Helse 20150417

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 04 / april 2015

STORT TEMA: Sådan bli’r du sund hele livet

5

60 LS HE

E fylde r

195 5 5 - 201

FRISTENDE FORÅRSRETTER

MOTIVATION: DU BLIVER DET, DU GØR!

Nærvær er sundere end grøntsager Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Exuviance FØR

EFTER

THE DERMATOLOGY FOUNDATION

2

helse / april 2015

helse: indhold

10 De økonomisk ressourcestærke lever længere, men de er også tit kedelige at være sammen med.

Peter Geisling

Slår dit barn ud, når det klapper hunden, kæler med katten eller holder kaninen?

Side 62

MOTIVATION! Du bliver det, du gør!

Side 24

nummer HELSE / Udgave 04 / april 2015

Pas på dine sår og undgå problemer Side 48

60 LSE fylder HE

Tema om

mænds sundhed

Stort jubilæum og historisk tilbageblik Side 46

er Opskr ift

195 5 5 - 201

Gammel og svag? Nej tak 18

Spis sundt og hold dig rask 22

Med tiden bliver patienter til mennesker 50

Børst dine tænder sunde 78

Sunde oaser 36

helse / april 2015

3

helse: indhold

nummer

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 04 / april 2015

STORT TEMA: Sådan bli’r du sund hele livet

5

60 LS HE

E fylde r

195 5 5 - 201

FRISTENDE FORÅRSRETTER

MOTIVATION:

Stort tema: Sådan bli”r du sund hele livet:

10

Peter Geisling: Nærvær er sundere end grøntsager

16 22 24 28 30

Gammel og svag? Nej tak!

t Vaerd a m o vide

SÅR

DU BLIVER DET, DU GØR!

Nærvær er sundere end grøntsager Helse:

Spis sundt og hold dig rask

nyheder

forebyggelse

helse Nr. 04 / 2015

Motivation: Du bliver det, du gør!

61. årgang ISSN 0018-0149

Puf dig selv i den rigtige retning Lev sundt – også når du er syg!

Forsidefoto Lars H. Laursen

60 års jubilæum:

Design og produktion

44 46

Stor jubilæumskonkurrence Med tiden bliver patienter til mennesker

Tryk

50 54

Lægernes hjertesag

Annoncesalg

Medicin vækker kærlighed og had

Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Mediegruppen as

Stibo Graphic

Distribution

Artikelserie om allergi:

60

Pollen gør livet surt for en million danskere

64

Giver Fido allergi?

3748

HELSE distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 406.000

Værd at vide:

68 72

Abonnement

Pas på dine sår Diabetessår kræver ekstra opmærksomhed

Få HELSE direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

Ny artikelserie: Sund mund

74 78

Hvis du gerne vil leve lidt sundere, kan vi anbefale, at du puffer lidt til dig selv og dine vaner.

Side 38

Din mund er fuld af bakterier!

Børst dine tænder sunde

+ Hver gang i helse Brevkasse Opskrifter Nyt fra Danske Regioner Synspunkt Konkurrence Hjernegymnastik Konsultation Næste nummer 4

helse / april 2015

34 36 40 42 44 59 66 82

9644 4542

HELSE årsabonnement

koster 289,- for 10 numre.

Mod allergi ●

Lindrer gener i øjne og næse

●

Tabletter eller i flydende form

Sandoz

VIRKER I

24 TIMER

TIL

BØRN

Produktinformation for Alnok® 10 mg tabletter og 1mg/ml oral opløsning

NRxxxxxxxxxxxxxxxx

FRA 2 ÅR

Anvendelsesområde: Til behandling af øjen- og næse symptomer ved allergisk snue og høfeber samt symptomer ved nældefeber. Dosering: Tabletter: Voksne og unge over 12 år: 1 tablet (10 mg) 1 gang daglig. Børn 6-12 år: ½ tablet (5 mg) 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 6 år. Oral opløsning: Børn fra 2 til 6 år: 2,5 mg (2,5 ml) to gange daglig (en halv skefuld to gange daglig). Børn fra 6 til 12 år: 5 mg (5 ml) to gange daglig (en hel skefuld to gange daglig). Voksne og unge over 12 år:10 mg (10 ml) en gang daglig (2 hele skefulde).

Nedsat nyrefunktion: Hos patienter med nedsat nyrefuktion anbefales 5 mg én gang daglig. Hvis virkningen af Alnok® er for stærk eller svag, kontakt lægen. Kontraindikationer: Patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion med kreatinin clearance under 10 ml/min bør ikke anvende Alnok®. Anvend ikke Alnok® ved overfølsomhed over for cetirizin, for et eller flere af de øvrige indholdsstoffer eller over for hydroxyzin eller piperazin derivater. Særlige advarsler: Alnok® bør anvendes med forsigtighed ved nedsat nyrefunktion, epilepsi, eller ved risiko for krampeanfald. Alnok® tabletter: Indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Alnok® oral opløsning: Bør ikke anvendes til børn under 2 år. Indeholder sorbitol. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Graviditet og amning: Spørg din læge til råds. Bivirkninger: Træthed, mundtørhed, kvalme, diarré, svimmelhed, hovedpine, søvnighed, halsbetændelse og forkølelse. Udlevering: Alnok® tabletter og oral opløsning kan købes på apoteket uden recept. Pakninger pr. 19.01.2015: Tabletter 10 stk., 30 stk., 60 stk. og 100 stk. Oral Opløsning 150 ml. Priser: Ikke fast pris. Spørg efter den dagsaktuelle pris på apoteket. Læs vejledningen i pakningen grundigt inden brug. Fulde produktresuméer kan rekvireres hos markedsføringstilladelsesindehaver: Sandoz helse / april 2015 5 A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, tlf.: 63 95 10 00

helse: leder Du er stadig det menneske, som har den største indflydelse på din sundhed Lene Jæger Klausen, redaktør

helse Udgiver

Tillykke!

Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse

I dag er det HELSEs fødselsdag, hurra, hurra, hurra ... Og der er virkeligt noget at fejre. Danskerne lever længere og lever længere med god kvalitet. Der er virkeligt noget at fejre, når man sammenligner med forholdende for 60 år siden. Ikke at det har været en lang lige vej uden bump og forhindringer, men det er stadig sådan, at vi overordnet set er kommet langt i den rigtige retning.

Derfor får vi her på HELSE også lyst til at sige tillykke til dig, kære læser, for du er stadig det menneske, som har den største indflydelse på din sundhed – og statistisk set, så træffer du altså rigtig mange gode beslutninger. Vi håber, at denne udgave af HELSE vil give dig inspiration til endnu mere.

Udover at sige tillykke, vil jeg også gerne sige tak. Tak til trofaste og til nye læsere, tak for jeres ideer og kommentarer, tak for jeres engagement og interesse i det, vi laver. Og tak for denne gang. Jeg har været meget glad for at lave HELSE de seneste år, det har været en stor og spændende udfordring, og jeg har været både stolt og ydmyg over at få lov til at sætte mit præg på HELSE. Men det har også været nogle år, som har givet mig blod på tanden – jeg er derfor sprunget ud som selvstændig og har oprettet mit eget kommunikationsbureau, hvor kommunikation om sundhed vil få en helt særlig og varm plads. Det er derfor med lige dele sommerfugle i maven og vemod i hjertet, at jeg siger farvel til HELSE, farvel til skønne kolleger og farvel til alle I læsere, som har fulgt mig. Men også i denne sammenhæng er der god grund til at sige tillykke, for allerede fra den næste udgave af HELSE, vil I kunne møde Jette Warrer Knudsen, som bliver HELSEs nye redaktør. Jette Warrer Knudsen har været ansat på flere landsdækkende medier og har som journalist og redaktør beskæftiget sig meget med sundhed, fødevarer og livsstil, senest på Dagbladet Børsen. Jeg er sikker på, at hun kommer til at bidrage med ny energi og nye interessante perspektiver på sundheden fremover.

For allersidste gang vil jeg ønske jer rigtig god fornøjelse med HELSE – jeg håber, at vi mødes ude i verden.

Lene Jæger Klausen, redaktør

6

helse / april 2015

Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Redaktion Lene Jæger Klausen Redaktør

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Lene Agersnap Praktiserende læge

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet

Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet

helseredaktion@mediegruppen.net

HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

INGEF R - TO GO!

helse: xxxxxx

NYHED

NYD SMAGEN OG KRAFTEN FRA INGEFÆR – når som helst og hvor som helst GINJER DRÅBER FORTE med BIO-ingefær og vegetabilsk BIO-glycerin. Uden sukker eller alkohol.

GINJER PASTILLER med BIO-ingefær og orangesmag. Sødet med rørsukker. Uden animalsk gelatine.

GINJER TYGGEGUMMI med ingefær- og orangesmag. Sødet med Stevia og Xylitol.

Kan købes i helsekostforretninger og bestilles i alle Matas butikker.

Nærmeste forhandler anvises på tlf: 39 56 36 26

Lime Pharma

helse / april 2015

7

helse: nyt

10-ÅRS JUBILÆUM Det er ikke kun HELSE, som har fødselsdag.

Cosborgs HælCreme, der forvandler sprukne hæle til bløde fødder på bare syv dage, kan i år fejre 10-års jubilæum. Cosborg HælCreme fjerner den hårde hud på hælene, fugter og blødgør med bare en daglig indsmøring. Cosborg HælCreme kan købes i Matas, helsekostforretninger og på apoteket til en vejledende udsalgspris på 129 kr. for 50 ml. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 70 22 06 16 – se også www.cosborg.com.

helsenyt

Nyhed

God hjælp til god søvn Lunamino er et nyt, naturligt og effektivt middel, som hjælper dig til at falde i søvn og få gode søvnmønstre. Lunamino indeholder blandt andet tryptofan, en aminosyre, som har en helt særlig rolle, når det drejer sig om søvnreguleringen. For at få den bedste virkning anbefaler producenten at tage Lunamino som en kur – i nogle uger.

Lunamino kan købes hos Matas og helsekostforretninger samt på udvalgte apoteker over hele landet. Fås i glas med 60 tabletter.

Håndbog for pårørende til patie nter med glioblastom

Ond kræft i hjernen Når ens nærmeste får diagnosen hjernekræft, står man som pårørende pludselig midt i en helt ny, kaotisk og skræmmende livssituation. Mange føler sig overvældede og magtesløse og har svært ved at finde hoved og hale i sin pårørendes sygdom og den behandling, han eller hun skal i gang med. En ny håndbog udarbejdet af eksperter skal hjælpe de pårørende i den svære situation. Håndbogen udleveres til pårørende til glioblastompatienter på de behandlende afdelinger, og den kan også rekvireres via HjernetumorForeningen. Den er udarbejdet med økonomisk støtte fra medicinalfirmaet Roche a/s.

Behold dine tænder hele livet

KOM PLASTER PÅ SÅRET Sorbact plastre binder bakterier og svampe til sig, så dit sår holdes rent, og risikoen for infektioner minimeres. Sorbact indeholder ikke antibiotika, antiseptiske midler eller andre toksiske midler, hvilket skåner miljøet og ikke bidrager til bakteriel resistens. Sorbact anvendes på hospitaler, kommuner og i lægepraksis i mere end 60 lande, men nu kan du også købe produktet som bandager og plastre til hjemmebrug. Sorbact produceres og distribueres af Abigo. Få yderligere information på www.abigo.dk – nærmeste forhandler oplyses på telefon 46 49 86 76.

Tandtab er ikke en naturlig følge af at blive ældre. Med en god mundhygiejne kan de fleste af os beholde vores egne tænder hele livet. Men det kræver en daglig indsats, hvor madrester og bakterier fjernes grundigt. De fleste har steder i tandsættet og tandmellemrum, der kan være svære at holde rene. På din tandklinik kan en tandplejer vise dig, hvordan du skal pleje dine tænder, så du undgår tandsygdomme, der svækker din tandsundhed og med tiden kan medføre tandtab.

Kilde: Dansk Tandplejerforening

8

helse / april 2015

Vil have livskvalitet og velvære Nytduhåb forbedre kredsløbspatienter

smerter og - uden smerter og bivirkninger! bivirkninger

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com

Risskov Bilferie

n lagte gader i de De brostensbe d Ringkøbing gamle købssta mmen til en byder jer velko erie i hyggelig minif tel omgivelser. Ho charmerende trum af cen i r ge lig g Ringkøbin t byen på Torve

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

Ekstra næring i en nem lille mundfuld Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

|

Jylland

sk Gammel dan g

købstad

Hotel Ringkøbin r 2 overnatninge t 2 x morgenbuffe u/buffet en 2 x 2-retters m mehal* Adgang til svøm og bowling* ss Adgang til fitne

med in te vallepro 30 min. fra Budapest

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

208x140_kulør+lime_template.idml 1

SUPER PRIS

649,Miljøtillæg 2 Eur / døgn

|

• Prisen er pr. person i dob.vær.

• Gode børnerabatter • Mulighed for flere dage • Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 69,• Spar i fht. hotellets egen pris • Forbehold for udsolgte datoer • Forbehold for trykfejl • Rejsearrangør Risskov Autoferien AG • Prisstigninger kan forekomme • Åbent hverdage 9-17 • Åbent weekend 10-15

Miljøtillæg 45

DKK / døgn

til 19.12.14

Arla Protino® på | Salzburgerland www.arla.dk/protino

Ankomst: Indtil 01.11.14

699,-

Så billigt, at du ikke har råd til at blive hjemme

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie

nyhed

tilli

l Smager som koldskå! og cremet yoghurt

- et godt rejsetilbud

Få inspiration til lækre

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x aftensmad 1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet

OP

ag - torsdag ind

Ankomst: Sønd

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser mellemmåltider I har ikke langt til Østrigsmed største naturfænomener

Hotel Evianquelle

SPAR TIL 36%

Op8/7/14 08.27 ly06/10/10 s 11:04 AM ngs k LIM oden E

bes

Rejs med Risskov Bilferie og få lidt ekstra Tilmeld jer vores nyhedsbrev og modtag hver uge nogle af vores mange vilde tilbud - først!

Bo på elegant og atmosfærisk wellnesshotel ved Bükkös floden og med udsigt til den gamle bydel i den charmerende

by Szentendre. Kultur og romantik ved Donau floden

Budapest

Bükkös Hotel & Spa 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 x ansigts massage

GOD PRIS

1.049,-

Se om dit lokale apotek forhandler Arla Protino® på arla.dk/protino

Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

Tlf. 70 22 77 17

www.Risskov-Bilferie.dk

11:21:17 9 helse / 03-06-2014 april 2015

helse: interview

Nærvær er sundere end grøntsager Et liv med drømme og nærvær fra andre mennesker er langt vigtigere for vores sundhed end seks stykker frugt eller grønt om dagen, fastslår Peter Geisling, der selv forsøger at finde balancen mellem arbejdet og tiden med sin datter.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

P

eter Geisling synes, folk går for meget op i KRAM-faktorerne: Kost, rygning, alkohol og motion. Primært kost og motion.

– Det klassiske udtryk ”du bliver hvad, du spiser”, er ikke helt rigtigt. De fleste tror, kost og motion er de vigtigste sundhedsfaktorer. Det er forkert. Det er rygning og alkohol. Flere og flere bliver i øvrigt overdrevet fokuseret på den fysiske sundhed. Vi danskere er stort set dem i Europa, der dør først, og den vigtigste årsag er rygning. På andenpladsen konkurrerer alkohol og for lidt motion.

Så selvfølgelig skal vi være bevidste, og frem for alt skal vi ikke ryge og overdrive alkoholindtagelsen, men den mentale sundhed er allervigtigst, siger Peter Geisling, da HELSE møder ham til en snak om danskernes sundhed.

Peter Geisling er sikker på, rygning bliver forbudt på et tidspunkt, og han undrer sig over, at samfundet bruger millioner på at sætte fotovogne op på

10

helse / april 2015

vejene for at nedbringe antallet af trafikofre med måske 50 mennesker om året. Når 14.000 mennesker samtidig dør af rygning.

– Her i landet dør, hvad der svarer til ofrene for angrebet 11. september hvert kvartal, af rygning. Men politikerne har fuldstændig mistet overblikket og tør ikke at tage stilling. Hvis de havde været lidt visionære, havde de forbudt alle, som er født efter år 2000, at ryge.

Men sundhed er andet end KRAM-faktorerne. Ud over den fysiske sundhed, spiller den mentale, følelsesmæssige og spirituelle sundhed også ind, ifølge Peter Geisling.

– Hvis de faktorer ikke er til stede, har man faktisk ikke et godt liv. Hvis man har det skidt mentalt og slås med eksempelvis stress, er ens livskvalitet for det første enormt påvirket, og for det andet har man overhovedet ikke overskud til at ændre sine kost- og motionsvaner. Derfor hjælper det ikke at

mase grøntsager ned i halsen på folk.

Det er meget vigtigere at have mennesker tæt på, der spørger: ”Hvad er dine drømme?” Det, der gør mennesker smukke, er, at de har drømme. Og man skal huske at udleve sine egne, og ikke mindst turde mærke efter, hvad der er ens egne drømme og ikke alle andres.

Ensomhed er en anden faktor, der spiller ind på vores mentale og følelsesmæssige sundhed. 750.000 danskere føler, der ikke er brug for dem. Det at føle, nogen har brug for en, er langt vigtigere end broccoli ifølge Peter Geisling.

– Eller for at sige det på en anden måde: At have mennesker omkring dig, der giver dig mental næring er langt vigtigere end spelt og grøntsager.

Det siges, sex er sundt, men Peter Geisling tillægger ikke ubeskyttet sex den store sundhedsmæssige betydning.

– Danskerne er sexfikserede som aldrig før. For nogle er sex ekstremt vigtigt, for andre ikke. I et sundhedsper-

helse: interview

Hvornür var det, danskerne skulle begynde at have dürlig samvittighed over at spise et rundstykke søndag morgen?

Peter Geisling

helse / april 2015

11

helse: interview spektiv er sex ikke vigtigt, hverken for samfundet eller for den enkelte, med mindre man prioriterer det højt, og at manglende sex går ud over ens livskvalitet. 110 danske kvinder dør om året af livmoderhalskræft, så i forhold til rygning er sex ikke vigtigt for folkesundheden.

Skrumpelever er ikke kun for manden på bænken Selv om han oplever, at mange gerne vil ændre på kost-, motions- og rygevaner, så er man ikke så tilbøjelig til at skære ned på alkoholen.

– Nogle tror, skrumpelever er en sygdom for manden på bænken, men det er lige så meget friværdidrankeren, den rammer. Der er rigtig mange, som har et overforbrug af alkohol. Hvis man har vænnet sig til at drikke en flaske vin hver aften, ender man altså på omkring 50 genstande på en uge, og det er jo langt over de anbefalede maksimale 14 genstande for kvinder og 21 for mænd.

Den reelle alkoholisme er kendetegnet ved en ændret adfærd hos den afhængige, og som er forfærdelig, fordi den går ud over så mange børn og pårørende, siger Peter og efterlyser mere struktureret hjælp til de ramte.

– Alkoholisme er en sygdom, men alkoholbehandlingen sejler. For syv-otte år siden fik kommunerne ansvaret for alkoholbehandlingen, og den opgave har de ikke løst specielt elegant. Der er stor forskel på, hvilken såkaldt behandling kommunerne har. Nogle tilbyder for eksempel akupunktur mod afhængighed og andre udokumenterede behandlinger. Hvorfor har vi ikke en national handlingsplan, der forebygger og behandler alkoholmisbrug?, spørger Peter Geisling uden at få svar.

– Tænk hvis man drev en virksomhed som Mærsk på samme måde, som man driver sundhedsvæsenet med en hovedbestyrelse, fem regionale bestyrelser og 98 kommunale bestyrelser. Det ville jo være det rene kaos, og ­det ville aldrig finde sted i en stor virksomhed, siger Peter Geisling.

– I Danmark er vi kendt for to ting: + Antabus og korkbæltet, men ingen af delene har nogen virkning, hvis man Kort om Peter Qvortrup Geisling ikke lærer at svømme selv.

• Født den 13. april 1962.

•T illægsuddannelse ved Danmarks Journalisthøjskole, 1990.

•U ddannet læge i 1992.

•V ar vært for omkring 400 udsendelser af ”Lægens bord” på DR1 1997 til 2005.

•S undhedskorrespondent på DR Nyheder og har desuden ansvar for www.dr.dk/sundhed.

• I 2003 modtog han en livsglædepris for sin positive formidling i ”Lægens Bord”.

• I 2008 udgav han sammen med sin søster, Dorte Geisling, bogen ”Førstehjælp til dit arbejdsliv: På job uden stress” på forlaget People’s Press.

• Den 19. oktober 2010 blev han far til datteren, Merle Maria Geisling.

12

helse / april 2015

Sundhed uden hysteri Når man spørger Peter Geisling, hvad sundhed er, vil han gerne op i helikopterperspektiv, for så er svaret meget enkelt.

– Hvis man lader være med at ryge, holder lidt igen med alkohol og fedt og dyrker moderat motion, så er resten hysteri. Fra at sundhed har været en videnskab, er det blevet til en metaværdi, lige som religion. Det er blevet til sådan noget, man ikke må stille spørgsmålstegn ved. Tidsånden bærer præg af jagten på

helse: interview det perfekte, skubbet frem af dårlig samvittighed. Men det er forår derude, der er altså et liv, som skal spises!

Peter Qvortrup Geisling er 53 år, og arbejder som sundhedskorrespondent på DR, forfatter, foredragsholder og er far med stort F til Merle på fire år. Han deler stort set sin tid op i arbejde og samværet med Merle, som han har sammen med sin ekskæreste og gode veninde gennem mange år, Christina Maria Jensen.

– Christina og jeg var kærester et års tid for 12-13 år siden. Nogle år efter sagde hun til mig, at hvis vi ikke havde kærester om fem år, syntes hun, vi skulle få et barn sammen. Og jeg hørte heldigvis efter, siger Peter, der snart flytter fra sin lejlighed i indre København til samme opgang på Vesterbro, hvor Christina og Merle bor.

– Det er der, jeg vil være. Og det er jo et godt signal at sende til Merle, at man gør alt, hvad man kan for at være sammen med hende så meget som muligt. Der laves mange børn i lidenskab, men måske skulle der laves flere i venskab? Jeg missionerer ikke for, andre skal gøre det på vores måde, men det er sgu en fest. Vi har det så sjovt sammen.

Peter Geisling siger, det godt kan blive en udfordring, hvis der en dag kommer andre voksne ind i billedet.

– Men så finder vi ud af det, det er der så mange andre, der gør.

Han sørger for, at Merle rører sig, blandt andet tager de på fisketur sammen, og hun er med ham i motionscentret ind i mellem, hvor hun leger med en stor bold eller sidder i romaskinen, fordi hun synes, det er sjovt. Men heller ikke på hendes vegne er han fanatisk.

– Hun spiste da to is i går, siger han og griner.

– I forhold til børn er det allervigtigste, hvordan man får hældt selvværd på dem. De fleste har selvtillid, som er det, de kan, færre har selvværd, som er den, de er. Hvis børn føler selvværd, er jeg fuldstændig sikker på, de selv kan styre deres egen sundhed.

Uligheden er det største problem Alt for meget sundhed i medierne drejer sig ifølge Peter Geisling om emner, som ikke er vigtige i det store billede.

– Medierne flyder over med historier om usikker sex, cykelhjelme og speltmel. Hvornår sneg den sig ind? Hvornår var det, danskerne skulle begynde at have dårlig samvittighed over at spise et rundstykke søndag morgen? Det er en promille, eliten af den danske befolkning, veluddannede, højtlønnede mennesker, der ”ved”, hvad andre har godt af.

Måske skulle vi lige bede dem om at klappe hesten, foreslår Peter, og peger på, at der er andre emner, som er vigtigere i forhold til den generelle folkesundhed: – Det største sundhedsmæssige problem i Danmark er uligheden i sundhed. For 25 år siden var forskellen i gennemsnitslevealderen for de 25 procent rigeste og de 25 procent fattigste fem år. I dag er den ti år. Det tyder på, at de stærke, dem med flest ressourcer, har mere overskud

NU ER MIN KROP GLAD IGEN Efter to børnefødsler havde Helle Schouboe mange smerter i lænden.

Hun opsøgte derfor en kiropraktor, som anbefalede hende at prøve Mensendieck.

Det er nu 13 år siden, Helle begyndte til Mensendieck-træning. Og det hjalp. I dag laver Helle sine øvelser, når hun kan mærke, at kroppen brokker sig lidt, men ellers står hun op hver dag uden at have smerter.

Helles gode resultater har haft en afsmittende effekt på både hendes far, hendes kæreste og hendes yngste datter, som nu også går til Mensendieck-træning for at afhjælpe bl.a. skulderskader og smerter i knæet.

“

Når jeg kommer til Mensendieck og fx. har lidt ondt i nakken eller lænden (en sjælden gang), går jeg derfra uden smerter, og det er jo helt fantastisk. Samtidig strammer det min krop op, nu hvor alderen sætter lidt ind

”

Helle Schouboe, 43 år.

HVEM HAR GLÆDE AF MENSENDIECK-TRÆNING?

Mensendieck-træning er godt, hvis du har utrænede muskler, rygproblemer, museskader, hovedpine eller diskusprolaps – men også, hvis du bare ønsker større smidighed og velvære.

Du kan bestille tid til en prøvetime hos en Mensendieck underviser nær dig.

Mensendieck er en individuel træningsform, der tager udgangspunkt i dit temperament, dine muskler og din holdning. På basis af dig udarbejder underviseren en træningsplan, der styrker, strækker og afspænder dine muskler og hjælper din krop med at finde tilbage til en sund og velfungerende tilstand. Det hele foregår stille og roligt, og du lærer samtidig at koordinere dit åndedræt med de forskellige LÆS MERE OM øvelser.

MENSENDIECK-TRÆNING PÅ

MENSENDIECK.DK

helse / april 2015

13

helse: interview til at implementere den fysiske sundhed i deres liv, end de ressourcesvage har. Problemet er, at de ressourcestærke tror, at ved at pege på problemet, løser de det. Nedenunder alt det her ligger rygning, rygning, rygning, alkohol, motion og kost.

Vores generation navigerer i kaos, og det er vigtigt at give sit liv et serviceeftersyn og turde mærke hvad, man drømmer om. Og handle på det selvfølgelig.

Tilhænger af motion

Peter Geisling

Til gengæld er Peter Geisling tilhænger af moderat motion, mest fordi vores adgang til kalorier er alt for nem, omvendt mener han ikke, at halvmaraton og ironman er sundt.

– Motion er i bund og grund naturstridigt. Jeg så en musvåge på en hegnspæl tidligere i dag. Den flytter sig kun fra den hegnspæl, når den skal have noget at æde og formere sig. Vi burde bruge otte timer på at skaffe mad, otte timer i hængekøjen og otte timer på at sove, siger Peter og peger på endnu en ulighed i tilgangen til sundhed: – De højtlønnede, veluddannedes næstvigtigste grund til at dyrke motion er, at de kan være alene den halve time, de løber i skoven. Det er et egotrip. De såkaldt ressourcesvages næstvigtigste grund er det sociale, der for eksempel er i holdsport. Og jeg er som sagt større tilhænger af nærvær, drømme og samvær frem for et egotrip, hvor man pisker af sted og ser åndssvag ud samtidig.

sen. Det hele handler om vækst. Men tid og nærvær er det vigtigste, også på bekostning af vækst.

Peter Geisling holder foredrag, blandt andet for virksomhedsledere, og for nylig skulle han holde foredrag om effektivitetsoptimering. Men det er en hel forkert præmis, mener han, så han endte med at sige til virksomhedslederne, at de skulle slappe lidt mere af.

– Når lille Johannes bliver født, tror nogle, at meningen med hans liv er at blive mellemleder i en stor virksomhed. Men det er jo noget vrøvl. De mest stressede i Danmark er forresten kvinder mellem 25 og 45 år. Det har noget med perfektionisme og stor ansvarsfølelse at gøre. Og den allerstørste faktor er økonomi. Kvinderne får stress af at tænke på, om det hele nu går med alle de kreditlån og materielle goder, de har sat sig i. Bankrådgiveren er faktisk vigtigere end diætisten for disse kvinder.

Peter Geisling beskriver symptomer på stress som søvnløshed, uforklarlig tristhed, koncentrations- og hukommelsesproblemer samt fysisk træthed.

Den store folkesygdom Peter Geisling påpeger, at stress bliver det næste årtis store folkesygdom.

– Vi står i en situation, hvor hverken rød eller blå blok har lyst til at tale om stress. Vi skal bare knokle os ud af kri-

+ Lykkelig? ”I gamle dage var amerikanerne det lykkeligste folkefærd, det er raslet ned siden.

Chris MacDonald har et godt billede på hvorfor: I 80’erne rullede en amerikansk tv-serie over skærmene om morgenen. I den kunne man se, hvordan ekstremt velhavende mennesker levede. De sad på deres lystyacht, der var nogle, som serverede morgenmad for dem, og de talte om, hvad de havde lyst til at fordrive tiden med den dag …

Og her havde de menige amerikanere gået og troet, de var lykkelige!”

14

helse / april 2015

– Hvis vi har nogle af de symptomer, er vi nødt til at kigge indad og se, om det er kalenderen, der er syg. Men vi bryder os ikke om problemstillingen som samfund. Det er besværligt at have med at gøre og kan kun kureres, hvis vi tager det roligt og lever i overensstemmelse med vores drømme.

Sundhed er et fælles ansvar Peter Geislings program ”Lægens Bord” der blev sendt på DR1 gennem otte år, blev lavet i samarbejde med nærværende magasin. Både programmet og HELSE har gennem årene været med til at sætte danskernes sundhed på dagsordenen, og som Peter Geisling siger: – Alle kender HELSE. Først og fremmest har HELSE givet danskerne en masse værktøjer, og jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har hørt om en artikel, der er blevet trukket tilbage i HELSE. Det holder vand.

Men hvem har ansvaret for danskernes sundhed? Nogle mener den enkelte, andre mener samfundet, hvad mener Peter Geisling?

– Hvis vi skal spise seks stykker frugt om dagen, er det vigtigt, det er let tilgængeligt, for eksempel som frugtskål på arbejdspladserne. Det, at der er cykelstier, har effekt på, om folk cykler. Svaret er, at ansvaret ligger begge steder. Tilgængelighed er vigtigt for, at vi som befolkning kan træffe sunde valg.

Peter Geisling siger, at danskere er langt mindre autoritetstro end vores nordiske naboer, og vi har svært ved at tage imod råd fra myndigheder. Så hvis sundhedskommunikation skal virke, er der en hårfin balance mellem at gøre fakta tilgængelig og lade folk træffe deres egne valg.

– Og det er jo faktisk HELSE i en nøddeskal.

Afslutningsvis spørger jeg Peter Geisling, om han har nogle laster?

– Jeg er for god til at sige ja til alt muligt. Det er en voksenlast! Det, jeg frygter allermest og kæmper med, er balancen mellem min datter og arbejdet.

helse:A xxxxxx NNONCE

IKKE ALLE SKAVANKER ER SYGDOMME Alderen sætter sine spor i kroppen. Men det er ikke en sygdom at blive ældre. Man kan selv gøre meget for at udskyde aldersbetingede skavanker. Kig ind på Wellvita.dk – vi har mere end 50 forskellige produkter. Vi kan garanteret også hjælpe dig.

Alderen sætter sine spor. Det ved alle over 40 år. Og ældningsprocessen i kroppen begynder langt tidligere, end man måske skulle tro. Faktisk topper mange af kroppens funktioner allerede omkring 20-30-årsalderen, hvorefter det går ned ad bakke. Synlige tegn herpå er bl.a., at håret bliver gråt, hos nogle falder det simpelthen af, knoglerne svækkes, imunforsvaret bliver svagere og synet bliver dårligere. Og det er alt sammen helt naturligt.

LEDPROBLEMER ELLER KOLESTEROL? Det genetiske arvemateriale spiller en stor rolle. Og kost, motion og livsstil har en stor indvirken på, hvordan kroppen ældes. Men før eller siden oplever alle mennesker, at alderen og livet sætter sine spor på udfoldelsesmuligheder og kroppens automatiske reaktioner. F.eks. oplever de fleste, at kroppens forskellige led bliver mindre bevægelige med årene, eller at det bliver sværere at bevare et normalt kolesteroltal.

Også selvom man spiser sundt og varieret og har et aktivt liv. Kroppens optag af vitaminer og mineraler fra kosten bliver også forringet med alderen, hvilket kan have indvirken på alt fra træthed over imunforsvar til vandladning.

Wellvita

KOST, MOTION OG LIVSSTIL Hvert enkelt menneske oplever naturligvis det at ældes på forskellige måder. Det er selvsagt også vidt forskelligt, hvornår i livet, forskellige mennesker oplever forskellige aldersbetingede skavanker.

PRØV NATUREN FØRST Hos Wellvita laver vi produkter, der bidrager til, at du kan bevare et aktivt og godt liv så længe som muligt.

Vores produkter er baseret på naturlige råstoffer og har dokumenteret deres effekt gennem adskillige studier. Naturen er mildere end krasbørstig kemi. Det er altid et forsøg værd at komme skavanker i forkøbet på helt naturlig vis.

VI SES PÅ WELLVITA.DK Kig ind på Wellvita.dk eller ring til kundeservice på tlf. 82303040. Vi har over 100.ooo kunder og mere end 50 forskellige produkter til et bedre liv og en større livskvalitet.

Til fornuftige priser, hurtig ekspedition og personlig service. Vi kan garanteret også hjælpe dig.

BESTIL PÅ TELEFON 82 30 30 40 ELLER PÅ WWW.WELLVITA.DK

GØR NOGET VED DIT KOLESTEROL

Cholemin er den naturlige løsning til dig, der gerne vil gøre noget aktivt for at bevare et normalt kolesteroltal. Baseret på rød gær-ris, der indeholder naturlig lovostatin.

Fra kr. 99,- på www.wellvita.dk

REVADOL LINDRER SLIDGIGT Er du en af de over 700.000 danskere, som døjer med smerter i leddene, er der hjælp at hente.

Revadol lindrer smerter ved let til moderat slidgigt.

Fra kr. 124,- på www.wellvita.dk

SÆT GANG I BLODOMLØBET

Dårligt blomomløb giver sig bl.a. udslag i kolde hænder og fødder, dårlig hukommelse, træthed og svimmelhed.

Wellvita Ginkgo Biloba sætter gang i blodomløbet.

Fra kr. 89,- på www.wellvita.dk

Indikationer: Lægemiddel til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Bivirkninger: Hovedpine, døsighed, mavesmerter, forstoppelse, kvalme, sure opstød, smerter opadtil i maven, diarré, udslet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler helse / MT april 2015 vedrørende brugen: Tag ikke glucosamin, hvis du har overfølsomhed overfor skaldyr. Graviditet og amning: Kun efter aftale med lægen. Dosis (voksne): 1 tablet 3 gange dagligt. Læs vejledningen på indlægssedlen omhyggeligt. nr.35013

15

helse: tema

Tema

Sund hele livet

Nej tak!

Vidste du, at din styrke og kondition bliver nedsat med alderen? Lær at teste dig selv og se, hvor god din fysiske form er og få samtidig viden om anerkendte træningsmetoder.

Af: Fysioterapeut Kasper Østerø, Gentofte Hospital / Foto: Caddi Exercise Planning – Caddi.com

I

takt med at vi bliver ældre, begynder vores krop stille og roligt at blive svagere år for år – sådan er naturens lov. Og sørger vi ikke for at holde os fysisk aktive, accelererer processen yderligere. Men videnskab har vist, at det faktisk er muligt at træne sig til en stærk krop langt op i årene, og med alsidig fysisk aktivitet kan muskelstyrke, kondition, balance og funktionsevne forbedres – også hos mennesker, der har fejret deres 60 års fødselsdag for længe siden …

hvis du har planer om at blive 80 år gammel, mister du altså mindst 30 procent undervejs, og er du særligt mageligt anlagt, kan du miste så meget som 50 procent!

I takt med at din muskelmasse langsomt svinder, vil du også miste noget af din styrke – faktisk mister du halvanden procent om året, fra du er 65 år gammel, hvilket betyder, at du vil have mistet mere end 20 procent af din styrke den dag, du fylder 80 år.

Giv den gas!

Det positive er, at det er muligt at bremse disse aldersbetingede begrænsninger væsentligt ved at dyrke regelmæssig motion. 30 minutters daglig fysisk aktivitet reducerer faktisk risikoen for hjertesygdom og samtlige dødsårsager med op til 30 procent, og træner du mere, bliver effekten større.

Fysisk aktive mennesker har i øvrigt større muskelstyrke, knoglemasse, bedre balance, falder sjældent og har mindre risiko for at få knoglebrud.

2. Kondition

2 vigtige fakta om din krop 1. Muskelstyrke Muskelstyrken er et udtryk for, hvor stærk du er, eksempelvis i dine lårmuskler. Træner du ikke din muskelstyrke, vil du med tiden blive svag og få problemer med at dyrke sport, tage på rejser eller måske bare bære indkøbsposerne hjem fra supermarkedet.

Styrken i en muskel afhænger blandt andet af musklens masse, altså hvor mange og hvor store muskelfibre den indeholder. Fra din 50 års fødselsdag kan du se frem til at miste omkring en procent af din muskelmasse hvert år.

Det lyder måske ikke af så meget, men

16

helse / april 2015

Kondition beskriver din krops evne til at optage ilt via lunger og hjertekredsløb og forbruge ilten i kroppens mange forskelligartede organer. I takt med at du bliver ældre, forringes din kondition. Det skyldes en blanding af nedsat pumpefunktion i hjertet, forkalkning af blodårerne, tab af muskelmasse, og at du ikke længere danner nye blodårer i samme grad som tidligere. Typisk halveres konditionen i tiden, fra du er 20 år, til du er 80-90 år. Resultatet er mangel på energi til at udføre dagligdagsaktiviteter som at gå, gå på trapper, cykle, og i det hele taget at holde dig aktiv med det, du synes, er meningsfuldt i livet.

Træn dig bedre Ved at styrketræne dine muskler kan du opbygge en ”reserve”, og dermed begrænse det aldersbetingede svind af dine muskler. Mennesker, der er 60 år eller ældre, kan faktisk opnå en forøgelse af muskelmasse på op til 45 procent, samt en forøgelse af muskelstyrke og udholdenhed på mellem 25 og 100 procent – og det kræver bare 8-12 ugers træning!

Ved at træne din kondition kan du få mere energi i hverdagen og overskud til at lave flere fysisk anstrengende aktiviteter uden at blive nær så træt. Selvom du er fyldt 60 – eller måske oven i købet 80 år – kan du stadig forbedre din kondition med op til 30 procent.

helse: xxxxxx

Vitaminer og mineraler til hele familien – Som medvirker til at vedligeholde DIN sundhed

Blot én om dagen!

Naturdrogeriet MAXIMUM EXTRA

BAMSE BOMSTÆRK

Indeholder bl.a.

• C-vitamin, som er med til at holde dit immunsystem i balance.

• B-vitamin, som anvendes ved træthed og svækket koncentration.

• E-vitamin, som modvirker oxidativt stress af cellerne.

• Magnesium, som medvirker til at sikre, at nervesystemet fungerer normalt.

• Jern, som er med til at transportere ilt rundt i kroppen.

• Blot én tablet om dagen, som er meget synkevenlig.

Indeholder bl.a.

• D-vitamin og jod, som er nødvendig for børns vækst og udvikling.

• Velsmagende tyggetablet til børn fra 3-10 år.

• Helt uden kunstige sødestoffer, sødet med stevia.

• Med naturlig jordbærsmag.

• Nem at tygge, men er også synkevenlig, hvis barnet skal trænes i det.

• Kun én tablet dagligt Børnesikret låg.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

helse / april 2015

17

helse: tema

Test dig selv Test dig selv og se, hvor god din fysiske form er – og træn dig til mere styrke og energi med anerkendte træningsmetoder.

Styrketest: 30 sekunder rejse-sætte-sig test Udstyr: Stopur (findes ofte i din mobiltelefon), en stol uden armlæn der er 43-44 cm høj. Kan du ikke rejse dig uden at støtte med armene, skal du bruge en stol med armlæn, der er mellem 44-47 cm høj. Du kan også bruge andre stole end de beskrevne, men sørg for at bruge samme stol hver gang, ellers er testen ikke pålidelig.

1

Placer stolen opad en væg

2

Sid midt på stolen med fødderne fladt i gulvet med en skulderbreddes afstand imellem.

Du kan selv tælle tage tid og men r, gentagelse re væ n det ka s du vi h l, e rd en fo er lp har en hjæ

18

helse / april 2015

3

Du skal nu rejse dig op og sætte dig ned så mange gange som muligt i løbet af 30 sekunder. Du skal huske at rejse dig helt op, så knæ og hofter er strakte, og ryggen er ret, og sætte dig helt ned, så enden er i sædet. Hvis du er på vej op, når tiden er gået tælles forsøget med i antal gentagelser.

4

Antal gentagelser noteres, og du kan nu kontrollere dit resultat i tabel 1 eller 2

helse: tema Konditest: 2 minutter knæløft test Udstyr: Målebånd, stopur (findes ofte i din mobiltelefon), tape (malertape eller almindelig tape). Forberedelse: Stå med siden til en væg. Sæt et stykke tape på væggen ud for dit knæ og ud for din hoftekam, og sæt nu et tredje stykke tape midt imellem de to – den skal tjene som den afmærkning, du skal løfte knæet op til under testen.

1

Stå med siden til væggen. Sørg for, at du tydeligt kan se afmærkningen på væggen. Hvis du har balanceproblemer, kan du støtte til stoleryg eller lignende.

2 Du skal nu skiftevis løfte højre og venstre knæ op til afmærkningen så mange gange som muligt i løbet af de næste 2 minutter. Sørg for at løfte knæet helt op til afmærkningen og at sætte foden fladt i underlaget hver gang. Hvis du undervejs i testen ikke kan fortsætte, er det tilladt at holde pause. Tiden fortsætter dog imens, og så snart du er klar igen, genoptager du knæløftningerne, indtil tiden er gået.

3 Hver gang du har løftet både højre og venstre ben en gang, har du gennemført en cyklus/omgang.

4 Når de 2 minutter er gået er testen slut. Hvis du er på vej op med et af benene, tælles det ikke med i resultatet.

5 Antal gentagelser noteres, og du kan nu kontrollere dit resultat i tabel 3 eller 4

Tabel 1:

Tabel 3:

30 sek. Rejse-sætte-sig test – kvinder

2 minutters knæløft test - kvinder

Se dit resultat

Alder

Antal

Antal

Antal

Antal

Alder

Antal

Antal

Antal

Antal

60-64

>17

12-17

8-11

<8

60-64

>107

75-107

65-74

<65

65-69

>16

11-16

8-10

<8

65-69

>107

73-107

65-72

<65

70-74

>15

10-15

8-9

<8

70-74

>101

68-101

65-67

<65

75-79

>15

10-15

8-9

<8

75-79

>100

68-100 65-67

<65

80-84

>14

9-14

8

<8

80-84

>90

60-90

<60

85-89

>13

8-13

<8

85-89

>85

55-85

<55

90-94

>11

8-11

<8

90-94

>72

44-72

<44

Tabel 2:

Tabel 4:

30 sek. Rejse-sætte-sig test - mænd

2 minutters knæløft test - mænd

Alder

Antal

Antal

Antal

Antal

Alder

Antal

Antal

Antal

Antal

60-64

>19

14-19

8-13

<8

60-64

>115

87-11

65-86

<65

65-69

>18

12-18

8-11

<8

65-69

>116

86-116

65-85

<65

70-74

>17

12-17

8-11

<8

70-74

>110

80-110

79-65

<65

75-79

>17

11-17

8-10

<8

75-79

>109

73-109

65-72

<65

80-84

>15

10-15

8-9

<8

80-84

>103

71-103

65-70

<65

85-89

>14

8-14

<8

85-89

>91

59-91

<59

90-94

>12

8-12

<8

90-94

>86

52-86

<52

Over gennemsnit: Tillykke du er i virkelig god form Normal: Din form er god nok, men der er plads til forbedring Under gennemsnit: Din form er for dårlig, og du bør snarest påbegynde træning, evt. hos en fysioterapeut – din læge kan henvise dig.

Risiko: Du er i fare for at miste funktionsevne og skal straks i gang med at træne, evt. via. et genoptræningscenter i din kommune – din læge kan henvise dig.

+ Gentag testen efter 6 og 12 uger og se, om du har forbedret dig og dermed, om du har trænet nok! Du kan også gentage testen hver eller hver anden uge.

helse / april 2015

19

helse: tema

Sådan kan du forbedre din form!

Træn styrke- og kondition med høj intensitet tre gange ugentlig i en periode på 12 uger, så forbedrer du din tilstand.

Opvarmning – 2 min varighed - vælg én • Rask gåtur • Gå på trapper • Knæløftninger (som i step-testen) • Køre på cykel/motionscykel

Muskelstyrketræning: Rejse-sætte-sig øvelse: Træner musklerne på lårets for - og bagside samt i balderegionen.

• Sid på en stol.

• Rejs dig fra stolen, stræk benene helt og ret ryggen, sæt dig herefter ned igen. Sørg for at knæ og fødder peger lige fremad, når du bevæger dig op og ned.

Gentag øvelsen op til 8 gange – 3 gange med en pause i mellem hvert sæt – cirka 15 sekunder.

Hvis du kan klare mere end 8 gentagelser, kan du ændre øvelsen, så du sænker dig, indtil du næsten rører sædet, men i stedet for at sætte dig, rejser du dig straks op igen og/eller du kan trække den ene fod lidt tilbage og skyde den anden fod lidt frem, så du belaster det ene ben mere end det andet, mens du udfører øvelsen. Skift herefter til den modsatte fodstilling og gentag øvelsen.

Brug for endnu mere belastning?

Fyld en rygsæk med bøger, og tag den på ryggen, mens du udfører øvelsen.

Hæl-tå-løft: Træner musklerne på for - og bagsiden af underbenet.

• Stå ved et bord.

• Skub dig op på tå – så højt som muligt – og sænk dig herefter ned igen, og rul tilbage på hælene, så du løfter forfoden og tæerne fri af gulvet. Sørg for, at dine fødder peger lige fremad hele tiden.

• Gentag op til 8 gange – 3 gange.

Hvis du kan klare mere end 8 gentagelser, skal du udføre øvelsen på et ben ad gangen.

Når du d y styrketræ rker du lave ø ning skal velser, hv or du maksima lt kan klare 8 g entagelse r i træk.

20

helse / april 2015

helse: tema

Bækkenløft: Træner musklerne på lårets bagside, i balderegionen og lænden.

• Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne fladt i underlaget.

• Løft bagdelen op – så højt som muligt – hold stillingen i 3 sekunder og sænk herefter bagdelen langsomt ned igen.

• Gentag op til 8 gange – 3 gange.

Hvis du kan klare mere end 8 gentagelser, kan du ændre øvelsen således: Stræk det ene ben ud og løft bagdelen alene ved hjælp af det andet ben, mens du udfører øvelsen. Skift herefter og gentag øvelsen med det andet ben.

Chello Forte til kvinder

i overgangsalderen Overgangsalderen er en fase alle kvinder skal igennem, og mange oplever dermed også de gener, overgangsalderen medfører.

Konditionstræning: Høj intensitet i minimum 10 minutter, lige efter du har gennemført styrketræning. Når du dyrker konditionstræning, skal du blive så forpustet, at du har svært ved at føre en samtale.

Forslag • Rask gåtur – eventuelt op og ned ad bakker • Trappe- eller steptræning • Jogging/løb • Cykeltræning • Danse til musik med hurtig rytme – alene eller med partner

De mest generende er for de fleste hede- og svedeture - både dag og nat. Mange oplever svedeturene om natten som de mest generende.

Vågner du mange gange flere nætter i træk, fordi du er varm, påvirker det sikkert også din dag med øget træthed, øget irritabilitet og dårligt humør.

Naturlig hjælp Chello Forte indeholder en sammensætning af de virksomme planter, soja, rødkløver og salvie, der alle kendt for at

kunne hjælpe kvinder lidt lettere gennem deres overgangsalder.

Soja og rødkløver indeholder begge isoflavoner, der virker yderst effektivt mod hede -og svedeture. Salvie har lige fra gammel tid været anvendt som et svedhæmmende middel, og er derfor velkendt af mange for den gode effekt.

Chello Forte kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, samt på udvalgte apoteker.

Prøv det velkendte naturmiddel Chello Forte og kom lettere og gladere gennem din overgangsalder.

Kan købes hos:

helse / april 2015

21

helse: tema

Tema

Sund hele livet

Spis sundt ”Gør din mad til din medicin”, er der mange, der siger, men ifølge Agnes N. Pedersen seniorrådgiver ved Fødevareinstituttet på DTU, så skal vi hellere spise, så vi undgår sygdomme, som kræver medicin.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Scanpix/Iris

22

helse / april 2015

helse: tema

K

ræft, hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og fedme er desværre ret almindelige sygdomme i Danmark. En del af de tilfælde, som i dag bliver diagnosticeret, kunne være undgået, hvis vi spiste anderledes. Men andelen af meget overvægtige stiger stadig – ligesom vi stadig spiser for meget sukker og mættet fedt.

HELSE har talt med Agnes N. Pedersen, seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, som har været med at gennemføre en stor analyse af danskernes kostvaner.

– Grundlæggende skal du have nok mad til at få dækket dit behov for livsvigtige næringsstoffer. Vi deler dem op i mikro-næringsstoffer og makro-næringsstoffer. Makro-næringsstofferne er kulhydrater, fedt og proteiner, og de nyeste anbefalinger siger, at vi ikke bare skal se på mængden, men også på kvaliteten, forklarer hun. Når hun og hendes forskerkolleger taler om kvaliteten, så er det et udtryk for, vi ikke skal have vores kulhydrater fra sukker og vores fedt fra pomfritter.

– Vi får for meget fedt, som ikke er godt for os. Det er især smør, fede mælkeprodukter og fede oste, som er kilderne til det, men også kød er en vigtig kilde.

om vi er begyndt at spise mere fisk, end vi har gjort tidligere, siger hun og indrømmer, at det er svært at få nok D-vitamin gennem kosten.

– For mange vil det være en god idé at tage et tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret for at få dækket behovet.

Kost er bedre end tilskud Når det er sagt, så kan HELSE ikke få Agnes N. Pedersen til at anbefale andre kosttilskud.

– Vi ser ikke de samme sundhedsgevinster af kosttilskud, som vi gør af en varieret sund kost. Et eksempel på det er betacaroten. På et tidspunkt viste befolkningsundersøgelser, at de mennesker, som havde et højt indtag af betacaroten, havde nogle helbredsmæssige fordele. Dernæst blev der lavet et forsøg, hvor deltagerne fik betacaroten som kosttilskud, men man måtte afbryde forsøget, fordi det resulterede i sygelighed og overdødelighed. Vi ved ikke altid helt, hvad der sker, men vi ser ikke de samme tendenser, siger hun og påpeger, at der er to ting, der er interessante i forhold til at vurdere kosten: at undgå mangler og at optimere sundheden.

I den anden ende af spektret kan vi se, at der er nogle kostmønstre, der resulterer i mindre syglighed end andre.

Det er generelt, de kostmønstre, der er kædet sammen med mindre sygelighed, vi finder i den anbefalede kost.

+ De off icielle kostråd • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.

• Spis frugt og mange grøntsager.

• Spis mere fisk.

• Vælg fuldkorn.

• Vælg magert kød og kødpålæg.

• Spis mindre mættet fedt.

• Vælg magre mejeriprodukter.

• Drik vand.

• Spis mindre sukker.

• Spis mindre salt.

Vi mangler D-vitamin Det er ikke længe siden, at man kunne læse i nogle medier, at D-vitamin formentligt er farligt i store mængder, men det er nu ikke noget, vi danskere behøver at bekymre os ret meget om, for rapporten viser tydeligt, at langt de fleste af os får alt for lidt gennem kosten om vinteren.

– Vi har nogle smertens børn som jern og folat, men der, hvor vi ligger længst fra anbefalingerne, er i forhold til D-vitamin. Her opfylder store dele af befolkningen ikke anbefalingen, selv

Hvorfor er motion en del af kosten?

Motion er med til at regulere vores appetit og opretholde vores muskelmasse, som du også kan læse om på side 18, men det kan alligevel virke sært, at det er en del af kostrådene, for man spiser jo ikke en cykeltur. Så hvad er vigtigst – kost eller motion?

– Det er ikke relevant at sige, at det ene er vigtigere end det andet. Du skal have dækket behovet for de livsnødvendige næringsstoffer, men det er også nødvendigt at motionere for at holde din krop sund.

Vi ser ikke de samme sundhedsgevinster af kosttilskud, som vi gør af en varieret sund kost.

Agnes N. Pedersen

helse / april 2015

23

helse: tema

Motivation:

Du bliver det, du gør!

Tema

Sund hele livet

De fleste af os vil gerne leve sundt hele livet. Vi vil gerne være smukke, slanke og veltrænede. Men de fleste af os synes også, at det er svært.

Her kan motivation gøre forskellen – hvis du bruger den rigtigt.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Scanpix/Iris

D

er er skrevet rigtig mange bøger om, hvordan vi skal leve det sunde liv, uden det betyder nogen væsentlig ændring i befolkningens sundhed. Men når vi er villige til at læse bøgerne og betale til et fitness-abonnement, hvordan kan det så være, at vi ikke bruger det mere? Det kan være, vi mangler motivation. Sportspsykologisk konsulent Nicklas Pyrdol kan sagtens genkende til det billede. Han mener, at vi skal begynde et andet sted end i fitness­centeret og kogebøgerne, hvis vi vil ændre vores liv: – Mange af os siger, at vi gerne vil leve længe, men planen, og motivationen til at følge planen, den har vi måske ikke klar. Allerførst bliver vi nødt til at finde ud af, hvorfor vi gerne vil være sunde. Mange siger, at de gerne vil tabe sig, men hvorfor vil du det? Det er ikke nok at sætte et mål om, at du gerne vil være sund, når du bliver gammel. Du bliver nødt til at finde ud af, hvorfor du gerne vil være sund, når du bliver gammel.

Hvorfor er det vigtigt for dig at kunne stå ud af sengen og tage dit tøj på selv, når du bliver 70 år? Hvorfor vil du gerne kunne bære dine indkøbsposer hjem?

Når du ved, hvorfor det er vigtigt, så ved du også, hvordan du skal vægte det i din hverdag, forklarer han.

24

helse / april 2015

Det afgørende øjeblik Når du har fundet ud af, hvorfor du gerne vil ændre noget i dit liv, er næste skridt, at du faktisk skal gøre noget anderledes i din hverdag. Det kan være, du skal begynde at løbe, at du skal sige nej tak til kage, eller at du skal blive bedre til at komme i seng om aftenen, så du får din nattesøvn. Uanset, hvad du gerne vil ændre, så er der et særligt tidspunkt, som er afgørende for, om du faktisk gør noget andet end det, du plejer. Det kan eksempelvis være lige det øjeblik, hvor fadet med morgenbasser bliver sendt rundt til mødet. Tager du en kage, eller sender du bare fadet videre?

– Jeg kalder det, for ”det afgørende øjeblik”. Det er lige det tidspunkt, hvor du skal gøre noget andet end det, du plejer. Hvor du enten drejer til højre og kører hjem eller til venstre og kører til fitnesscentret. Det øjeblik er værd at fokusere på, for det er her, du skal finde ud af, hvad der skal motivere dig til at gennemføre den nye handling. Hvad er afgørende for, om du drejer til højre eller venstre? Er det nok, at du har pakket tasken med tøj og lagt i bilen, eller skal du også have en aftale med en ven, for at du ikke bliver fristet af at køre hjem?

Skal du have sat dig et stort mål, eller skal du have familiens opbakning? Ved

helse: tema at finde ud af, hvad der er afgørende og forberede dig med den rette motivation til det øjeblik, kan du sikre dig, at du får succes med din ændring, siger Nicklas Pyrdol.

Det handler altså både om at have en overordnet mening, med det du gør, men også om at have noget konkret i øjeblikket, som puffer dig i den rigtige retning. Og husk, at succes avler succes. Jo flere gange du har gjort det, du gerne vil, jo nemmere bliver det at gøre det igen.

Vælg selv, hvem du vil være Mange af os har påtaget os en rolle i livet, som holder os fast i vores vaner. Det kan være, at du altid har været ”klassens tykke dreng” eller den ”stille pige”. Hvis du aldrig har været den sporty type, kan det føles fremmed og usikkert at skulle tage cyklen i stedet for bilen, at hive

efter vejret og mærke sveden springe.

– Vores handlinger skaber os, vi bliver det, vi gør. Men vi har en fri vilje, og vi kan selv vælge, hvem vi vil være. Hvis vi gør noget nyt, så har vi også mulighed for at blive en anden, forklarer Nicklas Pyrdol.

Ofte hører man om mennesker, som har lagt deres liv om og derefter proklamerer, at de aldrig vil leve anderledes igen, men alligevel er der mange, som vender tilbage til deres gamle livsstil efter et stykke tid. Ifølge Nicklas Pyrdol er en af årsagerne, at de ikke er forberedte på at tage den dialog igen og igen.

– Mange gange i livet skal vi tage en dialog med os selv, om hvem vi vil være. Er du det menneske, som prioriterer at træne, selv om du har lyst til at ligge på

!

trin til at finde din motivation 1. Find ud af hvorfor, du vil ændre noget.

Brug tid på at tænke over det og bliv ved med at spørge dig selv, til der kommer et meningsfuldt svar.

2. Find dine ”afgørende øjeblikke”, hvor du enten kan gennemføre eller lade være.

3. Find frem til dine motivationsstrategier – hvad får dig til at træffe det valg, du gerne vil, når du er i dit afgørende øjeblik?

Husk, at motivation ændrer sig, så det kan være, at du skal lave øvelsen igen med mellemrum, så du ikke mister motivationen.

LILLE, KRAFTFULD & 100% NATURILGT Jordbær Smoothie med chia frø se opskriften i bogen “Mirakelfrøet Chia”

Chiafrø er et 100 % naturligt produkt med stor koncentration af blandt andet omega-3, kostfibre og proteiner.

Chiafrø er unikke, fordi de har en usædvanlig høj koncentration af en række vigtige næringsstoffer. Et lille og kraftfuldt frø, som er et perfekt supplement i hverdagen.

Foto: Jens Erik Ebbesen

Læs mere på www.originalchia.dk eller følg os på Original Chia helse / april 2015

25

helse: tema

+ Bag om Nicklas Pyrdol Nicklas Pyrdol er uddannet sportspsykologisk konsulent og arbejder med motivation af atleter, erhvervsfolk og har blandt andet arbejdet sammen med Team Danmark. Sammen med professor Henning Langberg og fysioterapeut Brian Overkær har han skrevet bogen ”Motivation – nå i mål med din træning”, som fokuserer på at fastholde og udvikle sin motivation. Bogen er skrevet til alle, som gerne vil i mål med deres træning, ligegyldig hvor store eller små disse mål er. Teorierne kan uden videre overføres til andre aspekter af livet.

Bogen er udkommet på FADL’s Forlag og koster 280 kroner i vejledende udsalg.

sofaen? Er du et menneske, som også prioriterer at træne, når du har haft en travl uge, fordi du ved, at det er det bedste for dig på lang sigt, eller er du det menneske, som bliver hjemme ved familien? Hvad vil give dig mindst dårlig samvittighed? Nogle gange er det rigtige at prioritere familien, mens det andre gange er det rigtige at træne. På sigt giver træning mere overskud og energi til familien, så nogle gange skal træningen også prioriteres for familiens skyld, siger Nicklas Pyrdol og minder os om, at tanker bare er tanker. Vi er ikke slaver af dem. Selv om vi tænker på, hvor dejligt det ville være at droppe træningen, spise en kage eller tænde en cigaret, så kan vi sagtens lade være.

Vi har en fri vilje til at beslutte, hvad vi vil gøre. Men vi kan med fordel gøre det nemmere for os selv at holde fast i vores beslutninger.

– Vi kan alle stoppe op i situationen og spørge os selv, ”Hvad er det for et valg, jeg er ved at træffe lige nu? Er det det, jeg vil?”

Dynamisk motivation Jo længere tid, du har holdt fast i en ændret livsstil, jo nemmere bliver det.

Men livet ændrer sig, og så kan de gode vaner blive udfordret. Hvis vi ikke bruger energi på at finde ud af, hvordan vi vil holde fast i vores nye livsstil, kan gamle vaner nemt dukke op igen. Det kan være en forfremmelse, en familieforøgelse, en skilsmisse eller en forelskelse, vores løbemakker der flytter eller en skade, som forhindrer, at vi kan holde fast i de rutiner, vi har opbygget.

– Motivation er dynamisk. Alt for mange tror, at hvis de mister en motivation, så er projektet mislykket. Det kan være en ny app, som er rigtig sjov i 14 dage, hvorefter du ikke længere gider at bruge den – er det så mislykket? Nej, det virkede i 14 dage! Men nu kan du mærke, at motivationen har flyttet sig, og så skal du bruge noget nyt. Måske virker det igen på et senere tidspunkt, men lige nu, skal du lede efter noget andet til at motivere dig.

Det er ikke sikkert, at det er en ny gadget, det kan også være, at det er tid til at skifte træningsform.

Med mellemrum vil det også være nødvendigt at finde tilbage til selve årsagen til, at

Mange gange i livet skal vi tage en dialog med os selv, om hvem vi vil vaere.

26

helse / april 2015

du besluttede dig for at ændre ved noget i dit liv. Det kan være, at motivationen ikke længere kan findes i, at du gerne vil kunne klare dig selv som 70-årig, men i stedet at du gerne vil ses med nogle venner. Det kan også betyde, at du skal ændre ved din beslutning. I stedet for at løbe kan det være, at du skal finde en holdsport, eller det kan være, at ambitionerne skal ændres fra et maraton til fem kilometer tre gange om ugen, så du alene holder fast i en grundform.

– Nogle gange kan det være, at du bliver motiveret af et langsigtet mål med stor betydning for hele dit liv, andre gange er det måske udsigten til en ny gadget eller at kunne vise dig frem i badetøj til sommer. Jeg synes ikke, at det er så vigtigt, om det er en indre eller ydre motivation. Bare du er motiveret, slutter Nicklas Pyrdol.

Henning Hansen havde ingen anelse om, at noget var galt, da han tilfældigt en dag var hos Louis Nielsen med sin kone og spontant besluttede sig for at få tjekket synet, når han alligevel var der. Chefoptiker Thomas Aarø gav ham Louis Nielsens nye KompletSyn tjek. Udover den almindelige synsprøve omfatter det, at der bliver taget foto af nethinden og måling af trykket i øjnene, hvilket kan være med til at afsløre alvorlige øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning) samt folkesygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk.

GRØN STÆR

OPDAGET I TIDE

THOMAS REDDEDE HENNINGS SYN

Målingen af trykket i Henning Hansens øjne var så alarmerende højt, at Thomas Aarø opfordrede ham til straks at søge øjenlæge. Det gjorde han, og mindre end to timer senere kom han i behandling for grøn stær.

- Det kom fuldstændig bag på mig, at noget var galt. Faktisk havde jeg ligefrem ignoreret et par henvendelser fra Louis Nielsen om, at det var tid til et rutinemæssigt tjek af synet, for jeg følte jo selv, at alt var i orden, fortæller Henning Hansen, der er taknemmelig for, at hans øjensygdom blev opdaget i tide.

- Det seneste tjek hos min øjenlæge viser, at sygdommen har kostet mig en del af mit synsfelt, men det kunne være gået langt værre. I mit job er jeg afhængig af mit erhvervs-kørekort, og det kunne i værste fald have kostet mig fornyelsen af dette, hvis ikke sygdommen var blevet opdaget og bremset i tide, siger Henning Hansen.

OMD - Louis Nielsen

Thomas Aarø er glad for at have hjulpet Henning Hansen.

- Det lumske ved alvorlige øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning) er, at de kommer snigende. Symptomerne skal i mange tilfælde være ret voldsomme, før folk selv lægger mærke til det og søger hjælp. Samtidig er det sygdomme, hvor det er afgørende, at behandlingen kommer i gang hurtigst muligt for at minimere varigt synstab. Derfor er det godt med et regelmæssigt tjek, forklarer Thomas Aarø.

Louis Nielsens optikere stiller ikke diagnoser i forbindelse med det nye syns- og sundhedstjek. Dette er udelukkende øjenlægers arbejde, men ved undersøgelsen af nethindefotos og trykmåling af øjnene vurderer optikeren, om fotos og målinger ud fra en samlet vurdering ser normale eller unormale ud. Ud fra det vejleder optikeren kunden i forhold til, om der er behov for at søge øjenlæge eller ej.

Henning Hansen, th, fik foretaget et komplet syns- og sundhedstjek hos Louis Nielsens chefoptiker Thomas Aarø.

Det afslørede symptomer, som gjorde, at Thomas Aarø sendte Henning Hansen direkte til øjenlægen

FAKTA • Louis Nielsens KompletSyn fås i alle Louis Nielsens 74 butikker.

• KompletSyn syns- og sundhedstjek omfatter almindelig synsprøve og nethindefotos, ligesom kunder over 40 år bliver tilbudt måling af tryk i øjnene efter behov.

• Nethindefotos og trykmåling kan bidrage til at afsløre sygdomme som grøn stær, AMD (øjenforkalkning), diabetes og forhøjet blodtryk.

• KomletSyn koster ikke ekstra, men indgår fremtidigt i Louis Nielsens almindelige synstest, som koster 149 ,• Book et komplet syns- og sundhedstjek nu på: http://www.louisnielsen.dk/book-synsproeve

Louis Nielsen anbefaler regelmæssige tjek af synet minimum hvert andet år livet igennem.

helse / april 2015

27

helse: tema

Tema

Puf dig selv i den rigtige retning Sund hele livet

I hverdagens trummerum er det nemt at gøre, det man plejer – dag efter dag, år efter år. Men små ting kan have stor betydning for det, du gør. Så hvis du gerne vil leve lidt sundere, kan vi anbefale, at du puffer lidt til dig selv og dine vaner.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Colourbox

?

Hvad er et ”nudge”?

Et ”nudge” er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden 1) a t begrænse deres valgmulig­heder.

2) æ ndre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger (herunder økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner og lignende).

28

helse / april 2015

I

de senere år er der flere, som er begyndt at interessere sig for, hvad man kan med ”nudging”. Et ”nudge” er et lille puf i retningen af at træffe et valg, som gør dig sundere, lykkeligere eller stiller dig bedre økonomisk. Udfordringen er, at det skal gøres uden at fjerne mulighederne for at gøre det ”forkerte”.

Du skal altså blive inspireret til at vælge at spise salat, uden at fjerne muligheden for kage.

Katrine Lund Skov er uddannet indenfor adfærdspsykologi og sundhedsstrategi, hun arbejder som manager for the Danish Nudging Network, et netværk af forskere, institutioner, organisationer og virksomheder med fælles interesse for at skabe og udvikle anvendelsen af adfærdsvidenskab.

– Det klassiske eksempel er fra en hollandsk lufthavn, hvor man satte et

billede af en flue i bunden af urinalen.

Det begrænsede urinen uden for urinalen med 80 procent.

Alt hvad du omgiver dig med, påvirker dig Designet af de ting, vi omgiver os med, påvirker vores adfærd.

– Nudging har vist, at hvis man gør tallerkner mindre, så spiser folk mindre.

Hvis der er en stor ske i salaten og en lille i saucen, så påvirker det mængden på tallerkenen tilsvarende. Det kan overføres til utallige ting i hverdagen – drik eksempelvis vand af store glas og sodavand af små, siger Katrine Lund Skov, som fortæller, at det samme gør sig gældende med portionsstørrelser.

– Vi kan se, at mange spiser et stykke kage. Hvis kagen er stor, så spiser vi altså mere kage, end hvis kagen er lille,

helse: tema

fordi vi oplever det som ”en kage”, uanset om den er stor eller lille.

Det forklarer også, at mange i dag drikker en halv liter sodavand, selv om vi ”i gamle dage” kun drak 25 cl. Når flasken er blevet større, opleves det stadig bare som om, vi bare har drukket ”en sodavand”.

Skab succeser Fordi nudging ikke giver begrænsninger, er metoden afhængig af, at man oplever succes med de valg, man træffer, så man har lyst til at træffe dem igen. Derfor kan en af metoderne også være, at gøre det nemt at træffe det ”rette” valg.

– I et supermarked i USA indførte man mærkning af alle fødevarer med et rødt, gult eller grønt trafiklys afhængigt af, hvor sund varen var. Det førte til, at salget af de sunde varer steg og salget af usunde varer faldt.

Det kan både skyldes, at det inspirerede folk til at tænke over deres indkøb på en ny måde, eller det kan være fordi, nogle af dem, der købte de usunde varer, simpelthen ikke vidste, at de var usunde.

– Lige nu er en af udfordringerne ved nudges, at vi ikke ved så meget om, hvordan effekten er over tid. Men forsøget med supermarkedet blev fulgt op efter to år, og det viste, at tendensen til at sælge flere sunde varer holdt.

Om det så var på grund af mærkerne, eller om folk bare havde fået nye vaner, ved vi ikke, men det mest interessante er alligevel, at det er muligt at inspirere folk til at leve sundere.

Kender du

?

Slut med ømme fødder

?

3 små nudges til din hverdag 1.

Spis et æble eller en müslibar, inden du handler ind om eftermiddagen efter arbejde – forskning viser, at vi så køber 23 procent mindre junk food.

2.

Server søde sager i små stykker.

3.

Kig efter Nøglehuls-mærket, når du køber ind.

Husk, du bestemmer selv, om du vil købe det sunde eller usunde, men nu finder du i hvert fald ud af, hvad der er sundt.

..

Få nye VENNER og ny ENERGI

med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum SOMMERKURSER PÅ 1 UGE

NYHED

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

Kalenderuge: 27 - Mindfulness og meditation 28 - Den indre pilgrimsvandring 28 - Sang som stressdæmper 29 - Sund og glad 30 - Malekursus, Acryl 30 - Bliv dus med din iPad 31 - Harmonikakursus 32 - Livsstil på kryds og tværs 32 - Bliv dus med din iPad En Vi har også succes ev alle ærel med livsstilskurser se me dW r på 6 til 25 uger, i-fi se info på www.livsstilshojskolen.dk

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

Tlf.: 97 88 83 00 • 7620 Lemvig

helse / april 2015

29

helse: tema

Tema

le Sund hte live

Lev sundt

– også når du er syg!

Flere og flere danskere lever med en eller flere langvarige eller uhelbredelige sygdomme og lidelser. Smerter, depression, kræft eller sklerose.

Kan man leve et sundt og godt liv på trods?

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Colourbox

O

mtrent hver tredje dansker kommer til at opleve det slag, det er, at få konstateret en alvorlig og måske uhelbredelig sygdom. Man kan blive udfordret på sin livsstil – både hvad angår aktiviteter i hverdagen og vaner i forhold til kost, motion, hvile og samvær med andre. Selv om det kan være svært, behøver det heldigvis ikke at betyde et liv uden mening og indhold. Lea Hegaard er uddannet i psykologi og kommunikation og er i dag chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning, hvor hun arbejder med kurser for mennesker med langvarig sygdom. Hendes erfaring er, at selv om man har fået konstateret alvorlig sygdom, så er der stadig mulighed for at have et godt liv, hvis man investerer energi og kræfter i det.

– Noget af det, der er helt afgørende i forhold til at leve et godt liv med en kronisk eller langvarig sygdom, er, at man forstår, hvor stor en rolle, man selv spiller. Ens tid med lægen eller en anden behandler er jo meget begrænset. Det meste af tiden er man på egen hånd. Det er i hverdagen, vi gør de ting, der for alvor har indflydelse på, hvordan vi har det med vores sygdom. Derfor er det helt afgørende, at du har nogle redskaber til at leve bedst muligt. Det er der ingen andre, der kan gøre på dine vegne, siger Lea Hegaard.

At møde andre i samme situation kan inspirere og motivere en til at gribe livet – selv med en alvorlig sygdom.

30

helse / april 2015

helse: tema Små skridt tæller også Nogle gange kan det være svært at se, hvad man selv kan gøre, for at hjælpe sig selv. Tilbagevendende depressioner, overvældende træthed (fatigue) eller andre fysiske begrænsninger kan gøre det svært at finde energien og troen på, at det nytter, men selv små skridt har en betydning.

– Hvis man eksempelvis har en depression, kan sygdommen påvirke en til at være passiv og isolere sig.

Men symptomerne skyldes ikke altid kun sygdommen.

De kan også blive kraftigere eller lindres, alt efter hvordan man gebærder sig i hverdagen. Symptomerne kan ind i mellem forstærke hinanden og blive til onde cirkler. For eksempel kan

man blive mere træt af at isolere sig. Og mere træthed kan gøre, at man isolerer sig endnu mere. Hvis man omvendt gør noget for at bryde isolationen, for eksempel ved at ringe til en ven og fortælle hvordan det står til, kan det måske bryde den onde cirkel. Eller gå en tur ud af hjemmet hver dag.

Små ting kan gøre en forskel for at bryde de onde cirkler. Det betyder ikke, at sygdommen går væk, eller at det altid hjælper. Men det kan være en stor hjælp at opdage, at man selv kan gøre noget for at få det bedre.

Hvad er et godt liv?

Der bliver talt og skrevet meget om ”det gode liv”, men det er meget forskelligt, hvad man oplever som et godt liv. For nogle er det tid med børn og børnebørn, for andre er det følelsen af at være nyttig på en arbejdsplads, og for atter andre er det arbejdet i haven, som giver energi og overskud. For de fleste er det en blanding af flere elementer, men med en kronisk sygdom er det ikke givet, at man har overskud til at holde fast i det hele.

– Man ved, at det, der er vigtigt, når man lever et liv med sygdom, er, at man, i det omfang man kan, fortsætter med at gøre de ting i hverdagen, man er glad for. Det er ikke sikkert, at man kan gøre det på samme måde som tidligere, men at man så prøver at gøre det på nye måder. Det kan være, at man ikke længere kan have sine børnebørn til at overnatte, men måske

Problemer med fødderne Så er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område.

• Udekørende fodplejere til hjemme behandling, plejehjem eller anden institution.

Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende regler om udvidet helbredstillæg.

kun have besøg af dem et par timer. Det kan være, man skal have nedsat sin arbejdstid eller have en stol med i haven, så man stadig kan lave havearbejde, bare mens man sidder ned.

Det kan være en kunst at finde den rette balance mellem sine vanlige aktiviteter og den begrænsning, som sygdommen giver, og Lea Hegaard opfordrer til, at man prøver sig frem og taler med sin læge eller andre sundhedsprofessionelle om, hvad man kan forvente af udfordringer. Det er heller ikke sikkert, at man kan klare lige mange udfordringer hver dag.

– Det er en fordel at forholde sig nysgerrigt og undersøgende til sin sygdom og sin situation. Selv om man har indgående viden

STOPPET NÆSE? BIHULEBETÆNDELSE? POLLENALLERGI? Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.

Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.

Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

Salt og kropstempereret vand

Skyl næsen og tør efter

• Næseskylning er et sundt og naturligt alternativ til næsespray produkter • Næseskylning skader ikke dine slimhinder • Miljøvenligt plastprodukt (PEHD) • Vejl. pris 70 kr.

Da

nske

Fo d p l e

jere

Kend os på logoet

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 90 51 55 58

helse / april 2015

31

helse: tema

gode råd til dig, der skal leve med en kronisk sygdom • Tag vare på dit helbred – for eksempel ved at tage medicin, bevæge dig, gå til lægen, spise sundt og tag del i planlægningen af dit behandlingsforløb ved eksempelvis at informere sundhedspersonale om, hvordan din sygdom udvikler sig.

• Fortsæt med dine daglige aktiviteter i det omfang, det er muligt. For eksempel huslige pligter, samvær med andre samt bevar de ting i livet, der er vigtige for dig.

• Find nye måder at gøre tingene på, så du kan gøre så meget som muligt af det, du gjorde før. Det kan være, at du skal have nogle hjælpemidler, eller det kan være, at du på anden måde skal ændre på dine rutiner.

• Vær opmærksom på og tag hensyn til dine følelser. Du kan opleve følelsesmæssige forandringer, der skyldes din sygdom, for eksempel vrede, tristhed eller usikkerhed om fremtiden. Der kan også ske ændringer i dit forhold til familie og venner. Vær bevidst om, at der vil komme følelsesmæssige op- og nedture, og at det er en naturlig del af det at have en kronisk sygdom.

• Søg hjælp. Lad være med at gå alene med dine tanker og problemer. Ofte er der nogle, der kan hjælpe. Din læge, familie, venner, kommunen og patientforeninger er gode steder at begynde.

• Sørg for at være sammen med andre.

Det kan både være familie, venner, andre i samme situation og fora på nettet. Isolation og ensomhed er ikke godt for nogen – heller ikke dig, som har en kronisk eller langvarig sygdom.

Læs mere på www.patientuddannelse.info

32

helse / april 2015

om mange sygdommes mekanismer, så er det meget forskelligt, hvordan det opleves for den enkelte. Derfor er det ikke sikkert, at det, der virker for én, også virker for en anden.

Når Lea Hegaard og hendes kolleger underviser i, hvordan man kan tackle livet med en langvarige eller uhelbredelig diagnose, så er det med udgangspunkt i det såkaldte ”Stanford Program”, som er blevet udviklet og undersøgt gennem de seneste 30 år for at sikre, at de værktøjer, som deltagerne får, også har en reel effekt.

– En af de ting, som vi kan se, er meget hjælpsomt, er at møde andre mennesker i samme situation, der kan inspirere en til at blive en bedre selv-hjælper. På de ”Lær at tackle …” kurser, som vi arbejder med, er der altid mindst en underviser, som selv har en kronisk eller langvarig sygdom. Det giver deltagerne mulighed for at spejle sig og få et billede af, hvad de selv kan gøre – og ikke gøre – med deres sygdom. Når de er sammen med mennesker i samme situation, får deltagerne også mulighed for at udveksle ideer og erfaringer til at leve bedst muligt med deres sygdom. Det kan både være ideer til, hvordan man løser konkrete udfordringer i hverdagen, og det kan mindske den følelse af at være alene, som mange med kroniske sygdomme ellers oplever.

Magtesløshed er ofte den største byrde Vejen til en kronisk diagnose er sjældent en lige vej. Mange har oplevet at være ved læge mange gange med forskellige symptomer, blive sendt til forskellige specialister og undersøgelser og har gennemgået forskellige behandlinger. Mange kan heller ikke få en sikker prognose for, hvordan sygdommen vil udvikle sig på sigt, og ofte er der en øget risiko for, at andre sygdomme kan støde til, og det kan give et liv med stor usikkerhed og en følelse af magtesløshed.

– Det er vigtigt at tage vare på sine følelser, når man får konstateret en kronisk eller langvarig sygdom. Ved mange diagnoser kan det fysiske nogle gange komme til at overskygge det følelsesmæssige.

Der er behandlinger, fysiske symptomer og måske nye krav til, hvordan man spiser og motionerer. I den proces er det nemt at komme til at overse den følelsesmæssige reaktion, der ofte er ved at få en diagnose og i tiden bagefter. Det er lige så vigtigt at tage vare på sit mentale helbred som sin fysik, siger Lea Hegaard.

Nogle gange kan det være svært for både pårørende og behandlere at vide, hvordan sygdommen påvirker den enkelte – og der kan også være meget store forskelle, selv om man har den samme diagnose. Mangel på forståelse – ikke mindst fra ens læge – kan blive til frustrationer og mistillid til lægen, men en af de ting, der nogle gange kan hjælpe, er, at blive bedre til at fortælle, hvordan man har det.

– Det kan være hjælpsomt at fortælle sin læge og andre sundhedsfaglige, hvordan man har haft det siden sidst.

Det kan være svært at huske nøjagtigt, men det kan hjælpe at føre en slags dagbog. For eksempel kan det hjælpe at notere, om man har fulgt sin behandling, hvordan man har levet, hvordan ens symptomer har været, om man har oplevet nogle større begivenheder, der kan have påvirket en, hvordan humøret har været og så videre, siger Lea Hegaard.

Udover selv at fortælle om sine symptomer, kan det ind i mellem også være en udfordring at forstå de informationer, man får af sine behandlere.

– Det kan ofte hjælpe at tage en pårørende med, skrive sine spørgsmål ned hjemmefra og under lægebesøget gentage de informationer, man har fået. På den måde bliver det tydeligt, hvis der er noget, man ikke har forstået, og lægen kan korrigere. Når man har en kronisk eller langvarig sygdom, får man et anderledes forhold til sin læge, end hvis man har en akut sygdom som for eksempel et brækket ben. Man bliver i højere grad en samarbejdspartner, og det er vigtigt at få det samarbejde til at fungere bedst muligt, selv om lægen ikke kommer til at helbrede sygdommen, slutter Lea Hegaard.

Rejs med Rabat

Rejsekode:

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier.

Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

helse: Hexxxxxx Lse

Fantastiske Normandiet 6 dage på 4-stjernet hotel ved Rouen, Frankrig QUALYS Hotel La Berteliére HHHH Rouen ligger i Normandiet, som for mange er ensbetydende med det tidligere danske vikingeherredømme og ikke mindst minderne fra D-dagen. Hotellet ligger i Saint Martin du Vivier 10 minutters kørsel uden for Rouen, hvor man talte dansk under de normanniske hertuger i en periode på omkring 150 år. Byen er meget smuk med mange klokketårne, historiske bygninger, den imponerende gotiske domkirke og floden Seinen, der løber gennem byen. Oplev for eksempel Rue du Gros Horloge med toppede brosten – en af verdens ældste shoppinggader.

Byen er også kendt, fordi den store, franske helgeninde Jeanne d’Arc endte sine dage på bålet på pladsen Place du Vieux-Marché.

Ankomst: Søndage frem til 27.9.2015.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

2.349,-

Pris uden rejsekode 2.649,-

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 2 x 3-retters middag 1 velkomstdrink 1 x prøvesmagning hos destilleriet Calvados Boulard • 1 x entre til museum og prøvesmagning hos destilleri Calvados Père Magloire

QUALYS Hotel La Berteliére

• • • • •

Turistskat EUR 1,50 pr. person pr. døgn.

Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis.

1 barn 6-11 år ½ pris.

happy days Hotel Lærkely

Miniferie i Lüneburg

Læsø – himmel og hav

4 dage på 4-stjernet slotshotel i Tyskland

3 dage på hyggeligt hotel ved Østerby

Seminaris Hotel Lüneburg HHHH Lüneburg er en flot og hyggelig by med bindingsværkshuse, små vandløb og gode muligheder for shopping.

Byens rige fortid spores i særdeleshed i den indre by, og historien er veldokumenteret i de mange museer med forskellige temaer som øl og salt. For det er netop saltet, der har bragt rigdommen med sig og den dag i dag danner grundlag for de mange kurbade, hvor man kan få sig et helsebringende saltbad. Kun 30 meter fra hotellets indgang ligger wellnessparadiset Salztherme Lüneburg.

Ankomst: Fredage frem til 18.12.2015.

Hotel Lærkely Skumfødt ligger Læsø smukt i Kattegats bløde bølger, når man ankommer med færgen fra Frederikshavn. Fra Vesterø Havn strækker øen sig sindigt i hele sine 22 kilometers længde med varieret natur, små hyggelige bysamfund og fredede områder. Her finder man det ægte øliv, som byder på masser af variationer afhængigt af vejr, vind og ikke mindst, hvornår på sæsonen man kommer. Et kvarters kørsel gennem plantagerne fra Vesterø Havn finder I Hotel Lærkely – idyllisk placeret midt i en stor, dejlig have på naturgrunden.

Bestil på

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.099,-

Pris uden rejsekode 1.249,-

• • • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 2 x 3-retters buffet 1 x velkomstdrink 3 x entre til saltbad og badeland Salztherme Lüneburg Børnerabat 1 barn 0-4 år gratis.

2 børn 5-11 år ½ pris.

Turistskat EUR 3,21 pr. voksen pr. døgn

www.happydays.nu 70 20 34 48

Åbent hverdage kl. 8-17.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

1.149,-

Pris uden rejsekode 1.299,-

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 2-retters middag 1 x 3-retters middag/buffet 1 flaske vin på værelset ved ankomst • Rabat på entre til Læsø Kur

Ankomst: Onsdage og fredage i perioden 1.5.-26.6., onsdage i perioden 5.8.-30.9. samt 8.6., 21.6., 29.6., 3.7., 6.7., 13.7. og 15.7.2015.

Rejsekode: Afbestilingsforsikring kan tilkøbes.

Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Børnerabatter ved 2 voksne.

Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

helse / april 2015

HeLse 33

Teknisk arrangør:

xxxxxx helse: brevkasse

brev kassen Spørg

HELSE

Til HELSE Jeg har nået den alder, hvor man fejler snart det og snart det andet. Diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk, astma, dårligt hjerte, problemer med fordøjelsen.

En lang elendighed er det – specielt når jeg ser ind i medicinskabet. Otte forskellige præparater får jeg dagligt.

Flere steder – også her i HELSE – har jeg læst, at når man tager så meget forskelligt medicin, så ved man slet ikke, hvordan medicinen virker, og at det muligvis modvirker hinanden.

Hvordan finder jeg ud af, om der er noget af det, jeg kan holde op med at tage? Kan jeg forsøge mig frem?

Jeg bliver i dårligt humør af alt det medicin.

Venligst Tage

?

Hvad vil du gerne vide?

Hvad vil du gerne vide om sundhed, forebyggelse, behandling og sygdomme? I HELSEs redaktionsgruppe sidder sundhedsfaglige eksperter, som gerne deler ud af deres viden.

Har du et spørgsmål, så send det til sporg@helse.dk, så kan det være, at det bliver dit spørgsmål, som vi besvarer i næste udgave af HELSE.

34

helse / april 2015

Lotte Stig Nørgaard Farmaceut og lektor ved Institut for Farmaci

Lene Agersnap Praktiserende læge

Susanne Lunn Psykolog og lektor

Jens Rikardt Andersen Overlæge og lektor ved institut for idræt og ernæring

Vibeke Pilmark Fysioterapeut

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed

Kære Tage Jeg kan godt forstå, du ikke synes, det er særlig rart at skulle tage så meget medicin. Man vil jo helst være fri for den slags. Når det så er sagt, så husk dog på, at det for en stor dels vedkommende netop er medicinen, der gør, at dit blodtryk ikke bliver for højt, at din diabetes er velreguleret, og at dit kolesteroltal ikke bliver for højt. Medicinen hjælper dig. Du skal dog være tryg ved at tage din medicin, og det kan du blive på flere måder. Dels kan du selv finde ud af, hvordan din medicin virker ved at slå den op på hjemmesiden www.min.medicin.dk. På den hjemmeside kan du for eksempel se, hvilken medicin der virker sammen med anden medicin og læse, hvad medicinen virker imod. Du kan også tage en snak med din læge om din medicin og din uro ved at tage denne. Lægen vil kunne gøre dig tryg ved at tage medicinen og forklare dig, hvorfor du skal have så mange forskellige slags. Endelig kan du også få dig en snak med personalet på dit lokale apotek. På apoteket er der farmaceuter, som er specielt trænede i at lave det, der hedder en medicingennemgang. Ved en medicingennemgang bliver al din medicin (både det du har købt på recept, og det du har købt i håndkøb) gennemgået, og farmaceuten laver en oversigt over medicinen. I taler om problemer med medicinen og om, hvordan du bruger din medicin i praksis – og farmaceuten kommer med gode råd til, hvordan du kan løse dine problemer. Lige meget, hvad du vælger, er et par ting dog vigtige: Du må aldrig selv stoppe en igangværende behandling uden lige at have talt med din læge herom, ligesom det også er en dårlig ide, at du selv ”forsøger dig lidt frem” uden at have snakket enten med læge eller farmaceut om det. Medicin er ikke bolsjer, og noget medicin skal doseres meget nøjagtigt for at virke rigtigt. Jeg håber, ovenstående har givet dig lidt ideer til, hvordan du kommer videre i forhold til alt det her med medicinen – så du igen kan blive i godt humør.

Mange hilsner Lotte Stig Nørgaard

Lotte Stig Nørgaard er uddannet farmakonom og farmaceut – og er nu ansat som underviser og forsker på Københavns Universitet, hvor hun i mere end 20 år har forsket i blandt andet ”lægemiddel-compliance”, som er den faglige term for, om patienter tager deres medicin som foreskrevet.

Annonce helse: xxxxxx

Energi-terapi/magnet-terapi

fjernede min sukkersyge og min leddegigt Madrassen er en NASA opfindelse og fremstillet i Tyskland

Vind en magnetisk energimadras

DRASSER KØB 2 MA N FOR 1 BETAL KU ves)

Værdi kr. 7.449,00

lager ha (så længe

Udfyld Skemaet på www.humanitas-world.eu

Af journalist Martin Poul

Trykaflastende madrasser med indbyggede

magneter kan afhjælpe en lang række lidelser og har gennem tiden hjulpet mange.

Med alderen øges risikoen for en lang række problemer med helbreddet.

Men mange gener kan faktisk undgås blot ved at få sig en god nattesøvn – i hvert fald, hvis det foregår på den rigtige madras.

frem, fik jeg knogleskørhed samt grå stær. Brusken forsvandt hurtigt i mine led, navnlig i mine knæled.

Og samtidigt fik jeg diabetes 2.

Til sidst blev han indstillet til 2 nye knæ og fik indkaldelse til den første knæoperation, men i mellemtiden, havde han fået kendskab til magnetbehandling, og have købt en magnetmadras.

Og så skete der noget.

Efter kort tid med magnet-madrassen var der en forandring i kroppen. Jeg skulle ikke mere op 3-4 gange hver nat, for at falde til ro.

Smerterne var mindre.

Min hjertebanken forsvandt og blotrykket blev mere stabilt. Der gik ikke lang tid før jeg smed de forhadte piller væk.

I dag er jeg smertefri.

Kan sove igennem om natten. Det er min kone også glad for. Sidst mit hjerte blev kontrolscannet, var det bare 100 % OK. Nul forkalkning og jeg mærker ikke mere noget til min diskusprolaps.

Jeg er overbevist om at det er magnetmadrassen der har hjulpet mig.

Mine varmeste anbefalinger.

Jo, jeg er igen en glad mand. Med fuldappetit på fremtiden. Mit telefon nr. 21 63 24 78

Humanitas

Magnetfeltbehandling og energiterapi er fremtidens medicin.

Resultaterne er nok til at overraske os alle!

Fremtidens medicin bliver magnetfelt-behandling, energi-medicin - og nutidens medicin og kirurgi vil om få år blive opfattet som sort middelalder.

Magneter virker smerte-stillende, bedrer blodkredsløbet og sænker blodtrykket.

Patienter, der har astma bronkitis, gigt, psoriasis m.m.

Magnetbehandling modvirker blodpropper og der er ingen tvivl om, at magnetisk sengetøj gennem tiden har hjulpet mange.

KURERET FOR LEDDEGIGT Svend er født i 1935, i 1988 fik han konstateret leddegigt.

Efter et års tid kunne jeg ikke mere bruge mine fingre.

Jeg kunne ikke rede mit hår eller åbne en vandhane.

Siger han.

I hele perioden fik han forskelligt medicin, som Methotrexat, Atamir, Salazopryrin, Arava, Prednisolon (binyrebark), Fosamax m.m.

Efterhånden som behandlingen skred

Leddegigten forsvandt efter 5-6 måneder.

Det samme gjorde sukkersygen.

Efter kort tid annulerede jeg skriftligt knæ-operationen.

Ifølge de sidste mange blodprøver, er min sukkersyge nu helt væk, og de sidste røntgenbilleder viser, at brusken er genetableret.

I må ringe til mig på 21 62 34 13

Laust Peter fortæller.

Jeg nærmer mig de 60 år og er igen en glad mand.

For en 5-6 år siden begyndte en lang række af skavanker at melde sig. Højt blodtryk, hjertebanken og begyndende forkalkning. Fik stærke smerter i benene, mistede følelsen i nogle af mine tæer, nogen gange også i benene. Kunne til sidst knapt nok køre bil, hvilket var vigtigt i mit job. Det værste var vel nok de evige smerter.

Jeg blev undersøgt på kryds og tværs.

Og der var bl. a. en mindre diskusprolaps i hoften. Det var den der ødelagde mine ben og gav de store smerter. Jeg var medicineret med mange forskellige piller. Både hjertepiller og stærke smertestillende.

Dagligt var jeg oppe på 12-15 piller.

Samt noget medicin der skulle forhindre mig i at blive syg af de mange piller.

Det blev mig efterhånden lidt for meget.

Havde hørt om magnet-terapi.

Tænkte at det måske var et alternativ til de mange piller. Så jeg fik anskaffet en trykaflastende magnet-madras i en god kvalitet.

Min fod bløder ikke mere !!

Jeg er tidligere bogholder fra Sundeved og Lundtoft kommuner.

2005 fik jeg pludselig psoriasis - og store åbne kødsår. Nu er psoriasisen væk og såret er helt igen.

Min kone Annelise syntes, at jeg skulle prøve et nyt special produkt fra Humanitas i Løgumkloster. Dette nye produkt havde hjulpet mange psoriasispatienter til et bedre liv.

Annelise bestilte en special magnetmadras til mig sidst i november 2007.

Der gik lang tid før jeg kunne mærke en bedring, men i september 2010 var psoriasisen forsvundet totalt. og det åbne sår havde lukket sig igen.

Ring for nærmere oplysninger 70 20 55 22

Slotsgade 18 6240 Løgumkloster

helse / april 2015

35

helse: opskrifter

Ofte er vores hverdag sødere og federe, end godt er. Franskbrød, fredagskage og fødselsdage kan hurtigt komme i overtal, og så står de dårlige vaner i kø. Men i stedet for at lade dig rive med, kan du give din krop nogle sunde pauser. Her er inspiration til sunde og hurtige forårsretter, som passer til to personer.

Ti

Retten kan p va andre bær, rieres med o bruge den g du kan melon, du bedst kan lide.

Hindbær og melon Tilberedning: 4 minutter Det skal du bruge: 12 hindbær 1/8 vandmelon 2 spsk hakket mynte Sådan gør du: Skær skralden af vandmelonen og skær den i rustikke stykker. Anret med hindbær og drys med mynte.

36

helse / april 2015

helse: opskrifter

Spinat med tørret skinke, æg og ærter Tilberedning: 5 minutter Komfurtid: 15 minutter Det skal du bruge: 200 g babyspinat 4 radiser 6 grønne asparges 200 g ærter 2 æg 2 skiver serranoskinke

Tip

En sprød o g læ salat, der e kker r fyldt med prote iner og de rfor perfekt til de d hvor du tr age, æner.

DRESSING 1 tsk grov sennep 1 tsk æbleeddike 1 spsk olivenolie 1 skalotteløg Havsalt og friskkværnet peber

Tip

Tun med spicy dip Tilberedning: 12 minutter Komfurtid: 6 minutter Det skal du bruge: 1 stykke tun, ca. 200 g 1 spsk rapsolie SPICY DIP 1/4 grøn chili 2 spsk hakket koriander 2 spsk sesamolie 1 spsk fiskesauce Saft af ¼ lime

Du kan ud skifte tun med stegt kylling elle r svinemørb rad.

PYNT Tangsalat (købes hos din lokale fiskehandler) TILBEHØR 200 g babyspinat ½ agurk 1 avokado Lidt citronsaft 1 spsk olivenolie Havsalt og friskkværnet peber 2 spsk sorte sesamfrø

Sådan gør du: Fyld en skål med koldt vand. Skyl spinaten grundigt, tag den op, dryp af i en sigte, skift vandet og kom spinaten i igen. Gentag til der ikke er mere jord i bunden af skålen. Dup spinaten tør med et rent viskestykke, nip stilkene af. Skær radiserne i lange tynde skiver, brug gerne et mandolinjern. Knæk de grenende ender af aspargesene, skær dem i tynde skrå skiver.

Bælg ærterne, kog æggene i 6 minutter, så de er smilende. Varm en pande og steg skinken sprød.

Rør sennep, æbleeddike og olivenolie sammen. Pil og hak løget fint og rør i dressingen, smag til med salt og peber. Vend spinat, radiser, asparges og ærter i dressingen, del æggene i halve. Anret salaten med et æg og en skive skinke til hver portion.

Sådan gør du: Skær tunen over i to bøffer og steg dem i lidt olie på en almindelig pande eller en grillpande. De må endelig ikke blive gennemstegte. 1-3 minutter på hver side, alt efter hvor tyk bøffen er. Rør ingredienserne til den spicy dip sammen. Hæld dippen på bøffen, lige før du serverer den, og pynt med tangsalat. Fyld en skål med koldt vand. Skyl spinaten grundigt, tag den op, dryp af i en sigte, skift vandet og kom spinaten i igen. Gentag til der ikke er mere jord i bunden af skålen. Dup spinaten tør med et rent viskestykke, nip stilkene af. Del agurken midt igennem på langs, fjern kernerne med en teske og skær den i halvmånestykker. Del avokadoen og fjern stenen. Skær den i skiver og dryp med citronsaft. Vend spinat, agurkestykker og avokadostykker sammen, dryp med olie, krydr med havsalt og peber. Drys med sesamfrø.

helse / april 2015

37

helse: opskrifter

Smoothie med blåbær Tilberedning: 6 minutter Det skal du bruge: 75 g frosne blåbær (frys dem dagen før eller køb dem frosne) 2½ dl Cheasy yoghurt 1/4 stang vanilje 1/4 moden banan

Ti

Grønne pandekager og lækker dip Tilberedning: 10 minutter Komfurtid: 10 minutter Det skal du bruge: 1 håndfuld spinat 1 lille moden banan 2 æg 1 tsk kanel 1 tsk kardemomme ¼ citron 1 tsk rapsolie

Skønne grø p nne pande kager, der m De kan og ætter godt. så bruges som frokostret dagen efte r.

Sådan gør du: Kom de frosne bær og banan i en blender sammen med yoghurt. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en kniv. Kom dem i blenderen. Blend til en ensartet masse, hæld på glas og server straks.

DIP 100 g hytteost 1 tsk kanel 1 spsk fintrevet citronskal 1 tsk vaniljepulver 6 hindbær DRYS 1 spsk fintrevet citronskal 1 tsk kanel

Sådan gør du: Fyld en skål med koldt vand, skyl spinaten grundigt og tag den op. Skift vandet og kom spinaten i igen. Gentag til der ikke er mere jord i bunden af skålen. Dup spinaten tør med et rent viskestykke. Hak spinaten fint, skræl bananen og mos den med en gaffel. Bland de to ting sammen. Rør æg sammen med en gaffel, krydr med kanel og kardemomme og bland det sammen med spinatblandingen. Riv den 1/4 citron fint og kom skallen i spinatblandingen. Varm en pande (20 cm i diameter) med lidt olie, kom ½ dl dej på, steg i 2 minutter, vend og steg på modsatte side til pandekagen er lækker sprød og gylden. Rør hytteost med kanel, citronskal og vaniljekorn. Drys med lidt citronskal og kanel. Server pandekagerne med friske hindbær og den lækre dip.

Boost din sundhed I disse dage kommer en ny og spændende sundhedsbog på gaden, hvor disse opskrifter er fra kommer. I stedet for at lægge op til, at du ALDRIG mere skal nyde en læskende is eller en stor bøf fra grillen, så opfordrer bogen til, at du giver din krop nogle sunde pauser fra det liv, som belaster sundheden. Med fire årlige sundhedsboosts på fire uger kan du få en sundere og stærkere krop – uden at leve ekstremt. Bogen, der er skrevet af Camilla Zarah Lawes og Christina Dam Rekstad, udkommer på Politikens Forlag og koster 250 kroner i vejledende udsalg.

38

helse / april 2015

Tip

Kan også b mellemmå ruges som ltid eller d essert, og du k smagen ve an variere d hindbær e at bruge ller solbær.

helse: xxxxxx

Når maven er god, er alting godt Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som findes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri.

Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoffer.

Arla (Carat)

NYHED

urt, 4 pak Frugtyogh løde madlavningsf urt og drikkeyogh

Se alle laktosefri produkterhelse på arla.dk/laktosefri / april 2015 39

helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

PSYKOLOGBEHANDLING GAVNER KOL-PATIENTER Mennesker, der lider af lungesygdommen KOL, døjer ofte med en lang række belastende, fysiske symptomer.

Men mange oplever også psykiske problemer i hverdagen, eksempelvis angst og depression, som opstår i et komplekst samspil med de fysiske problemer. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at psykologisk behandling kan hjælpe KOL-patienter til bedre at håndtere både de psykiske og fysiske problemer relateret til sygdommen. Undersøgelsen viser, at psykologbehandling, meditation og yoga med fordel kan supplere den medicinske behandling og være til gavn for store grupper af KOL-patienter.

Kilde: Region Midtjylland

Nordens første trådløse pacemaker I fremtiden vil hjertepatienter med pacemaker kunne opleve færre komplikationer. Nordens første trådløse pacemaker er blevet indsat på en patient på Rigshospitalets Hjertemedicinske Klinik. Trådløse pacemakere er et helt nyt og enestående koncept, som betyder, at patienten slipper for nogle af de komplikationer, som en traditionel pacemaker kan have til følge – ofte på grund af ledninger og elektroder. Pacemakere bruges til patienter med langsom hjerterytme, som sættes i gang ved hjælp af pacemakerens strømimpulser. Allerede i år forventes 1020 patienter at kunne få en trådløs pacemaker som et led i et internationalt forskningsprojekt.

Kilde: Rigshospitalet

Udvikling af banebrydende kræftvaccine igangsat En ny metode til at bekæmpe kræft er under udvikling.

Forskere fra Herlev Hospital er ved at udvikle en vaccine, som skal styrke immunforsvaret til selv at bekæmpe kræft.

Det er en helt ny måde at tænke en kræftvaccine på. En af de store udfordringer i kræftbehandlingen er, at immunforsvaret svækkes. Derfor skal vaccinen aktivere immunforsvarets dræberceller, så de kan genkende og gå til angreb på kræftcellerne. Vaccinen, som er afprøvet på patienter med lungekræft, viser så gode resultater, at selskabet IO Biotech ApS er blevet søsat til at fortsætte udviklingen af vaccinen.

Kilde: Region Hovedstaden

Fremtidens sygehuse vil have langt flere enestuer Enestuer vil være reglen frem for undtagelsen på de nye sygehuse, som bliver bygget rundt om i landet de næste 10 år. Enestuer kan give en række fordele for patienten, da det reducerer smittefare og giver plads og ro til bedre at inddrage patient og pårørende i behandlingen, hvilket er væsentligt for at opnå det bedste resultat for den enkelte. Derfor vil langt flere sengepladser på regionernes kommende sygehuse være placeret på enestuer. Der vil dog fortsat blive prioriteret flersengsstuer og opholdsstuer, der sikrer mulighed for samvær mellem patienterne.

Kilde: Danske Regioner

40

helse / april 2015

ud gl In de xxxxxx en uchelse: o ta sa hol bl m de et in r hj -su æl l f pe at sto ffe

DK_Glucosami_AD_Helse_210x275_0215

AT-ÅB M-

NE

NE

r

Pharma Nord

SLIDGIGT?

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

• Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.

• Kapslen er synkevenlig.

• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr.

Læs indlægsseddel før brug.

helse / april 2015

41

helse: klumme sor Profes g in n n e H rg Langbe

Synspunkt Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har HELSE inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2015. I denne måned er det Henning Langberg, human fysiolog, fysioterapeutuddannet og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, hvor han leder en stor forskergruppe omkring træning som behandling af livsstilsrelaterede sygdomme.

Jeg vil, men …!!!

Drop den dårlig samvittighed

E

t langt liv med god trivsel og godt helbred er det, vi alle drømmer om. At kunne bevæge os frit uden smerter, at leve til vi bliver 100, klare i hjernen og med et smil på læben.

Vi ved godt, hvad der skal til; at vand er sundere end sodavand, at vi skal spise groft, gå mere end vi sidder, og reducere druk og rygning.

Alligevel så kniber det med at ændre på vores vaner, og vi ender ofte med dårlig samvittighed frem for en plan for, hvordan vi kommer i gang. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at tage sig sammen. Ifølge min gode ven Chris MacDonald er der i stedet tre spørgsmål, man må stille sig selv: Vil jeg? Burde jeg? Kan jeg?

Vil jeg?

De fleste af os har planer om at spise sundere, være mere fysisk aktive og generelt lægge de dårlige vaner på hylden. Så viljen er der ikke noget i vejen med. Den dukker op hver gang, vi hører om nogen, der har tabt sig, er kommet i gang med at løbe, eller har lagt deres liv om efter sygdom eller andre store omvæltninger.

Burde jeg?

Ja, desværre burde de fleste af os lægge livet lidt om. Ikke meget, men lidt. De små ændringer hober sig op over tid. Tager du 50 gram på om ugen, så bliver det til 2.5 kg om året! Og selv en lille, men konstant ændring i fysisk aktivitet har stor betydning for helbre-

42

helse / april 2015

det. En times hård træning om ugen reducerer risikoen for mange livsstilssygdomme med 20 procent. Så der er meget vundet allerede ved mindre justeringer af vores levevis.

Kan jeg?

Her er udfordringerne mange og undskyldningerne står i kø. Jeg har ikke tid, det går aldrig godt, jeg har prøvet!!

Derfor er det alt afgørende, at du gør dig klart, hvad der skal til. Først og fremmest skal du sætte et mål, der er vigtigt for dig.

Glem alle de andre. Hvad betyder noget for dig og hvorfor? Og skriv det ned. Det at se dit mål på papir betyder uendeligt meget og er langt vigtigere, end de fleste af os tror.

Vurder også, hvad der er realistisk. Del målet op i noget, du er sikker på at lykkes med. Det er bedre at få små medaljer end dårlig samvittighed. Målet kan være at være aktiv en gang om ugen. At cykle en længere tur på vej hjem fra arbejde en gang om ugen.

Det er allerede meget bedre end ikke at være aktiv. Det er også bedre at spise sundt et par gange om ugen end ikke at gøre det.

En andet vigtigt skridt er at lægge dig fast på, hvornår du skal træne eller spise sundt. Vælg hvilke dage og på hvilket tidspunkt.

Skriv det ind i din kalender eller hæng Først og fremmest en seddel op på køleskabet.

Find dit motivations team

skal du saette et mål, der er vigtigt for dig.

Glem alle de andre.

Det er vigtigt at finde dit team, der skal støtte dig i processen frem mod et sundere liv. Vennerne og familien er alt afgørende. Fortæl dem om dit mål og hold dem opdateret. Husk at fejre dine små sejre med dem. Der er helt sikkert også nogle i din omgangskreds, der har lyst til at hoppe med på vognen og blive sundere. Og det er langt sjovere (og nemmere) at gøre det i flok.

Hvis du har læst hertil, så er du kommet det første vigtige skridt i retning af et sundere liv. Nu gælder det ”blot” om at vælge, hvad DU har lyst til at lave om og så holde fast.

helse: nyt

PAS PÅ BRYSTET Mange kvinder oplever, at det gør ondt at amme, fordi de får sår, revner og tynd hud på brystvorterne. Hvis amningen gør ondt, kan Mepilex Transfer lindre smerten og behandle sår og revner. Produktet kan klippes til, så det passer til det enkelte bryst. Sæt Mepilex Transfer direkte på brystet, hvorefter du placerer dit almindelige ammeindlæg uden på. Mepilex Transfer indeholder ikke stoffer, der er skadelige for hverken mor eller barn. Mepilex Transfer kan købes på apoteket i en pakke med 2 styk til en vejledende pris på 95 kroner.

helsenyt Frygter du sommerens is?

Isninger i tænderne kan give smertefulde jag og fjerne glæden ved is og smoothies i sommervarmen. Sensodyne er en tandpasta specielt udviklet til at lindre generne fra følsomme tandhalse.

Sensodyne har en behagelig smag af pebermynte og indeholder fluor, så den erstatter din almindelige tandpasta. Det tager cirka to uger, inden følsomheden begynder at aftage. Sensodyne kan købes på apoteket, i Matas og i mange supermarkeder.

Læs mere på www.sensodyne.dk.

Gør modstand dig stærkere?

Et langt og lykkeligt liv indeholder ikke kun sejre og glæder. Det indeholder også nederlag, sorger og skuffelser. Men der er stor forskel på, hvordan vi håndterer de svære dele af livet.

Mens nogle står stærkere efter en storm, er der andre, der bliver skrøbelige og angste. Resiliens er et udtryk for evnen til at bruge modstand til at blive stærkere. Nogle har evnen naturligt, andre kan lære det. Steen Lykke tilbyder kurser i resiliens – se, hvornår der er et hold næste gang på www.steenlykke.dk.

Er ingefær roden til alt godt?

Ingefær siges at være en af de sundeste fødevarer i verden. I mere end 3.000 år har man benyttet dens kraft og egenskaber i kinesisk medicin, i dag er den også et afholdt og populært husråd i Europa. Blandt andet siges den at have en stimulerende effekt på mavesaft, spyt, galdedannelse og tarmfunktionen. Vil du ikke selv bøvle med den knoldede rod, kan du i stedet finde den i pastiller, dråber eller tyggegummi fra Ginjer.

Købes i helsekostbutikker, Matas eller på apoteket.

Alt for meget sved?

En til to procent af danskerne lider af udtalte svedproblemer kaldet hyperhidrose.

Hyperhidrose er en arvelig sygdom eller et handicap. Problemet findes sommetider på ét sted, for eksempel hyperhidros fra armhulerne, men i princippet kan man svede fra hele kroppen. Svedklinikken er bemandet med specialister, som især retter deres hjælp mod dem, som ikke bliver hjulpet tilstrækkeligt af standardbehandlingen. Kontakt Svedklinikken for yderligere information mandag til torsdag fra klokken 8.00 til 16.00 på telefon 70 14 54 11 eller læs mere på www.svedklinikken.dk.

helse / april 2015

43

helse: xxxxxx konkurrence

Vind

60 LS HE

E fylde r

Samlet vaerdi

231 .2195,95 1

Deltag og vind en af de mange flotte fødselsdagspræmier

5 - 20

Denne gang er der ikke bare en præmie, men hele 50 præmier i vores store fødselsdagskonkurrence. Vi trækker lod blandt alle de rigtige besvarelser, og hver vinder får en af de flotte præmier, så skynd dig at deltage allerede i dag, så kan det være, at du bliver en af de heldige.

1 x Gavekort på 5.000 kr. til en valgfri kør-selv-ferie fra Happydays. Vælg selv mellem rejser til store dele af Europa.

10 x Exuviance Hydrafirm - en meget plejende natcreme, der genopbygger huden og mindsker forekomsten af fine linjer og rynker. Cremen er velegnet til alle hudtyper.

Samlet værdi 5.990 kr.

10 x Et sæt lugt- og fugtfjerner til sko til en samlet værdi på 1.790 kr.

44

helse / april 2015

3 x Gavepakker med vitaminer fra Natur Drogeriet. Hver pakke indeholder der Maximum, Urtepensil og Bamse Bomstærk.

Samlet værdi 1.725 kr.

4 x Gavekort til en professionel forbehandling hos et valgfri medlem af Danske Fodplejere.

1 x En måneds undervisning i Mensendieck til en værdi på 830 kr hos en valgfri underviser fra www.mensendieck.dk

helse: xxxxxx

3 x Gavesæt fra Mezina henholdsvis et Enaxin-sæt, et Floradix-sæt og et Super + sæt til en samlet værdi på 1.519 kr.

5 x Gavepakker fra Apotekernes Amba med Apotekets Sårskyl, Apotekets Klorhexidin 0,2 %, A-Derma Dermalibour Reparationsserie (sår) samt Apotekets Visyn Øjendråber og Avène Soothing Eye Contour.

Pakkerne har en samlet værdi på 2.700 kr.

3 x 250 g SylliFlor i de populære smagsvarianter Vanilje, Malt samt Æble og kanel til en samlet værdi på 375 kr.

10 x En pakke med 180 Eye Q kapsler til en samlet værdi på 3.290 kr.

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 8. maj 2015: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål: HVOR MANGE ÅR HAR HELSE EKSISTERET?

ER HELSE DANMARKS MEST LÆSTE MAGASIN OM SUNDHED?

Spørgsmål: 10 år

Ja

år BRUGE EN DYNAMOSTOL: KAN30 ALLE

Nej

HVOR OFTE UDKOMMER HELSE? 3 gange årligt 6 gange årligt 10 gange årligt

år ❍ JA ❍60NEJ

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 8. maj 2015.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

helse / april 2015

45

helse: jubilæum

Medicin vækker 60 kærlighed og had LSE fylder HE

195 5 5 - 201

Da HELSE kom på gaden første gang, var det i kølvandet på store medicinske landevindinger. Tidligere havde døden været nærværende i livet på mange måder – ikke mindst med det seneste store polio epidemi, som blussede op igen i 1955, men vacciner og antibiotika sænkede dødstallet betragteligt.

Af: Lene Jæger Klausen

D

a HELSE kom på gaden for første gang, var det blandt andet med en leder af medicinaldirektør dr. med. Johannes Frandsen, hvor han skriver, ” Forebyggelse og foranstaltninger til sundhedens fremme kan sammen med sygdomsbehandling dele æren for de sundhedsmæssige fremskridt” med en reference til den generelle forbedring, der har været i tiden op til den første udgivelse af HELSE. Dengang dækkede titlen ”medicinaldirektør” over en embedsstilling, som nogenlunde svarer til Sundhedsstyrelsens direktør i dag. I 1955 var ikke bare titlerne men også tiden på mange måder en anden. Antibiotika syntes at være et vidundermiddel, som betød, at lungebetændelser og andre infektionssygdomme, der tidligere kunne være fatale, pludselig kunne behandles så effektivt, at mange i dag opfatter det som næsten banale sygdomme, der kun er livstruende i meget særlige tilfælde. Få år inden i 1952 havde en polioepidemi hærget landet og i 1955 kom et nyt udbrud af den frygtede sygdom, men et omfattende vaccinationsprogram, som var blevet gennemført i mellemtiden, betød, at antallet af ramte var reduceret til en brøkdel.

Produktionen af medicin bliver industri Den gang i 1955 var Hans-Otto Loldrup bare en lille dreng. Siden blev han som studerende ansat i Dansk Farmaceutfor-

46

helse / april 2015

Apotek i 1950’erne, hvor der er lagt vægt på, at kunderne skulle føle sig godt tilpas, med udsmykning og en ”Taskehylde til Fralægning af Pakker og Tasker”, som det lød i beskrivelsen af, hvordan man burde indrette et apotek.

ening, hvor han blandt andet blev sat til at rydde op på loftet. Det viste sig at være en historisk skatkiste med gamle bøger, fotos og receptkuverter, som førte til, at Hans-Otto Loldrup har skrevet ikke mindre end seks store og en lang række mindre værker om udviklingen i de danske apoteker og medicinfabrikker.

– I begyndelsen af 1900-tallet var det apotekerne, der havde monopol på at fremstille medicin, og faget var i højere grad et håndværk end et akademisk fag. Man stod i mesterlære, og de

apoteksansatte farmaceuter var som tyende, der boede på apoteket uden mulighed for at gifte sig eller ret til at stemme. Men i begyndelsen af 1900tallet var deres arbejdsvilkår under opbrud. Lige som inden for mange andre fag blev der kæmpet for de ansattes rettigheder, så de eksempelvis fik mulighed for at bosætte sig uden for apoteket og stifte familie, og de fik stemmeret. Det var også i begyndelsen af 1900-tallet, at de første egentlige medicinalfabrikker så dagens lys. Selv om de

helse: jubilæum

?

Hvad er polio?

Polio, eller børnelammelse, som sygdommen også kaldes, er en infektion i nervesystemet, som kan føre til lammelser i forskellige dele af kroppen.

Selv om sygdommen ofte har et relativt mildt forløb, så døde mere end 3.000 af de 7.267 registrerede tilfælde under epidemien i 1952. I dag er der stadig ingen specifik behandling mod polio, men på grund af det omfattende vaccinationsprogram, har man siden 2002 erklæret sygdommen for udryddet i Danmark. Den findes dog stadig andre steder.

blev grundlagt af apotekere, så mødte fabrikkerne snart modstand fra de øvrige apotekere, som gerne ville bevare deres monopol.

I 1950’erne var flere af de medicinalvirksomheder, som vi kender i dag, dog grundlagt. Blandt andet Lundbeck, Løvens kemiske Fabrik (i dag: Leo Pharma), Ferrosan og Novo Nordisk. Medicinalvirksomhederne havde fordelen af, at de kunne lave meget større mængder af de enkelte præparater, hvilket blandt andet betød, at tabletterne blev pænere og opskrifterne forfinet.

– Apotekerne fortsatte dog i stor stil med at producere deres egne præparater helt op til 1985, hvor den nye apotekerlov satte en stopper for de almindelige apotekers fremstilling af lægemidler. I dag er det meget få præparater, som laves på apotekerne og kun ganske få apoteker, der er godkendt til at have produktion. Det drejer som om såkaldte ”magistrelle” lægemidler, hvor efterspørgslen er så lille, at fabrikkerne ikke kan håndtere produktionen, fortæller Hans-Otto Loldrup.

Tillid bliver til mistro De mange store landevindinger for medicin betød, at man generelt havde stor tillid og store forventninger til det, som lægemidlerne kunne udføre. Men en dag er

STOP SNORKEN STOP SNORKEN Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?

Er du træt og uoplagt?

Snorker du?

Snorker din partner?

Er du træt og uoplagt?

Har du søvn Apnøe?

Snorker din partner?

Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN® Stop din partners snorken!

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!

Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken SNORBAN - en effektiv – klinisk testet. løsning på din snorken Køb den i dag på – klinisk testet.

Køb den i dag på

www.snorban.dk www.snorban.dk Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

Vi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk www.snorban.dk

Restenil gir dajlig hvil, skrev medicinalvirksomheden GEA jovialt i deres annonce, men det viste sig, at produktet havde alvorlige bivirkninger og gjorde brugerne afhængige.

miraklernes tid forbi. Et af de produkter, som var med til at svække tilliden til medicinens mirakler, var Restenil, der var datidens ”lykkepiller”.

HomeOptik’s

Brillebus

Din optiker lige til døren..!

• Vi besøger dig i privaten, på plejecenteret eller i virksomheden med et udvalg af 500 brillestel

Kører på hele Sjælla n Lolland/F d, alster og Møn!

• Synsprøven foretages i eget hjem eller i brillebussen (stel/glas) • Brillepriser fra kr. 748,00 (stel/glas) • Læselamper og lupper Ring og bestil tid på

70 111 444

www.homeoptik.dk helse / april 2015

47

helse: jubilæum

+ Fremtidens medicin?

Når apotekerne producerede medicinen i baglokalets laboratorium var det ikke med høje krav til sikkerheden og mange vil kunne fortælle, hvordan de blev påvirket af dampene under fremstillingen af forskellige præparater.

– Den gang var der ikke de samme krav til, at medicinalindustrien skulle dokumentere hverken virkninger eller bivirkninger. Da Restenil fra medicinfabrikken Gea kom på markedet i 1956, blev det markedsført som problemfrit, fortæller Hans-Otto Loldrup.

De første erfaringer fra Sct. Hans Hospital og Sindssygehospitalet i Vordingborg var også positive, men allerede her noterede man, at der var ”ubehag ved pludseligt ophør”. Det viste sig i de følgende år, at selv om Restenil umiddelbart gav brugeren et ”dajlig hvil”, som der stod i reklamen, så skabte præparatet også afhængighed og nye problemer for brugerne. I pressen begyndte advarslerne mod Restenil at tage til, og man så eksempler på, at ”patienter flakker fra læge til læge for at skaffe sig det eftertragtede stof, hvis deres egen læge siger nej til nye recepter”. Politiken skrev ”Populær tablet skaber selvmord og narkomani” og Ugeskrift for Læger noterede, at Restenil ikke skulle udskrives til daglig brug. Først i 1991 blev præparatet taget af markedet.

En anden medicinsk katastrofe kom på markedet omtrent samtidig med Restenil. Det var ligeledes et psykofamaka, thalidomid, som var et mildt sovemiddel, der kunne købes i håndkøb. Hurtigt viste det sig, at thalidomid også kunne lindre den kvalme, som mange gravide oplever, og produktet blev populært blandt de svangre kvinder.

48

helse / april 2015

Thalidomid blev i første omgang markedsført i Vesttyskland i 1956-1957.

Her var antallet af nyfødte med deformiteter på grund af den sjældne lidelse fokomeli 17 i 1959, mens der i 1961 blev født 477 med den sjældne lidelse.

Vesttyske læger undrede sig over stigningen i antallet af børn, der blev født med misdannelser, men medicinalvirksomheden afviste alle beskyldninger og fortsatte med at markedsføre produktet, ind til det i 1962 blev tvunget til at tage det af markedet. Virksomheden markedsførte endda produktet under andre navne, da skandalen begyndte at rulle, hvilket betød, at gravide fortsat indtog stoffet i god tro. Alene i Vesttyskland førte brugen af thalidomid til mere end 10.000 børn med misdannelser. I 1962 blev thalidomid forbudt overalt. I dag bliver thalidomid brugt igen – nu til blandt andet visse kræftbehandlinger og særlige hudlidelser og altid under overvågning af en læge.

Naturlige metoder 60’erne og 70’erne var præget af oprør mod autoriteterne, og mange steder i samfundet oplevede institutioner at blive udfordret af tidsånden. Dette gik på ingen måde medicinalindustrien forbi.

Befolkningen var blevet bevidst om, at medicinske præparater kan have bivirkninger, der er større end gevinsten ved at tage dem. Samtidig blev der sat spørgsmålstegn ved hele fundamentet for at

I disse år er der meget tale om biologiske lægemidler som en ny generation af lægemidler. Hvor de fleste traditionelle lægemidler består af syntetiske stoffer produceret ved kemiske processer i et laboratorium, er biologiske lægemidler baseret på naturligt fremkommende stoffer fra mennesker, dyr eller planter. Perspektiverne for biologiske lægemidler er blandt andet, at de i højere grad end traditionelle lægemidler kan målrettes sygdomsceller og derved have større effekt og minimere bivirkninger. Ulemperne er, at de er meget komplicerede at udvikle og meget dyrere at producere.

Forskningen har indtil videre ført til behandlinger inden for komplicerede områder såsom gigt, psoriasis, sklerose, nyresygdomme med flere. Forskerne kender stadig ikke til det fulde potentiale i de nye lægemidler, men der er enighed om, at mulighederne er mange. Biologiske lægemidler udgør nu omkring en tredjedel af lægemidler i klinisk udvikling. De forventes at udgøre en stigende andel af lægemidler på markedet i fremtiden.

Kilde: LIF

tage medicin – kunne der være andre mere naturlige behandlinger, som kunne afhjælpe diverse lidelser? ”Spis brune ris og skab en revolution” lød en overskrift.

Biodynamisk kost, østens tankegange og naturmedicin blev svaret for nogle mennesker. I dag bliver det stadig diskuteret, om alternative behandlinger kan have en plads i sundhedsvæsnets behandlinger, og selv om man i mange tilfælde ikke kan af- eller påvise effekterne med de naturvidenskabelige metoder, så er døren alligevel kommet lidt på klem i det etablerede sundhedsvæsen. Eksempelvis er det flere steder i sundhedsvæsnet muligt at få akupunktur som en del af sin behandling.

AVIVIR Aloe Vera - hjælper hele familien!

Sprukne brystvorter

Småskrammer

Insektbid

AVIVIR Aloe Vera Gel og Gel Spray Køler, giver lindring og virker reparerende på huden ved solskoldet hud, soleksem, insektbid, små skrammer og andre hudirritationer. Anvendes af børn og voksne.

Røde numser Sprukne læber

Til pusletasken, strandtasken, sportstasken, handskerummet i bilen, i køkkenet eller bare i lommen.

AVIVIR Aloe Vera Gel og Gel Spray er førstehjælp til hele familien.

Solskoldning

Rødme og knopper efter barbering

Soleksem

. AVIVIR.DK · TLF. 3969 0814

590

028

Købes hos Matas, Helsekost og Apoteket eller på internettet.

Probiotiske tamponer - Genopretter den vaginale balance under menstruation ellen® tampon indeholder mælkesyrebakterier, som forbedrer, genopbygger og vedligeholder den vaginale bakterieflora.

En afbalanceret vaginalflora er kroppens naturlige forsvar. Vagina har sin egen bakterieflora som fremfor alt består af mælkesyrebakterier. www.navamedic.com

Forhandles på udvalgte apoteker, på www.webapoteket.dk og på www.navamedic.com

helse: jubilæum

Lægernes

60 LSE fylder HE

Et hurtigt blik på debatterne i sundhedsvæsnet kan næsten give indtryk af, at intet har ændret sig de seneste 60 år.

Manglende økonomi til at tilbyde den optimale behandling og byggerier af nye sygehuse, kan synes at være en universel problemstilling, men kigger vi lidt grundigere efter, så er det imponerende, hvad der faktisk er sket.

195 5 5 - 201

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Colourbox

T

ilbage i 1955 var der et opbrud i gang i lægeverdenen. Den gang som i dag var det især opførelsen af de nye sygehuse, som satte dagsordenen – og lige som i dag pressede de nye muligheder for behandling politikerne på økonomien. De nye amtssygehuse var under opbygning, og man gik fra at have to specialer – kirurgi og medicin – til også at have anæstesi og røntgen som lægefaglige specialer, men stadig var det mest almindelige at være den næsten altfavnende familielæge. I dag er der utallige lægefaglige specialer, og der kommer hele tiden nye til i takt med, at lægerne får mere viden om de enkelte sygdomme, diagnosticeringsmuligheder og behandlinger.

Overlæge og tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling, fik sin lægeautorisation i 1972, og han har et fint billede på den udvikling, der har fundet sted: – Min mor er også læge, og da hun blev færdig med sin uddannelse i 1940, havde hun 25 duplikerede sider om vira og virussygdomme. Det var omtrent alt, hvad man vidste på det tids-

50

helse / april 2015

punkt. Da jeg blev færdig i 1972, havde vi en bog på flere hundrede sider. Og, mens vi i 1972 havde ret korte tekstafsnit om for eksempel immunologi og hæmatologi, er der i dag en kolossal viden i bredde og dybde.

Den udvikling har fundet sted inden for mange dele af lægegerningen, og det er ikke kun ny viden, som fylder, men også de mange muligheder som teknologien giver i dag.

I 1955 kom man til lægen, hvis der var noget galt, i dag kommer sundhedsvæsnet i stigende grad til patienterne og spørger, om de ikke skal screenes for at se, om der mon er noget galt.

Ole Hartling

Klaus Larsen er journalist på Ugeskrift for Læger og forfatter til flere historiske bøger om lægegerningen blandt andet bøgerne Ve og Velfærd, Smitstof og Dødens Teater.

Han har også lagt mærke til den udvikling: – I de seneste 60 år er lægefaget kun blevet mere kompliceret og specialiseret, og i dag kan en læge i mange tilfælde slet ikke rumme den kompleksitet, som påvirker patienter og deres sygdomme, så i stedet for at blive behandlet af én læge bliver man i dag behandlet af et team af specialister, som også kan bestå af fysioterapeuter og andre faggrupper.

Man skal se alt Skannere, måleapparater, teknikker til at analysere blodprøver er bare nogle af de teknologier, som er blevet forfinet gennem de seneste 60 år, og det har gjort lægerne i stand til at identificere sygdomme mere præcist, men det har også betydet, at nogle taler om, at patienter i dag bliver reduceret til deres

helse: jubilæum

+ Vidste du …

I 1955 lykkedes det for første gang at operere i et levende hjerte. Man satte hjertet i stå og lod en hjertelunge-maskine overtage funktionen, mens operationen stod på, hvorefter hjertet blev sat i gang igen. Hermed var et af kirurgiens urørlige grænser pludselig væk, og det satte spørgsmålstegn ved, hvornår døden indtræffer. I 1956 blev den første operation udført på Rigshospitalet, og det gjorde op med hjertedøden som det eneste kriterium for, hvornår døden indtraf.

PROBLEMER I MUNDEN? • BLISTER • PROTESEGENER • MUNDTØRHED • IRRITERET SLIMHINDE Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker.

sygdomme, symptomer eller organer i stedet for at være hele mennesker.

– Nogle mener, at det er derfor, så mange søger de alternative behandlinger, men det har jeg nu svært ved at se. Her bliver man også ofte reduceret til sine symptomer og alt bliver set som en ubalance eller resultatet af ens kost. Jeg tror, at det handler om, at vi som læger skal se alt. Selv om en patient bliver indlagt på grund af nyresten, så skal vi også opdage hans lungeproblem og forstå, hvordan sygdommene påvirker hans hverdag, forklarer Ole Hartling.

Han taler om, at lægerne i dag skal have Argos’ øje med henvisning til den græske mytologi med uhyret med de hundrede øjne, som så alt. Det betyder også, at lægerne skal være dygtige til at prioritere mellem de forskellige problemstillinger, for hvad er det, som generer patienten mest, og hvad er det, der truer sundheden mest?

– Tidligere så lægen på patienten med det, vi kalder ”det kliniske blik”. I dag ser vi på en hel population, som det hedder, med en fordelingskurve over data. Vi undersøger og behandler patienter ud fra en sandsynlighed for, at de er syge. Hvis man har et forhøjet kolesteroltal eller blodtryk, bliver man sat i behandling for at forhindre, at man udvikler blodpropper. Et forhøjet kolesteroltal er ikke noget, patienterne kan mærke, de føler sig ikke syge, men vi kan fortælle dem, at det er de, og vi kan også behandle det

erne!

kild Kend smitte

Danasan Mundlotion_87,5x115mm.indd 1

befri Vask –

Nova TTO Sæ

16-02-2014 14:48:05

at udtørre tiseptisk uden

an

Mild og opfriskende vask som effektivt fjerner overskydende fedt, snavs og overførte bakterier.

En god håndhygiejne er en vigtig faktor, når vi skal forebygge.

Fås i helsekostforretninger. Novasel EU, tlf. 6323 0002, info@novasel.dk, www.novasel.dk

helse / april 2015

51

helse: jubilæum

Vaccinens regnestykke I Danmark har der de seneste årtier kun været 20-30 tilfælde af mæslinger om året. Det er en kæmpe sejr for MFR-vaccinen, men med sejren følger et paradoks: Vaccinen kan komme til at virke farligere end sygdommen. Et enkelt regneeksempel: 1 ud af 2.500 syge med mæslinger får hjernebetændelse, og med blot cirka 25 tilfælde af mæslinger om året, vil der statistisk set gå 100 år, før vi ser et barn med hjernebetændelse i Danmark. For MFR-vaccinen er regnestykket også enkelt: Groft skønnet gives 100.000 MFR-vacciner om året, og med en risiko for hjernebetændelse på ca. 1 ud af 1.000.000 vil der være et tilfælde hvert 10. år. På overfladen virker MFR-vaccinen altså 10 gange farligere end mæslinger, selvom risikoen for at få hjernebetændelse af MFR-vaccinen faktisk er 400 gange mindre.

Kilde: Videnskab.dk

Det er fantastisk, alt det vi kan i dag, men sejren har nederlaget i sig. Det bliver i den grad en falliterklæring, når vi ikke kan hjælpe.

Ole Hartling

medicinsk. Sygdom og lidelse er blevet adskilt, siger Ole Hartling, som heller ikke er udelt begejstret for mange de screeningsprogrammer for voksne, som bliver gennemført i disse år. Han mener simpelthen ikke, at de har nogen væsentlig berettigelse.

En beskeden gevinst ved screeningerne må sammenholdes med, at de sygeliggør og udsætter raske mennesker for overdiagnostik og overbehandling.

– I 1955 kom man til lægen, hvis der var noget galt, i dag kommer sundhedsvæsnet i stigende grad til patienterne og spørger, om de ikke skal screenes for at se, om der mon er noget galt. I dag bliver man oftere og oftere undersøgt ud fra sandsynligheden for, at man kan være syg og ikke på baggrund af de symptomer, patienterne oplever, siger Ole Hartling.

Sejren og nederlaget Antibiotika, omfattende vaccinationsprogrammer, MR-skannere, laser-operationer. Der er sket meget med sundheden, men hvad er højdepunktet?

– Det er svært at fremhæve et højdepunkt fra de seneste 60 år, for der er så uendeligt mange af skelne mellem. Udviklingen af behandlingen af hjertepatienter er næsten ikke til at komme uden om, men også dialyseapparater til behandling af nyrepatienter, udviklingen af medicin, neu-

52

helse / april 2015

rologien, onkologien … der er masser af milepæle.

Heller ikke Klaus Larsen kan udvælge sig ét højdepunkt. Han er enig med Ole Hartling i, at behandlingen af hjertepatienterne er revolutioneret, og bygger videre på hans liste: – Det er meget imponerende, hvad der er sket med billeddiagnosticeringen med de nye 3-D skanninger og robotkirurgi, som betyder, at man ikke behøver at åbne hele thorax (brystkassen, red.) for at operere i hjerte og lunger.

Men fremgangen er ikke uden problemer. Et af problemerne er prioritering af ressourcerne – jo flere tilstande, man kan behandle, jo flere patienter.

– Sygdomme er blevet noget, man lige går hen og får fikset. I dag kan man behandle sig ud af det meste, og så kan man glemme, at nogle sygdomme er alvorlige. Som nu hvor vi ser udbrud af mæslinger i Tyskland. Der er i dag forældre, som ikke lader deres børn vaccinere, fordi de ikke ved, hvor farlige sygdommene er. Selv i dag kan vi ikke behandle mæslinger, man kan bare håbe det bedste for de smittede, siger Klaus Larsen.

Ole Hartling er enig. Han er kritisk over for dele af sundhedsvæsnets udvikling, men han har ikke løsningen på problemet.

– Det er fantastisk, alt det vi kan i dag, men sejren har nederlaget i sig. Det bliver i den grad en falliterklæring, når vi ikke kan hjælpe. Magtesløsheden bliver sat i relief – den bliver mere tydelig. Og magtesløsheden er næsten ikke til at bære mere for hverken læger eller patienter, som i stigende grad handler i frygt for at fejle. I dag er patienterne bange for at leve ”forkert”, for så er de selv skyld i deres sygdomme, og lægerne er bange for at overse noget, som på sigt kan udvikle sig, så de behandler flere og flere uden vi helt ved, om det har den ønskede effekt.

Førstehjælp som gir effektiv lindring af blister og smerter i munden Aftamed – dokumenteret effekt med hyaluronsyre

Forebyggelse

®

Aftamed er den revolutionerende smerte behandling af blister og smerter i munden. Aftamed® er det første og eneste produkt med klinisk dokumenteret virkning.

Hyaluronsyren i Aftamed® virker forebyggende da slimhinden forstærkes og gøres mere modstandsdygtig, hvorved antallet af nye sår reduceres Aftamed® kan anvendes 2-3 gange daglig eller efter behov.

Smertelindring

Aftamed fås nu også i en junior variant

Aftamed® giver umiddelbar smertelindring. Den hurtige smertelindring skyldes at polycarbophilen lægger sig som et plaster over de udsatte nerveenheder, og hæfter til den våde slimhinde, hvorved hyaluronsyren forbliver hvor effekten ønskes.

Aftamed® gel, spray og mundskyl kan alle bruges fra 6 år.

De kan købes gennem apoteket eller på www.navamedic.dk

®

®

– gel med mild smag af tyggegummi

Heling Hyaluronsyren i Aftamed® fremmer helingen, nedsætter ødemdannelse og gendanner vævet.

Vi hjælper folk SPORT

- med at være i bevægelse!

Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene, HIKE

lår, hofte og ryg.

Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig personlig og individuel anatomisk støtte til dine fødder.

Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere yde-

EVERYDAY

evne og er med til at forebygge skader.

Se alle forhandlere i hele Danmark

sportspharma.dk sportspharma.dk tel. 7584 0533

helse / april 2015

53

helse: jubilæum

Med tiden bliver patienter til mennesker

60 LSE fylder HE

195 5 5 - 201

Fascinationen af både den teknologiske, medicinske og lægefaglige viden har gennem tiden efterladt meget lidt plads til de mennesker, som var bærer af sygdommene. Men tiderne skifter som bekendt, og i dag er der kommet meget mere fokus på hele mennesket – ikke bare sygdommen.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I

1955 var der omkring 110 sygehuse i Danmark, et antal der i dag er reduceret til det halve, så der var ikke langt til det nærmeste hospital. Til gengæld var der meget stor forskel på, i hvilke dele af landet man kunne få hjælp af en hjemmesygeplejerske. Ude på landet var der 236 sognekommuner, der slet ikke havde en hjemmesygeplejerske, og i mange andre kommuner skulle man være medlem af en sygekasse eller en menighedssygeplejeordning for at kunne få hjælp. Først i 1957 kom der en lov om, at alle kommuner skulle sørge for gratis hjemmesygepleje til alle borgere uanset økonomiske forhold.

Tasty fibres from Psyllium husks

På sygehusene var de gamle omgangsformer længe om at ændre sig. Patienterne satte ikke spørgsmålstegn ved lægernes prioriteringer og beslutninger, og sygeplejerskerne var opdraget til at adlyde lægens og deres overordnedes ordrer. Sygeplejerskerne, som havde den tætteste kontakt til patienterne, havde ikke ret til at informere patienterne om sygdomme og prognoser. Gunilla Svensmark er selv uddannet sygeplejerske og arbejder som faglig leder på Dansk Sygeplejehistorisk Museum og dels specialkonsulent i Dansk Sygeplejeråd.

– Sygeplejerskerne kom typisk fra det bedre borgerskab. De var fra barns-

Hjemmesygepleje er meget udbredt i dag, men i 1955 var det ikke et tilbud til alle. Først i 1957 kom der lov om, at det skulle være et gratis tilbud fra kommunerne. Billedet her er fra den kommunale hjemmesygepleje i København 1971.

ben opdraget til lydighed og sammen med tidens tro på autoriter, så blev der ikke stillet spørgsmål ved, om lægen gjorde det rigtige, siger Gunilla Svensmark og henviser blandt andet til de mange operationer, som man udførte på børn med spastiske lammelser. Man opererede børnene talrige gange, men man havde ikke øje for, hvad de behandlinger gjorde ved børnene, derfor kan vi i dag høre beretninger om børn,

DRILLER MAVEN?

SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis.

Prøv forskellen, bestil gratis vareprøver på: www.sylliflor.dk · Tlf.: 75 555 777 SylliFlor ® forhandles på apoteket, i helsekost og på www.biodanepharma.com

Sådan virker SylliFlor®:

Ved indtagelse med væske svulmer fibrene i SylliFlor® op og giver fylde i mave og tarm.

De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

54

helse / april 2015

helse: jubilæum

+ Vidste du …

I 1955 var stuegang en alvorlig affære. Læger og sygeplejersker kom rundt til patienterne, som lå på parade i deres senge. Den gang skulle patienterne ikke sige noget, medmindre de blev spurgt. Lægen vidste alligevel bedst.

der fik traumer af mange smerter, operationer og adskillelse fra forældrene.

På parade for lægerne Når Gunilla Svensmark ser tilbage på den tid, er hospitalernes orden iøjenfaldende.

I dag er sygeplejerskerne ofte aktive medspillere, når lægerne tilser og vurderer patienters symptomer og effekten af behandlinger, ligesom de ofte hjælper patienter med at få viderebragt væsentlige informationer til lægen. I 50’erne spillede sygeplejerskerne en ganske anden rolle. Patienterne skulle ”opdrages” til at være gode patienter, og lægens foreskrevne behandling skulle følges.

– Lidt karikeret kan man sige, at lægerne var patriarkerne, der bestemte, mens sygeplejerskerne var ”moren”, og patienterne var ”børnene”.

Selv om hun i mange år har beskæftiget sig med historisk materiale, er hun ikke stødt på mange beretninger om patienter, der har sat spørgsmålstegn ved den opfattelse. I bogen ”Patientologi – at være patient”, der er en lærebog for nutidens sygeplejersker, kan man læse gamle beretninger fra patienter, som bekræfter, at tiden var en anden. En Fru Signe Møller var indlagt fra sensommeren til få dage før jul i 1952. Hun beskriver, hvordan hun oplever operationerne som smertefulde, nedværdigende og ydmygende, men hun affinder sig med ydmygelserne og tilgiver hurtigt utilsig-

tede hændelser og urimelig behandling fra personalets side. En enkelt gang syntes hun dog, at det bliver for meget og taler med en af sine medpatienter om at klage, men den anden patient fortæller hende: ”En patient syntes, at hun havde været udsat for en uretfærdig behandling og skrev til lægen om det.

Næste gang, han gik stuegang, standsede han ved hendes seng, og i tavshed tog han hendes brev op af kittellommen, han rev det i små stykker, strøede dem ud over hendes seng og sagde: ”Når de ikke er tilfreds med mine sygeplejerskers pleje, kan de ikke være her. Giv Fru Larsen hendes tøj. De kan rejse med det samme.””

Patienterne var den gang reduceret til deres sygdom, og sygeplejerskerne var opdraget til, at lægernes ord var lov. Mange sygeplejersker delte lægernes opfattelse af, at det ikke var sikkert, at patienten kunne forstå eller overskue sygdommen eller behandlingen, og at det skulle de heller ikke nødvendigvis ”belemres” med.

Generelt skulle patienterne – børn som voksne – ligge i deres senge, og sygeplejerskerne skulle sørge for den ro, renlighed og regelmæssighed, som plejen i høj grad bestod af.

– Den gang var stuegang dagens højdepunkt. Vi sygeplejersker stillede sengene på snorlige rækker med pa-

… at den gennemsnitlige indlæggelsestid for patienter i 1947 var cirka 23 dage, i 1977 var den cirka 15 dage og i dag er den cirka 4 dage?

En af de væsentlige årsager til denne udvikling er, at man har fundet ud af, at der er en væsentlig risiko ved at være indlagt på et hospital – ikke mindst det det at ligge i sengen i længere tid kan give mange komplikationer. Derfor bliver patienter i dag sendt hjem så snart, de er færdigbehandlede af sygehusets specialister. Genoptræning og pleje foregår derfor primært, efter patienterne er udskrevet.

Smarte inkontinens underbukser Bukserne er egnet til let dag-inkontinens og kan suge et uheld eller to.

De kan vaskes på 60 grader.

å ogs d Nu mæn til www.dryandcool.dk

helse / april 2015

55

helse: jubilæum

I 1970’erne blev stuegang mindre formel, og lægerne talte med patienterne om deres sygdomme, symptomer og behandlinger. Patienterne fik også selv lejlighed til at fortælle, hvordan de havde det.

tienterne pænt liggende i det glatte hvide sengetøj, og så kom ”den hvide hær” og tilså patienterne, som ikke skulle sige noget, medmindre de blev spurgt. Man forventede ikke, at patienterne havde noget væsentligt at bidrage med.

Patienter får rettigheder Med ungdomsoprøret i 1970’erne ændrede det sig. Man begyndte at se patienterne, som mere end patienter og talte om en ”holistisk” forståelse af de mennesker, som blev indlagt, og hjemmesygeplejen blev udbygget, så man ikke skulle ligge på hospitalet i længere tid. Der var stadig en holdning til, at alvorlige diagnoser som eksempelvis kræft ville være for svære for patienterne at håndtere, og man inddrog heller ikke patienternes oplevelser i behandlingerne.

– Jeg kan huske den måde, vi behandlede smerter på. Det kunne være, at der var udskrevet en behandling, som måtte gives hver fjerde time, og det blev der ikke ændret på, næsten uanset hvor ondt patienterne havde det mellem behandlingerne.

Cosborg BIOHEALTHCARE

Man begyndte at fortælle patienterne både om deres sygdomme og behandlinger. Men patienterne fik stadig ikke fuld indsigt i deres sygdom eller behandling, og det var heller ikke noget, patienterne forventede, de skulle have. En fru Ricard som var indlagt i 1972, beskriver selv, hvordan hun undlader at spørge lægen, om hendes sygdom kan være kræft, for svarede han nej, ville hun ikke tro ham, og svarede han ja, ville hun miste livsmodet. Hun forventede ikke selv, at hun havde ressourcerne til at håndtere sandheden, men hun havde utrygheden.

Inden for den faglige litteratur blev der generelt ikke skrevet om patienternes oplevelser og indtryk af behandlingerne fra sundhedsvæsnet. Selv om man allerede i 1970’erne begyndte at interessere sig mere for patienterne som hele mennesker, så var det først i 1998, at patienterne fik en lovfæstet ret til at få information om sin egen helbredstilstand og behandlingsmuligheder og retten til at blive medinddraget i behandlingen.

Interessen for patientperspektivet er ret ny. Først i 1978 blev der sat spørgsmålstegn ved, at patienternes perspektiv ikke blev behandlet, og i 1991 bliver begrebet ”patientologi” introduceret dog uden større effekt. Først i 2008 bliver læren om patienter officielt en del af sygeplejerskeuddannelsen.

Derfor er det primært enkelte menneskers oplevelser, som tegner billedet af, hvordan det oplevedes at være patient tidligere, mens man i dag i vid udstrækning gennemfører patient-tilfredshedsundersøgelser.

I dag er situationen næsten vendt på hovedet. Nutidens patienter stiller krav og spørgsmål til lægerne og alle andre i sundhedsvæsnet, og man kan i dag høre, at læger oplever, at de skal forhandle med patienterne om både diagnoser og behandlinger.

– Det er på mange måder godt, men det har også sine omkostninger. I dag skal patienterne give det, vi kalder ”informeret samtykke”. Hvis man har været indlagt på hospitalet, skal vi bede patienterne om lov til at sende udskrivningspapirerne til den praktiserende læge, og det virker lidt kunstigt på mange, siger Gunilla Svensmark, som dog ikke ønsker sig tilbage til tidligere tiders autoritære facon.

Naturlig hjælp mod endetarmsirritation Har du kløe, irritation eller svie fra endetarmsåbningen, så prøv Cosborg Rect. Specieludviklet plejecreme med aktive plantestoffer fra Troldnød og Kæmpenatlysolie, som sammentrækker og styrker samt modvirker irriteret følsom hud.

www.cosborg.com

56

helse / april 2015

Kløe on Irritati Svie

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger.

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce_2015.indd 1

13/01/15 12.26

Ønsker du større tryghed i din familie?

Tryghedscentralen modtager alarmen og ringer til Eriks datter.

Er svimmelhed og fare for fald en del af dagligdagen?

En tryghedsløsning giver forbindelse til en bemandet tryghedscentral 24 timer i døgnet.

Få mere information: Tlf. 87 93 50 07 www.tryghedscentralen.dk

Sådan fungerer det

Erik har brug for hjælp, og trykker på sin lille alarmsender.

Bor du eller et ældre familiemedlem alene?

Datteren modtager opkaldet og får kontakt til sin far.

helse / april 2015

57

helse: nyt

Blød varme på spændte muskler For mange timer foran computeren eller andre fastlåste arbejdsstillinger kan give myoser i nakken, spændte hårde muskler og smerter. Mange ønsker at afhjælpe smerter og spændinger i nakken ved at bruge det gamle husråd med varme korn. Sipacare har lavet en varmekrave. Kraven er perfekt tilpasset nakken. Den behagelige varme, som kornet afgiver, løsner og lindrer.

Den kan også bruges for hyggens skyld.

Kraven kan købes på apoteket og i Matas til en vejledende udsalgspris på 250 kr.

helsenyt ALOE VERA PÅ 25 MÅDER Mange kender husrådet med at komme aloe vera på solskoldet og skadet hud. Avivir, som introducerede deres første aloe vera produkt for 25 år siden, har i dag intet mindre end 25 produkter, som alle indeholder aloe vera. Et af de populære produkter er Avivir Aloe Vera Gel og Gel Spray, som køler, lindrer og reparerer huden ved eksempelvis solskoldning, insektbid og barbering. Avivirs produkter forhandles på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker. Se mere på www.aloevera.dk.

Sunde bakterier til munden ProlacSan er et nyt probiotikum til mundhulen, bestående af to stammer nyfundne mælkesyre­ bakterier. Disse bakterier er fundet hos børn, der fra naturens side har særlig god tandsundhed, og er siden testet i laboratoriet i forhold til en række kriterier, der er vigtige for at udkonkurrere de bakterier, der giver karies, tandkødsbetændelse, dårlig ånde med mere. Hver sugetablet indeholder levende mælkesyrebakterier svarende til over 100 liter yoghurt.

Læs mere på www.prolacsan.dk

58

helse / april 2015

Grøn kost mangler A-vitamin A-vitaminer forekommer i en lang række madvarer, men findes især i animalske produkter som kød, fisk og æg. Vitaminet findes også i mørkegrønne grøntsager som spinat og grønkål, men hvis du lever helt eller delvist vegansk, er det en god idé at være opmærksom på dit A-vitamin niveau. A-vitaminet bidrager blandt andet til vedligeholdelsen af normal hud, slimhinder og syn. Total A fra Biorto er vegan-mærket og indeholder ingen hjælpestoffer, men kun de rene aktive stoffer og lidt rismel. Forhandles i helsekostbutikker og på www.avogel.dk og koster 149 kr. i vejledende udsalg.

Gravide takker nej til alkohol Gravide i Danmark er blevet meget bedre til at takke nej til alkohol, når først de er klar over, at de er gravide. I 2013 oplyste 83 procent af gravide, når de blev spurgt omkring 12. graviditetsuge, at de undlod at drikke alkohol. Det er en stor stigning siden 1998, hvor kun en tredjedel af de gravide gjorde det samme.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

helse: helse: udfordring xxxxxx

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om Gibidyl Classic Shampoo og Gibidyl Balsam til en værdi af 258 kroner. Hårprodukterne er kendt for at bremse hårtab og øge væksten. Send svaret til HELSE, Porschevej 12, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”april”. Vinderen trækkes den 8. maj. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

helse / april 2015

59

helse: allergi tikelser ie

Ar

Allergi

Pollen gør livet surt for op mod en million danskere



Pollensæsonen nærmer sig, og op mod en million danskere kan se frem til at rende rundt med en næse, der løber, øjne der kløer, nysen og vejrtrækningsproblemer. Er du en af dem, så er du sikkert allergisk over for pollen.

Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Scanpix/Iris og Colourbox

P

ollenallergikere udgør over halvdelen af alle allergier og på lige fod med andre allergier, er antallet af folk, der reagerer på pollen, kraftigt stigende: – Det er muligt, at kurven er fladet ud de sidste 10 år, men hvis vi ser tilbage på de foregående 60 år, så er allergiske sygdomme som astma og høfeber – herunder pollenallergi – steget fra meget få, til at ramme mindst 25 procent af befolkningen, siger Lars K. Poulsen dr.med., professor og laboratoriechef på Laboratoriet for Medicinsk Allergologi, Gentofte Hospital. Årsagen til stigningen kendes reelt ikke, og det er et kæmpe problem, mener Lars K. Poulsen: – I modsætning til andre folkesygdomme, som hjertesygdomme og kræft, kan vi ikke give nogle verificerede, gode råd til befolkningen om, hvordan man undgår at blive allergisk.

En ting er dog sikkert; der er et samspil mellem miljøet og genetiske faktorer, men sidstnævnte kan ikke alene forklare stigningen, da menneskets genom ikke har ændret sig markant over de sidste to til tre generationer, hvor allergiepidemien er eksploderet.

– En anden ting, der burde bekymre os, er, at ikke nok med at luftvejsallergierne i sig selv er alvorligt nedsættende for livskvaliteten, så kan man frygte, at de er en slags markør for andre og mere alvorlige sygdomme, som også er rela-

60

helse / april 2015

helse: allergi teret til immunologi og betændelse, herunder diabetes og metabolisk syndrom, som fedme. Det er dog stadig for tidligt at tale om en fælles mekanisme, men stigningerne synes at være parallelle, fortæller Lars K. Poulsen.

Forårsforkølelse eller pollenallergi?

Pollen er blomsterstøv, der spredes som et led i planternes bestøvning, som hovedsageligt sker fra foråret til sensommeren. Det er bittesmå proteiner, eller planternes “sædceller”, som dannes på planternes støvdragere. Pollen kan holde sig svævende i luften i lang tid, og kan trænge ind i næsen og videre til de nedre luftveje, og derved skabe en allergisk reaktion hos nogle mennesker.

De første symptomer på, at man har allergi over for pollen, er nyseture, dryppende næse, generende kløe og øjne, der løber i vand. Andre vil være så tilstoppede, at luftvejene lukker til, så det kan være svært at trække vejret. I værste tilfælde kan pollenallergi give sympto-

?

mer fra lungerne. Symptomerne kommer i den periode, hvor de pollen, man er allergisk over for, findes i luften. Kroppens udslag sker, fordi immunsystem har en ”fejl” i reaktionsmønsteret sammenlignet med ikke-allergikere. Denne ”fejl” gør, at der dannes specielle allergi-antistoffer (IgE) overfor stoffer, som eksempelvis proteiner i pollen, der ellers normalt er uskadelige.

– På kort sigt kan det være svært at skelne mellem en forårsforkølelse og pollenallergi, men varigheden og sammenhængen med pollentallet, er det, man skal lægge mærke til. Og er man i tvivl, kan man gå til egen læge og få foretaget en priktest og blodprøve for at be- eller afkræfte, om man har pollenallergi, siger Lars K. Poulsen.

Pollenallergi debuterer ofte i barne- og skole­alderen. Mange vokser fra allergien i puberteten, men den vil hyppigst vende tilbage i 20-årsalderen, og nogle voksne, som har været raske i barndommen, vil også pludselig kunne udvikle pollenallergi.

Hvad er høfeber?

Hvis du udvikler en allergisk reaktion over for pollen, støv, pels fra dyr eller lignende, er det fordi din krops immunsystem har et anderledes reaktionsmønster end ikke-­ allergikere. Denne ”fejl” gør, at du danner antistoffer over for stoffer, der ellers er uskadelige.

Høfeber er arveligt, og knytter sig ofte til andre typer af allergi, astma og børneeksem. Risikoen for at udvikle høfeber er større, hvis andre i familien har allergi.

Tag symptomerne alvorligt At der er så mange, der efterhånden udvikler luftvejsallergier, herunder pollenallergi, bekym-

ER DU GLAD FOR FLOTTE SMYKKER? Det er vi også. Vi synes tilmed, at det er vigtig, at du kan bære dine flotte smykker uden at være urolig for nikkel, cadmium, bly og andre uhensigtsmæssige stoffer. Samtidig synes vi, at dine børn eller børnebørn skal have samme mulighed. Derfor findes Blomdahl ørepiercing og smykker.

Det er en kunst at lave flotte smykker. Det er endnu sværere at lave flotte smykker, som samtidig tager hensyn til helbredet. Det kræver ambitiøs produktudvikling, nøjagtighed og uafhængige kvalitetskontroller, hvilket alle ikke formår at klare uden at gå på kompromis med hudvenligheden.

Vi går aldrig på kompromis. Vores smykker skal både være flotte og uskadelige at gå med.

Har du børn som ønsker at få hul i ørene?

Ligegyldigt hvor meget børnene ønsker det, så sker det ofte at de tøver med at få lavet et nyt hul efter det første hul.

Derfor har vi udviklet medicinsk dobbeltpiercing. Dette indebærer at piercingen laves i begge ører samtidigt. Det går hurtigere, føles tryggere og er mere skånsomt for barnet.

Blomdahl er en tryg måde at være flot på hver dag.

www.blomdahl.dk

Blomdahl er medicinsk ørepiercing og hudvenlige smykker udviklet i samråd med hudlæger.

helse / april 2015

61

helse: allergi rer Lars K. Poulsen. Det er både omkostningsfuldt for den enkelte, men også for samfundet på grund af sygedage, børns sygedage, og fordi man præsterer dårligere, når man har allergiske symptomer.

– Jeg tror, de fleste med alvorlig pollen-allergi vil kunne skrive under på, at man har en kraftig nedsat livskvalitet, mens det står på. Der er for eksempel vist en sammenhæng mellem pollenallergi og dårligere karakterer for dem, som rammes i eksamensperioden, siger allergi-professoren.

Den største risiko ved høfeber er, at den senere kan udvikle sig til astma, som kan være en alvorlig sygdom. Årsagen er, at det langt hen ad vejen er de samme immunologiske mekanismer, der udspiller sig i de øvre (øjne og næse) og nedre (lunger) luftveje, og er man disponeret for allergiudvikling, så gælder det alle organer.

– Udvikler man først astma betragtes det som en alvorlig sygdom. Men undersøgelser viser faktisk, at livskvaliteten er mere nedsat hos folk med høfeber.

Uanset, så skal man ikke ignorere symptomerne, men tage dem alvorligt og få dem behandlet, understreger Lars K. Poulsen, som oplever rigtig mange patienter, der er enormt hæmmet af at have høfeber – herunder pollenallergi.

Antihistaminer, vaccine eller næsefilter Der findes forskellige former for behandling afhængigt af, hvor voldsomme ens symptomer er.

Nogle kan nøjes med næsespray og øjendråber, andre skal tage antihistaminer i form af piller, og så

er der dem, hvor symptomerne er så invaliderende, at de ville have stor gavn af en forebyggende vaccinationsbehandling. Behandlingen begynder med cirka 10 ugers intensiv ”opdosering”, hvor man skal have et stik hver uge. Herefter skal man have en injektion cirka hver anden måned over tre til fem år. Behandlingen kan reducere symptomerne væsentligt, men det er ikke noget, der kan nås, når først sæsonen er begyndt. Alternativt kan man for græspollens vedkommende få sin vaccination som en lille tablet, der lægges under tungen og hurtig opløses. Den skal til gengæld tages dagligt året rundt i tre år.

I takt med at flere og flere udvikler allergi, kommer der flere behandlingsformer på markedet.

– Der er vist lovende resultater for et såkaldt ”næsefilter”, men det er endnu på forsøgsplan.

+ Hvorfor giver æbler birkepollen-allergi?

Birkepollen-allergikerne rammes ofte af symptomer tidligere end birkepollen-sæsonen på grund af pollen fra blandt andet el og hassel. Desuden rammes birkepollen-allergikere ofte af symptomer, når de spiser hasselnødder, friske æbler, kiwi og for de særligt udsatte en lang række andre frugter og grøntsager. Det sker, fordi disse planter har allergene stoffer, der er meget ens, og kroppen kan derfor ikke adskille stofferne fra hinanden – der sker en krydsreaktion. De fødevare-relaterede reaktioner, som birkepollen-allergikere oplever, kan i sjældne tilfælde blive alvorlige, men ofte ”advares” man af symptomer fra mundhulen i form af kløe og fornemmelsen af opsvulmede slimhinder, og det får som regel folk til at stoppe med at spise det, de reagerer på.

62

helse / april 2015

+

De 3 store Flest er allergiske over for: 1. Græs – højsæson fra Skt. Hans til august 2. Birk – højsæson i marts og april 3 . Bynke – højsæson i august og september

På Allergiklinikken på Gentofte ­ ospital har de foretaget den indtil H ­videre største placebo-kontrollerede undersøgelse i verden, på en allergikur, hvor patienten får en sprøjte i lysken, der holder i tre år.

– Vi har desværre ikke kunnet vise en effekt af denne type behandling. Der er behov for yderligere forskning, og behandlingen er ikke parat til at blive anvendt på almindelige patienter, fordi der mangler dokumentation for dens kliniske effekt, siger Lars K. Poulsen.

Forbered dig på pollensæsonen og lær at lev med allergien Det svære ved pollenallergi er, at det ikke er muligt at undgå kontakt med pollen.

Men alligevel findes der mange gode råd, som for eksempel at undgå at lufte ud i dagtimerne samt vaske sit tøj og hår, når man har været uden for i ”pollenluften”.

Disse råd er dog ikke rigtig dokumenterede pointerer Lars K. Poulsen og tilføjer, at man selvfølgelig skal gøre det, man selv fornemmer virker. Men trods spekulationerne er der meget, man selv kan gøre for at forberede sig på den kommende pollensæson, som gør det muligt at leve et godt liv trods høfeberen.

– Helt grundlæggende er det vigtigt at vide, hvad man er allergisk over for, så man kan tage sine forholdsregler.

Vær opmærksom på pollenvarslerne, hav den nødvendige medicin parat og tag eventuelt lidt mere medicin, hvis der er varsel om mange pollen. Man kan også blive inden døre, eller rejse til et sted, hvor der ikke er pollensæson,­ råder Lars K. Poulsen.

Jeg vidste med det samme, hvad jeg skulle gøre

AstmApp, intuitivt design • Intuitiv at bruge • Tjek din inhalationsteknik • Til både astma og KOL

Tjek din inhalationsteknik med AstmApp Din inhalationsteknik er vigtig for effekten af din behandling. Derfor er Teva’s inhalator lavet, så enhver uden videre kan bruge den rigtigt. Med vores app, AstmApp, kan du nu optage din inhalationsteknik på video og sende den til din læge. Dermed kan du få en dialog med din læge om, hvorvidt du inhalerer din medicin rigtigt.

Hent AstmApp i App Store eller Google Play.

Teva Denmark A/S Parallelvej 12, DK-2800 Kgs. Lyngby Tlf.: +45 4498 5511, www.tevapharm.dk Marts 2015

Ar

helse: allergi

elserie tik

Allergi

Giver Fido





Slår dit barn ud, når det klapper hunden, kæler med katten eller holder kaninen? Allergi for pelsdyr giver udslag året rundt.

Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Colourbox

A

lle dyr med pels kan give allergi.

Endda også hunde fremavlet uden pels. Rygter om allergivenlige dyr findes i stor stil, men det må desværre forblive en myte, for allergisikre pelsdyr eksisterer ikke, understreger Betina Hjorth, rådgivningschef hos Astma og Allergi Danmark.

64

helse / april 2015

– Nogle vil godt kunne leve med en hund, selvom de har allergi over for katte, men det er vigtigt at vide, at har du først allergi over for én slags pelsdyr, har du større risiko for at udvikle allergi over for andre dyr med pels, siger Betina Hjorth.

ikke kunnet underbygge disse anbefalinger. Samtidig har andre anbefalinger lydt, at man kan forebygge allergi ved at vokse op med en masse dyr. Dette er også fortsat kun en teori.

Advarselssignaler

Undgåelse er den bedste behandling

De første tegn på en allergisk reaktion kan være nyseanfald, en næse der løber, øjne der rinder i vand, og kløe fra huden, der hvor hunden eller katten har slikket, eller hvor man har rørt pelsen. Udvikler sygdommen sig, kan man få vejrtrækningsbesvær, som kan være begyndende tegn på astma.

– Symptomerne skal tages alvorligt, og det er en god idé at konsultere en læge for rådgivning om, hvilken medicinsk behandling, der passer bedst til dig eller ens barn, råder Betina Hjorth.

Spekulationerne om forebyggelse af pelsdyrallergi er mange. Sundhedsstyrelsen har tidligere anbefalet, at hvis ens børn er allergidisponerede, det vil sige at enten moren eller faren har pelsdyrallergi eller anden form for allergi, så skulle barnet undgå daglig kontakt med pelsdyr det første leveår for at forebygge allergiudviklingen. Men nyere forskning har

Mildere former for reaktioner mod pelsdyr, kan

helse: allergi

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...

– men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

Klæber på våd protese. Virker omgående og i lang tid. Klinisk testet. Nem at bruge og uundværlig hvis man vil være sikker...

– gode ved ømme gummer. ekstra stærk i 20 og 50g æsker.

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

holder fast...

Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk

dulmes ved hjælp af næsespray, øjen­ dråber og antihistaminer i form af piller.

Men allergimedicin er kun symptomdæmpende. På længere sigt kan det betyde, at man bliver nødt til at tage mere eller flere slags medicin.

– Bedste og eneste behandling mod pelsdyrallergi er meget simpel, nemlig at undgå dét, der udløser reaktionen, siger Betina Hjorth.

Men Astma-Allergi Danmark vil ikke være dommer over for, om man som pelsdyrallergiker skal skaffe sig af med dyret eller ej, men synes, man skal træffe beslutningen på et informeret grundlag.

– I bund og grund handler det om livskvalitet, og kæledyr kan jo for mange betyde øget livskvalitet. Nogle familier vil kunne opleve at stå en i situation, hvor et kæledyr betyder rigtig meget for et af børnenes trivsel, mens et andet barn er allergisk. En beslut-

ning, om man skal beholde kæledyret eller ej, er i sådan en situation ikke let, siger Betina Hjorth.

Når man bliver udsat for det, man ikke kan tåle, risikerer man, at allergisymptomerne bliver værre. Hele 4050 procent af pelsdyrallergikerne ender med at udvikle astma-lignende symptomer, og her er der helt andre forholdsregler og medicinering, man skal være opmærksom på.

Hyppigere rengøring, udluftning og for eksempel kun at have dyr i bryggerset, kan være en løsning for dem, der ikke er så påvirkede, men det er ikke nok til at fjerne allergenerne fra pelsdyret i hjemmet.

– For nogle kan selv små mængder i omgivelserne gøre, at immunsystemet alarmeres og giver udslag i enormt voldsomme symptomer. Der er eksempler på børn, der ikke kan sidde ved siden af en klassekamme-

+ Hvad er pelsdyrs-allergi?

Pelsdyrs-allergi er en luftvejsallergi, også kaldet høfeber. Der sker en overfølsomhedsreaktion, når man udsættes for det, man ikke kan tåle. Kroppen danner allergi-antistoffer (såkaldt IgE) rettet mod pelsdyrets allergener, der består af proteiner i dyrets, hår, skæl, sved, spyt og urin.

rat, der har kæledyr. Eller skolelærere og hjemmehjælpere der kan have svært ved at gå på arbejde. I sådanne situationer kan man overveje en vaccinationsbehandling, fortæller Betina Hjorth.

helse / april 2015

65

helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Konsultation Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding.

Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Jeg skal fortælle dig en god historie

H

un kommer gående målrettet og hurtigt ind i konsultationen og sætter sig på stolen. Hun ser på mig og siger: ”Jeg skal fortælle dig en god historie – altså hvis du har tid?”. Jeg samler på gode historier og bliver nysgerrig. ”Jeg har haft det skidt i flere år og havde faktisk opgivet håbet om at få det bedre, indtil jeg for tre måneder siden fortalte dig, hvordan jeg havde det, hvor du henviste mig til sygehuset. Jeg var svimmel hver dag og blev hurtigt forpustet. Flere gange oplevede jeg, at jeg var lige ved at besvime. Nu har jeg fået en pacemaker, og den seneste måned har jeg haft det bedre, end jeg har haft det i flere år. Jeg kan gå lange ture og cykle en tur i skoven, og jeg er ikke længere bange for at blive dårlig, når jeg er på besøg hos venner og familie. Det er fantastisk!”

Hjertet har sin egen naturlige pacemaker, der hedder sinusknuden. Den sidder i hjertets højre forkammer og er ansvarlig for at sende elektriske impulser gennem hjertets ledningssystem ud til hjertemuskulaturen, hvormed den bestemmer hjerterytmen og pulshastigheden. Arvævsdannelse i hjertets ledningssystem er den hyppigste årsag til langsom hjerterytme, og netop det var min patients problem. Det betød, at hun blandt andet oplevede svimmelhed, åndenød og nærbesvimelsestilfælde. Hun har derfor fået indopereret en pacemaker, der er et lille batteri, som kan stimulere hjertet til at

66

helse / april 2015

slå med en passende rytme, når hjertets egen rytme er for langsom.

Jeg bliver glad på hendes vegne og må samtidig indrømme, at jeg ikke husker, hvad hun taler om. Jeg bladrer lidt tilbage i journalen og kan se, at hun for tre måneder siden henvendte sig med symptomer på hjerterytmeforstyrrelse. Vi fik lavet et EKG og nogle blodprøver, der understøttede mistanken, hvorefter hun blev henvist til hjertemedicinsk afdeling. Siden har jeg ikke tænkt på, hvordan det er gået før nu.

Hun holder en pose op foran sig og siger, at den er til mig. ”Jeg har selv syet stofposen – den er også til dig. Du skal ikke sige, at du ikke vil have den, for det skal du”. Jeg bliver lidt forlegen. Hun skylder mig ikke noget, og jeg synes i udgangs- Jeg bliver glad på hendes vegne punktet ikke, at der skal og må samtidig indrømme, at jeg være gaver mellem mig ikke husker, hvad hun taler om. og mine patienter. Denne situation er dog speciel. Det er ikke fordi, jeg skal gøre noget for hende eller kommer til at stå i gæld. Det er fordi, hun er oprigtigt glad for at have fået det så meget bedre og gerne vil udtrykke sin glæde over forløbet, selv om jeg jo bare har henvist hende til sygehuset, som det kan forventes, at den praktiserende læge vil gøre.

Jeg åbner posen og finder en lille stenkanin – sådan en, der er beregnet til at stå i en have. Ikke en jeg selv ville have anskaffet mig, men bestemt en gave der er valgt med hjertet. ”Nu skal jeg nok komme til de årlige kontroller, som du plejer at sige, at jeg skal komme til. Så snakker vi ikke mere om det”.

Hun rejser sig og går, inden jeg når at samle mig om situationen.

Tilbage sidder kaninen og jeg og ser på hinanden.

Det er tre år siden i dag, og kaninen har for længst fundet sig tilrette hos mig. Den sidder trofast på min altan og kigger ind på mig gennem ruden. Den minder mig om, at det både er en gave og en opgave at få lov til at være praktiserende læge, og at man sagtens kan blive glad for en ting, man ikke selv ville have valgt.

D HE NY

Sunde og stærke led En trillebør skal smøres engang imellem for at køre gnidningsløst. Det samme gælder for din krops led.

Den elastiske del af dine led består af brusk.

Bruskvævet sørger for, at leddenes bevægelser glider, som de skal. Efter mange års brug bliver bruskvævet dog mere og mere slidt, hvilket kan begrænse dine fysiske udfoldelsesmuligheder.

Det er ikke så let at være aktiv og rørig, når der er grus i maskineriet.

NutriLenk Gold er et naturprodukt, der indeholder et specielt udtræk af fiskebrusk, samt en unik kombination af vigtige næringsstoffer*, der virker som byggesten for brusken i dine led.

Når du vedligeholder dine led med NutriLenk Gold, øger du smidigheden og bevægeligheden, så du fortsat kan være fysisk aktiv uden at have knas med leddene.

Læs mere om NutriLenk Gold på www.mezina.dk

Kan købes hos: *NutriLenk Gold indeholder bl.a. vitamin C der bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.

Avancerede plastre med Safetac® teknologi som: • • • •

lindrer smerten heler såret hurtigere ikke gør ondt at tage af passer til alle typer sår, uanset størrelse eller form

Læs mere på: www.molnlycke.dk/patient Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød, Danmark. Tlf 48168268.

helse / april 2015

67

helse: værd at vide

Vaerd at vide om

Pas på dine sår og undgå problemer Når et uheld resulterer i et sår, kan du selv gøre meget for at minimere risikoen for infektion og langvarige gener.

Af: Britt Nørbak / Foto: Scanpix

D

et er næsten ikke til at undgå, at vi mange gange i livet får sår forskellige steder på kroppen.

Som barn falder man og får hudafskrabninger, som voksen kan der for eksempel ske ulykker i hjemmet og på arbejdspladsen, og som ældre stiger risikoen for at få sår på for eksempel skinnebenet.

Hvad kan vi selv gøre for at minimere risikoen for infektioner, og hvornår skal vi søge hjælp, hvis vi har brændt os, skåret os eller slået os? Det ved ledende overlæge Henrik Friis fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus rigtig meget om.

– Der findes både akutte sår og kroniske sår. De akutte

sår, hvor du for eksempel falder og slår dig eller skærer dig, kan du ofte klare selv. I første omgang skal du stoppe blødningen ved at trykke på såret. Når blødningen er stoppet, skal du vaske med vand og eventuelt parfumefri sæbe, så du fjerner de fleste af de bakterier, du altid har på huden. Hvis såret er meget bredt, skal det syes, og så bør du kontakte skadestuen. Men hvis det virker til, at såret hverken er særligt bredt eller dybt, og blødningen standser relativt hurtigt, behøver du generelt ikke at søge hjælp, forklarer han.

For både kroniske og akutte sår handler det efterfølgende om at undgå, at der går infektion i såret. Det gøres ifølge Henrik Friis ved at holde øje med følgende faresignaler: – Infektion i såret viser sig ved rødme, varme, hævelse, smerte og nedsat bevægelighed, hvis såret er over et led. I disse tilfælde kan du overveje at søge læge. Til gengæld er det normalt ikke et tegn på infektion, hvis såret væsker. Det betyder bare, at såret er koloniseret med bakterier, men det er ikke flere bakterier, end kroppens eget immunforsvar kan håndtere.

For både kroniske og akutte sår handler det om at undgå, at der går infektion i såret.

68

helse / april 2015

sår

helse: værd at vide

Plaster eller ej?

Når børn har fået en hudafskrabning, kan et plaster med Mickey Mouse i mange tilfælde stoppe gråden, men hvornår gavner plaster, bandage eller ingenting mest?

– Brug af plaster er lidt et tveægget sværd. Når børn får et flot og farvestrålende plaster på, kan de ikke længere se blodet, og så stopper de typisk med at græde. Plasteret kan beskytte såret mod snavs, stød og bump, men der vil komme bakterier under plasteret efter to dage, så hvis du vil benytte plaster i flere dage, er det vigtigt, at du skifter jævnligt. Akutte sår får typisk en sårskorpe i løbet af et døgns tid, og sårskorpen beskytter såret, så du ikke behøver at bruge plaster, da plaster ingen sårbehandlende effekt har, siger Henrik Friis. Han tilføjer, at hvis du har

Brug af plaster er lidt et tveaegget svaerd

et større, kronisk sår, der skyldes dårligt tilbageløb i venerne, så er benet ofte hævet og kræver en bandage.

– Her er det en fordel at få en sårsygeplejerske til at lægge en komprimerende bandage, da den hverken må være for stram eller for slap.

!

En folkesygdom At have et sår kan betragtes som en folkesygdom, idet beregninger tyder på at mellem 30. og 40.000 mennesker i Danmark til stadighed skønnes at have et større sår.

Hyppigheden stiger fire gange, når man bliver ældre end 65 år.

Kilde: apoteket.dk

Undgå at pille I influenzatider er der ofte meget fokus på desinficerende midler, men hvis du skulle få lyst

Mellisa Arnicasalve er en

uundværlig UNIVERSAL-SALVE – renser, nærer, heler og desinficerer Mellisa Arnicasalve er uparfumeret og 100% fri for alle kendte allergifremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer. Vejl. kr.

79,-

Forhandles i Matas, Helsekost og Salling´s magasiner.

Økologisk hudpleje

helse / april 2015

69

helse: værd at vide

med marine alger...

NYHED

Godt for hjerte, hjerne og syn Ideelt plantebaseret alternativ til fiskeolie • Bæredygtige alger med højt naturligt indhold af de essentielle fedtsyrer dHa og ePa • Maksimal effekt med kun 2 små synkevenlige kapsler daglig • Ingen bismag og miljøgifte • Dokumenteret virkning

Mar

in

IG BÆREDYGT N IO T K PRODU

ger e r

d

en

direk

j til OM

a-3

al

ve

g

e

e

Fås hos Matas, i helse­ kostbutikker, førende apoteker og netshops.

te

vedligeholder normal hjerte- og hjernefunktion samt syn. den gavnlige effekt opnås ved en daglig dosis på 250 mg dHa og ePa. daglig dosis på 2 kapsler indeholder 250 mg dHa og 125 mg ePa.

dansk farmaceutisk industri a-s

70

helse / april 2015

Tlf. 4486 0550 www.dkpharma.dk

+ til at rense et sår med desinficerende midler, bør du tænke dig Sårbehandling koster om en ekstra gang. milliarder – Overordnet set skal du kun rense såret med vand og evenMan skønner, at de samlede udgifter tuelt parfumefri sæbe. Desinficefra samfundet til sårbehandling årligt rende midler som for eksempel beløber sig til 2 milliarder kroner. Herklorhexidin virker faktisk hæmtil skal lægges tabt arbejdsfortjeneste, mende på sårhelingen, fortæller lidelser og forringet livskvalitet.

Henrik Friis. Til gengæld skal du Kilde: apoteket.dk ikke være nervøs for, at såret bliver vådt.

– Jeg fik selv et sår på hånden for cirka ti dage siden. Der er sårskorpe på nu, såret er ikke inficeret, så der vil ikke være nogle du er nervøs for, at du har et sår, der vil problemer ved, at jeg går i et medføre et grimt ar. længere karbad, selv om såret på Ældre heler langsommere den måde vil være længe i vand, Alder har både en indflydelse på arsiger overlæge Henrik Friis, der vævsdannelsen og risikoen for at få sår er specialist i mikrobiologi. Vand i det hele taget. virker på ingen måde hæmmen– Jo ældre du er, jo mere vil du også de på sårhelingen. Men det er lide af åreforkalkning, hvor blodtilførsder noget andet, der gør: len til eksempelvis benene vil være be– Du må ikke pille i sår, heller grænset. Det går langsommere med at ikke selv om det klør. Sårpillere pumpe blodet er – ikke sjælop til næste dent – også Overordnet set skal veneklap, og næsepillere, og du kun rense såret dermed er det der bor stafylokokker i næsen. med vand og eventuelt sværere at få blodet væk fra Hvis du først parfumefri sæbe. hævelsen. har pillet dig i Desinficerende midler Hvis en 85næsen og dersom for eksempel årig støder beefter piller i et klorhexidin virker net ind i dørsår, poder du karmen og får faktisk såret faktisk hæmmende et sår, kan det med bakterier. på sårhelingen. være meget Så skal sårheHenrik Friis længe om at lingen begynde hele op. Det forfra, og det kan tage uger og endda flere måneder, kan øge arvævsdannelsen. Hvis hvorimod et barn i samme situation tysåret for eksempel sidder på kinden, ønsker de fleste, at såret he- pisk vil hele op i løbet af et par dage, udtaler Henrik Friis. Noget andet, der ler pænt uden ar, og du kan kan medføre mindre blodtilførsel til eventuelt søge skadestue, hvis især større sår, er rygning. Rygning bevirker, at blodkarrene trækker sig sammen og giver iltmangel til såret. Derfor Rygning bevirker, at får du som patient også altid at vide, at blodkarrene traekker du skal stoppe med at ryge før en plansig sammen og giver lagt operation. iltmangel til såret.

Vidste du det om mundhulens BAKTERIER? -

Der findes over 700 forskellige typer bakterier i mundhulen.

Langt de fleste er harmløse, nogle er decideret skadelige.

Flere hjælper de skadelige med at få overtaget – og så er der dem, der udkonkurrerer de skadelige bakterier.

-

Kort fortalt, er det balancen imellem alle disse typer bakterier, der bestemmer risikoen for sygdomme og symptomer, såsom karies (huller i tænderne), tandkødsbetændelse og parodontose samt halitose (kronisk dårlig ånde).

-

helse: xxxxxx

-

Der er ca. 25% af befolkningen, der lider af kronisk dårlig ånde. Årsagen er oftest svovlgasser, der afgives af bakterier ved nedbrydning af fødeemner. Disse bakterier lever beskyttet i tungens dybe furer. Lider man af halitose kommer man det kun til livs ved at komme af med de svovlproducerende bakterier. Selv en grundig tandhygiejne hjælper altså ikke på at fjerne bakterierne.

-

Tandbørstning er meget vigtigt, fordi det fjerner belægninger på tænderne, som gør det nemmere for bakterierne at fæstne sig på overfladen. MEN det ændrer som sådan intet ved din bakteriebalance i mundhulen.

CMS dental

Hvad påvirker bakteriebalancen NEGATIVT? - -

-

Sukker Tilsætningsstoffer i maden og antibakterielle kemikalier (inklusiv mundskyllevæsker) Antibiotika og al medicin, der giver mundtørhed

+

Hvad kan så påvirke bakteriebalancen POSITIVT? - -

-

Kostfibre i frugt og grønt Naturligt forekommende bakterier i maden (fermenterede produkter, som kan være lavet på grøntsager og udvalgte mejeriprodukter) Probiotika tilskud

Probiotika er af WHO defineret som levende mikroorganismer der indtaget i tilstrækkeligt omfang er sundhedsfremmende.

Læs meget mere om mundhulens bakteriebalance på www.prolacsan.dk

Kosttilskud

I hver ProlacSan® sugetablet er der flere positive mælkesyrebakterier end i 100 L yoghurt.

Tag én om dagen. Der er 30 tabletter i en æske. Spørg efter ProlacSan hos din tandlæge eller på apoteket, eller køb på www.prolacsan.dk. Vejledende udsalgspris kr 187,50, rabat ved køb af flere æsker.

CMS Dental A/S www.prolacsan.dk helse / april 2015

71

helse: Værd at vide

Diabetessår sår kræver ekstra opmærksomhed

Vaerd at vide om

Hvis du som diabetiker har fodsår eller bensår, bør behandlingen altid foregå i samarbejde med en læge. Diabetessår kan nemlig udvikle sig langt hurtigere end andre typer af sår.

Af: Britt Nørbak / Foto: Colourbox

D

iabetikere har større risiko end resten af befolkningen for at udvikle sår på tæer, fødder og underben. Sårene tager også længere tid om at hele hos diabetikere end hos ikke-diabetikere. At diabetikere har en højere risiko for sår på ben og fødder skyldes primært, at et for højt blodsukker med tiden kan medvirke til, at nervesystemet og blodomløbet bliver ødelagt.

Det giver sig først udslag i de små forgreninger, som ligger længst væk fra rygmarv og

hjerte, nemlig fødderne. Forkalkning af blodkarrene til benene kan føre til nedsat blodforsyning til tæer og fødder, og det kan så føre til nedsat levedygtighed af huden og vævene i foden. Det giver stor risiko for at udvikle fodsår samt en dårlig og langsom heling af sårene.

En af følgesydommene ved diabetes er nervebetændelse, der kan medføre helt eller delvist tab af følesansen. Hvis du har nedsat følesans, lægger du desværre ikke så nemt mærke til, hvis skoene klemmer, hvis der er en sten i skoen, eller hvis du træder på noget. Opda-

Fodsår hos diabetikere skal forebygges og behandles, så invaliderende amputationer kan undgås.

72

helse / april 2015

ger en diabetiker ikke såret, kan det blive betændt. Opdages og behandles betændelsen heller ikke, kan den brede sig, og der er risiko for, at der opstår koldbrand med amputation til følge. Ledende overlæge Henrik Friis fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus fortæller, at et bestemt billede af netop diabetessår gjorde et stort indtryk på ham.

– Billedet var af en patient, der havde diabetes med komplikationer, hvor en af følgesygdommene var nedsat følelse i ben og fødder. Vedkommende havde gået rundt derhjemme i lammeskindstøfler uden at opdage eller mærke, at der var faldet en gaffel ned i den ene

helse: Værd at vide tøffel. Patienten havde derefter gået rundt på gaflen uden at mærke det. Sådan en historie er med til at understrege, at diabetikere er en helt særlig gruppe, når det handler om sår. Det er naturligvis ikke altid, at diabetikere skal have behandlet deres sår, men når diabetikere får sår, kan såret hurtigt få en alvorlig infektion, der går i dybden, og derfor skal man som udgangspunkt være hurtig til at behandle sår hos diabetikere. Det er svært selv at vurdere et diabetessår, og det bør altid gøres af en specialist. Heldigvis har vi her på Slagelse Sygehus – ligesom de fleste andre sygehuse i dag – et behandlingsteam eller sårambulatorium, der har tilknyttet en sårsygeplejerske. Så behandlingen af diabetessår har udviklet sig et godt stykke de senere år.

mod 1.000 gange årligt, at en diabetiker ender med at få amputeret dele af benet på grund af fodsår. Tallet er ikke faldet siden 2009. Diabetesforeningen efterlyser derfor mere fokus på diabetessår både af hensyn til den enkelte diabetiker og til samfundsøkonomien.

– Fodsår hos diabetikere koster samfundet mindst fem milliarder kroner årligt. Fodsår skal forebygges og behandles, så de invaliderende amputationer kan undgås, siger Henrik Nedergaard, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen. Og der er bestemt håb forude, for et studie fra Steno Diabetes Center har vist, at det er muligt at nedbringe antallet af amputationer med 82 procent over ti år.

– Alle diabetikere skal have undersøgt deres fødder hvert år. Om det sker hos en fodterapeut eller i klinikken i forbindelse med diabeteskontrol, er ikke afgørende. Men fodundersøgelse må ikke glemmes, siger Henrik Nedergaard fra Diabetesforeningen.

Diabetessår kan føre til amputation Vigtigheden af, at diabetikere får kontrolleret deres fødder minimum én gang om året, understreges af, at det sker op

din

Sådan forebygges diabetessår • Sørg for et velreguleret langtidsblodsukker.

• Undgå rygning, da det øger risikoen for dårligt blodomløb.

• Tjek dine fødder hver dag – også under fødderne.

• Kontakt lægen, hvis du har trykmærker, sår eller lignende.

• Vask dine fødder kortvarigt og undgå langvarige fodbade.

• Tjek temperaturen på vandet, så du ikke skolder dine fødder.

• Tør dine fødder grundigt, når du har vasket dem (også mellem tæerne).

• Brug sko, der ikke klemmer.

• Skift strømper hver dag.

• Gå regelmæssigt til fodterapeut.

Læs mere på www.diabetes.dk.

Ren besked om tænder og mund

mund.dk

Tandplejere forebygger og behandler tandsygdomme i alle aldersgrupper og vejleder i, hvordan du kan pleje dine tænder og mund, så du undgår huller i tænderne, blødende tandkød, paradentose og mundtørhed m.v.

Din tandplejer forebygger, undersøger og behandler

www.dinmund.dk helse / april 2015

73

Ar

helse: sund mund

elserie tik

Sund mund

It’s alive!





Smil til dig selv i spejlet – forhåbentligt ser du en perlerække af hvide tænder.

Det, du ikke ser, er de millioner af bakterier og mikroorganismer, som lever deres liv i din mund. Tag med HELSE på besøg i din munds ukendte liv.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Colourbox

H

vad smager din mund af lige nu? Kaffe, frokosten eller måske hvidløg fra i går?

Eller kunne det være de millioner af mikro-organismer, som lever hele deres liv inde i din mund? HELSE har talt med Bo Danielsen, han er oprindeligt uddannet tandlæge og er i dag chef for Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere på Københavns Universitet. Han fortæller, at vi godt kan smage bakterierne – eller i hvert fald deres biprodukter.

– Den sure smag, du kan få i munden, når du har spist noget sødt, stammer fra den syre, som bakterierne danner, når de nedbryder sukkeret. Det er også bakterier, der giver den dårlige ånde om natten, eller når du faster. Det sker, fordi spytproduktionen nedsættes, og så kan vi smage og lugte de gasser, som bakterierne afgiver, forklarer han.

Selv om det ikke lyder særligt flatterende, er der ikke noget odiøst i det ifølge Bo Danielsen.

– Som alle andre steder i naturen, er der også i vores mund forskellige mikro-organismer. Svampe, bakterier og andre typer af liv udgør til sammen et økosystem i munden, fortæller han til HELSEs udsendte, som straks får trang til at børste tænder, men faktisk er livet i munden med til at bevare vores sundhed.

– I langt de fleste tilfælde er der balance i mundens økosystem. Når der er balance i

74

helse / april 2015

helse: sund mund

munden, betyder det, at mikro-organismerne har et niveau, hvor de ikke er sygdomsfremkaldende, men er stærke nok til at holde andre mere sygdomsfremkaldende mikro-organismer ude.

Der er forskellige ting, der kan bringe ubalance i mikrobiologien. Hyppigt indtag af sukker er en af de ting, der kan bringe ubalance i sammensætningen af mikro-organismerne og betyde, at nogle typer af organismer vækster og tager pladsen fra andre. I jernalderen var der ikke så mange måltider og slet ikke så meget sukker som i dag, men en moderne levevis og kost med væsentligt mere sukker end anbefalet presser sammensætningen af bakterier i en ugunstig retning.

Skal vi spritte munden af?

Hvis sammensætningen af bakterier er blevet ugunstig, som Bo Danielsen kalder det, så må det gælde om hurtigst muligt at få dem fjernet, så de ikke begynder at lave huller i tænderne eller give tandkødsbetændelse, men hvis vi børster tænderne grundigt, er den så bakteriefri efterfølgende?

– Nej. Bakterierne deler sig. De er rigtig gode til at holde sig fast på tændernes overflade, hvor der er masser af små ujævnheder, som de kan gemme

sig i, selv om vi børster tænder.

God mundhygiejne består ifølge Bo Danielsen af to daglige, grundige tandbørstninger, brug af fluortandpasta og sund kost. Men er der noget, vi har lært af de senere års influenza-epidemier, så er det, at man kan spritte af og fjerne bakterier – så er det ikke mere effektivt at skylle munden i vodka eller mund-

Svampe, bakterier og andre typer af liv udgør til sammen et økosystem i munden skyllemidler med alkohol?

– Man kan godt fjerne nogle bakterier med sprit, men det er ikke lige så effektivt som at børste tænder, og derudover kan alkohol være med til at give kræft i mundhulen og svælget, så det er ikke noget, jeg vil anbefale.

Følgesvende for livet Når et lille foster bliver udviklet i livmoderen, er det helt sterilt – det har ingen bakterier i hverken tarmen eller munden, så hvor kommer de fra?

– I første omgang får barnet bakterier på sig, når det bliver født. Vi kan faktisk se, at der er forskel i sammen-

sætningen af bakterier afhængigt af, om et barn er født ved kejsersnit eller almindeligt. Ikke at vi ved, om det ene er bedre end det andet, men vi kan se en forskel. Når der først er bakterier tilstede, kommer der hurtigt flere. Under de mest gunstige forhold kan de dele sig i løbet af 20 til 30 minutter.

Det er ikke noget, der er unikt for munden. Det samme finder sted andre steder som for eksempel på huden og i tarmen.

De senere år har forskning i tarmbakterier vist, at deres funktion er langt mere kompliceret, end hidtil antaget, og i dag undersøger man, om der er en sammenhæng mellem sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme samt type 2 diabetes og den bakterieflora, man har i tarmen. Er der grund til at tro, at vores bakterieflora i munden kan påvirke vores sundhed på samme måde?

– Det er ikke noget, vi ved særligt meget om, men vi har en krop, hvor det hele hænger sammen. Din bakterieflora i munden hænger sammen med sundhed, men så er der også bakterier, som hænger sammen med sygdom, og som kan være med til at lave sygdom, siger Bo Danielsen og holder fast i, at det vigtige er at holde floraen af mikro-organismer i en sund ba-

shop.curaprox.dk CURADEN Scandic ApS Theilgaards Allé 5, DK 4600 Køge Tlf. +45 70 26 81 70, info@curaden.dk www.curaprox.com

Prisliste 2015

Vi har fået nyt katalog - annonce til Helse.indd 1

16-03-2015 23:09:57

helse / april 2015

75

helse: sund mund

lance, så der ikke kommer en overvægt af de sygdomsfremkaldende.

Man har beskrevet mere end et tusinde forskellige bakterier i munden.

Nogle typer findes hos sunde mennesker. Andre typer mikro-organismer begynder at optræde samtidig med, at sygdom begynder at udvikle sig. Men en gunstig mundhuleflora kan være med til at holde de sygdomsfremkaldende bakterier for døren, så længe man lever sundt. Begynder du at spise usundt, risikerer du også, at sygdomsfremkaldende bakterier begynder at optræde i munden. En ugunstig mundhuleflora kan også opstå, hvis man i nogle dage ikke får børstet tænder tilstrækkeligt godt.

Spyttet giver næring

Hvad med fredagsslik?

I mange børnefamilier bliver der serveret slik til Disney Sjov hver fredag, hvorefter der bliver børstet tænder og puttet, men det er faktisk bedre at børste tænder, inden slikket serveres.

I forhold til tænderne betyder det ikke så meget, hvor meget slik, man spiser, mens det betyder meget mere, hvor lang tid, der er sukker i munden. Det er altså ikke godt at sutte på bolsjer eller slikkepinde, som giver lang tid med sukker i munden. Bakterierne er lynhurtige til at udnytte sukker, og når de omsætter sukkeret, så danner de syre, som er med til at give huller i tænderne. Men hvis du børster tænder, inden du spiser slik, så er der ikke så mange bakterier til at danne syren. Derfor mindre udvikling af huller i tænderne.

76

helse / april 2015

Mundhulen er et godt sted for mange mikro-organismer, for der er varmt, fugtigt, og næringsrigt. Derfor har de forskellige mikro-organismer, som vi lever sammen med, et gavnligt formål med at holde andre og mere sygdomsfremkaldende mikro-organismer ude.

Udover at leve af den mad – og altså især sukker – som vi spiser, så får de forskellige mikro-organismer deres næring fra spyttet. Spyt indeholder både kulhydrater og proteiner.

Mange typer af medicin, nogle sygdomme og behandling for kræft sænker spytproduktionen, og det betyder, at mundens klima

En ugunstig mundhuleflora kan også opstå, hvis man i nogle dage ikke får børstet taender tilstraekkeligt godt.

ændrer sig, og det giver god vækst for de svampe, der er i munden, så det kan blive et problem, der skal behandles medicinsk, men for alle os andre er det ikke en god idé at behandle svampene, da de forhindrer, at andre og farligere svampe tager plads i munden. Derfor er det bedste at holde svampene i ave med sund kost og god mundhygiejne.

– Mundhulen er på den måde en niche. 32 grader varmt og fugtigt, det giver gode betingelser for mikro-organismerne, men det er egentlig et generelt princip, som man også kender det fra huden og tarmene. I tarmene bliver blandt andet K-vitamin dannet af bakterierne, så når mikro-organismerne er i balance, så vi lever i fordragelighed med dem, er det gavnligt for os.

helse: xxxxxx

NYT GENNEMBRUD I KARIESBESKYTTELSE

Giv din familie en bedre beskyttelse mod huller i tænderne

Colgates nye tandpasta er den første og eneste fluortandpasta med Sugar Acid NeutralizerTM, der bekæmper hovedårsagen til huller i tænderne – nemlig sukkersyrer

colgate

I din mund bliver sukker og kulhydrater til skadelige sukkersyrer, der kan give dig huller i tænderne. Ved hjælp af Sugar Acid NeutralizerTM, som er en banebrydende ny teknologi, neutraliserer den nye tandpasta sukkersyren, inden tænderne når at tage skade. Sammenligner du med almindelig fluortandpasta, får du en næsten 2 X bedre reparation af begyndende huller. Colgate® Maximum Protection Caries plus Sugar Acid NeutralizerTM er baseret på calcium, fluor og arginin, som er en naturlig aminosyre. *sammenlignet med en almindelig fluortandpasta

helse / april 2015

77

helse: sund mund tikelser

Sund mund

ie



Børst dine tænder sunde

Ar

Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder, var der en gang en børnesang, der lød. Men hvor meget skal vi egentligt børste, hvis vi gerne vil have sunde tænder?

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Scanpix/Iris

V

i skal i hvert fald børste vores tænder rigtig meget, hvis vi vil holde dem sunde, men det er nok lige i overkanten at børste dem hver gang, vi vasker hænder.

Det kan man jo gøre rigtig mange gange i løbet af en dag, siger Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejerforening, og tilføjer en konkret anbefaling: – Hvis du ikke har nogen sygdomme og ikke tager noget medicin, som tørrer munden ud eller på anden måde påvirker din tandsundhed, så

er den almindelige anbefaling på to gange dagligt passende.

Har du nogle sygdomme, eller tager du medicin, kan det være nødvendigt at børste dem oftere.

Typisk anbefales det, at man børster sine tænder morgen og aften, men ifølge Elisabeth Gregersen er der ikke noget magisk ved de tidspunkter – det er bare en god huskeregel for mange mennesker.

Hvis du eksempelvis har skæve arbejdstider, kan du sagtens flytte tandbørstningen, så den passer ind i din dagsrytme.

+ Brug det rigtige udstyr Børst dine tænder med en blød tandbørste uden et stort hoved og med flourtandpasta. Har du mellemrum mellem tænderne, så børst dem med de særlige mellemrumsbørster – de ligner små flaskerensere. Er dine mellemrum for små til mellemrumsbørsten, kan du også bruge tandtråd eller tandstikker.

En elektrisk tandbørste og en traditionel tandbørste er lige gode, men de kræver begge, at du har den rette børsteteknik.

Brug en tandpasta med fluor. Spyt det overskydende tandpasta ud, når du er færdig, men undlad gerne at skylle munden, så tandpastaen fortsat kan virke inde i munden.

78

helse / april 2015

helse: sund mund Spis ikke, inden du børster Selv om det ikke betyder så meget, hvornår på dagen du børster tænder, så betyder det en hel del, om du gøre det i forbindelse med et måltid. En del madvarer har en lav ph-værdi, hvilket betyder, at de er sure i kemisk forstand. De smager ikke nødvendigvis surt – cola, vingummi, frugtjuice og syltede rødbeder er eksempelvis sure i kemisk forstand. Fælles for dem er, at de nedbryder det beskyttende lag af emalje, som dækker tænderne.

– Lige efter man har spist eller drukket noget med en lav ph-værdi, så er emaljen ekstra blød, og børster du så tænder, kan du simpelthen børste en del af emaljen af, forklarer Elisabeth Gregersen.

Emaljen dannes ikke igen, så det er vigtigt at passe bedst muligt på den tynde beskyttelse. Venter du en time, fra du har spist, til du børster, så vil emaljen hærdes igen, så den ikke bliver ødelagt af tandbørstningen.

– Man skal faktiske heller ikke børste tænder, lige inden man spiser, for tandbørstningen fjerner et andet beskyttende lag kaldet pelliklen, som dannes af spyttet, og det skal lige have tid til at gendanne sig. Det tager ikke så lang tid om at gendannes, men det kræver lige nogle minutter.

Den almindelige anbefaling er at man skal børste taender to gange dagligt.

Børst i to minutter I stedet for at børste tænder i tide og utide, så er det meget vigtigere at børste dem grundigt og effektivt, når du er i gang.

– Mange får ligesom en vane i håndleddet, når de børster deres tænder, og hvis man ikke koncentrerer sig, får man

nemt et sted eller to, som man springer over hver gang, og det kan hurtigt føre til huller eller tandkødsproblemer, forklarer Elisabeth Gregersen, som anbefaler, at man børster meget systematisk tand for tand, til man er hele vejen rundt.

– Det er jo egentligt ret banalt, og mange tænker derfor ikke så meget over deres tandbørstning, men madrester og bakterier arbejder hele tiden i tænderne. Det hjælper ikke, at du vil børste dine tænder ekstra grundigt om et par dage, for skaden opstår med det samme, gør Elisabeth Gregersen opmærksom på.

– Synes du, at det tager for lang tid at børste to minutter to gange om dagen, så kan du jo altid sammenligne det med den tid, du skal bruge, hvis du skal til tandbehandling, fordi du sprang over tandbørstningen. Så er der både transporttid, tid i venteværelset og selve behandlingen, slutter Elisabeth Gregersen.

!

NATURLIG HVIDERE TÆ NDER

Smil til verden, og den… mundskylletablet giver: Hvidere tænder, flottere smil og friskere ånde • Dentofl or ® modvirker den misfarvning, dine tænder bliver udsat for, når du drikker kaffe, te og måske ryger • Lysner op til 4 nuancer på 30 dage • Opfrisker din ånde, smager af mint • Mundskylletabletterne indeholder naturlige probiotiske bakterier Dentoflor® distribueres i Danmark af Pharmaforce. Læs mere på www.pharmaforce.dk og køb mundskylletabletterne på apoteket eller online på, www.apoteket-online.dk, www.apotekeren.dk, www.webapoteket.dk eller www.helsam.dk

helse / april 2015

79

helse: nyt

Lad munden løbe i vand Medicin, strålebehandling, rygning og alkohol kan forårsage mundtørhed. At mangle spyt kan være fatalt for vores tænder og tandkød. Spyttet er med til at holde vores tænder rene og mindsker risikoen for infektioner i munden og huller i tænderne. Man kan fugte tænderne ved at børste dem ofte, drikke vand i stedet for sodavand og saft samt øge spytmængden med sugetabletter og tyggegummi uden sukker. Forebyggelse af tandsygdomme, også i forbindelse med mundtørhed, foregår med effektiv tandbørstning og brug af mellemrumsbørster.

Kilde: Dansk Tandplejerforening

helsenyt

Nyhed

SÆRLIG KÆRLIG PLEJE TIL HUDEN Mellisa har udviklet en ny serie af serummer til mænd og kvinder over 30 år, som gerne vil passe ekstra godt på deres hud og undgå alderstegn. Serien består af fire serummer: Antirynke serum, Mineral serum, Multivitamin serum og Fugtgivende natserum. De har det til fælles, at de alle indeholder særligt udvalgte økologiske ekstrakter og olier fra hele verden, der plejer huden i dybden. Du kan finde serien hos Matas, i helsekostbutikker og på apoteket.

Prøv Perilla Blad som et naturligt antihistamin Perilla Blad fungerer som naturligt antihistamin og en antioxidant. Ifølge Dr. i biotek, Yu He-ci, indeholder Perilla rigeligt med bioflavoner, N-3 syrer, glycosider, vitaminer, sporstoffer og naturlige antioxidanter. Det siges, at Perilla Blad lindrer allergiske reaktioner udløst af husstøv, pollen, svampesporer og hunde- og kattehår. Perilla Blad findes som kapsler, ekstrakt og tyggegummi. Forhandleren anbefaler, at man begynder at tage Perilla Blad en til to uger, før pollensæsonen begynder, men Perilla Blad giver også god lindring, selv om man allerede har fået et høfeberudbrud. Forhandles på apoteket og hos Matas. Få mere at vide på www.maxipharma.dk.

80

helse / april 2015

Få flotte ben i sommersolen Cosborg Pretty Legs er et must i sommermånederne, når de bare ben skal vises frem. Cremen mindsker visuelt karsprængninger og misfarvninger på benene. Naturlige ingredienser som ekstrakt af hestekastanje, troldnød og kæmpenatlysolie virker sammentrækkende på blodkarrerne, lindrer spændinger og genopbygger huden. Derudover formindsker den lette creme også træthed og tyngdefornemmelse i underbenene. Nu har den populære creme fået ny, lækker indpakning.

Vejledende udsalgspris er 269 kroner for 100 ml. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 70 22 06 16.

Se også www.cosborg.com.

800.000 Så mange MFR-vacciner er der givet de seneste fem år. Sundhedsstyrelsen har gennemgået de indberettede bivirkninger fra vaccinen, og konkluderer, at den er meget sikker.

helse: xxxxxx

40-45%

VOKSNE HAR SANDSYNLIGVIS

følsomme tænder

1, 2

Hvis dentinen er blottet, kan der opstå tandfølsomhed

3

OP TIL

53% lider i stilhed

2

Følsomme tænder kan være en

KRONISK 3 LIDELSE

75% får IKKE råd fra deres tandlæge om behandling

2

Sensodyne giver KLINISK PÅVIST lindring af følsomme tænder

Sensodyne tandpasta lindrer ubehaget ved følsomme tænder og beskytter hele dagen. Den fjerner plak og indeholder fluor, der forebygger huller i tænderne og kan bruges hver dag – også af familiemedlemmer, der ikke lider af isninger i tænderne.

SENSODYNE ANBEFALES AF TANDLÆGER *Baseret på svenske data. 1: Bourgeois, D. et al. Is Dental Erosion and Dentine Hypersensitivity a Public Health Problem: Rationale of the European Collaborative Study. [ESCARCEL] Presented at 101st FDI Annual World Dental Congress, 28 – 31st August 2013, Istanbul, Turkey. 2: Addy M. Dentin hypersensitivity: new perspectives on an old problem. Int.Dent.

Jnl (2002)52:367-375. 3: Dentin Hypersensitivity: Consensus-Based Recommendations for the Diagnosis & Management of Dentin Hypersensitivity. Inside Dentistry Supp. Oct. 2008 Vol.4(9) special issue. helse / april 2015 81 CHDK/CHSENO/0004/15 03/2015

5722_ann_helse_210x275_Final.indd 1

19/03/15 12.35

HELSE har mødt Anja Fonseca

Flere gange i løbet af en arbejdsdag kastede Anja Fonseca op i smug på toilettet. Føler hun sig som et stærkere og mere robust menneske i dag?

Få svaret i HELSE.

næste nummer Udkommejr 13. ma 2015

HELSE / Udgave 05 / maj 2015

Alt for mange danske børn og unge har det mentalt dårligt.

Men ny hjælp er på vej. Læs f.eks. om Headspace og Make It - as Teenager, som hjælper modløse unge, inden tristheden sætter sig fast som en psykiatrisk diagnose.

Er hun måske bare lidt trist eller trives hun ikke mentalt?

82

helse / april 2015

I 17 år lykkedes det DR’s vejrvært at holde sin alvorlige spiseforstyrrelse skjult for omverdenen. Så udgav hun en hudløst ærlig bog og afslørede sin hemmelighed for hele Danmark. Anja Fonseca bruger sit kendte ansigt til at hjælpe og støtte alle de mange, der lider af psykiske ubalancer og har det svært ved at søge hjælp.

Sunde tænder Husker du tandtråden?

Placebo – snyd eller sund fornuft?

Forskere har nu videnskabeligt bevist, at placebo-effekten hverken er pure opspind eller hokus pokus.

850.000 lider af kroniske smerter – er du en af dem?

Sognepræst Anne-Mette Gravgaard blev landskendt, da hun for nogle år siden overlevede en højresvings-ulykke, som kostede hende et ben og en arm. Smerterne er der stadig. Men Anne-Mette Gravgaard bruger dem positivt.

Mød hende, når HELSE i maj sætter fokus på smerte.

Fås kun på apoteket

Fordi tør hud kan hjælpes!

Decubal er udviklet til pleje og genopbygning af tør og sart hud.

Watson

Uden parfume, farvestoffer og parabener.

helse: xxxxxx

Europas mest populære privatalarm!

Vidste du, at vi har mere end 7.000 dedikerede medarbejdere på verdensplan?

Verisure har globalt mere end 7.000 dedikerede medarbejdere. Sammen med vores innovative produkter er dette hemmeligheden bag Europas mest populære privatalarm.

Find den alarmpakke, der passer bedst til dine behov med vores beregner på www.verisure.dk

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk helse / april 2015

84