Krop & Fysik 03 2012

Øvelser:

Træn stressen ud af kroppen

Cykling som motion

Du er ikke alene – tæt på psykiske sygdomme

Aktive feriedage

T e m a: krop og sind 032012

+

Flemming Enevold

Vejen ud i lyset Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner.

+

Indret haven til leg Sang skaber glæde Sommerens nye gear Byen som idrætsanlæg

Magasin fra fysioterapeuterne: motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

skjorte

229,95

Køb online på mamalicious.com

moderigtigt tøj til gravide

www.mamalicious.com

· nærmeste forhandler oplyses på tlf. 99 42 32 00

følg os på bloggen worldof.mama-licious.com

Pris er vejledende udsalgspris.

ledere

Tag hånd om de skrøbelige sind Det er efterhånden fuldt anerkendt at krop og sind hænger uløseligt sammen. Har vi det svært med livet, kan vi aflæse det på vores kropsholdning og energiniveau, og vi kan få fysiske smerter.

På samme måde kan smerter og nedsat funktion give psykiske nedture. Men spiralen går heldigvis også den anden vej. Der er for eksempel stigende beviser for at det kan påvirke vores psykiske status at bruge kroppen aktivt – faktisk så meget at nogle depressive kan undvære deres medicin, og at angsttilstande kan dæmpes. At arbejde med kroppen kan give selvtillid, ”vende skuden” og få patienterne ud af syge-rollen, og vi kan alle helt generelt øge vores psykiske velvære gennem fysisk aktivitet. Motion er kroppens egne lykkepiller.

Det er bare ikke helt så enkelt som det lyder. For er man først trist, bange, hallucineret eller på anden måde psykisk ude af balance, er det jo netop svært, for nogle nærmest uoverkommeligt, at være fysisk aktiv. For nogle syge ændrer kropsbilledet sig, og kroppen får næsten sit eget liv.

Derfor er det så vigtigt at hjælpe folk på vej.

Sygdomme som angst og depression bliver forværret jo længere tid der går før de bliver opsporet og behandlet, viser undersøgelser. Hurtig og korrekt behandling af psykisk syge patienter kan ikke kun hindre stor menneskelig lidelse, men har også betydning for samfundet. Officielle tal anslår at psykisk sygdom hvert år koster den danske statskasse 55 milliarder kroner, og at psykiske lidelser tegner sig for 35-45 pct. af alt sygefravær. Over 70 procent af de danskere under 40 år der i 2010 fik tilkendt førtidspension, havde en psykisk sygdom.

Der er derfor masser af ræson i at opspore, behandle og ikke mindst forebygge psykiske sygdomme. Men her er der endog meget stor plads til forbedring, lyder meldingen fra læger og andre fageksperter. Regeringens nye initiativ til en diagnosegaranti, som ligestiller fysisk og psykisk sygdom, er et lille, men væsentligt skridt i den rigtige retning. Lad os håbe på mere i samme stil.

Mere end halvdelen af os har en psykisk sygdom eller er tæt på en der har.

Og vi kan alle blive psykisk syge, fortæller psykiater Jes Gerlach i dette nummer.

Alligevel stigmatiseres de psykisk syge ofte. Undersøgelser viser bl.a. at langt størstedelen af os danskere finder det mere legitimt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom. Oplysning og viden er en stor del af vejen til større accept og dermed bedre vilkår for de psykisk syge. At leve med angst, depression og anden psykisk sygdom må være en enorm belastning. At føle sig udstødt og overset oveni er næsten ubærligt.

I dette nummer af Krop & Fysik tager vi fat om kroppen og sindet.

Og ønsker alle en sund, harmonisk og lykkebringende sommer.

For både krop og sjæl.

Marianne Nørup ansvarshavende redaktør FOTO: ANDERS BROHUS

Øvelser:

Træn stressen ud af kroppen

Cykling som motion

Du er ikke alene – tæt på psykiske sygdomme

Aktive feriedage

Tema: krop og sind 032012

+

Flemming Enevold

Vejen ud i lyset Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner.

+

Indret haven til leg Sang skaber glæde Sommerens nye gear Byen som idrætsanlæg

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

DET MED SMÅT

ANNONCESALG:

Udgiver: PRO-F a.m.b.a., Krop & Fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 / journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif Skive Distribution: Krop & Fysik, Vejle layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Forsidefoto: Lars H. Laursen

Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop & Fysik er ikke udtryk for at Krop & Fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop & Fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop & Fysik udkommer 6 gange årligt.

Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop & Fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

Yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

032012

3

indhol

12

mere normalt end de fleste tror Et voldsomt stigende antal danskere behandles for psykisk sygdom.

T e m a: krop og sind

16

musik gør os lydhøre Når vi spiller godt sammen, arbejder vi godt sammen.

Musik foregår uden maske og gavner stemning og samarbejde blandt ansatte i Alka Forsikring.

18

sang skaber glæde Musik og sang frigør kreative ressourcer fordi det udfordrer os og opfordrer os til at bryde nogle grænser.

24

lad kroppen aflaste det stressede sind Stress påvirker ikke kun psyken, men også kroppen.

Omvendt kan netop det at arbejde med kroppen være en af vejene ud af stress-tilstanden.

42

du er ikke alene

Hver tredje dansker oplever at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom.

06

Flemming Enevold

vejen ud i lyset Flemming Enevold håndhæver retten til at være den han er. Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner. Han fandt balancen gennem meditation.

20

28

38

45

44

s Sommeren lækre nye gear

meget mere: 10 +krop og sind 26 Øvelser for krop og psyke 30 +job 32 Byen er det nye idrætsanlæg 34 Træk den gamle jernhest i stalden

indret haven til leg og bevægelse

Øvelser for krop og psyke

indstil din cykel optimalt

Aktive feriedage herhjemme

Skab inspirerende rammer, lad børnene eksperimentere selv, og vær en god rollemodel.

Træn stressen ud af kroppen.

Bike fitting kan hjælpe med at forebygge skader og optimere din indsats på cyklen.

Sjove ideer fra Skagen til Bornholm.

4

032012

36 +sport 41 +krop og sind 46 Brevkasse 48 Sund sommermad 50 +info

synagi

Kallistos Equipment i synagi med Easy Laser

Ved køb af Lojer Capre FX tilbyder vi de første 3 kunder FX design uden ekstra omkostning. (polster sky – mix af farvekombinationer).

Endvidere tilbyder vi 15% på den nye Capre serie (forhør nærmere og få tilsendt et katalog).

Alle bestillinger fra denne annonce får en gratis gave med (værdi 100,- kr.)

Husk at oplyse: KROP&FYSIK

LPT - Laser Photo Theapy

50 -10.000 mW 650-808 nm (effekt 985 nm)

Priser fra kr. 6.995,Vi gir 20 % på køb af mere end 3 enheder af papir – herunder lagner, lejepapir, åndehulspapir, aftørringsfleece m.m.

Alle priser er inkl. moms

Technology Kallistos Equipment Bryggervangen 22 2100 København

Tlf.: (+45) 3927 2319 Mobil. 4063 9094 www.kallistos.dk

Easy-Laser Technology Ildvedvej 36, Ildved DK-7300 Jelling

Tlf.: (+45) 7572 1540 info@easy-laser.dk www.easy-laser.dk

Tema: krop og sind

tekst Mette Bender

foto Lars H. Laursen

Flemming Enevold:

Vejen ud i lyset

ære en Det kan v at dfordring kolossal u øde ene og m lukke øjn kaos sit indre

Flemming Enevold håndhæver retten til at være den han er. Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver ham også kreative evner. Han fandt balancen gennem meditation.

J

eg har altid taget for meget ind. Det er min egenart at der sker så meget i mig, men det er også det som giver mig min kreativitet.

Flemming Enevold er 60 år og kendt som skuespiller, sanger og teaterleder. Som ung led han i perioder af voldsomme depressioner og manier, og længe så han skamfuldt sig selv som syg eller forkert.

Gennem meditation og selvindsigt skabte han et indre ståsted, som har gjort det muligt for ham at forvandle sine ’skævheder’. Der er stadig kurver, men han mister ikke længere balancen. Sker det at udsvingene bliver for voldsomme, ved han fra sin vedholdende træning præcis hvad han skal gøre.

- Det vigtigste er vågent at registrere hvad der er i gang, og forholde mig neutralt over for de tanker og følelser der hvirvler rundt. Uanset hvor voldsomme de er. Så lander jeg det sted i mig selv hvor der er balance, og hvor der altid hersker en forunderlig klarhed. Herfra kan jeg styre trygt igennem hvad som helst, siger han.

6

032012

Klaver og kristne dyder I sit arbejde som skuespiller går Flemming Enevold i ofte ekstreme psykiske tilstande.

Som fantomet i operaen, der gemmer sig i selvhad og længes efter kærlighed. Sværest og mest lærerigt er det at spille mennesker der er lukket inde i sorg og vrede, som også han selv har været det.

- Depressioner har været min største opgave og min største gave. Jeg har følt mig drevet til at gå hele vejen gennem mørket for at gennemlyse det, siger Flemming Enevold, der som leder af Gladsaxe Teater udlevede de mere maniske og selvsikre sider af sig selv.

- Jeg ved at jeg kan fylde det hele og kan have en tendens til at holde hof. Det er lederen og entertaineren i mig. Kunstneren i mig står for den sarte side.

Gennem meditation har han lært at møde sig selv med kærlig opmærksomhed. Noget han mener at alt for mange i vores kultur mangler evnen til.

- Der er i tiden en naivitet omkring meditation og selvfordybelse der kan føre til narcissisme i stedet for nærvær. Men kan du ikke reelt og autentisk mærke dig selv, kan du heller ikke mærke andre. Jeg ved at de tunge følelser du spiser, og de tårer du drikker, fører

Depressioner har været min største opgave og min største gave. Jeg har følt mig drevet til at gå hele vejen gennem mørket for at gennemlyse det.

032012

7

Under de værste depressioner følte jeg det som om jeg havde kræft i sjælen. Noget i mig var i gang med at ødelægge mig selv, siger skuespiller og sanger Flemming Enevold, der er gift med solodanser Linda Hindberg Enevold og har tre døtre.

man er kommet langt væk. Vejen tilbage kræver en stor personlig indsats og begynder altid med åndedræt og krop.

Mange af de unge Flemming Enevold møder, er opgivet af systemet. Derfor kræver arbejdet uendelig tålmodighed, men den har han.

- Jeg ved af egen erfaring at når du er psykisk sårbar eller psykisk syg, så er det allervigtigste, men også det allersværeste, at finde hjælp. Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Maniodepression: Himmel og helvede Sygdommen er karakteriseret ved store skift i stemningsleje, afbrudt af perioder hvor man fungerer normalt.

Under depression er man præget af dyb håbløshed, lav selvfølelse og mangel på mening. mani fører derimod til hyperaktivitet, impulsivitet og høj selvfølelse.

1-2 procent af befolkningen har denne sygdom, som måske hænger sammen med dårlig regulering af signalstoffer i hjernen og ofte udløses af psykologisk belastning.

Sygdommen kaldes i dag bipolar sygdom.

8

032012

til depression og alvorlige smerter i kroppen, siger Flemming Enevold, der er vokset op i et hjem med klaver og folkekirke-kristne dyder.

- Her var kun pæne, udvalgte følelser tilladelige. En skolepsykolog spurgte mig på et tidspunkt hvordan jeg egentlig havde det. Det var jeg ikke i stand til at svare på, for det var der sgu aldrig nogen der havde spurgt mig om før, beretter han. medicineret til zombier Flemming Enevold har i mange år været helt fri af medicin og lever i fred med sin psykiske konstitution.

- Jeg har et fremragende liv som jeg ikke ønsker anderledes. Og alt det jeg har erfaret, har jeg et stort ønske om at give videre. Når du har været i Afrika og mødt den kvælende varme, krybet og de vilde dyr, ved du noget som man ikke kan læse sig til i en bog. Derfor bruger jeg i dag som frivillig en del tid sammen med mennesker der er erklæret psykisk syge.

Flemming Enevold har med kognitiv meditationstræning baseret på egne erfaringer hjulpet flere især unge mennesker.

- Det er fantastisk at se dem vende tilbage til livet efter at have været ’medicineret til zombier’. Det kan være en kolossal udfordring at lukke øjnene og møde sit indre kaos hvis

min plads i livet Motion har også hjulpet til at dæmpe udsvingene. Men når man har tendens til manier, kan løbetræning få præg af besættelse.

- I en periode løb jeg 12 km hver dag, og det var for meget. Nu tager jeg det roligt. Jeg cykler, går ture og bruger min Pilates-bold, siger Flemming Enevold, der har brug for et stort fysisk overskud når han står på scenen.

Som når han til sommer spiller ’Lærenemme Rita’ på Grønnegårdsteatret med Cecilie Stenspil og til efteråret ’Tribadernes nat’ på Betty Nansen Teatret med Paprika Steen. Fysikken hjælper ham også når han optræder som crooner med Frank Sinatras gyldne swingrepertoire eller stiller op som konferencier eller foredragsholder.

- Jeg elsker at stå på en scene, og sangen og musikken har været min redningsplanke fra jeg var barn. Jeg kan til hver en tid fortabe mig ved klaveret, og at synge er ren terapi, fortæller Flemming Enevold, der tidligt tog fat på at optræde.

Han elskede de sørgelige sange i mol, og sang gerne foran et hvilket som helst publikum. Der blev som regel meget stille.

- Jeg tror de syntes at jeg var en mærkelig dreng fordi jeg ellers var typen som var god til det med sport og piger. Men det er balsam for min sjæl gennem sangen at kaste mig ind i de store følelser. Så føler jeg at jeg indtager den plads i livet som er min.

Jeg ved af egen erfaring at når du er psykisk sårbar eller psykisk syg, så er det allervigtigste, men også det allersværeste, at finde hjælp.

Det kan vi som samfund ikke være bekendt.

032012

9

tem

og Krop sind

STADIG FLERE TAGER MEDICIN FOR PSYKEN Flere og flere danskere tager medicin mod psykiske lidelser. Over 450.000 tog antidepressiv medicin i 2010, hvilket er næsten en fordobling siden 1999. Og i samme periode kom næsten 20 gange så mange på medicin mod ADHD. Det viser KL’s nyhedsbrev Momentums analyse på baggrund af Lægemiddelstyrelsens database Medstat.

vidste du at: undersøgelser har vist at motion kan sænke angstog spændingsniveauet Psykisk syge kolleger er velkomne – et AnDet steD

Vigtigt at opdage demens-risiko tidligt

Arbejdspladsen bør ansætte ansøgere der er psykisk syge, mener et stort flertal af lønmodtagerne. Men næsten tre ud af ti af dem er samtidig bekymrede over at skulle arbejde tæt sammen med en kollega med en psykisk lidelse. Det viser en ny undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.

Læs mere om undersøgelsen på ugebreveta4.dk Få gode tips til hvordan du hjælper en psykisk sårbar kollega på www.arbejdsmiljoviden.dk

Det tager som regel ti år, ofte mere, fra de første tegn viser sig, til man udvikler decideret demens. I løbet af disse år sker der en gradvis nedbrydning af nerveceller og forskellige dele af hjernen, hvor blandt andet hukommelse, opmærksomhed og orienteringsevne gradvist svækkes.

Nu mener norske forskerne at det er muligt vha. MR-scanning af hjernen samt analyse af rygmarvsvæsken at kortlægge hvem der er i risikogruppen for at udvikle demens – og dermed give mulighed for tidligt at påvirke sygdomsforløbet i positiv retning. Og det er en væsentlig pointe.

For når først en patient får diagnosen, er store dele af hjernen skadet, og det er for sent at reparere.

Frem mod 2040 vil antallet af personer med demenssygdomme sandsynligvis fordobles, mener den norske regerings Demensplan.

Sygdommen beskrives som en uløst gåde, som man hverken ved hvordan man skal behandle eller bremse.

gode råd og værktøjer når du møder psykisk sygdom

Kilde: Forskning.no

læs mere på www.en-af-os.dk.

10

032012

• Søg viden, så du kan skille fordom fra fakta.

• Vis tolerance og tålmodighed.

• Se personen – og lad diagnosen i baggrunden.

• Vis interesse og spørg om personen har brug for hjælp.

• Vær dig selv i mødet, og indrøm hvis det er svært i situationen.

Back App Træningsstolen, anderledes end andre stole…

Sædet Sædet er formet så det passer til et menneske. Dvs. ikke fladt. Faconen på det hjælper dig til at sidde rigtigt med en mere åben hoftevinkel, op til 125 gr. Den åbne hoftevinkel gør det meget lettere for din krop at rette sig op.

Fodpladen Du har fødderne på fodpladen og ikke foran dig på gulvet. Så snart du sætter fødderne på gulvet overtager dine store benmuskler ”styringen” af kroppen og så slipper musklerne i ryg og mave. Med fødderne på pladen, overtager stolen dig så du igen bruger ryg og mave til at sidde med.

Balancekuglen Kuglen er stolens hjerte. Du balancerer en lille smule på den hele tiden. Sammen med fodpladen udgør den understellet i en Back App stol. Det er det der sørger for at du bevæger dig lidt hele tiden. Du bruger og træner dine rygmuskler og opretholder en god holdning hele arbejdsdagen igennem.

Se mere på www.backapp.dk Her finder du også link til hvordan du kan prøve Back App GRATIS i 8 dage.

Find os på FACEBOOK: Back App Træningsstol DK eller scan koden.

På vores Facebookside får du løbende tips og ideer til, hvordan du undgår nedslidning og andre problemer på kontorjobbet.

Trykker du LIKE på siden inden 30 juni, deltager du automatisk i lodtrækningen om en Back App til en værdi af 5450,- kr.

032012

11

Tema: krop og sind

tekst Dorthe Lysdal, PsykiatriFonden

foto Colourbox

Omkring en halv million danskere har – mens du læser dette – symptomer på psykisk sygdom. Og tallet er væsentligt højere når man sammentæller alle der formodes at have en psykisk sygdom. I Danmark skønnes de samfundsmæssige omkostninger ifm. psykisk sygdom til 55 milliarder kroner årligt.

12

032012

Mere normalt end de fleste tror Et voldsomt stigende antal danskere behandles for psykisk sygdom. Psykisk sygdom er ikke kun en lidelse for den enkelte og dennes familie – det er også dyrt for samfundet.

Mange af de syge kan blive helbredt, men tabuer og fordomme står i vejen.

-tal) (Cirka

P

sykisk sygdom er langt hyppigere end de fleste tror. Omkring 200.000 danskere lider af depression, 200.000 af angst og 300.000 af misbrug. 20-25.000 er ramt af skizofreni og 50.000 af demens. Mange mennesker har symptomer på flere sygdomme, og vi regner med at 500.000 her og nu har symptomer på sygdom.

Præcist hvor mange mennesker der har psykisk sygdom, kan man dog ikke sige. Det afhænger af hvor man sætter grænsen mellem syg og rask. Og den grænse vurderes forskelligt af såvel fagfolk som forskere. De få eksisterende befolkningsundersøgelser viser da også meget forskellige resultater.

Er der flere der bliver syge?

Medierne bringer ofte historier om at stadig flere bliver psykisk syge, men spørgsmålet er om det passer.

- Det ved vi faktisk ikke noget om. Det vi ved, er at langt flere mennesker behandles for psykiske sygdomme i dag end for 20 eller bare 10 år siden. Stigningen kan skyldes at flere er blevet syge – men den kan også skyldes at psykisk syge mennesker der tidligere ikke søgte eller blev tilbudt behandling, i dag får hjælp, siger psykiater og stifter af PsykiatriFonden, Jes Gerlach.

Psykisk sygdom er ekstremt belastende for dem der rammes. Sygdommen er pinefuld i sig selv, og dertil kommer at de fleste psykiske sygdomme belaster den syges sociale relationer og netværk markant. Social isolation forstærker ofte symptomerne og gør det sværere hurtigt at blive rask. Samtidig er der mange psykisk syge som føler sig ’dobbelt ramt’ af de mange fordomme der eksisterer.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er depression den sygdom i høj-indkomstlandene der belaster den syge hårdest og stjæler flest sunde leveår.

Arv eller miljø?

Ingen ved med sikkerhed hvorfor nogle mennesker får en psykisk sygdom og andre ikke.

Men der er arvelige faktorer, fysiske påvirkninger og psykiske belastninger som alle kan øge risikoen for at vi udvikler psykisk sygdom.Det er ligesom med vores fysiske helbred: Vi er fra naturens side født med styrker og svagheder i vores fysik. Men om en medfødt svag ryg ender med at give os svære problemer, afhænger af hvordan vi belaster den, træner den eller beskytter den i løbet af livet. Helt det samme gælder for den psykiske sårbarhed.

Alle mennesker er født med deres helt egne gener (arveanlæg), og nogle har større risiko for at blive psykisk syge end andre. Det gælder fx for maniodepressiv sygdom (som i dag kaldes bipolar sygdom) og Alzheimer-demens.

Vi kan blive udsat for fysisk skadelige påvirkninger under graviditeten, fødslen eller barndommen, som øger risikoen. Hvis en kvinde misbruger alkohol eller stoffer under graviditeten, kan det eksempelvis øge risikoen for psykiske problemer og sygdom hos barnet.

Psykiske belastninger i barndommen eller voksenlivet kan også markant øge risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Det gælder fx hvis forældrene ikke kan tage vare på barnet. Eller hvis barnet misbruges psykisk eller fysisk, har psykisk syge forældre, mobbes i skolen, skal flytte til et fremmed land, eller mister et menneske det holder meget af. Også som voksne

Så mange danskere lider af psykisk sygdom 1. Demens (50.000) 2. Misbrugslidelser (300.000) 3. S kizofreni og andre psykoser (30-40.000) 4. Depression og bipolar lidelse (200.000) 5. Angsttilstande (200.000) 6. Tvangstilstande (100.000) 7. Spiseforstyrrelser (100.000) 8. Personlighedsforstyrrelser – f.eks. borderline (100.000)

Læs mere på www.psykiatrifonden.dk Kilde: ’De Psykiatriske Diagnoser’, 2010, Bertelsen, Munk og Munk-Jørgensen, PsykiatriFondens Forlag

kan vi udsættes for traumatiske og voldsomme begivenheder eller fx langvarig stress der kan udløse psykisk sygdom.

- Jo mere sårbar man er, jo mindre belastning skal der til før man reagerer med psykiske symptomer. Men alle, selv de mest stærke, kan blive angste, deprimerede eller begynde at se og høre ting der ikke er der, siger Jes Gerlach.

032012

13

Psykisk sygdom er sjældent kronisk Alle psykiske sygdomme kan behandles. Heldigvis bliver langt størstedelen raske igen, og mange opretholder job, familieliv og sociale relationer hele vejen igennem sygdomsforløbet.

Selv mennesker med skizofreni, der tidligere blev betragtet som en kronisk sygdom, får kortere og mildere sygdomsforløb hvis de kommer tidligt i behandling – og op mod hver femte bliver helt eller delvist helbredt.

- At langt de fleste psykiske sygdomme kan behandles, betyder ikke at alle med psykisk sygdom bliver raske. Desværre er der mange der ikke søger behandling i tide og først henvender sig når de er blevet svært syge og måske har udviklet misbrug og svære sociale problemer parallelt med sygdommens forværring. En anden årsag til manglende behandling er desværre at kapaciteten i psykiatrien slet ikke er fulgt med stigningen i antallet at patienter, og det går ud over kvaliteten af behandlingen, siger Jes Gerlach, der i PsykiatriFonden gennem 16 år har arbejdet for at mindske fordomme og skabe bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom. kun få indlægges Det er som udgangspunkt den praktiserende læge der afgør om en person er syg, hvad personen fejler, hvordan han eller hun skal behandles, eller om der er behov for en speciallæge (psykiater) til at stille den rigtige diagnose.

I dag er det meget få mennesker der bliver indlagt på en psykiatrisk hospitalsafdeling.

undersøgelser viser at langt størstedelen af befolkningen finder det mere legitimt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom.

Mange behandles alene via praktiserende læge eller privatpraktiserende psykiatere og psykologer. Selv blandt de omkring 120.000 mennesker der hvert år er i behandling i psykiatrien, er det kun en tredjedel der behandles på et hospital. Størstedelen behandles ambulant – dvs. i distriktspsykiatrien tæt på patientens bopæl, så hverdag og socialt netværk kan opretholdes i størst mulig udstrækning. tabuer og fordomme Der har altid været mange tabuer og myter om psykiske sygdomme. Psykisk syge og deres familier møder fordomme der ofte skyldes manglende viden og erfaring. Og fordommene spænder bredt. Nogle ser psykisk syge som svage mennesker der bare skal tage sig sammen. Andre tænker at mennesker med psykisk sygdom er farlige og utilregnelige. Og rigtig mange vil helst undgå at tale om eller forholde sig til området.

- Undersøgelser viser at langt størstedelen af befolkningen finder det mere legitimt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom.Psy-

antal personer i behandling for psykisk sygdom i danmark 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0

14

2000

032012

2002

2004

2006

2008

2010

kiatriFondens egne undersøgelser viser at hver femte dansker har løjet på sin arbejdsplads om årsagen til en sygemelding, og hver fjerde har løjet sig fysisk syg over for venner og bekendte, siger Jes Gerlach.

Viden og et større kendskab til psykiske sygdomme kan komme frygten, myterne og fordommene til livs. Når psykisk sygdom ikke er accepteret i befolkningen, sker det ofte at de syge isolerer sig og måske undgår behandling.

Ubehandlet psykisk sygdom resulterer i store lidelser for den enkelte, og det kan føre til misbrug, tab af arbejdsevne og undertiden selvmord.

Dyrt for samfundet Psykisk sygdom er ikke kun en lidelse for den enkelte og for den syges familie – det er også dyrt for samfundet.I Danmark skønnes de samlede samfundsmæssige omkostninger til 55 milliarder kroner årligt. Det skyldes at omkostningerne til behandling er store, men i særdeleshed at flere og flere mennesker med psykiske sygdomme falder ud af arbejdsmarkedet.

Den andel der tilkendes førtidspension på grund af psykiske lidelser, er stigende internationalt, men tendensen er tydeligst i Danmark, hvor andelen er steget fra 30 pct. til 50 pct. på blot ti år.Førtidspension gives i stigende grad til personer med sygdomme som kan helbredes – f.eks. angst og depression.

Derudover er der en meget stor gruppe mennesker som stadig er på arbejdsmarkedet, men som kæmper med at holde fast i et job, har lange ledighedsperioder og hyppige eller langvarige sygemeldinger.Det vurderes at psykiske lidelser tegner sig for 35-45 pct. af alt sygefravær.

- Der er et kæmpe potentiale for samfundet i at forebygge psykiske sygdomme. Det ville mindske den menneskelige lidelse markant og nedbringe de langsigtede udgifter hvis man flyttede blot en enkelt milliard fra samfundets konto for tabt arbejdsfortjeneste til kontoen for forebyggende indsatser, tidlig opsporing og bedre behandling, slutter Jes Gerlach.

Bidrager til vedligeholdelse af et normalt hår1,4 Bidrager til vedligeholdelse af normale negle1,4 Bidrager til normale kognitive1 og psykologiske funktioner2,3 Medvirker til vedligeholdelse af normalt syn1 Bidrager til vedligeholdelse af normal hud1 Medvirker til normal collagen dannelse 2 Bidrager til normal funktion af skjoldbruskkirtlen 4

Bidrager til nervesystemets normale funktion2,3

SÅDAN KAN DU STØTTE DIN KROP – MED ÉN TABLET OM DAGEN Bidrager til et normalt syre/base-stofskifte1 Medvirker til regulering af den hormonale aktivitet 3 Medvirker til en normal frugtbarhed og reproduktion1 Medvirker til normal funktion af immunsystemet 1,2,4 Bidrager til at beskytte kroppens celler mod oxidativ stress1,2,4,5 Kan medvirke til at reducere træthed og energiløshed2,3 Bidrager til at vedligeholde normale knogler1 1: Zink. / 2: Vitamin C. / 3: Vitamin B6. / 4: Selen. / 5: Vitamin E

Bio-Selen+Zink er et af Danmarks mest testede selen-præparater, og gennem 25 år har millioner af forbrugere i mere end 45 lande haft glæde af den støtte, produktet kan give kroppen.

Pharma Nord er blandt Europas førende producenter af forebyggende lægemidler og kosttilskud, som i dag sælges i mere end 45 lande verden over.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk 032012

15

DK_SelenZinc_Ad_KropogFysik_0512_210x280

Bio-Selen+Zink indeholder det dansk producerede og patenterede SelenoPrecise, som sikrer en god og dokumenteret optagelighed af mikronæringsstoffet selen.

Tema: krop og job

tekst Mette Bender

foto Privat og Colourbox

g af uildin t b m a e t e kara højest

Musik gør os lydhøre Når vi spiller godt sammen, arbejder vi godt sammen. Musik foregår uden maske og gavner stemning og samarbejde blandt ansatte i Alka Forsikring.

g

lem kanindrab og gruppeopgaver med legoklodser. Musik er teambuilding af højeste karat, mener medarbejdere og ledere i Alka Forsikring.

Her har man gennem tiderne haft diverse bands og gospelkor i gang. Blandt de største succeser er rockbandet ’Onkel Ond’, som består af medlemmer af virksomhedens øverste ledelse.

- Vi er aktive på niende år og startede da vi skulle fejre 100-års fødselsdag. Jeg var ret ny og fik den idé at det kunne få smilet frem hvis den øverste ledelse under festen stillede sig op og gav et nummer, fortæller koncerndirektør Jens Bærentsen.

De øvrige gik nølende ind på ideen, og valget faldt på nummeret ’Stand by Me’ af Ben E. King.

- Vi syntes der var en vis symbolik i titlen.

Ingen af os kunne spille i forvejen, så vi hyrede en spillelærer og gik i gang med at øve. vi slipper tøjlerne Og ’Onkel Ond’ gennemførte med bragende succes.

- Vi fyrede den af, og det lykkedes os stort set at starte og slutte på samme tid. Publikum stod op og hujede bagefter. Måske derfor fik vi blod på tanden og besluttede at fortsætte karrieren, siger Jens Bærentsen, som dengang spillede keyboard.

I dag er han trommeslager. Forsangeren er chef for skadesafdelingen, og chefsekretæren synger kor. Alle nye topledere bliver lokket ind i bandet, der øver en gang om ugen, og Jens Bærentsen vil ikke undvære det for noget som helst. Efter hans mening er musik teambuilding når det er bedst.

- Det er meget sjovere end at dræbe uskyldige kaniner. Vi lægger masken, slipper tøjlerne

16

032012

og viser andre sider af os selv. Det skaber en tryghed som er god at have når vi skal løse svære opgaver sammen. Musikken gør os lydhøre, mener direktøren.

Bandet tager indimellem ud og optræder.

- Vi siger aldrig nej, men står altid med rystende knæ og svedskjolder på skjorten. Og så har vi en fanklub med fire medlemmer, afslører Jens Bærentsen. en særlig dimension til arbejdslivet Pia Jensen tager imod skadesanmeldelser i Alka og var gennem tre år den legendariske bassist i medarbejderbandet ’The Naked Truth’. Hun synes at det at spille og nyde musik sammen med gode kolleger giver en helt særlig dimension til hendes arbejdsliv.

- Når du deler et band og glæden ved musik med dine kolleger, tænker du ikke et øjeblik på at søge væk, siger hun.

Pia Jensen lagde sammen med sin kollega Carsten grundstenen til bandet da hun spurgte ham om han kunne lære hende at spille guitar.

- Carsten er dygtig på guitar, og jeg ville så gerne lære det. Det blev til at jeg i stedet for guitar skulle tage min mands bas med, så vi kunne øve sammen. Det rygtedes hurtigt, og vi kunne kort tid efter samle et helt band, fortæller Pia Jensen.

Med kom Line Kirk. Hun blev en af to kvindelige forsangere i ’The Naked Truth’.

- Jeg elsker at synge og nød at få den dimension ind i mit arbejdsliv. Vi øvede hver

Når du deler et band med dine kolleger, tænker du ikke et øjeblik på at søge væk, siger Pia Jensen, bassist i ”Naked Truth” (yderst th.).

”Nogle mener at vores musik lyder ad h… til. Det er nok rigtigt. Men det er ikke det det kommer an på”, siger trommeslager i ’Onkel Ond’ og koncerndirektør i Alka Forsikring Jens Bærentsen (på trommer) med et smil.

Det er meget sjovere end at dræbe uskyldige kaniner. Vi lægger masken, slipper tøjlerne og viser andre sider af os selv.

Jens Bærentsen

torsdag eftermiddag og spiste sammen bagefter.

Bandet spurgte i ledelsen om et sted at stille deres instrumenter og fik at vide at de kunne låne lokale, trommer og det hele så tit de ville.

- Vi blev grebet af musikken og mødtes fast gennem flere år, fortæller Pia Jensen.

Medlemmerne glædede sig hele ugen.

- Det blev ugens højdepunkt, og jeg tror at vores begejstring var god for stemningen i hele afdelingen, siger Line Kirk.

Desværre blev ’The Naked Truth’ for nyligt som så mange andre store rockbands opløst.

Medlemmerne var ikke længere enige om hvilken retning de skulle udvikle sig i.

- Line og jeg vil gerne fortsætte med musikken og måske på et tidspunkt gå ind i et nyt band, siger Pia Jensen, som øver sig hver dag derhjemme.

Musikalske venner Alka lægger indimellem lokaler til træf for musikalske venner, som mødes og spiller for hinanden. Både ’Onkel Ond’ og ’The Naked Truth’ har optrådt her.

- Vi spiser, drikker og jammer sammen. Venner og familiemedlemmer som elsker os højt nok til at kunne holde ud at høre på os, er velkomne til at være med, siger Jens Bærentsen.

Han så gerne at der var folk i øvelokalet hver eftermiddag.

- Der må være en masse skjulte talenter i virksomheden. Det kunne også være at vi skulle have gang i gospelkoret igen.

Line Kirk og Pia Jensen mener at åbenhed over for musik er en vigtig del af virksomhedens ånd.

- Det giver simpelthen en god stemning i huset, siger Line Kirk.

Sang styrker samarbejde • Musik vækker følelser, løsner spændinger og giver energi • At spille og synge sammen skaber en stærk følelse af fællesskab • Musik drager alle ind i en fælles puls • Her er alle på lige fod og gensidigt afhængige af hinanden • Musik giver fokus på helhed, glæde og relationer • Samhørighed og tillid vokser når mennesker spiller og synger sammen Kilde: Miriam Jul Rasmussen, sanger, fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent

032012

17

Tema: krop og sind

tekst Miriam Jul Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent og fysioterapeut

foto Colourbox

ber ang ska - fælless de! fælles glæ

Sang skaber glæde Musik og sang frigør kreative ressourcer fordi det udfordrer os og opfordrer os til at bryde nogle grænser.

S

ang er godt! Det viser forskning. Ikke bare bliver man glad, man sover også bedre og bliver mindre stresset, fordi kroppen udløser endorfiner som giver os overskud og får os til at slappe af rent fysisk. Sang kan også give en intens følelsesmæssig oplevelse af at være ”høj” – eller sågar transcendente oplevelser. Man kan komme igennem hele følelsesspektret, fra melankoli og vrede til glæde og jubel, og det kan give en emotionel forløsning. Men ikke nok med det, musik styrker også immunforsvaret og skærper vores koncentration, hukommelse og opmærksomhed.

Ovenstående kan være en del af forklaringen på hvorfor fællessang er blevet en fast del af kulturen på flere danske arbejdspladser.

Fællessang er samtidig en anderledes og sjov måde at bruge kroppen på. At synge øger nemlig blodgennemstrømningen samtidig med at det skaber mere energi, velvære og en følelse af sammenhold. Sang kan rent faktisk få pulsen op og give sved på panden!

Når man synger sammen, drages alle ind i fællesskabet, ind i en fælles puls. Det er en inkluderende aktivitet hvor deltagerne er afhængige af hinanden. Receptionisten såvel som direktøren. Når man synger, er man lige.

Sang på jobbet Mennesker synger ved stort set alle anledninger hele livet igennem, fra vi bliver døbt, konfirmeret og gift, til vi skal begraves. Til fødselsdage, jul, Sankt Hans, fester og sportsbegivenheder.

På arbejdspladsen kan man bruge musikken på mange forskellige måder. Det kan være i form af et fyraftensmøde, et event på et kursus, en temadag eller mere kontinuerligt et trivsels­ kor en fast dag om ugen. Korsang kan være et godt alternativ til mere traditionelle former for fysisk aktivitet som løb, roning eller anden fysisk krævende sport.

Udadtil kan musikken også være med til at brande virksomheden ved at give firmaet et menneskeligt ansigt. Musikken kan der-

18

032012

med være til gavn for virksomheden både internt og eksternt.

Musik kan sågar anvendes som et ledelsesredskab som kan noget mere end andre ledelsesværktøjer fordi det fokuserer på helheden, relationerne, glæden, samhørigheden og arbejdsidentiteten.

Når sang og musik bruges aktivt på arbejdspladsen, udtrykker deltagerne ofte begejstring over at få “sunget igennem”, altså at få brugt deres sangstemmer, som kan have været gemt væk i årevis. Mange melder også tilbage at det er gavnligt at mødes på tværs af organisationen, at nogle bliver “høje” af det og synger

resten af dagen, og at det løser op for dagens spændinger både psykisk og fysisk.

Desuden er der flere som oplever den gavnlige effekt af de tekniske øvelser der styrker stemmens brug ved taler, møder og lignende.

Miriam Jul Rasmussen er professionel sanger, arbejdsmiljøkonsulent og fysioterapeut hos BST NORD, hvor hun bl.a. udbyder kreative workshops om musik og arbejdsmiljø sammen med Anne Lehnschau, psykolog med viden om sangs betydning for mennesker og arbejdsmiljø. Der kræves ingen forudgående træning, ingen særlig fysik eller påklædning.

Musik er fysisk afspændende, forløser undertrykte følelser og reducerer stress.

Even Ruud 2007

Når man synger sammen, skaber man en følelse af fællesskab.

måske DeN BeDste NYHeD om lØBeuDstYr i lANg tiD? +PLUSSOCK er en hel ny kompressionsstrømpe til løbere og andre sportsfolk.

Udviklet på baggrund af års forskning af Henning Langberg og Morten Boesen i samarbejde med Clinical Innovation.

Som specialister omkring akillessenen møder de mange sportsfolk og har det sidste år arbejdet på at lave ’den mest effektive sportskompressionsstrømpe’.

658052 Tumlefigur 6-kløver

Nu kan enhver jo komme og påstå sådan noget. Men gå ind på www.plussock.com og få meget mere viden om +PLUSSOCK og kompressions strømper til sportsbrug.

Vi lover, at når man køber +PLUSSOCK, så køber man ikke bare en sportsstrømpe; Man køber løbeudstyr, der sikrer et optimalt løb og efterløb!

Så med fare for at lyde indbildsk, så tør vi godt påstå, at PLUSSOCK er en rigtig god nyhed til seriøse løbere og andre sportsfolk.

658055 Tumlefigur sæt

”TRESS præsenterer de spændende nye Tumlefigurer, et sæt af børnevenlige og imødekommende legeelementer.

De mindste børn får en motorisk udfordring ved at rejse sig og stå ved dem. De lidt større vil helt naturligt sidde, ligge og stå på dem og udfordres på deres niveau.

Fås både som sæt af 4 og som enkeltelementer”.

Bliv meget klogere på www.plussock.com

Kontakt TRESS på telefon 86 52 22 00 tress@tress.dk eller på www.tress.dk

Danmarksvej 34 • 8660 Skanderborg

1505.indd 1

032012

19

15/05/12 08.14

Krop+fysik

tekst Gitte Meilandt Siersbæk og Lene Bruun, børnefysioterapeuter foto Colourbox

Fysisk aktive børn:

Indret haven til leg og bevægelse Skab inspirerende rammer, lad børnene eksperimentere selv, og vær en god rollemodel. Det er børnefysioterapeuternes bud på hvordan du kan inspirere dine børn til at være fysisk aktive og udvikle både sundhed, trivsel og motorik. Vi giver her et bud på hvordan du indretter haven så hverken børn eller voksne kan lade være med at lege og bevæge sig.

20

032012

hulu bu luu

Organiserede lege i haven Spark til dåse Ved Spark til dåse er der én der er den, og skal vogte dåsen. Det gælder for de andre om ikke at blive taget af vogteren. Bliver man taget, skal man stå ved dåsen. Man kan blive befriet ved at en af de øvrige deltagere sparker til dåsen før vogteren kommer tilbage til den. Når vogteren har fanget alle, er legen slut. En alternativ udgave er Uopdragne egernunger Lad to være “mor- og far-egern” og lav en “egernrede” på jorden. Egern– ungerne skal nu gemme sig mellem træerne – de vil ikke hjem. Hvis mor eller far ser en unge, råber de fx: “Nanna kom hjem”, og nu skal Nanna blive i reden indtil en af de andre egernunger når uset hen til reden og befrier alle ungerne ved at råbe: “Alle egern kom ud og leg”.

A

t bevægelse og fysisk aktivitet er vigtigt og sundt for både børn og voksne er et både veldokumenteret og velkendt budskab. Og for børn handler budskabet ikke blot om at forebygge livsstilssygdomme, men også om at udvikle motorikken, som jo grundlægges i barndommen, og om skabe gode vaner for resten af livet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler på baggrund af den nyeste forskning at børn og unge mellem 5 og 17 år bevæger sig mindst 60 min. om dagen ud over de almindelige daglige kortvarige aktiviteter, og mindst 3 gange om ugen skal de i mindst 30 min. være aktive med høj intensitet. Mens små børn lettere når den anbefalede mængde på grund af deres naturlige trang til at udforske verden og sig selv, kniber det mere

med de større børn, der med alderen bliver tiltagende magelige og tiltrækkes af indendørs stillesiddende aktiviteter. For børn skal bevægelse være sjovt, og der skal allerhelst være nogen at være aktive sammen med. Den store udfordring er derfor at gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af hverdagen – at skabe rammer hvor man næsten ikke kan lade være med at bevæge sig. Her er haven et oplagt sted at tage fat – den ligger lige uden for døren, er gratis, fuld af frisk luft – og kan let og billigt indrettes så den inviterer til leg og bevægelse.

Den flade græsplæne I langt de fleste haver/gårdhaver er der en plan flade hvor man kan spille bold: Fodbold, håndbold, rundbold, stikbold mv. Her kan man også opsætte stangtennis og badmin-

Skattejagt og billedlotteri Kopier brikker fra et puslespil eller et billede fra et blad over på papir, evt. limet på karton og lamineret. Del brikkerne mellem deltagerne, som er i hold. Én gemmer brikkerne i haven, og det gælder nu om for de to hold først at få samlet billedet eller puslespillet.

Med et billedlotteri kopieres brikkerne og hænges i snor rundt omkring i haven. Hvert barn, eller hold, får en plade og skal finde brikkerne og krydse dem af på deres egne plader.

Andre gode gamle lege Alle mine kyllinger kom hjem, Kongens Efterfølger, Høvdingebold, Væddeløb, Vandkamp. Få flere ideer på www.legeskab.dk, www.gronnespirer.dk og www.krop-fysik.dk.

032012

21

Forhindringsbaner En populær aktivitet for alle aldersgrupper er at lave en forhindringsbane eller ”jorden er giftig”-bane med masser af sjove udfordringer: Kravl over forhindringer som fx havestole, gå på en snor, kravl op i et træ og hop ned, tag et antal hop på trampolinen, gå baglæns over et par træstubbe, løb zigzag om nogle ”kegler”, kravl under havetrampolinen og over hængekøjen, slå kolbøtter på et tæppe osv. Børnene kan hurtigt selv være med til at lave banerne.

ton-, tennis- eller volleyballnet (ét net kan sagtens bruges til det hele).

På den flade plads er det også oplagt at få et gyngestativ, gerne i kombination med et legestativ, der giver mulighed for at klatre op og hoppe eller måske rutsje ned. Det er godt med gynger i både et- og to-punkts ophæng (eller flere), da de hver især stimulerer forskellige områder af balancesansen. Et godt net at klatre i, en klatrevæg (fx på væggen til carporten) eller nogle gode klatretræer er også en rigtig god og motiverende udfordring.

Det er også på den flade plæne at trampolinen kan få sin plads. Der findes masser af gode lege der involverer trampolinen, se fx www.dgi.dk/havetrampolin. På havetrampolinen skal sikkerheden være i højsædet, der er gode råd at finde på www.hopmedhovedet.dk en bakke i haven Niveauforskelle tiltrækker børns motoriske nysgerrighed. En lille bakke kan fx være lavet af jord fra en udgravning til terrassen. Den er super god at kælke på, løbe eller cykle op og ned ad. træerne Find plads til en hængekøje – den er ikke bare

gør det let og tillokkende Gør spil og remedier let tilgængelige så de hele tiden frister til at blive brugt. Hav fx et par store kurve stående med gode lækre bolde, ketchere, fjer- og tennisbolde og havespil som kongespil, petanque, ringspil osv.

at hoppe ned i, slå kolbøtter på, lave styrketræning og fx øve sig i at stå på hænder. Alene det at tage den med ud inviterer til at lave noget sjovt.

Den kan også være tag på en hule, hvor alle materialer slæbes af sted til den udsete plads.

De store bolde som mange har indendørs til at sidde eller træne på, er også sjove i haven. I kan også anskaffe rigtige hoppebolde.

hyggelig, den stimulerer også balancesansen.

Man kan både sidde og ligge på maven eller ryggen. Det er fx sjovt at ligge på maven og spille bold, eller se om man kan ramme kegler der er placeret ude på græsplænen.

Afsavede træstubbe er gode at klatre i eller gå balance på, eller måske bare sidde på mens man nyder lidt mad og drikke – eller et bål.

Bedene Højbede med bred kant er gode at gå balance på.

Man kan både gå forlæns, baglæns og til siden; man kan gå på tæer eller med lukkede øjne.

Og så er det en rigtig god idé at anskaffe sig mindre haveredskaber og en trillebør, så børnene kan hjælpe til. Det er godt for muskler og kondition at lave havearbejde, og det er en hyggelig aktivitet at være fælles om.

Fliserne Lav hinkeruder eller giv ungerne lov til at tegne løs. Kridt kan købes billigt, og ellers kan gasbeton eller en mursten bruges. mure og vægge Måske er der mulighed for en klatrevæg (man kan købe løse greb og selv skrue på) på en mur eller på væggen til carporten. En basketkurv på en mur eller et træ kan klemmes ind i næsten den mindste have, og måske kan der sættes et dartspil op på redskabsskurets væg?

På en flade uden vinduer kan I evt. male felter som man kan skyde til måls efter.

Det man ikke plejer at have i haven En gammel madras ude i haven er helt perfekt til

lad ungerne klare sig selv En forudsætning for at have lyst til at bevæge sig er at de grundmotoriske færdigheder er på plads. Og den måde børn allerbedst udvikler deres motorik på, er ved at eksperimentere selv uden for meget voksenindblanding. Motorisk læring stimuleres nemlig bedst gennem såkaldt selvgenereret aktivitet. Det betyder at barnet selv skal løse en given motorisk opgave, fx hvordan kommer jeg fra græsplænen op på rutsjebanen eller havetrampolinen? Bevægelsen skal planlægges, afprøves og forfines.

Det kan godt være bøvlet og kræve mange kræfter og mange gentagelser. Her er vi voksne ofte lidt for hurtige til at gribe ind og overhjælpe barnet ved at løfte det hele vejen eller forsøge at lære barnet den ”rigtige” måde at gøre det på.Børn er forelskede i at løse motoriske udfordringer, og ”ubekvemmelighedens triumf” er stor når det endelig lykkes at mestre en ny færdighed selvstændigt.

Hvis vi voksne vil fremme børn og unges motoriske læring og dermed lyst til at bevæge sig, skal vi skabe inspirerende fysiske rammer, få hænderne væk og lade børnene eksperimentere selv! Og endelig skal vi være gode rollemodeller. Hvis mor og far er sofakartofler, så er det den kultur vi giver videre til vores unger – derfor er et sidste godt råd herfra: Kom ud og leg med!

Gitte Meilandt Siersbæk er børnefysioterapeut i Gittes Børnefysioterapi, gittesboernefysioterapi.dk.

Lene Bruun er cand. scient. san. og børnefysioterapeut hos Specialrådgivningen, Esbjerg Kommune. De er begge medlemmer af Fagforum for Børnefysioterapis bestyrelse. www.boernefysioterapi.dk

5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

1

Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

2

Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

3

Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

4

Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

5

God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk 032012

23

Tema: krop og sind

tekst Kathrine Stege Philipsen, fysioterapeut, Ikast Fysioterapi

foto Ingimage.com

FYSISK STRESSHÅNDTERING:

Lad kroppen aflaste det stressede sind Stress påvirker ikke kun psyken, men også kroppen. Omvendt kan netop det at arbejde med kroppen være en af vejene ud af stress-tilstanden.

D

er er blevet talt meget om stress de seneste år. Så meget at man kan have en følelse af at der er gået inflation i begrebet. For vi er jo alle stressede ind imellem…

Men det er væsentligt at skelne mellem den sunde, stimulerende stressreaktion som giver os et ekstra boost for en kort periode- og så det at være stresset som en kritisk livssituation man ikke længere kan kontrollere. Stress er et problem for mange mennesker og derfor også et reelt samfundsproblem.

Stress opleves som regel i første omgang overvejende som en overstimulering – kortslutning – af hjernen: Der er for mange ting man skal huske, for mange opgaver, krav og dilemmaer. Men stresstilstanden påvirker i høj grad også kroppen - stress er jo en hensigtsmæssig ur-reaktion hvor kroppen øger sit beredskab (med henblik på – i fordums tider – at kunne flygte eller kæmpe). Blandt andet stiger puls og blodtryk, der sker en øget blodforsyning til de muskler der skal kunne bevæge os, og niveauet af hormoner som adrenalin og kortisol stiger. Det er fysiske reaktioner

24

032012

som er okay for en kortere stund, men som bliver yderst problematiske hvis tilstanden bliver mere eller mindre permanent. Man kan opleve vedvarende forhøjet blodtryk, hjertebanken og ubehag, og på sigt nedsættes blandt andet immunforsvaret og insulinfølsomheden, og der kan opstå forstyrrelser i stofskifte, blodsukker og blodfedtregulering.

Det interessante er at ligesom kroppen præges af stress, kan vi omvendt påvirke stresstilstanden – i positiv retning – ved at arbejde med kroppens ressourcer. Kroppen kan så at sige aflaste det stressede sind. Og det er netop det man udnytter i behandlingstilgangen fysisk stresshåndtering, som består dels af undervisning i at forstå mekanismerne bag stress, dels af øvelser der kan påvirke disse mekanismer positivt – altså metoder der kan lære dig at tage hånd om din situation. lad kroppen tage over Når du arbejder fysisk, får din krop blandt andet mulighed for at forbrænde det hormonoverskud som stresstilstanden har frembragt, så du opnår en bedre og mere stabil hormon-

balance. Motion der giver sved på panden, udnytter simpelthen alle de i virkeligheden hensigtsmæssige processer som kroppen har startet – det høje blodtryk og den høje puls pumper blod ud til de arbejdende muskler, og adrenalinet bliver brugt efter hensigten.

Men kropsøvelserne handler også om at finde indre ressourcer og styrker frem der kan udvikle såvel krop som sind. Gennem bedre kropsstyrke, jordforbindelse og balance kan du fx opleve at du bliver mere robust – at du ikke så let ”væltes”.

I en stresstilstand overstimuleres man med input, og derfor lukker kroppen mere eller mindre af. Det betyder at man får sværere ved at mærke sine følelser (fx hvad føles behageligt/ubehageligt, om man er vred/glad), men også de signaler kroppen giver om fx overbelastning og smerte. Det hele blandes så at sige til én stor pærevælling, måske som en klump i maven, en hæmmet vejtrækning eller en stivnet krop. Gennem fysiske øvelser, som dem vi anvender i fysisk stresshåndtering, kan man søge at få opmærksomheden på kroppen tilbage, så man kan komme i kontakt med sine

følelser og mærke sine kropsgrænser tydeligere. Men frem for alt er fysisk stresshåndtering en metode til at aflaste det overbelastede hoved ved at kroppen tager over.

Der er tre indgangsvinkler til fysisk stresshåndtering: Vejrtrækningsøvelser, styrkende øvelser og afspænding/meditation. vejrtrækning, styrke og ro Vejrtrækning: Når vi har for travlt og føler os stressede, kommer de fleste af os til at trække vejret mere overfladisk. En bedre iltoptagelse giver øget vitalitet og påvirker kroppen positivt på mange planer. Igennem vejrtrækningsøvelser kan vi desuden bevidst påvirke kroppen positivt, fx løsne op for spændinger.

Styrkende øvelser: En stærk og velfungerende krop er et godt fundament til at stå imod de udfordringer livet byder på, fysisk såvel som psykisk. Gennem styrkeøvelserne oplever du kropslige forandringer på en positiv måde – som et ”Yes I can” eller som ”Jeg har en stærk krop, og den kan jeg stole på”. Det kan give ny selvtillid.

Afspænding/meditation: Det er af stor betydning at du som stressramt oplever ro i sindet. Det kan du fremme gennem teknikker som afspænding, visualisering og meditation. For eksempel har adskillige videnskabelige undersøgelser vist at mindfulness virker positivt på såvel stressede som deprimerede personer.

de psykologiske mekanismer En vis grad af stress kan være både nødvendig og konstruktiv. Men hvornår kammer det over? Hvornår bliver travlhed og en stimulerende mængde udfordringer til permanent stress?

Man kunne forvente at det hang mest sammen med den arbejdsmængde man oplever at have. Men meget tyder på at det oftest er uforløste situationer eller uhåndterbare opgaver der er de væsentligste årsager til sygelig stress. Eksperter har peget på at travlhed bliver til stress når arbejdsmængde, krav og forventninger overstiger vores handleevne, kompetencer eller muligheder, eller når vi ikke har mulighed for at beskytte og forsvare dem vi har kær.

Det ruster os til at modstå stress: • At vi får og føler anerkendelse • At privatliv og arbejde føles meningsfuldt • At vi har mulighed for at håndtere de udfordringer vi bliver stillet overfor. Har vi ikke det, må vi finde redskaber der kan hjælpe os til det.

• At vi kan føle sammenhæng både på det indre og det ydre plan. På det ydre plan som gode relationer og et godt netværk. På det indre plan som stærke håndteringsredskaber og en øget robusthed – noget vi blandt andet kan opnå gennem at beskæftige os med en fysisk side af stresshåndtering.

Afspæ nd – en ing/medi af v tat stres ejene ud ion s-tils tand af en

Mange fysioterapeuter arbejder med fysisk behandling af stress-ramte.

Kathrine Stege Philipsen er fysioterapeut, Dip. Med. Ac. og MHH, og har udviklet - og skrevet masterprojekt om – behandlingskonceptet fysisk stresshåndtering. www.fysiskstresshaandtering.dk

032012 032012

25

Krop+fysik

tekst Kathrine Stege Philipsen, fysioterapeut, Ikast Fysioterapi

Øvelser for krop Vejrtrækningsøvelser øger kroppens ilt-omsætning og kan blandt andet give mere energi, vitalitet og overskud.

1

2

Stå med håndfladerne mod hinanden, og træk hænderne nedad så underarmene danner en linje. Tag to dybe vejrtrækninger med mellemgulvet.

5

6

Pust ud mens kroppen lænes fremover og hænderne foldes bag ryggen.

26

Træk vejret dybt ind mens armene føres tilbage – albuerne bagud og hænderne ud for brystet.

032012

Træk vejret dybt ind mens hænderne holdes på underbenet og du svajer lidt i lænden. Kik opad og fremad

“nonnen”: I denne øvelsesserie er det vejrtrækningen der afgør hvornår du laver næste øvelse:

3

4

Skuldrene føres udad, og ryggen rundes let. Pust ud mens hænderne føres fremad – håndfladerne imod hinanden.

7

Træk vejret ind mens armene føres tilbage – håndfladerne opad. Hav fornemmelsen af at åbne brystkassen

8

Træk nu vejret dybt ind mens du fører armene i en stor bue udad.

Afslut med håndfladerne presset mod hinanden, og træk vejret dybt én gang.

og psyke Øvelser for styrke, balance og grounding (jordforbindelse)

Meditative øvelser

øger oplevelsen af styrke, stabilitet og grænser for egen formåen, til gavn for såvel selvværd som selvfølelse.

”Krigeren”:

”Cross-crawl”: Øvelser der sætter gang i energi og blodcirkulation. Man arbejder med krydsede bevægelser så begge hjernens halvdele stimuleres. Resultatet er en øget vågenhedsfornemmelse, der kan give mere energi og overskud.

Vi har her valgt tre variationer: Bagud-krydsede øvelser hvor hånd og fodsål mødes. Krydsede øvelser hvor albuer og knæ mødes. Krydsede øvelser hvor hånd og fod mødes. Men andre variationer hvor du bruger den ene sides arm og modsatte ben samtidigt, kan også bruges. Bliv ved så længe du har lyst.

2

arbejder med sindet. Formålet er at give øget opmærksomhed, ro og indre balance. Sid på en behagelig, men gerne opret stol, eller mere traditionelt: I en siddende trekantet stilling.

Begynder-meditation:

Stå med benene bredt ud til siden, den yderste kant af dine fødder er parallelle med måttens korte kant. Drej nu højre fod 90 grader til højre, og venstre fod 10 grader mod midten. Løft begge hænder til vandret, og forskyd kroppen mod højre mens skuldre og overkrop forbliver vandrette. Hvis din balance er god, kan du samtidig rette blikket mod højre hånds langemand.

1

du kan fin de flere forsla g til øvelser på www.fysis kstre haandterin ssg.dk

3

Sid et øjeblik og fald til ro og indstil dig på at du nu skal lave en lille mental øvelse med fokus på dit eget indre.

Ret først din opmærksomhed imod din vejrtrækning. Lad være med at forsøge at ændre på noget, men forsøg i stedet at mærke forskellen på ind- og udånding. Mærk den lidt kølige luft der kommer ind, og den lidt varmere udåndingsluft. Ret også opmærksomheden på hvordan din vejrtrækning udvider og sænker brystkassen, og om dit åndedræt kommer helt ned og påvirker maven.

Slip nu opmærksomheden på vejrtrækningen, og ret dit fokus indad, hvor du fx først er opmærksom på dine fødder. Forsøg at opleve kroppen indefra. Gå videre op ad kroppen til ankler, underben, knæ, lår, baller etc. Gå hele kroppen langsomt og opmærksomt igennem, og når der kommer tanker undervejs, så bliv ikke vred på dig selv, men vend blidt din opmærksomhed tilbage til nuet.

Afslut med at mærke toppen af hovedet.

Ret nu opmærksomheden mod et punkt inde i maven, lige over navlen,hvor du forsøger at mærke varme(tænk evt. på et symbol som en lille indre sol eller flamme).

Forsøg at få denne varme til at sprede sig blidt ud til resten af kroppen.

Sid et øjeblik og nyd fornemmelsen af harmoni og varme.Tag et par dybe vejrtrækninger, gerne med fokus på at trække vejret helt ned til maven, så den spiles let ud.

Pust ud langsomt og roligt, og ret opmærksomheden udad igen.

032012

27

Krop+fysik

tekst Journalist Ib Salomon foto Kathrine Philipsen

Jytte Sand Andersen og de andre deltagere på holdet i fysisk stresshåndtering i gang med dagens vejrtrækningsøvelser.

Arbejde med kroppen gav ro i sindet Jytte Sand Andersen er en af de mange der har haft gavn af at lære fysisk stresshåndtering af fysioterapeut Kathrine Philipsen.

i

hele 40 år arbejdede Jytte Sand Andersen som sygehjælper på intensivafdelingen i Herning. Da hun for seks år siden stoppede, medførte det en krise, der kom helt bag på hende – hun havde ikke lige ventet at gå ned med stress, men det skete. Skiftet var for brat, og de problemer hun i mange år havde haft med benene, fyldte pludselig alt for meget.

På grund af sin spasticitet i benene gik Jytte Sand Andersen i forvejen til fysioterapi hos Kathrine Philipsen fra Ikast Fysioterapi og Træ-

Stress skyldes ofte private forhold Vi forbinder næsten automatisk stress med vores arbejdsliv og går derfor fejlagtigt ud fra at det er vores arbejde der gør os stressede. Men Kathrine Philipsen har gennem sin masteruddannelse og sit arbejde med stressramte lært at stress meget ofte skyldes forhold i privatlivet. Det kan f.eks. udløse stress at skulle tage sig af en gammel mor eller være pårørende til en stærkt dement person.

28

032012

Jytte Sand Andersen fik hjælp til at finde ro i sindet gennem øvelser for kroppen.

ning, men hun var mildt sagt skeptisk da Kathrine Philipsen foreslog hende at komme med på et hold der arbejdede med fysisk stresshåndtering. Ideen er kort sagt at man ved at arbejde med kroppen også får skabt balance i sindet – og samtidig bliver mere robust.

Nu skriver Jytte Sand Andersen gerne under på at det virker.

- Jeg er meget glad for træningen og føler at den giver mig noget jeg ikke har kunnet finde andre steder, siger Jytte Sand Andersen.

Træning i rum uden forstyrrelser Træningen foregår i små hold på otte, og deltagernes baggrund er vidt forskellig. Holdene skal være små for at skabe kontakt til alle, ligesom træningen finder sted i et lyddæmpet rum uden forstyrrelser. Deltagerne klæder om og starter med at stå på en måtte, men ellers er der ikke meget forudsigelighed i programmet, for Kathrine Philipsen er ifølge Jytte Sand Andersen ekspert i at variere sit program, så det både indeholder styrkeøvelser, øvelser der styrker vejrtrækningen, sansemættede øvelser og afspænding. Nogle gange starter gruppen med afspænding til musik, andre gange kan der f.eks. være indlagt en øvelse i at gå på ujævnt underlag, eller en smagsoplevelse hvor deltagerne f.eks. skal koncentrere sig om at smage på nogle tranebær. Ideen er at der altid skal være noget genkendeligt, men også at der altid skal være noget nyt, og det er tilsyneladende en model der virker, for der er stort set ikke fravær på holdene i stress-håndtering.

- Vi har øvelser hvor pulsen kommer godt op, men også mere stille yoga-øvelser – og en gang imellem en øvelse der hedder krigeren, en øvelse der skal være med til at gøre os stærke, forklarer Jytte Sand Andersen. Og hun føler virkelig at hun er blevet både stærk og robust.

Foreløbig kun kvinder Fysioterapeut Kathrine Philipsen har haft hold i stresshåndtering i syv år, men alle hold har indtil nu bestået af kvinder. ”Jeg ville rigtig gerne lave et mandehold”, siger Kathrine Philipsen, men mænd er tilsyneladende sky og ikke meget for at gå med på et hold og dermed vise andre at de er gået ned med stress”.

Hun lader sig ikke så let gå på af modgang, og hun har slået sig til tåls med at benene aldrig bliver bedre – men at hun trods alt stadig kan danse.

Mindfulness mod smerter Kurserne i stress-håndtering har også lært hende at takle smerter på en ny måde. Hun har lært at ”vende dem” og lade dem smutte ud af hovedet.

- Jeg havde tit ondt i nakken, men ved hjælp af mindfulness har jeg fået en metode til nærmest at tænke smerterne væk, fortæller Jytte Sand Andersen, der ikke længere er bange for at falde tilbage i den tilstand hun oplevede da hun – lidt trevent – meldte sig. Faktisk tror hun ikke hun havde været i stand til at gå i dag, hvis det ikke var for træningen i stress-håndtering.

��������

�������������������

�

�

�

� �

�

������������������������������������������

������������������ �������������������

��������������������������������������� ������������������������������������������������ ����������������������������������������������������� �������������������������������������������������� ��������������������������������������������������� ��������������������������������������������������� ��������������������������������������������������� ��������������������������������������������� ��������������������������������������

��������������������������������������� � ������������������������������������ ������������������������������������������ ���������������������������������� ��������������������� ������������������������������������� � ������������������������������������������ � ���������������������������������������������� � ����������������������������������������������

�������������������������������������������

�

��������� ������������� �

��������� ��������������������� �����������������

�

���������� ������������

�������������������� �������������������� ���������������� ���������������

����������� �������������������

������������� ����������������������������

������������������

��������� ��������������� ������������

�����������������������������������������������������������������������������������������������������������������

032012

29

jobbe

Arbejdspladsen får sygemeldte tilbage i arbejde Arbejdspladsen er en vigtig medspiller når det drejer sig om at få sygemeldte tilbage i arbejde. Det viser et studie der sammenfatter de vigtigste danske og internationale undersøgelser på området.

Undersøgelserne peger klart på at sygemeldte med muskel- og skeletbesvær øger chancen for at vende tilbage i arbejde hvis der bliver igangsat en indsats som inddrager arbejdspladsen. Det kunne eksempelvis være tilpasning af arbejdsforholdene, fx nyt udstyr, reduceret arbejdstid eller ændringer i arbejdsopgaver. I et sådant forløb inddrages ud over arbejdsgiveren og den sygemeldte ofte andre aktører, eksempelvis fysioterapeuter. Samarbejde og tværfaglighed er således også nøgleord for et positivt indsatsforløb.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, www.sfi.dk

Hver fjerde sygedag skyldes stress • Stress betyder en million fraværsdage, 3.000 førtidspensioner, 30.000 hospitalsindlæggelser og en halv million henvendelser i almen praksis hvert år i Danmark.

• Op mod hver fjerde sygemelding skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag.

• Stress koster Danmark 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet.

• 1.400 dør hvert år af stress i Danmark.

Det er især danskere i aldersgruppen 25 til 44-årige der slås med stress.

Kilde: Peter Qvortrup Geisling, DR Sundhed, www.dr.dk

Psykiske faktorer kan give ondt i muskler og led Ny forskning har udpeget i alt ti psykosociale faktorer der menes at have indflydelse på risikoen for at udvikle muskel- og skeletbesvær i nakke/skuldre, arme eller lænderyg: • Lav social støtte • Høje jobkrav • Lav jobkontrol • Lav indflydelse • Ringe udviklingsmuligheder • Lav jobtilfredshed • Ubalance mellem høje jobkrav og lav jobkontrol • Høj grad af jobusikkerhed • Stressfyldt arbejde • Nedsat psykisk velbefindende Forskningen er baseret på 54 langtidsstudier af et bredt udvalg af brancher. Læs mere på www.arbejdsmiljoviden.dk.

Fleksibel arbejdstid gav større arbejdsglæde

Muligheden for selv at sammensætte sin vagtplan har givet mere overskud og mindre sygefravær på Kirke Stillinge Plejecenter. Samarbejdet og trivslen er styrket efter arbejdspladsen i 2010 indførteTrisa – Trivsel via Selvvalgt Arbejdstid.

Kort fortalt har medarbejderne selv ansvaret for at vagtplanen går op – og det gør den som regel. I dag har plejecentret kun undtagelsesvist brug for afløsere. Systemet kræver omstilling og tilvænning, men Kirke Stillinge Plejecenter har gode erfaringer med den fri arbejdstidstilrettelæggelse. Sygefraværet er faldet, og atmosfæren, trivslen og interessen for at komme på arbejde er bedre. Det nye system har også haft en positiv effekt på plejen, som nu med kort varsel kan indrette sig efter borgernes skiftende behov og spontane muligheder for fx ture ud af huset. Personalet har fået mere overskud, og de er blevet mere smilende og imødekommende, siger centerlederen.

Læs mere om Projekt Trisa på www.slagelse.dk.

Kilde: Videncenter for arbejdsmiljø/arbejdsmiljoviden.dk

30

032012

Krop+job

tekst Patricia Kjerulff, Projekt Arbejdsglæde foto Colourbox

arbejd sglæde

Mandagstippet Mandagstips er enkle, nemme og sjove ting du kan gøre for at øge din og andres arbejdsglæde, og for at starte ugen på allerbedste vis.

Noget man kan gøre på højest 5 minutter.

Mandagstip nr. 2: Skab et kreativt arbejdsmiljø Jeg ved godt hvad du tænker – på sådan en ganske almindelig mandag har du ikke pludselig budget til at købe en Wii, bordfodbold, indendørs-gynger eller andre ting vi typisk forbinder med et kreativt arbejdsmiljø. Heldigvis kan du sagtens skabe et kreativt arbejdsmiljø for meget mindre.

• For eksempel kunne du lave en hinkerude på den der lange gang alle hele tiden går på?

• Eller hvad med en kastekonkurrence? Afmærk en streg på gulvet, fx med malertape, et stykke fra skraldespanden, og inspirer til kreative kast.

mål

• Eller er der et område på arbejdspladsen der skal laves om til danse-zone? Det kan nemt sættes op med et par skilte (”Dansezone start” & ”Dansezone slut”).

Lad dig inspirere, og luk bare en lille smule kreativitet ind i din arbejdsdag.

Mandagstippet bringes i samarbejde med Projekt Arbejdsglæde, som laver workshops, ledertræning og meget andet med fokus på at skabe arbejdsglæde.

(Se mere på www.projektarbejdsglaede.dk).

Behandlingsudstyr -som giver resultater!

Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling Sportskader Muskel- og ledskader • Smertebehandling • •

LPT - Laser PhotoTherapy 50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm) Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapi Optimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader Shock Wave therapy Ny teknologi til behandling af kroniske skader Ultralydsscanning Nyhed fra en af verdens førende leverandører

Technology

www.skanlab.no

www.easy-laser.dk

Laser & Medicoudstyr Salg & Service Reparation

Ildvedvej 36, Ildved DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk •

032012

31

Krop+sport

tekst Mikkel Andersen, journalist foto Colourbox og Ingimage

Byen er det nye idrætsanlæg Teenagere forlader ofte den klassiske idrætsforening fordi de ikke kan få de faste tider til at passe ind i hverdagen. I stedet tager flere fat på de nye, trendy street sportsgrene som parkour, BMX og skateboarding. Her bestemmer de ikke kun selv hvornår de vil dyrke idræt, men også hvor. Byen er nemlig blevet det nye idrætsanlæg, og det er her de nye sportsgrene udfolder sig.

32

032012

O

liver er 14 år, han går i niende klasse, og han dyrker ligesom de fleste andre drenge på den alder sport. Han går dog hverken til fodbold eller håndbold i den lokale idrætsforening. Når kampene bliver fløjtet i gang, er han nemlig oftest i gang med at kaste sig over en mur eller lave rullefald gennem et hul i et hegn. Oliver dyrker parkour – en ny trend, der inden for de seneste år er kommet til Danmark. Når man slår parkour op, beskrives det som en fysisk disciplin hvor man ved at tilpasse sine bevægelser til miljøet man befinder sig i, skal passere enhver forhindring der måtte ligge på ens vej.Det betyder at man for eksempel skal passere mure, hegn og andre forhindringer for at komme fra et punkt til et andet. Der er ingen regler for hvordan man bevæger sig, men det ser ofte akrobatisk ud når parkour-udøvere kaster sig gennem byrummet. Det er nemlig her parkour ofte dyrkes – i byen.

Teenagere træffer eget valg Oliver fortæller hvorfor han er blevet så vild med parkour, som han har dyrket det sidste års tid.

Det er superfedt at gå på opdagelse i sin egen by og finde ud af hvor de gode spots er til det ene eller det andet.

- Det er fedt at være sammen med sine venner på en ny måde. Man behøver ikke at skulle passe det ind med skolen og alt sådan noget, og så er det cool at jeg altid kan dyrke det med mine venner, uanset hvor vi er. Det er også fedt at det er så nyt, og der er ikke så mange der kender det endnu, så det er ikke blevet så poppet.

Oliver er en af de unge der i stigende grad vælger den traditionelle idrætsklub fra for at kaste sig over nogle af de nye og trendy sportsgrene der vinder frem. Maja Pilgaard er cand. scient. i Idræt og sundhed, og hun har analyseret sportsvanerne hos unge ved Idrættens Analyseinstitut. Hun fortæller at det er en tydelig tendens at idrætsvanerne ændrer sig fra man er 12 år og bliver teenager.

- De idrætsforeninger som forældrene meldte børn ind i for at dyrke håndbold, svømning eller fodbold, forlader de ofte i den alder. De begynder at træffe deres egne valg, så det er mere fleksibelt og man ikke behøver at træne på faste tidspunkter. Og så er der samtidig kommet så mange niche-sportsgrene som for eksempel parkour, BMX, skateboarding og alt mulig andet, som er street og trendy. Og så er det jo oplagt at gå den vej. Det er en stigende tendens at man bruger byrummet til at udfolde sig fysisk, konstaterer hun.

Man hjælper hinanden til at blive bedre.

Mikkel Rugaard er medejer af firmaet, Street Movement, som blandt andet arbejder med at formidle og undervise i parkour. Han er instruktør og har arbejdet med parkour i fem år.

Han fortæller at den stigende interesse for sporten – eller bevægelsesformen, som han kalder den – skyldes den frihed den er forbundet med.

- Der er selvfølgelig en wow-faktor og en coolness omkring parkour som trækker folk til.

Men i lige så høj grad fornemmer jeg at folk dyrker parkour fordi det ikke er så stift og fastbundet til en ide om at man skal gøre noget på en bestemt måde. Her er ikke så mange regler som i en idrætsforening, og så er der samtidig mulighed for at dyrke parkour alle steder. Du skal bare ud af din hoveddør. Man kan dyrke det alene eller sammen med venner, og man kan mødes og hygge omkring det overalt.

Der er i Danmark endnu ikke noget samlet forbund omkring parkour, og med mindre forudsætningerne til strukturen ændres, ser Mikkel Rugaard heller ikke et forbund som en positiv udvikling på nuværende tidspunkt, da det vil give stille uhensigtsmæssige krav til sporten, forklarer han.

- Hvis vi for eksempel kom ind under Dansk Idrætsforbund, kunne vi blive pålagt at

I parkour hjælper man hinanden med at blive bedre, forklarer Mikkel Rugaard fra Street Movement. Foto: Signe Vest Petersen

afholde et Danmarksmesterskab i parkour, og det strider imod vores værdisæt. Parkour har ikke noget traditionelt konkurrenceelement – det handler ikke om at være den bedste.

Konkurrenceelementet ligger derimod mere indadtil med en selv, hvor det handler om at være 100 procent bevidst om sine egne evner og begrænsninger, og dygtiggøre og udfordre sig selv. Det hjælper vi hinanden med, og den ide tror jeg også tiltrækker rigtig mange unge mennesker, fortæller han.

Gå på opdagelse i byen Maja Pilgaard fortæller at det netop er bekvemmeligheden og fleksibiliteten ved de nye sportsgrene der kan dyrkes i byrummet, som tiltrækker de unge.

- Hverdagslivet ændrer sig meget når man kommer i teenageårene. Man bliver uafhængig, og så virker det mere attraktivt med selvtilrettelagt idræt og sport. Det er jo for eksempel ikke fordi de unge vælger fodbold eller basket fra, det bliver så i stedet bare streetfodbold eller streetbasket. Street- og skaterkulturen er samtidig meget trendy, og det er så bare endnu et element.

Byplanlæggerne har fået øjnene op for den spirende street-idrætskultur, og skaterparker, boldbaner og parkour-anlæg er begyndt at blive tiltag som vi skal vænne os til i gadebilledet i de større byer.

Oliver dyrker parkour med vennerne flere gange om ugen, og derudover står de også på skateboard rundt omkring i byen, hvor de kan komme til det.

- Det er superfedt at gå på opdagelse i sin egen by og finde ud af hvor de gode spots er til det ene eller det andet.Man begynder at se sin by på en helt anden måde, og så kan der godt gå lidt konkurrence i at finde de fedeste steder, siger han, og er ”ret sikker på” at han ikke begynder at dyrke idræt i den traditionelle idrætsforening.

032012

33

Krop+sport

tekst Af Svend B. Carstensen, idrætsfysioterapeut, FYSSEN i DGI-huset i Århus foto Colourbox og Ingimage

GØR CYKLING TIL MOTION:

Træk din gamle jernhest af stalden Tag beslutningen. Støv cyklen af. Træk i cykeltøjet. Så er du i gang! Der er masser af god motion at hente derude – og hvor svært kan det være? Din krop vil elske dig for det.

v

il du tabe dig seks kilo? Vil du have en mere fast og veltrimmet krop?

Gode ben? Bedre kondition? Eller kunne du bare tænke dig en god portion velvære og sundhed? Så er cykelmotion et godt bud.

At cykle gør blandt andet dit hjerte stærkere, hvilepulsen lavere, din iltoptagelse (kondition) bedre, og muskler og led stærkere. Og det har bl.a. den konsekvens at personer der cykler i dagligdagen, har en 30 pct. lavere dødelighed end andre – og langt flere leveår uden alvorlig sygdom, viser solide undersøgelser.

Udstyr: smør kæden, pump – og kom i gang!

Har du en cykel, er du klar til at starte! Og du kan udmærket starte på din gamle

34

032012

’havelåge’, selvom det da – indrømmet – er noget sjovere på den lette racer og mere behageligt på en veltrimmet turcykel. Men det kan jo være trin to.

Helt lavpraktisk: Når der er godt med luft i dækkene, så sørg for at kæden er smurt og strammet, og at sadel og styr passer i højden til dig. Sådanne simple ting kan gøre hele forskellen på om du føler din cykel som en velsmurt symaskine eller en gammel og knirkende skrotbunke.

Alliér dig med den lokale cykelhandler hvis du synes at klargøringen af din gamle cykel overstiger dine gør-det-selv ambitioner. Om

ikke andet er cykelhandleren garanteret klar til at sælge dig din belønning for at komme i gang.

En ny lækker cykel kan jo i sig selv være en god motivation for at gøre alvor af det. start hvor du er!

Hvis du starter helt fra nul og ikke har cyklet i årevis, skal du selvfølgelig starte blidt. Erkend at der hverken er om- eller smutveje! Start fx med en halv time, tre gange om ugen. Rolig cykling. Og bliv nu ikke forskrækket over en øm bagdel, den kan du vende til

Hvor skal turen gå hen?

Med de helt fantastiske kort og opmålingsværktøjer som i dag findes på nettet, er det ingen sag at finde sig nogle gode cykelruter.

Næsten med millimeters nøjagtighed kan du bestemme hvor langt du vil cykle i dag.

Tip Få tips til at vælge cykel og vedligehol de den i artiklen ”Så ta ger vi cyklerne frem ” på www.krop-fy sik.dk.

en fordel. På sigt. Kroppen bliver jo nu belastet på en helt ny og anderledes måde end i det bløde bilsæde.

At starte på det niveau hvor du er, og derfra bygge gradvist op, er et af grundprincipperne i al træning. En god tommelfingerregel siger max. 10 procent stigning i træningsmængden pr. uge. Det afgørende er at du øger din cykeldistance med lidt – og kun lidt – hver uge. Og ikke lige pludselig tror at du skal køre Tour de France efter tre ugers træning. ta’ bakkespurten At øge træningsmængden kan også foregå ved at du skruer op for intensiteten. Altså ikke nødvendigvis cykler flere kilometer, men cykler hurtigere. Det kan du så lege med, fx ved at tage en bakkespurt eller to, tage nogle ryk mellem bestemte lygtepæle, eller hvad du nu får lyst til. Og lysten kommer, det tør jeg godt love dig, når du holder fast.

Efter nogle ugers – eller måske måneders – cykeltræning vil du sikkert også opleve at du næsten ikke kan lade være med at give den en skalle ind i mellem. Om ikke andet når hende den gamle fra plejehjemmet ’sætter dig af’ op af bakken. (Fair nok. Et stigende antal danskere har skaffet sig konstant ’medvind på cykelstierne’ i form af en el-cykel!)

ka’ selv – eller sammen med andre?

Er du enspænder eller det modsatte? De fleste af os er vel lidt af hvert. Og det er helt fint, for begge dele har sine fordele og ulemper.

At cykle alene giver stor frihed til at vælge hvor og hvornår du vil cykle. Bare husk at cykle! En helt oplagt idé er at cykle til og fra arbejde, hvis det ellers distancemæssigt er overkommeligt. I starten måske bare den ene vej eller et par gange om ugen. Vil du køre i fritiden, kan du fx sætte et par faste dage af i din kalender. Husk at lidt er meget – rigtig meget – bedre end ingenting.

Vil du gerne cykle sammen med andre for at holde dampen oppe og fødderne på pedalerne, er der også en række muligheder. Måske er der et par naboer eller kolleger som du kan lære bedre at kende ude på de svedige landevejsture. Eller måske er der en cykelklub i nærheden – dem er der faktisk mange af, og der kommer flere og flere. Her er der altid hjælp at hente hos de mere garvede cykelatleter – bare spørg.

Hold dig selv fast Måske vil du deltage i et cykelløb om et halvt år sammen med dine kolleger (og give chefen baghjul!). Eller tage på cykelferie med kæresten i sommerferien. Eller cykle en god tur mindst tre gange om ugen. Det kan være en god ide at sætte sig nogle enkle mål for cykelmotionen. Skriv dem gerne ned, og hæng dem op et meget synligt sted, fx på køleskabet; eller fortæl venner og bekendte om dem. Så hænger du nemlig på den! Men det er ikke det

værste der kan ske, for du har sat en god proces på skinner og gjort noget for at holde dig selv i sporet. (Og jeg siger det ikke til nogen hvis du også lover dig selv en præmie når du når dine mål…)

Og nu kan jeg ikke skjule det for dig længere: Du bliver afhængig. Alvorligt talt. Du får abstinenser uden det daglige fiks af frisk luft i lungerne, sol (eller regn) i ansigtet og blæst i håret. Du må af sted! Og din krop elsker dig for det. God fornøjelse!

Hvis du vil vide mere, er her et par gode sider på nettet: Dansk Cyklist Forbund, www.cyklistforbundet.dk, Dansk Cykel Union, www.cyclingworld.dk, Vorespuls.dk, http://vorespuls.dk/sektion/cykling

Om seks uger kan din kondition være i top!

Brug sommeren til at få gang i cykeltræningen. Klik ind på Krop & Fysiks hjemmeside og find et komplet 6-ugers træningsprogram. Du kan vælge mellem det korte og hårde, og det mere humane program.www.krop-fysik.dk: “Træn din kondition på cyklen”.

032012

35

spor

Sport 2go Nem adgang til sport og motion. Det er ideen bag Sport2Go Aarhus, en ny idrætsforening der efter skoletid skal tilbyde fleksible idrætsaktiviteter til de 15–23-årige i eftermiddagstimerne. Mange traditionelle idrætsforeninger oplever et frafald blandt medlemmerne i denne aldersgruppe, og arrangørerne håber at kunne vende udviklingen.

De færreste unge tænker på at være sunde kun for sundhedens skyld, men de vil gerne have det sjovt og være sammen med andre unge. I Sport2Go Aarhus kan de unge zappe rundt og vælge den sportsgren de er bedst til, eller den hvor kammeraterne er. Aktiviteterne kan dyrkes på eget niveau, uden konkurrence og med et højt niveau af undervisning.

Erfaringer fra Nordjylland viser at det kan betale sig at målrette idrætstilbud til unge. Sport2Go startede op i Aalborg Kommune i efteråret 2010, og over halvdelen af deltagerne dyrker nu mere idræt end tidligere.

Aarhus Kommune og DGI Østjylland står bag Sport2Go Aarhus, som tilbydes i samarbejde med lokale idrætsforeninger.

Kilde: Århus Stiftstidende

37% efterforbrændingen er større end antaget

En nyt studie konkluderer at bonuseffekten ved middelhård konditionstræning svarer til omkring 37 % ekstra kalorier forbrændt. Så når pulsuret eller cyklen viser 100 kcal, så kan du formodentlig lægge 37 kcal oveni – hvis du altså har trænet hårdt nok.

Man ved fra tidligere studier at såkaldt efterforbrænding af kalorier efter træning afhænger af træningens intensitet. I det nævnte studie trænede forsøgsdeltagerne moderat hårdt, svarende til fx motionsløb eller spinning.

Kilde: www.motion-online.dk

de travle løber mest Masser af arbejde og adskillige børn er ingen hindring for at motionsløbe. Tværtimod. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut af 4.000 løbere viser at løb er de travles sport: Folk med en arbejdstid på over 50 timer om ugen er mere tilbøjelige til at løbe end folk med en kortere arbejdstid eller folk uden arbejde.

Desuden dyrker de der har tre børn under 18 år, oftere løb end dem med færre eller ingen børn.

Læs mere om profilen på danske motionsløbere på www.idan.dk

ondt i knæet – træn hoften! ng træni r ke minds erne smert

Løb, gang ned ad bakke og andre træningsaktiviteter som er krævende for knæene, kan give grimme smerter hvis man lider af det såkaldte patellofemorale syndrom. Lidelsen er en af de hyppigste idrætsskader i knæene.

Nu viser forskning at det måske er en ide at træne hoftemusklerne – det kan nemlig lette eller fjerne smerterne. I seks uger udførte kvindelige motionister med patellofemorale smerter øvelser for hoftemusklerne to gange om ugen ud over deres normale træning, og efter de seks uger var smerterne kraftigt reduceret, i nogle tilfælde helt forsvundet. Det skete uden at kvinderne fik besked på at ændre hverken løbeteknik eller træningsregime.

Det var dog et lille studie med kun ni deltagende kvinder, men resultatet underbygger den moderne fysioterapeutiske synsvinkel hvor man som udgangspunkt aldrig ser isoleret på en kropslig defekt, men ser den som en del af en større sammenhæng.

Kilde: Forskning.no

36

032012

Prøv en Dynamostol i 14 dage Gratis og uforpligtende!

Nu har du muligheden for at opleve NY arbejdsglæde med Dynamostolen Gratis i 14 dage.

Den aktive siddestilling gør, at du undgår ryg-, skulder- og nakkesmerter.

Med en Dynamostol, får du en sund og aktiv siddestilling, når du arbejder, og samtidig træner og styrker du din ryg, uden at få sved på panden.

Kontakt os i dag, for en bedre arbejdsplads i morgen på telefon 56 65 01 45 eller info@ergopartner.dk

e

i 14 dag

S I T A GR len Prøv sto

Dynamostolen, der er designet af Nanna Ditzel, kan bruges inden for flere arbejdsområder.

032012 37 Ergopartner A/S • Galoche Allé 8D • 4600 Køge • Tlf. 56 65 01 45 • info@ergopartner.dk • www.ergopartner.dk

Krop+sport

tekst Bjørn Toft, Pg. Sport & exercise medicine & fysioterapeut, www.physioinnovation.com foto Jeanne Kornum

Bike fitting:

Indstil din cykel optimalt Bike fitting kan hjælpe med at forebygge skader og optimere din indsats på cyklen.

L

øbestilsanalyser er efterhånden ganske almindelige. Både konkurrenceløbere og motionister har fundet ud af at det kan betale sig at vælge det rigtige udstyr og kigge nærmere på den måde de løber på. Men når det gælder cykling, er mange af os tilbøjelige til bare at hoppe op på jernhesten og køre af sted. Cykelturene kan imidlertid hurtigt blive til mange – rigtig mange – omdrejninger, hvor dine fødder, knæ, hofter, ryg, skuldre og nakke belastes.

Hvor stor belastningen på kroppens led er, og hvor meget du får ud af din indsats, hænger i høj grad sammen med hvordan du sidder når du cykler.

Og det er netop baggrunden for bike fitting, som er en metode til at analysere hvordan man indstiller sin cykel så man forebygger skader og ubehag, men også optimerer sin præstation. Bike fitting foregår ved at en fysioterapeut eller anden fagperson tester din bevægelighed i nakke, lænd, hofte, bækken og knæ; og kigger nærmere på måden du sidder og bevæger dig på. Herefter filmes du gentagne gange i 2D/3D mens du måles af computer-software der hjælper bike fitteren med at optimere din position på cyklen, med udgangspunkt i de forudgående fysiske undersøgelser.

Forebygger og behandler skader En bike fitting kan hjælpe med at afsløre svagheder i bevægeapparatet (ben, ryg, arme osv.). For eksempel kan man via testen se hvis én muskel er for svag i forhold til andre muskler. Er det tilfældet, bliver du instrueret i særlige øvelser og kan på den måde forebygge at kroppen slides skævt, og at der opstår overbelastningsskader. Testeren kan også anbefale øvelser der træner dig i at sidde på den mest hensigtsmæssige måde.

Omkring halvdelen af alle cykel-overbelastningsskader sker i knæet, og derfor er knævinklen en af de vigtigste faktorer at måle. Når man cykler, sker der en stor belastning på knæleddet, og en god sidde- og kørestilling er vigtig for at aflaste presset på knæskal, senevæv mm. Forskere har vist at hvis man ændrer saddelhøjden med bare 5 procent, kan det ændre bevægeligheden og belastningen over knæet med hele 35 henholdsvis 16 procent.

En optimal knævinkel bør ligge mellem 25 og 35 grader – det svarer til 106-109 procent af din indvendige benlængde, alt efter hvor bevægelig du er.

Mere effektiv cykling Bike fitting kan også hjælpe dig til at forbedre dine præstationer på cyklen. En for lav saddelhøjde, en for lang frempind eller en forkert cykelstørrelse kan eksempelvis gøre cyklingen ineffektiv – og desuden medføre smerter i nakke og lænderyg, hvilket yderligere begrænser din præstation. Forskning har vist at når vi kører hurtigere eller hårdere på cyklen, ændrer vi automatisk teknik – vi begynder at køre på en lidt anden måde, hvor vi søger at bevæge leddene ud til de maksimale vinkler hvor der naturligt er den største muskelkraft og den mest effektive ilttilførsel til de arbejdende muskler. Derfor skal der være mulighed for at du undervejs kan ændre din position på cyklen. Sidder du i forvejen for lavt, vil det være meget svært. Desuden fører en for høj eller lav saddelhøjde ofte til en øget puls, dels fordi der er mindre plads til de blodkar der skal føre ilt til benene, dels fordi mellemgulvet ikke har optimale forhold til at trække vejret ordentligt – man er i stedet nødt til at bruge de overfladiske åndedrætsmuskler omkring brystkasse og nakke, og den ineffektive vejrtrækning nedsætter iltningen af blodet – og vil desuden hurtigt gøre nakke- og skuldermusklerne spændte og smertefulde. En for lav eller høj position på cyklen bevirker også at lænderyggen kan blive overbelastet, og at hofte- og hasemuskulatur ikke udnyttes til fulde i trådet.

Mænd og kvinder på forskellige sadler Sadeltypen har blandt andet indflydelse på blodtilførslen til bækkenbunden, og her bør kvinder vælge en sadel der har en længere åbning i midten end mænd (se billede th.).

Kvinder har tendens til sidde med bækkenet tippet mere fremad end mænd, og sadlens længere åbning vil øge blodtilførslen og forebygge følelsesløshed i skridtet. Den fremadtippede bækkenstilling betyder i øvrigt også at kvinders hasemuskulatur kan være udsat for større belastning end mænds.

Kvik-test: Er din cykel indstillet optimalt?

Test 1 •F å en makker til at holde cyklen mens du sidder fremoverbøjet på den, som når du cykler.

Slip med hænderne og mærk om du sidder afbalanceret uden af falde forover.

• Falder du forover, så prøv at regne sadelhøjde ud vha. test 2.

Test 2 •D en optimale siddehøjde fra pedalen i nederste position (”kl. 6”) til øverste del af sædet, målt ved saddelpind, bør være 109 % af indersidens benlængde (mål fra skridtet til gulvet når du står ret op).

Falder du forover når du slipper med hænderne, som her, er testen ”dumpet”.

• I ndstil sadelhøjden efter dine mål.

•G entag test 1. Falder du stadig forover, sæt da sadlen lidt længere bagud, indtil du kan slippe styret og stadig sidde afslappet med overkrop, nakke og skulder.

Sådan!

Tip Sadlen bør ha ve en bløder e (åben) midte rdel for at un dgå at afklemme blodkar til bæ kkenbunden. Kvin der bør have midteråbningen længere frem me end mænd, og vælge en lid t bredere sade l med en sade lnæse der pe ger let nedad.

Sadlen her er velegnet til kvinder, bl.a. fordi den længere midteråbning, forebygger følelsesløshed i skridtet.

Der er en lille bøjning i knæleddet når benet er strakt ud og cyklen er indstillet korrekt.

032012

39

ike fitting Med en b e rbedre din kan du fo n le k y ner på c præstatio

Sidder du godt? Åndedræt, hjerte og kredsløb har stor betydning for iltforsyningen til muskler og sener.

Blandt andet derfor er det vigtigt for både præstation og skade-forebyggelse at kunne sidde afslappet mens du cykler. Det er individuelt præcis hvordan vi sidder bedst på cyklen, men generelt bør du tilstræbe følgende: •K roppen skal være i balance, dvs. du kan slappe af i 1) overkroppen, 2) de hjælpende åndedrætsmuskler omkring brystkasse, nakke og hals (læg mærke til om du kan trække vejret helt frit) og 3) de styrende muskler i skuldre og arme.

Meget trænede mandlige cyklister (mere end 35.000 km/år) har øget forekomst af arteriel insufficiens (forstyrrelse i blodforsyningen) omkring lysken. Det kan give diffuse spændingssmerter i låret. Problemet hænger sammen med at blodkarrene bliver afklemte hvis der er for stor bøjning i hofteleddene, men kan også skyldes en overudviklet hoftebøjermuskulatur.

Bike fitting kræver en fagligt uddannet tester, som regel en idrætsfysioterapeut eller biomekaniker med speciel interesse i og erfaring med cykling. Aktiv 2/3-dimensionel bike fitting tilbydes i enkelte cykelbutikker og -klubber samt hos individuelle bike fittere rundt om i landet.

På www.krop-fysik.dk kan du læse mere om cykler og cykelmotion, og du kan finde videnskabelige kilder til denne artikel.

•

•D u skal kunne træde pedalerne rundt uden at holde krampagtigt fast i styret (og dermed sløse energi og ophobe spænding i kroppen).

•C ykling kan være belastende for ryg og nakke, fordi ryggen krummes og nakken ”knækkes” bagover i den typiske racer-position.

Prøv med jævne mellemrum at variere din siddestilling, og at stå op (ud af sadlen) for at svaje lidt i ryggen – det kan tage den værste belastning af ryggen.

•H ar du gigt eller andre problemer med fx ryg, nakke eller håndled, bør du tage hensyn til dette når du indstiller cyklen. Du kan få gode råd på Gigtforeningens hjemmeside, www.gigtforeningen.dk.

Hvor stor belastning der er på kroppen, og hvor meget du får ud af din indsats, hænger sammen med hvordan du sidder når du cykler.

CORE •

TRX® Suspension Training™

MOBILITET

din komplette træningsløsning - helt enkelt.

•

STYRKE

•

STABILITET

Med TRX Suspension Training, træner du funktionelt og effektivt, på alle niveauer, til alle målsætninger og alle steder.

TRX Suspension Training adskiller sig ved at være et fleksibelt træningsredskab, med kun et ophængspunkt, der er let at opsætte, enkelt at indstille, og øvelserne kan tilpasses det individuelle niveau. Du kan træne med dine klienter inde og ude.

En overkommelig investering med stort udbytte og en træningsform med stor effekt.

Vi tilbyder den fulde certificeringspakke med TRX kurser: TRX STC - målrettet til personlig træning TRX GSTC - målrettet til holdtræning TRX SMSTC - målrettet til sportsspecifik, genoptræning og skadesforebyggende træning.

Kontakt os for gratis demonstration - vi er her for det samme

www.activeaid.dk - info@activeaid.dk - tlf: 8667 6730 / 2946 4105

40

032012

tem

og Krop sind

Jo tættere du bor på en park, des sundere er du Hvis du bor lige op af et grønt område, er der større sandsynlighed for at du har det bedre, er sundere og gladere end dem der bor lidt længere væk. Jo tættere vi bor på naturen, jo raskere og gladere er vi nemlig. Det konkluderer en rapport fra Skov og Landskab, KU-LIFE og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 14.566 danskere har medvirket i undersøgelsen, som viser at de der bor tæt på et grønt område: • Er mere fysisk aktive • Er tyndere • Er mindre stressede • Har færre smerter • Har færre psykiske problemer • Fungerer bedre socialt Forklaringen lyder at vi i byen hele tiden bliver bombarderet med indtryk – og det bliver vores hjerner trætte af. Modsat er de indtryk vi får fra naturlige omgivelser, nemmere at tolke for hjernen. Undersøgelsen har taget højde for andre faktorer – nærhed til naturen gør os sundere og gladere, uanset indkomst og social status.

Kilde: Videnskab.dk

Depression: Mindfulness kan være alternativ til medicin Terapi baseret på mindfulness er en effektiv måde at forebygge depression på.

Det konkluderer et dansk studie, som samler tidligere forskning.

Lige nu anbefales de fleste patienter med mindst tre depressive episoder antidepressiv medicin, som de kan ende med at være på resten af livet. Men forskningen tyder på at såkaldt mindfulness-baseret kognitiv terapi kan være lige så effektiv til at forebygge nye depressive episoder, siger forskerne bag studiet. For personer med gentagne depressioner reducerer mindfulness-træning risikoen for tilbagefald med op til 43 procent. Og man har ikke fundet negative bivirkninger af behandlingen, men snarere positive sidegevinster i form af færre symptomer og forbedret livskvalitet. Mindfulness kræver dog en aktiv og vedholdende indsats.

Mindfulness, som kort fortalt er træning i mentalt nærvær, forbedrer tolerancen over for ubehagelige følelser og mindsker negative grublerier, forklarer forskerne.

Studiet er publiceret i tidsskriftet “Clinical Psychology Review”.

Skizofreni kan helbredes – men alt for få ved det Kun hver femte ved at skizofreni kan helbredes. Men sandheden er at tusindvis af danskere hvert år bliver helbredt. Omkring 30.000 danskere har diagnosen skizofreni, og 60 procent af dem lever faktisk et udmærket liv med deres sygdom. Medicin og forskellige former for terapi kan afhjælpe og altså i nogle tilfælde helt helbrede sygdommen, lyder det fra Landsindsatsen mod skizofreni. Læs mere på www.landsindsatsenomskizofreni.dk.

Kilde: Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, www.asb.dk Du kan læse mere om mindfulness på www.krop-fysik.dk.

Gladere mennesker lever længere En undersøgelse af 3.800 personer i alderen 52 til 79 viser at de der følte sig mest lykkelige, havde en betydeligt lavere risiko for at dø inden for de efterfølgende 5 år, end dem der var mindst tilfredse med deres liv. Selv efter at have taget højde for deltagernes alder, sygdom og livsstil fandt forskerne at den lykkeligste gruppe havde en 35 procent lavere risiko for at dø end de mindst lykkelige. Også tidligere forskning har linket trivsel og en positiv indstilling til et længere liv.

Kilde: www.telegraph.co.uk

032012

41

Tema: krop og sind

tekst Dorthe Lysdal, PsykiatriFonden

foto Colourbox

Du er ikke alene Hver tredje dansker oplever at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom.

Det indebærer at man må forholde sig til nye og ukendte ting i en verden der for de fleste er ukendt land. Det kan opleves som et umenneskeligt pres at opretholde en hverdag og ikke mindst at hjælpe den syge uden at miste sig selv.

M

ere end hver tredje dansker bliver på et tidspunkt pårørende til et menneske med psykisk sygdom.

Måske er det en ægtefælle, et barn, en god ven eller en af forældrene der får en psykisk sygdom.

Fælles for de fleste pårørende er at den kendte og trygge hverdag med ét slag forsvinder. Mange oplever at de bliver handlingslammede.

- Det har store konsekvenser for den der for første gang får psykisk sygdom ind på livet som pårørende. Man kan opleve at hele ens verden bryder sammen, at den nye situation er uoverskuelig og håbløs. Man føler at man på samme tid skal forsøge at støtte og hjælpe den syge og tage vare på sig selv.Nogle pårørende ofrer sig helt urimeligt i processen – andre viger bort og holder afstand fordi de skammer sig, siger overlæge og psykiater Jes Gerlach, der stiftede PsykiatriFonden i 1996, netop for at formidle viden om psykisk sygdom til de pårørende.

En psykisk sygdom kan vise sig på meget forskellige måder. Nogle gange virker det som om sygdomsudbruddet kommer som et lyn fra en klar himmel, som man f.eks. ofte ser ved skizofreni. Der har måske – set i bakspejlet – før sygdomsudbruddet være en længere periode hvor den syge har holdt sig mere for sig selv, har været mere grublende og eftertænksom end vanligt, men hvor man har slået det hen som et overgangsfænomen. Man kan som pårørende have reageret med en vis irritation, vrede eller utålmodighed. Det er en helt normal og forståelig reaktionsmåde.

Nogle pårørende ofrer sig helt urimeligt i processen – andre viger bort og holder afstand fordi de skammer sig.

42

032012

Vær åben, søg viden og pas på dig selv!

Selv om det kan være svært at være åben og betro sig til andre, viser alle erfaringer, at det betaler sig – og at det ikke blot hjælper den pårørende, der ofte kæmper med en overvældende følelse af at være alene. Det hjælper også den syge selv. Et stærkt netværk af pårørende, der har overkskud og ikke mister sig selv, kan nemlig hjælpe den syge til hurtigere helbredelse og til at finde en måde at indrette sit nye liv på. Men at være åben over for omverdenen lyder nemmere end det er.

Derfor kan det være nemmere at starte med noget mere håndgribeligt og konkret - nemlig med at søge viden. Viden om sygdommen får man først og fremmest ved at lytte til den der er syg. Det er ikke sikkert man forstår det hele – men man kan ikke undgå at blive klogere.

Det er også en god ide at samle teoretisk viden om sygdommen.

Som pårørende vil man forfærdelig gerne gøre noget eller få nogen til at gøre noget.

Men så godt som alt omkring psykisk sygdom er langsommeligt. Jes Gerlach understreger at pårørende alligevel kan gøre meget for at støtte den syge: - Pårørende der har overskud til f.eks. at deltage i samtaler med den syges psykiater, kan øge sandsynligheden for at den syge holdes på rette kurs. For en patients samtaler med psykiateren og andre behandlere er vigtige – men det afgørende er om tingene kan føres ud i livet når man kommer hjem. Her spiller pårørende en stor rolle, siger han.

Sæt grænser At sætte og respektere grænser er vanskeligt, men nødvendigt. Og det gælder både den syges grænser og ens egne. Man skal gøre det klart over for den syge hvad man kan hjælpe med, og hvad man ikke kan hjælpe med.Når det er svært at definere egne grænser, så er det jo fordi man i princippet vil gøre alt for at den syge bliver rask.

Gode råd til pårørende • Stil spørgsmål og søg information • Lyt til den syge • Det er naturligt at reagere følelsesmæssigt • Gå langsomt frem • Respektér hinanden, giv plads, og sæt klare grænser • Vær åben og ærlig • Se bort fra det der ikke kan ændres • Oprethold dagligdagen • Motivér den syge til at følge den medicinske behandling • Motivér den syge til at undgå alkohol • Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler • Hjælp den syge med at løse ét problem ad gangen • Sænk forventningerne midlertidigt • Pas på dig selv!

Kilde: ‘Råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom’ af Jes Gelach (red.), PsykiatriFondens Forlag

Mange pårørende påtager sig et enormt ansvar.

Men til tider er det at sætte grænser netop at vise ansvar. Det handler ikke om at være egoistisk – men om at passe på sig selv. Man skal huske på at man i krisesituationer selv har ønsker og behov. Det er derfor heller ikke unaturligt at krisen kan udvikle sig til sorg. Sorg over varige ændringer i den syges personlighed og ikke mindst sorg over tabet af muligheder for at leve en normal tilværelse eller realisere drømme.

Psykiske sygdomshistorier er sjældent det man underholder med i kantinen eller til middagsselskaber.

Fordomme og myter kan lede til isolation og skyldfølelse Psykiske sygdomshistorier er sjældent det man underholder med i kantinen eller til middagsselskaber. Brækkede ben, børnesygdomme og selv mere alvorlige fysiske sygdomme er nemmere for de fleste at forholde sig til end depression, selvskade eller skizofreni.Det er svært at finde et rum hvor man som pårørende kan tale naturligt og frit om psykisk sygdom, og man kan føle sig alene og isoleret. Tit er der skyldfølelse og bebrejdelse med i spillet – for myterne og fordommene om psykisk sygdom lever i bedste velgående og gør det ekstra vanskeligt at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom. Både fordi psykisk sygdom af nogle ses som svaghed.

Men også fordi flaskehalsen i manges øjne peger på familien når ondets rod skal lokaliseres.

- Da jeg begyndte i psykiatrien i 70’erne – og faktisk længe efter – var opfattelsen at de pårørende skulle holdes væk fra den syge og ofte var skyld i sygdommen. Skizofreni blev fx forklaret med moderens ambivalente holdning til barnet og den ´kølige mor´s manglende vilje til at lukke barnet ind. Skizofreni var ikke en sygdom, men en reaktion på syge omgivelser. Sådan er opfattelsen heldigvis ikke i dag, siger Jes Gerlach.

Men tendensen anes stadig – både når det gælder opfattelsen i befolkningen generelt, hvor tankegangen ofte er at det nok er nogen i familien der har svigtet. Men også i det psykiatriske behandlingssystem selv er det som om man ikke rigtigt kan bestemme sig for om de pårørende skal betragtes som en byrde og belastning eller som en ressource, en vidensbank og en del af løsningen.

At sætte grænser er vanskeligt, men nødvendigt som pårørende til en psykisk syg. At det er så svært at definere ens egne grænser skyldes at man jo i princippet vil gøre alt for at den syge bliver rask.

032012

43

gea g grej Gear o meren til som

musik der bliver i ørene Musik kan motivere til at gi’ den en ekstra tand når man motionerer. Mp3-spillere findes som bekendt i mange glimrende udgaver, men vidste du at der er udviklet hovedtelefoner specielt til sport? Så slipper du for at skulle stoppe øresneglene på plads undervejs. Her ses PMX 680i fra Sennheiser, som lover optimal pasform uanset hvor aktiv du er.

Set hos www.loeberen.dk til 400 kr.

Skal vi lege?

Jeg vil være tiger!

Det skal være sjovt at bevæge sig, og nu bliver det endnu sjovere for de små at cykle med Tress’ nye spændende cykelserie ”Nova Zoo”. Topkvalitets-cykler til alle legeglade børn i børnehavealderen. Se mere på www.tress.dk

Ta’ dit træningscenter med i skoven …eller haven eller hvor som helst du vil tilbringe din sommer. Slyngetræning har den fordel at udstyret er nemt at pakke sammen, transportere og sætte op, fx over en gren, en dør eller et hegn. I slyngerne kan du udføre hundredevis af forskellige funktionelle styrkeøvelser på alle niveauer – fra de helt lette og de monster-svære.

Hovedværn med humor Hvis dit hoved er værd at passe på, er en cykelhjelm en selvfølge. Hvad med at skifte til en sommerlig model – som denne stribede hhv. blomstrede bøllehatsudgave fra www. cykelhjelm.com (399 hhv. 599 kr.) Coveret kan skiftes efter årstid og humør.

Her ses TRX® Suspension Trainer fra www.activeaid.dk. Fra 1549 kr. for et sæt.

Mål din cykel-indsats Du behøver ikke være prof. cykelrytter for at have glæde af måleudstyr. Du kan fint bruge et almindeligt pulsur til at måle din egen indsats, og så supplere med en traditionel kilometertæller til cyklen.

Men du kan også få cool udstyr der måler det hele på én gang og bl.a. informerer om hastighed og stigninger – og hvor den indbyggede GPS selvfølgelig sørger for at du ikke farer vild.

Du kan sågar køre mod en virtutel partner.

Vi har fundet en luksusudgave hos www.billigsport24.dk til 3129 kr.

44

032012

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

aktive feriedage herhjemme

kanotu r?

Selvom du holder ferie herhjemme, måske endda på lav-budget, kan der nemt puttes noget aktiv feriestemning ind. Danmark bugner af tilbud om action, motion og leg. Vi har plukket lidt ud – fra Skagen over Fyn og til Bornholm. sport & sjove udfordringer på Bornholm Holder du af at lave noget aktivt i din ferie? Og får du lidt stress af blot at ligge på langs? Så giver Bornholm dig masser af aktive muligheder.

Prøv en dykkertur, tag på en guidet vandretur, spil golf, surf langs nogle af Danmarks bedste strande eller tag en ridetur i den skønne bornholmske natur. Du kan også leje en båd, fiske, sejle havkajak, stå på vandski, klatre i klipper eller stenbrud, rappelle, paraglide og meget mere.

Læs mere på www.bornholm.info.

De smukkeste vandreture Danmark har masser af vandreruter – du kan gå i dagevis, eller du kan nøjes med en kort tur. Find lokale kort og rutebeskrivelser hos fx Dansk Vandrelaug (www.dvl.dk) og www.naturstyrelsen.dk.

En af landets smukkeste og mest varierede ruter er Øhavsstien, en 220 kilometer lang vandrerute omkring det Sydfynske Øhav. Ruten er delt op i 21 etaper, der alle er velafmærkede, velbeskrevne og har detaljerede kort. Alle kan være med – man sætter selv ambitionsniveauet.

Og der er nok at stoppe op ved undervejs.

Tjek www.detsydfynskeoehav.dk for flere informationer. Her kan du bl.a. få tips til dagsture med information om transport, parkering, oversigtskort mv.

Avanceret minigolf i skagen I Skagen kan du selvfølgelig spille golf. Men vidste du at du også kan finde flere avancerede minigolfbaner af høj kvalitet? Eller at der året rundt er guidede byture, og i højsæsonen også guidede kirkegårds-vandringer, havneture, bunker-ture og ture «I digternes fodspor».

Læs mere på www.skagen-tourist.dk. sej cykling?

Vil du på cykelferie – eller bare have nogle gode dagsudflugter på to hjul – og kan du lide ”bjerg”kørsel, så er der MASSER af ideer til gode cykelruter med stigninger i hele landet på www.climbs.dk. klassikeren: kanotur På kanotur.dk kan du finde ruter og kano-udlejere i Danmark, Sverige, Tyskland og Norge.

Du behøver ikke sætte en hel uge af – der er også masser af muligheder for ture på en halv eller hel dag.

Find dine cykelture med Cyclistic Cyklistforbundet står bag www.cyclistic.dk, som er en landsdækkende ruteplanlægger for cyklister. Med Cyclistic kan du udforske steder og egne i Danmark og finde en cykelvenlig vej fra et sted til et andet. Du kan også finde højdekurver,

afstande, formodet tid ved forskellige hastigheder mm. vil du klatre?

Klatresteder.dk er lavet i samarbejde med Dansk Klatreforbund for at give overblik over de mange muligheder for klatring der findes i Danmark.

Adventure På Kragerup Gods findes en såkaldt adventurebane, hvor familien kan prøve 41 aktiviteter fra skovbund til 30 meters højde. Aktivitetsbanen, som ligger i skoven omkring godset, opdeles i juniorbanen, familiebanen, ”udfordringen” og ”den ekstreme”. Læs mere på www.kragerup.dk.

I Gorilla Park Svendborg kan du svinge dig mellem trækronerne. Parken byder på 9 klatrebaner af forskellige sværhedsgrader – fra helt nemme til temmelig svære. Gorillapark.dk.

op eller n ed?

vandretur på Sydfyn

032012

45

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet.

Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, Ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital.

livsstilslægen

specialist-fysioterapeuten

træningscoachen

idrætsskade-specialisten

træningseksperten

spør s-

Sundhed blog

krop fysik-panelet

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer.

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen.

nervepiller eller motion? tekst Leif Skive

Det stigende effektivitetskrav på arbejdsmarkedet har en bagside, som de praktiserende læger ser hver dag – nemlig stress og nervøse symptomer i form af angst, søvnproblemer og evt. depressioner.

Den praktiserende læge kender udmærket selv til problemet – ét af de mest søgte kurser for praktiserende læger var en på et tidspunkt ” Den udbrændte læge”.

Der er ikke noget at sige til at patienterne ofte beder om ”lidt beroligende eller lidt at sove på” når dagligdagens krav vokser over hovedet. Men alle ved jo at den slags medicin har tendens til at være vanedannende, så lægen vil helst undgå at udskrive nervemedicin.

Alligevel anvendes der i Danmark, ifølge den seneste statistik jeg kunne finde, 44.700 døgndoser af beroligende medicin. En døgndosis er f.eks. 1 tablet Stesolid® á 5 mg, tre gange daglig. Det svarer til næsten 49 millioner tabletter om året!

Med alle de negative følger af et fast se flere svar fra nervemedicinforbrug er det vigtigt at være opmærksom på at fysisk aktiviekspertpanelet på du or tet er et godt alternativ til den mehv k, .d www.krop-fysik dicinske behandling af angst, de. ål m gs ør også kan stille sp pression, søvnløshed og stress.

Du kender sikkert det velvære man t: de an dt an bl s læ føler når man har brugt sin krop er • Akillessenen drill på en aktiv måde. En lang gåtur i forsvinde skoven kan gøre underværker – og • Fiberskade vil ikke endnu bedre bliver det hvis du • Hvor længe tager ? en ng regelmæssigt bliver forpustet og ni ræ pt geno r te får sved på panden. øj sk lle ru og • Svage knæ Vi ved nu at det t?

– går de ikke kun er en fornemmelse at motion kan bedre på forskellige slags nervøse symptomer. Flere under-

46

032012

søgelser har bekræftet det. Der er både tale om en virkning på hjernens signalstoffer og en mere uspecifik effekt på personens humør. En stor del af virkningen skyldes også at en aktiv person hverken af personen selv eller af omgivelserne opfattes som ”syg”. Det giver mulighed for at bryde ud af et fastlåst livsmønster.

Hvis du føler dig stresset, deprimeret eller lider af søvnløshed, er det altså en meget god idé at satse mere på motion end på piller – en oplagt mulighed for at kompensere for dagligdagens stress og effektivitet – uden nervemedicin.

Morale: Hvis din læge skulle finde på som første behandlingsforslag at give dig nervemedicin, så spørg om ikke det ville være bedre med et træningsprogram – evt. vejledt af en fysioterapeut eller kompetent træner.

? er løbebånd mindre belastende end asfalt?

Hvor hårdt er det for knæ mm. at løbe på løbebånd frem for fx asfalt eller skov?

Hilsen Mette Hej Mette Der er flere dele der kan gøre løb mere eller mindre hårdt.

Nyere løbebånd er rigtig godt støddæmpet. Det betyder at belastningen under hæl-isættet er mindre end når man løber på asfalt.

Løb i skoven kan være blødere, men her er underlaget ujævnt, så

Træning efter kræftbehandlinger

?

Efter i et par år at have gået 2x10 km ugentligt, startede jeg primo året med ”lær at løbe 5 km”. Er nu kommet i tvivl om det er godt for mig...1-2 dage efter en løbe/gåtur på 2-4 km bliver jeg ”influenza-syg” med forkølelsessår. Varer 2-3 dage. Er sket 4 gange nu. Får 100 mg Eltroxin dgl. efter max. strålebhandling i hoved/hals i 1999. Øverste del af lungerne stråleskadet i samme forbindelse – raskmeldt i 2009. Hvad sker der i min krop ?

Skal jeg bare fortsætte løb? Hvad vil I råde mig til? Er 54 år, 65 kg nu efter vægttab på 5 kg uden kostændring.

Ingen hjælp hos egen læge.

Anonym

hvis ikke man har stabiliteten til det, kan det nemmere fremprovokere knæsmerter og fx ankelforstuvninger. Har man god stabilitet i knæ, ankler osv., kan løb i skoven til gengæld være god træning.

Din stabilitet kan en fysioterapeut teste – det drejer sig bl.a. om at skabe balance mellem kroppens muskler.

Nogle synes de kommer til at overstrække i knæ og hofte hvis de løber på løbebånd. Her er det en stor hjælp at indstille løbebåndet så man løber lidt op ad bakke.

Venlig hilsen Flemming Enoch

?

Plaget af smerter – hvad hjælper?

Jeg er meget hypermobil og har slidgigt i hele kroppen. Det sidste halve år meget forværret. Lægen prøver at give noget smertestillende til natten. Får ellers ikke medicin. Fysioterapeuten masserer min ryg og ved ellers ikke hvad han skal stille op med mine smerter. Går i varmtvands bassin om morgenen, hvor jeg ”cykler” og træner. Cykler ture og på kondicykel. Har gået til step-aerobics, men er frarådet det nu. Tager lidt sol da det hjælper meget. Har ondt i knæ/hofte/arme hele tiden.

Om eftermiddagen og aftenen forværres smerterne. Kan ikke sidde længe – skal rejse mig og gå omkring ca. hvert 20. min. Kan ikke stå og fx lave mad/bage el lign. Bruger Dynamostol. Kan I hjælpe med ideer til behandling/træning? På forhånd tak.

Venlig hilsen Helle

Jeg synes din idé med at lære at løbe 5 km er meget fornuftig, og derfor er det rigtig kedeligt at du bliver dårlig bagefter. Dit problem lyder umiddelbart som et eksempel på det man kalder ”det åbne vindue i immunsystemet”. Det er et fænomen man kan se efter længerevarende, hård motion. Der sker et fald i kroppens evne til fx at bekæmpe virusinfektioner, fordi bl.a. antallet af hvide blodlegemer falder i en kortere periode. Varigheden svinger typisk fra 8 timer til 3 døgn. Dit aktivitetsniveau lyder imidlertid ikke urimelig højt, men måske skyldes svækkelsen din(e) tidligere lidelser, som du ikke har beskrevet nærmere. Er vægttabet et resultat af mere motion, eller er der anden tilgrundliggende årsag? Du bliver nødt til at spørge din læge om der er en medicinsk årsag til din periodevise svækkelse. Hvis det ikke er tilfældet, må du prøve at gå endnu langsommere frem med din løbetræning, og så håbe på at du efterhånden kan nå dit mål om at løbe 5 km. God fornøjelse med løbetræningen.

Venlig hilsen Leif Skive

Kære Helle Det lyder som om du er fanget i en typisk ond cirkel hvor mange befinder sig med langvarige smerter: Fysisk aktivitet gør ondt – men det er også fysisk aktivitet der skal få dig ud af smerterne.

Det lyder sikkert som en blindgyde, men der er en udvej igennem styret aktivitet. Systemet hedder pacing og er i princippet ret enkelt.

Det handler om at finde sin såkaldte ”baseline” for aktivitet. Det betyder det du kan gøre i dagligdagen, som ikke øger dine smerter.

Det er naturligvis ikke så nemt, men med lidt øvelse finder de fleste et niveau som er okay. Derfra skal aktivitetsniveauet så øges langsomt og ganske lidt ad gangen. I dit tilfælde kan det være at cykle 10 minutter i en periode – og siden sætte op til 12 minutter. Det er vigtigt at det er langsomt, trin for trin. Du nævner hypermobilitet som et problem, det betyder at du også har behov for styret stabilitetstræning. Denne træning vil også gavne din slidgigt. Den passive behandling kan lindre på dine smerter for en stund, men din vej til reduktion af smerten og øget funktionsniveau går igennem træning. Søg en fysioterapeut der har en aktiv tilgang til dit problem.

Venlig hilsen Flemming Enoch

032012

47

Krop+fysik

tekst Marie Feldskov Hansen, klinisk diætist

foto Poul og Birte Jørgensen, Hjerteforeningen og Colourbox

sund sommermad ...! mm m Uhm

Sommeren byder på nye spæde grønsager, friske bær, koldskål og masser af grillmad. Få tips til hvordan du kan gøre din sommermad sundere.

gør salaten tung Sommeren byder på nye spæde danske grønsager. Måske dyrker du dem selv i din egen have? Flere af de grønsager som vi typisk bruger om sommeren, hører til de lidt ”lettere” og mere vandholdige grønsager som fx salater, tomater og agurker. De er fine at spise og smager dejligt (især når man selv har dyrket dem).

Men hvis du kun spiser de vandholdige grønsager, så kommer du til at mangle nogle af de fibre som vi får fra de mere tunge og grove grønsager. Det kunne fx være fra små blomkålsbuketter, nye gulerødder eller spidskål.

Bønner og linser kan også bruges til at give en salat mere tyngde. Så tænk over at gøre din salat mere tung når du laver den. overvej dine dressinger Er du en af dem som gerne vil have dressing på din salat, så overvej fedtindhold og fedtkvalitet. Hvis du køber en færdiglavet dressing, så vælg en med max. 5 % fedt. Laver du selv dressingen, så kan du enten lave en olie/ eddikedressing eller en dressing af et magert surmælksprodukt som fx skyr og fromage frais. (se opskrifter). grillmad = meget mad Grillmad betyder ofte meget mad. Når der endelig er tændt op i grillen, så skal vi lige have lidt forskelligt kød og en masse tilbehør. Derfor spiser mange meget mere mad når de griller. Tænk over mængderne – er der behov for både en grillpølse, en kotelet og en oksebøf?

Og er der grønsager nok på tallerkenen – sammenlignet med kød og kartofler/brød? Husk at mange grønsager med fordel kan grilles – fx i en foliebakke eller på et grillspyd.

Pølser kan have et højt fedtindhold, men i dag kan du sagtens finde nogle gode pølser

48

032012

med mindre fedt. Gå til slagteren eller kig på pakkerne i supermarkedet. Se efter pølser med et højt kødindhold og lavt fedtindhold eller pølser med nøglehulsmærket, som betyder at der er mindre fedt i og mindst 50 % kød.(Se faktaboks) Desserter Sommerens desserter byder bl.a. på bær, is og koldskål – og ja, koldskål er en dessert, især hvis du også har kammerjunkere i. Du kan

sagtens få det en gang imellem som dessert eller mellemmåltid, men lad være med at erstatte mange måltider i løbet af ugen med koldskål. Frugt og bær er rigtig gode at bruge som dessert – de smager dejlig sødt og indeholder ikke så mange kalorier som så mange andre desserter. Gå efter fedtfattig is, f.eks. yoghurt-is, eller lav din egen.

Hvidløgsbrød Fremgangsmåde Tag et fuldkornsflutes, og skær det i skiver (max 1 cm i tykkelsen). Rist skiverne på begge sider (evt. på grillen). Tag et fed hvidløg, pil skrællen af og halver. ”Riv” det halve fed hvidløg på selve brødskiven. Drys evt. med hakkede krydderurter. På den måde får du et fedtfattigt hvidløgsbrød.

e egne lav din

Marinerede jordbær (4 personer) ingredienser 400 gram jordbær 1 spsk. sukker ½-1 dl kogende vand 1 håndfuld frisk mynte Fremgangsmåde Skyl jordbærrene og skær dem i mindre både. Opløs sukkeret i det kogende vand og lad det afkøle. Hak mynten og rør den sammen med sukkervandet. Mariner jordbærrene i dressingen.

Lad det gerne stå 1 time inden servering. Pynt evt. med friske mynteblade.

Bagte nye gulerødder (4 personer) ingredienser 12 mellemstore, nye gulerødder ¾ dl vineddike ¾ dl rørsukker 1 grøn chili 2 tsk. ingefær salt og peber 1 potte frisk koriander tilberedning Skrub gulerødderne, skær dem igennem på langs og læg dem i et ovnfast fad. Hæld eddike og rørsukker i en gryde, og kog blandingen op, til sukkeret er opløst.

Flæk chilien, fjern kerner og hak chilien fint. Riv ingefæren. Vend chili og ingefær i lagen og hæld den over gulerødderne. Krydr med salt og peber.

Dæk fadet med stanniol, og bag gulerødderne i ovnen ved 175 grader i ca. 30 minutter. Top gulerødderne med frisk koriander inden servering.

Olie-eddike dressing (4 personer) ingredienser 2 spsk. olivenolie 2 spsk. hvidvinseddike 1 tsk. dijonsennep Salt og peber

n Gør salate ed m ”tungere” nner ø b er, fx rødbed ri e ll . og blegse

Fremgangsmåde Rør ingredienserne sammen, og smag til med salt og peber.

Hældes over salaten lige inden den skal spises.

Krydderurtedressing (4 personer) ingredienser 2 dl fromage frais, skyr eller andet magert surmælksprodukt 1 håndfuld friske krydderurter, fx purløg, persille eller basilikum Salt og peber Fremgangsmåde Skyl krydderurterne og hak dem fint. Rør krydderurterne i surmælksproduktet, og smag til med salt og peber. Lav gerne dressingen i god tid, så den kan nå at trække og få mere smag.

Kilde: Hjerteforeningen. Opskriften stammer fra kogebogen “Grønt med Hjerteforeningen”.

032012

49

inf

Godt n yt!

Flere kræftpatienter overlever Flere danske kræftpatienter overlever deres sygdom, viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, publiceret i Ugeskrift for Læger. Undersøgelsen dækker mere end 100.000 kræftpatienter.

Gamle får bedre livskvalitet i plejeboliger Det er meget forskellige liv der leves på landets plejehjem og plejeboliger. Men uanset om den ældre er åndsfrisk, svagelig eller dement, så får langt de fleste en bedre livskvalitet når de kommer på plejehjem eller i plejebolig. Det dokumenterer en rapport som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har udarbejdet for Ældrekommissionen.

Kilde: www.sfi.dk

Sæt turbo på cyklen og lev længere En halv times fysisk aktivitet om dagen er fint, men vil du for alvor forebygge hjerte-kar-sygdom, skal der skal turbo på.

Det er nemlig ikke varigheden, men intensiteten der har størst betydning i forebyggelsen af hjerte-karsygdomme. Det viser en dansk undersøgelse, som har fulgt 5.106 voksne danskere i 18 år.

Mænd der cykler hurtigt, lever 5,9 år længere end mænd der tager det mere roligt på cyklen. Kvinder med turbo på pedalerne lever 3,9 år længere end kvinder der cykler med lavere intensitet, viser studiet. Samme forskergruppe har tidligere påpeget at også når det gælder gang, får man størst gevinst i forhold til forebyggelse af hjerte-karsygdomme og antal leveår, hvis man går hurtigt.

Kilde: Fysio.dk / European Journal of Cardiovascular Prevention and Rehabilitation

Musikterapi hjælper demente

Motion gør dig mere sund end vægttab

Musikterapi har øget trivslen hos demente beboere på plejecentret Lundehaven i Ballerup. De demente er blevet mindre aggressive og udviser et øget nærvær, viser et forskningsbaseret forsøg.

I forsøget blev beboerne fordelt i grupper efter hvilken musik de reagerede positivt på. Hver gruppe fik en gang om ugen musikterapi. Og efter et år med musikterapi kan personalet mærke en klar forskel: Indesluttede og depressive beboere kommunikerer mere og er gladere. Udfarende og aggressive demente er blevet roligere og mere trygge. Og som en værdifuld sideeffekt oplever personalet mindre stress, nu hvor beboerne er roligere.

Musikken skaber nye muligheder for kommunikation og kontakt, og musikken kan gå bag om sproget, frembringe erindringer og minder – og åbne for at tale om dem, lyder nogle af forklaringerne på effekten. Du kan læse mere om projektet på www.ballerup.dk (søg på ”musikterapi”).

Er du overvægtig, og har du svært ved at finde overskud til at ændre hele din livsstil, bør du først og fremmest satse på at motionere frem for at gå på slankekur. Det anbefaler forskerne fra Københavns Universitet, som står bag et nyt studie der blandt andet påviser at man kan forbedre sit stofskifte mere ved at træne end ved at tabe sig. Allerbedst er det at træne på høj intensitet, som med selv en kortvarig indsats giver store sundhedsforbedringer.

Budskabet om at det er bedre at være fed og fit end slank og sløv bekræftes af tidligere forskning.

50

032012

Du kan læse mere om den nævnte forskning på Videnskab.dk. Læs mere om emnet i artiklen ”Drop slankekuren og bliv sund” på www.krop-fysik.dk.

Den sunde måde at sidde på

®

Dansk kv 10 års stelgalitet aranti

Vi er ikke ens… …vi er alle forskellige. Det er derfor, at en Farstrup stol tilpasses til den enkelte. For en Farstrup stol er lavet til at sidde godt og længe i. Du mærker det straks, når stolen har den rette sædehøjde og sædedybde. Besøg en af vores forhandlere og prøv det selv. Vi har et stort udvalg af træfarver, stoffer og læder, så du kan få stolen, så den passer til dine andre møbler.

Farstrup Comfort hvilestole fås med: • Regulerbar sæde og ryg • Siddehøjde efter ønske • Oppustelig lændestøtte • Valgfri nakkestøtte • Elektrisk sædeløft • Flere sædedybder • hjul • Indbygget eller løs fodskammel

Model Scala

• Armlæn i træ eller polster • Åbne eller lukkede sider

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Hjørring · Vendelbo Møbler · Tlf. 42 50 05 20 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 eller Tlf. 46 32 32 48 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 51 032012

Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Thisted · Ide Møbler · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88 eller Tlf. 75 34 33 88

www.farstrup.dk 032012 51

THE JOY OF MOVEMENT

Fakta om Voltaren gel • Lokal behandling lige dér, hvor det gør ondt med minimal påvirkning af resten af kroppen • Virker kort efter igangsat behandling • Dæmper hævelser og rødmen • Bygger på kroppens egen helingsproces og fremmer mobiliteten • Køler, lindrer og trænger hurtigt ind i huden • Verdens mest solgte lokalvirkende gel

Lokal smerte kan lamme hele kroppen. Det behøver behandlingen ikke.

Av min arm, ryg eller…

Har du overdrevet træningen? Ondt i lænden efter havearbejdet? Kan superserven fra i går mærkes i armen i dag? Er nakken lidt stiv, når du rejser dig fra computeren? Så er du ikke den eneste, der har det sådan.

For netop lokale smerter anses ofte for at være en del af hverdagen og virker generende og hæmmende for vores mobilitet, mens de står på.

Hellere ramme plet end ramme bredt Smertebehandlingsprodukter kan reducere smerten og tage toppen af ubehaget, så det bliver muligt at bevæge sig korrekt igen og dermed hjælpe kroppen med at genvinde mobilitet. Men hvordan skal man smertebehandle? Der er jo forskel på at have

ondt i hovedet, over lænden eller være stiv i nakken – også selvom mange behandler de forskellige typer smerter ens: Vi sluger en smertestillende tablet og venter på bedring. Men hvorfor behandle og påvirke hele kroppen, når man kun har ondt ét sted? En smertestillende tablet er nemlig ikke altid den bedste løsning for dit helbred.

Smertestillende behandling som gel – lige til at smøre på der, hvor det gør ondt Voltaren gel er smertestillende behandling, skræddersyet til at behandle smerter lokalt i f.eks. muskler, ryg, skuldre og nakke.

Voltaren gel påføres og virker kun lige der, hvor smerten sidder. Fås i håndkøb på apoteket, i Matas og enkelte dagligvarebutikker.

Driller nakken?

Forkert sovestilling og for meget computerarbejde er nogle af de typiske årsager til stivhed og smerter i nakken. Lokal behandling med Voltaren gel og gode øvelser kan hjælpe med at genvinde mobiliteten.

Gør knæet ondt?

Overbelastning efter løb og sport eller en forkert arbejdsstilling er ofte årsag til smerter i knæet. Behandl smerterne lokalt med Voltaren gel og variér belastningen af dine knæ – både til hverdag og i din fritid.

Knas med albuen?

’Muse-arm’ og ’Tennisalbue’ er nogle af de mest almindelige former for overbelastning af albueleddet. Smør Voltaren gel på albuens yderside, supplér med små strækøvelser og undgå de bevægelser, der gør ondt.

Forbrugerinformation for Voltaren gel Voltaren gel indeholder diclofenac. Virkning: Er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk) og smertestillende og anvendes imod lokale smerter i muskler, sener og led. Dosering: Voksne og børn over 14 år: 2-4 g gel påsmøres huden 3-4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Omfatter milde og forbigående hudreaktioner på det behandlede hudområde. Op til 10 % kan opleve udslæt, eksem, erytmen, dermatit og pruritus. Sjældent ses blæredannelse på huden. Meget sjældent ses overfølsomhed, sammentrækning af bronkierne, astma, tørhed, pustuløst udslæt, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, hvor acetylsalicylsyre eller andre NSAIDer fremprovokerer astma, nældefeber eller snue. Bør ikke anvendes på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Er ikke beregnet til brug sammen med okklusivforbindinger. Bør ikke bruges af gravide og ammende. Pakninger og vejledende priser per 5.3.2012: Voltaren gel 11,6 mg/g, 50 g, 72,55 kr.; 100 g, 138,20 kr. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00. Dato for produktresumé: 02/2011. Læs mere på www.voltaren.dk. 01-2012-005.

52

032012

032012

52