Helse-2021-08

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 08 / august 2021

Nedsat hørelse

FOKUS Syn og hørelse

ØGER RISIKO FOR DEMENS Kombinationen af nedsat hørelse og svækket syn tilsammen fordobler risikoen for at blive dement

Peter Lund Madsen Moderne forældre skal lære deres børn og unge at forstå, at livet kan være ubehageligt

HØRETAB MIDT I LIVET ØGER RISIKOEN FOR DEMENSDIAGNOSE ALLEREDE FØR 60-ÅRS ALDEREN MED

TEMA: DEMENS Måske håb om fremtidig behandling Helse:

nyheder

90%

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

ANNONCE

Vidste du at...

Floradix® Kräuterblut® indeholder vitamin C der fremmer kroppens optagelse af jern.

Mildt ved maven

Det er vigtigt, at du har det godt. Det har derfor stor betydning, at du tager et jerntilskud, som er mildt ved maven.

Floradix® Kräuterblut® er en urte-jern eliksir, der også indeholder en række urter bl.a. fennikel, der kan hjælpe ved oppustethed, røllike og kvan, der fremmer og understøtter din fordøjelse, samt hibiscus, der hjælper med at give velvære i maven.

Mylanaf Træt at være træt?

Sandsynligheden for, at du er en af dem, der kender problemet, er ret stort. At være i underskud af jern kan give forskellige symptomer - bl.a. træthed og manglende overskud.

Floradix® Kräuterblut®: • Indeholder organisk bundet jern, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse • Med vitamin C, der fremmer optagelsen af jern • Naturligt indhold baseret på frugter, blomster og bær • Uden kunstige tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller alkohol • Med urter der virker mildt på maven 2

Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern.

Vigtig for indlæringen Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Men ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen.

Kvinder i den fødedygtige alder kan ofte også have brug for et ekstra tilskud.

Hver måned mistes der jern i forbindelse med menstruation, og i den forbindelse kan et jerntilskud med Floradix® Kräuterblut® gøre en stor forskel i forhold til humør, energi og overskud. Jern er ligeledes vigtig

for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så du føler dig godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

30 år med Floradix® Kräuterblut® Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem de sidste 30 år har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter med produktet som en kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning af syrlige frugtsafter og vitamin C, der fremmer optagelsen af jern, samt urter, der virker mildt og skånsomt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en velsmagende flydende form.

Den behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser i bl.a. blomster, frugter og bær.

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® her:

Din lokale

helsekost

Læs mere om Floradix® Kräuterblut® på www.mezina.dk

helse: indhold

august DET FINDER DU I HELSE I

2021

Helse / Udgave 08 / august 2021

Interview

8

P eter Lund Madsen: Når hjernen spiller os et puds

Tema om demens

08

Man er maksimalt udfordret i ungdoms­ årene, fordi hjernen slet ikke er klar til at hånd­ tere alle de tanker, der flimrer rundt og den kompleksitet, som livet nu engang har.

14 Med demens ændres livet for bestandigt

20 Hjælp til din modne hukommelse

24 Beskyt dig mod

glemslens tåger

Fokus på syn/hørelse

28 Pas ekstra godt på både syn og hørelse

34 Dine øjne kræver næring

Peter Lund Madsen

Værd at vide:

TEMA

Demens

60 Karina fik smilet tilbage med en tandprotese

Artikelserie om sund aldring

56 Vi bliver ældre, men ­ hvad skal vi bruge det til?

14

Med demens ændres livet for bestandigt Når mennesker rammes af demens, findes der i dag kun symptomlindrende medicin.

Men måske er der håb om en fremtidig sygdomsbehandlende medicin.

FOKUS Syn/ hørelse

28

Demens: Pas ekstra godt på både syn og hørelse

50

Appetitvækker i en svær tid

Hver gang i helse Bøger

06

Psykologen

18

Hjernesmart

22

Konsultation

26

Nyt fra Apotekerforeningen

36

Tænder

38

Nyt fra Danske Regioner

40

Skønhed

42

Synspunkt

46

Opskrifter

50

Konkurrence

54

Kryds'en

62

Næste nummer

66

56

Vi bliver ældre, men hvad skal vi bruge det til? helse / august 2021

3

helse: leder

Vi kan alle spejle os selv og vores livsfortælling i ­spillet på grønsværen og skrive videre på den.

Fodbold giver os identitet, fællesskab og ikke mindst ånd og lidenskab.

Eksistensen i en nøddeskal Hvor havde vi glædet os – alle os, der elsker fodbold. Til det EM, der endelig kunne fløjtes i gang efter flere coronaaflysninger - og så ovenikøbet også på dansk grund.

Med glæden uden på de røde-hvide fodboldtrøjer sad vi parate, da Danmark skulle spille åbningskampen mod Finland i Parken. Med så på et splitsekund væltede det hele. For kort før afslutningen af 1. halvleg skete det utænkelige, der var tæt på at ende som tragedie og landesorg. Danmarks førende fodbolddarling og verdensstjerne, Christian Eriksen faldt pludselig livløs om med hjertestop. Vi sad knuget og chokeret med klump i halsen og ventede på nyt. Endelig kunne vi ånde lettet op.

Eriksen havde klaret den. Efter nogle svære dage kunne de danske drenge så drible videre i EM-turneringen – og mens jeg skriver linjerne her, venter vi på at spille semifinale på selveste Wembley i London. Hvem havde troet det i timerne efter Eriksens kollaps? Båret af en enorm sympati og opbakning ikke bare fra danskerne men fra hele verden har de rød-hvide leveret den ene pragtpræstation efter den anden, mens vi andre har jublet og festet. Og hvor har vi trængt til det. Nu står det igen sole­klart, hvorfor fodbold for millioner og millioner af mennesker verden over er meningen med det hele – et spørgsmål om liv eller død. En fodboldkamp er nemlig på godt og ondt som tilværelsen i en nøddeskal: Et drama og dermed menneskets grundfortælling med alle sejre og nederlag indkapslet. Vi kan alle spejle os selv og vores livsfortælling i spillet på grønsværen og skrive videre på den. Fodbold giver os identitet, fællesskab og ikke mindst ånd og lidenskab. Så tiltrængt efter måneder buret inde på vores hjemmekontorer med tørre skærmøjne, der tørstede efter at blive bevæget. Lige præcis det, som fodbold kan. Tak for kampen.

Rigtig god læselyst med Helse i august!

HELSE REDAKTIONSGRUPPE Jette Warrer Knudsen Redaktør Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 338.000 ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Tryk: Aller

Web: www.magasinethelse.dk

4

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 08/2021 (30115) 67. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove.

FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.

Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

ANNONCE

helse: xxxx

SUNDE VENEFUNKTIONER I BENENE

Problemer med vener og trætte ben?

Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses. Ekstrakt af rødvinsblade/kerner bidrager til en normal funktion af venesystemet i benene og til at afhjælpe tunge og trætte ben. Derudover kan rødvinsblade/ kerner forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

4

grunde til at tage Venolet Rødvinsblade/kerner i Venolet bidrager bl.a. til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet.

Det gavner benene på en række områder.

1 MODVIRKER TRÆTTE BEN

Menneskekroppen rummer cirka 5 liter blod, der skal pumpes rundt i vores karsystem. Venerne er de blodkar, der returnerer blodet fra organer i kroppen mod hjertet.

Blodkarrenes og venernes funktion har betydning for at kunne have en aktiv livsstil.

Tunge og trætte ben Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses. Så har du nemmere ved at få tunge og trætte ben.

Når der træder væske ud i vævet fra de små blodkar, kan det ligeledes resultere

i oplevelse af at have tunge og trætte ben.

Problemer med venerne, heriblandt synlige vener, forekommer også oftere, når man kommer op i årene.

wellvita Hjælp til ben og ’appelsinhud’ Venolet indeholder bl.a. rødvinsblade/kerner, som bidrager til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet.

Faktorer der modvirker oplevelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/ kerner kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

2

PRØV VENOLET TIL HALV PRIS Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kun kr 119,- (2 måneders forbrug) + fragt kr 39

BESTIL HER: WEB: wellvita.dk

TLF: 82 30 30 40 hverdage kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

MOD FØLELSEN AF TUNGE BEN

OBS! Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

3 SUNDERE HUD

4 MINDRE APPELSINHUD

Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

Rødvinsblade/kerner bidrager til en god blodgennemstrømning i benene og kan dermed reducere følelsen af tunge og trætte ben. Planten kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

Vitamin C hjælper til normal dannelse af kollagen, der også har betydning for normalt fungerende blodkar. helse / august 2021

5

helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

✪

✪

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

LIVSKRISE

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter.

Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

Jakob Linnet: Din hjerne snyder dig 184 sider, 225,95 kroner Gyldendal 2021

6

Hvorfor er pårørende usynlige?

Når du er nær pårørende til et menneske, som bliver alvorligt syg, ændrer dit liv sig. Ud over sorgen, hvis f.eks. ægtefællen er ramt af alvorlig sygdom, bliver du også en anden i omverdenens øjne.

Forfatteren beskriver, at du i høj grad bliver usynlig for omgivelserne, som gerne er fri for at have for meget med pårørende at gøre. Uanset om det er personlige venner eller dygtige sundhedsprofessionelle.

En meget personlig fortælling om én af livets udfordringer, vi er dårlige til at løse i vores del af verden, ­uanset hvor dygtige vi er til mange andre ting.

Birte Kont: Ingen har ordet 84 sider, 199,95 Brændpunkt 2021

HJERNEFORSKNING

MENTAL BALANCE

Sådan fungerer afhængighed

Find din ro i verdens kaos

Mennesker har hang til afhængighed. Vi bliver afhængige af alkohol, stoffer, hasardspil, mad, sex og ­meget mere.

Psykologien bag afhængigheden er den samme. Moderne forskning har kortlagt, hvordan hjernen ­snyder dig til at finde afhængighed attraktivt, selvom du kender til ­negative konsekvenser.

Forfatteren er psykolog og doktor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Han har bl.a. forsket i dopaminmekanismer – ­dopamin er det hormon i hjernen, som udløser afhængigheden.

Marie Kronquist, buddhistisk lærer og meget efterspurgt, bl.a. i erhvervs­livet og hos politiske ledere, som bruger hendes vejledning til at finde indre ro, når de skal træffe vanskelige beslutninger.

I denne bog afslører hun sine sin baggrund og sin drivkraft, som har hjulpet hundredevis af mennesker med at finde bedre fodfæste over for den moderne verdens hektiske udfordringer.

Bogen har forord af Christian Stadil.

Michael Holbek: Se Tigeren i Øjnene 256 sider, 250 kroner Poltikens forlag 2021

ANNONCE

Den originale øjentablet

Grete sværger til de populære øjentabletter Blue Berry™. –Jeg slapper af med, at ligge i min seng og hygge mig med et ugeblad.

Det vil jeg ikke undvære, derfor vil jeg gerne gøre noget for mine øjne og mit syn. Jeg tager mine Blue Berry tabletter hver dag.

Det er skønt at kunne læse mit ugeblad

G

BEVIS FOR EFFEKT OG FUNKTION

rete holder meget af, at ligge i sengen om aftenen og læse et ugeblad. –Jeg hygger mig rigtig meget med at ligge og slappe af med et dameblad, inden jeg skal sove. Det giver sådan en dejlig ro. Derfor er jeg også bevidst om, at jeg gerne vil bevare mit normale syn. Jeg havde før brugt øjentabletten Blue Berry™. Derfor sendte jeg min mand ned for at købe en ny æske, da jeg følte, at det var tid til at komme i gang igen.

new nordic

–Jeg er meget glad ! Jeg kan se tallene på fjernsynet, og læse uden at jeg skal tage en lup i brug, og jeg nyder at læse mit ugeblad i sengen. Jeg føler mig godt tilpas ved at tage 2 Blue Berry tabletter hver dag. Det hjælper mig med at bevare gode øjne og et normalt syn.

Sådan tager du Blue Berry De fleste begynder at tage Blue Berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Den originale svenske Blue Berry tablet erstatter ikke behovet for en sund og varieret kost, men den er en

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Du er afhængig af dine øjne og dit syn, så det er ikke underligt, at synet har stor betydning. Synets ændres i takt med at du bliver ældre. Årsagen til dette er en forringelse af øjets evne til at fokusere.

Når vi bliver ældre, kan der ske en hærdning af linsen, og ofte svækkes øjets muskler. Vores øjne har brug for særlige næringsstoffer for at kunne fungere.

god blåbærtablet med øjentrøst, og et naturligt højt indhold af lutein samt øjenvitamin A og zink. Vitamin A hjælper med at bevare et normalt syn.

Tag to tabletter hver morgen sammen med din morgenmad.

Blåbær er kendt for sin effekt og gode funktion i relation til synet og øjets sundhed.

Effekten af blåbær relateret til synet er dokumenteret i adskillige videnskablige og publicerede studier, således at andre forskere og sundhedspersonale kan blive bekendt med disse fantastiske opdagelser. Det er et bevis du kan stole på.

AKTUELT NU: Bestil Blue Berry i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket.

Ring tlf.: 46 33 76 00 Din lokale

helsekost

www.newnordic.dk

Online Store

helse: interview

ANGST

PETER LUND MADSEN Når hjernen spiller os et puds

Antallet af angstdiagnoser til børn og unge er i vækst, men hvorfor egentlig?

Ifølge psykiater Peter Lund Madsen ligger svaret i høj grad begravet i hjernen, og dens evne – eller manglende evne – til at spille sammen med omgivelserne.

Af: Clara Edgar / Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix (SH) og Søren Bidstrup/ Ritzau Scanpix

H

jertebanken. Svimmelhed. Kuldegysninger. Rysten. Det er bare nogle af de mange symptomer, som angst kan udløse.

Det er en voldsom cocktail af både fysiske fornemmelser og tankemylder, der unægteligt kan få døden til at føles meget tæt på, mens et angst-anfald står på. Men det er ikke farligt. Angst er ikke noget, man dør af. Faktisk er angst et udtryk for, at vores hjerne spiller os et puds. Det er i hvert fald Peter Lund Madsen konklusion. Madsen er psykiater, hjerneforsker og forfatter til flere bøger. Den nyeste handler netop om det stigende antal børn og unge, der får angstdiagnoser, og hvordan dette kan forklares.

Nysgerrigheden på emnet udspringer fra Madsens eget liv, hvor han både har angsten tæt inde på livet, og hvor han oftere og oftere hørte fra venner og bekendte, at deres børn kæmpede med angst. Det fik ham til at undres. For hvordan kunne det egentlig være, at angst er så udbredt i en tid, hvor der objek-

8

tivt set er så lidt at være bange for? Ja, vi kan frygte klimakrisen og ja, vi kan rationelt set også frygte at dø i trafikken. Men sammenlignet med tidligere, er der meget lidt, vi skal være bange for. Vi dør i Danmark ikke af sult. Medicin har gjort mange sygdomme, som tidligere tog livet af folk i hobetal, til småting, og der render ikke vilde dyr eller andre stammer rundt, som risikerer at æde os eller dolke os i ly af mørket.

Så hvorfor er vi så angste? Jo, ifølge Peter Lund Madsen handler det i overvejende grad om hjernens indretning. For hjernen er en fantastisk og forunderlig størrelse, og den er skabt blandt andet til at være angst. Uden den funktion ville vi mennesker måske være uddøet for længe siden. Så hjernen har altså en tilbøjelighed til at føle angst, simpelthen for at sikre vores overlevelse. Men det er ikke kun det, der er på spil, når angstdiagnoserne for børn og unge stikker af i disse år. Det handler også om hjernens udvikling – på flere måder.

helse: interview

helse / august 2021

9

helse: interview

For det første er hjernen gammeldags, og det betyder, at den ikke har udviklet sig i samme hast som samfundet. I praksis leder det mismatch mellem hjernen og verden til, at mange af os går rundt med en stor mængde ubegrundet angst, vi har svært ved at placere.

– Der er skruet unødigt meget op for angsttermometeret i hjernen, som gør, at den næsten bobler over med angst, som der ikke er nogen logisk forklaring på. Så kan vi dels komme til at lade angsten fylde for meget, fordi vi ikke kan rette den et sted hen, og dels kan vi komme til at rette den mod fare, som vi slet ikke behøver at frygte, forklarer Madsen.

Vi er kodet forskelligt Så hjernens manglende udvikling er altså for Peter Lund Madsen en afgørende faktor for, hvorfor så mange unge oplever at kæmpe med angst i dag. En anden vigtig

10

Man er maksimalt udfordret i ungdoms­ årene, fordi hjernen slet ikke er klar til at håndtere alle de tanker, der flimrer rundt og den kompleksitet, som livet nu engang har. komponent er hjernens udvikling gennem livet. For i barndommen og ungdomsårene er hjernen ikke færdigudviklet, hvilket også er med til at gøre det ekstra svært at håndtere den naturlige angst, som hjernen er indbygget med.

– Man er maksimalt udfordret i ungdomsårene, fordi hjernen slet ikke er klar

til at håndtere alle de tanker, der flimrer rundt og den kompleksitet, som livet nu engang har. Så har man en ængstelig personlighedstype, så vil man særligt i den del af sit liv, kunne påvirkes voldsomt af angsten, siger Madsen.

Og netop det her med personlighedstypen er et tredje vigtigt aspekt. For hvis vi alene forholder os til hjernens uddaterede forhold til fare og det faktum, at barndommen og ungdomslivet er omgærdet af nye oplevelser, opdagelser og hormoner, der skal håndteres af en ufærdig hjerne, så kan det være svært at se, hvorfor nogle mennesker kæmper så voldsomt med angst, mens andre kan glide mere ubesværet igennem tilværelsen.

Den forskel forklarer Madsen endnu en gang med hjernen.

Hans arbejde med bogen viser nemlig, at ideen om, at unge, som lider af angst, gør det, fordi de har oplevet noget trau-

helse: interview

Kort om Peter Lund Madsen • Født juli 1960 • Uddannet læge, dr. med. og hjerneforsker.

• Desuden forfatter, ­entertainer og ­radiovært.

• Er især kendt for ­samarbejdet med sin bror, Anders Lund Madsen, om flere shows på Bellevue ­Teatret samt sin ­naturvidenskabelige formidling om hjernen i forskellige radio- og tv-programmer

matiserende eller kommer fra belastede hjem, som skulle fremprovokere angsten, ikke holder. Børn og unge i alle sociale lag kan blive ramt af angstanfald.

Derfor finder han altså forklaringen i hjernen. Eller mere præcist i samspillet mellem hjernen og det sociale. For mennesket er et socialt væsen, og vi har til alle tider indgået i grupper. For at en gruppe fungerer, så skal den bestå af mennesker med forskellige karaktertræk. Nogle, der er klar til at se faren i øjnene og tordne frem mod den og andre, som er opmærksomme på alle potentielle risici, og hvordan de kan undgås. Han hører selv til den sidste gruppe.

Ser spøgelser Siden han var en lille dreng, kan han huske, hvordan angsten har påvirket hans liv.

Som 9-årig på en spejderlejr blev han ramt af så voldsom separationsangst, – hvad vi

• Har modtaget flere priser, bl.a. Modersmål-Prisen og ­Danmarks Radios ­Rosenkjærprisen for sin “medrivende og engagerende ­formidling”.

• Gift med Rinette Lund Madsen • Far til en voksen søn • Bor i København.

også kan kalde hjemve – at han hulkede, havde kvalme, kastede op og længes efter sin mor. Siden hen har angsten fulgt ham som en fast følgesvend, dog ikke i en grad, som har gjort, at han ikke kan fungere, men hvor den viser sig jævnligt.

Han er altid forberedt på, at det værste kan ske. At der er noget galt. Ser for sig, hvor der kan opstå udfordringer og gnidninger, og forsøger at undgå dem. Med andre ord, så er han rigtig god til at se spøgel-

ser, for sådan er han indrettet som menneske. Han er én af dem, der skal være mange af. En af dem, der ved at forestille sig alle mulige tænkelige og utænkelige scenarier, hvor noget kan gå skidt, også kan forberede sig på at undgå dem, og derved sikre, at alle kommer gennem dagen i live.

Det betyder også, at han bliver meget påvirket af stemninger omkring sig.

– Hvis jeg sidder i et tog, og der er nogen, der skændes lidt, så får jeg instinktivt ubehag i kroppen og lyst til at fjerne mig fra det, selvom det ikke har noget med mig at gøre. Og jeg har hørt flere lignende eksempler med børn i skoleklasser, hvor der er megen konflikt. Den energi sætter sig i kroppen, hvis man er ængstelig, siger Madsen.

Så der er altså flere komponenter, der spiller ind, når angsten ser ud til at løbe løbsk i disse år. Meget handler om hjernen, og hvordan den er tilpasset for at sikre menneskehedens overlevelse. Men der kan altså også være en grad af social påvirkning, når angst viser sig, og netop det sociale aspekt, ser han, spiller ind på flere måder.

Det er svært at være menneske Da Madsen blev ramt af angst på spejderlejren, blev han ikke hentet hjem af sine forældre. For dengang han var barn, var der en klar opfattelse af, at børn ikke måtte være forkælede. De skulle rustes lidt og lære at stå på egne ben. Derfor kom hans forældre på besøg, den dag, det var planlagt, at de kunne kigge forbi, og da tiden var gået, lod de Peter være tilbage med al sin angst. Sådan vil han ikke selv have håndteret situationen, hvis det var et af hans børn. Som han siger, er det for ham at se fuldstændig unødvendigt, at børn skal have det så dårligt, som han havde i sin sovepose på ulvelejr.

Når det er sagt, så mener han også, at det er en svær balancegang, hvor meget, man som forældre skal gribe ind, fordi han også anser det for afgørende, at børn og unge oplever at stå i nogle svære situationer og se, at de godt kan klare det.

– Der er meget, der kan skræmme børn og unge mennesker, fordi de har en hjerne, der kan siges at arbejde mod dem, og fordi de ikke har opbygget en selvtillid i at vide, at de godt kan håndte-

helse / august 2021

11

helse: interview

re, at livet nogle gange er ubehageligt.

Den her træning tror jeg, er vigtig, og den får unge ikke på samme måde som tidligere, fordi vi forældre er enige om at beskytte vores børn. Og jeg kan godt forstå det, for når jeg tænker på min barndom og skoletid og taler med andre fra den generation, gik vi jo gennem meget, der var fuldstændig åndssvagt, men det har også bare en pris at skærme børn på den måde, vi gør i dag, siger han.

Så det er en linedans, forældre skal forsøge at mestre. Hvor meget man tager hensyn og lader barnet være den, det er, og hvor meget man skubber. For livet vil unægteligt skubbe til dem på et tidspunkt, og Madsen oplever, at vi forsøger at fornægte det faktum, hvilket ikke er udelukkende positivt.

– Jeg tror, at vi prøver at fortrænge, at det er vanskeligt at være menneske, og særligt at være ungt menneske, og at der vil være perioder med uro, ballade og ubehag. Men jeg tror, at vi kan komme langt ved at acceptere, at det er sådan, siger han.

Derfor opfordrer han også forældre til at være påpasselige med at trække de bekymringer, der hører til forældreskabet,

12

Jeg tror, at vi prøver at fortrænge, at det er van­ skeligt at være menneske, og særligt at være ungt menneske, og at der vil være perioder med uro, ballade og ubehag. Men jeg tror, at vi kan komme langt ved at acceptere, at det er sådan. ned over børnene ved hele tiden at påpege, hvad der kan gå galt.

Kan angst smitte?

Angst er ikke farligt i den forstand, at det ikke er noget, man dør af. Men angst kan risikere at påvirke ens adfærd, lede til social isolation og misbrug. Derfor er det også vigtigt, at der bliver taget hånd om angsten, inden de uhensigtsmæssige adfærdsmønstre bliver fastlagt. Der findes

flere måder at gøre det. Terapi er én, men det kan også i høj grad hjælpe mange børn og unge – og deres forældre – at møde andre, der har det ligesom dem og deres børn. Det er dog lidt et tveægget sværd, hvis man spørger Madsen.

For lige så gavnligt, det kan være, at omgås ligesindede og dermed se, at man ikke er skør eller unormal, fordi man kæmper med angst, lige så påpasselig er der måske også grund til at være, så vi ikke dvæler for meget ved angstens væsen.

Madsen tror nemlig på, at en sidste vigtig faktor for, hvorfor det specifikt er angst, vi ser fylde meget i samfundet i dag, er vores evne til at efterligne hinanden.

– Det er en fornemmelse, men der er en tendens til, at frustration får et særligt sprog i forskellige perioder. Nogle gange er det selvskade, som bliver et stort problem, fordi vi spejler os i hinanden, og jeg tror, det samme gør sig gældende med angst nu – at det er blevet den udtryksform, som på sin vis kan smitte, siger han.

Dermed vil han på ingen måde negligere, hvordan det kan føles, når angsten sætter ind, eller hvor svær den kan være at håndtere. For det kan den – særligt i barndommen og ungdomsårene.

helse: xxxx

Sjæl i stykker Krop i forfald Reparatører i høj kurs.

Vi uddanner dig gerne.

body sds

Vi lever i en tid, hvor sjæl og krop er mere udfordret end nogensinde. Forståelsen for sammenhængen mellem det fysiske og det sjælelige vinder frem. Set i det lys, er det ikke underligt, at dygtige kropsterapeuter er eftertragtede.

Hos Body S|D|S får du en meget omfattende kropsterapeutuddannelse, da vi holder fast i, at det tager 3 år at blive dygtig nok til at kunne hjælpe klienterne på en betryggende måde. Derfor har vi været markedsledende i over 30 år.

Og vi har faktisk også uddannet de fleste af vores kolleger i branchen.

Se, hvordan du sikrer dig en plads på et af vores nye hold i København eller Århus.

Læs mere på body-sds.dk

Parken body-sds.dk

bodysds

BODY S|D|S ® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL BEHANDLING AF: KLINISKE SYGDOMME helse / august 2021 13 SPORTSSKADER · FOREBYGGELSE AF LIDELSER · VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP · OPTIMERING AF FYSISKE OG MENTALE PRÆSTATIONER

helse: tema

TEMA

30%

AF ALLE KVINDER I 85-ÅRSALDEREN VIL VÆRE RAMT AF DEMENS

Vidste du at:

3. time

Hver dør en dansker af en demenssygdom

400.000

lever med en demenspatient i familien.

Kilde: Alzheimerforeningen

14

Demens

helse: tema

MED DEMENS ÆNDRES LIVET FOR BESTANDIGT Når mennesker rammes af demens, findes der i dag kun symptomlindrende medicin.

Men måske er der håb om en fremtidig sygdomsbehandlende medicin. Man kan selv være med til at forebygge demens med social, fysisk og kognitiv aktivitet.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

B

landt danskere over 65 år får cirka 8000 hvert år en demensdiagnose. Størstedelen af disse rammes af sygdommen Alzheimers, mens en mindre andel får såkaldt vaskulær demens, som er demens opstået som følge af en blodprop i hjernen. Derudover er der nogle, der udvikler demens som følge af andre sygdomme.

Demens er altså ikke en sygdom i sig selv, men snarere en tilstand, man har som følge af en sygdom. Det fortæller Steen Hasselbalch, der er professor, overlæge og forskningsleder på Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

– Demens er en kognitiv svækkelse, som påvirker ens daglige funktionsniveau. Vi ved ikke præcist, hvorfor nogle mennesker rammes af Alzhei­ mers, men det er en fremadskridende sygdom, som de fleste dør af inden for omkring 10 år.

Vaskulær demens derimod dør man ikke nødvendigvis af, hvis ikke man rammes af yderligere blodpropper i hjernen, siger han.

Alzheimers, som er den hyppigste årsag til demens – i alt rammer sygdommen 5000 om året – opdages ofte af de pårørende. De første sygdomstegn er, at personen får hukommelsesproblemer, og senere følger ændringer i sprog, orientering, adfærd og personlighed. Man bliver ofte initiativløs, lettere irritabel, og i nogle tilfælde får man også en grænseoverskri-

dende fremtræden. Et af de store problemer ved Alzheimers er desuden en manglende sygdomsindsigt. Det kan volde problemer for de pårørende, som ikke kan overtale den demensramte til at gå til lægen.

Stress og depression er mulige risikofaktorer Der er flere risikofaktorer forbundet med Alzheimers, hvoraf alder er den største. Jo ældre man er, jo større er risikoen for at blive ramt. Ved 85-årsalderen er det således omkring 20 procent af alle mænd, der vil være ramt af demens, mens det gælder for 30 procent af kvinderne. Tallene skal ses i lyset af,

USA godkender demensmedicin For første gang i verdenshistorien er der i juni blevet godkendt et lægemiddel, som ventes at kunne sænke tempoet i udviklingen af ­Alzheimers sygdom. Godkendelsen af ­adacanumab er det første lille trin i en ny æra inden for behandling af Alzheimers sygdom, siger leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar. Lægemidlet er godkendt af den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelforvaltning (FDA) i USA af en såkaldt ”accelereret godkendelses-vej”. Det vil sige, at det er betinget af, at medicinalvirksomheden fortsætter de kliniske forsøg og snarest kan fremvise mere overbevisende resultater.

Kilde: videnscenterdemens.dk

at flere kvinder når at blive så gamle. Derudover ved man også, at man kan have en arvelig genetisk risiko for at udvikle demens. Det er dog kun få procent, der har en decideret meget arvelig form for Alzheimers.

Mens det ikke er muligt at ændre sine genetiske dispositioner, er der andre forebyggende tiltag, man kan gøre for at minimere risikoen for at blive ramt af Alzheimers.

– Vi ved, at hjerte-kar-sygdomme er en risikofaktor, og det er noget, alle kan gøre noget for at undgå gennem fysisk aktivitet.

Generelt siger vi, at man skal sørge for at holde sig aktiv både socialt, fysisk og kognitivt. Og her er det vigtigt at pointere, at kognitiv aktivitet ikke kun er at sidde i stuen og løse kryds og tværs. At være socialt aktiv er også kognitivt stimulerende – det er for eksempel mere stimulerende at være med i en samtale end at sidde alene med en sudoku.

Men vi skal dog vide, at vi aldrig 100 procent kan forebygge os ud af risikoen for at blive ramt af Alzheimers, siger Steen Hasselbalch.

Der er tillige forskning, der tyder på, at stress, depression og dårlig søvn kan være risikofaktorer for at blive ramt af Alzheimers. Årsagen skal formentlig findes i, at det protein, som forårsager demens, beta-amyloid, udskilles bedst om natten. Det er et protein, som alle mennesker producerer, når hjernen er aktiv, men som vi helst skal skille os af med løbende, idet det er en ophobning af proteinet, der bevirker, at der udvikles demens. Ved stress og depression har søvnen ofte en dårlig kvalitet, og derved udskilles beta-amyloid formentlig dårligere, er teorien.

helse / august 2021

15

helse: tema

Håb om helbredende behandling Alzheimers er en sygdom, som ikke kan helbredes. Den medicin, man giver til patienterne, kan hjælpe på symptomerne, men ikke selve sygdommen. Det betyder, at man ikke kan gøre noget ved de forandringer, der sker i hjernen. Men man kan få hjernen til at fungere bedre.

– Medicinen kan bedre hukommelsen for patienterne, men ikke så den vender tilbage til sit udgangspunkt. Man udskyder forværringen af sygdommen ved at behandle symptomerne, men inde i hjernen fortsætter sygdommen, og på et tidspunkt vil man ikke længere kunne holde folk på et givent funktionsniveau. Typisk vil medicinen virke i et halvt til et helt år, hvorefter tilstanden forværres, forklarer Steen Hasselbalch.

En behandling, som kan helbrede eller helt stoppe Alzheimers, findes ikke. Men det er noget, som forskere over hele verden arbejder på at få udviklet. Der er dog flere problematikker knyttet til den proces. Man ved, at sygdommen skyldes, at hjernen ikke som hos raske mennesker formår at skaffe sig af med proteinet beta-amyloid, som i stedet ophober sig i hjernen. Men denne ophobningsproces starter allerede 10 til 20 år inden, symptomerne på sygdommen opstår.

– Alle behandlingsforsøg er rettet mod at fjerne beta-amyloid fra hjernen, og det mest succesfulde er at sprøjte antistoffer ind i blodet – at give en slags vaccine, kan man sige. Men problemet er, at det måske er for sent at stoppe processen i hjernen, når først der er kommet symptomer, for så er det et tegn på, at nerveceller i hjernen allerede er blevet nedbrudt. Vi er måske nødt til, hvis det skal have effekt, at behandle allerede i det øjeblik, ophob-

Pas på hovedet Et hovedtraume, der er tilstrækkeligt a­ lvorligt til at medføre bevidstløshed eller hospitalskontakt, er associeret med ca. 44 pct. øget risiko for at få en demensdiagnose inden for de følgende 25 år. Det viser en stor amerikansk befolkningsundersøgelse.

Ved to eller flere hovedtraumer øges ­demensrisikoen yderligere. Lettere ­hjernerystelser er ikke inkluderet.

Kilde: Nationelt Videnscenter for Demens.

ningen af beta-amyloid i hjernen begynder. Men det sker som sagt mange år inden, vi ser de første symptomer, siger Steen Hasselbalch.

Et større udenlandsk studie har vist, at meget store doser af det antistof, som man sprøjter ind i blodet, kan bremse sygdommen, og et amerikansk medicinalfirma har ansøgt om lov til at bruge det som behandling. Godkendes ansøgningen, står man for første gang med en sygdomsmodificerende behandling mod Alzheimers.

Men ifølge Steen Hasselbalch er det desværre ikke nødvendigvis en behandling, der med et snuptag løser alle problemer med den frygtede sygdom.

– Problemet er, at behandlingen er omfattende og dyr. Der, hvor den formentlig ville være allermest effektiv, er der, hvor man endnu ikke har symptomerne. Det betyder, at vi vil skulle identificere nogle risikofaktorer for at have beta-amolyid i hjernen. Her er der blandt andet arveligheden, som nemt kan måles i en alminde-

Vi ved, at hjerte-kar-sygdomme er en risikofaktor for demens, og det er no­ get, alle kan gøre noget for at undgå gennem fysisk aktivitet. Generelt siger vi, at man skal sørge for at holde sig aktiv både socialt, fysisk og kognitivt.

Steen Hasselbalch, professor, overlæge og forskningsleder på Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

16

lig blodprøve. Så kunne man behandle dem, der viser sig at være genetisk disponerede for Alzheimers. Men så ville man i princippet behandle raske mennesker, hvoraf det ikke er alle, der ville ende med at udvikle sygdommen, siger han.

Hjælp til at pleje interesser For de mennesker, der er ramt af demens, bliver hverdagen aldrig mere den samme, som den var inden sygdommen. Gradvist mister de flere og flere af særligt deres kognitive funktioner. Det betyder imidlertid ikke, at al livskvalitet behøver at forsvinde for den enkelte parallelt dermed.

Ved hjælp af en målrettet og professionel rehabiliteringsindsats kan der gøres meget for, at livet stadig giver mening og har indhold. Det fortæller Laila Øksnebjerg, der er neuropsykolog, ph.d. på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

– Vi får mere og mere viden om og evidens for, at forskellige psykosociale indsatser kan styrke funktionsniveau, trivsel og livskvalitet for mennesker med demens på forskellige måder i løbet af sygdomsforløbet. I det tidlige stadium kan man for eksempel tilbyde rehabiliterende indsatser i hjemmet, hvor man ser på hvilke udfordringer, der er i forhold til at mestre hverdagslivet. Måske ønsker det menneske, der er ramt af demens, at kunne blive ved med at lave mad. Så kan man for eksempel gå ind og se på, hvordan man kan tilrettelægge madlavningen på en anden måde end hidtil. Det kan måske være noget med at lære vedkommende forskellige strategier, der gør opgaven nemmere – for eksempel at lave mad efter mere simple opskrifter og at stille ingredienser op i den rækkefølge, de skal bruges. Men det kunne også være en person, der stadig gerne vil komme i fodboldklubben, hvor man hjælper med at få lavet en plan for, hvordan vedkommende kommer derhen. Det kan være med bus eller sammen med en følge­svend, der kan tage med, siger hun.

Modsat hvad mange tror, kan man også tænke i rehabilitering, når sygdommen er mere fremtræden, og man bor på plejehjem, understreger Laila Øksnebjerg. Her kan plejepersonalet eksempelvis være bevidst om ikke helt at overtage

helse: tema

Vi får mere og mere viden om og evidens for, at forskellige psykosociale indsatser kan styrke funktionsniveau, trivsel og livskvalitet for mennesker med demens på forskellige måder i løbet af sygdomsforløbet.

Laila Øksnebjerg, neuropsykolog, ph.d. på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

al pleje og pasning fra første dag, men i stedet forsøge at inddrage beboeren mest muligt. Fremfor at hente maden til vedkommende, kan man gøre det sammen med beboeren, hvilket kan bidrage til at bevare noget af dennes selvstændighed og funktionsniveau.

Teknologiske hjælpemidler Inden for den sidste årrække er der udviklet mange nye redskaber inden for velfærdsteknologi, som både kan højne livskvaliteten og være en praktisk hjælp for mennesker med demens. Blandt andet er der udviklet forskellige apps til mobiltelefon og iPad. Der findes for eksempel specielle kalendere, der er mere overskuelige, og som kan hjælpe med at holde styr på aftaler og daglige gøremål. Ligeledes findes der GPS-teknologi, som øger trygheden, fordi personen kan lokaliseres, hvis vedkommende mister orienteringen.

– Men man skal huske, at teknologi ikke kan stå alene. Vi kan ikke blot udle-

vere den til alle og enhver, der har en ­demenssygdom. Der skal også følge ressourcer med, som hjælper dem med at lære at bruge den aktivt og følger brugen af teknologien, så den kan erstattes af andet, når demenssygdomme skrider frem, og vedkommende ikke længere kan betjene teknologien, siger Laila Øksnebjerg.

Hun pointerer, at teknologi også kan bruges til andet end hjælp til deciderede praktiske gøremål. Der findes blandt andet puder med indbygget teknologi, som reagerer på berøring og bevægelse og kan bruge til stimulation med musik og lyde. Og så er der foto- og filmmateriale, som kan benyttes til erindringsarbejde.

Men allervigtigst er det, pointerer Laila Øksnebjerg, at man i behandlings- og plejesystemet er opmærksom på ikke at gøre mennesker ramt af demens til en stor homogen gruppe. For det er de ikke. Ligesom alle andre mennesker har de forskellige interesser og personligheder. Og det er disse individuelle forskelligheder, der

skal tages udgangspunkt i, når man tilrettelægger støtte og plejen til dem.

– Det er faktisk muligt at tage hensyn til eksempelvis interesser og den baggrund, man har med sig, og det skal der også være ressourcer til. Men det handler også om indstilling og de rigtige kompetencer hos det professionelle personale.

Internationale undersøgelser viser, at hvis personalet har en positiv indstilling, formår at indgyde håb og er med til at skabe gode stunder, så øger det livskvaliteten hos mennesker med demens, siger Laila Øksnebjerg og understreger samtidig, at udbredelse af viden er altafgørende i forhold til demenssygdomme.

– Det gælder selvfølgelig både personer med demens og deres pårørende.

Men det er også vigtigt, at der kommer viden om demens generelt i civilsamfundet – jo mere vi alle ved, desto bedre kan vi tage de rette hensyn og bidrage til, at mennesker med demens og deres pårørende har det bedst muligt, siger hun.

helse / august 2021

17

helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Druk Filmen ”Druk” af Thomas Vinterberg er på samme tid fantastisk, provokerende og skræmmende. Og ikke mindst - genkendelig. De fleste danskere drikker alkohol. Nogle drikker meget, og for en del mennesker får alkoholen indflydelse på deres sygelighed og dødelighed.

I dette nummer af Helse er temaet demens. Misbrug af alkohol er skadeligt for hjernen og kan medføre demens. Det er ikke entydigt, om det er alkoholen, der i sig selv har en skadevirkning på hjernen, eller det snarere er den usunde livsstil, der ofte er knyttet til et for højt alkoholmisbrug.

Egentligt kunne jeg have valgt at skrive om netop alkohol i relation til så mange andre temaer bragt i Helse. For alkohol spiller en negativ rolle i rigtig mange lidelser. Alkohol er helt eller delvist årsag til mere end 200 tilstande og sygdomme. Alt fra maveproblemer, forhøjet blodtryk, søvnproblemer til kræft og det neurologiske. Men da ”Sund aldring” samtidig er under lup i dette nummer, vil jeg benytte lejligheden til at tale om det, der alt for ofte ikke tales om under henvisning til ”privatlivets fred”, nemlig alkohol..

Alkohol bliver ofte brugt til at dulme eller for at få os til at slappe af og blive i bedre humør. Præcis som

Jeanne Fløe i eksperimentet i Druk. Det kan vi sagtens identificere os med. Og hvis der er en undersøgelse, jeg er særlig glad for, så er det den undersøgelse, der viser, at 1-2 glas rødvin om dagen er sundt. Og oven i købet medfører nedsat risiko for Alzheimer og demens generelt. Problemet er bare, hvis glassene hældes op fra en treliters papvin. Så er det nemlig tvivlsomt, at glasset, du indtager, kun indeholder den anbefalede ene genstand. ”Kun til randen” kan nemt blive til meget mere.

Alkoholforbruget spiller ofte en rolle for de symptomer, folk går til læge med.

Det er afgørende vigtigt, at lægen evner at få åbnet op for dialogen omkring forbruget. Ikke med løftet pegefinger, men med omsorg for patienten. For vi skal turde tale om, at ligesom det er sundt at motionere, og at vi skal kvitte smøgerne, så skal alkoholforbruget ned. Det skal ned under de anbefalede 7 ugentlige genstande for kvinder og 14 for mænd.

I filmen Druk er det de unge og de midaldrende lærere, der drikker løs.

Overraskende nok er det de ældre født i fyrrene og halvtresserne, der topper den triste alkoholstatstik og tangerer de unges alt for høje forbrug. Et for stort alkoholforbrug spiller negativt ind i alle livsfaser. Forhåbentlig kan en film som Druk være med til at bryde tabuiseringen.

I Helse, kan du møde p­ sykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg.

Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen på Islands Brygge i København.

For vi skal turde tale om, at ligesom det er sundt at motionere, og at vi skal kvitte smøgerne, så skal alkoholforbruget ned.

18

“

Det bedste er at opleve kontakten mellem beboeren og min hund.

Den nærhed, der opstår mellem de to, er en gave til os alle tre.

Ulla og Liva, besøgshundeteam

Ulla og hendes jagt-golden Liva besøger hver uge Plejecenter Dybenskærhave i Hvidovre. De er et af 800 frivillige teams i TrygFonden Besøgshunde, der er landets største besøgshundeordning. Hver uge bringer besøgshundeteams som Ulla og Liva snudepuf og gode stunder til mennesker, der trænger til noget at smile af. Tak til alle jer, der vil dele hundeglæden.

helse / august 2021

19

helse: tema

TEMA

Demens

Hjælp til din modne hukommelse Boost hjernen med vitaminer og naturlige planteudtræk, så den fortsat fungerer skarpt, mens resten af kroppen bliver ældre.

Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk hvor du også kan finde kilder til denne artikel og søge på andre artikler om naturlige måder at styrke hjerne og krop.

20

H

vad er det nu, det hedder?!?

Noget af det mest irriterende er, når man glemmer, ikke kan komme i tanke om, ikke kan overskue. Og jo ældre, vi bliver, jo oftere kommer vi ud for det.

Det er helt naturligt, når vi med alderen glemmer fakta eller roder begivenheder sammen i minderne. Eller, at vi skal sige navnet på både barn 1, ægtefællen og hunden, før vi husker navnet på barn 2.

Når du er sund, rask og i balance, finder du ofte frem til det forsvundne ord, navn eller årstal i løbet af et halvt eller helt minut. Din

hjerne har blot puttet nogle af sine informationer langt ned i bunden af arkivskabet, og den har brug for en ekstra indsats for at finde dem frem.

En naturlig hjælp Men selvom man ikke er syg, kan almindelige alderssymptomer gøre hjernen mindre skarp. Du har sikkert allerede læst andetsteds i dette blad, hvor vigtigt det er at holde sig aktiv og i form – både når det gælder kroppens fysik og hjernens aktivitet.

helse: tema

Træning sender frisk blod gennem kraniets blodårer, mens intellektuel udfordring sender elektriske impulser gennem de små grå celler. Som sidegevinst giver anstrengelserne dig en bedre søvn, der også har en afgørende betydning på mental langtidsholdbarhed.

Lige så vigtigt er det dog, at du tilfører den øverste etage de næringsstoffer, den har brug for. Med alderen – og i denne sammenhæng starter alderspåvirkningen allerede i 35 års-alderen – ændrer hjernens behov sig. Her følger nogle gode råd, som forlænger levetiden på velfungerende hjerneceller.

Vitaminerne Hvis du kun har tænkt dig at følge ét råd, så skal det være dette: Få nok C-vitamin.

C-vitamin spiller en uhyre vigtig rolle for hjernen, fordi vitaminet indgår i produktionen af kollagen, som er vigtig for vedligeholdelsen af blodkarrene – også i hjernen. C-vitamin er desuden en stærk antioxidant, som kan beskytte hjernens celler imod den destruktive påvirkning fra oxidativ stress.

Menneskets krop kan ikke selv producere C-vitamin, og kroppen lagrer ikke det vandopløselige vitamin særligt lang tid. Så du skal sørge for at få C-vitamin gennem sund kost eller med en daglig tablet.

Det andet vigtige hjerne-vitamin er betacaroten, som kroppen omdanner til A-vitamin. Talrige undersøgelser har påvist, at A-vitamin styrker de kognitive evner. Samtidig er mangel på A-vitamin forbundet med risiko for at udvikle demens.

Det bedste ved A-vitamin er, at du kan få den daglige dosis med en almindelig gulerod – eller andet frugt og grønt med orangerød kulør samt bl.a. spinat og broccoli. Hvis du tager betacaroten som tilskud, tilrådes det, at du vælger et tilskud i naturlig form frem for kunstigt fremstillet.

Hjernen har også brug for B- og D-vitamin. B-vitaminbehovet er dækket, hvis du er almindelig kødspiser, mens D-vitamin er så vigtigt for din generelle sundhed, at du forhåbentlig allerede tager et tilskud i de mørke måneder, hvor din hud ikke kan omdanne solens stråler til vitaminet.

Hvis du kun har tænkt dig at følge ét råd, så skal det være dette: Få nok C-vitamin.

Hvis du er interesseret i tilskud som støtte til din hukommelse og kognitive funktion, skal du også være opmærksom på tilskud af sporstoffet selen. Hjernen er særligt følsom for negative virkninger af oxidativ stress, som selen modvirker.

Nedsat kognitiv funktion er forbundet med selenmangel, og det kan være svært at opnå tilstrækkeligt med selen gennem kosten.

Fedtstofferne Hjernen består næsten udelukkende af fedt, så derfor er det vel ikke overraskende, at den også har gavn af at få tilført frisk fedtstof.

Som i mange andre tilfælde er det ­fiskeolie, du skal tage ned fra hylden.

Omega-3 fedtsyre hjælper med at holde hjernen i topform, fordi dens antiinflammatoriske egenskaber beskytter hjernevindingerne imod de skader, som kan opstå ved alderens slitage.

Især hvis du finder en omega-3 med et højt indhold af DHA (omega-3 består af DHA og EPA, hvoraf DHA er den vigtigste for hjernen).

Du kan også få omega-3 olie i vegansk udgave, som er produceret på tang.

De flygtige mineraler Mineralet zink er til stede i små mængder i alle kroppens celler, hvor det opfylder en vigtig funktion. Hele 10 pct. af kroppens zink findes i hjernen, hvor det har særligt betydning for at opretholde de kognitive evner.

Zink findes i næsten alle fødevarer, så du indtager hver dag rigelige mængder.

Problemet med zink er, at kroppen ikke lagrer mineralet, som bliver omsat med det samme til de forbindelser, hvor det hører til. Men der er stor forskel på, hvor godt vores tarme optager zink. Op til 95 pct. af den zink, der findes i din kost, risikerer at ryge direkte gennem systemet.

Især hvis du samtidig indtager meget sukker, eller hvis du fravælger fødevarer med animalsk protein.

Også P-piller, stort indtag af jern eller kalk samt følsomhed over for gluten kan forringe din evne til at optage zink. Tilskud af zink kan til gengæld både styrke kroppen mod oxidativ stress og give ekstra energi i hud, hår og negle.

Den særlige hjernenæring I din helsekostbutik kan du finde flere udmærkede, kombinerede kosttilskud, som giver næring til hjernen. De kan f. eks. indeholde udtræk af bl.a. granatæble og valnød samt nogle af de ovenfor nævnte vitaminer og omega-3.

Det måske mest målrettede hjernetilskud er ekstrakt fra Ginkgo Biloba-træet.

På grund af sin evne til at øge blodgennemstrømningen i hjernen understøtter Ginkgo Biloba nogle af de naturlige funktioner, vi ovenfor nævnte som allervigtigst for hjernens fortsatte funktion.

Hvad ved du om medicin?

Find alt om medicins virkning og bivirkninger på Medicin.dk

helse / august 2021

21

helse: klumme

BLIV HJERNESMART Hjælp din demente elskede med at føle sig god nok Det er en frygtelig svær situation: At se et elsket menneske forandres og nedbrydes af demens.

Vi kan dog gøre situationen endnu sværere for alle parter, hvis vi kommer til at påføre vedkommende statustab.

Et statustab opstår, når et menneske føler sig gjort lille og dum, taber ansigt eller kommer til kort.

Det sker for eksempel, hvis vi korrigerer brugen af et forkert navn. Eller når vi gerne vil vide, hvad den demente lavede i går. Eller vi spørger: ”Kan du huske dengang…?” Den episodiske hukommelse forringes tidligt i demensforløbet, og det er vores spørgeiver, som her skaber udfordringerne.

Demens kan for mig at se betragtes som en ny måde at være menneske på. Det kan minde om at være sammen med et yngre barn, som også kan være opslugt af sit nu uden at have et ”korrekt” sprog for at udtrykke sine oplevelser. Denne erkendelse kan inspirere, hvordan vi møder vores pårørende med demens. Vi bliver i den grad inviteret til at være i nuet: At gå med det, der er.

Jeg husker særligt ét samvær. Det var ved juletid, og jeg foreslog, vi sang julesalmer. Dét var populært!

At den samme salme så endte med at blive valgt hele tre gange, ignorerede jeg fuldstændig. Glæden ved at falde over yndlingssalmen i salmehæftet var lige stor for min pårørende hver gang.

Samvær med en dement pårørende kan få os til at udvikle vores eget ”repertoire” som menneske. En sommerdag ville jeg købe vaffelis til os. Men ak, der var 20 forskellige slags kugler at vælge imellem – en umulig opgave for min pårørende. Jeg indså dér, at det er mig, som må finde en ny vej.

At det er mig, der skal lære af situationen – og håndtere den anderledes næste gang. For eksempel ved at afklare typen af is, inden vi går ind i iskiosken: ”Kunne du tænke dig en softice?”

I forskellige andre situationer kan det give mening at sige vores egen glemsomhed højt (”det kan jeg ikke lige huske”), fordi det placerer os i øjenhøjde – endda i det øjeblik i samme båd. Vi kan med andre ord vælge at have fokus på at udvide vores eget handlerum i stedet for igen og igen at blive frustreret eller ulykkelig over alt det meget, den anden ikke længere kan. En af fælderne for os pårørende er, at det ligger snublende nær at sammenligne med ”det, hun/han evnede engang”.

Vi gør nok klogt i at se situationen fra nye vinkler, så ofte vi magter det. Det har jeg forsøgt at gøre i teksten til en ny sang til Danmark, der hedder ”Polerne smelter”. Den handler om at være pårørende til en dement. Sangen ligger på internettet, indsunget af Ole Jørgensen. Andet vers lyder sådan her: ”Vort livs røde tråd med ét flosser op, mens minder forsvinder i hastig galop. Vort nu er det nu, der kan leve og dø. Et nu, der er gjort af forgængeligt frø. Trods smerte og sorg ses et nyt perspektiv: Min omsorg for dig er min tak for dit liv.”

Anette Prehn Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a.

Hjernesmarte børn, ­Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien.

Hendes motto er ­”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om ­socialpsykologi og ­hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.

Læs mere: www.hjernesmart.dk

Samvær med en dement pårørende kan få os til at udvikle vores eget ”repertoire” som menneske.

22

Godt for hjerte, hjerne og syn EPA og DHA Omega-3 fedtsyrer fra hav-alger

Copyright: Algae Industry Magazine

Havalgen Schizochytrium sp. er en bæredygtig kilde til omega-3 fedtsyrer.

100% plantebaseret Omega-3 fra hav-alger • Bæredygtige alger med højt naturligt indhold af de essentielle fedtsyrer DHA og EPA • Maksimal effekt med kun 2 små synkevenlige kapsler daglig • Ingen bismag og miljøgifte

-3

MARI

N

E

V

G DYGTI E R Æ N B UKTIO PROD

D

N

DIREKTE

dansk farmaceutisk industri a-s

E

ER ER

EJ

A

LG

TIL OM

G

A

E

• Dokumenteret virkning

Tlf. 4486 0550 www.dkpharma.dk

Fås hos Matas, Helsam, Beautycos, førende apoteker, dkpharma.dk og helse / august 2021

23

helse: værd at vide

TEMA

Demens

BESKYT DIG MOD

GLEMSLENS TÅGER

Flere og flere forskningsresultater viser, at ekstrakt af ginkgo biloba påvirker blodcirkulationen og dermed hjernens kognition. Dermed kan ginkgo biloba være med til at forhale sygdomme som demens. Men der er stor forskel på kvaliteten af tilskud, og man skal være opmærksom, hvis man vil sikre gavnlige effekter.

Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

V

i lever længere end tidligere, og det er jo i sig selv en gave.

Men de ekstra leveår skal helst være mere end bare tid. De skal være oplevelser, glæde, kærlighed og latter, og så er det, at det kan blive udfordrende. For med alderen kommer en øget risiko for sygdomme som demens.

Demens får os langsomt til at forsvinde ind i glemslens tåger, og der findes ikke nogen behandling eller stopklods mod det forsvindingsnummer, som demens er.

Når det er sagt, så er der en lang række forskningsresultater, der peger på, at bladene fra et særligt tempeltræ kan have en beskyttende effekt.

Virker på både syge og raske Ginkgo biloba, også kaldet tempeltræet, har i mange år været brugt i traditionel kinesisk medicin, hvilket har fået forskere til at kaste deres loop på træets blade.

24

Man har blandt andet undersøgt, om et dagligt tilskud ekstrakt havde en effekt på raske midaldrende kvinders hjerner.

Her fandt man, at et dagligt tilskud med 120 milligram ekstrakt om dagen forkortede kvindernes responstid på bare seks uger, ligesom man kunne se, at deltagerne ved forsøgets afslutning brugte andre dele af hjernen end i begyndelsen. Hvor de i starten brugte begge hjernehalvdele lige meget, var det i højere grad højre del, der blev aktiveret ved sidste test, præcis som man så det, når man undersøgte yngre mennesker.

Forskere fra New York Institute for ­Medical Research har også undersøgt samme dosis hos mennesker med demens og sammenlignet det med placebo.

Her viste konklusionen, at tilskudsgruppen blev stabiliseret, og i nogle tilfælde forbedrede deres kognitive og sociale ­evner i løbet af et halvt til et helt år, ­sammenlignet med placebogruppen.

Forskel på effekt En mulig forklaring på de positive fund, er, at ginkgo biloba har en effekt på kreds­ løbet, og dermed øger blodtilførslen til hjernen. Forskning viser nemlig blandt andet, at ortostatisk hypotension, som betyder et fald i blodtryk, når man rejser sig, øger risikoen for demens.

Der findes ikke en mirakelkur mod ­demens, men ekstrakt fra tempeltræet er en måde at øge sandsynligheden for, at drømmen om en god alderdom bliver til virkelighed.

Ginkgo Biloba kan fås i lægemiddelkvalitet og dermed dokumenteret effekt under navnet Bio-Biloba som behandling af bl.a. længerevarende hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed hos ældre mennesker, hvor lægen har udelukket anden sygdom som årsag.

Bedre trivsel og mindre uro med Protac MyFit® Forskning dokumenterer den beroligende effekt

CASE Ældre mand med demens og meget udadreagerende adfærd ”Ved regelmæssig anvendelse af kuglevesten blev den udadreagerende adfærd drastisk reduceret og personalet oplevede en helt anderledes kontaktbar og positiv borger”

Protac MyFit®

n

Få mere information på www.protac.dk

n

Vores terapeuter sidder klar med vejledning på tlf. 8619 4103

Helse.01.07.2021.indd 1

01/07/2021 14.15

DORO 8080

DORO 7081

Style by Scandinavia

VOKSEN NOK TIL EN DORO?

Med alderen sker der en del med synet, hørelsen og motorikken. Det er ikke noget problem, det ordner vi.

helse / august 2021

25

helse: klumme

KONSULTATION Vil du ikke nok tale med ham om hans hukommelse næste gang, han kommer?

Jeg sidder med Tove, der sammen med sin mand, har været min patient gennem mange år. De plejer at komme i lægehuset hver for sig, og det er første gang, hun beder mig tale med sin mand om et bestemt emne i morgen, hvor han har en tid.

Jeg spørger hende, hvorfor det er vigtigt for hende, og hun får tårer i øjnene og siger, at hun næsten ikke kan holde det ud længere. Han har forandret sig.

Jeg kan ikke kende ham. Han er vredladen og har intet initiativ. Han sidder bare derhjemme og vil ingenting. Han skælder ud, hvis jeg beder ham gøre noget.

Han glemmer ting, vi lige har talt om, og jeg føler faktisk, jeg er mere hans mor end hans kone.

Jeg spørger, om hun har talt med ham om det, og hun fortæller, at hun har prøvet. Jeg har foreslået ham at gå til læge for at blive undersøgt, men det vil han ikke. Han bliver vred og siger, at jeg skal blande mig uden om. Men det kan jeg jo ikke! Jeg lever med ham hver dag, og jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere slidt. Jeg spørger hende, hvad hun tror, det handler om, og hun svarer, at hun tror, han er dement. Hun er bange for at køre bil med ham, fordi hun synes, han mister overblikket, og hun tør næsten ikke lade ham være alene, fordi hun er bange for, at han glemmer at slukke komfuret eller et stearinlys.

Jeg siger til hende, at det lyder rigtig svært, og at jeg synes, hun skal komme med i morgen, så vi alle tre kan tale sammen om det. Hun siger, at hun tror, han ikke vil have hende med, og vi aftaler, at hun kan hilse fra mig og sige, at jeg har foreslået, at de kommer sammen.

Demens er en sygdom, der udvikler sig langsomt. I starten er det som regel de nærmeste pårørende, der bemærker, at noget forandrer sig. Det er ofte korttidshukommelsen, der bliver påvirket, og senere kommer symptomer som problemer med at orientere sig, manglende overblik og ændringer i personligheden.

Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers demens, der i sjældne tilfælde er arvelig, men oftest opstår uden kendt årsag. Den næst hyppigste årsag til demens er vaskulær demens, der skyldes små blod-

26

propper i hjernen, og risiko for denne type demens stiger med rygning, højt blodtryk og højt kolesterol. For begge typer af demens gælder det, at risiko for udvikling af demens stiger med stigende alder. Da levealderen i Danmark er stigende, stiger også forekomsten af demens. Man kan i dag ikke helbrede demens, men man kan få medicin, der bremser udvikling af demens.

Hvis du eller dine nærmeste har mistanke om demens, er det en god idé at tale om det, og få det undersøgt. Det er en livsomvæltende sygdom for både den demente og de nærmeste pårørende. Det er svært at leve med demens, men det er endnu sværere, hvis ikke man kan tale om det.

Det kan være svært at tale om de ting, vi er bange for, men det bliver ikke nemmere, hvis vi ikke får talt om det. For Tove og hendes mand er det for dem begge en svær situation. De skal begge have hjælp til at leve med sygdommen som patient og pårørende. Der er ud over den medicinske behandling mulighed for at få hjælp som både patient og pårørende i patientforeninger, hvor man kan tale med andre patienter og pårørende i samme situation. Kommunen har ligeledes mange muligheder for at hjælpe i det omfang, det er nødvendigt, så hverdagen fungerer for både den demente og de nærmeste.

Henrik Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Det kan være svært at tale om de ting, vi er bange for, men det bliver ikke nemmere, hvis vi ikke får talt om det.

Giv hjernen adgang til flere af livets lyde – med Oticon More™ Oticon More er de første høreapparater i verden, der giver hjernen adgang til det komplette lydbillede. Takket være ny, banebrydende teknologi i Oticon More har de lært at genkende alle slags lyde og deres detaljer – så høreapparaterne ved, hvordan de ideelt skal lyde.

Det er på tide at få mere ud af livet med Oticon More høreapparater.

Jeg har det, som da jeg var ung. Det er helt fantastisk. Det er jo livet.

Sepp Piontek, tidl. landstræner Bruger af Oticon More høreapparater

21117OT DK 06.21

Scan QRkoden og se mer e

Hør, hvordan Oticon kan hjælpe dig på tlf. 4445 2594 eller læs mere på www.oticon.dk/helse helse / august 2021

27

helse: fokus

Demens:

Pas ekstra godt på både syn og hørelse Vores sanser har stor betydning for, at vi kan navigere i en helt almindelig hverdag, men synet og hørelsen er også afgørende, når det handler om at undgå en ­demensdiagnose. Studier viser, at en nedsat hørelse kan øge risikoen for at udvikle demens, mens kombinationen af nedsat hørelse og svækket syn tilsammen fordobler risikoen for at blive dement. Heldigvis kan vi gøre meget selv, både med en forebyggende indsats og med ny teknologi.

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat, Shutterstock

D

et er morgen i parcelhuset i Maribo. Som så mange gange før er Bent Hansen stået tidligt op for at spise morgenmad i fred og ro med sit barnebarn. De plejer at snakke hyggeligt sammen, men Bent Hansens hørelse er med tiden blevet så dårlig, at det ikke længere er muligt for ham at forstå barnebarnets ord, selvom det blot er de to alene.

– Vores barnebarn overnatter tit, og det har altid været en særlig glæde at stå tidligt op og sidde ved morgenbordet med ham og snakke. Børnestemmer er normalt meget svære for mig at høre, men når vi bare har været os to uden baggrundsstøj, så er det gået fint. Men min hørelse blev tiltagende dårligere, og til sidst kunne jeg ikke forstå, hvad han sagde. I stedet måtte vi skrive sammen med blok og blyant hen over spisebordet, fortæller Bent Hansen.

Bent Hansen er langt fra alene. Hver sjette dansker over 18 år har problemer

28

med hørelsen, og vurderingen fra Høreforeningen lyder, at 1 million danskere i 2030 vil være ramt af høretab i mere eller mindre grad. Udover generne ved at leve med nedsat hørelse, så indikerer studier, at nedsat hørelse og demens kan kobles sammen. Et stort dansk registerstudie, gennemført af blandt andre forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden viser, at høretab midt i livet markant øger risikoen for senere at få en demensdiagnose. Risikoen for at få en demensdiagnose efter ­60-års alderen øges med cirka 15 procent, mens risikoen for at få en demensdiagnose allerede før 60-års alderen øges med ikke mindre end 90 procent. Derfor er det afgørende at få den rette hjælp i tide.

FOKUS Syn/ hørelse

helse: fokus

Gå til ørelæge Hos Høreforeningen er opfordringen klar: Sørg for at få tjekket din hørelse – jo før, jo bedre. Hørekonsulent Anne Mette Paarup Kristensen fra Høreforeningen møder hver eneste dag mennesker, som har gået alt for længe med nedsat hørelse.

– Det er både stigmatiserende og tabuiseret at leve med et høretab. For rigtig mange betyder et tab af hørelse også et tab af værdighed og selvrespekt. Derfor lever mange med nedsat hørelse i rigtig lang tid, før de gør noget ved det. Det kræver et enormt lyttearbejde, som er udmattende både mentalt og fysisk. Mange trækker sig fra sociale sammenhænge, fordi de bliver koblet af den fælles kommunikation.

Det er krævende at hænge på, og der kan let ske misforståelser. Pludselig griner alle, og man ved ikke hvorfor, siger Anne Mette Paarup Kristensen.

Hun henviser til en EuroTrak Denmark brugerundersøgelse fra 2016, som viser, at det i gennemsnit tager tre år at registrere og erkende sit høretab via selvrapportering.

– I vores kollektive bevidsthed er høretab tæt forbundet med alderdom, men allerede ved 40-års alderen kan man se tegn på hørenedsættelse. Og selv ved milde høretab bruger man mange ressourcer på at lytte. Derfor er tidlig screening af høretab rigtig vigtig. Høresansen giver masser af information til hjernen, og når den sans reduceres, så har det indflydelse på de kognitive processer. Man får sværere ved at koncentrere sig, hukommelsen svigter, og man får sværere ved at planlægge og koordinere. Hørenedsættelse kan måles i hjernen, den forandrer sig simpelthen. Den gode nyhed er, at tidlig professionel behand-

Sådan passer du bedst på din hørelse Vær på forkant og få tjekket din hørelse hos en ørelæge.

Det kræver ikke en henvisning fra din praktiserende læge.

Når du hører musik, så husk at holde lyttepauser.

Vær opmærksom på musikkens styrke og varighed.

Undlad at høre meget høj musik.

Brug ørepropper, når du er til koncert.

Kilde: Hørekonsulent Anne Mette Paarup Kristensen, Høreforeningen.

ling sikrer, at man bevarer hjernens funktioner, og at et høreapparat kan ”flytte” hjernen tilbage til normal tilstand, siger Anne Mette Paarup Kristensen, Høreforeningen.

Også registerstudiet fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden peger på, at en tidlig indsats og hjælpemidler i form af høreapparat gør en forskel og dermed formentlig kan bidrage til at mindske risikoen for demens.

Et nyt liv

Vidste du at: Man allerede ved

40-års

alderen kan se tegn på hørenedsættelse?

1 million

danskere vil i 2030 være ramt af høretab i mere eller mindre grad.

Bent Hansen fik sit første høreapparat i 1990, dengang var han 42 år og plaget af tinnitus. På det tidspunkt vidste han ikke, at hans hørelse var nedsat, men høreapparatet hjalp på både tinnitus og høretab. I starten gik det fint, men over tid blev hørelsen dårligere og dårligere – ikke mindst i forhold til at kunne skelne mellem ordene.

– Jeg har deltaget i mange sociale arrangementer, men jeg har ikke nydt det.

Jeg kunne ikke forstå, hvad der blev sagt, eller hvad de andre grinte af. Jeg spurgte i

helse / august 2021

29

helse: fokus

Pas godt på dine øjne Tjek dit syn jævnligt: Hold en hånd op foran ét øje ad gangen, for eksempel når du ser fjernsyn. Reagér på forandringer.

Brug beskyttelsesbriller: Ikke kun nytårsaften, men også ved arbejde med risiko for at få fremmedlegemer i øjet. Det kan være på hjemmeværkstedet og i haven.

Kig væk fra skærmen: Sidder du længe foran skærmen, så flyt blikket med jævne mellemrum hen på noget længere væk.

Bent Hansen har fået et nyt liv, efter han fik et avanceret høreapparat.

øst og svarede i vest, fortæller Bent Hansen, som oplevede at alle former for socialt samvær krævede store ressourcer, både mentalt og fysisk.

I hverdagen har Bent Hansen kunnet klare sig med høreapparat og har løbende fået det justeret, mens han hvert fjerde år har fået et helt nyt høreapparat.

Men høretabet eskalerede over tid, og på fem år faldt hans evne til at høre fra 50 procent til 20 procent. Derfor blev han indstillet til en såkaldt CI-operation. CI er forkortelsen for Cochlear Implant, som er et avanceret høreapparat, der består af en indvendig og en udvendig del. Den indvendige del er et implantat, der består af en modtager, som placeres under huden bagved øret samt en elektrode, som lægges ind i øresneglen. Den udvendige del af CI’et består af en ørehænger med en indbygget mikrofon og lydprocessor samt en sender.

Efter grundige overvejelser takkede Bent Hansen ja til operationen, og det har han ikke fortrudt ét sekund.

– Sådan en operation er ikke noget, man bare lige siger ja til. De skal jo rode indeni hovedet på én, så det krævede selvfølgelig, at jeg tænkte det godt igennem. Men jeg besluttede mig for at sige ja tak, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for det. Jeg har fået et helt nyt liv. Intet mindre. Jeg blev opereret i oktober 2020 på venstre øre, og i dag kan jeg høre musik, skelne stemmer og se TV-Avisen uden at læse underteksterne.

Det var helt umuligt før, siger Bent Hansen og tilføjer med stor glæde: – Og ikke mindst, så kan jeg igen snakke med mit barnebarn over morgenbordet. Det er fantastisk, som verden har åbnet sig op for mig, siger han.

Bent Hansen afventer nu CI-operation på sit højre øre og regner med at blive

I vores kollektive bevidsthed er høretab tæt forbundet med alderdom, men allerede ved 40-års alderen kan man se tegn på hørenedsættelse.

Anne Mette Paarup Kristensen, hørekonsulent, Høreforeningen.

30

Få frisk luft: Jo længere børn og teenagere opholder sig i dagslys, jo mere mindsker de graden af nærsynethed. Øjendråber og kontaktlinser: Vask altid hænder inden brug for at nedsætte risikoen for infektioner.

Godt indeklima: Tør luft, stearinlys og brændeovn kan give tørre og irriterede øjne. Sørg for at have et godt indeklima med grønne planter og luft jævnligt ud.

Kilde: Øjenforeningen.

opereret inden for de kommende måneder.

Fordoblet risiko for demens Mens studier peger på en mulig sammenhæng mellem tab af hørelse og risikoen for at udvikle demens, så gør det samme sig ikke gældende for tab af synet. Der er ingen forskning, som indikerer, at et nedsat syn i sig selv øger risikoen for demens.

Anderledes ser det ud, når man kombinerer tab af hørelse og tab af syn. Et omfattende koreanske studie med 6.500 deltagere, som er blevet fulgt over en seksårig periode viser, at risikoen for at udvikle en demensdiagnose fordobles, når både hørelse og syn er nedsat.

Ligesom det store danske registerstudie fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden om sammenhængen mellem nedsat hørelse

helse: fokus

og risikoen for demens, så er også det koreanske studie et observationsstudie og ikke et kontrolleret klinisk forsøg. Derfor kan det være svært at fastslå årsag og virkning. I begge tilfælde stimuleres hjernen ikke optimalt, enten fordi sanserne er svækkede, eller fordi mennesker med svækkede syns- og høresanser isolerer sig og derfor ikke stimuleres kognitivt i samspil med andre mennesker.

En forebyggende indsats for at forhindre tab af syn og hørelse vil fortsat være afgørende. Og for Bent Hansen er ny teknologi i form af CI-operationen med til at sikre god social kontakt.

– En del af min genoptræning med CI-implantatet består i at tale med så mange som muligt. Jeg skal lære nye stemmer at kende og lære at skelne mellem ordene. Det har jeg gjort i forbindelse med min første operation, og det skal jeg igen efter min operation på det andet øre. Det er jo en stor bonus at få lejlighed til at snakke med så mange som muligt, siger Bent Hansen med et glimt i øjet.

Reagér på disse symptomer: Pludselig synstab, formforvrængning eller skyggedannelse på et øje: Du skal straks søge øjenlæge eller henvende dig til en akutklinik.

Rødt øje med smerter og lysskyhed: Søg øjenlæge eller akutklinik Langsomt indsættende synstab: Søg først optiker Nedsat læsesyn: Søg først optiker Dobbeltsyn: Søg øjenlæge.

Kilde: Øjenforeningen

Nærvær

fra kun 149,- pr. måned

Gratis høretest Få det hele med til fast lav pris pr. måned

Ring nu 70 230 560

Hos Dansk HøreCenter kan du få små diskrete høreapparater til fast lav pris pr. måned inkl. fri service og justering. Livet er lidt sjovere, når vi hører sammen.

Find dit lokale Dansk HøreCenter på www.dkhc.dk

helse / august 2021

31

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

HJÆLP TIL LUFTIG MAVE Driller din mave indimellem efter, du har spist. Så kan du prøve Nogasin GO, der er beregnet til personer med tendens til oppustethed efter indtagelse af fibre og kulhydrater.

NogasinGO indeholder enzymet alfa-galaktosidase, der kan fremme optagelsen af komplekse kulhydrater i fødevarer ved at reducere gæringsprocessen og dermed mindske gasproduktion.

Indtages før et måltid med fiberrige grøntsager og fuldkorn. 50 tyggetabletter, 139 kr.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Fås hos Helsam, Helsekostforretninger, online samt udvalgte apotekere.

Mere info: www.biosym.dk, tlf.: 97 20 20 15.

GULVVASK MED SUPERKRÆFTER Vidste du godt, at der findes en naturlig gulvvask, der fortsætter med at nedbryde skidt og snavs i op til otte dage, efter du er stoppet med rengøringen?

Den er god nok, nemlig med de levende gode bakterier, probiotika.

Gulvvasken genopretter den naturlige mikrobiologiske balance og skaber en menneskevenlig mikroflora i dit hjem. Gulvvasken er superkoncentret og kan effektivt benyttes udendørs på f.eks. møbler og træterrasse. Den er 100 pct. bionedbrydelig og derfor ikke skadelig for dyr, mennesker eller miljø.

Fås på www.byoms.dk til kr.: 119, Mere info på tlf.: 53 63 71 76.

Still going strong Floradix Kräuterblut er et jerntilskud, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark.

Ofte stifter kvinder bekendtskab med produktet i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter med produktet som kur et par gange om året. Årsagen til Floradix Kräuterbluts succes skal findes i den helt særlige sammensætning med syrlige frugtsafter og vitamin C, der fremmer optagelsen af jern, samt urter, der virker mildt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en velsmagende flydende form.

Floradix Kräuterblut findes med 250 og 500 ml og i tabletform med 50 tabl., som indeholder folsyre.

Kan købes i Helsam, Matas, Apotek og webapoteket.

Mere info: www.mezina.dk, tlf.: 75 18 16 11.

32

Mange af os håber nok på mere sommervejr her i august.

Her får du nogle tip, der kan hjælpe dig med at gøre sommer­ hverdagen lettere.

HUDPLEJE FRA KRETA Dictamelia er et gammelt hudplejemiddel fra Kreta, baseret på økologisk dictamo, økologisk olivenolie og økologisk bivoks. Det har været anvendt i flere tusinde år til at lindre og beskytte huden, samt til rensning af sår og skrammer. Dictamo er en lægeplante, der kun gror i bjergene på Kreta. Hudplejemidlet, der er patenteret, er generelt godt mod mange hudproblemer. F.eks. tørre og sprukne læber, efter insektbid, revnede hæle, rifter og skrammer samt røde barnenumser.

De mange produkter i serien strækker sig fra læbepomenader til kropsprodukter.

Kan købes i Helsam og helsekostforretninger. Mere info på: wwwbeautyvita.dk, tlf.: 26 45 63 00.

Det handler ikke om kroner men om ører At vælge de rigtige høreapparater er en vigtig beslutning. HosAudioNova får du god kvalitet og omhyggelig vejledning, så dine nye høreapparater bliver en naturlig del af din hverdag.

Du får også mulighed for at prøve høreapparaterne hjemme i vante omgivelser i 14 dage. Start med at bestille tid til en gratis og uforpligtende høretest hos dit lokale AudioNova Hørecenter.

Høre‑ apparater fra

ST O

P

* Efter regionalt tilskud

Høreapparater fra 0 kr. * Oplever du, det er vanskeligt at følge med i samtaler ved større selskaber, kan AudioNova måske hjælpe dig.

Bestil tid til en gratis høretest med det samme, så kan du nå at få klarhed om din hørelse, og hvis det viser sig, at du kunne få gavn af høreapparater, kan du få et sæt med hjem på prøve. Vi har et stort sortiment af høreapparater, og med høreapparater fra 0 kroner har vi priser for enhver.

0 kr.*

Ring og bestil tid til en gratis høretest på:

70 60 60 96

AudioNova har flere end 100 hørecentre i hele landet.

Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

Covid-19 information

Vi tager fortsat situationen med Covid-19 alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Læs mere på www.audionova.dk/coronainfo. Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål.

TINNITUS SKAL BEHANDLES I HJERNEN

Behandlingsophold i rolige omgivelser

Vi kan sammensætte alt fra omfattende behandlingsophold til rent onlinebaserede forløb. Bestil vores 82 siders materiale om tinnitusbehandling, eller ring til os og hør om dine muligheder for at få sænket din tinnitus. for kronisk tinnitus

Avanceret beh

and

ling for KRONISK TINNIT US

Specialklinikke

Frekvensbaseret musikterapi, laserbehandling og NVS

FÅ TILSENDT GRATIS KATALOG

Avanceret behandling

Tinnitus er en overset og undervurderet lidelse, der i alvorlig grad forringer livskvaliteten for hundredetusinder af danskere. De fleste tinnituspatienter kan opnå en markant forbedring og et væsentligt løft i livskvalitet. Vi tilbyder hele 3 forskellige behandlingsformer, der kan anvendes i kombinationeller hver for sig, men oftest med den frekvensbaserede musikterapi i centrum.

n Borgå

INFO@BORGAA.COM • WWW.BORGAA.COM KIELGASTVEJ 3 • 7800 SKIVE • TLF.: 71 99 41 60

FREKV ENSM

ÅLING • MUSIK TERAP

I • BEHAN DLING

Hvilken type tinnitus patient er du?

helse / august 2021

33

helse: fokus

Dine øjne kræver næring Cellerne i vores øjne arbejder på højtryk hver dag og hele tiden. Vi må derfor indtage kost, som tilfører sukkerstoffer, æggehvidestoffer og visse fedtstoffer, for at cellerne kan fungere perfekt og sikre, at affaldsstofferne fra nethindecellernes stofskifte bliver fjernet.

FOKUS Syn/ hørelse

Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock

M

en det er også afgørende for en gnidningsfri funktion, at vores kost indeholder vitaminer, mineraler og livsvigtige aminosyrer. Cellerne omsætter disse næringsstoffer og ilt til energi. Herved opstår nogle meget aktive ­kemiske forbindelser, som kaldes frie iltradikaler. De kan angribe cellerne og med tiden helt ødelægge dem. Vore øjne har derfor behov for nogle vigtige stoffer, som kan bekæmpe de frie iltradikaler.

Disse nyttige stoffer kaldes for antioxidanter. De optræder både i og omkring cellerne og neutraliserer de frie iltradikaler, så cellernes funktion ikke reduceres.

Denne kamp kræver imidlertid mandefald blandt antioxidanterne, så der må mobiliseres flere gennem vores kost.

34

Der er gennem mange år udført et ­ etydeligt videnskabeligt arbejde for at b identificere, hvilke antioxidanter og andre stoffer, som i særlig grad beskytter vores øjne mod en række sygdomme. Det er hidtil lykkedes at indkredse en række antioxidanter og plantepigmenter, som er særlig nyttige for at kunne bevare cellerne i øjnene. Især C-vitamin er en vigtig antioxidant for vores øjne.

Syn kræver lys For at kunne se omdanner vore øjne det indgående lys, som rammer sansecellerne i øjets baggrund til nervesignaler, der sendes til hjernen, hvor billeddannelsen sker i alle farver. Men lys indeholder energi i stor mængde, hvorved alle celler, der omdanner lyset, producerer særligt

mange frie iltradikaler. Det er især det ­ultraviolette og blå lys, som fremkalder denne proces. Dette så at sige stresser cellelagene i vores øjne gennem vor levetid, og jo ældre vi bliver, jo mere udsatte bliver vore synsceller, fordi aldringen medfører en stadig dårligere stofskifteproduktion.

En del af det ultraviolette lys formår at passere hornhinden og trænge videre ind i øjet til linsen, hvor det stoppes. Påvirkningen af linsens celler er betydeligt mindre end påvirkningen af hornhindens celler. Men typisk efter 50 – 60 års funktion begynder linsen langsomt at blive stadig mere uklar. Dette er den indledende fase på øjensygdommen, grå stær. Det indtrængende lys, som er hvidt, kan øjet opfatte, idet sansecellerne er i stand til at

helse: fokus

opdele dette i alle regnbuens farver, hvor især det blå lys indeholder store energimængder, som kan påvirke sansecellerne, så der opstår frie iltradikaler. Det ­hvide lys koncentreres mod centrum af nethinden på øjets bagvæg på et lille område, der kaldes den gule plet, hvor sansecellerne i form af tappe sidder tæt og danner øjets evne til, at skarpsynet opfattes af hjernen.

Den gule plet Synscellerne i nethindens gule plet er afgørende for skarpsynet og farvesynet og må derfor beskyttes effektivt mod de frie iltradikaler, som det indtrængende lys forårsager dannelsen af. Forskningen har påvist en lang række antioxidanter, som er med til at beskytte nethinden. E-vitamin, zink og kobber er også meget vigtige. Men de formår ikke alene at gennemføre en effektiv beskyttelse af nethinden.

Derfor er der dannet nogle gule plan-

te-segmenter (lutein og zeaxanthin), som kan bremse det blå lys. Disse gule pigmenter er i særlig grad koncentreret i nethindens centrum – der udgør en plet, som netop kaldes den gule plet (makula).

De gule pigmenter fungerer ikke blot som en slags solfilter, men også som ­antioxidanter.

Det er videnskabeligt påvist, at de gule pigmenter gradvist nedbrydes med alderen, idet denne nedbrydning er særlig stærk efter 60-års alderen. Vores organisme kan desværre ikke selv producere disse pigmenter. Det er derfor nødvendigt, at vi indtager dem gennem vores kost.

De findes i alle grøntsager, rodfrugter og frugter i varierende mængder. Navnlig kål, broccoli, grønærter og salat har et højt indhold af de nyttige gule pigmenter.

macula degeneration. Det er en udbredt øjensygdom i Danmark, som især rammer i 60-års alderen og stadig hyppigere med stigende alder. Når sygdommen rammer den gule plet, får det meget alvorlige konsekvenser for synsevnen og farveopfattelsen, der reduceres gradvist.

Sygdommen findes i to versioner, våd og tør AMD. Den våde form er aggressiv og kan tage læsesynet i løbet af uger eller få måneder.

Den tørre AMD udvikler sig langsomt over år, men forvansker gradvist synet.

Store undersøgelser blandt ældrebefolkningen har påvist, at særligt store doseringer af vitaminer, mineraler og plantepigmentstoffer ved dagligt indtag kan reducere risikoen for, at tør AMD udvikler sig til våd AMD med 25 pct.

Alderspletter på nethinden

Kilde: Øjenforeningen. Læs mere på ojenforeningen.dk

Alderspletter på nethinden betegnes ofte AMD som forkortelse for aldersrelateret

Vitaminer til dine øjne Indtager du allerede i dag særlige vitaminer og mineraler til dine øjne?

Gør som 10.000 andre. Tag Ophtamin20 dagligt.

Ring alle hverdage mellem kl. 9.30-14.00 eller bestil på www.ophtamin20.dk Fås på apotek, optikere og direkte på ophtamin20.dk Vitamin C Vitamin E Zink

125 mg 75 mg 20 mg

Næringsinformation pr. tablet: Lutein 2,5 mg 156% RI Zeaxanthin 0,5 mg 625% RI Kobber 0,50 mg 200% RI

50% RI

RI = referenceindtag af en voksen • C- og E-vitamin beskytter cellerne mod oxidativt stress. • Zink bidrager til at opretholde et normalt syn.

• Zink bidrager til normal omsætning af A-vitamin i øjet. • Ophtamin20 er et kosttilskud.

For dit syns skyld

PRISER: 360 stk. kr. 372,- eller 720 stk. kr. 675,- (Vi sender portofrit) Apotekets priser ved 180 stk. er vejl. kr. 254,DeepSeaPharma.dk · 8382 Hinnerup · 8698 6540

helse / august 2021

35

helse: apotekerforeningen

NY APP VISER VEJ TIL MEDICINEN Hvis du bruger receptmedicin, har du muligvis oplevet at gå forgæves på apoteket, fordi din medicin har været udsolgt eller i restordre. Eller måske har du brug for hjælp til at huske at tage din medicin? Uanset udfordringen, er der nu hjælp at hente på telefonen til at gøre hverdagen som medicinbruger lidt nemmere.

Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Danmarks Apotekerforening

H

vis man er i fast behandling med receptpligtig medicin, kan der være nok at holde styr på i hverdagen. Man skal både huske at tage sin medicin, have overblik over sine recepter og huske at anmode lægen om fornyelse af recepter, når de er ved at udløbe.

Apotekerne har derfor lavet en ny app ved navn ’apoteket’, der skal gøre hverdagen lidt nemmere for personer i fast medicinsk behandling – lige fra p-pillebrugere til personer med kroniske sygdomme.

Med ’apoteket’ får du: • Overblik over din recept og nem adgang til at forny den hos lægen • Besked på, om dit apotek har medicinen på lager. Hvis ikke kan du bestille den hjem til dagen efter ­eller se, hvilke andre apoteker i nærheden, der har det på lager

Samler alle informationer I appen kan man se, hvilke apoteker i nærheden, der har den medicin, man skal bruge, på lager. Hvis ens foretrukne apotek er løbet tør for medicinen, kan man med et enkelt tryk bede om at få den bestilt hjem til dagen efter – og oven i købet vælge at få den bragt ud.

Man får også et godt overblik over sine recepter. Appen viser, hvor mange udleveringer, der er tilbage, hvornår det er tid til at forny dem - og med et enkelt prik på skærmen kan man bede lægen om en fornyelse. Samtidig viser appen din aktuelle status for sygesikringstilskud og regner ud, hvor meget du skal betale for din receptmedicin.

Herudover kan du med ’apoteket’ blandt andet oprette en fast bestilling på

36

• Adgang til at oprette en fast bestilling af din receptmedicin på apoteket, så du sikrer, at det altid er på lager, når du skal bruge det • Medicinhusker så du kan se, ­hvilken medicin, du skal tage, og hvornår din medicin og få hjælp til at tage medicinen rigtigt med appens medicinhusker og assistent.

Med andre ord samler appen ’apoteket’ alle de informationer, du skal bruge om din medicin. Det kan lade sig gøre, fordi appen er koblet op på alle relevante systemer lige fra det Fælles Medicinkort til apotekernes lagersystemer.

• Automatisk adgang til dine børns recepter og ordinationer, så længe de er under 15 år.

Appen ’apoteket’ kan hentes i App Store og på Google Play.

helse: xxxx

HOLD DIT SYN AKTIVT OG LEVENDE MED

SYNVITAL®

Pharmovital

Vælg et dokumenteret kosttilskud med plantestofferne lutein og zeaxanthin samt zink, der er med til at vedligeholde et normalt syn.

Synvital Plus er standard of care og indeholder: Vitaminerne C og E, lutein, zeaxanthin, kobber og zink.

Synvital Safran er opgraderingen til Synvital Plus og indeholder: De samme næringsstoffer som Synvital Plus samt 5 mg safran pr. tablet.

Safran er en veldokumenteret ingrediens, som indeholder flere end 150 enkeltkomponenter.

Få mere at vide på medivit.dk

Fås på apoteket helse / august 2021

37

helse: tænder

GOD MUNDHYGIEJNE ER AFGØRENDE FOR DIT HELBRED Vi er alle meget interesserede i at bevare vores vitalitet og sundhed op i alderen – mentalt såvel som fysisk.

Det er langt fra alt, vi kan forebygge og kontrollere, men du havde måske ikke lige forestillet dig, at en god mundhygiejne er én af de vigtigste faktorer for et godt helbred og et langt liv.

Af: Elisabeth Gregersen, formand i Danske Tandplejere, tænderne.dk / Foto: Shutterstock

J

a, du læste rigtigt.

Glem dyre kosttilskud, fancy superfood og avancerede ritualer et øjeblik og se din tandbørste med nye øjne. En god mundhygiejne med daglig grundig tandbørstning har nemlig afgørende betydning for vores generelle helbred – ifølge videnskaben.

Som tandplejer gennem mange år, er jeg ikke forbavset, men nu har vi efterhånden også rigtig mange videnskabelige studier og litteratur, der viser og beskriver sammenhænge mellem infektioner i tandkødet og sygdomme andre steder i kroppen. Nogle af de sygdomme, som vekselvirker med og påvirkes af tandsygdom, er diabetes, gigt, hjerte-kar-, luftvejs- og nyresygdomme og demenssygdomme.

Præcis hvordan sygdom i tandkødet og en lang række kroniske sygdomme spiller sammen, er noget af det, som forskerne stadig undersøger. Helt aktuelt er der f.eks. et dansk studie i gang ved Københavns Universitet, som har til formål at undersøge, hvordan behandling af tandkødssygdommen, parodontitis, kan hjælpe patienter med leddegigt.

Tandpleje er biohacking Biohacking er en ny trend, hvor det handler om at forbedre sin egen biologi og de biologiske processer i kroppen, og det er faktisk det, vi gør, når vi børster ­vores tænder dagligt.

Tandbørstning og mundhygiejne handler om at sikre balance mellem de

38

bakterier og mikroorganismer, som lever i vores mundhule. I faglige kredse taler vi om det orale mikrobiom, som kan beskrives som det økosystem, der findes i vores mund. Hvis dette økosystem påvirkes negativ, kan det få konsekvenser for vores tandsundhed og altså også for sygdomme andre steder i kroppen. Det sker f.eks., hvis madrester og bakterier ikke fjernes dagligt, eller hvis vi mangler spyt til at ”skylle” tænderne rene. Mundtørhed kan f.eks. forårsages af medicin. Rygning og et stort forbrug af sukker og syrlige drikke påvirker også vores orale mikrobiom negativt.

Mundhulen huser sit eget økosystem På tænder, tandkød og mundens slimhinder lever mere end 700 forskellige bakterietyper, som kan blive til millioner af bakterier. Bakterierne hjælper os med at fordøje vores mad og er vigtige for hele vores organisme, men vi er nødt til at have en god mundhygiejne, så de sygdomsfremkaldende bakterier ikke bliver for mange og giver huller i tænder, tandkødsbetændelse og tandkødssygdommen parodontitis. Det er netop en bakterie forbundet med parodontitis (Porphyromonas gingivalis), der er meget i søgelyset i forhold til påvirkning af sygdomme andre steder i kroppen. I studier har man fundet tegn på, at denne bakterie har spredt sig fra tandkødslommerne til andre steder i kroppen via blodbanen. I prøver fra hjernevæv fra mennesker med Alzheimers sygdom fandt forskere spor fra parodontitis-bakterien, og en hypotese er,

at tandkødssygdommen i en eller anden grad også kan spille en negativ rolle ved ­udvikling af demens.

Rammer 40 pct.

Parodontitis, der begynder med blødende tandkød, er mest udbredt blandt 40- til 50-årige. Det anslås, at 40 pct. af alle over 40 år lider af parodontitis. Ifølge sundhed. dk har 4-5 af 10 personer parodontitis i en eller anden grad, og parodontitis er den hyppigste årsag til, at man taber tænder efter 40 års alderen.

Parodontitis er den hyppigst forekommende kroniske og inflammatoriske lidelse i de industrialiserede lande.

Skal behandles Parodontitis kan man ikke selv få til at gå væk. Den skal behandles hos tandplejeren ved, at man får renset bakterierne op af hver enkelt tandkødslomme og skrabet tandsten af overfladen på tændernes rødder. Hvis der er mistet knogle, kan denne ikke genskabes, men nedbrydning af knoglen kan stoppes med behandling, så der ikke mistes yderligere knogle.

På tandklinikken vil tandplejeren instruere i, hvordan man selv kan varetage den daglige mundhygiejne. Det er nemlig helt afgørende for en vellykket behandling, at den daglige mundhygiejne derhjemme er god.

Det gælder også, hvis man har protese.

Få råd og vejledning hos din tandplejer eller på www.taenderne.dk

Sommer En smag af

Smilet bliver større med glade farver og kvalitets mundhygiejne produkter.

te dedpasta rianter

Tandbørster Mellemrumsbørster Mange forskellige størrelser Pris kr. 60,-

Ultra Soft, i højeste kvalitet.

Mange forskellige designs og farver 2 stk. kr. 100,-

BE YOU tandpasta

Rejsesæt

Mange forskellige farver

+ tandbørste.

6 friske smagsvarianter

Pris kr. 95,-

Pris kr. 145,-

Kan købes på www.curaprox.dk eller på tlf. 70 26 81 70

Lad ikke snorken ødelægge din nattesøvn

www.snoreeze.dk

Hurtigtvirkende lindring

helse / august 2021

39

helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

DANMARK SKAL STYRKE FOLKE­SUNDHEDEN MED LIFE SCIENCE-­LØSNINGER Dette er et uddrag fra et indlæg skrevet af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Indlægget er tidligere bragt i Berlingskes Life Science tillæg.

Under coronakrisen har Danmark ved fælles indsats hurtigt omstillet sundhedsvæsenet til sikkert at håndtere en pandemi. Vi har opbygget et effektivt test- og vaccine­ system, så verden kigger vores vej. Imens er det digitale sundhedsvæsen med apps og videokonsultationer blevet hvermandseje.

Nu gælder det folkesundheden. For selvom regionerne med stolthed kan sige, at sundhedsvæsenet år for år bliver bedre til at behandle og til at redde liv, er Danmark midt i en alvorlig udvikling, hvor fire ud af 10 lever med mere end én kronisk sygdom.

Der er behov for en massiv, fælles indsats, der forebygger, at så mange udvikler kroniske sygdomme. Danske Regioner står skulder om skulder med 70 andre underskrivere, som ønsker en Folkesundhedslov i Danmark. Derudover er der fortsat brug for en bred satsning på gode life science-løsninger.

Regionerne opfordrer til, at der sættes turbo på en udvikling, der får Danmark først over bjerget med nye typer life science-løsninger, som forebygger og gør det muligt for flere med kronisk sygdom at leve med deres sygdom uden følelsen af at være patient, med alt hvad det indebærer, og uden løbende kontakt til det specialiserede sundhedsvæsen. Det kan også være med til at aflaste sundhedsvæsenet og holde kapacitetsudfordringen i skak. Sammen med Life Science-industrien kan vi styrke folkesundheden i Danmark og resten af verden.

Stop drukfester, der ender på hospitalet Nye undersøgelser fra Sundhedsdatastyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed viser en stigning i andelen af unge, der kommer i kontakt med ho-s­ pitalet med alkoholrelaterede skader og at unge, der drikker meget, oftere kommer ud for ulykker eller er indblandet i vold.

Folketinget har vedtaget, at sundhedsministeren senest i andet halvår af 2021 skal komme med en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug.

Fra Danske Regioner og 22 andre organisationer, som står bag initiativet, Drukfri Ungdom, lyder en klar opfordring til, at forebyggelsesplanen skal ­indeholde en justering af aldersgrænsen for køb af alkohol, så man fremover skal være 18 år for at købe al slags alkohol.

– Vi er tilfredse med, at Folketinget har anerkendt, at vi har et problem med alkoholkulturen i Danmark. Det er velbelyst, at en 18-års aldersgrænse kan udskyde debutalderen og gøre op med fuldskabskulturen. Vi bør påtage os et større ansvar for børn og unges alkoholforbrug og samtidig skabe et grundlag for en sundere alkoholkultur i Danmark, siger Karin Friis Bach, formand for ­sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

Medicinstuderende vinder prisopgave Danske Regioner har igen i år udloddet sin årlige prisopgave for medicinstuderende i samarbejde med regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk ­Selskab for Distriktspsykiatri.

Prisopgaven blev stiftet i 2008 og har til formål at fremme dygtige medicinstuderendes ­interesse for de psykiatriske specialer. De tre bedste opgaver præmieres med henholdsvis 25.000 kroner, 15.000 kroner og 10.000 kroner.

Førstepladsen og de 25.000 kr. gik i år til Lisa Gottlied Hammershøj for opgaven: “Cognitive side effects of electroconvulsive therapy: a discrepancy between subjective and objective ­measures?”, der handler om kognitive bivirkninger til Electroshock terapi (ECT).

Kilde: Danske Regioner

40

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN

Få dit eget Helse hver gang?

KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Få 10 numre af Helse for kun kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder.

Abonnementet er gældende for 10 udgivelser og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år.

Abonnementet løber resten af 2021 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

helse / august 2021

41

helse: skønhed

ED

I

N

ØN

GE

R

SK

H

SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

42

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED

Strammere og glattere hud på ønskesedlen Intet varer evigt og også hudens fibre mister fordums elastiske præstationer.

Læs her, hvordan du forebygger eller genvinder noget af det tabte.

Kollagen udgør en tredjedel af al protein i kroppen, og huden er faktisk det sted, hvor kroppen har placeret hele 40 procent af det og især kollagen type I. Det ville jo være perfekt, hvis man bare kunne smøre det på huden og vupti, så var den tilbage, hvor den var, da der var noget springmadras i den.

Men kollagendannelsen foregår nede i læderhuden, og kollagen er et stort molekyle, der ikke har en chance for at komme igennem de spærrende hudlag. Men det har faktisk andre talenter, der kan udnyttes på hudens overflade. Det fugter, danner en beskyttende barriere og virker anti-inflammatorisk og helende.

Og heldigvis er der metoder til at skubbe til bedre kollagen nede i huden.

For protein består af aminosyrer, der finder sammen i korte eller længere kæder og så kaldes peptider. Netop peptider er både i hudpleje og kosttilskud den mest sikre metode til at skubbe gang i kollagenproduktionen og andre hudforbedrende processer. Et peptid fungerer som en signalklip af protein, det er som en cellekommunikerende pep-talk og kan få huden til at fungere yngre. Fordi cellerne har receptorer, så der kan komme gang i dialogen ved hjælp af de signalstoffer, der aktiveres.

En metode, som cellerne også bruger, når immunforsvaret skal aktiveres.

Men selv ikke de små specialister klarer jobbet alene, den bedste strategi er også her en cocktail af ingredienser herunder helt basal fugt, som er en forudsætning for cellekommunikation, samt beskyttelse med antioxidanter til

at forebygge ravage fra frie radikaler, der sætter huden på overarbejde.

Kollagen på kostplanen Mindst lige så vigtigt, hvis man vil nå optimale resultater, er kollagen på kostplanen. Kollagenrig mad er foruden simresupper også mad i gelé, fordi der er meget kollagen i husblas/gelatine. Og spis også endelig brusk. Mad med højt indhold af protein med kollagenbyggende aminosyrer er kylling, fisk, kød, æg, mælkeprodukter og bønner. Husk, at vitamin C*, zink og kobber er vigtigt for kollagendannelse. Og vælger man kollagentilskud, så skal man kigge efter hydroliseret eller fragmenteret kollagen eller kollagenpeptider. Maritimt kollagen nævnes ofte som bedst, fordi det optages bedre end kødkollagen, og så anvender man dele af fisken, som ellers kasseres, og dermed ses det også som bæredygtigt. 5 g nævnes som passende, og man skal regne med tre måneder på tilskud, før man for alvor ser synlige resultater. Alt efter udgangspunkt. Er ens hud stadig spændstig og skal blot vedligeholdes, eller er den hårdt ramt af sol, smøger eller alder, så skal man måske op på ­10 g.

Facefitness Fuldstændig som i kroppen, så slappes også ansigtets muskler, ligesom hudpolstringen synker sydpå. Det er derfor en god idé at praktisere ansigtsøvelser eller faceyoga. *kroppen kan ikke danne kollagen­ aminosyren, hydroxyprolin, uden ­C-vitamin.

helse: skønhed

EKSPERTEN I PEPTIDER Der er skruet på alle kollagenknapper i Firm X fra Peter Thomas Roth. Ingredienslisten afslører nogle af de mest effektive peptider plus hydroxyprolin (aminosyren, der bygger kollagen) og andre aminosyrer samt hydrolyseret maritimt- og plantekollagen. Og dertil en stabil udgave af C-vitamin og masser af fugt og barriere, så cellesnakken kan gå let. Foruden serum er der dagcreme og øjencreme i serien.

Peter Thomas Roth Firm X Collagen Serum, 825 kr. for 30 ml

DET NØDVENDIGE VITAMIN Ingen kollagen uden C-vitamin, der foruden at være en forudsætning for at aminosyren, hydroxyprolin, er disponibel til at danne kollagen, også er en stærk antioxidant. I Pure Vitamin C10 Serum er der 10% omgivet af nogle af de bedste fugtingredienser samt salicylsyre, en nænsom frugtsyre, der baner vejen for god optagelse i huden. Og så er der Neurosensine, en beroligende ingrediens, som La Roche-Posay ofte anvender.

De gode peptider Eksempler på peptider med videnskabelig opbakning, der på forskellig vis hjælper huden til at fungere yngre: ⁣ • Tripeptide-I • Palmitoyl Tetrapeptide-7 • Palmitoyl Pentapeptide-3 Matrixyl) ⁣ • Palmitoyl Tripeptide-1 ⁣ • Palmitoyl Tripeptide-5 Pe⁣ • Dipeptide Diaminobutyroyl • Benzylamide Diacetate ⁣ • Copper Tripeptide-I • Azelaoyl Bis-Dipeptide-10 • Palmitoyl Tripeptide-1 • Palmitoyl Tetrapeptide-7 • Palmitoyl Hexapeptide-12.

La Roche-Posay Pure Vitamin C 10 Serum, 325 kr. for 30 ml

helse / august 2021

43

helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Bogen, der er et must Og det gælder selv om man ikke går efter strammere hud, for hele kroppen har brug for kollagen for at ­holde sammen på sig. Ud over en masse velskrevet ­information får man også opskrifter på masser af god kollagenmad. Bogen er skrevet af læge Jerk W. Langer og sundhedsredaktør Karen Lyager og med opskrifter af kokken Kjeld Sørensen med mangeårig erfaring i kollagenrig mad.

Collagen - Stærk, sund og smertefri (Politikens Forlag), 300 kr.

De har indtaget fremtiden Der er nærmest ikke noget, som alger ikke kan. Herunder rette rynker og stramme hud. Hos Algenist har algerne været en tur i petriskålen, og det kom der det patenterede Alguronic Acid ud af. Et fugttalent uden sidestykke, der øger effekten af de øvrige ingredienser herunder produktets Collagen Complex. Liquid Collagen hedder produktet, fordi man anvender flydende kollagen, som står øverst på ingredienslisten. Efterfulgt af kollagenbyggende aminosyrer plus to af de kollagenstærke palmitoyl-peptider. Samt Microalgae Oil - rig på omega-9, niacinamid, fermentekstrakt, chlorellaolie og adenosin, som skubber til celleenergien.

Algenist Genius Liquid Collagen, 765 kr. for 30 ml.

Læs eventuelt mere om Alguronic Acid på www.wegabeauty.dk

TAG ET PAR SKEFULDE OM DAGEN De vigtige elementer er der allesammen, nemlig hydrolyseret maritimt kollagenpeptid fra torsk samt C-vitamin og hyaluronsyre, som begge er forudsætninger for god udnyttelse af kollagenpeptidet. Pulveret har ingen smag og kan blandes i alt fra juice eller kaffe til mad og kan altså anvendes i både varmt og koldt. 1 til 2 spiseskefulde om ­dagen (=5 til 10 g) New Nordic Collagen & Hyaluron Beauty Powder, 449 kr. for 300 g

44

DANMARKS STØRSTE SUNDHEDSMESSER

UDSTILLERE - SMAGSPRØVER - BEHANDLINGER - FOREDRAG 8.-10. oktober 2021

kl. 10-18 i Forum, københavn

11.-13. marts 2022

kl. 10-18 i Aarhus Congress Center Helse og velvære - Smagsprøver Gratis sundhedsmagasiner - Gratis foredrag Økologiske fødevarer - Inspiration til sund livsstil Økologisk hudpleje - Prøver på behandlinger Opnå fordele med vores nyhedsbrev og få stor rabat på din entré. Tilmeld dig på

www.sund-livsstil.dk Vi overholder myndighedernes corona krav og retningslinjer. Hold øje med messens hjemmeside for opdateringer.

Køb billet online på www.sund-livsstil.dk

Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / august 2021

gte gader i de De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ig miniferie i hyggel 45 givelser. Ho om charmerende er i centrum Ringkøbing ligg vet byen på Tor

helse: klumme

SYNSPUNKT Skal COVID-19 være en vaccinesygdom eller en børnesygdom?

Det er glædeligt, at vi så hurtigt fik vacciner mod ­COVID-19. I takt med at de sårbare grupper blev vaccineret, er høje smittetal ikke længere ensbetydende med mange indlæggelser og dødstal med COVID-19.

Nu har vi kastet os ud i at vaccinere alle over 16 mod COVID-19, men vi har ikke talt meget om, hvordan det hele skal ende. De fleste eksperter er enige om, at vi ikke kan udrydde SARS-CoV2 virus. Spørgsmål er, om COVID-19 skal blive en sygdom, som vi alle skal vaccineres mod flere gange i vores levetid?

Og skal vi vaccinere børnene? Fra hvilken alder?

Mange tænker, at vi ikke kommer uden om at vaccinere alle. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu vaccination af de 12-15-årige, selvom de danske børnelæger ikke er enige.

Jeg savner, at vi diskuterer, om vaccination af børn er den rigtige strategi. Børn bliver kun rent undtagelsesvist alvorligt syge eller får senfølger af COVID-19. Der er ikke dokumentation for, at fordelene ved vaccination klart overstiger risikoen for bivirkninger. Børn ville formentlig få god beskyttelse mod senere alvorlig COVID-19 af at få sygdommen.

Vi kender det fra andre Corona-vira, som man kan kalde ”børnesygdomme”: noget, man typisk får som barn, og som derefter kan give forkølelser i ny og næ i voksenalderen, men ikke alvorlig sygdom.

De fleste eksperter er enige i ovenstående. Når Sundhedsstyrelsen alligevel ­anbefaler vaccination af børn, så er det da heller ikke for børnenes skyld, men for at sikre bedre pandemi-kontrol.

Det lyder umiddelbart fint, men det er værd at nævne, at børn har lavere virusniveauer, og kun i mindre grad bidrager til smittespredning, og man bliver formentlig mindre syg, hvis man smittes tilfældigt af et barn. Af den grund bidrager børn formentlig meget lidt til nye mutationer. Vaccination af børn vil dermed kunne bidrage til lavere smittetal pga. færre smittede børn, men vil formentlig ikke have betydning for antal indlagte eller døde med ­COVID-19 eller for vaccineeffektiviteten.

På den lange bane, så ville vi hurtigere få “tæmmet” SARS-CoV2 til at være en børnesygdom, hvis vi tillod smitte blandt de yngre.

Der er en del “formentlig” i ovenstående, for vi mangler endnu meget data. Men der er også mange ubekendte ift. at vaccinere børn. Løbet er ved at være kørt, men en randomiseret udrulning af vaccinen blandt unge voksne ville have givet svar på mange spørgsmål. Som et minimum bør vi have en videnskabeligt funderet diskussion af, om COVID-19 skal være en vaccinesygdom eller en børnesygdom. Det er den, jeg tager hul på her.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser.

Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2021. I august er det ­professor Christine ­Stabell Benn, der arbejder med vacciners effekt på vores samlede sundhed.

Nu har vi kastet os ud i at vaccinere alle over 16 mod COVID-19, men vi har ikke talt meget om, hvordan det hele skal ende.

46

Dit apotek – lige ved hånden

apotekerforeningen

Bruger du receptpligtig medicin?

Med den nye app ”apoteket” kan du: • Få adgang til at forny dine recepter • Bestille din medicin hjem til dig • Få hjælp til at huske din medicin i dagligdagen • Se lagerstatus for din medicin på nærmeste apotek Download ”apoteket” i dag eller læs mere på apoteket.dk/app

Godt vi har apoteket

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

UNDGÅ DEHYDRERING MED DEN TALENDE KOP Dehydrering hos ældre mennesker er en stor udfordring. ZiboCup er et enkelt ikke-medicinsk hjælpemiddel, der løbende gør opmærksom på behovet for at drikke og dermed at undgå dehydrering. Ved at indtale en personlig hilsen (f.eks. fra et familiemedlem) minder koppen brugeren om at drikke og holder dermed styr på det samlede væskeindtag. Koppen er særligt velegnet til ældre mennesker, mennesker med demens som f.eks.

Alzheimers samt personer med rystende hænder.

Læs mere på www.zibocare.dk eller ring på tlf. 76 900 407.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Håndbygget hvilestol med god siddekomfort Plus stolen er lavet af kvalitetsmaterialer i Danmark. Du får ud over en yderst solid stol en vedvarende glæde ved at sidde godt. Stolen fås med flere forskellige funktioner, afhængig af individuelle behov - bl.a. med manuelt sædeløft og også med elektronisk sædeløft, som vist på billedet.

Fås i forskellige kvalitetstekstiler og læder i mange farver. Med Plus har du mulighed for at få en personlig stol, der er særligt tilpasset til dig.

Find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk

TINNITUSBEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV Hundredetusinder af danskere lider i alvorlig grad af tinnitus, og mange er interesseret i at opnå en lindring med frekvensbaseret musikterapi. Behandlingsformen har været tilbudt igennem fire år i Danmark, og kan ved hjælp af IT værktøjerne Teamviewer og Dropbox anvendes som hjemmebehandling med en månedlig onlinekonsultation.

– Det eneste, det kræver, er en bærbar computer, et sæt hovedtelefoner og en mobiltelefon, fastslår klinikchef Thomas Borgå, der siden online introduktionen i august sidste år har foretaget tusinder af frekvensmålinger på tinnituspatienter fra Danmark og resten af Norden.

– Den teknologiske udvikling gør, at vi kan nå ud til patienter i f.eks Norge eller Island, som normalt ville have svært ved at gennemføre et sådant forløb, pointerer Thomas Borgå.

Du kan læse mere om tinnitusbehandling som online-­ forløb på www.borgaa.com/behandling/tinnitus.

Tlf. 71 99 41 60

Det kan være godt med nogle praktiske og nemme løsninger, når forskellige udfordringer skal håndteres derhjemme.

Her får du nogle bud.

SIG GODNAT TIL SNORKEN Snorker din partner? Så er du langt fra alene! Men der er flere ting, man kan gøre for at afhjælpe snorken. Ud over at holde vægten, undgå rygning og spise en afbalanceret kost er der en række produkter, der kan give snorkelindring og en bedre nattesøvn. Snoreeze mund- og næsestrimler, halsspray, næse-spray og bideskinne indeholder naturlige ingredienser og har med sin unikke teknologi beviselig effekt i op til 8 timer.

Snoreeze kan købes på udvalgte apoteker og apotekeren.dk Læs mere på www.snoreeze.com/den

48

Mere end halvdelen af os over 55 år rammes af en hjertesygdom

Fik du set Helses gratis webinar om hjertesygdomme?

Hvis ikke, så kan du stadig nå at blive klog på hjertesygdomme.

Du har 3 muligheder:

1 2 3

Henvender sig til dig, der gerne vil lære mere om de mest almindelige hjertesygdomme og de symptomer, som du skal være opmærksom på.

Færre end hver tredje dansker over 60 år går regelmæssigt til egen læge for at få tjekket hjertet. Og under Covid-19 er mange mennesker blevet ekstra tilbageholdende med at søge læge. Det betyder, at mange kan gå rundt med en hjertesygdom uden at vide det.

Jo tidligere man kommer til lægen, des bedre er chancerne for at tage sygdommen i opløbet og få livskvaliteten tilbage. Derfor er det vigtigt at kende og reagere på symptomerne.

Henvender sig til sundhedspersonale.

Vær med til at opdage hjertesygdom hos ældre mennesker.

Henvender sig til læger.

Få viden om behandling af patienter med aortaklapsygdom.

I alle tre forløb møder du nogle af de førende hjerteeksperter i Danmark – og du møder også en tidligere hjertepatient, der fortæller sin historie i en samtale med én af lægerne.

Klik ind på www.magasinethelse.dk/webinar

Webinaret er sponseret af Edwards Lifesciences

helse VIDEN OM SUNDHED

helse: opskrifter

Appetitvækker I EN SVÆR TID

Nedsat appetit, træthed, kvalme og forvrængede smagsløg, der kan få maden til at smage rædselsfuldt, er typiske udfordringer, som kan følge med, når man er i et behandlingsforløb mod kræft.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Ditte Ingemann og Anne Kring

M

ed bogen Kost og Kræft, Spis dig stærk i behandlingsforløbet, hjælper forfatteren Ditte Ingemann med opskrifter, der kan inspirere til, hvordan man kan få tilstrækkeligt med mad og dermed holde vægten stabil, så man er bedre rustet til at klare sygdom, behandling, og de bivirkninger, der kan være.

Bogen indeholder desuden baggrundsviden om kost, ernæring og kræftbehandling.

Ditte Ingemann, der er bachelor i ernæring og sundhed og forfatter til en lang række populære kogebøger, savnede selv opskrifter på ernæringsrigtig og lækker mad, der var god at spise, da hendes mand Søren i 2018 blev ramt af en sjælden og aggressiv type kræft. Derfor gik hun igang med at skabe en kogebog fyldt med energi og protein, som er så vigtig, når man er i kræftbehandling.

Her kommer tre udvalgte opskrifter.

50

Sørens ærtesuppe med broccoli og hasselnødder 4 personer, frysevenlig DET SKAL DU BRUGE • 1 spsk. olivenolie • 2 fed hvidløg • 1 løg • 250 g broccoli, du kan sagtens bruge frossen • 500 g frosne ærter • 6 dl god grøntsagsbouillon eller -fond • 2 1/2 dl piskefløde • salt og peber • citronsaft • 4 spsk. ristede hasselnødder SÅDAN GØR DU Som titlen antyder, så var dette én af Dittes mands favoritter – en mild og cremet suppe med masser af energi og grøntsager. Ofte valgte Søren en variant med sprød bacon på toppen og gerne serveret med scones.

Varm olie op i en gryde. Hak hvidløg og løg og svits det i olien i ca. 2 minutter. Skær broccoli i grove stykker og kom dem i gryden sammen med ærter. Tilsæt bouillon og lad suppen simre i ca. 20 minutter, hvorefter den blendes helt glat.

Lad suppen koge op, tilsæt fløde og smag til med ­citronsaft, salt og peber. Hvis du ønsker en tyndere suppe, så tilsæt en smule mere bouillon.

Hak hasselnødderne groft, og servér suppen med hasselnødder på toppen og evt. brød.

helse: opskrifter

Avocado, chiliflager, sesamfrø, citron

Peanutbutter, banan, kanel Smør brødet med peanutbutter og top med skiver af banan og et lille drys stødt kanel.

Mos den modne avocado og smør den ud på brødet, og top med chiliflager, sesamfrø og en smule citronsaft.

Morgenmadder med grøn topping Det er nemt og lækkert at begynde dagen med et par skiver brød, så her kommer inspiration til, hvordan du kan toppe brødet på en lidt anderledes måde, når du måske er ved at være træt af ostemadder. Det kan bruges til både lyst og groft brød, ristet eller uristet.

Flødeost, tomat, basilikum Smør brødet med flødeost efter eget valg og top med skiver af tomat, frisk basilikum og en smule sort peber.

Hummus, kogt æg, ærteskud Smør brødet med hummus og top med halve kogte æg, ærteskud, salt og peber.

Hytteost, agurk, dild Hasselnøddesmørepålæg, jordbær, hampefrø

Smør brødet med hytteost og top med skiver af agurk, frisk dild, salt og peber

Smør brødet med hasselnødde­ smøre- pålæg eller Nutella og top med skiver af jordbær og et drys hampefrø. helse / august 2021

51

helse: opskrifter

Bønnebrownies med mørk chokolade 12 stk.

DET SKAL DU BRUGE • 100 g mørk chokolade • 50 g kokosolie • 100 g havregryn • 1 dl ahornsirup • 1 dåse sorte bønner • 25 g mørkt kakaopulver • 1 tsk. stødt kanel • 1 tsk. bagepulver • 50 g valnødder, pekannødder eller ­hasselnødder.

SÅDAN GØR DU Disse brownies er vanedannende, og ingen vil gætte, at de er bagt med sorte bønner og derfor har et højt indhold af protein. Hvis du vil opgradere til en luksusudgave, så top dine brownies med hasselnøddesmør, som smager af chokolade og Nutella. De smager selvfølgelig også rigtig dejligt uden. Bruger du bønner fra dåse, så dræn dem og skyl dem grundigt.

Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.

Hak den mørke chokolade groft, kom halvdelen i en lille gryde sammen med kokos­olie og smelt den ved lav varme.

Kom havregryn i en foodprocessor og blend dem, et kort øjeblik, til fint mel.

Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen valnødder, og blend igen.

Tilsæt den smeltede chokolade og kokos­olie og blend igen.

Rør til sidst den hakkede chokolade og de ­grofthakkede valnødder i dejen.

Fordel dejen i en lille form, 20 x 20, ­beklædt med bagepapir og bag kagen i ­20-22 minutter.

Lad kagen køle helt af, inden den skæres ud. Ønsker du at toppe kagen med hassel­nøddesmør, så smør et par skefulde oven på den afkølede kage og drys med hakkede nødder. Men dette step kan sagtens springes over.

52

Om bogen: Titel: Kost og kræft - Spis dig stærk i behandlingsforløbet Forfatter: Ditte Ingemann Sidetal: 192 Udgivet 17. maj 2021 Forlag: Strandberg Publishing.

Ditte Ingemann

Kræft og kost Spis dig stærk i behandlingsforløbet Strandberg Publishing

vitamin b6 & b9

Omega-3

ZINC & IRON

magNesIum & potassIum

www.ohpops.dk @ohpopsdk

Økologiske Loppefrøskaller

Emballage uden plast

– pakket helt uden plastik

Kurm Økologiske ler Loppef røskal fås også i kapsler

Vil du gerne spare på resourcerne og mindske dit forbrug af plastik?

Så er Kurm Økologiske Loppefrøskaller noget for dig. Som noget helt nyt og unikt er loppefrøskallerne pakket i en papirspose og en æske. Papirsposen lukkes med en tape med kartoffelmels-lim, og der er ingen plastik-ske vedlagt. Du har sikkert allerede en ske i skuffen, som du kan bruge i stedet, og dermed kan du spare på resourcerne.

Kurm Økologiske Loppefrøskaller er altså et økologisk produkt nu helt uden brug af plastik!

Kurm økologiske produkter forhandles i helsebutikker, på apoteket og i webshops.

www.kurmpharma.dk

helse / august 2021

53

helse: konkurrence

VIND

VÆRDI CA.

633,-

En pakke med livgivende energi fra Salus Den heldige vinder får en pakke med et stk. Salus Magnesium 500 ml. + et stk.Salus Kindervital 250 ml. + et stk. Floradix Kräuterblut 500 ml.

Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion og til nervesystemets normale funktion. Mangler kroppen magnesium vil det ofte først resultere i gener fra musklerne - f. eks uro i benene.

Kindervital® er en blanding af frugtsafter med en række vigtige vitaminer og calcium, som er et godt tilskud til børn, der skal bruge masser af energi.

Floradix Kräuterblut® er et jerntilskud, der gennem årtier har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark.

Produkterne fra Salus forhandles af Mezina A/S, www.mezina.dk

pharmanord

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 13. september 2021: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: Hvad er Floradix Kräuterblut?

Hvad er Kindervital?

Hårshampoo

Legetøj

Jerntilskud

Energitilskud til børn

Hvad er et typisk symptom på mangel på magnesium?

Hovedpine Gener fra musklerne

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

54

Bio-Qinon Q10

Danmarks eneste Q10-produkt til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel Pharmanord

Bio-Qinon Q10 – det originale Q10-produkt med en helt unik kombination af Coenzym Q10 og vegetabilsk olie, som giver en høj og dokumenteret optagelighed.

Q10 er et livsvigtigt, vitaminlignende stof, der indgår i cellernes energiproduktion.

Q10 medvirker aktivt ved omdannelsen af næringsstoffer til ATP (adenosintrifosfat), som lagrer energien i kemisk form.

Når cellen behøver energi, spaltes ATPmolekylet, og den oplagrede energi frigives.

Hele processen finder sted i cellernes mitokondrier. Især muskelceller har behov for store energimængder, og derfor indeholder muskler væsentligt flere mitokondrier end andre celletyper.

Hjertemusklen er et godt eksempel på kropsvæv, hvor cellerne indeholder mange mitokondrier, fordi energibehovet er stort.

Bio-Qinon Q10 30 mg. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. 1 kapsel indeholder 30 mg ubidecarenon (coenzym Q10). Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre-og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Vejl. udsalgspris Bio-Qinon Q10 30 mg kr. 199,00 (60 stk.) og kr. 359,00 (150 stk.). Læs indlægssedlen omhyggeligt.

Læs mere om Bio-Qinon Q10 og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / august 2021

55

DK_Q10_AD_208x275_Helse_1219

Pharma Nords Q10-produkter er dansk produceret og har været anvendt i mere end 100 internationale, videnskabelige undersøgelser.

Bio-Qinon Q10 var det første Q10-produkt på det danske marked og er i dag det eneste produkt til forebyggelse og behandling af mangel på det livsvigtige stof coenzym Q10.

helse: artikelserie

SERIE OM sund aldring

Vi bliver ældre, men hvad skal vi bruge det til?

Den gennemsnitlige levealder i Danmark stiger. Det indebærer både en række udfordringer og muligheder for den enkelte og for samfundet. Eksperter mener, at udviklingen tvinger os til at spørge: “Hvad vil det sige at blive gammel?” – og: “Hvad skal jeg bruge min alderdom på?”

Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

I

dag lever vi i snit 20 år længere, end vi gjorde for hundrede år siden, og alt tyder på, at den udvikling vil fortsætte. Det er i sig selv en god ting, fordi det er et udtryk for, at vi er sundere, og der er god hjælp at hente, hvis vi skulle fejle noget.

Men det rejser også spørgsmålet om, hvad vi så skal bruge de ekstra leveår på.

Og hvordan vi undgår, at den øgede levealder bare resulterer i et andet tal på gravstenen, men derimod bliver år fyldt med indhold, værdi og glæde.

Her spiller flere parametre ind. Der er naturligvis især sundhedsaspektet, og selvom lægevidenskaben i dag kan klare meget, gør man altså også sig selv en ­tjeneste ved at passe på sin krop og sit sind. De fleste ved godt, hvad det

56

i­ ndbefatter, nemlig at spise sundt og varieret, skære ned på alkohol, droppe cigaretterne og få dyrket noget motion. Men hvad der er mindst lige så vigtigt, når vi taler en sund alderdom, er ifølge læge og foredragsholder Stig Pramming, at man bevarer nysgerrigheden.

– At holde hjernen ved lige er et meget ­væsentligt aspekt af at holde sig sund, og her er det selvfølgelig godt, hvis hjernen får den rette næring gennem kosten, og man styrker blodomløbet i hjernen ved at røre sig, men lige så vigtigt er det, at man bliver ved med at udfordre sig selv. Lære nye ting, indgå i

helse: artikelserie

­ iskussioner, fællesskaber og i samfund det, siger Pramming.

Og det mentale og fysiske kan sagtens gå hånd i hånd. Man kan for eksempel gå en tur i raskt tempo gennem skoven, mens man har en god samtale. Det ujævne terræn og skiftende underlag i samspil med tempo og snak vil nemlig gavne hele vejen rundt.

– Der er meget i forhold til hjernetræning, som er det her med at blive ved med at lære og udvikle sig, og bruge fysikken til at styrke hjernens funktion, som er nemt at gå til, og det er aldrig for sent at gå i gang, men jeg synes, at vi i høj grad også skal spørge os selv, hvad den hjernekapacitet og ekstra tid skal bruges til, siger Pramming.

“De erfarne” Netop hvad tiden så skal bruges til, har han stærke holdninger til, og det er et emne, han mener, er overset i debatten om ældre. For når der bliver talt om den her gruppe, er det ofte i meget faste, ensformige og negative vendinger. Ord som ældrebyrden bliver hyppigt trukket frem, og for Pramming at se, er det skadeligt, at det er den retorik, der hersker.

– Jeg vil hellere kalde dem for “de erfarne” end “de ældre”, for det er menne-

Med indførelsen af ­alderspensionen, som har ligget på mellem 60-67 år, udviklede der sig et meget deterministisk syn på alderdommen, som sagde, at når man havde ret – og pligt – til at gå på pension, så var man færdig.

Karen Pallesgaard Munk, gerontopsykolog.

sker, som har en masse gode erfaringer, de har samlet op gennem et helt liv og arbejdsliv, og de kan sagtens bruges i samfundet. Men det kræver, at dem, det handler om, lader være med at læne sig tilbage og melde sig ud, og at de yngre får øjnene op for den uudnyttede ressource, de ældre er, siger han.

Han siger altså her, at de ældre også bør udnytte, at de er sundere, friskere og lever længere end tidligere, og bruge det aktivt til at gavne samfundet. Det kan ek-

sempelvis være ved at arbejde længere, end de behøver, hvis de fysisk kan, og det giver mening for dem samtidigt med, at vi som samfund ikke skal sende de ældre til hjørne. Den analyse er gerontopsykolog Karen Pallesgaard Munk enig i.

For hende at se, har der i mange år været et fasttømret syn på de ældre, som påvirker både dem inden- og udenfor gruppen, og som ikke længere står mål med virkeligheden.

– Med indførelsen af alderspensionen, som har ligget på mellem 60 – 67 år, udviklede der sig et meget deterministisk syn på alderdommen, som sagde, at når man havde ret – og pligt – til at gå på pension, så var man færdig. Man havde ikke mere at byde på. Det har formet de ældres selvbillede og de yngres anseelse af dem, men det passer bare ikke, siger hun.

Karen Pallesgaard er selv 73 år og kunne dermed sagtens gå på pension, men vælger at blive ved med at arbejde, fordi hun kan og vil. Og det ville hun faktisk ønske, at flere gjorde. Både fordi det kan være det mest givende for den enkelte, og fordi vi som samfund står overfor en demografisk udvikling, der kræver det.

Identitetstab Fordi vi lever længere, og der bliver født færre børn end tidligere, betyder det, at andelen af ældre mennesker i samfundet vil fylde mere. Derfor vil der af naturlige årsager også være brug for de ældre på arbejdsmarkedet. Karen Pallesgaard plejer at sammenligne det med kvindernes udvikling i 60’erne.

– I mange år op indtil da, havde man sagt, at kvinder ikke kunne en masse og prøvet at holde dem i hjemmet. Men økonomien gjorde, at der pludselig var et stort behov for mere arbejdskraft, og så

helse / august 2021

57

helse: artikelserie

Husk at lev og elsk Hvad man så vil fylde tiden med, ser hun, vil være meget forskelligartet, fordi det kommer an på, hvem man er som menne-

58

Middellevetid for 0-årige Alder (år)

Kvinder Mænd

80

60

2019-2020 2018-2019 2017-2018 2016-2017 2015-2016 2014-2015 2013-2014 2012-2013 2011-2012 2010-2011 2009-2010 2008-2009 2007-2008 2006-2007 2005-2006 2004-2005 2003-2004 2002-2003 2001-2002 2000-2001 1999-2000 1998-1999 1997-1198 1996-1997 1995-1996 1994-1995 1993 1994 1992-1993 1991-1992 1990-1191

strømmede kvinderne ud, og det gik jo godt. Jeg tror, vi vil se det samme her.

For Karen Pallesgaard tror ligesom Stig Pramming, at mange ældre faktisk godt kan arbejde. Måske på andre måder eller i andre positioner, end de tidligere har gjort, men at de har viden og evner, som er yderst brugbare, og som skal sættes i spil.

– Forskningen viser, at man faktisk er dygtigere til sit arbejde, når man er ældre, og det tror jeg, at vi alle sammen skal åbne øjnene for, siger hun.

Foruden at det er givende for samfundet at trække på de ældre, vil det for mange også kunne bidrage til livskvaliteten at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er nemlig for nogle, særligt de meget højt- og lavtuddannede, svært at trække sig. Astrid Pernille Jespersen er ph.d. og lektor i etnologi, og hun forklarer, at det skyldes, at der siden 80’erne er sket meget i forståelsen af arbejde og det gode liv.

– Vi er gået fra en idé om, at man skal yde i sit arbejdsliv og nyde på pensionen til i højere grad at se arbejdet som en måde at realisere os selv og som en del af vores identitet, og vi får mange sociale behov dækket på arbejdet også, og derfor kan det være rigtig svært for nogle at slippe, siger hun.

Den udfordring ser hun ikke, at vi løser alene ved at skubbe pensionsalderen. Hun ser også et behov for, at man gør op med sig selv, hvad tilværelsen skal indeholde, når man ikke længere kan arbejde eller arbejde på fuld tid.

ske. For nogle vil det være at rejse en hel masse, mens det for andre vil være at engagere sig i frivilligt arbejde. Nogle vil bruge mere tid med familien, mens andre vil kaste sig hovedkulds ud i en masse hobbyer.

Det billede kan Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker ved Futuria, nikke genkendende til. Når hun ser på fremtidens ældre, ser hun i høj grad en meget forskelligartet gruppe, som gennem livet har været vant til at styre livet i den retning, de ønskede, og som vil gøre det samme i alderdommen.

Hun tror også på, at vi vil komme til at arbejde længere, både fordi der vil være en lyst og et behov for det, ligesom hun i høj

Kilde: Danmarks Statistik

grad ser ind i en fremtid, hvor de ældre vil tage tilværelsen i deres egne hænder og forme det efter deres ønsker.

Fremtidens ældre, både dem, der er lige på tærsklen til at falde under denne fane, og dem, som kommer til at gøre det om fem, 10 og 15 år, vil være friskere og sundere, og leve længere end hidtil. Det giver et væld af muligheder for, hvordan de sidste faser af livet skal se ud. Men eksperterne peger på, at man i høj grad er nødt til også at tage ansvar for og stilling til sit liv, hvis ikke årene bare skal være fyld. For filosof og forfatter Anders Fogh Jensen er det her afgørende, at vi husker, at livet er mere end de målbare sundhedsparametre, og han opfordrer til, at vi ikke lader alderdommen forsvinde i en søgen efter mere tid, til fordel for glæden.

– Jeg tror, vi er nødt til også at fylde livet med oplevelser og livskvalitet, selvom det måske ikke harmonerer fuldstændig med sundheden, for det skal også være værd at leve. Man sagde engang, at man skal vide, at man dør, men tænker man kun på at dø, kan man hverken leve eller elske.

helse: xxxx

Lidt mindre diabetes, lidt mere dig At leve med insulinbehandlet diabetes er ikke en konstant og stabil tilstand. Det ved du om nogen.

Hver lille detalje tæller i dit store diabetesregnskab, når du blandt andet skal holde styr på dit insulin, monitorere dit blodsukker og holde skarpt øje med din kost og træning. Intet under, hvis du hele tiden tænker på din diabetes.

Tænk, hvis livet bare en gang imellem kunne handle lidt mindre om diabetes og lidt mere om dig selv.

Det tror vi, at de nye, intelligente insulinpenne, NovoPen® 6 og NovoPen Echo® Plus, kan hjælpe dig med. For med dem får du blandt andet hukommelsesfunktion, der viser dig antal enheder og tid (tt:mm:ss) siden din sidste injektion.

DK21NP600029 16. juni 2021

Bliv klogere på den forskel vores nye flergangspenne kan gøre. Scan QRkoden med din mobil eller læs mere på diabetesliv.com/smartpen Novo Nordisk Denmark A/S • Ørestads Boulevard 108, 6. sal • 2300 København S • www.novonordisk.dk • Kundeservice tlf.: 80 200 240

helse / august 2021

59

helse: værd at vide

KARINA FIK SMILET TILBAGE MED EN TANDPROTESE Tandproteser er ikke, som det var engang, et tydeligt falskt tandsæt, der skal opbevares i et glas vand om natten. Tandproteser er et håndværk i udvikling og en måde at få et både smukt og brugbart tandsæt tilbage, som man kan smile frem med stolthed.

Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

S

milet er noget af det første, vi viser, når vi møder nye mennesker. Og er tandsættet grimt, kan det både gå ud over selvfølelsen og andres opfattelse af én. Det ved Karina Jacobsen alt om. Hun er 46 år gammel og har i flere år levet næsten uden tænder. De få, der var tilbage, var små og sorte.

– Det startede da jeg var gravid med min søn, som i dag er 13 år gammel. Jeg fik noget eksem, og så begyndte mine tænder at rådne. Til sidst var de næsten alle sammen ødelagte, og der var ingen, hverken læger eller tandlæger, der kunne finde ud af, hvorfor det skete, siger Karina.

Hun forsøgte løbende at få lavet løsninger med broer, søm, enkelte påsatte

tænder, men intet virkede. De nye tænder blev også ødelagt. Det var hårdt for Karina, både fordi det gjorde ondt, og hun i perioder var rigtig fysisk skidt, og fordi hendes sociale liv blev begrænset.

– Jeg holdt jo konstant hænderne foran munden, når jeg talte, for det var tydeligt, at folk så mig på en bestemt måde, når de så de grimme tænder. Ofte undlod jeg at lade være med at se mennesker siger hun.

Men i dag smiler Karina. Stort, meget og uden antydningen af flovhed. Hun har nemlig for nyligt fået lavet tandproteser.

Det har været en proces for hende at vænne sig til proteserne efter at have et så sparsomt tandsæt i mange år. Men hun er ikke i tvivl – for hende har det været tilvænningen værd.

Der er ikke noget særligt positivt at fremhæve om de løse proteser kontra implantater, men der er jo mennesker for hvem, implantaterne er for dyr en løsning, og som bliver rigtig glade for deres proteser.

Birgitte Bergerling, klinikchef hos Tandprotetikeren

60

Du har sikkert talt med nogen Karina er bare én af omkring 800.000 danskere, som har en tandprotese. Det er altså slet ikke så unormalt, som man måske skulle tro, og det er meget sandsynligt, at man har talt med én eller flere, som har proteser uden at have opdaget det. Håndværket omkring proteser har nemlig udviklet sig meget, så der i dag findes flere løsninger og mange måder at skabe et naturligt udseende på de kunstige tænder og tandkød.

Susanne Kleist er formand i Tandlægeforeningen, og hun forklarer, at der er sket en stor udvikling i proteser.

– For generationer siden var det jo normalt, at man fik sin første protese i konfirmationsgave, og man trak tænder ud i højere grad, hvor vi i dag forsøger at redde tænderne. Men når det ikke kan lade sig gøre, er jeg glad for, at vi i dag har flere muligheder for at erstatte det, man mangler, og gøre det på en måde, som ser naturligt ud og passer til patienten, siger hun.

Man kan i dag lave tandkød, som ser meget mere naturtro ud end tidligere, og der findes også flere muligheder med proteser og implantater, som giver den rigtige løsning efter behov.

– Implantater sidder bedre fast, og jeg vil altid anbefale det, når det er muligt.

helse: værd at vide

Men implantater er også dyrere, og derfor vil det for nogle være det rigtige med hel- eller delproteser i stedet, hvis det passer til patientens økonomi, siger Susanne Kleist.

Investér i livskvalitet Når Susanne Kleist anbefaler implantaterne, er det fordi, de giver en højere grad af frihed og sikkerhed. For med de løse proteser er der en risiko for, at tænderne vil sætte sig fast i maden. Anderledes er det med implantaterne, som bliver klikket fast, så man er sikker på, at tænderne ikke render væk med æbleskroget. Birgitte Bergerling er klinikchef på tre Tand-

SYLLIFLOR® ER ET PATENTERET DANSK PRODUKT

K o s t t il s k u d me d c o a t e d e l op p e f r ø s k a l l er

protetikeren klinikker i Odense, og hun er enig i Kleists analyse.

– Der er ikke noget særligt positivt at fremhæve om de løse proteser kontra implantater, men der er jo mennesker for hvem, implantaterne er for dyr en løsning, og som bliver rigtig glade for deres proteser og finder måder at omgå, at de sidder løst, siger Birgitte Bergerling.

På Birgittes klinikker laver de alle tre løsninger, og på en klinik alene, har de indtil videre lavet 150 proteser i år. Hun forklarer, at de ser mennesker i alle aldersgrupper, og at en del af deres patienter også er unge mennesker, som grundet paradentose og manglende tandlægebe-

SMAGER GODT Findes i flere smagsvarianter

KNASENDE SPRØDT Klistrer ikke i munden

søg har brug for at få erstattet nogle tænder med de kunstige alternativer. En af dem, som har været under Birgittes kyndige hænder, er Karina, som valgte protese fremfor implantater.

Hun har i mange år gerne ville gøre noget ved sit tandsæt, men det var først nu, der var luft i økonomien til at gøre drømmen til virkelighed. Men pengepungen rakte altså ikke til den dyrere og mere faste løsning. Hun er dog ellevild med resultatet.

– Jeg smiler jo hele tiden til mig selv i spejlet, og jeg har altså fundet ud af at spise mange ting, som jeg ikke har kunnet i mange år – både nødder og alt muligt. Så selvom jeg ikke tør kaste mig over gulerødder, er jeg så glad, og der er ingen, som kan se, at det er proteser, hvis de ikke ved det, siger hun.

Man kan i nogle tilfælde få tilskud gennem kommunen til tandproteser, ligesom Tandprotetikeren også tilbyder forskellige finansieringsløsninger, da det hurtigt kan rende op.

– Man skal jo også huske at se det som en investering. Smilet er så vigtigt, og tænderne bruger vi mange gange om dagen, så det er en investering i livskvalitet at få et tandsæt, men er tilfreds med, siger klinikchef Birgitte Bergerling.

HØJT FIBERINDHOLD Naturlige glutenfri kostfibre

Al produktion og pakning af vores produkter sker på egne faciliteter, så vi har fuld kontrol med det hele.

Biodane Pharma A/S · Staushedevejen 10 · 6621 Gesten · Danmark · Tlf. 75 555 777 · info@biodanepharma.com · www.biodanepharma.com

helse / august 2021

61

helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om bogen "Jeg er rigtig".

Alle mennesker er født rigtige, men alligevel går mange mennesker rundt med følelsen af at være forkert, og det kan føre til stress, angst og ensomhed hos både børn, unge og voksne. Få indsigt i, hvad forkerthed er, og hvor den kommer fra samt 8 enkle redskaber til at arbejde med forkertheden.

Forfatter Chris Norre, Vejl. Pris 199,95, Kan købes i alle boghandler og på www.griffle.dk

Sudoku Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds.

Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”.

Vinderen trækkes den 13. september 2021.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

62

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

RAMT AF MODERMÆRKEKRÆFT Lyt til det nyeste afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ på Spotify og i Apple Podcasts

sundhedstv 0.00

34.00

Ramt af modermærkekræft “Jeg skal lære at nyde solen igen, men det er svært lige nu”

Afsnittet er sponsoreret af Udgives i samarbejde med

helse / august 2021

63

helse: nyt

Sundhed &

MED KUN FÅ KALORIER

INSPIRATION Tandpasta med særlige egenskaber Parodol specialtandpasta er en antibakteriel tandpasta med udtræk fra bakterie- og betændelseshæmmende æteriske planteolier.

Tandpastaen afhjælper gener ved tænder og tandkød så som følsomme tandhalse, dannelsen af tandsten og tandkødsbetændelse, mundsvamp og blister.

Olierne virker bakteriehæmmende uden at skade slimhinden, er antiseptiske og lettere smertestillende på tandkødet samt stimulerende på kredsløbet.

Tandpastaen, der findes i tre varianter, bruges typisk af folk med paradentose og er også god at anvende, hvis man har tænder med slibe- og emaljeskader.

til dig Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

NY BÆREDYGTIG PROTEINRIG SNACK

Endelig en sund snack! Oh Pops er en ny bæredygtig, plante­baseret snack, der er lav på kalorier og indeholder en betydelig mængde protein og en lang række vitaminer og mineraler, der er essentielle for kroppen, herunder et potpourri af de ting, som veganere og vegetarer ofte er i underskud af. Oh Pops kan derfor anbefales som supplement til den vegetariske kost. Med det høje proteinindhold og den bredspektrede aminosyreprofil er den desuden oplagt som kosttilskud til ­atleten, den aldrende eller teenageren i voksealderen, som vil optimere sin muskelkvalitet på en sund og naturlig facon.

Mere info på www.ohpops.dk @ohpopsdk

Kan købes på apoteket, webshops og også på www.parodol.dk - mere info på tlf. nr.: 27 58 00 00.

MEDICINSK BASERET KNÆSTØTTE MED ÆGTE KOMPRESSION Uanset om du dyrker motion eller går meget, vil CEP’s knæsleeve give en afgørende støtte. Og lider du af mindre knæledsskader, kan CEPs knæsleeve hjælpe dig tilbage igen.

En perfekt pasform, kombineret med silikone-perler i manchetten, sikrer at knæstøtten forbliver på knæet, og en fintdefineret medium kompression stabiliserer dit knæ, reducerer hævelse og lindrer smerte og ubehag.

CEPs knæsleeve findes i 7 størrelser for optimal støtte og komfort, åndbart materiale der ikke folder i knæhasen Fås online hos www.cepsport.dk og i butikker: Kaiser Sport & Ortopædi og Løberen.

Vejl. pris: 300 kr.

64

Her får du en håndfuld nyttig viden krydret med konkrete tip til en bedre hverdag.

Banebrydende mentorprogram hjælper udsatte unge i job eller uddannelse Unge, der står uden for job- og uddannelsessystemet, har brug for vejledning og støtte med fokus på det hele menneske. Landsforeningen Talentspejderne står bag mentorprojektet Kandidaterne, hvor frivillige fra erhvervslivet ­afholder 24 møder med unge efter et fastlagt program. Målet er, at de unge kommer i job eller uddannelse.

I programmet arbejdes primært med sundhed, madlavning og basale vaner og rutiner, men også med personlig udvikling, selvtillid, selvværd samt evner og talenter. ­Resultaterne har været overbevisende: De unges fysiske og mentale sundhed bliver væsentlig forbedret, og op mod 80 procent kommer i job eller uddannelse.

Læs mere på www.webkost.dk og www.facebook.com/kandidaterne, tlf. 30 91 39 90

helse: nyt

DANSKERNE FÅR IKKE TJEKKET DERES HJERTE REGELMÆSSIGT En undersøgelse viser, at mindre end en fjerdedel af danskerne over 60 år (23 pct.) får tjekket deres h ­ jerte regelmæssigt, når de er hos deres praktiserende læge. Det er markant færre, når vi sammenligner os med vores nabolande Sverige og Norge, hvor ca. 40 pct. får tjekket deres hjerte hver eller hver anden gang, de er hos den praktiserende læge. Danskerne vil dog gerne have tjekket deres hjerte.

Undersøgelsen viser, at danskere over 60 år vurderer hjerteklapsygdom som den tredje vigtigste sygdom at blive kontrolleret for, for folk over 65 år – efter at være blevet tjekket for højt blodtryk som nr. 1 og diabetes som nr. 2. Mange danskere kender ikke til forkalket hjerteklap, aortastenose. Kun 3,9 pct. af danskerne over 60 år ved, hvad sygdommen er, og kun 1,7 pct. af danskerne over 60 år er bekymret for at få det. Undersøgelsen blev udført af OpinionMatters på vegne af Edwards Lifesciences. 12.820 respondenter i alderen 60 år og derover fra 11 europæiske lande deltog i undersøgelsen, som blev udført online.

Landene omfattede: Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Holland og Finland.

Indisk lægeplante kan hjælpe din hukommelse KeenMind indeholder et standardiseret udtræk af planten Bacopa Monnieri og understøtter hukommelse, de kognitive funktioner og koncentrationen. Bacopa Monnieri har været anvendt i den gamle ­indiske medicin i mere end 3000 år, og de seneste års forskning har bekræftet de gode egenskaber.

Produktet kan spises af vegetarer.

Fås hos din lokale helsekostforretning / Helsam, web-shops samt hos novasel.dk Yderligere information: Novasel tlf.: 6323 0002 eller www.novasel.dk

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

helse / august 2021

65

helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

september

2021

Udkommer 14. september 2021

Helse møder Preben Kok Han er én af landets mest anerkendte sjælesørgere og aktuel med en ny bog, Arvegods. Helse taler med tidligere sygehuspræst, Preben Kok om vores mest smertefulde vilkår som menneske, og om hvordan vi lever i det, og hvordan vi bedst og mest omsorgsfuldt kan agere, når andre står midt i en stor sorg. I 45 år har Preben Kok siddet over for mennesker med ondt i sjælen og ser det som sin vigtigste opgave at få os til at lægge kontrollen og magten fra os, når vi mister vores elskede eller af andre årsager, som f.eks. svær sygdom, mister fodfæstet i tilværelsen.

FOKUS: SMERTER

Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

ARTIKELSERIE

TEMA OM DØD OG SORG

SUND ALDRING

Vores kultur gør det svært for os at tale om døden og den medfølgende sorg. Hvordan får vi et sprog til at kunne tale om det eneste sikre for os alle - at vi skal dø - at vi alle lever med en udløbsdato. Og, hvordan bliver vi bedre til at støtte den døende og dennes pårørende?

Vi taler med det unge forskningtalent og forfatter Nicklas Brendborg, som i sin meget omtalte bog, Gopler ældes baglæns, tager os med på en naturvidenskabelig rejse ind i den nyeste forskning i antiaging.

Dvs., hvordan vi undgår at blive gamle og rynkede før tid og måske endda kan forlænge vores levetid, om ikke for evigt, så nogle år ekstra.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang?

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Prøv Helse i et år for kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 10 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (10 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

66

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

helse: xxxx rrasse

Værelse med balkon/te

Oplys rejsekoden ”HELSE” – så får du automatisk rabatprisen.

Familievenligt wellnesshotel

1 barn 0-5 år gratis 2 børn 6-14 år ½ pris

Sonnenhotel Wolfshof HHH Harzen, Midttyskland

Omgivet af Harzens skønne natur ligger den lille landsby Wolfshagen kun 10 minutters kørsel fra den historiske kejserby Goslar (12 km). I bor på et skønt og familievenligt wellnesshotel med stor swimmingpool og spa. Om sommeren kan I bade ved søen Innerstestausee (8 km) eller friluftsbadet Wölfi (2 km). Slap af på hotellets store solterrasse, glæd jer til middage i hotellets restaurant og tag på vandretur på Heksestien med udgangspunkt fra eksempelvis Brocken – også kendt som Bloksbjerg (60 km).

COVID-19

Vi tager forbehold for evt. restriktioner, der kan påvirke faciliteter og ydelser på hotellerne!

Pr. pers. i dbl. værelse

1.799,-

Pris uden rejsekode 2.099,Pristillæg 15.8.-31.10.: 250,-

• 5 nætter inkl. morgenbuffet • 5 x 3-retters middag/buffet • 1 flaske vin pr. værelse ved ankomst • 10 % rabat til Harzer Schmalspurbahnen 3 nætter fra 1.099,4 nætter fra 1.399,-

Valgfri ankomst t.o.m. 17.12.2021.

rrasse

Værelse med balkon/te

3 nætter fra 1.199,5 nætter fra 1.949,-

2 børn med ra

Sommer ved Gardasøen

bat

Pr. pers. i dbl. værelse

2.699,-

3 nætter fra 1.599,4 nætter fra 2.049,-

2 børn med ra

bat

Pr. pers. i dbl./enk. værelse

Slotsferie med golf

1.099,-

Hotel Palme i Garda by, Norditalien Pris uden rejsekode 2.999,Byen Garda, som deler navn med Lago di Garda Pristillæg t.o.m. 27.8. : 1.150,28.8.-17.9.: 600,- på dansk Gardasøen - er en ægte italiensk feriedrøm. Her får I klassisk sydlandsk sommeridyl, • 7 nætter inkl. morgenbuffet hotel med swimmingpool, vinsmagninger og • 7 x 3-retters valgmenu inkl. salatbuffet gåafstand til den berømte sø (500 m).

Hotel und Golf Schloss Krugsdorf i Nordtyskland Pris uden rejsekode 1.249,Pristillæg t.o.m. 30.9.: 200,Schloss Krugsdorf ligger i landsbyen Krugsdorf i Suite mod tillæg Mecklenburg-Vorpommern tæt ved grænsen til • 2 nætter inkl. morgenbuffet Polen. Det 500 år gamle slot giver jer muligheden • 2 x 3-retters middag på slotsfor at sammensætte en ferie med en kombination restauranten La Grue af golf, gourmet og luksuriøs indkvartering.

• Fri greenfee uden tidsbe-

Valgfri ankomst t.o.m. 24.10.2021.

Valgfri ankomst t.o.m. 30.9.+ søn-tors. 3.10.-20.12.2021.

• 4 vinsmagninger og 1 x balsamicosmagning

stilling til slottets golfbane

Værelse med balkon

2 børn med ra

bat

5 nætter 2.449,-

Oplev den tyske vinrute MAXX by Steigenberger Deidesheim HHHH Den romantiske vinby Deidesheim i Sydtyskland er en perle midt på den tyske vinrute – tæt ved Rhinen (23 km) og kun et par timers kørsel fra Alsace.

Nyd et ophold på 4-stjernet hotel med wellnessafdeling og gåafstand til byens hyggelige centrum.

Valgfri ankomst t.o.m. 20.12.2021.

Bestil på

Pr. pers. i dbl. værelse

1.749,-

Pris uden rejsekode 1.899,-

• 3 nætter inkl. morgenbuffet • Velkomstdrink • 1 x 3-retters middag/buffet • Fri adgang til wellness • 20 % rabat på rutebåde på Mosel og Rhinen

i n kr.

Bor

All inclusive light i Østrig

4 børn 0-9 år gratis.

Pr. pers. i dbl. værelse

3.449,-

Panoramahotel Stocker i Pruggern, Steiermark Pris uden rejsekode 3.749,På Panoramahotel Stocker gør værtsparret • 7 nætter inkl. morgenbuffet meget for, at både børn og voksne skal føle sig velkomne. Bo med udsigt over dalen og bjer- • 7 x kaffe og kage • 7 x 3-retters middag/buffet gene, og benyt jer af det inkluderede oplevelses- • Øl, vin, kaffe, te & softdrinks pas, som giver adgang til et væld af oplevelser. ad libitum hver dag kl. 10-22 Valgfri ankomst t.o.m. 11.10.2021.

• Oplevelsespas Sommer Card

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne.

Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

BESTIL TRYGT FERI

E Du kan ændre da 30 dage før an to og hotel helt frem til komst for kun kr. 99,-

REJSEK / august 2021 67 ODE: Åbent helse hverdage HELSE kl. 9-17

helse: xxxx

exuviance

BESKYT HUDEN I DAG, OG FÅ EN SUND HUD I MORGEN Heliocare er et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi. Alle produkter fra Heliocare beskytter huden mod skadelig UVA- og UVB-stråling. De modvirker desuden solskader og hudens aldring samt minimerer overfølsomhed over for solen takket være bredspektrede solfiltre, antioxidanter som grøn te og C- og E-vitamin og endelig den patenterede Fernblock®teknologi.

Giv din hud den beskyttelse, den fortjener.

Heliocare solbeskyttelsesprodukter sælges hos hudplejeklinikker og lægeklinikker og i udvalgte onlinebutikker. Kontakt os for at få oplysninger om en forhandler tæt på dig. HBS Nordic AB, info@hbsnordic.com, tlf.: 33 91 91 48. @heliocare_nordic

68

HELIOCARE