Helse-2021-10_1 by New beginning

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 10 / oktober 2021

Lone Hertz

FOKUS Cancer

“Det værste, man kan gøre, er at gå på pension”

TEMA OM RYG Smerter i ryg og lænd rammer hvert år næsten halvdelen af den danske befolkning

83%

AF KVINDELIGE KRÆFTPATIENTER OVERLEVER EN KRÆFTDIAGNOSE MINDST 1 ÅR

Flere overlever kræften

5-årsoverlevelsen er steget: Mandlige kræftpatienter fra 50 pct. til 66 pct. Kvindelige kræftpatienter fra 56 pct. til 68 pct.

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Alle er noget særligt i en besøgshunds øjne

orchestra trygfonden

Samværet med en hund styrker følelsen af fællesskab. En hånd i en pels inviterer til nærvær, og logren med halen kan alle forstå. TrygFondens besøgshunde og deres kompetente ejere bringer glæde og gode stunder til dem, der trænger mest.

helse: indhold

DET FINDER DU I HELSE I

oktober

2021

Helse / Udgave 10 / oktober 2021

Interview

08 Lone Hertz: "Det værste, man kan gøre, er at gå på pension" Tema om ryggen

16 Forfejlet indsats over for folkesygdom

Hvis man ikke holder sig i gang, så går man jo i stå, og det går ikke. Jeg har stadig opgaver, som skal løses.

20 "Det er fuldstændig afgørende for mig at træne"

Fokus på cancer

26 Dine personlige ressourcer er med til at afgøre, om du overlever kræft

28 Ingen behandling til en

Lone Hertz

fjerdedel af dem, der får kræft i hjernen

30 Psykologen: Det man ikke ved, har man ondt af

TEMA

32 Lars Erik lever med kræften

Ryggen

som følgesvend

36 En smoothie om dagen ... 40 Nedsæt din kræftrisiko

Ondt i ryggen: Forfejlet indsats over for folkesygdom Smerter i ryg og lænd rammer hvert år næsten halvdelen af den danske befolkning. Omkring 880.000 af de ramte føler sig meget generet af deres rygsmerter. Men sundhedsvæsenets indsats over for rygpatienterne rammer ofte skævt.

FOKUS Cancer

med D-vitamin

Artikelserie om sund aldring

60 Vær klar til at tænke kreativt

Hver gang i helse Bøger

Kryds'en

Psykologen

Konsultation

Tænder

Nyt fra Danske Regioner

Skønhed

Konkurrence

Synspunkt

Nyt fra Apotekerforeningen

Opskrifter

Hjernesmart 56

Dine personlige ressourcer er med til at afgøre, om du overlever kræft

52 Mavero

Næste nummer

Sådan får du en god alderdom helse / oktober 2021

helse: leder

For det er jo, når vi mister eller er lige ved at miste noget dyrebart, at vi pludselig finder ud af, hvor alt afgørende og umisteligt, det er. Livet for eksempel.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Kys det nu, det satans liv

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Måske har du også undret dig over, hvor hurtigt vi mentalt har lagt ørkenvandringen med mundbind, PCR- og quicktest i en uendelighed fra os. Jeg troede faktisk, at der ville gå længere tid, inden vi 100 pct. sprang ud i alt det, vi havde savnet. f.eks. koncerter, fester, biografture, værtshuse og museer. Men nej, der gik ikke lang tid, før normalen slog rod, og jeg tager mig selv i at prøve at huske, hvor bøvlet og irriterende det var, hvor nødvendigt det end har været, alt det coronahejs. Dengang i coronaens og nedlukningens tegn synes mig allerede fjern. Kort tid efter det blev tilladt at gå til koncert uden de store restriktioner, var jeg til en TV2 koncert med 5000 deltagere. Det føltes magisk og fuldstændigt nyt, men få dage efter hed det 50.000 deltagere til den forrygende The Minds of 99 koncert i Parken. Og nu, tja, begejstringen over, at alt det hele nu kan lade sig gøre igen er måske ved at falme lidt. Og det er måske præcis sådan, det skal være for at få normaliteten hurtigt tilbage. Men indimellem kan jeg godt savne lidt den der forventningens glæde til, at det hele åbner sig på ny. Normaliteten er tilbage også ude i trafikken. Forleden kom jeg tilfældigt til at se til venstre, da jeg holdt for rødt lys. Mine øjne faldt på en familie - far og mor plus to børn, der var på søndagstur. Alle på nær chaufføren var dybt begravet i deres mobiler, mimikløse og energiforladte, hver især isoleret i sig selv i den rullende æske. Se mig nu! Brug mig nu! Det kunne det genåbnede liv og fællesskab udenfor råbe, hvis det altså kunne. For det er jo, når vi mister eller er lige ved at miste noget dyrebart, at vi pludselig finder ud af, hvor altafgørende og umisteligt, det er. Livet for eksempel. I denne udgave af Helse har vi et stort fokus på cancer. Det glade og opmuntrende budskab er, at flere og flere overlever en livstruende cancerdiagnose. Alle os, der er i den situation, ved, hvor livstaknemmelig, man bliver. Så kys det nu, det satans liv!

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 338.000

God læselyst med Helse i oktober.

ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Tryk: Aller

Web: www.magasinethelse.dk

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

helse Nr. 10/2021 (30117) 67. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

ANNONCE

Hvad er

Macoform? Macoform er baseret på artiskok og mælkebøtte og er et unikt middel til maven. Indholdsstofferne har en bred virkning og er et godt valg, hvis du vil have en god fordøjelse.

Oppustet mave

Artiskok kan afhjælpe oppustethed som følge af luft i maven.

Fordøjelsesproblemer

Artiskok kan fremme produktionen af fordøjelsessaft.

Vægttab

Artiskok fremmer vægttab.

pH-balance

Mælkebøtte bidrager til at opretholde pH-balancen.

Mave/tarmkanal

Mælkebøtte bidrager til mave/tarmkanalens funktion.

Prøv til halv pris Macoform kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16

Kr. 139,-

(+ fragt kr. 39) 60 dages forbrug

WEB: wellvita.dk OBS! Betal efter at varen er modtaget. Ingen bindingstid.

helse: xxxx

Jeg fik hjælp til mine maveproblemer Anette Adamsen fra Risskov har i mange år haft problemer med, at maven blev oppustet i løbet af dagen. Hun måtte bl.a. købe større bukser, for at maven kunne være i dem. Først da hun fulgte sin mors råd, kom hun den oppustede mave til livs. Anette Adamsen har døjet med oppustet mave i mange år. – Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den. Den kunne blive så oppustet, at jeg så gravid ud, fortæller Anette. – Nogle dage var det værre end andre, men jeg husker tydeligt de mange år, hvor jeg var leder indenfor Dansk Supermarked. Den træthed, der fulgte med den oppustede mave, overmandede mig ofte, men på grund af travlheden og et stort arbejdspres kunne jeg ikke bare lægge mig ned, beretter Anette, der sadlede om fra det stressfyldte lederjob og blev selvstændig psykoterapeut.

– Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den

wellvita

Måtte købe større bukser – Det gav mig mere ro i hverdagen, men trommemaven var der stadig. – Jeg måtte købe bukser et nummer større, end jeg egentlig passede, da jeg ellers ikke kunne være i dem hen på dagen. – Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra den lokale helsekostbutik, da jeg endelig fulgte min mors råd og fik bestilt Macoform fra Wellvita.

Kender du det? Om morgenen er maven flad, og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.

Tager Macoform fast hver dag – Det viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt i løbet af noget tid, og Macoform har nu været en fast del af mit daglige ritual igennem de seneste 18 måneder. Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform, afslutter Anette med et stort smil.

Se videoen med Anette på www.wellvita.dk

UROLIG MAVE • MURREN LUFT I MAVEN • OPPUSTETHED Maveproblemer er et velkendt problem for stadig flere mennesker. I mange tilfælde findes der en enkel og naturlig løsning. Artiskok og mælkebøtte arbeider på forskellige måder for at give velvære i maven.

helse / oktober 2021

helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

BØGER HE

✪

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil.

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

LIVSSTIL En dyb indånding og indre harmoni

cg@cgottlieb.dk

Du bemærker, når du udstøder et suk eller puster ud efter morgenløbeturen. Men det meste af dagen er du ikke bevidst om din vejrtrækning. Og det er en skam, for her gemmer sig meget livskvalitet. Vejrtrækningsøvelser har altid spillet en vigtig rolle i yogatraditionen, og med denne bog ønsker en af landets mest erfarne yoga-lærere at puste sin viden videre til os – i en flydende og engagerende skrivestil. Når vejrtrækningen flyder frit, kommer du tæt på din indre harmoni – uanset om du dyrker yoga eller ej. Træk vejret frit og få mere ro og energi.

MENTALT HELBRED

NY VIDEN

Asger Røje Christensen: At være voksen med autisme 288 sider, 229,95 kroner 2021 Forlaget Pressto

Simon Krohn: Liv og Luft - Træk vejret med yogaens teknikker 224 sider, 270 kroner 2021 Politikens Forlag

Voksne med autisme

Et godt liv med psykisk lidelse

Diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser er i de senere år blevet kendt af den brede offentlighed. Men det gælder især for børn og unge. Autisme er en livslang tilstand, der også påvirker voksenlivet. Autisme kommer især til udtryk i social omgang med andre mennesker. Denne bog sætter ord på, hvordan udfordringerne kommer til udtryk. Det sker gennem beretninger fra voksne, der er berørt af autisme. Bogen formidler den nyeste viden og afdækker overgangen fra ungdomslivet til livet som erhvervsaktiv, forælder og pensionist – med autisme.

Omkring 1 pct. af befolkningen lider af bipolar lidelse – tidligere kaldt manio-depressiv sygdom. Du kender måske også én, der i perioder kæmper med voldsomme humørudsving. Mange lever et temmelig normalt liv med bipolar lidelse, måske ved hjælp af medicin. Men der er altid en vis risiko for, at sygdommen overtager kontrollen – enten i maniske eller depressive metoder. Denne håndbog er skrevet af brugere i fællesskab med faglige specialister, og den er især tænkt som en indføring og støtte til patienter og pårørende.

Anders Thorkil Bechgaard, mfl: Bipolar for begyndere – Hvordan holder du balancen? 119 sider, 199 kroner (kan bestilles hos Depressionsforeningen) 2021 Depressionsforeningen/ Ordskælv

ANNONCE

HJERNESCANNING LYVER IKKE

Modelfoto

JEG HAVDE NÆR MISTET OVERBLIKKET !

Her er tabletten, der giver vitaminer til hjernens hukommelsesdel på få timer

new nordic

Du mister overblikket, når du har travlt. Du glemmer navnene på folk, du har kendt i årevis. Du farer vild, når du kører bil.

et kaldes aldersrelateret hukommelsestab. Tusindvis af danskere rammes af denne aldersrelaterede udvikling. Mange tager også skridt til at bevare en god normal hjernefunktion op i alderen og ﬂere og ﬂere benytter sig af Clear Brain™ tabletten.

Banebrydende New Nordic har udviklet en banebrydende tablet med kraftfulde næringsstoffer til hjernen. Tabletten bidrager til din mentale ydeevne og kognitive funktion, så som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Tabletten kan anvendes af både unge og ældre. Forsøgsresultaterne er imponerende Tabletten er med aminosyren L-theanin, der naturligt ﬁndes i grøn te. Hjernescanninger af raske personer viser tydeligt hvordan hjernebølgerne afslører højere aktivitet allerede indenfor en time. Fra målinger ses herover hvordan det naturlige ekstrakt aktiverer hjernens hukommelses- og koncentrationsdel – de røde hjernebølger – i modsætning til Din lokale

helsekost

Grøn te L-theanin

Placebo

de mere inaktive blå hjernebølger hos forsøgspersonen, der har fået placebo tablet (“snyde-tablet”).

Valnød Foruden grøn te ekstrakt, indeholder Clear Brain naturlige ekstrakter fra valnød, granatæble, fyrrebark og peber samt vitaminer som giver næring til hjernen. B-vitaminer bidrager til normal funktion af nervesystemet. Pantothensyre bidrager til normal mental ydeevne. Og jod bidrager til normal kognitiv funktion, dvs. hukommelse, koncentration og opmærksomhed.

www.newnordic.dk

Online Store

RUTH ER EN TRAVL OG AKTIV DAME, DER NYDER PENSIONISTTILVÆRELSEN. –JEG HAR ALTID VÆRET FRISK OG KLAR I HOVEDET, MEN FOR NOGLE MÅNEDER SIDEN VAR DET SOM OM, JEG BEGYNDTE AT MISTE OVERBLIKKET. –Jeg havde svært ved at klare helt almindelige hverdagsting, jeg kunne ikke huske, hvor jeg lagde ting og jeg følte mig ked af det. Jeg tager Clear Brain tabletten hver dag.

FRISK OG KLAR I HOVEDET –Det er vigtigt for mig, at holde mig frisk og klar i hovedet, så jeg kan nyde tilværelsen og være noget for mine børnebørn. Passe min have og spille kort med mine naboer. Jeg vil gerne være i stand til at have travlt uden at jeg mister overblikket og føler mig forvirret og udmattet. Jeg skal ikke sidde og falde hen i en lænestol, jeg vil ud og være sammen med min familie og venner.

AKTUELT NU: Bestil Clear Brain™ i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket.

Ring tlf.: 46 33 76 00

helse: interview

Lone Hertz “DET VÆRSTE, MAN KAN GØRE, ER AT GÅ PÅ PENSION”

Skuespillerinde og foredragsholder Lone Hertz dirrer stadig af virkelyst og ambitioner og har ingen intentioner om nogensinde at trække sig tilbage. For hende er det at holde sig i gang nemlig en måde at holde døden for døren. Af: Clara Edgar / Foto: Lars H. Laursen

anskerne så for første gang Lone Hertz på det store lærred, da hun som kun 11-årig spillede Dorte i filmen “Hold fingrene fra mor”. Siden dengang har hun haft et hav af roller på både film og de skrå brædder og modtaget priser for sine mange præstationer. De fleste vil nok især huske hende som Frøken Nitouche, hvor hun med tromme på maven sang sig ind i manges hjerter. Men faktisk har Lone også udført store bedrifter uden for det store rampelys. Hun har været direktør for både Bristol Teatret og Aveny Teatret og rektor for Statens Teaterskole. Dertil kommer, at hun er ambassadør for flere organisationer, har holdt hundredevis af foredrag, skrevet en bog og lavet dokumentaren “Tomas – et barn du ikke kan nå”, der handler om hendes søn Tomas, der blev hjerneskadet efter han fik en kighostevaccine som helt lille, og derfor aldrig kom til at tale. Hendes CV er på alle tænkelige måder imponerende og kan tage pusten fra de fleste. Derfor ville det også være fuldt forståeligt, hvis Lone i en alder af 82 år havde lyst til at lade tæppet falde for sit pro-

fessionelle liv og trække sig tilbage. Men hun kunne faktisk ikke forestille sig noget værre. Jeg møder Lone i Lyngby ved middags tid på en solbeskinnet dag i september. Her kommer hun ugentligt for at træne. Da træningen er slut, sætter Lone og jeg os ind i hendes bil, og hun begynder at fortælle om de foredrag, hun så småt er begyndt at kunne holde, efter corona i mere end et år har sat foredragsrækken på ufrivillig pause. Hun fortæller, at hun for ganske nyligt har taget den lange køretur til Randers frem og tilbage for at holde et foredrag, og at hun kun to aftener forinden var ude på en højskole i Hørsholm, hvor hun i flere timer underholdte hjertepatienter.

– Det værste man kan gøre er at gå på pension, siger hun til mig, da jeg let måbende lytter til Lones tætpakkede kalender og rækken af projekter, hun har foran sig – hun har for eksempel planer om at skrive to bøger. – Hvis man ikke holder sig i gang, så går man jo i stå, og det går ikke. Jeg har stadig opgaver, som skal løses, siger Lone. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor hun efter 71-års arbejdsliv får energien fra til at blive ved? Og det er et svar med flere facetter, som hun udfolder for mig, mens vi sidder i solen på en fortovscafe med hver vores juice. – Jeg har ikke kunnet nyde solen så meget den her sommer, fordi jeg har spillet revy, så jeg nyder det virkelig, når vi har de her sensommerdage, siger hun.

Hvis man ikke holder sig i gang, så går man jo i stå, og det går ikke. Jeg har stadig opgaver, som skal løses.

Lone vendte tilbage til revyen for en enkelt sæson henover sommeren, og høstede på den baggrund også prisen som årets revyskuespiller, hvilket egentlig ikke er noget under. For selvom Lone har været væk fra revy-genren i mange år, så har hun stadig smil og glimt i øjet i overflod.

Benzin på energibålet

helse: interview

Kort om Lone Hertz: Født i april 1939 Debuterede som filmskuespiller i 1951 Har været tilknyttet en lang r ække teatre, bl.a. ABC Teatret, Aveny-Teatret, Det Kongelige Teater, Folketeatret, Det ny Teater, Aalborg Teater, Det ny Scala og Gladsaxe Teater. Hun har også medvirket i en lang række danske film og modtaget flere priser Var med til at producere dokumentarfilmen, “Tomas - et barn du ikke kan nå” i 1980. Filmen handler om hendes søn Tomas Strøbye. Var direktør for Bristol Teatret og Aveny-Teatret - begge steder sammen med Malene Schwartz samt rektor for Statens Teaterskole. Har skrevet flere bøger Mor til fire børn Bor i København.

helse / oktober 2021

helse: interview

At Lone blev skuespillerinde og besluttede sig for at avancere indenfor det kunstneriske er på én og samme tid naturligt og tilfældigt. For Lone har altid været god med ord. God til at bruge dem, forstå dem og tolke dem, og derfor kunne hun fra en meget tidlig alder også recitere dem på en måde, der vakte genklang hos andre. Blandt andet af den grund tænkte hun egentlig også, at hun skulle være forsvarsadvokat og bruge sin stemme som våben for andre mennesker. For Lone har en stærk føling med rigtigt og forkert, og når hun ser og oplever uretfærdighed, virker det også som benzin på hendes energibål – hun har svært ved at se stille til. Det vender vi tilbage til. For hun gik som bevidst ikke ad den juridiske vej, og hun fortæller, at det til dels hænger sammen med et løfte, hun gav som barn. – Jeg debuterede jo som 10-årig i “Ordet”, hvor jeg spillede sammen med den store skuespiller Poul Reumert. Jeg husker, at jeg sad på hans skød, og han siger til mig ‘Lille Lone, du skal da være skuespiller, når du bliver stor’, og at sige “kongen” imod, det gjorde man bare ikke, så jeg svarede ‘Ja, Hr. Reumert’, og det måtte jeg jo så blive, griner hun. Og det blev hun i den grad også. Som 17-årig blev hun rekrutteret til ABC-teatret, hvor Lone gik passioneret og viljestærkt ind på scenen, og hun formåede over de kommende år at blive en af de største skuespillerinder, vi har haft. Hun kan også prale af at have den længste scenekarriere af alle. Men med undtagelse af turen tilbage til revyen i sommer, er det faktisk mange år siden, at hun har bevæget sig på de bonede gulve. For i takt med, at hun blev ældre, rykkede hendes ambitioner og passion mod nye arenaer.

Forsvarsadvokaten blev vakt til live Lone trak sig så småt fra skuespilfaget i 1980, hvor hun sammen med Malene Schwartz indtog direktørstolen på Bristol og Aveny, og fire år senere blev hun udnævnt som rektor på Statens Teaterskole. Skiftet i hendes karriere var et resultat af forskellige omstændigheder. Hun var på det her tidspunkt ikke længere den unge

pige, der var trådt ind på ABC og havde blæst alle omkuld, men en voksen kvinde, som både privat og professionelt havde set og oplevet nogle ting, hun ønskede at lave om på. Den lille forsvarsadvokat i hende fik lov til at vokse mere frem, og hun havde blandt andet ambitioner om at skabe bedre vilkår for skuespillere. Derfor fik alle på både Bristol Teatret og Aveny Teatret samme løn under hendes og Malenes ledelse. I Lones private liv var hun på det her tidspunkt også blevet mor til flere børn, herunder Tomas, som kom til verden i 1966 og som kun 10 måneder gammel blev hjerneskadet af en kighostevaccine. Det var hårdt og manifesterede sig som en dyb sorg i Lone mange år efter. Særligt fordi hun også oplevede et system, som ikke gav Tomas en chance. – Jeg fik at vide, da han blev indlagt, at han ville blive åndssvag, og at jeg burde opgive ham og få et andet barn, siger Lone. Den indstilling dikterede også den behandling, som Tomas blev tilbudt, og som ødelagde ham. For han var ikke åndssvag, og derfor arbejdede Lone med samme passion og viljestyrke, som hun havde taget ind på scenen for at sætte Thomas’ udvikling i gang. – Det er mit ansvar at efterlade Tomas med en acceptabel fremtid, og jeg tror på, at har man viljen til at ville, så giver det evner til at kunne, siger Lone. Og efter 37 år lykkedes det hende for en tid. Tomas fik tilbud om at være elev på Egmonthøjskolen, som har det bedste handicapmiljø med frihed og integrering. Men det tilbud varer selvfølgelig ikke evigt. Tomas’ fremtid er stadig uafklaret. Og Lone oplever, at kommunen, som bestemmer alt i “den handicappede familie”, bringer mennesker i afmagt. Derfor handler det for hende om at ændre synet ikke bare på hendes egen søn, men på mennesker med handicap generelt.

Kampen blev hendes redning Lone fortæller fra sin plads i solen om den uretfærdighed, hun oplevede Tomas mødte, og hvordan det faktisk satte gang

Jeg fik at vide, da han blev indlagt, at han ville blive åndssvag, og at jeg burde opgive ham og få et andet barn.

helse: interview

i en kaskade af hændelser, som i dag er hendes livsindhold. For når hun i dag kan holde foredrag med udgangspunkt i hendes og Tomas’ historie, er det selvfølgelig resultatet af en lang rejse, fyldt med lidelse i bagagen. Men det betyder også, at hun har noget at kæmpe for. Og når hun kigger rundt på skuespillerinder på sin egen alder – og også yngre – kan hun jo se, hvordan tilbud og roller langsomt bliver færre og færre. – For nogle er det jo rigtig hårdt at blive overflødiggjort, men jeg har jo i mange år haft mine foredrag og problemer, der skulle løses, så jeg har ikke oplevet den omvæltning på samme måde, og det er min redning, siger Lone. Hun har i første omgang vundet en sejr for Tomas og sig selv ved at lære ham at skrive, give ham et sprog og få ham på højskole, men i det store billede er der stadig lang vej til målstregen, og det afholder hende fra at læne sig tilbage og sygne hen. Det er derimod med til at holde hende skarp, at hun stadig har ambitioner og ting, hun vil udrette. Hun husker for eksempel, da hun havde indgået en aftale med Gyldendal om at skrive bogen “Sisyfosbreve”, der handler om livet i den handicappede familie, og hvordan hun måtte knokle for at lære helt nye færdigheder, fordi hun ville have bogen i butikkerne. – Jeg fik bare udleveret en computer, og jeg havde aldrig siddet med sådan en før, men jeg måtte jo finde ud af, hvordan det

Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen – opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen. Fås i tre varianter • En krave specielt udformet til nakken • En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen . • En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie. Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader. Køb puderne hos Matas eller på Matas-shoppen.

www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32

helse: interview

fungerede. De første 14 dage var jeg rædselsslagen for at slukke den, fordi jeg var bange for, at det hele skulle forsvinde, siger hun. Frygten blev da også til virkelighed en enkelt gang. 90 sider forsvandt, og Lone måtte begynde forfra. Men viljen bar hende igennem.

Skadeligt at gå i tomgang Lone startede med at arbejde allerede inden, hun nåede konfirmationsalderen. Og selvom arbejdet i dag primært er noget andet, end det var dengang, så har hun ikke i sinde at stoppe med at bidrage og skabe. På den måde ligner hun meget sin far. – Jeg kan huske, at han stadig hen mod slutningen af sit liv sad i en stol og talte om, at han ville købe et lokale og åbne en butik. Han dirrede af virkelyst helt til det sidste, siger Lone. Den følelse får man også, når man sidder over for Lone. Ikke at det er hendes sidste tid, men følelsen af virkelyst og

Under corona har jeg jo oplevet, hvordan det føles ikke at kunne kom me ud og holde foredrag, og det fik det hele til at virke meningsløst passion, som er næsten uovertruffen, selv så mange år efter hendes debut. Forklaringen på det høje energiniveau skal til dels findes i generne, men altså i ligeså høj grad i Lones ambitioner, som hun aldrig har slækket på. Om det var indenfor skuespilfaget, som direktør, rektor, forfatter eller foredragsholder. Ambitionerne er skyhøje, for hun vil udrette noget med sit virke. Ville hun ikke det, eller kunne hun af forskellige årsager ikke udkomme med sit budskab, er hun sikker på, at hun ville visne.

– Under corona har jeg jo oplevet, hvordan det føles ikke at kunne komme ud og holde foredrag, og det fik det hele til at virke meningsløst, siger hun. Følelsen blev kun yderligere forstærket af, at Lone er single, og derfor i høj grad manglede den energikilde, som det er for hende at møde andre mennesker. I de måneder talte hun næsten heller ikke, hvilket betød, at hendes stemme næsten forsvandt, og det er først for nyligt, hun kan mærke, at den er tilbage i form. – Selvom jeg er lidt en introvert person – det vil man måske ikke tro, men det er jeg faktisk – så kunne jeg tydeligt mærke, at både de fysiske som psykiske muskler svandt ind under isolationen, siger hun.

KENDER DU FØLELSEN? BODY S|D|S KROPSBEHANDLING OG TRÆNING. UDDANNELSE AF DANMARKS BEDSTE KROPSTERAPEUTER.

body sds

BODY S|D|S® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET GENNEM TRE GENERATIONER OG VIDEREFØRT

b o d y - s d s .d k

AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL BEHANDLING AF KLINISKE SYGDOMME, SPORTSSKADER, FOREBYGGELSE AF

helse oktober 2021 13 FORSKELLIGE LIDELSER, VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP OG OPTIMERING AF FYSISKE OG/MENTALE PRÆSTATIONER

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION HJÆLP KROPPEN TIL BEDRE LEDKOMFORT Når du kommer op i årene, er der mere tid til alt det, du har lyst til. Men med alderen følger mindre bevægelighed samt ømme og stive led ofte med. Produktet, Free Flex Collagen, kan hjælpe dig og din ledkomfort godt på vej. Kosttilskuddet til dine led er bl.a. tilsat et særligt udtræk af harpiks fra indisk røgelsestræ, (Boswellia serrata), der både kan hjælpe kroppen med at producere kollagen og støtte bevægeligheden i leddene. Free Flex Collagen er derfor ideel til dig, der fører en aktiv livsstil såvel som dig, der gerne vil bevare styrke og fleksibilitet i leddene og ønsker at holde leddene bevægelige og komfortable. Dagsdosis er én tablet om dagen.

til dig

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Mere info på www.mezina.dk tlf. 75 18 16 11. Fås på apotek og webapotekeren.

Populært privathospital Hos Capio – et af landets største privathospitaler med 5 hospitaler på tværs af Danmark – bliver du behandlet af nogle af landets mest anerkendte speciallæger. Hospitalets tilbud rækker lige fra behandling af rygsmerter og idrætsskader over gynækologi og dermatologi til kosmetisk kirurgi. Hele 99 pct. af Capios patienter ville anbefale hospitalet til andre. Capios plastikkirurger er alle erfarne specialister, der stiller mindst lige så store krav til resultatet, som du selv gør. Derfor følges du også af samme læge fra start til slut. Den kosmetiske behandling har altid som mål at skabe et naturligt og harmonisk resultat, og din tryghed igennem forløbet er altid i centrum. Er ventetiden i det offentlige over 30 dage, kan du henvises til Capio, ligesom du kan komme via sundhedsforsikring eller som privatbetaler. Læs mere på www.capio.dk

God neglepleje kræver en god saks

MUNDTØRHED – ET STORT PROBLEM FOR MANGE

En god og holdbar saks er alfa & omega til neglepleje på hænder og fødder. Sipacare neglesakse klipper godt og er meget holdbare. Sipacare har sakse til ethvert behov, og de er alle lavet i rustfrit stål efter varmsmednings metoden, hvilket gør dem særligt holdbare. Forhandles hos udvalgte apoteker og på følgende web-shops: apopro.dk, apotekeren.dk, dinapoteker.dk, webapoteket.dk, med24.dk

Problemet med tør mund opstår, når spytkirtlerne ikke producerer nok spyt. Det kan ske ved sygdom og medicinindtag. Men også stress, nervøsitet og psykisk tilstand kan forstyrre spytproduktionen. Medicinindtag er en hyppig årsag til mundtørhed, som giver større risiko for at udvikle tandkødsbetændelse, huller i tænderne og kronisk dårlig ånde. Hali-X® sugetabletter er spytstimulerende og beskytter mod huller i tænderne. Mere info på www.halicare.dk, tlf. 22 93 26 62. Fås på apotek og webapotekerne.

Yderligere information på sipacare.dk

SKÅNSOM OG EFFEKTIV TANDBØRSTNING Forestil dig, at du taber sand på gulvet og skal feje det op. Vil du helst feje op med en børste, som har få, stive børstehår - eller vil du vælge en børste, som har mange bløde børstehår? Du vælger sikkert den bløde børste med mange børstehår, fordi den nemmest fjerner sandet. Det samme sker med en blød tandbørste med mange børstehår, som effektivt fjerner plak

fra tænderne. Curaprox tandbørsten har meget fine Curen fibre, hvilket gør det muligt at lave tandbørster med rigtig mange børstehår. Tandbørsten fås med helt op til 12.460 børstehår. De er nylon- og phthalatfri, og de bliver anbefalet af Danske Tandplejere. Kan købes på apoteket, hos din tandlæge eller på curaprox.dk. Kundeservice tlf. 70 26 81 70.

Capio Privathospital med speciale i rygkirurgi Find os i: Hellerup, Odense, Aarhus, Viborg og Skørping

Privathospital

Kvalitet gennem specialisering

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

capio.dk

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / oktober 2021

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ig miniferie i hyggel15 givelser. Ho om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor

helse: tema

TEMA

Ryggen

ONDT I RYGGEN:

FORFEJLET INDSATS OVER FOR FOLKESYGDOM Smerter i ryg og lænd rammer hvert år næsten halvdelen af den danske befolkning. Omkring 880.000 af de ramte føler sig meget generet af deres rygsmerter. Men sundhedsvæsenets indsats over for rygpatienterne rammer ofte skævt, siger førende forsker, som mener, at vi står over for et paradigmeskifte i tilgangen til behandling af rygsmerter. Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat samtNadia Aamand

angt de fleste af os kender det godt: Smerter, som holder ryggen låst i et jerngreb, trækninger hen over lænden eller bare en træt ryg, som med jævne mellemrum gør ondt. For nogle er smerterne velkendte og tilbagevendende, for andre kommer de brat og uventet. Folkesygdommen ”ondt i ryggen” er en stor udfordring for både det enkelte menneske og for vores sundhedssystem, men nu handler det om at omsætte ny viden til praksis, siger professor Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik på

Syddansk Universitet. Jan Hartvigsen er næstformand i en global forskergruppe og er en af verdens førende rygforskere. – Vi står lige nu midt i et paradigmeskifte, hvor bølgerne går højt, og hvor ny viden clasher med det etablerede behandlingssystem. Men det er bydende nødvendigt, at vi ændrer kurs og transformerer vores behandlingsstrategi. Rygsmerter ligger nummer et i verden, når vi måler på hyppighed og funktionsnedsættelse, og dermed ligger rygsmerter i toppen af listen over lidelser, som påvirker verdens sundhedstilstand mest og ram-

Rammer halvdelen af os • Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen. • Danskere med rygsmerter går fem gange så ofte til lægen, som personer uden ondt i ryggen • Lænderygsmerter er den hyppigste årsag til sygefravær, og 39 pct. af de sygemeldte, bliver afskediget inden for 10 måneder fra deres første sygedag • Lændesmerter koster de danske skatteydere 1,8 milliarder kr. om året i form af behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen. Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark’ af Statens Institut for Folkesundhed

mer flest. Desværre ligger Danmark på en kedelig 3. plads, når det kommer til de lande, hvor befolkningen oftest lider under rygsmerter, siger Jan Hartvigsen.

Farvel til scanninger og medicin Rygsmerter er den hyppigste årsag til sygemeldinger herhjemme og koster hvert år det danske samfund milliarder af kroner. Jan Hartvigsen mener, at vi bruger ressourcerne forkert. – Rygsmerter kommer og går. Har man haft det én gang, så kommer det oftest igen. Vi kan se, at syv ud af 10 patienter et år efter, de har søgt behandling, fortsat har smerter eller har fået et tilbagefald. Vi har i mange år troet, at vi kunne undersøge, hvad der var galt og helbrede, ligesom man helbreder andre sygdomme, men nej. Traditionelt har vi scannet og røntgenfotograferet rygpatienter, men det er en rigtig dårlig idé. Scanninger påviser ikke smerter og kan ikke bruges til at diagnosticere de fleste ryglidelser. Forandringer i ryggen i form af slidgigt og diskusprolapser hænger ikke særlig godt sammen med smerter, og det er estimeret, at 60 pct. af alle scanninger herhjem-

helse: tema

Gode råd til dig, der døjer med rygsmerter Vær aktiv og hold ryggen i gang. Ryggen har brug for varieret bevægelse Tilpas dit aktivitetsniveau, så det passer til dig. Der findes ikke en magisk formel for ryg-aktivitet

HVERT ÅR OPLEVER

50%

AF ALLE DANSKERE AT HAVE ONDT I RYGGEN me er spild af ressourcer. Scanningerne giver rygpatienter og behandlere en viden, som de ikke kan bruge til noget som helst, men som tværtimod kan være med til at sygeliggøre folk og gøre dem bange. På den måde bruger vi enormt mange penge på at gøre folk mere syge, end de er. Den viden, der affødes af en scanning gør, at mange helt unødigt ændrer livsførelse, dropper havearbejdet eller undlader at løfte et barn op, men den tilgang

gør rygsmerterne værre og livet fattigere. Meget tyder også på, at de patienter som bliver scannet, tilbydes en mere aggressiv behandling, typisk med operation og smertestillende opioider, som er stærkt afhængighedsskabende, siger Jan Hartvigsen. Hvad er der sket på området de seneste 20 år? – Vi har fået en masse ny viden og den gode nyhed er, at de internationale kliniske retningslinjer i dag er meget entydige. For eksempel anbefaler man i dag imod en medicinsk smertestillende behandling som førstevalg. For 20 år siden var det omvendt. I dag anbefaler de kliniske retningslinjer patientinformation og patientuddannelse, kombineret med fysisk aktivitet og træning. Mange anbefaler også manuel behandling. Generelt er der et stærkt fokus på, hvad den enkelte patient selv kan gøre og på en afdramatisering af smerterne. Den dårlige nyhed er, at vi herhjemme er elendige til at implementere det i sundhedsvæsenet. Vores sundhedsvæsen er skruet sammen, så det bliver let for patienten og lægen at vælge det forkerte og svært at få det rigtige. Det er gratis for

Bevar dit gode humør og vær optimistisk. Stress, negative tanker og frustrationer er med til at gøre smerterne værre Hjernen kan skrue op og ned for smerter. Eksempelvis kan viden om rygsmerter dæmpe dine bekymringer og afhjælpe smerterne Det er helt normalt at have ondt i ryggen og meget sjældent tegn på noget farligt. I 9 ud ad 10 tilfælde er rygsmerter ikke tegn på en skade i ryggen Lad være med at bruge din tid på at jagte en diagnose Lad være med at bruge din tid på at jagte en behandling, der kan gøre dig rask. Behandling kan lindre, men sjældent kurere For mange kan ondt i ryggen ikke helbredes, men du kan sagtens leve et godt liv med den ryg du har. Kilde: Inge Ris Hansen

helse / oktober 2021

helse: tema

LÆNDESMERTER KOSTER DE DANSKE SKATTEYDERE

Hvad er GLA:D®RYG? Forløbet henvender sig til alle, der døjer med gentagne eller vedvarende rygsmerter og har behov for at få redskaber til at håndtere deres situation. Deltagerne opnår viden og får redskaber, der hjælper dem til at fungere bedre med deres ryg og de smerter, der er. GLA:D® Ryg er baseret på forskningsviden, nationale og internationale retningslinjer og input fra forskere, patienter og behandlere. Forløbet varer 10 uger, og patienten skal selv betale.

1,8 mia KR. OM ÅRET

dig som borger at få en scanning og en operation, ligesom den smertestillende medicin er forholdsvis billig. Hvis du omvendt skal vælge en kiropraktor, en fysioterapeut eller et patientuddannelsesforløb, så skal du selv betale en stor del – sommetider flere tusinde kroner - i egenbetaling. Det bidrager til social ulighed. Vi skal vende pengestrømmen, så den bedste løsning også bliver den billigste, både for samfundet og for den enkelte borger, siger Jan Hartvigsen.

Efterspørgsel på ny viden Mens professor Jan Hartvigsen karakteriserer sundhedsvæsenet som en supertanker, der er umådeligt svær at vende, så

er hans kollega Inge Ris Hansen lidt mere optimistisk. Inge Ris Hansen er fysioterapeut, ph.d. og forsker på Syddansk Universitet. – Helt overordnet ser jeg tegn på, at den kliniske praksis har udviklet sig og stadig gør det. Forskningen siver ned i den kliniske praksis, hvor fysioterapeuter, kiropraktorer og de praktiserende læger bruger den nye viden på rygsmerteområdet. Der er stadig en kløft mellem viden og praksis, men jeg ser, at praksis begynder at følge med. Det tager mange år at ændre, men vi er på vej, siger Inge Ris Hansen. Sammen med fire andre forskere på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, blandt dem Jan Hartvigsen, har Inge Ris Hansen udviklet et uddannelses- og træningsforløb for rygpatienter med titlen GLA:D®RYG. De seneste tre år, herunder et år med coronabegrænsninger, er 653 klinikere blevet uddannet til at varetage et GLA:D® RYGforløb og flere er på vej. Klinikerne tæller primært fysioterapeuter, men også kiropraktorer og en enkelt praktiserende læge.

Mindre end 1 pct. af forsknings– midlerne bruges til forskning i forebyggelse og behandling. Det synes jeg er meget bekymrende. Jan Hartvigsen, professor, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

– Vi oplever en ret stor interesse for forløbet. Klinikerne arbejder med en evidensbaseret tilgang og vil gerne erhverve sig ny viden. De ved, at vores materiale er udviklet på universitetet og baserer sig på forskningsresultater men også på input fra klinikerne og patienter. Vores kernepunkt er anbefalinger fra de internationale kliniske retningslinjer med fokus på patientuddannelse, herunder smertehåndtering og træning. Vi udvikler hele tiden programmet i takt med den nye viden vi får undervejs, siger Inge Ris Hansen. Hvilke patienter henvender et GLA:DRYG-forløb sig primært til? – Alle med rygsmerter kan få et udbytte af forløbet, men det er designet til dem, der har mere konstante eller tilbagevendende smerter i ryggen og ikke til dem med periodiske, lettere smerter. Vi skal væk fra begreber som akut og kronisk; vi ved de fleste får en ny episode med rygsmerter inden for et år, så vores fokus er at hjælpe patienterne med at håndtere rygbesværet. Det går ikke væk. Rygsmerter er mere som en allergi: Det er en del af mig, at jeg har astma, allergi eller en ryg, der driller. Vi skal frem til et andet syn på dét at have rygsmerter. Vores patienter er kloge, de fleste ved det godt, at rygsmerterne kommer igen, for de har oplevet det på egen krop. Derfor er det ikke et trælst budskab, vi giver dem, og mange bliver faktisk lettede. De ved det allerede, og de siger, at det er rart at få det bekræftet. Det opleves som en anerkendelse af de oplevelser og erfaringer, som de allerede har, siger Inge Ris Hansen. Behandlingen sondrer ikke mellem kronikere og dem, der oplever rygsmerter en gang i mellem, men fokuserer overordnet på oplysning og en hensigtsmæssig smertehåndtering.

Indflydelse på eget liv Professor Jan Hartvigsen håber, at sundhedsvæsenet i fremtiden vil gribe rygsmerteproblematikken helt anderledes an. – Det er en anden rolle for sundhedsvæsenet, når vi sætter fokus på, at patienterne skal have langt mere indflydelse på deres eget liv og i langt højere grad selv

helse: tema

Der er stadig en kløft mellem viden og praksis, men jeg ser, at praksis begynder at følge med. Det tager mange år at ændre, men vi er på vej nge Ris Hansen,fysioterapeut, ph.d. og forsker på Syddansk Universitet.

skal lære at tage hånd om deres rygsmerter. Det er ikke det samme, som at vi skal overlade patienterne til sig selv. Slet ikke. Vi skal tværtimod understøtte egen-håndtering bedst muligt. Vi har fået meget mere viden og skal arbejde for et fælles fagligt grundlag til gavn for rygpatienterne. Mange rygpatienter håndterer det rigtig godt, men for omkring 25 pct. af rygpatienterne er det et betydeligt problem. Vi skal ikke bare behandle ryggen, men mennesket. Og vi skal yde en ekstra

indsats over for dem, som har svært ved at tackle et liv med smerter. For dem er uddannelse, motion og træning ekstra vigtig. Langt hovedparten kan det meste, og det skal de understøttes i via samtale, uddannelse og træning. Hvordan ser du fremtidsperspektivet for håndteringen af rygsmerter herhjemme? – Vi forsker meget i kræft og diabetes – med god grund - men vi burde også forske i bevægelsesapparatet, for der er vir-

Lyt dig til ekstra viden Danmarks Radio har for nyligt produceret tre udsendelser om ryggen og rygsmerter i P1-serien ”Sygt nok.” Du kan lytte til udsendelserne på DR Lyd-app´ en eller på dr.

kelig brug for en prioritering af det felt. Mindre end 1 pct. af forskningsmidlerne bruges til forskning i forebyggelse og behandling. Det synes jeg er meget bekymrende. Omvendt så ser jeg også positive ting og oplever en stor opmærksomhed fra politisk side. Jeg tror, der er et oprigtigt ønske om at ændre noget, siger professor Jan Hartvigsen.

Er du én af de 80% der døjer med ryggen? Næstved Rygcenters Online Rygskole Hvis du vil investere 2 timer om ugen til Rygskolen Online, kan du om 2 måneder leve et liv med mere frihed, færre smerter og større livskvalitet. Rygskolen Online består af: • 8 ugers intensiv online træning, hvor du træner når det passer dig! • 16 videoer • 7 bonusvideoer vedr. teori, kost, smerte og medicin • Dokumenteret effekt

PRIS KUN

495,-

For køb og nærmere information se www.nryg.dk eller ring på 55 73 88 44

helse / oktober 2021

helse: tema

TEMA

Ryggen

LONE HERTZ:

“Det er fuldstændig afgørende for mig at træne” Skuespillerinden Lone Hertz har en spinalstenose. Egentlig kan man godt operere på hendes ryg, men fordi det kan betyde, at hun ville blive stiv i ryggen, har Lone valgt en anden vej. Hun træner for at holde skaden i skak. Af: Clara Edgar / Foto: Lars H. Laursen

et er fredag middag, og Lone træder ind ad døren til Topmotion i Lyngby. Her møder hun fysioterapeut Frederik, som har været Lones primære træner i et år. Lone starter med at fortælle, at hun har lidt tørre tømmermænd fra dagen inden, som betyder, at kroppen er lidt træt. Hun har nemlig gået rundt en hel dag i høje hæle – noget, hun kan, fordi hun har fokus på at træne og holde sin krop ved lige, og det er netop det, hun er kommet for at gøre i dag. Den næste lille halve time vil Frederik guide den folkekære skuespillerinde,

foredragsholder og forfatter gennem en række øvelser på forskellige maskiner. Det gør han for at holde Lones krop – og særligt hendes rygmuskulatur – stærk. Lone lider nemlig af spinalstenose, som er en rygmarvsforsnævring. Lidelsen kan give smerter og føleforstyrrelser, og i nogle tilfælde er en operation nødvendig. Lone er da også blevet tilbudt at komme under kniven, men foretrækker at træne sig ud af problemet i stedet. – Der er jo altid risici ved at blive opereret, og lige i mit tilfælde ville det betyde, at jeg blev stiv i ryggen, og det vil jeg

ikke. Så for at kunne leve med skaden, så træner jeg. Det er helt afgørende for, at jeg kan fungere, siger Lone, inden hun går i gang med dagens øvelser. Lone har et fast program, som hun kører igennem cirka en gang om ugen. Målet er at holde hendes muskler stærke, ikke at hun skal øge sin muskelmasse. – Jeg skal jo ikke komme til at ligne Skipper Skræk, ler Lone, som har taget plads i den første maskine. Hver øvelse bliver udført i cirka to minutter alt efter dagsformen. Frederik står ved siden af og tager tid på, at Lone har

helse: tema

det rigtige tempo i øvelserne og sikrer, at hun udfører dem korrekt. Hans opgave er at sikre, at Lone får det optimale ud af træningen, og at der ikke opstår skader.

Kan mærke, når hun ikke træner For Lone er det en god tryghed at have Frederik ved sin side. Han har hele tiden et øje på, at træningen bliver udført korrekt, og Lone forklarer, at hun gennem tiden har prøvet forskellige træningsformer og centre. – Nogle gange har jeg været i et Fitness World, som jo er fyldt med toptrænede fyre, og hvor jeg kan blive helt forvirret og følt mig til skue, og det er ikke rart, så at komme her og få den her vejledning er virkelig en luksus, siger Lone. Øvelserne er selvfølgelig afpasset til Lones fysik og behov, som især har fokus på at kompensere hendes muskulatur, så hun mærker så lidt som muligt til spinalstenosen. Og det virker i høj grad. For selvom hun til tider godt kan mærke, at det stråler fra hendes ryg og ned i benene, som er et udbredt problem ved spinalstenose, er det især, når hun har haft for travlt til at træne, at problemet opstår. For Lone har travlt. Hun kører land og rige rundt og holder foredrag, og i sommer vendte hun tilbage til revyen efter mange år uden for spotlyset. Og det er vigtigt for hende at have den fysiske frihed til at kunne alle de ting. Det værste, hun kunne forestille sig, er at skulle gå på pension. En tilværelse, som hun har fået en lille smagsprøve på under corona.

Min spinalstenose er jo faktisk så stort et pro blem, at jeg har handicap skilt i bilen, men fordi jeg træner, så hæmmer det mig faktisk ikke på en måde, som betyder, at jeg ikke kan gøre de ting, jeg gerne vil. Lone Hertz

– Jeg kunne jo ikke komme ud og holde foredrag, og sad bare meget derhjemme. Jeg trænede selvfølgelig, gjorde mine daglige øvelser hver morgen, vinterbadede, gik til zoneterapi og spiste sundt, fordi det er så vigtigt for mig, men det krævede virkelig meget selvdisciplin, siger Lone. Derfor er hun også rigtig glad for at være startet op på sine foredrag igen, selvom det giver nogle lange dage. Forleden pendlede hun frem og tilbage til Randers for at holde et tre-timers foredrag.

Stor effekt på kort tid I takt med at Lone bevæger sig igennem de forskellige maskiner, kommer der farve i kinderne, og der bliver også pustet og lavet grimasser. Der er dog også overskud til at snakke lidt, og smilene sidder løst hos både hende og Frederik.

– Hvor lang tid er vi oppe på, Frederik?, spørger Lone, mens hun sidder og laver benpres. For det er hård træning, som presser hende. Og Frederik presser hende også. – Du skal lave minimum to mere, siger han, og det gør Lone så. For hun ved, at selvom det gør lidt ondt, så er det ondt på den gode måde. Hele programmet er overstået på lidt under en halv time, hvilket måske ikke lyder af meget, men Frederik forklarer, at med den her træningsform og til Lones behov, så er det nok. – Med det her program nedbryder vi musklerne, så de bygger sig op igen til samme niveau. Så der bliver ikke lagt mere muskelmasse på, men den bliver holdt ved lige. Derfor skal man heller ikke gøre det mere end en gang om ugen, fordi kroppen skal have tid til at restituere, siger han. Da træningen er slut, har Lone det fantastisk i kroppen, og de tørre tømmermænd er som forduftet. Hun nyder virkelig at mærke, at hun har brugt sin fysik. Og hun vil opfordre andre til at gøre det samme. For det er så tydeligt for hende, hvor meget godt, træningen gør. – Min spinalstenose er jo faktisk så stort et problem, at jeg har handicapskilt i bilen, men fordi jeg træner, så hæmmer det mig faktisk ikke på en måde, som betyder, at jeg ikke kan gøre de ting, jeg gerne vil. Der er jo mange mennesker, især dem, som er voksne som jeg, der har problemer med ryggen eller fysikken, som i høj grad dikterer deres liv, og til dem vil jeg bare sige: Træn! Det virker, siger Lone.

Lad ikke humøret falde med bladene Loppefrøskaller indeholder 85% af de gavnlige kostfibre, som dine tarmbakterier elsker. Glade bakterier giver en sund tarm, og det giver et godt humør. KØB DINE LOPPEFRØSKALLER I DAG! Kan købes på www.biodanepharma.com, apoteket eller i helsekostforretningen

WWW.BIODANEPHARMA.COM helse / oktober 2021

helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse. Du får 10 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.

Sudoku Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 10 2021”. Vinderen trækkes den 22. november 2021. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

Vores stole er lavet til at levere funktionalitet og komfort i topklasse med et design, der også har æstetik i fokus. Vi opfylder dine ønsker og skaber den bedste stol til dig.

Lad din lokale forhandler overbevise dig: Brenderup • Bolighuset Werenberg Glostrup • Stolespecialisten Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens Haarby • Harby Boligmontering Kolding • Stolespecialisten København K • Vestergaard Møbler Lejre • Stolespecialisten Lyngby • Vestergaard Møbler Nakskov • Møblér Ullerslev Næstved • KJEPS Bolighus Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. 6444 1049 Tlf. 5385 0030 Tlf. 2056 4403 Tlf. 7564 3666 Tlf. 6473 1473 Tlf. 5385 0030 Tlf. 3257 2814 Tlf. 5385 0030 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5476 1001 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 8613 3588

WWW.FARSTRUP.DK

helse / oktober 2021

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

TEST DIG SELV FOR DEN USYNLIGE FOLKESYGDOM Op mod 650.000 mænd og kvinder over 50 år har knogle skørhed. Men kun en brøkdel er diagnosticeret og i behandling for sygdommen, og det efterlader op mod 500.000 danskere med knogleskørhed uden at vide det. Sygdommen kan koste brækkede knogler hos de ramte, og samfundsudgifterne til behandling og hjælp er store.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

VÆRTENS BEDSTE HÅNDVASK

16 lektioner til et liv med færre rygsmerter!

Du får nu muligheden for at træne og optimere din ryg, lige når det passer dig. For køb og nærmere information Se www.nryg.dk eller ring på tlf. 55 73 88 44.

Wild Biotic™ er et dansk udviklet mælkesyreprodukt, og det eneste produkt af sin slags i hele verden. Kapslen indeholder de undersøgte råvarer i kombi nation med andre tilsatte mælkesyrebakterier. Produktet tilfører ”nyt liv” til din tarm og fordøjelsessystem i form af en bred vifte af forskellige mælkesyrebakterier inklusive bakterier, der naturligt findes i produkter fra bier. Tag to kapsler dagligt i forbindelse med et måltid. Vejl. udsalgspris: 300,00 kr. for 60 tabl. Mere info: www.newnordic.dk, tlf. 46 32 33 44.

På www.knogletest.dk kan du teste din risiko og tilmelde dig en gratis temaaften, hvis du vil vide mere.

Hvis du vil investere 2 timer om ugen til Rygskolen Online, kan du om 2 måneder leve et liv med mere frihed, færre smerter og større livskvalitet. Rygskolen Online består af: •1 6 videoer •7 ekstra bonusvideoer med teori, kost, smerte og medicin •D okumenteret effekt

NYT LIV TIL DIN TARM

Dagene bliver kortere og kortere – og vinteren venter. Her får du en håndfuld tip til en lettere hverdag.

– pas godt på dig selv, din familie og dine kolleger God håndhygiejne er den bedste beskyttelse til at forebygge smitte og sygdomme. Nova TTO Hånd sæbe uden sulfater med 4,99 5 tea tree oil er velegnet til hyppig håndvask. Udtørrer ikke huden men efterlader den frisk og blød. Tea Tree Oil stammer fra Australien, hvor dens antiseptiske egenskaber har været kendt i århundreder. Fås på apoteket, Helsam og Matas. Læs mere på www.novasel.dk

TANK OP MED TILSKUD AF D-VITAMIN Sommersolens forsyning af D-vitamin slipper snart op, når dagene bliver kortere, og sollyset falmer. Men kroppen har brug for D3-vitamin, så vores celler og organer kan fungere optimalt. Når vi bruger mange af døgnets timer indenfor på kontoret eller i sofaen, får vi ikke nok D-vitamin direkte gennem solen. D3-dråberne fra ZeinPharma er din flydende vitaminkilde. Du kan nøjes med 1 dråbe om dagen, og flasken indeholder 2.100 flydende solstråler. Også egnet til vegetarer. Fås i udvalgte helsekostforretninger og webshops samt hos Helsemin. Info: www.limepharma.dk, tlf.: 39 56 36 26.

helse: xxxx

Kyolic hvidløg opretholder et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb

maxipharma

Kyolic fås som tablet, kapsel og i flydende form på apotek, hos matas og i helsekostbutikker.

En forbrugers mening ...

Når indholdet er vigtigt ...

,,Jeg har været trofast bruger af Kyolic gennem de sidste 10 år. Jeg føler mig meget tryg ved at tage produktet, og det hjælper mig til at holde min krop sund. Det bedste ved Kyolic er, at det er 100% lugtfri, så jeg kan nyde alle fordele ved at spise hvidløg uden at genere mine omgivelser med hvidløgsånde.” Grethe Bergstøm Kristensen, Århus

Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er fermenteret hvidløgsekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

Se meget mere på maxipharma.dk

helse / oktober 2021

helse: fokus

FOKUS Cancer

DINE PERSONLIGE RESSOURCER ER MED TIL AT AFGØRE, OM DU OVERLEVER KRÆFT

I Danmark har langt fra alle kræftpatienter lige gode muligheder for at overleve deres sygdom. Lav indkomst og kort uddannelse spiller en rolle, men også personlige ressourcer har afgørende betydning. Sundhedssystemet skal væk fra at behandle alle ens, hvis vi skal uligheden til livs, siger forsker. Af: Janni Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

r. Olsen og Hr. Jensen er nogenlunde jævnaldrende, og begge er de blevet ramt af den samme form for kræft. Heldigvis bor de i et velfærdssamfund som Danmark, hvor de gennem deres skattebillet er sikret ret til behandling. Det er især godt for Hr. Olsen, for han er lige nu arbejdsløs, og som ufaglært er udsigterne til et job ikke lyse lige nu. Skulle han selv have betalt for den behandling med kemoterapi, som både han og Hr. Jensen er i gang med, ville han ikke have haft råd. Men selvom Hr. Olsen og Hr. Jensen både har ret til og også får tilbudt præcis samme behandling for deres sygdom, står Hr. Olsen umiddelbart med dårligere kort på hånden i forhold til at overleve sin sygdom. Statistikker viser således, at kortuddannede patienter og patienter

med lav indkomst har ringere overlevelsesstatistik end andre. Men det er langt fra det eneste, der er i spil – andre faktorer spiller en lige så stor rolle. Det fortæller Susanne Oksbjerg Dalton, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse. – Det, man bøvler med, er at finde de patienter, som måske ikke klarer sig så godt igennem deres kræftforløb. Selv om statistikkerne viser, at kort uddannelse eller lav indkomst spiller en rolle, så er der mange kræftpatienter, som har kort uddannelse og lav indkomst, som klarer sig fint igennem. Ligesom der også er nogle med lang uddannelse, som ikke klarer det godt. Så uddannelse og indkomst dur ikke at bruge som markør. I vores forskningscenter arbejder vi for eksempel med at udvikle korte spørgeskemaer, som skal afklare patientens res-

Fordi vi har fri og lige adgang til behandling, har der nok været en tendens til at synes, at man skal tilbyde alle det samme. Men den idé skal der gøres op med. Susanne Oksbjerg Dalton, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse.

sourcer i forhold til blandt andet, hvor godt de forstår, hvad lægen siger, om de har pårørende, der støtter dem, hvor langt de har til hospitalet, og om de har andre sygdomme. På den måde prøver vi at få blik for, hvem der måske skal have en ekstra indsats i forbindelse med planlægning og fastholdelse i behandling, siger hun. Susanne Oksbjerg Dalton understreger, at det, der driver det meste af uligheden i kræftbehandlingen, er sygdommens fremskredenhed samt komorbiditet – det vil sige det faktum, at patienten har andre alvorlige sygdomme samtidig med kræft som eksempelvis KOL eller diabetes. Men der er også patienter, der lider af angst og depression og af den grund takker nej til den optimale behandling og i stedet får en mildere eller i nogen tilfælde slet ingen.

Lige adgang giver ikke lige muligheder For at komme uligheden i kræftbehandlingen til livs, tror Susanne Oksbjerg Dalton, at der skal tages et opgør med én af grundindstillingerne i det danske sundhedsvæsen. Der hersker således en antagelse af, at giver man alle patienter de samme tilbud, så får de alle også det samme ud af dem.

helse: fokus

– Fordi vi har fri og lige adgang til behandling, har der nok været en tendens til at synes, at man skal tilbyde alle det samme. Men den idé skal der gøres op med, for måske skal vi netop give nogle patienter lidt mere – for at de kan få det samme. I Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (Compas red.) undersøger vi for eksempel, om vi kan specialuddanne sygeplejersker til at være såkaldte navigatorer for sårbare patienter, eller om vi ved at lave systematisk rygestopintervention, alkoholintervention og intensiv træning med patienterne kan få alle patienter i så ”god form”, at de kan tåle at blive behandlet med den mest optimale behandling, siger hun.

Ekstra støtte til sårbare patienter Lige nu er lodtrækningsundersøgelse ved navn Navigate i gang som et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og flere danske hospitaler. Undersøgelsens formål er at øge muligheden for gennemførelse af behandling og dermed bedre overlevelse for patienter med lungekræft. – Navigate er et særligt projekt, fordi det retter sig lige præcis mod de sårbare patienter, som har allermest brug for hjælpen, men som ofte takker nej til at deltage i forskningsprojekter. Med projektet forsøger vi at imødekomme den sociale ulighed og sårbarhed, som især ses hos patienter med lungekræft, fortæller Susanne Oksbjerg Dalton.

I Navigate-projektet sættes der ind med tre hovedkomponenter, som skal støtte patienterne med lungekræft. Dels indsætter man såkaldte navigator-sygeplejersker, som har til opgave i op til 12 måneder at støtte og motivere den enkelte patient til behandling og ændring af sundhedsadfærd. Dels indgår der et systematisk fokus på patientens symptomer, hvor navigator-sygeplejersken på faste tidspunkter udspørger om eventuelle symptomer, så man kan følge med i, om og eventuelt hvordan sygdommen udvikler sig. Endelig bliver de medvirkende patienter støttet i at træne fysisk to gange ugentligt. Det kan umiddelbart lyde voldsomt at skulle træne for en patient med lungekræft, men det kan netop være noget af det, der gør en forskel. – Vi ved, at lungekræftpatienters helbred hurtigt kan gå ned ad bakke. Men det kan fysisk træning være med til at modvirke eller dæmme op for. Derfor skal de igennem 12 ugers træningsprogram med både konditions- og styrke

træning med det formål at forbedre deres generelle helbred og øge deres mulighed for at gennemføre den bedste kræftbehandling, siger Susanne Oksbjerg Dalton.

Stigning i kræftoverlevelse MÆND: 1-årsoverlevelsen for mandlige kræftpatienter er steget fra 69 pct. til 82 pct. på 15 år, dvs. der i dag gennemsnitligt er 82 pct. af mændene, der overlever diagnosen mindst 1 år, hvor det for 15 år siden var 69 pct. 5-årsoverlevelsen for mandlige kræftpatienter er steget fra 50 pct. til 66 pct. KVINDER: 1-årsoverlevelsen for kvindelige kræftpatienter er steget fra 72 pct. til 83 pct. på 15 år, dvs. der i dag gennemsnitligt er 83 pct. af kvinderne, der overlever diagnosen mindst 1 år, hvor det for 15 år siden var 72 pct. 5-årsoverlevelsen for kvindelige kræftpatienter er steget fra 56 pct. til 68 pct.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

helse / oktober 2021

helse: fokus

FOKUS Cancer

Ingen behandling til en fjerdedel af dem, der får kræft i hjernen

Hvert år rammes 1600 danskere af kræft i hjernen. For dem, der får sygdommen i sværeste grad, er behandlingsmulighederne meget ringe, og der er ikke sket fremskridt på området i 16 år. Det skal et nyt nationalt forskningscenter lave om på, håber ekspert. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

t få stillet diagnosen kræft vil ganske givet komme som et chok for de fleste. Heldigvis har de videnskabelige fremskridt de seneste årtier været så store, at mange kræftramte i dag med rette behandling har gode muligheder for enten at holde sygdommen i skak eller at blive helbredt. Der er dog stadig visse former for kræft, hvor chancerne for at blive rask og overleve er meget små. Dette gælder blandt andet for dem, der får et såkaldt glioblastom i hjernen – en ondartet hjernetumor, grad 4. I modsætning til andre ondartede hjernetumorer kan lægerne i dag stadig ikke gøre ret meget for de patienter. Det fortæller Hans Skovgaard Poulsen, der er professor på afdelingen for neuroonkologi og strålebiologi ved Finsenscenteret på Rigshospitalet og co-direktør for det nye

Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer, DCCC Brain Tumor Center. – I de seneste år har der været store fremskridt i behandlingen af grad to- og tre-gliomer, og levetiden er forøget for disse patienter. Vi har fundet ud af, at giver vi kemoterapi oveni den lokale behandling, kirurgi og strålebehandling, øges middellevetiden væsentligt. F.eks. var middellevetiden cirka 30-35 måneder for patienter med grad 3-tumorer, da de blot blev behandlet med lokal behandling, mens den i dag er ca. 92-95 måneder efter supplerende behandling med kemoterapi. For patienter med gliobla-stom forholder det sig anderledes – her er der ikke sket nogen behandlingsmæssige fremskridt de seneste 16 år til trods for maksimal lokal behandling og kemoterapi, siger han.

Eksperterne ved på nuværende tidspunkt ikke, hvorfor det er så svært at behandle patienter med et glioblastom. Kun ved man, at det er en meget aggressiv kræftform, hvor man godt kan operere en del af den kræft væk, som kan ses på scanninger, men hvor særligt de kræftceller, der ikke er synlige, og som er spredt langs blodkar og nerveceller, ikke kan opereres, idet det vil resultere i blødninger og lammelser i hjernen.

Ny forskning skal redde liv Hvert år rammes omkring 1600 danskere af kræft i hjernen. Det er forskelligt, hvor langt henne i sygdomsforløbet patienterne er, når kræften opdages. Ofte afhænger det af, hvor i hjernen tumoren sidder. Er et af de første symptomer på sygdom f.eks. epilepsi, opdager folk som regel hurtigt, at noget er i vejen og søger læge.

I Korea og Japan kan vi se, at meget få får hjernetumorer. Samtidig kan vi se, at når koreanere og japanere flytter til Vesten, så går der kun en generation, så er frekvensen næsten den samme som hos andre vesterlændinge. Hans Skovgaard Poulsen, professor og co-direktør for det nye Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer, DCCC Brain Tumor Center.

helse: fokus

Omvendt kan tumoren også sidde i det center af hjernen, hvorfra følelserne og intellektet reguleres, hvilket ikke i første omgang vil få folk til at tænke, at de har fået kræft i hjernen. Ud af de 1600 årlige tilfælde af hjernekræft er cirka 400 af dem af typen glioblastom. Middellevetiden for de mennesker, der rammes, er, efter de har fået diagnosen, blot 14-16 måneder. Og det er netop det faktum, der er årsagen til, at det nye Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer tidligere på året så dagens lys. Centeret, der er et femårigt projekt, er blevet en realitet som følge af en donation på 20 millioner fra Kræftens Bekæmpelse. Der er nedsat 20 forskellige forskningsgrupper, der alle på forskellig måde arbejder med målrettet behandling. I forbindelse med projektet er der udvalgt fem områder, som centeret skal arbejdes særligt intensivt med. Disse er: 1) Tumorheterogenitet – det vil sige, at samme tumor hos den enkelte patient kan indeholde forskellige tumorceller med forskellig naturhistorie, og dermed forskellig følsomhed for behandling. 2) Målrettede lægemidler, så behandlingen i højere grad kan individualiseres. 3) Behandlingsresistens, hvor målet er at finde ud af, hvorfor nogle tumorer kommer tilbage og pludselig fremstår resistente. 4) Forståelse af de spredningsmekanismer, der er på spil, når kræftcellerne spreder sig. På den vis er det håbet, at man kan blive dygtigere til at behandle de miljøer, som kræftcellerne søger henimod, så disse kan blive bedre til at afvise dem. 5) Kirurgi og strålebehandling. Hans Skovgaard Poulsen, der er med til at lede det nye tværnationale center, har store forventninger til projektet. – Med centeret prøver vi nu at træde det par skridt tilbage og blive klogere, så vi kan gøre noget for de her patienter. Noget af det, jeg har store forventninger

til, er den genetiske sekventering på alle patienter. Derudover laver vi nogle kliniske forsøg på alle patienter, så vi på den måde får et godt sammenligningsgrundlag via en kæmpe database. Når vi i fremtiden så får en patient med bestemte karakteristika, kan vi gå tilbage til databasen og se på, hvordan det gik andre patienter med samme symptomer. Kort sagt kan man sige, at databasen skal hjælpe os med at finde nogle mønstre, der kan gøre os klogere, siger han.

Ingen forbindelse mellem hjernekræft og mobiltelefoni Desværre er glioblastomer stigende i frekvens, så flere og flere mennesker rammes. Hvorfor det er sådan, ved ingen. Der har tidligere været fokus på, om mobiltelefoni kunne være en medvirkende årsag til, at man udviklede sygdommen. Men det har der vist sig ikke at være videnskabeligt belæg for at tro. Forskerne ved dog noget om forekomsten af kræftformen i et geografisk perspektiv, og måske kan den viden vise sig på sigt at åbne en dør ind til forståelsen af glioblastomers opståen.

– I Korea og Japan for eksempel kan vi se, at meget få får hjernetumorer. Samtidig kan vi se, at når koreanere og japanere flytter til Vesten, så går der kun en generation, så er frekvensen næsten den samme som hos andre vesterlændinge. Så det får os til at tro, at der formentlig ligger nogle svar gemt i både miljø og genetik, siger Hans Skovgaard Poulsen. En sjælden gang imellem sker det, at lægerne ser langtidsoverlevere blandt patienter med et glioblastom. Det er glædeligt, når det sker, understreger Hans Skovgaard Poulsen, men det hjælper bare ikke størstedelen af patienterne. – Al behandling, vi kender til indtil nu, er afprøvet. Og intet har vist sig at hjælpe. Derfor må vi også erkende, at der åbenbart stadig er nogle karakteristika i hjernen, som vi ikke forstår. Det håber jeg, at vi kommer til med det nye center. Det er klart, at succeskriteriet med projektet er, at vi får en bedre overlevelse. Og så skal patienterne selvfølgelig også have en bedre livskvalitet, siger Hans Skovgaard Poulsen.

helse / oktober 2021

helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Det man ikke ved, har man ondt af Kommunikation er nøgleordet, når det kommer til alvorlig sygdom. Den åbne ærlige samtale, der bringer folk tættere på hinanden. En samtale om livssituation, fremtid, håb, frygt, mening og uvished. Vi ved, hvor vigtig den åbne dialog er. Men vi kan alligevel godt famle lidt, når det gælder i relation til børn. Ofte kan man høre argumenter om, at man vil skåne barnet og ikke involvere dem i fars eller mors sygdom. Men selv det helt lille barn mærker stemninger og den ændrende opmærksomhed. Hvis de mødes med et ”der er ikke noget”, så vil de forvirres over, at det ikke passer med det, de fornemmer. Når hverdagen ændrer sig, mærker børn det straks, og det vigtige bliver, at barnet ikke oplever sig alene med tanker og fantasier. Naturligvis skal kommunikationen være afstemt efter barnets alder og udvikling. Vi skal turde tale med børnene om den hverdag, der nu er deres. Hvordan børn og unge reagerer på at have en forælder med en kræftdiagnose afhænger af barnets personlighed, alder og hvordan forældrene, nærtstående familie, venner, skole, institutioner og sundhedsvæsen omkring barnet håndterer den sårbare situation. Børn kan heldigvis klare meget, når de er i omsorgsfulde omgivelser, der opfylder deres behov. Når en

forælder får kræft, har børn brug for nærvær, omsorg, åbenhed og for at holde fast i hverdagsrutiner. Børn i alle aldre har behov for nærvær og accept af, at alle følelser er okay. Og det gør vi bedst ved selv at turde vise følelser og forklare åbent og ærligt om den nye situation. Børn holder sig ofte tilbage, hvis de oplever, at der ikke er en åben kommunikation i familien. Det kan af de voksne tolkes som, at barnet ikke ønsker at vide noget. Men det er dig som voksen, der skal starte med at tale om sygdommen og dens betydning for Jer som familie. Med åbenhed menes ikke, at al information skal presses ned over hovedet på barnet. Det er ikke nødvendigvis alt, der skal fortælles. Det afgørende er, at det, man fortæller, er sandt. En god idé kan være at spørge barnet, hvad det har brug for at vide. Og husk altid at give information i små bidder af gangen. De forbedrede behandlingsmuligheder gør heldigvis, at prognosen for en kræftlidelse er langt bedre end tidligere. Flere bliver erklæret helt raske, og selvom diagnosen er alvorlig, lever mange i meget lang tid selv med alvorlig fremskreden kræft. Derfor skal den åbne kommunikation også indeholde håb. Der findes materiale, som kan hjælpe Jer på vej, så det, der kan synes som den svære samtale, ikke føles helt så svær.

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde p sykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse- tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen - på Islands Brygge i København.

Vi ved, hvor vigtig den åbne dialog er. Men vi kan alligevel godt famle lidt, når det gælder i relation til børn.

Helkropsscanning – med nyeste og mest avancerede udstyr

Ryd eventuelle bekymringer af vejen og få viden om din krops sundhedstilstand. Vi tilbyder: ∙ Professionel scanning i et patientvenligt miljø ∙ De bedste eksperter og det nyeste udstyr ∙ Kort ventetid og hurtigt svar

Få svar på dine spørgsmål

HELBREDET er vigtigt og med alderen er det en god idé, at lægge mærke til eventuelle forandringer i kroppen. Men selv om man er opmærksom, så er det ikke alle sygdomme, der viser tydelige symptomer i tide for en succesfuld behandling DERFOR tilbyder vi hos Progardia Healthcare, helkropsscanninger, hvor vi med førende danske specialister, samt det nyeste og mest avancerede udstyr på markedet foretager individuelt tilpassede helkrops-MR-scanninger. PROGARDIAs screeningsmetode giver afklaring på eventuelle aktuelle bekymringer, samt en tryghed i at have et statusbillede af kroppens generelle sundhedstilstand.

Ole Graumann Speciallæge, Ph.d og forskningsleder

Hella Thagesen Stedfortræder for Centerleder

Jon Asmussen Speciallæge i radiologi

RING TIL OS PÅ:

70 60 11 60

Om helkropsscanning Hos Progardia følger vi en screeningsprotokol for helkropsscanninger, der er særlig god til at se forandringer i hjerne, rygmarv, bihuler, ører, hals, blodkar, knogler, muskler, lever, nyrer, binyrer, milt, bugspytkirtel, blære, samt hele ryggen fra nakke til haleben. Hos kvinder lægges der endvidere særlig fokus på livmoder, æggestokke, skede samt lækager fra eventuelle brystimplantater.

Progardia er:

Anne Bjeld Dinesen Centerleder

Find ud af mere om MR-scanning af kroppen, hvor resultatet gennemses af op til tre lægefaglige eksperter. Ring til os på:

Per Ulrich MR-specialist

Kim Jensen Overradiograf & MR-specialist

John Hjarbæk Lægefaglig ansvarlig, speciallæge i radiologi

Jens Thygesen Speciallæge i almen medicin

Martin Mørck Mortensen Speciallæge i urologi, Ph.d.

Niels Thagaard Stifter og adm. dir.

Før en helkropsscanning hos Progardia, er der en telefonisk samtale med vores alment praktiserende læge, Jens Thygesen, for at sikre den bedst mulige individuelle tilpasning. Selve scanningen tager ca. 1 time og 20 minutter. For at sikre den bedst mulige fortolkning af de ca. 3.800 billeder, gennemgås de af 2-3 forskellige radiologer med hver deres ekspertområde, og der gives svar inden for 5 hverdage.

PROGARDIA HEALTHCARE Teglgårdsparken 118 5500 Middelfart info@progardia.dk www.progardia.dk helse / oktober 2021

helse: fokus

FOKUS Cancer

Lars Erik lever med kræften som følgesvend For 10 år siden fik Lars Erik Jørgensen diagnosticeret leukæmi. Det var et kæmpe chok, og sygdommen har sendt ham ned i flere sorte huller. Men i dag er han afklaret med, at han skal være i behandling resten af sit liv og har vænnet sig til at leve med kræften. Af: Clara Edgar / Foto: Sundhedstv, Shutterstock

a Lars Erik fik at vide, at han havde leukæmi var han 34 år gammel. Det er i dag 10 år siden, men han husker stadig tydeligt, de følelser, der gik gennem ham, da han hørte ordene for første gang. – Det var jo et væld af alt muligt, men der var sådan to bærende tanker. På den ene side tænkte jeg, at så kan alt også være ligemeget, for jeg skal alligevel dø om lidt, på den anden side, at nej fandme nej, den her sygdom skulle ikke bestemme over mit liv, siger Lars. De to tanker blev hos ham længe, og han skiftede mellem de to sindstilstande. Nogle dage sad han bare på sofaen og græd. Men han døde ikke. I første omgang blev leukæmien slået ned med kemo, som holdt ham sygdomsfri i tæt på fem år. Så viste sygdommen sig igen, og denne gang blev Lars Erik startet op på medicin. Det var i høj grad hans alder, der dikterede behandlingen. For kemo ville på sigt være en uholdbar måde at holde kræften i skak, når han

på daværende tidspunkt kun var i slutningen af 30’erne. – Så startede jeg jo op på de her piller, som hæmmer kræftcellerne, og dem skal jeg så tage resten af mit liv. Det har jeg affundet mig med, og det ser ud til at virke, så for det meste har jeg det godt, siger Lars Erik. Han kan dog tydeligt mærke, at hans energiniveau ikke er, hvad det har været. Hverken fysisk eller mentalt. Og det kan godt ærgre ham. Særligt fordi det betyder, at han kun kan arbejde på deltid som automekaniker, og fordi, han nogle gange går glip af en masse sjovt på værkstedet. – Jeg er virkelig glad for at kunne arbejde på deltid, jeg ved slet ikke, hvad jeg ville gøre uden, men det kan godt være hårdt at møde ind en morgen, og så snakker de andre om noget, der er sket eftermiddagen forinden, som jeg ikke har været med til. Det er lidt træls, griner han.

Glemte sin kone i sygdomscirkusset Når det alligevel betyder så meget for Lars Erik, at han stadig er en del af værkstedet, er det fordi, det giver ham noget at stå op til, og nogle timer, hvor sygdommen ikke fylder. Derfor har det også været særligt svært for ham under corona. Både fordi hjemsendelser har betydet, at han ikke kunne få sine daglige sygdomsfri-timer, og fordi den konstante mediedækning med fokus på de udsatte, har mindet ham om, at han faktisk hører til i den gruppe. – Nu har jeg levet med kræft i så mange år, at jeg normalt bare kan putte det i en kasse i baghovedet, så det ikke fylder

Fakta Kronisk Lymfatisk Leukæmi CLL, som Lars Erik er ramt af, er den hyppigste form for leukæmi. Der findes 2 typer – en aggressiv og en mild, som ofte ikke kræver behandling. Gennemsnitsalderen for at få sygdommen er 70 år. Så Lars Erik er atypisk. Lyt også til podcasts om CLL på www.sundhedstv.dk/podcast/

helse: fokus

Vi taler på en anden måde, når det kun er os, end vi ville, når der er kvinder til stede, og nogle gange gør det det lidt nemmere at lytte. – for fylder det for meget, så kan jeg godt blive nedtrykt – så det her med hele tiden at tænke mig selv som syg, det har været svært, siger han. For faktum er jo, at selvom Lars Erik på mange måder har det godt, og medicinen holder leukæmien nede, så er han ikke rask, og han kan heller ikke så meget, som han kunne inden, hvilket også har lagt et pres på hans kone. Som pårørende har hun både fungeret som en stor støtte for Lars Erik gennem de svære perioder, og hun har også haft rigeligt at se til med de praktiske gøremål, som skal til, for at en familie med børn fungerer. Derfor var hun også for nogle år siden ved at gå ned med flaget. – Vi fandt en pårørendegruppe, som hun går i, og vi joker lidt med nu, at hun er den syge af os to, fordi jeg jo egentlig har det fint. Alt det her med mig har fyldt så meget, så nu er det hende, der skal være i fokus, siger Lars.

Det var hårdt for ham at opdage, hvor meget det faktisk havde slidt på hende. For selvom der har været perioder, hvor han selvfølgelig ikke har haft overskud til andet end bare at komme igennem, så har der også været stræk, hvor han i dag tænker, at han burde have set, hvor meget det egentlig sled på hende, at han var syg. – Det er satme ikke sjovt at se, at jeg slet ikke har haft fokus på hende, og også lidt har glemt hende i det her cirkus. For ja, jeg er syg, men det er jo ikke meningen, jeg skulle trække hende ned med flaget, så det har jeg det rigtig træls over, siger Lars. Og han oplever, at det faktisk er et udbredt problem, at de pårørende bliver negligeret og ender med at blive ramt af stress.

Fandt støtte hos andre mænd For at få hende tilbage på sporet fandt de en pårørendegruppe, og Lars går også

selv i en mandegruppe, hvor han taler med andre kræftramte. Og selvom de fleste i gruppen lider af andre kræftformer end han selv, er det en god støtte. – Jeg begyndte i gruppen for fire år siden, og vi kan tale om alt muligt, ikke kun sygdom. Men vi kan selvfølgelig forstå hinanden i det, vi går igennem og hjælpe med gode råd, men også de tanker, der hører med, siger Lars. For ham har det været vigtigt, at det var en gruppe udelukkende bestående af mænd, fordi han oplever, at de kan tale om tingene på en anden måde, og har lidt en anden tone og betoning, som er nemmere at forholde sig til. – Vi taler på en anden måde, når det kun er os, end vi ville, når der er kvinder til stede, og nogle gange gør det det lidt nemmere at lytte, siger han. For Lars Erik er kræften noget, han regner med at skulle leve med, til han en dag ikke er her mere. Og selvom det ikke er en følgesvend, han selv har valgt, og som han gerne ville være foruden, så har det også tvunget ham til at tænke over, hvad der er vigtigt i tilværelsen. – Det rusker ligesom op i tingene, og man ser på sig selv og hinanden og børnene og på, hvad der egentlig betyder noget. Hvor man står, og hvor man er på vej hen, siger han.

natur energi

Smidighed

helse / oktober 2021

helse: klumme

KONSULTATION Knude i brystet Det står der som kontaktårsag på den næste konsultation. Jeg når lige at se det og patientens navn og prøver at genkalde mig et ansigt, men uden held. Da jeg henter hende i venteværelset, er der stadig ikke noget, jeg genkender, og jeg bliver bekræftet i, at vi ikke har set hinanden, da jeg slår op i hendes journal og ser, at hun er ret ny i lægehuset. Vi sætter os begge i konsultationen, og der er stille, indtil jeg tager ordet. ”Jeg kan se, at du har fundet en knude i brystet – vil du fortælle lidt mere om, hvad du har oplevet”. Hun fortæller, at hun for en måned siden har mærket noget i højre armhule, som hun først håbede ville gå væk af sig selv. Nu er det uændret gennem en måned, og hun synes ikke, hun har bemærket det før, så hun synes, hun var nødt til at gå til læge og få det undersøgt. Jeg undersøger hende og genfinder den knude, hun selv har mærket. Alt andet ved undersøgelsen er normalt. Jeg foretager en ultralydsscanning, som jeg har svært ved at tolke. Vi står tilbage med konklusionen, som jeg deler med hende: Jeg har fundet en mobil, men hård og let uregelmæssig knude, der måler ca. 1x2x4 cm. Jeg fortæller hende, at jeg ikke ved, hvad det er, men at jeg gerne vil henvise hende til mammografi for at få afklaret, hvad det er. Hun bliver stille, og jeg kan se, at hun er ved at græde. Jeg spørger hende, hvad hun tænker, og hun siger, at det var det, hun havde frygtet, og at hun ikke har lyst til at blive undersøgt. Der er stille lidt. Jeg spørger hende, om det, hun prøver at sige, er, at hun er bange for undersøgelsen, men gerne vil vide, hvad det er, så hun kan få den nødvendige behandling,

Henrik Rasmussen hvis den skal til. Hun nikker. Nu begynder hun at græde. Hun er gift, og har to børn på 12 og 14 år. Vi taler om, at det er svært, at hun er bange, og at hun oplever at miste kontrollen. Jeg forstår hende men kan ikke tage frygten og usikkerheden fra hende, men kun dele den med hende og være der sammen med hende i den svære oplevelse, det er, at hun måske har fået brystkræft. Jeg spørger hende, om hun har talt med sin mand om det. Det har hun ikke. Jeg er overrasket og spørger hende, hvorfor. Hun siger, at hun ikke vil gøre ham nervøs. Hun fortæller, at hun ikke har talt med andre end mig om det. Jeg spørger hende, hvordan hun ville have det, hvis det var hendes mand, der var bange for at have en alvorlig sygdom? Hun siger, at hun selvfølgelig gerne ville vide det – "hvis min mand er syg, er det jo også vigtigt for mig!" Jeg er enig og spørger, hvorfor det er anderledes med hende, og nu smiler hun for første gang, mens hun siger, at hun godt ved, at hun skal tale med sin mand om det. Vi bliver enige om, at hun går hjem og taler med sin mand om det, og at de får en tid hos mig sammen, hvis der er noget, de gerne vil tale med mig om. Jeg sikrer mig, at hun også tager manden med til undersøgelsen, når hun bliver indkaldt, og hun svarer mig ved at sige, at hun har forstået det.

Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Jeg forstår hende men kan ikke tage frygten og usikkerheden fra hende, men kun dele den med hende og være der sam men med hende i den svære oplevelse.

Sig ja til influenzavaccination

Det er en rask beslutning Vaccination mod inf luenza er gratis for alle, der er fyldt 65 år, børn i alderen 2-6 år, gravide i 2. og 3. trimester, svært overvægtige samt voksne og børn, som lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko. Bestil tid til vaccination hos lægen, mød op på apoteket eller henvend dig, hvor du plejer at blive vaccineret.

sst.dk/influenza

helse: fokus

FOKUS Cancer

En smoothie om dagen …

Vi frygter alle en kræftdiagnose. Vi er bange for selve sygdommen, og vi ved, at behandlingen også kan være et mareridt i sig selv. Derfor skal dagens råd lyde: Prøv at komme i gang med at lave dine egne smoothies med frugt og grønt. Det kan få større betydning, end du lige tror. Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock

u skal bruge tre ting: En kraftig blender Noget frugt/grønt, du kan lide – og noget, du har godt af. Tilsæt isterninger og mælk/plantedrik, og du har en cocktail, som har potentiale for at hjælpe dig igennem store kriser – måske endda undgå den største krise.

Forklaringen følger her.

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk hvor du også kan finde kilder til denne artikel og søge på andre artikler om kost og kræft.

Smoothies kan – ligesom hjemmepresset juice – indeholde både noget, som smager rigtig godt, samt andre ingredienser, du ikke er så vild med. Nøglen til sundheden ligger naturligvis i de sidste. For én af de vigtige årsager til, at mennesker udvikler kræft, er kroniske inflammationstilstande i kroppen. Inflammation opstår, når der er ubalance mellem de næringsstoffer, vi indtager gennem kosten. Bl.a. hvis vi spiser for meget sukker, steger vores mad for hårdt eller får for lidt grønt. Det kommer ofte til udtryk som mindre gener i dagligdagen; træthed, let hovedpine, fordøjelsesbesvær eller andet. Men kronisk inflammation kan samtidig øge risikoen for bl.a. diabetes, hjertekarsygdom og autoimmune sygdomme – samt skubbe til den type celleforandringer, vi ønsker at undgå.

Drik dig til grøntsager Antiinflammatorisk kost omfatter bl.a. fuldkornsprodukter og fisk (fiskeolie). Det finder de fleste en vej til. Men det kan være sværere at nå op på den anbefalede mængde af det tredje, vigtig element: Grøntsagerne.

I en smoothie kan du blende nogle af de allersundeste grøntsager med – f.eks. spinat, grønkål eller broccoli – og mildne smagen ved at tilsætte banan, appelsin saft, melon eller andet. Farven skal du ikke altid tænke så meget over. Den kan godt være lidt udefinerbar. Men tilsæt is og drik dig til de grøntsager, du har svært ved at inkludere i andre måltider. Det er faktisk præcis den genvej til mere frugt og grønt, det lyder til at være. Kroppen tager glad imod og er ligeglad med, om du tilsatte en ekstra banan for at få det til at glide ned.

Vigtig naturlig næring Måske er du god til at forebygge sygdom og få dine næringsstoffer på anden måde. Det er jo også bare fint. Når vi fokuserer på smoothies i denne artikel, skyldes det vores fokus på kræft. For under en kræftbehandling får kosten ofte en helt særlig betydning. Både stråler og kemoterapi kan påvirke appetitten i voldsom grad, og samtidig er det vigtigt at undgå vægttab under et behandlingsforløb. Kvalme og madlede er en type lidelse, der ikke altid findes medicin mod, der virker for dig. Når du siger, at du ikke kan få noget ned, er det eneste svar: Men du skal! Måske i form af tilskudsdrikke som energidrikke eller proteindrikke. Her kan smoothies eller juice få endnu en vigtig rolle som et godt alternativ. De

helse: fokus

fleste har lettere ved at drikke end at spise fast føde, når appetitten er helt i bund. Smoothien kan tilsættes fedt og protein, som man har særligt behov for under en kræftbehandling. F.eks. i form af olivenolie, hampeproteinpulver eller valleproteinpulver. Selvom det er en forfærdelig udfordring at indtage noget som helst, kan en smoothie fordelt over 6-8 måltider give dig vigtig næring, som du ellers ville have meget svært ved at få ned.

En vigtig rolle Lægerne bliver hele tiden dygtigere til at behandle kræft. I dag lever to ud af tre stadig 5 år efter en kræftdiagnose og har haft mulighed for at vende tilbage til livet. Men restitueringen efter behandling er heller ikke altid nem. Ud over det mentale pres, der altid følger i halen på behandling for en livstruende sygdom, medfører kemo og stråler ofte fysiske bivirkninger, som det kan

tage flere år at slippe af med. Nogle ville sige, at den hårdeste kamp starter, når du har afklædt dig hospitalstøjet og har taget afsked med kræftafdelingen. Nu kæmper du på egen hånd. Den anbefalede kostplan i efterforløbet er identisk med en almindelig kostplan. I denne periode kan du med fordel bruge juice og smoothies til at få nogle ekstra, sunde grøntsager – eller at forkæle dig selv med en version, hvor du har tilsat ekstra af din søde yndlingsfrugt. Smoothies kan hverken forebygge eller helbrede kræft alene. Men de kan spille en vigtig rolle i din egen personlige duel med den uhyggelige sygdom. Og så er det jo ingen skade til, at smoothies både kan hjælpe med at forebygge andre, kroniske sygdomme – og, at de smager godt.

Akupunktur mod kvalme Akupunktur kan ikke behandle kræft, men den traditionelle, kinesiske nåle-terapi kan i mange tilfælde lindre generne ved både sygdommen og dens behandling. Det gælder i nogle tilfælde nervesmerter og andre typer smerte, som skyldes selve sygdommen. Akupunktur kan ofte også lindre kvalmessymptomer og kan dermed have stor betydning for patienter, der lider af denne bivirkning ved kemo- eller stråleterapi. Dog skal du være opmærksom på, at nogle patienter får ekstra sårbar hud efter en kemobehandling. Akupunktur er i udgangspunktet uden bivirkninger, men der bør ikke stikkes direkte i det område, hvor en kræftknude er lokaliseret. Det anbefales, at du taler med din læge, før du benytter alternativ behandling

Kræftforeningen Tidslerne – en levende patientforening

www.tidslerne.dk Kræftforeningen Tidslerne arbejder for patienterne! Tidslerne er brobygger mellem den konventionelle og komplementære behandlingsverden.

Kræftforeningen Tidslerne ledes af frivillige kræftpatienter, som søger den bedste behandling.

Vi støtter patienterne i deres valg og fravalg af behandling. Vi oplyser om behandlingsmuligheder i udlandet og guider i fremgangsmåden. På Tidsellinjen sidder der en erfaren kræftpatient, som du kan tale med. Vi afholder selvhjælpskurser og workshops om mulighederne for et bedre liv.

Patient- eller støttemedlemsk

kun kr. 225,pr. år

Vi afholder mange online foredrag. 2 årlige tidsskrifter med spændende og informative artikler. Medlem af European Cancer Patient Coalition (ECPC). På Facebook ”Kræftforeningen Tidslerne” finder du meget nyttig info. Rabatkoder til gode kosttilskud.

En støtte til Tidslerne er en støtte til kræftpatienter! MobilePay 211 600

Indmeldelse efter 1. oktober gælder resten af året og hele næste år – KUN kr. 225,https://medlem.tidslerne.dk/indmeld

www.tidslerne.dk helse / oktober 2021

helse: tænder

SUND MUND UNDER KRÆFTBEHANDLING Er du i behandling for kræft, kan det skade dine tænder, tandkød og slimhinder. Tørhed, ændret smagssans og udfordringer med at tale, synke og spise er ikke ualmindeligt. Der er heldigvis hjælp at hente og flere ting, som du selv kan gøre. Af: Marina Grau, tandplejer, Danske Tandplejere, tænderne.dk / Foto: Shutterstock

lere overlever kræft. Gennem årene er der sket positive fremskridt i Danmark takket være bedre kræftdiagnostik og behandling. Forskning leder til nye fremskridt og behandlingsmåder, og pakkeforløb for kræft sikrer hurtigere diagnostik og behandling. Eftersom flere kræftpatienter overlever, er det vigtigt at værne om livskvaliteten under og efter behandling. Især en sund mund har indflydelse på generelt helbred og velvære, som netop giver bedre livskvalitet. Behandling af kræft kan kræve kemoterapi og/eller stråling. Kemoterapi kan give tørhed i munden og smagsændringer, så maden kan smage metallisk, men det forsvinder som regel efter behandlingen. Strålebehandling kan ødelægge spytkirtlernes funktion og ligeså give mundtørhed. Derudover tager flere kræftpatienter dagligt medicin. Mere end 1.500 lægemidler kan forårsage mundtørhed. Det er f.eks. medicin mod lungesygdomme (inhalationsmedicin), depression, psykiske lidelser, forhøjet blodtryk samt antibiotika, vanddrivende og stærkt smertestillende.

Spyt er godt Mundtørhed øger risikoen for sygdomme i munden og har en skadelig påvirkning af helbredet, som kan forringe ens oplevelse af velvære og dermed livskvalitet. Spyttet i munden har flere gavnlige egenskaber. Det har en smørende effekt, som hjælper til at tale, tygge og synke maden. Spyttet har også en rensende effekt, som beskytter tænder, tandkød og slimhinder mod sygdomme.

En ud af fem voksne lider af mundtørhed. Blandt ældre og personer, som indtager flere typer medicin dagligt, er det to ud af fem voksne. Følelsen af at være tør i munden starter først, når man producerer halvt så meget spyt som normalt. Derfor er det ikke alle, som får symptomer på mundtørhed, selvom de producerer for lidt spyt.

Det kan du gøre Symptomerne på mundtørhed kan heldigvis lindres eller afhjælpes. Der findes flere midler på apoteket, som din tandplejer eller tandlæge kan anbefale til dig. Der findes produkter, som tyggegummi, bolcher, sugetabletter, spray, mundskyl og gel, som hjælper på produktionen af spyt og virker fugtgivende. Gelen virker bedst til at holde på fugten om natten, hvor mængden af spyt er naturligt lavere end om dagen. Produkterne skal være sukker- og delvist syrefrie, da de ellers kan give huller i tænderne eller syreskader. Flere oplever god lindring ved at fugte munden med små slurke vand gennem dagen. Hvis du har en aftagelig protese, kan fugtmidlerne hjælpe til at fastholde den i munden. En god mundhygiejne forebygger sygdomme og minimerer tørhed i munden. Det kræver grundig og systematisk tandbørstning to til tre gange dagligt samt rengøring af tændernes mellemrum med tandstikkere, tandtråd eller mellemrumsbørster mindst én gang dagligt. En elektrisk tandbørste kan være nemmere at bruge, især hvis du er afkræftet. Klorhexidin mundskyl eller gel har en bakteriedræben-

Mere info og rådgivning Du kan selv finde mere info og rådgivning hos din tandklinik og på: tænderne.dk

de effekt, og kan være gavnlig at bruge i en kortere periode. Det skal din tandplejer eller tandlæge hjælpe dig med at vurdere, da der kan udvikles allergisk reaktion. Tobak og alkohol forværrer tørhed i munden og frarådes. Koffeinholdige drikke som te og kaffe har en dehydrerende effekt, og derfor anbefales det at minimere indtaget. Hvis du tager medicin dagligt, kan din læge ordinere en anden medicin med tilsvarende virkning, som ikke giver samme grad af tørhed i munden. Derudover findes et lægemiddel, som kan øge mængden af spyt. Det skal ordineres af egen læge, da der kan være risici forbundet ved forhøjet blodtryk. Hvis du dagligt tager inhalationsmedicin, øges risikoen for svampeinfektion og huller i tænderne, da medicinen påvirker miljøet i munden. Det anbefales at skylle munden med vand lige efter brug.

Højfluorid tandpasta på recept kan hjælpe dig Mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne. Derfor kan du i en periode have behov for en tandpasta med et højt indhold af fluorid. Den skal indeholde 5000 ppm (parts per million). Det svarer næsten til fire gange mere fluorid, som en almindelig tandpasta indeholder på 1450 ppm (5). Ved at bruge den dagligt kan du både forebygge, standse og genopbygge begyndende huller i tænderne. Tandpastaen er et lægemiddel og kræver derfor recept. Denne kan ordineres gennem din tandplejer eller af din tandlæge samt læge.

Kan hjælpe dig!

Mundtørhed skyldes ofte sygdomme og medicin

Det volder især problemer for tandsundheden og kan være meget ubehageligt.

Der er hjælp at hente

Ved brug af Xerostom Curaden produkter kan

spytsekretionen øges med op til 200% efter blot 1 uges brug

Spray Kan bruges efter behov

Tyggegummi For hurtig og effektiv virkning

Alle Xerostom produkter er sukkerfri

Tandpasta Børst 3 min. 3 x dagligt

Kan købes på apoteket, apotekets hjemmeside eller ring direkte til CURAPROX på tlf. 70 26 81 70

Pastiller Giver friskhed og stimulerer spytsekretionen. 1-2 tabletter 3-4 gange dagligt

helse / oktober 2021

helse: fokus

FOKUS Cancer

Nedsæt din kræftrisiko med D-vitamin Mere og mere forskning peger på, at tilstrækkelige mængder D-vitamin i blodet spiller en rolle for risikoen for at udvikle og dø af forskellige kræftsygdomme, og at tilskud med D-vitamin derfor kan virke kræftforebyggende. Du bør derfor gå efter et tilskud, der har dokumentation for en optagelse i kroppen. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

roppen danner selv D-vitamin, når den bliver eksponeret for sollys. Og faktisk behøver man ikke opholde sig i solen i hverken dage eller timevis, før produktionen går i gang. Men det kræver, at solen står højt på himlen – og her er vi desværre dårligt stillet i Danmark. En stor del af året er der simpelthen ikke tilstrækkeligt smæk på solens stråler til, at kroppen på egen hånd danner det vigtige vitamin. Af den grund har de danske sundhedsmyndigheder også ændret deres anbefaling angående tilskud af D-vitamin, så de nu opfordrer alle til at tage et tilskud fra oktober til april. Det er selvfølgelig vigtigt for mange aspekter af sundheden – blandt andet er D-vitamin vigtigt for, at kroppen kan optage calcium, og er dermed også vigtigt for knoglesundheden. Men faktisk viser mere og mere forskning også, at vitaminet potentielt kan virke kræftforebyggende.

Forebygger bredt Forskningen i D-vitamin har i de senere år haft mere og mere fokus på vitaminets evne til at forebygge forskellige kræftformer – og hvordan vitaminet kan mindske

dødelighed, hvis sygdommen skulle opstå. Det nybrud hænger sammen med, at man har fundet ud af, at mange dele af kroppen trækker på D-vitamin, og at det altså ikke kun er i forbindelse med optagelsen af kalk, at kroppen har brug for D-vitamin. Faktisk spiller det en central rolle for cellevækst. Derfor er det også naturligt at undersøge, hvorvidt D-vitaminmangel påvirker risikoen for at udvikle kræft, og her peger flere studier altså på en sammenhæng. Særligt i forhold til bryst- og tarmkræft, men forskere, som undersøger dette felt, mener, at tilstrækkeligt med D-vitamin er

Forskning viser, at til strækkelig dækning af solskinsvitaminet kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft mellem 25–70 procent.

en god bred beskyttelse imod dødelig kræft.

Vær opmærksom på optagelighed At sikre en tilstrækkelig mængde D-vitamin i blodet er ikke så svært om sommeren, hvor solen hjælper os på vej. Men i de mørkere måneder, eller hvis man helst holder sig ude af solen for at mindske risikoen for hudkræft, er det altså vigtigt at få vitaminet andre steder fra. Her spiller kosten en rolle, men det er også væsentligt at se på kosttilskud. Her bør man gå efter et kvalitets tilskud som D-pearls, som i flere studier har vist sig at blive optaget godt i kroppen og får D-vitamin-niveauet til at stige hos dem, der indtager tilskuddet. Derfor blev det også valgt som tilskud til det igangværende CoronaVit-studie i England, hvor 3000 borgere har taget D-Pearls i vinterhalvåret, mens ligeså mange fungerer som kontrolgruppe. Der findes ikke nogen stensikker beskyttelse mod kræft. Men D-vitamin er et godt sted at starte, for forskning viser, at tilstrækkelig dækning af solskinsvitaminet kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft mellem 25 – 70 procent.

BRUGER DU DEN RIGTIGE TANDBØRSTE? VÆLG ALTID EN

•blød tandbørste •en tandbørste med mange børstehår De bløde og mange børstehår er skånsomme for dine tænder og dit tandkød. CURAPROX Tandbørsten har ekstremt mange børstehår, som er lavet af bløde Curen® fibre. Vælg mellem mange varianter. De er nylon og phthalatfri og bliver anbefalet af Danske Tandplejere.

Kan købes på apoteket, hos din tandlæge eller på www.curaprox.dk

Nyhed

Undgå mundtørhed Mundtørhed skyldes ofte sygdomme og medicin • • • • • •

Stimulerer spyttet Sukkerfri med xylitol Beskytter tandemaljen Billig pris pr. tablet Mundvenlig pH Omgående virkning

Købes på apoteket og apoteks-webshops

www.tørmund.dk Dårlig ånde? Prøv også Hali-Z®

helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

Bedre hjælp til mennesker med psykisk sygdom og misbrug

Med en ny to-årig aftale kan mange patienter nu få hurtigere behandling. Det sker efter, at Danske Regioner og de private i Sundhed Danmark er blevet enige om, at flere patienter kan behandles i det private, når der er ventetid i det offentlige. Det gælder fra 1. september 2021 for personer, der har problemer med migræne, ryg, prostata eller livmoderen. For at gøre det mere gnidningsfrit vil man i Region Hovedstaden samtidigt starte et pilotprojekt, hvor offentligt ansatte patientvejledere online kan booke tider direkte hos de private leverandører. Derudover skal aftalen sikre bedre faciliteter for handicappede hos både nye og eksisterende leverandører, samt at privatklinikker- og hospitaler redegør for, hvordan de arbejder med miljø og bæredygtighed.

Mennesker med psykisk sygdom og misbrug fortjener hjælpen, alle er enige om. Så kom i gang, regering! Danske Regioner, Lægeforeningen, SIND, Bedre Psykiatri og Dansk Psykiatrisk Selskab er ikke i tvivl – der er behov for en bedre løsning for mennesker med dobbeltdiagnoser. I dag risikerer alt for mange patienter, der både kæmper med psykisk sygdom og misbrug, at falde ned mellem to stole. Organisationerne efterspørger derfor handling fra Christiansborg, så vi i fremtiden kan tilbyde mennesker med misbrug og psykisk sygdom et samlet behandlingstilbud. Mennesker med dobbeltdiagnoser er en udsat gruppe, og hvis ikke der snart handles, svigtes både borgere, pårørende og medarbejdere, som skal bære konsekvenserne af den nuværende behandling.

Kilde: Danske Regioner

Ny aftale med privathospitaler og klinikker

MINDST 60.000 PATIENTER FÅR TILBUDT GENETISK UNDERSØGELSE Efter flere års intensivt arbejde kan Nationalt Genom Center nu tilbyde mindst 60.000 danske patienter genetiske undersøgelser og deraf personlig medicin. Personlig medicin er medicin målrettet patienternes specifikke genetiske forhold, og sikrer dermed en bedre behandling. Med omfattende genetisk analyse vil centeret nemlig kunne diagnosticere sygdomme bedre, øge effektivitet af behandlinger og mindske bivirkninger. Med den omfattende analyse følger naturligt en stor mængde personlige data, hvorfor der vil være fokus på at opbevare disse data under den højeste sikkerhed. Børn og unge med sjældne sygdomme vil være den første patientgruppe, der får gavn af den nye infrastruktur. Kilde: Danske Regioner

PROBLEMER I MUNDEN? • BLISTER

Styrker slimhinder og immunforsvar

• PROTESEGENER • MUNDTØRHED • IRRITERET SLIMHINDE Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

UKT OD

ETS PR ÅR NOMINERET

2021

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker.

Parodol Tandpasta af Parodontosetandlæge

• Afhjælper STRAKS gener ved Tænder og Tandkød vha. æteriske planteolier. • Afhjælper også gener v/kemo og strålebeh/ svamp / mundtørhed. Kan købes på mange apoteker flere webshops + www.parodol.dk

Dokumenterede gavnlige effekter Ønsker du yderligere produktinformation? Kontakt os på tel. 3969 0814 eller info@aloevera.dk. Du kan også besøge os på www.avivir.dk.

www.parodol.dk

Made in Denmark Since 1995

AVIVIR forhandles hos:

APOTEKER · MATAS · HELSEKOST

helse / oktober 2021

helse: skønhed

I AL EF

ØN

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED SE

KS P

B E RT E N S A N

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Når huden driller Er vi mere mig-bevidste, eller er der en reel stigning i hudproblemer? Spørger man hudlægen, lyder svaret, at vi generelt er mere opmærksomme på at gøre noget ved det, men der ses også en udvikling. Flere står altså med en udfordring, og heldigvis er der løsninger. Vi har nogle bud her. Stadig oftere ser man ord som redness relief, calm, sensitive og tilsvarende danske ord for hud, der har forladt den gode balance og driller med tørhed, kløe, rødme og irritation. Ofte delvist selvforskyldt, fordi der renses, peeles og skrubbes alt for meget, og det slider på barrieren og bringer hudens økosystem ud af balance. Selvforskyldt kan man også sige om pigmentpletter, som generer stadig flere, fordi mange når en alder, hvor års sol viser de pletgrumsede følger på huden. Og så

er der de egentlige hudsygdomme som akne og psoriasis, der kan være en plage både udvortes og psykisk. Hårbundsgener ikke at forglemme med alt fra skæl og kløe til et dagligt skræmmende tab af hårstrå. PS Eller hår, der gror, Vær opmærksom på at søge hvor de ikke er læge, hvis du har en hud ønskede. Lad os sygdom, eller er i tvivl om se på det, der du har, så en eventuel kan gøre en formedicinsk behandling skel til det bedre.

kan igangsættes.

UØNSKEDE HÅR Alt efter hårvækstens art og forekomst, kan der ligge årsager til grund, der bør undersøges af læge, men taler vi om de hår på benene, bikinilinje og måske dun på kinderne, som mange synes er træls, så er den her sukkermetode nænsom og nem at håndtere. Og man får hårroden med, hvilket dels giver holdbarhed og har den fordel, at hår vokser ud igen med en tynd spids og ikke som stubbe, fordi de er skåret på det tykkeste sted som ved barbering. Hevi Sugaring er vegansk, økologisk og certificeret AllergyCertified, og der følger grundig vejledning om opvarmning og brug med produkterne. På hevi-sugaring.dk kan man desuden finde videoer. Hevi Sugaring startpakke koster 449 kr.

SKÆL Mere eller mindre de fleste af os oplever skæl, som kan skyldes alt fra tør hårbund til øget mængde af gærsvampen pitysporum ovale samt eksem eller psoriasis, lige som nedsat immunforsvar øger risikoen for skældannelse. Som årsagerne kan være flere, så er midlerne det også. Og heldigvis er der nogle rigtig effektive shampoo’er og behandlinger, som derfor ofte anbefales af hudlæger. Det gælder for eksempel Ducray-serien. Her finder man Squanorm Dry og Oily dandruff serien til simple skællidelser samt Kelual DS til den irriterede hårbund med eksemlignende skæl og den effektivt peelende Kertyol P.S.O, som overtegnede kan bekræfte har virkelig god effekt på psoriasis i hårbunden. Som supplerende behandling, de dage, man ikke bruger skælshampoo, er der Elusion, som virker beroligende. Ducray skælshampoo-serien har priser fra 131 kr. til 163 kr. vejl. Forhandles på apoteker.

helse: skønhed

Sart, tør, kløende og rød hud

Akne

Man kan have en medfødt disposition for svag hudbarriere og tørhed og ligeså eksem. Man kan også have et job i hyppig kontakt med vaske- og rengøringsmidler eller andet, der belaster huden eller en baby med rød numse, selv have eller have et barn med eksem, og så er der jo den kulde og blæst, vi går i møde. Sart, irriteret, tør og rød hud er kronisk for mange og hyppigt tilbagevendende for endnu flere. Men der er heldigvis mange fine produkter, og apoteket er et godt sted at søge, fordi man også får god vejledning. A-Derma har flere bud på hudlindring med Dermalibour+ serien som en sand hudheler. Der er produkter til det hele og til alle fra babyer til ældre med svag hudbarriere. Signaturingrediensen er havrekimekstrakt fra en særlig hvid havresort, Rhealba, som kliniske studier har vist er i besiddelse af en beroligende, beskyttende og genopbyggende effekt på hud. A-Derma Dermalibour+ har priser fra ca. 50 kr. til ca 120 kr.

PSORIASIS Psoriasis, en kronisk autoimmun hudsygdom, findes i forskellige former udover det skællende udslæt, bl.a. psoriasis invers, som generer i hudfolder. Psoriasis ses hyppigst som udslæt på kroppen, men finder også vej til hårbund og ører og kan forårsage en særlig gigtform med hævede led i fingre og tæer. Ud over eventuelt behov for medicinsk behandling af udslæt er det vigtigt at holde huden fugtig og smidig, og det er der visse stoffer, der er særlig effektive til. Faaborg Pharma Carbamid creme har netop den ingrediens, som er urea=carbamid, der er et sandt vidundermiddel og et af kroppens egne stoffer. Urea tiltrækker vand og binder det i hudens overflade med holdbar fugt til følge. Men det fjerner også skæl og kan i nogen grad regulere den alt for hurtige forhorning i psoriasishud. Og så lindrer det kløe. Den fås med barrierebeskyttende ingredienser i 2%, 5% og 10% og er certificeret Allergy Certified. Faaborg Pharma Carbamid creme 10 %, 60 kr. for 200 ml.

PIGMENT Hyperpigmentering skyldes ofte en reaktion på en skade, man kalder det post-inflammatorisk pigment. Sol er den hyppigste årsag til koks i pigmentet men ikke den eneste, for pigment er stadig lidt et mysterium med mange ubekendte. Det kan gøre det til en udfordring at få huden tilbage til sin uplettede fortid. Og ligger pigmenteringen dybt, så må der f.eks. IPL til. Det er lysenergi, der absorberes i pigmentet. Dermalogica er en professionel hud plejeserie, og deres biolumin-c er et af de stærke bud på klarere og mere ensartet hud. Man anvender en ny meget stabil udgave af C-vitamin, Aminopropyl Ascorbyl Phosphate, der udover vitaminets ry for at være stærk antioxidant og kollagenstimulator altså også har vist at mindske hyperpigmentering. Her med hjælp fra lakridsrod og mælkesyre samt Palmitoyl tripeptide-5, der stimulerer cellefornyelse.

Akne rammer 80 pct. i alderen 11-30 år, og når denne inflammatoriske hudsygdom rammer hårdt, kan den, som man siger, give ar ikke bare i huden men ind i sjælen. Ikke alt ved akne er afklaret, men det er en hudsygdom, der kræver handling. Og somme tider også medicinsk behandling. Trevor Steyn, manden bag verdens første probiotiske hudpleje med levende bakterier, nævner vores moderne livsstil uden kontakt med naturen som en vigtig faktor for de mange akneproblemer i den vestlige verden. Sammen med en alt for ihærdig brug af rensemidler, som ødelægger hudens beskyttende barriere. Derfor går Esse Skincare i sin nye serie Clarifying Collection den probiotiske vej og behandler årsagen til akne med levende mælkesyrebakterier, der udkonkurrerer problemskabende mikroorganismer og skaber balance. I produkterne ses desuden porerensende, stabiliserende og styrkende ingredienser. Esse Skincare Clarifying Collection cleanser, oil, serum og spot corrector til priser fra 295 kr. til 1.065 kr. Forhandles hos kosmetologer.

Dermalogica biolumen-c fås som serum, moisturizer og øjencreme, priser fra 495 kr. til 745 kr. Forhandles hos kosmetologer.

helse / oktober 2021

helse: konkurrence

VIND

Ohpops! – 3 måneders forbrug af naturlige snacks Den heldige vinder får hele 52 poser leveret til døren. Snackproduktet er vegansk, glutenfrit og allergivenligt. Produktet er et såkaldt clean label, baseret på hampeprotein, ærteprotein og glutenfrit fuldkorns havremel, der ikke bliver tilsat andet end rapsolie og krydderi. Råvarerne er sammensat for, at man kan få dækket sit daglige behov for essentielle aminosyrer. Proteinindholdet i snackproduktet er på 31 pct. Ud over at indeholde en række vigtige vitaminer og mineraler får du også et højt indhold af Omega 3 fedtsyrer ved at spise Ohpops!, som også giver en stor grad af mæthedsfornemmelse. Produktet er velegnet til folk med diabetes, som kan få stabiliseret blodsukkeret ved at spise snackproduktet.

pharmanord985,-

VÆRDI CA.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 22. november 2021: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “KONKURRENCE/HELSE 10 2021”

Spørgsmål: Hvad er Ohpops! ? Tandpasta Naturlig snack

Hvor meget protein indeholder Ohpops! ?

Hvad betyder clean label for dig?

0 pct.? 31 pct.?

Få ingredienser uden tilsætningsstoffer Effektivt rengøringsmiddel

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

helse: xxxx

NYHED

MATAS

NYHED

N VA

EM ÆRK

Glæd dig til at prøve de to spændende nyheder fra Matas Naturs parfumefri serie til moden hud: Anti-age dagcreme med solfaktor 15 og Anti-age natcreme. Nyhederne indeholder begge hyaluronsyrekompleks, som forynger hudens udseende ved at reducere og modvirke dannelsen af rynker. Hele serien er lavet på et højt indhold af naturlige og økologiske ingredienser fuld af pleje og omsorg for din hud.

NY, NATURLIG ANTI-AGE HUDPLEJE

Priser fra 129,95

helse / oktober 2021

helse: klumme

SYNSPUNKT Indfør en højere aldersgrænse for salg af al alkohol Hvis danske unge skal have en sundere alkoholkultur, så skal deres forbrug af alkohol bringes ned, og al tilgængelig viden tyder på, at den mest effektive vej hertil er en højere aldersgrænse for salg af al alkohol. Regeringen er blevet pålagt at fremlægge en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug, og det skal ske, inden året er omme. Jeg håber virkelig, at en højere aldersgrænse på 18 år for salg af al alkohol kommer til at være en del af den plan. Al tilgængelig viden tyder nemlig på, at en højere aldersgrænse, der vel at mærke håndhæves, er den mest effektive vej til at nedbringe de unges alkoholforbrug. Gang på gang i løbet af de seneste mange årtier er det blevet dokumenteret og vist, at danske unge har et exceptionelt højt alkoholforbrug. Ikke et forbrug, der er fordelt over mange begivenheder, men et fuldskabsorienteret forbrug med mange genstande koncentreret ved hver enkelt lejlighed. Det er en alkoholkultur, der har mange negative konsekvenser i form af ulykker, uheld, hospitalsbesøg f.eks. på grund af alkoholforgiftning, konflikter med venner og familie, fortrudt sex og fortrudt eksperimenteren med stoffer. Det er også en alkoholkultur, der ikke, eller kun i ringe omfang, kan rumme dem, der ikke ønsker at drikke, eller som kun ønsker at drikke lidt. For det er en kultur, der signalerer, at vejen til det sociale fællesskab går gennem fuldskaben, og derfor er det en kultur, der indirekte er med til at lægge et pres på nogle unge.

Med en ensartet aldersgrænse på 18 år for salg af al alkohol, frem for den todelte aldersgrænse vi har i dag, vil vi bringe os på linje med det meste af resten af Europa. Stort set alle øvrige europæiske lande har én aldersgrænse for salg af alkohol, og den er på 18 år. En aldersgrænse på 18 år er ikke det samme som et forbud mod, at unge på 16-17 år må drikke en bajer eller to. Men en øget aldersgrænse vil sikre, at en voksen er med til at træffe beslutning om, hvor meget der skal drikkes. Dermed vil en øget aldersgrænse være en håndsrækning til forældre og uddannelsesinstitutioner, som står i debatten med de unge om deres alkoholvaner og alkoholkultur. Vi skal skabe rammerne for, at unge mennesker kan trives gennem en ungdom, hvor de føler sig som en del af fællesskabet. Et sundt ungdomsliv med gode sociale relationer, der ikke er etableret i en brandert og med de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men det hele hænger sammen: En sundere alkoholkultur blandt unge forudsætter et lavere forbrug. Og et lavere forbrug opnår vi bedst ved en højere aldersgrænse for salg af alkohol.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2021. I oktober er den Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør i Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Med en ensartet aldersgrænse på 18 år for salg af al alkohol, frem for den todelte aldersgrænse vi har i dag, vil vi bringe os på linje med det meste af resten af Europa.

Dit apotek – lige ved hånden

Bruger du receptpligtig medicin? Med den nye app ”apoteket” kan du: • Få adgang til at forny dine recepter • Bestille din medicin hjem til dig • Få hjælp til at huske din medicin i dagligdagen • Se lagerstatus for din medicin på nærmeste apotek Download ”apoteket” i dag eller læs mere på apoteket.dk/app

Godt vi har apoteket helse / oktober 2021

helse: apotekerforeningen

MEDICIN MED ALDEREN Din alder har indflydelse på medicinen, selv hvis du har taget den gennem mange år. Kroppen ændrer sig nemlig – og det kan have betydning for, hvordan den reagerer på medicin. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

roppen ændrer sig med alderen. Det kan måske virke som en selvfølge, men det kan dog komme bag på mange, at alderdommen har indflydelse på, hvordan ens medicin virker – selv hvis man har taget den samme medicin i en lang årrække uden problemer. Det skyldes, at når kroppen ændrer sig, ændres også den måde kroppen optager og udskiller medicin på. Helt afgørende er, at leverens og nyrernes funktion bliver nedsat med alderen. Det betyder, at kroppen får sværere ved at nedbryde og udskille medicin, Noget andet er, at kroppen også bliver mere følsom overfor nogle typer medicin, så der skal en mindre dosis til at få den samme virkning. Den øgede følsomhed kan også resultere i flere bivirkninger, selvom det er medicin, du er vant til at tage. Det gælder særligt medicin, som påvirker hjernen, f.eks. sovemedicin og medicin mod angst og depression. Men det kan også være vanddrivende medi-

cin, der kan føre til ufrivillig vandladning eller gigtmedicin af typen NSAID, der hos ældre oftere giver bl.a. blødninger i mave-tarm-kanalen.

Vær opmærksom Det bedste, du kan gøre, er at være opmærksom på, om du få flere bivirkninger med alderen – det kan nemlig være nødvendigt, at lægen justerer din dosis. Det kan være svært at skelne bivirkninger fra alderdoms- og sygdomstegn, men hvis du har mistanke om, at medicinen ikke virker som den plejer, skal du tale med din læge om det.

Praktisk hjælp Der kan også være praktiske udfordringer forbundet med at tage medicinen. Det kan for nogle være svært at få medicinen ud af emballagen, f.eks. hvis fingerkræfterne ikke er, hvad de har været. For andre kan det være svært at huske at tage de rette tabletter til den rette tid. Begge dele kan du få nogle tips til i faktaboksen. Og husk på, at du til enhver tid kan spørge på apoteket eller hos lægen.

Få hjælp til at tage din medicin: • Spørg efter medicin i emballage, der er nemt at åbne • Anskaf dig en pille-prikker på apoteket, der gør det nemmere at få tabletterne ud af blisterpakningen • En doseringsæske er god til at få styr på medicinen • Apoteket kan også hjælpe dig med såkaldt dosispakket medicin. Her bliver din medicin pakket i gennemsigtige engangsposer, hvor hver pose inde holder den medicin, du skal tage på et bestemt tidspunkt • Du kan få påmindelser på mobiltelefonen ved hjælp af medicinhuskeren i appen ”apoteket”, eller ved at lægge kalenderpåmindelser ind på mobilen eller din tablet.

havas Mylan

helse: opskrifter

Mavero Det er ikke bare gluten men også flere kostfibre og andre komponenter i korn, som potentielt kan skabe problemer i vores mave-tarmsystem. I sin nye bog, Gaven til maven, formidler forfatter, sundheds- og madkonsulent Anette Harbech Olesen den nyeste viden, som hun har indsamlet over to år ved at tale med tarmforskere over hele verden. Af: Helse-redaktionen / Foto: Sara Galbiati

en nyeste forskning, som du kan læse om i bogen, peger blandt andet på, at korn som hvede, rug og byg hos mange mennesker optræder som potentielle ballademagere, der påvirker tarm og krop i et langt større omfang, end hidtil antaget. Ikke kun på grund af kornenes glutenindhold, men også fordi særlige kostfibre og andre komponenter kan genere tarmen, blandt andet hos den ca. en mio. danskere, der lider af irritabel tarm. Bogen Gaven til maven er en hjælp og guide til alle, der måtte være udfordrede af irritabel tarm, oppustethed, uforklarlig træthed, hovedpine, eksem eller i visse tilfælde autoimmune sygdomme. Bogen er i to dele - den første er videnbaseret, og den anden giver dig 68 velsmagende opskrifter, tilberedt uden hvede, rug og byg. Her får du tre udvalgte opskrifter fra Gaven til maven.

helse: opskrifter

Skøn pizza med bagte grønsager Der er ikke noget så lækkert engang imellem som en sprød og velsmagende pizza. Denne glutenfri pizza kan rulles tyndt ud og har en knasende sprød bund og det lækreste, velsmagende fyld, som du kan variere efter præferencer og årstid. Pizzadej 2-4 stk afhængig af størrelsen DET SKAL DU BRUGE: BUND: • 5 dl tempereret vand • 10 g gær • 2 spsk loppefrøskaller eller Husk • 2 tsk uraffineret flagesalt • 100 g boghvedemel • 100 g majsstivelse • 200 g groft rismel • ½-1 dl ekstra jomfruolivenolie FYLD: 2-3 dl krydret tomatsauce (opskrift Madforlivet.com) 6-8 tomater i forskellige farver og størrelser Mozarella eller anden ost 1 bundt friske krydderurter f.eks. oregano, persille og basilikum Supplér eventuelt med tynde skiver af champignon, rødløg eller soltørrede tomater. SÅDAN GØR DU: BUND Anvend røremaskine eller food processor. Kør vand og Husk til en geleagtig masse, tilsæt derefter salt, gær, mel og ½ dl olivenolie og rør i 5 min. Dejen skal være lidt fast men endelig ikke for fast. Lad dejen hæve i et par timer. Tænd ovnen på 250 grader. Anvend en pizzasten, hvis du har en. FYLD Del dejen i 4 lige store stykker. Kom rismel på bordet og olivenolie på hænderne og rul dejen til en rund kugle, som du trykker ud med de fugtige hænder. Smør kagerullen med olivenolie og rul dejen ud til en rund pizza. Forbag bunden i et par minutter. Smør et tyndt lag tomatsauce ud på pizzaen. Bred tynde skiver af rødløg sammen med såvel friske som soltørrede tomater ud på bunden. Ønsker du champignon på pizzaen, så skær dem i tynde skiver. Rist dem let på panden i lidt smør og fordel dem på pizzaerne. Fordel mozarella eller anden ost henover. Ønsker du en sprød pizza, skal du ikke putte for meget fyld på. Bag pizzaen ved 250 grader på en pizzasten i cirka 7 minutter, til den er sprød og gylden eller på en bageplade ved almindelig ovnvarme ved 225 grader i 15 minutter. Fordel de friskhakkede krydderurter over pizzaen og servér.

Avocadomash Lækker og mættende avocadomash til morgenmad eller frokost. Fungerer glimrende på røde quinoaknækbrød. Du finder opskrifter herpå i Gaven til maven - men du kan også vælge andre glutenfri knækbrød. 2 personer DET SKAL DU BRUGE: • 1 avocado • Saft af ½ citron • ½ presset hvidløg • 1 spsk skyr eller græsk yoghurt • 1 tsk mayonaise (kan udelades) • Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU: Mos avocado med alle ingredienser og fordel det på brødet. Pynt eventuelt med marinerede rødløg og krydderurter. Det smager også dejligt med et pocheret æg til.

helse / oktober 2021

helse: opskrifter

Små squashmadpakkebrød Skønne og delikate små brød, bagt med squash, kikærtemel og mandler eller nødder. De er lette at bage, smager fremragende og er velegnede til frokostmadpakken. Squashmuffins kan fryses ned i mindre portioner og tages op efter behov. 10 stk. DET SKAL DU BRUGE: • 1 revet squash – ca. 300 g • 1 rødløg • 4 æg eller æggeerstatning • 50 g mandler og hasselnødder • 30 g kikærtemel • 30 g groft rismel • 1 tsk bagepulver • ½ dl olivenolie • Lidt friskhakket oregano eller basilikum • Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber • Lidt parmesanost til drys (kan udelades) SÅDAN GØR DU: Rengør og riv squash og rødløg groft. Pres eventuelt overskydende væde ud af de revne squash. Der er lidt forskel på, hvor meget væde de indeholder, men de må ikke være for våde. Blend mandler og hasselnødder til mel. Pisk æggene eller æggeerstatningen og bland forsigtigt de revne grønsager, krydderurter, blendede mandler og nødder samt mel, bagepulver og olivenolie. Fyld dejen i muffinforme med en ske, riv eventuelt lidt parmesanost over, og bag dem ved 190 grader i en almindelig ovn i cirka 35 minutter, til de er gennembagte og gyldne.

Fakta om bogen: Titel: Gaven til maven - Spis dig til bedre fordøjelse med glutenfri mad Forfatter: Anette Harbech Olesen Forlag: Politikens Forlag Udkom 7. september 2021. 288 sider Vejl. pris: 300 kr. Læs mere på: www.madforlivet.com 54

ALDRIG HAR DET VÆRET high on life NEMMERE! SHORTCUT er den ultimative genvej til mere frugt og grønt! Alle smoothieopskrifter er baseret på vand fra hanen og kun fire ingredienser. Danmarks juice- og smoothiemester Mads Bo præsenterer konceptet Shortcut smoothies. Indkøb, blending, rengøring og variation er så let, at alle kan være med.

KØB BOGEN PÅ HIGHONLIFE.DK

helse / oktober 2021

helse: klumme

BLIV HJERNESMART Sådan styrker du dit barns livslæring Det har i en tid naget en af mine døtre, at hun føler sig lidt alene til sin sportsgren. Når træneren siger: ”Find jer en makker”, oplever hun igen og igen at stå alene tilbage – eller blive valgt som konsekvens af, at der ikke er andre at vælge. Bedsteveninderne går sammen. Klassekammeraterne ligeså. Da jeg gik i skole hed det ”førstevælger” og ”andenvælger”, og så satte man ellers sit hold. Det var ydmygende for dem, der altid stod tilbage som de sidste. ”Find jer en makker” er dog sjældent bedre. Den lader børn søge hen til dem, de kender bedst, er tryggest ved eller gladest for. Og den lader de samme få være dem, der forgæves søger øjenkontakt og til sidst ender med at være sammen med … træneren. I forhold til mit eget barn har jeg talt med cheftræneren, der har lavet visse ændringer som følge heraf. Jeg har også talt med min datter om, at man bliver ret så ufri i verden, hvis man føler, at man hele tiden skal have én at følges med. For eksempel bliver man afhængig af, om en af ens venner vil gå til det samme, som man selv er interesseret i. At føle sig udenfor er en almindelig menneskelig oplevelse. Hvis man hele tiden følte sig indenfor, v ille man være nok blive lovlig meget on top of the world. Til gengæld: Når man indimellem mærker på egen krop, hvor svært det er at føle sig udenfor, kan det øge ens empati, ansvarlighed og handlekraft i situationer, hvor

andre indtager en mere perifer eller marginaliseret rolle. Da jeg for nylig hentede min datter til sportsgrenen, fortalte hun, at hun havde spillet sammen med en anden pige ”vist mest fordi hendes bedste veninde ikke var der i dag”. Jeg øjede en mulighed for at styrke de fællesmenneskelige stier: ”Vi er nok lidt i samme båd der,” sagde jeg eftertænksomt. ”Hvordan det?” ville hun vide. ”Da jeg startede som foredragsholder, skete det tit, at jeg blev booket, fordi de hellere ville have haft en anden, som var forhindret. Men hen ad vejen fandt folk ud af, hvad jeg kan, og hvem jeg er, og i dag er der nogle, der venter i to år på at få besøg af mig.” Min datter så tankefuld ud. Jeg vidste, at jeg – uden decideret at have brugt det hjernetekniske udtryk ”indgruppe” – havde ligestillet os der. At hun forstod, at hendes svære situation, også er min svære situation. At vi er i øjenhøjde. Og, at hendes følelser er helt normale. Jeg greb muligheden for at nære yderligere livslæring. ”Det kommer dog næppe af sig selv. Derfor er det en god idé at søge øjenkontakt, give et smil eller hjælpe folk op, når de falder. Så finder de andre henad vejen ud af, hvor dejligt et menneske, du er.” Hun smilede stille. Og så sad vi ellers der, side om side, og følte os forbundne.

Anette Prehn Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden. Læs mere: www.hjernesmart.dk

Når man indimellem mærker på egen krop, hvor svært det er at føle sig udenfor, kan det øge ens empati, ansvarlighed og hand lekraft i situationer, hvor andre indtager en mere perifer eller marginaliseret rolle.

ANNONCE

Vidste du at... Floradix® Kräuterblut® indeholder vitamin C der fremmer kroppens optagelse af jern.

NYHED Floradix til børn

Floradix® Kids er et flydende jerntilskud til børn fra 3 år. Eliksiren er baseret på den velkendte urte-jern-eliksir Floradix® Kräuterblut® og smager dejligt af friske hindbær. Eliksiren indeholder jern, der bidrager til en normal kognitiv udvikling hos barnet. Floradix® Kids er uden konserveringsmidler, gluten, alkohol og laktose og er velegnet til veganere/vegetarer.

Mild ved maven

Floradix® eliksirene indeholder, udover jern, også en række urter bl.a. hibiscus der hjælper med at give velvære i maven.

Floradix® Kräuterblut®: • Indeholder organisk bundet jern, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse • Med vitamin C, der fremmer optagelsen af jern • Naturligt indhold baseret på frugter, blomster og bær • Uden kunstige tilsætningsstoffer, konserveringsmidler eller alkohol • Med urter der virker mildt på maven

Træt af at være mezina træt?

Sandsynligheden for, at du er en af dem, der kender problemet, er ret stor. At være i underskud af jern kan give forskellige symptomer - bl.a. træthed og manglende overskud. Når man ved, hvor stor betydning jern har for kroppens funktion, så forstår man bedre, hvorfor det er så vigtigt, at kroppen er velforsynet med jern. Vigtig for indlæringen Jern har stor betydning for de røde blodlegemer og ilttransporten rundt i kroppen. Ud over det har jern også særlig stor indvirkning på andre dele af kroppens funktioner - bl.a. evnen til at lære, huske og forstå - den såkaldte kognitive funktion - særligt hos børn og unge i voksealderen. Kvinder i den fødedygtige alder kan ofte også have brug for et ekstra tilskud. Hver måned mistes der jern i forbindelse med menstruation, og i den forbindelse kan et jerntilskud med Floradix® Kräuterblut® gøre en stor forskel i forhold til humør, energi og overskud. Jern er ligeledes vigtig

for immunsystemets funktion og for produktionen af energi, så du føler dig godt tilpas og har overskud til alt det sjove i livet.

30 år med Floradix® Kräuterblut® Floradix® Kräuterblut® er en urte-jerneliksir, der gennem de sidste 30 år har været et af de mest anvendte jerntilskud i Danmark. Ofte stifter kvinder bekendtskab med Floradix® Kräuterblut® i forbindelse med graviditet og fortsætter derefter med produktet som en kur et par gange om året. Årsagen til, at Floradix® Kräuterblut® virker så godt, skal findes i den helt særlige sammensætning af syrlige frugtsafter og vitamin C, der fremmer optagelsen af jern, samt urter, der virker mildt og skånsomt på maven, kombineret med indholdet af organisk bundet jern i en velsmagende flydende form. Den behagelige smag kommer udelukkende fra de naturlige ingredienser i bl.a. blomster, frugter og bær.

Du kan købe Floradix® Kräuterblut® her:

Din lokale

helsekost

Læs mere om Floradix® Kräuterblut® på www.mezina.dk

helse / oktober 2021

helse: værd at vide

Hjælp efter hjertestop:

“Der har været et kæmpe videnshul” Flere danskere overlever et hjertestop, men mange vil opleve at have udfordringer i kølvandet på oplevelsen. Det viser undersøgelser fra Rigshospitalet, som har sat et helt nyt screeningssystem i værk for at hjælpe overleverne tilbage til livet. Af: Clara Edgar / Foto: Privat

artin Clifforth faldt i 2018 om med hjertestop. Dengang var Martin en glad mand, som let kunne juble af glæde, og var – på trods af sine 50 år – meget aktiv. Faktisk var han midt i en dansetime, da lyset gik ud. Men meget ændrede sig med hjertestoppet, og han er her tre år efter stadig påvirket både fysisk og mentalt. Den umiddelbare glæde er forsvundet, og han beskriver sig selv som mere ustabil både fysisk og psykisk. Og det er slet ikke mærkeligt, at det forholder sig sådan. For en stor del af mennesker, som har oplevet et længerevarende hjertestop, vil være præget af hændelsen efterfølgende, viser nyere forskning. For nogle vil udfordringerne være så store, at de simpelthen ikke kan klare sig i eget hjem uden hjælp. Resultaterne stammer fra Hjertecentret på Rigshospitalet, hvor man har undersøgt omfanget af forskellige følgevirkninger af hjertestop. Bag forskningen står læger og sy-

geplejersker fra arytmiafsnittet, herunder afdelingslæge Bo Gregers Winkel og klinisk sygeplejespecialist Mette Wagner. Hun forklarer, at hjertestopoverlevere i mange år har fløjet under radaren. – Der er et kæmpe videnshul for den her patientgruppe, hvor vi længe ikke har været bevidst om omfanget af deres udfordringer, og det betyder også, at vi har sendt dem hjem fra hospitalet uden den hjælp, de har brug for, siger hun. Udfordringerne efter et hjertestop kan være både fysiske og kognitive og betyde, at man har svært ved at koordinere sine bevægelser, overskue flere ting på en gang, holde fokus og overblik, strukturere opgaver, ligesom hukommelsen kan være udfordret. Når man alligevel ikke altid har opdaget de problemer på hospitalet, hænger det i høj grad sammen med, at problemerne ikke nødvendigvis er synlige, når patienten ligger i hospitalssengen. Derfor gik Mette Wagner også sammen med hospitalets fysio- og ergoterapeuter for at

helse: værd at vide

finde kreative måder at få udfordringerne frem i lyset.

Test i hverdagsaktiviteter Samarbejdet resulterede i en ny screeningsprotokol, hvor patienterne bliver testet af ergoterapeuter, når de udfører hverdagsaktiviteter. Det kan for eksempel være at lave kaffe og spejle et æg, støvsuge eller vaske tøj.  To af de ergoterapeuter, som i dag sidder med udredningen, er Marie Halgren Kastrup og Louise Elisabeth Øllegaard. De forklarer, at opgaverne bliver udvalgt på baggrund af en samtale med patienten om deres vanlige daglige aktiviteter. Udredningen udføres med en standardiseret test af motoriske og processmæssige færdigheder og bruges til at vurdere udfordringer, patienten står med, for at sikre et godt videre forløb. Inden udskrivelse var Martin Clifforth også gennem udredning, hvor han blandt andet skulle svinge støvsugeren og lave noget morgenmad. På det tidspunkt havde Martin været indlagt i flere uger og var godt klar over, at han var udfordret. Han havde store problemer med sin korttidshukommelse og havde efter hjertestoppet svært ved at spise med kniv og gaffel – kompetencer, der dog på testtidspunktet var på vej tilbage. Men selvom Martin var bevidst om, at han kæmpede med ting, som indtil hjertestoppet var faldet naturligt, gav det ham stadig en tryghed at komme gennem udredning hos ergoterapeuterne. – Det var rigtig godt at få lavet de her tests, fordi det gav et indtryk af, hvilken støtte, jeg ville få brug for uden for hospitalers beskyttede boble. Uden undersøgelserne kunne jeg jo bare være blevet udskrevet, og så havde jeg stået meget mere alene med alle chokkene derhjemme, siger Martin. For hele pointen med screening og udredning er nemlig at sikre, at patienter får den hjælp, de har brug for, i perioden efter hjertestoppet. For Martin betød det, at han gennem kommunen både fik bevilget en neuropsykolog, ergoterapeut, fysioterapeut og en fastholdelseskonsulent, som kunne hjælpe ham med at komme tilbage på arbejde på en ordentlig og rolig måde.

Guld værd Flere og flere mennesker overlever et hjertestop. Faktisk overlever mere end 800 danskere årligt et hjertestop. Det er positivt og kan i høj

Hjertestop i tal

5.400

danskere får hjertestop udenfor hospitalet. Det svarer til

personer om dagen.

3 ud af 4 hjertestop sker i private hjem.

Overlevelsen efter hjertestop i hjemmet er cirka

11% mod cirka 32 %

efter hjertestop uden for hjemmet. Kilde: Hjerteforeningen

Vidste du at: Yngre mennesker kan også helt uforklarligt og uden varsel blive ramt af hjertestop. Gennemsnitsalderen for personer, der bliver ramt af hjertestop, er for mænd 66 år og for kvinder 71 år. Kilde: Hjerteforeningen

Uden undersøgelserne kun ne jeg jo bare være blevet udskrevet, og så havde jeg stået meget mere alene med alle chokkene derhjemme. Martin Clifforth

grad tilskrives det fokus, der er på at sætte hurtigt ind med livreddende førstehjælp. Men netop fordi flere overlever, stiger behovet for den rigtige rehabilitering også. Arbejdet med det er så småt i gang flere steder rundt om i landet, og håbet er, at det med tiden vil lede til nationale retningslinjer for rehabilitering af hjertestopoverlevere. For mange vil opleve konsekvensen af, at hjernen har været uden ilt i kortere eller længere tid. – Iltmanglen kan give hjernepåvirkninger, og det er der stadig mange, som ikke ved, og der mangler også stadig forskning på området. Men det begynder at sprede sig som ringe i vandet, og det er vigtigt, for de her mennesker skal ikke bare overleve, de skal hjælpes tilbage til et liv med høj kvalitet, siger klinisk sygeplejespecialist Mette Wagner. For Martin har det været en stejl kurve, og han er stadig ikke den, han var. Han ved ikke, om han nogensinde bliver det. Der er ting, han stadig har svært ved, og som betyder, at han er bekymret for sin fremtid på arbejdsmarkedet – for det er hårdt arbejde at lære sig selv at kende og finde måder at være i verden efter et hjertestop. Men han er lykkelig for, at han har fået hjælp på vejen. – Det var guld værd, at jeg var igennem den her udredning og screening, fordi det betød, at der blev givet nogle anbefalinger til kommunen om, hvad jeg havde brug for af hjælp, og der blev meget hurtigt sat et apparat i gang. Jeg ville ikke selv havde vidst, hvor jeg skulle starte, eller hvor jeg skulle finde kræfterne til at kæmpe for den hjælp, så det var helt afgørende for min livskvalitet, og jeg vil virkelig unde alle, der bliver udskrevet, at de også får den støtte, siger han. Læs også her: https://www.rehpa.dk/projekter/hjertestopoverlevere-og-rehabilitering/

helse / oktober 2021

helse: artikelserie

SERIE:

Sund aldring

SÅDAN FÅR DU EN GOD ALDERDOM:

Vær klar til at tænke

kr ea tivt

Alderdommen skal gerne være en god, givende og berigende periode i tilværelsen. Men nogle gange kommer virkeligheden i vejen for de mange drømme, man havde. Hvis det sker, så er det vigtigt, at man formår at tænke kreativt og acceptere det, man ikke kan ændre på. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

orventningerne til, hvad alderdommen skal indebære, kan stikke i mange retninger. Man kan drømme om jordomrejser, udflugter, salige sensommereftermiddage i venners lag på verandaen, faglige udfordringer, familiesammenkomster eller at give sig hen til nye interesser. Drømme kan der være nok af, og de drømme kan nemt skabe nogle forventninger. Desværre må nogle sande, at forventningerne ikke kan indfries. For med alderdommen kommer også begrænsninger og tab, som kan betyde, at de flotte drømme fordufter i virkelighedens verden. Det kan være, at man mister den ægtefælle, man skulle rejse verden tynd med, eller de venner, som skulle komme forbi til kaffeslabberas. Det kan også være, at man mister sin friske hjerne, sprudlende fysik eller det gode helbred. Tab vil der komme. Spørgsmålet er, hvordan man i lyset af det alligevel kan formå at finde glæde og skabe sig en meningsfuld tilværelse. Lige præcis dét arbejder de med på Center for Livskvalitet i Aarhus. Her sidder en række psykologer klar til at hjælpe ældre mennesker med de udfordringer, som alderdommen unægteligt fører med sig.

Lars Larsen er professor og centerleder, og han har et meget klart råd til, hvordan man fastholder livsglæden, når alderdommen ikke flasker sig som forventet. – Man skal se på, hvad man faktisk kan gøre noget ved, og hvordan man så kan gøre det ud fra ens ståsted, og så skal man acceptere de ting, der ikke kan ændres, siger han. Det kan lyde ufatteligt nemt, og det er det selvfølgelig ikke. Hvis det var så lige til, ville der ikke være brug for Lars og hans mange kollegaer. Når det er sagt, så kan det være nødvendigt.

Giv slip på forestillingerne Lars Larsen forklarer, at et helt afgørende parameter for en god alderdom – særligt når tabene begynder at sætte ind – er, at man kan tænke kreativt. At man kan se på de drømme og ambitioner, man havde for sit otium og tilpasse dem til realiteterne. – Det kan være, man havde en drøm om at vandre rundt i en jungle, men som af fysiske årsager så ikke kan lade sig gøre, og så er man jo nødt til at se på, hvad det var, man ville have ud af den jungletur, og om noget af det kan opnås

på andre måder, som er fysisk muligt, i stedet for at dvæle ved det, der ikke kan realiseres, siger Lars Larsen. Grundlæggende forklarer han, at det handler om ikke at hænge fast i fortidens forestillinger. Som eksempel på det fremhæver han tennisspilleren Torben Ulrik. Han var en stor stjerne i sin tid, og formåede også at blive verdens bedste veteran spiller. Men på et tidspunkt måtte han indse, at han ikke kunne være med på det høje niveau længere, og han stod på sin vis ved en skillevej. Han kunne sætte sig ned og ærgre sig over, hvad han havde mistet, eller han kunne finde nye måder at bruge sine mange års

helse: artikelserie

erfaring og glæden ved tennis på nye måder. Torben Ulrik valgte det sidste. – Han fandt ud af, at han kunne bruge bolden i malerkunsten, hvor han skød bolde med maling mod et lærred. På den måde holdt han fast i noget af det, der gav ham glæde, men i en helt ny kontekst, siger Lars Larsen. Så måske kan man ikke rejse ind i Borneos jungle, men det kan være, man kan

komme virtuelt med 3D briller eller på ekspedition til Mols Bjerge, eller man kan læse om junglen, se dokumentarer om den eller finde på andre eventyrlige oplevelser, der ligger tættere på landets grænser. – Det er jo en livskunst at tilpasse sig, og her skal man huske, at ældre mennesker har rigtig meget erfaring at trække på. For der har altid været begrænsnin-

Måske kan man ikke rejse ind i Borneos jungle, men det kan være, man kan komme virtuelt med 3D briller eller på ekspedition til Mols Bjerge, eller man kan læse om junglen, se dokumentarer om den eller finde på andre eventyrlige oplevelser.

Hvad ved du om medicin?

Find alt om medicins virkning og bivirkninger på Medicin.dk

DELTAG I VORES FOREDRAG OG BLIV KLOGERE: 2. november kl. 18.30-20.30 Foredrag med børnelæge Niels Illum og kiropraktor Susanne Lynge Sted: OUH, Kløvervænget indg. 93, lokale 4 st., 5000 Odense. Tilmelding: Senest den 27.10 på post@hovedpineforeningen.dk Pris for medlemmer kr. 65,Ikke medlemmer kr. 95Betales på mobilepay 65571, senest den 27.10 skriv navn og Odense. 16. november kl. 18.00-21.00 Foredrag med hovedpinesygeplejerske Malene Boel og Osteopat Martin Bay Sted: Trekanten lokale 4, Aalborg Øst Tilmelding: Senest den 9.11 på post@hovedpineforeningen.dk. Medlemmer kr. 115,Ikke medlemmer kr. 145,Inkl. sandwich og en vand Betales på mobilepay 65571 senest den 9.11 Læs mere om foredragene på hovedpineforeningen.dk

Tlf.: 70 22 00 52 Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

helse / oktober 2021

helse: artikelserie

ger. Det er de færreste, som på noget tidspunkt i livet har kunnet gøre alt det, de gerne vil. Begrænsningerne bliver større med alderen, og derfor bliver det endnu vigtigere at trække på de her erfaringer og omstille sig, men det kan man også godt, siger Lars Larsen.

Accepter realiteterne For Lars Larsen vil også gerne understrege, at de ældre faktisk er en robust og resilient gruppe, som kan stå imod meget, hvilket er en opfattelse som psykolog Anna Aamand deler. Hun har også været tilknyttet Center for Livskvalitet, mens hun ved siden af har haft sin egen praksis. Hun forklarer, at mange ældre faktisk kan tåle rigtig mange tab, før bægret flyder over, fordi det er et indbygget krav i alderdommen at kunne netop det. Men en ting er at tåle livet, en anden er at leve et godt liv – også i livets sidste fase, og her er Anna Aamand meget på linje med Lars Larsen: “Arbejd med de ting, der kan ændres og acceptér de vilkår, som ikke kan rykkes. For dem er der flere af.” Anna Aamand fremhæver, at noget af det, hun oplever, kan påvirke ældre menneskers livskvalitet negativt, er konflikter i familien eller krav til den ældre – enten fra sig selv eller omgivelserne – som ikke kan indfries, og følelsen af identitetstab. Og her er det i hendes optik nogle gange bedst at acceptere tingenes tilstand. – Med familiekonflikter, der kan man nogle gange finde en vej ind i konflikten, så den kan heles, men andre gange, så er det uløseligt, og så er man nødt til at affinde sig med, at det er sådan, det er. Det samme gør sig gældende med følelsen af identitetstab – måske er man af fysiske grunde nødt til at opgive noget, man har lagt meget af sin identitet i, og så må man finde måder at øve kunsten at forlige sig med det tab og den sorg, siger Anna Aamand. Men også her kan det levede liv være en fordel, forklarer hun. – Der vil jo typisk have været tidligere livskriser, som man kan tage fat i og bruge, ved at se på, hvordan man tidligere har mestret at komme igennem noget, der er svært, siger hun. Det er ikke altid, at strategien kan

Der ligger klart et forebyggende arbejde i at tale med sig selv og andre om, hvad man gør, hvis livet ikke flasker sig, som man havde tænkt – og det gælder især også med alderdommen. Lars Larsen er professor og leder for Center for Livskvalitet

overføres en til en, men så kan den pudses af, så den passer til den nuværende situation og de nuværende vilkår.

Forbered dig Anna Aamand forklarer for eksempel, at hvis man tidligere har klaret sig igennem kriser ved at tale med sin ægtefælle, men ægtefællen er gået bort, så kan strategien ikke bruges, men den viser, at man har brug for at række ud, og så skal man se på, hvordan man kan gøre det. Et andet eksempel kan være, hvis man kæmper med følelser af tabt identitet og kontroltab, fordi man har svært ved at håndtere teknologi, og derfor må få en partner eller sine børn til at administrere sin e-boks. – Er man et menneske, som har været vant til at tage tingene i egne hænder, og man så pludselig oplever, at det kan man ikke her, så handler det om at se på, hvordan man alligevel kan blive inddraget. At skabe en god dialog med den person,

Bag om Center for Livskvalitet Centret blev oprettet i 2016 som et s amarbejde mellem Psykologisk Institut, Aarhus Universitet/ BSS og Magistraten for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Formålet er at udvikle grundlaget for at tilbyde hjælp til bedre livskvalitet for ældre i form af eksempelvis eksistentielle samtaler med en psykolog.

som står for det tekniske, så man stadig føler, at man er involveret, siger Anna Aamand. Generelt fremhæver hun, at det er vigtigt, at man formår at se det gode og det smukke i den virkelighed, som man grundet alderdommen befinder sig i. Se det gode i relationen til dem, man har kontakt til fremfor dem, man ikke har, og se det smukke i en have med ukrudt, hvis man ikke har kræfterne til at luge den. Og så lægger både Anna Aamand og Lars Larsen vægt på, at man med fordel kan forberede sig på alderdommen. For den kommer. Og hvis man gør sig det klart, så kan man begynde at tilpasse sig til den nye virkelighed. Det kan være ved at trappe langsomt ud af arbejdsmarkedet eller begynde at tænke over, hvordan man kan bruge sine færdigheder i nye arenaer, så man stadig finder mening i tilværelsen. Det kan også være ved at forberede sig på, at der er ting, man må sige farvel til. Slutteligt kan det også være ved at begynde at lave prioriteringer. At finde ud af, hvad der er vigtigst for en, så man kan bruge sine kræfter de rigtige steder, og finde de kreative tilgange, som måske skal til, for at man kan holde fast i det, der virkelig betyder noget. – Der ligger klart et forebyggende arbejde i at tale med sig selv og andre om, hvad man gør, hvis livet ikke flasker sig, som man havde tænkt – og det gælder især også med alderdommen. Altså hvad gør man, når plan a slår fejl, og man skal ty til plan b eller c, og kan noget af det, man drømte om, overflyttes hertil? Det kan det måske, hvis man tænker kreativt, siger Lars Larsen.

ÉN TABLET OM DAGEN

STØTTER HUD, HÅR OG NEGLE Hår

Stofskifte

Negle

Immunsystem

Hud

Energi

Bio-Selen+Zink er et af Danmarks mest testede selenpræparater, og gennem 35 år har millioner af forbrugere i mere end 45 lande haft glæde af den støtte, produktet kan give kroppen.

DK_SelenZinc_Ad_Helse_208x275_0321

Bio-Selen+Zink indeholder det dansk producerede og patenterede Seleno-Precise, som sikrer en god og dokumenteret optagelighed af mikronæringsstoffet selen.

Zink og selen bidrager til vedligeholdelse af et normalt hår. Zink og selen bidrager til vedligeholdelse af et normale negle. Zink bidrager til vedligeholdelse af et normal hud. Selen bidrager til normal funktion af skjoldbruskkirtlen. Zink, C-vitamin og selen bidrager til normal funktion af immunsystemet. C- og B6-vitamin kan medvirke til at reducere træthed og energiløshed.

helse / oktober 2021

Læs mere om Bio-Selen+Zink og tilmeld dig Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

TJEK PÅ KROPPENS HELBREDSTILSTAND Helkropsscanning kan være ideel til at give en status på kroppens helbredstilstand og til tidligt at se evt. sygdom i de vigtigste organer. Hos Progardia foretages helkropsscanning i en kraftig 3 tesla MR-scanner, der har et dobbelt så højt signal som en på 1,5 tesla. Dette betyder, at kvaliteten af undersøgelsen er væsentlig bedre, og man får derfor den bedste scanning, markedet tilbyder. Helkropscanning er en screeningsprotokol, som er særlig god til at se forandringer i hjerne, rygmarv, bihuler, ører, hals, blodkar, knogler, muskler, lever, nyrer, binyrer, milt, bugspytkirtel, blære samt hele ryggen – fra nakken til halebenet. Hos kvinder screenes endvidere livmoder, æggestokke og skede – ligesom det også er muligt at se evt. lækage ved brystimplantater. Undersøgelsen varer ca. halvanden time, hvor det er muligt at se film eller høre musik. Ved positive fund på helkropsscanningen kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at supplere med yderligere undersøgelser som f.eks. en prostatascanning. Mere info: www.progardia.dk, tlf. 70 60 11 60.

Still going strong En af Danmarks ældste helsekostproducenter, Camette i Esbjerg, har været igang i 45 år og udvikler stadig innovative kosttilskud af høj kvalitet. F.eks. Flexo Form med boswelia og gurkemeje, hvor boswelia bidrager til vedlige holdelse af fleksible led, og gurkemeje bidrager til sunde knogler og led. Find produkterne her: www.camette.dk, hos Helsam samt andre større webshops. Tlf. 75 47 05 55.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

SNACK – MED GOD SAMVITTIGHED Ohpops! tilbyder en vegansk funktionel snack, der er lavet på kun tre økologiske ingredienser: Fuldkornshavremel, ærteprotein og hampe protein, sprayet med olie og krydderier. Det er et innovativt produkt, der med sin crunch og spændende smagsvarianter, giver en stabil energi samt har et potpourri af nødvendige vitaminer og mineraler. Nyd den nye innovative snack uden dårlig samvittighed, da dette clean label produkt, lavet på naturlige processer, kun indeholder det mest nødvendige. Snacken er også økologisk, allergivenlig - har lavt sukkerindhold samt højt indhold af fibre, protein og omega-3 fedtsyrer. Kan købes fra oktober. Se mere på www.ohpops.dk @ohpopsdk

Lidt mere inspiration til et bedre helbred.

FORSKELSBEHANDLING Antidepressiv medicin er i de fleste tilfælde den eneste form for behandling, ældre over 65 år modtager, når de lider af angst eller depression. Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Det samme gør sig ikke gældende for andre aldersgrupper. Mere end to ud af tre i aldersgruppen 25-39 år modtager anden behandling end medicin. For de 40-64-årige gælder det halvdelen. Kilde: Kristeligt Dagblad.

hårdt

Dine fødder arbejder hele livet, også når du motionerer. SMERTER fra ben og ryg skyldes ofte ”fejl” i bygningen af fødder eller underben, der medfører gener som OVERBELASTNING af muskler, sener og led. Mange af disse problemer kan du forebygge og ændre på, ved hjælp af korrekt INDIVIDUELT FREMSTILLEDE INDLÆG.

Find dig ikke i fodsmerter, find en fodterapeut.

Klinik for Fodterapi Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/altomfoden.

helse / oktober 2021

helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

november

2021

Udkommer 23. november 2021

Helse møder Morten Sabroe Forfatter og journalist Morten Sabroe lever med kronisk hjertesvigt, og hører dermed til de ca. 61.000 danskere, der lever med sygdommen, som rammer flere og flere. Vi taler med Morten Sabroe om, hvordan han får sit liv til at hænge sammen trods den alvorlige sygdom, som ofte har angst og ensomhed som tunge følgesvende. Morten Sabroe har skrevet uden filter om at leve med kronisk hjertesvigt i bogen " Mit halve hjerte mit hele liv - og er lige nu aktuel med en ny bog, Der var engang en familie.

FOKUS: IMMUNFORSVARET ARTIKELSERIE

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

TEMA OM GIGT

SUND ALDRING

Selvom vi er kommet langt i forhold til at behandle og gøre livet lettere for folk med gigtlidelser, er der alligevel en del, der ikke rigtig bliver hjulpet af de gængse behandlingsmuligheder. Vi ser på udsigten til, at også de kan hjælpes og ikke mindst på, at mange folk med gigtlidelser får deres diagnoser sent og dermed risikerer at gå glip af et optimalt behandlingsresultat.

Ny forskning viser, at antallet af ældre, der bevarer deres naturlige tænder, er steget markant siden 1987. Det skyldes bl.a. sundere kost og mindre rygning. Vi ser på, hvad det betyder for livskvaliteten for ældre, at de hele livet har funktionsdygtige, naturlige tænder.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang? Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Prøv Helse i et år for kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 10 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (10 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

helse: xxxx

NYE AFSNIT UDE NU Hør dem i Apple Podcasts og iTunes

RAMT AF DEPRESSION Afsnittet er sponsoreret af

RAMT AF VINDUESKIGGERSYNDROM Afsnittet er sponsoreret af

happydays 0.00

Udgives i samarbejde med

34.00

helse / oktober 2021

helse: xxxx

OPLEV KRAFTEN I AVANCERET HUDPLEJE

exuviance

NEOSTRATA reparerer, forebygger og styrker huden og giver ny udstråling. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje derhjemme med NEOSTRATAs produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt. Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic