Kof 20150801

TEMA: GIGT

Når muskler og led værker Hver 8. dansker har gigt

LYSTEN FORSVINDER NÅR KROPPEN GØR ONDT

BØRN OG TRÆNING

FO K U S :

aktive børn 042015

+

Michèle Bellaiche

Vild m ed at lege

Jeg er temmelig barnlig

+

Bevæg dig lidt, men tit Ekstremsport Nordens 5 sundeste grøntsager TEST: Aktivitetsarmbånd

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

Hver 8. dansker har gigt. Er du en af dem?

Sano er ekspert i behandling og træning af personer med gigt. Med udgangspunkt i dig og din situation når vi hele vejen rundt om din sygdom.

Sådan skaber vi varige resultater Hvad enten du oplever at have for meget sygefravær på dit arbejde på grund af gigtsygdom og smerter, eller dit funktionsniveau er blevet mindre i din dagligdag, tager vi hånd om netop dine udfordringer. Vi har mange års erfaring med alle typer gigt, fx svær slidgigt, leddegigt og rygproblematikker.

Sano’s behandling er evidensbaseret med udgangspunkt i tværfaglighed og patient empowerment.

Du får et team af læge, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker, der alle samarbejder med dig om at skabe den størtst mulige effekt.

Hvordan kommer du på ophold?

Du kan blive henvist af din læge, få dit ophold betalt af din sundhedsforsikring, hvis den dækker, eller du kan vælge selv at betale for dit ophold.

Centret er landsdækkende med afdeling i Aarhus, Middelfart og Skælskør.

Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

Ring til os på

78 79 00 00 eller læs mere på

sanocenter.dk

ledere scan k oden

... og bestil dit abonnement på Krop+fysik

TEMA: GIGT

Når muskler og led værker Hver 8. dansker har gigt

En ny bevægelse Selvom mine børn endnu ikke er voksne, så har de faktisk levet størstedelen af deres barndom før ipad’en blev almindelig. Heldigvis.

For lige så vel som jeg kan se hvor mange fantastiske ting den kan, lige så meget kan jeg se hvordan den forblinder os voksne og forfører vores børn. Ipads – og lignende – bliver hevet frem så snart vi har placeret børnene i toget eller bilen, mens de venter på bussen eller tandlægen, mens mor snakker med veninden eller far ser nyheder.

Det er så nemt, for så er der ro - og det er så svært ikke at gøre det, for så får man ballade med ungerne. For ”dimsen” lukker jo munden på de små – men den lukker altså også for stort set alle andre initiativer der kunne komme fra dem. Der bliver ingen ventetid hvor der kan opstå snakke om dagen og livet - eller hvor man må finde på noget at lave; ingen pauser hvor man kan observere hvad der sker omkring en, søge kontakt med andre eller komme i tanke om sjove lege eller historier. Man behøver ikke forholde sig til de omgivelser man kører igennem, man får ikke rum til at fordøje dagens indtryk og oplevelser… Og man mærker ikke kroppens naturlige trang til bevægelse! Problemet er jo ikke den uendelige strøm af underholdning ipads, smartphones, tv og pc’er tilbyder børn – problemet er at der bliver så uendeligt lidt tid til alt muligt andet, og at man ikke mærker behovet for det.

Det lyder som en floskel, men da jeg var barn – og der kun var én tv-kanal og intet andet skærmgejl – spillede vi fodbold og rundbold på villavejen og legede dåseleg i haven når vi havde fri. Ikke fordi vi var bedre eller mere fornuftige end børn er i dag, men fordi hele setup’et var så markant anderledes. Der eksisterede ikke en brøkdel af den passive underholdning der er i dag, og derfor fandt vi børn og unge sammen – sådan ”rigtigt”. Og mærkede græsset under tæerne, vinden mod huden og hjerterne slå.

Jeg håber vi som forældre – og samfund - tør påtage os at forholde os til disse nye skærm-udfordringer og tør tage konflikterne. For det er da nemmest at give ungerne lov til at stene foran skærmene. Men hold op det er en bjørnetjeneste vi gør dem.

Vi skal have nærværet tilbage, de tomme pauser tilbage, vi skal skabe rum og tid til samtale, sansning, refleksion, eftertænksomhed, undren, fantasi, udforskning og leg. Og så er vi simpelthen nødt til at ændre verden så bevægelse igen bliver det naturlige valg – både for børn og voksne. For vi voksne er jo ikke spor bedre.

Lad os stå sammen om at tilbyde et bedre alternativ. LAD OS NU SÆTTE GRÆNSER FOR DE SKÆRME – og tage ungerne og hinanden i hånden og starte en ny bevægelse.

LYSTEN FORSVINDER NÅR KROPPEN GØR ONDT

BØRN OG TRÆNING

FOKUS:

aktive børn 042015

+

Michèle Bellaiche

+

Vild med at lege

Jeg er temmelig barnlig

Bevæg dig lidt, men tit Ekstremsport Nordens 5 sundeste grøntsager TEST: Aktivitetsarmbånd

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

Forsidefoto: Lars H. Laursen

DET MED SMÅT Udgiver: Krop & Fysik a.m.b.a., Krop+fysik, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14) fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Christian Hagensen, Kim Brynningsen, læge Leif Skive, sundhedskonsulent Rikke Marie Hedels Distribution: Krop+fysik, Vejle Layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 18.000 eksemplarer.

ISSN 1397-4963 Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

ANNONCESALG: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik.

Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade.

Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

N OR D I

MILJØMÆ R ING

FOTO: ANDERS BROHUS

SK

KN

Marianne Nørup ansvarshavende redaktør

5041-0004 TRYKSAG

PEFC/09-31-017

042015

3

indhol

12

T E M A:

Når muskler og led værker

gigt

Gigt er den mest almindelige folkesygdom overhovedet.

Diagnosen dækker over tilbagevendende bøvl med ryggen, den stærkt udbredte folkesygdom slidgigt og en lang række mere eller mindre sjældne inflammatoriske lidelser der rammer leddene.

16

Det bedste jeg nogensinde har gjort Henrik Grum var ved at knække på grund af smerter - og var skrevet op til operation. Så opdagede han GLA:D, som er træning og patientuddannelse til mennesker med slidgigt i hofte eller knæ. Nu er smerterne stort set væk. Han kan bevæge sig frit og er glad igen.

08

Michèle Bellaiche

Jeg er temmelig barnlig

g: Udetrænin m Leg jer i for - sammen Få ideer på

side

25-28

Michèle Bellaiche er vild med at lege. Hun giver sig fuldt i Ludo og Matador og drøner tit omkring i Solrød med ungerne på rulleskøjter eller i hoppesko. Rigtig træning bliver det til 3-4 gange om ugen, for god form er nødvendig i jobbet som studievært i Go’ aften Danmark.

18

20

29

FOKUS:

Aktive børn

46

Meget mere: 6 30 23 24 31 32

Lysten forsvinder når kroppen gør ondt

10 gode råd til dig der vil cykle på arbejde

Sexlysten svinger gennem livet, og i perioder med smerter eller stress kan den være helt væk.

Vi hjælper dig blandt andet med at snyde vanedyret, sætte realistiske mål og bruge energien rigtigt.

4

042015

Børn og træning Målet er sjov bevægelse med elementer af kondition, styrke, balance og koordination. Her kan du læse lidt om træningsformer relateret til børnetræning.

Godt brændstof til sunde børn Vi voksne er rollemodeller, og vi kan blandt andet hjælpe børnene til at forstå at der er noget man spiser til hverdag, og noget man spiser ved særlige lejligheder.

35 36 38 40 42 44 45 48 50

+ny viden Hverdagen på hovedet Sund og godt til pausen Sæt hverdagen i bevægelse Kom godt tilbage - uden stress Målrettet indsats hjalp Irene tilbage på arbejde +jobbet Bevæg dig lidt, men tit TEST: Sladrehank med rem Nordens 5 sundeste grøntsager Ekstremsport +sport Find den rigtige sports-bh Brevkasse +info

...op

og stå på den lette måde Du forbrænder 3-4 gange så

kalorier som når du  mange sidder

Vi bør stå op meget mere, det er godt for helbredet.

fremmer blod gennem Du strømningen og undgår

Men det er hårdt at stå og inden længe sidder vi igen.

trætte ben

aflaster og træner ryg og  Du ben i en let intervaltræning

Steppie gør det bekvemt at stå i meget i længere tid.

dagen igennem

får mere energi til både  Du krop og hjerne

Nyhed

der vil revolutionere din kontorarbejdsplads

Scan og se film

Prøv den GRATIS Se www.steppie.dk

Vil have livskvalitet og velvære Nytduhåb forbedre kredsløbspatienter

- uden smerter smerter og og bivirkninger! bivirkninger

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfindelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham.

Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

n lagte gader i de De brostensbe Ringkøbing d sta bs kø e gaml mmen til en byder jer velko erie i nif mi g eli gg hy givelser. Hotel armerende om

Op8/7/14 08.27 ly06/10/10 s 11:04 AM ngs LIM koden E

bes

tilli

ny vide

Motion og rygestop forlænger livet for ældre mænd Mere fysisk aktivitet er lige så vigtigt som at skodde cigaretterne hvis man vil øge levetiden hos mænd over 70 år. Det er konklusionen på et studie af næsten 15.000 norske mænd, som blev fulgt over 12 år.

En halv times fysisk aktivitet om dagen (uanset om det var moderat eller høj intensitet) seks dage om ugen var forbundet med ca. 40 pct. reduceret risiko for tidligere død sammenlignet med de stillesiddende ældre.

Mænd med et højt fysisk aktivitetsniveau levede fem år længere end de stillesiddende mænd. Det svarede cirka til effekten af rygestop ift. dødelighed.

Kilde: British Journal of Sports Medicine og www.dagensmedisin.no

Motion bremser Alzheimers Moderat motion tre gange om ugen bremser Alzheimers indvirkning på hjernen og sindet. Det viser det banebrydende danske forskningsprojekt ADEX. De forsøgspersoner der fulgte forskernes træningsprogram, fastholdt deres psykiske velbefindende og mentale færdigheder gennem fire måneder, mens de deltagere der ikke trænede, fik det gradvist værre, konkluderer forskerne bag den nye undersøgelse. ”Vi har længe vidst at fysisk aktivitet sænker risikoen for at få Alzheimers. Men nu ved vi også at fysisk aktivitet faktisk kan bremse udviklingen af sygdommen hvis man først har fået den.

Det er virkelig stort nyt, da man mangler en god behandling mod Alzheimers”, udtaler en af forskerne til Videnskab.dk.

Alzheimers er den mest udbredte form for demens i Danmark.

Kilde: Videnskab.dk

Krop+fysik kommenterer: Det er meget positivt at der endelig viser sig en mulighed for at bremse udviklingen af Alzheimers – oven i købet bivirkningsfri og fuld af gode sideeffekter. Du kan læse mere om ADEX­projektet på www.krop­fysik.dk

Frisk luft forbedrer elevers præstationer Det kan betale sig at åbne vinduet og lufte ud hvis man vil klare sig bedre til eksamen.

Undersøgelser har tidligere vist at indeklimaet er for dårligt i mere end halvdelen af de danske skolelokaler, og forskere fra Aarhus Universitet slår nu fast at den ringe luftkvalitet går ud over elevernes præstationer. I et forsøg udsatte forskerne fire klasser på to skoler i Aarhus Kommune for forskellige niveauer af frisk luft, mens eleverne blev sat til at lave tests i dansk og matematik.

Når klasseværelserne fik øget tilførslen af frisk luft, klarede eleverne sig op til syv procent bedre end når de arbejdede med opgaverne i deres sædvanlige indeklima. Eleverne bemærkede ikke selv at de var knap så skarpe i det dårligere indeklima.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Indoor Air. Kilde: Videnskab.dk

Boldspil i ungdommen forebygger osteoporose Idræt og fysisk aktivitet har stor betydning i forebyggelsen af livsstilssygdomme. Men i høj grad også for opbygningen af knoglemasse, og effekten af træning på knoglemassen er størst i barndommen og ungdommen, især lige inden puberteten. Det skriver to svenske læger i en artikel i det svenske lægetidsskrift, som gennemgår den aktuelle viden på området.

Det er især hos børn og unge der har dyrket regelmæssig ketsjersport, gymnastik og boldspil man ser de høje knoglemasser. Det er nemlig primært store, kortvarige høje belastninger i forskellige retninger der fører til en høj knoglemasse, som ikke ses i samme grad hos dem der dyrker udholdenhedsidrætter.

6

042015

Selvom knoglerne også responderer på belastning og fysisk aktivitet senere i livet, påvirkes knoglerne ikke på samme måde som i ungdommen. Men det er alligevel vigtigt at træningen fortsætter når man bliver ældre, skriver de to svenske læger. Træning i voksenlivet påvirker blandt andet den neuromuskulære funktion og kan forebygge den aldersbetingede nedgang i knoglemasse.

Lægerne anbefaler at man stimulerer børn og unge til at dyrke regelmæssig idræt, blandt andet ved at tilbyde daglig skoleidræt til alle børn.

Det vil være den væsentligste indsats til at forebygge osteoporose og dermed koglebrud senere i livet, mener de.

Kilde: Läkartidningen.se, fysio.dk

STRÆK STYRKE STABILITET

FÅ DEN GODE HOLDNING TILBAGE !

For at opnå en god holdning, har muskulaturen brug for både stræk, styrke og stabilitet.

Med Posture Medic holdningselastik får du det hele!

Elastikken fungerer både som holdningselastik, men kan også bruges til at træne med. Elastikken er nem at bruge og have med overalt. Brug den på job, i bilen, til træning og hvor du har brug for den.

sports pharma as I tel +45 7584 0533 I sportspharma.dk

042015

7

Krop+fysik

tekst Mette Bender, journalist

foto Lars H. Laursen

Michè le Bell aiche

Jeg er temmelig barnlig Jeg tror på det gode eksempel.

Børn ser hvad du gør, og de mærker hvad du kan lide. Det betyder mindre hvad du går rundt og siger

8

042015

Michèle Bellaiche er vild med at lege. Hun giver sig fuldt i Ludo og Matador og drøner tit omkring i Solrød med ungerne på rulleskøjter eller i hoppesko. Rigtig træning bliver det til 3-4 gange om ugen, for god form er nødvendig i jobbet som studievært i Go’ aften Danmark.

L

ange og intense arbejdsdage i studiet i Tivoli. Sjove og afslappede fridage hjemme med børn og familie i strandhuset ved Solrød Strand. Journalist og vært på Go’ aften Danmark Michèle Bellaiche elsker sit kontrastfyldte liv.

- Nogle dage arbejder jeg 11 timer. Andre dage holder jeg helt fri. Så hygger vi herhjemme, og mine børn får lov at fylde rigtigt meget. Vi spiller en masse spil. Jeg er temmelig barnlig og elsker at lege.

Josephine er 13 år og Philip 9. Michèle Bellaiche er fraskilt og datter af en fransk far og en dansk mor, og så er der søsteren og svogeren og deres to drenge. Alle bor tæt på hinanden.

- Jeg bruger med stor fornøjelse hele søndagen eller måske mandag aften på Matador eller Ludo med ungerne. Det er vildt sjovt, og vi går meget op i det. For nyligt har vi genopdaget Stratego.

Ludo på stranden Michèle Bellaiche og hendes børn spiller alene eller med familie og venner. På ferie med hele familien i Thailand stod den på Ludo hver dag i middagsheden. Herhjemme er en tilbagevendende udfordrer hendes gode ven Hans Pilgaard.

042015

9

Børnene Josephine og Philip lufter hver dag Sherlock, og de cykler til skole. Desuden har Michèle indført en fælles elektronikfri tids­ zone, og den ender ofte ud i en familiecykeltur.

Jeg synes det er flot med alle dem der løber maraton og den slags. Mig siger det ikke noget, jeg gider ikke træne så meget.

- Hans er sådan nærmest min bror og lige så barnlig som mig. Han kan finde på at ringe og spørge hvad vi laver. Så kommer han og hans kæreste kørende med bilen fuld af slik for at tæve os i Matador.

Det er dejligt at blive helt væk og glemme mobiltelefon og mail, synes Michèle Bellaiche, der også kan finde på at drøne omkring sammen med sine børn på de små veje på rulleskøjter eller løbehjul eller i hoppesko. Hoppesko er sko med fjedre, der får dig til at hoppe som en kænguru.

- Jeg går kun med ud når jeg virkelig har lyst. Jeg tror på det gode eksempel. Børn ser hvad du gør, og de mærker hvad du kan lide.

Det betyder mindre hvad du går rundt og siger, mener hun.

Chokofanter tirsdag aften Måske derfor har Josephine og Philip for længe siden afsløret at deres mor har en sød tand.

- Jeg er blevet taget i at guffe chokofanter i sofaen tirsdag aften efter de var gået i seng.

Det er jo lidt flovt, og jeg prøver at styre det.

Jeg elsker slik og kager og kan bare ikke have det i huset.

Ellers spiser studieværten sundt. Hun elsker grøntsager, fisk og magert kød og er ikke vild med tung mad med sovs. Børnene foretrækker mere traditionel mad.

- Sommetider kommer den fine pose med grønt urørt retur fra deres skoletasker. Så har de kun spist frikadellerne. Men jeg gider ikke være fanatisk, det skal også være hyggeligt.

Alkohol er til festlige lejligheder. Michèle Bellaiche har dog altid en flaske champagne på køl, hvis noget festligt skulle dukke op.

- Og så må jeg sige at den der dejlige kop kaffe på terrassen efter arbejde kan blive til gin og tonic eller hvidvin. Det er sket efter at jeg er flytter herned og har fået udsigt over vandet.

Sporhunden Sherlock Michèles hus ligger 50 meter fra stranden, og alle dage starter og slutter dér.

- Det er ret vanvittigt. Jeg kan have tilbragt dagen med at interviewe statsmisteren, nogle superstjerner eller danske børn og voksne midt i pulserende København. Omgivet af virak og larm.

Klokken 20 går jeg så her og ser ud over vandet. Alene i fred og ro med min hund.

Den to år gamle sporhund Sherlock skal luftes mange gange om dagen. Det kan være træls, men betyder at hun kommer af sted. Sommetider lufter et af Michèles familiemedlemmer Sherlock. De henter også børnene hvis hun ikke selv kan nå hjem.

- Vi bruger hinanden rigtig meget og ses tit. Ofte mødes vi bare til en hurtig kop kaffe eller noget aftensmad. Fordi vi ses i hverdagen og ikke kun til fødselsdage og jul, behøver det ikke være superhyggeligt hver gang. Vi følger hinandens liv tæt.

Med et travlt job og to børn er jeg nødt til at holde en god form for at have kræfter nok.

Ellers bliver jeg alt får hurtig træt og får brug for masser af sukker og kaffe.

Maraton siger mig intet Michèle Bellaiche løber et par gange om ugen. I weekenden sammen med søsteren.

- Så får vi lige snakket. Vi løber højst fem kilometer, og jeg er ikke vild med det, men jeg er vild med den måde jeg har det på bagefter. Det allerbedste er at hoppe i havet efter løbeturen, fortæller tv-værten, der også træner på hold i det lokale træningscenter et par gange om ugen.

- Der er alle mulige sjove hold. Med et travlt job og to børn er jeg nødt til at holde en god form for at have kræfter nok. Ellers bliver jeg alt får hurtig træt og får brug for masser af sukker og kaffe.

Hun har dog ingen ambitioner om at præstere noget stort inden for idræt.

- Jeg synes det er flot med alle dem der løber maraton og den slags. Mig siger det ikke noget, jeg gider ikke træne så meget.

Philip og Josephine spiller badminton i den lokale klub. De lufter Sherlock dagligt og er begyndt at cykle i skole.

- Det kan være svært at udkonkurrere tv, Play Station og sociale medier. Derfor har jeg indført en tilbagevendende elektronikfri tidszone, som de hader. Men når de har kedet sig lidt, ender det som regel med at vi cykler en tur sammen - eller tager en gang Ludo.

Sunde og stærke led En trillebør skal smøres engang imellem for at køre gnidningsløst. Det samme gælder for din krops led.

Den elastiske del af dine led består af brusk.

Bruskvævet sørger for, at leddenes bevægelser glider, som de skal. Efter mange års brug bliver bruskvævet dog mere og mere slidt, hvilket kan begrænse dine fysiske udfoldelsesmuligheder.

Det er ikke så let at være aktiv og rørig, når der er grus i maskineriet.

NutriLenk Gold er et naturprodukt, der indeholder et specielt udtræk af fiskebrusk, samt en unik kombination af vigtige næringsstoffer*, der virker som byggesten for brusken i dine led.

Når du vedligeholder dine led med NutriLenk Gold, øger du smidigheden og bevægeligheden, så du fortsat kan være fysisk aktiv uden at have knas med leddene.

Læs mere om NutriLenk Gold på www.mezina.dk

Kan købes hos: *NutriLenk Gold indeholder bl.a. vitamin C der bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.

042015

11

Tema: Gigt

tekst Mette Bender, journalist

foto Scanpix

Hver 8 . dans har gig ker t

Når muskler og led værker Gigt er den mest almindelige folkesygdom overhovedet.

Diagnosen dækker over tilbagevendende bøvl med ryggen, den stærkt udbredte folkesygdom slidgigt og en lang række mere eller mindre sjældne inflammatoriske lidelser der rammer leddene.

Hver anden dansker over 40 år og næsten alle over 60 har artrose i et eller flere led.

12

042015

O

ndt i led eller muskler?

Gigt giver smerter og træthed i kroppen og gør det besværligt at bevæge sig. Hver 8. dansker lever med en eller anden form for gigt, som dermed er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark. Vi dør sjældent af gigt, men nogle følgesygdomme kan være meget alvorlige.

De mest almindelige former for gigt er slidgigt, leddegigt og kroniske ryglidelser. Mange former for gigt bliver værre over tid, men sådan behøver det ikke at være. Selvom gigt som regel ikke er til til at slippe helt af med, kan du i mange tilfælde forebygge forværring. Og de mange der er ramt af en af de i alt 200 diagnoser, kan få det bedre ved at leve sundt.

Sund livsstil og især træning og almindelig fysisk aktivitet er vigtig, fordi vi ved at belaste kroppen genopbygger og holder styrke og bevægelsesfrihed ved lige. Fordi gigtsygdomme kan indebære betændelse i et eller flere led, skal træningens indhold og niveau tilpasses den enkelte.

Slidgigt hedder nu artrose Slidgigt er den mest udbredte og mest kendte form for gigt. Sygdom-

Kendte og mindre kendte gigtsygdomme

men kaldes i dag mere korrekt for artrose, hvilket understreger at lidelsen ikke behøver komme af slid, og at det ikke er bedst at holde sig i ro hvis man har udviklet sygdommen.

Hver anden dansker over 40 år og næsten alle over 60 har artrose i et eller flere led. Det er bare ikke alle der selv ved det. Du kan nemlig fungere fint selvom bruskflader i nogle af dine led er skadet af de nedbry-

Artrose En degenerativ lidelse, hvor brusken gradvist forsvinder

Børnegigt En gruppe autoimmune sygdomme, der primært rammer børn, og giver betændelse i leddene

Fibromyalgi Kronisk smertetilstand, karakteriseret ved træthed og smerter i muskler og led

Det kan i starten kan være nødvendigt at træne trods smerter

Leddegigt Den mest almindelige form for autoimmun inflammatorisk ledbetændelse

Lupus En autoimmun sygdom, der giver sommerfugleudslæt i ansigtet og smerter i leddene

dende processer. Hos mange andre giver sygdommen alvorlige smerter.

De ramte led kan blive stærkt irriterede og betændte. Brusken svinder, og med tiden bliver leddene stive og deformerede. Sygdommen sidder oftest i hofter, knæ, lænd og nakke, men også tommelfingre og storetæer er hyppigt ramt.

Artrose eller slidgigt kommer med alderen, og nyere forskning tyder på

Morbus Bechterew Rammer ryghvirvlerne og giver stivhed, smerter og krumhed i ryggen

Polymyositis Kronisk betændelse i skeletmuskulaturen

Psoriasisgigt En inflammatorisk, autoimmun gigtsygdom, der især rammer fingre og tæer og kan opstå i forbindelse med psoriasis

Raynauds syndrom Hvide, smertende fingre som følge af spasmer i karrene

Reaktiv gigt Smertefuld ledbetændelse, der opstår i forbindelse med bakteriel infektion i tarme eller urinveje

Vidste du det om slidgigt?

Når vi udvikler slidgigt i et led efter traumer, er det fordi celler forsøger at gendanne brusken, men i stedet danner arvæv. Forskerne arbejder på gennem stamcellebehandling at kunne forhindre den skadelige proces.

Sjøgrens syndrom Autoimmun sygdom, der påvirker kroppens kirtler og giver tørhed i øjne og mund og stor træthed

Slidgigt eller artrose er ikke kun dyr for den enkelte, men også for samfundet. Hver af de mindst 200.000 danskere der har diagnosen, koster i gennemsnit sundhedsvæsenet 14.000 kroner om året. Dertil kommer sygemelding og pension.

Urinsyregigt Livsstilsbetinget sygdom, hvor urinsyre ophobes i kroppen og giver betændelse i led. Kendt som podagra når den sidder i storetåen

Kroniske smerter som følge af slidgigt kan ende med at gøre smertesystemet overaktivt. Sker det, bliver smerterne et problem eller en sygdom i sig selv, som kan forhindre at operation hjælper.

Hvis du er meget bekymret forud for en hofteoperation, stiger risikoen for et dårligt resultat. Derfor er det vigtigt at være afklaret og velinformeret forud for et kirurgisk indgreb.

Vaskulitis En stor gruppe sygdomme, som er kendetegnet ved betændelse i karrene

u

042015

13

Vidste du det om leddegigt?

Forskere arbejder på at kunne hæmme de nedbrydende processer der giver knogleskader hos mennesker med leddegigt. Bliver det muligt, vil leddegigt ikke længere være så invaliderende.

Risikoen for hjertekarsygdom er dobbelt så stor hos mennesker med leddegigt som hos andre. Derfor er det vigtigt at blive tjekket regelmæssigt hos lægen og sørge for at være fysisk aktiv i hverdagen, hvis du har leddegigt.

Der ser ud til at generne ikke har så stor betydning for udviklingen af leddegigt som man hidtil har troet.

Rygning ser faktisk ud til at fordoble risikoen, og også andre livsstilsfaktorer har indflydelse.

En særlig japansk form for træning, hvor en manchet begrænser tilførslen af blod til de arbejdende muskler, vil måske på sigt gøre det muligt for leddegigtramte at opnå høj effekt ved lav træningsintensitet.

Kilde: Gigtforeningen.

at den ikke, som man har troet, starter i brusken. Det ser ud til at den i første omgang opstår i den underliggende knogle, der vokser ind i og ødelægger den stødabsorberende brusk. Alt i alt ved forskerne dog endnu ikke særligt meget.

Nogle forskere leder i disse år efter metoder til at få kroppen til at gendanne brusken. Andre interesserer sig for hvilke faktorer i vores arvemasse og i vores livsstil der gør os tilbøjelige til at udvikle sygdommen. Særligt artrose i hoften ser ud til at være forbundet med arvelige forhold, hvilket man ikke tidligere har været så opmærksom på.

Træning virker bedst Hvert år får 16.000 danskere indopereret en kunstig hofte eller et kunstigt knæ, og de fleste får det meget bedre. Men faktisk er det muligt at gøre en hel masse gennem træning, og det er altid klogt at forsøge med træning forud for operation. Også vægttab i forbindelse med overvægt kan forebygge og lindre artrose. Dette gælder særligt når gigten sidder i knæene.

Det storstilede danske projekt GLA:D – Godt Liv med Artrose i Danmark – er et tilbud om målrettet træning og patientuddannelse til mennesker med artrose i knæ og hofter. Resultaterne er indtil videre virkeligt gode. De bekræfter at det i starten kan være nødvendigt og givtigt at træne trods smerter. Rådgivning fra en specialuddannet fysioterapeut gør det lettere at finde den rette balance.

Artrose eller slidgigt kan være en følgevirkning af skader på leddet, som når korsbåndet i knæet er revet over. Også her forebygger træning at gigten udvikler sig, og også her er det vigtigt at finde frem til den rette dosis, så træningen genopbygger uden at overbelaste.

Det er vigtigt at finde frem til den rette dosis, så træningen genopbygger uden at overbelaste

mindelige. Omkring seks procent af den danske befolkning har denne sygdom, der gør leddene smertende og betændte.

Kroppens immunsystem danner antistoffer mod celler i leddene, og fingre, nakke, ankler, knæ og kæber er blandt de led som sygdommen ofte sætter sig i.

Nogle menneskers tilværelse bliver meget begrænset af leddegigt, mens sygdommen hos andre har et mildere forløb. Det er vigtigt at få stillet diagnosen tidligt og komme i medicinsk behandling inden leddene tager varig skade af de betændelseslignende processer. Gode råd er at holde vægten nede og blive ved at bevæge sig så meget som smerterne tillader.

Langt de fleste leddegigtsramte får en eller flere former for medicin, som dæmper betændelse og smerter og forebygger misdannelser af de ramte led. For nogle ret få er biologisk medicin den rigtige løsning, og det er ofte en omfattende proces sammen med lægen at finde de midler der virker bedst. Med tiden håber forskere og læger at blive bedre til at skræddersy behandling mod leddegigt og andre inflammatoriske gigtsygdomme.

Når leddene er betændte En stor gruppe gigtsygdomme er inflammatoriske og autoimmune, og blandt dem er leddegigt den mest al-

Selvom gigt som regel ikke er til at slippe helt af med, kan man forebygge forværring. De mange der er ramt, kan få det bedre af at leve sundt.

14

042015

gea

bedre få det

OBS

Træningsophold: Giv dig selv en gave for livet – og smerterne kamp til stregen

Et ophold ka n efter behov bevi lges via ens egen læge, man kan se lv betale eller evt. få opholdet be talt via en sundhedsfo rsikring.

Træning er som bekendt alfa og omega når man har ondt i led og muskler. Men det kan være svært at komme i gang, og at vide præcis hvordan man skal træne.

På Sano trænings- og rehabiliteringscenter tilbyder man specialiserede trænings- og rehabiliteringsforløb til alle der oplever problemer med led, ryg og muskler. Tilbuddene spænder fra forebyggende træning på daghold til flere ugers intensive ophold med tværfaglig ekspertbistand af fysioterapeut, læge, ergoterapeut og sygeplejerske, hvilket giver enestående muligheder for at målrette træningen. Sano sætter en ære i at komme 360 grader rundt om hvert menneske – så hverdagen med job, hjemmearbejde og fritid kan fungere så hensigtsmæssigt og smertefrit som muligt.

Sano er ejet af Gigtforeningen og er landsdækkende med afdeling i Aarhus, Middelfart og Skælskør.

Læs mere på www.sanocenter.dk.

Indlægssåler kan afhjælpe smerter Rigtig mange danskere døjer med fødderne – hvad enten det skyldes fejlstillinger, gigtsygdom eller andet. Indlægssåler af høj kvalitet kan være en måde at afhjælpe smerter og forbedre fodens funktion på.

Forskning har vist at Formthotics indlægssåler kan reducere smerte, behandle og forebygge skader og forbedre komforten, oplyser producenten. Formthotics tilpasses individuelt af din behandler. Sålerne, der bl.a. har hælstøtte, stødabsorbering og svangstøtte, retter op på skævheder i fodstillingen og stabiliserer fødder og ben. I takt med at kroppen forandrer sig, kan din behandler lave små modifikationer på dine såler.

Formthotics findes i mange udgaver, herunder til sportsbrug samt såler særligt egnede til ældre, diabetikere, gigtpatienter og mennesker med sensitive fødder.

Vejl. udsalgspris 499 kr. Find forhandler på sportspharma.dk

Sund og aktiv siddestilling Mange af os sidder ned det meste af dagen, og det er som bekendt et problem for sundheden.

Det er der tænkt over i Dynamostolen, hvor du bliver aktiveret, ikke passiviseret. Det bækkenformede sæde giver støtte og sikrer at du bevarer det naturlige lændesvaj. Stolen kan højdereguleres så du sidder højt, og dermed bringer bækken og ryg i en naturlig opret position. Fuld frihed til at bevæge benene stimulerer kredsløbet, og den frie bevægelighed hjælper til at forebygge rygsmerter, skulder- og nakkesmerter. For hver dag vil du kunne mærke at du bliver stærkere i ryggen. Det tager et par uger at træne sig op til at sidde på en Dynamostol, men det er anstrengelsen værd.

Designet af den verdensberømte danske designer Nanna Dietzel.

Priser fra 2.494 kr. Den viste model koster 4.369 kr. Se mere på dynamostol.dk

Ny og naturlig hjælp til artrose-patienter Har du kroniske smerter i dine muskler og led – nakke, ryg, knæ, hofter, fingre – så er du sikkert interesseret i noget der kan erstatte smertestillende medicin.

ZinCuFlex er en sammensætning af ekstrakter fra ingefær og gurkemeje, som er kendt for sine antiinflammatoriske og smertelindrende effekter. ZinCuFlex har en høj optagelighed og hurtig opløselighed: Effekten indtræffer hurtigt, og den daglige dosering er nede på én kapsel. ZinCuFlex er tilsat C-Vitamin, som også har en betydning for normalt fungerende knogler og brusk.

Den unikke kombination har en signifikant effekt på smerter hos patienter med slidgigt, men også patienter med andre kroniske ledsmerter bliver hjulpet. Det viser et helt nyt forskningsstudie, oplyser producenten.

ZinCuFlex forhandles hos Matas og helsekostbutikker.

Vejl. pris for 60 kapsler: 259 kr.

Læs mere på www.medicdanmark.dk.

042015

15

Tema: Gigt

tekst Mette Bender, journalist

foto Jeanne Kornum

GLA:D træning

Det bedste jeg nogensinde har gjort Henrik Grum var ved at knække på grund af smerter - og var skrevet op til operation.

Så opdagede han GLA:D, som er træning og patientuddannelse til mennesker med slidgigt i hofte eller knæ. Nu er smerterne stort set væk. Han kan bevæge sig frit - og er glad igen.

J

eg var parat til at få amputeret benet, hvis bare det ville holde op med at gøre ondt, fortæller Henrik Grum, der er systemudvikler i et forsikringsselskab.

Det er kun otte måneder siden at den ellers positive og aktive 52-årige mand var så desperat på grund af smerter i venstre hofte at han var parat til hvad som helst.

- Smerterne var der døgnet rundt og holdt mig vågen om natten. Jeg kunne ikke ligge på siden og ikke bevæge mig uden at vågne.

Smerterne bredte sig til højre hofte, til ryggen og knæet, og jeg var helt ærligt ved at knække.

Efter en lang uafklaret periode fik Henrik omsider diagnosen slidgigt og blev indstillet til operation. Lægen gjorde ham opmærksom på at sådan en ny hofte holder i omkring 10 år.

- Jeg kunne regne ud at jeg kunne ende med at få brug for tre nye hofter i min levetid. Lægen sagde at resultatet ville blive dårligere fra gang til gang. Så gjorde jeg det bedste jeg nogensinde har gjort.

rådgiver, der forstod hans smerter og hans situation.

- Hun fortalte mig om GLA:D, og ugen efter var jeg i gang i Østerbro Fysioterapi, fortæller Henrik, der bor i Taastrup med sin kone.

Henrik har en voksen søn, to voksne bonusbørn og to bonusbørnebørn. Han plejede at være inkarneret udøver af taekwondo og sportsdans, men alle former for idræt var indstillet på grund af smerterne i hofte og lyske. Også parrets hyppige og højtelskede ferieture med indlagt vandring var sat på hold.

- Det var faktisk på en bænk i Paris at jeg blev klar over at den ikke gik mere. Vi elsker at gå og udforske en ø eller en by, men nu gjorde det bare for ondt. På arbejde kunne jeg ikke engang gå de 100 meter fra mit skrivebord til kantinen uden pause. Det gik faktisk bedst med at komme omkring når jeg sad på en cykel.

På en bænk i Paris Henrik Grum ringede til Gigtforeningens rådgivning og snakkede i en fuld time med en

Musklerne var svundet Siden Henrik startede på to gange GLA:Dtræning og -undervisning om ugen, har han ikke skulket en eneste gang.

- Efter første gang havde jeg så ondt som aldrig før i mit liv. Min kone måtte hente mig, for jeg kunne hverken gå, stå eller sidde. Anden gang tog hun med derhen, men det gik fint, og siden er det kun gået fremad.

Hofteoperationen er aflyst. Henrik vågner ikke længere om natten, og formen bliver bedre og bedre.

Jeg kunne regne ud at jeg kunne ende med at få brug for tre nye hofter i min levetid 16

042015

Et Godt Liv med Artrose i Danmark GLA:D er et tilbud om træning og uddannelse til mennesker med slidgigt i knæ eller hofte.

Forløbet varer tre måneder og foregår på fysioterapeutiske klinikker.

Over 5000 danskere er eller har indtil videre været meldt til GLA:D Interessen for tilbuddet er markant stigende.

Efter forløbet er smerterne væsentligt mindre og funktionen væsentligt bedre.

Der er desuden efter GLA:D færre sygemeldinger og mindre forbrug af medicin.

Et år efter forløbet er effekten endnu større end efter tre måneder.

Henrik havde indstillet stort set al fysisk aktivitet på grund af smerter. Nu er han den bedste på fitness­ holdet og kan igen tage på vandreture.

Det har været vigtigt at møde andre i samme situation og at have en veluddannet instruktør, der virkelig vidste hvad hun talte om Henrik Grum har fået så meget ud af forløbet i GLA:D at han ikke er til at smide ud.

- Jeg har fået lov at fortsætte, og det betyder at jeg hele tiden får instruktioner og tips til at udføre øvelserne så de passer til mig.

- Jeg har nok ubevidst skånet det venstre ben, og derfor var musklerne svundet ind.

Nu kan jeg meget mere. Det har været vigtigt at møde andre i samme situation og at have en veluddannet instruktør, der virkelig vidste hvad hun talte om.

Jeg kan rejse og vandre igen Henrik ligger helt i top på holdet efter at hans muskulatur og kropsbevidsthed er blevet stærk og god. I nogle af de 10 GLA:D-øvelser befinder han sig uden for normal skala.

- Ja, jeg er klart den bedste. I en af øvelserne startede jeg med at øve mig i at sætte mig og rejse mig fra en stol uden at bruge hænderne.

Nu laver jeg samme øvelse stående på et vippebræt og med 10-kilos-vægte i begge hænder.

Det gør ikke Henrik noget at han ikke træner som de andre.

- Jeg kan lide at komme der og lære mere, og jeg hygger mig med at sludre med de an-

dre. Den viden jeg får, har jeg med mig når jeg laver styrketræning i fitnesscentret to gange om ugen.

Det bliver altså til i alt fire gange træning om ugen. Dans og taekwondo er desværre stadig for krævende.

- Men vi er begyndt at rejse ud for at vandre og hygge os igen. Vi har lige været på Gran Canaria. Det gik fint, og vi er begge så glade for at jeg har fået min bevægelsesfrihed tilbage.

Nogle siger at han stadig humper lidt.

- Og det er muligt. Men jeg har hele arbejdsdage hvor jeg slet ikke tænker på smerter.

Jeg havde prøvet alt muligt der ikke gjorde nogen større forskel. Blandt andet kiropraktor og binyrebarkindsprøjtninger. Det der virker, er træning, træning og træning.

Krop+fysik

tekst Mette Bender, journalist

foto Colourbox og privat

Lysten forsvinder Sexlysten svinger gennem livet, og i perioder med smerter eller stress kan den være helt væk. Tag det ikke så tungt og prøv jer forsigtigt frem, råder sexologisk rådgiver og fysioterapeut Cathrine Stenz.

N

år vi har ondt, beskytter vi kroppen ved at undgå at provokere smerterne. Vi bevæger os forsigtigt og kaster os meget nødigt ud i aktiviteter som kan gøre dem værre. Rigtigt ofte ryger sexlivet for en periode.

- Smerter slukker mere eller mindre for lysten. Din krop opsøger ikke leg og nydelse når det gør ondt. Så vil den have fred og beskyttelse, siger Cathrine Stenz, der er fysioterapeut og sexologisk rådgiver.

Hun arbejder på Hvidovre Hospital og på Birthe Bonde klinikken.

Begge steder møder hun mange kvinder og mænd med smerter i underlivet. Smerterne kan komme af spændinger i

sexlivet noget af det første der reagerer, når smerter, stress eller sygdom påvirker os.

18

042015

bækkenbunden, af skader efter fødsler eller efter sygdomme i mave eller underliv. Fælles er at ubehag og smerter i underlivet meget ofte fører med sig at lysten til sex ryger.

- Når vi har ondt i knæet, har vi ikke lyst til at hoppe og løbe. Og når underlivet gør ondt, er trangen til sex borte. Det samme kan gælde kvinder i overgangsalderen, hvis slimhinder er tørre og ømme. Eller den der har smertende hæmorider eller andre gener i det område, siger Cathrine Stenz.

Skyldfølelse over for partneren Smerter i selve underlivet tager automatisk lysten fra os. Men også smerter i ryg, hoved eller andre steder i kroppen lægger for de fleste en dæmper på hverdagens seksuelle udfoldelser. Kroppen spænder op og er uvillig til at tillade afslappet bevægelse. Rigtigt mange bliver kede af det når lysten forsvinder. De føler sig forkerte uden et aktivt sexliv og føler måske at de forsømmer deres partner.

Sex og orgasme dæmper faktisk smerte ved at udløse hormonerne oxytocin og endorfin.

- Men som med så meget andet går det op og ned med lysten til sex livet igennem. Det er langt fra en konstant størrelse, og den hænger tæt sammen med vores generelle overskud og velvære, pointerer Cathrine Stenz.

Faktisk er sexlivet noget af det første der reagerer, når smerter, stress eller sygdom påvirker os.

- Det meste foregår på et ubevidst plan. Vi bliver trætte og måske også tvære, og vi mister overskuddet når vi ikke har det godt.

Sex løsner spændinger Kan vi finde en lille lyst og komme i gang med sex alene eller sammen med partneren, så er

der paradoksalt nok ofte lettelse at hente.

- Sex og orgasme dæmper faktisk smerte ved at udløse hormonerne oxytocin og endorfin.

Vi bliver lidt mere glade og afslappede og kan ofte slippe noget af den forkrampede tilstand som smerter og ubehag låser os i.

Det er især selve orgasmen der hjælper os til at slappe af, men også uden orgasme har sex en gavnlig effekt.

- Alene det at gøre noget rart med sin krop og være fysisk og følelsesmæssigt tæt med en anden aktiverer smertedæmpende hormoner i hjernen. Begiv dig ikke ind i noget du ikke har lyst til. Men er der en lillebitte lyst et sted, så kan det jo være at den kan vokse?

Find de stillinger og den form for seksuel aktivitet der provokerer mindst muligt, og aftal for eksempel at I kun bevæger jer meget roligt og kontrolleret, råder Cathrine Stenz.

Klare aftaler kan dæmpe de overaktive beskyttelsesmekanismer i en smertende krop.

For nogle er det bedre at dyrke andre former for sex og undlade egentligt samleje. En sådan aftale kan tage presset af den der har smerter og måske skyldfølelse over ikke at ønske sex.

Træn sensualiteten Cathrine Stenz taler om sensualitetstræning, som oprindeligt blev opfundet for dem der ville ud af ubehageligt præstationspres omkring sex. Men også for par hvis sexliv er gået i stå på grund af den enes smerter, kan metoden virke.

- I kan starte med at være sammen med tøj eller bare undertøj på. Og I kan aftale ikke at røre ved hinandens kønsorganer. Det handler om sammen at opleve nærvær og kropslighed uden at blive nervøs eller bange.

Lykkes det at finde nydelse, kan samværet afstresse begge parter og forbedre kontakten mellem to der måske har opbygget følelsesmæssig afstand mellem sig.

Vigtigst er det at fastholde at man ikke er ’forkert’ fordi man mangler lyst. Det bedste er altid at tale sammen, mener Cathrine Stenz.

6

sex formål med

1

Reproduktion

2

Relaksation

3

Relation

4

Rekreation

5

Respekt

6

Rehabilitering

– at få børn

– at slappe af

– at forbedre parforholdet

– at have det sjovt og rart

– at få indblik i egne og andres grænser

– at håndtere samlivsmæssige konflikter Kilde: Krop, sygdom og seksualitet, Graugaard, Hans Reitzels Forlag 2006

Det kan være værd at overveje hvad der kan aktivere lysten hos den enkelte, eller at tale om at det er ok at lade blusset være lavt en tid. Se det ikke som et udtryk for at noget mislykkes.

- Accepter at sex ikke er en konstant del livet.

Tal med hinanden og find måder at nyde hinanden på sådan som det lige nu er muligt.

Cathrine Stenz er fysioterapeut og sexologisk rådgiver

Sex som smertestiller Under sex og særligt ved orgasme frigiver kroppen hormoner der virker mod smerte: Oxytocin – gør os kærlige, fremmer tilknytning, dæmper stress og lindrer smerte Endorfin – gør os veltilpasse og dæmper smerte Prolaktin – gør os trætte og afslappede Kilde: Sexologi i praksis, Almås, Universitetsforlaget, 2006

Vigtigst er det at fastholde at man ikke er ’forkert’ fordi man mangler lyst.

Krop+job

tekst Allan Carstensen og Rikke Ravn, Cyklistforbundet

10 gode råd

1

Snyd vanedyret: Vid hvad du cykler for

Du skal i gang med at gøre noget andet end du plejer. Om lidt vil dit indre vanedyr protestere, så vær klar: Vid hvad du cykler for! Vælg frit mellem frisk luft, lys, god samvittighed, gode ben, mere energi, mindre livvidde, bedre kondi, færre sygedage, højt humør, god kulør, mental ro osv.

PS:

ejde Har du længere til arb er le, cyk at er end du ork mulighed. en ske må len yk elc i en Eller du kan investere kan du som el, cyk de fol bruge til og fra toget.

Rigtig god tur!

20

042015

foto Thomas Rousing, Dansk Cyklistforbund

til dig der vil cykle til arbejde Vil du i gang med at cykle til arbejde? Glimrende ide – her får du 10 råd der øger sandsynligheden for succes.

Vi hjælper dig blandt andet med at snyde vanedyret, sætte realistiske mål og bruge energien rigtigt.

PS: Der er også noget om kage!

2

Giv dig selv en præmie

Lav en aftale med dig selv om hvor meget du skal cykle i den kommende uge: Fem dage?

Tre dage? Alle tørvejrsdage? Vær realistisk. Og tjek af med familien at dine planer hænger sammen med deres planer. Lov dig selv en præmie når du holder dine mål: De lækre solbriller, kage med tyk glasur – du vælger.

3

Få dig en god cykel

Du behøver ikke en dyr racer. Men når du cykler langt dagligt, er det en god ide at besøge cykelhandleren og beskrive dine behov.

Den rigtige cykel øger køreglæden markant, så en lang prøvetur er et must. Lån cyklen en halv time eller mere før du investerer flere tusinde kroner i et fast forhold med den.

Overlad den store klinge til Bjarne og de andre, og træd hellere flere gange rundt i et let gear: Det skåner knæene, og det trætter mindre

4

Træd effektivt i pedalerne

Træd med forfoden, det giver den bedste udnyttelse af energien.

Overlad den store klinge til Bjarne og de andre, og træd hellere flere gange rundt i et let gear: Det skåner knæene, og det trætter mindre. Du får mere overskud til at klare modvind og bakker.

5

Plej din cykel – lidt er også godt

Cyklen kører lettere og punkterer sjældnere hvis du har hårdt pumpede dæk. Gør også dig selv den tjeneste at smøre kæden fx hver tredje uge. Så ruller det hele bedre, og køreglæden vokser.

6

Køb en cykelcomputer

Det er yderst motiverende at se sine kørte km tikke ind på den lille skærm!

7

Vær på forkant med vejret

Tjek vejret før du tager af sted. DMI’s tjeneste ”Byvejr” viser hvornår det vil regne i dit område. Måske kan du cykle af sted lidt tidligere eller senere for at undgå en byge?

8

Klæd dig smart på

9

Få alt med på cyklen

Ny undersøgelse: Cykelturen er sundere end du tror Det giver ikke kun gode ben at cykle til arbejde. En ny undersøgelse viser at cykelpendlere også spiser sundere, ryger og drikker mindre og føler sig mindre stressede.

Der er gode nyheder til alle nuværende og kommende cykelpendlere, for ud over de mange kendte fordele ved at cykle til arbejde – øget kalorieforbrænding, sparede benzinkroner og forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme – viser en stor engelsk undersøgelse nu at cykelturen til arbejde udløser en sneboldeffekt der påvirker livsstilen og øger sundheden helt generelt. Undersøgelsen Cycling 10:10” er foretaget af Cyclescheme (en engelsk pendent til Cyklistforbundets Vi cykler til arbejde) og bygger på data fra 10.000 cykelpendlere gennem de seneste 10 år. Halvdelen af de adspurgte er begyndt at spise sundere, en tredjedel drikker mindre alkohol, og en femtedel ryger mindre end før de begyndte at cykle til arbejde.

Sneboldeffekt Der er også en tydelig sammenhæng mellem cykling, stress og sygefravær – ca. halvdelen af de nye cykelpendlere føler sig mindre stressede på jobbet (45 %), har færre sygedage (42 %) og føler sig generelt i bedre humør (47 %).

Kig ind på cyklistforbundet.dk – og få flere tips om gode cykelvaner.

Kampagnen “Vi cykler til arbejde” kører hvert år i maj måned på tusindvis af arbejdspladser i hele landet. Læs mere på www.vcta.dk

Tip:

lstrede Et par po erbukser cykelund Du kommer sikkert til at svede lidt. Er du nlig giver usy til lycra, bad og omklædning, så slå dig løs med et på rt fo m ko fuldt sæt cykeltøj der holder dig varm og tør. Er ryt! n re tu terlooket ikke dig, så klæd dig på i flere tynde lag, så du kan tage et lag af når du har fået varmen.

Hvor skal du have skiftetøj, laptop og indkøb? Glem tunge rygsække og livsfarlige plastikposer på styret. Cykeltasker til bagagebæreren fås til ethvert behov. Fra kontormappen over indkøbsnettet til klassiske turtasker der rummer stort set alt.

10

Få de andre med

Svært at komme af sted alene? Aftal at følges med naboen. Der findes også flere apps hvor du kan finde følgeskab og dele træningsresultater med andre. Det er også en god ide at være med i ”Vi cykler til arbejde”. For selv om du og dine kollegaer cykler hver for sig, så hepper de på dig og regner med at du cykler point hjem til holdet. Og det er svært motiverende.

042015

21

gea

aktiv til en g hverda

Beskyt bagdelen Lider du af siddesår eller irriteret hud når du dyrker din favoritsport, cykler, er i fitnesscentret eller på arbejde?

Så er der lindring at finde – Toms har nemlig fundet løsningen til selv den værste irritation og saddelsmerte, oplyser forhandleren. Det drejer sig om det innovative buksefedt-produkt ButtShield®, som smøres på bagdelen for at skabe en glat overflade der forhindrer gnidning.

Buttshield er vandafvisende og findes både som roll-on (vejl. pris 148 kr.) og servietter (17 kr.).

Se mere på www.sportspharma.dk

Mød Krop fysik på nettet!

Vi har fået ny hjemmeside. Her kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – nu overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev eller stille spørgsmål til brevkassepanelet.

Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk

Trøjen der hjælper dig til en bedre holdning Holdningstrøjen kan både bruges til sport og til hverdag. Ideen er at den gennem dens design og kompression stimulerer og skaber opmærksomhed på kroppen, først og fremmest skuldrene og skulderbladenes placering. Via det lette tryk inviterer blusen til en lille konstant aktivitet i de muskler der skal holde os i en god stilling dagen igennem.

Holdningstrøjen findes i flere udgaver, med korte og lange ærmer.

Priser fra 1099 kr. www.fysioequipment.dk

22

042015

NB Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide?

Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

Ingredienser (10 stk.)

Krop+fysik

tekst Anne Henriksen/Sportskogebogen, TURBINE forlaget

foto Fra Sportskogebogen

Sundt og godt til pausen

150 g dadler 200 g kogte sorte bønner (1¼ dl rå) 4 æg 2 modne bananer 2 spsk. kakaopulver 1 tsk. bagepulver 2 tsk. vaniljesukker ”Sportskogebogen – vejen til optimal 50 mørkmed chosunde koladeog(70vel­ præstation” er gfyldt %)

smagende opskrifter, som er nemme at gå til. Og bestemt ikke kun for sports­ folk. Skrevet af professionsbachelor i Frem gangsm åde ernæring og sundhed Blend daHenriksen dler, kogte triatlet Anne og rigt bønner, æg, bananer, kakaopulver iljesukforlaget. illustreret. van TURBINE 250jæ kr.vn ker til en

196

masse.

Tilsæt hakket chokola de.

Beklæd en rugbrødsf orm med bagepapir, og hæld mas Bages ved 170 grade r i ca. 35-40 min.

aokugler

Kakaokugler – dem til skovturen

r e l g u k ao Ingredienser (38 stk.)

3 dl havregryn 2 spsk. kakao 12 friske dadler ½ dl kaffe/appelsinsaft Lidt romessens – ca. 2 tsk.

1 dl kokosmel

spiser 10 stk., hvor anbefalingerne lyder på 25-35 g dagligt. Desuden er de fyldt med næringsstoffer – blandt andet krom, som er med til at stabilisere blod-sukkeret, jern, som er afTid gørende for at der kommer ilt nok 20 min. + tid på køl. rundt til kroppens celler, og magnesium, som er afgørendeid T for nerveBeskrivelse Fremgangsmåde og muskelfunktionen. l. tid på kø Kakaokugler er søde, små kugler,20som er er+ perfekte til lidt hygge i weekenmin.

Hvis du gerne Bland havregryn og kakao i en skål. den, og de er et stort hit hos både små og store. vil Udsten dadlerne, og hak dem fint.

Vægtøgning lave kagen ekstra en ek we e i rivels r, som er er perfekte til lidt hygge .) sker lækker, kan du tilsætte 50 Kom dadlerne i skålen med havrePå trods af at disse søde Besager gle ku g Næringsindhold å sm , søde ler7,6erg kostfibre, gryn, og tilsæt kaffe og romessens. et sundt alternativ til Ka slik og ugkager, okhele ekstra mørk chokolade. kafår Kakaokuglerne er rige på kostfibre.

Du hvishodus spiser de små og store. bå hit t or st Tilsæt evt. lidt mere kaffe/appelsin- 10indeholder de stadig er etDesuden er de fyldt n, og gdedagligt. stk., hvor anbefalingerne lyderforholdsvis på de25-35 Desuden smager den fan tastisk saft, hvis konsistensen ikke er våd meget energi– og erandet derfor med næringsstoffer blandt krom,gode som ertilmed til at stabilisere blodmed friske blåbær og d r l nok. sportsudøveren, som kæmper med ise o sukkeret, jern, som er afgørende for, at der kommer ilt noksrundt tild kroppens sp h du is hv , in kål. re inoggmuskelfunktionen. re. Du får hele 7,6 g kostfib hindbær.

N og magnesium, somoppe. er afgørende forr nerveÆlt massen godt med fingrene, indtil celler, at holde vægten Duæ kan med kostfib nt. suden er de fyldt De . gt gli uglerne er rige på da ok g den er blød, og stil den i fryseren ka fordel komme lidt hakkede mandler 5 Ka -3 degryn, og tilsæt kaffe og romessens. gerne lyder på 25 til at stabilisere blo i 10 min. eller i 30 min. Vægtøgning i kuglerne for at få endnu k., hvor anbefalin 10 stmere sinsaft, hvis konsistensen ikke eri køleskabet våd krom, som er med s t en de pp an t kro nd til t bla nd – r Ingredienser (10 stk.)

Næringsindhold Påenergi. trods af at disse søde sager er etm sundt alternativ indeTril kugler af massen, og rul dem i ringssttilofslikfeog kager, mmer ilt nok ru ko ed næ r de at r, fo n. e rend 150 g dadler Denne dessert er fedtfattig og afgø holder de stadig forholdsvis meget energi og er,derfor kokosmel. somtilersportsudøvemuskelfunktione indtil den er blød, og stil den i fryseeret jern, gode nerve- og(1¼ sukk e for bønner gørendsorte ren, som kæmper med at holde vægten oppe. Du kan medsiu fordel komme 200 gaf kogte dl rå) forholdsvis proteinrig. Desuden m erlidt so , Opbevar dem på køl, til de skal Vægttab m ne 30 min. ag m og energi. celler,mere Ingredienser hakkede mandler i kuglerne(10 for atstk.) få sundt endnu 4 æg indeholder kagen vigtige næringse spises.

Disse kakaokugler er et alterm i kokosmel.

150 g til dadler 2 modne bananer stoffer og vitaminer – blandt andet . nativ slik og kage hvis du ønsker spises. akao i en skål r, indeg kakaopulver ernativ til slik og kageTid 200 g kogte sorte bønner (1¼ dl rå) dog g nin Vægttab g 2 spsk.

B12, som er helt centralt for danø t Tid: 20 min. + tid på køl. et vægttab.

De indeholder stadig alt æ t . .

V nd ns nt su se 50 min. opblødningen af bønnerne. et es er r m udøv+ ege ro 4 æg ts sa or hak dem fi Disse kakaokugler er et sundt alternativ til slik og kage, hvis du ønsker et og sp 1 tsk. bagepulver er derfor gode til nelsen af røde blodlegemer og for kaffe meget energi På ogtro erds deraf at disse søde ryn, og tilsæt dforholdsvis 2 modne bananer dog stadig forholdsvis energi og t våvægttab. et lid De indeholder meget energi ogrherold derfor ikke er e eg m m ke m is ik ko sv 2 tsk. vaniljesukker et velfungerende nervesystem. el en n med havreg rd fo ns fo Beskrivelseis konsiste for ikkekakaopulver nogle man skal spiseldei rstore ed ig m sportskogebog.en-F ad n st ka de Du Beskrivelse 2 spsk.

INAL.indd 196 pe hv , nogle, man skal spise i store mængder.ho op ft en sa gt in væ ls lde pe 50 ghomørk chokolade (70%) .

Den indeholder selen, som er med at mængder. ed m kaffe/ap Kakaokugler er søde, små kugler, r pe gi Denne bløde og svampede chokoladekage er et sundt alternativ til de 1 tsk. bagepulver u mere ener ren, som kæm til at styrke immunforsvaret som er er perfekte til lidtsthygge rne for at få endn klassiske chokoladekage.

De sorte bønner og tager pladsen for hvedeme il deni i fryse- 2 tsk. vaniljesukker dskift lidt havregryn andler i kugle m og , e ed ød kk bl ha er Fremgangsmåde forebygge kræft ogoghjerte-karn de il weekenden, og de er et stort hit Energifordeling: sødmen kommer fra banan dadler. Umiddelbart virker det mærkelig 50 g mørk chokolade (70%) dt in , ed finthakkede nødder ne ed fingre hos både små og store.

Blend dadler, kogte bønner, æg, sygdomme, som komme bønner i enD-vitamin, kage, men smag den,er så giver det god mening. og tørrede abrikoser.i 30 min. sker et for immunforsvaret og 138 kJ pr. stk. bagepulver køleskabet ab bananer, kakaopulver, ge, hvis du ønafgørende t ka t og g k s du laver kuglerne med kokosmel. sli æ til V tiv e opbygningen af knogi m derfor ikk ercentralt sundt alterna til en jævn masse. for et vaniljesukker erog ergi og Næringsindhold Næringsindhold , ogkanrudul de sinsaft, med fordel ■ Protein 8% (0,6 en Fremgangsmåde Disseg)kakaokugler Tilsæt rholdsvis meget en . ig fochokolade. es ad is st hakket lerne, samt som styrker sp g ætte lidt revet økologisk do al Denne dessert er E-vitamin, fedtfattig og forholdsvis proteinrig. Desuden indeh ■ Fedt 25% (0,9 g) er sk Kakaokuglerne er rige på kostfibre. old de til indeh øl,appelsinskal.

Blend dadler, kogte bønner, æg, bagepulverdeog tab. De kakaopulver, gt væbananer, ng r.

Beklæd en med immunforsvaret og forebygger kagen vigtige næringsstoffer og vitaminer – blandt andet B12, som e ■ Kulhydrat 67% (5,5 g) mærugbrødsform e Du får hele 7,6 g kostfibre, hvis du or st i ise sp al vaniljesukker til en jævn masse. nogle, man sk centralt for dannelsen af røde blodlegemer og for et velfungerende n bagepapir, og hæld massen heri. betændelsestilstande i kroppen.

Tilsæt hakket chokolade. vesystem. Den indeholder selen, som er med til at styrke immunfors Bages ved 170 grader i ca.

Beklæd en rugbrødsform med bagepapir, og hæld massen heri.

196 ogVægtøgning forebygge kræft og hjerte-kar-sygdomme, D-vitamin, som er afgø 35-40 min.

Bages ved 170 grader i ca. 35-40 min. forTilsæt immunforsvaret og centralt for opbygningen 50 g ekstra chokolade til af knoglerne, samt E tamin, som styrker immunforsvaret og forebygger betændelsestilsta n Tid: 50 min. + opblødningen af kagen og 50 g ekstra dadler ry eg k. vr st kroppen.

138 kJ pr.

Udskift lidt ha bønnerne. (+ 185 kJ) pr. stk. akkede nødder

skovturen

renX u t v o k s l i

g

X

j

g

Tips

j

E

Chokobanan-drøm Chokobanan-drøm

X

E

G

g

Tips

���

Tips

med finth oser. og tørrede abrik glerne med Hvis du laver ku du med fordel n appelsinsaft, ka t økologisk tilsætte lidt reve ns appelsi kal.

G

j

��

,6 g)

■ Protein 8% (0

E

(0,9 g) Beskrivelse dt 25%13.26 ■ Fe27/03/15 ,5 g) Denne bløde Ku ydrat 67% (5choko■ oglhsvampede ladekage er et sundt alternativ til den klassiske chokoladekage.

De sorte bønner tager pladsen for Hvis du gerne hvedemel, og sødmen kommer fra vil lave kagen ekstra lækker, kan du tilsætte 50 gbanan og dadler. Umiddelbart ekstra mørk chokolade. virker det mærkeligt at komme bønner i en kage, men smag den, Desuden smager den fantastisk med friske blåbær og så giver det god mening.

Tips

hindbær.

G

Vægtøgning

Vægttab Tilsæt 50 g ekstra chokolade til kagen og 50 g ekstra dadler (+ 185 kJ) p Denne kage er et oplagt valg som dessert hvis du ønsker et vægttab, Vægttab da den er meget lav på energi og Denne kage er et oplagt valg som dessert, hvis du ønsker et vægttab, etlav højt proteinindhold. erhar meget på energi og har et højt proteinindhold.

��

Energifordeling

042015

SPORTSKOGEBOGEN / DESSERTER

642 kJ pr. stk.

■ Protein 15% (5,6 g) ■ Fedt 28% (4,8/15g) 13.26 27/03 ■ Kulhydrat 57% (21 g)

23

Fokus: Aktive børn

tekst Udarbejdet i samarbejde med fysioterapeuterne Helle Fuglsang og Annette Toft fra projekt ”Røde kinder og pulsen op” foto Colourbox

Sæt hverdagen i bevægelse Hvert 5. barn i Danmark er overvægtigt. Tag ansvar for dit barns vægt, og giv dit barn sunde vaner for livet.

UDENDØRS AKTIVITETER Skattejagt i supermarkedet

Sjov hjemtur Giv jer god tid på vej hjem fra børnehaven. Hop fra flise til flise, løb om kap, hink eller gå baglæns.

Tegn forskellige kort med dagligvarer på – fx mælk, smør, rugbrød, havregryn osv.

Når I er ude at handle, sender du dit barn af sted for at finde tingene til indkøbskurven.

Trappedyr Tag altid trappen i stedet for elevatoren eller rulletrappen. Vælg et dyr, og tag trappen i fx museskridt, kænguruhop eller tigerspring.

Byg et fantasidyr

Skøre kast

Gå på jagt efter grene, blade, hø, blomster og sten udenfor, og byg et fantasidyr sammen. Sæt jer som mål, at det skal være fx 1 meter højt.

Kast en bold eller frisbee til hinanden, og find hele tiden nye måder at kaste eller gribe på. Fx bag om ryggen, mellem benene, over hovedet osv.

Picnicudflugt Pak en madkurv, og tag på udflugt mindst 5 kilometer fra, hvor I bor. I kan cykle, gå eller måske stå på rulleskøjter.

Tegn-et-kort-tur Prøv at tegne et kort over en tur I synes det kunne være sjovt at gå. Når I så går turen, vil I måske opdage at I ser ting I aldrig har lagt mærke til før.

24

042015

Fokus: Aktive børn

tekst Jens Bojsen-Møller og Peter Løwenstein. Tekst og fotos er delvist gengivet (med tilladelse) fra bogen Svinetræning, som er omtalt herunder foto Peter Løwenstein, Asbjørn Bue Vrang Haubjerg, Portrætfoto s.28: Rumle Skafte

Børn og træning Fysisk træning er for voksne. Børn skal først og fremmest bevæge sig og have det sjovt. Udendørs aktiviteter giver perfekte rammer for alsidig bevægelse og leg - både for børn og voksne og gerne sammen.

Hvorfor børnetræning?

Fysisk træning er generelt en voksenaktivitet der ikke giver mening for (mindre) børn! Børns ”træning” skal anskues bredere, som aktivitet, bevægelse spas og leg - og med alderen kan man bygge mere målrettede elementer ind, fx i forbindelse med sport. Det er vigtigt at fokusere på alsidighed, og børnetræning bør sammensættes som et ’bombardement’ af øvelser og aktiviteter med en alsidig belastning af bevægeapparatet.

Der spørges ofte om hvorvidt børn skal træne, om de kan tåle fysisk træning, og om der er en minimumsalder? Svaret er at børn træner fra de er helt små, og i stedet for at bekymre sig om hvorvidt børn kan tåle at træne, er det vigtigere at sørge for at børn ikke holder op med at træne som konsekvens af et stillesiddende liv. Børn er gearet til at udfordre sig selv, til at være undersøgende og nysgerrige og til at bruge kroppen. Derfor kan børn også godt lave mere specifik fysisk træning, men

børnetræning handler først og fremmest om at stimulere glæden ved bevægelse. Små børn kender denne glæde og elsker fx at slå kolbøtter eller løbe op og ned ad trapper. Børn er stolte når de tager de første skridt, og lykkelige når de lærer at cykle. Glæden ved bevægelse bunder måske i et massivt input til centralnervesystemet når kroppen er i bevægelse, og når bevægelsen fungerer. Påstanden herfra er at hvis man i barndommen får stimuleret evnen til at føle glæde ved bevægelse, så har man denne glæde resten af livet - og så er det langt lettere at bevare en jævn og stabil træningsvane igennem livet. Stimuleres denne glæde ikke i barndommen, så er det svært eller næsten umuligt at finde glæde ved bevægelse som voksen.

Skal du svines til?

Bogen ”Svinetræning” beskriver udendørs træning for alle i en let og til tider ikke særlig politisk korrekt tone.

Bogen indeholder specifikt et afsnit om udetræning for børn og voksne, og et meget stort øvelseskatalog hvor man kan finde inspiration til træning, leg og aktiv udendørstræning for børn og voksne. Bogen er skrevet af Peter Løwenstein og Jens Bojsen-Møller, begge idrætsfysiologer, og udgivet på forlaget Turbine.

Se også www.svinetraening.dk og www.facebook.com/svinetraening

(fortsættes side 28)

u

Når børn ser deres voksne være med i aktiviteten, med sved på panden og smil på læben, er det bare sjovere.

042015

25

Fokus: Aktive børn

tekst Jens Bojsen-Møller og Peter Løwenstein, tekst og fotos er delvist gengivet (med tilladelse) fra bogen Svinetræning (se side 25) foto Peter Løwenstein & Asbjørn Bue Vrang Hauberg

Leg jer i form

Udetræning:

Suveræn aktivitet for børn og voksne Udendørs leg og aktivitet er en suveræn måde at være sammen på, og med lidt fantasi kan det endda tilrettelægges så det både er sjovt for alle, men også fungerer som motion og træning for både voksne og børn. Øvelserne her kombinerer forskellige træningselementer.

Som et ekstra plus - kan man også blive dejligt svinet til!

’Duerden’

Stafetløb

Fangeleg er måske den mest simple leg der findes, men intensiteten er høj. På den måde udfordres både kredsløbet og evnen til at koordinere bevægelser. Duerden virker i alle situationer – i løb, på skøjter, på ski. Det er vigtigt at tilpasse legeområdets størrelse og antal fangere til antallet af deltagere, så der kommer intensitet på, og så ingen er ’den’ for længe.

Stafetter kan organiseres på mange måder og bringer konkurrencegenet frem. Alle må leve op til deres bedste, og alle kan vinde. Med en stafet kan man på et splitsekund skabe holdånd, gejst og høj intensitet. Stafet er sjovest med jævnbyrdige hold, så juster holdene hurtigt om nødvendigt. Vigtigt med børnestafetter er at det er velorganiseret og ikke for kompliceret. Stafetløb træner primært kredsløbet.

Styrketræning Simple styrkeøvelser med kævler eller sten kan sagtens udføres med børn. Fokuser på teknik i starten, fx at spænde i mavemusklerne, og hold belastningerne nede indtil øvelserne udføres sikkert. Ideer til øvelser for hele kroppen kan findes i bogen Svinetræning (se s. 25). På billedet ses øvelsen ”totempæl” hvor man skubber en stor pæl mellem hinanden. Denne øvelse træner muskelstyrke i hele kroppen, men især det såkaldte muskelkorset.

Balance Træn balance ofte. På træstammer, sten, stubbe og stakitter. Leg med balancen, skub hinanden ud af balance, fx med skulder, hånd, knæ og fod; voksne på ét ben, mindre børn på to. Prøv med lukkede øjne. Robin Hood-kamp på en træstamme, hvor man skubber hinanden ned. Lav en balancebane: Brug stammer, grene, vandløb. Gør det svært ved at gå på tæer, gå baglæns, eller hinke nogle passager. Tag tid og lav et ”handicapsystem” hvis nogen er bedre/større/ældre end andre. Det skal være svært, men stadig muligt for alle. Denne aktivitet udfordrer balancen, men kan også have elementer af styrke- og kredsløbstræning.

Halmballetræning

Forhindringsbane

Sæsonbestemt, ja, men halmballer er sjove at træne på, og en god, legende form for intervaltræning kan gennemføres. Find en mark hvor nyhøstede baller ligger spredt ud. Lav nogle løb, fx fra en central balle og ud til de fjerneste baller. Lidt afhængigt af ballernes og børnenes størrelse kan man hoppe eller klatre over ballerne, skubbe til dem.

Børnene kan også løbe sammen to og to og hjælpe hinanden over.

Over, under, rundt om, igennem og spring.

Lidt som balancebane, men her er forhindringerne ’designet’ så kondition og styrke er mere dominerende. Forhindringsbanen skal forceres hurtigt, og man kan bruge tid på at øve sig på de enkelte forhindringer for at finde den optimale teknik. Det er sjovt.

Hoppe over grøfter Ved mindre grøfter kan man hoppe fra bred til bred. Er der vand i, bliver det sjovt at se om man kan komme over, også på de brede steder. Store grøfter kan man løbe igennem fra siderne og på langs, og er kanterne mudrede, bliver det ganske hård helkropstræning både styrke-, konditions- og balancemæssigt at lande i en grøft og løbe op. Man kan lege ‘fangeleg’, ‘gemmeleg’, ’kronskjul’ og en variant af ’smuglere og toldere’, hvor fx toldere beskytter midten af grøften, og smuglere skal smugle diverse effekter (grene, stammer, sten og lign.) ind i zonen.

Skrænter og klitter er gode at bevæge sig på, og man kan virkelig få pulsen op. Samtidig er der et element af styrke, balance og koordination, afhængigt af hvor stejl hældningen er, og hvor glat underlaget er. Korte stigninger kan man næsten løbe opad hvis man har fart på i bunden. Længere stigninger må forceres klatrende. Leg bjergbestigere og få de store til at hjælpe de små med at nå toppen. Eller ”Kongen af bjerget”, hvor kongen på toppen skubber dem ned der prøver at komme op.

042015

27

Træningsaktiviteter for børn – hvad skal man tænke på?

Show it, don’t tell it Vis hvad øvelserne eller legen går ud på, i stedet for kun at fortælle. De færreste mindre børn evner at få forklaret en masse regler, og det bliver for hurtigt for abstrakt. Det er bedre bare at gå i gang og vise hvad man mener.

Lyt: Sæt gang i noget, og vær herefter åben for input fra børnene. Prøv dog at holde strukturen – det kan meget let stikke af hvis man skal lytte for meget til alle forslag og afprøve dem. Det er en balance.

Tag den med ro Pas på ikke at stresse en lang øvelsesprogression igennem. Ofte kan man få en hel formiddag til at gå med en sjov leg i en grøft i skoven, og det behøver ikke at være for poleret.

Improviser Det er en fordel at have en idé, men ikke altid nødvendigt at tænke den helt til ende. Noget viser sig altid undervejs, man får en ny idé, eller børnene får selv en idé. Og ellers kan man jo altid hive en gang gemmeleg op af hatten.

Børnetræning bør sammensættes som et ’bombardement’ af øvelser og aktiviteter med en alsidig belastning af bevægeapparatet.

Fysisk træning er generelt en voksenaktivitet der ikke giver mening for (mindre) børn!

Motivation Det vigtigste er at børnetræning skal være sjovt. Udendørs træning bidrager netop til dette, ikke mindst fordi aktiviteterne bliver alsidige. Men børn bliver ikke nødvendigvis af sig selv glade i låget af at blive slæbt ud i en skov, og selvom det er udendørs, synes ingen børn det er fedt at lave noget der ikke er sjovt. Motivation eller ’sjovhed’ kan skabes på mange måder. For nogle kan motivation komme fra konkurrence, for andre fra udfordring, men for langt de fleste er en legende træningstilgang det der virker bedst. Det gælder sådan set også for voksne. At ’lege træning ind’ lyder enkelt, men det kræver fantasi at lave træning med børn, og det man selv synes er sjovt, synes børn ikke nødvendigvis er sjovt. Så det er godt at have et udgangspunkt og en idé, og samtidig være klar til at improvisere og rette til når det ikke fungerer. Børn har altid

god fantasi, så lyt til dem undervejs og tag imod idéer. Det kan være svært når man synes man har forberedt noget man er glad for, men børneaktiviteter bliver aldrig som man havde tænkt sig. Og sådan skal det være.

Motivation udspringer desuden af det sociale element, altså at man er flere børn sammen eller børn og voksne sammen. Når børn ser deres voksne være med i aktiviteten, med sved på panden og smil på læben, er det bare sjovere.

Jens Bojsen­ Møller er idrætsfysiolog, ph.d., forsker og professor på Norges Idrettshøgskole. Peter Løwenstein er idrætsfysiolog og arbejder med fysisk træning, idrætsundervisning og træning af børn og unge.

Fokus: Aktive børn

tekst Jens Bojsen-Møller og Peter Løwenstein, tekst og fotos er delvist gengivet (med tilladelse) fra bogen Svinetræning (se side 25)

foto Colourbox

Skal børn lave målrettet træning?

Vi voksne skelner mellem forskellige træningsformer, fx styrke- og konditionstræning, og vi udfører målrettet træning for effektivitetens skyld. For børn giver det mest mening at koble det hele sammen. Målet er simpelthen sjov bevægelse med elementer af kondition, styrke, balance og koordination. Her kan du læse lidt om overvejelserne omkring de enkelte træningsformer i forhold til børnetræning.

Kredsløbstræning Det er de færreste børn under 10 år der synes det er sjovt at løbe en tur. Løb i konstant tempo er et voksenmønster, og det giver ikke mening at presse det ned over hovedet på børn.

Kontinuerligt fysisk arbejde er ikke særlig naturligt for børn, og de færreste evner at løbe en længere tur i et konstant tempo. For de fleste børn er det mere naturligt at løbe kort og hurtigt, og derefter at tage en pause. Og sjovt nok er det jo faktisk intervaltræning som er den mest effektive form for konditionstræning. Så hvis man vil løbe med ungerne, bør man bruge afbrudte, korte, men gerne intensive løb. Endvidere kan intervaltræning let designes så børn og voksne der løber i forskelligt tempo, faktisk træner sammen. Hvis man fx løber skiftevis 1 minut ’ud’ og 1 minut ’hjem’, mødes man hele tiden.

Styrketræning Traditionelt har decideret styrketræning ikke været anbefalet til børn. Siden er man blevet opmærksom på at kontrolleret styrketræning med god teknik er relativt skånsomt sammenlignet med fx de hop, sprint, spark og hurtige retningsskift som ofte ses i børnesport. Især simple styrkeøvelser der er lette at kontrollere, er egnede til børn. Der skal være fokus på teknik og god udførelse af bevægelserne, og be-

lastningerne skal holdes nede indtil teknikken mestres. For overraskende mange børn fungerer styrketræning ganske godt og virker motiverende, og styrkeprægede øvelser i fx en skov er altid sjove.

Koordination Hvis man laver koordinations- og balancetræning med børn, må man som voksen være forberedt på at ens tålmodighed bliver testet (altså tålmodighed med egen utilstrækkelighed!).

Børn er trænet i at lære nye bevægelser, og er de over en vis alder, vil man som voksen ofte komme til kort. Børn er hurtige til at lære ukendte og svære bevægelser, og selvom voksne kan have større muskelstyrke og udholdenhed, hjælper det ikke når man er hæmmet af dårlig stillingssans og begrænset evne til at finjustere bevægelser. Det kan være en stor oplevelse for et barn at mærke at det mestrer ting hurtigere end de voksne, så som voksen må man kaste sig ud i det og tage sine nederlag med oprejst pande!

Løb i konstant tempo er et voksenmønster, og det giver ikke mening at presse det ned over hovedet på børn. menter når man udvælger øvelser, lege og aktiviteter, således at alle dele bliver trænet. En skov, en strand, en park eller en legeplads er perfekte rammer for fælles børn- og voksenaktivitet, og med lidt fantasi er det faktisk muligt at lave god effektiv træning for både børn og voksne.

Se ideer til udendørs øvelser og lege på s. 26-27,

Som nævnt giver det mest mening at kombinere de ovennævnte træningselementer når man laver aktiviteter for børn.

Men med lidt fantasi kan man lægge fokus på de enkelte ele-

Fra 11-12-års-alderen begynder der at ske kropslige forandringer med børnene, og træningen kan med fordel specificeres lidt mere. Du kan læse mere i artiklen ”Børn og sport: Få det bedste ud af børnenes træning” på www.krop-fysik.dk

042015

29

Der er 13 at vælge imellem Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer.

Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader

danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

Knogleskørhed

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden www.krop&fysik.dk

Bækkenbunden

danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

På ski uden skader

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader

www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

Graviditet & bækkensmerter

danske Fysioterapeuter

ondt i ryggen www.krop&fysik.dk

Ondt i ryggen

danSke FySioterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde

Langvarige rygsmerter

danske Fysioterapeuter

danSke FySioterapeuter

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

Hovedpine og nakkesmerter

Skulderproblemer www.krop&fysik.dk

Skulderproblemer

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

er Spørg eft hoS din pjecerne peut fySiotera Idrætsskader

Stræk

Sunde fødder

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk 30

042015

Krop+job

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut

foto Colourbox

Fokusér på det gode ved at komme tilbage på arbejde, og nyd det.

Kom godt tilbage – uden stress Forhåbentlig fik du brugt ferien på at lade op og komme helt ned i gear. Men den fornemmelse sættes hurtigt over styr hvis du starter hverdagen op med en overfyldt kalender og alt for mange opgaver. Sådan behøver det heldigvis ikke være.

Første dag – skab overblik Forvent ikke at du kan arbejde på fuld skrue fra første dag efter ferien.

Skab et overblik over din indbakke inden du svarer. Lav evt. en ny mappe der hedder ”sommerferie 2015”, hvor du lægger alle de mindre vigtige mails i. Når du har et samlet overblik, så ved du hvordan du skal prioritere dine opgaver.

Undgå møder, men få en snak med kollegerne, så du bliver opdateret.

Brug autosvar Overvej at skifte dit ferie-autosvar ud med et ”Jeg er lige kommet tilbage”-autosvar, hvor du skriver at du kan træffes på telefon hvis det haster, men at du ellers vender tilbage så hurtigt du kan, når indbakken er gennemgået og du er godt i gang igen.

Undgå overarbejde Det kan være fristende at begynde efter ferien med ekstra lange arbejdsdage for at indhente det forsømte – men lad være!

Uddeleger Bed om hjælp, hvis du har brug for det. Der er måske for mange opgaver der har ophobet sig i ferien, og det er ikke dit ansvar alene at få dem ekspederet.

Skift søvnrytme Sørg for at komme i seng i fornuftig tid – det betyder alverden for dit overskud. Allerhelst bør du ændre søvnrytme tilbage til ”hverdag” et par dage inden ferien slutter, så du er klar til at stå (nogenlunde) veludhvilet op til en udfordrende arbejdsdag.

Få styr på hjemmet Få styr på vasketøj, udpakning og det værste rod derhjemme inden du vender tilbage på arbejde eller studie. Så kan du slappe bedre af når du kommer hjem. Hvis du vil være helt overskudsagtig, så lav også lidt mad til fryseren, så den kan stå på total afslapning efter fyraften – og du kan nyde sensommeren.

YES – jeg skal på arbejde igen!

Er der mon ikke også noget rart i at komme tilbage til hverdagen? Rutiner, opgaver, kolleger…? Fokuser på det, og nyd det.

Hvis du ikke kan finde noget som helst positivt, og hvis du har meget ondt i maven over at skulle tilbage, så se med friske øjne på hvad der ikke fungerer, og se konkret på hvad du kan gøre ved det. Er svaret ”ingenting”, og har du prøvet alle løsningsmuligheder, så er det nok på tide at prøve nye udfordringer. Undlad under alle omstændigheder at møde op med brokke-kasketten på – den fører dig ingen vegne, og du risikerer at ødelægge humøret for dine kolleger.

Planlæg din næste ferie Planlæg og book en ferie eller forlænget weekend engang i fremtiden – det er dejligt at se frem til, også selvom man er glad for sit arbejde.

042015

31

Krop+job

tekst Thorkild Rasmussen, journalist

foto Henrik Bjerg

Var ød elagt smerte af r

Målrettet indsats hjalp Irene tilbage på arbejde Irene la Cour tror ikke selv at hun var kommet tilbage i arbejde efter en diskusprolaps, hvis ikke hendes arbejdsplads havde sørget for hurtig hjælp. Nu er hun fuldt ud tilbage i job og klar over at den står på livslang træning hvis hun vil undgå flere problemer med ryggen.

Træningsfaciliteterne har hun også adgang til via sit arbejde.

D

et startede i oktober med et næsten umærkeligt vrid i ryggen en lørdag morgen hjemme i badet lige før Irene la Cour, 43 år og sosu-assistent, skulle på arbejde på et af byens ældrecentre.

Hun humpede pligtskyldigt på arbejde, men klarede ikke mere end fem timer før hun måtte give op over for smerter i lænden. Vagtlægens besked lød på stærke, smertestillende piller til at få ryggen til at slappe af, men mandag morgen var det ikke blevet bedre. Hun ringede til sin leder og bad hende kontakte Skanderborg Kommunes sundhedsordning, som hun kendte i forvejen fordi hun et stykke tid havde brugt deres styrketræningsfaciliteter.

- Jeg var fuldstændig ødelagt. Jeg havde så ondt at jeg ikke kunne rette mig op og knapt nok gå, fortæller Irene la Cour, som dog allerede samme dag fik en akuttid til undersøgelse hos en fysioterapeut.

Irene blev undersøgt på kryds og tværs, som hun selv formulerer det, og fysioterapeuten kom til samme diagnose som hendes egen læge var kommet til samme morgen: Diskusprolaps. Hun fik øvelser til at lave derhjemme, og de lindrede smerterne rigtig godt. Om onsdagen blev det imidlertid værre med bl.a. føleforstyrrelser i det ene ben, og hun blev henvist til en anden af sundhedsordningens fysioterapeuter, som også kan akupunktur. Og herfra

til yderligere en, som ligeledes er kiropraktor.

Alt sammen skete det inden for nogle få dage, og diagnosen blev nu ifølge Irene la Cour præciseret til diskusprolaps i nederste lændehvirvel med nerverodspåvirkning.

De ser mig som et helt menneske Efter egen læge havde sendt Irene en tur omkring rygcentret på Silkeborg Sygehus, som supplerede indsatsen med røntgen og coachsamtaler, fortsatte fysioterapeuterne i Skanderborg behandlingen og træningen, og efter ca. en måned begyndte hun så småt at arbejde igen. I starten kun to timer hver anden dag og stadig med smerter. To måneder efter skaden u

Irene la Cour er klar over at den står på livslang træning hvis hun vil undgå flere problemer med ryggen. Og hun er flittig gæst i kommunens træningscenter.

32

042015

042015

33

var hun oppe på ca. fire timer hver anden dag.

Og efter tre måneder kunne hun klare tre-fire timer hver dag. På det tidspunkt var hun også begyndt på rygskole, et af sundhedsordningens hold med både teori og praktisk træning.

I hele forløbet har Irene la Cour brugt fysioterapeuterne rigtig meget til råd og vejledning, og hun roser dem i høje vendinger.

- De er rigtig gode til at stikke hovederne sammen og samarbejde. Derfor bliver man set på som et helt menneske. De ser ikke kun på din ryg, men også på hvilke andre skavanker du har, og som kan være medårsag til problemerne, fortæller hun.

- Jeg lykkelig for tilbuddet og anbefaler også til mine kolleger at bruge det til forebyggende træning.

Efter en diskusprolaps er Irene la Cour meget bevidst om hvordan hun udfører sit arbejde på et ældrecenter. Her lifter hun Ruth Nørgaard i seng.

Leder pressede på I dag er Irene for længst tilbage på samme tid som før skaden, 32 timer om ugen.

- Jeg er ikke i tvivl om at det kun er på grund af mine ”fysser” at jeg er kommet så hurtigt i gang igen. Og hvis ikke kommunen havde tilbudt den her sundhedsordning, kunne det have haft store konsekvenser for mig.

Så tror jeg ikke jeg havde været i arbejde i dag,

men i stedet i noget arbejdsprøvning eller omskoling, vurderer Irene, som dog også indrømmer at fysioterapeuterne ind imellem har måttet bremse hende når både hun selv og hendes leder på arbejdet har været utålmodige for at få hende i sving igen.

- Økonomien og uvisheden om hvor lang tid jeg ville være væk, har nok gjort at min leder har presset mig lidt. Og jeg er også selv en person der vil at det skal gå rigtig stærkt. Jeg har det ikke godt med at være syg, og derfor er det også godt at fysioterapeuten har været der til at sige ”ro på” når der var behov for det.

Sygdomsforløbet har gjort Irene meget bevidst om hendes krop, og nu overholder hun alle forholdsreglerne - som de fleste ellers typisk tager lidt let på, så længe de er raske. Hun kan lave det samme på arbejdet som hun plejer, bortset fra gulvvask og støvsugning. En påmindelse om at alting ikke er som før.

- Jeg ved at jeg kommer til at træne resten af mit liv for at forebygge at jeg får flere problemer. Og det er virkelig vigtigt at jeg gør tingene rigtigt og fx spænder op og går ned i knæ i stedet for bare at bøje i ryggen. Ellers er der kontant afregning, siger hun med smil.

SID DIG STÆRK Skab balance i din hverdag.

Prøv en stol gratis i 14 dage.

Ring: 46 75 09 70 Skriv: info@dynamostol.dk

Try it you’l l love it

Designet af Nanna Ditzel

34

042015

www.dynamostol.dk

jobbe

Tæl skridt – det rykker!

Det kan være svært at tage sig selv i nakken og få dagens motion.

Men en skridttæller – og kolleger der skubber på – er god motivation.

Det viser erfaringer fra Dansk Firmaidrætsforbunds årlige kampagne Tæl skridt. De deltagere der inden sidste års kampagnestart blev karakteriseret som inaktive, øgede deres aktivitetsniveau under og umiddelbart efter kampagnen – og havde fastholdt det øgede aktivitetsniveau 5 måneder efter kampagnens afslutning.

Tæl skridt er en landsdækkende kampagne, der handler om at få Hvis fysisk in aktive danskere fik mere aktivitet, socialt samvær og mere motion, så ville det år konkurrence ind i arbejdsdagen. ligt medføre 3,1 millioner Dette års kampagne løber fra færre fravæ rsdage fra arbejdet.

Dertil skal m 14. september til den 4. oktober an lægge de mange ud gifter til sund 2015. Alle kan deltage, med hedsvæsenet, ifø lge en rappor hold på min. tre deltagere. Tilt fra Sundhedsstyr elsen. melding på www.tælskridt.dk

Flere er tilfredse med deres arbejdstid De fleste danskere er tilfredse med deres arbejdstid. Kun 13 pct. af de beskæftigede ønsker flere eller færre arbejdstimer om ugen. I 2007 var hver fjerde utilfreds med sin arbejdstid. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2007 ønskede 19 pct. af de beskæftigede at arbejde mindre, mens det i 2014 kun var tilfældet for otte pct. Syv pct. (mod fem i 2007) ønsker at arbejde mere.

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed

Overraskende forskning:

Du bliver ikke fed af stress Forskerne har længe troet at stress var en betydningsfuld faktor i udviklingen af fedme. Men et nyt, meget omfattende svensk studie finder ingen sammenhæng mellem de to ting.

125.000 personer i alderen 35-70 år fra i alt 17 lande indgår i studiet. Hver person er blevet målt, vejet, har fået taget blodtryk og har svaret på spørgsmål om blandt andet uddannelsesniveau, ryge- og motionsvaner. De har desuden indberettet deres niveau af stress og depression ved hjælp af et videnskabeligt udviklet værktøj. Efter at forskerne havde justeret tallene for alder, køn, fysisk aktivitet, uddannelse og religion, forsvandt sammenhængen mellem stress og fedme, både hvad angår fedme og forekomst af mavefedt.

Studiet er publiceret online i International Journal of Obesity Kilde: Sahlgrenska Akademin, Göteborgs Universitet

Skiftende arbejdstider påvirker dit helbred Det er ikke bare små børn der har godt af en fast døgnrytme – det har voksne også. Kroppen trives nemlig bedst når vi sover, spiser, arbejder og slapper af på de samme tidspunkter hver dag.

Mange jobs er imidlertid baseret på uregelmæssige arbejdstider hen over døgnet, og det kan få konsekvenser for kroppen. Senest har en amerikansk undersøgelse vist at mennesker med skiftende arbejdstider oftere oplever søvnproblemer og har større risiko for at udvikle overvægt.

Kilde: arbejdsmiljoviden.dk

35

042015

Krop+fysik kommenterer: Det er desværre velkendt at skifteholdsarbejde og natarbejde ikke er godt for helbredet. Men du kan forebygge og mindske problemerne. Find gode råd om natarbejde i artiklen ”Nattearbejde belaster kroppen” på www.krop-fysik.dk.

042015

35

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, redaktør

foto Colourbox

Lidt

Bevæg dig lidt, men tit!

Danskerne motionerer som aldrig før, men vi glemmer de små bevægelser i hverdagen. Forskning tyder på at der er stor forskel på slet ikke at bevæge sig, og på at bevæge sig lidt, men tit. Nok så vigtigt øger det risikoen for livsstilssygdomme og for tidlig død at leve et stillesiddende liv - også selvom man dyrker motion.

P

å arbejdet og derhjemme med computeren; foran tv’et; med en smartphone eller tablet i hånden; bag rattet i bilkøen… I dag tilbringer de fleste af os langt størstedelen af vores dagligdag i siddende stilling.

Befolkningsundersøgelser fra især USA og England anslår at voksne i gennemsnit bruger 60-70 % af døgnets vågne timer i siddende stilling, ca. 2535 % af den vågne tid bruges på såkaldt let aktivitet (fx at stå og gå omkring), mens kun ca. 5 % bruges på moderat til hård fysisk aktivitet. Herhjemme forholder det sig sandsynligvis nogenlunde ligesådan - tal fra danske undersøgelser bekræfter at vi er blevet mere og mere stillesiddende, både i fritiden og på arbejde.

Samtidig er flere voksne også blevet mere fysisk aktive. Det lyder måske paradoksalt, men den tilsyneladende modsætning kan sandsynligvis forklares ved at den lette fysiske aktivitet, som tidligere optog en stor del af vores hverdag, er blevet erstattet

Stillesiddende personer har øget risiko for sygdom og tidlig død, men kan sandsynligvis mindske risikoen blot ved jævnligt at rejse sig op og gå lidt omkring, frem for at tilbringe dagen siddende.

36

042015

bevægels e gør

STOR fors en kel

af stillesiddende adfærd, forklarer Mette Aadahl. Hun er fysioterapeut, ph.d. og forsker ved bl.a. Institut for Folkesundhedsvidenskab og har i flere år beskæftiget sig med stillesiddende livsstils indflydelse på sundheden.

- Tænk blot på turen til posthuset eller banken, som nu klares fra sofaen på smartphone eller pc via netbank - eller på internethandel som i tiltagende grad har afløst den ”fysiske” shoppingtur, siger hun.

Sagt med andre ord har den teknologiske udvikling og automatiseringen af arbejdsprocesser næsten elimineret kravet til bevægelse i dagligdagen.

det tab af funktion man kan opleve med alderen. Et nyt studie fulgte gennem 12 år 1.680 midaldrende og ældre mænd og kvinder med symptomer på eller forhøjet risiko for knæartrose. Her viste det sig som forventet at de der udførte daglig moderat til hård fysisk aktivitet, i mindre grad end de inaktive havde udviklet funktionsnedsættelse. Men det samme gjorde sig gældende for dem der ”kun” havde lavet let fysisk aktivitet og bevægelse i hverdagen.

Det tyder således på at let fysisk aktivitet i dagligdagen i sig selv kan forebygge funktionsnedsættelse

Meget at hente Vi har længe været opmærksomme på den store betydning af at dyrke moderat til hård motion. Men i de senere år har adskillige studier vist at mange timers stillesiddende adfærd i sig selv ser ud til at være forbundet med en øget risiko for tidlig død, hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og visse cancerformer. Sammenhængen er især udtalt for personer som ikke dyrker moderat til hård fysisk aktivitet overhovedet, men selv blandt de personer som opfylder anbefalingerne om en halv times daglig moderat til hård fysisk aktivitet, ser der ud til at være en negativ effekt af at sidde meget. Mængden af stillesiddende adfærd og let dagligdags bevægelse spiller altså også en rolle for helbred og sygdomsrisiko.

Ser man positivt på det, så viser undersøgelserne at fysisk inaktive personer sandsynligvis kan mindske deres sygdomsrisiko blot ved at være aktive med let intensitet, fx ved bare at rejse sig og stå op, eller ved at gå lidt omkring, frem for at tilbringe dagen i passiv siddende stilling. Og at personer som allerede opfylder anbefalingerne om fysisk aktivitet, men som samtidig sidder meget ned i hverdagen, kan opnå yderligere helbredsmæssige fordele ved at bevæge sig lidt mere i løbet af dagen.

Kroppen går i stå Årsagen til at det er skidt for helbredet at sidde stille for længe, er heller ikke helt klarlagt, fortæller Mette Aadahl. Men sikkert er det at energiforbruget kommer helt i bund når vi sidder eller ligger – og det har naturligvis betydning for evt. udvikling af overvægt. Desuden kan der muligvis være tale om enzymprocesser der påvirkes i negativ retning når vi ikke bruger kroppens store muskler, og det påvirker blandt andet stofskiftet i musklerne, forklarer forskeren. Det kan være en af årsagerne til at risikoen for div. sygdomme øges, men vi kender ikke hele forklaringen endnu.

Små bevægelser kan måske holde os selvhjulpne Stillesiddende adfærd og let dagligdags bevægelse spiller måske også en rolle i forhold til

Hvor meget skal der til?

- Uanset om vi motionerer når vi har fri, ser det altså ud til at vi bør begrænse den tid vi sidder helt stille, konkluderer Mette Aadahl. Hun påpeger at det stadig er nyt at forske i sedentarisme – stillesiddende livstil – og at vi derfor ikke ved præcis hvor længe der er for længe, og hvor meget der skal til for at bryde de negative konsekvenser.

- En australsk undersøgelse har peget på at syv timers stillesidning om dagen – alt inklusive - var kritisk. Men vi ved det faktisk ikke. Et godt bud vil dog være at rejse sig op hver halve time når man sidder.

Bare det at rejse sig op frem for at sidde vil

Sådan defineres fysisk aktivitet Stillesiddende adfærd

Sidde eller ligge og læse, se tv, sidde foran computer etc.

Let fysisk aktivitet

Stående aktiviteter, gang, stående arbejde, indkøb, let rengøring etc.

Moderat fysisk aktivitet

Rask gang, cykling, jogging etc.

Hård fysisk aktivitet

Løb, anstrengende sport, hårdt fysisk arbejde med tunge løft etc.

Lidt har også ret Mette Aadahl og hendes kolleger gennemførte for nylig et studie ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Her blev 171 primært stillesiddende mænd og kvinders bevægelsesmønster målt over syv dage ved hjælp af en avanceret bevægelses-sensor. Desuden fik de taget blodprøver og målt vægt, højde og taljeomfang.

Over de næste 6 måneder modtog halvdelen fire individuelle motivationssamtaler med fokus på at mindske daglig stillesiddende adfærd og fremme let bevægelse.

Den anden halvdel blev opfordret til at leve som vanligt.

Efter 6 måneder sås i ”den aktive gruppe” en reduktion i daglig stillesiddende tid på 2,9 %, svarende til ca. 16 minutter pr dag. Deltagerne havde overvejende erstattet stillesidning med at stå og i mindre omfang med bevægelse.

Det lyder ikke af meget, men forskerne målte hos interventionsgruppen små, men statistisk sikre fald i taljeomfang (1,5 cm) og i de målte insulinværdier.

have en effekt, selvom det er allerbedst at bevæge sig og gå lidt rundt for at få kroppen i gang igen, siger hun.

Der skal altså ikke ret meget til. Udfordringen ligger i at huske – og at rent faktisk gøre det.

Mette Aadahl er fysioterapeut, MPH, ph.d. og arbejder som se­ niorforsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital samt Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

042015

37

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut og redaktør

foto Garmin

Sladrehank med rem Et aktivitetsarmbånd skal få dig til at lette rumpetten og få brugt dine ben. Også når du er på arbejde eller ser fjernsyn.

J

eg er en af de mange danskere der sidder på sin flade dag ud og dag ind. Og selvom jeg motionerer i min fritid, så ved jeg godt at jeg skal bevæge mig mere i løbet af dagen. Det fortæller forskningen mig, det fortæller min krop mig (selvom jeg forsøger at undertrykke dens massive signaler). Og på det seneste har også mit ur fortalt mig det.

Jeg bærer nemlig på anden måned et såkaldt aktivitetsarmbånd, vívofit, som registrerer hvor meget (eller lidt!) jeg bevæger mig. Og ja, jeg vidste godt at på en koncentreret dag ved computeren får jeg ikke bevæget mig meget, men hold nu op det gør en forskel at se det i iskolde tal! De fleste officielle anbefalinger går på at man som minimum når op på 10.000 skridt om dagen. Da jeg kom hjem fra arbejde på min første vívofitdag, havde jeg gået 3.100! Og klokken var 17, der skulle laves mad og min datter skulle køres til håndbold! Det er svært at bruge 6900 skridt på!

Den røde streg Jeg har mange hjemmearbejdsdage, og det er nok en fordel. En rød bjælke kommer nemlig frem på uret når jeg har siddet stille en times tid, og når ellers jeg opdager den (den siger nemlig desværre ikke noget), udspiller der sig spektakulære scener hvor jeg går rundt og rundt og rundt om bordet, eller løber alt hvad jeg kan med små skridt på stedet mens jeg febrilsk holder øje med hvornår den irriterende bjælke forsvinder, så jeg kan få en times arbejdsro.

Men det er faktisk rigtig rart for kroppen at komme op af sædet og folde sig ud af stolefaconen; og det er godt at mærke blodet rulle og at få ilt til hjernen.

Efter et par meget travle dage kommer jeg ud af vanen – jeg har simpelthen vænnet mig til at fortrænge den røde streg (og

38

042015

test

mbånd aktivitetsar

er ikke så flov over det som jeg var i starten)! Men da jeg næste gang synkroniserer armbåndet med vívofits website og ser min aktivitet på en kurve, får jeg et lille puf igen: F… nej – det kan jeg altså gøre bedre!

Jeg har fundet børnenes gamle minitrampolin frem, og den er en god hjælp når der skal høstes nogle hurtige skridt i en kort pause eller mens jeg sludrer med manden i huset eller tænker over en opgave. For jeg må konstatere at når man som jeg har stillesiddende arbejde, er man er simpelthen nødt til at gøre noget bevidst for at få taget skridt nok i løbet af dagen. De kommer ikke af sig selv. Til gengæld er det overraskende hvor mange skridt der tikker ind af sig selv på fridage hvor man laver husarbejde og går småture.

Irriterende? Ja! Motiverende? I den grad!

Jeg er normalt ikke vild med gadgets, men jeg kan med sikkerhed sige at jeg har øget mit fysiske aktivitetsniveau efter jeg har fået armbåndet. Jeg har løbet flere ture, jeg har gået mere og – om end i mindre grad – taget flere små aktive pauser fra stolesædet.

Man kan se på aktivitetsarmbåndet som en konstant irritation og sladrehank der aldrig lader en være i fred. Men man kan også se det som det det også er, nemlig et udtryk for virkeligheden og en kærlig reminder om at bruge de muskler man nu engang er blevet udstyret med fordi de skal bruges. Vælger man det sidste, så bliver man pludselig helt glad når man har glemt noget på første sal, og man bliver den populære kollega der kækt melder sig til at løbe efter kaffen når kopperne er tomme. For det tæller alt sammen!

Vi testede et vívofit© fra Garmin. Det viser bl.a. klokkeslæt, skridt og distance, og registrerer ens bevægelser når man sover. En rød streg viser sig når man har siddet stille en times tid – jo længere man har siddet stille, jo flere skridt ”koster det” at slette bjælken. Vivofit kan parres med en pulsmåler til træningsaktiviteter, og man kan følge sine målinger på telefonen eller computeren, hvor man også kan udfordre sine kolleger eller venner.

Vi har savnet lidt mere præcision – uret tæller ikke alle skridt, men i det store hele er det nok uden betydning. Vi mangler også en lydalarm når man har siddet for længe, og belysning i mørke (disse to funktioner er dog med i den nye model, vívofit 2). Endelig ville vi også gerne kunne måle løbedistance og cykel-aktivitet for at få et billede af ens samlede aktivitetsniveau – det kan lade sig gøre, men så er vi oppe en dyrere model.

Garmin Vivofit® vejl. pris 899 kr.

N AT U R L I G L I N D R I N G A F F YS I S K E S M E RT E R

Gør din hverdag bedre med velvære for hele kroppen

Biofreeze

®

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

CE-mærket Medical Device

Knas med nakken?

YourCare Body puden Anbefales som afslapningsog aflastningspude.

For gravide og ammende, urolige personer, og ved længerevarende sengeleje

Veludhvilet?

Sover du godt?

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk

2013-85_YC_HELSE 180x115mm.indd 1

19/12/13 14.57 042015

39

Krop+fysik

tekst Af Mette Risbråthe, Norges miljø- og biovitenskapelige universitet/Forskning.no Bearbejdet af Marianne Nørup

foto Colourbox og Scanpix/Iris

And the winner is

Nordens 5 sundeste grønsager Grønt er sundt. Men hvilke grønsager er sundest? En grønsagsforsker (ja, det kan man godt være!) giver dig her en oversigt over vores fem sundeste grønsager.

Og forklarer hvorfor du bør spise mere af dem.

Prisen for ”rigest på C­vitaminer” går til: Kål­hvad­for noget?

Prisen for ”bedst på antioxidanter” går til: Grønkål Løg – kan forebygge hjerte­kar­sygdom

Tomat – har kræfthæmmende skal

M

ens diskussionerne går omkring lowcarb-diæter, lowfat-diæter, kød, fedtstof, proteinkure og meget andet fint… så har Anne-Berit Wold fra Norges miljø- og biovitenskapelige universitet (NMBU) en helt enkel opskrift på hvad der skal til for at tabe sig og samtidig få de næringsstoffer som kroppen har brug for. Den lyder kort og godt: Spis flere grønsager!

40

042015

Den hurtige forklaring er at grønsager indeholder antioxidanter, som beskytter cellerne i kroppen mod såkaldte frie oxygenradikaler. På den måde beskytter de os også mod blandt andet kræft og hjerte-kar-sygdomme. Eksempler på antioxidanter er C-vitamin, E-vitamin og betakaroten.

Her er forskerens top 5-liste over de allersundeste grønsager som vi dyrker på vore breddegrader:

Broccoli – indeholder glukosinolater, som beskytter mod kræft

Grønkål Anne-Berit Wold og hendes forskerkolleger har forsket i grønkål i mere end ti år og glæder sig over at grønsagen endelig er blevet let tilgængelig i butikkerne. Grønkål slår nemlig alle andre grønsager når det gælder indholdet af antioxidanter.

- Grønkål egner sig godt til det nordiske klima – den får faktisk endnu bedre smag efter en frostnat. Mange bryder sig dog ikke om smagen når den er fersk, men smagen ændres når kålen varmebehandles, fortæller hun.

Andre antioxidantrige grønsager er blandt andet rødkål og broccoli.

Kålroe Kålroe (eller kålrabi – se faktaboks) har et meget stort indhold af C-vitamin og er en rodfrugt vi bør spise meget mere af, mener Anne-Berit Wold, som opfordrer madindustrien til at finde på nye måder at tilberede og sælge den på.

Hendes eget forskerteam har igangsat forsøg med at skære og pakke fersk kålroe i stave – som snacks – uden at forringe næringsindhold og smag i processen.

Andre grønsager som er rige på C-vitamin, er paprika og broccoli.

Nordens citron Den gamle grønsag kålroe – også kaldet kålrabi – er en populær spise i vore nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien. I Danmark er udbredelsen derimod ret begrænset – måske fordi kålroer tidligere blev opfattet som fattigmandskost og kvægfoder. Men kålroen er faktisk meget velegnet til madlavning, smagen er mild og kålagtig. Desuden er den smækfyldt med C-vitamin og kaldes derfor også Nordens citron.

Kålroen anvendes fx kogt som grønsag til suppe, pureret i kartoffelmos, braiseret med hvidløg og krydderurter, ovnbagt sammen med gulerødder og andre rodfrugter eller groft revet til råkost.

Kålroe kan fåes både hvid, rød og grøn, men alle knoldene er hvide indeni.

Den kan holde sig op til to måneder i køleskabet, og sæsonen strækker sig fra september helt til det tidlige forår.

Kilde: Gartneriet Rødmose m.fl.

Tomat Lykopen er et farvestof, som der findes meget af i tomater. Det meste findes i skallen.

- Flere studier viser at lykopen er kræfthæmmende. Lykopen tilhører en stor gruppe der kaldes karotenoider. Nogle af disse er vigtige for kroppen, blandt andet betakaroten, som der findes meget af i gulerod, fortæller grønsagsforskeren.

Broccoli Ikke overraskende er den berygtede og berømmede broccoli også med på top 5-listen. Denne grønsag indeholder mange glukosinolater, som har positiv virkning på flere kræftformer. Der findes cirka 150 forskellige, og alle grønsager i kålfamilien har et højt indhold af glukosinolater. Særligt typen glukorafanin har i flere forsøg vist sig at have positiv effekt på kræft.

- Hvilke typer vi finder, og hvor meget, kan variere. Et tidligere studie viser fx at der er stor variation i indholdet af glukosinolater i forskellige slags rød- og hvidkål, forklarer grønsagsforskeren.

Broccolien har vist sig at være relativt stabil når den lagres den tåler med andre ord at blive opbevaret.

STOP OP OG TÆNK! - Hvordan du bedst

1

2 NÅR DU SKAL NED I KNÆ FYLDER SKAB PLADS – DU R MERE END DU TRO

3

NÅR DU SKAL HA’ FAT I VARERNE SKAB EN GOD ARBEJDSHØJDE – SÅ HOLDER DU DIG RANK!

4 NÅR DU LØFTER

Løg Løg har positive sundhedseffekter, blandt andet fordi de indeholder flavonoider.

– Flavonoider er en gruppe fenolforbindelser som er gode antioxidanter, samtidig med at de har andre positive egenskaber. Løg indeholder også svovlforbindelser, som kan forebygge blandt andet hjerte-kar-sygdom.

- Svovlforbindelserne er også med til at give løg den karakteristiske lugt og smag, som er afhængig af hvilken type løg og hvilke forhold løgene dyrkes og lagres under. Det er derfor løg nogle gange smager stærkere end andre gange, forklarer Anne-Berit Wold.

FÅ VAREN TÆT PÅ – GØR LØFTET LET!

NÅR DU SKAL HA’ VAREN PÅ PLADS

5

SKAB PLADS – OG UNDGÅ VRID I RYGGEN!

NÅR DU TRÆKKER OG SKUBBER BRUG KROPPENS VÆGT – DET RYKKER

SE FILMEN OM HVORDAN DU LØFTER

hvordandubedst.dk

042015

41

Krop+fysik

tekst Jacob Bech Andersen, journalist

SERIE:

Motionstrends

foto Scanpix/Iris

Top-populært, men er det sundt? Krop+fysik kigger nærmere på motionstrends som yoga, crossfit, bootcamps og andre træningsformer der boomer for tiden – hvor sundt er det, og hvordan sikrer man at træningen både er sikker og virker efter hensigten? ekstre mspor t

Ekstremt sundt eller ekstremt dumt?

For blot nogle år siden var det de færreste der orkede at kaste sig ud i et maratonløb eller andre ekstreme motionsudfordringer.

Sådan er det ikke længere.

Danskerne elsker at presse kroppen til det yderste på ekstreme distancer inden for blandt andet løb, triatlon, kajak og svømning.

Spørgsmålet er så om trenden egentlig er sund.

42

042015

D

e er overalt i øjeblikket. Man ser dem på cykelstierne, på fortovene og sågar også i havet.

Vi taler om ekstrem-motionisterne, der ikke bare er tilfredse med en fem-kilometers løbetur i skoven eller en hurtig afslappende svømmetur i havet om sommeren. Idrætten skal være vildere, længere og mere ekstrem, og flere og flere helt ’almindelige’ danskere i alle aldre kaster sig over udholdenhedsidrætsgrene som maratonløb, openwater-svømning på lange distancer og ikke mindst triatlon. Nye tal viser sågar at Danmark er det land i verden hvor flest indbyggere gennemsnitligt kaster sig over en såkaldt ’jernmand’ i

triatlon, der består af 3.800 meter svømning i havet, 180 km cykling og 42 km løb.

Men er trenden sund eller på grænsen til det sundhedsskadelige? Det spørgsmål er jævnligt blevet rejst i de senere år, i takt med at ekstremsport er blevet mere og mere moderne.

Svaret er imidlertid ikke helt enkelt at give, idet der ganske enkelt mangler seriøs evidens på området.

- Det er hverken ekstremt sund eller ekstremt dumt at kaste sig ud i eksempelvis et maratonløb, lyder det fra professor på Institut for Folkesundhed Kristian Overgaard, som sidste år var ankermand på den omfattende rapport ’Supermotionisme’.

- Vi kan desværre endnu ikke rådgive konkret om hvorvidt der findes et sikkert niveau – eller en grænse - for motion før det bliver sundhedsskadeligt. Dog kan man sige at ud fra en gennemsnitlig betragtning er det sundt at motionere, og det bør alle mennesker gøre i et vist omfang, men man behøver nødvendigvis ikke løbe maraton for at blive sund. Sundhedseffekten vokser ikke proportionalt med det antal kilometer man løber – i hvert fald ikke når man når over en vis grænse.

Sundhedseffekten vokser ikke proportionalt med det antal kilometer man løber – i hvert fald ikke når man når over en vis grænse.

Grundig forberedelse Kristian Overgaard mener generelt at det er positivt at mange danskere har fået smag for forskellige former for udholdenhedsidrætsgrene, men han understreger at man skal tænke sig rigtigt godt om inden man beslutter sig for at løbe fra Skagen til Rødby. For det kan i princippet godt være farligt at pressen kroppen til det yderste. Årligt hører man desværre både nationalt og internationalt om motionister der er døde under hård fysisk aktivitet som maratonløb. Studier viser at det oftest er mænd over 35 år der bukker under, og i størstedelen af de tragiske tilfælde drejer det sig om udøvere med begrænset erfaring i den pågældende ekstremidræt. Flere undersøgelser viser også at de løbere der dør under maratonløb og lignende, oftest dør af blodpropper i hjertet som følge af allerede eksisterende problemer med hjertet. De tragiske dødsfald får ofte stor mediebevågenhed, men risikoen er trods alt utrolig lille.

- Dødsfald under hård fysisk aktivitet sker heldigvis meget sjældent. Men det er naturligvis vigtigt at man forbereder sig grundigt når man dyrker idræt hvor kroppen udsættes for stor fysisk belastning. Undervejs i træning og løb skal man altid lytte til de signaler kroppen udsender. Smerter og faresignaler fra hjerte og bryst skal man tage meget alvorligt. Det er ikke hensigtsmæssigt at presse sig for meget hvis man ikke har forberedt ordentligt på forhånd, siger Kristian Overgaard.

Den holdning bakkes op af fysioterapeut og fysiurgisk massør Dennis Køhler Sjøgren, som til daglig arbejder hos Ørestadens Kiropraktorer - Man skal have en god fysisk grundform for at løbe maraton og lignende, og man kan ikke tro at man bare kan træne op til et sådant løb på tre måneder. I virkeligheden bør man betragte sin krop som en bilmotor og få tjekket den godt igennem inden den skal ud på meget lange distancer, siger Dennis Køhler Sjøgren Mange skader På spørgsmålet om hvorvidt eksempelvis en ironman i triatlon er ekstremt dum eller ekstremt sund at kaste sig ud i, lyder svaret fra fysioterapeuten: - Hvis vi taler et eller to triatlon-løb om året, og igen - hvis man forbereder sig grundigt - så synes jeg det kan være en god motivationsfaktor. Men begynder vi at komme op i ultraløb på over 200 kilometer eller måske 5-6 triatlon-løb på et år, så bruger man virkeligt kroppen, og den får ikke den fornødne restitution. I disse tilfælde vil jeg ikke kalde det for en god idé.

Ud over selv at være ivrig sportsudøver behandler Dennis Køhler Sjøgren ofte folk der har fået diverse sportsskader. Og dem er der mange af for tiden.

- Vi ser flere og flere der kommer ind med skader der relaterer sig til maratonløb, triatlon, klatring og den slags. Det er typisk overbelastningsskader som opstår fordi der er en ubalance i kroppen. Og i virkeligheden kunne mange af disse skader godt være undgået hvis man havde forberedt sig endnu bedre og måske fået et tjek hos sin fysioterapeut først, siger Dennis Køhler Sjøgren, der på mange måder selv tilhører gruppen af ekstremsportsmotionister.

- Lige nu er jeg faktisk ved at træne op til at vandre 180 kilometer rundt om Mount Blanc. Min tilgang er ydmyg, og jeg er startet op helt fra bunden. Jeg har fået lavet et træningsprogram, som jeg følger grundigt, for det mener jeg er helt nødvendigt, siger fysioterapeuten, som primært kaster sig ud i sit Mont Blanc-eventyr for oplevelsens og naturens skyld. Dermed minder han meget om den klassiske ekstremssportsudøver, som primært tænker i oplevelser når kroppen skal presses.

- Supermotionister drives ikke af sundhed, men mere af lyst til at udfordre til sig selv, fastslår professor Kristian Overgaard.

042015

43

spor

Fitness-kulturen har det godt Fitnesskulturen har det rigtig godt. Den kommercielle fitnessbranche voksede i 2014 med 40 nye centre. Det samlede antal fitnesscentre er nu oppe på 575 kommercielle centre i alt – det højeste nogensinde i Danmark. 2014 var samtidig det år hvor der blev lukket færrest fitnesscentre siden 2008.

Se tv – og bliv en bedre fodboldspiller

Tendenserne viser også at mange af de mindre, nye centre udbyder kvalitetsorienteret træning på ganske små hold, og at fysioterapeuter i stigende grad åbner fitnesscentre i tæt tilknytning til deres klinik.

Her kommer så nyheden som en meget stor del af ikke mindst den mandlige del af befolkningen vil elske: At se fodbold på tv gør dig til en bedre fodboldspiller. Det siger den tyske fodboldforsker Svenja-Maria Mintert, som er i gang med en doktorgrad om idræt og ernæring på Københavns Universitet.

At se kampe på flimmeren gør at spillere på lavere niveauer udvikler større forståelse for spillet og reglerne.

Indtrykkene fra tv-kampene absorbers i den motoriske hukommelse, og det kan du drage fordel af når du selv går på banen.

Kilde: Dansk Idræts Forbund, www.dif.dk

Kilde: forskning.no

Større fokus på kvalitet

Derfor stønner tennispigerne Tenniskampe kan hurtigt lyde som en konkurrence i hvem der stønner højest og vildest. Men faktisk giver stønnene god mening – ud over måske at distrahere modstanderen.Tennisspillere der stønner deres bolde af sted, skyder nemlig med større kraft og højere hastighed, viser ny forskning.

En undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Journal of Strength & Conditioning Research, viser at når tennisspillere stønner, slår de hårdere til bolden og skyder derfor også hurtigere. Forklaringen er at det voldsomme støn gør at man spænder op og stabiliserer underkroppen, så det giver mere kraft til bevægelsen.

Når spillerne stønnede, servede de i gennemsnit med 26,4 procent mere kraft og cirka 4,9 procent højere hastighed.

Kilde: Videnskab.dk

Muskelopbyggende kosttilskud kan øge risikoen for testikelkræft Mænd der supplerer træningen med muskelopbyggende kosttilskud, kan øge risikoen for at blive ramt af testikelkræft, viser et nyt forskningsstudie fra Brown University, udgivet i British Journal of Cancer. Konklusionen var ret klar: Mænd der indtog lovlige træningstilskud med ingredienser som fx kreatin og androstenedione, havde en 65 pct. forøget risiko for at blive ramt af testikelkræft. Risikoen er højere for de mænd der begynder indtaget af træningstilskud når de er under 25.

Studiet er ifølge forskerne et af de første af sin art og bygger på interviews med cirka 869 amerikanske mænd, hvoraf 356 har været diagnosticeret med testikelkræft og resten var raske. Der er taget højde for en lang række forhold, fx rygning, alkoholvaner, motion, tidligere tilfælde af testikelkræft i familien etc.

Risikoen for at udvikle testikelkræft er 177 % større for mænd der indtager mere end ét træningstilskud.

Motion-online.dk bemærker at reglerne for kosttilskud i USA er mere liberale end i Danmark, og derfor inkluderer undersøgelsen også stoffer som har hormonlignende effekter. Men der er stadig stof til seriøs eftertanke.

Kilde: Motion-online.dk

44

042015

Krop+sport

tekst Vibeke Abel

foto Colourbox

og undgå hængeba rm og smerter

Find den rigtige sports-bh Gode råd når du vælger sports-bh Størrelse: • Vælg ud fra din normale bh-størrelse • Bh’en skal sidde stramt og støtte godt • På ryggen skal bh’en sidde i en lige vandret linje.

Er linjen trukket opad, er bh’en for lille.

• Hvis brystet stikker ud i siderne, eller der er hudfolder under armene, er bh’en for lille.

• Hvis der er løst stof som folder i siderne eller under brystet, er bh’en for stor.

• Der skal være plads til at stikke to fingre ind under stropperne og under elastikken under brystet.

• Hvis bh’en passer når du lukker den yderste hægte, er der mulighed for at stramme til når stoffet udvider sig med tiden.

E

n god sports-bh er vigtig for kvinder at prioritere – det kan faktisk sammenlignes med valg af sportssko. Brysterne bæres ikke af muskler, men af hud og underliggende væv, og det påvirkes af tyngdekraften. Det betyder at hop og andre bevægelser trækker i brystvævet, som risikerer at blive ømt og udstrakt, så man på sigt kan udvikle hængebryster og smerter eller ømhed i området. Forskning viser at ubehaget ikke er knyttet til størrelsen af barmen - kvinder med små bryster kan opleve lige så stor smerte som kvinder med større bryster. Det er heller ikke bevægelsens omfang som er afgørende – tyngdekraften trækker eksempelvis lige så meget i brysterne ved let jogging som ved en spurt.

Nyere forskning viser at en bh med skåle støtter bedre end en flad bh!

Stof: • Der skal være hold i stoffet. Udskift bh’en efter 6-12 måneder, da stoffet bliver løsere ved brug.

• Stoffet skal helst være åndbart, så huden ikke bliver fugtig undervejs. Ved en stor barm bliver det en afvejning, da stof med et kraftigt hold ofte er mindre åndbart.

• Følg vaskeanvisningen nøje Pasform/design: • Skulderstropperne skal være brede og føles behagelige, de må ikke gnave.

• Syningerne må ikke genere. Sømmene skal være flade, og mærker kan klippes af. Hvis du skal ligge på ryggen under træningen, er det rarest uden generende hægter bagpå.

• Hvis du ikke er så smidig, kan det være en fordel at bh’en lukkes foran på brystet.

• Ved store bryster er det essentielt med skillerum mellem brysterne – på den måde bevæger de sig mindre.

• Afprøv bh’en i prøverummet. Hop og bevæg dig og lav nogle af de øvelser du senere skal bruge bh’en til. Så får du en bedre fornemmelse af om den egner sig til formålet.

• Prøv en ny type bh en gang imellem selvom du har en favorit. Måske finder du en som er endnu bedre, eller måske har dine behov ændret sig over tiden.

• Spørg om hjælp fra personalet!

042015

45

Krop+fysik

tekst Stine Kjær, aut. klnisk diætist

foto Sportskogebogen, TurbineForlaget og Colourbox

Godt brændstof til aktive børn Sund og varieret mad giver børnene overskud og energi. Vi voksne er rollemodeller, og vi kan blandt andet hjælpe børnene til at forstå at der er noget man spiser til hverdag, og noget man spiser ved særlige lejligheder.

D

e fleste (små) børn kan heldigvis ikke lade være med at bevæge sig - de udforsker kroppens muligheder helt uden opmuntring fra voksne. Aktivitetsniveauet stiller krav til den mad børnene får serveret i løbet af dagen, og der er efterhånden mange holdninger til hvad sund mad er. Børnene spiser hvad du spiser, og de lærer af dine holdninger til sundhed, krop og mad.

Du kender sikkert kostrådene. Fødevarestyrelsens 10 kostråd gælder også børn, men det kan være svært at navigere i rådene, fordi medierne også bringer andre (og måske mere interessante) historier om hvilken mad der er sund for os og vores børn. Grundlæggende har aktive børn brug for nok energi dagen igennem, og det måske vigtigste råd er at spise

Snacks (eller fredagsslik) til det aktive barn • Snackbøtte med nødder og tørret frugt • Fuldkornsbrød med banan og pålægschokolade • Edemamebønner • Nøddekugler • Muslibarer • Smoothie • Hjemmelavet knækbrød • Ristede kikærter

46

042015

varieret. Så er man nemlig sikker på at få dækket næringsbehovet. Alligevel belyses jævnligt alternative diæter, enten som en god slankekur eller simpelthen som en søgen efter den mest optimale kost i vores overflodssamfund, hvor stor set alt er tilgængeligt.

Sund vs. usund Ofte fokuserer selvbestaltede diæter på hvad der skal undgås i kosten, hvad enten det drejer sig om gluten, mælk, sukker eller noget fjerde.

Med de bedste intentioner om at være sund og lære sit barn sunde madvaner ender det desværre nemt i en ensidig fokusering på enkelte madvarer, der får stemplet ”sund” eller ”usund”. Man kan sjældent se så isoleret på en madvare, da det afhænger af hvad der i øvrigt bliver spist, og i hvilke mængder den pågældende madvare spises. Kål fremhæves fx ofte som en sund spise, men selv kål kan jo overdrives. Hvis det spises i langt større mængder end anbefalet, har det konsekvenser - dels for madens sammensætning (man udelukker nogle andre madvarer til fordel for kålen), dels vil maven nok brokke sig lidt over alle de

gasser der dannes når kålen fordøjes. Så nok er kål sundt, men man bliver ikke mere sund af at spise mere af det sunde. På samme måde gælder det for de madvarer der stemples som usunde. Hver gang man udelukker noget fra sin kost, skal man dels overveje hvilke konsekvenser det har for næringsværdien af ens mad, men også for hvilket budskab man sender til sit barn. Tag mælk, fx, som myndighederne skamroser, og kernesunde familier bandlyser. Mælk er hverken nødvendigt eller

Hver gang man udelukker noget fra sin kost, skal man dels overveje hvilke konsekvenser det har for næringsværdien af ens mad, men også for hvilket budskab man sender til sit barn farligt. Børn kan sagtens leve uden mælk, men det er vigtigt at tænke på at få kalk fra andre madvarer, og overveje hvad der erstatter mælken. For er det sodavand, juice el lign., vil mælken være at foretrække. Erstatter man med fx sojamælk, skal man være opmærksom på at sojamælk også indeholder allergener som barnet kan reagere på hvis det får for meget, og desuden er kalkindholdet i både soja- havreog mandelmælk markant lavere end i mælk, og som regel er der også langt mere sukker i alle disse ”erstatningsprodukter”. Drikker bar-

Børnene spiser hvad du spiser, og de lærer af dine holdninger til sundhed, krop og mad.

net ikke mælk, vil det kræve en ekstra indsats at få det til at spise tilstrækkeligt med kalk, via fx ost, små fisk, grøntsager og mandler. Omvendt er mælk i moderate mængder næppe skadeligt som en del af en varieret kost. Det er jo bare mad.

Sukker i en sund kost Noget de fleste familier er enige om, er at sukker ikke fremmer sundheden. Mange børnefamilier forsøger at sikre sig mod for meget sukker ved at nøjes med at hygge med slik i weekenden. En rapport fra DTU viser imidlertid at forældre som nøjes med at give børnene sukker i weekenderne, alligevel overstiger den anbefalede kvote for sukker til børn, dels fordi mængderne til fredagsslik bliver for store, men også fordi mange mellemmåltider indeholder sukker. Netop ved at lade slik være forbudt i

løbet af ugen kan det tage overhånd om fredagen, og man opnår den modsatte effekt.

Lær i stedet børnene at det er hyggeligt at være sammen uden slik, og spis så slik – med måde – når lysten melder sig. Og nyd det. Og sørg i øvrigt for at mellemmåltiderne er solide og næringsrige (se side 23).

Glem sundhedshysteriet Som forælder er du rollemodel for dit barn, og det er meget vigtigt at du selv udviser et naturligt og afslappet forhold til mad. Vis dit barn at der er noget mad man helst skal spise til daglig, og anden mad man spiser ved særlige lejligheder. Lær dit barn at nyde maden, og giv dit barn et naturligt forhold til mængder, så det lærer at der ikke er nogle madvarer der er ”sunde” eller ”usunde”, men at sundheden afhænger af hvor ofte og hvor store mængder man spiser af madvaren.

Gode kostvaner • Fuldkorn, frugt, grønt, fisk, olier, nødder/frø, ost, magert kød, lidt mælk • Lad dit barn smage nye madvarer og accepter at det kan tage lang tid at lære at lide nye madvarer • Sørg for sunde mellemmåltider/ snacks • Nyd søde sager • Spis varieret – alt med måde

Man bliver ikke mere sund af at spise mere af det sunde 042015

47

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningscoachen

Idrætsskade-specialisten

Træningseksperten

spør

krop fysik panelet

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

tekst Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, og forsker på Amager Hospital

blog Sundheds

Hvem der boede i Svendborg!

Får vores børn bevæget sig mere med den nye skolereform og det øgede fokus på fysisk aktivitet?

Se flere svar fra ekspertpanelet på , hvor du www.krop-fysik.dk smål. ørg sp lle sti n ka så og Læs blandt andet: med • Sportsglad dreng ondt i hælen merter • Uforklarlige knæs træning og ng sni nlø ke æk

B • led af ud r gå • Skulderen

48

042015

Børn skal bevæge sig meget - det har blandt andet positiv indvirkning på muskler og knogler, på indlæring, og på risikoen for overvægt og livsstilsrelaterede sygdomme. Det anbefales derfor at børn er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og ifølge den nye folkeskolereform skal eleverne bevæge sig mindst 45 minutter om dagen i skole­ tiden. Det store spørgsmål er så om dette mål opfyldes? Nu kan bevægelse jo gøres op på mange måder, og det er min fornemmelse at al bevægelse (også den bevægelse som børnene naturligt fik før skolereformen) bliver medregnet når skolerne skal optælle de påkrævede 45 minutter om dagen.

Personligt er jeg bekymret. Jeg har selv børn i 1. og 3. klasse på en ellers glimrende skole, men jeg har ikke fornemmelse af at de er mere fysisk aktive i deres skole­tid end de var i forvejen. Og hvordan skulle de næsten også det? Når de fysiske rammer og antallet af idrætstimer er præcis de samme som inden reformen.

Og når lærerne virker til at have nok at se til i forhold til at få omstruktureret deres hverdag til den nye reform - det virker ikke som de 45 minutters fysiske aktivitet er deres allerstørste prioritet.

I er stort projekt fra Svendborg har eleverne på flere folkeskoler siden 2008 haft 6 idrætstimer om ugen. Når man sammenligner disse børn med kontrolskoler som havde de sædvanlige to timer ugentligt, er resultaterne opsigtsvækkende! I begyndelsen af projektet var der lige mange

overvægtige børn på projekt-skolerne og kontrolskolerne, men dette ændrede sig efter to år. Her var der nu færre tykke børn i projektskolerne, mens flere børn i de almindelige skoler var blevet overvægtige. Kontrolskolerne følger altså den udvikling vi ellers ser i samfundet, hvor danske børn bliver tykkere og tykkere.

Ydermere havde projektskolebørnene en markant mindre risiko i forhold til hjerte-kar-sygdomme senere i livet; ja, der sås faktisk en så lang række positive faktorer at Svendborg Kommune i dag har gjort samtlige folkeskoler til idrætsskoler.

Svendborgprojektet viser tydeligt at rammerne betyder noget i forhold til at øge børns fysiske aktivitets­ niveau, og at det har betydning for deres læring, trivsel og fremtidige helbred.

Og hvordan går det så på vores lokale skole med mine børn? Ja, i øjeblikket har de sølle to idrætstimer om ugen; dvs. en skoletime varer som bekendt kun tre kvarter, og det stresser den yngste en del, da han i løbet af 45 minutter skal nå at klæde om, have idræt, gå i bad og klæde om igen. Så ikke engang i idræts”timen” bliver de 45 minutters fysisk aktivitet opnået - men så må vi jo håbe at han når at opveje dette på et andet tidspunkt mens han er skole! Det stoler vi dog ikke på, og han går derfor til svømning og fodbold tre gange om ugen, og derudover har vi købt en trampolin. Vi tror ganske enkelt ikke helt på den med at skolereformen kommer til at bidrage til et øget aktivitetsniveau.

Den må politikerne s’gu’ længere ud på landet med.

Lad os håbe de når helt til Svendborg, så også vi kan få nogle flere ugentlige idrætstimer på skemaet – jo før jo bedre.

Sveder vi gennem munden – som hunde?

Jeg har hørt at et menneske sveder lige så meget ud gennem munden, altså via lungerne, som man gør gennem huden, når man dyrker hård sport. Det skulle derfor være lige så vigtigt at drikke meget, hvis man hører til dem der ikke sveder så meget gennem huden. Kender man den procentvise fordeling?

Hilsen Niels Kære Niels Spørgsmålet er svært at svare præcist på fordi det er meget individuelt hvor meget den enkelte sveder. Evnen til at svede kan til en vis grad trænes, men de fleste motionister vil svede omkring 1-1,5 liter i timen når de motionerer. Ved hårdt fysisk arbejde kan svedmængden dog komme helt op på 4-5 liter i timen.

Det er rigtigt at vi ligesom hunden også ”sveder” gennem munden – dog slet ikke i samme grad som vores firbenede ven

(som ikke har svedkirtler). Det sker fordi indåndingsluften bliver mættet med vanddamp i luftvejene, for at slimhinderne ikke skal udtørre. Det betyder at udåndingsluften indeholder mere vand end indåndingsluften – kroppen mister væske.

Ved almindelig daglig aktivitet uden motion sveder man 600-1000 ml i døgnet. Under samme konditioner andrager væsketabet gennem luftvejene ca. 200 ml. Igen stærkt afhængig af luftfugtigheden samt af åndingsfrekvensen – som fx er stærkt øget i højderne (bjergbestigning) pga. lav iltindhold i luften.

Generelt gælder at ydeevnen reduceres med 10 % for hver 1 % dehydrering. Tørst mærkes først ved mere end 1 % dehydrering. Derfor skal du drikke væske hvis du skal motionere længere end 15-30 minutter, og gerne før du mærker rigtig tørst. Hold øje med urinen – hvis den er lys og klar, er du velhydreret.

Venlig hilsen Leif Skive

brevkassen ?

Trænings-afhængig?

Jeg er en fyr på 27 år, som elsker at træne – løb, cykling (racer/mtb), svømning, spinning og en del cross. I alt omkring 20-25 timer om ugen – også gerne ture sent om aftenen, hvis jeg ikke synes jeg har fået nok. Men jeg er nu klar over at det er gået over gevind. Mit problem er at jeg ikke kan reducere aktiviteten uden jeg bliver rastløs og følelsesmæssigt påvirket, så det går ud over familie og venner. Hvordan får jeg styr på det?

Anonym Ja, jeg kan ikke anklage dig for at ligge på den lade side!

Dit program vil være svært for de fleste at indpasse i et liv med job, partner og børn. Det er også lige præcis hvad du selv har erkendt. Og den erkendelse er meget vigtig. Det er langt sværere at ændre på tingenes tilstand hvis ikke ændringen har baggrund i egen erkendelse, men bliver påtvunget udefra, fx af kæresten!

Når man skal rådgive om at få inaktive til at blive fysisk aktive, er det en god ide at foreslå faste tidspunkter i løbet af ugen, som derefter uafvigeligt er afsat til aktiviteten. Du skal gøre det samme – blot skal tiden bruges til i forvejen aftalte aktiviteter, som intet har med motion at gøre og meget gerne sammen med familie eller venner. Du kan evt. vælge en ”blød landing” en eller to gange i løbet af ugen - nemlig en lang gåtur med partneren/børnene.

Nogle gange ligger der en psykologisk mekanisme bag fænomenet træningsafhængighed – nemlig et lavt selvværd (ikke lav selvtillid – det er noget andet).

I de tilfælde kan et par samtaler med en psykolog måske hjælpe. Men jeg kan ikke vurdere om det er relevant for dig.

Men et er sikkert – det er vigtigt at du ændrer din adfærd hvis du skal opnå at få et ”helt” liv.

Husk du skal løbe for livet – ikke fra livet!

Venlig hilsen Leif Skive

PS: Du kan læse om træningsafhængighed, om faresignaler, og om hvordan man komme ud af afhængigheden, i artiklen ”Når motion bliver til misbrug” på www.krop-fysik.dk.

042015

49

inf

Vitamin D i høje doser mistænkes for at øge dødeligheden Mangel på vitamin D har længe haft et stort fokus når det gælder folkesundheden. Men nu har forskere fra Københavns Universitet som de første i verden påvist at der også er en sammenhæng mellem hjerte-kar-død og for højt vitamin D-niveau.

Forskerne har undersøgt vitamin D-niveauet hos næsten 250.000 danskere og siden analyseret deres dødelighed over en syvårig periode. Konklusionen er klar: Der er en sammenhæng mellem dødelighed og for lavt vitamin-D niveau, men vitamin-D niveauet kan altså også blive for højt. ”Vi må bruge denne konklusion til at stille os spørgsmålet om vi bare skal spise vitaminer og kosttilskud som vi spiser bolsjer.

Man skal ikke bare tage mere hvis man tror det bliver bedre. Den her slags vitaminer skal man koordinere indtaget af med sin læge”, siger professor Peter Schwarz, en af forskerne bag studiet.

Græsslåning giver motion og afstressning En græsplæne giver fast arbejde i sommerhalvåret, men faktisk ser de færreste danskere det som en sur pligt at klippe græsset. Tværtimod mener mange haveejere at græsslåning giver god motion og anledning til at holde en mental pause i hverdagen. Det viser en befolkningsundersøgelse som haveredskabsproducenten Stiga har fået foretaget af Epinion blandt 1000 danskere i alderen 18-75 år.

Kun 18 procent af alle danskere med en græsplæne ville helst helt slippe for at slå græs, og blot 14 procent ser græsslåning som en sur pligt.

Kilde: Københavns Universitet, sund.ku.dk

Vær bevid s brug af tv t i dit

Fjernsynet forstyrrer både børn og forældre

– Begræns brugen – Hav kun fjernsynet tændt når du virk elig skal se – Vær til st noget ede Kilde: Psyk ol Forskning. og John Kjøbli i no

Et tv-apparat som konstant står tændt i baggrunden, har negativ indflydelse på samspillet mellem forældre og små børn, viser en undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet ‘Child Development’.

At barnet ikke følger med i det som sker på skærmen, gør ikke tingene bedre. Forældrene bliver nemlig mindre aktive i samspillet når der er et tændt tv, og de er heller ikke lige så opmærksomme og giver sjældnere respons til barnet, viser undersøgelsen, der observerede 51 børn mellem 1 og 3 år sammen med en af deres forældre.

Der var desuden en tydelig tendens til at forældre og børn talte mindre sammen. Forældrene talte 20 procent mindre med børnene når fjernsynet kørte i baggrunden.

Et ud af tre børn under tre år i USA oplever at forældrene har tv’et stående tændt altid eller næsten altid.

Kilde: Child Development og forskning.no

82.000 danske mænd lider af inkontinens Mænd der lider af inkontinens, skammer sig så meget at det ofte tager år før de går til lægen. Faktisk er det så stor en skam for mænd at mange af dem får depressioner. Det viser en stor fælles europæisk undersøgelse “Luts”, der karakteriserer inkontinens som en skjult folkesygdom der griber alvorligt ind i hverdagen og forringer livskvaliteten.

– Folk er simpelthen ikke klar over at inkontinens ikke er noget man bare bør acceptere. Men mange kan komme deres problemer til livs med genoptræning eller de rette hjælpemidler, siger præsidenten for World Federation of Incontinent Patients, WFIP, Lynne Van Poelgeest.

I Danmark lider 82.000 mænd af inkontinens. Det svarer til omkring fem procent af alle mænd over 20 år. Og næsten halvdelen – 40 procent – venter mere end et år med at gå til lægen.

Hos 9 ud af 10 mænd er lidelsen psykisk belastende, viser Luts-rapporten, og nogle mænd tør end ikke bevæge sig uden for hjemmet fordi de frygter at tisse i bukserne.

Kilde: Kristeligt-dagblad.dk

50

042015

Krop+fysik kommenterer: Inkontinens og efterdryp er meget udbredt i Danmark, men stadig meget tabuiseret. Det er synd og skam at så mange mænd og kvinder ødelægger deres livskvalitet, når der i langt de fleste tilfælde kan gøres noget ved ­problemet. Blæretræning (ændring af toilet- og drikke­ vaner) og bækkenbundsøvelser kan afhjælpe problemerne i rigtig mange tilfælde. Der findes desuden gode hjælpemidler, og nogle kan hjælpes via medicin eller operation.

Men det kræver som udgangspunkt at mændene opsøger lægen, så årsagen til – og dermed en løsning på - drypperiet kan findes.

Læs mere i artiklen “Mandens bækkenbund” på www.krop-fysik.dk.

MG 12 OPTIMA magnesiumolie - nyt unikt universalmiddel til musklerne

Altiderm MG 12 OPTIMA magnesiumolie er særdeles velegnet til sportsudøvere, og som lindring i hverdagen ved muskelkramper og uro i benene (Restless Legs) MG 12 OPTIMA magnesiumolie til udvortes brug, er et nyt unikt produkt på markedet. ektivt middel til at genvinde og opretholde et normalt magnesiumniveau i cellerne. Magnesiumolien absorberes hurtigt af huden og det underliggende væv.

Studier viser, at denne form for magnesium optages 5 gange hurtigere i kroppen end ved oral indtagelse.

(Kilde: 1. Shealy, CN. Transdermal Absorption of Magnesium. Southern Medical Journal 2005 & 2. Josling & Watkins, EJNR, April 2010).

Generelt om magnesium: • forbedrer muskelfunktionen og øger energiniveauet • lindrer muskelkramper – er derfor velegnet til personer med uro i benene (Restless legs) • indgår i immunforsvarets funktion • beroliger og forbedrer søvnkvaliteten • afbalancerer det hormonelle system MG 12 OPTIMA magnesiumolie kan med fordel anvendes af: • Personer med muskelkramper og uro i benene • Sportsudøvere - fra motionister til eliteplan • Terapeuter – I forbindelse med massage ved muskelspændinger

NORDIC Wiotech Nordic ApS | Korskildelund 4| 2670 Greve | Tel. 4611 6669 | E-mail:lisbeth@wiotechnordic.dk |

Se mere på vores hjemmeside: www.wiotechnordic.dk annonce_mg12optima_Helse.indd 1

01-05-2013 16:15:42

VEDLIGEHOLDER LEDDENES BEVÆGELIGHED

Eventyret fra Langeland Historien om Hyben Vital ApS

Det eneste hybenpulver i Verden med placebokontrollerede forsøg, der dokumenterer at hyben hjælper til vedligeholdelse af leddenes bevægelighed.

Sådan startede det.

I starten af 80’erne begyndte Erik “Farmer” Hansen, Tullebølle på Langeland, der netop var blevet pensionist, at interessere sig for hyben.

En bekendt havde spist råsyltede hyben hele livet med et godt resultat. Erik ”Farmer” syntes det var spændende og besluttede sig for at undersøge hyben nærmere. Han læste en masse om brugen af hyben i gamle dage og som den opfindertype han var, begyndte han at eksperimentere og producere hybenpulver ved at udvikle sin egen metode til at tørre og forarbejde hyben på en nænsom måde.

Det færdige produkt kom han i poser og delte ud til venner og bekendte. Via mundtil-mund-metoden spredte kendskabet sig ud over hele landet, og hvad der startede som en slags hobbyvirksomhed, udviklede sig støt og roligt igennem årene og i dag afsætter firmaet Hyben Vital ApS sine produkter i hele Verden. Nu har Farmerens søn, Torbjørn Hansen taget over og er direktør i Hyben Vital International ApS.

Produktion og færdigvarer

En ny fabrik er bygget i Tullebølle men produktionen foregår stadig efter ”Farmerens” oprindelige ideer om nænsom omgang med råvarerne og den skånsomme tørringsmetode.

I dag er produktionsmetoden patenteret i store dele af verden. For Hyben Vital ApS er det vigtigt at kunne levere et 100 % rent naturprodukt, der ikke er tilsat kunstige C-vitaminer. Forbrugerne skal kunne stole på, at Lito® Hyben er det originale pulver fra Langeland.

Kosttilskuddet LitoHyben: D Det originale hybenpulver fra Langeland.

D 100% naturprodukt.

D Ikke tilsat kunstige C-vitaminer.

D Patenteret fremstillingsmetode.

D Vedligeholder leddenes bevægelighed.

Direktør Torbjørn Hansen inspicerer hybenplantagen

Forskning i hybenpulver.

De sidste 10-15 år har forskerne vist større og større interesse for hybens egenskaber og har udført flere placebo kontrollerede studier og videnskabelige forsøg med Hyben Vital ApS’ råvarer. Resultaterne er blevet publiceret i mange artikler og er blevet fremlagt på kongresser verden over. Samtidigt har det vist sig, at de positive resultater fra Hyben Vitals råvarer ikke kan overføres til at gælde for andre hybenprodukter.

Vidste du... at kroppen optager naturlige C-Vitaminer DOBBELT så godt som kunstige?

Forskning i planter og bær.

Et andet væsentligt område for Hyben Vital ApS er udvikling af nye hybensorter. Igennem mange år har botanikere og jordbrugsforskere sammen med Hyben Vital ApS forsket i at udvikle nye hybensorter af typen Rosa Canina L. med de bedste egenskaber og indholdsstoffer.

Hybenplantager.

De nye sorter bliver plantet i hybenplantager i Danmark og Sverige. Som de første i Danmark startede man på Langeland i 1997 regulær plantagedrift for at sikre forsyninger af kvalitetsbær.

I dag er der tilplantet over 150 Ha med hybenbuske, der bliver plantet, passet og høstet med specialudviklede maskiner.

Forhandles: www.litohyben.dk, helsekostbutikker, Matas, Apoteker

250 stk. kapsler

300 g pulver

Hyben Vital International ApS Klavsebøllevej , Tullebølle 5953 Tranekær +45 62 50 16 92 info@hyben-vital.com www.litohyben.dk

Den originale fra Langeland