Kost, ernæring og sundhed

KOST 06/2011 ERNÆRING & SUNDHED

PORTIONER KALVEBOV MED SOMMERSALAT MÅNEDENS OPSKRIFT SIDE 16

LÆS

OM ARBEJDSTID SIDE 12

Danskerne trodser kostråd Ny forskning inddeler forbrugerne i fire typer med hver sine indkøbsvaner.

Ingen køber ind efter kostrådene.

SIDE 8

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

1

Nyhed: DET ER MAD

Rågen er en fredet fugl, og det får antallet til at stige.

For at holde bestanden nede − og sikre borgerne nattesøvnen, da fuglene skriger dramatisk − har Naturstyrelsen give nogle kommuner lov til at jage rågeungerne.

I Odder må de f.eks. skyde 1.200 rågeunger inden udgangen af juni. En gruppe borgere indledte jagten ved at tilberede fuglene på grillen. De smager og tilberedes som andet fuglevildt.

POLFOTO/CORBIS

Se opskrifter på råger i programmet ’Nak og æd’ www.dr1.dk

2

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

TUSINDE RÅGEPAR YNGLER NETOP NU I DANMARK. KUN UNGERNE SMAGER GODT.

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

3

Foto: Scanpix

MÅNEDENS

OPSKRIFT SID E 2 2

Overblik: SOM AT TISSE I BUKSERNE...

Kommunerne afskediger medarbejdere. Også kost- og ernæringsfaglige.

Men det koster dyrt i den anden ende.

KORT NYT / UDEFRA / SIDE 28

LEAN KRÆVER REALISTISK LEDELSE Lean kan gøre livet surt for medarbejderne, hvis ikke ledelsen sætter foden ned overfor politikerne.

EKSPERT / SIDE 26

» Det har øget

kvaliteten og mindsket arbejdspresset.

S U S I E P E D E R S E N / T I L L I D S R E P R Æ S E N TA N T

VI BESTEMMER SELV ARBEJDSTIDEN / SIDE 12

MÅNEDENS OPSKRIFT Fagbladet vil i de kommende måneder invitere medlemmer til at udarbejde en opskrift, hvor to af råvarerne er givet på forhånd. Råvarerne skal være nordiske og i sæson.

OPSKRIFT / KALVEBOV / SIDE 16

08 12 18 22 24

INDHOLD Danskerne køber ind på mavefornemmelsen

NYHED: Mange meldinger om, hvad der er godt og skidt, får danskerne til at give op overfor kostrådene.

Medarbejderne bestemmer selv arbejdstiden

CASE: På Seniorcenter Rosenlund lægger medarbejderne vagtplanen. Det har øget kvaliteten og mindsket arbejdspresset.

Unge vil have stærk faglig profil

NYHED: Vi er eksperter i ernæring og behøver synlighed, lød det fra forbundets ungdomscamp i maj.

Jeg arbejder på at nå hurtigt i mål

PROFILEN: Line Thøgersen er fan af lean i arbejdet og privat

Lean giver ro og overblik

NYHED: Regionens arbejdspladser indfører lean. I køkkenet i Glostrup har det øget effektiviteten og forbedret arbejdsmiljøet.

HVER MÅNED:

04 / 27 Kort nyt / udefra 14 / 28 Kort nyt / indefra 16 Månedens opskrift 28 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-

forbundet

Velkommen til et nyt bladunivers Du sidder med dit nye fagblad i hånden. Kost, ernæring og sundhed er lige præcis det, kost- og ernæringsfaglige står for − så det hedder vores fagblad selvfølgelig.

Vi kan efterhånden dårligt åbne et blad eller en avis uden, at der på en eller anden måde er fokus på sundhed og livsstil, mad og motion.

Det optager rigtigt mange mennesker. Og sikke et held. For det er jo et område, hvor vi som kost- og ernæringsfaglige har rigtigt meget at byde ind med.

Uanset om vi underviser, behandler eller vejleder syge eller raske, produktudvikler, leder, planlægger eller laver mad til mange, så har vi kæmpestor betydning for danskernes sundhed. Det er os, der sikrer, at ældre og syge ikke bliver underernæret. Det er os, der forebygger livsstilssygdomme og fremmer sundheden.

Det er os, der giver børn og unge energi til leg og læring.

Og det afspejler vores nye fagblad. Det viser både bredden og dybden i vores arbejde. Der er noget til den, der kan bruge inspiration på det praktiske plan.

Det kan være opskrifter på sund mad, viden om råvarernes kvalitet eller redskaber til god ledelse. Men også forskning og udvikling, undersøgelser og analyser af madkultur og moderne ernæringsprincipper finder vej til bladets sider.

Fagbladet er en fælles platform for alle kost- og ernæringsfaglige. Min ambition er, at fagbladet er med til at styrke vores fagidentitet og bidrage til den fælles faglig stolthed, der skal bringe vores viden ud over rampen.

Jeg håber, du tager godt imod dit nye fagblad!

LEDER

GOD LÆSELYST! G H I TA PA R RY / F OR MA N D K OS T & ER N Æ R I N G S F OR B UN D ET

08/FORBRUG

KORTNYT

Sølv til kantinen

UDEFRA

Skolekantinen på Høje Gladsaxe Skole har netop modtaget sølvspisemærket. Mærket viser, at 60-90 procent af kantinens råvarer er økologiske. Kun få kantiner har modtaget mærket, der også findes i en bronze og en guldversion.

Læs hvilke krav køkkenet skal opfylde for at få et af de tre spisemærker:

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

www.oekologisk-spisemaerke.dk www.kost.dk − netnyt 16/06 2011

Foto: Scanpix

Præsenter din mad med omtanke

Månedens vilde

Den dufter himmelsk, pynter fint, smager syrligt og kan få mælk til at løbe sammen.

Gul snerre vokser i solen på græsklædt bund, i vejkanten eller ved stranden. Ofte kan man dufte den, før man får øje på den. Stoffet karmin giver blomsten en honningsød og krydret duft, der minder om nyslået hø.

De små gule blomster kan drysses i salatskålen eller bruges som pynt f.eks. på kager. De giver fin smag til dressing, olie og eddike. Og snaps. Og er tidligere brugt til at sætte smag på øl.

Gul snerre kaldes også mælkeløbeurt. Den indeholder et enzym, der kan få mælk og fløde til at løbe sammen til tykmæk. Et par blomsterstilke i en tallerken fyldt med frisk, let opvarmet sødmælk, kærnemælk og fløde skulle få mælken til at syrne.

Spar på saltet

FOR MEGET NUTELLA

Vi skal skære mindst 3 gram af vores daglige forbrug af salt. Det vil forebygge dødsfald, skriver Saltpartnerskabet, der netop har sat en ’sparekampagne’ i gang.

I gennemsnit spiser mænd 9-11 gram og kvinder 8-9 gram om dagen. Men 5-6 gram er nok.. For meget kan give højt blodtryk og hjertekarsygdomme.

Både producenter, kantiner, storkøkkener, restauranter og private opfordres til at spare på salt i maden.

Kost & Ernæringsforbundet er med i Saltpartnerskabet.

Der er for meget nutella og pålægschokolade på morgenbordet. Og børnene spiser alt for lidt frugt og grønt. Det viser en undersøgelse af 800 børn i forbindelse med ’OPUS skolemad’. Projektet vil give et bud på, hvordan skolekantinerne kan tilberede ny nordisk mad, og hvad eleverne synes om mad tilberedt efter nordiske principper.

www.fvm.dk − søg ’mindre salt’

www.foodoflife.dk/opus − søg nutella

6

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

Man kan gøre meget for oplevelsen af maden ved at tænke over, hvordan den præsenteres.

Sådan lyder konklusionen på et forsøg på Institut for Fødevarevidenskab.

141 gæster blev testet, og de syntes bedst om maden, når den blev præsenteret med oplysninger om de kulinariske processer. Det pirrede nysgerrigheden, og de gik til måltidet på en anden måde end ellers. De synes derimod mindre godt om maden, hvis den, der serverede, blot roste den ved præsentationen. www.life.ku.dk − overraskelser på menuen

LYNDESSERT Smagfuld is kan tilberedes i løbet af få sekunder. Det påstår ’de molekylære gastronomer’ med forskeren Peter Barham i spidsen. Han arbejder på at slå verdensrekorden på 10 sekunder.

Ingredienserne er de velkendte: fløde, æg og sukker. Og fidusen: kvælstof.

Når kvælstof hældes over ismassen, fryser den øjeblikkelig. Kvælstof er 196 minusgrader − og et af mange trick i den molekylære gastronomi.

Læs mere: www.life.ku.dk/nyheder − søg ’verdens hurtigste is’

Vi præsenterer:

Det ny ’ Rynkeby Foodservice Det er nu blevet meget nemmere at være kunde hos Rynkeby Foodservice. Vi har nemlig optimeret, redesignet og ryddet op i sortimentet. Hvor der før var 117 forskellige produktlinjer (sådan ca.), er der nu kun to produktserier, du skal forholde dig til: Rynkeby serien og Basic serien.

Begge er i et design, du kan være bekendt at stille på bordet, og begge har smarte detaljer, der gør det nemt at kende forskel på produkterne og holde øje med holdbarheden. Så er der blot tilbage at vælge. Skal det være det bedste af det bedste eller bedst til prisen?

NY

DE

T

SIG

N

RYNKEBY serien

er baseret på udvalgte råvarer af højeste kvalitet. Her finder du markedets bredeste sortiment af juice, saft, grød, marmelade osv.

– alt sammen med et højt frugtindhold og fokus på den gode smag.

BASIC serien

er danskproduceret juice, saft, grød, marmelade m.m. til en særdeles fornuftig pris.

Her får du kort sagt value for money.

Se hele sortimentet og læs mere på www.foodservice.rynkeby.dk

Rynkeby Foods A/S · Tlf: 63 62 32 00 · info@rynkeby.dk

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

7

Fakta: Fire forbrugertyper De almindelige: Kan karakteriseres ved en optagethed af familieliv og traditioner. Det er vigtigt at spise sundt, men det må ikke blive fanatisk. De er imod alt for mange regler og værdsætter, at man kan hygge sig med mad i familien.

De kontrollerede: De er meget sundhedsbevidste. Mad fylder rigtig meget i deres liv, og de henter information på nettet, via nyhedsbreve, bøger og foredrag.

Handler i specialbutikker for at få den rigtige mad.

Livsnyderne: For dem er det afgørende, at maden smager godt, og de går ud fra, at fødevarerne er sunde. Er ikke meget for det fedtfattige, de mener, det går ud over smagen. Generelt skeptiske overfor den megen fokus på sundhed.

De resignerede: De mister overblikket på grund af de mange sundhedsbudskaber. De er klar over, hvad er betragtes som sundt og usundt, men de er skeptiske.

De ser primært fedt, sukker og tilsætningsstoffer, som ’synderne’ i deres livsførelse. De fristes til at spise usundt og resultatet er dårlig samvittighed i stedet for nydelse.

8

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

ARTIKEL: Sebastian Cappelen Lars Bahl [ F O T O ]

[ TEKST ]

Danskerne lader mavefornemmelsen styre indkøbene Forskning: Danskerne har fundet en måde at navigere på i et univers af sundt og usundt. Kostrådene fylder ikke meget, når danskerne fylder indkøbskurven.

DANSKERNE ER FORVIRREDE over de mange historier i medierne om sundt og usundt. Det får dem til at opleve, at kostrådene skifter hele tiden.

Det viser forskning i forbrugeradfærd fra blandt andre Dorthe Brogård Kristensen fra Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet (SDU). − De mange budskaber gør os forvirrede og skeptiske. Og det får både kostråd og kampagner til at prelle helt af på danskerne. De opgiver at forholde sig til dem og køber i stedet ind på basis af ’sund fornuft’ og en mavefornemmelse for, hvad der er en god madvare, siger hun.

Fire slags forbrugere Sammen med en gruppe forskere har Dorthe Brogård Kristensen gennem de senere år forsket i danskernes forhold til mad og sundhed. De har været i supermarkederne og spurgt kunderne om deres overvejelser, når de lagde varer i indkøbsvognen.

På baggrund af disse interviews og observationer har de inddelt danskerne i fire grupper med hver sin holdning til mad (se fakta).

Formålet med typerne er at nuancere billedet, så man ikke blot har én forbruger, men flere typer at målrette f.eks. kampagner mod.

Budskaberne preller af Et gennemgående træk hos forbrugerne er, at budskaberne om, hvad der er sundt og usundt, ikke spiller nogen rolle for, hvad de køber.

Det fører til en enorm polarisering, hvor nogle danskere føler, at de selv må skaffe sig en stor viden for at kunne navigere i kostjunglen. Mens andre giver op.

Især i forhold til den sidste gruppe spiller kostvejlederne en vigtig rolle, mener Dorthe Brogård Kristensen. − Folk har brug for noget, der resonerer med deres egne erfaringer med kost. De har brug for en individuel kostplan, og det kan diætister og kostvejlederne tilbyde, siger hun. De kan tale til folk, hvor de er.

Det oplevede hun i supermarkedet, hvor mange gik rundt med en folder fra diætisten. De havde fået en rettesnor.

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

9

(

›)

(

›)

Med polariseringen og et stærkt fokus på det sunde, oplever de overvægtige og dem, der ikke lever sundt, en moralsk fordømmelse, mener Dorte Brogård Kristensen. − De mangler støtte til en livsstilsændring. Mange skammer sig over, at de ikke har været i stand til at leve sundt.

De vil ofte gerne, men føler ikke de har værktøjerne.

Arketyperne findes ikke

Mad er kultur for flertallet

De fire forbrugertyper kan være en hjælp, når man vejleder borgerne, men det skal altid være det personlige, der styrer, siger kostvejlederne.

Professor Søren Askegaard, der har været med i forskningsprojektet, mener, at den største udfordring for kostvejledere ligger i, at størsteparten af danskerne opfatter budskaber om sundhed som noget negativt. − De er negativt indstillet, fordi de har en idé om, at sundhed er lig med afsavn.

Hvis man som kostvejleder ser mad alene som ’næring’, så er man oppe imod, hvordan størstedelen af befolkningen opfatter mad. Mad har for de fleste noget med madkultur at gøre og er ikke noget ernæringsmæssigt. ( ‹ )

Pernille Bregnhøj, ernærings- og husholdningsøkonom og kostvejleder i Favrskov Kommune, kan sagtens genkende forskernes fire typer. − Der er bestemt nogle, der har dele af de her reaktioner og holdninger. Nogle har f.eks. opgivet at følge anbefalingerne, fordi de føler, at de skifter fra uge til uge, fortæller Pernille Bregnhøj.

Til gengæld møder hun aldrig arketyperne. − Folk er meget individuelle i deres holdninger, og det tager jeg udgangspunkt i. Jeg stykker et billede sammen i

Læs mere • Kristensen, Dorthe Brogård & Charlotte Jacobsen • 2011, ”Mad, kontrol og subjektivitet”.

Temanummer om spisning, Tidsskrift for Sygdom og Samfund • Brandsbase, Symboløkonomiske Nyheder nr. 32, januar 2011 www.brandbase.dk • Kristensen, Dorthe Brogård; Søren Askegaard; Lene Hauge Jeppesen; Thomas Boysen Anker • 2011 “Promoting Health: Producing Moralism?” Konferenceartikel: Proceeding ACR 2009 • www.acrwebsite.org − søg under ’proceedings’ og forfatternavn

10

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 03 / A P R I L / 2011

løbet af samtalen og ser på, hvilke spisevaner og præferencer for mad og drikke, den enkelte har. Folk er motiverede i en eller anden grad. Jeg ser dem, som de hele mennesker de er, og skal nå frem til noget, der passer ind i deres hverdag, forklarer hun.

Møder hun de mindre motiverede, bruger hun involverende samtaleteknik. − Jeg spørger f.eks., hvilke grøntsager vedkommende kan lide, hvordan de skal tilberedes, og hvornår de skal serveres.

Pernille Bregnhøj mener, det vil være relevant at tænke i de fire typer, hvis man skal sætte en større indsats i værk. − Jeg tror, det kan være med til at målrette budskaberne bedre, siger hun.

Perspektiv: Mad til mange − hvad styrer dine indkøb Indkøbsvaner og madvaner hænger nøje sammen. Så uanset om du vejleder, køber ind eller laver mad til mange, smitter dine vaner af på de beslutninger, du tager. Samtidig er der grund til at overveje, hvilken type du står overfor. For ’mad er kultur’, som Søren Askegaard siger i artiklen. Og brugerne får den bedste oplevelse, hvis maden passer med deres kultur. Sørg derfor for at være • i kontakt med brugerne • spørg til deres syn på mad • forsøg at forstå deres madkultur • inviter evt. brugerne med til at lave mad • skaf ressourcer, til at lave mad, der passer til den enkelte bruger Brug Kost & Ernæringsforbundets ’personasredskab’, der præsenterer dig for andre typer end de fire, omtalt her i artiklen. www.kost.dk/tema/mad/personas

Svært at sætte i kategori Jonna Sylow, der er klinisk diætist på Helsingør Sygehus, kan også genkende de fire grupper. Hun møder f.eks. både de meget kontrollerede og de dovne, der ikke gider sætte sig ind i kostrådene. Men hun møder også ’117 andre typer’. − Jeg tænker ikke patienterne ind i kasser. Jeg er helt på det rene med, at mennesker er forskellige, også når det drejer sig om mad og kultur. Nogle skal have konkrete budskaber, andre frabeder sig enhver form for styring. − Men måske er det netop, fordi det er så svært at sætte folk i kategori, at mange af de offentlige kampagner slår

fejl. De sigter typisk meget bredt og ikke på bestemte målgrupper, siger Jonna Sylow.

Hun forstår godt, at danskerne er forvirrede, men synes også, det er lidt ærgerligt, fordi det resulterer i, at de nemt bliver grebet af budskaber, der kommer ’lige ind fra højre’. − Et godt eksempel er budskabet om, at du ikke må drikke mælk eller spise kartofler. Det er konkret og til at forstå.

Det er absolut ikke et godt kostråd, men måden det bliver serveret på går direkte ind hos folk, siger hun. ( ‹ )

GRAM GRØNT OM DAGEN DET SPISER DANSKERNE I GENNEMSNIT ANBEFALINGERNE LYDER PÅ MINDST 300 GRAM www.food.dtu.dk

Annonce

Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige Børneventeliste til lejligheder i pensionskassens ejendomme

Børn af medlemmer af pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige, der er fyldt 18 år, kan optages på venteliste til lejligheder i de ejendomme, der ikke udlejes til medlemmer, og som ejes helt eller delvis af Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige.

Hvem kan skrives op

Kun børn af medlemmer (aktive/bidragsfri dækket/ hvilende/pensionerede) af Pensionskassen for Kostog Ernæringsfaglige kan optages på ventelisten og tildeles en lejlighed. Børnene skal være fyldt 18 år.

Henvendelse

Børnene kan kontakte: Dan-Ejendomme as, Udlejningen, telefon 70 30 22 10, Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup og få tilsendt et ansøgningsskema til optagelse på ventelisten.

Dan-Ejendomme tager sig af alle henvendelser og spørgsmål vedrørende ventelisten. Det er også herfra, man bliver kontaktet, hvis der bliver et ledigt lejemål.

Ejendommene

Børnene kan komme på venteliste til udvalgte ejendomme beliggende i disse områder: • Storkøbenhavn: København, Frederiksberg, Vaby, Glostrup, Rødovre, Vanløse, Ballerup,Gentofte, Holte, Søborg, Bagsværd og Charlottenlund • Sjælland: Hørsholm, Birkerød, Frederikssund, Ølstykke, Roskilde, Ringsted, Borup, Slagelse og Kalundborg • Fyn: Odense, Fåborg, Assens og Svendborg • Jylland: Sønderborg, Vejle, Århus, Ebeltoft og Ålborg

Bemærk

Overskydende ledige lejligheder i andre byer, som har været tilbudt PKA-pensionskassernes medlem-mer, kan også lejes af andre uden tilknytning til pensionskasserne. Disse boliger annonceres på www.findbolig.nu.

Medarbejderne bestemmer selv Arbejdstid: På Seniorcenter Rosenlund i Gladsaxe vælger de ansatte selv mødetid, fridage og ferieuger. Det giver bedre kvalitet og mere tilfredse medarbejdere.

SIDEN JANUAR I ÅR har fem ernæringsassistenter og to økonomaer på Seniorcenter Rosenlund på frivillig basis arbejdet efter et vagtskema, der bygger på deres egne ønsker frem for kun at tage udgangspunkt i kravene til produktionen. Resultatet er større ansvarlighed og bedre rutiner, vurderer økonoma og tillidsrepræsentant Susie Pedersen.

Efter sommerferien får alle medarbejdere i køkkenet større indflydelse på egne vagter. − At lade os medarbejdere selv ønske vagter har givet den enkelte bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejde og har samtidig banet vej for nye rutiner i køkkenet. Og de har både øget kvaliteten og mindsket arbejdspresset, siger Susie Pedersen.

Ordningen, som har fået navnet ’friplan’, er blevet til med hjælp fra Kost & Ernæringsforbundets tr- og arbejdmarkedskonsulent Jorge Bombaci.

Han foreslog Susie Pedersen som forsøg at planlægge vagter ud fra personalets ønsker. Sammen udviklede de en ramme for forsøget, som serviceleder Eva Beierholm Bendtsen sagde ja til. Medarbejderne fik et skema for otte uger, hvor de frit kunne ønske mødetider inden for tidsrummet 12

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

FORBUNDET

RÅDGIVER

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T Sif Meincke [ F O T O ] (

›)

]

Sagen kort Medarbejderne vælger selv: arbejdstid, afspadsering og ferie Mødetider mellem kl. 6 og 17, Det kræver: mere planlægning, større fleksibilitet Det har givet: nye rutiner, mindre arbejdspres, bedre kvalitet

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

13

(

›)

» Selv at kunne ønske

vagter har givet bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejde.

SUSIE PEDERSEN /

Ø K O N O M A O G T I L L I D S R E P R Æ S E N TA N T

klokken seks om morgenen og klokken 17 om eftermiddagen. De kunne også selv foreslå, hvornår de ville afspadsere og holde ferie, og hvilke helligdage de vil arbejde.

Flere møder tidligt Ønskerne viste sig at afvige en del fra den hidtidige praksis.

Flere vil gerne møde tidligere om morgenen end klokken syv, der tidligere var fælles mødetid. Der er også mange, der ønsker at gå tidligt fredag.

Det har indtil nu været muligt at opfylde alle medarbejderes ønsker, fortæller Susie Pedersen. − Fredag forbereder vi til weekenden, hvor der ikke er så meget personale, så det kræver mere planlægning at lade flere gå tidligt. Men hidtil er det lykkedes, fordi alle udviser større fleksibilitet.

Der er også flere nu, der møder klokken seks eller halv syv. Det har frigivet tid om morgnen, og vi har revurderet og ændret nogle arbejdsrutiner, så arbejdspresset er mindre og kvaliteten højere.

En enkelt medarbejder ønskede at møde klokken 11 om formiddagen, men afstod selv fra sit ønske efter at have prøvet det og efter en dialog med Susie Pedersen om, at så mange timer alene i køkkenet kan skade ens egen oplevelse af at indgå i et arbejdsfællesskab.

GUIDE Drop striden om mødetid og fritid Det betaler sig af og til at se rutinerne efter i sømmene. Kan opgaverne fordeles anderledes. Eller løses på et andet tidspunkt.

Mødetider, der skaber kaos i den ene familie, passer måske som fod i hose i kollegaens hverdag. Derfor er det en god ide at tale sig tilrette, når mødetider, ferie og fritid skal planlægges.

Fakta: Om lokale aftaler ’Friplan’ er et eksempel på den mulighed, der er for at indgå en lokal aftale mellem arbejdsgiver og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads om arbejdstidsplanlægning. Aftalen indgås mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen.

Friplan på Seniorcenter Roselund Interesserede kan kontakte Susie Pedersen og høre mere: susspe@gladsaxe.dk

Større ansvarlighed Efter sommerferien får de øvrige kolleger i køkkenet tilbud om at være med i friplan-ordningen. Og Susie Pedersen anbefaler uden tøven andre køkkener at forsøge sig med planlægning udfra medarbejdernes ønsker. − At få indflydelse på egen vagtplan har gjort medarbejderne endnu mere fleksible og ansvarlige for egne opgaver. Ingen går, før de er færdige, eller opgaven er overleveret til en kollega, vurderer Susie Pedersen og Eva Beierholm Bendtsen.

I starten tog det lidt længere tid at koordinere vagterne. Men nu, hvor systemet kører, oplever ledelsen og Susie Pedersen ikke, at der er nævneværdigt merarbejde ved det.

I sommerferieperioden kan planlægningen måske blive en udfordring, forudser Susie Pedersen.

Men hun er fortrøstningsfuld og tror, det nok skal lade sig gøre i et samarbejde med kollegerne. ( ‹ ) 14

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

Info: I Kost & Ernæringsforbundet kan du få rådgivning.

Kontakt forhandlingsafdelingen: post@kost.dk Læs om arbejdstidsaftaler: www.kost.dk/overenskomst Vælg enten kommuner, regioner eller stat og find arbejdstid og arbejdstidsaftaler i den oversigt, du kommer ind til.

Læs om arbejdstidsplanlægning: www.ftf.dk − søg ’nyheder ’18. maj

TIL ARBEJDSTID OG FRITID ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Fakta: Om ferie Også når det gælder ferie er det vigtigste at tale sig til rette. Derudover skal såvel ferieloven og den overenskomstmæssige ferieaftale overholdes: ”Arbejdsgiveren fastsætter efter drøftelse med den ansatte, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiverens skal under hensyntagen til arbejdets udførelse så vidt muligt imødekomme den ansattes ønsker, herunder ønsket om, at hovedferien holdes i den ansattes barns skolesommerferie.”

Kilde: Ferieloven §15

I regioner og kommuner: www.sundhedskartellet.dk − søg ’ferieaftale’ På statens område: perst.dk − søg ’ferievejledning’

KOMMENTAR:

UDNYT RESSOURCERNE Formand for Kost & Ernæringsforbundet opfordrer lederne til at overlade ansvaret til de medarbejdere, som har kompetence til at påtage sig det. − Det gælder om at gribe chancen og involvere engagerede medarbejdere. Det er en gave til ledelsen, at medarbejderne har lyst til at påtage sig ansvaret for fordeling af mødetid og arbejdstid. Det ypperste er, at alle bliver tilfredse. − I øvrigt ser jeg det som et udtryk for, at samarbejdsklimaet er i top, siger Ghita Parry.

Ta’ på ferie med BAUTA

ER NE ON CER LB KO NC NEN

Tør du rejse uden?

N

kontakt: læggelse spitalsind Uden for EU rm Ala LB Group 5 8055 Tel +45 702 9055 5 Fax +45 702 @lb.dk larm E-mail: lba Group Alarm. kontakt LB

dom/ho alvorlig syg I tilfælde af I EU urity Health Sec The Danish 0 7510 Tel +45 701 2510 0 701 Fax +45 ist@lb.dk E-mail: ass istance form for ass Ved anden

Re js ef or si kr

Med BAUTA’s Rejseforsikring Verden inkl. afbestillingsforsikring kan du roligt bestille din ferierejse og tage sikkert af sted - hele året rundt.

in g Ve rd en

Po lic e-n r.:

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.: Før afrejse:

Under rejsen:

• Refusion af rejsens pris - hvis ferierejsen bliver aflyst på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom.

• Bilferie - ved bilferie/individuel arrangeret rejse er forudbetalte, ikke refunderbare udgifter til transport og ophold i relation til rejsen dækket.

• Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil får en kaskoskade kort før, ferien begynder.

• Erstatning for ødelagte feriedage - med indtil 45.000 kr. pr. person.

• Sygdom og hjemtransport - i hele verden bliver erstattet med indtil 5 mio. kr. pr. person.

• Dækning af selvrisiko - ved skade på lejet bil op til 20.000 kr.

• Ved terroraktioner eller naturkatastrofer - er udgifter i forbindelse med evakuering og krisehjælp dækket.

Nyt: dækning i Danmark Rejseforsikring Verden dækker også afbestilling og ødelagte feriedage på ferierejser i Danmark, hvis din ferie strækker sig over minimum 3 overnatninger.

Hvem er dækket?

Rejseforsikring Verden dækker hele din husstand - året rundt. Forsikringen dækker alle private ferie- og studierejser i hele verden indtil 60 dage. Har du udeboende børn under 21 år, er de også omfattet af forsikringen, indtil de flytter sammen med kæresten eller får børn.

Mere information Du kan få mere at vide om Rejseforsikring Verden på www.bauta.dk.

Her kan du også bestille tilbud og se vilkårene. For at kunne bestille rejseforsikringen skal du have din indboforsikring hos os.

BAUTA FORSIKRING A/S

www.bauta.dk - Tlf.: 3315 1545 N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

15

16

Hvem:

Hvad:

Hvordan:

Opskriften er udarbejdet af Hanne Nielsen fra Klank Efterskole i Galten.

Hanne har arbejdet med unge i mange år. Hun kan lide kontakten med de unge og chancen for at præge deres madvaner.

Hanne holder af at lave sund og moderne mad − ikke fordi de unge absolut er til det. ’De vil gerne ha’ mormormad − hamburgerryg og tarteletter’, fortæller hun.

De danske asparges var en overraskelse for de unge. Sammen med feldsalat, der er sommerlig, sprød og grøn, er de et godt supplement til salatskålen. Og spidskål er en god afløser for den traditionelle iceberg, som de unge så gerne vil have.

Perlebyg er en måde at få noget groft ind i måltidet. Og det går godt, så længe det er i en salat − ellers er det ikke så populært.

Kalvebov kan tilberedes året rundt. Hanne Nielsen har marineret den, men den kan fint serveres uden marinade. Til ældre vil hun servere den med dampede grøntsager.

Et godt tip, når man lave mad til unge, er at lægge linjen fra starten. På Klank efterskole serveres der kun fuldkornsbrød, -ris og -pasta. ’Det får eleverne at vide, når de starter. Vil du ændre det midt i semestret, giver det bøvl. Hvert år før skolestart spørger vi derfor os selv: hvad vil vi ændre i år’, fortæller Hanne Nielsen.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

− se skolens kostpolitik: www.klank-efterskole.dk

ARTIKEL: Mette Jensen [ T E K S T ] Søren Gammelmark [ F O T O

DEL DINE

TIPS

]

WWW.KOST.DK/APPS/ DIGITALMEAL

Sommersalat med perlebyg 1 kg perlebyg 2 kg agurk 2 kg grønne asparges, skåret i stykker 1 kg feltsalat 4 kg spidskål, fintsnittet 2 kg radiser, i tynde skiver 2 kg cherrytomater, halveret Dressing: 500 g fetaost 40+ 1,5 l yoghurt naturel, 1,5% 2 dl olie − oliven eller solsikke 1 dl citronsaft 100 g purløg, fintsnittet salt, peber, evt. lidt sukker

Farseret kalvebov 110 personer Ingredienser: 14 kg kalvebovklump, pudset Marinade: 2 dl dijonsennep 1 dl Soja (Sambal Manis) 1½ dl citronsaft ¾ dl honning 150 g løvstikke 150 g basilikum Fars: 350 g grønne asparges, stængler i 5 mm stykker 2 kg hakket kalvekød 10% fedt 40 g salt 480 g soltørrede tomater, semidried i strimler

450 g rødløg, finthakket 500 g æggehvider 65 g hvedemel 1 kg kogte kartofler friskkværnet peber Dag 1 • Flæk hver bovklump på langs så den bliver delt i 2 flade stykker.

• Skær en lomme i kødstykkerne, således at der kun er en lille åbning i hver ende.

• Blancher krydderurterne, hak dem fint og rør ingredienserne til marinaden sammen.

• Vend kødet med marinaden og lad det trække til næste dag.

Dag 2 • Blancher aspargesstykkerne i letsaltet vand − gem hovederne til salat • Rør hakket kalvekød sejt med salt • Tilsæt resten af ingredienserne til farsen og rør i 10 min • Sprøjt farsen ind i de marinerede kødstykker, evt. med en sprøjtepose • Snør eller luk enderne med en kødnål • Kødet steges i ovnen, med vand i bradepanderne, ved 160 grader i ca. 1½-2 timer, til kernetemperaturen er 80 grader • Lad derefter stegen trække i 20 min. inden udskæring.

• Server med nye kartofler, der er vendt i olie, strøet med salt og bagt i ovnen i 20 min. ved 180 grader.

Tip: Kog fond af sener og anden afskæring, anvend til sauce sammen med skyen fra kødet.

• Kog perlebyg i letsaltet vand − følg anvisningen på pakken.

• Halver agurken på langs, skrab kernerne ud og skær agurken i tynde skiver • Vend perlebyg med grøntsagerne • Blend fetaosten og rør den jævn med yoghurt, citronsaft, olie og purløg • Juster smagen med peber, evt. mere salt, evt. en smule sukker.

• Server dressingen til salaten Tip: Damp eller sauter spidskål et par minutter − så falder kålen lidt sammen, og man kan spise mere.

Tip: Spis fuldkornsbrød til.

Vejledende portionsstørrelse, kød: 110 g. Kartofler: 250 g Salat: 150 g. Brød 100 g.

Opskriften er inklusiv stegesvind på 25 % opskæringssvind på 10 % energi: 3.600 kJ kulhydrat: 51% protein: 23% fedt: 27%

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

17

Fakta: 3.000 er aktuelt i gang med en kostog ernæringsfaglig uddannelse: 2.300 professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed 35 ernæringsteknologstuderende 576 ernæringsassistentelever, heraf 37 ernæringshjælperelever.

Perspektiv: En stærk profession Kost & Ernæringsforbundet arbejder i år og næste år på et professionsprojekt, der skal: • Give kost- og ernæringsfaglige et fælles fundament og et fælles sprog • Styrke kost- og ernæringsfagliges roller i det tværfaglige samarbejde • Sikre professionens synlighed • Etablere partnerskaber, der sikrer fagets udvikling • Sikre og synliggøre jobmuligheder • Sikre kompetenceudvikling og videndeling Medlemmer og samarbejdspartnere inddrages i projektet gennem en række fokusgrupper og interview.

18

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

Unge arbejder på at skabe en stærk faglig profil Ungdom: ”Det er synd for dem, der ikke har været med”. Sådan lød det fra en af 38 elever og studerende, der deltog på forbundets ungdomscamp i Tommerup på Fyn i maj. Der blev med stor entusiasme netværket og diskuteret fag og profession − fra kulinarisk sensorik til sundhedsfremme og forebyggelse. Og netop mødet mellem de forskellige faggrupper var et incitament til at deltage. Vi behøver dialogen på tværs, både inden for de kost- og ernæringsfaglige rammer og på tværs af faggrænser, lød det fra de unge.

Kost, ernæring & sundhed har spurgt fire ’ungdomscampere’, hvorfor de har valgt faget, hvad de vil med det, og hvordan faget kommer til at stå stærkere.

KATHRINE K. WELLING, 23 år og professioncbachelorstuderende på Metropol i København, speciale i Ledelse, fødevarer og service. − Det allervigtigste for mig er at fremme sundheden og forebygge. Det kulinariske er meget vigtigt. Maden skal være lækker og sund for at skabe lyst til den sunde mad. I det hele taget skal man leve sundt, så motionen er også vigtig, men jo ikke en direkte del af det, jeg beskæftiger mig med. − Jeg kunne godt tænke mig at have en konsulentvirksomhed, der hjælper kantiner til bedre sundhed. F.eks. gennem et forløb, hvor jeg analyserer situationen, kommer med løsninger, underviser personalet og prøver at holdningsændre.

Det kunne være meget spændende. Og jeg er god til at analysere min målgruppe og nå de mål, vi sammen har sat. Og til at kaste min kreativitet ind i de metoder, man skal bruge for at nå sine mål. − Ungdomscampen er et godt initiativ. Jeg er her for at styrke mit netværk og få et bredere kendskab til de andre faggrupper, videndeling er vigtigt. Og så er jeg her for at booste min faglighed.

Se interview på denne og næste side.

ARTIKEL: Nils Lund Pedersen og Mette Jensen [ T E K S T ] Nils Lund Pedersen [ F O T O

]

(

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

19

›)

(

›)

PROCENT FLERE ELEVER, STUDERENDE OG UNGE ER I DET SENESTE ÅR BLEVET MEDLEM AF KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

20

JACOB K. MITTELMAN, 40 år og ernæringsassistentelev på Rigshospitalet, København − Jeg har tidligere været i lære som kok, men synes, der var en dårlig omgangstone i køkkenet. Jeg blev simpelthen dårligt behandlet. Men nu, efter snart to år, ved jeg, at jeg har fundet den rette hylde. Uddannelsen giver mig mulighed for at lave mad til forskellige typer eller grupper og målrette maden efter deres behov. Jeg bliver ekspert i korrekt ernæring. − Jeg kunne godt tænke mig at blive mellemleder i et stort, privat firma, der plejer og passer deres ansatte − også med en fantastisk kantineordning. Jeg vil lave maden fra bunden og bruge kniven til råvareforarbejdning, ikke til at skære frostposer op med. − Det her fag var tidligere et kvindefag og halter lønmæssigt efter traditionelle mandehåndværk. Der mangler desuden rigtig meget synlighed. Folk kender ikke ernæringsassistenter. Det skal vi gøre noget ved gennem kampagner og på internettet, lave mad på gader og stræder. Være til stede. − Vores største aktiv er at bevare vores faglige stolthed, lave exceptionel god mad, der pirrer alle sanser. På trods af små budgetter. − Jeg kom på ungdomscamp for at netværke. For at være synlig og for at bakke op om projektet.

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

HELENA OSBÆCK JENSEN, 21 år og professioncbachelorstuderende på University College Sjælland, speciale i Klinisk diætetik − Min store interesse rent fagligt er sundhed, især på sygehuse. Vejledning af syge. At se det enkelte menneske og optimere kosten til medicinen og sygdomsforløbet og dermed forbedre eller fremskynde hele forløbet.

Derfor er det min drøm at blive klinisk diætist på et sygehus. − Tværfagligt samarbejde er vigtigt i sådan et forløb mellem læger, sygeplejersker og ernæringsassistenter og sådan nogle som mig. Og det er desuden også vejen til mere synlighed for vores fag.

Gennem tværfagligt samarbejde får de andre faggrupper øjnene op for, hvad vi kan. − Jeg er selv fagpolitisk aktiv og mener, at vi på det sundhedsfaglige område står stærkere gennem en fælles indsats og tværfaglighed. − Det er også grunden til, at jeg er her − at møde de andre faggrupper og forstå, hvad vi hver især kan, så vi kan samle indsatsen. Det er virkelig synd for dem, der ikke var med!

KIRSTEN GAARDE SØRENSEN, 20 år og ernæringsassistentelev på Lysbro Plejecenter i Silkeborg − Jeg kan godt lide at lave mad, at udfordre mig selv.

Mit specielle talent er sensorikken: hvordan maden ser ud og smager.

Jeg kan lide at eksperimentere, som forleden med kartoffelmos med citronsaft og -skal. − Mit yndlingsjob vil være ét, hvor jeg kan arbejde med anretning og madens sensorik. Og jeg vil gerne være del af et team, hvor man coacher og respekterer hinanden både fagligt og som person. − Vores fag har brug for meget mere pressedækning, feks. er DM for ernæringsassistenter en god event. Og der er brug for mere oplysning om sundhed, og hvad vi kan på det felt. − Jeg er på ungdomscamp for at få et netværk og for at møde de forskellige retninger indenfor faget. Og så elsker jeg at møde nye mennesker.

KORTNYT

INDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

SYNSPUNKT:

Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, fik lejlighed til at byde velkommen på forbundets Ungdomscamp − Det var en fornøjelse. Der var god energi og masser af fagligt gå-på-mod blandt deltagerne.

Unge i dag vil noget med deres fag. De er ambitiøse, har blik for eget talent og er ikke bange for at springe ud på dybt vand. − Jeg vil opfordre alle, der får chancen for at samarbejde med elever, studerende og nyuddannede, til at give dem plads og lytte til deres ideer, hvor vilde de end måtte være. Jeg er overbevist om, at mange af ideerne kan bidrage til udvikling af professionerne. − Nogle unge efterlyser mere synlighed til dem og til faget. Og forbundet arbejder på sagen. Både på den politiske scene, ved at klæde politikerne på til at sætte ernæring og sundhed på den politiske dagsorden. Og helt konkret ved at fortælle arbejdsgiverne om de kost- og ernæringsfagliges kompetencer og bidrag til det sundhedsfremmende arbejde eksempelvis i kommunerne.

Foto: Claus Petersen

LYT TIL DE UNGE

Roser til Mette

Køkkenassistent Mette Lindoff Nielsen får som den første en buket køkkenroser af Kost & Ernæringsforbundet og Landbrug & Fødevarer. Mette Lindoff Nielsen er et fagligt fyrtårn blandt de kostfagligt eneansvarlige. Hun laver mad med kærlighed og er stolt af sit fag. Hun er ansat i Børnehaven Fuglsang i Aalborg, hvor hun laver mad sammen med børnene, så de får et naturligt forhold til sund, ernæringsrigtig og økologisk mad. www.kost.dk − nyhed og film, den 27.-28. maj

LEDERNE STRØMMER TIL KONFERENCE

Sundhed på den politiske dagsorden

Der har været stor interresse for Kost & Ernæringsforbundets lederkonference. Den 22. juni mødes knapt 100 ledere fra store og små køkkener for at diskutere strategi i forbindelse med det øgede konkurrencepres, nyorientering af mad og måltidsservice og branding af køkkenets service.

Kost & Ernæringsforbundet har netop forsynet landets politikere med en række gode argumenter for, hvorfor kost og ernæring skal sættes på den politiske dagsorden.

Forbundet har sendt politikerne et policy paper med fakta om ernæring og sundhed i børnehaver, på sygehuse og plejehjem.

Politikerne får viden og argumenter, de kan bruge i den forestående valgkamp.

Når der er trykket på valgknappen, vil papiret til landets politikere ligge på hjemmesiden.

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

21

”

NY SERIE!

Jeg tænker over, hvordan jeg kommer

hurtigere i mål Blå bog: Line Thøgersen Dahl 23 år

Uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse fra Ankershus via fjernstudie. Færdig i januar 2011.

Blev nr. to i Kost & Ernæringsforbundets bachelorkonkurrence med sin opgave om effektivisering af pakningen af madvogne på Århus Sygehus.

22

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

Profil: Line Thøgersen Dahl gider ikke bøvl! Derfor har hun planlagt et nyt pakkesystem til madvognene på Århus Sygehus ved hjælp af Lean.

DA LINE DAHL BLEV EKSAMINERET i sit bachelorprojekt om et nyt pakkesystem, havde hun et stopur med. − Censor bemærkede, at det jo var helt i tråd med min opgave. Og så var de nysgerrige på tiden, griner Line Dahl, der kunne fortælle tilhørerne, at hun havde snakket i 11 minutter og 50 sekunder og dermed ramt det tilladte spillerum på mellem 10 og 12 minutter. Forud havde hun øvet sig grundigt, så det gode resultat var ikke en tilfældighed.

» Det fascinerer mig, at man kan gøre tingene på en smart måde, springe bøvlet over, uden det koster ekstra.

Det ligger til min natur

L I N E T H ØG ER S EN DA H L , P ROF ES S I ON S B AC H E L O R

I ER N Æ R I N G OG S UN D H ED

MIN HVERDAG

Det skal virke Tilfældigheder er der heller ikke mange af i Line Dahls bacheloropgave, hvor hun detaljeret gennemgår, hvordan det ved hjælp af Lean værktøjer vil være muligt at effektivisere pakningen af madvognene på Århus Sygehus. Og hvordan Lean vil spare tid og arbejdsgange svarende til 250.000 kroner om året.

Opgaven kalder Line Dahl selv for en ’manual’, fordi den helt jordnært beskriver, hvordan vogne, kantiner og stik kan mærkes, så pakningen bliver nemmere og angiver ruter, så unødvendige skridt, vognåbninger og andet undgås. Men derudover indeholder opgaven også metodiske overvejelser om, hvordan ændringerne kan implementeres. − Det var afgørende for mig at lave noget brugbart i mit bachelorprojekt. Man skal kunne se nødvendigheden af en forandring − ellers vækker den modstand og kommer ikke til at virke. I praktikken lavede jeg en masse observationer. Da jeg så satte mig ned og arbejdede med det i opgaven, faldt det hele på plads, og jeg kunne se, at det ville give resultater at implementere det her system. Det var en stor tilfredsstillelse, konstaterer Line Dahl.

01

GARMIN LØBEUR: Mine løbeture klarer hjernen. Uret motiverer mig til at gøre det bedre.

02

KOTTER-BØGER: Der findes mange andre bøger om forandringsledelse, men Kotter inspirerer mig mest.

03

KENWOOD MASKINE: Den er sjov og så er der jo lidt Lean over den, fordi jeg har hænderne fri til at lave noget andet. Det er effektivt.

Der skal være et flow I dag er Line Dahl nyuddannet og arbejdssøgende. Og forhåbentlig på vej mod en stilling som kantineleder eller produktionsleder i et sygehuskøkken. Forandringsledelse er ambitionen. − Jeg kan godt lide, at der hele tiden er udvikling, at der sker noget, at der er et flow. Og jeg vil gerne udfordres fagligt ved at skulle få nye ting til at lykkes, fortæller hun.

Lean kunne sagtens dukke op igen i Line Dahls arbejdsliv, for metoden appellerer til hende. − Det fascinerer mig, at man kan gøre tingene på en smart måde, uden det koster ekstra. Springe bøvlet over. Det ligger nok til min natur, at jeg tænker over, hvordan jeg kan komme hurtigere i mål. Man skal selvfølgelig ikke effektivisere bare for at effektivisere, men fordi det giver tid til noget andet. På Århus Sygehus kunne det være at lave maden fra bunden eller mere økologisk.

04

GRILL: Selvom jeg godt kan lide, at ting er effektive, skal der også være plads til hygge. Ved grillen eksperimenterer jeg.

05

BILLETTER: Jeg kan lide at rejse og har været i udlandet flere gange i længere tid. F.eks. tog jeg et semester i Norge under uddannelsen.

Ud med det unødvendige I Lines eget liv inspirerer Lean også. For eksempel overvejer hun tit, om unødvendige arbejdsgange kan elimineres og gemmer ikke ting, der ikke længere har værdi eller funktion. − Jeg har faktisk lige været det hele igennem. Jeg har altid smidt det unødvendige ud. Det er selvfølgelig anderledes i et hjem end på en arbejdsplads. Her er der ting, der har betydning, fordi de vækker minder for eksempel. Men så bliver de pakket i kasser og sat på loftet. ( ‹ )

ARTIKEL: Sanne Hansen [ T E K S T Kissen Møller Hansen [

] FOTO ]

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

23

Fakta: Køkkenet på Glostrup Hospital benytter blandt andet disse lean-værktøjer:

Tavlemøder. Giver overblik over daglige opgaver og større projekter. Flere gange dagligt mødes lederne med kaptajner fra afdelingerne for at følge op på, om nogle har brug for ekstra hænder for at blive færdige til tiden.

Gule sedler (Kaizen på leansprog).

Medarbejderne skriver ideer og problemer ned, som tages op på et Kaizen møde, hvor det i fællesskab besluttes, hvad der skal ske. Alt noteres på tavlen.

Analyse og dokumentation (Kaizen Blitz).

Laves, når et problem kræver dybere analyse.

Lean-konsulenten og medarbejderne observerer og dokumenterer arbejdsgangen med videokamera eller tegning, analyserer og aftaler, hvordan opgaven løses bedre.

5 S. Står for Sortér, Systematisér, Skur og Skrub (rengør), Standardisér og Selvdiscipliner − betyder at rydde op efter en standard, så alle ved, hvor alting er.

24

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

Op på tavlen. Og op på fællesmødet. Gule sedler er en god ide. Ellers strander mange gode ideer på, at ingen lytter til dem, siger køkkenchef Gitte Breum.

Med lapperne sker der noget.

ARTIKEL: Marie Preisler [ T E K S T ] Henrik Frydkjær [ F O T O

]

Lap på lap giver ro og overblik I Region Hovedstaden skal lean ind i daglig drift på alle niveauer. Målet er at få mere ud af ressourcerne, men brugt med omtanke kan lean samtidig give et bedre arbejdsmiljø, vurderer køkkenerne på Glostrup og Gentofte Hospitaler.

SKAL VI ARBEJDE SOM ROBOTTER PÅ EN JAPANSK BILFABRIK? De 45 medarbejderne i centralkøkkenet på Glostrup Hospital var bekymret, da ledelsen for seks år siden indførte lean i forbindelse med en spareplan, der omlagde varmholdt produktion til kølemad.

I dag er lean indarbejdet i alle arbejdsprocesser, og robotfrygten manet i jorden, vurderer Tine Gram, der er ansvarlig for arbejdsmiljøindsatsen i køkkenet. − Arbejdet med lean har givet medarbejderne overblik over deres arbejdsprocesser, og arbejdet er faktisk blevet mindre robotagtigt. Alle deltager aktivt i at gøre arbejdsprocesserne endnu bedre, og det har givet bedre arbejdsmiljø.

Som led i arbejdet med lean har alle medarbejdere vænnet sig til altid at have gule post-it sedler ved hånden. Hver gang de får en ide, eller der opstår et problem, skriver de det ned. Alle ideer bliver drøftet på et ugentligt ’tavlemøde’. Her beslutter medarbejdere og ledelse i fællesskab, hvad der skal ske. Og problemer, der kræver nærmere analyse, dokumenteres med video eller en arbejdstegning.

Glad for gule sedler Netop de gule sedler er det leanværktøj, køkkenchef Gitte Breum er allermest begejstret for − og

for efterfølgende analyse af uhensigtsmæssige arbejdsgange. − Det er super gode teknikker. Normalt strander rigtig mange gode ideer på, at ingen lytter til dem.

Ved at skrive alle ideer og problemer ned sikrer vi, at de kommer op på et fællesmøde. Vi oplever tit, at medarbejderne bagefter filmer den berørte arbejdsgang, og så bliver det helt indlysende, at den har været bøvlet, siger Gitte Breum.

Både hun og Tine Gram understreger, at lean er en metode til optimering af processer og ikke i sig selv garanti for et bedre arbejdsmiljø.

Ved introduktionen af lean prioriterede køkkenet derfor samtidigt at sætte fokus på arbejdsmiljøet, og når leankonsulent Birgitte Bonne observerede og målte på arbejdsgangene, stod Tine Gram ved siden af: − Omlægningen til køleproduktion og lean måtte ikke give medarbejderne større ergonomiske belastninger, så vi havde fra starten arbejdsmiljø-øjne på. Det er nødvendigt. Og vores erfaring er, at effektivisering med lean kan gå hånd i hånd med et bedre arbejdsmiljø.

Lean bør i øvrigt tilpasses produktionen og indarbejdes i de kvalitetsstyringssystemer, køkkenet arbejder med. Det er erfaringen i Glostrup, der er ved at integrere arbejdsmiljø, akkreditering, hygiejne og lean i én samlet arbejdsstandard.

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

25

(

›)

Indfør lean langsomt lyder rådet fra køkkenerne i såvel Glostrup som Gentofte, der begge har arbejdet med lean i flere år. Og hold øje med arbejdsmiljøet anbefaler Tine Gram (tv.) og Birgitte Bonne.

(

›)

Hold øje med arbejdsmiljøet Tine Grams råd til køkkener, der går i gang med lean, er derfor at udpege personer til specifikt at holde øje med arbejdsmiljøet undervejs. Det er ikke meget ressourcekrævende, vurderer hun.

Et andet råd fra køkkenets ledelse er at indføre lean langsomt. Selv indførte de lean samtidig med en stor omlægning af produktionen, og det var en kæmpe mundfuld.

Samme anbefaling lyder fra Birgitte Hensch, cheføkonoma og serviceleder på Gentofte Hospital: − Gab ikke over for meget. Vi indførte lean og teamarbejde på én gang, og det kan ikke anbefales. Med de erfaringer, vi har i dag, ville vi lave gode teams først og dernæst gradvist indføre leanværktøjer, for det er en hård tørn at lære de nye arbejdsprocesser.

Foruden tavlemøderne benytter køkkenet i Gentofte også et andet leanværktøj − flowdiagrammer, hvor alle arbejdsopgaver og tidsforbruget til hver opgave er lagt ind. Det har, ifølge Birgitte Hensch, den fordel, at medarbejderne i et team nemt selv kan dele opgaverne, hvis en kollega er syg.

Køkkenet har indført turnus, så alle arbejder på alle pladser i et seks ugers rul. Desuden har alle køkkenredskaber fået faste pladser. Leanmålingerne afslørede nemlig, at køkkenet brugte en medarbejder-normering alene på at lede efter piskeris og lignende. ( ‹ )

26

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

Lean kræver realistisk ledelse At indføre lean i en offentlig virksomhed kræver forberedelse og en ledelse, der ikke lover deres politiske chefer store besparelser fra første dag, vurderer ekspert.

Der er grund til at tænke sig grundigt om, når man indfører lean på en offentlig virksomhed. Sådan lyder anbefalingen fra Rex Degnegaard, Ph.D. og adjunkt ved Institut for Ledelse på Copenhagen Business School, hvor han forsker i offentlig og privat ledelse og udfordringerne ved at indføre ledelsesformer som lean. − Lean er en måde at arbejde kontinuerligt med forbedringer, og lean kan bestemt også gøre gavn på offentlige virksomheder, selvom lean er udviklet til private produktionsvirksomheder. Men lean er ikke svaret på alle spørgsmål, og det er så gennemgribende en forandringsproces at indføre lean, at det skal forberedes meget omhyggeligt og indføres i et roligt tempo, siger han.

Det er hans vurdering, at det ofte er politikere, der fostrer ideen om at indføre lean i offentlige virksomheder, og at politikere forventer, at lean i en fart sikrer borgerne bedre service til billi-

gere penge. Det kan bringe medarbejderne i en svær situation, hvis ikke deres ledelse sætter foden ned: − Personalet står i et krydsfelt og kan føle sig klemt mellem politikere, der ønsker hurtige resultater, og et krav fra brugerne om, at køkkenet bliver ved med at levere samme høje kvalitet som altid, mens medarbejderne står på hovedet for at indføre helt nye arbejdsmetoder. At håndtere det pres kræver en fokuseret ledelse, der sikrer realistiske forventninger og mål, siger Rex Degnegaard.

Om lean er til skade eller gavn for arbejdsmiljøet af hænger ifølge eksperten af, hvordan processen gribes an. Det er nyt for de fleste medarbejdere, at de selv skal pege på forbedringspotentiale i eget og kollegers arbejde. Det kræver en ledelse med fokus på værdier, mener Rex Degnegaard: − Før kunne medarbejderne rase over ledelsen, hvis noget ikke fungerede.

Med lean bliver de medansvarlige. Derfor skal ledelsen være meget opmærksom på, hvilke værdier den lægger til grund for lean og arbejde med lean på en måde, der passer til den enkelte arbejdsplads. ( ‹ )

KORTNYT

UDEFRA ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

DET UFØDTE BARN SKAL NED I VÆGT

Foto: Thomas Arnbo/Frederiksborg Amtsavis

Hvis overvægt skal forebygges, skal der sættes ind overfor det ufødte barn.

Det foreslår Teknologirådet, efter at ny forskning har slået fast, at overvægtige gravide og kvinder, der tager meget på i graviditeten, vil ’programmere’ deres børn til at blive overvægtige. Sunde kostvaner og motion vil ikke have effekt, fordi børnenes biologi er indstillet på, at de skal være store.

De risikerer derfor at skulle kæmpe mod overvægt hele deres liv. www.dr.dk/sundhed

Sund stil skal hindre frafald Frafaldet på erhvervsuddannelserne er stort. Fødevareinstituttet er derfor blevet bedt om at vurdere, om de initiativer, der er beskrevet i kataloget ’Sund livsstil på ungdomsuddannelser i Norden’ fra Nordisk Ministerråd, kan bidrage til at begrænse frafaldet. I kataloget beskrives, hvordan det kan lade sig gøre at ændre livsstil blandt unge. F.eks. ved at indføre gratis morgenmad og mere motion på skolen.

Levende billeder fra køkkenet Hver dag vises live-tv fra køkkenet på plejecentret Engholm i Allerød. Det betyder, at beboerne kan følge med, når deres mad bliver tilberedt. Når ikke køkkenet fylder tv-skærmene, vises billeder af små, lækre mellemmåltider, som de ældre kan bestille. Plejepersonalet er udstyret med en mappe med billeder af maden og en sansekasse, der kan sprede madduft i stuerne. Alle initiativer skal skærpe appetitten hos de ældre og få dem til at spise mere, fortæller køkkenets leder, Christina Søndergaard.

Det ser ud til at virke, men resultatet er først klart om tre måneder, når projektet slutter. www.kost.dk − nyhed fra 19. maj

www.norden.org − søg inspirationskatalog

Forskning knyttet til centralkøkken

En bid af historien

Herlev Hospital opretter forskningsenhed, der skal sikre bedre mad til syge.

Forskningsenheden placeres i centralkøkkenet, og køkkenchef Michael Alleup Nielsen får ansvaret for enheden.

I løbet af sommeren vil flere af landets museer servere mad for museumsgæsterne.

Maden skal vise, hvad folk spiste før i tiden, under så vidt forskellige omstændigheder som f.eks. krigstogter og herregårdsmiddage, som du kan opleve det på Fregatten Jylland og Gl. Estrup Herregårdsmuseeum.

Mad på museeum er sat i gang af Madkulturzonen, der skal servere kulturelle madoplevelser for turisterne.

Kost & Ernæringsforbundet bidrager til Madkulturzonens projekter.

www.kost.dk − nyhed fra 24. maj

mmmzonen.dk N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

27

ARTIKEL: Mette Jensen

[ TEKST ]

Foto: Thomas Willads

KORTNYT

INDEFRA

Første årsmøde for tillidsrepræsentanter Annette Fischer Elsberg, der er tillidsrepræsentant på Hvissinge Omsorgscenter i Glostrup, var en af godt 50 tillidsrepræsentanter, der deltog i mødet den 26. maj i København. Mødet gav anledning til optimisme, mener hun: − Det er let at blive bekymret for fremtiden. Vi taler alle sammen om besparelser, og mange har været igennem store forandringer. I Glostrup rasler politikerne også med sablerne. Alligevel var det et opmuntrende møde. Der var virkelig god energi og mange kompetente kvinder, der kæmper for faget. Vi fik boosted vores selvtillid, siger Annette Elsberg.

Med i væksthus for ledelse Kost & Ernæringsforbundet er, via Sundhedskartellet, blevet en del af ’Væksthus for ledelse’.

Forbundet og kartellet repræsenteres af Caroline Heerup, chef for Guldborgsund Madservice.

Væksthuset vil styrke lederne i regioner og kommuner og markedsføre god offentlig ledelse.

Væksthuset er et utraditionelt samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, kan man læse på Væksthusets hjemmeside lederweb.dk, der tilbyder viden og værktøj til ledelse. www.lederweb.dk 28

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

færre ernæringsassistenter i løbet af et år. Det er resultatet af besparelser og servicenedgang i kommunerne.

Besparelserne er gået ud over alle faggrupper. Og antallet af kommunalt ansatte er faldet med 13.000 det seneste år. Det viser tal fra det Fælleskommunale Løndatakontor.

Men det er ikke en besparelse at skille sig af med kost- og ernæringsfaglige, lyder kommentaren fra Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry: − Mindre omsorg i forbindelse med madservice går ud over især ældres ernæringsstatus. Det gør dem mindre selvhjulpne. Og det koster kommunerne dyrt.

Send en medarbejder på take away kursus Mange mennesker har en fortravlet hverdag og vil være glade for at kunne købe mad med hjem fra kantinen. Et af fire nye tilbud fra AMU giver ideer til udvikling af et take away koncept samt til planlægning og markedsføring af måltidet.

De øvrige, nye kurser handler om at tage brugerne med i køkkenet, salg og markedsføring af køkkenets mad og prisberegning af madproduktionen. www.khru.dk − søg 2778

4. september 2011 e fødevaremesse for p t s e v rofe sjo s ssio d lan ne l æ lle j S

Det er os en stor fornøjelse at invitere dig og din familie til messe.

Vi prøver noget helt nyt og tilbyder dig en oplevelse ud over det sædvanlige. Ikke blot kan du opleve en overflod af lune leverandører i cirkushumør med deres helt egne fantastiske numre.

Vi har også flyttet hele Cirkus Arena til Slagelse, så der er elefanter, heste, søløveshow og hele to fuldblods cirkusforestillinger med i programmet.

Gå ikke glip af denne fantastiske familieoplevelse.

mezzoforte.dk

Tilmelding og yderligere oplysninger på www.4sep.dk

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

Fødevaremessen holdes i Cirkus Arenas: Cirkusland - Årslevvej 6 - 4200 Slagelse

29

SYDDANMARK R E G I O N S Y D DA N M A R K

Brug din ytringsfrihed, for borgernes skyld man 15. august, kl. 15.30-18 BUPL Sydjylland, Gejlhavegård 14 b, Kolding Fyringer og besparelser presser kvaliteten. Som tillidsrepræsentant bør du sige fra, inden borgerne svigtes. Men hvad må man egentlig sige? Til direktøren, på møder og uden for arbejdspladsen?

Vi har ytringsfrihed, det står i Grundloven. Med den i hånden kan du sikre borgerne og dine kollegaer et ordentligt arbejdsmiljø og vise omverdenen konsekvenserne af politikernes valg.

Du må ikke være illoyal over for arbejdspladsen.

Derfor er det vigtigt at kende rammerne for ytringsfrihed.

Mødet holdes i samarbejde med FTF − Region Syd, og er åbent for alle medlemmer.

Pris: Gratis og kun for medlemmer under FTF. Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Tilmelding: www.ftf.dk/ syddanmark Frist: 4. aug.

R E G I O N S Y D DA N M A R K

Se forbundets nyeste pjecer og hyg dig med kolleger fra Tønder Kommune.

Er der emner, vi skal tage op, eller spørgsmål, du vil have svar på, så kontakt mig.

På gensyn!

Ulla Rosenfeldt regionsformand Pris: Gratis − og kun for medlemmer!

Oplysning: Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76, uro@kost.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 10. aug.

forfatter til bogen Smagsdommerne.

Mød op ved Lillebæltsbroen.

En bus kører os til Aarhus.

Pris: Gratis − og kun for medlemmer!

Oplysning: Yelva Hummelmose, 73 34 60 24, yelvahummelmose@hotmail.com Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 15. aug.

MIDTJYLLAND Forstå din fisk − Royal Greenland Fiskeskole

R E G I O N S Y D DA N M A R K

Bliv inspireret på jysk

Jette Nielsen, 23 37 90 84, jni@kost.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 2. sep.

tir 13. september, kl. 15.30-18.30

KURSER PÅ SKOLER

Du kan se kurser og tilmelde dig på uddannelsesguiden. www.ug.dk

ons 31. august, kl. 13.30-22 Afgang med bus fra rasteplads v/ Den nye Lillebæltsbro (afkørsel 58) Bent Brandt A/S stiller skarpt på den gode smag og den perfekte tilberedning • velkomst og rundvisning v/Mikael Brandt og Peter Bjerrum • den perfekte tilberedning v/Kim Schytt.

• præsentation af FRIMA VarioCooking Center • Mere smag i storkøkkenproduktion v/smagsdanner Claus Angelo Brandt,

Hørkram Foodservice, Torshøjvej 59, Kolt, Hørning Fisk sættes i fokus, og der deles ud af viden om fisketyper, fangstmetoder, udskæringer, sundhedsmæssig værdi, fersk versus frossen.

Du får fif til at tilberede fisk ud fra sensoriske principper.

Der serveres fisketapas.

Venlig hilsen Hørkram Foodservice og Kost & Ernæringsforbundet Pris: Gratis Antal: højst 60 Oplysning: Regionsformand

OBS! Regionens aktiviteter er kun for medlemmer Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost­faglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation på grund af dit job.

Medlemsmøde for ansatte i Tønder Kommune tor 18. august, kl. 15-18

Bliv klogere på aktuelle emner som: • overenskomsten for de næste to år • hvorfor det er interessant at være tillidsvalgt • hvilke arbejdsmiljøregler gælder • Den gode hverdagsmad, er den stadig god?

30

Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.597 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 06 / J U N I / 2011

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Ku

n4

(27 4k

09

r/m

Sms kost til 1969 og hør mere! *

de

kr/

fter

md

ska

t)

* koster kun alm. sms-takst.

Skærbæk Fritidscenter, Storegade 46-48, Skærbæk

kost 06/2011 ernæring & sundhed

FORMAND Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62 portIonEr kalvEbov mED SommErSalat månEDEnS opSkrIft SIDE 16

læS

om arbEjDStID SIDE 12

danskerne trodser kostråd ny forskning inddeler forbrugerne i fire typer med hver sine indkøbsvaner. ingen køber ind efter kostrådene.

SIDE 8

n r . 06 / j u n i / 2011 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

1

KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost- og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 89. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Mediegruppen Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Næste nummer udkommer: 25. august (nr 7) Næste frist for indlæg: 4. august (nr 7) Oplag: 9.000 Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 2244-9167 ANNONCER Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annoncer Frist for nr. 7 er 4. august (udk. 25. august) Stillingsannoncer i bladet Prisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettet Stillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed lægges gratis på hjemmesiden. Stillingerne kan også annonceres alene på hjemmesiden pris 2.500 kr. ex. moms.

Se mere på www.kostjob.dk

REGIONSFORMÆND OG -KONTORER Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41

Annoncesalg Stibo Zone Lars Junker 89 39 89 00 laju@stibo.com

Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

SEKRETARIATETS LEDELSE Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORHANDLINGSAFDELINGEN Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jette Kieffer [jki] Konsulent / 33 41 46 87 Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Jørgen Juel [jj] Jurist / 33 41 46 93 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83 Mette B. Mathiassen [mbu] Arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 96 Monica J. Hovgaard [mjh] Konsulent / 33 41 46 94 KOSTFAGLIG AFDELING Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Dorte Nordal [dn] Sekretær / 33 41 46 76 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Birgit Hansen [bh] Sekretær for direktør og formand / 33 41 46 72 Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 ØKONOMIAFDELINGEN Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90

N R . 06 / J U N I / 2011 KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T

31

ssistent og ernæringshjælper Magasinpost MMP ID-nr. 42063

gået nes ne kan bøger, .

ponen.

rsenkonto l-

laereboeger 2010320

sning t koste n købe

dets rne

st.dk

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . à 315 kr. à 315 kr. .............................. à 323 kr. à 330 kr.

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . à 315 kr. .............................. à 150 kr. ve à 315 kr.

Postnr. . . . . . . . Forlag, . . . . .der . . betyder, ..........

Kost & Ernæringsforbundet har en specialaftale med Erhvervsskolernes à 100 kr. kan spare ca. 25 pct på de tretten lærebøger, hvis de bestilles gennem at medlemmerne nde bøger forbundet. à 1.788 kr.

By . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . sudvikling Rabatten à 262 kr. er fratrukket prisen på kuponen. .............................. à 136 kr.

Beløbet på de bestilte bøger plus forsendelse indbetales på nedenstående konto til Kost & pædagogikErnæringsforbundet. à 125 kr. Bestillingskuponen sendes til forbundet. kuponen til: à 235 kr. også en pakkeløsning med otteSend Forbundet tilbyder af bøgerne. De vil normalt koste 2.609 kr. hos boghandleren. à 140 kr. Du kan købe dem for 1.788 kr. Kost & Ernæringsforbundet Nørreder Voldgade 90bøgerne gennem 60Kost kr.& Ernæringsforbundets 60 Det er kun medlemmer, kan bestille 1358 København K forbundet. i alt Fax 33 41 46 70 Hvis du vil være medlem eller købe bøger: www.kost.dk/medlem/indmeldelse

Særtilbud på lærebøger til uddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

NY BOG Ny bog: Sans din mad Sans din mad