Helse-2023-05

TEMA DEMENS

Demens er en sygdom – og ikke kun et tegn på alderdom

OMKRING 2500 DANSKERE UNDER 65 ÅR HAR DEMENS

Revolution i kampen mod migræne

Mie Moltke

Nu ser jeg magi alle vegne

HOLD

HJERNEN I HOPLA

Alder er ingen hindring for at få klæbehjerne

Ta’ dit magasin med hjem

Mette reagerede på gener i øjet – det reddede hendes syn

Små gener i venstre øje blev hurtigt til en situation, der truede synet hos 51-årige Mette Laugesen. Chefoptiker Jesper Eghøje undersøgte hende akut og sendte hende direkte videre til behandling hos øjenlægen

Da Mette Laugesen på 51 år mærkede gener i venstre øje, var det slet ikke en synstruende tilstand, hun havde forestillet sig, der var på spil. Alligevel tog hun til sin lokale Louis Nielsen-butik for at få en optiker til at kigge på øjet – for en sikkerheds skyld.

- Hvis ikke jeg havde reageret, havde jeg nok ikke kunnet se noget på venstre øje i dag, fortæller Mette Laugesen.

Det viste sig, at hun havde en tilstand i øjet, hvor nethinden var i risiko for at

løsne sig og forårsage synstab. En akut operation hos øjenlægen reddede hendes syn.

Hvorfor kan jeg ikke se ordentligt?

Generne var milde til at starte med. Det var en søndag i april, hvor hun efter en stund i solen på terrassen ikke kunne se ordentligt på venstre øje.

- Det var, som om der sad en klat søvn inde i øjet, som jeg ikke kunne gnide væk, forklarer hun.

Dagen efter driller øjet stadig:

- Der begynder nærmest at komme et gitter foran øjet, og mit syn bliver dårligere. Jeg har ikke ondt, men det er generende, og jeg tænker bare: ”Hvorfor kan jeg ikke se ordentligt?”, husker Mette Laugesen.

Optiker droppede frokostpausen Hun kontakter derfor til den lokale Louis Nielsen i Køge. Her bliver chefoptiker Jesper Eghøje med Mette Lausegens beskrivelse bekymret, så han vælger at

Optiker Jesper Eghøje lavede en synstest med sundhedstjek på Mette Laugesen, da hun kom ned i butikken med gener i øjet. Her fik hun blandt andet taget et foto af øjets nethinde. Han var ikke i tvivl om, at hun skulle direkte videre til en øjenlæge. Foto: Hanne Loop

bruge sin frokostpause på at tage hende ind til en synstest, da butikken ikke har flere ledige tider i synsprøverummet samme dag.

- Jeg kunne høre på Mettes klager og gener, at det var vigtigt at få undersøgt øjet. Og jeg var ikke i tvivl om, at hun skulle ses af en øjenlæge hurtigst muligt, forklarer Jesper Eghøje.

Som optiker har han før undersøgt personer, hvis syn fejlede noget alvorligt.

- Det er heldigvis meget sjældent, at vi ser tegn på alvorlige øjensygdomme

VÆRD AT VIDE

i butikken. Men i Mettes tilfælde viste det sig at være godt, at hun reagerede. Ud fra synstesten og hendes beskrivelser, var det vigtigt, at hun og kom direkte videre til øjenlægen, siger han.

Hos øjenlægen viser det sig, at hun har diagnosen glaslegemesammenfald i venstre øje. Det er ikke nødvendigvis farligt, men i Mettes tilfælde har det ridset nethinden og lavet en blodansamling. Hun bliver opereret akut med laser i øjet.

Lille pris at betale Laserbehandlingen bliver gentaget på

Mette Laugesens venstre øje to dage senere, og hun er derefter sygemeldt i tre uger, hvor den står på totalt ro.

- Jeg måtte i de første tre uger kun gå små ture og høre lydbøger. Det var da en omvæltning, men også en lille pris at betale, når man tænker på, at jeg kunne have mistet synet på øjet – det ville have påvirket hele mit liv, og jeg ville ikke kunne arbejde på samme måde som i dag.

Vigtigt at reagere hurtigt

At reagere hurtigt er også noget, Mette Laugesen har lært at sin oplevelse:

• Louis Nielsens optikere anbefaler, at du får undersøgt synet ved en synstest med sundhedstjek hvert andet år, da synet udvikler sig hele livet.

• Ved pludselige og vedvarende gener i øjnene bør du opsøge optiker eller øjenlæge.

• Optikere hos Louis Nielsen undersøger dit syn med professionelt udstyr og konsulterer Louis Nielsens unikke netværk af øjenlæger, hvis de mistænker, at noget er galt. Herefter bliver du om nødvendigt hurtigt hjulpet videre til øjenlæge.

- Man skal reagere på de små tegn, kroppen sender, og lytte efter. Jeg havde jo bare slappet af i en liggestol, så jeg troede ikke, at det kunne være så alvorligt med mit syn. Men man skal hellere reagere en gang for meget end en gang for lidt, ved jeg nu, siger hun.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Det var en hurtig reaktion, som reddede synet på Mettes venstre øje. Hun opfordrer derfor andre til at reagere, hvis de oplever gener, som ikke forsvinder igen, men derimod tiltager.

Jeg havde jo bare slappet af i en liggestol, så jeg troede ikke, at det kunne være så alvorligt med mit syn.”

Mette Laugesen, 51 år

Hold dig skarp i alle situationer

Prøv allerede nu

Oticon

Hør en reel forskel

Uanset om du får dine første høreapparater eller opgraderer til nye, giver Oticon Real dig fordele, som gør, at du kan holde dig skarp.

Følg med i samtalen

Med bedre adgang til klar og tydelig tale kan du nemmere følge med i samtalen. Det er bevist, at Oticon Real gør tale mere klar i situationer med vindstøj.**

Hold dig skarp og anstreng dig mindre Tests viser, at Oticon Real gør det markant mindre anstrengende at lytte – selv i støjende situationer.*** Så kan du udnytte din mentale energi bedre.

** Gade et al. (2023). Wind & Handling Stabilizer – Evidence and user bene ts.

Oticon Whitepaper

*** Santurette et al. (2023). SuddenSound Stabilizer – Evidence and user bene ts.

Oticon Whitepaper

Skræddersy Oticon Real til dine ønsker og behov:

• Fås i 9 forskellige farver.

• Vælg mellem en model med engangsbatteri eller genopladeligt batteri.

• Mulighed for trådløs Bluetooth®-tilslutning.

s. 10

juli/august

UDGAVE 05 / 2023

Tema:

Demens

Mie Moltke

DET ER FØRST, NÅR VI FÅR SKRÆLLET

FACADE AF, AT VI KAN VÆRE OS SELV.

Danser Mie Moltke tror på at leve sit liv efter mavefornemmelse og intuition. Men det kræver mod at nå derind, hvor man kan mærke sig selv.

DEN

INTERVIEW:

10 Mie Moltke:

– Før var jeg pakket i kontrol, nu ser jeg magi alle vegne

TEMA: DEMENS

18 Demens er ikke “bare” et tegn på alderdom – men en sygdom

22 Apoteket hjælper, når hukommelsen svigter

26 Der skal være liv i livet

FOKUS: HJERNETRÆNING

34 Hold hjernen i hopla

38 Psykologen: Træn glæde og taknemmelighed

40 Naturlig næring til hjernen

43 Energi i øverste etage

VÆRD AT VIDE:

44 Endelig ferie!

ARTIKELSERIE OM HOVEDSMERTER

58 Revolution i kampen mod migræne

62 Ingen sammenhæng mellem migræne og demens

63 Verdensmester i migræneforskning

HVER GANG I HELSE

08 Bøger

22 Nyt fra Apotekerforeningen

24 Nyt fra Danske Regioner

28 Konsultation

30 Skønhed

38 Psykologen

42 Kryds’en

46 Synspunkt

48 Konkurrence

s. 30

Gode råd til pleje af hår og negle

s. 50 Lækker mad, som dine nyrer og dit hjerte vil elske

s. 58 Revolution i kampen mod migræne

50 Opskrifter

54 Tænder

56 Hjernesmart

66 Næste nummer

UDGAVE 05 / MARTS 2023

69. årgang

ISSN 0018-0149

Udgiver Mediegruppen

Innovations Allé 3, 7100 Vejle

+45 7089 0022 helse@mediegruppen.net

www.magasinethelse.dk

Forsidefoto

Lars H. Laursen

Tryk: Aller

Layout: Camilla Riber

ANNONCESALG

Kristina Langberg

+45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk

DISTRIBUTION

Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 250.000

ABONNEMENT

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 8 numre

LIVET KOMMER FØRST

Enhver forældres mareridt er at skulle miste et barn. En komplet og sønderrivende sorg, som det kan være svært at forestille sig nogensinde vil kunne give plads til videre liv og lys for de pårørende og senere efterladte. Men det sker. For det gjorde det med Anders Agger­dokumentaren, Indefra på børne & unge hospice Strandbakkehuset i Rønde på Djursland, hvor vi følger flere familier med alvorligt syge børn. Blandt andre møder vi seksårige, Flora, hendes tvillingesøster, Nellie og deres forældre. Flora er terminal syg med en uhelbredelig hjernetumor, og vi følger hendes sidste tre måneder. Det, der umiddelbart kunne forekomme som en skræmmende, rædselsfuld og brutal situation, bliver i dokumentaren vist og fortalt så nænsomt og rørende, respektfuldt og værdigt, at jeg nærmest dagligt har tænkt på de tre afsnit, siden jeg så dem for nogle uger siden.

Dokumentaren er et levende vidnesbyrd om håb, kærlighed, fællesskab, tålmodighed og vilje til at ville livet, når det ser allermest håbløst

og formørket ud. Tag bare titlerne på de tre afsnit: Håb og vejrmøller ­ henviser til, at Floras tvillingesøster, Nellie utrætteligt og igen og igen viser sine akrobatiske evner på gange og stuer i Strandbakkehuset, Nellies sang til Flora ­ og endelig Livet kommer først, som er det sidste afsnit hen mod Floras død.

Hvis du ikke allerede har set dokumentaren, så må du love mig at få det gjort. Selvom du måske er af den overbevisning, at det vil være for hårdt og smerteligt for dig, fordi det handler om syge børn, så gør det. For den er så fuld af liv og håb. Meget mere liv end død. Et vidunderligt bevis på, at døden aldrig får det sidste ord. Heller ikke på Strandbakkehuset.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Dokumentaren er et levende vidnesbyrd om håb, kærlighed, fællesskab, tålmodighed og vilje til at ville livet, når det ser allermest håbløst og formørket ud.

REDAKTIONSGRUPPEN

Jette Warrer Knudsen

Redaktør

Naja Hulved Rod

Forperson

Vidensråd for Forebyggelse

Susanne Lunn

Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)

Jens Rikardt Andersen

Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)

Lotte Stig Nørgaard

Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Tryksag 5041-0806

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

Aldrig mere jernmangel!

Genopret din jernbalance

skånsomt og effektivt

Videnskabeligt dokumenterede fordele:

• Optages 2-4 gange bedre

• Færre gener med lavere dosis

Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. AF CARSTEN GOTTLIEB

LIVSKVALITET

TRIVSEL EN GOD START

HVILE SOM TERAPI

At slappe af giver ny energi og nyt overskud. Det er i sig selv ikke overraskende – du sover jo hver nat med netop dette formål. Men hvile ... hvornår har du senest givet dig selv hvile?

Forfatteren er restorativ yogalærer med speciale i hvile som terapi. I de sidste mange år har hun fordybet sig i hvilens livgivende og healende univers både gennem egen praksis, uddannelser og selvstudier.

Bogen gennemgår nutidens travlhedstendens og beskriver hvilens livgivende nærvær. Herefter leveres inspiration til at vække hvilen i eget liv og en praktisk introduktion til hvileterapien.

Marie Haulrik:

Hvile – Find hvile i dig selv gennem fredfyldt nærvær

246 sider, 299,95 kroner

Forlaget Turbine 2023

EN KOMPLET GUIDE TIL AMNING

Modermælken indeholder alle de stoffer, barnet har brug for i de første måneder, og amning beskytter både mor og barn mod en række sygdomme.

Men amning volder fortsat besvær for mange kvinder. Frustrationer, smerte og bekymring ender ofte med, at amning alligevel opgives. Den situation vil denne bog hjælpe med at forhindre. En komplet guide til en lang række emner i forbindelse med et ammeforløb fra første time efter fødslen.

Forfatteren er læge, ph.d. og havde selv ammeproblemer efter fødslen af det første af sine tre børn. Hun rådgiver om amning på instagramprofil Maelkevejen.nu

GUIDE TIL UNGES MENTALE SUNDHED

Mistrivsel blandt unge er i stigning. Corona-karantænen gjorde blot ondt værre. Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 tegnede et dystert billede af de unges mentale sundhed.

Denne udgivelser skal fungere som et værktøj, der leder unge i retning af en positiv udvikling. Den kan bruges af alle, der er i kontakt med unge, som har det svært i en periode.

Metoderne tager udgangspunkt i forskningsbaseret materiale. De stiler ikke mod at skærme de unge imod modgang, men at stå imod og håndtere de svære ting i livet.

Frank Rothstein/Line Spicker: Sårbare unge

96 sider, 149,95 kroner

Muusmann forlag 2023

NEM-AT-ÅBNE

SLIDGIGT

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

• Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.

• Kapslen er synkevenlig.

• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

Før var jeg pakket i kontrol, nu ser jeg magi alle vegne

Danser Mie Moltke tror på at leve sit liv efter mavefornemmelse og intuition. Men det kræver mod at nå derind, hvor man kan mærke sig selv. Det har hun selv lært gennem et langt udviklingseventyr med alternativ behandling, bevægelse og det spirituelle univers som redskaber. I dag hjælper hun andre med at skrælle facaden af og komme ind til kernen.

Et stort smil først. Det er sådan, man bliver mødt af Mie Moltke. Og ikke med et påtaget et af slagsen, som mange har fået malet på sig. Det er som om roen og glæden stråler indefra. Men sådan har Mie ikke altid oplevet det selv.

Som tidligere professionel danser har præstation, ambition og en mentalitet om, at man altid kan gøre det bedre, været en fast del af hverdagen. Så meget, at hun endda tog det med ind i sit privatliv. Det var som om, hun ikke selv vidste, hvad hun ville og havde lyst til. Hun gjorde bare alt det, hun burde og skulle. Men midt i alt det, kunne hun ikke finde sig selv.

– Min udvikling startede inden, jeg selv var klar over det. Jeg skabte et dansestudie for kvinder, hvor jeg brugte min egen erfaring med bevægelse og kunne se, hvad det

gjorde ved folk, når de brugte kroppen, fortæller hun.

Et kvindeligt flow

I sin egen personlige udvikling har Mie ud over dans også brugt kropsterapi hos sin behandler Robert, som hun mødte under sin deltagelse i Vild med Dans. Gennem ham har hun fået redskaber til at lytte til sin krop og give slip.

– Vi lavede blandt andet en øvelse, hvor jeg skulle skubbe til Robert for at komme ud med mine følelser. Og en anden, hvor jeg skulle sidde op af ham og stole på, at han havde mig. Det var enormt grænseoverskridende, men det var nødvendigt for mig for at komme væk fra kontrollen, fortæller hun.

Sideløbende med kropsterapien, udviklede Mie også sine selvudviklings­

AF KRISTINE BUSKE FOTO LARS H. LAURSEN

Det er først, når vi får skrællet den facade af, at vi kan være os selv.

kurser i sit studie SOULHOUSE. I 2011 startede hun Feminineflow konceptet, hvor hun guider kvinder gennem kurser, workshops og restreats. Hun opdagede, at hun kunne bruge læringen med sin egen selvudvikling i sin undervisning, og omvendt at hun nogle gange oplevede nogle reaktioner hos kvinderne, som hun selv kunne bruge.

– Det er blevet tydeligt for mig, at man nogle gange tror, man er et andet sted i hovedet, men kroppen lyver ikke, og den viser netop, hvordan vi har det. Selvom du siger, du har det godt, kan kroppen godt være anspændt, og det betyder, at der er noget, som ikke er, som det skal være, forklarer hun.

Et samfund fyldt med indtryk

Mie har fundet ud af, at der er meget mere i hende end den ambitiøse og pligtopfyldende danser. Hun har også en spirituel side, hvor hun sanser alt omkring hende. Hun er inspireret af den shamantiske vej,

som handler om, at man gennem spirituelle ritualer og i kontakt med naturen og kroppen kan få et bedre liv – redskaber, hun også bruger på sine kurser og retreats.

En anden side hun har opdaget i sig selv, er angst. Efter hun har skrællet kontrollen af, er det som om, hendes krop har fået plads til at fortælle, når noget ikke er, som det skal være. Så når hun overskrider sine egne grænser eller kommer ud af sin comfortzone, reagerer kroppen med hjertebanken, vejrtrækningen stopper, og hun får ondt forskellige steder i kroppen. Det kan ske i supermarkedet, når hun holder kurser eller bare, når hun sidder med sin telefon i hånden.

Kort om Mie Moltke

• 41 år

• Elitedanser og kendt fra Vild med dans, hvor hun har deltaget i 15 sæsoner

• Hun har dansestudiet, SOULHOUSE, i København og afholder desuden workshops, online kurser, retreats og events med fokus på personlig udvikling gennem dans, bevægelse og meditation

• Privat har hun sønnen Mio sammen med sin eksmand, skuespiller Lai Yde.

– De sociale medier fodrer os hele tiden med ting, vi skal gøre og leve op til, og jeg kan mærke, at det ikke er godt for mig. Så når min krop reagerer, lægger jeg telefonen fra mig, fortæller hun og tilføjer:

FAKTA

Lige nu kan jeg mærke, at jeg er i en sårbar periode, og det betyder, at jeg ikke skal tage for mange ting på mig.

– Jeg tror, der er mange, der har svært ved at slippe tendensen til stress i et samfund fyldt med indtryk. Og hvor fokus ofte er på kost og motion, så mener jeg, at sundhed handler om at tage vare på sig selv. Her er den spirituelle verden en god modpol.

Træning drevet af lyst

Det er tydeligt, at Mie selv har lært at navigere i disciplinen at slippe kontrol. Men der er et område, hvor hun stadig går lidt på æggeskaller. Styrketræning. Det har for hende altid være en træningsform, hvor det handlede om at blive slankere og stærkere. Så de seneste år har hun lagt det på hylden. Men nu hun føler sig endelig klar til at begynde på kost og styrketræning igen.

– Jeg har nok været bange for, hvad der vil ske, hvis jeg giver slip. Det handler om, at styrketræningen ikke skal være en flugt, men i stedet være noget, der er drevet af lyst, ligesom alt andet jeg gør, forklarer Mie.

Opgør med fikserkulturen

På Mies hjemmeside står ordene ”Du skal ikke fikses, for du er ikke i stykker. Du skal have plads og støtte”. Hun mener nemlig, at vi er skabt, præcis, som vi skal være.

– Vi lever i en fiksekultur, hvor vi handler ud fra, hvad vi tror, omverdenen ønsker af os. Det er først, når vi får skrællet

den facade af, at vi kan være os selv. Og så bliver der plads til både de gode og svære følelser, som vi alle sammen rummer, og som er vigtige for, at vi kan være den ægte og ærlige version af os selv.

Og det er især de gode følelser, Mie selv er nået ind til, som er forklaringen på det umiddelbare smil, som ikke er klistret på, men er blevet en del af hende.

– Jeg har fundet den sande Mie, siger hun.

Maven viser vej

I dag lever Mie sit liv ud fra sin intuition.

Hun træffer ikke en beslutning, før hun selv kan mærke, hvad hun skal gøre. Det er ikke lange planer og to­do­lister, der styrer, men mavefornemmelsen, der planlægger hendes vej.

– Lige nu kan jeg mærke, at jeg er i en sårbar periode, og det betyder, at jeg ikke skal tage for mange ting på mig. Jeg skal give mig selv plads, fortæller hun.

Det er tydeligt, at hendes arbejde med kvinders selvudvikling udspringer af, at hun gerne vil give flere glæden af at finde sig selv.

– Før var jeg pakket i kontrol, nu ser jeg magi alle vegne.

Det er blevet tydeligt for mig, at man nogle gange tror, man er et andet sted i hovedet, men kroppen lyver ikke, og den viser netop, hvordan vi har det.

SPILD AF PLAST

Som en del af vores arbejde med vores emballage- og plaststrategi gennemfører vi løbende ændringer på vores emballager. Vi har fokus på at minimere mængden af plast, sikre bedre so eringsmuligheder samt anvende genanvendt plast, hvor det er muligt.

PÅLÆG OG TOPPINGS

Vi har ændret emballagen på en lang række af vores pålæg og toppings. Flere emballager har fået øget andelen af genanvendt plast, og hvor muligt har vi skåret ned på mængden af plast. I alt giver det en anslået besparelse på 6,8 tons plast.

ANSIGTSCREME

Vores Svanemærkede REMA 1000 Ansigtscreme er gået fra at blive produceret i en krukke til en tube. Mængden af creme er den samme, men det har givet en anslået besparelse på 1,3 tons plast.

FORMALET KAFFE

Vores REMA 1000 Formalet Kaffe har fået ny genanvendelig emballage. Den nye emballage gør, at vi har reduceret mængden af emballage med 23%. Samtidig er emballagen blevet metalfri og kan de or so eres som blød plast.

RUGBRØD

BRØD

Vores REMA 1000 Fuldkornsbrød, Hø rørugbrød og Mørkt Rugbrød har fået ny emballage med mindre plast. Det giver en anslået besparelse på 19,5 tons plast om året.

KILDEVAND

Vores REMA 1000 Kildevand uden brus har fået et nyt design med mindre plast. Samtidig er den plast, vi bruger nu 100% regenereret plast fra gamle plas lasker. I alt sparer vi ca. 22,9 tons plast ved denne ændring.

HURTIG SMERTELINDRING

Biofrost Active smertelindrende gel giver hurtig og effektiv behandling med en dobbeltsidet kulde-/varmeeffekt. Kan bruges i forbindelse med muskelsmerter, ledsmerter, muskelrestitution, gentagende belastningsskader, forstrækninger, forstuvninger og andre sportsrelaterede smerter.

Kulde begrænser hævelse, lindrer muskelspændinger og sikrer hurtigere restitution i forbindelse med skader og overanstrengte muskler. Kan med fordel benyttes før træning for at fremme bevægelighed.

Biofrost Active Relief Gel er en kølende, smertelindrende gel med effektiv kuldebehandling i forbindelse med gentagende belastningsskader og sportsrelaterede smerter. Kan med fordel benyttes efter træning. Produkterne er 100% veganske og uden farve, parfume, hormoner og parabener.

Mere info: www.yourcare.dk

Husk tandbørsten!

CURAPROX har lavet et smart lille rejsesæt, så du altid kan have styr på dit mundhygiejne. Det er så småt, at det passer i alle tasker. Kun 6x9,5 cm. Rejsesættet findes i seks forskellige farver, pink, lyserød, blå, grøn, gul og orange.

Det indeholder alt det, dine tænder har behov for, når du er på tur:

• 1 tandbørste

• Be You whitening tandpasta

• 2 stk. mellemrumsbørster

• Rejseetui

Det kan købes på Matas.dk eller Curaprox.dk samt på apoteket og webapoteker.

Mere info på curaden.dk eller på tlf.: 70 26 81 70.

FÅ DIN HØRELSE TJEKKET GRATIS OG UFORPLIGTENDE

Du bruger høresansen hver eneste dag og i mange forskellige situationer. Ikke mindst socialt. Ifølge Høreforeningen lider mindst 800.000 danskere af problemer med hørelsen. Det kan få store konsekvenser for dit sociale liv. Flere undersøgelser viser, at mennesker med ubehandlede høreproblemer trækker sig fra sociale arrangementer, hvilket kan medføre isolation og ensomhed. Nyere undersøgelser indikerer desuden en sammenhæng mellem høretab og demens.

Fordele ved at få en uforpligtende høretest hos AudioNova:

• Ingen lange ventelister

OPTIMER DIN KONCENTRATION OG REDUCÉR STRESS

Med indbygget støjreduktion af omgivende lyde er Wavell Light ideelle til at forbedre din koncentration eller reducere stress i hverdagen.  Derfor kan høretelefonerne med fordel bruges til meditation, yoga eller afslapning, da de lukker lyden af omverdenen ude, så du bedre kan fokusere. Høretelefonerne er dækket af blødt silikone og designet specielt til at passe selv små øregange og sidde komfortabelt med deres størrelse af en to-krone. Wavell Light kan også bruges til at forbedre søvnen med den indbyggede sleep-timer, så høretelefonerne slukker automatisk efter endt meditation.

Mere info: Wavell.dk eller kom forbi showroomet i Aarhus til en snak.

• Høretesten er gratis og uforpligtende

• Høretesten udføres i et af de over 80 hørecentre i hele Danmark eller i eget hjem, hvis man er forhindret i at kunne komme til et hørecenter.

• Høretesten udføres af et professionelt og veluddannet personale

Bestil tid til en høretest til dig selv eller en pårørende på   www.audionova.dk. eller tlf. nr. 70 60 61 59.

Find dit nærmeste hørecenter på www.audionova.dk

RIGTIGT MANGE TING FORSVINDER MELLEM

HÆNDERNE PÅ OS

Body S|D|S er en behandlingsform, der gør krav på sin helt egen kategori.

Den forener massage og viden om bevægelsesapparates fysiologi og sygdomme.

Den renser. Blødgør. Genopretter. Reparerer.

Går i dybden. Fysisk og mentalt.

Vægter åndedræt og sind.

Den er ingen mirakelkur. Den giver ingen utroværdige løfter.

Men dens resultater gør, at den er på hastig fremmarch.

I dag er Body S|D|S tilmed en efterspurgt og velrenommeret uddannelse.

Ønsker du behandling, findes vi på Øster Allé.

Samt i autoriserede klinikker landet over.

Ring på 33 32 30 90 eller gå ind på body-sds.dk og læs mere.

Demens

FAKTA

4 vigtigste risikofaktorer for demens

• Fysisk inaktivitet

• Forhøjet blodtryk,

• Svær overvægt med et BMI over 30

• Ukorrigeret høretab.

KILDER: THE LANCET,  KASPER JØRGENSEN

Demens er ikke ”bare” et tegn på alderdom – men en sygdom

Der er både ny viden om forebyggelse og håb om ny medicin på demensområdet. Men først og fremmest gælder det om at få alle til at forstå, at demens ikke er et naturligt tegn på alderdom, siger forskere.

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD FOTO SHUTTERSTOCK

Knap 40.000 danskere over 65 år er diagnosticeret med demens. Formentlig er mere end dobbelt så mange dog ramt af sygdommen, og forekomsten vil stige de kommende årtier som følge af en aldrende befolkning. Der findes mange former for demens, hvoraf den mest udbredte er Alzheimers demens, som tegner sig for omtrent 60 procent af tilfældene.

Der findes i dag ikke nogen medicinske behandlinger, der kan helbrede demens. Derimod findes der medicin, som kan forhale sygdommens udvikling eller for en tid ligefrem mindske de symptomer, som demenssygdommene giver. Her er der tale om henholdsvis Alzheimers demens, Parkinson demens og Lewy body demens.

Ved disse demenssygdomme ved man, at der er såkaldte neuroner i hjernen, der dør. Neuronerne udskiller i en rask hjerne et stof, som hjernecellerne skal bruge for at kunne kommunikere med hinanden. Kan hjernecellerne ikke kommunikere med hinanden, vil man miste forskellige færdigheder. For Alzheimers demens er det i begyndelsen af sygdomsforløbet særligt kognitive færdigheder som evnen til at huske, finde vej og bevare overblikket, der rammes.

Kristian Steen Frederiksen, Ph.d., overlæge og leder på Klinisk Forskningsenhed ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, fortæller, at der i dag fin­

des to præparater, som kan bruges ved Alzheimers demens, Parkinson demens og Lewy body demens.

Det ene er kolinesterasehæmmere, der i hjernen øger det stof, som nervecellerne har brug for, når de skal “tale” sammen. Så ved at tilføre stoffet øges nervecellernes evne til at kommunikere. Det andet præparat hedder Memantin. Her er årsagen til, at det virker, lidt mere usikker, men det handler formentlig også om, at kommunikationen mellem nervecellerne i hjernen bedres.

– De fleste patienter vil, når de får medicinen, opleve en stabiliserende effekt i et stykke tid, hvor deres sygdom ellers er fremadskridende med f.eks. en hukommelse, der bliver dårligere. Medicinen vil forhale den proces. Nogle patienter vil opleve en decideret bedring. Måske vil de føle sig mere ’tilstede’, og de kan ting, som de ellers ikke længere kunne –f.eks. udføre nogle huslige opgaver. Men der er også patienter, der ikke vil opleve den store effekt af medicinen. Vi plejer at sige, at cirka en fjerdedel ikke oplever nogen effekt, at halvdelen oplever en stabiliserende effekt, og at en fjerdedel får det bedre. Men vi kan desværre ikke forudsige, hvem der får hvilken effekt, siger Kristian Steen Frederiksen.

Nyt håb for mennesker med demens

Men

netop nu venter danske demensforskere

i

spænding, idet et helt nyt lægemiddel mod Alzheimers demens kan være på trapperne i herhjemme. Midlet er allerede godkendt i USA, og ansøgningen behandles lige nu hos Det Europæiske Lægemiddelagentur. Godkendes det der, skal det derefter, for at kunne ordineres i Danmark, godkendes af Medicinrådet herhjemme.

I bedste fald vil det, hvis det bliver godkendt, kunne udskrives til patienter i første halvdel af 2024, vurderer Kristian Steen Frederiksen.

– Det nye præparat ser meget lovende ud. Modsat den medicin, vi kender og bruger i dag, går det nye præparat, Lecanemab, ind og påvirker den underliggende sygdomsproces. Det påvirker altså ikke bare symptomerne, men selve demenssygdommen. Medicinen kan ikke stoppe sygdommen, men forhale sygdommen ved at ændre dens biologi, siger Kristian Steen Frederiksen.

Man ved, at en væsentlig del af årsagen til Alzheimer er, at der sker aflejringer af bestemte proteiner mellem og inde i hjernecellerne. Disse aflejringer kan den nye medicin gå ind og fjerne.

– Det ser lovende ud – også i en grad, så det er relevant. Men det er stadig ikke muligt at helbrede de mennesker, der har fået sygdommen. Og så er der som ved anden medicin også nogle potentielt bekymrende bivirkninger, som er små blødninger og hævelse i hjernen, siger han.

Godkendes det nye præparat til brug for behandling i Danmark, vil det langtfra være alle patienter med Alzheimers demens, for hvem det ville være relevant –måske mellem 10 og 20 procent af de de­

mensramte, vurderer Kristian Steen Frederiksen.

Ligeledes vil det formentlig primært være de patienter, der er i begyndelsen af sygdomsfasen, det vil gavne.

Altafgørende er det således, at man bliver diagnosticeret så tidligt som muligt i sit sygdomsforløb. Derfor er det også vigtigt, at man går til sin læge, så snart man selv eller en pårørende har mistanke om, at man måske kunne være blevet ramt af demens.

– Heldigvis er vi i forhold til for 15 år siden blevet meget bedre til at stille diagnosen og ikke forveksle den med andre sygdomme. Vi har fået teknikker som rygmarvsvæskeundersøgelse og hjernescanninger, der gør, at vi kan se forandringer i hjernen, siger han.

Større risiko for demens ved høretab På et samfundsmæssigt niveau er det afgørende en gang for alle at få slået fast, at demens er en sygdom og ikke bare noget, man må forvente rammer folk, når de bliver gamle. Kristian Steen Frederiksen og hans kollegaer slås stadig med, påpeger han, at få politikere og folk med indflydelse på området til at forstå, at demens ikke er en social problematik, men derimod en sygdom, der kan udløse sociale problematikker.

– Demensområdet har pendlet mellem at høre til i Ældre­ eller Sundhedsministeriet. I dag hører det under Social­ og Ældreministeriet. Det viser lidt om, hvordan man betragter sygdommen. Selv i befolkningen er der en opfattelse af, at det er naturligt at få demens som ældre. Det er det ikke, siger Kristian Steen Frederiksen og tilføjer:

– Der er også cirka 2500 under 65, der lider af demens, og det er alligevel en del. Området bør prioriteres højere og ikke mindst udredningen. Medicin er vigtigt, og målet er at give de her mennesker så høj livskvalitet så længe som muligt. Og her er det vigtigt at kunne få den rigtige information og hjælp, understreger han.

Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, påpeger det faktum, at mindre end halvdelen af ældre mennesker når at udvikle demens inden livets afslutning.

Og ligesom sin kollega mener han, at den misforståelse, at demens er en naturlig del af aldringen, bør ryddes af vejen. Sker det, vil det formentlig også blive lettere at få udbredt vigtig viden om, at demens i nogen grad kan forebygges.

I en årrække har man kendt til forskellige tiltag, der kan være med til at forebygge f.eks. Alzheimer, men nu viser et helt nyt studie, som Kasper Jørgensen og hans kollegaer står bag, hvilke risikofaktorer det –set fra et samfundsmæssigt perspektiv –bedst kan betale sig at sætte ind over for.

Det nye studie viser, at man principielt skulle kunne forebygge op imod hvert tredje tilfælde af demens. Her skal man dog holde sig for øje, at der i virkelighedens verden vil være tale om en mindre andel, idet visse risikofaktorer kun kan mindskes, men ikke fjernes helt. F.eks. ved man, at et hovedtraume og depression øger risikoen for at få demens, og det kan man ikke fuldstændig sikre folk imod.

En ekspertgruppe under The Lancet (Et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter red.) har gennemgået en lang række risikofaktorer og er endt på 12, som videnskabeligt set er bedst underbygget og dokumenteret. De 12 har vi lagt os op ad, og så har vi fundet frem til de fire med det højeste forebyggelsespotentiale i en dansk kontekst, som det så vil have størst effekt at påvirke. Disse fire er: fysisk inaktivitet, forhøjet blodtryk, svær overvægt med et BMI over 30 samt ukorrigeret høretab, siger Kasper Jørgensen.

De tre første risikofaktorer, som også er risikofaktorer i forhold til mange andre syg­

Der er også cirka 2500 under 65, der lider af demens, og det er alligevel en del. Området bør prioriteres højere og ikke mindst udredningen.

KRISTIAN STEEN FREDERIKSEN,  PH.D., OVERLÆGE OG LEDER PÅ KLINISK FORSKNINGSENHED VED HUKOMMELSESKLINIKKEN PÅ RIGSHOSPITALET

FAGKONSULENT PÅ NATIONALT VIDENSCENTER FOR DEMENS PÅ RIGSHOSPITALET

domme, er det muligt at gøre noget ved under ét, nemlig fysisk aktivitet. Det skyldes, at man både kan sænke sit blodtryk og tabe sig ved at dyrke motion.

Når fysisk aktivitet menes at kunne medvirke til at forebygge demens, skyldes det, at musklerne under motion udskiller en slags væksthormon, som vandrer op i hjernen og genopbygger hjerneceller. Samtidig er fysisk aktivitet med til at vedligeholde blodforsyningen til hjernen, der er spækket med blodkar.

Den sidste af de fire med højest forebyggelsespotentiale, ukorrigeret høretab, kan måske umiddelbart være svær at forbinde med en demenssygdom. Der er da endnu heller ikke fuldstændig klarhed over, hvorfor det at have ukorrigeret høretab kan indvirke så negativt på risikoen for at udvikle demens. Men forskerne har et bud.

– Det er forholdsvis ny viden, at det forholder sig sådan. Man gætter på, at det at have dårlig hørelse kan betyde øget risiko for social isolation. Og hvis ikke man socialiserer særlig meget, stimuleres man ikke ret meget følelsesmæssigt og kognitivt, hvilket kan have betydning for hjernen. Vi kan se, at får man et høreapparat eller indopereret et høreimplantat, så normaliseres risikoen, og man er ikke længere i højere risiko end andre ældre for at få demens. Derfor ligger der i ukorrigeret høretab et meget stort forebyggelsespotentiale, siger Kasper Jørgensen.

Bedre muligheder for fysisk aktivitet

Der er god grund til at forsøge i langt højere grad, end det sker i dag, at tænke forebyggelse ind i forhold til demens. Ud over at det er ulykkeligt for det enkelte menneske, der rammes og i høj grad også dets pårørende, koster demens samfundet mange penge. Mennesker med demens fylder op på landets plejecentre, og disse pladser er dyre. Derfor opfordrer Kasper Jørgensen til, at man fra politisk side især forsøger at gøre mere for at få danskerne til at dyrke motion.

– Man kunne godt tilrettelægge vores infrastruktur endnu bedre, så den lagde op til mere fysisk aktivitet. Uden for de store byer er der ikke ret mange cykelstier, selvom vi ved, at det er noget af det, der kan få folk til at cykle og derved få motion. Så man kunne for eksempel lave nogle regler for, at hver gang man byggede en ny vej, så skulle der også anlægges en ny cykelsti. Det er en opfordring til vores politikere, siger han.

Kasper Jørgensen understreger, at man ikke kan fjerne en allerede opstået demens med fysisk aktivitet og socialt samvær.

– Det er hjerneceller, der dør og ikke kommer til live igen. Men man kan få et bedre sygdomsforløb ved at leve et socialt liv og være fysisk aktiv, siger han.

FAKTA

Demens i tal

I Danmark lever cirka 85-90.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.

Ca. 2500 personer under 65 år er registreret med en demensdiagnose.

Der konstateres ca. 8.000 nye tilfælde af demenssygdom i Danmark hvert år.

I 2040 forventes antallet af personer med demens over 60 år at vokse til 125-150.000

Der er godt 400.000 nære pårørende til en person med demenssygdom.

54 pct. af pårørende familiemedlemmer, der ringer til Demenslinien, er voksne børn af en demenspatient.

Der er 2½ gang så mange kvinder med en demenssygdom som mænd. Kun 40 pct. af alle kvinder med demens har fået stillet en demensdiagnose, mens det er 60 pct. af alle mænd med demens.

Pårørende til hjemmeboende personer med en demenssygdom bruger i gennemsnit seks timer om dagen til pleje og omsorg.

Mellem 75-85 pct. af alle plejehjemsbeboere har en demenssygdom. De samlede udgifter til behandling, pleje og omsorg til plejehjemsbeboere udgør ca. 18 mia. kr. om året.

De totale omkostninger ved demenssygdom i Danmark andrager mere end 20 mia. kr. om året.

Demenssygdom er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark (de andre er kræftsygdomme, hjertesygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer).

KILDE: ALZHEIMER.DK

De tre første risikofaktorer, som også er risikofaktorer i forhold til mange andre sygdomme, er det muligt at gøre noget ved under ét, nemlig fysisk aktivitet.

KASPER JØRGENSEN, NEUROPSYKOLOGISK

Apoteket hjælper, når hukommelsen svigter

I Danmark er der ca. 87.000 mennesker med demens. Og tæller man pårørende med, lever hele 400.000 med demens i familien. På apoteket hjælper vi med rådgivning til pårørende og har erfaring med de situationer, som kan opstå på apoteket, når man har demens.

Demens er blandt de mest alvorlige og ødelæggende sygdomme i vores samfund. Faktisk er følgesygdommene til demens den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Den gode nyhed er, at forskning viser, at et ud af tre demenstilfælde kan forebygges ved at holde din hjerne sund gennem en sund livsstil.

Mange af de faktorer, der har en betydning, kender du sikkert fra anden forebyggelse. F.eks. spiller vores kost, motionsvaner og forhold til alkohol og rygning ind på risikoen for at udvikle demens. Men når det kommer til at holde hjernen sund, har det f.eks. også en stor betydning at lære nye ting og være social. Det behøver altså ikke at være kedeligt at forebygge de­

mens. Tværtimod anbefales det at gøre de ting, der gør dig glad og tilfreds.

Et demensvenligt apotek

Siden 2017 har apotekerne haft ekstra fokus på hjælp til demensramte, og der er gjort en stor indsats for at gøre apotekerne demensvenlige. Blandt andet er medarbejderne på apotekerne klædt på med viden om demens, og hvordan sygdommen påvirker de ramte og deres pårørende.

Det betyder, at en stor del af apotekerne er uddannet i, hvad de kan gøre, for at oplevelsen på apoteket bliver mere overskuelig for borgere med demens. Apoteket er tilpasset de situationer, som kan opstå, hvis en demensramt f.eks. har udfordrin­

FAKTA

5 gode råd til at minimere risikoen for demens

• Hold hjernen aktiv, f.eks. med at prøve noget nyt

• Vær social – dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie

• Bevæg dig – motion er godt for både hjernen og vægten

• Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundt

• Undgå forhøjet blodsukker, kolesteroltal og blodtryk.

ger med at få udleveret medicin, trække et kø­nummer eller finde sit sundhedskort.

Apoteket kan også hjælpe med at dosispakke medicinen, som kan være en stor hjælp, da det hjælper med at tage den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt.

Hvis du har demens – eller er pårørende til en demensramt – og har spørgsmål om sygdommen, så er du altid velkommen til at besøge dit lokale apotek.

-mod

Receptfri

• Virker kløestillende

• Virker mod bakterier og svamp

• Virker lokalt udtørrende

• Dæmper hævelse

• Fri for antibiotika og kortison

Lad

Kom til Åbent Hospital søndag d. 3. september!

Unik mulighed

Find et åbent hospital nær dig og tjek program på Aabenthospital.dk Enkelte arrangementer kræver tilmelding.

Grib chancen for at opleve sundhedsvæsenet indefra. Besøg hospitaler eller afdelinger landet rundt, når regionerne inviterer indenfor til deres landsdækkende åbent hus-begivenhed. Sæt kryds i kalenderen nu og glæd dig til en særlig dag med aktiviteter for hele familien.

Søg viden og gode råd til et bedre helbred

Kender du Helses website?

Find tidligere artikler. Lad dig inspirere af vores temaer. Deltag i konkurrencer og udfyld krydsord. Du kan også læse det nyeste magasin online.

SØG VIDEN

Gå på opdagelse i vores mange artikler online

OPSKRIFTER

Lidt for enhver smag og ny inspiration til alle

SYNSPUNKT

Holdninger til sundhed af en fagperson der har noget på hjertet

KONSULTATION

Helses læge skriver om problematikker og livsforhold som har været gennem konsultationen

Der skal være liv i livet

Demens

Personalet på et plejehjem skal sørge for, at de basale ting er på plads hos beboerne. Mad, søvn, hygiejne og sygepleje. Og så er der det ekstra lag. Det, man nogle gange glemmer, men som er afgørende. Livsglæden. Den finder de gennem meningsfulde aktiviteter på specialplejehjemmet, Skovvang i Aarhus.

En mand kommer dansende og klappende ind i det store fælles lokale, hvor der er pyntet fint op med farverige duge og blomster. Nogle af personalet har taget blomsterkranse på hovederne. Oplevelsesmedarbejder Heidi har kun lige spillet få toner på klaveret, og de første kroppe giver allerede efter for musikken. Der er dansecafé på specialplejehjemmet Skovvang i den nordlige del af Aarhus. En fast tradition en gang i måneden. Det er det eneste demensplejehjem i byen, og det betyder, at ressourcerne og mulighederne er flere end på kommunens øvrige plejehjem. For her har beboerne demens i den sene fase og har særlige behov.

Kaffen er skænket i kopperne, kagen er serveret på tallerkener, men efter bare et par minutter, har Heidi spillet de første seks beboere ud på dansegulvet til en svingom med personalet. ”La la la,” lyder det. Selvom mange ikke husker teksten, stopper det dem ikke fra at synge med.

En kvinde i en farverig blomstret skjorte smiler, så man ikke kan lade være at smile med, mens hun rokker fra side til side.

”Da jeg var fire år, blev jeg sendt til København for at danse,” fortæller hun en fra personalet. ”Ja, du har det i dig,” lyder det varme svar retur.

En anden husker, at han har gået i skole i midtbyen, hvor han lærte at danse. ”Men jeg kan sgu ikke danse,” siger han ind over skulderen til en kvinde.

Hver sin motivation

Det er frivillig­ og pårørende konsulent Marianne Østergaard Jensen, der faciliterer dansecafeen – ligesom de mange andre aktivitetstilbud på tværs af huset, som er i Skovvangs årshjul. For nylig var der blomsterfestival, hvor beboerne havde en vase med hver, og så var der ellers blomsterbuffet. Dog var alle blomster nøje screenet, så giftige arter blev sorteret fra i tilfælde af, at nogle af beboere skulle tage buffeten for seriøst.

Foruden de daglige aktiviteter på afdelingerne, som personalet sørger for, får Skovvang også jævnligt visit af besøgslabradoren, Bastian, som står til rådighed med klap i bytte for kiks. En frivillig cykelpilot og frivillige chauffører tilbyder ture ud af hu­

set. Det er bare nogle af mange aktiviteter. Og i går blev køkkenpersonalet suppleret af en oplevelsesmedarbejder, der er uddannet kok. Han serverede en cremet menu for de inviterede beboere, der nød middagen i Caféen ved opdækkede borde..

– Der var en, som kom, fordi hun blev inviteret på ”restaurant”. En anden havde set kokken i løbet af formiddagen og syntes, han var pæn, så hun skulle i bad og gøres i stand inden middagen. På den måde giver aktiviteterne forskellige motivationer for den enkelte, fortæller Marianne.

Spørger man Marianne om, hvorfor Skovvang har så stort et fokus på aktiviteter til beboerne, kommer svaret uden tøven. – Der skal være liv i livet, siger hun.

Og nævner man det lidt for brugte ord livskvalitet retter hun det til livsglæde. For det er det, det hele handler om. Det er Diana Schack Thoft enig i. Hun er forsker hos UCN med speciale i demens og brugerinddragelse. Hun bliver glad, da hun hører om tilbuddene på Skovvang.

– Det er vigtigt at kigge på at skabe meningsfuldhed med en sygdom, der er

AF KRISTINE BUSKE FOTO KRISTINE BUSKE

fremadskridende og uhelbredelig. Vi er nødt til at kigge på, hvad kan vi gøre, så livet med demens kan blive så værdigt som muligt. Men ligesom at mennesker er forskellige, kommer sygdommen også forskelligt til udtryk. Derfor er det vigtigt at have en bred palet af tilbud, så der er noget for alle, og hvor betydningen er individuel. Vi kan ikke bruge one size fits all hos mennesker med demens, siger Diana Schack Thoft.

Plads til alle

Ude på dansegulvet skifter det mellem dans i rundkreds, pardans og solodansere, der stjæler spotlightet, mens de andre nyder kaffen ved bordene. Nogle bliver trygt siddende på stolene, mens andre sidder i deres kørestole og følger med fra tilskuerpladserne. Der er plads til det hele. Personalet agerer med en nonchalant naturlighed blæksprutter, der hele tiden spotter, hvad den enkelte har brug for. For de demente hjerner kan alle indtrykkene nemlig hurtigt blive for meget.

”Nu vil jeg gerne hjem,” lyder det pludselig fra en af beboerne.

Hun er ny på plejecenteret, og selvom hun har været ude og danse flere gange, har hun nu fået nok. En af medarbejderne følger hende hjem længere nede ad gangen. For en stund. For under ti minutter senere er hun tilbage ved sin plads igen.

”Jeg fulgte musikken,” siger hun med et smil.

Der er lavet flere mindre studier over, hvad aktiviteter for mennesker med demens har af betydning for sygdommens udviklingen. De viser ikke, at aktiviteterne kan helbrede, men tegner et billede af flere fordele for mennesker med demens.

– Vi kan se, at nogle aktiviteter stimulerer de fysiske funktioner, mens andre stimulerer hukommelse og kommunikationsevne, fordi de gennem for eksempel besøgsdyr eller kulturelle oplevelser får noget at tale om. Mennesker med demens kan have tendens til at selvisolere sig, eller omgivelserne kan have tendens til at isolere dem for at prøve at beskytte dem. Her kan aktivitetstilbud trække dem ud af isolation og hjælpe med at skabe kontakt med andre mennesker og på den måde skabe oplevelser i deres omgivelser, forklarer Diana Schack Thoft.

Husker med hjertet

Nu lakker dansen mod enden. Der er ingen tvivl om, at Ib Mossins og Peter Malbergs ”Du er min øjesten” og ”Den allersidste dans” af Poul Reichardt har været publikumsfavoritterne. Da Heidi slipper fingrene fra klaveret, bliver der klappet, inden Marianne stiller sig op og siger tak for i dag. Det er tid til at finde tilbage til lejlighederne. Hver bolig har en transparent kasse hængende foran døren med beboernes egne ting. En har nisser stående på kassens hylder. En anden en træhøvl og maratonmedaljer. En tredje har en udstoppet fugl. På den måde kan beboerne nemmere genkende, hvor de bor.

Om fem minutter er det ikke sikkert, at beboerne kan huske, at de har været til dansecafé. Men følelsen og livsglæden bliver i kroppen lidt endnu. Og det er hele målet. For selvom hjernen ikke husker så godt mere, banker hjertet stadig fuld af gnist og lyst.

Alzheimerforeningen anbefaler erindringsdans

Dans har mange fordele for mennesker med demens. Det styrker de motoriske evner, og samtidig skaber det også et andet sprog. Mennesker med demens kan have svært ved at forstå og bruge ord, mens de i bevægelse bruger kropsproget og spejler sig selv i andre. Det kan vække minder fra deres liv, som ikke ville kunne vækkes gennem ord og kan også stimulere den hudsult, som mange kan lide af.

Alzheimerforeningen anbefaler derfor dans til mennesker med demens og har skabt et korps af instruktører i erindringsdans.

Læs mere på alzheimer.dk/ aktiviteter/erindringsdans

Det er vigtigt at kigge på at skabe meningsfuldhed med en sygdom, der er fremadskridende og uhelbredelig. Vi er nødt til at kigge på, hvad kan vi gøre, så livet med demens kan blive så værdigt som muligt.

DIANA SCHACK THOFT, FORSKER

Konsultation

Stille mand

Min kone siger, jeg er blevet mere stille – hun spørger, om jeg måske kan have en depression, og derfor har hun sendt mig herhen.

Det er ikke første gang, jeg sidder med en mand der, i den bedste mening, er blevet sendt til læge af sin kone. Nogle gange er konen også med, og det sker også, at det er hende, der fører ordet, mens manden mest ser til og byder ind med korte bemærkninger.

Inden jeg graver mig ned i en kønsstereotyp og unuanceret beskrivelse, har jeg brug for at nævne, at det også kan være omvendt. At det kan være kvinden, der har brug for hjælp, ligesom der også er rigtig mange mænd, der er gode til at række ud og bede om hjælp på egen hånd.

Hvad handler det om? Hvorfor blander nogle kvinder sig så meget i deres mænds sundhed og lægebesøg? Er det egentlig ikke grænseoverskridende? Er vores sundhed ikke et personligt ansvar?

Vi har som udgangspunkt en god grund til at gøre, som vi gør. Det gælder de stille mænd, der har lært, at det bedste er, at man som mand løser sine egne problemer. Mænd, der ofte har svært ved at tale om følelser og svært ved at bede om hjælp. De løser ofte deres egne problemer ved at kravle ind i hulen for at løse dem og først komme ud, når de er løst. Det kan jo være en udmærket strategi, så længe det er muligt at løse problemerne selv. Det er bare en rigtig dårlig strategi, når der er brug for hjælp.

Det gælder også de kvinder, der kan se, at deres mand har brug for hjælp og skubber på. Min erfaring er, at de som regel har ret, og at de stille mænd er glade og taknemmelige for at få hjælp, når vi først får hul på problemerne.

Det er jo helt rigtigt, at vi i udgangspunktet selv har ansvar for vores eget helbred. Ultimativt er den stille mands eget ansvar at

gå til læge, hvis der er brug for det. Det er også ham, der må bære ansvaret, hvis han kommer for sent af sted. Det er også min erfaring, at disse mænd tager ansvaret på sig, og fortryder, at de ikke har henvendt sig før.

På den anden side er det også rigtigt, at vi som hinandens tætte tilknytningspersoner har et ansvar for hinanden. Den danske teolog og filosof K. E. Løgstrup formulerer det i en sætning, der på mange måder har været definerende for hans etik: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.

Når konen sender manden til læge eller tager med til lægen, handler det ikke om kontrol eller manglende tillid, men derimod om omsorg. Forskningen har vist, at mænd, der lever alene, lever kortere end mænd, der bor med en partner. Det har omvendt ingen indflydelse på kvinders livslængde, om de bor alene eller sammen med en partner. Når jeg engang imellem har en mand, der brokker sig lidt over, at konen har sendt ham afsted, eller hvis han synes, hun blander sig for meget, snakker vi nogle gange lidt om Løgstrup og gennemsnitslevealder, og det får de fleste mænd til at smile lidt. Vi ved det godt, men vil bare ikke rigtig indrømme det. Vi har brug for omsorg og omtanke, også selv om det ikke altid ser sådan ud.

Min patient kommer, fordi konen har bedt ham få en tid hos mig. Han fortæller, at det kan være en depression. I en anden sammenhæng har hun også fortalt mig, at hun er bekymret for hans hukommelse. Vi aftaler, at vi undersøger begge dele, og jeg siger farvel til en lettet mand..

Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Hvad handler det om? Hvorfor blander nogle kvinder sig så meget i deres mænds sundhed og lægebesøg?

•

Flydende gel til behandling af symptomer på irritabel tyktarm (IBS) og andre mave-/tarmproblemer

• Halsbrand

• Refluks

• Opkast

• Mavesmerter

• Oppustethed

• Kvalme

• Diarré

Silicol®gel dækker maveslimhinden og den øvre mave-tarmkanal med en beskyttende hinde

Den beskyttende hinde fungerer som ”en magnet”, der binder de irriterende og skadelige stoffer til gelen

I denne proces binder silicol®gel også overskydende mavesyre og gasser

Når maven tømmes naturligt, fjernes de irriterende og skadelige stoffer

EFFEKTIV OG LANGTIDSHOLDBAR LINDRING AF SMERTER I LED

Mange danskere lider af kroniske smerter i leddene.

Der er heldigvis hjælp at hente.

Arthrosamid® er en ny metode til behandling af slidgigt i knæ.

+ Arthrosamid® virker ved at beskytte leddet

Det kan reducere smerte, mindske stivhed og fremme bevægelse

Hydrogelen nedbrydes ikke, hvilket giver langvarig lindring som forbedrer livskvaliteten

Vedvarende smertelindring med én injektion

For yderligere information, kig gerne på vores hjemmeside www.a2privathospital.dk

Gelen lægger sig som et beskyttende lag på maveslimhinden

Silicolgel binder

• toksiner

gasser

• andre irritanter

De skadelige stoffer bliver ført ud af kroppen

Læs mere på www.silicol.dk | Fås hos Matas og på udvalgte apoteker

Gode råd til pleje af hår og negle

Og tip til produkter, der plejer, pynter og løser problemer.

Er det en god idé at lade håret lufttørre?

Det anbefales ofte at lade håret lufttørre for at skåne det mod fønvarme, slid og udtørring. Og det er jo sandt nok, at fønvarme aldrig kan gøre godt på et tyndt hårstrå. Især hvis samme hårstrå er langt og dermed har flere leveårs slid bag sig. Men hårbunden har i den grad et alsidigt mikrobiom, hvor bl.a. svampe helt naturligt indgår. I alles hårbund. Og svamp har det som bekendt rigtig dejligt i fugtige varme omgivelser, som dem, der er mellem våde hårstrå på en varm hårbund. Det kan forrykke balancen til u­fordel for en sund hårbund. Hvis du har langt hår og vil skåne spidserne mod udtørring, så føntør håret nærmest hårbunden og lad længderne lufttørre. Og husk at bruge en conditioner i længderne.

Hvorfor bliver vi gråhårede?

Nogle vælger at farve de grå hår, mens andre favner dem og lader dem overtage. Faktisk er det gået hen og er blevet trendy at være en ’cool silver girl’.

Den naturlige gråningsproces stiger med 10 til 20 procent for hvert tiår, og

når vi er i 50’erne, vil halvdelen af os i en eller anden grad være grå i toppen. Alder er altså en faktor men genetik har også meget at skulle have sagt. I kombination med nogle kemiske processer, der ændrer sig over tid. Kost nævnes også som faktor. Og stress på flere niveauer. For eksempel nævnes, at stress­påvirkning af vores sympatiske nervesystem kan forårsage varige skader på pigmentdannende celler, og så mister håret jo sin farve.

Netop de pigmentdannende celler, melanocyterne, har påkaldt sig forskernes interesse i nye studier. Foreløbige resultater viser, at de stamceller, der skal lave nye pigmentceller, tilsyneladende bliver ’dovne’, så der ikke dannes nyt pigment, og dermed bliver hår gråt eller hvidt. Studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige magasin Nature, er udført af et team fra New York University foreløbig på mus. Man har forhåbninger om, at studiet af disse stamceller måske kan føre til større forståelse for modermærkekræft og den autoimmune tilstand vitiligo, hvor huden mister pigment, samt til behandling af alopecia areata (pletskaldethed).

Vær varsom med det her Børstning af hår er i det hele taget noget, der skal praktiseres med fornuft og indledende kamfrisering, men børstning af vådt hår er bare dumt. Den utrolig stærke struktur i hårstrået er midlertidigt nedbrudt, når det er vådt og keratinen svulmer op. Derfor er vådt hår mere udsat for at blive overstrakt og knække end tørt hår. Så friser håret, før du vasker det, og brug en bredtandet kam, som ikke river i eventuelle filterknuder. Friser fra spidserne og så gradvist op gennem håret, indtil kammen kan trækkes gennem hele håret uden at støde på noget, der filtrer. Starter du ved hårbunden og trækker til gennem filter, så er risikoen for, at håret knækker, stor.

Når der skal fjernes lak Vælg en lakfjerner, der ikke er et spildt forsøg på neglepleje. At fjerne lak kræver et opløsningsmiddel som acetone eller acetonelugtende MEK (=Methyl Ethyl

Lise Grosmann

Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Ketone. Og nej opløsningsmidler er ikke ligefrem neglepleje, men det går hurtigt. Og så kan du skylle/vaske dine negle bagefter og smøre dem ind i al den pleje, de fortjener. Hvorimod du virkelig kan nå at få udtørret både negleplade og negleomgivelser, hvis du skal gnide og gnubbe med en lakfjerner, hvor opløsningsmidlet ikke kan komme til for godgørende ingredienser.

Men husk, at opløsningsmidler ikke skal indåndes og så vidt muligt undgås på huden.

De der neglebånd Neglebånd er ikke bare noget irriterende hud, der somme tider breder sig. De er vigtige, for lige bagved dem er der levende

FAKTA OBS!

Når lakken begynder at slides på neglespidsen eller sko/sandaler slider den på midten, så reparer i stedet for at fjerne og lægge ny. Er det bare spidserne kan man ofte nøjes med blot at lægge lidt lak, hvor der mangler, og ellers kan man bagefter stryge et nyt lag på hele neglen. Det skåner neglen for den udtørring, der altid vil være i forbindelse med opløsningsmidlet i lakfjerneren.

celler. Så lad være med at bruge neglebåndsfjernere med opløsningsmidler og lad være med at hive og bide. Er der noget, der flosser, så klip det af med en lille hudtang. Lad i øvrigt også være med at rense negle, så du beskadiger den hinde, der sidder under neglens frie kant, for den passer også på, at der ikke kommer bakterier ind. Tro mig, det kan lave en rigtig grum infektion og måske blodforgiftning.

Hårbund er hud og skal plejes som sådan

En god shampoo gør det ikke alene, vi nøjes jo heller ikke med at rense huden i ansigtet eller vaske os på kroppen. De fleste af os smører os ind bagefter. For at give huden fugt og fedt efter hudbehov. Og somme tider ofrer vi også noget, der kan hjælpe huden til at blive sin bedste udgave.

Men når vi ser på og tænker på hår, så ser vi bare de døde strå og tænker ikke så meget over, at de er resultatet af celleprocesser i hud. Hårløget med de levende celler, der producerer håret, stikker således ned i hudens levende lag og kost, stress, hormoner og mange andre livsstilsfaktorer påvirker også huden, håret gror fra. Vi får godt nok ikke rynker i hårbunden, men hvis huden ikke har det godt, så svækkes væksten, og man taber måske hår. Der er endelig kommet fokus på det, man kalder skinification of hair, som går ud på, at hårbundens hud skal plejes som vores hud i ansigtet og på kroppen. Vi viser eksempler på den type pleje.

OBS

Skæl kan have mange årsager fra tørhed til egentlig hudsygdom som psoriasis.

SKØNHEDSEKSPERTEN ANBEFALER

GØR GULLIG ­ GRÅT HÅR SILVER COOL

Er man lysblond, vil grå hår kamouflere sig længere end i mørkt hår, men til gengæld vil gyldne hårstrå give et gulligt skær, efterhånden som det grå vinder frem. Går man efter cool silver-looket, så er der produkter, som med violet farvepigment neutraliserer det gule og giver et mere ensartet og køligt skær til håret. Innersense-serien er baseret på naturlige ingredienser, økologisk- samt vegan certificeret.

Innersense Bright Balance Hairbath, 269 kr. for 295 ml og Bright Balance Conditioner, 299 kr. for 295 ml. Forhandles på planorganic.dk samt andre webshops, få oplysning på tlf. 55 72 11 00.

BESTEMT EN GOD IDÉ

Har man langt hår, er det en god idé at sætte det op i stedet for at lade løsthængende lokker udtørre og falme i solen. Men også kortere hår er det en god idé at beskytte i solen. Solhat er jo fint, men måske ikke altid perfekt til anledningen. Men så findes der heldigvis speciel solbeskyttelse til hår og hårbund, som denne, der indeholder farve- og UV-beskyttende ingredienser og er vandfast.

Coola Scalp & Hair Mist SPF 30, 299 kr. for 60 ml Fås hos Salling, på flere webshops og helsebutikker.

SKÆLPLAGET?

Årsagerne til en hårbund, der skaller, kan være mange, og man bør allerhelst få en hudlæge til at se på det, for det kan være hudsygdom som psoriasis. Men stort set ethvert problem, der driller hårbund, kan man finde en løsning på hos Ducray, der er det tætteste, man kommer på en lægeordineret behandling. Her ses fire løsninger, herunder til psoriasis-plaget hårbund. Spørg på apoteket, hvad der er det rigtige for dig. Ducray har også specialprodukter mod hårtab samt til hud- og kropspleje, solprodukter m.m.

Ducray Laboratoires Dermatologiques - priserne for de viste produkter ligger mellem 145 kr. og 180 kr. Ducray fås på apoteker, webshops og i Matas. Læs mere og køb eventuelt på ducray.com/da-dk.

DE ER NEGLESPECIALISTER

Hvis et negleprodukt kan have kultstatus, så må det gælde den prisbelønnede CND Solar Oil. Den holder ikke kun neglebånd medgørlige, den styrker også selve neglepladen og forebygger, at neglen får skader, knækker og spalter. Den indeholder naturlige planteolier som jojoba-, risklid- og mandelolie. Læs mere om brug af olien på icgroup.dk/solaroil-nailcare. Berømt i CND-serien er også RidgeFx, som udfylder riller og andre ujævnheder i neglepladen.

CND Solar Oil Nail & Cuticle Care, 139 kr.for 15 ml – CND RidgeFx Nail Surface Enhancer, 125 kr. for 15 ml. Forhandles i Matas, Magasin, Salling og flere webshops.

SUNDERE HÅRBUND= STÆRKERE HÅR

Serum er en betegnelse, som vi kender mest fra optimerende hudpleje til ansigtet, men nu fås de også til hud i hår. Her er to fine eksempler: Björn Axen’s serum har masser af den hyaluronfugt, som hårbundshud har virkelig brug for efter en omgang shampoovask. Og Aveda’s overnight scalp serum er pleje til natten med styrkende urter som kendes fra hudplejen - bl.a. Centella asiatica, ginseng plus ingefær og lakridsrod. Samt lactobacillus ferment, der styrker hudens mikrobiom.

Björn Axen Moisture Hair & Scalp Serum, 200 kr. for 60 ml * Aveda Scalp Solutions Overnight Scalp Renewal Serum, 390 kr. for 50 ml. Fås hos bl.a. Matas og Magasin og hos frisører.

FORDI, DET ER FLOT

Nailberry-lakkerne er miljø-, hud- og neglevenlige formler. Der er virkelig mange farver, lakkerne er holdbare på neglen, og så har de en fantastisk pensel. Bred, så den kan dække i ét strøg, og det er en god idé, for jo mere man kører tilbage i lakken, jo mere risikerer man, at den tørrer, og penslen laver striber. Der er base-og toplak samt plejeprodukter i serien.

Nailberry 165 kr. for 15 ml. Fås i Magasin, Illums ­Bolighus, Bahne, moleculesandcreams.dk og flere andre webshops.

Der er 13 at vælge imellem

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

Use it or lose it – hold hjernen i hopla

Hjernetræning

Hjerneløbet er ikke kørt endnu. Med udfordring af de små grå og hovedrengøring om natten, kan du få klæbehjerne, også når du bliver ældre. Helse har spurgt et par forskere, hvad vi ved og ikke ved, om at vedligeholde hjernen.

Husker du din hjernefitness? Mange af os går op i at træne vores krop, og så glemmer vi, at det ikke er den eneste del af os, der kan trænes. Hjernen elsker vaner og kan godt lide at gøre, som den plejer. Men det bliver den ikke klogere af.

Vil du blive skarpere på arbejdet, bedre til at huske navne, finde dine nøgler, eller endda løse hverdagens mere eller mindre komplekse udfordringer, så er det om at få hjernen op i gear. Hjernemester Troels W. Kjær tror ikke på hurtige fiks, men på, at du kan holde dine hjernecelleforbindelser på tæerne med mentale træningslejre. Det er din opgave at provokere din hjerne med nye udfordringer, så den kommer i form.

– Vi husker bedre og får nemmere ved at klare os igennem dagen, ligesom vi kan se tingene fra flere vinkler og optræder mere charmerende, når vi fortæller vittigheder. Vi undgår måske også at blive fuppet i supermarkedet. En skarp hjerne er en fordel hele livet, men den skal holdes ved lige.

Gammel hjerne, nye tricks

Din hjerne er plastisk. Det betyder, at den tilpasser sig ændrede behov og kan øge sin form og funktionalitet, hvis du stiller nye krav til den. Egentlig passer hjernen sig selv, men prioriterer du den på højde med kroppen, forfalder den langsommere. Ved at udfordre tankeboksen med nye

sanseindtryk, får du en hjerne, der er mere omstillingsparat. Køb dine varer et sted, du ikke plejer at komme, eller besøg

Det bliver en fiasko, hvis du går i gang med det, du er dårligst til. Det vil sige, at hvis du er introvert, skal du ikke optræde på en scene foran 100 mennesker, men øve dig i at snakke med sidemanden i bussen.

TROELS W. KJÆR, HJERNEFORSKER OG SPECIALLÆGE

Botanisk Have og prøv et par dage senere at genkalde dig nogle af de mange nye duftindtryk. Med hjernen som sit speciale, beskriver hjerneforsker og speciallæge, Troels W. Kjær organet som et stisystem.

– Der er nogle stier i hjernen, vi plejer at gå ad. De stier er såmænd gode nok, så længe de virker. Men hvert sekund mister hjernen nerveceller, og når det sker, svarer det til, at de sædvanlige stier gror til med ukrudt. Flere gange i løbet af dagen skal du gøre noget nyt, så du træder græsset ned på flere nye stier frem for bare at lave endnu en motorvej. Det er fin hjernetræ­

ning at spille bridge eller skak, men hvis du gør det den ene dag, vil det være godt at løse Sudoku den anden dag.

Hjernetræning lyder måske som noget, der kræver en masse anstrengelse, men faktisk kan du gøre det på en måde, der passer til dine interesser. Så hvis du er god til sprog, kan du lære et nyt, og hvis du elsker musik, kan du begynde at spille et instrument.

– Det bliver en fiasko, hvis du går i gang med det, du er dårligst til. Det vil sige, at hvis du er introvert, skal du ikke optræde på en scene foran 100 mennesker, men øve dig i at snakke med sidemanden i bussen.

FAKTA

Nyt nyt nyt

Det bedste, du kan gøre for din hjerne, er at lave om i hverdagsrutinerne og hver dag gøre ting, som du aldrig har prøvet før.

• Gå en ny vej hjem og se nye ting.

• Tilbered mad, du ikke har smagt før.

• Gør rent på en anden måde derhjemme.

• Prøv kræfter med it, selvom det føles svært

• Hør noget andet musik, end du er vant til

• Tal med menneske ved busstoppestedet, der ser anderledes ud end dig selv

KILDER: ÆLDRESAGEN.DK

Du skal starte med det, du godt kunne tænke dig at blive lidt bedre til, men som du har sjoflet med i mange år. Et godt eksempel er, at jeg er begyndt at tegne sammen med mit barnebarn. Det er en evne, som ikke har været brugt i mange år, men som stadig findes derinde et sted.

De fleste har svært ved at huske numre, vejnavne og indkøbslister, og derfor er husketræning også et godt sted at starte. Begynd dine morgener med at minde dig selv om, hvilke mennesker du skal møde på dit arbejde i dag. Om aftenen kan du prøve at huske dig selv på, hvilke fodboldklubber der har vundet dagens kampe.

Har du en hjernestarter?

Måske du også glemmer større ting såsom vigtige fødselsdage, personlige oplysninger og oplevelser. Det er et af symptomerne på demens, som også kan vise sig ved, at du er lidt mere forvirret end normalt, og måske endda glemmer, hvad du laver midt i en

FAKTA

tip til at holde hjernen frisk

Hjernen har brug for stimulering for at fortsætte med at fungere optimalt. Resultater kræver træning, så husk, at ændringerne i hjernens struktur ikke kommer på en nat og hold fast i din nye træningsform.

1. Bevæg dig dagligt i mindst 30 minutter for at forbedre din koncentrationsevne, indlæring og hukommelse. Du styrker dine kognitive funktioner og beskytter hjernen mod degeneration. Når kroppen er aktiv, bliver der frigivet stoffer – blandt andet BDNF (Brain-Derived Neurotrophic Factor) – som får hjernen til at vokse.

2. Lyt til ny musik for at øge blodtilstrømningen til hjernen og aktivere flere områder af hjernen. Lyt både aktivt til musikken, og lyt til baggrundsmusik, mens du klarer huslige pligter.

3. Ryst op i rutinerne ved at ændre dine daglige vaner og udfordre dine sanser. Kør en anden vej til eller fra arbejde eller supermarkedet.

4. Spil musik eller syng for at øge koncentrationen og aktivere områder af hjernen, der har at gøre med følelser, motorik og kreativitet.

5. Spis guf for hjernen i form af en sund kost for at beskytte hjernen mod aldersrelaterede sygdomme. Groft, friskt, grønt og økologisk er kodeordene for en god hjernekost. Hjernen har brug for umættede fedtsyrer, særlige vitaminer, flavonoider, der blandt andet beskytter mod harskning.

6. Mentale udfordringer som at lære et nyt sprog, spille et instrument, eller løse puslespil kan hjælpe med at holde hjernen skarp.

7. Tal med mennesker og vær aktivt engageret i samtaler og diskussioner. Når du taler, aktiverer du de følelsesmæssige og motoriske områder i hjernen. En god diskussion holder hjernen frisk.

8. Lyt til radio, læs bøger og se tv­programmer, der sætter hjernen på prøve. Løs krydsord, sudoku og spil aktiverende brætspil som bridge, skak eller computerspil.

9. Sørg for at se teater eller få andre kulturelle oplevelser, som kan udfordre din hjerne og udvide din horisont. Det øger spændstigheden i hjernen, og det er med til at holde den skarp.

10. Få en god nattesøvn og forsøg at sove 7-9 timer. Under søvnen repeterer din hjerne, hvad du har beskæftiget dig med i løbet af dagen. Jo bedre du sover, desto mere kan du huske af det, du har lært.

11. Skab sociale forbindelser for at opbygge et stærkt netværk. Det reducerer risikoen for kognitiv nedgang og depression.

opgave. Demens er en tilstand, der gradvist påvirker hjernen og kan føre til alvorlig svækkelse af dømmekraft, koncentration, sprog, logisk sans og evne til at udføre dagligdagsopgaver.

Det lyder fra en af landets førende specialister, at en svag og utrænet hjerne vil mærke større demensforandringer end en stærk. Som forskningsleder hos Videnscenter For Demens oplever Steen Hasselbalch, at demensramte mennesker, der har haft komplekse opgaver på arbejdet og levet et stærkt socialt liv, oplever at have mildere symptomer.

– Demens er en sygdom, som udvikler sig over mange år, og det kan man ikke bare sådan lige træne sig ud af. Men ved at være begyndt at udfordre og træne hjernen, før symptomerne viser sig, har man noget at gå videre med – så kan man altid løse en Sudoku eller snakke med folk i bussen.

Under helt almindelig hjerneaktivitet danner vi en række proteiner, som de fleste af os ’vasker’ naturligt ud igen om natten. Den mest hyppige årsag til demenstilstande er Alzheimers sygdom, der på en hjernescanning viser sig som ophobning af proteiner. Hjernevasken kører bedst i den gode og dybe søvn, og derfor ser der ud til at være sammenhæng mellem dårlig søvn og udvikling af demenstilstande.

– Forestil dig, at hjernen fungerer som en vaskemaskine om natten, der skyller beta­amyloid ud af cellerne. Proteinet er skadeligt og medfører betændelsesagtige forandringer. Fordi vaskemaskinen kører bedst i den dybe søvn, øger det risikoen, hvis ikke du sover ordentligt, fortæller Troels W. Kjær.

Når man møder mennesker, der er demente, er de ofte klar over, at de har været skarpere. Men de ved ikke helt ved, hvor slemt det står til, og har svært ved at gøre noget ved det. Men hjernetræning gavner faktisk hele livet, og Steen Hasselbalch slår

Hjernetræning stopper ikke den demensbetingede nedbrydning af nervecellerne, men den kan mindske hastigheden, det sker med.

STEEN HASSELBALCH, FORSKNINGSLEDER HOS VIDENSCENTER FOR DEMENS.

fast, at selv med demens kan du lære mekanismer, så du lever et bedre liv. Jo mere du bruger din hjerne, jo stærkere bliver den. – Hjernetræning stopper ikke den demensbetingede nedbrydning af nervecellerne, men den kan mindske hastigheden, det sker med. Du kan bruge det til at blive gladere og have det sjovere – også med demens. Byd derfor hjernen på stimulerende sociale oplevelser og mentale udfordringer, så du opbygger en kognitiv reserve at tage af hele livet. Jeg kalder det ’use it or lose it’.

Om hjernen

Hjernen er kroppens styrende organ. Den vejer cirka halvandet kilo. Din hjernes vægt svarer cirka til to procent af din kropsvægt, men den bruger faktisk 20 % af energien. Hjernen er et organ, vi prioriterer højt, fordi det er med til at styre os som mennesker. Den er med til at sanse og dermed få input fra omgivelserne, og den er med til at lave output i form at tale, hoppe, bygge, gå, svede. Og så har den en hel masse evner inde i hjernen, såsom at huske ting, kombinere ting og at være opmærksom. Når vi snakker om at styrke hjernen, snakker vi sådan set om det hele. Motorikken, hukommelsen, opmærksomheden, kreativiteten osv.

LIVSGLÆDE

FAKTA

Træn hukommelsen med udenadslære

Her er en liste med ord, du kan lære udenad. Læs listen med ord igen og igen. Sig ordene højt. Læg listen væk og skriv ned efter hukommelsen. Gå tilbage og tjek om du husker rigtigt. Bliv ved, til de hænger fast.

• Sol

• Giraf

• E-vitamin

• Sofabord

• Åndedræt

• Rødspætte

• Fugleunge

• Statsminister

• Genfærd

Find selv på flere.

KILDE: HJERNESTARTER – SÅDAN TRÆNER DU DIN HJERNE. TROELS WESENBERG KJÆR, 2017.

Psykologen

Træn glæde og taknemmelighed

Kom med i Fitness centret. Her er det en helt særlig muskel, vi skal have fokus på. For ligesom du kan træne andre muskler i kroppen, så de bliver mere veludviklede og vokser sig større, kan du træne din hjerne. Faktisk er det sådan, at din hjerne allerede har en meget veludviklet muskel. Lad os kalde den for problemmusklen. Helt uden du har gjort noget særligt for det, er den allerede veltrænet.

Den menneskelige hjerne er nemlig indrettet sådan, at den konstant scanner for mulige problemer. Den scanner, dømmer, evaluerer, sammenligner, forudser mulige katastrofer og reagerer på alt, der kan ligne et problem. Vi er designet til at finde og reagere på problemer.

Og hånden på hjertet er du så typen, der, når du ser dig selv i spejlet, bryder ud i jubelscener over, hvilket pragteksemplar af en krop du har? Eller begynder din hjerne i stedet med sin kritiske røst: ”Du er ved at være for tyk, for tynd, for høj eller lav?”

Er du typen, der altid føler dig som jordens mest priviligerede, når det kommer til din partner, dine børn, dit job. Så behøver du ikke læse med længere.

Eller sker det, at din hjerne bliver fikseret på, at: “Min mand kunne godt være en anelse mere opmærksom. Og mine børn kunne godt være lidt mere taknemmelige, når jeg tænker på alt det, jeg gør for dem. Og chefen kunne godt anerkende min indsats lidt mere”?

Vi har en tilbøjelighed til at få øje på problemerne. Det er helt normalt. Vores hjerne trækker os hen mod alt det, der ikke er perfekt.

Fra scanningsstudier ved vi, at du kan aktivere bestemte områder i hjernen ved at forestille dig ting. Lad mig give dig et

eksempel. Luk øjnene og forestil dig, at du bider i en citron. Du kan alene ved forestillingen mærke, hvordan du får øget spyt, og munden snerper sammen. Så forestil dig lige, hvordan din hjernes veludviklede problemfokuserende tanker påvirker dig.

Men der er godt nyt. For du kan bevidst træne andre muskler og dermed øge dit velvære. Du kan opnå øget evne til at komme i kontakt med flere tanker, fornemmelser og følelser. Din hjerne kan trænes i at få øje på de ting i dit liv, du kan være taknemmelig for. Når du træner din hjerne til at huske taknemmeligheden og flytte opmærksomheden hen på de gode ting i dit liv, vil du få øget glæde, større kærlighed til livet og opnå mere ro og energi.

Jeg vil gerne invitere dig med til en træningssession allerede i dag. Du skal træne de muskler, der skal vokse og undlade at træne de muskler, der allerede er veludviklet. Så om lidt når du og din familie samles om middagsbordet, så fortæl hver især om tre ting, I har været taknemmelige for i dag.

JEANNE FLØE

I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.

Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Når du træner din hjerne til at huske taknemmeligheden og flytte opmærksomheden hen på de gode ting i dit liv, vil du få øget glæde, større kærlighed til livet og opnå mere ro og energi.

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater

Det er gratis & uforpligtende

Oplever du, at det er svært at følge med i samtaler ved selskaber, eller at folk omkring dig mumler eller taler meget lavt? Så har du nu mulighed for at teste den nyeste model inden for i-øret-høreapparater.

Test høreapparater gratis i 14 dage

Vi tilbyder, at du kan blive testperson for vores Phonak Virto M-Black høreapparater helt uden forpligtelser. Testforløbet afsluttes med et spørgeskema og en samtale med en audiologist om et evt. videre forløb.

I-øret-høreapparater - prøv VirtoTM M-Black

• Næsten usynlige, da de sidder i øret

• Individuelt tilpasset og dermed komfortable

• Nyeste teknik, som sikrer fremragende taleforståelse

• Naturlig lydkvalitet og dermed behagelig lytteoplevelse

Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder at have et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år gamle.

Tilmeld dig som testperson på:

70 60 61 59

AudioNova har hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

BIOFREEZE ® erstattes af BIOFROST ®

Vores mangeårige og meget populære produkt Biofreeze® vil fra 2023 blive erstattet med Biofrost®

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

■ Ømme muskler

■ Overbelastede muskler

■ Ondt i ryggen

■ Ledsmerter

■ Smerter i benene

■ Forstrækninger

■ Forstuvninger

■ Sportsskader

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

VARMEFORNEMMELSE

huden hurtigt uden at beskadige Temperaturen i det område af huden, som er seks grader på et minut. Nedkølingen er temperaturfald på 7,8 grader på fem minutters høje ektiv køling aktiverer gelen giver en fornemmelse af temperavarm. Selv efter 20 minutter er huden blev påført. Det er derfor BIOFROST® dobbeltvirkende, smertelindrende gel.

BIOFROST ® er 100% vegansk og uden: farve, parfume, hormonforstyrrende stoffer og parabener.

KULDE

BIOFROST® RELIEF™ GEL

Sænker hudens overfladetemperatur og aktiverer kroppens kuldereceptorer, hvorved smerten kan lindres.

KULDE VARME

BIOFROST®

ACTIVE™ GEL

Unik kulde-/varme effekt som aktiverer hjernens termoreceptorer, hvorved smerten kan lindres.

VirtoTM M-Black

tilmeldRingogdig som testperson.

Naturlig næring til hjernen

En stærk hukommelse og en skarp opmærksomhed giver livet værdi. Så hvorfor ikke forberede sig og kæmpe imod tidens tand, som er klar til at tage en stor bid af din hjerne, hvis den får lov.

Hvad var det nu, jeg ville sige? Hvilket nummer er det nu, de bor i? Var det mælk eller yoghurt, jeg skulle købe? Hvor har jeg nu lagt mine briller?

Man kan ikke huske alt, og selvom du stadig kan huske nummeret på din gamle frisør i din barndomsby, driller hukommelsen mere og mere, jo ældre vi bliver. Der bliver jo også mere og mere at skulle huske på, kunne man indvende. Men en del af forklaringen har at gøre med det liv, du har levet. Og ikke kun antallet af år.

Vi ved meget om hjernen og dens 60 trillioner neurale forbindelser. Vi ved f.eks., at den allerede fra 40 års­alderen langsomt begynder at svinde ind. Det er helt naturligt. Men vi ved også, hvordan vi kan forebygge hjernens forfald. Det kan også ske helt naturligt.

Givende fritidsinteresser

Livsstil betyder meget for alle kropslige funktioner. Dine kognitive evner trives med andre ord i takt med dine kost­ og motionsvaner samt din evne til at undgå alkohol og tobak.

En anden stor risiko for din hjernes generelle funktion er ”folkesygdommene” stress og depression. Disse lidelser bliver ofte undervurderet, indtil de pludselig rammer med voldsom styrke. Dårlig hu­

Hjernetræning

kommelse er både et symptom på mental overbelastning og kan blive en langtids virkning af stress.

Det er et af de bedste sundhedsråd, at du gennem hele livet har givende interes ser i din fritid. Bl.a. fordi det er noget af den bedste forebyggelse mod stress og de pression, og dermed er med til at under støtte hjernesundheden.

Fiskeolie er nr. 1

De kognitive evner bliver ikke kun påvir ket af mental belastning, ilt­/blodgennemstrømning i hjernen eller toksiske stoffer fra de stimulanser, du indtager.

Hjernen har også brug for nogle kemiske stoffer som vedligeholdelse, næring og genopbygning af de mange millioner af celler. Her kan du arbejde meget konkret med at afbøde noget af den slitage, alderen medfører.

Øverst på listen står fedtsyrerne omega­3 og omega­6, som har en dokumenteret sammenhæng med både de neurale membraner, hjernens plasticitet, neuroinflammation og de kognitive evner.

Du har brug for både omega­3 og omega­6, men ofte er der en overvægt af omega­6 i din kost. Omega­6 findes bl.a. i planteolier. Omega­3 stammer især fra fede fisk, eller du kan tage det som kosttilskud.

Fedtsyren DHA, som findes i omega 3, er en af de største byggesten i hjernen overhovedet. Alene af den grund må det anbefales at tage tilskud af disse fiskeolier. Samtidig sikrer du også en bedre balance imellem omega­3 og omega­6, som har en gavnlig funktion i sig selv.

Stærk urt fra ayurveda

Som nævnt ovenfor er inflammationstilstande en af de store, kendte årsager til kognitive forringelser. Inflammation bliver stimuleret af oxidativt stress, og inflammationen er med til at skabe grundlaget for åreforkalkning. De fine, tynde årer i hjernens blodforsyning har ikke brug for ret megen forsnævring, før det kan skabe en negativ effekt på hjernens funktion. Og med alderen er hjernen mere tilbøjelig til at blive ramt af inflammation og oxidative ændringer.

AF CARSTEN GOTTLIEB FOTO SHUTTERSTOCK

Derfor er det godt at kende ekstraktet fra den ayurvediske plante bacopa monnieri. Planten har været benyttet i årtusinder i Indien som et middel imod glemsomhed, men først i nyere tid er der fremstillet et standardiseret tilskud.

I Danmark markedsføres det naturlige plantetilskud både som kapsler og som pulver, der kan røres op i en drik. Nogle gange har det et andet navn en bacopa monnieri, så spørg evt. i helsekostbutikken.

Tilskuddet har en dokumenteret, positiv effekt på hukommelsen hos ældre. Når man tænker over det, er det i grunden ganske naturligt, at hjernen har brug for lidt hjælp i dag, hvor gennemsnitsalderen er steget, og vi skal være friske og klare i hovedet i flere år.

Probiotika og B­vitamin

Blandt andre tilskud har især B­vitamin stor betydning for at holde hovedet frisk.

B12 har en vigtig rolle i dannelsen af celler og fedtsyrer. B6­vitaminet indgår i dannelsen af ”søvnhormonet” melatonin samt vigtige signalstoffer som dopamin og serotonin, der har stor indflydelse på vores humør, indlæring og hukommelse.

Og netop serotonin sætter os på sporet af en anden, måske lidt overraskende, sammenhæng med velfungerende kognitive evner. Langt den største del af kroppens serotonin produceres nemlig i dine tarmes mikroflora. I det hele taget er der en markant forbindelse mellem hjernen og fordøjelsen.

Der kommunikeres 10 gange flere informationer fra tarmsystemet til hjernen, end der går den anden vej. Det viser alt om, hvor vigtig en balanceret fordøjelse er for den mentale sundhed og kapacitet.

Det gælder ikke kun på et rent fysisk niveau, hvor en ubalanceret tarmflora kan

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk  – hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til en velfungerende hjerne og finde kilderne brugt til denne artikel.

skabe en såkaldt utæt tarm, som medfører inflammation og også påvirker hjernen.

Men det fungerer også den anden vej, hvor et velfungerende mikrobiom i tarmene er med til at stimulere hjernens funktion – bl.a. ved at producere signalstoffer som serotonin og dopamin.

En sund fordøjelse kommer naturligvis af at spise sund mad. Men der er også stor støtte at hente i de mange probiotiske midler, som i de seneste år er kommet på markedet. De levende mælkesyrebakterier giver den naturlige tarmflora et boost, uden at der er nogen risiko for bivirkninger.

Det anbefales normalt at vælge et probiotisk tilskud, som indeholder mælkesyrebakterier fra mange forskellige bakteriestammer. Spørg dig eventuelt for i helsekostbutikken.

Kryds’en

Den svære

Vind

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om den ikoniske ansigtsrens Miracle Cleanser fra Aurelia London, til en værdi af 415 kr. En luksuriøst cremet og nærende og aromatisk ansigtsrens med probiotika og peptideteknologi samt en opløftende duft af Kamille, Eucalyptus, Rosmarin og Bergamotte.

Sudoku

Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 05 2023”

Deltag senest: 21. august 2023

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

Hjernetræning

ENERGI I ØVERSTE ETAGE

Mange af kroppens funktioner bliver rustne med alderen, og det er måske naturens måde at sige, du skal tage den lidt med ro. Men der er ingen grund til, at din hukommelse også skal falde af på den.

Du har sikkert kigget efter tegn i spejlet, siden du fyldte 18 år. Ser jeg ældre ud? Er der en rynke ud for øjet? Åh nej, er mit hår ved at blive tyndere?

Men egentlig burde du fokusere på det, der foregår på indersiden af kraniet. Tidens tand kan også slide på hukommelse og generelle kognitive evner, og dem vil du faktisk savne endnu mere, end du savner din ungdoms teint.

Hjernen er et stort apparat, der hver dag forbruger enorme mængder af energi, som tilføres i form af ilt og næringsstoffer gennem de spindelvævstynde blodkar. Af samme grund er hjernen meget følsom over for selv små forsnævringer i disse fine blodårer.

Hjælp til hjernesundheden

Hjernen holder sig i form sammen med din krop og livsstil, men du kan også målrette en indsats direkte til de små grå og ikke mindst det fintmaskede netværk af blodkar, som vedligeholder en optimal hjernefunktion.

Særligt to tilskud har en direkte gunstig effekt på hjernesundheden.

Dels har hjernen brug for at få tilført omega­3 fedtsyren, DHA, som udgør 90 procent af hjernens fedtstoffer. Kroppen kan kun i ret lille omfang danne DHA, så enten skal du spise stabile mængder af fed fisk, eller også skal du tage et af de mange fiskeolietilskud.

Du kan se på pakken, hvor meget DHA et omega­3 produkt indeholder. Mængden

er dog ikke altid det eneste relevante kriterium. F.eks. indeholder kapsler af tilskuddet Bio­Marin omega­3 i form af frie fedtsyrer, som optages lettere i kroppen. Det betyder, at kroppen får ekstra værdi af den angivne mængde DHA.

Ren bonus for blodgennemstrømningen Mens Omega­3 er et essentielt næringsstof, som vi under ingen omstændigheder kan undvære, er tilskud af Ginkgo biloba en ren bonus for kroppen.

Ginkgo biloba er det navn, som normalt bruges om tempeltræet. Tempeltræ er en unik plantesort, som ikke har andre slægtninge i det botaniske system. Den vurderes at have eksisteret i mere end 200 mio. år.

Det er bladene fra Ginkgo biloba, der bruges til tilskud, og de har dokumentation for at virke blodfortyndende og for at udvide blodkarrene i hjernen. Begge dele øger blodgennemstrømningen og reducerer risikoen for åreforsnævringer, og derfor bruges det forebyggende imod hukommelsestab, svimmelhed og demens.

Effekten ser ud til at styrkes, når du tager et standardiseret tilskud, hvor du er sikker på at få samme dosis af Ginkgo biloba­bladenes mikronæringsstoffer hver gang. Det er bl.a. tilfældet for naturlægemidlet Bio­Biloba.

Ginkgo biloba kan have indvirkning på effekten af nogle typer medicin, så det anbefales at tale med sin læge før brug.

Kroppen kan kun i ret lille omfang danne DHA, så enten skal du spise stabile mængder af fed fisk, eller også skal du tage et af de mange fiskeolietilskud.

Endelig ferie!

Kan du mærke det? Feriesæsonen er over os med alle sine muligheder for at folde det glade og søde liv helt ud. Det kan godt give forventningsfuld kriller i maven. Alt skal gerne klappe. En velforberedt feriekuffert er et godt redskab til at komme godt afsted med ro i maven, ligegyldigt hvor turen går hen. Her får du nogle tip.

S Å DAN UNDG Å R DU KØRESYGE OG SØSYGE P Å FERIETUREN

Hvis blot én bliver køresyg, er turen træls. Sea-Band virker indenfor 10 minutter. Du undgår bivirkninger, som kendes fra medicin. Sea-Band bruges igen og igen og har dokumenteret effekt. Du får pengene tilbage, hvis ikke det virker for dig.

Mere info: seaband.dk

AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO SHUTTERSTOCK, PRODUKTFOTOS

GØR UBEHAGET VED HVEPSESTIK MINDRE

Hver sommer rammer hvepsesæsonen Danmark. I juni-juli begynder hvepsene at være mere og mere nærgående. Når vi sidder i haven med familien, er på tur til stranden eller i skoven, er de der. De små hvepse kan stikke både børn og voksne, giver både smerte og hævelse i flere dage.

Et dansk firma har opfundet et plaster indeholdende en sukkermembran. Sukkeret i plastret trækker giften ud af stikstedet og nedsætter herved både smerte og hævelse. Plastret har faktisk været på markedet i 14 år og kan købes på både Apoteket og en lang række dagligvarebutikker. Det er en rigtig god idé at have Bee-Patch med i kufferten eller tasken, når du og familien tager på sommerferie.

Mere info: bee-patch.dk

LUK LARMEN UDE

Wavell Light fra det danske firma Wavell er ideelle til ferien, hvis du ønsker absolut afslapning.

så små, at de sidder komfortabelt i selv de mindste ører. Få ro til at nyde en bog eller musik i flyet eller ved poolen helt uden forstyrrelser fra omverdenen med den indbyggede støjdæmpende funktion. Fald i søvn til afslappende musik med sleep-timer funktionen, så høretelefonerne slukker automatisk.

Kan afprøves i Wavells showroom i Aarhus eller købes på Wavell.dk

LINDRING TIL DINE ØRER

Otinova er en ørespray mod øregangsbetændelse/”svømmerører”. Den virker kløestillende, udtørrende og dæmper hævelse. Otinova virker lokalt - let at anvende, og den lindrer symptomerne oftest indenfor 24 timer.

Otinova kan købes uden recept - og er derfor din mulighed for at starte behandlingen lige så snart, du mærker de første symptomer på betændelse i det ydre øre. Almindelige symptomer er kløe, smerte, ømhed og nogle gange med væske i øret.

Selv på overskyede dage kan de hjælpe øjnene til at slappe af og se klart.

Alle Louis Nielsens brillestel kan laves til solbriller med farvede glas i flere nuancer, som alle giver 100 pct. UV-beskyttelse.

Fås hos Louis Nielsen til 995 kr.

Synspunkt

Det menneske, vi taler mest med livet igennem, er os selv. Vores livslyst, livskraft og sundhedstilstand er afhængig af vores indre dialoger og hvilke atmosfærer, vi skaber i os. Hvert øjeblik vi bruger på at tænke negativt om os selv, andre og livet, stjæler vi af vores egen og hinandens livskraft.

Der foregår en konstant kamp i vores indre mellem stemmen, der opbygger, og den, der nedbryder. Kærlighed og tillid eller frygt og mistillid. Kropsligt viser det sig som udvidelse eller sammentrækning. De negativt automatiske stemmer er farlige. De dræner os for livsglæde, der kan føre til stress, usikkerhed, angst og depression. Vi mennesker må aktivt træne at tænke i ønsker, håb og tillid, frem for i bekymring, frygt og afmagt.

Vores tanker om andres tanker om os er centrale. Vi tolker hele tiden, bevidst eller ubevidst, hvad vi tror, andre tænker om os. Dette til trods for, at det er uden for vores kontrol. Vi kan tolke andres tanker om os, så de er til gavn eller skade for os og skabe følelser af henholdsvis forbundethed eller adskillelse.

Vi må tage ledelse over vores tanke­ og følelsesliv. Tage vores negative tanker i opløbet og erstatte dem med mere kærlige, håbefulde og opbyggende. Vi har handlefrihed i tanken, og kan træne bevidst at vælge, hvilke tanker der skal have indflydelse i vores liv.

Vi skaber løbende vores indre tilstande, primært via vores tanker og vejrtrækning. Kvaliteten af vores to mest automatiserede og betydningsfulde funktioner er afgørende for vores trivsel og livskvalitet.

Åndedrættet er under vores viljes kontrol, når vi er bevidste herom. Det forbin­

der krop og bevidsthed, hjerne og hjerte og er broen mellem det bevidste og ubevidste.

Livet indebærer tab, smerte og lidelse. Disse følelser må vi turde møde og mærke for at komme sundt gennem. Indre tryghed består i at overgive os til det, vi alligevel ikke kan styre og have tillid til, at der er en kærlig kraft, eller Gud, der leder os videre. Også i det uforståelige og hvor vi føler afmagt.

Vi kan flygte fra smerten, eller vi kan turde mærke den. Øve os i at være i følelser der er svære at udholde, uden at aflede og dulme os eller flygte fra dem på anden vis.

Vi må ransage os selv for, hvad vi tænker og gør, som ikke tiltaler os. Acceptere det eller ændre det. Hvis vi ikke kan lide os selv, oplever vi ubevidst, at andre heller ikke kan lide os. Forandring og forvandling foregår ikke udefra, men indefra.

Vi har en iboende evne til kærlighed, men også et såret barn inden i os. Ingen af os er kommet helskindet gennem det vigtigste udviklingstrin, at acceptere, udholde og elske os selv. Vi kan enten gøre os til offer, eller vi kan tage ansvar i livet. Livsvilkår må erkendes. Det er dem, der har gjort os til dem, vi er.

JANE BÆKGAARD

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2023. I august er det autoriseret psykolog Jane Bækgaard.

Fra selvoptagethed til egenkærlighed og næstekærlighed

Vi må tage ledelse over vores tanke­ og følelsesliv. Tage vores negative tanker i opløbet og erstatte dem med mere kærlige, håbefulde og opbyggende.

Samlet værdi

Vind

DERMAKNOWLOGY ­ HUDPLEJESÆT

Tag dig kærligt af din sarte og sensitive hud!

Nu har to heldige Helse­læsere mulighed for at vinde et effektivt og lækkert hudplejesæt fra DermaKnowlogy. Produkterne er særligt udviklet til den tørre, sarte og atopiske hud, som kræver lidt ekstra.

Produkter pr. præmie er:

• MD01 Lipid Balm 175 ml

• MD02 Lipid Light Balm 200 ml

• MD12 High Absorbent Cream 200 ml

• MD31 Body Lotion 400 ml

• MD41 Body Oil 150 ml.

Hvem har udviklet DermaKnowlogy

Dansk hudlæge

Tysk hudlæge

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Alder:

Pakken, du kan vinde, består af et udvalg af de bedste cremer, lotions og olie, der plejer huden, fugter i dybden og styrker hudens naturlige barriere. DermaKnowlogy er udviklet af hudlæge og biokemiker, Uffe Koppelhus, som har stor erfaring med tør og sart hud. Alle produkter er dermatologisk testet, certificeret allergivenlig og derfor også uden parfume og farvestoffer.

Hvor bliver  DermaKnowlogyprodukterne produceret

Kina Danmark

Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)

Er produkterne fra DermaKnowlogy uden parfume?  Ja Nej

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 21. august 2023:

• Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/ konkurrence og udfyld formularen

Eller:

• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/ Helse 05 2023”

• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

Få dit eget Helse hver gang?

Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende for 8 udgivelser og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber et år og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

Lækker mad, som dine nyrer og dit hjerte vil elske

Op mod 800.000 danskere lever med nedsat nyrefunktion, og den kendsgerning stiller særlige krav til den daglige kost. For traditionel dansk mad er nemlig hård kost for nyrerne, da den får affaldsstoffer til at hobe sig op i blodet og dermed kan skabe og forværre nyresygdom. En ny bog giver både  viden og konkrete forslag til nyrevenlig mad.

Både opdateret viden og inspiration til at lave den mest hensigtsmæssige mad, der også er en nydelse at spise, kan være en mangelvare i herdagens travlhed. Men nu er der hjælp at hente i den nye bog, Nyrevenlig hverdagsmadRen Nydelse, som læge Louise Havkrog Salomon og klinisk diætist Nikita Misella Hansen står bag. Begge forsker i, hvordan kosten mest effektivt kan hjælpe mennesker med nyresygdom. I bogen afslører de principperne bag Nyrevenlig hverdagsmad og præsenterer samtidig 78 appetitvækkende madopskrifter, som skåner nyrerne – og samtidig passer på hjertet.

Opskrifterne er udviklet af kokke fra Meyers Madhus med fokus på store smagsoplevelser med nyrevenlige råvarer, og de beviser, at kostrestriktioner ikke behøver at gå ud over madglæden. Her får du tre udvalgte eksempler. Velbekomme!

Om bogen

Titel: Nyrevenlig hverdagsmad – Ren nydelse

Forfattere: Louise Havkrog

Salomo og Nikita Misella Hansen

Udgivelse: April 2023

Sideantal: 232

Forlag: Politikens Forlag. Vejl. pris:  300 kr.

ÆRTESUPPE MED BAGT MØRKSEJ

OG PERLEBYG

Kartofler er med til at give konsistens i denne suppe, der får en skøn og klar smag af ærter. Syrligheden fra citronsaft er en vigtig medspiller til både fisken og de milde ærter.

2 personer

DET SKAL DU BRUGE

PERLEBYG

• 75 g perlebyg

• 7½ dl vand

• 1 knivspids salt

FISK

• 200 g mørksejfilet

SUPPE

• 100 g kartofler, skrællet og skåret i tern

• 5 dl grøntsagsbouillon

• 1 dl vand

• 125 g grønne frosne ærter

• 1 fed hvidløg

• 25 g usaltet smør

• 2 spsk. citronsaft

• Friskkværnet peber

• Evt. 1 lille håndfuld friske ærter

DESUDEN

• 4 håndfulde kørvel

• 2 skiver nyrevenligt brød

SÅDAN GØR DU PERLEBYG

Kog perlebyggen mør i vand tilsat salt i 20 minutter eller som angivet på pakken. Hæld vandet fra.

FISK

Læg mørksejen i et ovnfast fad og bag den i ovnen ved 125 grader i 10-12 minutter

SUPPE

Kog kartoffelternene i grøntsagsbouillonen og vandet i 13-15 minutter, til de er møre. Kom ærter, hvidløg, smør og citronsaft i. Blend suppen med en stavblender, til konsistensen er glat og ensartet. Smag ærtesuppen til med sort peber og kom gerne lidt friske ærter i. Spis ærtesuppen med bagt fisk, grofthakket kørvel, kogt perlebyg og brød til.

GRØN BRÆNDENDE KÆRLIGHED MED  RYGEOST, TIMIAN OG RISTEDE PERSILLERØDDER

I denne vegetariske version af den gode gamle hverdagsklassiker er det sprødstegte rodfrugter, der spiller rollen som bacon, mens den letrøgede smag kommer fra rygeost.

2 personer

DET SKAL DU BRUGE KARTOFFELMOS

• 600-700 g kartofler

• 2 spsk. olivenolie

• 75 g rygeost

• 1 knivspids salt

• Friskkværnet peber

PERSILLERØDDER OG LØG

• 250 g skrællede persillerødder

• 2 små løg

• 2 spsk. olivenolie

• 1 håndfuld fintsnittet hvidkål

DESUDEN

• 80 g syltet rødløg (se side 227)

• 2 spsk. plukkede timianblade

SÅDAN GØR DU KARTOFFELMOS

Skræl kartoflerne og kog dem i usaltet vand i 25-30 minutter – de skal være helt møre. Tag et par dl kogevand fra og gem det, inden du hælder vandet fra kartoflerne. Mos kartoflerne med et kraftigt piskeris eller en kartoffelmoser, hvis du har en – brug ikke en blender. Rør mosen med olivenolie og rygeost og tilsæt lidt kogevand, indtil mosen har en let og cremet konsistens.

Du skal ikke tilsætte alt vandet, kun det, du synes, der er brug for.

Rør saltet i mosen og krydr med sort peber.

PERSILLERØDDER OG LØG

Skær persillerødderne i tynde stave og hak løgene groft i tern. Rist begge dele gyldne i olivenolie ved middelvarme – 5-10 minutter. De skal have godt med farve, men pas på, de ikke bliver sorte. Tag rødder og løg af panden og rist kålen, til den tager lidt farve. Anret de stegte grøntsager på mosen sammen med syltede rødløg og drys med frisk timian.

BOLLER I KARRY MED ÆBLESALAT OG RIS

En dansk klassiker, som vi har frisket op ved at bruge kylling og ingefær i kødbollerne og tilføje en sprød æblesalat.

2 personer

DET SKAL DU BRUGE KYLLINGEBOLLER

• 200 g hakket kylling

• 1 knivspids salt

• 1 æggehvide

• ⅓ revet løg

• ½ dl havredrik

• 2 spsk. hvedemel

• ½ tsk. revet frisk ingefær

• 1 knivspids friskkværnet peber

• 5 dl hønsebouillon

RIS

• 80 g ris

• 2 dl vand

SÅDAN GØR DU KYLLINGEBOLLER

KARRYSAUCE

• ⅓ revet løg

• 1 spsk. olivenolie

• 1½ spsk. mildt karrypulver

• ½ dl piskefløde

• 2 dl kogevand fra kyllingebollerne

• 1 spsk. æbleeddike

• ½ tsk. sukker

• 1½ spsk. maizena

• Friskkværnet peber

ÆBLESALAT

• 1 æble

• 2 spsk. fintsnittet purløg

• 1 spsk. Æbleeddike

Rør hakket kylling grundigt med salt. Tilsæt æggehvide, revet løg, havredrik, hvedemel, ingefær og peber.

Rør det hele grundigt sammen og sæt farsen i køleskabet.

Kog hønsebouillon op med ca. 2 dl vand. Form farsen til 6-8 kyllingeboller ved hjælp af en grydeske. Kog bollerne i 7-8 minutter ved svag varme. Gem 2 dl af kogevandet.

RIS

Skyl risene i koldt vand. Kog risene i 13-15 minutter og lad dem efterfølgende trække i 10-12 minutter.

KARRYSAUCE

Kom løg og olivenolie i en gryde og steg løgene glasklare ved middelvarme. Det tager 3-4 minutter. Tilsæt karry og kom derefter piskefløde og kogevand fra kyllingeboller, æbleeddike og sukker i gryden. Rør maizenaen sammen med 2 spsk. vand. Kog saucen op, rør jævningen i og lad saucen koge igennem i et par minutter, til den er jævnet. Smag til med peber.

ÆBLESALAT

Skær æblet – minus kernehus – i stave og vend det med purløg og æbleeddike.

Kom bollerne i saucen og varm dem igennem. Servér med æblesalat og ris.

Sammenhæng mellem knogleskørhed og parodontitis

Risikoen for at få parodontitis kan være større hos personer med knogleskørhed, samtidig kan parodentitis øge risikoen for at udvikle knogleskørhed.

Parodontitis, tidligere kendt som paradontose, er en betændelsestilstand i tændernes støttevæv. Parodontitis er en multifaktuel sygdom, som opstår oftest på grund af bakterier i mundhulen, men også genetiske faktorer, medicinske sygdomme og livsstil spiller ind.

Bremses sygdommen ikke i tide kan konsekvensen være løse tænder, og i sidste ende, nedbrydes knoglen omkring tandroden, hvilket kan føre til tab af tænder.

Parodontitis og knogleskørhed er begge karakteriseret af knoglenedbrydning. Forskellige systemiske risikofaktorer, som påvirker udviklingen af knogleskørhed, er samtidig også risikofaktorer for udviklingen af parodontitis, såsom, genetik, køn, D­vitaminmangel, menopause, medicinsk hormonbehandling, kost, rygning, alkoholforbrug, fedme og fysisk inaktivitet.

Risikoen for at få parodontitis kan være større hos personer med knogleskørhed, samtidig kan parodentitis øge

risikoen for at udvikle knogleskørhed. Nyere forskning viser desuden, at medicinen bisfosfornat, er forbundet med mundtørhed og nedsat spytsekretion, hvilket yderligere kan øge risikoen for orale sygdomme.

Medicinen bliver i kroppen Mange patienter med knogleskørhed modtager knoglestyrkende behandling i form af bisfosfornat og denosumab. Den medicinske behandling kan medføre en øget risiko for nedbrydning af kæben, også kaldet osteonekrose eller ’død kæbe’. Osteonekrose opstår oftes i forbindelse med en infektion i mund, tryksår fra en protese eller en operation.

Sygdommen er meget sjælden, og rammer hvert år meget få, men med mulige omfattende komplikationer, hvor patienterne efterlades oralt medtagede, og rehabilitering er vanskelig, hvis overhovedet mulig.

Osteonekrose kan medføre komplikationer, såsom tab af tænder, kæbe­

dele og tyggefunktion og dermed tab af livskvalitet. Har man fået osteonekrose, skal man i behandling på en kæbekirurgisk afdeling på sygehuset, og langt de fleste opnår et godt behandlingsresultat, hvis det opdages i tide.

Man kan være i risiko for at udvikle osteonekrose lang tid efter den medicinske behandling er afsluttet, da medicinen bliver i kroppen i mange år.

Regelmæssige tandeftersyn er vigtige

For at undgå parodontitis, andre orale problemer og osteonekrose, er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandeftersyn og tandrensning. Det er ligeledes vigtigt med en god mundhygiejne dagligt og undgå rygning.

Ydermere anbefales det at få foretaget en grundig undersøgelse hos tandlægen, inden man begynder på medicinen for at behandle infektioner i mund og undgå f.eks. tandudtrækninger, mens man er i behandling med bisfosfornat eller denosumab.

Husk altid at drøfte dit medicinforbrug med din tandbehandler, også efter endt behandling.

Der forskes stadig i dette emne, og derfor må det forventes, at fremtidig forskning kan give nærmere indblik i sygdomssammenhængen mellem parodontitis og knogleskørhed samt indblik i knoglestyrkende medicin og osteonekrose, for at forbedre diagnostikken og behandling.

MARIJA DARWISH

AF MARIJA DARWISH, TANDPLEJERCHEF, IMPLANTATKLINIK KØBENHAVN OG VED ODONTOLOGISK INSTITUT, FORSKNINGSOMRÅDET PARODONTOLOGI, PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET.

Risikoen for at få parodontitis kan være større hos personer med knogleskørhed, samtidig kan parodentitis øge risikoen for at udvikle knogleskørhed.

SMART LILLE

REJSESÆT

Det er altid rart at have dit tandplejesæt lige ved hånden.

CURAPROX rejsesættetmåler kun 9,5 x 6 cm, og kan nemt passe ned i en taske.

Sættet indeholder:

· Ultra soft tandbørste

· Be You Whitening tandpasta

· Mellemrumsbørster

Fåes i 6 forskellige farver

KAN KØBES HOS MATAS.DK

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

ELLER PÅ CURAPROX.DK 95,-

www.elmedistraal.dk

kurtrosengart@hotmail.com

Tlf. 28 92 84 04

Vejl. pris

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springfinger

• Åreforkalkninger

• Knogleskørhed

70635_EMS_Ann_208x140.indd

Risskov Bilferie

Hjernesmart

Landets 9. klasser gik til eksamen – og så brød min hjemmeside sammen

Jeg havde en skæg oplevelse, da landets 9. klasser skulle til skriftlig afgangseksamen i dansk. Om eftermiddagen blev jeg ringet op af min 15­årige datter, som fortalte mig, at de havde kunnet vælge temaet “Unge og søvn”, hvilket hun havde gjort. Da hun googlede temaet kom min hjemmeside Hjernesmart.dk op som top­hit, lige under Sundhedsstyrelsens. Men da hun forsøgte at besøge min hjemmeside, var den crashet – på grund af den intense trafik.

Efterfølgende skrev min intetanende webdame til mig, at serveren ikke kunne holde til antallet af besøgende … ”var du live igennem på fjernsynet eller lignende?”

Jeg grinede, for det var tydeligvis måden at få landets ungdom i tale på: At være relevant ifm. en afgangseksamen. Og det må man sige, at den overvældede underside var.

Vidste du f.eks., at et amerikansk studie af 27.939 teenagere i USA viser, at kun 3 procent af teenagerne får den søvn, de behøver for at kunne fungere godt?

Ifølge international forskning bør teenagere sove 9 timer og 15 minutter pr. nat. Gennemsnittet var dog kun 6½ time i undersøgelsen.

Nørre G­undersøgelsen, som jeg – i meget mindre skala – stod for på et københavnsk gymnasium i 2017, viste et lignende lavt søvngennemsnit. Rundspørgen blev besvaret af 513 elever. De havde i gennemsnit sovet 6 timer og 51 minutter – ca. 2,5 time for lidt i forhold til de internationale forskeres anbefaling. Næsten hver tiende havde sovet 4,5 time

eller derunder. Deres samlede søvnunderskud var 1.215 timer – bare denne ene nat!

Mange unge går rundt med en permanent søvnforstyrrelse. Forskning viser, at for hver times mistet søvn, stiger de unges risiko for at føle tristhed og håbløshed med 38 procent.

Børn og unge, der sover for lidt, oplever færre glade følelser og har større risiko for at udvikle depression og angst senere i livet. De har svært ved at aflæse andres følelser og nonverbale sprog, og de er dårligere til at kontrollere deres impulser. Deres koncentrationsevne er mærkbart svækket. De indtager endda 30­40 procent flere kalorier.

Det kan aldrig siges nok: Søvn er ikke et eventuelt tilvalg i det velfungerende liv. Det er en forudsætning for det velfungerende liv – ligesom at trække vejret, spise og motionere er det. Søvnen bør for mig at se komme ”på plads”, før man overhovedet overvejer diagnoser til børn og unge. Tilstrækkelig og nærende søvn skal der til, for at hjernen og hjertet fungerer godt.

ANETTE PREHN

Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.

Læs mere: www.hjernesmart.dk

Mange unge går rundt med en permanent søvnforstyrrelse. Forskning viser, at for hver times mistet søvn, stiger de unges risiko for at føle tristhed og håbløshed med 38 procent.

- dk4’s nye programserie med Henrik Qvortrup som vært Q-CAST

Q-Cast - Gæst Søren Gade

I flere år fik Søren Gade det fysisk dårligt, når han nærmede sig Christiansborg. I dag er han formand for Folketinget. I en åbenhjertig samtale med Henrik Qvortrup fortæller Gade om sin store nedtur – men også om vejen tilbage.

Q-Cast - Gæst Anna Thygesen

Hun har været en af forkæmperne i MeToo-bevægelsen – og selv trukket tæppet væk under en tidligere højtstående chef på TV2. Det fortryder hun ikke, men hun frygter ikke desto mindre, at krænkelsesdebatten er gået for vidt. Hør ”kvinden med en mening om alt” fortælle Henrik Qvortrup om sit livs op- og nedture.

Q-Cast - Gæst Pia Kjærsgaard

I en årrække var Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Søren Espersen hendes nærmeste fortrolige. Nu beskylder Pia Kjærsgaard dem for forræderi. Hør stifteren af Dansk Folkeparti fortælle Henrik Qvortrup om det bitre opgør med de gamle venner.

Se det på dk4 eller dk4.tv

Serie om: Hovedsmerter

Revolution i kampen mod migræne

Nye typer migrænemedicin kan forebygge sygdommen og holde den nede, så patienter med lidelsen kan føre en normal tilværelse.

Hovedet er fyldt af en dunkende smerte, kvalmen presser sig på i halsen, det sortner næsten for øjnene, og falder blot en knappenål på gulvet, lyder det som et brag. Det eneste, man orker og har lyst til, er at blive under dynen i et mørkt rum.

Sådan kan hverdagen se ud for den over halve millioner danskere, som lider af Danmarks tredjestørste sygdom – migræne. Selv om det for længst er bevist, at migræne ikke skyldes et hysterisk sind eller svaghed, er lidelsen fortsat tabubelagt – til trods for, at den på verdensplan er mere udbredt end astma, epilepsi og diabetes.

Ifølge en undersøgelse fra Analyse Danmark holder 9 ud af 10 personer sygdommen for sig selv. Dermed lever de i et smertehelvede med isolation fra familie og venner samt højt sygefravær fra uddannelsen eller arbejdet. Kort sagt med stærkt forringet livskvalitet.

Men nu er der godt nyt til de mange, som lider i stilhed. For i nyere tid har forskere gjort store fremskridt i mulighederne for at forebygge migræne med medicinsk behandling. Endda rigtig store fremskridt og i en sådan

grad, at man kan tale om en revolution, siger Jakob Møller Hansen, speciallæge i neurologi med egen hovedpineklinik i Slagelse, Ph.D. og tidligere leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

– De seneste år har bl.a. danske forskere været med til at udvikle ny migrænemedicin, som specifikt er rettet mod et signalstof i kroppen – CRGP, der medvirker til at udløse migræne – og effektivt blokerer stoffet. Det er revolutionerende. Med den nye medicin kan man ikke bare lindre smerterne, men forebygge anfald og holde migrænen i skak, så en patient kan passe sit arbejde som pædagog i børnehaven, spille håndbold eller være bankdirektør uden smerter og frygt for sygedage og afsondrethed fra familie og venner. Det gavner både den enkelte og hele samfundet, forklarer Jakob Møller Hansen.

Årtiers stilstand

Ifølge ham har man hidtil anvendt medicin til migræneforebyggelse, som oprindeligt var udviklet til behandling af andre lidelser, f.eks. forhøjet blodtryk eller epilepsi, men

AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO SHUTTERSTOCK

FAKTA

Hvad er migræne?

Migræne er en alvorlig neurologisk sygdom med invaliderende symptomer som bankende, vedvarende og tilbagevendende hovedpine. Kvalme, opkast, svimmelhed og stærk overfølsomhed for lys, berøringer og lyd er også hyppige konsekvenser af sygdommen.

Lidelsen kan ramme alle, men risikoen er størst hos de 18-50-årige og forekommer tre gange så hyppigt hos kvinder som mænd.

En fjerdedel af alle kvinder og en tiendedel af alle mænd har haft et eller flere migræneanfald, og cirka 3 procent af befolkningen har et eller flere anfald om måneden.

Den arvelige lidelse kan i mange tilfælde ikke helbredes, men lindres eller forebygges med den rette medicin.

Migræneangreb kan vare op til 72 timer, og for de værst ramte er lidelsen kronisk med mindst 15 angreb om måneden.

For mange koster sygdommen livskvalitet, de har problemer med at arbejde normalt, og sygdommen kan føre til depressioner, angst og søvnproblemer.

Knap hver tredje migrænepatient oplever såkaldte aura-fænomener op til eller under anfaldet. De viser sig som forbigående forstyrrelser, f.eks. syns- og føleforstyrrelser, i sjældnere tilfælde besværet motorik.

Anfald behandles med hvile og ro og eventuelt medicin, enten håndkøbssmertestillende eller egentlig migræneanfaldsmedicin. Forebyggende medicin gives ved hyppige eller langvarige, svære migræner.

Det anslås, at omkring hver syvende voksen på verdensplan vil opleve større eller mindre migræneanfald på et tidspunkt i livet.

Sygdommen menes at koste over 700.000 tabte arbejdsdage om året i Danmark og vurderes til at koste 1,2 mia. kr. om året i tabt produktion. Det gør migræne til en af de sygdomme, som koster samfundet mest.

KILDE: RIGSHOSPITALET OG HOVEDPINEFORENINGEN.

som havde vist sig også at have en positiv effekt mod migræne.

– Med den slags midler har man behandlet migrænepatienter de seneste mange år. Det er bestemt medicin, som har gavnet mange migrænepatienter og stadig gør det, men medicinen kan oftest have generende bivirkninger. Det er helt vildt, at der indtil nu ikke har eksisteret forebyggende medicin, som er lavet specifikt til migræne, set i lyset af at over en milliard af verdens befolkning lider af migræne. Tænk sig, hvis man havde forholdt sig passivt på samme måde til lidelser som gigt, brystkræft eller diabetes. Det havde ingen stillet sig tilfreds med, siger Jakob Møller Hansen med en hovedrysten.

Faktisk er der ikke sket afgørende fremskridt på migræneområdet siden tidligt i halvfemserne, hvor triptanerne blev indført til akutbehandling af migræne.

Nu ser han fremad. For efter tre årtiers stilstand er der kommet gang i udviklingen af specifik migrænemedicin. Og dansk forskning er blandt frontløberne på området. Således er medicinalfirmaet Lundbeck langt fremme i arbejdet med et lægemiddel, som kan blokere for et andet signalstof, PACAP, der – ligesom CRGP – kan udløse migræne. Lundbecks nye medicin er ikke færdigtestet og

kommer tidligst på markedet om flere år. Alligevel har speciallæge i neurologi Jakob Møller Hansen armene oppe over hovedet:

– Endelig får vi præcisionsmedicin målrettet mod migræne, der kan blokere for forskellige signalstoffer og sikre migrænepatienter en normal tilværelse – vel at mærke næsten uden bivirkninger. Det er første gang i historien, at det sker.

Manglende tilskud giver ulighed

Hurra, hurra. Så er alt vel godt. Nej, lyder det fra Jakob Møller Hansen. For de nye typer præcisionsmedicin er ikke tilskudsberettiget, og det gør en behandling med et CRGP­hæmmende middel dyr. Meget dyr. Et års behandling kan løbe op i omegnen af 50.000 kr.

Ifølge Jakob Møller Hansen skyldes, det, at lægemidler mod CRGP efter Medicintilskudsnævnets vurdering ikke gør nok nytte i forhold til prisen.

– Det strider mod, hvad vi ser i klinikkerne og de nyeste europæiske vejledninger, der anbefaler disse stoffer som førstevalg til behandlinger. Det er trist for patienterne og ulogisk, fordi man kan uddele medicinen gratis på hospitalerne, mens den ude i den virkelige verden anses for ikke at være pengene værd, siger Jakob Møller Hansen.

Det manglende tilskud til den nye og effektive migrænemedicin skaber efter hans mening ulighed i sundhed og et fravær af fri og lige adgang til behandling.

– Størrelsen af pengepungen kommer til at afgøre, hvem der kan få behandlingen, ikke behovet, påpeger speciallæge i neurologi Jakob Møller Hansen.

Fra sin hovedpineklinik i Slagelse har han henvist flere migrænepatienter til behandling på hospitaler og hovedpineklinikker, hvor behandlingen er gratis.

– Men ventelisterne er lange, så som patient risikerer man at skulle vente i måneder eller år. Den flaskehals kunne und­

gås, hvis vi i det nære sundhedsvæsen kunne udskrive CRGP­hæmmende medicin med tilskud.

Positive takter

Den mulighed er rykket et lille skridt nærmere. I februar i år afgjorde Lægemiddelstyrelsen nemlig, at praktiserende neurologer må udskrive den CRGP­hæmmende medicin, Aimovig.

– Desuden er styrelsen i gang med en ansøgning for Vydura, hvor Medicintilskudsnævnet i januar 2023 anbefalede, at lægemidlet ikke får klausuleret tilskud. Der er endnu ikke truffet afgørelse i denne

sag. Også her kan der søges om enkelttilskud, skriver Lægemiddelstyrelsen i et svar til Helse.

Dette svar får en positiv modtagelse af speciallæge i neurologi Jakob Møller Hansen.

– Det viser, at området for tilskud til CRGP­hæmmende medicin er et felt i bevægelse, som flytter sig i den rigtige retning. Det er positivt, men døren til, at vi praktiserende neurologer må overtage den gratis behandling af migrænepatienter fra sygehusene – og altså reducere ventelisterne – er ikke åben endnu, siger han.

Endelig får vi præcisionsmedicin målrettet mod migræne, der kan blokere for forskellige signalstoffer og sikre migrænepatienter en normal tilværelse.

JAKOB MØLLER HANSEN, SPECIALLÆGE I NEUROLOGI.

Serie om: Hovedsmerter

Ingen sammenhæng mellem migræne og demens

Ud fra en undersøgelse, der bygger på 340.000 danskeres medvirken, kan danske forskere fastslå, at migrænepatienter ikke har højere risiko for at blive demente.

Er man mere udsat for at blive dement, hvis man lider af migræne? Nej, konkluderer danske forskere fra Københavns Universitet efter at have gennemført en stor undersøgelse, der sammenligner migrænepatienters risiko for at udvikle demens med raske mennesker.

Migrænepatienterne i undersøgelsen er fundet ved at bruge data fra indløsning af recepter på migrænemedicin. Det er den mest effektive metode, da kun få noteres som migrænikere ved en indlæggelse eller en ambulant kontakt til et hospital.

Ifølge de danske forskeres studier er personer, som har indløst receptpligtig medicin mod migræne, ikke i større fare for at blive demente. Desuden vokser risikoen ikke, uanset hvor mange recepter man har indløst.

Dog viser undersøgelsen, at personer, som har været i berøring med hospitalet i forbindelse med migræne med aura – hvor anfald begynder med syns­, føle­ eller taleforstyrrelser fulgt af hovedpine – har større risiko for demens. Uagtet om de bruger migrænemedicin eller ej. Migræne med

aura forekommer hos 10 procent af de kvinder og 5 procent af de mænd, som lider af migræne. Den højere risiko kan skyldes migræne med aura i sig selv, men også, at denne type patienter kan være i hyppigere kontakt med sundhedsvæsenet. Det øger sandsynligheden for, at disse patienter bliver fundet og udredt for demens, påpeger studiets seniorforfatter Kirsten Nabe­Nielsen.

Man kan selv forebygge demens

Hun understreger, at man selv kan gøre meget for at undgå demens, da en sund livsstil uden rygning, med fysisk aktivitet og en normal vægt ikke kun er godt for hjertet, kroppen og ens kredsløb, men også hjernen.

I undersøgelsen deltog 340.850 danskere. 8.800 havde en migrænediagnose, 45.000 havde indløst en recept på migrænemedicin, 5.300 havde en diagnose og havde indløst en recept, mens resten var raske.

I deres analyser tog forskerne hensyn til faktorer som køn, alder og uddannelsesniveau samt andre sygdomme, herunder hovedtraumer.

AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO SHUTTERSTOCK

Verdensmester i migræneforskning

Giv Helse et “like”

AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO PRIVAT

En af de helt store kapaciteter inden for forskning i migræne er danske Jes Olesen, nu pensioneret professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og grundlægger af Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet.

For to år siden modtog han sammen med tre andre forskere The Brain Prize. Den uddeles af Lundbeckfonden, er verdens mest eftertragtede pris inden for hjerneforskning og hædrer banebrydende bidrag på dette område.

Jes Olesen og hans tre kolleger fik prisen, og 10 mio. kr., for at have bidraget til at udvikle lægemidler, som i dag forbedrer livet markant for mennesker, der lider af migræne.

– Jeg har brugt hele mit professionelle liv på at få migræne accepteret som en neurologisk lidelse. Derfor er det med enorm glæde, at jeg modtager The Brain Prize. Det er med til at forbedre anerkendelsen af migræne som en vigtig og udbredt sygdom. Selv i det internationale forskermiljø har sygdommen været miskendt. Det vil prisuddelingen rette op på og resultere i øget forskning på området – og dermed øget udvikling af bedre medicin til gavn for de ramte, sagde den nu 81­årige Jes Olesen ved modtagelsen af prisen.

Find Helse på facebook og følg med i seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

Sea-Band virker hurtigt
Du undgår bivirkninger som kendes fra medicin
Sea-Band kan bruges igen og igen

Sea-Band har dokumenteret effekt

Dansk professor hædret med fornem pris for livslang indsats i kampen mod migræne.

Jeg har brugt hele mit professionelle liv på at få migræne accepteret som en neurologisk lidelse.

Sea-Band fås på apoteket, hos Matas

Medicinfri hjælp mod kvalme

Undgå køresyge og kvalme

VI KÆMPER FOR DANSKERNES SUNDHED

Husk jævnlige synstest

Dine øjne ændrer sig over tid, og dit syn kan blive dårligere på blot få år. Øjensygdommen grøn stær kan komme snigende og gøre varig skade på dit syn, uden du opdager det. Den mærker du ofte først, når du har mistet en del af synet.

Via en synstest med sundhedstjek hos Louis Nielsen kan optikeren se tidlige tegn på grøn stær og andre øjensygdomme samt måle, om du har brug for briller eller kontaktlinser.

Derfor anbefaler Louis Nielsen synstest med sundhedstjek hvert andet år, medmindre andet er aftalt med øjenlæge eller optiker.

Mere info: louisnielsen.dk

HURTIG LINDRING

HJÆLP TIL BETÆNDT ØREGANG

Øregangsbetændelse kan være meget ubehagelig med kløe og hævelse. Otinova er en ørespray mod netop de problemer og kan hurtigt hjælpe dig, når øregangsbetændelse/”svømmerører” er på spil. Produktet virker kløestillende, udtørrende og dæmper hævelse. Otinova virker lokalt – let at anvende, og den lindrer symptomerne oftest indenfor 24 timer.

Otinova kan købes uden recept – så du kan gå igang med det samme, når du har mærket de første symptomer på betændelse i det ydre øre: Kløe, smerte, ømhed og nogle gange med væske i øret.

Otinova indeholder hverken antibiotika eller kortison.

Læs mere på www.otinova.dk

DEN VIGTIGE TANDBØRSTE

NEDSÆT SMERTE OG HÆVELSE EFTER HVEPSE ­ STIK

En særdeles uvelkommen sommergæst er hvert år hvepsen. I junijuli begynder hvepse-plagen, da det stikkende insekt bliver mere og mere nærgående.

Et dansk firma har opfundet et plaster indeholdende en sukkermembran. Sukkeret i plastret trækker simpelthen giften ud af stikstedet og nedsætter herved både smerte og hævelse.

Kan købes på både Apoteket og en lang række dagligvarebutikker.

Mere info: bee-patch.dk

Din tandbørste er et værktøj. Den skal sikre dine tænder holder hele livet. En sund mund minimerer risikoen for talrige alvorlige sygdomme. Tandex har gjort det nemt at opretholde rene tænder. Producenten har tænkt i alle detaljerne, fra de fødevaregodkendte råvarer til designet, så begge dele støtter funktionaliteten. En lille detalje er børstehårene, der alle er afrundede for at skåne mest muligt. De er af nylon, fordi det absorberer vand og dermed bærer vandet med rundt og giver en god rengøring.

Fås hos Matas, på apoteker, apotekeren.dk og mundfrisk.dk samt flere webapoteker.

Mere info på tandex.dk eller tlf.: 47 38 10 01.

Sulten på sundhed?

Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

Naturli Helse Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne. Bliver

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk

– også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter.

august/september

HELSE MØDER

Eva Jørgensen

Artikelserie: Hovedsmerter

Halvanden måned efter sit bryllup væltede livet for Eva Jørgensen, forfatter, journalist og tidligere tv­vært. Da fik hendes mand, Steffen, den dødelige og brutale diagnose, ALS, Amyotrofisk Lateral Sklerose. Læs den gribende fortælling om, hvordan Eva Jørgensen ­ ovenikøbet som nybagt mor, kom videre i livet med den tunge sorg i bagagen – også da hun for nylig mistede sin mor.

TEMA: DØD/SORG

Det eneste sikre for vi mennesker er, at vi skal dø. Men, hvordan navigerer vi bedst muligt i livet med det ultimative vilkår? – Når vi selv eller dem, vi elsker, bliver ramt af livstruende sygdom og står overfor at skulle miste livet. Vi ser på alle sorgens faser og kommer med råd til, hvordan den kan tackles, så den ikke kvæler de efterladtes videre tilværelse.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang?

MODTAG INSPIRATION OG VIDEN

TIL EN SUND LIVSSTIL DIREKTE

I DIN EGEN POSTKASSE

PRØV HELSE I ET ÅR FOR KR. 229, ­

Bestil på magasinethelse.dk/abonnement

eller direkte på tlf. 96 44 45 42

FOKUS: CANCER

Vi beretter om de kræftsygdomme, hvor overlevelsesraten er blevet bedre og bedre de eneste år. Vi ser også på, hvor langt vi er kommet ift. at finde en medicinsk kur mod kræftsygdom.

Helse

Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 8 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (8 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

i et år for kun

Seniorrejser fyldt med livsglæde og tryghed

Konklusionen i studier, blandt andet fra Center for Sund Aldring, er entydig: Mennesker, der har et godt socialt netværk og gode sociale relationer, lever længere.

Derfor har Bella rejser siden 2014 arrangeret seniorgrupperejser, hvor vi ud over spændende rejsemål og skønne oplevelser, også har fokus på hyggen og det sociale. På en Bella Rejse vil du ud over interessante rejseoplevelser også opleve hyggeligt samvær med en masse søde mennesker fra dit lokal-område.

Skønne oplevelser og godt selskab

Vores rejsemål byder på smuk natur, en bred vifte af historiske, kulturelle og gastronomiske oplevelser. Aktuelt er Andalusien, Catalonien, Gran Canaria, Kreta, Mallorca (nord og syd), Tenerife, Madeira, Gardasøen og Sorrento i Syditalien, blandt Bella Rejsers rejsemål.

Få brochuren over rejser i 2023

Ring 2731 3705 eller skriv til info@bellarejser.dk så sender vi straks et eksemplar af vores aktuelle brochure over rejser i 2023.

4 grunde til at tage på en Bella Rejse

1. Der er andre som dig

Det er ikke afgørende, om du har en rejsemakker eller ej. Med vores grupperejser kan du holde ferie sammen med andre jævnaldrende – både par og enlige. Mere end hver tredje af vores gæster møder nye mennesker, som de ser igen efter hjemkomsten.

2. Det er hyggeligt

Du falder nemt i snak med de andre deltagere, fordi alle kommer fra samme lokalområde. Vi spiser sammen minimum to gange dagligt, tager på fælles ture og bor på det samme hotel.

3. Det er let

Du bliver hentet i bus fra et centralt opsamlingspunkt i din kommune og kørt til lufthavnen. Her er der hjælp til check-in og bagageaflevering, så vi er sikre på at du får en god start på rejsen. Og ved hjemrejsen bliver du selvfølgelig kørt hjem igen.

4. Det er trygt

Din rejseleder er med hele ugen, taler dansk og har stort lokalkendskab, så du får oplevet de bedste ting, stedet har at byde på. Hotel, måltider og udflugter er arrangeret og betalt på forhånd, og tingene foregår i et behageligt tempo. Derfor kan du sammen med de andre koncentrere dig om at nyde ferien.

Alt dette er inkluderet i alle vores rejser:

• Bustransport fra din kommune til lufthavnen t/r

• Guide assistance ved check-in i lufthavnen

• Direkte fly til rejsemålet t/r

• Indchecket bagage

• Bustransport til hotellet t/r

• Godt 3 til 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse

• 7 x morgenmad på hotellet

• 7 x aftensmad på hotellet

• 4 udflugter jf. program, inkl. entréer

• Frokost på alle udflugter

• Erfaren dansk rejseleder

• Godt selskab med ligesindede seniorer

Mødte nye mennesker på ferien

”Vi er fire enkedamer, der mødtes på ferien og nu ses nogle gange årligt.” Gurli

“Jeg har rejst med Bella Rejser i otte år, siden jeg mistede min mand. Det har været en kæmpe glæde, og jeg har truffet mange nye bekendte, som jeg stadig ses med og rejser sammen med.”

Connie

”Det er ikke afgørende for mig, om jeg får nye bekendtskaber. Men det er vigtigt for mig, at jeg har nogen at sidde sammen med under måltiderne og på turene.” Solveig

”Det var egentligt ikke for at få nye venner, vi rejste med Bella Rejser. Men det er bagefter utrolig hyggeligt at møde nogle af dem, vi rejste sammen med.” Hans og Lene

En af Bella Rejsers populære grupperejser går til Madeira. Her smager deltagerne på den lokale Madeira vin

Inkl. afhentning med bus fra din kommune og hjælp til check-in i lufthavnen

Godt selskab for livsglade seniorer

Beskyt huden i dag, og få en sund hud i morgen

Heliocare er et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi. Alle produkter fra Heliocare beskytter huden mod skadelig UVA- og UVB-stråling. De modvirker desuden solskader og hudens aldring samt minimerer overfølsomhed over for solen takket være bredspektrede solfiltre, antioxidanter som grøn te og C- og E-vitamin og endelig den patenterede Fernblock®-teknologi.

Giv din hud den beskyttelse, den fortjener.

Heliocare solbeskyttelsesprodukter sælges hos hudplejeklinikker og lægeklinikker og i udvalgte onlinebutikker.

Kontakt os for at få oplysninger om en forhandler tæt på dig. HBS Nordic AB, info@hbsnordic.com, tlf.: 33 91 91 48.

@heliocare_nordic