Mediegruppen - Medieinfo - Demo - Beredskab

BeredskaB t

a BeRedSkaBSFORBunde FagMagaSin FR 3 nuMMeR 02 / MaRtS 201

temrhaed erhvervet giver kræft – eller gør det?

Se mere på side 12

førstehjælp til dit hus Se mere på side 19

Brandslukning til søs er fyldt med udfordringer BeredskaB har besøgt aarhus Brandvæsen og aarhus maskinmesterskole, som har et samarbejde omkring uddannelse af brandfolk, der kan slukke brand til søs.

Se mere på side 4

Se mere på side xx

Sikke til søs Side 4-11

LS Med cal

Indhold 03

ledeR

Brug for mere fokus på kræft I de seneste måneder har der været fokus på kræft blandt brandmænd. Og at sandsynligheden for at få arbejdsskadeerstatning faktisk ikke er særlig stor. Der er gennemført en række undersøgelser i udlandet, men stadig ikke nok til at sige noget entydigt om en øget risiko. Derfor havner brandmændenes sager i bunken med afslag.

Der er efter Beredskabsforbundets vurdering behov for, at politikerne sætter økonomi af til at få området klarlagt, så ansatte i redningsberedskabet kan få klar besked om risikoen ved brandslukning.

Med ansatte mener vi også frivillige og værnepligtige i redningsberedskabet. Der har forståeligt nok været størst fokus på fuldtids- og deltidsansatte brandfolk (herunder bør de frivillige brandfolk i Sønderjylland medregnes), da de har de fleste udrykninger til brande. Men frivillige og værnepligtige deltager også i brandslukning. Det kan fx være efterslukningsopgaver, naturbrande og lignende, hvor de ofte bliver brugt. Men der er tale om opgaver, som man måske betragter som mindre farlige, for ilden er måske ikke så voldsom, og måske derfor anvender man ikke røgdykkerudstyr eller åndedrætsværn ved brandslukningen. Men udgør disse opgaver alligevel en kræftrisiko? Det mangler vi svar på. Vi mangler svar på, i hvilket omfang og i hvilken koncentration røg, partikler og kemikalier udgør en risiko.

Der er ingen tvivl om, at den aktuelle fokus på kræftrisikoen giver grund til selvransagelse og ændrede procedurer blandt brandvæsenerne og brandfolkene fremover. Men der er måske også en machokultur, som der visse steder skal gøres op med. Det kræver selvfølgelig økonomi at få indkøbt fx ekstra branddragter, så de dragter, som man har haft på i indsatsen, kan blive vasket umiddelbart efter. Her kunne det være vigtigt med data og viden omkring røgens egenskaber og skadelige virkninger for at udarbejde faste procedurer for området. Her tænker vi specielt på de frivillige, der slukker brande. Vil de også få en ekstra branddragt? Det er et område, som brandvæsenerne langt hen ad vejen selv vil kunne forme og derfor må sikre, så alle sikkerhedsforskrifter bliver overholdt.

Dog ændrer de nye arbejdsgange ikke ved fortiden, hvor en lang række brandfolk, herunder frivillige, kan have været udsat for kræftfremkaldende stoffer under slukningsopgaver uden at have båret det korrekte udstyr. Og her er det nødvendigt, at politikerne handler hurtigst muligt, så der kommer viden på området. Vi bør sikre, at enhver kræftramt ansat og frivillig i redningsberedskabet med sikkerhed kan få besked på, om sygdommen skyldes arbejdsmiljøet og -opgaver eller ej.

04

12

20

Per Junker Thiesgaard Landschef

19

indhold 04 06 11 12 15 16

Brandslukning til søs er fyldt med udfordringer Søredningen koordineres fra Aarhus Kystredning som uddannelse Erhvervet giver kræft – eller gør det?

Kort Nyt 600.000 danskere mangler en røgalarm i boligen

02 MaRtS 2013 33. ÅRgang

Udgivet af: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 3524 0000 www.beredskab.dk bf@beredskab.dk Protektor: Hendes Majestæt Dronningen

19 20 22 24 26 28

Førstehjælp til dit hus 1-1-2 dagen Frivillige fra Frederiksberg er klar til indsats Succesfuld Bliv Brandmand Nu kampagne i Hedensted Ung i Beredskabsforbundet: Vicekredslederen Frederikssund er rustet til ’wildfire’

Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Mads Jakobsen, e-mail mjb@beredskab.dk Oplag: 13.039 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/7-2011 – 30/6-2012 Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg.

30 31 32 34

”Nogen vidste lidt – mange vidste ingenting” Kort Nyt Landschefens Væg Regioner og kredse

Abonnement: Udkommer 6 gange i 2013, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige måneder og tilsendes gratis til frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Deadline for næste nummer er mandag den 29. april 2013 Produktion og annoncer: Mediegruppen as Tlf.: 7584 1200 www.mediegruppen.net

BeredskaB Fagmagasin Fra

nummer 02 / marts

2013

BeredskaBsForBu

ndet

TeMa

erhvervet – eller gørgiver kræft det?

Sikkerhed til søs Side 4-11

Se mere på side 12

Førstehjælp

Se mere på side 19

til dit hus

Brandslu Til søs er kning Med udFo FyldT rdringer

BeredskaB har Maskinmesters besøgt aarhus Brandvæ kole, som uddannelse har et samarb sen og aarhus af brandfo ejde omkring lk, der kan slukke brand til søs.

Se mere på side 4 Se mere på side xx

Forsidefoto: Aarhus Brandvæsen

02 Marts 2013

BeredskaB

04 Brandslukning til søs

TEMA

Af line nielsen | foto: Aarhus Brandvæsen

Brandslukning til søs er fyldt med udfordringer

Sikkerh til søsed

To enheder i Danmark arbejder med brandslukning til søs. BEREDSKAB har besøgt Aarhus Brandvæsen og Aarhus Maskinmesterskole, som har et samarbejde omkring uddannelse af brandfolk, der kan slukke brand til søs.

Tankerne om at have enheder, der kan slukke brand til søs i Danmark, stammer tilbage fra 1990, hvor branden rasede på Scandinavian Star. I dag har man enheder i Aarhus og hos Falck forskellige steder på Sjælland, som kan stille inden for en time, hvis der opstår brand på et skib. I 2009 kørte man den første uddannelse kaldet Brandslukning i skibe på havet i Aarhus, og i dag er der 28 uddannede.

Man har en vagtgående rode, som holder til på brandstationen i Ny Munkegade.

Her er fire brandfolk, en holdleder og en indsatsleder klar til at rykke ud. Brandfolkene bliver kaldt ud til en skibsbrand, hvis der er fare for menneskeliv. I Danmark har beredskabet lovformeligt pligt til at redde inden for havneløbet, og Søværnets Operative Kommando (SOK) har ansvaret uden for havneløbet.

Redning med båd eller helikopter På uddannelsen lærer brandfolkene om skibsbrande og får uddannelse i sejledende enheder. Det drejer sig blandt andet om, hvordan man bedst kommer til og fra et skib, det kan fx være hoist via helikopter, hvor man bliver firet ned på skibet med en wire.

– Der er både et manuelt og et taktisk niveau. Det handler om at få ballast, så vi ved, hvad vi står overfor, fortæller brandinspektør ved Uddannelsescentret

Beredskab

02 Marts 2013

hos Aarhus Brandvæsen, Steen Bøje, og fortsætter: – Vi får en melding fra SOK, og de vurderer, hvem der kan være hurtigst fremme. Er det for eksempel hurtigst at sejle ud til skibet, eller er det hurtigst med helikopteren? Der er tre baser for redningshelikoptere i henholdsvis Aalborg, Skrydstrup og Roskilde. Ved lav havtemperatur og høje vindhastigheder kan der også oprettes vagt fra Rønne. Tidligere sad Søværnets Operative Kommando og Flyver Taktisk Kommando på hver sin lokation.

I dag sidder de vagthavende officerer ved siden af hinanden og kan således høste fordel af de nære samarbejdsrelationer, hvor dette arbejde før i tiden foregik via telefon. Foruden de to interessenter sidder Maritime Assistant Service, som overvåger miljøet og er således endnu en kompetence ved kommandobordet. Når vi får meldingen fra SOK, søger vi så meget information som muligt, så vi ved, hvad det er for et skib, hvor stor besætningen er, og hvad der er i lasten, fortæller Steen Bøje.

Man brænder jo ikke et skib af under træning Aarhus har selv lavet fagplanerne til uddannelsen, og faktisk er der ikke noget formelt samarbejde med enheden på Sjælland. Da det vil være dyrt at brænde

et skib af hver gang, man skal træne, har uddannelsescentret en øvelsesbane, hvor brandfolkene kan prøve, hvordan det vil være at slukke brand på et skib. Man forsøger at lave scenarierne så realistiske som muligt, og man har blandt andet placeret indsatslederen i et ’kontrolrum’, som foregiver at være broen på et skib, og der anvendes søofficerer som ’indspillere’ for at simulere virkeligheden på bedst mulig vis. Hos Falck Nutec i Esbjerg foregår øvelsesmodulet HUET (Helicopter Underwater Escape Training) i et stort bassin med mørkt, koldt vand og kraftig bølgegang. Øvelsen simulerer, hvordan en helikopterkæntring til søs kunne finde sted og er en vigtig del af de sikkerhedsforanstaltninger, som brandmændene skal gennemgå for at kunne transporteres via helikopter – selvom det heldigvis er sjældent, at en helikopter kæntrer.

For at vedligeholde uddannelsen afholdes der typisk fire øvelser om året. Der vil typisk være én større øvelse om året.

I 2011 deltog brandfolkene i SKAGEX i Norge, som var en simuleret brand- og forureningsøvelse på en stor passagerfærge med deltagelse af redningsmandskab mv. fra alle de nordiske lande. Den involverede cirka 3.000 mennesker, der alle i større eller mindre grad var en aktiv del af øvelsen. Over 30 skibe var involve-

Brandslukning til søs 05

ret i redningsaktionen og desuden fly og helikoptere.

Katastrofen involverede derved flere landes SAR- (Search And Rescue), brandog forureningsbekæmpelsesenheder, og udfordringen var at få enhederne fra forskellige nationer til at arbejde sammen på den.

hvad er ombord?

Så vidt muligt bruger man skibets eget materiel, men nogle gange kører det på andre systemer end normalt, fx hvis det er et udenlandsk skib. Brandfolkene har dog også mulighed for at medbringe egne tasker med brandudstyr.

Når brandfolkene kommer ned på skibet, taler de som det første med kaptajnen for at få at vide, hvad der er sket, hvor mange folk der er ombord, og hvordan skibet er indrettet. Hvis brandfolkene kommer med helikopter, så er indsatslederen blevet briefet på vej ud til skibet via headset.

Det er desuden vigtigt at vide, hvad der er ombord på skibet. Er det et fragtskib, skal brandfolkene vide, hvad der er i lasten. De skal nemlig overveje, om det kan skabe problemer at slukke med vand, idet det kan kompromittere skibets stabilitet, da det vil virke forstærkende på skibets krængninger, og derved vil det til sidst resultere i, at skibet får slagside. Så vidt muligt bruger man skibets eget materiel, men nogle gange kører det på andre systemer end normalt, fx hvis det er et

BÅdRulle FOR SikkeRhedenS Skyld Ifølge SOLAS [International Convention on Safety of Life at Sea, red.] skal der i ethvert skib være opslag, der tydeligt fortæller, hvad hver af de ombordværende skal foretage sig i en nødsituation.

Bådrullens udformning kan variere noget fra rederi til rederi, men der er visse generelle krav, som skal opfyldes. Bådrullen skal indeholde oplysninger om mødested, herunder hvilken redningsbåd eller -flåde man er udstukket til, samt hvilke opgaver man skal udføre.

Ethvert besætningsmedlems plads på bådrullen er enten angivet ved stilling, navn, skibsnummer eller kammernummer. Derudover indeholder bådrullen oplysninger om, hvor den pågældende skal møde ved bådrulle, hvilket udstyr han eventuelt skal medbringe, hvem han skal modtage ordre fra, og til hvem han skal rapportere.

Fra ’Søfartens ABC’ af Jørgen Aagaard m.fl.

02 Marts 2013

BeredskaB

06 Brandslukning til søs

udenlandsk skib. Nogle af brandfolkene på Ny Munkegade-station fortalte, at de har mulighed for at medbringe egne slanger, pumpe og overgangsstykker, som ligger pakket i store tasker, som kan hejses op eller ned på skibet.

Viden om sejledende enheder Uddannelsen hos Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) bringer viden fra maskinmestre sammen med brandfolkenes viden, og det ruster brandfolkene til at slukke brand på et skib, hvilket kan være meget anderledes end at slukke brand på landjord.

For det første skal man tænke over hvilke muligheder, man har på et skib. Steffen Schnedler Sørensen, som er studieadministrationschef på AAMS, fortæller: – Det kan være noget med, hvilket brandudstyr der er tilgængeligt, og hvilken stand det er i? Og så er der det der med, at skibet bevæger sig! Det er jo ikke så godt, hvis brandfolkene bliver søsyge, så ofte vil det være en god idé at tage søsygepiller, inden de kommer ned på skibet.

Der kan være udfordringer med kommunikationen, som ikke virker optimalt ombord.

Igennem uddannelsen kommer vi omkring mange ting, og brandfolkene lærer noget om den maritime kultur, og det er godt for dem at være sammen med folk, som har sejlet. De kan også godt blive lidt overraskede over, hvor forpustet man kan blive på en E-båd, som er 397 meter lang!

Maskinmestre lærer også om brand Når der opstår brand i et skib, er det ofte i maskinrummet, og det er selvsagt et ret brandfarligt sted. Nogle skibe har CO2anlæg eller såkaldt High Pressure Water Mist, men ellers er besætningen ret alene, idet hjælp kan være svær at få, hvis skibet befinder sig meget langt fra land. Her skal man fx overveje, om helikopteren har nok brændstof til at kunne returnere til basen, når den har sat brandfolkene af på skibet.

Af samme grund lærer maskinmestrene både førstehjælp og elementær brandslukning.

– De studerende har den teoretiske del i Aarhus og den praktiske del i Singapore, hvor de er på et fem dages brandkursus.

I Singapore har man stor erfaring med brand på skibe – der ligger på et givent tidspunkt omkring 170 skibe i bugten, og der er 1-2 hændelser om ugen, fortæller Steffen Schnedler Sørensen.

I Singapore træner de studerende på røgdykkerbane, og der er en række scenarier, fx med en gasbrand, som de skal igennem.

Orientering på skibet Da BEREDSKAB besøger AAMS er Steffen

Beredskab

02 Marts 2013

Brandmand Glenn Kjellberg fra Rode 1 viser dragten frem på Ny Munkegade-station.

Schnedler Sørensen i gang med at undervise maskinmestereleverne i søredning.

Her gennemgår de studerende i grupper, hvad de vil lægge vægt på i forhold til sikkerheden til søs. Grupperne taler blandt andet om ’familiarisation’, som betyder, at de vil vise besætningen rundt på skibet, sådan at de bliver bekendte med, hvor mønstringsstationerne, brandmateriellet og flugtvejene er. De studerende bliver også enige om, at det er godt med tegninger over skibet, men hvordan tæller man dækkene, når der ikke findes en international standard? Der kan være forskellige systemer, som man må gøre sig bekendt med, når man træder ombord på et skib.

Faktisk skriver maskinmestre under på, at de kender udstyret, og Steffen Schnedler Sørensen gør derfor de studerende opmærksomme på, at det er vigtigt, at de rent faktisk kender udstyret. Et godt råd fra underviseren er: Undgå brand for enhver pris, hjælp kan være svær at få!

Strandnumre sikrer hurtigere hjælp Når der meldes om skibsbrand fra land, kan det ofte være svært at finde frem til skibet på havet. På nogle strande er der dog strandnumre, som anmelder kan oplyse til alarmcentralen, og derved kan man nemmere finde frem til skibet. I sommeren 2012 kom der også en app fra Rådet for Større Badesikkerhed, som kan hjælpe med at dirigere hjælpen hurtigere frem. App’en kender nemlig strandnumrene.

Kort Nyt 07

Redningsdukker til professionelle, der tager træning seriøst.

TLF. 46 14 10 2002·Marts WWW.OSF.NU 2012 Beredskab

08 SOK

søredningen AF MADS JAKOBSEN | FOTO: SOK, COLOURBOX

temad Sikkerhe til søs

koordineres fra aarhus Søredningen i danske farvande ledes af Joint Rescue Coordination Centre. Året rundt holdes der fra en bunker i Aarhus øje med skibstrafikken og lufttrafikken.

Eftersøgnings- og redningstjenesten, dagligt benævnt SAR-tjenesten (Search And Rescue), ledes fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som ligger ved SOK i Aarhus. JRCC er bemandet med personer fra henholdsvis Søværnet og Flyvevåbnet, der holder øje med trafikken til vands og i luften.

– JRCC tager sig af redningsopgaver både med skibe og med helikopter i dansk område. I den statslige redningstjeneste indgår en lang række enheder fra flyvevåbnet, søværnet, marinehjemmeværnet og NaturErhvervsstyrelsen, som kan hjælpe, når uheldet er ude. Alle årets dage dækker Flyvevåbnets tre redningshelikoptere, placeret i henholdsvis Aalborg, Skrydstrup og Roskilde, det danske ansvarsområde inden for få minutter efter, at der er slået alarm. Ved mere ekstreme vejrforhold er yderligere én helikopter placeret i Rønne. Søværnet har konstant tre skibe på havet, som kan indsættes i en redningsaktion med øjeblikkeligt varsel. Redningsstationer og marinehjemmeværnets flotiller samt fiskeridirektoratets redningsskibe kan efter alarmering fra JRCC indsættes med meget kort varsel, fortæller kommandørkaptajn Gustav Lang, der er chef for Operations-Centeret, Søværnets Operative Kommando i Aarhus.

JRCC blev oprettet i 2006, hvor man samlede de maritime og

BeredskaB

02 Marts 2013

de flymæssige redningscentraler ét sted, der som tidligere nævnt er bemandet med personel fra både Søværnet og Flyvevåbnet.

Deraf titlen Joint Rescue Coordination Centre.

– Ved at have samlet hele overvågnings- og redningstjenesten et sted, sparer vi nu tid, når en redningsaktion skal iværksættes. Alle følger med, når vagthavende modtager en henvendelse, og de forskellige instanser er derfor på forkant med situationens udvikling og karakter. En aktion skal være igangsat senest seks minutter efter, at henvendelsen er modtaget, og det gør vores koordinerende arbejde betragteligt hurtigere, at vi sidder i samme rum. Det gør det også lettere for os at opfylde kravet til os om, at vi skal kunne redde mindst 94 % af alle nødstedte, fortæller Gustav Lang.

JRCC behandler hvert år i gennemsnit cirka 2.500 anmeldelser, hvoraf cirka 1.000 fører til en aktion. Af disse er cirka 350 søredningsoperationer. I 2011 førte anmeldelser til 899 aktioner, hvoraf 355 var søredningsoperationer.

Stedfæstelse og sikkerhed er vigtig I operationsrummet sidder den vagthavende med ansvaret for, om

SOK 09

og hvordan en redningsaktion skal iværksættes. I første omgang gælder det om at finde ud af, om en aktion er nødvendig.

– For den vagthavende gælder det om at finde ud af, om en redningsaktion er nødvendig. Her er borgerne blandt andet gode til at advisere om, hvis de affyrer fyrværkeri nær kysten, eller at sejlklubber afholder demonstrationer i brugen af sikkerhedsudstyr.

Ellers er en af udfordringerne at sikre en stedfæstelse. I sommerperioden har vi en heftig aktivitet med 3-4 aktioner pr. dag, og her er den nye strandnummering et vigtigt redskab til at stedfæste.

Det sparer livsvigtig tid, at vi får et afgrænset område, hvor vi kan iværksætte vores eftersøgning, fortæller vagthavende, major Stig Madsen. Han påpeger, at man ikke skal holde sig tilbage med ringe til alarmcentralen, hvis man tror, at man ser en ulykke til søs. Så længe man ikke handler i ond tro, så vil man ikke kunne gøres erstatningspligtig.

En opfordring til alle fritidsfiskere og lystsejlere er at bruge redningsvest

Hurtig assistance og maritimt bindeled I bunkeren i Aarhus sidder Maritime Assistance Service (MAS), som er en integreret del af SOK og fungerer på døgnbasis som et centralt maritimt kontaktpunkt for skibsfarten i og omkring de danske farvande. Den primære opgave er at varetage kommunikationen mellem kyststaten Danmark, skibsføreren på et skib, der har behov for assistance samt andre aktører i den maritime verden. Det kan være skibsredere, bjærgningsfirmaer, havnemyndigheder, mæglere eller andre.

– MAS er døgnbemandet og sikrer hurtig assistance og professionel hjælp til skibe i forbindelse med blandt andet: Forureningsbekæmpelse, istjeneste, kollisioner, grundstødninger og maritim sikring. Hvor JRCC er med til at redde liv, så redder MAS

– Redningsvesten bør være lige som sikkerhedsselen. Vi tager den på uden at tænke over det, når vi sætter os ind i bilen. Sådan skal det også være med redningsvesten. Hvis en person havner i vandet og ikke kan komme op i båden eller jollen igen, så skal redningsindsatsen gå meget stærkt. Specielt i forårs- og efterårsmånederne, hvor vandtemperaturen ikke er speciel høj. Og så gælder det også om at være synlig på havet, så fx redningshelikopteren har større chance for at finde en person hurtigt, fortæller vagthavende.

Støtteforening Søger projekter at Støtte

Dækker ikke kun danske farvande

Har du forbindelse til redningsberedskabet og skaffer nødhjælp til Østeuropa, er det efterfølgende måske interessant for dig.

JRCC tager sig faktisk ikke kun af nødmeldinger fra danske farvande, men også fra danske skibe og fly, der befinder sig ude i verden. Nødmeldinger via et globalt kommunikationssystem, benævnt GMDSS, behandles af JRCC. Desuden moniterer JRCC et satellitovervågningssystem (COSPAS/SARSAT), som kan opdage diverse nødsendere. Alarmer fra nødsendere kan nå satellitovervågningssystemet inden for dansk område og fra danske skibe og fly ude i verden.

Opgavefordelingen ved søredning er som følger: • JRCC Danmark leder eftersøgnings- og redningsoperationer i forbindelse med nødstedte personer på havet.

• JRCC Danmark leder og koordinerer endvidere eftersøgningsog redningsoperationer i forbindelse med savnede, nødstedte eller forulykkede luftfartøjer. JRCC Danmark kan under udførelse heraf anmode om assistance fra relevante myndigheder.

• Politiet har den koordinerede ledelse under SAR-operationer i søer, moser, vandløb og havne jf. Beredskabslovens § 17.

Eftersøgnings- og redningsaktioner i søer, moser og vandløb samt havne er en del af opgaverne for det kommunale redningsberedskab. Disse opgaver skal derfor indgå i dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab. Hvis der derimod er tale om bjærgning af fx omkomne personer, er dette en politimæssig opgave, hvor politiet har til opgave at rekvirere de relevante beredskaber. Politiet kan under udførelse heraf anmode om assistance fra relevante myndigheder.

Er du tilknyttet et projekt, der ’bare’ mangler lidt økonomisk støtte, så skulle du prøve at sende en ansøgning med mindst følgende oplysninger: Projektets navn En kort beskrivelse af dem, der skal modtage nødhjælpen og nødhjælpens vej til Østeuropa En tidsplan Oplysninger om hvorledes projektet kan kontaktes Har projektet behov for hjælp til brændstof til transporten, eller er den primære målgruppe vanskeligt stillede børn øges interessen.

Send anSøgningen til: sfhf@bf-holstebro.dk Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Støtteforeningen for Holstebro Humanitære Fond Jan Vestentoft Formand & Kredsleder i Beredskabsforbundet Holstebro kreds

– Ved at have samlet hele overvågnings- og redningstjenesten et sted, sparer vi nu tid, når en redningsaktion skal iværksættes.

02 Marts 2013

Beredskab

10 SOK

værdier og passer på miljøet. Det gælder i høj grad om forebyggende sejladssikkerhed, idet det er bedre at forhindre ulykken, end det er at rydde op efter den, fortæller Gustav Lang.

Al observation og synlig kontakt med skibstrafikken sker via to maritime overvågningscentre, der ligger i Frederikshavn (MOCN) og på Bornholm (MOCS). De to centre har ansvaret for, at alle skibe til enhver tid er identificeret, således at man i SOK, når man kombinerer billedet fra begge overvågningscentre vil få et komplet billede af det danske farvand. Desuden deltager centret i søredninger indenfor centrets ansvarsområde, samt øvelser i dansk farvand. Når udenlandske orlogsskibe passerer gennem dansk farvand bliver de holdt under observation, således at de ikke foretager sig andet end den tilladte uskadelige passage. Til at udføre disse opgaver har centeret kontinuerligt et antal patruljefartøjer fra Søværnet, bemandede og fjernbetjente udkigsstationer samt kystradarstationer til sin rådighed.

Det er MAS, der modtager Ship Security Alert System alarmer fra danske skibe uanset, hvor i verden de befinder sig. Ship Security Alert System er en "overfaldsalarm", hvor et skib kan sende en alarm, hvis der er sket overfald af terrorister, pirater eller lignende.

MAS skal ved modtagelse af en sådan alarm, varetage kommunikationen til de myndigheder, der skal reagere på situationen.

MAS er desuden bindeled til maritime myndigheder vedrørende administrative spørgsmål og til bjærgningsselskaber i forbindelse med tekniske havarier, kollisioner eller grundstødninger. MAS har endvidere ansvaret for at videreformidle ændringer i sikringsniveauet til skibsfarten i danske farvande og til danske skibe overalt på kloden.

MAS varetager SOKs opgave, som National Competent Authority, for det i EU-regi oprettede netværk SafeSeaNet. Netværket forestår formidlingen af maritimt relaterede data mellem medlemslandenes myndigheder. Det betyder, at SOK har kendskab til skibe med farligt gods. På den måde øges mulighederne for en effektiv indsats i forbindelse med ulykker og forurening til søs.

Ud af søværnets knap 3.000 medarbejdere er omkring 650 direkte tilknyttet løsningen af de nationale myndighedsopgaver, med halvdelen om bord på skibe og halvdelen i operationsrum m.v. i land.

Falcks Uddannelsescenter Den professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling.

Vi tilbyder blandt andet kurser i førstehjælp, grunduddannelse indsats, funktionsuddannelse indsats, de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser, cobra-­‐ uddannelse, holdleder som teknisk leder, frigørelseskursus, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. personaleudviklingsforløb, m.v. Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks Uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8930 Randers NØ, tlf. 87115421 Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk Beredskab

02 Marts 2013

Kystredning 11

TEMAd Sikkerhe til søs

Af mads jakobsen

Kystredning som uddannelse I Danmark, som er omgivet af vand, kan man som ansat inden for beredskabet næsten ikke undgå at stifte bekendtskab med indsatser på vand.

I Aalborg, der som bekendt hænger sammen med Nørresundby på den anden side af Limfjorden med Limfjordsbroen, jernbanebroen og Limfjordstunnellen er der meget fokus på personredninger og -eftersøgninger samt ulykker med både.

Som en konsekvens heraf har Beredskabscenter Aalborgs Uddannelsescenter i efteråret 2012 gennemført sit første kursus i Kystredning for beredskabspersonale/operationelt personel i hele Danmark.

Et af målene med kurset har været at gøre deltagerne fortrolige med søvejsreglerne og navigation på søen. Samtidig er det også en del af kurset, at alle deltagere opnår Speedbådscertifikat udstedt af Søfartsstyrelsen og får bevis i brug af VHF radio.

– Siden vi startede vores dykkerberedskab, som vi har sammen med Falck, har vi høstet en del erfaring i forhold til personredninger til vands. Disse erfaringer har vi fået kanaliseret ud i en decideret uddannelse for vores egne brandfolk med henblik på at klæde dem endnu bedre på til de indsatser på vand, som de uvægerligt kommer ud på i løbet af året. En uddannelse der ligeledes kan bruges af andre beredskaber, fortæller Søren Kors-

gaard, som er leder af Beredskabscenter Aalborgs Uddannelsescenter.

Sidste år løb første Kystredningsuddannelse af stablen. Den varede fem dage og havde i alt otte deltagere, som gennem teori, vejledning og træning blev i stand til at udføre indsatser i redningsbåde på større søer og i kystnære områder i tæt samarbejde med andre.

– Vores kyndige undervisere, som alle har praktisk erfaring indenfor redningsberedskabet havde til formål at gøre deltagerne fortrolige med at færdes på søen ved at klæde dem ordentligt på i forhold til navigation og søvejsregler.

Samtidig skulle deltagerne rustes til at kunne samarbejde med andre om pejling og eftersøgning af nødstedte personer og dyr på søen, de skulle gennemføre grundlæggende sejladsteknikker og almindelig håndtering af motorbåde, lære om beredskabets opbygning og om samarbejdet med de forskellige instanser under en kystredningsaktion m.m., fortæller Søren Korsgaard.

Kystredning er udbudt i AMU regi og rent prismæssigt kan Beredskabscenter Aalborg derfor ikke konkurrere på prisen alene.

– Til gengæld gør vi en dyd ud af de praktiske øvelser og forsøger at gøre kurset så virkelighedsnært som muligt. Derfor er vores øvelsesscenarier meget realistiske bl.a. med deltagelse af regionens redningshelikopter som samarbejdsobjekt på flere øvelser, fortæller Søren Korsgaard.

Han betegner kurset som en stor succes og er ikke i tvivl om, at det dels skyldes de små og store praktiske samarbejdsøvelser på vandet, og dels speedbådscertificeringen. I 2013 vil der i foråret blive afviklet to kystredningskurser.

Kongelig hofleverendør

Danske og udenlandske

Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk

02 Marts 2013

Beredskab

12 Brandmænd og kræft

Reinar Burgwald, FOA, ønsker nye retningslinjer for vurderingsgrundlaget samt yderligere belysning af kræftrisikoen.

Jørgen Arbo-Bæhr, arbejdspolitisk ordfører (EL), ønsker bedre sikkerhed for brandfolkene.

Af Mads Jakobsen

Erhvervet giver kræft – eller gør det?

I slutningen af januar blev der på Christiansborg afholdt en videnskonference om sammenhængen mellem brandbekæmpelse og udvikling af kræft.

Ild, røg og farlige gasser er en del af arbejdsmiljøet for en brandmand. De fleste er også klar over, at røgen kan indeholde skadelige stoffer. Og at disse kan være kræftfremkaldende, bør vel ikke komme som en overraskelse. Eller det gør det faktisk. At have en beskæftigelse, hvor man bevæger sig i omgivelser, der kan være kræftfremkaldende, er ikke ensbetydende med, at man kan forvente at få arbejdsskadeerstatning. Bevisbyrden ligger nemlig ved den skadelidte. Og det er nærmest umuligt for kræftramte brandfolk at få arbejdsskadeerstatning.

Der mangler simpelthen dokumentation og viden på området.

Til videnskonferencen deltog en lang række personer, der på den ene eller anden måde har berøring med brandfolk eller kræftforskning. Konferencen gav en

Beredskab

02 Marts 2013

status på, hvor kræftforskningen inden for brandbekæmpelse står i dag. Men efterlod også et indtryk af, at der er et stykke vej endnu for at få afdækket fuldt ud, hvad konsekvenserne ved at være brandmand er. Som tingene er i dag og med den viden, som er til rådighed, er arbejdet som brandmand ifølge IARC placeret i gruppe 2B ”Muligvis kræftfremkaldende”.

Og dette er et stort problem i forhold til at opnå arbejdsskadeerstatning. Der er ifølge Arbejdsskadestyrelsen stor sandsynlighed for, at kræften ikke vil blive betragtet som en arbejdsrelateret sygdom, simpelthen på grund af den manglende forskning og viden på området. IARC (International Agency for Research on Cancer) er en særlig institution til udredning af kræftfremkaldende påvirkninger for mennesker under verdenssundhedsorganisationen WHO.

Så klar var meldingen fra Arbejdsskadestyrelsen. Kræft som en arbejdsskade er som udgangspunkt de kræftformer, der er hørende til IARC’s gruppe 1 ”Kræftfremkaldende for mennesker” eller gruppe 2A ”Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”, når man har været udsat for bestemte påvirkninger på arbejdet. Andre kræftformer efter andre belastninger kan Arbejdsskadestyrelsen forelægge for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, om de konkret kan anderkendes som arbejdsskader. At få anerkendt kræft som en arbejdsskade er komplekst, ikke kun på grund af manglende viden om sammenhæng mellem arbejde og risiko, men også fordi mange kræfttyper er mange år om at udvikle sig, og først viser sig, når den pågældende har forladt arbejdsmarkedet.

Brandmænd og kræft 13

– Det er klart, at man ikke skal blive syg af at passe sit arbejde. Det gælder uanset, hvilket arbejde man har.

Minister ønsker bredere vurderingsgrundlag Fremover vil Arbejdsskadestyrelsen indhente udtalelser fra medicinske eksperter, herunder forskningschefen i Kræftens Bekæmpelse, når der behandles sager om brandfolk og kræft. Det sker for konkret at få af- eller bekræftet mulige årsagssammenhænge, fortæller beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til BeredskabsInfo. dk. Det har vakt opsigt, at en række kræftramte brandfolk har fået afslag på erstatning. Senest er det kommet frem, at to brandfolk med kræft i henholdsvis tyktarmen og i hjernen har fået afslag.

– Det er klart, at man ikke skal blive syg af at passe sit arbejde. Det gælder uanset, hvilket arbejde man har. Hvis man alligevel skulle blive syg, og det skyldes forhold på arbejdet, skal man selvfølgelig have den hjælp og erstatning, man er

berettiget til, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Når sagerne er anmeldt, kan Arbejdsskadestyrelsen undersøge sammenhængen mellem de arbejdsmiljømæssige påvirkninger og kræftsygdommen helt konkret.

I forbindelse med sagsbehandlingen af sager om brandmænd og kræft vil Arbejdsskadestyrelsen blandt andet indhente udtalelser fra medicinske eksperter, herunder forskningschefen i Kræftens Bekæmpelse, for konkret at få af- eller bekræftet mulige årsagssammenhænge. Hvis der er medicinsk dokumentation for en sådan sammenhæng, kan man være berettiget til erstatning, oplyser ministeren.

Politisk ønske om forandring Arbejdspolitisk ordfører Jørgen Arbo-Bæhr, MF, Enhedslisten, presser på for et hurtigt indgreb.

– Det haster med at få lavet systemet om. Brandmænd dør, mens vi tøver, siger Jørgen Arbo-Bæhr.

– Det er farligt at slukke ildebrande.

Det kan vi ikke lave om på. Men vi kan passe ekstra godt på dem, der alligevel påtager sig opgaven, så vi andre kan sove trygt om natten. Og de, der er kommet til skade, skal have en erstatning, fortæller Jørgen Arbo-Bæhr.

Også i Dansk Folkeparti er Liselott Blixt, MF, indstillet på, at der skal fokus på området.

– Men som udgangspunkt vil jeg pege på, at brandvæsenerne skal have fokus på, at sikkerhedsforanstaltningerne, der skal sikre brandfolkenes sikkerhed og helbred, bliver efterfulgt fuldt ud. Hvis dette bliver efterlevet i alle landets beredskaber, så håber jeg, at vi kan gøre ligesom i

02 Marts 2013

Beredskab

14 Brandmænd og kræft

Australien, hvor en brandmand næsten per automatik får anerkendt kræft som arbejdsskade. Det eneste, han skal gøre, er at bevise, at han har været brandmand i et vist antal år afhængigt af, hvilken kræftform han har fået, fortæller sundhedsordfører Liselott Blixt.

Ifølge Liselott Blixt bør de nordiske lande gå sammen om at lave en fælles undersøgelse, der blandt andet bygger på andre landes erfaringer og dataindsamlinger.

Der skal fokus på, hvilke kræftformer der rammer heltids- og deltidsansatte samt frivillige brandfolk.

– Vi har et rigtig godt registreringssystem herhjemme og kunne med meget få midler sikre, at dødsårsagsregisteret kunne være en del af en målrettet forskning på, hvilke job der kan være farlige.

Samtidig vil jeg også tage det op i Nordisk Råd, da vi har de samme udfordringer i de nordiske lande. Her ville vi kunne få en noget bredere forskning, og det ville være billigere, at man arbejdede sammen, fortæller Dansk Folkepartis sundhedsordfører.

FOa-krav om erstatning for kræft Videnskabelige undersøgelser tyder på, at brandfolk har en øget forekomst af visse typer kræft. Alligevel har Arbejdsskadestyrelsen netop afvist at give erstatning til en brandmand, der har fået kræft, da styrelsen ikke mener, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at kræften er arbejdsrelateret. Hos fagforbundet FOA mener man, at det er uholdbart og efterlyser en ny praksis på området.

– Jeg kan naturligvis ikke acceptere, at vores medlemmer måske udsættes for kræftfremkaldende påvirkninger, mens de er på arbejde, siger Reiner Burgwald, der er formand for FOAs Teknik og Servicesektor.

BeredskaB

02 Marts 2013

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker et bredere vurderingsgrundlag for kræftramte brandfolk.

Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF), ønsker fokus på en nordisk undersøgelse af kræftrisikoen blandt nordiske brandfolk.

FOA efterlyser derfor, at der dannes en ordentlig praksis på området, som kan sikre, at kræftsager kan anerkendes, og at der kan gives erstatning. Og i den forbindelse er det helt afgørende, at der bliver fastlagt grænseværdier for, hvornår der er en øget risiko.

– Ligesom Arbejdsskadestyrelsen opererer med værdier for, hvornår brystkræft kan være en arbejdsskade, er det vigtigt, at der bliver dannet en ordentlig praksis med fastlagte grænseværdier for området kræft og brandfolk. Jeg mener derfor, at der fortsat er et stort behov for at få kortlagt, hvordan tingene hænger sammen. Både for at de brandmænd, der har fået kræft af deres arbejde eventuelt kan få erstatning, og for at vi kan forebygge bedst muligt, så brandfolk i fremtiden ikke bliver ramt, siger Reiner Burgwald.

livsstilsfaktorer (tobaksrygning, alkohol-, sol- og seksualvaner) er imidlertid ikke dokumenterede eller mistænkte som årsag til de tre kræftformer. Generelt er viden om årsagerne til de tre kræftformer yderst begrænsede, og for testikel- og prostatakræft er der ikke dokumenteret kemiske eller fysiske påvirkninger som årsag. Udsættelse for 1,3-butadien, der normalt findes i røg fra brænde, er dokumenteret som årsag til non-Hodkin’s lymfon. Samtidig er natarbejde mistænkt som årsag til prostatakræft og non-Hodgkin’s lymfon. Men mistanken er indtil videre kun undersøgt i få og utilstrækkelige undersøgelser.

De næsten 50 eksisterende undersøgelser af brandfolks risiko for kræft rejser begrundet mistanke om øget forekomst af testikel- og prostatakræft samt nonHodgkinøs lymfon. Risikoen kan dog på nuværende tidspunkt ikke relateres til bestemte påvirkninger i arbejdsmiljøet.

Der er et åbenlyst behov for yderligere at afklare om, brandslukning indebærer en øget risiko for kræft.

det ved vi i dag Brandfolk udsættes i forbindelse med arbejdet for mange farlige forbrændingsprodukter i form af komplekse blandinger af gasser og partikler, hvor enkeltkomponenter er dokumenteret med kendt, sandsynlig og mulig kræftfremkaldende virkning. Den specifikke påvirkning af enkeltkomponenter afhænger af brandens karakter og omfang. Udsættelse kan periodisk være intens, og korttidsudsættelse kan være høj med hensyn til partikler og dokumenterede kræftfremkalde stoffer som: Benzen (leukæmi), benz[a]pyren (lungekræft), 1,3-butadien (lymfomer og leukæmi) og formaldehyd (leukæmi og næsesvælg). Der findes i dag et betydeligt antal epidemiologiske (forekomst og fordeling i befolkningsgrupper) undersøgelser, der har belyst kræftrisici i forbindelse med forskellige former for brandslukning. For især tre kræftformer (testikel, prostata og non-Hodgkin’s lymfon) ses der relativt konsistent øgede relative risici i de videnskabelige undersøgelser. Det kan dog ikke med sikkerhed dokumenteres, om dette skyldes arbejdet med brandbekæmpelse eller skyldes andre ukendte påvirkninger i eller uden for arbejdsmiljøet. De traditionelle såkaldte

Fokus på arbejdsgange i brandvæsenerne Mens vi venter på, at politikerne afsætter flere midler til kræftforskning inden for dette område, så må brandvæsenerne også kigge indad på arbejdsprocedurerne. Er der noget, som kan ændres i forbindelse med brandslukning, efterslukning, hygiejne? Mon alle brandfolk tager branddragterne af med det samme efter en indsats, som det anbefales? I Branchevejledningen 2012 står der: En snavset dragt er også med til at forringe varmebeskyttelsen, derfor bør indsatsdragten vaskes efter hver tilsmudsende indsats. Desuden kan sod/ kulstof og de mange andre sundhedsskadelige stoffer, der er almindeligt forekommende i brandrøg, sidde i indsatsdragtens stof og være sundhedsskadelige. Derfor bør indsatsbeklædningen aftages inden hjemkørsel fra brandstedet og anbringes i et rum uden for mandskabskabinen eller i tætsluttende plastposer.

Kort Nyt 15

kORt nyt projekt østbørn – Syddanmark Så er forberedelserne i gang til afholdelse af Projekt Østbørn i Region Syddanmark.

Som flere ved, har Else Højsager valgt at trække sig som lejrleder, og derfor skulle vi udpeje en ny. Det blev undertegnede Marianne Kjær.

Vi indkaldte alle hjælpere til møde den 1. februar for at finde ud af, hvad og hvordan vi gør fremadrettet.

Vi var jo helt enige om, at projektet skulle fortsætte i regionen, så det var bare at smøge ærmerne og komme i gang.

Og med den opbakning der var, er det jo ingen sag at blive ny lejrleder.

Vi fik lavet en opgaveliste, hvor på vi fik uddelegeret de forskellige arbejdsopgaver, der ligger inden lejren, så vi fælles får det til at køre.

Vi har sendt ansøgninger ud til en masse forskellige sponsorer og har også allerede nu fået flere positive tilbagemeldinger.

Men – der skal også bruges rigtig meget for at få det hele til at køre, da alt jo forgår på frivillig basis, og det er en nonprofit organisation.

Vores mål er i år, som det plejer, at give de ca. 30 polske børnehjemsbørn og ledere et super fantastisk ophold i Danmark, hvor de kan få en masse gode oplevelser og nye indtryk.

Vi plejer at være ca. 20 hjælpere til at få lejren til at køre. Nogle bruger 14 dage og andre en enkelt dag. Men alle er super vigtige, og mere end velkomne.

Men vi kan godt bruge nye, så hvis du kunne tænke dig at være med, så giv mig lige en melding, og om det er en dag eller mere, er jo helt, hvad der passer ind i din kalender. Men vi kan garantere dig, at du vil få en god oplevelse og vil være med til at gøre mange børn glade.

Du kan kontakte mig på tlf.: 21 43 50 40. Ønsker du at støtte Projekt Østbørn Syddanmark med en donation, kan der indbetales til vores bankkonto regnr.

9705, kontonr. 0990437278. Det er med til at sikre lejrens eksistens.

alBertslund lavede flest foreByggelseskurser De frivillige i Albertslund har vundet Beredskabsforbundets konkurrence i taktisk forebyggelse. Det vil sige, at Albertslund er den kreds i landet, hvor de frivillige har afholdt flest befolkningskurser i forebyggelse. Kredsen i Albertslund har uddannet to instruktører i taktisk forebyggelse.

Kurserne i taktisk forebyggelse er et forholdsvist nyt befolkningskursus, hvor alle, der har lyst, kan kontakte kredslederen i deres kommune og få et gratis 3 timers kursus i forebyggelse. Kredsen i Albertslund er en forholdsvis ny kreds, og det gør indsatsen endnu mere iøjnefaldende.

Der skal lyde et stort tillykke til Kreds Albertslund. Vi håber, at I fortsætter i samme stil og kan inspirere andre kredse til at afholde flere befolkningskurser.

02 Marts 2013

BeredskaB

16 Dødsbrande

Af Mads Jakobsen

600.000 danskere mangler en røgalarm i boligen Heldigvis viser Beredskabsstyrelsens tal for antallet af dødsbrande i 2012, at vi stadig ser et fald herhjemme.

Tal, der blev offentliggjort i forrige måned, viser, at der i 2012 omkom 66 personer i brande, og det er næstlaveste antal siden 1990, hvor der omkom 61 personer. Kigger man på omkomne gennem de seneste 13 år, så ligger det væsentlig under gennemsnittet på ca.

77 personer. Udviklingen går derfor den rigtige vej, og det kan skyldes flere faktorer: Mere fokus på forebyggende aktiviteter, opsætning af røgalarmer og indførelse af selvslukkende cigaretter.

Beredskab

02 Marts 2013

Men der er et iøjnefaldende faktum med dødsbrandene herhjemme gennem de senere år. Ved stort set alle dødsbrande omkommer der kun én person. Og man kan se, at ofrene ofte er enlige eller socialt udsatte og marginaliserede mennesker.

Specielt ældre er overrepræsenteret i statistikken. De falder for eksempel i søvn med en cigaret i hånden eller glemmer at slukke komfuret.

Røgalarm en livsvigtig investering Sund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med respekt og være sikker på, at fx gløderne i asken fra brændeovnen er helt slukket, inden man tager asken ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden

man går i seng. Der kan findes flere gode råd på www.beredskab.dk/brand.

En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter.

Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altafgørende faktor, da man har 1-2 minutter til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være garant for. Den er en billig investering, som der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe.

BrandBevægelsen foretog i oktober og november 2011 via WebPol to undersøgelser, hvor samlet 2.053 personer blev adspurgt omkring røgalarmer i deres boli-

Dødsbrande 17

ger. I gennemsnit har 24 % af danskerne ikke en røgalarm installeret i deres bolig.

Det svarer til, at over 600.000 danske hjem ingen røgalarmer har opsat. I 2008 var tallet 27 % (Beredskabsforbundets Røgalarmundersøgelse 2008), og i 2005 var tallet 33 % (Beredskabsstyrelsen, 2005), der ikke havde en røgalarm opsat.

Kigger man på procentfordelingen af opsatte røgalarmer for de fem regioner, fordeler det sig som på figur 1.

Man kan ud fra undersøgelserne desuden pege på, at personer, der bor i etageejendomme/lejligheder er dårligere til at opsætte røgalarmer i forhold til resten af befolkningen. Hele 43 % af de adspurgte, som bor i etageejendom/lejlighed har ikke en røgalarm opsat. Anderledes forholder det sig med de interviewede, der bor i villa/parcelhus: Her har 83 % røgalarm opsat.

Figur 1.

Regionsfordeling af opsatte røgalarmer (2011) Region Nordjylland

76,9 %

Region Midtjylland

81,0 %

Region Syddanmark

78,6 %

Region Sjælland

71,1 %

Region Hovedstaden

67,1 %

Figur 2. Ældre omkommet i brande i perioden 2000-2012 Samlet antal omkomne

Antal omkomne ældre (67 år og opefter)

2012

66

25 (38 %)

2011

64

31 (48 %)

2010

74

37 (50 %)

2009

71

33 (46 %)

• Forglemmelse (41 %) • Har aldrig overvejet det (30 %) • Ryger ikke (7 %)

2008

90

38 (42 %)

2007

71

32 (45 %)

Ældre specielt udsatte

2006

69

25 (36 %)

Når man ser på tallene over aldersgrupper af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er desværre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for lidt under halvdelen af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som Beredskabsforbundet er medlem af, har i de senere år med støtte fra TrygFonden kørt en kampagne under sloganet ”Farmor ønsker sig en røgalarm!” for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre borgere. Her er kommunerne også en vigtig brik i det forebyggende arbejde, og mange beredskaber arbejder med opsætningen af røgalarmer, hvor de bl.a. også kan være med til at sikre, at ældre og ikke mindst deres pårørende bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i deres bolig. Ældre bliver ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre.

2005

87

36 (41 %)

2004

86

30 (35 %)

2003

92

26 (28 %)

2002

76

32 (42 %)

2001

74

30 (41 %)

2000

83

28 (33 %)

De tre hyppigste begrundelser for, at danskerne ikke har en røgalarm installeret:

Der er flere faktorer, der danner grundlag for, at ældre er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken. For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger. En undersøgelse foretaget af BrandBevægelsen i

År

Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank

Figur 3.

Rygning som dødsbrandårsag 2006-2012 År

Samlet antal omkomne

Antal omkomne pga. rygning

2012

66

26 (39 %)

2011

64

29 (45 %)

2010

74

37 (50 %)

2009

71

27 (38 %)

2008

90

40 (44 %)

2007

71

28 (39 %)

2006

69

28 (41 %)

Tallene for omkomne pga. tobaksrygning kan være højere, da ikke alle årsager til dødsbrande kan klarlægges.

Kilde: Beredskabsstyrelsens statistikbank

02 Marts 2013

Beredskab

18 Dødsbrande

Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. slutningen af 2011 viser, at ældre over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat. Det understøttes desuden af en undersøgelse fra 2005 og 2008, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolkningen. For det andet spiller de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig. Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifikke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at omsætte viden til handling. Derfor

er det også vigtigt, at de nære omgivelser hjælper, og grupper med forebyggelse som arbejdsområde bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røgalarmer.

tobaksrygning største synder Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gennemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i.

Uforsigtighed i forbindelse med rygning skyldes årligt mellem 40-50 % af årsagerne til dødsbrande i Danmark. Mulighederne for at nedbringe brandofrene er til stede. Et af midlerne kan være brug af brandhæmmende forklæder og sengetøj

målrettet rygere, der bor på plejehjem samt opstilling af mobile sprinkleranlæg.

Et stort initiativ trådte i kraft i november, hvor alle cigaretter, som produceres, importeres eller sælges i EU, skal have særlige selvslukkende egenskaber. Formålet er at mindske antallet af brande, der er forårsaget af rygning. Beredskabsstyrelsen forventer baseret på erfaringer fra udlandet, at der vil ske 5-10 færre dødsfald årligt som følge af brand, nu hvor de selvslukkende cigaretter er blevet indført.

BeRedSkaBSFORBundetS app – OpgRadeRing FORude Beredskabsforbundets Smartphone App, som hedder “BF Reporter” står foran en opgradering, der vil ske i løbet af foråret. App’en virker på både Android og iPhone.

Integrationen til www.beredskab.dk og Facebook er på plads, så alle kredse og regioner kan nu indberette skarpe indsatser, vagter og andre aktiviteter. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående af foto og tekst synlig på det digitale kort på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook væg for Indberetninger (www.facebook.com/BFReporter). Alle kan derfor følge med i, hvad der sker rundt om i landet – og med et klik på kortet på www.beredskab.dk, bliver informationerne om indberetningen synlig i et pop-up vindue. Der arbejdes i øjeblikket på at opgradere systemet. Og en af de nye features bliver, at man også via sin PC vil kunne indberette. Samtidig bliver der også kigget på Facebook-funktionaliteten, så en række småfejl vil blive rettet.

Hjælp os med at gøre det frivillige arbejde synligt ved at bruge indberetningerne flittigt! Og husk at tage gode fotos af den frivillige indsats.

BeredskaB

02 Marts 2013

Forebyggelse 19

Af mAds jAkoBsen

førstehJælp til dit hus Hvad gør du, hvis radiatoren lækker, der er vand i kælderen eller ild i gryden? Det og meget mere kan du hurtigt få svar på med Bolius’ nye, gratis app ’Førstehjælp til dit hus’.

Hvad stiller du op, hvis vandrøret pludselig sprænger, eller radiatoren nægter at varme?

Nu kan du hurtigt få svar på akutte husproblemer via din smartphone. Bolius’ nye, gratis app ‘Førstehjælp til dit hus’ ligger nemlig klar i App Store med overskuelige svar på rigtig mange af de både små og store problemer, der kan opstå i dit hus, så du lynhurtigt kan gribe ind og begrænse en evt. skade.

App’en giver dig råd om, hvad du selv kan gøre, og hvem du skal tilkalde for at få hjælp. Du kan finde løsninger på i alt 39 konkrete problemer.

test dig selv: kan du klare akutte problemer i dit hus?

• Tjekker du røgalarmen en gang om måneden?

• Kontrollerer du HFI/HPFI-afbryderen på din eltavle mindst to gange om året?

• Har du ekstra sikringer og en lommelygte liggende tæt ved eltavlen?

‘Førstehjælp til dit hus’-app’en indeholder en lille test, så du kan tjekke, hvor klar du er til at løse akutte husproblemer.

De spørgsmål, du svarer forkert på, havner på din tjekliste med konkrete svar, så du kan tjekke op på dem og krydse dem af, som du får styr på dem.

det kan app’en også Med ‘Førstehjælp til dit hus’ app’en får du også: • Lommelygte. Tryk på lygte-ikonet på app’ens forside, og din smartphone bliver til en lille lommelygte.

• Vigtige kontaktnumre samlet. I app’en kan du skrive kontaktnumrene på dine forsikringsselskaber, nærmeste vvs-installatør mm., så du har dem lige ved hånden, når uheldet rammer.

• 4 påmindelser om året. 4 gange om året får du en besked fra app’en med gode råd om, hvad det er vigtigt at have styr på, hvis du skal være klar til eller undgå, at dit hus får en skade.

hent ‘Førstehjælp til dit hus’ i app Store ‘Førstehjælp til dit hus’ kan lige nu downloades i App Store til Iphone og kan også snart hentes til Android-telefoner i Google Play.

02 Marts 2013

BeredskaB

20 1-1-2 dag

1 1 2

dagen

BeredskaB

02 Marts 2013

Mandag den 11. februar blev årets 1-1-2 dag traditionen tro afholdt på Christiansborg. Udenfor havde en lang række af redningsberedskabets aktører taget opstilling.

Alle fremmødte fik mulighed for at komme tæt på hverdagens helte, se på køretøjer, både nye og gamle, prøve en pulverslukker, prøve at klippe i metal, komme om bord i søredningsfartøj og mange, mange flere ting.

Mens konferencedeltagerne kunne varme sig indendøre, tilberedte Roskilde Brandvæsens frivillige forplejningen udendørs, hvilket de samlet brugte ca. 141 timer på. Der blev produceret 225 stk. 3-retters gourmetmenuer til konferencedeltagerne. Der blev også lavet 150 portioner ovnbagt unghane i flødesovs med kartoffelmos til alle ‘i uniform’ på Slotspladsen.

Det hele var planlagt og koordineret af Roskilde Brandvæsens chefkok Martin Fich, og de 11 frivillige fik lært en masse nyt.

1-1-2 dag 21

02 Marts 2013

BeredskaB

22 Frivillig

Af line nielsen | foto: henrik mAu

frivillige fra frederiksBerg er klar til indsats I slutningen af februar fik frivillige i Frederiksberg Brandvæsen overrakt uddannelsesbeviser for deres velgennemførte uddannelse.

Borgmester Jørgen Glenthøj (t.v.) sammen med Støttegruppen, som har færdiggjort kommunikationsuddannelsen.

Efter skybruddet i juli 2011 besluttede Frederiksberg Kommune at etablere et beredskab, der blandt andet kunne træde til ved ekstreme vejrsituationer.

Som en del af det beredskab blev der som noget nyt hvervet frivillige til Frederiksberg Brandvæsen.

nye opgaver for frivillige Der har i mange år været en frivillig kreds på Frederiksberg, men det er nyt, at en del af kredsen nu har kontrakt med Frederiksberg Brandvæsen. De frivillige har gennemført en række uddannelser, så de kan deltage på flere områder i beredskabet. Tidligere har kredsen mest stået for forplejning og førstehjælp ved en række årlige arrangementer, men nu skal en del af de frivillige altså også være klar til andre indsatser. Ni frivillige har uddannet sig til indsatsberedskabet, mens 15 frivillige har gennemført uddannelsen i kommunikation.

BeredskaB

02 Marts 2013

god motivationsfaktor Kredsleder Preben Vrøj Sørensen er utrolig glad for, at de frivillige nu har fået flere opgaver, og at de er blevet en del af Frederiksberg Brandvæsen.

– Vi er glade for det styrkede forhold til brandvæsenet, og det er en god motivationsfaktor for de frivillige, at de får nye opgaver og kan være med til at hjælpe deres lokalsamfund i endnu højere grad, siger kredslederen.

Borgmester taknemmelig for frivillig indsats Borgmester Jørgen Glenthøj var også glad og taknemmelig for, at de frivillige nu kan være med til at skabe mere sikkerhed og tryghed for byens borgere: – Jeg vil gerne begynde med at sige tak. På hele byens vegne. I har valgt at gøre en ekstra indsats. For Frederiksberg og for alle vores borgere. Jeres indsats er med til at skabe tryghed. Og den giver os den viden, at vi er godt rustet, hvis

Operationsgruppen, som har taget indsatsuddannelsen.

noget går galt, sagde borgmester Jørgen Glenthøj, da han assisteret af kredsleder Preben Vrøj Sørensen og beredskabschef Lars Rosenwanger overrakte kursusbeviser til de nye frivillige.

– I har nu uddannet jer, så I er klar til at indgå i beredskabet. Både som hjælpere i vores krisestab og som dem, der hjælper borgerne direkte ude i byen. I har brugt mange timer sammen under uddannelsen. I har lært hinanden at kende. Og I har lært helt nye fagområder at kende.

Jeg håber, det har været både sjovt og spændende. Og at I også får noget ud af at gøre en forskel for os andre, sagde borgmesteren.

Kort Nyt 23

Når det at værNe om sikkerhed - bliver persoNligt Markedets bedste inden FOr brand, redning Og sikkerhed Med mere end 30 års erfaring inden for brand, redning og sikkerhed, er Lotek en af landets mest kompetente sparringspartnere, og vi er altid klar med relevant rådgivning.

Vi har netop udvidet vores produktportefølje med et skarpt, komplet sortiment af personlige værnemidler. Dette fejrer vi med 3 skarpe kampagner:

17,95

Orginale MaXiFleX aXiFleX Nitril coatet i håndfladen, med nylon-lycra overhånd.

Fantastisk og smidigt greb.

Silikonefri.

kr.

moms ekskl. 44 par /1 v r a p 3 pr.

280.042.1 ris til 3 p e g n a p a m K

1.299

kr.

ekskl. m

hUsk!

oms

Vi tilbyder ser vice af faldsikringsudstyr på sted et via vores 15 teknikere, der

8.042.13 epris til 230 Kampagn

kører i hele landet.

PrO Faldsikringssæt Pro sele, 15 meter reb med glidelås, forankringsstrop 80 cm og karabinhage. Pakket i taske.

kr.

699

ekskl. moms Kam pagnepris ris til til 30.

28.04.

02.13 13

Uvex - Motion S. S1

Uvex - Motorsport S1

Uvex - Motion S. S1P (Sandal)

Uvex - Xenova atc S3

Kontakt os for nærmere oplysninger om vores nye produkter eller for en uforpligtende snak om din virksomheds brand-, rednings- og sikkerhedsmateriel.

Lotek A/S, Rønsdam 10, 6400 Sønderborg, Tlf: 70 13 52 00, Lotek.dk, info@lotek.dk 02 Marts 2013

BeredskaB

24 Bliv Brandmand Nu

Bannere opsat ved indfaldsvejene var med til gøre opmærksom på manglen på deltidsbrandfolk.

Af mAds jAkoBsen

suCCesfuld Bliv Brandmand nu kampagne i hedensted Ved brandvæsenet i Hedensted har brandfolkene gennemført en Bliv Brandmand Nu-kampagne.

Brandfolkenes hverveindsats har givet et resultat, der har mere end overgået forventningerne.

– Vi har nu afsluttet vores hvervekampagne og kan konkludere, at det er med et storslået resultat. Jeg vil gerne i den forbindelse sige tak for hjælpen til Beredskabsforbundet. Uden den hjælp vi har fået både økonomisk og grafisk, kunne vi på ingen måde have gennemført en så effektiv kampagne, fortæller brandstationsleder Michael Bruhn fra Vejle Brandvæsen Station Hedensted.

Målsætningen for brandstationen i Hedensted var at få 10 ansøgninger og efterfølgende ansætte to eller tre nye kol-

BeredskaB

02 Marts 2013

legaer. Og det ville være et kæmpe plus, hvis en eller flere af dem også kunne møde i dagtimerne. Kampagnen blev kørt over fire intensive uger i januar og februar. Egentlig ville Michael Bruhn gerne have kørt kampagnen over otte uger, men da Vejle Brandvæsen starter et grunduddannelsesforløb i starten af marts, var det nødvendigt at få de nye folk ansat, således at de kan deltage på dette hold.

– Jeg var fra starten klar over, at hvis det skulle lykkes at få flere kandidater at vælge imellem, så skulle der arbejdes hårdt for det. Derfor startede jeg med at

lave en drejebog for forløbet. Og efterfølgende udvalgte jeg fire kollegaer til en hvervegruppe, som skulle udgøre kernen i projektet og ”trække” læsset sammen med mig. Alle på stationen har hjulpet til med de mange aktiviteter og til, at kampagnen er blevet den store succes, som den er, fortæller Michael Bruhn.

henvendelser overrasker positivt Som nævnt er resultatet af kampagnen meget imponerende. Brandvæsenet har fået imponerende 26 henvendelser. Dog er ni af henvendelserne på forhånd blevet

Bliv Brandmand Nu 25

Fakta

Alle deltidsbrandfolk ydede en stor indsats for at hverve ny kolleger. Her foran SuperBrugsen i Hedensted.

Strategimøde for arbejdsgruppen, hvor hverveaktiviteterne blev planlagt.

frasorteret, da ansøgerne boede og arbejdede for langt fra stationen eller ikke var interesseret i weekendvagter. De resterende 17 egnede kandidater har efterfølgende været gennem et introduktionsprogram, hvor de har fået gennemgået, hvad det vil sige at være brandmand på godt og ondt.

Introduktionen har således haft fokus på familielivet samt de udfordringer, som det giver at have en brandmand i familien.

Desuden har de fået gennemgået uddannelsesforløbet, og de krav den naturligvis stiller, samt meget, meget mere.

– Efterfølgende har vi afholdt jobsamtaler, hvor vi har interviewet kandidaterne.

Det viste sig at være ualmindeligt svært at vælge mellem dem. Langt de fleste ville passe godt ind på stationen, og mange har stort kørekort, og flere af dem kan endda møde i dagtimerne. Grundet det meget svære valg og den høje kvalitet ved ansøgerne, har vi valgt at ansætte fire nye kollegaer pr. 1. marts. De kan alle fire møde i dagtimerne og har stort kørekort. De er alle startet på deres førstehjælpsuddannelse og begynder på grunduddannelsen onsdag den 6. marts. Så vi er yderst tilfredse med resultatet og glæder os til at følge vores nye kollegaer, fortæller brandstationsleder Michael Bruhn.

Godt jeg ringede og fik en snak med Linda.

- nu har jeg en god rabatordning fremover.

Følgende hverveaktiviteter er blevet gennemført: • Eksponeret med Facebook-side • Eksponeret på Hedensted og Løsning Antenneforenings infokanaler • Plakater i alle forretninger / solcentre / idrætsklubber / foreninger / spisesteder / i både Hedensted og Løsning by • 2 x 4 m banner hængt op tre steder i Hedensted • Eksponeret i Hedensted Avisen i uge 7 • Eksponeret i Ugeavisen i uge 6 • Interview i Vejle Amts Folkeblad i uge 7 • Interview i Horsens Folkeblad i uge 7 • Uddeling af foldere på Brugsens parkeringsplads i både Hedensted og Løsning en torsdag eftermiddag og en lørdag formiddag • Husstandsomdeling af 1.700 foldere

Når førstehjælpsudstyr og materialer er en tillidssag, vælger kunder Helpan & HelpanSafety

Vi hjælper også vores kunder med svar på spørgsmål om: • • • • •

undervisningsplaner undervisningsudstyr elevmaterialer udfyldelse af førstehjælpsbeviser den nye knallertbekendtgørelse

• Find os på facebook, søg på ”Helpan” • Telefon: 57 60 01 11 • mail: helpan@helpan.dk • Kontortid: mandag-torsdag 08.00 - 17.00 og fredag 09.00 - 12.00

02 Marts 2013

BeredskaB

26 Ung i Beredskabsforbundet

Af line nielsen

ung i BeredskaBsforBundet:

viCekredslederen Vicekredsleder Morten Hansen ønsker, at de frivillige kan få en samariteruddannelse, og han mener, at det er vigtigt, at frivillige får lov at specialisere sig inden for de områder, som interesserer dem.

Som mange andre frivillige startede Morten Hansen som frivillig, efter at han havde aftjent sin værnepligt hos Beredskabsstyrelsen. Faktisk trak han frinummer til sessionen, men inden da havde man fortalt ham om muligheden for at aftjene værnepligten hos Beredskabsstyrelsen.

– Jeg vidste ikke noget om det, men jeg blev nysgerrig.

Under værnepligten blev jeg klogere på redningsberedskabet, og da jeg var ved at være færdig, tænkte jeg, at det kunne være interessant at fortsætte. Og så fandt jeg ud af, at den lokale brandstation lå lige om hjørnet fra, hvor jeg boede. Det vidste jeg faktisk ikke. Men jeg tog kontakt til beredskabschefen og kom til et møde. Da jeg gik fra mødet, tænkte jeg: Det her er ikke mig! Brandmændene havde en ret speciel humor, og de fortalte en masse historier, og jeg må indrømme, at jeg blev en smule skræmt. Men jeg skulle da lige prøve det af, og i dag næsten 7 år efter er jeg stadig brandmand og har fået verdens bedste kollegaer og kammerater. Et års tid efter, i 2008, startede jeg så som frivillig.

Vicekredsleder efter et år Da han havde været frivillig i et års tid, blev han ringet op med spørgsmålet, om han ville være vicekredsleder. Kredslederen skulle stoppe, og vicekredslederen blev derfor ny kredsleder, og nu manglede man så en ny vicekredsleder.

– Jeg havde på dette tidspunkt ikke regnet med sådan en opringning, for jeg havde slet ikke tænkt i de baner. Men jeg sprang ud i det, og mit første landsrådsmøde i 2009 var en kæmpe oplevelse. Jeg kendte ingen og anede ikke, hvem folk var. Der var ikke så mange andre unge, jeg kunne i hvert fald ikke få øje på nogen. Men det har ændret sig meget. Til sidste landsrådsmøde i 2012 var der forbavsende mange unge med, fortæller Morten Hansen.

Beredskabsassistent, deltidsbrandmand og frivillig Morten Hansen er i dag fuldtidsansat som beredskabsassistent i Kalundborg Brand og Redning og er samtidig deltidsbrandmand, så hvorfor vil han også være frivillig, kunne man spørge: – Jeg føler, at jeg er kommet tæt på det, som giver mening for mig. Jeg kan godt lide at være engageret i de ting, jeg er beskæftiget med. Det sociale er på højde med det faglige, såsom uddannelse. Det sociale og det at mødes har en stor betydning

BeredskaB

02 Marts 2013

for mig. Det er fedt at kunne gøre en forskel. Det, der driver mig, er, at man lærer sig selv at kende i nogle andre situationer – for eksempel under pres. Men frivillig er jo mange ting. Det kommer an på, hvad man laver som frivillig. I kredsen tager vi ikke ud til brande, men til gengæld er jeg deltidsbrandmand i den lille by Gørlev. Når vi træner med de frivillige, er det på hovedstationen i Kalundborg. Vi har mest førstehjælpsvagter, indkvartering/ forplejning, redning og kommunikation i kredsen. Selvom det er samme butik, så er det vigtigt at kunne skille tingene ad i de rette situationer. Men generelt er det jo en stor helhed, siger Morten Hansen om beredskabet.

ønske om samariteruddannelse Spørger man vicekredslederen, om han kunne tænke sig at være leder i sit civile job, siger han, at det kunne han godt forestille sig: – Jeg befinder mig godt i den rolle, og jeg har lært meget af at være leder i Beredskabsforbundet. Blandt andet var jeg sidste år på et utroligt lærerigt ledelseskursus i Nymindegab, hvor jeg bl.a. lærte om forskellige ledelsesformer, konflikthåndtering og menneskekendskab.

I forhold til kredsens fremtid kunne Morten Hansen godt tænke sig nogle flere frivillige. I øjeblikket er de 14 i kredsen, men ønsket er på sigt at blive lidt flere og at starte en samariteruddannelse.

– Vi har haft møde med kredsene i Ringsted og Slagelse, men økonomien skal være til det, og det skal gøres på den rigtige måde. Og lige nu kan vi ikke som frivillige få den samariteruddannelse. Vi har ikke pengene til det, og vi er desværre heller ikke så mange til at tjene pengene. Man kan få enhedstimebetaling til noget og ikke andet, så lige nu starter vi op med et 12 timers førstehjælpskursus, hvor vi håber at få nogle flere med på holdet.

Morten Hansen forklarer, at det jo ikke er, fordi de frivillige vil gå læger eller ambulancefolk i bedene, men når de frivillige er ude på førstehjælpsvagter og ringer 1-1-2, og fortæller, at de er førstehjælpere, så spørger alarmpersonalet ind imellem til forskellige værdier fx iltmætningen i blodet. Og det kan de frivillige jo af gode grunde ikke svare på, men det ville de gerne kunne.

Specialisering er vigtig Morten Hansen ser det som en proces, hvor kredsen stille og ro-

Nyt tema i BEREDSKAB: Du kan læse interview med unge forbundsfrivillige om, hvorfor de har valgt at blive frivillige i redningsberedskabet. Samtidig giver de et bud på, hvordan man lokker flere unge til.

ligt bevæger sig hen mod en større kreds, som kan specialisere sig endnu mere inden for førstehjælp.

– Efter sommeren kører vi HAT-uddannelse [Håndtering af tilskadekomne], og så ser vi, hvor vi står. Måske har vi fået flere medlemmer, måske lidt flere unge. Lige nu er vi to unge i kredsledelsen og nogle garvede frivillige. Det er førstehjælp, vi har fokus på i kredsen, så det er det, vi starter med. Og det er jo sjovest, hvis man er med i noget fra starten af. Det er jo ikke altid lige nemt at starte midt i skoleåret, om man så må sige. Jeg mener også, at det er en god ting at specialisere sig lidt. Det er ikke alle tjenestegrene, der er lige interessante for alle. Selvfølgelig skal alle have grunduddannelsen, men der er måske nogle, som ikke er så vilde med at se andre, der er kommet til skade, og de kan så ’nørde’ med kort eller arbejde med en af de andre tjenestegrene. Vi skal også passe på ikke at give nye frivillige falske forventninger. Hos Kalundborgkredsen handler det ikke altid om blå blik og ildebrande, her har vi mest førstehjælpsvagter, og det skal tydeligt fremgå, når vi rekrutterer nye medlemmer, slutter vicekredslederen.

Øvelse 27

SKADESERVICE

Døgnvagt tlf. 70 100 888

 STORSKADEBEREDSKAB  SKADESERVICE  FUGTTEKNIK  INDUSTRISERVICE  LØSØRESERVICE  PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING

– Jeg føler, at jeg er kommet tæt på det, som giver mening for mig. Jeg kan godt lide at være engageret i de ting, jeg er beskæftiget med.

Morten Hansen

GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN – MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM

02 Marts 2013

Beredskab

28 Wildfire

Af jesPer mArCussen, infoAssistent, reGion hovedstAden

frederikssund er rustet til

’Wildfire’

Husker I tiden fra før 1. januar 1993.

Dengang hed det Civilforsvaret, loven hed Civilforsvarsloven, og ressortområdet lå i Indenrigsministeriet. Byernes krigsmæssige beredskab var dimensioneret efter deres størrelse, og man modtog værnepligtige menige og delingsførere fra CF-Korpset. Uniformen var grå, ligesom

euROpean FOReSt FiRe netWORkS pROject (euFOFinet) EUFOFINET er et 24 måneders projekt, der løb mellem oktober 2010 og september 2012.

Projektet er medfinansieret med europæisk støtte til regional udvikling (EFRU) gennem INTERREG IVC-programmet. Det vigtigste formål med EUFOFINETprojektet er udveksling af god praksis for at forbedre nationale og regionale politikker for forebyggelse af skovbrande og ledelse af skovbrandslukningsindsatser.

BeredskaB

02 Marts 2013

de biler, man ikke havde nået at få malet.

Pakningerne var praktisk dimensioneret, og alt var planlagt efter den samme målestok. Dengang kendte alle deres opgave, og vores eksistensberettigelse skulle findes i den østlige del af Europa.

1. januar 1993 kom Beredskabsloven, og mange kommuner vidste pludselig ikke, hvad de frivillige fra Civilforsvaret skulle bruges til. Nogle blev udfaset af kommunernes beredskab, mens andre holdt fast i deres berettigelse og viste kommunen, at der var noget at bruge dem til.

Klassiske tjenestegrene var forplejning, indkvartering, brand, redning og kommunikation. Så kom den nye dimensioneringsbekendtgørelse, hvor begrebet risikobaseret dimensionering så dagens lys. Kommunerne skulle nu dimensionere deres beredskab efter identificerede risici og ikke længere efter antal indbyggere.

En fantastisk mulighed for at definere opgaver til de supplerende frivillige beredskaber.

I Frederikssund har man et aktivt supplerende frivilligt beredskab og en beredskabschef, der tager begrebet supplerende meget seriøst. For tre år siden blev der uddannet en større gruppe frivillige i højderedning, som supplement til høj-

deredderne i det akutte beredskab, og nu er man igen foregangsmænd.

Frederikssund-Halsnæs Brand & Redningsberedskab har, som de første i landet, fået uddannet en gruppe af sine holdledere i bekæmpelse af ’Wildfire’ (store skov og naturbrande). Kurset var tilrettelagt for alle holdledere fra det akutte og supplerende frivillige beredskab og blev i starten af februar afviklet på brandstationen i Frederikssund af kolleger fra Northumberland Fire & Rescue Service og King’s College.

Det var et kursus, som viderefører og implementerer nogle af de effekter og output, der er opstået i kølvandet på Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskabs deltagelse i EU-projektet EUFOFINET (Link til projekt: http:// www.northumberland.gov.uk/default. aspx?page=9698) Kurset var teoretisk og to certificerede instruktører fra Northumberland Fire & Rescue Service stod for den primære undervisning i wildfire, herunder meteorologi, teknik og taktik, mens en forsker fra King’s College underbyggede teorien med simuleringer af naturbrande. Flere steder

Wildfire 29

Fakta

i beredskabets dækningsområde ligger der sommerhusområder direkte midt i skovområder, og disse scenarier blev også simuleret. Her mistede flere af deltagerne lysten til at købe sommerhus netop der.

Klimaforandringerne diskuteres meget i øjeblikket, og ud over at vi har ændret vores stævnediscipliner, så de afspejler virkeligheden og det ekstreme vejr, vi kan vente os i fremtiden, så ser det ud til, at Shubiduas sang om Costa Kalundborg ikke var så fiktiv som først antaget. Ud i fremtiden kan vi få somre og temperaturer, der ligner dem, vi ser i Sydeuropa i øjeblikket, og selvom flere hungrer efter varme i disse tider, så skal vi jo heller ikke glemme de ting, de slås med dernede, herunder store skov- og naturbrande. Vi har ikke de samme bjerge og store bakker, som man ser andre steder, men

vores skove har helt sikkert potentialet til at udvikle sig til store og voldsomme brande.

Modsat os benytter englænderne sig ikke af store tunge brandkøretøjer i forbindelse med naturbrande. De uddanner og træner i at lære og forstå brandens udbredelse.

Ud fra den viden bekæmper de naturbrandende med modild og små lette terrængående køretøjer.

Med de kendte risici der er i dækningsområdet, har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab besluttet at uddanne personalet på de primære brandstationer, hvor risici er størst, samtidig med at der investeres i ny udrustning og materiel. Beredskabet forventes at være på plads i løbet af i år.

I forbindelse med projektet har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab været vært og formand for EUFOFINETworkshop om emnet ’Forebyggelse af skovbrande – strategier og mødeplaner’. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab er godt rustet til at lede dette arbejde på grund af beredskabets ansvar for forebyggelsesaktiviteter i Asserbo plantage samt Nordskoven i Jægerspris. Endvidere har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab ansvaret for slukning af naturbrande i Frederikssund og Halsnæs kommuner herunder skydeterrænet ved Jægerspris.

Der arbejdes på en mulighed for at afprøve den indlærte teori i praksis, og skulle det lykkedes, vil vores engelske venner komme til Danmark igen.

Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund har nu fem holdledere med en overbygning omkring wildfire.

FLIR K40 / K50 Håndholdt IR - kamera for brandfolk

Yderst overkommelig pris: et IR kamera i alle brandkøretøjer

320 x 240

Images used for illustration purposes only

Robust og pålidelig Klare og skarpe IR - billeder Nemt at bruge, - også med brandmandshandsker

NY

T

Genererer rapporter i medfølgende software

FLIR Commercial Systems Luxemburgstraat 2 2321 Meer Belgium Tel. : +32 (0) 3665 5100 Fax : +32 (0) 3303 5624 e-mail: flir@flir.com FLIR K - Serien har optimerede billed indstillinger for alle situationer en brandmand behøver

www.flir.com 02 Marts 2013

BeredskaB

30 Historie

Af mAds jAkoBsen

”nogen vidste lidt – mange vidste ingenting” Bag det trygge og normale hverdagsliv i 80’ernes Danmark fandtes der en, ukendt for de fleste, hemmelig koldkrigsverden. Det var en skyggeverden med underjordiske bunkere, detaljerede drejebøger for overlevelse i krig og årlige øvelser. Tusinder af mennesker landet over forberedte sig på den dag krigen ville komme. Bl.a. udarbejdede Civilforsvaret en detaljeret plan på størrelse med en telefonbog, om hvad der skulle ske, hvis en atombombe blev bragt til sprængning over Rådhuspladsen.

DR K viser til april fire programmer med titlen ’Danmarks hemmelige forsvar’, som omhandler de danskere, som helt frem til Berlinmurens fald forberedte Danmark på krig. Det drejede sig både om hårdnakket partisankrig, den dag fjenden stod i landet. Om planer for oprettelse af nødhospitaler og masseevakueringer, samt bespisning af befolkningen efter en atomkrig. For rundt om i Danmark fandtes der nødlagre med medicin, sandsække, bårer og meget andet, som ukendt for de fleste, lå i kældrene under skoler, rådhuse og andre offentlige bygninger.

DR’s Historieredaktion har gennemgået hundredvis af afklassificerede papirer og planer fra 70’erne og 80’erne og interviewet centrale personer fra Danmarks hemmelige beredskab fra Den Kolde Krig.

Det var en hemmelige skyggeverden, der omfattede snesevis af store underjordiske kommandocentre, hvorfra landet skulle styres i tilfælde af krig. Blandt andet fortæller Oberst Flemming Rytter,

BeredskaB

02 Marts 2013

tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, og Niels-Jørgen Nehring, der var Poul Schlüters sikkerhedspolitiske rådgiver, om de realistiske krigsspil, som fandt sted i en atomsikret regeringsbunker med plads til ministre, dronningen og hundredvis af embedsmænd. Herfra sprængte man – på papiret – Storstrømsbroen i luften, satte politi og militær mod strejkende arbejdere og kastede atombomber over Sovjetunionen. Krigsspillet foregik på samme tid i alle NATO-lande, uden at befolkningen nogensinde fik at vide, hvad der foregik.

Andre centrale personer inden for politi, civilforsvar, hospitaler og hjemmeværnet fortæller om deres rolle i det, der blev kaldt det danske ’totalforsvar’.

Det danske krigsberedskab omfattede alle samfundets dele i hver eneste større by i Danmark – fra de kommunale forvaltninger, hospitalerne og politiet til DSB, elværkerne og Nationalbanken.

Men meget få vidste, hvad der foregik.

– Der var meget, der var tys tys jo. Meget der var hemmeligt – klassificeret simpelthen, siger Kell Aa, tidligere indsatsleder i Slagelse.

I et særskilt program fortæller hjemmeværnsfolk åbenhjertigt om planerne for partisankrig, der dengang var omgærdet med stor hemmelighed, og om hvordan man sikrede sig, at kommunister ikke kom ind i organisationen.

Det sidste program i serien omhandler Bornholms helt særlige rolle under Den Kolde Krig. Som forhenværende reserveofficer Carl Ilsøe udtaler i programmet: ”Nogen vidste lidt. Mange vidste ingenting.”

Det er journalisterne Ole Retsbo og Claus Pilehave, der står bag dokumentarserien ’Danmarks hemmelige forsvar’, som sendes i fire afsnit i uge 15 på DR K.

Kort Nyt 31

kORt nyt Fanger du Årets Beredskabsbillede 2013?

eFteRlySning

Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2013.

Beredskabsforbundet er gået i gang med at kigge i de gamle arkiver.

Som nogen måske ved, så er vi ved at lave vores BF-historie. Og vi har rigtig mange film, som vi har kigget igennem, og mange af dem er rigtig gamle. Men vi mangler film og evt. lysbilleder fra 1970 til nu. Gerne noget med brand, redning og forplejning. Men som udgangspunkt har alt interesse. Eneste krav er, at det er fra Civilforsvaret eller redningsberedskabet. Det er fint, hvis vi bare må låne det, som du har, så vi kan få det spillet over. Vi vil meget gerne have vores historie bevaret, så vi håber, du kan hjælpe os.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig.

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen?

Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab.

Præmier 1. præmie: Apple iPad 4 2. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-) 3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter.

Seneste frist for indsendelse af billeder er torsdag den 31. oktober 2013. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2013.

Billederne kan indsendes til information@beredskab.dk.

Regler • Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan deltage.

• Billederne skal være i JPEG/JPG-format (høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk.

• Ved indsendelse af billede giver du Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB, i FRIVILLIG, på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook-side.

• Beskriv kort hvad billedet illustrerer.

• Husk at angive navn, adresse og telefonnummer.

• Billedet skal være taget i 2013.

• En jury udvælger fem billeder, der efterfølgende lægges ud til afstemning på Beredskabsforbundets Facebook-side.

– haR du nOget liggende?

Marianne Kjær, regionsleder, Region Syddanmark Telefon: 21 43 50 40

indstillinger til den danske Redningsberedskabspris for 2012 Kender du nogen, der har været på en ekstraordinær indsats i 2012, så indstil dem til Den Danske Redningsberedskabspris 2012 senest mandag den 15. april 2013.

Indstillingerne skal sendes til: Sekretariatet for Den Danske Rednings-beredskabspris: Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene eller lin@beredskab.dk Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

Ved spørgsmål kan kommunikationschef Mads Jakobsen kontaktes på mjb@beredskab.dk.

Mød Beredskabsforbundet på Facebook Få nyheder og andre informationer på Facebook.

Her har du mulighed for at møde folk fra hele landet med interesse for redningsberedskabet. Over 3.100 har allerede fundet vej til siden. Ser vi også dig?

klik ind på www.facebook.com/ Beredskabsforbundet

MØD BEREDS

WWW.FACEBO

02 Marts 2013

BeredskaB

32 Landschefens Væg

Af Per Junker Thiesgaard, Landschef

Beretning om 2012 og lidt om fremtiden 2012 blev et år med mange, og mange store, begivenheder i Beredskabsforbundet.

Her i det nye år tænker de fleste nok mest på det indgående forlig om redningsberedskabet, nedlæggelsen af støttepunkterne, forandringerne for redningshundene, og fremtiden for redningsberedskabet i det hele taget, da der jo skal udarbejdes en revideret struktur – bliver det mon et kommunalt eller statsligt redningsberedskab. Og hvad med Beredskabsforbundet og de frivillige?

Vi gjorde vores strategi for fremtidens forbund synlig for politikere, Beredskabsstyrelsen og FKB for at vise, at vi har en vigtig plads i det danske redningsberedskab. Både som støtte og supplement til det operative beredskab og i forebyggelsesarbejdet. Det lykkedes. Det lykkedes også at fastholde enhedstimebetalingssystemet, så der fortsat kan uddannes frivillige i kommunerne med statsmidler.

Og befolkningsuddannelsen i forebyggelse styrkes og udvides indholdsmæssigt og tidsmæssigt i 2014, det ser blandt andet ud til, at uddannelsen også kommer til at indeholde et modul med elementer af brandbekæmpelse, som vi har opfordret til.

Forlig og Rammeaftale Således fik vi ikke blot opretholdt vores finanslovsbevilling i forbindelse med forliget, men vi fik også en ny rammeaf-

Beredskab

02 Marts 2013

tale med Forsvarsministeriet, der fastslår, at Beredskabsforbundet og det frivillige redningsberedskab er en fast komponent i det danske redningsberedskab med faste opgaver ikke blot for de frivillige, men også for redningsberedskabet og samfundet. Det er en aftale, der så vidt vi kan se, viser, at der også er opgaver til det frivillige redningsberedskab og Beredskabsforbundet langt udover den to-årige forligsperiode, der nu er i gang. Og altså også i det ’nye’ redningsberedskab, som vi endnu ikke ved, hvordan kommer til at se ud.

Når man læser rammeaftalen skal man bemærke ordene “lokal struktur” og “lokal forankret”. Et af Beredskabsforbundets kendetegn nu og i fremtiden er at være til stede med en organisation lokalt i kommunen. Selvom man i fremtiden måske finder en ny organisering af det operative beredskab i større enheder end kommuner, er den lokale forankring i kredsene i kommunerne fortsat vigtig for løsning af Beredskabsforbundets lokalt forankrede opgaver.

Vores største tab i året har været nedlæggelsen af Støttepunkterne, der flere steder var kernen i et meget aktivt frivilligt beredskab. Vi har hen over årsskiftet holdt møder med de berørte kredse, og der arbejdes fremadrettet på at sikre, at

der kan skabes nye opgaver, så vi ikke mister de dygtige og højt engagerede frivillige, der indgik i Støttepunkterne. Noget lignende kan siges om redningshundene, der i 2013 blev overflyttet til Beredskabsstyrelsens centre. Her arbejdes der også på at finde en god løsning for de frivillige i fremtiden.

Strategisk arbejde I begyndelsen af januar 2013 blev næste trin af strategien besluttet i landsledelsen. Den indeholder dels en videreførelse af opgaverne i “Synlighed og Samfundsværdi” og så en række tiltag, der skal gøre Beredskabsforbundet mere lokalt forankret. Den første konsekvens heraf er allerede gennemført, idet landskontoret fra 1. februar 2013 er omdannet til et sekretariat for landsforbundet. Ved samme lejlighed fratrådte direktøren, og stillingen vil ikke blive genbesat, ligesom vicedirektørstillingen blev nedlagt. Tidligere vicedirektør Solveig Andersen sagde ja til at tage stillingen som sekretariatschef, og fremover er det planen, at vi vil se en markant øget støtte til det frivillige arbejde i regioner og kredse. Denne ændring sker for at trimme Beredskabsforbundet til fremtiden og de nye opgaver.

Vi vil i 2013 fortælle om og forklare det nye strategitrin. Vi har en vision for Beredskabsforbundet. Vi véd, hvilke ting

Landschefens Væg 33

der skal indgå i arbejdet, men vi har i landsledelsen endnu ikke endeligt godkendt budget for de nye tiltag, og hvordan tingene skal gøres i praksis. Så der er et stort arbejde, der venter landsledelsen her i den kommende tid, og jeg må vente med at berette om tiltagene til, at vi har haft de fornødne drøftelser og har beslutninger på plads. Men det har vi, når vi kommer til landsrådsmødet den 15.-16. juni 2013.

Men en ledetråd bliver en øget lokal indsats under overskriften “Kredsene skal i centrum”. Fokus på det lokale arbejde, som jeg betonede i forhold til rammeaftalens tekst. Det betyder, at vi vil sætte fokus på det arbejde, der gennemføres i kredsene. Det er her, at hovedparten af aktiviteterne sker. Det er kredsene, der skal synliggøres, og det er her, vi skal være bedre til at videndele mellem alle frivillige landet over. Regionerne støtter med regionale uddannelser og regionale udviklingsaktiviteter og støtter op om ledelserne i kredsene i det daglige, når der er behov.

Men vi vil arbejde med at give regionerne yderligere ressourcer til dette arbejde og yderligere udvikle regionens rolle som omdrejningspunkt for udvikling, uddannelse og aktivitet i regionen og for regionens kredse. Og på den måde rykke forbundets ressourcer tættere på arbejdet i kredsene – det lokalt forankrede arbejde. Landsforbundet har til opgave at sikre rammerne, fx de politiske rammer, bevillingerne, aftalerne, større udviklingsprojekter og så videre. Og her vil vi skabe et tæt samarbejde mellem præsidium, landsledelse og sekretariat, så vi i fællesskab som landsforbund kan løse disse mere overordnede opgaver.

Der har været lidt bekymring om, hvorvidt vi fortsat vil være synlige over for Folketingets politikere, overfor Beredskabsstyrelsen, FKB, Falck, LFDB, hjemmeværnet osv. Hertil er blot at sige “ja”, det vil vi, for det bliver jo netop landsforbundets fokus at være forudsætningsskabende.

Det kommende år bliver en meget spændende tid i Beredskabsforbundet, og vi vil se en styrkelse af vores arbejde for at sikre “synlighed og samfundsværdi”, som fortsat er overskriften for Beredskabsforbundets udvikling.

Jeg glæder mig til arbejdet sammen med jer – og siger som altid tak for det store engagement, der udvises i kredse og regioner landet over.

Kredsene skal i centrum. Det betyder, at vi vil sætte fokus på det arbejde, der gennemføres i kredsene.

02 Marts 2013

Beredskab

34 Regioner og kredse

NYT FRA REGIONER OG KREDSE Region Syddanmark Så er vi blevet færdig med alle 18 kredsårsmøder i Region Syddanmark, og vi har fået udpeget tre nye kredsledere og fire nye vicekredsledere. Og dem vil jeg da også her ønske velkommen og held og lykke med hvervet. Og selvfølgelig til alle ’de gamle’, som er blevet genudpeget, skal der jo også her siges fortsat held og lykke. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med jer alle.

Den 2. marts afholdte vi regionens årsmøde i Esbjerg, hvor der var ca. 40 fremmødte.

Den 4. april afholder vi regionsmøde i Middelfart.

Den 3. maj afholder vi kredsledelses- og økonomikursus i Frøslev, hvor alle interesserede kan melde sig til.

Og i juni har vi både landsrådsmøde i Nyborg og BF-dag i Kolding. Men gå ind på vores hjemmeside og kig i vores kalender.

Men lige for at være sikker på, at alle ved det.. Så er vores BF-dag den 21. juni i Kolding. Jeg håber, at I har tid og mulighed for at komme. Men der kommer mere info i næste blad.

Vi skal også i Region Syddanmark hjælpe til DGI-stævnet i Esbjerg fra den 4. til den 7. juni. Og vi er i fuld gang med at samle tilmeldinger. Det er fx til førstehjælpsopgaver, logistik og brandvagter.

Angående vores forebyggelseskurser, så kører det også.

Der er stadig arbejde med at få folk samlet, men det går fremad. Men en opfordring her skal da lige lyde: Find ca.

12 personer, et lokale der er egnet og en dato. Så vil vi finde en instruktør, som kommer til jer. Og HUSK det er ganske GRATIS… ( så bliver det altså heller ikke billigere).

Vores A4 til Web har også travlt. Der er heldigvis mange kredse, der vil have lavet ny hjemmeside, og ikke kun her i regionen. Vi kan heldigvis også hjælpe de andre.

Så har vi jo selvfølgelig igen i år Projekt Østbørn, men det kan I læse om et andet sted her i bladet.

Husk at bruge vores hjemmeside www.bf-syddanmark.dk og Facebook-side ”Beredskabsforbundet Region Syddanmark ” Der skal også her siges en stor tak til alle dem, der har sendt materiale til mig, så vi har noget at arbejde videre med i gruppen, som står for BF-historie.

Pas nu rigtig godt på hinanden derude.

Marianne Kjær Regionsleder

landsplan Facebook Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook (www.facebook.com/Beredskabsforbun det) – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness World Beredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle medlemmer og deres familier kan oprette medlemskab med 20 % rabat.

Læs mere på medlemssiderne (under Nyheder) på www.beredskab.dk.

Beredskab

02 Marts 2013

Adresseændring Husk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

Nyhedsbrev Tilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din indbakke.

Musikkorps Grundpris for booking af musikkorpset: Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking Kontaktperson: Allan Hald, mobil: 21 62 58 62 Web: www.vispiller.dk

Regioner og kredse 35

Region Hovedstaden Kreds Allerød Ved kredsårsmødet blev Mads Teis Andersen udpeget som ny kredsleder for Kreds Allerød.

kreds København Den 18. februar så en helt ny kreds dagens lys. Frivillige ved Københavns Brandvæsen dannede deres egen kreds. Helle Seifert blev udpeget som kredsleder og Jón Elmlund blev udpeget som vicekredsleder.

kreds København Øst/Amager I forbindelse med stiftelsen af Kreds København dækker Kreds København Øst/Amager nu Tårnby og Dragør kommuner. Niels Ahrends blev udpeget som kredsleder og Jørgen Andersen til vicekredsleder.

Kreds Frederikssund Frivillig, delingsfører, instruktør, viceberedskabsmester og leder af værkstedet Per Sørensen fejrer i år, at det er 40 år siden, at Per startede ved det, der i dag er Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund.

Per flyttede til byen i 1973 og begyndte samtidig som frivillig ved Civilforsvaret i Frederikssund. Per blev delingsfører og stod for uddannelsen af den Fotograf: Allan Nørregaard, frivillige brandgruppe samt af Sjællandske Medier K-værnepligtige, indtil ordningen blev afskaffet med udgangen af 1992. Per fortsatte ufortrødent og var med til overgangen fra koldkrigsmaskine i Civilforsvaret til brugbar frivillig i det supplerende frivillige beredskab ved Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Per var med til at indførelsen af Grunduddannelse Brand og Funktionsuddannelse Brand, og samtidig medvirkende til, at frivillige i Frederikssund havde samme uddannelse som deltidsstyrken.

Når man starter i en alder af 36 år og bliver der i 40 år, så er man jo lidt oppe i alderen, og derfor har Per valgt at lade uddannelsesplanlægning og undervisning overgå til lidt yngre kræfter for i stedet at tage sig af vedligeholdelsen af materiel og køretøjer. I lang tid var materiellet det samme: Civilforsvarspakninger på lastbiler af mærket med Mercedes med efternavnene 312, 911 og 1113. Men de sidste 10 år er udviklingen gået stærkt, og Det Supplerende Frivillige Beredskab regner også med, at den sidste 1113’er fra 1972 snart skal udfases.

Ved kredsårsmødet modtog Per en hædersgave for de 40 års tjeneste. Per er samtidig blevet indstillet til det nye

hæderstegn for 40 års tjeneste, og Per vil forhåbentlig senere på året modtage et egeblad af sølv, der skal påhæftes hæderstegnets bånd.

Jesper Marcussen Infoassistent

Kreds Frederiksberg Lørdag den 2. februar hjalp 10 frivillige Frederiksberg Kommune med at afholde fastelavn, der var ca. 700 børn, der var mødt op.

Onsdag den 13. februar holdt kredsen ordinært årsmøde på Frederiksberg Brandstation. På valg var kredsleder Preben Vrøj Sørensen, som blev genvalgt for 2 år. Kredsen takker Ole Krogh Jørgensen for det gode arbejde og siger velkommen til det nye kredsledelsesmedlem Henrik Mau. Torsdag den 21. februar var de frivillige i kredsen samlet, da Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj og beredskabschef Lars Rosenwanger uddelte kursusbeviser.

Den 28. februar blev der afholdt informationsmøde for nye frivillige i kredsen.

Preben Vrøj Sørensen Kredsleder

Virksomhedsberedskab Nyt fra det netop afholdte medlemsmøde og generalforsamlingen bringes i næste nummer.

Følg os på hjemmesiden www.virk-bered.dk Niels Erik Bølling Formand

Lej en seng i FrøsLev I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris: 75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet Henvendelse: Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

02 Marts 2013

Beredskab

Magasinpost SMP ID-nr. 42102

2

Hvilke ting kan redde dit liv til søs

?

Den nøgne sandhed

En redningsvest redder liv, når du er på vandet. 18 fritidsfiskere og lystsejlere omkom i 2012 – 16 af dem bar ikke vest. Faktisk har de fleste lystsejlere og fritidsfiskere en redningsvest om bord, men de har også en søforklaring på, hvorfor de ikke behøver at bruge den. En søforklaring man kan dø af. Derfor: Brug vesten!

Deltag i konkurrencen

SMS teksten RED mellemrum DIT SVAR til 1245 og skriv hvilke 2 ting, der kan redde dit liv og vind en af vores flotte præmier. Læs mere på www.facebook.com/brugvesten Præmier: iPad 4 + rejsegavekort Konkurrencen slutter mandag den 17. juni 2013.

Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

Følg kampagnen på: www.facebook.com/Brugvesten