Helse velfærdsteknologi 2018 by New beginning

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

rks Danma ste mest læ s d sundhe in magas

VIDEN OM SUNDHED

Særudgave om velfærdsteknologi / juni 2018

Vir�al Reality:

MAGISK OG LEGENDE GENOPTRÆNING

ELIA HAR ET TREDJE ØJE En normal hverdag med robot-øje

Længst muligt i eget liv

Særudga ve Velfærds : teknolog i

Velfærdsteknologi tænkt med både hjerne og hjerte Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse: forord

Meget mere sundhed når vi ikke er teknologiforskrækket Forord af ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)

ogle gange kan man godt blive bange for teknologi eller føle, at det er besværligt at skulle lære sig nyt. På den anden side, så har vi fulgt med tiden og har løbende taget teknologiske for andringer af vores hverdag til os. Hvornår har du måske sidst været i banken for at betale en regning? Vi bruger i stor stil alverdens apps på vores telefoner. Vi betaler, booker og boltrer os i spil, sjov og social aktivitet. I virkeligheden er vi jo bestemt ikke teknologi forskrækkede herhjemme. Heldigvis, for det dan ske sundhedssystem er allerede et af de mest digitale i verden, og der er store fordele for den enkelte ved, at vi får mere adgang til vores sund hedsdata via apps og brugervenlig teknologi. Jo ældre vi bliver, jo mere fordel vil vi drage af at være det modsatte af teknologiforskrækket. For mere end hver fjerde dansker over 16 år har mindst to kroniske sygdomme, og vi lever længere. Man kan sige, at flere af os får flere halv-raske leveår, hvor tiden hellere skal bruges med familie og ven ner end på transport og ventetid på sygehuset. Mange rutinekontroller på ambulatoriet erstat tes allerede med app’s, der gør at man kan klare målingerne selv derhjemme og sende dem ind til lægen på sygehuset. Inden for et par år kan vi se vores journaler på en app. Vi vil nok tænke, at det er naturligt at få

helse / særudgave juni 2018

tjekket eksem, et sår eller lunger via en app på telefonen. Vi vil tage piller med en indbygget sensor, der indsamler informationer om hjerte rytme, søvnrytme og kroppens øvrige reaktioner. Det bliver nemmere og hurtigere at få adgang til nødvendige informationer. Allerede i dag findes der for eksempel en medi cinkort-app, der gør det muligt for os alle at bede egen læge om at få en recept til medicin fornyet eller med et lille swipe. Den er downloadet af cirka 350.000 danskere – og det tal stiger dagligt. For det er nemt og helt oplagt en god idé. I fremtiden skal de teknologiske muligheder gerne spille en større rolle, når vi bliver udredt og får en diagnose. Hvis du eller en pårørende for ek sempel får stillet en demensdiagnose, så skal sundhedspersonalet kunne foreslå teknologier, der kan være med til at gøre hverdagen tryggere og nemmere at overskue. Det kan være en elektronisk kalender, der min der om aftaler og hjælper med at finde vej. Eller sensorgulve og gps, som kan skabe større sikker hed og tryghed. Vi skal ikke være bange for teknologien, men vi skal tage stilling. Hvilke relevante teknologier findes der for mig? Hvad har jeg og min familie brug for? Hvordan bruger vi teknologien bedst? Vi skal møde fremtidens muligheder med sund fornuft og uden af blive forskrækket.

helse: indhold

02 04 08 11

Forord af ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) Længst muligt i eget liv

Udgiver Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7089 0022, Email: helse@mediegruppen.net

Magisk og legende genoptræning

Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Psykologen om velfærdsteknologi:

Redaktion: helseredaktion@mediegruppen.net

Tør du blive gammel?

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Elias ”tredje” øje hjælper ham i hverdagen

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Univer sitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Helse særudga ve

velfærdsteknologi

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Helse arbejder sammen med en række sundheds fremmende organisationer og patientforeninger.

Helse / Særudgave juni 2018

Annoncesalg: Helle Hviid, tlf.: 7670 6432, helle@mediegruppen.net Lars Burchardt, tlf.: 7640 6410. lars@mediegruppen.net

Orcam My Eye, har gjort det muligt for Elia at varetage et liv på stort set lige fod med almindeligt seende. side 12

Distribution Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iﬂg. Gallup: 360.000

Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289, for 10 numre

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læstesundheds magasin

VIDEN OM SUNDHED

Særudgave om velfærdsteknologi / juni 2018

Virtual Reality:

MAGISK OG LEGENDE GENOPTRÆNING

ELIA HAR ET TREDJE ØJE En normal hverdag med robot-øje

helse Særudgave / juni 2018 64. årgang ISSN 00180149 (1181)

Længst muligt i eget liv

Særudgave: Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi tænkt med både hjerne og hjerte Helse:

Længst muligt i eget liv

Magisk og legende Elias ”tredje” øje genoptræning hjælper ham i hverdagen 8

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Forsidefoto: Scanpix/Iris Art Director: Camilla Riber Tryk: Emballagegruppen Web: www.magasinethelse.dk

helse / særudgave juni 2018

helse: velfærdsteknologi

Længst muligt i eget liv Velfærdsteknologierne kan både redde velfærdssamfundet, som vi kender det, og forbedre kronikeres, syges og gamles livskvalitet. Men det kræver både kritisk sans og et grundigt arbejde i implementeringsfasen, hvis det ikke blot skal ende med en masse dyre dimser, der samler støv – eller mennesker, der føler sig fremmedgjorte og ensomme.

elfærdsteknologi er et område i kraftig vækst. Det har i løbet af de sid ste ti år udviklet sig fra at være et buzzword i politikernes skålta ler til at være et meget konkret indsats område med løsninger, der både kan gavne samfundsøkonomien og livs værdien hos borgerne. De teknologiske løsninger vinder indpas på mange om råder, men det er særligt sundheds- og ældreområdet, der er i spil, fordi det også er her, de største gevinster venter.

Flere ældre og kronikere Danskerne bliver ældre, og andelen af mennesker med livsstilssygdomme vok ser. Middellevetiden for mænd og kvin der ventes at stige med et gennemsnit på fem år frem mod 2050. Samtidig vil der komme flere kronikere, hvilket både hænger sammen med den forhøjede middellevetid og forbedrede muligheder for at behandle sygdomme som eksem pelvis diabetes, sklerose, muskelsvind og KOL, så patienterne lever længere. Udgifterne til socialomsorg og sund hedsområdet ventes at stige med flere pct. af bruttonationalproduktet frem mod 2030 – mestendels fordi der i den perio de vil komme omkring 270.000 flere æl dre i alderen 65-80. Der vil være en til

helse / særudgave juni 2018

Af: Thomas La Cour / Foto: Privat, Scanpix/Iris

svarende øgning (230.000) af borgere over 80. I 2040 venter statistikerne, at der er 1.165.000 borgere over 70 i Dan mark. I dag er tallet godt 650.000. Talle ne stammer fra Danske Regioners rap port ”Pres på sundhedsvæsenet” fra 2015. Der er ikke nogen grund til at be græde udviklingen, der mest er drevet frem af, at livsbetingelserne får os til at leve længere – selv med en alvorlig, kronisk lidelse. Men da andelen af bor gere under 65 ikke stiger tilsvarende, lægger udviklingen et ekstremt pres på finansieringen af udgifterne til sund heds- og ældreområdet. Dermed bliver velfærdsteknologierne ikke blot noget nyt og smart; det bliver en økonomisk nødvendighed. Men teknologierne kan i flere sammenhænge højne livskvalite ten hos brugeren betragteligt. – Velfærdsteknologier kan sikre, at borgerne ikke blot bliver længst muligt i eget hjem – men også længst muligt i eget liv. Teknologierne kan gøre borge re langt mere frie og uafhængige, siger professor Bent Greve, der er velfærds forsker ved Roskilde Universitetscenter.

dreplejen og sundhedsvæsenet har man i mange år haft tekniske hjælpe midler til at løfte bevægelseshæmme de ud af sengen, så hjælperen ikke risi kerer løfteskader. Telefonkonsultationen hos den pri vatpraktiserende læge kan også ses som de første, spæde skridt på vej mod telemedicin. Men hvor udviklingen er gået meget langsomt i mange år, er det et helt andet tempo, vi ser nu og i de kommende år. – Jeg tror kun, vi har set begyndel sen af alle de her teknologier. Der vil ske en eksplosiv udvikling i løbet af de næste ti-femten år. Det vil ske af to år sager: For det første er teknologien ved at være så billig, at den hurtigt tjener sig selv ind igen, og der dermed er økonomisk incitament, og for det an det kan det højne borgerens livskvalitet og frihed, siger Bent Greve. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det kan være svært at følge med for borgere uden indsigt i området. Nogle løsninger kan virke som ren science fiction, selvom de formentlig er en realitet i løbet af ganske få år.

En eksplosiv udvikling Velfærdsteknologierne har været her i en del år efterhånden – også før man fandt på at kalde dem sådan. Både i æl

Tydelige teknologitendenser Ifølge Teknologisk Institut er der tre ty delige tendenser, som viser vejen for

helse: velfærdsteknologi helse: xxxxxx den fremtidige udvikling på området: Sensorteknologi, selvhjælpsteknologi og virtual reality. Sensorer er efterhånden så små og fintfølende, at de kan integreres i eksempelvis påklædningen, sko, bleer, armbåndsure m.v. og registrere data om eksempelvis kropstemperatur, puls, søvnkvalitet og meget mere, og dermed afsløre mulige sygdomme, før borgeren over hovedet overvejer at kontakte egen læge. Selvhjælpsteknologi er allerede i brug i mange hjem, hvor eksempelvis toiletter med vask og tørring gør hygiejnen lettere for borgere med begrænsninger i bevægeapparatet. Men med robotten Melvin har man taget hjælpen et skridt videre: Her hjælper et aggregat ved toilettet med at afføre og siden påføre bukser og underbukser, så borgere med svær gigt, lammelser og lignende stadig kan foretage et toiletbesøg uden yder ligere hjælp. På samme måde er der apparatur, der kan hjælpe en borger i bad. Virtual Reality (VR), hvor brugeren placeres i en kun stig virkelighed gennem tætsluttende briller med indbyg gede monitorer, er i stor vækst i underholdningsindustri en, men teknologien rummer også store muligheder på sundhedsområdet. VR bruges allerede i udviklingen af et virtuelt gen optræningsrum, hvor patienter kan bevæge sig ind i en kunstig verden og blive fysisk og kognitivt genoptrænet i at udføre hverdagshandlinger. VR-teknologien gør det muligt at skræddersy en genoptræning baseret på pa tientens behov, så man sikrer den helt rette sværheds grad. Dermed kan en borger genoptræne alene der hjemme, uden at det skal koordineres med sundhedspersonale. Elektronisk overvågning i udstyret sikrer, at øvelserne foretages rigtigt og tilser, at rekonva lescensen sker efter planen.

Robotteknologi I Innovationsfondsprojektet SMOOTH (Seamless huMan-robot interactiOn fOr THe support of elderly people) vil Teknologisk Institut i tæt samarbejde med en række andre private og offentlige aktører udvikle en avanceret servicerobot, som kan overtage rutineopga ver på et plejehjem. Denne type robotløsninger kan give mennesker selvstændigheden tilbage, aflaste ple jepersonalet og øge borgernes livskvalitet og selv stændighed. I udviklingsfasen er det meningen, at ro botten kan tilbyde beboerne på plejehjemmet saft og ledsage dem på korte gåture. Desuden skal robotten hjælpe personalet med at samle vasketøj ind. SMOOTH-robotten er på det nuværende udviklings stadie en traditionel robot på hjul, der kan trille rundt i plejehjemmets korridorer, tilkaldes og programmeres med en app. Men udviklingen indenfor robotteknologi kan også skabe en udviskning af skillelinjerne mellem

+ Telemedicin Telemedicin er betegnelse for sundhedsydelser, der bliver leveret digitalt og over afstand. Ved hjælp af telemedicinske løsninger kan medarbejdere i sundhedsvæsenet følge, diagnosticere, behandle og rådgive om sygdomme hos borgere, mens de opholder sig i deres eget hjem. Patienter kan også følge med i egne målinger og eksempelvis blive bedre til at håndtere livet med en kronisk sygdom.

helse / særudgave juni 2018

helse: velfærdsteknologi menneske og robot. I løbet af de næste ti år forventes fænomenet exoskeleton udbredt på genoptrænings og kroni kerområdet. Et exoskeleton er et ud styr, man sætter uden på kroppen som et eksternt skelet med muskler. Det lig ner måske et kostume fra Stjernekri gen, men det kan vise sig utrolig gavn ligt hos eksempelvis sklerosepatienter, der kan få førligheden tilbage.

Telemedicin og fjerndiagnosticering Området for telemedicin vil også udvik les betragteligt i det kommende årti. Ifølge Ingeniørforeningens rapport ”Sundhedsteknologi 2020” rummer om rådet et stort potentiale. Efterhånden som teknikken bliver bedre, vil mulighe den for fjerndiagnosticering også blive langt mere præcis. Fjerndiagnosticering sker allerede visse steder i Grønland og inden for søfart, men i fremtiden behø ver borgeren i de fleste tilfælde slet ikke besøge sin læge for at få en diagnose, hvis der er installeret en telemedicinsk løsning i hjemmet. Måleapparater i hjemmet kan teste puls, blodtryk, tage blodprøver, afsløre søvnmønster, lytte på lungerne m.v, ligesom et plaster kan overvåge patientens vitale kropsfunkti oner. Lægen kan fra sin konsultation sammenholde de data, der er indsamlet over flere dage, med den videosamtale, borgeren medvirker i. Det giver tit en langt bedre forudsætning for at diagno sticere korrekt end en traditionel kon sultation i lægehuset. Det gør lægens arbejdstid mere ef fektiv, og samtidig kan ældre og kroni kere slippe for en masse transporttid

og besvær. For det gavner ingen at tvinge en 80årig med lungebetændel se til lægen for at få en diagnose og en recept, hvis begge dele i stedet kan gives i hjemmets trygge rammer.

Flere kan blive i eget hjem Ældreplejen i Danmark har siden 70’erne sigtet mod tankegangen ”længst muligt i eget hjem”, og med teknologierne bliver den hensigts livsbetingelser kraftigt for bedret. For teknikken kan overvåge bor gerens adfærd, forudse og bremse alt det, der kan gå galt, hvis demens eksem pelvis sætter ind. Elektronik kan slukke komfuret, hvis borgeren glemmer det. Elektronik kan alarmere hjemmehjæl pen, hvis borgeren ikke står op til sæd vanlig tid. Mikrobølgeovnen læser selv den mad, der sættes ind, så den tilbere des efter anvisningerne. Computersyn i hjemmet registrerer, hvis borgeren er faldet og ikke kan komme op. Ansigts genkendelse kan låse hoveddøren, hvis en fremmed ankommer – og åbne for de kendte ansigter. Der findes allerede store mængder af elektronik, der kan sikre, at demente kan leve værdigt og trygt i eget hjem. Mekaniske anordninger såsom mo bile robotarme kan hjælpe med at nå tingene på de øverste hylder og åbne de genstridige glas med rødbeder og syltetøj. Videoskærme i hjemmet kan hjælpe demente med at huske detal jerne i dagligdagens gøremål – såsom tilberedningen af kaffe eller den rette påklædning til dagens vejrlig. Når varme hænder erstattes af tek nologi, følger en risiko for øget ensom

Jeg tror kun, vi har set be�yndelsen af alle de her teknologier. Der vil ske en eksplosiv udvikling i løbet af de næste ti-femten år. Bent Greve

helse / særudgave juni 2018

hed med. Da ensomhed er under mis tanke for at øge risikoen for demens, hjertekarsygdomme, underernæring og depressioner betragteligt, er der god grund til at tage den udvikling alvorligt. Ensomhed kaldes ikke uden grund for ”den største dræber”. – Når man indfører flere teknologier i hjemmene, er der også en medfølgende risiko for, at flere ældre bliver ensomme. På nogle vil udviklingen betyde en øget fremmedgørelse, og det vil også betyde, at en del ældre vil miste de vigtige, so ciale kontakter, siger Bent Greve.

Teknologi til bedre livskvalitet Det kan lyde koldt og trist at leve i et elektronisk styret hjem, hvor der først dukker levende mennesker op, hvis man falder eller sover over sig. Men der er også teknologier, der trækker i en anden retning. Eksempelvis kan man sagtens forestille sig åbne videoforbindelser mellem ensomme ældre og resten af fa milien. Elektronik udvisker allerede af stande, og det bliver formentlig mere udtalt i de kommende årtier. Man kan sagtens forestille sig en skærm hos bor geren, hvor børnebørnene hilser, når de kommer hjem fra skole, eller hvor den ældre gennem skærmen kan spise af tensmad sammen med familie i den an den ende af landet. Google vakte en del opmærksom hed, da virksomheden udviklede Googlebrillerne for år tilbage. Et par briller, der ligner almindelige briller, in deholder internetadgang, monitor og videooptager. Den type displaybriller er også i en rivende udvikling, og i de kommende år vil vi formentlig se dem til eksempelvis demente. Brillerne kan ved hjælp af en tilkoblet øresnegl hjæl pe den demente rundt i byen og med indbygget ansigtsgenkendelse tilmed registrere de mennesker, bæreren af brillerne kender. Med brillerne kan den demente f.eks. få hjælp til indkøb og an dre ærinder, ligesom de kan hjælpe ved familiebesøg. Brillerne genkender gæ sterne og kan hjælpe den lettere de mente med at huske samtaleemner. Dermed kan brillerne skrue ned for de

helse: velfærdsteknologi

+ Hjemmemonitorering Når patienter foretager målinger derhjemme, og hospitalet kan få adgang til målingerne over afstand, kaldes det hjemmemonitorering eller telemedicin. Det kan eksempelvis være blodtryk, vægt, blodsukre, infektionstal eller iltmætning i blodet. Det kan også være, hvis patienten svarer på spørgsmål om eget helbred eller eksempelvis udveksler billeder af sår med sundhedsprofessionelle. Sidstnævnte kan ske i samarbejde med hjemmeplejen.

frustrationer, demens ofte udløser, og den demente kan i stedet nyde samværet med sin familie.

Vigtig implementeringsfase Men uanset hvilke typer teknologier, der er tale om, er der grund til at fare med lempe. Selvom en teknologis kvaliteter og muligheder virker indlysende, er der god grund til at gå langsomt frem. – Der er grund til at lave forsøg med al ny teknologi, så man kan finde ud af, hvad der virker bedst, og hvordan man får teknologierne til at spille sammen. Man prøvede f.eks. at installere toiletter med skylle-tørrefunktion enkel te steder for at se, hvordan de virkede. Der fandt man jo ud af, at nogle gamle var så demente, at de ikke kunne finde ud af at betjene dem, mens det var en stor gevinst for andre, der blev mere selvhjulpne, siger Bent Greve. Der er god grund til at planlægge implementerings opgaven minutiøst. For enhver teknologi kan nedbrydes af modvilje. Hvis brugeren eller hjælperen ikke forstår teknologien eller synes, den er overflødig eller ubrugelig, vil den ikke blive brugt. – Det er vigtigt, at man tager sig tid til at instruere borgeren, så teknologien opfattes som en forbedring. Det dur ikke, at man f.eks. udstyrer et hjem med en ro botstøvsuger, der så kører hen og ødelægger et eller an det, og borgeren ikke aner, hvad han eller hun skal gøre, siger Bent Greve.

I mere end 40 år har Wessex liftens innovative og brugervenlige design været med til at forbedre livskvaliteten for mennesker med nedsat mobilitet. Nu introducerer Stigus.dk Wessex liften for det danske dans marked – mød os ved folkemødet på Bornholm eller KONTAKT os på telefon 8081 1111 for mere information.

helse / særudgave juni 2018

helse: virtual reality

MAGISK OG LEGENDE GENOPTRÆNING På Sydvestjysk Sygehus (SVS), Neurorehabiliteringen Grindsted, giver Virtuel Reality og EYEBAB, et berøringsfølsomt teknologisk softboard, nye muligheder for genoptræning af dagligdagsfærdigheder hos patienter med erhvervet hjerneskade. Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Anders Brohus

et bliver en stærk kop det her – jeg håber, du kan lide en god kop sort kaffe, siger 68-årige Finn Hansen, imens han gri ner og hælder kaffe i koppen. I virkeligheden har Finn ikke en kaf fekande i hånden, men derimod et joy stick. Det bruger han til at navigere rundt i en Virtual Reality 3D verden, der er udviklet til genoptræning af patien ter som Finn, der har fået en senhjer neskade. Igennem brillerne skal der laves hus lige pligter såsom at vande blomster, sætte dagligvarer på plads eller skiftes en pære. Dette samt softboardet ’EYE BAB’ giver en funktionel stimulering og udgør den teknologiske genoptræ ningsproces for patienter med erhver vet hjerneskade på SVS, Neurorehabili teringen Grindsted

Ønsket om at hjælpe mennesker blev til virkelighed Ergo- og fysioterapeuterne på SVS, Neurorehabiliteringen Grindsted har som nogle af de første i verden indført Virtual Reality på deres Neurorehabili terings-afdeling for patienter med sen hjerneskade. Det var den unge ingeniørstuderen de, Daniel J.R. Christensen, der i 2015 fik idéen om at udvikle et virtual reali ty-program til genoptræning for hjer neskadede. – Jeg har altid haft en drøm om at ”redde verden”. Derfor fik jeg overtalt min studiegruppe til at gå i gang med noget, der kunne hjælpe mennesker. Vi tog til Vendsyssel Sygehus, hvor jeg havde været i praktik som fysioterapeut studerende, inden jeg blev ingeniør, siger Daniel Christensen og fortsæt ter:

Jeg synes, det er skægt. Tænk, at jeg sidder i et næsten tomt hospitalslokale – men jeg føler, at jeg er i et rart hjem, hvor jeg brygger kaffe og vander blomster, ligesom jeg ville gøre derhjemme. Finn Hansen

helse / særudgave juni 2018

– Over et års tid fandt vi ud af, at der var flere dagligdagsaktiviteter, man skal mestre, før man kan komme tilbage til eget hjem – og her havde VR et kæm pe potentiale. Siden da har ergo- og fysioterapeu ter hjulpet de unge iværksættere med at finde frem til øvelser, der giver me ning for gruppen af patienter med sen hjerneskade. Derudover har 80 patien ter også testet udstyret. – Det vigtigste er jo, at patienterne synes, det er godt. Deres feedback gør, at vi bliver klogere på, hvor de føler sig mest hjemme i VR-verdenen, samt hvor de får mest ud af den daglige træning, siger Daniel Christensen.

De huslige pligter skal stadig passes Den nu pensionerede tømrer, Finn Han sen, har været indlagt på rehabiliterings afdelingen, SVS Grindsted siden februar, hvor han blev ramt af en blodprop, der lammede venstre side af hans krop. Finn sætter OTA Solgrynene op på hylden. Han åbner køleskabet og sæt ter Bakkedal smørret ind på hylden og putter de frosne ærter ned i fryseren. Finn får ved denne øvelse genoptrænet sine kognitive evner ved at sætte varer ne på deres rigtige pladser. Samtidigt er

helse: virtual reality

+ Hvad er EYEBAB?

Navnet er en forkortelse for eye, body and brain. Syn, sanser, krop og hjerne. Softboardet har en blød overflade. Det er Billund-virksomheden EYEBAB, som i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus, Neurorehabiliteringen Grindsted og Billund Kommune, Træningsenheden har fået bevilget OPI midler (Offentlig og Privat Innovation; via EU og Syddansk Vækstforum) med henblik på at teste og videreudvikle programmer, der kan være gavnlige for mennesker med erhvervet hjerneskade i deres genoptræning.

der et fysisk aspekt, hvor han lærer at for holde sig til sin venstre side, der kan være en udfordring efter en blodprop. Finn træner ofte med VR-brillerne, så han kan blive i stand til at varetage ”en alminde lig daglig levevis”. Formålet er at udfordre kognitionen – herunder opmærksomhed, hukommelse, koncentration samt fysisk ud holdenhed og balance efter lammelsen. – Jeg synes, det er skægt. Tænk, at jeg sidder i et næsten tomt hospitalslokale – men jeg føler, at jeg er i et rart hjem, hvor jeg brygger kaffe og vander blomster, lige som jeg ville gøre derhjemme. Jeg elsker kaffe, og det er nok også derfor, at det er en af mine yndlingsøvelser. Det er ligesom noget, jeg kan relatere til, siger Finn. I dag knap to måneder efter Finns blod prop, har han allerede mærket markante fremskridt. Fra at sidde i kørestol kan han i dag gå – og han håber på, at blive i stand til at svinge golfkøllen igen. – Den aften jeg kunne løfte min arm, var der ingen på afdelingen, der var i tvivl. Det var en euforisk glæde, der strømmede igennem mig lige dér, siger Finn.

VR er for alle aldre Ergoterapeut Hans Christian Pedersen har sammen med en gruppe af sine ergo- og fysioterapeutkolleger, herunder afdelingsterapeut Susanne Asmussen, ar bejdet og idéudviklet på VR-muligheder ne, så deres patienter får den optimale træning i trygge og sikre rammer. – Vi ser utrolig store fordele i denne form for supplerende genoptræning til gruppen af patienter med erhvervet hjerneskade. Vi har alle aldersgrupper på afdelingen, og det er lige fra den unge mand til den ældre kvinde, der finder VR-træningen utroligt givende. Især motivationsdelen er interessant, for alle synes virkelig det er sjovt og spændende, siger Susanne Asmussen. Der er en rivende udvikling indenfor Virtual Reality, og teamet håber, at det en dag bliver muligt at skabe en identisk kopi af den individuelle patients hjem. – Det er guld værd med genkende lighed. Det ville være fantastisk at kunne tilbyde patienter genoptræning i deres eget hjem, imens de er på sygehuset.

helse / særudgave juni 2018

helse: virtual reality

Finn vander blomster i vindueskarmen, og ergoterapeut Hans Christian Pedersen støtter Finns arm, så han hele tiden husker at fokusere på den.

På den måde kan de vænne sig til at klare sig i vante rammer, men vi er der samtidigt til at hjælpe og guide, siger Susanne Asmussen.

Han understreger, at Virtual Reality træningen altid skal ses som et supple ment til almindelig genoptræning – aldrig som erstatning.

Trygge rammer

Sjovt og motiverende

Imens Finn vander blomster i vindues karmen, sidder ergoterapeut Hans Christian Pedersen ved hans side, og støtter Finns arm, så han hele tiden husker at fokusere på den. – Vi går meget op i, at øvelserne ved genoptræning skal være relatérbare for patienten. Vi skaber et trygt, hjemligt sted, som samtidig er sjovt og udfor drende – hvilket er vigtigt. Hvis trænin gen ikke fanger patientens interesse, bremses fremgangen i genoptrænin gen nemlig, siger ergoterapeut Hans Christian Pedersen.

På Neurorehabiliteringsgangen på Grindsted Sygehus hænger der et stort EYEBAB softboard. Softboardet har en blød overflade, som gør det behageligt at røre ved. Der ses nemlig potentiale i at ind drage EYEBAB softboardet i genop træningen efter en erhvervet hjerne skade med efterfølgende kognitive og/eller fysiske funktionsvanskelig heder. Alle, der går forbi, kan benytte sig af spillene, der både aktiverer og udfor drer synet, kroppen og hjernen.

Vi går meget op i, at øvelserne ved genoptræning skal være relatérbare for patienten. Vi skaber et trygt, hjemligt sted, som samtidig er sjovt og udfordrende – hvilket er vigtigt. Hvis træningen ikke fanger patientens interesse, bremses fremgangen i genoptræningen nemlig. Ergoterapeut Hans Christian Pedersen.

helse / særudgave juni 2018

– EYEBAB Softboardet leder til leg og er let tilgængeligt for alle uanset funkti onsniveau. Der kan vises en score og reaktionstider efter hvert spil, og det er motiverende, da en positiv udvikling herved nemt kan følges på softboardet. Derudover er konkurrenceaspektet også en god motivation for mange patienter, siger Hans Christian Peder sen. Rød, blå, gul, viser sig på skærmen – opgaven består nu i at trykke den rigti ge rækkefølge ind. Med den indbygge de timer kan patienterne både udfordre sig selv på tid og konkurrere mod de andre på afdelingen. Træningen gen nemføres med supervision af ergo eller fysioterapeuter for at sikre kvali teten for den enkelte patient. Her kan blandt andet trænes områ det nedsat opmærksomhed, da soft boardet har funktioner, som hjælper med til, at patienten orienterer sig til den side, som vedkommende har svært ved at orientere sig imod på omgivel sesniveau. Herudover kan softboardet inddrages i hukommelsestræning, hvor patienten med visuelt input skal regi strere informationer og efterfølgende gengive disse informationer.

helse: klumme l til rgsmå Stil spø ed psykotm og cha anne Fløe J log e es på Hels side k o facebo

Psykolog Jeanne Fløe skriver klummer i Helse om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Psykologen om: Velfærdsteknologi

TØR DU BLIVE GAMMEL? Velfærdsteknologi bliver en stor del af fremtidens sundhedsvæsen. Telemedicin og andre teknologiske løsninger bliver en naturlig del af tilbuddet til ældre og syge borgere i fremtiden. Og fremtiden er lige om hjørnet. Ja, fremtiden er nu. Hvad vil du foretrække? At blive vasket af menneskehænder eller en vaskerobot. Nogle vil sikkert svare: en vaskerobot, fordi du derved er fri for at føle blufærdighed, når du selv sidder afklædt, mens en fagpro fessionel hjælper dig med din personlige hygiejne. Jeg vil personligt foretrække et par varme hænder. Når et andet menneske rører ved dig, frigives hormonerne dopa min og oxytocin. Det sænker blodtrykket og gør dig mere rolig, og det påvirker dine relationer til andre i en positiv retning. Det sker ikke med en vaskerobot. Eller hvad med et skylle/tørre toilet, der kan sikre, at du kan forrette din nødtørft uden hjælp fra personale? Måske meget smart og i hvert fald en realitet. Eller en særlig sensor i gul vet, der kan give alarm, hvis en borger er uheldig og er faldet på gulvet. En kæmpe tryghed vil nogle hævde, mens andre vil smide kortet ”overvågning af borgeren”.

Skriv til Jeanne på Helse's faceboo k

Velfærdsteknologi kommer, hvad enten vi vil det eller ej. Sundhedsvæse net står i disse år over for så store ud fordringer, at alle tiltag, der kan få de knappe ressourcer til at række længere, hilses velkommen. Vi bliver flere og flere ældre, og der er en stigning i antal borgere med kroniske sygdomme. Man har afprøvet telemedicin i for hold til KOL patienter og forskningsre sultaterne er overvejende positive set fra et brugerperspektiv. Rigtig mange fortæller om øget livskvalitet og tryg hed i hverdagen samt oplevelsen af kontrol. For udstyret med en tablet og et måleapparat kan patienter, der ellers skulle konsultere egen læge rigtig ofte, nu i stedet sidde hjemme i ro og mag og via en app komme i kontakt med en fagperson, der kan tolke på de tal, de sender ind. Derved mindskes antal lægebesøg og indlæggelser, fordi flere infektioner kan tages i opløbet. Teknologiens grænser synes uende lige. Gravide kan tjekke deres urin og måle blodtryk og derved sikre tidlig op sporing af svangerskabsforgiftning. In den længe vil vi se telemedicin anvendt ved hjertesvigtspatienter og psykiatri ske patienter. De demente kan overvå ges, så de ikke bliver væk i en kold skov. Hov, var der igen én, der nævnte ordet ”overvågning”? Hvor går grænsen? Er vi med på, at der skal gang i en snak om etiske over vejelser, når vi glade kaster os over alle de tekniske muligheder?

helse / særudgave juni 2018

helse: robot-øje

Elias “tredje” øje hjælper ham i hverdagen Elia blev blind i en alder af 25. Her startede en helt ny tilværelse og en erkendelse af, at han aldrig ville komme til at se normalt igen. Heldigvis har det lille ”robotøje”, Orcam My Eye, gjort det muligt for Elia at varetage et liv på stort se lige fod med almindeligt seende.

ra en forventet fremtid som blind til at blive familiefar og marketingsansvarlig i den vestjyske virksomhed, Hvi de Sande Shipyard Steel & Service. Elia J. Kehlet Knipps verden er i dén grad blevet vendt op og ned, siden han som 25-årig fik beskeden om, at han ville blive blind. – Det hele føltes meget uvirkeligt, da øjenlægen sagde, at det ikke var et spørgsmål om, hvorvidt jeg ville miste mit syn, men hvornår jeg ville miste det. Jeg kunne ikke forstå det var mig, det skulle ramme. Sådan nogle ting ramme jo kun naboen, Siger Elia.

Når ens verden ændrer sig på et split sekund 85-90 timers arbejde på en hel uge var ikke ualmindeligt for Elia, inden han blev ramt af sit synshandicap. Om da gen arbejdede han på et landbrug, og når han havde fri, arbejdede han videre på et projekt, han havde kastet sig hovedkulds ud i. – Jeg skilte en bil fuldstændigt ad i alle atomer og opbyggede den helt for fra, for at stille op i ”Danmarks Flotteste Bil”. Min hverdag var presset, og jeg ar

helse / særudgave juni 2018

Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Privat og TV2

bejdede meget – men jeg lagde ikke rigtig mærke til det, for jeg havde gang i ting, jeg interesserede mig for. Men selvom Elia ikke selv lagde mærke til det pres, han lagde på sig selv, så gjorde hans krop. Efter et halvt års tid med ualmindeligt mange ar bejdstimer, begyndte hans syn at sløre. Mest om eftermiddagen og aftenen, når skumringstimerne satte ind. –Jeg tænkte, at det nok var et tegn på stress, og at jeg skulle slappe lidt mere af. Jeg tog derfor med mine for ældre til Kreta i 14 dage, og håbede på, at det ville hjælpe på de fysiske gener, der var begyndt at vise sig. Men det blev faktisk bare værre på Kreta, og til sidst begyndte min syn også at sløre i de lyse timer, siger Elia. Men det var ikke stress, der var skyld i synsproblemerne. Dommen fra lægen

lød, at det var Elias sukkersyge, der på virkede hans syn. 17 operationer senere stod Elia tilbage med et blindt venstre øje og et højre øje med en syns rest procent på 5 – og en helt ny virkelig hed, han skulle forholde sig til.

Udrensning i bekendtskaberne – Jeg havde måske 100 mennesker i min omgangskreds – flere lidt overfla diske kontakter –fordi jeg havde én af Danmarks sejeste og hurtigste biler. Det fik jeg en masse opmærksomhed på, siger Elia og fortsætter: – Men pludselig gik jeg til at være en person, der ikke kunne køre bil og var mere indadvendt. Jeg mistede en mas se kontakter, og det var smertefuldt i starten – men i sidste ende, er det jo endt ud i, at jeg nu ved, hvem der er mine rigtige venner.

Hvis man ikke accepterer handicappet, vil man næppe acceptere at bruge et hjælpemiddel. Fordi i det øjeblik, du bruger et hjælpemiddel, der vedkender du, at du har et problem.

helse: robot-øje

+ Hvad er OrCam MyEye? OrCam MyEye er et lille kamera, der kan sættes på siden af hvilket som helst brillestel. Det lille ”robotøje” på brillestellet gør det muligt at få læst næsten alt op via en lille højttaler, der peger mod øret, så man stadig har ørerne fri til orientering i eksempelvis trafikken. Det kan være alt fra busskilte, menukort, breve, vejskilte eller sms’er på din telefon. Den fantastiske kamerateknologi har gjort Elia uafhængig fra andres hjælp i m ange sammenhænge. Virksomheden bag er OrCam Technologies, som har eksisteret siden 2010.

Derfra begyndte der en hård erken delsesproces for Elia. Han skulle gå ind i sig selv og finde ud af, hvem han var i denne nye og ukendte situation. – Det hele var så ukendt, og jeg fam lede jo faktisk i blinde – både i overført og bogstavelig forstand, siger Elia. Elia boede ude i naturen på det tids punkt, fik en hund og bearbejdede sit nye handicap med lange ture i klitter ne, i heden og ved fjorden – og så fi skede han en del. – Jeg fik en masse ro til at finde mig selv, så jeg kunne bearbejde alle de her

nye ting. Det er et hårdt og længereva rende stykke arbejde. Men fra det tids punkt, hvor jeg erkendte, at Elia er svagt seende, og at det kan der ikke blive lavet om på, blev det hele meget nemmere. Fordi jeg altid finder en måde, hvorpå tingene fungerer alligevel, fortæller han.

Nye muligheder fremfor begrænsninger Elia måtte i lyset af sin sygdom droppe ud af landmandserhvervet, kun to må neder før han blev fagudlært. Han vid ste, at det ville være en utopisk drøm

med den sygdom, han havde fået. Men efter erkendelsen kunne Elia påbegyn de et nyt, spændende kaptitel i sit liv. – Jeg har altid interesseret mig me get for turisme og kulturforskelle. Hvad er det, der sker, når vi tager på ferie og møder fremmede kulturer? Hvad gør det for turisten? Derfor tog jeg en inter national marketingskommunikations uddannelse på Århus Universitet. Elia kom ud med et 12-tal for sit spe ciale og med et gennemsnit på 11,3 på kandidaten. Han havde med andre ord bevist overfor sig selv, at den nye livs

Hvordan kan jeg bruge Nursing Anne Simulator i min undervisning? Scan QR-koden og få en gennemgang af Nursing Anne Simulator fra top til tå. Fra basal færdighedstræning til kompliceret team-træning – der er utallige muligheder. Vil du gerne have det på skrift? Send en mail til info@laerdal.dk, så vil du modtage materiale så hurtigt som muligt.

Besøg www.laerdal.dk helse / særudgave juni 2018

helse: xxxxxx robot-øje

+ Produktgenkendelse gør Elias hverdag lettere Den indbyggede produktgenkendelse i OrCam MyEye hjælper Elia, når der f.eks. skal købes bleer til Leander. Med mulighed for at lagre op til 150 produkter, som siden hen vil blive genkendt, når det holdes op foran kameraet, kan Elia nemlig selv klare de daglige indkøb. – Det er forholdsvist Tina, min kone, der står for at handle ind. Men, hvis nu der var en dag, hvor vi mangler en pakke bleer, så kunne jeg gå ned i Aldi alene, og så ville kameraet reagere i det øjeblik, jeg kigger på den rigtige pakke bleer.

situation ikke nødvendigvis skulle være en hindring – men derimod måske en døråbner for nye eventyr.

Det ”tredje” øje Hvis man ikke accepterer handi cappet, vil man næppe acceptere at bruge et hjælpemiddel. Fordi i det øjeblik, du bruger et hjælpe middel, der vedkender du, at du har et problem, forklarer Elia. – Det ved jeg, fordi der i starten gik 1,5 år, før jeg accepterede at bruge blindepinden. Det kræver en portion selvværd og selverken delse, og så er hjælpemidler guld værd. Da han blev ansat i sit nuvæ rende job som marketingsansvar lig i virksomheden, Hvide Sande Shipyard Steel & Service, fik han også muligheden for at afprøve et hjælpemiddel, han ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med – nemlig Orcam My Eye. Orcam My Eye er et lille kame ra, der kan sættes på siden af hvil ket som helst brillestel. Det lille ”robotøje” på brillestellet gør det muligt at få læst næsten alt op via en lille højttaler, der peger mod øret, så man stadig har ørerne fri til orientering i eksempelvis trafik ken. Det kan være alt fra busskilte, menukort, breve, vejskilte eller sms’er på din telefon. Den fanta

helse / særudgave juni 2018

helse: robot-øje stiske kamerateknologi har gjort Elia uafhængig fra an dres hjælp i mange sammenhænge. – Jeg kunne godt varetage mit job uden Orcam My Eye. Men nok ikke til samme tilfredsstillelse for mig selv og måske heller ikke for arbejdsgiveren. Jeg ville være mere begrænset, det er der ingen tvivl om.

Første møde med svigermor og blekøb i Aldi OrCam MyEye er også udstyret med ansigtsgenkendelse, der gør det muligt at genkende folks ansigter. På afstand får du at vide, hvem der kommer, eller hvem du sidder overfor i et møde – samt, om det er en mand/kvinde ung/gammel. Det kræver blot, at folk bliver genkendt første gang, så husker OrCam alle i din familie, dine venner og kolle gaer. Men ved et af de første møder med Elias sviger mor, svigtede Orcam My Eye ham på et lidt ubelejligt tidspunkt. – Det var så knap så heldigt, at Orcam slet ikke kun ne genkende hende, siger Elia og griner: – Men jeg fik alligevel lov til at gifte mig med hen des datter, og i dag er vi ægtefolk og forældre til Lean der på 21 måneder. Den indbyggede produktgenkendelse hjælper Elia, når der f.eks. skal købes bleer til Leander. Med mulig hed for at lagre op til 150 produkter, som siden hen vil blive genkendt når det holdes op foran kameraet, kan Elia nemlig selv klare de daglige indkøb. – Det er forholdsvist Tina, min kone, der står for at handle ind. Men, hvis nu der var en dag, hvor vi mang ler en pakke bleer, så kunne jeg gå ned i Aldi alene, og så ville kameraet reagere i det øjeblik, jeg kigger på den rigtige pakke bleer.

Teknologi, der forøger livskvaliteten Alle kan bruge Orcam My Eye, og det kræver som så dan ikke den store øvelse. Elia mener dog, at det er en fordel at have en lille smule restsyn tilbage, så man kan kigge målrettet mod det objekt, man gerne vil se – og så hjælper kameraet med resten. Elia føler, at det digitale hjælpemiddel gør ham mere ligeværdig i samfundet og i de krav, der stilles. Orcam udnytter de digitale muligheder, og det er fascineren de, hvad så lille en ting kan gøre for mennesker med synshandicap. – Man begynder jo også at drømme lidt om, hvor mange år der går, før man kan udvikle en mikrochip, der kan tilkobles synscenteret i hjernen og dermed se for os. Det er jo bare en drøm for mange svagtseende og blinde indtil videre – men jeg tror bestemt, det bli ver en realitet en dag, siger Elia og afslutter: – Det er vigtigt med hjælpemidler, og vigtigt, at der bliver brugt forskning på at videreudvikle dem.

Få bedre vejrtrækning Bliv medlem af Lungeforeningen, så hjælper vi dig.

Få det lille medlemskab af Lungeforeningen helt gratis Med Lungeforeningens lille medlemskab får du Lungeforeningens nyhedsbrev gratis, medlemsbladet Lungenyt i en online bladre-version og adgang til Lunge.dk

Send MEDLEM på sms til 1245 eller gå ind på www.lunge.dk/gratis Det lille medlemskab er for dig, der endnu ikke er sikker på, om du vil bruge de mange tilbud i Lungeforeningens store medlemskab. Læs mere på lunge.dk/medlem Lungeforeningens lille medlemskab er til patienter og pårørende og gælder kun nye medlemmer. Medlemskabet er uforpligtende og kan opsiges uden varsel.

helse / særudgave juni 2018

helse: xxxxxx

Bestil på naturlishoppen.dk

Sulten på sundhed? Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

Lars Juhl:

Er du her eller på SoMe?

Stilheden larmede i mit indre

– Nærvær er blevet en mangelvare

tema

Den tidligere skibsreder fandt vej ud af stress på et kloster

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

en holdning til livet

Fyldt op

s Danmark ste mest læ ssundhed magasin

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 05 / maj 2018

FORÅR: I GANG MED AT LØBE

Stort interview med

Solbjørg Højfeldt

Lumske og langvarige seneskader

Jeg føler mig meget privilegeret

Find vej i junglen af vitaminer

– Hvad skal du vælge efter?

Superfoods

- fyld næring på

Spot stress hos børn

Smuk uden stress Nr. 04 2018 / Stop diarré / Tilskud til sportsfolk / Mavesyren – din hjælper Geniale gurkemeje / Brug naturen mod stress / Vitaminer mod muskelskader www.naturli.dk / facebook.com/naturli.dk

FOKUS PÅ HJERNEN

Anders Juul

Hold din hjerne skarp ved at lære nyt

Vi mangler steder at ga hen med vores sorg

En trænet hjerne udsætter demens og giver øget livskvalitet Helse:

nyheder

motion

sundhed

WHIPLASH

Kom godt videre efter skaden

Tema om demens STRESS OG DEPRESSION VÆLTER PÅRØRENDE

mad

Han løber 10 km. Foran publikum. Hver aften. Men den følelsesmæssige side af rollen i ’Jeg løber’ har været langt hårdere end den fysiske. familieliv

konsultation

forebyggelse

Nar sex gor ondt

FOKUS PÅ

PROSTATAKRÆFT

gode råd til havearbejdet

Øvelser for nakken Fuldkorn er guldkorn Grøn arbejdsplads Motion: Kajak

NR.02 2018 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Naturli

Helse

Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt og alternativt – kritisk og spørgende uden at være fodformet.

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne.

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Bliver du fristet? Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk

TEMA

Nakken

helse / særudgave juni 2018

– også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter.