkum. Skift strømper dagligt – og gerne oftere, hvis du sveder meget om fødderne. Brug desuden absorberende, ikke-syntetiske strømper af f.eks. bomuld. Brug luftigt fodtøj, gerne sandaler så længe vejret er til det, så fugt og varme kan slippe væk. Brug strømper i lukkede sko, og skift mellem flere par sko, så de når at blive helt tørre, inden du bruger dem igen. Brug badesandaler på steder, der kan være særlige gunstige for svamp, f.eks. i svømmehallen, i omklædningsrummet eller sågar badeværelset, hvis I er mange om det.

undgå det, handler det grundlæggende om at holde fødderne tørre. Se i boksen oven­ over, hvad du selv kan gøre for at mind­ ske risikoen for en svampeinfektion. Læs mere på apoteket.dk/ svamp eller spørg på dit lokale apotek.


Deltagere søges til nyt forskningsprojekt, der søger at styrke seniorers immunforsvar under COVID-19 pandemien Den gamle vaccine mod tuberkulose, Calmette-vaccinen, har vist sig at have flere gavnlige effekter. Videnskabelige undersøgelser har vist, at vaccinen stimulerer immunforsvaret og øger modstandskraften mod infektioner generelt. Forskere på Syddansk Universitet ønsker nu at gennemføre et lodtrækningsstudie blandt 1900 borgere i Odense-området for at underbygge vores viden om den beskyttende virkning af vaccinen, der vil kunne have mange positive konsekvenser.

NYT FORSØG: Calmette-vaccine til at forebygge COVID-19 og andre infektioner hos seniorer

Projektet kører fra september til december 2020 i Odense kommunes aktivitetshuse. Fra starten af september kan man komme til infomøder om forsøget.

Du kan deltage hvis: • du er fyldt 65 år • du ikke lider af allergi overfor Calmette-vaccinen eller alvorlig sygdom • du har adgang til e-Boks • du vil rapportere om dit helbred i de følgende 12 måneder Du vil blive testet for antistoffer mod Corona-virus; hvis det viser sig i testen, at du allerede har haft COVID-19 kan du ikke deltage. Det er ingen hindring for deltagelse at du tidligere har fået Calmette-vaccine, eller lider af forhøjet blodtryk, sukkersyge, KOL/astma, stofskiftesygdom, slidgigt m.fl.

Man kan rekvirere deltagerinformation og tilmelde sig på telefon: 9350 7703 (mandage til torsdage mellem 9-12) eller på e-mail: calmette@sdu.dk.

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / september 2020

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ig miniferie i hyggel51 givelser. Hot om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

GENKALDT HUKOMMELSE Med erindringsspil for demensramte kan man få en god samtale i gang og noget at være sammen om. Spillene tager udgangspunkt i personens langtidshukommelse, som i mange tilfælde bevares langt ind i et demensforløb. I spillet ”Fortæl, fortæl …” bruger man en farvet terning til at komme rundt med. Alle kan spille med, også selv om der er alvorlige hukommelsesproblemer hos delta­ gerne. Bag på hvert kort står en kort sætning, der lægger op til en fortælling. Og om kort tid udkommer et billed­ lotteri om 1950/60’erne til yngre demensramte.

TRÆT AF JERNMANGEL? Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Fås på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker. Læs mere og bestil en gratis og uforpligtende vareprøve på: www.aminojern.dk. Kontakt evt. kundeservice på tlf.nr.: 39 617 618.

Information og bestilling på www.reminiscens.dk Tlf.nr.: 35 37 24 22.

Naturlig overgangs­ hjælper Ønsker du som kvinde at styrke din krop på en naturlig måde, når hormonerne spiller dig et puds, så er Femarel­ le et godt valg. Det er et kosttilskud, i tre varianter, udvik­ let til de kvinder, der ikke ønsker nogen form for hormo­ ner i faserne af livet efter de 40 år. Hovedingrediensen i Femarelle er stoffet DT56a, der også er fermenteret. ­Femarelle er et SERM-produkt, som betyder, at det på­ virker alle østrogenreceptorerne i kroppen undtagen i bryst- og underlivet. Femarelle er det eneste produkt i verden med DT56a og er solgt i millionvis verden over. Konditor, forfatter og TV-vært, Mette Blomsterberg har igennem et stykke tid afprøvet Femarelle med god effekt. Derfor er hun nu blevet ambassadør for pro­ duktet, og hun siger bl.a.: – Min livskvalitet er utrolig vigtig for mig, og da jeg ikke ønsker hormoner, har jeg som et godt alternativ valgt Femarelle. I en travl hverdag kan jeg nu fungere, som jeg plejer, fortæller Mette Blomsterberg, der også mær­ ker en betydelig forbedring af sin hud, der har fået mere glød, reducerede fine linjer og er blevet mere smidig igen.

52

Den hyppigste mangeltilstand i Danmark er jern­ mangel. Heldigvis kan den nemt behandles men al­ lerhelst forebygges. Jernmangel rammer os alle, men kvinder og personer, der ikke spiser så meget kød, har større behov for jern. AminoJern Ferrochel er et jern­ tilskud, der optages godt og skånsomt, er vegansk og kan tages af alle. Produktet genopfylder hurtigt dine jerndepoter, så du kan få energi til mere. Effekten af AminoJern er videnskabeligt undersøgt.

Her får du en håndfuld udvalgte tip, der kan være med til at gøre din hverdag lettere at komme igennem.

MASKE I BLØDESTE UDGAVE Hvis du har den kroniske lungesygdom KOL, kan du have problemer med at trække vejret ordentligt. ResMed’s AirTouch F20 fullfacemaske med UltraSoft memoryskum-cushion kan hjælpe dig og giver sam­ tidig maksimal komfort. Den bløde cushion tilpasser sig din ansigtsprofil, forsegler naturligt og forhindrer lækager. Memo­ ryskum har unikke egenskaber, der giver mindre frik­ tion og kontakttryk end en standard silikonecushion. Dette gør både din søvn- og NIV-behandling, (Non-Invasiv Ventilation,) til en let og behagelig op­ levelse, uden at gå på kompromis med effekten af din behandling. De magnetiske clips gør masken let at bruge og tilpasse. De giver også masken et klart synsfelt, som gør det muligt at læse og se tv. Mere info: www.resmedmaribo.dk, tlf.nr.: 54 75 75 49.


Dine fødder arbejder

hårdt hele livet - og ekstra meget når du er gravid. Trætte ben, hævede fødder, åreknuder, nedgroede negle og øget risiko for blodpropper er typiske problemer under en graviditet. Neglebøjler og kompressionsstrømper er blot et par af de gode råd.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Under behandlingen får du gode råd til, hvordan du kan holde dine fødder sunde hele livet. Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødhelse / september 2020 53 der og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.


helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

MANGE TUSINDE DANSKERE TESTES DAGLIGT FOR CORONA De fem regioner og Testcenter Danmark tester hver dag tusindvis af danskere for Covid-19. Regionerne har løbende skruet op for den systematiske testning af sundhedspersonale og ansatte i plejesektoren. Eksempelvis testes sundhedsper­ sonalet jævnligt for at undgå smittespredning blandt både personale og patienter. Derudover kørte regionerne denne sommer mobile testenheder ud i hele som­ merlandet. Både turister og lokale kunne på den måde blive testet nemt og hur­ tigt. Det høje antal af daglige tests har kun været muligt i kraft af samarbejde og omstillingsparathed blandt sundhedspersonalet, der pludselig fik nye arbejdsop­ gaver for at holde smittespredningen nede. – Det har fra starten været vores højeste prioritet at sikre vores medarbejdere og borgeres sikkerhed, og i den sammenhæng er test et afgørende værktøj, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.

225 flere optagne på sygeplejerskeuddannelsen Hele 4.259 ansøgere er denne sommer blevet optaget på sygeplejerskeuddan­ nelsen. Det er en stigning på 6 procent og 225 flere end sidste år. Siden 2016 er antallet af optagne på sygeplejerskeud­ dannelsen steget hvert år. Det danske ­velfærdssamfund bygger på dygtige med­ arbejdere, og Danske Regioner er glade for, at der igen i år er et stigende antal an­ søgere, der har valgt en videregående vel­ færdsuddannelse. Det betyder generelt fle­ re social- og sundhedsmedarbejdere, som hver dag bidrager til et trygt og sammen­ hængende sundhedsvæsen. De nye stude­ rende har enten haft studiestart på én af landets fem professionshøjskoler 1. sep­ tember 2020 eller starter 1. februar 2021. Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner2

Skræddersyet behandling med digitale løsninger Fremover skal det i højere grad være reglen end undtagelsen, at du som patient får tilbudt f.eks. en videokonsultation med lægen derhjemmefra eller fra arbejdspladsen via mobiltelefonen eller computeren. Danske Regioner vil med digitaliseringsstrategien, ”Sundhed for dig” og en fælles Taskforce for Digital Psykiatri indføre flere digitale løsninger på tværs af regionerne. I en del tilfælde kan en videokonsultation erstatte et fysisk møde, mens andre konsultationer fortsat skal foregå ansigt til ­ansigt. Målet med de digitale konsultationer er at yde en god ­behandling, samtidig med at borgerne undgår at bruge tid i ­venteværelser og på transport til og fra konsultationerne. Corona-­ epidemien, hvor vi skal holde afstand, har vist, at mange danske­ re er klar til nye teknologiske løsninger. Regionerne vil bruge de gode erfaringer til at videreudvikle og udbrede de digitale løsnin­ ger både i praksissektoren og på hospitalerne.

54

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, glæder sig over de nye digitale muligheder. Hun har store ambitioner for di­ gitaliseringen i sundhedsvæsenet: - Det digitale sundhedsvæsen rammer rigtigt med at tilpasse behandling til den enkelte hver gang og rummer hele spektret af behov hos danskerne. Det vil ­regionerne være bedst til i verden. Kilde: Danske Regioner


DIT OVERBLIK OVER SUNDHED OG SYGDOM

”Ved at bruge sundhed.dk har jeg kunne følge med i mine forløb og har kunne stille relevante spørgsmål til lægerne.” Brugerundersøgelse 2020

På sundhed.dk kan du • Se din journal fra undersøgelser og indlæggelser på sygehuset • Se dine prøvesvar • Søge viden om sundhed, sygdom, forebyggelse og behandling • Få et overblik over dine egne og dine børns vaccinationer

Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.

helse / september 2020

55


helse: værd at vide

Grønt er godt, MEN VÆR OPMÆRKSOM PÅ MANGLERNE

F

lere og flere spiser vegetarisk og vegansk. Det kan der være mange grunde til. Klima, dyre­ velfærd, sundhed. Men skærer man kød og animalske produkter fra, bør man overveje at supplere med kosttil­ skud for at dække kroppens behov. Der er nogle næringsstoffer, som det kan være svært at få i tilstrækkelige mæng­ der, hvis man spiser plantebaseret. Særligt selen kan være en udfordring, dokumente­ rer et engelsk studie. I undersøgelsen så forskerne på, hvor store mængder af for­ skellige næringsstoffer, deltagerne fik gen­ nem kosten. Hverken de altspisende kvin­ der eller vegetarer og veganere fik dækket kroppens behov for selen. Herhjemme mener man, at 55 mikro­ gram dagligt er tilstrækkeligt, men selv de deltagere, som spiste kød, nåede kun op på 41,9 mikrogram. Vegetarerne nåe­ de i gennemsnit op på 38,7 mikrogram og veganerne nåede kun 24,7 mikrogram. Det er skidt, da selen i de rette mæng­ der har en lang række beskyttende og po­ sitive effekter.

56

Magisk samspil sænker dødeligheden Et andet studie fra Sverige - KiSel-10 stu­ diet, viser blandt andet, at selen spiller sammen med coenzymet Q10, og at beg­ ge dele skal være til stede for at få det op­ timale ud af begge dele, og så er det at magien opstår. Studiet viser nemlig, hvordan selen i samspil med Q10 både mindsker risikoen for hjertekarsygdom­ me og dødelighed. Det skyldes, at næ­ ringsstofferne i de rigtige niveauer redu­ cerer inflammation i kroppen, samt de antioxidantiske effekter i både selen og Q10. Så der er meget godt at hente ved et selentilskud. Faktisk peger hovedforske­ ren bag studiet også på, at selen muligvis kan bruges i behandling af Alzheimers. En sygdom, der i dag ikke findes en kur for. Men for at få alle de gode effekter, kræver det en tilførsel til kroppen udefra. Det er svært nok, selv hvis man spiser animalsk, da selen kommer fra jorden, som på vores breddegrader er rimelig fat­ tig på spormineralet, og det bliver altså

ikke nemmere, hvis man spiser vegansk eller vegetarisk.

Den gode optagelighed Forskerne bag det engelske studie anbe­ faler derfor også, at særligt mennesker, som spiser plantebaseret, bør overveje kosttilskud, for at dække kroppen or­ dentligt ind. Det gælder foruden selen også i forhold til D-vitamin, vitamin B12 og jern. Den selenråvare, man brugte i det svenske studie, er den danske SelenoPre­ cise - en organisk selengær, som er kli­ nisk testet for at sikre en høj optagelig­ hed. Den fås bl.a. i Bio-Selen+Zink. Der kan være mange grunde til at spi­ se plantebaseret, men man bør overveje, om kosten efterlader kroppen med mangler, som kræver ekstra opmærk­ somhed, hvis det skal være holdbart i et sundhedsperspektiv.


helse: xxxx

Kosttilskud

NYHED!

EASIS Kosttilskud er en helt ny kategori i serien af EASIS produkter. Du kender sikkert vores produkter uden tilsat sukker, men nu kan du altså også inddrage EASIS Kosttilskud i en sund og varieret kost. De er til dig, der ønsker at optimere din kost og sikre, at du får de rette vitaminer og mineraler. Der er 6 forskellige kosttilskud, som hver især bidrager med noget forskelligt. Læs mere om de enkelte produkter på EASIS.dk. Den anbefalede dagsdosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

Forhandles på easis.dk Følg os på facebook.com/EASISDanmark og Instagram @easis_udentilsatsukker helse / september 2020

57


helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse. Du får 10 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.

Sudoku Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”. Vinderen trækkes den 18. oktober 2020. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

58

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.


farstrup Plus 5960 + 5990 Design: Hans J. Frydendal, MDD

Unikke stole til unikke mennesker Besøg en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt. Aabenraa • Jacobsen Møbler Aalborg• Gades Møbelcenter Bogense • Den Gamle Købmandsgaard Brenderup • Bolighuset Werenberg Faaborg • Møblér med Bo Godt Frederikssund • Møblér med Bo Bedst Hillerød • Møblér med Bo Bedst Hobro • I.P. Boligcenter Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens Ikast • Møblér Ikast Kolding • Sengemagasinet København K • Vestergaard Møbler

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

6915 9818 6481 6444 6261 4731 4422 9851 2056 7564 9715 7632 3257

6200 5566 1457 1049 9496 7729 2005 0722 4403 3666 2622 1211 2814

Køge • Hjemme hos Zebra møbler Lyngby • Vestergaard Møbler Nakskov • Møblér Nibe • Bruno Sørensen Møbler Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Roskilde • Anders Jensen Møbelhus Roskilde • Møblér med Bo Bedst Skærbæk • Skærbæk Møbler Sønder Omme • Frost Boligcenter Vordingborg • Møblér m/Møllers Møbler Ørbæk • Jørgen Hansen Møbler Århus • Farstrup Comfort Center

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

5682 4587 5493 9835 5572 6615 4635 4678 7475 7534 6988 6533 8613

1801 5404 9224 1022 2075 9510 5675 7444 2530 1544 4647 1147 3588

Læs mere om os samt vores stole og se de øvrige forhandlere på www.farstrup.dk

helse / september 2020

59


helse: artikelserie

Selvom Bjørn mistede sit sprog, så gav han mig rigtig meget feedback. Det handler om at give sig tid og skabe ro og trygge rammer.

SERIE OM demens

Vejen tilbage til Bjørn At være nærmeste pårørende til et menneske med en demenssygdom endte for Julie Rubow som et mareridt og med en følelse af stor afmagt. Men sådan burde det ikke have været. Nu har hun skrevet en bog om sine helt personlige erfaringer. Den udkom 10. september – nøjagtigt et år efter, at hendes mand, Bjørn Jacobsen, blev bisat som 53-årig. Som 48-årig fik Bjørn konstateret demenssygdommen Alzheimer. Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Fotoplanet.dk

T

uren til Nybjerg Mølle ved Egt­ ved går igennem noget af Dan­ marks allersmukkeste natur. Denne strålende lyse sommer­ morgen, hvor jeg er på vej, emmer alt af idyl og liv så let som nypisket flødeskum. Kort før jeg når møllen, bliver jeg i det stærkt kuperede terræn mødt af et par vejskilte, der minder om, at vejen er farlig med mange bratte hårnålesving - nær­ mest som livet, tænker jeg. Vores fælles vilkår med et liv, der svigagtigt og pludse­ ligt kan tage en drejning, så alt på et se­

60

kund bliver ændret. Netop det skete for Julie Rubow og Bjørn Jacobsen, da Bjørn som 48-årig i 2014 fik diagnosen Alzhei­ mers demens. Nu er jeg på vej for at tale med Julie Rubow knap et år efter, at hun mistede sin ægtemand og hendes og Bjørns tre sønner mistede deres far. Vi skal tale om Julies erfaringer som nærmeste pårørende til et menneske med demens – en situation som gjorde, at hun satte sit eget liv på vågeblus i fem år for at gøre alt, hvad hun kunne og mere til for at holde sammen på sin familie, og for at Bjørn

kunne få et værdigt forløb og en værdig død. Det lykkedes ikke, fortæller Julie. – Vi endte lige præcis der, hvor vi hav­ de frygtet, vi ville ende. Det var rædsels­ fuldt, konstaterer hun.

Sammenhold Mange husker uden tvivl den bevægende og prisvindende TV-dokumentar, En stil­ le forsvinden, hvor vi kunne følge udvik­ lingen i Bjørns sygdom og familien tæt på. Vi var tæt på opture, som blev færre og færre, og nedture, der til sidst tog helt


helse: artikelserie

over, og TV-seerne måtte til sidst slippe Bjørn på en gerontopsykiatrisk lukket af­ deling, hvor han lå udmarvet, afkræftet og forpint, hårdt medicineret med an­ tipsykotisk medicin. Vi står på terrassen og betragter den storslåede udsigt over skov og sø, hvor svanepar svømmer tæt og loyalt sam­ men. Julie og Bjørn tog med det samme fat på de svære samtaler, efter at Bjørn havde fået sin diagnose. Det gjorde de med beskeden fra lægerne i baghovedet om, at Bjørn ville dø af sygdommen – og at der kunne gå to til 20 år. Der skulle komme til at gå fem år. – Det allervigtigste for Bjørn og jeg var, at vi skulle holde sammen på vores fami­ lie og holde fast i traditionerne så længe som muligt. Julie og Bjørn, der var bankdirektør i Nordea, havde lige købt Nybjerg Mølle, som er Bjørns barndomshjem, og de skulle i gang med en større renovering. Den holdt de fast i til trods for den fatale diagnose. – For mig handlede det om at holde fast i Bjørn, som det menneske han var – ikke mindst da han blev mere og mere dement og efterhånden selv havde svært ved at holde fast i, hvem han var. Når du bliver dement, er det meget vigtigt, at du har en person, der tolker omgivelserne for dig og sætter dig ind i en kontekst og

Julies gode råd: Når et menneske, tæt på dig får en demenssygdom Italesæt, italesæt, italesæt – med venner og familie. Sortér i, hvad der er vigtigst for dig og os. Be´om hjælp- insistér på at få den. Vigtig at udfordre din kommune. Som pårørende får du ikke noget, hvis du ikke gør det. Husk at være nærværende i nuet med det, der er. Lyder som en kliche,men det er vigtigt.

tager hånd om dig lige præcis som den unikke person, vi alle er hver især. De ka­ raktertræk, vi har før demensdiagnosen, har vi jo stadig efterfølgende, og derfor har vi forskellige behov, når vi bliver de­ mente, forklarer Julie Rubow, og tilføjer, at det netop er kernen i, hvorfor de pårø­ rende til demente og den demente selv bliver ramt dobbelt hårdt, fordi systemet, som hun ser det, ikke er i stand til at hjæl­ pe de pårørende og den demente ud fra

deres specifikke behov, sådan som det er skruet sammen nu. – Det handler om at møde den demen­ te ud fra den enkeltes behov og i Bjørns tilfælde give ro, omsorg og respekt. Og meget tidligt i forløbet sætte en langsigtet, sammenhængende og fleksibel hand­ lingsplan op – ud fra den kendsgerning, at den dementes behov kan ændres radikalt nærmest fra den ene dag til den anden.

Manglende viden – Netop fordi det handler om respekt, tog jeg ikke fløjlshandskerne på over for Bjørn i takt med, at der var færre og færre ting, han kunne. Jeg ville gå til kanten og udfordre ham i respekt for det menneske, han jo stadig var, siger Julie, der på sin og Bjørns vej gennem behandlingssystemet alt for ofte blev mødt af manglende viden om, hvad en demenssygdom er. – Ofte blev der talt hen over hovedet på Bjørn ud fra den meget forkerte be­ tragtning, at når du er dement, så forstår du alligevel ikke noget. Men selvom Bjørn mistede sit sprog, så gav han mig rigtig meget feedback. Det handler om at give sig tid og skabe ro og trygge rammer. For Julie virkede det kafkask og surre­ alistisk, at der ikke var nogen, der tog an­ svar for Bjørns sygdomsforløb og havde fokus på, hvad der var bedst for ham. Det ansvar stod Julie med alene. Ren kasse­

inmuRELAX - musikalsk sanseterapi Find ro i den meditative musik og de blide vibrationer Skab glæde og nærhed i dagligdagen Enkel og intelligent - kan bruges af alle Dansk opfindelse der anvendes over hele verden NYHED: Lej uden binding - de første 14 dage gratis Se mere på www.inmutouch.dk

helse / september 2020

61


helse: artikelserie

bogen: Jeg ser dig stadig Forfatter: Julie Rubow Omfang 256 sider Pris: 249,95 kr. Udkom 10. september 2020 Forlag: Lindhardt og Ringhof.

Bjørns død. En periode med stor sorg og mange frustrationer men også lettelse, fordi Julie endelig kunne hengive sig til sorgprocessen. – I tiden lige efter, at Bjørn var død, kunne jeg dog indimellem være angst for, at jeg ikke længere kunne fremkalde ham igen, som han var før demensen, fordi han var så afkræftet, udmarvet og syg, da han døde. Men det er stille og roligt kom­ met tilbage sideløbende med, at jeg har skrevet bogen.

Accept

tænkning, mener hun, og kalder sygehus, plejehjem og kommunen for Bermuda­ trekanten, hvor det meste gik tabt, selv­ om hun og Bjørn i behandlingssystemet blev mødt af mange velmenende folk. - Men hver gang Bjørn skulle flyttes fra A til B, gik det galt, hvis jeg ikke var der til at sikre Bjørns bedste. Han blev nedbrudt og skulle bygges op igen. Af sin kone. -Det var klart, at systemet gerne ville have mig ud af ligningen, og det kunne måske have været en god idé, hvis det el­ lers var gearet til at gribe Bjørn, når jeg ikke var der, fortæller Julie, der også me­ ner, at folk med en demenssygdom bliver svigtet, fordi der ikke er fokus på, at Alz­ heimers er en dødelig hjernesygdom på linje med andre dødelige sygdomme – og ikke et handicap, og derfor bliver tack­ let forkert. Julie Rubow gik i gang med at skrive sin bog, Jeg ser dig stadig - lige efter

62

Familielivet med hendes og Bjørns tre drenge er stadig tæt – og her hjalp coro­ na-nedlukningen med til at gøre det end­ nu tættere, da de alle fire boede på møllen i tre måneder. At skrive bogen, som for Ju­ lie var en meget mere intim oplevelse end at medvirke i TV-dokumentaren, har for hende betydet en accept af tingenes til­ stand. At hun gjorde, hvad hun kunne, og at hun nu er et andet sted i livet og skal til at finde ud af, hvad hun har af ønsker for fremtiden. Bogen er ikke en systemkritisk bog, forklarer hun – snarere en eksistentiel bog, der gerne skulle kunne hjælpe alle i livsomvæltende kriser. Men samtidig øn­ sker hun, at bogen kommer til at skabe debat. For der skal ske markante ændrin­ ger i forhold til, hvordan vi hjælper de­ mensramte og deres familier. – Det havde været noget helt andet, hvis vi sammen med systemet på et meget tidligt tidspunkt i Bjørns sygdomsforløb havde lagt en ordentlig plan for, hvad der skulle ske i de forskellige faser. I begyndel­

sen var jeg to skridt foran men senere ti skridt bagefter, fordi vi ikke fik støtte til at få det rigtige set-up, og vi skulle kæmpe og kæmpe og dermed spilde meget tid og mange kræfter, fortæller Julie. Især har det for hende været en sær­ deles skræmmende oplevelse hele to gange at se sin mand stærk medicineret med antipsykotisk medicin - ende som en grøntsag på en lukket psykiatrisk af­ deling. Her endte Bjørn, fordi han blev udadreagerende som følge af, at der ikke var skabt de nødvendige rammer om­ kring ham til at imødekomme hans be­ hov på grund af demenssygdommen. – Bjørn var et handlingsmenneske og også et naturmenneske. Derfor fik han angst og flygtede og blev aggressiv, når han ikke kunne være i alt det svære. Men hvis vi havde fået hjælp til at skabe de helt rigtige rammer for Bjørn, der i sti­ gende grad havde brug for ro, omsorg og et overskueligt miljø, han kunne være tryg i, havde det hele måske set anderle­ des ud, fortæller Julie.

Kampen mod antipsykotisk medicin –­ Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at det var den antipsykotiske medicin, der tog livet af Bjørn og ikke demenssygdom­ men. Når han fik medicinen, kunne han intet – han tissede i bukserne, kunne ikke selv gå i bad og kunne til sidst ikke holde sit hoved oppe og dermed heller ikke synke – men da han lå for døden og ikke længere fik antipsykotisk medicin, be­ gyndte han at kunne synke igen, og kom sig derefter langsomt igen. Det helt gro­ teske var, at behandlerne ikke kunne kende forskel på demenssymptomerne og bivirkningerne fra den antipsykotiske medicin, som hjerner, der er skadet af demens, slet ikke kan tåle, forklarer Julie, mens vi sidder ved det store langbord i den gennemrenoverede hovedbygning, mens lyset strømmer ind fra alle sider. Mørket har sluppet sit tag i Julies og drengenes liv. – Bjørn lever jo videre i vores drenge – de gør de samme ting som deres far – fælder træer og går på jagt, fortæller Julie. Den store og stærke mand, der både fik succes på direktionsgangen og var i sit al­ lerbedste es med motorsav eller jagtge­ vær på familiens ejendom gennem flere generationer, er fremkaldt igen.


STYRK DET SOCIALE LIV – OG SKAB GLÆDE OG AKTIVITETER PÅ PLEJECENTRET!

Giv Helse et “like” på facebook

• • • • • • •

AKTIVITETSSÆT INDENDØRS/UDENDØRS KROKET UDSTYR TIL STOLEGYMNASTIK PETANQUE LIGHT BOWLING LIGHT TERAPIBOLDE BOCCIA

Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier! Vores kvalitetsudstyr er tilpasset mennesker med funktionsnedsættelser. Alle produkter tåler afspritning. Vi har 30 års erfaring.

– Sport and Fun for Everyone

• Blakke Møllevej 18, 4050 Skibby • Tlf. 4752 6022 • www.handilifesport.com • hls@handilifesport.com

Hold hjernen frisk med • SMART Training • Naturtræning • HHF-aktiviteter på dit bibliotek • SANS – dans med en sang og hold hjernen i gang Kontakt: Henrik Jacobsen, DGI Mobil +45 2339 8398 Henrik.jacobsen@dgi.dk

helse / september 2020 helse / juni/juli 2020

63 59


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

POTENT KOSTTILSKUD TIL ØJNENE

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Det høje indhold af nordiske blåbær og især det høje indhold af anthocyaniner (antioxidanter) i Ophta­ min Blueberry bidrager til at opretholde en normal nethindefunktion. Det nye produkt i Ophtamin ­serien 2020 indeholder også antioxidanterne C- og E-vitamin samt zink, som er vigtig for normal om­ sætning af A-vitamin i øjet. Krilolien i produktet øger optagelsen i blodbanen af det høje indhold af lutein/ zeaxanthin. Dosering – 1 tyggevenlig kapsel pr. dag. Forhandles af DeepSeaPharma, Apoteket, Webapote­ ket, Apropro og Med 24.

Den danske virksom­ hed, Handi Life Sport har i 30 år udviklet ud­ styr til inkluderende idræt, også til seniorer og beboerne på pleje­ centre og dagcentre. Filosofien er, at alle mennesker – uan­ set demens og andre store udfordringer– har behov for fysisk aktivitet og socialt samvær. Og, at der sagtens kan dyrkes sport og motion i til­ passet form på pleje­ centeret. Mere info: www.handilifesport.com, tlf.nr.: 47 52 60 22.

64

Wellness Nordic Gyngestolen er en elektrisk gynge­ stol med blide gyngebevægelser og indlagt afstres­ ningsmusik (MusiCure). Gyngning, kombineret med musik, viser markant effekt i reduktion af udadreage­ rende adfærd, både ved demens og i psykiatrien ­generelt. En række kommuner har valgt at arbejde med gyngestolen på alle deres plejecentre. Se film om gyngestolen eller læs mere på www.wellnessnordic.dk/gyngestolen, tlf.nr.: 38 74 54 50.

TRÆK VEJRET OG BLIV SUNDERE

Mere info: www.deepseapharma.dk, tlf.nr.: 86 98 65 40.

HVERDAGSINDHOLD TIL ALLE

ROLIG UDEN MEDICIN

Hverdagens udfordringer kan være mange og helt forskellige - her får du igen nogle tip, som måske kan hjælpe dig.

Ved at få kendskab til og træning i at trække vejret mere optimalt kan livet blive sundere og sjovere med bl.a. bedre søvn og immunforsvar. På online kurset, Love at Home, bliver du in­ strueret i en række virkningsfulde åndedrætsøvelser og vejrtrækningsteknikker, som du kan have gavn af resten af livet. Som mangeårig terapeut og behand­ ler med certificering indenfor bevidst vejrtrækning er Heidi Als Ringheim instruktør på kurset. Mere info: www. loveathome.dk

Hjælp til problemhud Har du problemer med din hud, så kan cremen, Cannaderm være et godt valg. Cremen har en sær­ lig fedtsyresammensætning fra blandt andet hampefrø. Derud­ over B5, Arnika og mælkesyre. Kan bruges af alle med udfordrin­ ger i huden - f.eks. ru, tør og sprukken hud, som Cannaderm kan blødgøre og genopbygge. Mere info: www.nature-team.dk Tlf.nr.: 71 96 71 11.


helse: xxxx

Wellness nordic

VI TILBYDER ALTID GRATIS AFPRØVNING AF VORES PRODUKTER

Demens påvirker sanserne Med alderen påvirkes sanserne. Eksempelvis opfatter mennesker med demenslidelser ofte indtryk fra omverden og egen krop anderledes end andre mennesker og anderledes end tidligere i deres liv. Særligt balancesans, bevægesans og berøringssans ændres. Fx er balancesansen ofte understimule­ ret, hvilket kan få konsekvenser i form af nedsat balance og dermed større risiko for fald. Dette kan dog trænes og stimuleres ved at skabe miljøer, hvor demensramte får sti­ muli til de ”sultne” sanser i rette doser, så trivsel, funktion og livs­

kvalitet dermed får de bedste betingelser. Med en sansestol fra Wellness Nordic, kan man målrettet stimulere efter behov og formål. Fx har Wellness Nordic Gynge­ stolen forprogrammerede og ind­ byggede programmer til at reduce­ re uro, både motorisk og mentalt – og til at skærpe opmærksomhed

Kontakt ergoterapeut Tina Skaarup Blenstrup, for at høre nærmere på tlf. 31 69 04 93

og vågenhed. Sådanne programmer kan bidrage til øget trivsel, velvære og overskud hos den demensramte. På mange af landets plejecentre ses stolen i anvendelse dagligt, både forebyggende, behandlende og som målrettet aktivitet – særligt sætter begrænsninger for en række andre aktiviteter.

helse / september 2020

65


helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

oktober

2020

Udkommer 19. oktober 2020

Helse møder Lærke Egefjord Hun er uddannet læge og har tidligere arbejdet som hjerneforsker. Men vi kan roligt sige, at Lærke Ege­ fjord nu har valgt en alt anden end traditionel til­ gang til sit fag. Hun har nemlig valgt at tage kunsten ind som aktiv medspiller i sine behandlinger. Det gør hun ved bl.a. at skabe kreative forløb for de­ mente og deres pårørende. På sigt satser hun også på at kunne tilbyde sygemeldte borgere med stress, angst eller depression et kunstnerisk behandlings­ forløb og i det hele taget lære os alle bare at være. Foto: Privat

FOKUS: HUD ARTIKELSERIE

TEMA OM GIGT

DEMENS

Mange bliver ramt af en gigtsygdom, som kommer til at fylde rigtig meget på smertelig vis i hverdagen. Du får en opdatering på den nyeste forskning og behandlin­ ger, som bliver mere og mere målrettet den enkelte. Vi giver råd og vejledning i, hvordan hverdagen kan blive god til trods for en kronisk gigtsygdom.

Vi ser denne gang på, hvordan behandlingssystemet kan blive bedre til at hjælpe den enkelte demente og dennes familie ud fra netop deres konkrete behov og særlige situation. Hvad skal der til? Flere penge, bedre uddannelse og ledelse i behandlingssystemet og ikke mindst en forandring af den forråelseskultur, som har bredt sig? Alt sammen har været fremme i debatten. Men, hvad bliver der reelt gjort?

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang? Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Prøv Helse i et år (10 udgivelser) for kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende for 10 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Kan efter perioden opsiges til udløb når som helst.

66

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr


helse: xxxx

Glucosamin – virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT I KNÆET

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postordre. Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

AT-ÅB M-

NE

HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fast-

holdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

NE

I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet.

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

Glucosamin Pharma Nord er synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpestoffer (ingen laktose).

GLUCOSAMIN PHARMA NORD – lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

DK_GlucosaminPN_Ad_Helse_208x275_0619

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: Læs indlægssedlen helse34837. / september 2020 omhyggeligt. 67


helse: xxxx

HUDPLEJEBEHANDLINGER MED NEOSTRATA HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER •

Reduktion af fine linjer og rynker

• Jævnere hudstruktur • Udglatning af ujævn pigmentering • Forstærket glød • Styrket hud, forbedret modstandskraft

exuviance

• Mindre synlige porer • Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NEOSTRATAs produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NEOSTRATAklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

KRAFTFULDT. EFFEKTIVT. PROFESSIONELT.

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

68


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.