Rejsen by New beginning

N E S REJ

start debatten net på www.rejsen.

n præsentere

Adventistkirke

start debatten net på www.rejsen.

OM LIVET

Sådan e b e g y n dt de t Velkommen tilbage fra rejsen Håber det har været en god tur. Del gerne dine rejseoplevelser på www.rejsen.net, hvor du også kan læse om andres oplevelser. Fortsat god rejse … REJSEN - EN FORTÆLLING OM LIVET

Vejen, sandheden og livet Brændende hjerter Tillid Åbenbaring 18219 Rejsen_omslag.indd 1

DEN GAVE

t e n g i s l e V

Læs Rejsen online, tag del i debatten eller hent magasinet til din iPad.

www.rejsen.net

Begyndelsen Dødsf loden Redningsplan Løftet Drømmen 29/10/12 17.12

DEN E T S R STØ E I R TO HIS Jeg elsker at rejse. At opleve nyt og udforske steder, jeg ikke kender, vækker gode følelser i mig. Længslen efter at opleve noget nyt, enten på en rejse eller i fantasien gennem en historie, er noget de fleste af os holder af. At rejse fornyr og giver liv, og at høre historier kan være med til at sætte livet i perspektiv. Med dette magasin vil vi gerne tage dig med på en rejse gennem Bibelens univers, en rejseskildring om livet fra start til slut. På denne rejse bliver du kun præsenteret for bibeltekster, hjulpet af nogle overskrifter. Fortællingen om livet, som er beskrevet i Bibelen, er så stærk, at teksten taler for sig selv. Jeg håber, at det vil inspirere dig til at læse mere. På nettet, www.rejsen.net, kan du finde yderligere forslag til læsning samt muligheden for at læse og høre om andres oplevelser på rejsen. God Rejse!

Thomas Müller Ansvarlig udgiver

REJSEN

Udgivelse / Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, 2850 Nærum web / www.rejsen.net Tekst / Biblen på hverdagsdansk / Forlaget Scandinavia. Copyright ©2002, 2006 by International Bible Society. All rights reserved worldwide Fotos / www.colourbox.dk, www.istock.com og www.ingimage.com Design & produktion / Mediegruppen as Papir / REJSEN er trykt på 70 g Steinbeis Charisma Silk, omslag på 150 g Offset Oplag / 20.000 stk. isbn / 978-87-7532-550-4

REJSEN

18219 Rejsen_omslag.indd 2

EN FORTÆLLING OM LIVET

REJSEN. NET

Det tabte paradis bliver virkelighed Johannes Åbenbaring 21,1-7

Johannes Åbenbaring 22,1-5 og 18-21

Derefter så jeg en ny himmel og en ny jord, for den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var der ikke mere. Jeg så den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra Himlen parat til at tage imod sine indbyggere som en brud, der har smykket sig og er parat til at møde sin brudgom. Så hørte jeg en høj stemme fra tronen: »Se! Guds bolig er nu hos menneskene. Han vil bo sammen med dem, og de skal være hans folk. Han vil tørre hver en tåre af deres kind, og der skal ikke længere være død eller sorg, skrig eller smerte. Alt det gamle er forbi.« Han, der sad på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han fortsatte: »Skriv det ned, for det er troværdige og sande ord.« Så sagde han til mig: »Nu er det sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og afslutningen. De, der tørster, vil jeg frit lade drikke af kilden med det livgivende vand. De, der sejrer, vil få del i alt dette. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mine børn.

Så viste englen mig en flod med livgivende vand, rent og klart som krystal. Den udsprang fra Guds og Lammets trone, som står i byen, og floden fortsatte ned midt gennem byens hovedgade. På hver side af floden voksede livgivende træer. Det er træer, der bærer frugt 12 gange om året, en gang hver måned, og bladene er til lægedom for folkeslagene. Enhver forbandelse er bandlyst, for byen er under ledelse af Gud selv og Lammet, og Guds tjenere er altid parate til at tjene ham. De får lov til at se hans ansigt, og de går rundt med hans navn på panden. Der skal ikke være nat mere, og de vil ikke have brug for nogen lampe eller for solens lys, for Gud Herren vil lyse for dem, og de skal være hans medregenter i al evighed.

læs mere på ge /hvad-sker-der-li www.rejsen.net

Jeg understreger kraftigt for enhver, som hører de profetiske ord i denne bog: Hvis I lægger noget til, vil Gud lægge alle de plager på jer, som er beskrevet i denne bog. Og hvis I tager noget væk, vil Gud fratage jer retten til livets træ og den hellige by, som der er skrevet om i denne bog. Han, som fortæller de her ting, siger: »Jeg kommer snart!« Ja, Herre Jesus, kom snart!

Herren Jesu være med jer alle. En fortælling OM LIVET

REJSEN

29/10/12 17.12

indhold

INDH LD Noget gik galt

Gud tager bolig på jorden

Som mand og kvinde skabte Gud dem

Gud tager initiativet til at genskabe relationen og vælger at bygge en bolig blandt mennesker.

Det handler om relationer, sagde Gud, og viste dem, hvad sand kærlighed er.

Den fortabte søn

Om Guds kærlighed

Når alt ser sort og fortabt ud, møder Gud os og tilbyder sin visdom. Han påminder om, at du ikke er alene og altid har en at tale med.

Relationen var så vigtig for Gud, at han rejste til jorden for at skabe en udvej – en simpel løsning, men med store omkostninger for ham

Det tabte paradis bliver virkelighed

Rejsen begyndte perfekt, men i en fuldkommen verden gik noget galt. Det onde skaber en dyb kløft og adskiller mennesker fra Gud.

Da løsningen var tilvejebragt, lovede han at genskabe det tabte, og relationen til ham bliver genoprettet.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 3

REJSEN

29/10/12 16.45

sådan begyndte det

T S N E JORD

1. Mosebog 1,1-2,3

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var øde og tom, og urdybet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande. Så sagde Gud: »Lad der blive lys!« og lyset blev til. Gud glædede sig over lyset, og han adskilte det fra mørket. Lyset kaldte han dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den første dag. Så sagde Gud: »Lad der blive en hvælving midt i vandet til at dele det.« Og han skabte hvælvingen, så vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den. Hvælvingen kaldte han himmel. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den anden dag. Dernæst sagde Gud: »Lad vandet under himmelhvælvingen samle sig, så det tørre land kan ses!« Og sådan skete det. Det tørre land kaldte han jord, og de steder, hvor vandet var, kaldte han hav; og Gud glædede sig over sit værk. Derpå sagde Gud: »Lad grønne planter, der bærer frø, spire frem af jorden, og frugttræer, som bærer frugt med kerner, så de kan formere sig, hver efter sin art!« Og sådan blev det. Op af jorden spirede grønne planter, som bar frø, og træer, som bar frugt med kerner, hver efter sin art. Og Gud glædede sig over sit værk. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den tredje dag. Så sagde Gud: »Lad der blive lys på himmelhvælvingen til at adskille dag fra nat og til at markere årstidernes skiften og festdagenes begyndelse.« Og sådan blev det. Gud skabte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, til at herske om dagen, og det mindre, månen, til at herske om

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 4

natten sammen med stjernerne. Han satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden, til at adskille dag fra nat. Og han glædede sig over sit værk. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den fjerde dag. Dernæst sagde Gud: »Lad vandet vrimle med fisk og andet liv, og lad der blive et mylder af fugle i luften!« Og sådan blev det. Gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han glædede sig over sit værk. Han velsignede dem og sagde: »Formér jer og bliv mange. Lad fiskene fylde havene, og lad fuglene fylde luften!« Så blev det aften og derefter morgen. Det var den femte dag. Derpå sagde Gud: »Lad jorden frembringe alle slags dyr - kvæg, krybdyr og alle mulige vilde dyr!« Og sådan blev det. Gud skabte alle slags vilde dyr, krybdyr og husdyr, alle i stand til at formere sig, hver efter sin art; og Gud glædede sig over sit værk. Så sagde Gud: »Lad os skabe et levende væsen, der ligner os. Det skal herske over alt dyrelivet - fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden.« Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde. Gud velsignede dem og sagde: »Formér jer og bliv mange, bred jer over hele jorden og tag den i besiddelse! Hersk over fiskene, fuglene og alle de andre dyr på jorden.« Gud fortsatte: »Se! Jeg giver jer alle de frøbærende planter på jorden som føde, og I må også spise frugt fra de mange frugttræer. Jeg giver græsset og urterne til føde for dyrene og fuglene.« Og sådan blev det. Gud betragtede nu hele sit skaberværk, og han var ovenud tilfreds med det. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den sjette dag.

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.45

læs mere på /kreativitet www.rejsen.net

E S L E V I L B L I T S På den måde blev himlen og jorden og alt liv skabt. Skaberværket var nu fuldført, og Gud hvilede på den syvende dag. Han velsignede den og indviede den til hviledag. En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 5

REJSEN

29/10/12 16.45

sådan begyndte det sådan begyndte det

Noget gik galt

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 6

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.45

Det første brodermord 1. Mosebog 4,1-9

1. Mosebog 3,1-7 Slangen var den mest listige af alle de dyr, Gud havde skabt. Den kom til kvinden og sagde: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af frugten fra noget som helst træ i haven?« »Nej, vi må da gerne spise frugt fra træerne i haven!« svarede kvinden. »Det er kun frugten fra træet midt i haven, vi ikke må spise. Gud sagde, at hvis vi spiser af den, eller bare rører den, så dør vi!«

»I dør da ikke,« hvislede slangen. »Men Gud ved, at i samme øjeblik I spiser den frugt, bliver jeres øjne åbnet for ting, I ikke før har set, og I bliver som Gud med evne til at skelne mellem godt og ondt.« Kvinden lagde nu mærke til, hvor dejlig frugten så ud, lige til at spise og få forstand af. Hun plukkede en frugt og spiste af den. Derefter gav hun den til sin mand, som også var der, og han spiste af den. Straks lagde de mærke til, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.

Adam lå hos sin kone, Eva, og hun blev gravid og fødte en søn, som fik navnet Kain, for - som hun sagde: »Med Guds hjælp har jeg fået en søn.« Hendes næste søn fik navnet Abel. Abel vogtede får, og Kain dyrkede jorden. Engang bragte Kain en offergave til Gud af sin høst. Abel bragte også en offergave, det bedste kød fra sine førstefødte lam. Gud accepterede Abels offergave, men ikke Kains. Det blev Kain meget vred og bitter over.

»Hvorfor er du vred?« spurgte Gud. »Hvorfor går du og kigger ned i jorden? Når du gør det gode, kan du frit se andre i øjnene. Hvis du derimod gør, hvad der er ondt, så lurer synden ved din dør. Den ønsker at overmande dig, men du skal være herre over den.« En dag sagde Kain til sin bror, Abel: »Lad os gå en tur ud på marken.« Mens de var derude, overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel. Så spurgte Gud Kain: »Hvor er din bror, Abel?« »Hvor skulle jeg vide det fra?« svarede Kain. »Jeg skal vel ikke gå og holde øje med ham!«

læs mere på /narret www.rejsen.net

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 7

REJSEN

29/10/12 16.45

tekst begyndte det sådan

En verdens ndende æ p s m o

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 8

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.45

ndende

læs mere på r /noget-nyt-vente www.rejsen.net

Guds kald til Abraham 1. Mosebog 7,1-12 Da Noa var færdig med at bygge arken, sagde Herren til ham: »Du og din familie skal gå om bord i arken, for du er den eneste, jeg kan acceptere blandt menneskene på jorden. Af alle slags fugle og de dyr, der bruges til ofringer og til mad, skal du tage syv par, en han og en hun, for at de siden hen kan formere sig på jorden. Af de øvrige dyr skal du kun tage ét par, en han og en hun. Om syv dage vil jeg sende regn, og det vil blive ved at regne uden ophør i 40 dage. Jeg vil udrydde alle levende væsener fra jordens overflade.« Noa gjorde, som Herren havde befalet ham: Han bad sin kone, sine sønner og deres koner om at gøre sig klar til at gå ind i arken, så de kunne blive reddet fra oversvømmelsen. Alle dyrearter kom parvis ind i arken, som Herren havde befalet. Syv dage efter at Gud havde talt, begyndte regnen. Jordens kilder og himlens sluser blev åbnet på den 17. dag i den anden måned i det år, hvor Noa blev 600, og det regnede uafbrudt i de næste 40 dage.

1. Mosebog 12,1-2

Herren havde sagt til Abraham: »Forlad dit land, dine slægtninge og din fars hjem, og tag af sted til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil velsigne dig og gøre dig til stamfar for et mægtigt folk. Jeg vil gøre dig kendt vidt omkring, og du skal blive til velsignelse for mange.

Det egyptiske forår 2. Mosebog 13,17-22

Da Farao endelig lod israelitterne rejse, førte Gud dem ikke gennem filistrenes land, skønt det var den mest direkte vej fra Egypten til Kana'ans land. Gud sagde: »Folket kunne miste modet og ønske at vende tilbage til Egypten, når der bliver kampe undervejs.« I stedet førte han dem ad en omvej gennem ørkenen i retning mod Det Røde Hav. Israelitterne forlod Egypten i grupper på 50 familier. Moses tog Josefs mumie med sig, for Josef havde ladet Israels ledere sværge på, at man ville tage hans knogler med, når Gud engang førte sit folk ud af Egypten. Efter deres første stop i Sukkot slog de lejr ved Etam i udkanten af ørkenen. Herren gik selv foran dem, om dagen i form af en skysøjle for at vise dem vej og om natten i form af en ildsøjle for at lyse for dem. På den måde kunne de rejse både om dagen og om natten. Skysøjlen forlod dem ikke om dagen, og ildsøjlen forlod dem ikke om natten.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 9

REJSEN

29/10/12 16.45

sådan begyndte det

De ti bud Klodens grundlov

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 10

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

2. Mosebog 20,1-17 Derefter gav Gud sit folk følgende budskab:

»Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten. 1. Du må ikke tilbede andre end mig. 2. Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på landjorden eller i havet. Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger. 3. Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn. 4. Du skal holde hviledagen hellig. Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine husdyr og eventuelle fremmede, som bor hos dig. Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den hellig. 5. Du skal ære din far og din mor, så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig. 6. Du må ikke begå drab. 7. Du må ikke bryde ægteskabet. 8. Du må ikke stjæle.

læs mere på /grundregler www.rejsen.net

9. Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag. 10. Du må ikke begære andre menneskers hus, ægtefælle, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.«

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 11

REJSEN

29/10/12 16.46

sådan begyndte det

Gud tager bolig på jorden 2. Mosebog 25,8-16 Jeg ønsker, at I skal bygge et helligt sted til mig, og det skal være min bolig iblandt jer. I skal bygge og indrette min bolig nøjagtigt efter den plan, jeg vil vise dig.

Pagtens ark Lav en ark, en kasse af akacietræ, 2½ alen lang, 1½ alen bred og 1½ alen høj. Belæg den med rent guld både indvendig og udvendig og lav en pynteliste af guld hele vejen rundt. Støb fire bæreringe af guld og fastgør dem ved kassens fire fødder, to på hver side. Lav derefter to bærestænger af akacietræ belagt med guld, og stik stængerne gennem ringene på siden af arken, så den kan bæres. Bærestængerne må aldrig tages ud af ringene. Når arken er færdig, skal I lægge de stentavler i den, som jeg vil give dig, og på hvilke de ti bud er skrevet.

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 12

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

læs mere på maat /bor-gud-saa-s www.rejsen.net

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 13

REJSEN

29/10/12 16.46

sådan begyndte det

Herrens velsignelse REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 14

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

4. Mosebog 6,24-26

Herren velsigne dig og dig. Herren våge over dig og være dig nådig. Herren være dig nær og give dig fred. læs mere på /fred www.rejsen.net En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 15

REJSEN

29/10/12 16.46

digtning i verdensklasse

læs mere på /tvivl www.rejsen.net

Job stiller spørgsmål til Gud REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 16

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Endelig svarer Gud Job

Jobs Bog 3,1-26

Jobs Bog 38,1-11 og 31-38 Til sidst brød Job tavsheden: »Forbandet være den nat, jeg blev født, det øjeblik man udbrød: ‘Se, det blev en dreng!’ Lad den nat forblive i det skjulte, blive skubbet ud i den gudsforladte intethed. Lad den blive dækket af glemslens mørke, ja, gid mørket ville tage den i sig igen. Gid tågen ville skjule den, og skyerne dække den. Gid mulm og mørke ville opsluge den helt, ja, rive den ud af kalenderen. Lad den ikke tælles blandt årets dage, lad den ikke høre hjemme i nogen måned. Lad den blive til trøstesløs tomhed, en nat, hvor ingen glæder sig. Lad troldmændene forbande den, de, som forbander Livjatan. Lad dens morgenstjerne formørkes, lad den forgæves vente på daggry, lad den aldrig få morgenrøden at se. For den hindrede ikke min fødsel, skånede mig ikke for ulidelige smerter! Hvorfor døde jeg ikke i min mors liv, eller udåndede, så snart jeg var født? Min mor burde aldrig have taget sig af mig.

Hun burde aldrig have lagt mig til sit bryst. Jeg ville hellere have været død, så jeg kunne sove i fred i min grav, blandt konger og jordens herskere, der byggede sig gravkamre i ørkenen, blandt fyrster der var rige på guld og fyldte deres huse med sølv. Var jeg dog bare et dødfødt barn, som aldrig havde set dagens lys. I døden bliver de gudløse stille, dér kan de trætte hvile ud. Dér har selv fangerne fred, hører ikke længere vagternes råben. Dér deler de fattige skæbne med de rige, slaven er sin herres lige. Hvorfor holder Gud liv i de mennesker, der lever i smerte og elendighed? De søger uden held efter døden, som var den en sjælden skat. De råber højt af glæde, når de endelig når deres grav. Hvorfor lader Gud mig leve, når jeg er uden fremtid og håb? Jeg sukker dagen lang i min elendighed, kun jamren kommer over mine læber. Det, jeg frygtede allermest, er sket, mine værste drømme er blevet til virkelighed.

Jeg er rastløs og uden ro, dybt begravet i min smerte.«

Da talte Herren til Job inde fra stormvejret: »Hvorfra kender du mine tanker, når du knap nok ved, hvem jeg er? Lad mig nu stille dig nogle spørgsmål, så får vi se, om du kan svare på dem. Hvor var du henne, da jeg skabte jorden? Svar mig på det, hvis du er så klog! Var du med til at bestemme dens størrelse og beslutte, hvor den skulle anbringes? Var det dig, der skabte et fundament, som jorden kunne hvile på, mens englene råbte af glæde, og morgenstjernerne sang deres hyldest? Hvem satte grænser for havet, da vandet fossede frem af jordens skød? Hvem hyllede det i skyer som i et svøb, dækkede det med tåge som et tæppe? Hvem sørgede for at holde havet i skak, så det blev på sin plads mellem bredderne? Hvem sagde: ‘Hertil og ikke længere! Her standser dine stolte bølger!’? Kan du binde Syvstjernen sammen eller løse Orions bælte? Har du styr på Dyrekredsen? Har du kontrol over Store Bjørn og Lille Bjørn? Kender du universets love? Bestemmer du deres virkning på jorden? Kan du ved at råbe til skyerne få regnen til at gennembløde dig? Kan du kommandere med lynene, vil de adlyde din befaling? Hvem gav mennesket visdom, udstyrede hjernen med evne til at tænke? Hvem kender skyernes antal? Hvem vipper himlens vandkrukker, så det tørre støv forvandles til mudder, og leret klumper sig sammen?«

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 17

REJSEN

29/10/12 16.46

digtning i verdensklasse

Som mand og kvinde skabte gud dem Højsangen 3 Den unge pige: »En nat lå jeg i min seng og drømte om min elskede. Jeg længtes efter ham. Jeg lå og ventede på ham, men han kom ikke. Så besluttede jeg at gå ud i byen og lede efter ham på gader og stræder, men jeg kunne ikke finde ham. Jeg mødte vægterne på deres runde og spurgte: ‘Har I mon set ham, jeg elsker?’ Kort efter fandt jeg min elskede. Jeg klyngede mig til ham og slap ham ikke, før jeg havde ført ham til min mors hus, ind i det værelse, hvor jeg selv engang blev undfanget. Jerusalems unge piger, lov mig ved gazeller og markens dådyr, at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde!« Tredje sang – Bryllupsfesten Jerusalems unge piger: »Hvem er den unge pige, der nærmer sig fra ørkenen omgivet af noget, der ligner røgsøjler? Hun dufter af røgelse og myrra, de dyreste parfumer, der kan købes for penge. Og der kommer Salomons bærestol, eskorteret af tres af Israels mægtigste mænd.

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 18

De er alle bevæbnet med sværd, alle er de erfarne krigere, alle har sværd ved siden til beskyttelse mod natlige farer.« Den unge pige: »Salomons kongelige bærestol er bygget af udsøgt træ fra Libanon. Bærestængerne er belagt med sølv, og baldakinen er broderet med guld. Sædet er polstret med kostbart, purpurfarvet uld og betrukket med læder af Jerusalems unge piger. Kom og se, I Zions døtre: Kong Salomon bærer en krans, som hans mor har sat på hans hoved. Det er hans bryllupsdag, en stor og festlig dag.«

læs mere på /elskere www.rejsen.net

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

En fortĂŚlling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 19

REJSEN

29/10/12 16.46

digtning i verdensklasse

n i m er e d r y h Salmernes Bog 23

Guds højeste skabning Salmernes Bog 8

En sang af David. Herren er min hyrde, han sørger altid for mig. Han leder mig til grønne enge, og fører mig til det friske vand. Han redder mig, når jeg gør fejl, og viser mig de rette stier, for han er en god og trofast Gud. Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal, har jeg dog intet at frygte, for du går ved min side, din kæp og din stav beskytter mig. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du gør mig til æresgæst og fylder mit bæger til randen. Din godhed og trofaste nåde følger mig livet igennem. Og jeg får lov at bo i dit hus, for evigt og altid.

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 20

Til korlederen: Brug strengeinstrumenter. En sang af David. Hvor er du fantastisk, vor Herre og Gud! Ingen i verden kan måles med dig. Universets vidundere viser din storhed. Du har udvalgt småbørn til at lovprise din herlighed for at lukke munden på dine modstandere. Når jeg ser op mod himlen, dine hænders værk, månen og stjernerne, som du har skabt, hvad er da et menneske, at du bekymrer dig om det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du skabte det kun lidt ringere end det guddommelige, gav det kongelig ære og værdighed. Du gav mennesket ansvar for dit skaberværk, det blev sat som hersker over alle ting, over får og kvæg og vilde dyr, fugle, fisk og alt havets liv. Hvor er du fantastisk, vor Herre og Gud! Ingen i verden kan måles med dig.

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Himlen forkynder Guds storhed Salmernes Bog 19,1-5

Til korlederen: En sang af David. Himlen vidner om Guds herlighed, universet udtrykker hans underfulde skaberkraft. Dag efter dag forkynder solen Guds storhed. Nat efter nat vidner stjernerne derom. Skaberværket taler ikke, der er ingen stemme at høre. Og dog når budskabet til jordens ende, det kan ses overalt i verden.

Gud er så fast en borg Salmernes Bog 46,1-8

Til korlederen: En sang af Koras slægt. Synges af sopranstemmer. Gud er vor tilflugt og styrke, parat til at hjælpe i svære tider. Derfor behøver vi ikke at frygte, om jorden end ryster og bjergene styrter i havet, om end havene larmer og raser, om end bjergene skælver ved bølgernes brusen. Sela. Kanaler med vand bringer glæde til byen, hvor Gud, den Almægtige, bor. Den by går aldrig til grunde, for Guds bolig er der. Han redder den, når morgenen gryr. Nationer går i krig, og riger styrter sammen, men når Gud taler, skælver hele jorden. Den almægtige Gud er med os. Israels Gud er vores redning. Sela.

læs mere på /trost www.rejsen.net

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 21

REJSEN

29/10/12 16.46

digtning i verdensklasse

Bekendelse og tilgivelse Salmernes Bog 51,1-14 Til korlederen: En sang af David, efter at profeten Natan havde konfronteret ham med hans affære med Batsheba. Vær mig nådig, oh, Gud, og tilgiv mig, for du er barmhjertig og trofast. Forbarm dig over mig, og tilgiv min synd, så jeg kan begynde på en frisk. Jeg ved, at jeg har handlet forkert, min synd plager mig dag og nat. Det er først og fremmest dig, jeg har syndet imod, det er dine bud, jeg har overtrådt. Du anklager mig med rette, din dom er retfærdig. Jeg har været en synder fra fødslen af, været skyldig, siden jeg blev undfanget. Du ønsker at se et oprigtigt hjerte, du længes efter at lære mig visdom. Stænk vand på mig og rens mig fra min skyld, så jeg bliver ren som nyfalden sne. Jeg føler mig knust på grund af din straf, men jeg ser frem til at blive glad igen. Bliv ikke ved at stirre på min synd, men tilgiv mig og udslet min skyld. Giv mig et rent hjerte, oh, Gud, og skab en ny ånd i mit indre. Skub mig ikke væk fra din nærhed, tag ikke din Helligånd fra mig. Lad mig igen glædes over din frelse, og giv mig et lydigt hjerte.

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 22

læs mere på /lettelse www.rejsen.net

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

ivelse

Ingen kan flygte fra Gud

Salmernes Bog 139,7-12 Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig. Farer jeg op til himlen, da møder du mig der. Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der. Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger, rejser jeg mod vest over det store hav, så vil din hånd også lede mig der, din højre hånd holde mig fast.

Bad jeg mørket om at skjule mig, befalede jeg dagen at blive til nat, så ville mørket ikke være mørkt for dig, for nat eller dag gør ingen forskel.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 23

REJSEN

29/10/12 16.46

digtning i verdensklasse

Drømmen om det paradis

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 24

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Esajas Bog 11,6-9 Engang vil ulven og lammet følges ad, leoparden hvile sig hos gedekiddet, kalven og løven græsse sammen, så et barn kan passe dem. Køer og bjørne vil blive venner, så deres unger ligger side om side. Løven vil æde græs som oksen. Spædbørn kan lege ved slangens hule, og småbørn kan uskadt stikke hånden i hugormens rede. Ingen gør fortræd i hele mit hellige bjergland, for alverden skal fyldes af en dyb forståelse af Herren, som vandet fylder verdenshavene.

Esajas Bog 66,22-23

»Ligesom den nye himmel og den nye jord altid vil bestå, skal jeres slægt og efterkommere aldrig dø ud. Hver uge på sabbatten og hver den første i måneden skal alle mennesker komme for at tilbede mig,« siger Herren. læs mere på den /den-ideelle-ver www.rejsen.net

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 25

REJSEN

29/10/12 16.46

profetier om jesus

Frelseren skal komme REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 26

EN FORTĂ&#x2020;LLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Esajas Bog 9,5

For et barn er født os! En søn er os givet! Han skal herske over os, og han skal kaldes: »Underfuld Rådgiver« »Vældig Gud« »Evig Fader« »Fredsfyrste« Esajas Bog 53,1-9 Hvem troede på budskabet? Hvem forstod Herrens magt? Herren lod ham spire frem som en ny plante, som et rodskud op af den udtørrede jord. Han var ikke noget flot syn, ingen særlig skønhed. Der var ikke noget ved hans udseende, som gjorde ham attraktiv. Han blev hadet og forkastet, hans liv var fuldt af sorg og smerte. Vi så til den anden side, når han gik forbi, vi regnede ham ikke for noget. Vi troede, at hans lidelser var Guds straf. Men det var vores sygdomme han tog på sig, vores lidelser han bar. Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt. Vi var

som får, der var faret vild, vi gik hver vores egen vej. Men Herren lod ham bære den straf, som vi skulle have haft. Han blev pint og mishandlet, men var tavs som et lam, der føres til slagtning, som et får, der lader sig klippe uden at klynke. Han blev ydmyget, dømt og ført bort. Efterkommere har han ingen af, for hans liv på jorden endte brat. Han tog straffen for folkets skyld. Man ville begrave ham sammen med forbrydere, men han fik en gravplads blandt de rige, for han havde ikke gjort noget forkert og aldrig bedraget nogen.

Mika 5,1 Du Betlehem-Efrat, du er kun en lille landsby i Juda, men fra dig skal en hersker udgå, som skal lede Israels folk på mine vegne. Hans oprindelse fortaber sig i fortiden.

Guds store overblik med historien Daniels Bog 2,31 De så i Deres drøm en enorm statue. Den var storslået og strålende, men også frygtindgydende. Dens hoved var af rent guld; brystet og armene var af sølv; maven, hofterne og det øverste af lårene var af bronze; resten af benene var af jern, og fødderne var lavet af en blanding af jern og ler. Mens De så alt det her, var der en stor sten, der blev revet løs på overnaturlig vis. Den ramte statuens fødder, som den fuldstændigt knuste. Pludselig lå hele statuen knust på jorden, både jern, ler, bronze, sølv og guld, og det hele blev blæst væk af vinden som avner på en tærskeplads i stormvejr. Men den sten, der knuste statuen, blev til et mægtigt bjerg, der dækkede hele jorden.

Daniels Bog 2,44-45 På de kongers tid vil Himlens Gud oprette et nyt rige, som aldrig skal forgå og aldrig vil blive besejret. Det nye rige vil besejre de andre riger og gøre dem til intet, men det nye rige skal bestå for evigt. Det er betydningen af den sten, som blev revet løs et bjerg på overnaturlig vis og knuste både jern, ler, bronze, sølv og guld. Den mægtige Gud har åbenbaret for Deres Majestæt, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen står fast, og tydningen er troværdig.

læs mere på /en-unik-helt www.rejsen.net En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 27

REJSEN

29/10/12 16.46

hvem jesus var og er

Guds evige ord j e su s

læs mere på /begyndelsen www.rejsen.net

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 28

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Joh 1,1-3 og 14 I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud og Ordet var Gud. Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. Alt, hvad der er skabt, blev til ved det Ord.

Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans en herlighed, som den fuldkomne Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 29

REJSEN

29/10/12 16.46

u s e Jødsel f hvem jesus var og er

Matthæusevangeliet 1,18-25

Messias kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligånden.Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen. Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: »Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 30

På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter: »Se, jomfruen vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes ‘Immanuel’.« (Det navn betyder: »Gud er med os«). Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, indtil hun havde født. Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.

læs mere på /en-helt-er-fodt www.rejsen.net

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Juleevangeliet

Lukasevangeliet 2,1-21 På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids by. Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid. Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset var optaget. Englene og hyrderne på marken Samme nat lå nogle hyrder under åben

himmel og vogtede får på marken uden for byen. Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, men englen beroligede dem. »Vær ikke bange!« sagde han. »Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.« I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang: »Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje!« Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er

sket, det, som Gud har fortalt os om.« Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben. Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet, og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat. Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt. Da drengen en uge senere skulle omskæres, fik han navnet Jesus. Det var det navn, englen havde givet ham, før han blev undfanget i sin mors liv.

Marias lovsang

Lukasevangeliet 2,46-55 Maria svarede ved at bryde ud i lovsang: »Jeg priser Herren af hele mit hjerte! Jeg fryder mig over Gud, min Frelser, for han har udvalgt mig, sin ringe tjener. Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet, for den Almægtige har gjort store ting mod mig. Han er en hellig Gud, og hans trofaste nåde gælder alle, der ærer ham. Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet, og spreder dem for alle vinde.

Verdens fyrster styrter han fra tronen, men de ydmyge ophøjer han. De sultne mætter han med alt godt, men de rige sender han tomhændet bort. Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel ved at opfylde sit løfte om nåde, det løfte, han gav vores forfædre, om at velsigne Abraham og hans børn for evigt.« Maria blev hos Elisabet i omtrent tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem.

Gamle Simeons lovsang Lukasevangeliet 2,29-32

»Herre, endelig kan jeg som din tjener gå bort i fred, som du har lovet mig. For nu har jeg set ham, som skal være alle folkeslags frelser, ham, som er det lys, der bringer ny indsigt til mennesker og ære til dit folk, Israel.«

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 31

REJSEN

29/10/12 16.46

hvem jesus var og er

Jesu liv Lukasevangeliet 2,41-52 Den tolvårige Jesus i templet Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten. Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang. Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til Nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner. Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem. På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der under-

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 32

viste i Toraen. De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på. Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: »Jamen, dreng dog! Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!« »Hvorfor har I ledt efter mig alle vegne?« spurgte Jesus. »Vidste I ikke, at jeg har en opgave her i min Fars hus?« Men de forstod ikke, hvad han mente med det. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt. Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af Gud og mennesker.

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Jesu dåb

Matthæusevangeliet 3,13-17 Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. Men Johannes ville ikke gøre det: »Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!« protesterede han. »Hvorfor kommer du så til mig?« »Gør det nu,« sagde Jesus, »for på den måde gør vi Guds vilje.« Johannes gjorde da, som Jesus ønskede. I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. Samtidig lød der en stemme fra himlen: »Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.«

Jesu fristelse i ørkenen Matthæusevangeliet 4,1-11

Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. Da kom Fristeren til ham og sagde: »Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?« Jesus svarede: »Der står skrevet: ‘Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’« Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.»Hvis du virkelig er Guds Søn,« sagde han, »så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‘Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’« Jesus svarede: »Der står også skrevet: ‘Du må ikke provokere Herren, din Gud.’« Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. »Alt det vil jeg give dig,« sagde han, »hvis du falder på knæ og tilbeder mig.« Jesus svarede: »Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.« Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.

læs mere på /heltens-debut www.rejsen.net

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 33

33 33

REJSEN REJSEN

29/10/12 16.46

den tragiske afslutning

Statholderen vasker sine hænder, men er REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 34

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Matthæusevangeliet 27,11-26 Jesus blev nu ført frem for den romerske guvernør. »Er du jødernes konge?« spurgte han. »Det kan man godt sige,« svarede Jesus. Men da ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere fremførte deres anklager, tav han. »Hører du ikke, hvad de beskylder dig for?« spurgte Pilatus. Men Jesus tav stadig, og det undrede guvernøren sig meget over. Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste Mark.15,6-15, Luk.23,13-25, Joh.18,39-19,16 Der var tradition for, at guvernøren hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. På det tidspunkt sad der en berygtet forbryder i fængsel. Han hed Barabbas. Da folket nu stimlede sammen, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I helst have, at jeg skal løslade: Barabbas eller Jesus, som kaldes Messias?« Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, de havde slæbt Jesus for retten. Desuden havde Pilatus, mens han sad dér på dommersædet,

modtaget følgende besked fra sin kone: »Lad den uskyldige mand være i fred. Jeg har i nat haft en forfærdelig drøm på grund af ham.« Men ypperstepræsterne og de øvrige ledere fik menneskemængden overtalt til at kræve Barabbas løsladt og Jesus henrettet. Da guvernøren gentog spørgsmålet: »Hvem af de to skal jeg løslade?« råbte mængden derfor: »Barabbas!« »Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Messias?« »Han skal korsfæstes!« råbte mængden. »Hvorfor det? Hvad ondt har han gjort?« Men de råbte blot endnu højere: »Han skal korsfæstes!« Da Pilatus så, at han ikke kom nogen vegne, og at det var ved at udvikle sig til gadeoptøjer, sendte han bud efter et fad med vand. Mens han vaskede sine hænder foran den store folkemængde, sagde han: »Jeg er uskyldig i denne mands død. Det bliver jeres ansvar.« Hele mængden råbte tilbage: »Ja, vi påtager os skylden for hans død, vi og vores efterkommere!« Derefter løslod han Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.

Tornekronen

Matthæusevangeliet 27,27-31 Guvernørens soldater tog Jesus med ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen. Så rev de tøjet af ham og klædte ham ud som konge med en skarlagenrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. Som scepter gav de ham en kæp i højre hånd, og så kastede de sig på knæ foran ham. »Længe leve jødernes konge!« råbte de hånligt. Så spyttede de

på ham, rev kæppen ud af hånden på ham og slog ham i hovedet med den. Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de kappen af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.

læs mere på -saa-let /du-slipper-ikke www.rejsen.net

Korsfæstelsen

Matthæusevangeliet 27,32-44 På vejen derud traf de på en mand fra Kyrene. Han hed Simon. Ham tvang de til at bære Jesu kors. De gik hen til det sted, som kaldes Golgata (det betyder »Hovedskalsstedet«). Her ville soldaterne give Jesus lidt vin med et bedøvelsesmiddel i, men da han havde smagt på det, ville han ikke drikke det. De naglede ham til korset og gav sig derefter til at rafle om hans tøj. Nogle satte sig ned for at holde vagt, mens andre anbragte et skilt på korset over hans hoved med anklagen imod ham. Der stod: »Det er Jesus, jødernes konge«. Derefter blev to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus. Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og

hånede ham: »Det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage. Frels nu dig selv, hvis du er Guds Søn! Kom ned fra korset!« Også ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere hånede Jesus: »Den er god med ham!« sagde de. »Andre har han ‘frelst’, men sig selv kan han ikke frelse! Og han skulle være Israels konge? Så burde han tage og stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham! Han siger, at han stoler på Gud, og at han er Guds Søn. Så burde Gud også komme og redde ham!« Han blev også hånet af de to forbrydere, som var korsfæstet ved siden af ham.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 35

REJSEN

29/10/12 16.46

fra død til liv

læs mere på il /den-gronne-m www.rejsen.net

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 36

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Jesu stedfortrædende død Matthæusevangeliet 27,32-44 Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre. Klokken tre råbte Jesus højt: »Eli, Eli! Lema sabaktani!« Det betyder: »Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Soldaterne, som holdt vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias. En af dem løb hurtigt hen for at hente en svamp og hældte billig, sur vin på den. Derefter anbragte han svampen på en stang og holdt den op til Jesus for at han kunne drikke. De andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og redder ham.« Da udstødte Jesus igen et højt råb og udåndede. I det samme blev forhænget foran indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget i to dele fra øverst til nederst. Der blev et jordskælv, så nogle klipper revnede, og der blev åben adgang til adskil-

lige gravkamre. Mange af de gudfrygtige menneskers døde legemer blev levende. De kom ud af deres grave, og da Jesus senere var opstået fra de døde, gik de ind til Jerusalem, hvor de blev set af mange mennesker. Da officeren og soldaterne, som holdt vagt ved Jesus, så jordskælvet og alt det andet, der skete, blev de skrækslagne og råbte: »Den mand var virkelig en gudesøn!« Mange kvinder stod på afstand og iagttog det hele. Det var dem, der havde fulgt Jesus fra Galilæa for at sørge for hans fornødenheder. Blandt dem var Maria Magdalene og den Maria, som var mor til Jakob og Josef, samt Zebedæussønnernes mor.

Jesu opstandelse

Matthæusevangeliet 27,32-44 Da sabbatten var forbi, og det var ved at blive lyst søndag morgen, begav Maria Magdalene og den anden Maria sig på vej ud for at se til graven. Pludselig rystede jorden voldsomt. En engel var kommet ned fra himlen, havde rullet stenen bort fra graven og sat sig på den. Hans klæder var blændende hvide, og han udstrålede et stærkt lys. Vagterne rystede af skræk og faldt lamslåede til jorden.

Da kvinderne nåede derhen, sagde englen til dem: »I skal ikke være bange! Jeg ved, at I søger efter Jesus, som blev korsfæstet. Men han er ikke her! Han er genopstået, sådan som han forudsagde. Kom og se, hvor han lå. Og skynd jer så hen og sig til hans disciple: ‘Jesus er genopstået fra de døde! Og han vil tage til Galilæa for at mødes med jer der.’ Husk nu, hvad jeg har sagt.«

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 37

REJSEN

29/10/12 16.46

jesu gerning i himlen

himmelfart

læs mere på /fuld-adgang www.rejsen.net

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 38

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Apostlenes Gerninger 1,9-14 Derefter blev Jesus løftet op fra jorden, mens de så på det, og han forsvandt ind i en sky. Som de nu blev ved at stirre op mod himlen for at se, hvor han var blevet af, stod der pludselig to hvidklædte mænd hos dem. »Mænd fra Galilæa,« sagde de, »hvorfor står I og stirrer op i luften? Jesus, som nu er taget bort til Himlen, vil komme tilbage igen på samme måde, som I så ham forsvinde.«

omkring et kvarters gang. De gik hen til det hus, hvor de plejede at samles i en stor sal ovenpå. De 11 tilbageværende apostle var: Peter, Johannes, Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartolomæus og Mattæus, Jakob, Alfæus' søn, Simon Frihedskæmper og Judas, Jakobs søn. De mødtes ofte for i fællesskab at bede til Gud. Også de kvinder, der havde fulgt Jesus, samt Jesu mor og hans brødre, var med.

Disciplene samles til bøn Apostlene gik så ned fra Olivenbjerget, hvor det her var sket, og tilbage til Jerusalem. Det var kun

Jesus, den eneste præst Brevet til Hebræerne 2,14-18

Da nu de børn, der er tale om, er mennesker af kød og blod, var han nødt til selv at blive et menneske af kød og blod, for at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen. Således satte han menneskene fri fra dødsangstens tyranni, som de ellers skulle leve under hele livet. Det er jo ikke engle, han er kommet

for at hjælpe, men dem, der er børn af Abraham. Derfor var han nødt til på enhver måde at blive som os, så han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst i tjenesten for Gud og dermed gøre forsoning mulig for alle mennesker. Fordi han selv måtte igennem prøvelser og lidelser, er han i stand til at hjælpe dem, der står midt i prøvelserne.

Brevet til Hebræerne 7,23-25 Der er endnu en forskel: Ifølge den gamle ordning var man nødt til at indsætte en ny ypperstepræst, hver gang døden satte en stopper for den tidligere ypperstepræsts tjeneste. Men den ypperstepræstelige tjeneste Jesus udfører, kommer aldrig til ophør. Han lever jo for evigt.

Fordi han lever evigt og altid beder inderligt for os, er han i stand til at føre alle mennesker, som ønsker at komme til Gud gennem ham, til den fuldkomne frelse.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 39

REJSEN

29/10/12 16.46

den store advent

Jesus kommer igen Johannesevangeliet 14,1-7 Jesus fortsatte sin tale til disciplene: »I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig. I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.« »Nej, Herre,« indvendte Thomas. »Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.«

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 40

Jesus svarede:

»Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. Havde I forstået hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er. Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.«

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

læs mere på /bare-vent-og-se www.rejsen.net

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 41

REJSEN

29/10/12 16.46

hvad jesus lærte

I er jordens salt og

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 42

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Matthæusevangeliet 5,13-16

Elske sine fjender

Matthæusevangeliet 5,43-48 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med? Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned. I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk. Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.

Loven og profeterne Matthæusevangeliet 5,17-20

I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne. Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem. Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen. Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.

I har hørt, at der blev sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende.’Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer. Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør.

Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det? Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.

læs mere på /smag-og-se www.rejsen.net

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 43

REJSEN

29/10/12 16.46

hvad jesus lærte

læs mere på /bon www.rejsen.net

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 44

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Om bønnen der omspænder verden Matthæusevangeliet 6,9-13 (Bibelcitatet er fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse af 1992)

Bed derfor på følgende måde: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 45

REJSEN

29/10/12 16.46

hvad Jesus lærte

Om e m m at dø e r d n a Matthæusevangeliet 7,1-5

Falske profeter

Matthæusevangeliet 7,15-23 Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. Den målestok, I anvender over for andre, vil blive anvendt over for jer. Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. Hvordan kan du sige til din ven: ‘Lad mig tage splinten ud af dit øje’, når du ikke ser bjælken i dit eget? Din selvretfærdige hykler! Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje.

Den gyldne regel

Matthæusevangeliet 7,12

Sådan som I ønsker, at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Det er Toraen og Profeterne i en nøddeskal. REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 46

Vogt jer for de falske profeter. De kommer forklædt som uskyldige får, men er i virkeligheden glubske ulve. Bedøm dem ud fra resultatet af deres handlinger, ligesom man bedømmer et træ ud fra dets frugter. Der vokser jo ikke vindruer på en tjørnebusk, og man finder ikke figner på en tidsel. Det er altid sådan, at et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. Et godt træ kanikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kanikkebære god frugt. Ethvert frugttræ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og brændt. Altså skal I bedømme dem ud fra deres frugter.

Lydhørhed og lydighed frem for ord og mirakler Lukasevangeliet 13,26-27

Det er ikke alle, der omtaler mig som ‘Herre’, der kommer med ind i Guds rige, men kun de, der gør min himmelske Fars vilje. På dommens dag vil mange prøve at forsvare deres handlinger: ‘Herre, Herre, er det da ikke i dit navn, vi har profeteret? Er det da ikke i dit navn, vi har uddrevet onde ånder? Er det da ikke i dit navn, vi har gjort undere?’ Men jeg vil svare: ‘Jeg har aldrig kendt jer. Gå jeres vej, I som handler ondt!’

læs mere på -dig-selv /hvad-saa-med www.rejsen.net

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Om hvile og fred i sindet Matthæusevangeliet 11,28-30

Kom til mig, alle I, som er trætte og tynget ned af byrder - og jeg vil give jer hvile. Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 47

REJSEN

29/10/12 16.46

hvad Jesus lærte

Det største

bud Grundloven sammenfattet Matthæusevangeliet 22,34-40

Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål. De fik en af de skriftlærde til at spørge: »Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?« Jesus svarede: »Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med hele dit liv og med alle dine tanker. Det er det vigtigste og største bud. Der er også et andet bud, som udtrykker det samme: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.«

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 48

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

læs mere på t /naar-alt-er-sag www.rejsen.net

Tidernes tegn før Jesus kommer igen Matthæusevangeliet 24,3-14

Da de var nået over på Olivenbjerget, satte Jesus sig ned. Han var alene sammen med disciplene, som sluttede kreds om ham og spurgte: »Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at du kommer, og det bliver verdens ende?«

Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der hungersnød og jordskælv. Men det er kun som de første veer inden en fødsel.

Jesus svarede: »Lad ikke nogen vildlede jer.

I vil blive forfulgt, og mange vil blive dræbt. I vil blive hadet af alle folkeslag, fordi I hører mig til. Mange vil derfor opgive troen og endda forråde og hade hinanden. Mange falske profeter vil dukke op, og de vil føre mange vild. Efterhånden som ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos mange. Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst. Og glædesbudskabet om Guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det – og så vil afslutningen komme.«

Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange mennesker på vildspor. I vil høre om uro og krigshandlinger rundt omkring, men lad det ikke skræmme jer.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 49

REJSEN

29/10/12 16.46

hvad Jesus lærte

De kristnes udfordring Matthæusevangeliet 28,18-20

Sand udmyghed

Johannesevangeliet 13,1-17

»Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden,« sagde Jesus. »Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen og Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.«

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 50

Det var nu lige før påskehøjtiden skulle begynde. Jesus vidste, at tiden var kommet til, at han skulle gå bort fra denne verden og vende tilbage til Faderen. Den kærlighed, han hele tiden havde haft til dem, der fulgte ham her på jorden, ville han vise endnu engang på den sidste aften, hvor de var sammen. De var parate til at begynde påskemåltidet. Djævelen havde allerede indgivet Judas Iskariot den tanke, at han skulle forråde Jesus. Og Jesus vidste, at Faderen nu havde overladt det hele til ham. Han vidste jo, at det var Gud, der havde sendt ham på denne mission, og at han snart skulle vende tilbage til Gud. Jesus rejste sig nu fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel af. Så hev han op i inderkjortlen og bandt et håndklæde om sig som bælte. Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: »Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?« »Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.«

»Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!« »Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.« »Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!« »Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at vaske fødderne,« svarede Jesus. »Og I er rene – dog ikke alle.« Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham. Da Jesus havde vasket deres fødder, tog han igen sin yderkjortel på, lagde sig ved bordet og spurgte: »Ved I, hvorfor jeg gjorde det? I kalder mig ‘Herre’ og ‘Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. Når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. Det siger jeg jer: En tjener står ikke over sin herre, og de, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem af sted. Det ved I jo godt. Men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved.«

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

læs mere på /gaa-ud www.rejsen.net

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 51

REJSEN

29/10/12 16.46

smagsprøver på jesu billedtaler - lignelser

læs mere på /hjem www.rejsen.net

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 52

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

den søn Lukasevangeliet 15,11-24 Jesus fortsatte med følgende historie: »Der var en mand, som havde to sønner. En dag sagde den yngste søn til sin far: ‘Giv mig min del af arven nu!’ Faderen delte så, hvad han ejede, mellem de to sønner. Nogle dage senere samlede den yngste søn alle sine penge og rejste udenlands. Der soldede han hele sin formue op i et udsvævende liv, og da han ikke havde flere penge, begyndte vanskelighederne at melde sig. Der blev hungersnød i landet, og han sultede. Til sidst søgte han job hos en landmand, der sendte ham ud for at vogte grise på marken. Han drømte om at spise sig mæt i det, grisene åd, mens der var ingen, der gav ham noget. Nu var han villig til at sluge sin stolthed og sagde til sig selv: ‘Hjemme hos min far får en daglejer mere, end han kan spise, og her går jeg og er ved at dø af sult. Nu prøver jeg at tage hjem til min far og sige: Far, desværre har jeg svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere, at du kalder mig din søn. Men kan jeg få et job hos dig?’ Så begav han sig på vej og nærmede sig hjemmet. Mens han endnu var et godt stykke borte, fik hans far øje på ham, og fuld af medynk løb han ham i møde, omfavnede ham og kyssede ham på kinden til velkomst. ‘Åh, far,’ sagde sønnen, ‘jeg har svigtet både dig og Gud. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.’ Men hans far råbte til tjenerne: ‘Skynd jer! Find det bedste tøj, vi har i huset, og giv ham det på. Giv ham ring på fingeren og sko på fødderne - og slagt fedekalven, for nu skal der festes! Min søn var fortabt, men nu er han fundet! Han var død, men nu har han fået livet tilbage!’ Og så blev der festet!

Den barmhjertige samaritaner

Lukasevangeliet 10,25-37 En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. »Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?« spurgte han. »Hvad siger Toraen?« var Jesu svar. »Den siger: ‘Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med hele dit liv, med al din styrke og med alle dine tanker,’« svarede den skriftlærde. »Og den siger også: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’« »Rigtigt svaret,« sagde Jesus. »Gør det, så skal du få del i livet.« Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: »Jamen, hvem er så min næste?« »Lad mig fortælle dig en historie,« svarede Jesus. »En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten. Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte. Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen. Til sidst kom der en samaritaner forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham. Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‘Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han. Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?« »Ham, der viste barmhjertighed,« svarede den skriftlærde. »Så gør du, som han gjorde!« sagde Jesus.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 53

REJSEN

29/10/12 16.46

så enkelt kan det siges

Om guds kærlighed læs mere på /kaerlighed www.rejsen.net

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 54

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Johannesevangeliet 3,16

Gud nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 55

REJSEN

29/10/12 16.46

hvad jesus gjorde

Jesus helbreder læs mere på /head-hunted www.rejsen.net

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 56

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

Jesus kalder

Jesus udsender

Da Jesus gik videre, fik han øje på en mand, der sad og opkrævede told til den romerske besættelsesmagt. Han hed Mattæus. »Kom med mig!« sagde Jesus til ham. Mattæus rejste sig straks op og fulgte med ham som en af hans disciple. Senere blev Jesus og disciplene inviteret til at spise i Mattæus' hjem. Også en del skatteopkrævere og andre »syndere« var inviteret med. Farisæerne var forargede og sagde til disciplene: »Hvordan kan jeres læremester få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?«

Jesus kaldte nu 12 af sine disciple til sig og gav dem autoritet til at uddrive onde ånder og til at helbrede alle slags sygdomme og lidelser. Her er navnene på de 12 apostle: Simon, der senere fik navnet Peter; Andreas, der var bror til Simon; Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus; Filip; Bartolomæus; Thomas; Mattæus, som var skatteopkræver; Jakob, søn af Alfæus; Taddæus; Simon Frihedskæmper og Judas Iskariot, der senere forrådte Jesus.

Matthæusevangeliet 9,9-13

Matthæusevangeliet 10,1-4

Jesus helbreder

Matthæusevangeliet 8,5-13 Da Jesus nåede frem til Kapernaum, kom en romersk officer ham i møde og bønfaldt ham: »Herre, min tjener ligger syg i mit hus derhjemme. Han er lammet og lider forfærdeligt.« Jesus sagde til ham: »Skulle jeg gå ind i dit hus for at helbrede ham?« Officeren svarede: »Herre, jeg ved godt, at jeg er for uværdig til, at du kan komme ind i mit hus. Men giv bare en befaling her og nu, så bliver min tjener rask. Jeg er jo selv en mand, der står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Hvis jeg siger til en: ‘Gå!’ så går han, og siger jeg til en anden: ‘Kom!’ så kommer han. Og hvis jeg siger til

min tjener: ‘Gør det eller det!’ så gør han det.« Da Jesus hørte det, blev han meget forundret og sagde til dem, der fulgte ham: »Så stærk en tro har jeg ikke mødt blandt Israels folk. Det siger jeg jer: Fra hele verden skal mange, som oprindeligt ikke hørte med til Guds folk, komme og sidde til bords i Guds rige sammen med Abraham, Isak og Jakob. Men mange af dem, som mener, at de tilhører Guds folk, skal kastes ud i det yderste mørke, hvor de vil ærgre sig ganske forfærdeligt og græde deres bitre tårer.« Derefter sagde Jesus til den romerske officer:

»Gå du blot hjem. Det, som du havde tro for, er sket.« I samme øjeblik blev hans tjener .

Jesus skaffer mad

Matthæusevangeliet 14,13-21 Da Jesus fik det at vide, gik han op i en båd sammen med disciplene for at tage væk til et øde sted, hvor de kunne være alene. Men en masse mennesker fra de forskellige byer hørte, at han var taget videre, og de fulgte med ham til fods langs bredden af søen. Da Jesus gik i land, så han en stor folkeskare. Han blev fyldt af medlidenhed og helbredte dem, der var syge. Lidt før det blev mørkt, kom disciplene hen til ham. »Det er ved at blive sent,« sagde de, »og stedet her er øde. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan nå at tage ind til landsbyerne og købe noget mad.«

»Det er ikke nødvendigt,« svarede Jesus. »I kan give dem noget at spise!« »Jamen, vi har kun fem brød og to fisk,« svarede disciplene. »Godt! Kom med dem!« sagde Jesus. Så bad han folk sætte sig i græsset. Derefter tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Han brækkede brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, og disciplene gav maden videre til folkemængden. Alle spiste og blev mætte. Og da de tiloversblevne stykker blev samlet sammen, fyldte de 12 kurve. Der var omkring 5000 mænd, foruden kvinder og børn, som blev bespist.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 57

REJSEN

29/10/12 16.46

hvad jesus gjorde

HAN gæster et bryllup Johannesevangeliet 2,1-12

To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. Jesus og hans disciple var også indbudt. Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: »Der er ikke mere vin.« »Lad mig være i fred, mor,« sagde han. »Tiden er ikke inde endnu.« Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: »Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!« Der stod seks store vandkrukker i huset,

som blev brugt ved de jødiske renselsesceremonier. De rummede hver ca. 100 liter. Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, sagde han: »Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.« Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra - for det var kun tjenerne, der vidste det – kaldte han på brudgommen

og sagde: »Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?« Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud. Derefter tog han til Kapernaum sammen med sin mor, sine brødre og sine disciple, og dér blev de nogle dage.

Han velsigner børn Markusevangeliet 10,13-16

På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. Da Jesus så det, blev han vred og sagde: »Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.« Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem.

læs mere på somhed /at-faa-opmaerk www.rejsen.net

Han besøger

Lukasevangeliet 19,1-10 Jesus og hans følge gik derefter ind i Jeriko. Her boede en rig mand ved navn Zakæus, som var en højtstående skatteopkræver for den romerske besættelsesmagt. Han var ivrig efter at få et glimt af Jesus, men han var ikke ret høj og kunne ikke se noget for de mange mennesker. Derfor løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ et sted, hvor Jesus helt sikkert ville komme forbi.

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 58

Da Jesus nåede frem til træet, kiggede han op og sagde: »Skynd dig at komme ned, Zakæus! Gud vil, at jeg skal besøge dig i dag.« Zakæus klatrede ned i en fart og inviterede glad Jesus med sig hjem til spisning, mens folk forarget mumlede: »Enhver ved da, at den mand er en stor synder, og nu går Jesus med ham hjem!« Under måltidet rejste Zakæus sig og

sagde til Jesus: »Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, så vil jeg give det firedobbelt tilbage.« Da udbrød Jesus: »I dag er frelsen kommet til dette hjem, for denne mand har vist den samme tro som Abraham. Menneskesønnen er jo netop kommet for at opsøge og frelse de fortabte.«

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.46

En fortĂŚlling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 59

REJSEN

29/10/12 16.47

guds folk på jorden - kirken bliver til

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 60

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.47

Hvordan bliver man en Apostlenes Gerninger 2,37-41 Peters ord ramte tilhørerne lige i hjertet, og de spurgte apostlene: »Hvad skal vi dog gøre?« Peter svarede: »Vend om fra jeres oprør mod Gud og bliv døbt hver især til at tilhøre Jesus Messias, så jeres synder kan blive tilgivet. Så vil I modtage Helligånden som gave, for løftet om Helligånden gælder både jer og jeres efterkommere – ja, alle dem, som Herren, vores Gud, vil kalde på fra både nær og fjern.« Peter talte endnu i nogen tid til dem og opfordrede dem indtrængende til at lade sig redde ud af den vantro og vanartede verden.

Sådan frelser Gud

Paulus' Brev til Romerne 3,23-24 og 27-31

læs mere på /ramt-i-hjertet www.rejsen.net

Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal. Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. Hvad har vi så at rose os af? Ingenting, for Gud accepterer os ikke på grund af vores gode gerninger, men på grund af vores tro. Et menneske bliver accepteret af Gud ved at tro på Kristus og ikke ved at skulle leve op til det, som Toraen forlanger. Eller er Gud måske kun Gud for os jøder? Er han ikke også Gud for alle de andre folkeslag? Jo, det er han. For der er kun én Gud, og han accepterer alle mennesker som skyldfri, hvis de tror på Jesus, hvad enten de er jøder eller ej. Betyder vores tro så, at vi bare skal smide Toraen væk? Nej, bestemt ikke, vi skal opfylde den.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 61

REJSEN

29/10/12 16.47

kirkens symboler

læs mere på /mandatet www.rejsen.net

Dåben REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 62

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.47

Matthæusevangeliet 28,18-20

Paulus brev til Romerne 6,1-5

»Skal vi så ikke fortsætte med at synde, så Guds nåde kan blive endnu større?« er der måske nogle, der vil spørge. Nej, bestemt ikke! Det er da meningsløst at fortsætte et syndigt liv, når synden ikke længere har magten over os! Ved I ikke, at alle vi, der er døbt til at tilhøre Jesus, vores Frelser, blev ét med ham i hans død? Jesus døde og blev begravet, men fik nyt liv ved Guds kraft. På samme måde er vores gamle liv dødt, og det blev begravet, da vi blev døbt, for at vi skulle leve et helt nyt liv.

Nadver

Matthæusevangeliet 26,26-28

Paulus første brev til korinterne 11,23-26

Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde:

Det følgende er, hvad jeg har modtaget fra Herren, og hvad jeg også har givet videre til jer: Den nat, da Herren Jesus blev forrådt, tog han et brød, takkede Gud, brækkede det over og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Spis det til minde om mig.« Efter måltidet tog han også vinbægeret og sagde: »Dette bæger vin er mit blod, som besegler den nye pagt. Hver gang I drikker det, så gør det til minde om mig.«

»Tag imod dette brød. Det er mit legeme.« Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sendte det rundt, og de drak alle deraf. Han sagde: »Det er mit blod, som udgydes for mange, og som besegler den nye pagt.

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 63

REJSEN

29/10/12 16.47

livet i hverdagen som kristen

Når melder sig

Det negative liv Paulus' Brev til Galaterne 5,19-21

Folks ugudelige og egoistiske handlinger er velkendte, som for eksempel: Seksuel synd, umoral og perversitet; afgudsdyrkelse og okkultisme; had, skænderier og misundelse; hidsighed og selviske ambitioner; klikedannelse og jalousi; drukkenskab og orgier. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: De, der lever på den måde, vil ikke få adgang til det kommende Guds rige.

Den store kontrast

Paulus' Brev til Galaterne 5,22

Paulus' Brev til Romerne 8,31-39 Behøver jeg at sige mere? Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for? Når Gud har frikendt sine børn, hvem har så ret til at anklage dem? Når Kristus er død for os, hvem vover så at fordømme os? Ikke alene døde Kristus for os, men han blev oprejst fra de døde og sidder nu ved Guds højre hånd og beder inderligt for os. Intet kan skille os fra Kristi kærlighed, det være sig lidelser, vanskeligheder eller forfølgelse, sult eller fattigdom, fare eller død. Selvom Skriften lover os modgang, når den siger: »Vi er i livsfare hver eneste dag. Vi er som får, der er på vej til slagtning«, så kommer vi igennem det hele sejrende, fordi Kristus i sin kærlighed giver os styrke. Jeg er overbevist om, at intet i hele universet kan skille os fra Guds kærlighed - hverken engle eller åndsmagter, hverken det, som eksisterer nu, eller det, som vil komme i fremtiden, hverken himmelrummets eller havdybets kræfter. Nej, intet i livet – end ikke døden – kan rive os ud af den kærlighed, som Gud har vist os gennem Jesus Kristus, vores Herre!

REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 64

Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting.

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.47

læs mere på /uovervindelig www.rejsen.net

En fortælling OM LIVET

18219 Rejsen Magasin.indd 65

REJSEN

29/10/12 16.47

den gode afslutning

Tre engle forkynder

Johannes Åbenbaring 14,6-12 Derefter så jeg en engel flyve rundt på himlen. Den forkyndte det evige budskab om tro på Kristus på ethvert sprog til alle folkeslag over hele jorden. »Giv Gud den ære, der tilkommer ham,« råbte englen. »Dommens time er kommet. Bøj jer for ham, der skabte himlen og jorden, havet og alle vandkilderne.« Endnu en engel fulgte efter. Han råbte: »Hun er faldet! Det store Babylon, som forførte alle nationerne til at drikke af sin berusende og besnærende vin, er faldet.« En tredje engel fulgte efter, og han råbte: »De, der tilbeder uhyret og dets statue og tager imod dets mærke på panden eller på hånden, vil få Guds vrede at føle i fuldt mål. De vil opleve en nådesløs straf, hvor de bliver pint i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. Røgen fra deres pinested vil i al evighed stige op, og hverken dag eller nat vil der være nogen lindring for dem, der tilbeder uhyret og dets statue, og som tager imod dets mærke.« Men for alle dem, der tilhører Gud, dem, der holder fast ved hans befalinger og troen på Jesus, gælder det om at være udholdende.

REJSEN REJSEN

18219 Rejsen Magasin.indd 66

EN FORTÆLLING OM LIVET

29/10/12 16.47

Thomas Müller Ansvarlig udgiver

REJSEN

18219 Rejsen_omslag.indd 2

EN FORTÆLLING OM LIVET

REJSEN. NET

Det tabte paradis bliver virkelighed Johannes Åbenbaring 21,1-7

Johannes Åbenbaring 22,1-5 og 18-21

læs mere på ge /hvad-sker-der-li www.rejsen.net

Herren Jesu være med jer alle. En fortælling OM LIVET

REJSEN

29/10/12 17.12

N E S REJ

start debatten net på www.rejsen.

n præsentere

Adventistkirke

start debatten net på www.rejsen.

OM LIVET

Vejen, sandheden og livet Brændende hjerter Tillid Åbenbaring 18219 Rejsen_omslag.indd 1

DEN GAVE

t e n g i s l e V

Læs Rejsen online, tag del i debatten eller hent magasinet til din iPad.

www.rejsen.net

Begyndelsen Dødsf loden Redningsplan Løftet Drømmen 29/10/12 17.12