Krop+fysik-2022-03

MICHAEL MØRKØV KLAR TIL TOUREN Har aldrig været bedre!

TEMA

Hjertet

Hjertet skal udfordres

ØVELSER KAN FORBEDRE DIT SYN

+

Kenneth Christensen

Træning giver energi Alle roller kræver en vis fysisk form, siger skuespilleren, som har løbet over 300 km for Hjerteforeningen og gerne løber, cykler og styrketræner for at holde krop, hjerne og ryggen fit for fight.

FOKUS PÅ DINE FØDDER

+

Opskrifter Løbemyter Indret haven til leg Øvelser til dine fødder

NR.03 2022 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Glucosamin – virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT I KNÆET I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til.

Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet.

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postordre.

Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

NE

PHARMANORD

AT-ÅB M-

NE

HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel.

Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fast-

holdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

Glucosamin Pharma Nord er synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpestoffer (ingen laktose).

GLUCOSAMIN PHARMA NORD – lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

DK_GlucosaminPN_Ad_Naturli_208x275_0619

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin.

Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: 34837. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

+ LEDER

MICHAEL MØRKØV KLAR TIL TOUREN

TEMA

Hjertet

Har aldrig været bedre!

Skabt til bevægelse Hvert år i april lukkes køerne på græs efter en lang og, må man formode, kedelig vinter i staldene. Som en fantastisk gimmick har Økologisk Landsforening siden 2005 inviteret alle til at se med, når køerne hopper og danser og spjætter af fryd over at få græs under klovene og plads til at bevæge sig frit.

Nogenlunde sådan tror jeg fødderne har det, når vi danskere om sommeren smider sko og sokker og lukker fødderne ud i den frie verden, for i et par velsignede måneder at leve et liv på bare tæer. Genkald dig lige fornemmelsen af at trække fødderne ud af et par snærende sko og sprede tæerne i det lune sand. Fortryllende, ikke?

Sko er en fantastisk opfindelse. Men de begrænser også føddernes ­muligheder for at bevæge sig frit og varieret. Prøv engang at tage sålen ud af dine brugte sko og se på det aftryk din fod har sat. Selv en ellers fod-fornuftig sneakers-sål vil sandsynligvis afsløre at tæerne har været pænt sammenklemt.

Det er ikke kun fødderne som har godt af at blive sat fri; det er generelt en rigtig god ide at bevæge sig frit, variere sine stillinger og bevægelser og ikke gøre det samme hele tiden. Vores enorme skærm­forbrug gør for eksempel at vi – både voksne og børn – får bevæget os for lidt og sidder for fastlåst, men også at vores øjne bliver brugt alt for ensidigt; ja en undersøgelse har sågar vist at hvis vi er låste i vores bevægelser, tænker vi mindre kreativt end hvis vi kan bevæge os frit.

Alt peger i samme retning: Slip kroppen fri, brug alle dele af kroppen, bevæg dig varieret og gerne væk fra alfarvej – gå off-road, mærk sandet, vandet, græsset, mosset eller jorden under dine fødder, og kig på naturen frem for skærmen, så dine øjne og din sjæl kan få ro.

I dette sommernummer får du viden om alt ovenstående og inspiration til at føre nye vaner ud i livet. Du får blandt andet ideer til cykling og løb, øvelser for fødderne, havemotion, hjertevenlig kost, sommercocktails og andre sunde og hyggelige sommeraktiviteter.

Rigtig god sommer!

Hjertet skal udfordres

ØVELSER KAN FORBEDRE DIT SYN

FOKUS PÅ DINE FØDDER

+

Kenneth Christensen

Træning giver energi Alle roller kræver en vis fysisk form, siger skuespilleren, som har løbet over 300 km for Hjerteforeningen og gerne løber, cykler og styrketræner for at holde krop, hjerne og ryg fit for fight.

+

Opskrifter Løbemyter Indret haven til leg Øvelser til dine fødder

NR.03 2022 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Forsidefoto: HEIN Photography.

Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle, tlf. 7089 0022 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14) Art Director: Camilla Riber, Mediegruppen Oplag: 16.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

Tryk: Aller

ANNONCESALG: Mediegruppen, Helle Hviid, tlf. 7670 6432 / 2445 9010 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik.

Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade.

Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, ­Bækkenbunden, Hovedpine og ­nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

MARIANNE NØRUP REDAKTØR

Slip kroppen fri, brug alle dele af kroppen, bevæg dig varieret og gerne væk fra alfarvej – gå off-road, mærk sandet, vandet, græsset, mosset eller jorden under dine fødder.

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7089 0022 eller www.krop-fysik.dk.

Tryksag 5041-0806

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

032022

3

+ INDHOLD

TEMA

Hjertet

12

HJERTET SKAL UDFORDRES

03

Fysisk træning er afgørende for at forebygge hjertekarsygdomme, men også i behandlingen af patienter der har fået konstateret hjertesygdom.

Og træningen må meget gerne foregå i fællesskab med andre for at få det sociale element med. Det betyder nemlig at det bliver nemmere at fastholde træningen.

14

To gange ugentligt mødes en gruppe hjertepatienter på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital som et led i et seks uger langt genoptræningsforløb. Her gælder det om at blive forpustet – og man har det fantastisk efter træningen, siger deltagerne.

FOKUS

pa fodderne

6 16 20

+sund +gear Løbemyter: Hvad skal du tro på?

22 Fokus:

Giv dine fødder opmærksomhed

30 Øjenmuskler bør trænes hele livet 33 +job 34 Michael Mørkøv: Jeg har udviklet mig som cykelrytter efter jeg fik børn

37 +sport 38 Sluk skærmene og kom ud!

40 Indret haven til leg og bevægelse 42 Hop sikkert 43 Pas på væskebalancen 44 Diætisten:

08

DET ER OKAY AT HJERTET BANKER

MEGET MERE:

Kenneth M. Christensen Træning giver energi Alle roller kræver en vis fysisk form, siger skuespilleren, som har løbet over 300 km for Hjerteforeningen og gerne løber, cykler og styrketræner for at holde krop, hjerne og ryg fit for fight.

46 48 50

Få styr på dit kolesterol

Tid til en sommer-cocktail Brevkasse +i sund

25-28

ØVELSER

ØVELSER TIL DINE FØDDER Øvelser der giver dine fødder styrke og smidighed

18

22

30

34

46

6 løbemyter – hvad skal du tro på?

Giv dine fødder opmærksomhed

Øjenmuskler bør trænes hele livet

Michael Mørkøv har aldrig været bedre!

Tid til en (alkoholfri) sommer-cocktail

4

032022

+ XXXXXXX

Fås kun på apoteket

Op til 12 timers lindring af smerter og betændelse GSK

Prøv Voltaren Forte gel med dobbelt styrke

TIMER

Voltaren Forte (diclofenacdiethylamin), gel 23,2 mg/g. Anvendelse: Behandling af smerter, ømhed og hævelser i led og muskler pga. betændelse. Dosering: Voksne og børn på 14 år og derover: 2-4 g gel påsmøres huden 2 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Anvendelse i mere end 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne eller anden medicin mod smerter (NSAIDs), i graviditetens tredje trimester eller til børn og unge under 14 år. Anvendelse på store hudområder over en længere periode bør kun ske i samråd med læge. Voltaren Forte kan påvirke nyrerne. Astmalignende anfald kan udløses hos personer, der har eller har haft astma eller allergi. Samtidig anvendelse af andre NSAIDs kan øge risikoen for bivirkninger. Må kun anvendes på intakt og sund hud, og ikke i åbne sår eller på beskadigede hudområder. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder.

Må ikke indtages. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Indeholder propoylglycol, som kan give irritation af huden samt butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt og irritation af øjne og slimhinder. Bivirkninger: Almindelige: Hududslæt, kløe, rødmen, svie af huden. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel. Graviditet og amning: Må ikke anvendes i graviditetens tredje trimester. Bør ikke anvendes under graviditetens første og andet trimester samt under ammeperioden uden lægens anvisning. Kan påvirke chancen for at blive gravid.

Pakninger: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS, tlf: 80 25 16 27.

Trademarks owned or licensed by GSK. ©2022 GSK or licensor.

PM-DK-VOLT-22-00004 14/01/2022 032022 5

+ NYHEDER

sund LÆG MOBILEN FRA DIG:

DET GØR OS KREATIVE AT KUNNE BEVÆGE OS FRIT Når vi bevæger os frit, tænker vi mere frit. Og selv små bevægelser hjælper os med at tænke mere kreativt. Det mener tyske forskere, som har undersøgt en række mennesker, og opdaget at uanset om de sad ned eller gik, blev de mere kreative hvis de fik mulighed for at bevæge sig frit – altså uden nogen begrænsninger. Selv de som sad på en stol, tænkte mere kreativt hvis bare de fik frihed til at lave små bevægelser med hænderne eller øjnene når de sad der.

Budskabet lyder derfor: Vi må ikke tvinge kroppen til at sidde i samme stilling og gøre det samme hele tiden! En vigtig pointe i en tid hvor mange af os sidder mange timer om dagen og stirrer ind i en lille skærm – noget der giver få muligheder for frie kropsbevægelser.

Hvis vi oftere stopper op og laver bevægelser med øjnene og kroppen, får vi bedre flow i vores tanker. Det vil også hjælpe os når vi skal lære noget nyt eller løse en opgave, mener forskerne.

Kilde: ung.forskning.no

Vi må ikke tvinge kroppen til at sidde i samme stilling og gøre det samme hele tiden

Musik kan øge din livskvalitet Musik har indflydelse på din sindstilstand – og uanset om du synger, lytter til eller selv spiller musik, kan det give et boost af din mentale sundhed og muligvis have en positiv effekt på din livskvalitet. Det påpeger et nyt metastudie, der har analyseret 26 studier fra Sverige, Holland, Australien, USA m.fl.

Der var dog betydelig forskel fra person til person, og blandt andet derfor er der brug for yderligere forskning på området, konkluderer forskerne bag studiet.

Kilde: The Guardian / Videnskab.dk. Studiet er offentliggjort i Journal of the American Medical Association Network Open.

NB: Musik kan også booste vores fysiske sundhed, blandt ­andet fordi musik helt uafladeligt får os til at bevæge os.

Læs mere i artiklen Musik får os i bevægelse! på krop-fysik.dk 6

032022

ANNONCE + XXXXXXX

BEAUTÉ PACIFIQUE ER VELDOKUMENTEREDE PRODUKTER, 100% DANSK UDVIKLET OG PRODUCERET, I TÆT SAMARBEJDE MED HUDLÆGER

NYT GENNEMBRUD INDENFOR

ANTI-AGE HUDPLEJE SYMPHONIQUE bygger på den nyeste dermatologiske videnskab. Hver enkelt ingrediens er nøje udvalgt for sin foryngende og revitaliserende effekt – og udgør tilsammen en symfoni i verdensklasse.

NYHED

2.

3.

5.

1.

NYHED 4.

1. SERUM SYMPHONIQUE En hybrid Hyaluronic Serum, som forener et kraftigt fugtigheds-boost med avanceret anti-age peptid-teknologi. Med sit indhold af to aktive hyaluronsyretyper tilføres huden straks ekstra fugt, som holder sig på et markant forhøjet niveau hele dagen. 30 ml dispenser 499 kr. 2. CRÈME SYMPHONIQUE - DAY-TIME, DRY SKIN Fugtgivende dagcreme til tør og sart hud med avanceret nano-teknologi, der allerede ved påføringen virker forskønnende på hudens overflade, og som dernæst penetrerer dybt med en rig pallette af anti-age ingredienser med hver sin specifikke langtidseffekt. 50 ml flaske 699 kr. 3. CRÈME SYMPHONIQUE - DAY-TIME Fugtgivende dagcreme med avanceret nano-teknologi. Virker forskønnende på hudens overflade allerede ved påføringen. Penetrerer dybt med en rig pallette af anti-age ingredienser med hver sin specifikke langtidseffekt. 50 ml flaske 699 kr. 4. CRÈME SYMPHONIQUE - EYE ZONE GEL Denne avancerede Anti-Age Gel forynger omgående dit øjenområde på bare 15 minutter ved at fylde sukkermolekyler i dine rynker og fine linjer.

15 ml flaske 399 kr. 5. CRÈME SYMPHONIQUE - NIGHT-TIME Avanceret natcreme bygget op omkring hele seks forskellige A-vitamintyper, så der både opnås en hurtig Collagengenopbyggende anti-age effekt og etableres en langtidseffekt med et depot af reparations-parat A-vitamin nede i huden. 50 ml flaske 749 kr.

BEAUTE-PACIFIQUE.COM 032022 7

+ INTERVIEW

tekst Jakob Melgaard, journalist foto HEIN Photography

KENNETH M. CHRISTENSEN

Jeg får de

bedste idéer når jeg cykler For skuespiller Kenneth M. Christensen er motion, træning og sundhed en vigtig del af hverdagen. Løbeskoene og fitnesscentret hjælper ham til at holde grundformen – men også til at øve og huske replikkerne før kameraet bliver tændt eller tæppet går op.

D

et er ikke alle Kenneth M. Christensens roller der stiller lige store krav til den 39-årige skuespillers fysik. Alligevel sørger han for at holde en fornuftig grundform. Både fordi det hjælper ham til at kunne leve op til jobbets udfordringer, men også bare for sundhedens skyld. Og fordi det giver ham ekstra energi at passe på kroppen.

– Nogle gange gider man ikke, og så er vejen ned til fitnesscentret lang, men det behøver ikke vare længe: Det kan bare være en halv times træning, og så er det en ting der giver mig energi, i stedet for at tage energi, siger Kenneth M. Christensen, som forsøger at nå op på tre gange træning om ugen.

– 45 minutter, tre gange om ugen. Det forsøger jeg at skyde efter, og af en mand der snart fylder 39, så synes jeg faktisk at jeg holder mig rimeligt godt i gang, som han siger.

8

032022

Hjerte-ambassadør Ud over rollerne på de skrå brædder og foran kameraet, optræder Kenneth uden for rampelyset som ambassadør for Hjerteforeningen. Det er en rolle han tog på sig, da han pludselig oplevede en tragedie helt tæt på.

– Jeg var så uheldig at miste min bedste ven til en hjertefejl, som ingen vidste at han havde, og så syntes jeg at det gav mening at bruge min stemme her, siger han om rollen han prøver at udfylde ‘hist og pist’, som han siger. Han har for eksempel været med i Ecco Walkathon, hvor alle hans bevægelser blev tracket i en hel måned. Han blev udstyret med et pulsur, og så blev der samlet penge ind - jo flere kilometer han bevægede sig, jo flere penge til det gode formål.

– Der løb jeg sindssygt meget: På den anden side af 300 kilometer. Det er over 10 om dagen, og det syntes jeg var meget fint, siger han beskedent.

+ INTERVIEW

Hvis jeg kan memorere mine replikker og sige dem samtidigt med at jeg løber, cykler eller løfter vægte, så kan jeg dem!

032022

9

+ INTERVIEW

foto Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Bajer-bællende pornoblads-ansat Så langt løber Kenneth ikke til hverdag, men han sørger for at holde sig i form til jobbet som skuespiller.

Lige for tiden spiller han med i Det Kongelige Teaters forestilling om ‘Ugens Rapport’ – og der skal han ikke ligne en bodybuilder for at være med. Tværtimod.

– Ha! Nej, det er 70’erne, når det er bedst: Sex, drugs and rock’n’roll. Jeg ville egentlig helst drikke vand når jeg optræder, men min karakter starter hver aften med at bunde en bajer. Det er godt nok alkoholfri øl, men alene kuldioxiden…, siger han.

Han understreger at han er nødt til at træne i sin fritid, selv når han spiller en bajer-bællende pornoblads-ansat, der mere rimer på håndbajer end sixpack.

– Man er nødt til at holde en basisform, for ellers er man lidt sat. Så er der nogle udfordringer man ikke kan lave som skuespiller. Også i denne her forestilling er jeg rimeligt fysisk, her kaster jeg mig også rundt, siger han.

Hvis nogen sætter mig den udfordring at jeg skal blive kvabset og stor, så må jeg holde op med at træne og spise en masse croissanter og hvidt brød med smør i stedet for. Øver replikker under løb Så er det jo heldigt at Kennet M. Christensen har en god træningsmoral, som gør at han kan lide at træne. Og endnu mere heldigt at hans arbejdsplads giver ham god mulighed for det: – Det Kongelige Teater har et styrketræningsrum hvor jeg kan vægttræne og vedligeholde min ryg. Det er super belejligt, for det betyder at jeg kan træne her, siger han.

– Jeg er en høj person og skal tit løfte på folk, så jeg prøver at holde øje med min ryg 10

032022

og lænd. Jeg går også jævnligt til forebyggende behandling hos en fysioterapeut, forklarer han.

Selv om det i første omgang er kroppen der bliver holdt ved lige, så hjælper træningen i høj grad også på de indre linjer, fortæller han.

– Min tankerække flyver tit når jeg motionerer, og jeg synes at det helt lavpraktisk kan være en god test på om jeg kan min tekst – mine replikker. Hvis jeg kan memorere mine replikker og sige dem samtidigt med at jeg løber, cykler eller løfter vægte, så kan jeg dem, siger Kenneth M. Christensen.

Han ved ikke helt hvorfor det er sådan, men det er bare det der virker for ham.

Det er fysisk og mental træning på en og samme tid.

– Jeg har svært ved at forklare det, men jeg får de bedste ideer når jeg cykler eller løber, siger han.

Har aldrig spillet håndbold Jobbet som skuespiller kan være vældigt afvekslende. Kenneth M. Christensen har både prøvet at være viking i en stort anlagt Netflix-serie, lagt stemme til Kristoffer i ‘Frost’ og stået på scenen på en lang række danske teatre. Og meget andet. Og selvom det kan være et hårdt arbejde at være professionel skuespiller, så er det heller ikke værre.

– Sammenlignet med at sidde i Danske Bank, så er det et ret hårdt arbejde jeg har. Men sammenlignet med at være atlet, så er det ikke et fysisk hårdt arbejde, siger han.

Med mindre, selvfølgelig, at rollen kræver at han lige præcis skal forestille at være en atlet.

– Jeg bliver tit kastet ud i ekstreme situationer, hvor jeg skal ekspert-præstere.

For eksempel til min rolle i Vikings Valhalla, hvor jeg skal lave en slåskamp, og jeg øver og øver over fire uger: Og så skal jeg ind og levere mens der står 350 statister og folk rundt om. Det er en ekspert-leverance, hvor du skal levere både fysisk og psykisk, og er du ikke i nogenlunde form, kan du ikke holde til de uger det tager. Så skal du være på alverdens painkillers, og det er ikke sjovt, siger han og nævner en episode fra optagelserne

FACTS Kenneth M. Christensen, 39 år Uddannet på Statens Teaterskole i 2011 Kendt fra utallige tv-serier og teaterstykker.

Blandt andre: Jarl Nóri i ‘Vikings: Valhalla’ Bjørn i ‘Minkavlerne’ Daniel Cramer i ‘Gidseltagningen’ Andreas Baggesen i ‘Arvingerne’ Senest spiller han med i Ugens Rapport på det Kongelige Teater.

+ INTERVIEW

Uanset om man spiller rocker, håndboldspiller eller øldrikkende pornoblads-ansat, stiller det krav til kroppen.

Man er nødt til at holde en basisform, for ellers er der nogle udfordringer man ikke kan lave som skuespiller.

til tv-serien Arvingerne, hvor han spillede Andreas Baggesen, professionel håndboldspiller.

Der måtte han starte helt fra bunden, for han havde aldrig spillet håndbold før. Det krævede et hårdt crash course i professionel håndbold – som endte med at han selv crashede.

– Jeg trænede intensivt fire gange om ugen i halvanden måned med håndboldklubben Ajax i 1 division. Og det var for meget! Jeg fik en ‘brændende skulder’, tror jeg det hedder: Jeg vågnede om natten med følelsen af at det brændte i min arm.

Der måtte jeg tage noget, siger han med henvisning til smertestillende piller.

– Jeg fik også behandling af deres lokale fysioterapeut, som jo vidste hvad det hand-

lede om og kunne afhjælpe problemet, siger han.

Jeg skal lave en slåskamp, og jeg øver og øver over fire uger: Og så skal jeg ind og levere mens der står 350 statister og folk rundt om...

Kvabset eller ribbed Sådan er det når man arbejder som skuespiller. ‘The Show Must Go On’, og så må skuespilleren indordne sig, også selvom opgaven gør ondt eller er ubehagelig.

– Hvis nogen sætter mig den udfordring at jeg skal blive kvabset og stor, så må jeg holde op med at træne og spise en masse croissanter og hvidt brød med smør i stedet for. Hvis nogen synes at jeg skal være fuldstændigt ‘ribbed’, så skal jeg ned seks gange om ugen i træningscentret, siger Kenneth M. Christensen med et grin, før han tilføjer: – Det er jo nok nemmere at spise sig tyk, men så står man bare med lorten bagefter.

032022

11

+ TEMA

tekst Dorthe Oxgren, journalist foto Shutterstock

TEMA

Hjertet

HJERTET SKAL UDFORDRES Fysisk træning er afgørende for at forebygge hjertekarsygdomme, men også i behandlingen af patienter der har fået konstateret hjertesygdom. Og træningen må meget gerne foregå i fællesskab med andre for at få det sociale element med.

Det betyder nemlig at det bliver nemmere at fastholde træningen.

12

032022

+ TEMA

R

undt regnet 500.000 danskere lever med en hjertesygdom, som er en af de livsstils-sygdomme flest mennesker dør af i Danmark. Og flere patienter vil komme til, i takt med befolkningen bliver ældre. Men der er heldigvis noget man selv kan gøre, både for at forebygge hjertekarsygdom, men også for at få det bedre og nedsætte risikoen for forværring efter en konstateret hjertesygdom.

– Når vi bliver ældre, kommer der fedtaflejringer i kroppen, som danner plak og kan give en blodprop. Det kalder vi typisk iskæmisk hjertesygdom. Det er noget der udvikler sig over tid. Nogle kan dog være genetisk disponeret for at få det, men der en kraftig livsstilskomponent knyttet til denne form for hjertesygdom. Det vil sige at kost, rygning, alkohol og motionsvaner spiller ind, forklarer Christian Have Dall, der forsker i betydningen af fysisk aktivitet og hjerte-karsygdomme. Christian Have Dall er seniorforsker og fysioterapeut ved forskningsenheden i Fysio-og Ergoterapi og Kardiologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Ud med røg og inaktiv livsstil – Kort sagt så er de store dræbere rygning og inaktivitet. Så lad være med at ryge og sørg for at have en aktiv livsstil! Vi har stærk evidens for at hvis man tilhører den gruppe der har risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom, som kan føre til en blodprop i hjertet, så viser forskning at det virker at træne og være mere fysisk aktiv.

Man nedsætter risikoen for at udvikle en ny blodprop i hjertet og for at dø tidligt på grund af denne her sygdom, og så øger man funktionsevnen i dagligdagen og dermed også livskvaliteten. Dertil kommer at risikoen for at blive genindlagt også bliver nedsat, forklarer han.

Ifølge Christian Have Dall er problemet med en inaktiv livsstil at det har en negativ indvirkning på alle indre organer, muskler og kar. Hjertet og lungerne svækkes når de ikke bliver brugt. Ikke bare hjertepumpen, også lungekapaciteten og udholdenheden svækkes. Karsystemet bliver blandt andet mindre elastisk, og muskler

Det er helt centralt at man lærer hvordan kroppen arbejder. Man kan mærke at hjertet banker, og det er faktisk okay.

Christian Have Dall, seniorforsker og fysioterapeut

og knogler bliver dårligere til at udnytte den ilt hjertet skal pumpe rundt i kroppen.

– I det øjeblik vi får patienterne flyttet fra at være inaktive til at begynde at træne og være mere aktive, så styrkes kroppen hurtigt. Hjertemusklen og herved hjertepumpen øges, lungekapaciteten og udholdenheden øges, så der bliver sendt mere iltet blod igennem kroppen ligesom karsystemet bliver mere elastisk. Skeletmuskulaturen bliver også bedre til at omsætte energien. Det virker forebyggende på andre sygdomme som fx diabetes, forklarer Christian Have Dall og tilføjer at selv mennesker der har været inaktive gennem mange år, hurtigt opnår en forbedring når de erstatter en stillesiddende livsstil med træning og mere bevægelse i dagligdagen.

– Så snart man starter på at være mere fysisk aktiv, så giver det hurtigt nogle positive fysiologiske ændringer, som igen har betydning for mere overskud og livskvalitet i hverdagen. Man sætter en positiv spiral i gang.

Ensomhed og ængstelighed At inaktivitet er skidt for helbredet er særligt tydeligt oven på to års corona-pandemi, hvor nedlukninger af sportsklubber, foreningsliv og hjertehold i kommunerne og på hospitalerne har gjort det vanskeligt at træne. I stedet er graden af isolation og ensomhed sammen med ængsteligheden steget.

– Det mentale helbred er blevet svækket under corona-pandemien, og det betyder at der er mindre mental energi til at være aktiv, ligesom de hold som folk plejer at gå på, har været lukkede. Mange ældre har været mere ensomme og isolerede, og nu

er vi så gået direkte over i en krig i Ukraine, og så stiger den kollektive ængstelse igen. Og det er potentielt lige så skadeligt for hjertet som at være inaktiv, siger Christian Have Dall.

Derfor arbejder man i rehabiliteringen af hjertepatienter også med at nedbringe den usikkerhed og angst der kan opstå i kølvandet på en hjertesygdom. Hvor meget må man træne, kan hjertet holde til træningen, og hvad sker der i kroppen, når hjertet begynder at banke i brystkassen?

Gå op ad bakke – Det er helt centralt at man lærer hvordan kroppen arbejder. Man kan mærke at hjertet banker, og det er faktisk okay. Hjertepatienter kan være bekymrede eller ængstelige for hvad der kan ske med hjertet når de går i gang med at træne, men på et genoptræningshold kan de blive beroliget og motiveret, dels af fysioterapeuterne og dels af de andre patienter på holdet, forklarer Christian Have Dall og tilføjer at genoptræningshold er vigtige for at komme i gang efter konstateret hjertesygdom. På den lange bane er målet at få patienterne til at holde fast i en hverdag med fysisk aktivitet, og at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bevæge sig mindst 30 minutter dagligt samt at få pulsen op i mindst 20 minutter to gange ugentligt.

– De råd gælder alle, også selv om man er kronisk syg, og særligt når man er hjertepatient er det vigtigt. Gå på trapper, tag en tur på motionscykel, gå nogle ture og indlæg gerne en bakke eller to. Er der et gymnastikhold i lokalområdet, kan det også være med til at holde motivationen oppe, lyder rådet fra Christian Have Dall.

032022

13

+ TEMA

tekst og foto Dorthe Oxgren, journalist

TEMA

”Det er okay at hjertet banker”

Hjertet

To gange ugentligt mødes en gruppe hjertepatienter på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital som et led i et seks uger langt genoptræningsforløb. Her gælder det om at blive forpustet – og man har det fantastisk efter træningen, siger deltagerne. ”Nu får I lov til at varme op på cyklerne først”.

Fysioterapeut Anne-Sofie Rendbæk ­Muusmann står i spidsen for dagens ­træning, mens de syv mænd og en enkelt kvinde finder hver deres motionscykel.

Fra ghettoblasteren i det ene hjørne af træningslokalet strømmer tonerne fra Queens ’We will rock you’ og slår tempoet an: Her skal der arbejdes! For selv om man er hjertepatient, skal der sved på panden for at konditionen bliver bedre og hjertet styrket. Det har nemlig betydning for hvordan ­patienterne får det på længere sigt, og for at de kan undgå at blive genindlagt med ­hjerteproblemer.

Mærk pulsen stige ”I skal kunne mærke pulsen stige”, siger Anne-Sofie Rendbæk Muusmann og peger op på den indrammede plakat på væggen med den såkaldte Borgs Skala, hvor hjertemotionisterne kan måle deres egen oplevelse af hvor hårdt de arbejder i træningslokalet. Fysioterapeuten kaster herefter en forstørret terning ud på gulvet. Den lander på seks, og det er tegn til holdet om at intervaltræningen er gået i gang. De skal sætte fart på cyklen i 60 ­sekunder, hvorefter de på skift kaster ­terningen og spurter. ”20 sekunder. Parat, go. Hold ud. Hold ud,” hepper Anne-Sofie, mens der trædes til. ”Sidste slag, så laver vi noget andet.”

14

032022

Det er gråt og blæsende udenfor, men indendørs stiger stemningen i takt med kropstemperaturen. Der udveksles muntre bemærkninger om damer og fadøl, mens fysioterapeuten finder håndklæder og vand frem inden næste træningspas.

Sprællemand og bjergklatring ”I skal gå sammen to og to. Den ene skal lave høje knæløft mens den anden laver hælspark. I må gerne blive forpustede, og tag gerne armene med, så kommer pulsen yderligere op,” siger hun og viser hvordan øvelserne også kan udføres i modereret form, der tager hensyn til eventuelle andre skader i kroppen. ”Det her er også øvelser I kan lave derhjemme. Altså hvis I ikke kan lide under­ boen – for det larmer lidt,” griner hun og instruerer i sprællemandsøvelser og ’bjergklatring’ på en bænk.

Efter 50 minutters intervaltræning med sved på panden står der styrketræning på programmet. Måtter bliver hevet frem, inden der skal laves bækkenløft, squats og armbøjninger. ”Dem der er skåret op foran (efter bypass-operation, red.), tag det lige roligt,” formaner Anne-Sofie, der gennem hele træningspasset har øje på deltagerne og deres velbefindende.

Det er ikke usædvanligt at hjertepatienter kan være bange at blive forpustede og mærke hjertet slår hårdt i brystkassen. For kan det nu holde til træningen?

– Men det er helt okay at hjertet banker.

I begyndelsen kan hjertepatienterne være usikre på hvor meget de må og kan. Det er en proces, hvor de finder ud af at de godt må få pulsen op og begynde at svede. Det er der meget psykologi i, forklarer AnneSofie Rendbæk Muusmann om træningsforløbet, hvor deltagerne før opstart bliver cykeltestet og får målt puls, blodtryk, iltmætning, hjerterytme og kondital. Og som noget nyt på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital testes deltagerne efter hele genoptræningsforløbet for at måle forbedringen.

Det bedste sted at give den gas 62-årige Torsten Wolther og 50-årige Michael Tommy Meiner, som deltager på hjerteholdet, er ikke nervøse for træningen, men derimod glade for tilbuddet på Bispebjerg/Frederiksberg Hospital.

– Det forpligter på en anden måde at komme her. Man kan godt stå og træne derhjemme, det er bare ikke det samme.

Her er der andre på holdet, og vi følges ad.

Det er det bedste sted at træne når man skal give den gas, for her er personale der kan hjælpe os hvis der skulle ske noget, forklarer 50-årige Michael Tommy Meiner, der har fået en ballonudvidelse og to stenter, og tilføjer: – Jeg har droppet de 30 daglige smøger, det var supernemt. Fra 30 til 0. Sådan. Og så jeg er begyndt at gå til mit værksted. 40 minutters rask gang, og det kan jeg klart

+ TEMA Efter blot tre ugers træning kan Torsten Wolther (tv) og Michael Tommy Meiner mærke forskel. Konditionen er blevet bedre, og dårlige vaner med røg, for meget mad og inaktivitet er lagt på hylden.

Fysioterapeut Anne-Sofie Rendbæk Muusmann deler håndklæder ud til hjerteholdet. For selv om man er blevet opereret i hjertet, så skal der arbejdes så sveden springer, for at styrke hjertet.

På hjerteholdet kommer deltagerne hele kroppen igennem, her styrketræning.

Hjertepatienter skal have pulsen op og mærke at hjertet banker.

mærke. Da jeg startede på holdet, havde jeg en ølmave, den er helt væk nu.

Træning gør godt Også Torsten Wolther er glad for træningen. Han har i forvejen ændret livsstil og tabt sig, men de to ugentlige træningsdage giver noget ekstra til hans velbefindende.

– Man har det fantastisk efter træningen. Sådan skulle man have det hele ­tiden, og jeg kan mærke kondien bliver bedre. Når jeg er færdig her, fortsætter jeg med at træne. Sådan er det bare. Det skal jeg efter en triple bypass, fortæller Torsten, der forventer at vende tilbage til sit arbejde i maj.

Efter de seks ugers genoptræning på Bis­ pebjerg/Frederiksberg Hospital får deltagerne tilbudt yderligere seks ugers trænings­­­f­­­orløb i deres hjemkommuner. Målet er at hjertepatienterne fortsætter deres træning fremover, hvorfor en del af træningsforløbet går ud at sluse deltagerne ud i andre træningstilbud, fx den lokale fysioterapi-klinik.

032022

15

+ SIDSTE NYT

gear SID GODT OG SMUKT – MED STIL Nobel er en yderst komfortabel spisestol, hvor man kan sidde ­behageligt i timevis og hygge sig rundt om bordet. Nobel spisebordsstolen er en smuk kvalitetsstol, hvor alle samlinger står snorlige. Stolen har stilfulde nordiske træk, kan kombineres med Nobel-seriens øvrige møbler – og så er stolen tilmed stabelbar.

Nobel fås både med og uden polster, som fås i både tekstil og læder i en lang række farver. Med Farstrups møbler har du mulighed for at vælge det udtryk der passer til netop din ­boligindretning.

Se alle Farstrups møbler på www.farstrup.dk

ELEGANTE DAMEBRILLER ­

Det engelske luksusmærke, Mulberry, har et bud på, ­hvordan du bliver helt skarp med dine briller – også ­modemæssigt. Du finder brillerne eksklusivt og dermed kun hos Thiele.

Særligt til sportsudøvere OXD-serien er udviklet til at tage hensyn til sportsudøveres velbefindende, mens de kæmper for at overvinde udfordringer og nå deres mål.

OXD er sportsudøverens allierede i at holde ­skader på et minimum og reducere irritationer via professionel behandling af kroppens udsatte områder.

Sportsserien består af vaseline, varmecreme, shower gel, ­massagecreme og massageolie – alt sammen udviklet til sportssammenhæng. Sportsserien bruges allerede nu af professionelle ­atleter, som maratonløbene, cykelryttere, svømmere, mountain-bikere, fodboldspillere, basketballspillere osv. rundt omkring i hele verden.

Mere info: www.yourcare.dk Tlf. 86 54 00 58.

16

032022

Vejl. udsalgspris: 3.195,-

Ny solcreme med indbygget anti-soleksem Avivir Aloe Vera Anti-Age Sun Face SpF 30 er et unikt ­produkt, som i ­li­ ghed med øvrige Avivir solprodukter kan hjælpe din hud til en bedre ­s­ommer.

Den specialudviklede SPF 30 ­ansigts-solcreme er perfekt til din s­ ommerhudpleje med 70 % Bio Active Aloe Vera, ­hyaluron og tosolin. Hvis du ønsker lavere solfaktor, er ­løsningen den velkendte Avivir Aloe Vera Anti-age Sun Face SpF 15 UVA/UVB. Forhandles hos Matas, Helsekost, Apoteker og på www.avivir.dk

+ SIDSTE NYT

Cykling for hjertet – dametour Cykling er sundt for hjerte og sjæl. Og sammen med andre er det også sjovt. Alle kvinder kan cykle med på Hjerter­ dametouren uanset alder og niveau. Det foregår lørdag den 20.august 2022 og er samtidig 10 års jubilæumsløb for ­Hjerterdametouren. Der er ruter for enhver smag og form.

Med din deltagelse støtter du Hjerteforeningen og forskning i kvinders ­hjertekarsygdomme.

FØLG OS PÅ FACEBOOK? Få nyheder og viden om sundhed og træning

Mere info på hjertedametouren.dk

Forkæl dine fødder Cosborg FodCreme er et godt bud, når dine fødder trænger til forkælelse. De aktive stoffer Urea, Sheabutter, Kæmpenatlysolie, Macadamia nøddeolie, Allantoin og parthenol plejer tør og hård hud på fødderne. Menthol gør huden forfriskende og kølende.

De aktive stoffer Urea og Allantoin virker blødgørende og fremmer hudens naturlige helingsproces ved at nedbryde ­fortykket hård hud. Ingen parabener eller farvestoffer i ­Cosborg FodCreme. Pris: 100ml, 219 kr.

www.fb.com/kropfysik

Forhandlere: Matas, Helsam, Apotektet, Helsekostforretninger og www.cosborg.dk, tlf. 70 22 06 16.

032022

17

+ MOTION

foto Shutterstock

6 LØBEMYTER Hvad skal du tro på?

Der florerer mange gode råd og stærke overbevisninger i løbemiljøet, og det kan være svært at vide hvad man skal tro på. For hvad er egentlig op og ned, og er sandheden altid sort/hvid?

Vi har kigget nærmere på 6 gængse løbemyter.

E

AF TINE THOMSEN Fysioterapeut, løbeekspert og Content Creator hos Løbeshop.dk

r du løber, så er du muligvis også stødt på løbemyter om eksempelvis træningsopbygning, skader og løbestile. Myterne møder man typisk i de forskellige løbemiljøer eller på internettet, og de er typisk opstået på baggrund af anekdoter, forældet videnskab eller pure opspind.

Det kan være svært at finde ud af hvad man skal tro på. Med baggrund i forskning og min erfaring som fysioterapeut, løber og løbetræner tager jeg her fat i 6 velkendte myter og hjælper dig med at navigere i hvad der er sandt, og hvad der er falskt.

1 Man må som løber ikke lave tung styrketræning, fordi man bliver tung og langsom af det.

Falsk!

Du må gerne lave tung styrketræning! Det tager nemlig lang tid at blive stor af styrketræning, og du har masser af tid til at stoppe op og regulere i kost og træning, så du ikke bliver for stor. Derudover kan din styrketræning sagtens programmeres sådan at det primært påvirker din styrke, og knap så meget din muskelvækst. Faktisk ’risikerer’ du at blive en meget bedre løber af det. Du opnår mere styrke, som gavner dit løb og din løbestil. Derudover styrkes dine muskler, sener og led så de kan klare mere belastning, og derved kan du undgå skader.

18

032022

2 Forfodsløb giver færre skader.

Falsk!

Forfodsløb – at løbe med vægten mere fremme på ­forfoden - giver dig ikke nødvendigvis færre skader, men kan muligvis hjælpe dig i genoptræningen efter fx en knæskade. Nogle løbere der er hæl-landere (lander med meget vægt på hælen når de løber) og oplever ­knæsmerter i forbindelse med løb, kan have gavn af at lande længere fremme på forfoden under løb. Når du gør det, er du nemlig nødt til at trække foden længere ind ­under dig når foden sættes i underlaget, og dermed vil du bøje mere i knæet. På den måde flyttes en del af ­belastningen fra knæet ned til lægmuskulaturen.

Man ­fjerner altså ikke belastningen, som mange fejlagtigt tror – man flytter den til et andet sted.

Det skal dog siges at det ikke bare er noget man skal ­ændre og så tro at man kan genoptage sin vanlige ­træning. Det kræver tilvænning at ændre sin løbestil så markant, da de strukturer der nu får belastning, slet ikke er vant til den mængde – og så risikerer du bare at stå med en anden type skade. Start derfor langsomt ud, og spørg gerne en fysioterapeut til råds – han eller hun vil kunne vurdere hvorvidt det vil give mening at ændre din løbestil, og hvordan du kan gøre det uden at ­fremprovokere skader andre steder i kroppen i stedet.

+ MOTION

3 Overpronation er årsagen til de fleste løbeskader.

Falsk!

Du får skader fordi du belaster dit væv mere end det kan holde til. Du har simpelthen gjort for meget for hurtigt.

Når vi lander på foden under gang og løb, falder foden en smule indad, bl.a. for at absorbere stødet op igennem kroppen. Det kaldes pronation. Nogle af os pronerer mere end normalt – det kaldes overpronation og har længe været mistænkt for at øge risikoen for skader. Nyere forskning har dog vist at mange løber uden problemer med overpronation, men hvis du øger din træningsmængde og/eller intensitet for hurtigt, kan vævet blive overbelastet, og du kan få en skade.

I et stort studie fra 2014 fulgte man 927 løbere gennem et år. De var udstyret med et GPS-ur, så man kunne tracke deres træning og se hvor meget de løb. Derudover skulle de alle løbe i neutrale sko, dvs. sko uden pronationsstøtte. Inden forsøget startede, kiggede forskerne på hvordan løbernes fodposition var - om de overpronerede i foden, supinerede (dvs. at foden omvendt falder mere udad end normalt) eller havde en neutral fodstilling. Tesen var at hvis man overpronerede under løb, ville det føre til flere løbeskader. Resultatet var dog at der ikke var en ­sammenhæng mellem fodens stilling og løbeskader.

Det fortæller os at den måde vore fødder og ankler b­ evæger sig på under løb, højst sandsynligt er naturlig for os og er den måde vores krop foretrækker at bevæge sig på. Det skal dog siges at mange nyder at komme i en sko der giver støtte og stabilitet, og har man det godt med det, skal man endelig vælge disse. Men fordi du overpronerer, er det ikke et must at du kommer over i en stabilitetssko. Prøv dig frem, mærk hvordan dine fødder og din krop reagerer på forskellige sko - og vælg det der føles mest rigtigt for dig.

Nogle løbere har prøvet at blive skadet og har oplevet at når de kom over i en stabilitetssko, så forsvandt smerten.

Dette betyder dog ikke at det udelukkende er ­overpronationen der er synderen. Dét at man får en sko der ændrer den måde man har bevæget sig på ­tidligere, kan være nok til at det skadede væv bliver ­aflastet, og man derved får færre smerter.

032022

19

+ MOTION

4

5

Hård løbetræning er bedst, og nødvendigt for at du udvikler dig som løber.

Udstrækning hjælper dig til en hurtigere restitution og med at undgå træningsømhed.

Sandt og falsk.

Dette er lidt en smagssag og et definitionsspørgsmål.

Der er mange der tror at træning skal gøre ondt og være på grænsen til det ekstreme før man for alvor får noget ud af det. Og har du et specifikt mål, kan du ganske rigtigt også komme langt med hård træning.

Falsk.

Der er intet der tyder på at udstrækning efter træning kan nedsætte ­træningsømhed (DOMS) eller hjælpe dig til at restituere bedre.

Dog er der rent fysiologisk ikke belæg for at en l­ øbemotionist skal træne ­virkelig hårdt for at blive ved med at udvikle sig. Man skal bare blive ved med at øge en smule i mængde og ­intensitet. Du bliver aldrig bedre hvis du kun løber s­ amme mængde og intensitet, og aldrig udfordrer dig selv under træningen.

Er du tilhænger af den hårde træning, er det vigtigt at ­nævne at hård træning kun er godt for dig hvis du husker at restituere tilsvarende, og at mixe den med lettere ­træning og aktiv restitution. Langt de fleste eliteløbere har max 2-3 hårde træningspas om ugen.

6 Man skal have en bestemt kropstype for at være en ’rigtig’ løber.

Falsk.

For det første, så er du en rigtig løber når du ­løber!

Hvor ofte, hvor langt og hvor hurtigt, er op til dig.

Men skal du være superelite, så kan din kropstype, ­kropsbygning og primært din ­genetik give dig nogle klare fordele. Både kropstype og vævstype hænger for mange sammen med hvilken ­distance du vælger: Har du fra ­naturen mange hurtige/hvide muskelfibre, er du ­eksplosiv og sandsynligvis bedst til de korte løbe­distancer eller ­anden ­eksplosiv idræt. Har du ­mange langsomme/røde muskelfibre, er du nok bedre til de lange distancer og har mere udholdenhed.

Men om du er høj eller lav, tyk eller tynd, har brede ­hofter og smalle skuldre eller omvendt, har intet at gøre med om du er løber eller ej - løber du, er du løber.

20

032022

I en såkaldt meta-analyse fra 2018 undersøgte forskere effekten af forskellige­­ ­recovery t­eknikker (måder at restituere på, red.). Det der så ud til at have den bedste effekt på DOMS, var massage. Andre teknikker, som isbad, aktiv ­restitution, el-terapi og udstrækning, havde lav til moderat effekt.

Dog skal det siges at der kan være individuelle faktorer der gør at du har det ­rigtig godt med udstrækning og føler at det bidrager p­ ositivt til din træning, ­ligesom udstrækning har andre positive effekter.

+ XXXXXXX

FÅ MAGASINET DIREKTE I DIN POSTKASSE Krop+fysik er et magasin om sundhed og trivsel, om hvordan du holder dig i form, bliver rask efter en sygdom eller skade – og om forebyggelse og trivsel.

Krop+fysik er et af Danmarks mest seriøse magasiner om sundhedsfremme og velvære. Magasinet skrives af førende fysioterapeuter, læger, psykologer, diætister og andre eksperter. Med baggrund i høj faglighed og aktualitet formidles stoffet på en populær, læsevenlig og underholdende måde.

ANNONCE

Magasinet giver konkrete redskaber og idéer til en sund og aktiv livsstil.

Hvert nummer har et aktuelt tema og derudover temasider om krop+job og krop+sport. Magasinet udkommer 6 gange årligt.

OBS: Krop+fysik sælges også med rabat i kasse-abonnementer, så du kan dele det ud til dine ansatte, patienter, kolleger eller kunder.

BESTIL PÅ KROP-FYSIK.DK ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4514

Krop+fysik i et helt år for kun

199,SPAR

70 kr.

Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til 269 kr. pr. år inkl. porto og ekspeditionsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

032022

21

+ FOKUS

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

FOKUS

Giv dine

pa fodderne

fødder opmærksomhed Du kan gøre meget for at forebygge og afhjælpe skæve og smertefulde fødder.

AF MORTEN SKJOLDAGER

Fysioterapeut med speciale inden for fodrelaterede problemstillinger, daglig leder og medejer af Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter/ FysioDanmark Aalborg og fysioterapeut for fodboldlandsholdet (herrer) og AaB Superligatrup.

22

032022

+ FOKUS

D

ine fødder skal trænes. Hele livet. Og du skal ikke vente til det gør ondt.

Sådan lyder budskabet fra Morten Skjoldager, som er fysioterapeut med klinik i Aalborg og dertil fysioterapeut for herrelandsholdet i fodbold. Han har specialiseret sig i behandling af fødder og har erfaret at mange af os har en tendens til at glemme at give opmærksomhed til ­vores fødder.

– Mange bliver først klar over hvor vigtig en funktion fødderne har, når de får smerter i dem. Og så kan det være for sent, siger han.

Mange unge har fod-problemer Morten Skjoldager oplever at mange danskere har problemer med fødderne, enten i form af smerter, fejlstillinger eller andet.

– Med alderen oplever de fleste at deres fødder bliver stivere og ofte også smertefulde, men faktisk ser jeg også flere og flere unge mennesker med fodproblemer, fortæller Morten Skjold­ager, og det kan der være flere forklaringer på, mener han. Dels har nye muligheder som dynamiske sko-indlæg og udstyr der kan måle fodstillinger osv. givet mere fokus på føddernes betydning; dels er unge i dag generelt mere fysisk inaktive end tidligere generationer, og det har konsekvenser, fortæller han.

– Hvis man til daglig fragtes rundt i bil og ikke bevæger sig meget, mangler fødderne modstandskraft og muskelfunktion og er dermed let modtagelige for skader og overbelastning.

De unge som er meget fysisk aktive, får til gengæld en meget høj grad af belastning, fortsætter han. Her kan det være hårdt arbejde for fødderne fx at spille på kunstgræs eller løbe i hallen mange timer om ugen.

Fødder skal trænes ligesom alt andet, og det er vigtigt hele livet.

Fødderne mangler variation Netop underlaget er en væsentlig faktor i forhold til føddernes sundhed. I dag går vi nemlig stort set altid på lige og konstruerede underlag som gulve, fortove osv. Det er praktisk, men betyder at vi ikke varierer den måde vi går på.

– I naturen vil foden placere sig på en ny måde for hvert eneste skridt – alt efter om vi træder på en græs-tue eller en lille gren, går på sand eller jord, op ad en skråning eller hen over en træstub på vejen. Det gør at føddernes fantastiske og fleksible system af stabiliserende og støddæmpende egenskaber udfordres og bruges, i modsætning til de ensformige skridt på et gulv eller et fortov, forklarer Morten Skjoldager.

“Unikke stole til unikke mennesker” Hos Farstrup bygger vi din helt personlige lænestol specielt tilpasset til dig.

Lad din lokale forhandler overbevise dig: Tlf. 6444 1049 Tlf. 5385 0030 Tlf. 2056 4403 Tlf. 7564 3666 Tlf. 6473 1473 Tlf. 5385 0030 Tlf. 3257 2814 Tlf. 5385 0030 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5476 1001 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 8613 3588

Brenderup • Bolighuset Werenberg Glostrup • Stolespecialisten Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens Haarby • Harby Boligmontering Kolding • Stolespecialisten København K • Vestergaard Møbler Lejre • Stolespecialisten Lyngby • Vestergaard Møbler Nakskov • Møblér Ullerslev Næstved • KJEPS Bolighus Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

WWW.FARSTRUP.DK

032022

23

Fodtøj kan hæmme Samme mekanisme gælder fodtøjet, som vi er nødt til at forholde os til for at beskytte fødderne, men som vi bør være mere bevidste om, mener han: – Fødderne er konstant lukket inde i fodtøj, måske endda dårligt fodtøj, som låser fodens naturlige bevægemuligheder og stivgør bevægelserne.

– Vi går generelt for lidt på bare fødder, hvor fødderne kan arbejde på den måde de er skabt til, og hvor fodens naturlige støddæmpning kan fungere. Det gør den ikke hvis fodens led er blevet stive og musklerne aldrig bruges. Desuden er fødderne et enormt sanseapparat, som blandt andet fortæller os hvordan kroppen placerer sig i rummet. Noget som er essentielt for vores måde at bevæge os på generelt, uddyber fysioterapeuten, som anbefaler at vi smider skoene når vi kan.

Skæve fødder En af konsekvenserne af dårligt fodtøj og den manglende brug af føddernes muskler er at vores fødder bliver sko-formede og skæve. Rigtig mange danskere har en form for fejlstilling i fødderne, mener Morten Skjoldager. Nogle fejlstillinger er medfødte, men uanset om de skæve fødder er medfødte eller opstået med tiden, er det 24

032022

Vi går generelt for lidt på bare fødder, hvor fødderne kan arbejde på den måde de er skabt til, og hvor fodens naturlige støddæmpning kan fungere.

– Fødderne er kroppens fundament.

Hvordan dine fødder er placeret, influerer på belastningen op igennem kroppen. Er du fx platfodet og falder meget indad på fødderne når du går, så vil dine knæ og hofter også belastes uhensigtsmæssigt.

Blot en lille variation i fodens position vil forplante sig videre op i kroppen. Omvendt kan skævheder og smerter i netop ryg, hofter og knæ næsten ikke undgå at påvirke fodstillingen og føddernes funktion.

Tag hånd om dine fødder vigtigt at gøre noget for at det ikke bliver værre.

– Fødder skal trænes ligesom alt andet, og det er vigtigt hele livet. Ikke bare for føddernes skyld, men også fordi fødderne har enorm indflydelse på bevægelserne i og belastningen på resten af kroppen.

– Du kan mærke det hvis du får ondt i foden. Bare en lille smerte – det kunne være en lillebitte sten i skoen eller en øm akillessene – gør at du bevæger dig anderledes. Det afspejler sig op i dine knæ, hofter og ryg, forklarer fysioterapeuten, som jævnligt får fodboldlandsholdsspillerne til at tage støvlerne af og træne i bare fødder.

Det hele hænger med andre ord sammen, og fødderne kan aldrig adskilles fra resten af kroppen. Derfor lyder rådet, hvis du har skader eller smerter i fødder, ben eller hofter, at få hjælp af en fysioterapeut til at vurdere helheden. Det kan sandsynligvis være med til at forebygge skader andre steder i kroppen. ’Behandlingen’ er en aktiv tilgang.

– Nogle kan have glæde af et dynamisk indlæg i skoene. Men en aktiv tilgang er altid tilrådeligt og nødvendigt: Udvalgte specifikke øvelser og generel træning. At bruge fødderne varieret, vælge godt fodtøj (se side 28, red.) og at gå uden fodtøj så ofte du kan. Så er du godt på vej til at få sunde fødder, slutter Morten Skjoldager.

foto Shutterstock

+ ØVELSER

FOKUS

pa fodderne AF MORTEN SKJOLDAGER

Fysioterapeut med speciale inden for fodrelaterede problemstillinger, daglig leder og medejer af Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter/ FysioDanmark Aalborg og fysioterapeut for fodboldlandsholdet (herrer) og AaB Superligatrup.

8

ØVELSER FOR DINE FØDDER Øvelserne på de næste sider øger føddernes styrke, stabilitet, bevægelighed og funktion. Du får også trænet underben og balance.

Scan QR-koden og se øvelserne som film.

Vælg de øvelser du har mest brug for – eller lav dem alle. Udfør øvelserne i roligt tempo og med kvalitet i bevægelserne. Det ­kræver langvarig indsats at få effekt af øvelserne, så det handler om at udføre dem grundigt, godt og ofte – du kan træne dagligt ­eller som minimum 3-4 gange om ugen.

032022

25

+ ØVELSER

foto Martin Ravn

1 KORTFODSØVELSE Øvelsen styrker musklerne i svangen og i fodbuerne.

Spænd muskulaturen i svangen, så svangen trækkes op/laver en lille bue, og foden bliver smallere og kortere – læg evt. en blyant under svangen eller føl efter med fingrene. Hold tæerne i underlaget, og undgå at krumme dem.

Træn 1 fod ad gangen. Sid på en stol eller stå (sværere). 3 x 10 gentagelser med hver fod.

2

LØFT STORETÅEN Træner fodens og tæernes bevægelighed og styrke.

3

LØFT TÆERNE Træner fodens og tæernes bevægelighed og styrke.

Løft storetåen, mens foden og de andre tæer bliver i underlaget.

Hold foden og storetåen i underlaget og løft de fire andre tæer.

Træn 1 fod ad gangen. Sid på en stol eller stå (sværere).

3 x 10 gentagelser med hver fod.

Træn 1 fod ad gangen. Sid på en stol eller stå (sværere).

3 x 10 gentagelser med hver fod.

4

UDSPÆNDING AF SVANG

Udspænder svangen og træner generelt fodens og underbenets bevægelighed og styrke.

Sid på en stol. Rul en vaskeklud eller lign. og læg den under tæerne. Hold tæer og forfod i underlaget, mens du løfter hælen. Gør øvelsen sværere ved at stå. Gør den endnu svære ved at løfte begge hæle fra underlaget.

Træn 1 fod ad gangen.

3 x 10 gentagelser med hver fod.

26

032022

+ ØVELSER

6

SELVMASSAGE MED BOLD Øvelsen udspænder fodens strukturer, masserer musklerne og øger blodomløbet i fødderne.

Sæt foden på en lille bold, fx en blød ballstick-, ­lacrosse- eller tennisbold, pres let ned, og kør i store cirkler under hele foden, også fodens sider. ½-1 minut med hver fod.

Sid på en stol eller stå (sværere).

7 5

MOBILISERING AF FODENS LED Øger fodens mobilitet.

Læg den ene fod over låret. Stræk og ælt (med begge hænder) forfoden i forskellige retninger.

BALANCE Træner stabilitet og balance.

Stå på ét ben og hold balancen.

Luk evt. øjnene for at gøre øvelsen sværere.

8 WALL-SIT MED HÆLLØFT Træner mobilitet, stabilitet og styrke i ben og fødder.

Stå op ad en væg med 90 graders bøjning i knæene, cirka en fods afstand mellem fødderne, der peger lige frem. Løft og sænk hælene i roligt tempo.

3 x 10 gentagelser.

032022

27

+ FOKUS

tekst Fra pjecen “Sunde fødder” fra Krop+fysik og Danske Fysioterapeuter foto Shutterstock

FOKUS

pa fodderne

Guide til en god sko God pasform, bevægelighed og støtte kendetegner en god sko.

Skoen skal tillade bevægelse og samtidig understøtte foden.

Og så skal den først og fremmest føles rar at have på.

Her er nogle vejledende guidelines du kan tænke over når du køber sko.

STØTTE OG LUKKEANORDNING Hælkappen skal være stabil og slutte fast om hælen.

Når hællejet danner en skål, udvidet med en let forhøjning i svangen, glider foden ikke unødigt frem i skoen.

Når åbningen i skoen er så lille/ kort som mulig, fastholdes foden bedre Fast materiale fra sålen op til lukkeanordningen øger stabiliteten Lukkeanordningen skal være regulerbar – enten med snøre eller velcro.

STØRRELSE Længden bør være 10-15 mm længere end foden (foden rutscher 5 mm frem).

Børn skal have 7-10 mm som voksetillæg.

Der skal være plads til at sprede tæerne.

En lige inderside giver plads til en lige storetå.

Tåkappen skal være så høj at der er plads til at bevæge tæerne frit (de presses opad under afsættet).

Køb sko sidst på dagen – der er dine fødder størst.

28

032022

HÆLHØJDE Hælhøjde 1-2. Forfoden belastes ved høje hæle og kan på længere sigt give nedsynkning og smerte.

SÅLEN En blød og let bøjelig sål er med til at bevare den optimale muskelfunktion og bevægelighed. Stød­ absorbering er en fordel.

+ XXXXXXX

FOREBYG OG AFHJÆLP GENER VED HJÆLP AF SÅLER Vores fødder er unikke, og vores behov er individuelle, men det fodtøj vi går i er standard. ZOLES er en dansk teknologi- og softwarevirksomhed. Vores dybe viden om biomekanik har givet os en særlig førerposition.

ZOLES indlægssåler er til dig, som ønsker at øge bevægelseskomforten, reducere gener og minimere risiko for skader og uheldige belastninger.

Vi kender til din sportsgren, og vi forstår de udfordringer, du og dine fødder kan have. Men fødder og behov er forskellige - og de bør analyseres individuelt. Sammen med programmører og specialister inden for fysioterapi og biomekanik, har vi udviklet et af verdens bedste og mest gennemtestede AI-software.

ANBEFALES AF EKSPERTER

DERFOR ZOLES SÅLER

ZOLES SHOEMYFEET

• Unikt designet indlægssåler til dig • Forebygger og afhjælper skader • Øger din komfort

Jeg har selv oplevet sålerne og deres effekt. Mine smerter fra min nedsunket forfod forsvandt stort set med det samme, og den udtalte træthed under de længere gåture forsvandt også. Jeg er virkelig imponeret over produktets gennemførte kvalitet og hele den smidige samt professionelle proces.

Michael Mølmer, Ortopædkirurg, Nordsjællands Hospital

• Mindsker gener ved nedsunken forfod • Designet i samarbejde med professionelle sportsfolk • Mindsker risikoen for skinnebensbetændelse • Produceret i fleksibelt støddæmpende materiale • Pris fra 975 kr.

Forhandles af fysioterapeuter og sportsbutikker. Find din forhandler på zoles.dk

I N D I V I D UA L F IT TH AT M AT TE R S

3D-SCAN 3D-PRINT INDLÆGSSÅLER

ZOLES TEKNOLOGI:

Vi 3D-scanner dine fødder og 3D-printer dine såler.Alle vores såler er unikt designet til dine fødder og behov. ZOLES software er udviklet i Danmark af vores egne programmører og specialister indenfor fysioterapi og biomekanik.

ZOLES.DK • E-MAIL: zoles@zoles.eu • Telefon: 53 55 28 00

+ JOB

tekst Carsten Gottlieb, journalist foto Shutterstock

ØJENMUSKLER BØR TRÆNES HELE LIVET Skærme af alle typer gør at du bruger øjnene mere ensidigt end nogensinde, og det kan resultere i træthed og nakkesmerter og gå ud over din balanceevne og dit syn.

Det kan du afhjælpe ved at stimulere syn og øjne med øvelser og afspænding.

D

KILDE CHARLOTTE RINGBÆK

Fysioterapeut for Folketinget og indehaver af FeetBack Fysio, FeetBack.dk

u ved godt at dine ben bliver svagere når du forsømmer at styrke dem med træning. Det samme gælder de 6 øjenmuskler i hvert øje, og derfor har fysioterapeut Charlotte Ringbæk inkluderet øjenundersøgelse og øjentræning i sine konsultationer.

– Synet er vores vigtigste sans. Hjernen bruger hele 65 % af sin kapacitet til at arbejde med synsindtryk – det er mere end nogen anden kropsdel.

Så hvis vi ikke holder vores øjne i form, har det indflydelse på mange forskellige funktioner i kroppen. Det handler ikke kun om at vi evt. skal bruge briller, siger fysioterapeuten.

Hvis ét øje ikke fungerer korrekt, kompenserer hjernen for fejlen og ”gætter sig til” hvilket billede den skal vise dig. Optimalt skal begge øjne se klart, skarpt og dybt, og koordinationen mellem dem skal være perfekt. Hvis ikke det er tilfældet, bruger hjernen ekstra ressourcer og bliver mere træt, samtidig med at din balance og din generelle opfattelse af omverdenen bliver svækket.

Spændte muskler uden blodflow Charlotte Ringbæk forklarer om de 6 muskler og 4 kranienerver der har med synet at gøre.

– Musklerne bevæger øjet i forskellige retninger. 3 af nerverne er forbundet til musklerne, mens den sidste hører til synet. Linsen fungerer 30

032022

+ JOB

også ligesom en muskel, der trækker sig sammen og har et kredsløb.

– For at have et optimalt syn, skal der være smidighed og styrke i øjets muskler og nerver, som skal arbejde sammen. Og vi mister styrke og bevægelighed hvis ikke det stimuleres på daglig basis, siger hun.

Jamen, vi har da åbne øjne og ser på ting hver dag – hvorfor er det ikke nok? tænker du måske. Forklaringen er nok ikke helt overraskende: Vores store forbrug af skærm; computerskærme, tv-skærme og måske især skærmen på din smartphone.

Når du bruger mange timer hver dag foran en skærm, bruger dine øjenmuskler også mange timer på at være spændt op. Det er de nemlig når de skal fokusere på noget der er under en meter væk. ­– Når muskler er spændt, er der mindre blodflow. Kredsløbet med ernæring, ilt og borttransport af affaldsstoffer er ringere end når musklen arbejder dynamisk eller er afslappet, konstaterer Charlotte Ringbæk.

Tilbyd øjnene yderstillinger Mange timer foran skærmens todimensionalitet (efter kontorets computer er det sikkert en tv-skærm eller smartphone) påvirker både øjnene, hjernen og resten af kroppen. Øjets muskler arbejder sammen med de dybe nakkemuskler, der skaber stabilitet for hovedet. De dybe nakkemuskler er egentlig programmeret til at følge med øjnene, så du drejer hovedet i den retning øjnene kigger. Men tæt på skærmen bevæger du øjne og hovedet begrænset. De dybe nakkemuskler bliver ikke stimuleret – så hjernen spænder musklerne for en sikkerheds skyld.

– Når vi ikke tilbyder øjnene at komme ud i de forskellige yderstillinger, bliver synet dårligere, fordi øjenmusklerne svækkes. Men du gør også hjernen usikker, fordi den ikke kan forstå fraværet af de funktioner den er ”programmeret til”. Og endelig

Øjnene mister styrke og bevægelighed hvis ikke de stimuleres dagligt

svækker du din balance og stabilitet fordi nakkemusklerne også bliver stive, siger Charlotte Ringbæk.

Resultatet er bl.a. nakkesmerter, behov for specialbriller og træthed.

Træning gjorde skærmbriller overflødige Den gode nyhed er at hjernen er plastisk, så den kan næsten altid trænes til at ændre på de dårlige vaner. Hjernen er vant til at kompensere, og det er den evne du skal benytte til at træne synet. Det er fx ganske normalt at hjernen vælger et dominerende øje. Det behøver ikke i sig selv være et problem, men kan blive det med tiden. Med træning kan du vise hjernen at det andet øje stadig er ”til at regne med”.

– Mange har hørt om at børn (og voksne) kan have et dovent øje. Så benytter man nogle gange en klap for det andet øje, og det er på samme måde for at vænne hjernen til at prioritere og inddrage det dovne øje, forklarer Charlotte Ringbæk.

Et dovent øje kan have stor betydning for eksempelvis børns læsevanskeligheder.

Det samme kan andre ubalancer i hjernens opfattelse af øjnenes input. Fysioterapeuten understreger at det for både børn og voksne kræver en lidt grundigere undersøgelse af konstatere hvilket type træning der er brug for. Men hun tør godt love at træningen kan gøre en forskel. Som det gjorde for en IT-medarbejder hun mødte i forbindelse med sine opgaver som fysioterapeut tilknyttet folketinget.

- Jeg laver ergonomisk vejledning og udmåler til skærmbriller, så medarbejderen kan få lavet skærmbriller hos en optiker.

En IT-medarbejder ærgrede sig over at behovet for skærmbriller efter hendes opfattelse var hendes egen skyld, og hun spurgte mig hvad hun kunne gøre.

– Jeg kendte hendes udfordring, så jeg gav hende nogle øvelser hun skulle lave hver dag. Da skærmbrillerne var klar til hende, havde hun ikke længere behov for dem, siger Charlotte Ringbæk.

Stabil træning gør forskellen Vi kan alle træne vores syn til at blive bedre, lyder det.

– Det vigtige er at du husker at øjentræningen er krævende for hjernen. Derfor bør

HJERNERYSTELSE KAN OGSÅ RYSTE SYNET Synet kan være årsag til smerter og­ ­udfordringer mange steder i kroppen. ­Primært grundet hjernens forsøg på at kompensere.

Noget at det der virkelig kan slå synet ud af kurs, er en hjernerystelse. Samspillet med vestibulærsansen (”balancesansen”) bliver ramt, og mange bliver udfordret og oplever kæmpe træthed. En grundig undersøgelse af både syn og vestibulærsans kan afklare hvilke typer af synsøvelser den ramte bør tilbydes.

synstræning vægtes med 2-5 minutter 1-2 gange om dagen, frem for 30 minutters træning søndag formiddag, siger Charlotte Ringbæk.

For nogle mennesker kan det måske være nok at cykle en tur eller gå tur med hunden. Udendørs har du fx gode muligheder for at træne det lange syn, hvor linsen dropper sin opspænding og slapper af.

Men hvis du ønsker at kompensere for en hverdag med meget skærmtid, kan det anbefales at gå systematisk til værks.

En del af de positioner som øjet har gavn af at træne, er ikke nødvendigvis noget du foretager dig hver dag. Som nævnt skal du træne yderpositionerne; du skal træne synet uden at bevæge hovedet, og du skal træne mens hovedet bevæger sig.

Du skal træne at stille skarpt på tæt og lang afstand samt være opmærksom på det perifere syn (den del af synsfeltet som du ikke ser med, men alligevel scanner omgivelser med). Og du skal træne synet i at se hurtig og langsom bevægelse.

– Jo længere tid du har en dårlig vane eller en ubalance i synet, jo længere tager det for hjernen at ændre det. Men det er aldrig spildt arbejde at træne sit syn, siger Charlotte Ringbæk.

032022

31

+ JOB

tekst Carsten Gottlieb, journalist foto Shutterstock

TRÆN DIT SYN

ØJENØVELSER

Disse øvelser kan laves på ganske kort tid og vil hjælpe din synssans og de mange processer den påvirker, så du både bliver skarpere til at se, og kan forebygge træthed, nakkesmerter og balanceudfordringer.

U

dfør først øvelserne siddende. Efterhånden kan de gøres sværere ved at stå op, stå med samlede ben, stå med gang­afstand mellem fødder (tandem), stå på ét ben og mens du er i bevægelse.

Hoveddrejning med stabilt synsfokus

KILDE CHARLOTTE RINGBÆK

Fysioterapeut for Folketinget og indehaver af FeetBack Fysio, FeetBack.dk

Stræk en arm foran dig og hold tommel­fingeren opad.

Drej 10 gange dit hoved til højre side og retur uden at flytte synet fra fingeren. Gentag til venstre. Gentag med hovedvip opad. Gentag nedad. Forsøg også gerne diagonalt; skråt opad, skråt nedad – til begge sider. Øvelsen hjælper med at stabilisere dit syn under ­hovedbevægelser. Det kræver et kompliceret samspil mellem nakkemuskler og øjenmuskler.

Øjenbevægelse med stabilt hoved Stræk højre arm foran dig og hold tommelfingeren opad.

Bevæg armen ud til højre og retur 10 gange, mens du holder hovedet stille og øjnene følger tommelfingerens bevægelse. Gentag med venstre arm. Gentag samme øvelse hvor øjnene følger fingeren opad og retur 10 gange. Derefter nedad og retur. Forsøg også i de diagonale retninger; skråt opad, skråt nedad – til begge sider. Øvelsen hjælper med at stabilisere din nakke under øjenbevægelser, og samtidig træner du øjenbevægelse i mange retninger. Indirekte påvirker du din balance.

Saccadebevægelser Stræk en arm frem foran dig, tommelfingeren opad.

Hold hovedet helt stille og før tommelfingeren fra side til side, mens øjnene følger. Bevæg så langt ud som muligt. Denne øvelse kan også udføres uden at kigge på noget – du kan nøjes med at be­ væge øjnene fra side til side, mens hovedet ­holdes ­stille.

Som et ekstra element kan du udføre øvelsen til en rytme – fra musik eller en metronom. Øvelsen træner også læsefærdighed og sørger for god blodforsyning til øjenmuskler. Den aktiverer ­hjernen.

Følg et syns-mål frem og tilbage – og langt væk Hold en kuglepen frem foran næseryggen i strakt arm. Kig på spidsen.

Før pennen ind mod næsetippen og lad begge øjne følge spidsen. Dit blik vil sikkert blive mere ­sløret, men forsøg at bevæge pennen i roligt tempo frem og tilbage og lade blikket følge med. Gentag ­10-20 gange.

Derefter kan evt. du tilføje et tredje fokuspunkt – ­længere væk (10 meter).

Nu træner du synet på kort, længere og langt væk afstand. Det styrker linsemusklens evne til at bevæge sig samt træner samsyn.

Det perifere syn Placer dig et sted med langt udsyn. Kig på et punkt langt væk. Fasthold fokuspunktet og orienter dig om alt det du også kan registrere, uden at du kigger ­direkte på det.

Det perifere syn er vigtigt for hjernen – det hjælper den i at navigere dig og forholde sig til om der skulle være ”farlige” situationer der skal handles på.

Afspænd øjne og syn At kigge ”langt” uden egentligt mål kan virke afspændende på øjenmuskler og vævet omkring øjne.

Forsøg at afslappe blikket fuldstændigt og indstil synet på noget langt ude i det fjerne. Forsøg at holde ”det lange syn” afslappet så længe som muligt. Blink derefter roligt 10 gange og gentag.

32

032022

+ KORT NYT

job HJÆLP TIL DIG MED HÅRDT FYSISK ARBEJDE Tunge løft og hårdt fysisk arbejde er en del af hverdagen for mange, fx ansatte i byggebranchen. Og blandt medarbejdere med fysisk betonet arbejde er smerter i muskler og led mere udbredt end i fx de stillesiddende erhverv, og smerterne kan gøre det vanskeligt at klare arbejdsopgaverne og desuden øge sandsynligheden for langvarigt sygefravær.

Sådan lyder det fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som har udviklet et værktøj til bygge- og anlægsbranchen, bestående af dels gode råd til at planlægge en indsats med fokus på smerter i muskler og led, dels inspiration til indsatser med tekniske hjælpemidler, løfteteknikker og styrketræning, som alt sammen kan medvirke til at mindske medarbejdernes fysiske belastninger og dermed smerter.

Det er vigtigt for effekten at indsatsen målrettes den enkelte arbejdsplads’ arbejdsopgaver, udfordringer og kontekst, og at der er medarbejderinddragelse samt god støtte og opbakning fra virksomhedens ledelse.

Det har i øvrigt også en god effekt på smerter i muskler og led hvis fysisk træning bliver en naturlig del af hverdagen, som supplement til den eksisterende arbejdsmiljøindsats.

Du kan læse rapporten på nfa.dk.

En fysioterapeut kan hjælpe med at målrette arbejdsmiljøindsatsen til hver enkelt arbejdsplads og medarbejder.

Samfundet vinder når vi undgår sygemelding Når en tømrer, lærer eller pædagog med en månedsløn på 31.900 kroner er i arbejde frem for at modtage sygedagpenge, være i jobafklaringsforløb eller på førtidspension, medfører det en samfundsgevinst på 33.000 kroner om måneden – ud over de personlige omkostninger ved at være syg. For en funktionær med en månedsløn på 45.800 kroner er samfundsgevinsten på 47.000 kroner om måneden. Det viser et regnestykke, lavet af brancheorganisationen Forsikring & Pension i samarbejde med Topdanmark.

Med andre ord: Sygemeldinger koster kassen – og blandt andet derfor kan det betale sig at investere i at forebygge sygdom og skader, og at hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet hvis de bliver sygemeldt.

Antallet af danskere på sygedagpenge steg fra 2018-2021 med 38 %.

Kilde: Topdanmark

032022

33

+ CYKLING

tekst Marianne Nørup, journalist foto ©Rumle Skafte

e r d e b t e r æ v g i r d ha r a l

MICHAEL MØRKØV Jeg har udviklet mig som cykelrytter efter jeg fik børn

H

an cykler 30-35.000 km om året – rigtig mange af dem i tophøj fart, for Michael Mørkøv er en af de allerhurtigste cykelryttere i verden. Hvordan bliver man det, og hvordan klarer man at gennemføre Tour de France og blive verdens- og olympisk mester uden at kroppen siger fra?

Det fortæller Mørkøv om her.

ker mave og ryg så meget. Det kan faktisk ses i min kørestil – jeg holder kroppen i stedet for at falde sammen.

Desuden kommer styreegenskaberne fra mave-ryg-regionen, og jeg er sikker på at træningen også har forebygget styrt. De fleste ryttere har prøvet at få slået styret ud af hånden, hvis man fx kører over et hul, og her kan min core-styrke redde mig fra at styrte.

Hvordan træner du, når du ikke deltager i løb?

Jeg træner 20-25 timer om ugen.

Jeg træner både styrketræning, VO2 max (kondition, red.) og udholdenhed. 90 procent af træningstiden tilbringer jeg på cyklen.

Jeg er nok en af få cykelryttere der styrketræner en del. Tidligere trænede jeg meget tungt, men nu er det mere coretræning (funktionel træning af ryg og mave, red.).

Jeg laver specifikke øvelser der giver mening i forhold til at sidde på cyklen. Fx deep squats, der giver en komplet træning af kroppen i et samspil mellem core, ryg, arme, ben og hofter og gør at jeg kan være stabil på cyklen.

Træningen gør mig bedre på cyklen, men er også skadesforebyggende. Enhver som har set et cykelløb, vil nok forstå at det er anstrengende at sidde i den meget foroverbøjede stilling, ofte i timevis. Lænden er meget udsat. Det er også derfor jeg styr34

032022

Som person er jeg slet ikke til individuel sport Hvordan finder du balancen mellem træning og restitution?

– Det er en hårfin balance og noget af det jeg som professionel cykelrytter har haft allersværest ved. Man vil jo som ambitiøs rytter gerne træne så meget som muligt.

Jeg tror nøglen til det er at kende sin krop rigtig godt, lytte til den og navigere fra dag til dag. Jeg er blevet god til at mærke efter. Min normale rutine er tre dages træning, efterfulgt af en hviledag. Men hvis jeg kan mærke at min dagsform ikke er optimal, justerer jeg på det.

Og så er jeg så heldig at have en familie.

Tid med familien er vigtig for mig, og tre små børn lægger en naturlig dæmper på

hvor meget jeg kan træne. Det tvinger mig til restitution, og det har været godt for mig. Efter jeg har fået børn, har jeg udviklet mig som cykelrytter! Jeg har simpelthen trænet for meget tidligere. I dag prioriterer jeg tiden og sørger for at der er max kvalitet i den træning jeg udfører – det er de halv­ dårlige træninger som er skåret væk.

Hvad gør du under Touren for at restituere?

Når jeg ikke er på cyklen, handler alt nærmest kun om restitution. Det har en kæmpe indflydelse på etaperne om man har fået hvilet og restitueret.

Jeg fokuserer meget på kost, fx opfyldning af sukker, proteiner, mineraler og salte før, under og efter løbet. Generelt spiser jeg næsten hele tiden. Jeg forbrænder så meget på etaperne at jeg næsten ikke kan spise for meget.

Lige fra vi står af cyklerne, er der fokus på at slappe af og restituere – jeg tager kompressionsstrømper på under busturen til hotellet, og kommer hurtigt i bad, så jeg kan slappe af. På hotellet får jeg en times massage. Og så er tiden gået – aftensmaden spises ved ni-halv-ti-tiden. Der er ingen tid til tv eller bøger eller andet.

Hvad du gør for at holde skader fra livet?

Noget af det vigtigste er helt klart core­ træningen. Desuden går jeg meget op i mit udstyr. En klampe på cykelskoen eller en

+ CYKLING

Professionel cykelsport kræver en ekstremt stærk krop

032022

35

+ CYKLING skæv pedal kan fx gøre et meget stort udslag på belastningen af knæene, fordi jeg tager så ekstremt mange omdrejninger.

Desuden besøger jeg min fysioterapeut og osteopat mindst hver anden måned. Vel at mærke ikke kun når jeg har et problem, men som forebyggende tiltag. Især min ryg og hofte har en tendens til at blive skæv på cyklen, og det får jeg hjælp til.

Jeg har heldigvis været nogenlunde forskånet for skader. Bortset fra belastningen på ryg og lænd er cykling generelt meget skånsomt, fordi der ikke er særlig stor belastning på knogler og led.

MICHAEL MØRKØV 37 år.

Professionel cykelrytter på det belgiske hold Quick-Step Floors.

Cykler både baneløb og landevejsløb.

OL-guldvinder i parløb i Tokyo 2021 sammen med Lasse Norman Hansen.

De er regerende verdensmestre og har vundet alle de løb de har stillet op i siden 2017.

Bor i Rødovre, er gift og har tre børn.

Lige nu går det fantastisk, jeg har aldrig været bedre.

Faldskader er klart den mest udbredte skadestype blandt cykelryttere. De skader jeg har haft, har primært været efterveer fra styrt.

Jeg har fx brækket kravebenet flere gange, og det har givet gener ud til hænderne, så jeg har haft svært ved at holde på styret. Her har jeg haft stor gavn af Team Danmarks fysioterapeuter, der har arbejdet på min skulder for at skabe plads til nerver, blodårer osv. Jeg har senere tænkt på at jeg nok ikke ville have opsøgt den behandling hvis jeg ikke havde været professionel cykelrytter. Men alle fortjener virkelig at få gjort noget ved deres gener, i stedet for at lære at leve med dem.

Selvom professionel cykelsport i forhold til overbelastningsskader er en skånsom sport, kræver det en ekstremt stærk krop.

Jeg ser det med mange unge ryttere – at de kropsligt ikke kan holde til det, og måske ikke når så langt i karrieren.

Hvad er det ved cykelsport du kan lide?

Jeg startede som 11-årig efter at have spillet fodbold i nogle år. I 2009 blev jeg professionel.

Cykelsporten tiltrækker mig fordi jeg er fascineret af fart og spænding - og er vild

Uddannet tømrer.

Deltager d. 1-24. juli i år for syvende gang i Tour de France.

med udstyret og cyklerne. Og så kan jeg godt lide at cykling er basalt og enkelt i sin grundform, og samtidig er der så mange aspekter i cykelsporten - den er ekstremt varierende. Desuden er der hele det taktiske element og ikke mindst samspillet med andre ryttere. Cykling er jo grundlæggende en individualistisk sport, men som person er jeg slet ikke til individuel sport.

Jeg kan lide at kæmpe som et hold. Jeg elsker sammenholdet og holdånden, og noget af det jeg nyder allermest, er hvis alle har været med til køre en sejr hjem.

Jeg er selv endt som hjælperytter* fordi jeg måtte erkende at jeg aldrig ville blive allerbedst til selv at komme først over stregen, og at jeg som hjælperytter har en meget større værdi. Det har jeg det helt fint med.

36

032022

Hvad vil du sige til dem der får lyst til selv at cykle, når de ser Tour de France?

Det gælder om at finde en god klub og blive en del af det fællesskab det er at cykle.

Sådan fandt jeg selv glæden ved sporten.

Man kan også finde nogle kammerater at køre sammen med.

Cykling er for alle: Unge og ældre, mænd og kvinder. Jeg har med glæde bemærket at langt flere kvinder i dag motions­ cykler. For 10 år siden var det næsten et særsyn at møde en kvinde på landevejen.

I dag vil jeg tro at det er fifty-fifty. Det er også fedt at det er blevet så populært at køre i skoven. Mange steder findes der fine mountainbike-spor, hvor man ikke generer andre, og hvor man slipper for at forholde sig til trafikken.

Cykling er desuden nemt at komme i gang med – vi kan alle cykle. Og så er det mildt for kroppen, sammenlignet med fx at løbe. Start med korte ture, gør det overkommeligt – bare kom i gang!

Hvor længe endnu kan du blive ved?

Lige nu går det fantastisk, jeg har aldrig været bedre. Blandt andet fordi jeg har holdt mig skadesfri. Men jeg ved jo godt at der ikke er mange der kører til de er over 40.

* Michael Mørkøv kaldes ofte verdens bedste lead-out-rytter (hjælperytter). ”Alle ved at hvis man kører bag Mørkøv, så vinder man”, sagde den britiske cykelstjerne Mark Cavendish bl.a. til Eurosport sidste år. En lead-out-rytter styrer indløbet og sørger for at køre sprinteren frem i feltet, så denne kan klare de sidste par hundrede meter alene og – forhåbentligt – vinde etapen.

Kilde: fagbladet3f.dk

Aktuelt har jeg en række gode mål forude. Tour de France, selvfølgelig, og jeg drømmer også om OL 2024 (Mørkøv er ­regerende olympisk mester i parløb, red.).

Og så skal man ikke glemme at modenhed også er en force. Mentalt og erfaringsmæssigt står jeg bedre end de fleste unge ryttere, og faktisk tror jeg også på at jeg fysisk har en fordel. Jeg føler at jeg har opbygget en råstyrke i kroppen, som jeg kan tære på.

MICHAEL MØRKØV – MIN VEJ er fortællingen om hvordan Michael Mørkøv med flid, dedikation og knivskarp analyse af egne muligheder og begrænsninger voksede fra tømrerlærling til verdensstjerne.

Bogen er skrevet i samarbejde med Carsten Ritter og udkommer d. 21. juni 2022 på forlaget Tubine.

+ KORT NYT

sport Meniskskader: Træning lige så effektivt som operation Når unge har pådraget sig en meniskskade i knæet, er træning og oplysning (såkaldt patientuddannelse) lige så effektivt som at operere knæet. Det viser et nyt studie, som forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og en række danske hospitaler har gennemført. 121 unge mennesker deltog. Halvdelen fik en operation, den anden halvdel gennemførte et superviseret træningsprogram på 12 uger, bestående af to ugentlige træningssessioner samt patientuddannelse. En fjerdedel af patienterne i træningsgruppen endte med også at blive opereret.

Efter 12 måneder havde begge grupper fået det væsentligt bedre mht. smerter, funktion og livskvalitet, og gruppen der fik operation, oplevede ikke større effekt end gruppen der havde trænet.

På kort sigt betyder en meniskskade ofte fravær fra arbejde eller studie. Samtidig er risikoen for slidgigt 15 år efter på 50 procent,

hvis man haft en korsbånds- eller meniskskade, og kun halvdelen kan dyrke sport på samme niveau som før. Det er derfor vigtigt at patienterne får den behandling der er bedst for dem. Lige nu er kirurgi den foretrukne behandling til meniskskader de fleste steder.

Forskerne vil nu undersøge om den ene eller anden behandling er bedre til at forebygge slidgigt senere i livet.

Kilde: Syddansk Universitet. Studiet er offentliggjort i NEJM Evidence 25. januar 2022.

UNDGÅ BETÆNDELSESDÆMPENDE MEDICIN VED AKUTTE SKADER

Betændelsen er helt nødvendig for at skaden kan hele godt. Den aktiverer nemlig immunforsvaret og kroppens egne helingsprocesser.

Når man får en akut skade, fx en ankelforstuvning eller en fibersprængning, starter kroppen en betændelsestilstand (inflammation).

Inflammationen giver smerter og svækker muskler og sanseceller i det skadede område, og det er vigtige signaler, som blandt andet skal forhindre os i at bruge det skadede område, så vi ikke gør ondt værre.

Men samtidig er betændelsen helt nødvendig for at skaden kan hele godt. Den aktiverer nemlig immunforsvaret og kroppens egne helingsprocesser, hvilket er vigtigt de første dage efter skaden, både for at undgå infektion og for at opnå den bedst mulige heling. Stopper vi inflammationen, stopper vi med andre ord helingen af skaden.

Tager man, som nogle er tilbøjelige til, betændelsesdæmpende medicin (fx Ibux, Voltarol, Voltaren og lign.), stopper man betændelsen, men altså også helingen af skaden. Det kan føre til at skaden gror dårligere sammen, og at det væv som har været skadet, bliver svagere efterfølgende, hvilket øger risikoen for en ny skade samme sted. Anbefalingen er derfor at undgå inflammationshæmmende medicin ved lette til moderate akutte skader. Der findes enkelte undtagelser hvor medicinen kan være nødvendig, men det skal ske i samråd med en læge.

Kilde: Forskersonen.no

032022

37

+ BØRN OG MOTORIK

BØRN HAR BRUG FOR BEVÆGELSE

tekst Gitte Meilandt Siersbæk, fysioterapeut foto Shutterstock

SLUK SKÆRMENE OG KOM UD! Gør det nemt og attraktivt at være fysisk aktiv, lad børnene eksperimentere selv og vær en god rollemodel! Det er børnefysioterapeutens bud på hvordan du kan inspirere dine børn til at være fysisk aktive.

B AF GITTE MEILANDT SIERSBÆK Cand.scient.fys og specialist i pædiatrisk fysioterapi. Gitte arbejder som børnefysioterapeut hos Børne­Specialisterne i Odense.

38

032022

evægelse og fysisk aktivitet er uhyre vigtigt for os alle. Men for børn handler budskabet ikke blot om at forebygge livsstilssygdomme, men også om skabe gode vaner for resten af livet, og ikke mindst at udvikle deres motorik, som grundlægges i barndommen. Der er desværre mange tegn på at børns motorik generelt er blevet væsentligt forringet de seneste år.

Mens små børn lettere får bevæget sig, på grund af deres naturlige trang til at udforske verden og sig selv, kniber det mere med de større børn, der med alderen bliver tiltagende magelige og tiltrækkes af indendørs stillesiddende aktiviteter. I dag er iPads og andre skærme almindelige for selv helt små børn, og det er i høj grad med til at passivisere dem. Vi skal blive mere opmærksomme på om de får skærmen for vores skyld eller deres. En skærm er ikke en særlig god barnepige, for den responderer ikke på barnets reaktioner eller spørgsmål. Det gør vi, i samvær med vores børn, og det er med til at udvikle deres selvforståelse og tro på egen formåen.

Den store udfordring er at gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af hverdagen for alle. Det kan vi gøre ved at lade både børn og voksne cykle eller gå til skole, arbejde og fritidsaktiviteter, hvis muligt. Men i høj grad også ved at skabe rammer hvor man næsten ikke kan lade være med at bevæge sig. Her er haven et oplagt sted at tage fat – den ligger lige uden for døren, er gratis, fuld af frisk luft, og den kan let og billigt indrettes så den inviterer til leg og bevægelse (se side 40-41).

Lad ungerne klare sig selv For børn skal bevægelse være sjovt, og det er som regel sjovest når der er nogen at være aktive sammen med, eller nogen der opmuntrer. En forudsætning for at have lyst til at bevæge sig er at de grundmotoriske færdigheder er på plads. Og den måde børn allerbedst udvikler deres motorik på, er ved at eksperimentere selv, uden for meget voksenindblanding. Motorisk læring stimuleres nemlig bedst gennem såkaldt selvgenereret aktivitet. Det betyder at barnet selv skal løse en given motorisk opgave, fx: hvordan kommer jeg fra græsplænen op på rutsjebanen eller havetrampolinen?

Bevægelsen skal planlægges, afprøves og forfines.

Det kan godt være bøvlet og kræve mange kræfter og mange gentagelser. Her er vi voksne ofte lidt for hurtige til at gribe ind og overhjælpe barnet ved at løfte det hele vejen eller forsøge at lære barnet (eller det unge menneske) den ”rigtige” måde at gøre det på.

Børn er forelskede i at løse motoriske udfordringer, og glæden er stor når det endelig lykkes at mestre en ny færdighed selvstændigt.

Vi forældre skal med andre ord ofte øve os i at have hænderne i lommerne, og i stedet være nysgerrige, prøvende og eksperimenterende sammen med barnet – både de helt små og teenagerne. Så mærker de samtidigt at vi nyder at være sammen med dem.

Hvis vi voksne vil fremme børn og unges motoriske læring og dermed lyst til at bevæge sig, skal vi altså skabe inspirerende fysiske rammer, få hænderne væk og lade børnene eksperimentere selv! Og så skal vi være gode rollemodeller. Hvis mor og far er sofakartofler, så er det den kultur vi giver videre til vores unger. Derfor: Kom med ud og leg!

+ BØRN OG MOTORIK

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge mellem 5 og 17 år bevæger sig mindst 60 minutter hver dag ud over de almindelige kortvarige aktiviteter, og mindst 3 gange om ugen er aktive med høj intensitet i mindst 30 min.

For børn under 5 år anbefales det at tilbyde og skabe muligheder for bevægelse og at mindske skærmtiden.

Børn elsker at løse motoriske udfordringer. Vi voksne skal gøre det attraktivt for dem at finde mulighederne, frem for at passivisere dem med en skærm.

032022

39

+UDELEG

tekst Marianne Nørup og Gitte Meilandt Siersbæk, fysioterapeuter foto Shutterstock

En græsplæne, et par bede og et forkølet gyngestativ kan være en dejlig have. Men hvis du gerne vil have mere aktivitet i dit uderum, så er det nemt at gøre haven mere indbydende.

Indret haven til leg og bevægelse Skab inspirerende rammer, så både børn og voksne får lyst til at være fysisk aktive. Her får du et bud på hvordan du indretter haven så ingen kan lade være med at lege og bevæge sig.

DEN FLADE GRÆSPLÆNE

AF GITTE MEILANDT SIERSBÆK Cand.scient.fys og specialist i pædiatrisk fysioterapi. Gitte arbejder som børnefysioterapeut hos Børne­Specialisterne i Odense.

Hav en stor kurv stående fremme med forskellige bolde: Fodbold, håndbold, rundbold, stikbold mv.

Fyld en anden kurv med kongespil, crocket, boule, ­kæmpemikado osv. Husk at lade kurvene stå synligt og nemt tilgængeligt.

Opsæt net til stangtennis, badminton, (fod)tennis eller volleyball (ét net kan sagtens bruges til det hele).

Gynger er godt, både med ét- og to-punkts ophæng, da de stimulerer forskellige områder af balancesansen. Kombinér evt. med et legestativ til børnene, der giver mulighed for at ­klatre, hoppe og måske rutsje.

En trampolin kan bruges til både træning og leg. Sikkerheden skal være i højsædet – se artiklen på side 42.

En gammel madras i haven inviterer til at lave noget sjovt. Den er fx perfekt til at hoppe ned i, slå kolbøtter, eller øve sig i at stå på hænder på. Den kan også være tag på en hule, hvor alle materialer slæbes af sted til den udsete plads.

Disc golf er top populært. Brug en almindelig frisbee, og find ­nogle mål I skal ramme, fx et tæppe eller en havestol. Vil I gøre det lidt mere ambitiøst og sjovt, kan I komme langt med et disc golf-sæt med tre forskellige typer disc’e og evt. en disc ­golf-kurv.

De store bolde som mange har indendørs til at sidde eller træne på, er også sjove at have i haven.

TRÆER

En hængekøje stimulerer balancesansen. Sid, lig på maven eller på ryggen. Prøv fx at ligge på ­maven og spille bold, eller se om du kan ramme kegler der er placeret ude på græsplænen.

Afsavede træstubbe er gode at klatre i, gå balance på, eller sidde på mens man nyder lidt mad og drikke – eller et bål. Og er haven endda velsignet med gode klatretræer, bliver det ikke meget bedre!

40

032022

FLISERNE

Lav hinkeruder eller giv ungerne lov til at tegne løs. Kridt, gasbeton eller en mursten kan bruges.

+ UDELEG

EN BAKKE I HAVEN

Niveauforskelle tiltrækker vores motoriske nysgerrighed. En lille bakke kan fx laves af jord fra en udgravning til terrassen. Den er super god at kælke på, rulle ned ad, løbe eller cykle op og ned ad, eller den kan være en del af en parkourbane for de store børn.

BEDENE

Højbede med bred kant er gode at gå balance på - forlæns, baglæns og til siden; på tæer eller med lukkede øjne.

Mindre haveredskaber, inkl. en trillebør, kan få børnene til at hjælpe til.

Det er godt for muskler, kondition og samvær at lave havearbejde sammen.

MURE OG VÆGGE

En klatrevæg kan laves vha. løse greb man skruer på en mur eller på væggen til ­carporten.

En basketkurv på en mur eller et træ kan klemmes ind i selv den mindste have. Og måske kan der sættes et dartspil op på redskabs­ skurets væg?

På en flade uden vinduer kan I male felter som man kan skyde til måls efter.

ORGANISEREDE LEGE I HAVEN

Introducér din barndoms lege for børnene: Spark til dåse, Alle mine kyllinger kom hjem, Kongens Efterfølger, Høvdingebold, Stafetløb, Vandkamp osv.

Eller hvad med gummistøvlekast for hele familien? ’Jorden er giftig’ er altid et hit hos børn.

Det er sjovt både at lave banen og at gennemføre den på tid.

Du kan få ideer til en jorden er giftig-bane og andre ude-aktiviteter i artiklen ’Femkamp for sjov’ på krop-fysik.dk

UDE-HJEMMEFITNESSCENTER

Gør træningsudstyr som vægte, sjippetove, elastikker, yogamåtte og evt. også kondicykel, squat-rack og lign. tilgængeligt udenfor eller fx i et afsnit af carporten, hvor der er overdækket og skygge. Det er skønt at skifte fitnesscenterlugten ud med den friske luft.

TRX / slyngetrænings-udstyr kan sættes fast om en solid gren eller en bjælke.

Crossfit er oplagt til udetræning. I behøver ikke anskaffe særligt udstyr: Brug dæk, tove, sække, træstubbe, en trillebør med sand osv.

Eneste krav er at du skal kunne holde det, og at det vejer noget. Afmærk en distance, hvor alt skal flyttes fra A til B, eller en stjerne, hvor alle redskaber er i midten og skal flyttes ud i en cirkel (eller omvendt).

032022

41

+ SOMMER-FIT

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

E O S H P IKK RT Sommertid er hoppetid for mange børnefamilier og have-ejere.

Det er dog uhyre vigtigt at hoppe sikkert, for risikoen for skader er reel.

Følg de gode hopperåd og undgå ulykker

H

avetrampolinen er tillokkende, super sjov til aktiv leg og effektiv til træning af kondition, balance mm. Så hop endelig med på dillen.

Desværre ender hopperiet på trampolinen hvert år med ulykker. En undersøgelse blandt børn i alderen 0-13+ år, som Kidsvertising har foretaget for Børneulykkesfonden, viser at 17 pct. har været ude for en ulykke på trampolinen. Årsagen til ulykkerne er oftest trampolinens stand eller hvordan den bruges, og derfor kan mange ulykker forebygges. Et sikkerhedstjek af havetrampolinen kan være afgørende for at legen ikke ender med en ulykke, lyder

det fra Sikkerhedsstyrelsen. Desuden kan mange ulykker på trampolinen forebygges ved at have en såkaldt fornuftig hoppeadfærd.

SÅDAN GIVER DU TRAMPOLINEN ET SIKKERHEDSTJEK Sørg for at skruer og kantpuden er sikkert monteret.

Tjek at samlingerne og benene sidder ordentligt fast.

Skift rustne fjedre og tjek at dugen er uden huller eller revner.

Tjek trampolinens omgivelser – er der god plads over og rundt om trampolinen.

Undersøg om underlaget er jævnt og blødt, fx græs.

Kilde: Børneulykkesfonden

5

GODE RÅD TIL AT HOPPE SIKKERT • H op altid kun én ad gangen.

• B rug sikkerhedsnettet.

• S lå aldrig saltomortaler.

• B ørn under seks år skal have en voksen med ved trampolinen.

• H usk jævnligt at give trampolinen et sikkerhedstjek.

Husk desuden: • T ag ure, punge, smykker osv. af inden du springer!

• K ig på trampolinen – ikke væk!

• U ndgå for høje/lange spring!

• L ær teknikken fra bunden, så du altid har kontrol over springet!

• B rug aldrig arme eller hænder til at lande med.

• S pring aldrig op eller ned fra trampolinen. Kravl!

• H op ikke hvis du er svimmel, forpustet eller ikke er frisk!

• P lacér dig i midten af trampolinen, øv dig i at ramme centrum, og land lige ned på fødderne, så knæene peger ud over midten af foden.

Kilde: Børneulykkesfonden

42

032022

+ MOTION

VÆR AKTIV UDENDØRS, MEN

Pas på væskebalancen Det er skønt at træne udendørs, men tag hensyn til varmen når du motionerer.

Her er 5 gode råd til at holde temperaturen nede.

Drik meget og på meget varme dage gerne saltholdige drikke. Drik både under træningen og mellem dine træningspas. Vent ikke til du bliver tørstig! Du opdager måske ikke hvor meget væske din krop har brug for, før det er for sent.

Tjek din urin: Hvis den er mørkegul, er du i væskeunderskud.

Hold igen med alkohol og sukkerholdige drikke. De får dig til at tabe mere kropsvæske.

Afpas din aktivitet efter temperaturen. Kroppen kan ikke kan præstere det samme når temperaturen er meget høj. Del evt. træningen op, så du har flere pauser, hvor du sørger for at få kernetemperaturen ned.

Træn fx 3 x 15 minutter frem for 45 sammenhængende minutter.

Afkøl kroppen jævnligt, overvej om du kan træne i skyggen, og læg træningen i de køligste perioder på dagen.

Læs mere om træning i varme på krop-fysik.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

OBS:

De første symptomer på hedeslag er ofte svimmelhed, hovedpine og kvalme.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

032022

gte gader i de De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en byder jer velkom ie i ifer hyggelig min omgivelser. Ho charmerende er i centrum Ringkøbing ligg byen på Torvet

43

+ DIÆTIST

foto Shutterstock

Få styr på dit kolesterol Mere end 2 millioner danskere har så højt et kolesteroltal at det øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Kost og motion kan sænke tallet og risikoen.

E

AF STINE KJÆR

Autoriseret klinisk diætist på Sundhedscenter Tårnby med særligt fokus på diabetes, kræft, hjerte og KOL.

t meget stort antal danskere har et for højt kolesteroltal, ofte uden at vide det. Kolesteroltallet kan man i høj grad selv påvirke; det er faktisk muligt at sænke et forhøjet kolesteroltal med 10-15 % – og dermed nedsætte risikoen for åreforkalkning og blodpropper i hjertet – bare ved at spise hjertesundt.

Men hvad er det nu lige hjertesund kost er? Der florerer mange myter om kost og kolesterol, og det kan være fristende at lede efter den hurtige genvej med særlige superfoods eller kosttilskud, men som med alt andet inden for mad og sundhed, så er det summen af alt hvad vi spiser, der afgør den samlede sundhed.

Kort om kolesterol Kolesterol dannes naturligt i kroppen og bruges

SÅDAN KAN DU KONKRET GØRE Ombyt mættet fedt med umættet fedt • vælg fedt fra oliven, avocado, nødder, kerner, frø, mandler • s pis 350 g fisk om ugen, heraf 300 g fed fisk (laks, sild, makrel, ørred) Det svarer fx til fisk som hovedret to gange om ugen plus flere gange om ugen som pålæg • spis 30 g mandler/nødder om dagen (ca. ½ dl/lille håndfuld) Spis groft • s pis 75 g fuldkorn dagligt, gerne fra rug og havre (fx 2 dl havregryn og 1 skive fuldkornsrugbrød) • spis 600 g frugt og grønt om dagen (’6 om dagen’) • s pis 100 g tilberedte bælgfrugter dagligt (tilsæt dem fx i den salat, suppe eller gryderet du i forvejen laver) • begræns søde sager og drikke Kilde: Hjerteforeningen

44

032022

blandt andet til at danne hormoner og som byggesten til vores celler. Kolesterol er således et livsnødvendigt stof og bliver først et problem hvis det kommer i ubalance, og der ophobes kolesterol i blodårerne. I så fald risikerer vi åreforkalkning og blodpropper.

Det kolesterol vi spiser, påvirker ikke mængden af kolesterol i kroppen. Det skyldes at kroppen selv danner det nødvendige kolesterol, og får kroppen via maden tilført mere end den har behov for, sænker den sin egenproduktion af kolesterol. Spiser vi meget lidt kolesterol, danner kroppen mere.

Forskel på fedt Fedt er måske den vigtigste faktor i forhold til regulering af kolesterol. Typen af fedt er afgørende for om kolesteroltallene reguleres op eller ned. Mængden af mættet fedt, altså fedt fra dyreriget, som fx fede kødudskæringer, mejeriprodukter, chokolade, kiks, kage, flødeis, påvirker kolesteroltallene i ugunstig retning.

Derfor kan det være besnærende at spise så magert som muligt. Den største gevinst på kolesteroltallene får man dog ikke ved at spare på fedtet, men ved at erstatte det mættede fedt fra dyreriget med sunde fedtstoffer fra planteriget, helst fra fx oliven, raps, nødder, frø, kerner og avocado. I praksis kan dette være ved at smøre brødet med mayonnaise i stedet for smør, eller ved at erstatte de ristede bacontern til suppen med ristede græskarkerner.

Vær opmærksom på at planteolier i færdigvarer som fx dressing, kage og fastfood ofte dækker over palme-/palmekerneolie, som har et højt indhold af mættet fedt og derfor ikke kan anbefales for hjertesundheden

Fuld af korn En anden central komponent i den hjertesunde mad er fuldkorn, som vi får fra havregryn, rugbrød, fuldkorns­ pasta, knækbrød og lign. Forskningen viser med al ty-

+ DIÆTIST

KLASSISKE MYTER Æg er farlige: I mange år har myten om æg og kolesterol været holdt i live. Kolesterolindholdet i æg er ganske vist højt, men da det har vist sig at det netop ikke er kolesterolindtaget, men indtaget af det mættede fedt der har betydning for forhøjet kolesterol, er anbefalingerne at vi roligt kan spise 3-4 æg om ugen. Æg er generelt en god kilde til protein, og det indeholder stort set ingen kulhydrat, hvilket kan være gavnligt for mennesker med nedsat blodsukkerregulering.

Tilskud af fiskeolie er sundt: I lang tid har fiskeolie været anbefalet som forebyggelse af hjertekarsygdom. Det har dog vist sig at fiskeolie i sig selv ikke har nogen effekt på kolesterol og hjertekarsygdom, men spiser man fisken som den er, får man de sundhedsmæssige gevinster. Især det at erstatte rødt kød med fisk har effekt.

Kaffe er skadeligt: Kaffens bryggemetode er afgørende for sundheden. 3-4 kopper filterkaffe om dagen ser ud til at forebygge hjertekarsygdom, mens ufiltreret kaffe (også espresso og stempelkandekaffe) kan være med til at øge kolesteroltallet pga. kaffens indhold af usunde olier, der ikke filtreres fra, som det gør ved filterkaffe.

Kokosfedt er sundt: Kokos indeholder primært mættet fedt, som ligner de fedtstoffer vi ser i dyreriget. Man kan kende det på at kokosfedt (i modsætning til planteolier) er i fast form ved stuetemperatur, ligesom smør. Der er således ikke sundhedsmæssigt grund til at erstatte fedtstoffer i maden med kokosfedt, men det kan naturligvis bruges engang imellem på lige fod med alle andre fedtstoffer. Oliven- og rapsolie er stadig de fedtstoffer der har den mest hensigtsmæssige fedtsyresammensætning for hjertesundheden.

delighed at et højt indtag af fuldkorn sænker kolesterol, og særligt fuldkorn fra rug og havre kan sænke risikoen for blodpropper i hjertet. Fuldkornsprodukter kan derfor sammen med de hjertesunde fedtstoffer være afgørende for hjertesundheden.

Mindre vægt på vægttab Der er en klar sammenhæng mellem overvægt og forhøjet kolesterol. Vægttab har derfor været en grundpille i behandlingen af forhøjet kolesterol. Dykker man ned i den nyeste forskning, så viser den dog at vægttab ikke gør nogen forskel på opståede hjerteproblematikker eller på dødelighed af hjertekarsygdom.

Der er altså al mulig god grund til at undgå at blive overvægtig,

men vejer man allerede for meget, giver det mening at flytte fokus fra vægten over på den hjertesunde kost, som viden­ skaben kan dokumentere, har gavnlig effekt.

Mens vægttab ikke ser ud til at have effekt på død og hjertekarsygdom, så har kost og motion det derimod. En sund kost, som beskrevet ovenfor, samt regelmæssig motion forebygger sygdom og øger chancen for et længere liv.

Vær i øvrigt opmærksom på at du som udgangspunkt ikke kan mærke at du har forhøjet kolesterol, så er du i risikogruppen, fx pga. din livsstil eller arvelige faktorer, så få tjekket dit kolesteroltal regelmæssigt.

032022

45

+ OPSKRIFTER

tekst No & Low (Jesper Schmidt, Lindhardt og Ringhof, 2021) foto Line Falck

alkoholfri

Tid til en sommer-cocktail

H

avetid, grilltid, fest-tid, ferietid. Sommeren skal nydes max med god mad og måske en lækker drink på terrassen. Hvis det bliver en daglig forteelse, kan sidsnævnte dog blive en udfordring for sundheden, både ift. alkoholindtag og kalorier.

Minus fizz Fizz serveres traditionelt med gin, men fås i mange ­varianter. Fizz henviser til de sprudlende bobler, som danskvand giver. Minus Fizz er en frisk og frugtig variant med mousserende hvidvin uden alkohol. Den er oplagt til ­velkomstdrink, eller når friske hindbær er i sæson. Her er den shaket med æggehvider, så den får et flot skum, men du kan også sagtens lave den uden.

Det skal du bruge • 1 0 friske hindbær • 2 cl citronjuice (fås bl.a. hos Ingredi) • 2 cl pasteuriserede æggehvider • 1 2-14 isterninger • A lkoholfri mousserende hvidvin, fx. Leitz Eins, Zwei, Zero Sparkling Hvidvin • Usprøjtet citron Sådan gør du Kom hindbær og citronjuice i shakeren.

Mos hindbærrene godt.

Tilsæt æggehvider, og shake først uden og derefter med is.

Sigt indholdet op i glasset, og top med mousserende hvidvin.

Pynt drinken med en swirl af citronskal (brug evt. en citronkniv/kannelerjern).

46

032022

Dem der, af den ene eller anden grund, ikke ønsker alkohol, kan heldigvis sagtens være med på drinksdillen alligevel. Vi har lånt tre opskrifter på alkoholfri drinks fra bogen No & Low (Jesper Schmidt, Lindhardt og Ringhof, 2021).

Skål - og god sommer!

+ OPSKRIFTER

Daiquirish En klassisk Daiquiri er indbegrebet af en sød, forfriskende og letdrikkelig romdrink, der leder tankerne hen på romaner af Ernest Hemingway, ­håndrullede cigarer og tropevarme nætter. Daiquiri er så simpel, at den kan være ekstremt svær at lave perfekt, for balancen mellem rom, citrussaft og sukker er uhyre vigtig. Opskriften her er med RumISH fra ISH Spirits – en rom uden alkohol, men med alle de varme smage du kender fra en mørk rom.

Det skal du bruge • 6 cl RumISH • 2 cl limejuice (fås bl.a. hos Ingredi) • 2 cl sukkersirup • 1 2-14 isterninger • l ime til glasset Sådan gør du Hæld alle ingredienser i en shaker, og shake i 10-15 sekunder. Sigt drinken over i et afkølet glas, og pynt med en limeskive.

No colada En klassisk Piña Colada består af rom, kokosmælk, ananas og limejuice. Kunsten med denne cocktail består i at ramme den rigtige ­balance mellem den stærke, krydrede rom og det søde og friskt syrlige. Denne version er lavet med en alkoholfri rom, og så er den tilsat vandkefir med lime, som giver Piña Coladaen et nyt pift i form af både bobler og de let syrlige mælkesyrebakterier, som vandkefir er lavet på.

Det skal du bruge • 8 -10 isterninger • 6 cl RumISH • 1 ,5 cl kokosmælk • 1 cl limejuice (fås bl.a. hos Ingredi) • 4 cl ananasjuice • v andkefir, lime fra Mytebryg eller anden vandkefir • usprøjtet lime Sådan gør du Kom isterninger, rom, kokosmælk, lime- og ananasjuice i en blender, og blend, til det har en ensformig konsistens. Hæld drinken i et glas, og top med vandkefir. Lav en swirl af limeskallen (fx. med et kannelerjern) og pynt glasset med den.

032022

47

+ BREVKASSE EKSPERTERNE

TRÆNINGS­EKSPERTEN Morten Zacho, cand. scient. og studielektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

IDRÆTSSKADESPECIALISTEN

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk

Spørg panelet Hårdt for fødderne at spille fodbold

Se flere svar fra ekspertpanelet på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan stille spør gsmål.

Læs blandt andet: • Kan jeg gå på arbejd e med sprængt akillessene ?

• Motion med brok?

• Gentagne lyskesk ader

Jeg er rigtig glad for at spille old boys-fodbold. Dog synes jeg det er hårdt for ben og ryg at spille på de temmelig hårde baner man spiller på nu om dage. Jeg har ofte smerter under hælen efter og nogle gange også under træning/kamp. Mange af mine medspillere har samme problem – der tales meget om hælspore (uden at vide om det er det vi lider af), og vi har drøftet hvad der er bedst at gøre.

Er der øvelser vi kan gøre for bedre at kunne holde til at spille fodbold, er der indlæg eller særlige sko/støvler vi kan købe? Eller burde vi lade helt være? Alternativt: Hvornår skal vi optimalt stoppe træningen ift. at mærke smerter i hælen? Vi vil allesammen rigtig gerne spille fodbold, men er også bange for at få permanente skader - skavanker har vi nok af i forvejen.

PS: For mit eget vedkommende får jeg også ofte ondt i lænden efter fodbold på de hårde ­baner - jeg har en lang historik med lændesmerter, men har vænnet mig til at leve med det.

Hilsen Morten

TRÆNINGSCOACHEN

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

DEN KLINISKE EKSPERT Rasmus Bach Jønsson, klinisk ekspert i muskuloskeletal fysioterapi, Dip.MPT, FysioDanmark Viborg.

Bestyrelsesmedlem DSMF

LIVSSTILSLÆGEN

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

48

032020

Hej Morten!

Tak for dit spørgsmål, som jeg tror er relevant for mange. Fodbold er rigtig effektiv og motiverende træning, som skaber et godt sammenhold. Det er desværre også en sport der kan forårsage en del skader i fx lår, ryg og hæle.

Dansk Boldspil Union har udarbejdet nogle gode træningsøvelser til skadesforebyggelse.

Du kan finde dem på dbu.dk. På krop-fysik.dk kan du finde en artikel om generel forebyggelse af fodboldskader.

UEFA har i en undersøgelse set på skadesfrekvensen på hhv. naturgræs og kunststof. ­Konklusionen var at der ikke var den store forskel i antal af skader, men der var forskel på hvilken type skader der fremkommer: På kunststof er der en lidt større frekvens af ledbåndsskader (ankelforstuvning), men en mindre risiko for muskelskader (’fibersprængning’) end på naturgræs. Så noget kunne tyde på at underlaget spiller en rolle.

Mht. hælsmerter, så kræver det en individuel undersøgelse at diagnosticere omfanget af skaden/overbelastningen. Jeg vil tro at der er tale om en form for overbelastning – det kunne være inflammatorisk. En irriteret hælpude kan ofte blive fremprovokeret hvis man lider af platfod eller hulfod og træner på et hårdt underlag. Her vil man ofte anbefale indlægs­ såler af god kvalitet. Mange fysioterapeuter kan hjælpe med dette. Sålerne kan hjælpe foden med at støtte svangen, så den ikke “vrider” så meget og derved fordeler trykket på hæl­ puden. Desuden vil øvelser som såkaldte kortfodsøvelser og calf-raises være relevante.

Se fx pjecen Sunde fødder på krop-fysik.dk.

Mht. lændesmerterne: Nu ved jeg ikke hvor meget du har arbejdet med din lænd, men det kunne være relevant at kigge på forebyggende træning. Smerter/stivhed i ryggen kan forebygges gennem kontinuerlig styrketræning, som gør at “miljøet” i ryggens muskulatur bliver bedre. Også her kræver det en individuel undersøgelse at rådgive dig om hvilke øvelser du kunne koncentrere dig om. Måske den 9. af DBU’s videoer om skadesforebyggelse kunne være relevant.

Jeg håber I får løst jeres udfordringer, så I kan forsætte med at dyrke fodbold. Mht. smerter, så er det okay at mærke lidt, så længe smerterne forsvinder inden for 24 timer, og ikke forværres. Er I i tvivl, så spørg en fysioterapeut.

Mvh Rasmus Bach Jønsson

+ SIDSTE NYT

Der er 13 at gear vælge imellem

XXXX XXXXXX

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer.

2 NYE OPDATEREDE VERSIONER

Pjecerne er på 16 sider og indeholder viden, råd, vejledning og øvelser.

SPØRG EFTER PJECERNE HOS DIN FYSIOTERAPEUT

dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

Knogleskørhed

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden www.krop&fysik.dk

Bækkenbunden danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

På ski uden skader

ONDT I RYGGEN

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

Graviditet & bækkensmerter danSke FySioterapeuter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde

LANGVARIGE RYGSMERTER

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

www.krop&fysik.dk

Stræk danske Fysioterapeuter

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

Hovedpine og nakkesmerter

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader www.krop&fysik.dk

Idrætsskader danSke FySioterapeuter

Skulderproblemer www.krop&fysik.dk

Skulderproblemer

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

Sunde fødder

032022

49

+ KORT NYT

sund Det går faktisk rigtig godt Din risiko for at blive dement er en tredjedel mindre end den er/ var for dine forældre. Og er det er en myte at sygdom er den uundgåelige skæbne ved et langt liv. Vi kan i dag forvente at leve længere og med et bedre helbred. Udsigten til at leve sundt længe har aldrig været så god som i dag.

Det skriver og forklarer Rudi Westendorp, professor ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, på Videnskab.dk.

Epidemien af hjerte-kar-sygdomme har længe været på retur, og en nyere dansk undersøgelse viste at der gennem de sidste tyve år er sket et kontinuerligt fald på 30 procent i risikoen for at få demens. Bedre vaskulær sundhed (sunde blodkar, red.) og bedre uddannelse kan forklare en del af faldet i risikoen, lyder det.

Det anslås at op til 40 procent af demenstilfælde kan forebygges eller forsinkes ved at sætte ind over for konkrete risikofaktorer.

Kilde: Videnskab.dk, hvor du kan få uddybet ovenstående.

VIL DU GERNE BEVÆGE DIG MERE? Hvis du vil have mere bevægelse i din hverdag, så kan du overveje at skaffe dig en aktivitetsmåler, fx en skridttæller, et træningsur eller en gratis app på din telefon.

Det fører – i gennemsnit – til mere bevægelse, viser dansk forskning, som har gennemgået 121 studier. Der er dog stor forskel – for nogle fører aktivitetsmåling til store fremskridt, for andre kun små eller ingen. ”Aktivitetsmålere er ikke en magisk pille, men det er et effektivt værktøj som meget enkelt kan anvendes af både raske og syge”, udtaler en af forskerne bag studiet, fysioterapeut og seniorforsker på Rigshospitalet, Jan Christensen, til Nhi.no.

Det er ligegyldigt hvilken type aktivitetsmåler du bruger, tilføjer han.

Studiet er udgivet i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal i 2022

50

032022

KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

+ XXXXXXX

Oplys rejsekoden ”KROPOGFYSIK” – så får du automatisk rabatprisen.

2 børn med rabat 3 nætter fra 1.199,7 nætter fra 2.799,-

Sommer i Garda Hotel Palme i Garda, Norditalien

Byen Garda, som deler navn med Lago di Garda – på dansk Gardasøen – er en ægte italiensk feriedrøm, hvor den legendariske stemning rigtigt mærkes på en tur gennem den gamle bydels snævre gader. Her føler man sig hensat til et maleri af en klassisk sydlandsk idyl med frodige blomster, der vokser op ad mure, over smukt patinerede pastelvinduer og på de karakteristiske tegltage. Jeres hotel med swimmingpool ligger i gåafstand fra den legendariske søpromenade (500 m).

Pr. pers. i dbl. værelse

1.999,-

Pris uden rejsekode 2.299,Pristillæg. 7.5.-1.7: 400,2.7.-16.9. : 850,-

• • • • •

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 5 x 3-retters valgmenu inkl. salatbuffet Værelse med aircondition og balkon/terrasse • 3 vinsmagninger og • 1 balsamicosmagning Valgfri ank. t.o.m. 18.10.2022.

ba

Go

d

3 nætter fra 1.199,4 nætter fra 1.499,-

t

3 nætter 1.099,5 nætter 1.799,-

børnera

Op til 5 børn med rabat

Et nordtysk feriehit

Best Western Hotel Prisma HHH i Neumünster Besøg bestseller-hotellet mellem Vadehavet og Østersøkysten, middelalderidyllerne, golfbanerne og storbyeventyrene. Hotellet ligger i udkanten af byen og tæt på den store park, hvor det tropiske vand- og wellnesscenter også ligger.

Pr. pers. i dbl. vær.

949,-

Pris uden rejsekode 1.099,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 3-retters middag/buffet • 10 % rabat i Designer Outlet • 15 % på entré til badeland Ank. tors-lør. t.o.m. 18.6. og 1.9.-17.12. Valgfri 21.6.-27.8. og 6.-15.10.2022.

Familiehygge i Harzen

Hotel Gasthof Erholung i Braunlage, Tyskland I hjertet af Harzen ligger Braunlage – en karakteristisk Harzenby med sine originale, gamle træhuse.

Her bor I omgivet af smuk natur for foden af bjerget Wurmberg, og I kan tage svævebanen til toppen.

Und også jer selv at opleve Quedlinburg (47 km) med 1200 fredede, idylliske bindingsværkshuse.

Pr. pers. i dbl. vær.

1.449,-

Pris uden rejsekode 1.749,-

• • • •

4 overnatninger 4 x morgenbuffet 4 x 3-retters middag 10 % rabat på billet til Harzer Schmalspurbahnen Valgfri ankomst t.o.m. 16.12.2022.

Værelse med aircondition

3 nætter 1.449,4 nætter 1.849,-

3 børn med rabat

Ferie ved Slettestrand

Rønnes Hotel HHH i Nordjylland Slettestrand er et af vores få tilbageværende fiskerlejer, der har bevaret traditionen med kuttere, der trækkes ind på stranden efter dagens tur på havet.

Ikke langt herfra ligger Rønnes Hotel, og her ved man fra mange års erfaring, hvordan badegæsterne sætter pris på hyggelige rammer for ferien og den umådelige naturrigdom omkring hotellet.

Bestil på

3 børn med rabat

3 nætter 2.149,-

©Destination Nordvestkysten

Pr. pers. i dbl. vær.

999,-

Pris uden rejsekode 1.149,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x 2-retters middag/buffet Valgfri ank. t.o.m. 17.12.2022.

Inkluderer kun slutrengøring.

Den gamle vingård i Alsace Hotel La Ferme du Pape HHH i Nordfrankrig Jeres alsaciske feriebase har en helt unik beliggenhed kun 11 km fra den berømte vinrute og lige uden for bymuren i den gamle by Equisheim, som er omgivet af vinmarker, så langt øjet rækker. I bor da også lige midt i en guldregn af vinproducenter, og med den store, traditionelle vingård Wolfberger som nabo.

Valgfri ank. t.o.m. 8.11.2022.

• • • • • •

Pr. pers. i dbl. vær.

3.549,-

Pris uden rejsekode 3.849,-

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 4 x 3-retters middag 1 x 4-retters gourmetmenu 1 flaske Alsacevin Fri aflåst parkering

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne.

Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

BESTIL TRYGT FERI

E Du kan ændre da 30 dage før an to og hotel helt frem til komst for kun kr. 99,-

REJSEKODE: Åbent hverdage K RO POGFYSIK kl. 9-17

+ XXXXXX

AVIVIR

tekst xxxxxx foto xxxxxxxxxx

Perfekte plejeprodukter til aktive sportsfolk

Køler og afhjælper irritation, kløe og revner i fødderne.

Dybdevarmer ømme og belastede muskler og led.

Pak tasken med det skønneste trænings-kit fra AVIVIR AVIVIR Aloe Vera er miljøvenlig og Vegan hud- og kropspleje med økologisk ACTIValoe®.

Hold din motivation oppe og forkæl dig selv med lækker shampoo, deo, fod- og hudpleje efter din træning. Har du fået ømme led og muskler kan du bruge den dybdevarmende Heat Lotion, der blidt masseres ind og har en afslappende og dybdevarmende virkning.

Forhandlere:

Apoteker

AV I V IR . D K

AVIVIR .DK

@ AV I V I R . D K