Helse-2023-06

FOKUS CANCER

Kunstig intelligens kan hjælpe med tidligt at spore alvorlig kræftsygdom

TEMA DØD/SORG

Vi har det svært med døden, som vi nærmest betragter som en sygdom, der skal behandles

3

Opskrifter: Grøn og klimavenlig mad

Eva Jørgensen

Tab og sorg hører med til et meningsfuldt liv

Ta’ dit magasin med hjem

Optikeren opdagede tegn på grøn stær

60-årige Jørn mærkede ikke, at han var tæt på at miste sit gode syn

Da Jørn Wittenhoff tog til Louis Nielsen for at få nye briller, viste en synstest med sundhedstjek, at trykket i hans øjne var alt for højt. Det kan være tegn på grøn stær. Han kom derfor i behandling hos øjenlægen – før synet tog skade

- Det var mere end fire år siden, jeg havde været ved optikeren, og jeg vidste godt, at jeg trængte til nye briller. Men jeg havde ingen anelse om, at jeg faktisk gik rundt med en øjensygdom.

Sådan siger 60-årige Jørn Wittenhoff om den dag kort før årsskiftet til 2023, da han besøgte Louis Nielsen i Grenaa for at få nye briller.

Det blev dog ikke til nye briller i første omgang. I stedet skulle han en tur til øjenlægen, for sundhedstjekket, der tilbydes sammen

med synstesten i butikken, viste et alarmerende højt tryk i hans øjne.

Trykket var for højt Det var chefoptiker og medejer af butikken Helle Elkjær, som havde Jørn Wittenhoff til synstest. Hun kiggede på resultaterne af sundhedstjekket og vidste hun måtte reagere:

- Vi tilbyder altid kunderne at måle trykket i øjnene. Et højt tryk kan være tegn på grøn stær, som er én af de mest almindelige øjensygdomme, siger hun og fortsætter:

- Trykket i Jørns øjne var alt for højt. Samtidig fortalte han, at både hans forældre og hans søster havde fået konstateret grøn stær, og så var jeg ikke i tvivl om, at han skulle hurtigt til øjenlægen, siger hun.

Helle Elkjær kontaktede derfor samme dag Louis Nielsens netværk af danske øjenlæger, som altid sidder klar til at sparre med optikerne i butikkerne om kunder, hvor optikerne finder noget usædvanligt i sundhedstjekket. De var enige i, at Jørn skulle ses af en øjenlæge.

Jørn Wittenhoff arbejder som elektriker og er afhængig af et skarpt syn hver dag. Han er derfor glad for, at optikeren fangede tegn på grøn stær, inden sygdommen nåede at gøre skade på hans syn. Foto: Morten Degn

Arvelig sygdom

Grøn stær er arvelig. Og har man nære familiemedlemmer, som har sygdommen, har man også selv højere risiko for at få den.

- Jeg vidste godt, at jeg havde højere risiko for grøn stær, fordi det er i min familie. Og jeg burde få det tjekket regelmæssigt. Men jeg troede, at jeg ville kunne mærke, hvis noget var galt, siger Jørn Wittenhoff.

Det er Jørn ikke ene om. En undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i februar 2023 viser, at 65 procent af danskerne tror, de ville kunne mærke øjensygdommen grøn stær i form af for eksempel sløret syn eller hovedpine.

Mange kunder hos Helle Elkjær tror det samme, men ofte er sygdommen symptomfri:

- Når grøn stær er meget fremskreden, vil den skade synet permanent, og det mærker man selvfølgelig. Men ofte vil der være en lang periode med forhøjet tryk, inden sygdommen skader synsnerven, hvor man ikke mærker noget, siger hun.

Vigtigt med jævnlige synstest

Hun uddyber, at det er én af årsagerne til, at hun og andre optikere anbefaler synstest med sundhedstjek jævnligt - gerne hvert andet år.

- Det øger chancen for, at vi finder tegn på øjensygdomme som grøn stær i god tid. Så kan vi sende kunderne videre til øjenlæge, inden deres syn tager skade, siger Helle Elkjær.

Jørn Wittenhoff var ifølge hans øjenlæge heldig, at hans syn ikke var blevet permanent ramt af sygdommen:

VÆRD AT VIDE

Louis nielsen

- Ifølge øjenlægen har jeg en meget stærk synsnerve. Det var den eneste grund til, at mit syn endnu ikke havde taget skade, siger han.

Han blev i februar blev han opereret med laser for at lette trykket på synsnerven. Han skal jævnligt til kontrol, men har med det nuværende tryk i øjnene ikke længere risiko for at miste synet til grøn stær.

• Grøn stær er en øjensygdom, hvor nervefibrene i synsnerven bliver beskadiget. Det kan bl.a. ske ved forhøjet tryk i øjet.

• Ved et sundhedstjek hos Louis Nielsen måler optikeren blandt andet trykket i øjnene for at kunne spotte tegn på begyndende grøn stær og andre øjensygdomme. Ved sundhedstjekket tages også et billede af øjets nethinde, som kan vise andre øjensygdomme.

• Grøn stær viser ofte først symptomer, når øjensygdommen er meget fremskreden og allerede har beskadiget dele af synet, som ikke kan genoprettes.

• Grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Fremskreden grøn stær gør, at områder i synsfeltet forsvinder, så man oplever at få kikkertsyn.

• Ældre mennesker og personer med nære familiemedlemmer, der har grøn stær, har højere risiko for at udvikle sygdommen.

- Jeg håber, at jeg ved at fortælle min historie kan gøre andre opmærksomme på, at de skal få undersøgt synet jævnligt. Også selvom de ikke kan mærke, at noget er galt, siger Jørn Wittenhoff.

Det var Jørns svigerdatter Michelle, som arbejder hos Louis Nielsen Grenaa, der overtalte ham til at få en synstest med sundhedstjek. Han havde ikke regnet med, at optikeren ville finde tegn på grøn stær, da han ikke kunne mærke, at noget var galt med hans syn. Foto: Morten Degn

Chefoptiker Helle Elkjær anbefaler kunderne at få lavet regelmæssige synstest med sundhedstjek. Her kan hun og optikerkollegerne spotte tidlige tegn på øjensygdomme – før du selv mærker gener.

Savner du at komme ud og nyde sommeren?

Gratis ledsageordning til synshandicappede over 67 år

Dansk blindesamfund

Er du pårørende til en synshandicappet over 67 år – eller er du selv blind eller stærkt svagsynet og fyldt 67 år – så se her!

DET FÅR DU:

• 7 timers ledsagelse pr. måned med mulighed for opsparing

• Du kan selv vælge din ledsager eller få hjælp af DUOS

• Du vælger selv, hvilke aktiviteter du har brug for ledsager til

OM ORDNINGEN:

Ordningen om ledsagere til ældre over 67 år med synshandicap er finansieret gennem finansloven med Socialstyrelsen som tilsynsmyndighed. Dansk Blindesamfund visiterer til ordningen, og DUOS, der er en af landets største leverandører af velfærdsydelser, herunder ledsagelse, forestår alle opgaver i forbindelse med selve ledsagelsen.

GRATIS TILBUD

TIL DIG, DER ER:

• fyldt 67 år

• er blind eller stærkt svagsynet med max 10 % synsrest

SÅDAN KOMMER DU

MED I ORDNINGEN

Ring til Dansk Blindesamfunds

visitationsmedarbejdere på telefon 69 16 16 58 mandag til fredag mellem kl. 9-15 eller send en mail til: medlemsservice@blind.dk

s. 10

UDGAVE 06 / 2023

Tema: Død/sorg

Eva Jørgensen

HVORDAN MISTER MAN DEM, MAN ELSKER, UDEN AT MISTE SIG SELV?

Hvordan håndterer vi bedst sygdom og død? Forfatter, journalist og tidligere TV­vært ved Danmarks Radio, Eva Jørgensen, har oplevet at miste sin mand Steffen Hegelund Knudsen for 17 år siden, og sidste år mistede hun pludselig sin 84­årige mor.

INTERVIEW

10 Eva Jørgensen: Tab og sorg hører med til et meningsfuldt liv

TEMA: DØD/SORG

18 Vi betragter døden som en sygdom, der kan behandles

22 Psykologen: Har du mistet.

VÆRD AT VIDE

32 Kan vi bremse kroppens ældning?

33 Kender du symptomerne på kræft i underlivet?

48 Som Demensven ved du, at alting let kan blive svært

52 Er sødemidler kræftfremkaldende? Og hvad med sukker?

FOKUS: CANCER

54 Kunstig intelligens kan blive en gevinst for kræftbehandlingen

58 Tidlig opdagelse af hudkræft med intelligent app

ARTIKELSERIE OM HOVEDSMERTER

62 Små, men vigtige fremskridt i opgøret med helvedes hovedpine

HVER GANG I HELSE

s. 28

Er du en anti-ager eller en well-ager?

s. 40 Opskrifter: Let & mæt med nye salater

s. 54 Kunstig intelligens kan blive en gevinst for kræftbehandlingen

69. årgang

ISSN 0018-0149

Udgiver Mediegruppen

AI Innovation House

Innovations Allé 3, 7100 Vejle +45 7089 0022 helse@mediegruppen.net www.magasinethelse.dk

Forsidefoto

Sara Skytte

Tryk: Aller

Layout: Camilla Riber

ANNONCESALG

Kristina Langberg

+45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk

DISTRIBUTION

Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 250.000

ABONNEMENT

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement

koster 289,- for 8 numre

Vi moderne mennesker er tilbøjelige til at tro, at vi kan fikse alt. Selv når det kommer til sygdom og den død, der er et vilkår for menneskelivet, vil vi ikke slippe styringen og lederskabet. Et begreb som afmagt er ikke cool – men har vel nærmest lavstatus som svaghed i tidsåndens nærsynede øjne. Ærgerligt. For når alt kommer til alt, er det så lidt, vi egentligt selv er herre over. Det interessante og livgivende er, at når vi læner os tilbage i afmagtens arme, så kan der ske noget uventet ­ nye døre kan åbne sig, hjælp, støtte og kærlighed kan komme fra uventet kant, og lyset strømmer ind i selv den mindste sprække og fordriver mørket og fortvivlelsen.

I dette nummer af Helse har vi igen et tema om død og sorg. Det handler bl.a. om, at sorg og tab hører menneskelivet til, og er noget, vi igen og igen kommer ud for, inden den helt store og formørkende sorg rammer os – når vi mister vores nærmeste eller selv står overfor at

skulle dø. Livet igennem skal vi turde at træne vores sorgmuskel ved at tage livets vilkår mere alvorligt. Vi kan aldrig forberede os, så vi er klar, når det værsttænkelige sker. Men, hvis vi med hjertet griber og begriber begreber som ærefrygt og taknemmelighed i tide, så står vi et trygt og godt sted. Så vil vi, når tiden kommer, kunne mærke, at selv den største sorg har en enorm eksistentiel og skabende kraft, som på trods og med tiden giver mening og skaber nyt. Vi vil blive ramt af håbets kraft, som opstår af afmagten, når vi har opgivet at være herre over liv og død. Og det er faktisk ret opløftende og livskraftigt at gå videre med.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

REDAKTIONSGRUPPEN

Jette Warrer Knudsen

Redaktør

Naja Hulved Rod

Forperson

Vidensråd for Forebyggelse

Susanne Lunn

Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)

Jens Rikardt Andersen

Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)

Lotte Stig Nørgaard

Professor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Tryksag 5041-0806

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

Et begreb som afmagt er ikke cool – men har vel nærmest lavstatus som svaghed i tidsåndens nærsynede øjne.

Skovbegravelse

Personligt, naturligt og pasningsfrit

Når tiden er inde, ønsker du så at blive stedt til hvile i ét med naturen?

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej.

Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve eller reservere et urnegravsted. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

Skovbegravelsespladserne

eksisterende skovbegravelsespladser

Der arbejdes på, I samarbejde med kommunerne rundt i landet, at etablere flere skovbegravelsespladser, så vi på sigt dækker hele Danmark.

Kom til vores åbne guidede fremvisninger

på skovbegravelsespladserne

Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning.

Der er også mulighed for:

• private fremvisninger

• selv at besøge skovbegravelsespladsen

Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online.

Bestilling (træer og gravsteder)

Skovbegravelse (administration) ApS Stensballegaardvej 1

8700 Horsens I T: 4290 9062 info@skovbegravelse.dk www.skovbegravelse.dk

Nyt fra Helse-reolen

Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. AF CARSTEN GOTTLIEB

DEN ANDEN TYPE EKSPERTER I KRÆFT

Der findes to slags eksperter i kræft: Dem, der har brugt det meste af deres liv på at behandle patienter og forske i sygdommen. Og dem, der selv er blevet ramt af kræft. I denne bog kommer de sidste til orde.

Bogen indeholder syv fortællinger om at bevare håbet, når man overvældes af svære tanker. Forfatteren, som selv har overlevet en kræftsygdom, er den ene af de syv meget forskellige, personlige beretninger.

Undervejs supplerer læge og journalist Peter Qvortrup Geisling og overlæge Lars Ulrik Fokdal med faglige indspark.

Lone Winther:

Kræft og hva så nu?

185 sider, 269,95 kroner  REVANZE 2023

DIN KROP SOM EVOLUTIONENS SAMLESÆT

En fascinerende opdagelsesrejse gennem menneskekroppens evolutionære udvikling. Bl.a. med svar på, hvorfor der er spor af dinosaurknogler i menneskers fostre ...

Bogen illustrerer, hvordan vores krop er sammensat af forskellige, ældgamle dele, som kan spores tilbage til forfædre på abe-, padde- eller fiskeniveau. Let tilgængelig for både børn og voksne.

Bogen er en opfølger til den prisvindende internationale bestseller LIV – den fantastiske historie om evolution.

Pernille Eskildsen og Jakob Brodersen: Din fantastiske krop – fra urtidsfisk til nutidsmenneske  (illustrationer af Kamilla Wichmann)  48 sider, 249,95 kroner  Gyldendal 2023

LYNGVILD OG ROSENS MAGI

Multikunstner Jim Lyngvild er glad for smukke ting. Han bliver inspireret af det smukke, og han udnytter det til at formidle sine kunstneriske værker. Således også med rosen.

Enhver rose i Lyngvilds have er omhyggeligt udvalgt efter farve, form, duft og symbolik. Han bruger blomsterne i sit arbejde som designer, og præsenterer i denne bog en række nye fotoværker inspireret af rosens magi.

Bogen beskrives som ”En kalejdoskopisk rejse, der i ord og billeder kredser om rosernes rolle i kunst, kultur og gastronomi”.

Jim Lyngvild: Lyngvilds eventyrlige roser 176 sider, 299 kroner Koustrup & co. 2023

ALLE HAR RET TIL LÆGEHJÆLP

–

også i fremtiden

Gør lægehjælp til en del af din arv

Når katastrofen rammer, er Læger uden Grænser ofte blandt de første, der når frem med hjælp. I mange områder er vi de eneste, der yder lægehjælp overhovedet.

Vi hjælper, hvor nøden er størst, uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra. Det er blandt andet muligt takket være alle dem, der støtter os med et bidrag i deres testamente.

Vidste du, at ...

• Omkring en tredjedel af de midler, Læger uden Grænser indsamler i Danmark, kommer fra personer, der betænker os i deres testamente?

• Læger uden Grænser er fritaget for at betale boafgifter til staten? Det betyder, at vi som udgangspunkt vil modtage det fulde beløb, som du har tiltænkt os.

• Hvis du ønsker at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis advokathjælp til at udfærdige dit testamente?

Ved at betænke Læger uden Grænser i dit testamente er du, uanset arvens størrelse, med til at sikre medicinsk nødhjælp til verdens mest sårbare børn og voksne – også langt ude i fremtiden.

Læs mere og bestil vores gratis informationsfolder om arv og testamente på www.msf.dk/arv

Vores hospital i Sierra Leone kan være forskellen på liv og død i et land, hvor børn under fem år og gravide kvinder dør alt for ofte. Vi sørger for sikre fødsler, og vi behandler børn for bl.a. underernæring og malaria. Foto: Læger uden Grænser/Saidu Bah

Mange, der efterlader en arv til deres nærmeste, har samtidig et behov for at støtte en sag, der ligger deres hjerte nær. Vælger du at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, vil du være med til at redde liv.”

Gratis advokathjælp

Ønsker du at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis advokathjælp til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater.

Kontakt advokat Vibeke Samuelsen på tlf. 33 11 65 11 eller via e-mail til vs@moltke-leth.dk

Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt.

Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser i Danmark.

Det er en ny oplevelse hver gang, man mister. Man kan ikke blive dygtig til det, men måske mere erfaren til at kapere og tackle tabet.

Tab og sorg hører med til et meningsfuldt liv

Hvordan mister man dem, man elsker, uden at miste sig selv? Hvordan håndterer vi bedst sygdom og død? Forfatter, journalist og tidligere TV-vært ved Danmarks Radio, Eva Jørgensen, har oplevet at miste sin mand Steffen Hegelund Knudsen for 17 år siden, og sidste år mistede hun pludselig sin 84-årige mor. Tab og sorg er livsvilkår, der efter hendes erfaring gør, at man bliver stærk som aldrig før og klogere på sig selv. Gennem sorgen toner de ægte værdier i livet tindrende klart frem, og der er lys for enden af tunnelen, for det passer, at tiden læger alle sår.

Iforåret 2005 er alt lutter lykke, da gravide Eva Jørgensen gifter sig med sin kæreste og kollega Steffen Hegelund Knudsen. Stormende forelsket siger de ja til hinanden, til medgang og modgang og til døden dem skiller uden at vide, at det netop er det, den gør et år senere. Halvanden måned efter brylluppet får Steffen diagnosen ALS, Amyotrofisk Lateral Sklerose, en brutal og uhelbredelig sygdom, hvor kroppen gradvist bliver lam. Steffen får oveni dødsdommen lidelsen Frontaltemporal Demens, hvilket medfører, at han desuden ændrer personlighed og mister realitetssansen samt evnen til at føle empati. Ti måneder efter deres søns fødsel, dør Steffen og efterlader Eva med et større sorgarbejde.

Eva har sidenhen beskæftiget sig professionelt med sorg ved at holde stribevis af foredrag og skrive bøger såsom “Vi ses i morgen”, “Sorrig og glæde” og “Kære pårørende”. Heri beskriver hun hudløst ærligt, hvordan det er at være pårørende til en dødssyg mand, stå midt i sorgen og efter begravelsen komme videre med livet igen.

Ekspert i at mestre egen sorg bliver man nu aldrig, mener Eva, og da døden helt uventet tager hendes mor sidste år, banker en stor, sønderlemmende sorg atter på Evas dør. En anderledes sorg, hvor hun som den ældste i sin søskendeflok nu står yderst i rækken. Helse møder Eva i hendes hyggelige køkkenalrum i huset på Frederiksberg, hvor hun bor med sin kat og 17­årige søn til en snak om sorgens

AF KRISTINE BINDSLEV FOTO SARA SKYTTE

forskellige stadier, hvor man kan finde trøst samt lyset på den anden side af sorgens afgrund.

– Det er en ny oplevelse hver gang, man mister. Man kan ikke blive dygtig til det, men måske mere erfaren til at kapere og tackle tabet. Det hjælper at være i stand til at se, hvad det er, man befinder sig midt i og samtidig vide, hvad der kommer. Jeg har mødt mennesker, der forsøger at komme videre ved at lægge låg på smerten og savnet, men det skal man passe på med, for jeg tror ikke på nogen nemme veje ud af sorgen. Sorgen er som en sti, man må begive sig ud på. I starten er det en lille, nærmest ufremkommelig tornet sti, hvor man kæmper for at komme videre. I starten oplever man, at man næsten ikke har kræfter nok til at gå fremad. Tornekrattet omslutter dig fuldstændig allevegne og omgiver dig alle timer i døgnet. Men med tiden bliver stien lidt bredere, og til sidst ender man på et fortov, hvor man godt kan gå uden alt for mange anstrengelser.

For Evas vedkommende var sorgen størst, den dag hun sad foran lægen på Rigshospitalet og fik at vide, at Steffen var alvorlig syg og skulle dø, og ikke som nogen måske ville tro, da han gik bort.

– Fordi Steffen var så syg og havde så mange lidelser, kom døden nærmest som en lettelse. Det værste var, da Steffen fik dødsdommen, for i det øjeblik forsvandt den Steffen, jeg kendte og elskede. I stedet for sad der en mand, som lignede Steffen og snakkede ligesom Steffen, men han var en dødsmærket mand. Det er næsten umuligt at forklare, hvad der skete i ham, men han fik et knæk, som han ikke kom sig over. Pludselig så han alting i livet gennem den linse, der hed: Jeg skal dø snart, så hvad betyder det her? Kan alt ikke bare være lige meget nu? Det kunne jeg ikke bebrejde ham, men det var en byrde, en byrde, der voksede jo dårligere, han blev. Jeg har hørt fra andre pårørende på mine foredragsturneer rundt i landet, at de har oplevet det tilsvarende.

Noget af det vanskeligste som pårørende til en alvorlig syg er at få plads til sin

FAKTA

Kort om Eva Jørgensen:

• Født i marts 1963

• Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987

• Har haft en lang række jobs i DR som reporter, vært og redaktør

• Blev i 2000 kommunikationschef hos ISS A/S

• Vente senere tilbage til DR men valgte i 2010 en frivillig fratrædelsesordning og blev selvstændig.

• Hun har skrevet flere bøger om død, tab og sorg, efter at hun i 2006 mistede sin mand, Steffen Knudsen.

• Bor på Frederiksberg med sin søn, Elias.

egen sorg og fortvivlelse. Eva sørgede over, at hendes døende mand ikke længere var den samme mand, som hun faldt for, og oveni den sorg sørgede hun over, at hun ikke kunne dele sine inderste tanker og følelser med sin mand. – Hvor går man hen med sin sorg, når man skal være stærk for den syge? I et almindeligt forhold skiftes man til at være den stærke og svage. Men jo mere syg Steffen blev, jo mindre kunne jeg tillade mig at være svag. Det var tabu for mig. Den dag i dag ved jeg ikke, om jeg skulle have sagt det, eller om han ville kunne have rummet det. Det tror jeg ikke, at han ville have kunnet. På den måde røg der nogle flige af vores fortrolighed. At miste fortroligheden er barskt. Det oplever især de mange mennesker, der er pårørende til en med demens. I dag findes der heldigvis støttegrupper og foreninger for pårørende. Det var der ikke rigtig dengang, jeg sørgede. Jeg brugte mine forældre som pårørende­forening. Jeg havde også fornuftige, pragmatiske veninder. Hold da op, hvor jeg trak på dem. Det var sygdommen, ikke Steffen, Eva tog pause fra, når hun insisterede på at gøre ting, som ikke havde med ham at gøre. Jyllandsturene hjem til forældrene blev livsnødvendige åndehuller. Her stod Evas mor og far med åbne arme og tog imod det lille barn og passede det, så Eva kunne sove, gå ture og få den plads, hun ellers savnede til at sørge.

Gør noget godt for dig selv – Det er mit allerbedste råd til dem, der har mistet eller står med en dødssyg pårørende: gør noget godt for dig selv. Det kan være en lillebitte ting, at man giver sig selv lov til at købe en lidt dyr ost, som man godt kan lide. Eller det kan være at tage ud at vinterbade, og hvis man ikke er til det, så tag i svømmehallen, for det gør altid indtryk på en at være i vand. Og er man slet ikke til vand, jamen så

løb eller gå en tur. Det kan være en tur på et kvarter eller tre timer, bare du har følelsen af, at her gjorde jeg noget godt for mig selv. Dybest set handler det om at tanke sig selv op. Når man er helt mast af sorg, så har man ikke overskud til at tanke meget op, men så gør det lidt. Lidt har nemlig også ret.

Eva slår fast, at hvor længe og hvordan man sørger er individuelt. Hun husker en velmenende kollega, der spurgte blot tre uger efter Steffens død, om hun var kommet sig over sorgen.

– Jeg måtte sige det, som det var: Nej, sorgen brøler inde i mig! Jeg er ikke kommet mig over noget som helst. Nogle bærer sorg i to år, inden de begynder at blive sig selv igen. Jeg kalder det at blive sig selv igen, for man er ved siden af sig selv, når man bærer sorg. Der findes ingen rettesnor for, hvor længe man sørger.

For Eva handler det i det hele taget ikke så meget om at komme sig over sorg, som det handler om, at sorgen ændrer karakter. Hun forklarer, at hun oplever, sorgen har tre ansigter.

– Der er den unge sorg, hvor man står lige midt i en altomsluttende sorg, der ligger tungt på ens skuldre 24/7. Efter et stykke tid går sorgen over i et savn, et savn efter den, der er forsvundet, den man har mistet. Det har jeg i øjeblikket med min mor. Jeg savner at snakke med hende. Heldigvis ved jeg fra tabet af Steffen, at savnet efter et stykke tid vil gå over i minder. Det kan være en hjælp at vide, når man står midt i sorgen eller savnet, at det vil fortage sig. Du kan ikke vide hvornår, men du kan have den vished og trøst, at tiden læger alle sår.

Eva oplevede en uvurderlig støtte hos sin præst midt i sorgen over tabet af Steffen. Med ham kunne hun dele sin sjælesorg og opleve et bolværk mod fortvivlelsen.

– Sorg er ikke en sygdom, men en naturlig reaktion, når vi mister noget betydningsfuldt. En pinefuld, men uundgåelig del af livet. Sorg er et livsvilkår, som er med til at give livet mening. Det gav god mening for mig at gå til min præst med min sorg, for hvis der er noget præster er gode til, er det livsvilkår, sjælesorg og glæde. Og tænk engang, det kræver kun, at du er medlem af Folkekirken, men ellers er det ligetil. Du kontakter din præst og møder bare op.

Sorg ikke er en sygdom, men en naturlig reaktion, når vi mister noget betydningsfuldt. En pinefuld, men uundgåelig del af livet.

Eva påpeger, at når vi tager os tiden til at gennemleve sorgprocessen, opstår der samtidig en unik mulighed for at opnå større selvindsigt og blive mere bevidst om, hvad der er vigtigt i livet. Sorgen skaber tanker, følelser og eksistentielle overvejelser, som får en til at komme på plads inden i sig selv på en ny og bedre måde. Tre år efter Steffens død sagde Eva jobbet som studievært på programmet Deadline hos Danmarks Radio op. I stedet gik hun selvstændig. Selvom hun elskede sit job, ville hun have mere tid sammen med sin søn, sin familie og venner.

– Jeg tror, der er en større mening med, at vi også skal miste og sørge. Vi kan lære meget om os selv i processen. Ting, du ikke kan lære, når alting bare kører som smurt derudaf. Du lærer, hvor meget du egentlig kan holde til, og du lærer i høj grad, hvad der betyder noget for dig. Jeg lærte, at relationer er det mest dyrebare, jeg har. Selvfølgelig er det vigtigt at tjene nogle penge, så man kan bo i sit hjem og forsørge sig

selv, det underkender jeg ikke. Men mine relationer betyder mest. På den måde sætter sorg gang i et indre værdiskred. Du bliver bevidst om hvilke værdier, der tæller, og på den måde bliver du bedre til at leve dit liv. For når du er mere bevidst om, hvad der betyder noget for dig, så kan du bedre forfølge det og dermed opnå ægte glæde.

Efter 17 år er sorgen over at miste sin ægtefælle mest af alt blevet til minder. Det kan være en særlig melodi eller Elias’ temperament og fremtoning, der glædeligt minder hende om Steffen.

– Jeg tror meget på, at så længe der er folk, der husker en, så er man ikke død. De døde lever videre i deres nærmestes minder og fortællinger. Minder kan være

meget lyse og sætte en i godt humør. Jeg deler meget ud af minder til min søn fra dengang, Steffen var rask. Ligesom at mine to brødre og jeg er begyndt at dele minder om vores forældre.

I forhold til at have mistet sin mor er Eva kommet gennem sorgens mest smertefulde tjørnekrat.

– Jeg er i den fase, hvor savnet er kolossalt, men nu er der dage, hvor jeg ikke tænker på hende. Det ser jeg som tegn på, at rifterne fra tjørnestien er begyndt at hele. De sidste af min mors ting står i en flyttekasse. Jeg magter ikke at åbne den endnu. Elias har foreslået, at vi åbner den sammen. Men den må lige blive stående lidt endnu. Den løber ingen vegne.

Du bliver bevidst om hvilke værdier, der tæller, og på den måde bliver du bedre til at leve dit liv.

Spar ekstra meget på din togrejse hele september

Der får alle over 67 år nemlig op til 60% rabat* på DSB Orange- og Orange

Fri-billetter.

Rejs billigt. Rejs Orange.

HJÆLP TIL TØR HUD

Efter en varm og solrig sommer kan vores hud godt blive tør. Med MD12 High Absorbent Cream får du et produkt, der til trods for et højt fedtindhold på 40%, er meget let at fordele på huden og absorberes lynhurtigt. Cremen er særligt egnet til tør, sart og atopisk hud på hele kroppen – og er især god til hænderne. Den fås i 200 ml samt en taskevenlig 75 ml, så du altid kan have din creme med på farten.

Fordele:

• Trænger hurtigt ind uden at fedte

• Tilfører og binder fugt

• Meget smørbar

Brug: Dagligt efter behov. Fordel cremen på lokale områder eller hele kroppen, og lad den trænge ind i huden. Kan anvendes på nyfødte, børn og voksne.

Læs mere her: www.dermaKnowlogy.dk

Produktet kan købes på webshoppen Goodskin. dk, hos Matas, udvalgte apoteker og online forhandlere.

Grøn og lækker mad på 10 minutter

Gør dine livretter grønne – og fulde af smag. På kun 10 minutter har du varm, lækker, økologisk og plantebaseret aftensmad. Du blander bare indholdet i topkoppen med dåsens indhold. Nogle af retterne skal også have en håndfuld havregryn. Færdig! Så kan du servere.

Du kan vælge mellem fire Økomama færdigretter, der alle er nemme, naturlige og økologiske – og færdige på kun 10 minutter.

Økomamas nye færdigretter er en nem måde at spise flere bælgfrugter, grøntsager og økologisk.

Forhandler info : Zelected FoodsApS Tlf.: 65 30 35 94, zelectedfoods.dk

HUSK SØVNEN!

De fleste ved, at motion er vigtig for vores helbred. Dels udløser fysisk aktivitet dopamin, som giver en umiddelbar følelse af velvære og tilfredshed, men også indlæringsevnen og hukommelsen styrkes, når vi er aktive. Vil man høste disse kognitive frugter, så kan en aktiv livsstil dog ikke stå alene. En god nattesøvn er nemlig en forudsætning for, at træningen bliver en mental gevinst. Det viser et nyt studie udgivet i det engelske tidsskrift The Lancet Healthy Longevity.

Her har forskere fra University College London kigget på data for omkring 9000 briter over 50 år gennem en 10-årig periode. Deres analyse viser, at fysisk aktive 50-60-årige, hvis gennemsnitlige nattesøvn ligger under seks timer, med alderen oplever større kognitiv tilbagegang end ikke-aktive jævnaldrende, der får deres otte timer.

Til den britiske avis The Guardian siger hovedforfatteren bag studiet, professor Mikaela Bloomberg:

– Vores forskning antyder, at den rette mængde søvn kan være afgørende for, at vi får de fulde kognitive fordele af fysisk aktivitet.

De nordiske næringsstofanbefalinger 2023 blev offentliggjort tidligere på året. For første gang indeholder de videnskabelige anbefalinger for både sundhed og miljø, og de peger på en mere planterig kost, mere fisk og mindre kød på tallerkenen.

Den sjette og nye udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger er den hidtil største opdatering i rapportens 40-årige historie.  I et globalt perspektiv er den i dag også det mest omfattende videnskabelige grundlag for gode kostvaner – både når det gælder planeten og sundheden.

Anbefalingerne bygger på den bedste tilgængelige videnskab om madforbrug, sundhed og miljø.

– Rapporten giver os et videnskabeligt grundlag, som viser, at en sund kost ofte også er bæredygtig. Der skal skabes mange og store synergier mellem sundhed og miljø i den nødvendige omstilling af vores madforbrug, siger Rune Blomhoff, projektleder for de nordiske næringsstofanbefalinger 2023 og professor på Oslo universitet.

Læs mere på: www.norden.org

KILDE: KRISTELIGT DAGBLAD & THE LANCET HEALTHY LONGEVITY.

Del din arv med verdens børn

Din arv kan være det vigtigste, et barn har Når du går med tanker om arv og testamente, er det naturligt først at tænke på din familie. Måske overvejer du også at give en del af din arv til velgørenhed, og du kan sagtens gøre begge dele. Mange børns liv er blevet forbedret, fordi en person et sted i verden betænkte UNICEF i sit testamente.

Sådan hjælper du flest børn UNICEF blev oprettet af FN i 1946 for at hjælpe syge og sultende børn efter 2. Verdenskrig. Siden har UNICEF arbejdet for en bedre fremtid for alle verdens børn. I over 75 år har vi vist resultater, så flere børn overlever, får en uddannelse og kan vokse op i sikkerhed.

Vi prioriterer altid at nå frem til børn i sårbare situationer, uanset hvor de bor. Vi redder børns liv, fra de er inde i deres mors mave, til deres voksenliv begynder.

Bestil en gratis arvefolder

Sammen med UNICEF kan selv en lille donation gøre en kæmpe forskel for børn overalt i verden.

Invitation til gratis foredrag

Vi afholder løbende foredrag i hele landet, hvor du kan høre mere om vores arbejde og om at testamentere arv til UNICEF. Her får du også mulighed for at stille spørgsmål til en advokat.

Hold øje på www.unicef.dk/foredrag

Vi hjælper dig gerne videre

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Tine Christoffersen, som er arveansvarlig i UNICEF Danmark.

Tine Christoffersen

Tlf.: 35 27 38 38

E-mail: arv@unicef.dk

Du kan bestille vores gratis arvefolder på unicef.dk/folder eller ved at ringe til Tine Christoffersen på tlf. 35 27 38 38

Død/Sorg

VI BETRAGTER DØDEN SOM EN SYGDOM, DER KAN BEHANDLES

Hvordan er danskernes forhold til død og sorg? Har vi rykket os de senere år, så død og sorg ikke længere er et tabu, som det ofte før har været beskrevet som?  Helse har spurgt førende sorg-eksperter om, hvordan status er lige nu, når det handler om det eneste sikre i menneskelivet. At vi skal miste og dø.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen. At folk samles i det offentlige rum, når kendte personligheder dør, eller der er sket noget frygteligt og tragisk som drabet på en ung kvinde. I de situationer er vi klar til at udtrykke vores sorg og medfølelse i et stærkt, eksponeret fællesskab. Men når vi møder naboen, der har mistet, på gaden eller hos købmanden, er det ofte en hel anden sag.

Trods meget fokus på sorg i en årrække i form af fagbøger og personlige erfaringer, der bliver delt, er det stadig op ad bakke, når vi møder den enkelte sorgramte, oplyser direktør Preben Engelbrekt, Det Nationale Sorgcenter.

– Vi hører stadigvæk igen og igen, at folk går over på det modsatte fortorv, når de møder en bekendt i sorg. Dog er vi gode til at vise deltagelse ved begravelser og bisættelser. Vi siger til den sorgramte, at vedkommende altid bare kan ringe. Men det sker som regel ikke. Og så er det let at overse, at den sørgende efter nogle måneder stadig kan have svært ved at forstå tabet med hjertet. Men omverdenen er kommet

videre, forklarer Preben Engelbrekt, der ikke mener, at det er af frygt for at komme til at sige noget forkert, at folk ofte bakker ud, når de møder et menneske i sorg.

Afmagt og kontroltab

– Når vi møder mennesker i sorg, bliver vi forskrækket, fordi vi bliver konfronteret med vores egen dødelighed og afmagt. Det skaber et kontroltab, som kan være skræmmende for mange, forklarer Preben Engelbrekt, der tilføjer, at i takt med at lægerne bliver bedre og bedre til at behandle livstruende sygdomme, skubber vi tankerne om vores egen død langt ud i fremtiden.

– Faktisk kan man indimellem høre folk sige, hvis jeg dør. Vores uvilje til at se døden i øjnene afspejler sig også i vores sprog. I stedet for at sige, at en person er død, siger vi, at vedkommende er gået bort. Og det er en kæmpestor misforståelse og faktisk ret absurd, og vi svigter også den sorgramte ved ikke at turde være konkret, forklarer Preben Engelbrekt,

AF JETTE WARRER KNUDSEN FOTO SHUTTERSTOCK

Gode råd til at hjælpe en sorgramt

1. Vælg at give dig selv

2. Stil åbne spørgsmål

3. Tal om den afdøde

4. Bliv ved med at være der – også når der er gået flere måneder siden dødsfaldet.

5. Tal fra hjertet og husk at lytte.

6. Tilbyd noget konkret. Vær til stede i handling.

KILDE: DAISY LØVENDAHL, TERAPEUT, COACH OG FORFATTER.

Ny sorgdiagnose

Forlænget sorglidelse er en lidelse, som man kan udvikle i forbindelse med komplicerede sorgreaktioner. Det, der er specielt ved vedvarende sorglidelse er, at den er sorgspecifik i modsætning til psykiske lidelser som depression, angst og PTSD eller fysiske lidelser, der også kan opstå som følge af andre livsomstændigheder. Forskning og klinisk erfaring gennem mere end tyve år, viser, at en gruppe af efterladte, oplever en sorgspecifik psykisk lidelse, når de mister. Det handler om ca. 10 pct.

Lidelsen består af en markant og forstyrrende optagethed af og/eller længsel efter den døde samt en række symptomer som skyld, vrede, tristhed og selvmordstanker. Lidelsen er kendetegnet ved, at den varer i usædvanlig lang tid efter tabet (mindst seks måneder), og medfører funktionsnedsættelse, der gør, at man ikke kan fungere i tilværelsen.

Måske bliver det sociale også svært, og man kan også opleve ikke at kunne fungere arbejdsmæssigt.

Lidelsen hedder Prolonged Grief Disorder. Diagnosen trådte i kraft i 2022 i forbindelse med implementeringen af WHO’s reviderede diagnosemanual ICD11.  I Danmark har Sundhedsdatastyrelsen endnu ikke offentliggjort lidelsens officielle danske navn – og den er endnu ikke taget i brug i det danske sundhedsvæsen. Det forventes først at ske i 2026.

– Det er jeg meget ærgerlig over - fordi vi i høj grad mangler specialiseret sorgterapi i Danmark. Det er simpelthen ikke godt nok, og det er i høj grad et politisk ansvar, siger direktør Preben Engelbrekt, Det Nationale Sorgcenter.

Sorgforsker Mai-Britt Guldin, Center for Sorg og Eksistens, sidder i det udvalg under Sundhedsdatastyrelsen, som skal finde frem til, hvordan den nye sorglidelse skal oversættes herhjemme. Hun mener, at lidelsen skal hedde langvarig sorgforstyrrelse, og at man i højere grad burde have fokus på, hvordan vi kan forebygge, at en lille gruppe sørgende bliver så hårdt ramt.

– Det er en vigtig minoritet, men vi må ikke overse de 90 pct. Der sker mange tab i livet, men der er ikke forsket nok i dem.  Det er ærgerligt, for her ligger meget lærdom.  Skulle vi ikke se på, hvordan vi kan forebygge, at en lille gruppe kommer helt derud, mens flertallet oplever lindring, pointerer hun. Sorg er en del af livet. Vi skal gøre vores sorgmuskel stærkere. Og det kan vi gøre ved at lære at håndtere de små sorger og tab i livet bedre, mener Mai-Britt Guldin. Hun advarer også imod at gøre sorg politisk.

– Det skaber nemlig en rivalisering, som kan skabe ulighed hos mennesker, som i forvejen er sårbare, siger hun.

der mener, at vi aldrig har været så dårlige til at tackle døden, som vi er nu.

– Vi er blevet vant til, at der altid er en ny behandling at få, når den første ikke virker. Og når vi så efter talrige behandlinger får besked om, at der ikke er flere at få, drøner vi til Tyskland for at få flere – i stedet for at få ro på og afklaring i den sidste tid, spilder vi vores tid på motorvejen i jagten efter nye behandlinger. Vi betragter døden som en sygdom, der skal kunne kureres, og går dermed glip af vigtige og dybe samtaler i livets sidste tid i vores jagt og higen efter at bekæmpe døden, siger Preben Engelbrekt.

Få det gjort

Undersøgelser viser, at når folk bliver spurgt om, hvorvidt de ønsker at tale med deres pårørende om døden, og om hvad der skal ske bagefter, så ønsker langt de fleste at gøre det – men et fåtal får det gjort.

Preben Engelbrekt mener, at det er vigtigt, at vi tør tage samtalen. Han kommer med et eksempel:

– I en børnefamilie kommer et barn hjem fra skole og fortæller, at en klassekammerat har mistet en forældre. Det sætter naturligvis gang i en

masse spekulationer hos barnet, der spørger sine forældre: Hvem skal passe på mig, hvis I dør? Det er et spørgsmål, man som forældre ikke kan udholde, så svaret bliver ofte: Far og mor dør ikke. Men barnet ved jo, det kan ske og bliver utryg. Så i stedet handler det om at få taget en samtale på barnets præmisser og så se at få lavet et børnetestamente. Det skaber ro at tage tyren ved hornet, for ingen kender jo dagen, før solen går ned. Det faktum er vi også tilbøjelige til at glemme, fortæller Preben Engelbrekt. For når han er ude at holde foredrag og tager en spørgerunde om, hvor gamle folk tror, de bliver, svarer langt de fleste 100 år.

Preben Engelbrekt mener også, at det er vigtigt, at arbejdspladserne får oprettet en sorgpolitik, så ledelse og medarbejdere ved, hvordan de skal gebærde sig, når en medarbejder bliver ramt af sorg. Han henviser til, at det rent faktisk kun er seks procent af landets arbejdspladser, der har en sorgpolitik.

Savner balance

Sorgforsker og klinisk psykolog Mai­Britt Guldin, Center for Sorg og Eksistens, mener, at tiden nu er inde til, at vi skal

I stedet for at få ro på og afklaring i den sidste tid, spilder vi vores tid på motorvejen i jagten efter nye behandlinger.

PREBEN ENGELBREKT, DIREKTØR FOR DET NATIONALE SORGCENTER.

finde den rette balance mellem fælles pligt og det personlige ansvar, der er forbundet med at være i sorg. Hun slår fast, at sorg ikke længere er et tabu, og at det faktisk er et problem, at det stadig bliver italesat som et sådant.

– Dermed bøvler vi med at kunne komme videre i processen med at få et fælles sprog om sorgen, når vi ofte hører, at sorg er et tabu, siger hun og tilføjer, at det, vi mangler, er, en kvalificeret samtale om sorg og om at miste. Hun forklejner ikke, at folks reaktioner på sorg og død på de sociale medier og andre steder har værdi.

– Men vi savner en balance i den måde, vi skaber sorgkultur på. Sørgende er forskellige – nogle vil gerne tale meget om afdøde ­ andre ikke. Vi er meget forskellige, og det skal der være plads til, siger hun.

Glem ikke håbet

Noget, Mai­Britt Guldin savner i debatten om sorgkultur, er, at sorg giver et enormt eksistentielt afsæt.

– Tabet og smerten tvinger os på trods til at skabe forandring og mening. Den proces fører til masser af eksistentielle overvejelser: Hvad giver mening? Hvad vil jeg? Vi bliver nødt til at skabe ændringer, når vi bliver ramt af sorg. Det taler vi ikke meget om, men hos den enkelte sorgramte fyl­

Ventesorg

Vi overser igen og igen børn og unge, der er pårørende til forældre eller søskende med alvorlig sygdom. Selvom undersøgelser viser, at det kan være sværere at leve som pårørende, end at miste. Op mod hver tredje oplever ventesorg og har brug for hjælp, mener direktør for Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt.  Ventesorg er den sorg, der kan ramme, mens man venter på at miste, forklarer han. Når man som pårørende mister mere og mere af den syge, i takt med at sygdommen skrider frem. Og i takt med, at behandlingsmulighederne til alvorlig sygdom bliver bedre og bedre, bliver antallet af pårørende flere og flere. Og derfor er der også flere mennesker, der lever med ventesorg. Det er særlig børn og unge, der er hårdt ramt, forklarer Preben Engelbrekt

– Vi har ikke nogen systematik herhjemme i at gribe børn og unge i ventesorg, selvom det omhandler rigtig mange, siger Preben Engelbrekt og foreslår, at det burde være obligatorisk, at det bliver noteret i journalen, hvis der er hjemmeboende børn. På den måde kan vi sikre, at der bliver fulgt op på at spørge ind til de unge pårørende på sygehuset og henvise dem, der har brug for hjælp.

– I Danmark bliver ventesorg overset utroligt meget, og for nogle får ventesorgen alvorlige psykiske konsekvenser.

Sorgforsker Mai-Britt Guldin, Center for Sorg & Eksistens, er ikke enig. Hun mener, at begrebet ventesorg netop er et tegn på, at der sker en rivalisering inden for sorg.

– Og så opstår “sjove” definitioner som ventesorg – der er ikke noget i vejen med at definere andre sorgtyper – men det er overset, at sorg er noget meget bredere end død. Derfor bliver det hurtigt noget med, hvem der lige har defineret noget godt og dermed opnår politisk bevågenhed og interesse, siger hun og tilføjer:

– Ventesorg er en kunstig betegnelse, fordi der altid er et permanent tab ved at leve. Livet indeholder masser af sorg. Og for pårørende til syge børn eller forældre, så er tabet/sorgen jo allerede indtruffet. Derfor foretrækker jeg udtrykket, “living grief” (levende sorg,) som jeg mener, er en mere dækkende betegnelse, siger Mai-Britt Guldin.

der det, siger Mai­Britt Guldin og tilføjer:

– Vi taler rigtig meget om smerten ­ men ikke om håbet af frygt for ikke at respektere den sørgendes barriere. Men den slags samtaler vil være gavnlige, og faktisk noget som de sørgende ofte har behov for at tale om.

Hun betegner sorg som en forandringsskabende proces.

– Det er vigtigt at forstå, at sorg ikke altid hænger sammen med død ­ den store sorg. Men, at mennesker livet igennem mister og oplever sorg. Tab af venner, kærlighed, sygdom, osv. Måske kan vi blive bedre til at være i den store

sorg, når vi er mere bevidste om at samle erfaringer fra de tab, vi oplever gennem livet og tager dem mere alvorligt. At vi dermed bliver bedre forberedte, når vi på et tidspunkt står i den store sorg. For sorg er en naturlig del af livet. Men sorg er altid en del af en kultur.

Men vi savner en balance i den måde, vi skaber sorgkultur på. Sørgende er forskellige - nogle vil gerne tale meget om afdøde - andre ikke. Vi er meget forskellige, og det skal der være plads til.

MAI-BRITT GULDIN, SORGFORSKER, AARHUS UNIVERSITET.

Psykologen

Har du mistet…

I det øjeblik han trådte ind på scenen, tror jeg, alle fik en klump i halsen. Det var dog ingenting imod den kropslige reaktion, der kom, da han startede showet med: “Har du mistet det gyldne håb / som du fik i gave ved din barnedåb? / Og går du tomgang i en lukket ring / Og er du blevet til ingenting? / Så kom og dans natten lang”. Thomas Helmig lagde ud med Kim Larsens kendte Sirenesang. Og lige der denne aften i Royal Arena fik den kendte smukke sang en ny og anderledes stærk betydning. En hyldest til livet, musikken, dansen.

Det var Helmigs første optræden efter det ulykkelige tab af sin søn. Aldrig har jeg oplevet noget så rørende og stærkt til en koncert. Og selvom han er en lille mand i fysisk størrelse, så viste han, at han er meget stor. Så stærk var den energi, der bare flød ud fra ham i en lind strøm, at alles sorger for en stund var sat på stand by. Og det er netop hans pointe. At musikken kan det der med at insistere på, at livet det er livet værd på trods af, at sygdom, død og ulykker er en del af vores liv. På trods af, at sorgen er et livsvilkår.

Helmig fortalte publikum, at han var blevet kontaktet af arrangørerne forud for koncerten. “Er du sikker på, at du vil optræde?”. Hertil var hans svar: “Jeg kan ikke andet”. “Jeg vil hylde livet”. Og det skal jeg da lige love for, at han formåede. Helt enestående balanceret mellem sorg og taknemmelighed. Et minde om sønnen, der på ulykkeligvis er død, og vores forpligtelse til som efterlevende at rykke tættere sammen og hylde musikken, fællesskabet, kærligheden og ja livet.

For Helmig mindede alle os, der har mistet, om, at døden ikke må få det sidste ord. Han stod ikke på scenen for at prøve

på at forklare sin sorg. Det ville da også være en umulig opgave. I stedet slog han fast, at Hugo var med på scenen denne aften. “Han er lyslevende inde i mig”. Herefter sang han sangen “Dybt inde i mit hjerte”. Og fordi sorg er så universel en følelse, tror jeg, at alle, der lyttede med og sang med denne aften, havde en eller flere de sendte en taknemmelig tak til, der midt i mørket.

Men der blev også plads til fest og farver. Og til musikken og dansen. Og til en hyldest af fællesskabet. Den rigtige sang på det rigtige tidspunkt kan netop bringe minder, sorg, tårer og glæde frem, og den kan give en følelse af, at man bliver genkendt og set. Og som han selv så flot udtrykte det: “Jeg kan ikke andet”. Men det gør han til gengæld også bedre end de fleste.

JEANNE FLØE

I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.

Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Han stod ikke på scenen for at prøve på at forklare sin sorg. Det ville da også være en umulig opgave.

Hold glæden i live med din arv

GIV LIVET VIDERE, NÅR DU GÅR BORT

Din arv skaber glæde og giver frihed til blinde og stærkt svagsynede.

Med din arv kan vi hjælpe flere til et frit og selvstændigt liv, og vi kan bekæmpe ensomhed og isolation.

DIN ARV GÅR TIL:

• uddannelse af førerhunde

• rehabilitering og hjælp

• sociale tilbud

• øjenforskning

Dansk Blindesamfund er en humanitær organisation og er derfor fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, du testamenterer til os, går ubeskåret til vores arbejde. Vælger du at begunstige Dansk Blindesamfund i dit testamente,

betaler vi advokatens salær op til 5.000 kr.

Konsultation

Vi har været sammen i 48 år

– Min kone er død.

Han sidder foran mig og ser på sine foldede hænder i skødet og siger ikke andet. Der er stille i rummet. Ingen af os siger noget. Han er en mand, der ikke er vant til at tale om følelser, og det har været en kraftanstrengelse for ham at nå hertil. Han har sagt, hvad han har at sige. Hvad han kan sige.

Jeg er ikke forberedt på situationen. Der stod ikke noget i kalenderen, om hvad hans henvendelse handler om, og jeg bruger nogle sekunder til at forstå, hvad han siger, og til at gennemgå vores fælles historie, hvor jeg har været hans og hans kones læge i 16 år. Jeg vidste ikke, hun var død.

Da jeg har samlet mig, ser jeg på ham og siger, at jeg er ked af at høre, at han er blevet alene, og at jeg faktisk ikke var klar over det, før han fortæller det. Der er stille igen. Det gør ikke noget. Vi kan begge være i rummet og situationen, uden at det bliver ubehageligt.

Der er ikke så meget at sige lige nu. Jeg ved ikke, hvad han tænker på, men jeg tænker på de mange gange, jeg har set dem samme og hver for sig. Jeg tænker på deres små drillerier og hyggelige snakke. Jeg tænker på hendes sygdomme og forsøger at regne ud, hvad hun er død af, mens jeg orienterer mig i journalen. Jeg ser et par overskrifter, inden han afbryder mig: ”Vi har været sammen i 48 år.”

Denne gang ser han på mig, og jeg forlader journalen og den indre dialog og er tilstede sammen med ham. Jeg spørger ham, om han ikke vil fortælle mig, hvad der er sket.

Han fortæller om deres liv sammen, om omstændighederne omkring hendes død, at det er gået stærkt – alt for stærkt. Hvordan han føler sig halv, hvordan han taler til hende og kommer ind i stuen for at fortælle hende noget, for at opdage, at hun ikke

er mere. Han fortæller, hvordan det har været hende, der har været den stærke. Hvordan hun har været den, der har bragt venskaber og gode relationer ind i deres liv. Hvordan hun har samlet familien omkring traditioner og hjemmelavet mad. Han fortæller, hvor stille der er nu. Han stopper med at fortælle, men fortsætter med at kommunikere ved at græde.

Vi taler om det meningsløse i at miste. Om hvordan følelsen af at savne, er en fin påmindelse om, at der er kærlighed i relationen. Om, hvordan han stadig taler med hende, og at det er en fin måde at have hende med sig på. Vi taler om, at de har været hinandens livsledsagere, og hvordan hun på samme tid altid vil være der og altid vil være savnet.

Jeg spørger om, hvordan han spiser, sover, og om han ser andre mennesker. Det gør han alt sammen. Det føles bare forkert. Jeg fortæller ham om tilbud om sorggrupper, hvor der er mulighed for at tale med andre i samme situation, henvisning til psykolog og samarbejde mellem læger og præster, hvor der er mulighed for at være sammen med ham i denne svære situation.

Han ser igen på mig, og siger, at det jo er mig, der kender ham og hans kone, og at han bare gerne vil tale med mig. Jeg siger, at jeg er glad for, at han har fortalt sin historie til mig, og at jeg gerne vil følge ham i den periode, han har brug for det. Vi aftaler en tid om tre uger og siger farvel.

Jeg sidder lidt og ser på bøgen, der er sprunget ud uden for mit vindue, inden jeg henter den næste patient.

Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Han fortæller om deres liv sammen, om omstændighederne omkring hendes død, at det er gået stærkt – alt for stærkt.

Mere end et ansigtsløft

Skandinavisk gennembrud kan mindske synlig-heden af fine linjer og rynker og kan hjælpe med at forbedre hudens fasthed og elasticitet og følelsen af en godt fugtet hud. Metoden giver hudens udseende et løft uden kniv eller nogen form for indsprøjtning og kan anvende dagligt – blot med hjælp fra en lille tablet.

Hudplejetabletten Skin Care™ Collagen Filler er effektiv, hvor ingen kosmetiske cremer er i stand til at nå, nemlig i de dybere lag under den aldrende hudoverflade, der er slap og rynket. Det enorme udvalg af anti-rynke cremer, er kun udviklet til at blødgøre rynker og påvirker ikke kollagen produktionen i de dybere lag.

Skin Care™ Collagen

Filler er unik i flere aspekter

Skin Care™ Collagen Filler er en højkoncentreret tablet, der anvendes som en del af den naturlige daglige skønhedsrutine. Tabletten kan anvendes af alle, der ønsker at mindske synligheden af rynker og fine linjer. Skin Care™ Collagen

Irriteret over min bekymringsrynke

Lone er 58 år. Alderen havde sat sine spor i Lones hud. Jeg drømte om at gøre noget ved min bekymringsrynke i panden.

–Allerede i 30 års alderen, begyndte jeg at få små karsprængninger, og blev mere rynket. Specielt bekymringsrynken mellem øjnene fik mig til at se vred og gammel ud. Den var jeg virkelig ked af.

holdsstofferne i tabletten føres via blodbanen ud til alle de levende hudceller i din krop. Det påvirker ikke kun dit ansigt, men hver en del af huden på hele kroppen.

RESULTAT AF KLINISK STUDIE

Skin Care™ Collagen Filler er klinisk undersøgt hos kvinder i alderen 26–58 år.

RESULTATERNE VAR

EKSTRAORDINÆRE:

1. Forbedrer hudens fugtighed efter 14 dage

2. Reducerer rynker efter 14 dage

3. Forbedrer hudens fasthed efter 28 dage

4. Styrker hudens elasticitet efter 56 dage

5. Reducerer hudens ruhed efter 56 dage

Filler er baseret på maritimt kollagen i lighed med det, som naturligt findes i dermis samt granatæble, tomat og astaxanthin. Tabletten indeholder også vitamin C, som bidrager til normal dannelse af kollagen og beskytter cellerne mod oxidativ stress. Ind -

Collagen Filler er et videnskabeligt gennembrud

Studiet viste en reduktion i synligheden af fine linjer og rynker efter 14 dage. Virkningen styrkes og resultatet bliver mere synligt ved fortsat daglig anvendelse. Resultatet føles som fastere ansigtskonturer og slap hud strammes op. Fine linjer og rynker bliver mindre synlige.

Hvor købes

Skin Care™

Collagen Filler?

Skin Care™ Collagen Filler kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost. Fås også på udvalgte apoteker eller køb online på www.newnordic.dk Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.

–Jeg havde hørt om Skin Care™ fra en veninde, og jeg ved, at kollagen har betydning for hudens elasticitet. Jeg synes, det var interessant at Skin Care både tilfører kollagen til huden samtidig med, at den hjælper huden til selv at danne kollagen. Jeg købte en æske og tog tabletterne hver morgen.

Jeg er meget tilfreds

–Jeg har nu taget Skin Care i ca. 3 måneder, og jeg kan både se og mærke på min hud, at den er blevet mere glat og har fået masser af glød. Jeg synes også, at min bekymringsrynke er blevet pænere. Jeg er virkelig tilfreds, og jeg skal helt sikkert blive ved med at spise mine Skin Care tabletter hver dag, fortæller Lone.

Modelfoto

Mennesker med Parkinson får lavet flere huller i tænderne og får trukket flere tænder ud

Ofte forbinder man Parkinson med symptomer som rystelser, dårlig balance og stive led. Men faktisk følger flere problemer med tandsundheden ofte også med diagnosen, viser ny forskning.

AF HELSE-REDAKTIONEN

Som Parkinson­patient vil de fleste på et tidspunkt få sværere ved at holde på tandbørsten, eller at få tandbørsten korrekt rundt i munden. Der kan også komme kognitive problemer som demens eller depression, der gør det svært at huske at børste tænder eller have overskud til at gå til tandlægen, forklarer forsker bag nyt studie.

– Hver gang en person uden Parkinsons sygdom får trukket én tand ud, får Parkinson­patienter trukket 1,5 tand ud. Og for hver fyldning er der 1,7 flere fyldninger hos personer med Parkinson, oplyser ph.d.­studerende Sara Baram fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet. Hun er en af forskerne bag et nyt studie om Parkinson sygdom og tandlægebesøg.

Det er et registerstudie på ca. 7000 Parkinson­patienter i Danmark, der sammenligner dem med personer, der matcher dem på alder og køn.

– Resultaterne er med til at bekræfte, at Parkinson­patienterne opsøger tandlægen mere end personer uden Parkinson. Samtidig er det, de får lavet hos tandlægen, ikke tjek eller forebyggelse, men typisk en fyldning, eller de får trukket en tand ud. Det kan derfor tyde på, at de generelt har flere problemer med tænderne, forklarer Sara Baram.

Personer med Parkinson kommer desuden ofte mere uregelmæssigt til tandlægen.

– Når personer med Parkinson opsøger tandlægen på denne måde, må man noget af vejen formode, at de har flere pro­

blemer med tænderne, eller at de har mere ondt i dem, siger Sara Baram.

Flere skadelige bakterier i munden Parkinson er en såkaldt neurodegenerativ sygdom, hvilket betyder, at nogle af hjernens funktioner langsomt bliver nedbrudt. Det resulterer blandt andet i, at man begynder at ryste, kan få sværere ved at gå, og at man får dårligere balance, og så kan Parkinsons­symptomerne altså også have konsekvenser for munden og tænderne.

– Som Parkinson­patient vil de fleste på et tidspunkt få sværere ved at holde på tandbørsten, eller at få tandbørsten korrekt rundt i munden. Der kan også komme kognitive problemer som demens eller depression, der gør det svært at huske at børste tænder eller have overskud til at gå til tandlægen,” siger Sara Baram.

Derudover danner Parkinson­patienter ofte mindre spyt end andre, og det kan også have betydning for tændernes sundhed, forklarer Sara Baram og tilføjer:

– Normalt danner vi en vis mængde spyt i løbet af nogle minutter, der gør, at vi hele tiden neutraliserer og synker potentielt skadelige bakterier i munden. Parkinson­patienter får noget medicin, der gør, at de ikke danner nok spyt, og de har der­

for en øget risiko for at udvikle sygdomme i munden.

Rettidig omhu

Selvom der er flere problemer med tand­ og mundsundheden hos Parkinson­patienter, så er der ikke i særlig høj grad fokus på information og forebyggelse, når man får diagnosen.

– Vi har lavet et mindre studie, der viser, at de ikke får ret meget at vide med hensyn til munden og tænderne. Der mangler både viden hos tandlæger, læger og plejepersonale, for der vil være andre alvorlige symptomer, der overskygger tænderne. Men på et tidspunkt går det hurtigt med udvikling af tandproblemerne, og derfor er det vigtigt, at sundhedspersonalet viser rettidig omhu, siger Sara Baram.

Sara Baram håber derfor, at der med studiet kan komme mere fokus på forebyggelse, og at lægerne begynder at gøre opmærksom på medicinens bivirkninger i forhold til tænderne.

Studiet “Dental care utilization among persons with Parkinson’s disease in Denmark” er udgivet i Community Dentistry and Oral Epidemiology.

KILDE: SUND.KU.DK.

Hver gang en person uden Parkinsons sygdom får trukket én tand ud, får Parkinson-patienter trukket 1,5 tand ud.

SARA BARAM FRA ODONTOLOGISK INSTITUT PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Tilfører vigtige og relevante næringsstoffer og holder dine øjne sunde

Dine øjne vil takke dig

Florasyn Blueberry forhandles på udvalgte apoteker, hos Helsam og på florasyn.dk

Er du en anti-ager eller well-ager?

Man læser det af og til, at hudceller bliver dovne. De opper sig ikke nok med at forny sig i forhold til vores forventninger. Men alt har som bekendt en tid, og det gælder også stram hud. Det, der derimod begynder at ændre sig, det er den måde, vi tænker alder og dermed også vores måde at tackle de udvendige spor.

Hvilke ord, vi bruger, og hvilken holdning vi har til noget af det mest privilegerede i livet, nemlig at blive ældre og gamle, er ved at ændre sig. Anti aging erstattes af begreber som pro aging, slow aging og senest well aging. Ord, der indkoder i os at lade det ske naturligt. Ikke uden at vise rettidig omhu men acceptere, at alt har en tid, og at det også gælder glat og stram hud. Vi bliver jo ældre og gamle, og cellerne udenpå os, dem kan det ses på. Og det budskab haster det med at få ud, så vi kan få stoppet det galimatias, at unge kvinder får Botox­injektioner, før de har set den første rynke. For at forebygge, siger de. For når de ikke kan rynke panden, så får de heller ikke nogen bekymringsrynke. Det kan blive til en hel del botulinumtoksin, hvis de fortsætter i årevis.

Ældes yngre? De fleste siger ja tak! Engang var der kniven, fenolen og retinolen, hvis man ville forandre og forhale. Men udviklingen er de seneste 10­20

år gået med megaskridt både inden for kosmetiske behandlinger men også, når det gælder forhale­strategien. For selv om vi har hver vores genetisk indi­

viduelle udløbsdato, så har det vist sig, at den del, vi selv står for med vores valg i livet, den tæller mest. Selv med elendige gener har vi et afgørende ord at skulle have sagt ved at justere de miljømæssige faktorer. Og det gælder også miljøet i huden. Alt begynder indefra, og man kan ikke cremesmøre sig fra en skidt livsstil. Hvordan du lever, og den verden, du skaber – både i og omkring dig – er vigtigere end dit DNA, når det drejer sig om, hvordan du ser ud og føler dig tilpas nu og i de næste mange år. Hver dag byder på en mulighed for at blive yngre, siger den amerikanske læge Sara Gottfried, der har speciale i funktionel medicin, hvor man fokuserer på det hele menneske. * Læs/lyt eventuel om epigenetik her https://sund.ku.dk/forskning/webfeature-longread/epidenetik-visuel/

Den forhalende strategi

Vi skal forbi de 50 år, før det for alvor går langsommere med cellefornyelsen, og for kvinder spiller overgangsalderen og fald i østrogen en stor rolle. Men årsagen er også dårligere ilt­ og næringsforsyning med årene, og konsekvensen af nedsat celleaktivitet er en tyndere og

utæt hudbarriere med tab af fugt. Ting, der før tåltes, kan nu fremkalde irritation og skabe inflammation. Første step i slow aging er derfor at holde forsyningen af fugt og de celletætnende fedtstoffer optimal for at styrke hudens barriere og modstandskraft. Dernæst bør man vælge ingredienser, der styrker hudens egenbeskyttelse, og supplere med dem, der giver celleenergien et skub og kan udbedre ældningstegn som rynker, pigmentpletter og til dels manglende elasticitet. Vi har nogle bud på ingredienser, der præsterer godt, men hvis der står opstramning på ønskesedlen, så er kosmetiske behandlinger som Ultherapy klart mere effektivt.

Det basale er det vigtigste Uanset, om du er ung eller ældre, og uanset hvilken ’aging’strategi, du foretrækker, så husk det basale. Kun celler, der står hinanden nær i en intakt barriere kan reparere efter kosmetiske ind­

Genetikken lader pistolen, men det er miljøet, der trykker på aftrækkeren. Hvilke gener, der bliver tændt eller slukket for, bestemmer din sundhedstilstand, efterhånden som du bliver ældre, såsom vægtøgning, rynker og lav energi, skriver læge og forsker i funktionel medicin.

SARA GOTTLIEB I SIN BOG ’LEV DIG YNGRE’

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

greb og kommunikere med hudplejens ingredienser. Hud skal være som et tæt murværk, og de her ingredienser er værd at kigge efter:

Hyaluron – huden prioriterer selv dette vandbindende molekyle, der som en vandmadras pakker godt omkring de fibre, der skal holde huden stærk og elastisk. Når niveauet mindskes, og det gør det med alderen, så mister huden volumen og får linjer og rynker, men tab af fugt svækker også hudens modstandskraft og cellernes evne til at kommunikere.

Ectoin – er en såkaldt extremolyte, der i naturen beskytter mikroorganismer under ekstreme forhold. Ectoin er vel­undersøgt og har det, der kaldes klinisk evidens, og anvendes eksempelvis medicinsk mod eksem. De gode barriereegenskaber omfatter at binde vandmolekyler, tage vare på hudens mikroflora, være antioxidant og beskytte hudens immunceller. Ectoin spænder ben for det meste af det, der ælder hud.

Ceramider – man ser ofte huden sammenlignet med en mur, hvor cellerne er mursten og de lipider, ceramider, som cellerne producerer, er cementen imellem dem. En tæt barriere er vigtig for at holde fugt inde og uønskede partikler ude. Og kun celler, der hænger godt sammen kan kommunikere – om det nu gælder advarsel til immunforsvaret eller en peptalk fra ingredienser.

Q10 – er vigtig energi til cellernes små energifabrikker, mitokondrierne, som også har betydning for et stærkt immunforsvar. Hvis man

ikke er i de unge rækker længere, så kan man være næsten sikker på at have lave Q10­værdier. Ikke mindst kosttilskud med Q10 er en god slow aging strategi.

Gode ingredienser til at forhale og forbedre

A og C-vitamin – A­vitamin, fordi det er et vækstvitamin og nødvendigt for celledeling. Huden bliver tykkere, stærkere, fastere og glattere. C­vitamin er nødvendigt for dannelsen af kollagen, en pigmentbleger og stærk antioxidant.

Peptider – er signalmolekyler og specialister i cellekommunikation. Et peptid består af et vist antal aminosyrer, som er proteiners byggesten. De styrer stort set alt fra sårheling til hormoner og er indbegrebet af nøglen i låsen og budskabet, der går rent ind. Også i huden.

Lakridsrod – velkendt som medicinsk plante og populær ingrediens i fredagsslik. Men lakridsrod er også en nyttig ingrediens i hudpleje. Til talenterne hører ­ alt efter hvilken art inden for Glycyrrhiza­slægten, der anvendes ­ at være en af de mest effektive pigmentblegere, inflammationsdæmpende ved sart hud, antioxidant og afhjælpe akne ved at dæmpe sebumproduktion.

Alger – får lige nu mad­, medicin­, sundheds­ og kosmetikindustrien til at klappe i hænderne, for de har nærmest uanede muligheder. Alger er rige på proteiner, lipider, vitaminer, mineraler, antioxidanter som bl.a. carotenoider, der omdannes til A­vitamin i huden.

I hudplejen kan de det hele fra basal fugt til opbygning af kollagen og UV­beskyttelse.

Alle dele af kroppen, som er skabt til at blive brugt, vil forblive sunde og raske, hvis de bruges på den rigtige måde og trænes tilstrækkeligt. Men hvis kroppen ikke bruges, vil denne blive syg, den vil skrumpe og blive gammel før tid.

HIPPOCRATES 460-377 F. KR.

WELL-AGER MED MANGE TALENTER

Avène Hyaluron Activ B3 Serum indehol der flere typer hyaluronsyre og hævdes at fordoble hudens egenproduktion. Des uden er der højt indhold af B3=niacinamid, som er en rigtig well-ager med talent som rødmedulmer, pigmentbleger, poreskrum per og immunbeskyttelse.

Avène Hyaluron Activ B3 Concentrated Plumping Serum, 314,50 kr. for 30 ml på apoteker og i Matas og på e au-thermale-avene.dk

FIRSTMOVER MED Q10

Nivea var nogle af de første til at lave hudpleje med Q10, og der er i dag en hel serie, hvor Power Expert Wrinkle Filler Serum er seneste tilføjelse. Serum indeholder 5% Q10 (Ubiquinone), og man lover 50% reduktion af rynker inden for 4 uger.

Nivea Power Expert Wrinkle Filler Serum, 110 kr. for 15 ml hos Matas og flere webshops.

STYRKER CELLEFORNYELSEN

I Apeer Plumping Serum er valgt Hexapeptide-11 til at arbejde sammen med A- og C-vitamin på at styrke cellefornyelsen og nydannelse af kollagen, og desuden ses B3/niacinamid. Apeer er en ny dansk serie, grundlagt af hudlæge Emil Henningsen og kosmetisk sygeplejerske Victoria Burles Pihl, der også står bag Cutis Clinic.

Apeer Plumping Serum, 429 kr. for 30 ml på apeerbeauty.com, webapoteket.dk og andre. Få oplyst forhandler på 77 30 05 66.

MED MULTIFUNKTIONEL ECTOIN

MUTI Anti-Age Day Cream indeholder det multifunktionelle ectoin plus masser af fugt samt B3/niacinamid og panthenol, som begge virker hudberoligende m.m. Ectoin er ligeledes i seriens natcreme og Calm Down Serum.

MUTI Anti-Age Day Cream, 375 kr. for 50 ml i bl.a. Magasin, på  moleculesandcreams.dk, ilovebeauty.dk og flere andre webshops

ALGER MED POWER

Algenist-serien er baseret på patenteret Alguronic Acid, udviklet fra alger og Genius Liquid Collagen™ serum indeholder desuden en høj koncentration af seriens specielle veganske kollagen-aminosyrer, baseret på bl.a. soja og hvedeprotein. Desuden er der peptider, B3/niacinamid, essentielle fedtsyrer samt ATP (adenosintrifosfat), der leverer energi til cellerne. Genius Liquid Collagen styrker, udglatter og opstrammer huden.

Algenist Genius Liquid Collagen™, ca. 800 kr. for 30 ml hos Matas, Magasin, wegabeautyshop.dk og andre webshops.

A- VITAMIN OG LAKRIDSROD

I Clinical 1% Retinol Treatment får man en effektiv dosis hudstyrkende og fornyende A-vitamin (retinol) men også C-vitamin af den stabile slags samt peptider, der hjælper de to i opstramnings- og udglatningsarbejdet. Og så er der lakridsrod af typen ’glabra’, som er effektiv til at pletblege (de-pigmentering). Samt gode fugtere, ceramider og andre barrierestyrkere og antioxidanter.

Paula’s Choice Clinical 1% Retinol Treatment, 536 kr. for 30 ml hos bl.a. Magasin og på paulaschoice.dk og andre webshops

Du ved, hvordan vejret påvirker din hud

Vi ved, hvilken fugtpleje der hjælper din hud gennem årstidernes skiften

Det danske vejr er omskifteligt, og det kan være en udfordring for huden. Den kan blive tør, hvorved hudbarrieren svækkes, og der kan opstå irritation og sprækker i huden. Hjælp din hud med at opretholde fugtbalancen og hudbarrieren med fedtholdige cremer med dokumenteret effekt.

DermaKnowlogy er udviklet af hudlæge og biokemiker Uffe Koppelhus, med særligt fokus på sart og sårbar hud. Alle produkter er fri for parfume, certificeret allergivenlige og er testet på sensitiv og atopisk hud.

DermaKnowlogy forhandles i Matas, på apotekerne og på DermaKnowlogy’s egen webshop, goodskin.dk.

Nomineret 2019

Nomineret 2019

Kan vi bremse kroppens ældning?

Du kan ikke stoppe tiden, men du kan påvirke, hvad tiden gør ved din krop. Et studie viser, at tilskud med selen og Q10 kan dæmpe oxidativ stress – og dermed begrænse cellernes tegn på ældning.

Vi bliver alle ældre, men hvordan kan det egentlig være, at kroppen bliver svagere og mere modtagelig for sygdom med alderen? Videnskaben kan ikke forklare alle mekanismer i kroppens ældning, men den kan pege på én vigtig årsag: Oxidativ stress.

Oxidativ stress er en naturlig følgevirkning, der udløses i cellerne, når vi omsætter ilt til energi. Processen skaber nogle frie, reaktive iltforbindelser, som kaldes frie radikaler. De frie radikaler kan gøre skade på proteiner, lipider og RNA/DNA i cellen, og det skaber en ældning af cellen.

Denne funktion accelereres med alderen, så jo ældre man er, jo vigtigere er det at modarbejde den.

Kroppen reagerede omvendt

Derfor var det et vigtigt forskningsresultat, som kunne læses i det medicinske tidsskrift Free Radical Biology and Medicine. Skandinaviske forskere havde fulgt en stor forsøgsgruppe af raske ældre gen­

nem fire år og kunne påvise en stor forskel i oxidativ stress mellem gruppens to halvdele.

Den del af forsøgspersonerne, som dagligt indtog en dosis selen (tabletter à 200 mikrogram) og Q10 (kapsler à 200 milligram), havde betydeligt mindre celleskade end kontrolgruppen.

I praksis foregik målingen ved, at forskerne målte deltagernes indhold af en biologisk markør, som har betegnelsen ’frie thioler’. Thiolerne kan bruges som målestok for oxidativ stress – jo flere frie thioler, jo mere oxidativ stress.

Det er en normal udvikling, at kroppen har et større indhold af thioler med alderen. Det harmonerer med en gradvis nedbrydning af kroppen og højere modtagelighed for sygdom.

Men der skete præcis det modsatte hos de ældre forsøgspersoner, der modtog selen og Q10. Til gengæld sås det, at kontrolgruppens thiol­niveau lå på det forventede niveau.

God dokumentation og

høj optagelighed Kombinationen af selen og det vitaminlignende coenzym Q10 er en meget velundersøgt kombination, som altså fortsat kan overraske forskerne positivt.

De overbevisende resultater, som har påvist mere end 50 procent reduktion af risikoen for hjertekarsygdom hos ældre mennesker, stammer primært fra det svenske KiSel10­studie fra 2013. Og de seneste resultater hidrører også fra den skandinaviske forskergruppe omkring KiSel10.

Det er værd at nævne, at der i ovennævnte forskning benyttes tilskud med en høj dokumentation for optagelighed. Det betyder, at forskerne kan være ekstra sikre på, at deres resultater rent faktisk skyldes de tilskud, som er uddelt til forsøgspersonerne, og tilfældigheder er udelukket.

Selen­tilskuddet var SelenoPrecise, som er skabt på basis af en patenteret selengær, mens Q10­tilskuddet var Bio­Quinone, der er identisk med den Q10­form, kroppen selv danner.

Kender du symptomerne på kræft i underlivet?

Hvis ikke – så læs med her

KIU er en patientforening, som støtter danske kvinder med underlivskræft.

KIU - patientforeningen Kræft i underlivet er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

KIU er medlem af ENGAGe. ENGAGe er et netværk af patientforeninger i Europa, der beskæftiger sig med underlivskræft. ENGAGe er en del af ESGO (European Society of Gynaecological Oncology).

World Go Day Livmoderhalskræft

Den 20. september er World Gynaecological Oncology Day – også kaldet World Go Day. I månederne op til World Go Day gør patientforeninger, der er medlem af ENGAGe, opmærksom på de forskellige former for underlivskræft og deres symptomer.

Dette indstik i Helse er et af KIUs tiltag i forbindelse med World Go Day. Der er også henvisning til 4 patienthistorier.

Af Birthe Lemley, konsulent for KIU

Som det altid er med kræft, så spiller tiden en afgørende rolle. Jo tidligere behandlingen sættes ind, jo bedre er prognosen. Her får du en gennemgang af de forskellige former for gynækologisk kræft og de symptomer, du skal være opmærksom på.

De fleste kvinder i Danmark har hørt om livmoderhalskræft. De fleste ved også, at man i dag vaccinerer mod livmoderhalskræft. Både piger og drenge bliver tilbudt vaccination fra 12-års alderen. Det har nu stået på siden 2019 og har allerede bevirket, at de årlige tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark er faldet. Der er nu ca. 340 tilfælde årligt. Før 2016 var antallet på omkring 375 tilfælde.

Symptomer på livmoderhalskræft

• Blødning fra skeden i forbindelse med eller efter samleje

• Vedvarende pletblødninger mellem menstruationer

• Blødning fra skeden efter overgangsalderen - eventuelt forværret ved fysisk aktivitet

• Øget udflåd fra skeden – klart, brunligt eller blodigt.

Screening for livmoderhalskræft

Der screenes for livmoderhalskræft fra 23 år. Det er ekstremt vigtigt at passe sin screening. De fleste tilfælde af livmoderhalskræft bliver i dag fundet hos kvinder, der ikke møder op til screening, når de bliver indkaldt. Det er i dag også muligt at få en HPV-hjemmetest.

Hvorfor får nogle kvinder livmoderhalskræft?

Livmoderhalskræft skyldes i 99 procent af tilfældene - HPV (Human Papilloma Virus). Vi får alle på et eller andet tidspunkt en HPV-infektion i kroppen. De fleste er i stand til selv at bekæmpe HPV, men hos nogle, kan HPV udvikle sig til kræft. HPV kan overføres seksuelt og er en meget almindelig virus hos

Livmoderhalskræft topper omkring 30-45-års alderen

OBS!

Husk også, at screening for livmoderhalskræft kun kan konstatere livmoderhalskræft. Det betyder, at andre former for underlivskræft går ubemærket hen under denne screening.

både kvinder og mænd. I de fleste tilfælde forsvinder HPV-virus af sig selv, lige som en forkølelse, men hos en lille gruppe kvinder bliver HPV-infektionen kronisk, og man mener, at disse kvinder har en øget risiko for at få livmoderhalskræft.

Der er flere forskellige slags HPV, og vaccinationen dækker ikke dem alle. Den vaccine, der anvendes i dag, kaldes 9-valent og dækker ca. 90 procent af alle HPV. Da vaccinen ikke dækker 100 procent, er det derfor stadig vigtigt at passe sin screening - også selv om man er vaccineret.

Behandling af sygdommen

Sygdomsstadiet afgør, hvilken behandling du får. Behandlingen er enten operation eller en kombination af strålebehandling og kemoterapi.

Flere oplysninger om livmoderhalskræft findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk. Og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under www.sst.dk/da/udgivelser/2019/Pakkeforloeb-for-livmoderhalskraeft . Vælg pjece for patienter og pårørende.

Du kan læse Charlottes historie om livmoderhalskræft her: www.kiuonline.dk/charlotte

og igen efter 70

Ovenstående billede illustrerer de forskellige organer i kvindens underliv til hjælp for beskrivelse af de kræftsygdomme, der kan opstå i de forskellige organer

Livmoderkræft

Livmoderkræft er kræft som opstår i livmoderen. Der er ca. 800 tilfælde af livmoderkræft om året i Danmark. Desværre er tendensen stigende – også hos kvinder i den fødedygtige alder. Dette siges at skyldes livsstil. Der er flere overvægtige kvinder i dag end tidligere.

Symptomer på livmoderkræft

Det mest almindelige symptom på livmoderkræft er, at kvinden bløder mellem menstruationer eller efter overgangsalderen.

Arvelig livmoderkræft

Sygdommen livmoderkræft kan være arvelig, hvis kvinden har det såkaldte Lynch syndrom, som kan udløse både livmoderkræft og æggestokkræft. Der kan forekomme tilfælde, hvor moderen har haft æggestokkræft, og datteren får livmoderkræft eller omvendt. Man skal i dag tjekke for denne genfejl, når sygdommen diagnosticeres.

Prognose og behandling

Som regel har sygdommen en god prognose, hvis kvinden henvender sig tidligt i forløbet. Kvinden ved, at problemet stammer fra underlivet, og det ved lægen så også. De fleste kvinder kan nøjes med en operation, hvor livmoderen fjernes. Derefter er kvinden fysisk rask, men ikke nødvendigvis psykisk. De yngre kvinder kan have mistet evnen til at få børn, og de lidt ældre kvinder får at vide, at nu kan de godt komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvilket kvinderne

som regel ikke er klar til meget kort tid efter en kræftdiagnose. Nogle sygdomsforløb med livmoderkræft diagnosticeres i sene stadier, og de har hidtil haft en meget dårlig prognose.

Ny medicin til livmoderkræftpatienterne

Det har imidlertid ændret sig, da man nu er i stand til at foretage en molekylær klassifikation af den enkelte patients sygdom. Det betyder, at behandlingen målrettes til den enkelte patient. Man behandler nu med immunterapi sammen med kemoterapi.

Forskning i sygdommen

Der forskes over hele verden meget i sygdommen livmoderkræft, og der er nu tegn på, at visse patienter med fremskreden sygdom bliver raske.

Flere oplysninger om livmoderkræft findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk. Og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under www.sst.dk/da/udgivelser/2019/Pakkeforloeb-for-kraeft-i-livmoderen. Vælg pjece for patienter og pårørende.

Mere sjældne former for underlivskræft

Vulvacancer

Kræft i de ydre kvindelige kønsorganer rammer ca. 120 danske kvinder hvert år. Jo før sygdommen opdages, jo bedre er behandlingsmulighederne.

Symptomer på vulvacancer:

De tidligste symptomer på kræft i de ydre kønsorganer er:

• Kløe og irritation i området

• Et sår, der ikke vil hele i de ydre kønsorganer

• Hårde områder på huden ved de ydre kønsorganer

• Smerter ved samleje

Du kan dog få kløe og irritation ved mange andre tilstande, f.eks. helt banale svampeinfektioner

Hvorfor får nogle kvinder vulvacancer

Cirka 40 pct. af alle tilfælde skyldes infektion med human papillomavirus (HPV), som også forårsager livmoderhalskræft. Vaccination mod HPV-infektion for livmoderhalskræft vil forventeligt også føre til et fald i forekomsten af kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (vulvacancer).

Kan sygdommen helbredes?

Kræft i de ydre kønsorganer behandles oftest med operation. Det kan også være nødvendigt at få strålebehandling eller kemoterapi.

Flere oplysninger om vulvacancer findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside

www.cancer.dk. Og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under:

www.sst.dk/da/udgivelser/2019/Pakkeforloebfor-kraeft-i-de-ydre-kvindelige-koensorganer. Vælg pjece for patienter og pårørende.

Blødning mellem menstruationer eller efter overgangsalderen

Kræft i skeden

Årsag og symptomer Årsagen til kræft i skeden kan være infektion med human papillomavirus (HPV). Symptomer på kræft i skeden er blandt andet blødning, smerter ved samleje og kløe.

Behandling

Kræft i skeden behandles med strålebehandling og kemoterapi. I sjældne tilfælde kan man få tilbudt operation.

Hyppighed

Kræft i skeden er en sjælden sygdom. Der er ca. 20 tilfælde om året.

Æggestokkræft

I USA og UK kaldes denne sygdom, ’The Silent Killer’. Symptomerne er vage og ukarakteristiske og stammer ikke fra underlivet. I Danmark er der ca. 550 tilfælde om året, og 377 danske kvinder dør årligt af sygdommen.

Symptomer på æggestokkræft

Sygdommen er mest almindelig efter overgangsalderen. Kvinden får ikke uregelmæssige blødninger. Kvinden får ondt i maven, ondt over lænden og hyppig tissetrang, måske også nedsat appetit og forstoppelse. I sene stadier er maven konstant udspilet.

Arvelig æggestokkræft

Æggestokkræft kan være arvelig, hvis der er fejl i BRCA-genet. Dette skal testes, når kvinden får konstateret æggestokkræft. Det skal også testes, om sygdommen er HRD-positiv eller HRD-negativ, da det har betydning for behandlingen.

Manglende diagnostik

Læs mere om KIU

www.facebook.com/ KIUPatientforeningen samt på www.kiuonline.dk, hvor du også finder oplysninger om sygdommene samt et link til KIU-bladet.

KIU er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Kilder: Kræftens Bekæmpelse (www.cancer.dk), Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk)

KIU – patientforeningen Kræft i underlivet (www.kiuonline.dk samt www.facebook.com/KIUPatientforeningen )

OBS!

Læs mere om symptomerne på KIUs kampagnesite www.opdag.nu, hvor du også kan se en film, læse en vejledning og tage en test.

87 %, 70 %, 30 % og 15 % (tal fra 2005-2016). Det betyder imidlertid ikke, at kvinderne er blevet raske – de får stadig tilbagefald af sygdommen – men at man har været i stand til at holde dem i live i 5 år ved hjælp af flere kemobehandlinger og evt. operation.

Æggestokkræft er derfor den mest dødelig form for underlivskræft. Dette skyldes den manglende diagnostik hos den praktiserende læge. Der er intet sket med diagnostikken i de seneste 20 år. Den mest almindelige form for æggestokkræft er High-Grade serøs æggestokkræft. Der findes også Low-Grade serøs æggestokkræft, mucinøs samt clear cell.

Kvinden går til læge. Hun ved ikke, hvad hun fejler. Den praktiserende læge ved det ofte heller ikke. Lægen undersøger måske noget med maven, eller om kvinden har blærebetændelse. Imens går tiden, og symptomerne bliver værre. Til sidst kan kvinden ikke længere passe sit tøj i taljen. Der er nu ikke længere tvivl om, at kvinden er meget syg. Så bliver hun endelig sendt videre, men da er det oftest for sent til en helbredende behandling.

I stadium I kan sygdommen helbredes, ligesom det er tilfældet med livmoderkræftpatienterne. I stadium II er der gode chancer, men for 70 procents vedkommende diagnosticeres sygdommen først i stadium III og IV, hvor sygdommen for de flestes vedkommende er uhelbredelig. Ifølge Dansk Gynækologisk Database (DGCG) ligger 5-års overlevelsen for patienter med æggestokkræft i stadium I, II, III eller IV på henholdsvis

Screening for æggestokkræft og andre kræftsygdomme

Man kan i dag måle ctDNA (cirkulerende tumor DNA) i blodet. Kroppen indeholder trillionvis af celler. Mange dør hver dag og føres bort med blodet. Det gør kræftcellerne også, så de døde kræftceller kan måles i blodet. Desværre er prøven ikke god nok til at kunne anvendes i klinikken endnu. Hvis blodprøven CA125 er forhøjet, kan det være tegn på æggestokkræft. Blodprøven kan desværre være både falsk positiv og falsk negativ. Derfor kan den ikke anvendes til screening.

Behandling

Behandling består af operation og kemoterapi. Der er nu også kommet vedligeholdelsesbehandling til patienter med fejl i BRCA-genet samt de patienter, som er HRD-positive.

Der henvises til www.opdag.nu, som er KIUs kampagnesite, Kræftens Bekæmpelse på www.cancer.dk samt Sundhedsstyrelsens pjece for patienter og pårørende: www.sst.dk/da/udgivelser/2019/Pakkeforloeb-for-kraeft-i-aeggestokkene

Læs Birthes patienthistorie fra 2001 samt Dortes patienthistorier fra 2021 her: www.kiuonline.dk/birthe

Bliver din søvn påvirket af snorken?

Snoreeze Bideskinne er et mundstykke mod højlydt snorken og mild til moderat søvnapnø. Det fuldt justerbare design holder din kæbe i den rette position, mens du sover. Bideskinnen åbner luftvejene og hjælper dig med at trække vejret let og lydløst.

 Fuld justerbar  Komfortabel pasform

Udgives

Ramt af HIV - Vejen til accept

SPONSORERET AF

SPONSORERET AF

Vind

ET FLOT SMIL MED ET GAVEKORT TIL KVALITETS

MUNDPLEJEPRODUKTER TIL HELE FAMILIEN

To heldige Helse-læsere kan vinde et gavekort på 500 kr. til Curaprox-mundplejemidler. Curaprox har alt i mundplejeprodukter til hele familien, og du kan frit vælge med dit gavekort til webshoppen curaprox.dk

Curaprox er specialister i tandbørster. Men hvorfor er deres tandbørster anderledes end andre tandbørster?

Det er de, fordi de er ultra bløde og lavet af Curen® fibre (polyester) i stedet for nylon. Det skal

Hvor mange børstehår har Curaprox CS5460 Ultra soft tandbørsten?:

5460 børstehår

1560 børstehår

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Alder:

1.000,-

være rart at børste tænder, og samtidig er det vigtigt, at vi er skånsomme, når vi børster, så vi ikke beskadiger tandkød og tænder. Derfor bliver Curaprox tandbørsterne også anbefalet af Danske Tandplejere.

Laver Curaprox et smart og pratisk mundpleje rejsesæt?

Forebyggelse betaler sig fremfor behandling hos tandlægen. Det er nemt med de rigtige redskaber, som du kan finde på www.curaprox.dk

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 09. oktober 2023:

• Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/ konkurrence og udfyld formularen

Eller:

Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)

Har Curaprox en el-tandbørste?

• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/ Helse 06 2023”

• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

DISCOUNT MED HOLDNING

Discount med holdning er overskriften på vores arbejde med samfundsansvar, som er gennemgribende i hele REMA 1000. Grundlæggende betyder Discount med holdning, at vores varer sælges til lav pris, men med klare holdninger og krav til varernes kvalitet og indvirkninger på dyr, mennesker og miljø.

MILJØ

De 1200 økologiske køer på Gram Slot spiser ikke længere soja som en del af deres foder. Den tropiske plante er skiftet ud med bl.a. kløvergræs, som kan gro lokalt.

SUNDE FÆLLESSKABER

Vi vil fremme folkesundheden via produkter og sundhedspartnerskaber. Vi har en bred vifte af partnerskaber hvor sundhed, sport og fællesskab er i centrum.

DYRE VELFÆRD

Vi vil gerne inspirere vores kunder til at have flere kødfrie dage. Derfor udvider vi løbende vores sortiment inden for vegetariske og veganske alternativer.

I REMA 1000 prioriterer vi danske varer og dyrevelfærd højt. Vi har flere end 100 produkter i fast sortiment med det statslige dyrevelfærdsmærke.

GRØNNERE HVERDAG MADSPILD

I REMA 1000 har vi kæmpet mod madspild i 15 år. Vi udvikler løsninger, der skal mindske spildet hos vores kunder, og vi arbejder målrettet på at reducere madspild i vores leverandørkæder og butikker.

Let & mæt med nye salater

Savner du ny inspiration til at få lækre og velsmagende salater på bordet året rundt? Så kan du få god hjælp af Anne Hjernøes nye bog, Annes Salater – 111 salater, der gør dig let & mæt.

Der er sket meget på salatfronten, siden Anne Hjernøe udgav sin bestseller, Sunde Salater. Vi spiser mere grønt og skærer ned på kødet, som aldrig før. Salater er i dag noget af det mest sunde, lette og lækre, vi kan spise til frokost og aftensmad.

Salaterne i den nye bog er en eksplosion af smag og farver samt spændende råvarekombinationer. De spænder over alt fra lette sommersalater med frugt og bær over rustikke salater med kål og rodfrugter til mættende salater med planteprotein, fisk eller kød. Prøv selv – her får du tre udvalgte opskrifter.

Om bogen

Titel: Annes Salater, 111 salater, der gør dig let & mæt

Forfatter: Anne Hjernøe, autodidakt kok og tv-vært, mm.

Omfang: 288 sider

Vejl. pris: 300,00 kr.

Forlag: Politikens Forlag.

FAKTA

KÅLSALAT MED DRUER OG SPRØD PARMASKINKE

Til 2 personer

DET SKAL DU BRUGE

• ¾ dl valnøddekerner

• 6 skiver parmaskinke

• lidt koldpresset

jomfruolivenolie

• 200 g savojkål

• 3 stængler bladselleri

• 1 klase druer, ca. 250 g

• 100 g blå ost, efter smag

• lidt frisk timian

Æblevinaigrette

• 4 spsk koldpresset

jomfruolivenolie

• 2-3 spsk æbleeddike

• 2 tsk ahornsirup eller flydende honning

• flagesalt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU

Rist valnødderne på en tør, varm pande, til de får endnu mere farve, og lad dem køle af. Steg parmaskinken sprød på panden i lidt olivenolie, til den er knasende. Læg den på fedtsugende papir. Skyl kålen og pluk eller skær den helt fint, slyng den tør og fordel den på et fad. Snit bladsellerien fint. Halvér druerne og fjern kernerne. Fordel bladselleri og druer på salaten. Pisk olivenolie, eddike, ahornsirup, salt og peber godt sammen og fordel æblevinaigretten over salaten.

Drys med blå ost i små klumper samt de ristede valnøddekerner og den sprøde skinke brækket i mindre stykker.

Drys lidt frisk timian over salaten og servér.

SALAT MED BROMBÆR, ÆBLER OG SPRØD BACON

Til 2 personer

DET SKAL DU BRUGE

• ¾ dl ristede hasselnødder

• 125 g bacon, gerne fra ét stykke

• 1 salathoved, eller blandet salat efter eget valg

• 1 sprødt, dansk sensommeræble

• 1-2 forårsløg

• 100 g brombær

Æblevinaigrette

• 4 spsk koldpresset jomfruolivenolie

• 2-3 spsk æbleeddike

• 2 tsk ahornsirup eller flydende honning

• flagesalt og friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU

Start med at lave de ristede hasselnødder, hvis du ikke allerede har. Skær baconen i tern og rist dem gyldne og sprøde på en pande. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Skyl salaten og slyng den tør, pluk den i mindre stykker og fordel dem på et fad eller to tallerkener. Skær kernehuset fra æblet og skær det i tynde både. Rens forårsløget for bund og lidt top og hak det fint. Fordel æblebåde, forårsløg og brombær på salaten. Pisk olivenolie, eddike, ahornsirup, salt og peber godt sammen til en ensartet konsistens. Smag dressingen godt til, så den får den rette syrligsøde balance. Fordel dressingen over salaten. Drys med bacon samt ristede hasselnødder, enten hele eller grofthakkede.

De nye, nordiske kostråd anbefaler, at vi vælger grøn og klimavenlig mad. Både af hensyn til vores sundhed og klimaet. Du kan glæde dig til i de kommende udgaver af Helse at blive inspireret til at gøre din madplan, sund, grøn og klimavenlig - også, når det skal gå hurtigt. F.eks med produkter fra Økomama/Zelected Foods.

PERLEBYGSALAT MED BOLSJEBEDER

Til 2 personer

DET SKAL DU BRUGE

• 2 dl perlebyg

• 1 tsk flagesalt

• 200 g bolsjebeder, gule beder eller rødbeder

• 75 g hakket grønkål

• 1 dl syltede rødløg

• 3 spsk dukkah

Sesamdressing

• 1 spsk sesamfrø

• 5 spsk sesamolie (den mørke lavet på ristede sesamfrø)

• saft og fintrevet skal af 1 usprøjtet limefrugt

• 2 spsk sød chilisauce

• 1 drys flagesalt

SÅDAN GØR DU Rist sesamfrøene på en tør pande ved svag varme, til de begynder at dufte og få lidt farve. Lad dem køle af og rør dem så sammen med sesamolie, limesaft og -skal, chilisauce og salt til en ensartet dressing. Smag den godt til. Kog perlebyggen i letsaltet vand efter anvisningen på posen og køl den af, til den er lun. Skræl bederne og skær dem i helt tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Bland perlebyg, beder, hakket grønkål og de syltede rødløg på et fad. Vend sesamdressingen i, drys med dukkah og servér med det samme.

Kryds’en

Den svære

Vind

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om den ikoniske ansigtsrens Miracle Cleanser fra Aurelia London, til en værdi af 415 kr. En luksuriøst cremet og nærende og aromatisk ansigtsrens med probiotika og peptideteknologi samt en opløftende duft af Kamille, Eucalyptus, Rosmarin og Bergamotte.

Sudoku

Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 06 2023”

Deltag senest: 9. oktober 2023

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

GRØN OG LaeKKER MAD 10 MIN.

GØR DINE LIVRETTER GRØNNE – OG FULDE AF SMAG

På kun 10 minutter har du varm, lækker, økologisk og plantebaseret aftensmad. Du blander bare indholdet i topkoppen med dåsens indhold. Nogle af retterne skal også have en håndfuld havregryn. Færdig! Så kan du servere.

Vælge mellem disse fire Økomama færdigretter

Synspunkt

Lær at lytte

Hold fast, hvor er vi danskere blevet dårlige til at lytte. Det var under et lederkursus forleden, hvor kursuslederen indskød en bemærkning om, at mange ledere er dårlige til at lytte, at den skræmmende erkendelse slog ned i mig: Det er ikke bare et ledelsesproblem, det her, det er et samfundsproblem: Vi er blevet ekstremt dårlige til at lytte – og værre endnu, måske har vi aldrig rigtig lært det.

Som forældre lærer vi vores børn at tale. Gentag efter mig: ”far”, ”mor”, ”mad”. Vi taler til dem og beder de små gentage efter os. I skolen lærer vi børnene at holde en mundtlig præsentation. Træde frem og tage ordet. Men vi lærer dem grundlæggende ikke, hvad det vil sige virkelig at lytte. Vi belærer dem om ikke at afbryde, når andre taler, men det er ikke det samme som at lytte.

Vi voksne er ikke meget bedre. Lytter man til tilfældige samtaler i toget eller på caféer, bliver man ofte klar over, at mange samtaler i virkeligheden mere er parallelle taleforløb, end virkelige samtaler. Vi udveksler data, stiller pligtskyldigt spørgsmål til hinanden uden virkelig at lytte. Vi taler efterhånden mere til end med hinanden.

Nysgerrighed, nærvær og opmærksomhed er en mangelvare i mange livsog arbejdsrelationer. Måske er det dybest set roden til den stigende oplevelse af ensomhed, vi ser i det danske samfund. Vi når aldrig rigtigt ind til hinanden.

På det større samfundsmæssige plan er vores evne til at lytte truet. I det moderne samfund handler det nemlig om at tage ordet. Gøre opmærksom på sig selv. Bag enhver identitetspolitisk fraktion er der et brændende ønske om at blive hørt. Vi forsøger alle at overdøve hinanden i det store råbekor.

Det er demokratiets grundlæggende præmis, at enhver har en stemme. Retten til at tale og udtrykke sig. Men forudsætningen for at kunne tale er at kunne lytte. Den tyske sociolog Hartmut Rosa udtrykker det tankevækkende i sin nye lille bog “Demokrati har brug for religion”: “Dette samfund har en massiv mangel på lydhøre hjerter.” Som samfund har vi brug for at lade os kalde på, eller anråbe, som han udtrykker det. Og det kan religionen bidrage til at lære os. Kirken har potentialet til at lære det moderne menneske at lytte.

Som tidligere præst har jeg deltaget i forskellige kurser om at tale og prædike. Allerede på pastoralseminariet lærer de kommende præster at tale for andre. Men ikke at lytte. Mange kirker længes efter at få en stemme i det sekulære samfund, at man lytter til kirkens budskab. Men måske går bevægelsen den anden vej, ikke i at sige mere, men i at sige mindre. Ja, måske må kirken begynde med at lytte, før den kan få en stemme som moderne mennesker vil høre på.

Der skal langsomhed til for at lære os at lytte. Nærvær. Lytte til vores nærmeste, lytte til fuglene en stille sommermorgen, lytte til Gud, når han taler i ordet, lytte i fællesskaber og alle mulige andre steder.

Vi har brug for et skifte. Vi skal lytte mere, end vi taler. Vi skal have mere lydhøre hjerter end hørbare stemmer.

JESPER OEHLENSCHLÆGER

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2023. I september er det Jesper Oehlenschlæger, forfatter, cand. theol og udviklingsdirektør i Samfonden.

Vi forsøger alle at overdøve hinanden i det store råbekor

Teksten er et uddrag af en kronik i Kristeligt Dagblad.

Kosttilskud til fordel for hjernen

Magnesium bidrager til en normal psykologisk funktion.

Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

Vitamin C bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.

Astragalus bidrager til normal fysisk og mental præstationsevne.

Rosenrod og russisk rod bidrager til en normal kognitiv funktion samt mental ydeevne.

Forhandles hos Helsam, helsekostbutikker, Matas samt udvalgte apoteker. biosym.dk

Som Demensven ved du, at alting let kan blive svært

For et menneske med demens kan hverdagens små gøremål føles uoverskuelige. Kender du tegnene på demens, når du møder et menneske med demens på gaden?

Anne­Marie på 55 år har Alzheimers sygdom. En sygdom, der langsomt men sikkert gør, at hun mister sig selv. Hun kender selv tegnene alt for godt. For både hendes far og bror havde demens.

I 2019 – som 52­årig – fik hun sin diagnose. Men hukommelsesbesværet og problemer med at finde de rette ord kom flere år før diagnosen.

I dag lever Anne­Marie med sygdommen, så godt hun kan. Hun er en fysisk aktiv førtidspensionist med et godt netværk omkring sig. Men der er mange af hverdagens gøremål, der er blevet en udfordring for hende:

– Når jeg f.eks. skal handle ind, kan jeg gå rundt i gangene i supermarkedet og ikke finde varerne. Eller jeg kommer hjem med noget, jeg ikke har brug for. Jeg har også prøvet at tage det forkerte tog – og ende på den forkerte station, fortæller hun.

Kend tegnene

Omkring en halv million danskere er pårørende til et menneske med en demenssygdom. Og resten af os møder med stor sandsynligvis et menneske med demens i vores dagligdag. I bussen, i supermarkedet, på biblioteket eller på villavejen.

Kender du tegnene på demens? Og ved du hvad, du kan gøre for at hjælpe et menneske med demens?

Ofte skal der ikke så meget til. Vær imødekommende, giv et venligt smil – og hav øjenkontakt.

Eller som Anne­Marie siger det:

– Jeg har egentlig bare brug for, at nogen indimellem spørger mig: ”Har du brug for hjælp?” For det ville jeg selv gøre.

Demens er et tabu

Den største udfordring for mennesker med demens er, ifølge dem selv og deres pårørende, at folk i samfundet ikke ved nok om sygdommen. Det leder til tabu og misfor­

Hvad er en Demensven?

Demensven er en person, der har sagt ja til at få mere viden om demens.

Hver Demensven bestemmer selv, hvor meget de ønsker at engagere sig, og enhver håndsrækning tæller. Det handler først og fremmest om at sætte sig ind i demens og gøre livet lidt lettere for mennesker med demens.

Du melder dig som Demensven på Alzheimerforeningens hjemmeside. Herefter får du tilsendt en miniguide og en Demensven-pin, som du kan bære synligt – hvis du ønsker det. På den måde viser du, at du kender til demens – og er klar til at hjælpe. Tilmeld dig på demensven.dk

ståelser, hvilket gør det sværere at leve et godt liv med demens.

Ved at sætte dig lidt ind i demens og kende tegnene, kan du være med til at bryde tabuet og skabe et mere demensvenligt Danmark.

Der er 130.000 Demensvenner i Danmark. Men Alzheimerforeningen håber, at mange flere danskere får viden om demens.

Som Demensven siger du ja til at modtage information om demens. Du får en Demensven­pin tilsendt og en miniguide med viden og gode råd om demens. Herefter er det op til dig, hvor meget du engagerer dig.

Så når du møder Anne­Marie i supermarkedet næste gang, kan du spørge:

”Har du brug for hjælp?”

Det er så lidt, der skal til. Men for et menneske med demens gør det en kæmpe forskel.

AF CHARLOTTE NORDELL CARLSEN, ALZHEIMERFORENINGEN, FOTO PRIVAT, SHUTTERSTOCK

Jeg har egentlig bare brug for, at nogen indimellem spørger mig: ”Har du brug for hjælp?”

For det ville jeg selv gøre.

Jeg har været hos ældrelægen, Mikkel Ibsen et par gange, og følt mig godt behandlet. Han er imødekommende og omhyggelig og giver sig den fornødne tid til patienten.

Mikkel har sat sig ind i og forstået mine problemer. Et besøg hos Mikkel Ibsen kan varmt anbefales.

Patient

Det var en stor lettelse at få diagnosticeret min mor af Mikkel, der er virkelig kompetent og har specifik fokus på de forhold, der kan følge med det at blive ældre.

Som pårørende kan det være svært at forstå en ændret personlighed hos en forælder, og hverdagen bliver så meget nemmere for alle med en kompetent og omsorgsfuld udredning.

Datter til patient

Kan varmt anbefale ældrelægen. Virker yderst kompetent og empatisk. Han sætter sig grundigt ind i problemet, og ikke mindst lytter på hvad man siger.

Patient

Hjernesmart

Hvem sidder der bag skærmen?

Hvem sidder der bag skærmen med krum og stivnet ryg, myoseramt i kroppen af monotone tryk? Det er såmænd Jens Blegmand, så farveløs som sne. Han nærstuderer pixler af det, han gider se.

Og vågner du en morgen i allerførste gry, da har han allerede søgt skærmens sikre ly. Det var hans første handling, det var hans stærke trang. Nu sidder han fikseret, helst hele dagen lang.

Sådan begynder min satiriske nyfortolkning af den ikoniske Jens Vejmandsang, også kendt som ”Hvem sidder der bag skærmen”, hvis tekst af Jeppe Aakjær er fra 1905.

Aakjær var indigneret over behandlingen af mennesker fra “samfundets bund”, der knoklede for dagen og vejen med nedbrudte kroppe til følge. I dag må vi – heldigvis – ikke knokle og udnyttes, som underklassen blev det dengang. Der er arbejdsmiljøregler og menneskerettigheder og meget andet, som tjener os godt i hverdagen.

Til gengæld – og paradoksalt nok – har mange mennesker i vores samfund skabt sig en anspændt og nedslidende hverdag med moderne skærme.

Et studie publiceret i Surgical Technology International viser, at rygsøjlen belastes med cirka 5 kilo af hovedet, når vi har en rank kropsholdning, men med op til 27 kilo, når vi sidder med næsen helt nede i en skærm og bøjer hovedet 60 grader. Det giver masser af spændinger og smerter i ryg og nakke og en dårlig holdning til følge.

Hans øjne bliver tørre, de svier og gør ondt, mens hovedsmerter breder sig hele vejen rundt. Det er såmænd Jens Blegmand, der følger egen lyst, og her til lands er trældom en ret fra kyst til kyst.

Vi er som samfund stadig midt i en vild kærlighedsaffære med det digitale univers, der forløses med skærmen som mellem­

mand. Fordi noget kan leveres digitalt, siger vi ”wow”, og så må vi hellere benytte os af det. Vi overser bare, at den akkumulerede effekt af, at alt muligt kan læses, gøres og udrettes bag en skærm, heftigt forøger vores samlede skærmtid. En smart digital løsning på ét isoleret område bliver til en reel erobring af vores tid og liv, når den anvendes på tværs af livets mange områder. Kvadratroden af digital er desværre lig med silotænkning.

Skærmbrug er ikke neutralt – og bare noget, som børn, unge og voksne skal have lov til at have en masse af, fordi de har lyst til det. Det spiller i høj grad ind på, hvordan vi trives, har det og interagerer med andre.

Det er tankevækkende, at en række af de fagpersoner med forstand på rygsøjler og nakker, typisk fremhæver, at man højst bør sidde foroverbøjet over en mobil eller tablet i 10­15 minutter ad gangen, hvorefter stillingen bør varieres.

Da jeg var barn, hørte jeg i skolen om de såkaldte ”liljefødder”, der var praksis blandt rige i Kina indtil 2012. Her skabte man ved at binde 7­årige pigers fødder sammen – en deformering, som blev forbundet med skønhed og status. Ældre kvinder med snørede fødder kunne ikke støtte selv på fødderne uden stok. De skulle helst transporteres i bærestol.

Hvad gjorde man ikke af ren og skær vane, fordi man havde blikket stift rettet mod æstetiske eftervirkninger og var

ANETTE PREHN

Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.

Læs mere: www.hjernesmart.dk

blind for de deformerende afledte effekter?

Jeg gøs indeni dengang. Set udefra virkede det som en særdeles usund og smertefuld praksis, men kineserne forbandt den med et højere formål.

Der er ingen, der direkte binder andres fødder sammen i dagens Danmark. Her foregår det mere subtilt. For der er tendenser, vaner og praksisser, der er decideret skadelige og ”deformerer” over tid. Som for eksempel ”bowlingkuglen” på nakken, som man oplever, når man har fastholdt en dårlig hovedstilling i længere tid, foroverbøjet over en skærm.

Vi er som samfund stadig midt i en vild kærlighedsaffære med det digitale univers, der forløses med skærmen som mellemmand.

Kom til Åbent Hospital søndag d. 3. september!

Unik mulighed

Find et åbent hospital nær dig og tjek program på Aabenthospital.dk Enkelte arrangementer kræver tilmelding.

Grib chancen for at opleve sundhedsvæsenet indefra. Besøg hospitaler eller afdelinger landet rundt, når regionerne inviterer indenfor til deres landsdækkende åbent hus-begivenhed. Sæt kryds i kalenderen nu og glæd dig til en særlig dag med aktiviteter for hele familien.

FAKTA

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk  – hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til at forebygge cancer og finde kilderne brugt til denne artikel.

Cancer

Er sødemidler kræftfremkaldende? Og hvad med sukker?

Advokatregningerne hos Coca Cola var formentlig i stigning, da en international organisation under WHO denne sommer atter satte fokus på, om sødemidlet Aspartam kunne være kræftfremkaldende. Men hvordan kan du vælge det rette sødemiddel – og er sødemiddel mere cancer-sikkert end at spise almindeligt sukker?

Vi mennesker elsker at spise søde sager. Hjernen opfatter sukkersmagen som en belønning, og samtidig forbinder kroppen de sukkerholdige sager med et energiboost, når energiniveauet daler.

Sukker er IKKE kræftfremkaldende. Men sukker er ualmindelig energiholdigt, og derfor har det en sekundær sundhedsskadelig virkning – også i forhold til kræft. Hvis du ikke forbrænder sukkerets energi, bliver det lagret som fedtdepoter, og hvis disse depoter får lov at blive siddende som helt almindelig overvægt, udgør kropsfedtet en meget veldokumenteret risiko for at udvikle kræftsygdom.

Stort indtag af sukker øger også risikoen for hjertekarsygdom, diabetes og flere andre

folkesygdomme. Sukker er ikke i sig selv farligt, men der er mange gode grunde til at begrænse sit indtag.

Så er det jo smart, at vi har de kunstige sødestoffer. På den måde kan kroppen få sit søde skud af energi, uden at kroppens balance skubbes i retning af sygdom?

Sødestof – for godt til at være sandt? Sødestofferne er smarte. Måske er de så smarte, at det synes for godt til at være sandt. Disse stoffer har i hvert fald været under mistanke for at være kræftfremkaldende næsten lige så længe, som de har eksisteret.

Ikke mindst har sødestoffet Aspartam været under mistanke. I Japan valgte man endda at forbyde det fuldstændig. I Frankrig, hvor et af de seneste større forskningsprojekter er

gennemført, har der også været ønske om decideret forbud.

Og nu også Verdenssundhedsorganisation WHO. Eller rettere det internationale agentur for kræftforskning IARC, der klassificerer alle mistænkte stoffer i fire kategorier: Kræftfremkaldende, sandsynligvis kræftfremkaldende, muligvis kræftfremkaldende og ikke­klassificeret. IARC er organiseret under WHO.

Ifølge unavngivne kilder, som har talt med telegrambureauet Reuters, er Aspartam på vej til at blive klassificeret i muligvis­gruppen. Til denne gruppe hører andre potentielle risikokilder – eksempelvis stråler fra mobiltelefon – som er meget svære at forske i. På samme måde som med stråler kan man jo ikke give forsøgspersoner store doser Aspartam, når man mistænker det for at være sundhedsskadeligt. Omvendt er det også svært at lave forsøg, hvor man sikrer, at kontrolgruppe­deltagerne ikke indtager sødestof i et eller andet omfang.

Branchen er bekymret

Betegnelsen ’muligvis kræftfremkaldende’ bliver derfor ofte underbygget på andre måder end ved menneskeforsøg: Enten ved, at der er dokumenteret en klar kræftfremkaldende effekt i dyreforsøg. Eller ved en dokumentation af, at et mistænkt stof har stor kemisk lighed med et andet stof, som bevisligt er kræftfremkaldende.

Ved udsigten til, at Aspartam bliver registreret på WHO’s liste, har såkaldte eksperter fra Den Internationale Organisation for Sødemidler ISA (der er stiftet af store Aspartam­forbrugere som Coca Cola

og Mars Wrigley) udtrykt bekymring for forskningsresultaternes usikre natur.

Bekymringen er funderet i det, vi beskrev ovenfor: At det er svært at lave ansvarlig forskning, som påviser, hvordan sødemidler påvirker menneskekroppen. Sødemiddelfolkene har altså heller ikke nogen form for dokumentation for, at sødemiddel er uskadeligt. Det udtrykker de ikke nogen bekymring for.

Klassifikation i gruppen ’muligvis kræftfremkaldende’ medfører ingen markedssanktioner. Kræfteksperterne i IARC tager i øvrigt heller ikke stilling til dosis, når de klassificerer stoffer. Tidligere har man formodet, at et menneske skulle drikke virkelig mange liter sodavand hver dag, før den potentielt kræftfremkaldende risiko af et sødestof kom i spil. En del af udfordringen med Aspartam er, at det efterhånden findes i mange andre fødevarer end læskedrikke, som dagligt bliver indtaget i stor mængde.

En sød og farlig livsstil

Det er fint med grupper og klassifikationer, tænker du måske. Men, hvad skal jeg gøre, hvis jeg skal imødekomme min trang til søde sager uden at øge min risiko for at udvikle kræft?

Hvis du tænker sådan, er du på rette vej. For både sukker og sødemiddel er for bundet med den moderne livsstil, som gør alt for mange af os fede. Og denne livsstil er formentlig den største trussel imod folkesundheden i hele verden i dag – både i forhold til kræftrisiko og en række andre kroniske sygdomme.

Vil du støtte dit eget helbred, er reduktion af sukker og sødemidler derfor et vig tigt delmål.

Du kan f.eks. følge disse 3 gode råd:

• Begræns madvarer med tilsat sukker. Spis i stedet frugt, gerne også tørret frugt, som dulmer den søde tand.

• Spis fuldkornsprodukter. Fuldkorn og kostfibre støtter balancen i dit blodsukker og reducerer trangen til sukker.

• Drik rigeligt med vand. Så føler du mindre trang til sodavand og læskedrikke, der ofte har et overraskende højt indhold af sukker eller sødestof.

Også kendt som Nutrasweet

Sødestoffet Aspartam blev markedsført som Nutrasweet, da det blev populært i fødevarer op gennem 1970erne. Allerede dengang var der mistanke om, at sødemidlet kunne være sundhedsskadeligt. Det skiftede navn til Aspartam midt i 1980erne på et tidspunkt, hvor patentet udløb hos den oprindelige producent. I dag produceres Aspartam af mange forskellige producenter.

Aspartam benyttes bl.a. i Coca Colas lightprodukter. Det har tidligere været benyttet også i Pepsi, men her bruger man i dag andre sødestoffer ved navn Acesulfam K

Vil du støtte dit eget helbred, er reduktion af sukker og sødemidler derfor et vigtigt delmål.

Cancer

KUNSTIG INTELLIGENS

kan blive en gevinst for

kræftbehandlingen

Lige nu undersøges det i Danmark, om kunstig intelligens kan forudse kræft i bugspytkirtlen, og om screening for livmoderhalskræft kan bedres, så flere liv kan reddes.

Forskere spår kunstig intelligens en vigtig rolle på kræftområdet. Men sund skepsis er afgørende, pointerer de.

Kræft i bugspytkirtlen er en af de alvorligste kræftsygdomme, man kan blive ramt af. Sygdommen opdages ofte sent, idet der i starten sjældent er nogen symptomer. Det er således kun 10 til 15 procent af patienterne, der har mulighed for at få en operation, hvor alt det syge kræftvæv fjernes. Og selv blandt dem, er det kun knap halvdelen, der er i live to år efter operationen, fordi kræften ofte spreder sig.

Men måske vil det blive muligt at ændre på denne kedelige statistik i fremtiden

ved hjælp af kunstig intelligens. Et samarbejde mellem forskere fra henholdsvis Københavns Universitet og Harvard University i USA har nemlig resulteret i, at der er blevet udviklet et computerprogram, som kan udpege de faktorer, der medvirker til en øget risiko for at udvikle bug­spytkirtelkræft.

Det er en dansker, Søren Brunak, professor ved Novo Nordisk Foundation for Protein Research på Københavns Universitet, der har stået i spidsen for forskningsprojektet, hvor datamaterialet udgøres af et stort udtræk fra det danske Landspatientregister. Et register, der går tilbage til 1977, og hvori alle patientforløb

fra både hospitalsindlagte og ambulatorier er registreret.

– Vi har altså ikke skullet ud at finde nye data, men brugt dem, vi allerede har i Danmark. Computeren er blevet præsenteret for seks millioner patienters sygehistorier, hvor der både er nogle med bug­spytkirtelkræft og nogle uden. Den har fået sygdomsforløbene, tidsperioden mellem den enkelte patients sygdomsforløb samt rækkefølgen, og det er derudfra, at den prøver at finde mønstre, som den kan eksperimentere og skelne med, fortæller han.

Computeren – eller algoritmen – bruger altså vores sygdomshistorier og kom­

Den her metode har set seks millioner patienter.

Så mange ser en læge ikke gennem hele sit arbejdsliv.

Så den kan hjælpe os med at finde svagere mønstre, som måske ikke er de samme for forskellige patientgrupper.

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD FOTO SHUTTERSTOCK, PRIVAT

SØREN BRUNAK, PROFESSOR VED NOVO NORDISK FOUNDATION FOR PROTEIN RESEARCH PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET.

binationer af disse til at forudsige vores risiko for at få bugspytkirtelkræft. På nuværende tidspunkt, hvor arbejdet har været i gang i tre år, forudsiger algoritmen, at vægttab, diabetes, galdesten og mange andre diagnoser øger vores risiko for at få sygdommen. Man ved dog endnu ikke, om der er en årsagssammenhæng mellem de risikofaktorer, metoden kigger efter og kræft i bugspytkirtlen. Men det er et godt bud, understreger Søren Brunak.

– Årsagen til, at studiet her er så opsigtsvækkende, er, at vi også har testet det på tre millioner amerikanere. Amerikaneres sundhedsdata er ofte dårligere og mere fragmenterede end de danske, og de koder også diagnoserne markant anderledes, end vi gør i Danmark. Men på trods af det lægger algoritmen mærke til mange af de samme ting – inklusive vægttab, diabetes og galdesten. Selv har jeg aldrig før set så klart et eksempel på, at de samme ting findes i data, der er så forskellige, siger han.

Lige nu vil algoritmen, hvis man tager 1000 af dem ind, der har størst risiko for at

få bugspytkirtelkræft, finde 320, der vil få sygdommen – vel at mærke af dem, som metoden ikke har set i forvejen. Det tal skal gerne forbedres, så der sorteres flere falsk positive fra inden en egentlig screening. Derfor regner Søren Brunak med, at der vil gå endnu et par år, inden algoritmen er blevet forfinet endnu mere, og lige nu arbejder han og kollegaerne på at bruge data fra de praktiserende læger. Disse data findes også allerede i danske registre.

– Vi vil gerne have data ind fra de praktiserende læger, fordi det er interessant at vide i forhold til den alvorlige sygdom, vi har med at gøre. Det kan være recepter, men også data om, hvor tit man går til lægen. Da det er en sygdom, som er svær at opdage, er det interessant at vide, om det betyder noget, hvor ofte man konsulterer sin egen læge, siger han.

Fordi algoritmen bygger på eksisterende data og på den måde ikke er ret dyr at bruge i praksis, kunne man godt argumentere for den som en omkostningsfattig screening, der kunne løbe konstant og ”passe sig selv”. I det øjeblik, der så er en

patient, der boner ud på risikofaktorer, kan den give en melding, så patienten kan indkaldes til nærmere undersøgelse, hvis lægerne finder det relevant.

– Det er et politisk spørgsmål, om man vil gøre det. Nogle taler om, at man kan demokratisere sundhedsvæsenet på den måde, fordi der ikke er nogle ekstra udgifter forbundet med det. I de lande, hvor man betaler for hvert besøg hos lægen, vil det i hvert fald kunne gøre det billigere, siger Søren Brunak, der dog samtidig slår fast, at kunstig intelligens aldrig kan stå alene.

– Den her metode har set seks millioner patienter. Så mange ser en læge ikke gennem hele sit arbejdsliv. Så den kan hjælpe os med at finde svagere mønstre, som måske ikke er de samme for forskellige patientgrupper. Men den skal bruges som støtte til beslutninger, som det er sundhedspersonalet, der tager, siger han.

Kunstig intelligens kan også skabe bekymringer

Benjamin Rasmussen er speciallæge i

FAKTA

• Brystkræft: 26%

• Tyktarmskræft: 25%

• Lungekræft: 24%

• Prostatakræft: 13%

• Mavesæks- og spiserørskræft: 9%.

Sammenlagt har der været et fald i dødeligheden for alle kræftformer på 2% hvert år.

Samtidig vokser antallet af patienter. I de seneste 10 år er antallet af kræftpakkepatienter steget med 60%.

KILDE: REGIONERNES KLINISKE KVALITETSUDVIKLINGSPROGRAM

radiologi på Odense Universitetshospital og tillige forsker og forskningsleder på Centre for Clinical Artificial Intelligence, CAI­X, der er et samarbejde mellem SDU og OUH. Han er enig i, at kunstig intelligens ikke kan stå alene, men pointerer samtidig, at den kan få betydning i et sundhedsvæsen, som er under pres. Han understreger desuden, at det er en hårfin balance mellem at være innovativ og indføre og bruge ny teknologi og samtidig sørge for, at teknologien hverken skader sundhedspersonalet eller patienterne.

– Der er steder i verden, hvor man er langt fremme med at bruge kunstig intel­

ligens i forhold til at hjælpe med at se på kliniske billeder. Det er en hjælp, som vi godt kunne bruge nu, hvor det er meldt ud fra myndighederne, at vi skal til at prøve at screene for lungekræft. Det har vi slet ikke billeddiagnostiske læger nok til. Her håber vi, at kunstig intelligens kan komme os til hjælp på nogle områder, hvis det bliver vedtaget – men vi ved det stadig ikke, siger han.

Benjamin Rasmussen understreger, at der med kunstig intelligens er tale om ekstremt kompliceret teknologi, hvor det kan have store konsekvenser, hvis noget gøres forkert. Derfor er det vigtigt at have in mente, at kunstig intelligens stadig ikke er svaret på alt. For eksempel kan kunstig intelligens oftest kun kigge på nogle af de ting, som en normal billeddiagnostisk læge kigger på ved f.eks. lungekræft – i hvert fald på nuværende tidspunkt.

Farlig overbehandling

Der er adskillige udfordringer forbundet med brugen af kunstig intelligens, der også ofte går under betegnelsen, AI – en forkortelse for det engelske artificial intelligence. Blandt andet er der spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens risikerer at medvirke til at sygeliggøre og bekymre mennesker unødigt.

– Sundhedspersonalet har en stor opgave i at sortere raske fra syge. Deri ligger mange vurderinger, som er noget, de har lært. Udfordringen ved kunstig intelligens er, at den måske er for følsom i nogle tilfælde. Den kan f.eks. finde sygdom, man ikke dør af, men dør med. Hvis man handler på det og sætter en unødvendig behandling i gang, kan man i værste fald stå i den situation, at en patient dør af overbehandling, som vedkommende reelt ikke havde brug for, siger Benjamin Rasmussen.

En anden problematik, der knytter sig til kunstig intelligens, er, at man kan risikere at skrue så meget på teknikken, at man også i for høj grad finder flere falsk positive. Det kunne for eksempel være i forhold til billeddiagnostik ved brystkræft. Derved medvirker sundhedsvæsenet til at bekymre en masse mennesker unødigt, fordi de indkaldes til undersøgelser, der bagefter viser sig ikke at have tjent et egentligt formål.

– Så står vi med en masse mennesker, der i princippet er raske, men skal udredes. Udover bekymringer hos den enkelte, er det også dyrt for sundhedsvæsenet. Min filosofi er, at man skal se på kunstig intelligens holistisk, realistisk og med en vis skepsis. Kunstig intelligens er ikke bare en pille, man udleverer til patienten. Kunstig intelligens påvirker juraen, etikken, arbejdsprocesserne, diagnostikken, ja det hele, siger Benjamin Rasmussen.

Der er naturligvis mange lovprisninger af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, fordi den fremtidigt kommer til at gøre en reel positiv forskel i forhold til f.eks. at nedbringe dødeligheden på kræftområdet. Men der vil stadig – i hvert fald med det, vi kender til kunstig intelligens på nuværende tidspunkt – være behov for menneskelig indblanding.

– Vi skal huske, at en algoritme aldrig bliver bedre end det, den præsenteres for. Hvis vi har en algoritme, der er lært op med tal og beregninger på hvide mænd mellem 40 og 60 år, og der så kommer en anden etnicitet, et andet køn eller aldersgruppe ind, så kan man ikke være sikker på, at algoritmen også er tilpasset dem. På den måde er der rigtig mange bias forbundet med kunstig intelligens, som vi skal være bevidste om, siger Benjamin Rasmussen.

Fra fire til to prøver

BENJAMIN RASMUSSEN ER SPECIALLÆGE I RADIOLOGI PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL, FORSKER OG FORSKNINGSLEDER

CENTRE FOR CLINICAL ARTIFICIAL INTELLIGENCE

Hvert år oplever knap 30.000 danske kvinder, at de har forandringer i den celleprøve, som de inviteres til at få taget hvert tredje eller femte år. En stor del af disse får efterfølgende taget vævsprøver, såkaldte biopsier, fra livmoderhalsen for at undersøge, om de har udviklet livmoderhalskræft.

Kunstig intelligens påvirker juraen, etikken, arbejdsprocesserne, diagnostikken, ja det hele

Kræftsygdomme, hvor dødeligheden er faldet betragteligt på 10 år

Der tages i alt fire biopsier i livmoderhalsen, som det er nu. Men i et nyt forskningsprojekt på Odense Universitetshospital er man netop gået i gang med at undersøge, om man ved hjælp af kunstig intelligens kan nøjes med at tage to biopsier fremfor fire. Det vil betyde mindre ubehag for kvinden, og det vil være hurtigere for patologen at undersøge, hvilket vil betyde, at kvinden hurtigere får sit prøvesvar.

Det er Lone Kjeld Petersen, forskningsleder og overlæge på gynækologisk, obstetrisk afdeling på OUH, der står i spidsen for projektet, som hun har positive forventninger til.

– Det er en meget subjektiv undersøgelse, vi foretager i dag, hvor vi ser på mønstre på livmoderhalsen og derudfra bestemmer, hvor vi skal tage vævsprøverne. Forskning viser, at det er svært at finde præcist det sted, hvor de sværeste celleforandringer er. Patologen har i alt fire prøver, men ved ikke, hvor præcist den enkelte stammer fra. Når vi nu skal til at bruge kunstig intelligens, er det hensigten, at computeren skal lære, hvor de sværeste celleforandringer, som er dem, vi helst vil finde, er, siger hun.

Kan skabe lighed i sundhed Selvom projektet er i sin spæde start, starter forskerne ikke fra bunden. De har

nemlig allerede et arkiv bestående af 500 billeder af livmoderhalsen fra kvinder, der tidligere er blevet undersøgt for kræft eller forstadier hertil. Dem bliver computeren fodret med sammen med oplysninger om, hvor det helt præcist viste sig efterfølgende, at kvinderne havde celleforandringer. Herefter er det meningen, at computeren ud fra sine erfaringer fra de 500 billeder kan vejlede lægerne i, hvor de skal tage celleprøven, når den præsenteres for den enkelte kvindes billede.

– Jeg tror, at der er store chancer for, at kunstig intelligens kan gøre en forskel her. Det er simple billeder, vi tager og simple ting, vi ser efter, hvor der ikke er noget, som bevæger sig. WHO udtaler også, at de mener, at det er vejen frem. I Danmark betyder det, at kvinder skal udsættes for mindre ubehag og får hurtigere svar, men på verdensplan kan det betyde forskel på liv og død, siger Lone Kjeld Petersen og fortsætter:

REN GRØN ENERGI

– Livmoderhalskræft, der opdages tidligt, bliver man rask af. På verdensplan er der 600.000 årligt, der får livmoderhalskræft, og halvdelen af disse dør. Hvis vi får udviklet den her model, som vi håber på, vil det kunne gøre en kæmpe forskel de steder i verden, hvor det måske ikke engang er en sundhedsfaglig, der skal foretage scanningen. En del af projektet handler om at udvikle en model, der kan kobles på helt almindeligt udstyr, som man har i forvejen, så man ikke skal have et meget dyrt apparat for at kunne få fordel af det. Det vil være med til at skabe mere lighed i sundhed, siger hun.

Lone Kjeld Petersen understreger, at der stadig er et stykke vej at gå, inden metoden forhåbentlig er parat til at blive implementeret ude i virkeligheden. Minimum fem år, lyder hendes vurdering.

– En algoritme kan gøre mere skade end gavn, hvis den slippes for hurtigt løs, siger hun.

Jeg tror, at der er store chancer for, at kunstig intelligens kan gøre en forskel her.

LONE KJELD PETERSEN, FORSKNINGSLEDER OG OVERLÆGE PÅ GYNÆKOLOGISK, OBSTETRISK AFDELING PÅ OUH

Tidlig opdagelse af hudkræft med intelligent app

De senere år har budt på flere hudscanner apps, der på nye og lettilgængelige måder kan hjælpe folk med hurtigere at få den rette diagnose. Et godt eksempel er den nye SkinChange.AI, som bygger på kunstig intelligens.

Ikke mindst, når det handler om hudkræft, er det vigtigt hurtigt at få stillet den rette diagnose. En godt og nyt eksempel på et værktøj, der kan hjælpe dig, er SkinChange.AI, som Brian Vangsgaard har udviklet. Han ved fra sin egen krop, hvad det vil sige at have hudkræft. Han har nemlig prøvet det selv. Fra i to omgange at have fået at vide hos hudlægen, at alt var i orden, da han opdagede en forandring i huden – til han senere fik beskeden om, at det alligevel var hudkræft.

– Den oplevelse gjorde mig urolig og utryg, og jeg begyndte at tænke på, at det burde være muligt på en ret enkel måde selv at følge sine hudændringer over tid, så hudlægen hurtigere kan sætte ind med korrekt behandling. For vi ved jo, at tid er afgørende, når det handler om at komme godt ud af et kræftforløb, siger Brian Vangsgaard, der er uddannet ingeniør. Netop fra sit arbejde som ingeniør havde han både indsigt og erfaring at trække på, da han besluttede sig for selv at udvikle en app, som via kunstig intelligens kan opspore ændringer, som det vil være relevant at gå til hudlægen med.

AF JETTE WARRER KNUDSEN FOTO ANNA JOHANSSON

Appen, som det har kostet ham 1 mio. kr. at skabe, udviklede han sammen med Teknologisk Institut og Uptime Development, og SkinChange. AI kom på markedet for kort tid siden. Den er blevet godt modtaget, oplyser Brian Vangsgaard ­ også blandt læger ­ og i samarbejde med hudlæger på flere danske sygehuse er Brian Vangsgaard ved at få godkendt appen til test.

– Vi manglede et produkt, der fortæller, hvor eksperterne skal kigge. Den udfordring kan SkinChange.AI løse., fortæller Brian Vangsgaard, der understreger, at appen ikke stiller diagnoser, men at den fortæller dig, at noget har ændret sig på kroppen.

Konkret får brugeren hjælp til at vælge imellem 21 prædefinerede skabeloner til at tage billeder af kroppen. Billeder med ændringer, der ikke ser normale ud, kan brugeren så tage med til sin læge eller dermatolog til nærmere undersøgelse.

Brian Vangsgaard fortæller, at appen kan hjælpe med at minimere underdiagnosticering, ved at lægerne får set på de

kritiske ændringer tidligt. Samtidigt kan overdiagnosticering minimeres, fordi lægerne lettere vil kunne udelukke ikke relevante mærker på huden med patientens billedarkiv. Her kan det ses, at mærket ikke har ændret sig over tid.

I den kommende tid vil Brian Vangsgaard arbejde på at forfine SkinChange.AI, som han fortsat har store planer med. Den brugervenlige app henvender sig både til private, arbejdspladser, forsikringsselskaber og selvfølgelig lægeverdenen både herhjemme og på globalt plan. Men det kræver selv­

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

følgelig kapitel at få udfoldet hele potentialet, og derfor er Brian Vangsgaard i dialog med flere kapitalfonde. Han har nu opsagt sit faste job for fuldt ud at kunne hellige sig SkinChange.AI.

– Jeg føler, at SkinChange.AI er noget af det mest motiverende, jeg har arbejdet med, og det er mit mål, at appen kommer til at hjælpe så mange som muligt. For at dette kommer til at ske, skal vi løbende omfavne den nyeste teknologi, og samtidigt sikre os, at den benyttes etisk forsvarligt til alles bedste.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springfinger

• Åreforkalkninger

• Knogleskørhed

Den oplevelse gjorde mig urolig og utryg, og jeg begyndte at tænke på, at det burde være muligt på en ret enkel måde selv at følge sine hudændringer over tid, så hudlægen hurtigere kan sætte ind med korrekt behandling.

De brostensbelagte gader i den gamle købsstad Ringkøbing byder jer velkommen til en hyggelig miniferie i charmerende omgivelser. Hotel Ringkøbing ligger i centrum byen på Torvet

Du kan få hovedpine af hovedpinepiller

Tager du også et par hovedpinepiller, når du har ondt i hovedet? Så kan det faktisk være derfor, at du har hovedpine. Op imod 100.000 danskere får hovedpine af at tage for meget smertestillende medicin. De fleste er dog ikke klar over, at deres hovedpine faktisk skyldes medicinen.

Vi kender det alle. Det har været en lang dag på arbejde, og de seneste par timer har du kunne mærke, at den kom listende. Hovedpinen. Heldigvis så hjælper smertestillende medicin ofte. Men for nogle mennesker – faktisk mange – er medicinen selve årsagen til hovedpinen. Det skyldes medicinoverforbrugshovedpine, som kan være en plage i både privatlivet og arbejdslivet.

Overforbruget fører til, at kroppen vænner sig til at få smertestillende medicin i større og større mængder. Man vil derfor have en oplevelse af, at den smertestillende medicin virker dårligere end før eller slet ikke har nogen effekt på ens hovedpine. Samtidig vil overforbruget fremkalde kraftigere eller hyppigere hovedpine end førhen. Og pludselig er man fanget i en ond spiral.

Men hvad er et overforbrug?

Et overforbrug vil sige et forbrug af smertestillende medicin i mere end ni dage pr. må­

ned igennem tre måneder. Man må dog godt tage smertestillende piller med paracetamol eller ibuprofen i 14 dage pr. måned igennem tre måneder, hvis de ikke kombineres med andre former for smertestillende. Men helt generelt er det en tommelfingerregel, at man maksimalt må tage smertestillende medicin to dage om ugen i gennemsnit.

Hvis du gerne vil undgå at tage for meget smertestillende medicin, så kan det være en hjælp at holde regnskab med antal dage med hovedpine og antal dage med smertestillende medicin.

Den bedste måde at komme ud af et medicinoverforbrug på er at stoppe med den smertestillende medicin i to måneder. Efter de to måneder har hjernen så at sige nulstillet sig selv, så hovedpinesmerter igen kan lindres med de anbefalede doser af smertestillende medicin.

Hvis du har mistanke om, at din hovedpine skyldes et overforbrug af smertestillende medicin, så er du altid velkommen til at forhøre dig på dit nærmeste apotek.

Det er en tommelfingerregel, at man maksimalt må tage smertestillende medicin to dage om ugen i gennemsnit.

Serie om: Hovedsmerter

Små, men vigtige fremskridt

i opgøret med helvedes hovedpine

Dansk forsker har opnået lovende resultater i arbejdet med at kunne forebygge den stærkt smertefulde klyngehovedpine. Men ”der er lang vej endnu,” understreger hun.

Som at få en stukket kniv i øjet. Sådan beskriver mange smerten ved at lide af klyngehovedpine, der regnes for en af de mest pinefulde former for hovedpine.

Ved et anfald får man stærke og intense smerter i eller omkring det ene øje – som regel altid i den samme side af hovedet. Samtidig med smerterne bliver øjet rødt og løber i vand. Det samme gør næsen. Pupillen bliver mindre, og øjenlåget kan hænge slapt ned. Desuden bliver man rastløs og kan være udadreagerende. I desperate forsøg på at lindre smerterne kan patienter slå hovedet mod væggen og kradse sig så voldsomt, at de får hudafskrabninger.

Et anfald varer fra et kvarter til to­tre timer og forekommer i klynger – deraf navnet klyngehovedpine – typisk en til to gange dagligt, hos enkelte dog op til otte gange. De fleste patienter har daglige anfald i perioder på uger til måneder afbrudt af perioder

med smertefrihed, der kan vare op til flere år. Denne gruppe, som er langt den største, siges at lide af episodisk klyngehovedpine. Andre plages af anfald året rundt og er kronikere.

Men uanset hvilken type klyngehovedpine man lider af, påvirker sygdommen for mange mulighederne for at passe et arbejde eller en uddannelse og have en almindelig dagligdag med familie og venner. Den nedsatte livskvalitet ledsages af store samfundsomkostninger i form af sygefravær, nedsat arbejdsevne og udgifter til behandling.

Usynlig lidelse Årsagen til klyngehovedpine kendes endnu ikke, men den rammer cirka 1 ud af 1.000 danskere. Det svarer til forekomsten af sygdomme som Parkinsons og sklerose på verdensplan. Men modsat disse ”kend­

Hvad er klyngehovedpine?

Kaldes også Hortons hovedpine. Det er en intens form for hovedpine med brændende, borende smerte bag det ene øje. Næse og øje løber i vand.

Anfaldene opstår hyppigst om natten og varer typisk 15-180 minutter. Man er typisk urolig og omkringfarende under anfaldene.

9 ud af 10 patienter har episodisk klyngehovedpine i perioder af et par måneders varighed. Herefter er en pause på op til flere år. 1 ud af 10 har den kroniske form med hyppige anfald året rundt uden pauser.

Smerteanfaldene kommer flere gange efter hinanden i perioder (klynger) a 4-12 uger.

Under anfald hjælper det at indånde ilt eller bruge hurtigtvirkende migrænemedicin.

Når klyngehovedpinen starter, skal man øjeblikkeligt begynde med behandling.

Sygdommen begynder i 20- til 40-årsalderen, men kan ramme i alle aldre.

AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO PRIVAT, SHUTTERSTOCK

Men kan vi finde en bedre forebyggende behandling, vil den formentlig være en god idé samfundsøkonomisk næsten uanset omkostningerne.

FAKTA

te” lidelser er der ikke megen opmærksomhed og viden om klyngehovedpine, som også kaldes Hortons hovedpine eller helvedes hovedpine. Det siger Anja Sofie Petersen, læge og postdoc hos Dansk Hovedpinecenter i Glostrup.

– Det kan hænge sammen med, at klyngehovedpine er en ”usynlig” sygdom. Dels fordi man – modsat patienter med sklerose og Parkinsons – ikke kan se, at man lider af klyngehovedpine, dels fordi anfaldene som regel kommer om aftenen eller om natten. Næste dag på arbejdet kan det være svært at forklare, hvorfor man er træt, forklarer Anja Sofie Petersen.

De seneste fire år har hun forsket i, hvorfor patienter reagerer forskelligt på behandlingen af lidelsen, som sker med tilskud af 100 procent ren ilt og migrænemedicin. Resultaterne beskriver hun i sin ph.d.afhandling, der var færdig tidligere på året.

Her viste Anja Sofie Petersen, at mens behandlingen er effektiv til akutte anfald af klyngehovedpine, har den forbyggende behandling ingen eller ringere effekt på en stor del af patienterne. Helt generelt er sandsynligheden for effektiv behandling størst ved episodisk klyngehovedpine.

– Det er formentlig en af de vigtige grunde til, at dem med kronisk klyngehovedpine er dyrere for samfundet, og

Værre end at blive skudt

I amerikanske forskeres studier af klyngehovedpine har patienter givet udtryk for, at smerten fra klyngehovedpine gør mere ondt end nyresten, veer og skudsår.

LIDER DU AF MIGRÆNE/ HOVEDPINE ?

Sæt X i kalenderen

5. oktober kl. 19.00-20.00

Online foredrag om menstruationsmigræne med forsker Mona Amri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter.

5. november kl. 10.00-16.00

Familiedag i Fredericia

på Hotel Trinity

Der vil være forplejning hele dagen. Vi starter med børnelæge Niels Illum fra OUH der vil fortælle alt om migræne og hovedpine hos børn og unge og hvilken behandling de kan få. Derefter kommer hovedpinesygeplejerske Maren Eriksen fra Dansk Hovedpinecenter og fortæller om ny migrænebehandling.

Efter frokost kommer: Umahro Cadogan kendt fra TV. ”Kan man spise sig rask?”

Her får vi et par spændende timer med megen viden om kost/hovedpine.

Mere om tilmeldingsdato og priser på hovedpineforeningen.dk

Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

sygdommen hos dem har større indflydelse på deres liv og de valg, de træffer i livet, påpeger Anja Sofie Petersen.

Specifikke midler

Kort fortalt opstår klyngehovedpine – og andre varianter af de i alt op mod 200 typer hovedpine, man kender – når kroppens autonome nervesystem udskiller signalstoffer, som får blodbanerne til at udvide sig.

Sammen med kolleger har Anja Sofie Petersen blandt andet lavet en undersøgelse af effekten af den forebyggende behandling. Her gav tabletbehandling med Verapamil – et blodtrykssænkende middel – gode resultater for flere med episodisk klyngehovedpine sammenlignet med kronisk klyngehovedpine.

Mens Verapamil altså oprindeligt blev lavet til et andet formål, blodtrykssænkning,

er der de seneste år udviklet lægemidler specifikt rettet mod folkesygdommen migræne, som 640.000 danskere lider af. Anja Sofie Petersen har afprøvet nogle af de nye lægemidler, der kan forebygge migræne ved at stoppe signalstoffet CGRP, for at afgøre, om de kan have virkning mod klyngehovedpine.

Det er stadig for tidligt at drage konklusioner, siger Anja Sofie Petersen.

– Men kan vi finde en bedre forebyggende behandling, vil den formentlig være en god idé samfundsøkonomisk næsten uanset omkostningerne, og det er vigtigt, når et fremtidigt lægemiddel skal vurderes, siger hun og erklærer sig som forsigtig optimist.

– Vi er i konstant fremdrift, laver nye forsøg i Danmark såvel som udlandet og er generelt inde i en spændende periode, fordi opmærksomheden over for hovedpine er steget de seneste år. Det medfører bedre finansiering af forskning på området. Men at sige, at vi har knækket koden, vil være en overdrivelse. Vi bevæger os med små skridt, og der er lang vej endnu.

Cirka 6.000 danskere, hvoraf 80% er mænd, lider af klyngehovedpine.

HJÆLP TIL NOGET AF DET SVÆRESTE I LIVET

At skrive testamente er en stor beslutning, og noget mange af os udskyder så længe som muligt. Men verdens største børneorganisation, UNICEF, vil gerne hjælpe med at gøre det nemt. UNICEF afholder gratis arrangementer om arv og testamente spændende steder som Moesgaard museum i Århus og FN Byen i København. Der er gratis adgang og en lokal advokat forklarer alt om arv og testamente. Du kan samtidig høre lidt spændende historier om UNICEFs arbejde for verdens børn.

Se kommende arrangementer på unicef.dk/arv, eller bestil en gratis folder med information. Du kan også kontakte UNICEFs arveansvarlige, Tine Christoffersen, på tlf.: 35 27 38 38 eller tchristoffersen@unicef.dk.

MOTION

SUNDHEDSSTYRELSEN ANBEFALER STYRKETRÆNING I NYE RETNINGSLINJER

Både børn, yngre og ældre voksne skal have mere fokus på styrketræning. Sundhedsstyrelsen ændrede for nylig de officielle retningslinjer for fysisk aktivitet, så styrketræning nu kommer i fokus.

Man bør lave øvelser, der styrker de store muskelgrupper – det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme, lyder det i retningslinjerne.

Træningen kan både foregå ved brug af kroppens egen vægt eller ved brug af vægte.

I de nye retningslinjer fremgår det specifikt, at børn og unge bør styrketræne mindst tre gange om ugen.

Fysisk aktivitet, som styrker musklerne, giver nemlig stærkere knogler og er vigtig for kroppens udvikling.

Voksne mellem 18 og 64 år anbefales fremover at styrketræne mindst to gange om ugen.

I de nye retningslinjer fremgår det også, at personer over 65 år bør styrketræne, fordi det vedligeholder kroppen, så aldersgruppen bedre kan klare hverdagens fysiske udfordringer.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN.

Børns øjne har godt af dagslys

Det gavner øjensundheden for børn at lege og opholde sig udendørs. Dagslyset i det fri er blandt andet med til at bremse udviklingen af nærsynethed hos børn, viser både dansk og svensk forskning.

For at sætte fokus på, at udeleg er godt for børns øjensundhed, har Louis Nielsen udviklet et samtalespil, som børn kan spille med hinanden, med deres forældre eller deres bedsteforældre.

Spillet hedder Kig Op og giver inspiration til udendørsaktiviteter og viden om synet for både børn og voksne. Det kan hentes gratis i alle Louis Nielsens butikker så længe lager haves.

SVÆRT AT FØLGE MED I SAMTALER

TIL SOMMERENS ARRANGEMENTER?

Sommeren byder ofte på mange, hyggelige arrangementer, men hvis det kniber med hørelsen, kan det være svært at følge med i samtalerne. Med et høretab skal din hjerne arbejde hårdere for at få lydene til at give mening, hvilket kan være meget trættende, især når der foregår meget omkring en. De nyeste høreapparater fra Oticon sørger for, at du får adgang til hele lydbilledet ved hjælp af en teknologi, som støtter hjernens naturlige måde at fungere på. Hørelsen er vigtig for dig og din sundhed.

Læs mere på www.oticon.dk, eller ring på tlf: 44 45 25 21.

Er tryksager egentlig ikke noget forbandet svineri?

Er du bekymret for trykte magasiners indvirkning på klima og miljø? Det er vi også på Helse. Derfor har vi truffet en række naturlige valg for vores trykte udgave, så du kan læse med god samvittighed. De er:

At leve op til verdens strengeste miljøkrav Helse er Svanemærket. Et miljømærke, der gives til tryksager, som dokumenteret lever op til miljøkrav, der er blandt de strengeste i verden og som jævnligt skærpes.

At fremme ansvarlig skovdrift

Helse er trykt på papir fra ansvarlige skovbrug, der planter flere træer, end de fælder.

At producere helt uden giftige stoffer

Magasinet er produceret helt uden tungmetaller og skadelige kemikalier.

Svanemærket

Det nordiske miljømærke stiller miljøkrav i verdensklasse

At være fuldt gennemsigtig og sporbar Papirets oprindelse og bæredygtighed er dokumenteret og kontrolleret fra skov til færdigt magasin.

At producere i Danmark

Helse er trykt på et dansk trykkeri med de højeste standarder for klima, miljø og arbejdsforhold.

Tak fordi du læser med på tryk eller på magasinethelse.dk

Sikkerhed for dansk kvalitet og ansvarlighed i produktionen af tryksagen

FSC- og PEFC-certificeringer er garant for papir fra ansvarlige skovbrug

Ansvarligt papir

Trykt i Danmark

HELSE MØDER

Artikelserie: Allergi

Johanne Louise Schmidt

Lær den populære skuespiller og kunster bedre at kende. I tv­serier, på teatret og på film har Johanne Louise Schmidt gjort en stor forskel. Vi taler med hende om livsplaner efter at være blevet mor ­ om at slippe kontrollen og bare være ­ og ikke mindst om at have modet til at turde at springe ud i noget nyt. Det har hun netop gjort ved at slippe sit faste job på Det Kongelige Teater for at blive selvstændig.

TEMA: TANDSUNDHED

Vi ser igen på danskernes mundhygiejne og på, hvor vigtig den er at have styr på livet igennem. For glemmer vi vores tænder, er der meget stor risiko for at tiltrække en række alvorlige sygdomme.

Derfor er det vigtigt, at vi også får de bedste muligheder for tandpleje, når vi er skrøbelige og svage og overladt til andre - f.eks. når vi er indlagt på sygehus eller bor på et plejehjem.

FOKUS: IMMUNFORSVAR

Hvordan står det til med vores krops soldater, vores immunforsvar? Vi ser bl.a. på, om vores immunsystem er påvirket efter år med Covid-19 og massevaccinationer. Vi kommer også ind på risikoen for at gøre vores immunsystem dovent.

Kom med i Helses læseklub

HOS HELSE SAMLER VI PÅ NYE LÆSERE

Læs Danmarks største og ældste helsemagasin ved hver udgivelse.

Det får du

• Et digitalt helsemagasin 8 gange om året

• Direkte på mail, før det udkommer på tryk. Uden filter, markedsføring og spam

• 68 sider med viden om sundhed – helt gratis

Scan QR-koden og kom med på

læseholdet i dag, eller klik ind på: www.magasinethelse.dk/laeseklub

Læs med Helt gratis

Lige så gavnlig som frisk fisk

Fiskeolietilskud af høj kvalitet – for hjertet, hjernen og synet*

Bio-Marin Plus

Indeholder omega-3 i form af frie fedtsyrer, der optages direkte i fordøjelsen, samt B9- og B12-vitamin.

*) 250 mg EPA/DHA dagligt medvirker til en normal funktion af hjertet. 250 mg DHA dagligt medvirker til vedligeholdelse af et normalt syn og en normal hjernefunktion.

Bio-Marin Naturel Består af 100% fisk – fra inderst til yderst. Med citronsmag.

PROFESSIONEL HUDPLEJE, SOM GIVER RESULTATER

NEOSTRATA tilbyder alt, hvad du har behov for, så du kan holde huden i en god kondition. Når huden renses, eksfolieres, genfugtes og beskyttes med effektive produkter, vil den være i god form, og alderstegnene bliver udsat. Din NEOSTRATA-klinik hjælper dig med at analysere din hud og udarbejder produktanbefalinger, som tager særligt hensyn til dig. Kombinér med effektive peelingbehandlinger, som renser i dybden og reparerer og gør huden mere modstandsdygtig mod påvirkninger udefra. På vores hjemmeside finder du en klinik tæt på dig!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic