I samarbejde med Danske Regioner og en lang række patientforeninger.
TA' DIT MAGASIN MED HJEM
I samarbejde med Danske Regioner og en lang række patientforeninger.
TA' DIT MAGASIN MED HJEM
LÆGEN & PRÆSTEN
Forbundethed skaber livsmod, når sjælen smerter
DIABETES
Lav fødselsvægt giver livslang risiko for udvikling af alvorlig type 2-diabetes
OPSKRIFTER
Fix din fordøjelse og få ro i maven
52,6% AF DEN VOKSNE BEFOLKNING I DANMARK ER OVERVÆGTIGE
Uenighed om, hvem ny vægttabsmedicin skal gives til
TEMA
Overvægt
Ved et tilfælde opdagede pensionist Karen Sørensen, at synet på hendes højre øje var sløret. Hun tog til Louis Nielsen, hvor optikstuderende Jeanett Febæk fandt tegn på en blodprop og hjalp hende til øjenlægen
- Mon det er grå stær? tænkte Karen Sørensen på 65 år, da hun en fredag formiddag i maj 2022 kørte de 10 kilometer fra sit hjem i Brørup til Louis Nielsen i Vejen.
Hun var lidt nervøs. Aftenen inden havde hun opdaget, at synet på hendes højre øje var helt sløret.
- Da jeg lukkede venstre øje, så det ud, som om spejlet på badeværelset var helt dugget til. Det var dog ikke spejlet, den var gal med, men højre øje. Som om et gardin var trukket ned foran det, husker Karen Sørensen.
Hun bestilte derfor en tid hos Louis Nielsen næste dag:
- Jeg havde længe tænkt på, at jeg skulle have nye briller. Og jeg vidste, at Louis Nielsen har udstyr til at undersøge øjnene. Så kunne de jo kigge på mit øje, fortæller hun.
Studerende opdagede blodprop
Optikstuderende Jeanett Febæk tog imod Karen Sørensen i butikken og foretog en synstest med sundhedstjek. Jeanett var på det tidspunkt ved at afslutte sin praktik i butikken og er færdig som optiker i februar 2023.
- Vores udstyr kan tage billeder af øjets nethinde. I Karens tilfælde kunne jeg hurtigt se, at der var tegn på blødning i det højre øje. Det kan indikere, at der har været en blodprop, fortæller Jeanett Febæk.
Samtidig afslørede synstesten, at Karen Sørensen kun havde 15 procent syn på højre øje, mens det venstre var normalt. Farver og dimensioner på højre øje var også påvirket, viste yderligere undersøgelser.
Jeanett Febæk tog fat i sin kliniske vejleder Sebastian Boye Scheel, som er
butikkens ejer og chefoptiker, og fik ham med ind over undersøgelserne.
- Vi var ikke i tvivl om, at Karen skulle ses af en øjenlæge hurtigst muligt for at få undersøgt øjet nærmere, siger Jeanett Febæk.
- Det hele gik stærkt, men de var gode til at fortælle, hvad de så, og at de gerne ville have mig undersøgt nærmere. Det gjorde mig tryg, at der blev handlet hurtigt, fortæller Karen Sørensen.
Reagér hvis noget er galt
- At have et godt syn betyder alverden. For eksempel når jeg skal lege med mine børnebørn, fortæller Karen og fortsætter:
Til øjenlæge samme dag
Derfor sendte hun efter aftale med Karen Sørensen billederne til Louis Nielsens øjenlægenetværk for at få deres vurdering. Samtidig ringede Sebastian Boye Scheel til den lokale praktiserende øjenlæge.
Øjenlægen undersøgte Karen samme dag og konstaterede en blodprop i øjet, som krævede behandling på hospitalet.
På Sønderborg Sygehus fik hun behandlet blodproppen med indsprøjtninger ad flere omgange. Nu er synet oppe på 85 procent, og Karen har endelig fået sine nye briller.
- Derfor er jeg glad for, at jeg reagerede, fik undersøgt øjet og kom hurtigt i behandling, så jeg ikke fik langvarige følger af blodproppen.
Chefoptiker Sebastian Boye Scheel er også glad for, at butikken kunne hjælpe Karen Sørensen. Han opfordrer til, at man søger optiker eller øjenlæge, hvis man oplever vedvarende gener ved synet, som ikke forsvinder af sig selv:
• Alle kunder, som får foretaget synstest hos Louis Nielsen, tilbydes også et sundhedstjek. Det kan vise, om øjnene fremstår normale, eller om noget bør undersøges yderligere.
• Louis Nielsens optikere finder ca. 150 gange om året tegn på en blodprop hos kunderne og konsulterer kædens øjenlægenetværk.
• Louis Nielsen har et unikt øjenlægenetværk med 12 danske øjenlæger. De sidder klar til at vurdere målinger og billeder, som optikerne sender ind. Øjenlægerne giver en vurdering inden for 72 timer, og henviser til øjenlæge eller hospital, hvis det er relevant. Butikkerne har desuden et akutnummer til øjenlægenetværket, hvis det haster.
- Vi optikere stiller ikke diagnoser, men vi er uddannet i at kende det raske fra det syge, og har vi mistanke om sygdom, kan vi hjælpe kunden hurtigt videre til øjenlæge, forklarer han og tilføjer:
- Hellere få synet tjekket én gang for meget end én gang for lidt.
Bestil synstest på louisnielsen.dk
Pensionist Karen Sørensen er glad for, at hun reagerede hurtigt og tog til optikeren, da synet på højre øje pludselig var sløret. Efter flere måneders behandling for en blodprop i øjet er hendes syn snart normalt igen.Det hele gik stærkt, men de var gode til at fortælle, hvad de så, og at de gerne ville have mig undersøgt nærmere.”
- Karen Sørensen
Finansiering i samarbejde med
Ny viden om tinnitusbehandling
Lenire® er den første tinnitusbehandling, der i et stort klinisk studie har vist sig at kunne lindre og forbedre tinnitus. Behandlingsmetoden er testet i forsøg med sammenlagt over 500 patienter, og studierne er dermed blandt de største og længst opfølgende kliniske forsøg, der nogensinde er udført på tinnitusområdet. Det nyligt publicerede kliniske studie TENT A2 viste, at hele 95 % opnåede forbedring af deres tinnitus, efter 12 ugers behandling, og 91 % af deltagerne opnåede en reduktion, der var holdbar 12 måneder efter endt behandling.
Om behandlingen
Lenire® anvender såkaldt neuromodulation, hvor den patenterede toungetip® leverer milde elektriske impulser på tungen, der kombineret med lyd igennem hovedtelefoner, kan stimulere hjernens plasticitet og dermed give vedvarende forbedringer af tinnitus. Behandlingen foretager du hjemmefra igennem et forløb på 12 uger med tre konsultationer undervejs. Vi guider dig med indledning, opfølgning og evaluering. Møderne kan både foretages online eller i klinikken. Efter endt forløb beholder du udstyret og kan forsætte behandlingen, hvis du ønsker det.
95% 91% 87,8%
95 % af de behandlede deltagere fik en forbedring af tinnitussymptomernes sværhedsgrad, ved evaluering efter 12 ugers behandling*.
91 % af de behandlede deltagere oplevede fortsat forbedring af tinnitussymptomernes sværhedsgrad, når de blev evalueret 12 måneder efter behandlingens ophør*.
*Conlon et al., Different bimodal neuromodulation settings reduce
Hvordan blev resultaterne målt?
Tinnitus Handicap Inventory (THI) er en klinisk standard til måling af tinnitus indvirkning på en persons dagligdag. Skalaen går fra 0 - 100, og jo højere tal desto værre er belastningsgraden af tinnitus.
En reduktion af en persons THI-tal giver således en forbedret livskvalitet for patienten.
87,8 % af deltagerne ville, adspurgt ved deres sidste besøg, anbefale Lenire®-behandlingen* til andre med tinnitus.
Om Specialklinikken Borgå
Vi har igennem en årrække specialiseret os i behandling af tinnitus og tilbyder, som de eneste i Danmark, alt fra omfattende behandlingsophold med daglige laserbehandlinger, til onlineforløb med Lenire eller frekvensbaseret lydterapi.
Vi tager din tinnitus seriøst. Kontakt os for en uforpligtende samtale.
Helse / Udgave 02 / marts 2023
Præster er værenspersoner, og vi læger er meget resultatorienteret. Ved at give folk det bedste fra begge sider hjælper vi dem med at komme hjem til sig selv – til at kunne klare livet bedre.
Interview
Interview:
10 Lægen & Præsten: – Forbundethed skaber livsmod, når sjælen smerter
Tema: Overvægt
18 Er vi på vej væk fra vægttabsparadigmet?
24 Psykologen: Så er der serveret. Et stykke med skyld
26 Vægten og overvægten
28 Krom holder blodsukkeret stabilt
Værd at vide
34 At synge sig sund sammen
Fokus på diabetes
46 Lav fødselsvægt giver livslang risiko for at udvikle alvorlig diabetes type-2
Artikelserie om alkohol
60 Da byens sjoveste – og fuldeste – bager blev tørlagt
Er vi på vej væk fra vægttabsparadigmet?
Flere eksperter opfordrer til mindre fokus på overvægt og vægttab i både samfund og sundhedsvæsen, da det ikke bidrager til en sundere livsstil – tværtimod. Uenighed om, hvem ny vægttabsmedicin skal gives til.
34
46 Lav fødselsvægt giver livslang risiko for at udvikle alvorlig type 2-diabetes
Livskloge bemærkninger kan komme fra de alleryngste – og det er interessant og livgivende, hver gang det sker. For børn har jo i sagens natur endnu ikke haft mulighed for at tanke erfaringer og visdom fra et langt liv. Men de har til gengæld noget, som ofte går tabt i takt med, at leveårene hober sig op. Nemlig at se verden, som den er – uden filter og omsvøb med en evne til at forholde sig til omverdenen uden pæne omskrivninger af, hvad de ser og hører. At det forholder sig såden, oplevede jeg igen for nylig, da jeg sad på en færge på vej til arbejde. Ind kom en bedstemor med to små børn. Det var en iskold og blæsende dag, så der var godt gang i bølgerne under os og færgen.
Pludselig lød det fra et af børnene: "Hvis vi falder i vandet nu, dør vi så?" Bedstemoderen tøvede med at svare. Men så sagde hun: "Ja, vandet er så koldt, at vi falder i søvn, hvis vi falder ned i det."
"Falder i søvn?" lød det med en blanding af forargelse og forvirring fra pigen. "Man falder da ikke søvn. Man dør da!" Derefter fulgte en længere forklaring, om at det kolde vand får en til at miste bevidstheden, inden livet ebber ud. Pigen var tydeligt ikke tilfreds med svaret. Jeg sad og fulgte ordvekslingen med stor interesse og med et smil på læben. For en af de store gevinster ved at være på farten blandt andre, er, at der kan falde uventede guldkorn af, når man er med på en lytter. Og ja, det er ofte børn, der som drengen i H.C. Andersens eventyr om kejserens nye klæder er den, der gør opmærksom på, at kejseren ikke har noget tøj på. Befriende er det, når fernis og masker står for fald. At kunne se realiteterne i øjnene uden hang til omsvøb er godt for sjælen - og det kan barnlige sjæle hjælpe os med.
Jette Warrer Knudsen, Redaktør
Nr. 02/2023 (32119)
69. årgang
ISSN 0018-0149
Forsidefoto:
Shutterstock
Tryk: Aller
Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House
Innovations Allé 3, 7100 Vejle
T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net
Web: www.magasinethelse.dk
Art Director:
Camilla Riber
Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør
Jette Warrer Knudsen Redaktør
Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse
Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)
Jens Rikardt Andersen
Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)
Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)
Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net
Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.
ANNONCESALG
Kristina Langberg T: 2597 4450, kristina@frontmedia.dk
DISTRIBUTION
Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.
Læsertal iflg. Gallup: 300.000
Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542
Helse årsabonnement koster 289,- for 8 numre
Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.
For en af de store gevinster ved at være på farten blandt andre, er, at der kan falde uventede guldkorn af, når man er med på en lytter.
Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.
- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen… Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.
Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.
- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.
Pudsigt nok var det, da Fredrik
Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?
Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.
Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og knogler
søgte behandling for sin skulder, at han fik et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs effekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse.
Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mineralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.
- Jeg gik på jagt efter et plantebaseret præparat og fik øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.
- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, efter at han begyndte på Virizil.
Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.
Mineralet zink er vigtigt for din produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.
Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.
og ansigt.
Energi og udholdenhed
Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.
RING: 82 30 30 40
Mandag-fredag kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning
KR. 169,- (inkl. fragt kr. 208,-) for 90 tabletter
WEB: WELLVITA.DK
Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget.
Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.
Når vi skal have ren besked om vores helbred, og hvordan vi kan gøre det bedre ... så holder mange af, at det er sundhedsprofessor Bente Klarlund, som fortæller.
I sin nyeste udgivelse beretter Klarlund om det, der har været hendes primære forskningsspeciale, nemlig immunsystemet. Hun beskriver, hvordan immunsystemet har at gøre med næsten alt, som sker med dit helbred. Og, hvordan du derfor også selv kan påvirke og styrke dit immunsystem med bedre livskvalitet til følge. Ingen magiske tricks, men forskningsbaserede og temmelig personlige råd.
Personerne i Guldagers romaner kan være komiske, men ikke helt latterlige. De er ret almindelige, men fuldstændig deres egne. Deres historie kan skære i hjertet, men du får også smil undervejs.
Birgithe i denne roman er vred og i krise. Hun er nok lidt isoleret midt i sin handlekraftige, rasende robusthed, og hun bliver ramt hårdere af sin mors død, end hun først selv havde ventet.
Vi skal huske at berige vores liv med gode læseoplevelser af og til.
At arbejde med mennesker er et ønske for mange af os. At give omsorg til andre er en uhyre meningsfyldt opgave. Men for nogle – i f.eks. plejesektoren – sker det, at de løber tør for omsorg.
Omsorgstræthed er begrebet, der favner den nedslidning, som kan ramme medarbejdere i omsorgsfag. Forfatteren er psykolog og redegør i bogen for syv principper til at forebygge og håndtere omsorgstræthed.
Bogen henvender sig til en bred vifte af fagfolk, som drager omsorg for andre mennesker, samt ikke mindst til omsorgspersonalets ledere.
Du kan ikke leve uden immunsystemet
Da Leonora Christina Skov for første gang skulle se instruktør og manuskriptforfatter Puk Grastens filmatisering af Den, Der Lever Stille på det store lærred, var det med nerver og spænding i kroppen. For det var ikke som enhver anden biograftur, men Leonoras selvbiografiske roman af samme navn fortalt på ny. Selvom Den, Der Lever Stille er en filmatisering af succes-romanen, er det alligevel sin egen fortælling.
”Puk Grasten har omskabt en mindre del af personerne, historien og universet til et nyt, originalt værk, og det kan jeg kun bifalde.” Siger Leonora Christina Skov.
At skabe en selvstændig oplevelse og samtidig holde sig tro mod Leonoras erfaringer er ingen nem opgave. Men for Puk Grasten er det en ære at skabe en film, som er mere end bare en biografoplevelse, hun fortæller:
”Det uhyggelige i Den, Der Lever Stille er, hvor skræmmende genkendelig, den er for mange, da alle har mærket den sociale kontrol for, hvordan man burde leve”
Den, Der Lever Stille skaber både forståelse for sit publikum, men udfordrer også publikum ved at stille spørgsmål, som ellers sjældent ser dagens lys. For
Fra sorte ord på hvide sider til farverige billeder på det store lærred. Nu bliver Den, Der Lever stille fortalt på film.
kan man nogensinde slippe af med sin sociale arv? Og hvad er det for en familieforbandelse, vi hver især lever under, bevidst og ubevidst, og som vi giver videre til vores børn? Det er spørgsmål, som Puk Grasten nu giver videre til gæster i biografsale landet over. Det har hun gjort på bedste vis, når man spørger Leonora Christina Skov: ”Jeg synes oprigtigt, at den film er en ekstraordinær bedrift; intenst og nuanceret spillet, smukt fotograferet med en gennemført æstetik og fuldstændig tro mod de grundfølelser, som jeg om nogen kender.”
Den, Der Lever Stille, er intens og medrivende om den unge forfatter Leonora, der har taget afstand til sine forældre efter en dysfunktionel opvækst. Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice med uhelbredelig brystkræft, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi, men for at slippe fri må hun tage en fatal beslutning.
I hovedrollerne ses Jens Albinus som Faderen og Sarah Boberg som Moderen og Frederikke Dahl Hansen som Leonora.
Den selvbiografiske roman, Den, Der Lever Stille, er én af nyere tids mest solgte romaner, Leonora Christina Skov har modtaget De Gyldne Laurbær for romanen og Den, De Lever Stille, er også valgt af bibliotekernes brugere til den bedste roman i de sidste 20 år.
Filmen, DEN, DER LEVER STILLE kan ses i biografer landet over d. 30. marts.
Har du tænkt på, at en præst kan hjælpe dig, hvis du lider af angst, depression og mangel på livsmod – i tæt samarbejde med din læge? Det var faktisk en gængs model i sundhedsvæsenet for år tilbage, men den gik i glemmebogen. Den er nu fundet og åbnet op på ny af sognepræst Lone Vesterdal og praktiserende læge Inger Uldall Juhl.
Glæden og begejstringen er massiv denne frostklare og solbeskinnede morgen i januar på sognepræst Lone Vesterdals kontor ved Bramdrup Kirke i Kolding. Hun er sammen med praktiserende læge Inger Uldall Juhl – og nu også med Helse. Vi skal tale om, hvordan det går med at få foldet deres samarbejdsmodel, Lægen & Præsten helt ud. Det handler om et perspektivrigt samarbejde, som kan gavne både patienter, sognebørn og de to faggrupper.
Få dage før Helses besøg har Lone og Inger holdt et stormøde, hvor hovedparten af de praktiserende læger og præster i Kolding-området deltog.
– Og det gik helt forrygende. Meget bedre, end vi havde turdet håbe på, fortæller Inger Uldall Juhl og slår ud med armene.
For de to faggrupper, læger og præster, har nok været tilbøjelige til at se på hinanden med en vis skepsis, selvom de faktisk kommer fra den samme stamme og tradition. I middelalderen var lægen og præsten én og samme person.
Lone Vesterdal fortæller, at stormødet faktisk blev en forløsning.
– Det stod nemlig helt klart, at åndelig omsorg er noget, som begge faggrupper kerer sig om – og så gerne vil give deres patienter og konfidenter (folk, der opsøger en præst for at få sjælesorg), tilføjer hun.
Inger Uldall Juhl supplerer:
– Til stormødet sad vi sammen omkring et bord og spiste en 3-retters middag. Fortrolighed og tillid de to faggrupper imellem kom hurtigt med som længe ventede gæster. Ja, vi talte om, at det var som om, vi deltog i en sølvbryllupsfest.
En af deltagerne – en læge – sagde efterfølgende, at det at tale med en præst var som at møde en gammel ven. Og det fortæller ret meget om, hvor godt et fundament vi står på, forklarer Inger Uldall Juhl.
Samarbejdsmodellen, Lægen & Præsten, bygger på hjælp til den enkelte, når livet gør ondt – enten på grund af sygdom, livskriser eller tab af en elsket person. Ofte går vi til lægen i den situation i hå-
bet om, at denne kan lindre både de fysiske og åndelige smerter.
Og lige her er det, at et samarbejde mellem en læge og en præst kan gøre en stor forskel. Når lægen har sørget for udredningen af det lægefaglige men fornemmer, at der stadig mangler en forløsning på det åndelige, eksistentielle plan, kan denne anbefale sin patient en samtale med en præst. Hos præsten bliver patienten mødt med en anden tilgang til at kunne komme videre i livet.
– Når krisen rammer os, står vi pludselig med en rystet identitet og uden fast grund under fødderne. Det er menneskets lod at skulle fortolke sin livssituation og tage bestik af den. Men det kan være en yderst vanskelig og uoverskuelig opgave at skulle løse alene, forklarer Lone Vesterdal.
– For mig som læge er det virkelig en berigelse at kunne sende min patient videre til en præst, når jeg fornemmer, at det er det, min patient vil kunne have gavn af, supplerer Inger Uldall Juhl.
– Og for mig som præst er det afgørende, at jeg ved, at den person, jeg har over-
Lone Vesterdal
Født i 1967
Cand. theol samt cand. mag. i dansk, fransk og religionshistorie
Sognepræst ved Bramdrup
Kirke i Kolding siden 2004
MA i sjælesorg og forfatter til flere bøger om sorg, tab og tro
Gift og mor til fire børn.
Inger Uldall Juhl
Født i 1960
Praktiserende læge i Kolding siden 1994
Underviser og kursusleder, foredragsholder og forfatter
Gift og mor til to børn.
Sammen har Inger Uldall Juhl og Lone Vesterdal skrevet bogen: “Det skrøbelige menneskeliv”, som ligger til grund for deres samarbejdsmodel, Lægen & Præsten.
Når krisen rammer os, står vi pludselig uden identitet og grund under fødderne. Det er menneskets lod at skulle fortolke sin livssituation og tage bestik af den. Men det kan være en yderst vanskelig og uoverskuelig opgave at løse alene.
for mig, er udredt for f.eks. depression eller hjerte-kar-sygdom, før jeg går videre, understreger Lone.
For begge er udgangspunktet forbundethed og medmenneskelighed - at vi aldrig står alene, når livet smerter. At vi formår at se hinanden og kere os om hinanden. At vi er her i verden på samme grundvilkår: At vi skal miste og dø.
– Hvis vi tager de livsvilkår på os i et fællesskab, skaber det en forbundethed, som kan føre os fortrøstningsfulde videre i livet med livsmod og glæde som fortegn, siger Lone Vesterdal og tilføjer:
– Vi er uperfekte og bliver aldrig perfekte – men vi ødelægger det for hinanden ved at fremstå som perfekte og piske os selv i en retning, som både er håbløs og skadelig. Lad os hjælpe hinanden ved at stå ved det fællesmenneskelige og ikke forfalske vores grundlæggende vilkår som mennesker.
At læger og præster har en stor fællesmængde, er de enige om:
– Der går ikke en dag, hvor jeg ikke har patienter, som er opfyldt af angst og skyld. De er knuget i deres liv og er kørt fast. Jeg tager så fat på de eksistentielle spørgsmål, når de lægefaglige er klarlagt. Og dér støder jeg ofte mod en mur. Jeg kan ikke komme længere, fordi jeg her støder på åndelige behov og manglen på et sprog eller rettere ritualer til at komme
videre. For jeg kan ikke foreslå min patient, at vi skal bede en bøn. Det forventer mine patienter bare ikke. Derimod kan jeg anbefale, at de tager en samtale med en præst. Og når det sker, kan der af og til opstå en mulighed for i fællesskab at løfte den pågældende ud af den knugende livssmerte.
Det sker, supplerer Lone Vesterdal, fordi vedkommende er blevet sat ind i en anden sammenhæng - nemlig at være en del af noget større, og det giver håb og reducerer den mentale smerte.
– Det fratager mine patienter for skyld at tale med præsten, som kan noget, jeg ikke kan, forklarer Inger Uldall Juhl.
Hun tilføjer, at præster og læger har en meget stor fællesmængde, når det handler om at være til stede for patienter og konfidenter. Lone Vesterdal nikker og tilføjer:
– Et ord som compassion (medfølelse, red.) har vundet indpas i sundhedsvæsenet, og det viser jo klart, at der er en sammenhæng mellem det, som teologien kan, og det som lægevidenskaben kan. Ved at gå fra lægens rum eller konsultation til mit kontor ved kirken kan den enkelte komme ned i en dybere sammenhæng i forståelsen af, hvad det vi sige at være sat i verden som menneske og dermed med de vilkår, der følger med. Glæde og smerte. Lys og mørke, siger Lone Vesterdal.
– Når folk bliver ramt af sygdom, falder de ud af sammenhængen i deres liv.
De bliver så at sige ude af sig selv. Derfor kan nogle ende i en alvorlig depression, og derfor er det vigtigt for mig at kende til depressionens karakteristika og mønstre, og det er lige præcis den hjælp, jeg får af en læge. Jeg bliver bedre til at spotte, når det er rigtigst at sende min konfident videre til lægen. Vi har jo fået en diagnose, der hedder kompliceret sorg, og den tilstand må ikke overses, forklarer Lone Vesterdal. Omvendt kan Inger Uldall Juhl vejlede sine patienter bedre i livskriser
via den teologiske indsigt, hun får i sit samarbejde med en præst:
– Præster er værenspersoner, og vi læger er meget resultatorienteret. Ved at give folk det bedste fra begge sider hjælper vi dem med at komme hjem til sig selv – til at kunne klare livet bedre. Det sker ved det, vi kalder resonans - at blive set og kaldet på. Det er et meget væsenligt element i samarbejdet mellem læger og præster, understreger Inger Uldall Juhl.
Lige siden hun og Inger Uldall Juhl for en del år siden lærte hinanden at kende via en fælles familierelation, har de talt om, hvor meget de kunne have ud af et samarbejde deres respektive professioner imellem. Det førte for et par år siden til en fælles bog - Det skrøbelige menneskeliv, hvor de to gik i dybden med de emner, som de begge brænder for i deres respektive arbejde. Siden blev det til projektet, Lægen & Præsten, som både
Det fratager mine patienter for skyld at tale med præsten, som kan noget, jeg ikke kan.
6 områder, hvor læger og præster kan lære af hinanden
I deres bog, ’Det skrøbelige menneskeliv’, beskriver Lone Vesterdal og Inger Uldall Juhl seks eksistentielle områder, hvor både læger og præster kan lære af hinanden, og som også er til gavn for patienten – eller »konfidenten«, som det hedder, når man henvender sig til en præst for at få en sjælesorgssamtale:
Sygdom og magtesløshed
Stress og selvforståelse
Angst og frygt
Aldring og tab
Død og sorg
Skyld og tilgivelse.
Lægeforeningen og Præsteforeningen bakker op om og har sat gang i en knopskydning på landsplan, samtidig med at Inger og Lone arbejder videre på lokalt plan – dvs. i Kolding-området - med at udvikle netværket mellem læger og præster. Den tværfaglige relation mellem læger og præster indenfor eksistentiel og åndelig omsorg er også blevet en del af et forskningsprojekt i regi af Syddansk Universitet.
– Ved netop at blive en del af et forskningsprojekt tror jeg, at det nok skal lykkes at folde Lægen & Præsten helt ud. Også når det handler om at hjælpe læger og præster, der er på kanten af udbrændthed.
Begge er enige om, at modellen, Lægen & Præsten, kan være med til at løse den helt store byrde i det danske sundhedsvæsen – nemlig ulighed i sundhed.
– Netop fordi vi møder den enkelte på en meget bredere platform - og dermed
er med til at omdefinere, hvad sygdom er ved også at se problemerne fra en åndelig, eksistentiel vinkel, er vi med til at lette presset på både sundhedsvæsen og det enkelte menneske, siger Lone Vesterdal.
Det offentlige kan spare mange ressourcer, når vi forebygger, at åndelig smerte kan sætte sig som kroniske sygdomme. Ikke at sparede penge er et udgangspunkt for os. Men det er nu engang sådan, at det er ad den vej, vi kommer længst med det offentlige, siger Lone Vesterdal.
Planen er, at Lægen & Præsten, der indtil videre tæller syv læger og seks sognepræster i Kolding-netværket, skal munde ud i en manual, som skal være udgangspunkt og danne rammen for netværk mellem læger og præster over hele landet.
Hvis du er fyldt 67 år, kan du få ekstra rabat på din togrejse lørdage og søndage med Orange-billetterne. Så kan du komme billigt og nemt på nye eventyr, besøge venner eller få masser af nye oplevelser. Husk, at jo før du køber din billet, jo ere afgange er der til en god pris. Rejs billigt. Rejs Orange.
Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net
Nordfolk/Zooca har udviklet et banebrydende kosttilskud med de essentielle Omega-3 fedtsyrer.
Nordfolk Omega 3, der har skiftet navn til Zooca, er i modsætning til mange andre Omega-3 produkter udvundet fra bæredygtigt dyreplankton, høstet i Norskehavet. Dyreplankton indeholder de essentielle Omega-3 fedtsyrer EPA, DHA og SDA.
Nyligt klinisk studie viser, at den naturlige og ikke raffinerede olie faktisk rykker kroppens omega-3 index hele 21 procent på 12 uger. og er dermed fuldt ud på højde med selv de mest opkoncentrerede fiskeolier. Zooca er fri for tilsætningsstoffer. Oliens røde farve skyldes den kraftige antioxidant, astaxanthin.
Mere info: www.zooca.dk
Specialklinikken Borgå tilbyder som den første den nye evidensbaserede tinnitusbehandling, Lenire, i Danmark.
Behandlingen foregår via tungestimulation, og i sommer blev det nyeste prereviewed TENT 2 studie publiceret i Nature.com – Studiet viser, at hele 95 procent af tinnituspatienterne kan opnå markant forbedring efter kun tre måneders behandling med apparatet, og at forbedringerne er holdbare for 91 procent et helt år efter afsluttet behandling.
Tinnitus er i kraftig vækst - og ikke mindst unge bliver i stigende grad ramt.
Mere info: www.borgaa.com eller på tlf.: 71 99 41 60.
Hvis hørelsen ikke fungerer, som den skal, får din hjerne ikke de nødvendige, detaljerede informationer for at kunne forstå lydene omkring dig. Oticon har lanceret et nyt høreapparat, Oticon Real, der giver din hjerne bedre adgang til hele lydbilledet ved hjælp af en teknologi, som støtter hjernens naturlige måde at fungere på. Uden detaljerne i lydene omkring dig er der risiko for, at du går glip af noget. Tests viser, at Oticon Real gør det markant mindre anstrengende at lytte – selv i støjende situationer*.
Læs mere på www.oticon.dk eller ring på tlf.: 44 45 25 21.
*Santurette et al. (2023). SuddenSound Stabilizer –Evidence and user benefits. Oticon Whitepaper.
Bag OUCH og deres banebrydende behandling af krop og smerte, står en læge, ingeniør og fysioterapeut. Ønskes en bedre form eller vægttab, så kræver det bevægelse som er svært – hvis ikke umuligt – når kroppen gør ondt. Derfor gør OUCH brug af en ny træningsform, TRE®, hvor kroppen bevæges igennem på en måde, ingen anden træning kan. Træningen belaster ikke led, ryg og nakke, tværtimod. Den forløser spænding i bindevævet og giver kropslig lethed og velvære. TRE® er nemt at lære og giver kroppen ro og afspænding. OUCH har åbnet klinik i København, tæt på hovedbanegården.
Mere info: www.ouch.dk, tlf.: 61 47 62 63.
Vi er stadig i den mørke tid og kan have ekstra gavn af tip til at klare hverdagens strabadser. Her får du en håndfuld forslag.
Stærkt Omega 3 tilskud til hjerte, hjerne og syn. Kvalitetssikret olie i 1200 mg fiskeolie i triglyceridform fra vildtlevende fisk/ansjoser. EPA + DHA bidrager til et normalt hjerte, hjerne og synsfunktion ved et dagligt indtag på 250 mg EPA + DHA.
Flere eksperter opfordrer til mindre fokus på overvægt og vægttab i både samfund og sundhedsvæsen, da det ikke bidrager til en sundere livsstil – tværtimod. Uenighed om, hvem ny vægttabsmedicin skal gives til.
Nu er over halvdelen af danskerne overvægtige”. Sådan lød en gennemgående overskrift i danske medier for snart fire år siden, da Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen offentliggjorde en undersøgelse om danskernes vægt. Med udgangspunkt i BMI-tal viste undersøgelsen, at 51 procent af den voksne befolkning nu kunne beskrives som værende overvægtig – knap 18 procent som svært overvægtig. Undersøgelsen satte ekstra ild til en diskussion, der allerede udspillede sig både blandt eksperter, politikere og i samfundet generelt: Hvad gør vi ved det faktum, at danskerne gennemsnitligt vejer mere og mere?
Når diskussionen om vægt har fyldt og stadig fylder meget, skyldes det ikke mindst, at man i dag ved, at det at være tyk øger risikoen for at blive ramt af al-
vorlige sygdomme som diabetes type-2 og hjerte-karsygdomme. Sygdomme, der har store konsekvenser for den enkelte patient, og som samtidig koster dyrt samfundsøkonomisk.
Et af de tiltag, der blev sat i værk fra myndighedernes side for at komme problemet med overvægt til livs, var et arbejdsudvalg under Sundhedsstyrelsen, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man ude i kommunerne dels kunne opspore de borgere, man mente vejede for meget, dels give dem tilbud, der kunne hjælpe dem af med de overflødige kilo.
I dag er anbefalingerne udkommet og ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men inden arbejdet blev afsluttet, valgte Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som repræsenterer de praktise-
rende læger, i 2020 at trække sig fra arbejdsgruppen. Det var Rasmus Køster, speciallæge i almen medicin, Ph.d. og adjunkt ved Institut for folkesundhed på Københavns Universitet, der var selskabets repræsentant, og ifølge ham meldte man sig ud af arbejdsgruppen, fordi man var uenig i den strategi, som der blev lagt op til, at man fulgte.
Rasmus Køster pointerer, at de fleste af de mennesker, der ifølge Sundhedsstyrelsen betegnes som svært overvægtige, ofte har været
Tal fra den Nationale sundhedsprofil 2021 viser, at 52,6 procent af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI≥25). Andelen af svær overvægt er steget fra 13,6 procent i 2010 til 18,5 procent i 2021.
Stigningen ses i samtlige aldersgrupper og gælder både mænd og kvinder.
Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier og har aldrig været højere end nu. Siden 1987 er der sket en fordobling af forekomst af overvægt og fedme. Stigningen ses i alle aldersgrupper og både blandt mænd og kvinder. Andelen af svært overvægtige fortsætter med stigende alder indtil, mænd når alderen 55-64 år, og kvinder når alderen 45-54 år, herefter falder vægten igen.
Kilde: Sundhed.dk
I stedet for alle mulige restriktioner, som risikerer at tricke en spiseforstyrrelse, skal man lære at lytte til sin krop og stoppe med at spise, når man er mæt.
Med overvægt menes en tilstand, hvor kroppens fedtmasse er for stor. Dette øger risikoen for både sygdom og for tidlig død. Vægt og højde hænger sammen. Det er derfor almindeligt at bruge kropsmasseindekset (BMI = body mass index) i stedet for antal kg, når vi definerer undervægt, normalvægt, overvægt og svær overvægt.
Kropsmasseindekset beregnes ved
BMI = vægt/højde2 (vægt i kg og højde i m).
BMI er ikke et perfekt mål, og der bruges derfor også andre mål som taljemål eller talje/hofte indeks.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret grænser for normalvægt og forskellige grader af overvægt, som følger:
BMI <18,5 defineres som undervægt
BMI 18,5-24,9 defineres som normalvægt
BMI ≥25 defineres som overvægt
BMI ≥30 defineres som fedme klasse I
BMI ≥35 defineres som fedme klasse II
BMI ≥40 defineres som fedme klasse III.
Kilde: Sundhed.dk
på et hav af slankekure uden succes, og at livsstilsinterventioner i alt for få tilfælde får den gruppe af mennesker til at opnå et varigt vægttab. Derfor mener han ikke, at det giver mening, når Sundhedsstyrelsens ønsker at opspore og intervenere med livsstilstiltag.
– De livsstilsbaserede slankekure virker ikke til at forebygge kræft, blodpropper og andre hjertekarsygdomme. Det er vi nogle, der har sagt i mange år, og nu er der kommet et nyt stort studie, der bekræfter dette. Jeg er imod, at man sygeliggør mennesker, der har et BMI over 30 og kalder dem svært overvægtige. Jeg mener helt, at man bør droppe BMI som måleenhed for, om folk vejer for meget. Med BMI-målemetoden har vi et normalitetsbegreb, som de færreste kan leve op til. Det eneste, det fører til, er, at folk udskammer sig selv og hinanden, siger han.
Rasmus Køster anerkender, at et højt BMI-tal er en risikofaktor for diverse sygdomme. Men, understreger han, det er ikke det samme som, at man, hvis man har et højt BMI, skal opfattes som værende syg.
– Det er også en risikofaktor at være gammel. Og ser vi på risikofaktorer, så er det faktisk farligere at være mand end at have et højt BMI, siger han.
I stedet for opfordringer til slankekure og fokus på vægt er Rasmus Køster fortaler for, at man arbejder med kropsaccept. Her fremhæver han den kognitive terapiform ”Acceptance and Commitment” samt begrebet intuitiv spisning.
– I stedet for alle mulige restriktioner, som risikerer at tricke en spiseforstyrrelse, skal man lære at lytte til sin krop og stoppe med at spise, når man er mæt. Tykke mennesker har ofte spist
efter regler og følelser i mange år og har helt mistet forbindelsen til deres krop. De skal også lære om nydelsesfuld fysisk aktivitet – finde ud af, hvad der gør dem glade. Det kan være vinterbadning for eksempel, som man kan folde yderligere ud. Det får ikke folk til at løbe et maraton, men det får folk til at være aktive, og der må meget gerne være et socialt aspekt, idet det har stor betydning for ens sundhed og vægt, siger han og understreger, at det naturligvis er vigtigt også at opspore risikotilstande som for eksempel højt kolesterol, så dette kan behandles.
”Vi er nødt til at tale om patienternes vægt”
Sigrid Bjerge Gribsholt, der er ph.d. og læge på Steno Diabetes Center Aarhus og forsker i overvægt, har også siddet med i arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen. Hun mener, at der er flere lighedspunkter mellem anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og det, som Rasmus Køster og hans meningsfæller opfordrer til i forhold til, at sund livsstil ikke nødvendigvis handler om vægttab.
– Inden for det endokrinologiske område har vi skrevet et indlæg til Ugeskrift for Læger, hvor vi argumenterer for, at BMI ikke er et godt mål til at vurdere, om svær overvægt er sygelig. Og et BMI over 30 er heller ikke nødvendigvis lig med usund. Omvendt ved vi, at et højt BMI er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme og diabetes type-2. Det er vi nødt til at være bevidste om. Det kan godt være, at BMI-tallet ikke er optimalt at måle efter, men det er svært at finde noget, der er bedre. Vi kan for eksempel ikke bare putte alle i en scanner i stedet, siger hun.
Sigrid Bjerge Gribsholt sidder på en hospitalsafdeling, hvor de patienter, der kommer, har følt sig belastet længe som
Det kan være svært at hjælpe patienterne, hvis man slet ikke må tale om problemets rod af angst for at få dem til at føle sig stigmatiserede. Men det skal naturligvis gøres med nænsomhed
Studier har vist, at den nye vægttabsmedicin, Wegovy, kan få overvægtige til at tabe sig op til 17 procent efter cirka et år. De hyppigste bivirkninger ved Wegovy er hovedpine, kvalme og opkastning, diarré, forstoppelse og mavesmerter. Prisen, som du selv skal betale, er ifølge producenten, Novo Nordisk, 47 kr om dagen eller godt 17.000 kr om året.
følge af deres vægt. Hun mener, at det kan være svært at hjælpe patienterne, hvis man slet ikke må tale om problemets rod af angst for at få dem til at føle sig stigmatiserede. Men det skal naturligvis gøres med nænsomhed, understreger hun.
– Kan vi forebygge nogle af de følgesygdomme, som mennesker med overvægt er i risiko for at få, vil det komme mange til gavn. Derfor er vi nødt til at kunne tale om det. Der er stor diskussion om, hvad vi skal kalde det – nogle mener tykhed, nogle svær overvægt. Vi har ikke et supergodt ord for det. Min oplevelse er, at de fleste af de patienter, jeg møder, gerne vil tale om det. Vi ved for eksempel
i dag, at hvis man har et større vægttab, så kan en del patienter opleve bedringog måske helt komme af med deres diabetes type-2. Men hvis vi ikke må tale om vægt og vægttab, så er det svært at rådgive patienterne i den retning, siger hun.
Slankekurene driver os ud i usund livsstil
Inger Bols er autoriseret diætist og ligesom Rasmus Køster-Rasmussen med i den tværfaglige sammenslutning, Ligevægt, der består af forskere og klinikere fra forskellige fagområder, som vil gentænke opfattelsen af omgangen med vægt i sundhedsvæsenet og samfundet generelt. Hun mener, at det varige vægttab er en illusion, og at vægten skal tages helt ud af sundhedsligningen. Diætisters primære opgave skal således ikke længere være at hjælpe folk til et vægttab.
– Vi skal hjælpe mennesker med at få energi og velvære og derved leve det sunde liv. Det er det, vi er uddannet til. Vi skal stoppe med at kigge skævt til den tykke borger og begynde at forstå, at her i den vestlige verden er alle rædselsslagne for at blive tykke, fordi det er en gruppe, der bliver set skævt til. Men sandheden er jo, at vi endnu ikke ved, hvorfor nogle
mennesker får en højere vægt end andre. Der er så mange faktorer såsom genetik og miljø, der spiller ind, siger hun.
Inger Bols påpeger, at mennesker med høj vægt og et hav af mislykkede slankekure bag sig ofte er kommet længere og længere væk fra samarbejdet med kroppen. Så langt, at hun godt tør spørge, om det i virkeligheden kan være slankekurene, der driver mennesker ud i usund livsstil?
– En slankekur lærer dig jo netop at ignorere kroppens ellers naturlige sult og mæthedssignaler. Når vi ser på, hvordan hjernen reagerer på kalorieunderskud, giver det mening. For jo mere underskud, du er i, jo mere sulten bliver du, og du får mindre energi til at løbe en tur for eksempel. Og når sulten ikke længere er til at holde ud, så kommer du naturligvis til at spise en masse. Det giver dig skyld og skam, fordi du godt ved, at du egentlig ikke burde, hvis du vil tabe dig. Men så spiser du alligevel lige lidt mere, og tænker: ”I morgen stopper jeg!”. Du bliver drevet ud i en slankekursforstyrrelse, hvorfra der ikke er langt til en spiseforstyrrelse, siger hun.
Inger Bols tror på, at det er muligt at få ændret synet på, hvordan vi ser på men-
Forskerne vurderer at specielt mavefedme er forbundet med større sygdomsrisiko. Det betyder, at personer med meget fedt rundt om maven, også kaldet ‘æbleform’, har øget risiko for at udvikle blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Jo større man er rundt om maven, desto mere risikofyldt er overvægten. Derfor har man defineret et taljemål eller talje/hofte indeks, som mange benytter til at vurdere mavefedt.
Taljemål er et omkredsmål, som skal tages midt mellem det nederste af ribbenet og det øverste af hoftekammen.
Følgende grænser benyttes til vurdering af risiko for en række følgesygdomme til mavefedt:
Mænd:
Taljemål < 94 defineres som uden øget risiko for sygdom
Taljemål 95-102 defineres som moderat øget risiko for sygdom
Taljemål > 102 defineres som svær øget risiko for sygdom
Kvinder:
Taljemål < 80 defineres som uden øget risiko for sygdom
Taljemål 81-88 defineres som moderat øget risiko for sygdom
Taljemål > 88 defineres som svær øget risiko for sygdom
Ved talje/hofte indeks, skal omkreds rundt om taljen og rundt om hofterne måles. Talje/hofte-indeks beregnes ved at dividere taljemålet med hoftemålet.
T/H-indeks < 0,8 hos kvinder defineres som normalt
T/H-indeks < 0,9 hos mænd defineres som normalt.
Kilde Sundhed.dknesker, der har en høj vægt. Men det er en kæmpe skude at få vendt, for det ligger dybt nedarvet i de fleste af os, at tyndt og slankt er lig med sundt. Og så er der endnu en faktor, der spiller ind.
– Vi er også nødt til at se på noget, som de færreste har lyst til at tale om. Og det er, at der er en medicinalindustri, som har en kæmpe interesse i, at vi skal tro, at tykhed er farligt. Og ja, vi er blevet tykkere, men vi er samtidigt også blevet højere og lever længere – det glemmer man bare at fortælle, siger hun.
Ny vægttabsmedicin – godt eller skidt?
Netop nu spiller medicinalindustrien en aktuel rolle i forhold til hele vægttabsdiskussionen. I december 2022 blev lægemidlet Wegovy fra Novo Nordisk således sat til salg i Danmark. Wegovy, der kun fås på recept, er godkendt til behandling af personer, der har et BMI over 30 eller et på 27, hvor det er i kombination med følgesygdomme som blandt andet diabetes. Midlet, der skal tages som en indsprøjtning en gang ugentligt, virker ved at mindske sultfølelse og øge mæthedsfølelsen.
Sigrid Bjerge Gribsholt fornemmer, at der allerede nu er en stor efterspørgsel på det nye vægttabsmiddel i Danmark, og hun tror godt, at Wegovy kan være løsningen for nogle af danskerne med svær overvægt.
Det kan være svært at tabe sig og holde et vægttab. I mange år har vi ikke haft ret mange muligheder for at tilbyde hjælp. Perso-
ner med svær overvægt har forskellige ønsker, behov og bagage med sig, så det er svært at sige, hvem der helt præcist kommer til at bruge lægemidlet. Men jeg ser det som en fordel, at vi har flere muligheder at tilbyde personer med svær overvægt, siger hun.
Rasmus Køster afviser ikke, at der kan være mennesker, der kan få glæde af at blive behandlet med Wegovy. Men det er problematisk, at det er BMI-tallet, der afgør, om man er i målgruppen, idet et højt BMI ikke siger noget om den enkeltes sundhed.
Nogle af dem, som man kunne overveje at bruge Wegovy til, er mennesker, der som følge af slidgigt har mange smerter. Men at smøre en femtedel af den danske befolkning ind i den her medicin, synes jeg er dybt forkert, siger han og uddyber:
– Der er flere problematikker i forhold til Wegovy. Vi ved, at man kun taber sig, så længe man tager medicinen, men også, at man tager på igen, når man stopper med den. Så hvad er det egentlig, vi ønsker at behandle – tyndhed eller sundhed? Ud over de økonomiske omkostninger, gør vi også mennesker afhængige af medicin, der har bivirkninger og kræver, at de går til løbende kontroller. Og endeligt har vi på nuværende tidspunkt ingen beviser for, at det hjælper mod for eksempel blodpropper, siger Rasmus Køster.
Vi skal stoppe med at kigge skævt til den tykke borger og begynde at forstå, at her i den vestlige verden er alle rædselsslagne for at blive tykke, fordi det er en gruppe, der bliver set skævt til.
autoriseret diætist.
Omnimin er en bredspektret multivitamin med høj styrke. Indeholder hele 28 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre essentielle næringsstoffer.
OmniVegan Multi til dig, der ønsker at undgå animalske ingredienser. Indeholder 28 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre essentielle næringsstoffer.
OmniMINI Multi er udviklet til børn fra 3-10 år og indeholder alle nødvendige vitaminer og mineraler for en krop i voksealderen.
OmniX er til dig, der ønsker at undgå jern og vitamin K. Indeholder 26 vitaminer, mineraler og næringsstoffer.
OmniGravid indeholder hele 25 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre næringsstoffer til det øgede behov i forbindelse med din graviditet.
Sådan tror jeg, de overvægtige har følt i mange år, hvor fokus alene har været på, at de skal opnå vægttab. Intuitiv spisning baseres på princippet om at lytte til kroppens signaler for sult, mæthed og nydelse. Det er dermed kroppens signaler, der styrer hvad, hvornår og hvor meget vi spiser. Indsparket i debatten har været vigtig. Særligt fordi det er et område, hvor skyld og skam er blevet proppet ned i halsen på de overvægtige. Og hvor er det vigtigt at få nydelsen ind i vores tilgang til mad og motion!
Intuitiv spisning flytter fokus væk fra vægttab. Intuitiv spisning har i stedet fokus på at øge trivslen hos den, der har døjet med vægttab hele livet. At spise intuitivt er på mange måder et opgør med den traditionelle slankeindustri, hvor kalorietælling, restriktive kostplaner og hårde træningspas har været set som vejen mod et sundere liv. Hvor slank er blevet synonym med sund.
Og selvom der foreløbig er meget lidt forskning på området, ser det ud til, at den mentale sundhed øges, når skammen skydes til hjørne. Og da vi ved, at netop negative følelser for mange overvægtige medfører, at de trøster sig med mad, vil man kunne for-
vente, at øget trivsel vil have stabilisering af vægten eller endog vægttab som sidegevinst.
Ingen tvivl om at bedre accept af dig selv vil have positiv indvirken på sundhed bredt set. Og vi kan hurtigt enes om, at en tur i skoven med alle sanser åbne for fuglefløjt og det spæde forår er langt sundere mentalt end et snævert fokus på, hvor kalorieforbrændende din motion er.
Hele tankegangen bygger på en forventning om, at fravær af restriktioner og påbud vil gøre det muligt at mærke kroppens signaler. Udfordringen er bare, at vi er udstyret med en hjerne, der til hver en tid vil foretrække fedt og sukker. Vores hjerne er nemlig udviklet i en tid, hvor der var knaphed på ressourcer.
Så jeg er nok lidt nervøs for “hele pakken”, som handler om, at kroppen skulle kunne styre hvad, hvornår og hvor meget, vi spiser. Kunne vi sikre, at det lille ord “hvad” blev serveret – ikke med skyld – men med viden? Viden omkring vores hjerne og ikke at forglemme viden om vores forskellige genetiske baggrunde, ville jeg gå all in på intuitiv spisning. Alle kroppe fortjener kærlighed.
I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.
Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.
Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helsetråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen - på Islands Brygge i København.
Og selvom der foreløbig er meget lidt forskning på området, ser det ud til, at den mentale sundhed øges, når skammen skydes til hjørne.
Gurkemejeroden omtales også som vidunderroden og rangerer højt på listen over superfoods. I Asien har man i flere årtusinder brugt gurkemeje som naturmedicin til styrkelse af krop og sind. Gurkemejens stærke antioxidanter bidrager til at beskytte mod frie radikaler, bekæmpe betændelsestilstande i kroppen og styrke immunsystemet
I det holistiske sundhedssystem Ayurveda udgør gurkemeje en væsentlig bestanddel mhp. fremme af ungdommelighed og vitalitet. Forøgelsen af rynker med alderen skyldes bl.a. oxidation af celler og væv i huden. De stærke antioxidanter i gurkemeje/ curcumin bidrager til at hæmme oxidationen og dermed til at modvirke hudens ældning.
Direkte fra Okinawa, den japanske ø, hvor man finder verdens højeste koncentration af 100-årige, præsenteres premium gurkemejekosttilskuddet Kin Ukon.
• 100% naturlig gurkemeje presset til kugler (ingen kapsel).
• Unik blanding af tre forskellige gurkemejesorter: Forårs-, efterårs-, og violet gurkemeje, som iflg. traditionel japansk naturmedicin virker synergetisk. Det betyder at de tre sorter styrker og supplerer hinanden optimalt mhp. virkning og biotilgængelighed
• Gurkemejeblandingen er fermenteret, hvorved der bl.a. opstår en koncentration af det aktive stof curcumin, samtidigt med at biotilgængeligheden øges, fordi fermenteret curcumin lettere optages i tarmen.
• Indeholder det virksomme stof curcumin i naturlig form. Ingen konseverings-, koagulanteller tilsætningsstoffer.
KIN UKON kan købes på www.kinukon.com eller hos en af vores forhandlere (se hjemmeside).
Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!
Den mørke tid er på retur, og det er sværere at finde en undskyldning for dårlige vaner og ekstra kg på sidebenene. Har du lagt en plan for, hvordan du skærer ned på overvægten?
Januar og februar er kontrasternes tid. Der findes næppe et tidspunkt på året, hvor du har mindre energi – men konstant bliver opfordret til at bruge løs af dine kræfter.
For at tabe vægt, komme i form og få mere energi, forstås.
Ingen kan med sikkerhed forklare, hvorfor så mange af os får øje på de ekstra kilo i starten af året, når vi var så dygtige til at overse de samme kg i december. Men måske var det alligevel en udmærket idé at slippe af med noget vægt, nu hvor man alligevel er i gang med den årlige revision af sin livsstil. Så hvor skal man starte?
To ting er vigtigere end alt andet, når det handler om vægttab: Kost og motion. Men vær opmærksom på, at de to ting har hver sin rolle.
Vores logiske sans kan lide tanken om, at den energi, du forbrænder ved fysisk aktivitet, bliver omsat til vægttab. Sådan er det desværre sjældent. Motion er godt for at frigøre endorfiner, så humøret får en tak opad i de grå måneder. Motion stabiliserer blodsukkeret og hjælper din krop med at forbrænde de mange grøntsager, du er begyndt at spise. Motion er også en måde at holde sig fra sofaen og slikskålen.
Men selve vægttabet – den vigtigste del i hvert fald – kommer fra din kostplan.
Det handler i virkeligheden ikke så meget om, hvilken slankekur eller kostplan, du følger. Eller rettere: Naturligvis er det vigtigt, hvad du spiser. Det er bare ikke så let at give generelle regler for, hvilken kostplan, der er bedst for dig. Vi er nemlig alle forskellige, vores kroppe har forskellige erindringer om, hvordan de plejer at omsætte fødevarerne. Den kur, som er et mirakel for hr. Olsen, kan være ubrugelig for fru Jensen.
Spis mindre
Hvis man alligevel skal give et par råd, som har en generel gyldighed for os danskere, kunne det være følgende:
Spis flere grøntsager og færre forarbejdede kulhydrater (pasta og hvidt brød)
Spis mindre!
Hvis du spørger mig, vil jeg sikkert svare, at jeg spiser masser af frugt og grønt, og at jeg holder igen med brød og pasta. Supermarkederne kan dog fortælle en anden historie. Hvis vi går ud fra, at vi spiser de varer, vi køber ... ja, så kunne vi altså godt lægge mere vægt på den grønne del af menuen.
Frugt og grønt har den egenskab frem for alt, at de er fulde af fibre. Det betyder, at kroppen skal arbejde lidt mere for at få næring ud af bønnerne eller peberfrugten. Samtidig er fibrene gode for dit for-
døjelsessystem, de er mættende og de stabiliserer dit blodsukker, så du er mindre udsat for ”cravings” efter ting, som er emballeret i farvet og fristende plastfolie.
De stærkt forarbejdede fødevarer – som hvidt brød og pasta – gør præcis det modsatte. De indeholder stort set ingen fibre, de bibringer kun kortvarig mæthed, og de får dit blodsukker til at ræse op og ned.
kilo, kan du starte med at spise mindre ad gangen. Og du husker samtidig, at to tredjedele af tallerkenen skal være med frugt og grønt.
En anden ting, som statistikkerne demonstrerer meget klart, er at vi alle sammen spiser større portioner, end vi gjorde for et halvt århundrede siden. Hvis du vil smide nogle kilo, kan du starte med at spise mindre ad gangen. Og du husker samtidig, at to tredjedele af tallerkenen skal være med frugt og grønt.
Hvis du finder det motiverende, at du ”er på kur”, kan du samtidig definere en (gerne lang) periode, hvor du ikke rører
sodavand, slik, kager, chips og andre snacks. Det kan måske give det allerstørste resultat.
Faste kan give et boost
Ovenstående er råd, som vil give et vægttab, men som vil gøre det lidt-efter-lidt over en længere periode. Hvis du har brug for at se resultater lidt hurtigere, kan du gå mere drastisk til værks.
Én måde ville være at kickstarte dit nye liv med en fastekur. Faste er lidt oppe i tiden, så du har sikkert mødt mange forskellige metoder i din vennekreds eller på internettet.
Men for at komme i gang kan du med fordel starte med ”sovende faste”. Det foregår ved, at du undgår fast føde fra om aftenen, når du har spist aftensmad, til du spiser en lidt sen morgenmad. På den måde kan du faste i 12 eller 16 timer ad gangen, og din krop vil belønne dig med både mere energi og med et stille og roligt vægttab.
Det er klart, at en periode med 16 timers faste giver et mere effektivt vægttab. Du kan evt. veksle mellem døgn med 12 eller 16 timers faste. En positiv sideeffekt ved fastekure er, at du sover bedre og styrker dit immunforsvar.
Tilskud til stabilt blodsukker
Markedet bugner af produkter, som kan give
dit vægttab et boost, før du skal fortsætte din nye livsstil med din egen selvdisciplin som eneste støtte. Du kan spørge hos din helsekost, hvad de kan anbefale.
Hvis du er motivereret for at støtte dit vægttab med kosttilskud, skal anbefalingen herfra lyde på blodsukkerregulerende tilskud. Som nævnt i det foregående er det mest effektive vægttab forbundet med din daglige kostplan. Men du kan øge følelsen af mæthed ved at have et stabilt blodsukker.
Er blodsukkeret højt, dannes der ekstra meget insulin, som dels får blodsukkeret til at falde hurtigt med trang til sukker og mad, og som dels omdanner sukker til fedt. Højt blodsukker blokerer for fedtforbrændingen i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne – og hindrer frigivelse af fedt fra depoterne.
Kosttilskud, som stabiliserer blodsukkeret, er bl.a. organisk krom og magnesium, naturlige krydderier som f.eks. kanel, bukkehornsfrø eller nellike, ginseng samt D-vitamin og B-vitaminkomplekset.
Hvis du holder af stærke og eksotiske smage, kan du også benytte rigeligt med chili og ingefær i dine retter. De har begge en stimulerende virkning på stofskiftet.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til forebyggelse af overvægt og vægttab og finde kilderne til denne artikel..
Et stabilt blodsukker er ret afgørende for din livskvalitet. Blodsukkeret reguleres – sideløbende med dit sukkerindtag – af insulin. Men insulin fungerer kun optimalt, når kroppen har tilstrækkeligt af mineralet krom.
Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock
Tingene hænger sammen. Det er sådan, din krop fungerer – en hel masse mikroprocesser indgår i en kædereaktion, som lige præcis passer til dine daglige behov.
Energi bliver fordelt i din krop i form af sukker (glukose), som udskilles fra den mad, du indtager. Fordelingen foregår via blodbanerne, hvor stoffet insulin bidrager til at fastholde et ensartet niveau af blodsukker, som din krop kan bruge efter behov.
Der må ikke være for meget sukker i blodet ad gangen, og derfor lagres det i kroppen – enten som glykogen i muskler og lever eller som fedt i fedtdepoterne. Til at transportere og lagre blodsukkeret har insulinen brug for et særligt proteinstof ved navn chromodulin, og det er her, krom bliver en vigtig hjælper. Krom er en uundværlig ingrediens i chromodulin, og uden chromodulin kan insulin ikke trække sukker ud af blodet.
Årsager til mangel
Krom er et spormineral, og kroppen har kun brug for ganske lidt af det - (”spormineral” er en betegnelse for mineraler, hvor vi har brug for mindre end 100 mg). Til gengæld kan krom ikke erstattes af andre stoffer i de processer, hvor der er brug for det.
Du kan godt mangle krom, selvom du spiser sundt og varieret. Det gælder bl.a., hvis du indtager meget sukker eller raffinerede kulhydrater, hvis du har diabetes, eller hvis du er udsat for meget stress.
Derfor kan det være vigtigt at supplere med et tilskud, som sikrer, at dine krom-depoter kan stå imod vinterens strabadser.
Mindre produktion af insulin
Krom er ikke i sig selv slankende. Men når du har manglet krom til at effektivisere virkningen af din krops insulin, vil du ofte
opleve et vægttab, efter du er startet på et kromtilskud.
Når du tager tilskud, gælder det om at finde et middel, som har god optagelighed i din krop og kan gå til værks med det samme. Her har kosttilskuddet Bio-Chrom en fordel, fordi det er baseret på en særlig gær, ChromoPrecise, som indeholder krom-ioner og er identisk med kroppens chromodulin.
ChromoPrecise er en organisk forbindelse, og derfor går stoffet direkte i forbindelse med de celler, hvor den har en gavnlig effekt.
Når kroppens beholdning af krom er i balance, produceres der ikke så meget insulin, når blodsukkeret skal holdes stabilt.
Dermed oplever du både, at sukkertrangen falder, men også at risikoen for at udvikle diabetes type 2 bliver væsentligt mindre.
Her kan du finde vores tidligere artikler, eller lade dig inspirere af vores temaer. Det er let og indbydende at surfe rundt på hjemmesiden og finde viden og gode råd til et bedre helbred.
Du kan selvfølgelig fortsat finde konkurrence, krydsord og det nyeste magasin på
www.magasinethelse.dk
Jeg sidder med den tredje patient på en uge, der efterspørger ”den nye slankemedicin fra USA”. Første gang en patient bad om den, var den endnu ikke godkendt i Danmark. I virkeligheden er det et dansk produkt, der oprindeligt er udviklet til behandling af diabetes, og som nu også er godkendt til behandling af overvægt i Danmark.
Der er aktuelt to registrerede produkter fra samme producent i Danmark, og et tredje amerikansk produceret produkt forventes at komme senere. Det ene er en daglig injektion, og det andet er en injektion én gang om ugen i maveskindet eller på yderlårene.
Medicinen er velkendt og har været anvendt til behandling af patienter med diabetes type-2 i flere år med god effekt både på langtidsblodsukker, risiko for hjerte-kar-sygdom og på overvægt.
Flere studier har vist, at omkring 80 procent af patienter, der anvender medicinen, taber sig mindst fem procent, og 50 procent over 15 procent.
Det nye produkt er godkendt til behandling af overvægt for patienter med BMI (body mass index) på over 30 eller BMI over 27 kombineret med højt kolesterol, højt blodtryk, diabetes type-2 eller hjertesygdom. Da over 50 procent af den voksne befolkning har et BMI over 25, og 17 procent har et BMI over 30, er der tale om en rigtig stor gruppe af patienter, der potentielt er kandidater til behandlingen.
Er det så ikke bare ”fedt”? Vi ved fra forskning, at overvægt giver risiko for hjerte-kar-sygdom og diabetes type-2, og i øvrigt for mange patienter bidrager til dårligt selvværd, ensomhed og social isolation. Vi ved, at medicinen virker, og vi ved, at der, ud over fedmekirurgi, ikke er effektive behandlingsmuligheder på markedet. Skal vi så ikke bare få så mange som muligt i gang med denne behandling?
Desværre er det ikke helt uproblematisk. For det første er medicinen meget dyr, og for det andet har studier vist, at medicinen kun virker så længe, man tager den. Det betyder, at man enten skal blive ved med at tage medicinen livslangt eller foretage væsentlige livsstilsændringer, for at bevare et erhvervet vægttab. Medicinen kan derudover have bivirkninger som kvalme, mavesmerter, diarre eller forstoppelse.
Overvægt er en kompliceret størrelse, hvor årsagerne til overvægt er mange og ikke løses med medicinen alene. Ydermere ved vi, at der også er ulighed i sundhed, når det gælder overvægt. Det betyder, at de mest sårbare og økonomisk mindrebemidlede patienter også er mere overvægtige. Da medicin er dyr, risikerer vi med denne medicin igen at øge ulighed i sundhed, således at de bedrestillede patienter, der har råd til behandlingen, får medicin, mens de mest sårbare patienter efterlades uden en realistisk løsning.
Min patient spørger igen – "når medicinen nu er her, og jeg gerne vil have den, hvordan kan du så være dommer over mit liv?"
Der bliver stille i rummet. Hun har ret. Det er hendes liv, det er hendes overvægt, og det er hende, der lever med konsekvenserne. Det er ikke mig.
Efter vejledning i virkninger og bivirkninger laver jeg en recept, og giver hende en opfølgende tid ved sygeplejersken til opstart og vejledning i anvendelse af medicinen. Da hun er gået, tænker jeg lidt over, hvilke konsekvenser den nye medicin får på længere sigt, inden jeg henter næste patient.
Henrik RasmussenPraktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.
Hun har ret. Det er hendes liv, det er hendes overvægt, og det er hende, der lever med konsekvenserne.
Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.
Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.
Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.
En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.
Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.
Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.
www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com
Tlf. 28 92 84 04
Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:
• Prikken i fødder og tæer
• Smerte og kramper
• Hævede ben og fødder
• Muskelspændinger
• Forhøjet blodtryk
• Sportsskader
• Knoglebrud og forstuvninger
• Uro i benene
• Tennisarm
• Hovedpine
• Hvilesmerter
• Blodsamlinger
• Skinnebenssår der ikke vil hele
• Springfinger
• Åreforkalkninger
• Knogleskørhed
Manglende arbejdskraft på de offentlige hospitaler er et udpræget problem i kølvandet på covid-19-pandemien. Problemet eksisterer ikke kun i Danmark, men har ramt bredt ud over Europas landkort og resten af den vestlige verden. De manglende hænder resulterer i længere ventelister. Udfordringen med at fastholde og skaffe sundhedsfaglige medarbejdere betyder f.eks. i Sverige, at den gennemsnitlige ventetid til planlagt operation på de offentlige hospitaler er vokset fra 54 dage i januar 2021 til 76 dage i september 2022. Dette er blot ét eksempel på de udfordringer, der hersker i Danmark såvel som andre lande.
Så hvordan kan vi forsøge at løse udfordringen? Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, mener, at løsningen skal findes ved at dele viden om, hvordan vi forbedrer arbejdsmiljø og ledelse. Desuden skal øget digitalisering bruges til at aflaste medarbejdere der, hvor det er muligt.
Derudover har Danske Regioner fremlagt en plan med 12 indsatser, som kan bidrage til at nedbringe ventelisterne og sikre patienterne en hurtigere og bedre behandling.
Hvad har supersygehuse, digitalisering og behandling af kroniske sygdomme tilfælles? De er alle tre eksempler på sundhedsløsninger, som udlandet søger til Danmark for at blive klogere på. Udenlandske beslutningstagere besøger ofte hospitaler i de fem regioner for at se løsningerne folde sig ud i praksis. Her har 38 udenlandske delegationer besøgt det danske sundhedsvæsen i 2022. Dermed er interessen lige så stor som før covid-19, hvor der i 2019 var 36 udenlandske delegationer.
I Danmark vender vi også blikket ud mod Europa. Her kigger vi nysgerrigt til for at se, hvilke løsninger, udlandet har succes med. Blandt andet henter Danske Regioner viden fra Norge, der ligesom vi har udfordringer med personalemangel i sundhedsvæsenet, mens Israel har erfaring med udvikling af et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Fælles globale udfordringer har ramt verdens sundhedsvæsener efter covid-19, og Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, mener, at der er mange gevinster ved at dele viden på tværs af landegrænser:
– Globalt står sundhedssektoren med store udfordringer, og derfor er det vigtigt at dele viden og samarbejde for at finde nye løsninger og lette presset på sundhedsvæsenet, siger hun.
Gode patientoplevelser skal hyldes. Derfor lancerer Danske Regioner en ny pris: ”Prisen for Årets Patientoplevelse”. Formålet er at kaste lys på nye initiativer, der forbedrer patientens møde med sundhedsvæsenet.
I sundhedsvæsenet bliver der dagligt arbejdet med at give patienterne den bedst mulige oplevelse. Det indebærer blandt andet en sammenhængende behandling og et imødekommende personale.
For at komme i betragtning til prisen må man have et initiativ, der først og fremmest kommer patienterne til gavn. Herfra er der umiddelbart frie tøjler, og et relevant initiativ kan være alt fra en teknologi, en organiseringsform eller et løft til den patientrettede kommunikation.
Derudover bliver initiativet vurderet på, om det er nyskabende, taget i brug, værdifuldt for personalet, og om det kan udbredes til andre steder i sundhedsvæsenet.
Prisen uddeles på Regionernes Politiske Topmøde i marts 2023.
I 2021 udgav organisationen Sangens Hus i samarbejde med Augustinus Fonden en rapport over dansk korliv. En af de ting, rapporten afdækker er, at korsang gennemgående bliver betragtet som sundhedsgavnligt.
Ien ny rapport fra Sangens Hus, der undersøger dansk korliv, fremgår det, at ca. fem procent af korene, der indgår i undersøgelsen, har sundhedsfremmende formål.
Da det var en stor undersøgelse, er der faktisk tale om ca. 60 kor, (svarende til fem procent,) som af deres korledere beskrives som havende et sundhedsfremmende formål. Det er alligevel en hel del, så sundhed lader altså til at være en ikke ubetydelig faktor i dansk korliv. I denne artikel ser vi nærmere på sammenhængen mellem korsang og sundhed med udgangspunkt i rapporten over dansk korliv.
Hvad er sundhed for korsangere?
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har siden sin grundlæggelse i 1946 haft en bred definition på sundhed som ”en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom eller andre skavanker.”
Siden da er sundhedsbegrebet kun blevet bredere, og i dag er f.eks. det at leve med en kronisk sygdom ikke nødvendigvis en forhindring for sundhed.
Dette brede begreb om sundhed lader også til at dominere i det danske korliv. De ca. fem procent, der svarer ja til spørgsmålet ”har koret et sundhedsfremmende formål?”, dækker nemlig over langt mere end blot de kor, der har et dediceret officielt sundhedsformål, som f.eks. de såkaldte lungekor.
Vi kan se i svarpersonernes kommentarfelter, at mange simpelthen svarer ja ud fra en generel betragtning om, at al korsang er sundt. Også i rapportens kvalitative interviews kommer det brede, holistiske sundhedsbegreb til udtryk. For selvom flere påpeger korsangens gavnlighed i forhold til specifikke lidelser, så lægger rigtig mange også vægt på, at korsang er sundt for alle og i sig selv.
Denne opmærksomhed på korsangens sundhedsdimension er ikke bare et dansk
fænomen. Den norske korforsker Anne Haugland Balsness har påpeget, at den generelle tendens til at kæde kultur og helbred sammen, i høj grad også gælder på korområdet: Sundhed ligger korsangere meget på sinde og vægter højt i motivationen til at gå til kor, påpeger hun.
En stor international rapport fra WHO om sammenhængen mellem kunst og sundhed nævner desuden ”singing” hele 89 gange og påpeger korsangens evne til at forbedre både individuelt og socialt velvære.
Typer af sundhedskor
Ser man nærmere på svarpersonernes beskrivelse af, hvordan deres kor er sundhedsfremmende, kan man groft dele det op i WHO’s ovennævnte tre kategorier: Fysisk, mental og social sundhed. Den mentale sundhedskategori inkluderer både kor specifikt for folk med mentale lidelser og ”almindelige” kor, der mere generelt beskrives som havende en positiv effekt for f.eks. livsglæden.
Hertil lægger vi kategorien ”generelt”, som tæller de kor, der svarer ja til at have sundhedsfremmende formål, men beskriver dette formål i generelle termer, f.eks. ”al sang er sundhedsfremmende” eller angiver at korets formål er ”velvære”. Summen af procenttallene giver mere end 100, da flere af svarene falder i mere end én kategori. Således kan samme kor f.eks. arbejde på at forbedre både KOL og depression.
Grundlæggende kan man anskue sundhedskor på to måder. Enten har man i koret
Vi kan se i svarpersonernes kommentarfelter, at mange simpelthen svarer ja ud fra en generel betragtning om, at al korsang er sundt.Lea Wierød Borcˇak, ph.d., seniorforsker og formidler ved Videncenter for Sang og Center for Grundtvigforskning og Lasse Skovgaard, ph.d., forskningschef i Scleroseforeningen.
Fysisk sundhed, f.eks KOL- og lungekor, parkinson etc.
34%
Mental sundhed, f.eks. øget livsglæde eller modvirke depression
22%
Social sundhed, f.eks. forbundethed og fællesskab
30%
Generelt – ”al sang er sundhedsfremmende”
30%
Andelen af kor, der i Kortlægning af Dansk Korliv beskrives som havende sundhedsfremmende formål, fordelt på WHO’s sundhedskategorier.
et overordnet mål om øget trivsel/velvære (det er generelt sundt at synge,) eller også består koret af sangere med en bestemt lidelse (KOL, demens, Parkinson, sklerose, afasi, cerebral parese, psykisk sygdom m.fl.).
I den første type er der tale om en blandet gruppe sangere, der benytter sig af fællessangens cocktail af helsebringende egenskaber. Det kan f.eks. være blandt ældre, hvor de generelle sundhedsfremmende effekter kan være særligt relevante eller i en helt blandet gruppe sangere, der har et særligt fokus på det sundhedsfremmende aspekt ved sangen.
I den anden type af sundhedskor målrettes korsangen mod specifikke helbredsudfordringer. Det kan være styrkelse af vejrtrækning blandt KOL-patienter, kognitiv træning blandt afasi-ramte eller kommunikativ træning blandt mennesker med social angst. Eller man kan via målrettet korsang søge at imødekomme en
række udfordringer hos en specifik sygdomsgruppe, f.eks. blandt sklerose- og Parkinsonpatienter, der ofte kæmper med både fysiske, mentale og sociale konsekvenser af sygdommen.
Balsness beskriver sundhed som en overordnet kategori for alle typer kor. Enhver korpraksis kan fremme sundheden, forklarer hun. Det gælder altså også de kor, der slet ikke har sundhed på dagsordenen.
Musiksociolog Tia DeNora, har ligeledes beskæftiget sig med musikkens og
sangens terapeutiske effekt. Hun ligger på linje med Balsnes, når hun peger på, at musikkens instrumentelle funktion og dens æstetiske værdi ikke udelukker hinanden.
Selv når korets fokus er på at forfine musikken, kan sundhed altså være en ”sidegevinst” – og vice versa.
Dermed er vi tilbage ved kortlægningen af dansk korliv og den tankevækkende omstændighed, at selv helt almindelige kor, der ikke kalder sig sundhedskor, alligevel svarer ja til at have et sundhedsfremmende formål.
Referencer
Balsnes, Anne Haugland. 2014. ”Choral Singing as Health Musicking: A Discussion on Music, Education and Health”. Nordic Research in Music Education Yearbook 15: 153-177.
Constitution of the World Health Organization. 1946. American Journal of Public Health 36 (11): 1315-1323.
DeNora, Tia. 2013. ”Music Asylums: Wellbeing through Music in Everyday Life." Farnham: Ashgate. Fancourt, Daisy & Saoirse Finn. 2019. ”What is the Evidence on the Role of the Arts in Improving Health and Well-being? A Scoping Review”. Copenhagen: WHO Regional Office for Europe. Sangens Hus. 2021. Kortlægning af dansk korliv. Herning: Sangens hus. https://sangenshus.dk/wp- content/uploads/2021/10/Rapport-Kortlaegning-af-dansk-korliv-Sangens-Hus- KORREKTURRETTET.pdf
Da Piet Hein fyldte 80, blev han i et interview spurgt om, hvad han mente, at han var særlig god til. Dette kreative menneske var ikke i tvivl: ”Jeg er god til at glemme”. Glemsomhed er bedre end sit rygte, for når man glemmer noget, er man nødt til at begynde forfra igen.
Her vil jeg lige indvende, at du selvfølgelig skal tage det alvorligt, hvis du eller en af dine kære i tiltagende grad glemmer væsentlige ting, spørger om det samme flere gange i træk eller glemmer noget, man har lært for kort tid siden. Se da hellere lægen en gang om dette i stedet for at vente i flere år.
Generelt behøver du dog ikke at være bange for glemsomhed. Den rummer også sine styrker, som Piet Hein er inde på i citatet. Forskere har påvist, at man bruger det samme område i hjernen, uanset om man husker noget, der er sket, eller forestiller sig, at noget vil ske. Evolutionen har gjort vores hukommelse målrettet fremtiden, og forskere taler ligefrem om, at vi har en ”hukommelse for fremtiden”. Vi husker ting for at kunne forestille os og forudse ting. Hukommelsen hjælper os i med navigation i livet.
En hjerneforsker har med sin forskning vist, at hjernen slet ikke er udviklet til at gemme de mange detaljer, som vi oplever. Når man analyserer hippocampus – som er hjernens lærings- og huskecentral – ser man, at den ikke indkoder detaljer, men i stedet koncepter og associationer. Evolutionært giver det god mening, at ”jeg ikke er interesseret i at kunne differentiere de eksakte detaljer af tusindvis af gullige hår i kontrast med nogle, der er sorte; jeg ønsker bare at vide, at det er en tiger og flygte hurtigt.”
Hjernens mønstergenkendelse hjælper dig. Den understøtter din handlekraft og dine kloge valg – i stedet for at lade dig vegetere på ligegyldige detaljer.
Der er forskere, som arbejder med den antagelse, at hvis du er for god til at huske, og du dermed ved for meget, så hæmmer dette din hukommelse for fremtiden. Hvorimod folk, der er mere glemsomme, er nødt til at kompensere for deres glemsomhed ved at rekonstruere hukommelsen ved hjælp af forestillingsevnen.
Når jeg skriver om glemsomhed, så husk også på, at din hjerne ofte laver julelege med dig. Forskning viser, at mennesker, der opfatter sig selv som glemsomme, bliver mere glemsomme som følge heraf. Hvad du ”beder” om, skal du få.
Din hjerne har på ingen måde kapacitet til at overvåge og bearbejde alt, der sker omkring dig og samtlige af de sanseindtryk, du udsættes for dagligt. Dine ”hypoteser” hjælper hjernen med at sortere og styrke dét, som du giver opmærksomhed til. Så en hypotese om, at du er ret så glemsom, vil gøre det sværere for dig at huske. Mens det, som jeg kalder ”tillid til tomheden” – det vil sige en tro på, at det, der lige er ”smuttet”, nok skal vende tilbage, hvis du giver plads hertil – snarere hjælper dig til at være et tilpas glemsomt menneske på en god måde!
Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.
Læs mere: www.hjernesmart.dk
Der er forskere, som arbejder med den antagelse, at hvis du er for god til at huske, og du dermed ved for meget, så hæmmer dette din hukommelse for fremtiden.
De nyeste film og serier i biografen og på streamingtjenester
I dk4’s nye film- og serieprogram, ”What2Watch” guider Ann Lind Andersen og Casper Christensen – kendt fra TV2’s ”Go’ morgen Danmark” – seerne igennem junglen af biograf- og streamingtilbud og skiller skidt fra kanel. Tredje mand i ”What2 Watch” er serienørden Kim Sørensen, der driver websitet ‘Vi elsker serier’.
Se med hver torsdag kl. 20 på dk4.
www.dk4.dk
mening. dk4 viser det indhold, du ikke finder på andre tv-kanaler
CURAPROX har samlet alt, hvad du har behov for, i et lille lækkert rejsesæt, som passer i enhver taske. Dine tænder og mund vil elske det.
Vi udlodder 2 rejsesæt samt 2 stk. tandbørster, CURAPROX Ultra soft CS5460, og 1 tube BE YOU tandpasta 60 ml, til din daglige rutine derhjemme.
Indhold i rejsesættet:
Tandbørste: CURAPROX Ultra Soft tandbørste. En kvalitets tandbørste fra Schweiz, anbefalet af Danske Tandplejere.
CURAPROX har udstyret den med hele 5.460 bløde børstehår, som er lavet af patenterede Curen fibre, hvilket gør tandbørsten ekstrem skånsom og effektiv.
Tandpasta: Be You whitening tandpasta er vegansk og glutenfri med hele 6 smags varian ter. Tandpastaen er en whitening tandpasta, som lysner dine tænder uden brug af blegemidler, beskytter og styrker samtidig din emalje og modvirker isninger. Tandpastaen findes i 6 smagsvarianter.
Mellemrumsbørste: CURAPROX mellemrums børster. De har særdeles fleksible fibre, som er skånsomme og effektive. Mellemrumsbørsterne findes i mange forskellige størrelser, i rejsesættet følger 2 størrelser, som er de mest gængse.
Rejsesæt, tandbørster, mellemrumsbørster og BE YOU tandpasta kan købes på matas.dk, på apoteket og apotekernes hjemmesider og på www.curaprox.dk
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 3. april 2023:
• Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen
• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:
HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “KONKURRENCE/HELSE 02 2023”
• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook
Hvad er rejsesættet fra Curaprox beregnet til:
At holde varmen på rejsen
Sikre optimal mundsundhed
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:
Evt. e-mail:
Smil du er på!
Be you
Alder: Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.• Naturlig energi
• 100% identisk med kroppens eget coenzym Q10
• Høj optagelighed, dokumenteret i over 150 videnskabelige undersøgelser
• Anvendt i Q-Symbio og KiSel-10-studierne
• Fremstillet under farmaceutisk kontrol
Det er hårde tider for hud, og når den driller, fylder det meget i ens liv. Noget af det, der skal skrues op for, det er vinterdække formuleret til frostgrader og fugtfattige tider. Lad os se på en god vinterstrategi for hud.
Vores hud er ikke bare vores største organ, den er, hvad mange måske ikke tænker over, livsvigtig - og derfor er det også vigtigt, at den er hel og sund. Heldigvis bliver man stadig klogere på hudens betydning i den store biologiske sammenhæng. For eksempel, at der er en dialog mellem hud-hjerne, hud-tarm og hud-hormoner. Det forekommer jo ikke ligefrem logisk, men de senere års forskning i mikrobiom samt det, der kaldes neuroscience og dermato-endocrinology har slået fast, at huden er meget mere end en passiv udvendig barriere.
En af de myter, der står til at falde for fakta, er således, at fordi de forhornede celler på overfladen ikke har cellekerne, så er de døde og at betragte som uden betydning. Ofte sammenlignes hud med en mur, hvor murstenene er hudceller, og mørtlen de fedtstoffer, der holder hudceller tæt sammen. Men muren ville hurtigt forvitre, hvis der ikke var tag, og den opgave udfylder hornlaget. Hidsig rens giver tør og utæt hudbarriere og vil før eller siden føre til hudproblemer, og hudlæger
beretter om en stigning i egentlige hudsygdomme. Et svækket immunforsvar er således en nærliggende tanke, og horncellerne udskiller ganske rigtigt defensiner, som er en del af immunforsvarets straksreaktion. Men det har også en hel del med hudens økosystem at gøre. Hvilke mikrober, der har overtaget på overfladen. Man kalder det faktisk stratum microbiome, altså mikrobiomlaget, og det skal man også passe rigtig godt på. Barriereforståelse er blevet den nye trend inden for hudpleje.
Talg er ikke hudens fjende
Desværre har talg fået ry som noget, man skal fjerne for enhver pris, for ellers får man ‘urenheder’. Men bortset fra, at ‘fjerne-strategien’ heller ikke ved fedtet hud, altid er den gode løsning, så er det fedtstof, som vores talgkirtler producerer sammen med andre lipider i hudstrukturen vigtigt på barrierevagten. I samspil med hudens naturlige fugtfaktorer og ‘syrekappe’, som også omfatter sved. Faktisk har vi talg i en udgave, der er unik for os
Den danske serie BAK Skincare har over de seneste år udviklet en serie probiotiske produkter til problemhud som akne, atopisk hud, rødme og tør hud. Men det viste sig, at deres patenterede bakteriestamme også havde talent for hudforyngelse. Ved dermatologovervågede kliniske studier har de kunnet vise, at det probiotiske antiaging-serum øger hudens fugtindhold med 50 pct., glød med 43 pct. og rynker omkring øjnene med 23 pct. Healthy Aging Antioxidant Oil indeholder foruden probiotika og olier ligeledes ferulsyre, som er en god antioxidant. Der er også det rynke- og pigmentreducerende Moisture Boost i serien.
BAK Skincare Healthy Aging Antioxidant Oil, 399 kr. for 20 ml og Healthy Aging Moisture Boost, 339 kr. for 30 ml hos Matas samt bakskincare.dk, hvor man også kan læse mere om produkterne og probiotika.
mennesker, og som kroppen bruger meget energi på at producere. Naturen har også her en god opskrift, og den omfatter for talgs vedkommende stoffet, squalene, der er meget populært i hudplejeprodukter til især tør hud. Her optræder det under navnet squalane (stabiliseret udgave), hvilket jo er tankevækkende og måske kan mane til tilbageholdenhed med for hidsig skrubben.
Alkohol udtørrer ikke i alle udgaver Alkohol = ethanol, ethyl alcohol som vi kender det fra alkoholiske drikke er fremstillet ved en gæringsproces med sukker og gær. I hudpleje anvendes det somme tider som opløsningmiddel og er berygtet for at virke udtørrende, hvilket det også er. På produktet står måske isopropylalchohol eller denat. alcohol (denatureret). Men alkoholer er også stoffer, der findes i naturen. Navnene ender ofte på ‘ol’, og de indgår i olier og fedtstof som kolesterol, der er i vores cellemembraner, samt som fedtopløselige vitaminer, f.eks. retinol, tokoferol, calciferol. Også i den fede, voksagtige vegetabilsk fedt – kokosolie og palmeolie for eksempel – ses alkohol, der på ingredienslisten står som cetyl-, stearyl- og cetearyl alchohol, og de skal altså ikke få os til at smide et produkt fra os.
Et kompetent makkerskab
Næst efter tarmen er huden det af vores organer, der er beboet af flest mikrober.
De trillioner af mikrober, som naturen har favoriseret på vores hud, er med til at producere livsvigtige byggesten, fugt og næringsstoffer lige som de har betydning for hudens bekæmpelse af potentielt problemskabende mikrober (f.eks. aknebakterier). Så det ligner jo en dårlig barrierestrategi at gå fjendtligt til dem. Og da man i dag ved, at der er en såkaldt gutskin-axis, altså en forbindelse mellem hud og tarm, anbefaler stadig flere hudlæger at tage kosttilskud med probiotika, hvis man har hudproblemer som f.eks. rosacea.
Drik nu rigeligt!
Det er en af de sejlivede myter, at man skal drikke rigeligt vand for at tilføre huden fugt og undgå tør hud. Den holder bare ikke. Det er en god idé at drikke 6-8 glas vand om dagen for kroppens væskebalance*, men at drikke mere sender bare én hyppigere på toilettet. Og hvis man gentænker påstanden, så ville ingen jo have tør hud, hvis det var så enkelt. Hvis man vil indtage væske, så det gavner huden, så skal det være i form af cellebundet vand, siger den amerikanske hudlæge Howard Murad, der har skabt hudplejeserien Murad. Og det finder man i frugt og grønt med højt vandindhold. *Mere hvis man har stort væsketab.
Hvad skal på før hvad?
Fedtstoffet i vores talg holder ikke bare
på fugt i huden, det gør den også vandafvisende, og det samme vil en olie gøre. Og da vi gerne vil have fugten ind og supplere hudens egen fugt, så skal vi altså ikke spærre ved at lægge vores faceoil før serum. Men hvad så med creme? Creme skal også udenpå de rent vandige produkter, for creme er en emulsion af fedtstof i vand, så den indeholder altså vandopløselige ingredienser, som bedst får passage, hvis der ikke er forseglet med olie. Her kommer vi så til det evige spørgsmål, for skal en faceoil på før en creme, eller skal cremen på først. Mit svar lyder creme før faceoil af hensyn til vandet/de vandopløselige ingredienser i cremen. Og når alt det er skrevet, så er cremeformulører snedige, de ved jo udmærket, at det i det hele taget er svært at få noget ind i huden. Fordi det er meningen, at den skal beskytte netop blandt andetmod indtrængen af stoffer. Så derfor piller de ved formlen, så ingredienser sniger sig forbi. Men nogle af dem kan som bekendt snakke fra overflade som bl.a. peptider.
OBS! Brug altid hudpleje på ren hud både for højest mulig optagelighed og effekt men også for ikke at ‘spærre’ potentielt generende stoffer inde bag cremen.
Denne olie fra Plaisir er et eksempel på hudpleje med squalane, ingrediensen, der er som hudens eget barrierebeskyttende fedtstof, squalene. Men den indeholder også flere planteolier samt E-vitamin, der er en stærk antioxidant og naturligt konserverende. Olien er uden parfume. Der fås også Body Oil.
Plaisir Face Oil, 145 kr. for 30 ml og
Plaisir Body Oil 130 kr. for 100 ml i Matas.
Se ikke en toner som en ekstra udgift men som et ekstra plus i din hudplejerutine. Den har intet med fordums alkoholrige skintonic at gøre, en toner er tværtimod en fugtbooster, som igangsætter gode processer i huden. Denne toner indeholder ikke bare flere af de bedste fugtere men også ceramider med talent for at tætne hudceller og dertil ingredienser, der virker beroligende. Toneren har spray og holder virkelig længe.
Dermalogica Hyaluronic Ceramide Mist, 390 kr. for 100 ml
Udtørrer vand huden?
Vores hud er med variationer til den sure side af de neutrale 7, hvor vand befinder sig. Det ville ligne naturen dårligt at give vores hud en pH-værdi, der er fuldstændig uforenelig med vand, som vi ikke rigtig kan undgå. Og huden genfinder ganske rigtigt hurtigt balancen efter mødet med vand. Hvis det kun er vand, og mø-
det ikke varer så længe, at hudbarriere bliver helt opblødt. Eller nedbrudt af sæbe. Efter vask med SLS er huden svækket i flere timer. Så begræns brugen af sæbe, når du bader, og undlad meget varmt vand og lange bade, så skal huden nok med lidt hjælp fra en god bodylotion genfinde den gode balance.
børns hud er meget tynd og ufærdig i sin barriere, og overlæge og professor Klaus Einer Andersen anbefaler, at man holder sig til vand fra hanen og mild sæbe men kun ved behov og helst ikke til børn under to år. Og så fed creme, hvor huden er tør og zinksalve i folder, hvor huden er rød. Zink er helende, dæmper irritation og rødme og forebygger infektion. Det gør zink til en perfekt ingrediens til babynumser, der let irriteres af fugt og urin i bleen. Helo Babysalve har foruden 20% zink et højt fedtindhold af lanolin og vaselin, der danner beskyttende barriere.
Faaborg Pharma Helo Babysalve, 49,95 kr. for 50 ml på apoteker og online.
Lipikar Balm AP+M er et multitalent på flere måder. Dels kan den anvendes både på kroppen og i ansigtet, ligesom den kan anvendes til både voksne og børn. Den er velegnet til tør hud med en sart og -irriteret barriere og tendens til rødme og kløe. Men den er også lindrende ved atopisk eksem og allergi. Foruden sheasmør, der genskaber en beskyttende hudbarriere, indeholder den niacinamid, der dæmper irritation og rødme, samt en patenteret ingrediens, Microresyl, der sammen med seriens thermalkildevand (Aqua Posae Filiformis) skaber balance i hudens mikrobiom.
La Roche-Posay Lipikar Balm AP+M, 178 kr. for 200 ml i tube og 250 kr. for 400 ml i flaske med pumpe. Fås bl.a. hos Matas og på apoteker samt online.
Vichy Minéral 89 er en serie stærke fugtprodukter, herunder en maske fremstillet af mikroalge-fibre. Masken er præpareret med 89 procent mineraliseret vand, hyaluronsyre og andre effektive fugtere og giver en øjeblikkelig dyb fugtning af huden, der holder i mange timer. Den er perfekt, når huden er træt og tør, og man gerne vil have strakslindring og optimere hudens velvære og glød. Vichy Minéral 89 Sheet Mask, 60 kr. for 1 stk.
Vichy Minéral 89 Sheet Mask, 60 kr. for 1 stk. på apoteker, Matas, Magasin m.fl.
Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse. Du får 8 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.
Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 02 2023”.
Vinderen trækkes den 03. april 2023.
Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
Giv din tandbørste sin helt egen plads på badeværelset – smukt og stilrent i lige den farve, du ønsker. Hvert familiemedlem kan have sin helt egen farve. Vælg mellem farverne sort, hvid, orange, pink, lilla, blå, grøn og gul. Holderen er lavet af porcelæn og passer til CURAPROX tandbørster.
Læs mere på www.curaprox.dk eller forhør dig nærmere på tlf.: 70 26 81 70.
I Asien hvor gurkemejeroden har sin oprindelse, har man i årtusinder værdsat dens sundhedsfremmende virkninger. Den gyldne rod tiltrækker nu positiv opmærksomhed verden over, fordi dens kraftfulde antioxidanter beskytter mod frie radikaler, effektivt bekæmper inflammation og styrker immunsystemet.
Kosttilskuddet, KIN UKON, bliver fremstillet efter traditionelle metoder på Okinawa, den japanske ø, hvor man finder verdens højeste koncentration af 100-årige. Produktet er et rent, letfordøjeligt og optimalt biotilgængeligt kosttilskud af gurkemejeroden. Bestående af tre forskellige gurkemejesorter, som styrker hinandens effekt. Den traditionelle fermenteringsproces øger indholdet af aktive ingredienser. Naturligt og helt fri for tilsætningsstoffer.
KIN UKON kan købes på www.kinukon.com eller hos forhandler (se hjemmeside). Mere info på tlf.: 27 59 17 71.
Landsforeningen Mistet Barn har eksisteret siden 1985 og er en landsdækkende frivillig forening, der er til for at hjælpe og skabe netværk mellem forældre, der har mistet et barn, uanset barnets alder og dødsårsag.
Biosyms serie af multivitaminer er fremstillet med særligt fokus på styrke, kvalitet og optagelighed. Multivitaminen Omnimin indeholder hele 28 vitaminer, mineraler og øvrige næringsstoffer, og OmniMINI Multi er en velsmagende, vegansk tyggetablet udviklet specielt til børn i alderen 3-10 år. Til dem, der ønsker at undgå animalske ingredienser, er OmniVegan Multi værd at overveje, og i forbindelse med før, under og efter graviditet, kan nyheden OmniGravid anbefales. Endelig er den alsidige OmniX identisk med Omnimin, dog uden tilsat jern og vitamin K.
Mere info: www.biosym.dk – tlf.: 97 25 20 15 – Forhandles hos Matas, Helsam, helsekostbutikker, udvalgte apoteker samt online.
Foreningen er bygget op af forældre, som selv har mistet et barn. Den består bl.a. af frivillige kontaktpersoner, som i nænsom dialog med forældrene er med til at støtte og rådgive forældre i sorg.
Foreningen tilbyder:
• rådgivning og sorgstøtte samtaler
• åbne cafe møder
• sorggrupper
• foredrag og arrangementer
For yderligere information:
www.mistetbarn.dk eller kontakt koordinator@mistetbarn.dk
Tlf.: 61 69 78 71.
Her får du flere tip, der kan hjælpe med til at gøre din hverdag lidt lettere.
Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net
Personer med diabetes er i særlig risiko for forhøjet kolesterol og har dermed også højere risiko for åreforkalkning og hjertekarsygdom.
Det skønnes, at ca. 1/4 ( 28 % ) af personer med type 1 diabetes og 1/5 ( 18 % ) af personer med type 2 diabetes ikke når i mål med deres kolesterolniveau.
Tal altid med din læge, hvis du har diabetes og vil vide mere om dit kolesterolniveau.
På mitkolesterol.dk kan du læse om diabetes og forhøjet kolesterol.
Ny dansk forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem lav fødselsvægt og en livslang risiko for at udvikle kompliceret type 2-diabetes. Tilmed hænger risikoen ikke sammen med hvor genetisk, man er disponeret for at få sygdommen. Fund af nye undergrupper af sygdommen skal gøre fremtidens behandling langt bedre og målrettet det enkelte menneske.
At lav fødselsvægt betyder forøget risiko for at udvikle diabetes type-2 senere i livet, har forskerne vidst et stykke tid. Det nye er, at lav fødselsvægt hele livet igennem forbliver en betydelig risikofaktor for at få diabetes type-2. Og, at debut-tidspunktet sker på et tidligt tidspunkt og kan være forbundet med alvorlige komplikationer.
– Det er en risiko, som er kontinuerlig, og stopper ikke ved en vis alder, som vi godt kunne have forestillet os. Den nye viden har været dybt forbløffende, fordi sammenhængen er så stærk, forklarer lederen af DD2-studiet, Allan Vaag, professor ved Lunds Universitet og overlæge og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Han tilføjer, at det derfor er vigtigt og relevant, så hurtigt som muligt at spotte den gruppe, der har risiko for at få sygdommen pga. lav fødselsvægt.
Oprydning i rodekassen
– Den nye forskning gør os langt bedre i stand til at forstå biologien ved diabetes type-2, som hidtil har været noget af en rodekasse, siger Allan Vaag.
– Der er sket en rigtig god udvikling, som vi også ser inden for de øvrige store sygdomsgrupper – f.eks. cancer. Når vi forstår sygdommens udtryk på individ plan, står vi diagnostisk meget skarpere end hidtil, understreger han.
De danske forskere er ikke de første, der har forsøgt at underinddele type 2-diabetes i undertyper med hver deres karakteristika. Forskere fra Lund og også Odense Universitetshospital har forsøgt det samme. Men spørgsmålet er ifølge Allan Vaag om de tidligere forskningsresultater har bygget på de mest relevante parametre, eller om der er andre og bedre biomarkører eller kliniske faktorer, der er mere hensigtmæssige at inddele patienter efter.
– Vi ved faktisk ikke, hvilke kliniske variabler og biomarkører, der er de vigtigste og mest betydningsfulde, når vi skal inddele folk i undergrupperne. Der kan være mange faktorer, der spiller ind, og som har større betydning. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi får lavet et meget stort forskningsprojekt, hvor vi undersøger mange flere datagrupper, når vi skal spotte og etablere undergrupper af type 2-diabetes, forklarer Allan Vaag.
Hidtil har blodsukkerniveauet været en gængs indikator, når lægen skal udrede for en eventuel diabetes type-2.
– Den nye forskning viser, at blodsukkerniveauet er et forsimplet redskab at bygge sin diagnostik på, forklarer Allan Vaag.
Den nye forskning, som tidligere forskning i form af Inter99-undersøgelsen bakker op om, viser, at de personer, der blev født med en gennemsnitlig fødselsvægt på 2500 gram, havde tre gange
Den har med fostrets organudvikling at gøre. Fedtfordelingen i kroppen og omkring organerne, herunder især fedt i leveren, spiller en stor rolle.
Dårlig fosterudvikling med underernæring kan sende fostret i en form for alarmberedskab, som gør, at kroppen forsøger at spare på energien ved at fordele fedt og sukker på en energibesparende måde. Alarmen tidligt i livet følger også personen resten af livet og har betydning for bl.a. personens tolerance overfor en vestlig livsstil med fedt- og sukkerholdig kost og for lidt motion. Denne gruppe adskiller sig fra de andre former for type 2-diabetes. Personer, der under fosterudviklingen har været i et dårligt fostermiljø, har forøget risiko for alvorlige komplikationer, hvis de får type 2-diabetes. Blandt andet fedtlever og NASH (Nok-alcoholic steatohepatitis/fedtleversygdom.)
forhøjet risiko for at have fået en nystillet diagnose med diabetes type-2 sammenlignet med personer, der var født med en fødselsvægt på 4.500 gram i gennemsnit.
– Det er en meget klar sammenhæng, som er mindst lige så vigtig som den genetiske risikofaktor for at udvikle type 2-diabetes, understreger Allan Vaag, der meget gerne ser, at netop lav fødselsvægt kommer ind som én af de vigtigste screeningsfaktorer, lægen skal pejle efter, når en patient skal udredes for diabetes type-2.
– Vi har her at gøre med en ny undergruppe, som er forholdsvis ung, slank og ikke har en arvelig disponering for at få type 2-diabetes. Men som er i risiko for at udvikle alvorlige komplikationer, hvis de får sygdommen, forklarer Allan Vaag.
Lovende perspektiver
Allan Vaag og hans forskerteam skal i de kommende år grave flere undertyper af diabetes type-2 frem i lyset, så
Ca. 250.000 danskere har fået stillet diagnosen type 2-diabetes. Det svarer til næsten fem pct. af befolkningen. Hertil kommer, at omkring 75.000 ikke ved, at de har sygdommen.
Antallet af personer med type 2-diabetes er mere end tredoblet siden 1996, og 360.000 danskere skønnes at have forstadie til sygdommen, prædiabetes.
30 til 40 pct. af personer med prædiabetes udvikler inden for 3,5 år type 2-diabetes.
400 mio. mennesker på verdensplan har type 2-diabetes.
Kilde: Diabetesforeningen
Der er sket en rigtig god udvikling, som vi også ser inden for de øvrige store sygdomsgrupper – f.eks. cancer. Når vi forstår sygdommens udtryk på individ plan, står vi diagnostisk meget skarpere end hidtil.
Allan Vaag, professor, overlæge og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen.
fremtidens forebyggelse og behandling kan løftes betydeligt. Allerede nu er der et stort forebyggelsespotentiale ved at gå efter, at så mange som muligt af de børn, der bliver født i de kommende år, kommer til verden med en vægt, der ligger over 2500 gram. Ved bedre forebyggelse af type 2-diabetes sænker man også risikoen for hjertesygdom, nyresygdom og tidlig død, viser data fra store mængder, moderne forskning.
Det overordnede mål med at underopdele type 2-diabetes og risikoen for sygdommen, er ifølge Allan Vaag, at eksperterne skal kunne lave en risikoprofil allerede tidligt i livet og på baggrund af f.eks. fødselsvægt og gener at kunne vurdere risikoen for at udvikle sygdommen og også komme tættere på alvorsgraden af sygdommens forløb.
Type 2-diabetes bliver ofte fulgt af andre sygdomme. En tredjedel af personer med diabetes type-2 har også hjerte-kar-sygdomme. Og 4,5 pct. har så alvorlige øjensygdomme, at de har behov for laserbehandling.
35 pct. har følgesygdomme på diagnosetidspunktet.
Kilde: Diabetesforeningen
På grund af datamaterialets meget store størrelse vil en stor del af arbejdet med at finde nye sammenhænge også blive overladt til supercomputere og AI – kunstig intelligens.
Allan Vaag vurderer, at det nye behandlingspotentiale vil blive foldet helt ud til gavn for befolkningen inden for de kommende fem til ti år.
Navnet er: “Closing in on sub-segmentation in type 2diabetes in the Dansk nationwide DD2 cohort”. Projektet er femårigt og støttet af Novo Nordisk Fonden med 25 mio. kr.
Læs mere her: https://stenodiabetescenter.rn.dk
• Højere optagelighed end traditionelle omega-3 olier
• Studier viser at olien øger kroppens omega-3 index med hele 21%
• Små kapsler der er nemme af sluge
• Med D-vitamin fra alger
På dit apotek kan du aflevere dine brugte insulinpenne fra Novo Nordisk. Så er du med til at mindske ressourcespild og genbruge værdifulde materialer.
Hvis du har diabetes og er i behandling med insulin, har du helt sikkert stiftet bekendtskab med insulinpennen. Ved at give sig selv insulin, efterligner man bugspytkirtlens funktion. Det medfører ofte, at man skal anvende en insulinpen mange gange om dagen.
Man kan betragte insulin som nøglen, der åbner ind til cellerne, som skal bruge brændstof, for at man får energi. Og hvis nøglen ikke findes, så forbliver sukkerstofferne i blodet og skaber forhøjet blodsukker.
Insulinpennen er guld værd Ligesom selve insulinen er værdifuld, så er insulinpennen det også. Den er lavet af en række værdifulde materialer, som kan genanvendes. F.eks. kan glasset fra injektionspennen gensmeltes, mens plasten kan genanvendes til andre brugbare genstande.
Og da Novo Nordisk på verdensplan producerer op mod 700 millioner insulinpenne om året, ender det med at blive et kæmpe spild af ressourcer, når insulinpenne ryger i skraldespanden eller bliver kasseret som almindeligt medicinaffald.
Derfor lancerede Apotekerforeningen 1. december 2020 sammen med Novo Nordisk og en række organisationer ordningen kaldet ’Returpen’. Denne ordning opfordrer de
omkring 100.000 personer med diabetes, der behandles med injektionspenne fra Novo Nordisk, til at indlevere de brugte penne i en separat pose på apoteket, adskilt fra andre former for medicinaf fald, der bliver afleveret på apoteket.
Du kan i øvrigt også få udleveret en såkaldt ’Returpen-pose’ på apote ket, som du kan samle dine brugte penne i derhjemme.
Vi er gode til at returnere, men vi kan blive bedre Fra februar til juli sidste år blev der indsamlet mere end 230.000 brugte injektionspenne. Det svarer til hele 5,4 ton.
På dit apotek samler apotekeren insulinpennene og sikrer, at de returneres til producenten, som står for at genanvende materialerne. Det bliver typisk smeltet om til andre produkter, og materialet indgår ikke i nye injektionspenne.
I øjeblikket er det udelukkende injektionspenne fra Novo Nordisk, der indsamles med henblik på genanvendelse.
Men der arbejdes på at udbrede returordningen til andre injektionspenne.
FRA FEBRUAR TIL JULI SIDSTE ÅR BLEV DER INDSAMLET MERE END
230.000 BRUGTE INJEKTIONSPENNE. DET SVARER TIL HELE 5,4 TON.
Læs mere om Returpen på www.returpen.dk
At leve med insulinbehandlet diabetes er ikke en konstant og stabil tilstand. Det ved du om nogen. Hver lille detalje tæller i dit store diabetesregnskab, når du blandt andet skal holde styr på dit insulin, monitorere dit blodsukker og holde skarpt øje med din kost og træning. Intet under, hvis du hele tiden tænker på din diabetes.
Tænk, hvis livet bare en gang imellem kunne handle lidt mindre om diabetes og lidt mere om dig selv. Det tror vi, at de intelligente insulinpenne, NovoPen® 6 og NovoPen Echo® Plus, kan hjælpe dig med. For med dem får du nem automatisk overførsel af insulindata til appen, hukommelsesfunktion og mulighed for at dele data med din behandler, så din diabetesbehandling nemmere kan skræddersys.
Bliv klogere på den forskel vores nye flergangspenne kan gøre. Scan QRkoden med din mobil eller læs mere på diabetesliv.com/smartpen
Er du én af de mange. som kæmper med at fordøje din mad? Lider du af oppustethed, forstoppelse diarré, halsbrand, reflux eller smertefulde tarmsygdomme? Så læs med her.
Hvis du er ladt i stikken med diagnosen irritabel tyktarm, IBS, uden at vide, hvad du skal stille op, så er der også hjælp at hente i den nye bog: “Fix din fordøjelse, 3 trin til ro i maven - også i din.”
Bogen viser dig, hvordan du effektivt skaber ro i maven og får et lettere og bedre liv. Forskellige fordøjelsesproblemer kræver forskellige løsninger, og dem giver den ene af bogens forfattere, Tine Jørgensen, cand. scient. i klinisk ernæring dig. Du bliver guidet frem til den rigtige strategi for netop dig med afsæt i både videnskab og alle de erfaringer, som Tine Jørgensens arbejde med hundredvis af klienter har givet hende. Du får indblik i relevante undersøgelser og målrettede tip om mad-og drikkevarer, medicin, kosttilskud, motion, søvn, stresshåndtering og meget mere.
Tine Jørgensen har specialiseret sig i mave-tarm-lidelser. Særligt har hun fokus på, hvordan de kan forebygges og behandles gennem kost og livsstil. Til daglig arbejder hun i Roots Clinic, hvor hun hjælper klienter med fordøjelsesproblemer.
Du får også masser af opskrifter, som dine tarme vil elske. Dem står Jane Faerber for. Hun er kvinden bag madbanditten.dk og forfatter til flere bestsellerbøger om kost.
Her får du tre udvalgte opskrifter fra bogen.
1 person
DET SKAL DU BRUGE
Pandekager – ca. 8 Stk.
• 50 g banan
• 3 æg
• 2 spsk laktosefri hytteost
• 2 tsk loppefrøskaller
• 1 knsp stødt kardemomme
• 1 knsp stødt kanel
• smagsneutral kokosolie til stegning.
SÅDAN GØR DU
Pandekager
Frugtsalat med kiwi, melon og mynte
• 1 kiwi
• 200 g honningmelon
• 1 håndfuld blåbær
• 1 lille håndfuld frisk mynte
• 1 knsp vaniljepulver
Topping
• 15 g nøddesmør, f.eks. mandelsmør eller valnøddesmør.
Kom alle ingredienserne til pandekager i en skål og blend dem sammen til en ensartet masse med en stavblender.
Opvarm kokosolien på panden og steg pandekagerne i små klatter. Lad dem sætte sig godt, før du vender dem. Gentag, til der ikke er mere dej.
Frugtsalat
Skræl melon og kiwi og skær begge dele i mundrette stykker. Hak mynten. Vend melon og kiwi med blåbær, mynte og evt. et drys vaniljepulver. Servér pandekagerne med nøddesmør og frugtsalat.
2 personer
DET SKAL DU BRUGE
• 100 g spinat
• 1 forårsløg, den grønne top
• 1 spsk grønne oliven uden sten
• 1 spsk friskhakket bredbladet persille
• 6 æg
• 100 g laktosefri hytteost
• salt og friskkværnet peber
• lidt smør eller smagsneutral kokos–olie til stegning
SÅDAN GØR DU
Tilbehør
• 2 håndfulde feldsalat
• 1 spsk olivenolie
• friskhakket bredbladet persille
Skyl spinaten. Varm en pande op med lidt fedtstof og steg spinaten, til den lige falder sammen. Si væden fra og kom spinaten i en skål.
Hak oliven groft og snit toppen af forårsløget fint, rør det godt sammen med spinaten og persille, æg og hytteost. Drys med salt og lidt peber.
Opvarm ovnen til 200 grader.
Smelt smør eller kokosolie på en middelvarm pande. Brug gerne en pande, som kan tåle at komme i ovnen, eller alternativt en pande med tilhørende låg.
Fordel spinat-ægge-massen på panden og lad den stege i et par minutter. Sæt den derefter i ovnen – eller læg låg på panden og skru ned til lav varme. Bag frittataen i ca. 10 minutter. Hak lidt persille imens.
Servér frittataen med et drys persille og en håndfuld feldsalat. Stænk lidt olivenolie over salaten ved servering.
Hvis du er fibersensitiv, så erstat 1-2 spsk pofiber med loppefrøskaller, mandelmel og/eller havregryn.
2 personer
DET SKAL DU BRUGE
Spidskålsvafler – 6 stk.
• 200 g spidskål
• 3 æg
• 3 spsk pofiber (kartoffelfiber)
• 40 g revet parmesan
• 1 tsk stødt koriander
• 1 tsk stødt spidskommen
• salt og friskkværnet peber
Tilbehør
• 200 g pulled kylling
• 1 håndfuld rucola
• 2 spsk grøn pesto
• 1 håndfuld lucernespirer
SÅDAN GØR DU
Snit spidskålen helt tyndt, gerne på et mandolinjern, og kom det i en skål.
Tilsæt æg, pofiber, parmesan og krydderier og rør det hele rundt.
Lad dejen hvile i 5-10 minutter. Det giver fibrene en mulighed for at suge lidt af væden til sig. Opvarm et vaffeljern. Det er vigtigt, at det er helt varmt, inden du går i gang.
Fordel nu en klat spidskålsdej på vaffeljernet. Spred den ud, så den nogenlunde dækker vaffelområdet. Luk vaffeljernet og bag vaflerne 5-6 minutter. Løft vaflerne forsigtigt af med en gaffel og læg dem til afkøling på en tallerken. Fortsæt, til du ikke har mere dej. Anret to spidskålsvafler pr. person med rucola, pesto og pulled kylling. Gem de sidste to spidskålsvafler til en anden god gang.
Titel: Fix din fordøjelse - 3 trin til ro i maven – også i din
Forfattere: Tine Jørgensen og Jane Faerber
Udgivelse: 4. januar 2023
Forlag: Politikens Forlag
Omfang: 298 sider
Vejl. pris: 300,00 kr.
• Vi udvider løbende vores sortiment med nøglehulsog fuldkornsmærkede produkter.
• Vi har flere end 500 nøglehuls- og 80 fuldkornsmærkede produkter på hylderne.
Hold øje med de to mærker for et sundere valg.
Du kan også købe alle dine dagligvarer online
Kunstig intelligens kan opdage usunde tænder og tandkød ved at sammenligne brugernes fotos af mundhulen med millioner af andre billeder.
Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock
Tag din telefon, åbn munden og lad kameraet knipse fem billeder – og så har du få sekunder senere svar på, hvor sunde dine tænder er. Faktisk er svaret så præcist, at det i 95 procent af tilfældene svarer overens med det, tandlæger finder ved konsultationer, når de undersøger for størstedelen af alle sundhedstilstande.
Resultatet kommer frem efter en tur i et avanceret computerprogram, der, ud fra flere millioner billeder af mundhuler, 40.000 timers tandlægeundersøgelser og brugernes egne oplysninger om blandt andet levevis og tandhygiejne, fortæller, hvordan tændernes sundhedstilstand er.
– Præcisionen stiger i takt med, at brugerne lægger flere billeder op. Appen lærer simpelthen dine tænder bedre at kende og giver dig et mere og mere præcist svar, siger Richard Bundsgaard, der er stifter af den danskproducerede app Adent.
Teknologien bag er udviklet af dataloger fra Københavns Universitet i samarbejde med danske tandlæger, og appen tilbyder brugerne et gratis tandtjek. Det har 100.000 benyttet sig af på tværs af Europa med Danmark og Storbritannien som de største markeder. Adent benytter sig af kunstig intelligens til at vurdere brugernes tandsundhed, fordi den særligt udviklede algoritme i appen kan genkende mønstre på baggrund af billederne i databasen, der bliver større og større i takt med, at brugerne uploader deres fotos.
– Vi har simpelthen fodret programmet med en masse billeder og en lang række tandlægers observationer af potentielle faresignaler og på baggrund af det, scanner computerprogrammet så de billeder, vores brugere tager og kan fortælle, hvad man skal være særligt opmærksom på, siger Richard Bundsgaard.
Ud fra de fund, den kunstige intelligens gør, får brugerne så gode råd til, hvordan sundhedstilstanden kan forberedes. Det kan være særlige produkter til bedre pleje af tandkødet eller fjernelse af plak, men tandlæge Leila Samadi, der er tilknyttet Adent, understreger, at appen ikke kan erstatte det traditionelle tandlægebesøg.
– Det her er udelukkende tænkt som et supplement, der giver brugerne mulighed for at holde øje med deres tandsundhed løbende, siger Leila Samadi og tilføjer, at det giver brugerne mulighed for at følge med over tid i tandsundheden.
Det er vigtigt at have sunde tænder og tandkød, for mange
undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og blandt andet hjerte-kar-sygdomme, diabetes og visse typer af cancer. Samtidig er brugerne forberedt på, hvad tandlægen eller tandplejeren med stor sandsynlighed finder ved en konsultation – og det kan forhåbentlig hjælpe de 30 procent af danskerne, som føler ubehag ved tandlægebesøg.
– Der er så mange fordele ved at man holder sine tænder stærke, både for sundheden, for selvværdet og for pengepungen. Det håber vi, vores app kan hjælpe med, siger Richard Bundsgaard.
Om Adent:
• Kan downloades i App Store og Google Play
• Stiftet af Richard Bundsgaard i 2019, app lanceret i 2021. Er gratis, og man forpligter sig ikke til noget.
• 100.000 downloads i EU.
• Certificeret som medicinsk udstyr i EU
• Er udviklet i samarbejde med danske tandlæger og programmører med speciale i kunstig intelligens.
Yderligere information: Richard Bundsgaard: rb@adent.dk, tlf.:
Vælg altid en blød tandbørste, selvom det kræver tilvænning. Med den bløde børste vil du opleve at dine tænder bliver dejligt glatte ligesom glas, en dejlig følelse af totalt rene tænder.
Kan købes på apoteket, hos din tandlæge eller online
Bløde tandbørster har bløde, fleksible børstehår, der kan dække hele tandens form. Jo flere børstehår en børste har, jo finere og blødere kan de være.
På den anden side skal hårde børstehår være placeret med meget større afstand og er ikke fleksible nok til at fjerne tandplak fra hele tanden.
Et almindeligt problem for folk, der bruger en hård tandbørste, er forsømmelse. De rengør ofte ikke de sarte områder af tandkødet, fordi det gør ondt at børste dem.
Men disse områder er netop de områder, hvor bakterierne trives. Når du ikke renser dem ordentligt, tillader du bakterier at sprede sig, hvilket kan forårsage tandkødsbetændelse, dårlig ånde og til sidst endda tandtab.
Det gør ikke ondt at bruge en blød tandbørste, og det holder dine tænder sunde og din ånde frisk.
De bløde filamenter fjerner skånsomt plak uden at skade dit tandkød. Hvis du skrubber dine tænder kraftigt med hårde børstehår, kan det resultere i tandkødsranden trækker sig tilbage. De hårde børstehår skubber langsomt dit tandkød væk, indtil de holder op med at beskytte tandhalsen, som er meget mere følsom over for smerte.
Danske forskere kan med en blodprøve afsløre, om patienter med forhøjet blodtryk eller hjertesvigt risikerer at få bivirkninger af en af de mest brugte typer medicin. Af de 250.000 danskere, der får en bestemt type medicin mod hjertesvigt eller forhøjet blodtryk, oplever op til 30 procent at måtte skifte behandling på grund af bivirkninger.
Men danske forskere har nu fundet en måde at forudse bivirkningerne af medicinen - ACE-hæmmere – på, og det kan hjælpe fremtidens patienter. Det fortæller Henning Bundgaard, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.
– For patienterne er bivirkninger som for eksempel hoste meget generende, og hvis patienter får hævelse i halsen som bivirkning til ACE-hæmmere, kan det endda være farligt. Vi har nu vist, at man ved hjælp af en blodprøve kan forudse, om patienterne er i risiko for at få bivirkninger af medicinen, og dermed kan patienterne undgå den behandling, som de formentlig ikke kan tåle, siger Henning Bundgaard.
Screeningen forventes at være et tilbud til patienter et par år ude i fremtiden. For Henning Bundgaard, der i en årrække har forsket i personlig medicin, er studiet endnu et skridt på vejen mod den skræddersyede behandling til fremtidens patienter.
Læs mere her: https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehac322
Rygning kan have alvorlig indvirkning på effekten af behandling af parodontitis – en udbredt lidelse, der medfører nedbrydning af tændernes støttevæv og i alvorlige tilfælde tab af tænderne.
Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Dental Research.
Forskerne har undersøgt effekten af forskellige niveauer af rygning på de kliniske resultater af behandlingen af mere eller mindre fremskredne tilfælde af parodontitis.
Studiet viser, at storrygere med de sværeste former for betændelsestilstanden, ikke har effekt af behandlingen, mens storrygere med moderat parodontitis kun havde 50 procent effekt af behandlingen, sammenlignet med rygere med mindre tobaksforbrug.
– Til vores overraskelse kunne vi endda se, at sygdommen var forværret på nogle parametre i den hårdest ramte gruppe på trods af, at netop denne gruppe havde modtaget den mest omfattende individuelt tilrettelagte behandling, siger Julie Pajaniaye, tandplejer, MHH og én af forfatterne bag studiet.
Mere info: Mail: jp@dent.au.dk, tlf.: 87 16 82 63.
Næsten to millioner danskere går hvert år til øjenlæge, ørelæge, psykiater, hudlæge eller andre praktiserende speciallæger.
Men indtil for nylig kunne det være en næsten umulig opgave at finde frem til de speciallæger, der har den korteste ventetid, og som ikke holder til i den anden ende af landet.
Det problem er løst nu. Den kendte app ”Min Læge”, som har næste to mio. brugere, har netop fået en ny funktion kaldet ”Find Speciallæge”. Med et par klik i appen kan man se, hvilke øjenlæger, ørelæger eller andre speciallæger, der er tættest på
Og ikke mindst er det muligt at se, hvilke speciallæger man hurtigst kan få tid til undersøgelse eller behandling hos. Det har tidligere krævet omfattende og tidskrævende søgninger på mange forskellige hjemmesider.
Foreningen af Praktiserende Speciallæger har sammen med Danske Regioner udviklet den nye funktion på ”Min Læge”-appen.
Her får du tre nye eksempler på forskning og tiltag, som virkelig kan gøre en forskel for de fleste.
Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net
Hjertelæger kan give den rette medicin ud fra gentest
TANDEX er Danmarks eneste fabrik af tandbørster og så producerer vi ved brug af solenergi.
Fagligheden ligger i alle detaljerne. Design og materialer er nøje udvalgt til at støtte op om funktionaliteten.
Det gør hvert eneste TANDEX produkt til det perfekte værktøj.
Tandbørsterne i CLASSIC serien udmærker sig ved:
• Hvert eneste børstehår er afrundet, hvilket gør børsten blid og skånsom så tænder og tandkød ikke beskadiges.
• Den smalle hals på skaftet har en vinkel der passer med placeringen af børsterne. Det giver den bedste kontrol over hvor hårdt presset på tænderne lægges. Dermed minimeres risikoen for at der ikke presses for hårdt så emaljen eller tandkød skades, eller trykket bliver for blødt, så der ikke rengøres godt nok.
• Håndtaget sikrer et godt greb for en voksen hånd.
• Det smalle afrundede børstehoved giver let adgang- og minimerer brækreflekser.
• Nylonbørsterne absorberer vand, hvilket giver det bedste resultat.
• Placeringen af de mange børstehår gør det muligt delvist at rengøre tandmellemrum, med brug af den korrekte børsteteknik. Det fjerner en del – resten tages med tandtråd og mellemrumsbørster. Husk tandbørster børster ydersiden af tænderne. Mellemrumsbørster er tandbørsten til at børste tandfladerne i mellemrummene. Særligt omkring 40-årsalderen skal der mere fokus på netop tandmellemrummene.
• Produceret af fødevaregodkendte råvarer.
• Indeholder ikke ftalater.
Forhandles i din lokale matas eller på dit apotek.
Her finder du også en masse nyttige råd & små film der viser hvordan hvert produkt bruges korrekt, så det bedste resultat opnås.
tandex.dk
Med støtte fra sin datter kom bager Brian Hylleberg Hansen i afvænning og fik bugt med et 30 år langt alkoholmisbrug. Nu har han været tørlagt i et år og føler sig som et gladere menneske.
Åbenhed om et alkoholmisbrug fremmer forståelsen. Det fandt 21-årige Camilla
Hylleberg Hansen ud af, da hun for et år siden besluttede sig for at hjælpe sin far med at sætte en stopper for 30 års druk.
– På et døgn fik jeg over 300 beskeder. Kunder roste os for at stå frem og ønskede min far held og lykke, tørlagte alkoholikere gav gode råd, og leverandører forsikrede, at de fortsat ville levere mel og andre råvarer til bageriet. Det var dejligt at mærke den store støtte, fortæller Camilla Hylleberg Hansen.
Promille på 2,26
Samtidig med Facebook-opslaget ringede hun til Alkolinjen og fik med hjælp derfra en tid til afrusning af sin far, Brian Hylleberg Hansen, på Tjele Søgaard ved Hobro. Der kørte hun sin far hen to dage senere, den 15. februar klokken syv om morgenen.
Ved indlæggelsen havde Brian Hylleberg Hansen, hvis krop var vænnet til et stort alkoholforbrug, en promille på 2,26. Efter en kold tyrker på Søgaard var han i et fem uger langt afvænningsforløb på centeret Alkoholbehandling Tjele Orelund på Midtsjælland. Han kom hjem til Haslev den 22. marts og har nu – i februar 2023 – ikke drukket i et år. Det priser han sig lykkelig for.
– Var vi ikke kørt kort efter Camillas opringning til Alkolinjen, havde jeg fundet en undskyldning for at blive hjemme og havde drukket mig ihjel. I stedet fandt jeg med gode råd og vejledning af personalet på Orelund ind til mig selv og fik redskaber til at leve et liv uden alkohol, siger Brian Hylleberg Hansen.
Få er i behandling Sundhedsstyrelsen anslår, at 140.000 danskere er afhængige af alkohol og har behov for behandling, men at kun ca.
Flere skrev til mig på Facebook, at deres fædre døde af druk, fordi de ikke fik hjælp. Det gør mig stolt af min far, for han nåede at komme i behandling og har det godt i dag.
17.500 får kvalificeret hjælp. Ifølge forskning går der i gennemsnit 11 år, før mennesker med alkoholafhængighed kommer i behandling. Det er lang tid, hvor de helbredsmæssige, sociale, og økonomiske omkostninger kan nå at vokse til enorme størrelser.
– En af udfordringerne er, at stigma og skam afholder mange fra at opsøge hjælpen, ligesom nogle ikke magter at søge hjælp. Derfor får mange med alvorlige alkoholproblemer ikke den behandling, de har brug for, siger Anette Søgaard Nielsen, professor ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning ved Syddansk Universitet (UCAR) i en pressemeddelelse fra organisationen Alkohol & Samfund.
UCAR udgav i december sidste år rapporten ’Brugeroplevet kvalitet i offentligt finansieret alkoholbehandling’. Den bygger bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 96 procent af de 700 adspurgte – som har fået behandling for et alkoholproblem – er tilfredse med tilbuddet og personalet, der står for det. Den høje grad af tilfredshed viser, at landets alkoholbehandlere gør en stor forskel for de mennesker, der opsøger hjælpen, påpeger professor Anette Søgaard Nielsen.
”Bagermesteren i Jernbanegade i Haslev er ikke i butikken de næste 5 uger, fordi han er indlagt til behandling for sit alkoholmisbrug.”, skrev Camilla Hylle-
berg Hansen i et opslag på Facebook søndag den 13. februar 2022. Det affødte en heftig – og positiv – reaktion.
En måde at få hjælp på kan være, at en pårørende tager affære. Præcis som Camilla Hylleberg Hansen gjorde det for at redde sin far. Indtil februar 2022 var han stort set altid fuld. Vel at mærke uden at nogen bekymrede sig om det eller lagde mærke til det.
– At drikke er – desværre – en del af den danske kultur. Derfor var der i mange år ingen, som sagde stop til mig, konstaterer Brian Hylleberg Hansen.
Heller ikke datteren Camilla, der ved at vokse op med sin berusede far, troede – eller bildte sig ind – at fædre drak hver dag og tit var fulde.
– Far var min helt, og i mine øjne var der altid sjovt hjemme hos os, mens de andres forældre var kedelige. I skolen forsvarede jeg ham og sagde, at ingen tog skade af at drikke og ryge. Også selv om jeg vidste, at det ikke passede og skammede mig, når han hentede mig efter skole eller i fritten og var fuld, husker Camilla Hylleberg Hansen.
I takt med farens tiltagende drikkeri blev hendes forsvar dog erstattet af frygt for at miste ham alt for tidligt. Brian Hylleberg Hansen voksede op i et alkoholiseret hjem og mistede sin mor som barn, ligesom en søster døde af druk i en ung alder. Og i årenes løb havde hans forbrug vokset sig langt over den grænse, hvor man hygger sig med en pilsner og en lille skarp.
– En halv flaske Gammel Dansk om morgenen tog rystelserne, som jeg holdt
Ca. 140.000 danskere er afhængige af alkohol og har behov for behandling, men kun ca. 17.500 får kvalificeret hjælp.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
nede med 15 øl i løbet af dagen. Om aftenen drak jeg et par flasker vin for at slappe af, siger 54-årige Brian Hylleberg Hansen.
Hans kone Jette fik ham i gang med Antabus tre gange, men hver gang snød han hende ved at tage pillen og derpå drikke sig igennem dens virkning. Når Brian Hylleberg Hansens løgne blev afsløret, førte drikkeriet og de brudte løfter til raseri og sorg hos hans datter.
– Jeg havde altid kunnet finde en anledning til at stive mig af med et par gyldne damer, men i 2021 tog det for
At drikke er – desværre – en del af den danske kultur. Derfor var der i mange år ingen, som sagde stop til mig, Brian Hylleberg Hansen.
alvor overhånd. Der var ingen stopklods, husker Brian Hylleberg Hansen.
Da han søndag den 13. februar 2022 sad i sofaen i stuen og rystede så meget af abstinenser, at han ikke kunne sætte et glas for munden, fik hans kone nok.
– Mor kom ind til mig og sagde, at den var helt gal, fortæller Camilla Hylleberg Hansen.
Derfra overtog hun styringen. Aftalen om afrusning på Søgaard kom på plads, og opslaget om hendes fars alkoholbehandling røg på Facebook. Meldingens åbenhed tænkte hun ikke nærmere over. Beskeden var ment som en servicemeddelelse.
– Alle i Haslev kender min far, så det var nemt at bruge Facebook i stedet for mund til mund-metoden. Og i min familie er vi vant til at sige tingene, som de er. Nogen ville måske have skrevet noget om sygdom eller fem ugers ferie i Thailand. Men det ville hurtigt være kommet frem, at det var løgn, forklarer Camilla Hylleberg Hansen og tilføjer:
– Flere skrev til mig på Facebook, at deres fædre døde af druk, fordi de ikke fik
hjælp. Det gør mig stolt af min far, for han nåede at komme i behandling og har det godt i dag.
Et nyt menneske
Ordet ’godt’ er i underkanten, hvis man spørger Brian Hylleberg Hansen. For efter et år uden øl, vin og sprut føler han sig som et nyt menneske.
– I begyndelsen af afvænningen var min største angst, at jeg ikke længere ville være ’den sjove mand’. Men det kan jeg stadig være, og ingen har slået hånden af mig, fordi jeg ikke drikker. Jeg kan sagtens være sammen med andre, der gør det. De siger: ’Brian drikker cola, og sådan er det’,” siger Brian Hylleberg Hansen, der nyder at have fået ro på:
– Efter at have kørt derudad med 110 km/t i årevis blev jeg efter afrusningen anbragt på et værelse på Orelund og sad for mig selv i fem uger uden tv og radio. Det gav tid til at tænke, tale med de andre beboere og få kanon rådgivning af personalet. Jeg lærte at meditere. Det havde ingen kunnet få mig til for et par år siden,
men det giver meget at gå ind i sig selv, fortæller Brian Hylleberg Hansen.
Han begyndte også at gå ture, og da han kom hjem, fortsatte han med at gå sammen med min kone. Hver dag.
– Vi nyder stilheden og skønheden i naturen, og man taler godt sammen, når man går ved siden af hinanden. Vores forhold er blevet styrket.
Har tabt 36 kg
De hyppige gåture giver ikke kun ro i sindet og klare tanker. De slanker også. På et år har Brian Hylleberg Hansen tabt 36 kg. – I min ’storhedstid’ vejede jeg 132 kg, så jeg ved, at man bliver fed af at drikke mange bajere. Da jeg holdt op med det, raslede kiloene af. Også selv om jeg spiser dobbelt så meget som før og er glad for brun sovs og chokolade. Det sætter sig ikke på mig, konstaterer han.
En pæn del af energien fra maden fyres af, når han med sin datter som personlig træner følger et motionsprogram. Det er vigtigt for at bevare muskelmassen, når man smider mange kg, påpeger hun som indehaver af Hylleberg Coaching.
Sammen med sin mor stod Camilla Hylleberg Hansen for driften af Mesterbageren i Haslev med 20 medarbejdere, indtil hendes far vendte hjem fra afvænning i marts sidste år. I juli drejede han nøglen om efter 27 år på grund af inflation, stigende priser på smør, mel, olie og andre råvarer såvel som el. Dertil kom afviklingen af coronalån.
– Den udvikling kunne jeg ikke se mig ud af. Derfor besluttede vi at lukke bageriet i god ro og orden – og uden at jeg tænkte på at dulme nerverne ved at drikke. Havde jeg gjort det, ville alt være gået ad h til. Men når man ikke har fået noget indenbords, kan man tale konstruktivt om tingene, påpeger Brian Hylleberg Hansen.
I ugen efter lukningen fik han og Jette Hylleberg Hansen tilbudt job på småkagefabrikken Bisca, hvor han fortsat er dejfører.
– At vi fik arbejde så hurtigt, viser, hvor stor støtte, vi får. Nu ser vi fremad. Hvad angår alkoholproblemer, kan jeg hjælpe andre ved at fortælle om min erfaringer. Det gør jeg gerne, fastslår Brian Hylleberg Hansen, der af og til fortæller sin historie til møder for Anonyme Alkoholikere.
15-metoden er et nyt værktøj til praktiserende læger, som kan åbne for den svære samtale om en patients alkoholforbrug.
Det kniber med at få øje på patienter med alkoholproblemer for de praktiserende læger. Tørre tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at kun 5,7 procent af de 17.500 borgere, der var i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2018, blev henvist fra praktiserende læge.
Dertil kommer, at over 120.000 danskere trods deres afhængighed af alkohol ikke er i behandling, ifølge Sundhedsstyrelsen. Et aspekt, som ofte går under radaren i almen praksis. Det er der flere årsager til.
Undersøgelser har således vist, at temaet ’alkohol’ er tabubelagt, og at læger i almen praksis holder igen med at spørge om alkoholvaner af frygt for at stigmatisere og støde patienterne.
En løsning på det problem kan være ’15-metoden’. Den har navn efter de 15 minutter, en konsultation varer, og er udviklet til almen praksis i Sverige. Her har metoden vist sig at give lige så god effekt som specialbehandlinger for patienter med et let til moderat alkoholmisbrug.
Modellen er blevet tilpasset danske forhold af alkohol- og almen praksis-forskere på SDU i Odense og testet i et pilotprojekt. Nu skal 15-metodens effekt undersøges i et toårigt forsøg i en række praksis.
Kort fortalt består modellen af tre trin, hvor lægen i trin 1 taler med patienten om alkoholforbrug og identificerer alkoholrelaterede symptomer og lidelser.
I trin 2 vurderer lægen patientens situation, mens trin 3 er en behandling, hvor patienten – i et forløb med op til fire konsultationer – hjemme laver øvelser, der skal mindske indtaget af alkohol.
En af deltagerne i pilotprojektet var Henrik Kjældgaards solopraksis i Haderslev. Her har 15-metoden systematiseret arbejdet med alkoholproblemer, så spørgsmål om emnet er standard ved almindelige helbredstjek og i årskontroller for patienter med kroniske lidelser som KOL, diabetes og hjerteproblemer.
– Metoden er tidsmæssigt overskuelig og har gjort det lettere for os at nærme os problemet i en ikke-dømmende tilgang. For eksempel ved en blodtryksmåling, hvor det er mere naturligt at spørge, om vi må have lov at spørge om patientens alkoholvaner. Det har ingen patienter taget ilde op, og det er jo også vores job som sundhedspersoner at sætte usunde vaner i tale, siger han til Ugeskrift for Læger.
At gøre alkoholvaner til en integreret og ’naturlig’ del af en lægekonsultation frem for at behandle det ofte følsomme emne særskilt og problematiserende er en grundtanke med 15-metoden. Det mener professor Anette Søgaard Nielsen fra Enheden for Klinisk Alkoholforskning ved SDU.
For ved at binde et overforbrug af øl, vin og spiritus sammen med de helbredsproblemer, patienten egentlig kommer med, havner alkoholproblemer i det felt, hvor praktiserende læger synes, at de skal arbejde.
Der er videnskabeligt belæg for Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at voksne højest drikker ti genstande om ugen og max fire ad gangen. Derfor er det noget vrøvl, når en tidligere sundhedsminister, nu direktør i Bryggeriforeningen, sætter spørgsmålstegn ved den.
Tidligere sundhedsminister, Nick Hækkerup, skød året i gang med en bredside i Politiken mod ”sundhedsparnasset” og myndighedernes genstandsgrænser, der anbefaler, at voksne højest drikker 10 genstande om ugen, max 4 ad gangen, samt at unge under 18 år ikke drikker alkohol. ”Der er ikke evidens bag anbefalingen”, fremhævede han.
Jeg bliver nødt til at korrigere ham. Det er klart, at han i sin nye position som direktør for den forening, der organiserer bryggerierne, som øger deres profit for hver ekstra genstand, der langes over disken, ikke bryder sig om genstandsgrænser. Men litteraturen og forskningen på området viser, at Sundhedsstyrelsens anbefaling er den helt rigtige, hvis man vil begrænse risikoen i befolkningen for at dø af alkoholrelateret sygdom eller skade.
Zoomer vi ind på de unges alkoholforbrug, er der virkelig grund til bekymring. Mange danske unge drikker store mængder alkohol ad gangen, oftest med fuldskab for øje. Det er dokumenteret igen og igen. Det skal vi tage alvorligt, for når helt unge drikker sig så fulde, har det konsekvenser. De kommer ud for ulykker og uheld, de har konflikter eller bliver ind-
blandet i voldsepisoder. De indgår i seksuelle aktiviteter, som de fortryder bagefter, og i de mest tragiske tilfælde koster det dem livet; det sker i gennemsnit en gang om måneden.
Bryggeriforeningen promoverer især øl, og indimellem lyder det som om øl er bedre for helbredet end andre typer alkohol. Det er der ingen videnskabelig litteratur, der understøtter, hverken for voksne – eller unge.
I den kontekst har Bryggeriforeningen foreslået at sænke grænsen, for hvor stærk alkohol unge under 18 år kan købe, fra 16,5 til 7 procent. Underforstået: Så de helt unge fortsat lovligt kan købe øl men intet stærkere. Men det er i forvejen i høj grad øl, de unge drikker sig sanseløst beruset i. De drikker bare mange af dem. Og en 7 procents grænse vil derfor ikke rykke en pind ved den særdeles uhensigtsmæssige alkoholkultur, vi ser blandt unge.
Al tilgængelig viden peger på, at en hævet aldersgrænse for salg af alkohol til 18 år, som stort set resten af Europa har, samt højere priser på alkohol, er de mest effektive redskaber til at nedbringe unges alkoholforbrug og dermed ændre deres alkoholkultur.
Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i i 2023. I marts er det Morten Grønbæk, forperson, Vidensråd for Forebyggelse.
Bryggeriforeningen promoverer især øl, og indimellem lyder det som om øl er bedre for helbredet end andre typer alkohol. Det er der ingen videnskabelig litteratur, der understøtter, hverken for voksne – eller unge.
DET
DU I HELSE
TEMA OM MAVE/TARM ALKOHOL
Mere og mere forskning understreger, at nøglen til at forstå en lang række sygdomme bedre - og ikke mindst at undgå at få dem – ligger i vores mavetarm bakterier – vores såkaldte mikrobiom. Vi ser på, om den veldokumenterede viden kommer os til gode – i både forebyggelse og behandling.
Hylderne i landets supermarkeder og specialbutikker har fået rigtig mange nye indflyttere i form af ikke alkoholiske drikkevarer, som efter manges vurdering smager nøjagtig ligeså godt som dem med de høje procenter. Sideløbende er en ny trend spiret frem – nemlig mennesker, der helt har
Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 8 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (8 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.
Betingelser:
Hotel Valgrande HHH
Det er blevet tid til at opleve Alperne på helt nært hold med base i udkanten af den lille by Vogogna. Udgangspunktet for jeres ferie er det tilbagetrukne turistklassehotel Hotel Valgrande, der med sin moderne indretning, wellnessafdeling, skønne have med liggestole og kun 600 meter til floden Toce fint kompenserer for sin beliggenhed på kanten af Vogognas industrikvarter. Og når I skal på opdagelse udenfor hotellets trygge rammer, kan I på knap 5 minutter i bil nå Vogognas centrum (2,7 km) eller nabobyen Pieve Vergonte.
• 5
• 5 x morgenbuffet
• 5 x 3-retters middag
• Velkomstdrink
• Værelse med AC
Tjek ind i rolige omgivelser i landsbyen Trois-Epis på det hyggelige hotel. Jeres feriebase ligger blot
12 km vest for vinrutens hovedstad, Colmar – et oplagt udgangspunkt for ferieeventyr i Alsace. Se frem til fransk idyl og lokale specialiteter.
• 5 overnatninger
• 5 x morgenbuffet
• 4 x 4-retters middag
• 1 fl. Crémant d’Alsace ved afrejse
• En vinsmagning (voucher udleveres af hotellet)
Glæd jer til at bo med en fantastisk beliggenhed midt i hansestaden Stralsund i det historiske landskab i Mecklenburg-Vorpommern, på et komfortabelt hotel med fine og moderne faciliteter og værelser.
Valgfri ankomst t.o.m. 28.4.2023.
1.449,-
• 3 overnatninger
• 3 x morgenbuffet
• 2 x 2-retters middag
• 10 % rabat pr. person på en bryggerirundvisning med ølsmagning ved køb af billet på hotellet
Det moderne Park Inn by Radisson Malmö ligger i et af Malmøs mest trendy og hurtigst voksende områder, Västra Hamnen. Her bor I skønt nær havet, og I bliver naboer til vartegn som Turning Torso (550 m) og World Trade Center Malmö (400 m) – en perfekt beliggenhed til en afkoblende weekend eller miniferie med det bedste, Malmø har at byde på.
• 2 overnatninger
• 2 x morgenbuffet
• 1 x alkoholfri drik eller en kop kaffe
• Check out kl. 12
Hotellet ligger midt i Mols Bjerge med den skønneste udsigt over området, der i 2009 blev udnævnt som nationalpark. Her er I landet i et af Danmarks smukkeste naturområder: I befinder jer blot 1 km fra Fuglsø Strand og kan direkte fra hotellet begive jer ud på markerede vandrestier.
Pr. pers. i molbodbl. vær.
1.049,-
• 2 overnatninger
• 2 x morgenbuffet
Pris uden rejsekode 1.199,Energitillæg: 25 kr. pr. vær.
• 2 x 2-retters middag/buffet
• Fri adgang til sportshaller, badmintonbaner, boldbaner, naturgolf m.m.
Ank. tors- og fredag frem til 26.5. og 26.10.-8.12. samt valgfri 13.-16.2., 5.-7.4. og 1.6.-21.10.2023.
NEOSTRATA tilbyder alt, hvad du har behov for, så du kan holde huden i en god kondition. Når huden renses, eksfolieres, genfugtes og beskyttes med effektive produkter, vil den være i god form, og alderstegnene bliver udsat. Din NEOSTRATA-klinik hjælper dig med at analysere din hud og udarbejder produktanbefalinger, som tager særligt hensyn til dig. Kombinér med effektive peelingbehandlinger, som renser i dybden og reparerer og gør huden mere modstandsdygtig mod påvirkninger udefra. På vores hjemmeside finder du en klinik tæt på dig!
NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic