Helse-2024-04

TEMA STRESS

Vores performance-iver skaber stress udløst af skam

MODGIFT

MOD STRESS:

God ledelse og stærkt fællesskab

FOKUS PÅ SØVN

DYBT GODNAT

Flere og flere danskere

sover dårligt

Hvornår må jeg gå fri af at være syg som 17-årig?

FREMTIDENS

SYGEHUS BLIVER I DIT EGET HJEM

Mathilde Falch

Louis Nielsen har investeret millioner i øjensundhed:

Henny havde grøn stær uden symptomer

Henny Buch havde ingen symptomer, før optikeren ved et rutinetjek fandt tegn på, at hun var ved at udvikle grøn stær. Øjensygdommen kan give varigt synstab, hvis den ikke behandles. Investering i nyt, avanceret undersøgelsesudstyr i Louis Nielsen-butikker i hele landet, giver endnu bedre mulighed for at finde og hjælpe de kunder, som går rundt med tidlige tegn på øjensygdomme uden at vide det.

I synsprøverummet hos Louis Nielsen i Randers opdagede optikeren via en synstest med sundhedstjek, at Henny Buchs syn viste tegn på øjensygdommen grøn stær. Hun havde ingen symptomer, men flere undersøgelser bekræftede mistanken. Hun kunne derfor få behandling, før synet tog skade.

- Jeg kunne først ikke forstå det, for jeg havde ikke mærket noget, som jeg kunne reagere på. Hverken ondt i hovedet, dårligt syn eller andet, fortæller Henny Buch.

Alligevel var den god nok, da Louis Nielsens optiker ved en synstest med sundhedstjek målte et forhøjet tryk i Hennys øjne og sendte hende videre til

øjenlægen. Mistanken var grøn stær –også kaldet glaukom – og den mistanke bekræftede øjenlægen, som straks satte hende i behandling.

Mærker ikke selv symptomer Henny Buchs historie er langt fra enestående. Faktisk finder Louis Nielsens butikker hvert år tegn på grøn stær hos omkring 250 til 300 kunder, hvor-

af langt de fleste ikke har symptomer på sygdommen. De opdages af Louis Nielsens medarbejdere i optikerkædens synstest med sundhedstjek, som tilbydes alle kunder.

Nu investerer Louis Nielsens butikker stort for at hjælpe endnu flere, som går rundt med tegn på øjensygdom uden at vide det.

I hele landet har samtlige butikker investeret mange millioner kroner i nye, avancerede maskiner, kaldet OCT (Optical Coherence Tomography). De kan via digitale 3D-scanninger af kundernes øjne se flere detaljer om øjnenes sundhed. Dermed kan optikerne opdage tegn på øjensygdom tidligere og i samarbejde med Louis Nielsens unikke øjenlægenetværk hjælpe kunderne videre til udredning og eventuel behandling, hvis det er aktuelt.

- Rigtig mange går desværre rundt med øjensygdomme eller begyndende øjensygdomme uden at vide det og dermed uden at være i behandling. Det kan give synstab, som ellers kunne være begrænset eller helt forhindret, fortæller Henrik Laursen, som er klinisk chef i Louis Nielsen.

Han fortsætter:

- Derfor har vores butikker investeret i OCT-maskiner, så vi kan finde tegn på øjensygdomme i så tidligt et stadie som muligt – faktisk op til flere år før, synet ellers tager skade. I det hele taget får optikeren et endnu bedre indblik i øjets tilstand hos den enkelte, siger han.

Vigtigt med tidlig behandling Hvis kundernes øjne viser tegn på øjensygdom, får de hjælp og rådgivning af Louis Nielsen og et unikt øjenlægenetværk til at komme videre til praktiserende øjenlæge eller hospital. På den måde kan udredning og eventuelt behandling sættes i gang.

Hurtigt og smertefrit. De nye OCT-maskiner i Louis Nielsens butikker laver en digital 3D-scanning af øjets nethinde på få sekunder og helt uden ubehag. Den giver optikeren værdifuld information om øjets sundhed.

Det forklarer Pernille Lindhardt Steiness, som er optisk fagspecialist i Louis Nielsen og har en kandidatgrad i optometri og synsvidenskab.

- Jo før, man kommer i behandling for eksempel grøn stær, jo mindre risiko er der for skader på synet, fortæller hun.

Hun har selv set mange kunder i øjnene og hjulpet dem videre til øjenlæge, hvis

NYT UDSTYR GAVNER DIN ØJENSUNDHED

• Louis Nielsen anbefaler en synstest med sundhedstjek hvert andet år.

• I alle Louis Nielsens butikker kan du få en digital 3D-scanning af øjets nethinde med OCT-maskine. Scanningen tilbydes som et tilkøb til den gratis, grundige synstest med sundhedstjek.

• 3D-scanning gør det muligt for optikeren at opdage tegn på øjensygdomme som grøn stær op til flere år tidligere, før de skader synet.

• Louis Nielsen har et unikt øjenlægenetværk med 12 danske øjenlæger, som sidder klar til at vurdere undersøgelserne fra butikken. De kan i samarbejde med butikkens optiker hjælpe kunden videre til udredning og eventuel behandling hos en øjenlæge.

resultater af butikkens sundhedstjek viste behov for, at kunderne skulle undersøges nærmere af en øjenlæge.

- Vi oplever, at kunderne er rigtig glade for den tryghed, de møder, når vi sørger for at få dem sendt videre og behandlet, fortæller hun.

Og det er netop taknemmelighed, Henny Buch føler nu:

- Øjenlægen sagde til mig, at jeg kunne takke optikeren for at have reddet mit syn. Hvis det ikke havde været for ham, så havde mit syn taget varigt skade, siger hun.

Louis Nielsens optikere anbefaler regelmæssige synstest med sundhedstjek –gerne hvert andet år. Det kan sikre, at eventuelle symptomer på øjensygdomme opdages, inden de gør varig skade på synet.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Får du nok kalk?

Det er vigtigt at få kalk nok – hele livet igennem – så knoglerne kan bære dig langt i livet. Kalk er nemlig nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler, men hvad er nok kalk?

Det er vigtigt at få kalk nok – hele livet igennem – så knoglerne kan bære dig langt i livet. Kalk er nemlig nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler, men hvad er nok kalk?

Voksne fra 25 år bør indtage 950 mg kalk dagligt (Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2023).

Voksne fra 25 år bør indtage 950 mg kalk dagligt (Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2023).

Det svarer ca. til:

Det svarer ca. til: 1 glas mælk 1 stor skål yoghurt 2 skiver ost 10

glas mælk 1 stor skål yoghurt 2 skiver ost 10 g mandler

g broccoli + +

Kalk er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler Unikalk.dk

Find os på apotek samt i Matas

+ Kalk er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler Kosttilskud

Kosttilskud

maj/juni

UDGAVE 04 / 2024

Tema: Stress

Mathilde Falch

DER ER MANGE, DER FORBINDER DET

MED AT HAVE VÆRET IGENNEM PSYKISK

SYGDOM MED AT VÆRE SÅRBAR...

TVÆRTIMOD GØR DET EN STÆRKERE

s. 44

Dybt godnat – stadig flere danskere sover dårligt

s. 60

Motion reducerer symptomer på depression

s. 66

3 opskrifter: Vegetar på den lette måde

INTERVIEW

10 Mathilde Falch: ”Vi er stærkest, når vi både kan være i vores lort og lagkage”

TEMA: STRESS

18 God ledelse og stærke fællesskaber er modgiften mod stress

22 Fra stress til nærvær

FOKUS: SØVN

44 Dybt godnat – stadig flere danskere sover dårligt

50 Psykologen: Velkommen i mørket

52 Ingen grund til at ligge søvnløs

VÆRD AT VIDE

24 Hjemmehospitaler ­ et uudtømmeligt emne

54 Stærk og sund i mange år

58 Bitten fik hjælp hos StrokeLinjen, da hendes mand blev ramt

SERIE OM PSYKISK SYGDOM

60 Motion reducerer symptomer på depression

HVER GANG I HELSE

08 Bøger

22 Synspunkt

28 Skønhed

32 Nyt fra Danske Regioner

34 Kryds’en

43 Konkurrence

48 Nyt fra Apotekerforeningen

50 Psykologen

64 Konsultation

66 Opskrifter

70 Tænder

74 Næste nummer

UDGAVE 04 / MAJ-JUNI 2024

70. årgang

ISSN 0018-0149

Udgiver Mediegruppen

AI Innovation House

Innovations Allé 3, 7100 Vejle +45 7089 0022 helse@mediegruppen.net www.magasinethelse.dk

Forsidefoto

Lars H. Laursen

Tryk: Aller

Layout: Camilla Riber

ANNONCESALG

Kristina Langberg +45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk

DISTRIBUTION

Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 250.000

ABONNEMENT

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 8 numre

REDAKTIONSGRUPPEN

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Naja Hulved Rod

Forperson

Vidensråd for Forebyggelse

Susanne Lunn

Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)

Mange af os døjer med at kunne slippe hverdagens travle gøremål og bare være til stede i det berømte og eftertragtede nu. Vi mediterer, dyrker yoga, går til mindfulness og prøver på at lære at få styr på åndedrættet og prøver kræfter med teknikker, som kan få os ikke bare til at forstå men også mærke, at vi er skabt af ånd. Vi bliver nok aldrig udlærte. For vi kan nemlig ikke præstere os til væren. Her spænder den præstationskultur, som vi moderne mennesker er gjort og styret af i den grad ben. Vi tror, vi er vores præstationer og pisker os selv på samme måde som ridefogeden piskede fæstebønderne i gamle dage. Vi skammer os, når succeserne udebliver med det resultat, at vi føler os ensomme, ulykkelige og skamfulde.

I denne udgave af Helse har vi et tema om stress. Du kan bl.a. læse, at stress i høj grad bliver udløst af skam over følelsen af ikke at slå til og ikke være god nok til at præstere.

Recepten på at få os ud af den usunde mentale spændetrøje hedder fællesskaber og god ledelse på arbejdspladserne. Og kan vi selv gøre noget for at undgå, at vi mentalt syrer til i et mørkt og

dystert tankemylder? Ja, selvfølgelig. Men vi kan altså ikke præstere os til det. Vi skal derimod turde at være i livet, mens vi slipper kontrollen og modstanden og gør unyttige ting. Samtidig med, at vi tillader os selv at nyde processen, mens vi taler pænt og kærligt til os selv. Pludselig glemmer vi os selv og kommer i flow. Det nu, som kan være så svært at komme ind i, har indfundet sig, uden at vi lagde mærke til det.

Du kan også bare gå en tur i denne skønne blomstrende og grønne tid. Fordyb dig i synet af fuglene på himlen og liljerne på marken – og indånd deres visdom. Den indeholder hverken fortid eller fremtid – kun nu. Som den uforglemmelige unge, lungesyge kvinde, Amalie Vilslev sagde så rammende kort tid før sin død: ”Alt, vi har, er nu.”

God læselyst og nyd det sommer nu, der kommer.

Jette Warrer Knudsen, redaktør

Fordyb dig i synet af fuglene på himlen og liljerne på marken – og indånd deres visdom. Den indeholder hverken fortid eller fremtid – kun nu.

Jens Rikardt Andersen

Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)

Lotte Stig Nørgaard

Professor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

Danskernes foretrukne mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier er naturligt

tilstede i vores tarm.

Forhandles kun på apoteket Lactocare tilbyder markedets bredeste serie af mælkesyrebakterier skræddersyet til livets forskellige faser og situationer.

Nyt fra Helse-reolen

Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.

AF CARSTEN GOTTLIEB

KROP KVINDERS OVERGANGSALDER

ET PORTRÆT AF BRYSTERNE

Alle interesserer sig for bryster. Men det foregår på forskellig måde gennem livet, bryster er både nærende, seksuelle, private og ­offentlige. Særligt interessante er andres bryster.

Brystets biografi er både videnskabelig og underholdende. Bogen er bygget op om virkelige hændelser, fotos, kunstværker, debatter og kvindeskæbner – alt med udgangspunkt i brystet.

Forfatteren er etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i køn, krop og seksualitetshistorie.

Mette Byriel-Thygesen: Brystets biografi 256 sider, 294,95 kroner Gyldendal 2024

MULTISYGDOM

STÆRK MED 5 KRONISKE SYGDOMME

Selvom du er syg, behøver det ikke at hindre dig i at leve et stærkt og meningsfuldt liv. Forfatteren er diagnosticeret med 5 forskellige kroniske sygdomme, men er stadig aktiv og klar til at hjælpe andre med lignende udfordringer.

Bogen er sygeplejerske Ea Korsborgs personlige og autentiske beretning om, hvordan hun kæmper med smerter i kroppen, musklerne og leddene, udslæt på huden og voldsom træthed. Men den skal også fungere som inspiration til andre kronisk syge og deres pårørende, så de kan finde energien til at kæmpe for den diagnose, som kan give dem den rette behandling.

Ea Korsborg: Jeg har aldrig været stærkere 276 sider, 269,95 kroner Wadskjærs Forlag 2024

MERE END EN OVERGANG

Overgangsalderen er mere end hedeture og humørsvingninger, mens man venter på, at menopause er forbi. Det er Sanne Gottliebs interviewbog med en gruppe stærke, danske kvinder et godt eksempel på.

Med viden og den rette hjælp er overgangsalderen en kraftfuld fase i enhver kvindes liv, og mange praktiserende læger mangler stadig indsigt i de misforståede hormoner.

Bogens kvindeforum består af Anette Heick, Malene Lei Raben, Maj Wismann, Lotte Tegner Freddie, Sussi La Cour, Janni Ree, Christine Feldthaus, Line Baun Danielsen, Rikke May, Szhirley, Anna Mette Fuhrmann, psykolog Birgitte Svinth og gynækolog Dorthe Snejbjerg.

Sanne Gottlieb:

Menopause Mamas

208 sider, 299,95 kroner

Grønningen 1 2024

Når kroppens venefunktion ikke fungerer optimalt, kan du mærke det i benene. De opleves ofte som tunge eller trætte, hvilket kan påvirke en ellers aktiv hverdag. Med Venolet får du ingredienser som støtter venefunktionen.

Problemer med

vener og trætte ben?

Menneskekroppen rummer cirka 5 liter blod, der skal pumpes rundt i vores karsystem. Kredsløbet tager udgangspunkt i hjertet, der pumper iltet blod ud i hovedpulsåren.

Undervejs løber flere sidegrene fra, så der føres blod til hoved, arme, lever, nyrer, mave m.v. Herefter går kredsløbet til venoler og vener og tilbage til hjertet.

Hvordan opstår veneproblemer?

Venerne er således de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet. Men hvis funktionen bliver forringet, kan blodet hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud i vævet.

Kvinder har oftere problemer med venerne end mænd,

grunde til at støtte dine vener. Rødvinsblade/kerner gavner benene på en række områder.

Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Men hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

har større risiko for at få problemer med venerne.

Mod tunge og trætte ben

Wellvita

men alle kan komme ud for at have problemer med benene pga. blodkarene. Har dine forældre haft tilsvarende problemer, er der større risiko for, at du selv får det. Overvægtige, gravide, inaktive personer, rygere samt ældre mennesker

Venolet består bl.a. af ekstrakt fra rødvinsblade/kerner. Ekstrakterne bidrager til en normal funktion af venesystemet samt til en god blodgennemstrømning i benene og kan dermed reducere følelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/kerner bruges til at opretholde sunde venefunktioner i benene. Planten kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

Venolet er også tilsat vitamin C, der hjælper til normal dannelse af kollagen, som også har betydning for normalt fungerende blodkar.

Tilfredse brugere

Mød tre af Venolets mange brugere, som har fået hjælp til en sund venefunktion.

fik pæne og lette

- Mine ben føltes som energiforladte betonklodser, og huden var heller ikke for køn, forklarer Jette, som var nær ved at give op, da hun faldt over en annonse for Venolet.

- Der gik ca. tre måneders tid, inden der begyndte at være en effekt. Mine ben blev langsomt lettere, ikke så trætte, og huden begyndte også at se pænere ud.

En kæmpe forskel

Marianne kan lide at løbe, men i lang tid har hun døjet med tunge og trætte ben. Først da hun prøvede plantebaserede ingredienser, blev det sjovt at røre sig igen. I dag er benene tilbage i topform.

- Jeg er tilbage, hvor jeg var for nogle år siden – mine ben føles lette igen! Det har gjort en kæmpe forskel for mig, siger Marianne med et stort smil.

Føltes som tunge stolper

Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke. Prøv

50% rabat

NU: K r. 159,- (inkl. fragt kr. 198,-) for 2 måneders forbrug

RING: 82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

WEB: wellvita.dk

Ingen bindingstid. Tilfredshedsgaranti.

Over 10.000 anmeldelser

For nogle år siden oplevede Inger, at hendes ben føltes som tunge stolper efter bare en kort gåtur. Hun læste sig frem til, at udvalgte ingredienser kunne hjælpe på blodomløbet og valgte at prøve.

- Jeg blev virkelig ikke skuffet. Jeg kan ikke anbefale Venolet nok, fortæller Inger, som efter nogle måneder mærkede en tydelig forandring i benene.

JETTE NIELSEN

MARIANNE CHRISTIANSEN

INGER TISCHKA

Energivej 4, 6700 Esbjerg

” Vi er stærkest, når vi både kan være i vores lort og lagkage”

I den travle hverdag snuser vi os som en blodhund konstant frem til drama og det forfærdelige. Men Mathilde Falch vil gerne have lov til at fortælle om lyset. For hun har det godt og er ret god til at leve sit liv, hvis hun selv skal sige det. Med et nyt album med nye nuancer, håber hun at frigive sig fra at være hende med den dystre ungdom.

Det er som om, det er blevet et tabu at have det godt. Jeg vil have lov til at sige, at jeg er glad og er god til at leve mit liv, og det er jeg stolt af.

Når man træder igennem den store, åbne forhave, som fører op til det charmerende gule hus, kan man ikke undgå at forestille sig sønnen, den 6­årige Leo, hoppe rundt på trampolinen mens en masse bolde bouncer i takt med hans bevægelser. Mathilde Falch byder velkommen til hendes lille familieidyl i Birkerød, hvor der er plads og indbyder til, at legekammerater, niecer og nevøer kan komme lige så tosset de vil og spille fodboldkampe i kælderen, som er indrettet kun til formålet.

I stueetagen, foran dagligstuens åbne vinduer med udsigt til baghaven, står Mathildes klaver, hvorfra hendes kreative sind skaber sange. Derfor er det måske heller ikke tilfældigt, at der over klaveret hænger en collage af billedrammer med inspirerende minder. Billeder af sønnen Leo med det store smil. Og af Leos far, der for 16 år siden trådte ind i Mathildes liv med et lyst hørjakkesæt og siden kun har været med til at tilføre mere lys, varme og farver til hendes liv.

Det er svært at forestille sig, at der bag familielivet gemmer sig en tung bagage med spiseforstyrrelse med indlæggelse på psykiatrisk afdeling og alkoholmisbrug – en periode, hvor Mathilde pinte sin egen krop. Måske, det også er derfor, hun bliver ved med at blive sat i bås som hende den dystre med de melankolske sange. Dét, håber hun, at hun endelig kan frigive sig fra med en sjette plade, ”Hvert sekund”, som udkom den 26. april. Ikke, fordi hun vil benægte sin bagage. Men fordi, hun er så meget andet og mere end det. – Jeg vil hele vejen rundt om livet med det her album med åbenhed og lidt mere poppede toner. Det kommer fra et mere modent og observerende sted, fortæller Mathilde.

Den indre svinehund

Familielivet er egentlig ikke en drøm, Mathilde havde som barn og teenager.

Hvornår må jeg gå fri af at være syg som 17-årig

• 34 år

Den klassiske ”Far, mor og børn”, var ikke en leg, hun legede. Men da hun mødte Jesper, opstod drømmen om at skabe alt det med ham. De blev gift, da Mathilde var 22, og da hun var 25 år, lagde hun et flerårigt alkoholmisbrug på hylden. For hun vidste, at hun ikke skulle sætte et barn ind i en verden med tomme flasker og hemmeligheder.

– Jeg er helt vildt glad for at være mor. Min søn er det fedeste menneske, jeg kender. Han og Jesper er ofte med mig ude og spille. Vi er en lille uadskillelig treenighed, siger Mathilde.

Men den fortælling ved hun godt, der ikke er mange, der finder interessant i dag. Da hun debuterede med sit første album som 18­årig brugte hun selv det, hun kalder den dramatiske krog. Hun ville ikke sættes i bås som Michael Falchs datter, og derfor måtte hun dele de dramatiske historier om tvangsfodring gennem sonde, fastholdelse på psykiatrisk afdeling og selvmordstanker. En krog, som omverdenen blev tiltrukket af.

– Den indre svinehund fodres med clickbait som ”Så mistede hun begge arme og lærte at skrive med tæerne.”

Det er som om, det skal være dramatisk for at være interessant. Det virker som junkfood. Jeg er selv stoppet med at

• Mathilde er sanger og sangerskriver

• Siden hun var 18 år, har hun udgivet fem album

• Gift med komiker Jesper Juhl, som hun har sønnen Leo på 6 år med

• Datter af musiker og sanger Michael Falch.

Det er blevet en af mine vigtigste meninger med livet at kunne opleve et menneske få det bedre, fordi jeg kan se hende eller ham i øjnene.

klikke på dramatiske ting, for vi har jo magt som forbruger, siger Mathilde. Selvom den dramatiske krog gav mening i starten af hendes karriere, vil hun gerne have lov til at blive set for alt det andet, hun er i dag.

– Hvornår må jeg gå fri fra at være syg som 17­årig? Spørger hun.

Mennesket bag diagnosen

Det er ikke, fordi Mathilde slet ikke vil tale om psykisk sygdom og selvskade. Tværtimod er hun en af dem, der gør en stor indsats på det område. Hun er ambassadør for Landsforeningen for psykisk sundhed (SIND) og tager rundt på skoler og psykiatriske afdelinger for at tale med unge mennesker, der har det svært.

– Jeg ved selv, hvor vigtigt det er at møde mennesket bag diagnosen. De har brug for at blive set, og det er det, jeg gør. Det er blevet en af mine vigtigste meninger med livet at kunne opleve et menneske få det bedre, fordi jeg kan se hende eller ham i øjnene, fortæller hun.

Gennem mange år med den mærkesag har hun mødt politikere og fagpersoner og selv fået en masse viden og erfaring derigennem.

– Det handler ikke længere om mig, men om sagen. Den har mit hjerte, siger Mathilde.

Kønnet branche

En anden kamp, der har vundet Mathildes hjerte, er ligestillingskampen. Ikke frivilligt. I virkeligheden har hun aldrig villet tale om, at hun er kvinde i musikbranchen. For hun er jo bare en musiker, der elsker sit arbejde. Ligesom alle hen­

des andre kollegaer. Men med årene er hun blevet tvunget til at forholde sig til det pres, som samfundet lægger på kvinder, der spiller musik.

Lige nu består hendes band af tre kvinder og to mænd. En fordeling, hun i virkeligheden ikke havde tænkt over. Hun har bare sammensat et band af dygtige mennesker, som supplerer hinanden godt. Men pludselig blev hun mødt af sexistiske kommentarer om, hvad det da var for et feministkoncept, hun dyrkede. Og, at kvinder i øvrigt ikke kan spille bas. – Jeg er helt chokeret over, at vi stadig skal have den snak i dag. For et par år siden diskuterede mit gamle bookingselskab, om jeg, nu hvor jeg er i 30’erne, er blevet for gammel til at være i stald. Det diskuterer man ikke om mine mandlige kollegaer på samme alder. Jeg forstår ikke, hvorfor der stadig skal være så meget opmærksomhed på køn, siger Mathilde Falch. Presset har fået hende til at indgå i et fællesskab af kvindelige musikere. – Det er egentligt ikke, fordi vi vil ekskludere mændene. Men vi oplever bare nogle andre udfordringer som kvinder i branchen, og der er det rart at mødes med nogen, hvor vi forstår hinanden, siger hun.

Tiltrukket af det ægte

Mathilde sidder ved spisebordet og kigger op i luften, hver gang hun bliver mødt af et spørgsmål, som om der ligger en kø af budskaber, der bare vil ud. Man kan nærmest se, hvordan hun sorterer dem bag de intense og dybe øjne, inden tankerne kommer ud for at leve i rummet og gøre indtryk. Der er ingen tvivl om, at hun har meget på hjerte. Og det er da heller ikke fordi,

Kort om Mathilde Falch

at hun nu lever et rosenrødt og problemfrit liv. Ligesom alle andre, møder hun også de forhindringer, som hverdagen og livet byder på. Men hun accepterer det. Tackler det. Og hylder sejrene. For hun er tiltrukket af det, der er ægte. Det er også det, hun er bedst til at være selv.

– Jeg er rigtig dårlig til alt det overfladiske. Der er mange, der er konfliktsky og glatter det hele ud. Jeg har som helt ung været tvunget til at ryddet op i mit liv og har lært mig selv at kende, og det betyder, at jeg i dag er rigtig god til at reagere, når der sker noget. Det er vigtigt, siger Mathilde.

Når det kommer til hendes krop og udseende, forsøger hun også at være ægte. Da hun vandt over spiseforstyrrelsen, besluttede hun sig for et nyt syn på sin krop. Kost og motion handler derfor ikke om at nå bestemte tal, mål eller æstetik, men om at styrke kroppen til timerne på scenen og på farten.

– Jeg interesserer mig ikke for skønhedstips og vil ikke bidrage til det. Jeg har det fint med min krop og forholder mig i virkeligheden meget lidt til den. Jeg kan godt se, hvis jeg ikke kan passe mine bukser, men så køber jeg bare nye bukser, siger Mathilde og tilføjer:

Der er mange, der forbinder det med at have været igennem psykisk sygdom med at være sårbar. Men i virkeligheden bliver man stærk af det og er bedre rustet til livet.

– Motion skal ikke handle om at se ud, det skal være drevet af lyst. Jeg gider ikke at løbe eller at gå i et fitnesscenter, min motion er, når jeg leger, hopper på trampolin og spiller bold med min søn.

Ikke bange for mørket

Spørgsmålet er, om Mathilde nu med sin nye plade endelig kan gå fri af sin fortid og bare være Mathilde og alt det, det indebærer?

– Jeg blev voksen ret tidligt. Mens andre tænker, at det er imponerende, at jeg har fået det liv, jeg har i dag, så tænker jeg i stedet, at min spiseforstyrrelse som teenager har betydet, at jeg meget tidligt har skullet lære at leve mit liv.

Da Mathilde for få måneder siden sad ved sit klaver og skrev sangen ”Brændte børn leger bedst”, vidste hun, at pladen

var færdig. En magiterning af lykke, håb og lys, men også med en forståelse for dybden, der ligger bag.

– Der er mange, der forbinder det med at have været igennem psykisk sygdom med at være sårbar. Men i virkeligheden bliver man stærk af det og er bedre rustet til livet. Sangen handler om, at os, der har været brændt, netop forstår det og forstår hinanden. Derfor fuldender sangen pladen, siger Mathilde og slår fast, at lys og mørke hænger sammen.

– Det er som om, det er blevet et tabu at have det godt. Jeg vil have lov til at sige, at jeg er glad og er god til at leve mit liv, og det er jeg stolt af. Samtidig er jeg ikke bange for mørke, det må gerne være der, siger hun, inden en sætning bliver hængende i luften: – Vi er stærkest, når vi både kan være i vores lort og lagkage!

FEDT ER IKKE LIGE FEDT

Fedt bliver ofte set som noget, der er dårligt for os. Også selvom fedtsyrer er vigtige næringsstoffer. Derfor skal vi huske at indtage de ”gode” typer fedt.

Det er godt at have et ekstra ­fokus på de flerumættet fedtsyrer EPA & DHA (omega-3) og GLA (omega-6) som alle har en funktion i vores krop.

Equazen er speciel udviklet, testet og indeholder et afbalanceret indhold af EPA, DHA & GLA. Et dagligt indtag på 250mg DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion.

Mere info: www.novasel.dk

TIPS

SÅDAN HOLDER DU DIN HJERNE SUND

Hørelsen er afgørende for dit velbefindende og livskvalitet. Ved at passe på din hørelse, passer du også på din generelle sundhed. Hvis din hjerne kun har begrænset adgang til lyd, som er tilfældet ved et ubehandlet høretab, kan det have helbredsmæssige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at:

• være socialt aktiv

• dyrke motion

• holde hjernen i gang med mentale opgaver som f.eks. gåder, brætspil eller at læse en bog

• sørge for at få nok søvn

• sørge for a,t du hører godt.

Har du mistanke om, at du har et høretab, kan du læse mere på www.oticon.dk eller ringe på tlf.: 4445 2594.

SNORK MINDRE – SOV BEDRE

Holder snorken fra din partner dig vågen om natten? Så er der hjælp at hente. Snoreeze Bideskinne er et mundstykke mod højlydt snorken og mild til moderat søvnapnø. Det fuldt justerbare design holder kæben i den rette position, mens du sover. Bideskinnen åbner luftvejene, og hjælper dig med at trække vejret let og lydløst.

Læs mere på Snoreeze.com Forhandles bl.a. hos Apotekeren.dk. Pris kr. 388.

Tarmene har stor indflydelse på din generelle sundhed, og de spiller en vigtig rolle i alt fra din fordøjelse til dit immunforsvar og dit humør.

Med en enkel test fra den danske virksomhed, Unseen Bio, kan du nu få unik indsigt i dine tarme. Svaret på testen og resultater af dit personlige mikrobiom får du efter ca. fire uger.

Testen kan købes på apoteket eller online.

Tunge og trætte ben

Martas ben føltes så tunge og trætte at det gik ud over hendes ellers gode humør. Jeg er begyndt at tage Active Legs™ hver dag, med rødvinsblade der nedsætter følelsen af tunge og trætte ben. I dag tænker jeg aldrig over, om det er noget problem at tage på tur med veninderne eller gå på trapper.

Hjælp til mine trætte ben

Marta er pensioneret kantinemedarbejder og elsker at tage på ture med veninder og naboer. Men benene føltes tunge og trætte, og hun måtte sige nej til mange oplevelser. Det tærede på humøret, og hun følte sig ensom. Marta havde prøvet næsten alt, før en ældre dame i naboopgangen kom til kaffe og fortalte om kosttilskuddet Active Legs™, en tablet baseret på rødvinsblade der bidrager til at nedsætte følelsen af tunge og trætte ben. Marta havde prøvet så meget, så hun var lidt skeptisk, men håbet om at leve aktivt og få glæden tilbage var større end tvivlen.

DERFOR ER ACTIVE LEGS TABLETTEN SÅ GOD !

3 GODE GRUNDE TIL

AT TAGE ACTIVE LEGS

Active Legs indeholder rødvinsblade der bidrager til en normal venefunktion samt bidrager til at nedsætte følelsen af tunge og trætte ben. Vitamin C der bidrager til dannelse af kollagen der har betydning for normalt fungerende blodkar. Det kan hjælpe benene på forskellige måder:

1. Modvirke trætte ben

2. Nedsætte følelsen af tunge ben

3. Normalt fungerende blodkar

Livsglæde – Jeg er lykkelig over, at jeg begyndte at tage Active Legs. I dag tænker jeg aldrig på, at det nogensinde skal være et problem at tage med på ture med de gamle veninder eller om jeg kan gå på trapper. Jeg synes, jeg har overskud til at gøre det jeg gerne vil og veninderne siger, at jeg er gamle humørfyldte Marta igen og det er jo godt.

En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet, så det kan pumpes videre til lungerne for at iltes. Med alderen kan venefunktionen aftage. Et ekstrakt fra naturlige rødvinsblade bidrager til normal venefunktion og bidrager til at nedsætte følelsen af trætte og tunge ben Active Legs tabletten er baseret på et ekstrakt af rødvinsblade i kombination med fransk maritim fyrrebark plus vitamin C. Indholdet af vitamin C bidrager til den normale dannelse af kollagen for en normal funktion af blodkarrene.

Hvor kan du købe Active Legs ? Active Legs kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost. Fås også på udvalgte apoteker eller køb det online www. newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på 46 33 76 00.

VIDENSKABELIG INTERESSE

I dag har forskerne testet de naturlige planteforbindelser fra fransk maritim fyrrebark i mere end 200 undersøgelser. Særlig i relation til funktionen med at støtte blodcirkulationen. Resultaterne af de mange studier er så gode, at de er blevet offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter. På den måde kan andre forskere og sundhedspersonale blive bekendt med de fremragende opdagelser.

Stress

God ledelse og stærke arbejdsfællesskaber er modgiften mod stress

Både for det enkelte menneske og samfundet har arbejdsrelateret stress store omkostninger. Bedre arbejdspladsfællesskaber og mindre fokus på performance vil kunne nedbringe antallet af stresssygemeldinger, siger forskere. Er man først blevet sygemeldt med stress, er tålmodighed og tid de vigtigste parametre.

AF JANNIE IWANKOW SØGAARD FOTO SHUTTERSTOCK

Arbejdsrelateret stress er et dyrt bekendtskab. For et par måneder siden udkom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd således med en analyse, der viste, at arbejdsrelateret stress årligt resulterer i et dansk velstandstab på næsten 55 mia. kroner. Tabet skyldes fortrinsvis, at arbejdsudbuddet falder med det, der svarer til 55.600 fuldtidsbeskæftigede. Og så er der ikke at forglemme de store personlige omkostninger, som stress kan have for det enkelte menneske – herunder risikoen for langvarig sygemelding, tab af indkomst og i værste fald alvorlig sygdom såsom hjertekarsygdom og depression.

Tanja Kirkegaard, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, forsker i arbejdsrelateret stress og pointerer, at der ikke bare er én men adskillige årsager til, at så mange danskere rammes af arbejdsrelateret

stress. Blandt andet er Danmark det land i Europa, der har den største grad af omstruktureringer på arbejdspladser, hvilket man ved, relaterer sig til stress.

Ændrede arbejdsgange, nye samarbejdskonstellationer og omorganiseringer tager tid at implementere – men lige præcis tid er det småt med i et samfund, der som vores gennemsyres af konkurrence, globalisering og performance.

– Når den slags siver ned i en organisation, bliver det usundt. Man kommer til at skære alt det væk, der giver arbejdsglæde og fungerer som en støtte i ens arbejde: supervision, fælles problemløsning og pleje af kollegarelationer. Fordi det vurderes som for tidskrævende. Når man gør det, er det, at folk mister mening og sammenhæng i deres arbejdsliv. Med en dertil stigende grad af arbejdsintensivering, hvor man skal nå mere på kortere tid, bliver mental afkobling

sværere. Man tager arbejdet med hjem, hvor hjernen heller ikke får lov at restituere. Og så er det, at man ender med at blive overbelastet og får de typisk tegn på stress – dårlig søvn, uro og hukommelses­ og koncentrationsbesvær, siger hun.

Når ledelsen ikke tager ansvar

Når man først er blevet så stresset, at man ikke længere kan klare sine arbejdsopgaver, er det oplagt at gå til sin ledelse for at få hjælp. Men her er det altafgørende, at man mødes af en leder, der anerkender ens situation og viser vilje til at hjælpe og ændre. Sker det ikke, vil man ofte stå på vippen til en sygemelding.

Det er afgørende, at man giver sig selv rigeligt med tid til at restituere og få hjernen og det såkaldte parasympatiske nervesystem i ro.

TANJA KIRKEGAARD, STRESSFORSKER OG LEKTOR PÅ INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI, AALBORG UNIVERSITET.

FAKTA

– I en af de undersøgelser, jeg har været med til at foretage, undersøgte vi medarbejdere og leder parvis. Vi så på, hvornår det endte ud i en sygemelding, når en medarbejder følte sig stresset, og vi kunne konstatere, at den kommunikation, ledelsen udviste, var afgørende. Når kommunikationen fremstod lukket, og der blev sagt til medarbejderen, at der ikke rigtigt var muligheder for at ændre på noget, så endte det ofte ud i en sygemelding. Når ledelsen derimod lyttede, tog det medarbejderen sagde alvorligt og tog ansvar og sørgede for, at medarbejderen f.eks. fik frataget arbejdsopgaver eller kom ned i tid, blev medarbejderen sjældnere sygemeldt. Når man går til sin leder, så er det jo fordi, man ikke længere ser andre muligheder, og gør lederen ikke noget, så er sidste copingstrategi ofte en sygemelding, siger Tanja Kirkegaard. Hun pointerer, at det, når man taler om betydningen af dårlig ledelse ift. stress, kan handle om en dårlig relation mellem leder og medarbejder. Når først man er begyndt at blive stresset, har man brug for hjælp til

at gøre noget ved det. Men den hjælp undlader man at søge, hvis man har en utryg relation til sin leder. Ansvarsfordelingen i forhold til en stressramt medarbejder er der dog ingen tvivl om.

– Når der er arbejdsforhold, der presser folk ud i stress, så er det organisationen, der skal sørge for at skabe nogle acceptable forhold. Men det er individet selv, der har ansvaret for at mærke, hvad der ikke virker og derefter gøre opmærksom på det. Men her er det også vigtigt, at der er en tryg kultur på arbejdspladsen, så man tør gøre opmærksom på netop dette, siger Tanja Kirkegaard.

Fællesskab og gode kollegaer kan forebygge stress

Er man først så hårdt ramt af stress, at det er endt ud i en sygemelding, er noget af det allervigtigste som sygemeldt at acceptere situationen og det faktum, at det næsten altid tager længere tid, end man regner med at komme tilbage til sit tidligere arbejdsniveau. Det er også afgørende, at

Stress koster svimlende tal

Hvert år koster stress de danske arbejdspladser 16,4 milliarder kroner, og de tabte arbejdstider på grund af sygdommen svarer til 37.335 fuldtidsstillinger.

Det viser en undersøgelse, som forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har foretaget blandt flere end 50.000 stressramte medarbejdere i danske virksomheder.

man giver sig selv rigeligt med tid til at restituere og få hjernen og det såkaldte parasympatiske nervesystem i ro. Det er her, de reaktioner, der foregår i hvile og ro, fremmes, så blandt andet hjerteaktivitet, puls og blodtryk sænkes.

I den forbindelse ved man fra forskning, at det blandt andet er gavnligt at komme ud i naturen, meditere, opholde sig i stilhed og sysle med kreative småaktiviteter. Det er dog ikke sikkert, at man som stressramt tænker i de baner lige umiddelbart efter, man er blevet sygemeldt.

– Ofte går det ned ad bakke lige efter en sygemelding, fordi det er her, man for alvor finder ud af, hvor lidt man har mærket sig selv. Man kan få nogle depressive symptomer, uden det nødvendigvis er udtryk for en decideret depression, og man er tit meget træt. Men efter lidt tid vender det lige så stille. Når man så småt er klar til at vende tilbage til sit arbejde, er det godt at

FAKTA

Tre ud af fire danskere døjer med stress

74 procent af den danske befolkning oplever negativ stress i varierende grad.

Befolkningen i region Hovedstaden er mere ramt end i landets øvrige regioner, svarende til 81 procent. Laveste andel er i region Sjælland med 67 procent.

33 procent af danskerne har været ramt af negativ stress i en længere periode end seks måneder.

Det er primært kombinationen af arbejde og familieliv, der udløser negativ stress. Det oplever 47 procent.

De typiske følgereaktioner på negativ stress er: Dårlig søvn (68%), irritation (54%) og hukommelsestab (54%), men også koncentrationsproblemer (45%) og angst (30%) opstår hos mange. Der er relativt få (15%), der oplever smerter, som følge af negativ stress.

Negativ stress synes i højere grad at opstå blandt kvinder.

Alder ser også ud til at være afgørende for negativ stress. Negativ stress opstår i højere grad blandt personer under 45 år, især i den yngste aldersgruppe. Hele 92 pct. af de adspurgte under 30 år fortæller, at de har været udsat for negativ stress.

KILDE: BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE FORETAGET AF KANTAR/ GALLUP FOR IF FORSIKRING, 2023.

starte med mindre arbejdsopgaver. Men man skal ikke være bekymret for at gå i gang, selvom man stadig har lidt restsymptomer. En god hukommelse er f.eks. noget af det sidste, der kommer igen, efter en stresssygemelding, siger Tanja Kirkegaard. Hun slår fast, at der ikke findes en ”one size fits all”­løsning i forhold til, hvor lang en sygemelding bør være. Det afhænger blandt andet af graden af stress samt den enkelte arbejdsplads’ tilgang til stressramte medarbejdere. Ifølge Tanja Kirkegaard er noget af det mest afgørende på en arbejdsplads, der gerne vil forebygge stress, støtte fra kollegaer samt et fællesskab, man kan læne sig ind i, når man oplever at være presset. Derfor er det en ledelsesopgave at få skabt det fællesskab, så de enkelte medarbejdere ikke oplever sig som små satellitter, der opererer alene. – Den gode leder er altid opmærksom på, hvordan arbejdsbalancen ser ud i vedkommendes afdeling og taler med medarbejderne om den og justerer herefter. Men en leder ser ikke alt, så det er også vigtigt, at medarbejdere får tid og rum til at lære at være hinandens vikarierende selvbevidsthed. For noget af det, der kendetegner stress, er, at man ofte er lang tid om selv at opdage, at man er ramt. Derudover er det godt at få skabt en rutine, hvor man løbende vender tilbage til sig selv og tager det, man mærker, alvorligt. Det kræver, at man øver sig i at være i nutiden og ikke hele tiden har travlt med være i fortiden eller fremtiden og hele tiden forholder sig til ting, man har gjort eller ikke gjort og de ting, man skal huske at få gjort. Det kan være gavnligt at øve sig i bare at være til stede nu og her, siger Tanja Kirkegaard.

Sjælen med på arbejde

Pernille Steen Pedersen forsker i stress på CBS. Igennem sin forskning er hun kommet frem til en særlig form for stress, som hun kalder stress, udløst af skam. Det er stress, der opstår, når man som enkeltindivid oplever ikke at kunne leve op til forventninger på arbejdspladsen – både dem, man selv har, og dem andre har. Når man sygemeldes med skamudløst stress, er der tre typiske kendetegn: 1) Man har gennem længere tid følt, at man ikke lever op til et fagligt ideal. 2) Man har primært søgt efter årsagen til stressen i sig selv. 3) Man har sluttet, at der ikke findes en løsning på stressen.

– Når jeg bruger ordet skam, er det fordi, at skam er en social følelse, som vedrører ens plads i flokken. Man oplever, at man ikke lever op til egne eller andres forventninger, og det kan skabe en frygt for, at de andre skal finde ud af og afsløre én i at være udygtig eller begå fejl. Skammen kan gøre, at man hele tiden føler sig bedømt og overvåget. Den følelse kommer delvist indefra, men den er udløst af den her meget stærke individuelle performancekultur, vi har fået skabt, og som bliver et pres, fordi vi i dag har vores identitet og dermed også vores sjæl med på arbejde, siger hun.

Fordi den skamfremkaldte stress knytter sig så stærkt til kollektivet, hvor vi alle ubevidst er med til at skrue tempoet op, er det også i kollektivet, der skal gribes ind. Det nytter med andre ord ikke længere at sige ting som: ”Pas nu godt på dig selv” eller ”Husk nu at tage nogle pauser” til den enkelte medarbejder. For det kan den enkelte medarbejder ikke. Som individer er vi så afhængige af fællesskabet, at vi vil gøre næsten alt for ikke at ryge ud af det.

– Vi skal stoppe med at skabe strukturer, der er med til at ødelægge os, fordi vi så gerne vil præstere. Og ja, det kommer til at

Vi skal stoppe med at skabe strukturer, der er med til at ødelægge os, fordi vi så gerne vil præstere.

PERNILLE STEEN PEDERSEN, FORSKER, CBS.

koste noget på den sublime præstation, for vi kan ikke hele tiden ligge deroppe. Vi skal finde måder, vi kan se os selv i og bidrage til et arbejdsfællesskab, uden vi hele tiden performer ud fra, at alle opgaveløsninger skal løses perfekt – man kan sige, vi skal blive bedre til at løbe maraton i stedet for hele tiden at forsøge at vinde på de korte spurter. Og så skal fællesskabet i fokus frem for den enkelte, så det er team­ånden, der ses som en kompetence og ikke den enkeltes performance, siger hun.

Vi kan lære af kunstens verden

Pernille Steen Pedersen opfordrer til, at vi kigger mod nogle af de nye, yngre musikere, som er gode til at sætte ord på, hvorfor det ikke i længden er holdbart at satse på en performancekultur. Hun peger blandt andet på Katinka­band, der i sangen ”Måske” synger: ”Vi mødes på midten. Der hvor ingen slår til. Sidder fast som brikker i et spil. Jagter ideer. I krig med tanken selv. Stivner billedet af frygten for at træde forkert alligevel. Måske sku’ vi se på hinanden. Se at vi alle slår skår.”

– Jeg tror, at kunsten kan give os et sprog, som vi kan bruge til at forsøge at omkredse de følelsesmæssige tilstande og det indre kaos, som jeg har set hos mange af de stressramte, jeg har talt med. For det, jeg har set, kan ikke beskrives med et begrebsbrug med fokus på krav og ressourcer og ønsket om at opnå en balance. Den stress, jeg beskæftiger mig med, handler om, at vi er bange for ikke at gøre det godt nok i forhold til fællesskabet. Derfor skal vi ar­

bejde med fællesskabet som noget forebyggende, siger hun og fortæller om samarbejder, hun har med bl.a. Danmarks Underholdningsorkester og med Betty Nansen Teateret.

– På Betty Nansen Teatret er de kunstneriske processer gennemsyret af en tilgang, hvor hele holdet er stjernen. Traditionelt har hovedrolleindehaveren været stjernen, men ikke længere. Hvordan kan man få den logik ind på arbejdspladserne? Det tror jeg, at man skal arbejde med. Som rap­musikeren Artigeardit sagde i et interview, jeg hørte: ”Er opturen nedturen værd?” Opturen er de gode evalueringer på arbejdspladsen, som hver enkelt kæmper så hårdt for, men som koster så dyrt i den sidste ende, siger Pernille Steen Pedersen.

Hun mener, at der netop nu er momentum for at få ændret noget varigt i forhold til fremtidigt at få antallet af stresssygemeldinger bragt ned. Og politikerne skal med på vognen.

– Politikerne mærker jo selv presset. De er helt klar over, at de heller ikke altid selv kan sige fra, hvor de burde. Derfor skal de også deltage i den samfundsdebat, jeg mener, vi skal have. Men de skal deltage i to spor, for de er bundet op på, at de også skal komme med nogle konkrete lovforslag, som kan være med til at skabe rimelige vilkår og derigennem ændre på det faktum, at så mange mennesker i dag bliver syge på grund af stress, siger Pernille Steen Pedersen.

Tilfører vigtige og relevante næringsstoffer og holder dine øjne sunde

dineStyrkerøjne

Denne vilde blåbærplante producerer violette og blå bær og er hjemmehørende på den nordlige halvkugle. Den kaldes også for europæiske blåbær. Blåbærrene tørres, hvorefter de effektive næringsstoffer udvindes.

Læs mere på florasyn.dk

Synspunkt

Fra stress til nærvær

I disse tider kan vi let komme for langt væk fra os selv, fra vores indre kompas. For at bevare os fysisk, mentalt og følelsesmæssigt sunde, må vi skabe balance mellem ydre og indre opmærksomhed, samt mellem vores hoved og hjerte. Her sættes fokus på nærvær. Når vi er nærværende, er vi ikke stressede, da det ikke er muligt at fastholde de to tilstande samtidigt.

Nærvær opstår, når vi samarbejder med øjeblikket. Stress opstår, når vi modarbejder øjeblikket. Livet består af øjeblikke, hvorved den kvalitet, vi lægger i øjeblikket, er styrende for vores livskvalitet. Styrken er altid her og nu. Stress forårsages af at være ”her”, men at vi ønsker at være ”der”. Det skaber kropslige spændingstilstande i os og tager energien fra det nuværende øjeblik.

Mange af de handlinger, vi foretager os, har et mål. Når det, vi foretager os, bliver det sekundære og målet det primære, skaber vi anstrengte øjeblikke. Vi venter så på, at det vi foretager os er overstået, så vi kan komme videre til det næste. Alt, hvad vi foretager os, kan gøres med energi og nærvær, hvor vi er i takt med os selv, eller i mentalt fravær, hvor vi er i utakt. Hvis vi mentalt i vores hoveder er forud for skridtene, vi tager med vores ben, går vi med risiko for at snuble.

Vor tid er præget af megen gøren. Vi får meget mere fra hoved og hånd, når vi har væren i gøren. Når vi forlader vores væren, belaster det os, hvorimod vi beroliges, når vi har væren i vores gøren. Vi kan have tendens til at adskille nydelse og ydelse, ”yde, før vi kan nyde”. Hvorfor ikke nyde og yde samtidigt? Vi venter på pause eller frikvarter, så vi slappe af og koble fra.

Bag mange af vores gøremål kan ligge ønske om at få det overstået, for at kunne slappe af. Vi kan bevidst vælge at have glæde med i vores gøremål. Den hurtigste måde at ændre tilstand på, er at ændre åndedrættet. At ”tømme” os selv for luft, giver selvberoligelse. At trække vejret er så banalt for os, at vi oftest ikke tænker på det. Åndedrættet kan hjælpe os til at fastholde øjeblikket, da åndedrættet er den strøm, der forbinder krop og bevidsthed, hoved og hjerte. Skift i åndedrættet medfører skift i opmærksomhed. Vores åndedræt er under viljens kontrol, når vi er bevidst derom. Ved at trække vejret dybere og puste godt ud, evt. lukke øjnene et øjeblik, kan vi ændre vores tilstand fra stress til nærvær.

Nærvær er en tilstand, vi skaber ved at være opmærksom. At være opmærksom er en færdighed, der kan øves og trænes ved at lade bevidsthed/nærvær strømme ind i det, vi gør. Måske spørge os selv: Hvad er der galt med dette øjeblik? Der er som regel kun noget galt, hvis vi har vores opmærksomhed et andet sted. Livet leves bedst her og nu.

JANE BÆKGAARD

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2024. I maj er det autoriseret psykolog Jane Bækgaard.

Nærvær opstår, når vi samarbejder med øjeblikket. Stress opstår, når vi modarbejder øjeblikket.

Oplever du kløe eller smerter i ørerne?

-mod øregangsbetændelse / ”svømmerører”

• Virker kløestillende

• Virker mod bakterier og svamp

• Virker lokalt udtørrende

• Dæmper hævelse

• Virker oftest indenfor 24 timer

• Fri for antibiotika og kortison

HUSK! Tag den med på badeferien

Særligt til dig, der bruger in-ears, høreapparat eller svømmer/bader

Circius Pharma ApS | Tel: +45 39 77 50 73 | info@circiuspharma.dk | circiuspharma.dk

KOSTTILSKUD

ALTID KLAR

Mega B Stress Thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), biotin, Vitamin B6 og B12, vitamin C og magnesium bidrager til nervesystemets normale funktion. Riboflavin (B2), niacin (B3), folsyre, pantothensyre (B5), vitamin B6 og B12 samt vitamin C og magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse. Pantothensyre bidrager til en normal mental ydeevne. Rosenrod er en adaptogen urt, som beskytter kroppen under fysisk stress samt bidrager til udholdenhed ved sportspræstationer. Mental ydeevne - Rosenrod bidrager til optimal mental og kognitiv aktivitet.

Læs mere på otinova.dk

Hjemmehospitaler – et uudtømmeligt emne

AF LOTTE STIG NØRGAARD OG JANINE MARIE TRAULSEN FOTO SHUTTERSTOCK

”Et uudtømmeligt emne”. Bemærkningen kom fra Dorte Lee, leder af ”Netværk for Hospitals­behandling i eget hjem”, under et møde i februar om hjemmehospitaler. Lee har ret. Forfatterne af denne artikel har været forskningsmæssigt engageret i hjemmehospitaler i flere år, og har her kunnet konstatere, at det vælter frem med netværk, initiativer, projekter, artikler, rapporter og endda regeringsudmeldinger om emnet. ”Det trækker op til en hård kamp, nogle har sågar kaldt det en ’krig’ om fremtidens såkaldte nære sundhedsvæsen. Altså behandlingen af patienter tættere på eget hjem og længere væk fra sygehusene”, stod der nyligt at læse i en artikel i dagbladet Information. Der er mange gode grunde til al denne opmærksomhed på hjemmehospitaler. Dem vil vi beskrive i denne artikel, ligesom vi også vil nævne nogle af de udfordringer, der knytter sig hertil. Først et par definitioner – kært barn har jo som bekendt mange navne. Forskningschef og professor Thea Kølsen Fisher fra Nordsjællands Hospital, som leder et af de store hjemmehospitalsprojekter i Danmark kaldet Influenz­er, har beskrevet tre forskellige niveauer af behandling hjemme:

• Hjemmebehandling (ambulant behandling i hjemmet, har kørt i mange år i Danmark, f.eks.: IV­antibiotika)

• Hjemmemonitorering (punktvis ambulant opfølgning, ex. overvågning af KOLeller hjertepatienter)

• Hjemmeindlæggelser/hjemmehospitaler (indlæggelse med 24/7­overvågning og alarmer, f.eks. tidlig overførsel til eget hjem – hospitalet har fortsat ansvar for patienten og dennes behandling)

• Andre betegnelser for hjemmeindlæggelser er f.eks. hjemmehospitaler, udlagte patienter, hospitalsbehandling i eget hjem og afhospitalisering. I resten af artiklen vil vi beskæftige os med netop denne sidste form for behandling hjemme: hjemmeindlæggelserne.

Hvorfor hjemmehospitaler? Hjemmehospitaler har spredt sig med lynets hast både i Danmark og internationalt de seneste 5­10 år (i f.eks. USA, Australien mv). Først og fremmest har Covid­19­pandemien spillet en afgørende rolle i udbredelsen, da mange aktiviteter blev flyttet til hjemmet i de år – herunder også en del hospitalsindlæggelser. Øget tilgængelighed ift. pleje, patientens ønsker, bekvemmelighed, udnyttelse af digitale løsninger og reducerede sundhedsomkostninger er andre gode argumenter for udbredelsen. Ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed kan behandling hjemme også mindske risiko for genindlæggelser, skabe større reel lighed og potentielt afhjælpe manglen på sundhedspersonale. De to sidste grunde står dog til debat – mere herom senere.

Forsker og cheflæge ved Brigham and Women’s Hospital and Harvard Medical School, David Levine, står bag det første lodtrækningsforsøg af hospitalsbehandling i eget hjem udført i USA. Levine og kollegers undersøgelse viste mange gode grunde til at indføre hjemmehospitaler, bl.a. at der spares penge, at patienterne får færre undersøgelser, bevæger sig mere og har færre genindlæggelser.

I Danmark har Indenrigs­ og Sundhedsministeriet meldt ud, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes med mere behandling i eget hjem gennem brug af digitale tilbud til borgere med eksempelvis lungelidelser, hjertesvigt, nyresvigt, diabetes og psykisk sygdom. Regeringen meldte også ud i 2023, at den vil investere 500 mio. kr. i digitale løsninger, med det formål at forbedre bl.a. hjemmeindlæggelser. Så der er klar politisk opbakning herhjemme til at få patienter indlagt hjemme.

Igangværende hjemmehospitalsprojekter og –initiativer Der er og har været gang i en del projekter om hjemmeindlæggelser i Danmark. Center for Patientinddragelse viste på et

En hjemmeindlæggelse med mege tilhørende apparatur og krav til ekstra plads kan skabe arkitektoniske og designmæssige udfordringer.

webinar i slutningen af januar måned, at sårbare patienter så som KOL­patienter (Lungemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital) og svært psykisk syge med diabetes (Fusionsklinikken, Region Sjælland) kan have glæde af hjemmeindlæggelser. I projektet Influenz­er nævnt ovenfor, får patienten en kuffert med måleudstyr med hjem, laver målinger hjemmefra, og er i løbende videodialog med

hospitalspersonalet. Mange steder i Danmark har der længe været arbejdet med hjemme­IV­behandling. Og dette er bare nogle af de igangværende projekter og –initiativer inden for området.

Uløste udfordringer

Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen. Det er faktisk en kæmpestor strukturel ændring sådan at ”omdirigere” en stor del

af hospitalsindlæggelserne til indlæggelser hjemme. Ikke overraskende, at der opstår flere udfordringer i den forbindelse. De praktiske udfordringer først. Begge de danske elektroniske journalsystemer (Sundhedsprofilen og den elektroniske patientjournal) mangler moduler til at håndtere hjemmeindlæggelser optimalt. Opbakning fra topledelsen for personalet, der behandler patienter i hjemmet er også påkrævet. Man kan ikke bede en læge og en sygeplejerske om ”bare lige” at behandle en patient hjemme fremfor på selve hospitalet. Det kræver opsætning af passende rammer og prioriteringer, for hospitalet er jo ansvarlig for det, der sker under en hjemmeindlæggelse. Af administrative udfordringer kan nævnes vagtplanlægning, forsyning af nødvendigt apparatur i hjemmet samt specialtræning af administrative medarbejdere. Hvad angår medarbejderne vil hjemmeindlæggelser ikke alene kunne løse den massive personalemangel, vi oplever (og i stigende grad vil komme til at opleve) i det danske samfund. Selv ved hjemmeindlæggelse kræver det nemlig besøg og hjælp af sundhedsprofessionelle enten fysisk og/eller i form af videokonsultationer.

Andre udfordringer har at gøre med vores opfattelse af, hvad et hjem egentlig er og skal være, hjemmets indretning samt forskellige problematikker om ulighed.

Først lidt om hjemmet som begreb. Et hjem er meget mere og andet end ”bare” det fysiske rum, indretningen og beliggenheden. At have et hjem er en forudsætning for velfungerende individer. Hjemmet giver (oftest) stabilitet, ro og juridisk frihed fra det offentlige og samfundet. Kroppen slapper af, når den er hjemme. Denne opfattelse af hjemmet som noget roligt, stabilt, hyggeligt og trygt kan meget vel for nogle patienter blive udfordret af en hjemmeindlæggelse.

Hvad angår hjemmets indretning, kan man spørge sig selv om, hvorvidt befolkningen bare skal acceptere, at hjemmet omdannes til en hospitalsstue? En hjemmeindlæggelse med meget tilhørende apparatur og krav til ekstra plads kan skabe

Fra 2006 til 2020 har man sparet ¹/3 af alle sengepladser væk i Danmark, hvilket svarer til ca. 6.000 sengepladser

arkitektoniske og designmæssige udfordringer. Og den rigeste del af befolkningen har den fordel, at de bor – ikke overraskende – på flere kvadratmeter end den mindre velstående.

Hjemmehospitaler ser altså umiddelbart ikke ud til at bidrage til mere lighed. Den digitale kløft (ulige adgang til og brug af digital teknologi), som findes i dele af den aldrende og den ikke­dansktalende befolkning bliver ikke automatisk mindre af, at patienten indlægges hjemme. Der er risiko for belastning af pårørende, da disse vil skulle mere på banen, for slet ikke at tale om hjemmeindlagte, som slet ikke har pårørende til at bistå. Den tryghed pårørende tidligere oplevede ved, at patienten var indlagt på hospitalet plejet af hospitalspersonalet, kan blive udfordret, når patienten kommer hjem – en proble­

matik, som videomøder og alarmer i hjemmet ikke løser til fulde.

Dialog, forventningsafstemning og tværfaglighed er vejen frem Hvor vil det alt sammen ende henne? Fra 2006 til 2020 har man sparet 1/3 af alle sengepladser væk i Danmark, hvilket svarer til ca. 6.000 sengepladser, ligesom antallet af sengepladser på de nye supersygehuse bliver løbende reduceret. Ifølge James Levine vil ”… fremtidens hospitaler bestå af akutmodtagelser, operationsstuer og intensivafdelinger. Og det er det”. Det er meget vel muligt, at vi ender der. I så fald kræver det betydelige justeringer, før hjemmehospitalerne bliver en succes. Først og fremmest skal de uløste udfordringer ovenfor adresseres og løses. Dialog og forventningsafstemning mellem de

forskellige sektorer involveret i hjemmeindlæggelser er da også i flere studier beskrevet som noget meget væsentlig. Manglen på dialog og forventningsafstemning kan og vil påvirke tilliden og relationen til patient og pårørende.

Endelig er tværfaglighed og koordination vejen frem, både hvad angår den praktiske udførsel af hjemmeindlæggelser, men lige så meget, når vi taler om forskning på området. En nylig afholdt workshop under projektet STAY home behandlede netop indlæggelse i eget hjem, og her kom de deltagende sygeplejersker, farmaceuter, religionshistorikere, sociologer, antropologer, jurister og teknologiforskere godt ind under huden på udfordringerne ved hjemmeindlæggelserne – og barsler nu med en artikel om emnet.

Der er altså mange gode grunde til hjemmeindlæggelser, men også en del udfordringer. Mest af alt har der indtil videre ikke været en offentlig diskussion af, hvilke udfordringer hjemmeindlæggelser har for den enkelte patient og dennes pårørende. Lad debatten starte. Hjemmehospitaler er som sagt et uudtømmeligt emne.

Ramt af stroke?

PANDELAP [ Frontallap ]

ISSELAP [ Parietallap ] NAKKELAP [ Ocipitallap ]

TINDINGELAP [ Temporallap ]

HJERNESTAMMEN

LILLEHJERNE [ Cerebellum ]

Har du brug for hjælp til at håndtere hverdagen efter et stroke – for dig selv eller en pårørende?

Ting, du måske ikke vidste om sol

I øjeblikket er vi meget optaget af at styrketræne vores biologiske systemer, og det kunne vi lære noget af i vores forhold til solen. Hvorfor kan du læse her. Vi har også samlet viden og tips om de nyeste solcremer, der beskytter optimalt, og andet, du helt sikkert har brug for.

At sulte kan være et livsvilkår lige som man kan være uheldig at falde i iskoldt vand, og det er vigtigt, at vores krop kan tackle udfordringen. At faste og vinterbade kan ses som styrketræning af de biologiske systemer. Men man dør ikke af ikke at faste og heller ikke af ikke lejlighedsvis at dyppe sig i iskoldt vand. Sol derimod er ikke noget, man kan eller bør vælge fra, for så ender man syg og dør. Ikke desto mindre har man de senere år fokuseret næsten ensidigt på ’solens farlige stråler’ på grund af risikoen for hudkræft. Og den er der. Men bortset fra modermærkekræft, som i den grad er farlig, så er de øvrige hudkræftformer sædvanligvis noget, man muligvis erhverver gennem livet som følge af mange timers ophold udendørs. Lige som man med næsten sikkerhed erhverver sig pigmentpletter, som dog også kan skyldes andre faktorer såsom hudskade og hormoner (læs om hyperpigmentering i Helse oktober 2022). Almindelig hudkræft er sjældent dødelig, men det er vigtigt at få hudlægeøjne på og få det fjernet. Ikke mindst pladecellekræft og aktiniske keratoser (kan udvikle sig til pladecellekræft) skal man være opmærksom på. Men både modermærke­ og almindelig hudkræft

Lise Grosmann

og hyperpigmentering kan forebygges med fornuftig soladfærd, hvortil faktisk hører at være i solen.

Vi bliver syge af for lidt sol Ifølge WHO tæller for meget UVR (UV­stråling) kun for 0.1 procent af den totale globale ’Disability-Adjusted Life Years/DALY’, der på dansk omtales som ’tabte sygdomsjusterede leveår’. Modsat nævnes det, at en langt større sygdomsbyrde på 3.3 procent formentlig kan knyttes til meget lave mængder UV­stråling. Tallene fremgår af PubMed/ Environmental Health Perspective­artikel (link indsat herunder), hvor det muskuloskeletale system (muskler, sener, knogler, bindevæv og nerver) og en formentlig øget risiko for autoimmune sygdomme og livstruende kræft nævnes i forbindelse med lave mængder UV. Og den bedst kendte årsagsfaktor er mangel på D3­vitamin, som dannes i huden ved UVB­stråling. Artiklen fortæller, at mindst 1.000 forskellige gener med indflydelse på stort set alle væv i kroppen er påvirket af D­vitamin status. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2290997

Det bekræftes af artikel i Ugeskrift for Læger (link indsat herunder), hvor man nævner, at D­vitamin­mangel sættes i

Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger.

Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

forbindelse med en lang række ikkeknoglerelaterede alvorlige sygdomme specielt hos voksne. Der nævnes bl.a. flere kræftformer, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme, visse infektioner og skizofreni. Lige som man nævner, at engelsk syge/rakitis er i stigning i Danmark og også hos etnisk danske børn, hvis mødre havde lave værdier af D­vitamin. Enhver med sund hud bør

FAKTA

Gode sol-råd

Solskoldninger i barndommen øger risikoen for hud- og modermærkekræft markant. Beskyt børnene med tøj og solhat, der dækker ned i nakken. Helt små børn skal holdes væk fra direkte sol.

Smør din solcreme på ad to omgange, så du undgår helligdage og gør det 20 minutter, før du går i solen, så filtrene har fordelt sig optimalt på huden.

Bliv væk fra direkte sol i timerne mellem kl. 11 og 15.

Der er en 20 procent øget risiko for at få modermærkekræft senere i livet, hvis du bruger solarium. Og den stiger til 60 procent øget risiko, hvis du går i solarium, inden du fylder 35 år.

KILDE: KRÆFTENS BEKÆMPELSE

overveje daglig eller flere gange ugentlig D­dosis på arme og ben i omkring 15 minutter alt efter solhudtype. Er det ikke muligt eller ønsket, så bør man overveje tilskud. Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder i dag på 10 mikrogram også til børn og 20 mikrogram til voksne over 70 år, som kun syntetiserer 25 procent af mængden hos 20­årige.

https://ugeskriftet.dk/nyhed/engelsk-syge-en-sygdom-der-burde-hore-fortiden-til

Hvis sol er sundt, kan man så spare solcremen?

Det korte svar er et stort nej. I hvert fald ikke, hvis man har i sinde at opholde sig i solen med blottet hud ud over kort tid. Med den livsstil, der er fremherskende i dag, hvor hovedparten af os opholder os det meste af dagen indendøre bortset fra weekends og ferier, vil især den UV­uvante hud på kroppen være udsat. Ikke bare for solskoldning men også den farlige modermækekræft. En kræfttype, der modsat almindelig hudkræft, som viser sig hyppigst i ansigtet, kommer på kropshuden, der ikke har opbygget naturligt forsvar, fordi den er tildækket det meste af tiden. Unge danske kvinder topper listen over modermærkekræft.

SPF er SPF, men...

SPF­tallet på et produkt fortæller om, hvor meget UVB­stråling, der filtreres uanset om SPF står på en solcreme, dagcreme eller et makeupprodukt. Hvis man bruger korrekt mængde svarende til en teskefuld til ansigtet og en håndfuld til kroppen. Det gør det store flertal ikke. Hertil kommer, at man lever under falsk tryghed, hvis ikke produktet ud over UVB­beskyttelse som minimum indeholder UVAbeskyttelse svarende til mindst en

tredjedel af SPF. Ofte angivet ved UVA­cirkel. Det kan godt være, at enkelte dagcremer lever op til det men næppe en foundation eller ’solpudder’, som man nok heller ikke bruger en teskefuld af i ansigtet. Et godt råd: Brug et serum med fugt og ekstra fokus på antioxidanter under en solcreme, der filtrerer mest mulig stråling. Vi viser nogle af de nyeste og mest effektive her.

Husker du solcremen her?

Når jeg ser mig selv i spejlet, så er der især to steder, jeg har mange pigmentpletter, og det er øverst på panden og i tindingerne. Og det har ifølge speciallæge i dermatologi Christina Skovbølling Haak, den naturlige forklaring, at alt, der vender opad på os, får mere sol. Det gælder således også næsen og for alle, der ikke har beskyttende lokker, også kanten af ørerne, hvor man ofte ser aktiniske keratoser. Studier på Bispebjerg Hospital viser, at vi er rigtig dårlige til at smøre tilstrækkelig solcreme på lige nøjagtig langs hårgrænsen og ligeledes øjenområdet. Og på kroppen var testpersonens ryg stort set uden solcreme, fordi ryggen er svær at smøre uden hjælp. Mange glemmer også at smøre fødderne. Ligesom især mænd, der er skaldede eller barberer håret bør bruge solbeskyttelse på knolden. Et gæt herfra er, at fremtiden risikerer at vise eksempler på hudkræft i nakken, fordi så mange går med hovedet bøjet over mobiltelefonen. Så husk at smøre.

Den bedste solcreme er den, du bruger

Så vælg den, der passer til din hudtype og behov. Solcremer fås til den fedtede hud og huden med tendens til akne, den tørre hud, ældre hud, særligt beskyttende ved hyperpigmentering, ekstra vand­ og svedresi­

stent og med farveoptoning, så den har lidt makeupeffekt. Kig efter solcremer med filtre, der beskytter ’bredspektret’, hvilket vil sige, at de filtrerer både UVB og korte­ og lange UVA­stråler samt ofte HEV/ højenergi synligt lys. Tjek eventuelt produkter og/eller ingredienser på INCIdecoder

Sol og tatoveringer, giver det hudkræft?

Det spurgte jeg en ekspert om. For det er Kasper Alsing, PhD­studerende i tatoveringer og dermatologi. Og vi taler ikke en niche­interesse, for i vores del af verden er tatovering nærmest mainstream trend. Det er estimeret, at omkring hundrede millioner europæere har en eller flere tatoveringer. Og i USA er antallet fordoblet fra 16 procent i 2003 til 40 procent i 2022, fortalte Kasper Alsing. Og nej, det er ikke længere kun mænd, der lader sig permanent bemale. I Danmark er det hyppigere, at kvinder er tatoverede end mænd, og de udgør tilsammen en tredjedel af os. Men heldigvis er der altså hudlæger og forskere, der arbejder på i bogstaveligste forstand at afdække, hvad der sker i og med huden, når tatoveringsblæk, der hyppigt indeholder metaller og pigmenter i mikro­ og nanostørrelse, deponeres permanent i vores læderhud. I nogle tilfælde kan tatoveringer udløse komplikationer, som hyppigt kommer med nogen forsinkelse efter tatoveringen er påført. I forhold til UV­stråling, som mit spørgsmål gik på, fortalte Kasper Alsing, at det er noget, som er undersøgt, men at det er svær forskning, for man er henvist til musestudier, da det ville være etisk svært at designe en eksperimentel model, hvor tatoverede mennesker udsættes for store mængder

UV. Han nævnte studier, udført på Bispebjerg Hospital i København, som overraskende tydede på en beskyttende effekt af sort pigment overfor UV­stråling i forhold til hudcancer. Der er altså ikke umiddelbart videnskabeligt belæg for mere hudkræft i tatoveringer. Dog har man set tilfælde af udvikling af hudkræft i kanten af sort tatovering. Farvede pigmenter er en helt anden type, og det ved man ikke meget om endnu.

Et af de studier, som Kasper Alsing nævnte, er det såkaldte ’Beach Study’ ved Katrina Hutton Carlsen*, læge og PhD fra Bispebjerg Hospital, som viste, at hver femte dansker oplever solgener i deres tatoveringer. Generne viser sig som hævelse, kløe, smerte og rødme og ses især i forbindelse med sort og rød tatovering. Og hyppigst i rød tatovering ser man allergiudvikling. Man kan ikke ved lappetest finde den allergifremkaldende ingrediens, for det er ikke blækket i sig selv som skaber allergi men en senreaktion efter interaktion med vævsproteiner i lighed med den, man ser ved bjørneklo.

På mit spørgsmål om behov for solcreme, sagde Kasper Alsing, at man skal vælge høj SPF. Og man skal bestemt undgå tatovering i modermærker, da det vil påvirke kontrol for modermærkekræft og give for sen diagnose med potentielt fatale følger. Og så nævnte han afslutningsvis, at man ikke ved, hvilken betydning den reducering af pigment ved fotonedbrydning, man ser, har for hudens miljø og sundhed.

* Der ligger en række studier her, der omhandler tatoveringer herunder fjernelse med laser https:// www.researchgate.net/profile/Katrina-Carlsen

ET AF DE STÆRKESTE

UV-FILTRE MED SÆRLIG BESKYTTELSE

Avène SunsiMed KA SPF 50+ indeholder det patenterede solfilterkompleks TriAsorB™, som er udviklet af Pierre ­Fabre, det medicinske firma, der står bag Avène. Det er blandt de nyeste og optimalt beskyttende filtre på markedet. Det er i deres traditionelle solprodukter og ligeledes i de nye SunsiMed, som er i kategori ’medicinsk udstyr’. SunsiMD. Den er udviklet i samarbejde med en international ekspert i hudkræft, professor Giovanni Pellacani MD, PhD, med beskyttelse mod udvikling af aktiniske keratoser, der kan udvikle sig til pladecellekræft. Foruden KA SPF 50+ fås også SunsiMed Pigment SPF 50+, der forebygger hyperpigmentering. Begge produkter er vandfaste og uden parfume.

Eau Thermale Avène SunsiMed KA SPF 50+, 235,50 kr. for 80 ml på apoteker, webapoteker og udvalgte Matas-butikker samt matas.dk

DET PERFEKTE MATCH SAMMEN ELLER HVER FOR SIG

Alle de lag, det klistrer! Har mange sikkert tænkt, når solsæsonen er over os og man gerne vil have både goderne fra sit serum og creme og så også skal bruge solcreme. Rudolph Care har lyttet og har her i foråret lanceret et Sun Face Serum SPF 30. Med Aloe vera bladekstrakt øverst og dermed en effektiv beskytter mod forbrænding samt al den gode fugt, huden mister i sol og varme plus niacinamid, en af de vigtigste ingredienser i forhold til at styrke huden i solen. Desuden har de lanceret

Sun Face Oil SPF 25, en barrierestyrkende let absorberet olie med algeekstrak, havtornolie og stabilt C-vitamin, som er antioxidant, kollagenbygger og beskytter mod hyperpigmentering. Begge har UVA-cirkel og er Svanemærke-certificerede. Det er oplagt at bruge dem sammen – olie over serum for optimal pleje og beskyttelse.

Rudolph Care Sun Face Serum SPF 30, 425 kr. For 30 ml, Sun Face Oil SPF 25, 465 kr. for 50 ml i Magasin, Matas og flere andre steder plus rudolphcare.com

SKØNHEDSEKSPERTEN

ANBEFALET AF HUDLÆGER

La Roche-Posay er det mest hudlæge-anbefalede mærke i verden, og de står bag to af de mest innovative og mest bredspektrede UV-filtre. Dels Netlock Technology™, hvor ­filtre og produktets oliefase er fastholdt i mikrodråber i et netværk i formlen. Det betyder dels, at produkterne er ekstra vand- og svedresistente men også, at de ikke løber og dermed kan give svie i øjnene. Senest har de udviklet UV-filteret UVMUNE 400, som dækker optimalt mod UVB samt korte, lange og ekstra lange UVA-stråler. Begge filtre er også i deres nye solprodukter til børn, Anthelios DermoPediatrics med SPF 50+. Produkterne er lette i konsistensen og nemme at fordele uden at gøre huden hvid, lige som de er meget vandresistente men uden parfume.

La Roche-Posay Anthelios UVMUNE400 Dermo-Pediatrics Hydrating Lotion SPF 50+, 249,50 kr. for 250 ml på apoteker, web-apoteker, Matas og matas.dk

KALD DET BARE ANTI-AGEING

Sol ælder hud, når vi får mere end godt er. Det er en uafviselig kendsgerning. Og ældningen indebærer, at huden bliver grov og får dybe rynker, at dens ­elastiske fibre stivner, og at man tering. Plus, at der selvfølgelig er risiko for hudkræft.

Vichy Capital Soleil UV-Age er reformuleret med ­samme Netlock-filter, som er i La dermed bredspektret beskyttelse, der rækker til de lange UVA-stråler. Desuden er der peptider, niacina mid, E-vitamin og mikrobiom-beskyttende ingredien ser. Frie radikaler afmonteres, sundt cellearbejde styrkes, og overproduktion af pigment kontrolleres. UV-Age er let i konsistensen og fås nu også med farve, der toner ind med al hud.

DET PERFEKTE UNDERLAG FOR SOLCREME

Noget af det, der sker, når huden skal tackle UV-stråling er udvikling af frie radikaler. Derfor er det en rigtig god idé at optimere hudens evne til at beskytte cellerne med et serum, der både tilfører fugt og antioxidanter. En af de stærkeste i den familie er C-vitamin, som også forebygger hyperpigmentering og er kollagenstyrker. Biology Energy C indeholder, hvad der svarer til hele 20 procent rent C-vitamin. Desuden er der ud over fugt også A-Derma’s havreekstrakt, der styrker hudens mikroflora, der igen styrker hudens immunforsvar.

A-Derma Biology Energy C Radiance Boost Serum, 290 kr. for 30 ml på apoteker og web-apoteker, i Matas og matas.dk

Vichy Capital Soleil UV-Age Daily Tinted SPF 50+/UVA 20, 205 kr. for 40 ml på apoteker og web-apoteker

HUSK DET HER!

Lige så vigtigt som at bruge solcremen er det, at få den af om aftenen. Det er denne milde rensegel fra Dermalogica et godt bud på. Den er sæbefri men skummende, bruges let med vand og fjerner snavs, fedtstof og andet, der ikke skal sidde på huden.

Dermalogica Special Cleansing Gel, 360 kr. for 250 ml i Matas, Magasin, på klinikker, dermalogica.dk og andre webshops

NU ER DEN HER ENDELIG

A-vitamin styrker huden. Så langt er de flerste enige. Men når det kommer til A-vitamin om dagen i sol, så popper misinformationen op. Fakta er, at UV nedbryder hudens naturlige indhold af A-vitamin og svækker dens modstandskraft og egenevne til genopbygning. Derfor er en strategi, der som et hudens kostilskud bygger beholdningen op, når den er allermest udsat, et ønskescenarie. Og nu er den her UV-beskyttelsen med A-vitamin til dagtimerne. Og kvinden bag denne længe ventede ­kombination ved mere end de fleste om seriøst bedre hud. Anette Kristine Poulsen er en markant stemme inden for viden hudpleje på beautyspace.dk samt i fire bøger og på TV2 Go’Morgen. Ansigtsbeskyttelsen indeholder retinyl palmitat, en veltolereret form af A-vitamin, og den beskytter bredspektret med SPF 25 samt super-antioxidanten E-vitamin og har hudens egen pH-værdi 5.5. Filtrene er mineralske og cremen er let tonet men kan bruges på tværs af hudtone uden at være makeup’et – og dermed også af mænd og teenagere.

Seriøst bedre hud Ansigtsbeskyttelsen, 350 kr. for 65 ml på beautyspace.dk samt hos flere hudlæger.

GLEMMER DU DEM?

Det er egentlig utroligt, at de holder til det. Vores negle. For har fingrene i. Og nu også i sol. Selve neglen er lavet af samme materiale som de øverste lag af huden i en hårdere udgave. Men her hører ligheden op. For de har ikke fugt-og fedtforsyning, og de danner ikke pigment, som kan beskytte neglelejet, altså huden under neglen. Så smør dem med solcreme eller neglelak, som også vil UV-beskytte. Og så und dem og dig selv at nyde at massere negle og neglebånd. Du undgår spaltede og knækkede negle og kan nyde et altid smukt ’visitkort’. Hêrome-olien har fuldt fortjent opnået kultstatus.

Hêrome Nourishing Nail Oil, 85 kr. for 10 ml hos Matas, Magasin og flere webshops

VI LØBER TØR FOR RENT DRIKKEVAND, HVIS

VI IKKE ÆNDRER KURS

Forureningen af det danske drikkevand har nået et kritisk punkt. Hvis der også skal være rent drikkevand til vores børn, skal der gøres noget nu, advarer Danske Regioner.

I Danmark har vi i mange år nydt godt af rigeligt med rent grundvand, vi blot kunne pumpe op og drikke. Men nu er vores rene drikkevand under massivt pres. Mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark er i dag forurenet med pesticider og rester fra andre giftstoffer. Forureningen er nu så omfattende, at flere og flere vandværker må bruge mange ressourcer på at rense vandet for giftstofferne. Nogle steder er vandet så forurenet, at vandboringerne må lukke.

Ifølge Danske Regioner mangler der et samlet overblik over Danmarks grundvand. Man skal undersøge, hvor meget rent vand, vi har, samt hvor stort behovet for vand er i forskellige områder. Når man har et godt overblik, har man bedre forudsætninger for at skabe en plan for, hvordan vi passer bedst på vores grundvand.

I dag er ansvaret for grundvandet delt mellem staten, regionerne og kommunerne. Derfor har ingen ansvaret for at skabe overblik.

Danske Regioner anbefaler derfor, at man som første skridt mod at redde det danske drikkevand, giver regionerne ansvaret og opgaven med at udarbejde en samlet kortlægning af alle trusler mod grundvandet.

STØRRE CHANCE FOR AT BLIVE GRAVID I FERTILITETSBEHANDLING

Danskernes frugtbarhed er nedsat, og flere og flere har svært ved at få børn. Op til en fjerdedel af dem, som ønsker at blive forældre, har svært ved at blive gravide. Mange søger derfor hjælp på fertilitetsklinikker for at få børn.

I dag er reglerne sådan, at enlige og par tilbydes op til tre forsøg med reagensglasbehandling på offentlige fertilitetsklinikker. Det er dog i mange tilfælde ikke nok.

Derfor har regeringen med finansloven for 2024 valgt at styrke fertilitetsbehandlingen med 45 millioner kr. og indgået en ny aftale med Danske Regioner.

Aftalen skal give enlige og par i fertilitetsbehandling større chance for at blive forældre ved at tilbyde dem op til tre ekstra forsøg med reagensglasbehandling, så man har seks graviditetsforsøg frem for de nuværende tre.

Regionerne er i gang med at føre det nye tilbud ud i livet og vil senest den 1. oktober 2024 kunne tilbyde op til seks forsøg med reagensglasbehandling.

DANSKERNES HELBRED HALTER

Danskernes sundhed er mod forventning ikke blevet bedre efter genåbningen af samfundet efter corona-tiden. For eksempel er der flere, der mistrives mentalt - især unge kvinder. Over halvdelen af os danskere er overvægtige, og vi har tilsyneladende ikke smidt de ekstra kilo, som mange tog på under corona-pandemien.

De ærgerlige fakta er resultatet af undersøgelsen ”Danskernes sundhed 2023”.

Man kunne håbe, at danskerne havde vurderet deres helbred som bedre sidste år - efter genåbningen af samfundet og ophævelsen af

restriktionerne som følge af corona. Men trods muligheden for igen at dyrke holdidræt, bruge kulturtilbud og mødes i større forsamlinger, så viser undersøgelsesresultatet, at det stadig står sløjt til med vores generelle sundhedstilstand. – Vi havde håbet på et bedre resultat, men den nye undersøgelse af, hvordan danskerne opfatter deres sundhedstilstand, er nedslående. Den viser, at vi må intensivere forebyggelse af sygdom og mental mistrivsel, siger sundhedsudvalgsformand Karin Friis Bach fra Danske Regioner.

DEN LÆKRE SNACK TIL VÆGTTAB

Proteinbaren fra Better er et godkendt vægttabsprodukt med få kalorier og et højt indhold af proteiner. Uden tilsat sukker og lavt på kulhydrater. Indtages med vand for optimal effekt.

Levnedsmiddelstyrelsen og den europæiske fødevare-sikkerhedsautoritet (EFSA) har godkendt Betterbars som vægttabsprodukt.

LOW CARB HIGH PROTEIN DIÆT

3 PER DAY = WEIGHT LOSS

Ønsker du at smide nogle kilo, kan en kost rig på protein og med lavt indhold af kulhydrater være nøglen. Protein er et kraftcenter, når det kommer til at dæmpe sult og reducere det samlede fødeindtag.

KROPSKOMPOSITION

Diæter med højt proteinindhold er med til at bevare muskelmassen under vægttab, hvilket sikrer, at du forbrænder flere kalorier selv i hvile.

BetterLives ApS lrs@betterlives.com betterlives.com

BLODSUKKERREGULERING

Diæter med højt proteinindhold og lavt kulhydratindhold bidrager til bedre kontrol med kortog langsigtede blodsukkerniveauer. Dette er især gavnligt for dem med type 2-diabetes.

Kosttilskud til dig, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten

OmniSelect® Multi: 20 forskellige essentielle vitaminer, mineraler og antioxidanter med fokus på kvalitet og optagelighed i én synkevenlig tablet.

OmniSelect® Fiskeolie: 500 mg omega-3 fiskeolie fra bæredygtigt fiskeri i én lille blød og synkevenlig kapsel.

Scan QR-koden eller klik ind på:

Helsegrossisten.dk Betterlives.com

Udvalgte helsekostbutikker

OmniSelect® Magnesium: 200 mg magnesium pr. tablet fra to kvalitetskilder; magnesiumcitrat og -oxid. Kombinationen heraf gavner optageligheden.

Kryds’en

Den svære

Vind

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om ELEMIS Pro-Collagen Glow Boost Exfoliator til en værdi af kr. 629,En glødforbedrende ansigts scrub der består af den samme blanding af olier, voks og duft som den bedst sælgende Pro-Collagen Cleansing Balm. Med sfæriske eksfolierende celluloseperler, udvundet fra grantræer, der er et plastfrit alternativ til mikroperler, og en blødgørende trio af stjerneblomst-, hyldebær- og Optimega™-olier fjernes den døde hud for et dybt rensende boost. Huden efterlades renere, friskere, mindre tilstoppet og glattere. Perfekt til at forberede og nære huden med de næste ansigtsprodukter og makeup.

Sudoku

Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 04 2024”

Deltag senest: 01. juli 2024

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, sende nyhedsbrev fra Helse, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

Sponsoreret tillæg i Helse nr. 4/24

Anne fik helvedesild:

Jeg kunne ikke kontrollere smerten

Da Anne blev ramt af helvedesild fik det hende til at mindes en gang, hvor hun havde været involveret i en trafikulykke og måtte lære at håndtere alvorlige smerter. Men hun kunne ikke bruge sine erfaringer i den nye situation. “Her røg jeg ud over en grænse, hvor jeg ikke kunne styre det. Jeg sad bare og jamrede,” fortæller hun.

DER LØD ET SMÆLD: Birgitte flyttede et bord og brækkede ryggen som 56-årig

OPKALDET KOM OM NATTEN: Sygdommen HCM truede Daniels liv. Fik nyt hjerte som 24-årig

Artikeltillæg ved Medicinske Tidsskrifter og SundhedsTV. Sponsoreret af GSK Pharma, Amgen og Bristol Myers Squibb.

Det var et helvede at være i

Anne var igennem et smertefuldt forløb med helvedesild, hvor hun ikke kunne kontrollere sine smerter, selvom hun har arbejdet mange år som smertecoach og også har været vant til at have stærke smerter selv.

Det startede for et par år siden med små blærer på huden omkring næsefløjen. Anne, der nu er 60 år, tænkte, at det måske var bihulebetændelse og gik til lægen. Det viste sig at være helvedesild, som giver udslæt og kan vise sig som smerter i nervebanerne. Hun fik at vide, at sygdommen skulle have lov at rase ud. Typisk i to til tre uger. Hendes mand havde tidligere haft et mildt forløb med helvedesild, som havde vist sig som et svagt kløende udslæt på ryggen, der hurtigt gik væk igen. Så Anne var ikke bekymret. Hun fik nogle piller for at forhindre sygdommen i at udvikle sig og tænkte, at det ville være hurtigt overstået.

Som en nål ind i hjernen

Men så begyndte det at gøre ondt. Rigtigt ondt. Udslættet bredte sig og blev større, det begyndte at væske, få skorper på

og blev også gult. Men det værste var de smerter, der fulgte med: “Smerterne var fuldstændigt ubærlige. De kom som jagende og stikkende smerter ude i tindingen. Som om der stod en med en stor nål og prikkede mig ind i hjernen. Stort set hele tiden.”

Det blev ved, og Anne blev både desperat og bange. De stikkende smerter varede næsten 14 dage, hvor hun ikke følte, at hun kunne være nogle steder. Hun sov kun mellem to til fire timer hver nat. Og hun følte, at hun havde svært ved at opføre sig ordentligt over for andre.

Håndtering af smerter

Mens hun var i stærke smerter på grund af helvedesild, tænkte hun tilbage på dengang, hun som 37-årig var involveret i

en trafikulykke, hvor hun kom alvorligt til skade med ryggen. Ulykken førte til et liv med kroniske smerter, som hun lærte at leve med efter et kursus i smertehåndtering. Faktisk hjalp de teknikker, hun lærte, hende så meget, at hun efterfølgende blev instruktør på kurset. Hun kunne håndtere de kroniske smerter ved at sætte billeder på dem: “Jeg brugte meget visualisering, hvor jeg fik sat billede og ord på smerterne. Af en eller anden årsag var min smerte et havblåt sværd. Det hjalp med at gøre smerten mindre betydende i min verden.”

Men hun kunne ikke bruge det, hun havde lært, til at håndtere smerter, når det kom til helvedesilden: “Her røg jeg ud over en grænse, hvor jeg ikke kunne styre det. Jeg kunne ikke kontrollere smerten. Så jeg sad bare og jamrede, hver gang de der jag kom.”

Hendes mand var endda nødt til at tage fri fra arbejde nogle af de dage, hvor det var allerværst, og han ikke turde at gå fra

hende. Han forsøgte at navigere mellem at være der for hende og give hende plads. Han var ikke vant til, at hun ikke kunne styre smerterne, og han følte sig til tider magtesløs.

Kløe og kolde nervebaner

Anne blev efter nogle uger smertedækket med noget stærk medicin. Hun ville ønske, at hun havde fået den hjælp meget før: “Jeg havde været så bange for, at det aldrig ville stoppe igen. Så det var som at få livet tilbage.” Selvom de forfærdelige smerter nu var væk, oplevede Anne i den kommende tid en kraftig kløe og en mærkelig følelse af iskoldt vandfald, der løb ned over kinderne i de områder, helvedesilden havde siddet.

I dag har Anne næsten ingen mén fra sine uger i helvede. Dog mærker hun af og til en svag kløe, men det generer hende ikke. Hun er bare taknemmelig for, at hun er på den anden side af det.

Hvad er helvedesild?

Helvedesild er et udslæt i huden, der kan brænde og stikke og af og til være meget smertefuldt. Udslættet varer typisk to til tre uger.

Hos 10-20% bliver smerterne ved, efter at udslættet er væk.

Helvedesild skyldes en reaktivering af det virus, der giver skoldkopper, og kan ramme alle, der tidligere har haft skoldkopper

Helvedesild kan smitte. Men dem, der bliver smittet, får skoldkopper og ikke helvedesild.

Hvem får helvedesild?

Helvedesild rammer 10 til 20 procent af befolkningen. Risikoen for at få helvedesild stiger med alderen.

Mennesker med nedsat immunforsvar har større risiko for at få helvedesild. Det gælder blandt blandt andet ved sygdomme som kræft, diabetes og KOL, eller hvis man får behandling med medicin, der svækker immunforsvaret.

Helvedesild er ikke en livstruende sygdom. Smerterne kan dog være så intense for ældre og svækkede personer, at en indlæggelse kan blive nødvendig.

Hvordan behandles helvedesild?

Helvedesild behandles med medicin, der direkte angriber vira. Behandlingen skal startes så tidligt som muligt, helst inden for 72 timer. Herudover er det for nogle nødvendigt med smertestillende medicin.

Man kan forebygge helvedesild ved at lade sig vaccinere. Information om vaccination kan fås hos egen læge, på apoteket og i vaccinationsklinikker.

Podcast: Ramt af livet

Du kan også høre Anne fortælle hele sin historie i podcastserien Ramt af livet, som kan findes på sundhedstv.dk og der, hvor du ellers lytter til podcasts.

Podcasten om helvedesild er produceret af SundhedsTV, sponsoreret af GSK og udgivet i samarbejde med Magasinet Helse.

Osteoporose:

Jeg var i chok over, at jeg havde osteoporose

Birgitte opdagede, at hun havde osteoporose, da hun ville flytte et skrivebord derhjemme – og brækkede ryggen. Men hun skulle selv insistere på at få scannet knoglerne efter bruddet. Som 56-årig fik hun at vide, at hendes knogler var så skrøbelige, at hun kunne brække ryggen igen ved at nyse kraftigt. I dag er hun i behandling og kan igen leve, som hun vil.

Landet var lukket på grund af Corona, men genbrugspladserne var lige åbnet igen. Så 56-årige Birgitte havde besluttet sig for at rydde op i sit hjem. Sammen med en anden tog hun fat i et skrivebord, løftede i den ene ende, og så lød der et smæld. Hun blev sendt i gulvet af en overvældende smerte og måtte ringe efter en ambulance.

Brækket ryghvirvel

På hospitalet insisterede de på, at hun skulle op at stå, så de kunne få et godt røntgenbillede: “Det skændtes vi ret højlydt om, for jeg skulle bare ikke op at stå. Jeg havde så vanvittige smerter.” De kunne

ikke tro, at der var tale om et brud, da Birgitte jo bare havde løftet et skrivebord. Men til sidst accepterede de, at Birgitte blev røntgenfotograferet, mens hun lå ned.

Røntgenbilledet viste, at Birgitte havde brækket en af de midterste ryghvirvler, og hun skulle nu ligge helt stille i flere dage, indtil det blev klart, om bruddet var stabilt. Derpå fulgte tre måneder med korset, mens bruddet fik lov at hele. Da de tre måneder var gået, og Birgitte var til en afsluttende samtale, fik hun at vide, at alt nu var ok. Der var ingen grund til at være ekstra forsigtig, og hun skulle bare give den gas med genoptræning.

Insisterede på en scanning

Hverken Birgitte eller lægerne mistænkte, at osteoporose stod bag bruddet: “Jeg tænkte, at jeg måtte have vredet mig, drejet mig, eller på en eller anden måde løftet forkert.” Men tanken om, at det kunne være osteoporose, lå alligevel i baghovedet hos Birgitte. Derfor insisterede hun selv på at blive scannet for osteoporose. Først seks måneder efter bruddet fik hun tid til scanning. Den viste, at hun havde osteoporose og var i meget høj risiko for at få flere brud. Hun fik at vide, at hendes knogler var så skrøbelige, at hun maksimalt måtte løfte 4 kg og kunne risikere at brække ryggen igen bare ved at nyse kraftigt.

Det var en voldsom besked at få: “Jeg rejser meget med mit arbejde og tænkte på, om jeg overhovedet ville kunne beholde det. Ville jeg nogensinde kunne sætte mig op på en cykel igen? Jeg var i chok.”

Nyt blik på sig selv

Hvordan behandles osteoporose?

Osteoporose (knogleskørhed) skyldes, at mængden og styrken af vævet i knoglerne er nedsat.

Fra 30 til 40-årsalderen taber man cirka en procent af knoglevævet årligt, hvilket er delvist arveligt betinget. Kvinder mister mere knoglevæv med alderen end mænd i takt med, at det kvindelige kønshormon – østrogen – forsvinder med alderen.

Sygdommen rammer hyppigst ældre kvinder, og cirka halvdelen af alle kvinder over 80 år er ramt af osteoporose. Men allerede i 50-års alderen rammes op til 33 procent af kvinderne og op til 16 procent af mændene. Andelen af mænd, der får osteoporose, er stigende.

Hos nogle patienter skyldes osteoporose en underliggende sygdom. For eksempel mave-tarm-sygdomme, bindevævssygdomme eller sygdomme med hormonforstyrrelser. Også forskellig slags medicin –for eksempel binyrebarkhormon – kan føre til osteoporose.

Hun skulle lære at se på sig selv med nye øjne men også lære at se på osteoporose med nye øjne. Før hun selv blev ramt af sygdommen, forbandt hun den mest med meget gamle mennesker. Hun havde aldrig forestillet sig, at man kunne blive ramt i så svær grad som bare 56årig. “Det var svært at erkende, at jeg skulle passe på mig selv og acceptere den store sårbarhed, jeg pludselig havde.”

Fordi hendes knogler var så dårlige, kom hun i en behandling, der hjalp med at genopbygge knoglerne. Det perspektiv hjalp. I takt med at behandlingen begyndte at virke, kunne hun genoptage de aktiviteter, hun plejede at bruge sin tid på.

I dag har Birgitte en fuldstændig almindelig hverdag. Hun kan passe sit arbejde og gøre, hvad hun vil sammen med sine venner. Og så har hun fået et barnebarn, som nu vejer omkring 10 kg: “Når jeg passer mit barnebarn, skal jeg kunne løfte hende, og det kan jeg godt. Jeg kan de ting, som virkelig betyder noget for mig og lader mig faktisk ikke begrænse af noget længere.”

Fald på sort is Birgitte er også begyndt at cykle igen. Det var vildt første gang, hun igen kørte gen-

Hvordan diagnosticeres osteoporose?

Alle, der får brud på en knogle ved en mindre belastning, bør få undersøgt, om årsagen er osteoporose. Diagnosen stilles ved hjælp af røntgenundersøgelser og knoglescanning.

Man kan selv gøre meget for at styrke sine knogler, for eksempel: være fysisk aktiv og dyrke regelmæssig motion, især med vægtbærende øvelser

indtage kalk og vitamin D

undgå rygning og begrænse indtaget af alkohol

nem den københavnske morgentrafik med sin diagnose i baghovedet. Og en vinterdag gik det faktisk galt. Hun cyklede over noget sort is, og cyklen forsvandt under hende. Birgitte kurede hen ad asfalten. “Jeg lå og tænkte: Okay, hvad har jeg så brækket nu. Og så begyndte jeg at tjekke efter. Jeg kunne vinke med fingrene, bevæge tæerne. Og så fandt jeg ud af, at der ikke var sket noget.” Det var en kæmpe sejr at kunne falde på cykel og kun føle sig en anelse forslået.

Birgitte har dog foræret sine ski væk og er blevet bedre til at bede om hjælp. Og selv om hun stadig cykler, passer hun på, når det er glat: “Jeg tænker mig om, passer på og synes ikke at tanken om osteoporose fylder særlig meget i min hverdag.”

Hvordan behandles osteoporose?

De fleste patienter behandles hos deres praktiserende læge. Behandlingen kan bestå af:

knoglestyrkende kosttilskud – som calcium og D-vitamin

medicin der hæmmer knoglenedbrydningen

medicin der øger dannelsen af nyt knoglevæv

Podcast: Ramt af livet

Du kan også høre Birgitte fortælle hele sin historie i podcastserien Ramt af livet, som kan findes på sundhedstv.dk og der, hvor du ellers lytter til podcasts.

Her kan du også finde endnu en podcast om osteoporose.

Podcasten om osteoporose er produceret af SundhedsTV, sponsoreret af Amgen og udgivet i samarbejde med Magasinet Helse.

Hvis jeg ikke fik et nyt hjerte, ville jeg dø

24-årige Daniel stod på venteliste til et nyt hjerte i ni måneder, før han for et år siden blev ringet op midt om natten med besked om, at et nyt hjerte ventede på ham. I årene forinden havde han mærket, hvordan hans hjertesygdom, HCM, langsomt havde svækket ham. Men først da han en dag faldt sammen på arbejdet, stod det klart, at hans gamle hjerte ikke kunne mere.

Daniel har siden barndommen vidst, at han levede med hjertesygdommen HCM, der giver fortykket hjerte. Dengang mærkede han ikke meget til sygdommen. Han kunne spille fodbold og leve sit liv, og udenpå var der ikke noget galt. Inde i kroppen begyndte hjertemuskulaturen dog at blive tykkere, og i 8. klasse fik han indopereret en ICD, en hjertestarter. Det påvirkede ikke Daniel: “Jeg var meget aktiv og spillede fodbold to gange om ugen og kampe i weekenden. Selvom jeg fik en ICD, kunne jeg ikke mærke forskel. Jeg følte mig ikke syg. Det kom først senere.”

Åndenød og udmattelse

Da Daniel blev 18 år, blev det langsomt sværere at følge med de andre på fodboldbanen. Han fik svært ved at trække vejret, når han spiste, og blev mere og mere forpustet, når han skulle gå op ad trappen til anden sal. En dag gik det helt galt på arbejdet. Daniel var svimmel, det flimrede for øjnene, og kroppen rystede. Han troede, at det måske var stress og ringede til sin egen læge for at bestille en tid. I stedet blev han hentet af en ambulance, da lægesekretæren kunne se, at der var en historik med hjertet. På hospitalet viste det sig, at Daniels hjerte var vokset markant, og at en hjertetransplantation var eneste udvej.

Ventetid

På en måde kom beskeden som en lettelse: “Jeg var selvfølgelig nervøs, men havde også så mange trælse symptomer i min hverdag. Hvis jeg kunne få det bedre fysisk, ville jeg også føle, at jeg kunne være noget i hverdagen igen. Jeg var jo så træt hver dag. Men nu skulle der fandme ske noget.” Beskeden om det nye hjerte gav Daniel mulighed for at forestille sig et nyt liv. Men det var også starten på en opslidende og mærkelig ventetid. Daniel begyndte at følge med i nyhederne og læse om dødsfald i Danmark. “Jeg ønskede ikke, at nogen skulle dø. Men, for at man får et nyt hjerte, skal der ske en ulykke. Jeg kiggede på alderen – er der mon en ung en, der er død i dag?”

Opkaldet kom om natten

Ni måneder senere ringede Daniels telefon midt om natten. Der var et nyt hjerte til ham. Et andet sted i landet havde nogle

mennesker taget en beslutning om, at deres sorg skulle give mening for en anden. Det blev Daniel. På en måde var han forberedt. Han havde tidligere på dagen læst i nyhederne om flere ulykker og tænkt på, om det måske var nu. Daniel vækkede sin forlovede og sagde: “Nu er det nu”. Og så tog de afsted med fuld udrykning til hospitalet. Det er et spørgsmål om timer, når først hjertet er der.

Vågner jeg op igen?

Daniels forældre og brødre kom også ind på hospitalet. Det var svært at sige farvel inden operationen: “Jeg prøvede at vise, at jeg var stærk og holde tårerne tilbage, men da først jeg fik sagt farvel, og dørene langsomt lukkede ind til elevatoren, brød jeg helt sammen. Alle følelserne kom ud. Hvad hvis jeg ikke vågnede op igen?” Daniel vågnede heldigvis op igen. Det tog lidt tid, før han rigtigt forstod, at han var i live, og at alt var gået, som det skulle.

Tilbage til livet

I lang tid efter operationen havde Daniel svært ved at falde i søvn. Han var bange for ikke at vågne op igen. Men i takt med at undersøgelser viste, at det gik godt med hans nye hjerte, begyndte han også langsomt at slappe af i sit nye liv. Efter fem måneder var han tilbage på arbejde. Og til sidst var han kommet igennem det første år, hvor man er mest sårbar i forhold til komplikationer.

I dag har Daniel mere overskud, end han nogensinde har haft før: “Jeg har det megagodt. Jeg træner, og det er meget vigtigt for mig at nyde hvert sekund med de mennesker, jeg har omkring mig. Og jeg glæder mig helt vildt til at se min dreng vokse op.”

Hvad er HCM?

HCM (hypertrofisk kardiomyopati) er en betegnelse for et fortykket hjerte som følge af en sygdom i hjertemuskulaturen.

Det anslås, at cirka 10.000 danskere lever med HCM.

Hvis hjertet bliver for tykt, kan det ikke pumpe blodet rigtigt rundt i kroppen, og det kan resultere i pludselig hjertedød.

Har man har et familiemedlem, som er død i en tidlig alder af pludselig, uventet hjertedød, bør man opsøge læge, så eventuel sygdom opdages i tide.

Hvad er symptomerne på HCM?

Man kan godt have forandringer i hjertet uden at mærke symptomer. Sygdommen udvikler sig typisk i puberteten, og de første symptomer viser sig ofte først hos voksne over 20 år.

Søg læge ved disse symptomer:

besværet vejrtrækning ved mindre anstrengelse

brystsmerter ved anstrengelse

hjertebanken eller uroligt hjerte

svimmelhed og besvimelser, som ofte er udløst af anstrengelser

Hvordan behandles HCM?

Der findes medicin til at mindske symptomer.

Operation kan blive nødvendigt i svære tilfælde, hvor noget af hjertemuskelvævet fjernes, så hjertets arbejde lettes.

Ved risiko for hjerterytmeforstyrrelse (arytmi) kan medicin eller indopereret hjertestarter blive nødvendigt.

Som sidste udvej kan hjertetransplantation komme på tale.

Podcast:

Ramt af livet

Du kan også høre Daniel fortælle sin historie i podcastserien Ramt af livet, som kan findes på sundhedstv.dk og der, hvor du ellers lytter til podcasts.

Her kan du også finde endnu en podcast om HCM.

Podcasten om HCM er produceret af SundhedsTV, sponsoreret af Bristol Myers Squibb og udgivet i samarbejde med Magasinet Helse.

LYT TIL DE NYESTE AFSNIT AF ‘RAMT AF LIVET’

Ramt af livet

00:00 34:00

og lyt

Ramt af livet er en podcastserie, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt af sygdom og svigtende helbred. Vi taler om bekymringerne, lyspunkterne og vreden, der kan følge med, når kroppen ikke vil, som man selv vil.

I podcasten får du også gode råd til at håndtere din sygdom fra både vores redaktionslæge og vores redaktionspsykolog.

Vind

SPEKTRO MULTI- VITAMINER

TIL HELE FAMILIEN

Hele fire Helse-læsere kan blive de heldige vindere af et sæt af de populære Spektro Multi-Vitaminer.

Du får over 100 aktive stoffer i kun én kapsel. Vitaminer og mineraler i en unik kombination med urter og mikronæringsstoffer.

Spektro kombinerer vitaminer, mineraler, sporstoffer og urter, du kender, som persille, hyben og rosmarin.

Hvor mange Helse-læsere kan vinde et sæt Spektro Multi­Vitaminer?

2 4

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Alder:

Samlet værdi

Sættet består af fem varianter:

• Spektro er til din hverdag fra 11 år og op.

• Spektro 50+ til dig som er midt i livet, med lidt ekstra godt til kroppen.

• Spektro Veg tager hensyn til vegetaren.

• All Energy er en grøn udgave med 4 adaptogene urter og L­carnitin til kroppen, hvor Russisk rod bidrager til mental og fysisk energi.

• Spektro kids er et supplement til dine børns kost med vitaminer og mineraler, en tyggetablet dagligt.

Hvor mange aktive stoffer er der i hver kapsel

Over 100 30

Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)

Indeholder Spektro urter Ja Nej

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 01. juli 2024:

• Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/ konkurrence og udfyld formularen

Eller:

• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/ Helse 04 2024”

• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, sende nyhedsbrev fra Helse, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

Søvn

Dybt godnat – stadig flere danskere sover dårligt

Halvdelen af danskerne føler sig sjældent helt udhvilede, mens hver femte har deciderede søvnproblemer. Ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed lægger op til en samlet indsats, der kan få os til at sove mere og bedre.

Gab. Føler du dig heller ikke helt frisk og veludhvilet? Så er du langt fra alene. Stadig flere danskere døjer med søvnproblemer, og de seneste år er antallet af trætte og klatøjede mænd, kvinder, børn og unge vokset voldsomt.

Således mener omkring halvdelen af de voksne danskere, at de enten ikke tit nok eller så godt som aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilede. Og ifølge rapporten Den Nationale Sundhedsprofil havde mere end hver femte dansker – 21,7 procent – været ”meget generet” af træthed i de seneste 14 dage, da sundhedsprofilen blev lavet i 2023. I 2010 var det tilsvarende tal 15,1 procent.

De voldsomme tal og visheden om, at mangel på søvn kan skade det mentale og fysiske helbred alvorligt, afføder jævnligt

debat og råd om, hvordan man kan forbedre sit søvnmønster. Det er prisværdigt, men der skal mere til, mener Susan Andersen, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU.

Samlet indsats

Det er baggrunden for, at hun sammen med tre kolleger udarbejdede rapporten Søvn i et folkesundhedsperspektiv, der udkom i november sidste år. Rapporten er en kortlægning af ”viden om indsatser og strategier (…) til fremme af god søvn og forebyggelse af søvnproblemer blandt den raske danske befolkning.”

Her tænkes der ikke kun på anbefalinger som at holde mobilen ude af soveværelset, faste senge­ og stå op­tider samt farvel til godnatdrinks og natmad, der alt sammen forstyrrer søvnen. Rapporten

fokuserer nemlig på alle niveauer i samfundet, siger seniorforsker Susan Andersen.

– Fra andre sundhedsområder kender vi overordnede indsatser, der skal forebygge sygdomme og gavne vores helbred. Et eksempel er KRAM (kost, rygning, alkohol og motion, red.). Sådan et overblik til forebyggelse af søvnproblemer findes ikke, selv om det længe har stået klart, at de udgør et vigtigt sundhedsproblem. Vores rapport er det første skridt i den retning og skal ses som begyndelsen til at få et samlet fokus på søvn. Lige fra en national sundhedsfremme med politikker, kampagner og anbefalinger – i stil med de officielle kostråd – over byplanlægning og indsatser på arbejdspladser og skoler til støtte til udsatte grupper og den enkelte borger, forklarer Susan Andersen.

Støj kan også påvirke vores søvn, men det er usandsynligt, at der er sket så store ændringer i støjniveauet i vores omgivelser, at det kan forklare stigningen i søvnproblemer.

NAJA HULVEJ ROD, PROFESSOR VED INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET.

Få pulsen op i dagtimerne

Som eksempel på ”søvnfremmende” tiltag nævner hun reduktion af gadelys og støj fra trafik og byggerier samt forbud mod sen udendørs servering. Og så kan man udnytte visheden om, at fysisk aktivitet – vel at mærke i dagtimerne – gavner søvnmønstret til at skabe forhold, der giver lyst og mulighed for at bevæge sig. – Det kan være ved at etablere cykelstier, så man kan cykle på arbejde og til skole. Eller ved at anlægge grønne områder

med stier og udendørs motionstilbud, siger Susan Andersen.

Den slags vil mange nok ikke lige forbinde med, at man føler sig træt sidst på dagen. Men sved på panden og forhøjet puls i løbet af dagen kan altså give et skub i den rigtige retning, der fører hen til sengen og ned under dynen.

De unge er alt for vågne

Hvem er det så, der især har svært ved at falde i søvn og sover dårligt eller uroligt om

Sundhedsstyrelsens nye søvnanbefalinger

0-3 mdr.

14-17 timer på et døgn.

Spædbørn på 4­11 mdr. 12-15 timer på et døgn, inklusiv lure i løbet af dagen.

Småbørn på 1­2 år 11-14 timer på et døgn, inklusiv lure i løbet af dagen.

Børn på 3­5 år 10-13 timer på et døgn, inkl. eventuelt en lur midt på dagen.

Børn på 6­13 år 9-11 timer på et døgn.

Unge på 14­17 år 8-10 timer på et døgn.

Voksne på 18­25 år 7-9 timer på et døgn.

Voksne på 26­64 år 7-9 timer på et døgn.

Voksne på 65 år og derover 7-8 timer på et døgn.

For alle over 1-2 år anbefales det, at man falder i søvn og vågner på de regelmæssige tidspunkter.

KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN.

Silvana Support® hovedpuden er udviklet i tæt samarbejde med kiropraktorer og fysioterapeuter, med øje for den gode liggekomfort.

Prøv en Silvana Support®. Hovedpuden fås

Tag ansvar for din søvn

En sund livsstil samt erkendelse og håndtering af personlige problemer kan forbedre søvnen.

AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN

Sovemidler og terapi er ikke automatisk vejen frem, hvis man har svært ved at falde i søvn eller vågner flere gange om natten. Det siger Poul Jennum, søvnforsker og leder af Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet.

– Mange opsøger terapeuter i forventning om at få en form for behandling eller køber piller i en helseforretning, men det er ikke løsningen. For hovedparten af de søvnproblemer, som stadig flere danskere har, handler om vores livsstil og de udfordringer, vi støder på i tilværelsen, siger Poul Jennum.

Livsstilsfaktorer som mangel på motion, rygning, usund mad og alkohol kan sammen med personlige hændelser som sygdom, udfordringer i jobsituationen, psykiske vanskeligheder, skænderier eller tab af ægtefælle udløse eller forværre søvnproblemer. For hvis man spekulerer over noget, kan man være tilbøjelig til at tage overvejelserne med i seng og have svært ved at falde i søvn. Et vigtigt redskab til at få bugt med det problem er selvindsigt.

– Det er vigtigt at anerkende, at man er presset i en sammenhæng og indser, at man må gøre noget ved det. Men ikke om natten, for der kan man alligevel ikke gøre noget ved problemet. I stedet skal man vente til næste dag. Det kan lyde banalt, men alligevel ligger mange og vender drejer sig eller sidder med skærmen i sengen og hidser sig op over, hvad de ser. Det kan sammenlignes med at ryge eller spise usundt. Alle ved, at det er uklogt, men alligevel gør mange det, forklarer Poul Jennum.

Rutiner og forberedelser

Han påpeger, at det kræver rutiner og forberedelse at få en god nats søvn. Det vil sige faste sengetider mindst fem­seks dage om ugen og godnat til telefonen, computeren og andet udstyr et par timer før, man kryber til køjs. Det samme gælder indtag af kaffe, alkohol og mad samt løb og anden fysisk aktivitet.

– Hjernen skal have tid til at falde til ro, så man skal hverken sende 20 mails eller dyrke styrketræning lige før sengetid. Og så skal man tænke over, hvad man udsætter hinanden for, siger Poul Jennum og giver et eksempel:

– Hvis man leger med sine børn eller har en konflikt med dem, inden de skal i seng, kan de ikke sove, fordi det, der skete, kører i hovedet på dem. Det gælder også voksne.

Hovedparten

af de

søvnproblemer,

som stadig flere danskere har, handler om vores livsstil og de udfordringer, vi støder på i tilværelsen.

POUL JENNUM, SØVNFORSKER OG LEDER AF DANSK CENTER FOR SØVNSYGDOMME PÅ RIGSHOSPITALET

natten? Halvstore børn, unge og unge voksne. Ifølge rapporten Søvn i et folkesundhedsperspektiv får omkring en femtedel af de 11­15­årige ikke en hel nats uafbrudt søvn, mens halvdelen af dem har svært ved at falde i søvn mindst en gang om ugen. Blandt de 16­24­årige står det også skidt til – og tendensen går fra slemt til værre, ifølge Naja Hulvej Rod, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. – I forhold til 2010 har der været en massiv stigning i andelen af mennesker med søvnproblemer i de fleste aldersgrupper, men de 16­24­årige skiller sig ud ved at have haft den markant største vækst. De 25­34­årige følger lige efter, fortæller hun efter at have gransket tabeller for danskernes søvnproblemer i Den Nationale Sundhedsprofil. Ud over skærmen angiver de adspurgte i Den Nationale Sundhedsprofil bekymringer over problemer på arbejdet, i familien eller personligt som de hyppigste årsager til ikke at være udhvilet. Det er en uheldig udvikling. For søvn er basal for vores velbefindende og bør fylde en tredjedel af livet. Grundlæggende har voksne brug for at sove syv­otte timer, men behovet er individuelt, og dårlig søvn i et par nætter tager man ikke skade af. Det påvirker dog én med det samme.

– Man bliver ofte mere irritabel og har mindre overskud til daglige gøremål, siger Naja Hulvej Rod.

Hun advarer desuden om, at langvarige søvnproblemer på langt sigt kan øge risikoen for blandt andet mentale sygdomme samt hjertekarsygdomme, overvægt, kræft og en tidlig død.

Krop og hjerne kræver ro

Det hænger sammen med, at kroppen restituerer, mens vi sover, og retter de små fejl, som konstant dukker op i dens system. Ligeledes har hjernen brug for ro til at rydde op og sortere dagens hændelser. Det kræver dyb og vedvarende søvn. Udebliver den, eller afbrydes søvnen igen og igen, kan de kognitive funktioner blive forstyrret og føre til stress og deprimeret tilstand.

– Det gælder dog ikke ”mikroopvågningerne”, som vi måske, måske ikke opdager. De er en naturlig del af søvnens cyklus. Faren opstår, når man vågner om natten på grund af en forstyrrelse fra eksempelvis telefonen. Så aktiveres stresshormonet kortisol, der normalt stiger om morgenen, når man står op. Det gør det sværere en i at falde i søvn igen, forklarer Naja Hulvej Rod.

Ud over at svække helbredet nedsætter søvnproblemer produktiviteten og arbejdsevnen og øger behovet for lægehjælp såvel som andre sundhedstilbud. Hvad det koster samfundet, findes der ikke tal for, men Naja Hulvej Rod anslår, at der er tale om store udgifter.

Telefon i sengen? Nej tak!

Og hvad er så årsagen til den store vækst i danskernes søvnproblemer?

Skærmen. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2022 viste, at 60 procent af de 16­24­årige kommer for sent i seng og derfor

sover for lidt på grund af underholdning fra mobiltelefon, tablet, computer, spillekonsol eller fjernsyn.

– Støj kan også påvirke vores søvn, men det er usandsynligt, at der er sket så store ændringer i støjniveauet i vores omgivelser, at det kan forklare stigningen i søvnproblemer, påpeger professor Naja Hulvej Rod.

Derimod har hun og hendes kolleger påvist, at omkring en fjerdedel af de 16­24­årige bruger telefonen i sengen om natten.

– Har man lagt noget op på et socialt medie, skal man tjekke, om det er blevet liket. Så kommer der en besked, man skal svare på. Og så skal man lige se en video. Det er højst sandsynligt ikke godt for søvnen., forklarer Naja Hulvej Rod og tilføjer, at mange af de over 24­årige også har gang i telefonen om natten.

– Det florerer i alle aldersgrupper, og derfor er der behov for styring for os alle, konstaterer hun og angiver en simpel løsning:

– Parker telefonen uden for soveværelset og brug et ”gammeldags” vækkeur som alarm. Det gør jeg selv.

søvndyssende råd

• Prioriter din søvn – de fleste voksne mennesker skal have mellem syv og ni timers søvn hver nat.

• Læg mobilen fra dig – det gælder også andre digitale apparater, der ifølge eksperterne ikke hører til i soveværelset.

• Oprethold en regelmæssig døgnrytme  – gå så vidt muligt i seng på samme tidspunkt hver dag og stå op på samme tidspunkt.

• Få lys og mørke på de rigtige tidspunkter – mindst to timers lys i dagtimerne. Når aftenen nærmer sig, skal lyset skrues ned.

• Vær fysisk aktiv – så længe det foregår mindst to timer før sengetid, da hård motion frigiver adrenalin, som holder dig vågen.

KILDER: TV2/PROFESSOR NAJA HULVANG ROED, SØVNVEJLEDER MIKAEL RASMUSSEN SAMT OVERLÆGE OG SØVNEKSPERT JAN OVESEN

Vores rapport er det første skridt i den retning og skal ses som begyndelsen til at få et samlet fokus på søvn

SUSAN ANDERSEN, SENIORFORSKER VED STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED PÅ SDU.

Mere skarp

Det kan være udfordrende at finde ro til at fokusere i en hektisk hverdag. KeenMind er specielt udviklet (med udtræk fra Bacopa monnieri CDRI 08) til at understøtte læring, koncentration, hukommelse og de kognitive funktioner. Det giver et roligt, klart fokus, så du kan samle tankerne om det der betyder noget for dig.

Forhandles hos Helsam / helsekostforretninger, webshops samt www.novasel.dk hvor du også kan læse mere.

Sovemedicin kan være nødvendigt – i en kort periode

Nogle gange kan det være nødvendigt at få hjælp til at sove ved at tage sovemedicin.

Men der er risiko for afhængighed, og virkningen aftager over tid. Så man skal fra start have lagt en plan for, hvordan man trapper ud igen.

Der kan være situationer her i livet, hvor man har akut brug for hjælp til at få noget søvn. Og der kan en recept på sovemedicin være den rette hjælp. Men medicinen egner sig typisk kun til kortvarig brug og bør altid kombineres med de almindelige søvnråd.

Desuden er det vigtigt at få en grundig vejledning i, hvad man skal være opmærksom på, hvis man har fået ordineret sovemedicin.

En meget brugt type sovemedicin er benzodiazepiner og benzodiazepin­lignende stoffer. Denne gruppe af lægemidler virker i centralnervesystemet og gør den tid, det tager at falde i søvn, kortere. Medicinen virker sløvende, og det kan også gøre sig gældende dagen efter. Her kan man gå og blive svimmel og døsig, og der er større risiko for, at man falder. Også reaktionstiden kan være nedsat, og derfor kan det være farligt at køre bil, hvis man aftenen før har taget en sovepille.

Virkningen aftager, men bivirkningerne forbliver

Desuden aftager virkningen af samme dosis efter ganske kort tid. Men bivirkningerne vil stadig være de samme. Ens hukommelse og evne til at koncentrere sig kan for eksempel blive påvirket af medicinen.

Samtidig vil kvaliteten af den søvn, man får, blive dårligere. Sovemedicinen forringer nemlig den dybe søvn, der er så nødvendig for, at man kan føle sig udhvilet, når man vågner.

Aftal udtrapning

Endelig er der risiko for, at man bliver afhængig af medicinen. Hvor meget og hvor længe, man skal have taget sovemedicinen for at blive afhængig, er forskellig fra person til person. Men risikoen stiger, jo længere tid og i jo højere dosis, medicinen bliver brugt. Derfor bør man ikke bruge sovemedicin i længere tid, og man skal fra starten aftale med sin læge, hvordan og hvor længe man skal bruge den.

For har man taget medicinen i længere tid, kan man nemlig ikke stoppe fra den ene dag til den anden. Gør man det, kan man opleve, hvad der kaldes ’reboundsøvnbesvær’, hvor man nærmest ikke er i stand til at sove.

Der er også risiko for at få fysiske reaktioner såsom hovedpine, kvalme, rastløshed, rysten og mangel på appetit. Derfor er det nødvendigt, at man sammen med sin læge lægger en plan for, hvordan man gradvist stopper med at bruge sovemedicinen, hvis man er blevet afhængig.

På apoteket kan du altid få information om brugen af sovemedicin, og hvad du skal være opmærksom på.

Og selvom det kan virke som en nem løsning og være fristende at bruge medicin for at sove, så viser videnskabelige studier, at det, man selv kan gøre for at få en bedre søvn, kan være lige så effektivt som sovemedicin – bare uden bivirkninger.

Læs mere på www.apoteket.dk/sovetid

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springfinger

• Åreforkalkninger

• Knogleskørhed

Psykologen

Velkommen i mørket

Det var mit barnebarn, der mødte mig med de ord, da jeg lige ville sikre mig, at han sov. Han snakkede i søvne. Men hvor var det sødt. For han følte sig helt sikkert tryg og rolig der i søvnen. Omsluttet af mørket. Nu er det ikke fordi, det ikke hænder, at han har uhyggelige drømme, hvor han forfølges af farlige dinosaurer. Eller når bedste vennen fra børnehaven og han bliver lidt uvenner, så bliver søvnen påvirket af det. Men den lethed, han som hovedregel går ind i søvnen med, er ret misundelsesværdig.

Her er ikke noget tankemylder, der stresser og forstyrrer søvnen. For det hører til den abstrakte tænkning at kunne danne sig forestillinger og hypoteser. Den abstrakte tænkning er en type tænkning, der lader dig reflektere over ting, som ikke er til stede i et givent rum på et givent tidspunkt og over ting, du slet ikke har nogen erfaring med. En kognitiv evne, som adskiller mennesket fra dyr og som udviklingsmæssigt er den sidste form for tænkning, vi udvikler. Det sker typisk omkring 11­årsalderen. En tænkning, der sikrer refleksiv og dyb tænkning, men som også kan være en vigtig faktor i at danne katastrofetanker, som kan holde enhver vågen den halve nat. Forestillingsevnen spiller en stor rolle i abstrakt tænkning og fra tid til anden kan den være en sand forbandelse.

Tilbage til soveværelset med mit barnebarn. Den konkrete tænkning gør det muligt for ham at tænke, at han risikerer at blive uvenner med bedstevennen igen, for det har han konkret erfaring med. Jeg derimod vil kunne danne helt

andre tankerækker og tænke: ”Hvad nu hvis han også bliver uvenner med bedstevennen i morgen? Vil han så til sidst slet ingen venner have? Og vil han så ikke længere kunne lide at gå i børnehave? Og bliver min datter så nødt til at finde en anden børnehave til ham? Og får han så måske aldrig en ny bedste ven? Ender han med at blive ensom”. En lang tankerække helt uden grund.

Katastrofetænkning kunne man kalde det. Og det er vores hjerne rigtig god til. Og det kan i perioder være med til at forstyrre vores søvn. I stressede perioder producerer vores hjerne flere katastrofetanker end ellers. Vi kan ikke slippe fri for evnen til at kunne danne disse tankerækker, men vi kan være opmærksomme på at reducere stress og lære teknikker til at parkere katastrofetanker inden sovetid.

Prøv nu et øjeblik at flytte din opmærksomhed mod din vejrtrækning. Din vejrtrækning, som er en helt naturlig proces og som foregår helt af sig selv. Tag et par dybe indåndinger. Læg hånden på din mave, mens du langsom trækker vejret. Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden. Sov godt.

I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.

Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.

Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Her

er

ikke noget

tankemylder, der stresser og forstyrrer søvnen. For det hører til den abstrakte tænkning at kunne danne sig forestillinger og hypoteser.

JEANNE FLØE

Gratis ledsageordning til synshandicappede over

67 år

Er du pårørende til en synshandicappet over 67 år – eller er du selv blind eller stærkt svagsynet og fyldt 67 år – så se her!

DET FÅR DU:

• 7 timers ledsagelse pr. måned med mulighed for opsparing

• Du kan selv vælge din ledsager eller få hjælp af DUOS

• Du vælger selv, hvilke aktiviteter du har brug for ledsager til

OM ORDNINGEN:

Ordningen om ledsagere til ældre over 67 år med synshandicap er finansieret gennem finansloven med Socialstyrelsen som tilsynsmyndighed. Dansk Blindesamfund visiterer til ordningen, og DUOS, der er en af landets største leverandører af velfærdsydelser, herunder ledsagelse, forestår alle opgaver i forbindelse med selve ledsagelsen.

Savner du at komme ud og nyde sommeren?

GRATIS TILBUD

TIL DIG, DER ER:

• fyldt 67 år

• er blind eller stærkt svagsynet med max 10 % synsrest

SÅDAN KOMMER DU MED I ORDNINGEN

Ring til Dansk Blindesamfunds visitationsmedarbejdere på telefon 69 16 16 58 mandag til fredag mellem kl. 9-15 eller send en mail til: medlemsservice@blind.dk

Søvn

Ingen grund til at ligge søvnløs

Hvis du sover dårligt, øger du din risiko for diabetes, hjertekarsygdom, overvægt og stress. Du risikerer også en tidligere død. Kort sagt: Det er lige til at ligge søvnløs over. Men heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at forbedre din natlige hvile. Helt naturligt.

Du behøver blot at kigge en enkelt gang på din kollega, der har små børn – måske endda børn i tandalderen – for at se, hvad manglende søvn kan gøre ved et menneske. Og det værste er ikke engang de hængende øjne, den hyppige, spontane gaben eller det dårlige humør. Når du sover dårligt gennem en længere periode, vil det simpelthen svække din krop, så du har øget risiko for at blive ramt af en række kroniske sygdomme, som kan forkorte dit liv.

Det er værd at gøre noget ved sagen.

Men selvom du følger alle de gængse råd om at undgå skærmtid, tunge måltider og kaffe i de sidste timer, før du går til ro, kan du stadig blive ramt af perioder med dårlig eller afbrudt søvn. Og det handler ikke kun om at have svært ved at lægge sig til at sove. Måske falder du fint i søvn – men ligger lysvågen i flere timer midt på natten.

Derfor har vi samlet nogle helt naturlige råd til, hvordan du kan gøre din krop klar til en god og drømmefyldt nat.

Indvortes afslapning

Du ved sikkert allerede, at sene måltider eller drikke med indhold af koffein eller alkohol skal undgås i de sidste timer, før du går til ro. Men det betyder ikke, at du ikke kan have gavn af en afslappende

drink som afslappende forberedelse til natten.

Helt oplagt er urten lægebaldrian, der vokser vildt i det meste af landet. Baldrianrod har været benyttet som et afslappende middel i mange hundrede år, fordi den har en afslappende virkning på musklerne og dulmer rastløshed. Baldrian er ikke vanedannende.

Hvis du ikke selv har lyst til at finde din baldrian i grøfter eller på enge, kan du finde den hos din helsekost som både piller, dråber og urtete, hvor den tit er kombineret med andre afslappende urter.

Disse urter kunne f.eks. være citronmelisse eller humle, der begge har nogle af de samme beroligende virkninger.

En anden helt almindelig urt, som hjælper dig med at slappe af, er kamille. Du drikker måske en kop kamillete, når du er sløj, fordi kamille kan lindre hoste og få dig til at slappe af. Men en kop kamillete – gerne med lidt honning i – kan også lette din indgang til søvnen. Kamille indeholder bl.a. en rigelig andel af stoffet apigenin, der menes at være angstdæmpende og beroligende for nerverne.

Endelig er der også lavet flere forsøg, som viser, at et glas kirsebærjuice både gør det lettere at falde i søvn og reducerer den tid, du er vågen i løbet af natten.

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk  – hvor du kan finde kilderne til denne artikel og også kan søge på andre artikler om naturlige indgange til at opnå en bedre søvn.

Vær opmærksom på, hvis du vælger en drik som afslapning, at du nok skal nøjes med en enkelt kop, så du kan undgå at skulle op at tisse i løbet af natten.

Udvortes beroligelse

Der er mange gode råd om, hvad du skal spise eller drikke for at sove godt. F.eks. hedder det sig, at bananer og mandler

FAKTA

på grund af deres indhold af kalium, magnesium og stoffet tryptofan, der er stimulerende for kroppens produktion af søvnhormonet melatonin, er søvnfremmende.

Men hvis du ikke ønsker at indtage noget, før du går i seng, er der også råd at hente i botanikken. Æteriske olier fra lavendel og mynte har afslappende effekt, når du smører dig inden sengetid. Du kan gnide lidt lavendelolie på tindingerne eller blande lidt mynteolie i din creme, du smører dig med om aftenen.

Det giver også fornøjelsen af en dejlig duft, når du lægger hovedet på puden.

Indeklima med dybe rødder Apropos duft så kan du også forbedre indeklimaet i dit soveværelse med planter, som forbedrer sovemiljøet.

Velduftende planter som jasmin og lavendel er kendt for at dæmpe uro og virke afslappende. Lavendel har angiveligt en nedsættende funktion på både hjerterytme, blodtryk og stressniveau. Et studie har vist, at spædbørn græd mindre og

sov tungere, når der voksede lavendel i rummet.

Ud over sin afslappende virkning om natten er jasmin kendt for at øge din koncentrationsevne og produktivitet i løbet af dagen.

Andre planter, som anbefales i soveværelset, er aloe vera, væddeløber, svigermors skarpe tunge, vedbend og guldranke.

Samtidig med, at planterne omdanner CO2 til ilt, har de også en rensende virkning på indeklimaet ved at binde luftbårne giftstoffer som formaldehyd og benzen.

Lig godt

Man plejer at sige, at temperaturen i soveværelset skal ligge lidt lavere end stuetemperatur. Det vil sige omkring 16­17 grader. Det er dog også kendt, at den ideelle temperatur er individuel. Vigtigst er det, at din søvn hverken bliver forstyrret af at skulle holde sig varm eller køle sig af. Men har du tænkt på, hvordan du ligger på madrassen, når du sover? Din soveposition kan også have stor betydning for kvaliteten af din søvn.

Den formentlig bedste sovestilling har en indbygget risiko. Det er nemlig på ryggen med armene ned langs siden, fordi det giver en god aflastning af ryg og nakke, så du kan være helt afslappet. Hvis du har en indsovningsrutine, f.eks. en beroligende meditation, vil du opleve, at det er nemmest at koncentrere sig om den, når du ligger på ryggen.

Det uheldige ved denne position er risikoen for snorken eller reflux, hvis du har tendens i den retning.

At sove i fosterstilling vil reducere snorken i de fleste tilfælde, men det er dårligt for ryggen at ligge krøllet sammen, og desuden kan det hæmme din vejrtrækning. Det samme vil ofte være tilfældet, hvis du ligger på maven, fordi du er nødt til at dreje din nakke kraftigt til siden for at kunne trække vejret.

Vælger du at sove på siden, skal du vide, at det har betydning, hvilken side du vælger. Ligger du på højre side, øger du risikoen for reflux (halsbrand).

Stærk og sund i mange år

En del af kroppens naturlige ældning foregår helt nede i kromosomerne.

Men nyere forskning har afdækket, at du kan beskytte dine kromosomer – og dermed hjælpe kroppen i retning af et længere og mere aktivt liv.

Celledeling er en naturlig del af kroppens funktioner. Cellerne deler sig, så de slidte dele kan kasseres, mens en ny og sund celle tager over. Desværre har kromosomernes celledeling en bivirkning, som er med til at ælde kroppen – men nu har forskere identificeret en årsag til denne nedslidning, så det er muligt at forebygge. Kromosomerne er opbygget som små kæder, og i hver ende er kæderne beskyttet af de såkaldte telomerer. Telomerer indeholder ikke DNA, men de har til formål af forhindre kromosomkæderne i at vokse sammen eller komme til skade på anden vis. Men hver gang cellen deler sig, forsvinder en lille andel af telomererne, og forkortede telomerer er forbundet med kroppens alderssvækkelse samt hjertekarsygdom.

Celledeling og cellestyrke

Celler, som har brug for at dele sig hyppigt, indeholder dog et enzym, der kan hjælpe med at gendanne telomererne.

Det forlænger cellens levetid – og dermed øges både levetid og energiniveau hos personen.

Enzymet hedder telomerase, og nyere forskning har afsløret, hvordan det kan lade sig gøre at give ekstra næring til dette enzym. Et studie, som var koblet op på det banebrydende svenske KiSel10­studie, viste en meget overbevisende effekt på telomererne og kromosomsundheden, når der blev givet tilskud af selen og Q10. KiSel10­studiet er berømmet for at have dokumenteret en markant reduktion af hjertesygdom ved indtagelse af disse tilskud. Og nu viste det nye forsøg, som blev gennemført på Oslos Universitetshospital, en lige så markant sammenhæng mellem livskvalitet og tilstanden af telomererne.

Det norske studie viste en bedre bevarelse af telomerer i perioden, hvor forsøgspersoner tog tilskud af selen og Q10. Det blev også konstateret, at de forsøgsdeltagere, der afgik ved døden i en periode på seks år efter forsøgets afslutning,

også havde de korteste telomerer, da deltagerne blev undersøgt i slutningen af forsøgsperioden.

Forskerne peger på to resultater af særlig betydning: At bevarelse af sunde telomerer bliver styrket med indtagelse af selen og Q10, samt at velbevarede telomerer beskytter imod dødsfald ved hjertekarsygdom.

Blåstemplede tilskud

Ingen lever evigt – og hvem ville også ønske det? Men det ser ud til, at den ovennævnte kombination af tilskud både kan forlænge din levetid ved at reducere ældningen, og at det kan forebygge hjertesygdom.

Produkterne, der blev brugt i ovennævnte studier, er at finde på danske apoteker og helsekostbutikker samt Matas. Det drejer sig om SelenoPrecise og Bio­Quinon, der begge blev givet i en standarddosis. For selentilskuddet var dosis 100 mikrogram én gang dagligt og for Q10 100 mg to gange om dagen.

Kramper og muskelspændinger Virkerogså forebyggende!

Altiderm magnesiumolie lindrer anspændte muskler og modvirker kramper og urolige ben

Generelt om Altiderm:

medic wiotech

• Vedligeholder kroppens magnesiumniveau - hurtigt og effektivt

• Forbedrer muskelfunktionen og øger energiniveauet

• Beroliger og forbedrer søvnkvaliteten

• Afbalancerer det hormonelle system

Kan med fordel anvendes af:

• Alle med muskelkramper og uro i benene

• Sportsudøvere - fra motionister til eliteplan

True Crime forfatter, Peer Kaae om at bruge magnesiumolie:

Forhandles hos Matas, Apoteker og i Helsekostbutikker

Priser: kr. 179,- for 100 ml. olie. kr. 259,- for 200 ml. olie

Webshop: Medicwiotech.dk

Forbrugerkontakt: Tlf. 4611 6669

”Jeg smører mig ind i Altiderm hver aften – og kan ikke undvære det.”

”Jeg spiller tennis på et rimeligt niveau, hvilket er hårdt for muskler og led i min alder – især indendørs. Ved en tilfældighed fandt jeg frem til Altiderm Magnesiumolie. Og jeg smurte i første omgang mine ben ind efter hårde kampe, hvilket gav en utrolig restitution.

Men en dag prøvede jeg at smøre min krop og ryg, inden jeg spillede, og jeg mærkede nu et fysisk kraftoverskud i benene. Derfor smører jeg mig nu ind i Altiderm Magnesiumolie, hver gang jeg spiller tennis, men også om aftenen, fordi det også giver en skøn dyb søvn uden kramper.”

Blå bog: Journalist og forfatter Peer Kaae, f. 1965, har bl.a. arbejdet med dokumentarprogrammer på DR, og som sportsjournalist på Eurosport. Er forfatter til bl.a. ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej” fra 2010

Fibromyalgipatienter bliver syge af at vente for længe i systemet

Lange ventetider og et hav af forløb og udredninger, der ikke fører til en egentlig diagnose. Det oplever alt for mange patienter med den kroniske smertesygdom fibromyalgi i sundhedsvæsenet. Forløbene går ud over deres sundhed, familieliv, økonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet.

AF MORTEN ØSTERGAARD RASMUSSEN FOTO SHUTTERSTOCK

Et helt nyt forskningsprojekt bidrager med et præcist billede af fibromyalgipatienters problemer i sundhedsvæsenet. Forskningsprojektet er foretaget af Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital og Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd, VIVE, som har indsamlet registerbaserede data fra 9.712 fibromyalgipatienter og 5.946 partnere.

Forskningsprojektet er det største af sin art på verdensplan, og det sætter konkrete tal på, hvor mange ressourcer det koster både den kroniske smertepatient og samfundet, når vejen til udredning, diagnosticering og behandlingstilbud er lang. Faktisk koster en fibromyalgipatient omkring 200.000 kr. mere i samfundsomkostninger end en sammenlignelig borger uden fibromyalgi. Det er et direkte

Som det er nu, bliver fibromyalgipatienter sendt fra Herodes til Pilatus. Desværre føler ingen i sundhedsvæsenet sig ansvarlige for at opspore fibromyalgipatienterne og udrede dem.

KIRSTINE AMRIS, OVERLÆGE, FREDERIKSBERG HOSPITAL.

resultat af den hyppigere kontakt med sundhedsvæsenet og det sociale system samt sociale ydelser som sygedagpenge og tab af arbejdsevne. Samtidig kan man se, at de pårørendes helbred og indtjening påvirkes, efter de fibromyalgiramte begynder at have mere kontakt til sundhedsvæsenet.

Invaliderende ventetider

De nuværende forløb i sundhedsvæsenet er altså ikke hensigtsmæssige for nogen. Det bekræfter overlæge Kirstine Amris, Frederiksberg Hospital, der har været en del af forskningsprojektet. Ifølge hende er løsningen på de nuværende udfordringer, at vi har langt mere effektive forløb i forhold til at få stillet diagnosen tidligt og lavet et passende og mere målrettet behandlingstilbud:

– Prognosen for funktionsniveau, herunder prognosen for fastholdelse på arbejdsmarkedet, for patienter med fibromyalgi forringes formentlig betydeligt af en forsinkelse af deres diagnose og dermed en forsinket målrettet behandlingsindsats. Forsinkelsen kan føre til et unødvendigt funktionstab og tab af livskvalitet. Et af de mest tankevækkende fund i vores undersøgelse er derfor, at de fibromyalgiramte taber hovedparten af deres lønindkomst fra arbejde, mens de venter på at blive diagnosticeret. Som det er nu, bliver fibromyalgipatienter sendt fra Herodes til Pilatus. Desværre føler ingen i sundhedsvæsenet sig ansvarlige for at opspore fibromyalgipatienterne og udrede dem, siger Kirstine Amris.

De lange udredningstider skaber samtidig problemer i det sociale system, hvor

mange mennesker med fibromyalgi må vente på at kunne blive afklaret til fleksjob eller førtidspension, fordi de ikke har fået stillet diagnosen endnu. Det betyder, at mange undervejs bliver udfordret på deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fortæller professor Jakob Kjellberg ved VIVE, der også har været en del af forskningsprojektet:

– Når man skal vurdere, hvor hårdt ramt en patientgruppe er, så er udstødelse fra arbejdsmarkedet en vigtig faktor. Vores forskning viser, at fibromyalgiramte har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet 6­8 år, før de blev diagnosticeret med fibromyalgi. Når patienter med fibromyalgi bliver diagnosticeret så sent, at de allerede er faldet uden for arbejdsmarkedet, er det næsten umuligt at rykke dem fra overførselsindkomst over i beskæftigelse igen. Derfor er det nødvendigt, at vi fanger dem tidligere ved at udvikle bedre sundhedsstrategier med henblik på tidlig diagnosticering, udredning og individuelle behandlingstilbud, siger Jakob Kjellberg.

Faktisk er det kun 48 procent af de fibromyalgiramte, der var i arbejde 5 år, inden diagnosen bliver stillet, mens det blot er 22 procent året efter, de har fået diagnosen. 10 år efter diagnosen var 50 procent på førtidspension.

Mere fokus på den enkelte fibromyalgipatient

Det nye forskningsprojekt understreger altså, at fibromyalgipatienter bliver fundet for sent. Hvis fibromyalgien var blevet udredt og diagnosticeret hurtigere, kunne man måske have bevaret noget af funktions­ og erhvervsevnen hos mange flere af de fibromyalgiramte, der har måttet vente længe på en diagnose.

Rent sundhedspolitisk er det vigtigt med mere forskning i fibromyalgi, hvis vi som samfund vil bakke de fibromyalgiramte op. Mere forskning er også en mærkesag for Fibromyalgi­ & Smerteforeningen, og foreningens formand, Søren Harboe, ser forskningsprojektet som et vigtigt skridt på vejen til nye og langt mere effektive strategier i forhold til udredning og diagnosticering af fibromyalgi:

– Vi har brug for, at der forskes endnu mere i fibromyalgi, hvis vi skal den problematiske håndtering af fibromyalgi i sundhedssystemet til livs. Både de ramte og samfundet taber på de langvarige forløb. Der er brug for et mere præcist og nuanceret billede af patientgruppen, deres risikofaktorer og mekanismerne bag sygdommen. Det gør det nemmere at se, hvornår man skal gribe ind med udgangspunkt i den enkelte patients behov.

Både de ramte og samfundet taber på de langvarige forløb.

SØREN HARBOE, FORMAND FOR FIBROMYALGI& SMERTEFORENINGEN

Bitten fik hjælp hos StrokeLinjen, da hendes mand blev ramt

Et stroke (blodprop eller blødning i hjernen) vender op og ned på hverdagen.

Da Bittens mand blev ramt af et stroke, fik de et godt råd med hjem fra hospitalet:

Ring til StrokeLinjen og få hjælp. Det råd vil Bitten gerne give videre til andre pårørende.

AF REDAKTIONEN FOTO HJERNESAGEN OG REDHJERNEN.DK

En søndag eftermiddag for ca. to år siden blev Bittens mand, Allan, ramt af et stroke. Lægerne tvivlede på, at han ville klare den. Storhjernen, lillehjernen og hjernestammen var ramt, og finmotorikken, synet, synkefunktionen og talen var påvirket. Allan var desuden lam i højre side af kroppen. Men efter omkring 18 måneders ophold på hospital, Center for Neurorehabilitering og kommunens døgnpladser var Allan endelig klar til at komme hjem. Det blev begyndelsen på en turbulent tid, hvor Bitten skulle finde sine ben som pårørende.

– Jeg var rent ud sagt på herrens mark. Hvad skal der nu ske? Hvilken hjælp kan vi få til genoptræning? Hvad med økonomien? Der var tusind spørgsmål, så jeg ringede til StrokeLinjen, fortæller Bitten.

Rådgivning blev Bittens redning StrokeLinjen er Hjernesagens gratis rådgivningstilbud, hvor sygeplejersker, socialrådgivere, neuropsykologer og jurister svarer på sundhedsfaglige spørgsmål fra patienter, pårørende, fagpersoner og andre, der ønsker viden om stroke. Man kan fx få svar på, hvilke fysiske og psykiske forandringer, strokepatienter oplever, eller hvordan man er stillet i forhold til rehabilitering. Der er også stor hjælp i forhold til sundhedsloven og serviceloven.

Gratis rådgivning

StrokeLinjen er et gratis rådgivningstilbud for alle, der vil vide mere om alt fra forebyggelse af stroke og symptomer til mulighed for rehabilitering efter et stroke. Det er gratis at ringe til StrokeLinjen, som TrygFonden har støttet med 5 mio. kr.

– Jeg var ikke kommet igennem uden den hjælp. Jeg stod i en helt ny verden og vidste ikke, hvordan det hele hænger sammen med kommunen, hospitalet, neurocentret og med forsikring og banken. Det er svært at overskue alt det praktiske, når ens mand er alvorlig syg, siger Bitten og fortsætter:

– Neuropsykologen og sygeplejersken på StrokeLinjen var gode til at fortælle, om de reaktioner, som Allan kom igennem. Socialrådgiveren var meget hjælpsom i forhold til alle paragrafferne, og alle var omsorgsfulde og forstående i forhold til at lytte til mine bekymringer og spørgsmål. Som pårørende bliver man ramt på hukommelsen og overblikket, fordi man er

1 ud af 5 rammes af stroke på et tidspunkt i livet

under stort pres. Så jeg vil anbefale andre i samme situation at kontakte StrokeLinjen. I dag er Allans tale, syn, og finmotorik stadig påvirket, og han er fortsat lam i højre side og døjer med træthed og hukommelsesbesvær. Lægerne mener, at Allan fortsat kan gøre fremskridt, og det motiverer og giver håb.

– Allan er næsten den samme person, som tidligere. Han er stadig varm og hjertelig, og han har heldigvis sin gode humor. Men han bliver hurtig træt og har svært ved at overskue ting, slutter Bitten.

Til tørre slimhinder

• Skabt specielt til kvinder i og efter overgangsalderen

• Omega-7: unik havtorn-ekstrakt (SBA24) fra både bær og frø

• Indeholder også omega-3, -6 og -9

• Med betacaroten som bidrager til normal hud samt normale slimhinder i øjne, næse, mund og underliv

• Fremstillet under farmaceutisk kontrol

Serie om: psykisk sygdom

STORT STUDIE

Motion reducerer symptomer på depression

Resultaterne i en ny undersøgelse understreger endnu engang, at fysisk aktivitet skal tænkes ind som en del af behandlingen af depression, mener danske forskere.

Hvis du lider af depression, kan det være en god idé at snøre løbeskoene, sætte dig op på sadlen eller gå en tur udenfor – og gerne sammen med andre.

For faktisk viser fysisk aktivitet sig at være en effektiv måde at reducere symptomer på depression på – i hvert fald de milde til moderate.

Det viser ny international forskning publiceret i The BMJ, (British Medical Journal, red.) som samler viden fra over 200 lodtrækningsforsøg.

– Det er vældig positivt, siger Poul Videbech, der forsker i depression som professor ved Københavns Universitet.

Selvom konklusionen ikke er ny, understreger han overfor Videnskab.dk, at det er meget nyttigt at få det bekræftet endnu en gang.

– For 20 år siden var der mange fysioterapeuter ansat på psykiatriske afdelinger, men de er i dag sparet væk, og det er synd, siger Poul Videbech.

Studiet

– Fysioterapeuter kan hanke op i patienten ved at træne sammen med vedkommende. Og fysisk aktivitet hjælper ikke bare på depression, men også på angst. Så studiet minder os om, at vi skal fokusere meget mere på motion, end vi har gjort i de seneste år.

Det er Christina Bjørk Petersen, lektor ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, enig i.

– Studiet er med til at støtte op om budskabet om, at vi skal tænke fysisk aktivitet ind som en del af behandlingen af depression,« siger hun til Videnskab.dk og tilføjer:

– Det skal i højere grad italesættes, for det kan bidrage – i nogle tilfælde måske på lige niveau med medicin. Så vi skal anse det for en behandlingsmetode, som ikke har bivirkninger.

– I dag er medicin og psykoterapi stadig den mest veletablerede behandling. Men det her

er med til at støtte op om budskabet om, at vi skal tænke fysisk aktivitet ind som en del af behandlingen af depression.

CHRISTINA BJØRK PETERSEN, LEKTOR VED STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED VED SYDDANSK UNIVERSITET.

FAKTA

Om studiet

Studiet er et internationalt samarbejde, udført af forskere fra forskellige lande, der er tilknyttet Syddansk Universitet.

Forskerne har undersøgt over 200 randomiserede forsøg, der omhandler motion og depression med i alt 14.170 deltagere, i en litteraturgennemgang. De har kombineret resultaterne fra de forskellige studier for at opnå et mere pålideligt estimat af den overordnede ­effekt eller sammenhæng, end der fås i de enkelte studier. Det gør de i en ­såkaldt netværksanalyse.

For eksempel sammenligner de løb, yoga, styrketræning og kognitiv terapi. I en traditionel metaanalyse ville man undersøge direkte sammenligninger, for eksempel løb versus yoga, løb versus styrketræning og styrketræning versus terapi. Men i en netværksmetaanalyse kan man sammenligne for eksempel løb versus styrketræning og terapi. Det giver mulighed for en mere omfattende forståelse af forholdet mellem alle typer.

Tilgangen bruges ofte inden for forskning, hvor der er mange forskellige behandlingsmuligheder for en given tilstand, og forskere ønsker at forstå, hvilken behandling der er mest ­effektiv.

KILDE: VIDENSKAB. DK

studie minder os om, vi også skal bruge motion – løb, svømning eller dans – hvis patienten selvfølgelig orker det, siger Poul Videbech til Videnskab.dk

Løb, dans – og yoga

Studiet ligger meget godt i tråd med tidligere studier, mener Christina Bjørk Petersen. Det nye – og særligt spændende – er, at forskerne undersøger, hvilken form for fysisk aktivitet der er bedst for patienter med depression.

Forskerne bruger den såkaldte Hedges g­værdi til at vise, hvor stor en effekt de forskellige motionsformer har. Jo tættere tallet er på nul, jo mindre effekt har behandlingen haft.

Gå eller løb scorer 0,63, yoga scorer 0,55, styrketræning scorer 0,49, og Tai chi scorer 0,42, fremgår det af en oversigt i den videnskabelige artikel. Dans ser ud til

at score endnu højere, men det er baseret på få studier med store usikkerheder.

– De finder, at jo mere intensitet, der er i aktiviteten, jo større er effekten, siger Christina Bjørk Petersen.

Men samtidig understreger forskerne også, at flere mindfulness­aktiviteter – som blandt andet yoga – appellerer mere og mere til mange.

– Og det er meget fint med det perspektiv også, siger hun.

Af de mindre fysiske behandlingsformer scorer kognitiv adfærdsterapi 0,55 og afslapning 0,44.

Studiet peger også på, at mennesker med depression generelt er mere motiverede til at dyrke yoga og styrketræning. Og det er interessant, mener Christina Bjørk Petersen.

– For det handler ikke kun om, hvor du oplever den største effekt, men også om

hvad der kan få folk til at være fysisk aktive. Og lidt er bedre end ingenting, siger hun til Videnskab.dk.

Det er Poul Videbech enig i. Det vigtigste er, at patienten vælger noget, der er sjovt eller rart.

– Hvis man ikke kan fordrage at løbe, så dur det jo ikke. Så det er fint med forskellige muligheder. Men vælg det, du kan lide, siger han og tilføjer:

– Derudover er der jo også nogle mennesker, der kan have gigtlidelser,

FAKTA

Hedges’ g-værdi

Resultatet fra studiet opgøres i Hedges’ g-værdi, som kan måle, hvor stor effekt en behandlingsform har haft i sammenligning med placebo eller andre behandlingsformer som for eksempel medicin.

Vurderingen af, hvorvidt Hedges’ g er stor, moderat eller lav, afhænger af den skala, forskerne anvender. Men der er generelle retningslinjer:

Lav effekt: En Hedges’ g-værdi omkring 0,2 anses ofte for en lav effektstørrelse. Dette tyder på, at forskellen mellem grupperne er relativt lille.

Moderat effekt: En Hedges’ g-værdi omkring 0,5 betragtes normalt som en moderat effektstørrelse. Dette indikerer en moderat størrelse af forskellen mellem grupperne.

Stor effekt: En Hedges’ g-værdi omkring 0,8 og derover anses typisk for en stor effektstørrelse. Dette antyder, at forskellen mellem grupperne er betydelig.

KILDE: CHRISTINA BJØRK PETERSEN/VIDENSKAB.DK

så de ikke kan dyrke en bestemt sportsgren. For svært overvægtige kan det være umuligt at løbe, men så kan de måske svømme. Så det er vigtigt at sige: Lav det, der giver dig glæde. Hvis det er en sur pligt, så hjælper det ikke.

Begrænsninger

Selvom forskerne bag studiet mener, at træning bør overvejes sammen med terapi og antidepressiv medicin, understreger de også, at vi bør være forsigtige, når vi fortolker resultaterne.

Studiet har nemlig sine begrænsninger. Og det er Poul Videbech enig i. For der er mange metodeproblemer i de undersøgelser, de baserer deres eget studie på.

– Blandt andet kan de ikke lave et dobbeltblindet og kontrolleret studie, for

Hvis man ikke kan fordrage at løbe, så dur det jo ikke. Så det er fint med forskellige muligheder.

deltagerne ved jo, om de dyrker motion eller ej. Så de kan ikke lave et placebokontrolleret studie, som man gør med medicin. Og det gør jo, at der bliver indført bias, som kan gøre det svært at konkludere noget klart, siger han.

Desuden ved han af erfaring fra egen forskning, at rigtig mange deltagere dropper ud af de her forsøg, fordi de simpelthen ikke orker at være fysisk aktive, når de bliver syge.

– Så dem, der fortsætter, er dem, der kan lide at bevæge sig – og magter det. Så på den måde er der også bias, og vi kan ikke sige generelt: Løb en tur, så bliver du rask, siger Poul Videbech.

Derudover viser studiet også kun noget om milde til moderate depressionssymptomer.

– Men det er nu også vigtigt nok, tilføjer Poul Videbech.

– Rigtig mange patienter vil gerne gøre noget selv for deres eget helbred. Så det er rart at sige til dem, at det kan de også; at de kan opleve en positiv effekt af motion, hvis de selvfølgelig orker det, siger han.

KILDE: VIDENSKAB.DK

Konsultation

Forløsning

Jeg vil gerne have en kopi af min journal, hvor du med din underskrift og dit stempel verificerer, at oplysningerne er rigtige. Kan jeg få det?

Søren sidder overfor mig i konsultationen med et alvorligt og spørgende udtryk. Jeg forstår ikke helt, hvad han mener og siger, at han altid kan få en kopi af sin journal, men at jeg ikke forstår, hvorfor han skal bruge en underskrift, eller hvad han skal bruge den til.

Han tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Holder en pause og siger så: ”Jeg skal dø, og jeg vil gerne selv bestemme, hvordan og hvornår – jeg tager til Holland og gør selv en ende på det!”

Søren og jeg har ikke kendt hinanden så længe. For ca. et år siden flyttede han til vores praksis, og han har været en sjælden gæst. Når han har besøgt mig i konsultationen, er vi ofte endt med at tale om livets store spørgsmål i stedet for hans helbred.

Han har i mange år arbejdet med humanitært hjælpearbejde i den tredje verden og taler passioneret om sine rejser og de mennesker, der har gjort indtryk på ham undervejs. Jeg har set i hans journal, at han har Parkinsons sygdom, og han har den karakteristiske trippende gang, der gør, at man som læge kan stille diagnosen, før man har talt med patienten.

Det slår mig, mens vi sidder sammen i konsultationen, at vi aldrig har talt om hans sygdom, selv om jeg har vidst, at han har Parkinson fra første gang, jeg så ham trippe ind i min konsultation. Jeg skynder mig at se hans medicinkort igennem og gennemgår epikriser fra neurologisk afdeling. Han får ingen parkinsonmedicin og er afsluttet efter en enkelt konsultation og en efterfølgende udeblevet fra neurologisk ambulatorium.

”Det ser mærkeligt ud” – han ser på mig, mens jeg opdager, at jeg tænker højt. ”Søren, du bliver nødt til at fortælle mig, hvorfor du ikke er i behandling, og hvorfor du tror, du er ved at dø?”

Han fortæller, at han en enkelt gang var inde hos en neurolog, der skulle vurdere ham, og han følte sig ikke hørt. Han forstod ikke rigtig neurologen og fik fornemmelsen af, at han var i vejen, at han var forkert, og at der ikke var noget at gøre. Han udeblev derfor fra anden samtale i ambulatoriet og blev derfor afsluttet. Siden har sygdommen udviklet sig, og han har derfor forberedt sig på at afslutte livet ved at tage til Holland og få aktiv dødshjælp.

Endelig er jeg med. Jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg fortæller ham, at han ikke er i vejen, og at han ikke er forkert. Jeg fortæller ham, at jeg ikke kan hjælpe ham med en kopi af journalen til Holland. Jeg kan i stedet hjælpe ham med en henvisning til en meget dygtig neurolog med speciale i Parkinson, som jeg lover kan hjælpe ham, hvis han lover at møde op til de aftalte kontroller og tage den ordinerede medicin, også selv om han er skeptisk.

Da Søren forlader konsultationen med sin trippende gang, smiler han også en smule, og siger, at han er forsigtig optimist. Der går to måneder, hvor jeg ikke ser noget til Søren. En morgen hvor jeg sidder og besvarer email konsultationer, er der en mail fra Søren:

– Da jeg vågnede i morges, var jeg (næsten) fri for smerter. Jeg følte mig glad og følte en stor taknemmelighed i forhold til dig og min neurolog. Det forhold, at du satte mig i forbindelse med hende og hendes omhu og medicinering af mig, har givet mig en væsentlig bedre balance og flere kræfter.

HENRIK RASMUSSEN

Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Genlæs!

Helses konsultationslæge holder for øjeblikket en pause. Indtil han er tilbage igen, får du mulighed for at læse eller genlæse nogle af Henrik Rasmussens tidligere stærke og vedkommende klummer.

– Jeg oplever, at flere års vedvarende tilbagegang – om ikke andet så for en tid – er afløst af fremgang. Det har givet mig et håb om og måske næsten en tro på – at afslutningen af min tilværelse vil kunne udskydes.

Denne morgen er det mig, der er taknemmelig, for at få lov til at være Sørens læge.

Jeg fortæller ham, at jeg ikke kan hjælpe ham med en kopi af journalen til Holland. Jeg kan i stedet hjælpe ham med en henvisning til en meget dygtig neurolog.

Gladere tarme – sundere hverdag til dig

Giv Helse et “like”

Find Helse på facebook og følg med i seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

LÆR DIT MIKROBIOM AT KENDE OG OPNÅ MANGE HELBREDSFORDELE

Tarmene har stor indflydelse på din generelle sundhed, og de spiller en vigtig rolle i alt fra din fordøjelse til dit immunforsvar og dit humør.

Med en enkel test fra den danske virksomhed Unseen Bio, kan du nu få unik indsigt i dine tarme. Svaret på testen og resultater af dit personlige mikrobiom får du efter ca. 4 uger.

Læs mere på UnseenBio.dk

Vegetar på den lette måde

Hvis du synes, det er svært at finde inspiration til at få lavet lækker, grøn mad i en travl hverdag, så er bogen, ”Den dovne vegetar” en særdeles hjælpsom guide til at spise godt uden at bruge oceaner af timer i køkkenet.

AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO FOTOS FRA BOGEN

Camilla Skov, kendt fra ”Vegetarisk Hverdag” og ”Billig mad på dyre tallerkener”, tager dig med på en lækker rejse gennem nemme, velsmagende og dovenvenlige opskrifter, der vil glæde både smagsløg og sjæl.

Som nybagt mor lærte Camilla sig selv, hvordan hun kunne lave lækker mad med en mindre indsats. Bogen er spækket med lettillavet vegetarmad, der passer perfekt ind i en hektisk hverdag. Her finder du retter, der er hurtige at lave, ovnretter der passer sig selv, og nemme pastasnacks. Det er madlavning i slow motion med milde øjne på travle dage, hvor madlavning skal være en rolig pause.

Her får du tre smagsprøver fra bogen.

Om bogen:

Titel: Den dovne vegetar, En hyldest til hvile, genveje i køkkenet & gode måltider.

Forfatter: Camilla Skov

Udgivelsesdato: 2. oktober, 2023

Forlag: Grønningen 1 Vejl. pris: 259,95 kr.

VEGETARISK BOUILLABAISSE

45 MIN / 4-6 PORTIONER

Bouillabaisse er traditionelt set en (meget berømt) fransk fiskesuppe, og her er der ikke fisk i, men ved I hvad? Det gør faktisk ikke noget. Det er en ret, du sagtens kan imponere gæster med.

DET SKAL DU BRUGE

LINSER

• 2 dl beluga-, puy- eller delikatesselinser

• 5 dl vand

• 1 spsk koncentreret grøntsagsfond

• 0,5 citron, saften

• 1-2 spsk olivenolie

• Salt og peber

SUPPE

• 600 g små­faste kartofler

• 1 fennikel

• 1 løg

• 2-3 spsk olivenolie

• 2 fed hvidløg

• 0,25-0,5 tsk chiliflakes, stærke

• 3 spsk tomatpuré

• 2 dl hvidvin

• 0,4-0,5 g safran

• 5 dl grøntsagsfond

• 2,5 dl piskefløde eller plantefløde for vegansk version

• 2-3 spsk soja

• 250 g smagfulde små tomater,

• finthakkede kan udelades

AIOLI

• 2 dl mayonnaise

• 1 fed hvidløg

• 1-2 spsk citronsaft

• Salt

TIL SERVERING

• Chiliflakes kan udelades

• Olivenolie

• Godt surdejsbrød

SÅDAN GØR DU LINSER

Skyl linserne godt, og kog op med fond. Lad simre, til de er møre, men stadig har bid. Hæld vandet fra. Lad dampe af i 5 minutters tid, og smag så til med citronsaft, olivenolie, salt og peber.

SUPPE

Skyl imens kartoflerne, og skær i mindre mundrette stykker. Helt små­kartofler kan skæres i 2 dele, lidt større i 3-4 dele. De skal bare være nogenlunde ens i størrelsen. Sæt til side. Skyl fenniklen, og fjern de grønne dildlignende toppe (gem til senere). Skær fenniklen i to halvdele og så i tynde skiver. Sæt til side. Pil løget, skær i to halve og i tynde skiver.

Varm en stor gryde op, kom godt med olivenolie i, og steg løg og fennikel ved høj varme med et godt drys salt. Rør rundt jævnligt. Løg og fennikel skal få farve i kanterne, men ikke brænde på, så skru ned efter behov.

Hak hvidløget fint, og tilsæt til gryden sammen med chiliflakes og tomatpuré, når fennikel og løg har godt med farve og er faldet sammen.

Steg videre i 3-5 minutter.

Tilsæt hvidvin, og lad koge godt igennem. Tilsæt kartofler, safran, fond, fløde og soja. Lad suppen simre, til kartoflerne er møre. Tilsæt nu finthakkede friske tomater, og lad simre i yderligere nogle minutter.

Smag suppen til med mere soja (eller salt) og peber, måske et skvæt æblecidereddike.

AIOLI

Bland undervejs en aioli af mayonnaise, som du smager til med fintrevet hvidløg, citronsaft og salt.

SERVERING

Anret suppen med linser, fennikeltoppene og lidt olivenolie på toppen. Servér med aioli, ekstra chiliflakes og noget godt brød til.

HALLOUMIPLADE

45 min / 4 portioner

Sprøde og cremede kartofler og rødbeder, salt og chewy halloumi i rigelige mængder, purløgsfyldt yoghurtsovs og frisk topping i form af persille, rå løg og syrligt søde asier, der endelig får et velfortjent comeback. En utrolig comfy ret, som du kommer til at lave igen og igen.

DET SKAL DU BRUGE

PÅ BAGEPLADEN, TRIN 1

• 800 g kartofler

• 500 g rødbeder

• 2 spsk olivenolie

• Salt & peber

PÅ BAGEPLADEN, TRIN 2

• 400 g halloumi

• 1-2 tsk ras el hanout eller kebabkrydderi kan udelades

• Peber

• 1 spsk olivenolie

YOGHURTSOVS

• 1 lille fed hvidløg

• 1 potte supermarkedspurløg

• 400-500 g græsk yoghurt 10 %

• 1 tsk løgpulver

• 1 tsk dijonsennep

• 1 tsk honning eller lys sirup

• 2 spsk citronsaft

• Salt & peber

• Olivenolie

TIL SERVERING

• 1 lille rødløg

• 1 håndfuld asier

• 2 gode håndfulde bredbladet persille

• Chiliflakes

SÅDAN GØR DU

Sæt ovnen på 225 grader varmluft.

PÅ BAGEPLADEN, TRIN 1

Skyl kartofler og rødbeder, og skær i 1-2 cm tern (behold evt. skrællen på). Læg på en bagepapirsbeklædt bageplade, og fordel olivenolie, et drys salt og peber på. Sæt i ovnen i 20 minutter.

PÅ BAGEPLADEN, TRIN 2

Skær imens halloumien i 1 cm tern. Læg i en skål, og fordel krydderier og olie jævnt. Halloumi er meget salt, så undlad salt på osten.

Tag bagepladen ud, rør rundt, og fordel halloumi jævnt ovenpå. Bag det hele yderligere ca. 15-20 minutter, til halloumien er godt gyldenbrun.

YOGHURTSOVS

Riv hvidløget fint. Hak purløg fint. Bland med de resterende ingredienser til sovsen. Smag til. Kom et skvæt olivenolie på toppen.

TIL SERVERING

Skær rødløget i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg i en skål med koldt vand.

Skær asierne i små tern. Skyl og hak persillen groft.

Klem vandet ud af løgene. Fordel sammen med persille og asier øverst på bagepladen. Servér med yoghurtsovsen til og chiliflakes efter smag.

Erstatningsforslag

Rødbeder: Andre rodfrugter efter eget valg

Halloumi: Udelad halloumien fra bagepladen, og servér i stedet med 150-200 g smuldret feta på toppen.

Purløg: dild eller forårsløg Asier: drueagurker

ØSTERSHATTEKEBAB

30 min / 4­6 portioner

Camilla Skov har fundet ud af, at den allerbedste måde at tilberede østershatte på, er i ovnen. Det er såre simpelt og bliver helt perfekt sprødt og saftigt. Her i en genial udgave af noget, stort set alle elsker: Kebab i brød med masser af dressing.

DET SKAL DU BRUGE

KEBAB

• 500 g østershatte

• 2 spsk kebabkrydderi

• 1 tsk salt

• 2 spsk neutral olie

• 4 spsk smør

DRESSING

• 2 dl creme fraiche 18 %

• 1 dl mayonnaise

• 1 tsk hvidløgspulver

• 1 tsk sukker

• 1 tsk salt

• Masser af sort peber

TABOULEH

• 3 bøftomater

• 0,5 agurk

• Nogle gode håndfulde bredbladet persille

• 1 rødløg eller skalotteløg

• 1 spsk olivenolie

• 2 spsk lage fra perleløg eller valgfri eddike

• Salt og peber

TILBEHØR

• 4-6 store pitabrød

• 1 valgfri salatblanding, gerne med kål, perleløg eller drueagurker skåret i skiver.

• Grillede peberfrugter færdigkøbte, kan udelades .

Erstatningsforslag

Østershatte: 750 g portobello skåret i skiver (mere i gram, da de indeholder mere vand end østershattene)

Kebabkrydderi: 2-3 tsk allroundkrydderi (det indeholder salt, så udelad saltet!) eller 2 tsk spidskommen, 1 tsk koriander, 1 tsk hvidløgspulver og 1 tsk paprika .

SÅDAN GØR DU

Sæt ovnen på 225 grader varmluft. Riv østershattene i strimler med hænderne, og bland med krydderier og olie. Fordel på en bagepapirsbeklædt bageplade. Skær smørret i skiver, og læg øverst. Sæt i ovnen i 10 minutter. Bland rundt, og giv 5-10 minutter mere, til svampene har fået godt med farve og er sprøde i kanterne.

Bland imens alle ingredienserne til dressingen, og smag til.

Skær tomat og agurk i mindre stykker.

Hak persille og løg fint. Bland med olivenolie, perleløgslage, og smag til med salt og peber.

Varm pitabrødene i ovnen.

Kram evt. salatblandingen med et skvæt olivenolie, æblecider-eddike og et drys salt. Servér, så man selv kan samle ved bordet.

Dårlig ånde kan påvirke vores arbejdsliv og sexliv

Dårlig ånde kan udgøre mere end blot en ubehagelig lugt fra munden. Den kan fungere som et alvorligt socialt handicap, der påvirker både dem, der udsender lugten, og dem, der oplever den. Det kan være en stille, men mærkbar hindring i vores daglige liv, både på arbejdet og i intime relationer. For mange er det et tabuemne, men dets virkninger er ikke til at ignorere.

AF MARIJA DARWISH, TANDPLEJER

Dårlig ånde kan være problematisk på arbejdspladsen. Ved jobsamtaler kan det ødelægge chancerne for ansættelse, og det kan også begrænse forfremmelsesmuligheder og nye opgaver for eksisterende medarbejdere. Problemer med dårlig ånde kan endda føre til fyring på grund af det negative indtryk, det skaber omkring personlig hygiejne og professionalisme. I ekstreme tilfælde kan det føre til isolation og mobning på arbejdspladsen, hvilket igen kan resultere i fyring eller frivillig afskedigelse.

Konflikter og frustration

I vores intime relationer kan dårlig ånde være endnu mere udfordrende. Nogle vælger måske at undgå intimitet helt og er afholdende af frygt for at såre partnerens følelser eller blive afvist. Det kan føre til konflikter og frustration, der underminerer forholdet. For afsenderen er det en kilde til skam og ubehag, mens modtageren kan føle sig magtesløs eller endda fornærmet og miste lysten. Det største problem er, at mange med dårlig ånde ikke selv er klar over det. Dette skyldes ofte, at lugtesansen gradvist tilpasser sig ens egen ånde.

Der kan være forskellige årsager til dårlig ånde, men for op mod 85 procent af tilfæl­

dene, ligger årsagen i mundhulen. Forskellige lægemidler og sygdomme som diabetes kan dog også være en årsag til den ubehagelige lugt.

Få styr på plak og tandsten I de fleste tilfælde er årsagen til dårlig ånde centreret omkring mundhulen og dens omgivelser. Dårlig mundhygiejne, stor mængde plak mellem tænderne og stor mængde af tandsten er de primære årsager til den ubehagelige lugt. Betændelse i tandkødet og dybe tandkødslommer kan bidrage til bakterieopbygning og give en meget ubehagelig lugt. Mundtørhed og nedsat spytsekretion kan også give dårlig ånde og øge risikoen for tandsygdomme såsom tandkødsbetændelse og bidrage til store huller i tænderne. Ubehandlede huller eller andre infektioner i eller omkring tænderne kan også være årsager til dårlig ånde.

Sygdomme i bihulerne, næsen og de øvre luftveje samt behandling med visse typer medicin, kan også føre til dårlig ånde. Heldigvis kan de fleste årsager til dårlig ånde behandles. Hvis tandlægen eller tandplejeren udelukker mundhulen og tænderne som årsag, må man derfor gå videre til en øre­næse­halslæge og evt. en mave­tarmlæge, for at identificere den underliggende årsag og behandle denne.

Det største problem er, at mange med dårlig ånde ikke selv er klar over det. Dette skyldes ofte, at lugtesansen gradvist tilpasser sig ens egen ånde.

MARIJA DARWISH, TANDPLEJER

Forebyggelse af dårlig ånde

Når det kommer til forebyggelse af dårlig ånde, er det afgørende at identificere årsagen og behandle den. Start med at konsultere din tandlæge eller tandplejer og få undersøgt om den dårlig ånde stammer fra bakterier eller sygdomme i mundhulen, og få korrekt vejledning omkring din mundhygiejne. De kan rådgive dig om den rigtige tandbørsteteknik samt omkring andre redskaber, der kan være afgørende, såsom mellemrumsbørster, der effektivt fjerner plak mellem tænderne. Endelig er regelmæssige tandlægebesøg vigtige for at undersøge og behandle eventuelle tandsygdomme i tide, hvilket kan bidrage til at forhindre dårlig ånde.

FAKTA

Læs med Helt gratis

Kom med i Helses læseklub

HOS HELSE SAMLER VI PÅ NYE LÆSERE

– DU KAN KOMME MED KVIT OG FRIT

Læs Danmarks største og ældste helsemagasin ved hver udgivelse.

Det får du

• Et digitalt helsemagasin 8 gange om året direkte på mail, før det udkommer på tryk.

• 68 sider med viden om sundhed – helt gratis.

• Løbende nyhedsbreve med udvalgte artikler.

Scan QR-koden og kom med på læseholdet i dag, eller klik ind på: www.magasinethelse.dk/laeseklub

HJÆLP TIL AT UNDGÅ STRESS

OmniVita Stress anvendes i situationer med stress, træthed og/eller ved behov for øget fokus.

Produktet indeholder tre veldokumenterede adaptogene urter, Russisk rod, Schisandra og Rosenrod, samt vitamin C og pantothensyre (B5).

Adaptogene urter er et af naturens vidundere, når det kommer til at give energi, og adskiller sig bl.a fra almindelige ­stimulanser (såsom kaffe), fordi stimulanser giver en midlertidig energiforøgelse, hvorimod adaptogener virker i længere tid. Vitamin C og pantothensyre hjælper mod træthed, og vitamin C bidrager herudover også til et normalt fungerende immunsystem og beskytter cellerne mod oxidativt stress. Rosenrod og russisk rod hjælper til en normal kognitiv funktion samt mental ydeevne.

Mere info: www.biosym.dk

INNOVATIV SOLBESKYTTELSE

Solbeskyttelse er vigtig. Med produkterne fra Heliocare beskytter du huden mod skadelig UVA- og UVB-stråling. De modvirker desuden solskader og hudens aldring samt minimerer overfølsomhed over for solen takket være bredspektrede solfiltre, antioxidanter som grøn te og C- og E-vitamin og endelig den patenterede Fernblock®-teknologi. Nyheder i produktserien er Heliocare 360° Body Glow SPF 50. Her får du solbeskyttelse i en innovativ, glødgivende sammensætning. Produktet giver fuld beskyttelse mod solens stråler, samtidig med at huden tilføres fugt. Og Heliocare 360° Sport Transparent Stick SPF 50+. En ny solbeskyttelse i et praktisk stick-format til hurtig påføring, som ikke fedter.

Mere info: www.heliocare.dk

Hvis du eller dine børn har svært ved at sluge piller og tabletter, er de små sprayflasker med vitaminer fra Nordic Health, måske løsningen.

Når vi optager vitaminer gennem mad og kosttilskud i tabletform, er vi afhængige af fordøjelsen. Det smarte ved NordicHealth sprays er, at de, absorberes hurtigere og bedre af ­kroppen end tabletter.

Ifølge en videnskabelig undersøgelse, spreder NordicHealth mundsprays næringsstofferne hurtigt i blodbanerne, musklerne og nervebanerne.

Serien omfatter D-vitamin til både børn og voksne, Boost B-12 vitamin samt den nyeste, Multi Vitamin spray.

Mere info: www.medicwiotech.dk

KØLENDE, HURTIG

OG EFFEKTIV SMERTELINDRING

Har du smerter i krop og led, så kan Biofrost være en hjælp. Produktet er 100 procent vegansk og uden farve, parfume, hormonforstyrrende stoffer og parabener.

Produktserien findes i to forskellige varianter:

• Biofrost Relief Gel, som sænker hudens overfladetemperatur og aktiverer kroppens kuldereceptorer, hvorved smerten kan lindres. Anbefales til akutte smerter og ømme muskler.

• Biofrost Active Gel, som har en særlig ­kulde-/varmeeffekt, som aktiverer hjernens termoreceptorer, hvorved smerten kan lindres. Anbefales til dybdegående og langvarige smerter.

Kan købes på dit nærmeste apotek eller helsekost www.biofrost.dk

SNAK OM SYNET

Synslinjen er klar til at snakke med dig om synet. Synslinjen er et telefonisk rådgivningstilbud under Dansk Blindesamfund, hvor de frivillige rådgivere bruger deres egne erfaringer og den viden, de har opnået gennem et liv med et synshandicap. Synslinjen rådgiver både dig, der selv har et synshandicap og dig, der er pårørende.

Ring til Synslinjen man. kl. 9-13, ons. kl. 13-17 og tors. kl. 17-21 på telefon 45 80 00 10. Og læs mere på www.blind.dk/synslinjen

ANDRÉ RIEU

Hans begejstring bygger bro mellem kulturer, spreder glæde og imponerer stadig efter 36 år. Nu kan man igen møde André Rieu i Danmark – og også se eller gense nogle af hans koncerter på dk4.

André Rieus koncerter er både humoristiske og ambitiøse, når han – i de smukkeste kulisser, både imponerer og fascinerer sit publikum.

Da André Rieu grundlagde det talentfulde ”The Johann Strauss Orchestra” var det for at gøre den klassiske musik tilgængelig for alle – og missionen er lykkedes med verdensturnéer, der når ud til over en halv million mennesker hvert år!

Se med på dk4

juli/august

UDKOMMER 02. JULI 2024

HELSE MØDER

Esben Dalgaard

Artikelserie: Psykisk sygdom

Til trods for en uhelbredelig cancersygdom har skuespilleren Esben Dalgaard godt gang i livet. Da det så allermest sort ud, tog Esben og hans familie en afgørende beslutning. Kræften måtte ikke få lov til at fylde 95 procent af deres liv. Der var nødt til at vokse noget positivt ud af den lortesituation, de var endt i. Glæd dig til et livsbekræftende interview med Esben, der trods alvorlig sygdom giver sig i kast med livet, som bl.a. podcastvært, forfatter, ambassadør for Kræftens Bekæmpelse og meget mere.

TEMA: CANCER OG SENFØLGER

Over halvdelen af dem, der bliver ramt af cancer, får senfølger. De hyppigste problemer er depression, smerter og træthed (fatigue), men der opleves også mange andre senfølger, der forringer livskvaliteten hos folk, der har været igennem kræftbehandlinger. Vi giver dig den nyeste viden og overblik over behandlingsmuligheder.

FOKUS: MOR OG BARN

Relationen mellem mor og barn er uden at forklejne den anden forælder helt speciel. Relationen kommer til at præge barnets udvikling, og også som voksen får det konsekvenser for barnet, hvis relationen kommer skæv fra start. Få gode råd til, hvordan den symbiotiske relation mellem mor og barn bliver foldet ud til både mor og barns bedste.

Kom med i Helses læseklub

HOS HELSE SAMLER VI PÅ NYE LÆSERE

Læs med Helt gratis

Læs Danmarks største og ældste helsemagasin ved hver udgivelse.

Det får du

• Et digitalt helsemagasin 8 gange om året

• Direkte på mail, før det udkommer på tryk.

Uden filter, markedsføring og spam

• 68 sider med viden om sundhed – helt gratis

Scan QR-koden og kom med på læseholdet i dag, eller klik ind på: www.magasinethelse.dk/laeseklub

– DU KAN KOMME MED KVIT OG FRIT VI

CLUB BELLA Fe rie med senio ra ktiviteter

Velkommen i Club Bella

-et 2 ugers rejsekoncept skabt af og for seniorer.

Flere end 2.000 seniorer er kommet med input til konceptets indhold lige fra rejsens længde til foretrukne aktiviteter. Vi har lyttet til de mange forslag og siger tak til alle, der bidrog.

Nyd livet, glæden og samværet på Costa del Sol i Sydspanien

Du bliver hentet med bus i din kommune ogfårhjælptil check-in i lufthavnen

Tag på to ugers ferie fyldt med hygge og livsglæde. Dagen igennem giver Club Bella dig adgang til skønne aktiviteter lige fra fællessang til vandgymnastik. Du vælger frit, hvad du har lyst til, og ikke to dage behøver være ens. Vær med og mærk, hvordan batterierne lades op.

Ferie med senioraktiviteter

Du rejser med seniorer fra dit lokalområde og på hotellet er også grupper fra andre kommuner, så der altid er nogen til aktiviteterne. Og du finder nemt nogen at udfordre f.eks. til et slag dart eller whist. Alle er her for at hygge sammen og få de bedste minder med hjem.

Vi rejser i oktober/november, hvor vejret i Danmark normalt viser sig fra sin mest grå og triste side. Skift det ud med det milde klima på Costa del Sol.

Få tilsendt vores brochure

Glæd dig blandt andet til:

•Fællessang

•Senior Yoga

• Gåtur på strandpromenaden

•Petanque

•Vandgymnastik

•Bingo, bræt- og kortspil

•Aftenunderholdning

•Udflugter (tilkøb)

Beskyt huden i dag, og få en sund hud

i morgen

HELIOCARE er et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi. Alle produkter fra Heliocare beskytter huden mod skadelig UVA- og UVB-stråling. De modvirker desuden solskader og hudens aldring samt minimerer overfølsomhed over for solen takket være bredspektrede solfiltre, antioxidanter som grøn te og C- og E-vitamin og endelig den patenterede Fernblock®-teknologi.

Giv din hud den beskyttelse, den fortjener.

Heliocare solbeskyttelsesprodukter sælges hos hudplejeklinikker og lægeklinikker og i udvalgte onlinebutikker. Kontakt os for at få oplysninger om en forhandler tæt på dig. HBS Nordic AB, info@hbsnordic.com @heliocare_nordic www.heliocare.dk