Rejsen, AdventNyt, 10-04

04

adventnyt

APRIL 2010

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

MED ØNSKET OM EN GOD PÅSKE! TROSPUNKT

MÜNCHEN-ERKLÆRINGEN

ÅRSMØDE I PINSEN

Sabbatten er en af søjlerne i adventisternes tro. Men hvad siger den os i dag? Læs om, hvad sabbatten betyder for Robert Fisher, og hvorfor han synes, at den er et bæredygtigt koncept.

I sommeren 2009 var unge fra hele Europa samlet i München, hvor der bl.a. fandt nogle samtaler sted mellem kirkens ledere og de unge.

Læs konklusionerne og se, hvad det betyder for kirken i dag.

Så er programmet for Generalforsamlingen og Årsmødet klar for både det store telt og ungdomsteltet. Husk, at det i år foregår i pinsen!

04

s.

07

s.

19

s.

YDMYG AF HJERTET??

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men ydmyghed er bare ikke en af min stærkeste sider. Jo – jeg kan godt ligge under for janteloven og ikke tro jeg er noget – men det er jo ikke ægte ydmyghed. Jeg kan også godt holde mig tilbage for ikke at virke alt for dominerende – men det er jo ikke ægte ydmyghed. Jeg kan også godt vælge ikke at stå op for min ret, fordi jeg ikke har modet til at kæmpe – men det er jo ikke ægte ydmyghed. Jeg kan også godt nedgøre min egen indsats, når den anerkendes – men det er jo heller ikke ægte ydmyghed.

BIBELEN OM YDMYGHED Ydmyghed er et af de emner, som vi har studeret i bibelstudietimen i min menighed for nylig, og det blev en interessant diskussion. For hvordan bliver man ydmyg? Kan man stræbe efter ydmyghed – eller har man, ved at gøre det, allerede forbrudt sig mod den? Kan man nogensinde få ros for at være ydmyg og svare med et ”tak“? Og er ydmyghed lidt for opreklameret til at kunne slå igennem i vores selvekshibitionistiske tidsalder, hvor man hele tiden skal bevise, at man er til, ved at skrive sms’er, statusbeskeder, blogge, twitte, eller være med i et talent-show?

Samtalen om ydmyghed havde naturligvis sit udspring i Bibelen, som har en del tanker om ydmyghed. Og der er ydmyghed ikke noget at skamme sig over, eller noget kunstigt. Der er ydmyghed en gave fra Gud, og noget, som absolut er positivt. Hør bare her: ”Lønnen for at være ydmyg og frygte Herren er rigdom, ære og liv“ (Ordsp 22,10). Så lønnen for ydmyghed er bl.a. ære, hvilket kan lyde lidt selvmodsigende, men i Guds perspektiv er det måske ikke så mærkeligt endda, for han har det jo med at se tingene lidt fra oven.

Og selv min yndlingstekst kom til at stå i nyt lys, da ydmygheden blev koblet på: ”Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer“ (1 Pet 5,6-7). Når vi ydmyger os og erkender, at vi står under Guds stærke hånd, så har vi intet at frygte eller bekymre os for. Men vi skal ydmyge os for hans mægtige kraft først.

Men har vi så intet at vise frem? At være stolte af? At prale med?

Jo, det har vi i aller højeste grad. Paulus siger det på denne måde: ”Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors“ (Gal 6,14). Se, det giver mig det bedste perspektiv på ydmyghed og stolthed: Jeg er stolt af, at jeg i påsken kan mindes Guds totale ydmygelse og ydmyge sind, som i ydmygheden netop blev til hele universets stolthed. For kun i døden, forsoningen, opstandelsen findes det, som giver basis for både ærefrygt, ydmyghed og stolthed.

God påske!

NÅR YDMYGHED BLIVER KOBLET PÅ I Det Nye Testamente er der to tekster, som for mig har fået ny betydning efter at de blev kædet sammen med ydmyghed: ”Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle“ (Matt 11,29). Den tekst har jeg læst til trøst og opmuntring mange gange, men har først nu fået aspektet med ydmyghed med ind. For det vi kan få, er ikke blot hvile, men vi skal lære ydmyghed i hjertet, som Gud selv er ydmyg af hjertet, og først da finder vi den ægte hvile i ham.

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark TRYK: Øko-Tryk OPLAG: 2.250 stk.

REDAKTIONSRÅD: Daniel Birch / Jane Harlund / Pieter Lijkendijk / Inger Mortensen / Line Nielsen EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 / ekspedition@danskbogforlag.dk ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit) LAYOUT: Bente Skov-Hansen & Brian Rytman Rasmussen FORSIDE FOTO: ”Forår på vej“ / FOTO: SXC.HU DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 6. april 2010

2

adventnyt 04 – april 2010

REDAKTØR: Anne-May Müller Postboks 15 Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7754 anne-may.muller@adventist.dk Anne-May er redaktør for Adventnyt, leder for familieafdelingen, hustru og mor. Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold og familieliv, og så elsker hun at være sammen med familien. Drømmer som så mange andre om mere tid til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prioritering.

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf 4558 7777 · Fax 4558 7778 · Giro: 540 1852 Bank: Den Danske Bank 4260 4450 210455 www.adventist.dk · info@adventist.dk

INDHOLD 4

Trospunkt: Sabbatten

7

Drop In

8

Rundt omkring

12

Det er fuldbragt

14

På mission i Afghanistan

16

Jerslev-Østervrå Friskole

18

Orientering

19

Generalforsamling

20

Annoncer

22

Tillykke

23

Nekrologer

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12 Formand Bjørn Ottesen

Tlf. 4558 7771

Næstformand / Sekretær Thomas Müller

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Daniel Birch

Tlf. 4558 7773

Afdelingsledere Anne-May Müller Borghild Rasmussen Kamilla Lindquist Capion Peter Bo Bohsen Richard Müller Sven Hagen Jensen Thomas Rasmussen Tue Westing

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

4558 5753 6169 4558 7589 4636 5120 7581

7754 3075 8572 7788 5893 1836 6990 6768

ADRA DANMARK Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

DANSK BOGFORLAG Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf. 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk Leder: Daniel Birch Tlf. 4558 7773

s.

14

KORRESPONDANCESKOLEN Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Fax 4558 7778 Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Forstander: Sven Hagen Jensen

Tlf. 4636 1836

VEJLEFJORDSKOLEN 8721 Daugård

s.

Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugård

Tlf. 7641 3132

HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård

Tlf. 2386 6514

www.hasda.dk

8

HIMMERLANDSGÅRDEN Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund

Tlf. 9858 1121

www.himmerlandsgaarden.dk PLEJECENTER SOLBAKKEN Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken-randers.dk Leder: Kristine Voncina

s.

11

s.

12

PLEJECENTER SØNDERVANG Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5671 3400 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

adventnyt 04 – april 2010

3

TROSPUNK TER

T E K S T: R O B E R T F I S H E R / F O T O : S X C . H U

TEKSTER: · · · · · · · ·

1 Mos 2,1-3 2 Mos 20,8-11 Luk 4,16 Es 56,4-7. Es 58,13-14 Matt 12,1-12 2 Mos 31,13-17 Ez 20,12.20 5 Mos 5,12-14

SABBATTEN, ET STORT KONCEPT Bæredygtig, forebyggende, åndelig og befriende.

En videnskabsmand gik hen til Gud, fortæller forfatteren John Ortberg, og sagde ”Gud, vi har besluttet, at vi ikke længere har brug for dig. Vi kan klare det hele selv. Vi ved, hvordan livet begyndte. Vi kender hemmeligheden. Vi ved, hvordan man kloner det.

Vi ved, hvordan man kopierer det, og vi kan gøre det uden dig“.

Gud lyttede tålmodigt og venligt, og efter videnskabsmanden havde talt færdigt, sagde Gud: ”Det er alt sammen meget godt, men hvad siger du til en lille konkurrence“ ”Ok, super!“ svarede videnskabsmanden, ”lad os gøre det“. ”Nu skal vi gøre det, ligesom jeg gjorde tilbage i de gamle dage med Adam“ sagde Gud. ”Selvfølgelig,“ svarede Videnskabsmanden, ”ingen problem“.

Videnskabsmanden bøjede sig ned og tog sig en håndfuld jord, men Gud sagde: ”Nej, nej, nej. Du skal altså skaffe din egen jord!“ Lad mig skynde mig at tilføje, at vores holdning til livets oprindelse ikke behøver tage udgangspunkt i noget opgør med videnskabsfolk på den en side og den troende på den anden. Der er i virkelighed 4

adventnyt 04 – april 2010

mange, der har et langt mere nuancerede syn på emnet end blot en konflikt eller et valg mellem videnskab og tro. Pointen med den foregående lille historie er blot, at ingen af os har patent på jorden. Den fandtes før vi kom til og vil være til, efter vi er gået bort.

MYSTERIUM ELLER MIRAKEL Oxford-teolog Richard Swinbourne skriver at ”det er mærkværdigt, at der skulle eksistere noget som helst. Den mest naturlige tilstand er simpelthen intet: intet univers, ingen Gud, intet. Men der er noget. Begreber som ”big bang“ ”naturlig udvælgelse“ og ”evolution“ forklarer, hvordan den mekanisme af forandringer finder sted, men de forklarer ikke, hvordan eksistensen udspringer af ingenting. … Eksistens forekommer mig nu den mest bemærkelsesværdige ting, man nogensinde kunne forestille sig.“ John Ortberg tilføjer selv, at ”Den virkelige kunst er ikke at ændre én ting til en anden ting. Den virkelige kunst er at skabe noget ud af absolut ingenting.“ Mønsteret i skabelsesberetningen er en

bevægelse fra intethed (1 Mos 1,1-2) til fuldkommenhed, hvor den syvende dag fungere som en kulmination af et mesterværk formet ud fra en tilstand af kaos. Beretningen (1 Mos 1 og 2) er i høj grad et utryk for, at magten bag jordens eksistens i hvert fald ikke er en menneskelig magt, og vores allerførste møde med hviledagen i Bibelen findes netop i denne sammenhæng. Hviledagen fungerer her som en påmindelse om, at jorden som udgangspunkt, ikke er vores, og at dens eksistens ikke skyldes nogen som helst præstation fra vores side. Det flotte stykke arbejde er fremhævet meget bevidst i teksten som ”det arbejde, han havde udført“ (1 Mos 2,2) og som om det ikke var nok, bliver begrebet gentaget i de kommende linjer med ”arbejde, han havde udført“ (1 Mos 2,3). Gentagelse fremmer jo forståelsen på hebræisk såvel som dansk!

I disse vers er det skaberen selv, der står frem som modellen for, hvordan menneskeheden bør forhold sig til jorden, nemlig ved at han formede jorden, fyldte den og så hvi-

TIL VIDERE LÆSNING · Den Syvende Dag er titlen på et DVD sæt med et fascinerende og grafisk kig på sabbatten. Kan købes hos Dansk Bogforlag. · Clifford Goldstein: Den glemte velsignelse, Dansk Bogforlag, 1995 · Det tror vi s. 216-231, Dansk Bogforlag, 1992

lede. Menneskeheden er ligeledes inviteret til at herske over jorden, fylde den (1 Mos 1,28) og så hvile.

ET KONCEPT, DER GIVER GOD MENING Overbelastning af miljøet og finanskriser er i vidt omfang forbundet med vores nuværende attitude og forhold til jorden, og i stigende grad har disse emner domineret den globale dagsorden i de seneste tider. Vi er kommet mere og mere til den erkendelse, at Jorden og miljøet aldrig var beregnet til grænseløs udnyttelse og hvis ikke andet, kan vi mere end nogensinde fornemme, at brugen af jordens resurser var heller aldrig ment som et mål i sig selv. Bruge (eller forbruge) er kun en side af, hvad det vil sige at sameksistere harmonisk med jorden. Hvile er derfor den naturlige og nødvendige modpart. Mens vi fortsat diskuterer og kæmper for løsninger til adskillige menneskeskabte problemer, vil vi absolut ikke tage skade af at se hviledagskonceptet som noget, der, ikke mindst i disse dage, giver virkelig god mening.

Sabbatten var ment netop som en del af menneskets livsrytme og som et middel til en balanceret sameksistens med planeten. I disse skiftende og ofte stressende tider bør der vær fornyet interesse i sabbatten og hviledagen. Den er absolut et bæredygtigt koncept.

FRIHED OG MEDMENNESKELIGHED Længere henne i Bibelen, nemlig ved hebræernes udvandring fra Egypten, kan det stadig ses, at sabbatten er et slags paradigme for det specielle forhold mellem mennesker, jor-

den og skaberen (2 Mos 20,9-10). I denne nye situation er hensynet til vores næste nu også fremhævet som et lige så vigtigt aspekt i hviledagen. Det fjerde bud i 2 Mos 20,8-11 (se også 5 Mos 5,12-15) mener Jon Dybdal ”taler om at holde sabbatten hellig for at mindes Gud som skaber og udfrier fra Ægyptens slaveri. Det sætter tid til side til at mindes ham. Kærlighed har brug for muligheder til at mindes.“ Formaningen i sabbatsbudet angående søn, datter, fremmede tjenere, dyr osv. kan

MESTEREN OG SABBATTEN Nogle af Jesu væsentligste konfrontationer med sine modstandere havde udgangspunkt i hans holdning til sabbatten. På baggrund af hans bestemte, men humanitære tilgang til omverdenen må det havde været foruroligende for ham at opleve, hvordan sabbatten for nogle var blevet gjort til en menneskelig byrde. For mange i hans samfund måtte sabbatten have været den meste ensomme og smertefulde oplevelse i hele ugen. Til trods for alt det harmoniske og smukke, som sabbatten skulle betyde, mødte Jesus alligevel mennesker på sabbatten, på et tidspunkt og i en tilstand, hvor de må havde følt sig allermest forladt og isoleret. Den søde duft af friske sabbats brød og fællesskab, som nogle nød godt af, forstærkede bare kontrasten til den elendighed, som spedalske, lamme og andre svage i samfundet erfarede – også på sabbatten.

At Jesus så valgte at helbrede nogle på sabbatten og lede hans discipel gennem kornmarken, hvor de endda spiste af kornet, kan betragtes som en demonstration og en erklæring om, at det oprindelige sabbatskoncept var blevet væk, og at han var kommet for at præsentere den på ny (Matt 12,8). Ud over harm og forargelse måtte Jesu ”sabbats-reform-handlinger“ og udtalelser også havde vækket friske, nye følelser og tanker om det oprindelige sabbatsideal. De var også en advarsel om, at selv de ting, der begynder som beskyttende, smukke og åndelige, kan ødelægges og vendes til byrder og belastninger.

Der findes ikke nogen minut for minut journal over, hvad Jesus lavede hver ene-

”Sabbatten var ment netop som en del af menneskets livsrytme og som et middel til en balanceret sameksistens med planeten. I disse skiftende og ofte stressende tider bør der vær fornyet interesse i sabbatten og hviledagen. Den er absolut et bæredygtigt koncept.“ på overfladen virke som en slags facitliste over alle dem, der ikke må arbejde på den syvende dag. I virkelighed er den også en opfordring til et befriet folk om at behandle livet og hinanden humant, som David Myers og Malcolm Jeeves påpeger: ”Alle mennesker, lige meget hvor uafhængige de synes, de selv er, er håbløst forgældede til alle og alting.“ Sabbatten skulle derfor også bruges til at skåne ikke alene jorden, men i lige så høj grad vores medmennesker fra udnyttelse, stress og overlast.

adventnyt 04 – april 2010

5

ste sabbat, men der er nok i Det Nye Testamente til, at vi kan danne os et godt billede af, hvordan han så på dagen og ønskede, at hans efterfølgere skulle forstå og opleve den. På sabbatten læste han interessant nok fra Esajas’ radikale profeti om den kommende Messias (Luk 4,16) Om sabbatten ser vi ham i naturen (Matt 12,1) Om sabbatten var Jesus opmærksom på de svageste og mest sårbare omkring ham (Mark 3,1-5). I disse instanser får vi et temmelig godt indtryk af, at Jesus forsøgte at demonstrere, hvad det vil sige at fejre sabbatten som en hellig dag og en helhedsdag frem for blot en tilfældig feriedag.

SABBATTEN I DEN KREATIVE ÅND Mens adventister er ganske afklarede om, at sabbatten er den syvende dag (og at den syvende er sabbatten) spekulere de nogle gange over, hvad den optimale måde at holde sabbat på så kan være. Det er derfor godt fra gang til gang at se på, hvad mesteren selv sagde og gjorde om sabbatten, og være opmærksom på, at Jesus illustrerede, men ikke detaljerede, den optimale sabbatsoplevelse. Derved er vi også inviteret til at bruge vores fantasi og praktisere sabbatten i en kreativ, livgivende ånd. Det har altid været formålet med dagen. Jeg har spurgte mine børn om, hvad de bedst kan lide ved sabbatten, og de fortæller, at noget af det bedste ved sabbatten er at være sammen med venner. Jeg kan huske, at det var det samme for mig som barn. Vi har derfor så vidt muligt forsøgte at tilbring eller begynde sabbatten sammen med andre familier. For andre vil der selvfølelig være andre ting, der gør sabbatten meningsfuld.

6

adventnyt 04 – april 2010

Jeg voksede op i en stor by og var for det meste indendørs om sabbatten (i kirken) i en social og kirkelig sammenhæng eller andet.

Nu sætter jeg også pris på tættere adgang til naturen, som giver en anden oplevelse af hviledagen. Jeg er også klar over, at bedre planlægning ofte giver rigere sabbatsoplevelser. Når det kommer til stykket, kan sabbatten mest betyde noget for vores venner og naboer, når den betyder noget for os.

Tim Keel, forfatter og menighedsplanter, gør opmærksom på, at mennesker i dag først vil se budskabets frugt, før de forholder sig til dens doktrin. Som så meget andet i dag er sabbatten mest attraktiv, når man oplever den som noget, der gør en praktisk og åndelig forskel i ens liv.

Bør den være traditionsrig og højtidelig, eller bør den være arrangerede og aktiv?

Bør sabbatten holdes rolig og meditativ? Bør den holdes med duft, farver og festlighed?

Svaret er vel ja! Sabbatten er ment som en helligdag – Guds hellige dag, der kan erfares på mangfoldige måder og på mange steder.

Grundlæggende blev den ikke givet til os som en loyalitets test, men først og fremmest som en lindrende gave, indbygget i den dimension af livet, vi kender som tid. En kærlig opfordring til hvile. I en ufuldkommen verden er vi nødt til at søge sabbattens ånd, som Jesus forsøgte at illustrere for os i sit liv. Det er først, når denne jord en dag bliver genskabt, at menneskeheden igen vil opleve sabbatten i sin smukkeste form. Indtil den dag må du opleve sabbatten som en god anledning til at forny og forbedre dit forhold til andre, til miljøet og til din skaber.

TROSPUNKT: Efter de seks skabelsesdage hvilede Skaberen på den syvende dag og indstiftede sabbatten for alle mennesker som et minde om skabelsen.

Det fjerde bud i Guds uforanderlige lov kræver helligholdelse af den syvende dag, sabbatten, som en dag til hvile, tilbedelse og tjeneste i overensstemmelse med Kristi lære og det eksempel, Jesus, sabbattens Herre, gav os.

Sabbatten er en dag, som vi skal tilbringe i lykkeligt samfund med Gud og hinanden. Den er et symbol på vor genløsning i Kristus, et tegn på vor helliggørelse, en tilkendegivelse af vor troskab og en forsmag på vor evige fremtid i Guds rige. Sabbatten er Guds vedvarende tegn på hans evige pagt mellem ham og hans folk. Når vi med glæde iagttager disse hellige timer fra aften til aften, fra solnedgang til solnedgang, mindes vi Guds gerninger i skabelsen og forløsningen.

Robert Fisher robert.fisher@adventist.dk Robert Fisher er her sammen med sin ældste søn, Lukas, på en dejlig, solrig sabbat. Robert er præst for Århus Cafékirke og Silkeborg Adventistkirke.

T E K S T: A N I TA O T T E S E N O G C E C I L I E K U H R

”Gå ikke de unge forbi. Lad dem få del i arbejdet og ansvaret. Lad dem få forståelsen af, at de skal være med til at hjælpe og velsigne andre.“ (Ellen G. White, vidnesbyrd for menigheden 6, side 435).

I sommers blev der i München afholdt en stor ungdoms kongres for alle de unge i TED og EUD. Der var cirka 3.500 deltagere, der samledes for at bygge fællesskab, inspirere og lære noget af hinanden. En af begivenhederne, der blev arrangeret, var en workshop, hvor der blev åbnet for diskussion mellem vores unge og lederne i vores division. Der blev talt om alt fra administration til mission, og så fik man respons fra lederne i en åben paneldebat. Hovedtankerne, der kom ud af dette, kan opsummeres i ”München Erklæringen“:

”Vi, de unge, vil Syvende Dags Adventistkirken og er villige til at bidrage og blive aktivt involveret. Vi opfordrer derfor stærkt kirkens ledere i Europa til at bevæge sig mod et nyt ledelsesparadigme, baseret på åben dialog, fælles forståelse og et fælles mål. Vi tror, at dette nye paradigme vil motivere de unge til en større følelse af ejerskab og ansvarlighed, til Guds riges fremme i Europa.“ En gruppe arbejdede herefter videre med det materiale, som kom ud af diskussionerne.

Deres arbejde er blevet sendt videre til divisionen, som i en officiel erklæring har forpligtet sig til at involvere flere unge på både unions og divisions plan. Samtidig er der blevet udarbejdet en strategi for, hvordan dette i praksis skal gennemføres i Danmark.

Vi er de første i TED, der handler på denne erklæring og går foran i det samarbejde, der skal udruste kirkens ungdom til ansvar og ejerskab.

Planen er, at der til generalforsamlingen skal laves en omrokering inden for ungdomsafdelingen. Ungdomsrådet vil i den forbindelse blive erstattet af en ungdomsbestyrelse. Flere af opgaverne kommer til at videregives, men som noget nyt skal den være med til at arrangere det, der kaldes DropIN. Det skal være et diskussionsforum, der vil blive afholdt hvor unge samles, diskuterer og har dialog med ledelsen om vores kirke.

MÜNCHEN-ERKL ÆRINGEN

Dette skal være et gensidigt samarbejde, som begge grupper kan drage fordel af.

Det er vigtigt med bred opbakning fra menighederne, så de unge ikke føler, at det er et projekt, som de laver ved siden af kirken, men at dette bliver noget, som findes i kernen af kirken. Sørg derfor for at opmuntre jeres unge til at tage del i dette og vis dem, at I støtter dem. Lad os alle sammen arbejde hen imod det fællesskab, Gud vil, at vi skal have.

For mere information se adventist.dk

Anita Ottesen anitaottesen@hotmail.com Anita Ottesen er 22 år og kommer i Cafékirken hvor hun bl.a. engagerer sig i lovsangen. Til dagligt læser hun medicin, og så er hun rigtig glad for kage og Gud.

Cecilie Kuhr cecilie@kuhr.dk Cecilie Kuhr er 25 år, bor i København, er aktiv i Plug-in på Nørrebro og studerer antropologi.

adventnyt 04 – april 2010

7

RUNDT OMKRING T E K S T: A D V E N T I S T. D K / D E N N I S M Ø L L E R / F O T O : D A N K N U D S E N O G A N E T T E F E L D B Æ K

EVERY LITTLE PRAYER COUNTS - Gospel for Haiti

Gospel Sisters: Anette Wiik Vestager, Julie Lindell og Susanne Wiik Kalvåg

Da jordskælvet ramte Haiti den 12. januar i år, var der ikke nogen, der havde fantasi til at forestille sig, hvor stor en naturkatastrofe, der var tale om. Der er stadigvæk ikke nogen, der ved, hvor mange der blev dræbt under jordskælvet, men det kan i sidste ende være flere, end der var efter Tsunami katastrofen i 2004.

Når katastrofer som jordskælvet rammer, er der nogle mennesker som begynder at tænke kreativt for at indsamle penge til ofrene. Dette var selvfølgelig også tilfældet efter katastrofen på Haiti.

En gruppe gospelsangere med Julie Lindell i spidsen gik sammen og indspillede en sang, hvor pen-

gene fra salget går til Haiti. En af sangerne i dette projekt er Susanne Wiik Kalvåg fra Cafékirken i København.

Susanne fortæller om projektet: ”For nogle uger siden var jeg med min gospelgruppe på en turné rundt på Sjælland, hvor vi holdt 20 koncerter på 2 uger. Under turnéen blev en af gruppens medlemmer, Julie Lindell, fantastisk inspireret af et interview hun så på TV.“ ”Der var en journalist, der interviewede en person, der var fastklemt imellem nogle murbrokker på Haiti. Journalisten spørger: ‘Hvordan hart du det nu, når du ikke ved, om redningsarbejderne vil være i stand til at befri dig, så du kan overleve?’ Han svarede med den største ro: ‘Jeg har fred i min sjæl, da jeg ved hvor jeg skal hen.’ Han var kristen og havde fred med at han, skulle til himlen. Dette gjorde et meget stort indtryk på Julie, som blev inspireret til at lave en støttesang til Haiti – sammen med alle gospelfolk i Danmark.“ Susanne, som er 44 år, gift og har to børn på 21 og 18 år, er det ene af tre medlemmer i gruppen

Gospel Sisters, og alle medlemmer i gruppen var med i Haiti projektet. Susanne fortæller videre om projektet: ”Det store arbejde med gospelsangen lykkedes, og vi fik blandt andet lov til at synge den i TV2 på Go’ Aften Danmark den 27. januar – hvilket var et meget bevægende øjeblik, da vi alle følte, at vi gjorde en forskel for Haiti. Sangen er blevet rig-

FAKTA: Se musikvideoen til Every Little Prayer Counts på youtube.com Læs mere om projektet på: gospelcommunity.dk Læs sidste nyt om ADRA’s indsats på Haiti, og om hvordan du kan støtte deres arbejde på Haiti på adra.dk

TEK ST OG FOTO: BJØRN KRØLL

BØRN I HOLTE KØBER TRE HUSE I AFRIKA Målet var ét hus, men det endte med hele tre huse, da børnene i SFO’en på Ny Holte Skole samlede ind til genhusning af hjemløse i det lille østafrikanske land Burundi.

SFO’en på Ny Holte Skole har i en måned haft tema om Afrika, og hovedformålet med temaperioden var at samle 3.450 kroner ind til et helt hus til en hjemvendt flygtningefamilie i Burundi i Afrika.

STOR ENTUSIASME OG KREATIVITET I løbet af temamåneden har børnene lært

8

adventnyt 04 – april 2010

meget om forholdene i Afrika og deltaget ivrigt i de forskellige aktiviteter, som blandt andet har fundet sted i et dyreværksted, et smykkeværksted, et legetøjsværksted og et musikværksted, hvor børnene på afrikansk vis har lavet smykker, trommer, fodbolde og små cykler. Forældrene har også deltaget med foredrag fra rejser i Afrika, og der blev serveret afrikansk mad, og de fleste af børnene fik smagt både ristede græshopper og majsgrød. ”Det har været sjovt og spændende at

Inger Falk og SFO leder Sune Rasmussen med de indsamlede penge.

se den entusiasme, som både børn og forældre har udvist, og kreativiteten har været rigtig stor“, fortæller SFO-leder Sune Rasmussen, og fortsætter: ”Desuden har det været en rigtig god ting at kunne samle ind til noget så konkret som et hus. Det gør det meget synligt, og vi glæder os til at

TEK ST OG FOTO: INGELIS & SVEN HAGEN JENSEN

NYE VENSKABER tig god og kan stadig downloades på www.gospelforhaiti.dk for 20 kr.“ Samme weekend, som sangen blev indsunget, fandt medlemmerne af Haiti projektet faktisk tid til at holde en koncert i Skt. Andreaskirken og fik her indsamlet 97.000 kr. til Haiti.

Blandt dem, der var med til at indspille sangen, var bl.a.: Linda Andrews, Laura, Ceest og James Sampson – alle 4 kendte fra X Factor, Nelly fra ”Vild med dans“, Maria Carmen Koppel og broderen Benjamin, og Gospel Sisters, som består af Anette Wiik Vestager, Susanne Wiik Kalvåg og Julie Lindell, – samt mange andre kunstnere ...

Hvor meget er der – tælleapparatet aktiveres.

få de billeder, som ADRA Danmark sender til os af de færdige huse med familierne foran. Så kan børnene rigtigt se resultatet af deres anstrengelser“.

DEN STORE OPTÆLLING Optællingen foregik sidst på dagen, hvor

I Viborg er vi kommet i kontakt med flere udlændinge, som er kommet til Danmark som kvoteflygtninge. De står og mangler venner og hjælp til mange praktiske ting. Ingelis har brugt en del tid på at hjælpe et par familier fra Bhutan med at finde møbler, købe forskellige brugsgenstande og tøj, lære at lave dansk vegetarisk mad, etc. Noget af det, de sætter stor pris på, er at få hjælp med danskundervisningen. Foruden at øve lektier med dem fra sprogskolen, giver Ingelis danskundervisning fra Bibelen. Den ene familie har hinduistisk baggrund og den anden er buddhister. Samtidig med, at de udvider deres danske ordforråd, lærer de nu om skabelsen, syndefaldet og frelsen gennem Jesus Kristus. Hver uge kommer Ingelis i deres hjem og underviser dem.

Vi har den glæde, at en af familierne kommer regelmæssigt i kirken, har

været med på bibelstævne og til årsmøde. Vi har fundet, at både disse og andre flygtninge har et stort netværk, og gennem dem er vi kommet i kontakt med andre familiemedlemmer og bhutanesiske venner i Viborg-området og i Thisted. Vi kan varmt anbefale at gøre sig til venner med de nye, der kommer til Danmark, og bruge Bibelen som tekstbog i danskundervisning.

Else Marie Roug og Inger Falk overrækker ADRA repræsentant Bjørn Krøll pengene til de tre huse.

mange forældre og børn var samlet om tælleapparatet, og resultatet blev lidt over 11.700 kroner – altså nok til hele tre huse. ”Det er helt vildt! Mange af børnene har givet af deres lomme-og slikpenge til projektet, og vi har været meget spændte på, hvor meget der er blevet samlet ind. ADRA

leverede nogle sparebøsser formet som små modelpapirhuse, som alle børnene har fået med hjem og sparet op i gennem temaperioden“, fortæller Sune Rasmussen.

Man kan læse mere om projektet på ADRAs hjemmeside adra.dk

adventnyt 04 – april 2010

9

RUNDT OMKRING T E K S T: K E N N E T H B I R C H / F O T O : T H O M A S M Ü L L E R

DIGITALE MISSIONÆRER Kan man bruge Internettet til venskabsevangelisme? Omkring 15 personer var mødt op i København søndag den 28. februar med en formodning om, at ja, det må man da kunne. I takt med, at nettet ikke længere blot er et sted, hvor

man finder oplysninger og ressourcer, men også for mange er det foretrukne sted at vedligeholde sit sociale netværk, er det oplagt at tænke mission også i denne sammenhæng. Det er baggrunden for projektet LIFEconnect, et initiativ fra divisionen, som Adventistkirken i Danmark også satser på.

Projektet handler ikke primært om at have en hjemmeside, hvor vi udbasunerer sandheden til masserne. Det handler i stedet om at udruste ”digitale missionærer“ til at dele tanker om livet og deres personlige troserfaring med deres online kontakter. For deltagerne i

træningsdagen i København blev det en god og udbytterig oplevelse, og der blev delt mange spændende tanker. Både fra dem selv, og især fra Matthew Vincent fra TED, der underviste og inspirerede, og som også talte ved gudstjenesten i Cafékirken om sabbatten.

Der er plads til flere digitale missionærer i dette specifikke projekt. Men vi har alle et vidnesbyrd at dele med vores venner og kontakter, og uanset om vi gør det på nettet eller andre steder, er det altid godt at blive inspireret til at række ud med evangeliet til den tid og den kultur, vi lever i.

T E K S T: H A N S J Ø R G E N S C H A N T Z / F O T O : T I M A R A K AW A .C O M

LOMA LINDA UNIVERSITY CHURCH VAR RAMMEN OM EN SPECIEL TAK TIL JAN PAULSEN Højtideligheden med overrækkelsen af bogen til Jan Paulsen fandt sted sabbatten den 23. januar 2010 i Loma Linda Universitetskirken.

Der var to gudstjenester med i alt 3.000 tilhørere i selve kirken. Til disse må det anslås at 75.000 fulgte programmet på fjernsyn og internettet. Paulsens hustru Kari og sønnen Rein Andre stod ved hans side denne sabbat.

Ved samme anledning fik Jan Paulsen overrakt Loma Linda Universitetets guldmedalje af præsidenten, Richard Hart.

Reinder Bruinsma og Børge Schantz var

redaktører af bogen, som har seks danske og tre norske kapitelforfattere. En af de verdenskendte forfattere er dr. Peter P.J. Beyerhaus, professor i missionsvidenskab ved Tübingen Universitet i Tyskland og Jan Paulsens ”doktorvater“. I sin hyldest skrev han bl.a: ”At dr. Paulsens karriere 27 år senere skulle ende med, at han blev leder af den verdensomfattende Syvende Dags Adventistkirke, havde vi ikke forestillet os.

Nu hans høje stilling og den kendsgerning, at Tübingen Universitet også kan liste præsident Paulsen blandt de fremragende doktorer i teologi som pave Benedikt den XVl, Dietrich Bonhoeffer og Hans Küng, fylder os med en tilgivelig stolthed.“ Præsidenten for Loma Linda, dr. Richard Hart, betegnede ved medaljeoverrækkelsen i kirken, at Jan Paulsen ”er en sand akademiker. Han har været leder af to akademiske institutioner: Adventistseminariet i West Afrika, som i dag hedder Babcoch University og Newbold College, England“.

FLERE SKANDINAVER MED TIL FESTLIGHEDERNE Reinder Bruinsma konkluderede: ”Jeg har

10

adventnyt 04 – april 2010

altid personligt respekteret Jan Paulsen og set på ham som et forbillede. Han er en leder, som er ærlig og altid går lige til sagen, mens du samtidig føler dig tryg i hans nærhed. Bogen er et symbol fra os som redaktører, forfattere, prædikanter og venner for stor hengivenhed og for, hvad Jan Paulsen står for, hvad han er, og hvad han har gjort.“ Redaktørerne var også initiativtagere til et arrangement, der afrundede dagen ved en festlig og selskabelig sammenkomst for 70 specielt indbudte.

Ved alle anledninger var Skandinavien godt repræsenteret. Blandt nordmændene så man Grethe, f. Reichelt og hendes mand Leif Bakland, Geir Frivold, Jan Mildred Nilsen, gift med Svein, og Sigve K. Tonstad og dertil Lars Gustavsson, der repræsenterede Sverige.

Danmark var repræsenteret ved Niels-Erik Andreasen, Andrews University, der ledte ”Ordet frit“ under selskabeligheden. Dertil Ingeborg, f. Hallquist, og hendes mand Bent Christiansen, Anita Nørskov-Olsen, der holdt en fin tale for jubilaren. Desuden arrangøren Børge Schantz og denne hustrus Iris og undertegnede.

T E K S T: E L I N H E S S E L B J E R G / F O T O : N A N C Y B Á R Z O L A

TABERNAKEL-UDSTILLING I ADVENTISTKIRKEN KØBENHAVN Tre uger med fantastiske oplevelser er slut! Og dog – når opgaven er Guds, slutter det aldrig!

I løbet af de tre uger havde vi god hjælp af Andreas Müller – studerende på Newbold College, Richard Elofer fra Jerusalem, David og Nancy Bárzola fra Argentina, samt Rachel Hyman fra USA. Rachel, Richard og David er jøder med en speciel erfaring og et stærkt vidnesbyrd at fortælle.

TABERNAKEL-UDSTILLING Andreas Müller kom og viste rundt i en model af tabernaklet. Det var evangeliet visualiseret gennem tabernakeltjenesten i ørkenen. Guds metoder er altid fascinerende! Vi har set frem til det i flere år.

Oven i dette kom et projekt om at nå jøder i Danmark. Vi var på bar bund –

totalt afhængige af, at Gud viste os vejen.

Det gjorde han, og vi er med disse tre uger kun lige begyndt. Det blev en perlerække af velsignelser blandt andet med de smukkeste fredags solnedgangsandagter, jeg længe har oplevet, med Guds nærhed i stilheden, tre fredage i træk! Alle havde vi bare lyst til, at dette skulle fortsætte sådan hver eneste fredag.

Der deltog fra 36-49 personer hver gang. Smuk musik og tekst på hebraisk – med dansk oversættelse. Rachel Hyman fra USA, der ledede og inspirerede os i sangen, David, der sang for af de smuk-

keste lovprisninger fra sanghæftet, en såkaldt jødisk Siddur. Vi fik del i brødet og vinen (ikke nadver). To snoede brød som minde om, at Gud gav sit folk i ørkenen dobbelt portion manna om fredagen, fordi der intet kom om sabbatten, Guds helligdag.

De tre jødisk-adventistiske sabbatter gav mange oplevelser og mulighed for at tænke anderledes, men også anledning til refleksioner om at fremholde budskabet med andre metoder end de benyttede.

Her deltog fra 75-86. Vi er meget glade for den opbakning og interesse, som vi mødte fra menighedsmedlemmer fra hele landet.

Vi har haft besøg af 13 forskellige jøder samt Sarah på 3 år. Sarah kommer nu hver anden sabbat med sin mor-

nen i kirken med David Bárzola gav en yderligere forståelse for, at da de kristne omkring år 321 e. Kr. fravalgte den jødiske sabbat, fravalgte de det budskab, det evangelium, som det jødiske folk havde fået fra Gud. Med andre ord er det de kristne, der skal omvende sig til det sande budskab fra Gud, et budskab, som det jødiske folk ikke er gået bort fra. I protest valgte jøderne

mor til Børnebibelklub og gudstjeneste.

David Bárzola, som er en af de mest fremgangsrige jødisk-adventistpræster i Adventistkirken med to adventistsynagoger i Buenos Aires samt syv andre menigheder, fortæller, at han aldrig har haft så mange jøder ved de første møder som her.

DET BLIVER VED Vi takker Gud for, at vi fik opgaven, at Unionen støttede med midler og positiv holdning. Vi trænger til fortsat forbøn for de kommende fredagsandagter den 26. marts og 23. april, temasabbatter den 27. marts (”Israels mobile tempel“) og den 10. april, alle fire gange med Kai Busk, samt causeri og koncert den 21. april kl.

19.00 ved den jødiske forfatter og sangerinde Sofia Kuperman.

BESØG PÅ VEJLEFJORDSKOLEN Vores tur til Vejlefjordskolen var interessant, idet eleverne både fik to morgenandagter og undervisning i nogle af klasserne. Vi håber også, at mødet om afte-

dengang at fravælge Jesus som Messias.

Her har vi som adventister en enestående mulighed for at lære af jøderne og hjælpe dem til at forstå, at Jesus er den Messias, som er nævnt i Mosebøgerne. Tilbage i København gav Rachel koncert med sit stærke vidnesbyrd. De mange gæster var berørt af hendes sang og stærke overbevisning i sin tro.

adventnyt 04 – april 2010

11

PÅ S K E

T E K S T: R O L F P Ö H L E R / F O T O : S X C . H U

DET ER FULDBRAGT

HVORFOR VAR JESUS NØDT TIL AT DØ?

I påsken beskæftiger vi os med endnu et af kristendommens mysterier: hvorfor skulle Jesus dø, hvad skete der ved opstandelsen, og hvilken betydning har det for mig i dag? Få her en forklaring med solid bibelsk begrundelse for, at vi kan fejre, at Jesus fuldbragte værket.

Ifølge evangelierne henviste Jesus selv gentagne gange til, at han ville komme til at dø en voldsom død, og han sagde endda, at det skulle være sådan (Matt 16,22, Joh 3,14). ”Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget … og slås ihjel“ (Mark 8,31; Luk 9,22). Jesus så dette som opfyldelsen af gamle bibelske profetier (Luk 18,31; 22,37; 24,25) og anså hele sit liv som virkeliggørelsen af en guddommelig plan (Luk 2,49; 4,43; Joh 9,4; 10,16). Da han hang på korset, råbte han: ”Det er fuldbragt!“ (Joh 19.30). Opgaven var fuldført, og missionen var lykkedes.

Men hvad var lige den mission, han havde fuldført?

HVAD HANS DØD BETYDER FOR OS Meningen med Jesu død har forundret kristne tænkere til alle tider, ja ligefrem foruroliget dem. Talrige bøger er blevet skrevet om dette, og mange hylder fyldt med værker

12

adventnyt 04 – april 2010

har forsøgt at forklare den dybere mening med Jesu død. De forsøger alle at fortolke de afsnit i Det Nye Testamente, der kaster lys over, hvordan Jesus forstod sig selv, og hvordan disciplene forstod ham. Uanset hvordan man forsøger at beskrive den bibelske lære om frelse gennem Kristus, kan man ikke komme uden om visse udtryk som forsoning, forligelse, retfærdighed, synd og tilgivelse. De hører med til bibelens betydningsfulde ordforråd, og er tæt knyttet til kernen i den kristne tro.

De tidlige kristne forstod Jesu død på korset som Guds ”mening med sonofferet“, ved hvilket Gud selv havde fjernet vores skyld (Rom 3,25), fordi deres forståelse var baseret på ofringssystemet i den gamle pagt.

Offeret på Golgata – den fuldstændige overgivelse af hans liv – var nødvendig for at ”kunne sone folkets synder [Israels synder]“ (Heb 2,17), men ikke kun for dem, ”men for hele verdens synder“ (1 Joh 2,2).

EN GUD PÅ VORES SIDE Jesu sande mission var derfor ”at give sit liv som løsesum for mange“ (Mark 10,45; 1 Tim 2,5). Hans fuldkomne lydighed og stedfortrædende offer frier os fra vores skyld. Vi modtager tilgivelse og et nyt liv (Ef 1,7; 5,2).

Profeten Esajas havde allerede profeteret, at ”Guds tjener“ ville give sit liv som et offer for vores skyld. ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt“ (Es 53,5; Dan 9,24).

Men det betyder ikke, at Jesus prøvede på at formilde en vred Gud og påvirke ham til at have medlidenhed med os. Når alt kommer til alt, så var det Faderen selv, der sendte sin Søn til verden, ”for at vi skal leve ved ham“ (1 Joh 4,9). Det var ikke nødvendigt at lokke Gud over på vores side. Han var allerede på vores side. Gud elsker os ikke, fordi Jesus døde for os. Jesus døde, fordi Gud elsker os.

Guds kærlighed er grunden og kilden, ikke resultatet eller effekten af forsoningen.

Men hvad var det så, der gjorde forsoning og forligelse – og dermed Jesu død – nødvendig? Er det den dybe afsky, som den fuldkomne og hellige Gud føler for al uretfærdighed? Er det tilsidesættelsen af hans retfærdige og hellige lov (Rom 7,12) –

Artiklen er taget fra månedsbladet Adventist World, januar 2009. Adventist World fås ved henvendelse til din præst, eller kan læses på adventistworld.org.

”Det var ikke nødvendigt at lokke Gud over på vores side. Han var allerede på vores side. Gud elsker os ikke, fordi Jesus døde for os. Jesus døde, fordi Gud elsker os.“

genspejlingen af hans karakter – der skulle straffes? Føler vi noget af den samme forargelse – den ”retfærdige vrede“ – som Gud føler, i lyset af den konstante tilstedeværelse af synd og utrolig uretfærdighed (Joh 3,36; Rom 1,18)?

KRISTI TRIUMF Da Jesus døde på korset glædede hans modstandere sig. At blive korsfæstet var at være forbandet af Gud (Gal 3,13). I offentlighedens øjne var Jesus fortid. Ingen ville nogensinde vove at hævde, at han var Messias.

Havde han ikke selv, kort før sin død, indrømmet, at Gud havde forladt ham? Dette var uden tvivl det mest bitre øjeblik i hans liv og formentlig grunden til hans hurtige død (Mark 15,34.37.44).

Men det, der gav hans fjender grund til at gnide sig i hænderne af tilfredsstillelse, viste sig at blive et knusende nederlag for dem selv. Da han kort tid senere brød gravens lænker og åbenbarede sig for sine disciple, som den levende og herliggjorte Kristus, blev det klart, at han på den anden side af disse forfærdelige begivenheder, kom ud, ikke som taber, men som vinder: Kristus har sejret!

Lige så svært det er videnskabeligt at bevise hans opstandelse, ligeså bemærkelsesværdig er de mange menneskers vidne-

udsagn, der så ham med deres egne øjne (Matt 28; Mark 16; Luk 24; Joh 20-21; 1 Kor 15). Og den tomme grav kan dårligt forklares på anden måde, end at noget meget usædvanligt var sket (Matt 27,62 -28,15). Selv tvivlerne blandt hans disciple blev til sidst overbevist (Matt 28,17; Mark 16,11; Luk 24,11).

Kristi fysiske opstandelse er tegnet på, at hans offer ikke var forgæves men havde opfyldt dets formål (Rom 4,25; 5,10; 1 Kor 15,17). Gennem dette blev Jesus, den fordømte kriminelle, retfærdiggjort af Gud selv (ApG 2,22 ff). Derudover er det også grundlaget for det kristne håb om de dødes opstandelse (1 Kor 15,12). Hvis dødens kraft er brudt, så er den brudt for evigt og for alle. I denne forbindelse er Jesu opstandelse ”en begivenhed, der skete i fortiden, men ikke en begivenhed, der er overstået (B. Klappert)“. Derfor indtager den sin retmæssige plads i kernen af det kristne budskab.

Johannes, et øjenvidne, fortolkede begivenheden sådan: ”Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævlens gerninger“ (1 Joh 3,8). En anden nytestamentlig skribent kommenterer på denne måde: Kristus blev menneske, ”for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen“ (Heb 2,14).

Det, som de troende allerede ved i dag, vil en dag blive erkendt af alle: Kristus har sejret! (Fil 2,5).

NEDERLAG BLEV SUCCES Tidspunktet for hans største nederlag er blevet øjeblikket for hans største triumf. Sejren over synd, død og djævlen er vundet.

Forsoningen for vores skyld forligede også menneskeslægten med Gud. Gud var altid på vores side, men vi havde adskilt os fra ham, vendt ryggen til Herren vores frelser og oprørsk forkastet ham. I Kristus har Gud overvundet adskillelsen, genoprettet fred og vundet vores tillid. Vi er forliget med Gud! Mænd og kvinder, som hører og forstår dette evangelium, kan ikke forblive passive. ”Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?“ (Rom 8.31).

Rolf Pöhler Rolf Pöhler er teologisk rådgiver for Den Nordtyske Union af Syvende dag Adventister. Denne er artikel er et sammendrag af hans bog om Adventistkirkens grundlæggende trospunkter.

INDKALDELSE TIL REPRÆSENTANTSKABSMØDE SØNDAG DEN 6. JUNI ADRA Danmark indkalder til repræsentantskabsmøde søndag den 6. juni 2010 klokken 11-17 på Vejlefjordskolen, 8721 Daugård.

Dagsordenen for repræsentantskabsmødet sker ifølge vedtægterne for ADRA Danmark.

Alle er meget velkomne til at deltage til det varierede og spændende program.

Meld dig til arrangementet på tlf: 4558 7700.

adventnyt 04 – april 2010

13

PROFIL

T E K S T: A N N E- M AY M Ü L L E R / F O T O : K E N N E T H H I LT

PÅ MISSION I AFGHANISTAN Jeg møder Kenneth Hilt en mørk aften hjemme i parcelhuset i Nordsjælland. I gangen står den store camouflagefarvede taske og er halv-fuld. Pakningen er så småt begyndt til endnu 6 ugers tjeneste i Camp Price i Afghanistan med afrejse om to dage.

Noget af det, der skal være plads til i tasken, er bøger – mange bøger. For der er meget fritid at slå ihjel, selvom Kenneth har engageret sig i mange af de andre ting i lejren. ”Mange af de andre udsendte har også bøger med, så de bytter ofte med hinanden, men der er sjældent nogen, der vil bytte med mig,“ griner Kenneth. ”En dag tog en kollega min bog op, kiggede på den og sagde: ‘læser du virkelig det der?!’ Det var en doktorafhandling fra 1930’erne om jøderne,“ og endnu mere varm latter strømmer mig i møde. Ingen tvivl om, at Kenneths interesser er mange, og han besidder en utrolig viden om et væld af emner, som sabbatsskolen i Lyngby menighed ofte nyder godt af. Men i aften skal vi tale om, hvorfor i al verden han har valgt et job, der sender ham væk fra familien og det trygge Danmark til det krigshærgede og usikre Afghanistan. ”Jeg er jo en nysgerrig sjæl, så jeg ville gerne prøve, hvordan det er at arbejde sådan et sted, og så er det fagligt udfordrende for mig.“ Kenneth er uddannet fysioterapeut for Skodsborg, men er nu ansat i Forsvaret med ansvaret for soldaterne i Afghanistan.

Han blev ansat i sommeren 2009, og ugen efter var han i Afghanistan. ”Det var en helt 14

adventnyt 04 – april 2010

nyoprettet projektstilling, så de har ikke været vant til fysioterapeuter dernede. Så jeg har virkelig skullet bevise, at det vi gjorde også havde en værdi. Jeg begyndte allernederst i hierarkiet, men har da fået vist dem, hvem jeg er, og hvad jeg kan bidrage med i campen.“ Fodsoldater, der går rundt på stenet, ujævnt terræn med 30 kg udstyr på i op til 50 graders varme, de kan godt bruge en fysioterapeut! Så Kenneths arbejdsdage går meget med at behandle knæ-, ankel- og rygskader. Og når de 8 timer så er gået, så tager han som regel en tur hen i træningscenteret og hjælper dem, der træner. Og dertil er han frivillig akutbehandler, når der kommer skadede ind. Og det er både soldater og lokale, der kommer på skadestuen. ”Mange af de lokale, der kommer, er enten gået på en mine, ramt af vådeskud eller har været i trafikulykker. Hvis en kugle ikke rammer målet, ja så fortsætter den i 6 km. Det er klart, at der er sårede civile!“ Og som om det ikke er nok, så hjælper Kenneth også i englændernes sundhedsklinik for de lokale, der har åbent tre dage om ugen.

Men hvorfor bliver du ved med at tage derned? Har du ikke stillet nysgerrigheden og fået faglig udfordring nok? ”Jamen drengene dernede har brug for mig. Derfor!“ De fleste soldater er teenagere eller i begyndelsen af tyverne, der er på en umulig mission. De er langt væk fra alt, der indtil nu har været deres liv og dagligdag, og pludselig mærker de meningsløsheden. ”Når man rører ved

mennesker åbner de sig. Jeg er en slags ventil for de her unge fyre. Så jeg lytter rigtig, rigtig, rigtig meget, når jeg behandler. Jeg hjælper dem selvfølgelig også med nogle fysiske problemer. Derfor kan jeg ikke bare sige, det var det, og så slutte med at tage herned.“ MED LUKAS I KRIG Første gang Kenneth var udsendt, gik han i ”kirke“ den første søndag. Det blev begyndelsen til et godt samarbejde med feltpræsten. ”Han spurgte mig, om jeg ville læse Soldatens Bøn som afslutning på gudstjenesten. Så det gjorde jeg. Næste uge skulle jeg også læse indgangsbønnen. Og inden længe stod jeg oppe ved alteret og sagde: ”Dette er Jesu Kristi legeme“, mens jeg delte brød ud til altergangen. Jeg har sågar hjulpet som forsanger“ griner Kenneth lunt, mens han siger med smut i de brune øjne: ”Godt min kone ikke hørte det“.

Da Kenneth skulle af sted næste gang, havde han også taget nogle eksemplarer af Lukasmagasinet med, som feltpræsten kunne bruge til dem, der havde interesse for det. Desværre var han på orlov, og vikaren var absolut ikke venligt stemt over uautoriserede oversættelser, der nærmede sig noget forståeligt. Men efter et par uger kom han tilbage og bruger nu Lukasmagasinet i sit arbejde i Camp Price.

JEG TROR PÅ LIVET Hvordan forholder man sig som personlig kristen til krig? Et spørgsmål, som vi i Danmark

@

KLIP FRA KENNETH HILTS FACEBOOK PROFIL: ofte har løst med en pacifistisk eller våbenfri holdning, hvor man andre steder i verden har et helt andet svar på det spørgsmål. For Kenneth er det meget enkelt: ”Jeg tror på livet! Jeg tror ikke på krigen! Jeg vil kæmpe for mit liv med alt, hvad jeg har, for jeg tror, at livet er en Guds gave. Og jeg tror også at jeg ville kunne dræbe i selvforsvar. Men jeg ville ALDRIG kunne slå ihjel på kommando.

Jeg vil aldrig tillade, at en anden skal sige, hvem og hvornår, jeg skal slå et andet menneske ihjel.“ Hvad mener du så om krigen? ”Den er meningsløs. Vi kommer aldrig til at vinde den. Jeg er nogle gange ude i en anden camp, men for at komme dertil skal vi på en ti timers lang tur i ørkenen. Jeg har kørt den flere gange og er forundret over ørkenens ejendommelige skønhed og fascineret over de beduiner, vi ofte møder på turen.

De lever flere dagsrejser væk fra vand og føde med deres dromedarer, men dermed også fra krigen. Det er, som om de har deres egen verden derude, den er hård og slidsom, men dog tryg. Og så sidder jeg og tænker: ”demokrati, oplysning, læse, interesse i hvad der foregår i Kabul på regeringsplan, skat, skoler“ og må så konstatere, at der virkelig er store kontraster i dette land, og hvor arrogant det er, at vi påstår, at vi har opfundet en national styreform, der er bedre end den, de kender og at de bør implementere den som fundament for deres regering. Jeg forestiller mig, at de høfligt vil svare: ”Det lyder interessant, du skulle vel ikke have noget vand?“ FAMILIEN DERHJEMME Hvad siger familien til, at du tager af sted?

Her bryder konen Mai-britt ind: ”Det er forfærdeligt! Den der uvished jeg sidder med hver eneste dag! Det er så hårdt, og aftenerne er rigtig slemme. Det eneste der bærer mig igennem det her, er Gud. Jeg beder til ham hver dag, og det giver mig styrke.“ Kenneth er i kontakt med

dem derhjemme hver dag. Der er internet i lejren hele tiden – dog lukkes det ned, hvis der er tilskadekomne eller dræbte danskere, indtil de pårørende er underrettet.

Kenneth tilføjer: ”Jeg er jo i sikkerhed inde i campen. Nogle gange besøger jeg de andre lejre, men det foregår altid i pansrede vogntog. Så det er kun på transporten dertil og hjem, at der kan ske noget. Men der sker jo også ting herhjemme, så jeg føler ikke, det er slemt“ Men konen kan alligevel huske to episoder, hvor det ikke var så trygt. En gang blev kortegen beskudt med håndvåben, men inde i de pansrede køretøjer lød det bare som nogle slag mod metallet. En anden gang var der en bil i kortegen, der kørte på en vejside bombe. Rejsen til Camp Price foregår i et chartret civilt fly til Tyrkiet. Der fyldes tankene op, så flyet kan nå til Kabul – og tilbage, hvis der er urolighder eller dårligt vejr.

Derfra i herculesfly til Camp Bastion, og det sidste stykke enten i helikopter eller køres i kortege (logtrain) iklædt skudsikker vest og hjelm.

Den ældste datter, Simone kommer på besøg med sin kæreste, og også en af sønnerne, Marcus, dukker op i stuen. ”Jeg er helt tryg ved, at han er derude. Jeg synes det er sejt, at han gør det,“ lyder det fra datteren. Marcus har ikke så meget at sige, men det er tydeligt, at hans bekymring ikke ligger hos hans far, der er langt væk, men mere hos hans mor, der er herhjemme. Og det er klart, at mange af de praktiske ting i hjemmet falder tilbage på ham og hans bror nu.

Vores samtale slutter. Jeg får sagt farvel til familien og ønsker Kenneth god tur. Når du læser dette er han stadig i Camp Price for at yde sit bidrag til, at de unge danske udsendte bliver taget godt hånd om og har en at tale med om meningsløsheden i krigen og om savnet af de kammerater, som ikke længere er her.

Så fik vi regn her i den Afghanske ørken.

Vand blandet med støv, der er lige så finkornet som cement, giver en helt særlig klæbrig kvalitet 9. december 2009

Så fik jeg rystet hånden på både Thor Pedersen, Søren Gade og Kronprinsesse Mary, og lyttet til en masse velmenende sludder 1. december 2009

Så starter turen hjem til DK efter en måned i den Afghanske Ørken. Den sidste uge har været trist, vi har haft sandstorm i to dage og i lørdags blev en amerikaner, jeg har lavet frivilligt arbejde sammen med på lægeklinikken for de lokale, skudt af taliban. Det har naturligvis påvirket stemningen her på MED. Center...

24. august 2009

Det var så en uge, hvor vi ikke kom under 50 grader i skyggen. Til gengæld ingen sårede danske soldater, men desværre 6 dræbte briter, hvoraf to kom i 16 forskellige poser, makabert samlesæt! Heldigvis hører det ikke til mine arbejdsopgaver!

10. august 2009

Er tilbage i Afghanistan og i god behold.

Send min efterladte kone et par opmuntringer, det fortjener hun, når jeg sådan skrider fra det hele.

1. august 2009

Jeg bliver aldrig positivt indstillet over for krig, de menneskelige omkostninger er helt urimelige og vi står overfor en generation af unge danskere med store sår i sjælen.

12. juli 2009

adventnyt 04 – april 2010

15

E N S KO L E F O R V O R E S B Ø R N

T E K S T: A N N Z E N A S / F O T O : M A R I A N N J E N S E N

EN SKOLE FOR VORES BØRN ”Børnene er Menighedens værdifuldeste Ejendom. I dem ser den sine Løfter og sine Forhåbninger. Naar de faar den rette Opdragelse og omgives af de rigtige Indflydelser, vokser de op for at optage de Byrder, som de ældre må lægge fra sig.

Det Kirkesamfund, der forsømmer at holde fast ved sine Børn, må til sidst gå til Grunde, selv om det sætter Himmel og Jord i bevægelse for at vinde Medlemmer udefra.“ Så kort og enkelt kan det siges som her fra Missionsefterretninger 1916 (HASDA) Tirsdag den 29. december var der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling på Jerslev-Østervrå Friskole. Eneste punkt på dagsorden var: Lukning af skolen pr 30. juni 2010. Årsag: Økonomien, der gør, at skolen ikke økonomisk kan føres videre som den kører p.t. (Her tænktes især på elevtime- og lærertimetal) En kreds af adventister i området stillede imidlertid med et redningsforslag til at fortsætte skolen.

Det viste sig på generalforsamlingen, at der trods en stor skepsis var villighed i menighed og skolekreds til at forsøge at køre skolen videre. Der blev derfor indkaldt til en ny generalforsamling, hvor der skulle vælges ny bestyrelse, og hvor dette redningsforslag skulle fremlægges i detaljer.

Den 21. januar blev forslaget endelig vedtaget.

ET NYT SKOLEFORSLAG Hvad er så idéen bag forslaget? Joh, med ovenstående citat fra indledningen i tanke, så tror vi, at der stadig er grundlag for en menighedsskole i Østervrå. Vi tror, den er Gud villet, og det ville set, med vore øjne, 16

adventnyt 04 – april 2010

være en stor fejl, om vi ikke gav vore pionerers værk en ekstra chance.

Måske en lille skole i begyndelsen. Men Jerslev-Østervrå Friskole er begunstiget af, at den er så gammel, som den er. Den er den ældste eksisterende menighedsskole uden for USA og oprettet i oktober 1890. Den behøver derfor kun 10 elever for at opretholde statstilskud i en periode, og det mente vi helt sikkert ville kunne findes. Vi ville så begynde skolen fra scratch, som det hedder, og bygge en menighedsskole efter vores kirkes egne principper. Det har vi naturligvis også gjort hidtil, men måske er der begået mange kompromisser i skolesagen i historiens lys. Måske har vi ad uransagelige grunde pillet ved og forladt nogle af de idéer, kirken byggede sin skolefilosofi på.

Måske har vi bare ikke taget rådene til efterretning og har derfor ansat flere og flere lærere uden baggrund i adventistkirken. Misforstå det ikke: De kan være ganske udmærkede og fuldt loyale overfor skolefilosofien, men gejsten og troen på netop vores skolesystem kan vi vel ikke forlange, at de besidder. Det kunne vi nu lave om på, fordi skolebestyrelsen i forbindelse med forslaget om lukning havde sendt opsigelsesvarsler til hovedparten af personalet.

Vi vil, som det ser ud nu, begynde en lille skole med ca. 20 elever og to lærere. De skal så køre skolen efter principper, som er i overensstemmelse med vores skolefilosofi, det nye skoleoplæg og også helt moderne pædagogiske tanker.

Således har ph.d. lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Charlotte Ringmose for nylig slået til lyd for en anderledes organisering af skolen end den traditionelle: ”Skolen og undervisningen er traditionelt organiseret omkring alder. Denne organisering kan siges at afspejle opfattelsen af en »normal« udvikling. At børn på samme alderstrin udvikler sig ens…“ Hun spørger derfor videre: ”Kan vi bruge resurserne på nye måder, der også er mere konstruktive og opbyggelige for børnene?“, og svarer: ” Man kan sige, at nye ideologier og tankegange fordrer nye organisationsformer, der i højere grad imødekommer muligheder for differentiering og rummelighed.

Hvis flere børn skal rummes i den almindelige undervisning, kan det være, at klassebegrebet må afskaffes. Man kan sige, at en uniform, ensartet skolekultur med traditionel opdeling i aldersdelte klasser og traditionel indretning giver undervisningsdifferentieringen og rummeligheden trange kår. Hvis vi ideologisk skifter til fokus på evner og rummelighed, så må organisering, indretning og undervisningsplanlægning følge med…. Med henblik på at rumme variationen foreslår jeg, at vi i stedet for at tale om niveaudelt undervisning taler om aldersintegration.

Aldersintegration betyder. at børnene ikke kun undervises sammen med børn på deres egen alder, men på tværs af alder og klasser, hvor barnets behov og en pædagogisk vurdering af, hvad der vil befordre indlæringen

bedst, styrer organiseringen.“ (Undervisere/ debat.dk, februar 2007) Herudover opleves skolen generelt som ”kedelig“ af næsten alle elever i det danske skolesystem, og i dag råber man derfor bl.a. på mere praktisk indhold i undervisningen i skoledebatten.

EN ”MENIGHEDSSKOLE“ – ET SAMARBEJDSPROJEKT Skolen skal derfor bygge på netop disse idéer og egentlig udgøre en ”familieskole“ eller en ”menighedsskole“, hvor elever, lærere og forældre arbejder sammen om undervisningen og det praktiske i skolehverdagen.

Vi forestiller os en skole, hvor det praktiske indhold udgør ca. halvdelen af skolehverdagen, og at den boglige del er koblet sammen med den praktiske del.

Derudover vil vi forsøge at tiltrække ”studentermissionærer“ fra fx Tyskland, som et incitament i sprogundervisningen. Der arbejdes også allerede med planer om at få et netværk af andre små menighedsskoler i bl.a. Norge, England og Tyskland. ØKONOMI Hvordan ser så økonomien ud? Som nævnt i indledningen, så har den det ikke så godt.

Derfor også forslaget om nedlæggelse.

Imidlertid har vi opstillet et budget, der balancerer med 20 elever og 2 lærere for det første skoleår.

Det giver visse problemer i overgangsordningen. Vi er i færd med at løse disse pro-

blemer. Herunder kan det nævnes, at skolen har en del afrikanske elever, hvis forældre ikke har råd til det fulde beløb af skolepenge. Hertil ønsker vi at søge sponsorer.

Hvis du mener, at det var en idé for dig at hjælpe et af disse børn med skolegangen her i Danmark, kan du henvende dig til skolen allerede nu. (tlf. 9895 1311) Et skoleår koster 6.000 kr., men du kan støtte disse elever med alt fra en måneds skolegang (kr. 600,-) til et år.

HVAD ER PLANEN SÅ FRA NU AF? Vi er glade for, at der nu tegner sig en løsning til en fortsættelse af skolen. Der er et beskedent elevtal til det første år. Der er lærere, der er villige til at indgå i projektet.

Der er fundet en ny bestyrelse, der tror på sagen, og der er en løsning på det økonomiske via flere private lån til skolen. Det ville også have været katastrofalt for menigheden i Østervrå, om vi skulle lukke skolen. Vi behøver dog fortsat forbøn for projektet og alle gode idéer er hjerteligt velkommen.

Vi tror, det bliver en rigtig god skole, der vil vokse sig større med årene.

Der er en meget positiv ånd omkring projektet og en stor vilje og iver til at gøre alt, for at projektet skal lykkes. Der skal også laves en del lokalt PR for skolen. Vi er yderst taknemmelige for, at Øko-tryk beredvilligt og gratis har stillet sig til rådighed.

Vi tror, det vil lykkes at lave en rigtig god skole, faktisk en drømmeskole. Bed for skolen.

adventnyt 04 – april 2010

17

ORIENTERING

T E K S T: D A N I E L B I R C H

ØKONOMI OG PENSIONER Gennem alle årene har Adventistkirken sørget for pension til sine medarbejdere. Det er sket på flere forskellige måder. For en del ældre medarbejdere har Adventistkirken hver måned udbetalt pensionen. Dette har været en almindelig måde at etablere pensionsordninger på, særligt i USA, men også i Danmark.

I de senere år har der fra myndighedernes side været fokus på denne type pensionsordning. Det skyldes flere uheldige tilfælde, hvor virksomheden er gået konkurs, og hvor der pludselig ikke længere har været penge til at betale pensionerne. Denne risiko har man ønsket at begrænse, og der er derfor indført lovgivning, som medfører, at alle pensionstilsagn skal administreres i en godkendt pensionskasse, som er underlagt myndighedernes tilsyn.

Dette er fornuftigt, men det betyder, at vores nuværende måde at administrere pensionerne på, ikke lever op til lovens krav.

Adventistkirken har derfor undersøgt, hvordan vi kan indrette os, så vi lever op til lovens krav, samtidig med at vores pensionister og deres ægtefæller

også fremadrettet vil få det, som de er blevet lovet.

NYE PENSIONSAFTALER Vi har modtaget flere tilbud på at løse denne opgave, og har herefter valgt Nordea Liv & Pension som fremtidig leverandør på vores pensionsordning. Det har været meget afgørende for os, at dette ikke stiller pensionisterne ringere end hidtil. Vi har haft flere uafhængige advokater og pensionseksperter til at vurdere den gamle og den nye ordning for at forsikre os om, at vi handler rigtigt.

Aftalen med Nordea Liv & Pension betyder, at vi skal afregne et engangsbeløb på ca. 87 mio. kr. Selv om det er mange penge, er det samlet set ikke dyrere, end hvis vi havde fortsat som hidtil. Udfordringen har været at finansiere beløbet, da vi ikke har den fornødne likviditet.

har vi nu finansieringen på plads i samarbejde med Handelsbanken. Mere væsentligt betyder det også, at den fremtidige ”pris“ for pensionsordningen er kendt, og at vi kan sætte en slutdato på lånet, hvilket er en stor lettelse.

Låneydelserne er højere end den pension, vi hidtil har betalt. Men i den nuværende ordning ville udgifterne også stige de kommende år, idet flere går på pension. Nu er tallene kendt, og det betyder, at vi har kunnet tage budgettet for 2010 og fremover op til fornyet behandling.

Det vil være nødvendigt for os at skære ned på udgifterne, og det vil også være nødvendigt at øge indtægterne. Begge dele vil vi orientere mere om, når bestyrelsen har været samlet i midten af april. Målet er inden for rækkevidde.

Bed gerne for, at disse ting må fortsætte med at falde på plads til kirkens bedste.

BEDRE FORUDSÆTNINGER FOR BUDGETTET Som nævnt i marts-nummeret af Adventnyt

BIBELWEEKEND PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN 23.-25. APRIL 2010 TEMA: DE SIDSTE TIDER OG DET KRISTNE HÅB En bibelweekend med kirkens venner og kursister fra Korrespondanceskolen.

Vores hovedtalere er Allan Falk og Robert Svendsen, som vil zoome ind på de tre englebudskaber i Johannes Åbenbaring 14 og udlægge dem på baggrund af den tid, vi lever i. Tag dine venner med til et givende fællesskab omkring disse aktuelle og spændende budskaber, som også er fyldt med håb. Og så vil der være sang, ture i naturen, pauser og tid til socialt samvær.

Specielt program for børn, alt efter tilmelding og behov.

18

adventnyt 04 – april 2010

Pris kr. 350 pr. person på to-mandsværelser. Børn (4-14 år) kr. 200. Sengetøj inkl. håndklæde kan evt. lejes. Pris kr. 50.

Yderligere oplysninger og tilmelding på 4558 7770 eller på adventist.dk/tilmelding senest 19. april.

Programmet begynder fredag aften den 23. april med ankomst fra kl. 16.00 og aftensmad kl. 18.00 og slutter søndag med middag kl. 12.00. Detaljeret program kan rekvireres ved henvendelse på 4558 7770 eller ses på adventist.dk

ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING I PINSEN – MAJ 2010 Bobby Bovell, præst i Cafékirken, er dette års gæstetaler. Bobby har en lang erfaring med menighedsarbejde i England og er igennem de sidste to år blevet meget glad for Danmark. Vi tror, at også dette årsmøde vil blive et åndeligt højdepunkt, selvom vi samtidig har generalforsamling.

Da vi i år mødes i pinsen, bliver det et stramt program. Det betyder, at vi allerede begynder fredag aften kl. 19.00 med en rapport fra det store udvalg, som fremlægger navneforslag til de forskellige udvalg. Vi forventer at være færdige i løbet af mandag eftermiddag, men forbered dig på, at det kan blive sent, inden generalforsamlingen lukker. Vi vil være meget taknemmelige, om nogen har mulighed for at blive tilbage mandag aften eller tirsdag formiddag og hjælpe med at pakke samme. Kontakt Peter Bo Jensen (tlf 6060 7788), hvis du kan hjælpe. Se adventist.dk for flere informationer.

Lørdag 8.30 9.30 9.45 11.00 12.30 14.30 16.00 18.00 19.30 21.43

Bøn Sangprogram Bibelstudium Gudstjeneste Frokost Musikprogram Eftermiddagsmøde Aftensmad Ungdomsaften Solnedgang

Søndag 8.30 9.00 10.00 11.15 12.30 14.00 14.00 15.30 15.30 17.00 18.00 19.30 20.30

Bøn Morgenmøde Forhandlingsmøde, formandens rapport Forhandlingsmøde Frokost Forhandlingsmøde Gåtur rundt om Himmerlandsgården Forhandlingsmøde Foredrag med Erik Marcussen Forhandlingsmøde Aftensmad Forhandlingsmøde – ”Samtale med unge“ Aftenmøde

Mandag 8.30 9.00 10.00 11.15 11.15

Bøn og tilbedelse Morgenmøde Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Foredrag med Erik Marcussen

12.30 14.00 15.30 16.30 17.00 18.00 19.00

Frokost Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde (om nødvendigt) Afslutningsmøde (måske tidligere) Hjemrejse Aftensmad Nedpakning

Program for ungdomsteltet Fredag 21.30 Andagt v. Dejan Stojkovic Lovsangsaften v. Vejlefjords lovsangsband 22.30 Hygge og café Lørdag 9.45 16.00 19.30 21.30 23.00

Sabbatsskole v. Dejan Stojkovic Workshop – ”Parallel Service – inspiration til din gudstjeneste“ Ungdomsaften (store telt) dropIN – valg af ungdomsbestyrelse Andagt v. Dejan Stojkovic

Søndag 10.00 Morgenmøde v. Dejan Stojkovic 19.30 Store mødetelt: Forhandlingsmøde – ”Samtale med unge“ 22.00 Open Mic 23.00 Hygge og café Mandag 10.00 Morgenmøde v. Dejan Stojkovic 17.00 Hjemrejse

· adventistkirken ·

Fredag 15.00Det store udvalg mødes 18.00Aftensmad 19.00Rapportering fra det Store Udvalg 20:00Aftenmøde 21:41Solnedgang

2010 himmerlandsgården adventnyt 04 – april 2010

19

TEOLOGISK WEEKEND – FOR ALLE

16.-18. APRIL – HIMMERLANDSGÅRDEN

MELKERSENS TØMRER- & SNEDKERFORRETNING APS Tlf: 2182 3883

Gå ikke glip af teologisk weekend – for alle! Underviserne er Radisa Antic og Mike Pearson, og emnet bliver ‘Black or White?’.

Det bliver spændende og udfordrende – talerne er nemlig ikke enige med hinanden om alt. Du skal tage med, uanset om du er ung, knap så ung, halvgammel eller meget gammel. Der vil være børneprogram og mulighed for oversættelse.

Emnerne er bl.a.: · Ellen Whites relevans i dag? · Åbenbaring og inspiration · Hvordan læser man hendes tekster? · Helligdommen · Skilsmisse · Q & A – Radisa Antic og Mike Pearson

199,-

BORNHOLM Ferielejlighed i Tejn udlejes Tlf: 5648 0607

Betalingsannoncer

ANNONCER

VEGETARISK MAD Pris: 300 kr. (studierabat: 100,-)

Vegetariske produkter sælges: frost, køl og tørvarer.

Bestillingsliste kan rekvireres på tlf. 75681254 / 42242893 eller kennethlund@profibermail.dk – Wilco v/Kenneth Lund

Mere info og priser for familier, samt tilmelding på ungadventist.dk eller 5120 6990

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere

NYE BØGER 100,-

75,-

(VED 10 STK. 50,- PR. STK.)

(VED 25 STK. 30,- PR. STK.)

FESTSCHRIFT Et interessant 446 siders ”Festschrift“ udgivet i anledning af, at Jan Paulsen fylder 75 år. 28 artikler skrevet af personer, som på et eller andet tidspunkt er kommet til at kende Jan Paulsen personligt – som lærer, som elev eller som kollega. Blandt disse er der fem danskere. Et særligt kendetegn for bogen er dens afsluttende del med en lang lykønskningsliste med næsten 1.000 personer (mest arbejdere i kirken) fra hele verden, som ønsker at lykønske Jan Paulsen med endnu en milepæl i hans liv og samtidig takke ham for hans livslange og dedikerede arbejde for Adventistkirken.

Bogen er på engelsk.

VEJEN TIL KRISTUS Ellen G. White

GODT NYT FRA OVEN David Marshall Godt nyt fra oven. Nu i ny revideret udgave. Godt nyt fra oven beskæftiger sig med Guds svar på menneskers mange spørgsmål, og den præsenterer Guds løsning på moderne menneskers problemer.

I ny hardcover udgave. Vejen til Kristus er sådan en bog, man vender tilbage til. Vejen til Kristus fører læseren på en vandring ind i den kristne tros kernebegreber, og præsenterer kristendommens centrum: Jesus Kristus.

Letforståeligt, men alligevel dybsindigt, forklarer bogen, hvordan man kan finde mening og indhold i et liv med Jesus.

Bøgerne bestilles på Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, Nærum, tlf. 4558 7758. www.danskbogforlag.dk (Husk, at bogklubmedlemmer får 10% rabat på Dansk Bogforlags egne bøger samt på bibler)

20

adventnyt 04 – april 2010

UDFORDRING OG OPLEVELSE! Hold ferie i Uganda til sommer – 3 uger i juli – og oplev livet i Afrika helt tæt på!

Vær med til at bygge et lærerværelse, et kontor og en legeplads på adventisternes skole i Kahunge i Uganda. Udover at bygge vil du også få mulighed for at undervise på skolen og besøge lokale farmere. En safaritur i Queen Elisabeth Nartional Park eller ved Murchinson Falls er også blandt mulighederne. Og hvis der er nok tilmeldte, er det også muligt at komme på en river rafting tur på den Hvide Nil. Er du frisk på at opleve noget ud over det sædvanlige, og samtidig hjælpe med dine evner – er dette et helt unikt tilbud for dig! – uanset alder.

TUREN KOSTER KUN 15.000 KR.- LEV DRØMMEN UD! Basisprisen for turen er 15.000 kr. som dækker rejsen derned, samt kost og logi. Der vil være et tillæg for safaritur og river rafting, som vil være i omegnen af 2-3.000 kr. pr. del.

Rejseleder på turen derned og de to første uger er skoleinspektør Erling Andersen fra Vejlefjordskolen. Mange har en drøm om at opleve Afrika tæt på, og nu har du muligheden!

For første gang i lang tid er der nu sammensat et spændende program, som giver dig mulighed for at opfylde drømmen om at se og opleve Afrika. Turen foregår i samarbejde med ADRA Danmark og ADRA Uganda. Der vil blive afholdt en informationsdag før turen.

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at henvende dig til ADRA til bjokro@adra.dk eller tlf: 4558 7700, og vi vil være behjælpelig med informationer. Vi skal have din tilmelding i hænde senest i slutningen af april.

ROSKILDE PRIVATE SKOLE SØGER LÆRER OG SFO-LEDER PR. 1. AUGUST 2010 Roskilde Private Skole er en kristen friskole beliggende centralt i Roskilde. Skolen blev grundlagt af Adventistkirken i 1968 og har i dag 6 lærere og 55-60 elever fra bh.kl. til 9. kl. Skolen lægger vægt på, at eleverne får en god faglig undervisning, og at eleverne udvikler personlige egenskaber, der gør dem i stand til at leve i en foranderlig verden.

Lærerstillingen: En af vore trofaste lærere gennem mange år går på pension ved udgangen af indeværende skoleår, og vi søger derfor en lærer, som kan undervise på fuld tid i nogle af flg. fag: fysik, historie, idræt, sløjd, samfundsfag, dansk, engelsk og kristendomskundskab.

Vi forventer, at du • er lærer eller har en anden relevant uddannelse • er engageret og udviser initiativ for skolens udvikling • brænder for en kristen skole i udvikling • er fleksibel og kan indgå i tværkollegialt samarbejde • er afklaret i forhold til din egen lærerrolle SFO-leder: Vores dygtige SFO-leder har desværre valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor en person, der er uddannet pædagog eller har anden relevant baggrund til at lede vores lille og overskuelige SFO med omkring 20 elever. Stillingen er normeret til omkring halv tid.

Vi forventer, at du • er kreativ og initiativrig • er tålmodig og omsorgsfuld i omgangen med børn • er fleksibel og kan indgå i samarbejde med forældre og skolens øvrige ansatte Hvis ovenstående passer på dig, har Roskilde Private Skole lærere og en gruppe elever med tilhørende forældre, der vil tage godt imod dig.

Ansøgningsfrist: fredag d. 16. april 2010

KONCERT/CAUSERI VED SOFIA KUPERMAN Onsdag den 21. april 2010 kl. 19.00 Sofia er jødisk sangerinde og forfatter. Kom og hør Sofias sang og hendes stærke og uforglemmelige vidnesbyrd.

Enkelte signerede bøger ”Sofias historie“ kan købes.

Adventistkirken København Suomisvej 5, Frederiksberg C

Yderligere oplysninger kan fås ved at henvende sig direkte til skoleleder Lone Mayntzhusen på tlf. 4635 8612 eller rps@rps.dk Man kan også danne sig et godt indtryk af skolen ved at besøge vores hjemmeside på: www.rps.dk Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Skoleleder, Lone Mayntzhusen Roskilde Private Skole Dronning Sofies Vej 42 4000 Roskilde

adventnyt 04 – april 2010

21

T I L LY K K E

90 år 11. april

Ella Møldrup Henriksen Randersvej 47, 2.tv.

8200 Århus N

26. april

Mary Sofie Højersø-Jensen Rådhusvej 39 4640 Faxe

85 år 14. april

Frede Nielsen Klostervænget 7, 1.tv.

8800 Viborg

19. april

Hallgerd Pauline K. Sivertsen Lützenstrød 5 FO-100 Tórshavn

Knud Peter Nielsen Knud Peter Nielsen, Nyborg menighed, sov stille

80 år 19. april 20. april

Sverige

Dåb i Silkeborg

Inge Rita Nielsen

Fredag aften den 5. marts 2010 var der fest i himlen og i Adventkirken i Silkeborg, da familien og menigheden var vidner til, at Erik Roland Leander gav sit liv til Jesus og blev døbt. Robert Fisher og Erik har haft mange gode samtaler inden dåben, og Roland Laibjørn fik den store ære at døbe sit barnebarn, Erik. Fra menigheden ønsker vi dig Guds velsignelse.

Nærumgårdsvej 114 2850 Nærum 75 år 18. april

Jørgen Jørgensen H.C. Andersensvej 2 8620 Kjellerup

27. april

ind i dødens søvn onsdag den 17. februar efter en

Gerda Magnussen

Erling Mogens Berg Møllevangs Allé 50, st.tv.

8210 Århus V

Caroline Lundquist

10. april

14. april

Peter fandt sin livsledsager i Inge f. Haugård – de kunne fejre deres diamantbryllup i efteråret 2009 og fik således mere end 60 gode og lykkelige år sammen. Tre sønner Keld, Finn og Glenn blev en frugt af deres gode og lykkelige år.

Som ganske ung kom Peter ind i sin fars entreprenørfirma med vognmandsforretning og salg af dre var blandt de første adventister i Nyborg, da menigheden blev stiftet i tyverne, og Peter fik

4140 Borup

Adventbudskabet og troen ind med modermælken. Han havde sin trofaste gang i menigheden til

Finn Moos-Nielsen Hobrovej 73

Nyfødt

8920 Randers NV

Edith Steensen Bygvraa blev født den 8. februar 2010 på Herning Sygehus. Hun var 52 cm lang og vejede 2.850 g. Edith er opkaldt efter sin oldemor Edith Froberg og forældrene er Claudia Steensen og Tommy Bygvraa.

Erling Niels Johannes Lindberg

Norge Ernst Hilt Magnoliavej 8 4800 Nykøbing F

det sidste.

Ved Peters begravelse fra Adventkirken fyldte en stor skare af familie, menighed og gode venner kirken. Et væld af blomster vidnede om Peters store bekendtskabskreds udover menigheden. Således en buket fra U.S.A. med røde og hvide blomster med teksten ”Tak for mange års godt venskab“ Arne Wasli og hustru.

På trods af en kold vinterdag fulgte et stort følge

Inger E. Kongebro Mortensen

Peters båre til hans sidste hvilested, hvor han nu

Vemmetoftevej 6

venter til Kristus vækker ham op til evigt liv.

4640 Faxe 20. april

og sin søster Vera, som bor i Bend, Oregon, U.S.A.

Dalstrøget 8

NOR-4017 Stavanger

18. april

Peter var den yngste af fire søskende, og overleves af sin søster Gudrun på Solbakken i Randers,

Inge Andersen

Timotiveien 17

17. april

Peter Nielsen blev født den 2. oktober 1923 i Refsvindinge ved Nyborg og blev 86 år gammel.

byggematerialer fra egen grusgrav. Peters foræl-

70 år 1. april

kort indlæggelse på sygehuset.

Vi lyser fred over Peters minde.

Åsla Borch

Kay Støtt

Hedetoften 37, st.th.

29. april

22

2640 Hedehusene

Alice Svarre Jensen

Ester Koch

Min mor sov stille ind omgivet af sine kære den 25.

Gribskovvænget 23

januar 2010. Hun blev født den 31. marts 1920 i

3400 Hillerød

Lemvig. Min mor tog eksamen fra Vejlefjord, hvor

adventnyt 04 – april 2010

KENDT AF GUD

† ÆRET VÆRE… hun også tilsluttede sig adventtroen

sang var ”Hver dag er en sjælden

Benny, Bjarne og Per, der nu må

ber 1913 i Frøslev på Mors. Hendes

og mødte min far. Herfra tog hendes

gave, en skinnende mulighed.“

undvære deres mors kærlige medle-

hjems grundvold var troen på Gud

liv en ny retning. Omdrejningspunktet

Min mor blev begravet den 1.

ven og omsorg. Lilly var glad for sine

og frelsen i Kristus, og det kom til at

i min mors liv blev troen på Gud,

februar fra Adventkirken i Faxe, hvor

børn – og for hele familien, der talte

præge hendes lange liv.

sagen og familien. Og igennem livets

Carl-David Andreassen holdt en smuk

både svigerbørn, børnebørn og olde-

Maren fik sin læreruddannelse på

omskifteligheder var hun med sin

mindetale. Min mor efterlader sig

børn. Hun havde også glædet sig til at

Nr. Nissum seminarium i 1936 og vir-

aldrig svigtende loyalitet og klarsynet-

mine søskende Birthe og Rudolf samt

blive tipoldemor, men følte sig midt i

kede i denne gerning indtil 1980, hvor

hed en stærk støtte for os.

undertegnede med familier.

vinterens kulde og mørke så svag og

hun gik på pension.

Æret være hendes minde.

afkræftet, at hun blot ønskede at få

I 1947 rejste mine forældre til Etiopien for at udføre missionsar-

Lene Svarre Jensen

bejde. Det blev lykkelige år i det

Maren blev aldrig gift, men kastede sin kærlighed på sine nevøer og niecer

lov til at sove ind.

Vejlefjordkirken blev hendes ånde-

og deres børn igen. Hun var en rigtig

smukke, men fattige land. Både alene

Lilly Mortensen

lige hjem i Jylland. Her kom hun så ofte,

god moster, hvilket klart blev tilken-

og samme med andre missionærers

Netop som Vejlefjordkirkens medlem-

som helbredet tillod det – de sidste

degivet ved mindesammenkomsten.

koner hjalp min mor befolkningen,

mer, sabbatten den 6. februar, forlod

år i selskab med datteren Gertie. Når

Maren var et aktivt, glad og posi-

og i årene efter var hendes tanker

kirken efter at have lyttet til et bud-

hun var sammen med andre seniorer

tivt menneske, som man blev i godt

og handlinger ofte rettet mod dem.

skab om dødens vished og troen på

i menigheden, foreslog hun ofte san-

humør af at være sammen med.

Min fars arbejde bragte ham ofte på

et evigt liv, sov Lilly Mortensen ind på

gen: ”Jeg så ham som barn…“ Denne

Maren har fra sin ungdom haft sin

risikofyldte ture; men hun var stærk,

regionshospitalet i Vejle.

sang, følte hun, var en beskrivelse af

gang i Indre Mission, hvor hun sta-

Lilly Adelheid Mortensen blev født

hele hendes livserfaring – og derfor

dig havde mange gode venner. På et

i Ullern, Norge, den 26. januar 1911,

blev den også sunget, da familie, ven-

tidspunkt (for 32 år siden) begyndte

Tilbage i Danmark fik min mor en

men som 17-årig dukkede hun op i

ner og menighed sagde farvel ved en

Maren som organist i adventkirken, og

opgave sammen med min far i for-

Hornbæk og fik 75 år i Danmark. I

højtidelighed i Vejlefjordkirken den

en af de første ting, der fangede hen-

lagsarbejdet, idet hun hjemme ved

Hornbæk blev hun ansat hos familien

12. februar.

des interesse, var sabbatskolen, hvor

skrivebordet oversatte og læste kor-

Aune, der drev kuranstalt der. Her

Nu hviler Lilly Mortensen ved sin

hun ivrigt deltog. Senere begyndte

rektur på mange bøger, ligesom hun

lærte alle, der kom under indflydelse

mands side på Daugård Kirkegård

hun at se hviledagen og Jesu dåb i

i en periode genoptog det lærer-

af Lillys lyse sind, at sætte pris på

– for øvrigt lige ved siden af deres

Bibelens lys, og det gav hende nogle

arbejde, som hun tidligere havde

hendes trofaste indsats. Hun måtte

gamle naboer fra Nærum, Borghild og

åndelige kampe, så i 2004 bad Maren

haft på meningsskolen i Århus, nu i

bare gøre noget for sine medmenne-

Helge Jalving. Til det sidste vidnede

om at blive døbt med Jesu dåb, hvil-

Ringsted og Roskilde.

sker – og dette karaktertræk udvikle-

hun om sin tro på Jesus Kristus, hvis

ket naturligvis blev efterkommet af

des, da hun flyttede til Nærum for at

røst vil byde hende velkommen til det

undertegnede.Det blev en stor ånde-

arbejde på ældrecenteret Aftenhvile.

evige liv, når tiden er inde.

lig oplevelse for hende, og noget var

fordi hun vidste, at Gud vender alting til det bedste.

Nøjsomhed har gjort enkelte mennesker til personer, om hvem det kan siges, at det var en rigdom at kende

I Skodsborg-Nærum området

dem. Et sådant menneske var min

boede den unge Frede Mortensen. De

mor for os. Når vi besøgte hende på

forelskede sig i hinanden, og 1. april

Søndervang, sagde hun altid ”Jeg ser

1939 giftede de sig og holdt sammen

frem til, at vi mødes igen!“ I dette

indtil 25. november 2000, hvor han

Maren Kristine Vestergård

komst er slut, og Maren hviler til hen-

udsagn lå der både glæden ved at

døde – kort tid efter, at de var flyttet

Thisted menighed har mistet sit æld-

des frelser kalder hende frem. Æret

mødes igen i dette liv og sidenhen.

fra Vipperød til Løsning.

ste medlem, 96 år gammel. Maren

være Maren Vestergårds minde.

Ikke underligt, at hendes yndlings-

Ægteparret fik tre børn, Gertie,

Indtil da udtrykkes et: æret være Lilly Mortensens minde.

Walder Hartmann

faldet på plads i hendes liv.

Maren sov stille ind i sit hjem.

Et hjerte af ”guld“ er holdt op med at slå, en vandring i tro på Jesu gen-

Vestergård blev født den 8. septem-

Roland Laibjørn

adventnyt 04 – april 2010

23

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

T E K S T: A N N E- M AY M Ü L L E R / F O T O : T H O M A S M Ü L L E R

KOLLEKT TIL FAMILIEAFDELINGEN 3. APRIL 2010

TO SIDER AF SAMME SAG Når vi tænker på familiearbejde, tænker vi ofte i to retninger: Parforhold og børnefamilier. Der er ingen tvivl om, at familien er et stabiliserende grundlag for hele vores samfund. Hvis familien altså er velfungerende. Men hvis familien lider, vakler grundlaget. Som kristne og som adventister har vi nogle gode værdier omkring familielivet. Vi har en forståelse af, at familien er indstiftet af Gud, og at det helt fra skabelsen – og før syndefaldet – var hans tanke, at vi skulle finde os en livsledsager, en hjælper, en partner, og at vi skulle stifte familie.

Det var også Guds tanke, at det var i familien, at børnenes gudsforståelse og

gudsforhold skulle få sin grund. Det var Guds plan, at børnenes åndelige opdragelse var forældrenes ansvar.

FAMILIEN UNDER PRES Men vi ved også, at det er udfordrende at være familie i dag. Det kan være svært at få parforholdet til at fungere, og småbørnsfamilier er hårdt pressede på mange fronter, og børnene får impulser fra så mange andre steder end hjemmefra.

Adventistkirken har et familiearbejde, der ønsker at være en ressource for familier, præster og menigheder, og som arrangerer weekender, temadage og kurser, som kan hjælpe med at styrke både parforhold og familiesammenholdet, men også hjælpe familien til at varetage den åndelige oplæring af deres børn.

Tak for din forbøn for vores børn og familier. Og tak for din gave den 3. april, der gør det muligt at fortsætte arbejdet i Adventistkirkens Familieafdelingen.

APRIL:

MAJ:

9.-11.

16.-18.

7.-9.

17.-20.

25.

Teenstævne, Aulum Teologisk Weekend, Himmerlandsgården Ledertræning, Køge

21.-24.

Rovertur, Sjælland Arbejdslejr, Himmerlandsgården Generalforsamling og Årsmøde, Himmerlandsgården

KOLLEKT

Menighedens arbejde består af mange forskellige aktiviteter inden for mange forskellige områder. Et af de områder er arbejdet med familier. Det er ikke den eneste måde, vi skal arbejde på, og det er ikke det eneste rigtige at gøre, men det er en del af det store billede.