Helse-2023-04

TEMA HJERTEKARSYGDOM

Uenighed om screening for hjertekarsygdom. Redder den liv, eller sygeliggør den unødigt mennesker?

SERIE OM HOVEDSMERTER

Til kamp mod den oversete folkesygdom

Vigga Bro

Ta’ dit magasin med hjem

FOKUS PÅ INKONTINENS

500.000 plages af skjult folkesygdom. Især kvinder er ramt men også mænd.

4

Jeg vil ikke fortabe mig i bitterhed veje til at stoppe mænds utæthed

Optikeren opdagede tegn på grøn stær

60-årige Jørn mærkede ikke, at han var tæt på at miste sit gode syn

Da Jørn Wittenhoff tog til Louis Nielsen for at få nye briller, viste en synstest med sundhedstjek, at trykket i hans øjne var alt for højt. Det kan være tegn på grøn stær. Han kom derfor i behandling hos øjenlægen – før synet tog skade

- Det var mere end fire år siden, jeg havde været ved optikeren, og jeg vidste godt, at jeg trængte til nye briller. Men jeg havde ingen anelse om, at jeg faktisk gik rundt med en øjensygdom.

Sådan siger 60-årige Jørn Wittenhoff om den dag kort før årsskiftet til 2023, da han besøgte Louis Nielsen i Grenaa for at få nye briller.

Det blev dog ikke til nye briller i første omgang. I stedet skulle han en tur til øjenlægen, for sundhedstjekket, der tilbydes sammen

med synstesten i butikken, viste et alarmerende højt tryk i hans øjne.

Trykket var for højt Det var chefoptiker og medejer af butikken Helle Elkjær, som havde Jørn Wittenhoff til synstest. Hun kiggede på resultaterne af sundhedstjekket og vidste hun måtte reagere:

- Vi tilbyder altid kunderne at måle trykket i øjnene. Et højt tryk kan være tegn på grøn stær, som er én af de mest almindelige øjensygdomme, siger hun og fortsætter:

- Trykket i Jørns øjne var alt for højt. Samtidig fortalte han, at både hans forældre og hans søster havde fået konstateret grøn stær, og så var jeg ikke i tvivl om, at han skulle hurtigt til øjenlægen, siger hun.

Helle Elkjær kontaktede derfor samme dag Louis Nielsens netværk af danske øjenlæger, som altid sidder klar til at sparre med optikerne i butikkerne om kunder, hvor optikerne finder noget usædvanligt i sundhedstjekket. De var enige i, at Jørn skulle ses af en øjenlæge.

Jørn Wittenhoff arbejder som elektriker og er afhængig af et skarpt syn hver dag. Han er derfor glad for, at optikeren fangede tegn på grøn stær, inden sygdommen nåede at gøre skade på hans syn. Foto: Morten Degn

Arvelig sygdom

Grøn stær er arvelig. Og har man nære familiemedlemmer, som har sygdommen, har man også selv højere risiko for at få den.

- Jeg vidste godt, at jeg havde højere risiko for grøn stær, fordi det er i min familie. Og jeg burde få det tjekket regelmæssigt. Men jeg troede, at jeg ville kunne mærke, hvis noget var galt, siger Jørn Wittenhoff.

Det er Jørn ikke ene om. En undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i februar 2023 viser, at 65 procent af danskerne tror, de ville kunne mærke øjensygdommen grøn stær i form af for eksempel sløret syn eller hovedpine.

Mange kunder hos Helle Elkjær tror det samme, men ofte er sygdommen symptomfri:

- Når grøn stær er meget fremskreden, vil den skade synet permanent, og det mærker man selvfølgelig. Men ofte vil der være en lang periode med forhøjet tryk, inden sygdommen skader synsnerven, hvor man ikke mærker noget, siger hun.

Vigtigt med jævnlige synstest

Hun uddyber, at det er én af årsagerne til, at hun og andre optikere anbefaler synstest med sundhedstjek jævnligt - gerne hvert andet år.

- Det øger chancen for, at vi finder tegn på øjensygdomme som grøn stær i god tid. Så kan vi sende kunderne videre til øjenlæge, inden deres syn tager skade, siger Helle Elkjær.

Jørn Wittenhoff var ifølge hans øjenlæge heldig, at hans syn ikke var blevet permanent ramt af sygdommen:

VÆRD AT VIDE

Louis nielsen

- Ifølge øjenlægen har jeg en meget stærk synsnerve. Det var den eneste grund til, at mit syn endnu ikke havde taget skade, siger han.

Han blev i februar blev han opereret med laser for at lette trykket på synsnerven. Han skal jævnligt til kontrol, men har med det nuværende tryk i øjnene ikke længere risiko for at miste synet til grøn stær.

• Grøn stær er en øjensygdom, hvor nervefibrene i synsnerven bliver beskadiget. Det kan bl.a. ske ved forhøjet tryk i øjet.

• Ved et sundhedstjek hos Louis Nielsen måler optikeren blandt andet trykket i øjnene for at kunne spotte tegn på begyndende grøn stær og andre øjensygdomme. Ved sundhedstjekket tages også et billede af øjets nethinde, som kan vise andre øjensygdomme.

• Grøn stær viser ofte først symptomer, når øjensygdommen er meget fremskreden og allerede har beskadiget dele af synet, som ikke kan genoprettes.

• Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Fremskreden grøn stær gør, at områder i synsfeltet forsvinder, så man oplever at få kikkertsyn.

• Ældre mennesker og personer med nære familiemedlemmer, der har grøn stær, har højere risiko for at udvikle sygdommen.

- Jeg håber, at jeg ved at fortælle min historie kan gøre andre opmærksomme på, at de skal få undersøgt synet jævnligt. Også selvom de ikke kan mærke, at noget er galt, siger Jørn Wittenhoff.

Det var Jørns svigerdatter Michelle, som arbejder hos Louis Nielsen Grenaa, der overtalte ham til at få en synstest med sundhedstjek. Han havde ikke regnet med, at optikeren ville finde tegn på grøn stær, da han ikke kunne mærke, at noget var galt med hans syn. Foto: Morten Degn

Chefoptiker Helle Elkjær anbefaler kunderne at få lavet regelmæssige synstest med sundhedstjek. Her kan hun og optikerkollegerne spotte tidlige tegn på øjensygdomme – før du selv mærker gener.

HAR DU FINGEREN PÅ PULSEN?

EN UREGELMÆSSIG PULS KAN VÆRE TEGN PÅ HJERTEFLIMMER

Ubehandlet atrieflimren

– også kaldet hjerteflimmer –betyder 5 gange højere risiko for en blodprop i hjernen

Mærk din puls – er den uregelmæssig, så tal med din læge

1. To fingre på håndleddet

2. Mærk pulsen i 30 sekunder

3. Hver morgen og aften i to uger

Læs mere! Skan koden med dit kamera eller se på: pfi. sr/helse

s. 10

UDGAVE 04 / 2023

Tema: Hjertekarsygdomme

Vigga Bro

JEG HAR ALDRIG LADET MIG BEGRÆNSE

Vigga Bro er 85 år og skarpere end de fleste. Når man møder hende, kan man fristes til at tænke, at det er imponerende at være så kvik i den alder. I virkeligheden er det blot et vidne om, at jo flere år, hjernen bliver fodret, jo mere har den at bidrage med.

INTERVIEW

10 Vigga Bro: – Jeg vil ikke fortabe mig i bitterhed

TEMA: HJERTEKARSYGDOMME

16 Er screening for hjertekarsygdom en god idé?

22 Psykologen: Hjertebanken

24 5 naturlige veje til et stærkt hjerte

26 Fortsat forskning i energibomben Q10

VÆRD AT VIDE

32 På lægesafari til isoleret stamme i Tanzania

FOKUS PÅ INKONTINENS

48 Tusindvis af kvinders liv plages af skjult folkesygdom

50 4 veje til at stoppe mænds utæthed

ARTIKELSERIE OM

HOVEDSMERTER:

62 Klar til kamp mod hovedpine

HVER GANG I HELSE

08 Bøger

22 Psykologen

28 Konsultation

30 Nyt fra Danske Regioner

34 Konkurrence

36 Skønhed

40 Kryds’en

42 Hjernesmart

44 Opskrifter

s. 36

Giv din hud en god sommer. Få gode råd og tips til produkter.

s. 44

Urtemagi: Lækre opskrifter fra den nye bog, Vildt Sundt.

s. 48

Inkontinens: Tusindvis af kvinders liv plages af skjult folkesygdom.

54 Nyt fra Apotekerforeningen

58 Tænder

60 Synspunkt

66 Næste nummer

HELSE

69. årgang

ISSN 0018-0149

Udgiver Mediegruppen

AI Innovation House

Innovations Allé 3, 7100 Vejle +45 7089 0022 helse@mediegruppen.net www.magasinethelse.dk

Forsidefoto

Wilfred Gachau

Tryk: Aller

Layout: Camilla Riber

ANNONCESALG

Kristina Langberg +45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk

DISTRIBUTION

Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 250.000

ABONNEMENT

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement

koster 289,- for 8 numre

Du har måske allerede bemærket, at Helse ikke ser helt ud på samme måde, som det plejer –eller ihvertfald har gjort i flere år. Og hvorfor nu det? Et helt relevant spørgsmål, du kan stille til os på redaktionen. En af årsagerne til, at Helse stadig er fit for fight og står stærkt på sine ben med rank ryg til trods for sin høje alder, er, at Helse lige siden magasinet så dagens lys i 1950erne har forstået at gribe tiden og ikke lade sig overmande af plejer og dens følgesygdomme. Helse har gennem alle årene bestræbt sig på at være relevant for sine læsere og brugere, og måske netop derfor er blevet Danmarks mest læste sundhedsmagasin. Det skulle det gerne blive ved med at være. Derfor har vi givet Helse en lille ansigtsløftning. Men af den slags, som ikke fjerner personlighed og særlige kendetegn. Derfor er indgrebet nærmest, hvad der svarer til at få rettet lidt på øjenlågene, så de ikke skygger for udsynet. Det skal være frit, så Helse kan fortsætte med at være på pletten på den mest relevante måde, når det handler om

at guide danskerne til et godt helbred og være hjælpende øjne, når sygdom rammer. Man siger, forandring fryder. Men gør den nu også det, hvis vi skal være helt ærlige? Vi mennesker har det jo med at være mest trygge i kendte rammer. Men forandring kan også ses og forstås som udvikling ­ og det er den fortolkning, vi på redaktionen har taget afsæt i, da vi besluttede os for at friske op på Helses fremtoning. Udvikling er nemlig en forudsætning for, at kommende generationer også kan nyde godt af Helse, og for at Helse altid vil være i stand til at gribe tiden og give den med­ og modspil. Velkommen i det nye, gamle Helse!

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Man siger, forandring fryder. Men gør den nu også det, hvis vi skal være helt ærlige? Vi mennesker har det jo med at være mest trygge i kendte rammer.

REDAKTIONSGRUPPEN

Jette Warrer Knudsen

Redaktør

Naja Hulved Rod

Forperson

Vidensråd for Forebyggelse

Susanne Lunn

Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)

Jens Rikardt Andersen

Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)

Lotte Stig Nørgaard

Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Tryksag 5041-0806

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

Kosttilskud af 10 vilde urter – støtter nyrer- og galdefunktioner

I knap 100 år har en spansk familie indsamlet vilde urter, som med den rette forarbejdning har været et populært kosttilskud i generationer.

Hver sommer imponeres vi af de hårdføre Tour de France-ryttere i Pyrenæerne. Men de professionelle cykelryttere er ikke de eneste med særlige evner i bjergkæden mellem Spanien og Frankrig. Udvalgte urter, som vokser vildt i bjergene, har i årtier været værdsat for deres positive virkning på menneskers sundhed.

Hver for sig er urterne sunde og smagfulde. Et vandigt ekstrakt af 10 af disse planter fra Pyrenæerne, udgør produktet RESIUM®. RESIUM® betragtes til stadighed som et tidløst kosttilskud og vinder større og større udbredelse. Sammensætningen er baseret på erfaringer og er en knap 100 år gammel hemmelighed i familievirksomheden, der nu i 4. generation står for produktionen.

En unik kombination af urter I virkeligheden er opskriften nok endnu ældre end RESIUM®. Vi mennesker har jo altid vendt os mod naturen, når vi stod overfor diverse skavanker og gener. Med RESIUM® er der skabt et produkt, som også i Danmark har vundet stor anerkendelse. Årsagen skal findes i de udvalgte urter og bearbejdningen heraf.

Rosmarin er f.eks. kendt for at støtte lever- og galdefunktionen

Almindeligt kvikgræs forbedrer udskilning af væske gennem nyrerne

Circius PharmaResium

Ager-padderok er kendt for at bidrage til leverens evne til udrensning af giftige stoffer

Stjerneanis hjælper tarmens normale funktion og bidrager til en normal fordøjelse samt støtter immunforsvaret

Almindelig mælkebøtte stimulerer fordøjelsen og hjælper med at vedligeholde urinvejsfunktionen

I forening med de øvrige urter – figenkaktus, hjertensfryd, fennikel, knopgræs og hinde knæ – skabes altså en unik kombination af forskellige urter, som har været anvendt i snart 100 år.

Naturlig hjælp til kroppen RESIUM® kan anvendes, som et dagligt tilskud, hvor f.eks. stjerneanis bidrager til kroppens naturlige forsvar og alm. mælkebøtte bidrager til gastrointestinalt velvære. RESIUM® indeholder hverken giftige eller sløvende planter.

Kan købes hos Matas, Helsam og på udvalgte apoteker.

Her kunne der stå et citat eller blot et uddrag fra lederen

Nyt fra Helse-reolen

Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.

AF CARSTEN GOTTLIEB

FOR DIN OG KLODENS SUNDHED

Anette Sams vil have os til at spise mere kål, fordi det er sundt for vores blodsukker. Hendes datter Cecilie er gået fra at være vegetar til at blive veganer.

Sammen viser mor og datter, at det er muligt at leve kompromisløst blodsukkerstabilt på en kost bestående af planter.

Bogen indeholder også dybdeborende blik på kroppens biologi, hvor de forkerte kulhydrater i forkert dosis kan skabe insulinresistens – og ikke mindst 45 lækre veganske opskrifter udviklet af kok Morten Fenger.

Anette Sams: Veganske kålhydrater 228 sider, 269,95 kroner Lindhardt & Ringhof 2023

I HOVEDET PÅ EN PSYKOPAT

Hvis du er psykopat, ved du det sikkert ikke selv. Et typisk symptom på den psykiske brist er, at du konsekvent overvurderer din egen værdi for verden.

Seks diagnosticerede psykopater deltager i bogen, som er blevet til i samarbejde med en af landets største eksperter i psykopati, chefpsykolog på Sct. Hans, Tine Wøbbe.

Vi hører om udbrud af voldsom vrede, manglende forståelse for andre menneskers følelser og ligegyldighed over for samfundets love og regler. Fra seks mennesker, som i dag færdes blandt os andre i samfundet.

Kristina Antivagis & Tine Wøbbe: De siger jeg er psykopat 256 sider, 300 kroner Politikens Forlag 2023

SUND HUD ER HOLISTISK

Hudproblemer er til stor gene for mange mennesker hver dag, og der findes mange forskellige behandlinger. En af de anerkendte hudbehandlere afslører nu, hvordan den med balance i krop og sind kan komme hudproblemer til livs.

Forfatteren har ikke alene kureret sine egne ungdomsudfordringer med akne, hun har rådgivet tusindvis af klienter fra sin holistiske skønhedsklinik.

Bogen gør dig klogere på din hud og giver dig viden om at lægge det puslespil i livsstilen, der fører mod en sundere og smukkere hud.

Shirley Slaney Maisted: Sund hud nu 117 sider, 199,95 kroner Muusmann forlag 2023

2 NATURLIGE KLASSIKERE I ÉN

UDELIV

Flere og flere mennesker genopdager i disse år den vidunderlige danske natur. Men for mange er der huller i vores viden om de spændende udendørs eksistenser.

Hjælpen kommer her i form af to klassiske felthåndbøger i opdateret udgave – samlet i en kassette, som er let at have med i tur-rygsækken.

Bøgerne er smukt og pædagogisk illustreret med korte og præcise beskrivelser af dyr, plantearter osv.

Nikolaj Scharff & Tommy Dybbro: Hvad finder jeg på stranden og i skoven? 488 sider, 300 kroner Politikens Forlag 2023

LIVSSTIL HOLISTISK HUDPLEJE PERSONLIGHED

Olier til voksne og børn fra 11 år

EPA og DHA bidrager til hjertets normale funktion.

DHA bidrager til opretholdelse af normal hjernefunktion.

DHA bidrager til normalt syn.

Forhandles hos Helsam, helsekostbutikker, Matas samt udvalgte apoteker. biosym.dk

Omega 3-6-7-9 i én kapsel

Velafbalanceret omega-3 styrke

Denne gavnlige virkning opnås med et dagligt indtag på i alt 250 mg EPA og DHA for hjertet og 250 mg DHA for hjernen og synet.

Min mor var et stort

forbillede for mig. Hun

lærte mig altid at finde

glæden og lyset.

Jeg vil ikke fortabe mig i bitterhed

CPR-nummeret skal ikke diktere, hvor skarp du er, eller hvad du kan. Det er skuespiller Vigga Bro et levende bevis på. Selvom hun ser sig selv som ordkunstner, fylder hun også sit liv med det ordløses kunst – maleriet.

Som at få et lærerigt kursus i livet. Sådan føles det at møde Vigga Bro i hendes charmerende christianshavnerlejlighed. Anekdoter og reflekterende bemærkninger bliver smidt afsted som misiler. Men ikke hovedkulds. For der er erfaringer, viden og tankestrøm bag hver og én, inden de bliver affyret. Vigga Bro er 85 år og skarpere end de fleste. Når man møder hende, kan man fristes til at tænke, at det er imponerende at være så kvik i den alder. I virkeligheden er det blot et vidne om, at jo flere år, hjernen bliver fodret, jo mere har den at bidrage med. Vigga vil da også gerne vise verdenen, at ikke alle ældre mennesker er demente, som hendes generation ellers ofte bliver portrætteret på film. At hun ikke er et særtilfælde, men et eksempel på, at man ikke kan putte folk i kasser.

– Ligesom alle andre, er vi ældre mennesker også meget forskellige. Alderen siger ikke noget om, hvad vi kan og ikke kan, siger Vigga.

Hjernegymnastik i hverdagen

Vigga kan godt lide at røre sig. Lave gymnastikøvelser og gå ture i København. Men det er ikke kun kroppen, der får bevægelse. Hun har altid motioneret sin hjerne. Ved at følge med i nyhederne og poli­

VIGGA BRO

AF KRISTINE BUSKE FOTO WILFRED GACHAU

tik, lytte til radio og læse Information – for de går lidt mere i dybden med stoffet, mener hun.

– Man kan mærke, at det er tænksomme og begavede mennesker, der står bag, lyder det fra Vigga.

Mens hjernen fodres med viden, bliver kroppen fodret med god kost. Vigga spiser økologisk, holder igen med kød, og spiser mest fisk og fjerkræ.

– Der er tendens til overvægt i min familie, så jeg holder mig fra søde sager. Men croissanter er min favorit, så det tillader jeg mig selv at spise, siger hun.

Et samfund fattigt på kultur

Noget andet Vigga stimulerer sin hjerne med er kunst. En menneskeret. En nødvendighed. Som hun mener, der ikke er nok af i dag.

– Det er fint, at der bliver brugt penge på fodbold, og jeg nyder også selv at se håndbold. Men sport fylder for meget, og der mangler noget mere kunst. Kulturen er for fattig i dag, og der er ikke nok respekt for den. Vi har brug for kulturen til at forstå verden, mener hun.

Selv holder hun meget af at gå på kunstmuseer. Hun fortæller om en oplevelse i London med et maleri, som trængte sig helt ind i hendes sjæl. Hun følte sig nærmest desperat eller fanget.

– Andre gik bare forbi, men jeg stod paralyseret. Det gav mig en følelse af, at man skal tage sig sammen, og jeg fik nærmest lyst til at tage maleriet med hjem. Det er det, et maleri kan. Det kan give en forståelse eller følelse, som ord ikke kan beskrive. Det er det ordløses kunst,

fortæller Vigga, der beskriver sig selv om ordkunstner.

Og ordene bruger hun både som skuespiller, og når hun står på scenen og holder foredrag om historiefortælling. Hendes mand Erik Moseholm var kontrabassist og komponist, og parret forenede de to kunstformer og skabte forestillinger med egen musik og egne tekster.

Historiefortællingens kunst

Når man taler med Vigga, er der ingen tvivl om, at hun mestrer fortællingens kunst. Med lige dele øvelse og læring og lige dele talent. Det sidste har hun nok fra sine farbrødre og sin far, som alle var historiefortællere. For nogle år siden mødte Vigga en tidligere skolekammerat, som fortalte, at hun huskede Vigga for hendes historier i underskolen. Når Vigga kom gående, tav de andre børn, fordi de vidste, at så ville hun begynde at fortælle. Vigga husker det dog ikke selv. Men hun er aldrig stoppet med at fortælle.

– Historiefortælling er til for at inspirere og gøre os klogere. Til at udvide vores horisont, lyder det fra Vigga.

Man kan ikke undgå at blive betaget, når hun skifter mellem begejstring, alvor og forargelse i stemmen, mens ansigt og krop følger med og sætter en tyk streg under følelserne. Et redskab, hun bruger både på filmsettet, på teaterscenen, og når hun holder foredrag i historiefortælling.

– Det er de små ubevidste træk, der betyder noget, når vi taler. De siger mere end ordene, forklarer hun.

Kort om Vigga Bro

• Skuespiller, instruktør og historiefortæller og uddannet fra Aarhus Teater i 1961.

• Hun er 85 år og er født og opvokset i Fredericia sammen med sin mor. Hendes far, Viggo – som hun er opkaldt efter – døde inden hendes fødsel.

• Du kender især Vigga fra Barndommens Gade, Nu stiger den, Stille hjerte og en række julekalendere som Magnus Tagmus, Jul i Valhal, Julestjerner og den seneste DR-julekalender Julehjertets Hemmelighed.

• Vigga mistede sin mand Erik i 2012 og flyttede dengang fra Hellerup til Christianshavn.

• Hun har barnebarnet, Agnes, og datteren Anna Bro, som er gift med skuespiller Pilou Asbæk. Vigga Bro er søster til skuespiller Christoffer Bro.

Ligesom alle andre, er vi ældre mennesker også meget forskellige. Alderen siger ikke noget om, hvad vi kan og ikke kan.

FAKTA

Glæden er gået i arv Med et langt liv bag sig, har Vigga oplevet meget. Hun har blandt meget andet spillet Esters mor i filmatiseringen af Tove Ditlevsens Barndommens Gade og været ansigtet i mange af de julekalendere, flere generationer i dag er opvokset med. En knap så spændende, men uundgåelig ting ved livet har også spillet en stor rolle for Vigga. Døden. Hun mistede sin elskede mor allerede, da hun selv var 37 år gammel. Hendes far har hun aldrig kendt. Han døde, før hun blev født.

– Min mor var et stort forbillede for mig. Hun lærte mig altid at finde glæden og lyset, fortæller Vigga.

For cirka ti år siden mistede Vigga sin mand, Erik. Det var som om, at hun blev halveret. Og deres fælles hjem i Hellerup blev nu forvandlet til en kulisse. Hun valgte at flytte tilbage til Christianshavn, hvor hun før har boet, for at blive hel igen.

– Jeg savner stadig Erik, og jeg elsker ham, siger Vigga, mens øjnene stråler.

– Det at miste har lært mig, at jeg heller ikke selv er her for evigt, og jeg skal have det

bedste ud af det, mens jeg er her. Det handler om at udfylde livet og smile, siger hun. Og netop altid at se efter lyset, mener Vigga, nogle mennesker har svært ved.

– Der er nogle, der fortaber sig i bitterhed, men så kan man lige så godt sige ”farvel og tak”, for du ligger andre til last. Der vil jeg hellere kigge efter glæderne. Dagens lektion i Viggas forunderlige livsskole er slut. Og efter nogle travle og lange dage for både krop og hoved, er det nu tid til, at Vigga kan lukke døren til sin lejlighed og slappe af.

Lider du af tarmproblemer?

Måske bruger du meget tid på at gå på toilettet eller tænke på at gå på toilettet? Hvis ja, så er du ikke alene. Problemer med afføring, enten som følge af inkontinens eller forstoppelse, kan påvirke din sundhed og livskvalitet alvorligt.

Mange mennesker lider af dette problem, og for nogle kan det afhjælpe problemet at skylle den nederste del af endetarmen med vand. Det kaldes tarmirrigation, som oftest bliver taget i brug, når andre metoder som kost eller medicinsk behandling ikke har resulteret i tilstrækkelige forbedringer.

Det betyder, at du kan føle dig mere sikker på, at du har kontrol over din tarm og dermed leve livet fuldt ud igen.

Kontakt din læge eller sygeplejerske for mere information om tarmirrigation.

Læs mere på: www.qufora.dk

SMART I FARTEN

NU KAN DU ALTID HAVE DIN TANDBØRSTE MED DIG I TASKEN

Se lige det her smarte lille mundhygiejnesæt lige til at tage med på farten og ferien. Indeholder alt det, du skal bruge - tandbørste, tandpasta og mellemrumsbørste. Nemt lige at tage æsken med på farten, ferien eller festivalen.

Rejsesættet findes i seks farver.

Vejledende pris 97 kr. -  Køb den på Matas.dk eller på curaprox.dk samt apotek og webapoteker.

Mere info på: 70268170.

PSYKO ­

MOTORISKE

Har du problemer med f.eks. uforklarlige smerter, stress, angst, depression, søvn eller PTSD, så kunne psykomotorisk terapi være noget for dig. Psykomotoriske terapeuter har en 3,5 årig sundhedsfaglig professionsbachelor på linje med f.eks. sygeplejersker og fysioterapeuter.

STØTTE TIL NYREOG GALDEFUNKTIONEN

En knap 100 år gammel hemmelighed, som stadig bliver betragtet som et tidløst kosttilskud, der vinder større og større udbredelse og anerkendelse, finder du i kosttilskuddet, Resium. Årsagen skal findes i de udvalgte urter i produktet og bearbejdningen heraf. Det består af ti vilde urter fra Pyrenærerne, der støtter nyre- og galdefunktionen. Resium er et vandigt ekstrakt af rosmarin, ager-padderok, stjerneanis og mange flere.

I forening med de øvrige urter – figenkaktus, hjertensfryd, fennikel, knopgræs og hindeknæ – bliver produktet skabt.

Mere info: www. circiuspharma.dk

Særligt for faggruppen er en grundopfattelse af, at kroppen og psyken hænger sammen. Et forløb hos en psykomotorisk terapeut kan være relevant både for privatpersoner og arbejdspladser, der prioriterer et velfungerende og sundt arbejdsmiljø. På Danske Psykomotoriske Terapeuters hjemmeside finder du en behandler nær dig.

Mere info: https://dap.dk

Hjertekarsygdomme

Er screening for hjertekarsygdom en god idé?

Forskere er uenige om, hvorvidt vi bør screene systematisk for hjertekarsygdom. Nyere studie peger på, at det måske kan redde menneskeliv. Men det opvejer ikke, at mange mennesker vil blive unødigt sygeliggjort, og at pengene vil blive brugt på de forkerte patienter, siger professor.

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD FOTO SHUTTERSTOCK, PRIVAT

Antallet af danskere, der dør som følge af hjertekarsygdom, er faldet drastisk de sidste 30 til 40 år. Bare i årene 1995 til 2018 blev antallet af dødsfald ifølge Hjerteforeningen halveret. Det skyldes flere faktorer – ikke mindst en sundere livsstil med mere motion, bedre kost og mindre rygning. Samtidig er lægerne blevet dygtigere til at forebygge og redde menneskeliv, når først ulykken i form af eksempelvis blodpropper er sket.

Der er imidlertid stadig omkring 12.000 danskere, der hvert år dør af hjertekarsygdom, og åreforsnævringer i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af. Derfor er forskerne stadig interesseret i at finde ud af, hvordan endnu flere af den slags dødsfald kan undgås.

En af de danske forskere, der bedriver forskning inden for netop dette felt, er professor i hjertesygdomme på Odense Universitetshospital, Axel Diederichsen. I en dansk screeningsundersøgelse ved navn DANCAVAS, hvor 46.000 mænd har deltaget, har han og nogle kollegaer undersøgt, om hjertekar­screening kan nedsætte risikoen for både hjertekarsygdom og død i det hele taget.

Resultaterne af studiet, der blev offentliggjort sidste år, peger blandt andet i retning af, at man med en omfattende undersøgelse, der indebærer en CT­skanning af hjertet og den største pulsåre, blodtryksmåling af arme og ben samt blodprøve­analyser kan finde personer, der har begyndende hjertekarsygdom og redde dem fra at dø. DANCAVAS­undersøgelsen viste således, at dødeligheden blev nedsat med hele 11 procent i den gruppe af mænd mellem 65 og 69 år, der blev tilbudt at deltage i screeningsundersøgelsen. Tallet skal ses i lyset af, at hver tredje udeblev fra undersøgelsen og derfor ikke kunne få gavn deraf. DANCAVAS viste tillige, at gruppen af mænd i alderen 70­75 omvendt ikke umiddelbart profiterer af screeningsundersøgelsen.

Men betyder det så, at alle mænd mellem 65 og 69 år fremover bør indkaldes til den omfattende hjertekar­undersøgelse, fordi dødeligheden i den befolkningsgruppe kan nedsættes herved?

Helt så simpelt er det desværre ikke, påpeger Axel Diederichsen. For DANCAVAS­studiet havde oprindeligt en hypotese, der gik på, om man for mænd mellem 65 og 74 år kunne forebygge død ved at screene for hjertekarsygdomme. Det vil sige ikke kun forebygge død ved hjertesygdom, men også død ved alle mulige andre sygdomme. En nærmest usandsynlig hypotese.

– At have en hypotese om, at vi kan forebygge død af alle årsager ved at foretage screening for hjertekarsygdom, er jo utrolig ambitiøst. Dødeligheden blev da heller ikke nedsat, men vi var tæt på. Antalsmæssigt var der blandt dem, der blev inviteret til screening, en 5 procent nedsat dødelighed. Det fremkaldte efterfølgende en diskussion. For på den ene side står vi med et neutralt studie, hvor vi kan konkludere, at det ikke kan betale sig at screene. Men på den anden side står vi med nogle tal, hvor vi kan se, at vi er meget tæt på at kunne sige, at screening kan nedsætte dødeligheden. Og bør man så ikke se nærmere på detaljerne? siger han.

4000 euro for at redde et menneskeliv Forskergruppen bag DANCAVAS­studiet besluttede netop på grund af de interessante tal at kigge ned i nogle af studiets detaljer efterfølgende. Det var her, de opdagede en tilsyneladende markant gevinst ved screening for hjertekarsygdomme for mænd mellem 65 og 69 år.

– Da vi dykkede ned i tallene så vi, at effekten var størst blandt mænd mellem 65 og 69 år, mens der ingen effekt var blandt mænd mellem 70 og 74 år. Derudover fandt vi, at i hele gruppen af mænd, der blev inviteret til screeningen, var der signifikant færre, der samlet set fik en blodprop i hjernen, en blodprop i hjertet, eller døde, når disse tre endemål blev samlet til ét. Men fordi vores endemål var, at alle dødsårsager skulle mindskes som følge af hjertekar­screeningen, så er vi stadig nødt til at kalde vores studie neutralt, forklarer Axel Diederichsen.

Ifølge ham indikerer deres fund, at det vil være oplagt at undersøge mere specifikt, om hjertekar­screening af mænd i en vis aldersgruppe kan forebygge død. Ikke mindst for at finde ud af, om ressourcerne i sundhedsvæsenet, som det ser ud i dag, kan bruges bedre.

– Hvis det virkelig viser sig, at vi i en befolkningsgruppe kan nedsætte dødeligheden med 11 procent med en hjertekar­screening, så er det da bare at komme i gang. Og til spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at bruge penge på at redde 11 procent af mændene mellem 65 og 69 år, så skal man se på tallene for, hvad det koster. I vores studie fandt vi frem til, at det koster 4000 euro at redde et menneskeliv ved at bruge denne metode. Til sammenligning koster det 21.000 euro at redde at menneskeliv ved at screene for brystkræft, siger Axel Diederichsen.

Hvis det virkelig viser sig, at vi i en befolkningsgruppe kan nedsætte dødeligheden med 11 procent med en hjertekarscreening, så er det da bare at komme i gang.

AXEL DIEDERICHSEN, FORSKER OG PROFESSOR I HJERTESYGDOMME, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

Hjerter i tal

Mere end halvdelen af os over 55 år rammes af en hjertekarsygdom

Omkring 524.000 danskere lever med en hjertekarsygdom

Hvert år rammes ca. 56.400 danskere af en hjertekarsygdom

Antallet af dødsfald, som skyldes hjertekarsygdom, er halveret fra 1995 til 2018

Hver fjerde dansker dør af en hjertekarsygdom. Det er 12.000 danskere i løbet af et år

Danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, har 2-3 gange så høj risiko for at dø af en hjertekarsygdom sammenlignet med deres jævnaldrende med en lang videregående uddannelse. Forskellen er størst for kvinder

Det estimeres, at ca. 500 børn årligt bliver født med en medfødt hjertefejl. Nogle medfødte hjertefejl opdages først efter fødslen. I 2018 blev knap 1.500 personer således diagnosticeret med en medfødt hjertefejl

I 2018 havde 41.000 personer en medfødt hjertefejl, heraf var 24.700 voksne over 18 år. Medfødt hjertesygdom hos voksne kaldes også for GUCH (Grown-Up Congenital Heart disease).

Han understreger, at det er nødvendigt med flere studier for at skabe sikkerhed for, at hjertekar­screening vitterligt har så stor procentuel gevinst, idet de positive resultater jo kun gælder for én undergruppe.

– Hvad der skal gøres, hvis tallene viser sig at holde stik, skal jeg ikke bestemme. Det er der andre, der gør. Men jeg vil da mene, at det er klogt at se nærmere på dem, fordi det kan have betydning for, hvordan pengene i et i

forvejen presset sundhedssystem bruges, siger Axel Diederichsen.

Imod hjertekar­screening John Brodersen, der er praktiserende læge og professor ved Center for Almen Medicin på København Universitet og Region Sjælland, mener ikke, at DANCAVAS­studiet kan bruges til at konkludere, at hjertekar­screeninger er en god idé. Det skyldes blandt andet, at studiet oprindeligt havde en anden hypotese og dermed et andet undersøgelsesmål. Derfor er det ikke i videnskabelig henseende gangbart, at man efterfølgende graver sig ned i

KILDE: HJERTEFORENINGEN.

nogle undergrupper, som man ikke, inden studiet blev påbegyndt, havde planer om at se på, siger han.

– Forskerne i DANCAVAS er gået på statistisk fisketur. Når resultatet af studiet er neutralt – det vil sige ingen forskel er lig med nul effekt – og man så måske tilfældigt finder en undergruppe, hvor man får et resultat, der viser en forskel, så vil der også kunne findes en eller flere andre undergrupper, hvor der omvendt er en overdødelighed, hvis altså resultatet er sandt – og ikke bare er en tilfældighed. Fordi det skal jo gå i nul til sidst, siger han.

John Brodersen taler imod, at vi som samfund skal tilbyde screening til at opdage hjertesygdom. Han argumenterer for, at det vil skabe langt flere problemer, end det vil gøre gavn.

– Hvis man lægger folk ind i en scanner, og man undersøger dem for udposninger på legemspulsåren i maveregionen, forkalkninger af kranspulsårerne, og blodtryksmålinger på overarm og ankel,

Hyppigste dødsårsag

12.000 danskere, dør hvert år af hjertekarsygdom, og åreforsnævring i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af.

KILDE: HJERTEFORENINGEN.

som man har gjort i DANCAVAS­studiet, så vil man altid finde noget, man synes, der skal gøres noget ved. Men mange af disse mennesker, som man for eksempel vil finde, har forkalkninger, men vil alligevel aldrig blive syge af hjertekarsygdom. I stedet har det en masse psykosociale

omkostninger for dem at få at vide, at de er i risiko for at få hjertekarsygdom og dø af det. Derudover er der også den medicin, som mange unødigt vil få, og som også har bivirkninger. Vælger man at operere for udposning på legemspulsåren, vil der tillige være nogle, der dør af

aminoJern Forte

50 mg jern

svarer til 100-200 mg jern fra jernsalt

• Bedre optagelse

• Skånsom for maven

God optagelse af dit jerntilskud giver en skånsom genopretning af jernbalancen. aminoJern optages bedre og er klinisk testet på et dansk sygehus.

Dokumenteret i flere end 20 kliniske afprøvninger. Læs mere på aminojern.dk

følgevirkningerne herfra, mens mange vil få alvorlige senfølger, siger han.

Flest dør med og ikke af åreforkalkning

Der vil ifølge John Brodersen ved at indføre screening for hjertesygdom altså blive tale om en høj grad af overdiagnosticering og deraf overbehandling, der vil gøre de færreste godt og samtidig koste sundhedsvæsenet en masse penge.

– Hvis jeg for eksempel konstaterer hos en patient, at denne har forkalkning af kranspulsårerne, så er det ikke ensbetydende med, at denne patient er på vej til at blive alvorlig syg og dø. Langt de fleste mennesker her i landet vil dø med kranspulsåreforkalkning, men ikke af kranspulsåreforkalkning, hvis de bliver gamle nok, siger John Brodersen.

Han pointerer, at vi i dag generelt lever langt sundere end for 40­60 år siden.

Færre ryger, og forekomsten af f.eks. lungekræft og KOL er som følge deraf faldet markant, og det samme gælder for hjertekarsygdomme. Samtidig bliver vi ældre end tidligere, og man ved, at med alderen stiger risikoen for at få hjertekarsygdom, fordi der sker en naturlig forkalkning af kroppens pulsårer. Derfor vil der i statistikkerne være flere med den slags. Disse faktorer bør ifølge John Brodersen lede frem til, at vi ikke screener for risikofak­

torer for hjertekarsygdomme i den brede befolkning.

– På den måde, som vi lever i dag, har vi robust evidens af høj kvalitet fra to store videnskabelige undersøgelser for, at vi ikke skal screene for hjertekarsygdom. Fik vi alle målt blodtryk, kolesteroltal og bodymassindex, så ville meget få af os blive betegnet som raske. Vi har inden for den medicinske verden sat nogle grænser i forhold til blodtryk, kolesteroltal og vægt, som slet ikke afspejler dødelighed og sygelighed i befolkningen, siger han.

”Stop de forebyggende helbredstjek hos lægen”

I stedet for at screene systematisk for hjertekarsygdom er John Brodersen fortaler for såkaldt strukturel forebyggelse. Det kunne for eksempel være tiltag som begrænsning af steder, hvor der må ryges, højere tobaksafgifter, fedtafgifter, begrænsning af privatbilisme, bredere cykelstier og lignende tiltag. Og så er det ellers han og hans kollegaer, der som praktiserende læger skal være dygtige til at risikovurdere i forhold til de enkelte patienter.

– Vi ved, at det er spild af penge at gå til det, folk kalder forebyggende helbredstjek hos den praktiserende læge. Vi ved også, at der er mennesker, der lever sundt, men alligevel dør af hjertekarsygdom. Til gengæld ved vi også, at de mennesker, der er i højst

risiko for at dø af hjertekarsygdomme, ofte har nogle specifikke karakteristika. De er ensomme, står uden for arbejdsmarkedet, har lav eller ingen uddannelse, ryger, drikker måske meget alkohol, har et højt BMI og måske en psykiatrisk diagnose. Her er det min opgave som praktiserende læge at kende mine patienter så godt, at jeg uden at udskamme dem skal forsøge at hjælpe dem, der er i den gruppe. Der findes ikke en ”one size fits all”­løsning. Man skal have en holistisk tilgang og tage udgangspunkt i de ressourcer, den enkelte patient har, siger han.

For de fleste i vores samfund vil den bedste måde at forebygge hjertekarsygdom stadig være at leve med et fokus på de såkaldte KRAM­faktorer – Kost, rygning, alkohol og motion. Det findes der god videnskabelig evidens for. Det er tillige samfundsøkonomisk fornuftigt, idet det ikke koster mange penge som dyre screeningsprogrammer og unødige helbredstjek, der presser sundhedsvæsenet. Penge, der i stedet burde gå til at forebygge og helbrede de svageste i samfundet, understreger John Brodersen.

– Vi skal bruge vores millioner på de ressourcesvage og have omsorg for dem uden at stigmatisere. Med ønsket om flere screeningsprogrammer og helbredstjek er vi pt. ved at producere flere patienter, og det er skadeligt og helt unødvendigt, siger John Brodersen.

Med ønsket om flere screeningsprogrammer og helbredstjek er vi pt. ved at producere flere patienter, og det er skadeligt og helt unødvendigt.

JOHN BRODERSEN. PRAKTISERENDE LÆGE OG PROFESSOR VED CENTER FOR ALMEN MEDICIN PÅ KØBENHAVN UNIVERSITET OG REGION SJÆLLAND.

Kender du dit KOLESTEROLTAL?

Selvom du spiser sundt, motionerer ofte og passer på vægten, kan det være klogt at få målt sit kolesteroltal hvert 5. år. Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom i sig selv, men kan føre til åreforkalkning, hvilket øger risikoen for blodpropper.

På mitkolesterol.dk kan du lære mere om kolesterol, og hvad det betyder for dit helbred.

Op mod 30.000 danskere formodes at have en arvelig form for forhøjet kolesterol, som kaldes (FH).

Hør Charlotte og Lucas fortælle deres historie her.

Psykologen

Hjertebanken

“Mit hjerte banker kun for dig”, sang Dorthe Kollo for mange år siden på den danske popscene. Sådan er det med hjertet. Denne forunderlige muskel, som er tema i dette nummer af Helse. Det banker løs, når vi bliver forelskede, kede af det, bange. Hjertebanken kan være foruroligende men også vidunderligt. Hjertet er symbol på liv. Når hjertet ikke længere slår, så er vi døde.

Så hvem eller hvad vil du ønske, at dit hjerte banker for, mens du er i live? Er du som Dorthe Kollo, der håber på den eneste ene, eller er du snarere en Nik og Jay, der synger “Det burd’ banke for hende. Hvorfor banker mit hjerte for penge”.

Nu er det nok de færreste af os, der ville indrømme det, hvis det var penge, der fik vores hjerter til at synge. Men omvendt har rigtig mange det også svært med det lille ord “kun” i Dorthe Kollos sang. For vi lever i en tid, hvor det for rigtig mange synes utopisk at tro på den eneste ene. Og måske det også er for angstprovokerende at turde tro på det, for man risikerer at blive skuffet.

Den unge generation, der vokser op nu og varsomt træder ud på dating markedet

for at finde en kommende partner, har ikke de bedste erfaringer med sig. De kommer i stor stil fra brudte familiebaggrunde. Forældre, der er blevet skilt. De er vokset op i sammenbragte familier med nye papforældre, papsøskende, halvsøskende. Måske de endda er skiftet ud ad flere omgange.

Det kræver mod at turde tro på kærligheden. At give sig hen til et andet menneske. Rigtig mange finder det svært. Min oplevelse er, at mange unge forsøger at holde lidenskaben nede. De dater forsigtigt og fornuftigt. De træder varsomt. Den altopslugende forelskelse til vanvids højder er ikke at foretrække. Så gør det nemlig ondt, hvis det ikke går, og man risikerer et såret og endda knust hjerte.

Det kan synes mindre overvældende at gå til datinglivet med en sund fornuft. Afsøge mulighederne. Finde et godt match. Spørgsmålet er, om det er muligt at holde sig rationel i sin søgen?

Jeg ved det ikke, for jeg er nok en gammel uddøende romantiker, der vedbliver med at tro på kærligheden. Jeg tror på, at man med en stædig fastholden i at ville den anden kan holde fast i at holde den gamle kærlighed ung. Ved at rette opmærksomheden mod den anden og se den anden hver dag og hele tiden så tror jeg på, at kærlighed kan vare evigt. Ved at stå ved sig selv og tale åbent om sine følelser tror jeg på, at hjertet kan vedblive med at slå ”kun for dig”.

JEANNE FLØE

I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.

Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Jeg tror på, at man med en stædig fastholden i at ville den anden kan holde fast i at holde den gamle kærlighed ung.

trivsel

begynder i kroppen

... og hos en psykomotorisk

terapeut

Amgen

HAR DU STRESS?

LIDER DU AF ANGST?

HAR DU SPÆNDINGSHOVEDPINE?

ER DU IKKE RIGTIG I BALANCE?

HAR DU STRESS?

LIDER DU AF ANGST?

HAR DU SPÆNDINGSHOVEDPINE?

ER DU IKKE RIGTIG I BALANCE?

HAR DU OPLEVET NOGET

OPLEVER DU UFORKLARLIGE

FØLER DU URO I KROPPEN?

HAR DU OPLEVET NOGET TRAUMATISERENDE?

OPLEVER DU UFORKLARLIGE SMERTER?

FØLER DU URO I KROPPEN?

DØJER DU MED SØVNBESVÆR?

ER DU PLAGET AF TANKEMYL DER?

Kan du sætte et eller flere krydser? Så kan en psykomotorisk terapeut være lige det, du har brug for.

Find din nærmeste på dap.dk/find-behandler eller scan koden og se mere om psykomotorik

DØJER DU MED SØVNBESVÆR?

ER DU PLAGET AF TANKEMYLDER?

Kan du sætte et eller flere krydser? Så kan en psykomotorisk terapeut være lige det, du har brug for. Find din nærmeste på dap.dk/find-behandler

Hjertekarsygdomme

NATURLIGE VEJE TIL ET STÆRKT HJERTE

Der er mange veje til et godt liv, men det er sværere at have et godt liv med et dårligt hjerte. Vi kigger på en håndfuld af de bedste naturlige metoder til at styrke hjertekar-sundheden.

en klassisk scene fra tv­serien Matador gætter hele Korsbæk på, hvad der på ulykkelig vis har taget livet af manufakturhandler Arnesen. Dr. Hansen er den eneste, der har viden til at afgøre sagen. Hans begavede svar, der måske dæmper lysten til sladder, er ”et hjertestop”.

Sandheden er indlysende. Uanset hvad du fejler eller ikke fejler, stopper dit liv, når hjertet stopper med at slå. Og selvom der kan være flere årsager til et dårligt fungerende hjerte, er der heldigvis også en god portion muligheder for at styrke dit hjerte og dit kredsløb.

Vi kigger i det følgende på fem af de bedste steder at sætte ind for hjertesundheden med naturlig støtte.

KRAM er nummer et

Ingen seriøs artikel om hjertesundhed kan komme uden om dette punkt, så vi kan lige så godt starte med KRAM­værdierne. KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion:

• Læg dig op ad de officielle kostråd

• Drop tobakken (find rådgivning om rygestop på www.stoplinien.dk)

• Skær ned på alkohol (kvinder max. 7 genstande/uge, mænd max. 14 og alle over 65 max. 7)

• Dyrk daglig motion (30 minutter, hvor din puls er over normal)

Talrige undersøgelser har vist, at de mennesker som følger KRAM­helbredsrådene, er mindre udsat for hjertekarsygdom. Og i øvrigt også har mindre risiko for bl.a. diabetes og højt blodtryk.

Det hemmelige vitamin er ude i det fri

I mange år var der ikke noget særligt fokus på D­vitamin. Vitaminet blev – som så mange andre vitaminer – opdaget på grund af de lidelser, det medførte at være i en mangeltilstand.

For D­vitamins vedkommende var det i forbindelse med sygdommen rakitis (engelsk syge), hvor ringe optag af kalk i knoglerne hæmmer deres udvikling og gør dem bløde og bøjelige. Sygdommen var en stor plage for børn af fattige industriarbejdere i England (deraf navnet), men i 1918 opdagede man, at D­vitamin kunne helbrede sygdommen. D­vitamin er afgørende for knoglernes evne til at optage kalk.

Hvad man dengang ikke kendte til, var D­vitaminets mange andre effekter i kroppen. Effekter, som ikke giver lige så kontante symptomer. Noget af det, moderne forskning har slået fast med syvtommersøm, er at mangel på D­vitamin øger risikoen for hjertekarsygdom og forhøjet blodtryk. Det er også dokumente­

ret, at mange danskere mangler D­vitamin i vinterhalvåret.

Så her kan et tilskud gøre en verden til forskel for hjertet. Mindst 10 mcg om dagen. I de senere år, efter Sundhedsstyrelsen skærpede sin anbefaling, er D­vitamin blevet meget udbredt i danske hjem.

Godt fedt fra havet

Et andet af Danmarks mest solgte kosttilskud er fiskeoliekapsler, så også på dette område er mange mennesker på sporet af deres hjertesundhed.

En stor portion forskning tyder på, at du har mere hjertesundhed, når du sørger for at få fiskeolie. Det er omega­3 fedtsyrerne DHA og EPA, som har den store effekt, og dem finder du især i fede fisketyper som laks, makrel og sild.

Et stort dansk studium har vist en markant mindre risiko for blodprop i hjertet hos den gruppe af mennesker, som spiser mest fisk. Forskning har også vist, at omega­3 fedtsyrerne kan reducere forhøjet blodtryk samt dæmpe inflammation i blodbanerne. Inflammation spiller en vigtig rolle i dannelsen af åreforkalkning.

Forskningen tyder på, at effekten på hjertesundhed er markant bedre ved at spise fisk fremfor blot at tage fiskeolietilskud. Der anbefales 350 g fisk i kosten om ugen (heraf mindst 200 g fed fisk).

AF CARSTEN GOTTLIEB FOTO SHUTTERSTOCK

Et utroligt veldokumenteret tilskud

Det er ikke meget mere end 50 år siden, videnskaben første gang isolerede coenzymet Q10 og kom på sporet af dets store betydning for cellernes produktion af energi. Men i dag ved vi, at Q10 spiller en endog meget stor rolle for hjertesundheden. Q10 ser ud til at være særligt vigtig for hjertets muskelceller.

Udfordringen med Q10 er, at kroppen ikke altid kan optage det i tilstrækkelige mængder, selvom det findes i almindelige fødevarer som kød, fisk, bælgfrugter, nødder og visse korntyper. Især nær du bliver ældre.

I et stort svensk forskningsstudie, hvor man benyttede det danskproducerede Bio­Quinon sammen med selen­tilskuddet SelenoPrecise, blev konstateret tæt på 50 procent reduktion af død ved hjertesygdom hos den gruppe, der tog dette tilskud af Q10.

Positiv hjerte­energi

Det sidste råd kan hverken købes på apoteket eller hos grønthandleren. Men det er mindst lige så vigtigt at kende som de ovenstående.

Depressive symptomer er veletablerede risikomarkører for hjerterelaterede

sygdomme. Risikoen er konstateret fra udbrændthed over lettere depression til de mere behandlingskrævende psykiatriske forløb. Screening for depression indgår i lægernes guidelines for forebyggelse og behandling af hjertekarsygdom.

Denne viden er ikke meget værd, når man sidder med en sygemelding. En kamp imod depression er overvældende, og den levner ikke meget overskud til at tænke på hjertesundhed.

Prøv i stedet at arbejde med dit livssyn og din livskvalitet allerede fra i dag. Prioritér at foretage dig ting, som gør dig i godt humør, hver eneste dag. Spil dukketeater, dyrk dine egne chilier, gå til tysk på aftenskole.

Har du et stressende job, eller måske et arbejdsmiljø, som påvirker dit humør? Så tag det alvorligt, gør noget ved det. Det samme gælder et familieliv, som skygger for glæden. En hverdag, som dræner dit humør, er en hverdag, som dræner dig for liv. Helt bogstaveligt.

Der findes ikke dokumentation for, at behandling for depression nedsætter risiko for hjertekarsygdom. Men det ligger fast, at risiko for åreforkalkning og stroke er lavere, når du styrer fri af depression.

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til hjertekarsundhed og finde kilderne brugt til denne artikel.

FAKTA

Fortsat forskning i energibomben Q10

Hjertekarsygdomme

I år er det 45 år siden, en forsker fik nobelprisen i kemi for at kortlægge coenzymet Q10’s store betydning for funktionen i kroppens celler. Især har Q10 betydning for hjertesundheden – selvom dets præcise funktion er omdiskuteret.

Det er kun 66 år siden, videnskaben først isolerede og definerede stoffet Q10 i menneskekroppen. Det er 45 år siden, den britiske forsker

Peter Mitchell fik nobelprisen i kemi for at beskrive og kortlægge, hvordan Q10 indgår i den proces, som skaber energi i vores cellekerner.

Det er ofte påvist, at hjertepatienter med et tilstrækkeligt indhold af Q10 i blodet har bedre hjertefunktion og mindre risiko for hjertesygdom, samtidig med at Q10 har nedsættende virkning på inflammationen hos patienter med forsnævrede årer omkring hjertet (iskæmisk hjertesygdom).

I 1990 kom den første europæiske kapsel på markedet med coenzym Q10 som lægemiddel, og der er i dag publiceret 75 videnskabelige undersøgelser, hvor Pharma Nords Bio­Quinon Q10 er det aktive stof.

En ganske utrolig forbedring

Ingen videnskabelige undersøgelser er mere grundige end det svenske KiSel10­stidium. Her fik et stort antal ældre over en årrække et særligt tilskud, hvor Q10 var kombineret med selen. Denne sammensætning førte til en ganske utrolig forbedring af hjertesundheden, som bl.a. kom til udtryk ved 50 procent reduktion af dødsfald på grund af hjertesygdom.

I KiSel­10­studiet – som i talrige andre, efterfølgende studier – blev brugt

Bio­Quinon, som er det eneste Q10­lægemiddel på markedet i Danmark, kombineret med det stærke SelenoPrecise, som er baseret på en særligt udviklet selengær.

Begge disse midler er sammensat med fokus på biotilgængeligheden, så de bliver optaget bedst muligt i kroppen.

Men selvom vi allerede har et tilskud i en god kvalitet, som kan gøre en stor forskel for hjertesundheden, fortsætter forskere med at søge efter, hvad der egentlig er årsagen til Q10’s store betydning.

Bedre hjertefunktion og mindre risiko

For selvom man ved mere og mere om Q10’s vigtige rolle, er der stadig en vis usikkerhed om, hvordan denne viden kommer patienter til størst gavn.

Udfordringen bliver tydelig i et nyere metastudie, som har kigget nærmere på 10 års forskning i Q10 mellem 2010 og 2021. I de 450 relevante, videnskabelige studier handler flest om hjertesund­

hed (21 procent), mens også fertilitet og muskel­skeletal sundhed (ifm. især elitesport) udgør en stor andel (12 og 8 procent).

Men det konstateres også, at næsten en tiendedel af studierne belyser problematikker omkring biotilgængelighed. Det er en stor og kendt udfordring, at kroppen i mange tilfælde kun optager en ganske lille del af et oralt Q10­tilskud. Undtaget er dog Bio­Quinon, som kan påvise en høj optagelse.

Og selvom der er solid dokumentation for, at Q10­tilskud har en markant, positiv effekt på hjertesundheden, leder forskere og medicinalselskaber altså stadig efter mere håndfast viden, om vi kan udnytte coenzymets energi til endnu større gavn for patienter.

Silicolgel binder

• toksiner

• gasser • andre irritanter

Gelen lægger sig som et beskyttende lag på maveslimhinden

Flydende gel til behandling af symptomer på irritabel tyktarm (IBS) og andre mave-/tarmproblemer

• Halsbrand

• Refluks

• Opkast

skadelige stoffer bliver ført ud af kroppen

• Mavesmerter

• Oppustethed

• Kvalme

• Diarré

Silicol®gel dækker maveslimhinden og den øvre mave-tarmkanal med en beskyttende hinde

Den beskyttende hinde fungerer som ”en magnet”, der binder de irriterende og skadelige stoffer til gelen

I denne proces binder silicol®gel også overskydende mavesyre og gasser

Når maven tømmes naturligt, fjernes de irriterende og skadelige stoffer

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springfinger

• Åreforkalkninger

• Knogleskørhed

70635_EMS_Ann_208x140.indd

Risskov Bilferie

De brostensbelagte gader i den gamle købsstad Ringkøbing byder jer velkommen til en hyggelig miniferie i charmerende omgivelser. Hotel Ringkøbing ligger i centrum byen på Torvet

Læs mere på www.silicol.dk | Fås hos Matas og på udvalgte apoteker

Konsultation

Han er helbredt

En af mine mandlige patienter, har en tid i lægehuset, fordi han gerne vil have set på et modermærke, som er vokset siden sidst vi så hinanden. Det er mere end et halvt år siden, han var hos mig sidst, i en mere alvorlig anledning. Sidst vi så hinanden, henviste jeg ham til urologisk afdeling på grund af vandladningsproblemer og høj værdi af prostata specifikt antigen (PSA), på mistanke om prostatakræft. Det viste sig at være rigtigt, og han er i mellemtiden blevet opereret.

Vi taler om hans modermærke, som jeg glædeligvis kan konstatere, er helt fredeligt, og der er således ikke grund til bekymring. Det har vi hurtigt overstået, og jeg spørger derfor, hvordan han har det efter operationen. Han er radikalt opereret, hvilket vil sige, at han er helbredt for sin kræftsygdom. Det er en kompliceret operation, der ofte medfører problemer med inkontinens og rejsningsproblemer.

Han tøver lidt. Jeg ved, at han har været alene en del år, og at han for tre år siden har fundet sig en kæreste, som han siden har været sammen med. Han tager en langsom og dyb indånding, inden han puster lige så langsomt ud.

Det er ikke nemt. Jeg mener, selvfølgelig er jeg glad for, at jeg er helbredt, men altså. Det er ikke nemt. Det er ikke det samme som før. Det betyder ikke, at jeg fortryder operationen. Det betyder bare, at mit liv er forandret.

Du ved, jeg har en kæreste, og det er svært. Jeg har forsøgt med Viagra først, men det fungerede ikke. Nu får jeg Cialis, som jeg skal tage hver dag, og det fungerer lidt bedre, men altså ikke optimalt. Men det er faktisk ikke det værste.

Jeg er blevet utæt. Det er som om, urinen siver lige så langsomt. Særlig når jeg står op, er der problemer. Når jeg sidder

ned, går det nogenlunde. Jeg var til en fodboldkamp med en ven for tre uger siden, hvor vi stod op og samtidig fik et par øl. Jeg måtte skifte indlæg i underbukserne flere gang for ikke at få våde underbukser.

Han følges fortsat af urologisk ambulatorium, hvor de hjælper ham med knibeøvelser, indlæg og andre typer af behandling, der kan minimere generne for ham. Han er desuden tilknyttet sexo­logisk klinik, der hjælper ham med at få sexlivet til at fungere så godt som muligt. Han taler åbent med sin kæreste om problemerne, og de får som regel løst problemerne, når de opstår.

Da han er færdig med at tale og ser på mig, er det min tur til at sige noget. Jeg spørger ham, om behandling for inkontinens og impotens har hjulpet ham, og han fortæller, at det er blevet meget bedre, end det var i starten, og at det hjælper ham at tale om det, både med de behandlere, der har forstand på, hvordan han bedst kan hjælpes – og med sin kæreste om, hvad der er svært.

Jeg roser ham for at være åben og tale om og arbejde med de ting, der er svært. Rigtig mange mænd lukker sig inde i hulen og vil ikke tale om manglende rejsning og impotens, fordi de synes, det er flovt. De synes, det er pinligt og vil derfor ikke tale med deres læge eller deres partner om problemet. Det betyder for det første, at de ikke får hjælp til deres problem, og for det andet betyder det ofte, at de går alene med deres bekymringer, der ender med at blive større over tid, fordi de trækker sig følelsesmæssigt fra deres partner.

Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Jeg er blevet utæt. Det er som om, urinen siver lige så langsomt. Særlig når jeg står op, er der problemer. Når jeg sidder ned, går det nogenlunde.

Giv Helse et “like”

Find Helse på facebook og følg med i seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

Nyd naturen!

STIGNING I SYGEFRAVÆR HAR GIVET FALDENDE AKTIVITET I

SUNDHEDSVÆSNET

Aktiviteten på hospitalerne i 2022 har været lavere sammenlignet med året før corona. En mulig forklaring på det kan findes i nye data fra Danske Regioner, der viser et højere sygefravær blandt sundhedspersonale.

Sundhedspersonale fra seks faggrupper havde i gennemsnit 13,33 dages sygefravær sidste år – en stigning på 0,73 dage i forhold til 2021. Siden 2018 er antal årlige sygedage steget med 2,43 dage.

Under corona-pandemien sås plakater med budskaber som: ”Bliv hjemme, hvis du er syg”.

– Pandemien har lært os at blive hjemme, hvis vi er syge, så vi ikke smitter andre. Denne adfærd er også slået igennem hos sundhedspersonalet, der ikke kun skal passe på sig selv, men også de patienter, de omgås, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, og peger på en sammenhæng mellem udviklingen i sygefravær og det faldende aktivitetsniveau:

– Når sundhedspersonalet er mere væk fra arbejdet på grund af sygdom, smitter det af på aktivitetsniveauet i sundhedsvæsnet.

AKUTPLAN SKAL HJÆLPE TRÆNGTE SYGEHUSE

Det danske sundhedsvæsen har de seneste år været under betydeligt pres, og det har medført et stort behandlingsefterslæb. Regeringen og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om en akutplan til to mia. kr. over to år, der skal sikre en bedre brug af ressourcer og styrke aktiviteten og produktiviteten i sundhedsvæsenet.

– Vi har lavet en god aftale, der kan være med til at nedbringe ventetiderne. Det er også positivt, at det bliver nemmere at ansætte udenlandsk personale med de kompetencer, der er mest brug for. Vi er desuden enige om et fokus på at forebygge, at borgere skal akut på hospitalet samt uhensigtsmæssige indlæggelser, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

– Vores sygehuse står i en svær situation, og vi skal have dem tilbage på rette spor, så patienterne hurtigere kan blive behandlet, og presset på sundhedspersonalet lettes. Med akutplanen har vi en plan for, hvordan det skal lykkes. Akutplanen består af en række initiativer, som tilsammen skal bidrage til, at situationen på sygehusene inden for en kort årrække bliver mærkbart bedre, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

FASTE PLEJEHJEMSLÆGER FOREBYGGER

INDLÆGGELSER OG AKUTBESØG

Danske Regioner arbejder for, at alle plejehjem får en fast læge. Det skal skabe større tryghed for beboerne, færre indlæggelser og dermed mindre pres på sygehusene.

Det kan praktiserende læge Pia Madsen nikke genkendende til. Hun har de seneste 5½ år været tilknyttet som fast læge på et plejehjem for cirka 40 beboere.

Pia Madsen kommer på plejehjemmet én gang om ugen. Hun mener, at ordningen har været gavnlig for alle parter:

– Tidligere blev vi kaldt ud til akutbesøg på plejehjemmet en eller to gange om ugen. Nu har vi næsten ingen, siger hun og tilføjer:

– Jeg kender beboerne og deres sygehistorie, og de kender mig. Det giver tryghed for

dem at vide, at det er den samme læge, der kommer hver gang, og at jeg kommer ofte. Samtidig giver det bedre kontinuitet og pleje.

Danske Regioner er glade for ordningen med plejehjemslæger, der blev gjort permanent ved en aftale mellem regionerne og de Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Den trådte i kraft i 2022.

– Vores mål er, at alle plejehjem skal have en fast læge tilknyttet. Det er med til at forebygge, at beboerne indlægges unødigt. Det er samtidig en måde at aflaste presset på akutmodtagelserne, som med flere ældre kun bliver større i fremtiden, siger formand for Regionernes udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhard.

Bio-Quinone Aktivt Q10 Gold

Mod træthed og energiløshed

• Naturlig energi

• 100% identisk med kroppens eget coenzym Q10

• Høj optagelighed, dokumenteret i over 150 videnskabelige undersøgelser

• Anvendt i Q-Symbio og KiSel-10-studierne

• Fremstillet under farmaceutisk kontrol

På lægesafari til isoleret stamme i Tanzania

Vi er med i et lille fly med tre sygeplejersker og en jordemoder på vej til landsbyen Endemyanish. Gravide kvinder og deres børn går i flere timer for at få et sundhedstjek.

Paskalina er højgravid med barn nummer syv. Hun står sammen med 70 andre kvinder, hvor nogle har gået i to timer for at nå frem til træet, hvor sygeplejerskerne nu sidder klar ved et bord. De tager blodprøver, måler blodtryk, vejer de små børn og vaccinerer mod bl.a. difteri, leverbetændelse og polio.

Vi befinder os ved en såkaldt mobil klinik med tre sygeplejersker og en jordemoder, som det humanitære flyselskab Mission Aviation Fellowship (MAF) netop har fløjet til den afsidesliggende landsby Endemyanish i det centrale Tanzania. Klinik er så meget sagt, lægesafari er et mere dækkende udtryk, når MAF hjælper Haydom Lutheran Hospital i distriktet med at nå ud til den isolerede mangati­stamme med sundhedstjek.

Der er ingen veje ud til Endemyanish. Derfor er det lille sekspersoners Cessnafly et livsnødvendigt transportmiddel, der heldigvis kan lande på den korte jordbane, som er anlagt til formålet ved landsbyen.

”Uden klinik er vi overladt til os selv” – Uden sundhedshjælp udefra er vi overladt til os selv, min mand og jeg. Og vi ved

jo ikke, hvad vi skal stille op, hvis noget går galt, fortæller Paskalina, da jeg taler med hende udenfor en ufærdig bygning, hvor jordemoderen er klar til at undersøge de gravide en efter en.

Det er nu Paskalinas tur. Ligger fosteret rigtigt? Sparker det? Og hvordan har mor det? Får hun nu hvilet, eller skal hun absolut ud i marken og hakke i jorden? Der er heldigvis ikke noget i vejen med hverken mor eller barn, og det er trygt.

– Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke kunne komme her, sukker Paskalina, da jeg taler med hende bagefter.

Lyden af flyets motor kalder

Et stykke væk har en sygeplejerske hængt noget, der ligner en kødvægt, op i et træ. Her møder jeg Salihat, som lige har fået sin toårige pige Shamira vejet.

– Det betyder meget for mig, at jeg kan komme her og få min datter tjekket. Her bliver hun vaccineret, og jeg modtager medicin, når der er brug for det. Så når jeg hører flyvemaskinen, skynder jeg mig herhen.

Der er ingen tidsbestilling; kvinderne ved bare, hvilken dag, flyet kommer. Hvis

Om MAF

MAF står for Mission Aviation Fellowship, og er verdens største humanitære flyselskab. MAF blev oprettet af to RAFpiloter efter Anden Verdenskrig for at gøre en positiv forskel i udviklingslande. I dag letter eller lander et af MAF’s 123 små fly hvert femte minut i et af 27 udviklingslande.

da ikke regntiden spolerer planerne. Sigtbarhed er lig med sikkerhed, når det lille Cessnafly skal lette og lande. Og befolkningen skal også kunne komme frem gennem de våde sumpområder.

På den 20 minutters flyvetur fra det frugtbare bjergområde ved distriktshospitalet i Haydom til den flade dal ved Endemyanish ses spredte hytter omgivet af naturhegn. Regnen efterlader små floder gennem det sumpede landskab, men betyder også, at det igen er muligt at hakke i jorden.

– Jeg var ved at arbejde i køkkenhaven, da jeg hørte MAF’s fly komme nærmere. Så jeg skyndte mig herhen for at få taget blodprøve, fortæller Kristina, der er gravid med sit fjerde barn.

Hendes veninde, Mari, er også kommet langvejs fra for at få et sundhedstjek. Hun har fire børn og venter det femte:

– Det går godt med graviditeten, men jeg er meget træt. Jeg er gået i to timer for

TEKST OG FOTO SVEND LØBNER, FREELANCEJOURNALIST

FAKTA

Kvinderne vandrer i timevis gennem landskabet for nå frem til den mobile klinik

at komme herhen, for jeg vil gerne sikre, at mit barn har det godt, siger hun.

Gravide bliver undersøgt, og børn vaccineret

Omkring 70 kvinder møder op under træet, de fleste med deres små børn. Sygeplejersker sidder klar med udstyr til at tage blodprøver, måle blodtryk og uddele medicin, hvis nødvendigt.

I den ufærdige bygning, der skal forestille en kirke, bliver de gravide kvinder undersøgt af jordemoderen, og deres børn bliver vaccineret. De har alle et sundhedskort med, hvor sygeplejerskerne og jordemoderen noterer graviditetens udvikling og hvilke vaccinationer, børnene har fået.

Lægesafarien plejer at lægge vejen forbi en gang om måneden. Under tørtiden kommer omkring 200 personer for at blive tjekket. Da er det nemmere at komme frem i terrænet. I to andre afsidesliggende landsbyer uden fast klinik kommer op til 500 personer for at få det månedlige sundhedstjek.

Men i dag har regnen sat sine begrænsninger, så ”kun” 70 kvinder møder op med deres børn i Endemyanish.

Et ændret sygdomsbillede

Tilbage i Haydom giver kvalitetschef

Emanuel Mighay indblik i sygdomsudviklingen i distriktet:

– Folk kommer langvejs fra for at få deres børn vaccineret og deres sygdomme behandlet. Før var de mest plaget af malaria, lungebetændelse og tuberkulose. Men i dag er sygdomsbilledet forandret. Nu er det allergier, diabetes, hjerteproblemer og trafikskader, vi må tage os af her på hospitalet.

Ændringen har både en positiv og en negativ historie, uddyber han.

– Malaria er på retur, fordi myndighederne sammen med MAF flyver ud med myggenet og lærer dem at bruge det. Samtidig lærer lokalbefolkningen at dræne vådområder og fjerne tæt beplantning omkring husene, så malariamyggene mister deres ynglesteder. De lærer også at holde god hygiejne, vaske hænder og koge drikkevandet. Men her i byen er der flere og flere trafikskader, fordi folk får råd til motorcykler og kører uansvarligt på de dårlige veje.

Hurtig udrykning redder liv

– Det er mere sikkert at flyve med MAF end at køre i bil, fortsætter Emanuel Mighay og uddyber: ­ Vejene er dårlige, bilerne er dårlige, og nogle chauffører drikker. Og så skal vaccinerne opbevares koldt. Med bil tager det for lang tid, så vaccinerne ender med at blive ubrugelige.

På hospitalet møder vi også overlæge og direktør Paschal Mdoe, der fortæller, at hurtig udrykning øger befolkningens tillid til hospitalet.

– For nylig måtte MAF flyve en hjertepatient til Dar Es Salaam – en rejse, der ellers tager op til 12 timer i bil. Efter halvanden times flyvning kom patienten på operationsbordet og reddede livet, fortæller han og uddyber, hvorfor hastigheden gør forskellen:

– Vores iltbeholdere har kun ilt nok til tre timer, inden de skal fyldes op igen. Så når vi kan give patienten ilt i flyet og nå frem i løbet af få timer, har vi reddet patientens liv.

Om hospitalet

Haydom Lutheran Hospital blev oprettet af norske missionærer tilbage i 1955. I 1967 blev det overdraget til de tanzaniske myndigheder. Hospitalet har oprettet 15 klinikker i distriktet. Tre af dem umulige at nå frem til med bil. MAF flyver lægesafari til de disse ”mobile klinikker” hver måned.

Hjertepatient kom hurtigt på operationsbordet

Vi får lov til at møde patienten, der i dag arbejder som sygeplejerske på hospitalet.

– Jeg havde frygteligt ondt i maven, og da jeg blev ved med at kaste op, blev jeg indlagt på hospitalet her i Haydom. Jeg havde meget svært ved at trække vejret. Lægen undersøgte mig med røntgen, EKG og ultralyd og kunne konstatere, at jeg havde fået et hjerteanfald. Noget blokerede kranspulsåren.

Lægen henviste Leonard til hospitalet i Dar es Salaam med det samme.

– Jeg havde allerede mistet bevidstheden, da MAF fløj mig til Dar es Salaam. Lægerne opererede mig med det samme, og da de fjernede den sten, der forhindrede blodomløbet, vågnede jeg og kunne med det samme mærke en lettelse. Det var som om noget åbnede sig i mit hjerte, min hjerne og min krop. Og langsomt, langsomt fik jeg kræfter til at gå.

Hvad ville der være sket, hvis du ikke kom hurtigt på hospitalet?

– Så tror jeg nok, jeg ville være død nu.

FAKTA

Jordemoder og sygeplejersker er klar til afgang

Salihat th. får gode råd om børnepasning af sygeplejerske Mansweta Tippi.

Samlet værdi

Vind

BERTHELSEN PRODUKTER

Hele tre Helse­læsere kan vinde en pakke med tre produkter:

1: Nyheden ­ Berthelsen

Vegansk Multivitamin, 180 tabl., som er et komplet kosttilskud med:

13 naturlige vitaminer

11 organiske mineraler

5 aminosyrer

Omega­3 fedtsyrer fra hørfrø.

Hvor mange

Berthelsen-produkter

kan du vinde: 1 3

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Alder:

2: Berthelsen KalkBalance+ 180 tabl.: Berthelsen KalkBalance+ er et effektivt calciumtilskud med letoptageligt bioaktivt Aquamin® calcium, udvundet af rødalgen Lithothamnium calcareum, to stærke magnesiumkilder, plantebaseret vitamin D3 og vitamin K2. Aquamin® indeholder udover calcium også 72 spormineraler.

Hvad er Omega­3 fedtsyrerne fra Berthelsen

Multivitamin lavet af Fisk

Hørfrøolie

Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)

3: Berthelsen

Magnesium, 240 tabl.: Berthelsen Vegansk Magnesium er et letoptageligt magnesiumtilskud til muskler, nerver og psyke. Med aminocheleret magnesiumbisglycinet og magnesiumoxid.

Hvad indeholder

Berthelsen

KalkBalance+

Kollagen

Bioaktivt Aquamin® calcium

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 3. juli 2023:

• Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/ konkurrence og udfyld formularen

Eller:

• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

Helse, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/ Helse 04 2023”

• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

Nu har du chancen for at vinde vitamin- og mineralprodukter fra Berthelsen og for at få styrket din krop til den kommende sommer.

Sol- og sommerklar hud

Nyd uden fortrydelse med fugt og forsvar i behold og giv din hud en god sommer. Du får gode råd og tips til produkter her.

Stol på din solcreme, men husk....! Med en solcreme med høj SPF anvendt i korrekt mængde er ens hud ganske godt beskyttet i solen. Så langt så godt. Men problemet er, at fravær af den advarende forbrænding, der uden solcreme hurtigt ville vise sig især hos lyshudede, det får rigtig mange til at blive for længe. Og imens arbejder UVA­strålerne uden rødme­advarsel. Ikke bare ælder UVA­stråler* huden, de spiller en rolle i udvikling af modermærkekræft, og der er mange flere af dem end af UVB, der kommer med den skoldende advarsel. Den, der sætter pris på sund hud og gerne vil se den fri for dybe rynker, pigmentkaos og nedbrudt kollagen doserer sin soldyrkning til kortvarige ophold i direkte sol og aldrig i middagstimerne mellem kl. 11 og kl. 15.

*Kig efter UVA­cirklen eller PA­mærkning, som angiver minimum UVA­beskyttelse til en tredjedel af SPF, der relaterer til UVB­beskyttelsen.

Er det en god idé at hærde huden i solen?

Det er et spørgsmål, der kan få mange op af stolen i dag, hvor det ikke er usædvanligt at se anbefalinger af at bruge solcreme også om vinteren, hvor vi i sagens natur opholder os indendøre det meste af tiden. Anbefalingen

kommer jo især fra producenter af solcremer, men der er faktisk også hudlæger, der stærkt tilråder både solforsagelse og solcreme året rundt. For nylig hørte overtegnede for eksempel en hudlæge sige, at den bedste beskyttelse var helt at undgå solen, og at hvis man tager tilskud af D­vitamin, så behøver man slet ikke være i den. Og det er vi jo så heller ikke det meste af tiden.

Og deri ligger måske noget af forklaringen på en voldsom stigning i modermærkekræft netop i de senere år, hvor vores arbejds­ og livstilsvaner har ændret sig radikalt i forhold til bare for to generationer siden. Måske er det vores liv bag skærme i stedet for et naturligt liv mere udendørs, der er problemet. Måske er hudens indbyggede evne til at reagere og forsvare blevet svækket og slår ikke til, når vi i weekends og ferier suger sol i store mængder. Det er netop på den tildækkede og utrænede hud, den farlige modermærkekræft optræder, mens det er på de hyppigt udsatte hudområder, at vi oplever, at den akkumulerede dosis UV­stråling fører til de to godartede hudkræfttyper, basalcelle­ og epithelcellekræft. De er sjældent dødelig men bør tilses af hudlæge og fjernes.

Børn og sol

Helt små børn skal slet ikke i direkte

sol, og de skal heller ikke smøres med solcreme. Deres hud er ufærdig i sin barriere, hvilket både betyder, at den ikke kan beskytte sig mod UV, men den vil også absorbere uhensigtsmæssigt meget kosmetikkemi fra enhver creme. De lidt større børn skal så vidt muligt holdes i skyggen, de skal have tøj på og en solhat med skygge og beskyttelse i nakken, og så kan man smøre dem med en solcreme til børn der, hvor hud er ubeskyttet.

Køb solcreme med omtanke

Huden er ingen novice, når det kommer til egenbeskyttelse i solen. Pigment er som bekendt en af dem, men hudens hornlag bliver også tykkere*. Man kan sige, at huden har både et ’kemisk’/ absorberende (pigment) og et ’fysisk’/ reflekterende (tykkelse) egenfilter. Også i solcremer anvendes absorberende og reflekterende filtre og ofte i et mix,

HUSK

Smør solcreme på ad to omgange. Dels fordi det er nemmere at fordele lidt ad gangen og dels for at undgå helligdage. Husk, at der skal anvendes en håndfuld til kroppen (barnehåndfuld til børn) og en mængde svarende til en mandel til ansigtet for at opnå den angivne beskyttelse.

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

FAKTA

fordi det den ene ikke kan, det kan den anden. UV­filtre er en stor udfordring for kosmetikbranchen, dels i selve formuleringen i produkterne, men der kræves også en lang række sikkerhedsvurderinger. Reglerne er som udgangspunkt baseret på vurderinger fra EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed, SCCS, som består af en række uafhængige faglige eksperter. Derfor bør man, hvis man ikke har mulighed for at købe et EU­godkendt produkt hos en autoriseret forhandler i udlandet, tage sine solprodukter med hjemmefra. Læs mere på kosmetikoghygiejne.dk/ viden­om/solcreme/

*Drop helst eksfoliering, som fjerner overhudsceller og dermed hudens naturlige UV-filter, som beskytter din hud, når solcremen ikke gør

Dobbelt op på forsvar

UV­stråler udløser en kædereaktion af angreb på cellemembraner og i værste fald DNA. Så der er god grund til at bekæmpe radikal­terroristerne ved at spise et farverigt mix af frugt og grønt samt eventuelt et kostilskud som Smuuk Skin Sun Prepare, der indeholder nogle at de stærkeste antioxidanter. Og ligeså indføre dem i hudplejen i form af et fugtserum med antioxidanter, som man bruger under sin solcreme. Faktisk taler man stadig mere om, at antioxidanter og meget gerne også mikrobiomstyrkende ingredienser er lige så vigtige som UV­filtre. Det vil styrke hudens forsvarsevne og kapacitet til cellefornyelse.

Hudlægens bemærkning

I en nylig podcast nævnte professor, dr.med., speciallæge

i hudsygdomme Peter Bjerring det faktum, at modermærkekræft er steget voldsomt i netop den periode, hvor vi har haft viden om betydningen af beskyttelse og har haft solcremer. Ikke desto mindre er det nærmest en epidemi specielt blandt yngre kvinder, og man ved ikke hvorfor. Så meget UV­lys synes man jo ikke, at folk får i forhold til tidligere, sagde han. Og blåt lys fra skærme, som har været nævnt i forhold til hudskade, rammer ikke hele kroppen, og det er her modermærkekræft ses. Peter Bjerring fortalte, at man i det nyoprettede Videncenter for Hudkræft bestående af Privathospital Mølholm, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalt samt Aalborg Universitetshospital samarbejder om ny forskning til forebyggelse og behandling af hudkræft og om udvikling af nye diagnostiske metoder, der ikke kræver biopsi. Bjerring omtalte ligeledes, at man arbejder på at finde stoffer og udvikle piller, så huden kan tåle mere stråling. Han nævnte, at mange af disse stoffer er kendt i forvejen, og at der ikke er tale om lægemidler.

Herfra gættes på antioxidanter.

Læs mere på vfhk.org/da

Det er vigtigt at holde øje med sin hud og ikke mindst tjekke den for pletter. Du får god vejledning på myskincheck.dk

SKØNHEDSEKSPERTEN ANBEFALER

EFTER SOL

Den nævnte Rebiome Face Cream er perfekt også som after sun pleje til ansigtet (se nedenunder). Og hvis kroppen har, hvad mange opfatter som problemzoner, nemlig appelsinhud, så er denne Anti-Cellulite Gel et bud på forbedring med bl.a. koffein, som er en af de ingredienser, der regnes for mest effektiv. Og Herbal Joy Firming Lotion indeholder alle de barriereopbyggende ingredienser nogen hud kan ønske – plus antioxidanter og opstramning.

New Nordic Cellufit Action Anti-Cellulite Gel, 349 kr. for 250 ml samt Herbal Joy Firming Lotion, 229 kr. for 250 ml. Fås i helsekostbutikker samt Matas og på webshops, herunder newnordic.dk

NEM AT HAVE MED

Men Avène Reflexe har ikke bare en lommevenlig emballage, den har også et af de mest bredspektrerede og effektivt beskyttende UVA/UVB-filtre, du kan få i nogen solcreme. Dertil er den uden silikone, uden parfume, vandfast, velegnet til sart hud og svier ikke i øjnene.

Eau Thermale Avène Reflexe Solaire SPF 50+, 109,50 kr. for 30 ml. Fås på apoteker, hos Matas samt på webshops.

DEN PERFEKTE BASE

‘Det vildeste mix af kraftfulde ingredienser’ siger Rebiome selv, og ved nærlæsning af ingredienslisten er man tilbøjelig til at give dem ret. Serien vandt da også Danish Beauty Award sidste år. Face Cream indeholder et kompleks, der styrker hudens ‘gode bakterier’ = dens mikrobiom, samt en lang række antioxidanter, retinol, algeekstrakt og peptider, der skubber til cellefornyelse. Face Cream fedter ikke og vil være perfekt under solcremen.

Rebiome ReEnforce Face Cream, 695 kr. for 50 ml. Forhandles på klinikker samt rebiome.net, hvor man får fuld ingrediensliste og forklaring på mikrobiomets betydning.

VELEGNET TIL SPORTSUDØVERE

Perfekt til dig med fedtet hud med sin ‘dry touch’ lette konsistens og matterende effekt. Vand- og svedresistent, uden parfume, svier ikke i øjnene. Og nok så vigtigt, så yder den effektiv beskyttelse over for UVB og de ultralange UVA-stråler.

La Roche-Posay Anthelios UVmune 400 SPF 50+ Oil Control Gel-Cream, 171 kr. for 50 ml. Fås på apoteker, Matas og webshops.

EN GOD RENSEREGEL

Dig, der bruger solcreme, skal måske skifte renserutine både til ansigt og krop. For lige så vigtigt det er at få UV-filtrene på, lige så vigtigt er det at få dem helt af, og fedt opløser de fedtbundne filtre mest effektivt. Exomega vaskeolie til kroppen dæmper rødme og kløe og kan bruges til børn.

A-Derma Exomega Shower Oil, 93 kr. for 200 ml (fås i flere størrelser). Fås på apoteker og i Matas samt på webshops.

BESKYTTELSE MED FARVEBONUS

Denne vandresistente solspray har lidt indbygget farvefremmende betakaroten. Der er også skruet optimalt op for beskyttelse over for UVB-stråler samt de lange UVA-stråler. Kan anvendes i ansigt og på krop, men vær opmærksom på, at det er svært med et sprayprodukt at vurdere, om man bruger den nødvendige mængde i forhold til angivne beskyttelse. Her er det ekstra vigtigt at fordele af flere gange - også for at undgå helligdage.

Vichy Capital Soleil SPF 30 Solar Protective Water Tan Illuminating Beta-Carotene, 209 kr. for 200 ml. Fås på apoteker, hos Matas og på webshops.

Kryds’en

Den svære

Vind

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om den ikoniske ansigtsrens Miracle Cleanser fra Aurelia London, til en værdi af 415 kr. En luksuriøst cremet og nærende og aromatisk ansigtsrens med probiotika og peptideteknologi samt en opløftende duft af Kamille, Eucalyptus, Rosmarin og Bergamotte.

Sudoku

Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 04 2023”

Deltag senest: 3. juli 2023

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

HVAD HAR TINNITUS AT GØRE MED HØRETAB?

Tinnitus og høretab er ofte til stede samtidig. Det anslås, at 90 procent af dem, der lider af tinnitus, også oplever en vis grad af høretab. Nogle mennesker med tinnitus tror, at de hører dårligt på grund af deres tinnitus. Men i virkeligheden er deres dårlige hørelse forårsaget af et høretab.

Der er flere muligheder for at behandle tinnitus. Høreapparater kan være en af dem. Oticon høreapparater kan hjælpe dig med at få kontrol over din tinnitus, ved at afspille en bred vifte af lindrende lyde som f.eks. hvid støj og naturlyde.

Læs mere på www.oticon.dk eller ring på tlf.: 44 45 25 21.

STOR EFTERSPØRGSEL FJERNER TILSKUD TIL VÆGTTABSMEDICIN

Fra 1. januar 2024 kan man ikke længere få tilskud til vægttabsmedicinen, Wegovy.

– Vi har registreret en stigende efterspørgsel på at få tilskud til vægttabsmedicin. Hvis det fortsætter i samme omfang, kan vi se frem til, at vores udgifter til medicin stiger markant. Det kan betyde, at vi skal reducere eller helt fjerne tilskuddet, har Allan Luplau, direktør for Sygeforsikringen danmark, tidligere udtalt til DR.

De seneste tal, DR har fået oplyst, viser, at 16.593 borgere i januar indløste en recept på medikamentet.

Årligt koster det mellem 17.000 og 31.000 kroner at bruge Wegovy. Alt efter, hvilken gruppe man tilhører i Sygeforsikringen danmark, kan man få 25-50 procent i tilskud.

Det kræver en recept fra lægen at få medicinen, der skal hjælpe svært overvægtige med at tabe sig.

Styrk din mundhygiejne

Med Tandex Prevent Gel kan du optimere din mundhygieje – og produktet er en rigtig god kombination til din mellemrumsbørste.

Brug gelen i kortere perioder, max. tre uger, for at styrke emaljen og opnå en antibakteriel effekt.

Tandex Prevent Gel, som er en mundgel til forebyggelse og pleje af tænder og mund, har Forbrugerrådet TÆNK kemi’s (Kemiluppen) Grønne Kolbe. Og så er den produceret i Danmark.

FØRSTEHJÆLP TIL HVEPSE ­ STIK

Hver sommer rammer hvepsesæsonen Danmark. I juni-juli begynder hvepsene at være mere og mere nærgående. Når vi sidder i haven med familien, er på tur til stranden eller i skoven, er de der. De små hvepse kan stikke både børn og voksne, giver både smerte og hævelse i flere dage.

Et dansk firma har opfundet et plaster indeholdende en sukkermembran. Sukkeret i plastret trækker giften ud af stikstedet og nedsætter herved både smerte og hævelse. Plastret har faktisk været på markedet i 14 år og kan købes på både Apoteket og en lang række dagligvarebutikker. Husk altid at have Bee-Patch med, når du og familien tager på sommerferie.

Forhandles på Apoteket og i en lang række dagligvarebutikker. Mere info på www.bee-patch.com eller på tlf.: 21659416.

Nem at bruge, behagelig smag af pebermynte, uden slibemidler og alkohol. Indeholder fluor og klorhexidin.

Mere info: www.tandex.dk

Forhandles på webapoteker.

Hjernesmart

Forstår dit barn sin verden i et større perspektiv?

Indrømmet! Da min datter kom hjem og fortalte, at en lærer havde hævet stemmen og banket hårdt på en toiletdør, fik hun en lidt anden respons, end hun havde håbet på. – Vi var kun derude i fem minutter, men han sagde, vi havde været der i 10!, udbrød den 12­årige forurettet.

I sådan en situation synes jeg, at det er vigtigt, at vi ikke taler vores børn efter munden. Giver dem ret. Og læreren uret. Som voksne – med færdigmodnede pandelapper i hjernen – har vi mulighed for at bibringe dem et større perspektiv; en mere nuanceret forståelse af, hvad der nok er på spil i en sådan situation. Jeg anerkendte, at hun havde følt sig uretfærdigt behandlet, men sagde så i øvrigt variationer af dette over de næste minutters samtale:

– Han har nok i baghovedet, at I skal af sted på tur og nå at møde den anden klasse til tiden og nå at komme hjem igen til frikvarteret. I sådan en situation kan man godt blive lidt følsom og komme til at lyde spids.

– Når en lærer reagerer sådan, så er det, fordi han er presset. Han har 25 elever, han skal have af sted. Der har han brug for klassens hjælp.

– Dine lærere har et arbejdsmiljø – og det skal vi understøtte.

– Lederskab er ikke bare noget, man tager – det er noget, man bliver givet.

– Han elsker sit fag og har lyst til at undervise jer. Han har næppe lyst til at være sur eller spids. Men han kan nok godt føle, at det er det, der skal til.

– Når mennesker oplever tidspres, går deres empati­evne ned. Der har vi brug for hjælp af andre. At vi ikke skal trække hele læsset selv, men får hjælp af fællesskabet.

– Sådan kan jeg også godt have det, når vi skal af sted til noget. Så er det som om, at min hjerne koger sammen af alle de trin, jeg skal huske og koordinere.

Det er en fin balance, der kræver, at du mærker efter, hvornår dit barn reelt er oprevet eller ked af noget og behøver trøst nu og her. Og hvornår du snarere er ved at blive præsenteret for en genfortælling af noget, en lærer har gjort eller sagt, som gruppen ikke forstod eller var enige i (her: pigegruppen, låst inde på toilettet).

Vær opmærksom på amygdala – hjernens alarmklokke – for barnet kan få lyst til at bakke ud, fortryde at det delte fortællingen med dig, eller blive ked af at føle sig misforstået. Det er risikoen, vi løber, når vi tilbyder et større perspektiv som forældre (eller bedsteforældre).

Så meget desto større grund er der til, at der er sat godt ind på den følelsesmæssige bankkonto i hverdagen: At barnet tit og ofte føler sig set, støttet og forstået.

Et opbyggeligt, hjernesmart fokus i opdragelse anerkender, at barnet ikke har alle svar eller forståelser, men at det stille og roligt og skridt for skridt skal bygges op til at kunne være i livet på en god og hensigtsmæssig måde. Vi skal hjælpe vores børn med at navigere i en verden, hvor der ikke altid er medvind. Hvor man nogle gange føler sig uretfærdigt behandlet af en lærer eller andre. Hvor man kan berolige sig selv ved at se flere nuancer, end dem,

Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.

Læs mere: www.hjernesmart.dk

der ligger lige for. Hvor vi kan lære at “flippe” vores perspektiv; at se den større sammenhæng.

At kunne begå sig socialt –herunder at kunne aflæse, hvilke ”tangenter” man med fordel kan spille på, hvornår og hvor – er en central del af livsmestring. Vores børn fortjener at lære det. Og vores børns lærere og pædagoger har brug for, at vi forældre hjælper børnenes forståelse på vej. Mental helse indbefatter også at kunne forstå sin verden i et større perspektiv..

ANETTE PREHN

Vores børns lærere og pædagoger har brug for, at vi forældre hjælper børnenes forståelse på vej.

INTERNATIONAL SKLERODERMI DAG

Kom og vær med til International Sklerodermi Dag

Har du sklerodermi? Eller kender du nogen, der har?

Deltag i en dag med spændende foredrag, god mad og tid til at snakke med andre, der også har sklerodermi.

Tid og sted:

3. juni kl. 9.30

Stenstruplund Kursuscenter, 5771 Stenstrup

eller online via Zoom

Tilmelding er nødvendig. Se mere på www.sklerodermi.dk

Hvad er sklerodermi?

Ordet sklerodermi kommer fra to græske ord: ”skleros” betyder hård og ”dermos” hud. Det er en sjælden bindevævsssygdom, hvor kroppen producerer for meget bindevæv (især kollagen), der ophobes (fibrose) i huden og gør den fortykket, hård, stram og læderagtig.

Der er to hovedformer for sklerodermi: Lokaliseret sklerodermi, som kun angriber huden og systemisk sklerodermi, hvor der er risiko for involvering af de indre organer.

Den starter ofte i huden og blodkar på hænderne. Systemisk betyder at sygdommen kan ramme det meste af kroppen hvor der dannes kollagen herunder organer og blodkar. Andre hyppige symptomer er raynaud (hvide fingre), træthed (fatigue) eller muskel- og ledsmerter.

Sklerodermiforeningen er for dig der har Sklerodermi, samt dine pårørende. Her kan du møde andre med Sklerodermi og få en forståelse for din sygdom. I starten af din diagnose vil du formentlig opleve, at det er svært at fortælle andre om sygdommen, og det det måske kun er hos din speciallæge, at du kan føle dig tryg.

Hos os kan du stille alle de spørgsmål der er svære at stille. Specifikke lægefaglige spørgsmål lader vi lægerne om men vi prøver at hjælpe hinanden på forskellig vis med at finde svar. Du kan for eksempel finde en netværksgruppe i nogenlunde afstand fra dit hjem. Hvis du foretrækker at mødes virtuelt kan du det i foreningens spørgetimer eller i de forskellige grupper der er på Facebook.

Du kan finde os på www.sklerodermi.dk samt på vores side Sklerodermiforeningen på Facebook. Endelig er der en dialoggruppe der hedder Sklerodermi og Raynaud. Også via Facebook.

Foreningen arbejder for patienter med sygdommen Sklerodermi. Vi formidler kontakt mellem medlemmerne. Vi informerer om Sklerodermi, og er talerør overfor myndigheder og institutioner og vi støtter forskningsprojekter om sygdommen og formidling af resultater for sådanne projekter.

Hjælp os med at hjælpe andre og bliv medlem af patientforeningen.

Kontakt os via www.sklerodermi.dk

Urtemagi

Den nye bog, Vildt Sundt, hylder de mange magiske, interessante og spiselige planter, der findes, og inviterer dig til at opleve, hvad et drys af urternes magi kan gøre for en ret og ikke mindst dit velbefindende.

Forfatteren Michelle Faust Lang Berthels har en meget stor og varm begejstring for planter, urter og krydderier og mener, at det aldrig er for sent at gå på opdagelse i naturens eget skatkammer. Derfor har hun skrevet “Vildt sundt,” der kombinerer urtehåndbog og kogebog.

Her får du tre udvalgte opskrifter:

FAKTA

Om bogen:

Titel: Vildt Sundt

Forfatter: Michelle Faust Lang Berthels

Sideomfang: 262

Vejl. pris: 299,95 kr.

Forlag: Turbine

Udgivelse: 24. marts.

AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO RIKKE WESTESEN

GRØNNE SHAKSHUKA ­ CREPES

Lange, dovne morgener er noget af det bedste. Kombinationen af god tid, morgenhår og lækre crepes er svær at slå. God morgen. God weekend.

Ca. 4 pandekager

DET SKAL DU BRUGE

PANDEKAGER

• 2 dl groft rismel

• 2 æg

• 2 dl mandelmælk

• ½ tsk. friskkværnet himalayasalt

• kokosolie, til stegning og på bagepapir.

FYLD

• 100 g gedefeta

• 4 håndfulde frisk spinat, grofthakket

• 2 spsk. plantebaseret eller saltet kærnet smør, delt i 4 tynde skiver

• 4 æg

• 2 små løg, skåret i halve ringe

• 2 fed hvidløg, finthakket

• 6 radiser, i skiver

• ½ squash, revet

• 70 g grønne ærter

• gurkemeje, efter smag og behag

• friskkværnet himalayasalt og peber.

TOPPING

• ½ -1 dl frisk dild, grofthakket

• 1 citron, saft

• kokosbacon (se nedenunder)

• olivenolie.

KOKOSBACON

SÅDAN GØR DU

Bland rismel, mandelmælk, æg og himalayasalt i en skål, blender eller røremaskine. Lad dejen hvile i ca. 10 min. Varm kokosolie op på en pande, og når olien er smeltet, kan den første pandekage laves. Fordel dejen godt, så pandekagen bliver tynd. Steg pandekagen på begge sider ved medium varme, indtil den er gylden og gennembagt, men stadig er lidt blød. Forsæt på samme måde, indtil de fire pandekager er lavet.

Forvarm ovnen til 175 grader. Varm en pande op, og steg løg, hvidløg og squash, til blandingen bliver gylden. Krydr med gurkemeje, himalayasalt og peber. Tag panden af blusset.

Læg et stykke bagepapir på en bageplade, og smør med en smule kokosolie. Læg pandekagerne på bagepapiret, og fordel

smuldret ost, spinat, radiser og løg- og squashblandingen jævnt ud på hver pandekage. Læg en skive smør ovenpå, og drys med himalayasalt og peber. Tilføj ærter, og knæk et æg ud i midten af hver af de fire pandekager. Fold kanterne ind mod midten for at holde på fyldet og for at danne en firkant. Brug evt. tandstikker eller kødnåle til at holde på kanterne. Sæt bagepladen i ovnen, og bag pandekagelommerne i 10-12 min., eller indtil æggene er færdigbagte.

Tag pandekagerne ud af ovnen, og top med dild, olivenolie, kokosbacon, saften fra en citron, friskkværnet himalayasalt og peber.

Sprød, røget, saltet og umami. Glæd dig til at smage “livets krydderi” i en ny, lækker og lettere fortolkning lavet på fede kokosflager, røget paprika og masser af kærlighed.

Til

ca. 1 glas

DET SKAL DU BRUGE

• 5 dl kokosflager

• 1 spsk. valnøddeolie

• 2 spsk. tamari

• 1 tsk. stødt røget paprika

• 1 spsk. ahornsirup

• 1 tsk. flydende røg

• 1 nip friskkværnet himalayasalt

• ½ tsk. friskkværnet sort peber

SÅDAN GØR DU Forvarm ovnen til 160 grader, og læg et stykke bagepapir på en bageplade. Bland alle ingredienser i en skål, og vend kokosflagerne godt i væden og krydderierne.

Bred massen ud på bagepladen i et jævnt lag, og bag i ca. 5-7 min. Vend godt rundt i blandingen, og bag herefter i yderligere 5-7 min., eller indtil kokosflagerne er

brune og bagte. Hold godt øje med dem i anden bagerunde, da de hurtigt kan blive sorte og svedne, hvis de får for lang tid.

Tag bagepladen ud, lad kokosflagerne køle af, og mærk, hvordan de nu bliver endnu mere sprøde. Opbevar dem i et lufttæt glas i op til en måned. Brug dem som topping på salater, sandwich, supper eller noget helt fjerde.

REGNBUETÆRTE

For enden af regnbuen venter denne farvestrålende og fristende tærte fyldt med blød urtemascarpone og saftige grøntsager. Et måltid, der vil nære dit indre og sende dit humørbarometer i vejret.

TIL 2-4 PERSONER

DET SKAL DU BRUGE

TÆRTEBUND

• 125 g glutenfri havregryn

• 125 g fuldkornsrismel

• 1 dl sesamfrø

• 2 æg

• 1 tsk. friskkværnet himalayasalt

• ½ dl olivenolie

• ½-1 dl vand

GRØNTSAGSFYLD

• 1 squash, i brede strimler

• 1 sød kartoffel, i brede strimler

• 1 aubergine, i brede strimler

MASCARPONECREME

• 250 g plantebaseret eller almindelig mascarpone

• 1 portion gremolata-inspireret urteolie (se til højre)

ANDET

• Plantebaseret eller kærnet smør.

SÅDAN GØR DU

Blend havregrynene til fint mel i en foodprocessor. Tilsæt herefter de øvrige ingredienser til tærtebunden på nær vand, og blend til en smuldret dej. Lidt efter lidt tilsættes vand, indtil dejen bliver blød og smidig. Rul dejen jævnt ud. Læg forsigtigt tærtedejen over i en smurt tærteform, og prik huller i den med en gaffel. Forbag bunden i ca. 10 min. ved 200 grader.

Skær grøntsagerne i ca. ½ cm tykke strimler, og placér dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem sammen med tærtebunden, indtil de er næsten møre, men stadig med et let bid. Blend imens ingredienserne til den gremolata-inspirerede olie, og smag til efter lyst. Vend krydderolien med mascarpone, og rør godt rundt.

Når tærtebunden er forbagt, smøres mascarponecremen på bunden i et jævnt lag. Dekorér herefter med grøntsagsstrimlerne, og dan en rose eller regnbue. Efterbag tærten i ca. 20-30 min., eller indtil grøntsagerne er gennembagte.

GREMOLATAINSPIRERET URTEOLIE

Det er svært ikke at lade tankerne vandre sydpå til støvlelandet og dets charmerende historie og smagfulde køkken med denne grove gremolata-inspirerede urteolie. Sødmen fra honningen spiller elegant op til den bitre persille og det stærke hvidløg. Et friskt pust, der kan live selv den mest kedelige kreation op.

TIL 1 STOR PORTION

DET SKAL DU BRUGE

• 2 dl frisk persille

• 1-2 fed hvidløg

• 1 tsk. citronskal, revet

• 1 spsk. citronsaft, friskpresset

• 1 tsk. honning

• ½ dl olivenolie

• friskkværnet himalayasalt og peber

SÅDAN GØR DU Hak alle ingredienserne groft i en minihakker, og smag til med hvidløg, citron, himalayasalt og peber undervejs. Gremolataen må gerne være en smule grov og med et let bid. Kom den grove urteolie på et skoldet lufttæt glas, og opbevar på køl.

MANDELCOOKIES MED CASHEW ­ ROSEN ­ CREME

Nogle dage kan være grå, kedelige og lange. Men du kan selv bestemme, om du vil vende dagen og gøre den fuld af forkælelse og hjemmebag. Tag forklædet på, bevæg dig ud i køkkenet, og tryl stemning og hygge frem med duften fra disse chewy cookies.

18-20

COOKIES

DET SKAL DU BRUGE COOKIES

• 5 dl mandelmel

• 5 dl glutenfri havremel

• 1 dl kokossukker

• 1½ dl kokosolie, smeltet

• 2 tsk. vaniljepulver eller 6 tsk. vaniljeekstrakt

• 2 tsk. bagepulver

• 2 tsk. friskkværnet himalayasalt

• 2 æg

• 2 dl pistacienødder, finthakket

CASHEW­ROSEN­CREME

• 3 dl cashewnødder, udblødte

• ½ dl mandel- eller cashewmælk

• ½ dl kokosolie, smeltet

• 2 spsk. dadelsirup eller agavesirup

• 3 tsk. vaniljeekstrakt

• ¼-½ spsk. rosenvand

• 1-2 tsk. pink pitayapulver

TOPPING:

• Rosenblade

SÅDAN GØR DU

Forvarm ovnen til 175 grader. Blend alle ingredienser til cookierne i en foodprocessor. Dejen må gerne være fugtig og klistret. Del dejen i 18-20 kugler, der er 4-5 cm i diameter. Rul de hakkede pistacienødder ind i dejen. Form derefter kuglerne til cookies, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lav en lille fordybning i midten af hver cookie til cashewrosen-cremen, og klem eventuelle revner i kanten af cookien sammen, hvis de opstår. Bag cookierne i ca. 20 min., og hold gerne øje med dem undervejs, så de ikke bliver overbagt.

Mens cookierne er i ovnen, laves cashew-rosen-cremen. Blend alle ingredienserne til cremen i en blender eller foodprocessor, indtil massen er glat og jævn. Justér eventuelt smagen til undervejs, hvis du ønsker, at cremen skal smage mere af rosenvand eller være sødere.

Når cookierne er bagt, overføres de til en rist, hvor de skal køle af. Herefter toppes hver cookie med et scoop cashew-rosen-creme og pyntes med tørrede rosenblade.

Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder i op til en uge.

TUSINDVIS AF KVINDERS LIV PLAGES AF

folkesygdom

500.000 danskere har inkontinens. Lidelsen, der er langt hyppigst hos kvinder, er skamfuld og får mange til at isolere sig og undlade at søge professionel hjælp. Men kontakt til en læge kan føre til en operation, der effektivt stopper problemet.

Angsten for at tisse i bukserne er dagligt et kæmpe problem for mange kvinder. Det er pinligt at bruge ble eller indlæg, og frygten for at lugte af tis kan føre til, at man holder sig fra andre og får nedsat livskvalitet.

Inkontinens – at man ikke kan holde p det eller afføringen – er et problem for omkring 500.000 danskere. Mange lider i stilhed med ”den skjulte folkesygdom”. Langt de fleste inkontinente, cirka 75 procent, er kvin der. Godt halvdelen er over 75 år, mens hver sjette kvinde i alderen 40 til 60 ugentligt rammes af urininkontinens.

Problemet følger ofte efter fødsler, men viser sig senere, når bækkenbundsmuskler og bindevæv, som støtter blæren, bliver slapt. Det gør det svært at styre blæren ved moti on, løft og andre pludselige bevægelser – selv blot et nys, et host eller et godt grin sammen med veninderne. Den form for ”utæthed” kaldes stress­ eller anstrengelsesinkontinens.

Nogle prøver at forebygge problemet med kni beøvelser, brug af indlæg andre tiltag s

farvel til den vanddrivende kaffe. Og så er der dem, som får en operation mod inkontinens og holder tæt.

96 procent er tilfredse

Mest brugt er den såkaldte slyngeoperation, som Pia Mühlendorph fik foretaget i 2019. Indtil da havde hendes liv i 10 år været styret af at se efter toiletter, og om hun havde bind såvel som ekstra trusser og tøj nok.

– Det er det bedste, jeg har gjort. Efter operationen kunne jeg mærke, hvor megen stress jeg havde levet med, siger hun til Ritzaus Bureau.

I 2021 blev 597 kvinder slyngeopereret, som foregår efter en lokalbedøvelse. Med stor tilfredshed. 96 procent af de opererede kvinder fik færre problemer med lidelsen, ifølge tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Ulla Darling Hansen, speciallæge i gynækologi på Odense Universitetshospital og indtil 2021 projektleder for Dansk Urogynækologisk Database i RKKP, glæder sig over den ”tårnhøje tilfredshed” med slyngeoperationen. Hun følger stadig RKKP tæt og håber, at flere får kendskab til tilbuddet om en operation mod inkontinens.

– Desværre tror jeg, at en stor gruppe kvinder ikke kender til RKKP’s gode behandlingsmuligheder. Inkontinens er tabubelagt og kompleks, og kvinderne får måske ikke klarlagt, om de lider af den form for inkontinens, som RKKP har succes med at behandle, siger Ulla Darling Hansen.

Færre operationer

Trods den store tilfredshed med slyngeoperationer falder de i antal. I 2015 blev 974 kvinder opereret mod 657 i 2019. Året efter var tallet 640, og i 2021 blev 597 som nævnt slyngeopereret. Som årsag til tilbagegangen nævnes coronalukningerne, sygeplejestrejken i 2021 og mangel på sygeplejersker i regionerne i RKKP’s seneste årsrapport fra 2021. Det store dyk fra 2015 til 2019 ærgrer og undrer stadig Ulla Darling Hansen.

– Hvad skyldes det? Det er et godt spørgsmål, som vi ikke kender svaret på, for man taler jo ikke med de kvinder, som ikke kommer til RKKP, pointerer Ulla Darling Hansen.

Samtidig med de færre slyngeoperationer er der sket en fordobling i antallet af såkaldt bulking. I 2018 blev der udført 110 bulkingindgreb mod inkontinens, året efter var tallet 219.

Ved slyngeoperation lægges en slynge af kunstigt bindevæv ind under urinrøret, som får et lille knæk. Ved bulking indsprøjtes et vandbaseret fyldstof under slimhinden i den øverste af urinrøret for at tætne det.

Lavere succesrate

Bulking er et mindre indgreb end en slyngeoperation, men kun 36 procent holder tæt efter indgrebet. Ulla Darling Hansen har få gange været ude for, at en patient har fravalgt en slyngeoperation trods hendes lægelige anbefaling af den.

– Det handler i sidste ende om, hvilke forventninger patienten har om at holde tæt. Hvis du for eksempel spiller golf

Hver 10. dansker rammes af inkontinens

Inkontinens er forbundet med tabuer og forkerte oplysninger og kaldes også ”Den stille folkesygdom”. Mange har forringet livskvalitet pga. ubehandlet inkontinens og har problemet i årevis, inden de opsøger egen læge.

Hvad kan du selv gøre?

• Før du går i gang med lægelig behandling, kan du:

• Tabe dig, hvis du er overvægtig

• Ryge mindre, hvis du ryger

• Drikke mindre. 1,5 liter væske i døgnet er nok

• Gå regelmæssigt på toilettet (hver tredje time,) og inden du går hjemmefra

• Træne knibeøvelser.

Rækker de råd ikke, bør du opsøge din læge.

KILDE: KONTINENS.ORG

og kan leve med, at der kommer en sjat, når du svinger golfkøllen, men ellers holder tæt, når du går på banen, er bulkingindgrebet fint, siger Ulla Darling Hansen.

Desværre tror jeg, at en stor gruppe kvinder ikke kender til RKKP’s gode behandlingsmuligheder.

4 veje til at stoppe

mænds utæthed

Omkring hver fjerde af de 500.000 danskere, som tisser ufrivilligt, er mænd. De kan behandles med fire operationstyper.

FAKTA

120.000 voksne har afføringsproblemer

Hver 10. dansker mellem 5 år og 90+ rammes af urin- og/eller afføringsinkontinens.

150.000 mænd har urininkontinens.

200.000 kvinder har urininkontinens.

120.000 voksne har afføringsproblemer.

50.000 børn og unge har fem år og opefter daglig og natlig urinsamt afføringsinkontinens.

KILDE: KONTINENS.ORG

Inkontinens

Inkontinens hos mænd stiger med alderen og er mest udbredt blandt de over 50­årige. Hyppigst er akut inkontinens med en pludselig tissetrang, mens stressinkontinens – der sker ved host, hop, nys og løft – er sjælden. Overløbsinkontinens, som opstår ved et øget tryk på blæren, ses mest hos mænd med forstørret prostata. Operativt behandles mænds inkontinens i dag med fire indgreb.

Bulking

Et præparat sprøjtes ind under urinrørets slimhinde for at forbedre lukkemusklens evne til lukke sig. Det svarer til at tætne en pakning. Indgrebet er stort set uden komplikationer, men da behandlingen til mænd har vist skuffende resultater med kort holdbarhed, bruges den næsten ikke mere.

Implenterbare balloner

To silikoneballoner indsættes på hver sin side af urinrøret lige oven over lukke­

FAKTA

Tegn på inkontinens

Søg læge, hvis du har et eller flere af disse symptomer:

• Du kan ikke rigtig komme af med vandet. Du smådrypper hele tiden

• Du kan ikke holde dig

• Du er oppe flere gange hver nat for at tisse

KILDE: KONTINENS.ORG

musklen under blæren, ved hjælp af en trocar – et spidst metalrør. De indsatte balloner fyldes med op til 8 ml væske. Hos de første 114 patienter med indopererede ProAct®­balloner fik 60­80 procent et ret godt resultat. Halvdelen brugte ingen eller én ble dagligt, mens den anden halvdel fik det bedre trods en fortsat daglig inkontinens.

AF

FAKTA

Dobbelt inkontinens

Både mænd og kvinder kan lide af dobbelt inkontinens –problemer med at holde på urin og afføring. Begge lidelser er stærkt tabubelagte, men interviews med kvinder i behandling i for urininkontinens har vist, at hver femte kvinde også har en grad af afføringskontinens.

Hyppigst er prutter, fulgt af tynd afføring, mens fast afføring er sjældnest. 5-10 procent af mænd og kvinder fra alderen 60-70 år og opefter har svært ved at holde på afføringen. Yngre kvinder døjer oftere med problemet end yngre mænd, som regel pga. skader på endetarmen ved fødsler eller operationer.

Bækkenbundstræning kan mindske eller fjerne afføringsinkontinens. Hjælper træningen ikke, kan man sy ringmusklen sammen eller sprøjte fyldstof (væske) i den, så den slutter tættere.

KILDE: KONTINENS.ORG

Slynger til mænd Ved en slyngeoperation

anbringes en pude under den bagerste del af urinrøret i en slynge, så puden bremser utætheden ved at trykke på og løfte urinrøret. Omkring 70­80 procent bliver så tætte, at de kun behøver én eller ingen ble daglig. 10 procent bliver bedre, og 10 procent har ingen effekt af slyngen.

Den kunstige lukkemuskel

Den kunstige lukkemuskel består af en oppustelig silikonemanchet (ligesom en blodtryksmanchet), der lægges omkring urinrøret bagtil neden for bækkenbunden. Manchetten er forbundet med pumpe, der lægges i pungen, og en ballon med 20 ml væske. Når manchetten er fyldt,

LIVET ER SMUKT. NYD DET.

lukker den for urinrøret. Ved at pumpe nogle gange forsvinder væsken fra manchetten, så man kan tisse, hvorpå manchetten fyldes igen. Med en kunstig lukkemuskel har 75­85 procent kun brug for en eller ingen ble dagligt.

Der kan opstå mekaniske fejl i den kunstige lukkemuskel. Og som i andre implantater kan den give infektioner eller blive nedbrudt. Det sker hos 5­15 procent af patienterne, der derfor får dem fjernet.

KILDE: CANCER.DK – KIRURGISK BEHANDLING AF URININKONTINENS HOS MÆND.

NY APP TIL VENNER TIL UNGE I SORG

Det kan være svært for vennerne at håndtere det, når et ungt menneske mister. Derfor har foreningen, Dig Mig & Sorgen, netop lanceret en app til unge mellem 14 og 25 år. Appen er gratis, og foreningen bag ønsker at gøre det nemmere for venner og omgangskreds at stå ved siden af en ven i sorg og aftabuisere samtalen om døden og sorgen.

Appen er en gratis læringsplatform, der kan downloades til den mobiltelefon, som stort set alle unge mennesker holder i deres hånd i timevis hver eneste dag. Her formidles nogle helt konkrete værktøjer, der kan hjælpe med at forstå tab og sorg og gøre det lidt nemmere for vennerne og omgangskredsen at stå ved siden af en ven i sorg, og lidt nemmere at spørge ind til sygdommen, tabet, sorgen og vennens tanker.

Mere info: www.digmigogsorgen.dk  og henvendelse på kontakt@digmigogsorgen.dk

Husk sol-beskyttelse af din hud

Forår og sommer betyder, at din hud er ekstra udsat for solskader, der kan give hudkræft. Derfor er det vigtigt dagligt at huske at beskytte huden. Det kunne f.eks. være med Heliocare, et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi. Alle produkter fra Heliocare beskytter huden mod skadelig UVA- og UVB-stråling. De modvirker desuden solskader og hudens aldring samt minimerer overfølsomhed over for solen takket være bredspektrede solfiltre, antioxidanter som grøn te og C- og E-vitamin og endelig den patenterede Fernblock®-teknologi. Du kan vælge mærkets favoritprodukt, Heliocare 360° Gel Oil-Free SPF 50 – en let, oliefri gel med ”tør” finish til kombineret hud, til hud med tendens til at blive fedtet eller blank samt til acne. Eller nyheden Heliocare 360° A-R Emulsion SPF 50, som er en let fluid, specifikt udformet til sensitiv hud, atopisk hud og hud med tendens til rødme.

Mere info: www.hbsnordic.dk, tlf.: 33 91 91 48.

NY FORSKNING:

SAMMENSÆTNINGEN AF TARMBAKTERIER OG UDVIKLING AF ANOREXI HÆNGER SAMMEN

Årsagen til anorexi skyldes et komplekst samspil mellem mange såkaldte sårbarhedsgener i arvemassen og en række forhold i miljøet. Men det skyldes også en svær ubalance i tarmens sammensætning og funktion af milliarder af bakterier og virus, som direkte bidrager til anoreksi.

Det viser et nyt studie fra et internationalt forskerhold med dansk ledelse. Studiet er baseret på 77 danske piger og unge kvinder med anoreksi og 70 raske af samme køn, og det antyder, at massive forandringer i tarmens indhold af mikrober og blodets indhold af bakterielle stoffer direkte er involveret i udvikling og fastholdelse af anoreksi.

Nu venter en række kliniske studier over de næste mange år, før den nye opdagelse kan blive fast element i den gængse behandling af anorexi.

KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET - LÆS VIDERE HER: HTTPS://SUND.KU.DK/ NYHEDER/2023/04/TARMENS-OEKOSYSTEMHOS-ANOREKTIKERE-BIDRAGER-DIREKTE-TILSYGDOMMEN/

FORSKERE HAR MÅSKE FUNDET ET MODSVAR TIL RESISTENTE BAKTERIER

Stafylokokinfektioner er et stort problem særligt for patienter med nedsat immunforsvar. Nu har et nyt stof vist sig at være effektivt i behandlingen, og det kan også være godt nyt for den globale udfordring med antibiotikaresistens.

Flere og flere stafylokokker bliver resistente over for antibiotika som penicillin, og det kan give store problemer, når lægerne skal komme en infektion til livs. Derfor har hele verden sat kampen ind mod antibiotikaresistensen ved stafylokokker, og et nyt studie blandt personer med lymfekræft i huden viser nu positive resultater. Et nyt stof kaldet endolysin viser sig nemlig måske at slå både resistente og ikke-resistente bakterier ned – helt uden antibiotika.

NYHEDER/2023/03/RESISTENTE-BAKTERIER-ER-ET-GLOBALT-PROBLEM/

Styrer din tarm dit liv?

Brug af tarmirrigation har vist, at regelmæssig tarmirrigation kan være en effektiv måde at forebygge afføringsinkontinens og forstoppelse på.

Lider du af tarmproblemer, såsom afføringsinkontinens eller forstoppelse?

Måske bruger du meget tid på at gå på toilettet eller tænke på at gå på toilettet? Mange mennesker lider af dette problem, og for nogle kan det afhjælpe problemet at skylle den nederste del af endetarmen med vand. Det kaldes tarmirrigation.

Den nye Qufora® IrriSedo MiniGo er en brugervenlig tarmirrigationsløsning, der bruger en lille mængde vand til at hjælpe med at tømme endetarmen.

Det betyder, at du kan have tillid til, at du har kontrol over din tarm, så du kan leve dit liv uden bekymringer på den front.

Tal med dit sundhedspersonale om tarmirrigation, og om Qufora IrriSedo MiniGo kan være en løsning for dig.

Tlf.: 86 109 109

Har du overvejet at få dosispakket din medicin?

Dosispakket medicin gør det meget nemmere at huske at tage din medicin. Og ikke nok med det, så er det faktisk også mere sikkert. Måske det kunne være noget for dig?

Lige i det, hoveddøren smækker i, så slår det dig. Nøglerne ligger på køkkenbordet, og du har nu låst dig selv ude. Øv. De fleste af os har prøvet det. For hverdagen er fyldt med alt muligt, du skal huske. Men én ting er særligt vigtigt at huske: din medicin.

Heldigvis er det nemt at huske sin medicin, hvis den bliver dosispakket på apoteket. Det vil sige, at din medicin bliver pakket i små poser, der hænger sammen i en rulle, som indeholder medicin til 14 dage. På hver pose står der dit navn og CPR­nummer, navnet på medicinen, og ikke mindst hvornår du skal tage medicinen.

Hjælp til selvhjælp

Mange tror, at dosispakket medicin kun er til ældre medborgere på plejehjem og i hjemmeplejen med et stort medicinforbrug. Det er det også. Men tilbuddet

gælder alle, som ønsker hjælp til at huske medicinen, eller som bare vil have en nemmere hverdag uden mange medicinpakker i hjemmet. Dosispakket medicin fra apoteket er også et tilbud for pårørende, som hjælper med doseringen. Her kan det være en lettelse ikke at skulle tage ansvar for, om det er korrekt doseret.

For når man selv skal hælde medicin op i dosisbokse, sker der ofte fejl. Det er ikke tilfældet med dosispakket medicin fra apoteket, der er pakket af en maskine. Pakningen bliver kontrolleret af en ekstern maskine, som indeholder en sikkerhedsprocedure med fotokontrol af posernes indhold, der sikrer, at indholdet i dosisposerne stemmer overens med lægens ordinationer. Faktisk sker der kun fejl i cirka to pr. million dosisposer.

Apoteket dosispakker din medicin til 14 dage ad gangen, og det koster et mindre gebyr. Er dosispakningen fra apoteket

FAKTA

5fordele ved dosispakket medicin

1.

Du får bedre overblik over din medicin

2.

Du undgår at tage for meget eller for lidt medicin

3.

Du glemmer ikke din medicin

4. Du får større tryghed

5.

Du slipper for at bruge din fritid på noget så kedeligt som at sortere medicin.

ordineret af din læge, er der sygesikringstilskud til dette gebyr på linje med den tilskudsberettigede medicin. Får du derudover et kommunalt helbredstillæg, vil den andel af gebyret, du selv skal betale, i mange tilfælde være gratis.

Hvis du er blevet nysgerrig på, om dosispakket medicin kunne være noget for dig eller dine pårørende, så tal med din læge eller kom ned på apoteket og hør nærmere. Og husk dine nøgler!

3 ting, du skal vide om overgangsalder

Der er ikke to kvinder, der oplever overgangsalderen på samme måde. Alligevel er der noget generel information, vi alle kan have glæde af – her præsenteret i samarbejde med mbrace.

Hormonerne i kvindekroppen er et kapitel for sig. Netop som menstruationen, med alt hvad den indebærer, ophører, ja så kommer overgangsalderen og banker på. Overgangsalderen er nemlig perioden omkring den sidste menstruation – og akkurat som menstruationen, så påvirker overgangsalderen os alle forskelligt. Her er tre ting, du bør vide om den.

Det er helt naturligt

Overgangsalder kan være noget så irriterende, men det er helt naturligt, og du kan være sikker på, at du ikke er alene om at være generet af den. Op til 85 procent kvinder oplever nemlig gener i forbindelse med overgangsalderen.

Forandringerne i kroppen skyldes kort fortalt, at æggestokkene holder op med at danne det kvindelige kønshormon østrogen.

Der er forskellige gener Generne i forbindelse med overgangsalderen er forskellige fra kvinde til kvinde; mens nogle har få eller ingen tegn på overgangsalderen, oplever andre adskillige ændringer. Nogle af de mest udbredte gener er hedeture, træthed, dårlig søvnkvalitet, humørsvingninger, tab af knoglemasse og slimhindeforandringer.

Der er (heldigvis) hjælp at hente Hvis du vågner om natten badet i sved, skal du dog ikke bare acceptere situationen. Der er nemlig en række produkter med ingredienser, der kan hjælpe dig.

mbrace har udviklet en kosttilskudsserie med produkter, der er målrettet de forskellige gener, og som du kan kombinere for at dække lige præcis dine behov. Du kan blandt andet finde kosttilskud, der bidrager til at mindske træthed og udmattelse, eller som letter hedeture og bidrager til en naturlig søvn. Du kan kun finde dem på apoteket.

Hvis du føler meget ubehag i forbindelse med overgangsalderen, skal du kontakte din læge.

OM mbrace

mbrace er en kosttilskudsserie udviklet af kvinder til kvinder. Du skal kun tage en tablet om dagen, og flere af tabletterne er såkaldte duo- og triple-layer tabletter, hvor de aktive næringsstoffer udløses i henholdsvis to eller tre trin, så kroppen får tilført næringsstofferne kontinuerligt. Du kan også kombinere flere af produkterne for at dække dine behov bedst muligt. Kosttilskuddene findes kun på apoteket.

Viden om kvinders overgangsalder er mangelfuld

Østrogen og det kvindelige hormonspejl gør kvinder svære at forske i og måle på. Det betyder, at forskning, der kunne være til gavn for halvdelen af jordens befolkning, ikke kommer op at flyve. Det vil forskere på Københavns Universitet gøre noget ved.

En helt ny måde herhjemme at skaffe forskningsmidler på, skal nu prøves for at blive klogere på kvinders overgangsalder. Maria Hybholt, adjunkt, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, er frontfigur for en crowdfunding­kampagne, der skal være med til at finansiere et forskningsprojekt om kvinders overgangsalder og skaffe ny viden og indsigt i den vigtige livsfase og på mange måder tabuiserede livsovergang for kvinder.

Årsagen til at afprøve en helt ny vej til forskningsmidler skyldes ifølge Maria Hybholt, at de store fonde sjældent finansierer forskning i almene problematikker, som f.eks gener og manglende livskvalitet hos kvinder i overgangsalderen og umiddelbart op til den kvindelige milepæl.

– Blandt mange fonde er der et fokus på at støtte udsatte grupper, f.eks. i forhold til sygdom, etnicitet og indkomst, men de kvinder Maria Hybholt forsker i, er ikke som sådan udsatte, siger hun og fortsætter:

– Det er kvinder over en bred kam, der fokuserer betydelig mere på omsorg for familien, arbejdet og kolleger, end på dem selv. Det er en super kvalitet, men det gør, at det bliver svært at få midler til at finde

ud af, hvordan de har det, især i forhold til overgangsalderen, siger hun og tilføjer:

– Der er så mange aspekter, der bør undersøges, og det er derfor, at vi har startet crowdfunding­kampagnen.

Maria Hybholt oplyser, at der indtil videre er over 900 kvinder, der har støttet kampagnen med omkring 180.000 kroner.

Maria Hybholt fortæller, at målet med kampagnen er at indsamle op mod fem millioner kroner. Det ved hun godt er meget optimistisk, men målet er fastsat efter en rationel kalkule.

Lige nu er der cirka en halv million danske kvinder, der enten er lige før, midt i eller lige efter overgangsalderen, og hvis 10

Link til crowdfundinghjemmesiden:

www.nexs.ku.dk/kisobidrag

Herfra kan man også klikke ind på lidt mere om det igangværende projekt (www.nexs.ku.dk/kiso).

procent af dem giver 100 kroner, kommer det beløb inden for rækkevidde, forklarer hun.

Faktisk har Maria Hybholt allerede fået støtte til forskningsprojektet, ’Kvinder i Sund Overgang’, som hun har startet med lektor Lasse Gliemann.

Det er blevet støttet af Sygeforsikring Danmark med fem millioner kroner, og midlerne finansierer forskning i blandt andet hjertekarkredsløbet og hjernen hos kvinder i overgangsalderen.

– Men overgangsalderen er et meget komplekst forskningsfænomen, og når man gerne vil undersøge et felt, der er så lidt viden om, når man ikke langt med fem millioner kroner, forklarer Maria Hybholt.

Visionen er på lang sigt at oprette et center for kvinder i sund overgang, der kommer meget bredere ud og henvender sig til alle kvinder i den midterste og senere fase af livet.

– Der er så meget at forske i, ikke bare fysiologi, men også sexliv, familie, hukommelse, indlæring, knogler, muskler, siger Maria Hybholt.

Et sådant center vil koste et trecifret millionbeløb, så derfor er det også nødvendigt at få de store fonde med på banen, understreger hun.

Der er så mange aspekter, der bør undersøges, og derfor, har vi startet crowdfunding-kampagnen.

MARIA HYBHOLT, ADJUNKT, INSTITUT FOR IDRÆT OG ERNÆRING, KØBENHAVNS UNIVERSITET.

Genopliv dit sexliv i overgangsalderen

Genopliv dit sexliv i

overgangsalderen

Nogle kvinder føler det akavet og tøver med at søge læge, når de oplever gener i underlivet.

Nogle kvinder føler det akavet og tøver med at søge læge, når de oplever gener i underlivet.

Næsten halvdelen af alle kvinder oplever varierende grader af vaginal atrofi med symptomer som infektion i skeden, svie, øget tissetrang, gentagne blærebetændelser, inkontinens og smerter ved samleje.1,2

Næsten halvdelen af alle kvinder oplever varierende grader af vaginal atrofi med symptomer som infektion i skeden, svie, øget tissetrang, gentagne blærebetændelser, inkontinens og smerter ved samleje.1,2

Kvinders overgangsalder indtræffer med alderen (45–58 år) eller efter fjernelse af begge æggestokke, fordi produktionen af hormonet østrogen falder.1 Alle slimhinder i kroppen bliver påvirket af østrogenmangel, men det er særligt fremtrædende i kønsorganerne.1

Kvinders overgangsalder indtræffer med alderen (45–58 år) eller efter fjernelse af begge æggestokke, fordi produktionen af hormonet østrogen falder.1 Alle slimhinder i kroppen bliver påvirket af østrogenmangel, men det er særligt fremtrædende i kønsorganerne.1

Hvad er vaginal atrofi?

Hvad er vaginal atrofi?

Østrogen sørger for god blodcirkulation i slimhinderne, så de er tykke, fugtige og dermed modstandsdygtige overfor infektioner. Når østrogenmængden falder, bliver slimhinderne tyndere og mere skrøbelige, ligesom pH-værdien ændres.1

Østrogen sørger for god blodcirkulation i slimhinderne, så de er tykke, fugtige og dermed modstandsdygtige overfor infektioner. Når østrogenmængden falder, bliver slimhinderne tyndere og mere skrøbelige, ligesom pH-værdien ændres.1

Vaginal atrofi er den medicinske betegnelse for udtynding af skedevæggen og medfølgende tørhed i skeden.1

Vaginal atrofi er den medicinske betegnelse for udtynding af skedevæggen og medfølgende tørhed i skeden.1

Tørhed i skeden kan vare ved resten af livet i modsætning til f.eks. hedeture og humørsvingninger, der forsvinder igen, når overgangsalderen er overstået.

Tørhed i skeden kan vare ved resten af livet i modsætning til f.eks. hedeture og humørsvingninger, der forsvinder igen, når overgangsalderen er overstået.

Forbered dig på samtalen med lægen ved at skrive en liste med de gener og symptomer, du oplever.

Forbered dig på samtalen med lægen ved at skrive en liste med de gener og symptomer, du oplever.

• Hvilke forandringer mærker du?

• Hvilke forandringer mærker du?

• Hvor længe har det varet?

• Hvor længe det varet?

• Hvordan påvirker symptomerne dig?

• Hvordan påvirker symptomerne dig?

• Har du symptomer i forbindelse med samleje?

• Har du symptomer i forbindelse med samleje?

• Har du forsøgt med behandling?

• Har du forsøgt med behandling?

• Har du stadig menstruation?

• Har du stadig menstruation?

• Har du fået fjernet æggestokkene?

• Har du fået fjernet æggestokkene?

• Har du fået behandling mod kræft?

• Har du fået behandling mod kræft?

• Hvilke typer medicin og kosttilskud/vitaminer tager du?

• Hvilke typer medicin og kosttilskud/vitaminer tager du?

• Bruger du parfumerede sæber og skumbad?

• Bruger du parfumerede sæber og skumbad?

• Bruger du intimhygiejneprodukter?

• Bruger du intimhygiejneprodukter?

Referencer: 1. Gandhi J, Chen A, Dagur G, et al. Genitourinary syndrome of menopause: an over-view of clinical manifestations, pathophysiology, etiology, evaluation, and manage-ment. Am J Obstet Gynecol. 2016;215(6):704–711. 2. DiBonaventura M, Luo X, Mof-fatt M, Bushmakin AG, Kumar M, Bobula J. The Association Between Vulvovaginal At-rophy Symptoms and Quality of Life Among Postmenopausal Women in the United States and Western Europe. Journal of women’s health (2002). 2015;24(9):713–722. 3. Management of symptomatic vulvovaginal atrophy: 2013 position statement of The North American Menopause Society. Menopause (New York, NY). 2013;20(9):888–902; quiz 903–884.

Referencer: 1. Gandhi J, Chen A, Dagur G, et al. Genitourinary syndrome of menopause: an over-view of clinical manifestations, pathophysiology, etiology, evaluation, and manage-ment. Am J Obstet Gynecol. 2016;215(6):704–711. 2. DiBonaventura M, Luo X, Mof-fatt M, Bushmakin AG, Kumar M, Bobula J. The Association Between Vulvovaginal At-rophy Symptoms and Quality of Life Among Postmenopausal Women in the United States and Western Europe. Journal of women’s health (2002). 2015;24(9):713–722. 3. Management of symptomatic vulvovaginal atrophy: 2013 position statement of The North American Menopause Society. Menopause (New York, NY). 2013;20(9):888–902; quiz 903–884.

Tal med din læge

Tal med din læge

Med den rette vejledning og behandling gendannes slimhinden, pH-værdien normaliseres, og symptomer som kløe, svie og smerte aftager. Det betyder, at risikoen for urinvejsinfektioner aftager, og at du måske får mod på at genoptage sexlivet uden smerter.

Med den rette vejledning og behandling gendannes slimhinden, pH-værdien normaliseres, og symptomer som kløe, svie og smerte aftager. Det betyder, at risikoen for urinvejsinfektioner aftager, og at du måske får mod på at genoptage sexlivet uden smerter.

Se mere på www.godovergangsalder.dk

Se mere på www.godovergangsalder.dk

Bekymringer vedr. brugen af østrogen

Bekymringer vedr. brugen af østrogen

Generelt er bivirkningerne milde, forbigående og ofte lokale (ubehag i skeden). Når man måler på mængden af østrogen i blodet før og efter lokal behandling i skeden, ses næsten ingen forskel. Det betyder, at der optages meget beskedne mængder østrogen fra skedevæggen til blodbanen.3 Hvis du har haft blodprop, brystkræft eller underlivskræft, bør du tale med en speciallæge, før du begynder på hormonbehandling.3

Generelt er bivirkningerne milde, forbigående og ofte lokale (ubehag i skeden). Når man måler på mængden af østrogen i blodet før og efter lokal behandling i skeden, ses næsten ingen forskel. Det betyder, at der optages meget beskedne mængder østrogen fra skedevæggen til blodbanen.3 Hvis du har haft blodprop, brystkræft eller underlivskræft, bør du tale med en speciallæge, før du begynder på hormonbehandling.3

Knoglestyrkende lægemidler påvirker mundhulen

Antallet af patienter med knogleskørhed er markant stigende, ligeledes behandling med lavdosis knoglestyrkende medicin. Patienter med knogleskørhed, udfordrer ikke alene de tandfaglige på de private tandklinikker, men også hospitalernes kæbekirurgiske afdelinger.

Mange patienter med knogleskørhed modtager knoglestyrkende behandling i form af bisfosfornat eller denosumab, som led i behandling af knogleskørhed eller som forebyggende behandling, for at minimere risikoen for skeletale komplikationer.

Den medicinske behandling ved knogleskørhed kan medføre en øget risiko for nedbrydning af kæben, også kaldet osteonekrose eller ’død kæbe’. Osteonekrose opstår oftes i forbindelse med en infektion i mund, tryksår fra en protese eller en operation.

Osteonekrose kan medføre komplikationer, såsom tab af tænder, kæbedele og tyggefunktion og dermed tab af livskvalitet. Sygdommen er meget sjælden, og rammer hvert år meget få, men med mulige omfattende komplikationer, hvor patienterne efterlades oralt medtagede, idet rehabilitering er vanskelig. Har man fået osteonekrose skal man i behandling på en kæbekirurgisk afdeling på sygehuset, og langt de fleste opnår et godt behandlingsresultat, hvis det opdages i tide.

Medicinen bliver i kroppen

Man kan være i risiko for at udvikle osteonekrose lang tid efter, den medicinske behandling er afsluttet. Bisfosfornat har en halveringstid på 12 år. Det vil sige den tid, det tager kroppen at halvere koncentrationen af lægemidlet i blodet.

Risikofaktorer for udvikling af osteonekrose er afhængig af præparat, dosis og behandlingsperiode. Ligeledes påvirker lokale og generelle risikofaktorer også udviklingen af osteonekrose.

De lokale risikofaktorer:

• Orale infektionstilstande, f.eks. dårlig mundhygiejne, parodontitis, kirurgiske indgreb, tandekstraktioner, dårligt tilpasset protese med andet.

De generelle risikofaktorer:

• Rygning, diabetes og steroidbehandling.

Der forskes stadig i området, og derfor må det forventes, at fremtidig forskning kan give nærmere indblik i knoglestyrkende medicin og osteonekrose for at kunne forbedre diagnostikken og behandling, så resultaterne kan blive bedst mulige.

FAKTA

Forebyggelse af osteonekrose:

For at undgå osteonekrose anbefales det at få foretaget en grundig undersøgelse hos tandlægen, inden man begynder på knoglestyrkende medicin for at få behandlet eventuelle infektioner i munden og f.eks. undgå tandudtrækninger, mens man er i behandling med bisfosfornat eller denosumab.

Det er ligeledes vigtigt at gå regelmæssigt til tandeftersyn og tandrensning, opretholde en god mundhygiejne og undgå rygning.

Husk altid at drøfte dit medicinforbrug med din tandbehandler, også efter endt behandling.

AF MARIJA DARWISH, TANDPLEJERCHEF, IMPLANTATKLINIK KØBENHAVN OG VED ODONTOLOGISK INSTITUT, FORSKNINGSOMRÅDET PARODONTOLOGI, PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET.

Osteonekrose kan medføre komplikationer, såsom tab af tænder, kæbedele og tyggefunktion og dermed tab af livskvalitet.

MARIJA DARWISH

Hvorfor er

det vigtigt du kender din tandbørste?

Flere videnskabelige studier viser en sammenhæng mellem mundens sundhed og en øget risiko for bl.a. Alzheimers, Diabetes, blodpropper og andre sygdomme i kroppen. Derfor skal du opfatte din tandbørste og øvrige mundplejeprodukter som værktøjer. De skal hjælpe dig bedst muligt med at holde tænder og mund helt ren, så bakterier fra munden, ikke går i blodbanerne, hvilket kan give alvorlige sygdomme i kroppen.

Når du kender din tandbørste, for eksempel hvordan håndtaget er, hvordan vinklerne er og hvordan hårene er placeret, ved du hver gang du børster tænderne, hvordan du skal bevæge børsten, så du får renset alle tænder ordentligt.

Børsten vinkles ca. 45° oppe ved tandkødets start. Der børstes i cirkulære bevægelser for hver tand.

Indersiderne af tænderne placeres børsten ved tandkødet, hvorefter den trækkes ned langs med tanden i overmunden og op langs tanden i undermunden.

Tyggefladerne på de bagerste tænder placeres børsten på tanden og børsten trækkes frem og tilbage.

Vi har siden 1931 i samarbejde med tandlæger og tandplejere udviklet og produceret mundpleje produkter, der støtter op om at gøre det let at opnå de bedste resultater. Funktionaliteten i dit værktøj ligger i alle detaljerne. Derfor er design og materialer nøje udvalgt til at støtte op om funktionaliteten. Samtidig har vi gjort en dyd ud af ikke at ændre på det, for at du kan få det nødvendige fortrolige forhold til dit værktøj.

Hvad gør en CLASSIC tandbørste til et godt værktøj:

• Hvert eneste børstehår er afrundet. Det gør børstene blide og skånsomme, så tænder og tandkød ikke beskadiges.

• Skaftets smalle hals har en vinkel der er tilpasset placeringen af børsterne. Det giver den bedste kontrol over hvor hårdt du lægger presset på dine tænder. Dermed minimeres risikoen for ikke at presse for hårdt så emaljen eller tandkødet beskadiges, og trykket ikke bliver for blødt, så der ikke rengøres godt nok.

• Håndtaget sikrer et godt greb. Det understøtter også at du har styr på din tandbørste når du bruger den.

• Det smalle afrundede børstehoved giver let adgang i hele munden, også til de bagerste tænder og minimerer brækreflekser.

• Nylonbørsterne absorberer vand. Det udvider børstehårene og bærer vandet med rundt hvilket giver det bedste børste resultat.

• Placeringen af de mange børstehår gør det muligt delvist at rengøre tandmellemrum, med brug af den korrekte børsteteknik. Det fjerner en del – resten tages med tandtråd og mellemrumsbørster. Husk tandbørster børster ydersiden af tænderne. Mellemrumsbørster er tandbørsten til at børste tandfladerne i mellemrummene. Særligt omkring 40 ­årsalderen skal der mere fokus på netop tandmellemrummene.

TANDEX er den eneste fabrik af tandbørster i Danmark. Som en ekstra sikkerhed for dig, bruger vi kun fødevaregodkendte råvarer, så alle produkter er fri for ftalater, PFAS og andre kendte sundhedsskadelige stoffer. Samtidig benytter vi solceller i vores produktion, for at passe godt på vores jord.

Sådan børster du mest effektivt:

Synspunkt

Folk med vaccineskader ender som kastebolde

Det globale samfund drager fordel af stærkt reducerede antal af alvorlige infektionssygdomme, der plejede at være almindelige. Vacciner er en af de største bidragsydere til disse fremskridt, og den generelle tilslutning til vaccinationsprogrammer verden over er høj.

Som alt andet medicin kan vacciner også have bivirkninger, disse kan være alt fra milde reaktioner på indstiksstedet til alvorlig sygdom af hjertemuskulaturen.

Under COVID­19 pandemien blev det klart, at både infektioner og vaccinationer kan udløse komplekse sygdomme med multiple symptomer. Der blev også oprettet flere klinikker for senfølger efter COVID­19 infektioner med formålet at tage hånd om de borgere, der var svært sygdomsramte eller havde langvarige symptomer efter infektion.

Desværre tages der langt fra lige så god hånd om borgere, der har fulgt regeringens anbefalinger og modtaget én eller flere COVID­19 vaccinationer og herefter udviklet vaccineskader.

Disse borgere fortæller ofte enslydende historier om manglende anerkendelse og behandling. Hvordan de ender som kastebolde i systemet, fordi der ikke er nogen, der tager ansvaret: De praktiserende læger har af Sundhedsstyrelsen fået besked om, at de ikke må henvise vaccineskadede til senfølgeklinikkerne. Nogle hospitalsafdelinger har også fået instrukser om, at de ikke må tage imod patienter med mistænkte vaccineskader. Speciallægerne kender måske til nogle, men ikke alle symptomerne i de ofte komplekse tilstande.

Et fra regeringens side logisk respons burde være oprettelse af centre, der

behandler “Komplekse lidelser efter infektioner eller vaccinationer”, bemandet med som et minimum kliniske og teoretiske immunologer, infektionsmedicinere, reumatologer, neurologer og psykologer.

Centrene skal have rigeligt med ressourcer sat af til forskning ­ for der er meget, vi endnu ikke forstår, og dermed meget, vi kan gøre bedre.

Vi må og skal også drage lære af de nuværende patienter, for at stå bedre rustet til fremtidens udfordringer. Vi vil få flere vacciner og nok også flere pandemier, og en del af beredskabet er at sikre et godt behandlingstilbud til dem, der bliver skadede, og forhåbentligt også med tiden blive bedre til at forudsige, hvem der er i risiko.

Vacciner har igennem mere end 50 år været en af de vigtigste hjørnesten inden for sundhed verden over. Hvis borgere fortsat skal have tillid til de anbefalede vacciner, skal der være åbenhed og ærlighed omkring alle vacciners effekter, også dem der viser sig at være uhensigtsmæssige.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2023. I maj er det professor Christine Stabell Benn, Syddansk Universitet og postdoc. Stine Hoffmann.

Desværre tages der langt fra lige så god hånd om borgere, der har fulgt regeringens anbefalinger og modtaget én eller flere COVID-19 vaccinationer og herefter udviklet vaccineskader.

DE FØRSTE TÆNDER

kræver særlig skånsom rengøring

Baby tandbørsten fra CURAPROX har ultra bløde børstehår, så det ikke gør ondt at få børstet tænder. Den har en silikonebelægning som beskytter tandkødet.

Tandbørsten findes i 3 fine farver.

Vejl. pris kr. 46,Den kan købes på apoteket, Matas, og på deres hjemmesider samt på Curaprox.dk

Serie om: Hovedsmerter

KLAR TIL KAMP MOD DEN OVERSETE FOLKESYGDOM:

Hovedpine

Hver tiende dansker plages ofte af hovedpine. Danske forskere har hjulpet med at udvikle effektiv medicin og metoder til behandling af folkesygdommen. Nu skal den store viden bredes ud til læger og andre sundhedsprofessionelle og sikre patienter et bedre liv uden smerter. Det kan ikke gå stærkt nok, fastslår en førende ekspert i hovedpine.

En kniv, der drejes rundt i øjet. En syl, der stikkes ind i kraniet. En overvældende smerte, som forhindrer dig i at udføre selv de mindste dagligdags handlinger. Sådan beskriver nogle af de mange danskere, der døjer med hovedpine, deres smerter. Hovedpine er noget, vi alle kender til, men lidelsen plager omkring 700.000 danskere i alle aldre i en sådan grad, at deres evne til arbejde, uddanne sig og have en normal hverdag er voldsomt nedsat.

Det store antal får Jakob Møller Hansen, speciallæge i neurologi med egen hovedpineklinik i Slagelse, PhD og tidligere leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, til at kalde hovedpine en folkesygdom. Vel at mærke en overset folkesygdom.

– Alle i sundhedsvæsenet vil møde mennesker med hovedpine, og de praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle rundt om i landet er gode til at behandle dem. Men der findes ikke en overordnet, national handlingsplan for

behandling af hovedpine, på linje med dem vi har for eksempelvis kræft og diabetes. Det er paradoksalt. Dels fordi en national plan ville gøre behandlingen af hovedpine langt mere effektiv og sikre, at flere patienter ville blive tilset, dels fordi hovedpine er et kæmpe problem for samfundet, påpeger Jakob Møller Hansen.

Over en halv million danskere har hovedpine mindst én gang om ugen. Omkring 200.000 har hovedpine hver eneste dag, og Dansk Hovedpine Selskab anslår, at hovedpine giver tre millioner sygedage årligt. Det koster samfundet enorme beløb i kroner og øre. Dertil kommer, at ubehandlet hovedpine kan føre til stress og depression, ligesom hovedpine kan tære hårdt på forhold og føre til, at familier bryder sammen. Og for de godt 5.000, som får tilbagevendende anfald med enorme smerter af Hortons hovedpine, er tilværelsen mere end svær. Derfor kaldes lidelsen også selvmords­ eller helvedeshovedpine.

AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO SHUTTERSTOCK

Tabu og stigmatisering

Ifølge Jakob Møller Hansen findes der flere hundrede forskellige slags hovedpine, men de hyppigste er spændingshovedpine og migræne. Migræne­ og Hovedpineforeningen anslår, at cirka 15 procent af danskerne lider af migræne, mens op mod 80 procent døjer med spændingshovedpine i alt fra mild til alvorlig grad.

Spændingshovedpine strækker sig fra ondt i hovedet, der skyldes væskemangel, f.eks. efter arbejde eller en løbetur, som kan klares med vand og en Treo, til at være en kronisk lidelse. Symptomerne er trykken og klemmen i panden, issen eller nakken, som ofte ledsages af svimmelhed.

Mens spændingshovedpine ofte skyldes stress, psykiske forhold og spænding i nakkemuskler, er årsagen til migræne ikke klarlagt. Man mener, at hjernen er overfølsom over for signaler fra smertemålere i hjernehinden og blodkarrene i hjernen.

Migræne, som er langt den mest udbredte form for hovedpine, kan ramme i alle aldre, men lidelsen er forekommer primært blandt de 18­ til 50­årige og er dobbelt så

hyppig hos kvinder som mænd. Anfald kommer med ujævne mellemrum, i de fleste tilfælde uden varsel, varer 4­72 timer, medfører kvalme og opkast og gør patienten overfølsom over for lys og lyde. Rammes man af vedvarende, kraftige anfald igen og igen, bør man søge læge. Det afholder mange sig dog fra, siger Jakob Møller Hansen:

– Migræne er forbundet med tabu og stigmatisering, ligesom eksempelvis depression, sukkersyge og kræft engang var. Men hvor vi heldigvis har udviklet en åbenhed og et sprog for disse lidelser, er migræne stadig en privat sag, hvor man lider i fred og lærer at håndtere sit liv som syg.

Lavere status

Men hvorfor går migræne stadig under offentlighedens radar? Fordi tre ud af fire migrænepatienter er kvinder, mener Jakob Møller Hansen.

– Det giver lidelsen en lavere status end sygdomme, der typisk rammer mænd. Se for eksempel på hjerte­

Angsten styrer Majas liv

Maja har så meget angst, at hun begynder at ryste og får ondt i maven, når hun ikke er hjemme. Hun græder, så hun næsten ikke kan få vejret. Hun føler, hun skal dø.

Majas mor har sagt sit job op for at være hos hende. Alligevel kan familien ikke få den hjælp, der kan give Maja livet tilbage. Børn som Maja har brug for hjælp. Lige nu.

Tak fordi du hjælper med at nå et barn mere – i tide.

Hvad er hovedpine?

De fleste har haft hovedpine, men ofte af mild forbigående karakter uden behov for medicinsk behandling.

Hovedpine kan inddeles i: Primær hovedpine. Her er hovedpinen en sygdom i sig selv, f.eks. migræne eller spændingshovedpine. Episoderne kan hos nogle udløses af stress, for meget alkohol, mangel på søvn m.m. Sekundær hovedpine. Her er smerterne et symptom på anden sygdom eller tilstand.

Vurdering af hovedpine

Hos mindre end 1 pct. af dem, som søger læge for hovedpine, er sygdom skyld i hovedpinen.

Spændingshovedpine er den dominerende årsag til hovedpine.

KILDE: SUNDHED.DK OG APOTEKET.DK

karsygdomme, der får hospitaler til at etablere helikopterlandingspladser og specialafdelinger, siger han.

Og mens støjen fra snurrende ambulancehelikoptere får os til at løfte blikket og se op mod himlen, er migræne en usynlig lidelse.

– Ingen ser patienten, når vedkommende får et anfald og holder sig inden

Sådan kan du undgå hovedpine

Lider man af spændingshovedpine, er der en række ting at gå efter:

• Sørg for en god arbejdsstilling

• Hold pauser, rejs dig op, gå rundt, stræk ud og skift stilling

• Lær afspændingsøvelser

• Dyrk motion

• Sørg for at få nok vand at drikke

• Spis sundt og regelmæssigt, så du dagen igennem får tilstrækkelig energi

• Undgå stress og tag hånd om bekymringer

• Få søvn nok

• Tjek, at du ikke har brug for (nye) briller

• Tænk over dit medicinindtag. Undgå et overforbrug af piller som eksempelvis Panodil. Tag kun medicinen, når hovedpinen rammer.

• Lider du allerede af hovedpine, kan en app som ”Min hovedpine” holde styr på, hvornår smerten rammer, og hvornår du skal være opmærksom.

KILDE: NETDOKTOR.DK

døre pga. smerterne og lysfølsomheden. Når patienten er blevet rask og vender tilbage til arbejdet og sociale aktiviteter, kan man ikke se, at vedkommende er kronisk syg, forklarer Jakob Møller Hansen.

Ifølge ham har rundspørger vist, at migrænepatienter hellere vil melde sig syge med ondt i maven, fordi hovedpine er forbundet med kvindelig svaghed.

– Og gennem mit over tyveårige arbejde med hovedpine er det blevet klart for mig, at sygdommens uforudsigelighed forhindrer patienter i at engagere sig og forpligte sig, påpeger Jakob Møller Hansen.

En migrænepatient kan have svært ved at være træner i den lokale håndboldklub eller love at bage kage til hytteturen i børnenes klasse, for hvad nu, hvis migrænen pludselig sætter ind? Når man så dukker op igen og ligner alle de andre, risikerer man at blive spurgt ”Hvorfor kom du ikke forleden?”. Det er det svært at svare på.

– Især i et samfund som vores, hvor man konstant skal være på, og hvor alting foregår i et rasende tempo. For at undgå pinlige situationer vælger mange derfor at give afkald på værdifulde sociale relationer og leve en skyggetilværelse, siger Jakob Møller Hansen.

Store fremskridt

Han kan dog melde om udsigt til bedre tider for migrænepatienter:

– Heldigvis er der de seneste 10­15 år sket en kæmpe udvikling i opfattelsen af sygdommen og forståelsen af, at mange lider af den. Den større åbenhed medvirker til at gøre migræne til en lidelse på linje med sukkersyge, overvægt og kræft.

Samtidig er der sket store fremskridt inden for forskningen i migræne. Og nogle af de væsentligste og mest banebrydende resultater er opnået af danske forskere, siger Jakob Møller Hansen:

– Vi har bidraget til at udvikle rigtig gode behandlingsmetoder og forskellige slags effektiv medicin, der er meget specifikke i deres virkning mod særlige hovedpinetyper og nærmest er uden bivirkninger. Det er positivt. Nu bliver næste skridt at få al den gode viden ud i landet og gøre medicinen tilgængelig de steder, hvor der er brug for den. Det kræver en national handlingsplan, som vi kender det for blandt andet demens og kræft.

Vi er bagud på point

Men indtil videre er tilgængeligheden til den nye, effektive behandling dårlig, fordi man ifølge danske regler stadig kun kan tilbyde medicinen på universitetshospitalers hovedpineklinikker. Anderledes ser det ud hos vores naboer: I Norge kan patienter ifølge Jakob Møller Hansen også få behandlingen hos andre offentlige og private sundhedsaktører.

Derfor kan mange flere nordmænd behandles, så de undgår danske tilstande med lange ventetider og regionale uligheder i sundhed for patienter, der bor langt fra et universitetshospital.

– Den gode historie handler om, at antallet af hovedpinepatienter er konstant og eksempelvis ikke er steget som følge af øget brug af skærme. Men vi er bagud på point i forhold til lande, vi plejer at sammenligne os med. Måske sparer sundhedsvæsenet penge ved kun at have få, centraliserede tilbud om behandling af hovedpine, men det betaler migrænepatienterne prisen for – og samfundet på grund af mange kostbare sygemeldinger, påpeger Jakob Møller Hansen.

Efterslæbet og hensynet til de mange tusinder, hvis livskvalitet forringes af migræne, får ham altså til at efterlyse en samlet, national plan for behandling af hovedpine. Og et langt større fokus på at bekæmpe lidelsen.

– Vi vandt engang europamesterskabet i fodbold. Det jublede alle over. Nu burde vi stræbe efter at blive europamestre i at behandle hovedpine. Det ville også glæde rigtig mange, påpeger Jakob Møller Hansen og tilføjer:

– En behandling af migræne er som at få livet tilbage. Det giver lyst til at leve og til at arbejde og bringer folk tilbage til den plads i solen, de kom fra.

Det blevet klart for mig, at sygdommens uforudsigelighed forhindrer patienter i at engagere sig og forpligte sig.

JAKOB MØLLER HANSEN.SPECIALLÆGE I NEUROLOGI MED EGEN HOVEDPINEKLINIK I SLAGELSE, PHD OG TIDLIGERE LEDER AF NATIONALT VIDENSCENTER FOR HOVEDPINE.

FAKTA

Søg viden og gode råd til et bedre helbred

Kender du Helses website?

Find tidligere artikler. Lad dig inspirere af vores temaer. Deltag i konkurrencer og udfyld krydsord. Du kan også læse det nyeste magasin online.

SØG VIDEN

Gå på opdagelse i vores mange artikler online

OPSKRIFTER

Lidt for enhver smag og ny inspiration til alle

SYNSPUNKT

Holdninger til sundhed af en fagperson der har noget på hjertet

KONSULTATION

Helses læge skriver om problematikker og livsforhold som har været gennem konsultationen

s. 10

juli/august

UDKOMMER 4. JULI 2023

HELSE MØDER

Mie Moltke

Artikelserie: Hovedsmerter

Danser og instruktør Mie Moltke har levet størstedelen af sit liv som sin egen værste fjende i et liv i overhalingsbanen, hvor intet var godt nok, og ordet nej ikke var en mulighed. I dag har hun lært at stå ved sig selv og sine spirituelle sider. Og hun bruger sin egen rejse til at hjælpe andre kvinder med at finde balance i deres liv.

TEMA: DEMENS

Udviklingen af lægemidler og en medicinsk kur mod demens går langsomt. Men med hvert kliniske forsøg kommer vi et skridt nærmere ny medicin og en potentiel kur. Vi giver dig en status.

FOKUS: HJERNETRÆNING

Det er aldrig for sent at træne sin hjerne. Vi giver dig tip til, hvordan du gør og bliver en skarpere udgave af dig selv. Du får også indblik i, hvor meget din hjerne kan gøre for dig, hvis den bliver forstået og får lov til at yde sit bedste.

Vil du være sikker på at få dit eget

Helse hver gang?

MODTAG INSPIRATION OG VIDEN

TIL EN SUND LIVSSTIL DIREKTE

I DIN EGEN POSTKASSE

PRØV HELSE I ET ÅR FOR KR. 229,-

Bestil på magasinethelse.dk/abonnement eller direkte på tlf. 96 44 45 42

Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 8 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (8 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

Helse i et år for kun 229,-

Så syng da Danmark med Michael Bojesen

”Så syng da Danmark” giver mulighed for at synge med på næsten 100 sange fra Højskolesangbogen, når dirigent, komponist og tidligere chef for Malmø Operaen, Michael Bojesen, sidder ved klaveret.

Sammen med sangerne Regitze Glenthøj og Søren Launbjerg på skift introducerer og fremfører Michael Bojesen i 32 programmer et udvalg af kendte og elskede sange fra Højskolesangbogen i kobling med de helt nye sange fra den 19. udgave.

Se med hver formiddag på dk4.

Beskyt huden i dag, og få en sund hud i morgen

Heliocare er et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi. Alle produkter fra Heliocare beskytter huden mod skadelig UVA- og UVB-stråling. De modvirker desuden solskader og hudens aldring samt minimerer overfølsomhed over for solen takket være bredspektrede solfiltre, antioxidanter som grøn te og C- og E-vitamin og endelig den patenterede Fernblock®-teknologi.

Giv din hud den beskyttelse, den fortjener.

Heliocare solbeskyttelsesprodukter sælges hos hudplejeklinikker og lægeklinikker og i udvalgte onlinebutikker.

Kontakt os for at få oplysninger om en forhandler tæt på dig. HBS Nordic AB, info@hbsnordic.com, tlf.: 33 91 91 48.

@heliocare_nordic