Mediegruppen - Medieinfo - Demo - Pharma

Medlemsblad for Pharmadanmark. August 2012

pharma for akademikere på lægemiddelområdet

Første kandidater fra ny uddannelse:

Farmateknolog Denise Neumann Side 6

Læs også Side 4 Zealand Pharma afkræves 20 millioner af tidligere ansat Side 26 Ung forsker blev lokket til af festerne, men blev for det faglige Side 36 Tilbage på job efter ferien: 8 gode råd til at overleve

Det er aldrig for tidligt at få et fagligt kosttilskud

Som medlem af Studenternetværket i Pharmadanmark får du adgang til mødestedet for studerende ved de uddannelser, der retter sig mod lægemiddelområdet. Medlemskab det første år er gratis. Herefter koster det 25 kr. pr. måned. Som velkomstgave får du en kittel.

Klik ind på www.pharmadanmark.dk, skriv til pd@pharmadanmark.dk eller ring 3946 3600.

Oversigt over de øvrige medlemsfordele Arbejdsløshedsforsikring Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) er en ekstra arbejdsløshedsforsikring, du får som medlem af Pharmadanmark. Tillægsforsikring Via Pharmadanmark kan du tegne en personlig tillægsforsikring hos Topdanmark og således sikre din indtjening i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. Kontraktgennemgang Vi gennemgår din ansættelseskontrakt, inden du skriver den under. Bare giv os 24 timer. Karriereudvikling Vi tilbyder dig individuel karriererådgivning og hjælp til udformning af ansøgninger og CV. Forenede Gruppeliv Alle erhvervsaktive medlemmer af Pharmadanmark inklusive arbejdsløse og personer på orlov er omfattet af en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Hospitalsforsikring Du kan tegne en hospitalsforsikring i Skandia Lifeline på favorable vilkår. Rabat hos TRYG Du har mulighed for at tegne en fordelagtig forsikringsordning hos Tryg. Ordningen administreres af Forsikringsforeningen for Farmaceuter. Pharmabank Pharmadanmark tilbyder sammen med Lån & Spar Bank attraktive banktilbud gennem Pharmabank. Avisabonnement Du kan tegne avisabonnement til særdeles favorabel pris. Sommerhuse Du har mulighed for at leje Pharmadanmarks sommerhuse til en favorabel pris. Forbrugsforeningen Du kan blive medlem af Forbrugsforeningen af 1886 og få bonus, når du handler. Coaching Pharmadanmark tilbyder alle medlemmer individuelle coachingforløb til reduceret pris. Pensionsrådgivning Du kan få personlig rådgivning om dine samlede pensionsforhold hos PFA Pension. Mediation Du kan få hjælp til at løse arbejdsrelaterede konflikter. Skatterådgivning Hvis du får arbejde i udlandet, kan du få en times gratis rådgivning om dine danske skatteforhold i forbindelse med dit udenlandsarbejde. Rådgivning om aktieløn Bliver du tilbudt aktieaflønning, kan du få rådgivning hos Pharmadanmark. Uddannelses- og udviklingsfonden – U2F U2F er en fond, der kan søges af apoteksansatte farmaceuter. Studiefonden Studiefonden kan du søge om projekt- og rejsestøtte. Hjælpefonden Kommer du i akut trang på grund af sygdom eller andre sociale begivenheder, kan du søge fonden om hjælp. Pharma Courses Vores elektroniske efteruddannelsesportal hjælper dig med at finde rundt i det store udbud af kurser og efteruddannelse for akademikere på lægemiddelområdet. Fredag Formiddag Vores elektroniske nyhedsbrev giver dig overblik over ugens relevante nyheder på lægemiddelområdet. Mentorordning Få en mentor til din personlige karriereudvikling eller bliv mentor og oplev glæden ved at hjælpe en yngre fagkollega på vej. Fitness Få rabat hos fitness.dk som medlem af Pharmadanmark.

indhold

4 Forsker kræver 20 mio. for god idé 6 Sidste skrig i lægemiddelfaglige uddannelser: Farmateknologer 10 Pharmadanmark: Også for studerende 12 De flytter sig 14 Lønsikring er en jungle 16 Regulatory affairs – den strategiske knastaksel 20 Apoteket med Orange Scene ved bagdøren

Sidste skrig i lægemiddelfaglige uddannelser: Farmateknologer

24 Parallelimport af lægemidler deler vandene

De første kandidater i farmateknologi fra DTU Veterinærinstituttet er nu færdiguddannet og er klar til at tage konkurrencen op med de andre lægemiddelfaglige uddannelser.

Denise Neumann og Kristoffer Laumann er to af de nye farmateknologer. De tror på, at der er plads til dem i lægemiddelindustrien.

26 Gik efter studiemiljøet og blev forsker

» 6

30 Gang i debatten om apotekervæsenet

Gik efter studiemiljøet og blev forsker

32 Sådan sikrer vi en underskov af nye biotekvirksomheder

Festerne, ritualerne, stemningen og miljøet lokkede Lenea Nørskov-Lauritsen ind på farmaceutuddannelsen, men det faglige tændte hende så meget, at hun i dag er ph.d.-studerende i Hans Bräuners velansete forskergruppe.

34 Når medicin bliver hverdagskost 36 Post ferie stress – nej tak!

» 26

40 Kort om 44 Meddelelser

Post ferie stress – nej tak Bunker af mail og for mange møder kan hurtigt få den dejlige fornemmelse af en god sommerferie til at fordufte, når man vender tilbage til jobbet.

Men hvordan undgår man oplevelsen af at løbe i et hamsterhjul?

Malene Gude fra Gude Coaching kommer med 8 konkrete gode råd til at overleve tilbagekomsten til hverdagen.

» 36

Udgiver

Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600. Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) pd@pharmadanmark.dk www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen. Tlf. 3946 3600 am@pharmadanmark.dk

Redaktion Christian K. Thorsted (redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf. 3946 3614 Connie Faaborg Nielsen (redak.sekr.) cfn@pharmadanmark.dk Annoncer Stillingsannoncer Connie Faaborg Nielsen, cfn@pharmadanmark.dk

Produktannoncer Mediegruppen as Helle Hviid Tlf 76 70 64 32 helle@mediegruppen.net

ISSN 1902-7966

Grafisk tilrettelæggelse

Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline September: 19. 4. september Oktober: 17. 2. oktober November: 14. 30. oktober

Jørn Thomsen Elbo A/S Forsidefoto: Ole Ziegler

Oplag: 6.474 expl.

Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S pharma august 2012 | 3

Løn & Ansættelse

Forsker kræver

20 mio. for god idé En tidligere ansat i Zealand Pharmas researchafdeling har indgivet stævning, fordi han vil have andel i den fortjeneste, som biotekvirksomheden har og vil få på en lægemiddelkandidat, som han var med til at udvikle. Omdrejningspunktet er den såkaldte opfinderlov.

Af: Christian K. Thorsted | foto: Ole Ziegler

Den danske biotekvirksomhed Zealand Pharma er blevet stævnet af en tidligere ansat, som mener, at han har krav på en stor godtgørelse for sin indsats i forbindelse med udviklingen af lægemiddelkandidaten ZP 2929. Lignende sager giver ikke et entydigt billede af, om han har en chance for at vinde sagen og få millionerne.

Forskeren kræver 7,5 millioner kroner plus fem procent af alle betalinger ud over 150 millioner kroner, som Zealand Pharma måtte modtage vedrørende ZP 2929. Eller en engangsbetaling på 20 millioner kroner. ZP 2929 retter sig imod type 2-diabetes og fedme og er i øjeblikket i præklinisk udvikling.

Lægemiddelkandidaten blev i 2011 udlicenseret til den internationale lægemiddelkoncern Boehringer Ingelheim.

Men hvordan kan forskeren overhovedet få den idé, at han skal have en kæmpe godtgørelse for dybest set at have passet sit job godt?

Svaret findes i paragraf 8 i Lov om arbejdstageres opfindelser, populært kaldet Opfinderloven.

Loven fastslår, at man som ansat har ret til en økonomisk godtgørelse for sin idé, hvis værdien af opfindelsen overstiger, hvad man med rimelighed kan forudsættes at præstere i sit arbejde. Loven forsøger at afbalancere to forhold: At arbejdsgiveren naturlig nok sikres retten til de opfindelser, som medar4 | pharma august 2012

bejderen har gjort under sit arbejde. Og at medarbejdere får betaling for en helt særlig innovativ indsats.

Bedre is gav ingen penge Det er dog ikke mange, som søger om godtgørelse, og der er heller ikke mange, som ender med at få den.

Et konkret eksempel på en sag, som endte med en lang næse til en innovativ ansat, handler om erhvervsforsker Niels Barfod fra Danisco. Han udviklede en helt speciel emulgatorblanding, som stopper iskrystallers vækst og dermed gjorde det mere behageligt at sætte tænderne i is. Samtidig gav opfindelsen isen længere holdbarhed – til gavn for isproducenter og detailhandel. Opfindelsen blev patenteret og blev med årene en salgssucces for Danisco.

Niels Barfod søgte derfor at få del i Daniscos indtjening på den nye emulgator. Danisco sagde nej, fordi virksomheden mente, at opfindelsen lå inden for det forventelige af Niels Barfoeds arbejde, og at kravet om godtgørelse i øvrigt var rejst for sent. I opfinderloven gælder der nemlig som hovedregel en tre års forældelsesfrist. Dette indebærer i realiteten også, at den ansatte i praksis skal rejse kravet om godtgørelse på et tidpunkt, hvor man ofte endnu ikke kender værdien af et patent for virksomheden.

Zealand Pharma blev portrætteret i Pharma i anledning af, at virksomheden modtog den prestigefyldte Frost & E Sullivan- pris ”2008 European Research & Development Company”. Smilet hos adm. direktør David Solomon er nu muligvis stivnet en smule.

Virksomheden afkræves 20 millioner kroner af tidligere ansat.

Niels Barfod skulle altså have gjort mit krav gældende, allerede da han opfandt emulgatorblandingen. Alene det faktum, at han ikke gjorde det, kostede ham en godtgørelse.

A.P. Møller-sagen Der findes dog i alt fald mindst én sag, hvor en ansat faktisk er lykkedes med sit krav, nemlig A.P. Møller- sagen. Her opfandt en ingeniør i 1983 et containeroplagringsanlæg, som øgede skibenes containerkapacitet betydeligt. Ingeniøren mente, at den patenterede opfindelse var så værdifuld, at han burde have en godtgørelse. Rederigiganten afviste kravet, men retten endte med at tilkende den ansatte 2,5 millioner kroner.

Zealand afviser Zealand Pharma har sammen med virksomhedens rådgivere gennemgået kravet angående ZP 2929 fra den tidligere ansatte og afviser det blankt. Virksomheden mener, at forskeren ikke på nogen måde er berettiget til særskilt vederlag for sin indsats.

Sagen er anlagt ved retten i Glostrup og føres på forskerens vegne af hans faglige organisation. Den kan imødese endog meget betydelige sagsomkostninger, selv hvis sagen ikke når videre end til indsendelsen af stævningen.

Lov om arbejdstagers opfindelser § 8. Erhverver arbejdsgiveren i henhold til § 5 eller på andet grundlag retten til en af arbejdstageren gjort opfindelse, er arbejdstageren, selv om andet måtte være aftalt, berettiget til rimelig godtgørelse, medmindre værdien af opfindelsen ikke overstiger, hvad arbejdstageren under hensyn til sine arbejdsforhold i det hele med rimelighed kan forudsættes at skulle præstere. Ved fastsættelsen af godtgørelsen skal hensyn særligt tages til opfindelsens værdi og dens betydning for virksomheden, til arbejdstagerens ansættelsesvilkår samt til den betydning, arbejdstagerens tjeneste har haft for opfindelsen.

Opfinderloven gælder for privatansatte. Ansatte ved universiteter, forskningsinstitutioner og hospitaler er derimod underlagt en anden lov, “Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner”.

pharma august 2012 | 5

Karriere

Sidste skrig i lægemiddelfaglige uddannelser:

Farmateknologer Endnu en ny lægemiddelfaglig uddannelse har produceret det første batch færdige kandidater. I år er det farmateknologi fra DTU. Denise Neumann og Kristoffer Laumann kaster sig nu ud i kampen om de attraktive job i den farmaceutiske industri. De er optimister på trods af et svært jobmarked. »Vi har noget, som hidtil har manglet« mener de.

Af: Christian K. Thorsted | Foto: Ole Ziegler

6 | pharma august 2012

Sidste ür var det medicin med industriel specialisering fra Aalborg Universitet – i ür er det farmakoteknologi fra DTU, som har leveret kandidater fra en hel ny uddannelse. Her ses Denise Neumann og Kristoffer Laumann fra farmateknologi.

>

pharma august 2012 | 7

Karriere

De første studerende med den to-årige kandidatuddannelse i farmateknologi fra DTU Veterinærinstituttet står nu med dugfriske kandidateksamener i hænderne og er dermed klar til at tage konkurrencen op med både andre nye lægemiddelfaglige uddannelser og de veletablerede uddannelser, fx farmaceutuddannelsen. Men hvem er disse farmateknologer, og hvad vil de? »Farmateknologerne har den fordel, at vi ser det store billede – sammenhængen og helheden – i lægemiddeludviklingen.

Vi har fået en bred viden, der involverer hele forløbet fra forskningen, over udviklingen, produktionen og til de kliniske aspekter. Derfor ved vi også, hvad der er vigtigt at holde fokus på i de forskellige faser, herunder bl.a. dokumentation, sikkerhed og opskalering af processer. Som forsker kan man hurtigt sidde i sin egen boble og glæde sig over, at noget kan lade sig gøre i laboratoriet. Men i udviklingsafdelingen og produktionen er det jo nogle helt andre og nye udfordringer, man møder,« forklarer Denise Neumann, som lige har afleveret sit kandidatspeciale.

Kristoffer Laumann har også lige afleveret sit speciale og bliver i denne måned den første nogensinde, som kan skrive farmateknologi på CV’et.

Det siger aftagerne af farmateknologerne Gert Mølgaard, vicedirektør i NNE Pharmaplan, sad med ved bordet, da farmateknologiuddannelsen skulle sammensættes. Han siger: »Der var efter vores mening et område mellem det farmaceutiske, det bioteknologiske og det ingeniørmæssige, der ikke var dækket. Derfor er det kombinationen af de tre ting, der gør uddannelsen interessant. Vi var interesseret i, at der kom en uddannelse, der var rettet mere mod vores forretningsområde.« Han fastslog derfor, at kandidaterne skulle opnå nogle helt konkrete kompetencer, som der er brug for i industrien. »Vi lagde vægt på bioteknologi og formuleringen af farmaceutiske produkter baseret på bioteknologi, fx monoklonale antistoffer og insulin. Derudover synes jeg, at det er vigtigt, at de studerende lærer noget om moderne kvalitetsstyringsprincipper, fordi der er en tiltagende harmonisering af regulativer.« Gert Mølgaard fortæller, at man i NNE Pharmaplan regner med at ansætte nogle af de nye farmatekonologer i fremtiden.

8 | pharma august 2012

»Lægemiddeludviklingsprocessen – fra sygdomstarget til færdigt lægemiddel – er en meget lang proces, og skal den lykkes, så er der mange forskellige ting og processer, som skal foregå parallelt med hinanden, meget der skal koordineres, og mange specialer som skal tale sammen. Jeg synes, at det kunne være spændende at være med til netop at binde tingene bedre sammen. Det mener jeg, at vores uddannelse er ideel til. Det er en bred uddannelse, ikke så specialiseret, men vi kan tale med alle, der er involveret i lægemiddeludviklingsprocessen og på den måde få kommunikationen mellem eksperterne til at køre,« siger han.

Der startede 10 studerende på det første hold af uddannelsen, og det samme antal året efter.

Derfor valgte de uddannelsen Oprindeligt sigtede Ingen af de to nye kandidater egentlig efter at tage en lægemiddelfaglig uddannelse. Denise Neumann studerede biokemi på Københavns Universitet og skulle for to år siden vælge, om hun ville fortsætte på kandidatdelen eller finde andre græsgange. »Da jeg hørte om den nye kandidatlinje på DTU, syntes jeg med det samme, at det lød som noget for mig. Jeg savnede at beskæftige mig med noget mere virkelighedsnært i forhold til biokemistudiet, som er meget grundforskningsorienteret.

Grundforskning er spændende, men det var ikke der, jeg så min fremtid,« fortæller hun.

Kristoffer Laumann var for to år siden lige blevet diplomingeniør og ville gerne ud i job. Mens han ventede på, at det skulle lykkes, søgte han ind på farmateknologistudiet. »Da jeg så kom i gang med studiet, blev jeg grebet af det, og jeg stoppede med at søge stillinger. Jeg ville gøre det her færdigt.« Kristoffer Laumann fortæller videre, at han længe har haft en fascination af lægemidler og lægemiddeludvikling – ikke mindst udløst af at han som 17-årig fik lungebetændelse. Havde det været for 100 år siden, kunne sygdommen meget vel have slået ham ihjel, men i stedet kunne han få en recept på antibiotika og hurtigt blive rask. »Det er en luksus, vi tager for givet i hverdagen, lige som rindende vand i hanerne og elektricitet. Men at vi har de ting, skyldes, at der har været en teknologisk udvikling. Nogle dygtige mennesker har udført et stort stykke forsknings- og udviklingsarbejde. Og det arbejde slutter aldrig. I dag har vi jo store problemer med resistens blandt mikroorganismer, og der er stadig mange sygdomme og tilstande, som man ikke har medicin imod, fordi det endnu ikke er blevet udviklet.«

Rigtige projekter i rigtige virksomheder Det ligger i uddannelsen, at de studerende kobles op på rigtige forsknings- og udviklingsprojekter i lægemiddelvirksomheder – «real life cases» leveret af en række lægemiddel- og medicinalvirksomheder. Denise Neumann har således skrevet sit kandidatspeciale på ALK Abelló og Kristoffer Laumann på Lundbeck.

Denise Neumann har arbejdet med at optimere en af virksomhedens produktionsprocesser for husstøvmideallergi vaccinen – og bl.a. testet, at produktet forbliver identisk, selv om der ændres i produktionsforløbet. »Det lyder meget ingeniøragtigt, men jeg har brugt rigtig meget af min viden om biokemi i projektet og anvendt en række spændende analysemetoder,« siger hun.

Kristoffer Laumann beskæftigede sig derimod med meget tidlig forskning i udvikling af ny medicin mod Parkinsons sygdom – specifikt hvordan en bestemt type nanopartikler påvirker de proteiner, som er væsentlige for udviklingen af sygdommen. »Det var spændende, men også meget langt fra, at man står med et lægemiddel i hånden. Men forskellen på Denises projekt og mit viser noget om bredden af farmateknologiuddannelsen.

Det er stort set på alle faser i udviklingsprocessen, at vi kan gå ind.« Hvad med job?

Denise Neumann er optimistisk mht. job, selv om der naturligvis altid ligger et usikkerhedsmoment i, hvordan aftagerne i industrien tager imod en ny og relativt ukendt uddannelse. »I min tid i ALK Abelló har jeg oplevet, at der er behov for sådan nogen som os – uanset om det handler om forskning, udvikling eller produktion. Hele uddannelsen er lavet i samarbejde med industrien, og store og små virksomheder er kommet med input til, hvad de mangler. At vi så endda får kandidatprojekterne direkte fra virksomhederne selv, betyder, at vi allerede har en fod i døren hos virksomhederne og måske er godt på vej til et job.« Hun lægger ikke skjul på, at et job i en udviklingsafdeling står højt på ønskelisten.

Kristoffer Laumann vil gå efter stillinger som research assistent og produktionskemikerstillinger. »Den her kandidatretning er et rigtig godt afsæt for et ph.d.-studie, men det har jeg dog ikke tænkt mig. Jeg vil gerne ud at arbejde – jeg synes, at jeg har gået i skole i mange år.« Hvordan med at være prøvekanin?

Som første årgang på en spritny uddannelse har de studerende naturligvis måttet affinde sig med at være en slags prøvekani-

ner. Det har dog ikke generet Denise Neumann og Kristoffer Laumann – tværtimod. »Vi har selv været med til at definere uddannelsen. Vi har ikke bare kunnet læne os tilbage og nyde underholdningen til forelæsningerne, men har været nødt til at tage aktivt del og forholde os til indholdet. Det er da positivt, da man udvikler sig ved udfordringer.« Han tilføjer: »På studiet har vi haft mange forskellige bachelor-baggrunde – det gør, at vi har kunnet lære af hinanden, og det er jo netop det, vi skal, når vi kommer ud på arbejdspladserne – få folk til at tale sammen.«

Fakta om uddannelsen Det er DTU Veterinærinstituttet, som sammen med fem andre DTU institutter (Food, Kemi, Kemiteknik, Nanotech og Systembiologi) står for kandidatuddannelsen farmateknologi.

Uddannelsen har fokus på discovery, udvikling og produktion af lægemidler i den moderne farma- og biotekindustri.

Målet er, at kandidaterne med deres faglige baggrund og viden om lægemiddeludvikling og diagnostiske teknikker skal kunne binde forskellige elementer af udvikling og produktion af lægemidler sammen.

Uddannelsen er tværvidenskabeligt opbygget og kombinerer kompetencer inden for kemi, biologi, nano- og bioteknologi med viden om udvikling af nye innovative produkter inden for lægemiddel- og sundhedsindustrien.

Den første del af uddannelsen fokuserer på at give de studerende et overordnet kendskab til de forskellige faser i et lægemiddels udvikling fra idé over design til lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med produktion og distribution af lægemidler. De studerende stifter også bl.a. bekendtskab med kvantitative modelleringsteknikker, assay-teknologi, diagnostik og nanoteknologiske behandlingsmetoder af sygdomme samt fuld-skala produktion af lægemidler.

På anden del af uddannelsen får de studerende mulighed for via valgfrie elementer at opnå en særlig spidskompetence inden for et af uddannelsens specialeområder.

pharma august 2012 | 9

Pharmadanmark

Pharmadanmark:

Også for studerende Pharmadanmark har omkring 4.500 erhvervsaktive medlemmer, men vokser også kraftigt i antal af studentermedlemmer. Det er der gode grunde til, mener Pharmadanmarks formand, Antje Marquardsen.

Af: Christian K. Thorsted

Pharmadanmark har cirka 6.000 medlemmer – heraf 1.500 studerende. Det store antal studerende skyldes ikke mindst, at Pharmadanmark målrettet forsøger at gøre sig attraktiv for de studerende. »Studerende ved lægemiddelfaglige uddannelser er vigtige for os. Derfor har vi skabt Studenternetværket, som er mødested for studerende ved de mange forskellige lægemiddelfaglige uddannelser landet over. Vi har også studenterambassadører på fire universiteter,« siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark.

Studenterambassadørerne repræsenterer Pharmadanmark på studiestederne og er bindeled mellem de studerende og Pharmadanmark. De videreformidler altså de studerendes ønsker til foreningen og foreningens tilbud til de studerende og sikrer, at spørgsmål, der er relevante for studierne, bliver bragt frem til Pharmadanmark.

Kontante fordele Antje Marquardsen mener, at der er gode grunde til, at man som studerende melder sig ind i foreningen. »Gennem sit medlemskab af Pharmadanmark får man masser af viden om det arbejdsområde, som de lægemiddelfaglige uddannelser retter sig imod. Derudover holder vi løbende arrangementer og kurser, som er målrettet studerendes behov og interesser. Og så er der selvfølgelig en masse kontante fordele, herunder en af Danmarks billigste studenterforsikringer,« siger hun.

Antje Marquardsen peger også på, at Pharmadanmark har noget, som ingen anden fagforening har: Specialviden om lægemiddelområdet og et stærkt fagligt netværk og fællesskab.

10 | pharma august 2012

»Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at medlemmerne har de absolut bedste rammer for et godt arbejdsliv – herunder de bedste løn- og ansættelsesvilkår, fagligt spændende jobs og mulighed for personlig udvikling. Gode løn- og ansættelsesvilkår kommer nemlig ikke af sig selv. Det er nødvendigt for den enkelte konstant at vedligeholde og udbygge sin viden og færdigheder. Derfor har vi bl.a. etableret en række

Pharmadanmarks studenterambassadører Pharmaschool, Københavns Universitet: Halfdan Jensen Københavns Universitet: Freja Albjerg Venning Aarhus Universitet: Claes Rousing Vium Camilla Frich Riber Syddansk Universitet: Freja Skov Larsen Katrine Nøregaard Jørgensen Aalborg Universitet: Ny ambassadør tiltræder snarest

Foreningens tilbud: Forsikring Som medlem kan du få en af landets billigste forsikringer for studerende. Du er helt dækket med både indboforsikring og ulykkeforsikring.

Kurser og arrangementer Du kan deltage i foreningens faglige arrangementer. Foreningen har bl.a. gå hjem-møder om aktuelle faglige emner og netværksmøder. Pharmadanmark udbyder også løbende kurser i fx kommunikation og præsentationsteknik.

stærke faglige netværk, hvor man får ny viden og sparring på sit område,« forklarer hun.

Mange forskellige akademikere Over 20 lægemiddelorienterede uddannelser er nu repræsenteret i foreningen – senest farmateknologer – og dermed kan Pharmadanmark med rette karakteriseres som den samlende faglige organisation på lægemiddelområdet, siger Antje Marquardsen.

Cirka 5.500 akademikere er beskæftiget i dansk farma- og biotekindustri, og af dem har godt 3.300 en naturvidenskabelig baggrund. Pharmadanmark har cirka 2.200 medlemmer ansat i industrien og repræsenterer altså to ud af hver tre akademikere med en naturvidenskabelig baggrund.

I dag har cirka 19 procent af foreningens medlemmer en anden uddannelsesbaggrund end farmaceut, og foreningen dækker over et bredt felt af uddannelser.

Eksempler på akademikere i Pharmadanmark: • Farmaceuter • Kandidater i lægemiddelvidenskab • Humanbiologer • Molekylær Biomedicinere • Biomedicinere • Medicinalkemikere • Bioinformatikere • Bioteknologer • Biokemi- og molekylærbiologer • Medicinalkemikere • Farmateknologer • Medicinere med industriel specialisering Herudover findes der bl.a. ingeniører, læger og dyrlæger blandt medlemmerne. Specielt dyrlægerne har i de seneste måneder fået øjnene op for foreningen og meldt sig ind.

Når du skal i job Foreningen arrangerer dimittendmøder, hvor der informeres om alt det, du skal huske, når du bliver kandidat. Foreningen tilbyder også et skræddersyet jobsøgningskursus, og hvis du efter seks måneder som færdiguddannet stadig står uden job, så tilbyder foreningen et ekstra intensivt jobsøgningskursus.

Derudover tilbyder Pharmadanmark individuel karriererådgivning og hjælp til udformning af ansøgninger og CV. Når du er færdiguddannet og skal ansættes i dit første job, kan du inden for 24 timer få foreningens konsulenter til at gennemgå din ansættelseskontrakt.

Endelig har du under studiet som medlem adgang til individuel juridisk rådgivning om løn- og ansættelsesforhold i forbindelse med lægemiddelfaglige studiejob. Karriererådgivning i forbindelse med valg af studiejob kan Pharmadanmark også tilbyde.

Pharma Du modtager hver måned vores fagblad Pharma. Det elektroniske nyhedsbrev Fredag Formiddag er også en del af tilbuddet.

Mentorordning Pharmadanmarks mentorordning er et tilbud til dig, som måske sidder i dit første eller andet job og ikke synes, du har fundet din helt rigtige hylde endnu. Udbyttet er personlig udvikling og karriereudvikling.

Bank og lånemuligheder Pharmadanmark har i samarbejde med Lån & Spar skabt vores helt egen medlemsbank. Med tilbuddet har du adgang til en række attraktive banktilbud.

pharma august 2012 | 11

De flytter sig

Ny ålborgensisk uddannelse gav job – i Aalborg Af: Christian K. Thorsted | Foto: Michael Bo Rasmussen

Som helt ny kandidat har du fået job på Aalborgs nok eneste private virksomhed på lægemiddelområdet. Hvordan har du båret dig ad med det?

Jeg er fra anden årgang på den nye uddannelse Medicin med industriel specialisering ved Aalborg Universitet og fik mit eksamensbevis 5. juni.

Netop fordi det er en ny uddannelse, som arbejdsgiverne ikke nødvendigvis kender, og fordi jobmarkedet i det hele taget er så dårligt, har jeg været bekymret for, om jeg kunne få job.

Det er ikke sjovt for nogen at blive færdig lige nu. Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg tog det helt cool, men omvendt beroligede det mig, at 75 procent af den første årgang allerede var i arbejde efter tre måneder.

Jeg ville gerne blive i Aalborg og ville samtidig helst ud i en privat virksomhed. CCBR er virksomheden i Nordjylland, så 12 | pharma august 2012

derfor kontaktede jeg dem. De kender kandidaterne og uddannelsen, fordi de sidste år faktisk ansatte tre fra den første årgang. De syntes heldigvis, at jeg havde en interessant profil, og ansatte mig, bl.a. fordi jeg har gået på den linje af uddannelsen, hvor man specialiserer sig inden for klinisk afprøvning.

Jeg er selvfølgelig meget glad for, at det lykkedes at finde et godt, faglig job heroppe – langt hovedparten af den type job ligger jo i hovedstaden.

På rygtebasis hører jeg fra mine medstuderende, at der allerede er mange, som er afsat rundt omkring i landet.

Hvad skal du lave i CCBR? CCBR udfører bl.a. kontraktforskning, hvor nye former for medicin afprøves i store internationale multicenterundersøgelser.

Jeg er project manager og skal først og fremmest være bindeled

nyt job i juli Blå bog Kasper Faurholt Raaby, 26 år

Albretsen, Steinar Solli · Flügger Group Andersen, Mette Joan · Ferritslev Apotek Berthelsen, Louise · PPD Denmark A/S Dalal,Nassim · Assens Apotek

2012: cand. scient.med i medicin

med industriel specialisering,

Aalborg Universitet

Foged, Lene Vittrup · William Cook Europe ApS Grandal, Michael Vibo · Symphogen A/S Jensen, Jesper Bornø · CCBR A/S Jensen, Katrine Tarp · KU, Sundhedsvidenskabelige Fakultet

2012:

CCBR, project manager

Kristensen, Lene Torp Kronegh · Egalet Ltd Kræmer, Jeannette · Novartis Healthcare A/S Larsen, Maja Mellergaard · Randers Løve Apotek Madsen, Claus Greve · Statens Serum Institut Mondrup, Thomas · H. Lundbeck A/S Mulvad, Helle · KU, Sundhedsvidenskabelige Fakultet Neutzsky-Wulff, Anita Vibsig · Novo Nordisk A/S Nielsen, Frank Alexander · Værløse Apotek Nielsen, Jesper Damm · Xellia Pharmaceuticals ApS Nilsson, Matias · Aalborg Sygehus Raaby, Kasper Faurholt · CCBR A/S Tehrani, Arash Younes · Tabs’n Caps ApS Vistesen, Kirstine Uldall · Birkerød Apotek Winther, Christina · Novartis Healthcare A/S

mellem os og den virksomhed, der sponsorerer det kliniske forsøg. Det handler bl.a. om at holde kunderne opdateret mht., hvordan studiet forløber. CCBR’s kunder er medicinalvirksomheder over hele verden – både små og store.

Jeg regner med, at jeg også skal ud at besøge de sites, hvor forsøgene gennemføres i praksis, så jeg har en praktisk forståelse for, hvordan man arbejder med forsøgene og patienterne ude i klinikken, men ellers handler det altså meget om at sørge for, at kunderne er tilfredse.

Hvordan kommer din uddannelse ind i billedet?

Medicin med industriel specialisering er en blanding af lægevidenskab og naturvidenskab og kombinerer fag fra lægevidenskab, farmakologi, naturvidenskab og teknisk videnskab.

Bachelordelen er en traditionel medicinsk bachelor med fag som anatomi, fysiologi og farmakologi, og som studerende er vi ude på hospitaler for at opleve den kliniske hverdag. I kandidatdelen har man tre valgmuligheder: En biomedicinsk retning, en market access retning, og en translational retning, som fokuserer på afprøvning af medicin i prækliniske og kliniske studier

samt regulatoriske forhold ved afprøvning af disse. Jeg valgte at specialisere mig inden for den translationelle retning, og føler derfor, at jeg er klædt godt på til jobbet her hos CCBR. Så du er tilfreds med dit valg af uddannelse?

Ja, bestemt.

Noget af det bedste har været den måde, som undervisningen er struktureret på, og at uddannelsen er så bred.

Vi har arbejdet meget i grupper og lært en masse om projektstyring og projektledelse. Vi har også arbejdet meget problemorienteret.

Vi har haft ugentlige cases, hvor vi har gennemgået patientsygdomshistorier og ud fra dem diskuteret anatomi, fysiologi, men også farmaceutisk behandling. På den måde har vi fået et godt billede af virkeligheden i stedet for blot at læse side op og side ned om fx leverens anatomi.

Den kliniske erfaring med patienter fra vores hospitalsophold er også rigtig nyttig. Vi har en forståelse for, hvad en patient er, og samtidig har det gjort, at vi kan alle fagudtrykkene på rygmarven. pharma august 2012 | 13

Lønsikring

Lønsikring er en jungle Forbrugerbladet Tænk Penge har undersøgt de lønsikringsordninger, som 14 af landets større a-kasser mod klækkelig betaling tilbyder deres medlemmer. Konklusionen er, at ordningerne er komplicerede og fyldt med huller. Det sætter det unikke ved Pharmadanmarks lønsikring, PDA, i relief, mener Pharmadanmarks direktør.

Af: Christian K. Thorsted | foto: Ole Ziegler

Cirka 100.000 danskere har forsikret sig med en lønsikringsordning, som giver dem et beløb oven i dagpengene, hvis de bliver ledige. Men i Forbrugerbladet Tænk Penge er der udtalt skepsis over for ordningerne: De er så komplicerede og svære at gennemskue, at man ikke kan føle sig sikker på, at de rent faktisk dækker, når man får brug for den, lyder dommen fra eksperterne. De peger også på den helt indlysende sandhed, nemlig at forsikringsselskaberne udbyder ordningerne for at tjene penge på dem. Det er altså med andre ord benhård business, når det handler om, hvordan ordningerne er skruet sammen.

Tænks gennemgang viser, at man typisk skal have betalt til ordningen i et år, før man er berettiget til at få penge. Hertil kommer der ofte en såkaldt karens- eller selvrisikoperiode på en måned, før udbetalingerne fra lønsikringen begynder. Det er dog forskelligt fra ordning til ordning og kan være helt op til tre

Sådan får man støtte fra PDA På første ledighedsdag skal man have været medlem af foreningen i to år (24 måneder). Hvis man har været medlem fra studieafslutning, er man berettiget efter ét år.

Inden for disse to år (ét år, hvis man har været medlem fra studieafslutning), skal man have haft 12 måneders fagrelevant arbejde (og i disse 12 måneder betalt fuldt kontingent til foreningen og hermed kontingent til PDA).

Man skal i understøttelsesperioden være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Man skal være under 67 år.

Man skal ansøge om at få understøttelse – vær opmærksom på reglerne om, hvornår ansøgningen skal være Pharmadanmark i hænde.

Medlemskab af en a-kasse er ikke en betingelse.

Støtten gives i op til et år og udbetales fra første ledighedsdag.

14 | pharma august 2012

måneder. Men for mange vil det gælde, at de tidligst kan få penge fra deres lønsikring 13 måneder efter, at de har tegnet den.

Mange undtagelser Tænk tilråder kraftigt, at man sætter sig grundigt ind i en lønsikringsordning, før man skriver under på den, for der er mange undtagelser og detaljer, som kan have betydning, den dag man står og er blevet arbejdsløs, fx: • Ofte dækker ordningen ikke, hvis der allerede er varslet afskedigelser, når man tegner den.

• Nogle ordninger dækker ikke, hvis man bliver fyret efter sygdom, fx stress eller depression.

• I nogle ordninger kan det gå ud over udbetalingerne, hvis man efterfølgende siger ja til deltidsarbejde.

• Flere selskaber forbeholder sig ret til at justere på præmien med helt ned til en måneds varsel, hvis selskabets samlede udbetalinger bliver for høje.

• Accept af en frivillig fratrædelsesordning kan betyde, at man mister retten til lønsikring.

• Nogle selskaber vil ikke forsikre folk over 55 år Fordelagtig PDA Arne Kurdahl, adm. direktør i Pharmadanmark, mener, at Tænks analyse er med til at sætte det unikke ved Pharmadanmarks lønsikring, PDA, i relief. »Vores PDA har den helt indlysende fordel, at den ikke skal tjene penge, men derimod alene er skabt for at støtte de medlemmer, som rammes af ledighed. På den måde adskiller den sig markant fra de ordninger, som andre faglige organisationer udbyder gennem private forsikringsselskaber. Det indebærer dels, at vi kan give en højere dækning til det arbejdsløse medlem, end man normalt ser. Men også at vi ikke har noget behov for at forsøge at holde udgifterne til ordningen nede ved at lægge mere eller mindre logiske undtagelser og faldlemme ind i ordningen,« siger han.

Hos Pharmadanmark er lønsikring indbygget i medlemskabet, og derfor er alle omfattet af ordningen. Inkluderet er i øvrigt også en gruppelivsforsikring.

PDA giver op til 13.600 kroner oven i den understøttelse,

man kan få fra sin a-kasse – svarende til knapt en fordobling af dagpengene. Hvert medlem betaler kun 100 kroner om måneden for den obligatoriske ordning.

Arne Kurdahl hæfter sig ved, at Tænks analyse dokumenterer, at det er temmelig dyrt at tegne en lønsikringordning. »Det skal man have naturligvis have med, når man ser på den samlede pris for medlemskab af Pharmadanmark sammenlignet med andre faglige organisationer. Ser man kun på grundkontingentet, kan man finde billigere fagforeninger end Pharmadanmark, men sammenligner man med vores samlede tilbud, altså inklusiv PDA, er billedet et helt andet. Tager man det med, er vi ikke bare billigere end vores søsterorganisatioer i AC, men det koster mindre at få den samlede pakke i Pharmadanmark, end det gør i selv den billigste af "de gule fagforeninger". Faktisk er den samlede pris hos os ofte mindre end prisen for den rene lønsikring hos andre organisationer. Det skyldes, at prisen på vores lønsikring kan holdes nede, netop fordi den er solidarisk, fordi alle er med, oven i det er den i øvrigt samlet set er mere fordelagtig, end hvis man tegner en tilsvarende dækning i et forsikringsselskab,« siger han.

Store udbetalinger Arne Kurdahl tilføjer, at kontingentindbetalingen til PDA-ordningen på de 100 kroner om måneden ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne i nedgangstider. Samlet set har Pharmadanmark i årene 2010 – 2011 udbetalt støttebeløb, der svarer til cirka 35 procent af de samlede kontingentindtægter til foreningen, heri inkluderet kontingenterne til PDA. På baggrund af de ekstraordinært store udbetalinger fra PDA besluttede Pharmadanmarks Hovedbestyrelse i 2010 at overføre foreningens samlede overskud på knap to millioner kroner, plus renteindtægter på halvanden million kroner, til PDA. I 2008 modtog 41 medlemmer i en kortere eller længere

periode PDA-støtte, i 2009 var det 110, og i 2010 var det 164. I 2011 var der i alt 166 modtagere af støtte, og PDA udbetalte lidt mere end syv millioner kroner i støtte.

Dyrt at tegne lønsikring selv Prisen på lønsikring varierer meget og afhænger af, hvor gammel man er, hvor man bor, og hvad man beskæftiger sig med. Tænk Penge har valgt en modelperson, som er 40-49år, leder, og som bor i København – med en ydelse efter arbejdsløshed på 12.000 kroner om måneden i 12 måneder.

Her ser priserne således ud.

Magistrenes a-kasse 7.212 kroner IAK+IDA 4.944 kroner Lederens a-kasse 6.156 kroner Business Danmark 6.720 kroner Krifa: 7.188 kroner Det faglige hus 6.324 kroner CA – a-kasse (civil,- akademi- og markedsøkonomer): 6.480 kroner Ase: 8.196 kroner Frie Funktionærer 5.472 kroner 3F: 10.224 kroner HK 6.480 kroner FOA: 5.515 kroner FTF-A (Finansforbundet): 6.228 kroner Dansk metal 9.936 kroner Tænk vurderer, at den lønsikring, som FOA tilbyder sine medlemmer, er den bedste af de 14 undersøgte.

Møder i PDA netværket Pharmadanmark etablerede sidste år PDA netværket, som skal give deltagerne redskaber til at håndtere situationen som ledig og til at komme videre i jobsøgningsprocessen.

De næste møder i netværket er: 22. august klokken 09:30 og 5. september 09:30 Møderne afholdes i Pharmadanmark. PDA sagsbehandler Louise Boss kan kontaktes for yderligere information: tlf. 3946 3626 eller e-mail lb@pharmadanmark.dk

pharma august 2012 | 15

Uddannelse

Regulatory affairs – den strategiske knastaksel Regulatory affairs bliver et større og større ansættelsesområde for farmaceutiske kandidater. På PharmaSchool – det tidligere farmaceutiske fakultet på KU – skal et velkendt, men nydesignet, kursus ruste de studerende til et job inden for regulatory affairs. Det virker, mener både studerende og lærer.

Af: Christian K. Thorsted | Foto: Colorbox

Det valgfrie kursus i regulatory affairs på School of Pharmaceutical Sciences, KU, er blevet fornyet, så de studerende nu er kommet tættere på den virkelighed, de møder som ansatte i en regulatorisk funktion. »Fornyelsen af kurset ligger primært i, at de studerende er blevet kastet ud i at producere en Regulatory Development Plan for et fiktivt lægemiddel – denne plan er et nøgleinstrument i godkendelsesprocessen for ethvert lægemiddel. Undervejs har der været workshops, hvor de har kunnet sparre med garvede regulatory folk, og det er også dem, som de studerende præsenterede deres planer for ved afslutningen af kurset,« fortæller kursusleder, lektor Eva Horn Møller.

Hun forklarer, at det valgfrie kursus “Drug Regulatory Affairs - from Drug Discovery to Approval and Marketing” længe har været populært hos de farmaceutstuderende. »Det har givet mig et fingerpeg om, at de har en idé om, hvor der er arbejde at få, når de er færdige, men også at området ikke længere betragtes som kedeligt og uinteressant. Regula-

16 | pharma august 2012

tory affairs har af mange været opfattet som et kontor for afskibning af papirer, men det image er vendt, og de studerende har fået øjenene op for dette spændende og udfordrende fag, som stiller store krav til både strategisk og bred videnskabelig forståelse,«siger hun og fortsætter: »I dag sidder der en regulatory affairs person med ved bordet i udviklingsprojekterne, for det kan jo ikke nytte noget at udvikle et lægemiddel, som man ikke kan få godkendt. Regulatory affairs er nærmest en overliggende strategisk knastaksel på hele forsknings- og udviklingsdelen – derfor er det også blevet et stort ansættelsesområde for farmaceutiske kandidater.« Det anslås løseligt, at cirka 20 procent af kandidaterne fra Farmaceutisk Fakultet – nu PharmaSchool – ansættes inden for regulatory affairs.

Mere værdi for aftagerne Eva Horn Møller overvejede, hvordan det valgfrie kursus kunne

videreudvikles, så det også gav mere værdi for aftagerne af de færdige kandidater, altså lægemiddelindustri og regulatoriske myndigheder. Sammen med Vibeke Bjerregaard, Senior Regulatory Affairs Project Manager i Novo Nordisk A/S, og adjungeret professor Per Helboe, tidligere Lægemiddelstyrelsen, nåede hun frem til modellen, hvor de studerende skal formulere en Regulatory Development Plan. »Det var meget væsentligt for os, at de studerende fik mulighed for at diskutere deres development plan med nogle, som er erfarne inden for området. Vi er nødt til at have folk ind over undervisningen, som beskæftiger sig med regulatory affairs i praksis. Der er rigtig meget intelligence i regulatory affairs. Hvis man fx laver insulin – hvor er det område så i øjeblikket? Hvilke trends er der, og hvilke beslutninger og holdninger skal man kende for at kunne navigere regulatorisk? Det oplever man jo i høj grad hos dem, som faktisk går til møde med de europæiske lægemiddelmyndigheder,« siger Eva Horn Møller.

God måde at lære på Vibeke Bjerregaard var en af de garvede regulatory affairs folk, som gav de studerende gode råd undervejs og vurderede deres regulatoriske udviklingsplan. Hun er begejstret, bl.a. fordi metoden viste sig at være en særdeles god måde at få de studerende til at lære på. »Når de selv skal ud og finde forklaringerne og selv finde ud af, hvordan tingene hænger sammen for at kunne løse en op-

School of Pharmaceutical Sciences har for nyligt afrundet et valgfrit kursus om lægemiddelregistrering. Regulatory affairs er et område, som potentielt er vanskeligt, fordi det kræver en 360 grader strategisk anvendelse af kandidaternes lægemiddelviden.

pharma august 2012 | 17

>

Uddannelse

Studerende: Mere lyst til regulatory affairs Ann Merry er en af de studerende, som har gennemført det valgfrie kursus “Drug Regulatory Affairs - from Drug Discovery to Approval and Marketing” »Kurset har helt sikkert givet mig mere lyst til at søge job inden for det regulatoriske område, når jeg om et år er færdiguddannet som farmaceut. Regulatory affairs er spændende, fordi man der faktisk følger lægemidlet hele vejen fra udvikling til markedsføring.

Man slipper det ikke af syne, hvilket man ville gøre, hvis man sad i en udviklingsafdeling og sendte det videre til næste led i processen. I regulatory affairs beskæftiger man sig med mange af de discipliner, vi har i farmaceutuddannelsen,« fortæller hun.

Lige som mange andre studerende kendte Ann Merry ikke særlig meget til at arbejde med regulatory affairs, men

ved en erhvervstemadag på studiet, hvor en registreringsmedarbejder fra industrien fortalte om sit job, fattede hun interesse for feltet og valgte senere kurset. »Jeg er selvfølgelig også godt klar over, at det er et stor ansættelsesområde, så alene af den grund ville jeg gerne vide mere om at arbejde med det. Det er ikke noget, man støder ret meget på på bachelordelen – den er meget mere baseret på bl.a. kemi,« fortæller hun.

Lav en Regulatory Development Plan Ann Merry er meget tilfreds med, at de studerende på kurset nu skal lave en regulatorisk udviklingsplan for et fiktivt lægemiddel. »Selvfølgelig har vores udviklingsplan ikke været så omfattende, som hvis

gave, så husker de studerende det meget bedre. Jeg har ikke oplevet en metode, der virker så godt som den her,« siger hun.

Hun forklarer videre, at de studerende på det første hold har været meget motiverede for undervisningen, fordi de får stillet opgaven med at lave en udviklingsplan ved begyndelsen af kurset. Derfor ved de, at de skal bruge informationen for at kunne løse opgaven. »De var forvirrede og frustrerede i starten, fordi de ikke forstod, hvad regultory affairs gik ud på, men det var meget positivt at se, hvordan brikkerne hurtigt begyndte at falde på plads for dem.« Hjælp til selvhjælp Vibeke Bjerregaard har engageret sig i kurset – og i en årrække også fungeret som ekstern lektor – fordi det for hende er helt afgørende, at de nyuddannede forstår fagområdet regulatory affairs – ellers har industrien et meget større stykke arbejde med efterfølgende at lære dem op.

Hun siger, at man i industrien typisk ikke har gået efter at ansætte de helt nyuddannede i regulatoriske stillinger. Det skyldes, at det er en fordel at få nogen ind, som har prøvet at være ude og producere de data, som de regulatoriske afdelinger skal bruge for at få godkendelserne igennem.

18 | pharma august 2012

det var et rigtigt lægemiddel, men det har givet mig en god fornemmelse for, hvordan det kan forløbe, når man laver en plan for en registrering af et lægemiddel – herunder hvordan man fx søger i guidelines og laver statistik og om forskellene på kravene, alt efter om lægemidlet skal på markedet i Europa, USA eller Japan,« siger hun.

Ann Merry mener, at det har givet særlig værdi til kurset, at planerne blev til i dialog med garvede regulatory affairs folk, og at de også evaluerede de studerendes planer. »Det er folk, som virkelig har hands on regulatory affairs – det er noget, man ikke som studerende kan læse sig til.

Det har været spændende at pingponge med dem om, hvad der kunne gøres bedre og anderledes i vores planer.«

»Men jeg tror efterhånden godt, at vi i Novo Nordisk kan bruge nogle af de unge, når de på nogle få uger kan forstå så meget af selve den grundlæggende filosofi og fagområdet. Det vigtige er, at de forstår, hvad deres rolle er, og derfor kan arbejde selvstændigt med deres lille del af puslespillet i godkendelsesarbejdet.

Det mener jeg, at dette kursus har bidraget til.« Pharmadanmarks største netværk er i øvrigt det Regulatoriske Netværk med 222 medlemmer. Her er også studerende velkomne til at deltage gratis, hvis de er medlem af Pharmadanmark.

Ekstra fordele til medlemmer af Pharmadanmark

Vil du læse et semester i udlandet?

Have råd til studiebøger?

Flytte hjemmefra eller bare flytte?

Vælg en bank som ved, hvordan det er at være studerende Du kan få hjælp til at lægge et holdbart budget.

Gode råd om, hvordan du finansierer et studieophold i udlandet eller om, hvordan du bedst får økonomien til at hænge sammen gennem hele studietiden. Din bank skal selvfølgelig tage dig alvorligt. Også når du er på SU. Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som forstår, hvad det vil sige at være studerende.

Ud over en seriøs rådgivning så kan du, som medlem af Pharmadanmark få en Studiekonto med en høj rente (2,25 %) på de første 30.000 kr. og 0,25 % på resten og en lav rente (6,75 %) på kassekreditten. Det betyder at du får noget ud af at have penge i banken. Samtidig med at kassekreditten er billigere i drift end mange andre steder. Og så er det nemt at få en Studiekonto – vi klarer nemlig det praktiske.

Få en bedre studiekonto!

Ring på 3378 1956 eller gå på studiekonto.dk/pharmadanmark

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 6,92 %, det svarer til ÅOP på 6,92 %.(ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Studiekonto får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du skal være medlem af Pharmadanmark. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 13. februar 2012. Din løn og SU skal gå ind på kontoen.

pharma august 2012 | 19

Apotek

Apoteket med

Orange Scene

ved bagdøren

Apoteket på Roskilde Festival har i snart 20 år hjulpet festivalgæsterne med ørepropper, panodiler, solcreme og gode råd - hvad det nu kræver at komme godt gennem de hårde dage med musik og fest. Apoteket er i dag en fast del af festivallen, og selvom der er travlt, er det for personalet blevet en populær tradition at kombinere arbejdet, musik og fællesskab med kollegaerne.

Af: Kenneth Grothe Toustrup | Foto: Mikkel Faurholt

”Køb to hovedpinepiller og et glas vand for en femmer.” Da Susanne Jensen, farmakonom på Roskilde Dom Apotek, så skiltet i en tilfældig bod på festivalen for næsten 20 år siden, gik det op for hende, at der var behov for et apotek. »Det er jo ikke lige måden, man sælger smertestillende på, så det blev begyndelsen på apoteket. Og nu har vi været på festivalen i 17 år og i de sidste fire år ude på campingpladsen i dagene op til, at musikken begynder. For gæsterne og os bag skranken er apoteket blevet en fast del af festivalen,« fortæller Susanne Jensen, der er ansvarlig for at drive festivalapoteket.

Udbud og efterspørgsel Apoteket ligger i et træskur, centralt lige ved Orange Scene.

Trafikken ved skranken er tæt, og det er den hele dagen fra 12.00 til 24.00, hvor apoteket har åbent. Festivalgæsterne står troligt i kø for at få hjælp til at klare sig gennem strabadserne.

Udover ørepropper, hovedpinepiller og andet håndkøbssalg kan man få ekspederet recepter, og bude og medhjælpere kører i fast rutefart mellem Roskilde Dom Apotek og festivalpladsen. »Da vi begyndte herude, havde vi noget smertestillende, solcreme, plaster og antihistamin, men vi har løbende justeret på 20 | pharma august 2012

og udvidet sortimentet. Vi lytter til, hvad kunderne spørger efter og ændrer som regel lidt fra år til år, så man nu kan få det meste. Og så tager vi os af recepterne,« siger Susanne Jensen. Hun løfter sløret for, at nye produkter på hylden til næste år kan være sugetabletter og zinkplaster, som flere har spurgt efter.

Udover bekvemmelighed for festivalens gæster er apoteket også med til at skåne apoteket inde i Roskilde, som tidligere har været under stort pres i festivalugen. »Det er en dobbelt service, for vi hjælper festivalgæsterne herude, samtidig med at vi aflaster apoteket inde byen. Tidligere har især de ældre i byen undgået apoteket under festivalln, hvor køens længde og typen af kunder har virket afskrækkende.

De turde simpelthen ikke dukke op,« siger Susanne Jensen.

En pause fra specialet Der er som sagt travlt i træskuret, og i år har bemandingen på festivallen været oppe på 24 personer med farmakonomer, en enkelt uddannet farmaceut, studerende, chauffører og medhjælpere. Arezu Sadat og Arzu Akram er begge i den sidste del af farmaceutuddannelsen og sidder med de sidste rettelser på specialet. De arbejder

>

Et kig på festivalapotekets hylder På apoteket lige ved Orange Scene kan man købe det mest almindelige, få ekspederet sine recepter og få opbevaret følsom medicin som insulin og lign.

På listen over festivalgæstens foretrukne indkøb findes bl.a.: Ørepropper, alkogel, syreneutraliserende, smertestillende, renseservietter, fortrydelsespiller, antihistaminer, vabelplaster, sårplaster, solcreme, kondomer, regntøj, engangsskrabere, tandbørstesæt osv.

pharma august 2012 | 21

Apotek

begge på apoteket i Roskilde, og for dem er festivallen en velkommen pause fra specialet og en god anledning til at være sammen med kollegaerne. Ingen af de to har tidligere været på festivallen, så sommerjobbet er også en oplagt mulighed for at debutere som festivalgæst. Det er første gang, vi er på Roskilde, og det er sjovt at være på apoteket, for vi kan bare åbne bagdøren og høre musikken ovre fra orange scene. Senere skal vi over og høre Bruce Springsteen med nogle af de andre fra apoteket, « fortæller Arzu Akram, der nyder pausen fra specialet.

Selvom det sociale fylder meget, så har de to farmaceutstuderende fuldt fokus på den faglige rådgivning. Vi sælger rigtig meget håndsprit, ørepropper og smertestillende. Meget af det, vi sælger, skal bare ekspederes, men når vi fx sælger fortrydelsespiller, så fortæller vi altid, hvad man bør gøre, og hvad man skal være opmærksom på. Vi er her for at få en god oplevelse, men også for at hjælpe folk med rådgivning, når det er nødvendigt,« fortæller Arezu Sadat.

Den faglige rådgivning følger med Susanne Jensen lægger også stor vægt på den sociale del af 22 | pharma august 2012

arbejdet på festivallen og glæder sig hvert år til at komme med kollegaerne af sted. Men den faglige rådgivning er vigtig, også selvom rådgivning på festivallen ofte adskiller sig fra hverdagens rådgivning på apoteket inde i Roskilde. Vi rådgiver omkring produkterne, vi sælger, men er også godt klar over, at det ikke altid nytter. Jeg kan godt stå og sige til en, der skal bruge noget syreneutraliserende, at man som udgangspunkt bør holde sig fra alkohol, men jeg ved også, at det ikke kommer til at ske under festivallen. Så må vi hjælpe så godt vi kan. Der er stor forskel på behovet. Det gælder også fortrydelsespiller, og her spørger vi altid pigerne, om de har prøvet dem før. Vi spørger til kvalme, opkastning osv. Nogle er meget afslappede med pillerne, har taget dem flere gange før og skal bare have pillen og videre. Andre er meget mere usikre og beklemte. De spørger mere, og vi giver dem hjælp. Man skal kende deres behov og give rådgivningen, hvor der er brug for den,« siger Susanne Jensen.

Apoteket lægger ryg til hurtige overskrifter Netop fortrydelsespillerne kom i søgelyset, da DR rapporterede fra campingområdet og slog et slag forbi apoteket, der havde

åbent i dagene op til musikken. De udsendte journalister undrede sig over den lange kø og spurgte et par af pigerne i køen, der begge skulle have fortrydelsespiller. Køen blev herefter døbt ”skammens kø” og konklusionen lød, at samtlige piger i køen ventede på at få udleveret fortrydelsespiler efter nattens udskejelser. Det er ifølge Susanne Jensen en overdrivelse og et eksempel på, at pressen på Roskilde Festival ofte leder efter de hurtige og gerne sjove historier.

Det er rigtigt, at vi sælger en del fortrydelsespiller, også i år.

Men jeg tror ikke engang, de ligger i top ti over de produkter, vi sælger flest af. Vi havde de længste køer, da vi åbnede på campingpladsen, og folk havde ventet på os, og sådan er det altid. Vi har også haft en journalist, der spurgte, om vi solgte kondomer. Det svarede jeg ja til, og dagen efter var overskriften noget i stil med, at salget af kondomer boomer.

Pressen leder tit efter de sjove overskrifter, og det er vilkårene, når vi er med på festivalen,« siger Susanne Jensen.

store personalegruppe og logistikken omkring ekspeditionen af recepter giver en dyr drift. » Faktisk tror jeg kun, det lige løber rundt. Det kræver et stort personale på stedet og til at ekspedere recepter frem og tilbage mellem apoteket inde i byen og festivalpladsen. Men vi har også andre prioriteter ved at være med. Ud over det sociale element, som fylder meget, så synes vi, det er vigtigt, at der skal være et apotek som en del af sundhedsgruppen på så stor en festival. Vi ligger jo lige ved siden af samaritterne, og det passer godt til formålet og vores idé med at være med,« siger Susanne Jensen.

Målet er at være del af sundhedsgruppen Selvom der er gang i salget på apoteket, så er det ifølge Susanne Jensen ikke nogen stor overskudsforretning. Den pharma august 2012 | 23

Branche

Parallelimport

af lægemidler deler vandene Køb et lægemiddel billigt i det ene land, og sælg det dyrere i et andet. Det er ikke alene en god forretning, det er også med til at reducere priserne på lægemidler og sikre dynamik på markedet, lyder det fra parallelimportørerne. Tomme lagre og en trussel for patientsikkerheden lyder det modsat fra industrien i den anden lejr, der må leve med varernes fri bevægelighed i EU, prispresset og parallelimporten.

Af: Kenneth Grothe Toustrup | Foto: colourbox

Køb billigt ind i fx Grækenland eller Spanien og sælg dyrere i Danmark eller et andet land, hvor prisen er højere. Det er ganske enkelt en god forretning, og parallelimportørerne tjener millioner af kroner på at flytte lægemidlerne rundt i Europa, men sørger også for en nødvendig regulering af priserne, hvis man spørger dem. »Vi er naturligvis på markedet for at tjene penge, men faktum er, at parallelimporteret medicin kun har relevans, fordi det er billigere og dermed reducerer priserne.

Parallelimporterede lægemidler står i dag for ca. 15 pct. af al den medicin, som formidles via apoteker og sygehuse, og hvert

år sparer parallelimporteret medicin samfundet for flere hundrede millioner kroner alene i Danmark,« siger formand for Parallelimportørforeningen, Anders Nordstrand.

Hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif ) er begejstringen mindre udtalt, og cheføkonom hos Lif, Jørgen Clausen, peger på nogle udfordringer omkring parallelimporten. »Vi har en tradition for parallelimport i Danmark. Det er et markedsvilkår, som vi har lært at leve med. På den anden side giver det nogle udfordringer for den forskende industri omkring innovation og udvikling og for patienterne, når parallelimportørerne scorer nogle store fortjenester og tømmer lagrene rundt om i Europa,« siger Jørgen Clausen.

Risiko for mangel på lægemidler Et udtalt kritikpunkt fra industrien går således på, at parallelimporten og de store indkøb af lægemidler fra de billige lande medfører mangel på lægemidler. Det er ifølge Lif et problem, især ved enkelte lægemidler, der kun produceres i begrænsede mængder til hvert land. »Det er vanskeligt at sikre forsyninger til visse sydeuropæiske og andre lande, hvor de mangler mange specifikke lægemidler, fordi parallelimportørerne opkøber og udtømmer lagrene. Problemet gælder især nye moderne lægemidler, fx biologiske lægemidler til behandling af cancer, som er meget dyre at producere. Her tilrettelægger man produktionen efter behov, og man kan ikke bare gå tilbage og lave noget mere, hvis et enkelt land pludselig har udsolgt,« siger Jørgen Clausen.

24 | pharma august 2012

Det er en holdning, som parallelimportørerne anfægter med henvisning til EU-lovgivning, hvor leverandører og grossister er forpligtet til at levere den efterspurgte mængde. »Enkelte lande vil kun løbe tør for medicin, hvis originalproducenterne vælger kun at sælge en begrænset mængde i det land for at undgå, at parallelimportører kan købe. Det er jo ikke sådan, at de sælger medicin med tab, så det er kun et spørgsmål om at levere, hvad der er efterspørgsel efter. Det er simpelthen ikke korrekt, at parallelimport fører til, at lande løber tør for medicin, « siger Anders Nordstrand.

Hæmmer innovationen Den anden problematik, som industrien peger på, lyder, at parallelimportørerne presser priserne i en sådan grad, at det bremser udviklingen af nye lægemidler. »Industrien er underlagt nogle regler og vilkår for at kunne udvikle lægemidler, og det er ikke nogen hemmelighed, at der skal anvendes betydelige ressourcer på at udvikle et nyt lægemiddel. Og de penge skal tjenes hjem igen – nogen skal betale for innovationen,« siger Jørgen Clausen.

Også her er parallelimportørerne uenige. »Det kan aldrig være et godt argument, at kunstigt høje priser skal fremme innovation og udvikling. Parallelimport reducerer prisen på eksisterende produkter, men ikke på innovation. Innovation og udvikling handler om at opbygge de rette miljøer, den rette uddannelse den rette offentlige støtte etc. Man kan også spørge sig selv, hvorfor danskerne skal betale mere for dette end andre lande,« siger Anders Nordstrand.

Kan man prissætte efter landenes velstand?

Jørgen Clausen er bevidst om, at høje priser på nye lægemidler rammer de fattigste lande, som i forvejen er pressede på økonomien. Han mener, at parallelimporten bremser muligheden for en retfærdig prissætning, hvor landene betaler det, de har råd til. »Vi tager nogle priser, der afspejler landenes velfærd og pris- og udgiftsniveau, så i Danmark betaler vi fx mere for medicinen end i Grækenland. Vi har højere lønninger, højere omkostninger til at drive en virksomhed og generelt et højere prisniveau, så det er i udgangspunktet en retfærdig model, men parallelimporten skaber ubalance i det. Hvis man satte en fælleseuropæisk pris, ville de fattigste ikke have råd, og alternativt kunne man indføre kvoteordninger – i Grækenland har man

indført restriktioner på lægemidler. Det er et svært område at styre, og vi har i forvejen en hård offentlig regulering, så mulighederne er begrænsede« siger Jørgen Clausen.

Anders Nordstrand peger igen på princippet om varernes frie bevægelig i EU, og på at lovgivningen generelt er med til at skabe større konkurrence og dermed billigere priser og større effektivitet, også på medicinalområdet. Han siger: »Parallelimport af medicin er med til at sikre dynamik på markedet og presse priserne ned på de markeder, hvor originalproducenterne har presset priserne i vejret. Forudsætningen for parallelimport er jo, at originalproducenterne har forskellige priser på forskellige markeder, og selvom de måske gerne vil præsentere det som om, de sætter priserne lavt for at beskytte nogle fattigere lande, så er sandheden snarere, at de sætter priserne så højt som muligt på alle markeder. Og så er billedet i øvrigt langt mere nuanceret. Vi køber ikke kun vores varer i Sydeuropa, men lande som England, Frankrig, Holland og Norge er også eksportlande« Debat om referencepriser I flere lande, herunder Norge, bruger man referencepriser til at fastsætte priserne på lægemidler og til at justere priserne, når referencepriserne ændrer sig. Senest har Dansk Sundhedsinstitut (DSI) i en rapport fra april i år undersøgt mulighederne for at anvende referencepriser i Danmark . Her fremgår det bl.a. af konklusionen, at lande med referencepriser har et betydeligt lavere prisniveau end Danmark på en række konkrete sygehuslægemidler. Ifølge rapporten er Norges model interessant, og her fastsætter man priserne ud fra et gennemsnit af priser fra de tre billigste lande i sammenligningsgruppen.

Men når det gælder referencepriser er både parallelimportørerne og industrien skeptiske. »Referencepriser er free rider-adfærd. Den differentierede prissætning burde være den rigtige, og de mindre velstående lande burde betale mindre. De enkelte lande trykker priserne, og der er noget galt, når et rigt land som Norge presser priserne ned ved at referere til priserne i nogle af de fattige lande,« siger Jørgen Clausen.

Også parallelimportørerne forholder sig kritisk til referencepriserne. »Det er naturligt at skele til andre lande for at se, om der er mulighed for at reducere omkostningerne, men vi er enige i, at man ikke altid kan sammenligne direkte,« lyder det fra Anders Nordstrand.

pharma august 2012 | 25

forskning

Gik efter studiemiljøet og blev forsker Festerne, traditionerne, stemningen og studiemiljøet lokkede Lenea NørskovLauritsen ind på farmaceutuddannelsen. Heldigvis fulgte det faglige med, og i dag arbejder hun i Hans Bräuner-Osbornes velansete forskergruppe, hvor hun netop har afrundet første år af sit ph.d.-projekt inden for molekylær farmakologi ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, KU.

Af: Kenneth Grothe Toustrup | Foto: Ole Ziegler

Da Lenea Nørskov-Lauritsen skulle vælge en studieretning efter gymnasiet, kiggede hun forbi til åbent hus på daværende Danmarks Farmaceutiske Universitet. Her faldt hun pladask for stemningen og studiemiljøet, der bar præg af et godt sammenhold og de mange traditioner og ritualer. »Jeg blev grebet af stedet med det samme. Undervisningsformen med undervisning i klasser og laboratorier, studiegrupperne og alt det sjove med festerne. Jeg vidste, at jeg ville noget med naturvidenskab, og da det virkede som et sted med et rigtig godt studiemiljø, valgte jeg ud fra det. At det faglige så fulgte med, var bare heldigt,« fortæller Lenea Nørskov-Lauritsen.

Fokus på yngre forskere

ig større gruppe af medDe yngre forskere udgør en stad og derfor etablerer Pharmalemmer hos Pharmadanmark, t denne medlemsgruppe, danmark nu nye tilbud målrette ngementer. bl.a. rådgivning, netværk og arra s på de yngre forskere, Pharma vil også sætte ekstra foku idling af forskningsresulbl.a. med interview og med form tater.

26 | pharma august 2012

Mulighederne blev flere og flere Lenea Nørskov-Lauritsen havde ikke på forhånd noget konkret mål med uddannelsen, men jo længere hun kom i forløbet, desto flere muligheder dukkede der op. »Man kan sige, at det var en glædelig overraskelse, at jo længere jeg kom på studiet, jo flere ting fandt jeg ud af, at jeg kunne. Man lærer lidt om alt inden for matematik, fysik og kemi, og efterhånden som man bygger på, så har man lige pludselig en bred uddannelse, som kan bruges til mange forskellige ting. Der var udsigt til, at jeg kunne komme til at arbejde på vidt forskellige områder,« fortæller Lenea Nørskov-Lauritsen, der ikke på daværende tidspunkt havde overvejet muligheden for at forske videre, når farmaceuteksamen var i hus.

Skrev speciale i Sydfrankrig Gennem sin interne vejleder på specialet, professor Hans Bräuner-Osborne, fik Lenea Nørskov-Lauritsen mulighed for at komme til Montpellier i Sydfrankrig og skrive sit speciale på et forskningsinsti-

>

Fokus p책

forskere

pharma august 2012 | 27

forskning

tut under det franske forskningsråd. »Min vejleder kendte professoren dernede, og de ville gerne have en dansk studerende.

Den franske forsker, der tog sig af mig, havde selv været i Danmark og havde et godt indtryk af de danske forhold. Og så fik jeg chancen for at komme til udlandet og bo,« siger Lenea Nørskov-Lauritsen.

Pharmadanmarks karrierevejledning for yngre forskere Hos Pharmadanmark kan du få karriererådgivning og gennemgang af cv og ansøgninger.

Pharmadanmark tilbyder individuelle coachingforløb til reduceret pris for alle medlemmer. Tilbuddet er primært målrettet medlemmer, der sidder i et job - men som ønsker coaching i forhold til at fortsætte karriereudviklingen. Måske ønsker du nye udfordringer i dit nuværende job - eller også har du overvejet at skifte til noget helt andet. Coachingforløbet består af en personlighedstest efterfulgt af to samtaler, som hjælper dig med at sætte nye mål og forfølge dem.

Pharmadanmark tilbyder også mentorforløb. Et mentorforløb muliggør et frugtbart samspil mellem to personer – den mere erfarne, mentoren, og den, der søger sparring om sin karriereudvikling, menteen – ud fra fælles faglige referencerammer. Mentor hjælper mentee til at hjælpe sig selv. Mentees udbytte er større indsigt og bedre mulighed for personlig udvikling og karriereudvikling.

Deltag i netværket for yngre forskere. Netværket tager relevante emner op for dig, som er ph.d.-studerende, eller som netop har afsluttet din ph.d.-uddannelse.

Pharmadanmarks netværk for yngre forskere tilbyder dig et fagligt fællesskab og faglige udfordringer.

Se mere om tilbuddene på Pharmadanmark.dk

28 | pharma august 2012

Fokus på

Opholdet blev en succes, og med et godt samarbejde med den franske forsker professoren, der begge er specialiserede inden for oligomeriseringsstudier af receptorer, blev specialet skrevet og resulterede i en publiceret artikel i det velansete tidsskrift EMBO Journal.

Fik chancen for at forske videre Selvom Lenea Nørskov-Lauritsen efter specialet havde fået nok af laboratorietimer og store skriveopgaver, så fik hun alligevel blod på tanden, da der dukkede en ny mulighed op. »Jeg vidste ikke, hvad jeg ville, så da jeg fik tilbud om at blive forskningsassistent for en ung eliteforsker, sagde jeg lynhurtigt ja. Det var en chance for at prøve det af. Det var et års ansættelse, og jeg skulle arbejde på et projekt, der svarede til mit speciale – påvise at bestemte receptorer kan sætte sig sammen med andre.

Desværre blev min chef headhunted til et job i industrien allerede efter en måned, og jeg ville jeg stå uden job, hvis ikke der skete et eller andet,« siger Lenea Nørskov-Lauritsen.

Professoren for gruppen, Hans Bräuner-Osborne, havde ingen andre til at varetage den del af projektet, og han opfordrede derfor Lenea Nørskov-Lauritsen til at blive som forskningsassistent og søge et ph.d.-stipendium. »Vi fik hurtigt skrevet en ansøgning og beskrevet projektet. Universitetet plejer at oprette et antal stipendier per år, og mit projekt blev prioriteret som nr. 6. Til at begynde med valgte dekanen kun at oprette 5, men ændrede heldigvis mening og besluttede alligevel at oprette det 6 for at imødekomme regeringens krav til antallet af stipendier. Desuden søgte Hans Bräuner-Osborne om eksterne midler til at finansiere projektet. Jeg var ikke sikker på at få det, da det blev slået op offentlig, men søgte selvfølgelig, og sidst i august 2011 fik jeg stillingen med start 1. september, hvilket var en rigtig glædelig nyhed.« Forskning i hjælpemidler I dag har Lenea Nørskov-Lauritsen arbejdet på projektet i et år.

Et projekt, der går ud på at afdække og udvikle hjælpemidler til at studere de fysiologiske funktioner af et bestemt sensor-protein, kaldet GPRC6A, i kroppen. Forskergruppen havde i 2004 opdaget en ny receptor, som tilhører familien af ”G-protein-koblede receptorer”,og som også i dag er genstand for gruppens forskning. »Vores forskningsgruppe såvel som andre mener, at GPRC6A spiller en essentiel rolle i kroppens energibalance. Der er generelt stor interesse for receptoren, for den menes at besidde et

forskere

terapeutisk potentiale inden for lidelser som type-2 diabetes og fedme. For at kunne udrede receptorens fysiologiske funktioner arbejder jeg tæt sammen med andre forskere. Projektgruppen består af computer- og syntesekemikere og forskere, der udfører forsøg på mus. Mit projekt er bindeleddet, da jeg bruger computermodeller og syntetiserede stoffer for at kunne udvikle hjælpemidler, som kan benyttes i dyreforsøg og derved bidrage til yderligere forståelse af receptorens funktion,« fortæller Lenea Nørskov-Lauritsen. Hun planlægger at rejse tilbage til Sydfrankrig og Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS), idet der her findes ”state-of-the-art” viden og teknikker inden for forskningen i receptornetværk, så en tur tilbage sydpå er oplagt som led i projektet.

Hvad karrieren skal bringe efter ph.d.-projektet, ved hun endnu ikke, men overvejer at benytte sig af Pharmadanmarks tilbud om karrierevejledning og netværksmøder.

Netværksmøde den 21. august: ”Værdien af en ph.d.”

Er du i tvivl om, hvad din ph.d. egentlig er værd, og hvordan du skal sælge de kompetencer, du har tilegnet dig under ph.d.-forløbet? Så kom til netværksmøde i gruppen af yngre forskere i Pharmadanmark På mødet vil Global HR manager Ulrik Sørensen Tinggaard fra Lundbeck A/S og HR manager Hanna Schönström-Lund fra Ferring Pharmaceuticals A/S, fortælle mere om, hvilke kompetencer der tillægges vægt ,og hvilke jobs der er særligt relevante for ph.d.- uddannede.

Undervejs vil der være lidt mad og tid til at netværke.

Der er gratis medlemskab af netværket for alle medlemmer af Pharmadanmark, og ikke-medlemmer kan deltage mod en årlig betaling på 800 kr. I er meget velkomne til gratis at tilmelde en kollega, som ikke har været med før, hvis de har lyst til at se, om netværket er noget for dem.

Tilmelding foregår via Pharmaforum

pharma august 2012 | 29

Branche

Gang i debatten om apotekervæsenet Konkurrencerådets anbefaling af en deregulering af apotekervæsenet har skabt debat hen over sommeren, bl.a. i dagbladet Børsen, hvor den kontroversielle Uldum-apoteker utvetydigt har erklæret sig uenig med Pharmadanmark i, at det i høj grad er myndighedernes skyld, at der mangler konkurrence i apotekssektoren.

Af: Christian K. Thorsted

Børsen krævede i sidste måned på lederplads apotekervæsenet liberaliseret for at skabe mere konkurrence. Børsen gik så langt som til at kalde liberalisering for »en lakmusprøve for reformviljen« hos den nye regering. Avisen fastslog også, at Apotekerforeningen »fremmaner de skrækkeligste konsekvenser for befolkningens lægemiddelforsyning, hvis monopolet falder.« Pharmadanmark svarede kort tid efter i et indlæg i avisen, at der kan være god grund til at kritisere Apotekerforeningen, og at apotekerne naturligvis har en klar interesse i at beskytte deres velerhvervede rettigheder. Men Børsens leder burde også have rettet det kritiske blik mod den tidligere Lægemiddelstyrelse – i dag Sundhedsstyrelsen – og Sundhedsministeriet, skrev Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark i indlægget. Det er nemlig ikke mindst myndighederne, som har ansvaret for, at der i dag mangler konkurrence i apotekssektoren. »Myndighederne har valgt at administrere antallet af bevillinger, fordelingen af dem og placeringen gennem et rigidt sæt af pejlemærker. Den praksis har betydet, at der i de seneste år er sket en betydelig centralisering af apotekerne,« skrev hun.

Udviklingen har betydet, at der er blevet knapt 60 færre selvstændige bevillinger, og 17 apoteker er nedlagt. »Det har resulteret i en betydelig svækkelse af konkurrencen mellem apotekerne i lokalområderne og dermed svækkede incitamenter til udvikling af servicen til borgerne. Meget kunne have set anderledes ud, hvis apotekerne havde fået nogle frihedsrettigheder til at konkurrere indbyrdes,« fortsatte hun.

Det er således efter hendes mening slet ikke tilstrækkeligt, at apotekerloven 1. juli 2011 blev justeret, således at apotekere kan etablere medicinudleveringssteder over alt i landet. Denne ændring skete netop for at fremme konkurrencen mellem apotekerne.

30 | pharma august 2012

Antje Marquardsen erklærede sig i indlægget enig i, at der er behov for en modernisering af apotekssektoren – »en vitalisering« kaldte hun det. »Udgangspunktet må være, at en modernisering af apotekervæsenet skal forbedre lægemiddeldistributionen og brugen af lægemidler, så samfundet og medicinbrugerne får den størst mulige nytteværdi af de milliarder af skattekroner, som bruges på medicin. Apotekervæsenet skal tilrettelægges sådan, at de mange fejl i forbindelse med medicineringen så vidt muligt undgås. Det kræver en meget bedre brug af apotekernes faglige ressourcer,« skrev hun.

Matas-apoteker raser Apoteker Danji Bhanderi, Uldum Apotek, er dog lagt fra enig med Pharmadanmarks analyse af de manglende incitamenter til indbyrdes konkurrence i apotekssektoren. Han betegner det i et hidsigt indlæg i Børsen både som »hykleri« og »grotesk«. »Antje Marquardsen glemmer at rette skytset mod ejerne af apotekerne – som bærer en stor del af skylden. Folketinget har netop forsøgt at indføre konkurrence mellem apotekerne ved at give apotekerne mulighed for at drive medicinudleveringssteder overalt i Danmark. Apotekerne er imidlertid så fokuseret på at beskytte deres forretning og undgå konkurrence, at Danmarks største apotekerkæde har ekskluderet mig, fordi mit apotek har etableret medicinudleveringssteder rundt i landet – helt i tråd med hvad der er formålet med ovenstående lovændring,« skrev Dandji Bhanderi, som har drevet apoteket siden 1994.

Uldum-apotekeren hentyder til det kontroversielle samarbejde, han sidste år indgik med materialistkæden Matas om udlevering af receptmedicin. I første omgang fra 13 af landets Matas-butikker, i marts i år blev det udvidet til i alt 50 Matas butikker.

ektør | krab@borsen.dk Niels Lunde | Journalistisk chefredaktør | nilu@borse n.dk Allan Hansen | Kommercie l direktør | alha@borsen.dk

Jens Kristian Lai | Redaktion schef, livsstil | jela@borse n.dk Jørgen Andresen | Redaktion schef, digitale medier | joan@ borsen.dk Trine Kaare Jensen | Redaktion schef | trje@borsen.dk Marianne Bahl | Designche f | mbah@borsen.dk Anne Louise Houmann | Nyhe dsredaktør | anho@borsen. dk

Staten har dræbt konkurrencen ■ DEBAT Af Antje Marquardsen,

dagsorden. Der er brug for en vitalisering af sektoren. En mod ernisering må forbedre lægemidde ldistributionen og brugen af læg emidler, så samfundet og medicin brugerne ørsen krævede forleden i sin leder, får den størst mul ige nytteværdi af at apoteksvæsenet liberalis eres, de milliarder af skat tekroner, som og skød ikke mindst på Apo tekerfor- bruges på med icin. eningen. Det kan der være god grund Det er væsentligt, at der bliv til, for apotekerne har natu er tarligvis en get hånd om de medicineringsproklar interesse i at beskytte deres vel- blemer, som opst år, når patienterne erhvervede rettigheder. går fra den ene sektor til den Men skytset bør bestemt også anden. ret- Her giver det mening at overveje de tes imod den tidligere myn digheder- offentlige syge husapotekers rolle. ne og deres uhensigtsmæss ige regu- Får de mulighed for at sælge medicin lering og forvaltning. De har nemlig direkte til patiente rne i forbindelse ansvaret for, at der i dag mangler med udskrivning , vil det helt sikkert konkurrence i apotekssektoren . Myn- give sundhedsmæss ige fordele og dighederne har valgt at adm inistrere øget bekvemmel ighed. antallet af bevillinger, fordelin gen af Fra politisk hold har man Arkivfoto: Jan Jørgensen/Sca dem og placeringen gennem hidtil npix et rigidt ment, at et trov ærdigt apoteksvæsæt af pejlemærker. sen forudsætter to ting: Tilli Den praksis har betydet, at d til at der er apotekets ydelser er baseret på velsket en betydelig centralis ering af funderede faglige principper, og at apotekerne. Der er blevet knapt 60 apotekets rådg ivning og informatifærre selvstændige bevilling er, og onsvirksomhed er udstille deres med- Hvorfor uafhængig af kom17 apoteker er nedlagt. giver de forskellige karakter mercielle interesser. er til samme e. Det gør de med politik Meget kunne have set and – alt efter hvilke partier, der erledes fremfører den?

Men det er betryggende, at k bliver stillet maud, hvis apotekerne havde fået Børsen Hypotese 1: De adspurgte øko nogle trods alt anerkender, nomer leger politiske man i med et brag. pædago at det er væfrihedsrettigheder til at kon ger. Ligesom forældre kan kurr ere sent fi nde på at rose ligt, at en autoriseret farm elpristageren Da- det svag indbyrdes. aceut e barnhar noget mere, når det opper i apotekerkredse gjort Dandji skal have ansvaret for den fagl sig, øns og en bold koster Samarbejdet ker Banderi omSom faglig organisation for økonomerne at give de røde ige del partier et ekstra lille klap bl.a . af apo teke ter 1 dollar mertrent ts drif t – også i et eventupopulær som en minkavler til et årsmøde forapo dyree pålige teksfarmaceuter er vi tilfr skulså dere n. Fornufti gt, men ikke videnskabeligt. edse elt fremtidigt Matas-a lden? Næsten alle potek, og også med, at modernisering af Hypotese 2: De værnsaktivister.

Han erurgt blevet ekskluderet af Danmarks største adsp apo e teks øko - selv om Matas-apoteket nomer har besvaret t. Svaret er 5 cent. Børsens måske ejes af sektoren er kommet på den spør gsm ål ud politiske en udenlandsk kap fra forn A-apoteket, hvilket apotekeren koster emmifølge elser frem e spørgsmål viseapotekerkæde, for italfond , egentlig analyse. De har måskroner ke en forn emmelse er. Ligesom når vi ikke megen faglighed i at oprette medicinudleveringssteder hamatflere hundrede tusinde i tabte rabatter.

Det er også af, VK-part ierne i opp osition opfører sig mindre m det mere simple:kommet lø-mistet sit job digt end uden faglig betjening – ofte tæt på i forvejen eksisterende apofrem, at hans samlever Åse Jensen har partiern e i rege ring . Det kunne være, at Lars r et kilo fjer?” ke Rasmussens (V) teker. hosLøk medicingrossisten Tjellesen MaxtilJenne på grund af Dandji skatteudspil 13 mia . kr. og Lars Barfoeds (K) skatteud spilMatas. til 30 mia Pharmadanmark har også svært ved at tage alvorligt, at Banderis hede samarbejde med Danji Bhanderi har . kr. har fremståe t mindre solide. for giver stævnet ■ DEBAT Matas med Uldum-samarbejdet profilerer sig på, at de formår at foruds uretmæssig eksklusion, fordi kæden MenA-apoteket begge partiers pil har baseret sig på regeVirksomheder opererer som Af Mad bekendt er nemring s Bøgh Aril ens egen ramme dsen, receptmedicin. omerne efter håndtere derersk ligger i samarbejdet, hans mening hari form handlet i 0-pl stridane med dens vedtægter og af 202 ofte Det, med und n. Hvorfor ud i starten. Og hvis iværksætter og jurastuderende skulle lavere skat være svæ , WB Reco urse rere at finansiere end lig, at Matas udlevererdet forseglede pakker med medicin fra Uldenøge gældende lovgivning. ekstra arbejde på stud ellige iejobbe t bet offentligt forbrug? Kun hvis man tyder,– at har en politisk for stævningen man overskri dum Apotek til kunderne naturligvis uden nogen som helst der Hanvhe fortalte i marts følgende om baggrunden frib eg skæ eløb er et, over d veje indb nde ygge enig med Mia bliver man t i sin tænkning. kterer til fanget af et tilbagebetaAmalie Holstei Hypotes e 3: Den form for rådgivning, At dette skulle gøre Matas til lægemiddelog hans tætte parløb Matas, hovedkonkurn, Cep nye med os, regering i, at en er bedapotekernes lingskrav fra SU-styrelsen, re end den tidiværksætter-SU vil skabe unfa som skal ligere. Eller sagt på en and me økono- rent. en måde: Økonomerne kon-end eksperter er ir mere svært beta les afat dese, penmener ge, manPharmadanmark. har brugt til kurrencevilkår og kunstigt sammenligner ikke de poli tiskeafpart ier ann o 2012, der ikkeskab politik? »JegSRS vilF-re ikke lade mig true mine kollegaer, vil er uden reelt marked holde sel- at etablere virksomheden. men geri ngen og VK-regeringen. spotentiale Desuden kan man ikke opn elle r korrekt ekse å fraHer opst Vores konkurrent acceptere nogen formetfor Det, jeg gør, er fuldt år så bare kveringstørste i live. andkonkurrence. et logisk problem drag i sit fribeløb for inds .

Det Men jeg er selv studerende kud på var VK-regeringen, der skab og nyApoteker Hanne Bülow, i A-apoteket, svalovligt. Det er interessant at se,meg hvor meget pludsete så etabbestyrelsesformand en hold leringskonti og iværksætter barhapotekerne ed startet iværksætter, og kan i den offentlige økonomi, at konti ikke vism nik- lige ændene nuderes dom alm slår fast rede 30. juli i Børsen Dandji Banderi.

SF-regeringens ligathar sig sammen og forbedret service overfor inde , lige lønm ke odta gen gere. der taget ken strengt taget ikke er brug for dende til den manglende flere reformer. eløbets pedanti gen. Et kilo sten borgerne, ske tilgang til gulerod »Bhanderi har lavetFrib et kontraktligt samarbejde med Matas efterkan jegenerkløg gået samarbejde med Matas. Dette viser, Så hvordan ved iværksæ tteri, snar tigipers ere finansiering er også on som professor ældende økono- Nina Smi helt grotesk. tvæ rtim od.

Og th selv udta om le: “Deom en lavere kap om etablering af medicinudleveringssteder og er hermed med at jo nærmere truslen konkurrence på apotekerne, n sids te tiårige perikommer iMod tage ode r man støttemidler fra stavar talbeskatning og marginalbes forfærdelig i forhold til at katning tens egen føre en fornuftig økonotil at øge kundestrømmen til Matas.

Ifølge A-apotekets vedtægbedre bliver servicen.« fond r direkte: “Ud- jomis for entr epre vil nørs vær kab, e et velkomment tiltag for min k politik”. Det er simpelthen ikke seriøst. Hvem er man i risikozo K-regeringens varApotekeren nen fori et giro tersom kan et medlem ikke samtidig deltage konkurrerende at Matas har levet fuldteven ud tuel op le tilfremtid kort det f.eks. lige,understregede, der gennemførte efte lønm odta ger, fra rløn SUsref styr orm else d”. Det gælder og foreslog en n. har det en beskede budgetloven n indflydelse på ForHvis kædesamarbejde. at undgå interessekonflikter og risiko for hans forventninger, så?han er helt tryg ved at udvide samarbejman som ngestramning, studerende vil være min iværksætterlyst.

I går afviste Nina Smith at vurd ere VK-regeringen. iværksæoplysninger videregivelse af fortrolige kan enhver frivillig kæde tter , ørtidspension det. skal det ikke være letPolitikerne bør i højere grad “Det er sommertid, og man kigge tere end for alle and skal tale pænt om folk. eden om skat- Derfor vil forbyde et medlem at deltage i konkurrerende virksomhed. re.

Man på de rigide regler må selv jeg ikke give dem karakter. for SU-fribeløbet. stille med Men det bliver risikovillig egenkapital, ne forskellige. under den Starter man som studDette nuvværdi at A-apoteket har ekskluderet Giver ikke ærende”. erendeer enbegrundelsen virk- arbejde for, adskillige timer uden garanti end det siger som hed i personligt regi, f.eks.

Velkommen i kommentato rkorpset en-forsøg ham, og ikke et på at bremse konkurrencen mellem Pharmadanmark har derimod ikke voldsomt over den for , Nin løn, a Smith. imponeret hæf te get. pers onli gt, hæfte solikeltmandsvirksomhed elle r I/S, kan darisk, hæfte pro Christopher Arzr apotekere,« skriver hun og betegner Matas som »voi entreprenante apotekers samarbejde medoun Matas.

Pharmadanratasamtidig . man ikke modregn e tab i virksomMen det skal heller ikke vær hedsreg e svæi i er res.største konkurrent.« mark mener, at oprettelsen af medicinudleveringssteder ikke sit fribeløb rere. formand, Pharmadanmark – Akademikere på lægemiddelområdet

B

eller kommentator

Let iværksætteriet

J

Hun påpeger samtidig, at Matas er på vej til at blive solgt af svaret på de udfordringer, som apotekssektoren står overfor.

Abonnemeat ntspr sine ejere – kapitalfonden CVC – og at dette er baggrunden for Foreningen mener, der for mere faglighed og flere iser:er brug Glem t passw ord: Kvartal kr. 1095 Debatindlæg og kommentar Tlf. 33 32 42 42 er med navn, Halvår kr. 2050 Matas’ apoteksambitioner. farmaceutkompetencer i det danske apotekervæsen.

Der er E-mai titel l: passw og adres ord@ se sendes til borsen.dk Helår kr.

Kundeserv ice: Tlf. 33 32 42 42 Fax. 33 15 40 01 Åben: Kl. 6.30 - 16.30 abonnement@borsen.dk

3895

http://borsen.dk /pass word

Børsen på e-mail: opinion@borsen.dk. Indlæ g må maksimalt være på 3000 tegn inkl. melle mrum.

pharma august 2012 | 31

Biotek

Sådan sikrer vi en underskov af nye biotekvirksomheder Danske biotekvirksomheder er nødvendige som innovativ fødekæde til de store lægemiddelproducenter. Men hvad skal der til, for at dansk biotekindustri kan levere varen?

Det giver Martin Bonde, formand for Dansk Biotek og CEO i biotekvirksomheden Epitherapeutics, svaret på i dette indlæg.

Af: Martin Bonde | Foto: Ole Ziegler

Herbert Boyer, amerikansk biolog på University of California, San Francisco, opdagede i 1976, at gener fra bakterier kunne kombineres med gener fra biologiske organismer med en cellekerne. Dermed var genteknologien var født, og samme år stiftede Boyer og venturekapitalist Bob Swanson, Genentech, et af historiens mest succesfulde biotekselskaber, der har udviklet kendte produkter som Herceptin, Avastin og Rituxan.

I 1982 godkendte FDA i USA det første lægemiddel fremstillet ved brug af genteknologi, såkaldt gensplejset insulin. I 1986 fik Danmark verdens første lov om brug af genteknologi. Og i 1987 etablerede en række danske bioteknologiske virksomheder DANSK BIOTEK. Formålet var at bibringe debatten om genteknologi industriens syn på regler og love vedrørende brug af teknologien til udvikling og produktion af lægemidler og industrielle produkter.

Genteknologi har en lang række fordele Genteknologi er i dag en etableret teknologi med en lang række fordele: komplicerede biologiske lægemidler produceres uden brug af menneskeligt eller dyrisk udgangsmateriale, og lægemidlerne fremstilles relativt simpelt og omkostningseffektivt i store mængder. Ved brug af genteknologi fremstilles nemt og billigt enzymer, der bl.a. erstatter kemikalier, og derved produceres miljøvenlige industrielle produkter. Boyers opdagelse 32 | pharma august 2012

blev således startskuddet til den ’moderne’ biotekindustri, som bruger genteknologiens mange facetter til fremstilling af lægemidler og en lang række andre produkter.

Biotekindustrien sikrer velstand Dansk biotekindustri har en unik position. Novo Nordisk, Lundbeck, og LEO Pharma er verdensførende på deres respektive terapiområder, og Danmark er førende inden for industriel enzymproduktion på globalt plan. Biotekindustrien er uomtvisteligt den største bidragyder med hensyn til sikring af landets fremtidige vækst og velstand.

Biotekindustrien kæmper hver eneste dag for at bevare denne førerposition. For at dette kan lade sig gøre, er det strengt nødvendigt med et solidt flow i biotekindustriens underskov. Det er denne underskov, der leverer teknologien og produkter til de etablerede selskaber og også medarbejdere med en efterspurgt specialviden. Det er helt afgørende, at ikke mindst politikerne forstår og også værdsætter den danske biotekindustris styrkeposition, der er skabt gennem de sidste snart 100 år. Det kræver, at der er en offentlig bevågenhed og mod til at investere solidt i biotek-værdikæden - og helst i kædens første led, det vil sige i dansk offentlig naturvidenskabelig grundforskning, som leverer det vigtigste brændstof til biotekindustriens fortsatte succes, nemlig innovative opdagelser og

Martin Bonde, formand for Dansk Biotek og CEO i Epitherapeutics: »Biotekindustrien kæmper hver eneste dag for at bevare sin førerposition.«

opfindelser. Kun ved drive den bedste forskning holder vi os på omganghøjde globalt. Danmark har også i fremtiden behov for en stærk og levedygtig biotekindustri .

Ideerne ud af universiteterne Kommercialisering af innovation skal have gode rammebetingelser. Vi skal kunne samarbejde bredt og internationalt. Kompetencerne på landets tech-trans kontorer skal være i top, så universiteternes bedste projekter kan udmønte sig i nye biotekselskaber, der i den tidlige fase bør finansieres med statslige midler. Senere må selskaberne rejse private venturemidler for at drive udviklingen videre. Det nystartede såkaldte ”Copenhagen Spin-Outs” projekt, der med midler fra Region H og EU skal kommercialisere universitetsforskning og stifte ny biotekselskaber, er et glædeligt og væsentligt skridt i den rigtige retning.

Fødekædefunktionen skal bevares Danske biotekvirksomheder fungerer som innovativ fødekæde til de store lægemiddelproducenter, en funktion, der skal bevares, hvis de store virksomheder fortsat skal fungere som eksportlokomotiver, der skal trække velstand til landet. Den farmaceutiske industri er i dag Danmarks suverænt største eksportindustri med en eksport på cirka 60 milliarder kroner i 2011!

Dansk Biotek arbejder målrettet for, at regeringen tager seriøst fat på at sikre de rammebetingelser, der kan fostre den nødvendige levedygtige underskov af biotekvirksomheder. Kun derved kan Danmarks styrkepositioner inden for biotek fastholdes og udbygges i årene fremover.

Pharmadanmark – Privat fyraftensmøde om biotek Pharmadanmark – Privat inviterer til medlemsarrangement om dansk biotek. Formanden for Dansk Biotek, Martin Bonde, vil fortælle om baggrunden for biotek, dens betydning for samfundet, hvilken forskning der foregår, globaliseringens betydning, og hvor biotek er på vej hen mod 2020.

Mødet afholdes 22. august i Epitherapeutics lokaler på Ole Maaløes Vej 3, 2200 København Tilmelding sker på Pharmaforum – fristen er fredag 17. august 2012 20 procent af pladserne til mødet er reserveret til medlemmer af Pharmadanmark – Privat – de resterende 20 procent til andre af Pharmadanmarks kredse.

pharma august 2012 | 33

farma

Når medicin bliver hverdagskost Undersøgelser viser, at unge tager mere medicin i dag end for bare ti år siden uden at have flere symptomer. Interessen for holdninger til og brugen af medicin til ikke-sygdomstilstande er stigende i både medie- og forskningsverdenen, og med god grund.

Af: Margit Anne Petersen, Stense Vestergaard, Janine M. Traulsen, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Farmaci, Sektion for klinisk farmaci og samfundsfarmaci.

Meget tyder på, at medicinbrug og holdninger til medicin i Danmark har ændret sig dramatisk i løbet af de sidste årtier, især blandt unge. Det handler ikke kun om piller til festbrug, men om medicin, som indgår i hverdagen hos raske mennesker: som for eksempel hjælper studerende med at koncentrere sig bedre, klare sig bedre til eksamen, se bedre ud, løbe hurtigere og meget andet. Fænomenet har mange navne; ‘medicinsk optimering’, ‘intellektuel doping’, ‘præstationsfremme’, ‘hjernedoping’, og sikkert mange flere. Den medicin, det handler om, kaldes bl.a. for ’smart drugs’, ’study drugs’, og ’livstilsmedicin’.

Men hvad er det egentlig for et fænomen, alle disse ord dækker over? Er der tale om ét eller eventuelt flere forskellige fænomener?

Fokus på misbrug Artikler fortæller om studerende, som køber topkarakterer på recept. TV-indslag viser, at folk sælger receptpligtig medicin i stedet for euforiserende stoffer, dels på grund af efterspørgs34 | pharma august 2012

len, dels fordi chancerne for at blive taget af politiet mindskes.

Internettets blogs og diskussionsforaer fyldes med beretninger fra unge og studerende om piller, der får dem til at blive ligesom de andre, der tager hverdagspresset ved at lade dem udnytte alle døgnets timer, eller der simpelthen overtager morgenkaffens funktion. Med andre ord, dagligdagen er godt på vej til at være fyldt med medicin.

Både i medierne og inden for forskningen på området fokuseres der i høj grad på misbrug, afhængighed og illegalitet, hvad brugen af receptpligtige lægemidler til optimering angår. I såvel Infomedia som de lægevidenskabelige databaser, Embase og Pubmed, handler de fleste indslag og artikler om optimering som en forkert eller illegal brug af medicin. I forskningen er fokus som regel på universitetsstuderende, især studerende inden for medicinske fag, og ofte med en vinkel, som sammenligner brugen af medicin med brugen af traditionelle euforiserende stoffer og alkohol: De, der drikker og tager stoffer, tager også mere receptpligtig medicin, selvom de ikke er ‘syge’. Men

hvornår er man syg? Hvilke symptomer og tilstande er behandlingskrævende? Hvem definerer, hvornår noget er behandling, optimering eller forebyggelse? Er det fx altid behandling, hvis en læge har foreskrevet brug af medicin? Og er det aldrig behandling, hvis en læge ikke har foreskrevet brugen? Hvad betyder det at fokusere på illegalitet og misbrug, når vi taler om medicinsk optimering, både for dem, vi studerer, og for den viden, vi frembringer? Disse og mange andre lignende spørgsmål er stadig forholdsvist underrepræsenterede i forskningen om medicinsk optimering.

Hvad er optimering?

På Sektion for klinisk farmaci og samfundsfarmaci ved Københavns Universitet, er et ph.d-projekt fornyligt sat i gang med det formål at undersøge unges forståelse af strategier omkring og brug af medicin til optimering. Primært fokuserer projektet på unge i Danmark, men med et komparativt perspektiv på unge i USA. At bruge receptpligtig medicin uden recept er i flere sammenhænge helbredsmæssigt bekymrende på både individ- og samfundsplan. Men ved på forhånd at definere det som forkert, blokerer man for muligheden for at forstå, hvad det er, der foregår. Uden videre at sidestille optimering med misbrug - eller forkert brug - af medicin er på mange måder en afstikker af compliance-diskussionen. Men hvis medicin i stigende grad bruges på nye måder, af nye målgrupper og til nye tilstande, finder vi som forskere det væsentligt at anlægge et undersøgende, eksplorativt perspektiv, der forholder sig åbent og ikkenormativt til disse nye tendenser. Konteksterne omkring medicinbrug er med andre ord vigtige at forstå. Når medicin bliver hverdagskost, er det i vores optik på tide at bevæge sig væk fra at sige ‘forkert brug af medicin’ og i stedet spørge ’hvilken brug af medicin’?

Pharma-parties i USA Der er livlig snak omkring bordet ved påskefrokosten. Et yngre par er netop kommet hjem fra en rejse til USA og fortæller højlydt om de mange pilleglas, de stødte på i deres søgen efter tekopper en aften umiddelbart efter ankomst hos deres venner på Manhattan. »De har et helt andet medicinforbrug derovre,« konkluderes der hurtigt, og flere har historier om et eller andet ekstremt, hvad USA og medicin angår. »Har I hørt om de der “Pharma-parties”«, er der en, der spørger.

Ingen kender fænomenet. »Det er, når de unge hver især tager medicin fra deres forældres medicinskabe og lægger alle pillerne sammen i en stor skål. Så tager de dem og fester hele natten uden at vide, hvad det er, de har taget.« Alle ved bordet kigger chokeret på hinanden. En kvinde sidst i fyrrerne ser helt forfærdet ud. »Gud, nej, min datter fik jo lige et glas piller i fødselsdagsgave af veninderne…hun sagde det bare var en intern joke.

Tænk, hvis det er rigtig medicin…er det virkelig også sådan i Danmark?« På Sektion for klinisk farmaci og samfundsfarmaci ved Københavns Universitet, er et ph.d-projekt fornyligt sat i gang med det formål at undersøge unges forståelse af, strategier omkring og brug af medicin til optimering. Primært fokuserer projektet på unge i Danmark, men med et komparativt perspektiv på unge i USA.

pharma august 2012 | 35

Selvledelse & Trivsel

Post ferie stress – nej tak!

Var du stresset før ferien, så kan det alt for hurtigt komme igen, når ferien er slut og du vender hjem til en fyldt indbakke og en tætpakket kalender. Læs her, hvordan du kan bryde vanen og holde fast i et godt nyt mønster.

Af: Malene Gude | foto: colourbox

Du kom hjem fra ferie fuld af energi, men fornemmelsen af sommerferie er allerede pist væk. Druknet i mails og for mange møder, som du optimistisk planlagde før ferien. Tilbage er fornemmelsen af hamsterhjul, og du ser bare frem til næste ferie.

Det var slet ikke meningen, vel?

Eftersom der er flest arbejdsdage, så kan det være værd at overveje, om dén balance er holdbar i længden – og har du efter

ferien svært ved at finde inspirationen og glæden frem af skrivebordsskuffen , så er det tid til at tage en alvorlig snak med dig selv.

Krisen og arbejdsmiljøet Traditionelt er ferietiden et tidspunkt, hvor mange flirter med tanken om at søge nyt job eller lave noget helt andet. Det kan være en uskyldig sommerflirt eller noget, som opstår, fordi vi endelig har tid til at reflektere over livet.

Før finanskrisen var der en stemning af, at du bare kunne finde et nyt job, hvis du var træt af dit gamle. Nu har finanskrisen påvirket arbejdsmiljøet. Mange af os arbejder med usikre fremtidsudsigter, og vi bider tænderne sammen, knokler og præsterer, for vi vil gerne beholde vores job.

Det har naturligt nok konsekvenser, når vi bruger rigtig meget energi på at holde os ’oven vande’. Vi bliver dårligere til at tænke konstruktivt, fordi vores fokus er rettet mod bare at overleve. Det betyder, at mange af os oplever, at vi drænes for energi og langsomt mister arbejdsglæden.

Bryd vanen Afbrækket fra de daglige rutiner giver mulighed for at se på dagligdagen med friske øjne. Måske kan du luge ud i et par rutiner, som er dejlig velkendte, men i virkeligheden mere blokerer for fremdrift - og i stedet introducere nye vaner.

Kort sagt, så handler det om at reagere på det, som du har mærket i forbindelse med ferien. Skal du prøve at redefinere dine rammer, så du kommer hurtigere igennem rugbrødsarbejdet og får mere tid med de opgaver, som giver dig god energi eller trænger du i bund og grund til at søge helt nye udfordringer?

36 | pharma august 2012

8 gode råd »Planlæg realistisk Hører du til den tidsoptimistiske type, så har du måske allerede booket din første post ferie uge med et hav af møder. Mind dig selv om, at du ikke behøver at svare på alting dag ét. Starter du efter ferien ud med en firmakonference, så er der ikke så meget at gøre ved dén planlægning - men prøv at lægge en buffer ind umiddelbart efter konferencen, hvor der som oftest er en hel del opfølgning, som du mest effektivt får ud af verden ved at udføre med det samme.

»Hold positivt fokus Tænk positivt. ’Ja, det er jo nemmere sagt end gjort’, vil mange af os nok mene. Til gengæld er det positive fokus uhyre effektivt til at bryde din sædvanlige tankerække – altså vanen. Ved at fokusere på alt det, som du ikke har nået, bliver du kun drænet yderligere for energi. Så finten er at huske at glæde dig over de opgaver, du når, så glider den næste opgave nemmere - og den næste og den næste. Husk på de ting, du er god til.

»Hold øje med energiniveauet Der er langt flere arbejdsdage end feriedage, og vil du holde i det lange løb, så gælder det om ikke at spurte fra start. En forlænget weekend i sensommeren kan give dig pusten tilbage, men daglige åndehuller er også vigtige. Planlæg om muligt hjemmearbejdsdag og brug den sparede transporttid til motion. Prioritér sommersysler, hvor du kan lade op - løb ned til stranden og spring i bølgerne eller gå en tur i Botanisk Have.

»Bryd elefanten ned Ser det hele for uoverskueligt ud, og det eneste, du ser for dit øje, er en stor, blinkende deadline, så gælder det om at handle. Prøv først, om du kan dele den store udfordring, elefanten, op i mindre bidder, og glæd dig over hver del, du får spist. Er der noget, du kan sige pænt nej tak til? Er der noget, du kan sige pyt med? Hvis det stadig kniber, så er det med at søge hjælp hos chef, kolleger eller coach, inden det vokser til reel stress.

»Bryd vanen De dårlige vaner har du lykkeligt glemt i ferien, så der er jo ingen grund til at tage dem op igen! Overarbejde, overperfektionisme, overspringshandlinger, arbejdsmiljømæssige gnidninger. Kend og erkend dig selv. Tænk over, hvilke dele af dit arbejde som stresser dig - og gør noget ved det.

»Brug dine kolleger Måske har din kollega siddet i samme situation som dig og kan fortælle, hvordan hun kom videre. Brug dine kolleger til konstruktiv sparring – og hjælp hinanden fremad. Du kan føle dig meget alene og bruge meget energi på et problem, som pludselig løser sig, når du taler med nogen om det. Formulér dig positivt, for

hvem vil du helst selv hjælpe: ”Brokkeren”, eller den som søger sparring til at finde en løsning? »Få styr på dine værdier Find ud af, hvilke værdier der betyder noget for dig lige nu. Som nyuddannet vægter du måske personlig udvikling og fordybelse højt. Som familiemor er det vigtigt at kunne tilpasse arbejdet til børnenes aktiviteter. Og som senior prioriterer du måske et trygt og stabilt arbejdsmiljø. Er du til specialistopgaver, forskning, salg, projektledelse eller personaleledelse. Overvej så, hvordan dine arbejdsopgaver understøtter dine værdier og det, du brænder for. Hvis der er et mismatch, så gælder det om at få handlet på det, inden fornemmelsen af hamsterhjul suger al energi ud af dig. Det er dit valg! »Hvis du ikke lykkes, så tag alligevel det næste skridt Jeg hader at sige det, men det tager tid at gøre nye vaner til en naturlig bevægelse. Det kræver altså både tålmodighed og viljestyrke. En tommelfinger regel er, at det tager 20 dage at indarbejde en ny vane. Den gode nyhed er, at du ikke behøver at opgive, hvis/når du fejler. Det gælder om at sige nej, pyt eller hjælp og så få taget det næste skridt og så et til og lige ét mere. Det samme gælder, hvis du ikke får de første jobs, du søger.

Tag det som god træning, søg sparring og prøv igen.

pharma august 2012 | 37

En økonomisk lindring

Som medlem af Studenternetværket i Pharmadanmark kan du få en af landets billigste forsikringer for studerende. Du skal blot tegne en indboforsikring til 249,- kroner pr. kvartal, så giver Pharmadanmark dig en ulykkesforsikring oveni. Med Pharmadanmarks studenterforsikring er du altså helt dækket med både ulykkesforsikring og indboforsikring.

Meld dig til nu på www.pharmadanmark.dk/studenterforsikring

Læs mere om de andre fordele på www.pharmadanmark.dk/fordele

Oversigt over de øvrige medlemsfordele Arbejdsløshedsforsikring Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) er en ekstra arbejdsløshedsforsikring, du får som medlem af Pharmadanmark. Tillægsforsikring Via Pharmadanmark kan du tegne en personlig tillægsforsikring hos Topdanmark og således sikre din indtjening i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. Kontraktgennemgang Vi gennemgår din ansættelseskontrakt, inden du skriver den under. Bare giv os 24 timer. Karriereudvikling Vi tilbyder dig individuel karriererådgivning og hjælp til udformning af ansøgninger og CV. Forenede Gruppeliv Alle erhvervsaktive medlemmer af Pharmadanmark inklusive arbejdsløse og personer på orlov er omfattet af en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Hospitalsforsikring Du kan tegne en hospitalsforsikring i Skandia Lifeline på favorable vilkår. Rabat hos TRYG Du har mulighed for at tegne en fordelagtig forsikringsordning hos Tryg. Ordningen administreres af Forsikringsforeningen for Farmaceuter. Pharmabank Pharmadanmark tilbyder sammen med Lån & Spar Bank attraktive banktilbud gennem Pharmabank. Avisabonnement Du kan tegne avisabonnement til særdeles favorabel pris. Sommerhuse Du har mulighed for at leje Pharmadanmarks sommerhuse til en favorabel pris. Forbrugsforeningen Du kan blive medlem af Forbrugsforeningen af 1886 og få bonus, når du handler. Coaching Pharmadanmark tilbyder alle medlemmer individuelle coachingforløb til reduceret pris. Pensionsrådgivning Du kan få personlig rådgivning om dine samlede pensionsforhold hos PFA Pension. Mediation Du kan få hjælp til at løse arbejdsrelaterede konflikter. Skatterådgivning Hvis du får arbejde i udlandet, kan du få en times gratis rådgivning om dine danske skatteforhold i forbindelse med dit udenlandsarbejde. Rådgivning om aktieløn Bliver du tilbudt aktieaflønning, kan du få rådgivning hos Pharmadanmark. Uddannelses- og udviklingsfonden – U2F U2F er en fond, der kan søges af apoteksansatte farmaceuter. Studiefonden Studiefonden kan du søge om projekt- og rejsestøtte. Hjælpefonden Kommer du i akut trang på grund af sygdom eller andre sociale begivenheder, kan du søge fonden om hjælp. Pharma Courses Vores elektroniske efteruddannelsesportal hjælper dig med at finde rundt i det store udbud af kurser og efteruddannelse for akademikere på lægemiddelområdet. Fredag Formiddag Vores elektroniske nyhedsbrev giver dig overblik over ugens relevante nyheder på lægemiddelområdet. Mentorordning Få en mentor til din personlige karriereudvikling eller bliv mentor og oplev glæden ved at hjælpe en yngre fagkollega på vej. Fitness Få rabat hos fitness.dk som medlem af Pharmadanmark.

38 | pharma august 2012

på

tværs

Faglighed, udvikling og networking!

Lørdag den 10. november 2012

på Hotel Crown Plaza Copenhagen Towers i København Globalisering er ikke et overstået kapitel. Vi beder topledere fra industri og forskning om at give deres bud på, hvilke udfordringer og muligheder det giver for os, der arbejder på lægemiddelområdet.

Eftermiddagens program består af tre spor, som du kan krydse mellem. Sporene dækker emner som blandt andet organisation og

- og så er der middag og fest bagefter!

ledelse, patientsikkerhed og trends inden for biologiske lægemidler.

Sæt allerede nu

i kalenderen!

Nærmere detaljer og information om tilmelding i Pharma, Fredag Formiddag og på Pharmadanmarks hjemmeside.

pharma august 2012 | 39 pharma august 2012

1

Kort om Lundbeck afviser anklager Europa-Kommissionen har udsendt en klagepunktsmeddelelse til Lundbeck ang. koncernens aftaler med fire generiske konkurrenter af depressionsmedicinen citalopram. Spørgsmålet er, om Lundbeck med aftalerne har forsinket indførelsen af billig generisk citalopram på de europæiske markeder.

Lundbeck afviser på det kraftigste beskyldningerne om at have gjort noget forkert, og mener ikke at have overtrådt europæisk konkurrencelovgivning Lundbeck vil nu nøje gennemgå klagepunktsmeddelelsen samt Europa-Kommissionens foreløbige synspunkter og vil herefter indsende et svarskrift til klagepunktsmeddelelsen.

En klagepunktsmeddelelse er ikke

Europa-Kommissionens endelige afgørelse. Den endelige afgørelse kan appelleres til de europæiske domstole, og dermed kan det tage flere år at nå til en endelig konklusion.

Baggrunden for sagen er, at Europa-Kommissionen i 2008 indledte en omfattende undersøgelse af medicinalbranchen med henblik på at afdække mulig konkurren-

GSK får gigantbøde GlaxoSmithKline, GSK, skal betale tre milliarder dollars i bøder for ulovlig markedsføring af lægemidlerne Paxil og Wellbutrin og for mangelfulde sikkerhedsinformationer for diabetesmidlet Avandia. Den amerikanske regering kalder det den største svindelsag på sundhedsområdet nogensinde. »Det historiske forlig udgør en milesten i vores bestræbelser på at udrydde svindel i vores sundhedssystem.

Sundhedssystemet har længe været et mål for svindlere,” siger Bill Corr, viceminister for HHS, Health & Human Services.

40 | pharma august 2012

GSK fik sin salgsstyrke til at presse på for off label use – brug af lægemidler uden for deres godkendte indikation – og bestak bl.a. læger med ferier på Hawaii og billetter til Madonna-koncerter.

GSK undskylder: »Selv om disse forhold stammer fra en anden periode i virksomheden, så kan de ikke ignoreres – og vil ikke blive ignoreret. På vegne af GSK vil jeg udtrykke beklagelse og gentage, at vi har lært af vores fejltagelser,« siger CEO Andrew Witty Ikke alle er dog så kede af det. Det betaler sig nemlig at sladre om ulovligheder i medicinalindustrien. Fire tidligere ansatte i GSK, som fik sagen til at rulle, kan således nu dele 250 millioner dollar – godt otte procent af de tre milliarder dollar, som GSK skal betale for sine ulovligheder.

Baggrunden for belønningen er, at gammel amerikansk lovgivning giver whistleblowere adgang til en andel af de penge, som staten henter i svindelsager.

cebegrænsende adfærd. I 2010 indledte Europa-Kommissionen en formel undersøgelse imod Lundbeck med henblik på at undersøge mulige overtrædelser af EUs konkurrencelovgivning vedrørende restriktiv forretningspraksis og misbrug af dominerende markedsposition.

Fornuftigt med ændringer af advarsler Pharmadanmark har afgivet høringssvar om et forslag til ændring af mærkningsbekendtgørelsen – ændret advarselsboks for svage smertestillende lægemidler.

Foreningen finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en revurdering af lovgivningen om advarselsmærkning af visse lægemidler, da den er vigtig for såvel kunder som apotekspersonale.

Samtidig mener Pharmadanmark dog, at behovet for advarsler om risiciene burde få myndighederne til at overveje, om det overhovedet er hensigtsmæssigt, at disse lægemidler også i større pakninger kan købes uden recept.

Ny europæisk lovgivning forbedrer overvågningen

Foto: Ole Ziegler

Nu koster det ikke at blive brygmester Har man interesse for ølbrygning, er det nu muligt som farmaceutbachelor at vælge at blive kandidat i Brewing Science & Technology. Brygmesteruddannelsen gennemføres på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (SCIENCE) i samarbejde med Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

Bryggerhøjskole har i 87 år uddannet brygmestre fra både Danmark og udlandet, men uddannelsen har indtil fornylig været privat. Det har betydet, at man som studerende på uddannelsen ikke kunne få SU og oven i købet skulle betale for uddannelsen.

Derfor var brygmesteraspiranterne afhængige af en arbejdsgiver eller andre, der ville betale for uddannelsen. Men det er altså ikke længere tilfældet.

Gennemfører man den teoretiske del af uddannelsen, får man titel som cand. techn. al. med specialisering i Brewing & Technology (Master of Science (MSc.) in Food Science and Technology). For at opnå titlen som brygmester skal den studerende gennemføre ni måneders dokumenteret praktik inden for seks fagområder. Selve uddannelsen foregår på engelsk og strækker sig over to gange ni uger.

En brygmester har gode beskæftigelsesmuligheder. Traditionelt har de fleste fået arbejde i private virksomheder med bl.a. produktion, forskning, og udvikling. Der er i dag mindre end fem ledige brygmestre fra SBH / KU.

Ny lovgivning på området for lægemiddelovervågning er trådt i kraft i EU. Formålet med den nye lovgivning er at styrke patientsikkerheden ved at forbedre det nuværende system til overvågning af sikkerheden ved medicin i Europa.

Lovgivningen skal overordnet set sikre: – Solidt videnskabeligt og internationalt baserede beslutninger ud fra en risiko-baseret tilgang – Høj grad af gennemsigtighed og information til offentligheden samt involvering af patienter – Rationelle processer og samarbejde, så ressourcerne udnyttes bedst, og der undgås dobbeltarbejde.

De nye regler er ændringer i Direktiv 2010/84/EU og Forordning (EU) Nr. 1235/2010, som blev vedtaget i Ministerrådet og Europa-Parlamentet i december 2010. Reglerne i den nye lovgivning bliver understøttet af en række guideline moduler (Good Vigilance Practice – GVP moduler), der hver omhandler forskellige kerneområder i den nye lovgivning.

The European Medicines Agency (EMA) glæder sig over den nye lovgivning. »Fremskridtene på sundhedsområdet ville ikke have været mulige uden lægemidler og den forskning og udvikling, som ligger bag dem. Men vi har brug for intelligent lovgivning, for at systemet fortsat er i stand til at levere sikker og effektiv medicin,« siger Guido Rasi, Executive Director i EMA.

Genmab laver ny givtig aftale Det danske biotekselskab Genmab har indgået en aftale med Janssen Biotech. Aftalen har en potentiel værdi af 175 millioner dollars og indebærer udvikling af antistoffer ved hjælp af Genmabs særlige DuoBody technology platform. »Siden introduktionen af vores DuoBody platform in 2010 har vi troet på dens potentiale til at blive den foretrukne teknologi for den næste generation terapeutiske antistoffer. Denne aftale viser, at den farmaceutiske industri anerkender vores førerskab inden for dette område,« siger Jan van de Winkel, CEO i Genmab.

Genmab modtager en upfront betaling på 3,5 millioner dollars for aftalen.

pharma august 2012 | 41

Kort om Novo Nordisk er 500 milliarder værd

Foto: Ole Ziegler

Topotarget skuffede Topotarget tabte på få timer 60 procent af sin kursværdi, fordi det danske biotekselskab leverede skuffende resultater i det kliniske fase 2-studie CLN-17 for kræftlægemidlet Belinostat, PXD101.

Topotarget havde håbet, at studiet ville dokumentere, at lægemidlet har effekt på indikationen CUP – kræft med en ukendt primærtumor – men studiet viste ikke signifikant statistisk forskel i den såkaldte objective response rate (ORR).

Topotarget konkluderer: »Der er ingen godkendte lægemidler til behandling af patienter med CUP, og der er fortsat et stort medicinsk behov for dette. Selv om studiet ikke nåede de primære effektmål, så ser vi opmuntrende kliniske signaler. Vi tror fortsat på Belinostats potentiale, enten som monoterapi eller i kombination med andre behandlinger,« siger Francois Martelet, Topotargets CEO.

42 | pharma august 2012

Novo Nordisk har rundet en milepæl, nemlig en børsværdi på 500 milliarder kroner. Det betyder, at virksomheden nu fx er 10 procent mere værd end olieselskabet Statoil.

Den værdimæssige milepæl blev nået, efter at Novo Nordisks aktie på blot ti dage gik fra kurs 820 til en kurs på den anden side af 890.

Alene i indeværende regnskabsår er værdien af Novo Nordisk steget med cirka en tredjedel eller omkring 165 milliarder kroner. Det svarer næsten til den samlede værdi af A.P. Møller.

En af Novo Nordisks konkurrenter er i øvrigt blevet solgt. Det drejer sig om det amerikanske biotekselskab Amylin. Amylin fokuserer på udvikling og salg af diabetesmedicin og står bag diabetesmidlerne Byetta og Bydureon.

Køberen er den amerikanske medicinalkoncern Bristol MyersSquibb.

Prisen for Amylin er syv milliarder dollar – svarende til cirka 40 milliarder kroner. Samtidig annoncerede Bristol Myers-Squibb, at samarbejdet med britisk-svenske AstraZeneca på diabetesområdet udvides til også at omfatte kommercialisering og udvikling af Amylins produktportefølje. For dette betaler AstraZeneca cirka 3,4 milliarder dollars.

Minus 465,7 millioner Erhvervsmanden Asger Aamund har de seneste år tabt hele 465,7 millioner kroner, viser en opgørelse, som Ekstra Bladet har lavet. Tabet skyldes en stor aktiebesiddelse i biotekvirksomheden Bavarian Nordic.

Aamund har flere gange understreget, at det kun er papirpenge og urealiserede tab, men nu er egenkapitalen i hans private selskab dog væk, og han lever reelt på bankernes nåde, fortæller avisen.

Asger Aamund spår dog gode resultater for Bavarian Nordic på grund af en ny vaccine mod prostatakræft.

De amerikanske myndigheder har i øvrigt besluttet at udvide indikationsområdet for Bavarians koppevaccine, og det er ifølge virksomhedens direktør ensbetydende med en femdobling af vaccinens potentiale.

Foto: Ole Ziegler

Medicinen sejler på plejehjem Kristeligt Dagblad har gennemgået Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter fra landets plejehjem for de seneste fem år. Gennemgangen viser, at der er store problemer med plejehjemsbeboernes medicin. Fx er antallet af plejehjem med alvorlige fejl og mangler i medicinhåndteringen fordoblet på fire år: fra 35 plejehjem i 2007 til 70 plejehjem i 2010.

Alene i 2010 forlangte landets tilsynsførende embedslæger medicinske forbedringer på 84 procent af de 892 kontrollerede plejehjem med formuleringen »Der kræves fortsat en stor indsats vedrørende medicinhåndteringen for at sikre patientsikkerheden.«.

Tilsynsrapporten fra 2011 er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Henrik Trykker, ledende embedslæge i Sundhedsstyrelsen og ansvarlig for plejehjemstilsyn, er udviklingen ikke vendt.

I Nordjyske Stiftstidende forklarer Annette Press, formand for social- og sundhedssektoren hos FOA Mariagerfjord, at problemet med medicineringen bl.a. skyldes, at ufaglærte hælder medicin op, selv om de ikke er uddannet til det. »De ansatte føler sig presset til at gøre det, men de ønsker ikke en åben dialog om problemet, fordi de frygter at miste deres job. I disse her tider er lysten til at påpege fejl ikke så stor.«

Er du stud. chance?

Det kan koste kassen, hvis du ikke har styr på forsikringerne.

Fx hvis din iPhone bliver stjålet, eller du styrter og slår tænderne ud.

Som studerende kan du få indbo-, ansvar- og ulykkesforsikring i én og samme pakke fra kun 2.392 kr. om året.

Ring på 86 17 43 44 eller SMS GFSUNDHED + dit navn til 1272*, og vi kontakter dig.

Verdensranglisten over universiteter fra QS World University Ranking viser, at Københavns Universitet opnår fire top 50-placeringer inden for farmaci, medicin, statskundskab samt kommunikation og medier.

Aarhus Universitet har to top 50-placeringer inden for farmaci og kommunikation og medier.

QS World University Ranking sammenligner 600 universiteter fra 27 lande, og bedømmelsen af de enkelte universiteter er baseret på i alt 50.000 svar fra personer på universiteter og i erhvervslivet. Bedømmelsen vægter bl.a. forhold som akademisk anseelse og antal citationer pr. artikel.

* Det koster kun alm sms-takst

Farmacien trækker op

GF Hospital og Sundhed w w w.gf-hospitalogsundhed.dk

pharma august 2012 | 43

Meddelelser

Fra Pharmadanmark uddannelses- og udviklingsfonden u2f

pharmadanmark.dk) eller per brev til Pharmadanmark.

OBS! Kontingentet vil ikke kunne nedsættes med tilbagevirkende kraft.

Næste frist for ansøgninger til Uddannelses- og udviklingsfonden U2F er den 1. oktober 2012.

Læs mere på www.pharmadanmark/Fordele

jeg bliver snart kandidat!

nedsat kontingent

Hvor skal jeg henvende mig og hvad skal jeg huske?

Når du er ved at blive kandidat, skal du huske følgende: Meld dig ind i en anerkendt arbejdsløshedskasse, gerne i god tid inden du bliver kandidat.

Pharmadanmark anbefaler, at du melder dig ind i Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK).

Indmeldelsen skal være AAK i hænde senest 14 dage efter bestået eksamen, for at du kan blive optaget på dimittendbetin-

Pharmadanmarks medlemmer, der afholder orlov uden løn, men får offentlige dagpenge, kan få nedsat kontingentet til p.t.

445,00 kroner per kvartal, gældende fra førstkommende kvartal efter orlovens start.

For at få nedsat kontingentet, skal meddelelse om orlovsafholdelse (fra dato til dato) gives til sekretariatet så hurtigt som muligt. Meddelelsen kan ske på tlf. 3946 3600, per mail (pd@

Fra Pharmadanmark pharmadanmark – hospital Er du medlem af Pharmadanmark Hospital? Er der kongresser du gerne vil deltage aktivt i? Har du planer om at arrangere en studierejse for en gruppe kredsmedlemmer, eller har du andre aktiviteter på bedding, som opfylder betingelserne for at få støtte fra vores fælles uddannelsesfond? Så bemærk: Fristen for næste ansøgning er lørdag den 1. september 2012.

Der ydes støtte til deltagelse i kongresser, symposier og lignende.

Støtten er betinget af aktiv deltagelse, det vil sige præsentation af foredrag, poster, eller lignende. Der kan maksimalt tildeles kr. 10.000 i indi-

44 | pharma august 2012

gelserne. Du kan rekvirere en indmeldelsesblanket ved henvendelse til AAK, eller du kan udfylde en elektronisk formular på AAK’s hjemmeside www.aak.dk Bed dit studiekontor om at give Pharmadanmark besked om, at du nu er blevet kandidat. Vi skal bruge bekræftelsen, for at du kan blive optaget i Pharmadanmark.

Mød personligt op på det Jobcenter (tidligere AF), der ligger tættest på din bopæl, du skal registreres på Jobcenteret for at kunne få udbetalt dagpenge fra AAK. Du kan også melde dig ledig via Jobcentrets hjemmeside (www.jobnet.dk).

Læs mere: www.pharmadanmark.dk/medlemskab/ledig www.jobnet.dk www.aak.dk

Officielt bevillinger opgivet

viduel støtte per ansøgning, men det typiske støttebeløb vil snarere være kr. 5.000. Man vil således sjældent kunne få dækket alle udgifter med støtten fra Uddannelsesfonden.

Der ydes kun støtte til tilmeldingsgebyr, rejseomkostninger, opholdsudgifter. Der gives ikke tilskud til diæter eller forplejning udover den forplejning, som måtte være indeholdt i tilmeldingsgebyret. NB: Du kan forvente svar inden 1. oktober 2012.

Læs mere om Uddannelsesfonden på www.pharmadanmark.dk

Apoteker Lone Hilden, Nysted Apotek, har fået tilladelse til at opgive sin bevilling fra udgangen af juni måned 2013.

Apoteker Ingrid Paula Warming, Smallegades Apotek, har fået tilladelse til at opgive sin bevilling fra udgangen af december måned 2012.

apoteksovertagelse Apoteker Rikke Holm Løvaas overtager Nørresundby Apotek pr. 1. september 2012.

Arrangementer dansk biotek: hvor går den hen? - status nu og i fremtiden!

Onsdag den 22. august 2012, kl.

17-19.30, Epitherapeutics ApS, Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N Den danske biotekindustri, af mange udråbt som dansk forsknings innovative og kreative flagskib, vil i fremtiden være leverandør af nye lægemidler til farmaindustrien, og samtidig være den industri, der skaber fornyelse indenfor industriel biotek, herunder enzymproduktion. Det er i denne sektor de nye muligheder for viden og vækst bliver skabt og dermed de nye arbejdspladser. Vi er der ikke helt endnu, men er du interesseret i at blive opdateret om dette spændende emne, kan du møde DANSK BIOTEKS formand, adm. direktør Martin Bonde, Epitherapeutics Aps. Martin Bonde vil fortælle om baggrunden for den danske biotekindustri, hvordan den ser ud i dag og frem mod år 2020. Få en ide om hvad der sker forskningsmæssigt, og hvad den danske biotekindustri betyder både for det danske samfund og i et globalt perspektiv.

Tilmelding på Pharmaforum senest fredag den 17. august.

Pharmadanmark - Privat

seniornetværket, sjælland Onsdag den 29. august, kl. 11.00 i Esrum Kloster, Esrum Vor sensommerudflugt går til Esrum Kloster. Vi starter i Møllegårdens foredragssal med et foredrag om Esrum Kloster og klostermedicin.

Frokost serveres i Møllegårdens café, hvor Esrum Kloster tænder op for røgovnen og byder på røgede fristelser, sommerens grønt og urter fra klosterhaven.

Herefter følger en omvisning i klosterbygningen samt i klosterhaven, hvor vi skal se nærmere på de medicinske urter, der blev anvendt af den lægekyndige munk i patientbehandlingen.

Som klosterven står Svend Norn for foredrag og omvisning.

Totalprisen er 180 kr.

Parkering ved Esrum Møllegård med indkørsel fra Frederiksværksvej.

Tilmelding senest onsdag den 22. august til Kirsten Rald, tlf. 4585 0734 eller til Jytte Jacobsen tlf. 2683 1923.

Oplys venligst navn og telefonnummer.

Styregruppen

besøg på nakskov løve apotek Tirsdag den 4. september, kl. 18.3022.30, Nygade 17-19, Nakskov Vi bliver vist rundt og får chancen for at se det flotte apotek. Efterfølgende er der spisning og hygge i Claus og Kristinas Spisehus, Søndergade 42, Nakskov.

Tilmelding på Pharmaforum senest mandag den 27. august.

Pharmadanmark – Apotek – Lolland-Falster

sundhed og sygdom i antikken 10 tirsdage, 4. september-13. november 2012, kl.15.15-17.00, City Campus Ved dr.pharm. Poul Kruse, dr.pharm.

Svend Norn, mag.art. Ulla Rald, cand. mag. Henrik Fich og cand.phil. Mette Gregersen.

Den antikke medicin blev grundlaget for sygdomsbehandling gennem hele middelalderen, og den kan spores helt op til moderne tid. Hvordan helbredte man? Med bønner, lægeurter, åreladning eller kirurgi? Emnet bliver behandlet filologisk, arkæologisk og farmakologisk. Desuden følges medicinens historie glimtvis op til i dag, hvor også fremtidens medicin kan skimtes.

Foredragene indeholder: Ægypten; Lægeøen Kos; Hippokrates fra Kos; Homer og naturfilosofferne Platon og Aristoteles; Asklepios og Epidauros; græsk-romersk og arabisk medicin og apotekerkunst; Soranos og gynækologi; Galen; læge- og apotekerkunst fra middelalderen og op til i dag, samt besøg på Dansk Farmacihistorisk Samling (www.dfhf.dk).

Pris 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)

Tilmelding til Folkeuniversitetet www. fukbh.dk eller tlf. 3398 6060 Dansk Farmacihistorisk Samling og Folkeuniversitetet i København

social business – hvad betyder det for dig?

Tirsdag den 2. oktober 2012, kl.

17-19.30, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Nye tider skaber nye behov - og nye behov kræver nye løsninger. Den sociale megatrend, der bygger på etik, ansvarlighed, bæredygtighed og mening, er i fuld gang med at ændre spillereglerne for måden at drive forretning på.

Også de sociale medier udfordrer ”business as usual”, så virksomheder i dag skal tænke og arbejde på nye måder.

Hvilken betydning har den sociale megatrend for dig og dit arbejde - og hvordan kan de nye forretningslogikker bringes i spil i din egen branche?”

Med eksempler fra en lang række forskellige virksomheder vil social business ekspert Tania Ellis give dig et tour de force gennem de tendenser og nye logikker, som er ved at gøre deres indtog i virksomheder på tværs af brancher og landegrænser.

Undervejs vil vi diskutere, hvad disse tendenser betyder for din egen branche.

Tania Ellis er dansk-britisk prisbelønnet forfatter, foredragsholder og erhvervsinnovatør med speciale i sociale business trends.

Ud over at drive foredrags- og rådgivningsvirksomheden The Social Business Company® er hun forfatter til bl.a. den internationalt anerkendte bog om bæredygtig business, The New Pioneers, som i 2010 kom på Cambridge’s Top 40 Sustainability Books.

Du kan læse mere om Tania Ellis på www.taniaellis.com Tilmelding på Pharmaforum senest fredag den 28. september.

Pharmadanmark - Privat

pharma august 2012 | 45

Netværksmøde i Pharmadanmark Pharmadanmark styrker medlemmernes faglige identitet og udvikling. Det gør vi blandt andet ved at støtte oprettelse og drift af faglige netværk.

Hvert netværk afholder ca. fire møder årligt. Mødeindhold og mødeform bestemmes af medlemmerne.

Netværket for yngre forskere:

Program 17.00-17.10

Velkomst ved Pharmadanmark

17.10-18.10

Oplæg ved Hanna Schönström-Lund om rekrutteringsprocessen i Ferring Pharmaceuticals A/S, herunder brugen af personlighedstest. Hanna Schönström-Lund vil give input til, hvordan man sælger sig selv og bruger sit netværk

18.10-18.40

Pause hvor der serveres sandwich

18.40-19.40

Oplæg ved Ulrik Sørensen Tinggaard om rekruttering af personale, herunder særligt forskere hos Lundbeck

19.40-20.00

Spørgsmål og afslutning

Værdien af en ph.d.

Tirsdag den 21. august fra 17 til 19 Er du i tvivl om, hvad din ph.d. egentlig er værd, og hvordan du skal sælge de kompetencer, du har tilegnet dig under ph.d.-forløbet? Så kom til netværksmøde, hvor Global HR manager Ulrik Sørensen Tinggaard fra Lundbeck og HR manager Hanna Schönström-Lund fra Ferring Pharmaceuticals vil fortælle mere om, hvilke kompetencer der tillægges vægt, og hvilke jobs der er særligt relevante for ph.d.-uddannede.

Praktiske oplysninger: Arrangementet foregår i biblioteket i Pharmadanmarks lokaler, Rygårds Alle 1 i Hellerup.

Undervejs i mødet vil der være lidt mad og tid til at networke.

Tilmelding til mødet sker på www.pharmaforum.dk Der er gratis medlemskab for alle medlemmer af Pharmadanmark, og ikke-medlemmer kan deltage mod en årlig betaling på 800 kr. I er meget velkomne til gratis at tilmelde en kollega med til mødet, hvis de har lyst til at se, om netværket er noget for dem.

Læs mere om netværkene på www.pharmadanmark.dk

pharma august 2012

46 | pharma august 2012

Netværket for klinisk udvikling: Patientrekruttering Onsdag den 29. august fra 17 til 19 Ofte bliver kliniske forsøg forsinkede, og såvel sponsorer som investigatorer får ikke afsluttet forsøgene som planlagt. Det tager ofte længere tid end først antaget at finde og rekruttere de rette forsøgsdeltagere – raske eller patienter – samt at finde deltagere nok til kliniske forsøg.

Med god feasibility, omhyggelig planlægning samt rettidig omhu kan man dog "komme i mål til tiden”.

På mødet kommer to oplægsholdere, der repræsenterer dels en kendt global farmaceutisk virksomhed med flere blockbusters bag og foran sig, dels et internationalt Clinical Research Centre, der bl.a. har specialiseret sig i at rekruttere forsøgsdeltagere og udføre kliniske forsøg nationalt og internationalt inden for flere sygdomsområder. De to indlægsholdere vil give os deres bud på, hvordan vi bedre kommer i mål til tiden med vore kliniske forsøg.

Susanne Witzke, Clinical Research Manager, arbejder med kliniske forsøg i EU inden for flere terapiområder for amerikanske Merck.

Anette Vierning er Director of Operations i CCBR og er ansvarlig for gennemførelsen af CCBR's kliniske forsøg globalt.

Du kan inden mødet søge flere informationer om de to virksomheder på hhv. www.merck.com og www.ccbr.com.

OBS! Dette arrangement foregår på Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.

3

Vinterlodtrækning Beitostølen - Norge Pharmadanmarks medlemmer vil i vinterperioden fra lørdag den 22. december 2012 til lørdag den 27. april 2013 kunne leje foreningens feriehytte DRYAS I Norge.

Dryas ligger i Beitostølen, 200 km. nord for Oslo – et garanteret sneområde i vintersæsonen.

Beitostølen er et meget yndet skiområde med løjper for både nybegyndere, øvede og rutinerede skiløbere.

Hytten er på ca. 75 m2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs/brændeovn, et stort soveværelse med dobbeltseng, et værelse med køjeseng, hvor underkøjen er meget bred, samt et værelse med almindelig køjeseng. Der er tremmeseng/barneseng samt en Trip-Trap stol. Åbent køkken med bl.a. køleskab, fryser, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Der findes tv med danske kanaler, dvd og radio/cd-afspiller. Der er et opvarmet tørrerum + sauna.

Priser pr. uge (lørdag-lørdag) Ugerne 52-4 Ugerne 5-17

Kr. 2.800,- pr. uge Kr. 3.800,- pr. uge

Hytten kan også lejes i perioden 15.09. – 22.12. uden lodtrækning. Pris kr. 2.800,Udlejning vil ske efter lodtrækning. Deltagelse I lodtrækningen kan ske ved at sende ansøgningsblanketten via Pharmadanmarks hjemmeside www.pharmadanmark.dk/fordele/sommerhuse.

Ansøgningen skal være Pharmadanmark i hænde senest fredag den 7. september 2012.

Vær opmærksom på, at alle udtrukne får besked via mail i uge 37. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får ingen mail, men kan se evt. ledige perioder i kalenderen på www.pharmadanmark.dk

De øvrige sommerhuse: Verbascum i Rågeleje, Erica i Femmøller og Soldug i Tversted kan i vinterperioden lejes uden lodtrækning ved at sende en ansøgning via hjemmesiden. Pris kr. 2.800,- pr. uge. Se billeder og orientering om husene på hjemmesiden.

Yderligere oplysninger kan fås hos Jette Schmidt Hansen, e-mail jh@pharmadanmark.dk eller tlt. 3946 3613.

Abonner gratis på Pharmadanmarks elektroniske nyhedsbrev Fredag Formiddag på www.pharmadanmark.dk 2

pharma august 2012

pharma august 2012 | 47

FERIEBOLIGER Forsikringsforeningen for Farmaceuter i Danmark Se billeder af boligerne på Forsikringsforeningens hjemmeside www.pharmaforsikring.dk Er du Tryg familie kunde, dvs. er du registreret som ”Farmaceut Familie” kunde eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg samt medlem af Pharmadanmark eller Danmarks Apotekerforening, kan du leje nedennævnte ferieboliger. Opfylder du ikke disse krav, vil din ansøgning ikke blive behandlet.

Vi skal gøre opmærksom på, at alle vores ferieboliger er røgfri, og husdyr må ikke medbringes.

Hovden, Norge Hytten ligger 290 km fra Oslo og 215 km fra Kristianssand. Det er områdets største skisportscenter med både alpint og langrend. I byen er der et stort badeland med både indendørs og udendørs opvarmet pool og en helt ny og meget lækker spaafdeling.

Hytten er på 88m2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs og fire soveværelser. Der er plads til 8-10 personer.

Køkkenet er forsynet med elkomfur/ovn, mikroovn, køleskab, stor fryser og opvaskemaskine. Der er badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Der findes tv med danske kanaler, dvd og radio med cd-afspiller.

Priser pr. uge (lørdag-lørdag) Ugerne 40-51 og 2-5

kr. 2.700,- pr. uge + slutrengøring

Ugerne 52-1 og 6-18

kr. 3.400,- pr. uge + slutrengøring

Udlejning vil ske efter lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen kan ske ved at sende en ansøgning via Forsikringsforeningens hjemmeside www.pharmaforsikring.dk under sommerhuse. Hvis der ønskes flere forskellige uger, skal der indsendes en ansøgning for hver uge. Send 1. prioritet først. Hvis der står, at vi ikke kender dit telefonnummer, går du blot videre i processen.

Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest fredag den 7. september 2012.

Vær opmærksom på, at alle udtrukne får besked via mail i uge 37. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får ingen mail, men kan se evt. ledige perioder på kalenderen på Forsikringsforeningens hjemmeside.

Uden lodtrækning kan nedennævnte huse lejes:

Terrassehuse i Le Broc, Nice Le Broc er en lille sydfransk landsby, som ligger ca. 25 km fra Nice, 35 minutters kørsel fra Italien og ca. 1 times kørsel fra ISOLA 2000, som er et meget kendt og brugt skisportscenter. Terrassehusene er bygget af danske håndværkere og helårsisoleret.

Terrassehus nr. 17 Huset er på ca. 76m2 i to plan med en stue og køkken nederst. Der er komfur med ovn, emhætte, køleskab med fryser og opvaskemaskine. Der er fladskærms tv med danske kanaler og stereoradio med cd-afspiller.

På 1. sal er der to soveværelser med fransk altan. Badeværelse med bruser og vaskemaskine. Separat toilet.

Barneseng og høj stol.

Mulighed for ekstra opredning på weekendsenge. Der må maksimalt være seks personer.

Udenfor er der en stor terrasse med markise og havemøbler.

448

| pharma august 2012

pharma august 2012

Terrassehus nr. 23 Huset er i ét plan med stue og to soveværelser. Ellers er alt det samme som i hus nr. 17.

Priser pr. uge (lørdag-lørdag) Ugerne 43-21

kr. 2.500,- pr. uge + slutrengøring

Er du interesseret i at leje ovennævnte terrassehuse, kan dette ske ved at sende en ansøgning som omstående.

Fra uge 22 (2013) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af 2013.

Villa Capella, Lucca, Toscana Lejligheden ligger på 1. sal i et kloster, som indvendigt er totalt istandsat og ligger i en pragtfuld natur omgivet af olivenlunde.

Lejligheden er på 128 m2 i to etager med plads til seks personer. To badeværelser, tre soveværelser og integreret køkken/stue. Huset er helårsisoleret og med klimanlæg.

Der forefindes tv, stereoradio med cd-afspiller, børneudstyr. Komfur med ovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine og vaskemaskine.

Priser pr. uge (lørdag-lørdag): Ugerne 43-21

kr. 4.300,- pr. uge + slutrengøring

Er du interesseret i at leje ovennævnte lejlighed, kan dette ske som ovenstående.

Fra uge 22 (2013) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af 2013.

Bornholm Huset ligger i Svaneke med en enestående udsigt over byen og Østersøen. Der er gåafstand til Svaneke by og klippebadestrand.

Huset er i to plan, i alt ca. 105 m2 med fire soveværelser til i alt ni personer.

I stueetagen er der alrum med brændeovn (åbent køkken og spise/opholdsstue) med to udgange til terrassen, to soveværelser og badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler.

På 1. sal er der to værelser, opholdsstue med sovesofa og toilet.

Priser pr. uge (lørdag-lørdag): Ugerne 43-21

kr. 3.900,- pr. uge + slutrengøring

Fra uge 22 (2013) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af år 2013.

Henvendelse se nedenstående.

Se billeder af alle ferieboligerne på vores hjemmeside www.pharmaforsikring.dk Yderligere oplysninger kan fås hos Jette Schmidt Hansen på e-mail: jh@pharmadanmark.dk eller telefonisk 3946 3613.

pharma august 2012

5

pharma august 2012 | 49

E f t E r u d d a n n E l s E

KURSUS

Sundhedsøkonomi

i

29.-30 oktober samt 21.-23. november 2012 i odense

Farmaceut på fuld tid, snarest Hospitalsapoteket, Hospitalsenheden Vest, Herning Har du mod på nye udfordringer?

Så tilbyder Hospitalsapoteket en ny begyndelse for dig og os. Vi har en velfungerende cytostatikaproduktion og serviceproduktion i moderne lokaler.

Du vil ved ansættelsen få en vigtig plads i vores produktionsteam med egne og voksende ansvarsområder, og mulighed for at arbejde med et område i konstant udvikling.

Ansøgningsfristen er onsdag den 22. august 2012.

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk

Kom på forkant med den nyeste viden om centrale økonomiske begreber og metoder med relevans for sundhedsområdet og bliv i stand til at identificere og beskrive problemstillinger på sundhedsområdet.

Der introduceres ligeledes til sundhedsøkonomiske evalueringer med henblik på optimal ressourcefordeling mellem konkurrerende formål, m.m.

Læs mere på ➜ www.sdu.dk/sdue eller ring 6550 1075 for skningsbasE rE t

et arbejde med hjerne og hjerte

EftE r uddannEl sE

midtjob .dk

Kom og vær med til at udvikle vores sygehusapotek

regionsyddanmark.dk

- Sygehus Sønderjylland søger en Apoteker til Sygehusapoteket i Sønderborg

Sygehusapoteket Sygehusapoteket skal, som en del af Laboratoriecentret, bidrage til det gode patientforløb ved at levere rettidige ydelser af høj kvalitet.

Dine kompetencer indenfor ledelse skal derfor bringes i spil, samtidig med, at du får mulighed for at bevare en kontakt til de faglige opgaver i syge-husapoteket.

På Sygehus Sønderjylland har vi taget det første spadestik til byggeriet af det nye Sygehus Sønderjylland og dermed også Sygehusapoteket.

Som leder af Sygehusapoteket:

Tiltrædelse 1. november 2012 eller efter aftale.

Vi indretter os efter patienterne og organiserer os i centre, som skal sikre sammenhæng og kvalitet for patienten såvel som en effektiv drift.

• Har du et stort, smittende engagement og kan skabe resultater • Har du en ledelsesstil der er åben, anerkendende og dialogbaseret • Er du visionær og har lyst til at præge og udvikle sygehusapotekets fremtidige opgaver • Trives du i en organisation med forandringer • Tager du økonomisk ansvar for sygehusapotekets budget

www.sygehussoenderjylland.dk

50 | pharma august 2012

Se jobannoncen i sin helhed på www.job.regionsyddanmark.dk og søg under jobnummer 116907

Ansøgningsfrist Mandag den 3. september 2012.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vojens Apotek søger farmaceut Farmaceutisk efteruddannelse

En positiv og kundeorienteret farmaceut søges til en spændende stilling som faglig ansvarlig farmaceut.

S E P T E M B E R 2 01 2 17.-18.

Mikrobiologisk kvalitetskontrol

Vi arbejder på et stort og velfungerende apotek med to

20.-21.

Statistik brush-up

afdelinger, beliggende i det sønderjyske landskab, tæt

26.-27.

Kliniske forsøg med lægemidler og GCP

ved motorvej og trekantsområdet. 23 dygtige og kompe-

- en introduktion

tente ansatte bliver dine kommende kolleger.

O K TO B E R 2 01 2 1.-3.

Holdbarhedsdokumentation

3.

Quality Risk Management - Part III

3.-5.

Kvalificering og validering af produktionsudstyr

I vores afdeling for dosispakning får du ansvaret for kvalitetsstyring og GMP, og du vil sammen med afdelingens leder kunne præge pakkeriets fortsatte udvikling. Vi har netop implementeret automatiseret oprulning og foto til kontrol af dosisruller.

4.

Pharmacovigilance - en introduktion

På apoteket får du ansvaret for vores kerneopgave, der

8.

GMP for IT-supporter - validering og drift af

er kundebetjening og faglig rådgivning. Vi sætter kunden

computersystemer underlagt GMP

i centrum i alle forhold og har en god balance mellem

EU-GMP regler - krav og fortolkning.

faglighed og den gode kundeoplevelse. Der er også

Afsluttende eksamen

spændende opgaver inden for kvalitetsstyring, da apote-

Medicinske aspekter af bivirkninger

ket er akkrediteret efter DDKM. Vi har en overskuelig

8.-11.

25.-26.

struktur, variation i arbejdet og intet vagtarbejde. Vi har N OV E M B E R 2 01 2 1.

Vedligeholdelse af markedsføringstilladelsen til lægemidler

venlige kunder, der sætter pris på deres lokale apotek og en relevant rådgivning.

Vi forventer, at du er kollegial, fleksibel, mødestabil, og

14.-16.

Fremstilling og validering af sterile lægemidler

19.

Kosttilskud - regler og opdateringer

22.-23.

Pharmacovigilance - post marketing

23.

MedDRA kodning

rum, overskud og tillid, og dette ønsker vi fortsat at

26.-27.

Bioteknologiske lægemidler

værne om.

at du vil bidrage til det gode arbejdsmiljø, som vores arbejdsplads er kendt for. Vores netop gennemførte trivselsundersøgelse gav udtryk for en arbejdsplads med

D E C E M B E R 2 01 2

Du har gerne erfaring med kvalitetsstyring og/eller GMP-

3.-4.

Statistisk forsøgsplanlægning

regler, og du er interesseret i at yde god, faglig rådgiv-

3.-5.

Farmaceutiske vandsystemer i teori og praksis

ning, der er tilpasset den enkelte kunde. Du er interesse-

6.

GMP for ledere

Læs mere om vores kurser på vores kursusdatabase på www.pharmakon-industri.dk Tilmelding kan ske til kursussekretær Inge Fabech på telefon 4820 6120, via telefax 4820 6060, via

ret i at stå i spidsen for apotekets faglige udvikling og har gode ideer til de områder, hvor apoteket kan gøre en forskel.

Tiltrædelsesdato 1.10.2012 eller efter aftale. Timetal kan vi også aftale – deltid er en mulighed. Kontakt farmaceut Hanne Landor eller apoteker Jacob Grønne for supplerende oplysninger.

www.pharmakon-industri.dk eller e-mail if@pharmakon.dk

Ansøgning inklusive relevante bilag sendes på e-mail til jg@apoteket.dk (apotekeren personligt) senest onsdag

Er du interesseret i yderligere oplysninger, kan du kontakte uddannelseschef, cand.pharm. Ella Ulbak på telefon 4820 6260.

Kurserne afholdes på Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød.

6

29.8.2012.

Vojens Apotek Rådhuscentret 11A 6500 Vojens Telefon 74 54 14 42

pharma august 2012

pharma august 2012 | 51

Foto: Poul Rasmussen