39-årige Michael Rode Madsen troede, at han skulle have et par nye briller, men i synstesten opdagede Louis Nielsens optiker, at hans tryk i øjnene var alt for højt, og at han skulle videre til akut undersøgelse. Nu råder han alle til at få undersøgt synet regelmæssigt
39-årige Michael Rode Madsen fra Fjelstrup ved Haderslev havde ødelagt sine briller. Han besøgte derfor Louis Nielsen i den tro, at han skulle have nye briller.
- Mine briller var ti år gamle, men de havde fungeret for mig indtil de gik i stykker, fortæller Michael Rode Madsen.
- I dag er jeg glad for, at jeg kom til at ødelægge dem. Hvis det ikke var sket, havde jeg formentlig mistet synet, fortæller han.
Enhver synstest hos Louis Nielsen påbegyndes med et sundhedstjek, hvor kunden får målt trykket i sine øjne og i øvrigt undersø-
ges for eventuelle symptomer på øjensygdomme.
- Jeg havde ikke haft ondt nogen steder, så jeg var sikker på, at sundhedstjekket ville fortælle, at alt var fint, fortæller Michael Rode Madsen og tilføjer.
- Jeg tænkte, at den efterfølgende synstest ville vise, at jeg skulle have briller med nye styrker, og så var det klaret, fortæller han.
Men optiker Ida Sperling Thomsen opdagede i sundhedstjekket, at trykket i Michael Rode Madsens øjne var alt for højt.
- Jeg kunne konstatere, at trykket var for højt på venstre øje. På højre øje kunne jeg slet ikke måle det, fordi det var så højt, fortæller Ida Sperling Thomsen.
- Ida forklarede mig, at det høje tryk betød, at jeg skulle ses af en øjenlæge hurtigst muligt, og hun hjalp med mig med at få en akuttid, fortæller Michael Rode Madsen.
Ville have mistet synet Allerede dagen efter fik han en tid ved øjenlægen, som målte samme høje tryk som hos Louis Nielsen dagen forinden.
- Øjenlægen spurgte mig, om jeg havde det godt, for mit tryk var virkelig højt. Hun kun-
Ida Sperling Thomsen opdagede tegn på grøn stær, da hun undersøgte Michael Rode Madsens øjne. Det var ti år siden, at Michael Rode Madsen sidst havde fået en synstest og han havde ingen symptomer, da han besøgte Louis Nielsen.ne ikke forstå, at jeg ikke havde ondt. Men jeg kunne ikke mærke noget unormalt, forklarer Michael Rode Madsen og tilføjer.
- Hun gjorde det klart, at jeg kunne have mistet synet, hvis det ikke var blevet opdaget, fortæller han.
Michael Rode Madsen blev sat i gang med behandling for grøn stær. I dag drypper han øjnene hver dag. Det sørger for at holde trykket nede, så hans syn bevares.
Anbefaler alle at få synet undersøgt Michael Rode Madsen anbefaler nu alle at få foretaget en synstest med sundhedstjek regelmæssigt. Specielt mænd som ham selv, der sjældent går til at lægen eller optikeren.
- Jeg render ikke min læge eller optiker på dørene, og det ved jeg, at mange andre
mænd heller ikke gør, fortæller han og fortsætter.
i Michaels tilfælde, er lang tid siden, at du sidst har fået en synstest med sundhedstjek, forklarer hun.
Michael Rode Madsen fik opdaget sin grøn stær tidligt som 39-årig. Risikoen for grøn stær forøges med alderen, og sædvanligvis hedder det, at man fra 40 år og opefter er i den største risiko for at udvikle øjensygdommen.
Derfor er det specielt vigtigt at få undersøgt synet regelmæssigt, når du når den alder.
- Vi opdager begyndende grøn stær hos et stort antal kunder, og langt de fleste er 40 år eller ældre. Derfor er budskabet om at få undersøgt synet regelmæssigt ekstra vigtigt, hvis du er 40 år eller mere, fortæller Pernille Lindhardt Steiness.
Hvis grøn stær er i din nærmeste familie, er det særlig vigtigt, at du får undersøgt dit syn. Grøn stær er nemlig i høj grad en arvelig sygdom.
- Jeg troede, at kroppen ville fortælle mig, hvis noget var galt, men sådan er det ikke altid. Derfor anbefaler jeg alle, jeg møder, at få undersøgt synet, fortæller Michael Rode Madsen.
Ekspert anbefaler: Få undersøgt synet hvert andet år Hos Louis Nielsen fortæller Pernille Lindhardt Steiness, at synet ændrer sig hele livet, og derfor er det vigtigt at få undersøgt synet hvert andet år.
- Grøn stær advarer dig ikke inden synet allerede har taget varigt skade. Men i vores sundhedstjek kan vi opdage den tidligt og sætte ind i tide. Derfor skal du huske at få undersøgt synet. Specielt hvis det, ligesom
- Det tager ikke lang tid at få undersøgt synet, så det er min klare anbefaling at få det gjort. Det er den lille indsats værd, fortæller Michael Rode Madsen.
• Når du får en synstest hos Louis Nielsen, får du samtidig et sundhedstjek. Her får du målt trykket i øjnene og i øvrigt undersøges for tidlige tegn på øjensygdomme.
• Hvis Louis Nielsens optiker finder tegn på alvorlige øjensygdomme, har Louis Nielsen et unikt øjenlægenetværk, der søger for hurtig diagnosticering og henvisning til øjenlæge eller hospital, hvis nødvendigt.
• Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Fremskreden grøn stær gør, at områder i synsfeltet forsvinder, så man oplever at få kikkertsyn. Du mærker ingen symptomer på grøn stær i begyndelsen. Først når øjensygdommen allerede har beskadiget dit syn varigt.
• Louis Nielsen anbefaler, at du får en synstest med sundhedstjek hvert andet år, da synet udvikler sig hele livet.
Efter sin oplevelse anbefaler Michael Rode Madsen nu alle at få undersøgt synet regelmæssigt. Specielt mænd, der typisk ikke overrender deres læge eller optiker.
Michael Rode Madsen drypper i dag øjnene hver dag. Det holder hans grøn stær nede. Jo ældre du bliver jo større bliver risikoen for at få grøn stær. Derfor er det vigtigt at få en synstest med sundhedstjek regelmæssigt.
helse: indhold
Jeg plejer at sige, at det er så dumt, det, jeg laver, at det kræver en vis intelligens at forstå det sjove i det.
16
Skøre knogler kræver sund kost og motion
I dag kan nogle osteoporosepatienter få knogleopbyggende medicin, der kan betyde, at de kan droppe deres smertestil lende medicin. Men sund kost og især fysisk træning er stadig afgørende.
Interview
10 Søren Østergaard: Jeg elsker at få folk til at grine af noget, som ikke er sjovt
Tema: Osteoporose
16 Skøre knogler kræver sund kost og motion
22 Løft din knoglesundhed
Værd at vide
36 Nikotin er ikke for børn og unge
38 Ny test hjælper dig med at styrke din hjernesundhed
Fokus: Gigt
42 Et godt liv med gigt
46 Bedre kontrol over ledsmerter
48 Har du leddegigt? Apotekets medicinsamtale kan hjælpe dig
50 Psykologen: Det hele menneske
Serie om alkohol
60 Danskerne drikker stadig for meget
63 Konsultation: Han er faldet i igen Hver gang i helse Bøger 08 Kryds'en 26 Tænder 28 Skønhed 30 Hjernesmart 34 Konkurrence 40
Nyt fra Apotekerforeningen 48 Psykologen 50
Nyt fra Danske Regioner 52 Opskrifter 54 Synspunkt 59 Konsultation 63 Næste nummer 66
For vi tåler på ingen måde modgang hverken på fod boldbanen eller udenfor, når vi nu allerede havde set os selv som verdensmestre.
Er du passioneret fodboldmenneske, så begræd du garanteret også det danske herrelandsholds svage præstation ved sidste måneds VM i Qatar. Som en fesen nytårsraket, der mistede pusten allerede, da lunten knap var tændt, måtte de danske landsholdsdrenge slukøret rejse hjem. I lufthavnen tog de skamfuldt bagdøren - her ventede ingen fans på at tage imod de rød-hvide. Og rådhuspandekager og jublende folkemængder syntes at høre en helt anden tid til. I stedet blev der serveret giftigheder og hadefulde udtalelser på de sociale medier. For danske fodboldfans tåler ikke modgang på grønsværen. Hvem husker ikke sommeren 2021, da landsholdet blev indhyllet i kilometer vis af sympati – og ja kærlighed, da de præsterede i lange baner til EM trods Eriksens kollaps. Opbakningen forsvandt nu som dug for den hede ørkensol i takt med landsholdets måltørke under VM.
"Fodbold er meget mere end et spil med en bold. Det kan være med til at gøre en forskel, skabe fællesskaber og sammenhold, og så kan fodbold samle og begejstre." Sådan skriver DBU på sin hjemmeside, hvor "En del af noget Større" visionen foldes ud – En skærende skarp kontrast til, hvad der blev virkelighed i Qatar.
For vi tåler på ingen måde modgang hverken på fodboldbanen eller udenfor, når vi nu allerede havde set os selv som verdensmestre. Kan vi være vores opførsel bekendt overfor spillerne? Nej, for vi svigter da ikke venner i modgang. Gør vi vel?
Jette Warrer Knudsen, Redaktør
Forsidefoto: Shutterstock
Tryk: Aller
Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net Web: www.magasinethelse.dk
Art Director: Camilla Riber
Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør
Jette Warrer Knudsen Redaktør
Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse
Susanne Lunn
Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)
Jens Rikardt Andersen
Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)
Lotte Stig Nørgaard
Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)
Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net
Helse arbejder sammen med en række sundheds fremmende organisationer og patientforeninger.
Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net
Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.
Læsertal iflg. Gallup: 300.000
Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289, for 8 numre
Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion. Tryksag 5041-0806
Anette Adamsen fra Risskov har i mange år haft problemer med, at maven blev oppustet i løbet af dagen. Hun måtte bl.a. købe større bukser, for at maven kunne være i dem. Først da hun fulgte sin mors råd, kom hun den op pustede mave til livs.
Anette Adamsen har døjet med oppustet mave i mange år.
– Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den. Den kunne blive så oppustet, at jeg så gravid ud.
– Nogle dage var det værre end andre, men jeg husker tydeligt de mange år, hvor jeg var leder indenfor Dansk Super marked. Den træthed, der fulgte med den oppustede mave, overmandede mig ofte, men på grund af travlheden og et stort arbejdspres kunne jeg ikke bare lægge mig ned, beret ter Anette, der sadlede om fra det stressfyldte lederjob og blev selvstændig psykoterapeut.
Måtte købe større bukser – Det gav mig mere ro i hver dagen, men trommemaven var der stadig, fortæller Anette.
helsekostbutik, da jeg endelig fulgte min mors råd og fik be stilt Macoform fra Wellvita.
Macoform er baseret på artiskok og mælkebøtte og er et unikt middel til maven. Indholdsstofferne har en bred virkning og er et godt valg, hvis du vil have en god fordøjelse.
Oppustet mave
Artiskok kan afhjælpe oppustethed som følge af luft i maven
Fordøjelsesproblemer
Artiskok kan fremme produktionen af fordøjelsessaft
Vægttab Artiskok fremmer vægttab
Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra den lokale helsekostbutik.
– Jeg måtte købe bukser et nummer større, end jeg egentlig passede, da jeg ellers ikke kunne være i dem hen på dagen.
– Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til di verse produkter fra den lokale
Tager Macoform fast hver dag – Det viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppu stede mave forsvandt i løbet af noget tid, og Macoform har nu været en fast del af mit dag lige ritual igennem de seneste 18 måneder. Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform, afslutter Anette med et stort smil.
Flere kundehistorier på www.wellvita.dk
UROLIG MAVE • MURREN LUFT I MAVEN • OPPUSTETHED
Mælkebøtte bidrager til at opretholde pH-balancen
Mave/tarmkanal Mælkebøtte bidrager til mave/tarmkana lens funktion
NU: Kr. 139,- (inkl. fragt kr. 178,-) for to måneders forbrug.
Ingen bindingstid. Kan betales efter at varen er modtaget.
Ring: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16
Macoform kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke Kundeservice er altid parat med gratis råd og vejledning.
Energivej 4, 6700 Esbjerg
Online: www.wellvita.dk
Maveproblemer er et velkendt problem for stadig flere mennesker. I mange tilfælde findes der en enkel og naturlig løsning. Artiskok og mælkebøtte arbejder på forskellige måder for at give velvære i maven.
Om morgenen er maven flad, og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar.
Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.
Ninna Arbo var 28 år, da hun i 1977 inseminerede sig selv og blev mor til et barn, der ikke skulle have nogen far. Angiveligt var hun den første kvinde i verden, der gennemførte dette forehavende, og i de følgende år hjalp hun mange andre kvinder til samme lykkelige omstændigheder.
Solomødrene, som ofte var lesbiske, der ikke ønskede at have en mand i deres liv, vakte forargelse og debat. Men Ninna Arbo fortsatte med at hjælpe dem med at skabe nyt liv.
Ud over portrættet af Ninna Arbo indeholder bogen afsnit om mødrene, donorerne – og udviklingen af lovgivning omkring kvinders mulighed for både fri abort og for at få børn uden for et traditionelt ægteskab.
Birgitte Possing: Mod sædvane 272 sider, 299,95 kroner Strandberg Publishing 2022
Theis Bothmann, Anders Kvorning og Malte Gaarde Meyenburg: Grøntsager 276 sider, 349,95 kroner Muusmann 2022
Planetarisk Kogebog er en popu lær online samling af grønne op skrifter, hvor der bl.a. bliver in formeret om den samlede klimapåvirkning ved tilberedning af hvert måltid.
Nu har teamet bag Planetarisk Kogebog samlet deres viden om grøntsager samt 80 opskrifter i en grundbog i grønmadlavning.
Der er udarbejdet et nyt og udvidet sæsonindeks til køb af grøntsager, og du får bl.a. en grundig guide til at dufte og smage dig frem til de bedste råvarer.
Lisbeth Zornig Andersen: Mere livsglæde mindre stress 232 sider, 249,95 kroner Gyldendal 2022
Forstå dit indre savannemenneske
Vi har det egentlig godt her i Danmark, men alligevel kæmper et meget stort antal mennesker med mistrivsel, stress og angst. Vi kan også blive overvægtige, syge og ensomme.
En vigtig årsag til vores ulykke er, at vi er skabt til at leve ude på savan nen, men vi er tvunget til at befinde os i en asfaltjungle. Kontrasten skaber en forstyrrelse, som hverken krop eller hjerne er rustet til at leve op til.
Bogen fremlægger en selvhjælpskasse, som både kan skabe mere for ståelse, livsglæde, ro og balance. Ti tips på den nemme og til tider sjove måde.
Vi lever i en tid, hvor tilværelsen søger mod nye prioriteter. Flere mennesker forstår og vægter sammenhængen mellem kroppens og sindets velvære.
At udøve kunsten står i høj kurs. Det mærker vi hos Body S|D|S. Efterspørgslen efter vores ydelser er stigende. At være en elitær kropsterapeut – specialuddannet til at give klienter en holistisk oplevelse, der rækker ud efter muskler, energibaner og udrensning, og som forener det helende i en helhed – det er både givende for personen, der ligger på briksen og en meget attraktiv fremtidskarriere for den udøvende.
Lige fra barnsben har skuespiller, komiker, gøgler og zirkusdirektør Søren Østergaard gjort alt det, han gerne ville. Han har grebet sine drømme og sagt ja til de idéer, der opstod. Dem har der været utrolig mange af i de 50 år, han har optrådt på tv, filmlærredet og de skrå brædder. I dag kan han i en alder af 65 år bryste sig af at være blandt landets sjoveste mænd med uforglemmelige karakterer såsom Målermanden, Baglænsmanden, Bager Jørgen og Smadre Manden, der hver og en har taget publikum med storm i Zirkus Nemo.
Af: Kristine Bindslev / Foto: Stine Bidstrup/Ritzau ScanpixHvad sker der, hvis man laver en forestilling uden vittighe der eller faste replikker men med ensomme og sære stak ler, der siger og vil en masse, men som intet foretager sig i manegen? Man får et unikt cirkuskoncept, som er en kæmpe succes og ikke kender nogen sammenlig ning i hele verden. Søren Østergaard har med sit Zirkus Nemo vendt det sjove på hovedet og i 23 år givet sit publikum fest og latterkramper. Mellem guldalder kunst, cirkusplakater og vintage legetøj møder Helse Søren i hans butik ”Kunst og Karruseller” i Store Kongensgade i Kø benhavn til en snak om at være direktør i sit eget liv og gå egne veje.
Man kan roligt sige, at Zirkus Nemo ikke er, som cirkusser er flest. Det er et dekonstrueret cirkus kun for voksne, hvor humor nytænkes, og man ikke kan opleve zebraer, heste eller elefanter i manegen. Til gengæld er der en række skæve og skøre karakterer fremført af Søren. For eksempel er der Baglæns manden, som kan gå baglæns eller i hvert fald snakke meget om at gå bag læns, inden det går galt. Og Målerman den, der lægger op til, at der skal ske utroligt meget, og så sker der faktisk ikke rigtigt noget andet end et par målinger i luften, inden han går ud. Særlig populær er Bager Jørgen, der danser med wiener brød, og Smadremanden, som til stor
morskab kalder publikum for alverdens grimme ting.
– Jeg har aldrig ladet mig begrænse, og jeg har altid lavet mine egne ting lige si den min første forestilling ”Hvem ringer Frøken Klokke for” i 1983 på Sorte Hest, som til min store overraskelse blev en kæmpesucces. Godt nok udvandrede publikum, men næste dag var jeg på for siden af samtlige landets aviser med be gejstrede anmeldere. Vildt nok i betragt ning af, at det kun var mig, en guldfisk, og jeg ikke sagde et ord. Det var mit lille oprør over, at jeg syntes, der var for man ge ord i teaterstykker. Det blev mit gen nembrud, og jeg synes stadig selv, at det er det bedste, jeg nogensinde har lavet.
Jeg plejer at sige, at det er så dumt, det, jeg laver, at det kræver en vis intelligens at forstå det sjove i det.
Utålelig og røvirriterende Allerede som barn oplevede Søren, at han var skarp og havde talent for det sjove.
– Jeg må have været utålelig og røvirri terende som barn, for jeg var enormt sjov hele tiden, og familien skulle grine af mig. Jeg syntes selv, at jeg var skæg, og det gjorde min mor, som forgudede mig, også. Tror, min far og storebror grinede i håb om, at jeg ville stoppe.
Søren kom med i skolekomedien på Sædding Skole i Esbjerg, og senere flytte de familien til Sjælland. Her kom en 12årig Søren på Ny Holte Skole, hvor han både spillede og så meget teater. Interes
sen for skuespil var vakt. Grebet af den verden lavede Søren alt andet end at sid de på skolebænken. Sørens far insistere de alligevel på, at Søren skulle i gymnasi et. Men det ville Søren ikke. Heldigvis fik lærerne overbevist faren om, at det ikke var en god idé med gymnasiet, så det blev besluttet, at Søren skulle aflægge prøve hos skuespilleren Søren Weiss og på den måde afsøge, om der var talent.
– Jeg kan huske, at jeg skulle lære en tekst udenad, og så kom jeg ind med ry stende hjerte som kun 15-årig og banke de på Søren Weiss' dør. Men det må have være gået godt, for han ringede allerede
tre dage senere og spurgte, om jeg ville gå til optagelsesprøve på Folketeatret som statist i en forestilling. Sådan blev jeg op taget i teaterverdenen og forlod skolen.
Som blot 16-årig arbejdede jeg i nogle år som regissørassistent ved siden af sta tistrollerne og søgte derfra ind på Statens Teaterskole som 18-årig, hvorfra jeg blev færdiguddannet i 1980. Tænk engang, jeg kan som en af de få måske nå at fejre 100års jubilæum uden at snyde alt for meget, griner Søren skælmsk.
Noget andet, der trak mere Efterfølgende nåede Søren at optræde
som skuespiller i 30 år i et utal af teaterforestillinger, Cirkusrevyen, reklame- og spillefilm, serier, tv-produk tioner såsom ”Så hatten pas ser” og ”Hatten rundt”. I 1993 modtog han Robert- og Bodil prisen for bedste mandlige hovedrolle i Nils Malmros' film ”Kærlighedens smerte”. Alligevel var der noget andet, der trak mere i ham.
– Jeg har været rigtig glad for at være skuespiller og el sket at være med i revyer og
Født 1957 i Esbjerg
Uddannet skuespiller, Statens Teaterskole 1980
Har optrådt i mange sammenhænge på teater og film
Fik både Robert og Bodil Prisen for bedste mandlige hovedrolle i filmen, “Kærlighedens Smerte,” (Nils Malmros, 1993)
Siden slutningen af 1990erne har han haft stor succes med sin egen fortolkning af cirkus – i form af Zirkus Nemo
Berthelsen Senior er en specielt sammensat kombination af 12 vitaminer, 9 mineraler og 3 urter, som vedligeholder seniorkroppens mange funktioner. Sammen med Berthelsen KalkBalance+ med bioaktivt og let optageligt calcium og magnesium, plantebaseret vitamin D3 samt K2 sikrer du din krop de bedste forudsætninger for et sundt seniorliv.
Fås på førende apoteker, helsekostbutikker, hos Matas og webshops.
Gift med skuespilleren Lisbet Lundquist Bor i København. dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk
teaterforestillinger, men jeg lavede en aftale med mig selv, dengang jeg var nyud dannet. Jeg havde bidt mær ke i, at mange af de ældre skuespillere hver aften sad og brokkede sig over deres arbejde. Derfor tænkte jeg, sådan vil jeg aldrig ende, og jeg lovede mig selv, at jeg vil allerhøjst nå et 30-års jubilæ um som skuespiller. Så skulle jeg finde på noget andet.
Det løfte holdt Søren, og han gik all in på arbejdet
Jeg kan ikke gå tilbage til skuespilfaget nu, hvor jeg har været selvstændig i så mange år. Jeg er blevet pisseirriterende at arbejde sammen med, fordi jeg hele tiden har idéer om, hvordan forretningen skal køres.
med Zirkus Nemo, som han startede op med Anders Lund Madsen i 1999. Det første forsøg som cirkusdirektør havde Søren allerede i 1993 sammen med Flem ming Jensen med et cirkusinspireret show, der hed ” Østergaard og Jensens Store Hundeshow”, som blev en stor kunstnerisk succes, men en økonomisk katastrofe. Konceptet Nemo fik medvind fra begyndelsen, også selv om det til at starte med bare var for sjov. Søren legede cirkusdirektør og sad og stemplede billet ter i det sorte og røde telt. I dag er det en kæmpe business med mere end 30 ansat te, 14 lastbiler, seks varebiler og en 17,5 meter lang beboelsesvogn, som Søren opholder sig i seks måneder om året,
mens forestillingen løber af stablen rundt i hele Danmark.
– Jeg kan ikke gå tilbage til skuespilfaget nu, hvor jeg har været selvstændig i så mange år. Jeg er blevet pisseirriterende at arbejde sammen med, fordi jeg hele ti den har idéer om, hvordan forretningen skal køres, og fordi jeg er vant til at stå alene på scenen, derfor ved jeg også bedst, hvordan jeg selv skal køres. Som skuespiller skal man overholde nogle reg ler, her hersker en disciplin, og du skal være god til at lære udenad og lave rutine forestillinger. Men mit primære håndværk er at være hurtig i hovedet og finde på.
Søren har gjort det til en levevej at improvisere. Fra april til september ta ger han hver aften inden kl. 19 en dyb indånding, inden han går i manegen, hvor han improviserer alt. Det eneste han ved er, at han skal gå ind og på et tidspunkt gå ud. Resten finder han på, imens han står over for sit publikum. At finde på, være på slap line og lave benspænd for sig selv er noget af det sjoveste, han ved.
– Suset ved at gå ind uden overho vedet at have øvet er jeg nærmest af hængig af. Jeg ved ikke på forhånd, hvad jeg vil sige, men jeg har en idé om, at mine karakterer skal ind og gøre noget bestemt. Og påklædning, paryk og dialekt er defineret. Hver aften ar bejder jeg så på indslaget, og på den måde, når det aldrig at blive kedeligt. Og jeg skal ikke bekymre mig om at hu ske på, hvad jeg skal sige, for det findes jo ikke. Jeg bilder mig ind, at det er det, der gør, at Nemo lykkes, fordi improvi
sationen gør det hele meget friskere, levende og nærvæ rende. Når jeg går rundt in den forestillingen og sælger programmer, siger jeg: God fornøjelse, og folk siger: Det er jo op til dig, om det bliver det. Hertil svarer jeg: Nej, det er ikke op til mig, det er op til os! Fordi hvis de er gode, så er jeg også god. Publikum er or ganismen, der afgør udfaldet.
Søren husker tilbage til starten, hvor Ekstra Bladet gav Zirkus Nemo syv stjerner ud af seks, fordi de sprængte rammerne for, hvor godt et show kan være. Alligevel var der masser af folk, der udvan drede under forestillingen el ler i pausen. Zirkus Nemo var ikke for alle. Men det har hel ler aldrig været meningen. Tværtimod.
– Vi har i den grad delt vandene med Zirkus Nemo, enten elske de publikum os eller også ha dede de os. Desværre er der meget få tilbage, der hader Nemo. For jeg mener, det er et succeskriterie, at nogle ikke bryder sig om det, vi laver. Når man har kant, må man kæmpe for at opnå publikums gunst. Hvis alle syntes, det er sjovt, så er det ikke sjovt. Det må aldrig blive ligegyldigt. Det værste, nogen nogensinde kunne sige til mig, er: Det er da meget sjovt. Jeg vil enten være ski desjov eller enorm kikset.
Når Søren skal sammen fatte, hvad der går igen i de fi nurlige karakterer, er det først og fremmest, at de er taget fra virkeligheden, og at de i bund og grund er nogle ensomme stakler. Bager Jørgen findes et sted derude, men i Sørens idémaskine begynder bage ren så at fremsige erotiske
digte som en anden Jørgen Leth eller bliver fanget i en kage, han ikke kan komme ud af under en hel sketch. Måler manden opstod efter Søren havde set et tv-program, hvor en mand gik rundt og målte alting. Det var det mest kede lige tv nogensinde.
– Jeg plejer at sige, at det er så dumt, det, jeg laver, at det kræver en vis intelligens at forstå det sjove i det. Jeg elsker at få folk til at grine af noget, som ikke er sjovt. Tag nu for eksempel Smadre manden, som sviner folk til i 10 minutter. Det bliver nok den figur, jeg går i graven med, selvom han ikke har så meget substans. Det havde jeg aldrig kunne forudse.
Søren forudser dog, at han bliver nødt til at trappe sig selv mere og mere ud af fore stillingen og på sigt nøjes med kun at være direktør.
– Selvom jeg kun er et par og tyve, griner Søren og fort sætter, så er det fysisk hårdt at hoppe rundt på scenen i timer, og jeg må tage hensyn til den nye hofte. Det handler også om at stoppe, mens legen er god. Jeg drømmer om, at der kom mer en og fører showet videre på sin helt egen nytænkende måde, så der også er noget, der hedder Zirkus Nemo om 50 år, selvom jeg kan være bedøven de ligeglad, for der ligger jeg under jorden. Selvom jeg ikke er helt ung længere, tænker jeg stadig ungt, og idéer er der ikke blevet mindre af. Jeg kunne for eksempel godt tænke mig at lave et cirkus helt uden ord. Jeg har også en god idé til en film, jeg godt kunne tænke mig at lave. Det vil sige, idéen til star ten og slutningen er på plads. Men det er jo typisk mig. Re sten finder jeg på hen ad ve jen.
Ud af de cirka 700.000 danskere, man anslår lider af osteoporose, er det blot omkring 172.000 af dem, der har fået stillet diagnosen.
Kilde: Pia Eiken, ph.d. og overlæge ved Endokri nologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
Den bedste metode til bedømmelse af nedsat knoglemasse er en DEXA skanning, som er en form for røntgenundersøgelse, der muliggør måling af kalkindholdet i dine knogler. Typisk måles i lændehvirvelsøjlen og hofteknoglen.
Derved kan din risiko for at udvikle osteoporose vurderes, ligesom allerede udviklet osteoporose kan konstateres.
Osteoporose kan også påvises ved røntgenundersøgelse, hvis der er karakteristiske knoglebrud, f.eks. sammenfald af ryghvirvler.
Kilde: Gigtforeningen.
I dag kan nogle osteoporosepatienter få knogleopbyggende medicin, der kan betyde, at de kan droppe deres smertestillende medicin. Men sund kost og især fysisk træning er stadig afgørende.
Itakt med, at der i disse år bliver flere og flere ældre i Danmark, stiger forekomsten af osteoporose, der også går under navnet knogleskørhed. Risikoen for at blive ramt af sygdommen, som regnes for en af de otte store folkesygdomme herhjemme, stiger nemlig med alderen. Forekomsten er langt hyppigere blandt kvinder end blandt mænd – således er det hver tredje kvinde, der rammes, mens det kun er hver sjette til ottende mand.
Det er dog langt fra alle, der har osteo porose, der er klar over, at de bærer rundt på sygdommen. Ud af de cirka 700.000 danskere, man anslår lider af osteo porose, er det blot omkring 172.000 af dem, der har fået stillet diagnosen. Det skyldes primært én omstændighed, fortæller Pia Eiken, ph.d. og overlæge ved En dokrinologisk Afdeling på Bispe bjerg Hospital.
Man opdager sjældent, at man har osteoporose, før man får sit første brud – medmindre man er undersøgt, fordi man har risiko faktorer for at få osteoporose. Til gengæld ved vi, at man, når man har haft sit første brud, har større risiko for også at få næste brud, siger hun.
De brud, der giver mistanke om osteoporose, er som regel brud, der sker efter fald i sam
me niveau. Det er med andre ord ikke ulykker, opstået som følge af taklinger i fodbold eller fald på skipisterne, der indikerer, at der kunne være tale om osteoporose. Det er tillige oftest hos folk, der har krydset deres 50. år, at brud vil kunne skyldes afkalkende knogler. Hos unge mennesker er osteoporose meget sjælden.
Ifølge Pia Eiken er risikoen for at få osteoporose størst, når man er kvinde, og større jo ældre man er. Mænd kan dog også blive ramt. Derudover er nogle mennesker arve ligt disponerede, idet deres forældre har haft brud på lår benet eller på rygsøjlen. Herudover er der en lang række andre risikofaktorer som for eksempel tidligere knogle brud efter 50-årsalderen, som ikke skyldes ulykker og binyrebarkhormon, ligesom man er i højere risiko for at få sygdommen, hvis man er meget mager med et body mass index lavere end 19. En række sygdomme som gigt, hormonsygdomme som f.eks. forhøjet stofskifte,
Knogleskørhed kan skyldes, at man i ungdommen har opbygget for lidt knoglevæv, eller at man senere i livet har haft et for stort knogletab – eller en kombination af begge dele. Den mængde knogle, man opbygger som ung, afhænger til dels af arvelige forhold.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Osteoporose rammer ca. hver 3. kvinde og hver 6. 8. mand over 50 år.
Ved du, hvorfor du har knogleskørhed?
Før man indleder medicinsk behandling mod knogleskørhed, bør det afklares, om sygdommen skyldes andre bagvedliggende sygdomme, som skal behandles først eller sideløbende. Man skal finde frem til en sandsynlig årsag, så man ved, at ”pengene passer”, fastslår speciale ansvarlig overlæge Jens Erik Beck Jensen fra Osteoporoseenhe den på Hvidovre Hospital.
Sekundær osteoporose er betegnel sen for knogleskørhed, som er opstå et som direkte følge af andre syg domme – eller som en følgevirkning af behandlingen af andre sygdomme.
Hos cirka en fjerdedel af alle kvinder med knogleskørhed er der tale om sekundær osteoporose. Det tilsvaren de tal for mænd med knogleskørhed er meget højere. Får man konstateret knogleskørhed, er det derfor vigtigt – før indledning af behandling – at få afklaret, om sygdommen kan være opstået af sekundære årsager.
Kilde: Osteoporoseforeningen.
kroniske nyresygdom eller sygdomme i knoglemarven øger også risikoen for osteo porose. Har man en eller flere risikofaktorer, kan man blive undersøgt for sygdommen.
– Som med mange af de andre folkesyg domme handler det rigtig meget om livs stil, når man vil forebygge. Så knogleskør hed forebygger man også ved at spise alsidigt og dyrke motion, ligesom man skal lade være med at ryge og drikke alkohol, si ger Pia Eiken.
Noget af det vigtigste at få gennem sin kost, hvis man har osteoporose eller er i risi ko for at få det, er calcium (kalk) og D-vita min, idet disse er med til at opbygge og beva re knoglevæv. Derfor anbefales det, at man dagligt indtager mellem 1000 og 1200 mg cal cium og ca. 20 ug D-vitamin. Man får lettest kalk igennem mælkeprodukter, idet disse har et naturligt højt indhold af calcium, men er man ikke til mejeriprodukter, er der også an dre fødevarer med et højt calciumindhold –eksempelvis kål, broccoli, fed fisk, mandler og tofu. Vigtigste kilde til D-vitamin er solen, men D-vitamin fås også i kosten fra f.eks. kød, mælk, ost, æg og svampe. Det er svært at få dækket D-vitaminbehovet via kosten, hvorfor man anbefales et tilskud.
Fysisk træning er alfa omega Fysisk aktivitet er vigtigt, hvis man vil fore bygge osteoporose. Men også når sygdom men har ramt, spiller træning en afgørende rolle for, hvordan sygdommen udvikler sig. River Breinholt, der er fysioterapeut og osteopat ved Aarhus Osteopati, ser mange patienter med osteoporose og fortæller, at den mest effektive træning for osteoporo sepatienter er det, han kalder stødtræning kombineret med styrketræning.
– Som osteoporosepatient skal man ger ne have mange stød om dagen. Det kan være ved at trampe, hinke og hoppe, hvor ved knoglerne belastes. Man får selvfølgelig
Hvis du tager den knogleop byggende medicin, men ellers bare lægger dig hjem i sengen og venter, så vil den ikke have den ønskede effekt.
Pia Eiken, ph.d. og overlæge ved Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.
også stød ved at gå almindeligt, men når vi snakker stødtræning, skal stødene være større end det, man får til dagligt ved at gå, siger han.
Der findes imidlertid ikke et standard program for patienter med osteoporose, påpeger River Breinholt. Træningen, som han hjælper sine patienter med at tilret telægge, er forskellig, alt efter hvor i de res sygdomsforløb de er.
– Alle osteoporosepatienter skal træne ud fra deres nuværende funktionsniveau. Hvis man eksempelvis lige har haft et sammenfald i ryggen, kan man ikke alt. Selvom varmtvandsbassin generelt ikke anbefales til behandling af osteoporose, fordi knoglerne ikke belastes ved aktivi teten, kan det godt være det, man starter med efter et sammenfald. Det kan for nogle helt basalt handle om at komme i gang med at bevæge sig og bruge musk lerne. Men ellers er det primært styrke træning, der anbefales, som selvfølgelig skal tilrettelægges ud fra den enkeltes formåen lige nu. Der er patienter, der ikke kan lave tunge vægtøvelser, og så er der patienter, der kan lave dødløft med vægtstænger, siger han.
River Breinholt anbefaler sine patien ter, at de er fysisk aktive hver dag, og at de
Scanning uden ventetid. Henvisning
styrketræner tre gange ugentligt. De dage, der ikke styrke trænes, kan det være, at man hinker, hopper, går eller sågar løber en tur. Man må gerne være øm i musklerne efter træ ning, men man skal ikke have smerter. Særligt for patienter, der lige har fået deres diagnose, kan det være svært at be dømme, hvad der er hvad, og mange har en frygt for at komme yderligere til skade.
– Mange er usikre og bange for at være fysisk aktive i starten. Her er det vigtigt, at man får talt rigtig godt med dem og hjælper dem til at blive trygge. Jeg sørger for at give dem en masse vejledning i, hvordan de begår sig i hverdagen - for eksempel løfter rigtigt, så risikoen for sam menfald minimeres. Og vi snakker også om, at inaktivitet er den forkerte vej at gå. Lige så langsomt bliver langt de fleste trygge og finder ud af, at de får det bedre ved at træ ne. Mit mål er, at de ikke skal gå rundt og være bange for at gå i stykker, siger River Breinholt.
•Bevæg dig. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, tilpasset til din helbredstilstand og hvor aktiv du er vant til at være
•Dyrk vægtbærende motion, gerne dagligt •Spis sundt og varieret, særligt fødevarer der indeholder kalk og D vitamin •Undgå rygning
•Undgå højt alkoholindtag. Følg Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol
•Husk at tage din osteoporose medicin. Det er den vigtigste faktor i forhold til at forhindre yderligere afkalkning af knoglerne, og mindske risikoen for brud
•Få gerne sol på kroppen i sommerhalvåret. Følg dog Sundhedsstyrel sens anbefalinger om solbeskyttelse, så du ikke får for meget.
•Undgå at blive undervægtig. Du er undervægtig, hvis du har et BMI under 19.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Medicin kan forebygge brud Diagnosen osteoporose stilles ved, at pa tienterne ud over blodprøver får foretaget en såkaldt DXA-scanning. Ved scanningen kan man måle, hvor stærke knoglerne er ved at se på knoglevævets mineraltæthed. Jo højere tæthed, jo stærkere er knoglerne. Knoglestyrken udtrykkes ved en såkaldt T-score, hvor alle værdier over -1 er nor malt og et tegn på stærke og sunde knogler, mens værdier mellem -1 og -2.5 vidner om lav knoglemasse. En T-score under -2.5 be tyder, at man har osteoporose.
Den medicinske behandling, som pa tienter med osteoporose sættes i, afhænger af deres eventuelle tidligere knoglebrud brud og T-score. Der findes både medicin, som bremser knoglernes afkalkning og me dicin, der kan genopbygge knoglerne.
– Det er ikke alle patienter, der skal have medicin. Nogle af de yngre patien ter kan vi nøjes med at holde løbende øje med og rådgive om knoglevenlig livsstil. For patienter med osteoporose uden knoglebrud vil man starte med medicin, der hæmmer knoglenedbrydningen for at forebygge risikoen for at få knogle brud. For de sværest syge patienter med tidligere knoglebrud kan man eventuelt starte med knogleopbyggende medicin. Den giver en stor stigning i knoglemassen, sænker risikoen for nye knoglebrud, og samtidig vil mange opleve at f.eks. smerter i ryggen bedres. Det betyder, at vi ser pa tienter, der pludselig kan smide den stærke smertemedicin, som vi generelt ikke er så glade for, at de bruger, siger Pia Eiken.
Hun slår dog fast, at ingen medicin hjælper efter hensigten, hvis ikke den kombineres med en sund kost og især fy sisk træning.
– Hvis du tager den knogleopbyggen de medicin, men ellers bare lægger dig
hjem i sengen og venter, så vil den ikke have den ønskede effekt, siger Pia Eiken.
Netop når det handler om træning, er det vigtigt at være vedholdende, men samti dig realistisk, påpeger River Breinholt.
– Det handler om at forhale processen. Hvis man får medicin og træner, så plejer jeg at sige til mine patienter, at målet ikke er at forbedre sin T-score, men at man be varer den. Så når de får lavet den næste scanning – og det er vigtigt, at osteoporo sepatienter gør det løbende – så er det et godt resultat, hvis T-scoren er den samme som sidst. Så har man forbedret den i for hold til den naturlige afkalkning af knog lerne. Men jeg ser også patienter, der, hvis de får medicin kombineret med træ
ning, formår at forbedre deres T-score, siger River Breinholt.
Et knoglebrud kan selvsagt være smerte fuldt, og for osteoporosepatienter er særligt de såkaldte sammenfald i rygsøjlen forbun det med stor smerte. Men på trods af det, og på trods af at et sammenfald oftest vil ændre ved kroppens statur og holdning, er det ikke umuligt at komme godt over det.
– Jeg plejer at sige, at ved et stabilt sam menfald skal smerterne være væk, når der er gået seks måneder. Men der er selvfølgelig individuelle forskelle, som også handler om, hvilket niveau patienten var på inden sam menfaldet. Heldigvis er det næsten alle med sammenfald, som kommer ud på den an den side og kan træne igen. Det handler om at få lavet den rette plan for genoptræning, siger River Breinholt.
Som osteoporosepatient skal man gerne have mange stød om dagen. Det kan være ved at trampe, hinke og hoppe, hvorved knoglerne belastes. Man får selvfølgelig også stød ved at gå almindeligt, men når vi snakker stødtræning, skal stødene være større end det, man får til dagligt ved at gå
River Breinholt, fysioterapeut og osteopat ved Aarhus Osteopati.
Osteoporoseforeningen kæmper for danskernes knoglesundhed.
Som medlem får du:
Personlig rådgivning om din behandling, kost og motion
Medlemsblad med nyeste viden om knogleskørhed
Adgang til masser af foredrag og fællesskaber nær dig – og online
Inspiration til en knoglesund hverdag
Bliv medlem ved at sende en sms med teksten ”KNO” til 1217. Med dit medlemskab støtter du også forskning i knogleskørhed.
Bliv medlem
Rødkløver med naturligt højt indhold af calcium
Calcium er nødvendigt til vedligeholdelse af normale knogler
Rødkløver kan bidrage til vedligeholdelse af knogler
Et all-in-one bone-complex! I en daglig dosis får du: 60 mg isoflavoner 300 mg calcium 80 mg magnesium
Rødkløver indeholder isoflavoner. Fermenteringen med mælkesyrebakterier øger optageligheden af disse plantestoffer. Optageligheden er undersøgt på Aarhus Universitet.
Danmark er blandt topscorerne, når det gælder osteoporose og knoglebrud hos ældre. Men samtidig er vi også nogle af dem, der drikker mest mælk og dermed indtager størst mængde kalk. Hvis du vil styrke dine knogler, skal der et bredere perspektiv på dine kost og tilskudsvaner.
Forestil dig dit skelet. Hvordan er konsistensen af dine knogler? Hvor dan hæfter muskler og andet væv på dem?
Denne artikel er blevet til i samar bejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til sunde knogler og finde kilderne brugt til denne artikel.
Ofte har man et billede af skelettet som en slags stativ, der tjener som en bøjle til at hænge alt det bløde væv på. Men den anato miske virkelighed er mere nuanceret. For knoglerne er i høj grad også levende væv, der både suger næring fra resten af kroppen og udskiller stoffer til organismen. Der foregår en evig nedbrydning og genopbygning af knoglerne. Hvis der er ubalance i denne me kanisme, bliver knoglerne svækkede og mere udsat for skade.
Osteoporose er en alvorlig ubalance, hvor man mister en stor mængde knoglemasse. Tab af knoglemasse er en naturlig proces, som starter i 30 års-alderen og fortsætter resten af livet, hvor vi årligt mister en halv til en hel procent af knoglens kalkindhold. Hos kvinder er der øget risiko for en hurtigere afkalkning, når deres niveau af østrogen nedsættes i for bindelse med overgangsalderen.
Hvis knoglerne skal have gavn af calcium, kræver det kombina tion med andre ting.
Der er altså god grund til at gøre noget ekstra for knoglerne, for vores varme forhold til ko mælk er ikke tilstrækkeligt. Tilstrækkeligt er heller ikke de anbefalede tilskud af kalktablet ter, når de står alene. Hvis knoglerne skal have gavn af calcium, kræver det kombinati on med andre ting.
Når kalk gives for sig selv, kan knoglen have meget svært ved at optage det fra kroppen. Derfor anbefales ofte tilskud i temmelig store doser, som skal sikre, at der kommer tilstrækkeligt med kalk til kroppen. Men det er heller ikke optimalt, for hvis knoglerne ikke suger kalken til sig, er der tilsyneladende øget risiko for for kalkning omkring hjertet. Et studie viste for få år siden 2,7 gange øget risiko for hjerteanfald ved indtag af calciumtilskud, i forhold til en gruppe, der ikke tog en kalkpille.
Samtidig har videnskaben også haft svært ved at dokumentere en direkte sammenhæng mellem højt kalkindhold og færre knoglebrud.
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger lægges der vægt på at kombinere calcium med tilskud af D-vitamin. D- vitamin har en katalysatorrolle, så knoglerne kan op tage en betydeligt større andel af calci umtilskuddet i knoglemassen.
Noget af det allervigtigste for knoglesund hed og kalkbalance er motion. Daglig akti vitet skaber blodcirkulation i kroppen –også i knoglerne – så du sikrer, at kroppens næringsstoffer bliver cirkuleret alle de ste der hen, hvor der er brug for dem.
Det anbefales, at man dyrker såkaldt ”vægtbærende motion”, så en travetur er
mere effektiv for knoglesundhed end en tur i svømmehallen.
Meget vigtig er også kosten, for gen nem sunde fødevarer får du faktisk alle de næringsstoffer, som skal til for at op bygge og vedligeholde din knoglesund hed. Vigtigste tommelfingerregel er her, at du skal have grøntsager på mindst halvdelen af tallerkenen ved dagens to største måltider. Du må også meget ger ne spise rigeligt af kerner og nødder.
Kosttilskud giver ekstra sikkerhed Men når vi tager emnet op på disse sider, skyldes det bl.a., at ikke alle er lige gode til at spise sundt ved alle måltider. Eller der kan være andre årsager til, at din krop har brug for ekstra næringsstoffer. Hvis du f.eks. tager medicin (bl.a. vand drivende medicin, p-piller samt nogle former for antibiotika og hjertemedicin), kan det tære voldsomt på kroppens be holdning af især kalk og magnesium. Og hvis du sværger til konventionelt dyrkede grøntsager, skal du være opmærksom på, at de ikke har nær så mange næringsstof fer som økologiske produkter.
Så kosttilskud kan give dig den sikker hed, du ønsker, for at du giver din krop de vitaminer og mineraler, den har brug for.
Når vi taler knoglesundhed, handler det ikke mindst om magnesium, D-vita min og K-vitamin.
Vigtigst at være opmærksom på er magne sium. Hvis du tager tilskud af kalk, bør du altid supplere med et tilskud af magnesium i ca. samme mængde. Mere end halvdelen af det magnesium, du har i kroppen, findes i knoglerne. Men der skal bruges magnesi um i mange mikroprocesser, og derfor kan kroppen finde på at tage fra ”lageret” i knoglerne, hvis der skal suppleres op andre steder.
Vi spiser i dag ikke så mange magnesi umholdige grøntsager, som vi gjorde i tidli gere tider – det handler bl.a. om grønne bladgrøntsager som spinat og kål samt bønner, fuldkornsprodukter, nødder og frø. Der er mistanke om, at skæv balance mel lem kalk og magnesium kan medføre en række uhensigtsmæssige symptomer i knoglerne.
D-vitamin skal ikke indtages i samme mængde som magnesium, men det har en tilsvarende vigtig rolle for knoglernes kapaci tet til at fastholde det rette niveau af kalk i knoglerne. Som ovenfor nævnt har Sund hedsstyrelsen fokus på denne sammenhæng, og følgelig kan du købe mange kalktilskud, hvor der også er indhold af D-vitamin.
Det sidste tilskud, som nogle gange over ses, er K-vitamin, som har en vigtig rolle i metabolismen omkring optagelse af kalk
fra føden og fra tilskud. Hvis du ikke har tilstrækkeligt med K-vitamin, ryger en stor del af den kalk, du indtager, direkte igennem systemet.
I forhold til knoglerne er det K2-vita min, du skal vælge. Det findes – i mod sætning til K1-vitamin – ikke i grøntsager men kun i animalske fødevarer som kød, æg og ost. Desuden producerer tarmbak terierne en mindre mængde, som dog bliver reduceret med alderen.
Forskning har vist, at kroppen udskil ler 30 procent mere kalk, når der er K2-vi taminmangel. Det er den kalk, der burde være endt som energi og styrke i din knoglemasse, så hvis man er ude over sin bedste ungdom, er K2-vitamin et af de tilskud, som virkelig kan give bonus.
er vinter og indimellem bidende koldt. Det kræver ekstra forkælelse til krop og sind. Her får du nogle tip, der kan lindre.
Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net
Særligt i vinterhalvåret oplever mange, at hu den føles mere tør, da kulde og tør luft øger for dampningen fra huden, der behøver fugt for at holde sig intakt. Apotekets nyeste problemløse re indeholder probiotisk ekstrakt af gavnlige mælkesyrebakterier, som er i stand til at indgå i processer i hudens mikrobiom og dermed bidrage til at opretholde hudens balance. Et eksempel er Apotekets Lacto+ Barriere creme til udsat, sart og irriteret hud.
Fås på apoteket.
Det er ofte et problem, når patienter med hovedpine skal til deres læge og undersøges for deres hovedpine. Er det migræne, eller er det spændingshoved pine? Når de udfylder et skema hjem mefra, kan lægen nemmere afgøre, hvilken hovedpine, det er. Med et nyt værktøj/skema, udviklet af Hovedpine foreningen i samarbejde med læge Henrik Schytz fra Dansk Hovedpine center, skal patienten ikke huske alle spørgsmål på forhånd, og det gør det derfor nemmere at få stillet den rigtige diagnose fra begyndelsen.
Skemaet ligger på www.hovedpineforeningen.dk
Mange patienter fortæller til privathospitalet Mølholm, at hospitalet virker mere hjemligt end et typisk hospital.
Det er Mølholms mål, at patienten skal føle sig tryg og hjem me. Derfor er al ventetid skåret ned til et minimum, og medar bejderne sørger for, at behandling og koordinering sker så opti malt og effektivt som muligt.
Alle, fra servicepersonalet over sygeplejersker, speciallæger og specialister, har et stort personligt engagement i hospitalet. Det handler om udtalt ansvarlighed, vilje og stolthed, påpeger Mølholm, som tror på, at omgivelser og personlig behand ling betyder meget for den bedste oplevelse og behandling.
Mere info: www.molholm.dk, tlf.: 87 20 30 40.
Hoste, ophobning af slim og irri terede luftveje er almindelige symptomer ved bl.a. forkølelse, bronkitis, astma, høfeber og KOL. Saltvand er en klassiker, som mange tyr til, når næsen stopper til. Nu gør en ny inhala tor det muligt at udnytte saltets egenskaber på en ny, effektiv måde ved forskellige former for luftvejsirritation. Apotekets ·Breathox er en inhalator med naturligt salt, udvundet fra un dergrunden ved Mariager Fjord.
Fås på apoteket.
Det
Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse. Du får 8 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl. porto og ekspeditionsgebyr.
Send svaret til HELSE, AI Innovation House
Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 01 2023”.
Vinderen trækkes den 20. februar 2023.
Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebookside. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
MEGA B-STRESS er et B-vitaminkompleks, som giver kroppen energi i pressede perioder. B-vitaminer som B1 (thiamin) og B2 (riboflavin) samt vitamin C og magnesium bidrager alle til et normalt energistofskifte. Mega B-Stress har desuden fokus på hud og hår, idet biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår, mens B2 (riboflavin), B3 (niacin) og biotin bidrager til at vedligeholde en normal hud.
Elmedistrål-metoden er smertefri,
Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.
En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.
Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.
www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04
Elmedistrål-metoden har dokumen teret effekt på følgende lidelser:
• Prikken i fødder og tæer
• Smerte og kramper
• Hævede ben og fødder
• Muskelspændinger
• Forhøjet blodtryk
• Sportsskader
• Knoglebrud og forstuvninger
• Uro i benene
• Tennisarm
• Hovedpine • Hvilesmerter
• Blodsamlinger
• Skinnebenssår der ikke vil hele
• Springfinger
• Åreforkalkninger
• Knogleskørhed
De brostensbelagte gader i den gamle købsstad Ringkøbing byder jer velkommen til en hyggelig miniferie i charmerende omgivelser. Hotel Ringkøbing ligger i centrum byen på Torvet
uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.
Snacks i børnenes madpakker indeholder ofte store mængder sukker, der kan give huller i tænderne. En pose tørrede tranebær indeholder f.eks., hvad der svarer til 14 sukkerknalder. Erstat det søde med frugt og grønt og husk de gode tandplejevaner, opfordrer Tandlægeforeningen. Af: Helse redaktionen
Det kan være fristende at give børn en snack med i madpak ken, så de har energi til hele skoledagen. Men mange mel lemmåltider, der ved første øjekast ser sunde ud, indeholder store mængder sukker, som kan give huller i tænderne. Det viser Tandlægeforeningens under søgelse af mellemmåltider.
– Mange mellemmåltider indeholder næsten lige så meget sukker som slik og sodavand. Tørret frugt og müslibarer er
særligt slemme, fordi sukkeret klistrer til tænder ne. Det er faktisk mellemmåltider, der giver størst risiko for huller i tænderne, fordi sukkeret er i munden i længere tid, advarer Tandlægeforenin gens formand Susanne Kleist.
Tandlægeforeningen har tidligere set nærmere på sukkeret i en række mellemmåltider. Undersø gelsen viste, at en flaske hyldeblomstsaft indehol der, hvad der svarer til 16 sukkerknalder, og at en pose tørrede tranebær indeholder, hvad der svarer til 14 sukkerknalder. Og da disse tal kun dækker over mængden af tilsat sukker og ikke naturligt sukker fra f.eks. frugt, er det reelle sukkerindhold i mange tilfælde højere.
– Alle sukkerarter bortset fra kunstige sødemidler kan give huller i tæn derne, men nogle sukkerarter er værre for tænderne end an dre. Det er f.eks. hvidt sukker og rørsukker, som giver mere plak på tænderne, der kan udvikle sig til huller i tænderne, forklarer Susanne Kleist.
Hun anbefaler, at de søde mellemmål tider erstattes med frisk frugt og grønt, da det er sunde re for både tænder og krop. Hun minder også om, at man bør hjælpe barnet med at børste tænder, helt indtil det er 10-12 år.
• Giv barnet frisk frugt og grønt fremfor sukkerholdige mellemmåltider
• Tilbyd barnet vand i stedet for sodavand og saft
• Børst tænder morgen og aften i to minutter hver gang
• Hjælp barnet med tandbørst ningen, indtil barnet er 10 12 år
• Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved og et godt greb
• Brug altid tandpasta med fluorid
• Børn under 6 år: Brug hvad der svarer til dit barns lillefingernegl
• Børn over 6 år: Brug hvad der svarer til 1 cm tandpasta
• Børst alle tænder grundigt med cirkulære bevægelser.
Læs mere om Tandlægeforeningens undersøgelse af mellemmåltider på www.tandlaegeforeningen.dk
Din hjerne har brug for det fulde lydbillede for at behandle lyde på en naturlig måde.* Det er ikke muligt med traditionelle høreapparater, der ofte kun fokuserer på tale foran dig.
Derfor har vi udviklet Oticon More™ — det første høreapparat i verden, som giver hjernen adgang til det komplette lydbillede.
Dine ører indsamler lyd, men det er din hjerne, der rent faktisk forstår lydene. God hørelse hjælper din hjerne med at være sund igennem hele livet – og hjælper med at undgå andre helbredsproblemer. Det betyder, at høresundhed er hjernesundhed.
*O’Sullivan, et al (2019). Puvvada, K. C., & Simon, J. Z. (2017).
Skræddersy Oticon More til dine ønsker og behov:
• Fås i 8 forskellige farver.
• Vælg mellem en model med engangsbatteri eller genopladeligt batteri.
• Mulighed for trådløs Bluetooth®-tilslutning.
Læs mere på www.oticon.dk eller ring på telefon 4445 2521
Lise Grosmann
Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.
Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk
Vi tager tilskud og smører hud, som aldrig før for at få huden i flot fast form. For når dens kollagen og elastin bryder sammen, så folder huden og mister det, der på nudansk kaldes bounce og er indbegrebet af ungdommelig fugtfylde.
Men kan huden optage kollagen udefra? Og hjælper det at tage kollagentilskud? Lad os se på det, der måske kan forhale processen.
Faktisk kan det ikke siges kort, for kolla gen udgør en tredjedel af al protein i krop pen og har enorm betydning for, at vi hænger sammen og kan stå og gå. Og hu den er det sted, hvor kroppen har priorite ret kollagen med hele 40 procent af total mængden og mest af kollagentyperne I og III. En mindre del i overhuden men mest i dermis/læderhuden med det løse fibrøse kollagen-I i toppen og det strukturskaben de type III i bunden for at binde godt til underlaget. Babyhud har perfekt kombi nation mellem kollagen I og III, men det ændrer sig, når behovet for vækst stopper. Efterhånden vil der blive mere type-I kol lagen end den strukturskabende type-III, og dermed mister huden gradvist styrke og elasticitet.
Også andre typer kollagen har betyd ning i huden - for eksempel har kollagenIV betydning for kommunikation, og kol lagen-VII er vigtigt for at forankre de ydre hudlag til dem længere nede og er meget vigtigt ved sårheling.
Der er identificeret 28 forskellige typer kollagen i kroppen, og alle er opbygget af aminosyrer. Hovedsageligt glycin, prolin og hydroxyprolin, og sidstnævnte er favorit hos de fibroblastceller, der opbygger hu dens kollagen- og elastinfibre. Forklaringen er, at aminosyren hydroxyprolin netop kun findes i kollagen og ikke i andre af krop pens proteiner. For at der kan dannes hydroxyprolin ud fra aminosyren prolin, kræves der ascorbinsyre/C-vitamin.
NYT!
Man har opdaget en slags stam-kollagen, ‘al kollagens moder’, i gopler. Måske er det derfor, de ældes baglæns, som det lyder i titlen til molekylærbiolog Nicklas Brend borg’s bog ‘Gopler ældes baglæns’. Man kalder det ‘collagen type-0’, og det møder begejstring som gennembrud inden for biomateriale til medicinsk screening. Bio teknologifirmaet Jellagen Limited har såle des udviklet JellaGel hydrogel, der fremhæ ves for at være uden biologiske forurenere og uønskede vækstfaktorer, der kan få negativ indflydelse på cellekultur. Type-0 ‘stamcellekollagen’ kan fungere med alle de kendte kollagener, der modsat type-0 er meget specifikke. Og ‘Collagene Originel’
Biologique Recherche lancerer som de første et serum med en Collagen-0 ingrediens (læs u. NYT), som de har udviklet og patenteret. Altså en slags stamcelle-kollagen, der kan kommuni kere med alle kollagentyper og dermed på alle niveauer i huden. I serum ses desuden ekstrakt fra en plante i nellikefamilien samt fra grøn mikroalge og desuden sojapeptider. Tilsammen arbejder ingredienserne på de fire dominerende typer kollagen i huden (I, III, IV og VII) for at genskabe bedre kommunikation fra overhuden til læderhuden og større sammenhængskraft mellem hudlagene. Resultatet er bedre hudstruktur. Gradvist vil rynker syne mindre dybe, og huden vil genvinde noget af sin fasthed og elasticitet.
Biologique Recherche Collagene Originel, 409 kr. for 8 ml og 1069 kr. for 30 ml. Forhandles hos kosmetologer.
har allerede fundet vej til et serum, som vi omtaler her.
Det, der sker indeni, sker også udenpå
Intet går ubemærket hen i vores hud. Om det er triste tanker, mangel på søvn eller mangel på næring. Og så kan hud ikke lide smøger og ufornuftig omgang med sprut. Og lad os endelig huske stort mi nus også ved sukker og branket stege mad. Alt bidrager til den glykation eller karamellisering, der ødelægger hudens proteinfibre, så de går fra at sno sig til at stivne og miste deres elastiske præstatio ner. Og når det sker, så nedbrydes de ikke, som de skal, de ophobes som affald. Og ifølge Nicklas Brendborg, forskeren og forfatten bag bestselleren ‘Gopler ældes baglæns’, så er fjernelse af celleskrald tæt på at være det vigtigste i antiaging. Både hudlæger og beautybranche har stort fo kus på mikro-inflammation og accelere ret aldring eller ‘inflammaging’, som det kaldes. Samt på ødelæggere som ROS/ reactive oxygen, der skader blandt andet proteiner som hudens kollagenfibre.
Vi har længe haft et nonchelant syn på, hvordan vi behandler vores huds overflade, fordi de forhornede celler fejlagtigt be tragtes som betydningsløse. Men hård hændede og hyppige peelinger og hjem merulning med nåle i cellefornyelsens navn kan vise sig som en dobbelt-dårlig strategi. Det kan ikke bare gøre huden rød
og sart, det kan også give problemer nede i bindevævet. Det er alfa og omega for sund og velfungerende hud, at der er sam menhængskraft mellem alle hudens lag. En svækket og udfordret hudbarriere, der mangler fugt og celletætning med de rette fedtstoffer, har et udfordret immunfor svar. Hudstress stjæler også store mæng der celleenergi og bremser stabil cellefor nyelse. Ydermere har en nedbrudt barriere ikke optimalt gavn af aktiverende ingredi enser som f.eks. A-vitamin og peptider.
Det ville jo være perfekt, hvis man bare kunne smøre kollagen på huden og vupti, så var der igen noget springmadras i den. Men dels foregår kollagendannelsen nede i læderhuden, og dels er huden ikke til store molekyler med lange opskrifter som kolla gen er. Men det betyder ikke, at det ikke har positiv effekt. Kollagen har talent for at hol de på fugten i huden, og uden vand i hu den kan fibroblasterne ikke arbejde effek tivt på at lave ny kollagen og elastin. Og uden vandigt væv kan peptider, A-vitamin, vækstfaktorer og andre cellesignalerende ingredienser, der kan bygge kollagen, heller ikke kommunikere. Desuden har kollagen en immundæmpende betydning. Ved brandsår har kollagenholdige geler vist sig at være effektive til at fremme sårheling.
Kollagentilskud, hjælper det på huden?
Det korte svar er ja*! Hvis man tager nok og er vedholdende nok. Hvis det kun er vedligeholdelse af hud, der er målet, så er
5 g passende. Men er huden ældre, og/el ler har man problemer med knogler, led og muskler, så er det klogt at øge til 10 g. For kroppen tager sin del, selvom der står hud på ens kosttilskud. Om det er mad eller kapsler, så brydes det op i aminosy rer, som sættes sammen efter behov.
Kig efter hydroliseret eller fragmente ret kollagen, der er nedbrudt i mindre molekyler, peptider, der optages lettere og aktiverer de fibroblastceller, der dan ner kollagenet. Regn under alle omstæn digheder med tre måneder, før resultater vil være synlige. Og overvej at gøre som asiaterne, der spiser alt på dyr/fisk og kog bouillon og lav simremad, som man gjor de førhen. Kollagenrig mad er foruden simresupper også mad i gelé, fordi der er meget kollagen i husblas/gelatine og spis endelig også brusk. Ud over kød og fisk er der også kollagenbyggende aminosyrer i blandt andet æg, mælkeprodukter og bønner. Supplér gerne med zink, selen og kobber, der er vigtigt for kollagendannel se. Og glem ikke C-vitamin, for uden det dannes den for hudens kollagen vigtige aminosyre hydroxyprolin ikke.
Jerk W. Langer, læge og forfatter til bogen ‘Collagen Stærk, sund og smertefri’ nævner, at kollagentilskud er værd at overveje ved atopisk eksem, da forsøg viser, at det kan dæmpe den forårsagende immunreaktion.
*Et kontrolleret blindet studie, der inkluderede omkring 100 kvinder, som tog 10 g kollagenpeptid om dagen, viste på baggrund af ultralydsundersøgelser, at kollagentilskud øgede densiteten af hudens kollagen og øgede hudens hydrering.
Hvis man vil have kollagen i huden, så er vitamin C nødvendigt, og det er en rigtig god idé at supplere udefra, fordi der er bonus. For ud over at supervitaminet sikrer nok byggesten til kollagendannelsen, så virker det også ensartende på hudtonen og er en virkelig stærk antioxidant. I den ne fugtcreme er der også et kollagenboostende peptid samt fugt og gode barrierelipider. Der er også øjencreme i serien, og vil man skrue yderli gere op for vitamin C, så kan man supplere med C15 Super Booster med 15% af kollagenbooster-vitaminet.
Paula’s Choice C5 Super Boost Moisturizer, 399 kr. for 50 ml.
Lise Grosmann
Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.
Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk
Man kan med fuld dækning i indhold kalde The Ordinary´s legen dariske “Buffet” + Copper Peptide 1% for et powerhouse, for den tæller seks af de mest veldokumenterede peptider. Med kobber peptid øverst, og kobber er netop nødvendigt for dannelsen af kollagen. Men der er også nogle af de mest kendte peptidpatenter, herunder Matrixyl 3000, Syn-Ake og Argirelox, der til sammen leverer hudoptimering 100 grader rundt. Desuden får man antioxidanter og et antiinflammatorisk probiotisk ekstrakt i en base af aminosyrer plus flere former for hyaluronsyre og der med den fugt, der skal få cellesnakken til at fungere.
The Ordinary “Buffet” + Copper Peptides 1% Multi-Technology Peptide Serum, 290 kr. for 30 ml.
I næste måned lancerer A-Derma et hyaluronsereum i deres Bio logy-serie. Hyalu 3-in-1 kan selvfølgelig bruges af alle, men det er specielt udviklet til den sarte hud, der altid må sortere ingredienser. I Hyalu 3-in-1 er der kun 9 ingredienser og ingen af dem, der ofte volder problemer med irritation og allergi. Der er således ikke parfu me og heller ikke æteriske olier. Ud over hyaluron er der også Aloe Vera-saft samt seriens stjerneingrediens økologisk Rhealba havre saft, som øger hudens egen produktion af hyaluron.
A-Derma Biology Hyalu 3-in-1 Serum, 269,50 kr. for 30 ml. Forhandles på apoteker, Matas m.fl.
Hvor lidt er for lidt, og hvor meget er for meget er spørgsmål, der knytter sig til to at de mest hudforbedrende - og kollagenoptimerende - ingredienser: AHA (=frugtsyre) og vitamin A. Det problem har en af de dygtigste kosmetik-kemikere, Joe Lewis, løst med den patenterede ingrediens Ethyl Lactyl Retionate. Den er at finde i AlphaRet Overnight Cream, der regnes for et af de mest overlegne antiaging produkter. Man finder således også kollagenboostende peptid (Matrixyl 3000) plus vitaminerne C, E og B3 (niacina mid) plus et effektivt antioxidant-kompleks samt barrierestyrkende fugt og lipider som hyaluronsyre, ceramid, squalane m.fl.
SkinbetterScience AlphaRet Overnight Cream, 1.099 kr. for 30 ml. Forhandles på klinikker hos kosmetologer og hudlæger.
Det lyder som et mirakel, at gangbesværede med dropfod pludselig kan få deres gang igen. Men miraklet kan forklares. Det skyldes letvægtsskinnen Flexbrace®, som er opfundet af bandagisten Lars Falkenman.
Flexbrace vejer kun 100 gram og den virker ifølge bandagisten straks, den kommer på foden. Og det overrasker mange, at de straks kan gå helt normalt, når de hidtil har været gangbesværede.
For nogle år siden fortalte ugebladet Familie-Journalen og TV-programmet Læ gens Bord, hvordan Flexbrace® fik en mand til at kunne gå igen efter at have siddet i kørestol.
- Det gjorde Flexbrace® berømt på to minut ter og har medført mange flere succeshisto rier. Jeg har for eksempel en kunde, som er portør. Han går 20 km. om dagen på sit job med Flexbrace® på begge fødder. Uden dem ville han være yderst gangbesværet og der for heller ikke kunne arbejde, fortæller Lars Falkenman om den forskel, hans opfindelse gør for kunderne.
En dropfod opstår hvis nerverne, man bruger til at løfte sin fod med, bliver skadede. Ved dropfod hænger foden lidt eller meget. Når man går, skal dropfoden løftes højere end nor malt, og det kan være svært at få den til at lan de rigtigt eller at holde balancen. Det hjælper skinnen med.
En dropfod kan for eksempel opstå på grund af en diskusprolaps, blødning eller blodprop i hjernen, sclerose, et brækket underben, nervebetændelse, hypermobilitet eller en fejloperation.
Dropfod uden at vide det - Mange har en dropfod uden at vide det. Jeg ser hyppigt folk med dropfod på gaden. Jeg så samme ”hanegang” hos skuespilleren, der havde hovedrollen i den britiske krimiserie Inspector Morse. Jeg ville ønske, flere kend te til min skinne, for deres dropfod slider på
Afprøv Flexbrace® skinnen GRATIS. Book en tid på: tlf. 3121 2896 / info@flexbrace.dk
hofter og ryg og giver stor risiko for at få en diskusprolaps, vurderer bandagisten.
Kan søge om skinne - Mange ved det ikke, men man kan søge kommunen om at få en Flexbrace®, hvis man har dropfod. Men inden da, tilby der jeg både gratis konsultation og en gratis afprøvning af skinnen, oplyser Lars Falkenman.
Ambulatorium i Roskilde (kun efter aftale): Himmelev Gamle Præstegaard Sognevej 124, Tlf. 3121 2896
Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi, Østergade 2, 4270 Høng, Tlf. 3121 2896
BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman - SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG
Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund
En 9. klasses pige beskrev for nylig for mig, at der på hendes skoleårgang er opstået en ”girl code”. Den in debærer, at hvis en pige har været lun på eller kære ste med en dreng på skolen, så er han ”no go” for de andre piger. Tillader man sig at ”date” ham, bliver man ”frosset ud af fællesskabet”. Ja, præcis de ord truer pigerne hinanden med! Vi voksne kan tænke, at de må have set for mange udenlandske serier, og det har de måske også. Men hvorfor lade sådanne æres begreber invadere dansk kultur og forrå børn og un ges opfattelse af, hvad der er normalt og acceptabelt?
Andre steder, f.eks. på efterskoler, gruppepresses unge til at tage skylden for andres handlinger. Har en dreng smuglet snus ind på sit firemands-værelse, og bliver det fundet, ender miseren jævnligt med, at en anden fra værelset påtager sig ansvaret. De unge frygter i udpræget grad at blive opfattet som en ”snitch” (det, der før hed en ”stikker”), og så hellere påtage sig skylden på en andens vegne end at melde vedkommende til ledelsen. Også selvom de unge ri sikerer at møde den ultimative straf: At blive smidt ud af efterskolen for tid og evighed. Særligt de, der rangerer lavere i det sociale hierarki, bliver ledt til at tro, at de på denne måde ”tager én for holdet”.
Begge typer adfærd er udtryk for en bandementa litet, i stil med når ældre børn presser deres yngre brødre ud i kriminalitet for at bevare deres plads i fællesskabet. Vi voksne bør være meget opmærk somme på vores rolle i det. Det kan ikke nytte noget, at vi lader børn og unges liv være stort set rammelø se med ”fri buffet” i det digitale univers, inklusive di verse serier, hvis værdier i vores øjne ”skriger til him len”. Vi må stå op og give et reelt modsvar: Stærke, jordnære og livsafbalancerende værdier.
Måske synes du, at du allerede gør en del, men prøv at lave regnestykket. Hvis du – måske en halv time dagligt – har øjenkontakt og personlig samtale med dit barn, men han eller hun bruger tre eller fire timer på at følge ”influencers”, spille spil eller se seri er, der repræsenterer helt andre værdier, end dem je res hjem står for, er det logik for burhøns, at der gror mos på familiens værdier hen ad vejen. De påvirk
ninger, der formidles intenst og med digi tal status, vinder terræn.
Hjernen er formbar og ændrer sig efter, hvordan den bliver brugt. Jeg sammenligner dens mange forbindelser med stier i en skov. De stier, du frekventerer ofte, bliver brede, lette at gå på og oplagte at vælge til. De stier, du sjældent betræder, gror til. Der er kon stant konkurrence mellem stierne: Nogle bliver stærkere på andres bekostning. Du kan umuligt gå på alle stier samtidig! Min oplevelse er, at mange i forældrege nerationen ikke gør sig begreb om, hvor mange anderledes værdier børn og unge konfronteres med – og dyrker – digitalt. Et sejt, verdensåbnende univers åbner sig for børn og unge online. Et iscenesat, retouche ret og mange steder råt univers. Der er ingen ”gatekeeper”, som filtrerer det værste fra, sætter resten i relief og mærker efter, om barnet eller den unge trives. Det er et sanse bombardement af en anden verden, og mo ralbegreber flås let fra hinanden.
Der tales om børn og unges mistrivsel i mange sammenhænge, men vi lider af be røringsangst i forhold til at handle på næl dens rod: Alt for mange børn og unges sunde ”stier i hjernen” er under angreb. Vi er nødt til at prioritere nærvær og samvær med vores børn og unge på meningsfulde og livsudvidende måder – og sætte en ramme for, hvor megen tid de må bruge i online-havet.
Forældreskab er lederskab, og vi skal stå ved vores erfaring og værdier over for børn og unge: Hvordan behandler man andre mennesker? Hvad gør man, og hvad gør man ikke? Hvad udgør livets dybere værdier? Det kan ikke nytte noget at gøre sig til en usynlig voksen, som nøjes med at snakke sine børn efter munden i et misfor stået forsøg på at være ”en ven”.
Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner serien. Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.
Læs mere: www.hjernesmart.dk
Der er ingen "gatekeeper", som filtrerer det værste fra, sætter resten i relief og mær ker efter, om barnet eller den unge trives.
Forskningen taler sit tydelige sprog, når det drejer sig om et særligt muslin geolieekstrakt fra den grønlæbede musling fra New Zealand. Nemlig, at kombinationen af fedtsyrer kan være til gavn for alle, der døjer med gigt og ledsmerter. Muslingeolien har en naturligt hæmmende effekt på inflammati on i kroppen, og sammensætningen af fedtsyrer er væsentligt anderledes end i den typiske fiskeolie. Kosttilskuddet, Original Muslingeolie og det særlige ekstrakt PCOS-524, det indeholder, har over 20 forskningsstudier som doku mentation for de gavnlige virkninger, der i årtier er gået fra mund til mund.
Original Muslingeolie fås i Matas, helsekostbutikker og på novasel.dk. Mere info på tlf.: 63 23 00 02.
Calcium Ultra forte udmærker sig ved at have en høj bio tilgængelighed (høj optagelighed) i forhold til de traditio nelle tilskud, produceret på Calcium Carbonat.
Studier viser, at CCM (Calcium-Citrat-Malat ) har en bedre udnyttelse på mere end 35 procent i forhold til Calcium Carbonat. Calcium Ultra Forte + Vit. D3 10 μg har ikke brug for mavesyre for at blive optaget. Den kan indtages på alle tidspunkter af dagen, men optagelsen er dog på sit høje ste ved sengetid.
Kan købes den på dit lokale apotek eller helsekostforretning. Mere info: www.camette.dk. tlf.: 75 47 05 55.
Rødkløverekstraktet fra Herrens Mark er efterhånden en velkendt hjælper til knoglerne. Aarhus Universitet har ved flere lejligheder dokumenteret den knogle bevarende effekt på forstadiet til osteoporose. Det reducerede tab af knogletæthed, skyldes rødkløverens indhold af planteøstrogener, som pga. fermenteringen har øget optagelighed.
Nye analyser viser imidlertid også, at rødklø veren fra naturens side indeholder magnesium og calcium. Mineraler, som begge er velkendte for deres evne til at vedligeholde knoglerne.
Regobone kommer derfor nu i en ny variant med naturligt calcium og magnesium. Find den der hvor du køber dine kosttilskud.
Mere info: www.herrens-mark.dk, tlf.: 64 78 10 52.
Forfatter Bjørn Herold Olsen genopliver en urgammel tradition med at beskrive det ubeskrivelige. Det, som kan mærkes som en AHA-oplevelse, men som egentlig ikke kan om sættes i ord.
Bogen, Nærvær i nuet – klarhed i kaos, indeholder 49 små drops af indsigter ud fra øjeblikkets inspi rerende nærvær. Og er et manifest, et eksperiment og et budskab om det ubegribelige i livets storhed.
Mere info: www.griffle.dk, tlf.: 40 52 09 89.
Her får du en ny håndfuld tip, der kan lindre i en kold og mørk tid.
Flere og flere børn og unge bruger nikotinprodukter, og det er stærkt bekymrende, for de kan give en lang række skadevirkninger blandt andet på hjernen. Der er derfor god grund til at forebygge børn og unges brug af nikotin.
Du har måske set børn og unge, der bruger nikotinposer, tyg getobak, Puff Bars eller andre e-cigaretter. Markedet for ni kotinprodukter har forandret sig markant de seneste 10-15 år, og hvor der tidligere næsten udelukkende var cigaretter på hylderne med nikotinprodukter, er der i dag et bredt sortiment at vælge imellem. Og der kommer hele tiden nye til.
Hvor de fleste godt ved, at cigaretter og tobaksrygning er stærkt sundhedsska deligt, er færre måske klar over, at også de røgfrie nikotinprodukter kan være skade lige. Men det kan de. Især for børn og unge, konkluderer Vidensråd for Forebyg gelse i en ny rapport:
– Når børn og unge bruger nikotin, uanset om det er cigaretter eller andre ni kotinholdige produkter, kan det skabe permanente forandringer i deres hjerne, forklarer professor i lungemedicin, Jørgen Vestbo. Han er medlem af Vidensråd for Forebyggelse og forperson i den arbejds gruppe, der står bag den nye rapport.
– Det kan føre til, at de risikerer at bli ve afhængige af både cigaretter og andre nikotinprodukter – men også af rusmid
ler i almindelighed. Simpelthen få en livs lang tendens til at søge rusmidler.
Desuden kan nikotinbrug hos børn og unge betyde, at de får koncentrationsbe svær, øget risiko for at udvikle angst, de pression og stress og en dårligere evne til at regulere følelser og impulsivitet.
Rapporten ”Nikotinbrug blandt børn og unge. Konsekvenser og forebyggelse” peger i øvrigt på, at brug af nikotinpro dukter kan have flere andre skadevirknin ger på de unge, som f.eks. øget risiko for hjertekarsygdomme og fosterskader ved nikotinbrug i graviditeten.
Det kan altså have ret omfattende konsekvenser for børn og unge at bruge nikotinprodukter, og derfor bekymrer det, at så mange gør det.
Aktuelt bruger cirka en tredjedel, 31 pro cent, af de 15-29-årige mindst ét nikotin produkt. Halvdelen af dem, 14 procent, bruger udelukkende røgfrie nikotinpro dukter som f.eks. e-cigaretter, opvarmet tobak, snus eller nikotinposer, og over det seneste årti er der sket en støt stigning i brugen af disse produkter i aldersgrup pen.
– Når vi er bekymrede for den stigende brug af nikotinprodukter blandt børn og unge, er det fordi, deres hjerner stadig er under udvikling. Hjernen er først færdi gudviklet, når man er cirka 25-30 år gam mel, og indtil da er den ekstremt sårbar over for påvirkninger udefra som f.eks. fra nikotin, forklarer Jørgen Vestbo.
Når børn og unge bruger nikotin, uanset om det er cigaretter eller andre nikotinholdige produkter, kan det skabe permanente forandringer i deres hjerne.
Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin og medlem af Vidensråd for Forebyggelse.
– Derfor gør det os særligt bekymrede, når sundhedskonsulenter og SSP-medar bejdere ude i kommunerne fortæller om, at børn helt ned til 10-12 år er i besiddel se af f.eks. e-cigaretter i form af såkaldte Puff bars, understreger han.
”Røgfri” bør omfatte alle nikotinprodukter
Der er altså al mulig grund til at fore bygge, at børn og unge bruger produk ter, der indeholder nikotin, men hvor dan gør man det?
Ser man på årtiers forskning i fore byggelse af tobaksrygning, er prisen det mest oplagte redskab at skrue på:
– Markant højere priser er det mest effektive redskab til at forebygge ryg ning blandt børn og unge. Og det er også vores anbefaling, når det kommer til øvrige nikotinprodukter, siger Jørgen Vestbo.
Derudover mere effektiv håndhævel se af den eksisterende lovgivning, f.eks. om røg- og nikotinfri skoletid på alle uddannelsesinstitutioner, aldersgrænse for køb af nikotinprodukter og udstil lingsforbud i detailhandelen.
Dertil bør alle alternative nikotinpro dukter være underlagt det samme forbud mod smagstilsætning som cigaretter.
– Når nikotinprodukter tilsættes smag af eksempelvis jordbær, vandmelon og men tol, virker det særligt tillokkende på børn og unge, forklarer Jørgen Vestbo, og det med virker samtidig til at give indtryk af, at pro dukterne nok ikke er så skadelige endda.
Sidst men ikke mindst en styrket hånd hævelse af markedsføringsloven, og måske endda en skærpelse af lovens ordlyd.
– Som noget særligt har vi set, at både markedsføringen og distributionen af røg frie nikotinprodukter sker ad andre veje, end vi kender det fra tobakken. De mar kedsføres og sælges til - og nogle gange også af – børn og unge på sociale medier som TikTok, i Den Blå Avis, i skolegården og fra baglokaler i kiosker. Og det stiller naturligvis nogle andre krav til formulerin gen og håndhævelsen af lovgivningen.
Morten Grønbæk, der er forperson i Vidensråd for Forebyggelse, har i en lang årrække arbejdet med forebyggelse af ryg ning, og han peger på, at vi har en oplys ningsopgave foran os, når det kommer til de røgfrie nikotinprodukter:
For hvor alle godt er klar over, at ci garetter er livsfarlige, så synes der at være en almindelig opfattelse både blandt for ældre, politikere og visse af de fagprofes sionelle, der arbejder med børn og unge, af, at disse produkter nok ikke er så ska delige, siger han og tilføjer:
Men Vidensrådets rapport dokumen terer, at nikotin er så skadeligt for børn og unges helbred, at der må sættes en effektiv stopper for deres brug af dem, nu.
Rapporten kan hentes på www.vidensraad.dk
Demenssygdomme er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark – men sådan behøver det måske ikke at blive ved med at være. Undersøgelser tyder nemlig på, at en tredjedel af alle demenstilfælde kan forebygges. Men hvordan?
Af: Alzheimerforeningen / Foto: Privat
En test fra Alzheimerforeningen viser dig, hvor du kan sætte ind. – Før min mand fik demens, troede jeg, at det bare er noget, man kan få som man bliver ældre. Nu er jeg desværre havnet i den situation, at jeg er pårørende: Og jeg har lært, at demens i mange tilfælde kan forebygges.
Ordene er Rikke Skov Haunstrups. Hendes mand, Sten på 55 år, har fronto temporal demens, og hun er ikke den eneste, for hvem det er nyt, at demens kan forebygges. En Megafon-undersøgel
se foretaget for Alzheimerforeningen vi ser nemlig, at næsten halvdelen af dan skerne er i tvivl om, hvorvidt man selv kan gøre noget for at undgå sygdommen.
Der er flere ting, der spiller ind på vores hjernes sundhed. Det gør for eksempel den livsstil, vi har og vores helbred. Ud over de gængse sundhedsråd om fysisk aktivitet og grøn og varieret kost, som de fleste kender til, er vores hjerner også gla de for mental og social stimulation. Det
at blive ved med at lære nyt og være sam men med andre mennesker er simpelt hen med til at holde hjernen i form.
Siden Rikke Haunstrups mand blev syg, har hun fået et større fokus på sin egen sundhed. Og mens sund kost og godt med bevægelse altid har været en naturlig del af hendes liv, er hun nu ble vet endnu mere bevidst om vigtigheden af egentid og søvn:
– Manglende søvn giver mig fysisk stress, fordi jeg ikke har så meget energi – men det giver mig absolut også psykisk stress. Jeg kan tydeligt mærke, at min tål modighed og rummelighed i allerhøjeste grad bliver ramt, hvis ikke jeg får søvn
være med at ryge
varieret, grønt og ikke for meget
alkohol med måde
udredning og behandling ved tegn på depression
forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet, fedme og sukkersyge
hjernen i gang
selskabelig.
Vi skal alle sammen passe godt på vores hjerner, og det er meget positivt, at forskningen nu peger på, at man kan forebygge en tredjedel demenstilfælde ved at se på sin livsstil.
Maria Fisker Ringgaard, projektleder i Alzheimerforeningen
nok, fortæller hun. Derfor forsøger hun nu i højere grad at prioritere søvnen samt at gøre ting for sig selv.
– Når jeg vinterbader, får jeg nulstillet mig selv for den stress jeg oplever i mit liv og får tilført god energi. Det får jeg også, når Sten og jeg hver aften spørger hinan den: ”Hvad er der sket af gode ting i dag?”. At have fokus på de gode oplevelser er godt mentalt og for vores livskvalitet.
Det er aldrig for sent – eller for tidligt – at gøre noget for sin hjernes sundhed. Jo mere du gør for at passe på og styrke din hjerne, des større en ’kognitiv reserve’ vil du have at trække på, når du bliver ældre. Det kan være med til at holde dig frisk og i gang så lang tid som muligt. Det er forskelligt fra person til person, hvor man med fordel kan sætte ind.
I Hjernesund-testen bliver man på to minut ter spurgt ind til sit helbred og sin livsstil.
– Vi skal alle sammen passe godt på vores hjerner, og det er meget positivt, at forsknin gen nu peger på, at man kan forebygge en tredjedel demenstilfælde ved at se på sin livsstil. Det handler for den enkelte om at finde sin egen største risiko og så sætte ind der. Hjernesund-testen fortæller dig, hvor du allerede gør det godt, og hvor du med for del kan forbedre dig til gavn for din hjernes sundhed, fortæller Maria Fisker Ringgaard, der er projektleder i Alzheimerforeningen.
Du kan se, hvad du kan gøre, på www.hjernesundtesten.dk
• Undersøgelser tyder på, at en tredjedel af alle demenstilfælde kan forebygges
• Hjernesund testen er udviklet på Maastricht universitet i Holland
• Testen er videnskabeligt valideret af danske hjerneforskere og en lang række fageksperter
• Testen henvender sig til alle, der ønsker at holde deres hjerne sund og nedsætte risikoen for demens
helse: konkurrence
Vi udlodder 2 præmier
CA.
Begge produkter er 100 pct. vegansk og uden farve, parfume, hormoner og parabener.
Biofrost® ActiveTM er en smerte lindrende gel, der giver hurtig og ef fektiv behandling med en dobbeltsi det kulde-/varmeeffekt. Kan bruges i
Biofrost® Relief™, smerte lindrende gel, er en hurtig og effektiv kuldebehandling i for bindelse med muskelsmerter,
ledsmerter, muskel restitution, gentagende belastningsskader, forstræk ninger, forstuvninger og an dre sportsrelaterede smerter. Kulde begrænser hævelse, lindrer muskelspændinger og inflammation og sikrer hurti gere restitution i forbindelse med skader og overanstreng te muskler. Kan med fordel benyttes efter træning for at lette eventuelle muskel- og ledsmerter.
Mere info: www.yourcare.dk
Det eneste,
du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 20. februar 2023: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen
Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail:
Biofrost® ActiveTM kan med fordel benyttes:
Før træning
Før et hovedmåltid
Biofrost ReliefTM kan med fordel benyttes:
Efter morgenmad
Efter træning
Alder: Køn: Mand Kvinde (sæt kryds) Hver præmie indeholder: 1 x Biofrost Relief, 100 ml. tube 1 x Biofrost ActiveTM, 100 ml. tube 1 x Biofrost brochure.
Omkring 50.000 mennesker i Danmark har leddegigt. Sygdommen kan ramme alle, men de fleste er fyldt 40 år, når de får sygdommen, og to ud af tre er kvinder.
Kilde: www.gigtforeningen.dk
Over 700.000 danskere er diagnosticeret med en gigtsygdom, og det gør gigt til en af de mest udbredte kroniske sygdomme herhjemme. Der findes mere end 200 forskellige gigtsygdomme, men heldigvis er der over tid kommet flere effektive behandlingsmuligheder, der gør livet som gigtpatient langt bedre end tidligere.
42-årige Julie Kofoed fra Vallensbæk Strand kan ikke selv huske sit første led degigt-anfald. Hun var kun 16 måneder gammel, da hun pludselig fik så store smerter, at hun holdt op med at gå og i stedet kun ville kravle. Hendes forældre tog på skadestuen med hende, og her stod det hurtigt klart, at smerterne kom fra det ene knæ. Hele benet kom i gips, men Julie Kofoed fik også en henvisning til Rigshospitalet, hvor der blev taget blodprøver og biopsi fra knæet. Julie kom videre til den børnereumatologiske afde ling, hvor hun blev diagnosticeret med leddegigt.
– Dengang i starten af 1980´erne tog man nogle ret krasse midler i brug, så jeg fik noget kraftig medicin, som havde en forholdsvis god effekt. Jeg ved ikke, hvad min leddegigt skyldes, eller om den er medfødt, men det vigtigste dengang var, at jeg hurtigt kom i behandling, siger Julie Kofoed.
Leddegigt er en autoimmun sygdom, det vil sige en kronisk tilstand, der bety
der, at immunsystemet skaber en betæn delsesreaktion, en inflammation, i ledde ne, som hæver og gør ondt. I Danmark lider omkring 50.000 mennesker af led degigt, langt hovedparten er kvinder.
Siden Julie Kofoed for over 40 år siden fik sin gigt-diagnose, er der sket markante medicinske fremskridt inden for de in flammatoriske gigtsygdomme som led degigt, rygsøjlegigt, muskelgigt og bør ne-gigt. Det er primært de biologiske medicinpræparater, som har skabt de af gørende fremskridt i den medicinske be handling. Udviklingen glæder patientfor eningen Gigtforeningen, som tæller 81.000 medlemmer og driver Dansk Gigt hospital samt de tre såkaldte Sano-cen tre, der tilbyder behandling og rehabilite ring til gigtpatienter.
– Vi ser en langt mere effektiv behand ling af de helt klassiske gigtsygdomme, og det betyder en verden til forskel for patienterne. Før i tiden så vi mennesker
med knudrede hænder og fødder, som havde alvorlige funktionstab og gennem mange år var voldsomt præget af deres sygdom. I dag sikrer den medicinske be handling, at en patient med en inflam matorisk gigtsygdom kan leve et langt mere almindeligt liv med uddannelse, ar bejde og familie. Medicinen beskytter mod væsentlige forandringer i leddene, og det er den helt afgørende forskel. Menne sker med gigt har fået livet tilbage i stedet for at være sat ud at spillet, siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.
Hun peger på endnu et stort frem skridt; nemlig at sundhedsvæsenet i hø jere grad end tidligere sørger for en hurti gere udredning og dermed en tidligere diagnosticering, som sikrer patienten den rigtige og effektive behandling så hurtigt som muligt.
Mette Bryde Lind fremhæver desuden endnu en væsentlig udvikling, som kom mer gigtpatienterne til gavn:
– På det kirurgiske felt er der sket et kæmpemæssigt gennembrud. I dag bru
Der findes over 200 forskellige gigtdiagnoser. De mest udbredte gigtsygdomme er artrose (slidgigt), leddegigt og diskusprolaps. En fjerdedel af alle langtidssygemeldinger skyldes gigt, og gigt er den næst hyppigste årsag til førtidspension.
Kilde: Gigtforeningen.
dieliv. Da hun har færdig gjort sit ingeniørstudie, følger en hård tid, som udløser et nyt gigtud brud. Medicinen kan ikke længere holde syg dommen nede, og gig ten medfører voldsom me skader på leddene, især er begge hofter hårdt ramt. Herefter følger nogle år, hvor Julie Kofoed ikke er velbehandlet, men må afprøve forskellige former for bio logisk medicin. I 2010 lykkedes det ende lig at finde det helt rigtige præparat, som har en god effekt. Julie Kofoeds hofter er dog så medtagede, at de begge skal er stattes af kunstige hofter. Hun bliver ope reret i 2011 og 2013 med gode resultater.
Det kom fra den ene dag til den anden. Helt ud af det blå. Denne gang var det mit andet knæ, håndled og kæber.
Julie Kofoed, der fik konstateret leddegigt som barn.
ger kirurgerne ny teknologi og nye opera tionsmetoder, som betyder, at man som patient er indlagt i langt kortere tid end tidligere. Når vi taler udskiftninger af led, for eksempel en ny hofte, så er de fleste hurtigt tilbage til hverdagen. Det er afgø rende vigtigt for det enkelte menneske, men selvfølgelig også for samfundet.
Men selvom der er sket mange frem skridt, ikke mindst i forhold til at bevare sit funktionsniveau, så oplever omkring 30 pct. af gigtpatienterne i en medicinsk behandling fortsat smerter. Og den vold somme, udmattende træthed, som ikke kan soves væk - den såkaldte fatigue –den kæmper langt de fleste gigtpatienter stadig med.
Vi skruer tiden tilbage til Julie Kofoeds barndom. Gigtsygdommen er aktiv til 4-5 årsalderen, hvor hun får skoldkopper med høj feber. Da skoldkopperne er væk,
og hun er rask igen, så er alle hendes gigtsymptomer forsvundet. De følgende år ligner hendes barndom til forveksling enhver anden barndom med skolegang, leg, boldspil og fritidsaktiviteter. Men da Julie Kofoed som 13-årig kommer i pu berteten, udløser det et nyt gigtudbrud.
– Det kom fra den ene dag til den an den. Helt ud af det blå. Denne gang var det mit andet knæ, håndled og kæber. Jeg blev med det samme henvist til Rigsho spitalet, og denne gang var der ikke be hov for en udredning. Vi vidste godt, hvad det var. Igen kom jeg hurtigt i be handling, blandt andet med malariame dicin, fortæller Julie Kofoed.
Efter nogle år med forskellige præpa rater lykkes det at finde en behandling, som for alvor virker for Julie Kofoed. Hun har stort set ingen bivirkninger af medi cinen og lever et helt almindeligt liv. Julie Kofoed afslutter gymnasiet, begynder at læse til ingeniør og lever et normalt stu
– I dag har jeg få smerter. Det er pri mært, hvis jeg har overanstrengt mig. Mine knæ er også ret skadede og skal skiftes på et tidspunkt, men jeg vil gerne udskyde det så længe som muligt. De smerter, jeg har nu, er eftervirkninger af leddegigten. Det kniber for mig at stå stille i længere tid ad gangen, for så låser leddene sig fast. Men smerter har jeg hel digvis kun i begrænset omfang, fortæller Julie Kofoed.
Hvad har været den største udfordring for dig? – Det er afgjort den psykiske påvirkning og at skulle acceptere, at jeg er kronisk syg. Især som teenager følte jeg, at jeg var til besvær, og det var deprimerende at skille sig ud og ikke kunne de samme ting som alle de andre. I dag, hvor jeg er velbehandlet, mærker jeg stadig den ud mattende træthed, fatigue, hver eneste dag. Jeg har fravalgt at få børn og bruger i stedet de fleste af mine ressourcer på at passe mit arbejde. Det er mit drømme job, og jeg arbejder fuld tid. Det ville ikke være muligt, hvis jeg havde børn. Når jeg har fri, så tager jeg ofte direkte hjem og skal ligge ned. Ikke for at sove, men krop pen skal have ro. Så læser jeg eller hører podcast. Min kæreste kan godt synes, at det er lidt kedeligt, men det er nødven digt, for at jeg kan fungere i hverdagen.
For mig er det et livsvilkår, at jeg ikke har et stort socialt liv, og det har jeg vænnet mig til. For andre kan det især være svært at forstå, at jeg ikke kan sove trætheden væk. Det hjælper ikke med en ekstra lur, for fatigue kan ikke soves væk. Jeg har et andet energiniveau end de fleste, og jeg prioriterer, at mit arbejdsliv skal fungere. Mit arbejde er mit kald, og det er meget vigtigt og meningsfuldt for mig.
Fysisk træning er vigtig Mens der er sket markante fremskridt i behandlingen af de inflammatoriske gigtsygdomme, så er situationen en an den, når det handler om gigtsygdomme som rygsmerter og artrose (slidgigt). Det fortæller Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.
– Artrose, som de fleste kender som slidgigt, hører sammen med rygsmerter til de store folkesygdomme. Her lider mange af kroniske smerter og er meget dårligt stillet. Den medicin, der ordine res, er beregnet til akutte smerter og ikke til smerter, som varer mellem tre og seks måneder. Der er brug for langt mere forskning på området og ikke mindst for at sætte ind med en anden behandling.
I takt med den demografiske udvik ling, hvor flere og flere lever længere, vil der også være flere, som får gigt. I perio den 2017-2030 vil yderligere 50.000 dan skere få slidgigt, som alene kan tilskrives deres alder og længere levetid.
Hvad bliver det mest afgørende i relation til gigtsygdomme i fremtiden? – Ud over mere forskning, så har vi i Gigt
Vær fysisk aktiv og hold dig i gang. Smerterne bliver kun værre, hvis du bliver i sofaen.
Gør det til en god vane at være aktiv sammen med andre.
Drop rygning helt eller skær ned på dit forbrug. Rygning øger inflammationen og påvirker din gigtsygdom negativt.
Bliv klogere på din sygdom og opsøg viden og oplysning.
Ræk ud til dit netværk og hent støtte hos andre. Snak med nogen om dine problemer. Det kan være svært for andre at se, hvor dårligt du har det, så vær åben om din sygdom.
Husk at nyde dit liv og gør de ting, som gør dig glad. Bliv ved med at deltage i sociale arrangementer, også selvom du kun kan være med en time eller to.
Spis sundt uden at være alt for restriktiv.
Respekter dine egne grænser og sørg for at prioritere dig selv.
Kilde: Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen
foreningen et stort fokus på træning og rehabilitering. Vi ved, at træning virker for patienter med for eksempel artrose i knæ og hofter. Derfor vil vi rigtig gerne have et tæt samarbejde med kommuner ne, så alle kan få den nødvendige træning gratis. Det skal ikke være den enkeltes pengepung, som afgør, om man får det rigtige tilbud. Og pengene er godt givet ud, for det betyder, at man kan fastholde folk på arbejdsmarkedet og for de ældre gigtpatienter sikre, at de kan klare sig med mindre hjælp fra det offentlige, siger Mette Bryde Lind.
Hun tilføjer, at det offentlige ikke kan bære hele indsatsen selv, men at for eninger som Gigtforeningen kan hjælpe med tilbud som gå-klubber og andre ak tiviteter, der kan støtte op om fysisk akti vitet. Det vigtigste er, at patienterne får det rette træningstilbud tidligt i deres sygdomsforløb, så der kan sættes målret tet ind. Også for Julie Kofoed er den fysi ske træning en vigtig prioritering.
– Jeg går til varmtvandstræning en gang om ugen og til yoga en gang om ugen. Begge dele passer rigtig godt til mig og min gigt. Mentalt har jeg sluttet fred med min sygdom. Det her er mit liv, og det er godt, som det er. Jeg nyder hverda gen og får det bedste ud af min situation. Og når jeg har svære perioder, så ved jeg, at der er hjælp og støtte at hente hos an dre kronikere. Der findes mange netværk, både på nettet og hos for eksempel Gigt foreningen, hvor jeg kan snakke med an dre, som forstår. Det er rigtig vigtigt at være åben og række ud til andre, siger Julie Kofoed.
Vi vil gerne have et tæt samarbejde med kommunerne, så alle kan få den nødvendige træning gratis. Det skal ikke være den enkeltes pengepung, som afgør, om man får det rigtige tilbud. Og pengene er godt givet ud, for det betyder, at man kan fastholde folk på arbejdsmarkedet.
Mette Bryde Lind, direktør Gigtforeningen.
Smerter fra slidgigt ramte led kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Til at få kontrol over generne har to metoder den bedste prognose; du skal dyrke motion, og du kan tage kosttilskud af glucosamin i den rette kvalitet.
Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock
Er du en af de mindst 300.000 dan skere, som har diagnosen slidgigt (artrose), kender du til, hvor be grænsende ledsmerter kan være. Det samme gælder, hvis du er i den lige så store gruppe, der lever med smerterne, men endnu ikke har fået diagnosen.
Smerter nedsætter din livskvalitet, og de almindelige smertestillende midler er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Effekten forsvinder gradvist og sikkert. Samtidig slider disse painkillers på kroppen.
To tiltag har dokumenteret og varende effekt mod artrose: Motion og glucosa min. De fleste kommuner har et tilbud til gigtpatienter om såkaldt GLAD-træning, der kan gøre en stor forskel på især smer ter i knæ og hofte.
I medicinskabet er den bedste lang tidsløsning stoffet glucosamin – vel at mærke i den rette kvalitet.
Bedre end smertestillende midler Glucosamin er et stof, som findes natur ligt i kroppen. Det indgår i vedligeholdel sen af ledbrusken, og det er netop skader og slid på denne brusk, som fører til slid gigt. En lang række videnskabelige artikler har dokumenteret, at tilskud af glucosa min støtter kroppens led og til en vis grad også gendannelse af brusken.
I en pilotundersøgelse fik en gruppe slidgigtpatienter enten ibuprofen eller glucosamin. Forsøget løb over 8 uger, og i den første fase var det gruppen på ibupro fen, som rapporterede om den største
smertelindring. Men ved studiets afslut ning var billedet skiftet, så der fandtes klart færre smerter hos den gruppe, der havde fået glucosamin.
Ovennævnte studie omfattede 40 delta gere. Men billedet stemmer overens med andre studier; selvom det er nærmest umuligt helt at fjerne smerter fra slidgigt, giver indtag af glucosamin over en lang pe riode patienterne en større lindring end noget andet middel, der er undersøgt.
Vælg glucosamin i den mest effektive form
Hvis du har slidgigt og gerne vil afprøve glucosamin, skal du være opmærksom på, at det naturlige stof markedsføres i to former, og den dokumenterede virkning er kun forbundet til glucosaminsulfat. I hydrokloridformen er der ikke fundet nær samme virkning.
Årsagen er formentlig, at sulfatformen er parret med mineralet svovl. Svovlfor bindelsen fungerer som en katalysator for, at glucosamintilskud kan trænge ind i cellerne og virke, som det skal.
Hvis du har svært ved at læse de små bogstaver på bøtten, når du skal finde det rette glucosaminprodukt, kan du gå efter danske midler med lægemiddelgodken delse. Denne godkendelse gives kun til sulfatformen.
Glucosamin Pharma Nord var det før ste danske middel på markedet, og det produceres fortsat i lægemiddelkvalitet som glucosaminsulfat.
Bemærk, at de bedst dokumenterede resultater af glucosamin kommer ved lang tidsbrug. Det kan anbefales at tage midlet i mindst 3 måneder, før du vurderer, om det også har haft en god virkning for dig.
Dansk Gigthospital er Danmarks eneste reumatologiske spe cialhospital med landets største reumatologiske sengeafsnit og tilbyder som det eneste sygehus i landet specialiseret reumatologisk rehabilitering under indlæggelse. Vi er blandt landets førende inden for specialiseret udredning, diagnostik og behandling af inflammatoriske såvel som non-inflammato riske gigtsygdomme.
sygdom eller visse mildere, kontrollerede og behandlede psykiske lidelser som depression.
Dansk Gigthospital driver en internationalt anerkendt forskningsenhed, som samarbejder tæt med bl.a. Syddansk Universitet. Hospitalets forskere arbejder også sammen med andre forskningsmiljøer nationalt såvel som internationalt.
Behandlings- og rehabiliteringsindsatserne tilrettelægges individuelt og foregår i et tæt samarbejde mellem patienten og et erfarent team af reumatologer, sygeplejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver. Vi modtager også plejekrævende patienter, som f.eks. har behov for kørestol eller lift, foruden patienter med en sideløbende og eventuelt dominerende sygdom, f.eks. en hjerte-
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen. Hospitalet er omfattet af det frie almindelige sygehusvalg og varetager funktionen som reumatologisk afdeling for Sygehus Sønderjylland. Hospitalet modtager patienter fra hele landet efter henvisning fra praktiserende læge, speciallæge eller sygehus.
Et liv med gigt er et liv, hvor medicin kan være nødvendig. Det gælder især leddegigt, som er en kronisk, autoimmun sygdom, hvor man har inflammation (betændelse) i leddene.
Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock
At holde styr på medicinen kan dog være en udfor dring. Derfor kan du på apoteket få en gratis medi cinsamtale, der hjælper dig med at få de gode medicinvaner indarbejdet.
Leddene gør ondt. De hæver, de er ømme, og bevægeligheden bliver dårlige re og dårligere. Symptomerne på gigt er utrolig frustrerende og kan være vold somt invaliderende. Samtidig kan det være en stor omvæltning at få at vide, at man har leddegigt og derfor skal bruge medicin. Og selvom man har taget medi cin mod sin sygdom i mange år, kan det stadig være forbundet med udfordringer og give bekymringer. Men medicinen er vigtig, for uden behandling vil de angreb ne led langsomt blive ødelagt, og der kan opstå alvorlige skader, der er uoprettelige.
Apoteket kan hjælpe dig Medicindagene kan være vidt forskellige. Må ske var der noget, der forstyrrede den daglige rutine, så du glemte at tage medicinen? Det kan også være, du er bekymret for bivirknin ger og derfor ikke har lyst til at tage medici nen? Eller måske du er i tvivl, om medicinen overhovedet virker?
Uanset årsagen er du ikke alene. For mange synes, det er svært at overskue medicinen, og nye vaner kommer ikke af sig selv. De færreste ved dog, at apoteket kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til din medicin eller har brug for hjælp til at få gode vaner omkring det at tage medicin. Det gælder uanset, om du er ny medi cinbruger eller har fået medicinen i mange år.
Apoteket tilbyder nemlig en gratis samtale med en farmaceut om din medicin, hvor du får tryghed, viden og værktøjer, så du kan føl ge den behandling, din læge har anbefalet. På
Tal med din læge og vær åben om dine smerter. Det giver lægen de bedste betingelser for at give dig den rigtige behandling.
Find en god rytme. Tag medicin på faste klokkeslæt, da det giver ro og stabilitet.
Få hjælp på apoteket, hvis du har problemer med at få taget din medicin som aftalt med lægen.
den måde kan du få etableret gode vaner. Fælles for al medicin er nemlig, at det virker bedst, hvis den bliver taget, som den skal.
Der findes to typer af samtaler:
• Medicinsamtalen til dig, der inden for de sidste seks måneder har fået konstateret en kronisk sygdom som f.eks. leddegigt og derfor har fået ny medicin. Målet med samtalen er, at du kommer godt i gang med at bruge din medicin.
• Medicinsamtalen til dig, der i mindst 12 måneder har fået medicin mod f.eks. led degigt og oplever udfordringer med at få taget medicinen som aftalt med lægen. Målet med samtalen er at støtte dig i at få gode vaner omkring medicinen, så du får den bedste effekt af den.
Læs mere på apoteket.dk/medicinsamtale.
Arbejdsrettet rehabilitering er et nyt forløb på Sano, som er udviklet specielt til dig, der har en gigtsygdom, som påvirker dig på jobbet.
Gennem 5 ugers rehabilitering får du:
• Konkrete værktøjer og strategier til, hvordan du bedst bevarer din tilknytning til arbejdsmarkedet
• Vejledning af Sanos tværfaglige team bestående af fysio- og ergoterapeut, sygeplejerske, psykolog, reumatolog og socialrådgiver
• Et forløb tilrettelagt efter dine behov med veksling mellem undervisning, træning og samtaler.
Kontakt din læge og bliv henvist til Sano, hvis du tror, at Ar bejdsrettet rehabilitering kunne være noget for dig.
Sano ligger i Skælskør, Aarhus og Middelfart. Vi er ejet og drevet af Gigtforeningen.
www.sanocenter.dk
Vi ønsker at kunne levere det allerbed ste produkt inden for kulde/varme terapi og ligeledes til at kunne leve op til de nyeste krav, standarder og kvaliteter.
Derfor vil vores man geårige og meget populære produkt Biofreeze® fra 2023 blive erstattet med Biofrost®
hurtigt uden at beskadige det område af huden, som er grader på et minut. Nedkølingen er temperaturfald
Jeg har fulgt lidt med i Gigtforeningens kampagner i forbindelse med, at jeg skulle skrive denne klumme. Jeg faldt over en del kampagner, som har fokus på ventelisteproblematikken. De lange ventelister har store konsekvenser for kronisk syge patienter, der venter på en operation. Som gigtpatient kan det være ventetiden på at få skiftet en nedslidt hofte eller et knæ, der kan være smertefuld.
Men den kampagne, der gjorde mest indtryk på mig, er en kampagne om betydningen af at føle sig værdifuld. Kampagnen har fokus på betydningen af at blive set som et helt menneske i sundhedsvæse net. Det er for mig at se en vigtig kampagne. For re torikken omkring sundhedsvæsenets udfordringer har ofte været noget forsimplet.
Alle taler vi åbent om et nødlidende sundhedsvæ sen. Politikerne står i ellevte time alle i kø for at red de os fra det endelige nedbrud. Og ligesom Gigtfor eningen har fokus på ressourcer i mange af deres kampagner, har politikerne det også. Der skal flere varme hænder til. Jeg synes, det er en ærgelig for simplet måde at tale om sygeplejersker på. Den store faglighed og ekspertise de lægger i deres arbejde, kan ikke reduceres til antal af hænder.
Selvfølgelig er antallet af sygeplejersker vigtig. Men så længe vi reducerer sygeplejersker til varme hænder, øger vi bestemt ikke sygeplejerskers faglige
Skriv til Jeanne på Helse’s facebook
stolthed og motivation for at blive i faget. Eller de unges motivation for at gå ind i faget. Der er behov for, at vi taler om den værdi, der er i sygeplejerskers omsorgsar bejde.
Når Gigtforeningen derfor fremhæver betydningen af at blive set som et helt menneske, har de fat i en altafgørende pointe. Det handler nemlig ikke kun om flere ressourcer, så vi kan sikre, at vi ikke skal aflyse operationer. Det afgørende i hele denne debat risikerer at gå tabt. Nemlig, hvilken værdi det har at blive set som et helt menneske.
Jeg kunne have politikerne mistænkt for at glemme værdisnakken og alene have fokus på antal operationer og ned bringning af ventelister. Og så risikerer vi, at patienter bliver reduceret til opgaver, der blot skal vinges af. Og mennesket bag diagnosen har ingen øje for.
Metaforen med de varme hænder risi kerer at reducere sygeplejersker til noget rent maskinelt, som vi bare skal have nok af i antal, så skal det nok gå alt sammen. Forståelsen for omsorgens værdi går tabt. Menneskeliggørelse af patienten løses ikke alene med antal hoveder, der er til rådighed, men kun ved at vi husker at prioritere omsorgen. Omsorg er altafgø rende i patientrelationer, og det kræver stor faglighed og professionalisme.
I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efter følgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.
Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.
Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helsetråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.
Når Gigtforeningen derfor fremhæver betydningen af at blive set som et helt menneske, har de fat i en altafgørende pointe.
Der er godt nyt på trapperne til de patienter og deres pårørende, der venter på udredning for demens. Danske Regioner har sammen med Sundhed Danmark indgået en ny aftale, som kan nedbringe ventelisterne og hjælpe patienter, der er henvist til undersøgelse på et hospital.
Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, udtaler om den nye aftale: – Ventetiden på at blive udredt for demens er forbundet med stor uvished og usikkerhed, og derfor er det rigtigt glædeligt, at vi nu har fået en ny aftale. Den kan forhåbentlig være med til at forkorte ventetiden, fortæller hun. Udredning er vigtigt for at finde ud af, hvad man fejler og bl.a. at vide, hvilke patienter, der kan få gavn af me dicin. Netop dette kan for nogle demens patienter forsinke sygdomsudviklingen. Den nye aftale om udredning for demens er indgået under aftalerne om ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg. Aftalen skal nu tages i brug ved, at private hospitaler eller klinikker, der er interesseret, samler et sundsfagligt team til demensudred ning. Det sundhedsfaglige team skal godkendes af Danske Regioner med hjælp fra faglige eksperter.
Borgere med neurologiske sygdomme så som hovedpine, epilepsi og Parkinsons sygdom har nu bedre behandling i sigte. Det sikrer Danske Regioner og Forenin gen af Praktiserende Speciallæger gen nem en ny aftale, de har indgået. Aftalen indebærer blandt andet, at behandlingen rykker tættere på borgeren, så denne nu kan modtage nære tilbud hos de prakti serende speciallæger i neurologi. Samtidig sikrer aftalen, at patienterne får forløb, der hænger bedre sammen. Formanden for Danske Regioners Lønnings- og Takst nævn, Heino Knudsen, er tilfreds med aftalen:
– Aftalen er endnu et skridt på vejen mod at sikre borgerne god og nær specia listbehandling. Den sikrer også et mere smidigt patientforløb, som gør, at man
som borger ikke hvert år skal tilbage til sin egen læge, før man kan fortsætte behandlingen hos en neurologisk speciallæge, siger Heino Knudsen.
I den forbindelse vil den nye aftale styrke samarbejdet mellem de praktiserende neurologer og de alment praktiserende læger. Aftalen trådte i kraft d. 1. novem ber.
Danske Regioners bestyrelse vil gen nem en ny IT-løsning sikre, at truen de og voldelige patienter ikke kan få adgang til navne på medarbejdere på hospitaler.
Hvis en medarbejder føler sig utryg, skal det være muligt at pseudo nymisere vedkommendes identitet i journaler. Derved kan patienten ikke finde frem til medarbejderen, der har behandlet dem, på webportalen sundhed.dk eller app’en MinSundhed, som det er muligt i dag.
I stedet bliver medarbejderens navn lavet om til en teknisk nøgle, så selve navnet på medarbejderen ikke fremgår synligt.
Om den nye løsning udtaler Ste phanie Lose, næstformand i Danske Regioner: Vi ønsker at sikre, at medarbej dere kan føle sig mere trygge. De skal ikke frygte vold og trusler. Hun til føjer, at der desværre har været alvorlige episoder, hvor patienter har søgt identitetsoplysninger om ansat te. Dette har naturligvis skabt uro, og derfor er håbet med den nye IT-løs ning, at medarbejderne føler sig mere trygge.
IT-løsningen forventes at være klar til brug i 2024.
D-vitamin, som vi danner, når solen rammer vores hud, bidrager til at vedligeholde vores immunforsvar. Derfor er det vigtigt, at vi opretholder et fornuftigt niveau af D-vitamin i kroppen, for eksempel ved at tage en kapsel med D-Pearls, når vi ikke får sol.
D-Pearls er små, bløde kapsler med 20, 38 eller 80 µg D3-vitamin i hver. Det gør dem lette at dosere efter årstid og sol-eksponering.
• D-vitaminet i D-Pearls er opløst i koldpresset olivenolie for at forbedre optagelsen.
• Fås nu også som D-Pearls Green: plantebaseret D3-vitamin i plantebaseret kapsel. Velegnet til vegetarer og veganere.
• Små synkevenlige kapsler, som også kan tygges.
Denne broccolisalat med kylling er let og virkelig lækker og mættende. Ingredienser til 4 personer.
• 600 g broccoli
• 1/2 salathoved
• 2 rødløg
• Saften fra 1 citron
• 8 soltørrede tomater
• 2 kyllingefileter
• 1 spsk smør
• Pinjekerner eller hakkede hasselnødder som drys
• 1 dl Acido yoghurt naturel
• 1 dl god mayonnaise
• 1 tsk honning
• 2 tsk hvidvinseddike
• Uraffineret salt og friskkværnet peber
Rengør og del broccolien i små buketter. Hak eventuelt stokken i småbitte tern. Skyl salatbladene og dup dem tørre. Skræl løgene, skær dem i skiver og læg dem i citronsaft et par minutter.
Damp eller kog broccolibuketterne et par minutter og lad dem køle af. Skær de soltørrede tomater i mindre stykker.
Steg kyllingefileterne i lidt smør på en pande og krydr med salt og peber. Skær dem i mindre stykker eller skiver, når de er færdigstegte.
Rist eventuelt forsigtigt pinjekernerne på en tør pande.
Rør dressingen sammen, dryp lidt over salaten og server resten i en skål ved siden af.
Bland salaten med de dampede broccolibuketter, den hakkede broccolistok, de marinerede rødløg, soltørrede tomater og den friskstegte kylling. Anret salaten smukt og server.
Med sin nye bog, Spar & Spis, byder Anette Harbech Olesen på suveræne tip og budgetvenlige opskrifter midt i en sparetid.
Prisernes himmelflugt har bevirket, at mange danske familier har måt tet tilpasse omkostningerne, her under ofte også madbudgettet. Spar & Spis tager dig i hånden og hjælper dig med at købe de bedste råvarer til de laveste priser. Målet med bogen er at tilbyde dig såvel velunderbyggede redskaber som brugbare tip, så du kan tilrettelægge dine indkøb opti malt og navigere i dine valg af råvarer, så du undgår store ekstraudgifter til dine måltider.
I kombination med bogens 50 delikate opskrifter sikrer du dig og din familie sund og mættende mad, der både er budgetven lig, bæredygtig og hurtig at tilberede, og som samtidig smager virkelig godt.
Anette Harbech Olesen siger selv om sin nye bog, Spar & Spis;
– Jeg har skrevet rigtig mange kogebøger i mit liv, alle med sundheden som omdrej ningspunkt, men budskabet i denne nye bog føles ekstra vigtigt at få ud. For vi må ikke lade hensynet til sundheden og glæden ved et godt måltid mad vige, fordi priserne stiger – eller, fordi du af andre grunde havner i en situation, hvor du må vende hver en krone. Under researchen til min bog, Spar & Spis, har jeg talt med mange kyndige hoveder, der på forskellig vis, også i bogen, opdaterer os på, hvad der er sundest, billigst og smager bedst. Jeg ønsker ikke at gøre min mad mere usund, mit liv ringere eller ødelægge min glæde ved god mad. Ikke så længe jeg har mulighed for at nyde mine skønne, velsma gende og mættende måltider til små penge, som jeg deler med jer alle sammen i opskrifts samlingen i min nye bog.
Her får du tre udvalgte opskrifter fra den nye bog, Spar & Spis af Anette Harbech Ole sen.
Velsmagende blomkålsfrikadeller, der kan serveres med kartofler og stuvet hvidkål.
Ingredienser til 16 18 stk.
• 1 blomkål med stok, ca. 600 g
• 1 løg
• 1 2 fed hvidløg
• 50 g havremel (blendede havregryn)
• 50 g kikærtemel
• 3 æg (eller æggeerstatning)
• 1 dl piskefløde eller havrefløde
• 1 spsk sennep
• 1 tsk tørret timian
• 1 lille håndfuld hakket persille
• Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
• Ekstra jomfruolivenolie til stegning
Riv blomkålet groft, gerne i en foodprocessor, og kom det i en skål.
Pil løget og hak det groft.
Hak hvidløget fint og bland det i blomkålen sammen med løget.
Rør de øvrige ingredienser i farsen.
Juster evt.konsistensen med ekstra havremel eller kikærtemel.
Lad farsen hvile i 10 15 minutter.
Form derefter 16 18 frikadeller med hænderne og steg dem gyldne på en pande på begge sider ved middel varme i ekstra jomfruolivenolie.
Lav gerne ekstra frikadeller, så du har til fryseren eller til nem mad næste dag.
Fiberpandekager er virkelig lette at lave, og de smager godt, både som morgenmad med yoghurt og bær og til frokost med lidt hummus og en rest grønsager til. Pande kagerne er fiberrige og mættende.
Ingredienser til 4 stk.
• 3 æg (eller æggeerstatning)
• 8 spsk havregryn
• 1 spsk loppefrøskaller (Skallin eller Husk)
• 2 spsk Acido yoghurt naturel
• 2 udblødte dadler
• 8 mandler
• 1 2 håndfulde spinat, frisk eller frossen
• 1 knsp uraffineret flagesalt
• Ekstra jomfruolivenolie til stegning
• Græsk yoghurt, bær og hakkede nødder eller hummus og grønsager
Blend æg, havregryn, loppefrøskaller, yoghurt, udblødte dadler og mandler til en grov masse. Anvender du frossen spinat, skal den drænes for væde. Tilsæt den og blend. Varm lidt olie på panden og sæt 4 små pandekager. Steg dem i 3 4 minutter på hver side, til de er gyldne. Server dem lune med din favorit topping.
Du kan supplere pandekagedejen med lidt stødt kardemomme eller vanilje for ekstra smag.
Titel: Spar & Spis
Forfatter: Anette Harbech Olesen
Omfang: 216 sider
Udgivelse: Udkom i december 2022
Forlag: Politikens Forlag.
Kalk og D-vitamin er vigtige for vores knogler – hver dag, hele livet. Kalk og D-vitamin hjælper til at forebygge knogleskørhed og findes heldigvis i mange fødevarer, særligt i de grønne grøntsager. Osteoporose foreningen hjælper dig på vej med knoglesunde opskrifter i kogebogen ”Sunde knogler – naturlig mad”. Her får du også en oversigt over ind holdet af kalk og D-vitamin i de 250 mest gængse fødevarer.
Køb ”Sunde knogler – naturlig mad” for 50 kr. på www.osteoporose-f.dk
PHA Renewal Pads er eksfolierende, cellefornyende og gen fugtende pads til hjemmebrug. De er udformet på en måde, så de modvirker tør hud og stimulerer til fornyet glød. Sam mensætningen er så mild, at produktet kan anvendes til alle hudtyper, også følsom og sensitiv hud. Har yderligere ren sende effekt ved at fjerne rester som forureninger, hudaflej ringer og eventuelle makeuprester. Padsene forbereder hu den på efterfølgende produkter. Indeholder ikke tilsat parfume, men har en mild duft af planteekstrakt (agurk, grøn te, algeekstrakt og grapefrugt).
Mere info: www.neostrata.dk
Osteoporose (knogleskørhed) har ingen symptomer, og sygdommen kan stjæle kalk fra knoglerne i årevis, før det første brud ind træffer. I bogen, Hvad er osteoporose? tager forfatterne Lars Hyldstrup og Jens-Erik Beck Jensen – begge lægeeksperter – os igennem de spørgsmål, de i årevis har fået fra osteo porosepatienter og de svar, man aktuelt kan give herpå. Bogen er skrevet til alle, der har osteoporose inde på livet - som ramt, påvir ket eller fagperson. Du får også masser af illustrationer og uddybende faktabokse, for klarende figurer og visuelle grafer, der hjælper med at formidle al den data og forskning, som ligger til grund for den aktuelle viden om den store folkesygdom, osteoporose.
Bogen er udgivet på FADL´s Forlag. Vejl. pris: 299,99 kr.
Danmark har taget et stort hop opad på ranglisten over, hvor gode lande er til at forebygge rygning. Fra at være nummer 29 er Danmark nu nummer 13 ud af 37 europæi ske lande, viser ny rapport.
Tallene kommer fra Association of European Cancer Leagues (ECL), en paraplyorganisation for europæiske kræftforeninger, der løbende rangordner de europæiske lande ud fra deres lovgivning og indsatser mod tobak.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Her får du endnu en håndfuld tip til din krops sundhed og velvære.
Politikere og organisationer taler ofte om de ældre som en ensartet gruppe, der kræver pleje og omsorg.
Man sætter ældre lig med omsorg og pleje. Det er næsten blevet en rygmarvsreaktion hos politikere og en række interesseorganisationer. Det er som om or det ældre er gået fra at være et tillægsord til at være et navneord. Det er som om, man mister sin identi tet alene ved at nå en vis alder - en retorik, som jeg finder decideret skadelig.
I den seneste valgkamp kredsede politikerne igen om de ældre som en ensartet befolkningsgruppe, der behøver pleje og omsorg, og om hvor mange penge staten bør sætte af til ældregruppen set i lyset af, at der kommer 125.000 flere danskere over 70 år frem mod 2030. Men politikerne lover ikke bare flere kro ner og øre til den aldersgruppe. De taler også alder dommen ned ved så åbenlyst kun at fokusere på den økonomiske byrde ved at have en voksende befolk ningsgruppe over 70 år. Det har jeg og andre ald ringsforskere for nylig redegjort for i en artikelserie i Kristeligt Dagblad.
I Danmark er der ca. 1,2 mio. borgere over 65 årog netop den aldersgruppe bruger Danmarks Stati stik og andre offentlige instanser som definition på det at være ældre, som dermed sættes i bås som en utydelig, ansigtsløs befolkningsgruppe uden nuan cer overhovedet.
Med afsæt heri bliver “de ældre” i den of fentlige debat fremstillet som en masse svækkede demensramte og syge mennesker, som tilmed er en trussel mod den danske økonomi. Og det til trods for, at de nye pensi onister har et historisk godt helbred. Et fak tum som nærmest altid bliver overset i den offentlige debat. Det ses også i, at man nu planlægger en ny ældrelov, som efter min mening er vanvittigt. Den burde i stedet hed de omsorgslov, ikke ældrelov, for loven ved rører reelt kun dem, der har brug for omsorg og pleje. At kalde loven en ældrelov er i sig selv med til at afspore debatten om de ældre, da den giver et helt forrykt billede af, hvad det vil sige at være over 65 år i Danmark. Jeg tror faktisk, at det er de færreste i Danmark, der ved, at det kun er tre procent af alle pen sionister, der bor på et plejehjem. Tænk en gang kun tre procent!
Det dokumenterer i den grad, at et retvi sende billede af at komme op i årene nær mest er fraværende og derved er med til at skabe en stereotyp og forvrænget debat blandt beslutningstagere, som burde vide bedre. Der skal langt flere nuancer og positive fortællinger ind i den offentlige samtale. De kunne f.eks. bygge på, at flere studier viser, at ældre generelt nu har både bedre helbred, funktionsevne og livskvalitet end tidligere.
Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2023. I januar er det aldringsforsker og forfatter, Henning Kirk.
Jeg tror faktisk, at det er de færreste i Danmark, der ved, at det kun er tre procent af alle pensionister, der bor på et plejehjem.
Trods et fald i danskernes rekordhøje indtag af øl, vin og spiritus i det seneste årti er der stadig grund til bekymring, advarer Sundhedsstyrelsen. Et for stort alkoholforbrug giver risiko for alvorlige sygdomme, sociale konflikter og udviklingsskader hos unge.
Danskernes alkoholforbrug har været faldende i løbet af det seneste årti, men der er fortsat grund til bekymring. Sådan ly der den overordnede konklusion i den nyeste udgave af Sundhedsprofilen – den største undersøgelse af danskernes sund hed med 180.000 deltagere foretaget af Sundhedsstyrelsen – fra 2021. Bekymrin gen skyldes bl.a., at salget af alkohol til danskere over 18 år steg fra 9,2 liter i 2020 til 10,4 liter i 2021 efter 10 års nedgang i salget.
Hos Statens Institut for Folkesundhed har direktør Morten Grønbæk ikke et klokkeklart bud på årsagen til væksten, men ser stigningen som affødt af den mærkelige tid med corona, vi var igen nem.
10,4 liter alkohol svarer til 13,3 gen stande om ugen. Det er næsten to øl pr. mand eller kvinde hver eneste dag året rundt. Og mange af os – faktisk hver sjet te – drikker så meget, at de overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse for alkohol på højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på den samme dag.
Hver syvende dansker drikker for meget
Tallene understreger danskernes store hang til alkohol. Hver syvende af os, sva rende til 860.000, åbner en pilsner, træk ker en flaske vin op eller snupper en sjus så ofte, at de har et storforbrug. 585.000 har et direkte skadeligt forbrug af alko hol, 140.000 er afhængige af alkohol, mens knap 20.000 er i alkoholbehand ling, ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen.
Optælling eller ej; vi indtager våde va rer flere gange om ugen i forhold til bor gerne i de andre nordiske lande og har også den største andel af rusdrikning, dvs. at man drikker fem eller flere gen stande ved samme lejlighed.
De mange udbringninger af ’Skål og skide være med det’ kan have alvorlige følger. Et stort alkoholforbrug er nemlig helt el ler delvist årsag til over 200 internationalt klassificerede sygdomme og tilstande, ifølge Sundhedsprofilen, der er blevet ud arbejdet af Sundhedsstyrelsen fire gange siden 2010.
Blandt lidelserne er en lang række kræftformer, hormonforstyrrelser, nerve betændelse, knogleskørhed, akut og kro nisk bugspytkirtelbetændelse, skrum pelever ud over afhængighed og søvnforstyrrelser samt påvirkning af fo stret ved graviditet. Oveni de menneskeli ge omkostninger koster overforbrug og misbrug af alkohol årligt samfundet mil liarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og behandling af sygdomme.
Udover en øget risiko for helbreds mæssige konsekvenser er der større fare for konflikter og andre negative sociale konsekvenser samt ulykker. Hvert år dør over 3.000 personer med alkohol som en ten den primære eller medvirkende dødsårsag. Det svarer til omtrent 6 pct. af alle dødsfald i Danmark, konstateres det i Sundhedsprofilen.
Ifølge en rapport fra Kræftens Bekæm pelse går vi ikke synderligt meget op i, om vi er på vej mod et overforbrug af øl, vin og spiritus. Kun 41 pct. af voksne danskere kan således angive Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Men det er vigtigt at ken de dem, så man f.eks. ved at tælle efter i løbet af en uge kan afgøre, hvornår der ry ger for meget indenbords, siger Peter Da lum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
På baggrund af rapporten tilføjer han, at 56 pct. af voksne danskere med et ugentligt alkoholforbrug aldrig tæller, hvor mange genstande de drikker i løbet af en uge.
Risikoen for sygdom og skader stiger med stigende forbrug, men måden, man drikker på, påvirker også risikoen for syg dom og skader. Således stiger risikoen markant, hvis man drikker mere end tre genstande ved samme lejlighed. Især mænd er i farezonen, da de i langt højere grad end kvinder rusdrikker, hvor de altså får mindst fem genstande indenbords til f.eks. en fest. Mænd udgør også langt den største del af gruppen, som får mere end 10 genstande om ugen.
Lyst til at nedsætte
På plussiden kan Sundhedsprofilen for tælle, at stadig flere i gruppen af danske re, som overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, har fået nok og gerne vil nedsætte forbruget af alkohol.
Desuden har der været et fald i antal let af dem, der rusdrikker hver uge. Siden 2013 har faldet været særligt stort blandt yngre, hvor færre blandt dem drikker mere end 5 genstande ved samme lejlig hed og mere end 10 genstande om ugen.
Det er positivt, for børn og unge er især i risiko for skader, og for at alkohol
Synes du, at du har lige lovlig let ved at få lyst til alkohol, og vil du gerne lægge dine vaner om? Så er her nogle tips.
Sluk tørsten i vand
Et godt tip er at slukke tørsten i vand, så du ikke drikker alkohol, fordi du er tørstig. Sørg også altid for at drikke vand i løbet aftenen. Det kan skære ned i antallet af genstande.
Vælg det alkoholfrie alternativ
Der er efterhånden både i supermarkeder og restauranter mange alkoholfrie drikkevarer, der kan fungere som gode alternativer til alkohol.
Ingen øl og vin i køleskabet
Når der er øl og vin på køl, kan det være fristende lige at snuppe en genstand til hverdagsmaden. Et tip er først at lægge øl/vin på køl samme dag, som de skal drikkes. Så kan det være nemmere at skære ned på hverdagsforbruget.
Få mere inspiration: www.dropdeligegyldigegenstande.nu
Kilde: Kræftens Bekæmpelse.
kan påvirke hjernens udvikling. Desuden hænger en tidlig alkoholdebut sammen med et stort forbrug af alkohol i voksenli vet, påpeges det i Sundhedsprofilen.
Danske unge er dog stadig suveræne indehavere af europarekorden i druk. Ikke alene fordi de drikker langt hyppigere end jævnaldrende europæere, de drikker også langt flere Smirnoff Ice, Somersby og sprut og har en tidligere alkoholdebut. I det hele taget betyder det ’at drikke’ meget for un ges sociale relationer, da det udgør en stor del af den danske ungekultur – ligesom socialt samvær i Danmark traditionelt er centreret om alkohol. Og hvem kender ikke udtrykket ’pinligt ædru’, der nærmest får et fravær af promiller i blodet til at fremstå som ja, noget pinligt?
Optræk til opgør med liberal kultur Men hvorfor drikker danskerne så meget? Fordi alle andre gør det, og fordi vores li berale alkoholkultur skaber gode rammer for at få en brandert på, forklarer Veroni ca Pisinger, akademisk medarbejder hos Statens Institut for Folkesundhed, SDU. I sin rapport ’Hvorfor drikker vi så meget i Danmark?’ fastslår hun, at 95 pct. af dan skere over 15 år drikker alkohol, mens kun 5 pct. holder sig fra de våde varer.
Hertil kommer, at tilgængeligheden af alkohol i Danmark er blandt den højeste i Europa. Samtidig er prisen på alkohol og minimumsalderen for salg – 16 år for at købe produkter med op til 16,5 pct. alko hol og 18 år for stærkere varer – lav.
Liberal kultur eller ej, hverken unge el ler voksnes drukkultur går upåagtet hen. Det er snart 20 år siden, at alkohol på of fentlige og private arbejdspladser blev forbudt, og hvad angår børn og unge, har kommunerne gennem en årrække øget fokus på at forebygge alkoholforbruget.
Kun 41 pct. af voksne danskere kan angive Sund hedsstyrelsens lavrisikogrænser. Men det er vigtigt at kende dem, så man f.eks. ved at tælle efter i løbet af en uge kan afgøre, hvornår der ryger for meget indenbords.
Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Blandt andet gennem samarbejde mellem skole, forældre og SSP, forældre netværk og fællesregler for alkohol i grundskolens ældste klasser samt udvik ling af alkoholpolitikker på ungdomsud dannelser. Og noget tyder på, at stadig flere danskere tænker sig om en ekstra gang, inden der skal knappes pilsnere op. I hvert fald når det handler om de unge. Således synes 53 pct. af danskerne, at en lov om en minimumsalder på 18 år for køb af alkohol på ungdomsuddannelserne, ek sempelvis til fester og fredagsbar, er en god idé. Og 41 pct. går ind for helt at forbyde udskænkning af ungdomsuddannelserne, fortæller Veronica Pisinger i rapporten ’Hvorfor drikker vi så meget i Danmark?’. Det ser hun som en tendens til opgør med den liberale danske alkoholkultur.
Én genstand svarer til:
• 1 almindelig øl
• 1 glas vin
• 1 alkoholcider (f.eks. Somersby eller Mokaï)
• 1 alkoholsodavand (f.eks. Bacardi Breezer eller Smirnoff Ice)
• 1 drink/cocktail
• 1 stort shot stærk spiritus (f.eks. vodka eller tequila)
• 2 store shots mindre stærk spiritus (f.eks. Ga Jol eller Fisk)
• 1 flaske vin = 6 genstande, 1 flaske spiritus = 20 genstande.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Han sidder og græder med hovedet i hænderne. Han har næsten lige sat sig i stolen, og jeg har kun nået at spørge ham om, hvad jeg kan hjælpe med. Jeg ven ter, og der går et minut eller to, før der bliver stille. Han ser op, stadig uden at sige noget. Sådan sidder vi lidt, uden at der bliver sagt et ord, men alligevel får han fortalt mig, hvad der er galt.
Han er faldet i igen.
Vi har kendt hinanden i syv år. Han er 42 år gammel og far til 2 børn på 10 og 12 år. Han er en kærlig far og et elskeligt menneske, der altid er opmærksom og venlig.
Inden jeg blev opmærksom på hans alkoholmis brug, havde jeg ikke haft tanker om, at der var pro blemer – hverken privat eller på arbejde. Når han er kommet i lægehuset, har det primært været med børnene og småting som infektioner og lignende. Det var først, da han blev skilt for to år siden, jeg blev opmærksom på, at der var noget galt.
Hans kone forlod ham pga. hans alkoholmisbrug, der allerede dengang var betydeligt. Efterfølgende er det gået ned ad bakke, og da hun havde forladt ham, blev hans misbrug kun endnu værre.
I den periode kom han i lægehuset et par gange, men trak sig langsomt ind i sig selv og blev mere og mere isoleret. For et år siden mistede han sit job, flyt tede ind i én af byens boligblokke og havde stort set ingen kontakt med sine børn. Han endte med at bli ve indlagt med alkoholforgiftning, efter at han var besvimet i en dagligvarebutik, hvor han var inde for at handle. Efter indlæggelsen kom han på et afvæn ningsophold og har været alkoholfri i en lang perio de. Han har fået et nyt job og er begyndt at have børnene hver anden weekend.
Altså indtil for nylig.
Han fortæller mig, hvad jeg allerede ved. Han er faldet i igen. Han har følt sig alene og presset på ar bejdet. De mange aftner uden familien og uden de gamle venner, som han har drukket med, blev for svære at komme igennem.
Han startede med at drikke for sig selv og kunne i nogle uger overbevise sig selv om, at han kunne styre det. Indtil en morgen, hvor hans arbejdsgiver sendte ham hjem, fordi han var beruset.
Det er to uger siden nu, og han har ikke været på arbejdspladsen siden. Hans eks kone har sagt til ham, at han ikke kan se børnene, så længe han drikker, og han er begyndt at drikke sammen med sine gam le venner igen.
Han siger, det er ”fucked,” og jeg giver ham ret. Jeg har smidt det hele på gulvet igen. Jeg giver ham ret. Det er ikke fordi, jeg ikke forstår ham. Jeg ønsker at hjælpe ham.
Jeg forstår godt, hvilken underliggen de psykologi, der har ført til, at han igen er faldet i. Faktisk har han klaret det over raskende godt siden sin indlæggelse for et år siden. Selv om det er svært, og selv om han gør det så godt, han kan, er det bare ikke godt nok. Det er ikke godt nok for hans børn, det er ikke godt nok for hans arbejdsgiver og slet ikke godt nok for ham selv. Han kan ikke gøre det alene.
Vi taler om, hvad der er sket. Han ved godt, at han ikke kan klare det selv, og vi aftaler, at han ringer til sin mentor fra Anonyme Alkoholikere. Han har brug for at blive holdt i hånden endnu engang. Jeg lover at være med på rejsen og hen viser ham til alkoholambulatoriet, og vi aftaler en ny konsultation om 14 dage.
Da han rejser sig, siger han, at han godt kan forstå, hvis jeg heller ikke gider bruge mere tid på ham.
Jeg stopper ham og spørger, om det er den oplevelse, han har. Han tænker lidt og siger så, at han godt ved, at jeg gerne vil hjælpe ham, men at han føler, at han er uværdig, fordi han ikke kan finde ud af at gøre noget som helst rig tigt. Jeg fortæller ham, at det lige præcis er denne svære situation, som jeg gerne vil være en del af, og at det særligt er når det er svært, at det er vigtigt, at han be der om hjælp.
Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være special læge i almen medicin interesserer Henrik sig for led , muskel og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.
Lige på den anden side af Øresund, mindre end en times kørsel fra København, ligger den gamle domkirkeby Lund. Her kan I tjekke ind til en lille luksuriøs ferieoplevelse, hvor I bor på byens fineste hotel og bydes velkommen med en dejlig søndagsmiddag i restauranten. Og man føler sig i godt selskab i disse rammer, hvor historiske stregtegninger er rammet ind og hængt op som vidner på alle de prominente gæster, der tidligere har frekventeret Grand Hotel Lund. I er havnet i en lille, romantisk tids lomme midt i byens mylder, hvor man foruden den eksklusive arkitektur og historiske sjæl fra opførelsen i 1899 også har bevaret et service niveau fra før, verden gik af lave.
Pr. pers. i dbl. værelse 1.299,Pris uden rejsekode 1.449,-
• 2 overnatninger
• 2 x morgenbuffet
• 1 x 2-retters søndags middag i hotellets bistro Gambrinus
• Check-out kl. 12
Ankomst søndage 8.1.-17.12.2023.
Hygge og historie går hånd i hånd, når I tjekker ind til en romantisk miniferie på Den Gamle Grænsekro ved Christians feld. Her bor I midt i Sønderjyllands sjæl, for det var lige uden for disse vinduer, Kong Chr. X steg på sin hvide hest og red direkte ind i sønderjydernes hjerter ved Genforeningen i 1920.
Valgfri ankomst t.o.m. 20.12.2023.
nætter 1.549,•
Schloss Krugsdorf ligger i den lille landsby Krugsdorf i Meck lenburg-Vorpommern tæt ved grænsen til Polen. Slottets historie går 500 år tilbage i tiden, og dengang blev her opført en ridderborg, som senere blev til et adeligt slot. I dag er slot tet blevet renoveret fra yderst til inderst til glæde for gæster med forkærlighed for romantik og stemning.
Ankomst søndag til onsdag t.o.m. 19.12.2023.
• 3 overnatninger
• 3 morgenbuffet
• 3 x 3-retters middag
• Fri greenfee uden tidsbe stilling til slottets golfbane
Hotellet er noget nær opfyldelsen af den italien ske drøm for os skandinaver. Turen hertil går over Dolomitternes karakteristiske bjerglandskaber, gennem grønne vinmarker og cypresalléer, cika desang og små, søvnige landsbyer.
Ankomst 1.2.-6.12.2023.
Hotel Nørrevang HHH i badebyen Marielyst Vinteridyllen på Sydhavsøerne ligger for dine fødder, og her mærker man roen indfinde sig i det smukke landskab. Her er det ikke svært at blive begejstret over alle oplevelsesmu lighederne, når det kommer til natur, kultur, gastronomi og spændende ferieeventyr. I skal bo i den populære badeby Marielyst, som lig ger på Falsters smukke østkyst – ikke langt fra Danmarks sydligste punkt – og jeres stråtækte bindingsværkshotel er så dansk, som det kan blive: Hotel Nørrevang er et nostalgisk bade hotel med lang historie som bondegård, bageri og sommerpensionat.
Kolobrzeg en af de smukkeste kurbyer ved den polske østersøkyst og er et populært rejsemål for en afslappende miniferie året rundt eller på en længere sommerferie. Hotel Solny ligger blot 850 meter fra Østersøens strand.
Valgfri ankomst t.o.m. 19.12.2023.
Her i Schleswig-Holsteins hovedstad Kiel er I landet på en populær feriedestination, blot en times kørsel fra den danske grænse og helt perfekt til en afkoblende og ople velsesrig miniferie for store og små. I bor på 4-stjernet, familievenligt strandhotel med blandt andet indendørs swimmingpool og stor solterrasse – idyllisk beliggende ved bredden af Kiel Fjord med udsigt over det blå vandspejl.
Pr. pers. i dbl. værelse
Pris uden rejsekode 1.599,-
• 2 overnatninger
• 2 x morgenbuffet
• 1 x 2-retters middag på ankomstdagen
• Velkomstdrink
Valgfri ankomst t.o.m. 29.3.2023.
i Kitzbühelalperne i Pillerseetal – en fremragende beliggenhed til en aktiv ferie for familier såvel som par.
Valgfri ankomst 18.5.-28.10.2023.
Foldens Hotel HHH
Foldens Hotel har været en del af Skagens historie siden 1899, og de gamle mure midt i byens bankende hjerte er fyldt med romantik og nostalgi, der rækker tilbage til dengang, Krøyer, Drachmann og Ancher spadserede rundt i gaderne.
Valgfri ankomst t.o.m. 30.5. og 1.9.-19.12.2023.
Pr. pers. i dbl. vær. 1.549,-
Pris uden rejsekode 1.699,Pristillæg 7.4.-27.4: 350,-
Valgfri ankomst t.o.m. 26.4.2023.
3 nætter 1.649,-
Pr. pers. i komfortdbl. vær.
Pris uden rejsekode 1.349,Pristillæg 1.4.-31.5. og 1.9.-31.10.: 300,-
• 2 overnatninger
• 2 x morgenbuffet
• 1 x 2-retters middag inkl. velkomstcocktail
REJSEKODE: HELSE eller 70 20 34 48
Sognepræst Lone Vesterdal og praktiserende læge Inger Uldall Juhl står bag samarbejdspro jektet, Lægen og Præsten, som er ved at brede sig til hele landet. I et perspektivrigt samarbejde, der gavner både patienter, sognebørn og dem selv, skaber de rum og platform til også at vurde re sygdom ud fra en åndelig eksistentiel vinkel, som både er med til at lette presset på den en kelte og på sundhedsvæsnet.
Vi ser på, hvad der er op og ned i forhold til de gængse retningslin jer for at bekæmpe overvægt hos både børn og voksne. Sundheds myndigheder og eksperter har været uenige som, hvad der skal fokuseres mest på, både når det handler om at forebygge overvægt og behandle den. Er det vægtkontrol eller en mere bred anskuelse af den enkeltes livsstil og sundhed?
Hvordan kommer man ud af et alkoholmisbrug? – og ikke mindst, hvordan forbliver man fri af alkoholens lænker? Det kommer vi ind på i næste afsnit af vores artikelserie om alkohol. Vi ser også på, hvad man kan
NEOSTRATA tilbyder alt, hvad du har behov for, så du kan holde huden i en god kondition. Når huden renses, eksfolieres, genfugtes og beskyttes med effektive produkter, vil den være i god form, og alderstegnene bliver udsat. Din NEOSTRATA-klinik hjælper dig med at analysere din hud og udarbejder produktanbefalinger, som tager særligt hensyn til dig. Kombinér med effektive peelingbehandlinger, som renser i dybden og reparerer og gør huden mere modstandsdygtig mod påvirkninger udefra. På vores hjemmeside finder du en klinik tæt på dig!
NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic
