Helse-2022-02

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 02 / februar 2022

DIABETES 76.000 danskere ved ikke, de har type 2-diabetes. Kan det betale sig at screene mere systematisk for sygdommen?

Bente Klarlund:

Kig ud over din egen næsetip og få flere gode leveår

FOKUS Øjne

Hold godt øje med dine øjne Det er afgørende, at en øjensygdom bliver opdaget i tide, så man undgår at miste synet helt eller delvist.

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

300.000 DANSKERE LIDER AF EN ØJENSYGDOM

konsultation

forebyggelse

Læger uden Grænser:

Arbejder i verdens brændpunkter Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Vores medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling.

DR Congo har i de sidste år været hærget af flere forskellige sygdomme på én gang. Midt i et ebolaudbrud blev landet også ramt af den største mæslingeepidemi i årtier. Læger uden Grænser har været til stede og hjulpet tusindvis af mænd, kvinder og børn med vacciner og anden humanitær hjælp. Her ankommer en sendning vacciner til Kwamouth i DR Congo.

Læger uden Grænser har i 2019 og 2020 vaccineret flere hundredetusinde børn i landet.

læger uden grænser

Læger uden Grænser yder medicinsk nødhjælp - oftest til mennesker som ellers ikke ville få hjælp. Når katastrofen indtræffer, er Læger uden Grænser ofte blandt de første, der når frem med hjælp. I mange områder er vi den eneste lægehjælp overhovedet. Det er de nødlidendes behov, der styrer vores hjælp. Vi lader os ikke stoppe af landegrænser, men hjælper, hvor nøden er størst, uanset etnicitet, køn, religion og politisk overbevisning.

En gave der giver liv Hos Læger uden Grænser modtager vi ingen penge fra den danske stat, hvilket gør at vi ikke er afhængige af politiske dagsordener. Til gengæld er vi dybt afhængige af privat støtte for fortsat at kunne hjælpe. Heldigvis vælger mange at give faste bidrag hver måned, og mange

”Vi ser det som et udtryk for en stor tillid og opbakning til vores arbejde, at være betænkt i et testamente” – Malin Palmér, direktør i Læger 2 Grænser i Danmark. uden

betænker også Læger uden Grænser i deres testamente. ”Vi kan se, at mange mennesker, der efterlader en arv til deres nærmeste, samtidig har behov for at betænke en sag, som betyder noget for dem. Noget, som kan være med til at gøre en forskel for andre.” siger Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser Danmark.

Behovet for humanitær hjælp rundt om i verden er svært at forudsige. Desværre er der dog ikke meget, der tyder på, at det bliver mindre med årene. Mange mennesker rundt om i verden vil også fremadrettet have brug for medicinsk nødhjælp.

“Vælger du at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, vil du være med til at sikre, at hjælpen kommer frem til de mennesker, som har mest brug for den – uanset hvor de er, og hvem de er.

Du vil være med til at redde liv, som ellers kunne gå tabt. Det viser en grundlæggende omsorg for andre og det gør en stor forskel – uanset størrelsen af arven.” slutter Malin Palmér.

Fritaget for boafgift Velgørende organisationer er fritaget for den såkaldte boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til os, går ubeskåret til Læger uden Grænsers arbejde for mennesker i nød.

Ved at oprette et testamente gør du samtidig mange ting lettere for dine pårørende. Med testamentet skal de ikke være i tvivl om dine ønsker for, hvad penge og arv skal bruges til.

Din vigtigste arving kan være en, du aldrig har mødt Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at give nødlidende børn og voksne håb – og en fremtid.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Hvis du overvejer at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis rådgivning og bistand til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk Du kan læse mere om Læger uden Grænser på www.msf.dk

helse: indhold

februar DET FINDER DU I HELSE I

2022

Helse / Udgave 02 / februar 2022

Interview

08 Bente Klarlund Pedersen:

"Kig ud over din egen næsetip og få flere gode leveår

Tema om diabetes

16 Din partner kan have

08

Der er ingen tvivl om, at coronaen har sat strøm til den ulighed i sundhed, som allerede var der.

i­ndflydelse på, om du ­rammes af type 2-diabetes

22 Kan man finde de 76.000

danskere, der uvidende går rundt med type 2-diabetes?

26 Konsultation: "Jeg har da ikke diabetes - har jeg?

28 Blodsukkeret - en tikkende bombe under dit helbred

30 Sæt nordisk kost på menuen 32 Balancér blodsukkeret og

Bente Klarlund

boost sundheden

TEMA

Fokus på øjne

38 Hold godt øje med dine øjne 44 Psykologen: Se mig

Diabetes

Artikelserie om overgange i livet

16

Din partner kan have indflydelse på, om du rammes af type 2-diabetes Nyt studie blandt par, hvor den ene har type 2-diabetes, skal bidrage til bedre at kunne identificere personer i risiko for at udvikle sygdommen.

Håbet er, at forebyggelse og behandling af type 2-diabetes kan bedres i fremtiden.

FOKUS Øjne

36

Hold godt øje med dine øjne

54

Overflødighedshorn af sunde, mættende salater

60 Lotte lever for at hjælpe andre - men først skulle hun hjælpe sig selv

64 De fleste medicinafhængige får ordineret deres medicin hos lægen

Hver gang i helse Bøger Konsultation Hjernesmart Psykologen Skønhed Synspunkt Konkurrence Opskrifter Nyt fra Apotekerforeningen Tænder Nyt fra Danske Regioner Kryds'en Næste nummer

06 26 34 44 46 50 52 54 58 68 70 73 74

60

Lotte lever for at hjælpe andre – men først skulle hun hjælpe sig selv helse / februar 2022

3

helse: leder

Men her i dag slog det mig, at slagtilbuddet på Corona-­ øl da med lidt god vilje godt kan ses som et varsel om, at snart er coronavirus købt ud af vores tilværelse.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Så er det nu!

Jette Warrer Knudsen Redaktør

På vej hjem fra arbejde i dag var jeg lige forbi mit lokale supermarked for at købe ind. På tilbud var masser af Corona-øl. De stod nu og bød sig til med deres lange glashalse. Næsten som præmature forårsblomster, tittede de frem, dog noget hårde i betrækket. Jeg tænkte først, at det måske mest var en fiks idé.

Men nej, jeg synes ikke rigtig, jeg har set så meget til den mexicanske øl her under coronaen.

Før epidemien, hvor ingen almindelige mennesker rigtig havde hørt om virusset, havde øllen nærmest navnet for sig selv. Nogle hoteller her og der bar også navnet, som de fleste hotelejere dog skyndte at skille sig af med, fordi ingen bliver i højt feriehumør af at høre navnet på den ubudne gæst i utide. Men her i dag slog det mig, at slagtilbuddet på Corona-øl da med lidt god vilje godt kan ses som et varsel om, at snart er coronavirus købt ud af vores tilværelse.

Godt nok har vi aldrig haft så meget smitte flyvende omkring øjne og mund som nu. Men det ser heldigvis ud til, at Omikron-varianten, selvom den virkelig tager for sig af retterne lige nu, måske er den, der lukker og slukker. Og åbner døren for os til en normal hverdag. Så er det lige, vi skal huske, hvad coronaen lærte os. At, det er i fællesskabet, vi bliver til som mennesker. Så det er nu, vi skal varme op til at kunne gribe og begribe hinanden. Uden restriktioner.

Røre ved hinanden fysisk og mentalt. Og der er alt mulig grund til det. Forskningen viser nemlig, at der er masser af gode leveår i at gribe ud efter hinanden, mens vores egne egoer og navler skrumper. I denne udgave af Helse kan du møde professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, som øser ud af sin viden og kommer med sine velfunderede forslag til, hvordan vi kan gøre post corona-årene til de bedste i vores liv.

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 319.000 ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Tryk: Aller

Web: www.magasinethelse.dk

4

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 02/2022 (30983) 68. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove.

FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.

Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

helse: xxxx

HAR DU DIABETES ELLER HJERTEKARSYGDOM?

DK-8099-02-11-21-CVRM

SÅ HUSK AT TALE MED LÆGEN OM DINE NYRER

astra zeneca

Mennesker med diabetes og/eller hjertekarsygdom har særlig høj risiko for at udvikle kronisk nyresygdom.

Kronisk nyresygdom kommer snigende. Og mennesker med diabetes (type 1 og 2) og/eller hjertekarsygdom er særligt udsatte. De første mange år kan være helt symptomfri, men tidlig diagnosticering kan gøre en stor forskel for resten af dit liv. Tal derfor med din læge, og spørg til dine nyretal. Hvis ikke din læge allerede kender dem, er de nemme og hurtige at få med en helt almindelig blodprøve.

AstraZeneca A/S, World Trade Center Ballerup, Borupvang 3, 2750 Ballerup, Tlf. 43 66 64 62, www.astrazeneca.dk

helse / februar 2022

5

helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

✪

✪

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter.

Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

Eskild Ebbesen & Henrik Duer: Sunde vaner med succes 216 sider, 270 kroner Politikens Forlag 2021

6

L FA

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

KNÆK NØDDEN Find kernen af sundhed Et dagligt indtag af nødder og frø mindsker risikoen for alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. En håndfuld om dagen er nok til at opnå meningsfulde forbedringer af alt fra blodtryk, blodsukker og kolesterol til inflammation.

Forfatteren er læge og formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin. I bogen giver han et overblik over, hvilke særlige unikke sundhedsfremmende egenskaber, der er forbundet med de forskellige typer nødder og frø.

Der er tip til at inkorporere de næringsrige frø og ­nødder i sine måltider, og der gives overblik over en imponerende mængde forskning.

Tobias Schmidt Hansen: Nødder og frø 178 sider, 229,95 kroner Muusmann forlag 2022

SUND HVERDAG

5 MINUTTER ER NOK

Væn dig til et sundt liv

Mikrotræning er klog træning

Vaner er nøglen til en stor del af vores adfærd. Så hvorfor ikke skabe sunde vaner – der kan give dig en sund hverdag med et stærkt helbred?

Tilbuddet kommer fra OL-legenden Eskild Ebbesen og vægttabseksperten Henrik Duer. Sammen har de to træningsfysiologer kreeret en opskrift på at forvandle dårlige til sunde vaner med fokus på at opbygge læserens mentale overskud og motivation.

Bogen er fuld af ny, brugbar viden kombineret med enkle træningsprogrammer og kostråd, som ikke kræver, at man laver om på alting i sit liv.

Mangel på tid er ofte en af de store barrierer for at dyrke den motion, vi egentlige gerne ville. Nu er der hjælp fra en af landets største træningseksperter, som kan give dig plads i kalenderen til træning. ”Less is more” eller ”Det tager kun 5 ­minutter” k ­ unne være mottoet, men ­forfatteren har valgt betegnelsen mikrotræning. Med blot 5 minutters daglig ­styrketræning kom hun tilbage i form efter en barnefødsel.

3.000 kvinder har allerede afprøvet ­programmet, og nu kan alle vi andre ­komme med i klubben. Samtidig får læseren et grundigt indblik i Anna Bogdanova-­ metoden, som også omfatter mad, vægtregulering, ­motivation og vedholdenhed.

Anna Bogdanova: Express opstrammer 230 sider, 249 kroner Gyldendal 2021

4

ANNONCE

helse: xxxx

tegn på søvnproblemer

Er du en af de mange, der har problemer med at sove? Så kan du måske genkende dig selv i noget af dette:

Du er frisk om aftenen og kan ikke koble af

Hjernen er for aktiv, når du går i seng - tankerne myldrer rundt Du vågner tidligt, før vækkeuret ringer

Du er træt og mangler energi i dagtimerne

Hvad er Sedaforte?

Sedaforte er et mildt virkende middel med planteekstrakter. Da søvnproblemer kan skyldes vidt forskellige faktorer, er Sedaforte sammensat således, at det indvirker fra flere vinkler på én gang. Planterne hjælper dig med at slappe af, så du kan falde i søvn. Det giver en bedre søvn, så du kan vågne udhvilet.

Ekstrakter i Sedaforte: Humle virker beroligende og fremmer en god søvn.

Kamille bidrager til optimal afslapning.

Citronmelisse virker afslappende og mindsker rastløshed.

Schizandra hjæper med at håndtere stress bedre.

PIA REINHOLDT kan i dag se tilbage på en årrække, hvor hendes tilværelse blev forstyrret af dårlig søvn. Hun var konstant stresset og irritabel, og ligemeget hvad hun forsøgte, hjalp intet, før hun en dag læste om Sedaforte. Det blev et vendepunkt i hendes liv.

Nu sover jeg godt - hver nat! wellvita

Se videoen med Pia på wellvita.dk

Da vi møder Pia i hendes dejlige hus i Grindsted, er det en frisk og glad kvinde, der åbner døren.

Ingen ville tro, at hun for nylig konstant var stresset og irritabel som følge af søvnbesvær. For et par år siden var Pia plaget af store problemer i livet.

Fik problemer med at sove Pia havde et ellers velfungerende liv, men en skilsmisse og en opslidende kamp om forældremyndigheden gav Pia alt for meget at tænke på. Pias familie og datteren Frederikke var bekymrede. De støttede naturligvis Pia og gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe hende tilbage på rette spor. Snart skulle det dog vise sig, at et nyt problem dukkede op: Pia fik

svært ved at sove - et problem, der rammer mange danskere hvert år. For mange ødelægger det humøret og livsmodet.

”

I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet - og så gå ind i seng og sove videre bagefter.

Planter blev løsningen Da Pia en dag sad og læste, faldt hendes øjne på en reklame for naturmidlet Sedaforte. Det var beskrevet som et plantebaseret præparat, der virkede på flere måder i forhold til søvn. Da hun læste, at planterne virkede afslappende og ikke sløvende, besluttede Pia sig for at prøve,

og bestilte en pakke hjem.

- Efter fire til fem uger begyndte der at ske noget. Jeg kunne ganske enkelt mærke, at det virkede. Hvis jeg tager en Sedafortetablet hver aften, en time før jeg går i seng, falder jeg hurtigere i søvn og sover godt hele natten. I dag kan jeg endda vågne op og gå på toilettet - og så gå ind i seng og sove videre bagefter, fortæller Pia. - Det er ganske enkelt en stor lettelse, at mine søvnproblemer er løst så enkelt. Jeg kan bare mærke, hvordan mit livsmod og gode humør er tilbage, fordi jeg nu får min gode nattesøvn, afslutter Pia med et stort smil.

Flere kundehistorier på wellvita.dk

Prøv Sedaforte til halv pris Sedaforte kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Netop nu: kr. 129,- (+ fragt kr. 39) 2 måneders forbrug / 60 tabletter

RING: 82 30 30 40 (hverdage kl. 8-16)

Ingen bindingstid.

Betal efter at varen er modtaget.

Energivej 4, 6700 Esbjerg

Kundeservice er altid parat med gratis råd og vejledning.

BESTIL ONLINE: www.wellvita.dk

OVER 9.000 ANMELDELSER helse / februar 2022

7

helse: interview

BENTE KLARLUND

Kig ud over din egen næsetip og få flere gode leveår For et par år siden fik vi og hele verden et chok. Noget, som de fleste troede aldrig ville forekomme, skete.

Nemlig at vores verden blev hjemsted for en dødelig epidemi, som sendte truende mørke skyer ind over vores tilværelse. Nu tyder meget på, at vi snart kan vende tilbage til normale tilstande.

Men - hvad har Covid-19 pandemien gjort ved os i forhold til at passe på vores egen og hinandens sundhed? For at blive klogere på det spørgsmål har Helse mødt en af vores mest anerkendte eksperter på sundhedsområdet, nemlig professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet.

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Les Kaner

D

er er sat et sjældent blus på solen den torsdag i januar, hvor Danmark stadig er delvist lukket ned pga corona.

Men solens stærke vinterlys sætter gang i optimistiske tanker om, at foråret ikke er så langt væk, og at vi snart kan sættes fri og igen gå igang med at få vores tilværelse foldet ud.

Jeg er på vej op ad trapperne til 4. sal, i en bygning i et stille og roligt området på Rigshospitalet, hvor Bente Klarlund holder til som leder af Trygfondens Center For Aktiv Sundhed. I flere årtier har hun forsket i og kæmpet for danskernes sundhed. Hun har gjort det på utraditionelle måder for at nå så mange som muligt

8

med sine budskaber. Men altid er hun siamesisk tvilling med evidens og meget højt fagligt niveau. At hendes udsagn altid gror på et tæppe af evidens men formidlet på nye og anderledes måder, der rammer bredt, er kendetegnende for Bente Klarlund Pedersen, der både er topforsker og forfatter til bestsellerbøger.

Hun sidder nu inde på sit kontor og venter på at tage hul på en snak om, hvor vores helbred og vores måde at være på som medmenneske er på vej hen efter to år med en pandemi hængende over hovedet. Helbredsangst, bekymringsmylder, isolation og ensomhed er nogle af de triste spor, som vi hører om, at coronaen har sat hos os.

Strøm til ulighed i sundhed Inden vi begynder vores samtale foreslår Bente Klarlund, at vi lige vender kaffeautomaten for at tanke op. Vi går hen til personalekantinen. Alt ånder fred og ro i en meget ustresset atmosfære netop her, hvor forskerne sætter lup på vores sundhed eller mangel på samme. Bente Klarlund selv er fuld af nærvær og engagement. Så er vi igang.

– Der er ingen tvivl om, at coronaen har sat strøm til den ulighed i sundhed, som allerede var der. Nogle har været gode til at være i pandemien – de har indført lange gåture som daglig praksis, dyrket naturen med lange gåture i skoven. Andre er det gået modsat for. De er

helse: interview

Der er ingen tvivl om, at coronaen har sat strøm til den ulighed i sundhed, som allerede var der. helse / februar 2022

9

helse: interview

blevet mere stillesiddende, i det hele taget mere fysisk inaktive og er havnet i en ond cirkel med stor risiko for depression og i en cirkel, hvor ensomhed og isolation har gode vilkår, forklarer Bente Klarlund Pedersen og kommer ind på, hvad der faktisk har overrasket hende mest ved coronatiden.

– Det er, hvor meget det mentale og fysiske helbred hænger sammen, siger hun.

– Det vidste vi jo godt før, men det står endnu mere tydeligt nu, hvor meget vores mentale sundhed nærer vores overskud og dermed lyst til fysisk aktivitet.

Omvendt når vi er fysiske aktive, så får vi det bedre mentalt. Når vi er fysisk aktive, spiser vi typisk sundere – sover bedre og får mentalt overskud, som får os til at tænke optimistisk om fremtiden. Og netop det at tænke optimistisk og række ud til andre er meget vigtigt for vores sundhed, siger Bente Klarlund Pedersen og tilføjer, at det skal vi handle på, også når coronaen slipper sit tag.

– Forskningen viser, at alene det at tænke optimistisk kan give os syv flere, gode leveår, pointerer Bente Klarlund Pedersen, der i sin tid som formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed stod i spidsen for at lancere én af de vigtigste hjørnesten i sygdomsforebyggelse. Nemlig KRAM-faktorerne – (Kost, rygning, ­alkohol og motion) som de vigtigste ­trædesten til at undgå at blive syg.

– Dem holder jeg naturligvis stadig fast i. Men i dag kan vi sige, at ensomhed og dermed mangel på fællesskab og for meget indadvendthed og fokus på sig selv fint kunne bygges ind. For det er alt sammen noget, som skader vores sundhed. Fællesskab med andre og ikke mindst at have et blik for andre mennesker og være noget for dem er i sig selv faktorer, der virkelig gavner vores holistiske sundhed. Når vi gør noget sammen med andre i et meningsfuldt fællesskab, så nedsætter vi stresshormonet kortisol og inflammation i kroppen, forklarer Bente Klarlund Pedersen.

– Så kig ud over din egen næsetip, og det vil give dig flere gode leveår og færre

10

Kort om Bente Klarlund Pedersen: • F ødt i 1956 • C and. med. i 1983 • P rofessor i Integrativ ­Medicin ved Københavns Universitet og er ansat som overlæge på Rigs­ hospitalet.

• Til daglig er hun leder af Trygfondens Center for ­Aktiv Sundhed.

• H ar gjort sig stærkt gældende især inden for forskning i sammenhængen mellem motion og immunforsvaret samt motion til sygdoms­ behandling.

• E r forfatter til flere ­bestsellerbøger • H ar medvirket i flere ­tv-udsendelser om sundhed • E fterspurgt foredragsholder • H ar modtaget en række ­priser for sin forskning • B or i København og har også bolig på Bornholm.

Forskningen viser, at alene det at tænke optimistisk kan give os syv flere, gode leveår.

skranteår, siger hun og fremhæver, at det at være god ved andre også er med til at gøre os sundere. Under coronanedlukningen udgav Bente Klarlund bogen, Yngre med årene, som er den nyeste fra hendes hånd. Bogen knytter en fin undertråd til vores samtale og på mange måder er bogens budskaber netop det, der kan få os videre uden corona-ar på krop og sjæl.

Livseliksir på højt plan At prioritere den helt nære familie og venskaber er noget, som ligger Bente Klarlund Pedersen stærkt på sinde. Hun gør selv en dyd ud af at pleje sine nære relationer, og opfordrer os andre til at gøre det. Det er livseliksir på et højt plan.

Godhed er som nævnt også højt placeret på ranglisten over sundhedsfremmende handlinger.

– Der ligger noget godt i det at være god, for det gør en biokemisk forskel. Det udløser belønningshormonet dopamin, det kan vi simpelthen se ved hjernescanninger, hvor belønningsfeltet lyser op.

I det hele taget er det både vores livsstil og indstilling til livet, der kan gøre os mere sunde. Det er der også belæg for hos forskningen, og derfor er det ifølge Bente Klarlund Pedersen vigtigt, at vi ikke lader coronaen styre ved at give os helbredsangst og bekymringer om fremtiden. Og for at fremelske en positiv livsindstilling er forfængelighed eller det at gøre sig umage på trods et rigtig godt instrument, pointerer Bente Klarlund Pedersen. Hun kommer med et eksempel.

– Det gjorde stort indtryk på mig, da jeg besøgte Haiti kort tid efter det store jordskælv, og så, at kvinderne hver dag kom ud af deres sammenfaldne hytter med håret fint flettet, og kjolerne så ud som om, de var nystrøget, fortæller Bente Klarlund Pedersen.

Andre sundhedsfremmende begreber, som hun anbefaler os at dykke ned i, er ærefrygt og at tro på noget, der er større end os selv.

– Her spiller oplevelser i naturen, i kunsten – at høre drengekoret synge – en kæmpestor rolle for vores mentale hel-

helse: interview

helse / februar 2022

11

helse: interview

bred – at vide, at der er noget vigtigt at gøre uanset nytteværdien, er godt for os, siger Bente Klarlund Pedersen, der gerne gentager, hvor afgørende vigtigt det er for vores sundhed at prioritere de nære relationer.

– Og her er det ret vigtigt, at vi både prioriterer venskaber og familien og så handler på det. At vi skaber bevistheden om værdien og konkretiserer det. Så sørg for at få skrevet aftaler ind i kalenderen.

Det gør jeg selv. Også når min kalender, som den ofte gør, arbejdsmæssigt ser meget overbelastet ud.

Coronaen fik os ud af trædemøllen Bente Klarlund Pedersen understreger, at coronaen har haft det gode med sig, at vi kom ud af vores 8-16 trædemølle, som ikke mindst var godt for børnefamilierne.

Det mener hun kunne være godt at holde fast i. For det gav unge familier mere tid og rum. Mere tid til reflektion og mere tid til børnene. Og her kommer både arbejds­

12

Det er afgørende vigtigt for vores sundhed at prioritere de nære relationer.

givere og politikere ind i billedet, når de mere fleksible rammer også skal være mulige fremover.

Bente Klarlund Pedersen fik selv corona i første bølge i april 2020. På et tidspunkt, da Danmark var lukket fuldstændigt ned. Hun havde et mildt forløb og valgte at se det som noget positivt, at der var god plads og rum omkring hende.

– Jeg tænkte, at det egentlig var fedt med al den fred og ro og gode plads –

fedt at kunne løbe om morgenen meget tidligt og nærmest have verden for mig selv. At kunne sidde kl 04 om morgenen og nyde en solopgang er ren magi for mig.

Nedlukningen betød selvfølgelig, at hun fik alle sine foredrag aflyst.

– Og da jeg efter første genåbning skulle igang igen og holde foredrag, tænkte jeg på, hvordan jeg dog skulle overkomme det efter så lang en pause. 50 foredrag stod og ventede i en stor klump i kalenderen. Men jeg vendte det til noget positivt ved at tænke på, hvor heldig og privilegeret jeg var – at kunne stå på den der scene eller platform og være i direkte, autentisk kontakt med publikum.

– Som forsker nørder jeg meget, og derfor betyder det virkelig meget for mig at have den direkte kontakt til folk. På samme måde når jeg skriver mine bøger. Jeg får inspiration og næring begge steder fra – og de to sider supplerer hinanden rigtig godt, fortæller Bente Klarlund Pedersen.

helse: interview

Bente Klarlunds 10 gode råd Sådan øger du sandsynligheden for at få et langt bedre liv med færre skranteår:

1 Drop tobak i enhver form 2 Dyrk motion mindst 30 minutter hver dag og gerne mere. Få pulsen op mindst to gange om ugen 3 Spis først, når du er sulten. Spis varieret, mest grønt, og ikke for meget 4 Drik vin i moderate mængder, fordelt over hele ugen 5 Minimér din udsættelse for støj og forurening 6 Tag vare på din mentale sundhed. Vær optimistik og undgå unødig bekymring 7 Sov rigeligt, mindst syv timer i døgnet 8 Tro på noget. Oplev ærefrygt 9 Gør noget meningsfyldt for dig selv eller andre 10 Dyrk familie og venner. Og sæt dem gerne i kalenderen Læs mere i Bente Klarlund Pedersens bog; Yngre med årene.

Udkom i september 2020 på Gyldendals Forlag.

Echinaforce® Hjælper immunforsvaret

Når man spørger folk, hvad de har savnet mest under coronaen, vil mange nok svare, at de savner at komme ud at rejse. Men ikke Bente Klarlund Pedersen: – Noget jeg ikke har savnet er de mange rejser til kongresser og andet i udlandet under coronaen. At være fri for alle de lufthavne og hoteller har virkelig været skønt. Det har jeg ikke savnet – og jeg vil i fremtiden forsøge at koge de rejser ned til et minimum.

Privat rejser jeg heller ikke gerne til udlandet – det har jeg aldrig haft stort behov for. Og når jeg er til faglige kongresser i udlandet, hører jeg ikke til dem, der bliver et par dage ekstra for lige at udforske det land, jeg opholder mig i, fortæller Bente Klarlund Pedersen.

Men er der en rejse, som hun aldrig tøver med at begive sig ud på, så er det til sin bolig på Bornholm, hvor hun skriver sine bøger og lader op i den særprægede og storslåede natur.

Lindrer forkølelse

Echinacea indeholder en række stoffer, som styrker kroppens immunforsvar og derved øger modstandskraften.

Bruges både forbyggende og når du er blevet forkølet.

Echinaforce er et naturlægemiddel.

Husk at læse indlægssedlen.

helse / februar 2022

13

helse: nyt

Sundhed & inspiration Her får du en håndfuld tip, som kan være brugbare i en kold tid Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

STØTTE TIL VÆGTTAB Effektiv AHA-serum Ønsker du f.eks. at modvirke linjer, forstørrede porer, acne-ar og hyperpigmenteringer – eller blot at få en jævnere hudstruktur med en god glød – så er Glycolic Renewal Serum løsningen et godt bud. Den lette og silkebløde sammensætning med glykolsyre (10%) eksfolierer effektivt og nænsomt. Og samtidig stimuleres cellefornyelsen, hvilket bidrager til at få en bedre hudstruktur, en jævnere hudtone og ny glød.

Denne serum indeholder desuden PHA, som genfugter i dybden og styrker hudens beskyttelsesbarriere, samt antioxidanter, som beskytter mod påvirkning udefra.

Femisan Contour er en gennemtænkt og balanceret sammensætning af urterne salvie, gyldenris og den eksotiske Yerba mate (Paraguay Kristtorn) samt mineralerne magnesium og zink.

Yerba mate, på dansk Paraguay Kristtorn og på latin Ilex paraguarensis dyrkes i Sydamerika, særligt i Argentina, Uruguay, Brasilien og Paraguay. Planten er stedsegrøn og vokser med tiden fra en busk til et træ på op til 15 meter i højden.

Udtræk af plantens blade anvendes som te, men også som ekstrakt i kosttilskuddet Femisan Contour, hvor ekstraktet bidrager til vedligehold af en sund vægt.

Som yderligere støtte til at holde en sund vægt, og undgå vægtstigning, bidrager indholdet af zink til en normal nedbrydning af kulhydrater, fedt og protein.

Mere info: www.bioforce.dk, tlf. 87 70 87 70.

Mere info: www.neostrata.dk/neostrata_produkter tlf. 33 91 91 48.

Nyhed til dine øjne Synvital Safran er et nyt kosttilskud til øjne til forebyggelse af naturlige aldersforandringer i øjnene. Produktet kan i nogen grad bremse synstabet som følge af denne udvikling.

Præparatet indeholder, udover ­safran, lutein, zeaxanthin og andre næringsstoffer. Synvital Safran indeholder desuden zink, som kan med­ virke til at bevare et normalt syn.

Fås på apoteket og webapotekerne.

Mere info på tl.f 39 61 76 18 og på www.synvital.dk

14

Få ro på med et testamente Nyt kosttilskud

Du kan ikke se ind i fremtiden, men med et skræddersyet testamente kan du skabe tryghed for dig og din familie.

• Din ægtefælle kan arve 37,5 pct. mere • Din samlever kan arve dig • Din arv kan fordeles, som du ønsker • Undgå, at staten arver dig • Du får et gratis børnetestamente • Du kan gøre arven til særeje • Du kan undgå splid i familien • Du kan båndlægge børnenes arv.

Mine Arvinger tilbyder oprettelse af testamente til en fast pris på kr.: 1.995.

Gratis telefonrådgivning - ring på 70 77 70 50.

Mere info på: www.minearvinger.dk

helse: xxxx

Vil du uddannes til at lindre?

Kropsterapi vinder frem.

body sds

Mennesket er presset – fysikken, psyken og sindet betaler prisen.

Lindring er i høj kurs.

Hvilket også forklarer, hvorfor efterspørgslen efter højtuddannede terapeuter er stigende.

Hos Body S|D|S i Parken tilbyder vi ikke alene behandlinger – men også en markedsledende uddannelse til dig, der vil ende med at have samme kvalifikationer som vores kollegaer.

Tilmelding til et nyt hold starter snart. Læs mere på body-sds.dk

Parken

BODY S|D|S® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET GENNEM TRE GENERATIONER SIDEN 1946.

body-sds.dk body-sds.dk

bodysds bodysds

BODYBENYTTES S|D|S ® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL BEHANDLING AF: KLINISKE SYGDOMME BODY SDS TIL BEHANDLING AF KLINISKE SYGDOMME, SPORTSSKADER, FOREBYGGELSE AF SPORTSSKADER · FOREBYGGELSE AF LIDELSER · VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP · OPTIMERING AF FYSISKE OG MENTALE PRÆSTATIONER FORSKELLIGE LIDELSER, VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP OG OPTIMERING AF FYSISKE OG/MENTALE PRÆSTATIONER helse februar 2022 15

helse: tema

Symptomer på type 2-diabetes • Øget tørst • Hyppige vand­ladninger – man tisser mere end normalt, især om natten • Træthed • Større tendens til infektion i hud og slimhinder • Kløe og svie omkring køn­sorganerne • At sår har svært ved eller er lang tid om at hele • Utilsigtet vægttab • Mave­smerter • Almen utilpashed • Rejsningsproblemer hos mænd • Tandkødsbetændelse eller parodontitis • Syns- eller føle­forstyrrelser.

16

Sådan forebygger du type 2-diabetes • Følg de officielle kostråd • Dyrk motion regelmæssigt. Helst en halv time om dagen. Men du kan sagtens gøre det i “bidder” • Husk, at al bevægelse tæller • Undgå stillesiddende adfærd i timevis • Undgå overvægt. Fysisk aktivitet forebygger overvægt • Kvit rygning, da netop rygning øger risikoen for, at du får type 2-diabetes.

helse: tema

TEMA

Diabetes

DIN PARTNER KAN HAVE INDFLYDELSE PÅ, OM DU RAMMES AF TYPE 2-DIABETES Nyt studie blandt par, hvor den ene har type 2-diabetes, skal bidrage til bedre at kunne identificere personer i risiko for at udvikle sygdommen. Håbet er, at forebyggelse og behandling af type 2-diabetes kan bedres i fremtiden.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

D

et kan godt betale sig at finde en livsledsager med et godt helbred, hvis man gerne selv vil forholde sig sund og rask. I hvert fald, når det handler om folkesygdommen type 2-diabetes, som omkring en kvart million danskere er diagnosticeret med. Det har forskning allerede vist, fortæller læge og ph.d. Omar Silverman, der forsker i type 2-diabetes på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet og har lavet ph.d. om familierelationers betydning for udvikling af type 2-diabetes.

– Vi ved, at man har større risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvis det i forvejen er i familien. Har din mor eller far type 2-diabetes er risikoen for, at du også udvikler sygdommen dobbelt så stor som andre, hvis forældre ikke har type 2-diabetes. Men i min ph.d. fandt jeg ud af, at det ikke kun handler om, hvorvidt en af dine forældre har sygdommen.

Det viste sig også, at jo yngre dine forældre er, når de bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, jo højere er risikoen for, at du selv udvikler sygdommen, forklarer han.

Men det er ikke kun ren genetik, der afgør, om det enkelte menneske udvikler type 2-diabetes. Sociale, adfærds- og miljømæssige forhold spiller ligeledes ind – også i de enkelte familier, hvor der ofte kan findes de samme sociale og adfærdsmæssige mønstre igennem generationer.

Sover og spiser du samtidig som din partner?

I sin postdoc-afhandling, som han netop har fået tildelt støtte til fra Danish Diabetes Academy, vil Omar Silverman atter se nærmere på familieforbindelser- og relationer på befolkningsniveau som en fortsættelse af sit ph.d.-projekt.

Ved at analysere data fra forskellige sundheds-

Hvad er type 1-diabetes?

Hvad er type 2-diabetes?

Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, hvor cellerne i bugspytkirtlen, som danner det livsvigtige hormon insulin, bliver ødelagt.

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom med blandt andet forhøjet blodsukker. Langt størstedelen af de personer, som har diabetes, har type 2-diabetes. helse / februar 2022

17

helse: tema

Voldsom stigning i type 2-diabetes

Diabetes i tal Ca.

280.000 danskere har diabetes

90

pct. har type 2-diabetes

10

pct. har type 1-diabetes

3 70

ud af danskere har fået stillet diagnosen type 2-diabetes

5 70

ud af danskere har et forstadie til type 2-diabetes - (prædiabetes.)

Deres blodsukker er lidt forhøjet, og dermed har de forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Kilde: Videnscenter for Diabetes

og socialregistre er målet at få et bedre kendskab til, hvordan mere viden om familiernes sygdomshistorie – ikke kun diabetes, men også mental sundhed og kronisk sygdomshistorie – sammen med familiens socioøkonomiske faktorer kan forbedre identifikationen af personer med øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Men den landsdækkende registerundersøgelse er kun den ene del af hans postdoc-afhandling. Omar Silverman fortæller, at den skal kobles med en såkaldt tværsnitsundersøgelse, hvorigennem han vil indsamle viden om livsstil hos par, hvor den ene part har type 2-diabetes.

Antallet af danskere med diabetes er fordoblet i de sidste 20 år, og stadig flere forventes at få diabetes fremover. Fordoblingen skyldes en stigning i antallet af danskere med type 2diabetes, mens antallet af danskere med type 1-diabetes har ligget relativt stabilt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

– Jeg vil se på parrenes daglige aktivitetsmønstre – hvordan de spiser, træner og sover. Og ikke nok med det. En del af projektet er også løbende og eksternt at forsøge at tracke dem for at finde ud af, om de gør tingene synkront. Hvor koordineret er deres søvn, deres fødeindtag

Hvis du rammer de her par, hvor den ene allerede har type 2-diabetes, og den anden er i risiko for at udvikle sygdommen, så kan du få en dobbeltgevinst ved at arbejde med forebyggelse hos den ene og behandling hos den anden.

Omar Silverman, forsker i type 2-diabetes på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet.

18

helse: xxxx

Lidt mindre diabetes, lidt mere dig At leve med insulinbehandlet diabetes er ikke en konstant og stabil tilstand. Det ved du om nogen.

Hver lille detalje tæller i dit store diabetesregnskab, når du blandt andet skal holde styr på dit insulin, monitorere dit blodsukker og holde skarpt øje med din kost og træning. Intet under, hvis du hele tiden tænker på din diabetes.

novo

Bliv klogere på den forskel vores nye flergangspenne kan gøre. Scan QRkoden med din mobil eller læs mere på diabetesliv.com/smartpen helse / februar 2022 Novo Nordisk Denmark A/S • Ørestads Boulevard 108, 6. sal • 2300 København S • www.novonordisk.dk • Kundeservice tlf.: 80 200 240

19

DK21NP600029 16. juni 2021

Tænk, hvis livet bare en gang imellem kunne handle lidt mindre om diabetes og lidt mere om dig selv. Det tror vi, at de nye, intelligente insulinpenne, NovoPen® 6 og NovoPen Echo® Plus, kan hjælpe dig med. For med dem får du nem automatisk overførsel af insulindata til appen, hukommelsesfunktion og mulighed for at dele data med din behandler, så din diabetesbehandling nemmere kan skræddersys.

helse: tema

Symptomer på type 1-diabetes Symptomerne på type 1-diabetes skyldes, at blodsukkeret bliver for højt. Årsagen til det høje blodsukker er, at kroppen mangler insulin. Uden insulin kan sukkeret i blodet, som kommer fra den mad, vi spiser, ikke optages i lever og muskler. Det gør, at blodsukkeret stiger, hvilket giver en række fysiske symptomer.

Ikke alle mennesker oplever de samme symptomer på, at de har type 1-diabetes.

Nogle vil opleve, at symptomerne udvikler sig meget hurtigt og akut, mens det for andre vil være mindre tydeligt i starten og udvikle sig over uger til måneder.

Har man flere symptomer på højt blodsukker samtidig, skal man kontakte sin læge med det samme.

De hyppigste symptomer på højt blodsukker (hyperglykæmi) er: • Udtalt tørst og mundtørhed • Hyppige vandladninger - man tisser mere end normalt, især om natten • Træthed og almen utilpashed • Stor sult • Utilsigtet vægttab • Synsforstyrrelser • Ved meget højt blodsukker kan man blive omtåget og bevidstløs.

Derudover kan man opleve symptomer som: • Mavesmerter, kvalme og opkastninger • Hovedpine • Større tendens til infektion i hud og slimhinder • Føleforstyrrelser i hænder og fødder • Dårlig heling af sår.

og fysiske aktivitet? Deres blodsukker og puls vil løbende blive målt, så vi kan se, hvordan de er synkroniseret, siger han.

Når det er vigtigt at se på synkroniteten af parrets adfærd, er det fordi, synkroni er en målstok for koordination. Og koordination fører til samarbejde ifølge Omar Silverman.

– I dette særlige tilfælde er synkronisering vigtig, fordi den kan hjælpe os med at identificere specifikke tidspunkter, hvor par er synkrone eller asynkrone i deres adfærd. På den måde kan vi sætte ind med parbaserede tiltag, der er tilpasset deres synkroni. Forestil dig, at vi for eksempel kan identificere et specifikt øjeblik, hvor den ene partner er fysisk aktiv, og den anden er stillesiddende. Måske kan vi målrette disse specifikke asynkrone tidsvinduer for at motivere den stillesiddende partner til at slutte sig til den aktive partner, siger han.

Dobbeltgevinst Med studiet håber Omar Silvermann at

20

tage det første skridt henimod det, han kalder par-forebyggelse.

– Hvis du rammer de her par, hvor den ene allerede har type 2-diabetes, og den anden er i risiko for at udvikle sygdommen, så kan du få en dobbeltgevinst ved at arbejde med forebyggelse hos den ene og behandling hos den anden, siger han.

Den nuværende tilgang til forebyggelse af type 2-diabetes er oftest fokuseret på den individuelle patient. Men selvom livsstilsforebyggende interventioner har vist sig at være effektive, falder den langsigtede bæredygtighed og effektivitet over tid. Omar Silverman vil tænke i en anden retning.

– Med min forskning forsøger jeg at ændre dette paradigme. Jeg tror på, at ægtefælle-, familie- eller sociale netværksinterventioner til diabetesforebyggelseog pleje kan føre til mere bæredygtige interventioner, siger han og fortæller, at resultaterne af hans undersøgelser vil være klar om cirka to år.

GIVER DIG MULIGHEDEN FOR AT REAGERE I TIDE!

Alarm for ”snart akut lav” Hjælper dig med at forebygge hypoglykæmi

Se den aktuelle sensorglukoseværdi - uden aktivt at gøre noget Ingen kalibrering og ingen fingreprik*

infucare

cgminfucare.dk infucare.com facebook.com/MakingdiabeteseasierDenmark diabetes@infucare.dk

(Distributør)

*Hvis dine glukoseadvarsler og glukoseværdien fra G6 ikke stemmer overens med dine symptomer eller med det, som du forventede, skal du foretage en blodglukosemåling og træffe din beslutning om diabetesbehandling ud fra resultatet af denne måling.

DIA.DK.058-001-JUN2020

Med Dexcom G6 kan du hele tiden følge med i, hvor glukoseværdierne ligger - og du advares, hvis værdierne bliver for høje eller lave.

helse: tema

KAN MAN FINDE DE

76.000

DANSKERE, DER UVIDENDE GÅR RUNDT MED TYPE 2-DIABETES? Flere og flere mennesker rammes af type 2-diabetes, og mange opdager det så sent, at de allerede har udviklet følgesygdomme, når de kommer til lægen. Nu skal et nye stort projekt afgøre, om det kan betale sig at screene mere systematisk for sygdommen.

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

22

helse: tema

TEMA

Diabetes

300.000

DANSKERE ANTAGES AT HAVE FORSTADIER TIL TYPE-2 DIABETES

D

et er ikke uden grund, at type 2-diabetes kaldes en folkesygdom.

Udover at cirka en kvart million danskere er diagnosticeret med sygdommen, menes det, at 76.000 går rundt med udiagnosticeret type 2-diabetes.

Og for at toppe de i forvejen triste tal, skal det også med, at 300.000 danskere antages at have forstadier til sygdommen.

Et af de store problemer, der knytter sig til type 2-diabetes, er, at rigtig mange først opdager sygdommen sent. Det fortæller forskningschef i Diabetesforeningen, Tanja Thybo.

– Type 2-diabetes er ikke en sygdom, man pludselig mærker.

Symptomerne på sygdommen kommer oftest snigende. Måske er man lidt træt, føler sig lidt utilpas og tisser og drikker lidt mere. Den

slags kan man gå med et stykke tid, inden man finder ud af, at man hellere lige må gå til lægen og få tjekket, om der skulle være noget i vejen. For en tredjedel af dem, der bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, gælder det, at de allerede har gået med sygdommen så længe, at de har nået at udvikle følgesygdomme såsom hjertekarsygdom, nerveskader eller sår på fødderne, siger hun.

Faktisk er det sådan, at en del diabetespatienter helt tilfældigt opdager deres sygdom, når de for eksempel indlægges med hjerteproblemer. Hjerteproblemer, som i mange tilfælde er en følgesygdom fra diabeten.

– For den enkelte patient er det afgørende at blive udredt tidligt for type 2-diabetes, fordi man så kan behandle den og gøre noget for at undgå følgesygdommene.

helse / februar 2022

23

helse: tema

Der er ikke diabeten, man dør af – det er livsstilssygdommene, som også er dem, der er med til at sænke ens livskvalitet, siger Tanja Thybo.

Dyre danskere med diabetes Der bliver flere og flere danskere, der rammes af type 2-diabetes, og udover de store personlige konsekvenser sygdommen har for det enkelte menneske, er det også en gruppe patienter, der koster samfundet mange penge i indlæggelser, behandlinger og sygemeldinger. Der vil derfor være en stor økonomisk gevinst i at kunne finde frem til de mange danskere, der går rundt med en udiagnosticeret type 2-diabetes, så man, inden de bliver for syge og behandlingskrævende, kan hjælpe dem både med medicin og livsstilsændringer.

Et nyt stort projekt, som Diabetesforeningen står bag, "SPOTTED – opSPOring af Type To Diabetes” er netop skudt i gang med det formål at undersøge, om det rent økonomisk kan betale sig at screene mere systematisk for type 2-diabetes blandt danskerne mellem 50 og 75 år, og om det overhovedet er muligt at finde frem til den store gruppe af mennesker, der er uvidende om, at de har sygdommen. Enten fordi de slet ikke opdager, at der er noget i vejen, eller fordi de ikke lige får taget sig sammen til at tage til lægen.

Hidtil har undersøgelser vist, at det ikke kunne betale sig rent økonomisk at screene for uopdaget type 2-diabetes, men noget afgørende har ændret sig.

– De gamle rapporter, som viste, at det ikke kunne betale sig at screene, bygger på, at man førhen diagnosticerede ved at udsætte folk for en sukkerbelastnings-test. I dag bruger man i stedet en simpel

24

Vi har en risikotest, man kan tage inde på vores hjemmeside. Scorer man højt i den test, så tilbydes man at få tilsendt et testkit.

Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen

blod­prøve, hvilket er noget mindre ressourcekrævende. Så nu vil vi gerne undersøge, om det betyder, at det kan betale sig samfundsøkonomisk at screene mere systematisk. Beregninger viser, at diabetes­patienter, der udredes blot et til to år inde i deres sygdomsforløb, koster mere i den anden ende, fordi der stor risiko for, at der allerede er følgesygdomme, siger Tanja Thybo.

Test dig selv For at kunne gennemføre projektet har

helse: tema

UOPLAGT? TØRSTIG? TISSETRÆNGENDE? GT? LA

T

UO P

ESS

TI

Det er håbet, at man i 2023 kan fremvise nogle tal, der bekræfter, at det godt kan betale sig at screene mere systematisk for type 2-diabetes. For indtil videre har det ikke været en succes at satse på kampagner, der har skullet få folk til at søge læge, hvis de mærker nogle af de symptomer, der kunne være tegn på type 2-diabetes.

– Jeg tror, at det er svært at ændre vores livsstil med kampagner. Det handler om noget strukturelt i samfundet, der skal ændres. Vi bliver mere og mere stillesiddende, og der er blevet lettere adgang til alt det usunde, ­siger Tanja Thybo.

STIG? R Ø

TRÆ

ENDE? NG

Diabetesforeningen rekrutteret forsøgspersoner på flere forskellige måder.

Blandt andet var man på gaden på Verdensdiabetesdagen sidste år, ligesom man har et samarbejde med 3F, hvis medlemmer er blevet tilbudt at være med.

– Vi har en risikotest, man kan tage inde på vores hjemmeside. Scorer man højt i den test, så tilbydes man at få tilsendt et testkit, hvor man selv skal prikke et lille hul i fingeren og få lidt blod i en lille cylinder, der efterfølgende sendes til et laboratorium.

Viser det sig, at man har forhøjet blodsukker, så ringes man op og anbefales at gå til egen læge, der vil dobbelttjekke med en blodprøve og eventuelt stille diagnosen, forklarer Tanja Thybo.

Det er klassiske symptomer på type 2-diabetes.

Type 2-diabetes er en alvorlig sygdom.

Du risikerer hjerte-kar-sygdomme og tidlig død, jo længere du venter.

Der er ikke diabeten, man dør af – det er livsstilssygdommene, som også er dem, der er med til at sænke ens livskvalitet,

TEST DIN RISIKO diabetes.dk

Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen

helse / februar 2022

25

helse: klumme

KONSULTATION Jeg har da ikke diabetes – har jeg?

Torben er til årskontrol for type 2-diabetes, ligesom han er det hvert år. Det er ikke første gang, han spørger, om han har diabetes. Han fik type 2- diabetes for fire år siden. I starten var han meget flittig med sund kost og motion, og hans langtidsblodsukker faldt derfor midlertidigt til normalområdet. Siden har vi ikke været helt enige om diagnosen.

Hvis man to gange har fået målt langtidsblodsukker på 48 eller derover, har man pr. definition type 2-diabetes. Selv om man efterfølgende ændrer livsstil og formår at sænke blodsukkeret til under dette niveau, har man fortsat diagnosen. Grunden til, at man fastholder diagnosen, er, at man gerne vil fastholde opmærksomheden på den sårbarhed, der er forbundet med at have diagnosen.

Type 2-diabetes, der ikke er velreguleret, er forbundet med risiko for senfølger i form af blodkarsygdom. Der er risiko for småkarsygdom, der kan give synsproblemer, nyrepåvirkning og føleforstyrrelser i fødderne, og storkarsygdom, der kan give blodprop i hjertet. For at sikre et godt liv med diabetes, er det derfor vigtigt, at man både som patient og behandler har opmærksomhed på at sikre, at sygdommen er velreguleret.

Som patient er det vigtigste, man kan gøre, at stoppe med at ryge, hvis man ryger. Derudover er sund kost og fysisk aktivitet det vigtigste, man kan gøre for at undgå senfølger. Som behandler har man ansvaret for at sikre, at de værdier, der er vigtige for at undgå senfølger, er som de skal være. Det vigtigste, der holdes øje med, er kolesterol, blodtryk, blodsukker og nyrefunktion, som typisk bliver kontrolleret i forbindelse med årskontrol i lægehuset.

Når jeg fastholder Torben i, at han har type 2-diabetes, er det samtidig vigtigt at rose ham for alt det, han selv gør. Han gør det meget nemmere for mig, at sikre, at hans værdier er, som de skal være, med mindst mulig medicin, når han har en sund livsstil.

Fysisk aktivitet sænker blodtrykket og blodsukkeret, og så betyder det, at man får mere af det sunde kolesterol og mindre af det usunde kolesterol i blodet.

Sund kost giver også mindre af det usunde kolesterol og sænker blodsukkeret.

26

Nu kender jeg heldigvis Torben. Jeg ved godt, hvad han prøver at fortælle mig, når han siger, han ikke har type 2-diabetes mere. Han prøver at fortælle, hvor meget han selv gør, for at sygdommen er under kontrol, og han vil også gerne have lidt ros for indsatsen. Det er et stort arbejde, som han bestemt fortjener stor ros for. Det han selv gør, har uden tvivl større betydning for hans sundhed end det, jeg kan gøre med medicin. Det bedste udgangspunkt for, at han kan leve et langt og godt liv med sin sygdom, er et godt samarbejde, hvor han har fokus på sund livsstil og tager den ordinerede medicin, og at jeg som hans behandler sikrer, at han er i mål med de værdier, der er vigtige for at undgå senfølger.

Nu er livet jo mere end diabetes: Torben er ved at være træt af at tale om diabetes og prøver igen at flytte samtalen væk fra sygdommen, og denne gang følger jeg med. Han har fat i noget. Jeg siger til ham, at jeg er enig med ham. Jeg prøver alligevel at få os tilbage på sporet ved at sige, at en velreguleret sygdom netop gør, at han kan bruge mindre opmærksomhed på sygdommen og mere på at leve det liv, der giver mening for ham.

Så er vi da enige om målet, siger han og smiler, mens han rejser sig for at gå, og jeg nikker.

Henrik Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Når jeg fastholder Torben i, at han har type 2-diabetes, er det samtidig vigtigt at rose ham for alt det, han selv gør.

Diabetes og Søvnapnø Ifølge Videnscenter for Diabetes, lider ca. 35% af personer med type-2 diabetes af søvnapnø.

Søvnapnø er hyppige pauser i vejrtrækningen under søvn, hvilket medfører dårlig søvnkvalitet.

Forringet søvnkvalitet over en lang periode kan påvirke kroppen, og medfører en række følgesygdomme.

Påvirkning af blodsukkerniveau Forhøjet blodtryk Hjerte-kar sygdomme Nedtrykt humør Læs mere om symptomerne på søvnapnø på ww.resmed.dk - og søg læge, hvis du er i tvivl!

hårdt

Dine fødder arbejder hele livet, også når du motionerer.

SMERTER fra ben og ryg skyldes ofte ”fejl” i bygningen af fødder eller underben, der medfører gener som OVERBELASTNING af muskler, sener og led.

fodterapeut

Mange af disse problemer kan du forebygge og ændre på, ved hjælp af korrekt INDIVIDUELT FREMSTILLEDE INDLÆG.

Find dig ikke i fodsmerter, find en fodterapeut.

Klinik for Fodterapi Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.

211101_helse_indlaeg.indd 1

01.11.2021 16.28

helse: tema

Blodsukkeret

TEMA

Diabetes

– EN TIKKENDE BOMBE UNDER DIT HELBRED Sukker er ikke sundt. Men et ustabilt blodsukker er endnu værre for helbredet, og det kan skyldes mange andre madvarer end dem i slikskålen. Den gode nyhed er, at du kan stabilisere dit blodsukker – og styrke sundheden – med nogle meget enkle leveregler.

Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk hvor du også kan finde kilder til d­ enne artikel og søge på andre artikler om naturlig indgange til et ­velreguleret blodsukker.

D

et er en helt naturlig proces, når blodsukkeret stiger. Kroppen frigør insulin, som nedbryder sukkerstoffet (oftest glukose) og omsætter det til energi i cellerne.

Glukose er en naturlig del af alle kulhydrater. Når du spiser kulhydrater, frigøres sukkerstof til blodbanerne, hvor det fordeles rundt i kroppen.

Problemet med blodsukker/insulin-balancen opstår, når kroppens insulinproduktion ikke kan følge med sukkermængden. Så vil blodsukkeret fortsætte med at stige – og heraf følger en række problemer.

Det vigtigste problem er, at det høje blodsukker provokerer kroppens eget immunsystem til at skabe en inflammatorisk reaktion. Inflammationen er skadelig for kroppen og kan være medvirkende årsag til bl.a. hjertekarsygdom, dia­ betes type 2 og kræft. Fordi inflammationen er skabt af immunsystemet, bliver den husket på celleniveau. Det baner vejen for bl.a. udvikling af autoimmune sygdomme og diabetes type 2.

Blodsukker er ikke kun sukker

Prædiabetes indebærer, at dit blodsukker konstant er højere end normalen.

28

Men sukker er en naturlig fødevare, og min krop synes at være glad for den. Hvordan kan det så være så skadeligt? tænker du måske.

Her skal du igen rette fokus på, at det er blodsukkeret, du skal have styr på.

I et varieret måltid, som indeholder masser af kostfibre, har sukkerstoffet ingen markant virk-

ning på dit system. Når fordøjelsen bruger kræfter på at nedbryde fibrene, går det langsommere med at sende sukkerstof videre over i blodbanen. Indhold af fedtstof i et måltid nedsætter også hastigheden.

Det tipper altså ikke balancen så meget, hvis du drysser en teskefuld sukker på dine havregryn. Når fiberholdige havregryn skal fordøjes sammen med sukker, går det ikke så hurtigt, som hvis du spiste en teske sukker alene. På den måde holdes blodsukkerbalancen stabil.

Men det bedste er at undgå eller begrænse indtag af rent sukker. Kroppen får de nødvendige sukkerstoffer fra alle slags kulhydrater, og det er bedre for blodsukkerbalancen, hvis du lader den søde tand bide i et æble.

Tre typer kulhydrater Skal vi lige samle op på kulhydrat og sukkerstoffer? Kulhydrat kan inddeles i tre kategorier: Sukkerarter, stivelse og kostfibre. Sukker er simple kulhydrater, som optages hurtigt, mens stivelse er mere komplekst sammensat og skal nedbrydes, før det påvirker blodsukkeret. Kostfibre påvirker ikke dit blodsukker.

Sukkerarter findes f.eks. i hvidt sukker, honning og mælk, mens der er mest stivelse i fødevarer som kartofler, ris, korn og pasta. Kostfibre findes i fødevarer,

helse: tema

Tjek din blodsukkerbalance Vil du arbejde med din blodsukker­ balance, kan du gratis afprøve ­”Blodsukkerkuren” på www.madforlivet.com som indeholder andre kulhydrater, så derfor har fibrene en vigtig rolle i forhold til blodsukkeret ved, at de forsinker optagelsen af sukkerarterne.

Det er forklaringen på, at raffinerede stivelsesprodukter som hvidt brød og hvid pasta har en hurtigere og stærkere påvirkning på blodsukkerbalancen end grovbrød og grovpasta.

Kostfibre stabiliserer blodsukkeret De mest fiberholdige fødevarer er grove grøntsager, gerne rå. Kål, f.eks. broccoli, rodfrugter, f.eks. gulerødder, og bælgfrugter, f.eks. bønner.

Når du sørger for, at denne type grøntsager udgør mindst halvdelen af dine måltider, har det stor stabiliserende virkning på blodsukkeret, og dermed holder du inflammation fra døren. Flere undersøgelser har vist, at en blodsukkerstabiliserende kost har så stor, positiv virkning på organismen, at det kan dæmpe tilstanden prædiabetes, som er et forstadie til diabetes type 2.

Prædiabetes indebærer, at dit blodsukker konstant er højere end normalen. Det kaldes nogle gange også insulinresistens, og op til halvdelen af mennesker med prædiabetes udvikler diabetes type 2 inden for fem år. Et stabilt blodsukker kan derfor udskyde eller helt annullere risikoen for kronisk diabetes.

BLODSUKKER­ STABILISERENDE KOST HAR SÅ STOR, POSITIV VIRKNING PÅ ­ORGANISMEN, AT DET KAN DÆMPE TILSTANDEN PRÆDIABETES Motion sænker blodsukkeret, fordi fysisk aktivitet gør muskelcellerne mere følsomme over for insulin. Der er altså ikke brug for samme mængde insulin for at optage sukkerstoffer fra blodet.

Krom optager du gennem kosten i en lang række fødevarer, som hver for sig kun indeholder mindre mængder. Størstedelen af mineralet bliver ikke optaget af kroppen, men det er oftest ikke noget problem, fordi kroppen også kun har brug for små mængder.

Men det er meget uheldigt at være i underskud af krom, og de raffinerede kulhydrater gør et stort indhug i kroppens lager af det vigtige næringsstof. Et kvalitetstilskud af krom kan sikre dig, at din insulin stabiliserer blodsukkeret optimalt.

Flere undersøgelser har i øvrigt påvist en mere effektiv optagelse af krom, når det indtages sammen med C-vitamin.

Krom støtter virkningen af insulin

Mæthed er en støtte

Kost og motion har altså den vigtigste effekt på blodsukkeret.

Hvis du vil hjælpe kroppens insulinproduktion med et tilskud, er mineralet krom formentlig det mest relevante.

Krom har en stimulerende virkning på insulinets funktion med at stabilisere blodsukkeret, og det kan have en vigtig funktion i en periode, hvor du arbejder på at omlægge kostvaner og indtage færre sukkerstoffer og dårlige kulhydrater.

Når du er sulten, falder blodsukkeret, og du mærker sult. Jo lavere blodsukkerniveauet er, jo mere har du lyst til sukkerholdige fødevarer.

Derfor er det også vigtigt at fastholde en mæthedsfølelse for at komme igennem en sukkerfri dag, og så er vi tilbage ved de grove grøntsager. Masser af kostfibre i maven betyder, at sukkerstofferne løbende frigives til blodbanerne og holder sulten på afstand.

helse / februar 2022

29

helse: tema

TEMA

Diabetes

Sæt nordisk kost på menuen

- så kan du både forebygge sygdom og gavne klimaet Hvis du følger det kostmønster, vi kalder nordisk kost, kan det hjælpe til at forebygge, at du senere får blandt andet type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

Og så gavner du samtidig klimaet, konkluderer Vidensråd for Forebyggelse i ny rapport.

Af: Vidensråd for Forebyggelse / Foto: Shutterstock

A

t spise nordisk kost kan medvirke til at nedsætte risikoen for at udvikle de store folkesygdomme, der rammer rigtig mange danskere og koster både livskvalitet og leveår, som f.eks. type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

Det konkluderer rapporten ”Nordisk kost, sundhed og sygdom” fra Vidensråd for Forebyggelse.

– Og det ser også ud til, at nordisk kost har en positiv effekt på vægttab, for tidlig død og muligvis på forebyggelse af visse kræftformer, siger adjungeret professor, Kjeld Hermansen, der er formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

Arbejdsgruppen består af nogle af landets førende forskere med indsigt i fødevarer, kostmønstre og sammenhængen med sundhed og sygdom.

Fuldkorn, rodfrugter og mere fisk Og hvad vil det så sige at spise nordisk kost? Ja, det vil blandt andet sige at spise en kost med et højt indhold af plantebaserede fødevarer, særligt fuldkorn, grøntsager og rodfrugter, bær og frugt. Den indeholder samtidig moderate mængder af nødder, bælgfrugter, kål, rapsolie, fisk og skaldyr, færre animalske fødevarer og

30

nedsat indhold af salt og sukkersødede drikke.

– Og så ligger det også i nordisk kost-begrebet, at det er lokale fødevarer i sæson, tilføjer Kjeld Hermansen.

– Dette betyder samtidig, at nordisk kost ud over de positive sundhedsmæssige effekter, også er klimavenlig.

Bæredygtighed er væsentlig Og netop klimavenligheden kan vise sig at være en væsentlig motor, der kan medvirke til at give nordisk kost vind i sejlene, fordi det taler ind i den klimadagsorden, vi har i øjeblikket.

– Madvaner kan være utroligt svære at ændre. Hvis man skal have folk til at spise anderledes, så kræver det, at det giver mening at skifte til en ny kost, f.eks. at den gavner klimaet.

– Men for at et nyt kostmønster skal vinde indpas, skal det også være genkendeligt og passe til den madkultur, som vi kender. Det skal ikke være for dyrt, det skal være relativt nemt at tilberede, velsmagende og bestå af fødevarer, der er let tilgængelige, forklarer Kjeld Hermansen.

Et skridt ad gangen Når vi taler om nordisk kost, så er det et

konstrueret kostmønster. Det vil sige, at begrebet nordisk kost ikke dækker over dét, der lige nu og her står ude på danskernes middagsborde. Men et kostmønster, vi med fordel kan tilstræbe at have.

Det vil være utopi at tro, at man kan omvende en hel befolkning til at spise helt og aldeles efter det nordiske kostmønster fra den ene dag til den anden.

– Derfor er det vigtigt at understrege, at der også er gavnlige sundhedsmæssige effekter af at gå over til nordisk kost for eksempel et par gange om ugen og om muligt at øge mængden af nordisk kost, forklarer Kjeld Hermansen.

Ud på danskernes middagstallerkener Spørger man forbrugerne eller detailhandelen, så efterspørger de fleste danskere nem og relativt billig mad, som tåler gentagelse uge efter uge, og så skal børnene også helst kunne lide det.

– Vi ved, at danskerne har cirka 10 retter, som de veksler imellem, og det er sådan noget som spaghetti bolognese, pizza og frikadeller. Og her er den store hurdle så, at vi skal have puttet nogle nye retter ind i repertoiret, siger Kjeld Hermansen og tilføjer, at det faktisk er gamle

helse: tema

retter, fordi den nordiske kost ikke er en ny opfindelse. Den består nemlig af råvarer, som vi har haft og brugt i Danmark i masser af år.

Det kan være, at vi i højere grad skal skæve til de unge. De er typisk mere klimabevidste og villige til at omlægge deres vaner i en mere klimavenlig retning.

Mange af dem har været villige til at skære ned på kødet og spise mere plantebaseret mad, og det er en tendens, der godt kan smitte opad i de ældre aldersgrupper.

Stemmer med de officielle kostråd De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen ligger langt hen ad vejen på linje med det nordiske kostmønster. Rådene fremhæver en række af de samme fødevaregrupper og principper som det nordiske kostmønster, herunder flere grøntsager, rodfrugter og fuldkornsprodukter, mere frugt og bær, mere fisk, og mindre kød.

Men selv om myndighederne, og nu også videnskaben, anbefaler en kost, der lægger sig inden for det, vi kalder det nordiske kostmønster, så forestår en del promoveringsarbejde, hvis den nordiske kost skal vinde indpas, forklarer formand for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk: – Nu har vi samlet evidensen i denne her rapport, og den håber vi naturligvis vil starte nogle ringe i vandet.

– Men fremme af nordisk kost kræver et samspil mellem forbrugerne, der skal efterspørge den, de offentlige myndigheder, der skal fremme den, fødevareproducenterne, der skal udbyde den, de ­fagprofessionelle, der arbejder med borgernes kost og sundhed, detailhandelen, der skal sælge den, og økonomaer i kantiner på arbejdspladser og i institutioner, der skal servere den, og lærerne i skolerne, der gerne skal undervise i den. Og der er behov for stor bevågenhed og positiv indstilling fra det politiske system.

Rapporten om nordisk kost, sundhed og sygdom kan downloades på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside: www.vidensraad.dk

Og det ser også ud til, at nordisk kost har en positiv effekt på vægttab, for tidlig død og muligvis på forebyggelse af visse kræftformer.

Kjeld Hermansen, adjungeret professor og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.

helse / februar 2022

31

helse: tema

Balancér blodsukkeret og boost sundheden TEMA

Diabetes

En kvart million danskere lider af type 2-diabetes, og tallet er i vækst. Sygdommen skyldes i grove træk, at kroppen ikke i tilstrækkelig grad kan trække sukker ud af blodet og over i cellerne, som betyder, at blodsukkeret stiger. Men et simpelt tilskud kan være med til at løse den opgave.

Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

T

ype 2-diabetes er en udbredt sygdom, og i de seneste mange år er udviklingen kun gået en vej. Op. En del af det skyldes livsstil. For at forstå hvordan, er det vigtigt at slå et par ting fast om sygdommen.

Når vi spiser, så stiger vores blodsukkerniveau. Hvor meget og hvor lidt afhænger af, hvad vi spiser. Raffinerede kulhydrater og sukker vil især skyde niveauet i vejret. Men sukkeret hører ikke hjemme i blodbanen, og det ved kroppen godt. Derfor sætter den gang i produk­ tionen af insulin, der er et hormon, som hjælper cellerne med at optage sukkeret fra blodet.

Problemet opstår, når kroppen enten ikke kan producere insulin nok eller udnytte det tilstrækkeligt. Men her er det værd at bide mærke i, at processen ikke udelukkende kræver det vigtige hormon.

Den kræver også krom. Derfor kan man med et krom-tilskud hjælpe kroppen med udvinde og udnytte sukkeret, sikre et mere stabilt blodsukkerniveau og dermed også mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Anerkendt af myndighederne Mineralet arbejder nemlig sammen med insulin om at optage og nedbryde fødevarer, så de kan omsættes til energi.

32

Vi får krom gennem kosten. Udfordringen er, at de fleste fødevarer kun hver især indeholder en meget begrænset mængde, og at vi samtidig har en tendens til at udskille en stor del af mineralet. Så er vi i en situation, som rigtig mange med en vestlig diæt er i. For vi spiser en del kulhydrater og søde sager, og behovet for krom er derfor ret stort. Set i det lys kan det være en rigtig god idé med et tilskud.

Her bør man gå efter et kvalitetstilskud som f.eks. Bio-Chrom, der er lavet på patenteret organisk chromgær, der sikrer en ti gange bedre optagelighed end andre former.

Faktisk er det så godt, at tilskuddet er anerkendt af danske myndigheder for at have en blodsukkerstabiliserende effekt.

vægt øger risikoen for følgesygdomme.

Harvard-forskeren David S. Ludwig, peger sammen med flere andre på, at et ustabilt blodsukker øger trangen til at spise sukker og hurtige kulhydrater, som igen stimulerer fedtlagringen, fordi fødevarerne påvirker kroppen hormon­ dannelsen.

Mange problemer, én løsning

Så når man balancerer ­ lodsukkeret ved blandt andet at b indtage krom, øger man altså også muligheden for at nå drømmevægten, samtidig med at den generelle sundhed forbedres, og risikoen for livsstilssygdomme daler.

Som en ekstra bonus, så peger flere eksperter på, at et stabilt blodsukker også gør det nemmere at opnå og opretholde et vægttab – det er både vigtigt, hvis man er i risiko for at udvikle type 2-diabetes eller allerede har diagnosen, fordi over-

helse: tema

CERA di CUPRA

EKSEM

EN TEST AF CERA di CUPRA Siden 1957 har CERA di CUPRA Lyserød dag/natcreme været en apoteker-favorit.

Så da vi mødte Annika fra Odense, som led af volsomt eksem i ansigtet, især omkring næse og mund, spurgte vi om hun ville teste, om den ”Den Lyserøde” fra CERA di CUPRA kunne forbedre hendes huds tilstand.

Uge 1

På kun fire uger med brug af ”Den Lyserøde” morgen og aften, gjorde CERA di CUPRA underværker.

Uge 4 Fotos er uden filter og makeup.

CERA di CUPRA Lyserød dag/ natcreme indeholder bivoks, lanolin og glycerin.

Bivoksen har en antiinflammatorisk virkning, lanolinen holder på fugtigheden, og glycerin blødgør huden.

Cremen beskytter mod forurening, vind og kulde - og er kendt til bekæmpelse af eksem.

Fås på t e apote k

ceradicupra.dk - mail@ibimport.dk - 5354 4182

SMERTER OG SÅR Brug laserlys til effektiv smertelindring og sårheling

Medicinsk godkendt laser Dansk designet og udviklet laser, medicinsk godkendt til Home Care og Professionel brug.

Læs mere på: www.via-laser.dk

Laserklasse 3B - CE 2274

Sønderskovvej 12 A DK-8520 Lystrup

info@via-laser.dk www.via-laser.dk

Ring til os på tlf.: 87 43 05 33 helse / februar 2022

33

helse: klumme

BLIV HJERNESMART Elitefokus i idrætten jager motionister væk Vi er mange der nyder, når de rød-hvide farver vinder medaljer til Danmark. Vi hepper, vi jubler, vi føler sammenhold. Der er meget godt at sige om det at have en stærk sportslig elite i et så lille land som Danmark. Men taberne er desværre mange af vores børn og unge.

Der er nemlig ”gået elite” i motionistkulturen her til lands. At spille håndbold som 11-årig indebærer for eksempel, at man træner tre gange om ugen og spiller kamp i weekenden. Noget lignende gælder en række øvrige idrætsgrene, såsom svømning og springgymnastik.

Hvis man ikke magter – eller ønsker – at dedikere så meget af sin vågne tid til én sportsgren, kan man reelt skyde en hvid pind efter den. Dels løber de andre hurtigt fra dig i deres udvikling, dels vil du blive opfattet som en, der ”shopper” og ikke vil fællesskabet.

I en underlig higen efter at skabe atleter, der kan klare sig internationalt og hente sportslige sejre hjem til Danmark, er værdien af en bred motionistkultur tilsyneladende gået i glemmebogen. Jeg møder ofte forældre, der stiller sig opgivende overfor dette massive pres: ”Hvor er der plads til børn, som gerne vil lege og hygge, mens de motionerer? Som vil gå til deres idræt en gang eller to om ugen?” Svaret er: ”Ingen som helst steder. De kan blive hjemme og glo på deres skærm, kan de!”

Undersøgelser viser, at et øget fokus på elite rent faktisk skaber mindre breddedeltagelse i idræt og sport. Der eksisterer ikke en såkaldt ”trickle-down effect” på dette område. En tankevækkende undersøgelse, som jeg perspektiverer i min bog ”Afledte effekter”, er

fra Australien efter OL i Sydney i 2000. Den viser, hvordan eliteprioritering ligefrem kan spænde ben for breddeengagement. Her skete der en dokumenteret tilbagegang i breddedeltagelsen i de olympiske sportsgrene i kølvandet på OL. Det var især tydeligt i forhold til svømning, som ellers var den mest højtprofilerede og succesfulde olympiske sportsgren i Australien overhovedet.

En elitegjort motionistkultur er med andre ord ikke spor hjernesmart. Den er hjerneklodset. Mange steder bliver dørtrinnet ind til idrætten nemlig for højt: Enten holder børn sig væk, eller også falder de hurtigt fra, som i fodboldklubben, når der er tre engagerede trænere til rådighed for 1. holdet, men ingen gider at træne 2. eller 3. holdet.

Jeg er så heldig at have et barn i en badminton-klub, der er gået imod strømmen: Når skoleåret begynder, bliver alle forældre spurgt: ”Hvor ofte vil dit barn gerne træne pr. uge? 1, 2, 3 eller flere?” og ”Vil dit barn med til turneringer?” Herefter skræddersys hold og træninger efter tilbagemeldingerne. Det er inddragelse af alle!

Selvfølgelig er det glimrende, at der findes tilbud til eliten. Men elitefokus er ikke ok, når det sker på bekostning af den almene folkesundhed og de mange, der ville have god gavn i at få pulsen op i et par timer om ugen – som motionister.

Anette Prehn Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a.

Hjernesmarte børn, ­Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien.

Hendes motto er ­”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om ­socialpsykologi og ­hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.

Læs mere: www.hjernesmart.dk

En elitegjort motionistkultur er med andre ord ikke spor hjernesmart. Den er hjerneklodset. Mange steder bliver dørtrinnet ind til idrætten nemlig for højt.

34

helse: xxxx

Har du diabetes og/eller hjerteflimmer?

Blodpropper.dk

bayer

Blodpropper.dk er en hjemmeside for patienter, der har været ramt af en blodprop, samt deres pårørende.

Her kan du møde andre i samme situation, der deler ud af deres oplevelser med at få en blodprop og deres erfaringer og gode råd til at komme godt videre.

PP-XAR-DK-0958-1 Jan 2022

Derudover kan du få faglig vejledning fra læger og specialister og blive klogere på, hvordan du kan forebygge blodpropper, og at én blodprop bliver til flere.

Finn har hjerteflimmer og diabetes type 2. I videoen fortæller Finn om, hvordan det er at leve med disse sygdomme. Hør også speciallæge i kardiologi Peter S. Hansen og overlæge i endokrinologi Jørgen Rungby forklare sammenhængen mellem hjerteflimmer og diabetes type 2.

Se videoen og mød Finn og andre patienter på blodpropper.dk

Bayer A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 6.

DK-2300 København S.

helse / februar 2022

35

helse: nyt

Sundhed & inspiration Her får du en håndfuld tip til støtte i hverdagen, mens vi venter på lysere tider.

Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

Få nye tankemønstre Med bogen, Stå a´ bekymringstoget af Sanne Roesen, får du en redskabsbog til støtte for dig med et højt ”bekymrings-potentiale”. Bogen er en evighedskalender, hvor du kan registere tanker og reaktioner, så din udvikling kan følges over tid, og du får daglige integrerbare øvelser og tip til nye tanke­ mønstre. Bogen har forord af TV-læge og journalist Peter Qvortrup Geisling.

Vejl. Pris 250,- Kan købes på www.griffle.dk

ELEGANTE DAMEBRILLER ­ Det engelske luksusmærke, Mulberry, har et bud på, ­hvordan du bliver helt skarp med dine briller–- også ­modemæssigt. Du finder brillerne eksklusivt og dermed kun hos Thiele.

Vejl. udsalgspris: 3.195,-

Er du ny med nyresygdom?

Hvis du eller én af dine pårørende for nylig har fået diagnosen kronisk nyresygdom, er det helt forventeligt, hvis du nu sidder med en række spørgsmål, der savner svar.

Med folderen, “Kronisk nyresygdom, Hvad er det?

Og hvad kan du gøre ved det?” kan du få svar. Folderen ­giver dig god information på en let og overskuelig måde og kommer også med forslag til, hvad du selv kan gøre for at undgå, at sygdommen forværres.

Hent folderen på: www.magasinethelse.dk/wp-content/uploads/2022/01/ Patientbrochure-CKD-DSA-1.pdf

Forkæl dine fødder Cosborg FodCreme er et godt bud, når dine fødder trænger til forkælelse. De aktive stoffer Urea, Sheabutter, Kæmpenatlysolie, Macadamia nøddeolie, Allantoin og parthenol plejer tør og hård hud på fødderne. Menthol gør huden forfriskende og kølende.

De aktive stoffer Urea og Allantoin virker blødgørende og fremmer hudens naturlige helingsproces ved at nedbryde fortykket hård hud. Ingen parabener eller farvestoffer i Cosborg FodCreme. Pris: 100ml, 219 kr.

Forhandlere: Matas, Helsam, Apotektet, Helsekostforretninger og www.cosborg.dk, tlf. 70 22 06 16.

36

helse: xxxx

PRØV CBD

FOR KUN 99,(Vejl. udsalgspris 495,-)

The Healing Power Of Nature

nature finest

Flere og flere danskere bruger CBD og oplever en positiv effekt på krop og sind.Vil du også øge din vitalitet og livskvalitet?

“Har dæmpet mine ledsmerter og Svend sover bedre efter vi er begyndt på CBD”.

Svend og Dorte Clausen

Benyt Tilbud Brug Barcode Alternativt på: www.Cannaone.dk/vare/helse eller telefon: 9185 7666.

Disclamer: CBD-olie er et kosttilskud og ikke medicin og kan ikke diagnosticere, behandle eller kurere sygdomme.

helse / februar 2022

37

helse: fokus

HOLD GODT

øje

FOKUS Øjne

MED DINE ØJNE Op mod 300.000 danskere lider af en øjensygdom og er dermed ramt på en af kroppens allervigtigste sanser. Det er afgørende, at en øjensygdom bliver opdaget i tide, så man undgår at miste synet helt eller delvist.

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat, Shutterstock

F

or tyve år siden blev Kurt Haaning ramt af øjensygdommen grøn stær. Han vidste det bare ikke. Og lidelsen blev ikke opdaget, før det var for sent.

– Det var helt tilfældigt, at min grøn stær blev opdaget. Jeg var til synskontrol hos min praktiserende læge, fordi jeg skulle have fornyet mit erhvervskørekort.

Under konsultationens synsprøve gik det op for både ham og mig, at jeg næsten ikke kunne se noget på højre øje. På det tidspunkt har jeg formentlig allerede været ramt i fem år, fortæller Kurt Haaning.

Han blev straks henvist til en privatpraktiserende øjenlæge, som diagnosticerede ham med grøn stær. Sygdommen betyder, at trykket i øjet stiger og presser på synsnerven, så den tager skade. Skaderne på synsnerven er af uoprettelig karakter, så den del af synet, som er mistet, kommer ikke igen. Grøn stær har en eks-

38

tra udfordrende dimension, fordi det raske øje kompenserer for skaderne i det syge øje og narrer hjernen til at tro, at synet fungerer normalt. Derfor kommer grøn stær ofte snigende og opdages først, når det er for sent. Præcis som det skete for Kurt Haaning.

Lumsk øjensygdom Det næsten blinde højre øje betød, at Kurt Haaning ikke fik fornyet sit erhvervskørekort og han mistede jobbet som lastbilchauffør.

– Jeg gik direkte fra en god indtægt til sygedagpenge. Pludselig var tæppet hevet væk under mig. Jeg fik nogle gevaldige nedture med selvmordstanker, hvor alt forekom mig at være meningsløst. Men heldigvis kom jeg stille og roligt op til overfladen igen, fortæller Kurt Haaning.

Han fik arbejde på Vejle Sygehus, først som arkivar, siden som portør og levede

sit liv med familie, hus og hund. I de kommende år fulgte en række laserbehandlinger på primært højre øje, desværre uden at behandlingen for alvor havde effekt. I dag er Kurt Haaning blind på højre øje og har kun lidt orienteringssyn tilbage på øjet. Også Kurt Haanings venstre øje er skadet – det vender vi tilbage til.

Hos Øjenforeningen kalder formand Carsten Edmund grøn stær for en ”lumsk” øjensygdom.

– Grøn stær er svær at opdage. Der er ingen symptomer, før den er gal. Først når centrale synsfunktioner sætter ud, lægger man mærke til, at der er noget alvorligt på færde. Herhjemme er flere hundredetusinde danskere i behandling med tryksænkende medicin. Det er et voldsomt tal og måske udtryk for en overbehandling, men jeg ser hellere, at vi behandler for mange end for få. Og der er jo stadig en stor gruppe, som ikke bliver

helse: fokus

diagnosticeret i tide og som skulle have været i behandling langt tidligere, siger Carsten Edmund.

Diagnosticeringen af grøn stær er ikke kun et spørgsmål om at måle trykket i øjet, men kræver også en synsfeltsundersøgelse, og den tager tid. De danske øjenlæger er for få og for pressede, men Øjenforeningens formand Carsten Edmund fremhæver et stort projekt med synsfeltsundersøgelser, som er undervejs hos optikerne og som over tid kan aflaste øjenlægerne.

som ender med at miste synet i forbindelse med diabetisk øjensygdom.

– Vores foreløbige resultater er meget lovende og opmuntrende. Vi kan se et fald på 78 pct. i antallet af diabetespatienter, som bliver blinde af diabetisk øjensygdom i forhold til for 20 år siden, hvor hver tiende patient med type 1 diabetes blev blind. Vi er henrykte over så drastisk et fald, siger forskningsleder Jakob Grauslund, som er klinisk professor i øjensygdomme på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

Godt nyt for diabetikerne

Hvorfor er der sket så markant et fald?

– Der er to afgørende årsager: Mere

Mens grøn stær stadig er en stor udfordring for både den enkelte patient og for øjenlægerne, så er der positivt nyt, når det handler om diabetisk øjensygdom.

Som navnet antyder, så er diabetisk øjensygdom koblet sammen med diabetes og kan ramme alle med diabetes. Øjensygdommen udløses af forhøjet blodsukker og kan medføre forandringer i øjets nethinde, som skal behandles hurtig for at undgå stærkt nedsat syn eller i værste fald blindhed.

Et stort forskningsprojekt på Syddansk Universitet, støttet af Velux Fonden, viser et markant fald i antallet af patienter,

screening og bedre behandling. Når vi screener, så fanger vi de synstruende forandringer tidligt og kan sætte ind med en behandling, som også er blevet mere effektiv. Det er vigtigt, at alle med diabetes bliver screenet og bliver ved med at gå til screening regelmæssigt, selvom alt ser fint ud. Risikoen ved diabetisk øjensygdom er, at den kan udvikle sig snigende.

Selv hvis ens syn er fint, kan der opstå svære forandringer i øjnene, uden at man selv opdager det. Derfor er regelmæssig kontrol så afgørende, siger professor Jakob Grauslund, Syddansk Universitet.

Diabetisk øjensygdom er den hyppigste senkomplikation til diabetes, og pa-

Det var helt tilfældigt, at min grøn stær blev opdaget. Jeg var til synskontrol hos min praktiserende læge, fordi jeg skulle have fornyet mit erhvervskørekort.

Kurt Haaning.

natur energi

helse / februar 2022

39

helse: fokus

Vær opmærksom på disse øjensygdomme AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration) er den mest almindelige årsag til svær synsnedsættelse i ­Vesten og betegnes i daglig tale som ”alderspletter på nethinden”. Omkring hver tiende dansker over 75 år har AMD. Mennesker med AMD har forringet skarpt syn/læsesyn, da AMD påvirker sansecellerne i nethindens gule plet (makula). Symptomer på AMD er for eksempel billedudfald, sløret syn og synsforvrængning. Synsnedsættelserne varierer fra lette til meget svære. AMD kan på sigt føre til blindhed. Årsagen til sygdommen er ukendt, men risikoen for at udvikle AMD stiger med alderen. AMD udvikler sig fra 55-års alderen, og det er vigtigt at reagere hurtigt på symptomer, da våd AMD kan udvikle sig over få uger eller måneder.

Grå stær (katarakt) er den mest almindelige årsag til synsnedsættelse, der ikke kan afhjælpes med briller. Sygdommen kan opstå i alle aldre, men den er hyppigst hos mennesker over 65 år. Herhjemme opereres 25.000-30.000 danskere for grå stær hvert år.

97-98 pct. af operationerne foregår uden komplika­ tioner. Uden operation vil synet blive mere og mere nedsat.

Grøn stær (glaukom) skyldes henfald af synsnerven, hvor denne forlader øjet (papillen). Sygdommen er ofte forbundet med et forhøjet tryk i øjet. Grøn stær er hyppigst aldersbetinget, men sygdommen kan også være medfødt eller opstå i ungdommen. Der er en mindre grad af arvelighed.

Akut grøn stær er en sjælden tilstand, hvor trykket i øjet stiger hurtigt. Skal behandles øjeblikkeligt, da man ellers bliver blind. Symptomer er blandt andet kraftige smerter i øjet, et meget uskarpt og sløret syn, ligesom øjet bliver rødt.

Nethindeløsning er en tilstand, hvor nethinden i øjet løsner sig. Kræver akut behandling, ellers medfører nethindeløsning blindhed. Nethindeløsning giver ikke smerter, men der opstår en sløring af synet og en oplevelse af tiltagende skyggedannelse i en del af synsfeltet. Nethindeløsning behandles med operation, hvor nethinden sættes på plads igen. Lidelsen er sjælden og rammer på årsbasis 1 ud af 10.000.

Kilde: Øjenforeningen

tienter med type 1 diabetes har størst risiko for at udvikle sygdommen. Forskningsprojektet på Syddansk Universitet følger flere end 200.000 screenede patienter og resultaterne opdateres løbende, inden projektet afsluttes om to år. 75 pct. af diabetikerne går til regelmæssig screening, mens professor Jakob Grauslund håber, at de sidste 25 pct. kommer med ved hjælp af en fælles indsats; både

øjenlæger og de praktiserende ­læger skal skubbe lidt mere på og minde deres patienter om, hvor vigtig screening er.

– Diabetes er en sygdom uden udløbsdato. Jo længere tid man har diabetes, jo større er risikoen for at udvikle diabetisk øjensygdom. Jeg kan kun opfordre alle diabetikere til at blive ved at gå til regelmæssig øjenscreening, siger professor Jakob Grauslund.

Diabetes er en sygdom uden udløbsdato. Jo længere tid man har diabetes, jo større er risikoen for at udvikle diabetisk øjensygdom.

Jakob Grauslund. professor, Syddansk Universitet

40

ET GODT SYN HELE LIVET!

thiele

Thiele er opmærksomme på alle muligheder for synskorrektion og kan via sit delejerskab af Scandinavian Eye Center, tilbyde flere synkorrektions-løsninger end nogen anden dansk optikkæde.

Med baggrund i livsstil kan en øjenoperation være den bedste løsning. Et lille indgreb som gør en forskel i en hverdag uden briller og kontaktlinser. Ud over de stadigt mere populære laseroperationer for både nær- og langsynethed, tilbyder Thiele i samarbejde med Scandinavian Eye Center også operationer mod grå stær og synskorrigerende operationer ved alderssyn.

Hør mere om dine muligheder for en synskorrigerende operation i din lokale Thielebutik, eller via hjemmesiden hos

SCANDINAVIAN EYE CENTER scandinavianeyecenter.com

helse / februar 2022

41

helse: fokus

Tjek dine øjne Siden Kurt Haaning fik sin diagnose i 2004, har han været igennem et omfattende behandlingsforløb, som også kom til at inkludere venstre øje; herunder et kunstigt dræn i det venstre øje. For få år siden registrerede han nye pletter i det centrale synsfelt i øjet, som gør, at hans synssans på venstre øje i dag er reduceret til 60-70 pct. Undervejs i forløbet er han blevet tilkendt revalidering og har uddannet sig som misbrugsvejleder og social- og sundhedsassistent, og han har efterfølgende haft et længerevarende vikariat i retspsykiatrien.

Men vikariatet udløb uden at blive forlænget, og Kurt Haaning blev ramt af en dyb depression, som han har kæmpet sig fri af. I dag er han 61 år og er for nyligt blevet tilkendt seniorpension.

– Jeg har heldigvis både en god familie og en portion sort humor. Ellers havde jeg nok ikke klaret at miste så meget af mit syn. Det har siden vist sig, at jeg er arveligt disponeret for grøn stær, og både min mor, min bror og min niece er nu også ramt af grøn stær. I dag bruger jeg min tid på at holde foredrag, hjælpe til som frivillig og så deltager jeg også i forskellige øjenforskningsprojekter, så jeg kan bidrage mest muligt til at hjælpe andre øjenpatienter på sigt. Jeg håber, jeg kan inspirere andre til at søge øjenlæge i tide. Jo tidligere det bliver opdaget, jo mere kan man gøre, siger Kurt Haaning.

Samme budskab har Øjenforeningens formand Carsten Edmund. Også han understreger vigtigheden af at søge hjælp i tide.

Gode råd Hvis du oplever forandringer i dine øjne, så gå til læge.

Tjek regelmæssigt dine øjne ved at holde en hånd for det ene øje og se om du kan læse dét, der står med småt.

Husk at gentage øvelsen med det andet øje.

Brug beskyttelsesbriller, når du arbejder med en vinkelsliber, klipper grene i haven, klipper hæk eller laver noget andet, hvor der er risiko for at få noget i øjet.

Kilde: Øjenforeningen

Det er meget vigtigt, at man reagerer på symptomer. Hvis noget er anderledes eller føles forkert, så skal man reagere på det, især hvis synet forringes.

Carsten Edmund, Formand i Øjenforeningen

42

– Det er meget vigtigt, at man reagerer på symptomer. Hvis noget er anderledes eller føles forkert, så skal man reagere på det, især hvis synet forringes. Mange opsøger øjenlægen for sent, og det kan have nogle fatale konsekvenser. Så vær opmærksom.

Hvad kan man selv gøre for at holde øje med sit syn?

– Jeg vil anbefale, at man kontinuerligt tester sit eget syn derhjemme, for eksempel ved at læse underteksterne i fjernsynet. Test et øje ad gangen og husk at teste dem begge.

I takt med at flere og flere bliver ældre, så kommer vi også til at se flere med en øjenlidelse. Så det er vigtigt, at man selv er opmærksom, siger Carsten Edmund, formand for Øjenforeningen.

Carsten Edmund fremhæver sygdommen AMD, som den øjenlidelse vi skal give størst fokus. AMD kaldes også ”alderspletter på nethinden” og udgør det største synsproblem i den vestlige verden. Sygdommen har to varianter: Tør AMD og våd AMD. Tør AMD rammer læsesynet og betyder også, at man ikke kan se ansigter klart. Våd AMD indebærer, at blodkar vokser ind i nethinden, og man kan miste en stor del af synet på kort tid. Derfor er hurtig behandling helt afgørende.

Der er 13 at vælge imellem Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger. dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

danske Fysioterapeuter

DANSKE FySIoTERApEuTER

BækkenBunden

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk

Bækkenbunden

Graviditet & bækkensmerter

danske FysioteraPeuter

danske Fysioterapeuter

På ski uden skader

ondt i ryggen

www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

danSke FySioterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde

www.krop&fysik.dk

Langvarige rygsmerter

danske Fysioterapeuter

danSke FySioterapeuter

Skulderproblemer

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

www.krop&fysik.dk

Stræk

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader www.krop&fysik.dk

Idrætsskader

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

SPØRG EFTER S DIN PJECERNE HO UT FYSIOTERAPE Knogleskørhed

På ski uden skader

Ondt i ryggen

Hovedpine og nakkesmerter

Skulderproblemer

Sunde fødder

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

SYNVITAL® SAFRAN KOSTTILSKUD MOD ALDERSFORANDRINGER I ØJNENE

Synvital Safran er udviklet og produceret i Danmark og indeholder zink, der bidrager til et normalt syn.

Indeholder også plantestofferne lutein, zeaxanthin og safran, som er kraftige farvestoffer og antioxidanter.

Prøv Synvital Safran næste gang du skal have et øjentilskud.

Fås på apoteket og på synvital.dk.

helse / februar 2022

43

helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Se mig Vores syn og dette at kunne se er en af de vigtigste sanser, vi mennesker har. Tænk bare på glæden ved at kunne iagttage smukke ting som en nyudsprungen bøgeskov, den blå himmel eller den smukkeste solnedgang. Månedens fokus i Helse er øjnene, og hvordan vi bedst bevarer et godt syn.

Jeg vil i denne klumme ikke fokusere på vigtigheden af at passe godt på synet og forebygge øjensygdomme. Jeg vil i stedet vende det hele lidt rundt. Se det fra en anden vinkel. For det vigtige er ikke kun at evne at se på den måde, hvor synsnerven og andre særlige processer er involveret i den komplicerede perception. Det handler også i høj grad om evnen til at SE andre mennesker. Og hvor underligt det end kan lyde, så kræver det faktisk ikke et syn. Det handler i stedet om nærvær og tilstedeværelse.

I en fjernsynsudsendelse blev en blind mor interviewet. De kloge ord hun sagde, rørte mig meget. For det var så rigtigt. Hun evnede at se sine børn på trods af, at hun ikke havde synet til hjælp. Faktisk mente hun selv, at det manglende syn kunne vendes til en fordel.

Nu er jeg personligt ikke så meget for, den tendens vi mennesker har til, at vi altid vil finde det positive i selv de største katastrofer. Nogle gange skal der være plads til bare at sige højt, at man er godt og grundig træt af det hele. Og at man synes, man er

Jeanne Fløe ramt dybt uretfærdigt. Men jeg ved også fra forskning, at de mennesker, der evner at bevare et positivt sind, klarer udfordringer i livet bedre. Og fakta er, at denne mor evnede at finde værdi og mening i sit liv som blind mor.

Hun fortalte om dette helt særlige nærvær, hun havde i relation til sine børn. For når hendes børn eksempelvis viste hende en tegning, så kunne hun ikke bare sige: ”Ej, hvor er den flot”. Og hånden på hjertet hvor mange af os har ikke sat det hele lidt på autopilot, når vi skulle se på endnu en tegning, som vores barn stolt havde hjembragt fra børne­ haven. Vi så uden rigtig at give os tid til at se på tegningen. Og bare bevidstløst ­roste vores barn for det fine arbejde. En ting kan vi være helt sikre på. Barnet mærker med det samme, om vi er nærværende og sådan rigtigt ser.

Det, denne mor i stedet gjorde, var, at når hendes børn kom med en tegning, så var hun i sagens natur nødt til at spørge ind til, hvad der var på tegningen. Være nysgerrig på, hvad den forestillede. Hvad barnet havde gjort sig af tanker for netop at vælge dette motiv. Hvilke farver der var i spil. Hvordan positionen var.

Hun så mere, end mange af os evner at se.

I Helse, kan du møde p­ sykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Hun evnede at se sine børn på trods af, at hun ikke havde synet til hjælp. Faktisk mente hun selv, at det manglende syn kunne vendes til en fordel.

44

ANNONCE helse: xxxx

Tungt at gå til supermarkedet

Modelfoto

Mange mennesker oplever at benene føles tunge og trætte. Nogle synes at det er anstrengende bare at gå et kort stykke til deres lokale supermarked for at handle.

En del må ty til støttestrømper. Andre klarer sig uden. Tove tager en Active Legs™ tablet hver dag. Det er en tablet baseret på rødvinsblade, der kan modvirke følelsen af trætte og tunge ben samt hjælpe til at vedligeholde en sund venefunktion i benene.

Livet er skønt uden støttestrømper

T

ove er 81 år. Hun har altid godt kunne lide at komme gå en tur op i byen. – Jeg holder utrolig meget af at gå ture, og specielt glæder jeg mig til at gå på besøg hos mine veninder, som jeg spiller kort med hver tirsdag. Det er så hyggeligt. Vi snakker og drikker kaffe og spiser hjemmebag.

I de senere år har været opmærksom på følelsen af tunge og trætte ben. Tunge ben om aftenen, så man må sidde med dem løftet er ikke lige mig. Det gjorde mig utrolig ked af at tænke på det, og mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. Jeg ville så nødig gå med støttestrømperne.

Glad for Active Legs I et ugeblad læste jeg om Active Legs. Jeg købte en æske i

DERFOR ER ACTIVE LEGS TABLETTEN SÅ GOD !

En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet, så det kan pumpes videre til lungerne for at iltes. Med alderen kan venefunktionen aftage. Et ekstrakt fra naturlige rødvinsblade kan hjælpe med at vedligeholde en sund venefunktion i benene. Active Legs tabletten er baseret på et ekstrakt af rødvinsblade i kombination med fransk maritim fyrrebark plus vitamin C. Indholdet af rødvinsblade kan modvirke følelsen af trætte og tunge ben samt hjælpe til at vedligeholde en sund venefunktion i benene. Fransk maritim fyrrebark støtter en god blodcirkulation og indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kollagen for en normal funktion af blodkarrene.

VIDENSKABELIG INTERESSE I dag har forskerne testet de naturlige planteforbindelser fra fransk maritim fyrrebark i mere end 200 undersøgelser. Særlig i relation til funktionen med at støtte blodcirkulationen.

min lokale Matas butik. Det er kun en tablet om dagen, så det er meget nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne, og nu glæder jeg mig til det bliver tirsdag, hvor jeg skal spille kort med mine veninder. Jeg er lykkelig for følelsen af lette og friske ben, også når jeg kommer hjem fra en tur i supermarkedet.

Se efter sølvtræet Flere og flere opdager fordelen ved Active Legs. Et danskudviklet kosttilskudspræparat, der har været på markedet i mere end 15 år. Vær opmærksom på,at du får det gode originale præparat, der hedder Active Legs.

Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic, der sidder forrest på æsken.

Resultaterne af de mange studier er så gode, at de er blevet offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter.

På den måde kan andre forskere og sundhedspersonale blive bekendt med de fremragende opdagelser.

Hvor kan du købe Active Legs ?

Active Legs kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost. Fås også på udvalgte apoteker eller køb online www.newnordic.dk.

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på 46 33 76 00.

Din lokale

www.newnordic.dk

Online Store

helsekost

helse / februar 2022

45

helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Nåle, strøm og varmechok – vi er vilde med det Udseende tæller, og der er stort set ingen ulemper ved at være smuk. Det viser historien. Det viser forskningen. Og det viser efterspørgslen på kosmetiske behandlinger.

Overraskende nok, så viser forskningen, at det verden over er ret ens, hvad der bliver opfattet som smukt. Og det er først og fremmest symmetriske ansigter og kroppe, og så kan vi godt lide ungdommelighed, siger professsor i sociologi ved Københavns Universitet og forsker i skønhed, Mads Meier Jæger, til Berlingske. En vindende personlighed er fin nok, men i sidste ende er det udseendet, der tæller i rigtig mange sammenhænge.

Også når det gælder succes på arbejdsmarkedet. En diskrimination, vi helst ikke taler om, siger Mads Meier Jæger.

Uanset hvad, så må man konkludere, at det er et problem, der har vokset sig større, fordi vi i dag med de sociale medier* ikke længere bare sammenligner os med dem omkring os men med retoucherede billeder af de allersmukkeste i hele verden. Og selv om de kun udgør en promille, så viser statistikkerne, at drømmen om det uopnåelige sælger. De, der ikke føler, de har de attråede træk, forsøger at købe sig til dem. Mens de, der havde dem, køber sig tid. *Facebook havde debut i Danmark i 2007 og Instagram i 2010

Strategi: Fart på vækstfaktorer I udgangspunkt arbejder mange kosmetiske behandlinger med at lave det, man kalder en kontrolleret skade i huden, og da hudens bestemmelse er at være en effektiv barriere mellem os indeni og alt det omkring os, så er cellerne i sagens natur pokkers nødt til at reparere. Og når huden heler - om det nu er små nålehuller, eller vi har skåret os - så signalerer cellerne, at der er brug for at få fart på vækstfaktorer, så hullerne eller såret kan bliver lukket i en fart. Under helingsprocessen dannes bedre fugtmadras i huden samt kollagen- og elastinfibre, som er dem, der også holder huden fast og smidig. Den rette behandling kan altså give huden mere fylde og spændstighed, gøre rynker mindre tydelige, ligesom porer, ar og strækstreger kan mindskes, og især visse af de nævnte behandlinger er velegnede til at lysne hyperpigmentering.

46

Nogle af de mest populære behandlinger er: # IPL, Intense Pulsed Light eller blitz­ lampelys, som det ofte kaldes, og behandlingen anvendes foruden til bedre hudstruktur også ofte til at mindske ­overfladiske blodkar og rødme samt ­hyperpigmentering. # Laser findes i dag i flere udgaver, f.eks. den populære fraktioneret CO2-laser.

Fraktioneret betyder, at laserlyset kun opvarmer små punkter i huden, hvor det øverste af huden fjernes. Anvendes i særdeleshed til opstramning samt ved alderspigmentering, ar efter akne og fine linjer. # Dermapen micro-needling er som et elektrisk stempel med fine nåle, og effekten sammenlignes med mild fraktioneret

helse: skønhed

CO2-laser. Efter behandling er der mange tusinde mikrohuller i huden, som cellerne går i gang med at reparere. Men åbningerne ned i huden gør den også ekstra modtagelig for det produkt, behandleren vælger. # Ultherapy er en behandling, hvor fokuseret ultralyd uden at påvirke hudens overflade sender kraftig varme punktvis ned i hudens dybere lag for at booste ny kollagen og altså en opstramning af huden og samtidig give mere ungdommelig fylde.

Behandlingen er også populær til f.eks. slapt maveskind.

Alle de nævnte behandlinger er godkendt af sundhedsmyndigheder og udføres af hudlæge, plastikkirurg eller kosmetisk ­sygeplejerske.

PAS PÅ HER

HER STÅR FORDOMMENE I KØ Får man filler i læberne, så er man (for) dømt. Men dels er det ikke-permanente ­fillerprodukt Restylane, der var den første, der blev FDA-godkendt, testet gennem mange år, og så kan det faktisk anvendes med æstetisk snilde. Ikke kun som filler, for der findes også en skinbooster, som lægges overfladisk i huden og virker lidt som et XL-fugtserum og med betydelig længere holdbarhed. De primære indholdsstoffer i Restylane er vand og hyaluron, et sukkerstof med talent for fugttiltrækning, der ­findes i høj koncentration i ung hud.

PS: Læs, hvad Else Marie Lissau skriver om æstetik.

Behandlinger med frost, både helkrops i cryotanke og som maske og ‘blæsning’ direkte på ansigtshuden, er blevet vældig populære. Et af problemerne er, at disse behandlinger ikke stiller samme krav til behandler, som IPL, laser m.v. Før man lader sig lokke af løfter fra en behandler skal man seriøst overveje, om det lyder rigtigt at give sin hud det, der kaldes et ‘thermoshock’ med minus 30 grader i flere minutter. De, der fremstiller denne Cryo-maske og de, der behandler med den, kalder den 100 pct. sikker. Jeg har set frostskader efter behandling med masken og efterfølgende ‘blæsning’ med stærk kulde, og det var ikke første gang, det skete for vedkommede behandler. Frostskaderne er som en forbrænding med vabledannelse og risiko for ar. Der står da også på hjemmesiden hos firmaet bag produktet, at ‘The cryo products and equipment have not been tested or approved by the FDA or any other government agencies. Use at your own risk.’

helse / februar 2022

47

helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

✪

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

En populær gift Botulinumtoksin, dannet af bakterien Clostridium botulinum populært kaldet pølsegift, er et af verdens farligste giftstoffer, og det har sat sit negative præg på opfattelsen af Botox som kosmetisk behandling, men ikke på populariteten. Giften blokerer nerveimpulser til en muskel, så den ikke kan trække sig sammen, og Botox anvendes hyppigt for at glatte bekymringsrynke mellem øjenbrynene. Men denne muskellammende ‘egenskab’ ved toksinet har faktisk siden 50’erne været anvendt medicinsk til for eksempel muskelspasmer (tics) og migræne samt ved voldsom sved (hyperhidrosis) og i dag også ved det, man kalder tandkødssmil eller gummy smile. Tandkødssmil skyldes, at en muskel, der går fra kindbenet og ender ved overlæben, er overaktiv og løfter overlæben kraftigt ved smil, så tandkødet bliver meget synligt.

På før/efter fotos ses behandling af tandkødssmil udført af kosmetisk sygeplejerske Else Marie Lissau. Fotos er udlånt med tilladelse fra klienten.

Før

Efter

FØR DU VÆLGER KLINIK OG BEHANDLER # Vær sikker på, at både klinik og behandler er autoriserede til en given behandling (det er man ikke automatisk, fordi man er plastikkirurg). Det kan du tjekke på Styrelsen for Patientsikkerhed/autorisationsregister, og på laegemiddelstyrelsen.dk kan du tjekke eventuelle bivirkninger i forbindelse med behandlinger.

# Undersøg, hvilken sikkerhed klinikken tilbyder, hvis det skulle gå galt. # Vær klar over, at klinikken skal overholde en betænkningstid på 2 dage ved indgreb som dem her nævnt. # Lad være med at gå efter billige tilbud, der kan meget vel være en sammenhæng mellem mangler i ovennævnte.

DU SKAL KUNNE SPEJLE DIG I DIN BEHANDLER - siger Else Marie Lissau, Plastikkirurgisk Klinik Aarhus. Hun er kosmetisk sygeplejerske med mange års erfaring inden for mange kosmetiske behandlinger, og hun underviser læger og andre sygeplejersker. Hun har følgende gode råd til dig, der søger behandling:

48

Som kunde ved du, at du har fundet en god behandler # Når du bliver mødt, som den person, du er og bliver lyttet til. # Når behandleren giver dig en analyse af dit ansigt, dets styrke og svagheder. # Når behandleren kan vurdere hvilket indsatsområde, der vil kunne imødekomme dit problem bedst, billigst og med de færreste bivirkninger. # Når behandleren underviser dig i de forskellige løsningsforslag.

#N år du får informaton om virkning, mulige bivirkninger, forventet resultat, holdbarhed samt pris. #N år du får en plan for, hvordan forløbet kunne være.

Og så skal du kunne spejle dig i behandleren, ser hun rigtig ud, kommer du formentlig også til det. Det er vigtigt, at man har samme æstetiske referenceramme, som sin behandler.

helse: xxxx

TRÆN TRÆNDIG DIGGLAD GLAD

Træn Trændig digglad gladhver hvermandag mandagtiltilfredag fredag kl. kl.10.00 10.00og og14.00 14.00med medvært værtLouise Louise Rosenby Rosenbypå pådk4. dk4.

––kan kanses sesdøgnet døgnetrundt rundtpå pådk4.tv dk4.tv Vært: Vært:Louise LouiseRosenby Rosenby Samarbejde: Samarbejde:dk4 dk4og ogÆldre ÆldreSagen Sagen helse / februar 2022

49

helse: klumme

SYNSPUNKT Vi påvirkes af mediernes historier Dramatiske overskrifter i nyhedsmedierne som ”corona dræber” og ”ensomhed er dødelig” er blevet almindelige. Det er en sprogbrug, som skurrer i mine ører, fordi det er med til at øge vores frygt og usikkerhed. Det har stor betydning, hvilke ord journalister og redaktører vælger. Det gælder i mediernes dækning af nyhedsstof om coronapandemien og ensomhed – ligesom ved alle andre emner, der bringes i søgelyset.

Medierne er med til at sætte dagsordenen i samfundet. De emner, de rapporterer mest om, accepterer vi, viser forskningen, som de aktuelt vigtigste.

Men mediernes fremstillinger afspejler ikke virkeligheden på en objektiv måde. De baserer snarere deres beskrivelser af problemer og begivenheder på, hvordan de vurderer emnets nyhedsværdi. Med andre ord: Hvad kan vække opsigt, hvad kan fange os som læsere, seere og lyttere?

Mediernes formidling er med til at forme vores tanker og indre billeder. Vi hører ord og formuleringer blive populære og gentaget igen og igen, og gradvist bevæger sprogbrugen sig ind i mange menneskers hverdagssprog. Medierne spiller ifølge forskere en stor rolle for, hvordan vi ser på forskellige temaer i samfundet, og hvordan bestemte grupper af mennesker opfattes – og også for, hvordan vi ser på os selv.

Vi har i Fonden Ensomme Gamles Værn netop udgivet en forskningsrapport, der analyserer nyhedsartikler i dagspressen om ældre og ensomhed.

Ældre mennesker, der oplever ensomhed, fremstilles i medierne ofte som ofre.

Det sker f.eks. i debatindlæg, skrevet af politikere. I artikler om aktiviteter, der skal mindske ensomhed, beskrives ældre mennesker derimod som aktører, der ønsker at ændre deres livssituation for at modvirke deres egen ensomhed. Det er en væsentlig forskel.

Fremstillinger af det at være ældre og gammel serveres i medierne gennem både skræmmebilleder og glansbilleder, der kæmper om kap i stereotype beskrivelser. Og her er vi ved noget, der ikke bare skurrer i mine ører, men gør decideret ondt: Måske lyder udtrykket ”vores ældre” hos nyhedsrapportere, politikere og andre gode folk neutralt. Men lyt godt efter. Ordene bruges altid knyttet til spørgsmål om omsorg og pleje og om nogen, ”vi” skal gøre noget for og tilgodese.

Men med ordene vores ældre sættes ældrebefolkningen sprogligt uden for det vi, som taler. Samfundets ”vi” inkluderer altså sprogligt set ikke mennesker af en vis alder? Er det sådan, ”vi” tænker?

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser.

Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2022. I februar er det Christine Swane, direktør og forskningsleder for Fonden Ensomme Gamles Værn.

Læs rapporten her: www.egv.dk Fremstillinger af ældre menneskers ensomhed i dansk dagspresse.

Af Axel Ågren og Elisabet Cedersund, Fonden Ensomme Gamles Værn, 2021.

Fremstillinger af det at være ældre og gammel serveres i medierne gennem både skræmmebilleder og glansbilleder, der kæmper om kap i stereotype beskrivelser.

50

helse: xxxx

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN

Få dit eget Helse hver gang?

KR.

229,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Få 10 numre af Helse for kun kr. 229,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder.

Abonnementet er gældende for 10 udgivelser og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år.

Abonnementet løber resten af 2021 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

helse / februar 2022

51

helse: konkurrence

VIND

Kræs til dine vintertrætte fødder 2 heldige vindere har nu muligheden for at vinde Cosborg fodplejesæt Cosborg FodbadeOlie blødgør og plejer den tørre og hårde hud på fødderne med planteolier, som virker forfriskende og kølende.

Cosborg FodCreme er til pleje af tør og hård hud på fødderne. Cremen forbedrer hudens blødhed, sundhed og fugtighed samt modvirker revnedannelser.

Cosborg HælCreme er en plejecreme mod ru, tørre og sprukne hæle og fodsåler samt hælrevner. Indholdet af Allantoin medvirker til, at revnedannelse i huden forsvinder hurtigere og mere effektivt.

Fodplejesættet består af: • Cosborg FodbadeOlie (150 ml) • Cosborg FodCreme (100ml) • Cosborg HælCreme (100ml)

VÆRDI

587,-

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 14. marts 2022: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “KONKURRENCE/HELSE 02 2022”

Spørgsmål: Hvad gør Cosborg FodCreme?

Hvad indeholder Cosborg HælCreme?

Hvad indeholder Cosborg FodbadeOlie?

Modvirker fodsved

C vitamin

Planteolier

Forbedrer hudens blødhed, sundhed og fugtighed

Allantoin

Sukkerstoffer

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

52 52

Leder du efter et effektivt tilskud med D-vitamin?

FÅ SOLENS FORDELE – også i gråvejr

D-vitamin, som vi danner, når solen rammer vores hud, bidrager til at vedligeholde vores immunforsvar.

Derfor er det vigtigt, at vi opretholder et fornuftigt niveau af D-vitamin i kroppen, for eksempel ved at tage en kapsel med D-Pearls, når vi ikke får sol.

D-Pearls er små, bløde gelatinekapsler med 20, 38 eller 80 µg vitamin D3 i hver. Det gør dem lette at dosere efter årstid og sol-eksponering.

helse / februar 2022

53

DK_D-Pearls_Ad_Helse_208x275_0921

• D-vitaminet i D-Pearls er opløst i koldpresset olivenolie for at forbedre optagelsen.

• Små synkevenlige kapsler, som også kan tygges.

helse: opskrifter

Overflødighedshorn af sunde, mættende salater Måske savner du inspiration til at gøre februar ekstra grøn, lækker og sund efter julens overflod af kalorietunge retter. Hvis ja, så er den nye bog fra den erfarne salatkok og bestsellerforfatter, Mette Løvbom, Salattøsens sunde fyldige salater, en oplagt mulighed.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Columbus Leth/Jonas Normann

E

n salat skal tilberedes og smages til på linje med alt andet mad. For det gør det at spise en salat til en helt anden oplevelse.

Den filosofi har Mette Løvbom brugt i udviklingen af 80 opskrifter i den nye bog,

som byder på fyldige og anderledes salater, inddelt efter de fire sæsoner samt 13 opskrifter på grønt mættende tilbehør, 19 opskrifter på forskellige dressinger og pestoer. Og ikke mindst 20 opskrifter på lynsylt, knas og knæk, der tilsammen ud-

gør en lækker topping. Og du får indblik i, hvor nemt og hurtigt, du kan tilberede en salat, der har det hele - i en travl hverdag.

Her får du 3 udvalgte opskrifter.

TIP

Lav ekstra porrepesto og brug det som spread i en sandwich eller som topping på grillet spidskål.

54

helse: opskrifter

Perlebygtabouleh med pastinak og porrepesto DET SKAL DU BRUGE • 2 dl perlebyg • 2 store pastinakker • 1 spsk ekstra jomfruolivenolie til pensling • 125 g macadamianødder • 1 dl pastinakchips eller friskskåret persille • flagesalt • friskkværnet peber PORREPESTO • 1 porre • 4 spsk solsikkekerner • 1 tsk tamari 1½ dl ekstra jomfruolivenolie • ½ dl æblecidereddike • flagesalt • friskkværnet peber SÅDAN GØR DU Kom perlebyggen i rigeligt letsaltet vand og lad den simrekoge i 20 minutter. Sluk for varmen og lad kornene trække i kogevandet i yderligere 20 minutter. Hæld vandet fra og lad perlebyggen afdryppe og køle ned. Skræl pastinakkerne og skær dem i kvarter på langs. Pensl dem med olivenolie og krydr godt med salt og peber. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter, til de er gyldne. Rist macadamianødderne på en varm og tør pande, til de får farve, tag dem af og lad dem køle ned. Rist solsikkekernerne til porrepestoen på den samme pande, til de får farve, og tag dem af til afkøling.

PORREPESTO Rens porren, skær den i grove stykker og kom den i en foodprocessor med de ristede solsikkekerner, tamari, olivenolie, æblecidereddike og salt og peber. Kør det i 6-8 minutter ved høj hastighed til en lind og dejligt lysegrøn pesto.

Smag pestoen til. Den skal være til den syrlige og skarpe side, da perlebyggen har brug for ekstra syre.

Suppler eventuelt med lidt ekstra æblecidereddike.

Vend pestoen godt ind i perlebyggen. Smag salaten til og krydr med salt og peber. Anret med rodfrugter, nødder og pastinakchips på toppen. Du kan godt erstatte pastinakchips med frisk persille eller det grønne stykke af porren skåret meget fint som støv.

TIP

Salaten kan også laves med rødkål i stedet for spidskål.

Kål i peberrod med bagt skalotte og brombær DET SKAL DU BRUGE • 8 skalotteløg • 1 lilla spidskål • 2 bergamotter (eller appelsiner) • 1 dl mandelcrumble • 1 stor håndfuld brombær • lidt plukurter (her brøndkarse) flagesalt friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU Fjern det yderste lag på løgene, kom dem hele i et ovnfast fad med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 40 minutter. Lad dem køle ned, “smut” dem ved at trykke dem i enden og krydr med salt og peber.

Del kålhovedet i to på langs og fjern den grove stok i bunden ved at lægge et omvendt V-snit. Del dernæst kålen i kvarter og snit den i let grove strimler på langs ved at føre kniven fra top mod rod.

BASISDRESSING • 2 spsk sennep • 1 dl balsamico (mørk eller lys) • 3 dl ekstra jomfruolivenolie f • l agesalt (ikke fint salt) • g odt med friskkværnet peber

BASISDRESSING Kom sennep, balsamico, olivenolie og salt og peber i et cylindrisk glas eller sylteglas. Før en stavblender ned i bunden af glasset. Blend i 10 sekunder med stavblenderen i bunden af glasset, til du kan se, at den har fået fat i senneppen. Før meget stille og roligt blenderen op til toppen af glasset. Tag dig god tid, så dressingen når at samle sig.

Dressingen har konsistens som en mayonnaise. Stil den straks på køl, så du undgår, at den evt. skiller. Dressingen holder sig fint op til flere måneder på køl. Tag lidt fra hver dag til dagens salat og opbevar den på køl.

PEBERRODSDRESSING • 1 stor tommeltot frisk peberrod • 1 dl basisdressing

PEBERRODSDRESSING Riv peberroden fint og rør den i dressingen. Masser peberrodsdressingen ind i kålen, til denne føles blød. Pil bergamotterne og skær dem i fine tern. Anret kålen, pynt med løg, bergamotte, mandelcrumble, brombær og lidt urter. helse / februar 2022

55

helse: opskrifter

TIP

Salaten kan laves med alle typer kål.

Vil du gerne bruge friske bær, kan du også benytte blåbær eller brombær.

Kål med grillet selleri aronia og spiret boghvede DET SKAL DU BRUGE • 1 knoldselleri • ekstra jomfruolivenolie til pensling • 1 lilla spidskål • 1 dl spiret boghvede (eller solsikkekerner) • 1 dl basisdressing (se ovenfor) • 2 spsk aroniabær, letoptøet fra frost (eller solbær) • flagesalt • friskkværnet peber

Fakta om bogen: Titel: Salattøsens sunde fyldige salater Forfatter: Mette Løvbom Udgivelse: 13. december 2021 Forlag: Politikens Forlag Omfang: 224 sider Vejl. pris: 250,00 kr.

SÅDAN GØR DU Vask og befri knoldsellerien for jord i lommerne i bunden ved hjælp af en ­urtekniv. Behold endelig skrællen på – det giver smag. Skær knoldsellerien i 1 cm tykke skiver. Del skiverne i halve, læg dem på en bageplade med bagepapir og pensl oversiden med lidt olivenolie. Krydr med salt og peber og bag dem i 12 minutter ved 250 grader, til de er møre og har fået lidt farve. Lad dem køle ned.

Del spidskålen i to halve på langs. Fjern stokken og skær spidskålen i lidt grove strimler ved at føre kniven fra top mod rod. Det må gerne være lange strimler for at give struktur og fylde til salaten.

Rist boghveden på en tør, varm pande, til den får farve og begynder at dufte.

Har du ikke boghvede, kan du sagtens tilberede solsikkekerner på samme måde. Vend kålen med dressingen og massér et par minutter, til den føles blød.

Anret kålen på et fad sammen med knoldsellerien.

Pynt salaten med ristet boghvede og lidt friskoptøede aroniabær eller solbær.

Kig efter

for et sundere valg helse: xxxx

1395 51.67 pr. kg

Napoli Fuldkornsmadbrød 3 stk./270 g

NYHEDER I rema 1000 REMA 1000 14.23.33 pr. kg

1495

Gram Slot Økologisk fuldkornsrugbrød 600 g

37.38 pr. kg

REMA 1000 Lækkert & Nemt Økologiske grøntsagsblandinger Green Curry eller Panang 400 g

Nøglehulsmærket produkter indeholder: • Mindre salt • Mindre fedt • Mindre sukker • Flere fibre og fuldkorn helse / februar 2022

57

helse: apotekerforeningen

Tre gode råd om mad og medicin: • Orientér dig i indlægssedlen – der vil altid stå, hvis der er nogle slags mad eller drikke, man skal undgå, eller hvis man skal tage medicinen på tom mave.

Hører mad og medicin sammen?

Mad og drikke påvirker din medicin på forskellige vis. Der er stor forskel på, om medicin må tages sammen med den mad, du spiser – læs derfor indlægssedlen.

Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

D

er er forskel på, hvordan medicin reagerer sammen med mad og drikke. Ofte sker der ikke noget, men i nogle tilfælde hjælper mad medicinens effekt på vej; i andre tilfælde kan den nedsætte effekten eller ligefrem være en farlig kombination. Derfor bør du altid undersøge, om din medicin skal tages sammen med mad eller ej – og om der er nogle specifikke typer mad og drikke, du skal undgå.

Mad og medicin samtidig Nogle slags medicin skal tages sammen med et måltid. Maden kan nemlig sørge for, at medicinen bliver længere i fordøjelsen, så kroppen får mere tid til at optage den. For noget medicin kan maden også nedsætte risikoen for bivirkninger i form af mavegener – det gælder f.eks. acetylsalicylsyre og ibuprofen samt noget

58

medicin mod diabetes. Endelig kan det være en fordel at tage medicinen sammen med et måltid af den simple årsag, at det er nemmere at huske, selv hvis du godt må tage medicinen på tom mave.

Medicin på tom mave Andre slags medicin skal tages på tom mave. Det skal generelt forstås som en time før eller to timer efter et måltid. Årsagen til, at du skal tage medicinen på tom mave, er, at maden forhindrer medicinen i at virke, som den skal. For nogle typer medicin vil maden nedsætte effekten, mens det i andre tilfælde vil få medicinen til at virke kraftigere eller anderledes, end den var tiltænkt. Begge dele kan være alvorligt.

Dårligt match Sidst, men ikke mindst, findes der nogle typer medicin, der er et dårligt match med

• Hvis du laver store ændringer i din kost, og du tager medicin, bør du tale med din læge eller apoteket. Et eksempel er Warfarin, der bruges til at forebygge blodpropper. Her bliver effekten nedsat, hvis du pludselig begynder at spise meget større mængder mad med vitamin K, end du har været vant til. Vitamin K findes især i grønne grøntsager som spinat, broccoli og grønkål.

• Kosttilskud kan også påvirke optagelsen af visse typer medicin. Eksempelvis bør du ikke tage Tetracyklin, der er en type antibiotika, sammen med kalktilskud, da kalken binder sig til medicinen og nedsætter dens effekt. Af samme årsag bør du heller ikke tage medicinen sammen med mælkeprodukter.

bestemte madvarer. Et eksempel er vanddrivende medicin (af den kaliumbesparende type), hvor man bør holde igen med mad med et højt indhold af kalium. Det er blandt andet bananer, rosiner, spinat, appelsiner og tomater. Hvis man spiser store mængder af disse madvarer sammen med medicinen, kan man nemlig få en for høj koncentration af kalium i blodet, hvilket i værste fald kan vær livstruende.

Generelt bør du altid læse indlægs­ sedlen, så du er sikker på, at din mad og din medicin ikke påvirker hinanden på en uheldig måde. Hvis du er tvivl, kan du til altid spørge på apoteket.

Bestil på naturlishoppen.dk

Sulten på sundhed?

Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

PRIS 48,50 kr

ng til livet En holdni

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

01 22

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

Liv og kron isk

do m syg

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 01 / januar 2022

Tema

Skru ned for symptomerne

Klatrevæggen alle kan være med pa

OSTEOPOROSE

I FORM TIL AT SPILLE MUSIK

Det er de svære beslutninger, jeg vokser af

33%

Danmark er bagud på tid i opsporing og forebyggelse af knogleskørhed

KRONISK SYGDOM:

Husk din geniale krop

TEMA

DIT HELBRED ER IKKE STATISK

Overgangsalder

Tid til overgangsalder?

Spirer små næringsbomber Mickey Gjerris:

AF KVINDER I OVERGANGS­ ALDEREN MÆRKER NÆSTEN INTET TIL DEN

Mange kvinder kommer igennem den berygtede alder uden nævneværdige problemer. Men kvinder med store gener skal have hjælp

+

Janni Pedersen Jeg tror pa at faglighed overtrumfer alder og udseende

TEMA

Krop og kræft

Højintens træning giver kræftpatienter overskud

FOKUS: FROSSEN SKULDER

+

Øvelser med elastik Når mad bliver et misbrug Træning og kost Skade: Alternativ træning

naturli.dk

mad fyldt med næringsrige og beskyttende stoffer

+ facebook.com/naturli.dk

Opskrifter

Det gode liv kræver et opgør med forståelsen af værdi

BOULDERING:

Tina Müller

Helse:

1

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

NR.05 2021 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Naturli

Helse

Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt og alternativt – kritisk og spørgende uden at være fodformet.

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne.

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Bliver du fristet?

Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk – også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter.

helse: artikelserie

SERIE OM

overgange i livet

Lotte lever for at hjælpe andre – men først skulle hun hjælpe sig selv Medicin er til for at gøre os raske. Men for Lotte ødelagde det hendes liv. For mere ville have mere, og pludselig stod hun med elefantfødder ved dørtærsklen til et døgnbehandlingstilbud i en tåge af kemi.

Af: Kristine Buske/ / Foto: Privat

E

t voldeligt ægteskab. Med snyd og bedrag. Det er det, der får Lotte Ingemann til at træde ind ad døren hos sin læge. Hun tigger og beder om hjælp, og lægen er ikke i tvivl, når han kigger ind i Lottes nedtrykte øjne. Hun skal have benzodiazepiner – også kaldet stesolid. For vi er i 90’erne, og det er proceduren på det tidspunkt. Så Lotte henter sin recept på apoteket og mærker hurtigt den beroligende effekt.

En effekt, hun ikke kan få nok af.

Men videnskaben bliver klogere, og man finder ud af, at benzodiazepiner er stærkt vanedannende. Det stopper dog ikke den snu Lotte. Hun skifter løbende læge. For hun er fast besluttet på at få sin medicin.

Det er jo bare medicin Efter en turbulent skilsmisse kommer

60

Lotte tilbage på rette kurs. Hun starter vejen mod et normalt liv. Med en uddannelse som SOSU-hjælper, hvor hun kan gøre det, hun brænder for. At hjælpe andre. Men i 2000 får hun en revne i diskus og medfølgende stærke smerter af det hårde, fysiske arbejde med løft og pleje af de ældre. Og hvad hjælper på smerter?

Morfin.

Jeg så ikke selv, at jeg havde et problem. Jeg tænkte bare, at jeg fik lægeordineret medicin for mine smerter.

Lægerne overser Lottes tidligere misbrug og udskriver det stærke præparat.

Lotte vil hele tiden have mere, og hun ved lige præcis, hvordan hun skal lokke lægerne til at øge hendes dosis. For hvem kan sige nej til en patient, der fortæller, at hun har så ondt, hun ikke kan gå?

Med morfinen som skjold kan hun klare hele verdenen. Alt imens benzodiazepinerne gør hende irritabel og aggressiv, hvis hun ikke øger mængderne for at få den afslappende effekt.

– Jeg så ikke selv, at jeg havde et problem. Jeg tænkte bare, at jeg fik lægeordineret medicin for mine smerter, fortæller Lotte.

Svigt, der går i arv Herfra eskalerer misbruget gradvist. Et kortvarigt job på et kirkekontor, hvor hun skal assistere til bisættelser, vækker min-

helse: artikelserie

der om svigt fra barndommen. Farens alkoholmisbrug. Morens overforbrug af hovedpinepiller, der ødelægger hende nyrer.

Hun dør, da Lotte kun er seks år gammel.

Og mormoren og morfarens død. De eneste sunde, voksne mennesker i Lottes liv.

Voksne, der skulle være der altid.

Da hun får nyt fleksjob, bliver hun konfronteret med sit misbrug af sin sagsbehandler, som tvinger hele til at gå på pension. Her bliver gulvtæppet for alvor trukket væk under hende. For nu sidder Lotte pludselig alene i en lejlighed. Uden job og kollegaer. Med pillerne som eneste faste selskab.

– Sagsbehandleren tog det eneste, der lugtede af et normalt liv, væk fra mig, fortæller hun.

Med medicinen følger angst. Og værst af alt. De svigt, hun selv har oplevet, giver hun nu videre. Til sin søn. Hun ringer og sviner ham til. Så meget, at han bliver psykisk udmattet og må sove flere timer efter opkaldene.

– Jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på det. Det vil nage mig resten af mit liv, fortæller Lotte.

En klar melding Pludselig en dag er der noget, der vækker liv i den følelseskolde Lotte. Hun får et ultimatum fra sin svigerdatter. Hvis Lotte ikke kommer i behandling, og der en dag kommer børnebørn, må hun ikke være alene med dem. Det får hende op på cyklen og ud i byen for at finde hjælp.

– Det var første gang, at nogen sagde tingene så direkte til mig. Det var det spark bagi, jeg havde brug for, siger hun.

Vil du dø eller i behandling?

På det kommunale misbrugscenter får Lotte valget. Vil du i stabilisering eller i behandling? ”Hvad betyder det?” spørger hun sin sagsbehandler. Svaret bliver ikke pakket ind. ”Du kan komme og få medicin et par gange om ugen, til du dør af dit misbrug, eller du kan komme i intensiv døgnbehandling,” svarer han. Valget er ikke svært.

Og da lægen skal hjælpe hende med nedtrapning og sætter hende i metadon-

Det var første gang, at nogen sagde tingene så direkte til mig. Det var det spark bagi, jeg havde brug for

behandling, og Lotte svarer ”Jeg er ikke narkoman”. Lyder svaret tilbage: ”Jo, du skyder det bare ikke ind i blodårene.”

Nogle uger efter bliver Lotte indskrevet på døgnbehandlingcenteret Sydgården i Haderslev. Over 250 kilometer fra hjembyen på Sjælland.

En kulderystende sommer Det er juni 2012. Svækket og sløvet af metadon og benzodiasepiner husker Lotte ikke meget andet, end at hun stiger på et

helse / februar 2022

61

helse: artikelserie

tog på Sjælland og står af i Fredericia.

Her bliver hun samlet op af Sydgårdens chauffør. ”Virker den behandling?” spørger Lotte, da hun har sat sig på passagersædet. ”Ja, hvis du vil det,” lyder svaret.

Resten af køreturen er der stille i bilen.

Lotte træder ind ad døren til Sydgården i en tåge. Hendes krop er tung af de 17 kilo væske, der fylder ben og fødder.

Det første, hun husker, er samtalen med Sydgårdens psykiater. En stor mand. Med lige så store ord.

– Hvis jeg spiste den mængde piller, du gør, så ville jeg dø, lyder det fra ham.

Han hjælper Lotte i nedtrapning og giver hende krampeforebyggende medicin. Ellers kan forløbet blive fatalt. Det resulterer i over en måned, hvor hun ikke kan holde på noget. Hverken den ene eller den anden vej. Selvom det er sommer, ligger hun foran pejsen og fryser helt ind til marv og ben.

Efter lang tids pinsel kan Lotte den 23. juli endelig levere en helt clean urinprøve.

Så lang tid tager det at få medicinen ud af kroppen. Først nu, kan hun tage imod Sydgårdens ­terapi.

– Der gik længe, før terapeuterne kunne trænge igennem til mig, men de lærte mig at arbejde med de svigt, jeg har oplevet gennem mit liv. Jeg var en meget nervøs pige, og da jeg ikke havde misbruget som skjold, blev jeg nemt aggressiv, råbte og bed fra mig. De lærte mig at få mere kontrol, siger Lotte.

Misbrug har ikke en type De fleste forbinder misbrug af alkohol og stoffer med manden på bænken, der hverken har hjem ­eller familie. Men den forestilling er langt fra sandheden. Døgnbehandlingscenteret Sydgården er specialiseret i at behandle mennesker, der er endt ud ad misbrugets sidespor. Beboererne er både unge og ældre med mange forskellige baggrunde. Fælles for dem alle er, at der altid ligger en årsag bag deres misbrug.

– Et misbrug er ofte en måde at håndtere traumer og svære ting i livet. Derfor er det ikke nok at komme i afvænning. Der er behov for løbende terapi for at arbejde med de ting, som ligger bag ­misbruget og lære andre redskaber til at klare livets udfordringer. Derfor gør vi meget ud af hele ­tiden at uddanne vores behandlere til at varetage de problematikker, vores beboere har. Og vi har et trygt miljø, der giver rum til, at beboerne kan slippe paraderne, fortæller Susanne Dahl, der er centerleder på Sydgården.

62

Er du syg, mor?

Da Lotte bliver udskrevet fra Sydgården, vil hun ikke tilbage til Sjælland. Hun er ikke klar til at klippe navlestrengen, så hun finder en lejlighed i Haderslev. Tæt på Sydgården. En beslutning, hun aldrig har fortrudt. For da hun skal til at handle ind til et helt almindeligt måltid, gøre rent hjemme i stuen eller vaske tøj, skal hun pludselig til at lære alt på ny. Uden misbruget at støtte sig til. Her bliver Sydgården sikkerhedsnettet, hun hele tiden kan kaste sig tilbage i. Mens hun bevæger sig tilbage til en normal tilværelse. Et lille skridt ad gangen.

helse: artikelserie

Når Lotte ringer til sin søn og lyder lidt grødet i stemmen, fordi hun er ensom, er svaret tilbage: ”Er du træt, mor?” Han kunne lige så godt spørge: ”Har du taget piller?” Så Lotte må køre til Sjælland en gang om måneden for at kigge ham i øjnene. Vise, at han kan stole på hende. For hun ved, at han har været bange. Rædselsslagen for at skulle bære sin mor i graven som misbruger.

– I dag har jeg et godt forhold til min søn, og det betyder alt for mig. Det gør mig så glad, når han ringer og har brug for mig. Når jeg kan være der for ham, som en mor skal være det.

En redningskrans i tågen Da Lotte finder tilbage til hverdagen, får hun job på Sydgården. Først som chauffør og senere som aftenvagt og nattevagt – som vikar og senere fast.

Jeg elskede at være der for de andre beboere.

Jeg kunne hjælpe dem med mine egne livs­ erfaringer, og jeg kunne også lære noget af deres.

Det var fantastisk, at nogen havde brug for mig.

– Jeg elskede at være der for de andre beboere. Jeg kunne hjælpe dem med mine egne livserfaringer, og jeg kunne også lære noget af deres. Det var fantastisk, at nogen havde brug for mig. Det

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

var også derfor jeg blev SOSU-medhjælper i sin tid.

I dag har Lotte desværre været nødt til at sige sit job hos Sydgården op efter en uheldig operation i akillessenen, som resulterede i infektion og en brækket fod.

Men så snart hun har overstået genoptræningen, har hun mod på at fortsætte arbejdet med at hjælpe andre misbrugere. Med sine 60 år mener hun, at hun har meget at give af endnu.

Lotte er bevidst om, at hun har en livsvarig diagnose. Hun er misbruger. Og hun vil altid have behov for, at lægerne er opmærksomme på, hvilken medicin hun får.

– Hvis ikke jeg havde fået hjælp, så havde jeg været død i dag. Det er der ingen tvivl om, siger Lotte og tilføjer: – Jeg har lært, at jeg ikke kan hjælpe andre og varetage et job, hvis jeg ikke ­tager hånd om mig selv.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / februar 2022

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ig miniferie i hyggel 63 givelser. Ho om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor

helse: artikelserie

SERIE OM

overgange i livet

DE FLESTE MEDICINAFHÆNGIGE FÅR ORDINERET DERES MEDICIN HOS LÆGEN Der er over 100.000 personer i Danmark, der lider af medicinmisbrug.

Medicinmisbrug er et bredt begreb, der kan dække over misbrug af mange forskellige former for piller og anden medicin.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock

D

e fleste medicinafhængige får ordineret deres medicin hos lægen, men en del supplerer deres medicinmisbrug ved køb af medicin og piller på det sorte marked.

Ved sygdom er det et velkendt forløb, at lægen undersøger patienten, stiller en diag-

64

nose for herefter at ordinere et lægemiddel i en bestemt dosis. Når sygdommen er kureret efter en vis tid, afsluttes behandlingen uden større problemer. Sådan går det dog ikke altid ved behandling med visse smertestillende, angstdæmpende og søvnfremmende lægemidler. Trods lægens anvisnin-

helse: artikelserie

ger tager nogle patienter medicinen i højere doser og gennem længere tid. De misbruger med andre ord medicinen, og nogle ender med at blive afhængige af medicinen.

Man misbruger medicin, hvis man tager medicin for at opnå en rusvirkning eller for at få daglige problemer på afstand. De mest almindelige former for medicinmisbrug er misbrug af morfin-præparater (smertestillende midler) eller benzodiazepiner (angst- og sovemedicin). Disse stoffer påvirker bestemte signalstoffer i hjernen og kan fremkalde psykiske ændringer, der på mange måder svarer til den rusvirkning, man opnår ved at drikke alkohol. Derudover kan centralstimulerende ­medicin (specielt ADHD-­ medicin) misbruges.

Ligesom med alkohol er der risiko for at udvikle afhængighed af medicinen.

Man taler om afhængighed af medicin, når der efter nogen tids brug (uger til måneder) opstår en udtalt trang til at indtage lægemidlet. Man kan ikke styre sit forbrug, og det at skaffe og indtage medicin bliver en væsentlig aktivitet i dagligdagen.

Abstinenser Får man ikke tilstrækkelig med medicin, udvikler man abstinenser som uro, angst

og søvnbesvær. ­Abstinenser er udtryk for, at kroppen har vænnet sig til at få medicin. Denne tilvænning ­viser sig også ved, at man skal indtage stadig større mængder for at opnå en effekt. Det kaldes for toleransudvikling.

Man skønner, at risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få et alvorligt medicinmisbrug er cirka seks procent.

Ond cirkel Mange mennesker udvikler et misbrug, fordi de tidligere har fået medicin som behandling af en sygdom og oplevede ­effekten som meget behagelig. Hvis man har vedvarende smerter, angst, personlige og sociale problemer, kan det for nogle mennesker virke fristende at indtage stadigt større mængder for at få problemerne på afstand. Herved vænner kroppen sig hurtigt til at få medicin, og man får abstinenser, hvis man holder op. På den måde opstår en ond cirkel, der fører til afhængighed.

Psykiske lidelser, for eksempel angst og depression, der ikke er blevet optimalt behandlet, kan føre til, at man tager mere medicin, end lægen har ordineret, så man til sidst ryger ud i et misbrug. Men alle mennesker kan blive tilvænnet for-

skellige former for medicin, hvis man blot indtager præparaterne i tilstrækkelig stor mængde og tid. Efterhånden kan man blive så afhængig, at ens dagligdag er centreret om at skaffe og indtage medicinen.

Alle kan i princippet blive fanget i et misbrug af medicin, men nogle mennesker har større risiko end andre. At man er en person med større risiko betyder ikke, at man nødvendigvis får et medicinmisbrug. Men det betyder, at man skal være særligt opmærksom på kun at tage medicinen på den måde, som lægen har ordineret.

helse / februar 2022

65

helse: artikelserie

Følgende grupper er i større risiko for at udvikle et medicinmisbrug: • Mennesker med langvarige fysiske ­lidelser har særlig risiko, fordi lang­ varige sygdomme medfører smerter og eventuel invaliditet, der kan føre til øget brug af medicin • Mennesker med allerede eksisterende psykiske lidelser • Mennesker, der tidligere har haft eller har et overforbrug eller misbrug af rusmidler • Mennesker der har familiemedlemmer med et overforbrug eller misbrug af ­rusmidler • Yngre mennesker, specielt hvis man er sidst i teenageårene eller først i tyverne • Mennesker, der ikke er blevet informeret omkring faren ved at tage mere ­medicin end ordineret eller ved at tage medicinen på en ikke-ordineret måde.

Hvilke typer medicin kan man misbruge/blive afhængig af?

Et længerevarende eller for højt forbrug af ét af de tre lægemiddelgrupper; benzodiazepiner, morfin-præparater og centralstimulerende medicin kan især føre til medicinmisbrug og -afhængighed.

Benzodiazepiner Benzodiazepiner bruges til behandling af angsttilstande og søvnforstyrrelser. De virker hurtigt og effektivt og har relativt få bivirkninger.

66

Som hovedregel bør benzodiazepiner ikke indtages i mere end to til fire uger.

Men for at opnå tilstrækkelig bedring kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med langvarig behandling. Hvis behandlingen har stået på i mere end 2-4 uger, kan der ved pludseligt ophør opstå ophørssymptomer i form af angst, lysog støjoverfølsomhed og muskelsmerter. Dette skyldes, at kroppen tilvænnes lægemidlerne. Hvis medicinen aftrappes gradvist over nogle uger eller måneder, kan ophørssymptomerne undgås.

Langt de fleste patienter indtager kun medicinen efter lægens nøje ordination.

Mennesker, der misbruger benzodiazepiner, indtager derimod større doser end den, lægen har ordineret, for at opnå den alkohollignende effekt (derfor kaldes det også “tørsprit”). I stedet for tre tabletter dagligt indtager man måske fem eller flere tabletter på én gang. Man vil ofte forsøge at presse lægen til at skrive mange flere tabletter ud, og hvis det ikke lykkes, forsøger man at skaffe tabletterne illegalt. Efterhånden bliver det mere og mere vanskeligt at styre medicinforbruget. Der er opstået en stærk trang til medicinen, og man er blevet afhængig.

Morfin-præparater Misbrug og udvikling af afhængighed af morfin-præparater sker på samme måde – men hurtigere. Man bliver hurtigere tolerant over for virkningen, så man skal tage 50 eller flere gange så meget morfin som oprindeligt. Morfin-præparater bliver ordineret som behandling mod svære smerter, og præparaterne er meget virksomme. Men mange patienter får derudover en rusvirkning, som de oplever som særdeles behagelig, og som de derfor fremover stræber efter ved hele tiden at tage mere og mere morfin.

I perioder med personlige eller sociale problemer kan ønsket om at “drukne problemer” med medicin blive særlig stor. Efterhånden opstår den udtalte trang til at tage morfin-præparater, og det er udtryk for, at man er blevet afhængig af medicinen. Hvad der startede som lægeordineret smertebehandling kan føre til svær afhængighed og i de værste tilfælde til ­social invaliditet.

Centralstimulerende medicin For personer med ADHD medfører centralstimulerende medicin, at man bliver mere koncentreret og opmærksom. Men for andre, som ikke har ADHD, kan det have en amfetamin-lignende virkning og hurtigt udvikle sig til et medicinmisbrug.

Da centralstimulerende medicin hæmmer appetitten samt øger opmærksomheden og evnen til at fokusere, misbruges medicinen også med henblik på vægttab eller til at forbedre ydeevnen (f.eks. ved eksamenslæsning). Det er dog aldrig blevet påvist, at centralstimulerende medicin kan forbedre indlæringsevnen for personer, der ikke har ADHD. Grundet medicinens amfetamin-lignende og appetithæmmende virkning har det i misbrugs-øjemed især været attraktivt for teenagere og unge voksne.

Derfor har det også været tilgængeligt på det “sorte marked”, hvor det sammen med benzodiazepiner og morfin-præ­ parater tilbydes på linje med illegale ­ikke-receptpligtige rusmidler.

Hvor og af hvem behandles medicinmisbrug?

Alle kommuner har deres eget misbrugscenter eller er tilknyttet et nærliggende misbrugscenter, som man kan kontakte.

Både personer med medicinmisbrug, men også pårørende kan henvende sig til misbrugscentret med henblik på rådgivning og eventuel behandling. Desuden findes der en række private behandlingssteder.

Den praktiserende læge spiller også en central rolle i behandlingen, især hvis det er den praktiserende læge selv, der har ordineret medicinen. Den praktiserende læge kan selv vælge at tage sig af behandlingen eller kan henvise videre til et misbrugscenter. Især hvis der er tale om et misbrug af morfin-præparater, kan den praktiserende læge vælge at henvise til misbrugscenter med henblik på opstart i substitutionsbehandling.

Ved de sværeste former for misbrug kan psykiatrisk behandling blive nødvendig i et tæt samarbejde med sociale myndigheder.

Kilder: netdoktor.dk - danskmisbrugsbehandling.dk

Kender du Helse’s website?

SØG VIDEN OG GODE RÅD TIL ET BEDRE HELBRED PÅ magasinethelse.dk

Find tidligere artikler. Lad dig inspirere af vores temaer.

Deltag i konkurrencer og udfyld krydsord. Du kan også læse det nyeste magasin online.

Tema Gå på opdagelse blandt temaerne fra magasinet Helse – bliv klogere på alt fra kræft over alderdom til hygiejne og gigt. Der kommer løbende nye temaer til.

Viden Søg viden og læs om ny forskning i sygdomme.

Læs om tandpleje, fødder, øjne, skønhed og meget andet.

Opskrifter Find nye og gamle opskrifter, som har været bragt i magasinet Helse – både sundt, let, lækkert og grønt.

Lidt for enhver smag og ny inspiration til alle.

Synspunkt Holdningerne til sundhed er mange – i Helse bringer vi hver gang et synspunkt fra en fagperson, der har noget særligt på hjertet.

Konsultation Der sker mange ting i lægens konsultation.

Hver gang skriver Helses faste læge om problematikker og livsforhold, der har været gennem konsultationen. helse / februar 2022

67

helse: tænder

PARODONTITIS: En overset folkesygdom Op mod 30 procent af danskerne går rundt med ubehandlet parodontitis. Det er et kæmpe problem for både samfundet og den enkelte. Ubehandlet øger parodontitis nemlig risikoen også for en lang række andre sygdomme, som både koster liv og penge.

Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock, privat

D

u tænker måske, “parodontitis, er det det samme som paradentose?” Og ja, det er det.

Når man ikke længere bruger betegnelsen paradentose, skyldes det, at der fejlagtigt i navnet paradentose ligger en forståelse af, at det er en sygdom, som tandlæger og læger ikke forstår. Men det gør de faktisk. De ved rigtig meget om, hvad sygdommen skyldes, hvordan den udvikler sig, og hvordan man behandler den. For modsat hvad mange måske tror, så kan parodontitis godt behandles.

Det er klart, at behandlingen bliver sværere, jo længere tid man går ubehandlet med sygdommen, men bliver parodontitis opdaget i de tidlige stadier, kan man både relativt nemt og billigt blive helbredt. Faktisk kræver det bare en udvidet tandrensning og grundige hjemmetandplejerutiner.

Alligevel går rigtig mange danskere rundt med parodontitis, som de måske ikke er klar over, fordi de undlader at gå til regelmæssig undersøgelse, hvor sygdommen vil blive opdaget. Det viser tal fra en ny undersøgelse. Bag projektet står forskningsområdeleder og lektor Christian Damgaard og postdoc Kasper Rosing fra Odontologisk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på ­Københavns Universitet, og de er enige om, at det er ekstremt uheldigt både for den enkelte og for samfundet, at så få ­bliver behandlet.

Regningen vokser sig unødigt stor Helt konkret så anslår man, at omkring 40 procent af danskerne lider af parodontitis. Det er et estimat på baggrund af tidligere befolkningsundersøgelser og tal fra lande, vi normalt sammenligner os med.

Jeg synes, det er kritisabelt, at vi ikke er bedre til at se den større helhed for de mennesker, som lider af parodontitis, og den risiko, det medfører.

Christian Damgaard, forskningsområdeleder og lektor, Københavns Universitet

68

Men det er kun cirka 12 procent, der er i behandling.

Risiko for alvorlig sygdom Det efterlader altså op mod 30 procent, som går rundt med blødende og ømt tandkød, tænder der rykker sig, bliver løse eller i værste fald mistes. Samtidig stiger deres risiko også for at udvikle en lang række andre sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt og sågar Alzheimers.

Det lyder måske underligt, men det er faktisk meget simpelt. For parodontitis er en betændelsessygdom i tændernes støttevæv – tandkødet og tandbærende kæbeknogle – som viser sig ved, at der dannes dybere tandkødslommer, og at kæbeknoglen omkring tændernes rødder nedbrydes.

Det betyder, at betændelsesstoffer og bakterier fra tandkødslommerne overføres til kredsløbet, hvorfra de ­beviseligt kan skabe betændelse andre steder i kroppen.

– Bakterier, som hører hjemme i munden, er påvist i åreforkalkning langt væk fra mundhulen, siger lektor Christian Damgaard.

Så der er altså alt mulig god grund til at få behandlet sin parodontitis, inden den udvikler sig til større og sværere problemer, med unødigt store regninger.

– Selve behandlingen af parodontitis koster markant mindre, hvis den bliver

helse: tænder

HELT KONKRET SÅ ANSLÅR MAN, AT OMKRING

40%

AF DANSKERNE LIDER AF PARODONTITIS.

opdaget tidligt, men kan let løbe op i mange tusinde kroner, hvis man venter længe, siger Christian Damgaard.

Falske myter Men selvom det altså er både billigere og nemmere at behandle parodontitis tidligt i forløbet, så peger både Christian Damgaard og postdoc Kasper Rosing på, at netop prisen spiller en rolle, når så mange af de ramte ikke er i behandling.

– Der er ingen tvivl om, at flere ville gå til tandlæge, hvis det var betalt over skatten. Det er blandt andet undersøgt i et skotsk studie, hvor flere tog til tandlæge, da egenbetalingen forsvandt, siger Kasper Rosing.

Han peger dog på, at det ikke er hele forklaringen. For når en del af danskerne ikke går til tandlæge, skyldes det også et kompleks samspil af sociologiske og samfunds-

strukturelle faktorer. Her mener han, at sundhedssystemet har en opgave i, i højere grad at uddanne og informere om vigtigheden af god tandpleje og de sygdomme, som kan opstå og udvikle sig, hvis man ikke reagerer på de årlige indkaldelser.

Derudover kan det spille en rolle, at parodontitis til en vis grad er tabubelagt og omgærdet af misforståelser, som at det er selvforskyldt eller noget, “man bare må leve med”, som afholder nogle fra at søge hjælp eller tale med deres omgangskreds om sygdommen.

Politisk modvilje Spørgsmålet om tilskud og egenbetaling er en politisk beslutning. Og her mener Christian Damgaard, at der stadig er meget at ønske sig.

– Jeg synes, det er kritisabelt, at vi ikke er bedre til at se den større helhed for de

mennesker, som lider af parodontitis, og den risiko, det medfører, og så får sat de rigtige rammer til at sikre behandling og uddannelse af befolkningen, siger han.

For den eneste sikre måde at undgå store problemer med parodontitis er regelmæssige besøg ved tandlægen, hvor sygdommen kan diagnosticeres og behandles. Parodontitis skyldes nemlig en række forskellige faktorer som genetik, som betyder, at man selv med den bedste tandhygiejne ikke kan være sikker på at gå fri.

Er du i tvivl så hold øje med, om tandkødet er ømt og måske bløder ved tandbørstning, om tandkødet har trukket sig tilbage, så man begynder at kunne se tændernes rodoverflader, eller om man lider af dårlig ånde. Det er alle gode indikationer på tilstedeværelsen af parodontitis.

helse / februar 2022

69

helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

Data skal fremme sammenhængende behandling

Hver år uddeler Danske Regioner en pris for et initiativ, der i særlig grad ind­ drager borgerne i løsninger på sundhedsområdet. Temaet for Årets Borger­ inddragende Initiativ 2022 er ”Den sidste tid”.

Alle har ret til en værdig afslutning på livet. Prisen skal derfor hylde et regionalt initiativ, som styrker patient- eller pårørendeinddragelser, der retter sig mod at inddrage dem i samtaler og beslutninger om, hvordan den sidste tid skal leves. En af regionernes opgaver er at varetage palliativ behandling, som er smertelindrende behandling for terminale patienter. Det kan eksempelvis være patienter, der er ramt af demens eller kræft.

Vinderen af Årets Borgerinddragende Initiativ 2022 vil blive offentliggjort til Danske Regioners generalforsamling d. 24. marts.

Regeringen, Danske Regioner og KL blev i sommer enige om at oprette nye sundhedsklynger. Klyngerne vil indeholde repræsentanter fra både regioner, kommuner og ­almen praksis og skal knytte sig til landets 21 akuthospitaler i et forsøg på at skabe mere sammenhængende behandling.

De forskellige interessenter har taget næste skridt i processen om at vurdere, hvordan data og teknologi kan understøtte disse sundhedsklynger. Det er konkluderet, at datadeling er nødvendig, for at ­skabe indsigt på tværs af sektorer. Målet er ikke at samle flere data, men at gøre de eksisterende data mere brugbare. Danmarks mængde af sundhedsdata er unik, og vi har dermed rig mulighed for at udnytte datadeling til at fremme samarbejdet mellem sundhedssektoren og socialområdet og på tværs af hospitaler, praktiserende ­l­æger og kommuner.

Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

ÅRETS BORGERINDDRAGENDE INITIATIV 2022

Rekordmange kvinder valgt til regionsrådene Fremover vil der være flere kvinder i landets fem ­regionsråd. Efter Kommunal- og Regionalvalget i ­november er der blevet valgt 50,2 pct. kvinder ind i regionsrådene, et tal der tidligere lå på kun 38 pct.

Det er en historisk ligelig fordeling af de 205 regionalpolitikere. Regionsrådene har hver 41 medlemmer, som vælges for en periode på fire år. Den nye periode begyndte d. 1. januar 2022.

Kilde: Danske Regioner

70

50,2%

af regionsrådsmedlemmerne er nu kvinder

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

sunstar - carat

Vi PASSER PÅ dét der er vigtigt Alt godt starter i det små. Vi giver dig redskaberne – resten klarer du selv.

Oplev den friske fornemmelse og de gode fordele ved en helt ny mundplejerutine.

En rutine, der giver dig mulighed for at rense effektivt, hvor tandbørsten alene ikke rækker.

Start i dag, og fortsæt hver dag for en sundere mund og krop.

Start med GUM. Pioner inden for holistisk mundpleje.

SunstarGUM.dk

VI PASSER PÅ DIG helse / februar 2022

71

helse: nyt

Sundhed & inspiration Her får du en håndfuld nyheder fra sundhedsfronten Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

Mejeriprodukter og fisk kan give overvægtige gravide en bedre graviditet Ny, dansk forskning viser, at et højere indtag af protein giver færre komplikationer for overvægtige kvinder under svangerskabet. Ligeledes mindskes barnets risiko for vægtproblemer og følgesygdomme senere i livet.

Hvis overvægtige gravide hver dag erstatter nogle skiver brød, et par kartofler, lidt ris eller pasta med et par skiver ost, en portion skyr eller yoghurt – og spiser fisk – mindskes risikoen for alvorlige komplikationer under graviditeten.

Desuden begrænses kvindens vægtøgning, ligesom der er tendens til at danne en mindre mængde fedt omkring de indre organer. Det kan reducere risikoen for senere udvikling af sukkersyge og hjertekar-sygdomme – også for barnet.

Det viser et nyt forskningsstudie, ledet af Nina Geiker, lektor, Ph.d. Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

– Med deres høje indhold af protein giver mejeriprodukter og fisk en naturlig mæthedsfornemmelse, der kan være med til at begrænse vægtøgningen hos overvægtige gravide. Det er vigtigt at holde sig for øje, da risikoen for en besværet graviditet såvel som udvikling af type 2-diabetes – såkaldt gammelmandssukkersyge – hos både mor og barn øges, hvis moderen tager for meget på, mens hun venter sig, forklarer Nina Geiker.

Knap halvdelen af danske kvinder i den fødedygtige alder er overvægtige, mens cirka 15 pct. er svært overvægtige.

Kilde: mejeri.dk

NYTÅRSFORSÆTTER GÅR HURTIGT I GLEMMEBOGEN Januar er år efter år den måned, hvor vi køber de sundeste fødevarer. Måske fordi mange lige har lavet et nytårsforsæt om en sundere livsstil. Men forskning fra Københavns Universitet viser, at vi hurtigt falder tilbage til de gamle vaner og resten af året køber mindre sundt.

– Folk køber absolut sundest ind i januar, hvorefter det så gradvist bliver mindre og mindre sundt, indtil det ultimative kollaps med julefrokoster og søde sager i december.

– Og så starter det hele forfra i januar året efter, siger ph.d. Carl-Emil Pless, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi til Jyllands-Posten.

Undersøgelsen bygger på data fra 2500 danske husholdninger, der har rapporteret cirka ni millioner køb fra 2015 til 2020.

I detailkoncernen Coop kan analysechef Lars Aarup se samme tendens år efter år.

– Det er helt sikkert et billede, vi kan bekræfte. I januar spiser vi meget mere kål og grønt, end vi gør i december.

– Allerede når vi når hen til påske, begynder vi at se en tilbagevenden til de gamle vaner, siger han.

En af årsagerne til, at det kan være svært at efterleve et ­nytårsforsæt, er en indre kamp mellem to personligheder i os.

Den ene er fornuftig og tænker langsigtet, mens den ­anden er impulsiv og helst vil leve i nuet.

Kilde: jyllands-posten.dk

Færre kræft­diagnoser under coronanedlukning I 2020 ramte coronavirusset for første gang Danmark.

Og i marts måned førte den første bølge af pandemien til, at ­landet blev lukket ned.

For tre af de hyppigste kræftsygdomme kan forskere fra Kræftens Bekæmpelse nu vise, at der ser ud til at være sket et tydeligt fald i antallet af diagnoser i tiden med nedlukning.

Faldet ses, når man sammenligner antallet af diagnoser med den samme periode året før.

For prostatakræft peger de nye tal på, at der i perioden fra marts til maj var et fald på cirka 26 pct. Det svarer til, at omtrent 500 færre mænd fik diagnosen i forhold til samme periode i 2019.

For brystkræft vurderer forskerne, at der skete et fald på omkring 19 pct., svarende til at cirka 400 færre kvinder fik konstateret brystkræft, og for tyktarmskræft er faldet vurderet til at være omkring 24 pct. svarende til omkring 300 ­færre diagnoser.

Kilde: cancer.dk

72

helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse.

Du får 10 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.

Sudoku Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds.

Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 02 2022”.

Vinderen trækkes den 14. marts 2022.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse / februar 2022

73

helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

februar

2022

Udkommer 15. marts 2022

Helse møder Peter Øvig

FOKUS: HJERTESVIGT

For fire år siden blev forfatter og journalist Peter Øvig indlagt på en lukket afdeling.

Han døjede med en svær psykotisk depression, som brød ud i forbindelse med, at han skrev en bog om sin mor, der led af alvorlig psykisk sygdom. Peter Øvig fik ­elektrochok og mener selv, at den behandling har reddet ham. Peter Øvig, der ­tidligere har været kritisk overfor psykiatrien, har efter sit sygdomsforløb fået et ­radikalt ændret syn på psykiatrien og et mere nuanceret syn på psykisk sygdom.

Helse taler med Peter Øvig om, hvorfor vi stadigvæk ikke ser på psykisk sygdom som på en brækket arm, og ikke mindst taler vi om løsninger til at bryde tabuet.

Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

TEMA: HJERTEKAR-SYGDOMME OVERGANGE I LIVET Op mod en halv million danskere lever med en hjertekar-sygdom, og hjertekar-sygdomme er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. Vi giver et indblik i, hvordan vi holder vores hjerte sundt - og i de mest almindelige sygdomme, der kan ramme vores hjerte og kredsløb. Vi gennemgår også de vigtigste symptomer, som vi skal holde øje med og reagere på.

ARTIKELSERIE

Vi bliver som bekendt ældre med tiden, og pludselig er vi selv en del af ældregruppen, som ikke mindst under coronapandemien igen og igen er blevet italesat som en udsat og sårbar gruppe. I den forbindelse giver det nok god mening men absolut ikke i andre. Vi går i dybden med den måde, ældre mennesker bliver talt til og om – og ser på det paradoksale i, at vi mennesker i det moderne samfund åbenbart skifter personlighed, når vi når en vis alder.

Ihvertfald, hvis det står til sprogbrugen.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang?

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Prøv Helse i et år for kr. 229,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 10 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (10 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

74

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN

229,-

Kun slutrengøring.

KR.

Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

BESTIL TRYGT FERI

Oplys rejsekoden ”HELSE” – så får du automatisk rabatprisen.

E Du kan ændre da 30 dage før an to og hotel helt frem til komst for kun kr. 99,-

helse: xxxx

NYHED

Badeferie på Sardiniens azurblå kyst

Pr. pers. i dbl. værelse

2.349,-

Hotel San Teodoro HHHH

Sol, sommer og krystalklart badevand – Sardinien går for at være Italiens bedste sted at tage på badeferie, for intet sted finder man kridhvide sandstrande omkranset af så azurblåt og rent vand, som på den vidunderlige klippeø i Middelhavet.

Hotel San Teodoro ligger fredeligt uden for en lille by af samme navn ved den populære strand La Cinta – måske Sardiniens allersmukkeste.

Pris uden rejsekode 2.649,-

Pristillæg 26.6.-15.7. og 29.8.-10.9.: 650,16.7.-5.8. og 16.8.-28.8.: 1.000,6.8.-15.8.: 1.700,-

• • • •

7 overnatninger 7 x morgenbuffet Velkomstdrink Værelse med aircondition

Valgfri ank.14.4.-23.10.2022.

3 nætter fra 999,4 nætter fra 1.349,5 nætter fra 1.699,6 nætter fra 1.999,-

happy days

Værelse med udsigt over Limfjorden

3 børn med rabat 2 børn med rabat

Vinhus ved Mosel

Pr. pers. i dbl. vær.

WeinBergHotel Nalbach HHH i Reil, Sydtyskland Her har I rammen om en klassisk moselferie, hvor I bor hos familien Schütz, der foruden sin egen vingård, der har været i familiens eje gennem generationer, også driver et hyggeligt hotel med lækker wellnessafdeling og swimmingpool med udsigt over vinmarkerne.

Ank. søndag 3.-10.4., 24.4. 8.5.-23.10.2022 (+18.4./2.5.)

Mellem fjord og hav

Hotel-Restaurant Nordlicht i Sydslesvig

Det yndige landskab omkring fjorden Slien ved Østersøkysten er fyldt med danske navne og vikingehistorier, og kun 60 km syd for grænsen kører man ind i den lille havneby Kappeln, hvor I skal bo på hotel kun 3 km fra centrum og havnefronten med hvide sejl og silderøgerier.

Bestil på

2.699,-

Pris uden rejsekode 2.999,-

• • • • •

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 5 x 4-retters middag 1 x vinsmagning 1 x likørsmagning

3 nætter fra 1.599,-

Danmark dejligst

Pr. pers. i dbl. vær.

1.149,-

Hotel Pinenhus HHH ved Glyngøre på Salling Bo idyllisk på strandhotel ved Limfjorden og stå op med udsigt til vandet og masser af aktiviteter hele dagen – f.eks. udflugt til Thy Nationalpark, Klitmøllers Cold Hawaii og ikke mindst det tropiske vandland i Jesperhus Blomsterpark (5 km).

Valgfri ank. t.o.m. 21.12.2022

Pris uden rejsekode 1.299,-

Pristillæg 1.4.-30.9.: 200,-

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 flaske mousserende vin 1 x 2-retters middag 1 x 4-retters middag

3 børn med rabat

3 børn med rabat

3 nætter 1.249,4 nætter 1.649,-

3 nætter 1.499,4 nætter 1.749,-

Pr. pers. i dbl. vær.

849,-

Pris uden rejsekode 999,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x 3-retters middag/buffet inkl. en lille aperitif Valgfri ank. 2.3-29.4.2022.

Skærgårdsferie i Sydsverige

Pr. pers. i dbl. vær.

1.099,-

Best Western Hotell Karlshamn HHH i Blekinge Pris uden rejsekode 1.249,Smut over broen til den lille sydsvenske kystby, • 2 overnatninger Karlshamn. Her kan I holde ferie i skærgårdens idyl • 2 x morgenbuffet med base på et familievenligt hotel med flot, maritim • 2 x 2-retters middag/buffet restaurant samt spa, sportsbar og cykeludlejning.

• Rabat på entré til spa Ank. fre-lørdag t.o.m. 11.6. og 26.8.-17.12. samt valgfri 13.-17.4., 25.-28.5., 17.6.-20.8. og 14.-29.10.2022.

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne.

Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

REJSEK / februar 2022 75 ODE: Åbent helse hverdage HELSE kl. 9-17

helse: xxxx

OPLEV KRAFTEN I AVANCERET HUDPLEJE

exuviance

NEOSTRATA reparerer, forebygger og styrker huden og giver ny udstråling. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje derhjemme med NEOSTRATAs produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt. Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

76