Krop & Fysik - 2010 - 06

TEMA: KROPPENS SPROG MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE NR. 06/december 2010

#06

Din krop fortæller en historie

WWW.KROP-FYSIK.DK

Dit udtryk er andres indtryk. For din krop fortæller hvordan du har det lige nu, men den afslører også historier om din fortid.

Kom i form til SKITUREN

LÆR AT SKØJTE PETER GANTZLER

EN MARINERET SKUESPILLER På film kender vi ham både som den selvsikre machofyr og som den selvudslettende, naive type. Men hvem er Peter Gantzler egentlig, og hvad gør han for at passe på sig selv?

MOTION

FYSIOTERAPI

SPORT

FRITID

ENERGI

VELVÆRE

240909.A4.Tauber#fin

24/09/09

16:56

Side 1

Vores patienter søger eksperterne – Vi sikrer kvalitet gennem specialisering

Kontakt os på telefon 39 77 70 70 (København) 65 48 70 70 (Odense) www.ryghospitalet.dk

Center for Rygkirurgi Hans Bekkevolds Allé 2B 2900 Hellerup

Center for Rygkirurgi Pantheonsgade 25 5000 Odense C

- et privathospital med speciale i udredning og behandling af lidelser i ryg og nakke

LEDER

AF: MARIANNE NØRUP, FYSIOTERAPEUT OG ANSVARSHAVENDE REDAKTØR FOTO: ANDERS BROHUS

DIN KROP SNAKKER MED Har du også prøvet at blive totalt forskrækket når du ved et tilfælde er kommet til at kigge i en vinduesrude eller et stort spejl – og opdager at den der sløve sammenfaldne person der står og glor på dig, … er dig? Det svarer ikke helt til dit billede af dig selv, vel?

V

ores kroppe kommunikerer mindst lige så meget som de ord vi siger. Blandt andet derfor kan man gå på kursus i kropssprog og for eksempel lære at stå med vægten korrekt fordelt på benene og lade armene gestikulere på en så studieværtsagtig måde at man kan få folk til at tro at man har styr på det hele og ikke, som virkeligheden måske er, er ved at dø af skræk.

Det holder bare ikke ret længe, vel? Min egen erfaring er at uanset hvor bevidst jeg ønsker at være om mit kropssprog når jeg står over for en gruppe i en undervisningssituation eller lignende, så ender det altid med at jeg bagefter ikke aner hvad mine ben, arme eller resten af kroppen har foretaget sig undervejs. Og i det lange løb er det jo under alle omstændigheder svært at skjule hvem der gemmer sig inde i kroppen.

Vi kan nemlig ikke løbe fra vores personlige kropsudtryk, som rækker langt ud over den aktuelle sindstilstand. For vi er jo heldigvis alle et produkt af liv og levned, følelser og stemninger. Som det fremgår af en af artiklerne i dette nummer, så spiller mange forhold ind på vores kropsudtryk: gener, anatomi, temperament, personlig historie, vaner etc.

Tænk engang på Olsen-banden: Egons målbevidste og selvsikre lange skridt og ranke holdning.

Kelds trippende, nervøse og bløde kropssprog, og Bennys lalleglade hoppende fysik og evindelige forsøg på at skridte ind efter situationen. Et kort glimt af de tre på række en sommermorgen på molerne i København – og man har allerede mere eller mindre dechifreret deres personligheder.

Olsen-banden er karikeret, selvfølgelig, men et menneskes gang er faktisk lige så karakteristisk som dets fingeraftryk. Ja, man kan sågar fælde forbrydere ved at analysere deres gangmønster i forhold til overvågningsvideoer. Og det viser sig at være næsten umuligt at snyde. Ifølge eksperterne kan man identificere folk uanset om de slentrer afslappet eller spurter vildt af sted.

I dette nummer taler vi blandt andet med skuespilleren Peter Gantzler, hvis arbejde det er at påtage sig nye identiteter og dermed også kropsudtryk. Og som en hyldest til den mørke, men skønne årstid får du tips til julefrokost-bowlingen, nytårsforsætterne og skituren. Selv har jeg nærlæst vores begynder-skøjtelektion og håber på i år at kunne indtage byens skøjtebane med løftet pande. Her har jeg nemlig i høj grad brug for at ændre mit (ufrivillige) kropssprog, som jeg p.t. deler med Bambi på isen.

God vinter!

Marianne Nørup ansvarshavende redaktør

KOLOFON Udgiver: PRO-F a.m.b.a., Krop & Fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 7585 8090 /journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Mikkel A. Pedersen, Niels Honoré / læge Leif Skive Distribution: Krop & Fysik, Vejle Layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Ørnfeldt Søberg, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 20.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Forsidefoto: Duc M. Phung / Das Büro Annoncesalg: Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop & Fysik er ikke udtryk for at Krop & Fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop & Fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop & Fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop & Fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Yderligere informationer ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

Krop & Fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 3

INDHOLD

06 06 PETER GANTZLER

EN MARINERET SKUESPILLER

På film kender vi ham både som den selvsikre machofyr og som den selvudslettende, naive type. Men hvem er Peter Gantzler egentlig, og hvad gør han for at passe på sig selv?

19

AL DEN TALE OM KROPPEN

Kroppen har gennem tiden givet os meget at tænke over, mener filosoffen og forfatteren Peter Thielst, som her funderer over kroppen som kulturfænomen.

25

TRÆNING TIL SKIFERIEN

25

Kom i form inden skituren. Det forebygger ikke bare skader, men giver dig også meget mere ski-tid og ski-glæde for pengene.

34 19

SUNDHEDS-FERIEDAGE

Kombinér sundhed og forkælelse i en ”livsstilsferie”. Du får lov til at nyde livet, samtidig med at du får eksperternes input til at ændre eller finpudse din livsstil.

42 42 34 31 På glatis Få tips til at begå dig på isen, og tag med på skøjteskole så du kan komme godt igang med skøjteløbet.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 4

MOTION I ARBEJDSTIDEN – HVER DAG!

Hver dag lukker virksomheden AXA Power halvanden time midt på dagen. Medarbejderne tanker nemlig ny energi med motion i arbejdstiden.

10 14 16 22 26 28 30 32 38 40 44 46 48 50

Din krop fortæller en historie Værd at vide om kropssprog Syg mode Altid sulten eller bare god appetit?

Kom i form til skituren Træning i kulde Værd at vide om sport Skøjteskolen Sundhed og trivsel på arbejdspladsen Værd at vide om job Sådan vinder du julefrokost-bowlingen Brevkasse Nye vaner kræver forberedelse Værd at vide

NE M

NE

-AT-ÅB

SLIDGIGT? • Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.

Vejledende udsalgspris: 90 kapsler kr. 119,50 270 kapsler kr. 289,50 1000 kapsler kr. 985,00

• Kapslen er synkevenlig.

• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Matas apoteker, hos å p s e b ø k n a K inger lsekostforretn e h te lg a v d u og

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

DK_Glucosamin_PN_Ad_KropogFysik_0610_210x280

Glucosamin Pharma Nord® 400 mg. Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling.

Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand.

Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning.

Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr.

1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium.

Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt.

Tal også med lægen: – hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin.

– hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord.

– hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres.

Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: – blodfortyndende lægemidler (warfarin) – antibiotika af typen tetracykliner Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme.

Læs indlægssedlen omhyggeligt.

Udlevering: HF. MT-nr: 34837. Ved tvivl kontakt læge eller apotek.

TEMA – KROPPENS SPROG

AF: JESPER VIKTOR LARSEN, JOURNALIST FOTO: DUC M. PHUNG / DAS BÜRO

- Jeg var lagt i en angstfuld marinade da jeg spillede Ålen i efteråret, fortæller Peter Gantzler, der her er midt i en øvelse udviklet af den new zealandske fysioterapeut Robin McKenzie.

EN MARINERET SKUESPILLER På film kender vi ham både som den selvsikre machofyr og som den selvudslettende, naive type. Men hvem er Peter Gantzler egentlig, og hvad gør han for at passe på sig selv?

E

ndelig er det lykkedes at bænke Peter Gantzler på en café nær skuespillerens hjem. Det er en aftale der har været svær at få i stand, for pludselig fik han for alvor travlt sidst på efteråret, da han sagde ja til at spille ”Ålen” alias Peter Ålbæk på Frederiksberg Scenen. Og samtidig har han haft travlt med at få færdiggjort sin egen spillefilm ”Dreng” der netop har haft premiere. Er det mon stressende at være Peter i øjeblikket.

- Neeeeeej, det er det ikke, men der var da lidt fart på her til morgen. Jeg måtte lige til læge med min datter, og så skulle jeg også nå forbi træningscentret. Nå, jeg skal ha’ noget kaffe og en ostemad, insisterer Gantzler.

Gik ned med stress Krop & Fysiks udsendte vil gerne holde lidt fast i snakken om stress mens kaffen lader vente på sig, for ved et tidligere møde afslørede skuespilleren selv at han på et tidspunkt nærmest gik ned med stress.

- Har jeg sagt det til dig? Det er ellers ikke noget jeg har fortalt mange om. Men det er

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 6

rigtigt. Det var op til en sommerferie, hvor jeg forinden havde arbejdet rigtigt meget. Så fik jeg et tilbud om at medvirke i en polsk film, og det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg tog til Polen og arbejdede 15 timer i træk.

Så var jeg lidt hjemme og så af sted igen. I lufthavnen mødte jeg en god kollega der simpelthen kunne se at jeg havde stress, for han havde selv haft det sådan. Det var en øjenåbner for mig, men jeg færdiggjorde filmen med møje og besvær, fortæller Peter eftertænksomt, mens han napper en bid af ostemaden og fortsætter: - Da jeg skulle spille ”Ålen” i efteråret, var det på samme måde. Jeg havde egentlig brug for en pause, men sagde alligevel ja.

Jeg blev bange og kunne mærke en rysten i min krop når jeg cyklede til teatret. Men belært af de tidligere erfaringer fortalte jeg på teatret at jeg var presset, og at jeg ikke var sikker på at jeg kunne fuldføre det. Det var godt fordi det tog lidt af presset, og samtidig kunne mine omgivelser jo hjælpe mig.

Jeg har tidligere haft store problemer med min lænd, men hver dag laver jeg McKenzieøvelser hvor jeg ligger på maven og strækker ryggen bagover. Det er rigtig godt for mig.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 7

Jeg kører spinning to til tre gange om ugen for at holde mig i god kondition. Selv om jeg okser af sted med høj puls, virker det alligevel afstressende, og jeg er blevet så vild med det at jeg vil købe mig en racercykel her til foråret.

Det kræver godt styr på kroppen at kunne skifte mellem vidt forskellige karakterer – uanset om det er machofyren Taxa-Mike eller den undseelige bedemand Jørgen.

Peter Gantzler løber, cykler og strækker sig i form.

Det er første gang jeg har måttet acceptere at få hjælp fra en sufflør. Men det passede jo egentlig meget godt at ”Ålen” stod på scenen og sagde ”Ja, jeg er jo ved at være et gammelt fjols der ikke kan huske mere. Hvor kom jeg nu til?”, griner den 52-årige skuespiller mellem sine minimalistiske smilerynker.

Interessen for andre Peter Gantzler blev for alvor landskendt da han i rollen som machofyren ”Taxa-Mike” i tv-serien ”Taxa” uge efter uge stak hovedet indenfor i danskernes hjem. Umiddelbart herefter tonede han så frem i ”Italiensk for begyndere”, hvor han spillede den noget usikre og selvudslettende bedemand Jørgen Mortensen. Tilbuddene væltede ind på både skuespilroller og de mere kulørte af slagsen som div. tv-programmer og shows. Og pludselig blev han genkendt på gaden konstant.

- Jeg får jo ikke så mange tilbud mere som dengang. Og i dag siger jeg nej til at deltage i tv-shows og den slags. Men da ”Taxa” blev vist, og jeg blev et kendt ansigt, tog jeg en beslutning om at jeg ikke på noget tidspunkt kunne tillade mig at blive fornærmet over for folk der genkendte mig på gaden og ville

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 8

tale. Jeg har altid godt kunnet lide at tale med folk. Både dem jeg kender, men også folk jeg bare møder tilfældigt. Da jeg var barn, forestillede jeg mig hvad det var for nogle liv folk jeg mødte, de levede, og jeg var god til at fornemme hvordan de havde det. Det er vist bare en gave jeg har fået med mig, men den er til stor nytte når jeg skal arbejde mig ind i en ny rolle.

En angstfuld marinade De roller jeg har nemmest ved at arbejde mig ind i, er dem der enten ligger tættest på eller længst væk fra mig selv, fordi de på en eller anden måde træder tydeligst frem. Men lige meget hvad, så er det masker jeg tager på, siger han og taler som Peter Ålbæk: ”Det kan jeg saaaateme godt fortælle dig, du.”

- Der var på et tidspunkt en instruktør der fortalte mig at han godt kunne lide at arbejde med ”marinerede skuespillere”. Med det mente han blandt andet mennesker der havde oplevet at livet også gjorde ondt. Og som tidligere nævnt var jeg lagt i en angstfuld marinade da jeg spillede ”Ålen” i efteråret – og det gik jo godt. Jeg kan godt lide betegnelsen marinerede skuespillere. Med mine 52 år

er jeg jo selv et marineret menneske der har haft gode og dårlige oplevelser i livet, og det tror jeg kan fornemmes i mit skuespil.

Spinning, yoga og elefanter For Peter er det vigtigt at holde sig i fysisk og mental form, og han er næsten daglig at finde i motionscentret eller hos elefanterne.

- Jeg har tidligere haft store problemer med min lænd, men hver dag laver jeg McKenzie-øvelser hvor jeg ligger på maven og strækker ryggen bagover. Det er rigtig godt for mig. Derudover kører jeg spinning to til tre gange om ugen for at holde mig i god kondition. Selv om jeg okser af sted med høj puls, virker det alligevel afstressende, og jeg er blevet så vild med det at jeg vil købe mig en racercykel her til foråret. Og når jeg har det godt i lænden, løber jeg mig en tur i Frederiksberg Have hvor jeg hilser på elefanterne i Zoologisk Have. Men jeg bruger også tid på yoga. Der er jeg til stede i nuet på en afslappende måde, og jeg kan åbne op for mine sanser og sende dem i en bestemt retning – f.eks. til min barndom og den knirkende gynge jeg sad på mens solen varmede mine lår.

OM PETER GANTZLER: Fødselsdato: 28. september 1958.

Bopæl: Bor på Frederiksberg, hvor han også er vokset op.

Privat: Bor sammen med kæresten og skuespilleren Xenia Lach-Nielsen og deres fælles datter Rosa.

Karrieren: Er uddannet på Statens Teaterskole i 1990. Har medvirket i en lang række film og teaterstykker. Bl.a. ”Taxa”, ”Italiensk for begyndere”, ”Dommeren”, ”Krøniken” og ”Far til fire”. Aktuel med spillefilmen ”Dreng”, som han har skrevet, instrueret og selv spiller med i.

- Jeg har haft gode og dårlige oplevelser i livet, og det tror jeg kan fornemmes i mit skuespil, siger 52-årige Peter Gantzler.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 9

TEMA – KROPPENS SPROG

AF: MARIA ANDERSEN, FYSIOTERAPEUT FOTO: COLOURBOX.COM / INGIMAGE.COM

DIN KROP FORTÆLLER EN HISTORIE Dit udtryk er andres indtryk. For din krop fortæller hvordan du har det lige nu, men den afslører også historier om din fortid.

Dit udtryk er andres indtryk.

A

t stivne af skræk, at ånde lettet op, at være nedtrykt eller at bide tænderne sammen. Sproget er fuldt af udtryk som disse, og de gør det let at danne indre billeder, for de afspejler den tætte sammenhæng mellem krop og psyke: Vores sindstilstand påvirker kroppen og vice versa.

Blandt andet derfor har alle mennesker deres helt unikke kropslige udtryk. Hver især udsender vi en masse signaler, mere

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 10

eller mindre ubevidst. Man kan tale om at kroppen sladrer (om hvem du er, og hvordan du har det), eller at kroppen husker (hvad du har været igen­nem af fysiske og psykiske påvirkninger). Kroppen fortæller altså en historie – din historie.

Men hvordan læser man denne historie?

Det er ligetil at observere isolerede aspekter som holdning, vejrtrækning og øjenkontakt, men hvordan kom­mer man under

overfladen og får en dybere indsigt i og forståelse af den person man står overfor?

Først og fremmest er det vigtigt at erkende at ingen delkomponenter bør eller kan stå alene. Der findes ikke en entydig facitliste på hvad én kropsstilling eller bevægelse kan tilskrives af præcis betydning.

Et eksempel kan være korslagte arme: Dette kan betyde at en person er distanceret, men det kan lige så vel bunde i at vedkommende blot sidder afslap­pet i lige præcis den

stilling. Vil man afkode kropssproget, har man brug for yderligere observation – fx vil et nærværende blik og mimik give en indikation om at personen i denne situation er nærværende og engageret.

Fortiden sætter spor Overordnet set er vores kropslige udtryk et produkt af både tidligere og nuværende påvirkninger. Grundlæggende besidder vi nogle medfødte anlæg; altså hvordan vi er bygget. Dertil kommer hvilket temperament vi er udstyret med; har vi f.eks. tendens til at være opfarende med højt spændingsniveau, eller er vi mere rolige og afslappede. Kroppen vil desuden løbende formes af de påvirkninger den udsættes for – der dannes mentale og fysiske ”spor”, som i større eller mindre grad influerer på kropsudtrykket. Har et menneske f.eks. oplevet et traumatisk overfald, kan

det skabe en generel utryghed, hvilket bevirker at vedkommende konstant spænder i kroppen og har svært ved at komme tæt på andre mennesker. Ubearbejdet kan det udvikle sig til et mere kronisk opspændt kropsmønster.

Vores bevægeerfaringer spiller også ind.

En person der har danset ballet i mange år, vil eksempelvis have et mere graciøst og let bevægemønster end en bokser. Endnu en vigtig komponent er vores vaner. F.eks. kan man hos en person med en nu kureret skade se et ændret gangmønster, som blev tillært mens der var smerter. Og naturligvis vil emotionelle forhold som f.eks. glæde, forelskelse, utryghed, angst og vrede ligeledes påvirke ens kropsudtryk.

Også viljen kan, på sin vis, spille ind på kropsudtrykket. Man kan eksempelvis i en given situation forsøge at ændre sit kropsudtryk fra at være usikkert og søgende,

KROPPENS UDTRYK ER ET PRODUKT AF: - gener/kropsbygning - temperament - personlig historie og erfaringer - vaner - den aktuelle sindstilstand - evt. vilje

HVAD KROPPEN FORTÆLLER Kroppens udtryk er en vigtig informationskilde når læger og terapeuter arbejder. Fysioterapeuter inddrager i større eller mindre udstrækning ”hele” mennesket ved at se på både fysiske, psykiske og sociale aspekter, og her kan kropsudtrykket give mange informationer. I psykiatrien er man særlig opmærksom på psykosomatikken – dvs. sammenhængen mellem krop og psyke – og her ser man meget på den enkelte persons ressourcer med fokus på kropsbevidsthed og bevægekvalitet; altså hvordan vedkommende bruger og mærker sin krop under hvile og bevægelse.

Når fysioterapeuten betragter og undersøger kroppen ud fra en psykosomatisk vinkel, er det primært med fokus på: Mentalt nærvær: Er vedkommende til stede i kroppen eller fraværende og distanceret fra kroppen? Hvis vi f.eks. er stressede eller bekymrede, vil der sjældent være mentalt overskud til at fokusere på kroppen eller sanse denne. Nedsat grad af nærvær vil ofte afspejle sig i kroppen i form af dårligere bevægekvalitet. Tænk eksempelvis på hvor distræt, hektisk, anspændt og klumret du kan være hvis du har travlt. Øjnene kan ligeledes give en indikation af vores nærvær og aktuelle sindstilstand: Er øjnene flakkende, stirrende, skulende, smilende; er personen træt og fjern i blikket etc.

Vejrtrækningen: At trække vejret er som bekendt en af de mest essentielle kropsfunktioner, og vores følelsesmæssige tilstand og reaktioner påvirker direkte vores vejrtrækning. Vi

holder for eksempel typisk vejret når vi bliver forskrækkede, mens vejrtræningen bliver dyb og rolig når vi slapper af, og uregelmæssig og overfladisk når vi er stressede.

Muskelspændinger: Kroppen reagerer på de ting den udsættes for. Er der fare på færde i form af f.eks. stress, smerter eller angst, vil nervesystemet reagere med en ur-instinktiv ”kamp/flugtmekanisme” der kan forårsage muskelspændinger. Er vi i pressede situationer for længe af gangen, kan spændingerne sætte sig permanent til et muskelpanser – og dermed være en indikation på fortrængning af følelser og konflikter. Er vi opgivende og passive, vil det omvendt bevirke underspændt muskulatur. Muskelspændingen påvirkes naturligvis også af rent fysiske påvirkninger, fx kan langvarigt siddende arbejde ved et for højt bord forårsage nakke- og skulderspændinger.

Holdning: Set fra en psykosomatisk vinkel kan man overordnet inddele i tre holdningstyper. Ingen af os er rendyrkede typer, men som regel har vi tendenser i retning af én af dem: • Slap foroverbøjet: Kan være indikation på for lavt energiniveau, opgivende indstilling eller nedtrykthed.

• Stram foroverbøjet: Ses ofte hos en anspændt og defensiv person.

• Ekstensionsholdning (soldaterholdning): En typisk ”tagen sig sammen”-tendens hvor ryggen er helt rank; evt. for at dække over indre usikkerhed.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 11

til at vise overskud og selvtillid. Men hvis det man udtrykker kropsligt, ikke svarer overens med hvordan man egentlig har det, vil det give forstyrrede signaler, og i det lange løb skal der mere end en god skuespiller til at skjule uoverensstemmelsen. Samtidig vil den respons man får fra andre mennesker, sandsynligvis være uhensigtsmæssig, fordi den jo adresserer et ”falsk jeg”. Derfor arbejdes der inden for psykiatrien med at det netop kan være en styrke at udtrykke det man føler – godt såvel som skidt. Her vil man fokusere på sindstilstanden, og sideløbende arbejde med kroppen og kropsudtrykket, så de to faktorer hænger bedre sammen og kan give hinanden en synergieffekt.

Maria Andersen er fysioterapeut og Basic Body Awareness-terapeut og arbejder som klinisk underviser på Psykiatrisk Center, Hvidovre.

BLIV BEDRE TIL AT AFLÆSE KROPSUDTRYK • Stil dig foran et spejl. Kan du skabe en kobling mellem hvad du ser, og hvordan du har det? Det kan gøre dig klogere på dit eget kropsudtryk i relation til din aktuelle sindstilstand.

• Gå rundt og mærk kroppen under forskellige bevægelser. Prøv f.eks. at gå på tæer og på hæle, med bøjede eller strakte knæ, eller mærk hvordan temposkift ændrer dit gangmønster. På denne måde kan du øge dit nærvær og din evne til at sanse med kroppen.

• Vær opmærksom på hvilke kropsstillinger og bevægelser der får dig til at føle dig godt tilpas. Med denne bevidsthed har du mulighed for at øge dit velvære via dit kropsudtryk.

• Observer folk på gaden hvor du ikke selv er medaktør. Herved kan du skærpe din evne til at iagttage og aflæse kropslige signaler.

• Se en film uden lyd og erfar hvor meget det faktisk er muligt at forstå uden at kunne høre hvad personerne siger. På den måde træner du tolkningen af sanseindtryk uden at blive forstyrret af sproglige input.

Vil du have mere krop & fysik?

– så tjek vores hjemmeside

NYHED

Omni 60 tabletter

Multivitamin-Mineral Biosym lancerer nu det første multivitaminpræparat i Skandinavien, der er certificeret af ”The Vegan Society”.

Den er rent vegetabilsk og fri for animalske ingredienser og nok så væsentligt: Vi har fuld dokumentation og sporbarhed på alle ingredienser.

Fås i Matas og Helsekostbutikker Kompromisløs kvalitet fra Biosym!

Læs mere på www.biosym.dk

Prøv også vores nye OmniX og den nye OmniMINI, som begge er certificerede af the Vegetarian Society i London.

www.krop-fysik.dk KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 12

Behandlingsresultater?

Skanlab 25 BODYWAVE® dybdevarmeterapi LLLT - Low Level Laser Therapy

• Sportskader • Muskel- og ledskader • Smertebehandling

Lej Skanlab 25 BODYWAVE® i 6 mdr. og få en komplet EASY-LASER 500 gratis Skanlab 25 BODYWAVE® Dybdevarmeterapi giver optimal varme og blodgennemstrømning i vævet, hvorved der opnåes øget smertelindring og elastisitet.

Behandlingen anvendes primært på akutte, sub-akutte og kroniske skader.

Dybdevarmeterapi bruges i dag af over 3000 klinikker.

EASY-LASER 500 Behandling med laserlys er overførsel af energi til cellerne. Laserlysets energi trænger igennem huden og igangsætter cellernes funktioner. Derved styrkes immunforsvaret og blodgennemstrømningen øges.

Laserlys påvirker kroppens evne til at hele hurtigere ved sygdom og skader.

Tilbudet gælder kun frem til d. 31.12.2010

Technology

Laser & Medicoudstyr Salg & Service Reparation

Easy-Laser Technology Tlf.: (+45) 7572 1540 info@easy-laser.dk Ildvedvej 36, Ildved www.easy-laser.dk DK-7300 Jelling

www.skanlab.no

VÆRD AT VIDE

VÆRD AT VIDE KROPSSPROG Dine ører bliver større og større Selv efter at resten af din krop har fundet sig til rette, bliver dine ører ved med at vokse. Men det skal du ikke være ked af. For selvom det måske ser fjollet ud, så kan det faktisk være en fordel. En dansk forsker har nemlig påvist at de større ører kan kompensere for alderens høretab.

- Ører virker som en slags paraboler: Jo større de er, desto mere lyd indfanger de. Vores resultater viser at ørerne på gamle mænd faktisk er bedre til at lede lyden ind til trommehinden, siger Flemming Christensen til Videnskab.dk. Han er lektor ved sektion for akustik ved Aalborg Universitet og en af forskerne bag projektet, som klart viser at ørerne vokser – de bliver forlænget med omkring 1 cm på længdeaksen fra vi er 16-18 år til vi er 70.

Flemming Christensens resultater stemmer overens med basale akustiske principper om at et større øre vil fungere som en mere effektiv tragt, der samler lyden ind over et større område, og derfor kanaliserer mere lyd ind til trommehinden. Det er det princip man udnytter når man holder hånden op bag øret for at lytte særligt efter noget.

Fænomenet ser i øvrigt ud til kun at gælde for mænd!

Kilde:Videnskab.dk

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 14

FOTO: INGIMAGE.COM / COLOURBOX.COM

SÅ ER DEN HER: Opskriften på score-trin!

Så er det bevist: Der er ikke meget sex-appeal i at skubbe sig lidt fra side til side, dyrke hæmningsløs headbanging på dansegulvet eller at snurre rundt som en vildmand! Nu har engelske psykologer nemlig afdækket hvilke dansebevægelser kvinder finder mest tiltrækkende hos mænd. Og det er nok så interessant viden for mænd fra hele verden, mener forskerne bag undersøgelsen fra Northumbria University. De har anvendt biomekaniske analyser, hvor 19 mænd i alderen 18-35 dansede løs til diskorytmer mens de blev filmet. Mændene blev omdannet til avatar-figurer i 3D, så deres udseende ikke skulle påvirke bedømmelsen hos de 35 heteroseksuelle kvinder der blev sat til at vurdere dansen. Kvinderne viste sig at være meget enige om hvad der er god henholdsvis dårlig dans.

Og hvad er så konklusionen: Tja, forskerteamet forventede at masser af action i hænder og fødder, ben og arme ville have betydning. Men nej – det har det ikke! Bortset måske lige fra det højre knæ! Generelt hjælper det at have rytmesans, men derudover begynder kvinderne at fatte interesse hvis manden kan variere sine bevægelser i overkroppen, herunder hoved og hals, og samtidig lave tilpas store bevægelser i nakke/hoved, overkrop, venstre skulder og håndled. Desuden skal han variere såvel størrelsen som hastigheden af bevægelserne, konkluderer forskerne.

Fik du den? Ellers kommer den korte version her: Kvinderne syntes at de mænd der havde varierede, tydelige bevægelser i overkroppen og halsen/hovedet, var dem der dansede på den mest tiltrækkende måde.

- Hvis mænd kender disse nøglebevægelser, kan de øve sig lidt og forbedre chancerne for at vinde en kvindes gunst gennem dansestilen, lyder det fra universitetet.

Og det med det højre knæ? Tja, prøv at lure Michael Jackson!

Fik du ikke helt fat i de tekniske detaljer, kan du se eksempler på god henholdsvis dårlig dans på http://www.northumbria.ac.uk/browse/ne/uninews/maledance.

Studiet er publiceret i Royal Society journal Biology Letters.

Ansigtslammelse kan give sociale problemer Man har længe vidst at ansigtsudtryk er afgørende i sociale interaktioner, og forskere har kortlagt dem i detaljer: Man ved hvilke udtryk der er universelle, og man kan skelne helt små forskelle i udtryk, for eksempel mellem et venligt, men påtaget smil og et ægte. Men hvad sker der med mennesker der ikke mimisk kan udtrykke noget overhovedet?

Mennesker hvis ansigtsmuskulatur er lammet, enten helt eller delvist, har ingen eller begrænset/forvrænget mimik, og det kan give store sociale udfordringer. Eksempelvis kan det være et problem ikke at kunne vise sin medfølelse gennem sit ansigtsudtryk.

Man kan prøve at gøre det gennem ord og tonefald, men uden ansigtsudtrykket dør følelsen let hen, uden at være delt med den anden person, fortæller psykologen Kathleen Bogart, der både forsker i og selv lever med lidelsen.

Men på samme måde som blinde hvis følesans og hørelse bliver skarpere, vil de fleste med en kronisk ansigtslammelse tilpasse sig, bl.a. ved at skrue op for øjenkontakt, armbevægelser, kropsholdning og tonefald, forklarer hun i New York Times.

Ansigtslammelse kan skyldes sygdomme, infektioner eller skader på nervesystemet.

Ofte, for eksempel i forbindelse med en hjerneblødning, er ansigtslammelsen halvsidig.

Fysioterapi kan have effekt ved visse typer ansigtslammelser.

Dans din PhD! Prøv lige at danse følgende: “Loss of ARNT/HIF1l Mediates Altered Gene Expression and Pancreatic-Islet Dysfunction in Human Type 2 Diabetes”.

Det er faktisk lige præcis hvad forskerne bag PhD-opgaven gjorde sidste år til den internationale konkurrence: Dance your PhD. Dansekonkurrencen er en alternativ måde at få sit budskab ud på.

Vilkårene for videnskabelige forskere er nemlig at selvom der ligger utallige timers arbejde bag et PhD-projekt, så ender det som regel med at kun ganske få får indblik i ens arbejde Skulle du have lyst til at deltage, så er hovedpræmien er på 1000 dollars – og naturligvis udødelig berømmelse på internettet.

Se nogle af dansene på youtube.com.

FORMTHOTICS ™ DET ULTIMATIVE INDLÆG

Formthotics er både en neuromotorisk ortose (totalkontakt) og biomekanisk ortose (skal og pelotter) Fodens og benets funktion forbedres med Formthotics. De 6 tests:

Lejringspude/ammepude – til utallige formål Form Fix lejringspuderne er aflange puder, fyldt med små luftfyldte skumkugler.

Puderne har let ‘’hestesko-facon’’, men er forsynet med elastik midt på, så de næsten kan rettes helt ud. Puderne kan derfor modelleres efter behov; de kan give støtte, stabilisere rygraden eller blot medvirke til, at man kan slappe af.

Fra 95 cm til 180 cm. Kan bl.a. bruges som ammepude, aflastning ved ryg-, knæ- og hofte-smerter. Til fiksering i sideleje.

Se mere på www.uniqform.dk

www.sportspharma.dk Tlf: 7584 0533

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 15

TEMA – KROPPENS SPROG

AF: FORSKNINGSJOURNALIST CHRISTINE GULBRANDSEN, FORSKNING.NO, BEARBEJDET AF MARIANNE NØRUP FOTO: COLOURBOX.COM / INGIMAGE.COM / WIKIMEDIA / NATIONALMUSEET

SYG MODE

For nogle er mode livet. Andre er døde af at følge moden. For både sygdomme, skavanker og fysisk ubehag kan skyldes fikse ideer fra trendsetterne, mener designforsker, som her giver eksempler på hvordan kroppen gennem tiderne er blevet påvirket af moden.

K

læder skaber folk, siger man. Men det er som bekendt folk der skaber klæderne, og moden afspejler og underbygger tidens menneskesyn og kultur.

Gennem tiderne er kroppen blevet præget af modens idealbilleder, og i vores vestlige kultur har der gennem historien været flere eksempler på kvindemode som har medført forringet livskvalitet eller decideret sygdom.

Et godt eksempel er korsettet, fortæller førstelektor og designforsker Kirsten Røvig Håberg fra Høgskolen i Oslo.

Deforme organer - Med korsettet blev kvindernes form gjort anderledes end den naturligt er, og bevægelsesfriheden blev stærkt reduceret. Mange

ting blev vanskeligere at gøre, som for eksempel at ride og danse, fortæller hun.

Allerede i 1600-tallet var korsettet brugt blandt adelen, og fra 1830’erne var timeglassilhuetten det fremherskende ideal. Til trods for at læger og kvindesagskvinder allerede fra 1850’erne kæmpede mod korsettet, blev det snøret strammere og strammere frem mod 1890’erne, hvor det ideelle taljemål var 47 cm. (I dag har den gennemsnitlige britiske kvinde, iflg. en nyere undersøgelse, et taljemål på 86,4 centimeter!, red.)

Den hårde tilsnøring skabte problemer med indeklemte og deforme indre organer.

Blegsot var en almindelig sygdom dengang, og den opstod netop af en deformeret lever, forårsaget af hård tilsnøring lige fra barneårene.

Desuden gjorde snøringen at trykket på brystkassen blev så stort at lungerne ikke kunne udvide sig normalt – med hæmmet vejrtrækning og mindsket iltoptagelse som konsekvens.

Dette moderne strømpebånd er fikst og ganske ufarligt. Men i flere hundrede år var strømpebåndenes funktion at holde strømperne oppe; og de var bundet stramt rundt om låret og kunne dermed hindre blodtilførslen.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 16

Drak eddike og spiste kridt Fra ca. 1888 til 1910 havde den idealiserede kvindekrop stadig et usædvanligt smalt liv, men kvinden blev desuden korsetteret i en S-formet, yderst usund svajrygget facon.

Korsettet var i disse år et statussymbol som markerede afstand fra kropsarbejde.

Smukke klæder og kostbare, upraktiske dragter viste ægtemandens sociale position.

- Korsettet udtrykte kropslig kontrol, selvdisciplin og holdninger som afspejlede det højere borgerskabs livssyn. Kendetegnet på kvindelighed var svaghed og bleghed, og dette gav sig udslag i hovedpine, gråd og træthed, fortæller Røvig Håberg.

Skønhedsidealerne var nøje bestemt: Ansigtet skulle have høj pande, lille og lige næse, lys gennemskinnelig hud, slank krop, små hænder og fødder.

- Forældre så med angst på døtre der voksede sig stærke, høje og kraftige, og det fortælles at forældre kunne sætte døtrene på hårde slankekure, nærmest sultekure, i håb om at opnå det eftertragtede ideal, siger designforskeren.

For at blive spæd, bleg og æterisk måtte man dog også gribe til andre metoder end slankekure og korset.

- Man kunne drikke eddike og spise kridt, for det fik man kvalme af, og dermed mi-

I bl.a. 1500-1600-tallet dyrkede man det meget buttede kvindeideal, som her i kunstmaleren Rubens sanselige og yppige kvinder, og på samme måde har det ultraslanke look med mellemrum været moderne. Mange af os har personlig erfaring med de superstramme bukser der fra tid til anden er moderne – de kan påvirke vores kropsholdning og hæmme både bevægelse og vejrtrækning, men vi syntes de var/er guddommelige!

Kvinders livvidde øgedes med 40 procent fra 1890 og frem til 1920. Og da indsnøringen forsvandt, forsvandt også kvindesygdommen blegsot. stede man madlysten – og opnåede den eftertragtede bleghed.

Ny kvinderolle - Set i et historisk lys blev korsettet dog ikke kun afskaffet af sundhedsmæssige årsager, men af langt mere komplekse grunde, fortæller Røvig Håberg.

Kvinderollen forandrede sig, kvindens sociale stilling blev anderledes da flere fik adgang til studier og erhverv fra 1890’erne og frem. Gymnastik blev indført som fag i slutningen af 1800-tallet både for piger og drenge, og sport stod stærkt i forhold til at frigøre kroppen fra korsettet.

- Kvinders livvidde øgedes med 40 procent fra 1890 og frem til 1920. Og da indsnøringen forsvandt, forsvandt også kvindesygdommen blegsot, siger Røvig Håberg.

Skader af sko Hvor fælt det end kan lyde at vores – ikke fjerne – formødre således pinte sig selv i modens navn, så skal vi ikke lede længe efter noget sammenligneligt i vores egen tid og samfund.

- Damesko, særligt de med høje hæle, kan sammenlignes med kvinders brug af korset hvad angår ubehag, sundhedsplager og deformiteter. For de højhælede sko kan skade tæerne og den naturlige fodbue, påpeger Røvig Håberg.

Gennem 1800-tallet blev kvindekroppen tvunget i en bestemt form af klædedragten, blandt andet ved hjælp af korset med indsyede stivere. Sidst i århundredet blev korsettet længere og dækkede hele maven, og bagpå blev indsat stivere som tvang ryggen ind i et dybere svaj. For mændenes vedkommende var det anderledes. Her var det tøjet der blev formet efter kroppen! Kilde: Tidens Tøj, Nationalmuseet

Til trods for dette har de høje hæle domineret modebilledet i utallige år, og lige siden 1700-tallet har sko med mere eller mindre høje hæle været forbundet med et feminint og elegant udseende. Desuden har en lille og elegant fod været modeidealet for kvinder helt siden den tid.

- Det har ført til at kvinder ofte har købt for snævre og lidt for små sko, hvilket har skabt problemer for foden – i form af fx ligtorne og deforme tæer, slutter førstelektoren.

I Danmark har forskning blandt andet vist at mere end hver femte kvinde i 50’erne har så store fodproblemer at det generer hende både på arbejdet og i fritiden – problemer der langt overvejende er forårsaget af forkert fortøj. Samtidig viser en undersøgelse at 9 ud af 10 danske børn har begyndende fodskader allerede som 12-årige, først og fremmest fordi deres fodtøj ikke er fodformet.

Og med nutidens trusser der løfter og flader, jeans der strammer, for ikke at tale om skønheds-implantater og overdreven træning – ja, så gentager historien sig måske igen og igen, blot i nye klæder!

Få et hurtigt og fascinerende indblik i klædedragtens historie på hhv. Kulturhistorisk Museum Randers’ og Nationalmuseets onlineudstillinger www.tojpaakroppen.dk og http://tidenstoej.natmus.dk/index.html.

Ovenstående artikel bygger på artiklen ”Syke moter” fra www.forskning.no.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 17

Lys i mørket – klarer din vinterdepression Innosol Aurora lysterapilampe Innosol Aurora er en flot designet lysterapilampe, som giver lysterapi hele vejen rundt i en diameter på 85 - 95 cm.

Med Aurora kan flere personer få lysterapi samtidigt bare de sidder indenfor diameteren på 85 - 95 cm. Lysstyrken er 10.000 lux.

NatureBright Dia 2 lysterapilampe og solopgangssimulator Kombinationen med solopgang og lysterapi er optimal og giver dig mere energi og bedre humør samtidig med at normalisere din døgnrytme.

Importør Living In Time A/S, Tlf. 3112 4343 Showroom/butik Peter Bangs Vej 55, 2000 Frederiksberg www.livingintime.dk

Lindrende varme eller kulde!

Opvarmede kirsebærsten i puder er en gammel schweizisk tradition til lindring i muskler og led samt til at varme kolde tæer.

en

hjertevarmende lille pude

thermal therapy

Puderne indeholder kirsebærsten eller hørfrø (Pro Fysio), som – efter hurtig opvarmning f.eks. i mikroovnen – afgiver en herlig varme, der trænger dybt ind i kroppen. Da stenene/frøene ligger løst inde i puden, former den sig efter kroppen og spreder således en ensartet varme.

Omvendt kan man ved at lægge puden i fryseren opnå den modsatte effekt!

Perfekt til wellness Puderne opleves som afslappende nydelse, der luner og hygger. Velgørende varme, der er stærkt vanedannende!

Derfor er Kirsepude og Pro Fysio også oplagte emner til at indgå i wellness sammenhænge. Brug Kirsepude og Pro Fysio både på klinikken og derhjemme.

Kirsepude model

CERVICO

Få mere at vide på www.maxipharma.dk eller kontakt MaxiPharma A/S, Søren Nymarks Vej 25, 8270 Højbjerg Tlf. 86 29 29 55 · info@maxipharma.dk

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 18

PROFYSIO

Især for den professionelle behandler: Pro Fysio kan også fås med hørfrø, som giver en blødere følelse. Pro Fysio anvendes især af fysioterapeuter, massører, på sygehuse og plejehjem.

Hygiejnisk håndklæde medfølger Pro Fysio.

AF PETER THIELST, MAG.ART. I FILOSOFI, WWW.PETERTHIELST.DK FOTO: COLOURBOX.COM / INGIMAGE.COM

TEMA – KROPPENS SPROG

Al den tale om

KROPPEN Kroppen har gennem tiden givet os meget at tænke over, mener filosoffen og forfatteren Peter Thielst, som her funderer over kroppen som kulturfænomen.

”O

rdene skrives med en tunge i en mund,” sagde filosoffen Jean-Paul Sartre engang for at minde os om at det at tænke og forme ideer begynder i kroppen og udtrykkes gennem kroppen. Det er ikke kroppen selv der taler eller bruger sprog, men uden kroppen ville der på den anden side heller ikke være noget der kunne bære ordene og tankerne frem.

Et interessant træk ved den menneskelige kultur – ved det at være menneske og udvikle kultur – er at noget af det første og vigtigste vi har tænkt over, netop er kroppen. Den er dels lige ved hånden, dels fuld af mysterier som vi gerne vil have styr på, fx om forplantning, menstruation og den sære lyst vi kalder seksualitet. Kroppen giver os meget at tænke over, og når svarene ikke er enkle eller ligger lige for, så må vi finde på nogle sammenhænge der giver mening.

Bekvemt at tænke i modsætninger Den opgave har ledt os til mange indfald og – kan vi se senere – tossede ideer. Men selv tankens fejlskud har for en tid, undertiden i århundreder og årtusinder, givet os forestillinger som vi har brugt grundigt til at udvikle kultur, samfund og moral. Det forhold at der er forskel på mænd og kvinder, afføder at vi må finde ud af hvad denne forskel indebærer og nærmere består i. Som bekendt har den i meget lang tid ført til at vi ikke alene socialt og magtmæssigt har indrettet os patriarkalsk (mandssamfund), men også ideologisk har regnet mænd for mere intelligente og fornuftige end kvinder, der så til gengæld kunne gå for at være mere følsomme og omsorgsfulde.

Kroppens forskelle bliver let til modsætninger, for det mest bekvemme er at tænke i modsætninger, og på den konto har vi siden filosoffen Aristoteles i antikken klassificeret

mænd som aktive og kvinder som passive, og det er der kommet mange sære tanker og ubehagelige fordomme ud af – og flere trives stadig i populærpsykologien, hvor man taler om at mænd er fra Mars og kvinder fra Venus, altså mere forskellige end ens.

Forsinkede erkendelser Man kan også sige det på en anden måde: Kroppen åbner for flere spørgsmål end det umiddelbart er muligt at svare på – og så må man jo konstruere nogle passende svar.

Det sker næsten altid med en eller anden interesse i baglommen, fx i forhold til kønsroller eller kønsideologi. Andre gange for at forsvare det klassedelte samfund der betjener sig af slaver (dumme mennesker med mere krop end hoved) eller af apartheid (racisme på samme præmisser). Én ting er uvidenhed, noget andet en fordomsfuldhed, hvis omdrejningspunkt

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 19

er at der er noget man faktisk ikke vil vide reel besked om. At forstå den menneskelige forplantning korrekt var hæmmet af at medicinen først i 1827 – takket være mikroskopets opfindelse og relevante brug – fik vished om eksistensen af det kvindelige æg, og at den først i 1876 kunne se den fusion af æg og sædcelle der afgør det hele. Medicinens historie er fuld af eksempler på sådanne ’forsinkede’ erkendelser, og der er jo stadig vigtige ting vi ikke ved – fx om kræft – og derfor lever på hypoteser om. Kroppens skæbne er knyttet til alle disse ideer, især om hvad der er det rigtige og sunde at gøre.

Kroppen kultiveres Men kroppen har også af en anden grund måttet lægge – ja, netop – krop til mange ideer og som en anden påklædningsdukke finde sig i at kulturen skiftede mode og drapering. Det hænger sammen med at ikke blot kroppen, men hele menneskets forråd af evner, behov og vaner er uhyre plastisk, dvs.

formbart. Mennesket er nok et dyr, men uden de andre dyrs faste instinkter og genetiske adfærdskoder. Mennesket kan formes, og det er hvad kultur går ud på – at kultivere: opdyrke og disciplinere, fremme og hæmme.

Kroppen har gennem tiden derfor været den vigtigste genstand for netop denne øvelse. Som sagt fordi den er så formbar og parat til at lære og indøve nye måder at agere på, men også – og måske især – fordi mennesket ved at tage sin egen krop som træningsgenstand samtidig får demonstreret i hvilken udstrækning det har styr på sig selv, dvs. mestrer at være sin egen herre og dermed vise sig duelig til fællesskabet. Kroppens mange disciplineringer – fra spiseritualer til sexualmoral, fra sundhedsforskrifter til straffeformer (inkl. dødsstraf og tortur) – er kulturarbejde i den helt store stil.

Vi kalder det vaner, men vaner opretholdes ikke kun af læringsprocesser; der skal ideer til, motiverende og retfærdiggørende forestillinger. Engang mente man – dels pga.

kristendommens syndsbevidsthed, dels pga. ønsket om mere flid og pligt – at onani var en forfærdelig ting, og så fandt man på det ene skræmmemiddel og den ene kur efter den anden. I dag har piben fået en anden lyd, og sex i alle former er snarere blevet en sport man holder sig sund gennem. Til gengæld er rygning og fedme nu af det onde, begge kropslige (u)vaner vi i øvrigt selv har fundet på.

Ja, det er en længere historie jeg her åbner lidt for. I bogen ”Kroppens idéhistorie” (DET lille FORLAG 2008) går jeg mere i detaljer og giver flere eksempler. I kortere form gælder det også mit bidrag til ”Basisbog i fysioterapi” (red. Lund, Bjørnlund & Sjoberg, Munksgaard 2010).

Filosof og forfatter Peter Thielst.

Bidro til kvinder Bliv kvit med hedetur Hvordan bevarer man et aktivt og ubesværet liv, når overgangsalderen melder sig?

62-årige Sonja har fundet sin perfekte opskrift; kosttilskuddet ’Bidro til Kvinder’.

– Jeg har altid været en aktiv kvinde.

Jeg har spillet håndbold i 45 år og løber stadig to gange om ugen – og nu er jeg så blevet mormor til 3 dejlige drenge. Så da jeg for nogle år siden begyndte at blive generet af hedeture og søvnløshed i forbindelse med overgangsalderen, var jeg nervøs for, om jeg nu blev nødt til at drosle ned på alle mine aktiviteter,

fortæller Sonja. Gennem veninder og i forskellige tidsskrifter hørte hun om kosttilskuddet Bidro til Kvinder – et naturligt produkt baseret på gelé royal, soja og salvie. Og Sonja mærkede hurtigt en forskel.

– Jeg har nu spist Bidro til Kvinder i over et år, og jeg er stort set sluppet helt for mine hedeture og de lange søvnløse nætter, jeg døjede med før. Ønsker du at vide mere om kosttilskuddet, er du velkommen til at kontakte Bidro Aps på tlf.: 70 25 08 07 eller besøg hjemmesiden www.bidro.dk.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 20

14 dage Prøv gratis i er hos Ergopartn Ring på tlf. 56

65 01 45

Perfekt tilbehør til dit hæve- sænkebord Det er sundt at stå op, men at stå op for længe kan give rygproblemer. Derfor er Moizi stolen perfekt som støtte stol til dig der gerne vil stå op og arbejde.

Moizi stolen er også god til receptioner, lager og andre steder hvor du har behov for støtte.

Moizi Stå Støtte stolen er en unik stol for dig som plages af ondt i ryggen, eller for dig som ønsker at forebygge ryg gener. Du styrker din ryg mens du ”sidder” – nemt og effektivt!

•

Moizi stolen fås i farverne rød, blå, gul og sort.

•

Stolen er meget let så den er nem at flytte og tage med rundt.

•

Den bløde gummi fod gør at du er i bevægelse når du støtter – det styrker din ryg.

•

Moizi stolen fås også i en lav udgave – god til børn der har udfordringer med at sidde stille.

si Kampagnepri december november og

,kun kr. 1.595 50,-

ekskl. moms,

Spar kr. 2

– oplev ny arbejdsglæde Ergopartner A/S • Galoche Allé 8D • 4600 Køge • Tlf. 56 65 01 45 • info@ergopartner.dk • www.ergopartner.dk

TEMA – KROPPENS SPROG

AF: AUT. DIÆTIST STINE KJÆR FOTO: INGIMAGE.COM

ALTID SULTEN?

Eller bare en god appetit?

Psykologiske og sociale faktorer er ofte mere styrende for vores appetit end den fysiologiske sult. Lær at tolke din krops signaler om sult og mæthed, så du kan undgå overspisning og unødvendige kalorier.

S

piser du kun når du er sulten? Og stopper du når du ikke længere er sulten – eller først når du er mæt?

Der er stor forskel på om din krop oplever en fysiologisk betinget sultfølelse eller en mere psykologisk og socialt betinget appetit, men det kan være svært at skelne følelserne fra hinanden. Sult er en meget stærk basal drift som vi kender som det ”hul i maven” – den velkendte sult-”smerte” – der opstår fx når mavesækken er tom eller blodsukkeret lavt. Kroppen vil skrige så meget på energi at valget af mad vil være uselektivt, fordi al

slags mad i princippet vil være energigivende – og dermed attraktivt for den som virkelig er sulten. Synet eller lugten af mad vil få kroppen til at reagere med forstærket sultfornemmelse, fordi organismen i en sådan situation udskiller insulin, som påvirker blodsukkerniveauet og dermed sultfølelsen. Dette forklarer også hvorfor vi, alt andet lige, ubevidst vil spise større mængder af et måltid med forskellige farver, konsistens og smag, sammenlignet med et tilsvarende måltid med samme energiindhold, men færre variationer i farve, konsistens og smag.

SULTEN, MÆT – ELLER MIDT IMELLEM Prøv evt. at måle din sultfølelse på en skala fra 1-10, hvor 1 er når dine tarme skriger på mad, og 10 er når maven er fyldt helt op. Sørg for aldrig at nå yderpunkterne på skalaen. Spis gerne når du vurderer din sult til 3-4, og spis til du ligger omkring 7-8. Det betyder at du skal spise flere, men mindre måltider i løbet af dagen. Således mindsker du risikoen for at spise for meget og forkert.

Og du lærer at lytte til din krops signaler.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 22

Appetit er derimod en følelse der typisk udmønter sig ved lyst til bestemte fødevarer, og er således mere selektiv. Den udspringer ofte af psykologiske, sociale eller kulturelle faktorer. Trøstespisning er et typisk eksempel på en psykologisk faktor for spisning, hvor maden mere eller mindre bevidst bruges til at dulme følelser. Sociale faktorer kan dække over at vi ofte mødes omkring et måltid, og maden bliver her en måde at udtrykke værdsættelse af socialt samvær. Kulturelle faktorer kan være at spise dessert efter hovedretten eller forvente bestemte madvarer ved højtider.

Fælles for alle situationerne er at maden indtages uden at kroppen nødvendigvis har givet fysiologiske signaler om sult.

Hvad giver mæthed?

Mæthed er en følelse der indtræder gradvist i løbet af og efter et måltid - og er ikke nødvendigvis det modsatte af sult. De første mæthedssignaler indtræder typisk når der er: 1. tilstrækkelig tyggeaktivitet 2. en udspændt mavesæk 3. stigning i blodsukkerkoncentrationen 4. et komplekst sammensat måltid

Kroppen sender mange forskellige signaler om sult og mæthed, og det kan være svært at vide hvad signalerne betyder.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 23

Mad der kræver en lang tyggeproces, mætter som regel mere end mad man ikke behøver tygge så meget. Fx vil et æble umiddelbart sende flere mæthedssignaler end et glas æblejuice, på trods af at energiindholdet faktisk er lavest i æblet. Også graden af mavesækkens udspiling influerer på mæthedsoplevelsen, fordi mavesækken sender mæthedssignaler til hjernen efterhånden som mavesækken fyldes. Når kroppen begynder at fordøje maden, sendes der også masser af mæthedssignaler fra tarmene og fra kroppens reaktion på det øgede blodsukkerniveau. Vender vi tilbage til eksemplet med æblet og æblejuicen, vil æblejuice langt hurtigere påvirke blodsukkerniveauet, men dette er ikke ensbetydende med øget mæthedsfølelse, fordi en hurtig blodsukkerstigning betyder et lige så hurtigt fald i blodsukkerniveau, og måske endda til et lavere niveau, hvilket får kroppen til at udsende sultsignaler igen. Kompleksiteten af måltidet er altså afgørende for mæthedsfølelsen pga. tyggeaktiviteten og hastigheden af fordøjelsesprocessen.

Ligesom vores appetit påvirkes af psykosociale faktorer, kan også mætheden i en vis udstrækning styres af andet end fysiologi. For eksempel betyder spisevaner noget for hvornår man føler sig mæt, også selvom kroppen har modtaget fysiologiske mæthedssignaler.

Er man eksempelvis vant til at spise to portioner af aftensmaden, så føler man sig ikke rigtig mæt før man har spist begge portioner.

Eller er man vant til at spise kl. 19, men spiser kl. 17, så vil man føle at man ”mangler” noget kl. 19.

Hvis du vil lære at håndtere din sultfornemmelse, er det vigtigste råd at lytte til de signaler kroppen sender, og kun spise når kroppen har behov for mad! Det er svært, og det kan især være vanskeligt hvis utallige slankekure, kronisk overspisning eller barndommens indprentning om altid ”at spise op!” har ødelagt kroppens naturlige sultmæthedssystem. Men fortvivl ikke, det kan stadig læres, hvis du giver dig tid til at mærke efter hvorfra, hvorfor og i hvor høj grad sulten melder sig.

FÅ STYR PÅ DIN SULT 1. Spis kun når du er sulten!

2. M ærk altid efter om det er ”hullet i maven”, om det er lysten til noget bestemt mad, eller om der er nogle psykosociale faktorer der spiller ind. Det skal være hullet i maven, altså den fysiologiske sult, der bestemmer om du skal spise.

3. T ænk over hvor høj grad af sult du mærker, så din sultfornemmelse kan fortælle dig hvad og hvornår det er godt at spise.

4. M ærk efter hvornår din krop ikke har brug for mere mad.

Her skal du lytte mere til din sultfølelse end din mæthedsfølelse. Spis langsomt, så du kan nå at registrere de signaler tilførslen af mad udløser. Når du ikke længere er sulten, så betragt dig selv som mæt indtil sulten melder sig igen.

T ER R O FT

SPR OG

E

FØ

BLÅ murmeli urtesalve anvendes efter aktivitet, ved forstrækning samt ømme muskler og led. Har en let kølende effekt.

RØD murmeli anvendes bedst lige før aktivitet.

Virker varmende på sener, led og muskulatur MURMELI URTESALVE forhandles af førende helsekostbutikker samt alternative behandlere.

Information: info@kneipp-danmark.com KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 24

AF: FYSIOTERAPEUTERNE SIMON LÜBECKER, KLINIK.DK, OG CECILIE HARBOE, FYSIO/FYSIQ, WWW.FYSIQ.DK FOTO: INGIMAGE.COM / PER ØLLGAARD

KROP & SPORT

Træning til

SKIFERIEN Kom i form inden skituren. Det forebygger ikke bare skader, men giver dig også meget mere ski-tid og ski-glæde for pengene.

F

ørste dag på pisten: Det går forrygende! Du blæser afsted og kan slet ikke få nok.

Anden og ikke mindst tredje dag: Det tager tid at få de stive muskler i gang. Det gør ondt at bremse, og lange nedfarter føles som om der var ild i lår og baller. For slet ikke at tale om fornemmelsen af at sætte sig på en lav stol – aaaav!

Kan du genkende denne beskrivelse, så er du nok en af de mange der har været på skiferie uden at være i god form. De der har prøvet at være i ski-form, vil til gengæld vide at det betaler sig – man har lidt mere overskud når puklerne tårner sig op sidst på eftermiddagen, eller når den bløde, våde sne klæber om skistøvlerne i de lune timer omkring påsketid.

Hård kost for kroppen I andre idrætsgrene er det helt accepteret at motionister bør gå langsomt frem for at restituere og undgå skader. Men når vi er på ski, er det de færreste der lige skipper hver anden dag for at være helt udhvilet – dertil at rejsen for dyr og morskaben alt for stor.

Men en skiferie er noget af en udfordring for kroppen, som jo ikke er vant til ski-bevægelser i det daglige. Vi er aktive når vi drøner ned af bjerget, og inaktive når vi sidder i liften – kroppen er skiftevis varm og kold.

Desuden er vi i uvant højde, hvilket betyder mindre ilt til musklerne og dermed længere restitutionstid. Vin og god mad er standarden for mange, og alt i alt er sådan en uge hård kost. Det er ikke underligt at omkring hver tiende dansker hvert år får skiskader, der både går ud over ferien og kroppen.

Mange skader kan forebygges. Fornuftig opførsel på pisterne, brug af hjelm og korrekt indstilling af bindingerne er blandt de væsentligste metoder. Men en god fysisk form inden afrejsen er også vigtig. Puls, styrke og balance er kodeord for træningen, som principielt kan være hvad som helst. Et godt bud er mountainbike, rulleskøjter, trampolin, løb i bakket terræn osv. Ski-fortræningshold i fitnesscentre og lignende kan anbefales. Men er det svært at presse ind i kalenderen, så giver vi på de følgende sider et bud på et sæt effektive hjemmeøvelser. God fornøjelse!

På www.krop-fysik.dk kan du læse mere om skiskader og skifortræning.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 25

Kom i form til skituren

ØVELSER

Disse øvelser kan, udført hver anden dag, bringe dig tættere på en endnu sjovere og mere udbytterig ferie. Udfør øvelserne 3x15 gange hvis du kan. Er det for let, så vælg et sværere niveau, eller tag noget tungt i hænderne.

NB: Bevar i alle øvelser (minus maveøvelsen) nakken lige og ryggen ret med et lille svaj – det kan du gøre ved at aktivere dit muskelkorset (gøre maven bred og flad – læs mere på www.krop-fysik.dk). Hold knæene lige ud over fødderne.

LUNGES STYRTLØB

Stå med fødderne i hoftebreddes afstand. Bøj i knæene så lårene er vandret og overkroppen let fremadfældet i forhold til hoften. Bagdelen er med ned i knæhøjde. Bliv hernede og lav små vip (Hvis øvelsen er for hård, laves den op af en væg).

BALANCE

Stå på balancebræt/pude eller andet ustabilt underlag. Fødderne parallelle. Bøj i knæene, og sørg for at bagdelen kommer med ned, gerne til knæhøjde. Stræk tilbage igen mens du holder balancen.

BALANCE

Stå med den ene fod max.50 cm foran den anden. Stå på tæerne på det bagerste ben (som balancestøtte), al vægt på det forreste ben. Bøj forreste ben til låret er vandret, og fingrene rører gulvet. Stræk benet tilbage igen. Armene trækkes samtidig frem og op over hovedet, og det bagerste ben løftes og strækkes bagud.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 26

Tag et stort skridt frem – uden at læne dig forover og uden at presse forreste knæ ud over foden.

Sænk nu det bagerste knæ mod gulvet.

Når du er nede, lægger du vægten på forreste hæl og presser/løfter dig tilbage igen.

NEJE-ØVELSEN

Stå med en gulvklud under tåspidsen på den ene fod.

Før benet med gulvkluden skråt bagud, så det krydser bag ved det forreste ben (nejebevægelse).

SLALOMHOP

Hop fra side til side med en hoftebreddes afstand mellem fødderne og let bøjede knæ.

SIDELIGGENDE BRO SKRÅ MAVEMUSKLER

Niveau 1: Lig på ryggen. Begge ben bøjet i 90 grader i hofte og knæ. Vip bækkenet ind under dig, så lænden kommer ned på underlaget. Hænderne bag nakken. Løft hovedet fri fra gulvet så øverste del af ryggen rundes en smule. Tænk på at gøre nakken lang og holde maven flad.

Drej bryst og hoved så langt til siden som muligt uden at flytte bagdelen – hold kroppen i ro fra navlen og ned. Drej tilbage. Gentag til den anden side.

Niveau 2: Lig som i niveau 1. Løft hovedet fri fra gulvet, som i niveau 1, og sænk det højre ben uden at strække knæet, til tåspidsen rører underlaget.

Samtidig drejer du bryst og hoved så langt til venstre som muligt uden at flytte bagdelen. Gentag til den anden side.

Niveau 3: Lig som i som niveau 1 og 2. Løft hovedet fri fra gulvet, som i niveau 1. Stræk højre ben ud over gulvet mens du drejer bryst og hoved så langt til venstre som muligt uden at flytte bagdelen. Gentag til den anden side. OBS: Stræk ikke benet længere ud end at lænden bliver i underlaget.

Niveau 1: Lig på siden med strakte ben, og støt kroppen på albue og underarm. Med strakt krop løftes hofte og ben fra gulvet, så kun fod og underarm støtter mod gulvet. Hold dine skuldre og skulderblade stabile – kan du ikke det, skal du ikke udføre denne øvelse.

Niveau 2: Som niveau 1, men nu løftes øverste arm op.

Niveau 3: Som niveau 2, men nu løftes øverste ben op til vandret.

LØB NED AF BAKKE

Løb ned af en bakke mellem træer eller andre punkter. Løb – som på ski – med vægten lidt fremme og knæene let bøjet, gerne en fodsbredde mellem benene. Lav en slalomrute ned af bakken mellem træerne. Løb ruten 3-4 gange ned. Du behøver ikke at spurte, men løb gerne så hurtigt at du føler at du hele tiden skal bremse farten på vej ned. Du kan senere gøre ruten sværere ved at lave flere ”slalomporte” at løbe uden om. Løb evt. med dine ski- eller vandrerstave. Husk at varme op først.

BALANCE OG GRUNDPOSITION PÅ CARVING SKI

Stå på en telefonbog med det ene ben, lad det andet ben hænge ud over; sænk det til gulvet uden at bøje i knæene (sænk den ene side af hoften og brug baldemusklerne). Løft langsomt benet op til lidt over vandret og begynd forfra. OBS: moderat tempo! Hvis det er for nemt, så prøv at lukke øjnene!

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 27

KROP & SPORT

AF: JENS BOJSEN-MØLLER, IDRÆTSFYSIOLOG OG IDRÆTSFORSKER FOTO: COLOURBOX.COM / INGIMAGE.COM

Varm godt op og klæd dig på til kulden – så kan du sagtens træne om vinteren.

TRÆNING I KULDE Den kolde tid nærmer sig. Men hold dig ikke fra udendørs motion af den grund. Træning i kulde er som regel ikke farlig, det kræver blot lidt indsigt og det rette udstyr.

M

enneskekroppen er reguleret til en kernetemperatur omkring 37º, og den temperatur skal kun svinge ganske få grader før det får store konsekvenser for diverse fysiologiske processer. Stiger eller falder kropskernens temperatur ud over 2-3º, kan det være fatalt, og derfor er menneskets temperaturregulering prioriteret meget højt.

Vi regulerer overvejende kropstemperaturen via ændringer i beklædning, men ikke desto mindre er det muligt at tilpasse

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 28

sig og endda udføre hård fysisk aktivitet ved ekstreme temperaturer. Mennesker kan således relativt uproblematisk bevæge sig i et meget stort temperaturspænd – fra -30º til +40º.

Kroppens egen regulering Kropsvarmen stammer fra cellernes stofskifte. I hvile foregår varmeproduktionen hovedsageligt i de indre organer, men er musklerne aktive, kan den totale varmeproduktion mangedobles. Falder kropstempe-

raturen, er der umiddelbart to måder kroppen forsvarer sig på: For det første reguleres blodgennemstrømningen i arme og ben på en måde så blodets tilbageløb foregår i dybden.

Samtidig nedsættes den perifere blodgennemstrømning i huden, hvilket samlet betyder at temperaturen i kroppens overflade falder, mens kropskernen, der har højeste prioritet, kan bibeholde en passende høj temperatur. I meget kolde omgivelser kan konsekvensen dermed være kuldeskader i

fx. fingre og tæer, og dette ”accepteres” af systemet.

For det andet begynder vi at ryste – ved faldende kernetemperatur igangsættes automatisk muskelaktivitet (kulderystelser), hvilket bidrager effektivt til varmeproduktionen. Studier har vist at i ekstreme forhold kan muskelrystelser medføre en iltoptagelse på knap 50 % af max (det svarer til energiomsætningen under let løb), hvilket altså er ganske markant.

Vi præsterer dårligere i kulde Afkøling af hud og muskelvæv har drastiske konsekvenser for vores fysiske præstation. Det er vist at perifer afkøling (fx en 10º temperatursænkning) medfører dårligere muskelkoordination og reaktionsevne samt fald i maksimal såvel som eksplosiv muskelstyrke. Dette skyldes blandt andet at nerveledningshastigheden og sanseapparatets følsomhed falder drastisk med nedsat temperatur. Det har naturligvis alvorlige konsekvenser for sportspræstationerne, men har også relevans inden for arbejdsmiljø, hvor der ses en øget forekomst af arbejdsskader under arbejde i kolde omgivelser.

Kuldeskader Nedsat fysisk præstation er ikke den eneste konsekvens af ophold i kolde omgivelser.

Der også en række risici. Hypothermi (nedsat kernetemperatur) er en alvorlig tilstand, og det skal bemærkes at børn som følge af en relativt større kropsoverflade bliver hurtigere afkølede end voksne. Hypothermi er dog knap så relevant ved sportsudøvelse i kulde, da musklerne her producerer tilstrækkeligt med varme til at holde kernetemperaturen. Men på trods af høj kernetemperatur kan de perifere væv som nævnt

blive afkølede som følge af mindsket blodcirkulation eller forkert beklædning, og det kan medføre muskel- og seneskader.

Endvidere ses ofte forfrysninger i hud og underhud; de mest udsatte steder er ansigtet (næsespids, læber og ører) samt forsiden af knæ og skuldre. I langrendsmiljøet ses en høj forekomst af astma, bronkitis og infektioner i de øvre luftveje, hvilket antageligt skyldes de store mængder kold luft udøverne indånder under træning og konkurrence. Endelig ses hos langrendsløbere en vis forekomst af lette forfrysninger i øjets hornhinde som følge af høj fartvind og isdannelser i øjenvipperne. Vinteridrætterne har et regelsæt om at konkurrencer udsættes ved temperaturer under -16º-20º (-12-14º for børn). Det er ikke kun temperaturen, men i høj grad også vinden der er afgørende for varmetabet, og man opererer med en såkaldt ”wind chill faktor” der indikerer hvor stort et varmetab der kan forventes. Er vinden 5m/s (let vind), reduceres omgivelsernes temperatur fra fx 0 til hele -8º når man bedømmer den effektive kuldepåvirkning.

Tilbage står at træning og fysisk aktivitet i kolde omgivelser (specielt under typiske danske forhold) ikke medfører nogen nævneværdig risiko hvis man er opmærksom på forholdene, og hvis man anvender den rette beklædning før, under og efter aktiviteten.

Jens Bojsen-Møller er idrætsfysiolog, PhD, ansat ved Norges Idrettshøgskole), inkarneret motionist (langrend, cykling, løb mv.) og OL-bronzevinder i sejlsport.

Læs mere på http://www.nih.no og/eller http://www.sportssciencedelivered.com.

Læs om ”vinterløb” på www.krop-fysik.dk.

Stiger eller falder kropskernens temperatur ud over 2-3º, kan det være fatalt, og derfor er menneskets temperaturregulering prioriteret meget højt.

SÅDAN TACKLER DU TRÆNING I KULDE Motion, sport og træning i kolde omgivelser er ganske ufarligt hvis der tages nogle enkle forholdsregler.

VARM OP: Opvarmning er ekstra relevant i kolde omgivelser. Fokusér på opvarmningsøvelser der involverer muskelarbejde i arme og ben.

KLÆD DIG RIGTIGT: I vintersportsgrene bruges ofte flere tynde lag tøj, så du kan regulere temperaturen efter forholdene ved at tage lag af henholdsvis på. Ved aktivitet i ekstremt kolde forhold bruges vindtæt tøj, især på forsiden af kroppen. Det er vigtigt at holde hovedet godt isoleret, da der her kan forgå et meget stort varmetab. Der sker en overførsel af varmeenergi til omgivelserne, primært via fodsålerne, og den kan du minimere ved hjælp af kraftige strømper og egnet fodtøj.

Skift dit svedige, våde tøj til tørt umiddelbart efter fysisk aktivitet for at bevare isolationsevnen og undgå markant fordampning (=tab af varmeenergi). For at undgå frostskader på udsatte steder kan det anbefales at medbringe tøj så alle flader (også ansigtet) kan dækkes. Kuldepåvirkningen på øjnene nedsættes i høj grad ved brug af briller.

Læs mere i artiklen ”Klæd dig rigtigt i kulden” på www.krop-fysik.dk

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 29

VÆRD AT VIDE

VÆRD AT VIDE OM SPORT

FOTO: INGIMAGE.COM / COLOURBOX.COM

Sådan undgår du skader på snowboardet Snowboard er sejt og sjovt, men også en idræt med mange skader. Brug af sikkerhedsudstyr som hjelm, håndledsbeskyttere og rygskjold hører til blandt de vigtigste forebyggende tiltag hvis snowboardkørere vil undgå skader.

Desuden er grundig opvarmning, korrekt opførsel på banen og god og varieret supplerende træning vigtig. Det kan du læse mere om på www.skadefri.no, som er et glimrende website, redigeret at idrætsfysioterapeuter og læger. Norske Senter for Idrettsskadeforskning står bag.

Kun få pludselige dødsfald under sport Styrketræning giver varig effekt Styrketræning giver en meget længerevarende ændring i musklerne end man hidtil har troet, viser ny norsk forskning.

Når musklen vokser, for eksempel fordi man dyrker styrketræning, øges antallet af såkaldte cellekerner i muskelcellerne. Tidligere har forskerne troet at disse muskelkerner forsvinder når man lægger træningen på hylden. Men den nye forskning viser at man bevarer en stor andel af de ekstra muskelkerner længe efter. Dermed har vi opnået den videnskabelige forklaring på hvorfor det er lettere for dem der engang har været veltrænede, at træne sig op igen efter en længere træningspause. Styrketræning i en ung alder kan med andre ord være en god investering, idet man lettere vil kunne undgå muskelsvækkelse som gammel.

Hvor længe effekten holder, ved man ikke. Men måske er den livsvarig, siger forskerne.

De nye fund er også interessante ifm. doping, idet doping antages at kunne give de samme varige fordele – og dermed bør dopingsyndere måske udelukkes fra idræt på livstid og ikke bare et par år, pointerer forskerne bag.

Kilde: Forskning.no / PNAS, aug. 2010

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 30

Pludselig hjertedød blandt sportsfolk har fået stor opmærksomhed i medierne. Men screening af alle sportsfolk er ikke løsningen, mener et dansk forskerteam der står bag en undersøgelse på området, og de bakkes op af andre internationale studier.

Undersøgelsen viser at pludselige dødsfald blandt sportsfolk forekommer sjældent i Danmark, svarende til to dødsfald om året. Den bagvedliggende årsag er ofte en kombination af en ikke-opdaget medfødt hjertesygdom og den fysiske påvirkning under sport. Problemet er imidlertid at man skal screene ca. 38.000 sportsfolk for at redde ét liv, og for hvert liv man redder, udelukker man ca. 800 sportsfolk fra at dyrke sport uden grund. Desuden vil ikke alle fanges ved screeningen.

Da halvdelen af de afdøde faktisk havde haft symptomer der kunne have identificeret deres problem, anbefaler forskerne derfor at satse på grundig information til sportsfolk om at opsøge læge hvis de har symptomer på hjertefejl. Desuden bør alle større sportsarenaer i Danmark udstyres med hjertestartere; det kan redde mange af de sportsfolk der ikke bliver identificeret. På den måde undgås unødig ængstelse og udelukkelse fra sport samt de store økonomiske udgifter som er forbundet med screening.

Oplever man symptomer som brystsmerter, svimmelhed og besvimelse under anstrengelse, bør man opsøge en specialist på området.

Kilde: Rigshospitalet.dk m.fl.

Se også www.cardio.dk, hvor Dansk Cardiologisk Selskab forholder sig til emnet.

Seniorer er vilde med idræt Seniorerne strømmer til idræt som aldrig før. Fra 2009 til 2010 har Danmarks Idræts Forbund (DIF) fået hele 13.000 flere medlemmer i aldersgruppen over 60 år. Det er primært golf og sejlsport der har nydt godt af seniorernes tiltagende interesse.

Desværre er tilbagegangen for de øvrige voksenmedlemmer omtrent lige så stor som fremgangen for seniorerne, så samlet er DIFs medlemstal stort set stagneret.

Fodbold er den idræt der igen i år går mest frem – omkring 7.000 flere medlemmer sikrer at denne gruppe fortsat er det suverænt største specialforbund i DIF. Golf er næststørst med 150.209 medlemmer.

Se mere på www.dif.dk.

KROP & SPORT

AF: DAVID BLAZEK, FYSIOTERAPEUT OG TRÆNER I KUNSTSKØJTELØB FOTO: JEANNE KORNUM / COLOURBOX.COM / INGIMAGE.COM

PÅ GLATIS Nu åbner byernes udendørs skøjtebaner, og det er med at udnytte muligheden, for skøjteløb er både sjovt, socialt og sundt. Her kan du få tips til at begå dig på isen – så det er dig der styrer skøjterne, og ikke omvendt.

V

isse ting er gode at vide før man sætter benene på isen for første gang.

For det første skal man have et par skøjter. Man kan vælge mellem to slags skøjter: Dem der er beregnet til ishockey, og dem der er beregnet til kunstskøjteløb.

Begge slags skøjter består af et par støvler og et sæt klinger, som er fastgjort på støvlerne med skruer eller nitter; men når man kigger nærmere på klingerne, er der en væsentlig forskel på dem. Kunstskøjter har nemlig en række takker på den forreste del af klingen, der slutter med en skarp hæl, mens klingerne på ishockeyskøjter er runde i begge ender.

Vælg det rigtige udstyr De fleste sportsforretninger har begge slags skøjter på lager. Skøjterne kan også købes via nogle af landets skøjteklubber. Men vær opmærksom: Kunstskøjter lavet af meget blødt læder, giver ikke nok støtte om anklerne. Manglende støtte gør det vanskeligere for nybegyndere at styre skøjterne på isen,

fordi man er nødt til at bruge kræfter på at holde anklerne lige; ellers glider skøjterne ikke som de skal. Har du blot lyst til at løbe rundt på isen, kan du anskaffe dig et par ishockeyskøjter, men vil du gerne lave pirouetter, spring og andre tricks som skøjteprinsesser og -prinser, bør du anskaffe dig et par kunstskøjter.

For at få det bedste ud af dine skøjter skal de slibes med jævne mellemrum. Det kan skøjteklubber og visse sportsforretninger gøre.

Den rigtige størrelse Når du prøver et par skøjter i en sportsforretning, skal du medbringe et par tykke sokker som du regner med at bruge når du skal skøjte. Man bruger som udgangspunkt samme nummer i skøjter som man bruger i sko. Skøjterne skal sidde tæt til foden, men må ikke klemme tæerne. Køb aldrig skøjter som er flere numre for store, og som er til at vokse i!

Lær smarte tricks på skøjterne Øvelse gør mester, så spænd bare skøjterne på og forsøg dig frem. Hvis du gerne vil lære noget mere, kan du melde dig ind i en klub, hvor du kan få gode tips om hvordan du fx kan løbe stærkere, løbe baglæns og – en vigtig ting – lære at bremse. De fleste skøjtehaller i Danmark har en skøjteklub hvor man kan henvende sig.

Skøjteløb er en vintersport, så sørg for at have varmt tøj på når du skal ud og løbe på skøjter – dog ikke for meget, for kroppen bliver hurtigt varm. Det er en rigtig god ide at tage varme vanter på. Og nybegyndere kan med fordel bruge cykelhjelm de første gange de er på isen.

Så skulle du være klar til at betræde isen!

Oversigt over skøjteklubber mm. kan ses på www.danskate.dk.

David Blazek er fysioterapeut og skøjtetræner.

Læs mere på www.isdans.dk.

SE SKØJTEØVELSER PÅ DE NÆSTE SIDER KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 31

Skøjteskolen GRUNDPOSITION

Inden du kaster dig ud i de store tricks på skøjter, skal du lære at stå rigtigt. Skøjterne skal forme et ”V”, dvs. tæerne skal pege ud til siden, og hælene skal samles. Anklerne holdes lige. Stå med lidt bøjede knæ; det hjælper til at holde balancen.

Kroppen skal være rank, og armene holdes strakte til siden og lidt foran kroppen med håndfladerne mod isen.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 32

PINGVIN-GANG

Det næste du skal lære, er at gå fremad. Start med skøjterne i ”V”-position, og gå så frem fuldstændig som på gaden, men med tæerne pegende til siden – ligesom pingviner. Sørg for at løfte skøjterne nok fra isen, så du overfører vægten fra den ene skøjte til den anden. Hvis du samtidig begynder at bøje mere i knæ og ankler, vil skøjterne begynde at glide mere.

For at få mere fart hen over isen skal du trykke skøjten ned i isen hver gang du sætter skøjten på den – på den måde kan du sætte godt af.

RØDSPÆTTER

Denne øvelse laver du mens begge skøjter hele tiden har kontakt med isen. Start i grundposition ”V” med at bøje i knæene og anklerne, så skøjterne begynder at glide fra hinanden til siderne. Når skøjterne er kørt fra hinanden til lidt over hoftebredde, drejer du tæerne ind mod hinanden, så fødderne samles helt igen.

Start efterfølgende med ”V” igen, og fortsæt sådan, så du laver flere rødspætter i træk. Hvis isen er pæn og glat, vil skøjterne lave et spor i isen der har form som en rødspætte – deraf navnet.

STÅ PÅ ÉT BEN

Tag fart på forlæns, og glid frem på begge skøjter med armene strakt til siden. Når du synes, du har en god balance, prøver du langsomt at løfte den ene skøjte fra isen.

SLALOM

Hvis I er en gruppe, kan I stille jer ca. en meter fra hinanden på en række. Den bagerste begynder at køre slalom imellem de øvrige. Når denne person er nået til slutningen af slalombanen, dvs. hen til den forreste person, stiller han eller hun sig en meter foran den forreste person. Derefter starter I forfra, så den nye bagerste mand gør det samme – og så fremdeles.

T-STOP

Når nu du har lært at tage fart på, er det en god idé at øve sig i at bremse. Den nemmeste måde at bremse på for en begynder er at lave ”T”-stop: Kør lige ud på det ene ben, og hold den anden skøjte på tværs bagved den kørende skøjte, hvorefter du langsomt sætter den ned på isen. På den måde vil den begynde at skrabe sne fra isens overflade, og du begynder at miste fart. Jo mere du trykker ned mod isen med skøjten, jo mere bremser du.

SIDDE I HUG

Tag fart på fremad, stå på begge skøjter med samlede fødder, stræk begge arme frem og gå ned i hug mens du fortsat glider fremad. Hvis hele familien er på skøjtebanen sammen, kan de voksne stå med spredte ben på isen, og børnene kan køre under benene i hug.

SNEPLOV

Dette er en anden måde at bremse på.

Når du har fået lidt fart på, glider du frem på begge skøjter i ca. hoftebredde afstand. Begynd at presse knæene sammen og hælene til siderne, sådan at skøjterne former en sneplov. Hvis du samtidig bøjer i ankler og knæ, øges trykket ned i isen, og skøjterne skraber sne fra den øverste del af isen – og du begynder at bremse. Trykket skal ligge på den midterste del af klingerne.

EN LEGE PÅ IS IDÉER TIL g

Fangele Stå trold rille Bro Bro B

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 33

AF: MARIANNE NØRUP, REDAKTØR FOTO: DAMP.DE / INGIMAGE.COM

KROP & FYSIK

Det store saunalandskab byder på forskellige saunaer og dampbade fælles for mænd og kvinder. Og her fornægter den tyske kultur sig ikke. Vær forberedt på at mange tyskere vælger ”Textilfreies Baden”! Dog ikke disse kyske kvinder.

SUNDHEDSFERIEDAGE Kombinér sundhed og forkælelse i en ”livsstilsferie”. Du får lov til at nyde livet, samtidig med at du får eksperternes input til at ændre eller finpudse din livsstil.

D

en store brede strand er skabt til solbadning, aktivitet og sjov.

Beachvolleybaner, strandbar og vandsportsfaciliteter står klar langs strandpromenaden, og hvis det ikke lige var for den mørke himmel, den kolde blæst og de cirka 10 graders lufttemperatur, kunne man sagtens tro at man befandt sig på et populært turistmål i Spanien.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 34

Men vi er i Nordtyskland, godt en times kørsel fra den dansk-tyske grænse – og det ved ejerne af Ostseebad Damp godt. Derfor har de sørget for at her også er masser af aktivitetsmuligheder tilpasset Østersøens klima.

Stranden og den smukke beliggenhed udnyttes året rundt, men uden for sommermånederne primært i form af stierne langs havet og ind i de tilstødende områder, hvor man

kan bevæge sig af naturskønne ruter adskillige kilometer væk fra det store hotel- og behandlingskompleks.

Damp er ikke en traditionel by, men et sammensurium af timeshare-lejligheder, hospital, klinikker mv. – og så ikke mindst det store Ostseebad Damp-kompleks der med et stort hotel og en lang række feriehuse med tilhørende marina, restauranter, aktivitets-

centre, souvenirbutikker mm. kan rumme omkring 2000 gæster.

Lalandia Plus Man skal ikke komme til Damp for at nyde arkitekturen – den minder sine steder om det tidligere Østberlin – men hele konceptet er professionelt, effektivt – og meget tysk.

Stedet emmer af aktivitet: Marinaen midt i bebyggelsen sørger for et maritimt pust, og det er ikke usædvanligt at se små grupper af turister i gang med ”Brandungsgymnastik” (morgengymnastik langs brændingen), stavgang eller på vej på en cykeltur.

Indendørs finder man blandt andet – primært for børnefamilierne – et indendørs vandland med palmer, svømmepøl, rutsjebaner og poolbar. Suppleret af endnu et ”land”, nemlig Fun & Sport Center, hvor man kan afprøve de indendørs skatingbaner, bestige et klatretårn eller spille badminton, basket eller squash. Nok så væsentligt findes også en stor wellnessafdeling, VitalCenter, herunder fitnessafdeling og saunalandskab.

En uge med fokus på ryggen ”Så løber I den anden vej”. Alle vender rundt, og med lidt besvær og et par afvæbnende grin løber flokken i den modsatte retning. ”Ret jer mere op”, befaler den lille veltrænede kvinde fra bassinkanten. Hun er fitness- og holdinstruktør på stedet og styrer lige nu et hold

på ni kvinder og mænd gennem en halv times ”aqua jogging”, hvilket betyder at man løber i dybt vand, kun holdt oppe af et forholdsvist smalt, men yderst effektivt svømmebælte. På den måde kan stort set alle løbe, uanset om man har svage knæ, skadede fødder eller dårlig ryg. Og ud over at få trænet konditionen og løbemusklerne får man i tilgift en effekt på mave- og rygmusklerne, fortæller instruktøren.

Den lille gruppe har det til fælles at de har meldt sig til en såkaldt ryg-uge, hvor et ferieophold med afslapning, massagebehandlinger og god mad kombineres med rygtræning, undervisning i livsstilsemner og daglig fysisk aktivitet. På programmet står blandt andet styrketræning og mini-rygskole med en fysioterapeut, foredrag om henholdsvis ernæring, stresshåndtering, motivation og rygtræning, samt stavgang, vandgymnastik og afspænding.

I denne uge består gruppen af syv kvinder og blot to mænd; den yngste deltager er i 30’erne, den ældste i 70’erne. Det svarer nogenlunde til normen, for ifølge arrangørerne er den typiske deltager på sundhedsugerne omkring 50 år+.

Bevægelse gør godt Instruktøren har for en kort stund sat tyrolermusik på, og det sætter endnu mere gang i både smil og bevægelser hos den lille gruppe i vandet.

Doris, som er midt i 30’erne, er her alene.

Hun lider ikke voldsomt af rygsmerter, men er her primært fordi hun elsker sport, fortæller hun. Og det er super at kombinere ferie og sundhed, synes hun. Hun er lidt hurtigere end de andre på holdet, men kan supplere gruppetræningen med fitnesstræning eller en løbetur for sig selv senere.

Fire kvinder er i alderen 42-52 år. De har alle af og til problemer på arbejdet, hvor ryggen kan te sig. En af dem er Heike, der til daglig arbejder på kontor. Hun har allerede tilbragt én uge på stedet som ren ferie sammen med en veninde. Veninden er nu rejst hjem, mens Heike den kommende uge skal lære hvordan hun kan beskytte og styrke sin ryg. Om det hjælper noget, ved hun ikke, men ”bevægelse gør godt”, som hun siger.

Aktiv forebyggelse Günther og Iselinde, et ægtepar først i 60’erne, blev begejstrede for konceptet med aktive ferieuger allerede sidste år, hvor de deltog i en uges program om kondition.

- Siden da har vi gået i fitnesscenter to gange om ugen, fortæller Günther.

- Ellers ville vi aldrig have fundet på at besøge et fitnesscenter – vi troede slet ikke det var for nogen som os, siger han. Parrets sygekasse giver et tilskud til opholdet – i Tyskland er der nemlig tradition for at prioritere forebyggende træning og behandling. En

Et sundhedsophold inkluderer en lægeundersøgelse på 15-20 minutter i starten og slutningen af opholdet

Sundhedsopholdene inkluderer mindst en times superviseret træning med en fysioterapeut. Og bliver du træt af at slappe af i wellnessafdelingen, findes der løbe- og stavgangsruter i forskellige længder.

Du kan sågar melde dig til et løbe-weekendkursus.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 35

SUNDHEDSOPHOLD: Vælg mellem flere temaer

Vandgymnastik får pulsen og mundvigene opad!

tilgang der også afspejles i den meget store offentlige genoptræningsklinik som ligger i forbindelse med hotel- og turistkomplekset, og ikke mindst i klinikkens afdeling for ”præventiv medicin”. Begrebet ”præventiv medicin” betyder nemlig mere eller mindre at man bytter medicinen fra apoteket ud med den fra køleskabet, og tilsætter fysisk aktivitet, som centret selv udtrykker det.

Fagligheden er vigtig Et sundhedsophold inkluderer en lægeundersøgelse på 15-20 minutter i starten og slutningen af opholdet.

- Den første dag måler jeg blodtryk, BMI, kigger på deltagernes holdning, og så får vi en lille snak. I den afsluttende samtale fastlægger vi sammen individuelle forebyggende mål, fortæller overlæge og ansvarlig for sundhedsprogrammet Matthias Grünhagen.

Fagligheden er vigtig. Indholdet i sundhedsopholdene blæser ifølge overlægen ikke med vinden alt efter modeluner og diller: - Vi bygger på evidens og videnskab, påpeger Grünhagen, som også fremhæver at alle stedets sundhedsfaglige eksperter selv er vilde med sund og aktiv livsstil.

Og netop som personificeringen af det gode eksempel ankommer fysioterapeut Timo Schulz næste morgen kl. 7.20 til morgengymnastikken på sin cykel, fuld af smittende humør. Han tager den lille gruppe

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 36

med på en frisk spadseretur langs vandet, tilsat armsving, rygbevægelser, udstrækning og et – frivilligt – afsluttende fodbad i bølgerne.

Fysioterapeuten giver ikke behandlinger under opholdet, men vejleder, instruerer og giver deltagerne et skub til evt. at gå videre med en lokal fysioterapeut når de vender hjem.

Foredrag om livsstilsemner ”Mennesket er skabt til bevægelse. Vores tidlige forfædre gik utallige kilometer hver eneste dag. I dag går vi i gennemsnit 700 meter om dagen!”, fortæller Dr. Mathias Grünhagen i sit foredrag om rygtræning, hvor statistikker, videnskab og praktiske råd går hånd i hånd. Ugens fire foredrag skal klæde deltagerne teoretisk og mentalt på til deres livsstilsomlægning. En workshop om motivation fortæller for eksempel om ”den indre svinehund” og hvordan man får kontrollen over den. Igen er det faglige i højsædet, for det er en psykolog, en læge, en diætist og en fysioterapeut fra præventivcentret der er undervisere.

- Folk har en dejlig og sund uge her, men det rigtig svære er jo at ændre vaner når man er hjemme igen. Det prøver vi at give gæsterne redskaber til at tackle mens de er her.

Men vi ved det er svært, særligt for travle børnefamilier, slutter Timo Schulz og Matthias Grünhagen samstemmende.

DampVital Prävention arrangerer i udvalgte uger sundhedsophold på en uge, henholdsvis fire dage, med temaerne: Ryg, Hjerte-kredsløb, Stress-management, Ernæring samt et program for folk der har fået indsat ny hofte el. lign. Pris cirka kr. 4.175,-/2.677,- for en uge/ fire dage i dob.vær., inkl. lægetjek, undervisning og aktiviteter, overnatning, halvpension og adgang til svømmebad, fitness og saunalandskab.

Desuden arrangerer Damps turistafdeling ophold med temaer om løb og cykling, bl.a. løbe/cykleweekender for såvel begyndere som øvede.

Alle foredrag og workshops foregår på tysk, men man overvejer at udbyde dem på engelsk hvis der bliver efterspørgsel til det.

Alle ansatte taler dog engelsk.

Man kan tilkøbe individuelle helbredsundersøgelser. Det gælder også hvis man gæster stedet som almindelig turist, fx på et af hotellets pakkeophold. Desuden kan alle tilkøbe wellnessbehandlinger.

Læs mere på http://www.dampurlaub.de/dk (klik på ”sund og aktiv ferie”).

Der findes en række kurhoteller i Nordtyskland som også kan tilbyde større eller mindre grad af fysisk aktivitet. Se fx www.ostseeschleswig-holstein.de.

massagestole

SLAP LIGE AF...

- det betaler sig nemlig

VERDENSNYHED

Det koster mindre end én sygefraværsdag pr. måned at lease markedets bedste massagestol fra Panasonic og relax.dk

RELAX CHAIR Idéel både til arbejdspladsen og til privat brug • 3 forskellige programmer: Afslapning / Opfriskning / Komfort • Indstilles til “svævende” position m. den trådløse fjernbetjening.

• Vugger blidt frem og tilbage, mens specialkomponeret musik (eller ens egen musik) strømmer ud af nakkepuden.

• Musikkens basvibrationer forplanter sig langs med ryggen.

• Mindsker stressniveauet betydeligt.

• Kan bidrage til reduceret sygefravær.

REAL PRO PREMIUM

TESTVINDEREN

Markedets bedste massagestol • 1.117 kombinationsmuligheder.

• - - - - - -

Luftpude / akupressurmassage på flg. punkter: Under fødderne Lægmusklerne Lænde/hofteregionen Hænderne Fingrene Underarmene

• • - - - -

5 forskellige programmer, bl.a. Shiatsu.

Simulering af fire forskellige håndbevægelser: Tommelfingertryk (m. cirkelbevægelser) Håndflade Knoer Æltning

• Mange individuelle indstillingsmuligheder.

• Kropsscanning = individuel, unik og personlig massage, som passer perfekt til brugeren.

• Løsner op for stress og muskelspændinger = bedre medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø.

Intropris: Kun 22.900 kr., inkl. moms og levering

g leasin e d å for b siering. d e h g i nan Mul fi i r f e 0 t 7 50 3 og ren 4 2 2 re på e m r Hø Priser og finansieringsforslag: www.relax.dk

Se videos, 3D, brochurer m.m. på

www.relax.dk - eller ring på 22 47 50 30

INDER TESTsVinet iFORM maga

AF: FYSIOTERAPEUT ANNE BLÆDEL FOTO: COLOURBOX.COM

KROP & JOB

SUNDHED OG TRIVSEL på arbejdspladsen Sådan får din arbejdsplads mest ud sin indsats for at få sunde medarbejdere.

D

et kan betale sig at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen – såfremt der altså arbejdes systematisk med projektet. Det er hovedbudskabet i Sundhedsstyrelsens publikation ”Sundhed og trivsel på arbejdspladsen”, hvor du kan se en række eksempler på de gevinster virksomheden, medarbejderne og samfundet kan opnå ved at arbejde systematisk og strategisk med sundhedsfremme på arbejdspladsen. For der kan være både økonomiske gevinster, PR for virksomheden og færre sygedage som belønning for den virksomhed der sætter fokus på medarbejdernes sundhed.

Både offentlige og private, små og store virksomheder kan gøre en forskel, kan man læse i publikationen, og en pointe er at sundhedsfremme ikke bare er en sygeforsikring eller et stykke gratis frugt – området omfatter både livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Publikationen præsenterer blandt andet en 5-trinsmodel til arbejdet med systematisk og strategisk sundhedsfremme: Virksomheder på trin 1 har enkeltstående, lidt tilfældige tilbud der retter sig mod en eller to KRAMS-faktorer

(Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress).

Eksempelvis frugtordning, deltagelse i motionsløb, lovpligtig rygepolitik eller lokal alkoholpolitik. Der er ingen fast organisering af arbejdet, ingen afdækning af behov, ingen systematiske målsætninger eller opfølgning.

Virksomheden kan flytte sig trinvist opad ved for eksempel at inddrage medarbejderne, organisere sundhedsfremmearbejdet, nedskrive mål og oprette flere indsatser, indtil arbejdspladsen, på trin 5, har en systematisk afdækning af de ansattes behov og interesser, har inddraget ledelse og medarbejdere i en fast organisering, har afsat økonomi til aktiviteter, og har konkrete tilbud til såvel individer som grupper (fx frugtordning, rygestopkurser og motionstilbud) samt indsatser hvor man via miljøændringer understøtter en adfærd der øger sundhed og trivsel.

Eksempelvis ved at minimere eller fjerne adgangen til at ryge og drikke på arbejdspladsen. Eller ved at etablere en sund kantine/madordning der sikrer et sundt udbud af mad i arbejdstiden.

De 5 trin konkretiseres via eksempler fra det virkelige liv, i form af inspirerende cases. Der er i det hele taget masser af inspiration og gode konkrete eksempler og ideer at hente i publikationen, og jeg kan varmt anbefale den til tillidsrepræsentanter, ledelse og alle andre som interesserer sig for sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Og så er publikationen endda helt gratis og kan enten bestilles eller downloades på Sundhedstyrelsens hjemmeside www.sst.dk Anne Blædel er fysioterapeut og sundhedskonsulent i Folkesundhed København

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 38

sundhed og trivsel på arbejdspladsen

2010

DE 5 TRIN

Der er masser af gode grunde til at sætte sundhed og trivsel på dagsordenen på din arbejdsplads – for det er godt købmandskab. Men sørg for at systematisere indsatsen, lyder Sundhedsstyrelsens råd.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 39

VÆRD AT VIDE

FOTO: INGIMAGE.COM / COLOURBOX.COM

Stressede får oftere demens

VÆRD AT VIDE

Der er 65 procent højere risiko for at udvikle demens hvis man har haft stress. Det viser et svensk studie der har fulgt 1415 kvinder over en periode på 35 år.

Der blev også tjekket for sammenhæng mellem demens og overvægt, uddannelsesniveau, rygning, højt blodtryk, hjerte- og karsygdomme samt motionsvaner. Men ingen af disse faktorer havde samme påvirkning på demens som stress. Studiet er publiceret i tidsskriftet Brain.

OM JOB

Kilde: Videnskab.dk

Fysisk arbejde kræver god kondition Det kræver en god fysisk form hvis man skal holde til at have hårdt fysisk arbejde. Og den gode kondition opnår man ved at være aktiv i fritiden – ikke ved at det hårde fysiske arbejde. Det viser resultaterne fra en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø m.fl., som har fulgt godt 5.000 danske mænd gennem 30 år.

Forskerne har undersøgt mændenes fysiske form, og deltagerne har svaret på spørgsmål om deres arbejde og aktivitet i fritiden. De fandt blandt andet ud af at mænd med fysisk hårdt arbejde: – ikke er i bedre fysisk form end mænd med stillesiddende arbejde, og – har forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom, men kan mindske den ved at være fysisk aktive i fritiden.

Resultaterne peger alle i samme retning: Mænd med hårdt fysisk arbejde bør motionere hvis de vil mindske risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom. Det samme gælder i øvrigt mænd med lange arbejdsdage (mere end 45 timer om ugen).

VIDSTE DU AT ... ... hver fjerde sygemelding skyldes en psykisk lidelse, hvoraf stress og depression er langt de hyppigste.

Du kan finde en ny guide med fakta om psykiske lidelser og tidlig aktiv indsats på arbejdspladsen på www.tidlig-aktiv-indsats.dk.

Du kan læse mere på www.arbejdsmiljoforskning.dk.

Sid ikke for længe på bolden Det er blevet populært at skifte sin kontorstol ud med en stor træningsbold, som man så kan sidde og rulle lidt frem og tilbage på. Det skulle efter sigende være godt for kropsholdningen – og måske endda bevirke at man forbrænder et par kalorier ekstra.

Og man forbrænder faktisk lidt mere på bolden. Men det er forsvindende lidt, viser et studie – vi taler ca. fire kalorier i timen, og det får man altså ikke meget kage for!

Hvad angår kropsholdningen er det svært at bevise at bolden virker. Til gengæld viste et britisk studie i 2009 at kontorfolk der sad i bare 30 minutter på en stor træningsbold, fik en dårlig kropsholdning – de kom simpelthen til at sidde og hænge i ryggen (sandsynligvis fordi musklerne bliver trætte, red.). Et hollandsk studie af kontoransatte der sad i en time på bolde, viste ganske vist en højere muskelaktivitet og 33 procent mere ”bevægelse af kropsstammen” end hos de kolleger der sad på kontorstole med armlæn. Men bold-folket havde også en større belastning på ryggen. Begge studier er små, men anden forskning peger i samme retning.

Herfra lyder konklusionen: De store bolde kan være en fin afveksling for andre måder at sidde på, men sid der kun så længe du kan opretholde en god kropsholdning. Den bedste siddestilling er stadig den næste – og variation er alfa og omega.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 40

Vælger du en Dynamostol, vælger du samtidig en sund og aktiv siddestilling.

Du styrker din krop og stimulerer kredsløbet - uden belastning af skuldre, arme og nakke.

Det lyder for godt til at være sandt, tænker du.

Men den er god nok.

Så sæt dig ned og bliv stærk!

Køb stolen i vores e-shop og få fragten gratis!

Med 14 dages returret.

Belastning Belastning Belastning

Dynamostol Classic Dynamostol Incharge

Belastning

På en almindelig stol belastes rygsøjlen, og den sammenpressede maveregion mindsker blodcirkulation og åndedræt.

Dynamostol ApS Tel. +45 4675 0970 info@dynamostol.dk www.dynamostol.dk www.dynamostolwebshop.dk

På en Dynamostol er sædet let fremadskrånende og forkanten på sædet er skåret ind, så benene har uhindret bevægelsesfrihed.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 41

AF: JOHN THRANE, REDAKTØR, DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND, WWW.FIRMAIDRAET.DK FOTO: AXA POWER

KROP & JOB

Kim Andersen har smidt 14-15 kilo og er kommet i kanon form.

Det er fedt at motionere sammen med sine kolleger.

Det giver masser af energi til resten af dagen, siger Helle Krag Petersen, som her svinger sig i sadlen på en af de cykler som AXA Power stiller til rådighed.

MOTION

I ARBEJDSTIDEN – hver dag!

Hver dag lukker virksomheden AXA Power halvanden time midt på dagen. Medarbejderne tanker nemlig ny energi med motion i arbejdstiden.

-D

et er svært at lade være når dine kolleger rejser sig for at klæde om til den daglige motion, siger Kim Andersen, mens han strækker ud og tørrer sveden af panden efter den daglige løbetur på fem km.

Kim Andersen er en af de 65 ansatte på Odense-virksomheden AXA Power, der hver dag kl. kvart i 11 klæder om for at gå, løbe eller cykle en halv times tid i arbejdstiden. Efter motionen venter et bad og frokosten. Ordningen med motion i arbejdstiden startede for lidt over et år siden, og er nu blevet en fast del af dagligdagen hos AXA Power, der lukker hver dag fra kl. 10.45 til 12.15, så de ansatte kan dyrke motion, bade og spise frokost.

- Den daglige motion har betydet at jeg har fået et helt nyt liv. Jeg har smidt 14-15 kg, og nu bliver jeg ikke længere forpustet når jeg går op af en trappe, siger Kim Andersen med et smil.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 42

- Med to små børn kan det være rigtig svært at tage sig sammen til at motionere i fritiden, så for mig har det været helt kanon at vi kan gøre det i arbejdstiden.

Motion skal dyrkes udendørs Idéen til motion i arbejdstiden på AXA Power blev født i samarbejdsudvalget, hvor man kiggede på forskellige modeller for motion på arbejdspladsen. Man blev dog hurtigt enige om at man ikke ville bruge en kvart mio. kr. på et motionscenter. I stedet var der fuld opbakning til idéen om at investere i løbesko, tøj og cykler, og sætte en halv time af til motion hver dag.

- Alle får stillet to og en halv times motion til rådighed i arbejdstiden hver uge. Eneste krav er at det foregår kl. 11 hver dag, og at man gør det sammen. Vores ordning er ligesom modellen med en skovbørnehave, hvor det handler om at komme ud og få noget

AXA POWER

AXA Power producerer udstyr til forsyning af strøm og ventilation til parkerede fly. AXA Power har 65 ansatte, 30 i produktionen og 35 fordelt på økonomi, indkøb, salg, service og udvikling.

frisk luft og dyrke motion sammen, siger direktør Henrik Olsson, der naturligvis også er at finde på stisystemet i og omkring Næsby hver dag ved middagstid.

En god investering Henrik Olsson betragter investeringen i motion i arbejdstiden på linje med andre investeringer, og han er ikke i tvivl om at pengene er givet rigtig godt ud.

- Vi kan ikke mærke at vi bruger en halv time om dagen på at dyrke motion, snarere tværtimod. 7,5 time hver dag med overskud er bedre end 8 timer med et par sløje timer, og vi kan konstatere at vores indtjening er forøget det seneste år.

- Idéen med at holde lukket halvanden time midt på dagen var faktisk sværere at forestille sig end at føre ud i livet. Vores leverandører og kunder har hurtigt indrettet sig på de nye tider, og har vi forretningsforbindelser på besøg på virksomheden, får de også tilbuddet om at deltage, og det vil de ofte meget gerne, siger Henrik Olsson.

Siden starten for lidt over et år siden, har motionen udviklet sig med flere tilbud.

- Vi startede med gang, powerwalk, løb og cykling. Siden er der også kommet fodbold til, og en af vores ansatte har nu oprettet en løbeskole om torsdagen, hvor man kan få lysten til lidt hårdere træning styret. Vi har faktisk et par stykker som får deres maratondebut i Copenhagen Marathon i maj måned, siger Henrik Olsson.

Vores ordning er ligesom modellen med en skovbørnehave - det handler om at få noget frisk luft og dyrke motion sammen, siger direktør Henrik Olsson. Daglig fodbold, løb, gang, powerwalk eller cykling får effektiviteten hos de ansatte i top, mener han.

Måler ikke på effektiviteten AXA Power er naturligvis også at finde i de store motionsløb som DHL-stafetten og Eventyrløbet i Odense, og den daglig motion kan også aflæses på de ansattes løbetider.

- Vi sammenlignede løbetiderne fra DHLstafetten fra sidste år, og her kunne vi se at vi i gennemsnit løb 1 minut hurtigere end forrige år, siger Henrik Olsson.

Men her holder målingerne også op. For der er ingen løftede pegefingre for at få folk til at dyrke motion.

- Vi har ikke brug for at måle om folk kommer i bedre form, eller om folk er mere effektive efter vi indførte motion på arbejdspladsen. Det handler om at give den enkelte

mulighed for at få den daglige motion han eller hun har brug for.

- Den umiddelbare reaktion er at det er det bedste personalegode nogensinde, og specielt walkerne er meget positive. Alternativet er nemlig at de slet ingen motion får i løbet af ugen. Det at vi har en fælles aktivitet hver dag, giver en masse til sammenholdet på arbejdspladsen. Vi gør det her som ét hold, og det styrker også sammenholdet i de arbejdsteams vi har.

Siden starten har AXA Power sørget for at holde gryden i kog, bl.a. med inspirationsmøder omkring sundhedsfremme, motion og mental træning, og AXA Power har bl.a. haft besøg af Lars Bom, Chris MacDonald og Bo Isaksen fra Dansk Firmaidrætsforbund.

- Det handler om at fortsætte den gode udvikling med den gode daglige motionsvane, og stille og roligt ændre folks livsstilsvaner.

Og vi vil fortsætte med foredrag om sund kost, motion, søvnvaner og stresshåndtering, og dermed bygge videre på de gode vaner vi allerede har opnået, siger Henrik Olsson.

OLSSONS 5 GODE RÅD TIL MOTION PÅ JOBBET - Brug arbejdstiden, så fjerner du med et slag alle undskyldninger for ikke at dyrke motion daglig.

- Få alle med, eliten skal nok klare sig selv.

- Ingen løftede pegefingre, det frie valg virker og motiverer.

- Dyrk motion sammen, det styrker team-ånden.

- Gør det hver dag, for den gode vane driver automatisk værket.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 43

KROP & JOB

AF: METTE BENDER, REDAKTIONEN.DK FOTO: WWW.INGIMAGE.COM

Sådan vinder du julefrokost-bowlingen Slut med ydmygende nederlag og kollega-hån! Her får du hjælp til at sikre succes næste gang du går på bowlingbanen.

H

ar du også været der? Til julefrokost eller firmafest i en mørkebrun bowlinghal med fadølsbar – iført partytøj og underligt flade bowlesko der klemmer lidt? Så har du også oplevet det intense øjeblik hvor du – med den uhåndterlige skrigorange eller selvlysende blå kugle hængende fra tre af dine fingre – tøver en stund, på vej til at kyle den ned af banen med de bittesmå kegler for enden og de dybe grave langs siderne.

Når det går rigtig galt, kan vejen tilbage til kollegerne være lang og ydmygende!

Men nu får du hjælp: Her kommer bowlinginstruktør Erik Madsens fem lyntips til at sikre sig mod de værste fadæser.

1. Hvilken kugle?

Spil med en kugle der passer dig. Den må ikke stramme om fingrene og skal føles bekvem. Mange vælger en for let kugle. De tror den er nemmere at styre. Det er den ikke!

Vægten står trykt på kuglen i pund (halve kilo). En voksen mand skal vælge en kugle

på 14 til 16 pund. En voksen kvindes bowlingkugle vejer mellem 12 og 14 pund.

2. Hvilke fingre skal i?

Få fat i denne detalje, den er vigtig: Din tommelfinger, din langemand og din ringfinger er de tre fingre du skal stikke i kuglens huller. Pegefinger og lillefinger er altså frie!

3. Hvordan starter jeg?

Stil dig på tilløbsbanen i en afstand på fire lange skridt fra det sted hvor banen starter.

Fokuser din opmærksomhed på keglerne for enden af banen. Se på den midterste. Dine hujende kolleger er nu luft for dig. Der er kun dig, keglerne og kuglen!

4. Hvordan går jeg frem mod banen?

Du skal bruge fire skridt på tilløbet, som foregår i helt normalt gangtempo. Start med højre ben hvis du er højrehåndet, og med venstre ben hvis du er venstrehåndet. Så lander du på modsatte ben og får den bedste balance under og efter kastet.

5. Hvor mange kræfter skal jeg bruge?

Nej, du skal ikke give den en ordentlig én på goddag’en. Præcision er vigtigere end kraft. Lad din arm hænge som et pendul kuglen trækker i. På første skridt skubber du kuglen lidt frem. Mens du bevæger dig videre frem, lader du kuglen svinge langt tilbage, så den automatisk farer frem igen på dit sidste skridt. Hvis du ikke holder for fast, slipper den helt af sig selv dine fingre, og ruller direkte mod keglerne – som du stadig stirrer på. Du får en strike, og vender afslappet og smilende tilbage til den ventende fadbamse.

Lær mere på Erik Madsens hjemmeside www. bedrebowling.dk. Klik ind på selvstudium. Her er billeder der viser teknikken skridt for skridt.

Hvis du vil være rigtig god, kan du tage timer med en instruktør eller melde dig ind i en klub. Danmarks Bowling Forbunds hjemmeside hedder www.spilbowling.dk.

I år skal det være! Smugtræn dig til en bowleteknik der slår benene væk under dine kolleger!

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 44

hjælp Naturlig dhed til din sun REUMAZALL Styrke, smidighed og flexibilitet Hjælp til muskler/led - ryg, lænd og hofte ved ømhed og slid. Modvirker ømhed ved menstruation, øger fordøjelses - og forbrændingsevnen.

MUSKELSTIFT Arbejde, Sport og Fritid Hurtig hjælp - effekt efter kun 3-5 minutter. Øger blodgennemstrømning i vævet modvirker infiltrationer, muskelspændinger og trætte ben.

TRIFALLA Balance til Mave og Tarm Modvirker mave - og fordøjelsebesvær, luft i mave og tarm, oppustethed samt både løs og træg mave.

TRIFALLA SPECIAL Kontinuitet og Regelmæssighed Modvirker vedvarende hård og træg mave.

Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.ressourcecentret.dk Dit RESSOURCE CENTER - Tlf. 70 25 55 66

Fisk er ikke bare fisk... eye q

– en anderledes fiskeolie til hele familien Der er stor forskel på indholdet af fedtsyrer i forskellige fisk, samt om fedtsyrerne er mættede, enkeltumættede eller flerumættede.

Fysioterapeut: den ® mine knæpatienter og synes, ”Jeg anbefaler KNeehaB til ” ing. iter abil reh er und ent er et meget effektivt supplem , male hus og for Patient: kunne ordne have jeg at r, va et at ”Result . TaK!” måneder køre bil første gang i 15

Knæproblemer?

EFFEKTIV BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®

før og efter knæoperation ved sportsskader ved neurologiske tilstande

Kneehab® har klinisk dokumenterede fordele: Stimulerer lårmusklen, så styrken vedligeholdes eller opbygges Virker stabiliserende på knæet Fremmer heling er nem at bruge

Du kommer hurtigere på benene igen er behagelig ved brug Viser stor effekt ved kliniske tests

Læs mere om Kneehab® på www.sportspharma.dk

eye q har et naturligt højere indhold af den flerumættede omega-3 fedtsyre EPA i forhold til DHA, en anden flerumættet omega-3 fedtsyre. Tilsat omega-6 fedtsyren GLA fra kæmpenatlysolie. eye q er udvundet af sardiner og ansjoser.

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost og en sund livsstil.

Findes i varianterne: eye q chews, tyggekapsler med jordbærsmag eye q kapsler, små og synkevenlige eye q flydende mikstur med frisk citrussmag

Niels Bohrs Vej 7 / 7100 Vejle T. 7584 0533 / F. 7572 2053 www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk Til den professionelle: Kneehab kan bruges til at behandle quadricepsatrofi i tilfælde af en række operationer, skader og tilstande: 1. Forreste korsbåndsrekonstruktion (aCL). 2. Total knæalloplastik. 3.

Patellofemoralt syndrom. 4. efter fraktur. 5. Patellaluksation.

6. artroskopi. 7. akut og kronisk artritis. 8. efter slagtilfælde.

9. Generel kraftnedsættelse og bevægelseshæmning.

Forhandles af Matas, helsekostforretninger og apoteket.

Yderligere information: Novasel EU: 63230002, info@novasel.dk , www.novasel.dk

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 45

BREVKASSE

Brevkasse-panelet Træningseksperten Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Idrætsskade-specialisten Kristian Thorborg, specialist i idrætsfysioterapi, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital.

Træningscoachen Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer.

Specialist-fysioterapeuten Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Livsstilslægen Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motionsmanualen.

Se flere svar fra ekspertpanelet på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan stille spørgsmål.

Læs blandt andet: • Svimmel når jeg kigger opad • Kan forkert indstilling af cyklen give skader?

• Hvorfor fysioterapi til psykisk syge?

• Handlingsplan efter forstuvet fod

SPØRG

Krop & Fysik-panelet SUNDHEDSBLOGGEN

Dejlige december - mørke januar Af: Mette Jacobsen Hvis der er et tidspunkt hvor det berømte danske ord ”hygge” kommer på banen, så er det i december. Julefrokoster, æbleskiver, konfekt, gaver og mange andre ting. Det er jo sådan set fint nok hvis det handlede om et par dage. Som oftest strækker det sig dog fra november til et stykke ind i januar, og så kan man ellers nok nå at få sig et par ekstra kilo på sidebenene, hvis man bare følger med flokken. Det resulterer så i uendelige slankekure fra januar og frem mod badesæsonen.

Kunne man ikke slippe helt uden om alt det besvær? Jo, selvfølgelig! Der er jo immervæk mange der kommer helskindet gennem julehyggen. Og den berømte balance mellem hvad vi indtager, og hvad vi forbrænder, gælder også i december; dvs. lidt ekstra fysisk aktivitet kan give plads i regnskabet til udskejelserne!

Men sagen er at det normalt triste og mørke vejr gør at det ikke bliver til så meget bevægelse som i sommermånederne hvor det er mildt og lyst. Sidste år havde vi heldigvis en masse sne hen over vinteren. Det gav mulighed for langrend og andre udendørs aktiviteter. Min egen mand blev faktisk så vild med langrend at han nu drøner rundt på rulleski resten af året. Det gælder om at finde mulighederne for bevægelse, og det kan være langrend, lange gåture, løb, kælke (det er hårdt at løbe op ad bakken med kælken – specielt med et barn siddende på kælken!). Hvis det er indendørs man er mest til, så har alverdens fitnesscentre, svømmehaller, badmintonhaller etc. noget at byde på.

Kast dig ud i det, så kroppens balance kan holdes gennem julehyggen. På den måde kan du med god samvittighed skeje lidt ud i en periode, for det vigtigste er jo trods alt hvad du spiser mellem nytår og jul og ikke mellem jul og nytår!

Rigtig god fornøjelse og glædelig jul.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 46

Anklen gør stadig ondt Jeg kom galt af sted for 45 uger siden med min ankel. Første uge fik jeg en ”støvle” på og krykker med hjem; siden fik jeg en anden skinne på min ankel, da den ikke var blevet bedre. Nu har jeg stadig en masse smerter i anklen, og storetåen smerter med prikken og stikken og sovefornemmelser. Jeg kan ikke forstå at den stadig skal gøre så ondt som da jeg lige kom til skade med den – den er stadig meget hævet, og jeg kan knap nok støtte på den.

Hilsen Mette

Når det prikker og stikker omkring din storetå, tyder det på at din nerve ned til foden er påvirket. Det kan den blive når der trækkes kraftigt i den under en ankelforstuvning.

Der kan også sidde noget arvæv der irriterer nerven.

Hvis du så lang tid efter dit uheld har problemer med at støtte på den, skal den undersøges igen. En fysioterapeut kan undersøge dig først, og hvis der er behov for yderligere udredning, kan fysioterapeuten sende dig videre til en ortopædkirurg.

Kære Mette Man skal ikke have smerter og hævelse i sin ankel 45 uger efter skaden er sket. Det er ikke en del af den naturlige heling.

Hvordan kombinerer jeg styrke- og konditionstræning?

Vores helbred har godt af både konditions- og styrketræning. Jeg er klar over at ingen træningsform er perfekt til begge dele, men i en presset hverdag er det nogle gange nødvendigt at gå på kompromis med det perfekte, og kunne man slå to fluer med et smæk, ville det være fint.

Jeg har specielt tænkt på om en crossfit-trainer er velegnet. Altså om den samtidig med konditionstræningen giver en acceptabel træning af de væsentlige muskler i hele kroppen.

Hilsen John Hej John Du har fuldstændig ret i at kombinationen af styrkeog konditionstræning er det optimale set i forhold til sundhed. En crosstrainer byder imidlertid stort set ikke på styrketræning, da den belastning der er i hver bevægelse, ikke er særlig høj. Crosstraineren er fremragende til konditionstræning og kalorieforbrænding, da den fordeler arbejdet på både arme og ben. Herved kan man lave mere uden at man blive træt i en bestemt muskelgruppe.

Men for at få den optimale effekt, bør du stadig supplere crosstraineren med noget styrketræning. Det behøver til gengæld ikke at være ret meget. Med korte pauser kan man nå det vigtigste på et kvarters tid.

En anden træningsmulighed, som i højere grad giver både kondition og styrke, er ro-træning. I en romaskine skal der laves noget mere muskelkraft i hvert tag, så der er faktisk en rimelig styrkeeffekt på både arme, ben og ryg. De fleste føler at romaskinen er lidt hårdere at bruge end crosstraineren, men hvis jeg skulle vælge mellem f.eks.15 minutter i romaskinen eller 20 minutter på crosstraineren, så vil jeg vælge romaskinen som den bedste all-round effekt.

Et helt tredje bud kunne være at lave en eller anden form for cirkeltræning. Dette er en træningsform som meget effektivt får styrke og kondition ind i samme koncept.

Hvis man søger på nettet, kan man hurtigt finde inspiration til hvordan det kan gøres.

Venlig hilsen Morten Zacho

Venlig hilsen Flemming Enoch

Gentagne lyskeskader Jeg har et problem med gentagne lyskeskader i venstre side (mit standben i fodbold). Jeg fik skaden under fodboldtræning for knap 1½ år siden, og siden da har jeg gang på gang genoptrænet efter devisen hvile, strække og styrke, som jeg er blevet vejledt til af en række fysioterapeuter, ortopædkirurger og kiropraktorer. Det har jeg fulgt nu 4 gange, og sidst kunne jeg belaste lysken i styrketræning og sprint uden problemer, men så snart jeg var tilbage på fodboldbanen, sprang skaden op igen, selv ved lav intensitet.

Har I et bud på, hvordan jeg kommer videre?

På forhånd mange tak!

Mvh. Jeanette Hej Jeanette Lyskeskader/smerter kan være mange ting. Hofte/lyskeregionen er kompliceret da der findes mange forskellige vævs-strukturer som kan være årsag til smerten. I et tilfælde som dit hvor du har forsøgt genoptræning adskillige gange uden held, ville jeg henvende mig hos en speciallæge eller en fysioterapeut med idrætsmedicinsk erfaring samt specifik erfaring inden for undersøgelse og behandling af hofte/lyskeskader. Der findes ikke så mange af disse i Danmark, så her må du kigge dig godt for. Det du skal have vurderet, er følgende: 1. Hvad fejler jeg?

2. Har jeg modtaget korrekt behandling i forhold til hvad jeg fejler?

Typer af hofte/lyskeskader som umiddelbart ikke responderer så godt på genoptræning alene, er fx skader hvor strukturer inde i selve hofteleddet er blevet beskadiget. Derfor vil det næsten altid være relevant at få foretaget røntgenbilleder i et tilfælde som dit, samt muligvis få lavet en MR-scanning eller en ultralydsscanning, alt efter hvilke strukturer den kliniske undersøgelse indikerer kunne være beskadiget. Viser det sig at du fejler det man hele tiden har troet, og at din behandling umiddelbart har været den rigtige, så er det vigtigt at få vurderet om du har fulgt behandlingen som anvist og i tilstrækkelig lang tid. Er dette tilfældet, bør du få din situation revurderet, og andre behandlingstiltag såsom operation kan muligvis komme på tale.

Held og lykke.

Venlig hilsen Kristian Thorborg

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 47

KROP & FYSIK

AF: FLEMMING ENOCH, FYSIOTERAPEUT, WWW.FYSIQ.DK FOTO: COLOURBOX.COM / INGIMAGE.COM

Gør dig klar til nytårsforsætterne:

NYE VANER KRÆVER FORBEREDELSE Mere motion, mindre røg, sundere mad... Tiden for nytårsforsætter rykker tæt på igen. Mange af os havde gode intentioner allerede sidste år – det lykkedes bare ikke. Gør det bedre denne gang: Læs om de tre elementer der skal til for at skabe nye vaner.

V

i vil det så gerne – ændre vaner og skifte livsstil til det bedre. Men gode intentioner er desværre ikke nok – det viser erfaringen kun alt for tydeligt.

Men måske har vi bare grebet det forkert an. Det mener blandt andet den amerikanske universitetsprofessor Steven Covey, som påpeger at vil man skabe en ny vane, skal der tre grundelementer til, nemlig motivation, relevans og viden. Er en af delene ikke til stede, vil projektet sandsynligvis ikke lykkes. Inden du starter livsomlægningen, er det derfor en god ide at søge svar på disse tre spørgsmål: 1. Hvad motiverer mig for at komme i gang?

2. Føler jeg at det er relevant for mig?

3. Har jeg den viden der skal til for at komme i gang?

Ønsket Lad os tage et eksempel med Søren der gerne vil i bedre form og tabe sig 15-20 kg. Han er 49 år og far til to piger på 13 og 15 år. Han er investeringsrådgiver i en bank og har en travl hverdag. Han har tidligere været aktiv med badminton, men det er 10 år og mindst 15 kg siden. Søren har oplevet trykken for brystet, han får medicin for forhøjet blodtryk og har ind imellem smerter i ryg og knæ. Han har langsomt mistet glæden ved at være fysisk aktiv.

Lidt presset har han nu besluttet sig for at komme i gang. Slankekur og motion – det er det der skal til! ”Jeg starter på mandag”!

Søren har nu indtil på mandag til at finde ud af om motion og kostomlægning overhovedet vil hjælpe, og i så fald hvad han skal gøre for at få mest ud af sin indsats.

Uanset om dit nytårsforsæt handler om røg, alkohol, kost eller motion, er det en fordel at forberede sig grundigt.

Relevansen Søren behøver ikke researche længe for at konstatere at beslutningen er relevant for ham. Aktivitet og sund kost er uden sammenligning den mest potente medicin for og forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme. Kommer Søren i gang, vil det være den sikreste investering han nogen side har gjort. En investering der vil øge hans chancer for at se sine børn vokse op, opleve sine børnebørn, og leve en aktiv tredje alder med mindre risiko for livsstilssygdomme.

Og det er bare om at komme i gang. Søren har allerede tegn på at han er på gal vej.

Det forhøjede blodtryk kan være første grad af åreforkalkning, og også ryg- og knæproblemerne kan være relateret til hans livsstil.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 48

Viden motiverer Søren bruger lørdagen på at surfe på nettet.

Han læser en artikel der viser at 90 % af dem der har tabt sig under en slankekur, som minimum vejer det samme et år efter. Det er ikke gode odds for en investering når man nu elsker god mad! Senere læser han at hvis man samtidig motionerer, er statistikken langt bedre. Overordnet skal der kostændringer til for at tabe sig, men træning til for at holde vægttabet.

Mange artikler beskriver hvor farligt det er at være inaktivt: Der er dobbelt så stor risiko for at dø af en hjertesygdom hvis man i alderen 40 til 60 år er inaktiv. Puha, det er jo lige mig, tænker Søren og er glad for at han trods alt er stoppet med at ryge.

Rygning giver nemlig næsten lige så stor en risiko. Søren læser også at det faktisk ikke er så farligt at være overvægtig, bare man ikke er inaktiv.

Desværre går inaktivitet og overvægt som regel hånd i hånd.

Søren støder på en hjemmeside der beskriver hvor mange kalorier man forbrænder ved forskellige aktiviteter. Det er alligevel utroligt at man skal træne en hel time på cykel for at forbrænde en burger.

Endda uden cola og pomfrites!

Det er godt nok op ad bakke, tænker han mens han forbereder sin frokost. Efter frokosten går Søren og hans kone en tur på 45 minutter. Undervejs taler de lidt om det Søren nu er blevet klogere på. Han

Overordnet skal der kostændringer til for at tabe sig, men træning til for at holde vægttabet.

fortæller sin kone at selvom hun er flot og slank, er det lige så vigtigt for hende at komme i gang med noget motion. At være slank er nemlig ikke ensbetydende med at man er sund.

Masser af fordele Nu er de første 200 Kcal i kassen, kan Søren se på en tabel da han vender tilbage til sin computer. Han laver et skema hvor han skriver det

ind. Der er også plads til at notere hans vægt.

Han bruger et par timer mere foran computeren – nu sammen med sin kone, som også er blevet interesseret. De finder en ny side der viser at der er belæg for at motionen blandt andet giver dig større fysisk og psykisk overskud, større selvværd, større produktion af kønshormon (sexlyst), færre gener fra bevægeapparatet, et længere liv uden sygdom, og ikke mindst overskud, så du ikke vil føle dig fed og færdig når du er 60 (og biologisk faktisk også vil være ung længere).

Søren er topmotiveret. ”Lad os gøre det sammen”, siger hans kone med et smil.

Fra beslutning til handling De har motivationen, de synes det er relevant, nu mangler de bare en præcis viden om hvor og hvordan. Søren og hans kone kunne selv prøve at sætte sig ind i hvordan man træner effektivt og sikkert, og hvordan man mest hensigtsmæssigt taber sig. Men de er enige om at starte i et motionscenter hvor professionelle kan hjælpe dem til den indsigt.

Inden de vælger sted, er der forskellige ting de må overveje: Beliggenhed: Der er større sandsynlighed for at få trænet hvis centret ligger tæt på hjem eller arbejde.

Udbud: Er der mulighed for både holdtræning og selvstændig træning, så træningen kan varieres.

Kvalitet: Er der fagligt kompetente personer (fysioterapeuter) tilknyttet der kan vejlede om den rigtige træning og hjælpe med at sætte overskuelige og realistiske mål. Er der fagligt kompetente personer (fx diætist) der kan vejlede om kost og livsstilsændringer.

Stemning: Passer musik, lydniveau, omgivelser, kundetype osv. til os.

Søren og hans kone besøger tre forskellige centre om søndagen. Om mandagen står de begge omklædt, klar til at komme i gang.

Om det lykkes denne gang?

Med den rigtige vejledning, realistiske mål, tålmodighed og en dybtfølt lyst til at ændre sit liv – ja, så er chancen for succes høj.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 49

VÆRD AT VIDE

VÆRD AT VIDE

FOTO: INGIMAGE.COM / COLOURBOX.COM

Skønhedssøvn dæmper forkølelsesfare Søvn er et godt middel mod forkølelse, antyder en undersøgelse, publiceret i ’Archives of Internal Medicine’. Det ser faktisk ud til at personer som sover mindre end syv timer og har vågenperioder om natten, er omkring tre gange mere udsatte for at blive forkølede.

De der sov 92 procent af den tid de befandt sig i sengen, havde hele fem og en halv gange så høj sandsynlighed for at blive forkølede, som dem der sov 98 procent af tiden. 153 raske mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 37 år deltog i undersøgelsen. Syv til otte timers søvn per nat er et fornuftig mål, konkluderer forskerne.

Kilde: Forskning.no

Sådan bør du tørre hænderne

7 SUNDE SANDHEDER

OM ALKOHOL

Godt at vide i juletiden: Sundhedsstyrelsen har ændret sine anbefalinger på alkoholområdet. Her er de nye udmeldinger: 1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred 2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd 4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen 5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed 6. Er du gravid – undgå alkohol.

Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld 7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol Baggrunden for de nye udmeldinger er blandt andet at der er stadig bedre dokumentation for at alkohol er kræftfremkaldende.

Læs om mere på www.sst.dk.

KROP & FYSIK DECEMBER 2010 SIDE 50

Nu er hemmeligheden bag den mest effektive hånd-tørreprocedure afsløret af britiske forskere. Og taktikken med lige at ryste hænderne efter en omgang vand og sæbe, dur ikke!

Lige skidt er det at gnide hænderne mod hinanden under en håndtørrer. For selvom de fleste bakterier på hudoverfladen dør ved almindelig håndvask med sæbe, gælder det ikke alle. Og har man fugtige hænder, er det lettere for de resterende bakterier at sætte sig på andre overflader man rører ved.

Forskerne fandt således at personer der ikke tørrede hænder, eller som hurtigt tørrede dem af i tøjet, havde en forøget risiko for at sprede bakterier. Og at antallet af bakterier steg hos personer der gned hænderne mod hinanden under en håndtørrer i stedet for at holde dem adskilt under maskinen. Det kan skyldes at bakterier der lever i huden, kommer op til overfladen når hænderne gnider mod hinanden.

Konklusionen er: Vil du holde bakteriebestanden nede, så tør hænderne med papirservietter eller lad dem tørre under en håndtørrer, uden at hænderne rører ved hinanden.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Applied Microbiology.

Kilde: Videnskab.dk

Stress kan gøre dig snottet De fleste af os har prøvet at netop som vi har mest om ørerne, kommer forkølelsen snigende. Men nu er det så også videnskabeligt bevist at stress øger risikoen for at blive forkølet. En ny gennemgang af videnskabelig litteratur konkluderer nemlig at stressede personer har mere end dobbelt så høj risiko for at blive forkølede eller ramt af influenza sammenlignet med ikke-stressede personer.

Studiet, fra bl.a. Århus Universitetshospital, er offentliggjort i tidsskriftet Psychosomatic Medicine.

Kilde: Videnskab.dk

Hjælp til krop, ryg eller fødder?

Sahva Care er specialiseret i sundt fodtøj, afhjælpning af sportsskader, ømme fødder, ryg- og ledsmerter. Personalet har endvidere stor ekspertise indenfor kompressionsstrømper, brystproteser og special lingeri.

Sundt fodtøj · Fodindlæg · Bandager Brystproteser · Kompressionsstrømper SJÆLLAND og ØERNE

FYN og JYLLAND

København Ø Østerbrogade 80 ......... 35 38 68 65 København S Amagerbrogade 53 ...... 32 95 88 20 Lyngby Lyngby Hovedgade 86 A ........ 45 88 45 00 Roskilde Bredgade 25 ........................ 46 35 55 66

Odense C Klaregade 7 ........................ 66 12 29 33 Esbjerg Kongensgade 68 .................... 75 13 72 70 Holstebro Sønderlandsgade 9 ........... 96 10 55 55 Sønderborg Sankt Jørgens Gade 29 .. 73 43 44 74 Århus C Rådhuspladsen 3 B ................ 86 12 58 33 Aalborg Nytorv 11 .............................. 98 12 40 33

www.sahvacare.dk