Helse-2023-03

Relationer gør bare noget for, hvordan vi har det som mennesker

NEUROLOGISKE

SYGDOMME

Megen ny forskning kommer aldrig patienterne til gode

Hver 5. af os har tarmproblemer

Grøn omstilling i tarmen er vejen frem

80% AF VORES IMMUNSYSTEM

ER KNYTTET

TIL TARMEN

”Jeg troede, badeværelsesspejlet var dugget til” Karens slørede syn var tegn på en blodprop i øjet

Ved et tilfælde opdagede pensionist Karen Sørensen, at synet på hendes højre øje var sløret. Hun tog til Louis Nielsen, hvor optikstuderende Jeanett Febæk fandt tegn på en blodprop og hjalp hende til øjenlægen

- Mon det er grå stær? tænkte Karen Sørensen på 65 år, da hun en fredag formiddag i maj 2022 kørte de 10 kilometer fra sit hjem i Brørup til Louis Nielsen i Vejen.

Hun var lidt nervøs. Aftenen inden havde hun opdaget, at synet på hendes højre øje var helt sløret.

- Da jeg lukkede venstre øje, så det ud, som om spejlet på badeværelset var helt dugget til. Det var dog ikke spejlet, den var gal med, men højre øje. Som om et gardin var trukket ned foran det, husker Karen Sørensen.

Hun bestilte derfor en tid hos Louis Nielsen næste dag:

- Jeg havde længe tænkt på, at jeg skulle have nye briller. Og jeg vidste, at Louis Nielsen har udstyr til at undersøge øjnene. Så kunne de jo kigge på mit øje, fortæller hun.

Studerende opdagede blodprop Optikstuderende Jeanett Febæk tog imod Karen Sørensen i butikken og foretog en synstest med sundhedstjek. Jeanett var på det tidspunkt ved at afslutte sin praktik i butikken og er færdig som optiker i februar 2023.

- Vores udstyr kan tage billeder af øjets nethinde. I Karens tilfælde kunne jeg hurtigt se, at der var tegn på blødning i det højre øje. Det kan indikere, at der har været en blodprop, fortæller Jeanett Febæk.

Samtidig afslørede synstesten, at Karen Sørensen kun havde 15 procent syn på højre øje, mens det venstre var normalt. Farver og dimensioner på højre øje var også påvirket, viste yderligere undersøgelser.

Jeanett Febæk tog fat i sin kliniske vejleder Sebastian Boye Scheel, som er

Det var optikstuderende Jeanett Febæk, som opdagede, at Karen Sørensens øje viste tegn på en blodprop. Karens forløb og de opfølgende synstest i butikken blev en del af Jeanetts afsluttende opgave på optikerstudiet, som hun fik et 12-tal for. De to har nu udviklet et tæt bånd.

butikkens ejer og chefoptiker, og fik ham med ind over undersøgelserne.

- Vi var ikke i tvivl om, at Karen skulle ses af en øjenlæge hurtigst muligt for at få undersøgt øjet nærmere, siger Jeanett Febæk.

Til øjenlæge samme dag

Derfor sendte hun efter aftale med Karen Sørensen billederne til Louis Nielsens øjenlægenetværk for at få deres vurdering. Samtidig ringede Sebastian Boye Scheel til den lokale praktiserende øjenlæge.

louis nielsen

- Det hele gik stærkt, men de var gode til at fortælle, hvad de så, og at de gerne ville have mig undersøgt nærmere. Det gjorde mig tryg, at der blev handlet hurtigt, fortæller Karen Sørensen.

Øjenlægen undersøgte Karen samme dag og konstaterede en blodprop i øjet, som krævede behandling på hospitalet.

På Sønderborg Sygehus fik hun behandlet blodproppen med indsprøjtninger ad flere omgange. Nu er synet oppe på 85 procent, og Karen har endelig fået sine nye briller.

VÆRD AT VIDE

• Alle kunder, som får foretaget synstest hos Louis Nielsen, tilbydes også et sundhedstjek. Det kan vise, om øjnene fremstår normale, eller om noget bør undersøges yderligere.

• Louis Nielsens optikere finder ca. 150 gange om året tegn på en blodprop hos kunderne og konsulterer kædens øjenlægenetværk.

• Louis Nielsen har et unikt øjenlægenetværk med 12 danske øjenlæger. De sidder klar til at vurdere målinger og billeder, som optikerne sender ind. Øjenlægerne giver en vurdering inden for 72 timer, og henviser til øjenlæge eller hospital, hvis det er relevant. Butikkerne har desuden et akutnummer til øjenlægenetværket, hvis det haster.

Reagér hvis noget er galt

- At have et godt syn betyder alverden. For eksempel når jeg skal lege med mine børnebørn, fortæller Karen og fortsætter:

- Derfor er jeg glad for, at jeg reagerede, fik undersøgt øjet og kom hurtigt i behandling, så jeg ikke fik langvarige følger af blodproppen.

Chefoptiker Sebastian Boye Scheel er også glad for, at butikken kunne hjælpe Karen Sørensen. Han opfordrer til, at man søger optiker eller øjenlæge, hvis man oplever vedvarende gener ved synet, som ikke forsvinder af sig selv:

- Vi optikere stiller ikke diagnoser, men vi er uddannet i at kende det raske fra det syge, og har vi mistanke om sygdom, kan vi hjælpe kunden hurtigt videre til øjenlæge, forklarer han og tilføjer:

- Hellere få synet tjekket én gang for meget end én gang for lidt.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Pensionist Karen Sørensen er glad for, at hun reagerede hurtigt og tog til optikeren, da synet på højre øje pludselig var sløret. Efter flere måneders behandling for en blodprop i øjet er hendes syn snart normalt igen.

Det hele gik stærkt, men de var gode til at fortælle, hvad de så, og at de gerne ville have mig undersøgt nærmere.”

- Karen Sørensen

SPECIALKLINIK FOR BEHANDLING AF TINNITUS

AF TINNITUS

METODE Frekvensmanipulation med specialiseret lydterapi

MÅLING Frekvensmåling (høreprøve efter behov)

Cellestimulation og antiinflammation

Bimodal neurostimulation

Ingen måling Høreprøve (mulighed for frekvensmåling)

ONLINE FORLØB Ja Nej Ja

Borgå

KLINIK FORLØB Ja Ja Ja

KONSULTATIONER Ca. 1 pr. md. 10 behandlinger 3 konfigureringer af apparat + løbende samtaler

ANVENDELSE Tinnitus Tinnitus, lydfølsomhed, trykfølelse i ørene Tinnitus

KOMBINATIONSMULIGHEDER

Laser og infrarød behandling Frekvensbaseret lydterapi eller Lenire

Frekvensbaseret lydterapi eller Lenire

Laser og infrarød behandling

Laser og infrarød behandling

HARDWARE Lydfiler sendes på mail. Option: tilkøb af Shokz Headset Nej Controller, bluetooth headset og tounguetip inkluderet

HARDWARE Lydfiler sendes på mail. Option: tilkøb af Shokz Headset Nej Controller, bluetooth headset og tounguetip inkluderet

Finansiering i samarbejde med

Tilbud

Tilbud

Frekvensbaseret lydterapi kombineret med laser og infrarød behandling

Frekvensbaseret lydterapi kombineret med laser og infrarød behandling I ALT KR. 11.950,- (Spar kr. 1.160,-)

I ALT KR. 11.950,- (Spar kr. 1.160,-)

Behandlingsophold

Behandlingsophold

Dobbeltværelse ( 1 person) kr. 550,- pr. nat + tillæg for pårørende kr. 200,- pr. nat.

Dobbeltværelse ( 1 person) kr. 550,- pr. nat + tillæg for pårørende kr. 200,-

DET FINDER DU I HELSE I

april

Der er mange, der er blevet ensomme i dag. Bofællesskaber giver mere nærhed, og relationer gør bare noget for, hvordan vi har det som mennesker.

26

Hver femte har problemer med tarmen – men vi taler ikke om det

Det er som om, at tarmen aldrig bliver et naturligt samtaleemne i frokostpausen på arbejdspladsen. Det skyldes måske, at vi forbinder tarmen med afføring og ikke så meget andet. Men tarmens funktion er langt vigtigere, end man lige går og tror.

Neurologiske sygdomme FOKUS

34 Stamcellebehandling mod

48

Interview:

10 Peter Mygind:

– Der er blevet justeret på nogle knapper

Tema: Mave/tarm

18 Tarmvira kan hjælpe overvægtige og for tidligt fødte

20 Grøn omstilling i tarmene

22 Se din afføring i øjnene

24 God fordøjelse handler om symbiose

26 Hver femte har problemer med tarmen

Værd at vide

34 Stamcellebehandling mod Parkinsons Sygdom testes for første gang i mennesker

46 D-vitamin. Mere end nogensinde

Fokus på neurologiske

sygdomme

48 Som patient kan du ikke altid regne med at få den bedste behandling på hospitalet 52 Psykologen: Hvorfor?

Artikelserie om alkohol

60 Vi drikker som aldrig før – alkoholfrit

Som patient kan du ikke altid regne med at få den bedste behandling på hospitalet

Parkinsons Sygdom testes for første gang i mennesker

54 Madhygge i hverdagen

Helse / Udgave 03 / april 2023

Peter Mygind

Det sure med det søde

Vi elsker den jo. Den frie og uspolerede natur. Vi tyr til den i modgang og kriser. Det så vi jo tydeligt under corona-nedlukningen, hvor den grønne natur fik gennemtrampet mange nye spor og stier. Naturen var og er en af vores vigtigste krykker, når vi ikke rigtig kan finde os til rette i os selv og det eftertragtede "at leve i nuet". Men gang på gang slår det mig, at vi især holder af den frie natur, når den opfører sig på vores præmisser og ikke bliver for vild, voldsom og utilregnelig. Vi ser det med ulvens tilbagekomst. Den trigger hos nogle urangst, frygt og decideret had, selvom ulven tidligere var en fast beboer i den danske natur. Og fra en noget anden vinkel. Når rådyr æder kirkegårdens nelliker, så trænger naturen og dens beboere for tæt ind på os. Jeg kan selv istemme. I vinterens mulm og mørke skulle jeg en tidlig morgen hurtigt ud af min hoveddør, og hvem stod på måtten lige uden for? Et rådyr. Jeg fik et mindre chok, men kunne da få minutter senere udbryde "nååh, hvor vildt," da dyret nu på nogle meters afstand stadig stod og nedstirrede mig. Men jeg kan tilføje, at jeg ikke sagde "nååh, hvor sødt," da formodentligt det samme rådyr et par måneder senere åd mine skønne og spæde anemoner, som jeg havde placeret ved hovedøren. Nu var Bambis mor ikke så sød længere. For nylig hørte jeg om en meget mærkelig dille i Japan - hvor befolkningen især i storbyerne må kigge langt efter natur og vilde dyr. Hvad gør man så? Man etablerer kælecafeer, hvor folk kan komme og nusse et udvalgt "vildt" dyr. Der findes således både bævercafeer og uglecafeer. Jeg fik tilsendt et videoklip af det mærkelige fænomen og tænkte, at det nok aldrig når til Danmark, da det simpelthen er for mærkeligt. Men hvem ved? Jeg håber og tror dog på et nej. At vi aldrig herhjemme kommer til at gøre naturen og de vilde dyr til en dårlig karikatur af en Disney-film i tørst efter at få tilfredsstillet vores grønne higen og søgen. Så kære rådyr, der åd mine fine anemoner. Det er i orden. Jeg tager det sure med det søde.

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Naja Hulvej Rod Forperson, Vidensråd for Forebyggelse

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)

Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)

Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG

Kristina Langberg T: 2597 4450, kristina@frontmedia.dk

DISTRIBUTION

Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 262.000

ABONNEMENT

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

helse

Nr. 03/2023 (32120)

69. årgang

ISSN 0018-0149

Forsidefoto:

Shutterstock

Tryk: Aller

Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House

Innovations Allé 3, 7100 Vejle

T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

Web: www.magasinethelse.dk

Art Director:

Camilla Riber

Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Helse årsabonnement koster 289,- for 8 numre

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

Naturen var og er en af vores vigtigste krykker, når vi ikke rigtig kan finde os til rette i os selv og det eftertragtede "at leve i nuet".

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Hvis du har prøvetathave etudsvingi mængdenaf vandikroppen, kender du sikkert den trætteog tungefølelsei benene. Prøv endagligtablet medplanter, der støtter kroppens udskillelse af vandogde affaldsstoffer, derfølgermed.

TEMA Vand i kroppen

Væske i vævet

Kom af med vandet!

Naturens hjælp til at ”dræne” kroppen

Føles benene tunge? Er du træt i kroppen – har du følelsen af at mangle energi?

Du har måske hørt, at landmænd af og til må dræne deres marker for vand efter perioder med meget regn. Det samme kan gøre sig gældende, når kroppen skal af med eventuelt overskydende væske.

Det er helt normalt. F.eks. hvis du står meget op eller sidder stille gennem længere tid. Her kan du opleve en følelse af tunghed – særligt i benene. Du er måske også mere træt og mangler energi... Med produktet Hydrolet kan du få planternes hjælp til at støtte kroppens udskillelse af vand sammen med de affaldsstoffer, kroppen ikke skal bruge.

PLANTERNES HJÆLP

Vand i kroppen og udrensning

Vand er alle vegne, ikke mindst i kroppens kredsløb. Når der er balance i systemet, fungerer processerne optimalt. Men når balancen tipper, kan det skabe problemer. Hydrolet er designet til at imødegå netop dette. Koncentrerede planter, som hjælper på hver deres måde.

Du får hjælp til at bevare en normal vandladning, mindske følelsen af tunge ben og få mere energi. Det lyder måske allerede godt – men der er mere endnu. Ingredienserne giver dig nemlig også et bidrag til kredsløbet i de små blodkar og til at vedligeholde et normalt blodtryk. Nøgleordet er den gode balance af væskerne i din krop.

wellvita

dette kan ske på den optimale måde, har vi brug for, at nyrerne renser blodet for affaldsstoffer, så vi kan udskille dem, når vi urinerer. Sådan fungerer den normale nyrefunktion. Hydrolet indeholder et ekstrakt af planten agerpadderokke, som støtter nyrernes evne til at udskille væske og dermed affaldsstoffer.

Når væske trænger ud i vævet fra dine blodbaner, er det en helt normal og nødvendig ting. Væv og celler har brug for væske, ilt og næring. Men sommetider bliver væske fanget i vævet. F.eks. når du står op eller sidder ned gennem længere tid. Det kan give tunge ben og i nogle tilfælde påvirke blodtrykket.

Hydrolet indeholder kalium, der bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk.

Udrensning og væske i kroppen Vand er afgørende for, at processerne i din krop fungerer. Det hjælper med at transportere næringsstoffer ud til cellerne og fjerne affaldsstoffer. Faktisk består din krop af 60 procent vand. Noget vand danner kroppen selv, andet vand indtager vi og udskiller via urinvejene. For at

Agerpadderokke støtter nyrernes evne til at udskille væske og dermed affaldsstoffer. Glat burre, som fremmer udskillelsen af væske via nyrerne, og hibiscus, der bidrager til kredsløbet i de små blodkar, kan medvirke til at mindske følelsen af tunge ben og hjælpe med at styrke kroppen og få mere energi. Hydrolet er i øvrigt tilsat mælkebøtterod og majssilke samt kalium, som bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk.

Tabletterne er derudover tilsat et koncentrat af hibiscus, der støtter kredsløbet i de små blodkar samt majssilke, der medvirker til at støtte udskillelsen fra urinvejene.

Prøv Hydrolet til halv pris

Hydrolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kun 139 kr. (inkl. fragt 178 kr.) 90 tabletter

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

Ingen bindingstid. Kan betales efter at varen er modtaget

Agerpadderokke Mælkebøtterod

Glat burre Majssilke

Hibiscus Kalium

NYHED

De nye BØGER

Nyt fra Helse-reolen

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

HELBRED

Det kolde gys som anti-stress

Du kan ikke bade to gange i samme flod, lyder et citat af filosoffen Heraklit. Pointen er dels, at vandet skiftes ud, dels at du er en anden person, næste gang du trækker i badedragten. Susanna Søberg tilføjer en effekt til denne visdom med sin pointe om, at vandet også påvirker dig. På baggrund af indgående studier i biokemi, stofskifte, neurologi og fysiologi demonstrerer hun, hvordan varme- og kuldepåvirkning er en effektiv kur til et bedre liv.

Den ”livsforlængende anti-stress kur” perspektiveres i interviews med eksperter fra hele verden – og hos folk med lidelser, hvor kulden decideret har givet dem livsmodet tilbage.

Susanna Søberg: Thermalist 280 sider, 299,95 kroner Grønningen 1 2023

PSYKOLOGI FERTILITET

Seksualitet efter overgreb

Forskningen siger, at 10 procent af Danmarks befolkning har været udsat for seksuelle krænkelser, før de fylder 18 år. Der er netop bevilliget 20 mio. kroner ekstra i år til psykologhjælp for voksne, der har været udsat som barn.

Psykologer har ingen specifik uddannelse ind i det seksuelle, og derfor har Institut for Seksuelle Overgreb taget initiativ til denne fagbog, der både redegør for overordnede psykiske problematikker og indeholder en række casehistorier.

Bogen er målrettet fagpersoner, der ønsker at blive bedre klædt på til arbejde med denne gruppe mennesker.

Charlotte Darre: Intimitet og seksualitet efter seksuelle overgreb i barndommen Tilgængelig online via intimitetefterovergreb.dk Institut for Seksuelle Overgreb 2023.

Fertilitetsbehandling og følelser

Fertilitetsbehandling er et emne, som berører flere og flere. Fokus er af gode grunde på det fysiske, men i de senere år har vi fået stadig mere øje på det mentale pres, som følger med i processen.

Tina Sandager: Sådan overlever du fertilitetsbehandling 228 sider, 219 kroner Forlaget 4. til venstre, 2022

Forfatteren er en af landets mest erfarne fertilitetsterapeuter, som har samlet sin viden i denne udgivelse om at passe på parforholdet, mens man med sundhedsvæsenets hjælp forsøger at blive en familie.

Mænd og kvinder reagerer meget forskelligt på ”fertilitets-stress”, og bogen har et særskilt kapitel om mandens udfordringer i baggrunden. Det bliver også belyst, hvordan omgivelserne ofte slet ikke forstår, hvor hårdt ramt, parret kan være midt i fertilitetsbehandlingen.

Carsten Gottlieb Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

Hold dig skarp i alle situationer

med Oticon

Prøv allerede nu

Hør en reel forskel

Uanset om du får dine første høreapparater eller opgraderer til nye, giver Oticon Real dig fordele, som gør, at du kan holde dig skarp.

Følg med i samtalen

Med bedre adgang til klar og tydelig tale kan du nemmere følge med i samtalen. Det er bevist, at Oticon Real gør tale mere klar i situationer med vindstøj.**

Hold dig skarp og anstreng dig mindre Tests viser, at Oticon Real gør det markant mindre anstrengende at lytte – selv i støjende situationer.*** Så kan du udnytte din mentale energi bedre.

** Gade et al. (2023). Wind & Handling Stabilizer – Evidence and user benefits.

Oticon Whitepaper

*** Santurette et al. (2023). SuddenSound Stabilizer – Evidence and user benefits.

Oticon Whitepaper

Skræddersy Oticon Real til dine ønsker og behov:

• Fås i 9 forskellige farver.

• Vælg mellem en model med engangsbatteri eller genopladeligt batteri.

• Mulighed for trådløs Bluetooth®-tilslutning.

NÅR MAN FÅR BØRNEBØRN, ER DET EN HELT NY SLAGS KÆRLIGHED, SÅ DET ER SÅ DEJLIGT AT HAVE DEM TÆT PÅ.

PETER MYGIND

DER ER BLEVET JUSTERET PÅ NOGLE KNAPPER

Praktik og tilfældigheder viste sig at blive til drømmen for familien Mygind. Fire generationer bor under samme tag i Charlottenlund, hvor der er plads til børneleg, fællesspisning og privatliv. Vi har spurgt Peter Mygind, hvad opskriften er på det vellykkede bofællesskab.

Træder du ind på Peter Myginds grund i Charlottenlund, er et legestativ med rutsjebane og gynger, det første, du møder. Det er børnebørnenes domæne. Haven er sirligt passet og plejet, og om sommeren er den fyldt med hjemmedyrkede grøntsager og bær. Det sørger Peters svigermor for. Sirligt og ordentligt, som brugte hun en neglesaks. Foran hoveddøren kan du vælge tre forskellige navne at ringe på hos. Peter Mygind og hans kone Lise står nederst. De bor nemlig i stueetagen. Ovenpå bor den ældste søn Julius, svigerdatteren Stine og de to børnebørn. Sviger Tove bor også ovenpå i sin egen lejlighed. Børnebørnene render op og ned ad trapperne, som de har lyst til og kan altid

besøge farfar og farmor. Den toetagers villa har tidligere været en families villa og så plejehjem, og beboerne havde spisesal i Peter og Lises stue. I dag er den hjem for fire generationer.

– Det er helt fantastisk at bo sammen med sin familie. Når man får børnebørn, er det en helt ny slags kærlighed, så det er så dejligt at have dem tæt på, siger Peter.

Rollerne byttet rundt

Familiebofællesskabet har aldrig været planlagt. Tidligere boede Peter og Lise med to andre familier, som solgte deres lejligheder – og Peter og Lise købte det hele. Da første lejere flyttede ud, og Tove boede alene i et stort hus i Køge, spurgte Peter og Lise, om

Af: Kristine Buske / Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

DER ER MANGE, DER ER BLEVET

ENSOMME I DAG.

BOFÆLLESSKABER GIVER

MERE NÆRHED, OG RELATIONER GØR BARE

NOGET FOR, HVORDAN VI

HAR DET SOM MENNESKER.

hun ville have lejligheden. 14 dage efter havde hun solgt sit hus. Senere blev den anden lejlighed tom. Så blev Stine gravid med det første barnebarn, og hun og Julius manglede flere kvadratmeter.

Men at bo under samme tag som sin familie er ikke en walk over. Som i alle andre bofællesskaber, er der behov for retningslinjer og fællesmøder. F.eks. har Julius og Stine en regel om, at man altid banker på eller sender en SMS, inden man besøger Julius og Stine. Peter fortæller også om en enkel episode, hvor han fik en røffel af sin søn.

– Jeg havde venner på besøg, og det udviklede sig til en spontan fest. Pludselig kom Julius ned i stuen og bad os være stille, fordi hans børn ikke kunne sove. Jeg følte mig pludselig som teenageren, der fik skæld ud, siger Peter og slår ud i sin karakteristiske latter.

Kend din besøgelsestid

Peter mener, at retningslinjer og åben kommunikation er afgørende for, at et bofællesskab kan fungere. Uanset, om det er familie, venner eller fremmede, som skal bo sammen.

– Det er vigtigt at definere dine egne grænser og samtidig lytte til de andres behov. Du kan ikke bare komme med et regelsæt på for-

Kort om Peter Mygind

Peter Mygind er skuespiller, tv-vært, musiker og entertainer.

Han er blandt andet kendt som kultkarakteren

Score-Kaj fra børne-tv, dramaserien Nikolaj og Julie og TV2-serien Sommerdahl, som er aktuel med sæson fire til foråret.

Derudover holder han foredrag og er ambassadør for antimobning og socialt ansvar.

Privat er Peter gift med Lise, og de bor i et bofællesskab i Charlottenlund med deres søn Julius, svigerdatteren Stine, deres to børnebørn og Lises mor. Parrets yngste søn Valdemar bor i indre København.

hånd og presse ned over hovedet på alle. Og der kan hele tiden opstå nye grænser og behov, det skal tages alvorligt, siger Peter.

Men han erkender da også, det kan være lidt svært, når børnebørnene græder, og man bare gerne vil trøste.

– Julius synes, at vi er lidt tæt på, så der er blevet justeret lidt på nogle knapper. ”Kend din besøgelsestid.” er vores mantra, og vi respekterer, at vi ikke skal blande os i Stine og Julius børneopdragelse, siger Peter.

Peter arbejder også med sin svigerdatter Stine. Hun er direktør i deres fælles booking bureau, On Your Mind, og når de har møder, er hun chefen. Noget, hun var lidt bekymret for i starten.

– Stine var bange for, at det ville påvirke vores forhold. Men jeg har fuld tillid til hende og adskiller, hvornår hun er min chef, og hvornår hun er min svigerdatter, forklarer Peter.

FRISK OG ENERGISK

HVIS DER KOMMER EN VEGANER OG

KALDER MIG

MORDER, SÅ

KAN JEG LOVE

DIG FOR, AT DET IKKE

FJERNER MIN

LYST

TIL AT SPISE

MINDRE KØD.

Gaven ved nærvær

Mygind-familien er ikke de eneste, der kaster sig ud i at flytte sammen i flere generationer. Fra 2007 til 2019 steg antallet af boliger, som blev delt af flere i familien, med 48 procent. Peter har selv sit bud på, hvorfor den tendens er kommet frem igen.

– Der er mange, der er blevet ensomme i dag. Bofællesskaber giver mere nærhed, og relationer gør bare noget for, hvordan vi har det som mennesker. Det er en stor gave, man er nødt til at dyrke. Og det, tror jeg, endelig er gået op for folk, siger Peter.

Svigermor Tove spiser med hver dag, og Julius og Stine spiser med en gang om ugen til hver 14. dag. Om søndagen kommer Peters mor Jytte på besøg, og nogle gange kommer den yngste søn, Valdemar. også forbi til søndagsmiddag.

Tove har haft kræft. En svær tid, hvor hun havde brug for sine nærmeste. Her blev det tydeligt, hvor meget det betød, at hun boede hos sin datter og svigersøn.

– Vi kunne være der for hende på en helt anden måde. Hun lå på sofaen i stuen, og vi kom med mad til hende. Det var noget helt særligt, fortæller Peter.

Tal til hjertet

Når Peter taler om nærvær, falder snakken hurtigt hen på mobiltelefoner. Han og Lise har netop været på Maldiverne, hvor par og familie sad

med hovederne hypnotiseret til mobiltelefonerne uden at ænse de smukke omgivelser omkring sig. Peter forsøger selv at tage afstand til den adfærd og at præge sine børn og sine venner til at være til stede.

– Når jeg sidder overfor nogen, som kigger i deres mobiltelefon, bliver deres opmærksomhed flyttet. Også selvom det kun er to minutter. Jeg synes, det er ekskluderende. Så siger jeg på en ikke voldelig måde, om der lige er noget, de skal ordne, inden vi fortsætter samværet. Det hjælper ofte, siger Peter Mygind.

Og det med at sige det på en ikke voldelig måde, lægger han vægt på. Han mener nemlig, at man ikke kan få folk til at ændre adfærd ved at diktere, hvad de skal gøre.

– Hvis der kommer en veganer og kalder mig morder, så kan jeg love dig for, at det ikke fjerner min lyst til at spise mindre kød. Men hvis nu han viser mig nogle lækre opskrifter med grøntsager, kan det godt være, jeg bliver inspireret til at skære kødet fra, siger Peter Mygind som eksempel.

En måde at kommunikere på, som han forsøger at praktisere, uanset om det gælder inde i byen, med naboen, på filmsettet, når han holder foredrag eller i det lille bofællesskab.

– Det er altid den bedste metode at tale fra hjertet til hjertet.

Hver femte elev i 8. klasse har været udsat for vold i hjemmet. Børns Vilkår stopper vold mod børn.

Ring på 116 111

Sundhed & inspiration

Vi går mod varmere tider. For at kunne nyde den lyse tid er det bedst at have kroppen med sig. Her får du nogle bud, der måske kan hjælpe netop dig.

Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

Træn stemmen derhjemme

Har du Parkinson, kan din stemme blive påvirket. Stemmen og talen kan blive mere utydelig, mimikken kan blive mindre, og du kan få besvær med at synke. Derfor kan stemmetræning gøre din hverdag nemmere. Parkinsonforeningen har netop lanceret seks nye instruktionsvideoer, hvor en logopæd (talepædagog) og en pårørende guider dig igennem nogle helt generelle øvelser for vejrtrækning, stemme og tale.

Videoerne kan i øvrigt gavne mimik og stemmen hos alle mennesker.

Læs mere på: https://www.parkinson.dk/nyheder/traen-stemmen/

Test dine tarmbakterier

Mange af bakterierne i tarmen også kaldet mikrobiomet kommer fra det, vi spiser og drikker. Derfor er der heldigvis noget, du selv kan gøre for din tarm. De gavnlige bakterier trives nemlig bedst ved, at vi fodrer dem med fibre. Så spis gerne for eksempel rugbrød, havregryn, nødder, frø, bønner og gulerødder.

Hvis du gerne vil vide, hvordan dit mikrobiom har det, så kan du finde ud af det. Den danske virksomhed Unseen Bio har udviklet en mikrobiom test, der kan give dig indsigt i dine personlige tarmbakterier, og som du kan tage hjemmefra. Testen har iøvrigt vundet en pris som bedste mikrobiom test i Tyskland og er ”Top Choice 2022”.

Bestil testen på apotekerne eller online hos Unseen Bio, Webapoteket, ApoPro, Matas og Med24.

Mere info på: www.unseenbio.dk eller tlf.: 26 13 14 26.

Lider du af tarmproblemer?

Måske bruger du meget tid på at gå på toilettet eller tænke på at skulle på toilettet? Du er ikke alene!

Problemer med afføring, enten som følge af inkontinens eller forstoppelse, kan påvirke din sundhed og livskvalitet alvorligt. Tarmskylning repræsenterer en simpel behandlingsmulighed, når andre metoder som kost eller medicinsk behandling ikke har resulteret i tilstrækkelige forbedringer.

Det betyder, at du kan føle dig sikker på, at du har kontrol over din tarm, så du kan leve livet fuldt ud igen.

Kontakt din læge eller sygeplejerske for mere information om tarmskylning.

Læs mere på: www.qufora.dk

Husk at få tjekket dine øjne regelmæssigt

77 procent af danskerne tror, at tidlige tegn på grøn stær viser sig med symptomer som sløret syn, ondt i øjnene eller hovedpine. Det viser en undersøgelse, Voxmeter har foretaget for LouisNielsen i februar 2023. Men faktisk forholder det sig sådan, at grøn stær oftest ikke viser symptomer, før øjensygdommen er fremskreden og allerede har gjort varig skade på synet. Derfor er regelmæssige synstest vigtige.

Grøn stær er primært forbundet med en ophobning af tryk i øjet. Det øgede tryk kan beskadige synsnerven, som sender billeder til din hjerne. Hvis skaden fortsætter, kan grøn stær forårsage permanent synstab.

Mere info: www.louisnielsen.dk

ABBLO Jern kan tages med mad, og er mild mod maven

Unseen Biometrics

ABBLO små veganske Jern tabletter

ABBLO PHARMA ® Jern 25 mg eller 50 mg

• Jernmangel

• Vegetar / Veganer

• Gravid

• Bloddonor

• Menstruation

• Teenager

Symptomer på jernmangel: Træthed, hovedpine, synsforstyrrelser, susen for ørene, blege slimhinder og hud, svimmelhed, hjertebanken og åndenød. *

ABBLO PHARMA ® forhandler en bred serie af små veganske tabletter bestående af: Jern 25 mg og 50 mg, Gravid Jern, D3-Vitamin, B-Vitaminer Komplex 8 og C-Vitamin, samt et udvalg af hjemmetest.

*Sundhed.dk

GENNEMBRUD:

Tarmvira kan hjælpe overvægtige og for tidligt fødte

Overførsel af specielle vira fra et raskt individs tarm til et individ med ubalance i tarmen kan forebygge en alvorlig sygdom hos for tidligt fødte og mindske risiko for overvægt og diabetes. Det viser dansk forskning.

Idag er det blevet almindeligt at behandle visse tarmsygdomme, der skyldes ubalance i tarmsystemet, med fæcestransplantationer. Forskere fra Københavns Universitet (KU) har fordybet sig i området og vist, at de i stedet kan forandre mikrobiomet – bakterier og andre mikroorganismer – i tarmen ved hjælp af vira. Det er et gennembrud, som dels kan åbne for at forebygge en alvorlig sygdom hos for tidligt fødte, dels bidrage

til vægttab hos overvægtige og mindske deres risiko for at få type 2 diabetes.

– Vores forsøg med mus har vist store potentialer på de to felter. Inden for et år eller to forventer vi at kunne udføre de første test af vores metode i mennesker, siger Dennis Sandris Nielsen, professor ved Institut for Fødevarevidenskab, KU.

Balancen kan genoprettes

Sammen med tre forskningskolleger har

Dennis Sandris Nielsen vist, at man ved at overføre særlige vira – såkaldte fager, der dræber bestemte tarmbakterier – fra et raskt individ til et sygt individ med ubalance i tarmmikrobiomet kan ændre modtagerens mikrobiom og genoprette balancen.

Derved kan man behandle særligt udsatte patienter med fager, uden at de bliver smittet og får uønskede infektioner fra sygdomsfremkaldende bakterier. Det kan der være risiko for ved transplantationer med fæces i personer med nedsat immunsystem.

Effektivt redskab

De danske forskeres nye metode kan for eksempel bruges i en forebyggende behandling af for tidligt fødte børn, der har risiko for at udvikle nekrotiserende enterokolitis (NEC) – en frygtet sygdom, der nedbryder tarmvævet.

Af: Henrik Lomholt Rasmussen / Foto: Shutterstock

Vi satser på at kunne teste behandlingen på et dansk hospital inden for kort tid.

Dennis Sandris Nielsen. professor ved Institut for Fødevarevidenskab, KU.

Fem til 10 procent af de for tidligt fødte udvikler sygdommen med en dødelighed på 30 procent eller livslange komplikationer. Nu samarbejder Dennis Sandris Nielsen med sine kolleger om at udvikle en behandling mod lidelsen baseret på oprensning af de fager, der skal dræbe særlige tarmbakterier.

– Vi satser på at kunne teste behandlingen på et dansk hospital inden for kort tid, siger Dennis Sandris Nielsen.

Fede mus tabte sig Indsatsen kan også blive til gavn for overvægtige. Ubalance i tarmbakterierne kan nemlig have betydning for udvikling af fedme og diabetes. I et nyligt publiceret studie viste de danske forskere, hvordan de ved at flytte fager fra mus med normal vægt og sund kost til overvægtige mus på en usund kost kunne forebygge udvikling af overvægt og forstadier til type 2 diabetes.

– Vi kan flytte mikrobielle samfund for at give dem en ny funktion i den nye vært, forklarer Dennis Sandris Nielsen.

Hvor kommer tarmbakterierne fra?

Vi får langt de fleste tarmbakterier ved fødslen, hvor det nyfødte barn er i tæt kontakt med moderens bakterier fra vagina og endetarm. Det kan lyde ulækkert, men mødet med bakterier fra fødslen baner vej for at opbygge immunsystemet og en livslang sundhed.

Sammenlignet med naturligt fødte børn har børn født ved kejsersnit større risiko for i ungdommen at udvikle astma, gigt, visse blodsygdomme og kronisk tarmbetændelse. Men risikoen er mindre ved amning. Ved amningen fortsætter udbygningen af tarmens mikrobiom, fordi modermælken udover næringsstoffer også indeholder store mængder af sundhedsfremmende bakterier, svampe og vira.

Svært

at holde vægttab

Kan effekterne af forsøgene med mus overføres til mennesker, er der stort potentiale for netop at benytte tarmvira som behandling og støtte til at skabe og vedligeholde vægttab. Især hvis det sker i kombination med en ændret livsstil.

– Det er forholdsvis nemt at tabe sig, men meget svært at holde vægttabet. Det er demotiverende, og derfor kan det være en god idé at hjælpe dem, som har tabt sig, med at holde vægttabet via livsstilsændringer kombineret med transplantation af disse tarmvira, siger Dennis Sandris Nielsen og tilføjer:

– Det forsøger vi i øjeblikket at rejse flere penge til at forske i, så det forhåbentlig kan udvikles til en behandling inden for en overskuelig fremtid.

Dennis Sandris Nielsen er kommet frem til de positive resultater i samarbejde med bl.a. professor Thomas Thymann, post doc Torben Sølbeck Rasmussen og post doc Anders Brunse i to forskningsprojekter, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Mælkebøtte

Bidrager til en naturlig fordøjelse og leverfunktion

Understøtter mave- og leverfunktion

Indeholder bitterstoffer samt præ- og probiotika

Fermenteret med mælkesyrebakterier

Anbefales af 9 ud af 10 brugere

Jeg har drukket Mælkebøtteekstrakt fra Herrens Mark i en periode nu og det har hjulpet mig helt fantastisk. Min fordøjelse er nu i topform og min krop føles bare let og veltilpas.

MARIA IB BØGH

Mave/tarm

Grøn omstilling i tarmene

De sundhedsfremmende bakterier i dine tarme elsker broccoli og gulerødder og omsætter dem til stoffer, der styrker dit helbred og forebygger kroniske folkesygdomme. Derfor – spis dig mæt og sund i alt grønt.

En gulerod om dagen er langt fra nok. Spis hellere seks eller flere. Og hvorfor ikke snuppe en frisklavet smoothie som grøn morgenmad? Glem heller ikke at give den gas med broccoli, bønner og alt muligt andet i det grønne køkken til aftensmaden. Opfordringen kommer fra Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, en af verdens førende forskningspionerer inden for sundhedsfremmende tarmbakterier.

– Grøntsager og bær af enhver slags er tarmbakteriernes livret og stimulerer deres vækst og aktivitet. Det er til gavn for os, blandt andet fordi bakterierne kan nedbryde planternes fibre – som vores fordøjelse

ikke selv kan nedbryde – og omsætte dem til stoffer som f.eks. smørsyre, der kan optages i vores blodbaner og nervesystem og fremme vores sundhed. Men tarmbakterierne er også i stand til at gøre plantemadens indhold af hundredvis af flavonoider og polyfenoler tilgængelige, så de fra tarmen kan opsuges i blodet, hvorfra de sendes rundt til alle kroppens celler. Disse stoffer kan bl.a. forebygge en række kroniske folkesygdomme, forklarer Oluf Borbye Pedersen og tilføjer:

– Derfor bør vi hver dag spise så mange grøntsager og bær som overhovedet muligt. Der er ingen øvre grænse.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er tarmbakterierne en afgørende del af den store indre ’kemifabrik’ i vores tarm, som

Den indre biodiversitet er under pres

Biodiversiteten i tarmens bakterier er halvt så stor hos mennesker i den vestlige verden sammenlignet med mennesker, som lever traditionelt i visse egne af Afrika og Sydamerika. Det hænger formentlig sammen med overdreven brug af antibiotika, pesticider, PFAS, kloakering, rent drikkevand, hygiejne og langt mindre kontakt med dyr.

Mange kroniske sygdomme er forbundet med mindre biodiversitet af tarmmikrobiomet, hvorved der nemmere synes at opstå mangelfulde kompetencer i tarmmikrobiomet til at regulere vores immunsystem, stofskifte og mentale balance.

vi kalder for mikrobiomet. Denne ’fabrik’ begyndte forskningsverdenen for alvor at interessere sig for sidst i nullerne, hvor bioteknologiske og bioinformatiske fremskridt gjorde forskerne i stand

Den dybdegående forskning i tarmens mikrobiom er kun omkring 15 år gammel, så vi er stadig i første fase. Der venter et ressourcetungt forsknings­ og udviklingsarbejde, der kræver investeringer af milliarder af kroner.

professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter.

til at dykke ned i mikrobiomets univers af milliarder af bakterier, virus og svampe.

Ved hjælp af DNA-sekventering og andre avancerede analysemetoder fandt man frem til, at ubalance i tarmmikrobiomet kan være en medvirkende årsag til overvægt, anoreksi, tyktarmskræft, inflammatoriske tarmsygdomme – herunder Crohns sygdom – såvel som skizofreni, depression og autisme.

Positiv effekt på autisme Eksempelvis har man helbredt eller fremprovokeret en bestemt form for autisme hos

Af: Henrik Lomholt Rasmussen / Foto: Shutterstock

mus ved at ændre på tarmbakteriernes sammensætning. I forlængelse af det har man udført et forsøg med mennesker, hvor det gradvist lykkedes at dæmpe autistiske træk hos 18 børn og unge.

– Undervejs fik deltagerne tilført tarmbakterier fra raske donorer en gang om ugen i syv uger, og den oplevede positive effekt på symptomerne for autisme varede mindst to år, fortæller Oluf Borbye Pedersen og tilføjer:

– Der er udført en del undersøgelser med forskellige psykiske lidelser hos mennesket, hvor man sammenholder lidelsen med tarmmikrobiomet. Her har det vist sig, at der er forskel mellem raske personers og syge personers mikrobiom. Og når man overfører tarmbakterier fra psykisk syge mennesker til bakteriefrie mus, udvikler musene adfærdstræk, der minder om dem, som psykisk syge har.

Gå bare i gang med det grønne

Den nye viden om tarmmikrobiomet har medført et øget fokus på at forstå, hvordan samspillet mellem

kost og tarmmikrober påvirker sundhed og sygdom, og hvordan man bevarer balancen i tarmmikrobiomet og aktivt kan påvirke det. Det er en langvarig proces, der kræver tålmodighed og masser af forskningspenge, påpeger

Oluf Borbye Pedersen:

Den dybdegående forskning i tarmens mikrobiom er kun omkring 15 år gammel, så vi er stadig i første fase. Der venter et ressourcetungt forsknings- og udviklingsarbejde, der kræver investerin-

ger af milliarder af kroner, inden vi om måske 15 -20 år er nået frem til at kunne udvikle nye lægemidler til forebyggelse og behandling af nogle af de nævnte folkesygdomme.

Men allerede nu peger forskningen i retning af, at en overvejende plantebaseret mad fremmer væksten af sundhedsfremmende bakterier i tarmen. Så i stedet for at vente på resultater i årtier kan vi lige så godt være gode ved os selv nu og her og spise overvejende grønt og varieret, sådan som de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen opfordrer til.

– Der er ikke grund til andet, fastslår Oluf Borbye Pedersen.

Oluf Borbye Pedersen anbefaler desuden, at man trækker i træningstøjet. Motion øger nemlig mangfoldigheden af gavnlige tarmbakterier, som kan omdanne mælkesyren, der udvikles i musklerne ved f.eks. løb og cykling, til propionsyre. Den kan kroppen bruge som energikilde til en øget præstationsevne.

Drop alkohol, smøger og fed mad

Og så bør man skære ned på indtaget af animalsk fedt, især fra okse-, svine- og lammekød. En meget fedtholdig mad kan nemlig gøre tarmvæggen utæt, fremme væksten af skadelige bakterier, der kan give inflammation (steril betændelse) i tarmvæggen, og øge risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Industrielt fremstillet mad såsom færdigretter, junkfood og andre fødevarer med et højt indhold af sukker, salt og fedt fra dyr gør ikke mikrobiomet gavn, og det samme gælder rygning.

Ny generation af probiotika med stort potentiale

Fermenterede grøntsager som sauerkraut samt ost, yoghurt, kefir og andre mejeriprodukter indeholder levende bakterier, såkaldte probiotika. De består overvejende af mælkesyre- eller bifidobakterier. Det er dog usikkert, om de eller kapsler med koncentrerede mængder af denne type probiotika har nogen særlig sundhedsfremmede virkning hos raske. Derimod har de seneste års grundforskning kortlagt en håndfuld af forskellige bakterier i menneskets tarmmikrobiom. De er videnskabeligt vist at kunne påvirke vores stofskifte og immunsystem i positiv retning og kaldes næstegenerations-probiotika. En enkelt af disse tarmbakterier, Akkermansia muciniphila, er allerede på markedet. Andre forventes at være færdigudviklet og markedsført inden for de næste fem år.

Naturlig hjælp til din sundhed

Trifalla

Styrker fordøjelsen og sikrer regelmæssig afføring. Naturlige antioxidanter styrker immunforsvaret og beskytter celler og organer. Modvirker oppustethed samt både hård og tynd mave.

Trifalla SPECIAL

Modvirker hård og træg mave samt neutraliserer luftdannelse i tarmen.

Se din afføring i øjnene

Eksplosiv interesse for at blive klog på sin tarmsundhed via en analyse af en selvtest af afføringen.

Af: Henrik Lomholt Rasmussen

Ah, det lettede. Op med bukserne, skyl ud, vask hænder og videre. For mange er et toiletbesøg ikke forbundet med de store overvejelser. Det er en fejl, mener man hos biotech-virksomheden, Unseen Bio.

– Vi vil øge bevidstheden om mikrobiomets (bakterier, svampe og vira, red.) store betydning for tarmsundheden og hvordan en optimering af den kan give sundhedsfordele, siger Johan Hartmann, medstifter og -ejer af Unseen Bio.

Unseen Bio analyserer afføringsprøver, taget ved en selvtest, med DNA-sekventering og fortæller kunderne online om indholdet af bakterier – gavnlige og ikke gavnlige – i tarmen. De data bliver leveret sammen med råd om, hvordan man kan forbedre tarmens sundhedstilstand vha. kost og motion.

– Vores tilbud er udviklet i samråd med anerkendte mikrobiomforskere, og analysen finder størstedelen af de cirka 5.000 arter, som lever der. Skulle vi have fat i dem alle, ville testen blive markant dyrere, forklarer Johan Hartmann.

Femdoblet omsætning

Han melder om en eksplosivt voksende interesse for Unseen Bios tre typer selvtest, der kan bestilles på apoteket og købes online hos Webapoteket, ApoPro, Matas, Med24 og hos Unseen Bio for mellem 1.300 kr. og 2.000 kr.

– Vi forventer en femdobling af omsætningen i år sammenlignet med sidste år, siger Johan Hartmann.

De nuværende kunder er fordelt i to hovedgrupper: Krops- og sundhedsbevidste, der vil nå de sidste procenter i ydelse og sundhed ved at optimere tarmsundheden, og personer med tarmrelaterede lidelser som bl.a. Crohns syndrom.

– De vil typisk prøve at få mere indsigt hos os, fordi de er kørt fast i de ’klassiske’ tilbud. Over for de sygdomsramte understreger vi, at vi hverken er et medicinsk tilbud eller yder diagnostik og behandling, påpeger Johan Hartmann.

Et motiverende hjælpemiddel

På Københavns Universitet ser Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, selvtest som et hjælpemiddel på linje med skridttællere og fitnessure:

– Vil man dybt ned i et komplekst univers som mikrobiomet, er selvtest alt for overfladisk. Men den kan sikkert være et motiverende hjælpemiddel for nogle til at optimere deres livsstil ved at følge kostrådene og motionere. Det er o.k., så længe det ikke udvikler folk til kontrolfreaks, der overrender deres praktiserende læge ved det mindste udsving, siger han.

og alkohol. Især rusdrikkeri – indtag af fem eller flere genstande på kort tid – kan gøre tarmvæggen mere utæt og er under mistanke for at medvirke til udvikling af flere af de såkaldte autoimmune sygdomme, f.eks. nogle former for gigt.

– Her er det værd at bemærke, at der er tale om de samme typer af bakterier i tarmen. Hvis tarmbakterierne overvejende får grøn mad, opfører de sig som ’good guys’. Får de overvejende fedt- og sukkerholdig mad, skifter de til at være ’bad guys’. Med andre ord kan den samme bakterie være gavnlig eller skadelig, fordi den har potentialer til begge dele. Det er nemlig dig og mig, der bestemmer, hvad de skal producere af stoffer ud fra den mad, vi spiser og fodrer bakterierne

med, påpeger Oluf Borbye Pedersen.

Grøn mad er klimavenlig

Men hvad så? Går der ikke år og dage, inden en ’grøn omstilling’ af kosten giver resultat? Nej, lyder det fra Oluf Borbye Pedersen: – Forsøg har vist, at man på bare to døgn kan ændre tarmens mikrobiom alene ved at omlægge kosten fra primært kødbaseret til primært plantebaseret. På den korte bane mærker man måske ikke den store forskel. Gevinsten venter på den lange bane, i form af at man med større sandsynlighed forebygger at blive ramt af kroniske sygdomme. Og husk at grøn mikrobiomvenlig mad også er klimavenlig mad.

Sig goddag til det grønne

Overvej at spise mere af:

• Alle slags økologiske grøntsager, rodfrugter og bælgfrugter

• Alle slags bær

• Fjerkræ

• Fisk og skaldyr

• Kartofler, havre, chia, ris, hirse, boghvede og quinoa

• Avocado, mandler, nødder

• Fermenteret mad, f.eks. kefir

Overvej at begrænse

• Fed mad (animalske fedtstoffer)

• Kød fra firbenede dyr (okse, svin, lam)

• Kager, slik, inklusive lakrids, cola, sodavand og sukret mad

• Kunstige sødemidler

• Industrielt fremstillet mad

• Alkohol

Kilde: Oversigt over tarmmikrobiomet og dets funktioner

Styrer din tarm dit liv?

Brug af tarmirrigation har vist, at regelmæssig tarmirrigation kan være en effektiv måde at forebygge afføringsinkontinens og forstoppelse på.

Har du tarmproblemer, såsom afføringsinkontinens eller forstoppelse?

Måske bruger du meget tid på at gå på toilettet eller tænke på at skulle på toilettet? Mange mennesker lider af dette problem, og for nogle kan tarmirrigation hjælpe.

Den nye Qufora® IrriSedo MiniGo er en brugervenlig tarmirrigationsløsning, der bruger en lille mængde vand til at hjælpe med at tømme endetarmen.

Det betyder, at du kan have tillid til, at du har kontrol over din tarm, så du kan leve dit liv uden bekymringer på den front.

Tal med dit sundhedspersonale om tarmirrigation, og om Qufora IrriSedo MiniGo kan være en løsning for dig.

Mave/tarm TEMA

God fordøjelse handler om symbiose

Vejen til en god fordøjelse og en

problemfri mave går via et symbiotisk forhold til de mange mikroorganismer, som har valgt at bo i dine tarme – til gavn for både dem og dig.

Du har sikkert selv brugt ordet ”symbiose”. Mest sandsynligt som billedsprog for nogle mennesker, du vurderer til at passe rigtig godt sammen. Mennesker, som supplerer hinanden og begge får et bedre liv gennem deres indbyrdes forhold.

Måske er du klar over, at begrebet symbiose benyttes i biologien, når forskellige livsformer har fundet en måde at

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til sunde tarme og finde kilderne brugt til denne artikel.

eksistere sammen. Som når krokodillen lader småfugle rense sine tænder uden at klappe kæberne sammen om den lille snack. Eller når klovnefisk (Nemo!) bebor og vedligeholder havplanten søanamone, som er utroligt giftig for havets øvrige dyr.

Men du tænker nok ikke så meget over, at du selv lever i symbiose med milliarder af små organismer.

De mange bakterier, som har fået permanent ophold i dine tarme, er nemlig ikke blot snyltere. Tværtimod har de en afgørende rolle for, at både din fordøjelse og en række af dine andre kropslige funktioner fungerer optimalt. Ægte symbiose – som det betaler sig at værne om.

Små arbejdere med mange opgaver I tarmene udgør bakterierne – mikrobiotaen – en effektiv arbejdsstyrke, som konstant knokler med at omsætte din mad til energi og næringsstoffer. Man forestiller sig en kaotisk, frådende nedbrydning, men i virkeligheden er processen meget velorganiseret.

Din mikrobiota skal nemlig ikke kun udvinde brændstof til kroppen som benzin til en motor. Kollektivet af bakterier har gennem evolutionen også fået til opgave at ”styre” en række af kroppens øvrige funktioner. Det gælder f.eks. udvinding af de rette vitaminer og mineraler fra ernæringen, men mikroorganismerne har også til opgave at igangsætte en ræk-

ke funktioner, som styrker immunsystemet.

Desuden viser nyere forskning en klar sammenhæng mellem velfungerende mikrobiota og mental sundhed. Og det er ikke psyken, der påvirker mikroorganismerne – påvirkningen går den anden vej.

Men symbiosen går først og fremmest ud på at sortere i den store mængde af ingredienser, som du har indtaget. Så du får nytte af den del, du har brug for, og at de stoffer, som ikke er gode for din krop, bliver sorteret fra.

Hvis ikke mikrobiotaen kan håndtere nedbrydningen af din føde tilfredsstillende, mærker du symptomer i form af mavepine eller problemer med afføringen. Det kan skyldes to ting: Enten at du har spist noget, som er giftigt for kroppen, eller at mikroorganismerne af den ene eller anden grund har en mangelfuld sammensætning.

Din unikke mikrobiota

De mikroorganismer, som lever i netop din krop, har en ganske unik sammensætning, som blev bestemt af de påvirkninger, du var udsat for under fødslen og i forholdsvis kort tid efter forløsningen.

De består af mange stammer af bakterier (omkring 90 procent) og et mindre antal af gærsvampe, vira og parasitter. Omkring 3 års-alderen er tarmfloraen etableret i en form, som er basis for resten af livet.

Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock

Din føde påvirker antallet af de forskellige slags bakterier i mikrobiotaen. F.eks. er der større mængder af én type bakterier, når din kost indeholder meget kød. Jo flere vegetabilske fødevarer, du indtager, jo mere tipper balancen til fordel for en anden slags bakterier.

Uanset hvordan du sammensætter menuen, er kostfibre vigtige. Mange af de vigtigste bakterier er afhængige af at spise kostfibre for at fungere optimalt.

Tarmen er også glad for syrnede produkter som yoghurt, kimchi, miso og den fermenterede tedrik kombucha. Disse produkter indeholder bakterier, som slipper levende igennem mavesækken og boltrer sig i tarmsystemet til gavn for alle andre mikroorganismer. Dog er disse gæstende bakterier kortlivede og kan ikke slå sig ned permanent. Hvis du stopper med at drikke kombucha eller spise yoghurt, forsvinder de igen.

Probiotika kommer til undsætning

Det bringer os frem til, hvad du selv kan gøre for at holde din mave og tarm i god form.

Nøglen ligger i at vedligeholde tarmbiotaen, og uanset hvordan dine indre mikroorganismer er sammensat, har de brug for kostfibre. Det vigtigste, du kan gøre for din fordøjelse, er at inddrage mad med fiber i din kostplan.

Den naturlige tarmflora kan blive slået midlertidigt i stykker af forskellige påvirkninger. Det kan være en infektion af skadelige parasitter eller vira – den slags sygdom, du tager med hjem fra en ferie

under sydlige himmelstrøg eller et besøg på en restaurant med et lidt for billigt buffettilbud.

Det kan også være medicin. Antibiotika slår både onde og gode bakterier ihjel, så mavekneb kan være følgen af en penicillinbehandling. Andre typer medicin påvirker også tarmfloraen – især hjertemagnyl, kolesterolsænkende midler og mavesyrehæmmere.

Hvis mikrobiotaen er slået knockout, har fødevarer som yoghurt og kimchi ofte ikke tilstrækkeligt med power. Her kan du i stedet finde mere effektiv hjælp i de såkaldt probiotiske kosttilskud.

Probiotika – tidligere oftest kaldt mælkesyrebakterier – indeholder en stor mængde levende mikroorganismer (en stor del er stadig mælkesyrebakterier), som finder sig naturligt til rette i det menneskelige tarmsystem. Det er ikke de samme bakterier og svampe, du allerede har i tarmbiotaen.

Men de går omgående i gang med en række opgaver –som eksempelvis at binde giftstoffer eller at styrke tarmens slimhinde, og dermed skaber de mulighed for, at den naturlige tarmflora blomstrer op.

Ligesom mikroorganismerne i syrnede fødevarer forsvinder de probiotiske mikroorganismer ud af systemet, når du ikke længere tager kosttilskuddet.

Tilbage er din egen, styrkede tarm-

Vidste du

Mængden af mikroorganismer i tarmsystemet vejer typisk omkring 1,5 kg.

Til sammenligning er den samlede vægt af dine knogler 2-3 kg.

Tarmen er også glad for syrnede produkter som yoghurt, kimchi, miso og den fermenterede tedrik kombucha.

Probiotika indeholder en stor mængde levende mikroorganismer, som finder sig naturligt til rette i det menneskelige tarmsystem.

TEMA

Mave/tarm

HVER FEMTE HAR PROBLEMER MED TARMEN

MEN VI TALER IKKE OM DET

Mere end en femtedel af os har ofte problemer med maven. Derfor skulle man tro, at vi ofte talte om det. Men det er som om, at tarmen aldrig bliver et naturligt samtaleemne i frokostpausen på arbejdspladsen. Det skyldes måske, at vi forbinder tarmen med afføring og ikke så meget andet. Men tarmens funktion er langt vigtigere, end man lige går og tror. Og den kan meget mere end at lave pasta om til pølser.

Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

Hvornår har du sidst sagt tak til din tarm? Det har du sikkert aldrig gjort, for når først vi tænker på vores tarm, er det sjældent grundet taknemmelighed,

80% AF DIT IMMUNSYSTEM ER KNYTTET TIL TARMEN

men derimod fordi vi enten har forstoppelse eller diarré. Men faktisk er der god grund til at takke den. For vidste du f.eks., at op til 80 procent af dit immunsystem er knyttet til tarmen? Eller, at tarmen producerer serotonin, der også er kendt som ’lykkehormonet’?

Hver dag knokler vores tarm, imens vi tjekker Instagram eller læser i Helse. Det er nemlig ikke så lidt, vores tarm skal klare. På et gennemsnitligt liv bliver det til 30 tons føde og 50.000 liter væske, der rejser gennem de snørklede otte meter fra tolvfingertarmen til en-

Gode råd mod forstoppelse:

• Spis grøn og fiberrig kost

• Drik mindst 1,5 l væske om dagen. Og mere hvis du bevæger dig meget, eller hvis det er varmt

• Bevæg dig hver dag

• Tarmen elsker regelmæssighed, så gå på toilettet nogenlunde samme tid hver dag

• Lyt til din krops signaler, når den naturlige afføringstrang melder sig. Hvis du ignorerer signalerne længe, begynder tarmen at holde afføringen tilbage.

Gode råd mod diarré

• Erstat væsketabet og drik små, hyppige portioner af vand, tilsat lidt salt og sukker eller med saft. Man kan også få færdiglavede blandinger, der skal opløses i vand

• Spis almindeligt, og det du har lyst til

• Få evt. mere at vide på apoteket om medicin, der virker mod diarré.

detarmen. I vores tarm lever billioner af gavnlige tarmbakterier, som nedbryder maden, så kroppen kan få næringsstoffer og energi. Og ikke nok med det, så peger den nyeste forskning på, at bakteriesammensætningen i tarmen muligvis kan have indflydelse på for eksempel udvikling af overvægt og en lang række

lidelser som depression, diabetes og hjerte-karsygdomme.

På apoteket kan du tale om din tarm

Tarmen er et taknemmeligt organ. Så hvis du er god ved den, er den god ved dig. Men der er jo dage, hvor selv den bedste tarm må give op. Er skaden sket, og du har brug for hjælp mod mavesmerter, forstoppelse, diarré, eller du har andre symptomer, så kom ned på dit apotek og få en snak om, hvordan vi kan få din tarm tilbage på rette spor.

På apoteket.dk/tarmen kan du også læse mere om, hvordan du kan give tarmen de optimale forhold og undgå sygdomme, som gør uoprettelig skade på tarmen.

Søg læge

Det er vigtigt at gå til læge:

• hvis du bruger afføringsmidler, og de ingen effekt har

• hvis du skiftevis har diarré og forstoppelse

• hvis afføringen er sort eller indeholder blod

• hvis dine afføringsvaner har ændret sig markant.

Det kan være tegn på alvorlig sygdom og kræver undersøgelse.

Kilde: www.apoteket.dk/tarmen

På et gennemsnitligt liv bliver det til 30 tons føde og 50.000 liter væske, der rejser gennem de snørklede otte meter.

Sundhed & inspiration

Her får du en håndfuld ny inspiration til at blive sommerklar.

Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

Fermenteret mælkebøtteekstrakt

Fermenteret mælkebøtte hjælper dig bl.a. til en naturlig fordøjelse og en glad tarmflora. Når din fordøjelse fungerer, vil du måske føle dig mindre oppustet, mere energifyldt og føle større velvære. Mælkebøtten har et højt indhold af bitterstoffer og er en glad giver til leveren, fordi den indeholder stimulerende egenskaber, som bl.a. igangsætter udskillelsen og produktionen af galde, der er nødvendigt for at nedbryde fedtet i kosten. Når mælkebøtten fermenteres, og ikke varmebehandles, betyder det samtidig, at den er fyldt med levende mælkesyrebakterier, som kan kolonisere tarmsystemet. Du kan prøve en tre måneders kur til at støtte kroppens udrensning, eller tag den som et fast dagligt tilskud for at hjælpe fordøjelsen på vej.

Forhandles i helsekostbutikker, Matas og på herrens-mark.dk. Læs mere på www.herrens-mark.dk

Hjælp til maven

Silicea Mave-Tarm består af en naturlig kiselgel, som beskytter mave- og tarm-slimhinden og hjælper med at opretholde mavens naturlige balance. Inden for få minutter virker Silicea Mave-Tarm på akutte problemer, som f. eks. ubehag, kvalme og halsbrand, men det hjælper også ved komplekse mave-tarmproblemer som f.eks. oppustethed, mavesmerter, stressmave, diarré, irritabel tyktarm, fordøjelsesproblemer og generende tarmgas.

Fås på webapoteket.dk og i helsekostbutikker. Mere info: www.octean.dk tlf.: 38 42 21 33.

Hjælp til at få et smukt smil

Be You Whitening tandpasta fjerner skånsomt misfarvninger fra tænderne uden blegemidler. Modvirker isninger, styrker og beskytter emaljen. Den skummer ikke og er derfor også rigtig god til el-tandbørster. Den er vegansk og glutenfri og har en lav slibeværdi. Tandpastaen har seks forfriskende smagsvarianter.

Kan købes på Apotek samt webapoteker - mere info: www.curaden.dk og på tlf.: 70 26 81 70.

Din tidløse hud

Anti-age! Det evige buzzword i skønhedsindustrien. Tænk, hvis man kunne stoppe hudens aldringsprocesser. Men faktum er ifølge Anette Kristine Poulsens nye bog, “Bedre hud med årene,” at din alder intet har at gøre med din hud, for alder er ingen hudtype! Derfor præsenterer hun i denne bog en række præcise og simple trin-fortrin-rutiner, der er dokumenteret til at kunne holde huden frisk og fugtspændstig med sunde produkter, der hjælper mod rødmeudfordringer, solpletter, pigmentpletter, sarte hotspots mm.

Politikens Forlag, vejl. pris: 214,95 kr.

KONSULTATION

Den vigtigste medicin

I går havde jeg en dag i praksis med 22 patienter, hvoraf tre af patienterne var samtaler om angst og depression. Det var en dag som så mange andre, men alligevel var der noget, der var anderledes. Jeg blev rørt.

Det var jo på den ene side en helt almindelig dag i praksis. Jeg så mine patienter, som jeg plejer, og slap fra de fleste opgaver med behændigt hensyn til min tidsplan og mit eget energiregnskab, undtagen ved én af patienterne. Det rutineprægede og kontrollerede relations arbejde afløses af noget andet. Der sker noget relationelt, hvor jeg tillader mig et mere autentisk nærvær.

Da jeg var uddannelseslæge som praktiserende læge, husker jeg min vejleder på psykiatrisk afdeling en dag satte sig ned med mig i en supervision og skubbede journalerne til side.

Hun ville tale om noget andet end medicinjustering og journalføring.

Jeg husker ikke hele samtalen, men jeg husker det vigtigste. Hun fortalte mig, at den vigtigste medicin ikke er det, vi kan ordinere på receptblokken, men at den vigtigste medicin er, når vi doserer af os selv.

Det er mange år siden nu, men det har fulgt mig i mine efterhånden mange år som praktiserende læge. Jeg tænker af og til på hende og giver hende mere og mere ret.

I går var en af de dage.

En af mine patienter er sygemeldt med depression, og det går ikke den rigtige vej.

I udgangspunktet har vi ikke løst opgaven, og jeg er egentlig ikke særlig stolt af min egen indsats og i

tvivl om, hvad der er det rigtige næste skridt. På den måde er konsultationen ikke gået ret godt, men da han rejste sig for at sige farvel og på gensyn, bliver han ligesom stående og ville gerne give mig hånden. Det har jeg ikke gjort siden Corona startede, så der er en lidt akavet vej hen til det håndtryk, som han insisterende inviterer til, og som jeg derfor ikke kan navigere uden om.

”Du er den bedste praktiserende læge, jeg har haft, fordi du lytter til mig – tak for det!”. Jeg bliver rørt lige der. Han får adgang til noget grundlæggende inde i mig, der resonerer med selve årsagen til, at jeg arbejder som praktiserende læge. Jeg får lov til at være en del af et vigtigt vendepunkt og en svær tid i hans liv. Min beskedenhed byder mig, at jeg også må indrømme, at der er patienter, der har sagt til mig, at jeg er den værste læge, de har haft. Jeg er ret sikker på, at jeg på den måde er hverken bedre eller dårligere end de fleste af mine kolleger. Det er altså ikke mig og mine særlige evner som praktiserende læge, der er det fine. Det er mødet med et andet menneske, der følte sig set og hørt. Det er et vindue, hvor jeg doserede den vigtigste medicin, jeg har adgang til. Jeg doserer af mig selv, som min gamle vejleder for mange år siden lærte mig.

Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Hun fortalte mig, at den vigtigste medicin ikke er det, vi kan ordinere på receptblokken, men at den vigtigste medicin er, når vi doserer af os selv.

Henrik Rasmussen

LAD IKKE MAVEN STOPPE DIG

Oppustet mave, irritabel tyktarm eller halsbrand. Det er anstrengende at have maveproblemer, og det er kedeligt at sige nej til det, man gerne vil. Prøv Silicea MaveTarm - en naturlig kiselgel, der lindrer de fleste maveproblemer. Så kan du fortsætte med at gøre det, du vil. Uden at maven stopper dig.

Forhandles hos helsekostbutikke og utvalgte webapoteker.

Kundekontakt: Octean Pharma ApS, tlf. 3842 2133, octean.dk Silicea Mave-Tarm er et medicinsk udstyr ( CE 297) med ren mineralsk kiselgel til behandling af akutte og kroniske mave-tarmproblemer og IBS.Torenari oculiumur

Tag hånd om dig.

Hurtig hjælp til hele familien

FASTE LÆGER PÅ PLEJEHJEM

Bedre patientforløb og færre indlæggelser står højt på dagsordenen for Danske Regioner. Fokus er blandt andet på plejehjemsbeboere, hvor mange ældre og skrøbelige personer ofte har brug for lægehjælp. Derfor ønsker Danske Regioner, at alle plejehjem skal have tilknyttet en fast læge, hvis beboerne ønsker det.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), viser nemlig, at plejehjemslæger kan forebygge op imod hver tredje indlæggelse, fremfor hvis plejehjemsbeboerne har forskellige læger.

Derudover vil en fast plejehjemslæge skabe øget tryghed, når det er den samme læge, der kommer og tilser dem på plejehjemmet.

Ikke desto mindre vil ordningen resultere i mindre pres på sygehusene, siger Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønningsog Takstnævn:

Vis Nyheder og information fra Danske Regioner

– De faste plejehjemslæger er med til at forebygge, at beboerne indlægges unødigt. Det er samtidig en måde at aflaste det pres, vi oplever på akutmodtagelserne, og som kun bliver større i fremtiden, siger nævnsformanden.

I 2020 havde cirka 66 procent af de kommunale plejehjem en plejehjemslæge, mens tallet nu skønnes til at være 70-75 procent. Målet er, at minimum 80 procent af plejehjemmene skal være dækket i slutningen af 2024, og på sigt skal alle plejehjem have tilknyttet en plejehjemslæge.

det med

Tidligere er 1-1-2-opkald foregået gennem telefonisk samtale, men nu kan borgere i alle landets fem regioner også interagere med alarmcentralen via live-video. Når folk ringer 1-1-2 fra deres mobiltelefon, vil en sundhedsfaglig medarbejder vurdere, om video kan være en behjælpelig ressource. Hvis det kan det, vil regionernes vagtcentraler sende en sms med et link, så borgeren kan sende live-optagelser fra deres mobiltelefon.

En ny ordning folder sig ud i flere regioner. Ordningen indebærer, at hospitaler beholder ansvaret for ældre og sårbare patienter i tre døgn efter, at de er blevet udskrevet fra hospitalet.

Han tilføjer, at der er for mange ældre danskere, der i øjeblikket genindlægges kort efter, at de er blevet udskrevet. Den problematik skal det nye initiativ hjælpe med at løse. Gennem initiativet vil der hurtigere kunne tages fat på eventuelle problemer, der måtte opstå efter udskrivelsen fra hospitalet. Målet med ordningen er at sikre sammenhængende forløb for borgeren og at styrke behandlingen i det nære.

Der arbejdes også med at styrke den nære behandling på andre områder, for eksempel gennem den såkaldte specialistrådgivning. Her kan den praktiserende læge ringe til kollegaerne på hospitalet, hvis de skal have et godt råd i forbindelse med behandlingen af en patient. Udover at behandlingen forbedres, er bonussen også, at borgeren kan behandles tættere på sit hjem.

Ud fra videoerne kan den sundhedsfaglige medarbejder instruere borgeren til, hvordan vedkommende skal hjælpe den forulykkede person. Videoerne kan også være med til at afklare, om de skal sende en ambulance afsted. Lars Gaardhøj, 2. næstformand i Danske Regioner, er begejstret for, at den nye funktion nu gør sig gældende i alle regioner:

– Det kan i sidste ende redde liv samtidig med, at vi bruger sundhedsvæsenets ressourcer bedst muligt.

F.eks. kan video bruges til bedre at vurdere situationen, så vi ikke sender ambulancer af sted med udrykning, hvis der ikke er brug for det, siger han.

En undersøgelse i Region Hovedstaden har vist, at i omkring halvdelen af tilfældene, hvor der er blevet brugt livevideo, har sendingerne bidraget til, at vagtpersonalet har fået bedre indsigt i patientens tilstand.

Bio-Quinone Aktivt Q10 Gold

Mod træthed og energiløshed

• Naturlig energi

• 100% identisk med kroppens eget coenzym Q10

• Høj optagelighed, dokumenteret i over 150 videnskabelige undersøgelser

• Anvendt i Q-Symbio og KiSel-10-studierne

• Fremstillet under farmaceutisk kontrol

Stamcellebehandling mod Parkinsons sygdom testes for første gang i mennesker

En behandling, der kan afhjælpe symptomer som rysten og muskelstivhed hos folk med Parkinsons sygdom, nærmer sig. Første patient modtager implantat med stamcellebehandling mod Parkinsons sygdom.

Det samlede antal af personer der lever med Parkinsons sygdom i Danmark er ca. 12.000.

Indtil videre kan man kun lindre nogle af symptomerne. Det skal der forhåbentlig snart laves om på med en ny stamcellebehandling, som den 13. februar blev testet i mennesker for første gang. Den første patient ud af otte har nu modtaget et transplantat i hjernen med stamceller.

Et stort projekt mellem Lunds Universitet i Sverige og Cambridge University i England, med støtte fra medicinalfirmaet Novo Nordisk, er godt i gang med at teste en ny stamcellebehandling, der for første gang, inden for Parkinsons syge, gør det muligt at reparere hjernen.

Målet med behandlingen er at afhjælpe de bevægelsesstyrrede symptomer for sygdommen, som ofte viser sig som rysten og muskelstivhed. Det er således ikke en kur mod sygdommen, da der også er symptomer, som behandlingen ikke ændrer på.

Stamceller baner vejen Behandlingen tager udgangspunkt i embryonale stamceller, som kan udvikle sig til stort set alle celler i kroppen, samtidig med at de kan lave flere kopier af sig selv og opformeres.

– Tanken bag vores forskning, er, at vi ved, hvilke nerveceller, vi mangler. Vi ved lige præcis, hvor de sidder. Med dette kliniske forsøg tager vi første skridt til at teste, om vi kan transplantere stamceller til hjernen på Parkinsons patienter og på den måde genetablere den motoriske funktion, som patienterne har mistet, oplyser Agnete Kirkeby, som er lektor på Lunds Universitet og Københavns Universitet, og som har været med til at udvikle stamcellerne, der bruges i det kliniske forsøg.

Af: Emilie Søegaard Holme / Illustration: Emilie Søegaard Holme

Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsonisme er en fælles betegnelse for en række motoriske symptomer i form af langsomme bevægelser, rysten og muskelstivhed. En sådan fælles betegnelse kaldes et syndrom. Den hyppigste årsag til syndromet parkinsonisme er Parkinsons sygdom, andre årsager er Atypisk parkinson eller bivirkninger til medicinsk behandling med antipsykotika.

Ved Parkinsons sygdom går de motoriske symptomer ud over bevægelsesevnen. Man får problemer med at bevæge sig normalt, alt går langsomt og trægt, musklerne bliver stive, og der kan forekomme rysten i arme eller ben og sommetider smertefulde muskelkramper.

Kilde: www.parkinson.dk

Menneskeforsøg

Men hvordan får man celler til at blive til lige præcis de nerveceller, man skal bruge til at transplantere til hjernen på Parkinsons patienter?

Forskerne har fundet en helt særlig kombination af proteiner og signalmolekyler, der kaldes vækstfaktorer. De dirigerer stamcellerne til at blive til de nerveceller, som Parkinsons patienter mangler.

– Det er faktisk lidt som at være en TV-kok. Man tilsætter lidt af det ene, og man tilsætter lidt af det andet og i forskellige koncentrationer og på forskellige tidspunkter. Rører rundt og kigger på, hvad man får. Mange gange, så er det ikke rigtigt. Så starter man om igen, fortæller Agnete Kirkeby.

Lunds Universitet har gennem ti år afprøvet stamcellebehandlingen på dyr. Resultaterne er så lovende, at forskerne nu er gået i gang med et klinisk forsøg i mennesker i første omgang for at teste,

om behandlingen er sikker at administrere i Parkinsons patienter. Så nu venter vi spændt på at se resultaterne fra de første svenske patienter, som har modtaget behandlingen.

Læs mere om forskningsprojektet her: https://sciencenews.dk/da/banebrydende-forsoegmed-stamcelleterapi-mod-parkinsons Med dette kliniske forsøg tager vi første skridt til at teste, om vi kan transplantere stamceller til hjernen på Parkinsons patienter og på den måde genetablere den motoriske funktion, som patienterne har mistet.

olier

• Studier viser at olien øger kroppens omega-3 index med hele 21%

• Små kapsler der er nemme af sluge

• Med D-vitamin fra alger

www.zooca.dk og

Agnete Kirkeby, lektor på Lunds Universitet og Københavns Universitet.

BLIV HJERNESMART

Bare gør det!

Du bliver alligevel aldrig klar

Jeg sidder til familiekomsammen. En kvinde i selskabet har egentlig været berettiget til en ny hofte i mere end fire år, men hun bliver ved med at udskyde sit ”ja tak”. Hun frygter, at operationen går galt – at smerterne bliver værre – også selvom alle hun kender i samme situation har været høje af taknemmelighed efter operation og genoptræning.

Dagen før havde jeg mødt en hundelufter fra mit lokalområde i supermarkedet. Han har fået to nye hofter i de senere år. I supermarkedet spurgte jeg ham: ”Hånden på hjertet, Claus. Kan du slet ikke mærke, at du har et fremmedlegeme inden i dig lige nu?” Han svarede ærligt, at det kunne han overhovedet ikke. Han er meget glad for resultatet; en lettet mand.

Tilbage til min familiekomsammen. Efter en del samtale frem og tilbage siger jeg til kvinden: ”Spørgsmålet er, om du nogensinde vil føle dig klar. Eller om det her er en af de situationer i livet, hvor man bare skal gøre det alligevel.”

Og så giver jeg et eksempel, der er lidt mærkeligt, men som alligevel giver mening. For nogle år siden holdt jeg et foredrag til en konference i Svendborg. Jeg var kommet dertil via offentlig transport; en timelang og omstændelig rejse. Da jeg fortæller dette til en af arrangørerne, udbryder hun: ”Jamen, du kan da få et lift med hjem i Peter Aalbæks helikopter!” Jeg mærker fluks min amygdala blive vakt, men jeg trumfer den med mine pandelapper ved at sige: ”Ja tak, det vil jeg gerne”.

”Det vil jeg overhovedet ikke", råber min hjernes alarmklokke til mig. ”Er du da vanvittig at betro dit liv til Peter Aalbæks tvivlsomme evner med en styrepind!”

Men fordi jeg mærkede amygdala-aktiviteten vælde op i mig, trumfede jeg den med mit ”ja”. Og da først beslutningen var truffet, var det jo bare med at flyde med.

Jeg vil dog indrømme, at jeg blev noget lettet, da jeg i helikopteren opdagede, at der rent faktisk var en professionel helikopterpilot til stede. At det ikke bare var mig og Peter Aalbæk.

Nu spørger du måske: ”Er du i gang med at sammenligne en mulig hofteoperation, der har trukket mentale tænder ud i årevis, med en helikoptertur, du spontant skal forholde dig til?”

Nej, naturligvis er det vidt forskellige situationer. Men vi kan alligevel bruge deres få ligheder konstruktivt: Nogle gange må du se igennem det umiddelbare. Hen på et højere formål. En langsigtet gevinst. De afledte effekter – det vil sige ringe i vandet – af noget. Du må se igennem din ulyst og hen over dit hurtigt bankende hjerte. Du må gøre det, der kan bremse dig og skræmme dig, gennemsigtigt for dit indre blik; at se igennem det; at gennemsigtiggøre det. Og så må du ellers hvile i tilliden til, at der bliver taget hånd om dig. At det nok skal gå.

Denne evne er også vigtig mere alment betragtet. Når du står derhjemme og føler, at gå- eller løbeskoene klistrer til gulvet, har du et valg. Du kan selvfølgelig spørge dig selv, om du overhovedet har lyst til at løbe ... og lystre det svar, der hopper ud af din mund. Alternativt kan du bygge bro til en eller flere af de afledte effekter og lade disse sætte aktiviteten i gang.

Du kan leve et mere værdibaseret og meningsfuldt liv, når du ved, at du ikke behøver at forvente, at lyst eller energi ligger forud for en aktivitet. Men at du i stedet skal opsøge aktiviteter, der smitter med lyst og energi, når du er færdig (eller i gang) med dem.

Og nogle gange skal du bare gøre det, for du bliver alligevel aldrig klar!

Anette Prehn

Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.

Læs mere: www.hjernesmart.dk

Nogle gange må du se igennem det umiddelbare. Hen på et højere formål. En langsigtet gevinst. De afledte effekter – det vil sige ringe i vandet.

Prøv boksetræning målrettet parkinson

LEVER DU MED PARKINSON?

Parkinson Boxing er baseret på hastighed, krydsbevægelser, rotation i ryggen, balance og koordination, som alle er udfordringer, personer med parkinson skal arbejde med for at kunne leve et godt liv med deres sygdom Derudover arbejdes der med hjerne-, stemme- og mimiktræning

ALLE KAN VÆRE MED

I Parkinson Boxing er der ingen slag på kroppen –kun på sandsæk og puder Både mænd og kvinder kan deltage.

Forskning viser, at hård vedvarende træning tre gange om ugen kan nedsætte forværringen af Parkinsons sygdom

T

RÆN I DIN LOKALE KLUB

Parkinson Boxing foregår i bokseklubber med uddannede trænere Foruden de fysisk gavnlige effekter er målet med træning i bokseklubber at tilbyde et socialt fællesskab i fritidslivet for personer med parkinson.

Parkinson Boxing er et samarbejde mellem Parkinsonforeningen og Danmarks Bokse-Union Læs mere om Parkinson Boxing på www.parkinson.dk.

Parkinsonforeningen er for alle, der har parkinson tæt på: personen med parkinson, ægtefællen, børnene, venner og andre pårørende

Som medlem har du adgang til en række fællesskaber, kurser og rådgivning fra eksperter

VIND

Unik hudpleje, som effektivt udjævner hudtonen

Foråret er her, og pludselig er det også sommer med mere tid i solen. Begynd derfor allerede nu bedst muligt med at forebygge forekomsten af pigmenteringer og vedligeholde en jævn hudtone.

Nu kan du blive den heldige vinder af eksklusive hudplejeprodukter fra NEOSTRATA. Pakken, du kan vinde, består af:

• Ultra Brightening Cleanser, en rens i en behagelig cremeform.

• Nyheden, 15% Vitamin C + PHA Serum, et serum udviklet til at beskytte huden, udjævne hudtonen og stimulere spændstighed.

• Skin Brightener SPF 35, en pigmentudjævnende, beskyttende og fugtgivende lotion med antiaging-effekt.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 22. maj 2023:

• Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen

• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “KONKURRENCE/HELSE 03 2023”

• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook

Spørgsmål:

Hvad gør NEOSTRATA-produkterne for dig

Sikrer en bedre søvn

Forebygger forekomsten af pigmenteringer og sikrer en jævn hudtone

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Alder:

Hvor mange NEOSTRATA-produkter kan du vinde

Hvad indeholder nyheden fra NEOSTRATA

Omega 3

15 % Vitamin C + PHA Serum

Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

HAR DU FINGEREN PÅ PULSEN?

EN UREGELMÆSSIG PULS KAN VÆRE TEGN PÅ HJERTEFLIMMER

Ubehandlet atrieflimren

– også kaldet hjerteflimmer –betyder 5 gange højere risiko for en blodprop i hjernen

Mærk din puls – er den uregelmæssig, så tal med din læge

1. To fingre på håndleddet

2. Mærk pulsen i 30 sekunder

3. Hver morgen og aften i to uger

Læs mere! Skan koden med dit kamera eller se på: pfi. sr/helse

& velvære

SKØNHEDSEKSPERTENS ANBEFALINGER

Meget mere end minder -

det lyder som SNUSfornuft

Det hævdes, at hovedparten af de de følelser, vi oplever i løbet af en dag, de opstår fra duftindtryk. Vi ved det bare ikke altid. Lugte advarer om fare, og de pirrer vores næse lystfyldt. Det sidste lever en hel branche af.

Nogen har fundet på at kalde vores lugtesans for mindets sanseorgan, og vi er nok mange, der kan tilslutte os, at det rammer smukt plet. Det er en gave, som naturen har givet os med et praktisk formål, fordi vores lugtesans blandt andet skal styre os uden om farer men også guide os og lokke os til det gode.

Mad og forplantning for eksempel. Ganske enkelt overlevelse som individ og art. En prioritering, som vi selv har givet baghjul, fordi vores syn er kommet i førertrøjen. Men hvad kan øjnene stille op, når de sover, og der bliver brand i huset? Intet! Og hvis man ikke har en vovse, der hyler og hiver dynen af en, så må man sætte sin lid til lugtesansen, den sover nemlig aldrig. Den prioritering, som naturen har lavet på lugt både for os og andre levende væsener sætter tyk streg under betydningen og potentialet. Og det er vildere, end man lige forestiller sig. I den forbindelse må vi nævne, at det klart understreger, at alle de mennesker, der har fået frarøvet deres lugtesans pga. covid-19, virkelig er udfordret og skal tages alvorligt.

I en artikel i Weekendavisen under overskriften ‘De snusende organer’ fortæller den amerikanske fysiolog Jennifer Pluznick, post.doc. ved Yale University og andre forskere, at vi faktisk har ‘lugtceller’ eller olfaktoriske receptorer, som det hedder, i både vores hud, tarm, sæd, nyre, hjerne og formentlig mange andre steder end bare lige i næsen. Lige som vi i øvrigt har smagsreceptorer i luftvejene, tarmsystemets slimhinder, i bygspytkirt-

len og hjernen og sikkert også mange andre steder end lige på tungen.

Og de er der jo ikke bare for sjov, siger Pluznick, og understreger samarbejdet mellem disse og f.eks. mikrobiomet og vores tarmflora, som biologien også har et formål med.

Det forklarer jo, hvorfor olfaktoriske receptorer udgør den største genfamilie i genomet, omkring 350 i menneskegenomet og 1000 i pattedyrsgenomet. Så vi lugter bedre, end vi går rundt og tror, og det ligner unægtelig, at lugte ikke bare styrer følelser og giver minder, men måske rent faktisk har en betydning for vores adfærd og basale eksistens både ind- og udvortes.

Link til artikel i Weekendavisen: https://www.weekendavisen.dk/2016-43/ ideer/de-snusende- organer

Lad dem ikke ende i skammekrogen

Tilbage til naturen trenden, der blev yderligere styrket under corona-pandemien, satte igen fokus på noget af det mest potente, naturen kan præstere med duft: Æteriske/essentielle olier. Der sankes urter i naturen, der snuses, og der smøres. Det sidste truer med at sætte de duftende olier i skammekrogen. Det gælder især kamille og lavendel, som begge blandt andet har beroligende egenskaber og derfor uheldigvis, må man desværre sige, ender i rigtig mange produkter og ofte til børn. Og ofte af tvivlsom renhed. Ukritisk brug af æteriske olier i kosmetik er årsag til, at stadig flere får allergi* og at

Lise Grosmann

Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

CITRUS MED STORT C

Navnet Hors-Piste lyder ikke umiddelbart af citrus, men er man til citrusdufte, så siger næsen ahhh! til mandarin og sød appelsin, der får holdbarhed og dybde med enebær, pink peber og cedertræ. Bastille er en ny serie parfumer skabt af forskellige parfumører i kreativ frihed og baseret på 95 pct. naturlige ingredienser og 5 pct. syntetiske i økologisk hvedealkohol.

Bastille Paris Hors-Piste Eau de Parfum, 720 kr. for 50 ml. Hos udvalgte forhandlere og på moleculesandcreams.dk m.fl.

MILJØMÆRKET DANSK PARFUME

Rudolph Care Signature Notes er fri for de 26 deklarationspligtige parfumestoffer med størst allergirisiko. Det er også den første parfume i verden med en økologisk Cosmos-certificering og miljømærket Svanen og dermed optimalt hensyn til både råvarer, miljø og bruger. Alle ingredienser er naturlige i et mix af friske grønne noter og varme sensuelle. I serien er en frisk Eau de Parfum samt en parfumeolie, Huile de Parfum, som masseres ind i huden og giver en mere intens duftoplevelse. Begge dufttyper fås i 30 ml og 8 ml.

Rudolph Care Signature Notes Eau de parfum 495 kr./30 ml og 195 kr./8 ml – Huile de Parfum 645 kr./30 ml og 2 45 kr./8 ml. Forhandles på rudolphcare.com samt Matas, Magasin m.fl.

EN DRONNING VÆRDIG

Historien om Benamôr begynder på et apotek i Lisabon i 1925 med salver i fine art deco tuber. Det hævdes, at dronning Amélie var ivrig fan og hendes favoritprodukt var Crème de Rosto (fås stadig). Nogle af opskrifterne er uændrede siden dengang, men der kommer også hele tiden nye produkter til i de forskellige serier med forskellig duftsignatur. Stadig i de søde art deco emballager, og til priser, der er til at betale. Rose Amélie-serien er en hyldest til den rosenduft-elskende dronning, og Miracle Dry Oil med bl.a. argan- og sød mandelolie optages hurtigt af huden og kan anvendes i ansigt og på krop og ligeledes til håret.

Benamôr Rose Amélie Dry Oil, 200 kr. for 100 ml. Forhandles hos Matas, Illums Bolighus og flere netshops.

IKKE BARE DET RENE VAND

Sædvanligvis er de duftende molekyler i en parfume opløst i alkohol, men Beauté Pacifique Ouverture er en ‘duftevand’ i bogstaveligste forstand, for man har erstattet alkohol med vand, som man kender det fra hudpleje. Og duften er et mix af blomster- og frugtnoter med et strejf af vanilje.

Beaute Pacifique Ouverture Eau de Toilette, 449 kr. for 50 ml. Forhandles i Matas, stormagasiner m.fl. samt beaute-pacifique.com

DEN BLEV FORBUDT PÅ GRUND AF NAVNET

Yves Saint Laurent nåede at vælte verden mange gange med sine tøjkollektioner, men i 1977 gjorde han det også med en duft. Han havde lavet en kollektion inspireret af Orienten, som blev en stor succes og inspirationen til parfumen Opium. Duften blev i første omgang kun lanceret for nogle udvalgte journalister og venner, men til gengæld gik salget ikke stille af sig. Alle ville have fingre i Opium”stoffet”. Men netop navnet vakte ramaskrig, og i Australien blev Opium forbudt. I USA slap den igennem men først efter, at man havde lavet en undersøgelse for at vurdere, om lanceringen ville medføre ramaskrig. Men kun 0,5 pct. svarede, at de var chokerede på trods af navnets slet skjulte henvisning til et narkotisk stof. Opium er siden kommet i flere udgaver, lige som den i dag også fås i en let Eau de Cologne.

YSL Opium Eau de Parfum, 695 kr. for 30 ml – Eau de Toilette 30 ml koster 490 kr. Fås i Matas, stormagasiner m.fl.

SKØNHEDSEKSPERTENS ANBEFALINGER

det, der kunne gøre os så godt i stedet havner i skammekrogen.

Æteriske olier har så små molekyler, at de kan gennemtrænge hudbarrieren og dermed potentielt optages i blodet. Og det forpligter til fornuftig brug og fornuftige valg. Og det betyder nej til at smøre børns hud, som ikke er færdigudviklet og optager uhensigtsmæssigt meget.

* Der er sket en stigning i allergisk reaktion på lavendelolie fra 1 procent til 14 procent på ni år.

Lugter det farligt?

Så ved din hjerne det på nogle få hundrede millisekunder. Det at genkende og reagere på en lugt er vigtigt for os, som det er for dyr. Et studie foretaget af Karolinska Institutet viser endog, at vi bearbejder farefulde lugte hurtigere end de frydefulde. Og faktisk også et andet sted i hjernen. Lugte, der signalerer fare, har forrang, og reaktionen er ikke bare noget med at tænke ’uha’, det udløser en øjeblikkelig handling i retning af at fjerne sig fra lugten. Og det er ikke, som man tidligere har ment, en bevidst handling udløst af en tankeproces, men en lynhurtig ubevidst og potentielt livsvigtig reaktion. Mere ubevidst end syn og hørelse. Link til Karolinska-studie: https://news.ki.se/sense-of-smell-is-ourmost-rapid-warning-system

Vi er mere ens, end vi bilder os ind I tidens personalize/customize trend søger vi definitionen på lige netop os selv. Deler os op i forskellighed skønt vi i virkeligheden har mere fælles end forskelligt. Såmænd også, hvad der behager næsen.

Faktisk rangordner mennesker fra kulturer over hele verden forskellige lugte overraskende ens, viser et studie udført af bl.a. forskere ved Institutionen för Klinisk Neurovidenskab, Karolinska Institutet og University of Oxford publiceret i Current Biology. Og hvad vi kan lide eller ikke-lide, afgøres først og fremmest af strukturen på duftmolekylet.

Og hvis du nu tænker, at du da kan lide nogle dufte, som andre, du kender, ikke

bryder sig om, så er det fordi, at vi også har personlige lugtpræferencer, men de er ikke kulturelt betinget, viser studiet, der blev lavet i et internationalt netværk af forskere.

Herunder flere feltarbejdende forskere, som tog ud blandt urbefolkninger forskellige steder i verden, herunder jæger-samler samfund.

Men alle mennesker/kulturer med meget lille kontakt til den mad og de produkter, vi her i Vesten anvender i vores dagligdag. Mennesker, der levede i helt anderledes lugtmiljø såsom regnskov, bjerg- og kystegne, fortæller Karolinska Instituttet.

De 235 personer, der indgik i studierne, havde altså helt forskellige lugterfaringer, og forskerne gav alle deltagere 10 lugte, som de skulle rangordne, efter hvor godt eller skidt, de syntes om dem. Og det pudsige er, at inden for hver gruppe –altså mennesker i samme kultur/miljø –var der stor variation i, hvad hver enkelt kunne lide/ikke-lide men set hen over kulturer, viste studiet altså, at mennesker uanset kultur anser visse lugte bedre end andre.

Forskerne forklarer det med, at disse lugte kan have haft betydning for overlevelse under evolutionen. Næste step for forskerne er at undersøge, hvad der sker i hjernen, når vi genkender en bestemt lugt. I øvrigt løb vanilje med sejren som den lugt, flest forsøgspersoner på tværs af kultur syntes om. Og den mest ubehagelige lugt var isovaleriansyre, som er i fodsved, så sure tæer skal man ikke stille med nogen steder.

Link til Karolinska studiet: https://nyheter.ki.se/manniskor-over-helavarlden-gillar-samma-typ-av- lukter

Det lugter af puha, men

vores næse siger jasmin

At vores snudes hang til at sniffe driver en hel parfumeindustri er vel ikke nogen helt forkert påstand. Selv om vi i dag også er stærkt brand-påvirkede, fordi image betyder så meget. Man kunne måske endog forestille sig, at samme duft på forskellige flakoner ville give forskellige tal på bundlinjen. For ikke at tale om, at den

Lise Grosmann

Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

glamour, som berømtheder giver parfumer, spiller ind på salg. Spørgsmålet er så, om salget også ville falde, hvis man bare snusede og ikke kendte navnet eller så flakonen.

De fleste parfumer, der sælges, de er skabt med et marketingmål, hvilket bestemt ikke betyder, at de parfumører, der arbejder på udviklingen ikke kan deres metier. Det er bare en bunden opgave. Og så er der parfumører, som f.eks. Mark Buxton, Christian Plesch, Geza Schön og vores egen Zarko Pavlov, der følger deres egen næse og ikke en brandbestilling.

Fælles for de fleste parfumører i dag er, at de leger ubesværet med at parre syntetiske molekyler med naturens mere komplekse duftmolekyler for at opnå næsefryd og nogle arbejder kun med de syntetiske. Og de er slet ikke så nye, som man skulle tro.

Verdens formentlig mest berømte parfume Chanel No 5 for eksempel. Men Ernest Beaux, der skabte parfumen i 1921, var ikke den første til at bruge syntetiske molekyler. Vi skal faktisk helt tilbage til 1882, hvor huset Houbigant fandt på at isolere coumarin fra tonkabønner for at skabe den helt specielle bregnenote i deres berømte Fougère Royale.

På samme vis kunne Edmond Roudnitska aldrig have skabt Dior Eau Sauvage uden hedione, og Jacques Guerlain ikke Shalimar uden ethyl-vanillin. Andre kemiske ingredienser er linalol og farnesol, som indgår i liljekonval, terpineol i syren, geraniol, der har duft af rose. Og så er der idole-molekylet, der rent faktisk lugter af afføring. De to øvrige molekyler fra jasmin, som molekyle-parfumørerne bruger, de lugter heller ikke for godt, men når de er sammen, så siger vores næse jasmin.

Det er bestemt ikke let at være parfumør på molekyledufte. Men dels kan man fremkalde helt unikke lugte/dufte, og dels kan det hjælpe til at beskytte truede blomster/plantearter. Og dyr selvfølgelig. Men det er heldigvis længe siden, at man hentede ‘dyriske’ noter fra f.eks. et sekret, civectkatten bruger til at afmærke sit territorie. Dyrene blev holdt i små bure for at stresse til ekstra produktion.

Fælles for de molekylære parfumer er, at de skal på huden for at udvikle deres duftpotentiale. Under alle omstændigheder er det altid klogt at teste en parfume på huden, før man køber og også spørge mennesker, man lever med/omgås, hvad de synes. Faktisk er det i sidste ende dem, der skal leve med den i næsen, fordi man selv bliver duftdøv efter kort tid.

Det er altid klogt at teste en parfume på huden, før man køber og også spørge mennesker, man lever med/omgås, hvad de synes.

Kryds'en VIND

Den svære

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om den ikoniske ansigtsrens Miracle Cleanser fra Aurelia London, til en værdi af 415 kr. En luksuriøst cremet og nærende og aromatisk ansigtsrens med probiotika og peptide teknologi samt en opløftende duft af Kamille, Eucalyptus, Rosmarin og Bergamotte.

Sudoku

Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 12 2022”.

Vinderen trækkes den 22. maj 2023.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

3 ting, du skal vide om overgangsalder

Der er ikke to kvinder, der oplever overgangsalderen på samme måde. Alligevel er der noget generel information, vi alle kan have glæde af – her præsenteret i samarbejde med mbrace.

Hormonerne i kvindekroppen er et kapitel for sig. Netop som menstruationen, med alt hvad den indebærer, ophører, ja så kommer overgangsalderen og banker på. Overgangsalderen er nemlig perioden omkring den sidste menstruation – og akkurat som menstruationen, så påvirker overgangsalderen os alle forskelligt. Her er tre ting, du bør vide om den.

Det er helt naturligt

Overgangsalder kan være noget så irriterende, men det er helt naturligt, og du kan være sikker på, at du ikke er alene om at være generet af den. Op til 85 procent kvinder oplever nemlig gener i forbindelse med overgangsalderen.

Forandringerne i kroppen skyldes kort fortalt, at æggestokkene holder op med at danne det kvindelige kønshormon østrogen.

Der er forskellige gener Generne i forbindelse med overgangsalderen er forskellige fra kvinde til kvinde; mens nogle har få eller ingen tegn på overgangsalderen, oplever andre adskillige ændringer. Nogle af de mest udbredte gener er hedeture, træthed, dårlig søvnkvalitet, humørsvingninger, tab af knoglemasse og slimhindeforandringer.

Der er (heldigvis) hjælp at hente Hvis du vågner om natten badet i sved, skal du dog ikke bare acceptere situationen. Der er nemlig en række produkter med ingredienser, der kan hjælpe dig.

mbrace har udviklet en kosttilskudsserie med produkter, der er målrettet de forskellige gener, og som du kan kombinere for at dække lige præcis dine behov. Du kan blandt andet finde kosttilskud, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse, eller som letter hedeture og bidrager til en naturlig søvn. Du kan kun finde dem på apoteket.

Hvis du føler meget ubehag i forbindelse med overgangsalderen, skal du kontakte din læge.

OM mbrace

mbrace er en kosttilskudsserie udviklet af kvinder til kvinder. Du skal kun tage en tablet om dagen, og flere af tabletterne er såkaldte duo- og triple-layer tabletter, hvor de aktive næringsstoffer udløses i henholdsvis to eller tre trin, så kroppen får tilført næringsstofferne kontinuerligt. Du kan også kombinere flere af produkterne for at dække dine behov bedst muligt. Kosttilskuddene findes kun på apoteket.

D-vitamin MERE END

NOGENSINDE

Lyset er tilbage efter et langstrakt vintermørke, men solen har endnu ikke kraft til at genopfylde dine lagre af D-vitamin, som på nuværende tidspunkt er ved at være helt udtømte.

Foråret vinder terræn dag for dag, og måske tænker du, at de lyse dage er et signal til at skære ned på nogle af de vitamintilskud, du har taget i løbet af vinteren. Det er dog endnu for tidligt at droppe D-vitaminpillen.

D-vitamin indgår som bekendt i en lang række vigtige funktioner i din krop. Særligt vigtig er D-vitamin for knoglernes evne til at optage kalk, musklernes evne til at optage energi og for et velfungerende immunsystem.

Nogle fødevarer, især fed fisk, mælk, ost og æggeblomme, indeholder D-vitamin, men det er svært for kroppen at optage tilstrækkelige mængder herfra.

Solstråler uden kraft Størst mængde af det vigtige mikronæringsstof får du fra solens påvirkning af din hud. Men det hører sommeren til.

I marts måned har vi ca. 4 ½ time med solskin om dagen. Hvis du er så heldig, at du ikke sover eller arbejder i disse timer, skal du forholde dig til en gennemsnits-temperatur på 3,3°C, som betyder, at langt det meste af din hud er dækket af tøj.

Desuden betyder solens lave position på himlen i de kolde måneder, at strålerne rammer huden i en vinkel, som gør det svært for de relevante celler at omsætte energien til D-vitamin.

D-vitamin hører til de fedtopløselige vitaminer, der kan lagres i kroppen. Men der er blevet tæret på dit lager siden september sidste år. En undersøgelse af en gruppe skoleelever viste for nogle år siden, at deres lagre af D-vitamin for ca. halvdelens vedkommende allerede var lave i december. Så du kan roligt regne med, at dine reserver i marts måned nærmer sig bundniveauet.

Tanket op med D-vitamin

D-vitaminmangel er normalt uden ydre symptomer, og derfor lyder den fornuftige anbefaling på at tage tilskud til minimum udgangen af april. Gerne i længere tid, hvis du er i en af de grupper, som generelt er i risiko for D-vitaminmangel. Det gælder, hvis du er over 65 år (hvor din hud producerer mindre D-vitamin), hvis du er kraftigt overvægtig eller har fået gastrisk bypass-operation, hvis du har meget mørk hud, opholder dig meget

lidt i solen eller tager medicin, som påvirker dit D-vitaminniveau.

Eller hvis du bare gerne vil være sikker på, at din krop er klædt på til at arbejde med knoglesundhed, stærke muskler og et effektivt immunsystem.

Høj optagelighed og høj dosis

I en markant andel af de videnskabelige forsøg, som gennem de senere årtier har udbygget vores viden om betydningen af D-vitamin, benyttes de dansk producerede D-Pearls, som kan dokumentere en meget høj optagelighed. D-Pearls tages som små kapsler, der er lette at sluge. Inden i kapslen er D-vitaminet allerede opløst i en lille dråbe fedtstof (koldpresset olivenolie) og er derfor klar til at blive optaget i kroppen.

De officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen lyder på 20 mcg til ældre og mennesker med knogle-udfordringer og 5-10 mcg til andre befolkningsgrupper i perioden oktober til april. Mange eksperter peger på dobbelt dosis. EUs grænser for sikkert dagligt indtag ligger på 50 mcg for børn over 6 måneder og 100 mcg for alle i alderen 11 år og opad inkl. gravide og ammende.

Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock

Aldrig mere jernmangel!

Genopret din jernbalance

skånsomt og effektivt

Videnskabeligt dokumenterede fordele:

• Optages 2-4 gange bedre

• Færre gener med lavere dosis Fås

Neurologiske sygdomme FOKUS

I dag er der for meget fokus på, at tingene skal udvikles hurtigt og skal kunne sælges. Så har fokusset på patienterne været mindre vigtigt.

Anders Perner, professor og overlæge på Afdeling for Intensiv Behandling på Rigshospitalet

Som patient kan du ikke altid regne med at få den bedste behandling på hospitalet

20 til 30 procent af al behandling, der tilbydes i hospitalsvæsenet, har enten ingen eller direkte skadelig effekt. Samtidig implementeres megen ny forskning aldrig i hospitalernes behandlingssystem. Sidstnævnte ses særligt inden for neurologi, mens også inden for andre specialer.

Indtil for 10 år siden behandlede man på landets intensivafdelinger patienter, der var blevet ramt af blodforgiftning, med medikamentet hydroxyetylstivelse. Det havde man gjort i 30 år, og behandlingspræparatet blev således taget i brug på et tidspunkt, hvor lægemiddellovgivningen var mindre striks. Alligevel var der mange år senere aldrig nogen, der havde stillet spørgsmålstegn ved, om den pågældende behandling egentlig stadig var det bedste, man kunne tilbyde patienterne. Ikke indtil Anders Perner, professor og overlæge på Afdeling for Intensiv Behandling på Rigshospitalet, og nogle af hans kollegaer fik en idé

– Vi begyndte at tale om, at vi måske burde sætte et forskningsprojekt i gang og derigennem teste, om det virkelige hjalp patienterne. Testen viste, at der var meget alvorlige bivirkninger ved at give medicinen, så alvorlige, at hver trettende faktisk døde af bivirkningerne, fortæller han.

Resultatet af Anders Perners og hans kollegaers forskning blev, at den meget bivirkningsfulde medicin blev taget af hylderne. I stedet indførtes en både billigere og mere sikker behandling med saltvand til patienter med blodforgiftning,

hvilket har reddet livet for tusindvis af danskere og sparet sundhedsvæsnet for mange millioner kroner. I dag undrer Anders Perner sig over, at der stadig ikke laves flere gennemtestninger af både de behandlingsmetoder og den medicin, som er blevet brugt mange år i det danske sundhedssystem.

– Vi har selvfølgelig brugt vores historie om blodforgiftningsmedicinen til at forsøge at råbe op om, at vi bør teste langt mere, end vi gør. Men her ti år efter har det ikke hjulpet synderligt. Og det er til trods for, at bedste bud er, at mellem 20 og 30 procent af den behandling, der gives i det danske sundhedssystem, ikke gavner patienterne, og noget er direkte skadeligt, siger han.

For få krav til hospitalerne

Når man ikke i højere grad tester, hvordan behandlingsmetoder og medicin i sundhedsvæsenet virker i hverdagen, skyldes det ikke mindst, at der ikke er afsat ressourcer til det, påpeger Anders Perner. Derfor bliver gennemtestning ofte meget tilfældigt, og for en del af hans kollegaer gælder det, at det er noget, de må gøre i deres fritid.

– Hvis det er ny medicin, som en virksomhed står bag, så er der et stramt system, hvor den bliver testet. Det er den sikre vej ind, men det er dyrt, og kun de store medicinalvirksomheder, der har råd til det. En lille virksomhed vil ofte ikke have råd til at få et præparat testet på den måde. Og når det kommer til behandlingstiltag såsom træning, kognitiv terapi, sygeplejeintervention og digitale tiltag, så er mulighederne for at teste der slet ikke, siger han.

Anders Perner påpeger, at der altid har været et ekstraordinært fokus på ny medicin. Derimod har det særlig haltet og gør det stadig, når det har drejet som om at teste eksempelvis en ny hofteprotese eller en robot, der kan operere.

– Der har ikke været nogle krav om, at man skal bevise, at det, man gør, giver værdi for så mange patienter som muligt. Begynder man at kræve, at læger og hospitaler skal bevise, at det, de gør, er værdifuldt, vil det helt sikkert komme til at gøre ondt på nogle. For det vil være besværligt, hvis det skal bevises, at robotteknologi har værdi, fordi vi ikke har systemerne til at gøre det. Og så bliver det implementeret, uden at vi lærer, om det

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

hjælper patienterne og er pengene værd. Det skyldes nok også, at vi er entusiastiske omkring alt nyt og især robotteknologi. Politikerne siger, at det er det digitale, der skal redde os. Min bekymring er, at det ikke bliver testet, om det i virkeligheden også gavner patienterne og er pengene værd, siger han.

Robotteknologi er smart, men ikke nødvendigvis bedst

Kunne Anders Perner få et ønske eller to opfyldt, ville det være, at forskning blev taget mere alvorligt, og at der var krav om at teste langt mere i produktionslinjen – det vil sige ude i virkeligheden. Der skal ikke spildes penge på unødig behandling, og først og fremmest må man ikke skade patienterne.

– Det er så åbenlyst, at vi skal bruge penge på at teste. Det gør Toyota – de tester med selvfølgelighed hele deres produktionslinje. Der må ikke være spild og/ eller fejl i bilerne. Men sundhedsvæsnet har ikke produktingeniører, som Toyota har det. Jeg ser mig selv som sådan en –men jeg har bare ikke arbejdsbetingelserne til det, siger han.

Ironisk nok kan det måske være det nuværende pres på vores sundhedssystem, der kommer med løsningen på det manglende fokus på testning. For når ressourcerne er få, er det vigtigt, at de bruges med omhu.

– Hvis en sygeplejerske skal assistere ved en robotoperation, som tager længere tid end en almindelig operation, så er det ret tydeligt, at vi kan operere færre patienter. Vi skal ikke bare tage alt nyt til os uden at teste, om det virker i dagligdagen. Robotkirurgi giver jo ikke nødvendigvis værdi, blot fordi det lyder rigtigt, eller forbi de

Fakta om neurologisk sygdom:

Neurologisk sygdom er sygdom, der vedrører nervesystemet og kan have sin årsag i nervesystemets struktur og funktion.

Man skelner mellem det centrale og det perifere nervesystem. Til det centrale hører hjernen og rygmarven. Det perifere system sørger for forbindelsen mellem hjerne og krop. Neurologisk sygdom kan have sit udspring i såvel det centrale som det perifere nervesystem.

Neurologiske sygdomme er for eksempel Alzheimers sygdom, demens, blodprop i hjernen, epilepsi, migræne, ALS og multipel sklerose.

gør det i Boston. Det er nødvendigt med en testenhed i sundhedsvæsenet nu, så vi kun implementerer det, der har værdi for de fleste. Ellers vil det få store konsekvenser for patienterne, siger Anders Perner.

Ny forskning kommer ikke patienter til gode Mens det altså er 20-30 procent af behandlingerne i sundhedsvæsenet, der enten ingen virkning har eller er deciderede skadelige for patienterne, er der endnu et problem, der knytter sig til den behandling, som danskerne kan forvente

at få i sundhedsvæsenet – eller måske rettere ikke få.

Det er nemlig sådan, at megen af den kliniske forskning, der viser sig at kunne komme patienter til gode, aldrig implementeres ude i virkeligheden. Det fortæller Henning Andersen, overlæge og professor på Neurologisk Klinik ved Aarhus Universitetshospital.

– Medmindre der er tale om, at man fuldstændig ændrer en behandling med et nyt medicinsk præparat, så er den kliniske virkelighed, vi lever i, at megen forskning aldrig nogensinde implementeres og dermed heller aldrig kommer patienterne til gavn. For medicin gælder det nogle gange, at det ikke forsøges godkendt af Medicinrådet, eller at den, hvis det forsøges, afvises, fordi rådet ikke mener at få ”value for money”. Det betyder, at der er medicin, som udskrives i vores nabolande, men som danskerne ikke kan få, siger han.

Hvad angår andre behandlingsmetoder, for eksempel træningsfysioterapi, er problemet derimod ofte manglende ressourcer. Henning Andersen fortæller som eksempel, at han selv og kollegaer, der ligesom han arbejder indenfor feltet neuromuskulære sygdomme, har bedrevet forskning, der viser, at styrketræning kan gøre patienter med neuromuskulære sygdomme stærkere. Ja faktisk har det vist sig, at styrketræningen i nogle tilfælde i sig selv er mindst lige så virksom som den medicin, patienterne får, og at de ved at få begge dele vil kunne få det endnu bedre.

– Problemet er bare, at styrketræning ikke er blevet implementeret som behandling i systemet. Det skyldes, at der ikke er nogen til at sørge for, at det sker. Det er meget frustrerende, når vi nu ved, at det virker, og det tilmed er en billig behand-

Problemet er bare, at styrketræning ikke er blevet implementeret som behandling i systemet. Det skyldes, at der ikke er nogen til at sørge for, at det sker. Det er meget frustrerende, når vi nu ved, at det virker, og det tilmed er en billig behandling.

Henning Andersen, overlæge og professor på Neurologisk Klinik ved Aarhus Universitetshospital.

ling. Nogle patienter er selvfølgelig så motiverede, at de selv vil gøre en indsats med styrketræning. Men der er også mange, der aldrig gør det, siger Henning Andersen.

Covid-19 har allerede vist vejen

Men hvem har så ansvaret for, at flest mulige patienter i det danske sundhedssystem kan være sikre på dels at få den bedst mulige behandling og dels være sikre på ikke at få behandling, der ikke virker eller er direkte skadelig? Og hvad bør gøres?

Anders Perner peger på, at det i den bedste af alle verdener ville være EU og WHO, der sikrede et ordentligt testapparat. Men sådan bliver det næppe, mener han. Et andet bud kunne være, at man i Danmark afsætter en procent til klinisk forskning, som skal forbedre alle sygdomme og ikke kun dem, der har store patientforeninger eller medicinalvirksomheder i ryggen. Den model bruges blandt andet i England og Frankrig. – I dag er der for meget fokus på, at tingene skal udvikles hurtigt og skal kunne sælges. Så har fokusset på patienterne været mindre vigtigt. Der bliver ikke brugt forskningsmidler på at gøre det så godt som muligt for så mange som muligt. Men Covid-19 har vist os, at det kan lade sig gøre. I det britiske sundhedsvæsen gik forskere, fonde og hospitalsejerne sammen og etablerede såkaldte platformsforsøg på få uger. Det betød, at vi efter tre måneder vidste, at malariamedicin ikke kan bruges, og at binyrebarkhormon hjælper de allermest syge, siger han. Og samlet har de vist, at fem behandlinger øger overlevelsen ved Covid, og at

mange af de ting, vi håbede hjalp, ikke gjorde det.

Henning Andersen mener, at der først og fremmest er tale om et strukturelt problem, og at systemet skal indrettes anderledes, når det kommer til den del af problemet, der handler om, at valid forskning i langt højere grad end i dag skal implementeres til patienternes bedste. Han påtager sig dog også selv en del af ansvaret.

– Jeg er selv forsker, og vi har også et ansvar. Vi har en tendens til som forskere at kaste ny viden ud og så regne med, at andre griber det. På den måde gør vi slet ikke nok for at udbrede viden. En del af årsagen er, at forskere kan få penge til forskning, men når det kommer til at implementere, er der intet at hente. Der er ingen midler, og man får heller ikke videnskabelige publikationer i de fine tidsskrifter på den måde. Jeg kunne tænke mig, at der blev en bedre integration mellem forskere og sundhedsvæsenet, og måske skulle man simpelthen oprette et implementeringsråd, der var bindeled, siger han.

Henning Andersen understreger, at det ikke kun er deciderede medicinpræparater, der hænger i ingenmandsland og venter på implementering. Det er lige så ofte bred fysioterapeutisk viden, sygeplejeviden og kvalitativ forskning i det hele taget. Og også han mener, at udviklingen af behandlingen af Covid-19 har vist, at hvor der er vilje, er der vej.

– Covid-19 viste os, at det er muligt at sætte mere fart på, når bare det vurderes vigtigt nok. Det samme gjorde sig gældende med udvikling af AIDS-medicin.

BIOFROST ® EFFEKTIV SMERTELINDRING

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

■ Ømme muskler

■ Overbelastede muskler

■ Ondt i ryggen

■ Ledsmerter

■ Smerter i benene

■ Forstrækninger

■ Forstuvninger

■ Sportsskader

NÅR HOVEDET GØR ONDT!

26. april 2023 | Kl. 18.30-20.30 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50, 6400 Sønderborg

Foredrag:

Kl. 18.30: Sønderborg Osteopaterne fortæller om hvordan de hjælper hovedpinepatienterne. Kl. 19.30: Kostvejleder Mette Brødsgård, der vil fortælle om hvor vigtigt det er at holde tarmen og dit blodsukker stabilt i forhold til migræne. Tilmelding senest den 24. april 2023 på post@hovedpineforeningen.dk. GRATIS adgang

30. april 2023 | Kl. 15.00-16.00

Odense Universitetshospital, Marie Krogh Stuen indg. 50, J.B. Windslews vej 4, 5000 Odense Lider du af menstruationsmigræne:

Kom og hør hvad forsker ved dansk Hovedpinecenter Mona Ameri Chalmer, vil fortælle. Der er hjælp at hente.

Tilmelding senest den 24. april 2023 på post@hovedpineforeningen.dk. Gratis for medlemmer. Ikke medlemmer kr. 50,­ som betales på mobilepay 65571 den 24. april 2023. Samme dag og sted afholder vi generalforsamling kl. 16.30 ­17.30

Læs meget mere på hovedpineforeningen.dk

Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

Begge dele viser, at det er styringen, der skal speedes op. Et andet godt eksempel er de fodklinikker, der er blevet indført til mennesker med diabetes. Klinikkerne er årsagen til, at forekomsten af fodssår er blevet halveret – god organisering er altafgørende, siger Henning Andersen.

BIOFROST® er 100% vegansk og uden: farve, parfume, hormonforstyrrende stoffer og parabener.

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

KULDE BIOFROST® RELIEF™ GEL

Sænker hudens overfladetemperatur og aktiverer kroppens kuldereceptorer, hvorved smerten kan lindres.

KULDE VARME BIOFROST® ACTIVE™ GEL Unik kulde-/ varme e ekt som aktiverer hjernens termoreceptorer, hvorved smerten kan lindres.

PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING

PSYKOLOGEN

Hvorfor?

Nogle klummer skriver sig selv. Andre kan jeg simpelthen ikke få greb om. Min hjerne spinner rundt og finder ingen indgangvinkel. Ingen måde at gribe månedens tema an på. Sådan har det været for mig med denne måneds tema om neurologiske sygdomme. Jeg kunne ikke. Jeg har ligget vågen om natten. Hvileløst. Om dagen gik det bestemt ikke bedre. Jeg så mig selv opfinde helt nye overspringshandlinger.

Jeg måtte ind at tjekke datoen for deadline. Åh, nej jeg skal igang. Måske jeg skulle overveje at bede om udsættelse? Men det er jo kun at udskyde problemet. Jeg delte min frustration med min mand, efter at han havde fornemmet, at det ikke var meget, jeg fik sovet. “Jamen du har jo skrevet en helt bog om det”, svarede han. Bingo. Der havde vi forklaringen.

Emnet gjorde mig utilpas. Vækkede en masse svære følelser af sorg. For det er sandt. Jeg har skrevet om erhvervet hjerneskade og dermed med mulighed for at vinkle det ind under overskriften “Neurologiske sygdomme”. Den uro og det tankemylder, jeg nu mærkede, og den uvilje, jeg havde mod at skrive om emnet, bundede i min egen smerte. En smerte, der aldrig helt går over.

Hvis neurologisk sygdom eller skade er blevet en del af dit liv, er det sandsynligt, at du oplever det overvældende. Og det uanset, om du er ramt eller pårørende. Når vi mennesker rammes, skaber det uro, bekymring og en fornemmelse af magtesløshed. Du synes måske, det er svært at forstå, hvad sygdommen indebærer, hvordan den vil udvikle sig, og hvordan du kan håndtere de udfordringer, der følger med. Og

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

måske du også, ligesom jeg gjorde, spørger: Hvorfor?

Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort? Hvad er meningen? Er der en mening, eller er livet meningsløst? For vi mennesker vil så gerne have en forklaring. Det hører med at spørge sig selv, andre og Gud om meningen, når man rammes af sygdom i ens liv. Og vi kan lede efter retfærdighed, når vi rammes af uretfærdighed. Når vi ikke kan finde mening, bliver livet uoverskueligt. Det er ubærligt, hvis der ikke kan findes mening.

Dog ville det være mere ubærligt, hvis man skulle forestille sig, at der var en højere mening. Og at der sidder en Gud, der fører regnskab med mig og dig og lader os ramme efter fortjeneste. Hvis der findes en Gud, tror jeg ikke på, der skal findes en religiøs mening med sygdomme, sorg og smerte. Men manglende mening er bare så svær for vi mennesker at være i.

Livet er meningsløst. Det har i hvert fald ikke nogen iboende mening, som er givet på forhånd. Meningen er derfor noget, man selv må forsøge at skabe. Vi må søge det meningsfyldte. I små øjeblikke af lykke kan vi være så heldige, at vi oplever meningsfylde. Mening er noget, vi selv må skabe og lægge ned over vigtige ting og relationer i livet. Så vi forhåbentlig kan nå til en oplevelse af, “at livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det, der smerter”.

I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.

Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helsetråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Den uro og det tankemylder, jeg nu mærkede, og den uvilje, jeg havde mod at skrive om emnet, bundede i min egen smerte. En smerte, der aldrig helt går over.

Jeanne Fløe

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springfinger

• Åreforkalkninger

• Knogleskørhed

Risskov Bilferie

De brostensbelagte gader i den gamle købsstad Ringkøbing byder jer velkommen til en hyggelig miniferie i charmerende omgivelser. Hotel Ringkøbing ligger i centrum byen på Torvet |

- et godt rejsetilbud

Så billigt,atduikkeharrådtilatblivehjemme

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser

I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener

| Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie

Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet

2 x aftensmad

1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter

Gratis parkering og internet

SUPER PRIS 649,-

Miljøtillæg

| Budapest

30 min. fra Budapest

Bükkös Hotel & Spa

3 overnatninger

3 x morgenbuffet

3 x 3-retters menu/buffet

1 x velkomstdrink

1 x ansigts massage

og atmosfærisk wellnesshotel ved Bükkös floden og med udsigt til den gamle bydel i den charmerende by Szentendre. Kultur og romantik ved Donau floden

GOD PRIS

1.049,-

Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

Bo på elegant

Madhygge i hverdagen

Kombinationen af hygge og mad begrænser sig ikke bare til den klassiske middag med familie og venner omkring et veldækket bord med tændte stearinlys. Mad kan også skabe hygge i din travle hverdag.

Hygge er for eksempel lidt godt i den daglige madpakke eller i den madkurv, der skal med på udflugt til skov og strand. Det er en stille stund i sofaen med en god bog og lidt lækkert, en grillaften på terrassen, eller når du beslutter at bruge en regnvejrsdag i køkkenet, sætter musik på, hælder lidt koldt i glasset og hygger dig med at tilberede noget af det, der kræver lidt længere tid.

Julia Ring Olsen kommer i sin nye bog, Hygge med sine bedste opskrifter, der alle bærer præg af den mad, som hun elsker at lave i sit madunivers. I bogen finder du 63 lækre opskrifter med hyggen i højsædet.

Her får du tre udvalgte opskrifter.

Friske forårsruller med sataysauce (30 STK.)

Friske forårsruller er fantastiske særligt til gæster eller til hyggeaftener. Forfatteren anbefaler, at man forbereder alt fyldet og dippen og stiller det på bordet sammen med nogle skåle med vand, og så kan man selv lave sine egne forårsruller, som man ønsker dem. Det skaber hygge på en helt anden måde med saml-selv-mad.

DET SKAL DU BRUGE

FORÅRSRULLER:

• 8 udbenede kyllingeoverlår

• 4 fed hvidløg

• 1 tsk friskkværnet peber

• 5 spsk Maggi Arome

• 4 spsk brun farin

• saften fra 1 1/2 lime

• olie til stegning

• 200 g brede risnudler

• 2 spsk chiliolie

• 4 store gulerødder

• 1 agurk

• 1 lille rødt spidskål

• 1 bdt forårsløg

• 200 g saltede og ristede peanuts

• vand

• 30 stk rispapir

SATAYSAUCE:

• 2 dl kokosmælk

• 1 dl cremet peanutbutter

• 2 tsk sort soja

• 1 1/2 spsk Maggi Arome

• 1 spsk brun farin

• 1/2 tsk løgpulver

• saften fra 1/2 lime

SÅDAN GØR DU

Kom kyllingeoverlår i en skål, hak hvidløget godt, og tilføj det. Kom herefter peber, 3 spsk Maggi, brun farin og limesaft i. Lad kødet marinere på køl i 1 time.

Imens koges der vand i en stor gryde, og så snart vandet koger, slukkes der for varmen, og risnudlerne lægges i – de skal være i vandet, indtil de er færdige. Det tager cirka 10 minutter. Skyl herefter nudlerne under koldt vand, og rør med chiliolie og 2 spsk Maggi.

Snit gulerødder, agurk og spidskål i tynde strimler. Hak forårsløg og peanuts.

Når kyllingen er færdig med at marinere, steges stykkerne på to pander med lidt olie – pas på varmen, da farinen vil karamellisere. Når kyllingen er stegt færdig, skæres stykkerne ud i strimler.

Kom vand i et fad, dyp rispapiret deri et stykke ad gangen, fyld dem med lidt nudler, gulerødder, agurk, spidskål, forårsløg, peanuts og kylling, og rul dem stramt. Så er der en lækker forårsrulle. Dette gentages, indtil alle forårsruller er lavet.

Så skal sataysaucen laves. Kokosmælk, peanutbutter, sort soja, Maggi, brun farin og løgpulver kommes i en gryde. Varm blandingen op under omrøring, så den tykner. Saucen skal ikke koge. Smag herefter saucen til med limesaft – du skal måske ikke bruge det hele.

Saucen kan nydes både varm og kold. Når alt er klar, er det blot at servere. Velbekomme.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Fra den nye bog, Hyggemad - af Julia Ring Olsen, Mussmannn Forlag.

TIP

Det er vigtigt, at kyllingen ikke steges ad to omgange på samme pande, medmindre den rengøres, da saucen så vil blive alt for mørk. Bruges der andre nudler, skal nudlerne tilberedes efter anvisningen på pakken.

Fakta om bogen:

Titel: Hyggemad. Mad til de gode stunder

Forfatter: Julia Ring Olsen

Omfang: 182 sider

Udgivelse: Februar 2023

Vejl. pris: 249,95 kr.

Forlag: Muusmann.

Fakta om bogen:

Titel: Hyggemad. Mad til de gode stunder

Forfatter: Julia Ring Olsen

Omfang: 182 sider

Udgivelse: Februar 2023

Vejl. pris: 249,95 kr.

Forlag: Muusmann.

Kylling i champignonsauce og ovnbagte kartofer

Den er noget helt særligt, når det er køligt, især når det regner udenfor. Retten varmer kroppen, og den smager bare himmelsk.

4 PERSONER

DET SKAL DU BRUGE

• 1,2 kg nye kartofler

• olie

• 500 g champignoner

• 1 løg

• 500 g kyllingeinderfilet

• 30 g smør

• 11/2 spsk hvedemel

• 1 tsk tørret timian

SÅDAN GØR DU

• 11/2 tsk tørret estragon

• 2 spsk sød sennep

• 5 dl fløde

• madkulør

• persille til drys

• salt

• peber

Tænd ovnen på 190 °C varmluft, og gør en bageplade klar med bagepapir.

Rens kartoflerne godt, og skær i halve eller kvarte alt efter deres størrelse. Kom dem på bagepladen sammen med lidt olie og godt med salt og peber, og vend rundt. Bag kartoflerne i ovnen i cirka 45 minutter, eller indtil de er godt gyldne.

Imens renses champignonerne og skæres i kvarte, løget hakkes og kyllingekødet skæres ud i tern.

I en sautérpande tilføjes lidt olie, og kyllingekødet steges med salt og peber. Når kyllingen er færdig, fjernes den fra panden, og champignoner og løg steges i smørret. Når champignonerne har fået farve, tilføjes mel, timian, estragon og sennep og steges godt.

Tilføj fløde lidt ad gangen, og rør det i. Lad saucen komme op at simre, så den tykner, og tilføj lidt madkulør for at give lidt farve.

Kom kyllingekødet tilbage i saucen, og smag til med salt og peber. Vend kartoflerne i, og servér retten med persille over.

Velbekomme.

TIP

Kagen kan sagtens laves uden cheesecakecremen. Der skal så bare tilføjes 50 g ekstra mørk chokolade i dejen.

Banankage med chokoladecreme

En perfekt kage til en kop kaffe eller varm kakao.

10 PERSONER

DET SKAL DU BRUGE

KAGEDEJ:

• 150 g sukker

• 150 g blødt smør

• 2 overmodne bananer

• 2 æg

• 2 tsk bagepulver

• 150 g hvedemel

• 100 g grofthakket mørk chokolade

CHEESECAKECREME:

• 100 g mørk chokolade

• 200 g flødeost naturel

• 70 g sukker

• 1 æg

SÅDAN GØR DU

Tænd ovnen på 160 °C varmluft, og kom bagepapir i en 30 x 11 cm rugbrødsform.

Pisk sukker og smør sammen. Kom bananerne i blandingen i mindre stykker, og pisk videre, indtil det bliver en grød. Pisk så de 2 æg i.

Skift piskeriset ud med en dejskraber, og vend bagepulver, mel og chokolade i.

bagepulver, mel og chokolade i.

Når kagedejen er færdig, skal cheesecakecremen laves.

Kom den mørke chokolade i en skål, sæt den i mikroovnen 10 sekunder ad gangen. Rør i chokoladen. Dette gentages, indtil chokoladen er helt smeltet. Pisk flødeost, sukker og æg sammen, og pisk til sidst den smeltede chokolade i.

Kom en tredjedel af kagedejen i formen og herefter det halve af cheesecakecremen. Så en tredjedel dej mere og det sidste af cheesecakecremen og til sidst den sidste kagedej ovenpå.

Bag banankagen i ovnen i cirka 1 time, eller indtil en tandstik kan stikkes i, uden at der hænger dej ved. Lad kagen køle, og så er den klar til at blive spist. Velbekomme!

SYNSPUNKT

Hvorfor fortæller sundhedsparnasset ikke, at lidt alkohol er sundt?

Sundhedsstyrelsen lancerede sidste år nye anbefalinger om, at voksne danskere højst bør drikke 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på én dag. 10-4.

Det er dejligt smart at kommunikere.

Der er bare ikke evidens for at lægge genstandsgrænserne lige dér. De passer sikkert fint på nogle personer, men langtfra på alle.

Bare som eksempel: Der er intet videnskabeligt belæg for, at en 50-årig mand bør holde sig til samme antal øl som en kvinde, der er halvt så gammel og vejer det halve af hans vægt.

I sit eget notat til anbefalingerne skriver Sundhedsstyrelsen da også, at i tillæg til den videnskabelige litteratur har den anlagt et forsigtighedsprincip og foretaget nogle pragmatiske valg af pædagogiske årsager.

Det er givetvis vældigt fornuftigt. Men når nu styrelsen har valgt at skæve til andre hensyn end de videnskabelige, har jeg her i starten af året i al fredsommelighed foreslået, at den også indtænker den livskvalitet, der kan være forbundet med at drikke en øl eller to i sociale sammenhænge.

Ikke for at negligere de skadevirkninger, vi alle sammen godt ved, kan følge af et overforbrug af alkohol. Men for at introducere et nuanceret blik på alkohol, som også inkluderer hyggen, fællesskabet og afslapningen ved at nyde øl i godt selskab – sammen med naboen over hækken, til familiefrokosten eller med kollegerne efter arbejde.

Det fik den daværende forperson for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, til her i Helse i sidste måned at kalde min kritik af Sundhedsstyrelsens nye genstandsgrænser for noget vrøvl.

Heldigvis er jeg ikke alene om mit synspunkt. I en kronik i Politiken den 23/2 bliver det videnskabelige grundlag for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser minutiøst gennemgået af professor, dr.jur, emeritus Flemming Balvig og lektor, ph.d., centerleder Lars Holmberg.

De to juraeksperter konkluderer, at 10-4-genstandsgrænserne ”baserer sig på et mangelfuldt videnskabeligt grundlag, de overvurderer risikoen for diverse helbredsmæssige effekter, og de er ikke anvendelige for det enkelte menneske.”

Der er altså grund til at tro, at Morten Grønbæk bør overveje, om det passer, når han i Helse hævder, at ”litteraturen og forskningen på området viser, at Sundhedsstyrelsens anbefaling er den helt rigtige”.

For forskningen tyder på, at det ligefrem kan forlænge ens liv, hvis man fordeler sin nydelse af de tildelte 10 genstande ud over alle ugens syv dage – endda helt uden at inkludere effekten af øget livskvalitet. Hvorfor fortæller Morten Grønbæk eller det danske sundhedsparnas ikke danskerne det?

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2023. I april er det Nick Hækkerup, direktør for Bryggeriforeningen og tidligere sundhedsminister (S).

Der er intet videnskabeligt belæg for, at en 50­årig mand bør holde sig til samme antal øl som en kvinde, der er halvt så gammel og vejer det halve af hans vægt.

VI ELSKER FODBOLD

- dk4’s nye programserie med Jes Dorph-Petersen som vært

Se med, når vi viser et nyt interview hver uge helt frem til afgørelsen i denne sæsons Superliga.

Fodbold er Danmarks nationalsport, og tilskuerne strømmer til kampene på stadion. Spillet på grønsværen har de senere år udviklet sig som erhverv og som en væsentlig del af underholdningsbranchen. Derfor giver dk4 nu fodbold sin helt egen programserie med navnet

”VI ELSKER FODBOLD”.

Mød de mest markante profiler fra banen, trænerbænken, ledelsesgangen, tribunerne og bestyrelseslokalerne til samtaler om de beslutninger, der har bragt fodbolden og dem selv i fokus. Og allermest om den store fælles passion, fodbold er for dem.

Se nye afsnit på dk4 hver weekend - og fra torsdag klokken 18.00 på dk4.tv

alkohol

SERIE OM Vi drikker som aldrig før

– alkoholfrit

Vi drikker som aldrig før i Danmark. Vel at mærke uden at vi bliver snalrede eller stangstive og ligger brak med tømmermænd dagen derpå. For salget af alkoholfri øl, vin og spirituskopier eksploderer. Og hvor man før kunne fremstå som tørlagt dranker eller en frelst tørvetriller, hvis man blev set med en lys pilsner, kan det i dag være cool at bestille en cocktail uden procenter, når man går på bar med vennerne. Det ved Mads Sørensen, barmanager på Grace Cocktail Bar i festgaden Skolegade i Aarhus. Her serverer han “en hel del” alkoholfrie drinks.

– Danskernes drikkekultur er ændret. Det bliver accepteret, at man på en glad aften i byen siger nej tak til våde varer. Det skulle man for blot få år siden redegøre for, typisk ved at sige at man skulle køre bil eller var gravid. Ellers var man nærmest bange for at skulle bestille noget uden alkohol og følte sig udenfor, hvis man drak sodavand. I dag er der kommet mange flere muligheder for at tilbyde spændende cocktails uden alkohol. Det gør det nemmere for dem, som ikke har lyst til spiritus, at falde i med resten af selskabet, forklarer Mads Sørensen.

Af: Henrik Lomholt Rasmussen / Foto: Shutterstock

På Grace Cocktail Bar er han snart klar med drinks baseret på portvin, vermouth og andre hedvine med en alkoholprocent på det halve af hård spiritus.

– Nogle har fornuften med sig i byen og kan have lyst til noget, der ikke er så stærkt. Det kunne være en portvin og tonic i stedet for en gin og tonic, siger Mads Sørensen.

Øget fokus på sundhed

Ifølge fremtidsforsker Marianne Levinsen hænger den såkaldte ’mindful drinking’ –druk med omtanke – sammen med en øget kropsfiksering og en større bevidsthed om at leve sundere med fokus på motion og andre livsstilsfaktorer.

– Det har tidligere fået mange til at kvitte smøgerne og forsøge at smide de overflødige kilo. Nu er turen kommet til at drikke mindre – eller helt at sige nej tak til alkohol, som jo i øvrigt også feder, siger Marianne Levinsen.

Langt fra alle danskere lader dog øl, vin og sprut stå på hylderne i dagligvarehandlen. Sundhedsstyrelsen estimerer, at omkring 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, mens 140.000 danskere er afhængige af alkohol.

Desuden placerer en rapport fra Europakommissionen unge og voksne danskere på en førsteplads i rusdrikkeri, hvor man indtager over fem genstande på én gang. Rapporten konkluderer, at danskerne lever kortest tid blandt alle i de vesteuropæiske lande på grund af vores alkoholindtag. En væsentlig årsag til vores høje forbrug af alkohol skyldes, at vores socia-

le samvær er tæt forbundet med at få lidt til halsen.

Men selvom danskerne elsker at sejle op ad åen og sejle ned ad igen, skrumper vores alkoholforbrug faktisk. Færre drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 10 genstande om ugen, og de seneste 25 år er det generelle indtag af øl, vin og spiritus faldet med 25 procent. I den yngre generation har nedgangen været større.

– Forskning har vist, at en tredjedel af de unge er kede af skulle drikke og føler sig tvunget til at gøre det. På den måde kan den manglende lyst til at flænse bajere og drikke sig i hegnet ses som en del af bølgen, hvor man vil lov have til at være forskellig. Uanset om det gælder køn, krop, eller hvad man indtager, forklarer fremtidsforsker Marianne Levinsen.

Livet er for kort til tømmermænd Det er trendforsker Louise Byg Kongsholm fra pej gruppen enig i. Efter hendes mening er lysten til at holde sig fra de våde varer og andres accept deraf en del af en overordnet tendens til at give

0,5% ER GRÆNSEN

En øl må ifølge dansk lovgivning betegnes som alkoholfri, hvis alkoholprocenten er på 0,5 eller derunder.

Kilde: Bryggeriforeningen.

plads til det enkelte individs behov og livsstil.

– Mange synes, at livet er for kort til tømmermænd. Og selv om vi danskere, især de unge, stadig er europamestre i druk, opfattes man ikke længere som socialt akavet, hvis man ikke drikker. Det er helt på linje med accepten af, at nogle er vegetarer eller veganere – som der næsten altid spørges til ved tilmelding til diverse arrangementer. Andre kan ikke tåle nødder eller siger – mere eller mindre velbegrundet – nej til gluten og laktose. Det bliver der også taget hensyn til. Og rygning er for længst røget ud på sidelinjen, påpeger Louise Byg Kongsholm.

Tolerancen er særligt stor hos de yngre, som er vokset op med de individuelle valg og information om sundhed og livsstil. Den ældre generation hænger derimod fast i traditionerne og sværger fortsat til rødvin til bøffen og en cognac til kaffen, ifølge Louise Byg Kongsholm.

27 Carlsberg-produkter

uden alkohol

Store bryggerier, vinhuse og spiritusproducenter har for længst spottet muligheden for at tjene penge og samtidig vise samfundssind ved at skrue ned for alkoholprocenten og øge hittepåsomheden. Det er Carlsberg et eksempel på. Siden bryggeriets første alkoholfrie øl ’Nordic’ kom i kølediskene for otte år siden, er det gået stærkt. Nye varer uden procenter er kommet til hvert år, og alene i 2021 lancerede bryggerigiganten 27 alkoholfrie produkter på sine markeder verden over.

Sidste år udgjorde øl med lav eller ingen alkoholprocent 4 procent af Carlsbergs globale salg. Den andel skal allerede i 2030 være hævet til hele 35 procent, iføl-

3 gode råd til at mindske alkoholforbruget

1. Gransk dit forbrug

Skriv en liste med grunde til at drikke mindre. Tænk over, hvornår det er nemt at droppe alkoholen, og hvornår der er svært. Beslut dig for, hvor mange genstande du må drikke om ugen.

2. Forbered dig

Fortæl dine nærmeste om dine nye alkoholvaner. Planlæg, hvornår du drikker, og hvornår du ikke gør. Hav kun alkohol derhjemme, når du har planlagt at drikke. Vælg alkohol med færre procenter, og sørg for at drikke vand til hver genstand.

3. Hold fast i de nye vaner

Drik alkoholfri vin, øl eller mocktails. Bestil mindre mængder, f.eks. en lille øl i stedet for en stor. Gå en tur, eller drik kaffe, når du mødes med venner. Drop alkohol et stykke tid, og mærk efter, hvor lang tid du kan undvære den. Sig nej tak.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

ge bryggerigigantens målsætning. Det er ambitiøst, siger André Thormann, senioranalytiker i Danske Bank, til Euroinvestor:

– Men de alkoholfrie produkter har også momentum, for ligesom der er en tendens mod, at mange vil have produkter med mindre sukker i, så efterspørger folk – specielt i Vest- og Østeuropa – mindre alkohol.

Ifølge data fra Bryggeriforeningen solgte samtlige danske bryggerier 8 millioner liter alkoholfrit øl i 2022 mod 1,9 millioner liter i 2014. Det svarer til en firedobling. Af det samlede danske salg af øl udgør det alkoholfrie segment dog kun 4 procent, men står samtidig for den største vækst i ølkategorien.

Gæret te i stedet for vin

Retter man blikket mod en niche som gourmetrestauranter, har de klassiske vinmenuer fået konkurrence i form af alkoholfrie vine samt forskellige typer most eller kombucha, gæret te, der er sammensat til maden.

I afdelingen for drinks uden alkohol gærer det også. Et eksempel herpå er danske Ish Spirits, der leverer alkoholfrie versioner af vin, spiritus og cocktails. Siden opstarten i 2018 har virksomheden fordoblet sit salg hvert år og omsætter nu for et lavt tocifret millionbeløb i 15 lande i Europa og Nordamerika. Succesen fik sidste år den finske spirituskæmpe Anona til at investere 37 millioner kroner i Ish Spirits. For det beløb fik Arona 26 procent af Ishs aktier og overtog distributionen af virksomhedens produkter i Finland, Norge og Sverige.

– Det er meget væsentligt, at vi i denne ret nye kategori (alkoholfri spiritus, red.) nu kan lege med en af de store spillere, siger Ish Spirits grundlægger Morten Sørensen til Børsen.

Men hvad så? Vil det snart være slut med at knappe et par pilsnere op til en hyggestund eller at få tungen på gled og gang i danselysten til fester med øl, vin og drinks? Næppe, lyder det fra fremtidsforsker Marianne Levinsen:

Marianne Levinsen, fremtidsforsker

– At drikke mindre betyder ikke, at man ikke har det sjovt. Men omvendt er vi nogle sansedyr, der har svært ved at styre os, når vi er i godt selskab, og så vil der stadig kunne ryge lidt ekstra ned.

Forskning har vist, at en tredjedel af de unge er kede af skulle drikke og føler sig tvunget til at gøre det.

LYT TIL DE NYESTE AFSNIT

Dér hvor du lytter til podcasts

MANGE SKRØBELIGE ÆLDRE KOMMER IKKE TIL TANDLÆGE

Mere end hver fjerde dansker over 80 år besøger ikke regelmæssigt tandlægen, viser rapport. Politikere og eksperter ser med alvor på de nye tal.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock

Det er en velkendt historie, at mange unge ikke kommer regelmæssigt til tandlægen. Men det er der også en hel del ældre, som ikke gør.

Det viser en ny analyse, som Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udarbejdet i samarbejde med Københavns Universitet.

Her fremgår det, at knap hver femte ældre mellem 65 og 79 år ikke havde benyttet den almindelige voksentandpleje i de foregående tre år. For ældre over 80 år var

det mere end hver fjerde, som ikke havde været til tandlæge i løbet af perioden. Coronapandemien fra 2020 og frem kan i dette tilfælde ikke bruges som forklaring, for tallene stammer fra årene 2017-2019.

Et forskningsprojekt fra Københavns Universitet har tidligere vist, at omkring 40 procent af voksne danskere i alle aldersgrupper dropper det årlige tandlægebesøg, som sundhedsmyndighederne anbefaler. De ældre går derfor ikke nødvendigvis mindre til tandlægen end resten af befolkningen, men behovet for

hyppige tandlægebesøg er typisk større, jo ældre, man bliver. Det er på den baggrund, at den store gruppe ældres manglende tandlægebesøg er problematisk.

Analysen er en del af forskningsprojektet ”Sund mund hele livet”, som er ledet af Esben Boeskov Øzhayat, lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universi-

40 pct. af den voksne befolkning dropper tandlægen

Generelt går mange danskere for lidt til tandlæge. Et forskningsprojekt fra forskere fra Københavns Universitet viste i 2021, at omkring 40 procent af den voksne befolkning ikke møder op til det årlige tjek, som sundhedsmyndighederne anbefaler.

Kilde: Forskningsartiklen ”Periodontal care attendance in Denmark in 2012–2016”.

tet. Han kalder tallene for de ældre ”bekymrende”.

– Vi ved, at ældre generelt set er en gruppe med en del tandproblemer, og vi kan se, at en hel del af dem ikke kommer til tandlæge. Det er også bekymrende, at andelen af ældre, som går regelmæssigt til tandlæge, falder, når de bliver endnu ældre, siger han til Kristeligt Dagblad med henvisning til, at flere blandt de 65-79-årige går til tandlæge end i gruppen over 80 år.

Analysen viser, at det især er de ”skrøbelige” ældre, som ikke kommer til tandlæge. Når ældre lider af andre sygdomme eller har plejebehov, falder deres tandlægefrekvens.

Udover at det nedsætter livskvaliteten betydeligt at leve med tandsmerter, kan der ifølge Esben Boeskov Øzhayat opstå en hel række andre helbredsmæssige og sociale problemer som følge af dårlig mundhygiejne.

– Har man ondt i tænderne og ikke kan tygge ordentligt, er det ikke sikkert, man får den rigtige og mest nærende kost, som ældre har brug for for ikke at lide vægttab. Desuden ved vi, at dårlige tænder påvirker lysten til at være sammen med andre mennesker enormt meget. Så dårlige tænder kan også føre til ensomhed, fordi man trækker sig socialt, siger han.

Ydermere er der en sammenhæng mellem betændelse i munden og en række sygdomme som blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og leddegigt.

Formand for Tandlægeforeningen Susanne Kleist, som også driver en privat tandklinik, kalder tallene ”skræmmende”. De bekræfter desværre, hvad man hos Tandlægeforeningen vidste i forvejen, blandt andet at Omsorgstandplejen ikke bliver brugt tilstrækkeligt, siger hun.

Omsorgstandplejen er kommunale tandklinikker, man kan visiteres til, hvis

man ikke er i stand til at møde op på en almindelig tandklinik.

– Der bliver ikke visiteret nok ældre til Omsorgstandplejen, så der sker et frafald, når ældre ikke længere er i stand til at komme hos deres hidtidige tandlæge. Vi forsøger at gøre noget ved det, og vi kunne godt tænke os, at man automatisk bliver visiteret til Omsorgstandplejen, når man bliver tilbudt enten en plejebolig eller et plejehjem,” siger Susanne Kleist til Kristeligt Dagblad.

– Et af problemerne er, at hvis en patient holder op med at møde op hos os, må vi ikke gå videre med det. Vi må ikke kontakte nogen, medmindre vi har patientens tilladelse. Har vi ikke det, kommer vedkommende måske bare ikke til tandlæge mere, tilføjer hun.

Kilder: Kristeligt Dagblad og Vive -  Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

ONLINE SHOP curaprox.dk apoteket-online.dk matas.dk

Kan købes på apoteket, hos din tandlæge eller online

maj/juni

Udkommer 23. maj 2023

Helse møder Vigga Bro

CPR-nummeret skal ikke diktere, hvor skarp du er. Det er skuespiller Vigga Bro et levende bevis på. Hun mener, at kunst og kultur er en menneskeret og en nødvendighed for at forstå verdenen og blive klogere. Og så nægter hun at fortabe sig i bitterhed. Af sin elskede mor lærte hun altid at se efter lyset.

Glæd dig til et livsbekræftende møde med Vigga Bro.

FOKUS: INKONTINENS

TEMA OM HJERTEKARSYGDOMME HOVEDSMERTER ARTIKELSERIE

Vi giver dig et omrids af de nyeste anbefalinger ift. at forebygge hjerte-karsygdom. Og så ser vi nærmere på, om hjerte-kar-screeninger kan nedsætte risikoen for at dø af en hjertesygdom.

Hovedpine er efterhånden blevet en folkesygdom, som koster masser af både menneskelige og samfundsøkonomiske kroner. At være ramt af tilbagevendende hovedsmerter forringer livskvaliteten for rigtig mange mennesker. Hovedsmerter kan opstå af flere forskellige årsager, og det

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang?

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse.

Prøv Helse i et år for kr. 229,-

Foto: Wilfred Gachau

Betingelser:

Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 8 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (8 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

Seniorrejser fyldt med livsglæde og tryghed

Konklusionen i studier, blandt andet fra Center for Sund Aldring, er entydig: Mennesker, der har et godt socialt netværk og gode sociale relationer, lever længere.

Derfor har Bella rejser siden 2014 arrangeret seniorgrupperejser, hvor vi ud over spændende rejsemål og skønne oplevelser, også har fokus på hyggen og det sociale. På en Bella Rejse vil du ud over interessante rejseoplevelser også opleve hyggeligt samvær med en masse søde mennesker fra dit lokal-område.

Skønne oplevelser og godt selskab Vores rejsemål byder på smuk natur, en bred vifte af historiske, kulturelle og gastronomiske oplevelser. Aktuelt er Andalusien, Catalonien, Gran Canaria, Kreta, Mallorca (nord og syd), Tenerife, Madeira, Gardasøen og Sorrento i Syditalien, blandt Bella Rejsers rejsemål.

Bella rejser

Få brochuren over rejser i 2023 Ring 2731 3705 eller skriv til info@bellarejser.dk så sender vi straks et eksemplar af vores aktuelle brochure over rejser i 2023.

4 grunde til at tage på en Bella Rejse

1. Der er andre som dig

Det er ikke afgørende, om du har en rejsemakker eller ej. Med vores grupperejser kan du holde ferie sammen med andre jævnaldrende – både par og enlige. Mere end hver tredje af vores gæster møder nye mennesker, som de ser igen efter hjemkomsten.

2. Det er hyggeligt

Du falder nemt i snak med de andre deltagere, fordi alle kommer fra samme lokalområde. Vi spiser sammen minimum to gange dagligt, tager på fælles ture og bor på det samme hotel.

3. Det er let

Du bliver hentet i bus fra et centralt opsamlingspunkt i din kommune og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så vi er sikre på at du får en god start på rejsen. Og ved hjemrejsen bliver du selvfølgelig kørt hjem igen.

4. Det er trygt

Din rejseleder er med hele ugen, taler dansk og har stort lokalkendskab, så du får oplevet de bedste ting, stedet har at byde på. Hotel, måltider og udflugter er arrangeret og betalt på forhånd, og tingene foregår i et behageligt tempo. Derfor kan du sammen med de andre koncentrere dig om at nyde ferien.

Alt dette er inkluderet i alle vores rejser:

• Bustransport fra din kommune til lufthavnen t/r

• Guide assistance ved check-in i lufthavnen

• Direkte fly til rejsemålet t/r

• Indchecket bagage

• Bustransport til hotellet t/r

• Godt 3 til 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse

• 7 x morgenmad på hotellet

• 7 x aftensmad på hotellet

• 4 udflugter jf. program, inkl. entréer

• Frokost på alle udflugter

• Erfaren dansk rejseleder

• Godt selskab med ligesindede seniorer

Mødte nye mennesker på ferien

”Vi er fire enkedamer, der mødtes på ferien og nu ses nogle gange årligt.” Gurli

“Jeg har rejst med Bella Rejser i otte år, siden jeg mistede min mand. Det har været en kæmpe glæde, og jeg har truffet mange nye bekendte, som jeg stadig ses med og rejser sammen med.”

Connie

”Det er ikke afgørende for mig, om jeg får nye bekendtskaber. Men det er vigtigt for mig, at jeg har nogen at sidde sammen med under måltiderne og på turene.” Solveig

”Det var egentligt ikke for at få nye venner, vi rejste med Bella Rejser. Men det er bagefter utrolig hyggeligt at møde nogle af dem, vi rejste sammen med.” Hans og Lene

Godt selskab for livsglade seniorer

En af Bella Rejsers populære grupperejser går til Madeira. Her smager deltagerne på den lokale Madeira vin

Inkl. afhentning med bus fra din kommune og hjælp til check-in i lufthavnen

PROFESSIONEL HUDPLEJE, SOM GIVER RESULTATER

NEOSTRATA tilbyder alt, hvad du har behov for, så du kan holde huden i en god kondition. Når huden renses, eksfolieres, genfugtes og beskyttes med effektive produkter, vil den være i god form, og alderstegnene bliver udsat. Din NEOSTRATA-klinik hjælper dig med at analysere din hud og udarbejder produktanbefalinger, som tager særligt hensyn til dig. Kombinér med effektive peelingbehandlinger, som renser i dybden og reparerer og gør huden mere modstandsdygtig mod påvirkninger udefra. På vores hjemmeside finder du en klinik tæt på dig!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic