Krop+fysik-2016-03

6

øvelser: Bliv en bedre golfspiller

Svimmel?

Sådan slipper du af med svimmelheden

HJERNERYSTELSE

Når generne varer ved

T E M A:

Hjernen

032016

+

Lone Hertz

77 år og stil l going strong

Problemer gør mig stærk

+

Mindful løbetræning Problemer med lysken Indeklima: Varme på kontoret

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

Introducerer nu

en helt nyudvIklet klet solser solserIe

· · ·

stAy BeAutIFul - til ansigt stAy outsIde - til krop stAy cool - after sun

solcremerne Beskytter mod Både uvA og uvB og gIver dIg sAmtIdIgt en AntI-Age kur. AFter sun vIrker AktIvt kølende og plejende - og vIrker desuden som myggeBAlsAm.

se hvor meget solen kAn skAde

!

Vores scanningsbilleder viser hudens indre. I den solskadede hud ses tabet af collagen og elastin, som store sorte områder, der viser slap hud.

HUD MED SOLSKADE

HUD UDEN SOLSKADE

Hudens indre overflade

Du kan på www.beaute-pacifique.com se, hvor du kan finde vores konsulenter og booke tid til en gratis ultralydscanning. Se din egen huds solskade og få hjælp!

Made In Denmark

Udviklet og produceret i Danmark

www.beaute-pacifique.com

ledere scan k oden

... og bestil dit abonnement på Krop+fysik

gte varer. Tilbuddene gælder NY tilbuddet kun t.o.m. den 07.01. 2013.

NU

999,-

SPAR 200,-

NU

549,-

1 PAR 349,-

Når hjernen gør ondt

UdgiVeS Af

6

Aller client Publishing Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

øvelser: Bliv en bedre golfspiller

Svimmel?

Sådan slipper du af med svimmelheden

HJERNERYSTELSE

Når generne varer ved

TEMA:

Du kender sikkert til det med at rejse sig hurtigt og det hele så pludselig svimler og kører rundt. Temmelig ubehageligt når det står på, men det går hurtigt over – og så er det glemt.

Måske derfor er vi tilbøjelige til ikke at tage svimmelhed særlig alvorligt. Det gør jo ikke ondt, og det er noget helt naturligt. Men for nogle forholdsvis få er svimmelheden en permanent og meget ubehagelig tilstand. For andre – temmelig mange – er den en fast livsledsager der viser sig i bestemte situationer. Sådan er det for eksempel for min far. I mange år har han ikke kunnet lave aktiviteter hvor han skal kigge opad – for så bliver han svimmel og mister balancen.

Han kan heller ikke kravle på stiger, og i det hele taget er der en del funktioner som han undgår eller har svært ved. Lige så stille har svimmelheden og den tilstødende dårlige balance gjort hans gang mere usikker og langsom, og hans liv mere passivt og begrænset.

Min far har ikke været igennem de helt store udredninger hos læger og specialister – det ligger ikke rigtigt til ham at insistere på. For ”sådan er det jo” at blive ældre.

I dette nummer af Krop+fysik kan du læse at svimmelhed ikke er en uundgåelig del af at blive ældre, og at svimmelhed i mange tilfælde kan kureres eller forbedres væsentligt. Det betyder ikke kun at de korte, let ubehagelige tilstande med svimmelhed kan blive færre, men at livet kan leves uden unødige begrænsninger. Og så betyder det at ”dumme” ulykker kan undgås. Da min far sidste år skulle rejse sig efter at have siddet på hug på græsplænen, hvor han var i gang med at luge, overvældede svimmelheden ham, og han faldt uheldigt, slog hovedet ned i plænens kantsten og fik en varig hjerneskade. I dag er han på en beskyttet plejehjemsplads og bliver sandsynligvis aldrig sig selv igen.

Så slemt gik det heldigvis ikke for Gitte Søe, hvis historie vi fortæller i dette nummer. Hun led ikke af svimmelhed, men også hendes liv ændrede sig markant, da hun som 21-årig efter et styrt på cyklen pådrog sig en hjernerystelse som ikke ville hele. Hun har i dag en hjerneskade, der vil følge hende resten af livet, men som hun har lært at leve med.

I vores familie elsker vi den Monty Python-sketch der hedder ”My brain hurts”. Sketchen (som i øvrigt ikke handler om hjerneskader) er uhyre morsom, men titlen er også sjov i sig selv, fordi den ikke giver mening – man kan jo ikke have ondt i NU hjernen. Og så alligevel! Kender man nogen der har en hjerneskade, ved man at hjernen bare har en anderledes måde at gøre ondt på end et sår eller et brækketSPAR ben. Og den 100, - smerte en skadet hjerne giver, kan være langt vanskeligere at forholde sig til.

199,-

Vores hjerner er fantastiske, de er plastiske og kan de mest utrolige ting. Men de er også skrøbelige. Lad os passe rigtig godt på dem.

RedAktiOnen

Hjernen

032016

+

Lone Hertz

77 år og still going strong

Problemer gør mig stærk

+Ansvarshavende chefredaktør /

Mindful løbetræning Problemer med lysken Indeklima: Varme på kontoret

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

Centerdirektør

Torben Forsidefoto: Pia Burmølle Hansen

Schwabe ts@lyngbystorcenter.d

DET MED SMÅT

Redaktør

Udgiver: Krop & Fysik a.m.b.a., Krop+fysik, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf.Cathrine 7584 1200

Park

cp@allercp.dk Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14)

Art director

Karina Marcuslund Fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Christian Hagensen, Kim Brynningsen, km@allercp.dk læge Leif Skive, arbejdsmiljøkonsulent Rikke Marie Hedels

Stylist

Distribution: Krop+fysik, Vejle

Cecilie Martensen Layout og produktion: Mediegruppen, cm@allercp.dk Horsensvej 72A, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200

Overordnet Projektle

Oplag: 18.000 eksemplarer.

ISSN 1397-4963

Hansen Krop+fysik anvender nyt Tina komma,Holdgård som anbefalet af Dansk Sprognævn.tha@allercp.dk

ANNONCESALG: Centerprojektleder

Mediegruppen Reklamebureau,Christina Heick Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 cg@allercp.dk

Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der erDitte i uover-Capion ensstemmelse med Krop+fysik’s politik.

Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 Ditte Capion, Erik Bjørn gange årligt.

Temabladet sælges med rabat Kompagn i kasser med 5-200 blade.

Michael Rygaard / Kam & Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Aller tryk A/s Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Apropos tager Knæskader, forbehold for trykfejl og Knogleskørhed, Idrætsskader, SkulderprobleArtikler i Apropos må citeres, når det s mer, På ski uden skader.

Yderligerelig information angivelseved af henvendelse Apropos som kilde sam på tlf. 7584 1200 og ellerår www.krop-fysik.dk. måned på det nummer af Aprop

forsidefoto foto

tryk

fra. Tillige skal citat-reglerne ove

DK/028/003 EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for L model vAneSSA / unique Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

FOTO: ANDERS BROHUS

ølv, brun/guld,

-

APROPOS

2 PAR

Marianne Nørup ansvarshavende redaktør

HÅNDTASKE. Metallic grå, blå, sort. NU 199,-

øreringe 40 kr. fra H&M Kjole fAuST cOuTuRe 2.799 kr.

032016 3 fra BUCH COPenHAgen

indhol

T E M A:

Hjernen

16

Jeg lever i nuet Gitte Søe fik hjernerystelse efter en cykelulykke, og modsat de fleste tilfælde blev generne ved og ved. Indtil hun fik kvalificeret tværfaglig hjælp. Hjernerystelsen er stadig en del af hende, men hun har lært at leve med den.

46

Hjernen har brug for fiskeolie Omega 3-fedtsyrer er livsnødvendige, og særligt DHAfedtsyrerne har indflydelse på hjernens udvikling og sundhed. Det gør fisk til en ”super-food”.

08

re Bliv en bed golfspiller dig ing gør Fysisk træn de øvelser bedre. 6 go

Lone Hertz

25-28

Problemer gør mig stærk

Det er ikke dine succeser der udvikler din modstandskraft. Du bliver stærkere når du bliver ved med at holde til de problemer du ikke kan løse. Lone Hertz er 77 år og still going strong. Hun vinterbader, styrketræner og holder foredrag om alt det der er vigtigt her i livet.

12

14

34-37

42 FOKUS:

lhed Svimme

Meget mere: 6

+tema

21 Opskrifter: Sunde sommeris 22 Pyyhh, det er varmt 29 +jobbet 30 Til behandling i skurvognen Synet

Mindful løbetræning

Når det svimler for os

Problemer med lysken

Det betyder noget hvad vi kigger på. Ved at være bevidste om hvordan vi indretter vores omgivelser, kan vi styrke både helbred og velvære… uden at røre en finger!

Vær fuldt til stede i nuet når du løbetræner. Så bliver løbeturen en slags meditation, og det giver ekstra gevinster som mindre stress, bedre koncentration og større nærvær.

Svimmelhed er for nogen et stort problem der griber ind i hverdagen og øger risikoen for ulykker. Ikke sjældent kan svimmelheden behandles eller trænes væk.

Lyskeskader kan være meget svære at komme af med hvis de ikke tages alvorligt fra starten. Lige nu er det højsæson, for lyskeskader er en af de hyppigste skader i fodbold.

4

032016

38 Lene udlevede sin mands Team Rynkeby-drøm 40 +sport 45 Tjek det nye gear 48 Brevkasse 50 +info

KrillOmega + D-vitamin

Den nye generation af OMEGA-3!

KrillOmega + D-vitamin indeholder, som det eneste produkt i Danmark, den originale NKO (Neptune) krill-olie i kombination med D-vitamin 18 mcg/kapsel.

• • • • •

Opretholde et normalt kolesterolniveau Positiv virkning på bevægeapparatet 50% bedre optagelse end alm. fiskeolie Højt indhold af antioxidanter Ingen opstød af fisk

Pris kun

2,50 kr. pr. dag

Både Omega-3 og D-vitamin er vigtig for alle mennesker - det betyder dagligt tilskud af OMEGA-3 og D-VITAMIN samlet i 1 kapsel/dag.

Dosis: 1 kapsel dagligt giver optimalt tilskud af Omega 3 og D-vitamin.

Pris pr. kapsel kr. 2,50 ved køb af 120 kapsler, porto- og gebyrfrit leveret.

K2 -Vitamin

Krillolien i KrillOmega er koldpresset olie fra krill, som er små rejelignende krebsdyr. Krill er ikke belastet af forurening, som andre havdyr længere oppe i fødekæden. Personer med skalddyrsallergi bør rådføre sig med sin læge før brug. Det samme gælder gravide og ammende eller børn under 11 år. KrillOmega + D-vitamin skal ses som et tilskud til kosten og bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

Næringsinformation se: www.krillomega.dk

Nøglen til bedre udnyttelse af dit kalktilskud.

• D-vitamin øger optagelsen af kalk fra tarmen.

• D-vitamin øger produktionen af inaktivt osteocalcin, som er ansvarlig for aflejring af kalk i knoglerne.

• K2-vitamin aktiverer osteocalcin og først da kan osteocalcin reagere med kalk og opretholde knoglestrukturen.

• K2-vitamin mangel betyder reduceret aflejring af kalk i knoglerne.

DeepSeaPharma anbefaler K2-vitamin til personer, som ønsker at vedligeholde normal knoglestruktur i kombinationen: K-2 vitamin plus et kalktilskud.

Hver tablet indeholder 90 mikrogram K2- vitamin (Menaquinon-7) 120% af ADT. 100% soyafri.

Dosis: 1 tablet daglig i forbindelse med et måltid.

Pris pr. dagsbehandling med K2 vitamin: 2,00 kr. ved køb af 120 tabletter, porto- og gebyrfrit leveret.

Pris kun

2,00 kr. pr. dag

Bestil på www.DeepSeaPharma.dk telefon 86986540 eller på www.webapoteket.dk eller gå på apoteket.

Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke anvendes som erstatning for varieret kost. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedplejerske anvendes af gravide eller børn under 11 år. Opbevares utilgængeligt for børn.

pas på hjerne

Konditionstræning vigtigt for mennesker med hjerneskade At træne kondition er næppe det første man tænker på når et menneske har eller får en hjerneskade; der er mange andre funktioner der virker mere presserende at genoptræne.

Men det kan nu alligevel være en god ide. Blandt andet er der solidt videnskabeligt belæg for at konditionstræning kan forbedre patientens ganghastighed og gangdistance, evnen til at gå på trapper og den selvstændige gangfunktion. Det vil sige at konditionsforbedringen blandt andet øger patientens evne til at klare sig selv. Desuden medfører en øget kondition flere leveår og mindre sygdom generelt.

Det er ikke nødvendigt at få pulsen helt op i det røde felt, og træningen må meget gerne være funktionel, dvs. ligne en funktion patienten har brug for i sin hverdag. Eksempelvis gang, cykling mv.

Kilde: Fysioterapeut Jørgen R. Jørgensen fra Center for Hjerneskade, på www.neurofysioterapi.dk

Tag (også børns) hjernerystelse alvorligt Hjernerystelse er almindeligt blandt børn, og der har de seneste år været øget fokus på risikoen for hjernerystelser ifm. bl.a. fodbold. Med god grund. For børn og unges hjerner er særligt udsatte, og får et barn en hjernerystelse, er der markant øget risiko for at det får en ny af slagsen.

Mange sportsudøvere (og trænere) har det desværre med at bagatellisere hovedskader – amerikanske undersøgelser har vist at 50-70 pct. af unge sportsfolk ikke indrapporterer hjernerystelser og siger de har det fint, så de kan komme tilbage i kampen. I det hele taget er der for mange der vender tilbage til kamp og træning for hurtigt, og nogle eksperter foreslår at man ændrer betegnelsen til ”mild traumatisk hjerneskade”, for det er hvad det er!

Studier viser at de traditionelle fem minutters tjek på sidelinjen for at kontrollere den skadedes hukommelse, koncentration mv., overser 40 pct. af hjernerystelserne, og det kan i værste fald få katastrofale følger at sende spilleren tilbage på banen.

Amerikansk fodbold, brydning og ishockey er blandt de mest risikofyldte idrætsgrene, men også fx basketball, gymnastik og fodbold indebærer en risiko – sidstnævnte primært ifm. kollision med andre spillere og ikke så meget pga. hovedstødene.

Kilde: New York Times

Krop+fysik kommenterer: I disse fodbold-EM-tider er ovenstående en yderst vigtig snak. Sport er først og fremmest sundt og godt, men alle – også forældre og trænere – bør kende symptomerne på hjernerystelse og følge anbefalingerne for tilbagevenden til sport og hverdag.

Læs mere i artiklen ”Hjernerystelse – kan jeg forsætte?” på krop-fysik.dk.

Cykelhjelmen redder liv og hjerner • Hvert år ville 5-10 dræbte cyklister stadig være i live hvis alle kørte med hjelm.

• Hvert år ender omkring 1.600 cyklister på skadestuen fordi de har slået hovedet.

• Omkring 800 – halvdelen af dem – ville være sluppet uden skader hvis de havde brugt cykelhjelm.

• Flere og flere bruger cykelhjelm, og det kan ses i statistikken.

• Det kan være en udfordring at få sine børn og teenagere til at bruge hjelm. Stå fast!

Det mest overbevisende argument er selv at bruge cykelhjelm hver dag.

Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik og sikkertrafik.dk, hvor du bl.a. kan finde råd om cykelhjelme.

Flere og flere kører med cykelhjelm. Hvert år ville 5-10 dræbte cyklister stadig være i live hvis alle kørte med hjelm.

6

032016

Fysisk træning gør hjernen skarp Når man træner ved moderat til høj intensitet, udskiller kroppen et helt særligt stof, der øger skabelsen af nye hjerneceller. Det får med andre ord hjernen til at vokse. Stoffet hedder Brain Derived Neurotrophic Factor – eller BDNF – og det er blandt andet en mulig årsag til at motion virker positivt på Alzheimers sygdom.

Kilde: Professor og forskningsleder Steen Hasselbalch, Nationalt Videnscenter for Demens, til Videnskab.dk

GRATIS PRØVE Ønsker du en gratis prøvetube Ice Power Arthro tilsendt, så send os dit navn og din adresse til: Medic Wiotech Korskildelund 4 2670 Greve eller: lisbeth@medicwiotech.dk Mrk: IP prøve

Hurtig og effektiv smertelindring - også ved ledsmerter

Roll-gel: Anvendes som kuldegel ved muskelsmerter.

Med smart massagerulle.

Kuldepakning: Akut engangsbehandling ved pludselig opstået skade. Fortsæt evt.med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Sports spray: Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved overfladiske brændmærker og insektstik.

Arthro creme mod ledsmerter Særlig effektiv ved ledproblemer. Virker antiinflammatotisk.

Effekten er dokumenteret i dansk studie

Cold-Hot pack: Kulde/varmepose ved led-og muskelsmerter.

Kan anvendes flere gange.

Kuldegel: Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, ømhed, forstuvninger og forstrækninger

Kuldebehandling reducerer inflammation og hævelse, hvilket giver færre smerter!

Yderligere information eller oplysning hos Medic Wiotech A/S på tlf. 4611 6669 Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva. www.icepower.net - www.medicwiotech.dk

Krop+fysik

tekst Mette Bender, journalist

foto Pia Burmølle Hansen og Britt Lindemann

z t r e H Lone

Problemer gør mig stærk

Det er ikke dine succeser der udvikler din modstandskraft. Du bliver stærkere når du finder ud af at holde til de problemer du ikke kan løse. Lone Hertz er 77 år og still going strong.

Hun vinterbader, styrketræner og holder foredrag om alt det der er vigtigt her i livet.

R

ecepten på at holde hjerne og krop i form? Sørg for at have opgaver og problemer nok. Så er du nødt til at bruge hjernen og løbe stærkt.

Sådan svarer Lone Hertz når hun igen og igen bliver spurgt om hvordan hun forbliver så vital. Den folkekære skuespiller er i dag 77 år og holder mindst 50 foredrag om året. Over hele landet og ofte for fulde huse fortæller hun om sit farverige liv som skuespiller, teaterdirektør, mor til en hjerneskadet søn og rejsende for en række nødhjælpsorganisationer.

Hun taler om hvordan familier kan håndtere hjerneskade. Om Karen Blixen, skæbne, tro, kreativitet. Og om store emner som social uretfærdighed og vejen til dialog mellem kulturer.

Der er fuld fart på den slanke kvinde, men da ingefærteen er i kopperne, og hun har sat sig i sofaen, kommer hun brat og fuldt til stede. Øjnene er skarpe, venlige og helt vågne.

- Jeg har bestemt gode gener, det giver mig en fordel. Men der er en stor sandhed i at vi holder os stærke i krop og psyke ved at blive ved med at tage udfordringer.

u

8

032016

Åndelig føde Den største udfordring i Lone Hertz’s liv har været og er stadig at sørge for sønnen Tomas, som er uden sprog. Han er i dag 50 år og skal have det godt, også når hans mor, der er ambassadør for Hjerneskadeforeningen, er væk.

- Det er ikke succeser der udvikler dig. Du mobiliserer din livskraft når du finder ud af at holde til problemerne. Derfor elsker jeg Frans af Assisis sindsrobøn: ’Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen’.

Lone Hertz er troende og optræder også som oplæser af blandt andet Johannesevangeliet. Hjemmet er fuldt af bøger om filosofi og tanker. Åndelig føde er essentiel for en foredragsholder. Mad laver hun til gengæld aldrig.

- Jeg har ingen evner for at lave mad. Det er ikke vigtigt for mig. Nogle dage kommer jeg fra Skagen eller Sønderborg klokken 3 om natten. Så kører jeg med lidt rejsemad på passagersædet, fortæller hun og viser den fine og sunde

Vi holder os stærke i krop og psyke ved at blive ved med at at tage udfordringer.

u

Jeg bader i havet hver dag. Badet er som en vitaminindsprøjtning, der holder mit immunforsvar intakt, siger 77-årige Lone Hertz

032016

9

Lone Hertz styrketræner hver uge for at holde rygsmerterne på afstand.

Hun har planer om at forblive aktiv til hun er 115 år gammel.

Om aftenen er jeg helt alene i Vikingeklubben. Det er sand magi at træde ud i vand og mørke med udsigt til månen og Den lille havfrue. middag som hun har købt til i aften: En færdiglavet cæsarsalat, et stykke røget laks og en pose snackgulerødder. Alt sammen fra Irma.

oprindeligt købte til sine forældre. Da de var væk, flyttede hun selv ind.

- Jeg bader i havet hver dag, når jeg ikke er ude at rejse. Dette sted var min chance for at komme helt tæt på vandet.

Vinterbadningen startede for 50 år siden, og foregik dengang i en mindre swimmingpool ved en villa på Frederiksberg.

- Havet er meget bedre. Jeg nyder at bade nøgen og vil gerne være i fred. Om aftenen er jeg helt alene i Vikingeklubben. Det er sand magi at træde ud i vand og mørke med udsigt til månen og Den lille havfrue.

Magisk vand og mørke Lone Hertz bruger iskoldt havvand til at vække sine fysiske og mentale kræfter. Hun bor et stenkast fra Øresund i et lille hus, som hun

Hun behøver aldrig overtale sig selv for at komme af sted.

- Jeg ved jo at jeg ikke fortryder. Badet er som en vitaminindsprøjtning der holder mit

10

032016

immunforsvar intakt. Saunaen bruger jeg ikke.

Jeg synes ikke det hører til.

Den overskårne dame Det kolde vand bedøver de rygsmerter som Lone Hertz lever med.

- Jeg har en spinalstenose i lænden og føler mig altid lidt som den overskårne dame. Det svarer til at have en brækket ryg, men jeg er blevet frarådet at blive opereret.

Lone Hertz styrketræner en gang om ugen.

Træningen er den kortvarige, hårde og intense slags med en personlig træner på.

- Lige bagefter gør det ondt, men træningen holder ryggen så stærk at jeg kan stå, gå og holde foredrag. Jeg kan til gengæld hverken løbe, bære eller danse. Det sidste er det værste, for jeg elsker at danse, siger Lone Hertz, der

har været balletbarn på Det Kongelige Teaters Balletskole.

- Jeg var nu ingen stor danser, men de opdagede at jeg var rigtig god til at sige ord, så jeg optrådte på Det Kongelige Teaters store scene første gang som 8-årig. Børnefilm lavede jeg fra jeg var 12 år.

- Jeg er den eneste genganger fra filmen fra 1963. Dirch Passer og alle de andre er desværre døde, siger Lone Hertz, der har fire børn og fire børnebørn og ikke har tænkt sig at stå af før hun er 115 år.

- Som verden ser ud, er der mange uligheder, som jeg gerne vil være med til at synliggøre. Jeg har stadig så meget at nå.

Tilbage til Frøken Nitouche En skuespillers kernekompetence er at kunne leve sig ind i andres følelser og sætte sig deres sted, mener Lone Hertz.

- Men som skuespiller skal du glemme publikum og koncentrere dig om dine medspillere. Som foredragsholder får du lov at tale direkte til publikum. Du får oven i købet lov til at udtrykke dine egne budskaber med dine egne ord. Det passer mig perfekt, siger Lone Hertz, der engang drømte om at blive forsvarsadvokat.

Til efteråret vender hun tilbage til teatret i en nyoversat udgave af Frøken Nitouche, som bliver opført på Folketeatret. Denne gang ikke i hovedrollen som novicen Charlotte Borg, men som priorinde Karoline.

Lone Hertz • Født 23. april 1939 • Balletbarn på Det Kgl. Teaters balletskole • Skuespiller fra hun var 8 år • 1980-82.: Leder af Bristol Teatret sammen med Malene Schwartz • 1984-90: Rektor for Statens Teaterskole • I dag foredragsholder og oplæser • Aktuel i Folketeatrets opsætning af Frk. Nitouche, som spiller og turnerer i oktober-december i år • 4 børn og 4 børnebørn

NY Brandslukker iv Ny effekt

Foam L E G X e r T-Fi brande til mindre

· ekspander ekspanderende foam, kvæler æler ild o over faste og flydende emner! · ik ikke strømførende foam! at rengøre - pletter ikke! · nem a ikke giftig kemi! · indeholder ik biologisk nedbrydelig! · biolo lille, let og handy! · lille

Altid med altid parat !

Bil · Båd · Camping · Værksted · Hus · Grill Handy størrelse 250 ml Effektiv!

A Faste emner

B Olie / Benzin

F Friture

Scan koden se info-video på www.t6.dk

032016

11

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, journalist foto iStock, Colourbox

Vores sanser spiller en – ofte ubevidst – stor rolle når det gælder vores velvære og sundhed. Synet, hørelsen, dufte-, føle- og smagssansen har hver især betydning for hvordan vi føler os tilpas. Det ser vi på i denne artikelserie.

ARTIKSEL

Synet

SERIE:

Helbrede nde sanser

Det betyder noget hvad vi kigger på. Både i dagligdagen og når vi er syge. Ved at være bevidste om hvordan vi indretter vores omgivelser, kan vi styrke både helbred og velvære… uden at røre en finger!

F

orestil dig at du befinder dig i et lyst rum, med afdæmpede, afstemte farver, udsigt ud over vand eller grønne områder, omgivet af smukke møbler og udsøgt udsmykning. Forestil dig dernæst et rodet, mørkt rum med tilfældige møbler og et par ligegyldige plakater på væggen. Eller for den sags skyld et traditionelt hospitals-venteværelse med gråt vinylgulv, slidte hvide vægge, lysstofrør, tilfældige plakater eller kopikunst på væggen og de karakteristiske – som regel blå – venteværelses­ stole.

Hvilket rum ville du vælge hvis du ønsker at finde sjælefred og velvære?

I denne artikel ser vi nærmere på hvordan æstetik og fysiske omgivelser har indvirkning på menneskers krop, psyke og velbefindende.

Ved at være bevidst om den indflydelse de har, man kan man nemlig udnytte den positive afsmitning og undgå den negative.

For mens nogle omgivelser dræner en for energi og glæde, har stimulerende omgivelser en klart positiv indflydelse på humør og helbredelse, viser forskningen. Blandt andet ved man at sygehuses placering og indretning har betydning for patienters evne til at komme sig. God arkitektur kan give kortere indlæggelser og mindre forbrug af smertestillende medicin. Denne viden kan udnyttes positivt, også uden for hospitalerne.

12

032016

Lys Lys influerer i meget høj grad på menneskers velbefindende, og det er dokumenteret at lys (både dagslys og kunstigt lys) også har medicinsk effekt. En undersøgelse har fx vist at intensive hjertepatienter på sydvendte stuer var indlagt kortere tid end patienter på de nordvendte stuer, og andre undersøgelser viser at direkte dagslys medvirker til at opretholde patienters normale døgnrytme, hvilket har en positiv effekt på søvnrytmen og dermed patienternes restituering.

Både dagslys og kunstigt lys medvirker også til at reducere depressioner og til at øge energiniveauet, ligesom det kan have en positiv effekt på stressniveauet. Dertil kommer naturligvis, helt lavpraktisk, at god lyssætning kan forebygge faldulykker og lign.

Udsigt Udsigten fra vores opholdsrum har også stor indvirkning på vores velbefindende. Udsigt til natur virker fx beroligende på os alle – studier viser blandt andet at udsigt til natur kan forkorte indlæggelsestiden og virke nedsættende på forbruget af smertestillende medicin hos patienter. Patienter med udsigt til grønne om-

råder kommer sig simpelthen hurtigere og er også mindre stressede når de bliver udskrevet.

Effekten gælder ikke kun når man er syg. En række undersøgelser har vist at ophold i eller udsigt til noget grønt generelt har en positiv indflydelse på vores helbred og humør. Og vi behøver ikke kunne se en hel skov eller åbent vand – udsigt til et enkelt træ eller et par buske kan gøre en forskel.

Farver og farvesætning Farver kan anvendes aktivt, fx til at skabe en mere hyggelig, hjemlig og indbydende stemning. Konkrete farver kan skabe forskellige reaktioner og stemninger, og man skal derfor være bevidst om farvevalg og -sammensætning. Farver sanses individuelt, men generelt vil rolige, afdæmpede farver sænke stressniveauet, mens stærke farver kan øge det. Nogle målinger viser fx at rød kan få både blodtryk og stressniveau til at stige. Hvis målet er at skabe ro og dæmpe stress, er det også vigtigt ikke at blande alt for mange farver sammen, ligesom store mønstre og blomster på væggene kan virke meget voldsomt og skabe uro.

Alt andet lige kan mørke farver give mere ro, mens lyse farver kan give energi. Både i institutioner, på arbejdspladser og i sit eget hjem kan man bruge farvepsykologien til at underbygge den stemning man ønsker i de respektive rum – fx et øget energiniveau i (hjemme)kontoret og ro og tryghed i soveværelset.

Kunst Flere danske sygehuse og hospitaler har aktivt og bevidst satset på kunst. Undersøgelser viser nemlig at også kunst kan fremme helbredelsen og være med til at skabe rarere og tryggere rammer for patienter, pårørende og medarbejdere – kunst er blandt andet med til aflede tankerne fra sygdommen og patientrollen. Igen er det vigtigt at være bevidst om at vi opfatter kunst forskelligt, og at den dermed kan fremprovokere forskellige reaktioner hos os.

Planter Sunde og frodige prydplanter er ikke kun en fryd for øjet. De er også en fryd for indeklimaet fordi de renser luften, øger luftfugtigheden og omsætter CO2 til ilt. Om det er pga. indeklimaet eller æstetikken i planterne, vides ikke, men man ved at indendørs planter får folk til at føle sig bedre tilpas og mindre stressede, at det sænker blodtrykket og har positiv indflydelse på hoste, irriterede slimhinder, træthed, forkølelse og hovedpine.

Kilder: Aalborg Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut, dr.dk, bolius.dk, barkontor.dk m.fl.

Glæd din synssans – indret dig sanseligt LYS Udnyt lyset. Søg den naturlige belysning ved hjælp af vinduer – og møblér efter dagslyset.

Vær bevidst om lyssætningen i dit hjem og på dit arbejde.

FARVER Tænk i farver – skaber de ro, hygge, stress…?

KUNST Sørg for at have visuelle fokuspunkter du kan fordybe dig i, fx smukke møbler, tekstiler eller kunst. Væk med klicheerne og ting der ikke betyder noget for dig, eller som ikke gør noget godt for dig.

NATUR Bring naturen indenfor – hvis ikke du har udsigt til noget grønt, så sørg for fx gardiner eller tæpper med grønne bladmønstre eller andre naturmotiver, sæt grene i krukker, udsmyk med ting fra naturen, smukke naturbilleder/fotos mv.

PLANTER Indret dig gerne med blomster og grønne planter – og hold dem sunde.

En halvvissen plante gør ikke noget godt for humøret – tværtimod.

032016

13

Krop+sport

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

Mindful Meditation i bevægelse løbetræning Vær fuldt til stede i nuet når du løbetræner. Så bliver løbeturen en slags meditation, og det giver ekstra gevinster som mindre stress, bedre koncentration og større nærvær.

L

øbetræning er som bekendt sundt og godt. Men det kan, hånden på hjertet, også være kedeligt og ensformigt, og det er langt fra hver gang man snører løbeskoene med en ”yes”-fornemmelse.

En god ide til at genfinde gnisten er at variere sit løb. Det kan man eksempelvis gøre ved at føre nogle af meditationens mange positive egenskaber med over i løbetræningen. Når vi løber, vil vi ofte have hovedet fyldt med tanker om planlægning, madindkøb, arbejdsopgaver osv. – og det kan være fint nok, og måske endda give anledning til nye ideer og problemløsninger.

Men der er andre slags gevinster at hente ved at droppe tankestrømmene og tillade krop og sind at fokusere på nuet.

Mindfulness virker Mindfulness er blevet et buzz-word de seneste år. Det bruges bl.a. på førende virksomheder til at forebygge stress og optimere koncentrationen, og der er stigende evidens for at mind-

fulness er effektivt til fx smerter, søvnbesvær og psykiske lidelser som depression, og at det styrker immunforsvar og humør. Mindfulness – og meditation – øger desuden vores koncentration og nærvær, giver lavere puls og sænker niveauet af stresshormoner i kroppen.

Mindfulness kan også gøre dig bedre til det du gør – i dette tilfælde at løbe. Du vil fx nemmere kunne registrere om din puls er for høj eller for lav, om din løbestil er anstrengt, om du fx spænder op i dine skuldre eller falder indad på fødderne.

Overordnet handler mindfulness om at være nærværende og registrerende i det man er i, uden at dømme. Du skal derfor heller ikke dømme eller bevidst prøve at ændre noget, men blot registrere hvordan du løber, trækker vejret, tænker osv. Det kan være svært, men det er faktisk også helt okay at registrere at du ikke er nærværende! For så kan du slippe de ubudne tanker og igen vende tilbage til nuet.

Her følger nogle ideer som kan hjælpe dig på vej. Vælg evt. et punkt ud som du vil fokusere særligt på i dagens løbetur.

Inden du begynder din løbetur • Sæt dig evt. helt stille et par minutter og tøm hovedet for tanker. Prøv at fornemme

Få let adgang til mindfulness Der findes adskillige apps med guidet mindfulness og meditation. Blandt andet den roste engelsksprogede Headspace.com, som meget specifikt kan tilpasses dine egne behov. Men der er også mange gode dansksprogede apps på markedet.

14

032016

hvordan du har det: Urolig, stresset, energisk, træt…?

• Hvordan føles din krop mens du tager løbetøj og sko på? Er benene tunge fra sidste løbetur, sidder skuldrene oppe under ørerne efter en travl dag? Eller føler du dig let i kroppen?

• Træk vejret dybt 3-4 gange inden du løber.

Det giver dig fokus og jordforbindelse. Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden.

På løbeturen • Hvordan føles kroppen nu? Hvad mærker du i musklerne? Hvad sker der med din vejrtrækning?

Og hvordan har du det psykisk? Føles det rart at komme hjemmefra og mærke den friske luft, eller har du lidt dårlig samvittighed over alle de ting du skulle have nået?

Løber tankerne løbsk, eller får du ro i hovedet gennem den fysiske bevægelse? Du skal ikke analysere eller dømme dine tanker, men blot registrere at de er der – og derefter slippe dem. Se dem drive forbi som skyer på himlen.

• Nu kan du begynde at fornemme din rytme.

Føles den behagelig? Føles kroppen i balance – bruger du lige meget kraft i begge ben, hvordan føles armene, skuldrene? Er der

Få mere inspiration til din løbetræning på www.krop-fysik.dk og i de kommende numre af Krop+fysik: • • • • • •

Juni: Mindful running August: Fartlege og andre variationer Oktober: Løbestil December: Løbe-påklædning Februar: Vinterløb April: Løbesko

nogle steder hvor kroppen føles opspændt? I så fald – vær blot opmærksom på det. Opmærksomheden i sig selv kan løsne spændingerne.

• Fokuser på fornemmelsen af din fod der rammer underlaget. Rytmen kan være meget afslappende og et godt sted at fokusere på. Prøv at løbe ”let” og afslappet.

Hvor lidt kraft kan du nøjes med at bruge for at holde farten? Bemærk hvordan dette fokus ændrer dit løb.

• Fokuser på åndedrættet: Hvordan udvider brystkassen sig når du ånder ind, og falder igen når du ånder ud. Mærk dit hjerte slå og føre blodet rundt i kroppen, mærk musklerne arbejde.

Vælg evt. at få vejrtrækning og bevægelse til at arbejde sammen. Kan du fx tælle tre skridt på hver ind/udånding – eller måske endda fire eller fem?

• Ret opmærksomheden mod det der foregår omkring dig: Er der andre løbere, biler, bygninger? Træer, buske, blomster? Varierende underlag? Hvordan føles vinden mod huden? Hvordan dufter her, og hvordan ændrer duften sig undervejs på ruten? Mange af os løber hver dag præcis samme rute, men oplever alligevel ikke detaljerne, fordi vi tænker for meget. Find frem til en nys-

gerrighed, det er ikke et krav om at observere alt, blot det der fanger din opmærksomhed.

• Ikke alle følelser er behagelige på en løbetur. Men de ubehagelige kan vendes til noget positivt. I stedet for at prøve at fortrænge det fysiske ubehag, så prøv at ”være” i følelsen og se hvad der sker.

Uanset om du hiver efter vejret, har trykken for brystet, ømme ben eller lægmuskler, kan du bruge oplevelsen som en slags løbe-meditation. Når du bemærker smerten/ubehaget, så modstå fristelsen til at stoppe eller forsøge at undertrykke den. Du skal naturligvis lytte til kroppens advarselssignaler, men hvis du ikke føler du er ved at gøre skade på dig selv, kan du prøve at gå endnu mere ind i ”ubehaget”. Ved at være fuldt til stede i oplevelsen, kan du opleve at smerten vil opløse sig.

Efter løbeturen • Brug et par minutter på at gøre dig færdig, når du er færdig med at løbe. Hvordan føles benene nu? Vejrtrækningen?

Er du øm, spændt i musklerne, afslappet? Føler du dig glad, lettet, mere energisk, træt, dårligt tilpas? Er du svedig, tørstig, sulten?

032016

15

Tema: Hjernen

tekst Sarah Cecilie Boss, journalist, red. af Marianne Nørup foto Privat

Jeg lever i nuet Gitte Søe fik hjernerystelse efter en cykelulykke, og modsat de fleste tilfælde blev generne ved og ved. Indtil hun fik kvalificeret tværfaglig hjælp. I dag lever hun en godt og aktivt liv som international smykkedesigner. Hjernerystelsen er stadig en del af hende, men hun har lært at leve med den.

G

itte Søe var 21 år gammel, hun arbejdede med salg og kundeservice og drømte om at blive designer. Gitte var på vej til tandlæge da hun blev ramt af en bil og slynget ud over cyklen – uden hjelm.

Det næste hun husker, er at hun vågner op på hos-pitalet og prøver at forstå hvad der er sket. Gittes lever var skadet, og hun havde en voldsom hjernerystelse. Ganske få millimeter og et meget stort held er de eneste grunde til at hun er i live, sagde lægerne. I dag, otte år senere, lever hun stadig med følgerne.

Sov og sov Da Gitte kom hjem fra hospitalet, var hun sygemeldt, og det eneste hun kunne, var at sove og sove og sove.

– Jeg sov mit liv væk. Min kæreste vækkede mig så jeg kunne få noget at spise, og så sov jeg igen.

Hun skulle have helt ro i lang tid, sagde lægerne.

Men det var ikke bare en gennemsnitlig hjernerystelse. Den blev ved. Hun var svimmel, havde svært ved at koncentrere sig, og hun var træt, træt, træt. Gittes forhold til kæresten vaklede under presset.

Var nok gået fra hinanden Først efter et års tid kom vendingen. Via en neurolog og en neuropsykolog kom Gitte ind på et rehabiliteringsforløb på Center for Hjerneskade i København. Hendes hovedtraume havde vist sig at være langt mere alvorligt end først antaget. På centret mødte hun forståelse og viden om hjernerystelse. Viden der hjalp hende videre i sit liv.

– Det var mit livs redning. Pludseligt forstod jeg, og jeg mødte andre der forstod hvad det ville sige. Jeg var ikke den eneste, siger Gitte.

16

032016

Hendes kæreste Jonas var med i forløbet, og Gittes familie var med. De forstod også pludseligt langt bedre hvad der skete med Gitte, og hvorfor hun blev ved at have det svært.

– Hvis jeg ikke var kommet ind i det forløb, var jeg og Jonas nok gået fra hinanden, og mit liv havde set helt anderledes ud, siger hun.

22 år og på vej på førtidspension Gitte Søe er 29 år i dag. Rehabiliteringsforløbet, hvor hun mødte forståelse og fik den rigtige træning, kom til at betyde alt. Forinden havde hun været til møde med sin sagsbehandler, der tydeligt kunne se hvor svært Gitte havde det efter hjernerystelsen. Sagsbehandleren vidste ikke ret meget om hjernerystelse, og hun havde ingen tilbud eller forslag til Gitte. Faktisk begyndte sagsbehandleren at kredse om førtidspension.

– Jeg var 22 år gammel. Førtidspension var ikke lige det jeg så for mig, siger Gitte med fast stemme.

Og sådan gik det heller ikke. I dag bor Gitte og Jonas i Shanghai, deres tredje udstationering i forbindelse med Jonas’ arbejde. Først tog de til Indien kort efter hendes forløb på Center for Hjerneskade, så til New Zealand et par år efter, og i dag altså Shanghai.

Hurtigt træt Efter forløbet på Center for Hjerneskade skulle Gitte finde ud af hvor meget og hvad hun kunne klare arbejdsmæssigt. Hun blev ved designtankerne og gik i gang med et grundforløb på beklædningsdesigneruddannelsen, selv om hun var meget bekymret for om hun ville kunne klare de mange timer på skolebænken. Det var fortsat meget svært for hende at koncentrere sig længe ad gangen, og hun blev hurtigt træt.

Da hun og Jonas rejste til Indien, havde hun en praktikplads hos en indisk tøj-producent.

– Men Indien er jo smykkernes land. Pludseligt vidste jeg bare at det var smykker jeg skulle arbejde med. Det var en åbenbaring da det gik op for mig, fortæller Gitte.

Hun fik kontakt til en guldsmed, der kunne lære hende noget om processer og materialer, og andre hjalp hende med viden om markedet for smykker. I dag sælger hun smykker under sit eget navn i Danmark, England, New Zealand og Shanghai. Stadig med hjernerystelsen i bagagen.

Vigtigt at planlægge og holde pauser Når Gitte gaber over for meget, bliver hun træt og svimmel og må af og til ligge stille i nogle dage.

– Jeg kan ikke sidde meget længe ved computeren ad gangen – og det kræver det jo i dag når man skal bruge tegne- og designprogrammer.

Men jeg kan gå til og fra, og det er en stor fordel.

Hvis jeg har alt for travlt, vågner skaden nærmest igen. Jeg får ondt, og jeg bliver svimmel og træt, mister balancen og springer ord over, fortæller Gitte.

Gitte har langt hen ad vejen lært at se tegnene på overanstrengelse på forhånd, og hun kender sine grænser.

- Jeg ved jeg skal planlægge min tid, og jeg skal passe på mig selv. Så jeg er nødt til at leve i nuet, planlægge, holde pauser og mærke efter, siger hun.

– Noget af det der hjælper mig mest i dag, er sund kost og at sørge for at prioritere moti- on og yoga. Meditation og mindfullness er også en stor hjælp, og på hårde dage er en po- wernap et godt redskab. De ting hjælper mig til at få det hele til at hænge sammen og giver mig mest energi og balance i min hverdag, siger Gitte Søe.

- Jeg tror det er vigtigt mennesker med hjerneskade hver især finder sin egen balance med kost, motion og velvære til krop og sjæl.

Hvis jeg ikke var kommet ind i det forløb, var jeg og Jonas nok gået fra hinanden, og mit liv havde set helt anderledes ud.

Pas på dig selv hvis du slår hovedet Hvis du får en hjernerystelse, så lyt til din krop. Tag den helt med ro og hold dig fra tv, læsning og skærme i dage eller uger efter. Undgå opgaver eller arbejde der kræver koncentration. Hvis du ikke har det bedre totre uger efter, bør du tale med din læge om yderligere undersøgelser.

Op mod hver fjerde har stadig symptomer på hjernerystelse et halvt år efter, og hver tiende har det et år efter.

Noget af det der hjælper mig mest i dag, er at prioritere sund kost, motion og yoga, siger Gitte Søe, der lever med følger efter en hjernerystelse.

Kilde: Center for Hjerneskade

032016

17

Tema: Hjernen

tekst Sarah Cecilie Boss, journalist, red. af Marianne Nørup

foto Scanpix/Iris

Når hjernerystelsen varer ved Omkring 25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse.

Langt de fleste kommer sig helt igen. Men cirka hver tiende lever med følgerne længe efter.

E

n hjernerystelse er en hjerneskade – omend en ganske lille af slagsen. Følgerne efter en hjernerystelse er forskellige, og i modsætning til en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, der rammer et eller flere bestemte områder af hjernen, rammer hjernerystelsen meget mere diffust. Hjernen bliver kastet

18

032016

PCS – postcommotionelt syndrom

Tværfaglig, individuel behandling virker

Commotio Cerebri betyder hjernerystelse på latin. Post Commotio Syndrom eller PCS betyder ”Efter-rystelses-syndrom”.

Symptomerne er vage og også almindelige hos mennesker der ikke har haft hovedskade. De mest fremtrædende gener er hovedpine, svimmelhed, udmattelse, irritabilitet, angst, søvnforstyrrelse, koncentrationsproblemer, øget glemsomhed og øget følsomhed for støj.

Tværfaglig, individuel behandling virker I studiet fra Center for Hjerneskade opdelte man 89 mennesker med PCS i to grupper – en kontrolgruppe der fulgte den almindelige behandlingspraksis, og en gruppe der gennemgik et tværfagligt, individualiseret 22-ugers rehabiliteringsprogram hos Center for Hjerneskade.

Man skal særligt være opmærksom på kronisk hovedpine, koncentrationsproblemer og svimmelhed. Hvis der tilkommer lammelser, talebesvær eller synsforstyrrelser, skal man ses straks af en læge.

Deltagerne i rehabiliteringsprogrammet oplevede: • betydeligt færre kognitive, fysiske og følelsesmæssige følgevirkninger seks måneder efter behandlingsforløbet • øget aktivitet og motivation • mindre mental træthed • betydelig forbedring i livskvalitet

PCS er en godartet tilstand, som oftest går over af sig selv.

For de fleste er symptomer og ubehag mest fremtrædende de første 7-10 dage. Efter 1 måned er symptomerne bedret og i mange tilfælde borte. De allerfleste er raske efter 3 måneder.

Forsinket bedring kan skyldes overforbrug af smertestillende medicin.

Kilde: Patienthåndbogen, sundhed.dk

20 pct. vendte tilbage til arbejde mod 4 pct. i kontrolgruppen.

Programmet bestod af 3 møder med hhv. arbejdspladsen og sagsbehandleren, 40 timers gruppeforløb med bl.a. undervisning og øvelser samt 24 individuelle samtaler med en neuropsykolog og 43,5 timers træning og coaching med en fysioterapeut.

Det er vigtigt at komme tidligt i gang med rehabiliteringsprogrammet, viser erfaringen.

rundt i kraniet, typisk ved et slag eller et fald, og bliver derfor ramt på mange måder, mange steder.

Specialtræning har effekt Mens langt de fleste kommer sig helt igen, vil nogle have følger i flere måneder, og cirka hver tiende lever med følgerne længe efter. Det kaldes postcommotionelt syndrom eller PCS. Man kan som regel ikke se en hjernerystelse når man skanner hjernen. Det er en af grundene til at mennesker med PCS møder fordomme både i sundhedsvæsenet, blandt familie og venner og på arbejdspladsen. Det mærker man hos de ramte som er i rehabilitering på Center for Hjerneskade i København, fortæller neuropsykolog Peter Christiansen: - De fleste har været igennem rigtig mange former for behandling når de kommer her, både i det etablerede system og i det mere alternative.

Center for Hjerneskade er et af de få steder i Danmark hvor man har specialiseret sig i at rehabilitere mennesker med langvarige følger af hjernerystelse, og her har man lige afsluttet et studie u

Den neuropsykologiske indsats Undervisning i mekanismerne bag hjernerystelsen, og hvordan symptomerne kan øges eller mindskes.

Kognitiv terapi mhp. at tackle symptomer såsom stress, angst og depression.

Tillæring af kompensationsstrategier og hjælpemidler som fx planlægning og forvaltning af mental energi.

Den fysiske træning Deltagerne trænede i små grupper. Træningsprogrammerne blev tilrettelagt individuelt ud fra gener, aktivitets- og træningsniveau mv. Fokus var styrke og kondition og herudover bl.a. mindfulness og afspænding.

Træning med lav intensitet og mange pauser er vejen frem. Fokus på langsomt og gradvist at øge aktivitetsniveauet med respekt for sine symptomer. Succeskriteriet er at symptomerne ikke øges væsentligt, og at de kan hviles væk på en rimelig tid.

Man kan ikke se en hjernerystelse når man skanner hjernen.

032016

19

Mange PCS-ramte er yngre, ressourcestærke mennesker med job og karriere, børn og travle liv.

der testede et tværfagligt, individualiseret 22-ugers rehabiliteringsprogram. Resultaterne er tydelige: Deltagerne i programmet klarede sig i de fleste henseender mærkbart bedre end en kontrolgruppe.

Træthed og ingen kræfter På Center for Hjerneskade havde man allerede inden studiet bemærket at mange af de PCS-ramte ikke havde de samme kræfter som mennesker med andre hjerneskader. Den

massive træthed og det lave energiniveau gjorde dem også mere udsatte for at blive psykisk sårbare og udvikle depressive tanker.

- Mange af dem havde heller ikke erkendt det fulde omfang af de følger de havde af hjernerystelsen. Derfor satte de for ambitiøse mål for sig selv og kom til at bruge for mange ressourcer, så de fik hovedpine, blev trætte osv., fortæller Peter Christiansen.

Mange PCS-ramte er yngre, ressourcestærke mennesker med job og karriere, børn og travle liv.

- De sammenligner ofte deres aktuelle funktionsniveau med det de kunne inden de kom til skade, og så bliver de skuffede og frustrerede når de ikke længere kan. Vi skal hjælpe dem med at tilpasse sig det niveau de har nu og her, siger Peter Christiansen.

Fordi skaderne er diffuse, er det også meget svært at sige hvor grænserne går for mennesker med PCS. - Vi er nødt til at gå på opdagelse med dem, kan man sige. De prøver sig frem her. Hvor længe kan de sidde ved en computerskærm

Mød Krop fysik på nettet!

Vi har fået ny hjemmeside. Her kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – nu overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev eller stille spørgsmål til brevkassepanelet.

Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide?

Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

20

032016

uden at blive trætte osv. Mange af dem har jo været vant til at have det der ”sjette gear” man lige bruger når man har ekstra travlt.

Det kan de ikke længere, siger Peter Christiansen.

Forskning er tiltrængt Centerets forskningsprojekt falder på et tørt sted. For lige nu er der stort set ingen forskning i hvad der virker.

- Der mangler i den grad dokumentation af genoptræningsmetoder, og der mangler forståelse og viden i sundhedsvæsnet og i kommunerne. Alt for mange bliver stadig mødt med misforståelser og fordomme, siger Susan Svensson, som også er neuropsykolog på centret. Hun tilføjer at de fleste med PCS heldigvis lever gode liv, mange vender tilbage til deres arbejdsplads på heleller deltid, og mange lærer at leve med de følger hjernerystelsen efterlader.

Og endelig skal man huske på at 9 ud af 10 slet ikke udvikler langvarige følger efter en hjernerystelse.

Krop+fysik

tekst louisesmadblog.dk foto louisesmadblog.dk

Uhmmm ...

Sunde sommeris

Opskrifterne stammer fra Louises Madblog, hvor du kan finde et hav af lækre opskrifter. www.louisesmadblog.dk Louise står også, sammen med sin kæreste, bag den engelsksprogede nordicfoodliving.com.

Det er blevet is-tid. Vi har fundet opskrifter på to lækre af slagsen – som ovenikøbet er spækket med vitaminer og andre sunde sager, så du med god samvittighed kan nyde en is hver dag, hele sommeren.

BANANIS 1 person Forberedelsestid: 10 minutter (når bananerne er frosne) Ingredienser: 2 modne bananer Lidt chokolade til toppen Fremgangsmåde: Skær bananerne i skiver og frys dem ned i en pose eller bøtte. De skal ligge i cirka to timer i fryseren, eller til de er helt frosne og hårde.

Hæld dem i din foodprocessor eller blender og blend, indtil bananen bliver til en skøn cremet is. Vær opmærksom på at inden bananerne bliver helt “smooth”, så smuldrer de helt. Det er helt fint, du fortsætter bare indtil den har den ønskede konsistens.

Server enten isen med det samme som en slags softice, eller fordel den i en bøtte og frys den ned i et par timer. Herefter kan du med en isske lave fine iskugler af bananisen.

HJEMMELAVEDE ISPINDE MED SKYR OG BÆR 6 stk Forberedelsestid: 1 time Samlet tid: 5 timer Ingredienser: Blåbærisen 125 g skyr 1-2 tsk. honning

Bananisen 125 g skyr 1 banan (100 g ca.)

1 tsk. honning

Jordbærisen 125 g skyr 125 g jordbær (må godt være frosne) 1 tsk. honning

Fremgangsmåde: Blend blåbær, skyr og honning sammen (jeg brugte en stavblender).

Hæld blandingen i en frysepose og klip hul i hjørnet. Fordel blåbærblandingen ligeligt i alle seks isforme. Forsøg at undgå at ramme siderne. Stil isene i fryseren i cirka 20 minutter, eller indtil de har sat sig så næste lag kan komme i.

Blend banan, skyr og honning sammen. Hæld blandingen i en frysepose og klip hul i hjørnet. Fordel bananblandingen ligeligt i alle seks isforme. Forsøg at undgå at ramme siderne. Stil isene i fryseren i cirka 20 minutter, eller indtil de har sat sig så næste lag kan komme i.

Blend jordbær, skyr og honning sammen.Hæld blandingen i en frysepose og klip hul i hjørnet. Fordel jordbærblandingen ligeligt i alle seks isforme. Forsøg at undgå at ramme siderne. Sæt ispinde i isene.

Stil nu isene tilbage i fryseren og lad dem blive der i cirka 4 timer, eller indtil de er helt frosne. Når isene skal spises, kan du med fordel hælde lidt varmt vand udvendigt på formen, indtil de slipper.

rt Sikke hos h r e it somm nene bør

032016

21

Krop+job

tekst Indeklimaportalen.dk, redigeret af Marianne Nørup foto Colourbox

Pyyhh,

Skærm a f og luk fr isk luft ind i loka let

det er varmt…

Vi skal ikke altid stole udelukkende på vores sanser, for de opdager ofte for sent at der er brug for at åbne vinduet eller skyde solskærmen for.

S

olen skinner, det er sommer, og her sidder så vi stakler der ikke har ferie – bænket til den varme stol og arbejdet! Så er det godt at vide at det faktisk er forholdsvist nemt at forbedre indeklimaet og regulere temperaturen. Så længe du altså ikke udelukkende lader dine sanser styre.

Dine sanser beder om handling! Når du fryser, vil du skrue op for varmen; når du sveder, vil du åbne et vindue. Det er basal logik,

og det er blandt andet derfor vi er mere tilfredse med indeklimaet i lokaler hvor vi kan handle på sansernes beskeder til hjernen. Brugerstyring af indeklimaet giver altså en høj grad af tilfredshed, men desværre ikke nødvendigvis et godt indeklima. For faktisk reagerer sanserne lidt sent i forhold til de automatiske systemer der fx kan skærme for solen inden det bliver for varmt. I det øjeblik bliver vi måske utilfredse når solskærmen lukker ly-

For varmt? Sådan afhjælper du overophedning Ifølge Arbejdstilsynets retningslinjer er det for varmt når temperaturen overstiger 25 grader, også selvom det er køligere udenfor.

Derfor kan temperaturen blive for høj: • Solindfald fra store vinduespartier der ikke er skærmet godt nok af.

• Kropsvarme, hvis der er mange mennesker i et lokale.

• Teknisk udstyr. Især ældre pc’ere leverer en del varme, men også kopimaskiner, printere mv.

• Kunstig belysning, især hvis der ikke er skiftet til sparepærer.

• Dårligt isolerede tagflader.

Sænk temperaturen her og nu: • Find et andet sted at være. Hold møde eller flyt undervisningen udenfor, put løst papir i skuffen og luft effektivt ud imens.

• Følg rådene om solafskærmning – se faktaboksen side 23 • Luft ud om natten eller tidligt om morgenen hvis det er muligt. Da er luften ude køligst og udluftningen mere effektiv.

• Flyt teknisk udstyr ud på gangen eller ind i rum der ikke bruges til ophold.

• Sluk for stand-by-funktioner på apparater der ikke bruges løbende.

• Brug computerens energisparefunktion og sluk for den når den ikke er i brug.

• Få de sidste glødepærer skiftet ud med sparepærer, og sluk for lyset når det kan undværes.

• Drik masser af vand og tag let og luftigt tøj på.

Er der hyppigt prolemer med varme, bør problemet kortlægges, og langsigtede løsninger som fx mekanisk ventilation bør overvejes.

Du kan læse meget mere om indeklima på indeklimaportalen.dk.

22

032016

set ude, fordi vi har en stærkere sans der nu og her kalder på sollys.

Dårlig luft giver dårligt arbejde Sanserne er især dårlige til at vurdere behovet for god luftkvalitet. Det mener Lars Gunnarsen, der er professor i Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.

- Vores sanser er ikke særligt gode til at advare os om at vi skal åbne vinduet. Folk mærker ikke at luften lige så stille bliver dårlig. Det er først når der kommer en ind udefra der kan lugte hørmen, at man opdager det, siger han.

Lavteknologisk, naturlig ventilation (at åbne/lukke vinduer osv.) kræver derfor en struktureret brugeradfærd, og den kan være konfliktfyldt. Vi har jo forskellige grænser og behov.

Mekanisk ventilation har den fordel at have følere der reagerer på luftens indhold af CO2.

Det kan give optimal indeluft med minimalt energiforbrug under skiftende belastninger.

Men dårlig luftkvalitet påvirker produktiviteten negativt, og det er nødvendigt at forholde sig til problemet, også hvis man ikke har mekanisk ventilation.

Gode råd til brugerstyret indeklima Har man udelukkende sig selv og sanserne at styre indeklimaet efter, er her et par gode råd: • Luft ud et par minutter hver time. Uanset om I føler behov eller ej.

• I østvendte lokaler forår og sommer: Skærm af for solen inden I går hjem om eftermiddagen, så den ikke når at varme lokalet op inden I møder næste dag. Følg rådene om solafskærmning i den røde faktaboks.

• Hav tøj på i flere lag, så du kan tage tøj af og på efter temperaturen. Dermed undgår du konflikter med de andre i lokalet.

Brug en solafskærmning rigtigt Spar på energien og få et bedre indeklima med og uden sol. Her får du gode råd til effektiv solafskærmning, så du ikke bliver blændet eller får det for varmt, men alligevel kan nyde udsigten.

I kan opnå et bedre indeklima og ovenikøbet spare penge hvis I bliver bedre til at bruge den manuelle solafskærmning på arbejdspladsen. Solafskærmningen har indflydelse på rumtemperaturen, men også muligheden for udsyn og at undgå gener fra solens stråler.

Solafskærmning om sommeren Skærm af inden rummet forlades om eftermiddagen for at undgå overophedning om eftermiddagen og/eller morgenen. Er udendørs afskærmning ikke mulig, så rul gardiner eller persienner for. Er der mulighed for at styre solafskærmningen med ur, så kan man fx lukke af uden for arbejdstid, og når der er frokostpause.

Solafskærmning om vinteren Er det iskoldt, er det en fordel at lukke solafskærmning helt til når der ikke er nogen i bygningen. Det holder lidt på husets varme. I den milde del af vinteren skal man som udgangspunkt trække solafskærmningen helt fra når solen skinner. Det er for at få så meget solvarme ind som muligt.

Mellem sommer og vinter Især om foråret svinger udetemperaturen meget. Her må man tage hensyn til vejret og vejrudsigten. Er det koldt, skal solen lukkes ind, så den kan varme rummet op. Er det varmt, skal der blændes af som om sommeren for at undgå overophedning.

På alle årstider Hvis solen blænder eller giver reflekser, enten direkte eller fra reflekterende overflader, skærmes af. Husk at lukke op igen så snart det er muligt.

Kilde: Kjeld Johnsen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, på Indeklimaportalen.dk

032016

23

gea

Nyhed: Aminosyrer og omega-3 giver træningen et boost Berthelsen MultiSport® er et komplet tilskud designet til sportsudøvere og motionister, men kan med fordel benyttes af alle. 13 vitaminer og 11 mineraler sørger for at din krop har de bedste forudsætninger for at fungere optimalt, selv i pressede situationer. Blandt andet mindsker de mange B-vitaminer træthed og udmattelse, og det høje C-vitamin-indhold styrker immunsystemet.

Berthelsen MultiSport® er desuden tilsat de essentielle omega-3 fedtsyrer samt 6 aminosyrer, herunder BCAA (forgrenede aminosyrer), som er vigtige når man træner og motionerer, bl.a. fordi de tilfører musklerne energi og virker hæmmende på nedbrydningen af protein, så kroppen bevarer/styrker sin muskelmasse.

Pris 325 kr. for 180 tabletter.

Fås bl.a. i helsekostbutikker og webshops.

Læs mere på www.dkpharma.dk.

Biofreeze tog smerten Da 55-årige Jan Holmelund for en måned siden løb sin sidste kilometer af Odder Halvmaraton, fik han pludselig smerter i højre lyske – det gjorde ondt hver gang højre fod kom i jorden. ”Jeg kunne næsten ikke gå da jeg var kommet i mål, og det blev absolut ikke bedre af at blive kold”, siger han.

Før Jan cyklede hjem, smurte han sin lyske ind i Biofreeze, som han havde medbragt fordi produktet tidligere havde lindret hans muskelømhed. ”Det samme gentog jeg inden sengetid og næste morgen.

Smerterne blev færre og færre, og de var helt væk efter godt er døgn”, fortæller en glad Jan Holmelund.

BIOFREEZE ® er et smertestillende middel, hvis indhold af bl.a. planteekstrakt af sydamerikansk kristtjørn giver hurtig smertelindring ved bl.a. muskelsmerter og forstrækninger/forstuvninger.

BIOFREEZE ® kan købes som gel, roll-on og spray. Priser fra 110 kr. for gel i tube.

Se mere på yourcare.dk.

Sko-indlæg kan afhjælpe smerter og rette op på skævheder – helt naturligt Vi bevæger os hver dag på hårde underlag. Det slider på fødderne og kroppen. Med Formthotics-indlæg i skoen er det muligt at reducere ømhed og smerter i fod, hæl, knæ, akillessene, skinneben, hofte og ryg. Fodtøj er masseproduceret og passer til en gennemsnitsfod. Et Formthoticsindlæg bliver formet 100 % til netop din fod og giver dig den bedste og mest komfortable støtte. Anbefales af fodterapeuter, fysioterapeuter, læger og kiropraktorer.

TIP: Spil endnu bedre golf med en korrekt holdning!

Gode individuelt tilrettede såler kan hjælpe dig til en bedre balance, bedre føling med underlaget, mindre muskeltræthed og bedre stødabsorbering og komfort!

Se mere på Sports Pharma, www.sportspharma.dk, tlf. 7584 0533.

Nem og effektiv brandslukning Vi danskere elsker at fyre op under kullene i grillen. Alligevel er de færreste af os forberedte hvis en brand pludselig skulle opstå.

T6 er en revolutionerende ny udgave af en brandslukker.

Den er lille, men kraftfuld og kan på få sekunder slukke en opstået brand i grillen, bilen, båden, campingvognen, køkkenet eller andre steder hvor uheldet er ude.

Den lille handy brandslukker er på størrelse med en dåse barberskum og fremstillet af ekspanderende skum, der kvæler ild over faste og flydende emner. Skummet indeholder ikke giftig kemi, er biologisk nedbrydeligt, nemt at fjerne og hverken pletter eller gør skade på de ting man bruger den på.

Brandslukkeren kan købes hos udvalgte forhandlere og online på www.t6.dk.

Prisen er 149 kroner.

24

032016

Krop+sport

tekst af Martin Lauridsen og Jakob Nees, golffysioterapeuter og indehavere af Golfklinik Danmark

foto Colourbox

GOLF

Motion, frisk luft og socialt samvær

Vælger du golf som motionsform, får du hele pakken: Motion, frisk luft, natur, samvær og masser af sundhed. Sommeren er et perfekt tidspunkt til at afprøve golfsporten.

M

ere end 150.000 danskere er aktive golfspillere, og det gør golfsporten til en af de mest populære idrætsgrene herhjemme. Golf er på få år gået fra at være de rige seniorers sport til at favne langt bredere, blandt andet fordi det er blevet mere fleksibelt at blive medlem i landets golfklubber. Stort set alle kan være med, og som golf-nybegynder kan man via handicapsystemet spille på lige fod med venner eller familiemedlemmer der har spillet golf i længere tid.

Golf er en sport med masser af fysisk aktivitet, men uden voldsomme belastninger og risici for kroppen, og det har gjort golf til et naturligt valg når man kommer op i alderen.

Samtidig er der stort fokus på at skabe et godt træningsmiljø for de yngre golfspillere, så endnu flere vælger golf som deres primærsport i ungdomsårene. Golf er tillige et attraktivt spil for dem som ikke længere kan præstere på håndbold- eller fodboldbanen på grund af en skade eller fordi alderen har sat sig sine spor.

Hvor sundt er det?

Natur, frisk luft, motion og socialt samvær.

Det er en indlysende sund cocktail golf består af, og forskning underbygger dette. Et svensk studie har fx vist at golfspillere kan lægge fem år til deres levetid i forhold til den del af be-

folkningen der ikke spiller golf. Samtidig peger forskningen på at golf kan have en gavnlig effekt på livsstilssygdomme, fx forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

Den gennemsnitlige forbrænding af kalorier på en golfrunde er for en mand 2500 og for en kvinde 1600. Et finsk studie har vist at to ugentlige runder golf gennem en golfsæson på 20 uger giver bedre kondition, reduceret vægt og reduceret taljeomkreds sammenlignet med en kontrolgruppe. Golf kan dermed være et effektivt middel mod overvægt.

På en traditionel runde golf, hvor der spilles 18 huller, vil en gennemsnitlig golfspiller gå ca. 11 km. Det svarer til omkring 16.000 skridt, hvilket er 6000 skridt flere end den daglige anbefaling på minimum 10.000 skridt. Man er altså dækket godt ind på distancen, men hvad med intensiteten? De fleste har en forestilling om at golf spilles med en relativt lav fysisk intensitet. Langt hen ad vejen er det også korrekt, men en golfrunde, der typisk strækker sig over 4 timer og 30 minutter, vil i 25 pct. af tiden foregå som høj intensitet.

Det kan være kuperet terræn der skal forceres, eller det kan være man skal indhente sine medspillere efter at have slået en bold i skoven. Den slags kan give høj puls!

Her har alle et handicap Ved et handicap forstår vi normalt noget negativt; en funktionsnedsættelse af fysisk eller psykisk karakter.

I golf er handicap et udtryk for hvilket niveau man har som golfspiller, og dermed noget yderst anvendeligt, idet handicapsystemet gør det muligt for golfspillere på forskellige niveauer at spille mod hinanden på lige fod.

En elitespiller og en motionist kan spille en runde golf sammen, og kan via handicapsystemet sammenligne deres scores.

fortsættes side 28 u

Golfspillere kan lægge fem år til deres levetid i forhold til den del af befolkningen der ikke spiller golf.

032016

25

Krop+sport

tekst og foto Martin Lauridsen og Jakob Nees, golffysioterapeuter og indehavere af Golfklinik Danmark

Fysisk træning gør dig til en bedre golfspiller

Ta’ ud og gem

Golfsvinget er en kompleks bevægelse, hvor mange af kroppens muskler skal arbejde sammen.

Derfor kræver det tusindvis af slag før man bliver rigtig god. Så hold ud og bliv ved!

Ud over runderne på golfbanen kan supplerende målrettet fysisk træning få dig til at slå længere og opnå en større stabilitet i dit spil. En lang række danske og internationale studier har dokumenteret at golfspillere der laver målrettet fysisk træning, får mere fart i køllehovedet og dermed længere slag.

1

Squat til skulderpres

2

Ét bens dødløft

Hold din driver hen over skuldrene. Knæene peger lige ud over fødderne. Gå så langt ned i knæ som du er komfortabel med. Optimalt så langt ned at lårene står vandret. Rejs dig op igen, mens du strække armene lige op over hovedet og gør dig så lang som muligt.

12 gentagelser.

En anden veldokumenteret fordel ved at lave supplerende fysisk træning er en nedsat skadesfrekvens og et højere energiniveau. En golfspiller der laver fysisk træning, har langt bedre chance for at holde sig skadesfri og vil ikke blive træt i slutningen af en golfrunde.

Det er vigtigt at lave den rigtige form for fysisk træning.

Supplerende fysisk træning til golfspillere Kan forebygge skader og forbedre dit golfspil, blandt andet ved at give dig: • Mere power. Evnen til at lave en mere eksplosiv svingbevægelse giver dig de ekstra meter på fairwayen.

• Bedre stabilitet. Kroppens stabiliserende muskelkorset er fundamentet for at udvikle power og være stabil i svingbevægelsen.

• Øget mobilitet. En bedre smidighed giver dig mulighed for at komme ud i golfsvingets yderpositioner.

Studier har vist at golfspillere der laver målrettet fysisk træning, får mere fart i køllehovedet og dermed længere slag.

26

032016

Stå på højre ben med venstre ben løftet, så låret er vandret.

Driveren holder du i strakte arme op over hovedet.

Uden at bevæge ryggen bøjer du nu i hofte og knæ, så du kommer ned mod gulvet med hænderne. Set fra siden er venstre ben i lige forlængelse af rygsøjlen – dette er vigtigt for at kunne holde ryggen lige.

6 gentagelser på hvert ben.

3

Rotation af overkrop

4

Rygliggende rotation

Lad venstre knæ hvile på gulvet, evt. på en pude eller lign. Højre ben er bøjet i 90 grader.

Venstre hånd fikseres på ydersiden af højre knæ og sørger for at højre knæ hele tiden peger lige frem over højre fod.

Højre hånd er bag nakken. Drej nu så langt til siden som muligt. Når du når yderpositionen, puster du stille og roligt ud og kommer lidt længere rundt.

6 gentagelser til hver side.

5

Hold fast i et par håndvægte, to bordben eller lign., som kan give dig stabilitet. Knæene er trukket op mod brystkassen.

Bevar skulderbladene i underlaget og drej benene ned mod gulvet, så det nederste knæ kommer så langt ned som muligt.

6 gentagelser til hver side.

6

Sideliggende rotation Lig på venstre side. Læg evt. en lille pude under hovedet.

Venstre ben er helt strakt, højre ben bøjet i 90 grader.

Fiksér højre knæ mod underlaget med venstre hånd.

Før nu højre hånd i en halvcirkel langs gulvet: start ud for brystkassen, op over hovedet og end bag ryggen.

Pust ud når du kommer til den sidste del af bevægelsen, og forsøg at presse højre skulderblad ned mod underlaget i den sidste del af bevægelsen.

6 gentagelser til hver side.

Power-svinget Tag fat om et kosteskaft (hvis du ikke har en golfkølle hos dig), så din venstre hånd er længst inde mod dig selv, og din højre hånd længst nede på kosteskaftet. Lav nu en golfsvingsbevægelse, hvor der kommer så meget fart i kosteskaftet at der opstår en ”swoosh-lyd”.

Gentag 10 gange.

032016

27

En golfrunde, der typisk strækker sig over 4 timer og 30 minutter, vil i 25 pct. af tiden foregå som høj intensitet.

Er udgangspunktet lavt, vil bare det at gå en golfrunde være en udfordring i sig selv.

Hvad skal man passe på?

Som ved al anden fysisk aktivitet er der selvfølgelig en risiko for at få skader. Men også her er golf en taknemlig sport, idet man står stille for at slå til en bold der ligger helt stille. Samtidig er der ingen fysisk kontakt til hverken med- eller modspiller, så risikoen for ulykker må siges at være minimal. De skader der opstår, er typisk overbelastningsskader som følge af for meget golftræning eller forkert teknik.

Dette kan man komme til livs ved at få rådgivning og evt. behandling hos en fysioterapeut, gerne med specialviden inden for golfsport.

Supplerende træning kan anbefales, og så er træning med golftræneren vigtigt, så man er sikker på at golfsvinget – ud over at være effektivt – også er godt for kroppen.

Sådan kommer du i gang Har du mod på at prøve golfsporten af, er de fleste golfklubber meget servicemindede og har gode tilbud på bl.a. prøvemedlemskaber og lån af udstyr. Du kan bl.a. få introduktion til at komme rundt på golfbanen.

HAR DU KNÆSMERTER? Unloader One® – knæbandage Smerte l indring ude n medicinering til dig med knæsmerter forårsaget af artrose eller bruskskader.

Undgå skader Har du ondt i ryggen eller andre problemer i bevægeapparatet, som fx artrose eller en kunstig hofte, er det ekstra vigtigt at få undervisning i at lave et golfsving uden at overbelaste kroppen.

Lænderygskader er den hyppigste skade blandt golfspillere og udgør ca. halvdelen af alle golfskader. Årsagen er ofte for dårlig rotation i hofteleddene eller stivhed i brystryggen, som gør at lænden bliver overbelastet.

Resten af skaderne drejer sig primært om skulder, albue og hånd. Årsagen er som regel forkert teknik, hvor man i for høj grad bruger armene i stedet for kroppen til at udvikle kraften i svinget. Derudover går fejlslag, hvor man slår hårdt i jorden, ud over håndled og albuer.

Du kan sagtens starte uden at kende nogen – de fleste klubber har udvalg til at tage sig af nybegyndere og hjælpe dem i gang, og der bliver lavet begynderturneringer og forskellige sociale aktiviteter så man hurtigt bliver integreret i klublivet.

På de såkaldte par 3-baner, som de fleste golfanlæg har, kan man spille fra dag 1 og få en god oplevelse, også selvom form eller kompetencer endnu ikke er i top.

Et medlemsskab koster ca. 5000,- pr år – og så må du spille så meget du vil.

Martin Lauridsen og Jakob Nees er fysioterapeuter med efteruddannelse inden for golfmedicin og fysisk træning.

Siden 2001 ansatte i Dansk Golf Union som fysioterapeuter og fysiske trænere for landsholdene og står bag det landsdækkende netværk Golfklinik Danmark, som er specialister i træning, screening og behandling af golfspillere. Læs mere på golfklinik.dk.

På en traditionel runde golf går en gennemsnitlig golfspiller ca. 11 km.

Ved spørgsmål, kontakt Kristine Krogsgaard-Nielsen, Össur Nordic, tlf. 2270 2289 eller besøg:

WWW.KNÆARTROSE.DK

FOLLOW ÖSSUR ON

28

032016

jobbe

Rejs dig fra stolen og bliv sundere Hvis du rejser dig fra stolen og står op i stedet for at sidde ned to timer hver dag, vil det resultere i bedre blodsukkerniveau, lavere BMI og bedre kolesteroltal. Det viser et australsk studie, som registrerede hvor meget omkring 700 kontor-arbejdere bevægede sig, sad ned og stod op. Hver to ekstra timer de sad ned hver dag, gav sig udslag i højere BMI, større livvidde (omkring 2 cm) samt ringere blodsukker- og kolesterolniveau Endnu bedre end at stå op er det at udskifte stolen i et par timer med en ministepper, hvor du går på stedet, fx ved skrivebordet. Dette gav et ikke mindre end 11 pct. lavere BMI og markant bedre blodsukker- og kolesteroltal.

Kilde: European Heart Journal og Medpagetoday.com

Vær positiv – og bliv bedre til dit arbejde Glade arbejdspladser er mere profitable og innovative, tiltrækker de bedste medarbejdere, har mindre sygefravær og lavere personaleomsætning, viser undersøgelser. Kort sagt: Glade arbejdspladser klarer sig bedre og har mere succes, og glade mennesker trives ikke kun bedre, de bliver også bedre til deres arbejde.

Derfor bør alle virksomheder kere sig om hvordan medarbejderne har det når de er på job – og sørge for masser af arbejdsglæde, mener arbejdsglæde-konsulenterne hos Arbejdsglæde nu.

Undersøgelser viser at positive følelser gør os: • Mere produktive, kreative, sunde, hjælpsomme, optimistiske, motiverede og generøse • Mindre stressede • Bedre teamplayere • Hurtigere til at lære nyt Kilde: http://arbejdsglaedenu.dk

Træning på arbejdspladsen virker bedst Træning på arbejdspladsen har større effekt end hjemmetræning, når det handler om at mindske oplevelsen af fysisk anstrengelse. Det viser en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, blandt 200 sundhedsmedarbejdere, primært sygeplejersker.

Deltagerne blev fordelt i to grupper, hvor den ene gruppe to gange om ugen trænede med elastikker, kettlebells og træningsbolde på jobbet sammen med kolleger, og den anden gruppe trænede hjemme med elastikker og kropsvægtsbaserede øvelser fem gange ti minutter om ugen, hvoraf det dog i gennemsnit kun blev til træning én gang ugentligt. Medarbejderne udfyldte spørgeskemaer før og efter det 10 uger lange træningsforløb.

Blot to gange ti minutter om ugen med kollegerne på arbejdspladsen reducerede markant den oplevede anstrengelse i arbejdet med patienterne, og mindskede dermed risikoen for langvarigt sygefravær og muskel- og skeletbesvær.

Træning på arbejdspladsen kan derfor være en god investering for både arbejdstager og arbejdsgiver, og særligt for medarbejdere med fysisk krævende arbejde kan gevinsten være betragtelig, konkluderer forskerne.

Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmiljø, arbejdsmiljoforskning.dk

Hjælp til bedre trivsel i åbne kontormiljøer Blot to gange ti minutters træning om ugen med kollegerne på arbejdspladsen giver markant effekt.

Åbne kontormiljøer er efterhånden blevet reglen frem for undtagelsen. Især to forhold – forstyrrelser og indeklima – har i arbejdspladsvurderinger vist sig at give problemer i de åbne kontormiljøer.

Nu har BAR Finans/Offentlig Kontor & Administration udarbejdet tre målrettede guider, der giver bud på hvordan man kan tackle udfordringerne i eksisterende kontorer, og hvordan man bedst bygger nye. Guiderne kan hentes på arbejdsmiljoweb.dk

032016

29

Krop+job

tekst Kristine Buske Nielsen, journalistpraktikant

foto Kristine Buske Nielsen

Til behandling i skurvognen Når håndværkerne ikke selv kommer, må sundhedscentret komme til dem.

Derfor startede PensionDanmark og Falck Health Care i 2014 Danmarks første sundhedscenter beliggende direkte på en byggeplads. Centret skal fange skaderne tidligere og forebygge langvarig sygemelding.

I

Skejby ved Aarhus knokler tømrere, murere, betonarbejdere og andre bygningsarbejdere for at få det store nye Universitetshospital bygget færdigt. Midt på byggepladsen ligger skurvognene, hvor der er mulighed for at komme ind og få en tår kaffe eller en bid brød når sult og tørst trænger sig på. Men for at kroppen kan fungere, er det også vigtigt at led og muskler har det godt. Derfor ligger der et sundhedscenter lige oven på kantinen. Her sidder fysioterapeut Henriette Birkmose klar til at tage sig af ømme muskler og arbejdsskader.

Forebygger førtidspension Det var PensionDanmark der, i samarbejde med leverandøren Falck Health Care, fik idéen til et sundhedscenter direkte på byggepladsen.

PensionDanmark tilbød i forvejen en sundhedsordning til håndværkere, men de havde

30

032016

svært ved at nå gruppen af håndværkere på akkord. Derfor startede de i 2014 et sundhedscenter på hospitalsbyggeriet i Skejby.

- Det er besværligt for dem at tage hen på et sundhedscenter når de er på en byggeplads.

Derfor tænkte vi at vi i stedet ville flytte centeret ud til dem for at gøre det lettere for dem, siger sundhedsdirektør hos PensionDanmark Kent Jensen.

I 2013 lavede PensionDanmark en analyse, der viste at sygdom i bevægeapparatet sender ca. 3.000 danskere på førtidspension hvert år.

Det var en af årsagerne til at PensionDanmark ønskede et sundhedscenter på byggepladsen, for risikogruppen er især håndværkere.

- Vi har mange der er førtidspensioneret pga. sygdom i bevægeapparatet. Vi vil gerne forsøge at forebygge skaderne og undgå at det kommer så langt, siger Kent Jensen.

Undgår at skaden bliver værre Sundhedscenterets fysioterapeut Henriette Birkmose mener at sundhedscenteret gør det nemmere at fange håndværkerne.

- Vi møder dem i øjenhøjde. De får lov at komme beskidte ind fra arbejdspladsen og kan komme direkte ud og arbejde videre bagefter, siger Henriette Birkmose.

Mikkel Kobbelgaard er en af dem der har haft positiv effekt af sundhedscenteret. Han er tømrer på hospitalsbyggeriet, og for ham er det især tunge løft og ensformigt arbejde der giver bøvl med ryg og skulderblade.

- Det ville være mere besværligt hvis jeg hver gang selv skulle ud og hive muldvarpen op. Så ville jeg ikke komme lige så ofte. Jeg har tidligere udskudt behandlinger, og det ved jeg at mine kollegaer også har gjort, siger Mikkel Kobbelgaard.

Sprinklermontør Lars Erikslev døjer med ryggen fra en tidligere arbejdsskade, hvor han kravlede meget og med en stige skulle op på lofter med begrænset plads. Heller ikke han mener at han ville være kommet lige så hurtigt afsted hvis han selv skulle køre efter en behandling.

- Hvis jeg ikke havde mulighed for at få behandling her, så havde jeg nok bare arbejdet videre. Jeg tænker tit at det der kommer selv, det går selv. Så jeg havde nok fortsat indtil jeg ikke kunne kravle ud ad sengen længere, siger Lars Erikslev.

Derfor mener Henriette Birkmose også at det er vigtigt at fange håndværkerne så tidligt som muligt.

- Hvis man ikke får gjort noget ved problemet med det samme, bliver det ofte værre.

Tømrer Mikkel Kobbelgaard døjer med ryg og skulderblade pga. tunge løft og ensformigt arbejde.

De får lov at komme beskidte ind fra byggepladsen, og kan gå direkte ud og arbejde videre bagefter. u

Henriette Birkmose, Fysioterapeut

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrug og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

032016

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en byder jer velkom ie i ifer hyggelig min t omgivelser. Ho charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg byen på Torvet

31

sundhedscenter på metrobyggeriet i København, og i år er det tredje sundhedscenter på en byggeplads åbnet på hospitalsbyggeriet i Gødstrup ved Herning.

Fysioterapeut Henriette Birkmose følger nogle gange med håndværkerne ud på byggepladsen og vejleder dem i bedre arbejdsstillinger.

Kroppen begynder at kompensere, og så opstår der nye problematikker andre steder. Hvis man har ondt i hoften, kan det eksempelvis flytte sig længere op til lænden eller ned i knæet, siger Henriette Birkmose.

Flere centre er kommet til PensionDanmark har tydeligt kunnet se at der var behov for byggepladsens sundhedscenter.

Blandt andet har det fået flere til at benytte sig af PensionDanmarks sundhedsordning.

- Vi fik fat i nogle folk som vi ellers ikke havde set. De virksomheder der er tilknyttet byggeriet, brugte slet ikke sundhedsordningen før, men det kan vi se at de gør nu, siger Kent Jensen.

De gode resultater med sundhedscentret i Skejby har betydet at der i 2015 blev åbnet et

32

032016

Kan observere håndværkernes arbejdsstillinger Nogle gange hopper Henriette i sine sikkerhedssko og den orange hjelm og vest, og så følger hun med ud på byggepladsen for at se hvordan håndværkerne arbejder.

- Når jeg ser deres arbejdsopgaver, kan jeg tage stilling til hvis de gør noget forkert, og så retter jeg dem i situationen. Så har vi noget at arbejde ud fra. Det gør det nemmere for mig at forstå problematikkerne, siger Henriette Birkmose.

Håndværkere er en udsat gruppe når det kommer til skader. Deres krop kan sammen-

Hvis jeg ikke havde mulighed for at få behandling her, så havde jeg nok bare arbejdet videre.

Lars Erikslev

lignes med en maskine, og hvis den går i stykker, kan den ikke producere. Henriette oplever især at det er skader som diskusprolapser og slidgigt håndværkerne døjer med. Derfor er det vigtigt at de kan få hjælp til at udføre deres arbejde.

- Når jeg kommer herfra, har jeg ikke ondt på samme måde. Det giver bedre humør, og så kan jeg producere noget mere, siger Lars Erikslev.

Mikkel Kobbelgaard er enig.

- Det giver mig bedre livskvalitet, og det giver et bedre arbejdsmiljø. Der er jo ingen der har lyst til at have ondt når man udfører et stykke arbejde, siger han.

Sundhedscenteret har åbent to formiddage om ugen og er tilgængeligt og gratis for alle byggepladsens arbejdere der er medlem af PensionDanmark eller 3F.

gea

Slap helt af i vandet Aqua Relax large er en halskrave der støtter dit hoved når du er i vandet, så du kan slappe af og holde hoved og ører oven vande. Dejligt og praktisk, både når du vil lave afspænding og træne dine muskler.

Også meget velegnet som aflastning af nakken i vandet ved fx artrose, prolaps, pareser eller andre handicap sammen med en hjælper eller fysioterapeut.

Du kan bevæge hovedet i puden Aqua Relax large er udført i et blødt materiale og er meget behagelig at anvende. Pudens fyld former sig efter netop din nakke og støtter lige der hvor den skal, og puden kan tilpasses alle.

Pris: Kr. 298 (ekskl. moms og forsendelse) hos www.uniqform.dk, tlf. 5663 3942.

Hurtig afslapning til ømme muskler De fleste kender til ømme og irriterede muskler efter en lang arbejdsdag eller gårsdagens træning.

Perskindol er en dobbeltvirkende gel, der både køler og varmer. Derved stimuleres hudens receptorer, og følelsen af ømhed afledes. Gelen er sammensat af plantebaserede olier, bl.a. mentol, citron, fyr, bergamot, lavendel og rosmarin. Mentol virker kølende og opfriskende, øger blodgennemstrømningen og giver en afslappende varme.

Perskindol Active Gel kan anvendes både før, under og efter fysisk aktivitet, er drøj i brug, absorberes hurtigt og dufter godt.

Pris: 85 kr. for 100 ml hos www.novasel.dk

K2-vitamin kan løse “kalcium-paradokset” Mere end 300.000 danskere lider af osteoporose – også kendt som knogleskørhed – der langsomt nedbryder knoglerne og øger risikoen for både brudskader og generelt forringet livskvalitet.

Afkalkning af knoglerne bidrager altså til gener hos mange mennesker i den vestlige verden. Hos andre mennesker er problemet for meget kalcium – nemlig som aflejringer i blodkarrene, hvor forkalkning forringer blodomløbet, påvirker blodtrykket og øger risikoen for hjertekar-sygdom.

K2-vitamin kan modvirke dette ”kalcium-paradoks”. Forskning viser dels at en fast dosis af K2-vitamin hjælper med at opretholde knoglemasse og knoglestyrke. Og dels at øget indtag af K2 kan reducere indlejring af kalcium i blodårerne.

Internationale dosisanbefalinger har i en årrække ligget på 90 mikrogram pr. dag. Hvis du fx. køber K2 fra DeepSeaPharma i denne dosis (120 kapsler for 250 kroner), svarer det til ca.

2 kroner om dagen.

Omega-3 uden opstød Fiskeolie har en dokumenteret effekt på en række sygdomme, bl.a. hjertesygdom og kronisk leddegigt. Den gavnlige virkning ligger i fiskeoliens omega-3 fedtsyrer – en type fedtsyre som skal indtages gennem kosten.

Desværre har omega-3 en smag som de færreste mennesker bryder sig om, og risikoen for ”sure opstød” er den største bekymring hos brugerne af fiskeolie-kapsler. Hele 71 % af forbrugerne har det som deres vigtigste krav at de undgår smagen af fiskeolie ved brug af kapsler.

Pikasol har produceret en kapsel, Pikasol Anti-opstød, der garanterer en smagfri indtagelse.

Kapslerne bliver først opløst i tarmen, og ikke i mavesækken som almindelige kapsler. Det betyder at selv mennesker med tendens til reflux (opstød) – det gælder bl.a. mange gravide – kan tage kapslerne uden risiko. Indholdet af EPA og DHA, som er de aktive stoffer i omega-3, er det samme som i almindelige Pikasol-kapsler.

032016

33

Krop+fysik

tekst Michael Smærup, fysioterapeut, cand.pæd.soc. og forskningsmedarbejder, VIA University College

foto Colourbox og Vibeke Johansson

FOKUS:

Når det svimler for os

lhed Svimme

Svimmelhed er for nogle et stort problem, der griber ind i hverdagen og øger risikoen for ulykker. Ikke sjældent kan svimmelheden behandles eller trænes væk.

34

032016

V

erden kører rundt. Det hele gynger. Omgivelserne bevæger sig.

Vi har alle prøvet at føle os svimle. Måske efter en tur i Tivoli eller i forbindelse med en influenza.

Som regel fortager svimmelheden sig hurtigt igen, men for nogle bliver det en permanent eller hyppig tilstand.

Næsten en tredjedel af alle over 65 år oplever ind imellem episoder med svimmelhed. Konsekvensen er ikke blot ubehag – man øger også risikoen for faldulykker, og der kan være aktiviteter man ikke længere er i stand til.

Hvorfor bliver vi svimle?

Vi holder balancen ved hjælp af flere sanser samtidigt.

Både synet, ligevægtssystemet i det indre øre og lillehjernen samt leddenes stillingssans bidrager. Svimmelhed opstår når en eller flere af disse sanser er svækkede, fx ved øresygdomme, synsproblemer og forskellige neurologiske sygdomme. Men svimmelhed kan også opstå ved mere diffus påvirkning af hjernen, fx ved alkoholpåvirkning, bivirkninger af medicin, sygdom, dehydrering og hjertesygdom. Og endelig spiller psyken en klar rolle – psykisk sygdom, stress og nervøsitet kan få det til at svimle for os, og svimmelhed vil altid forværres ved træthed, i stressede situationer eller under emotionelt stress.

Konkrete årsager Svimmelhed er et symptom og kan have mange årsager.

Hyppigst skyldes det vestibulære årsager (faktorer der har at gøre med vores balanceevne), hvor en række sygdomme i fx indre øre eller i de vestibulære kerner i hjernen forårsager svimmelheden. De typiske vestibulære sygdomme er: • Virus på balancenerven (neuritis vestibularis) er en betændelse i den nerve der går fra balanceorganet i det indre øre til hjernen. Betændelsen forstyrrer de impulser som ledes gennem nerven, og kan skyldes en tidligere luftvejsinfektion. Tilstanden viser sig ved pludselig voldsom svimmelhed, som gradvist aftager over uger eller måneder. Virus på balancenerven kan ikke behandles, men symptomerne kan lindres, fx med søsygepiller eller noget kvalmestillende. I enkelte tilfælde hjælper binyrebarkhormon.

fortager Som regel igt, ed sig hurt svimmelh r ogle blive men for n pig eller det en hyp t tilstand. permanen

• Løse øresten eller ørekrystaller viser sig ved pludselig svimmelhed i forbindelse med hovedbevægelser, fx når man vender sig i sengen, drejer hovedet eller bukker sig ned. Ørelæger og de fleste praktiserende læger kan udføre en behandling, Epley’s manøvre, hvor patientens hoved anbringes i bestemte positioner og holdes fast der i nogle sekunder. Proceduren er smertefri, men der kan opstå svimmelhed under proceduren.

• En Perilymfatisk fistel dannes når der opstår en forbindelse mellem det væskefyldte indre øre og det luftfyldte mellemøre. Fistlen kan opstå af forskellige årsager, fx hovedskader. Symptomerne kan delvist ligne symptomer på Menières sygdom (se senere), og den endelige diagnose kan kun stilles af en kvalificeret læge.

• Vestibulær migræne. Svimmelhed er hyppigere hos migrænepatienter end hos andre, men ikke alle svimle migrænepatienter har vestibulær migræne, som er en selvstændig migrænevariant. Patienterne har ikke altid hovedpine samtidig med svimmelheden, og det kan være svært at stille diagnosen. Symptomerne ligner desuden symptomerne på Menières sygdom.

• Menière sygdom skyldes problemer med trykreguleringen i det indre øre og er kendetegnet ved svimmelhed, kvalme og opkastninger, hørenedsættelse, tinnitus og trykken for øret. Sygdommen rammer oftest kun det ene øre. For nogle Menièrepatienter starter sygdommen på den ene side, men opstår senere også på det andet øre. Symptomerne optræder i anfald, og der kan være lange perioder imellem. Under et anfald nedsættes hørelsen typisk i en periode, men bliver bedre igen når anfaldet er ophørt. Anfaldene varer typisk nogle timer, men kan variere fra en halv time op til et døgn.

Sådan stilles diagnosen Det kan være ganske kompliceret at diagnosticere lidelser i det vestibulære system.

Det kan være nødvendigt at konsultere en øre-, næse- og halslæge, som blandt andet kan udføre specifikke tests som elektronystagmografi (ENG) og posturografi.

Vestibulær træning Vestibulær rehabilitering er øvelser mod svimmelhed, hvor patienten selv er aktiv. Øvelserne er også med til at øge patientens aktivitetsniveau og forbedre balancen og den generelle fysiske tilstand. Allerede i 1944 blev der udformet et systematisk genoptræningsprogram for patienter med vestibulære lidelser, og det meste af den træning der anvendes i dag, er stadig baseret på dette program. u

032016

35

De tre vigtigste elementer i genoptræningen er: • Habituation I disse øvelser er formålet at mindske symptomerne gennem systematisk at fremprovokere dem – det vil sige at patienten skal træne ”ind i” svimmelheden og provokere denne.

• Adaption har til formål at mindske den visuelle sløring ved hovedbevægelser, som patienter med skade på det vestibulære apparat ofte oplever. Øvelserne består typisk af gentagne hovedbevægelser imens synet er fikseret på en genstand.

Sværhedsgraden øges gradvist, fx ved at udføre øvelsen stående eller gående, eller ved at genstanden man kigger på, også bevæges.

• Substitution Her træner man alternative strategier til delvist eller helt at erstatte mistede funktioner i det vestibulære apparat. Målet er at stabilisere synet når man bevæger hovedet. En øvelse kan fx være at skifte blikket mellem to punkter samtidig med at man bevæger hovedet.

Øvelser mod svimmelhed Udfør øvelserne i 15 sekunder (tæl!), hvis ikke andet er angivet.

1

2

Sid ned og fæst blikket på et punkt som befinder sig på 1,5-2 meters afstand.

Drej hovedet hurtigt fra side til side uden at slippe punktet med blikket.

Gentag hoveddrejningen. Denne gang står du op og støtter dig til en fast genstand (bord eller stol) ganske let med en finger.

3

Bliv stående uden støtte og gentag hoveddrejningen.

De fleste vestibulære træningsprogrammer inkluderer desuden balanceog gangøvelser, især gang hvor man udfører andre aktiviteter samtidigt.

Se øvelsesforslag til højre.

OBS

er i den akutte Menières sygdom t til træning. ne leg fase ikke ve les med Epleys Øresten behand l ng vil som rege ni manøvre, og træ n ka en m endig, ikke være nødv æssig hvis svim sm igt ns he re væ r ha e kk en årræ melheden over erdag. påvirket ens hv

Michael Smærup er fysioterapeut, cand.pæd.soc. og forskningsmedarbejder, VIA University College

36

032016

4

Stå med lukkede øjne. Drej hovedet hurtigt fra side til side som før – forestil dig at du holder blikket på det samme punkt som tidligere.

OBS

e veddrejningern Du kan gøre ho dreje at t rs fø d ve e mere effektiv e, t fra side til sid hovedet langsom rtige hu så m de re og derefter gø bliver uskarpe at omgivelserne øger hastigan eller tågede. M e oplever ikk an m il dt heden in ed. elh m nogen svim

5

6

7 8

Gå en tur udendørs i mindst 30 minutter. Drej hovedet fra side til side med jævne mellemrum (se på butiksvinduer).

Stå på en sofapude eller lign. i et hjørne. Sæt en stol foran med stoleryggen mod dig. Forsøg at balancere på puden i ca. et minut. Først med åbne øjne og derefter med lukkede øjne.

Støt evt. med en finger mod stoleryggen.

Stå med åbne øjne. Gentag hoveddrejningen, men denne gang bevæges hovedet op og ned.

Fæst blikket på et punkt i øjenhøjde, og gå derefter fremad mod punktet, mens hovedet drejes fra side til side.

9 Stå på en sofapude eller lign. i et hjørne med et halvfyldt glas vand i hånden.

Hold balancen i ca. et minut, først med åbne øjne, derefter med lukkede.

Øvelserne er oprindeligt udarbejdet af Måns Magnusson, professor, Lunds Universitet.

032016

37

Krop+sport

tekst Kristine Buske Nielsen, journalistpraktikant

foto Privat

Lene udlevede sin mands Team Rynkeby-drøm Vi ville ønske at han havde set det.

Han ville jo have været stolt af os.

Da forhenværende formand for Danske Fysioterapeuter, Johnny Kuhr, døde af kræft, valgte hans kone og datter at udleve hans drøm om at køre Team Rynkeby for at hjælpe kræftramte børn. Turen var hård, men gav dem rygrad.

E

n paradekørsel af 1400 cykelryttere kører frem til målstregen ved Eiffeltårnet. Lene Nyholm Mikkelsen ser på sin datter, Pernille Kuhr Mikkelsen, der kører ved siden af og pludselig bryder grædende sammen. Gråden breder sig til resten af Team Rynkeby-holdet. Det sidste års intensive træning og otte dages hårde cykeltur er ved at være ved enden. Lene og Pernille har knoklet sig igennem for deres egen skyld, for deres elskede mand og far og for Børnecancerfonden.

Grænseoverskridende beslutning Lenes mand, Johnny Kuhr, var formand for Danske Fysioterapeuter og ophavsmand til Krop+Fysik. Han havde en drøm om at cykle Team Rynkeby for at støtte kræftramte børn.

Men for fem år siden blev han selv syg af en tumor i hjernen og døde efter tre års hård kamp.

Lene havde altid følt at Team Rynkeby lød utroligt spændende, men hun havde ikke fore-

38

032016

stillet sig at hun selv skulle køre løbet. Men tre uger efter Johnnys død i sommeren 2014 sidder Pernille og Lene en morgen sammen i køkkenet. Det er dagen for sidste frist for at tilmelde sig næste års Team Rynkeby. Selvom sorgen fylder meget, griber de begge deres iPad, skriver hver en ansøgning og trykker tilmeld.

- Det var en grænseoverskridende beslutning at melde mig til. Mit liv havde stået stille i tre år mens Johnny var syg. Jeg var både fysisk og psykisk flad, så jeg så det som en mulighed for at komme på banen igen, få noget motion og møde nogle nye mennesker i en helt anden kontekst, siger Lene, der var aktiv motionist inden hendes mands sygdomsforløb.

Giver styrke at gøre noget godt for andre Lene og Pernille cyklede sidste år den otte dage lange tur til Paris for deres egen skyld.

Men de gjorde det også for at opfylde Johnnys drøm om at støtte kræftramte børn.

- Team Rynkebys Motto er: ”Gør noget godt for dig selv, mens du gør noget godt for andre,” og det passede utroligt godt til Pernille og mig. Samtidig med at vi selv kunne komme tilbage på banen, kunne vi hjælpe andre mennesker.

For Lene gav den gode sag rigtig god mening. Hun kunne støtte kampen mod den sygdom hendes mand døde af, og samtidig hjælpe børn der er ramt af den hårde sygdom.

- På Rigshospitalet, da Johnny fik kemo, så vi forældre med deres små kræftsyge børn. Det bliver næsten ikke værre end det,

Om Team Rynkeby Team Rynkeby blev stiftet i 2002. 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris for at se afslutningen på Tour de France. Rynkeby Foods A/S var hovedsponsorer på turen, men andre virksomheder bakkede hurtigt op om projektet. Overskuddet fra sponsoraterne blev doneret til børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital, og en tradition var født.

I dag er der deltagere fra hele Norden, og de indsamlede midler fra danske ryttere går til Børnecancerfonden.

Alle deltagere er forpligtede til at gøre en aktiv indsats for at samle penge ind til kampen mod børnekræft. Det gøres primært gennem tøjsponsorater. Derfor fylder sponsormøder og events også en stor del af forløbet.

Hvis du selv har fået lyst til at cykle til Paris for at styrke Børnecancerfonden, er ansøgningsfristen for næste Team Rynkeby cykelløb d. 18 august i år. Løbet finder sted i juli 2017.

Lene og Pernille i mål i Paris efter otte dages cykeltur – og 10 måneders forberedelse.

det er helt forfærdeligt. Så vi syntes det gav rigtig god mening at styrke Børnecancerfonden, siger Lene.

Rynkeby-familien Der blev opbygget et tæt sammenhold på det hold Lene og Pernille cyklede med, og de blev hurtigt til en stor familie. De der havde ekstra overskud, gav en hånd i ryggen til dem der havde det svært. Da holdet kom tæt ind på hinanden, blev det hurtigt klart at alle havde en baggrund for at tilmelde sig.

- Det betød meget at vi kunne dele vores historier med hinanden og komme tættere på hinanden på den måde. Psykisk var det hårdt fordi vi var i sorg. Vi var presset fysisk, og så bliver du presset endnu mere psykisk, siger Lene.

Det var ikke kun Pernille og de andre på holdet der gav Lene styrken til at kæmpe sig gennem den hårde rejse. Johnny var også med på turen.

- Jeg holdt ud fordi jeg havde ham med på skulderen hele vejen. Vi ville ønske at han havde set det. Han ville jo have været stolt af os, det er jeg ikke i tvivl om, siger Lene.

Rygrad til at komme videre Da Lene kommer hjem fra Paris, bliver hun

pludselig indhentet af en bølge af tomhed, sorg og savn. Hun ønsker at fortælle Johnny om turen, og i stedet kommer hun hjem til et stort og tomt hus. Johnny er der ikke.

- Sorgen finder dig når du har tid til den, og jeg havde nok skubbet den lidt foran mig i den her proces. Men da jeg kom hjem, var der tid til at sætte mig ned og mærke efter, siger Lene.

Da Lene efterfølgende snakker med de andre fra Rynkeby-familien, finder hun ud af at alle har oplevet en slags tomhed og savn efter så intenst samvær over så lang tid. Men selvom det var hårdt at komme hjem og se realiteterne i øjnene, har Team Rynkeby-turen gjort Lene stærkere: - Det har overskredet mine egne grænser både fysisk og psykisk, og det har givet mig rygrad til at komme gennem sorgprocessen og styrke mig selv. Det har for mig været en god måde at komme videre på.

Det har givet mig rygrad til at komme igennem sorgprocessen og styrke mig selv.

Hjælpemidler til lindring og forebyggelse af smerter i bevægeapparatet

Lommepude

Serola bækkenbælte

Uniqform ApS www.uniqform.dk · 5663 3942

032016

39

Krop+sport

tekst Af Katrina Nagel, stud. fys., diplomtræner i styrke- og fysisk træning og Dorte Nielsen, spec. idrætsfysioterapi, ProAlign.dk

Problemer med lysken

foto iStock

MÅNEDEN S IDRÆTSSK ADE

Lyskeska de

r

Lyskeskader kan være meget svære at komme af med hvis de ikke tages alvorligt fra starten.

Lige nu er det højsæson – for lyskeskader er en af de hyppigste skader i fodbold.

D

agene er lange, solen skinner, fuglene synger! Med andre ord: Sommeren er kommet. Dette betyder to ting: 1: EM i foldbold lige om hjørnet! 2: Du har måske fundet de støvede fodboldstøvler frem fra kælderen og været ude med klubben, børn eller venner og spillet på det indbydende, nyslåede græs.

Måske er du også en af de mange der gennem noget tid har kunnet mærke lidt irritation ved lysken. Det bliver ikke nødvendigvis værre, og irritationen forsvinder som regel når du har varmet op, men kommer typisk tilbage når du er kold igen. I så fald er du i gang med at udvikle en lyskeskade. Til en kamp sætter du måske i sprint efter en bold og mærker et smæld i lysken, eller måske vokser din skade sig med tiden ”bare” så stor at du ikke længere kan overhøre den.

Hvad sker der?

Lyskesmerter ses typisk i sportsgrene med mange retningsskift, spark, accelerationer og sprint. Især fodboldspillere udvikler lyskesmerter - på grund af de kraftige belastninger lysken og den nedre maveregion udsættes for.

Der findes to former for lyskeskader: Den akutte lyskeskade – en fibersprængning eller overstrækning af musklen – opstår oftest ved eksplosive bevægelser så som spark, sprint eller hurtige retningsskift. Lyskeområdet hæver op, er smertefuldt i hvile og bevægelse, føles varmt og bliver misfarvet. Ved den akutte lyskeskade opstår en lokal inflammationsproces, som er kroppens naturlige måde at reparere det beskadigede væv på.

Den kroniske lyskeskade er en overbelastningsskade og opstår ved gentagne belastninger, hvor vævets tolerance til sidst overstiges.

Sene- og bindevæv fra de dybe og mellemste mavemuskler

Sådan forebygger du lyskeskader • Styrk din kropsstamme • Træn bækkenets muskulatur og haserne Ydre mavemuskel Lyskebåndet Lyskebåndet

Symfysen (skambenet)

• Grundig opvarmning inden træning og cool-down efter endt træning • Øg din træningsmængde gradvist. Efter en længere pause fra træning eller skade øges med max 10 % om ugen.

• Lyt til din krop • Bliv en teknik-nørd. En god sparke-, sprinte- og løbeteknik mindsker risikoen for skader.

• Anskaf dig udstyr der passer til dig. Sko, løbesko, fodboldsko mv.

• Udspænd ømme og usmidige muskler.

Adduktorer (muskler der fører benet indad)

40

• Øg din kropsbevidsthed – fx ved brug af en såkaldt agility-ladder

u

032016

Biofreeze

®

smertelindring

Biofreeze® - koldterapi til lindring af fysiske smerter

• Ømme og overbelastede muskler • Ondt i ryggen • Ledsmerter • Smerter i benene • Forstrækninger og forstuvninger • Sportsskader

GRATIS PRØVE!

Ring 8654 0058 eller find nærmeste forhandler

CE-mærket Medical Device

For yderligere information: Tlf. 8654 0058 info@yourcare.dk www.biofreeze.dk KØB PRODUKTET PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER HOS HELSAM HELSEKOST FORRETNINGER

032016 2013-182_YC_BIOFREEZE_HELSE_57x235mm.indd 1

41

08/01/16 18.20

Der opstår små bristninger i senen, specielt ved senefæstet, som kroppen ihærdigt prøver at reparere gennem en inflammationstilstand. Denne inflammationstilstand er en advarsel om at træningen er for krævende i forhold til senens styrke. Kort sagt: Du har trænet for meget/for hårdt og restitueret for lidt. Ignorerer du denne smerte, ender den med at blive kronisk, og du risikerer en delvis eller hel overrivning af senen.

Typiske tegn på en overbelastningsskade er den såkaldte smertetriade: Der er smerter i starten af aktiviteten, ingen smerte ’når man er blevet varm’, og efter endt aktivitet forværres smerterne når man er ”kold” igen. Hvis dette har stået på i mere end 2-3 uger, skal du opsøge en fysioterapeut for at få undersøgt årsagen til smerterne. Årsager At finde årsagen til dine lyskesmerter kræver en grundig viden om det samspil lysken har med resten af kroppen. Et dansk studie har vist at den hyppigste årsag til lyskesmerter hos fodboldspillere stammer fra den muskelgruppe der fører benet indad (adduktorerne).

Smerter i lyskeområdet kan skyldes: • Svag muskulatur, manglende stabilitet i lænd, hofteregion, knæ og/eller fod • Muskulære ubalancer • Fejlstilling, fx platfod • Manglende smidighed/fleksibilitet/bevægelighed

• • • •

For hurtig stigning i træningsmængde Start efter længere pause Tidligere skade Dårlig teknik

Hvad kan man gøre hvis man har fået en lyskeskade?

Ved akut lyskeskade følger man, som ved alle akutte skader, PRCEIM-princippet: P: Protect R: Rest C: Compression E: Elevation I: Ice M: Mobilization Først stoppes den igangværende aktivitet. Dernæst hjælpes atleten ud på sidelinjen, hvor han får anlagt kompressionsbind omkring lysken og forholder sig i ro. Herefter eleveres det beskadigede ben – helst over hjertehøjde. De næste 24-72 timer bør området isbehandles i 20 minutter ad gangen hver anden time. Bevægelsesøvelser inden for smertegrænsen så tidligt som muligt er vigtigt for at øge blodcirkulationen og transportere den ophobede væske væk fra området.

Du kan læse mere om førstehjælp til idrætsskader på www.krop-fysik.dk.

Sådan gør du hvis din lyske er overbelastet Skær ned på din træning, og prioriter at få ømheden og hævelsen væk! Undgå de aktiviteter der giver længerevarende smerte. Når dine smerter ved dagligdags-aktiviteter er moderate, kan du starte op med genoptræning for at styrke muskulaturen i lysken og bækkenet.

Det er vigtigt at finde ud af hvor smerten stammer fra og hvorfor den er opstået, så du kan få lagt et optimalt individuelt genoptræningsprogram og undgå nye skader. Derfor bør du opsøge en fysioterapeut.

På www.krop-fysik.dk kan du finde forslag til genoptræningsøvelser for lyskeskader.

Katrina Nagel er fysioterapeutstuderende og diplomtræner i styrkeog fysisk træning.

Dorte Nielsen er specialist i idrætsfysioterapi, DPT., ATC., CSCS., Cert. MDT. www.ProAlign.dk

Gå så hurtigt som muligt i gang med genoptræning.

TENS- OG MUSKELSTIMULATION #ELEKTROTERAPI #DIATERMI/TECARTERAPI #ULTRALYDSTERAPI #MAGNETTERAPI #LASETERAPI #REHABILITERINGSMASKINE #MIKROSTRØM #TENS Se alle vores apparater til smertebehandling på sportspharma.dk eller kontakt os for mere info!

sports pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk 42

032016

spor

Stadig flere motions- og fitnesscentre Antallet af kommercielle motions- og fitnesscentre i Danmark nærmer sig hastigt 700 centre, viser Idans nyeste opgørelse. På 10 måneder er antallet steget med 31 centre.

Idan estimerede i foråret 2015 at der var 810-950.000 medlemmer i de kommercielle motions- og fitnesscentre; en betydelig stigning siden 2009, hvor tallet blev vurderet til ca. 550.000 medlemmer.

Kilde: Idrættens Analyseinstitut, idan.dk

3

veje til bedre kondition

Vil du gerne forbedre din kondition, så er der ikke bare én, men tre metoder, som er cirka lige effektive. Det forklarer overlæge og professor i sundhed Bente Klarlund Pedersen på DGI’s website dgi.dk: • Træn én gang om ugen i 15 minutter tæt på maximal puls • Træn en time tre gange ugentligt med en puls på 140/150 slag per minut • Træn en time fem gange ugentligt med en puls på 100/110 slag per minut Hvis du ikke dyrker motion nu, vil du over en periode på tre måneder kunne forbedre din kondition med 20 procent ved alle tre træningsmetoder.

Der kan være andre fordele ved at træne flere gange om ugen, fx for dit kredsløb og dine muskler, men ser man isoleret på konditionen, så er de tre træningsmetoder ifølge Bente Klarlund Pedersen cirka lige effektive.

Kilde: Dgi.dk

Krop+fysik kommenterer: Dejligt at kunne vælge hvad der passer bedst til ens temperament. Husk blot at som utrænet er det ikke tilrådeligt at vælge model 1 – for højintens træning er meget belastende for kroppen og kan øge risikoen for eksempelvis muskelskader.

Løbesko – myter og anbefalinger Løbesko har gennem de sidste 100 år udviklet sig dramatisk. Men kan løbeskoene forebygge skader? Det har et videnskabeligt studie, udgivet i British Journal of Sports Medicine, kigget på.

Kort fortalt konkluderer studiet at der faktisk ikke findes videnskabeligt belæg for at bestemte sko sænker risikoen for at udvikle en løbeskade. Anbefalingen lyder at man bør følge sit ”foretrukne bevægelsesmønster” og sit ”komfort-filter”. Det ser nemlig ud til at en løber intuitivt vælger sko der føles rare at have på, og som tillader at man bibeholder sit foretrukne bevægemønster. Dette vil muligvis automatisk reducere skadesrisikoen og forklarer samtidigt hvorfor det ikke ser ud til at være muligt at give entydige svar på hvilke typer sko der er de bedste.

Med andre ord: Det er du som løber sandsynligvis selv bedst til at bedømme.

NY ING FORSKN

Det er – meget – sundt at dyrke holdsport Børn der dyrker motion i foreninger, er sundere og i bedre fysisk form end andre, viser nye studier. Hele 98 pct. af de 9-10-årige børn der går til fodbold, lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet – mod 71 pct. af dem der ikke er foreningsaktive.

Det er fire nye studier fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet der har påvist store sundhedsfordele hos børn og unge der dyrker idræt i foreningslivet. Dertil kommer at foreningsidræt er sjovt og giver samvær; og at den fysiske aktivitet i foreningerne smitter af på resten af børnenes livsstil.

Holdspil, særligt håndbold og fodbold, giver den højeste intensitet og de mest bredspektrede sundhedseffekter blandt alle idrætsgrene. Mange andre idrætsgrene kunne dog forholdsvis nemt blive lige så effektive, fx ved at organisere mindre hold i eksempelvis redskabsgymnastik, hvor der forekommer meget ventetid.

Piger og drenge der går til fodbold 1-4 gange om ugen, har markant stærkere knogler, lavere fedtprocent og er i langt bedre fysisk form end dem der ikke går til idræt.

Kilde: Dansk Idræts Forbund, dif.dk

032016

43

Tema: Hjernen

tekst Stine Kjær, aut. diætist foto iStock, Colourbox

Hjernen har brug for omega-3

Frisk hjer ne med fisk

Omega 3-fedtsyrer er livsnødvendige, og særligt DHA-fedtsyrerne har indflydelse på hjernens udvikling og sundhed. Det gør fisk til en ”super-food”.

M

ange madvarer er gennem tiden blevet udråbt til særlig ”hjernemad”, og specielt fiskeolie - omega-3 - er blevet knyttet til hjernens udvikling. Der er forsket i om fiskeolietilskud kunne mindske symptomerne ved depression, ADHD, Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom og andre

Fiskeolie er også godt for • Rytmeforstyrrelser i hjertet • Blodtryk • Blodfortyndende • Forebyggelse af blodpropper hos folk der allerede har haft blodprop i hjertet • Leddegigt Har potentielt positiv effekt på • ADHD • Depression • Hukommelse • Alzheimers sygdom • Parkinsons sygdom

44

032016

sygdomme i nervesystemet, men trods mange studier, der overvejende peger i positiv retning, er der endnu ikke noget entydigt svar. Til gengæld findes der en del beviser for at hjernens udvikling i foster- og småbørnsstadiet er afhængig af fiskeolie.

diteten og i tiden efter (modermælk). Man har også set sammenhæng mellem lavt indtag af omega-3-fedtsyrer hos gravide og ammende og nedsat syns- og psykomotorisk udvikling, hudforandringer og hæmmet vækst hos barnet.

Omega-3 Omega-3-fedtsyrer er livsnødvendige fedtsyrer, som kroppen skal have tilført via kosten. Der findes 3 forskellige slags: EPA og DHA, som er langkædede fedtsyrer der findes i fisk, og ALA, som er kortere kæder der findes i planteriget, fx i hørfrø- og valnøddeolie. ALA kan omdannes til de længere kædede EPA og DHA – men sidstnævnte i meget beskedent omfang. Og det er netop DHA som er særligt gavnligt for hjernens udvikling, og som dermed gør fisk til en nødvendig spise.

Fisk eller kapsler Det anbefales at spise ca. 1-1,5 g fiskeolie dagligt – det dobbelte for gravide, som desuden bør indtage 0,2 g i form af DHA. Se nærmere på side 47.

Når man ser på fiskeoliens effekt, så er det tilsyneladende hip som hap om den kommer fra fiskeoliekapsler eller fisk. Men fisk indeholder også bl.a. protein, jod, D-vitamin og selen, som kapslerne ikke bidrager med. Desuden vil man, hver gang man spiser fisk, spare sig selv for kød og de potentielle sundheds- og miljømæssige problemstillinger i den forbindelse.

Sundhedsmæssigt er det derfor overordnet klart bedst at spise fisk, men ser man specifikt på effekten af olierne ift. fx børns udvikling, så gør det ingen forskel.

Fisk og hjernen En stor del af fedtsyrerne i hjernebarken udgøres af DHA, og særligt i sidste del af fostertilværelsen og kort efter fødslen sker denne indbygning af DHA. Den gravide kvindes indtag af omega-3-fedtsyrer har vist sig at have betydning for barnets kognitive udvikling. For eksempel er der studier der viser at børn hvis mødre spiste fiskeolie under graviditeten, klarer sig bedre i kognitive tests i 4-års-alderen, end børn hvis mødre ikke havde taget tilskud af omega-3 fedtsyrer. Tilsvarende er der vist positiv effekt på IQ hos børn i 8-års-alderen hvis mødre havde taget fiskeolietilskud i gravi-

Hvad skal man købe?

Hvis man sjældent eller aldrig spiser fisk, vil det være relevant at tage fiskeolietilskud, men hvad skal man så kigge efter i junglen af mange produkter? Først og fremmest at produktet kun indeholder omega-3-fedtsyrer og ikke omega-6 og -9. Da kroppen bruger det samme enzymsystem til både omega-3- og omega6-fedtsyrerne, opstår der nemlig konkurrence. u

Godt for hjerte, hjerne og syn Ideelt algebaseret alternativ til fiskeolie

Copyright: Algae Industry Magazine

Havalgen Schizochytrium sp. er en bæredygtig kilde til omega-3 fedtsyrer.

Olie fra hav-alger...

• Bæredygtige alger med højt naturligt indhold af de essentielle fedtsyrer DHA og EPA • Maksimal effekt med kun 2 små synkevenlige kapsler daglig • Ingen bismag og miljøgifte

-3

MARI

N

E

V

G DYGTI E R Æ N B UKTIO PROD

D

N

DIREKTE

dansk farmaceutisk industri a-s

E

ER ER

EJ

A

LG

TIL OM

G

A

Fås hos Matas, i helsekostbutikker, førende apoteker og netshops.

E

• Dokumenteret virkning

Tlf. 4486 0550 www.dkpharma.dk 032016

45

En for stor andel omega-6 kan således hæmme effekten af omega-3, og den danske kost indeholder i forvejen rigelige mængder omega-6 (fra planteolier og i mange forarbejdede madvarer). Dernæst er det vigtigt at tjekke indholdet af omega-3-fedtsyrer i kapslerne. Det kan spare dig for mange penge og mange besværlige kapsler at sluge at vælge et produkt med højt indhold af omega-3 og særligt DHA. De mest koncentrerede tilskud indeholder 6070 pct. fiskeolie pr. kapsel, og de kapsler der har højest indhold af DHA, ligger på 30 pct. af omega-3-indholdet.

Harsk, kviksølvholdig fiskeolie Der har været en del fokus på potentielt skadelige virkninger af fiskeindtag på fosterets hjerneudvikling. Det er veldokumenteret at høje doser kviksølv har skadelige virkninger på centralnervesystemet, og derfor er den maximale grænseværdi for kviksølvindhold i fiskeolietilskud meget lav. Der har også været fokus på at fiskeolier var harske, og det har fået mange til at takke nej til tilskuddet. Her skal man dog huske at der stilles særlige kvalitetskrav til den fiskeolie der sælges i Danmark, og at nogle producenter ydermere får deres produkter kvalitetstestet af en tredje part. Det vurderes således af sundhedsmyndighederne at det er helt sikkert for sundheden at indtage olien. Men vær opmærksom på kvaliteten af det produkt du måtte vælge.

Stine Kjær er autoriseret klinisk diætist og arbejder på Frederiksberg Hospital med særligt fokus på diabetes og hjertekarsygdom.

Her ses eksempler på hvilke mængder fisk der skal spises, for at nå det minimale gennemsnitlige daglige indtag:

Hvem bør tage fiskeolietilskud?

Børn og voksne der ikke spiser fisk svarende til ca. 1-1,5 g omega-3 dagligt (baseret på gennemsnitligt energibehov).

Gravide og ammende der ikke spiser fisk svarende til ca. 2-3 g omega-3 dagligt (baseret på gennemsnitligt energibehov).

Hvor meget?

• Børn og voksne: 1-1,5 g omega-3/dag • Børn under 2 år: 100 mg DHA/dag • Gravide: 200 mg DHA/dag Det er underordnet om olien kommer fra dåsefisk, frisk fisk eller fiskeoliekapsler.

Der er mest fiskeolie i fede fisk: Magre fisk:

0-2 g fedt pr. 100 g fisk.

Fx tun, torsk, rødspætte, skrubbe, kuller, rødtunge og sej.

Halvfede fisk:

2-8 g fedt pr. 100 g fisk.

Fx hornfisk, ørred, helleflynder og pighvar.

Fede fisk:

10-13 g fedt pr. 100 g fisk.

Fx sild, makrel og laks

NB.

Er du vegetar, kan du som noget forholdsvis nyt vælge omega-3-tilskud udvundet direkte fra alger (det er nemlig der fiskene får deres EPA og DHA fra). Vær også her opmærksom på kvaliteten, og at der ikke er et højt omega-6-indhold.

Makrel i tomat

Opdrættet laks

Vild laks

Marineret sild

Gennemsnitlig portion for at få 1 g omega-3/dag

40 g (ca. ½ dåse)

40 g (et stykke laks fra supermarkedet vejer ca. 100-125 g)

140 g (et stykke laks fra supermarkedet vejer ca. 100-125 g)

40 g (der er ca.

30 g på en sildemad)

55 g (hvis det er røget ørred, spiser man ca. 30 g på et stykke brød)

Omega-3 indhold i g per 100 g

2,3

2,5

0,7

2,5

1,8

DHA indhold i g per 100 g

1

1

0,4

1

1

Som det ses, kan selv dåsefisk bidrage væsentligt til det daglige behov for omega-3-fedtsyrer, herunder DHA.

46

032016

Regnbueørred

gea

Strålebehandling hjælper en krop i smerte Sportsskader, knoglebrud, forstuvninger, forhøjet blodtryk, uro i benene, hovedpine og muskelspændinger – lyder det bekendt? Er det smerter du ofte døjer med, så er Elmedistraal-metoden måske værd at give et forsøg. Elmedistraal-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat du kan bruge hjemme hos dig selv. Metoden virker direkte ind på blodkarrene og stimulerer blodcirkulationen, hvilket fører til forbedret blodcirkulation, der er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

Ved køb af apparatet får du instruktion til brug af specialuddannede instruktører, så du er sikker på korrekt behandling. Du kan også afprøve metoden over en periode, inden du beslutter dig for at købe apparatet.

Læs mere på www.elmedistraal.no eller ring på tlf. 28 92 84 04

Hit-sandalen med mere støtte og mindre klip-klap Elsker du klipklapper, men hader ømme fødder? Klipklapper er populære, men som bekendt ikke særligt afslappende for fødderne, der ikke får megen støtte. Det kan give ømme fødder og ben.

Der findes imidlertid en sandal, Spenco PolySorb, som er lige så fnuglet og nem at stikke i som en almindelig klip-klap, men hvor man får både svangstøtte, hælskål og generelt perfekt støtte under fødderne, samt stødabsorbering og bevægelsesstabilitet selv ved rask gang.

Spenco PolySorb, der kan bruges ifm. ferie, sport eller derhjemme, findes til både damer og herrer i forskellige farver og designs. Priser fra 649 kr. Se mere på www.sportspharma.dk.

032016

47

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningscoachen

Idrætsskade-specialisten

Træningseksperten

spør

krop fysik panelet

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

tekst Anette Bentholm, lektor ved fysioterapeutuddannelsen, UCN og ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring, KU. Mail: anb@ucn.dk eller anb@nexs.ku.dk

blog Sundheds

Inklusion skal også gælde idrætsundervisning Se flere svar på fra ekspertpanelet or du hv , dk ik. ys www.krop-f smål. ørg sp lle sti n ka så og Læs blandt andet: e mig • Svært ved at tab abet! gtt væ lde ho og – når jeg n ere • Ondt i skuld r me svøm re med mit • Hvad skal jeg gø æ?

-kn Schlatter triatlon • Træning til mini-

48

032016

Vi skal give alle børn gode vilkår for at deltage i idræt.

Flere børn inkluderes som bekendt i folkeskolen i dag, og mange af dem er højtfungerende børn med en psykiatrisk diagnose som ADHD og autisme. Selv om børnene er blevet vurderet egnede til at være i folkeskolen, vil de dog ofte, grundet deres diagnose, være udfordrede kognitivt, socialt, motorisk og/eller sundhedsmæssigt. Alle disse elementer er væsentlige i idrætsfaget, som i overvejende grad er baseret på social interaktion, hvor bl.a. fælles lege og boldspil jo fylder meget . Idrætsfaget har derfor i højere grad end andre fag mulighed for at træne de sociale færdigheder; noget disse børn har meget gavn af.

Børnene vil ofte gerne deltage i idrætsundervisningen, og for nogle er idrætten ligefrem et fristed, fordi de må bruge deres krop og ikke er tvunget til at sidde stille og koncentrere sig. Men det er heller ikke usædvanligt at børn med autisme eller ADHD bliver fritaget fra idræt i skolen, fordi det er for krævende for dem. Der kan være for meget larm, de kan føle sig udenfor eller dårlige til idræt. Samtidig kan idrætslærerne have svært ved at motivere dem til at deltage.

Studier viser at børn med autisme og ADHD generelt er mindre fysisk aktive end andre jævnaldrende. De børn der er mindre fysisk aktive i skoleidrætten, er altså ofte heller ikke fysisk aktive i frikvartererne og fritiden.

I dag skal de inkluderede børn som regel tilpasse sig idrætten ud fra devisen: ”Du må gerne være her, hvis du

kan deltage på vores præmisser”. Men skal børnene være mere fysisk aktive og opnå glæde ved idræt, skal både skole- og fritidsidrætten struktureres på en anden måde. Det kræver en holdningsændring mod en mere rummelig og inkluderende tilgang, både hos idrætslærerne, men også hos de andre børn og deres forældre, skolerne og idrætsforeningerne.

Den inkluderende undervisning fylder meget i skolerne, men desværre diskuterer man den sjældent i forhold til idrætten. Der er p.t. meget fokus på at optimere bevægelsesmængden i løbet af en dag. Men mere idræt og bevægelse medfører ikke at denne gruppe børn begynder at bevæge sig mere, hvis man ikke diskuterer, hvordan man får dem med.

Denne gruppe børn har behov for struktur og rummelighed. Det handler bl.a. om at eleverne er klar over hvad fokus i undervisningen er, og at indhold og ikke mindst opbygningen i undervisningen er genkendelig fra gang til gang, så det ikke kommer som en overraskelse hvad der skal ske. Samtidig skal man som idrætslærer og skolekammerat være bevidst om at nogle af disse børn har sværere ved at sidde stille i længere tid, skal have beskeden eller reglerne forklaret flere gange og at reglerne ikke altid skal håndhæves lige hårdt for alle børn.

Der skal ofte ikke så meget til før børnene kan deltage i idrætten. At fritage barnet fra idrætsundervisningen er den nemme løsning på kort sigt, men en dårlig løsning for alle parter på lang sigt.

Optimal kost og træning til alment god form Jeg har et spørgsmål omkring min træning: Hvis jeg træner løb eller fitness hver anden dag, og styrketræner hver dag, vil jeg så komme i god form?

Jeg ønsker at komme i rigtig god form (endda mere end det, hvis muligt), men jeg er ikke sikker på hvordan. P.t. ser min træning ud som nævnt før. Jeg har ikke lyst til at tabe mig, da jeg i forvejen er lidt undervægtig og til den spinkle side, så jeg kunne godt tænke mig at høre noget om træning og måske lidt mad?

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Venlig hilsen Tanja Hej Tanja Det er en flot mængde træning, og det er godt at der er fokus på både kredsløbstræning og styrketræning. Så JA, det giver god form! Nu ved jeg ikke hvor længe du har været i gang? Men du skal være opmærk-

som på at trappe din træning roligt op. Ellers risikerer du at kroppen ikke kan følge med, og du har større risiko for at pådrage dig en skade, men også på længere sigt for at miste lysten til og glæden ved træningen. Så rolig udvikling i stedet for at gå bananas i starten!

Hvis formen skal blive bedst mulig, skal der ske en gradvis progression– ift. styrketræningen med flere kilo, og ift. kredsløbstræningen kan du øge tid, hastighed osv. og på sigt variere med intervaltræning.

Meget vigtigt: Hvis træningsmængden er høj, skal man også huske at restituere indimellem. Hvile er også en del af at få en stærk krop.

Du skriver at du styrketræner hver dag. Sørg for en hviledag imellem styrketræningerne, så du ”kun” styrketræner hver anden dag, ellers har musklerne ikke mulighed for at restituere og udvikle sig. Hvis du er nødt til at træne to dage i træk, så sørg for at træne forskellige muskelgrupper de forskellige dage.

I det hele taget skal du sørge for variation i din træning – forskellige øvelser, forskellige muskelgrupper, forskellige fokus. Måske kan noget af træningen være på hold?

Når man træner meget, er det virkelig vigtigt at der kommer ordentlig ”benzin” på kroppen.

Du skal have nok – og huske både kulhydrater og proteiner. Mellemmåltider. Tilskud er ikke nødvendigt, du kan fx spise bananer, bønner, mælk, rugbrød mv. Du ønsker ikke at tabe dig, skriver du. Det er rigtig fint med styretrækning og muskelopbygning i den forbindelse, da kredsløbstræning jo som udgangspunkt er kalorie-forbrændende. Du kan læse om kost og træning ved at søge på netop disse ord på krop-fysik.dk’s artikeldatabase.

Med venlig hilsen Mette Jacobsen

brevkassen ?

Træning af brystryg og lænd Jeg er en fyr på 35 der har lidt af ondt i ryggen i mange år. Har fået konstateret en såkaldt mb. Scheuerman midt på ryggen i mild grad. Mit problem har altid været at jeg falder sammen i den øvre del af ryggen, så jeg har trænet ryg, men det har faktisk gjort at min nedre rygrad bøjer mere indad – altså jeg falder sammen der også. Har snakket med en fysioterapeut, som har giver mig lidt øvelser: Stå op, træk maven ind og skub den nedre del af ryggen ud, samme princip op ad væg plus samme øvelser liggende på gulvet. Jeg vil gerne have nogle flere øvelser og samtidig høre om det at lave mavetræning hjælper eller gør det værre? Generelt er det stabilisatorer jeg skal træne, men alle øvelser der kan hjælpe mig, tager jeg imod med kyshånd Hilsen Jon

Hej Jon Vi er alle underlagt en fysisk lov, der gør at vi bevæger os der hvor der er mindst modstand. Når man har en Scheuerman, er man mere stiv i det område (brystryggen), og der kan derfor være en tendens til at du i stedet bevæger dig mere i lænden i det daglige og når du laver øvelser.

Overordnet skal du lave øvelser hvor du holder lænden i ro, mens du bevæger det øverste af din ryg bagud. Eventuelt liggende over en bold.

Når du sidder, skal du primært rette dig op ved at have fornemmelsen at du løfter brystbenet op ad.

Når du laver maveøvelser, er det vigtigt at du ikke har fødderne låst fast, da det vil øge dit lændesvaj.

De bedste maveøvelser for dig er planken eller øvelser liggende på ryggen, hvor du bevæger benene mens lænden holdes helt flad i ryggen.

Du kan finde eksempler på maveøvelser på www.krop-fysik.dk, fx i artiklen ”Træn dig til en flad mave”.

God træning Venlig hilsen Flemming Enoch

032016

49

inf

Du bliver aldrig for gammel til at træne Allerede i 30-års-alderen begynder vi at miste muskelmasse, hvis vi ikke er aktive. Hvis vi ikke styrketræner, forsvinder der hvert år omkring én procent muskelmasse, og det kan få store konsekvenser jo ældre vi bliver: Dagligdags gøremål som at gå på trapper, købe ind eller komme op fra sengen kan blive et problem. Desuden svækkes balanceevnen med årene.

En ny norsk doktorafhandling har set på betydningen af ældre menneskers fysiske form og konkluderer at små, men effektive tiltag har stor samfundsmæssig betydning. Bedre fysisk form betyder at flere ældre kan klare sig selv hjemme og har mindre behov for medicin. Selv en øgning på 1000 skridt om dagen kan give en bedre balance og en stærkere ryg hos ældre mennesker.

Kilde: Forskning.no

PS: Forskning viser at fysisk træning også kan styrke ældre menneskers hukommelse og forebygge Alzheimers sygdom.

Hvis vi ikke styrketræner, forsvinder der hvert år omkring én procent muskelmasse.

Sodavand kan føre til hjerte-kar-sygdomme

3

Det er næppe en overraskelse hvad et nyt studie (fra det amerikanske National Institute of Health) nu bekræfter: Sukkerholdige drikke er ikke just hjertevenlige. Tværtimod. Leveren omdanner nemlig overskydende energi fra det sukker kroppen ikke bruger, til fedt, og studiet afslører en sammenhæng mellem et dagligt indtag af sukkerholdige drikke og udviklingen af såkaldt visceralt fedt (det dybtliggende kropsfedt som sætter sig i bughulen omkring de indre organer) og øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Kilde: Hjerteforeningen.dk

gode råd

Sluk tørsten på en hjertevenlig måde • Gør det til en vane at drikke vand til alle måltider.

Hvis du ønsker smag, kan du tilsætte, citron, lime, appelsin eller mynte. Du kan evt. supplere med dansk vand.

• Hvis du drikker mælk, så vælg de magre varianter • Drik din kaffe og te uden sukker Kilde: Hjerteforeningen.dk

50

032016

God form sænker gravides risiko for bækkensmerter Hvis du planlægger at blive gravid, så kan det på mange måder betale sig at dyrke motion. En af fordelene er at motion mindsker risikoen for bækkensmerter under graviditeten. Det viser et studie baseret på knap 40.000 norske kvinder. Resultaterne tager højde for bl.a. BMI, alder samt tidligere lændesmerter og depression.

De kvinder der dyrkede motion tre-fem gange om ugen inden graviditeten, havde en 14 pct. lavere risiko for at udvikle bækkensmerter end dem der ikke var fysisk aktive.

Kilde: British Journal of Sports Medicine 2015 October 4

Krop+fysik kommenterer: Der er talrige fordele ved at holde sig i form under en graviditet. Både for barnet og moderen. Læs mere i artiklen ”I form mens du venter” på www.krop-fysik.dk.

DEXA-skanning / knogleskørhed

Tand- og implantat

Ønsker du at blive undersøgt for

Lider du af

Knogleskørhed? Tandlægeskræk?

(Osteoporose)

Nem og smertefri skanning af knoglekvalitet.

Professionel behandling i fuld narkose, i trygge rammer hos tandlæge Morten Vind.

Vurdering og svar ved specialæge.

Behandling og nye tænder samme dag.

Ring for mere information på tlf. 87 20 30 32 eller mail til team32@molholm.dk

Ring for mere information på tlf. 87 20 30 39 eller mail til team38@molholm.dk Brummersvej 1 . 7100 Vejle

 87 20 30 40

www.molholm.dk

Der er 13 at vælge imellem Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger. dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

Knogleskørhed

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden www.krop&fysik.dk

Bækkenbunden danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

På ski uden skader

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

Graviditet & bækkensmerter danske Fysioterapeuter

ondt i ryggen www.krop&fysik.dk

Ondt i ryggen

danSke FySioterapeuter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde danske Fysioterapeuter

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

Hovedpine og nakkesmerter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter www.krop&fysik.dk

Langvarige rygsmerter danSke FySioterapeuter

Skulderproblemer www.krop&fysik.dk

Skulderproblemer

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

www.krop&fysik.dk

Stræk

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader www.krop&fysik.dk

Idrætsskader

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

Sunde fødder

ER SPØRG EFT S DIN O H E PJECERN PEUT FYSIOTERA

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

032016

51

er garanteret ren højkoncentreret fiskeolie – der sikrer dig et højt dagligt indtag af omega-3 fedtsyrer Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA har en række vigtige biologiske funktioner i vores cellemembraner, og spiller desuden en vigtig rolle for vores hjertesundhed og vores mentale sundhed.

Det er påvist, at EPA og DHA er godt for

hjertet hjernen synet*

Pikasol findes i fire varianter: Pikasol Premium, Pikasol Anti-opstød, Pikasol Kolesterolbalance og Pikasol Ingefær.

Fra Hav til Hjem Pikasol® har siden 1990 sørget for, at du kan nyde højkoncentreret fiskeolie. Med 26 års erfaring er Pikasol® stolte over at indtage positionen som hele familiens Omega-3-ekspert.

*EPA og DHA hjælper til en normal hjertefunktion. DHA hjælper til at vedligeholde en normal hjernefunktion og et normalt syn.

www.pikasol.dk