Kost, ernæring og sundhed 04 2012

KOST 4/2012 ERNÆRING & SUNDHED

CM ER DEN MAXIMALE LIVVIDDE SIDE 3

LÆS

ÆNDREDE ARBEJDSVILKÅR SIDE 14

Der regnes på sundheden SIDE 8

Nyhed: FISK FOR SKØNHEDEN

Japan er på én gang et af verdens mest velhavende lande og det land med færrest overvægtige. Det er en usædvanlig kombination, der skyldes, at fisk udgør 60 procent af japanernes kost, men også det japanske skønhedsideal, hvor overvægt anses for både usundt og uskønt. Japan har desuden en lov mod fedme. Øges livvidden til mere end 90 centimeter, skal arbejdsgiveren sætte en plan i værk, der kan få medarbejderen tilbage på den slanke linje.

KILDE: DR 1, HORISON T I MARTS FOTO: TORBEN CHRISTENSEN T U N PÅ V E R D E N S S T Ø R S T E F I S K E M A R K E D, T S U K I J U I T O K YO

2

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

CENTIMETER ER MAX. ØGES LIVVIDDEN, SKAL DE JAPANSKE ARBEJDSGIVERE GRIBE IND N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

3

TIP TIL PERSONLIGT LEDERSKAB

Overblik:

Foto: Scanpic

LÆS SIDE 28

REGN PÅ SUNDHEDEN Det tager tid at komme i gang, men køkkenet kan ’æde elefanten i flere bidder’, når der skal indføres et nyt kostberegningssystem.

» Der er ingen tvivl om, at det giver større trivsel og sparer udgifter at have fokus på ernæring i sundhedsbehandlingen.

KJELD MØLLER PEDERSEN / P RO F E S S O R I S U N D H E D S Ø K O N O M I

KOMMUNERNE FÅR NYE OPGAVER / SIDE 20

4

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

Foto: Sif Meincke

GRÆNSER FOR ÆNDRINGER

Arbejdspladser ændrer sig og dermed også dine arbejdsopgaver. Du skal varsles i god tid om ændringerne. Og der er grænser for, hvad du skal acceptere.

GUIDE / SIDE 14

BØRNEMADSVALG

Forældrene siger ja til det fælles måltid, hvis maden tilberedes i institutionen. Kampagne skal få kommunerne til at give et godt tilbud.

MAD I INSTITUTIONEN / SIDE 19 / 32

Foto: Kissen Møller Hansen

Foto: istockphoto

KOSTBEREGNING / SIDE 8

INDHOLD 08

Der skal regnes på sundheden

12

Fra køkkenleder til medhjælper

21

Kommunerne rustes til nye sundhedsopgaver

24

Guldstøv skal der til

26

Leder i øjenhøjde

Dokumentation er faglighed

NYHED: Et kostberegningsprogram er uundværligt.

Det dokumenterer, at maden lever op til anbefalingerne. Men kan også så meget andet.

Dokumentation kan nemt blive til noget, man elsker at hade, fordi den tager tid. Tid, man ikke har. Men man kan også vælge at se kravet om dokumentation som en vej til faglig udvikling og arbejdsglæde.

Offentlige ledere bliver kvalt i dokumentation. Sådan skrev pressen for år tilbage, og det gentages med jævne mellemrum.

Og der kan være noget om snakken. Men jeg tænker, at man især bliver ’kvalt’, hvis man oplever, at der skal dokumenteres for dokumentationens skyld.

Det er straks noget andet at dokumentere sit arbejde, hvis det er for at vise, at det, man gør, er en succes. For sådan kan dokumentation også bruges, til at vise, at indsatsen batter og gør en forskel for borgernes sundhed.

Når patienter på hospitalet og ældre på plejecentret eller i hjemmeplejen ernæringsscreenes, og screeningen viser, at ældre spiser mere, fordi kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har udnyttet sine kompetencer og givet borgerne præcis den behandling, omsorg og mad, der passer til deres ernæringsmæssige behov.

Eller når de har medvirket til, at der på afdelingerne er en måltidsvært, der nøder og vejleder og får borgerne til at spise mere, så giver dokumentationen mening. Og den giver anledning til faglig stolthed og arbejdsglæde.

Viser ernæringsscreeningen det modsatte, at det ikke lykkes at få syge og ældre til at spise nok, uanset indsatsen, så kan den viden også bruges – til at finde frem til barriererne, til at tænke strategisk og pege på nye løsninger.

Så når jeg for kort tid siden kunne læse i et indlæg på altinget.dk, at dokumentation og kontrol er falsk rygdækning og en hindring for at få underernærede ældre til at spise mere, så er jeg lodret uenig.

Dokumentation er et redskab til faglig udvikling og et politisk redskab. Dokumentation kan bruges til at vise, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Og dokumentation kan blive det afgørende vink med en vognstang til politikerne om, hvilke ressourcer der skal til, for at få den ernæringsmæssige indsats til at lykkes.

CASE: Udsigten til at skulle gå pædagogerne til hånde et halvt års tid fik Lilian Johansen Rasmussen til at kontakte forbundet. Så blev hun fritstillet.

NYHED: Kommunerne vil i højere grad komme til at stå for pleje og behandling af syge borgere. Det kræver viden om kost og ernæring.

PROFILEN: Camilla Jølver skal kunne begejstres i sit arbejde. Om så det er gennem råvarer af høj kvalitet, udfordrende arbejdsopgaver eller guldstøv på lagkagen.

NYHED: Lederen skal stå ved sine værdier. Det er til gavn for lederen selv, organisationen og de ansatte, lyder anbefalingen.

HVER MÅNED:

07 / 23 Kort nyt / udefra 19 Kort nyt / indefra 16 Månedens opskrift 30 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-­

LEDER

forbundet

GHITA PARRY / FORMAND

Foto: Istockphoto

16 / MAD I APRIL

Persillekotelet 180-210g, FROST

Vi har udviklet på en Danpo klassiker - Kyllingekoteletten - og har marineret den med smagen af frisk persille.

Persillen er dybt forankret i det nordisk køkken, og den nye kyllingekotelet leder tankerne hen på god gammeldags stegt kylling.

- Rig på smagen af persille og kylling - Skindet bidrager med saft og kraft - Marineringen gør den god til genopvarmning - En udskæring til det mættende og sunde måltid - Dansk, sikker og klimavenlig.

Så sæt kyllingekoteletten på menuen - den smager fantastisk.

KORTNYT

UDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Vi holder fast i efterlønnen Få vælger at hæve efterlønnen, viser en opgørelse fra FTF-A. Færre end 20 procent har hævet efterlønnen. Og selv blandt de yngre, under 48 år, er det kun hver fjerde, der har valgt at trække sig ud af ordningen. www.ftf-a.dk − nyheder

Foto: Scanpix

Supermørt ved 58 grader

Månedens vilde: Skovsyre Skovsyren pynter som drys på salaten eller oven på kageglasuren. Men den bidrager samtidig til den kulinariske oplevelse med en frisk og syrlig smag − der har givet den navnet surkløver.

Skovsyre kan bruges som et syrligt pift i de fleste retter, men er særlig fin til fisk. Den kan hakkes og røres i sovs eller dressing. Skovsyre har et højt indhold af C-vitamin − og oxalsyre.

Skovsyren er især frisk og sprød i forårsmånederne, men kan plukkes det meste af året. Den er nøjsom og foretrækker skyggefulde steder i skovbunden, hvor den ikke udkonkurreres af anemonen. Om natten og ved berøring folder den mimoseagtigt sine små blade sammen.

Kød bliver mere mørt og mere saftigt jo lavere temperaturer og længere tilberedningstid, der anvendes. Det viser forsøg med svinekød og kyllingebryst på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Ved forsøgene er brugt sous vide og langtidsstegning i ovn.

Kødet bliver desuden mere saftigt, da kødsaften bliver i kødet ved stegningen. Og kødet bevarer den røde farve i stedet for at blive gråbrunt, som ellers kendetegner gennemstegt kød. www.foodoflife.dk

Vidensråd for forebyggelse

ØKOLOGI PÅ GRUNDUDDANNELSEN

Et nyt råd skal hjælpe os med at rydde op i misforståelserne, når det handler om mad, motion og forebyggelse. Det siger formanden for det nye vidensråd, professor Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed.

Rådet består af 15 forskere med særlig viden om sundhedsfremme og forebyggelse. De skal samle og bearbejde viden om sundhed og formidle den til sundhedsmyndighederne og til danskerne. Rådet er privat og etableret af Lægeforeningen og Trygfonden.

Eleverne på erhvervsuddannelsernes indgang ’Mad til mennesker’ skal lære at handle miljømæssigt forsvarligt. Ellers kan det ikke lade sig gøre at realisere regeringens mål om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener i 2020, mener Økologisk Landsforening, professionshøjskolen Metropol og Teknisk Skole i Silkeborg, der står bag et nyt undervisningsmateriale om bæredygtighed og økologi.

Materialet er målrettet erhvervsuddannelsernes grundforløb.

www.vidensraad.dk

www.okocater.dk − ’undervisningsmateriale mad til mennesker’

SMAG OG SENSORIK Et nyt tidsskrift med navnet Flavour har set dagens lys.

Flavour skal forstås som hele oplevelsen ved at spise, og tidsskriftet vil samle al viden om smag og sensorik − den kemiske og psykiske påvirkning, betydningen for ernæring og adfærd mv.

Første nummer handler om umami i tang og om betydningen af at spise maden i små bidder. www.foodoflife.dk − søg under nyheder og flavour

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

7

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Istockphoto [ F O T O ]

]

Fakta Kostberegningsprogrammer Der findes forskellige.

Hvilket der passer, må komme an på en prøve, en snak med leverandøren og andre, der bruger systemet.

• Systemerne har forskellige værktøjer til næringsberegning, opskriftssamling deklaration, kalkulation, produktionsstyring, bestilling, egenkontrol m.m.

• De kan udbygges med andre til f.eks. ernæringsscreening og kostvejledning. www.dankost.dk www.masterdata.dk www.winfood.dk

8

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

Der regnes på sundheden På beregning: Et kostberegningsprogram tager tid at indføre, men bliver hurtigt uundværligt og kan løse mange andre opgaver ud over den vigtige næringsberegning. Det er erfaringen i tre køkkener.

Få indtastninger i kostberegningsprogrammet. Så har personalet på omsorgscenter Hjortespring et billede af, hvad en given beboer har fået serveret den seneste måned. Det er målet for plejehjemmet, der hører under Københavns Kommune og ligger i Herlev. Men vejen til målet er endnu lang, fortæller Marianne Vilsbøll Jacobsen, stedfortrædende leder i centerets køkken og ansvarlig for drift af kostberegningsprogrammet: − Når en beboer er ernæringsvurderet, er det vigtigt, at vi kan følge op med mad, der passer til den enkeltes behov. Med næringsberegning af maden får vi hurtigt et overblik, siger Marianna Vilsbøll Jacobsen.

Næringsberegning og prisberegning Køkkenet i Hjortespring har i mange år arbejdet med kostberegningsprogrammet Dankost 3000 og bruger det til en lang række funktioner ud over næringsberegninger. Aktuelt er køkkenet ved at implementere endnu et kostberegningsprogram, Xena, som Sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune tilbyder alle plejehjem med et produktionskøkken og plejehjem med et modtagerkøkken, hvor der er kostfaglige ansat.

Aktuelt bruger Marianne Vilsbøll Jacobsen derfor en del tid på at lægge opskrifter ind i det nye system, men på sigt forventer køkkenet, at programmet vil være let at bruge og opdatere, fordi en stor del af oplysningerne om priser og råvarer lægges ind i systemet af kommunen, så det enkelte køkken ikke skal bruge tid på det. − Vi får alle priser ind i systemet, så prisberegning bli- ( › )

PLEJEHJEM I KØBENHAVN BRUGER DET KOSTBEREGNINGSSYSTEM, KOMMUNEN STILLER TIL RÅDIGHED

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

9

Hos Københavns Madservice a la carte arbejder tre medarbejdere på fuld tid med kostberegning.

Dankost Pro holder styr på både næringsindhold, menuplaner, bestillinger, økonomi mv. (

›)

ver rigtig nemt, og vi vil let kunne dokumentere, f.eks. hvor stor en merudgift sukker- og fedtskatten betyder.

Styr på produktionen I Københavns Kommune er det en del af den vedtagne kvalitetsstandard for kostforplejning i plejeboliger, at maden skal næringsberegnes, og alle plejehjem har fået tilbud om gratis brug af programmet Xena og hjælp til at komme i gang. Kommunen har netop ansat en økonoma, der fungerer som rådgiver og agerer hotline for køkkenerne i brugen af programmet. Hun tilbyder desuden sidemandsoplæring og vedligeholder programmets centrale database med eksempelvis leverandøroplysninger om priser og andet, fortæller Pernille Hansted, leder af Kostsekretariatet i Ældrestaben i Sundhedsog Omsorgsforvaltningen.

Hun glæder sig over, at 30 af kommunens plejehjem er aktive brugere af systemet, og antallet vokser. − Alle kommunens plejehjem tilbyder ernæringsvurdering af beboerne, og det aktualiserer, at køkkenerne næringsberegner. Køkkenerne skal kende den ernæringsmæssige sammensætning af den mad, de leverer. Den viden sikrer et kostberegningsprogram, der som sidegevinst er et rigtig godt produktionsstyringsværktøj, siger hun.

Programmet Xena indeholder en opskriftsdatabase med både fælles opskrifter og det enkelte køkkens egne opskrifter, køkkenerne kan lægge deres menuplaner og indkøbslister ind, og systemet kan give overblik over dagsprisen på hver ret og råvarer.

Ting tager tid Det enkelte køkkens tidsforbrug til at bruge et kostberegningssystem vil Pernille Hansted ikke byde på. Det tager tid at komme i gang, men køkkenet kan ’æde elefanten i flere bidder’, som hun siger. For hende er næringsberegning en selvfølge og en del af kernen i fagligheden for medarbejderne i køkkenerne.

10

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

− Jeg er selv uddannet økonoma, og det er del af min faglige kompetence, at jeg kan lave mad til grupper med forskellige ernæringsmæssige behov. Til at løfte den opgave er næringsberegning et uundværligt værktøj. Det er en del af den samlede opgave og noget, vi i vores fag er særligt dygtige til, samtidig med at vi skal lave velsmagende mad.

Køkkenets hjerte De køkkener, der har arbejdet længe og systematisk med et kostberegningsprogram, fortæller samstemmende, at programmet har udviklet sig til det helt centrale planlægningsværktøj. − Uden programmet ville vi virkelig være på den. Det er nærmest vores hjerte. Det styrer hele huset, siger Hanne Christensen, diætansvarlig i Københavns Madservice a la carte, der udbyder mad til kommunens ældre, hjemmeboende borgere.

Køkkenet, der ligger i Bystævneparken i Brønshøj, tilbereder dagligt 3.200 portioner mad, primært middagsmad, men også morgenmad og frokost. En betydelig del af brugerne har særlige diætbehov, og takket være kostberegningsprogrammet Dankost Pro har køkkenet til hver en tid fuldt overblik over næringsindholdet i samtlige ingredienser og alle faste menuer, eksempelvis normalkost, kost til småtspisende, vegetar- og tygge-synkevenlig kost.

De nye menuplaner lægges hver uge ind i systemet, der løbende fodres med opskrifter, råvareinformationer og priser.

Tre medarbejdere arbejder fuld tid med programmet, anslår Hanne Christensen. Men det betyder til gengæld også, at programmet løfter en lang række administrative opgaver, der før skulle løses manuelt. Programmet håndterer foruden næringsberegningen også afdelingernes bestillinger, indkøbs- og varelister, følgesedler, labels, indholds- og næringsdeklarationer, afregning til kunderne, økonomistyring og opskriftkartotek. I øjeblikket eksperimenterer køkkenet sågar med at vise opskriften fra programmet direkte i et display ved gryden. ( ‹ )

Fakta: Sådan kommer I i gang

Fotos: Henrik Frydkjær

De tre køkkener, fagbladet har kontaktet i forbindelse med artiklen, har følgende råd til de køkkener, der står overfor at vælge kostberegningsprogram:

Hanne Christensen oplever, at et kostberegningsprogram hele tiden åbner for nye og mere effektive måder at styre produktionen på.

Perspektiv: Dokumentation af næringsværdien Hanne Christensen er uddannet køkkenleder og har arbejdet med kostberegningsprogrammer i 15 år. Hun oplever, at arbejdet hele tiden åbner nye og mere effektive måder at styre produktionen på. Men især ser hun programmet som et centralt instrument til at kvalificere den kost- og ernæringsfaglige indsats. − Programmet gør det lettere at sikre, at vi lever op til kostanbefalingerne, og at vi kan dokumentere, hvad vi gør og kan. Og så er det blevet meget lettere for mig at lave opskrifter, selvom jeg skal sikre, at hver eneste ingrediens er næringsdeklareret i programmet, siger hun.

Det Danske Madhus har i en årrække brugt kostberegningssystemet PCD Food, og køkkenchef Mette Lei erkender, at det er et stort arbejde at opdatere programmet, så det til enhver tid indeholder oplysninger om alle råvarernes næringsindhold. Men der er ingen vej udenom. − Det er en skandale, hvis leverandører af mad til eksempelvis underernærede ældre ikke har styr på, om maden har det næringsindhold, den underernærede behøver, og som kommunen er blevet lovet og betaler for, fastslår hun.

• Brug god tid på at finde et program med funktioner, der passer til jeres køkkens behov. Spørg andre, hvad de bruger.

• Husk, at programmet også kan løse mange andre administrative opgaver for køkkenet. Vælg et system, der løbende kan udbygges med nye funktioner.

• Overvej at gå sammen med andre køkkener om indkøb og drift. Det sparer penge og tid.

• Afsæt ressourcer til at uddanne personalet i at bruge systemet.

• Udpeg en overordnet ansvarlig for programmet fra dag ét.

• Indfør funktionerne gradvist − alt på én gang er for stor en mundfuld.

• Start med at lægge opskrifter ind sammen med råvarelister. De to ting skal følges ad for at kunne næringsberegne.

• Afsæt ressourcer til løbende at fodre systemet med nye oplysninger, f.eks. aktuelle priser, menuplaner, næringsdeklarationer osv.

• Overvej at stille krav til jeres leverandører om at lægge priser ind i systemet. Det sparer tid.

Læs mere Næringsberegning: www.kost.dk/maaltidsvaerkstedet www.kost.dk/tema/mad/madiinstitutioner – søg 'mad til børn – en vejledning' Den Nationale Kosthåndbog – oplysninger om mad til raske og syge i alle aldersgruppe. www.kostforum.dk

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

11

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Polfoto [ F O T O ]

]

FORBUNDET

RÅDGIVER

Fra køkkenleder til medhjælper Nye vilkår: Lilian Johansen Rasmussen havde udsigt til at gå pædagogerne til hånde et halvt års tid, da madordningen lukkede. Flere kostfagligt eneansvarlige risikerer at stå i samme situation.

Siden nytår har alle børn i Sønderborg Kommune selv haft madpakker og frugt med i vuggestuen. Det er en følge af byrådets beslutning om at spare madlavningen væk og i stedet tilbyde forældrene mad leveret udefra. En madordning, som forældrene skulle betale 400 kr. for om måneden.

Forældrene takkede nej til ordningen. Og køkkenleder Lilian Johansen Rasmussen blev fyret efter mange år som institutionens kostfagligt eneansvarlige.

I sin opsigelsesperiode fik Lilian tildelt nye arbejdsopgaver. Men den går ikke.

Det fastslår Kost & Ernæringsforbundet, der derfor har forhandlet en fritstilling på plads for Lillian.

Krænket på sin faglighed − Jeg havde et halvt års opsigelse, hvor kommunen lagde op til, at jeg skulle blive på arbejdspladsen, selvom køkkenfunktionerne blev lukket ned. Vi talte lidt om, hvad jeg kunne lave i opsigelsesperioden. Passe børn og bage boller med børnene på stuerne. Men da datoen for nedlæggelse af madordningen nærmede sig, virkede det som en mindre god ide: jeg har været ansat i 20 år til at lave mad og ikke til alt mulig andet, fortæller Lilian Johansen Rasmussen.

Hun ville egentlig helst fritstilles men havde også forståelse for, at når der nu blev betalt løn til hende i et halvt år, skulle hun gøre gavn for pengene. Alligevel kontaktede hun Kost & Ernæringsforbundet for at spørge, om det kunne passe, at hun skulle udføre et så anderledes arbejde i sin opsigelsesperiode, end hun var uddannet til. − Jeg kunne kun gøre gavn ved at gå til hånde, tage af bordet og læse for børnene.

Det krænkede ærligt talt min faglighed at gå fra at være køkkenleder til at være en 12

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

(

›)

Sagen kort • Sønderborg Kommune nedlægger den eksisterende madordning • Kommunen tilbyder forældrene en 'madpakkeordning' • Forældrene takker nej • Lillian Johansen Rasmussen mister sit job efter 20 år som kostfagligt eneansvarlig

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

13

GUIDE » Jeg kunne kun gøre gavn ved at gå til hånde, tage af bordet og læse for børnene. Det krænkede ærligt talt min faglighed at gå fra at være køkkenleder til at være en slags stuepige.

L I L L I A N J O HA N SEN RASMUSSEN / K ØK K E N LED ER

(

› ) slags stuepige. Derfor ringede jeg til for-

bundet, siger Lilian Johansen Rasmussen.

Madlavning kan ikke forvandles til højtlæsning Her lød vurderingen, at Sønderborg Kommune ikke havde ret til at lave så radikalt om på Lilian Johansen Rasmussens job i opsigelsesperioden. En fortolkning, som i øvrigt også KL bakkede op om. Kost & Ernæringsforbundet indledte derfor forhandlinger med kommunen og fik forhandlet en fritstilling igennem.

Den løsning er Lilian Johansen Rasmussen glad for, og hun glæder sig over, at hun valgte at spørge sit forbund til råds. − Jeg har været på arbejdsmarkedet i 30 år, men jeg har aldrig prøvet at blive sagt op før, så jeg kendte slet ikke mine rettigheder. Jeg følte mig alene og usikker på, hvad jeg skulle gøre. Så var det rart at have forbundets eksperter i ryggen. De var der straks for mig.

Det er første gang, Lilian Johansen Rasmussen søger hjælp i forbundet. Og det har lært hende, at det er bedre at ringe én gang for meget end én gang for lidt. ( ‹ ) 14

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

Arbejdsvilkår kan ændre sig Udgangspunktet er, at din arbejdsgiver har ’ledelsesretten’ og dermed mulighed for at ændre dine løn- og ansættesesvilkår inden for overenskomstens rammer.

Ledelsesretten er dog begrænset af regler og retspraksis.

Der kan være tale om en væsentlig stillingsændring, hvis: • Dine indtjeningsmuligheder forringes • Din arbejdstid nedsættes og dermed din løn • Du mister funktionærstatus • Du forflyttes til en anden arbejdsplads • Du skal arbejde på geografisk adskilte enheder • Din arbejdstid og dens placering ændres • Du degraderes • Din stilling ændres, også selvom du tilbydes samme løn og kompetenceniveau, måske endda højere

Du skal varsles om ændringerne Det foregår ved, at du opsiges med tilbud om ansættelse på de ændrede vilkår.

Du modtager et brev fra din arbejdsgiver.

I brevet er der både en partshøring om opsigelse og et tilbud om ansættelse på ændrede vilkår.

Er der tale om mindre ændringer, er et passende varsel normalt en måned.

Partshøring om opsigelse Før der træffes afgørelse om at gennemføre en væsentlig vilkårsændring, har du ret til at komme med en udtalelse. Det skal ske inden for en frist, som din arbejdsgiver sætter. Denne regel gælder offentligt ansatte.

TIL ÆNDREDE ARBEJDSVILKÅR ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Accept af tilbud Du skal inden for den givne frist oplyse din arbejdsgiver, om du ønsker at tage imod tilbuddet om ansættelse på de ændrede vilkår.

Hvis du tager imod tilbuddet, vil du få en bekræftelse fra din arbejdsgiver og et nyt ansættelsesbrev eller et tillæg til det, du har.

Hvis du ikke ønsker at tage imod tilbuddet, vil du modtage din opsigelse.

Opsigelsesperioden De ændringer, du har sagt nej til, kan som udgangspunkt ikke iværksættes i din opsigelsesperiode. Du kan heller ikke pålægges at varetage opgaver, som er en væsentlig ændring af dine tidligere arbejdsopgaver − selv om du i en opsigelsesperiode i forbindelse med en omstrukturering formentlig skal tåle noget mere.

Kontakt: Er du i tvivl, om det, du udsættes for, er en ’væsentlig stillingsændring’ og dermed en ændring, du ikke skal tåle, så kontakt en konsulent i Kost & Ernæringsforbundet.

Hvis du er tillidsvalgt: skal sagen også forhandles med Kost & Ernæringsforbundet. post@kost.dk eller 33 41 46 60.

“ ”

Jeg er glad for, at jeg kan servere økologisk mælk til mine gæster, uden at det går ud over mine budgetter.

Det er godt for både dyrene og miljøet Hanne Bennetsen, kantineleder Danske Bank Finanscenter, Aalborg

ARLA HARMONIE

®

Økologi til fornuftig pris

Arla Harmonie® mælk er fremstillet af mælk fra danske økologiske landbrug, hvor der hverken bruges kunstgødning eller sprøjtemidler. Alle Arla Harmonie® 1 liter varianterne er uhomogeniserede for at give mest mulig fylde og smag på nær Minimælk, som forbrugerne foretrækker homogeniseret.

MÅNEDENS OPSKRIFT / LAMMEKREBINET MED NYE KARTOFLER, BAGTE RABARBER OG AGURKESALAT

ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T Søren Gammelmark [

16

] FOTO ]

Hvem:

Hvad:

Hvordan:

Afdelingsøkonoma Marie Thordal, produktionsleder Sara Moesman, cheføkonoma Ole Hoffmann og ernæringsassistentelev Susanne Horn, Århus Universitetshospital, Risskov, har ved forenede kræfter givet os et bud på en rigtig forårsmenu. − Vi har serveret lammekrebinetter og marinerede kartofler med rabarber som frokostret i kantinen. Men vil også bruge retten som en valgmulighed til en forårsmiddag, siger Ole Hoffmann.

Patienterne har mulighed for selv at kombinere deres middag. Vi serverer hovedretter med sovs, stivelsesholdigt tilbehør − kartofler, ris eller andet og grøntsager − tilberedte eller som råkost. Vil du hellere have lammekødet serveret med ris eller kartoffelmos, så er det et frit valg.

Alle hospitalets menuer målrettes tre forskellige kosttyper. Menuerne rummer de fem grundsmage og altid flere konsistenser. Her udgør de spæde rabarber sammen med agurkerne det sprøde tilbehør til lammekrebinetten.

Vi elsker mad, og vi er gode til at udvikle nye opskrifter. Hvis en af os får en ide, prøver vi den af. Og meget − men ikke alt − kan lade sig gøre med den produktionsform, vi har. − Marie Thordal er planlægger og altid inde over nye opskrifter. Men vi er som regel flere om at bidrage til udviklingen. Netop nu arbejder vi på at udvikle en række dejlige søndagsmiddage, hvor ét af målene er, at de skal være enkle at håndtere, fordi vi ikke er helt så mange til at lave mad i weekenden.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

DEL DINE

TIP

WWW.KOST.DK/MAALTIDS VAERKSTEDET

• B ag rabarberstykkerne i combi ved 160 grader i 10 minutter, rør forsigtigt,og bag dem i yderligere 10 minutter.

Vejledende portionsstørrelse: 50 g Energi pr. portion: 375 kJ Kulhydrat: 95 E% Protein: 2 E% Fedt: 2 E%

Krydret lammekrebinet 60 styk

Agurkesalat

6,9 kg hakket lam 30 g salt 900 g kogte kartofler, hakket 600 g pasteuriseret helæg 60 g hvidløg, knust 5 g oregano, tørret 90 g persille, hakket

40 personer 2,4 kg agurker 10 g salt 740 g sukker 3 g peber 8,5 dl eddike

Marinerede nye kartofler med persille og rabarber 80 personer 4,5 kg kartofler, nye skrabede, små 2 kg agurk 115 g bredbladet persille, plukket Marinade 7 dl vand 440 g olivenolie 125 g dijonsennep 50 sukker 25 g salt 900 g rabarber, 5 cm lange 70 g sukker • Damp eller kog kartoflerne møre, og lad dem afkøle.

• Pisk marinaden sammen, og hæld den over de afkølede kartofler.

• Læg rabarberstykkerne på hulbradepander med bradepander under − drys med sukker.

• B ag rabarberstykkerne på combi i 2-3 minutter.

• Del agurkerne, og skrab kernerne ud. Skær agurkerne i ½ cm tykke skiver, så det ligner en halvmåne.

• Vend de marinerede kartofler med agurk og persille.

• Udportionér og fordel forsigtigt de bagte rabarber ud over portionerne.

Vejledende portionsstørrelse: 90 g Energi pr. portion: 480 kJ Kulhydrat: 48 E% Protein: 5 E% Fedt: 49 E%

Tip: Fedtprocenten vil i praksis være lavere, da noget af marinaden vil ligge i bunden af gastrobakken.

• Skyl agurkerne, og snit dem i 3 mm skiver.

• Bland agurkerne med fint salt, sukker og peber.

• Lad dem trække i ca. 2½ time, og hæld eddike på.

Panering 600 g rasp 60 g salt

Vejledende portionsstørrelse: 50 g Energi pr. portion: 349 kJ Kulhydrat: 96 E% Protein: 2 E% Fedt: 1 E%

• Rør kødet let med salt.

• Tilsæt de kogte kartofler, æg, hvidløg og krydderurter, og rør til farsen lige er samlet.

• Form krebinetter af farsen, 140 g pr. krebinet. Vend krebinetterne i rasp tilsat salt.

• Smelt olie og margarine sammen, og brun krebinetterne heri.

• Steg krebinetterne færdige i ovnen.

Rabarberkompot 40 personer 310 g sukker 5 g vaniljesukker 35 g kartoffelmel 1150 g rabarber, 2 cm lange 5 dl vand • Bland sukker, vaniljesukker og kartoffelmel.

• Vend blandingen med rabarberstykkerne i en bradepande, og hæld vandet ved.

120 g rapsolie 300 g margarine

Energi pr. stk: 900 kJ Kulhydrat: 13 E% Protein: 28 E% Fedt: 61 E% Køkkenet serverer også farseret lammebov, se opskrift på www.kost.dk/ maaltidsvaerkstedet

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

17

STUIKDRIINEG FORS

2012

Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter:

Flere fordele:

• Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% • Indboforsikring - 50% rabat studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring • Rejseforsikring Verden - 50% rabat • Spar 8% ved at betale én gang om året • Ulykkesforsikring - 25% rabat Studieforsikringen koster mellem 372 og 491 kr. pr. kvartal (indeks 2012) alt efter, hvor i landet du bor.

BAUTA FORSIKRING A/S

www.bauta.dk ∙ Tlf.: 3315 1545 Studieannonce_2012_184x229_Køkkenliv.indd 1

18

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

03-02-2012 13:57:28

KORTNYT

INDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

NYT ELEVMEDLEM AF HOVEDBESTYRELSEN Louise Kromann Jensen er valgt som repræsentant for eleverne til hovedbestyrelsen.

Valget blev afgjort den 29. marts, hvor hun fik 54 procent af de afgivne stemmer. Louises modkandidat, Torben Lyngfeldt, fik 35 procent af stemmerne.

Louise vil bringe elevernes hverdag på skole og praktiksted ind i hovedbestyrelsen og tale elevernes sag ud fra egne erfaringer og erfaringer i hendes netværk.

Læs mere om Louise Kromann. www.kost.dk/netnyt – den 3. april

Konference:

Ledelse som profession

REKLAMER FOR DIG OG DIT FAG Kost & Ernæringsforbundet har sat billeder på dit fag. Der er foreløbigt trykt tre plakater og flere postkort med det nye slogan ’Mestre i mad og sundhed’.

– Medlemmerne er begejstrede. De synes, kort og plakater rammer plet og er et fint udtryk for deres fag, fortæller chef for kostfaglig afdeling Judi Olsen.

Se alle materialer på hjemmesiden. Få postkort og plakater gratis hos Berith Lundborg, bl@kost.dk. www.kost.dk/forbund/prof

Børnemadsvalg 2012

Tjek din lønseddel

Igen i år skal de fleste forældrebestyrelser i daginstitutionerne stemme om, om der skal være en madordning i institutionen.

Sidst, i 2010, sagde 50 procent af forældrene ja til de fælles madordninger. Og det gjorde de især i de institutioner, hvor kostfaglige tilbereder frisk mad hver dag.

Kost & Ernæringsforbundet er derfor med i en kampagne, der skal få alle kommuner til at tilbyde så gode madordninger, at forældrene vælger ordningen til − og så mange børn som muligt får glæde af et fælles måltid, der skaber trivsel og gode vaner.

På kost.dk kan du få inspiration til en madordning: regler, lovgivning, indkøb, planlægning mv.

Hvis du er ansat i en kommune, får månedsløn og er omfattet af en pensionsordning, kan du vælge, om du vil forhøje din pensionsindbetaling med 0,34 procent eller have et tillæg til lønnen, der svarer til pensionsforhøjelsen.

Tjek din lønseddel for at se, om din arbejdsgiver har husket at give dig lønforhøjelse eller mere i pension, afhængigt af hvad du har valgt.

Mere i løn eller pension er et resultat, som Kost & Ernæringsforbundet sikrede ved overenskomstforhandlingerne i 2011.

www.kost.dk/børnemad

Kost & Ernæringsforbundets lederkonference i maj sætter fokus på aktuelle udfordringer til ledere, der skal balancere mellem drift, økonomi og produktivitet på den ene side, nærvær, kommunikation og meningsdannelse på den anden. Blandt oplægsholderne er Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori. Han vil tale om ’bæredygtig ledelse’. Spil, dialoger og workshops skal desuden sætte gang i en livlig debat om holdninger til ledelse. www.kost.dk/tema/leder

Overenskomst med Det Danske Madhus Kost & Ernæringsforbundet har fornyet sin overenskomst med Det Danske Madhus.

Overenskomsten følger rammen for det kommunale forlig.

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

19

ARTIKEL: ARKIVFOTO ]

Foto: Scanpix

Marie Preisler [ T E K S T ] Kissen Møller Hansen og Henrik Frydkjær [

Perspektiv KL lover evidens I marts præsenterede KL et nyt sundhedsudspil, Det nære sundhedsvæsen. Udspillet handler om, hvordan det øgede antal sundhedsopgaver skal løses i kommunerne og lægger op til et bedre samarbejde mellem sundhedspersoner tæt på borgerne og peger på, at evidens og kliniske retningslinjer skal spille en vigtig rolle også i kommunerne.

KL kræver samtidig, at også regeringen fokuserer mere på forebyggelse og folkesundhed. − Det er, som om man de sidste par år har glemt den nære sundhed, den som hindrer dyre genindlæggelser ... I stedet har man gjort et stort arbejde for at få udbygget sygehusene og nedbragt ventetiderne. Nu er tiden kommet til en omprioritering, sagde KL’s formand, Jan Trøjborg, da han præsenterede udspillet.

Læs mere KL's udspil rummer 68 anbefalinger, der skal fremme et sundt liv, hindre sygdom og give borgere med behov højt kvalificeret pleje i deres hjem. www.kl.dk − søg ’det nære sundhedsvæsen’

20

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

Kommuner rustes til nye sundhedsopgaver Ernæring i fokus: Pleje og behandling af syge borgere bliver i højere grad kommunernes ansvar. Nye retningslinjer skal sikre fagligheden, ikke mindst når det gælder fremme af borgernes ernæringstilstand.

Kommunerne overtager i de disse år en større del af den mindre komplicerede behandling af borgerne. Det sker i takt med, at sygehusene bliver færre, større og mere specialiserede. Flere patienter bliver behandlet i eget hjem eller på plejecentrene. Det kræver nye og skærpede kompetencer i kommunerne. Også når det gælder om at fremme borgernes ernæringsstatus.

Afgørende at sætte fokus på ernæringen Ernæring bliver derfor ét af de centrale elementer i et sæt af kliniske retningslinjer for kommunal pleje og behandling, som Sundhedskartellet og KL har aftalt at udarbejde. Kost & Ernæringsforbundet deltager i arbejdet, der netop er sat i gang. Og forbundet finder det afgørende, at retningslinjerne bliver løftestang for et endnu større fokus på ernæringens betydning for borgeres livskvalitet. − Opgaveflytningen til kommunerne skal ske på en måde, så vi sikrer en effektiv tværfaglig indsats, og ernæring skal tænkes ind fra første færd. God ernæring er en vigtig forudsætning for, at pleje, behandling og rehabilitering lykkes, men desværre viser erfaringerne, at underernæring er et stort problem, siger Judi Olsen, leder af kostfaglig afdeling i Kost & Ernæringsforbundet.

Hun repræsenterer forbundet i arbejdet med de kliniske retningslinjer sammen med klinisk diætist i kostfaglig afdeling, Mie Lauwersen. De vurderer, at der i dag er stor risiko for, at indsatsen mod underernæring tabes mellem to stole, når en patient overflyttes fra sygehuset til sit eget hjem og bliver kommunes ansvar. − Derfor er det vigtigt, at de kommende retningslinjer stiller specifikke krav til kommunernes ansvar for borgernes ernæring og giver de professionelle tæt på borgerne redskaber til at gribe ind og løse problemerne, siger Mie Lauwersen.

KL vægter ernæringen Kommunernes repræsentant i udvalget, Tina Hedemann Jørgensen, der er chef konsulent i KL, mener også, at ernæring skal vægtes højt i de kommende retningslinjer.

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

(

›)

21

Fakta: (

› ) − Det er en udfordring for kommunerne at overtage

flere opgaver i forhold til borgere med komplekse problemstillinger. Retningslinjerne skal sikre, at kommunerne løfter de opgaver i flok og med samme høje kvalitet i alle kommuner. Der er behov for både socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer, og ernæringsaspektet vil blive inddraget, siger KL’s chefkonsulent og nævner som eksempel, at mange især ældre er underernærede, og kommunerne derfor skal have instrukser, der sikrer, at underernærede screenes og udredes.

Behov for nye kompetencer Men retningslinjer gør det ikke alene. Kommunerne skal opruste på de ernærings- og sundhedsfaglige kompetencer for at være i stand til at løfte opgaverne, mener Judi Olsen. Hun peger på professionsbachelorer i ernæring og sundhed og blandt andet de kliniske diætister som et oplagt valg til at løfte den centrale opgave, det er at sikre en god modtagelse i kommunen, når patienterne udskrives fra sygehuset, og til at igangsætte relevante sundheds- og forebyggelsesinitiativer.

Retningslinjerne vil dog ikke konkret angive, hvilke faggrupper der skal løse de kommunale ernæringsopgaver. − Den enkelte kommune har naturligvis selv ansvaret for at sikre, at den råder over faglige kompetencer, der matcher borgernes behov. I arbejdet med de kliniske retningslinjer vil vi fastslå, hvad borgerne har brug for, og hvilke indsatser der skal til for at løfte opgaven. Herefter må kommunerne tage stilling til, hvordan de organisatorisk sammensætter de faglige kompetencer, siger Tina Hedemann Jørgensen.

Råb op Hun forventer et øget samarbejde på tværs af sektorer, så kommunen sikres adgang til den ernæringsscreening, som sygehuset har lavet. Og omvendt, at vigtige oplysninger om ernæringsstatus følger patienten og indgår i udredningen, når han eller hun bliver indlagt.

Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, forudser, at kommunerne vil blive nødt til at skærpe deres fokus på ernæring i takt med, at flere regionale sundhedsopgaver flyttes ud. Men han tror, der skal mere til end retningslinjer, før kommunerne indser, at det betaler sig at investere i ernæringsindsatsen: − Der er ingen tvivl om, at det giver større trivsel og sparer udgifter at have fokus på ernæring i sundhedsbehandlingen. Men effekten af forebyggelse er langsigtet og svær at dokumentere, og retningslinjerne er frivillige, så kommunerne vil nok være fristet til at prioritere andre indsatser højere. Der skal virkelig råbes højt og skabes evidens for, at ernæring betaler sig, siger Kjeld Møller Pedersen. ( ‹ ) 22

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed Faggruppen kan varetage sundhedsopgaver i kommunerne, eksempelvis • formidle viden mellem forskere og praktikere • udvikle, organisere og gennemføre forebyggelsesinitiativer for kommunens raske borgere • vejlede og undervise i sund livsstil • tilbyde kostvejledning til alle, også borgere med kroniske lidelser • ernæringscreene og følge borgere, der er underernærede eller i risiko for at blive det • yde kostvejledning i forbindelse med rehabilitering og genoptræning

Fakta: OK 11: aftale om kliniske retningslinjer Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 indgik KL og Sundhedskartellet en aftale om ”at afdække behovet for kliniske retningslinjer for sundhedsindsatsen i kommunerne og beskrive, hvordan man får retningslinjerne til at virke i praksis.”

Synspunkt: Det betaler sig at sætte ernæring i fokus Gør kost og ernæring til en integreret del af det nære sundhedsvæsen på linje med sygepleje, fysioterapi og ergoterapi, lyder opfordringen fra Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry. − Det betaler sig ressourcemæssigt og giver borgerne den bedste livskvalitet. Men det kræver, at kommunerne opruster på de faglige kompetencer. De kan ansætte mad- og måltidschefer til at fastlægge målene for den sundhedsmæssige indsats, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, f.eks. kliniske diætister, til at screene og vejlede og måltidsværter til at fremme borgernes ernæring gennem professionel madomsorg. − Det kræver en forebyggende indsats at fremme den almene sundhed og f.eks. hindre overvægt blandt børn. Men også ved pleje og behandling betaler det sig at have et ernæringsmæssigt fokus. Det vil fremme rehabilitering og genoptræning, som i stigende omfang bliver kommunernes opgave. Ernæringstilstanden har vital betydning for livskvaliteten ved genoptræning og for, hvor hurtigt en borger kommer på benene. Optimal ernæring er vigtig for at genvinde muskelmasse og funktionsevne. Det viste forskningen for mange år siden.

KORTNYT

UDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Foto: Mikael Schlosser

AF FORBUNDETS MEDLEMMER DELTOG I REGIONERNES MØDER OM SALT. LÆS SALTPARTNERSKABETS ANBEFALINGER TIL MINDRE SALT I FÆRDIGVARER. www.altomkost.dk/fakta/salt

STYRK DIT BARN MED GODE MÅLTIDER Styrk dit barns sundhed 1-3 og 3-6 år udgør to små bøger i serien ‘Pædagogik og sundhed’. Bøgerne henvender sig til forældre og pædagoger og giver ideer til at tage børnene med i køkkenet, til at skabe nysgerrighed og madglæde, undgå kræsenhed og magtkampe over middagsbordet og ikke mindst til at gøre måltidet til den gode oplevelse, der giver gode madvaner for resten af livet. Det fælles måltid ses som væsentligt for udvikling af sociale kompetencer.

Hæfterne er skrevet af Katrine Møller Kristensen, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed. www.gladbarnemad.dk

BEHOV FOR EKSTRA PROTEIN Småtspisende syge og ældre har ofte brug for ekstra protein for at genvinde kræfterne. Men det kan være svært at gøre maden tilstrækkelig proteinrig med råvarer alene. Toft Care, der udvikler proteinpulver, har derfor udgivet kogebogen ’Lige til’, hvor alle retter er beriget med protein. Opskrifterne er afprøvet af centralkøkkenet på Aalborg Sygehus. Det giver sikkerhed for, at de kan fungere i en storkøkkenproduktion, siger klinisk diætist Eva Rosenkrantz Thunbo, der har udviklet opskrifterne.

Medarbejdere hænges ud på nettet Stadig flere medarbejdere oplever at blive hængt ud på internettet for at have passet deres arbejde. Det gælder f.eks. socialrådgivere og politibetjente. Medarbejderne bliver udsat for hadefulde bemærkninger fra borgere, der føler sig dårligt eller uretfærdigt behandlet.

Det er ubehageligt for de ansatte, men svært at tackle, for offentligt ansatte har ikke krav på at være anonyme siger mediejurist Oluf Jørgensen.

FTF opfordrer arbejdsgiverne til at beskytte medarbejderne og har nedsat en arbejdsgruppe til at se på problemet.

Udviklings- og forskningspenge Danske Regioner og Sundhedskartellet, som Kost & Ernæringsforbundet er en del af, har etableret en pulje til fremme af faglig og professionsrettet udvikling.

Har du et udviklings- eller forskningsprojekt, kan du søge penge fra puljen.

Pengene blev afsat ved overenskomstforhandlingerne i 2011 og skal anvendes til ’klinisk udvikling og forskning, som har fokus på den konkrete, praksisnære effekt’. Især ansøgninger på disse områder tilgodeses: − Gode patientforløb og patientoverdragelse på tværs af enheder og sektorer − Fælles akutmodtagelser, der understøtter god klinisk praksis og arbejdsgange i det akutte arbejde.

Læs om kriterierne for at søge, og hent ansøgningsskemaer: www.regioner.dk/ udviklingsogforskningspulje

www.ftf.dk – nyhed den 22.marts N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

23

Guldstøv

skal der til

24

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

Blå bog: Camilla Jølver

50 år Leder af køkkenet på blindecenter Bredegaard i Fredensborg siden 2003. Uddannet kok i 1987 hos Claus Tingstrøm og siden ansat på en lang række restauranter, i vuggestue, shippingfirma og fritidshjem.

Profil: Camilla Jølver leverer

smittende begejstring i jobbet som leder på Blindecenter Bredegaard.

Kalvesteg med sennepssovs. Det fik Camilla Jølver, da hun fyldte 22 år, på Nicolaj Kælderen i København. Samtidig bekendtgjorde hun for familien, at hvis hun kunne lære at lave sådan noget mad, ville hun være kok.

Og sådan blev det. Hun er oven i købet uddannet hos Claus Tingstrøm, kokken bag fødselsdagsmåltidet.

Alternativ makrelsalat Fra de tidlige elevår og indtil for små ti år siden levede Camilla Jølver en omflakkende kokketilværelse, indtil hun efter to gange barsel skiftede til tjansen som ’madmor’ på et fritidshjem. − Jeg var jo med på hele økologi- og barnemadsbølgen med Camilla Plum i starten af 1990’erne, hvor vi stod i et gammelt plejehjemskøkken og ordnede broccoli, mens ormene fløj os om ørene. Da jeg år senere blev ansat på fritidshjemmet, var det for at give børnene et alternativ til makrelsalat og krydderboller fra Netto. Og det kom de bort fra, skal jeg love for! Vi lavede en udendørs ovn, grillede kyllinger, flåede en hjort og røg den, lavede brændenældesuppe osv. Det var en fest!

MIN HVERDAG

01

FAMILIEN: De er en del af den, jeg er. Jeg har mand og to børn på 19 og 15 år − og en kat, som også er vigtig.

02

SPISEBORDET: Min far har tegnet det og fik det bygget i 1962. Det er samlingspunkt for al aktivitet og jeg har spist ved det i 50 år.

Laver sindssygt lækker mad Da kommunen senere sparede stillingen væk, fik Camilla Jølver job som leder af køkkenet på blindecenter Bredegaard i Nordsjælland. Stedet huser 40 svagtseende og blinde beboere plus 20 brugere udefra. Og køkkenet har fire ernæringsassistenter og en elev.

To værdier gennemsyrer Camilla Jølvers lederskab: En ustyrlig begejstring og styr på økonomien. − Jeg har en enorm lyst til alt, der har med liv og mad at gøre og en stolthed over det, jeg er med i. Vi producerer ikke sund og næringsrig kost − vi laver sindssyg lækker og frisklavet mad. Og der er stor forskel!

Vi står med de mest bedårende råvarer, bager alt brød og kører på den pæne side af 60 pct. økologi. − Jeg har lige marineret noget fantastisk, økologisk svinekam, jeg ved, at grisen har haft et godt liv. Det er noget helt andet end tender pork, som er pumpet med salt, sukker og vand. Det giver slet ikke mening for mig.

Hvad økonomien angår, passer pengene stort set altid. − Vi er gode til at bruge alting fornuftigt og ved, hvor meget vi har at gøre godt med. Men jeg sparer ikke − vi bruger koldpressede olier, smør med sydesalt og piskefløde, når det er nødvendigt. Og skal jeg have guldstøv på lagkagen, fordi det ser hamrende flot ud, ja, så skal jeg have guldstøv.

03

MIN CYKEL: Jeg ved godt, jeg ser fjollet ud med hjelm og vest, men jeg får frisk luft og sved på panden i 45 minutter hver vej, hver dag.

04

BADEBROEN: Fra villavejen – det giver mig ro at sidde på den. Og når jeg bliver voksen, har jeg store planer om at vinterbade fra broen.

05

MANDOLINJERNET: Mit optimale køkkenredskab, som jeg har haft i 20 år. Det gør grøntsagerne sjovere. En gulerod kan smage på lige så mange forskellige måder, som den skæres ud.

Begejstring fra morgenstunden − Jeg er født nysgerrig og opdraget til at spørge. ’Artige’ børn beder ikke om noget, men får så heller ikke så meget. Hvis ikke jeg kan møde op om morgenen og være begejstret for mit job, skal jeg lave noget andet, fastslår hun.

Men det er der ikke optræk til. − Jeg har et stabilt og vanvittigt dygtigt personale med teamledelse og stor selvjustits. Sygefraværet er på én procent. Og ledelsesdelen af mit arbejde er blevet mere og mere spændende med årene. Så nej. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal noget andet i de dejligt mange år, jeg heldigvis har tilbage på arbejdsmarkedet!

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen Sif Meincke [ F O T O ]

[ TEKST ]

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

25

ARTIKEL: Tina Juul Rasmussen [ T E K S T Kissen Møller Hansen [ F O T O

] ]

Ledere i øjenhøjde Ledelse: Den moderne leder er tydelig, står ved sine værdier og kan indgå i relationer med medarbejderne. Det kaldes personligt lederskab og er til gavn for både ansatte, organisationen og lederen selv.

I gamle dage, for 20-30 år siden, sad lederne på toppen af stigen, uddelegerede opgaver og sendte ordre ned til medarbejderne, som udførte dem.

Groft sagt. I dag foregår tingene anderledes. Samfundet og organisationerne har forandret sig og med det også kravene til den moderne velfærdsleder. − I dag foregår ledelse i stadig højere grad i ringe − i relationer mellem lederne og medarbejderne, hvor værdier som tillid, åbenhed, dialog og autenticitet er vigtige, forklarer Mikkel Madvig, der er psykolog hos a&D resources, der blandt andet udbyder ledelsesudvikling og coaching. − Det er et spejl på den udvikling, der er sket i samfundet med konstante politiske og strukturelle forandringer. Ofte er der modsatrettede krav til lederne fra borgere, medarbejdere og politikere. Og i dette dynamiske kaos duer det ikke at sidde på toppen og uddele ordrer. Lederen er nødt til at komme ud af kontoret, være i kontakt med medarbejderne og vise et personligt lederskab.

Tænk på, hvordan du virker på andre Mikkel Madvig forklarer, at kernen i det personlige lederskab består af to grundlæggende elementer: evnen til at indgå i relationer med aktø26

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

(

›)

(

›)

Fakta: Ti netværk Kost & Ernæringsforbundet har været igangsætter på en række ledernetværk. Et af dem har ’personligt lederskab’ som omdrejningspunkt. Hvis du vil vide mere om dette eller de øvrige ledernetværk, kan du kontakte chef for kostfaglig afdeling, Judi Olsen, jo@kost.dk.

Læs mere Bud på god ledelse www.kost.dk/leder

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

27

(

›)

rerne i organisationen, som er medarbejdere, andre ledere, politikere og borgere. Og at kende sig selv som menneske. Dertil kommer lederens faglige og ledelsesfaglige kunnen. De fire brikker danner den gode leder. − Når du påtager dig opgaven som leder, påtager du dig at tage vare på den grundlæggende og mest afgørende ressource: de folk, der arbejder i organisationen. Ofte har du endda at gøre med medarbejdere, som du ikke har de formelle beføjelser over, og derfor er du nødt til at være bevidst om, hvordan du fremstår − hvad du efterlader i medarbejdernes hoveder, når du er gået ud af rummet. Det er din ledelseskraft. Du er nødt til at kende dig selv og vide, hvordan du reagerer under pres, for at præstere og lede på en konstruktiv måde.

Vær klar i mælet Derfor, pointerer Mikkel Madvig, kræver det personlige lederskab, at lederen tør reflektere og kigge på sig selv i relation til andre og gennem coaching, rådgivning, test og feedback at finde ud af, hvor hun har brug for udvikling, og hvordan hun virker på andre. − Det duer jo ikke, at du selv synes, du er fantastisk som leder, hvis alle medarbejderne synes, du bestemt ikke er det, siger han og tilføjer, at en de vigtigste gevinster ved det personlige lederskab er at blive synlig og klar i mælet. − Det personlige lederskab handler om at være bevidst om sine grundbetingelser og omsætte dem til praksis ved at sige: ”Når du arbejder med mig, gør vi sådan her.” Så kan folk bedre forholde sig til lederen. De følger lederen, fordi de tydeligt kan mærke hendes fokus og retning og er derfor ikke usikre på, hvad deres opgave er. Det betyder, at medarbejderne føler, at deres potentiale bliver set og hørt og dermed, at de er betydningsfulde.

Mikkel Madvig understreger, at det personlige lederskab adskiller sig fra den tidligere måske lidt stive og tillærte lederrolle, men at det stadig kræver tillæring. − Ligesom vi lærer alt andet i livet, skal det personlige lederskab også læres. Det handler om at kende sig selv, forstå sine egne værdier, styrker, udfordringer og vide, hvor man kommer til kort. Når du forstår, hvordan det spiller sammen med andre mennesker, kan du handle konstruktivt som leder. ( ‹ ) 28

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

Tip til personligt lederskab Poula Helth er cand.scient.adm. og ledelsesrådgiver, har skrevet flere bøger om det personlige lederskab. Senest ’Smukke idealer og krasse realiteter’ i 2011.

Hvad kendetegner ’det personlige lederskab’? − De egenskaber, som kræves i dagens ledelsesudfordringer, er at være fleksibel, lydhør, kunne sætte sig i andres sted, have mod til at sige fra eller udstikke en ny retning. Det er også vigtigt, at lederen tør være sig selv og ikke forsøger at tale gennem en masse personlige teknikker, for så vil det autentiske gå fløjten.

Hvad kræver det personlige lederskab? − Moderne lederskab bygger på tillidsrelationer, anerkendelse og autenticitet. Den hierarkiske organisation, hvor hver leder kendte sin plads og sin opgave, er slut.

Opgaven løses ikke af en marionet, der mekanisk skaber resultater med ordre oppefra.

Hvordan kommer det medarbejderne og virksomheden til gavn? − Medarbejdere vil opleve tillid og føle sig set, hvis lederen er oprigtig i sin kommunikation. De vil opleve at blive inddraget og have indflydelse på deres arbejdsliv.

Jeg skal være det gode eksempel

Jeg skal vise kulturen i organisationen

Susanne Nygaard Jensen, cheføkonoma og leder af kostområdet i Kolding kommune. Sidder i Seniorforvaltningen med personale- og kostfagligt ansvar for 14 køkkener med ca. 65 ansatte:

Mona Carøe Jensen, cheføkonoma og leder af patientkøkken, kantine og diætkontor med 50 ansatte på Regionshospital Randers:

Hvad er personligt lederskab for dig? − Jeg forbinder det med, at det er mig som person, den måde, jeg fremtræder på, mine holdninger og den måde, jeg formidler tingene på, løser opgaver og problemer på.

Hvordan udøver du det i praksis? − Jeg går foran med det gode eksempel. Når jeg er uddannet sundhedsleder, er det mig, som cykler hjem i blæsevejr. Jeg sørger også for, at madområdet ikke bliver glemt i organisationen, som der ellers kan være tendens til, ved jævnligt at bringe problemstillinger op. Da man for nylig gennemførte et kursus for 100 nye ’måltidsværtinder’ og ikke mente, at køkkenet skulle deltage, fordi de jo ikke spiser sammen med de ældre, fik jeg fem medarbejdere med − fordi vi selvfølgelig indgår i dialogen om maden, anretningen og serveringen.

Hvordan mener du, at medarbejderne får glæde af dit personlige lederskab? − Trivselsundersøgelserne viser høj trivsel i vores køkkener og relativt lavt sygefravær. Mine medarbejdere ved, at jeg har stor viden på området, fordi jeg har været her i frygteligt mange år. Og de ved, at de kan regne med mig. Hvis vi har et problem, inddrager jeg dem i løsningen. Jeg gør også, hvad jeg kan for at tænke innovativt. F.eks. har jeg indført sommerfulge, som flyver mellem de små køkkener for at dække ind ved fravær. For mig er det vigtigt, at medarbejderne får flere muligheder end bare at gå ind ad den samme dør hver dag. Det kommer ikke af sig selv, men sker, fordi jeg præger tingene i én retning.

Hvad er personligt lederskab for dig? − Personlig ledelse er for mig det, jeg gør i dagligdagen. Som leder skal jeg være kulturbærende − gå forrest og vise den kultur, organisationen skal følge. For mig handler personligt lederskab rigtig meget om at skabe respekt og tillid, først og fremmest mellem mig og mine mellemledere, men også til medarbejderne og i resten af organisationen. Det skal til for at skabe vækst og resultater. Tillid og respekt gør, at du kan motivere medarbejderne.

Hvordan udøver du det i praksis? − Vi har været igennem en stor forandringsproces med besparelser og ny struktur. I den proces involverede jeg medarbejderne i, hvordan vi bedst muligt kunne tilrettelægge arbejdsopgaverne i de nye rammer. Vi har indført medstyrende team, og jeg lagde op til en åben dialog − man kunne sige, hvis man f.eks. var bange for det nye. Den utryghed prøvede jeg at imødekomme ved at dygtiggøre medarbejderne, så de kunne løse de nye opgaver. For mig har der været lige så stor læring i det som for medarbejderne.

Hvordan mener du, at medarbejderne får glæde af dit personlige lederskab? − Jeg tror, det skaber tryghed, at der er en åbenhed og dialog, og at vi som ledere viser vejen og siger højt, at vi også lærer noget af medarbejderne. Det skaber et fælles fodfæste. Vi kan se i vores arbejdsklimaundersøgelse, at folk nu har lyst til at sige ting højt, hvor der tidligere var en mere lukket kultur.

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

29

REGIONER HOVEDSTADEN Diabetes på Bornholm ons 2. maj, kl. 15.30-18 CB Campus, Sandemannsvej 11, Rønne Klinisk diætist Jonna Sylow giver os nyeste viden om diabetes: Hvordan tilpasses maden til borgerens ernæringsmæssige behov? Myter og fakta om sammensætning og servering? Ældre og diabetes. Tip til øget kvalitet. Diabetes og livskvalitet.

Pris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende dog 65 kr.

Ikke-medlemmer: 500 kr.

Oplys EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk.

Oplysning: Gunvor Bruus, gub@hvidovre.dk, 61 27 63 68 / 36 34 47 35 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk

SJÆLLAND Efterlønsreformen ons 30. maj, kl. 15-17 Ankerhus, Multisal BOO3, Slagelsevej 7, Sorø FTF-A informerer om ændringerne i efterlønnen. Det er nu, du skal beslutte, om

du vil blive eller træde ud af ordningen.

Hvornår og hvor længe kan man få efterløn. Hvilke konsekvenser får det at gå ud af ordningen? Hvordan udbetales pengene?

Pris: Gratis − og kun for medlemmer Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 14. maj.

Oplys EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk Antal: mindst 15 Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 11. maj.

MIDTJYLLAND Ansvar for egen trivsel ons 13. juni, kl. 16-18 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Silkeborg, indgang D

Kost og diabetes ons 6. juni, kl. 14.30-17.30 Erhvervsakademi Sjælland, Campus Roskilde, Maglegårdsvej 8, Roskilde Stadig flere får type 2 diabetes. Ved at servere mad, som opfylder anbefalingerne, bidrager du til god regulering af blodsukkeret. Det har stor betydning for livskvalitet og forebyggelse af komplikationer.

Du får nyeste viden om kost og ernæring ved diabetes − tilpasning af diabetesmad til andre sygdomme?

Sammensætning og servering. Sukker og sødemidler?

Pris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende dog 65 kr.

Ikke-medlemmer: 500 kr.

Tir 19. juni, kl. 16-17.30 Solglimt, Nørrevang 30, Sunds Når vi går ned med stress, føles det som om, verden går i stå, og vi føler os sårbare. Men fortvivl ikke.

Du kan sagtens få et godt liv efter stress. Når du har fundet ud af, hvad der stresser dig, kan du ændre tanke- og handlemønstre, som ikke er gode for dig.

Dorthe Lenbroch øser af sin store viden, læs på hjemmesiden.

Vi slutter med lidt at spise.

Pris: Gratis − og kun for medlemmer.

Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84

Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 5. juni

MIDT OG SYD Netværk: Lokale Uddannelsesudvalg − Erhvervsskolerne i Midtjylland og Syddanmark tor 10. maj, kl. 15-17.30, Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg Få inspiration til det fremtidige arbejde. På mødet drøfter vi: • opgaver i Ernæringsassistentbogen, 3-månedersreglen og ferieudregning.

• siden sidst, også erfaringer med DM i Skills.

Oplysning og tilmelding: regionsformænd Jette Nielsen, 23 37 90 84, og Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76.

Frist: 7. maj.

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost­ faglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation pga. dit job.

SÅ meget økologi for ingen penge Fødevareministeriet har planer om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener − og det må ikke koste ekstra. Hvordan kan det lade sig gøre Hvordan skal vi få råd, og hvordan skal vi komme i gang? Hvilke krav stiller det? Hvor finder vi tiden? Batter indsatsen i forhold til miljø, dyrevelfærd og klima?

• Økonoma og økologisk rådgiver Birte Brorson giver svar på spørgsmålene • Økologisk Landsforening orienterer om Det økologiske Spisemærke

30

REGION SJÆLLAND

R E G I O N H OV E D S TA D E N

REGION NORD

30. april, kl. 14.30-17.30 Zahlesvej 18, Cafeen, Ringsted

8. maj, kl. 14-17 Omsorgscentret Hjortespring, Sennepshaven 4, Herlev

23. maj, kl.14.30-17.30 Kantinen Stigsborg brygge 5, Nørresundby

R E G I O N S Y D DA N M A R K

REGION MIDTJYLLAND

2. maj, 14.30-17.30 Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, Vejle

31. maj, kl. 15.30-18.30 Marienlystvej 14, indgang D, Virklund, Silkeborg

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 4 / A P R I L / 2012

Pris: Medlemmer: 175 kr., ledige 90 kr., elever og studerende 45 kr.

Ikke medlemmer: 350 kr.

Oplysninger: regionsformanden, se side 31 Tilmelding: sb@kost.dk, 33 41 46 75 Frist: Hurtigst muligt

FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

kost 4/2012 ernæring & sundhed

cm er den maximaLe Livvidde Side 3

LÆS

REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk

Ændrede arbejdSviLkår Side 14

der regnes på sundheden Side 8

KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: istockphoto Næste nummer udkommer: 24. maj (nr 5) Næste frist for indlæg: 23. maj (nr 5) Regionsarrangementer: 3. maj (nr 5) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annonce Frist for nr. 5 er 3. maj (udk. 24. maj) Stillingsannoncer i bladet Prisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmesiden pris 2.500 kr. ex. moms.

Se mere på www.kostjob.dk

Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41

Annoncesalg DG Media a/s Lars Junker 89 39 89 00 laju@stibo.com

Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Stinne Føns (sfo) Konsulent / 33 41 46 87 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 KOSTFAGLIG AFDELING Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mia] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65

N R . 4 / A P R I L / 2012 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

31

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063 Foto: Kissen Møller Hansen

Pris: Gratis for medlemmer - som også kan tage én pædagog med fra egen institution. Andre ikke medlemmer: 100 kr. (se side 30) Oplysninger: regionsformanden, se side 31 Tilmelding: Stella Bangsbo, sb@kost.dk, 33 41 46 75

Region Hovedstaden 12. juni, kl. 14-16.30 Auditoriet, Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, Hillerød Tilmeldingsfrist: 4. juni Bettina Lohse, Smagssyndikatet, holder oplæg om 'Måltidets betydning i hverdagen' Region Nordjylland 13. juni, kl. 14-16.30 Stigsborg Brygge, 5, lokale 157, Nørresundby Tilmeldingsfrist: 4. juni Region Syddanmark 19. juni, kl. 15-17 Uddannelsescenter Fredericia, Mosegaardsvej 2 Tilmeldingsfrist: 11.juni

Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Ku

n4 1 r/m 8 k

(28 0k

Sms* kost til 1969 og hør mere!

de

r/m

fter

ska

t)

d

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

I 2012 skal forældrene i de fleste daginstitutioner igen beslutte, om der skal være en madordning til børnene. Kom og hør mere om, hvad Kost & Ernæringsforbundet gør for dig, som arbejder med mad til børn, eller som gerne vil det. Hør, hvilke redskaber der findes til planlægning, styring mv. Få ny inspiration via et spændende fagligt oplæg og få mulighed for at netværke med andre medlemmer.

Region Sjælland 11. juni, kl. 14-16.30 Ankerhus, Multisal BOO3, Slagelsevej 7, Sorø Tilmeldingsfrist: 25. maj

* koster kun alm. sms-takst.

BØRNEMADSVALG 2012

Region Midtjylland 21. maj, kl. 14-16.30 Via University College, Auditoriet, Campus Århus Nord, Hedeager 2.

Tilmeldingsfrist: 11. maj