TEMA
SENFØLGER
EFTER CANCER
70 pct. har senfølger efter behandling
SKÆV FORDELING AF SENFØLGEKLINIKKER
Guide: Sådan finder du hjælp
ENSOMHED ER DEN SKJULTE DRÆBER
Ta’ dit magasin med hjem
gode råd til at slippe ud af ensomhed 5
Esben Dalgaard
Når du kigger på en smartphone eller en tablet i længere tid, kan dine øjne blive trætte og nakken øm. Gode vaner og særlige brilleglas kan afhjælpe gener i øjnene, hovedpine og nakkesmerter
Hvor langt er der fra dine øjne til denne tekst? Cirka 40 centimeter? Eller lidt længere? Bruger du briller, er glassene som regel optimeret til netop dén læseafstand til et magasin som Helse.
Mange kigger dog oftere på deres smartphone og andre digitale skærme end i trykte magasiner og aviser, og her bruger vi øjnene anderledes.
Kan give nakkesmerter og hovedpine
De mange timer foran en skærm af den ene eller anden art kan være
en udfordring for øjnene. Især hvis du bruger briller med traditionelle brilleglas. Det forklarer Anders Lindby, som er glasspecialist hos Louis Nielsen.
- Skærmen holder vi tættere på ansigtet, end for eksempel avisen, og vi holder den i en anden vinkel i forhold til øjnene. Det kan give gener som trætte øjne, nakkesmerter og hovedpine, siger han.
Derfor har Louis Nielsen udviklet nye typer af brilleglas, SuperDigital og SuperDigital Boost, som er
4 TIPS TIL AT UNDGÅ TRÆTTE ØJNE
• Tag korte, hyppige pauser, hvor du kigger væk fra din skærm. Hvert 20. minut kan du fokusere på noget, der er seks meter (20 fod) væk eller længere, i 20 sekunder. Det kaldes 20-20-20 reglen.
• Vær bevidst om at huske at blinke – blinkfrekvensen falder typisk ved skærmarbejde.
• Brug ordentlig belysning. For lidt eller for meget lys kan irritere dine øjne.
• Få undersøgt synet regelmæssigt for at bevare et klart og sundt syn.
skræddersyet til vores moderne liv og brug af skærme i alle størrelser i hverdagen.
“Kunderne oplever, at glassene hjælper øjnene til at slappe mere af”
-
Anders Lindby, glasekspert hos Louis Nielsen
- Kunderne giver os virkelig positive tilbagemeldinger på de nye glas. De oplever, at glassene hjælper øjnene til at slappe mere af ved brug af digitale skærme. Det gør en klar forskel for folk, der bruger skærmen meget i hverdagen, fortæller Anders Lindby.
Vi ser anderledes på digitale skærme, end når vi læser trykte medier: tættere på ansigtet og i anden vinkel. Det tager SuperDigital brilleglas fra Louis Nielsen højde for.
Han uddyber, at SuperDigital er et flerstyrkeglas for dig, der har svært ved at fokusere på genstande tæt på. SuperDigital Boost er et enkeltstyrkeglas som kan bruges i alle situationer og giver øjnene en lille pause fra at anstrenge sig foran skærmen.
Særlig digital zone
SuperDigital-glassene er optimeret til brug af de digitale enheder, men
VÆRD AT VIDE:
er også gode til at se langt med, forklarer Anders Lindby. Det er nemlig en del af glasset – den såkaldte digitale zone – der er optimeret til digitale enheder.
- Normalt ligger vores læsefelt til almindelige, trykte tekster i bunden af vores brilleglas. Men fordi vi holder vores smartphone i en anden vinkel – længere oppe i forhold til øjnene
• Symptomer på overbelastede øjne ved brug af skærm kan for eksempel være: trætte, kløende, tørre og irriterede øjne, sløret syn eller hovedpine. Hvis symptomerne ikke er forbigående, anbefales det at søge øjenlæge eller optiker.
• Louis Nielsens avancerede brilleglas SuperDigital og SuperDigital Boost er udviklet til at aflaste øjnene ved brug af digitale skærme. Glassene har blandt andet en særlig digital zone, som er optimeret til digitale enheder.
• SuperDigital og SuperDigital Boost fås i alle brillestel fra Louis Nielsen.
– så integreres læsefeltet i Superdigital på en særlig måde. Læsefeltet ligger lidt længere oppe i glasset, og det passer med, at vi holder smartphonen i en anden vinkel og lidt tættere på ansigtet, siger han.
SuperDigital kan hjælpe til, at du holder en naturlig hoved- og kropsstilling, og at øjnene slapper bedre af, forklarer glaseksperten.
- Jeg er sikker på, at mange kender til ømhed i nakken, når de scroller på telefonen eller læser nyheder. Det kan SuperDigital brilleglas bidrage til at mindske, tilføjer Anders Lindby.
Bestil synstest på louisnielsen.dk
Når indholdet er vigtigt ...
I Japan er man tæt på naturen, og har sans for detaljen. I generationer har man kendt til hvidløgs gode egenskaber.
Japanerne har udviklet et kosttilskud af lugtfri hvidløg, som bidrager til et normalt kolesterolniveau.
Det kan du få gavn af, ved at tage Kyolic.
Uden lugt og smag.
“Jeg kan godt garantere, at med Protefix glemmer langt de fleste fundstændig, at de bruger protese, og det giver mig livskvalitet at anbefale Protefix til mine klienter.”
– Iris Bryndis, Klinisk tandtekniker
Kyolic fås som tablet, kapsel og i flydende form på apotek, hos matas og i helsekostbutikker. Se meget mere på
Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... –men hvad med i morgen?
Ekstra stærk
Fastholdelses Creme
og Aloe Vera
10
UDGAVE 05 / 2024
Tema: Cancer/ senfølger
Glæden ligger i det enkle hverdagsliv.
s. 48
Børn leger mindre og trives dårligere
52
Til kamp mod ensomhed s. 60
Din ultimative guide til den bedste hjemmelavede pizza
INTERVIEW
10 Esben Dalgaard: ”Jeg har trukket drømmene tættere på mig”
TEMA: CANCER/SENFØLGER
20 70 procent af kræftoverlevere oplever senfølger
24 Senfølger efter kræft – komplekse problemer og veje til bedring
28 Stærkere immunforsvar mod kræft med D-vitamin
30 Q10 som støtte til kræftbehandling
FOKUS: MOR/BARN
46 Psykologen: Mor er den bedste i verden
48 Børn leger mindre og trives dårligere
50 Forskningssamarbejde vil styrke den legende relation mellem spædbørn og forældre
VÆRD AT VIDE
44 Sclerose: Trist verdensrekord til Danmark
64 Stigmatisering af personer med høj vægt er udbredt
SERIE OM PSYKISK SYGDOM
52 Ensomhed – en overset dræber
HVER GANG I HELSE
08 Bøger
18 Kryds’en
31 Nyt fra Danske Regioner
32 Konsultation
40 Skønhed
46 Psykologen
56 Nyt fra Apotekerforeningen
57 Synspunkt
58 Tænder
60 Opskrifter
63 Konkurrence
66 Næste nummer
UDGAVE 05 / JULI 2024
70. årgang
ISSN 0018-0149
Udgiver
Mediegruppen
AI Innovation House
Innovations Allé 3, 7100 Vejle +45 7089 0022 helse@mediegruppen.net
www.magasinethelse.dk
Forsidefoto
Lars H. Laursen
Tryk: Aller
Layout: Camilla Riber
ANNONCESALG
Kristina Langberg +45 2597 4450 kristina@frontmedia.dk
DISTRIBUTION
Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.
Læsertal iflg. Gallup: 250.000
ABONNEMENT
Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542
Helse årsabonnement koster 289,- for 8 numre
Der skal noget til for at tiltrække sig opmærksomhed i tidens vanvittige nyhedsstrøm, der dagen og natten lang i en ustoppelig strøm beretter om uhyrligheder, begået et eller andet sted på vores hårdtprøvede jordklode. Men for nyligt bragte DR en yderst aparte reportage fra Chile, som brød igennem min mentale lydmur. Vi seere blev taget med til Chile, hvor et bizart landskab tonede frem. En ørken af tøj og sko i mængder så store, at de kan ses fra rummet. Her i Atacama-ørkenen er den vestlige verdens tøjaffald endt i en gigantisk bunke, der nærmest er vokset sammen med ørkenens sandbanker. Blandt vores kasserede t-shirts, jeans, jakker og sko bor der mennesker, der nærmest har bygget rede i det stinkende tøjaffald sammen med sværme af insekter og andet utøj. Beboerne bruger alle deres vågne timer på med pinde at rode rundt i monster-tøjbunkerne i et forsøg på at kunne finde noget brugbart, der kan sælges for en slik. Man kan stadig tydeligt aflæse mærker som Zara, H&M, Calvin Klein,
Nike og Wrangler. Poser med tekst på europæiske sprog afslører nogle af afsenderne fra den anden side af jordkloden. Vores side. Her får vi kontant afregning. Konsekvensen af vores enorme overforbrug lige op i vores måbende ansigter. Her får vi igen en gigantisk løftet pegefinger om, at tiden er mere end inde til mådehold for klodens og dermed vores egen skyld. Måtte vi snart indse, at lykken ikke ligger i at gå shopping-amok. At genbrug og et respektfuldt forhold til vores fælles ressourcer er vejen frem. I denne udgave af Helse kan du møde skuespiller Esben Dalgaard, som fortæller om, hvorfor han finder glæde og ro i det mindre – i det enkle hverdagsliv. For livet behøver på ingen måde at være højtbelagt for at vi lykkes. Tværtimod.
Jette Warrer Knudsen, Redaktør
Måtte vi snart indse, at lykken ikke ligger i at gå shopping-amok. At genbrug og
et respektfuldt forhold til vores fælles ressourcer er vejen frem.
REDAKTIONSGRUPPEN
Jette Warrer Knudsen Redaktør
Naja Hulved Rod Forperson
Vidensråd for Forebyggelse
Susanne Lunn
Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)
Jens Rikardt Andersen
Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)
Lotte Stig Nørgaard
Professor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)
Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net
Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet.Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion. Tryksag 5041-0806 SVANEM ÆRKET
Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.
- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen… Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.
Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.
- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.
Pudsigt nok var det, da Fredrik
Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?
Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.
søgte behandling for sin skulder, at han fik et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs effekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse.
- Jeg gik på jagt efter et plantebaseret præparat og fik øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.
- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge efter uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, efter at han begyndte på Virizil.
Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og knogler og ansigt.
Energi og udholdenhed
Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.
HJÆLP TIL REJSNING OG UDHOLDENHED
Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.
Mineralet zink er vigtigt for din produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.
Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.
RING: 82 30 30 40
Mandag-fredag kl. 8-16
Weekend kl. 9-15
Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning
Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mine ralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin. Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget.
KR. 179,- (inkl. fragt kr. 218,-) for 90 tabletter. 1 måneds forbrug
WEB: WELLVITA.DK
Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer – nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad.
AF CARSTEN GOTTLIEB
Den nyudviklede vægttabsmedicin (GLP-1 præparater) har spredt sig i befolkningen som en steppebrand. Men medicinen er dyr, og risikoen for tilbagefald er ganske stor.
I denne udgivelse rådgiver forfatterne om, hvordan du får mest effekt af medicinen, når du har en langsigtet strategi. Hvordan du styrker sundheden og bevarer effekten, når du stopper med at tage medicin.
Bogen indeholder kostplaner og 100 billige, nemme opskrifter, som harmonerer med præparaterne, og du møder en gruppe mennesker, som har erfaring med behandlingen.
Suzy Wengel og Majken Brinkmann: GLP-1 Revolutionen
284 sider, 300 kroner Politikens Forlag 2024
Slankekure og kostplaner er blevet en folkesport, samtidig med at befolkningen spiser sig til nye rekorder af overvægt. Det hænger ikke fantastisk godt sammen.
Gennem et år førte forfatteren dagbog med sine oplevelser på løbebånd og gnavende sult. Hun beretter personligt, ærligt og humoristisk om sine kvaler – som kun giver skuffende resultat.
Videnskaben og vægtforskere bliver inddraget for at forklare verdens vedholdende vægtstigning og vores definition af den sunde krop. Måske var det sundeste at hoppe af slankekarussellen?
Mette Korsgaard: Min fede hjerne – og jagten på den tynde krop 176 sider, 249,95 kroner Gyldendal 2024
Dit liv afhænger af din puls. Når hjerteslagene dagen igennem sender livgivende, iltet blod gennem kroppen, får du ny energi og kan fortsætte med at være aktiv.
Men pulsen kan også vise os, hvordan vi bør leve vores liv for at optimere vitaliteten og undgå sygdom. Den norske læge Torkil Færø har sat denne viden i system og tilbyder med Pulskuren, at vi kan styrke hjertet, nervesystemet, søvnen og livskvaliteten i det hele taget.
Omkring hver 5. dansker har allerede et pulsur, så det er faktisk bare at komme i gang med at forstå din krop bedre og lære, hvordan du får et mere sundt og aktivt liv.
Torkil Færø: Pulskuren 208 sider, 249,95 sider Turbine 2024
Det gør der nu med Oticon IntentTM
Oticon Intent er verdens første høreapparat, der kan forstå, hvad du har til hensigt at lytte til. Ved at bruge dine bevægelser, omgivelser og samtale omkring dig nder Oticon Intent ud af, hvad du ønsker at lytte til og tilpasser indstillingerne, så de passer helt præcist til dit behov. Derfor kan du føle dig tryg og fokusere på det, der betyder mest for dig.
Gå ikke glip af livets små øjeblikke. Hvis du oplever tegn på høretab, bør du kontakte din lokale høreklinik. Det kan gøre en stor forskel.
ESBEN DALGAARD
Til trods for en kronisk kræftsygdom så klør skuespiller Esben Dalgaard alligevel på med livet og vælger på selv de mørkeste dage at kigge efter lyset. Og det lykkes som regel for ham at finde sprækken, fordi det for ham er en viljesag.
AF
Vi har aftalt at mødes udenfor i en hyggelig gårdhave på Amager – Esben Dalgaards hoodhvis det ikke regner. Jeg kommer lidt før aftalt tid og sætter mig derude i lunt tørvejr og venter. Så kommer de første dryp, og de næste, som hurtigt formerer sig til decideret regnvejr, og jeg må rykke i ly for det lunefulde forårsvejr – indenfor i et roligt og ugeneret hjørne i cafeen med indbydende og stemningsskabende retromøbler og brætspil.
Så går døren op, og ind træder Esben Dalgaard, han siger hej og ærgrer sig lidt over, at forårsvejret spænder ben for at kunne sidde udenfor med frisk luft omkring sig, som han foretrækker.
Vi sætter os til rette ved et bord og er enige om, at vi alligevel sidder ret godt lige der med velduftende kaffe indenfor rækkevidde.
Esben Dalgaard ser ved første øjekast veloplagt og frisk ud. Så hvordan er livet for Esben Dalgaard lige nu?
Han tænker ret længe over spørgsmålet, mens hans blik glider ud gennem vinduet til den regnvåde Amagerbrogade. Så kommer svaret:
– Sagen er, at jeg faktisk ikke er det bedste sted mentalt lige nu. Og grunden til, at jeg tøver med svaret er, at jeg lige skal vende med mig selv, hvordan jeg giver det mest ærlige svar til dig og Helses læsere. Jeg må veje mine ord grundigt og med mig selv være sikker på, at jeg ikke giver et forvrænget og overfladisk svar, siger Esben Dalgaard og løfter sløret for, hvad det er, der lige nu nager ham mentalt. Det er ikke kræften, selvom han – som han siger, godt indimellem her op til tre-års dagen for sin kræftdiagnose
FAKTA
Kort om Esben Dalgaard:
• Født i 1976
• Uddannet skuespiller, Odense Teater, 2008
• Har haft talrige roller på diverse teatre, film og tv-produktioner, f.eks, Netflix-serien, Kastanjemanden.
• Vært for DR-podcasten, Inden vi dør.
• Modtager af Kræftens Bekæmpelses Hæderspris
• Ambassadør for Red Barnet
• Gift med Charlotte Dalgaard Larsen
• Sammen har parret udgivet bogen, Mærket, som handler om som familie at skulle leve i kræftens skygge
• Parret bor med deres to børn på Amager.
• Fik i 2012 konstateret modermærkekræft. Blev meldt kræftfri i 2017, men i 2021 vendte kræften tilbage og havde denne gang spredt sig. Esben Dalgaard har siden fået immunterapi, som har holdt kræften nede.
Jeg elsker det ganske enkle hverdagsliv med havregryn og leverpostejmadder.
Livet behøver på ingen måde at være højt belagt.
kan føle sig lidt flad. Men kræftsygdommen er i ro, og Esbens krop tager stadig godt imod immunterapien. Så nej, det er noget andet, der trænger sig på.
– Det er om jeg har været for meget på i offentligheden, når det handler om min kræftsygdom. Og nu sidder jeg jo så igen her for at medvirke i en artikel. Om den i de sidste tre år er kommet til at fylde for meget i forhold til, hvem jeg også er. Hos mig selv fylder det jo stadig meget, at jeg er skuespiller og virkelig ønsker at blive betragtet som sådan én. Jeg længes efter mit fag, konstaterer Esben Dalgaard, der oplever, at der for tiden er mere end langt mellem de roller, han får tilbudt som skuespiller. I modsætning til de tilbud han får, hvor hans kræftsygdom er løftestangen. For dem er der rigtig mange af.
Hvad mon er årsagen til de manglende tilbud som skuespiller? Tror du, at din åbenhed om din kræftsygdom skygger? Esben Dalgaard tænker sig igen godt om, inden han svarer.
– Jeg hælder mest til, at det ikke er årsagen, for mange andre skuespiller oplever også lige nu, at der kan være langt mellem rollerne. Men jeg ved det ikke. Så derfor kan jeg lige så godt vælge den positive indgang, frem for den negative. At min åbenhed om min kræftsygdom ikke spiller nogen rolle i den sammenhæng.
Den positive vej
Den positive tilgang er et vigtigt spor i Esben Dalgaards måde at takle de livsomvæltende vilkår, han blev konfronteret med for knap tre år siden, da hans modermærkekræft var vendt tilbage, i stadie 4,
og han skulle kapere lægernes dom, der lød på højst et år mere her i livet.
– Det var selvfølgelig et hårdt slag. Men jeg besluttede mig ret hurtigt for, at jeg ikke ville lade mig lamme af de ord. For sandheden er jo, at ingen af os ved, hvor længe, vi er her. Så igen var det den positive vinkel, der vandt hos mig. Jeg vælger simpelthen ikke at tage stilling til det uvisse. For mig er det et ærligt valg, som hjælper mig til at være til stede i livet. At leve livet ærligt og træde ind i det samtidig med at være helt klar over, at døden findes. Esben fortæller, at han er ret sikker på, at han nok kan bære mere end de fleste – og netop derfor falder det naturligt for ham at række ud til andre, der har det svært. At være i et forpligtende fællesskab har han kendt og været fortrolig med siden barndommen, fordi han voksede op i en superhumanistisk familie.
Esbens forældre arbejdede nemlig begge to for Dansk Flygtningehjælp, og da Esben var teenager, flyttede familien til det tidligere Jugoslavien fra hjemmet i Vejle, fordi Esbens far blandt andet skulle være med til at etablere opsamlingssteder for flygtninge. Esben og hans bror hjalp blandt andet med at dele mad ud i de krigshærgede områder.
– At jeg selv nu har oplevet, hvor hårde livsbetingelser, vi mennesker kan blive ramt af, har ikke gjort min trang til fællesskab og til at række ud til andre mindre.
Den mørke og lyse tilgang
Esben Dalgaard lægger ikke skjul på, at kræften også har haft en voldsom indvirkning på hans familieliv med hustruen
Charlotte og to børn. Ikke mindst fordi han og Charlotte har to helt forskellige tilgange til at kunne være i de sorgfyldte livsvilkår.
– Charlotte har en mørkere tilgang og kan derfor godt blive provokeret af min mere lyse og positive måde. Her er det virkelig vigtigt at kunne tale sammen og lytte til hinanden og kunne rumme frustrationerne sammen. Jeg skal selv kæmpe mod at prøve at presse min måde at være i situationen ned over hovedet på Charlotte – det kan jeg godt have en tendens til og kan godt finde på at kalde hende en spade, når hun ikke gør som jeg, forklarer Esben med et lunt glimt i øjet.
Humor som forløser
Han fortæller, at humoren er en kær gæst i privatboligen på Amager.
– Det er så vigtigt stadig at kunne grine og lave sjov med hinanden. Det kan vores børn efterhånden også finde ud af. De kan selv komme med cancer-jokes og for eksempel sige til mig, hvis jeg ikke gider at tage ud af bordet eller vaske op: ”Nå ja, du har jo kræft, så selvfølgelig har du ret til at blive siddende og være doven,” fortæller Esben og tilføjer, at det at skulle leve med kronisk kræft – han bryder sig ikke om betegnelsen uhelbredelig kræft -, har gjort væggene tyndere ind til følelserne. Det kommer også til udtryk som vært i DR-podcasten, Inden vi dør, hvor Esben taler med andre alvorligt syge. Indimellem dør en af de medvirkende kort tid efter, de har været i studiet sammen.
– Når det sker, så går jeg helt ned følelsesmæssigt. Selvom vi kun har kendt hinanden i kort tid, så føles det altid, som var det en nær ven, jeg har haft hele livet og nu har mistet. Vi kommer sindssygt tæt på hinanden.
Havregryn og leverpostej
Men Esben kommer så op igen på livets hest – til en hverdag, som den kroniske kræft har gjort, at han sætter ekstra meget pris på.
– Jeg har virkelig fået det som Dan Turèll, der mest af alt holdt af hverdagen. Jeg elsker det ganske enkle hverdagsliv med havregryn og leverpostejmadder.
Livet behøver på ingen måde at være højt belagt.
– Jeg finder i det hele taget en glæde og ro i at kunne begrænse mine behov – at finde glæden i det mindste, som i virkeligheden er det største. Magien kan være lige så stor – eller større – i en baguette og en flaske rødvin i en picnic-
kurv henne om hjørnet end på et slot i Frankrig, siger Esben og understreger: – Kræften har gjort, at jeg har lært at trække drømmere tættere på mig. At finde glæden og livskraften i det nære. Det, der ligger lige for snuden af os. Esben har også fundet en ny glæde i at gøre tingene én ad gangen. For det skaber også nærvær og ro, siger han. Derfor har han lært sin yngste datter, at det er meget bedre at lægge det tøj, hun skal have på i skole, frem aftenen før. Så er der ro og god tid til først at børste tænder, få tøj på og spise morgenmad – et skridt ad gangen og ikke det hele i én pærevælling er et godt værktøj til at kunne være i nuet, har Esben erfaret.
Kræften var en hadegave, jeg ikke havde bedt om, men som viste sig ikke at være helt så forfærdelig endda.
Det der med at kunne være i nuet er ikke en kliché for Esben. For kræften har faktisk været en driver til at få ham til at gribe nuet og til at kunne finsortere og begrænse sine behov. At snævre ind for at kunne spille frit. At kunne nyde i det mindre.
– På den måde kan jeg sige, at kræften var en hadegave, jeg ikke havde bedt om, men som viste sig ikke at være helt så forfærdelig endda, siger Esben og tilføjer.
Jeg har det med min kroniske kræft som dengang, jeg som barn fik en mundharmonika af min bedstefar. I begyndelsen lød det forfærdeligt, når jeg spillede på den. Men efterhånden kom det til at lyde meget bedre. Mere rent, harmonisk og melodiøst.
Proteinbaren fra Better er et godkendt vægttabsprodukt med få kalorier og et højt indhold af proteiner. Uden tilsat sukker og lavt på kulhydrater. Indtages med vand for optimal effekt.
Levnedsmiddelstyrelsen og den europæiske fødevare-sikkerhedsautoritet (EFSA) har godkendt Betterbars som vægttabsprodukt.
3 PER DAY = WEIGHT LOSS
Ønsker du at smide nogle kilo, kan en kost rig på protein og med lavt indhold af kulhydrater være nøglen. Protein er et kraftcenter, når det kommer til at dæmpe sult og reducere det samlede fødeindtag.
KROPSKOMPOSITION
Diæter med højt proteinindhold er med til at bevare muskelmassen under vægttab, hvilket sikrer, at du forbrænder flere kalorier selv i hvile.
BetterLives ApS lrs@betterlives.com betterlives.com
BLODSUKKERREGULERING
Diæter med højt proteinindhold og lavt kulhydratindhold bidrager til bedre kontrol med kortog langsigtede blodsukkerniveauer. Dette er især gavnligt for dem med type 2-diabetes.
Danner et åndbart, beskyttende lag
Med nærende og fugtgivende effekt
Beroliger irriteret hud
Til huden i det ydre intim- og baldeområde
Uden mineralske olier og silikoner
uden irritation –tips til følsom hud
Cykling i fritiden eller til arbejde er en del af hverdagen for mange kvinder, men det kan ofte føre til gnavesår og hudirritation i det ydre intimområde. Det er ubehageligt, men du kan beskytte din følsomme hud.
Til kløe og svie
Kløe i det ydre intimområde, en brændende fornemmelse eller hudirritation i baldernes folder er en meget ubehagelig følelse. Irritation opstår hyppigere fra en vis alder, da huden bliver tyndere og mere tør. Hvis huden også gnider mod hinanden, opstår irritationen endnu hurtigere.
Urininkontinens, overvægt, men også hverdagsaktiviteter som sport og cykling kan forværre dette problem.
Lader huden ”ånde”
Vagisan beskyttelsessalve er specielt udviklet til behovene til følsom hud i det ydre
Scan QR-koden eller klik ind på:
Helsegrossisten.dk Betterlives.com
Udvalgte helsekostbutikker
Tilgængelig på dit online apotek www.vagisan.dk Tilgængelig på dit online apotek ny Order-633697_Helse_PD-2024-07-02_Vagisan_ISOcv2-300.indd
intim og baldeområde. Salven danner et vandafvisende beskyttende lag mod irritation og friktion, men tillader stadig huden at ”ånde”. Derudover giver nærende fedtstoffer og olier af vegetabilsk oprindelse den nødvendige fugtighed til tør hud.
Påfør en lille mængde Vagisan beskyttelsessalve dagligt efter brusebad for at pleje det ydre intim og baldeområde. Eller påfør den umiddelbart før cykelturen for at sikre, at følsom hud er godt beskyttet på rejsen.
NOTESBLOK
Vagisan Beskyttende Salve
Et dansk firma har opfundet et plaster til behandling af bi- og hvepsestik. Et plaster, der ikke indeholder medicin. Men blot en sukkermembran, der ved hjælp af osmose, trækker giften ud at stikstedet, hvormed både smerte og hævelse mindskes med op til 85 procent.
Plastret er specielt udviklet til børn, så du ikke behøver at behandle hvepsestikket med medicin, men blot kan sætte plastret på stikket. Og indenfor 5 minutter vil barnet mærke smertelindring. Plastret kan bruges af både børn og voksne. Plastret kan fås på alle landets apoteker, udvalgte COOP- og Dagrofa butikker.
Mere info: www.bee-patch.dk
Sommeren er over os, og det er vigtigt at huske at beskytte øjnene mod solens farlige UV-stråler. Hos Louis Nielsen finder du solbriller i et væld af skønne sommerfarver og former, der kan sætte lidt ekstra kulør på sommeren. Er du mere til et tidløst udtryk og foretrækker solbriller i den neutrale og klassiske farvepalette, så finder du også her et bredt udvalg på hylderne. Alle solbriller fra Louis Nielsen er CE-mærkede og har UV-beskyttelse, som beskytter dine øjne mod solens farlige UV-stråler.
Mere info: www.louisnielsen.dk
– OG MINERALTILSKUD TIL GRAVIDE
Nature’s Own har udviklet et helt særligt multivitamin- og mineraltilskud, der støtter dig på hele din graviditetsrejse. Pregnancy Support er specielt udviklet til at støtte dig allerede fra den dag, du planlægger at blive gravid, under og efter graviditeten, hvis du ammer.
Pregnancy Support er et vegansk wholefood kosttilskud og med omfattende blanding af vitaminer og mineraler bidrager denne formel til at opretholde din trivsel under hele din rejse mod moderskabet.
Multivitaminen indeholder blandt andet folsyre, calcium, zink, D-vitamin, jern og B6-vitamin.
Mere info: www.panacea.dk
Mange mennesker bliver på et tidspunkt i livet ramt af dårligt blodomløb på grund af aldersbetinget forkalkning i blodkarrene. Ved dårligt blodomløb i benene kan det føre til ”vindueskiggersyge”, hvor smerter tvinger dig til at holde pauser under en gåtur (hvis du kigger på butiksvinduer, lægger andre fodgængere ikke mærke til noget ...).
En naturlig hjælp imod vindueskiggersygen er ekstrakt af bladene fra tempeltræet (Ginkgo Biloba), som har kredsløbsfremmende virkning.
Prøv ekstraktet Bio-Biloba, der fremstilles i lægemiddelkvalitet og derfor har tilladelse til at oplyse, at midlets aktive stoffer hjælper imod dårligt blodomløb.
Du kan finde Bio-Biloba på hylderne hos din helsekostforretning. Mere info på www.pharmanord.dk
Kathy fik hjælp med tabletten Blue Berry™ , der indeholder blåbær og øjentrøst, som hjælper med at vedligeholde øjets sundhed. –Jeg er virkelig imponeret, fortæller hun.
Jeg er i 60’erne og er meget bevidst om, at synet ændrer sig, når man bliver ældre. Jeg vil gerne bevare et normalt syn så længe som muligt. Jeg har tidligere læst om Blue Berry™ tabletterne med blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed, og jeg besluttede mig for at begynde at tage dem.
Jeg sstopper aldrig med at tage Blue Berry
–Efter ca. 5 måneder kan jeg kun sige, at jeg er imponeret, og jeg er meget tilfreds med tabletterne. De indeholder blåbær og øjentrøst samt lutein, vitamin A og zink. Blåbær er et af mine yndlingsbær, så det er jo meget interessant at det hjælper med at vedligeholde øjets sundhed – det var netop det jeg gerne ville. Jeg stopper aldrig med at tage Blue Berry tabletterne. Jeg fortæller alle jeg kender om Blue Berry, og mange af mine veninder er selv begyndt at tage dem.
Sådan tager du Blue Berry
De fleste begynder at tage Blue Berry™, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Blue Berry indeholder blåbær, øjentrøst og tagetes, som er standardiseret til at indeholde 10 mg lutein samt A vitamin og zink. Tag to tabletter hver morgen sammen med din morgenmad.
man bliver ældre”
Den foretrukne Blue Berry tablet i mere end 20 år New Nordic®, som står bag Blue Berry, har mere end 34 års erfaring med udvikling af kosttilskud. De lancerede den originale Blue Berry tablet for mere end 20 år siden, og tabletten har i årene derefter været den foretrukne blåbærtablet. Blåbær bidrager til at bevare øjets sundhed. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke, der sidder forrest på æsken.
Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn, Derfor er det ikke så underligt, at synet har stor betydning for din livskvalitet. Synet ældes naturligt i takt med, at du bliver ældre. Blue Berry tabletten indeholder blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed og vitamin A og zink der bidrager til at vedligeholde et normalt syn.
Her købes Blue Berry?
Blue Berry™ kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på telefon 46 33 76 00.
Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™ tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær. ET GANSKE
Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om Pro-Collagen Marine Cream, 50 ml. til en værdi af kr. 1099,-
For 20 år siden, efter 52 formler og 2 kliniske studier, lancerede ELEMIS Pro-Collagen Marine Cream, med den fugtforstærkende hero-ingrediens Padina Pavonica. Cremen har fået en kult-status for sin fugtgivende lette gel-cremetekstur og de udglattende resultater på huden, med en konsistens, du vil elske, og resultater du kan se. Produktet er stadig en bestseller i dag, med et produkt solgt hver 18 sekund. Som et førende britisk luksusmærke er ELEMIS globalt anerkendt for at udnytte kraften i naturlige ingredienser og videnskabelig innovation.
Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 05 2024”
Deltag senest: 12. august 2024
Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige. Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
BESTIL PÅ
babyogbørn.rema1000.dk
AFHENT I DIN LOKALE REMA 1000
Det er stort at blive forælder! Og det vil vi gerne være med til at fejre i REMA 1000.
• REMA 1000 Kids produkter er fri for animalske ingredienser og er anbefalet af Asthma Allergy Nordic
• Emballagerne er i genanvendt plast
• Vores bleer er med Ultra Dry Technology, som giver bedre sugeevne og færre lækager
Derfor tilbyder vi en gratis babystartpakke til kommende og nybagte forældre. Babystartpakken indeholder nogle af vores gode babyprodukter, som f.eks. bleer, skumklude og vådservietter.
FØDSELSDAGSGAVE FRA 1-5 ÅR
Som medlem af vores baby- og børneklub, får du masser af inspiration til livet med børn. Nyhedsbreve, aktiviteter og meget andet, der følger dig og dit barn fra graviditet til skolealder. Dit barn får også en flot fødselsdagsgave hvert år, frem til barnet fylder 5 år! Gaven henter du i din lokale REMA 1000.
Cancer/ senfølger
Senfølger efter kræftsygdom kan være af både fysisk og psykisk karakter og vise sig mange år efter afsluttet behandling. Lige nu er antallet af senfølgeklinikker skævt fordelt på landsplan. Eksperter håber på flere, så der er ens tilbud til alle med komplekse problemstillinger, uanset hvor i landet man bor.
AF JANNIE IWANKOW SØGAARD FOTO SHUTTERSTOCK
Smerter, depression, angst, søvnløshed og seksuelle problemer.
Disse er blot nogle af de senfølger, som mennesker, der har overlevet en kræftsygdom, kan risikere at blive ramt af. I takt med at eksperterne er blevet dygtigere til at behandle og helbrede kræft, er antallet af patienter, der får senfølger, naturligt nok også steget. Der er derfor i disse år et øget fokus på, hvordan man bedre kan hjælpe denne gruppe af patienter i Danmark. Der er blandt andet blevet foretaget en stor undersøgelse blandt 28.000 danske kræftoverlevere, som har skullet sva-
re på en lang række spørgsmål om oplevede senfølger. Undersøgelsen, der blev foretaget i et samarbejde mellem Center for Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse og Region Sjælland, blev publiceret sidste efterår og viste blandt andet, at flere kræftoverlevere oplever at have senfølger helt op til 12 år efter deres kræftdiagnose. Samtidig viser den såkaldte ”Barometerundersøgelse,” som Kræftens Bekæmpelse står bag, at 70 procent af kræftoverlevere oplever at have senfølger 2,5 år efter kræftdiagnosen. Blandt disse angiver 40 procent at have behov for hjælp.
Trille Kristina Kjær, seniorforsker hos Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, er én af dem, der har været med til at foretage undersøgelsen blandt de 28.000 kræftoverlevere. Hun understreger, at det er vigtigt at huske, at langt fra alle kræftoverlevere får senfølger, og at langt fra alle, der får senfølger, rammes hårdt. Med det sagt, så er de, der rammes hårdest af senfølger, ofte belastede af mange forskellige symptomer.
– Fatigue (en ekstrem form for træthed, der opleves ikke at kunne soves væk red.) er en af de senfølger, som allerflest ram-
Det er et gennemgående billede i undersøgelsen, at folk med kort eller ingen uddannelse i højere grad angiver at have senfølger, og at senfølgerne opleves værre end blandt dem med en lang uddannelse.
TRILLE KRISTINA KJÆR, SENIORFORSKER HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE
mes af, og som for en del kræver nogen hjælp. Søvnløshed og smerter fylder også meget, kan vi se i undersøgelsen, ligesom føleforstyrrelser i hænder og fødder, angst, depression og problemer med sexlivet også rammer mange, siger hun.
Der analyseres stadig på undersøgelsens mange data, men noget af det, der allerede nu kan ses, er, at der tegner sig et billede af, at senfølger efter kræft rammer skævt i befolkningen.
– Det er et gennemgående billede i undersøgelsen, at folk med kort eller ingen uddannelse i højere grad angiver at have senfølger, og at senfølgerne opleves værre end blandt dem med en lang uddannelse. Vi kan også se, at de kortest uddannede rapporterer dårligere livskvalitet end kræftoverlevere med lange uddannelser. Det er vigtig viden at få, fordi vi på den måde finder ud af, hvem der har de værste problemer. På den måde kan vi få en idé om, hvordan ressourcerne bør fordeles, siger hun.
I dag er det de kræftoverlevende selv, der skal henvende sig i sundhedssystemet, hvis de oplever at få senfølger, efter de er erklæret raske. Men lige nu er en af de store diskussioner på området, om der fremover bør screenes for senfølger. Det fortæller Lena Saltbæk, overlæge, ph.d. og leder af Klinik for Senfølger efter Kræft på Sjællands Universitetshospital.
– Dem, der ender med at få mest hjælp til behandling af deres senfølger, er ofte dem, der er gode til selv at henvende sig i sundhedssystemet. Det ved vi, at dem med de socialt ringeste kår ikke er lige så gode til. Samtidig ser det ud til, at netop dén gruppe udmærker sig ved at blive hårdest ramt af senfølger. Det giver anledning til at diskutere, om man fremover bør skrive ud til alle, der har overlevet kræft og spørge, hvilke senfølger de oplever, og i hvilken grad. Eller om man i virkeligheden bør gøre en særlig indsats for at opspore dem, som vi ved er mindre tilbøjelige til at henvende sig selv, og hvor vi
Fatigue (en ekstrem form for træthed, der opleves ikke at kunne soves væk, red.) er én af de senfølger efter kræft, som allerflest rammes af,
nu ved, at risikoen for senfølger er størst. Der er ikke enighed på området, og et af de væsentlige spørgsmål er også, hvem der skulle stå for eventuel opsporing, siger hun.
Senfølgeklinikker bør bredes ud Der er på nuværende tidspunkt kun to regioner i Danmark, der har såkaldte regionale senfølgeklinikker, der tager sig af alle typer af generelle og komplekse senfølger efter kræftbehandling – fire klinikker i Region Syddanmark og én i Region Sjælland. Derudover hjælper flere kræftafdelinger i regionerne deres patienter, hvis de får senfølger efter operation eller behandling. Lena Saltbæk arbejder på senfølgeklinikken i Region Sjælland, og hun håber, at
den nye Kræftplan 5, som er planlagt til at skulle implementeres fra 2025, indebærer, at klinikkerne bredes ud nationalt.
– Jeg tror, at det er supervigtigt, at de regionale senfølgeklinikker findes. Det er absolut ikke alle kræftoverlevere med senfølger, der skal ses hos os, men der skal være tilbud til alle. De fleste vil kunne hjælpes i deres kommune, hos egen læge eller på kræftafdelingen, og mange får også hjælp i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger. Men dem med de mest komplekse senfølger har behov for specialiserede tilbud som det, vi har i de regionale senfølgeklinikker, siger hun og fortsætter:
– Når patienterne går ud ad døren hos os efter deres første besøg, er mange allerede taknemmelige, selvom vi ikke har startet nogen behandling op endnu. For nu er der et sted, hvor de ved, de kan blive hjulpet. Vi kan oftest ikke behandle senfølgerne helt væk. Men meget tit kan vi mindske symptomerne og hjælpe patienterne til en bedre livskvalitet, så de kan leve deres bedst mulige liv ud fra det udgangspunkt, de nu engang har efter deres sygdom, siger hun.
– Mange af patienterne, der kommer i senfølgeklinikkerne, kommer med en pallet af senfølger, der både er fysiske, psykiske og sociale. De har smerter, søvnproblemer, kognitive vanskeligheder, frygt for tilbagefald og er måske uafklarede på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan arbejde som før deres sygdomsforløb. Og så forværrer senfølgerne typisk hinanden indbyrdes. Hvis man for eksempel har smerter, sover man dårligere, og hvis man sover dårligere, bliver man mere træt og får mere ondt, fortæller Lena Saltbæk. I alle de regionale senfølgeklinikker tilbyder man nogle behandlinger selv og
henviser til andre eksperter på de områder, klinikkerne ikke selv dækker. Lena Saltbæk giver et par eksempler. – Patienter, der har fatigue, tilbydes typisk tre forskellige behandlinger eller interventioner. Der er dels et tilbud i deres kommune om fysisk træning, et tilbud om hjælp til energiforvaltning enten med en ergoterapeut eller sygeplejerske i senfølgeklinikken samt et tilbud om et mindfulnessforløb. Dette, da vi ved, disse tre slags behandlinger hver især kan mindske fatigue. Har man seksuelle problemer, kræver det eksperthjælp, som vi på nuværende tidspunkt ikke selv har i senfølgeklinikken i Region Sjælland. Derfor henviser vi patienterne til sexologisk klinik, ligesom vi ved svære stråleskader kan henvise til hyperbar ilt, som er en højspecialiseret behandling, der gives ganske få steder, eksempelvis på Rigshospitalet. På den måde arbejder vi både tværfagligt og tværsektorielt, siger hun.
På alle de fem senfølgeklinikker samler man data om sværhedsgraden af senføl-
Mange af patienterne, der kommer i senfølgeklinikkerne, kommer med en pallet af senfølger, der både er fysiske, psykiske og sociale.
LENA SALTBÆK, OVERLÆGE, PH.D. OG LEDER AF KLINIK FORSENFØLGER EFTER KRÆFT PÅ SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL
ger før forløbet startes, ved afslutning af forløbet i senfølgeklinikken og seks, 12 og 24 måneder efter afsluttet forløb. De tilbagemeldinger, patienterne giver, samles, så man får et stort sæt data, der kan bruges både til at evaluere effekten af de behandlinger, der tilbydes i senfølgeklinikkerne, og til forskning for de patienter, der har lyst til at medvirke til det.
– Min egen oplevelse er, at vi hjælper mange patienter og gør en reel forskel. Og jeg ved også, at der er stort fokus på at få flere senfølgeklinikker. Jeg siger ikke, at vi sidder med den endelige og bedste løsning, men nu har vi skabt en model, der fungerer nogenlunde ens i de fem eksisterende klinikker, så der er i hvert fald noget at arbejde ud fra, siger Lena Saltbæk.
Fysiske og psykiske senfølger hænger ofte sammen
Annika von Heymann er psykolog og postdoc. på Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger hos Kræftoverlevere på Rigshospitalet. Også hun så gerne, at der kom nationale senfølgeklinikker, hvor et bredt spektrum af eksperter fra forskellige områder kunne hjælpe de kræftoverlevere, der er hårdest ramt af senfølger. En af årsagerne hertil er, at de hårdest ramte sjældent kun slås med en enkelt senfølge. Og for psykiske senfølger gælder det, at de kan være svære at skille fra de fysiske og omvendt.
Noget af det, der ser ud til at virke, når flere senfølger spiller sammen, er fysisk aktivitet
ANNIKA VON HEYMANN, PSYKOLOG OG
POSTDOC. PÅ KRÆFTENS BEKÆMPELSES
NATIONALE FORSKNINGSCENTER
– De to er ikke nemme altid at skille ad. For eksempel kan sexologiske problemer som udgangspunkt være en fysiologisk problemstilling, men hvis man har fået fjernet et bryst, kan det også handle om bodyimage, og så er der tale om både en fysisk og psykologisk forandring, siger hun. Ifølge Annika von Heymann er der undersøgelser, der viser, at rammes man af en af de kræftformer, der har de dårligste prognoser, har man større risiko for flere psykologiske senfølger. Men det er ikke entydigt, for der er ligeledes studier, der viser, at det afhænger af, hvordan man som individ plejer at klare modgang.
– Noget tyder på, at det kan være afgørende, hvad det er, man som enkeltindivid bærer med sig ind i kræftsygdommen i forhold til at få senfølger. Man har formentlig større risiko for at udvikle en depression for eksempel, hvis man tidligere har haft en. Man kan heller ikke sige én til én, at det afhænger af, hvor alvorlig ens sygdom har været. For uanset hvad kan man blive rystet i sin grundvold, når man har haft kræft. Det er ikke unormalt at opleve, at man ikke længere føler, man kan leve sit liv, som man gjorde inden sygdommen, siger hun.
Det overrasker ikke Annika von Heymann, at kræftoverlevere i den danske undersøgelse fra sidste år, har angivet, at de oplever senfølger helt op til 12 år efter, at de er blevet erklæret raske. Hun fremhæver selv et studie, hvor forskere har sammenlignet brystkræftramte kvinder med ikke brystkræftramte. Her sås det, at kvinderne, der havde haft brystkræft, havde en signifikant større risiko for at udvikle en depression helt op til otte år efter, de var blevet erklæret raske.
Det vil være mellem hver fjerde og sjette kræftoverlever, der har brug for behandling for deres psykiske senfølger, vurderer Annika von Heymann. Og heldigvis findes der behandlingsmetoder, som man har evidens for virker. – Nogle har brug for hjælp til en enkeltstående problematik. Det kan være for angst, depression eller søvnproblemer. Nogle kan have gavn af de nyere digitale terapitilbud, der findes, mens andre har behov for mere intensive psykologiske interventioner såsom kognitiv terapi. Og så skal vi ikke glemme, at noget af det, der ser ud til at være gavnligt for flere senfølger, er fysisk aktivitet, siger Annika von Heymann.
Købes hos Matas eller på Matas-shoppen
Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.
Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40º.
Fås i tre varianter:
• En krave specielt udformet til nakken
• En aflang pude 17 x 50 cm – som kan bruges over hele kroppen
• En pude som måler 17 x 30 cm – som er let at medbringe på arbejde eller ferie.
www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32
Behandlingen kan afhjælpe:
Ødemer forskellige steder på kroppen
Tunge, trætte og urolige ben og arme
Nedsat blodcirkulation
Væskeophobninger
Smerter i kroppen
Lavt immunforsvar
Langsom restitution
En stresset krop
Træthed og angst
Behandlingen kan foregå enten privat hjemme hos dig eller i vores lokale, som ligger ved Hvidovre Station.
Vi tilbyder gratis kørsel i Hvidovre, Rødovre, Valby, Glostrup, Albertslund, Brøndby og Vallensbæk.
Vi kører gerne mod kørselstillæg til andre byer.
Lymfeklinikken ApS Hvidovrevej 88A 2610 Rødovre.
Det kan for kræftoverlevere med senfølger og deres pårørende være mere end svært at finde frem til den rigtige behandling og hjælp. Her får du et overblik.
AF NADIA LUND OLSEN, SUNDHEDSFAGLIG KONSULENT, CENTER FOR KRÆFTFORSKNING, KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG GÆSTEFORSKER VED INSTITUT FOR FARMACI, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG LOTTE STIG NØRGAARD, PROFESSOR I SAMFUNDSFARMACI VED INSTITUT FOR FARMACI, KØBENHAVNS UNIVERSITET FOTO SHUTTERSTOCK
Træthed, hormonelle forandringer, smerter, nedsat funktionsevne og angst. Det er blot nogle af de mange senfølger, som en del kræftoverlevere kæmper med – og ikke altid får hjælp til at håndtere. Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under kræftbehandling og som siden bliver kroniske, eller som opstår uger, måneder eller endda år efter behandlingen er afsluttet. En senfølge kan også være ny kræftsygdom. Hele 70 procent af kræftoverlevere oplever senfølger efter kræft 2,5 år efter kræftdiagnosen er stillet. De hyppigste senfølger er depression, smerter og træthed (fatigue), men listen over senfølger er lang.
For mange kræftoverlevere bliver senfølgerne kroniske med både fysiske, psykiske og psykosociale funktionssvigt, som kan være svært invaliderende i hverdagen. Senfølger har altså ofte konsekvenser for kræftoverlevernes livskvalitet og arbejdsevne.
En ud af tre danskere får kræft inden de fylder 75 år, og to ud af tre overlever deres kræftsygdom i mindst 5 år. Kræft-
patienters overlevelse er dog forbedret gennem de seneste år på grund af fremskridt inden for kræftbehandling. Kræftoverlevere er mennesker, der lever med eller efter kræft, og i Danmark findes cirka 385.000 kræftoverlevere - et tal, der forventes at stige. Og med et voksende antal kræftoverlevere vil senfølger efter kræft også blive en stigende udfordring i det danske sundhedsvæsen.
Hvordan og hvor får kræftoverlevere hjælp til at håndtere deres senfølger? Desværre mangler der i dag både viden om og systematisk fokus på senfølger efter kræft. De fleste kræftpatienter oplever, at selve behandlingsforløbet er veltilrettelagt og kører efter en klar plan. Men når behandlingen er afsluttet, oplever mange af dem, at de står alene, når senfølgerne opstår. I dag bliver hjælpen til kræftoverlevere med senfølger givet for tilfældigt, og mange får den slet ikke, siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen til Sundhedspolitisk Tidsskrift. Der er således nok at tage fat på.
Hvis man som kræftoverlever har eller får senfølger, er der flere forskellige muligheder for at få hjælp til at håndtere dem – og der kommer stadig nye muligheder til. Først og fremmest kan man tale med sin egen læge, der kan henvise en til relevante rehabiliteringstilbud i egen kommune. Afhængigt af hvilke senfølger, kræftoverleveren oplever, og hvor komplekse de er, kan der måske også være hjælp at hente på en af regionernes senfølgeklinikker. Andre steder at hente hjælp er hos Senfølgerforeningen og Kræftens Bekæmpelses rådgivninger, online forum og telefonlinje.
Se Faktaboks 1 for mere information.
Hjælp falder mellem to stole
Da ansvaret for opsporing og behandling af senfølger er delt mellem hospital, egen læge og kommune og fordi senfølger kan opstå i måneder eller år efter behandlingen er afsluttet, er der ved overgangen mellem hospital og egen læge/kommune risiko for, at kræftoverlevere med senfølger “falder mellem to stole”.
Fire ud af ti kræftoverlevere fortæller da også i en barometerundersøgelse udført af Kræftens Bekæmpelse blandt tidligere kræftpatienter, at de ikke oplever at have fået den nødvendige hjælp til at håndtere senfølgerne. Omkring halvdelen af alle kræftoverleverne ved desuden ikke eller kun i mindre grad, hvilke tegn på senfølger, de bør være opmærksomme på. Hvis kræftoverleveren efter afsluttet opfølgning og rehabilitering ikke selv henvender sig til lægen med mistanke om senfølger, opdages senfølgerne ofte meget sent eller slet ikke. Indsatser, som sikrer forebyggelse og effektiv håndtering af senfølger efter kræft, er vigtige for at kræftoverlevere kan forbedre deres helbredsrelaterede livskvalitet, helbredsstatus og arbejdsevne. Kræftens Bekæmpelse anbefaler bl.a. bedre information om senfølger før, under og efter behandling, kompetenceløft til sundhedsog socialfagligt personale, løbende vurderinger af kræftoverleverens behov, etablering af senfølgeklinikker og styrkelse af tværfagligt samarbejde samt klar ansvarsfordeling mellem de forskellige sektorer.
FAKTA 1
Steder kræftoverlevere kan hente hjælp til håndtering af senfølger.
Egen læge kan henvise til relevante tilbud i ens nærområde. Alle kommuner har forskellige rehabiliteringstilbud efter kræft, hvoraf nogle også har fokus på senfølger. På sundhed.dk kan man se de forskellige tilbud og slå egen kommune op.
Der kan være forskellige kriterier, som skal være opfyldt, for at man kan få disse tilbud. For eksempel kan man i Aalborg komme på sundhedstilbuddet ”Senfølger efter Kræftbehandling” et år efter endt behandling, i Hedensted komme på ”Kom videre efter Kræft” i op til et år efter diagnosen og i Brønderslev Kommune tilbydes ”Er det svært at komme videre i livet med senfølger efter kræftsygdom?”, hvis det er mere end et år siden, man har afsluttet sin kræftbehandling og/eller rehabilitering. I Københavns Kommune skal senfølgen blot være opstået som følge af sygdom eller behandling, for at man kan deltage.
Senfølgeklinikker
På Senfølgerforeningen’s hjemmeside www.senfoelger.dk kan man finde en oversigt over alle senfølgeklinikker. Det er forskelligt, hvem der skal henvise til senfølgeklinikken, men det kan for eksempel være behandlende afdeling, egen læge eller kommune.
I Danmark er der fem regionale senfølgeklinikker fordelt på kun to regioner. De tager sig af alle typer af generelle og komplekse senfølger efter kræftbehandling. Fire ligger i Region Syddanmark og én i Region Sjælland. Derudover hjælper flere kræftafdelinger i regionerne deres patienter, hvis de får senfølger efter operation eller behandling. Klinikkerne varetages af specialister fra forskellige faggrupper, som f.eks. læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Der findes forskellige senfølgeklinikker alt afhængigt af, hvor man bor i landet og hvilken kræftsygdom og senfølger, man har. Der findes både klinikker, der tager sig af alle senfølger, og klinikker, der tager sig af specifikke senfølger
Senfølgerforeningen
Senfølgerforeningen www.senfoelger.dk er en interesseorganisation, der varetager senfølgeramtes interesser. Dette især i forhold til at støtte og vejlede senfølgeramte, så de får et godt liv med eller efter kræft, herunder at få deres behov for anerkendelse, udredning og behandling sat øverst på den sundheds- og socialpolitiske dagsorden. Senfølgerforeningen har også en telefonlinje (40447848) som tilbyder rådgivning, støtte og hjælp til hvordan man tackler sine senfølger.
Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelses Kræftlinje (80301030) tilbyder telefonisk rådgivning om senfølger efter kræft og hjælp til håndtering heraf. Det samme gør sig gældende for Kræftens Bekæmpelses 12 kræftrådgivninger rundt omkring i landet, hvor man kan få gratis professionel rådgivning og deltage i samtalegrupper, kurser og andre aktiviteter. Der er tilbud til både kræftpatienter, pårørende og efterladte.
På online mødestedet Cancerforum kan man også dele tanker og erfaringer med andre, der har prøvet noget af det samme som en selv. Her findes også grupper om senfølger efter kræft. Kræftens Bekæmpelse har desuden lavet et gratis pjece med titlen ”Hverdagen efter kræft”, som kan hentes hos kræftrådgivninger eller online. Alle tilbud kan findes på www.cancer.dk
FAKTA 2
Resultater fra interviewundersøgelse blandt 13 aktører om senfølger
• Der er enighed om behovet for mere opmærksomhed på senfølger efter kræft.
• Manglende terminologi/definitioner skaber usikkerhed om opsporing og behandling.
• Der er mangel på nationale retningslinjer og afgrænsninger inden for senfølgeområdet og uklarhed om ansvar for opsporing, henvisning og behandling.
• Opsporing af senfølger sker primært kort tid efter kirurgi, men der mangler opfølgning på længere sigt.
• Kommunal rehabilitering oplever mangel på ressourcer.
• Der er behov for mere tværfagligt samarbejde samt endnu flere specialiserede håndteringssteder for senfølger.
• Behandlingsindsatsen bør være helhedsorienteret og inkludere støtte til håndtering af senfølger i hverdagen.
• Der er behov for bedre behovsvurdering af kræftoverlevere og strategier til håndtering af dem, der ikke kan hjælpes.
• Samarbejde om senfølger besværliggøres af manglende koordinering og kommunikation.
• Der er behov for ”navigatører” og bedre oplysning om tilbud og indgangsvinkler.
• Det psykosociale aspekt af rehabiliteringen er ofte overset og kræver mere fokus.
• Dataindsamling og evidensgrundlag for behandling af senfølger er utilstrækkeligt.
• Der bør satses på praktiske tiltag, forebyggelse og bedre vidensdeling mellem aktører i sundhedssystemet.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler ligeledes, at der udarbejdes nationale retningslinjer og laves mere dataopsamling indenfor området.
Manglende koordinering, kommunikation, samarbejde og retningslinjer
Som man kan læse ovenfor, er der mange aktører på banen inden for senfølgeområdet. I en interviewundersøgelse fra 2022 udført af denne artikels forfattere, blev 13 forskellige aktørers perspektiver på og erfaringer med håndtering af senfølger efter kræft i Danmark klarlagt. Undersøgelsen viste blandt andet, at praktiserende læger oplever at være afhængige af, at kræftoverleverne selv opsøger dem for få hjælp til håndtering af senfølger, og at kommunerne er afhængige af, at den praktiserende læge henviser til dem. Hertil kommer, at opsporing af senfølger ikke er organiseret, men ofte sker tilfældigt og primært kort tid efter kirurgi, hvilket efterlader et tomrum for opfølgning på den længere bane. Der er også behov for udvikling af strategier til at håndtere dem, der ikke kan hjælpes. Det psykosociale aspekt af rehabiliteringen er ofte overset, og der er behov for mere fokus på kræftoverlevernes mentale og eksistentielle velbefindende. Se flere resultater fra undersøgelsen i Faktaboks 2.
Apotekerne vil og kan hjælpe På apotekerne i Danmark finder man veluddannet personale. Her er både farmaceuter og farmakonomer ansat, hvor farmaceuter har en 5-årig kandidatuddannelse, og farmakonomer en 3-årig uddannelse. I Danmark har der ikke været tradition for at involvere apotekerne i kræftrelaterede indsatser, men sådan behøver det jo ikke blive ved med at være – her kan vi trække på positive erfaringer fra udlandet. Flere udenlandske undersø-
gelser har nemlig med succes involveret farmaceuter i blandt andet screening for kræft og rådgivning om bivirkninger under kræftbehandling.
Fire ud af ti kræftoverlevere har desuden andre kroniske sygdomme end kræft som gør, at de regelmæssigt kommer på apoteket for at hente receptpligtig medicin. Faktisk kommer kræftoverleverne typisk hyppigere på apoteket end hos egen læge. Derfor er forfatterne til denne artikel i færd med at undersøge, hvordan man kan udvikle en apoteksindsats til kræftoverlevere med senfølger efter kræft til de danske apoteker.
Apoteker i Danmark er også interesseret i at deltage. I en spørgeskemaundersøgelse fra 2021 beskrev 134 apoteksansatte deres viden, uddannelsesbehov og oplevede barrierer med hensyn til kræft. Her var konklusionen, at apotekspersonalet er interesseret i at deltage i uddannelse om kræft, men at de også savner mere viden for at kunne give fyldestgørende rådgivning til kræftpatienter og -overlevere på apoteket.
Apoteksindsatsen, som er under udvikling, har til formål at sikre, at kræftoverlevere får støtte til håndtering af senfølger. Apoteket tænkes inddraget i den lokale
indsats som bindeled mellem kræftoverlevere og almen praksis, kommune og patientforeninger. F.eks. kan apoteket guide kræftoverlevere i, hvor i lokalsamfundet de kan få hjælp med at håndtere senfølger (f.eks.kommunale tilbud, egen læge, patientforeninger,) og apotekspersonalet kan rådgive om egenomsorg ved milde senfølger. Egenomsorg er i forvejen et omdrejningspunkt for en stor del af rådgivningen på danske apoteker. Indsatsen vil være gratis for kræftoverleveren og apotekspersonalet vil blive klædt på med nødvendig viden om kræft, kræftbehandling og senfølger efter kræft.
Interessen for en apoteksrolle er der hos kræftoverlevere med senfølger Hvad siger kræftoverleverne egentlig til alt det her? En spørgeskemaundersøgelse blev sendt ud til alle patienter
i Kræftens Bekæmpelses Brugerpanel i 2021, og 354 panelister besvarede undersøgelsen. Halvdelen af dem ville sige ja til at deltage i en gratis, lokal apoteksbaseret indsats til senfølger efter kræft, mens 20 procent sagde nej.
Tretten kræftoverlevere har desuden i en række fokusgruppeinterviews i 2023 foreslået, at en del af apotekets aktiviteter ift. senfølger efter kræft også kan være udlevering af materiale på apoteket om senfølger efter kræft og brochurer/oversigter over tilbud til senfølger efter kræft, som kan skabe opmærksomhed omkring tilbuddene. Kræftoverleverne foreslog også, at apoteket kan lægge lokale til senfølgegrupper, hvor kræftoverleverne kan tale med andre kræftoverlevere.
Sammen mod bedre håndtering af kræft I en tid hvor senfølger efter kræft fortsat er en udfordring for mange kræftoverlevere, er der heldigvis gang i en masse initiativer som skal hjælpe. Med øget opmærksomhed og engagement fra aktørerne inden for sundhedssektoren (kommuner, hospitaler og nu også apoteker), er der stigende bevidsthed om behovet for bedre håndtering af senfølger. Fra forskning til praksis er der en klar vilje til at forbedre livskvaliteten og trivslen for kræftoverlevere. Med et voksende antal kræftoverlevere og en øget indsats på tværs af sektorer er der håb om en mere koordineret og effektiv indsats, som kan gøre en positiv forskel i hverdagen for dem, der lever med senfølger efter kræft.
...du er ikke alene
Senfølgerforeningen tilbyder fællesskab, rådgivning og viden til dig der har kræftsenfølger... og til dine pårørende.
Mød andre i vores online fællesskaber. Her kan du erfaringsudveksle og få hjælp fra ligesindede.
Få viden om senfølger og gode råd på vores online vejledninger og livestreams
Søvnproblemer
Frygt for tilbagefald
Depression og angst
Synkebesvær
Lungeproblemer
Hudproblemer
Knogleskørhed
Lymfødem
Vandladningsproblemer
Afføringsproblemer
Identitetstab
Økonomiske problemer
Nedsat arbejdsevne
Kognitive udfordringer
Kræftrelateret fatigue
Øre-, næse og øjenproblemer
Tand- og mundproblemer
Hjerte-kar-sygdomme
Arvæv
Smerter
Fordøjelses-problemer
Seksuelle problemer
Nedsat fertilitet
Vægtproblemer
Hormonforstyrrelser
Tidlig overgangsalder Social isolation
Neuropatiske smerter
Balanceproblemer
Danske forskere har spillet en vigtig rolle i et opsigtsvækkende studie, som viser, at D-vitamin styrker immunforsvaret i et omfang, der også øger modstandskraften imod kræft.
Måske har både du og jeg bidraget til at underbygge et interessant forskningsresultat, som tidligere i år blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
Uanset om vi er syge eller raske i dag, kan vi nemlig optræde i det nationale laboratorieregister. Her bevares data fra vores møde med sundhedssystemet i anonymiseret form, men med mulighed for at kombinere resultaterne med andre sundhedsregistre. Og det kan få afgørende betydning
for valideringen af en række videnskabelige forsøg på det medicinske område.
I det tilfælde, som beskrives herunder, har de danske data underbygget resultater fra dyreforsøg, som viser, at D-vitamin har stor betydning for vores immunsystem. Så stor betydning, at det kan bidrage til forebyggelse af kræft.
Styrker immunsystemet
Den nye forskning tog sit udgangspunkt på det britiske Francis Crick Institute i
London. Her gennemførte man museforsøg, som påviste, at mus har en bedre immunreaktion imod kræftsygdom, når de får en D-vitaminrig kost.
Som hypotese havde man længe haft en forventning om, at D-vitaminets påvirkning på immunforsvaret også kunne reducere risikoen for kræft. Det britiske studie peger på, at D-vitaminets gavnlige effekt går igennem tarmen, og denne viden skaber basis for både fremtidens behandling og forebyggelse af kræftsygdom.
Laboratoriedatabasen
Når patienter får taget en biokemisk eller immunologisk prøve i forbindelse med undersøgelse eller behandling, samles laboratoriesvarene i ”Den Nationale Labdatabank”. Herfra bliver de tilgængelige for forskningsprojekter, og hvor det danske CPR-system giver unikke muligheder for at kombinere data, så de kan bruges til at afprøve hypoteser og resultater fra andre forskningsprojekter.
Man vidste på forhånd, at langt størstedelen af vores immunceller sidder i tarmen, ligesom det var dokumenteret, at D-vitamin har stor betydning for tarmens sammensætning af mikroorganismer, som støtter kroppens immunsystem.
Nu var sammenhængene dokumenteret – hos mus.
Mindre D-vitamin, større kræftrisiko
Næste skridt var derfor at undersøge, hvordan laboratorieresultaterne kunne relateres til mennesker. Og her lå nøglen hos grundforskningscentret Predict på Aalborg Universitet.
– Vores forskning viser, at D-vitamin kan ændre sammensætningen af bakterier i tarmen, hvilket igennem immunforsvaret styrker kroppens evne til at bekæmpe kræft, forklarer professor Tine Jess, som er direktør for Predict.
– Ved at kombinere tilgængelige Dvitaminmålinger fra det nationale laboratorieregister med det danske kræftregister kan vi se, at jo lavere niveau af vitaminet, man har, jo større er risikoen for kræft.
Også specifikke kræftformer som mavetarmkraft, lungekræft og urinvejskraft, lyder det fra professoren.
I alt blev data fra 1,5 mio. danskere benyttet i forsøget.
Dokumenteret virkning
I det beskrevne forsøg er de vigtigste opdagelser måske, at D-vitamin bliver koblet til immunforsvar imod kræft, og at D-vitaminet især får sin virkning i kraft af samspillet med tarmenes mikroorganismer.
Men der eksisterede allerede så mange fakta om D-vitamins store betydning for bl.a. knoglesundhed, hjertekarsygdom og blodtryk, at en stor del af danskerne allerede er opmærksomme på ”solskinsvitaminet”.
D-vitamin dannes i kroppen, som du muligvis allerede er klar over, når huden bliver påvirket af solens stråler. Det er et fedtopløseligt vitamin, og det betyder, at D-vitamin kan lagres i muskler og fedtvæv, indtil der bliver brug for det andre steder i kroppen.
Et normalt behov bliver dækket, hvis du blot er ude i solen i 15 minutter 2-3 gange om ugen med bare arme og ben. Solcreme reducerer D-vitaminproduktionen, men hvis du er udenfor i længere tid, skal lagrene nok blive fyldt op.
Højere dosis er ok
Udfordringen med D-vitamin ligger primært i de mørke måneder fra oktober til april samt hos mennesker, der sjældent lader deres hud komme i solen. Det gælder eksempelvis en del ældre mennesker, eller det kan skyldes kulturelle vaner, så huden sjældent er blottet.
Det er derfor, D-vitamintilskud tilrådes året rundt for folk over 70 år samt mennesker, der altid går med lange ærmer og bukser/kjoler.
I vinterhalvåret rådes vi alle til at tage tilskud af D-vitamin, mens de ovennævnte grupper anbefales dobbelt dosis (20 mg).
D-vitamin skal tages i uhyre store doser, før det giver bivirkninger. Derfor kan det være et godt tip at øge dosis, hvis du føler dig uoplagt i en periode. Ud over at styrke immunsystemet har D-vitamin
også en vigtig rolle for nervesystemet. Nogle mennesker mener, at D-vitamin bidrager til at reducere deres vinterdepression.
Jo mere sol jo bedre
Om du ønsker at forebygge kræft, osteoporose eller hjertesygdom spiller D-vitamin altså en vigtig rolle. Du får dækket en del af behovet med æg, ost og mælkeprodukter, men fødevarerne er sjældent tilstrækkelige til at nå den tilstrækkelige mængde.
Vær opmærksom på, at D-vitamin findes i forskellig kvalitet, og nogle af dem optages mere effektivt i kroppen end andre. Men vær først og fremmest opmærksom på, at solens stråler tanker dine depoter af D-vitamin op. Jo flere timer i solen jo bedre, så længe du er opmærksom på rådene om solcreme især midt på dagen.
Hav en god sommer.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om immunforsvar og D-vitamin og finde kilderne brugt til denne artikel.
Patienter med brystkræft har meget ofte lave værdier af coenzymet Q10, og flere studier tyder på, at Q10 kan være et værdifuldt supplement til traditionel medicinsk behandling.
Brystkræft er den mest udbredte kræftsygdom, og selvom behandlingen efterhånden helbreder mere end 3 ud af 4, der bliver ramt, er både sygdommen og den skrappe kemobehandling skræmmende at tænke på.
Derfor er det interessant at vide, at tilskud af Q10 for mange kan være med til at lette det ubehagelige møde med kræftsygdommen.
Vævsprøver har vist, at mængden af Q10 er meget lavere i kræftramt væv end i sundt væv. Derfor er der lavet flere studier i, hvordan det vitaminlignende stof kan bruges i behandlingen.
Tilskud af Q10 er blevet kombineret med de mest udbredte former for kemoterapi, og
det er blevet konstateret, at Q10 ikke svækker virkningen af kemobehandlingen.
Stærkere celler og stærkere hjerte
Det er altså sikkert at tage Q10 sideløbende med kræftbehandlingen, og dermed vil det sandsynligvis også være gavnligt. Virkningen af Q10 i cellerne styrker cellernes energicenter i mitokondrierne (se faktaboks), og mitokondrierne er ellers noget af det, der normalt bliver svækket af kemoterapi. Det er muligvis netop denne virkning, der ligger bag resultater, som viser en styrkelse af hjertet med Q10-tilskud under kemo.
Q10 er også kendt som en stærk antioxidant, og en typisk bivirkning af kemo-
I næsten alle kroppens celler findes de små ”kraftværker”, som kaldes mitokondrier. Inde i deres inderste kerne omdannes den næring, du indtager, og den ilt, du indånder, til energi. Energi i kroppens økonomisystem kaldes for ATP.
terapi er netop oxidativ stress. I dyreforsøg er påvist en reduktion af oxidativ stress og en styrkelse af antioxidantniveauet hos rotter, som havde fået indopereret brystkræftceller, når de samtidig fik injektion af Q10.
I dyreforsøg viste det sig også, at Q10 stimulerede kroppens egne forsvarsmekanismer imod udviklingen af kræftsvulster.
Et nyttigt supplement
I de senere år har flere studier kombineret tilskud af Q10 med B2- og B3-vitamin (riboflavin og niacin). Denne sammensætning har vist gode resultater med bivirkningerne af kemobehandling – bl.a. bedre beskyttelse imod oxidativ stress, leverskade og inflammation.
Effekten kan være forskellig fra patient til patient, men i betragtning af, at der ikke ser ud til at være uønskede virkninger af Q10-tilskud, kan det være et nyttigt og mindre omkostningstungt supplement til den krævende kemoterapi.
søndag d. 1. september!
”Min kone siger, at der er et modermærke, der er vokset på ryggen, så hun har sendt mig ned til dig for at få det tjekket.”
Mens han bøvler lidt med at få skjorte og undertrøje af, benytter jeg tiden til at udspørge ham: Hvor længe har det forandret sig? Har det kløet eller blødt? Hvor meget er det vokset?
Han ser på mig, indtil han fanger mit blik og siger tørt:
”Som sagt er det min kone, der har opdaget det. Jeg ved ikke rigtig andet, end det hun har sagt. Hun siger, at det er vokset, og det er 3 uger siden, hun sagde det.”
Jeg kigger på det i mikroskopet: Der er ikke et modermærke, men en hudforandring, man kan få, når man kommer op i årene. Den lægefaglige betegnelse er seboroisk keratose, der er udtryk for en fredelig celledeling i hudens yderste lag. Hyppigheden stiger med alderen, og er lige hyppig hos kvinder og mænd. På dansk er det blevet oversat til gammelmandsmodermærke. Jeg har forsøgt mig med lidt forskellige beskrivelser, og er selv landet på at kalde det et visdomsmodermærke.
Jeg forklarer ham, at det er helt fredeligt, og at det kan fjernes, hvis det klør eller på anden måde generer ham. Han er ikke generet af det og vil ikke have gjort noget ved det.
Hudkræft kan deles op i to typer: De fredelige typer, som kun bliver i huden og ikke kan sprede sig. De vokser langsomt og forvinder ikke af sig selv, men er altså ikke farlige. Den hyppigste form hedder aktinisk keratose og er udløst af solskader i huden og findes derfor normalt på soleksponerede områder som pande, ører og kindben.
Den farlige form for hudkræft hedder malignt melanom og udgår fra et dybere cellelag i huden.
Malignt melanom er det, der på dansk hedder modermærkekræft og starter som navnet antyder ofte, men ikke altid, i eksisterende modermærker. Modermærkekræft optræder i modsætning til de fredelige typer af hudkræft, også hos yngre voksne, og 25 pct. opstår hos personer under 40 år.
Jeg fortæller ham lidt om de mange forskellige hudforandringer, vi får med alderen, og hvordan langt de fleste er helt fredelige. Han spørger om, hvad han så selv kan gøre, for at opdage hudkræft i tide. Jeg fortæller ham, at jeg hellere vil se ham en gang for meget end en gang for lidt, hvis han er i tvivl.
Jeg fortæller ham, at han skal komme, hvis han har modermærker, der ændrer form eller farve, eller hvis de klør eller bløder. Normalt har modermærker en ensartet farve, en symmetrisk udbredelse og en regelmæssig kant.
For modermærkekræft er det omvendt. Der vil typisk findes en asymmetrisk udbredelse og en uensartet kant. Der vil ofte være variation i farven, og så har de normalt en diameter over 5-7 mm.
Han får skjorten på og siger, at han nu har gjort sin pligt og vil gå hjem og fortælle sin kone, at der ikke var noget at være nervøs for. Jeg giver ham ret og foreslår, at han tilføjer, at jeg som hans læge er glad for, at hun sender ham afsted, når der er noget, der bekymrer hende. Han smiler og ønsker mig en god dag, mens han forlader konsultationen.
HENRIK
RASMUSSEN
Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.
Helses konsultationslæge holder for øjeblikket en pause. Indtil han er tilbage igen, får du mulighed for at læse eller genlæse nogle af Henrik Rasmussens tidligere stærke og vedkommende klummer.
Jeg fortæller ham, at han skal komme, hvis han har modermærker, der ændrer form eller farve, eller hvis de klør eller
bløder.
Sponsoreret tillæg i Helse nr. 5/24
Allergi gør livet svært for mange:
ADD gjorde Christines barndom kompliceret : Jeg forstod ikke spillereglerne
31-årige Christine mistede hele tiden tråden som yngre og kom konstant op at skændes med andre, fordi hun havde svært ved at forstå de sociale spilleregler. Først da hun som ung voksen fik en ADD-diagnose lærte hun, hvordan hun kunne strukturere sin hverdag og få styr på sit liv.
I starten gik det helt fint i skolen. Christine havde venner og var glad. Men i 8. til 9. klasse begyndte det at blive svært. Hun kom hele tiden i konflikt med andre og kom ofte til at sige, lige det hun tænkte, selvom det ikke altid var populært.
Ofte følte hun sig også misforstået: “Jeg kunne nemt glemme at svare på en sms fra en veninde, der skrev, at hun var ked af det. Jeg var hele tiden videre inde i mit hoved”.
Christine havde også svært ved at styre sine følelser. Det ene øjeblik kunne hun være svimlende glad og det næste helt vildt ked af det. Tankerne kørte konstant, og der var aldrig rigtig ro på.
To fyringer på et halvt år
Efter skoletiden fik hun en elevplads i et supermarked. Men det var ambivalent for hende. På den ene side gav det hverdagen den struktur, hun har brug for, men på den anden side blev det meget tydeligt, at hun på det tidspunkt ikke havde evnerne til at følge den. Når hun mødte ind om morgenen, skulle der fyldes op med grøntsager og brød. Men det indre kaos blev overført til varehylderne: “Jeg sprang rundt. Gjorde intet færdigt. Fyldte op lidt her og der og var meget kaotisk. Det var et stort nederlag, at jeg ikke kunne opfylde de krav, der blev stillet.”
Christine prøvede at skjule sit indre kaos for sin chef og fortalte ikke, hvordan hun havde det. Ingen måtte vide, at der var noget galt. Inden for de første tre måneder blev hun opsagt. Hun fik en elevplads et andet sted, men det job mistede hun også inden for de første tre måneder.
Dårligt
Så gik hun ned med flaget. Og begyndte at være sammen med det, hun i dag betegner som ‘dårligt selskab’. I første omgang gav det en følelse af frihed: “Det var lettere at være sammen med mennesker, der ikke gik så højt op i, om jeg kom til at råbe et eller andet åndssvagt. Det gav mig en frihed ikke at skulle tænke over, hvad jeg sagde og gjorde hele tiden”. Her var hun fri fra de sociale spilleregler, hun ikke kunne finde ud af at følge. Men hun havde det alligevel ikke godt. Hun kunne være flyvende og feste hele natten og nå det hele på den halve tid, men de dårlige perioder kom altid med
et brag bagefter, og de sled: “Jeg sov måske to til tre timer, lukkede mig inde, kunne ikke overskue at gå i bad. Grundlæggende kunne jeg ikke lide mig selv, og så var det lettere at lukke mig inde.”
Genkende sig selv igen
En dag kom hendes mor ind på værelset og satte foden ned. Nu skulle der ske noget andet. Med sin mors hjælp fik Christine bestilt tid hos lægen, som sendte hende videre i psykiatrien. Det var hårdt at få ADD-diagnosen: “Jeg skulle lære at være i mig selv på en ny måde. Det var underligt og godt.” Noget af det, hun skulle lære, var blandt andet at være i sine følelser i stedet for at skubbe dem væk. Første år efter diagnosen beskriver hun som et helvede: “Jeg græd og græd og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.” Men langsomt
fik Christine strategier til at takle sig selv. Medicinen hjalp med at slukke for tankestrømmene, og det var en kæmpe sejr, at hun i løbet af sin første uge på grundforløbet til social- og sundhedshjælper ikke havde meldt sig syg en eneste gang. Og havde mødt hver eneste dag til tiden. I juli 2022 fik hun et 10-tal i sin afsluttende eksamen: “Det var fedt. Det var det hårdeste, jeg nogensinde havde gjort, og det var lykkedes.”
Struktur er altafgørende
I dag er struktur stadig altafgørende for Christine. Hun har udviklet sine strategier og indført helt faste vaner for sig selv, for eksempel om morgenen, som gør, at hun ikke behøver at tænke. Hun ved præcis, hvad hun skal og i hvilken rækkefølge. På den måde kommer hun ud ad døren og
ADD er en medfødt udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion
ADD bliver ofte beskrevet som ‘den stille ADHD’, da det giver samme symptomer, men uden hyperaktivitet (H)
ADD ses hyppigst hos kvinder, hvor ADHD ses hyppigst hos mænd
Symptomerne opstår altid før 7-års alderen. Hos nogle opdages symptomerne dog først, når barnet er blevet voksen og skal ud at stå på egne ben.
Kernesymptomerne er opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet. Man kan godt koncentrere sig, men kan have svært ved at koncentrere sig om det, man skal og have svært ved at følge instrukser. Og så afbryder man ofte og taler meget og er ikke bange for at tage chancer.
Udiagnosticeret ADD kan føre til stress, angst og depression i voksenlivet
Behandlingen af ADD består ofte af både samtaler og medicin, der dæmper symptomerne
godt igennem dagen: “Jeg har brug for at gøre alt på samme måde hver morgen, ellers fungerer resten af min dag ikke. Jeg har også en plan for, hvordan jeg støvsuger. Hvilket sted i hvilket rum, jeg starter. Ellers kommer jeg til at lave alt muligt andet.” Christine skriver også alt ned i sin kalender, der rummer alt fra aftaler, hvem hun skal ringe til, og hvornår det er tid til at skifte håndklæde på badeværelset.
Hun kan stadig have dårlige dage, men hun har lært at mærke, når de er på vej. Typisk når kalenderen er blevet for fuld. Og nu ønsker hun egentlig bare, at det hele fortsætter, som det er nu:
“Jeg håber bare, at mit liv får lov at fortsætte, som det gør nu. Stille og roligt fremad.”
Du kan høre Christine fortælle hele sin historie i podcastserien Ramt af livet, som kan findes på sundhedstv.dk og der, hvor du ellers lytter til podcasts.
Podcasten om ADD er produceret af SundhedsTV, sponsoreret af Takeda og udgivet i samarbejde med Magasinet Helse.
Måske er du en af de op mod 1,5 million danskere, der lever med allergi. En simpel blodprøve kan give dig et pålideligt svar, der understøtter diagnosen, uanset om det er allergi eller ej. Alligevel søger mange ikke læge og plages derfor unødigt af deres symptomer med nedsat livskvalitet.
Allergi er en folkesygdom. Op mod halvanden million danskere lider af luftvejsproblemer og andre generende symptomer forårsaget af allergi, astma eller anden overfølsomhed. Men mere end 40 procent af alle allergiramte har aldrig fået en sikker viden om sygdommen.
“Ubehandlet allergi kan forringe livskvaliteten. Har man vejrtrækningsproblemer, kan man opleve uro og angst, at man sover dårligere, er påvirket af træthed og præsterer dårligere på arbejdet eller i skolen,” siger Eva Södergren, der er videnskabelig rådgiver på Thermo Fischer Scientific, som er en diagnostik-
virksomhed inden for allergi og autoimmunitet.
Men det, at mange mennesker med allergiproblemer aldrig bliver undersøgt hos lægen, har også konsekvenser for samfundet.
Vigtigt at blive undersøgt “Undersøgelser viser, at når man kun behandler symptomerne og ikke udreder patienter ordentligt, får de ikke den rigtige behandling. Det øger risikoen for, at de bliver medicineret forkert
og unødigt. Det koster samfundet penge,” siger Eva Södergren.
Men hvad kan du som patient selv gøre for at få den hjælp, du har brug for? Det vigtigste er at gå til lægen og blive udredt, fortæller hun.
“I stedet for at være bekymret og selv forsøge at løse problemet ved at gå på apoteket og købe antihistaminer, er det vigtigt at bede om at blive undersøgt ved hjælp af en allergitest. Du skal vide, om det er allergi eller blot en almindelig forkølelse, eller om det er andet, der skal undersøges. Her har den praktiserende læge en meget vigtig funktion. Det har stor betydning at få identificeret, om der er tale om allergi eller ej, så lægen kan yde den bedst mulige pleje og behandling.”
Op imod 1 million danskere lider af høfeber, også kaldet allergisk rhinitis. Ofte er høfeber forbundet med allergisk sensibilisering overfor for eksempel græs, træpollen, husdyr og husstøvmider “Den bedste behandling og forebyggelse kan opnås ved at kende sine “triggere”, siger Eva Södergren.
Eva Södergren fortæller, at 80 procent af alle allergikere er overfølsomme over for mere end tre allergener på samme tid, og at dette kan udvikle sig over tid.
“Hvis du bliver ved med at være udsat, risikerer du at udvikle allergi over for flere allergener. Derfor er det vigtigt at stille en diagnose tidligt for at undgå at forværre symptomerne. Din læge kan give dig forebyggende råd om, hvad du skal gøre, og hvad du skal undgå.”
Test med høj nøjagtighed
Der findes flere forskellige tests, der kan anvendes, når man undersøger for allergi. Den ene, som er tilgængelig for alle, er en blodprøve, der måler antistoffer mod de mest almindelige allergener i miljøet.
“Det er et godt første skridt. Herefter kan lægen teste videre ud fra patientens sygehistorik. En blodprøve har en høj nøjagtighed, er nem at lave og let at fortolke. Prøven gør det muligt for lægen at tage sig af flere patienter og derefter henvise de mere vanskelige og komplekse patienter til speciallægebehandling. Og så kan det samtidig være forbundet med færre omkostninger.”
Fang allergi
Når det kommer til luftvejssygdommen astma, er omkring en halv million danskere ramt. Heraf har en del af dem milde symptomer, mens andre lever med svær astma. I kombination med for eksempel fødevareallergi kan reaktionen være meget alvorlig og i sjældne tilfælde medføre døden. Derfor er det vigtigt at blive udredt for allergisk astma og finde ud af, hvad der udløser den.
Er der en sammenhæng mellem allergi og astma?
“Ja,” siger Eva Södergren og fortsætter:
“Høfeber kan udvikle sig til astma. Symptomerne kan i starten opleves milde, og man kan tro, at man kun har høfeber, selvom den også er ved at udvikle sig til astma. Det behøver måske ikke gå så vidt, men det gælder om at opdage og få det bremset i tide.”
Kilder: Lungeforeningen, Astma-Allergi Danmark, Sundhed.dk, Dagens Medicin, Aarhus Universitetshospital
“ Hvis du bliver ved med at være udsat, risikerer du at udvikle allergi over for flere allergener. Derfor er det vigtigt at stille en diagnose tidligt for at undgå at forværre symptomerne”
Eva
Södergren, videnskabelig rådgiver
andelen af danskere med høfeber og astma er tredoblet inden for de seneste 50 år? Man kender ikke den præcise årsag, men eksperter mener, at stigningen skyldes en kompleks blanding af ændringer i både kost, miljø og genetik.
Baseret på dine symptomer kan din læge vurdere, at du skal have lavet en allergitest. Lægen skal altid sammenholde resultatet af testen med dine symptomer, før der kan stilles en endelig diagnose. Der findes to typer allergi, som undersøges forskelligt.
Type 1-allergi: Giver symptomer fra øjne, næse eller lunger. Udredning foregår ved en priktest eller en blodprøve.
En standardpriktest indeholder 10 allergener, som dækker 95 procent af de luftbårne allergier, som ses i Danmark. Man kan også teste for specifikke dyr eller andet, man har en konkret mistanke om.
En blodprøve afslører specifikke antistoffer mod allergener. Der kan testes for både standardpanelet, som ved priktesten, og andre allergier, hvis der er en konkret mistanke.
Type 2-allergi: Også kendt som kontaktallergi. Udredning foregår ved en såkaldt lappetest hos en hudlæge, der påsætter plastre med udvalgte allergener. Efter nogle dage fjernes plastrene, hvorefter man holder øje med tegn på eksemreaktioner.
Astma: Har du symptomer, der giver mistanke om astma, vil lægen undersøge din lungefunktion ved hjælp af en lungefunktionsmåling.
Det er desværre ikke blevet lettere at være pollenallergiker. Både klimaforandringer og et øget fokus på vild beplantning gør nemlig pollensæsonen både længere og sværere at komme igennem.
Alting var bedre i gamle dage – dét udtryk gælder i hvert fald for landets én million pollenallergikere, der udfordres af, at græspollensæsonen i år startede allerede den 2. maj, hvilket er hele 18 dage tidligere end sidste år. Det skriver Astma-Allergi Danmark på deres hjemmeside.
Den tidlige sæsonstart er dog ikke bare en tilfældighed, men en del af en generel udvikling, hvor sæsonen for flere forskellige pollentyper ikke bare starter tidligere, men også er mere intense og slutter senere på året. Og det giver flere allergiske nys, mere træthed, rindende øjne og krads i svælget.
Udviklingen skyldes en kombination af blandt andet større mængde CO2 i luften og klimaforandringer, der giver højere temperaturer og skaber ændringer i nedbør og vindforhold. Det giver træer og buske nye vækstmuligheder og ændrer i mængden af pollen.
Vild med vilje
giver mere græspollen
Derudover bliver pollenallergikerne også påvirket af den nye tendens til at lade græsset gro frit for at øge biodiversiteten. Selvom intentionen bag er god, har “Vild med vilje”-bølgen medvirket til, at mæng-
Med app’en ‘Dagens Pollental’, der er lavet af Astma-Allergi Danmark er du altid opdateret på dagens pollental. Her kan du blandt andet finde en femdøgnsprognose for udvalgte pollen, få live-advarsler, hvis der forventes store mængder pollen i dit område, og så kan du bruge appens dagbog til at holde styr på dine symptomer og sammenholde dem med pollensæsonen.
den af græspollen i beplantningen i kommuner og boligområder er vokset, ligesom mange andre allergifremkaldende planter også får større råderum til at vokse vildt.
Tilsammen betyder de forskellige ændringer i vores natur og klima, at pollensæsonen med årene er blevet længere og mere intens: Astma-Allergi Danmark har lavet en sammenligning af pollensæsonerne fra perioden 1981 til 2009 og 2011 til 2020, og den viser, at mængden af græspollen er steget med 19 procent, mens sæsonen gennemsnitligt er blevet 18 dage længere.
Kilde: Astma-Allergi Danmark
Selvom “Vild med vilje”-bølgen generelt har øget mængden af græspollen, betyder det ikke, at hyppig græsslåning afhjælper græsallergi. For selvom man kan minimere mængden af græspollen, der frigøres under sommerens blomstring, så indeholder plantesaften, der hvirvles op i luften under slåning, præcis de samme allergener.
Løsningen er derfor at skabe bedre vilkår for de vilde, hjemmehørende urter og samtidig begrænse græsset. Du kan læse mere om, hvordan du gør på www.sliphavenfri.dk
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
Hverdagen kan tage pusten fra dig, men med Bio-Quinone Q10 giver du kroppen en naturlig håndsrækning. Kombinationen af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10 og B2-vitamin, der bidrager til normal energiomsætning i cellerne, er den perfekte hjælp til dig, der føler dig flad og udkørt.
Bio-Quinone Q10 er dokumenteret i adskillige videnskabelige undersøgelser og er på grund af sin høje optagelighed det førende Q10-præparat på markedet.
’Alt’ er måske at love for meget, men vi vil forsøge at komme omkring meget af det, der kan drille huden også i forbindelse med kemo- og strålebehandling.
Men vi kommer også omkring et lærerigt forum for gravide og nybagte mødre.
Look good feel better
Der er en stor sandhed i overskriften for den, som en kræftsygdom og dens behandling har svækket og frataget følelsen af normalitet herunder selvtillid. Man forbinder ikke umiddelbart kosmetikbranchen med kræft, men det er netop nogle af de største spillere, der er bag den humanitære forening Look Good Feel Better. Foreningen har eksisteret mere end 25 år og med hjælp fra fonde og sponsorer som kosmetikbranchen selv og ikke mindst foreningens 80 frivillige har man hjulpet mange tusinde kræftramte kvinder. Foreningens formål er at tilbyde hudpleje- og makeupkurser til kvinder, som er i ambulant behandling for kræft på et af de 10 hospitaler, og kræftrådgivning er en del af programmet. Deltagelse er gratis for kvinderne og de modtager en ’goodiebag’ med de produkter, der har været anvendt under kurset. Her er målet at støtte med hudplejeråd men også tips til makeup herunder at håndtere øjenbrynsblyanten til at genskabe øjenbryn, som måske er mistet under kemobehandling. Men for mange er selve det at være uformelt sammen med kvinder i samme situation som en selv og udveksle erfaringer også af stor betydning. Læs eventuelt mere og se videoer på lookgoodfeelbetter.dk
Lyserøde sløjfer og brystkræft Oktober blev brystkræftmåned for mange år siden og dette fokus på en kræftsygdom, der tager frygtelig mange hovedsagelig kvindeliv, kan vi takke Evelyn Lauder for. Svigerdatter til Estée Lauder, kvinden, der etablerede et af verdens største kosmetikfirmaer, og dermed adgang til en stor pengekasse og mulighed for at bruge nogle af dem på andet end udvikling af nye produkter. Evelyn Lauder grundlagde således blandt andet sammen med Dr. Larry Norton Breast Cancer Research Foundation i 1993. Og signaturen blev den lyserøde sløjfe, som blev et internationalt symbol på brystkræft og siden da har kendetegnet specielle produkter og events, hvis tilknyttede donationer har skaffet mange penge til forskning. Læs eventuelt mere hos Kræftens Bekæmpelse på stoetbrysterne.dk Lauder limited edition ikoniske advanced night repair fra 2023 hvor man donerede 100 procent af salget ex. moms til Støt Brysterne.
Hår, kemo og kølehætte
Netop samme dag, som jeg påbegyndte artiklen her, startede indsamlingen af underskrifter til et borgerforslag gående på, at det øremærkede tilskud til
Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk
alle, der gennemgår et kemoforløb, som medfører skaldethed skal udvides fra at omfatte paryk, kasket, turban eller anden hovedbeklædning til også at omfatte en forebyggende behandling i form af kølehætte. En udgift man p.t. - i fald man ønsker at forebygge kemorelateret skaldethed og altså bevare sit hår – selv må betale. Dette er på ingen måde en underskriftindsamling blot en information om, at der rent faktisk eksisterer en enkel og velkendt metode, kølehætten, der har vist at bevare håret tilfredsstillende for mere end 80 procent. Læs eventuelt mere på cancer.dk/ fakta/ordbog-kraeft/i-k/koelehaette/
En unik behandling
Stanley Rosenberg er manden, der introducerede kraniosakralterapi og udviklede A.L.T.-teknikken baseret på den teori, at man kan påvirke en muskel ved at bearbejde bindevævet omkring den og dermed løsne hele systemet af muskel- og knoglehinder, ledbånd og sener. Men også påvirke nervesystemet og dermed spænding/afslapning samt cirkulation i blod- og lymfekar i hudens
dybere lag. Stanley Rosenberg er også forfatter til flere bøger.
Jeg spurgte Eva Borrit, en erfaren behandler inden for de forskellige terapier, om behandlingerne eventuelt vil kunne være en hjælp ved det ødem, som mange oplever i forbindelse med kræftbehandling, men også ved stramme operationsar. Eva Borrit svarer, at det er der så afgjort god mulighed for. I udgangspunktet jo før jo bedre. Og så skal lægen give ok, så man er sikker på, at der ikke er risiko for spredning af cancer til andre steder i kroppen.
Vævet kan som mange erfarer blive meget stift og hårdt efter stråling og/eller kemo, og det besværliggør lymfens passage. Her er det rigtig godt at få hjælp til at løsne vævet for at fremme cirkulation og bevægelighed. Desuden kan arvæv efter operation begrænse funktionen i det om-
råde, hvor der er lavet indgreb. Selvom der måske kun er et par små ar i huden ved en kikkertoperation, kan der sagtens være meget arvæv inde i kroppen. Men da hele kroppen et forbundet i et netværk af bindevæv, ser man ikke sjældent, at den manglende fleksibilitet ét sted bevirker komplikationer andre steder i kroppen.
Så ud over at det rent kosmetisk kan være fint at få det løsnet, så er der mange positive effekter - også på det mentale. Alvorlig sygdom, og den behandling det medfører, er jo altid et traume for kroppen og sindet, uanset hvor lykkelig og taknemmelig man er for at være kommet levende og godt ud på den anden side. Om man vælger en traditionel fysioterapeut eller en med en mere holistisk tilgang er nok et stykke hen ad vejen et temperaments-spørgsmål, og min erfaring er, siger Eva Borrit, at det er vigtigt for den videre proces med at lande
helt og godt, at man vælger en behandler, der møder én lige der, hvor man er og med den tilgang, der gør en tryg og tillidsfuld. Dét er der meget sundhed i.
Eva Borrit’s Klinik for Kranio Sakralog kropsterapi ligger i Klampenborg, og du kan du læse mere på evaborrit.dk. Læs eventuelt også på Foreningen af Kranio Sakral og Kropsterapis hjemmeside www.kraniodanmark.dk Der kan man søge efter en behandler på baggrund af postnummer. Og vil du vide mere om Stanley Rosenberg, så læs på stanleyrosenberg.com/about-stanely/
PS: A.L.T. er en forkortelse af AnsigtsLøftningsTeknik og behandlingen er i høj grad også forskønnende, idet den løsner spændte ansigtsmuskler og blødgør vævet, så ansigtshuden bliver glattere og eventuel asymmetri udlignes.
Der er næppe noget tidspunkt i et kvindeliv, hvor spørgsmålene er så mange, som i forbindelse med graviditet og moderskab. For ”moderskabet er et ma rathon, ikke et sprint”, siger psykoterapeut Annemarie Clement i en podcast på tothemoonhoney.com. To The Moon, Honey er et fællesskab skabt af Liv Winther og Bea Fagerholt, som begge har en fortid i mediebran chen og er mødre. I dette fællesskab får man i skrevne ord og podcasts personlige historier om graviditet, fødsler, amning og familieliv. Ligeledes er der indlæg fra eksperter om de udfordringer, man måske møder undervejs, herunder at være gravid og mor med en diagnose. Der er også gode råd til selvomsorg og til det har de to kvinder skabt en hudplejeserie lige som de i shoppen har mange andre kvindelivs-relaterede produkter. Læs eventuelt mere på tothemoonhoney. com
Honey Glow Trio med Cleanser 120 ml, Hydra Serum 30 ml og Face Crea 50 ml,1.185 kr. på tothemoonhoneyshop.com
FÅR ALLERGI STADIG
TID-LIGERE
Baby i bad med sæbebobler, så bliver det ikke mere nuttet. Og bagefter skal de smøres ind, som vi selv gør. Eller? Spørger man overlæge ved Odense Universitetshospital og professor ved Syddansk Universitet Klaus Einer Andersen, så lyder anbefalingen til puslekurven således: Vand i hanen, mild sæbe eller vaskeolie, fed creme og zinksalve. Men kun sæbe ved særlige behov og helst ikke til børn under to år. Fed creme, hvor huden er tør/ru og zinksalve i folder, hvor huden er rød. Den viste Faaborg Pharma helo® babysalve er netop sådan et produkt med højt fedtindhold og 20% zinkindhold samt AllergyCertified-certificering som optimal sikkerhed. Uanset hvor mange yndige babyserier, der kommer, så skal helt små børns hud helst ikke smøres, for den er stadig meget tynd og ufærdig i sin barriere og vil derfor optage uforholdsmæssigt mange indholdsstoffer med risiko for udvikling af livslang kontakt-allergi. Små børns hud har også stadig en ufærdig fiberstruktur og dermed nedsat styrke, så egentlig massage, hvor man flytter rundt med huden, er ikke nogen god idé. Men berøring og kontakt er derimod vigtig. Faktisk livsvigtig.
Faaborg Pharma helo® babysalve, vejl. 50 kr. for 50 ml på apoteker og apotekershops
De færreste slipper for at møde synet af dem i spejlet en dag, for som huden synker sydpå med tiden, så trækkes der i porerne, så de bliver mere synlige. Enhver med hudorme og akne kender også synet af dem. Men der findes også ingredienser, der er specialister på det felt. Det gælder dels BHA=salicylsyre, som – modsat AHA-frugtsyrerne – er fedtopløselig og dermed kan bremse ophobing af talg i hudens porer. Og så har multitalentet niacinamid/B3 en vis poresammentrækkende effekt. Men spar det kolde vand, det lukker ingen porer. Pestle & Mortar Clarify indeholder både salicylsyre og niacinamid samt fugt plus havrekerneekstrakt, der balancerer hudens mikrobiom.
Pestle & Mortar Clarify BHA 2% Solution Salicylsyre, 255 kr. for 200 ml hos Magasin samt webshops som houseofstars.dk
Den amerikanske søvnforsker Rubin R. Naiman kalder det meget rammende for ’kognitive popcorn’, når tankerne popper løs i hjernen og gør det svært for eksempel at sove. Der findes utallige naturlige midler, og TryptoNAT® er et af dem. Kapslerne indeholder tryptofan, en essentiel aminosyre, som vores krop ikke selv kan lave men som netop ved mangel giver uro, kognitive problemer og søvnbesvær. Tryptofan kan styrke kroppens produktion af melatonin, vores ’søvnhormon’, samt af serotonin, der påvirker hjernen til bl.a. bedre hukommelse og humør. Desuden er der kendte beroligende urter som baldrian og kamille samt magnesium og en lang række B-vitaminer, der har god effekt på nervesystemet og den stress og uro, der spænder ben for afslapning og rolig søvn.
Natur Drogeriet TryptoNAT® Søvn, 290 kr. for 120 kapsler.
Det falder lige for at kalde azelainsyre (Azealic acid) for en multitasker, for talentet spænder lige fra akne og rosacea til hyperpigmentering og formentlig hårtab. Og hvis ’akne og rosacea’ får nogen til at tænke Finacea, så er det korrekt, lige som azelainsyre er i Skinoren. Begge medicinske midler netop mod akne men de virker også positivt ved rosacea, hvor azelainsyre sætter ind over for den rødme, der følger denne hudsygdom. Azelainsyre er antibakteriel og forebygger tilstopning af porerne ved at dæmpe både aktiviteten i talgkirtlerne og hidsig proteindannelse og deraf følgende ophobning af hudens afskallede keratinceller i poreåbningerne. Noget som aknebakterier trives med. Til gavn for det meste er azelainsyre en stærk antioxidant og dæmper risikoen for inflammation, som er årsag til mange problemer.
Azelainsyre er også effektiv ved en hudtilstand, der ofte forveksles med akne, nemlig perioral dermatitis, som er udslæt omkring munden. Noget, som mange døjede med i årene med corona og mundbind. Og så kan den noget med at hæmme det enzym, der er trolden bag dannelsen af ikke-normale melaniner, og dermed er azelainsyre effektiv til at lysne pigmentpletter. Blandt andet den post-inflammatoriske slags som viser sig i aknear eller som er forårsaget af hormo ner som ved graviditetsmelasma. Azelainsyre fin des naturligt i kornsorter som hvede, rug og byg og så dannes det naturligt på vores hud af den lille svamp Pitysporum ovale. Ducray Melascreen, som vi viser her, er topscorer med 12% azelainsyre plus 3% glykolsyre til at understøtte blegetaletet.
Læs eventuelt mere her www.sciencedirect.com/to pics/pharmacology-toxicology-and-pharmaceuti cal-science/azelaic-acid
Ducray Melascreen Depigmenting Intense Care, 300 kr. for 30 ml på apoteker, Matas m.fl
Det kan de fleste af os sige jævnligt, for hvem oplever for eksempel ikke spændinger og ømhed i nakke og skuldre efter dage ved det store eller lille tastatur. Nutidens gener som fordums helere som djævleklo, arnica, mentol, kamfer og rosmarin kan lindre. Blaze Tension Release er netop sådan et aromatera peutisk lindrende geni. Den har roll-on og er dermed hurtig og nem at bruge på huden, der hvor lindring trænges. Man behøver ikke massere men kan godt gøre det. Derimod bør man undgå huden i ansig tet, intime områder, slimhinder, armhuler og åbne sår og rifter.
Karmameju Blaze Tension Release Power Potion 03, 199 kr. For 50 ml på karmemeju.dk og flere andre netshops samt hos Matas, Magasin, Bahne m.fl.
Tilfører vigtige og relevante næringsstoffer og holder dine øjne sunde
Denne vilde blåbærplante producerer violette og blå bær og er hjemmehørende på den nordlige halvkugle. Den kaldes også for europæiske blåbær. Blåbærrene tørres, hvorefter de effektive næringsstoffer udvindes.
Læs mere på florasyn.dk
SCLEROSE:
Danmark har verdens højeste forekomst af sclerose, og en ny opgørelse fra Det Danske Scleroseregister viser, at forekomsten af den kroniske sygdom fortsat stiger støt blandt danskerne. Folk lever længere med sygdommen, og samtidig er der flere, der får sygdommen, også i en sen alder, forklarer ekspert.
AF HELSE-REDAKTIONEN FOTO SHUTTERSTOCK
18.616
danskere er diagnosticeret med den neurologiske sygdom, sclerose. Det viser en ny rapport fra Det Danske Scleroseregister, der har opgjort antallet af nulevende danskere med sclerose per 1. januar 2024.
Forekomsten af sygdommen, der er primær årsag til invaliditet blandt kvinder i den fødedygtige alder, har været konstant stigende i Danmark siden 1950, hvor tilfældene af sygdommen for første gang blev registreret. Dengang blev forekomsten opgjort til 57 tilfælde af sclerose per 100.000 indbyggere i Danmark. Siden er den mere end femdoblet, og i den nye rapport opgøres den til 306 tilfælde per 100.000 indbyggere i 2023, mens den i 2022 var 298 per 100.000 indbyggere.
Den seneste opgørelse fra det internationale scleroseforbund, MSIF, (Multiple Sclerosis Internationale Federation,) der er fra slutningen af 2023, viser da også, at Danmark har den højeste forekomst af sclerose. Til en sammenligning indtager Norge og Sverige en femte og niende plads på listen over de hårdest ramte lande i verden.
Flere ældre
Stigningen i Danmark skyldes flere ting, fortæller speciallæge i neurologi Melinda Magyari, der er leder af Det Danske Scleroseregister og overlæge på Rigshospitalets scleroseklinik.
– Flere sclerosepatienter lever længere tid med sygdommen, og det er jo en glædelig nyhed, siger hun og tilføjer:
– Samtidig finder vi flere nye tilfælde, ikke kun blandt de 20-40-årige, som er den aldersgruppe, vi traditionelt forbinder sygdommen med, men også i stigende grad blandt 50- og 60-årige, ja, selv blandt 70-årige. Og dét er en ny udvikling, der gør, at gennemsnitsalderen ved debut nu er over 35 år, forklarer Melinda Magyari.
Den stadig større andel af ældre med sclerose betyder ifølge Melinda Magyaari, at der i fremtiden vil komme flere sclerosepatienter, som scleroselægerne kan gøre mindre for.
Med alderen og sygdomsancienniteten forringes og udtømmes mulighederne for at behandle sygdommen medicinsk, og der er ifølge speciallægen en klar sammenhæng mellem alder og funktionsnedsættelse.
FAKTA
Hvad årsagen til sclerose er, og hvorfor Danmark har så høj en forekomst i forhold til andre lande, findes der endnu ikke noget entydigt svar på.
Sclerose er generelt mest udbredt på de nordlige breddegrader, og forskning har peget på, at D-vitaminmangel kan spille ind. Der er også en særlig vævstype, der er mere udbredt i Norden end andre steder, og som er forbundet med en højere forekomst af sclerose. Men flere faktorer kan også spille ind. Rygning er blevet forbundet med en øget risiko for at udvikle sclerose, ligesom overvægt i barndom og ungdom også menes at kunne have en betydning for udvikling af sclerose senere i livet.
KILDE: MELINDA MAGYARI, LEDER AF DET DANSKE SCLEROSEREGISTER OG OVERLÆGE PÅ RIGSHOSPITALETS SCLEROSEKLINIK.
Det er bekymrende, at vi i Danmark er så hårdt ramt. Vi ser en stigning, der svarer til en fordobling af antallet af sclerosepatienter på 20 år.
Det betyder, at der i fremtiden vil blive flere plejekrævende ældre med sclerose, forudser Melinda Magyari, og det vækker bekymring i Scleroseforeningen.
– Det er bekymrende, at vi i Danmark er så hårdt ramt. Vi ser en stigning, der svarer til en fordobling af antallet af sclerosepatienter på 20 år. Det stiller krav om, at sundhedsvæsnets ressourcer følger med antallet af patienter. Det gælder den medicinske behandling og kapaciteten rundt omkring på landets scleroseklinikker, men det gælder også rehabilitering og vedligeholdende fysioterapi, som vi ved er
afgørende for at bremse sygdomsudviklingen og for, at patienterne får flere gode år og bedre muligheder for at klare hverdagen, fastholde relationer og deltage i samfundet, lyder reaktionen fra Nana Folmann Hempler, der er forsknings- og analysechef i Scleroseforeningen: – Det er ikke mindst vigtigt for de patienter, der ikke længere er helt unge, og hvor vi især ser en stor stigning. For mange af dem vil rehabilitering og vedligeholdende fysioterapi være eneste mulige behandling og eneste mulighed for at forblive selvhjulpne længst muligt, forklarer hun.
To ud af tre tilfælde er kvinder
Mens antallet af mænd og kvinder med sclerose var næsten ligeligt fordelt i 1950 i Danmark, viser Scleroseregistrets nye rapport, at mere end to tredjedele er kvinder i dag, nemlig 12.818 ud af det samlede antal på 18.616 danskere med sclerose, og ud af de 608 danskere, der blev diagnosticeret med sclerose i 2023, var 423 kvinder.
– Generne kan ikke nå at ændre sig på så kort tid, og årsagen til, at kvinderne er stukket af fra mændene i statistikkerne, specielt siden 1970’erne, ligger sandsynligvis i en mere moderne livsstil. Vi ved, at rygning øger risikoen. Vi ved også, at overvægt i barndommen og puberteten spiller ind, og især i kvinders tilfælde provokerer hormonsystemet. Der er også en vis evidens for, at færre og senere fødsler – og dermed igen visse hormonelle faktorer – har betydning for risikoen for at få sclerose. Hormonforstyrrende stoffer kan også have indflydelse. Mænd er knap så følsomme over for dem som kvinder. Virus spiller også ind. Senest har forskning vist, at der er en sammenhæng mellem Epstein Barr-virus og udviklingen af sclerose. Men forskningen har endnu til gode at give os en fyldestgørende afdækning af årsagerne, understreger Melinda Magyari.
At lytte til Giro 413 var en tilbagevendende begivenhed i mit barndomshjem. Og her skrålede vi alle med på: ”Mor er den bedste i verden”. Og med fare for at fornærme nogen, vil jeg sige, at: Det er hun altså bare! En mors stemme og duft er en oase af tryghed. Og hun gav dig livet, og der er intet større end det.
Derfor er det også ekstra sårbart for det lille barn at vokse op i et hjem, hvor mor er psykisk syg. Mor-barn er fokus i dette nummer af Helse. Samtidig kører der en vigtig artikelserie omhandlende psykisk sygdom. Så hvad sker der, hvis vi blander de to emner?
Netop fordi mor er så betydningsfuld, så bliver det også særligt sårbart for barnets psykosociale udvikling, når alvorlig psykisk lidelse er et vilkår for den vigtigste omsorgsperson.
Der kan være flere faktorer i spil i den vigtige mor-barn relation. Dels mors diagnose, men også det tilknytningsmønster, som mor bærer med sig ind i relationen. Faktorer, der kan have stor betydning for barnets risiko for dels at udvikle egentlig psykisk lidelse sidenhen og dels at udvikle en utryg tilknytningsstil.
Forskning viser, at mor-barn samspillet er påvirket, når mor lider af alvorlig psykisk sygdom. Og barnet har øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom, fordi samspillet er så afgørende. Barnets allerførste erfaringer med at indgå i relationer former dets evne til emotions- og adfærdsregulering. Sker det ikke i en tryg relation, kan barnet have vanskeligheder med at regulere sine følelser og adfærd. Og dermed øges barnets sensitivitet over for stress, som vi ved, øger barnets risiko for at udvikle psykisk lidelse.
De tidligste erfaringer med at indgå i en relation påvirker også barnets tillid eller mangel på samme i relationen til andre mennesker. De former barnets fremtidige tilknytningsmønster. Relationen skal være varm, tryg og forudsigelig. Forstyrrelser i moderens evne til at indgå i en sund relation er derfor en vigtig sårbarhedsfaktor for barnet. Barnet kan opleve at være i en udsat position og kan opleve dets livssituation som meget utryg.
Med den viden, vi har omkring risikofaktorer, er det afgørende at sikre målrettet indsats til gravide kvinder med psykisk lidelse. Og vi skal samtidig have større nysgerrighed på, hvad der er årsagen til, at en stor gruppe børn ikke udvikler psykisk lidelse. Hvilke beskyttende faktorer har der været tilstede her?
I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.
Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.
Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.
Netop fordi mor er så betydningsfuld, så bliver det også særligt sårbart for barnets psykosociale udvikling, når alvorlig psykisk lidelse er et vilkår for den vigtigste omsorgsperson.
Det er ikke altid godt at være nummer ét. Slet ikke når det handler om forekomsten af en uhelbredelig og invaliderende sygdom. I dag lever 18.616 mennesker med sclerose i Danmark. Et tal, der bare stiger og stiger. Faktisk er det fordoblet de sidste 20 år. Men der er håb, når vi støtter forskningen, så vi kan udvikle effektive behandlinger – og måske en dag en kur. Scleroseforeningen er Danmarks største bidragyder til forskningen og giver over 18 millioner kroner i støtte om året. Du kan også være med til at støtte forskerne i deres kamp for en verden uden sclerose.
Vær med til at give håb om en verden uden sclerose. Skan koden, og støt forskningen.
Forskning kobler for første gang børns trivsel sammen med deres leg. Og det går den forkerte vej.
Der er sket noget med børns leg. Den er hverken lige så fantasifuld, fri eller fysisk, som den var engang. Og der er mindre tid til leg.
En omfattende dansk undersøgelse, som Levende Legekultur står bag med støtte fra Lauritzen Fonden, gør status over danske børns legekultur. Den viser blandt andet, at antallet af børn ved skolestart, der ifølge forældrene leger dagligt i deres fritid, falder fra 84 procent i årene før skolestart til 59 procent.
For de 10 til 12-årige er det 37 procent. Og for de 13 til
15-årige er det nede på 21 procent.
Forskeren bag undersøgelsen er Ditte Winther-Lindqvist, der er udviklingspsykolog og lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Hun har forsket i børns leg siden 2003. – Den udvikling, vi ser, og som jeg godt kan være lidt bekymret over, den er, at børn har meget mindre tid til at lege. Og det betyder også, at legen bliver klemt, siger hun i DR’s nyhedspodcast Genstart.
Leg giver bedre trivsel
Undersøgelsen bygger på for-
Jeg vil gerne holde fast i, at børn faktisk har brug for at slå sig. De har brug for at prøve at mærke, ‘hvad kan jeg’, og ‘hvad kan jeg ikke i det her miljø’.
DITTE WINTHER-LINDQVIST, UDVIKLINGSPSYKOLOG OG LEKTOR PÅ DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE PÅ AARHUS UNIVERSITET.
ældres vurdering af, hvor meget deres børn leger. Men forældrene er også blevet bedt om at vurdere børnenes trivsel. Og der er en helt tydelig sammenhæng mellem forældrenes bekymring for børnenes trivsel, og hvor meget deres børn leger i hjemmet.
Noget Ditte Winther-Lind–qvist længe har kunnet observere, men for første gang kobler forskningen de to ting sammen.
– Vi kan nu konstatere med tal, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget børn leger, og hvor godt de har det.
Jo mere børn leger – og helst den frie og fysiske leg – jo bedre er deres trivsel, selvværd og robusthed.
– Vi bliver glade af at lege, fordi vi leger med noget, vi synes er spændende, og vi prøver os selv af. Man kan sige, at barnet lærer verden at kende gennem leg, men på en
lystfuld måde, hvor barnet selv er i kontrol, siger hun.
Det store slag for børns frie leg skal slås i skolerne og institutionerne, mener Ditte Winther-Lindqvist. Men hun peger også på fire konkrete tiltag i fritiden – i hjemmet –hvor forældre kan gøre noget. TV, computer og iPad er en gammel prygelknabe i de danske hjem. Passiviseret sidder børn helt ned i vuggestuealderen alt for meget foran skærme.
Men det er ikke fordi, der ikke er leg gemt bag skærmene.
– Men man kan se, at det ikke i samme grad bidrager til trivsel, siger Ditte Winther Lindqvist.
Den frie fantasi er udfordret Og så er der det med ‘skærmtid’, som det hedder i mange danske børnefamilier. Det klemmer også den gode, fantasistyrede leg ud.
FAKTA
Børn, der leger hjemme hver dag
0-3 år: 92 procent
4-6 år: 82 procent
7-9 år: 59 procent
10-12 år: 37 procent
13-15 år: 21 procent
KILDE: LEVENDE
LEGEKULTUR INDSATSEN
– Det bekymrer mig, at der ikke er mere overskud til at lege i børns hverdag, end at de kan sidde med deres skærme. Altså, der er ikke tid til, at man rigtig kan mødes med venner eller børn i nabolaget, siger hun.
Og børnene har det næppe fra fremmede.
– Og så er det jo også lidt interessant, at 60 procent af forældrene svarer, at deres eget skærmforbrug også står i vejen for at lege med børnene.
Men når den frie, fysiske og fantasifuld leg er udfordret,
kan det ikke alt sammen forklares med skærmbrug og skema. Der er også noget andet på spil. Børn i dag er kun meget sjældent uden opsyn.
– Der er meget lidt uovervåget leg i dag. Og det har jo at gøre med, at vi altid ved, hvor vores børn er. Og vi har altid snor i dem. De går jo ikke alene på legeplads længere. Der er far eller mor jo med, siger Ditte WintherLindqvist.
Skal børn blive modstandsdygtige og lære at stole på sig selv, kræver det ifølge forskeren, at de lærer, at de godt kan løse alle mulige situationer alene.
Brug for at slå sig Hun mener, overvågningen skyldes en bekymringskultur, hvor forældre af gode intentioner forsøger at beskytte børnene mod eksempelvis fysisk smerte. Det kan være ved at undgå, at de kravler for højt op, springer for langt eller piller ved noget skarpt.
– Jeg vil gerne holde fast i, at børn faktisk har brug for at slå sig. De har brug for at prøve at mærke, ‘hvad kan jeg’, og ‘hvad kan jeg ikke i det her miljø’. ‘Hvor højt kan jeg egentlig kravle op, før jeg bliver bange?’ ‘Hvor langt kan jeg hoppe, uden at det gør ondt i benene?’
Og her peger undersøgelsen netop på, at de børn, der får lov til at prøve en masse og måske har slået sig - de er mere risikovillige og føler en større selvsikkerhed i forhold til, hvad de kan og tør.
Undersøgelser peger dog også på, at forældre i dag selv leger meget med deres børn. Faktisk en del mere, end de mener, deres forældre gjorde.
– Forældrene er på mange måder blevet den primære legekammerat for børn i dag. Og
det betyder jo for eksempel, at hvis man ikke har søskende, så leger man med sine forældre, siger Ditte WintherLindqvist.
Selvom forældrene leger på livet løs, så løser det ikke en af de helt grundlæggende udfordringer.
– Jeg kan ikke se den der frie fantasileg efter børns børnehaveliv. Der er ikke nogen steder, vi opmuntrer til den. Og bevægelsesleg, hvor man faktisk er fysisk sammen med de børn, man leger med, den er også på retræten.
Undersøgelsen viser nemlig, at det kun er 13 procent, der leger med deres naboer i dag.
– Hvor jeg tror, det tal var helt anderledes i min egen barndom. Og det betyder jo bare, at nabolaget er flyttet ind på skærmen.
FAKTA
Hvad er Levende Legekultur?
Levende Legekultur er en indsats, der i samarbejde med landets kommuner skal styrke legekulturen i hele Danmark. Lauritzen Fonden har støttet projektet med 12,6 mio. kr.
– Ja, så jeg kan kun opfordre til, at man banker på hos naboen.
KILDE: DR.DK
Psykologer fra Københavns Universitet skal sammen med sundhedsplejersker fra to kommuner udvikle et nyt program til forældre, der skal sætte fokus på og give konkrete ideer til legende interaktioner og deres betydning for barnets sociale og følelsesmæssige udvikling i første leveår.
Spædbørn lærer og udvikler sig gennem leg. Det er i og med legen, de udforsker verden og lærer, hvordan de selv og andre begår sig i relationer med hinanden. Men hvordan kan forældre understøtte denne udviklingsproces? Kan en mere legende relation mellem spædbørn og forældre i barnets første år være med til at styrke barnets evne til at regulere sine følelser og på sigt bidrage til at skabe og fastholde sunde sociale relationer gennem livet? Det skal et forskningsprojekt på Københavns Universitet undersøge i samarbejde med sundhedsplejersker fra to danske kommuner. ”Playful Learning in Infancy”, som projektet hedder, er støttet af LEGO Fonden med 6,7 millioner kroner.
Forældre i legende læring I spidsen for projektet står Mette Skovgaard Væver, der er professor i psykologi og leder af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet. Hun har i
tidligere projekter arbejdet tæt sammen med sundhedsplejersker, blandt andet i implementeringen af det forskningsbaserede værktøj, ’ADBB’ til at observere barnets sociale kontakt og vejledning af forældre med indsatsen ’Forstå din baby’.
Om projektet
”Playful Learning in Infancy” skal undersøge, om man kan fremme legende interaktioner mellem forældre og børn i første leveår, og dermed styrke forældrenes oplevelse af kompetence og børns sociale og følelsesmæssige udvikling, ved at sundhedsplejerskerne informerer og vejleder nybagte forældre i, hvor vigtige legende interaktioner med barnet i dets første leveår er.
Forskerne udarbejder sammen med sundhedsplejersker et kompetenceudviklingsprogram samt informations- og vejledningsmateriale til forældre. Fokus er på, hvad legende læring betyder for barnets udvikling og evne til at danne relationer
Playful Learning in Infancy” skal undersøge, om man kan fremme legende interaktioner mellem forældre og børn i første leveår, og dermed styrke forældrenes oplevelse af kompetence og børns sociale og følelsesmæssige udvikling, ved at sundhedsplejerskerne informerer og vejleder nybagte forældre i, hvor vigtige legende interaktioner med barnet i dets første leveår er.
Forskerne udarbejder sammen med sundhedsplejersker et kompetenceudviklingsprogram samt informations- og vejledningsmateriale til forældre. Fokus er på, hvad legende læring betyder for barnets udvikling og evne til at danne relationer senere i livet, og hvordan forældrene selv kan indgå i legende interaktioner med fælles og delt glæde med deres lille barn.
Selve implementeringsperioden foregår over 1,5 år. I 2025 vil indsatsen blive evalueret.
Projektet er støttet af LEGO Fonden med 6,7 millioner kroner.
KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET/DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET.
senere i livet, og hvordan forældrene selv kan indgå i legende interaktioner med fælles og delt glæde med deres lille barn. Undervisningsmaterialet vil herefter indgå i sundhedsplejerskernes vejledning til nybagte forældre i to udvalgte kommuner. Til slut vil projektet evaluere effekten af indsatsen ved at se på, om antallet af legende interaktioner er steget, hvordan det har påvirket barnets sociale og følelsesmæssige udvikling og om forældrene føler sig bedre klædt på.
– Vi ved, at i barnets første leveår udvikler barnet sig primært gennem de sociale og følelsesmæssige interaktioner, de har med deres tætteste omsorgspersoner. Vi ved også, at når barnet er udhvilet og parat, så er legende interaktioner med delt glæde afgørende for det lille barns udvikling og trivsel. Målet er derfor at udvikle et program, hvor sundhedsplejerskerne deler viden, tips og tricks med forældrene om, hvordan de kan indgå i lege med deres helt små børn til fælles glæde, og samtidig styrke det lille barns læring og sociale og følelsesmæssige udvikling, siger Mette Skovgaard Væver.
I Danmark er sundhedsplejen et tilbud til alle forældre, og langt de fleste forældre får løbende besøg af sundhedsplejersken igennem barnets første leveår. Her kigger sundhedsplejersken på barnets
sundhed, trivsel og udvikling og rådgiver forældrene om barnets kost, sovevaner og socioemotionelle udvikling. Med det nye projekt vil forskningsbaseret viden om vigtigheden af læring gennem leg for første gang blive en del af sundhedsplejerskernes vejledning til de nybagte forældre.
I Billund Kommune, som er et af de to steder, hvor projektet skal udrulles, har man gode erfaringer med at bruge legende læring som en del af det pædagogiske arbejde for lidt ældre børn.
– Vi har allerede efteruddannet alle vores pædagoger i leg, kreativitet og læring med gode resultater. Og vi arbejder med Playful Learning i skolerne. Så vi er rigtig glade for, at vi med dette samarbejde nu også kan give vores sundhedsplejersker, og derigennem forældrene, nogle af de samme kompetencer og dermed forhåbentlig skabe gode legende relationer helt fra barnets første år, siger Maria Sloth, leder af PPS - Pædagogisk Psykologisk og Sundhedsfaglig rådgivning i Billund Kommune.
Hvis resultaterne fra prøvekommuner er gode, er håbet at gøre programmet til en fast del af den nationale værktøjskasse for alle sundhedsplejersker i Danmark.
KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET/ DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET.
Vi ved, at i barnets første leveår udvikler barnet sig primært gennem de sociale og følelsesmæssige interaktioner, de har med deres tætteste omsorgspersoner.
METTE SKOVGAARD VÆVER, PROFESSOR I PSYKOLOGI OG LEDER AF CENTER FOR TIDLIG INDSATS OG FAMILIEFORSKNING PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET.
Få din energi tilbage med aminoJern. Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse.
Serie om: Psykisk sygdom
Hver tiende voksne dansker føler sig ramt af ensomhed, som kan føre til en lang række sygdomme og i værste fald en tidlig død. Professor opfordrer til øget fokus på fænomenet.
AF HENRIK LOMHOLT RASMUSSEN FOTO SHUTTERSTOCK
Vi ved alt for lidt om ensomhed; ikke mindst de dybere årsager til, at man bliver ramt af fænomenet. Den manglende indsigt står i stærk kontrast til, at hver tiende voksne dansker føler sig ensom, og at langvarig ensomhed øger risikoen for, at man udvikler hjertekarsygdomme, demens, type 2-diabetes, psykisk sygdom og for tidlig død.
Sådan lyder advarslen fra Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, OUH, der nu råber vagt i gevær.
– Der bruges mange penge på at forske i forskellige risikofaktorer, som kan føre til et kort liv, såsom tobak og alkohol, usund kost og mangel på motion. At bekæmpe den slags er
I Danmark er der 370 ekstra dødsfald årligt blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene. Mænd og kvinder, der ofte føler sig uønsket alene, lever henholdsvis 2,4 år og 1,8 år kortere end mænd og kvinder, der ikke ofte føler sig uønsket alene.
KILDE: DANMARKS NATIONALE SUNDHEDSPROFIL
selvfølgelig vigtigt. Men ensomhed overses og har aldrig for alvor været inde i billedet, når det gælder forskning og bevillinger af penge. Det til trods for, at det statistisk set solidt har vist sig, at ensomhed er farligere end overvægt, siger Morten Sodemann.
Den oplysning blev tidligere i år præsenteret i det internationalt anerkendte tidsskrift om videnskab, Nature. Dertil kommer, at de amerikanske sundhedsmyndigheder sammenligner følgerne af ensomhed med at ryge 15 cigaretter dagligt. Og det får altså Morten Sodemann til at efterlyse et større fokus på ensomhed.
370 dødsfald om året
Men hvad vil det sige at være ensom? Det er en følelse, der dukker op for at fortælle om et trang til samvær, når ens sociale relationer ikke opfylder ens behov. Nogle har brug for få, nære venner, andre en stor omgangskreds. At være ensom i en kort periode er helt normalt. Men at være langvarigt ensom kan altså få alvorlige konsekvenser.
Et kig i statistikken viser en stor vækst i antallet af ensomme. Mens 380.000 følte sig ensomme i 2017, var tallet vokset til 470.000 i 2023. Det svarer til en vækst på 25 procent.
Tallene stammer fra Den Nationale Sundhedsprofil, som i den seneste udgave fra 2023 melder om 370 ekstra dødsfald årligt blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene. Desuden lever mænd og kvinder, som ofte føler sig uønsket alene, henholdsvis 2,4 år og 1,8 år kortere end ikke-ensomme.
Ud over disse triste tal koster de mange negative effekter af ensomhed årligt samfundet milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til behandling.
En dråbe i oceanet I Uddannelses- og Forskningsministeriet har Danmarks Frie Forskningsfond i 2024 afsat 20 millioner kroner til forskning i ensomhed. En dråbe i oceanet af de 4,2 milliarder kroner, der udgør ministeriers samlede midler til forskning. Men for Morten Sodemann handler det ikke kun om ”send flere penge”. Det vigtigste er, hvad pengene udmøntes i.
FAKTA
Hver tiende dansker er ensom
9,6 % af de voksne i Danmark har tegn på ensomhed. For kvinder er andelen 10,9 %, mens tallet for mænd er 8,2 %. Andelen er størst i de yngste aldersgrupper, falder med stigende alder, men vokser blandt de ældste ældre.
I visse dele af befolkningen udviser store grupper tegn på ensomhed: 16-24-årige kvinder: 23,9 %.
Arbejdsløse: 27,3 %.
Førtidspensionister: 20,7 %.
Uden for arbejdsmarkedet: 24,4 %.
KILDE: DANMARKS NATIONALE SUNDHEDSPROFIL
– Man kommer ikke længere end til at gentage, hvad vi ved i forvejen. De dyre undersøgelser om, hvorfor man bliver ensom, hvad mekanismerne i ensomhed er, og hvorfor ensomhed i led med andre risikofaktorer kan føre til en tidlig død, bliver ikke lavet, siger Morten Sodemann. For ham at se hænger den manglende opmærksomhed om ensomhed i høj grad sammen med en voksende social ulighed i det danske velfærdssamfund: – Når vi taler om ensomhed, er kommunikationen rettet mod os selv, de rige, ligesom vores indsats mod ensomhed ikke er rettet mod dem, der har brug for det.
Ingen kæmper for de ensomme Hvem har så brug for støtte i kampen mod
ensomhed? Begrebet eksisterer i alle samfundslag, men findes, ifølge Morten Sodemann, i særlig høj grad blandt socialt udsatte, der bor isoleret. Det kan både være i bysamfund, hvor de bliver glemt og overset af de andre i opgangen, og ”ude på landet”, hvor der kan være langt til den nærmeste nabo.
– Når man bor for sig selv og ikke ser nogen, siger ingen, at det kunne være en god idé at holde op med at ryge og drikke. Man bemærker ikke, at ens stemme er blevet hæs, måske på grund af kræft i struben. Man opdager heller ikke, at man taber sig alarmerende hurtigt, er bleg, har ondt i maven og døjer med diarré – måske også fordi man har kræft. For hvem skulle sige: ”Det ser alvorligt ud” og få én til at gå til lægen, siger Morten Sodemann.
Behandling i discountudgave Kommer man så endelig til lægen, kan det være for sent. Og hvem skal så besøge og berolige én, når man ligger syg i sengen? Eller køre én til kontrol på hospitalet?
– Det offentlige forventer, at folk kan komme frem og tilbage mellem hjem og behandlingssted, læse en behandlingsplan og tage hånd om deres udredning. Det kan for eksempel være at følge lægens råd og at tage den rigtige medicin – som man ofte ikke har råd til – til tiden og i den rigtige dosis. Men den slags kan ensomme uden pårørende langt fra altid overkomme, forklarer Morten Sodemann.
Resultatet bliver behandling i en discountudgave.
– Det bliver der ikke lavet om på, for ingen kæmper de ensommes kamp og ringer til ”systemet” for at hjælpe. Og i stedet for at tage ansvar for de ensomme er det nemmere for det offentlige at give dem skylden og opfordre dem til at komme ud ad døren, påpeger Morten Sodemann.
For selv om gode råd som ”Tag en snak med naboen”, ”Hils på nogen i supermarkedet” eller ”Meld dig til en form for idræt” lyder nemme, kan det være uoverskueligt, hvis man ikke har været i kontakt med nogen i længere tid.
Et tabu
Det bekræfter David Vincent Nielsen,
FAKTA
Gode råd om ensomhed
• Vedkend dig følelsen af ensomhed. Det er lettere at gøre noget ved et problem, man har sat et navn på.
• Sig det højt til en anden, hvis du føler dig ensom. Det kan være en ven, en kollega, en klassekammerat eller en anden i dit netværk.
• Saml mod til at være opsøgende. Skab faste rammer om en hobby, der interesserer dig, eller find ligesindede i organisationer med tilbud, som tiltaler dig.
• Vær noget for andre. Bliv frivillig et sted, hvor kulturen er sund, og der gøres en indsats for at styrke fællesskabet.
• Søg hjælp via nettet eller telefonrådgivning, hos egen læge eller eventuelt en psykolog, hvis du er ”kørt fast”, eller ensomheden har stået på længe.
KILDE: FOLKEBEVÆGELSEN MOD ENSOMHED
forperson for Folkebevægelsen mod Ensomhed, en paraplyorganisation skabt af over 90 foreninger, skoler, kommuner og virksomheder. Heriblandt ÆldreSagen, Jyske Bank og Københavns Kommune.
– Lige som man kommer i dårlig form, hvis man ikke dyrker motion, mister man sine sociale evner, hvis man ikke holder dem ved lige. Det rammer mange ensomme, siger David Vincent Nielsen.
Som eksempel nævner han en familie med en ældre slægtning, som under coronalukningen havde været isoleret så længe, at vedkommende havde fået svært ved at tale.
Corona eller ej – at føle sig ensom kan være en ond cirkel, det er svært at komme ud af, fordi ensomhed er tabubelagt.
– Man kan ikke se på en person, om vedkommende er ensom, og det vil ofte føles skamfuldt at tale om. Også selv om det kan ramme alle i mange livssituationer, påpeger David Vincent Nielsen.
Vennerne er væk
Havner man eksempelvis uden for arbejdsmarkedet, har man det svært med sig selv, er man blevet hængende, mens vennerne fra barn- og ungdommen er rejst væk, eller bor man alene uden partner og børn, kan relationerne begynde at forsvinde.
Strukturelle problemer som lukning af busruter, mangel på fællesarealer og aldersdiskrimination på arbejdspladsen kan også skabe ensomhed.
– Desuden bor 1,1 million danskere alene, hvilket i sig selv kan være en udfordring. Men det kan det også være at leve i et tilsyneladende ”normalt” liv i et parforhold. F.eks. hvis forholdet ikke fungerer, eller hvis partneren eller et barn i en ellers velfungerende familie bliver alvorligt syg. Det slider og betyder, at man aldrig har tid og overskud til at se venner, siger David Vincent Nielsen.
Mens det sociale liv kører på vågeblus, kan ens personlighed og livssyn udvikle sig i retning af at blive mere negativt.
– Man bliver socialt rusten og får sværere ved at indrette sig efter at være i en dynamisk relation med andre. Man bliver mere opmærksom på negative sociale signaler, ansigtsudtrykket bliver måske mut, man sidder med korslagte arme ved sammenkomsten og kan være kort for hovedet. Så bliver man efterhånden en, som ingen har lyst til at tale med, forklarer David Vincent Nielsen.
Er man havnet i den situation, eller har man af andre årsager ikke haft sociale relationer i årevis, er der brug for at komme i social træningslejr. Det kan f.eks. være i indsatser som Fortæl for livet, hvor seniorer og ældre fortæller hinanden livshistorier, eller Værket, et trygt fællesskab for ensomme 30-60-årige, mens unge kan opsøge Ventilen.
Fællesspisning landet over For andre kan det være en god start på nye
bekendtskaber at deltage i Folkebevægelsen mod Ensomheds tiltag ”Danmark Spiser Sammen”. Navnet dækker over fællesspisninger landet over arrangeret af private, biblioteker, ældreråd, spejdere og hvem, der måtte have lyst, hvert år i uge 17 og 45. Initiativet er igangsat af Folkebevægelsen for at få øget fokus på ensomhed og samtidig samle mennesker over hele landet til hyggelige sammenkomster.
– Fra offentligt hold gøres der ikke meget for at forebygge eller afhjælpe ensomhed, som man kender det fra kampagner mod f.eks. rygning, kræft og hjertekarsygdomme. Det forsøger vi som en lille organisation, som lige er gået fra én til tre fastansatte medarbejdere, at få midler til at rette op på, siger David Vincent Nielsen.
Lobbyarbejde gav udbytte
Et stort skridt i det arbejde blev taget sidste
FAKTA
Vær venligt vedholdende. Har en person følt sig ensom længe, kan det være overvældende at blive set og inviteret ind. Respekter derfor et ”nej tak”. Men prøv igen. Det tager tid at få tillid.
Tag initiativ til nye relationer. Byd din nabo på kaffe, tal med den ældre dame på bænken og inviter et par stykker fra fodboldholdet med hjem
Bliv frivillig i et af de mange tilbud om hjælp til mennesker, der føler sig ensomme.
Gør de grupper og fællesskaber, du indgår i, mere åbne. Inviter en kollega med til frokost. Hils på de nye – og de stille.
KILDE: FOLKEBEVÆGELSEN
MOD ENSOMHED
FAKTA
Hvad er ensomhed?
Ensomhed er en følelse, der kan opstå, når ens sociale relationer ikke opfylder de behov, man har.
Opfattelsen af ensomhed varierer. Nogle kan føle sig ensomme uden at være alene – og man kan være alene uden at føle sig ensom.
Nogle har brug for få nære relationer, andre en stor omgangskreds.
At være ensom i en kort periode er helt normalt.
At være langvarigt ensom er alvorligt og kan have konsekvenser.
KILDER: SAMMEN MOD ENSOMHEDEN OG PSYKIATRIFONDEN
år. Her lykkedes det efter tre års lobbyarbejde at få et bredt flertal af Folketingets partier til at enes om at afsætte midler til en national strategi mod ensomhed. Bag lobbyarbejdet og strategien står 115 aktører – heriblandt mange af Folkebevægelsen mod Ensomheds medlemmer –anført af Røde Kors og Ældre Sagen.
– Vi håber, at det kan knække kurven, men er klar over, at det tager lang tid, siger David Vincent Nielsen.
På Indvandrermedicinsk Klinik på OUH ser overlæge Morten Sodemann Folkebevægelsen mod Ensomheds arbejde som vigtigt og efterlyser en større anerkendelse af ensomhed og dens alvorlige følger.
– Verdenssundhedsorganisationen WHO definerede for et par år siden kronisk sorg som en diagnose. Noget lignende burde ske for ensomhed, fordi den har de samme mekanismer som sorg. Ensomhed kan svække funktionsniveauet, og nogen dør af det. Det bør vi sundhedsprofessionelle sætte mere ind overfor, siger Morten Sodemann.
I Repair Café Danmark fikser fingernemme frivillige defekte hverdagsting og styrker deres sociale relationer.
Få fikset din defekte støvsuger i en af de 113 Repair Café Danmark rundt om i landet. Så skal du ikke bruge penge på at købe en ny og støtter den cirkulære økonomi, hvor man reparerer i stedet for at kassere – og samtidig er du aktivt med til at forhindre ensomhed.
Nogle af Repair Café DK’s cirka 3.000 frivillige, som giver defekte støvsugere, cykler, barbermaskiner, røremaskiner og andre hverdagsting nyt liv, får nemlig en god dosis socialt samvær, de ellers ville være gået glip af. Det siger Repair Café Danmarks formand, Arne Skov.
– Blandt vores mange dygtige frivillige er ældre, pensionerede mænd. De kan have været håndværkere, mekanikere og ingeniører, som hos os bruger deres evner og erfaring til noget meningsfuldt i stedet for at sidde ene hjemme i sofaen. Og de elsker at kom-
Café Danmark
• Den første danske repair café åbnede på Østerbro i København i 2013.
• I dag reparerer mere end 3.000 frivillige cykler, tøj, køkkenmaskiner og andre ”hverdagsting” i over 100 cafeer rundt om i landet.
• Cafeerne er åbne en til fire dage om måneden i fx biblioteker og medborgerhuse.
www.repaircafedanmark.dk
Arne Skov, formand Repair Café Danmarks.
me ud og få hænderne i smørefedtet hos os og gøre medborgere glade, siger Arne Skov.
Han understreger, at Repair Café Danmarks hovedformål er at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling: - Vi ser ikke os selv som medicin mod ensomhed, men tilbyder et fællesskab med et grønt formål. At det så som en sideeffekt gavner nogles sociale behov, er jo bare positivt.
Tager man antipsykotisk medicin, er der en række alvorlige bivirkninger, man bør være opmærksom på. Blandt andet kan medicinen give mundtørhed, som kan føre til problemer med tænder og mund. Derfor er det ekstra vigtigt at passe på mundhygiejnen.
Mundtørhed er en af de hyppigste bivirkninger ved antipsykotisk medicin – det vil sige medicin, man tager, når man er i behandling for psykiske lidelser såsom angst, OCD, skizofreni, bipolar sygdom og lignende. Medicinen virker ved at dæmpe de ofte voldsomme symptomer.
Bivirkningen kan være nedsat spytproduktion, og det giver mundtørhed. Symptomerne er tørre læber, tør mund og tunge, tørt svælg og en brændende og sviende fornemmelse i munden. Man kan også opleve, at tungen kan være rød og furet og klistre til ganen, og man kan have besvær med at tygge, synke eller tale. Måske man også oftere har behov for at drikke vand, f.eks. om natten.
Dårlig ånde og huller i tænderne Spyttet er vigtigt for at opretholde sunde forhold i munden. Nedsættes produktio-
nen af spyt, har man større risiko for dårlig ånde, huller i tænderne, tandkødsbetændelse, syreskader, svampeinfektioner og sår i munden. Desuden kan man opleve problemer med at fastholde sin tandprotese.
Derfor er det vigtigt, at man er ekstra påpasselig med mundhygiejnen og passer på med fødevarer, der indeholder sukker og syre. Det er en god ide at drikke vand ofte, men at holde igen med kaffe og alkohol. Og sukkerfrit tyggegummi og pastiller er en god måde at stimulere spytproduktionen.
På apoteket kan man få sugetabletter, der er specielt beregnet til problemer med mundtørhed, og der findes midler, der kan erstatte spyt. Apoteket kan give yderligere råd til, hvordan man lindrer generne.
Det anbefales også, at man taler med sin tandlæge om problemerne. For måske man har brug for hyppigere kontrol eller ekstra flourbehandling.
FAKTA
Gode råd
• Børst tænderne med fluortandpasta morgen og aften og evt. også efter måltiderne
• Benyt tandtråd eller tandstikker
• Pas på søde og syreholdige sager
• Drik vand hyppigt
• Hold igen med tobak, kaffe og alkohol
• Brug læbepomade
• Stimuler spytproduktionen ved at tygge sukkerfrit tyggegummi eller pastiller. På apoteket kan du få sugetabletter specielt til mundtørhed
• Fugt tænder og mund ved hjælp af midler, der erstatter spytproduktionen. De fås bl.a. som spray og gel. Spørg på apoteket.
Læs mere på www.apoteket.dk/antipsyk
Psykiatrien får tilført et stort pengebeløb de kommende år. Her kommer nogle ønsker, der ikke handler om flere sengepladser, men om, hvordan mennesker mødes, når de er i nød. Ordet psykiatri kommer af græsk psyche ’sjæl’ og iatreia ’helbredelse’.
Mennesker, der kommer i kontakt med psykiatrien, er kendetegnet ved at livet er svært, og troen på egen formåen kan være fraværende. Derfor er det så vigtigt, hvordan psykiatrien møder de hjælpesøgende. Måske har tendensen for meget været:
For meget medicin til alt for mange mennesker, i al for høje doser, alt for længe.
Måske skal vi ikke se livssmerte og psykiske lidelser som sygdomme, men mere som reaktioner på noget i, og gennem menneskers liv, der har været svært og gjort for ondt. Men at have problemer og livssmerte er ikke det samme som at være syg. Psykisk smerte og lidelse kan betragtes som forståelige reaktioner på noget, der har været for overvældende og ubærligt, fremfor som sygdom, og at der er noget galt med mennesker.
Fra mit arbejde som psykolog gennem flere årtier har jeg fået en stærk tro på, at mennesker, der rammes i livet, overvejende kan klare sig uden medicin. Og erfaret, at de, selv i de mørkeste stunder, kan vokse sig stærkere, hvis de støttes i at kunne rumme deres egne tanker, følelser og kropssansninger. Flere kan efterfølgende beskrive, at de ikke ville have været smerten foruden, om end det har gjort ondt, men at der har været vækst og læring i processen. Også, at der i deres livssmerte åbnede sig nye muligheder, og at de fandt mening med lidelsen. For nogle åbninger til at opdage og leve deres livsformål.
Vi mennesker kan klare langt mere, end vi tror, vi kan. Men i perioder, hvor
troen på os selv svigter, har vi brug for mennesker, der tror på os, og som ikke skræmmes af vores tanker og forestillinger. Psykofarmaka helbreder ikke, den dæmper derimod evnen til at sanse og føle. Men følelser kan ikke dulmes selektivt. Når vi dulmer smerten, dulmer vi også glæden og livskraften. Det er næppe en frugtbar indsats at hjælpe mennesker til ikke at mærke det, de ofte kæmper med ikke at turde mærke.
Negative forudsigelser fra hjælpesystemet kan fæstne sig i mennesker. Jeg har hørt fra flere, der er kommet godt igennem svære lidelser, at de ikke kan glemme ord, der er blevet sagt: ”Du bliver aldrig rask” og ”Du er syg, det må du leve med resten af livet”. Når mennesker befinder sig i smerte, nød og afmagt, er det centralt, at de mødes med tillid og håb. Vigtigt er at bevæge os væk fra at finde fejl og mangler, til at spørge til, hvad der er sket i menneskers liv. Og ikke mindst, hvad de selv tænker, der kunne være gavnligt for dem.
Vi må som hjælpere og hjælpesystem møde mennesker med fornemmelse af den overlevelsesstrategi, de har været nød til at vælge, for at kunne være i kontakt. At blive set, mødt og accepteret med den tilstand, de kommer i. At blive set, ikke set på, vurderet, diagnostiseret og fundet forkert. I alle aldre har vi alle et lille barn inde i os, der er vagtsom for domme og kritik.
JANE BÆKGAARD
Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2024. I juli/august er det autoriseret psykolog Jane Bækgaard
Vi kan som hjælpere både bidrage til forbedring og forværring. Skam og skyld opstår og skabes relationelt og må derfor også heles og afvikles i relationer ved at blive mødt venligt, ærligt, kærligt, accepterende og støttende. At se mennesket i sin helhed, med både det kropslige, mentale, følelsesmæssige og sociale- men også sjælelige aspekter i den enkeltes liv og situation. Nogle kan være kørt fast i negative og opgivende spor. Men ingen tilstande varer ved, hverken formørkelse eller forelskelse.
Vi
mennesker kan klare langt mere, end vi tror, vi kan. Men i perioder, hvor troen på
os selv svigter, har vi brug for mennesker, der tror på os.
Det er almindeligt at opleve problemer med tænderne efter behandling for kræft. Særligt for kræftpatienter, som har fået strålebehandling af hoved- og halsområdet, er tandproblemer en hyppig senfølge.
Man kan opleve, at tænderne bliver ”skøre” og knækker let, eller at man taber sine fyldninger i tænderne. Der kan også komme øget risiko for huller i tænderne. Nogen oplever også, at evnen til at hele efter en tandbehandling kan være nedsat.
Det anbefales derfor, at du får lavet en tandstatus hos din tandlæge, inden strålebehandlingen begynder.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du oplever problemer med tænderne efter strålebehandling, er det vigtigt at være grundig med din tand- og mundhygiejne. Det kan også være en god idé at planlægge hyppigere tandlægebesøg, end du tidligere har været vant til. Læg sammen med din tandlæge en fast plan for dine tandlægebesøg.
Der findes produkter, som f.eks. tandpasta med ekstra meget fluor, der kan være med til at nedsætte den øgede risiko for huller i tænderne. Du kan få tilskud til tandpastaen, hvis du får en recept hos din tandlæge.
Gener i svælg og mundhule
Ud over problemer med tænderne oplever mange, som har fået stråleterapi i hoved-hals-området, andre gener i mundhulen. Det kan f.eks. være sår i munden, svamp, belægninger, sarte slimhinder, mundsmerter og mundtørhed.
Bivirkninger kaldes sene, hvis de først opstår, efter strålebehandlingen er afsluttet. Sene bivirkninger kan være til stede i måneder eller år. I nogle tilfælde kan de blive permanente og kaldes så senfølger.
Hvor alvorlige bivirkninger, man får, afhænger af, hvor på kroppen og i hvor stort et område man får strålebehandling. Derudover har stråledosis i hver enkelte behandling og den samlede stråledosis for hele behandlingen også betydning for eventuelle sene bivirkninger.
Tilskud til tandskader
Hvis du får alvorlige problemer med tænderne efter kræftbehandlingen, kan du
have mulighed for at få økonomisk tilskud til tandlægebehandling i den region, hvor du bor.
KILDE: CANCER.DK
FAKTA
Sene bivirkninger efter strålebehandling:
• Tørhed i mund, svælg og hals
• Nedsat smagssans eller en oplevelse af, at maden ændrer smag
• Sejt spyt
• Øget risiko for at få huller i tænderne
• Nedsat evne til at hele efter tandbehandling
• Problem med at åbne munden pga. stramning i kæbeleddene
• Nedbrydning af områder af kæben (osteoradionekrose)
• Synke- og spisebesvær
• Stort vægttab fordi det er vanskeligt at spise tilstrækkeligt
• Hæshed
• Øget fasthed af bl.a. vævet på halsen
• Tab af muskelmasse
• Nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormon.
KILDE: CANCER.DK
Pizza er nem mad og – lavet helt rigtigt – et gudemåltid. I sin nye bog fortæller Hannah Grant, kendt fra bl.a. tv og cykelsporten, hvordan du selv kan bage de bedste pizzaer.
AF HELSE-REDAKTIONEN
FOTO JOHANNES T. HANSEN / ENKELL
En pizza er ret enkel: Den består af en bund, en sauce og topping. Men den kan laves på utrolig mange måder, og i denne bog er der noget for enhver pizza-elsker. Her er opskrifter på forskellige typer dej: Den klassiske italienske, poolishdej, glutenfri, en last-minute dej, til de dage, hvor du får akut lyst til pizza og en opskrift på forbagte bunde, du kan have på frost. Der er alt fra opskrifter på klassisk napolitansk pizza til deep pan pizza New York-style og Hannahs egne favoritter. Og nok så vigtigt; ifølge Hannah kan man sagtens bage pizza til alle døgnets måltider, og derfor er der opskrifter til aftensmad, frokost, morgenmad og dessert.
Her får du udvalgte opskrifter fra bogen.
Titel: Pizza
Forfatter: Hannah Grant Omfang 224 sider Udgivet april 2024
Vejl. pris: 249,95 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.
OG FRISK BASILIKUM
1 pizza
DET SKAL DU BRUGE
• 1 portion dej
• 3 spsk. tomatsauce
• 1 frisk mozzarella
• 1 tsk. olivenolie
• Salt
• 5 skiver bresaola
• 20 g høvlet parmesan
• 10 blade frisk basilikum
SÅDAN GØR DU
Du kan også bage pizzaen i varmluftsovn ved 240° i 10-12 minutter, til den er gyldenbrun, sprød og lækker. Afslut evt. med grill.
1. Tænd din pizzaovn på lav varme.
2. Rul dejen ud efter anvisningen.
3. Fordel tomatsaucen med en ske på pizzaen, og sørg for at lade 1-2 cm af kanten være fri for sauce.
4. Afdryp mozzarellaen, og skær den i skiver. Fordel dem på pizzaen, dryp 1 tsk. olie udover, og drys med lidt salt.
5. Bag pizzaen i ovnen i 4-5 minutter, til den er gyldenbrun og lækker.
6. Tag pizzaen ud af ovnen, og top med bresaola, parmesant og basilikum. Servér straks.
2-3 PIZZAER
10 MINUTTER
DET SKAL DU BRUGE
• 1 dåse flåede hakkede tomater (400 g)
• 1 spsk. balsamicoeddike
• 1 tsk. salt
• 1 spsk. olivenolie
SÅDAN GØR DU
1. Hæld alle ingredienserne i en gryde og kog dem op. Skru ned for varmen og lad det simre i 10 minutter
2. Afskum saucen løbende.
3. Smag til med eddike og salt. Hvis dine tomater er meget syrlige, kan du tilsætte 1 tsk. sukker eller honning.
Den lynhurtige: Bland eller blend alle ingredienserne (drop evt. balsamicoen) nede i dåsen med hakkede tomater. Smag til og brug saucen direkte på pizzaen
3 PIZZAER – 55 %-65 % HYDRERING
2 TIMER
Denne opskrift er til dig, der vil have pizza så hurtigt som muligt. Det er en nem dej, der er meget mild i smagen, da hævetiden er kort. Afhængig af hvilken hydreringsprocent, du vælger, får du et forskelligt resultat. 55% er fast og meget let at arbejde med. Pizzaen bliver sprød og tæt i krummen. 65% er en blødere dej, der er mere besværlig at håndtere. Til gengæld får du en mere luftig og lidt blødere skorpe med større lufthuller. Vælger du 60%, ligger den midt i mellem. Hvis du er ny i pizzakøkkenet, vil jeg anbefale dig at starte med 55%, så du er sikker på at få et godt resultat.
DET SKAL DU BRUGE
Fasthed af dejen: Fast lidt blødere blød Hydreringsprocent: 55% 60% 65%
• Vand 275 ml 300 ml 325 ml
• Gær/tørgær 11 g/4 g 11 g/4 g 11 g/4 g
• Alm. hvedemel* 250 g 250 g 250 g
• Tipo 00 * 250 g 250 g 250 g
• Salt 10 g 10 g 10 g
SÅDAN GØR DU
1. Hæld lunkent vand i en skål og opløs gæren i vandet. Tilsæt ²⁄³ af melet og rør dejen sammen med en træske eller brug en røremaskine med dejkrog ved lav hastighed, til melet er rørt ud.
2. Tilsæt salt og derefter resten af melet og ælt dejen sammen til ensartet konsistens. Jo længere tid du ælter, desto fastere bliver dejen og desto bedre struktur får den. Smør lidt olie på siden af røreskålen og læg dejen tilbage.
3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time til dobbelt størrelse.
4. Fold dejen sammen i skålen ved at trække siderne ind over midten, så al luften bliver presset ud.
5. Rul dejen til en tyk pølse. Dejen burde være blød og smidig og let fedtet af olie, så den ikke hænger fast i bordpladen. Brug ikke mel på bordpladen endnu.
6. Del dejpølsen i 3 lige store dele og rul dem til flotte kugler. Læg dem i en let olieret bøtte eller på en tallerken og lad dem hæve tildækket i 30-60 minutter til dobbelt størrelse.
7. Nu er dejen klar til brug.
8. Form din pizza og bag den ved 240° varmluft (eller så højt, som din ovn kan gå op).
New York-style Bland ½ dl olie i en opskrift på dej med en hydreringsprocent på mellem 55-65 %. Olien gør dejen smidig og let at arbejde med og giver samtidig en sprødere skorpe. Du kan bruge meltyper som tipo 0, manitoba, buratto eller ølandshvede, hvis du ønsker en dej med ekstra struktur og smag. Men du kan også bare bruge helt almindeligt hvedemel.
* Du kan vælge meltyper efter smag
MARGHERITA
MOZZARELLA, STRACCIATELLA, CITRON OG CHILI
1 pizza
DET SKAL DU BRUGE
• 1 portion dej
• 3 spsk. tomatsauce
• 1 frisk mozzarella
• 1 tsk. olivenolie
• Salt
• 50 g stracciatella-ost
• 1 citron, økologisk
• ½ tsk. tørrede
• chiliflager (efter smag)
• ¼ tsk. tørret oregano
1. Tænd ovnen på 240° varmluft eller så højt, som din ovn kan komme op. Brug gerne bagestål eller pizzasten, eller vend en bageplade på hovedet, og sæt den midt i ovnen, gerne med undervarme.
2. Rul eller stræk dejen ud efter anvisningen.
3. Fordel tomatsaucen med en ske på pizzaen, og sørg for at lade 1-2 cm af kanten være fri for sauce.
4. Afdryp mozzarellaen, og skær den i skiver. Fordel dem på pizzaen, dryp olien ud over, og drys med lidt salt.
5. Bag pizzaen i ovnen i 6-7 minutter, til kanten og bunden er gyldenbrun og helt sprød. Afslut evt. med lidt grill for at få god farve på skorpen.
6. Top pizzaen med stracciatella, fintrevet citronskal, citronsaft, chiliflager og oregano, og servér straks.
Du kan sagtens lave din egen stracciatella ved at rive 1 frisk mozzarella i trevler med en gaffel og røre dem sammen med ½ dl piskefløde. Krydr med salt, og lad det stå på køl indtil brug.
25 læsere kan blive de heldige vindere af det ideelle antioxidant-kompleks.
Styrk din sundhed med selen og zink, som er den perfekte kombination af antioxidanter. Opdag kraften i Pharma Nords Bio-Selen + Zink, en unik sammensætning af patenteret, organisk selengær (SelenoPrecise), zink og essentielle vitaminer. Kosttilskuddet beskytter cellerne mod oxidativ stress, så du kan føle dig i topform hver dag.
Selen er en stærk antioxidant, som spiller en vigtig rolle for mange af kroppens naturlige processer. Mineralet hjælper immunsystemet med at opretholde en normal funktion, opbygge hud, hår og negle, støtter skjoldbruskkirtlen og bidrager til normal sædproduktion.
Zink og vigtige vitaminer som A, B6, C og E går hånd i hånd for at hjælpe dig med at opretholde et sundt helbred med et godt immunforsvar. A-vitamin er desuden vigtigt for synet, smag og appetit, mens C-vitamin mindsker træthed og udmattelse.
Hvad virker
Bio-Selen + Zink imod?
Svage negle Kedsomhed
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:
Evt. e-mail:
Alder:
Hvilke vitaminer indeholder
Bio-Selen + Zink?
A, B6, C og E
A, B6, D og E
Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)
Hvad er SelenoPrecise?
Patenteret, organisk selengær En smart køkkenvægt
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 12. august 2024:
• Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/ konkurrence og udfyld formularen
Eller:
• Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “Konkurrence/ Helse 05 2024”
• Vinderen kontaktes direkte og offentliggøres på facebook
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien.
Du accepterer også at blive tilmeldt nyhedsbrev fra Pharma Nord. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet.
Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
Personer med høj vægt kan opleve at blive mødt med fordomme og diskrimination på grund af deres udseende mange steder, konkluderer ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
Forestil dig, at du hele tiden har en følelse af ikke at passe ind og af at være i alarmberedskab over for, hvornår bevidste eller ubevidste hentydninger eller decideret diskrimination atter rammer. Enten fordi de fysiske omgivelser ikke passer til en person af din størrelse, og du derfor ikke rigtig kan være på sædet i bussen, på stolen i lægens venteværelse eller finde tøj i din størrelse i butikkerne. Fordi du jævnligt oplever, at folk ser skeptisk på dig, når du fortæller, at du godt kan lide at dyrke sport, eller at du har en kæreste. Fordi slanke mennesker i din omgangskreds kommer med subtile bemærkninger om, at de er ved at blive tykke og er nødt til at løbe en tur eller taler om, at det er pænt, at en eller anden har tabt sig. Stigmatisering af personer med høj vægt findes; det er udbredt, og det kan forekomme i mange forskellige arenaer.
Lige fra børnehave og skole, over arbejdsmarked, sundhedsvæsen og i medierne, til den helt nære familie.
Sådan konkluderer Vidensråd for Forebyggelse i rapporten ’Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer’, som gennemgår forskningslitteraturen på området.
Påvirker mange aspekter af livet
Det siger sig selv, at det er ubehageligt at møde fordomme, stigmatisering og diskrimination på grund af sin vægt, men dertil har det en negativ betydning for mange aspekter af livet, fortæller Janne Tolstrup, der er forperson for arbejdsgruppen bag rapporten og næstforperson i Vidensråd for Forebyggelse:
Vægtstigmatisering kan påvirke børn og unges præstationer i skolen og deres uddannelsesmuligheder, det kan føre til
en højere vægt senere i livet og kan have betydning for børns mentale sundhed, f.eks. i form af forstyrret spisning og ensomhed.
Bevidsthed om egne fordomme
For voksne kan vægtstigmatisering betyde, at personer med høj vægt mangler motivation til motion og får en større tilbøjelighed til overspisning. Og vægtstigmatisering fra arbejdsgivere kan påvirke lønniveauet og jobmulighederne for personer med høj vægt.
Det er heldigvis de færreste, der har intentioner om at stigmatisere eller diskriminere deres medmennesker, men rigtig mange har ubevidste fordomme om personer med høj vægt. Derfor er en del af løsningen ifølge arbejdsgruppen bag rapporten, at vi alle får en større bevidsthed om mulige egne fordomme.
Derudover er der behov for et opgør med den ensidige, og fejlagtige, kobling mellem at være slank og sund og et opgør med den udbredte, men også fejlagtige, opfattelse af, at nogle mennesker udelukkende har en høj vægt, fordi de mangler disciplin til at styre mad- og motionsvaner, slutter Janne Tolstrup.
Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.
Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.
En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.
Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.
Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.
Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:
• Prikken i fødder og tæer
• Smerte og kramper
• Hævede ben og fødder
• Muskelspændinger
• Forhøjet blodtryk
• Sportsskader
• Knoglebrud og forstuvninger
• Uro i benene
• Tennisarm
• Hovedpine
• Hvilesmerter
• Blodsamlinger
• Skinnebenssår der ikke vil hele
• Springfinger
• Åreforkalkninger
• Knogleskørhed
UDKOMMER 13. AUGUST 2024
Hun var én af 60ernes helt store navne på de skrå brædder og spillede et hav af roller på teatre, revyer og film. I flere år dannede hun par med Dirch Passer og var tæt på andre ikoner som Jørgen Ryg og Keld Petersen. Judy Gringer er i dag 83 år, bor midt i København, i sin lille lejlighed, hvor hun lever med minder fra sin fabelagtige historie. Glæd dig til en livsbekræftende beretning fra en af fortidens stjerner, som stadig har meget at sige.
Flere og flere søger hjælp til at blive behandlet for spiseforstyrrelser. Vi dykker ned i den nyeste forskning, som prøver at finde klare svar på, hvorfor så mange får spiseforstyrrelser. Og ikke mindst: Hvorfor udvikler nogle af os spiseforstyrrelser, mens andre ikke gør – også selvom de står over for de samme udfordringer?
Kommer mænd i overgangsalderen? Både ja og nej lyder det fra eksperter. Men mange mænd midt i livet oplever faktisk, at livsgnisten og energien er væk. Vi går i dybden med mænds eventuelle overgangsalder, kaldet andropause, og ser også på, om tilskud af testosteron kan hjælpe.
HOS HELSE SAMLER VI PÅ NYE LÆSERE
– DU KAN KOMME MED KVIT OG FRIT
Læs Danmarks største og ældste helsemagasin ved hver udgivelse.
Det får du
• Et digitalt helsemagasin 8 gange om året
• Direkte på mail, før det udkommer på tryk.
Uden filter, markedsføring og spam
• 68 sider med viden om sundhed – helt gratis
Scan QR-koden og kom med på læseholdet i dag, eller klik ind på: www.magasinethelse.dk/laeseklub
VI KÆMPER FOR DANSKERNES SUNDHED
Læs med Helt gratis
Ib Bergkjær ønsker rigtig god sommer, når programserien ”Noget i glasset” byder på sommerstemning og ”Sommer i glasset”. For sommer er ensbetydende med glæde og livskvalitet, når temperaturen stiger og ferien indfinder sig.
Hør mere om favorit-destinationerne, de underskønne vine, nye tendenser, hvad eksperterne mener – og mød en af vinbranchens markante personer.
• Sommer i glasset - sommerstemning
• Sommer i glasset - turist i Bourgogne
• Sommer i glasset - de rigtige roséer
• Sommer i glasset - Tour de Vin
• Sommer i glasset - vinbarer
• Sommer i glasset - Beaujolais
• Sommer i glasset - fra ruin til smuk perle
• Sommer i glasset - nye trends og tendenser
Se med på dk4 - eller hvor og hvornår det passer dig på dk4 tv
