I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskuds produkter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet.
Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præpa rat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindren de produkt. Derfor har man i over 10 år fast
holdt, at glucosamin kun må sælges som lægemid del i Danmark.
Det er nemt at blive snydt el ler ligefrem at lave noget ulov ligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postordre. Hvis produkterne ikke er registre ret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra aner kendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.
Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Fle re undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lin drer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.
Glucosamin Pharma Nord er synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosa min-indholdet kan røres ud i juice eller yog hurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjæl pestoffer (ingen laktose).
– lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.
Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger
Her sidder vi så. Iklædt vanter og uldtæpper, med slukkede lamper og nedtonet juleud smykning, midt i et bombardement af skræmmende begivenheder som vi ikke kan gøre noget ved. Det er på mange planer en kold og mørk tid vi lever i.
Midt i strømmen af dårlige nyheder tror jeg det er en god ide ind imellem lige at lukke øjnene og nulstille krop og sind for en stund. Der er et hav af gode grunde til at give hjer nen en tiltrængt pause fra de tunge grublerier og sætte fokus på de mange gode ting i livet, og på det vi rent faktisk kan gøre noget ved.
I dette nummer kan du for eksempel læse hvordan det har vist sig at være gavnligt for overvægtige mennesker at glemme alt om BMI og badevægt og i stedet fokusere på sundhed og livskvalitet – på at være glad, tilpas og have overskud.
Vi har også set nærmere på hvordan naturen kan give os ro, tryghed og tiltrængte hjernepauser. Den erfaring har blandt andet Heidi gjort – hun fandt gennem naturterapi en ny og bedre retning for sit liv. For dyre- og naturentusiasten Sebastian Klein virker hverken naturterapi eller meditation - for ham er naturen lig med eventyr, men hans fokus på at finde fugle og dyr i naturen kan lidt af det samme, nemlig at han for en stund glemmer alt andet; også det som tynger.
Naturterapi er én løsning, at lede efter dyr og planter en anden, men også udendørs motion eller en helt almindelig gåtur kan skabe en magisk win-win-win-win-win-situati on, hvor vi får lys, luft, naturoplevelser, bevægelse (og dermed varme), og samtidig giver hjernen en pause fra de tunge tanker. Og så har vi ikke engang nævnt at det fremmer en god søvn.
Alt ovenstående kan du læse om i dette nummer af Krop+fysik, hvor du også kan brin ge dig lidt tættere på et af de helt store lyspunkter i den mørke vintertid, nemlig fodboldVM, der som bekendt løber af stablen her i november og december. Vi tager jer nemlig med bag kulisserne, når landsholdets fysioterapeut fortæller om hverdagen i landsholds lejren.
PS: Fryser du stadig? Så prøv med hoppe-motion. Dét giver varmen! Spørg bare model len på dette nummers øvelsesprogram (som i øvrigt også er kvinden bag Krop+fysiks flotte layout).
Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle, tlf. 7089 0022
Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14)
Art Director: Camilla Riber, Mediegruppen
Oplag: 13.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963
Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.
Tryk: Aller
Mediegruppen, Helle Hviid, tlf. 7670 6432 / 2445 9010
Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik.
Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Tema bladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade.
Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.
Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7089 0022 eller www.krop-fysik.dk.
Midt i strømmen af dårlige nyheder tror jeg det er en god ide ind imellem lige at lukke øjnene og nulstille krop og sind for en stund.
Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svane mærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.
kan fysisk aktivitet forbedre
søvn
rødt og hvidt
+sport
Kan man hjælpe mennesker med svær overvægt til at få et sundere liv uden at banke dem i hovedet med en badevægt? I Esbjerg har man skabt et tiltag som griber problemstillingen helt anderledes an, og hvor resulta terne har vist sig at være meget mere interessante end hårde tal og data som kan indsættes i et Excel-ark.
Efter næsten et helt liv med overvægt skulle det mentale på plads før Anja kunne fokusere på kalorier og vægt. Selvom hendes personlige mål om at smide nogle kilo er godt i gang, er det en anden succes der betyder mest for hende.
Der er en blanding af humor og klare me ninger i stemmen, når Sebastian Klein for tæller om den lærestreg han fik for godt otte år siden, hvor han blev indlagt på psy kiatrisk afdeling. I dag er hans indre plea ser blevet mere egoistisk. For det er den eneste måde han kan passe på sig selv.
Fysioterapeut
Hop dig til styrke, fitness og funktion: Sådan træner du plyometrisk
En sund håndværkerkultur
Yoga er også for håndværkere
+job
Hovedpine: Titusinder har problemer på arbejdet
Find ro i naturen
Natur-terapi: Jeg er blevet bedre til at nyde nuet
+gear
Helbredt men ikke rask
Diætisten: Velsmagende gryderetter du kan lune dig på
Opskrifter
Brevkasse
+sind
Selv så lidt som én gang styrketræning– eller mindre end én time - om ugen betyder mindre risiko for hjertesyg dom og for tidlig død, uanset årsag. Det viste et ameri kansk såkaldt kohortestudie, hvor 12.500 mænd og kvin der på gennemsnitligt 47 år blev undersøgt to gange med 5-10 år imellem.
Risikoen for hjertesygdom viste sig at være 50 til 70 pro cent lavere for dem der styrketrænede. Bare en enkelt gang om ugen reducerede risikoen med cirka 50 procent. De som trænede styrke to gange om ugen – eller cirka en time per uge – havde den største effekt. Andre studier har før og siden vist samme sammenhæng, dog ikke i så høj grad.
Den gunstige effekt af styrketræningen så i dette studie ud til at være uafhængigt af om deltagerne også trænede kondition. Andre studier viser bedst effekt af en kombina tion af styrke- og konditionstræning.
Kilde: nhi.no. Studiet er publiceret i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise i oktober 2018
Ældre der har funktionsnedsættelse, kan opnå bedre fysisk formåen og livs kvalitet ved at deltage i et trænings forløb, superviseret af fysioterapeuter, efter de har været indlagt. Det viser et nyt norsk ph.d.-studie. Den supervise rede træning bestod af både konditi ons-, styrke- og balancetræning.
Kilde: Fysio.dk
Forskere fra Syddansk
Universitet har i et såkaldt randomiseret kontrolleret studie vist at hvis man begrænser børns skærmtid, bliver børnene betydeligt mere fysisk aktive.
Kilde: SDU.dk. Studiet er udgivet i JAMA Pediatrics i april 2022.
kan udløses hos personer, der har eller har haft astma eller allergi. Samtidig anvendelse af andre NSAIDs kan øge risikoen for bivirkninger. Må kun anvendes på intakt og sund hud, og ikke i åbne sår eller på beskadigede hudområder. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Må ikke indtages. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Indeholder propoylglycol, som kan give irritation af huden samt butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt og irritation af øjne og slimhinder. Bivirkninger: Almindelige: Hududslæt, kløe, rødmen, svie af huden. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel.
Der er en blanding af humor og klare meninger i stemmen, når Sebastian Klein fortæller om den lærestreg han fik for godt otte år siden, hvor han blev indlagt på psykiatrisk afdeling. I dag er hans indre pleaser blevet mere egoistisk. For det er den eneste måde han kan passe på sig selv.
undhed? Det har jeg sgu aldrig rigtig forholdt mig til!”
Sådan lyder det fra Seba stian Klein. Han dyrker sport, bevares. Spiller volleyball, tennis og paddle og har også spillet fodbold. Men han ville aldrig gøre det for motionens skyld alene. Det skal være sjovt, og det skal give mening for ham, hvis han skal bevæge sig. Alligevel er der en del af hans sundhed som har fået et eftertjek de seneste år. Den mentale del. For i 2014 resulterede syns forstyrrelser og en sovende finger i højre hånd i en indlæggelse på psykiatrisk ho spital. Med angst, stress og depression. I starten syntes Sebastian Klein selv at det var noget pjat. For der måtte jo være noget fysisk galt. Også selvom alverdens læger, undersøgelser og scanningsmaskiner intet kunne finde. Psykiske lidelser var for men nesker der var skrøbelige i forvejen. Sådan en type var han jo ikke. Og han ’havde det jo pissegodt’.
Sådan var mindsettet - indtil han fandt sig selv stå og råbe og skrige i panik på psyk, mens personalet stod på den anden side af en glasvæg og holdt øje med at han ikke gjorde skade på sig selv. For de kunne ikke hjælpe. Det var som om at han levede i en anden virkelighed og så det hele ude fra. Som en dårlig film. Men han kunne ikke slippe væk eller stoppe det. – Mine angstanfald var så voldsomme at jeg engang slog hovedet ind i en dørkarm for at banke det på plads. Det er en meget mærkelig oplevelse når man kommer så langt ud. Og set i bakspejlet er det interes sant hvordan hjernen ændrer sig når den bliver presset over lang tid.
Et lille, men vigtigt ord På trods af mange psykologtimer var der kun én ting der virkede for Sebastian. Medicin. Antidepressiva fik ham fra at ligge på gulvet uden at se en udvej, til at være jublende glad og nærmest danse på bordene.
Mit pleasergen fik mig til at sige ja til alt. Jeg ville have at alle skulle være glade
Psykiske lidelser kan ske for os alle, hvis vi bliver presset for meget, siger Sebastian Klein, der ’fandt sig selv stå og råbe og skrige i panik på psyk’.
”Min søn er en nederen lorteunge når han løber så meget bedre end mig. Men bagefter kan jeg jo mærke at jeg har det fedt i kroppen”, siger Stormester-aktuelle
Sebastian Klein med et glimt i øjet.
Mine angstanfald var så voldsomme at jeg engang slog hovedet ind i en dørkarm for at banke det på plads.
– Det var skræmmende for mig at opleve at medicin kan ændre dig fra den ene dag til den anden. Det har også været mærke ligt for folk omkring mig at opleve det markante skift. Derfor var jeg fast besluttet på at skulle ud af det igen, fortæller Seba stian Klein. Efter halvandet år var Sebastian trappet helt ud af medicinen igen, og hans fokus blev rettet mod årsagen til at han blev syg. Den psykiske reaktion blev udløst efter Sebastian mistede begge sine forældre, som døde af kræft få år forinden. Pludselig
stod han forældreløs og følte sig alene. Selvom han havde sin egen familie, mang lede den betingelsesløse kærlighed fra to af de mest væsentlige personer i hans liv.
Samtidig var der et ord som ikke fandtes i hans ordforråd: Nej. Det betød at han fræ sede mellem foredrag, tv-programmer, in terviews og bogskrivninger. Uden at stille sig selv spørgsmålet: Er det her noget jeg vil, og har jeg overhovedet tiden til det?
– Min kone og jeg lavede mange ændrin ger. Før var jeg en enkeltmandsvirksom hed, som selv stod for alt det praktiske. Nu er min kone kommet ind i firmaet og har taget over på kontorarbejde, faktura, kontrakter og aftaler. Hun er blevet mit filter og min rådgiver, og det har løftet en stor byrde fra mine skuldre, siger Seba stian og tilføjer:
– Mit pleasergen fik mig til at sige ja til alt. Jeg ville have at alle skulle være glade. Nu er jeg blevet mere egoistisk. Jeg er blevet en dummere skid, siger han og reflekterer over sit eget svar.
Sebastian Klein er skuespiller, tv-vært, foredragsholder, forfatter og naturformid ler. Han blev for alvor kendt som den nørdede Dr. Pjuskebusk i børne-tvprogrammet Naturpatruljen fra 1997 til 2003. Han har siden medvirket i en række børneprogrammer på radio og tv, men har også været med i en række programmer for voksne, bl.a. ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’.
Senest medvirker han i TV2-programmet Stormester sæson 6, som har premiere lørdag den 5. november.
Privat danner Sebastian Klein par med sin kone Rikke, som han har sønnerne Sylvester og Christopher sammen med.
– Det er sjovt, for egoistisk er jo et negativt ladet ord. Men i det her tilfælde er det positivt, fordi det handler om at beskyt te mig selv. Den evne manglede jeg før.
Nogle går til fodbold, andre jagter oplevelser i naturen
Når vi snakker om mental og fysisk sund hed, er det ikke til at undgå at snakken falder på naturen.
– Ja, du forestiller dig nok at jeg går ud i naturen for at få ro omkring mig. Sådan er det slet ikke, siger Sebastian Klein og tilføjer:
– Naturen er som en sport. Jeg går på jagt efter fantastiske oplevelser og spæn dende dyr. Det er målet. Jeg bliver så foku seret på at finde en fugl, et insekt eller et andet dyr at jeg slår alle andre tanker fra. Så på den måde giver det mig alligevel ro i sindet og sætter også kreative tanker i gang. Da jeg var psykisk syg, forsøgte jeg også at søge ud i naturen. Men det hjalp ikke, og så vidste jeg at det var slemt, siger han.
Da Sebastian havde det værst, prøvede han alverdens alternative behandlinger. Kraniosakral terapi. Akupunktur. Yoga blev også testet af, for det skulle jo være godt for sindet.
– Det føltes åndsvagt at sige namaste Det er ikke mig. Jeg er ikke et åndeligt menneske. Jeg misunder dem der er, og det er godt når det kan hjælpe nogle. Men jeg har altid haft en generel skepsis over for ting som ikke er videnskabelige.
Som nævnt er fysisk sundhed ikke noget der optager Sebastian. Alligevel vil han gerne bevæge sig. Han holder øje med an tallet af kilometer, han går hver dag og vil gerne have passeret minimum fire kilome ter når dagen er omme. Nogle gange tvin ger hans søn på 17 ham med ud og løbe.
– Jeg synes det er røvsygt at løbe. Jeg gider det ikke. Min søn er meget sporty, og det er helt ydmygende når han lunter bag læns for at få sin gamle far med. Han er en nederen lorteunge når han løber så meget
bedre end mig. Men bagefter kan jeg jo mærke at jeg har det fedt i kroppen, for tæller Sebastian med et glimt i øjet.
I juli måned fyldte naturformidleren 50 år. Og det har da også fået ham til at tænke over tingene.
– Det er helt vildt at jeg er blevet 50 år. Jeg føler mig privilegeret når jeg kigger på min omgangskreds. Hvis jeg skal finde en makker til tennis eller paddle, er der man ge jeg må springe over, fordi de fx har ondt i ryg eller knæ og ikke har den fysiske form til det længere. Der føler jeg at jeg stadig er godt med, og jeg vil gerne blive ved med at holde mig i gang.
Selvom Sebastian har lært at sige nej til flere ting, kunne han ikke andet end at sige ja da han blev tilbudt at deltage i sjette sæson af TV2’s underholdningsprogram Stormester.
Her dyster fire kendte mennesker i en række umulige opgaver, som skal løses på kreativ vis.
– Det er et fedt program fordi det ikke kun er min generation der synes det er sjovt. Det synes mine børn også. Jeg kan generelt godt lide tv-programmer hvor vi samler folk og ikke hader nogle. Og så var det sjovt at prøve opgaver, hvor man bagefter sparker sig selv i hovedet over at man kunne have løst dem meget smartere, siger han.
Noget han ikke længere sparker sig selv i hovedet over, er at det er ok at sige fra. Når han i dag kigger på sit livs lærestreg, vil han ønske at mange flere havde mere viden om psykiske lidelser.
– At drive folk psykisk til vanvid er jo en brugt torturmetode. I dag, hvor vi hele ti den skal være på, torturerer vi os selv. Jeg har lært at det er noget der kan ske for alle, hvis vores psyke bliver presset for meget.
Besøg vores forhandlere,
få 10% rabat ved køb af en Farstrup Cantate lænestol i
med valgfrit
Naturen er som en sport. Jeg går på jagt efter fantastiske oplevelser og spændende dyr.
Kan man hjælpe mennesker med svær overvægt til at få et sundere liv uden at banke dem i hovedet med en badevægt? I Esbjerg har man skabt et tiltag som griber problem stillingen helt anderledes an, og hvor resultaterne har vist sig at være meget mere interessante end hårde tal og data som kan indsættes i et Excel-ark.
BMI. Vægt. Fedtprocent. Tøjstør relser. Der er mange tal for idea let på en sund krop. Tallene er skabt som en guide, men hvis du lever med svær overvægt, kan de i stedet blive til et konstant pres og konstant min de dig om at du ikke passer ind i normerne.
På Det Syddanske Overvægtinitiativ ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har man valgt en helt anden indgangsvinkel. Her handler det om sundhed frem for vægt, og om at fin de frem til et godt liv for den enkelte.
– Når vi ved at overvægt er et stigende problem i samfundet, og man samtidig kan se at fokus på vægt ikke har effekt, så er man nødt til at skabe et tilbud med en an den indgangsvinkel, lyder det fra Martin Skriver Nicolaisen, der er fysioterapeut hos Det Syddanske Overvægtsinitiativ.
Det personlige mål i fokus Initiativet består først af konsultation med en læge og en sygeplejerske, som står for screening af følgesygdomme. Her bliver der fundet mange deltagere med overvægtsre lateret sygdom som forhøjet kolesterol, hjer te-kar-sygdomme og søvnapnø, der ikke tid ligere er diagnosticeret. Herefter aftales det i fællesskab med deltageren hvilken løsning der er bedst. Her kan man fx vælge medi cinsk behandling, kirurgisk behandling eller
Livsstilspakken. Vælger man Livstilspak ken, kommer man i et forløb på 12 måneder med en fysioterapeut og en diætist.
Det starter med en samtale, hvor de to eksperter finder frem til deltagernes egne mål og ønsker for deres sundhed. Herefter starter coachingen med individuelle sam taler en gang om ugen. Som fysioterapeut er Martin Skriver Nicolaisens fokus pri mært på bevægelse og smerter.
– Jeg hjælper deltagerne med at få mere hverdagsmotion som at gå og cykle, at kun ne flere af de ting de gerne vil, og afhjælper dem med eventuelle smerter. Det vigtigste er hvad de selv ønsker, fortæller Martin.
For mange af deltagerne fylder kosten me get. De dunker konstant sig selv i hovedet
med forbud og kure, og det er derfor den del de især ønsker hjælp til.
– Vi er skolet med at når man er overvæg tig, så skyldes det det man spiser. Den tanke gang kan fylde så meget at den spænder ben for ønsket om en livsstilsændring. Når delta gerne kommer til mig, bliver de helt overra skede over at de ikke skal registrere kalorier eller følge kostplaner, fortæller Trine Ekblad, som er diætist i Overvægtinitiativet.
I stedet for at tælle kalorier arbejder Trine med vaner og mønstre og forståelsen af mad som en vigtig energikilde.
– Deltagerne lærer at hvis de spiser løbende måltider og sørger for at få både protein, fedt og kulhydrater, så har de må ske ikke den samme craving senere på da gen. Nogle af vores deltagere har også en coping-strategi hvor de spiser for at dulme
1. Al motion tæller
Forsøg at integrere motion hvor du kan i hverdagen: Tag trappen, hop på cyklen eller gå en lille omvej.
2. Find noget du kan lide
Måske du ikke er til fitnesscenteret, men bedre kan lide at gå en tur eller spille tennis. Dyrk den motion der passer til dig og dit liv.
3: Vær ikke bange for at søge hjælp
Udfordringer ved overvægt kan fylde både fysisk og mentalt, men der er altid fagprofessionelle der meget gerne vil hjælpe dig, så du kan komme godt i gang.
Kilde: Fysioterapeut Martin Skriver Nicolaisen
følelser. Her kigger vi på hvad følelserne ud springer af, og hvad man kan gøre i stedet for at spise dem væk, fortæller hun.
Ud over samtaler med fysioterapeuten og diætisten indgår der også gruppeforløb i Livs stilspakken, hvor man i fællesskab med andre deltagere bliver klogere på krop, bevægelse, genoptræning, kost, vaner og motivation.
– Der sker en særlig dynamik i en gruppe, hvor man er sammen med andre man kan spejle sig i. Her kan deltagerne møde nogen der tumler med de samme ting som de selv gør. Vi oplever også at nogle deltagere selv skaber små initiativer og fællesskaber som fx gågrupper, fortæller Martin Skriver Nico laisen.
Der er flest kvinder med i initiativet, og de mænd der er, er typisk meget syge. Indtil videre viser resultaterne at deltagerne i gen nemsnit har en smule bedring eller stilstand i kolesteroltal, blodtryk og BMI når forløbet slutter.
– For den her målgruppe er stilstand også et positivt resultat, fordi mennesker med svær overvægt som regel kun får forværring
i deres følgesygdomme over tid, forklarer Martin Skriver Nicolaisen.
Alligevel er det ikke de resultater han fin der mest interessante. Evalueringen viser nemlig at deltagerne får øget motivation til at forbedre deres sundhed ved at deltage i initi ativet. For eksempel svarer en af deltagerne i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse:
”Det er rart at blive mødt med andet end ’du skal bare tabe dig!’. Men at det derimod handler om hvordan man har det godt med sig selv – selvom man er overvægtig.”
Og deltagernes egne positive oplevelser, mener Martin Skriver Nicolaisen, er et suc ceskriterie i sig selv.
– Man er nødt til at have hårde data at måle på, når man skaber et projekt som det her, men det er gået op for os at de ”bløde re” resultater har langt større betydning. Med den her målgruppe er det mentale vig tigt. De oplever mange fordomme fra deres omgivelser omkring deres udseende og vægt. Det gør dem mere isolerede, og gør det endnu sværere at opnå deres ønskede livsstilsændring. Derfor er det vigtigste at deltagerne får det bedre med dem selv og deres krop, fortæller han.
Potentiale i resten af landet
Initiativet har vakt interesse hos hospitaler og politikere rundt i landet. Derfor vil man nu involvere mere forskning for at blive endnu klogere på effekterne ved forløbet.
– Der skal mere data til før man kan ud rulle initiativet andre steder i landet. Men ud fra resultaterne indtil videre lever initi ativet op til målet om at hjælpe mennesker med overvægt til en sundere livsstil, lyder det fra Martin Skriver Nicolaisen.
For at deltage i Det Syddanske Overvægtsinitiativ skal du:
• Være mellem 18 og 60 år
• Have en BMI over 30
• Have et ønske om at forbedre din fysiske sundhed
Efter næsten et helt liv med overvægt skulle det mentale på plads før Anja kunne fokusere på kalorier og vægt. Selvom hendes personlige mål om at smide nogle kilo er godt i gang, er det en anden succes der betyder mest for hende.
Da Anja Paulson Jessen var barn, lærte hun at man altid skal spise op. Der var ofte skænderier hen over spise bordet, og her var maden det positive ved måltiderne. Jo mere mad, jo bedre.
I hele sit voksenliv kæmpede Anja med overvægt. I et vægttabs-forløb på Sund hedscenter Varde fik hun konstateret søvnapnø som følgesygdom, og kort tid efter startede hun, i november 2021, på Det Syddanske Overvægtsinitiativ.
Først her har hun fundet ud af at hendes overvægt udspringer af overspisning på grund af mønstrene fra barndommen.
– Jeg har lært at lytte til mig selv og skelne mellem træthed og sult, og lært at et godt måltid handler om hyggeligt sel skab frem for mere mad. Jeg har haft en tendens til at banke mig selv i hovedet
med forbud og vægt. Her hjælper initiati vet mig med at kigge mere på andre fakto rer som at være glad, tilpas og have over skud, fortæller Anja.
Selvom fokus ikke er på vægt, er det Anjas personlige mål at tabe sig. Og efter nogle måneder er der begyndt at ske noget.
– Først handlede det om at forstå mine egne mønstre og vaner omkring især kost. Efter den del kom på plads, kan jeg nu se at jeg har tabt mig lidt kilo. Det tror jeg ikke var lykkedes uden at have fået alt det mentale med, siger Anja.
Det er ikke kun kosten Anja har fokus på i forløbet. Hun døjer med smerter i hofter ne, som stråler ud i lårene, og i sit fysiske arbejde som graver har det tæret meget på
kræfterne i hverdagen. Derfor har hun fået nogle øvelser fra fysioterapeut Martin Skri ver Nicolaisen. Det har hjulpet.
– Martin har givet mig nogle måtteøvel ser og elastikøvelser, som jeg selv kan lave derhjemme. Nu er jeg blevet så vant til øvelserne at jeg kan mærke på min krop hvornår jeg har brug for at gøre hvad, og
Initiativet hjælper mig med at kigge mere på andre faktorer som at være glad, tilpas og have overskud.
jeg kan nemt passe det ind i min hverdag, fortæller Anja.
Hvor andre i forløbet har lært at få mere motion ind i hverdagen, så betyder det fy sisk hårde arbejde at Martins fokus i Anjas tilfælde har været mere på restitution.
– Jeg løfter, graver og går mange tusin de skridt hver dag. Derfor er det vigtigt at min krop også får mulighed for at restitu
ere. Så derfor har jeg i stedet prioriteret øvelserne til at styrke mine hofter sammen med udstræk.
Mere nærværende
Anja er færdig med forløbet om et par må neder, men spørger man hende hvad det bedste ved forløbet har været, er det ikke vægttabet hun fremhæver først.
– Det er at jeg har overskud til at være sammen med mine børn, siger hun og til føjer:
– Før var jeg hele tiden træt, og jeg blev nemt irriteret. Nu kan jeg sætte mig ned om eftermiddagen og lytte til hvordan mine børns dag har været, uden at føle at jeg er ved at falde i søvn .
Motion kan give os en bedre og længere søvn. Men hvilken type motion er bedst for søvnen, og hvornår på dagen skal vi helst træne?
Døjer du med at falde i søvn om aftenen? Sover du for lidt? Så kan du måske med fordel kigge nærmere på dine motionsva ner. Studier har nemlig vist at motion kan forbedre både kvaliteten og længden af vores søvn, og omvendt at dårlig søvn kan føre til mindre fysisk akti vitet. Sagt på en anden måde: Hvis du optimerer dine motionsvaner, kan du potentielt komme til at sove bedre, og ved at sove bedre er der større chancer for at du få bevæget dig mere i løbet af dagen. Motion, træning og bevægelse indvirker både fysisk og mentalt på søvnen. Helt lavpraktisk skaber det en sund naturlig træthed at bruge kroppen, og dertil udløser fysisk aktivitet en række hormonelle og fysiologiske processer der kan spille ind på søv nen. For eksempel er angst i forbindelse med ind sovningen et problem for mange, ikke mindst dem der har søvnproblemer. Her kan motion lindre angstsymptomerne via biologiske og psykologiske processer, og samtidig distraherer den fysiske akti vitet os fra tanker eller følelser som trigger angst, og fremmer processer i hjernen som dæmper stress.
Motion kan forbedre både kvaliteten og længden af vores søvn.
Vær fysisk aktiv 30 minutter hver dag Hvad angår søvn hjælper selv simple aktiviteter som at gå tur med hunden eller lave solhilsenen hver morgen.
Eksperimenter dig frem til hvad der virker bedst for dig Morgen, eftermiddag eller aften? Hård eller let motion?
Løb, styrketræning, yoga – eller lidt af hvert? Prøv dig frem. Meget peger dog på at det er hensigtsmæssigt at undgå (især hård) motion efter kl. 20 eller senest 1 time inden sengetid, og at rolige, afslappende øvelser og bevægelser kan have en fremmende effekt på god søvn, gerne som en fast rutine lige inden sengetid.
Læg en del af din motion udendørs
Vær ude når der er dagslys; meget gerne tidligt på dagen.
Følg i øvrigt de almene søvn-tips. Der findes mange – giv dem en seriøs afprøvning, og find dem der hjælper dig. Du kan læse mere på www.krop-fysik.dk
Forskningen ikke entydig, og der findes formodentlig ikke en klar facit liste. Men overordnet er stort set alle typer motion gavnligt for søvnen – fra korte gåture og havearbejde til sport og intensiv træning.
Kredsløbstræning – løb, cykling, fodbold mv. – får din puls i vejret og sætter gang i blodomløbet, og det har hos mennesker med søvnforstyr relser vist sig at forbedre både søvnkvaliteten, den totale søvnmæng de og evnen til at falde hurtigere i søvn og til at sove igennem. Mode rat og højintens fysisk aktivitet har desuden vist sig at kunne reducere angst i flere timer efterfølgende, hvilket kan hjælpe på indsovningen. Et mindre studie viste fx at mennesker med angst og søvnproblemer gennem regelmæssig motion kan øge den totale søvnmængde og hal vere den tid det tager dem at falde i søvn.
Forskningen er sparsom, men meget tyder på at også styrketræning giver positiv effekt på søvnen.
Et tysk studie fra 2020 fulgte fx 23.000 voksne personers trænings vaner og søvnkvalitet i en uge. De der styrketrænede – selv bare én gang om ugen – sov generelt bedre end dem der ikke trænede. Gevinsten gjaldt uanset om man løftede tunge vægte eller lavede elastik- eller kropsvægtøvelser.
Især når vi nærmer os sengetid, peger meget på at nogle typer øvelser er mere gavnlige for søvnen end andre. Let fysisk aktivitet som stretch ing, tai chi eller yoga kan nemlig hjælpe os til at falde til ro. Studier har fx vist at yoga kan forbedre søvnen hos blandt andet cancerpatienter.
De blide og rolige bevægelser samt opmærksomheden på åndedræt tet i mind-body-træning får os til at slappe af. Bliver øvelserne en ruti ne før man slukker lyset og kravler i seng, bliver de også et signal til kroppen om at det er på tide at koble fra. Sådanne faste rutiner har i sig selv vist sig at forbedre søvnkvaliteten – de får nemlig kroppen til at forstå at den snart skal sove, og vores sind, hormoner og andre fysio logiske processer kan begynde at forberede kroppen på søvn.
Morgen-motion har lyse fordele
Nogle studier har vist at kredsløbstræning tidligt om morgenen i højere grad kan forbedre søvnkvaliteten og hjælpe os til hurtigere at falde i søvn om aftenen, end hvis vi træner om eftermiddagen eller om aftenen. Dette hænger sandsynligvis sammen med dagslyset: Når vi er ude i dagslyset, især tidligt på dagen, hjælper vi nemlig vo res indre døgnrytme på vej, og vil få kroppen til at udskille søvnhormonet melatonin tidligere på aftenen, til gavn for
De fleste eksperter er enige om at hård fysisk aktivitet op til sengetid kan gøre det sværere at falde i søvn, og forårsage at vi sover mindre og mindre dybt – om end det ikke nødvendigvis er sådan for alle.
En tommelfingerregel er at man bør undgå hård moti on op til tre timer før sengetid, idet motionen kan stimu lere det sympatiske nervesystem, som bl.a. er forbundet med stress - med andre ord holder os vågne. Nye studier peger dog på at én times ro efter intensiv træning kan være tilstrækkeligt.
Desuden får intensiv træning vores kropstemperatur til at stige, hvilket ikke er gunstigt for søvnen. Det tager typisk en til to timer efter intensiv træning at få krops temperaturen ned på normal igen. Mange fraråder der for træning efter kl. 20 – også fordi det er her kroppen begynder at udskille søvnhormonet melatonin. Med motionen fortæller vi så at sige kroppen at den skal vågne, lige når den indstiller sig på at gå til ro.
Bundlinjen er at det sandsynligvis er individuelt hvad der virker bedst for os, også i denne sammenhæng. Find frem til hvornår og hvilken type fysisk aktivitet der har den bedste indflydelse på dit søvnmønster.
Du kan finde videnskabelige kilder til artiklen på krop-fysik.dk
Kom med bag kulisserne i fodboldlandsholdslejren sammen med landsholdets fysioterapeut. VM i Qatar er Morten Skjoldagers fjerde slutrunde, og han er vant til at sidde på bænken når det går løs på stadion – klar til at løbe på banen og tage hurtige beslutninger under pres foran tusindvis af tilskuere og millioner af tv-seere.
Hvis Christian Eriksen vrikker om på foden i VM-kampen mod Tunesien, hvis Simon Kjær får en forstrækning i baglåret mod Frankrig, eller hvis Kasper Schmeichel får et vrid i skulderen i opgø ret mod Australien… så er fysioterapeut Morten Skjoldager en af dem der flyver op fra bænken og gør klar til at løbe ind på banen for lynhurtigt at vurdere skaden.
- Det skal gå hurtigere end normalt! Det kan godt være at man ville tænke sig om to-tre gange så længe, hvis man havde tid, men beslutningen skal træffes live, mens der sidder måske 40.000 tilskuere på stadi on og kampen bliver streamet på alle plat forme og sendt direkte i tv. Der handler det om at kunne holde hovedet koldt og træffe beslutninger under pres, fortæller Morten Skjoldager.
Han har været landsholdets faste fysio terapeut siden 2012. VM i Qatar bliver hans fjerde slutrunde - og det er selvfølge lig ikke ham der nævner eksemplerne med Christian Eriksen, Simon Kjær og Kasper Schmeichel, for som han siger flere gange: ‘jeg kommer ikke til at nævne navne’.
Sådan er det at være fysioterapeut - også når klienterne er verdensberømte fodbold spillere, som alle kender.
– Det ER da sejt at være fysioterapeut på landsholdet, griner han.
– Det er stort på mange måder. Det er en drøm der er gået i opfyldelse, siger han om det eftertragtede job i rødt og hvidt.
– Jeg plejer at sige at jeg ikke er Dan marks bedste fysioterapeut, men jeg er god til at arbejde på den måde som man gør omkring fodbolden, og jeg har efterhånden en del erfaring i miljøet, siger fysioterapeu
Det handler om at holde hovedet koldt og træffe beslutninger under pres, siger herrelandsholdets fysioterapeut Morten Skjoldager.
ten, der sideløbende har arbejdet for AaB’s superligahold siden 2009.
Der er sendt en hel skibscontainer til Qa tar i forvejen, fyldt med udstyr hjemmefra, så Kasper Hjulmands hold kan få den mest optimale hverdag rundt om VM-kampene.
– Det er blandt andet alt vores behand lingsudstyr: Brikse og stole til at stå og be handle ved. Værktøj der kan hjælpe ved restituering; laser, chokbølger, el-terapi, kompressionsapparat, restitutionsbukser, kompressionsbukser, et hav af taper og bandager og alt hvad man bruger til idrætsmedicinsk behandling. Også kam fercreme - selvom vi ikke bruger det så meget mere, remser han op.
– Det er et stort setup omkring landshol det, hvor man forsøger at finde alle de små sten man kan flytte på for at optimere for holdene, siger han.
Det handler om holdet på banen, men Morten Skjoldager understreger at der også er et helt hold der arbejder uden for stregerne. Fysioterapeuten er en del af det såkaldte medical team, der består en læge, fire fysioterapeuter, en kiropraktor og en massør, som alle samarbejder om at hjælpe og behandle spillerne.
En almindelig slutrunde-dag En meget stor del af arbejdet foregår selv
ne gør i deres klubber, så vi ikke ændrer for meget i deres hverdag, siger Morten Skjoldager.
En arm på skulderen Mens spillerne varmer op, går fysiotera peuten rundt og snakker lidt med spillere.
– Hvordan har de det? Det kan være jeg kan se noget i øjnene på dem. Der kan være en der har brug for en arm på skulde ren. Det er rigtigt vigtigt at kende sine spillere, så vi forsøger at være tæt på dem uden at være over dem, fortæller han.
følgelig før og efter kampene, hvor spiller ne skal holde formen ved lige, mens det er fysioterapeutens opgave at overvåge, fore bygge og tage småskavanker i opløbet.
En normal dag under en slutrunde star ter med at spillerne bliver vejet og målt. Blandt andet for at tjekke om de har fået nok væske. Så er der morgenmad, efter fulgt af klargøring før træningen.
– Vi taper ind og behandler og løsner spændte muskler hvis der er behov for det. Så går vi over og varmer op på banen. Det er meget individuelt: Jeg går ikke ind i navne, men vi er alle forskellige. En har be hov for at lave mere dynamiske stræk og aktivering, en anden har brug for let styr ketræning for at få kroppen i gang, og det kan være der er en der cykler eller laver yoga. Vi forsøger altid at spejle det spiller
Før landstræner Kasper Hjulmand kalder til samling og sætter gang i dagens træ ning, har fysioterapeuten aflagt status-rap port, så træningen kan tilrettelægges med eventuelt nødvendige individuelle hensyn.
Tilbage på spillerhotellet efter trænin gen er der bad og frokost, og så er der hvi le for spillere. Men ikke for fysioterapeuter ne.
– Fra frokost til aftensmaden behandler vi spillere, hvis der er behov for det. Og det gør vi også efter aftensmaden indtil 22.3023. Efter dagens sidste behandling har vi fysioterapeuter et møde med holdlægen, hvor vi giver en status. Så kan lægen gå til trænerteamet og fortælle hvordan det ser ud: Hvem er vi opmærksomme på? Hvem er der load på? Hvem ‘blinker’, så vi skal tage ekstra hensyn?, fortæller han.
Og så er der sengetid, for i morgen star ter det forfra igen.
– På kampdagen sover spillerne lidt længe re, og de får sen morgenmad. Det er der vi fysioterapeuter har vores lille frirum. Fra 8.30 til 11 tager vi ud og ser et eller andet, en kirke eller whatever, og får måske en kop kaffe. Imens står spillerne op, og så mødes vi til en fast gåtur for alle fra 11.30 til 12 for ligesom at få rørt kroppen og få lidt frisk luft. Derefter er der taktikmøde og frokost. Treenhalv time før kickoff er der prematch-meal, mens vores medical team og kitman kører ind til stadion og sætter alt op, så det er klart når vi ankommer til stadion halvanden time før kampen, siger Morten Skjoldager.
– Nu kommer vi tæt på det jeg kalder ‘zo nen’. Jeg plejer at dele det op som et om vendt trakfiklys. Det grønne er på hotellet indtil prematch-meal. Gult er når vi kører
at stå og behandle en hel dag. Men når alle kigger på en, og man skal træffe beslutninger der betyder så meget, så kan det også være mentalt hårdt.Den mobile briks er handy, når fysioterapeuten hurtigt skal tjekke en spiller – her en ankel.
Morten Boesen
tjekker om Kasper Dolberg er fit for fight.
Vi kender vores procedu rer, og som fysioterapeu ter skal vi kunne træffe idrætsmedicinske beslut ning på kort tid. Er det ok at spille videre eller ej?
ind til stadion - og rødt det er selve kam pen. Der er man på! siger han.
Og det gælder faktisk hele staben, også fysioterapeuterne.
– Jeg kan også godt mærke det: Der er det næsten som skulle man spille kampen selv. Det her er vores kamp, der er vores performance. Ligesom spillerne har vi også øvet vores beslutninger. Hvad gør vi i det her eller det her scenarie? En hoved skade? En hjernerystelse? En der bløder i øjenbrynet? Vi kender vores procedurer, og som fysioterapeuter skal vi kunne træf
fe idrætsmedicinske beslutning på kort tid.
Er det ok at spille videre eller ej? Vi har ikke ret lang tid på banen, og vi kan ikke lige få en scanner ind, siger han.
Det er særligt her at jobbet som fysiotera peut på landsholdet er anderledes end et almindeligt job på en klinik. Midt i rampe lyset, hvor tusindvis, måske millionvis af mennesker kigger over skulderen for at høre dommen.
– Det kan være fysisk hårdt at stå og be handle en hel dag. Men når alle kigger på en, og man skal træffe beslutninger der be tyder så meget, så kan det også være men talt hårdt, medgiver Morten Skjoldager.
– Men vi har faktisk et rigtigt godt sam arbejde med vores spillere. Vi kender dem, vi har været tæt på dem så længe, og når vi spørger, så svarer de oftest fuldstændigt ærligt på hvordan de har det. Og så tester vi dem af når vi går ud ad banen med dem: Kan du støtte på den? Løbe? Hoppe? Kan du det, så spiller du selvfølgelig videre, men spillerne ved også at de ikke må sætte
sig over holdet, og at der sidder spillere på bænken der kan byde ind, siger han.
Efter kampen er det hurtigt rundt hos alle spillerne for at danne sig et overblik over hvem der har brug for behandling. Der bli ver hurtigt aflagt rapport til trænerteamet, og så går turen hjem til hotellet, hvor der også lige kan være behov for en enkelt akut behandling.
– Og næste morgen går vi i gang igen, siger fysioterapeuten.
Dag ud og dag ind. Det kan være hårdt, især under slutrunder, hvor truppen er samlet i mange dage, og hvor både spillere og stab kan blive mere og mere mærkede undervejs. Det stiller store krav til ikke mindst fysioterapeuten.
Men selv når det hele er allerhårdest, så er det det hele værd at være fysioterapeut for landsholdet. Og så er der også de helt særlige øjeblikke, hvor Morten Skjoldager ikke længere kun er fysioterapeuten. Og det er når det hele lykkes inde på banen og Danmark scorer.
Så forvandles Morten Skjoldager og alle de andre på bænken med ét til landshol dets største og første fans, samtidigt med at de også er en del af holdet: På en måde har de jo også været med til at det hele er lykkedes, så bolden nu ligger i nettet, og det føles … ret godt!
– Det føles jo helt vildt. Så jubler vi og springer rundt og krammer hinanden, si ger han og glemmer et kort øjeblik at han ikke vil nævne navne:
– Det kan nogle gange virkelig være en forløsning. Som nu dengang mod Schweiz, hvor Dalsgaard udlignede til 3-3 i overti den. ’ammen den der fornemmelse! Det giver kuldegysninger at tænke på. Og lige som ved sejren over Rusland sidste år, si ger han med henvisning til de jubelscener der fyldte Parken da Danmark spillede sig videre til næste runde ved EM.
– Det er det sport kan. Både rutsjebane turene ned og op. Det er fantastisk!, siger han og samler så sig selv igen og skifter umærkeligt fra rollen som fodboldfan til igen at være fysioterapeuten der bevarer overblikket i en ophedet situation.
– For uanset følelserne skal man stadig være parat til at lave en aktion i det 95. mi nut, siger han.
En norsk undersøgelse peger på at de der træner på hold, træner mere regelmæssigt end dem der træner for sig selv. Studier viser desuden at holdtræning kan være med til at reducere såvel stress som risikoen for depression, men også øge trivsel og glæde under og efter selve træningen. Sidst nævnte er vigtigt for motivationen til at holde fast i at træne. Forskning viser også at det at træne sammen gør at man yder mere: Man præsterer bedre og får mere ud af træningsindsatsen. Kilde: Nih.no – Norges Idrettshøgskole
Krop+fysik kommenterer: Holdtræning i fitnesscentre kommer i et utal af variationer, alt efter om du er til høj puls, styrke eller beroligende stræk. I fitnesscentre med tilknyttede fysioterapeuter kan du desuden finde hold for den eller de skavanker du måtte have – hold for knæ, ryg, inkontinens, osteoporose, slidgigt eller Parkinson. Her retter træningen sig specifikt mod de ak tuelle symptomer, og mange finder det gavnligt at kunne træne sam men med andre i samme situation.
Forskning viser at man yder mere når man træner sammen.
I forberedelserne til VM i november/december har fodboldlands træner Kasper Hjulmand inddraget Team Danmark med henblik på at optimere spillernes kost. Team Danmarks ernæringsfysiolog, Cecilie Refsgaard, har nu indført små, men vigtige justeringer, der skal være med til at give spillerne endnu mere energi i kampene.
“Jeg prøver eksempelvis at indføre mere kulhydratrige måltider både før og efter træning og kamp. Fodbold er nemlig ikke en deci deret muskelødelæggende sportsgren, så de har ikke brug for så megen protein som mange tror, men derimod kulhydrat til at få nok energi i kroppen til at præstere. Så jeg har øget fokus på bl.a. brød, pasta, ris og frugt i deres kost,” siger hun og tilføjer: “Til VM i Qatar er der kun få dages restitution mellem kampene, så her bliver det rigtig vigtigt at vi får optimeret mest muligt.”
Du kan læse mere på teamdanmark.dk og se en video om lands holdets arbejde med ernæring på youtube.
Få dine vitaminer på en nem og velsmagende måde, som er let at dosere!
For at deltage i konkurrencen skal du blot indsende kuponen eller gå ind på vores hjemmeside: www.krop-fysik.dk/konkurrence senest den 19. december 2022.
De små sprayflasker med vitaminer fra Nordic Health er ideelle hvis du har svært ved at sluge piller og tabletter.
For at vi kan optage vitaminer og lignende stoffer fra kost og kost tilskud er vi afhængige af fordøjelsen. Det smarte ved NordicHealth sprays er at de, på baggrund af dokumentation fra Cardiff University, absorberes hurtigere og bedre af kroppen end tabletter, fordi de på gældende stoffer ikke skal gennem fordøjelsessystemet, der både kan være påvirket af medicin og dårlig optagelse.
Du kan vinde 1 Multivitamin-spray samt 1 D-vitamin spray Multivitamin-spray er en unik sammensætning af 14 essentielle vitaminer og mineraler, der arbejder sammen for at understøtte kroppens immunsystem. Den robuste multi-næringsstof formulering indeholder fuldspektrede B-vitaminer, herunder folat kombineret med vitaminerne A, C, D, K, selen og jod. Vejl. udsalgspris: 199,95 for 25 ml. svarende til 6 ugers forbrug.
D-vitamin bidrager til vores modstandskraft og immunsystemets normale funktion. Du kan finde D-vitaminspray i flere udgaver, hvor det livsnødvendige næringsstof sprayes direkte i munden med en behagelig smag.
Findes hhv. som D-1000 med 25 ug, D-3000 med 75 ug og D-400 Infant(børn) med 10 ug, per daglig dosis. Indeholder 15 ml. svarende til mere end tre måneders forbrug. Vejl. udsalgspris fra kr. 129,95 – 199,95
Forhandles i helsekostbutikker, på Matas.dk, Helsebixen.dk, Med24.dk www.medicwiotech.dk
Forbrugerinformation: Medic Wiotech tlf. 4611 6669
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne,
gerne
enhver
kontakte
framelde
tredjemand
kommunikationen igen. Præmien kan
eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik
Forskning peger på en række gevinster ved at træne eksplosiv power træning, herunder hop. Men det er uhyre vigtigt at have tålmodighed og god teknik, hvis man vil undgå skader.
Styrketræning kan foregå på mange forskellige måder, alt efter hvilket udbytte man øn sker. Ved styrkeløft går man fx efter at kunne løfte så tung en vægt som muligt, mens man i den type styrketræ ning som mange af os anvender i fitnes scentret eller derhjemme, træner for at blive stærkere og mere udholdende. En tredje type styrketræning, som det må ske er værd at kende til, er såkaldt eks plosiv styrketræning (også kaldet power træning), hvor musklerne trænes i at kunne aktiveres hurtigt. En særlig form for power træning kaldes plyometrisk træning.
Formålet med plyometrisk træning er at træne muskler, sener og nervesyste met til at blive bedre til at udnytte musklernes elastiske energi. Det kan blandt andet gøre os hurtigere og give mere kraftfulde bevægelser. Hvis en sprinter laver plyometrisk træning, vil han eller hun fx få nemmere ved at nå sin maksimale hurtighed og bevare den under et løb.
Eksplosivitet er ikke den eneste gevinst ved plyometrisk træning. Studier har vist at plyometrisk træning forbedrer styrke, muskelstørrelse, muskelhurtighed og koordination. Det er gevinster som bidra
ger til en bedre sportspræstation, men det er ikke kun atleter der har gavn af denne type træning – den kan have sundhedsgevinster for os alle. Forskning viser fx at ældre menne sker der laver plyometrisk træning (fx at hop pe på stedet), ikke bare bliver bedre til at hop pe, men også til at gå på trapper, sammenlignet med ældre der ’kun’ laver traditionel styrketræning eller går ture. Træningen har også vist sig hos ældre at forbedre kropshold ning, knoglesundhed og fedtprocent.
Hos unge har sjipning vist sig at forbedre styrke, fleksibilitet og knogletæthed, og hos voksne kan træningen, ud over at forbedre evnen til at hoppe og sprinte, også øge kropsstyrken. Plyometrisk træning ser end da ud til at kunne forbedre kondition og be vægelighed hos mænd og knogletæthed hos kvinder. Og eftersom træningen er med til at forbedre vores koordination, bruges det også ofte i rehabilitering og forebyggel se af skader.
Plyometrisk træning indeholder altså en lang række potentielle gevinster. Hvis du har mod på at prøve det, så start forsigtigt ud, og lær teknikken. Risikoen for skader er nemlig potentiel, hvis du ikke er opmærksom.
Kilde: Lindsay Bottoms, Reader in Exercise and Health Physiology, og Jon Brazier, Ph.D., Senior Lecturer, Strength and Conditioning, begge er forskere på Uni versity of Hertfordshire. Læs mere i artiklen: Plyometric training: jumping and skipping exercises can help improve strength and fitness, på TheConversation.com.
Plyometrisk træning er typisk øvelser som at hoppe, springe og sjippe.
For eksempel: Hop ned fra noget og derefter op igen. Eller: Hop over noget og hop igen umiddelbart efter. For armene kan det være at kaste med en medi cinbold eller lave armbøjninger med indlagt klap.
Fysioterapeut, master of fitness and exercise, lektor på fysiotera peutuddannelsen i Aarhus
Vær opmærksom på at du kan træne eksplosivt på mange andre måder. Eksempelvis øger styrketræ ning også din eksplosivitet; især tung styrketræning hvor man udfører løftet (den såkaldt koncentriske fase) så hurtigt som muligt. Også det at øve hurtige bevægelser uden særlig modstand kan øge din eks plosivitet – det kommer an på dit udgangspunkt. Jo mindre trænet man er, jo mindre skal der til for at forbedre sin fysiske formåen.
Træner du eksplosiv træning for at blive bedre til din sport, så vælg gerne plyometriske bevægelser der ligner din idrætsgren så meget som muligt. Fx hop der ligner hovedstød i fodbold.
Hvor meget, hvor ofte, hvor hårdt?
Studier tyder på at man kan opnå forbedringer med et forholdsvis lille antal øvelser. Fx 10 hop, 2-4 runder pr. træning.
Regulér belastning og gentagelser så du ikke er helt udtrættet efter sidste gentagelse. Det er nemlig nervesystemet og ikke musklerne man primært ønsker at træne, og desuden er det vigtigste at bevare korrekt teknik i alle gentagelserne.
2 eller 3 gange træning pr uge ser ud til at give bedst effekt.
Vigtigst er landingen. Se øvelserne side 26-28.
Ved nedhop:
Hop ikke fra en højere højde end at du er i stand til at lande på forfoden (hælene skal ikke røre under laget i selve landingen).
Du behøver ikke hoppe ned fra stor højde. Et studie har vist at der ingen signifikant forskel er på trænings effekten uanset om man hopper ned fra 50 eller 80 cm. (Et hop fra 110 cm er uanset hvad for højt, fordi skiftet i muskelarbejdet bliver for langsomt.)
• Varm godt op inden øvelserne.
• Sørg for god teknik, det er uhyre vigtigt.
• Byg langsomt op – både hvad angår hvor mange gen tagelser du tager, og hvor hårdt og ofte du træner.
• Det kan være en fordel at starte op med et traditio nelt styrketræningsforløb.
Risikoen for skader øges i takt med den kraft man lander med, så øvelser som drop jumps (hvor du hop per ned fra en forhøjning og op igen) bør undlades indtil du er mere øvet. Til gengæld er sjipning en min dre belastende form for plyometrisk træning for musk ler og knogler.
Det handler om at tilpasse træningen til din form og formåen. Så holder du risikoen for skader lav.
Særligt for ældre mennesker: Selvom det kan være gavnligt for ældre mennesker at træne eksplosivitet, fx for at forebygge faldulykker, bør man være forsigtig og måske helt fravælge hop. Går man på et gymnastikhold hvor der indgår hop, så er det fint at fortsætte med det; det samme gælder sjipning og lign. Men hvis utrænede ældre skal træne eksplosivt, vil jeg anbefale superviseret styrketræning – altså styrke træning under vejledning af fx en fysioterapeut.
Trin 1 Hop på gulvet. Stop/frys i landingen! Vægten skal være på dine tæer, dine hæle må gerne være løftede. Land på forfoden og giv efter i ankler, knæ og hofter, så du tager imod stødene fra hoppe ne. Knæene skal altid pege lige ud over fødderne. Gentag – stræb fx efter at nå op på 10 hop, hold en pause og tag i alt 3 sæt.
Fysioterapeut, master of fitness and exercise, lektor på fysiotera peutuddannelsen i Aarhus
Øvelsen set forfra.
Scan QR-koden og se øvelserne som film.
Trin 2
Øvelsen set fra siden.
Hop - og hop igen lige efter landingen, dvs. ingen pause, men stadig korrekt teknik.
Dette er ikke plyometrisk træning (pga. pausen), men en øvelse med fokus på korrekt landing.
Land på forfoden.
Trin 3
Hop ned fra en platform, fx en stepbænk. Frys i landingen og hold fokus på korrekt landing, som i trin 1.
NB: Dette er ikke plyometrisk træning (pga. pausen), men en øvelse med fokus på korrekt landing.
Trin 4
Hop ned fra en platform, fx en stepbænk, og hop på stedet lige efter landing, dvs. ingen pause, men stadig korrekt teknik.
Trin 5
Som trin 4, men hop højere efter landing.
Hop på stedet over længere tid, evt. som sjipning. Start med at hoppe på begge ben, og gør det derefter sværere ved at skifte mellem at lande på højre og venstre.
Hop fremad og til siden. Hop fx i en firkant.
Husk: Det er vigtigt at ’fjedre’ i dine led i alle dine hop.
Øg højden på hoppene, fx ved at lave squat jumps (en almindelig squat, men eksplodér i et hop idet du strækker kroppen op) og tuck jumps (som squat jumps, men her trækker du benene op mod brystet i hoppet).
tuck jumps er meget hård, så vær forsigtig!
Øvelser som ’box jumps’, ’shock jumps’ og ’depth jumps’ er de mest krævende øvelser. De involverer at hoppe ned på gulvet fra en bænk eller boks og dernæst hurtigt hoppe op igen. Denne type hop vil have stor landingskraft og bør kun udføres når du til fulde me strer de foregående øvelser.
Generelt om Altiderm:
•Vedligeholder kroppens magnesiumniveau - hurtigt og effektivt
•Forbedrer muskelfunktionen og øger energiniveauet
•Beroliger og forbedrer søvnkvaliteten
•Afbalancerer det hormonelle system
Kan med fordel anvendes af:
•Alle med muskelkramper og uro i benene
•Sportsudøvere - fra motionister til eliteplan
Forhandles hos Matas, Apoteker og i Helsekostbutikker
Priser: kr. 169,- for 100 ml. olie. kr. 249,- for 200 ml. olie
Webshop: Medicwiotech.dk
Forbrugerkontakt: Tlf. 4611 6669
True Crime forfatter, Peer Kaae om at bruge magnesiumolie:
”Jeg smører mig ind i Altiderm hver aften – og kan ikke undvære det.”
”Jeg spiller tennis på et rimeligt niveau, hvilket er hårdt for muskler og led i min alder – især indendørs. Ved en tilfældighed fandt jeg frem til Altiderm Magnesiumolie. Og jeg smurte i første omgang mine ben ind efter hårde kampe, hvilket gav en utrolig restitution.
Men en dag prøvede jeg at smøre min krop og ryg, inden jeg spillede, og jeg mærkede nu et fysisk kraftoverskud i benene. Derfor smører jeg mig nu ind i Altiderm Magnesiumolie, hver gang jeg spiller tennis, men også om aftenen, fordi det også giver en skøn dyb søvn uden kramper.”
Blå bog: Journalist og forfatter Peer Kaae, f. 1965, har bl.a. arbejdet med dokumentarprogrammer på DR, og som sportsjournalist på Eurosport. Er forfatter til bl.a. ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej” fra 2010
Og det har alle faktisk ønsket, indskyder direktøren.
– Der har intet pres været, men her er mange konkurrencemennesker, og de fleste har endda valgt at hænge deres resultater op – og så konkurrere om hvem der kan forbedre tallene mest, fortæller Morten.
Målingerne, som blot er vejledende, har vist sig at kunne afsløre nogle udfordrin ger, så som at fange en potentiel diabetes. Målingerne følges op af konkrete råd til livsstilsændringer, specifikke øvelser eller hvad der måtte være relevant. Og derefter følges der løbende op via fysioterapeutens regelmæssige besøg.
– Vi havde for eksempel en medarbejder som efter sin første måling havde tabt sig meget. Men fysioterapeuten kunne konsta tere at det primært – faktisk 90 procent – var muskler og ikke fedt. Den pågælden de fik at vide hvordan han kunne træne og spise mere balanceret, så vægttabet blev sundt for kroppen og gav ham kræfter og overskud.
De regelmæssige fysioterapeutbesøg er nemme at sætte i værk for de faste medar bejdere i huset. Men størsteparten af med
Morten Sort Mouritsen, administrerende direktør i Hustømrerne
arbejderne befinder sig som nævnt ude på diverse byggeprojekter, og her bliver det vanskeligt. Dog ikke umuligt. I Aalborg har Hustømrerne haft en såkaldt sund hedsbus til at køre rundt til byggepladser ne, så målinger og rådgivning kommer ud til medarbejderne og ikke omvendt. Planen er at bussen snart skal på tur igen.
Mange gode grunde Morten Sort Mouritsen mener det er et fælles ansvar at skubbe til en uhensigts mæssig kultur – både for medarbejdere og ledelse:
– Der stilles jo krav til den fysiske form hos politiet og lignende faggrupper, og som håndværker kan man sige at kroppen
er dit vigtigste redskab, og derfor er det afgørende at du holder dig i god form. Man har som tømrer mange tunge løft i løbet af dagen, og er grundformen i orden, er risikoen for skader meget mindre, på peger han.
Sundhedsindsatsen er primært for medarbejdernes helbreds og trivsels skyld. Men virksomheden får selvklart også meget ud af at medarbejderne holder sig sunde:
– Vi har fx ældre medarbejdere, som med deres erfaring og evner kan løse op gaver ingen andre kan, og det er rigtig meget værd for os at de ikke bliver slidt ned og må stoppe med at arbejde før tid.
– Jeg tror på at vi får gladere, mere moti verede og mere effektive medarbejdere, og at vores fokus på sundhed er med til at fastholde og tiltrække arbejdskraft, fastslår direktøren. Og nok så væsentligt øger mo tionen holdånden og trivslen, mener han:
– Ganske vist er her på mange måder en traditionel håndværkerånd. Men her er hel digvis en god tone. Vi laver sjov, men ud stiller ikke nogen negativt. De fælles akti viteter ryster folk sammen.
Afprøv mange forskellige aktivi teter!
Sådan lyder direktør Morten
Sort Mouritsens erfaringsbase rede råd til virksomheder der ønsker at ind føre kollegamotion. Det er nemlig ikke altid det man forventer, som bliver en succes.
– Vores yogahold er fx blevet meget po pulært, og ikke bare blandt kontorfolket. Det kræver noget andet end at stille op til løb eller crossfit, men mange af håndvær kerne har taget yogaen til sig og får ge vinst af den bevægelighed og grounding man kan få gennem yoga, fortæller han.
Jan Pedersen er 62 og tidligere tømrer, men arbejder i dag administrativt på kon toret. Han er enig i at holdånden blomstrer gennem de fælles aktiviteter, og han er af dem der, til sin egen overraskelse, er blevet begejstret for yoga:
– De første gange var det sat’me ikke rart. Jeg er jo gammel og stiv. Men nu kan jeg mærke at yoga gør noget godt for mig, siger han med et smil.
Yogaens velsignelser kom ikke bag på stedets bogholder, Irina Ravnlykke, som har dyrket yoga i 15 år.
– Det er rigtig godt, både for os der arbej der på kontoret, men også for håndværker ne. Yoga giver ro i krop og sjæl, og man er sammen på en helt anden måde end ellers, siger hun. Selvom hun hver dag starter da gen med yogastræk derhjemme, har hun bemærket at hun har det bedre i kroppen de dage hvor hun har deltaget i personaleyogatimen i huset.
– Mange af os døjer med smerter i nakke og skuldre, og det hjælper strækkene på, forklarer hun.
Kræver ikke så meget Jan fortæller at den personlige rådgivning fra fysioterapeuten har gjort en stor forskel for ham.
– Hun guider mig personligt, og hun tør gå tæt på og sige tingene som de er: ’Stop med tobak og bajere! Du har for meget indvendigt fedt, og det er ikke godt’, fortæller han.
Både håndværkere og kontorfolk har taget yogaen til sig. (Øverste foto: Morten Sort Mouritsen tv. og Jan Pedersen th.)
I dag er Jan fast deltager i de fleste aktivi teter, og han nyder at være med. Noget af det bedste, synes han, er når kollegerne samles udenfor til crossfit. Når det sker, skal der lige flyttes et par varebiler i gården for at få plads, og ligesom virksomhedens in dendørs crossfitområde er det et eksempel på at man ikke behøver at have store og dyre faciliteter for at kunne afvikle fælles fysisk aktivitet på arbejdspladsen. Jan for tæller med et smil at huset også kun har ét enkelt bad, så efter en morgentræning kan man fint ’sidde og lugte lidt mens man ven ter på sit bad’ – det er faktisk bare med til at gøre sammenholdet større, mener han.
Han tilføjer at ledelsen meget ofte er med til træningen. Og det betyder meget for ham:
– Når vi sveder og griner, er alle i samme båd. Der er ikke noget hierarki.
Forskningen er entydig: Et godt arbejdsmiljø giver engagere de og raske medarbejdere. Det konkluderer en norsk doktor afhandling, der påpeger at virksomheder der scorer højt på arbejdsmiljø, oplever højt jobengagement, god arbejdsrelate ret sundhed og lavere sygefravær.
Afhandlingen har undersøgt hvad flere tusinde ansatte på forskellige arbejdspladser mener er vigtigt for at de trives, fungerer og føler sig sunde på jobbet. Hvad der opfattes som et godt arbejdsmiljø, varierer, blandt andet efter hvilken ar bejdsplads man er på. For eksempel kan ejendomsmæglere se fordelen ved et vist tidspres, mens sygeplejersker oplever det som negativt. I nogle arbejdsmiljøer er et element af kon kurrence fint, hos andre er det sociale samarbejde afgørende.
Et vigtigt fund i studiet er at engagement spiller en vigtig rolle for jobsundheden og er afgørende for om det at arbejde meget opleves belastende eller ej. For at skabe dette engage ment må lederne lytte til hvilke tiltag den enkelte medarbej der har brug for, for at fungere godt, og derefter arbejde sy stematisk med dem over tid. Det er ikke noget quick-fix, påpeger forskeren bag, som også nævner lederudvikling som et vigtigt punkt i det sundhedsfremmende arbejde. Forvent
ningerne til lederrollen har ændret sig, fortæller hun. Hvor man tidligere forventede at lederen var fagekspert, er det i dag meget vigtigere at være ekspert på mennesker.
Hun påpeger at fokus med fordel kan gå fra at afhjælpe og forebygge til at være decideret sundhedsfremmende.
Kilde: UiT Norges arktiske universitet/Forskning.no
Mennesker med migræne eller hyppig hovedpine har nedsat arbejdsevne
på især tre områder, viser nyt dansk studie.
Forestil dig at dit hoved dunker. Det bliver værre når du bevæ ger dig, hvis en dør smækkes, eller gardinerne bliver trukket fra. Allerhelst vil du krybe ned under din dyne i et mørkt og tyst rum.
Sådan kan det føles for mennesker der lider af migræne eller hyppig spæn dingshovedpine. Ubehandlet kan et mi græneanfald vare i 4-72 timer, og spæn dingshovedpine kan potentielt vare en uge. I Danmark regner man med at cir ka 770.000 personer lider af migræne eller hyppig hovedpine.
Nu viser et nyt studie fra Køben havns Universitet for første gang at det især er evnen til at huske, træffe hurti ge beslutninger og lave hårdt fysisk ar bejde, som personer med de her hoved pinelidelser har det sværere med, fortæller projektleder og forfatter til studiet, Kirsten Nabe-Nielsen. Hun hå ber at studiet vil være med til at sætte fokus på de konsekvenser hovedpine kan have for arbejdslivet.
Forskerne kommer med tre anbefalinger, baseret på deres og andres forskning:
Mennesker med hovedpine bør gå til deres læge for at få rådgivning og eventuel medicinsk behandling.
Ledere og medarbejdere skal drøfte mulighederne for tilpasning af arbejdet under anfald, for at reducere fravær. For eksempel mulighed for at arbejde udendørs eller i et lokale med mindre støj, mulighed for at udføre mindre fysisk krævende opgaver eller mulig hed for at varetage opgaver der ikke er meget emotionelt eller kognitivt krævende.
Vi skal indtænke håndtering af andre smerte lidelser (fx nakke-skuldersmerter) og mentalt helbred for at forbedre den samlede helbreds betingede livskvalitet blandt mennesker med hovedpine-lidelser.
Der hersker stadig en ide om at det kan man bare tage en pille for.
Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Køben havns Universitet. Studiet er publiceret I Internatio nal Journal of Industrial Ergonomicsm 2021.
– Migræne er den vigtigste årsag til funktionsnedsættelse blandt menne sker under 50 år. Og hovedpine har konsekvenser for sygefravær og pro duktivitet. Så det vil gavne arbejds pladserne at få øjnene op for det uud nyttede potentiale der ligger her, siger Kirsten Nabe-Nielsen og tilføjer: – Vi har slet ikke råd til ikke at tage det alvorligt.
24 pct. af erhvervsaktive kvinder og 10 pct. af mændene har migræne eller hyppig hovedpine.
Mulighederne for at tilpasse arbej det under hovedpineanfald afhænger af hvilket arbejde man har, påpeger Kirsten Nabe-Nielsen. Mens personer med akademiske jobs ofte vil kunne gå lidt tidligere hjem, arbejde hjemme fra eller vælge at udskyde de mest koncentrationskrævende opgaver, så har for eksempel rengøringspersonale eller plejepersonale på plejehjem ikke samme muligheder for at tilpasse ar bejdstiden eller udskyde de opgaver der skal løses. I stedet kan de være nødt til at melde sig syge.
Det kræver kreativitet fra leder og medarbejders side at finde frem til hvilke løsninger der kan hjælpe. Der kan fx være opgaver som kan udføres senere på dagen, eller som kan løses i et roligt tempo eller et stille sted, ind
Migræne er den vigtigste årsag til funktionsnedsættelse blandt mennesker under 50 år.
til smerterne er drevet over, fortæller Kirsten Nabe-Nielsen.
Kirsten Nabe-Nielsen mener at hoved pinelidelser som migræne og hyppig hovedpine er en overset folkesygdom.
– De allerfleste har oplevet at have hovedpine. Derfor kan det være svært at forstå hvor invaliderende migræne og hyppig hovedpine kan være for en kollega, ven eller et familiemedlem. Der hersker stadig en ide om at det kan man bare tage en pille for.
Forskerne har brugt selvrappor terede oplysninger fra mere end 5000 erhvervsaktive danskere med forskellig uddannelsesbag grund – fra lang akademisk ud dannelse til ufaglærte. De fandt blandt andet ud af at depressive symptomer og smerter i muskler og led spiller en vigtig rolle for sammenhængen mellem hoved pinelidelser og arbejdsevne – en sammenhæng som underbygges af tidligere studier.
Generel styrketræning af skulder- og nakkemuskulatur kan mindske nakkesmerter og hovedpine.
Lav evt. fællestræning på kontoret med elastikker. Selv 2 minutters daglig træning af skulder/nakke kan redu cere hovedpinen, har forskning påvist.
Skift stilling ofte, og bevæg dig så ofte du kan. Undgå fremskudt hovedstilling (som en skildpadde); det bela ster nakkens strukturer og muskulatur.
Hold pauser fra tastaturet. Man kan sagtens tænke over en opgave uden at have hænderne på tastaturet, mens musklerne får en mikropause.
Afspændingsøvelser kan hjælpe dig til at blive bedre til at mærke – og afspænde – muskulaturen. Benyt fx lyd filer fra Dansk Hovedpinecenter.
TIP:
Du kan finde et øvelsesprogram til spændingshovedpine på krop-fysik.dk
Lav specifikke øvelser. En fysioterapeut kan udvælge og instruere i øvelser til præcis din situation, (men gene relle øvelser vil sandsynligvis også kunne hjælpe dig).
Kilde: Bjarne Kjeldgaard Madsen, fysioterapeut, cand. scient., ph.d., Dansk Hovedpine Center
Lektor i fysioterapi på VIA i Aarhus, master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (MHH) og naturtera peut. Læs mere på Tines.nu.
Naturen kan dæmpe stress og give hjernen en pause, og stadig mere forskning underbygger at naturople velser stimulerer vores sanser og får humøret op, mens puls og blodtryk kommer ned.
Tine Bordorff Sørensen er lektor i fysioterapi og underviser i naturterapi, og hun har med glæde bemærket at vi danskere i stigende grad ynder at opholde os i naturen. Hun fortæller at vi ved at være bevidste om hvordan naturen påvir ker vores mentale sundhed, kan få et endnu stør re udbytte af den.
– Det er meget positivt at så mange har opda get glæden ved at gå ture. Men hvis vi vil bruge naturen mere bevidst til at fremme vores sund hed, skal mange af os faktisk lære at bruge natu ren – lære at være i naturen, forklarer hun.
Der er nemlig forskel på at gå en tur fra A til B, og bevidst at sanse naturen omkring sig.
Naturen har i sig selv en sundhedsfremmende effekt på den mentale sundhed for de fleste af os. Teoretikere forklarer det blandt andet ved at na turmiljøer taler til den ældste del af vores hjerne – urhjernen. Natur er genkendeligt for os, og der for skal vi ikke bruge så meget energi på at være i den, i modsætning til vores moderne dagligdag med masser af indtryk fra mennesker, skærme, trafik og andet vi skal forholde os til, forklarer Tine Bordorff Sørensen og uddyber:
– Naturen er fuld af sanseindtryk, og det udløser umiddelbart positive følelser hos os og får hjernen til at slappe af. I naturen stimuleres alle vores sanser naturligt – af vind, kulde, var me, dufte osv. – og det vækker ofte associationer og underbevidste minder. Når sanserne tager
Det kan gøres helt enkelt: Opsøg grønne områder.
Overvej hvordan du kan komme lidt ud hver dag. Gå mindst 2-3 gange om ugen en tur – vælg gerne et naturområde som du synes er spændende.
Og når du er derude, så sæt dine sanser i spil.
Mens dine sanser er i spil, får din hjerne en tiltrængt pause, og du kan finde ro i krop og sind og få åndedrættet i ro.
Denne øvelse er god når du lige skal lande efter en hektisk dag eller har hovedet fuld af tanker og bekymringer.
• Stil dig et sted i naturen – fx ved vandet eller i skoven.
• Mærk din krop – fødderne du står på, hvordan du trækker vejret. Find jordforbindelse og ro.
• Begynd at gå. Hold din opmærksomhed på hvordan du går – holder du fx på vejret, hvor dan er tempoet, hvad sker der med dit ånde dræt når du bevæger dig?
• Vend nu opmærksomheden udad: Hvad ser du, hvad fortæller naturen dig?: Hvilke lyde kan du høre, hvordan dufter naturen lige her? Saml no get op - mærk og føl på det.
• Gå nu afslappet videre, med alle sanser i spil og ro på tankerne.
• Slut evt. af med at sætte dig ned og kigge. Vær nærværende og til stede.
over, skubbes tankerne væk, og det skaber ro til vores analytiske, tænkende hjerne, som ofte er overophedet.
Tine Bordorff Sørensen udbyder holdundervis ning i naturen, blandt andet for personer med stress. Her handler det om at øve sig i at bruge sanserne, og mærke efter hvordan man har det.
– Ved at være til stede i den rolige natur kom mer der en ekstra dimension på øvelserne, og man vil automatisk falde mere til ro. Træner du inden dørs, vil du måske høre forstyrrende lyde fra de til stødende lokaler, mennesker eller radioen. Udenfor er der naturlige lyde – fugle der pipper, vinden der vajer i trætoppene, vand der risler. Trygge genken delige lyde, som aktiverer det såkaldt parasympati ske nervesystem, der blandt andet sænker vores puls og blodtryk, forklarer hun.
Helt lavpraktisk stimuleres eksempelvis synet langt mere varieret i naturen end i hverdagen, hvor mange sjældent ser længere frem end til skærmen foran dem. I naturen ser vi både langt og kort. At se ud over åbne vidder eller havet
Gå den samme tur hver dag i en periode, fx en uge. Det behøver ikke være en lang tur. Læg mærke til:
Hvordan ser naturen ud i dag?: Hvad har ændret sig? Er der lav vande/højvande, er jorden tør/fugtig osv. Find forskellige slags sten eller kig efter forskellige typer planter.
Interagér med naturen: Kan du gå på stenene, lave balance på en træstub? Rør ved sandet, et træ, en bregne… Reflektér over det du oplever – og vend gerne din oplevelse, hvis du er sammen med nogen. Noget af det naturen også kan, er at starte refleksioner og samtaler.
giver ikke blot ro, det træner også synet, tilføjer hun.
Når vi foretager os noget i na turen i grupper, fremmer vi des uden ofte de sociale relationer –fællesskabet – i højere grad end indendørs. Og så er der også lige den sundhedsmæssige sidege vinst at vi, når vi er udendørs, automatisk bevæger os mere.
En af mange gode ting ved na turtræning og naturterapi er at det er forholdsvis let tilgænge ligt for de fleste af os.
– Det behøver ikke være vild natur, også parker, søer, strand og skov kan bruges. Selv udsig ten til grønne områder har i fle re studier vist sig at give positiv effekt. For eksempel har forsk ning vist at udsigt til grønne områder gav kortere indlæggel sestid og mindre medicinfor brug for patienter på et syge hus, fortæller fysioterapeuten.
Naturområdet må dog meget gerne være varieret og spæn dende at kigge på, fx med et rigt dyre- eller planteliv, tilføjer hun, og påpeger at forskellige naturområder kan noget for skelligt, alt efter om man fx ønsker at finde ro og tryghed, aktivitet eller refleksion.
– Under corona-nedlukningen gik jeg hver dag en tur med mine børn. Bare 15 minutter. Vi gik den samme tur hver dag i en uge – og så skiftede vi til en ny rute. Ved at gå den samme tur opdagede vi langsomt nye ting om den. Opmærksomheden gjorde at vi så små ændringer og flere detaljer – vi opdagede hele tiden nye ting. Vi blev mere nærværende. Og faktisk blev det derfor også sværere at holde sig inden for de 15 minutter. I dag, hvor børnene er tilbage i skole, savner de den gåtur, for tæller Tine Bordorff Sørensen og opsummerer:
– Det kan være godt for os alle at få et tættere forhold til naturen og stimulere sanserne. Finde det impulsive og under søgende frem. Give os selv lov til at røre ved blade og bark, og at træde væk fra stien og ud på skovbunden. Det gør os godt både i nuet og bagefter. For i den tid vi fordyber os i naturen, får hjernen en tiltrængt pause.
Du kan finde naturterapi og naturtræning i bl.a. foreninger, aftenskoler og på fysioterapiklinikker.
Naturterapi hjalp hende til at ændre sin situation til det bedre.
Det giver mig en stor ro at gå i naturen. At lukke alt andet ude og ikke tænke på noget.
Heidi Hauge var 45 da hun for et år siden, efter en længere periode med stress på arbejdet, følte at hun var nødt til at gøre noget ved sin situation. En kollega anbefalede, at hun tilmeldte sig et ’Find ro i naturen-hold’ hos fysio terapeut Tine Bordorff Sørensen.
– Lige fra første gang kunne jeg mærke at naturoplevelsen gav mig ro. I starten var det kun mens jeg var i gang med træ ningen. Men efterhånden varede effekten længere og længere tid og fulgte med mig når jeg kørte hjem.
– Jeg gik på naturholdet i to omgange. Anden gang havde jeg en flok kolleger med – vi fik oprettet et hold kun for os, og det var rigtig godt. Naturterapien giver et helt særligt samvær, blandt andet fordi man ikke snakker sammen under sean cen. Efterfølgende kan man så kan vende oplevelsen med hinanden.
– Ofte startede vi med at stå i rundkreds og mærke solen eller støvregnen og lytte til vinden og træerne. Så gik vi en tur i sko ven og skulle blandt andet se så langt vi kunne, fx forsøge at se igennem træerne. Vi skulle også mærke på ting med lukkede øjne og ligge på jorden, husker Heidi.
– Jeg så og oplevede meget mere end når jeg normalt går tur i skoven. I starten var det svært at koncentrere sig – tanker ne fyldte og afbrød sansningen. Men med øvelse blev det meget bedre, og jeg ople vede hvordan jeg undervejs fik renset ho vedet, og min vejrtrækning blev rolig og dyb.
Heidi, som er SOSU-assistent, fik så meget ro på sine tanker og blev så opmærksom på hvordan hun egentlig havde det, at hun langsomt tog sin arbejdssituation op til overvejelse.
– Jeg endte med at finde et andet arbej det. Jeg havde været 12 år på min daværen de arbejdsplads, og der havde været stor udskiftning og meget travlhed. Jeg kunne pludselig mærke at jeg ikke brændte for mit arbejde længere, fortæller hun.
Nok så væsentligt fandt Heidi frem til at det ikke var hendes job som sådan hun var kørt træt i. Det hun havde behov for, var at starte et nyt sted.
– Jeg har nu været på min nye arbejds plads i et år, og det har været det helt rigti ge valg, siger hun glad. Hun er sikker på at naturterapien har været udslagsgivende for hendes valg.
– I dag bruger jeg naturterapien dagligt. Hver dag, uanset vejret, går jeg 5-6 kilome ter; jeg skifter mellem to forskellige ruter. Hvis noget fylder i mit hoved, bliver det smidt væk undervejs, og jeg føler mig ren set når jeg kommer hjem, siger hun og til føjer:
– Jeg er blevet meget bedre til at mærke efter – og til at lade de ting der stresser, bli ve på arbejdet.
Hos Farstrup Furniture bygger man ikke bare stole – man bygger personlige stole og stole med personlighed. Du kan nemlig få specialtilpasset din kommende hvilestol, så den passer perfekt til dig. Du bestemmer selv stolens udtryk – du vælger hvilken træsort – og tekstil eller læder, stolen skal udarbejdes i.
På billedet ses hvilke tilpasningsmuligheder Farstrup Comfortprincippet rummer, samt modellen Plus 5900 med stel i massiv naturlakeret eg.
Plus 5900: Vejl. normalpris fra: 12.280 kr.
Bemærk Farstrup Furniture A/S yder 10 års garanti på træstellet!
alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk
I Hovedpineforeningen ved man at mange bliver stigma tiseret på arbejdspladsen når de går hjem med et migræneanfald. Selvom migræne er Danmarks 3. største sygdom og koster 700.000 tabte arbejdsdage pr. år, kan det for ikkemigrænikere være svært at forstå hvor smertefulde migræneanfald er. Derfor har Hovedpineforeningen lavet en guide til arbejds givere, hvor foreningen forklarer hvad migræne er, og hvad man som arbejdsgiver kan gøre for at hjælpe ansatte med migræne og derved mindske sygedagene.
Brochuren kan bestilles på post@hovedpineforeningen.dk -
BMI-balance + Prebiotika-kapsler indeholder naturlige plante fibre med en særlig evne til at svulme op i maven og binde fedt og sukker. Derfor giver BMI-balance dig mæthedsfornem melse.
Prebiotika genskaber balancen i din tarmflora: Studier viser bl.a. at Prebiotika i BMI-balance øger mængden af Bacteroidesbakterien – som er yderst vigtig når det gælder den slanke talje – med 187 % inden for de første 48 timer, og tillige øger mængden af Bifido-bakteria, som stabiliserer vægten.
Anvendes BMI-balance to gange dagligt, kan du spise normalt, respektere mæthedsfølelsen og samtidig reducere dit kalorieindtag med 462 Kcal/ dag.
Det er ikke altid slut, selvom man er kureret for kræft. Mere end hver anden kræftoverlever oplever gener som hævelser, smerter, inkontinens og træthed. Der findes mange muligheder for behandling, men alt for få kender til dem, mener eksperter.
Jytte Syska er kommet hos fysioterapeut Line Willeberg en gang hver anden uge gennem de sidste ni år – og hun kunne ikke drømme om at stoppe. Jytte er 67 år. I 2006 fik hun fjernet det ene bryst pga. cancer og i 2012 blev det andet bryst fjernet.
Fysioterapeut, cert. lymfødemterapeut, gyn.obs. fysioterapeut og medejer af Vivo Fysioterapi på Frederiksberg. Line har siden 2011 arbejdet med og videreuddan net sig inden for fysioterapi til senfølger efter kræft. Vivofysioterapi.com
Da vi møder Jytte på Lines klinik, har hun haft en travl periode, og dagen er et godt eksempel på at kroppen byder på kontant afregning når hun for en sjælden gangs skyld ikke har passet sin be handling og træning:
– Jeg er helt stiv over det hele. Jeg har ikke haft tid til at lave de øvelser jeg plejer, siger Jytte mens hun tager tøjet af. Hun er tydeligvis i god form, og ud over at begge hendes bryster er væk, ser intet ved første øjekast unormalt ud. Men Jytte har pro blemer med arvæv i bryst- og skulderområdet og desuden lymfødem – hævelser – i højre arm. Hun laver selv drænage-øvelser og går med et kompres sionsærme alle sine vågne timer, men hvis der går for længe mellem besøgene hos Line, bliver hun stram over brystet, fortæller hun. Armen bliver tyk og tung og fungerer ikke optimalt, og den kan give vokseværk-lignende smerter om natten. Hun ople ver også gener andre steder i kroppen, hvis hun ikke får holdt behandlingen ved lige.
Lines kyndige hænder trykker hårdt ned på Jyttes muskler på skulderbladene og efterlader en rød men i huden. Da Jytte vender rundt, får forsiden samme behandling, og til sidst laver Line nogle æltende tryk og skub på armens muskler. Det skal skabe drænage og samtidig løsne vævet, for ellers
er virkningen kun kortvarig, forklarer hun. Bindevævet har nemlig tendens til at klistre sig sammen, og de manuelle teknikker får bindevævet til at glide igen, så det bliver muligt for væsken at flyde frit.
Line arbejder ikke kun med de steder der er blevet bestrålet eller er hævede, men eksempelvis også langs ribbenene, for at sikre en god bevægelse i brystkassen og skulderleddene.
Jytte går ture og laver øvelser derhjemme – for det er nødven digt, fortæller hun da hun hop per ned fra briksen og trækker noget der ligner et ærme fra en finstrikket cardigan, på sin høj re arm. Jytte har eksperimente ret med forskellige typer kom pression for sit lymfødem, og skifter mellem dem, alt efter den aktuelle situation.
– Uanset hvad bliver det altid lidt ubehageligt sidst på aftenen, og på varme dage, siger hun.
Efter behandlingen føler Jyt te sig altid lettere, og det er som om der kommer et flow rundt i kroppen.
– Efter en behandling kan bindevævet bevæge sig igen, og lymfen kan nemmere flyde, forklarer Line.
Både Line og Jytte mener at der generelt mangler viden om senfølger og behandlingen af dem, ligesom der mangler kva lificerede behandlingstilbud. Personligt fik Jytte fx ikke no gen viden om senfølger med sig efter sine operationer eller til de efterfølgende kontroller.
– Mange patienter fortæller at de ikke har været forberedte på at de, når de har afsluttet cancerbehandlingen, kan ople ve senfølger. At det føles som et slag i hovedet, og at de føler sig alene med problemet, siger fysioterapeuten.
– Det er som om man alligevel ikke slipper helt fri, supplerer Jytte, og på vej ud af behand lingslokalet opsummerer hun:
– Ikke mindst derfor er det så vigtigt at flere kender til senfølgerne og de muligheder man har for at gøre noget ved dem.
Mere end halvdelen – anslået 58 pct. – af kræftoverlevere oplever senfølger, dvs. varige mén af behandlingen eller sygdommen. Senfølgerne kan opstå flere år efter afsluttet behandling. Typiske senfølger er:
Stramt og/eller smertefuldt arvæv, der ofte beskrives som ’en brynjefornem melse over brystet’ og kan gøre det svært at trække vejret. Opstår typisk efter stråling. Vævet bliver stift, og også det raske væv i området rammes. Strålerne er aktive i vævet i flere år efter behandlingen.
– hævelser i vævet. Lymfødem kan opstå efter alle kræftformer hvor der er fjernet lymfeknuder, og kan forekomme i ben, arme, bryst, fødder, mave, underliv mm. Lymfødem er uopretteligt, men det er vigtigt at pointere at ikke alle får det, ikke alle får det i kraftig grad, og det er ikke er farligt! Man kan leve et stor set normalt liv ved hjælp af fx kompression og vedligeholdende behandling.
Inkontinens, ændret tarmfunktion, nedsat erektion, sarte slimhinder
Fx ved cancer i underlivet, prostatakræft mv.
Træthed
En meget udbredt senfølge efter cancer er udtalt træthed – kaldet fatigue.
Ændret kropssymmetri
Det ændrede træk fra muskler og bindevæv pga. operation eller arvæv kan forskyde kroppens balance. Står ubalancen på over længere tid, kan det resultere i eksempelvis ryg- eller skuldersmerter.
Hormonelle forandringer Antihormonbehandlinger kan forårsage at man kommer i tidlig overgangsalder eller oplever tilsvarende symptomer – hedeture, muskel- og ledsmerter, sarte slimhinder, træthed mv.
Depression, angst, søvnløshed og forringet kognition, fx nedsat hukommelse og koncentration. Følelsen af ikke at være sig selv.
fx i armhulen hos brystopererede eller i armen hos hoved-hals-cancerpatienter, hvor nervebaner er skadet ifm. operationen.
Synkebesvær, mundtørhed, nedsat spytproduktion mv. – særligt for hoved-hals-cancer.
Nedsat muskelstyrke, typisk efter kemobehandling. Hvis man ikke styrketræner under og efter et forløb, kan man senere opleve at være dårligere stillet i forhold til fx dagligdagsfunktioner og knogleskørhed, viser forskning.
Kilde: Line Willeberg, fysioterapeut, cert. lymfødemterapeut, gyn.obs. fysioterapeut
Tidlig indsats er yderst vigtigt, viser forskning. Det er ikke muligt at forebygge senfølgerne, men man kan forebygge at de bliver alvorlige og indgribende. De første år er afgørende. Her skal man lære hvad man kan gøre for at holde symptomerne nede, og hvilken hjælp man kan få.
Fysioterapeutisk manuel behandling Arvævsskader efter stråling er umulige at undgå – alle får dem – men man kan gøre meget for at holde dem i ave. Vævet skal kontinuerligt holdes fleksi belt, for arvæv søger i dybden og har tendens til at blive ekstra stramt hvis man ikke gør noget, ligesom det kan sætte sig fast på det underliggende væv. I den manuelle behandling forsø ger fysioterapeuten at få vævet til at forskyde sig, så det bliver mere flek sibelt og gør det nemmere for lymfe væsken af passere. Behandlingen suppleres ofte af særlige maskiner der har samme formål. Maskinerne samt manuelle teknikker – drænage – er også effektive til at nedbringe lymfødem.
Kompressionshjælpemidler – strøm per, ærmer, bandager osv. – har stor ef fekt på hævelser. For mange vil det være bedst at bære kompressionen kon stant, men den føles ofte generende, og hvis det går ud over livskvaliteten, må man finde en balance der er til at leve med. Det er påvist at dårligt humør/ stress over en længere periode udløser kemiske reaktioner i bindevævet, som kan spille negativt ind på lymfødemet.
Motion og træning har stor betydning, både for at holde senfølgerne i skak og for den generelle sundhed og velvære. Men det kan være svært at komme i gang efter et cancerforløb, og blandt andet derfor kan det anbefales i opstarten at få hjælp fra fx en fysioterapeut, som også kan hjælpe med at målrette træningen.
Hudpleje er vigtigt på de områder hvor man har fået stråleterapi, eller hvor der er lymfødem. Huden har tendens til
ekstra tørhed og kan derfor lettere revne og skabe grobund for infektion. Undgå sol det første år efter strålebe handling og brug derefter høj faktor eller tildæk området.
Vejrtrækningsøvelser kan holde væ vet omkring brystkassen fleksibelt og sikre at kroppen får den ilt den har brug for. En god vejrtrækning giver desuden ro og dæmper angst og smerter.
Søg faglig viden. Jo mere man ved om senfølgerne, jo bedre kan man håndtere dem, og viden om kroppens reaktioner letter. Fx oplever mange brystoperere de kraftige jag i ribbensområdet, og de bliver forståeligt nok bange for at can ceren er tilbage, eller at der er hjerte problemer, men som regel skyldes det bare stramninger i vævet.
Undervisning i knibeøvelser og op mærksomhed på toiletvaner, væskeind tag mv. er effektivt ved inkontinenspro blemer. Hvis man har arvæv indvendigt, kan en særlig maskine afhjælpe. Også her er vejrtrækningsøvelser effektive, idet mellemgulvsmusklen arbejder sammen med bækkenbundsmusklerne.
Kropsbevidsthedstræning og særlige øvelser kan skabe bedst mulige betingel ser for at genskabe balancen i kroppen.
Kognitiv træning, fx bevidste strategi er, kan fx forebygge træthed eller øge hukommelsen.
Kilde: Line Willeberg, fysioterapeut, cert. lymfødemterapeut, gyn.obs. fysioterapeu
Du kan få mere viden hos Senfølger foreningen, senfoelger.dk
Hvis du oplever senfølger, kan du via din læge blive henvist til fx et kommunalt rehabiliterings tilbud, en af landets senfølge klinikker eller en privat praksiserende fysioterapeut.
Autoriseret klinisk diætist på Sundheds center Tårnby med særligt fokus på diabetes, kræft, hjerte og KOL.
Grønne gryderetter med bælgfrugter er fulde af såvel proteiner som smag, og de mætter fantastisk. Samtidig er de eminente for både din og klodens sundhed.
Kulden og mørket trækker os indendørs, og dét kan bestemt også noget! Gen kald dig for eksempel fornemmelsen af at lune sig under tæppet til duften af gryderet. Mange forbinder den traditionelle gryde ret med langtidssimret kød, men her får du ideer til hvordan du kan spare på kødet og lave velsmagen de grønne gryderetter. Kødet erstattes af bælgfrug ter, som er sprængfyldte med protein, kostfibre og
mineraler. Netop kombinationen af protein og fibre gør bælgfrugter særligt mættende, samtidig med at vi passer på både helbredet og kloden.
Fra tørret bælgfrugt til smagfuld gryderet
Bælgfrugter er velkendte i store dele af verden. I de mellemøstlige køkkener spises der masser af linser, i syd- og centralamerika findes der bønner i mange ret ter, og i Asien bruges sojabønnerne flittigt. I Norden er vores kendskab til bælgfrugter mere begrænsede – vi kender bedst de gule flækærter, som engang var en vig tig del af den danske husmandskost.
Hvis du ikke er vant til at spise bælgfrugter, kan det være en idé at begynde blidt. Lad evt. lidt af kødet bli ve tilbage i gryden, og supplér med fx bønner. Det kan også være værd at købe bønner på dåse, så du slipper for at opdage at du skulle have startet med udblødnin gen i går. Men det bedste resultat fås med de tørrede bælgfrugter du selv koger – gerne sammen med dine yndlingsurter.
Bælgfrugter bør lægges i blød i 10-12 timer inden kogning, og vandet bør herefter kas sereres. Bælgfrugterne skylles grundigt i friskt vand. Fordelen ved udblødning er at den nedsætter kogetiden markant, og at nogle ufordøjelige kulhydrater vaskes ud, og vi derfor slipper for de værste gener med luft i maven. Mange bælgfrugter inde holder nemlig lektiner, som i for store mængder kan give mavegener. Lektinerne begynder at blive nedbrudt i udblødnin gen, men nedbrydes for alvor under kog ning. Hvis bælgfrugterne er kogt tilstræk keligt, vil de virke mere cremede end melede og stadig med et lille bid – en kon sistens du ikke vil få tilsvarende fra dåse. Du kan bruge anvisningen for kogetid på pakken, men brug dine sanser til at vurde re om den er kogt for lidt. Hellere lidt for blød end lidt for hård, pga. lektinerne.
Det er nok de færreste hjem i dagens Dan mark der har en trykkoger, men hvis man spiser mange bælgfrugter, kan den være
værd at anskaffe. Trykkogeren får vandet til at koge under tryk og ska ber derved en højere vandtempera tur, hvilket afkorter kogetiden mar kant (regn med at kogetiden halveres). Desuden er det ikke nød vendigt at udbløde først, hvilket be tyder at du lettere kan lave mad med bælgfrugter spontant. Samti dig er der behov for mindre vand, hvilket koncentrerer smagen.
Smæk på smagen
Eftersom bælgfrugter smager så mildt i forhold til kød, kan det give god mening at tilsætte smag, fx løg, hvidløg, krydderurter og rodfrugter til kogevandet. Ikke nok med at bælgfrugterne får mere smag, du får også en grøn fond, som du kan gemme på køl og bevare til næste gryderet, suppe, sovs eller lignende. Nogle vil måske have hørt at koge vandet ikke kan bruges, da det in deholder lektinerne fra bønnerne. Men da lektinerne vil være inakti veret efter kogning, kan kogevandet sagtens bruges. Sørg dog for at bru ge det med det samme eller køle det ned.
Hav bælgfrugter på lager – enten på dåse eller kog en stor mængde ad gangen, og frys de kogte bønner/kikærter ned i fryseposer.
Hvis du koger bælgfrugter med en masser urter, så gem kogevandet, så har du en fantastisk grøn fond med masser af smag, som du kan bruge til diverse gryderetter, supper og saucer.
Du kan stadig spise kød, hvis du vil, men erstat fx halvdelen af kødet med bælgfrugter. Brug røde linser til at jævne din suppe. Brug bælgfrugter til andet end gryderetter, fx sandwichspread (som hummus), supper eller salater.
Tænk også på at få smæk på sma gen i bælgfrugt-retterne. Du kan fx lade dig inspirere af opskrifterne på side 46.
Når vi får mad i munden, er det ikke kun smagen der afgør om vi kan lide den. Konsistensen har stor betydning for den samlede smags oplevelse, og ligesom vi gerne vil ramme alle smagene (sødt, salt, surt, bittert, umami), vil vi også ger ne spænde over så mange konsi stenser som muligt. Da bælgfrugter er bløde, må de meget gerne følges af mad med mere bid eller knas. Det kan være knasende jordnødder som topping, eller det kan være ristet rugbrød som tilbehør, eller måske nogle af grøntsagerne i gryderetten først tilsættes til sidst, så de har no get bid.
Kikærter fås i både hvide og sorte varianter. De kan købes tørrede eller udblødte på dåse/karton og er egnede til alt fra hummus, salat og suppe, til snack
Linser fås i alle afskygninger – røde, gule, grønne, sorte – og minder ret meget om den nordiske flæk ært. De er nemme fordi de ikke skal udblødes. De røde linser er gode at bruge til at jævne en suppe
Bønner findes i et utal af varianter. De mest udbred te i supermarkederne er hvide, sorte, kidney-, smør-, sortøje- og sojabønner. Sojabønnerne kan også fås på frost– også kaldet edamamebønner - og spises rå. Disse er ofte nemmest for begynderen, da de ikke er melede.
Glem ikke jordnødden, selvom det kan virke overra skende at jordnødden hører til bælgfrugter. Den har dog et noget højere fedtindhold end de øvrige, og kan da heller ikke bruges på helt samme måde, men måske kan jordnødderne fungere som en top ping til din asiatiske gryderet?
Det er forskelligt, hvor spicy/hot man foretrækker sin bønnegryde. Du kan selvfølgelig skrue op for chilien både i pico de galloen og i bønnegryden. Er der stadig trang til mere – så drys chiliflager på.
4 personer, 30 min
Uhm! Dejlig krydret mexicansk inspireret bønnegryde med en frisk tomatsalat, kaldet pico de gallo (en klassiker i det mexican ske gadekøkken), iskold fraiche og sprøde tortillachips. Der er masser af smage vi genkender fra det mexicanske køkken - chili, majs, koriander og ikke mindst bønner. Det er skønt med en hot bønnegryde, som ikke er mere hot, end at børnene også kan være med.
• 400 g cherrytomater i kvarte
• 1 finthakket rødløg (ca. 75 g)
• 1 spsk finthakket grøn chilipeber
• 1½ spsk friskpresset limesaft
• ¾ tsk groft salt
• 3 dl friske korianderblade
• 2 dåser bønner, fx sorte bønner og røde kidneybønner (ca. 800 g)
• 1 dåse hakkede tomater med hvidløg (ca. 400 g)
• 300 g frosne majskerner
• 3 grønne peberfrugter i store tern (ca. 300 g)
• 1 spsk koncentreret grøntsagsfond eller bouillonpulver
• 1 tsk tørrede chiliflager
• 1 tsk stødt spidskommen
• 1 tsk groft salt
Opskriften er stillet til rådighed af Arla, se mere på arla.dk/opskrifter.
• 2 dl Karolines Køkken® økologisk Fraiche 9%
• 100 g tortillachips med salt
• Bland alle ingredienserne sammen, bortset fra koriander.
• Stil salaten tildækket på køkkenbordet i mindst 15 min.
• Vend korianderbladene i lige inden serveringen og smag til.
• Kom bønnerne i en sigte, brus over med koldt vand og lad dem dryppe af.
• Kom hakkede tomater, bønner, majskerner, peberfrugter, fond eller pulver og krydderier (gem evt. lidt chiliflager til pynt) i en tykbundet gryde.
• Bring retten i kog og kog den ved jævn varme og under låg i ca. 10 min. - rør jævnligt. Smag til.
Kom bønnegryden i en skål og server den med iskold fraiche, tortillachips og pico de gallo.
4 pers.
En blomkålscurry for hele familien, hvor også de mindstes smagsløg kan være med. De voksne kan snitte lidt frisk mediumstyrke chili og drysse over ved servering, hvis det skal være lidt stærkt.
• 1 stort blomkål
• 1 rødløg
• 2 spsk kokosolie
• 4 fed hvidløg
• 2 spsk friskrevet ingefær
• 2 spsk rød karrypasta
• 1 tsk gurkemeje
• 2 dåser kokosmælk
• 1 spsk sojasauce
• 1 tsk rørsukker
Opskrift, foto og styling: Julie Karla, DanskGartneri, sæson.dk
• 1 dåse kikærter
• nigella frø (kan udelades)
• ris til 4 personer, følg pakkens anvisning
• Skyl risene og tilbered dem efter pakkens anvisning.
• Skær blomkålen ud i små buketter og læg i en stor skål.
• Skær rødløg ud i tynde både.
• Varm kokosolie op i en stor gryde og kom løg i. Steg et par minutter.
• Tilsæt presset hvidløg, ingefær, karrypasta og gurkemeje og steg videre et par minutter.
• Tilsæt kokosmælken og varm igennem.
• Kom soja og sukker i, og justér smagen. Tilfør evt. lidt mere soja eller sukker.
• Hæld vandet fra kikærterne og kom dem i gryden.
• Kom til sidst blomkålsbuketterne i og sæt låg på.
Lad blomkålscurryen simre under låg i ca. 15 minutter, til buketterne er møre, men stadig har bid.
• Servér.
Servér curryen i skåle med ris og drys med nigella frø.
Blomkålscurryen serveres som topping på fladbrød sammen med fx rødløg, frisk koriander, små salatblade, agurk og creme fraiche. Servér de forskellige toppings i små skåle hver for sig, så børnene selv kan vælge.
Jeg er en kvinde, som elsker at være fysisk aktiv med mange forskellige akti viteter. For 4 år siden blev jeg opereret for en korsbåndsskade, og det gik ok – dog kan jeg ikke løbe igennem mere, men har så fundet andre aktiviteter såsom cykling. Nu har jeg været uheldig at få en meniskskade i det andet knæ. Den giver smerter når jeg skal ned ad trappen eller gå på skråninger, men ingen smerter ved gang på en lige flade. Jeg er også generet af smerter om natten. Skanningen viser at der er en meniskskade. Jeg er blevet tilbudt en operation, men jeg er i tvivl om jeg hellere skal vente på at det forhåbentligt bliver bedre.
Hilsen Therese
Jeg havde mit allerførste vikariat som student på en ortopædkirurgisk afdeling. Jeg assisterede ved en knæoperation – det viste sig at der alligevel ikke var noget alvorligt galt i knæet. Kirurgen sagde at ”nu vi alligevel er inde i knæet, kan vi lige så godt fjerne den midterste menisk – så kan den da ikke gå i stykker”!
Jeg behøver næppe sige at det er mange år siden!
Vi er blevet meget klogere siden. Meniskerne er to vigtige ”organer”, som overfører en stor del af vægten til underbenet. De har altså absolut en funktion.
Rasmus
Betydningen af dem er så vigtig at det har været et stort fremskridt at opdage at man i udvalgte tilfælde faktisk kan sy en læsion sammen igen, og derved opnå en bedre menisk end hvis man fjernede den læderede del.
Skal du sige ”ja” til en operation?
Jeg synes du skal følge ortopædkirurgens råd – meniskoperation er en hyppig rutineoperation, som gennemføres som en kikkertoperation med kort rekonvalescens tid bagefter.
Hvis knæet er ”aflåst” efter uheldet – altså har stærkt begrænset bevægelighed – så er akut operation løsningen. Oftest er der dog ikke aflåsning, og da vælger man ofte at se det an i 4-8 uger. En mindre meniskskade kan nemlig hele af sig selv.
Hvis du efter denne periode stadig har aktivitetshæmmende smerter, evt. lidt hævel se uden tegn på bedring, vil man som regel tilbyde operation.
Du har ikke skrevet hvor gammel skaden er, så det er lidt svært at råde, men med dit høje aktivitetsniveau er det sikkert det rette råd du har fået af ortopædkirurgen.
Se flere svar fra ekspertpanelet påwww.krop-fysik.dk, hvor duogså kan stille spørgsmål.
Læs blandt andet:
• Hvad kan jeg gøre vedsvedproblemer?
• Kan jeg løbe halvmaraton?
Vandring og hoftesmerter?
Krop+fysik er et magasin om sundhed og trivsel, om hvordan du holder dig i form, bliver rask efter en sygdom eller skade – og om forebyggelse og trivsel.
Krop+fysik er et af Danmarks mest seriøse magasiner om sundhedsfremme og velvære. Magasinet skrives af førende fysioterapeuter, læger, psykologer, diætister og andre eksperter. Med baggrund i høj faglighed og aktualitet formidles stoffet på en populær, læsevenlig og underholdende måde.
Magasinet giver konkrete redskaber og idéer til en sund og aktiv livsstil.
Hvert nummer har et aktuelt tema og derudover temasider om krop+job og krop+sport. Magasinet udkommer 6 gange årligt.
OBS: Krop+fysik sælges også med rabat i kasse-abonnementer, så du kan dele det ud til dine ansatte, patienter, kolleger eller kunder.
Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til 269 kr. pr. år inkl. porto og ekspeditionsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.
Det er veldokumenteret at fysisk aktivitet forebygger psykiske lidelser som angst og depression, og en del peger på at fysisk aktivitet også kan reducere sympto mer hos personer der er diagnosticeret med depressi on og angst.
En ny rapport har gennemgået 26 videnskabelige artikler om hvorfor fysisk aktivitet lindrer symptomer på angst og depression. Det tyder på at fysisk aktivitet kan modvirke den negative virkning som angst og de pression forårsager på hjernen, via et samspil mellem fysiologiske og psykologiske mekanismer.
Kilde: sst.dk. Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folke sundhed for Sundhedsstyrelsen
Der er meget vi kan gøre i dagligdagen for at støtte og endda styrke den mentale sundhed, viser store mængder forskning. Det er baggrunden for udviklingen af en ’ABC for mental sundhed’, som bygger på videnskab og kan bruges af alle, uanset om man kæmper med et psykisk problem eller ej.
A (Act): Gør noget aktivt! Hold dig fysisk, mentalt, socialt og spirituelt aktiv. Gør noget – gå fx ture, læs, spil et spil eller find en hobby. Et aktivt sind og en aktiv krop kan fremme sundhed og lægge en dæmper på overtænkning og bekymringer.
B (Belong): Gør noget sammen! Hold venskaber og tætte socia le relationer ved lige, deltag i gruppeaktiviteter og lokale begi venheder. Gør noget med andre; uanset om det er at spise mid dag med venner eller deltage i den lokale idrætsforening. Tiden sammen med andre mennesker kan hjælpe dig til at føle dig mere forbundet og opbygge en følelse af identitet.
C (Commit): Gør noget meningsfuldt! Sæt mål og udfordrin ger, engager dig i aktiviteter der giver mening og formål med livet. Det kan være alt fra at lykkes med en opgave til at udføre frivilligt arbejde og gøre noget for andre. At gøre noget me ningsfuldt kan hjælpe med at opbygge en følelse af mening, be tydning og selvværd.
Kilde: Videnskab.dk, Int J Environ
