Revisions Regnskabsvæsen by New beginning

Revision & Regnskabsvæsen Tidsskrift for erhvervsøkonomi og skatteforhold

Forretningsmodeller i et globalt perspektiv – interview med adm. koncerndirektør for FLSmidth Jørgen Huno Rasmussen

Nye revisionsstandarder – Implementering og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning – Anvendelse af interne revisorers arbejde – Revisionsklienters anvendelse af serviceleverandører

Risikoafdækning under lånefaciliteter Iværksætteraktier

Nr. 11 . November 2011

112011

REVISION

REGNSKABSVÆSEN 80.ÅRGANG

INDHOLD 4

Leder Af Morten Speitzer Renge og Charlotte Jepsen

Aktuelt

14 Forretningsmodeller i et globalt perspektiv Af Troels Weinreich og Jens Kr. Elkjær 26 Implementering af Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk reviorlovgivning Af Jon Beck og Karl Aage Brasted 36 Ajourføring af ISA 610 om anvendelse af interne revisorers arbejde og samtidig delvis ajourføring af ISA 315 – status i en igangværende proces Af Ole Fabricius og Lars Kiertzner 42 Revisionsklienters anvendelse af serviceleverandører Af Lisbeth Kjersgaard og Lars Kiertzner 46 Risikoafdækning under lånefaciliteter Af Kim Jensen, Morten Husted Permin og Olaf Ziegler 58 Iværksætteraktier – L 194 By Anders Nørgaard Laursen 68 Udlandsnyt

Gule sider SM 157-168 Skattemæssige meddelelser 159-161 Kommentarer

Er privatpersoners salg af fast ejendom mompligtigt? Af Randi Christiansen

Forlagsredaktør Flemming L. Bach Nytorv 5, 1450 København K Telefon 3374 0730 Telefax 3393 3077 flemming.bach@thomsonreuters.com

SIDE

Forretningsmodeller i et globalt perspektiv I serien af interviews med centrale personligheder inden for dansk erhvervsliv om væsentlige problemstillinger og udfordringer for virksomhederne samtaler cand.comm. og Master i International Business Troels Weinreich med koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen fra FLSmidth om forretningsmodeller i et globalt perspektiv. Som en af Danmarks store erhvervsvirksomheder har FLSmidth i årtier befundet sig på den internationale markedsplads og fra sine første år tænkt i globalt perspektiv. Med kontorer i 50 lande og kompetencecentre i tre verdensdele er det globale mindset en central del af virksomhedens forretningsplan. Lige fra organiseringen af kompetencer til underleverandører og forretningspolitikker gennemsyrer det alle aktiviteter i den verdensomspændende virksomhed med en ledende position inden for salg af services, udstyr og komplette fabrikker til cement og mineralindustrien.

Abonnement mv. Kundeservice Telefon 3374 0700 Telefax 3312 1636 kundeservice.danmark@thomsonreuters.com

Annoncer DG Media Telefon 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

I årlig abonnement koster tidsskriftet 1.595 kr. plus moms. Hertil kommer forsendelsesomkostninger på 285 kr. plus moms. Abonnementet løber indtil det opsiges. Opsigelsen, der skal være skriftlig, kan ske med 1 måneds varsel til udløb af et kalenderår.

Grafisk tilrettelæggelse Mette Storm Petersen Tryk Jørn Thomsen/ELBO A/S

ISSN 0034-6918 Medlem af Dansk Fagpresse Oplagskontrolleret af DF Samarbejdspartner FSR Kronprinsessegade 8 1306 København K Tlf. 33 93 91 91 fsr@fsr.dk www.fsr.dk

TEMA: SIDE 26-46

Nye internationale standarder om revision

SIDE

Iværksætteraktier Med ”Forårspakke 2.0” blev der i 2009 med virkning fra indkomståret 2010 indført en række nye aktiekategorier med betydning for den skattemæssige behandling af udbytter samt gevinst og tab på aktiesalg i koncernforhold. Det handlede om 5 nye kategorier: datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, porteføljeaktier, næringsaktier og egne aktier. De har med L 194 nu fået følge af en sjette kategori: iværksætteraktier. Formålet med denne seneste nyskabelse er at forbedre mulighederne for tilførsel af kapital og ekspertise til nystartede vækstvirksomheder og lette tilvejebringelsen af risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder i deres tidlige vækstfase. Iværksætteraktier præsenteres af adjunkt, ph.d. Anders Nørgaard Laursen.

SIDE

Risikoafdækning under lånefaciliteter Legal Counsel Kim Jensen, Director Morten Husted Permin og Senior Legal Counsel Olaf Ziegler behandler de problemstillinger, der gælder for risikoafdækning under lånefaciliteter. Alle erhvervsvirksomheder er eksponeret for en lang række forskelligartede risici, som kan true deres finansielle beredskab og generelle position. Her vil der som led i indgåelse af låneaftaler i reglen blive stillet krav fra långiver om, at låntager afdækker nærmere bestemte risici gennem indgåelse af OTC-derivattransaktioner. I artiklen ses der nærmere på praksis for risikoafdækning, ligesom der sættes fokus på de potentielle konflikter, der i den forbindelse kan optræde mellem långiver(ne) og låntagers derivatmodpart(er), og som bør indtænkes og adresseres i lånedokumentationen eller i de aftaler, der i øvrigt styrer processen.

I redaktionen Advokat Jørgen Boe, Kromann Reumert Skatte- og momschef, Ida Helene Gert Jensen, BDO Scanrevision Forskningslektor Jens Kr. Elkjær-Larsen, Handelshøjskolen i København Statsautoriseret revisor Jens Otto Damgaard, PricewaterhouseCoopers Direktør Hanne Søgaard Hansen, Grant Thornton Advokat Jørgen Holst, Holst, Advokater Professor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet

Med tre artikler retter Revision & Regnskabsvæsen i novembernummeret opmærksomheden mod nyheder inden for revisors opgaver. I den første skriver de statsautoriserede revisorer Jon Beck og Karl Aage Brasted om de tydeliggørelser eller klarificeringer, der har fundet sted vedr. anvendelsen af de internationale standarder, ISA. Hvor der tidligere var en opdeling af de internationale og de danske forskrifter for revisors indsats, foreligger der nu en gennemskrivning og nyoversættelse. Dette medfører, at de danske revisionsstandarder, RS, nu er gledet ud og erstattet af internationalt anerkendte udtryk. Det gælder for områderne: revisors rapportering til ledelsen, revisors fremskaffelse af bevis, væsentlighed, skøn, nærtstående parter, koncernrevision og rapporteringsstandarder. Statsautoriseret revisor Ole Fabricius og lektor, ph.d., statsautoriseret revisor Lars Kiertzner følger op med en redegørelse for ajourføringen af ISA 610 om anvendelsen af interne revisorers arbejde. Desuden ser de på status for processen med ajourføringen af ISA 315 om identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse for virksomheden og dens omgivelser. Efter en omfattende høringsproces foreligger der nu en revideret standard om forholdet mellem den interne og den eksterne revision, der er præget af en række stramninger og præciseringer, så der sikres en professionel og uafhængig indsats på højt fagligt niveau. Endelig skriver chefkonsulent, statsautoriseret revisor Lisbeth Kjersgaard og lektor, ph.d., statsautoriseret revisor Lars Kiertzner om ISA 402 vedr. revisionsklienters anvendelse af serviceleverandører. Som alle de øvrige nye standarder følger ISA 402 den såkaldte clarity strukturmodel med indledning, mål, krav og vejledning. Centralt står beskrivelsen af, hvorledes revisor sikrer sig tilstrækkelig og gyldig information på områder, hvor virksomheden har valgt at outsource opgaver til eksterne underleverandører. For mere rutineprægede standardopgaver vil der næppe blive behov for revision hos serviceleverandøren. Ved en mere omfattende udførelse af erhvervsopgaver vil der derimod ofte være behov for undersøgelser hos leverandøren. Inden for den finansielle sektor er der således allerede krav om særskilte erklæringer om eksempelvis datacentraler.

Cand.jur. Lars Nyhegn-Eriksen, Deloitte Departementschef Peter Loft, Skatteministeriet Statsautoriseret revisor Kim Mücke, Deloitte Statsautoriseret revisor Poul Erik Olsen, KPMG Statsautoriseret revisor Henrik Kofoed Petersen, Ernst & Young Statsautoriseret revisor Jens Skovby, Revisorgruppen Danmark Statsautoriseret revisor Michael Sørensen, KPMG Statsautoriseret revisor Torben Wolsted, PricewaterhouseCoopers Chefkonsulent i Dansk Industri, Kristian Koktvedgaard, Skat og Regnskab

Revision & Regnskabsvæsen udgives af Karnov Group Denmark A/S og udkommer første onsdag i hver måned. Synspunkter der offentliggøres i tidsskriftet er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens opfattelse. Gengivelse af artikler mv. er kun tilladt med udgiverens forudgående tilladelse. Uddrag af artikler, der bringes i trykte medier, kan finde sted med tydelig kildeangivelse. Uddrag af artikler, der bringes i elektroniske medier, kræver udgiverens forudgående tilladelse. Ansvarshavende redaktør Charlotte Jepsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Leder

Af Morten S. Renge, formand for FSR – danske revisorer og Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR – danske revisorer

Kæmperegning på vej fra EU til danske virksomheder EU-kommissionen er ved at lægge sidste hånd på forslag til den lovgivning, der er en opfølgning på grønbogen om revisorbranchen fra sidste efterår. Trods tætpakkede kort og hemmelighedskræmmeri er der alligevel sluppet en del ud fra Kommissionens kontorer. Det skete i Finansiel Times i september måned. Et obligatorisk to-revisor-system, krav om at virksomhederne skal skifte revisionsfirma efter et givet antal år og adskillelse af rådgivning og revision er tilsyneladende Kommissionens væsentligste forslag for at sikre en robust revision. Vi er helt enige med Kommissionen i, at der ikke må kunne sås tvivl om kvaliteten af revisionen. Revisorerne spiller en central samfundsmæssig rolle. De er med til at sikre tillid, transparens og stabilitet på de finansielle markeder. Det skal vi værne om. Vi er også enige med Kommissionen i, at det kan være vanskeligt at forklare, at en virksomhed kan kollapse kort tid efter, at revisor har forsynet regnskabet med en påtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger i øvrigt. Som branche og forening har vi en opgave i at forklare omverdenen, hvad revisors rolle består i, hvilket arbejde revisor udfører og hvordan arbejdsdelingen er mellem revisor og virksomhedens ledelse. Denne vigtige opgave tager vi på os. Vi er imidlertid meget uenige i enkelte af de løsninger, Kommissionen lægger op til. Det gælder både et to-revisor-system, tvungen firmarotation og adskillelse af rådgivning og revision. Af den simple grund, at de ikke bidrager til at løfte kvaliteten af revisionen. Tværtimod. Og set fra regnskansbrugernes side er det ikke den effekt, der er efterspurgt. Det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at det bliver dyrere for virksomhederne. Og det er ikke ekstraregninger til erhvervslivet, der er behov for og i sædeleshed ikke i den aktuelle situation med generelt vigende efterspørgsel og afsætning – både herhjemme og på de nærmeste eksportmarkeder. Navnlig forslaget om at adskille revision og rådgivning finder vi meget problematisk. Hvis det gennemføres i den rene form med en total adskillelse af rådgivning og revision, vil det ikke alene udfordre den forretningsmodel og det samarbejde, som kendetegner forholdet mellem revisor og virksomhed. Der er også en stor risiko for, at kvaliteten af den gennemførte revision vil blive dårligere. Hvis revisor ikke længere kan rådgive virksomhederne om eksempelvis risiko- og skatteforhold, som i dag er en integreret del af en revisionsprocessen, så vil det svække kvaliteten af revisionen. Og hvis forslaget rulles ud til også

Leder

at gælde de små- og mellemstore virksomheder, så falder ”den danske model” for samarbejde mellem revisor og virksomhed til jorden, og samtlige danske virksomheder vil i realiteten blive tvunget ind i et torevisor-system. I Danmark har lovgiver forholdt sig til den situation, at revisor i de små og mellemstore virksomheder er tæt på virksomheden i regnskabsprocessen, og i den næværende lovgivning er der fundet en fornuftig balance. Vi har ikke set eksempler på, at kvaliteten af revisionen har været negativt påvirket af, at revisor rådgiver samme klient – hverken i de små eller store virksomheder. Tværtimod, så er situationen ofte den, at revisor i forbindelse med sin rådgivning får en indsigt i forhold, som efterfølgende indgår som en del af revisionsplanlægningen. Revisorernes tætte kontakt til virksomhederne er også grundlaget for det partnerskab, som blev indgået sidste år mellem Erhvervsministeriet, erhvervsorganisationerne og revisorforeningerne. Her er revisor netop på grund af sit dybe kendskab til virksomhedens forretningsmæssige og finansielle forhold tiltænkt en særlig rolle som vækstrådgiver. Vi synes i stedet Kommissionen skal arbejde videre med sine tanker om at implementere de internationale revisionsstandarder, ISA´erne. For at sikre ensartethed og garantere brugerne, at revisionsydelsen er af samme høje kvalitet, uanset hvor revisionen udføres. Det vil afgjort forbedre kvaliteten af revisionen og understøtte Kommissionens ønsker om at skabe tillid og transparens på de finansielle markeder. Vi er også enige i Kommissionens tanker om, at skabe en langt højere grad af ensartethed i de enkelte EU-landes offentlige tilsynssystemer for revisorer. Det giver god mening og vi indgår meget gerne i en konstruktiv dialog herom. Det samme gælder overvejelser om, hvorledes revisor skal rapportere resultatet af sin revision og udvidelse af de områder, der skal være omfattet af revisionen for at imødekomme behov og forventninger fra brugerne. Vi har noteret, at advokatstanden hilser visse af Kommissionens forslag velkomne – nemlig dem, der lægger begrænsninger på revisorerne. Udover at risikere at mindske kvaliteten af revisionen, så vil en række af forslagene også gøre det dyrere for virksomhederne. Uagtet at flere af Kommissionens forslag alt andet lige kan betyde ekstra omsætning for branchen, så kan vi ikke støtte dem, så længe de ikke tilfører værdi til virksomhederne og regnskabsbrugerne. Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

]y BOyPMB@F>IRASFϨIBQyQFIyA>KPϨBy OPO>MMLOQBO ]y ARyA>KKBOy6 0* O>MMLOQBKyAFOBϨQByRAyCO>yAFKyKRS OBKABy#U@BIJLABI ]y ABOyBOyJFKFJ>IByRADFȅBOyQFIyFJMIBJBKQBOFKDyLDyRAA>KKBIPB ]y yARyϨ>KyFKAI PBy6 0* O>MMLOQBOyFy#U@BI yP yARyϨ>KyI ȅByAFQy>KPS>OyCLO y>Qy6 0* O>MMLOQBKy PS>OBOyQFIyABKyQOVϨQBy OPO>MMLOQ

* PKFKDBKyBOyRASFϨIBQy>CyPQ>QP>RQLOFPBOBQyOBSFPLOy*>OPy"VOKBOyFyP>J>O?BGAByJBAyy $10ykyA>KPϨByOBSFPLOBOPyC>DϨLKPRIBKQBOyLDy'KSLϨB y &SFPyARyFϨϨBySBA yLJyAFKy#U@BIJLABIyIBSBOyLMyQFIy#OESBOSP yLDy1BIPϨ>?PPQVOBIPBKPyϨO>S yy Ϩ>KySFyEG IMByAFD y4FyQFI?VABOyBKyRCLOMIFDQBKAByCLOE KAPSROABOFKDy>CyAFKyJLABI

* PyJBOByLJ yESLOA>KyARyϨLJJBOyFyD>KDyM yCPO AϨ U?OI yBIIBOyϨLKQ>ϨQy(BKPy4>ABϨ OyCO>y$10y y A>KPϨByOBSFPLOBOyM yQIC y yCLOyFKCLOJ>QFLK y

1LJyJBAIBJy>Cy$10y yA>KPϨByOBSFPLOBOyC OyARyO>?>Q

$10ykyA>KPϨByOBSFPLOBOyBOyABKyC OBKABy ?O>K@EBCLOBKFKDyLDyBOESBOSPLOD>KFP>QFLKy FKABKyCLOyOBSFPFLK yOBDKPϨ>? yPϨ>QyLDy SFOϨPLJEBAP ϨLKLJF

Aktuelt

CSR-prisen 2011 til Novo Nordisk og LEGO To af Danmarks største virksomheder, Novo Nordisk og LEGO, løb torsdag den 6. oktober med æren for at være bedst til at rapportere om virksomhedens samfundsansvar. Novo Nordisk fik overrakt den ene af hovedpriserne for at have lavet den bedste CSR-rapport, der er integreret i årsregnskabet, mens LEGO fik overrakt den anden hovedpris for at have udarbejdet den bedste stand alone CSR-rapport. Virksomheden Palsgaard, der fremstiller emulgatorer og andre ingredienser til brug i levnedsmiddelindustrien, fik prisen for den bedste 1. gangs CSR-rapport. Prisoverrækkelsen fandt sted ved en ceremoni på Radisson BLU Falconer i forbindelse med FSR – danske revisorers Regnskabskonference 2011. Administrerende direktør i FSR – danske revisorer Charlotte Jepsen ønsker prisvinderne et stort tillykke med hæderen: ”CSR-prisen er revisorbranchens hyldest til de virksomheder, der er bedst til at håndtere den svære disciplin; at forklare omverdenen om sit samfundsansvar. De CSR-rapporter vi har set i år er af meget høj kvalitet. Derfor er der ekstra god grund til at ønske vinderne tillykke med prisen”, siger administrerende direktør i FSR – danske revisorer Charlotte Jepsen. Det er 17. gang, at FSR – danske revisorer uddeler den traditionsrige CSR-pris til de virksomheder, der er bedst til at redegøre for deres samfundsansvar i årsrapporten. Formålet med prisen er at sætte fokus på de virksomheder, der igennem deres måde at drive forretning på har vist stort samfundsansvar inden for områder som miljø, klima, social ansvarlighed og andre former samfundsansvar – og som rapporterer om det på en troværdig, forståelig og overskuelig måde.

”CSR-prisen adskiller sig fra andre priser på området ved at have tyngde og substans. CSR-prisen er en blåstempling af kvaliteten i virksomhedernes CSR-indsats. Det er derfor også en erhvervspris, som virksomhederne kan bruge aktivt i deres branding over for kunder og andre forretningsforbindelser”, siger Charlotte Jepsen. Begrundelser for priserne Novo Nordisk får hovedprisen for bedste integrerede rapport med den begrundelse, at den er i en klasse for sig: Hvis man vil lære om integreret rapportering, vil det være et oplagt sted at søge inspiration. Der er et stærk governance afsnit inkl. beskrivelse af incitamentsstruktur samt omfattende beskrivelser af risici. Og rapporten giver indtryk af ledelsesengagement og -nærvær i CSR-arbejdet – således er f.eks. alle direktionens medlemmer interviewet. Lego får hovedprisen for bedste stand alone-rapport med den begrundelse, at der fortælles om spændende CSR-aktiviteter, som har betydning for forretningen – men også for det omkringliggende samfund. Fortællingen følges op med mål og status på målene, og Lego tydeliggør, hvordan væsentligheden af de emner, der rapporteres om, er vurderet. Palsgaard får prisen for bedste 1. gangs rapportering. Der er en rød tråd mellem virksomhedens værdier og de emner, der er valgt ud i CSR-strategien - og udmøntet i politikker, mål og måltal. Rapporten behandler både positive og negative sider, og der er en god sammenhæng mellem tekst og billeder. Rapporteringspraksis præsenteres, og det tydeliggøres, hvilke enheder der er omfattet af de enkelte KPI’er.

Udsættelse af frist for virksomheder under rekonstruktion Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillader, at virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling, først indsender deres årsrapport, så E&S modtager den senest 1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør.

Hvis en virksomhed er registreret som værende under rekonstruktionsbehandling (i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens selskabsregister), får den automatisk forlænget fristen til indsendelse af virksomhedens årsrapport. Det er derfor ikke nødvendigt at søge om udsættelse.

AMBI – ny EU-dom dømmer SKAT’s praksis ulovlig EU-Domstolen har den 6. september 2011 afsagt dom omkring AMBI’en igen. Dommen kan give mulighed for tilbagebetaling af den AMBI, som virksomheder ikke fik tilbagebetalt i 1990’erne. Danske virksomheder med ansatte betalte i perioden 1988 til 1991 AMBI (ArbejdsMarkeds-Bidrag) til Staten. Dagældende AMBI blev af EU-Domstolen allerede i 1992 dømt for ulovlig. Skattemyndighederne behandlede derfor i 90’erne sager om tilbagebetaling af AMBI’en til virksomheder. Men skattemyndighederne betalte ikke hele AMBI’en tilbage. Skattemyndighederne modregnede værdien af visse andre arbejdsgiverafgifter, som Regeringen fjernede ved indførslen af AMBI’en. Denne modregning var ikke lovlig ifølge gældende EU-regler. Det

Aktuelt

har en række virksomheder nu fået dom for og kan se frem til tilbagebetaling af resterende AMBI og renter fra SKAT. Kan I også få AMBI retur i dag? Der er stor usikkerhed om, hvorvidt andre virksomheder, som indbetalte AMBI tilbage i 1988 til 1991, også kan få tilbagebetalt den resterende AMBI nu, hvor skattemyndighedernes praksis er dømt for ulovlig. SKAT forventes at komme med en udmelding, og det anbefales derfor, at virksomheder venter med at træffe beslutninger om at rette krav mod SKAT. Kilde: www.deloitte.dk

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Få markedets stærkeste it-løsning til revisorer! Tid er penge, og spørgsmålet er: Hvordan får du mest for dine? Svaret er: Ved at anvende en fuldt integreret it-løsning og udnytte mulighederne for at optimere dine forretningsprocesser. Med en komplet it-løsning flytter du det manuelle arbejde med dobbelt-registreringer, dobbelt ajourføringer, årsrapporter og meget mere over i den digitale verden – en gang for alle! Vores it-løsning er baseret på Microsoft Dynamics NAV, og den dækker alt inden for den administrative styring og sikrer et tættere samspil mellem klient og revisor.

KUNDECITAT

Så sæt strøm til dine forretningsprocesser – du sparer tid, og både du og dine klienter sparer penge!

Efter indførelse af EV Revisor har vi haft en besparelse på ca. 20% på tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber i statusperioden. Vi har også beregnet, at fra den færdige balance til det færdige regnskab foreligger, går der ca. 7 min inkl. tiden til at ”skræddersy” påtegninger m.v. Og endelig har systemet tjent sig selv hjem på bare 2 år, så det har på alle måder været hele investeringen værd.”

Få mere info på: elbek-vejrup.dk/ revisor eller kontakt Anders Leth på telefon 7020 2086.

Flemming Nielsen Registreret revisor Vejgaard Revision

Vi sørger for it-løsningerne og rådgiver dig om, hvordan du skaber værdi gennem it, og drifter gerne jeres infrastruktur og løsninger.

Aktuelt

Unge revisortalenter får Danica-Prisen Fire unge revisorkandidater har fået Danica-Prisen for de bedste kandidatafhandlinger på cand.merc.aud.-studiet i 2011. Det er i år 21. gang, at Danica-Prisen uddeles til de mest talentfulde revisorkandidater i Danmark. Danica-Prisen uddeles af FSR – danske revisorer og Danica Pension. Formålet med prisen er at fremme forskningen inden for hovedområderne for revisors arbejde.

1. prisen på 30.000 kr. gik til Kristian Rath Petersen fra PwC/Lego for hans afhandling om aktiebaseret løn. 2. prisen på 20.000 kr. gik til Anders Juhl fra EUC Nordvestsjælland for hans afhandling om, hvorfor revisorernes klienter skifter revisor ud. 3. prisen gik til Christina Degn Christensen og Dorte Thomsen fra henholdsvis KPMG og Ernst & Young for deres afhandling om kvalitet i virksomhedernes CSR rapportering.

EU-Kommissionen er på vej med kæmperegning til dansk erhvervsliv EU-Kommissionen lægger med en række nye initiativer op til at ændre radikalt på reglerne for revision og rådgivning i EU. Reglerne truer med at sende en kæmperegning til danske erhvervsliv, mener FSR – danske revisorer og Dansk Erhverv. EU-Kommissionens forslag lægger op til at tvinge virksomhederne til at skifte revisionsfirma med jævne mellemrum. Derudover lægges der op til at virksomhederne skal bruge to revisorer frem for én og endelig lægges der op til at forbyde rådgivning og revision af samme virksomhed. EU-Kommissionens forslag er en udmøntning af EU-Kommissionens grønbog om revision fra 2010. Administrerende direktør i FSR – danske revisorer, Charlotte Jepsen, er foruroliget over EU-Kommissionens forslag: ”Vi er meget enige med EU-Kommissionen i, at der er behov for robust revision af høj kvalitet for at sikre troværdige regnskabsinformationer. Det er vigtigt, at virksomheder, investorer, banker og myndigheder kan fæste lid til at regnskaberne er i orden. Når det er sagt, så er jeg meget foruroliget over at Kommissionen med sine forslag lægger op til at sende en kæmpe regning til dansk erhvervsliv, uden at det nødvendigvis vil højne kvaliteten af revisionen. Snarere tværtimod.” Administrerende direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov er enig i, at Kommissionens forslag vil påføre virksomhederne nye og unødvendige udgifter og byrder: ”Det er helt uhørt, at EU-Kommissionen i den nuværende situation med stor økonomisk usikkerhed lægger op til at øge virksomhedernes omkostninger og byrder. Det er ikke den slags håndsrækninger dansk eller europæisk erhvervsliv har behov for lige nu. Det er en uskik, når Kommissionen på den måde går ind og blander sig i forholdene mellem virksomhederne, den regulering klarer virksomhederne langt bedre selv.” To-revisorsystem koster dyrt EU- Kommissionen lægger blandt andet op til, at der indføres joint-audit, så virksomhederne fremover skal udpege to revisionsfirmaer i stedet for ét. ”Det er et system vi for længst har forladt i Danmark og som mig bekendt kun bliver benyttet i Frankrig. I dag er det frivilligt for virksomhederne i Danmark, om man vil have to revisionsfirmaer.

Aktuelt

Hvis vores virksomheder tvinges til et to-revisorsystem risikerer det at øge virksomhedernes omkostninger samtidigt med, at kvaliteten i revisionen bliver forringet. Det skyldes, at det stiller store krav til koordinering og gensidig gennemgang af hinandens arbejde, når revisionsopgaven skal deles”, siger Jens Klarskov. Kommissionen lægger også op til, at virksomhederne fremover skal tvinges til at skifte revisionsfirma. I dag kræver uafhængighedsreglerne udelukkende, at der efter en periode skal være tvungen rotation af revisor som person i virksomheder af særlig offentlig interesse eksempelvis de børsnoterede selskaber. ”Kommissionens forslag vil betyde, at omkostningerne til revision vil stige, når en ny revisor skal sætte sig ind i en ny virksomheds økonomi- og forretningsmodel. Derudover er realiteterne, at mange virksomheder jo frivilligt vælger at sende revisionsydelsen i udbud. På den måde regulerer markedet selv på udmærket vis dette”, siger Charlotte Jepsen, og tilføjer: ”Derudover er der omfattende internationale retningslinier om partnerrotation, blandt andet i EU’s eksisterende 8. direktiv fra 2006. Det ville være naturligt, at evaluere effekten af disse initiativer inden man overvejer at indføre yderligere rotationskrav.” Værdifuld rådgivning går tabt Kommissionen lægger også op til at begrænse adgangen til at rådgive og revidere samme virksomhed. Kommissionens forslag betyder, hvis det gennemføres, at virksomhedernes mulighed for at købe rådgivningsydelser hos det firma, der reviderer, bliver indskrænket eller måske helt falder bort. ”Forslaget vil få den konsekvens, at den viden som er opnået gennem revisionen, går tabt. Det er et stort tab for virksomhederne, som i stedet vil være tvunget til at hyre en ny rådgiver, som først skal bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i virksomheden forhold”, siger Jens Klarskov. ”Forslaget er sat i værk, for at sikre uafhængigheden, men der findes allerede omfattende regelsæt, der sikrer disse forhold. Hvis Kommissionen vil skabe større harmonisering på dette felt, kunne den med fordel implementere de internationale standarder, ISA’erne i hele EU”, tilføjer Charlotte Jepsen.

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Tid til ĂĽrsregnskab... FĂĽ en printĂ¸konomi i balance! Tungen pĂĽ vĂŚgtskĂĽlen, hvem vil ikke gerne have fuldstĂŚndig styr pĂĽ printĂ¸konomien uden uventede omkostninger? For Konica Minolta er en hel lĂ¸sning ikke kun det perfekte out-put, men ogsĂĽ at sĂŚtte fokus pĂĽ vores kunders printĂ¸konomi. Derfor har vi udviklet Optimized Print Services. Et vĂŚrktĂ¸j, der bl.a. analyserer

dit printforbrug og giver dig kontrolpanelet til at sikre, at du ikke ďŹ&#x201A;yver pĂĽ autopilot. Ud over dette fĂĽr du naturligvis den perfekte sparringspartner: Et digitalt kontor, som er top tunet, hvilket gĂ¸r, at du kan koncentrere dig om kolonnerne, mens vi sikrer balance pĂĽ printĂ¸konomien.

Compromis ApS

Vil du hĂ¸re mere om den rigtige lĂ¸sning og den optimale balance pĂĽ printĂ¸konomien sĂĽ ring 72 21 21 01 eller gĂĽ ind pĂĽ www.konicaminolta.dk/revisor

Det Digitale Kontor: ! ! ! !

! ! ! ! !

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s " " " !!!

Aktuelt

Danske regler om exitbeskatning er EU-stridige Generaladvokaten har offentliggjort sit forslag til afgørelse i en sag der verserer for EU-Domstolen om beskatning af et selskab ved overførsel af ledelsens sæde til udlandet. EU-Domstolen har ikke hidtil afsagt en dom om exitbeskatning af selskaber. Afgørelsen kan få betydning for den danske exitbeskatning. Afgørelsen er interessant, fordi EU-Kommissionen har indbragt en række lande inklusiv Danmark og Nederlandene for EU-Domstolen, da Kommissionen mener, at beskatning af selskaber ved overførsel af aktiver eller ledelsens sæde til udlandet er i strid med EU-retten. Kommissionen gør gældende i disse sager, at en opkrævning af skat af urealiserede kapitalgevinster ved overførsel af aktiver til en anden medlemsstat, strider mod princippet om fri etableringsret. Det er nemlig udtryk for forskelsbehandling, når de skattepligtige forpligtes til at betale skat af urealiserede kapitalgevinster , når der ikke gælder samme princip ved en indenlandsk overflytning. Desuden er sagen vigtig, da National Grid Indus højst sandsynligt bliver den første sag hvor Domstolen vil tage stilling til, om de principper, der er stadfæstet i sagerne om exit beskatning af fysiske personer, kan anvendes direkte på selskaber. Kommissionen har i sin meddelelse om exitbeskatning fra 2006 tilkendegivet, at den fortolkning af etableringsfriheden, som EU-Domstolen har afgivet i sagerne om exitskatteregler for fysiske personer, også har direkte konsekvenser for medlemsstaternes exitskatteregler for selskaber. Generaladvokatens forslag til afgørelse i nærværende sag åbner for muligheden for, at exitbeskatning af visse aktivtyper kan begrundes. Denne problemstilling er særdeles relevant med hensyn til immaterielle rettigheder. Udsættelse af beskatningstidspunktet for f.eks. immaterielle aktiver kan være vanskelig at praktisere, da disse aktiver enten slet ikke afstås eller har meget lav værdi på afståelsestidspunktet. Generaladvokaten tager ikke stilling til andre aktivtyper i sit forslag, og det er således uklart hvorvidt exitbeskatning af f.eks. immaterielle rettigheder er i strid med etableringsret-

Aktuelt

ten. Denne problemstilling vi formentlig ikke blive afklaret i forbindelse med Domstolens afgørelse af National Grid Indus-sagen. Den verserende sag (C-371/10) National Grid Indus, Holland I den verserende sag (C-371/10) har det hollandske selskab National Grid Indus flyttet sit faktiske hovedsæde fra Nederlandene til England, og blev som følge heraf beskattet af en urealiseret kursgevinst på en koncernintern fordring. Selskabet bestod stadig efter hollandsk ret. Selskabet gjorde gældende, at den hollandske skat, der udelukkende blev pålagt som følge af, at hovedsædet blev flyttet, var i strid med den frie etableringsret. Generaladvokaten er i sin udtalelse enig i, at den hollandske exit beskatning udgør en restriktion for etableringsfriheden. Generaladvokaten udtaler dog samtidig at restriktionen i visse tilfælde kan begrundes med behovet for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne og sammenhængen i skattesystemet. Dog kan den umiddelbare opkrævning af skat ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Det vil derfor ifølge Generaladvokaten være en mere passende fremgangsmåde at ”fastfryse” beskatningsgrundlaget på fraflytningstidspunktet og først gennemføre beskatningen ved en senere realisation af aktiverne. En række medlemsstater har interveneret i sagen og argumenteret for, at det kunne være kompliceret eller endog umuligt at fastslå realisationstidspunktet for de aktiver, der flyttes. Ifølge Generaladvokatten er dette ikke tilfældet for fordring som ejes af National Grid Indus, men samtidig udelukker hun ikke, at andre aktivtyper kan være umulige at overvåge, og afståelsesbeskatning i nogle tilfælde kan begrundes. EU-Domstolens afgørelse i denne sag må forventes i første halvår af 2012. Kilde: www.pwc.dk

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

) (!1 ,;2.).'%. 3), $)'

%$ $%. .7% 5%12)/. !& !'.42 <12!&2,43.).' %1 $4 +,!1 3), !3 +4..% (=.$3%1% ,/50,)'3)' $)')3!, ).$"%1%3.).' !& 1%'.2+!"2$!3! 5)! 3), 1(5%152 %,2+!"22371%,2%.

/1$ 6#%, %63

!'.42 %5)2)/.

!'.42 <12!&2,43.).'

2723%- "/'&;1).'

!'.42 9+/./-)!.!,72%

!'.42 %,2+!"22+!3

%1 ).3%'1%1%3 -%$ ;51)'% 2723%-%1 /' 01/'1!- -%1 (5),+%3 ';1 4$!1"%*$%,2%. !& =121!00/13%. %&&%+3)5 /' 2)++%1

Ç¦ )')3!,% 1%'.2+!"%1 5)! Ç¦ +!"%,/.%1 3), 1%'.2+!"/023),,).' =12"%1%3.).' %1+,:1).'%1 /' 20%#)8+!3)/.%1 - - Ç¦ <1214,.).' !& 1%'.2+!"23!, Ç¦ 4,$ ).3%'1!3)/. 3), !'.42 %5)2)/. +5!,)3%32 2)+1).' /' $%3 .7% !'.42 %,2+!"22+!3 Ç¦ 4,)'(%$ &/1 !3 &/1%3!'% /02,!' ) !'.42 ,/5).&/1-!3)/. $)1%+3% &1! 01/'1!--%3 Ç¦ 0$!3%1%3 ./3% &4.+3)/.!,)3%3 Ç¦ 0$!3%1%3 &!',)'(%$ Ç¦ 3:1+ ).3%'1!3)/. 3), )#1/2/&3 7.!-)#2 4$)30,42

),-%,$ $)' %3 !'.42 <12!&2,43.).' 2%-).!1 0= %,,%1 +/.3!+3 /2 0= 3,&

&/1 -%1% ).&/1-!3)/.

! % $ ! % " $ " # $ % )" & " & "# % " #& " " !) ( #!(" # ) # % " # " % " # $ $ " % # % " % #$ # % # "& !) $ " & & " # %$ !) ''' " & " %! " # # 'HU WDJHV IRUEHKROG IRU WU\NIHMO RJ XGVROJWH YDUHU

1<7259 ɒ . %(1+$91 . 7 ɒ .$5129*5283 '.

fremad e-conomic er Danmarks bedste og hurtigst voksende online regnskabsprogram. På kort tid har vi udviklet en webbaseret applikation, som hele tiden forbedres, og gør det nemt for dig at lave bogføring, fakturering og momsregnskab. Som bogholder eller revisor har du selvfølgelig fri adgang til alle kundens data, så du nemt og sikkert kan yde den bedste rådgivning.

Anywhere anytime access

e-conomic web interface

e-conomic mobile interface

Alt bygger på en enkel og intuitiv brugerflade, hvor alle data ligger i skyen. Vi tager os derfor af al backup online. Der er fuld support, når du har brug for det. Vi udvikler løbende nye features og applikationer. Få en app til din iPhone, Android eller iPad. Derudover afholder vi brugerkurser - både fysisk og virtuelt. Vi har i dag 40.000 kunder og 3.500 revisorer, der dagligt benytter sig af e-conomic. Vil du også være med på en succes? Så bestil allerede i dag en gratis demo i 14 dage, så du ved selvsyn kan opleve, at det ikke bliver nemmere…

e-conomic danmark a/s

FLSmidth er en af Danmarks største virksomheder, men det er langt fra kun i Danmark, virksomheden driver forretning. Fra sine første år har virksomheden tænkt i et globalt perspektiv og i dag har de kompetencecentre på tre forskellige kontinenter og kontorer i 50 lande. Det globale mindset er en indgroet del af hele FLSmidths forretningsplan og gennemsyrer alt fra organiseringen af kompetencer, underleverandører og politikker. Vi har talt med adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen om FLSmidth’s forretningsmodel og hvordan denne er påvirket af det globale marked, hvor virksomheden har en ledende position inden for salg af services, udstyr og komplette fabrikker til cement og mineralindustrien.

Af Troels Weinreich og Jens Kr. Elkjær

Forretningsmodeller i et globalt perspektiv

Lad os springe lige ud i det. Hvordan ser FLSmidths forretningsmodel ud og hvorfor ser den sådan ud? Historisk set er virksomheden jo startet som en ingeniør virksomhed. Dens grundlægger havde nogle ingeniørmæssige kompetencer og så som sin opgave, sin mission så at sige, at bruge de kompetencer til at rådgive kunder og således skabe nogle gode og kundevendte løsninger. Det er det grundlæggende udgangspunkt, FLSmidth kommer fra. Det er interessant, for efter et par omveje er vi vendt tilbage hertil. Undervej har der så været behov for at opbygge forskellige kapaciteter og supplerende kompetencer for at løse kundernes behov. Herunder fx at skabe fabrikationskapacitet. Og det førte til egen produktion i den helt store stil, symboliseret ved Valby Maskinfabrik , som vi sidder lige ved siden af. Her produceRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen

rede man i 100 år alt fra den mindste detalje og komponent til de store ovnrør og gear som blev støbt, skåret, svejset og bukket her i Valby og sendt ud til hele verden. Det var et led i FLSmidths mission om at opfylde kundernes behov. Det har så udviklet sig sådan, at det i dag ikke længere er rentabelt at gøre det på den måde, men det var et forløb man var igennem i perioden 1899 til ca. 1990. Hvis vi nu forstiller os, at virksomheden startede som 100 % rådgivende, kan du så give os et estimat på hvor meget overgik til produktion da denne var på sit højeste? Ja så har der jo på et tidspunkt været leverancer af stål i meget stor udstrækning. Måske 80 % i forhold til den reale rådgivning. Det var op igennem 1970’ og 80’erne, men det havde Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

udviklet sig i den retning op igennem det 20 århundrede . Dengang var der over 2000 mand her i Valby, samtidigt havde vi en maskinfabrik i Brasilien med 800 mand, en i Tyskland med 600-800 mand og så havde man en 2-3 værker i USA med adskillige hundrede på hver af dem. Så FLSmidth har i virkeligheden produceret stål og maskinkomponenter i meget stor stil gennem mange år. På et tidspunkt gør man op med den model. Det sker bl.a. fordi det i sidste ende ikke er rentabelt at have en maskinfabrik i Danmark i den skala mere. Man må således gøre op med sig selv, hvad vej er det virksomheden skal gå. Man vælger så den, for mig at se, rigtige beslutning, at sige at vi grundlæggende er en ingeniør virksomhed, det er dér vi har dokumenteret vores kompetencer. Det sker i 1990’erne og man påbeForretningsmodeller i et globalt perspektiv

Når vi leverer en cementfabrik så er der en ovn, der måske er 30 meter lang og måske 10 meter i diameter. Det er nogle meget store rør, der så transporteres i sektioner. Det er jo forholdsvis simpel fabrikation, kan man sige og det er også tungt at transportere. Dertil kommer det værste: På siden af ovnen, sidder der en tandkrans, som driver ovnen rundt. Den der lille ring, der sidder uden på, vejer 75 tons i færdig udgave og når den er støbt, vejer den 125, så skærer man de 50 af i bearbejdningsprocessen. Der er kun 5 steder i verden man kan lave en stålstøbning på 125 ton.

gynder så en outsourcing proces da man indser, at det ikke er nødvendigt selv at producere alt udstyret. Man gik ind og analyserede, hvor vi skaber værdi for kunderne. Analysen konkluderede, at det er ved at udvikle produkter og processer og ved at gøre dem til de mest effektive og avancerede, de mest energiøkonomiske og de mest pålidelige. Det er alt sammen noget vi gør igennem vores ingeniørmæssige kompetence. Det muliggør også en outsourcing til andre leverandører, der i henhold til vores tegninger og beskrivelser leverer de ønskede komponenter og maskindele. Kan man godt det? Nu tænker jeg på, der er så mange andre ting man ikke outsourcer, fordi man ikke rigtig kan fortælle, måle, eller veje med den præcision man gerne vil have. Hvis det fx er en serviceydelse, kan det være rigtigt svært at lægge den ud, fordi kvaliteten ikke bliver den samme, som hvis det var in-house produceret. Det kan man jo godt, når det handler om at producere et stålrør, der har 7 meter i diameter af en tomme tyk stål, der skal bukkes og svejses. Det er der trods alt maskinfabrikker rundt om i verden, der kan finde ud af og som har opbygget kompetencer til, fordi de også skal bruge det i andre industrier. Men det er klart, at der er et aspekt som er meget vigtig, og det er kvaliteten. Derfor forudsætter modellen også, at man er i stand til at kommunikere ens behov og følge op på dem og styre dem på en meget systematisk måde. Det er også noget, vi bruger en del kræfter på. Når vi forsøger at trække nye leverandører ind og udvider vor supply chain, er der en indførelsesperiode, hvor vi skal teste og vurdere nye leverandører og prøve dem af. Vi bruger meget energi på at udlære og uddanne leverandørerne til at opfylde vore kvalitetskrav. Så ja, der er et helt klart kvalitetsaspekt. Det er en forudsætning, men det er noget, der kan løses. Hvis vi lige vender tilbage til den udvikling vi har været igennem, har det været den centrale beslutning at definere os selv, hvad er vi. Det er jo en meget vigtig beslutning. Jeg har hørt om et jernbaneselskab i USA, der gik konkurs fordi de definerede sig selv som et jernbanetransportselskab. Hvis de havde sagt at de transporterede ting, så havde de sikkert levet i bedste velgående i dag. Så ens definition af hvad man er, den er vigtig. Vi er grundlæggende en ingeniør virksomhed inde for cement og mineralindustrien, som har til opgave at lytte til kunderne, være tæt på dem og opfylde deres behov gennem vores ingeniørmæssige kompetencer. Sådan har vi defineret os selv. Det er udgangspunktet. Derudfra kommer så mere konkret selve forretningsmodellen, hvordan omsætter vi det her til forretning. Og der har man altså valgt at outsourceen del af produktionen ud, hvilket har nogle meget vigtige konsekven-

Forretningsmodeller i et globalt perspektiv

ser. Det betyder, at man ikke behøver at investere så meget i fast produktionsapparat og det betyder, at man bliver mere fleksibel overfor ændringer i omgivelserne. Det er vigtigt i de fleste brancher, og det har i høj grad vist sig at være meget vigtigt for os. Fordi det I leverer er sådan set stadigvæk det samme, nemlig en turn-key løsning. Ja, vi leverer en cementfabrik eller et mineralanlæg i den sidste ende. Vi har så udviklet processerne og har kompetencerne til at designe det og får det produceret efter vores kvalitetskontrol. Så vi tager ansvaret for det slutprodukt, der bliver leveret til kunden. Det er mere en intern beslutning hos os, hvordan vi stykker vores produktionsapparat sammen. Det afgørende for kunden er slutproduktet. Og dér har vi altså valgt at være tæt på kunden, idet vi tager udgangspunkt i hans behov og vi bruger vores ingeniørmæssige kompetencer til at udvikle og designe det kunden har brug for. Men som sagt har vi også valgt at lægge dele ud til underentreprenører. Det betyder at vi sparer investeringer og er mere fleksible. Betydningen og værdien af det har vi med alt ønskelig tydelighed fået illustreret her gennem krisen. Her så vi konkurrenter, især inden for mineindustrien hvor vores største konkurrenter, fx Metso har en noget anden forretningsmodel, hvor vi har 80% outsourcet, så har de 80% in-house. De blev meget ramt da krisen kom, for pludselig stod alle deres maskinfabrikker tomme, og det er dyrt, når man skal betale renter og afdrag på en maskinfabrik uden produktion. Vi kunne bare reducere ordregivningen til vores leverandører hvilket naturligvis medførte, at nogle af dem fik problemer, mens vi stort set gik ram forbi. Vores kapacitet på ingeniørsiden var vi selvfølgelig nødt til at tilpasse, det er ikke sjovt, men det er muligt at gøre. Når man har x-tusinde ingeniører, kan man godt i en periode sige farvel til nogen af dem og dermed bevare en balance mellem den kapacitet vi har og de ressourcer, der er behov for. Det som var det afgørende var, at det gjorde det muligt for os at imødegå krisen. Jeg vil ikke sige uberørt, for vi måtte sige farvel til 10 % af vores kolleger, men for virksomheden som sådan, kom vi ud på den anden side af krisen uskadt og med vores økonomi intakt og med vores handlefrihed fuldstændig bevaret. Så det er et helt centralt punkt i vores forretningsmodel, at vi er let til bens, som vi kalder det. Det er ikke tilfældigt, det er en bevidst strategi, vi har valgt. Når I nu har klaret jer så godt gennem krisen, er det så noget som Metso og jeres andre konkurrenter har lært af? Nu er der jo fordele og ulemper ved alle ting og de har deres model fordi de til gengæld, i tider med højkonjunktur proRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

ducerer en masse komponenter. Det vil sige de deltager i en større del af værdikæden. Dermed også den del som vi har valgt at give videre til underleverandører. Det er et spørgsmål om risikoafvejning. De har valgt at forsætte deres model og det betyder fx, at i perioder hvor der er stort boom tjener de et par procentpoint mere end os. I perioder hvor tingene vender og specielt når der er stor krise som vi lige har oplevet, tjener vi tilsvarende mere end de gør. For os er det mere et princip end en kalkulation. Vi ønsker at kontrollere vores risiko og kunne bevare vores handlefrihed. Vi tror fast på, at det på sigt er en økonomisk fordel for os. Når det er sagt, må man jo også forstå, at det også hele tiden er et spørgsmål om at fintune. I disse år gør vi faktisk det, at vi bevæger os en lille smule mod Metso modellen. Det er ikke sådan at vi opgiver vores model og det at være let til bens, vi forskyder bare balancen en lille smule. Hvor vi siger vi i dag ligger på en 80-90 % outsourcing så bevæger vi os over og ligger på en måske 70-80 %. Det gør vi ved at opbygge ny kapacitet til intern fabrikation både i Indien og Kina, hvor vi primært vil producere reservedele og sliddele. Altså de komponenter, hvor risikoen er overskuelig. Antallet af nye fabrikker varierer, men alle igangværende anlæg, skal bruge sliddele og reservedele så længe de kører. Aftrækket er således relativt stabilt. Det er samtidig et område med gode marginer, så derfor kan vi styrke vores økonomi ved at gøre det, uden at sætte vores risikoprofil over styr. Den del af vores forretningsmodel er bygget op gennem nogle årtier og raffineret og det er i dag en velsmurt maskine. Vi har et fast net af underleverandører, som vi har testet, virker pålidelige og som kender vores kvalitetskrav osv. Men der sker jo hele tiden en udvikling, og vi justerer løbende på omfanget af ordrer, og hvor vi køber ind. Den globale transparens har på det seneste fået stigende indflydelse, fordi man oprindeligt har købt meget ind i Danmark og USA, hvor vi havde en stor position og så har det bredt sig til det øvrige Vesteuropa. Men i løbet af det sidste årti har vi i væsentlig udstrækning flyttet de indkøb mod øst, til Asien. Det er en måde at reducere vores omkostninger på. Kan man ikke også sige, at fremtidens kunde befinder sig østpå? Hvis jeg nu tager NKT som eksempel, vælger de jo at lægge deres produktionssites, hvor kunderne er. Hvis jeg skal oversætte det til jeres sprog vil det sige, valget af underleverandør er baseret på, hvor kunden skal bruge jeres produkter. Vestas gør det samme når de siger, at de producerer i regionen til regionen. Hvad siger I? Vi siger ikke det samme, for det betyder faktisk slet ikke noget for os. Vi gør det modsatte, vi centraliserer alle vores indkøb i Fjernøsten også til de fabrikker, vi producerer i Sydamerika. Det gør vi, fordi vores situation er en anden. Hvis man fx skal Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

bruge 40 m lange vinger, er transporten en væsentlig faktor og så er det vigtigt, at de bliver produceret så tæt på kunden som muligt. Men for vores vedkommende hvor vi producerer komponenter, som i mange tilfælde kan sendes med fragtfly, hvis tid er kritisk, er det altså væsentligt billigere for os at producere i Kina eller Indien og sejle det til Brasilien end at producere det i Brasilien. Det der er afgørende er jo landed cost og så er det sådan, at når vi regner på transporten, så er det peanuts i forhold til det andet. Når vi leverer en cementfabrik så er der en ovn, der måske er 30 meter lang og måske 10 meter i diameter. Det er nogle meget store rør, der så transporteres i sektioner. Det er jo forholdsvis simpel fabrikation, kan man sige og det er også tungt at transportere. Dertil kommer det værste: På siden af ovnen, sidder der en tandkrans, som driver ovnen rundt. Den der lille ring, der sidder uden på, vejer 75 tons i færdig udgave og når den er støbt, vejer den 125, så skærer man de 50 af i bearbejdningsprocessen. Der er kun 5 steder i verden man kan lave en stålstøbning på 125 ton. Og det er højpræcision, for den er udsat for nogle ekstreme belastninger. Transporten af sådanne dele er selvfølgelig forholdsvis dyr. Men bortset fra det kommer vi ned i meget små komponenter, som kan sejles meget langt og pakkes ned i containere og så bliver transportomkostningerne knap så vigtigt. Selvfølgelig foregår der en række simple processer lokalt. Sådan noget som at bukke tyndt pladejern til nogle cykloner og andre enkle opgaver. Det foregår i virkeligheden i et telt i en mobil workshop ude på byggepladsen, hvor det skal bruges. Der er så en lokal entreprenør, som hjælper med at fabrikere det. Hvis nu vi skal se udover jeres outsourcing i forhold til underleverandører og produktion, kan du så sige noget mere om, hvad jeres forretningsmodel indeholder? En anden væsentlig del af vores forretningsmodel er, hvordan vi organiserer vores kernekompetence, vores ingeniørarbejde. Dér er vores forretningsmodel igen opbygget sådan, at vi centraliserer kompetencen for at opnå en kritisk masse. Det er lidt en ændring i forhold til, hvordan det var tidligere. Oprindeligt forgik alt i Valby, og så eksporterede man herfra. Så blev man en international virksomhed ved at etablere datterselskaber. Det gjorde man meget tidligt, og allerede inden 1910 havde man kontorer i Paris, London, Berlin, New York og Sankt Petersborg. Altså alle datidens kraftcentre. De kontorer man udviklede op igennem det 20. århundrede var faktisk små kopier af moderselskabet. Hver især havde ingeniørkompetencer og lavede design og købte ind på lokale maskinfabrikker eller i nogle tilfælde egne maskinfabrikker. I 1980´erne valgte man så at gå væk fra den model og systematiserede det for Forretningsmodeller i et globalt perspektiv

Historisk har Valby igennem de seneste 130 år udviklet verdens cementindustri, derfor sidder de bedste ingeniører her og tilsvarende er det ikke tilfældigt, at vi er placeret i et mineland som USA og Salt Lake City, hvor verdens fornemmeste mineuniversitet, University of Utah, ligger. Men vi kunne frit vælge placerinen af vores back-office. Vi valgte Indien. Der sidder i dag nogle fremragende ingeniører, som taler flydende engelsk og kan meget af det, en vestlig ingeniør kan. Vores globale ingeniørchef siger, at de producerer det samme, og i samme kvalitet, effektiviteten er en smule mindre.

alvor i 90’erne primært på grund af problemet med suboptimering. Man manglede kritisk masse i den stærkt specialiserede ingeniørkompetence, der var nødvendig. Vi var nødt til at centralisere i et Center of Excellence et eller andet sted i verden. Og det har vi så systematiseret på den måde, at vi i Valby nu har et Center of Excellence for cement. Her sidder de ingeniører i verden, der ved mest om cement produktion, anvendelse, processer og effektivisering. Tilsvarende har vi gjort det samme, da vi begyndte at udvikle os inden for mineraler. Her valgte vi Salt Lake City i USA som vores Center of Excellence for mineralprocesser. Det er der en historisk forklaring på. Vi købte en global mineralvirksomhed ved navn DorrOliver Eimco, der bestod af to fusinerede enginørvirksomheder og de havde begge haft deres hovedkontor i Salt Lake City. Derfor sad der pludselig flere mineralingeniører dér, end vi havde noget andet sted. Tilsvarende har vi et kraftcenter for materialehåndtering, som betjener både cement og mineralindustrien og det ligger i Wadgassen, Tyskland. Oprindelig har vi jo lavet materialehåndtering bl.a. her i Valby til cement og i USA til mineraler, men nu har vi centraliseret det i Tyskland, og det er der igen en historisk forklaring på. Vi købte først et selskab, der hed MVT, som var vokset op med stål industrien og som lavede materialehåndtering i den helt tunge klasse. Senere købte vi KOCH, som gjorde det samme. De var begge to blandt verdens førende materialehåndteringsfirmaer og de lå blot 10 km fra hinanden. Dem fusionerede vi, hvorved der naturligt opstod et Center of Excellence i Wadgassen. Der tager de sig af fx transportbånd, der flytter materialet fra stenbruddet til knuseren og så videre fra knuseren og til møllen, hvor man formaler råmaterialet. Så er der siloerne til at lagre det færdige produkt. Der stilles særlige krav til disse siloer, ikke mindst på teknologisiden, fordi cementpulver både klumper og flyder og det skal kunne håndteres, så det ikke får negative konsekvenser. Tilsvarende er der losning og lastning af skibe. Alle disse teknologier samler vi under betegnelsen materialehåndtering. De er relevante overalt, både i cementfabrikker og mineralanlæg. Hver gang der har været en proces, en knuser, en mølle, en separation af en art, skal materialet transporteres videre til den næste proces. Så det er en meget central kompetence. Tilsvarende er vi faktisk førende på området pipe conveyors, hvor man starter med et traditionelt fladt gummibånd, og når det så er fyldt med materiale, bliver gummibåndet foldet sammen, så det udgør et rør. Det betyder, at man kan transportere det i vinkler på op til 90 grader, op eller ned ad bakke. Når man transporterer ned af bakke, lader man rullerne generere elektricitet, som trækker båndet op af den næste bakke. Tem-

Forretningsmodeller i et globalt perspektiv

melig avanceret i forhold til hvad man sådan normalt forventer af et transportbånd. Det betyder fx, at når vi transportere meget kul, som vi gør i mineral industrien, kan vi transporterer det fra havnen hvor det bliver losset, igennem boligkvarterer uden at spilde noget og til det anlæg hvor kullet skal bruges. Hele denne kompetence sidder i Wadgassen i Tyskland, og dér opnår vi synergier, fordi de leveres til såvel cement og mineraler. Der er lidt forskel i dimensionerne og de mængder, der skal transporteres, men grundlæggende er det jo samme teknologier. Så vi har et cementcenter, et mineralprocescenter, et materialehåndteringscenter, der så betjener begge og så har vi et back-office i Chennai i Indien. Og her kan man jo så også se, at globaliseringen stikker sit hoved frem. Vi har jo valgt at centralisere de forskellige centre i et globalt setup, hvor vi finder det mest effektivt at gøre det. Vi har nogle vestlige kompetencecentre, for historisk er det nu en gang dér, hvor den stærkeste kompetence sidder indenfor de tre områder. Der er nogle stærke tyske traditioner, så kan det godt være at Tyskland er et besværligt land arbejdsmarkedsmæssigt og på andre områder, men når det nu engang er der kompetencerne sidder, må vi jo bruge ingeniørerne, hvor de er. Historisk har Valby igennem de seneste 130 år udviklet verdens cementindustri, derfor sidder de bedste ingeniører her og tilsvarende er det ikke tilfældigt, at vi er placeret i et mineland som USA og Salt Lake City, hvor verdens fornemmeste mineuniversitet, University of Utah, ligger. Men vi kunne frit vælge placerinen af vores back-office. Vi valgte Indien. Der sidder i dag nogle fremragende ingeniører, som taler flydende engelsk og kan meget af det, en vestlig ingeniør kan. Vores globale ingeniørchef siger, at de producerer det samme, og i samme kvalitet, effektiviteten er en smule mindre. Det tager 10% mere tid at producerer en tegning, til gengæld er omkostningerne ved at operere i Indien, inklusiv IT og alt øvrigt en 1/7 af, hvad det koster i Danmark eller i USA. Så i har outsourcet de mere ordrerelaterede opgaver til Indien? Alt det ordrerelaterede design med tilpasning til projekterne, men det er ikke en outsourcing, men en offshoring, vi ejer selskabet 100 %, så det er en del af vores in-house produktion. Det foregår bare i Indien i stedet og til nogle andre omkostninger. Det har vi gjort meget succesfuldt, det har været en væsentlig strategi for os at lave den offshoring. For 5 år siden havde vi 600 mand i Chennai og i dag har vi 3600 i et fantastisk nyt kontor, som det er en fornøjelse at komme til og som desuden er dansk design. Der sidder altså de her 3600 mennesker og producerer på livet løs. Når vi så bygger en cementfabrik, uanset om det er i Brasilien eller i Afrika eller Indonesien eller Indien bliver 90 % af designet lavet i Chennai. Der er kun Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

ca. 10 % af designet, som specialisten er involveret i, de lægger sidste hånd på værket, og han sidder så i København hvis det er en cementfabrik og i Salt Lake City hvis det er et mineral anlæg. Som det ser ud nu så bliver 90 % af cementfabrikkerne i dag lavet i Indien og vi er i gang med samme proces for, at gøre det samme med mineralanlæg, men er implementeringsmæssigt nogle år forskudt. Så jeres forretningsmodel bygger meget på en centralisering af kompetencer og en kraftig risikostyring af jeres omkostninger? Ja, det kan man sige noget af vejen i hvert fald. Vi startede med i forretningsmodellen at vurdere spørgsmålet om inhouse kontra outsourcing. Vi outsourcede produktionen og raffinerede den yderligt. Samtidig indgik globaliseringen som faktor, ved at flytte outsourcingen til en anden del af verden. Herefter tog vi fat på in-house aktiviteterne, som jo b l.a. er vores ingeniørside. Vi valgte at centralisere kompetencen og så spille på den globale arbejdsdeling ved at sige, at vi laver tingene, hvor det er billigst muligt. Det gør vi også i vores ingeniørarbejde, men vi har også nogle globale kompetencecentre. Så vil jeg lige tage et andet aspekt af vores organisation. Nu har jeg nævnt den del, der er centraliseret, altså ingeniørdelen, men der er også noget vi har decentraliseret, nemlig salgs- og servicesiden. Man kan sige, at ingeniørdelen er backoffice og er det, der foregår bag scenen. Der i back-office delen er det os der beslutter, hvor vi laver et design og hvordan vi organiserer det, og det kommer i princippet ikke kunden ved. Styrende for dette er rentabiliteten. Men vi skal jo først ud og møde kunden og overbevise ham om, at det er hos os at ordren skal ligge, og derfor må vi på salgs- og servicesiden være der, hvor kunden er. Det er så den anden side af vore forretningsmodel, den kundevendte del, front-office som vi kalder det. Dér er vi decentrale, fordi kunderne er spredt over hele kloden, vi må være der hvor de er, og vi har derfor lavet en regional arbejdsdeling. Inden for hver region skal vi være lokale og tæt på vores kunder, så vi har verden delt op i firek regioner; Amerika, Europa, Indien og Asien. Hvert sted kan vi være en enhed af overskuelig størrelse, vi kan være tæt på vores kunder og forstå dem lokalt også de kulturelle forskelle osv. For at undgå suboptimering har vi valgt at give decentral kompetence til en regionschef, som har ansvar for en region og selv flytter sine ressourcer mellem de enkelte lande inden for den region, alt efter hvor markedet nu er. Vi har fx lukket vores kontor ned i Paris, fordi der skete for lidt i Frankrig. Men den europæiske regionschef mandede op i Spanien, for der skete utroligt meget i en 5 årig periode. Derfor har vi valgt det regionale niveau. Indenfor hver region er der et lokalt selvstyre på den måde, at en regionschef regulerer sine egne ressourcer Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

og budgetterer med, hvad han har behov for af salgsfolk og back-up til den lokale service ude i marken. Det er hans ansvar at styre disse ressourcer og sikre, at de passer til de behov kunderne har. Regionscheferne trækker så på det globale set-up i back-office. Når de skal bruge nogle ovne og møller, så bestiller de bare det i vores globale ingeniør set-up. Så på den måde har han relativ høj autonomi på hvad han vil sælge, til hvilken pris, på hvilken måde, betalt hvordan osv.? Ja, inden for en række faste salgspolitikker som vi kalder de 10 bud. Det er de globale politikker alle regionschefer skal overholde. Vi startede med hvad vi har outsourcet, det eksterne og så kom vi til vores interne organisation hvor forretningsmodellen er en centralisering af globale kompetencer og en decentralisering til et regionalt plan med det udadvendte, vores salg og service. Det er fire meget centrale dele af vores forretningsmodel, som alle rummer globale aspekter. Nu har vi talt en del om hvordan I er struktureret i forhold til kompetencer. Hvis vi nu skal vende blikket mod de industrier I bevæger jer i, kan du så fortælle os lidt om tankerne bag disse? Ja og det er jo også en meget væsentlig del af vores forretningsmodel. Her har vi også været igennem forskellige modeller. Hvor vi startede med at være meget fokuseret; man leverede cementfabrikker. Så kan man sige, sådan lidt beruset af successen, blev man et konglomerat og spredte sig ud i alle mulige andre industrier ting, man diversificerede. Der var en fornuftig begrundelse for det, det var ønsket om at blive uafhængig af de cyklusser, cementindustrien er underlagt. Men kuren var forkert, der var for mange komplikationer ved den medicin, vi tog. Virksomheden diversificerede nemlig ind i ting, der ikke havde nogen indre sammenhæng, og hvad værre var, ting man ikke havde forstand på, fordi det lå for fjernt fra det, man traditionelt havde beskæftiget sig med. Det var fx flyvedligeholdelse i FLS Aerospace. På overfladen var det service, og service er vigtigt og lød ingeniørteknologisk, men det var det ikke. I realiteten var det folk i blå kedeldragter, der skiftede printkort ud på fly. Det havde man ikke så meget forstand på. Man forsøgte sig også med en række miljøprojekter og denne diversificering endte med at koste os godt 7 milliarder over en 10 års periode, som jo skulle findes ud af kerneforretningen. I den sidste ende besluttede virksomheden omkring årtusindeskiftet , at man skulle en anden vej. Nøgleordet var fokusering, det var frasalg og lukning af de perifere aktiviteter. Vi ville kun beskæftige os med ting, der havde en logisk sammenhæng og som var kernekompetencer, som vi havde forstand på og forstod. Det har vist sig at være en særdeles sund strategi, der har genoprettet virksomhedens økonomi. Det Forretningsmodeller i et globalt perspektiv

Cement er en industri hvor man kan sige, at den i mange lande er veludviklet og vi har her allerede en ledende markedsandel. Det vil sige, at selvom den vokser og der er en positiv udvikling, så er der grænser for hvor meget markedsandelsen kan vokse. Ser vi til gengæld på mineraler kan man sige, at vi arbejder inden for 5 forskellige mineraler og hver af dem har et markedspotentiale, der næsten er sammenlignelig med cement.

var den strategi, der blev indledt med en ny bestyrelse i 2002. Da vi først kom af med alt det perifere, slap vi for alle tabene, herefter var næste opgave at optimere kerneforretningen igen, hvilket havde været forsømt i lang tid. Ledelsen brugte jo al tiden på at slukke ildebrande i alt det perifere. Det sås meget tydeligt på den måde at, man i løbet af meget få år havde halveret investeringer i produktudvikling i kerneforretningen og var på den måde bagud, hvorfor kerneforretningen også var tabsgivende. Vi valgte at gå den modsatte vej, så i løbet af få år har vi fordoblet vores investeringer igen, det har ledt til en del udvikling i forhold til energioptimering hos kunderne og reduktion af emissioner af miljøfarlige stoffer og i dag er vi godt fremme og det er det vi begynder at nyde godt af nu. Når vi nu taler om udvikling inden for produkter, hvordan ser du så udviklingen i de industrier, I arbejder inden for? Cement er en industri, hvor man kan sige, at den i mange lande er veludviklet, og vi har allerede en ledende markedsandel. Det vil sige, at selvom den vokser og der er en positiv udvikling, så er der grænser for hvor meget markedsandelsen kan vokse. Ser vi til gengæld på mineraler kan man sige, at vi arbejder inden for 5 forskellige mineraler og hver af dem har et markedspotentiale, der næsten er sammenlignelig med cement. Grunden til dette skal findes i to globale drivkræfter. Den ene er urbanisering. Det faktum at fra og med 2011 bor halvdelen af jorden befolkning i storbyer, hvor det for 25 år

Forretningsmodeller i et globalt perspektiv

siden kun var ¼ del. Det andet er industrialiseringen. Det medfører en så dramatisk effektivisering af verdens arbejdsstyrke, at det øger den gennemsnitlige værdiskabelse. De to faktorer flytter altså 100.000 vis af mennesker i Asien og Latinamerika fra et eksistensminimum og op i en købedygtig middelklasse, hvor de vil have forbrugsgoder og huse. Det kræver cement og de vil have biler, det kræver mineraler, de vil have veje at køre dem på, det kræver igen cement. Så hele den købekraft, der bliver skabt på grund af disse globale tendenser, gør, at forbruget af mineraler eksploderer. Tidligere var det jo kun os i Europa og USA der efterspurgte kobber og jern i nævneværdig udstrækning. Nu vil Asiens milliarder af mennesker have det samme. Det giver en eksponentiel vækst på de produkter. Man skønner, at bare i løbet af de næste 10 år fordobles forbruget af kobber. Det er nogle dramatiske procenter. Cement har altid været en kernekompetence hos jer, hvornår og hvorfor begyndte I at udvide til mineralsektoren? Vi gik rigtig i gang i mineralindustrien omkring årtusindeskiftet, men grundlaget var gjort godt, på den måde at man altid har været der, om end i beskeden målestok. Det har jo været godt, at man har haft noget at øve sig på. Allerede for 75 år siden solgte FLSmidth de første maskiner til mineralindustrien. Det gjorde man af den gode grund, at der er et teknologisk slægtsskab. Det er jo grundlæggende samme teknologi man bruger, når man skal knuse kalksten, som når man man knuser et bjerg ned til at kunne separere mineraler fra malmen. Ser du tilsvarende nogle nye relevante anvendelsesområder for jer? Det her er jo sådan lidt et guldæg for jer, sådan opfatter jeg det. Nej. Men det er der heller ikke behov for. Fordi det der er så eminent ved mineraler, det er som sagt at det grundlæggende er samme teknologi som cement, så det ligger lige til højre benet. Vi kan fortsætte med at være fokuseret, vi kan udnytte synergier mellem de to områder. Så kommer det særligt gode: Selvom mineralsektoren også svinger, så svinger de enkle mineraler i lidt forskellig takt i forhold til hinanden og i forhold til cement. Cement har sin, kul har sin. Cement er et forbrugsprodukt kan man sige. Kul er en energikilde. Guld er det modsatte af jernmalm, fordi guld stiger i værdi, når der ikke skal bruges noget jernmalm, når verden er i recession vil alle have guld. Fosfater har ikke noget med den økonomiske vækst at gøre, de stiger bare i takt med verdens befolkning, for så skal der bruges mere mad, og det øger forbruget af gødning. Så det der er det fine ved mineralerne er, at deres cyklusser er styret af forskellige faktorer. Det Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

betyder at de 5 mineraler vi har valgt at satse på, i sig selv har 8-10 gange større potentiale end hele cementindustrien. Det vil sige, vi har teknologisk sammenhæng, vi har kæmpe vækst potentiale uden at vi behøver så at sige et tredje ben ved siden af cement og mineral. Således bliver vores industri også en del af vores forretningsplan i og med, at vi kan være fokuserede samtidig med, at vi betjener flere industrier og således fordeler vores risiko. Hvis vi nu lige løfter blikket et øjeblik og siger, nu har vi set på forretningsmodel og jeres anvendelse og oversættelse af det. I teorien er der mange forskellige opfattelser af hvordan forretningsmodellen passer ind i virksomhedsdriften. Nogle mener, at det overordnede begreb er forretningsplanen og derunder passer så forretningsmodel, strategiplan og innovationskomponenter, andre ville placere strategien øverst osv.. Nogen vil også kombinere fx forretningsmodel og strategiplan og sige at det er et fedt, at det sådan set en fællesmængde, der i virkeligheden drejer som om nogle principper for forskellige ting, det drejer sig om kundefokus, prissætning, leveranceformer og principper for god samhandel osv.. Altså en række ting der i virkeligheden gør, at de to ting smelter sammen. Nogle andre vil vælge at sige, at forretningsmodellen først og fremmest er den måde vi gør tingene på, hvorimod strategiplanen er den måde vi vil skabe business på. Altså sådan at forretningsmodellen er en kontekst, vi har nu en gang en given kompetence, strategiplanen er så det dynamiske, som fortæller om virksomhedens ønskede udvikling og hvordan det skal gennemføres. Dette er bare nogle eksempler på hvad det kunne være til forskel og her skal også tænkes innovationskomponenten ind, det at udvikle nogle helt nye måder at samhandel på, nye måder at sælge på, nye produktområder eller noget andet. Og den kunne så ses som en forudsætning, altså det er noget man løser først hvorefter man siger, at det er den vej vi skal gå med de her ting, hvordan skal vores forretningsmodel og vores strategiplan eller forretningsplan så se ud. Mit spørgsmål er så, hvordan du ser på det verdensbillede jeg har prøvet at skitsere forskellige løsninger på? På den måde at vi sidder faktisk i en strategiproces i øjeblikket, hvor vi ikke revolutionerer virksomheden, men hvor vi hele tiden prøver at udvikle os. Det gør vi ud fra en erkendelse af, at verden ændrer sig og så må vi ændre os med det. Jeg kan godt lide billedet af Shell logoet som nogen tror, er den samme muslingskal som den altid har været, men jeg læste deres 75 års jubilæumsskrift og kunne se, at den aldrig i 10 år har set ens ud. Hver ca. 8. år ændrer de designet noget, men kun så meget, at den er tidssvarende, ikke så meget at folk lægger mærke til det. Det synes jeg egentlig er meget elegant. Jeg kan godt lide at se strategien lidt i det samme billede. Vi skal hele tiden ændre os, så vi modsvarer det behov, som kunder Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

nu har, men vi skal gøre det i respekt for, hvor vi kommer fra, og de kompetencer vi har. Når vi laver vores strategiproces, så tager vi udgangspunkt i vores vision for hvad det er vi gerne vil og hvorfor vi er her. Hvis jeg skal prøve at oversætte det, så hører jeg, at I egentlig ikke ønsker at være leaders, men mere followers i relation til nye veje at gå, nye måder at gøre det på. Både og. Det skal forstås på den måde, at vi lægger vægt på tryghed for kunden og det betyder en omfattende kvalitetssikring inden man lancerer noget. I vores industri er dét utroligt afgørende. Man kan sige, at hvis man i fx en mine, der producerer uanede mængder i døgnet, har en maskine som bryder ned, koster det kolossale summer for kunden. Derfor er pålidelighed utroligt vigtigt. Det betyder, at der er grænser for hvor meget vi eksperimenterer, vi tester i hvert fald tingene meget grundigt, inden vi markedsfører dem. Vores kunder har også den holdning, at de vil se referencer, de vil se hvor anlægget er installeret og hvordan udstyret har virket inden de tør prøve det. Det sidder dybt i os, så på den måde kan man sige, at vi nok er en hurtig og stærk follower. Omvendt vil jeg sige, at når vi ser ting hvor udviklingen er klar og vi ikke er i tvivl om hvilken vej vi skal og hvor mulighederne ligger, har vi ikke noget mod, at være dem der træder stien. Fx er vi begyndt at arbejde med det, vi kalder driftsog vedligeholdelseskontrakter. Vi er de eneste i branchen, der i dag påtager sig hele driften af kundens anlæg. Og vi er ikke et sekund i tvivl om at det er fremtiden og at det er den helt rigtige vej, vi har valgt her. Spændende, det er en helt klar supplering af jeres forretningsmodel og et supplement hvor teknologi vel er en vigtig komponent? Ja det er det. Og vi tror på, at det kommer til at vende rundt, således at service bliver et nøgleord. Det er der, vi starter vores strategiproces ved at sige, hvad er vores vision, hvad er det vi vil i forhold til kunden? Vi vil være kundens fortrukne partner til at løse de behov, han har. Afgørende er kundens oplevelse af rettidig service. Det indebærer, at vi skal servicere ham ved at levere en maskine, men vi skal også hjælpe ham med at drive den og vi skal vedligeholde den, og vi skal optimere den. Teknologi er vigtig forudsætning, men det er jo bare et must, kan man sige. Og når man definerer sig selv på den måde, er det at have kompetencen til at kunne tegne en maskine og levere den ikke et mål i sig selv. Det bliver i virkeligheden bare et middel til bagefter at kunne påtage sig driften af det og servicere ham også i 40 år bagefter. Så det er vigtigt for os at vi starter der, med visionen og så siger vi, det er det vi gerne vil, med nogle givne forudsætninger. Det er, at vi har højt kvalifiForretningsmodeller i et globalt perspektiv

Vi tænker, at det starter globalt, fordi alle vores kunder er ude i verden. Det vil sige, vi kommer ikke nogle vegne med et dansk tankesæt eller en dansk tilgang, vi er nødt til at forstå vore kunder, vi er nødsaget til at agere globalt. Vores konkurrenter er internationale og det vil sige, at det er den konkurrence vi er oppe i mod.

ceret ingeniørmæssig kompetence, hvilket heldigvis er noget, vi har i dag. Så må vi sikre, at vi også har det i morgen og at den er lige stærk og ledende og at den er opdateret og justeres i den retning, som kunderne bevæger sig. Det bliver så en del af strategien, hvor man kan sige, vision er dér vi gerne vil hen, strategien er så hvordan vi gør det i praksis og det bliver så udmøntet i nogle konkrete mål for hvad vi vil nå, inden for hvilken horisont og så ender det med nogle handlingsplaner for hvordan vi tror, vi kan komme der til. Således kan man sige, at vores forretningsmodel i virkeligheden er en integreret del af vores strategiplan. Kan du være lidt mere præcis på at sige, hvad er det så som forretningsmodellen ikke gør, som strategiplanen gør? Er det at tegne den dynamiske del eller hvordan vil du se det? Jeg synes faktisk det er en meget god måde at beskrive det på. Altså, forretningsmodellen er et øjebliksbillede af hvordan tingenes tilstand rent faktisk er i dag og det er et resultat af en bevist planlagt udvikling. Strategiplanen er jo så bl.a., hvordan vi ønsker at modificere eller udvikle denne forretningsmodel yderligere. Sådan synes jeg man kan beskrive det. Det er dér, hvor vi ikke kaster det over bord vi har, men vi justerer det og udvikler det i en bestemt retning. Et eksempel på noget af det vi gør, er at vi i høj grad designer og får fabrikeret maskiner og vedligeholder dem bagefter og sågar er begyndt at drive dem. Men vi ser, at vi nu i stigende grad tenderer mod at drive dem og det med at designe og fabrikere bare er et nødvendigt middel for at få lov til at få driften efterfølgende. På den måde løser vi også det historiske problem med behov for ny kapital, det kommer forudsigeligt rindende, så vi er sikret en fast indtægt. Kan man få folk til at købe den ydelse? Ja, det er i hvert fald lykkes for os. Vi mente det var en god ide, så vi brugte et år på at raffinere konceptet, derefter tog det yderligere et år, før vi fik solgt den første driftkontrakt. Så det er ikke noget, der er kommet over natten, men i dag driver vi 7 cementfabrikker ud af vores 2000 på verdensplan. Men det er faktisk meget at drive 7. På hver fabrik er der ansat 250 mand og det er alle sammen vores folk. Det er jo en hel ny måde at tænke på, for selvfølgelig sikrer den os en kontinuerlig indtægt, men der er også en række andre fordele. Vi har online informationer om, hvordan vores mølle og ovne virker 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Vi kan altid se, hvordan de bliver kørt, og hvornår reservedele begynder at svigte. Det giver os en base for at optimere vores produkter og føre den viden tilbage i vores produktudvikling, så vi kan levere et produkt, der er endnu bedre. Samtidig har vi mulighed for at

Forretningsmodeller i et globalt perspektiv

udføre en præventiv vedligeholdelse. Vi går ind og sætter følere på udstyret. Det kan være en stor fordel at tage lejerne ud 3 måneder før de går i stykker og få det skiftet i en planlagt proces, i stedet for at vente til det bryder ned og hvor man risikerer, at det tager 3 måneder at få leveret et nyt. Så derfor ligger der jo i hele processen rigtig meget værdiskabelse. Det har man set i andre industrier. Vandværkerne og kraftværkerne bliver jo ikke rige af at producere kraftværker, de bliver jo rige af at sælge strøm. Vi tror på at vi kan blive rige på, ikke blot at sælge cementfabrikker, men også på at drive og vedligeholde dem. Det der er interessant ved denne model er, at vi ikke udfordrer vores kunder, for vi ejer jo ikke cementfabrikkerne, og vi ejer ikke de strategiske råmaterialer, det gør kunden. Ligeså har vi ikke kontakten til hans kunder, derfor ses vi ikke som en trussel, vi konkurrerer ikke med dem, vi er en service provider, som leverer en serviceydelse ind i deres dagligdag. Vi tjener pengene på at sikre en cementproduktion, dvs. hvor mange ton cement vores fabrik fremstiller. Hvis anlægget producerer mere end det er garanteret til, får vi en bonus, og hvis der produceres mindre, får vi en bøde. VI kan jo godt blive enige om, at det globale aspekt er en meget integreret del af hele jeres måde, at tænke og drive FLSmidth, men hvis vi alligevel skal se lidt på de globale konsekvenser i forskellig konsekvens vil jeg mene, at I er en multinational og ikke en global spiller. Forstået på den måde, at i er jo dansk baseret, dansk funderet, men med mange repræsentationer i mange lande. Det vil jeg kalde et multinationalt miljø. Det vil vi ikke. Fordi vi opfatter en multinational virksomhed som en, hvor ejerskab og kontrol også diffunderer ud og bliver multinationalt. Det kan godt være, det er vore egen definition, men sådan opfatter vi det. Vi siger, at vi historisk er en dansk baseret international eller global virksomhed. Vores tankegang er nemlig global og vi arbejder globalt. Det sjove er, at det har virksomheden gjort siden den dag den blev født i 1882. Det er jo sådan en sjov tradition, at kunne bygge videre på. Ok, givet den forudsætning, hvilken konsekvens har det så på jeres organisatoriske, ledelsesmæssige osv. struktur. I hvor høj er der autonomi mellem landene og hovedsædet og hvis ledelse på russisk er noget andet end ledelse på dansk eller kinesisk, er det så sådan det er, eller skal vil have kineserne til at være danskere? Vi tænker, at det starter globalt, fordi alle vores kunder er ude i verden. Det vil sige, vi kommer ikke nogle vegne med et dansk tankesæt eller en dansk tilgang, vi er nødt til at forstå vore kunder, vi er nødsaget til at agere globalt. Vores konkurrenter er internationale og det vil sige, at det er den konkurRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

rence vi er oppe i mod. Så vi er nødt til at nyttiggøre de muligheder, der ligger i en globaliseret verden og det arbejder vi systematisk på at gøre. Det har jeg givet nogle eksempler på, bl.a. den måde vi organiserer os på, den er jo global og den måde vi sourcer på er fuldstændig global. Men nej, den er ikke autonom. Vi tror det er vigtigt, at vi er koordineret og, at der er visse grundlæggende principper og politikker som vi følger og som er valgt fordi, at vi på sigt tror på at det er det bedste. Det er fx en vis forretningsetik, som pålægger at vores chef i Rusland ikke driver forretning på russisk maner. Det er jo vigtigt at slå fast, at det må han ikke, for vi ved godt, at det indebærer en ekstrem grad af korruption, hvilket vi ikke vil deltage i. Er det forstået rigtigt, at det i virkeligheden er hele forretningsmodellen der er global set fra jeres betragtning. Altså lige meget hvor i verden i arbejder så skal der bruges de samme 10 bud som du nævnte, de samme value chain betragtninger osv. Altså kort sagt den ramme som forretningsmodellen i virkeligheden har sat op, den er globalt gældende? Ja det er den. Og der er en stor grad af centralisering i det. Vi centraliserer principper, politikker er globale, vi centraliserer kompetencecentre, vi centraliserer indkøb dér, hvor det nu er mest hensigtsmæssigt. Det er ikke chefen i Brasilien, der får lov til at bestemme, om han vil producere i Brasilien eller ej. Det er nogle kalkulationer, som siger, at hvis det er mere økonomisk i Kina, så bliver det altså produceret i Kina uanset om han bryder sig om det eller ej. Når det er sagt, så er det jo igen en balance, vi skal jo også fungere i Brasilien og med vores brasilianske kunder. Vi har faktisk i dag fx en brasiliansk landechef, som er et middel til, at vi lokalt kan forstå vores kunder og agere rigtigt og optræder korrekt osv. Det foregår bare inden for nogle rammer, som vi har lagt ned over samarbejdet centralt. De rammer er selvfølgelig i en vis udstrækning påvirket af vores historiske rod og dermed også et dansk, nordisk, europæisk tankesæt og værdigods og det er både på godt og ondt og det hverken kan eller vil vi løbe fra. Vi vil gerne bevidst søge at udvikle det på den måde, at hele virksomheden bliver mere gennemsyret af det globale. Det vil bl.a. sige at vi faktisk nu er flere i den globale ledergruppe, som er danskere end vi kunne ønske os. Det afspejler vores traditioner, men det er noget vi gerne vil have ændret for at afspejle vores globale syn. Så man kan sige, hvis man skulle skære det lidt firkantet ud, at det der vedrører forretningsdrift og principper for at drive forretningen overholder nogle globale spillerregler, eller nogle centrale spilleregler. Hvorimod alle interpersonelle relationer, hvad enten det er til Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

kunder, medarbejdere eller til myndigheder, alle interessenter, er lokalt og kulturelt bestemt? Ja der er et lokalt kulturelt aspekt, som vi respekterer, og som vi tilpasser os i størst muligt udstrækning. Men stadigvæk indenfor nogle globale rammer. Vi accepterer ikke, at kineserne hundser med deres medarbejdere, for det gør vi ikke i vores virksomhed. Og vi accepterer ikke en sikkerhedsstandard som vi ikke kan lægge navn til, heller ikke i Kina. Der er nogle globale spilleregler der skal følges, så der er ikke fuldstændigt frit slag. Igen er det jo en afvejning, for meget kan jo være svært at overholde. Hvis vi tager emnet sikkerhed, så kan vi jo ikke pålægge alle i verden at leve op til det danske arbejdstilsyns regler på sikkerhedsområdet, for så var vi ikke konkurrencedygtige. Der findes jo også andre meninger i verden om hvad der er forsvarligt. Så vi siger, at der må det være national lovgivning, der er gældende. Det er så det første krav, at alt national lovgivning er gældende. Men det vi så oplever, det er nogle gange,at der ikke eksisterer en lovgivning på området, og dér lægger vi så en international standard. Er de standarder beskrevet? Altså i det spændingsfelt mellem det, der er lokalt lovbestemt, som vi ikke diskutere og så det, som er FLSmidths måde at drive virksomhed på punktum? Ja, det er beskrevet i form af det vi kalder en code of business conduct. Der har vi sat os ned og skrevet hvad vi mener det indebærer at drive fornuftig forretning i FLSmidth regi. Det er noget med, hvordan man opfører sig i forhold til medarbejdere og behandler mennesker med respekt osv., ligestilling, sikkerhedsaspekter, etik omkring korruption, men vi har formuleret os i nogle vendinger som er tilpas brede til, at man også kan give et vist lokalt spillerum. Altså at vi fx siger med hensyn til gaver, at man må give og modtage, som anses som normal kutyme i branchen og som ikke påvirker modtagerene til, at træffe farvede beslutninger. Det er vores princip. Det kan så variere i praksis, der er jo nogle amerikanske virksomheder, der sender direktiver ud i verden om, at man aldrig nogensinde må spise frokost med en kunde, eller man ikke må modtage en gave, der koster over 100 kroner. Det synes vi ikke vi vil sige, hvis man i Mellemøsten siger, at man er vant til, at når en kunde synes at han gerne vil give en Mont Blanc pen til vores medarbejder fordi han har gjort et godt stykke arbejde og værdien ikke betyder noget for vores kunde, så synes vi, han skal have lov til det. Vi vil ikke genere kunden ved at sige, at vi ikke kan tage imod en gave, som han ellers synes er en ganske naturlig ting. Vi forsøger på den måde at giver plads til at der kan være lidt lokalt spillerum. Tak for en meget interessant samtale. Forretningsmodeller i et globalt perspektiv

% ! "% ! * "# " )! " * " " # " *## "#* # ! ! $ !% " * $ % !" # # ! # ( ! * !# ! ! # " " # # ! # " " # # !! # ! ! # '" & " " # ' " " # # !( " ! !

&" ! ! " " " " # "! ! "# $ % " " # "! ! ! " " !( " ! $"#! # ! # " $ )! " % ! ! ! $ ! ( "" "! # &" " " # "! ! !

! # ! # %( ! ! ! " " " $ % " " # &23*, #/(&. )/2 +4.%&2&15*$& 07 3,' &,,&1 5*" 5/1&2 /.,*.&#43*+ 07 666 +"1./5(1/40 %+

+1 &+2+, -/-2 ! # " ! ! #!& $ " # % ! !

1<7259 ɒ . %(1+$91 . 7 ɒ .$5129*5283 '.

KONCEPT OG DESIGN: DATAGRAF

IK°SSJOH

BBMCPSH

IBETVOE

TLJWF

SBOEFST

NPST WJCPSH

IBETUFO

TJMLFCPSH

BBSIVT

T°OEFSCPSH PEEFS FTCKFSH

LPMEJOH

PEFOTF U°OEFS IVOEFSVQ LBMVOECPSH

TWFOECPSH

LPST°S

OZL°CJOH! TK¯MMBOE TMBHFMTF IPMC¯L

TPS°

GSFEFSJLTTVOE

OZL°CJOH! GBMTUFS

SPTLJMEF

TFLSFUBSJBUFU

Fo tu¿sl!lpotufmmbujpo!Ñ!nfe!qmbet!ujm!ejh J!Ebotl!Sfwjtjpo!lpnnfs!ev!ujm!bu!tu !tu¿slfsf/!Nfe!fu!tu¿slu!gbhmjhu!njmkÀ-!fo!fggflujw!ju.qmbugpsn! ph!fo!o¿sw¿sfoef!l¿ef-!g s!ev!nfsf!uje!ujm!ejof!lvoefs/!Ev!cfwbsfs!ejo!mplbmf!tfmwtu¿oejhife!ph!g s! tbnujejh!gpsefm!bg!ofuw¿slfu!j!Ebotl!Sfwjtjpo-!efs!hjwfs!ejh!behboh!ujm!lobq!41!lpoupsfs!ph!o¿tufo! 611!nfebscfkefsf!tbnu!wpsft!joufsobujpobmf!tbnbscfketqbsuofs!Cblfs!Ujmmz!Joufsobujpobm/ Kontakt Bjarne Jakobsen, Adm.direkt¿r WWW.DANSKREVISION.DK

Af statsautoriseret revisor Jon Beck, KPMG, og statsautoriseret revisor Karl Aage Brasted, BDO

Implementering af Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning Nogle af de Danske Revisionsstandarder, stammer tilbage fra 2002, hvor de med udgangspunkt i en oversættelse af de internationale revisionsstandarder (ISA’er) blev tilpasset danske forhold. De danske forhold blev indarbejdet ved brug af kursivtekst, så det fremgik klart for brugerne af standarderne, hvilke yderligere danske krav de skulle overholde for at kunne anføre, at en revision var udført i henhold til Danske Revisionsstandarder. For læserne af revisors erklæringer på regnskaber fremgår det ikke klart, at de Danske Revisionsstandarder består af de internationale revisionsstandarder med tillæg af yderligere danske krav, hvilket for specielt internationale brugere af revisors erklæringer kunne medføre usikkerhed omkring, hvad en revision udført efter danske revisionsstandarder indbefattede, herunder af om kvaliteten af denne revision er på niveau med en revision udført efter internationale standarder. Med implementeringen af de klarificerede internationale revisionsstandarder i Danmark har man forsøgt at skabe mere transparens i relation til, hvilke kvalitetsnormer revisioner i Danmark bliver udført efter, således at en eventuel usikkerhed herom hos brugerne kan blive reduceret. De internationale revisionsstandarder har været kendetegnet ved, at de er blevet udarbejdet i flere forskellige tempi og derfor ikke i alle henseender har været tidssvarende og konsistente. De nye klarificerede standarder har som følge heraf fået en ny, ensartet struktur, som har haft til formål at forbedre forståelsen af standarderne. Endvidere har en række af standarderne fået en mere gennemgribende opdatering. Det havde til formål at gøre kravene til revisor klarere samt afspejle den generelle udvikling i de krav, der stilles til en revision af høj standard.

Hvorledes er de nye standarder blevet til? I 2004 påbegyndte International Auditing and Assurance Standards Board (IAASB) et program, som havde til formål at klarificere ISA’erne. Dette program medførte, at alle ISA’er skulle gennemgås og ændres, så de fik en ensartet struktur og en konsekvent udformning. Endvidere blev det som en del af dette program vurderet, om nogle af standarderne skulle ændres, for at de blev mere tidssvarende og afspejlede de krav, der skal overholdes, for at der kan udføres en revision af høj standard. Den 27. februar 2009 blev de endelige standarder internationalt godkendt, efter at alle revisionsstandarderne havde været i høring og rettelser til standarderne, som var afledt af høringen, havde været behandlet og godkendt af IAASB. Der forelå på dette tidspunkt 36 nye revisionsstander samt den klarificerede internationale standard om kvalitetskontrol (ISCQ). Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

I 2008 igangsatte FSR’s Revisionsteknisk Udvalg (REVU) en oversættelse af de nye klarificerede revisionsstandarder. Denne oversættelse var baseret på retningslinjer, som IAASB havde udstukket. Disse retningslinjer har til formål at sikre, at det er en behørig proces forbundet med oversættelsen, således at de oversatte standarder har en god kvalitet og derfor kan benævnes internationale revisionsstandarder. Disse retningslinjer krævede, at oversættelsen skulle være så ordret og nøjagtig som mulig, hvilket betyder, at de ikke kunne omskrives frit med henblik på at fremme forståelsen af standarden. Dette har medført, at der ikke er opdelt eller tilføjet sætninger i standarderne, hvilket medfører, at der er en direkte sammenhæng mellem de oprindelige internationale standarder og de oversatte standarder. For at sikre at standarderne havde en behørig kvalitet, blev de indledningsvis oversat af professionelle oversættere, hvorefter de blev kvalitetssikret af to revisorer. Denne version af standarderne, blev herefter behandlet af

Implementering af Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk reviorlovgivning

REVU arbejder med at opdatere de andre opgavestandarder, så de afspejler de nye benævnelser. Der vil ikke i denne forbindelse blive foretaget en detaljeret opdatering af standarderne, da de fleste af disse er ved at blive opdateret af IAASB. Det forventes at IAASB’s opdateringer vil have effekt for 2013 kalenderårsopgaver.

REVU. Efter at REVU havde færdigbehandlet standarderne blev de i løbet af 2009 og begyndelsen af 2010 sendt til høring hos blandt andet medlemmerne af FSR og FRR samt Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Sideløbende hermed blev de oversatte standarder sendt til EU’s oversættelsesenhed for godkendelse med henblik på EU’s senere accept af de oversatte standarder til brug for lovpligtige revisioner i EU. For REVU var det vigtigt, at oversættelserne blev godkendt af EU, så der ikke på et senere tidspunkt kunne opstå tvivl om, hvorvidt EU ville acceptere de oversættelser, som var blevet foretaget. I løbet af 2010 blev de modtagne høringssvar og kommentarer fra EU behandlet og indarbejdet i standarderne. Den 30. april 2011 blev de endelige oversatte standarder frigivet.

FIGUR 1 NYE BENÆVNELSER Engelske benævnelser

Nye benævnelser Med indførelsen af de nye klarificerede revisionsstandarder er begrebet Danske Revisionsstandarder (RS) udgået. Fremover vil navnene på standarderne følge de internationale benævnelse og forkortelser. Dette vil have den fordel, at der vil blive skabt en entydig benævnelse af standarderne, når nu benævnelsen af de danske standarder er en direkte oversættelse af de internationale benævnelser. Den uklarhed, som har eksisteret, som følge af at vi hidtil har udført et review i henhold til en revisionsstandard, vil herefter forsvinde. I figur 1 er de engelske og oversatte benævnelser vist.

Standarder

ISQC

International Standard on Quality Control

ISQC

International standard om kvalitetsstyring

ISQC 1-99

ISA

International Standard on Auditing

ISA

International standard om revision

ISA 100999

ISRE

International Standard on Review Engagements

ISRE

International standard om review

ISRE 20002699

ISAE

International Standard on Assurance Engagements

ISAE

International standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed

ISAE 30003699

ISRS

International Standard on Related Services

ISRS

International standard om beslægtede opgaver

ISRS 40004699

Ikrafttrædelse IAASB fastsatte i de endelige internationale standarder om revision, at standarderne skulle træde i kraft for revisioner af regnskaber for perioder, der begyndte den 15. december 2009 eller senere, dvs. 2010 kalenderårsregnskaber. Som følge af at oversættelsen og specielt EU’s godkendelse heraf blev forsinket, besluttede REVU at udskyde implementeringen af de internationale standarder i Danmark til det efterfølgende år. Som følge heraf træder de nye klarificerede internationale standarder først i kraft i Danmark for revisioner af regnskaber for perioder, der begynder 15. december 2010 eller senere, dvs. 2011 kalenderårsregnskaber. Da implementeringsfristen blev udskudt et år, har REVU udtalt, at de nye klarificerede standarder kan førtidsimplementeres, så den internationale ikrafttrædelsesdato kan følges. For at sikre en ensartet rapportering i revisionspåtegningen blev der dog besluttet, at rapporteringsstandarderne (ISA 700, 706 og 706) ikke kunne førtidsimplementeres. For de revisionsfirmaer, som har førtidsimplementeret standarderne, medfører dette, at de for 2011-revisionerne skal sikre, at revisionspåtegningerne tilpasses de nye krav i ISA-standarderne. Se efterfølgende afsnit herom.

Danske benævnelser

De nye standarder Det er udsendt i alt 37 nye standarder, herunder tre standarder i 800-serien samt ISQC 1 om kvalitetsstyring. De klarificerede standarder har ensartet format og begrebsanvendelse. Det nye format er, som følger:  Indledning, formål, definitioner og krav, der udgør cirka 25 % af standarden  Vejledning og andet forklarende materiale, der udgør cirka 75 % af standarden. 20 af de 37 standarder er blot udarbejdet i nyt format (klarificerede) og indeholder derfor ikke yderligere krav og tilknyttet vejledning i forhold til de tidligere RS’er. De resterende 17 standarder afspejler ajourføringsprojekter og indeholder derfor i varierende grad ændrede krav og vejledning hertil.

Implementering af Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk reviorlovgivning

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

De centrale nyskabelser er, som følger: Revisors rapportering til ledelsen (ISA 260 og ISA 265)

s Kategorisering af mangler i intern kontrol s Krav til hvorledes og til hvem mangler i intern kontrol skal kommunikeres s Krav til 2 vejs kommunikation med den øverste ledelse (bestyrelsen)

Opdatering af standarder i 500 serien om revisors fremskaffelse af bevis

s Opdatering af standarder, så de afspejler revisionsprocesmodellen => risikovurdering og reaktioner herpå s Flytninger mellem standarder for at skabe en mere logisk struktur

Væsentlighed (ISA 320 og ISA 450)

s Præcisering af begrebet væsentlighed ved udførelse og fastlæggelse heraf s Krav til reaktioner ved konstatering af fejlinformation s Definition af forskellige typer fejlinformation (faktuel fejlinformation, skønsmæssig fejlinformation og projiceret fejlinformation)

Revision af skøn, herunder regnskabsmæssige skøn over dagsværdi (ISA 540)

s Sammenskrivning af ISA 540 og ISA 545 s Mere detaljeret regulering om, hvornår revisor konstaterer fejlinformation s Yderligere risikovurderingshandlinger, hvor realiseringen af tidligere perioders skøn vurderes s Krav om vurdering af, hvorvidt der er indikationer på manglende neutralitet i ledelsens skønsudøvelse

Nærtstående parter (ISA 550)

s Krav til risikovurderingshandlinger, der har til formål at identificere nærtstående parter og transaktioner hermed, som ikke er oplyst af ledelsen s Krav til reaktion på uoplyste nærtstående parter og transaktioner med nærtstående parter s Krav til reaktion på betydelige transaktioner med nærtstående parter uden for virksomhedens normale drift og udsagn om, at transaktioner med nærtstående parter er gennemført på armslængdevilkår

Koncernrevision (ISA 600)

s s s s

Rapporteringsstandarder (ISA 700, 705, 706, 800, 805 og 810)

Se efterfølgende afsnit vedrørende ny påtegning

Opdateret for at afspejle gældende praksis Krav til fastlæggelse af væsentlighed Krav til risikovurderingshandlinger Krav til fastlæggelse af revisionens omfang, dvs. om komponenter skal revideres etc. s Krav til kommunikation til og fra komponentrevisor s Krav til involvering i revisionen af betydelige komponenter s Krav til revision af konsolidering

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

For en mere detaljeret beskrivelse af nyskabelserne i de klarificerede standarder henvises til: s Revision og regnskabsvæsen 6|2010 Lars Kiertzner: Clarity standarderne s Revision og regnskabsvæsen 5|2010 Berit Steenstrup Damm, Jan Bo Hansen: RS 600 – Revision af koncernregnskaber (Den første internationale standard om koncernrevision) s Revision og regnskabsvæsen 2|2010 Anders Stig Lauritsen, Peter Gath: Væsentlighed og fejlinformation s Yderligere artikler i dette nummer af Revision og regnskabsvæsen s Håndbogen Internationale Standarder om revision og kvalitetsstyring samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning 2011, udgivet af FSR – danske revisorer. Ophævelse af standarder og konsekvenser heraf Som nævnt tidligere i artiklen trådte de klarificerede ISA’er i kraft for revision af regnskaber, der påbegyndtes 15. december 2010 eller senere. Ikrafttrædelsen af ISA’erne medfører, at følgende tre rent danske revisionsstandarder udgår: s RS 265 Revisionsprotokollen s RS 585 Revision af ledelsesberetningen s RS 635 Samarbejde mellem to valgte revisorer Som følge af at de internationale revisionsstandarder kun kan suppleres med krav, der følger af lokal lovgivning, kan de nævnte standarder ikke længere indgå som en del af ISA’erne. Da FSR har tilsluttet sig IFAC, er alle medlemmer af FSR forpligtet til at følge de internationale standarder, der gælder i alle lande, der har tilsluttet sig IFAC. Selv om standarden om revisionsprotokollen RS 265 udgår, er der stadig et krav iht. revisorlovens § 20, om at revisor skal føre en revisionsprotokol i virksomheder, hvis årsregnskab m.v. revideres. Lovkravene til revisionsprotokollen, der går ud over de krav, der er i ISA 260 ”Kommunikation med den øverste ledelse”, og de fremgår af ”Yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning (Bilag til internationale standarder om revision)” pkt. 5 om kommunikation med virksomhedens øverste ledelse. ”Yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning” fremgår som sidste dokument i den af FSR – danske revisor udsendte håndbog med de nye oversatte revisionsstandarder. Ligeledes findes dokumentet i Revisorhåndbogen 2011 og på FSR’s hjemmeside. ISA 260 ”Kommunikation med den øverste ledelse” suppleres med en ny ISA 265 ”Kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste ledelse” og den daglige ledelse, så nummeret 265 eksisterer altså fortsat i standardsystemet, men med et andet indhold end hidtil. Den eneste reelle konsekvens af at RS 265 udgår er, at der ikke længere er et eksplicit krav om, at der skal udarbejdes en tiltrædelsesprotokol. Der er dog i henhold til ISA 210 ”Aftale om revisionsopgavers vilkår” et krav om, at vilkårene for revisionsopgaven anføres i et aftalebrev, hvor revisors og ledelsens ansvar beskrives.

Implementering af Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk reviorlovgivning

Alle internationale revisionsstandarder (ISA’er) er ændret, så de har fået en ensartet struktur og en konsekvent udformning.

RS 585 ophæves, da ledelsesberetningen iht. lovgivningen ikke siden 1. september 2008 har skullet revideres. ISA’erne kan kun suppleres, hvis der eksisterer et lovkrav. Standarden kan dog anvendes analogt, når der fortsat er lovkrav om revision af ledelsesberetningen (fx ved skolerevision). RS 585 er derfor medtaget som bilag 1 til Yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Hvis der skal afgives en erklæring med sikkerhed på ledelsesberetningen, skal ISAE 3000 Andre erklæringsopgaver med sikkerhed anvendes. Denne erklæring kan afgives med høj eller begrænset grad af sikkerhed. Det er fortsat uklart, om en erklæring med høj grad af sikkerhed vil kunne erstatte en udtalelse om ledelsesberetningen. REVU arbejder på en afklaring heraf med Erhvervs og Selskabsstyrelsen. RS 635 om samarbejde mellem to revisorer kan dateres tilbage til det tidligere danske krav om, at der skulle vælges to revisorer i børsnoterede selskaber. Standarderne angiver god praksis for samarbejde mellem to valgte revisorer. Det forventes derfor, at standarden vil blive videreført i en dansk udtalelse (tidligere revisionsudtalelse (UR))

Særlige danske krav Kursivtilføjelserne, som i de tidligere RS signalerede danske tilføjelser som følge af skærpende lovkrav, er fjernet i de nye oversatte ISA’er, da de tidligere RS’er ikke indeholdt krav, der ikke fulgte af lovgivningen. Som led i implementeringen af de klarificerede ISA’er i Danmark har REVU udarbejdet et notat benævnt ”Yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning”, der beskriver de yderligere krav, der følger af dansk revisorlovgivning (revisorloven og tilhørende bekendtgørelser). Reelt giver lovgivningen ikke anledning til mange skærpelser. Overordnet kan de opsummeres, som følger: s Krav til udformning af erklæring (identifikation af regnskabsmæssig begrebsramme, brug af overskrifter og anførsel af, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold) s Krav om afgivelse af supplerende oplysninger om ledelsesansvar og manglende overholdelse af bogføringsloven s Krav om afgivelse af revisionsprotokol om det udførte revision til den øverste ledelse s Krav til revisor ved fratræden s Krav om rapportering om økonomiske forbrydelser til bestyrelse og eventuelt SØK s Krav om opbevaring af revisionsdokumentation og indhentelse af revisionsdokumentation for revisioner udført af komponentrevisorer uden for EU og andre godkendte lande s Krav om afgivelse af udtalelse om ledelsesberetningen. Kravet om en udtalelse gælder både, når ledelsesberetningen er lovkrævet, og når den frivilligt medtages i årsrapporten. Revisor skal rapportere både uoverensstemmelser mellem regnskab og ledelsesberetning samt isolerede fejl i ledelsesberetningen. Det sidstnævnte er mere vidt-

gående end kravene i ISA 720 ”Revisors ansvar i forbindelse med andre oplysninger i dokumenter, der indeholder reviderede regnskaber”.

Ny revisionspåtegning Som tidligere omtalt har det ikke været muligt at førtidsimplementere ISA’ernes rapporteringsstandarder. Den nye ISA 700, 705 og 706 kan således først anvendes ved revision af regnskaber, der påbegyndes 15. december 2010 eller senere. Ved rapporteringen på revisionen af 2011 kalenderårsregnskaberne skal der derfor anvendes en ny revisionspåtegning. I denne påtegning skal der anføres, at revisionen er udført i overensstemmelse med ”internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning”. Af bilaget til ISA 700 fremgår der et eksempel på en revisionspåtegning, som overholder kravene i standarden. Dette eksempel overholder dog ikke alle de krav, der fremgår af erklæringsbekendtgørelsen (BEK nr 668 af 26/06/2008 – Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer). Disse krav omfatter bl.a., at revisor i påtegningen anfører, hvilken regnskabsmæssig begrebsramme årsregnskabet er udarbejdet efter, samt at det tydeligt skal fremgå, hvis ikke revisionen har givet anledning til forbehold. Bekendtgørelsen angiver samtidig, at revisor skal udforme erklæringerne og udtalelserne i et entydigt og let forståeligt sprog. REVU har udarbejdet en Dansk Udtalelse om revisionspåtegninger, som afspejler kravene i ISA 700 og erklæringsbekendtgørelsen, med henblik på at skabe en ensartet standard for, hvorledes revisionspåtegningen skal udformes. Ved udformningen af påtegningen har man valgt at anvende et lidt mere læsevenligt sprog end i den direkte oversættelse af erklæringen i bilaget til ISA 700. De væsentligste nyskabelser, som fremgår af den danske udtalelse om revisionspåtegningen, er, at revisors erklæring vil bestå af to erklæringer, én vedrørende årsregnskabet (revisionspåtegningen om årsregnskabet) og én vedrørende andre erklæringsforpligtelser i henhold til anden lovgivning. Denne opdeling er krævet af ISA 700 for klart at adskille andre erklæringsforpligtelser fra revisors konklusion på årsregnskabet. Dette medfører, at udtalelsen om ledelsesberetningen og supplerende oplysninger om andre forhold betragtes som andre erklæringsforpligtelser.

RS 701 Modifikationer af den uafhængige revisors påtegning udgår og erstattes af to nye: s ISA 705 Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring s ISA 706 Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring.

Implementering af Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk reviorlovgivning

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

ISA 800 og ISA 805 indeholder særlige overvejelser, der skal foretages ved revision af regnskaber udarbejdet efter en begrebsramme med særligt formål (f.eks. retningslinjer fastlagt af offentlige myndigheder) og revision af dele af et regnskab. Grundlæggende set skal disse revisioner udføres i overensstemmelse med alle revisionsstandarderne.

Der er ikke ændret i kravene til, hvornår konklusionen skal modificeres, eller hvornår der skal afgives en supplerende oplysning. ISA 705 Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring omtaler tre typer modificerede konklusioner. Ved en modifikation skal der være såvel et modifikationsafsnit med dækkende overskrift som en konklusion med tilsvarende overskrift: s Konklusion med forbehold s Afkræftende konklusion s Manglende konklusion Grundlaget for den modificerede konklusion skal iht. erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2 angives i et særskilt afsnit med overskriften ”Forbehold”. Helt konkret kan de to overskrifter demonstreres ved dette eksempel på en konklusion med forbehold. Forbehold Grundlag for konklusion med forbehold Vi tager forbehold for værdiansættelsen af varelageret, der i balancen er indregnet til 4,5 mio. kr. Lageret er efter vores opfattelse værdiansat 800 tkr. for højt, idet der ikke er foretaget tilstrækkelig nedskrivning på ukurante varer. Efter indregning af skatteeffekten heraf er årets resultat og egenkapitalen angivet 600 tkr. for højt. Konklusion med forbehold Det er vores opfattelse, at årsrapporten, bortset fra virkningerne af det i forbeholdet anførte, giver et retvisende billede af … ISA 706 Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring omhandler to typer supplerende oplysninger: s Forståelse af regnskabet s Forståelse af revisionen Hertil kommer den rent danske regel om supplerende oplysninger vedrørende ansvarspådragende forhold for ledelsen (fx ledelsesansvar ved aktionærlån samt overtrædelse af bogføringsloven mv.) Det betyder, at der nu er tre forskellige typer supplerende oplysninger. Sidstnævnte supplerende oplysning skal også iht. ISA 706 have en særskilt overskrift. RS 800 Den uafhængige revisors erklæring på revisionsopgaver med særligt formål opdeles i tre nye standarder: s ISA 800 Særlige overvejelser – revision af regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med begrebsrammer med særligt formål s ISA 805 Særlige overvejelser – revision af bestanddele af et regn-

skab samt specifikke elementer, konti eller poster, der indgår i et regnskab s ISA 810 Opgaver vedrørende afgivelse af erklæring om regnskabssammendrag Der ligger ingen reel ændring i indholdet af de nye ISA 800, 805 og 810 ift. den tidligere RS 800. ISA 800 og ISA 805 indeholder særlige overvejelser, der skal foretages ved revision af regnskaber udarbejdet efter en begrebsramme med særligt formål (f.eks. retningslinjer fastlagt af offentlige myndigheder) og revision af dele af et regnskab. Grundlæggende set skal disse revisioner udføres i overensstemmelse med alle revisionsstandarderne. Dette medfører, at der i erklæringen, som afgives i forbindelse med denne type opgave, ikke klart vil fremgå, at dette er en 800- og 805-opgave, da erklæringen følger struktur og indhold, som fremgår af ISA 700. Ved afgivelse af en ISA 800-erklæring skal der dog afgives en supplerende oplysning, som fremhæver, at det reviderede regnskab er udarbejdet efter en begrebsramme med særlig formål. Ved afgivelse af en erklæring om regnskabssammendrag, ISA 810, vil det klart fremgå, at erklæringen afgives i henhold til denne standard.

EU-godkendelse De klarificerede ISA’er er ikke godkendt af Europa Kommissionen, og der er som følge heraf ikke et krav om, at de skal anvendes ved lovpligtige revisioner i EU. Der er dog en række lande i EU, som har implementeret de klarificerede ISA’er som grundlag for de lovpligtige revisioner. I Kommissionens grønbog om revision er der stillet spørgsmål ved, om de internationale revisionsstandarder skal implementeres i EU. Det er vores opfattelse, at de svar, der er modtaget vedrørende dette spørgsmål i grønbogen, har været positivt indstillet i forhold til at implementere ISA’erne i EU, da dette vil skabe en ensartet kvalitetsnorm for de revisioner, som udføres. Det forventes derfor, at Kommissionen inden for kort tid vil stille forslag herom. Den danske oversættelse af de internationale ISA’er er som tidligere omtalt godkendt af EU. Det forventes derfor, at de oversatte ISA’er vil blive implementeret i deres nuværende form, hvis EU på et tidspunkt beslutter at godkende ISA’erne på EU-niveau. Det er endvidere vores forventning, at de særlige danske krav vil blive tilpasset i forbindelse med en godkendelse af ISA’erne for lovpligtige revisioner i Danmark.

Afslutning Som det fremgår, er det ikke et EU-krav at anvende de klarificerede ISA’er ved revision af årsregnskaber. ISA’erne er internationalt anerkendte og også udtryk for, hvad der anses som god revisorskik i

Implementering af Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk reviorlovgivning

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Danmark. Som følge af at revisorloven kræver, at revisor skal udføre revisioner i overensstemmelse med god revisorskik, er ISA’erne i praksis implementeret ved lov i Danmark. Revisorernes arbejde bedømmes derfor ud fra kravene, der følger af ISA’erne. Implementeringen af de internationale revisionsstandarder i Danmark medfører, at der overfor omverdenen er større klarhed over, hvilke kvalitetsnormer der gælder for de lovpligtige revisioner i Danmark. Dette bør skabe en større tillid til danske virksomheders reviderede årsregnskaber.

Litteratur Revisorloven – Lov nr 468 af 17/06/2008 Erklæringsbekendtgørelsen – Bekendtgørelse nr 668 af 26/06/2008 Internationale Standarder om revision og kvalitetsstyring samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning 2011, FSR – danske revisorer

Ekstra likviditet... - har særlig værdi, når omverdenen er urolig

mæssige potentiale og Coface Danmarks udvalg af ydelser inden for debitorservice og risikostyring.

Når konjunkturerne vender, er det en god idé at overveje, om man med fordel kan overlade opgaver til en ekstern partner. Hos Coface Danmark håndterer vi virksomheders debitorbogholderier – det giver øget likviditet, god styring af risikoen for tab og mindre administrativ sårbarhed.

Som branchens førende selskab har vi både den faglige og økonomiske styrke til at bringe vores kunder et stort skridt videre - og give dem råd til vækst.

Et factoringsamarbejde er et oplagt alternativ til virksomheds- og fordringspant – både i kraft af effektiv udnyttelse af debitormassens likviditets-

Læs mere på coface.dk om de fordele som virksomheder får ved et samarbejde med os – og kontakt en af vores kundechefer for uddybende dialog.

DEBITORSERVICE

RISIKOSTYRING

DEBITORFINANSIERING

KREDITFORSIKRING

Ikast: 96 60 11 00 • København: 70 21 11 00 • www.coface.dk

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Implementering af Internationale Standarder om Revision og yderligere krav ifølge dansk reviorlovgivning

# # # $ $ # # # $ " " $

$! # # " $ $ # ! " # % !

# # "! % $$$ # "

1<7259 ɒ . %(1+$91 . 7 ɒ .$5129*5283 '.

) UGLJH UHJQVNDEHU PHG ;%5/ NYDOLWHWVVLNULQJ PHG ,6&4 RJ ,6$¶HU RJ DOW GHW DQGHW « GHW HU DOW VDPPHQ HQ GHO DI GHQ WRWDOH UHYLVRUO¡VQLQJ ,7 5HYLVRU IUD )RFXV ,7 'X NDQ QDWXUOLJYLV Y OJH DW DQVNDIIH HW ERJI¡ULQJVSURJUDP HW WLPH VDJ UHJQVNDEVSURJUDP HW nUVUHJQVNDEVSURJUDP PHG QRJOH ;%5/ SDUDWH UHJQVNDEVPRGHOOHU HW EXGJHWSURJUDP HW GRNXPHQWKnQGWHULQJVSURJUDP RJ HW NYDOLWHWVVLNULQJVSURJUDP RJ IDJOLJW RSGDWHUHW LQGKROG KHUWLO R V Y ± IUD IRUVNHOOLJH OHYHUDQG¡UHU 6n NDQ GX KnEH Sn DW GX InU GHW KHOH WLO DW VSLOOH VDPPHQ XGHQ IRU PHJHW EHVY U HOOHU DOW IRU PDQJH IHMO 1DWXUOLJYLV Pn GX Vn RJVn KnEH Sn DW GH PDQJH VWXPSHU VWDGLJ VSLOOHU VDPPHQ RP nU HIWHU IRUVNHOOLJH OHYHUDQG¡UHUV RSGDWHULQJHU HOOHU HYHQWXHOW XGHEOHYQH XGYLNOLQJ

eW V\VWHP WLO DOOH GLQH DUEHMGVRSJDYHU , VWHGHW NDQ GX Y OJH ,7 5HYLVRU KYRU DOOH IXQNWLRQHUQH HU E\JJHW VDPPHQ RJ YHGOLJHKROGHV L pW LQWHJUHUHW V\VWHP GHU IUD EXQGHQ HU NRQVWUXHUHW WLO DW WLOI¡UH UHYLVRUV IRUUHWQLQJ VW¡UVW PXOLJ Y UGL 'HW HU PHUH HIIHNWLYW GHW HU PHUH VLNNHUW RJ GHW HU ELOOLJHUH 6DPPHQ PHG YRUHV JHQQHPSU¡YHGH IRUUHWQLQJVPRGHO GHU VLNUHU N\QGLJ DVVLVWDQFH IUD YRUHV UHYLVRUXGGDQQHGH SHUVRQDOH RJ O¡EHQGH XGYLNOLQJ RJ IRUEHGULQJ DI SURGXNWHUQH L YRUHV XGYLNOLQJVDIGHOLQJ KDU ,7 5HYLVRU Y UHW YRUHV NHUQHIRUUHWQLQJ L PDQJH nU 'X NDQ VH L YRUHV UHJQVNDEHU DW GHW LNNH JnU Vn ULQJH HQGGD

)RFXV Sn UHYLVRUHU )RFXV ,7 KDU Y UHW UHYLVRUHUQHV IRUHWUXNQH VDPDUEHMGVSDUWQHU L Q VWHQ nU RJ YRUHV ,7 5HYLVRU HU 'DQPDUNV PHVW XGEUHGWH EUDQFKHV\VWHP WLO UHYLVRUHU

/ V PHUH Sn ZZZ IRFXV LW GN +HU ¿QGHU GX RJVn YRUHV PHUH GHWDOMHUHGH GDWDEODGH KYLV GX YLO YLGH PHUH

ZZZ IRFXV LW GN LQIR#IRFXV LW GN )nERUJYHM $ 6YHQGERUJ 7HOHIRQ

Polfoto/martin Lehmann

Alle rollerne er fordelt, men den eksterne instruktør styrer det samlede udtryk.

1. Indledning IAASB udsendte i efteråret 2010 et forslag til en ajourført standard ISA 610 om Anvendelse af interne revisorers arbejde og en samtidigt delvist ajourført standard ISA 315 om Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse for virksomheden og dens omgivelser. Forslagene indebar en række præciseringer for ekstern revisor i forhold til tilstedeværelsen af en intern revision i reviderede virksomheder. Suppleret med mere vejledning og eksemplificering var formålet blandt andet at sikre en standard, som afspejler praksis i flere juris-

Af statsautoriseret revisor Ole Fabricius, PwC og lektor, ph.d., statsautoriseret revisor Lars Kiertzner, CBS

Ajourføring af ISA 610 om anvendelse af interne revisorers arbejde og samtidig delvis ajourføring af ISA 315 – status i en igangværende proces

diktioner, samt at forbedre ekstern revisors mulighed for at anvende arbejde udført af intern revision og derigennem øge kvaliteten af internationale revisioner. Udkast til ajourføring af ISA 610 var sammen med relevante afsnit af ISA 315 i høring med frist 15. november 2010. Udkastet til ajourført ISA 610 omfattede 12 afsnit om indledning/mål, 14 afsnit med krav og 28 vejledningsafsnit. Der var således tale om en væsentlig udvidelse i forhold til den gældende clarificerede, men ikke ajourførte ISA 610 som indeholder 7 afsnit om indledning/mål/definitioner, samt 6 krav og 6 vejledningsafsnit.1 Siden er høringskommentarerne behandlet på møder i IAASB i juni og september 2011 i tilknytning til ændrede udkast. Baseret på høringssvar fra især regulatorer og tilsynsmyndigheder har IAASB udarbejdet et nyt udkast, som indeholder en række stramninger og præciseringer. Disse indebærer væsentligst generelle skærpelser i relation til den eksterne revisors risikovurderingshandlinger i forhold til intern revision samt til ekstern revisors revisionshandlinger på områder med væsentlig risiko og skønsmæssig usikkerhed. Udkastet er fortsat under behandling, og det er endnu uafklaret, om den seneste version fra september vil blive endeligt vedtaget. Den ajourførte ISA 610 og den delvist ajourførte ISA 315 forventes at skulle træde i kraft ved revision af regnskaber med afslutningsdato 15. december 2013 eller senere, og således for praktiske formål for revision af regnskaber for kalenderåret 2013. De foreslåede ændringer til ISA 610 og ISA 315 omfatter seks komponenter: Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Ajourføring af

ISA 610

om anvendelse af interne revisorers arbejde og samtidig delvis ajourføring af ISA 315 – status i en igangværende proces

Ændringer i ISA 315 Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse for virksomheden og dens omgivelser 1. Forespørgsler af intern revision under risikovurderingen 2. Forståelse af intern revision som element i klientens overvågningskontrol Ændringer i ISA 610 Anvendelse af intern revisions arbejde 1. Stillingtagen til, om intern revisions arbejde kan benyttes 2. Planlægning af anvendelse af intern revisions arbejde 3. Bevis for anvendelse af intern revisions arbejde 4. Direkte assistance. Den første og den sidste komponent, jf. pkt. 1 og 6 ovenfor, er nye i reguleringen, mens de midterste fire komponenter indebærer ajourføring og præciseringer af eksisterende komponenter i standarderne. IAASB har i sine ændringer til høringsudkastene indtil videre forsøgt at afbalancere synspunkter fra på den ene side tilsyns- og kontrolmyndigheder, der er bekymrede for en for omfattende og uberettiget anvendelse af intern revisions arbejde, med på den anden side professionens bekymringer for, at reguleringen heraf bliver for restriktiv. I det følgende redegøres overordnet for de senest foreliggende ændringsforslag, idet detaljerne undergår finpudsninger, hvis endelige resultat er uvist.

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

2. Ændringer i ISA 315 Forslag til ændringer af ISA 315, jf. pkt. 1 og 2 ovenfor, vedrører ekstern revisors risikovurderingshandlinger og forståelse for virksomheden, herunder i forhold til en intern revision. Der skal foretages forespørgsler af intern revision under risikovurderingshandlingerne. Dette foreslås konkret indført i ISA 315 og er derved et formelt supplerende krav til de obligatoriske forespørgsler af intern revision om kendskab til og mistanker om besvigelser efter ISA 240. Formålet er at nyttiggøre interne revisorers indsigt bredt ved ekstern revisors identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation, hvilket burde være indlysende, også uden udtrykkelig regulering. Der er derfor reelt tale om en yderligere detailregulering og præcisering uden konsekvenser for ekstern revisor. Der har da heller ikke været væsentlige kommentarer hertil i høringssvarene ud over ønsker om yderligere præciseringer af kriterier for, hvem der skulle forespørges i en intern revisionsfunktion, ud over den interne revisionschef. Den anden foreslåede ændring til ISA 315 vedrører ekstern revisors vurdering af intern revision som overvågningskontrol i virksomhedens samlede interne kontrolstruktur. Dette er et videreført krav, der kun er terminologisk ajourført.2 En intern revisionsfunktion har opgaver i forhold til at vurdere kontrollers opsætning og funktionalitet med henblik på at udarbejde ledelsesrapportering herom. Intern revision er derved generisk en form for overvågningskontrol, hvilket i det mest restriktive fælles høringssvar fra 14 europæiske reguleringsmyndigheder førte til den opfattelse, at intern revision kun Ajourføring af ISA 610 om anvendelse af interne revisorers arbejde og samtidig delvis ajourføring af ISA 315 – status i en igangværende proces

I den lovregulerede danske model for intern revision i finansielle virksomheder er der eksempelvis brede muligheder for at afstemme den interne revisions arbejdsopgaver med bestyrelsens ønsker i funktionsbeskrivelsen; men et mindstemål af involvering i regnskabsrevisionen er dog uomgængelig som konsekvens af lovkrav om rapportering i den interne revisions protokol og indgåelse af en revisionsaftale med ekstern revision.

kunne reducere kontrolrisikoen, hvorfor der ideelt set ikke burde være behov for at gå videre i ISA 610. IAASB har imidlertid afvist denne holdning med baggrund i, at intern revision adskiller sig væsentligt fra andre overvågningskontroller ved krav om objektivitet, særlig kompetence og anvendelse af systematiske metoder, herunder krav til kvalitetsstyring. Disse særlige kvaliteter ved overvågningskontrollen ”intern revision” er netop forudsætningen for ekstern revisors eventuelle anvendelse af arbejde og direkte assistance i henhold til den eksisterende og ajourførte ISA 610.

3. Ændringer i ISA 610 – Anvendelse af intern revisions arbejde Tre af de foreslåede ændringer til ISA 610, jf. pkt 3 – 5 i indledningen, vedrører en ajourføring af krav, som i forvejen findes i ISA 610. Forud for anvendelsen af standarden ISA 610 skal ekstern revisor afgøre, om anvendelse af intern revisions arbejde overhovedet ønskes. Er dette tilfældet, skal der tages stilling til, om arbejdet kan anvendes. Er dette tilfælde, skal anvendelsen planlægges. Endelig skal revisionsbeviset for anvendelsen indsamles. Først skal ekstern revisor tage stilling til, om arbejdet kan anvendes, hvilket afhænger af relevansen af arbejdet. Arbejdet skal vedrøre finansielle kontroller og/eller regnskabsmateriale. Ekstern revisor skal i tillæg hertil foretage skalerede vurderinger af intern revisions objektivitet og kompetence, samt vurdere de af intern revision anvendte metoder, herunder til kvalitetsstyring af arbejdet. En intern revisionsfunktion kan dog have bredere opgaver end overvågning af finansielle kontroller og revision af regnskabsmateriale. Bredere opgaver kan vedrøre overvågning af effektivitetskontroller og/ eller compliance kontroller samt datagrundlag i tilknytning hertil, der kun er begrænset relevant eller måske slet ikke relevant ved revision af et regnskab. I den lovregulerede danske model for intern revision i finansielle virksomheder er der eksempelvis brede muligheder for at afstemme den interne revisions arbejdsopgaver med bestyrelsens ønsker i funktionsbeskrivelsen; men et mindstemål af involvering i regnskabsrevisionen er dog uomgængelig som konsekvens af lovkrav om rapportering i den interne revisions protokol og indgåelse af en revisionsaftale med ekstern revision. Den ændrede standard må således forventes fortsat at harmonere med den danske model i denne henseende. Vedrørende intern revisions objektivitet og kompetence tilsigter den ajourførte ISA 610 at udelukke anvendelse af intern revisions arbejde i ekstremerne. Betydelige trusler mod intern revisions objektivitet kan således ikke kompenseres ved stor kompetence i intern revision, og omvendt kan maksimal objektivitet hos intern revision ikke afhjælpe fraværet af kompetence hos samme. Indimellem foreskriver standarden, at ekstern revisor skal foretage

Ajourføring af ISA 610 om anvendelse af interne revisorers arbejde og samtidig delvis ajourføring af ISA 315 – status i en igangværende proces

skalerede vurderinger af intern revisions objektivitet og kompetence, hvor grader af objektivitet og kompetence må sammenvejes ud fra en professionel bedømmelse. Sondringen mellem objektivitet og uafhængighed kan fremhæves her: Interne revisorer kan som ansatte pr. definition ikke være uafhængige; men de forventes på trods heraf at kunne udføre opgaver objektivt. Den fødte organisatoriske afhængighed virker dog begrænsende for, hvilke opgaver der kan antages at kunne udføres objektivt.3 I den danske model for intern revision i finansielle virksomheder er intern revisions objektivitet og uafhængighed sikret på et højt niveau via lovregulering: Intern revision er ansat af og rapporterer direkte til bestyrelsen og er således optimalt organisatorisk uafhængig, og har fuld og ubegrænset adgang til information om virksomheden, herunder til bestyrelsesmødereferater. Herudover omfattes intern revision i finansielle virksomheder af en række specifikke uafhængighedskrav, såsom eksempelvis krav om at rapportere direkte til Finanstilsynet, forbud mod at påtage sig andre opgaver eller ansvar, som kan true deres uafhængighed, forbud mod at have finansielle interesser i virksomheden samt krav om, at revisionschef og eventuelle vicerevisionschefer skal have et højt niveau af både teoretisk uddannelse og praktisk erfaring i revision. Vedrørende vurdering af intern revisions anvendte metoder, herunder intern revisions kvalitetsstyring, skal der ifølge den ajourførte ISA 610 skeles til, om kravene i ekstern revisors standarder eller tilsvarende krav opfyldes, herunder til kvalitetsstyring i ISQC 1 og ISA 220. I danske finansielle virksomheder kan intern revision antages til at udføre revisionen efter disse standarder, hvilket også ses i praksis. Den ajourførte ISA 610 foreskriver herefter, at ekstern revisor på basis af ovennævnte forståelse af funktionen planlægger sin anvendelse af intern revisions arbejde inden for det mulige og begrænset til det af ekstern revisor ønskede omfang. I relation hertil fremhæver den ajourførte ISA 610 ingen eksplicitte grænser for anvendelsen af intern revisions arbejde. Standarden foreskriver dog, at ekstern revisor selv skal foretage alle betydelige vurderinger samt udføre tilstrækkelige revisionshandlinger som basis for konklusionen med høj grad af sikkerhed. Betydelige vurderinger eksemplificeres som vurderinger af risici for væsentlig fejlinformation, tilstrækkelighed af udførte test, ledelsens anvendelse af forudsætningen om fortsat drift, betydelige regnskabsmæssige skøn, om der er givet passende oplysninger i regnskabet samt andre forhold, der kan påvirke revisionspåtegningen. Den ajourførte ISA 610 påpeger hertil, at jo højere en konkret risiko for væsentlig fejlinformation er, desto mere sandsynligt er det, at ekstern revisor selv må udføre de relevante revisionshandlinger på det givne område. Hertil fremhæves det, at ekstern revisor suverænt skal kunne bestemme omfanget af sit revisionsarbejde. Standarden fastslår med andre ord princippet om, at det er ekstern revisors suveræne afgørelse, hvorvidt og i hvilket omfang han kan (og vil) anvende en intern revisions arbejde. Endelig indebærer ajourføringen af ISA 610 en mere håndfast reguRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

lering af ekstern revisors indsamling af revisionsbevis for sin anvendelse af intern revisions arbejde, det vil sige for arbejdets kvalitet. Revisionsbeviset herfor skal indsamles i form af inspektion af dokumentation for arbejdet, genudførelse af arbejdet, der skal foretages i et vist omfang, samt ved observation af intern revisions udførelse af arbejdet. I forhold til den eksisterende danske revisionsstandard RS 610 og praksis vil kravene til indsamling af revisionsbevis i den ajourførte ISA 610 kunne opleves som skærpende, idet der i den danske revisionsstandard alene er stillet krav om, at ekstern revisor indsamler bevis, hvilket indebærer et mere frit valg mellem beviser, der er eksemplificeret i standarden.

4. Ændringer i ISA 610 – Direkte assistance Det sidste element i ændringsforslagene til ISA 610, jf. pkt. 6 i indledningen, omhandler interne revisorers direkte assistance til ekstern revisor og er nyt i forhold til den eksisterende ISA. I den gældende ISA 610 er direkte assistance således undtaget fra reguleringen, hvilket har givet anledning til vidt forskellige fortolkninger rækkende fra, at direkte assistance kunne tillades indenfor grænserne af god revisionsskik, og til, at direkte assistance ikke kunne accepteres. Betænkeligheden ved, at ekstern revisor modtager direkte assistance fra interne revisorer, er hidtil begrundet med, at ansvarsplaceringen kunne blive uklar, at direkte assistance strider mod etiske regler, at interne revisorers primære ansvarlighed ligger overfor bestyrelse eller direktion, og at direkte assistance kunne udsætte ekstern revisor for et honorarpres, der kunne føre til overdreven eller upassende anvendelse. I visse lande, eksempelvis Frankrig, Indien og Japan, har disse betænkeligheder ført til lovgivningsmæssige forbud mod, at interne revisorer yder direkte assistance til ekstern revisor. Den ajourførte ISA 610 åbner imidlertid mulighed herfor. I det foreliggende udkast til ISA 610 forudsættes det ved direkte assistance, at de medvirkende interne revisorer ikke bliver medlemmer af revisionsteamet, og at ekstern revisor ikke kommer til at udøve ledelseskompetence i klientens virksomhed. Disse antagelser er nødvendige for at undgå kollision med etiske regler. I øvrigt forudsætter direkte assistance fra interne revisorer, at de samme parametre iagttages som ved anvendelse af intern revisions arbejde, men mere restriktivt fortolket og med tillæg af, at kvalitetsstyringen af arbejdet – instruktion, tilsyn og gennemgang i terminologien fra ISQC 1 og ISA 220 – skal udøves af ekstern revisor og på grund af intern revisors manglende uafhængighed tilmed skal være mere dybdegående end ved egne medarbejdere.

5. Den igangværende proces IAASB er som nævnt i indledningen i gang med at behandle høringsRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

kommentarer og forslag til rettelser i forhold til de udsendte høringsudkast. Ændringerne vedrører især følgende forhold: Der sker yderligere præciseringer af, hvornår intern revisions arbejde ikke kan anvendes. Som et eksempel herpå ophøjes en del vejledende afsnit herom til at indgå som krav. Disse præciseringer er især afledt af høringssvar fra tilsynsmyndigheder, der var bekymrede for, at anvendelsen af interne revisorers arbejde kunne blive for omfattende. Præciseringerne er modificeret i retning af en mere positiv tone i september 2011 ved fremhævelse af, at den interne revisionsfunktion kan bidrage med værdifuld indsigt i risikovurderingen. Værdien af at anvende den interne revisionsfunktions arbejde konstruktivt og komplementerende i en løbende og åben kommunikationsproces fremhæves også. Basalt set ændres begrænsningsreglerne dog ikke. Endvidere begrænses mulighederne for at benytte sig af direkte assistance yderligere, mens uafhængighedsovervejelsen endnu engang henvises til behandling i IFAC’ s etikudvalg, der således igen skal tage stilling til, om direkte assistance kolliderer med de etiske regler eller kræver ændringer heraf. Dette vil være tilfældet, hvis assisterende interne revisorer skal opfattes som en del af ekstern revisors opgaveteam, og/eller hvis ekstern revisor som konsekvens af assistancen kommer til at udøve ledelseskompetence i klientvirksomheden i forhold til de ”udlånte” interne revisorer. De foreliggende begrænsninger vedrører især udførelse af risikovurderingshandlinger samt intensiteten i kvalitetsstyringen, samt anvendelse af direkte assistance ved arbejde, som tillige danner grundlag for intern revisionsrapportering til ledelsen. Som en imødekommelse af mange høringssvar indføres der definitioner af eksempelvis intern revisionsfunktion og direkte assistance. Endelig understreges det endnu stærkere, at det altid er ekstern revisors suveræne afgørelse, om intern revisions arbejde anvendes, også når dette ville være muligt. Efter vores opfattelse er det mest sandsynligt, at de foreliggende udkast bliver til endelige standarder. I forhold til de oprindelige høringsudkast er der tale om en række præciseringer og opstramninger, men ikke deciderede nye krav. Det forudsætter dog, at IFAC’s etikudvalg holder fast i sit synspunkt om, at direkte assistance ikke fundamentalt vil udfordre de etiske regler. Dette synspunkt blev opretholdt af etikudvalget i juni, hvor der dog samtidigt blev nedsat en arbejdsgruppe med et kommissorium om at foretage nærmere overvejelser herom og afrapportere disse i oktober. Afhængigt af, hvordan disse overvejelser falder ud, kan en ny høringsrunde ikke udelukkes. Afslutningsvist skal der peges på en række spørgsmål, som ajourføringen giver anledning til, herunder set ud fra et dansk synspunkt. Det synes vanskeligt at knytte en klar forbindelse mellem på den ene side forståelsen af intern revision som overvågningskontrol med tilhørende potentielle test af funktionalitet og mulige reduktion af kontrolrisikoen, og på den anden side anvendelsen af den del af intern Ajourføring af ISA 610 om anvendelse af interne revisorers arbejde og samtidig delvis ajourføring af ISA 315 – status i en igangværende proces

Det er således spørgsmålet, om revisionsaftalen om samarbejde mellem ekstern og intern revision altid kan rummes inden for standarden. Bestyrelse og intern revision i en finansiel virksomhed må antages at være en mere ligeværdig partner ved stillingtagen til arbejdsdelingen, end det er forudsat i ISA 610, hvor selve anvendelsen og omfanget heraf entydigt er et anliggende for ekstern revisor.

revisions arbejde, der vedrører interne kontroller. Eventuel anvendelse af intern revisions arbejde i form af udførte substansrevisionshandlinger reguleres i ISA 610. Hertil er det problematisk i forhold til de grundlæggende krav om omhu/nøjagtighed og hurtighed, at det altid er ekstern revisors suveræne afgørelse, om intern revisions arbejde ønskes anvendt. I praksis bør der være situationer, hvor hensynet til en omkostningseffektiv revision fører til, at intern revisions arbejde skal anvendes. På den anden side må afgørelsen af, om en sådan situation foreligger, skulle træffes af en anden instans end den reviderede virksomhed og intern revision som værn mod overdreven og upassende anvendelse i tilfælde af honorarpression. Endvidere er det usikkert, hvilke konkrete krav ekstern revisor skal/ kan stille til intern revisions kvalitetsstyring i forhold til kravene i ISQC 1/ISA 220, herunder krav til løbende kvalitetsstyring (instruktion, tilsyn, gennemgang, konsultation, kvalitetssikringsgennemgang), efterfølgende kvalitetskontrol (overvågning), og måske ligefrem ekstern kvalitetskontrol. Det er også uafklaret, hvilke krav der kan/skal stilles til faglig kompetence og herunder til løbende faglig udvikling. Det bemærkes dog, at udkastet til ISA 610 anvender termen faglig udvikling, der er bredere og mindre formaliseret end egentlige obligatoriske efteruddannelseskrav. Endelig er der usikkerhed om, hvorledes gældende dansk praksis skal indplaceres i ISA 610. Dette gælder ikke mindst den danske model for intern revision i finansielle virksomheder. Det er således spørgsmålet, om revisionsaftalen om samarbejde mellem ekstern og intern revision altid kan rummes inden for standarden. Bestyrelse og intern revision i en finansiel virksomhed må antages at være en mere ligeværdig partner ved stillingtagen til arbejdsdelingen, end det er forudsat i ISA 610, hvor selve anvendelsen og omfanget heraf entydigt er et anliggende for ekstern revisor. Hertil kommer, at en bestyrelses udnyttelse af optionen om, at intern revisor kan påtegne regnskabet forudsat deltagelse i revisionen af alle væsentlige og risikofyldte områder, indeholder et potentiale for konflikt med kravet i den ajourførte ISA 610 om, at ekstern revisor selv skal foretage alle betydelige vurderinger. Endvidere kunne tilstrækkeligheden af, at der i den danske lovgivning alene stilles krav om faglig kompetence hos revisionschef og eventuelle vicerevisionschefer, diskuteres. Dette mulige problem imødegås dog i praksis af kravet om, at funktionsbeskrivelsen skal forholde sig til medarbejdernes kompetencer. Derimod er der en oplagt udfordring for den nødvendige kompetencebredde og kvalitetsstyring i den danske tradition og lovgivning, der tillader, at en intern revisionsfunktion kan bestå af blot én medarbejder. Endelig kan den nye eksplicitte regulering af direkte assistance muligvis indebære en begrænsning i forhold til tidligere af det omfang, hvori ekstern revisor benytter sig af direkte assistance. I den finansielle sektor er der trods de nævnte udfordringer en fælles minimums referenceramme om intern revision i lovgivningen. Uden

Ajourføring af ISA 610 om anvendelse af interne revisorers arbejde og samtidig delvis ajourføring af ISA 315 – status i en igangværende proces

for den finansielle sektor (og visse dele af den offentlige sektor og i offentlige virksomheder) gælder dette ikke for eventuelle interne revisionsfunktioner, eller måske andre organisationsenheder, der udfører revisionslignende aktiviteter. Her skal ekstern revisor foretage en helt igennem individuel vurdering af de fundamentale parametre om objektivitet, kompetence, opgavekvalitet og mulighederne for direkte assistance.

Litteratur Bekendtgørelse nr. 1348 af 19.12. 2009 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner Proposed International Standards on Auditing (15. juli 2010 med kommenteringsfrist 15. november 2010): ISA 315 (Revised), Identifying and Assessing the Risks of Material Misstatement through Understanding the Entity and Its Environment ISA 610 (Revised), Using the Work of Internal Auditors Draft Proposed International Standards on Auditing (juni 2011) – ændringer i høringsudkastene ISA 315 (Revised), Identifying and Assessing the Risks of Material Misstatement through Understanding the Entity and Its Environment ISA 610 (Revised), Using the Work of Internal Auditors Draft Proposed International Standards on Auditing (september 2011) – ændringer i høringsudkastene ISA 315 (Revised), Identifying and Assessing the Risks of Material Misstatement through Understanding the Entity and Its Environment ISA 610 (Revised), Using the Work of Internal Auditors Using the Work of the Internal Audit Function and Internal Auditors to Provide Direct Assistance – Summary of Comments on Exposure Draft and IAASB Task Force Proposals (juni 2011) Using the Work of the Internal Audit Function and Internal Auditors to Provide Direct Assistance – Summary of Comments on Exposure Draft and IAASB Task Force Proposals (september 2011)

Noter 1

Der indkom 57 høringssvar, herunder 8 fra revisionsfirmaer, 21 fra medlemsorganisationer og andre professionsorganisationer, 9 fra regulerings- og tilsynsmyndigheder (bl.a. et fællessvar fra 14 europæiske reguleringsmyndigheder fra Bulgarien, Estland, Finland, Grækenland, Letland, Luxembourg, Malta, Holland, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Sverige), 8 fra offentlige organisationer, 3 fra standardsættere og 8 øvrige.

Virksomhedens samlede interne kontrolstruktur sammensætter sig ifølge ISA 315 af komponenterne kontrolmiljø, risikovurderingsproces, informationssystem, kontrolaktiviteter og overvågning af kontroller.

En analogi hertil er, at revisorer efter revisorloven kan afgive erklæringer uden sikkerhed i trepartsforhold uden at være uafhængige. Et eksempel er regnskabsassistance, der dog altid skal udføres objektivt, og hertil skal det fremgå af erklæringen herom, at der ikke foreligger uafhængighed. Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Master i Skat En videregående ﬂeksibel uddannelse, der henvender sig til personer der arbejder med skatteforhold i den offentlige sektor samt den ﬁnansielle sektor, revisorer og skatteadvokater.

Vil du udvikle dine faglige kompetencer inden for skatteområdet?

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at løse opgaver indenfor direkte og indirekte skatter på højeste niveau. Uddannelsen kan også anvendes som fagspecifik efteruddannelse, så du kan specialisere dig inden for specifikke fagområder.

Tilmeldingsfrist 01.12.2011 til foråret 2012. Yderligere oplysninger Findes på www.masteriskat.dk eller kontakt: Helle Ibæk, udd.koordinator, tlf. 7248 9326, heib@phmetropol.dk

Revisionsklienters anvendelse af serviceleverandører 1. Indledning

Af chefkonsulent statsautoriseret revisor Lisbeth Kjersgaard, FSR-Danske Revisorer, og lektor ph.d. statsautoriseret revisor Lars Kiertzner, CBS

Revisionsklienters anvendelse af serviceleverandører

Nærværende artikel præsenterer det overordnede indhold af den ajourførte ISA 402 om revisionsmæssige overvejelser ved revision af regnskaber for virk somheder, der anvender service-leverandører. Standarden er relevant ved outsourcing af aktiviteter, der er en del af virksomhedens informationssystemer, herunder af tilknyttede forretningsgange, der er relevante for regnskabs-aflæggelsen. Der kan eksempelvis være tale om outsourcing af bogholderiog regnskabsfunktioner, herunder eventuelt inden for erhvervsservice-konceptet, og traditionel behandling af løn- og gagetransaktioner, eller af databehandling i fælles datacentraler i koncerner eller inden for den finansielle sektor; men standarden kan også have relevans ved mere utraditionel outsourcing, såsom outsourcing af sikkerhedsfunktioner til vagtselskaber eller af it-funktioner ved opbevaring af data i datahoteller og andre fælles it-services. ISA 402 følger som alle de nye standarder om revision ”clarity strukturen” og er dermed opbygget i sektionerne indledning, mål, definitioner, Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Scanpix/STR

ISA 402 om anvendelse af serviceleverandører er relevant ved outsourcing af virksomhedens informationssystemer, eksempelvis bogholderiog regnskabsfunktioner. Billedet er fra Dalian IT Park I Kina.

krav og vejledning. ISA 402 uddyber, hvordan revisor i virksomheder, der outsourcer aktiviteter af betydning for revisionen, anvender den generelle model for revisionsprocessen fra ISA 315 og ISA 330 i konkrete og emnespecifikke undersektioner om planlægning, herunder vurdering af risici og risikovurderingshandlinger i relation til outsourcing, reaktioner på vurderede risici i form af yderligere revisionshandlinger, samt eventuelle konsekvenser for revisors erklæring på regnskabet i det tilfælde, hvor revisor ikke kan opnå tilstrækkeligt og egnet bevis for de outsourcede aktiviteter. Endvidere indeholder ISA 402 to specielle undersektioner om revisors brug af erklæringer efter ISAE 3402 og om ”besvigelser, overtrædelse af lov og øvrig regulering samt ikke korrigerede fejlinformationer vedrørende aktiviteter hos serviceleverandøren”. Artiklen er opbygget efter de tre grundlæggende elementer i revisionsprocessen – planlægning, udførelse og rapportering. Et centralt forhold ved ISA 402 er, at den etablerer sammenhæng til ISAE 3402, der omhandler erklæringsopgaver med sikkerhed om Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

kontroller hos en serviceorganisation. En erklæring fra serviceleverandørens revisor kan både understøtte brugervirksomhedens revisor ved planlægningen af revisionen, herunder ved vurderingen af risici, og indgå som revisionsbevis. ISAE 3402 omfatter to typer af erklæringer, der begge afgives med høj grad af sikkerhed: Type 1, der retter sig mod opsætningen af et kontrolsystem pr. en given dato, og type 2, der ud over opsætningen forholder sig til funktionaliteten af kontrolsystemet i en nærmere specificeret periode. En type 2 erklæring omfatter en beskrivelse af de test og tilknyttede resultater, som serviceleverandørens revisor har udført som grundlag for sin konklusion. Ved anvendelse af en erklæring efter ISAE 3402 anvender virksomhedens revisor anden revisors arbejde. Som en logisk konsekvens heraf henviser ISA 402 til ISA 600, der stiller krav til og giver vejledning om revisors stillingtagen til anden revisors (i nærværende situation serviceleverandørens revisors) kompetencer og uafhængighed, samt til kvaliteten af det af anden revisor udførte arbejde og opnåede revisionsbevis. Revisionsklienters anvendelse af serviceleverandører

Aftalen mellem serviceleverandør og virksomhed er en grundlæggende kilde til at forstå outsourcingen og dens mulige betydning for regnskabsaflæggelsen og dermed revisionen. Udover at det vil fremgå, hvilke pligter der påhviler parterne, og hvad ydelserne omfatter, kan det fremgå, om revisor har adgang til at kommunikere direkte med serviceleverandøren og dennes revisor, hvilket kan lette processen, eller om det kan forventes, at serviceleverandørens revisor vil afgive en erklæring efter ISAE 3402, og i givet fald hvilken type af erklæring og hvilke områder den vil dække.

2. Planlægningsaktiviteter – Stillingtagen til relevansen af serviceleverandørens ydelser Formålet med de specifikke planlægningsaktiviteter er at opnå en forståelse af de outsourcede aktiviteter, jf. afsnit 9-14 som uddybet i afsnit A1-A22, med henblik på at kunne vurdere eventuelle risici for væsentlig fejlinformation forbundet hermed. I denne fase er det i første omgang afgørende for revisor at tage stilling til de outsourcede aktiviteters art, relevans og betydelighed for brugervirksomhedens regnskabsaflæggelse og dermed revisionen. I den forbindelse overvejer revisor mulighederne for at ”revidere rundt om serviceleverandøren”. I afsnit A 12 nævnes eksempelvis, at en virksomhed ved outsourcing af behandling af løn- og gage-transaktioner selv kan have etableret effektive kontroller, der dækker alle relevante revisionsmål uden hensyntagen til, hvilke kontroller der i øvrigt måtte være etableret hos serviceleverandøren. I et sådant tilfælde er det ikke nødvendigt for virksomhedens revisor at udføre undersøgelser hos serviceleverandøren eller indhente en ISAE 3402 erklæring i relation til outsourcede aktiviteter. Det nødvendige og tilstrækkelige bevis kan opnås i brugervirksomheden ved enten test af virksomhedens kontroller med serviceleverandørens ydelser, substanstest af det materiale, der modtages fra serviceleverandøren, eller en kombination af disse revisionshandlinger. Aftalen mellem serviceleverandør og virksomhed er en grundlæggende kilde til at forstå outsourcingen og dens mulige betydning for regnskabsaflæggelsen og dermed revisionen. Udover at det vil fremgå, hvilke pligter der påhviler parterne, og hvad ydelserne omfatter, kan det fremgå, om revisor har adgang til at kommunikere direkte med serviceleverandøren og dennes revisor, hvilket kan lette processen, eller om det kan forventes, at serviceleverandørens revisor vil afgive en erklæring efter ISAE 3402, og i givet fald hvilken type af erklæring og hvilke områder den vil dække. Hertil vil det også ofte fremgå, hvilken intern kontrol der forudsættes etableret hos brugervirksomheden for at sikre kvaliteten af serviceleverandørens ydelser. Vurderer revisor, at de outsourcede aktiviteter er betydelige for virksomhedens regnskabsaflæggelse, og det ikke anses relevant/muligt at ”revidere rundt om serviceleverandøren”, skal revisor i overensstemmelse med ISA 402 opnå en forståelse af den for revisionen relevante interne kontrol, uanset om denne er implementeret hos virksomheden eller hos en serviceleverandør. Her kan såvel en type 1 som en type 2 erklæring afgivet af serviceleverandørens revisor efter ISAE 3402 udgøre revisionsbevis, idet de to typer ofte er ligeværdige i forståelsesfasen. Kravet om vurdering af serviceleverandørens revisors kompetence, uafhængighed og kvaliteten af det udførte arbejde gælder allerede på planlægningsniveauet, jf. afsnit 13-14 som uddybet i afsnit A21-A23.

3. Reaktioner på vurderede risici Revisionshandlingerne behandles i afsnit 15-19 som uddybet i afsnit

Revisionsklienters anvendelse af serviceleverandører

A24-A41. Her uddybes ISA 330, så der sættes fokus på de specifikke risici, der alene retter sig mod brugen af en serviceleverandør. I relation til generelle risici på regnskabsniveauet må der søges vejledning i retningslinjerne herom i ISA 330 afsnit 5 som uddybet i afsnit A1-A3. Alt efter kompleksiteten af de outsourcede aktiviteter og deres eventuelle integritet med virksomhedens egne systemer kan en relevant generel reaktion være benyttelse af specialister eller særligt kompetente medarbejdere samt særlig intensiv kvalitetsstyring af opgaven. Det samme er tilfældet for konsekvenserne, hvis risiciene er så tungtvejende, at de må klassificeres som betydelige risici. Vurderer revisor en identificeret risiko som betydelig, eller anser revisor det ikke for muligt at indhente tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, gælder retningslinjerne i ISA 315 afsnit 27-29 som uddybet i afsnit A119-A126. Specifikke risici for væsentlig fejlinformation skal som altid imødegås af konkrete revisionshandlinger rettet mod revisionsmål, såsom fuldstændighed, forekomst, nøjagtighed, klassifikation og periodisering i tilknytning til transaktioner, jf. ISA 315 herom. I tilfælde, hvor der foreligger tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis i brugervirksomheden, kan der revideres rundt om serviceleverandøren, jf. afsnit 15a. Dette tilfælde er eksemplificeret ved løn- og gagetransaktioner ovenfor i afsnittet om planlægningsaktiviteter. Er dette ikke tilfældet, må der udføres de nødvendige handlinger hos serviceleverandøren enten af revisor selv eller ved brug af anden revisor jf. afsnit 15b, hvilket er den situation, standarden inden for sit område naturligt fokuserer på som det særlige og interessante tilfælde. Revisionshandlinger som reaktion på vurderede risici for væsentlige fejl hos serviceleverandør i form af funktionalitetstest sker efter de almindelige regler i ISA 330, som der henvises til i afsnit 16 som uddybet i afsnit A29: Når det er omkostningseffektivt, og det derfor planlægges at bygge revisionen på funktionaliteten, eller når det er nødvendigt, fordi ”substanshandlingerne alene eller sammen med test af funktionaliteten af brugervirksomhedens kontroller ikke kan give tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis på revisionsmålsniveau”. Det sidstnævnte tilfælde, hvor substanshandlinger således ikke kan stå alene, kan have baggrund i meget store datamængder, eller en stærkt it-afhængig databehandling. Yderligere revisionshandlinger kan omfatte test af kontrollers funktionalitet, men også substanshandlinger hos serviceleverandøren, jf. de vejledende afsnit A27-A28. Revisor kan, hvor det er nødvendigt og muligt, selv udføre test eller gøre brug af anden revisors arbejde, typisk serviceleverandørens revisor, hvis arbejde kan være dokumenteret i en anvendelig type 2-erklæring. Da anden revisors arbejde vil rette sig mod at opnå bevis for kontrollernes funktionalitet, kan en type 1 selvfølgelig ikke anvendes. ISA 402 giver detaljeret vejledning om relevansen af datoen eller perioden og de eventuelle forholdsregler, der knytter sig til denne proRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

blematik, inddragelse af virksomhedens egne kontroller, samt tilstrækkeligheden og egnetheden af opnået revisionsbevis for at understøtte eller revurdere den under planlægningen udførte risikovurdering. Som et særligt problemfelt inddrages det, om serviceleverandørens erklæring, når serviceunderleverandører er involveret, er afgivet efter helhedsmetoden, og således omfatter serviceunderleverandørens delydelser, eller efter den partielle metode. Er det sidstnævnte tilfældet, åbnes der op for at starte forfra i relation til serviceunderleverandøren. Standarden stiller endvidere specifikt krav om, at revisor forespørger brugervirksomhedens daglige ledelse, om denne enten via rapportering fra serviceleverandøren eller anden kilde har kendskab til ”besvigelser, overtrædelse af lov og øvrig regulering samt ikke korrigerede fejlinformationer vedrørende aktiviteter hos serviceleverandøren”, jf. afsnit 19 som uddybet i afsnit A 41. Der henvises til, at kontrakten kan forpligte serviceleverandøren til at give sådanne oplysninger, og at brugervirksomhedens revisor bruger forespørgslen herom som udgangspunkt for at fastlægge, om art, omfang og tidsmæssig placering af revisionshandlinger skal påvirkes.

4. Revisors erklæring Mulige konsekvenser for revisors erklæring på brugervirksomhedens regnskab omtales i afsnit 20-22, der uddybes i afsnit A42-A44. Outsourcing kan i visse tilfælde indebære, at revisor ikke kan opnå tilstrækkeligt og egnet bevis for de ydelser, serviceleverandøren har leveret, i hvilke tilfælde revisor skal modificere sin påtegning i overensstemmelse med ISA 705. Betyder den mangelfulde dokumentation således, at der er tale om en mulig væsentlig, men ikke gennemgribende påvirkning på brugervirksomhedens regnskab, skal dette ifølge ISA 705 omtales i erklæringen under overskriften ”grundlag for konklusion med forbehold”, fulgt af en ”konklusion med forbehold”. Kan den mulige påvirkning derimod være gennemgribende, skal forholdet omtales under overskriften ”grundlag for manglende konklusion”.1 Omtale af en anden revisors arbejde er som udgangspunkt udelukket, men kan i visse situationer være relevant som grundlag for forståelsen af en modificeret konklusion. Her vil omtalen logisk kunne indpasses i afsnittet om ”grundlaget for konklusion med forbehold” eller ”grundlaget for manglende konklusion”. Det kan heller ikke udelukkes, at det i specielle tilfælde kunne være passende at omtale det som en supplerende oplysning om revisionen efter retningslinjerne herom i ISA 706.

rede risici for væsentlig fejlinformation, over stillingtagen til nødvendige revisionshandlinger, herunder om disse skal omfatte handlinger hos serviceleverandøren eller udelukkende kan udføres i brugervirksomheden, og til eventuelle konsekvenser for revisors erklæring på regnskabet. I mange praktiske standardsituationer, såsom ved benyttelse af løn- og gagebehandlingsleverandører (Multidata m.fl.) og bogføringsbureauer, vil det som regel være muligt at gennemføre revisionen uden at inddrage serviceleverandøren. Ydelserne kan ganske vist ofte være betydelige for klientens regnskabsaflæggelse og indebære risici for væsentlig fejlinformation; men revisor vil som oftest kunne udføre sin revision med udgangspunkt i virksomhedens egne kontroller med serviceleverandørens ydelser kombineret med substanshandlinger relateret til det regnskabsmateriale, der opbevares hos virksomheden. Ved Erhvervsservice må revisor foretage en konkret vurdering. Der kan være tale om omfattende outsourcing, som kan nødvendiggøre undersøgelser hos serviceleverandøren, eventuelt i form af en ISAE 3402 erklæring. I mange tilfælde ydes erhvervsservicen dog af andre medarbejdere i revisionsfirmaet, eller af medarbejdere i et netværksforbundet firma, hvilket letter processen om brugerrevisors opnåelse af beviset for kvaliteten heraf. Inden for den finansielle sektor er der positivt lovkrav om en særskilt erklæring ved outsourcing til fælles datacentraler, jf. bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler. Beskrivelsen af de udførte handlinger i relation til kontrolmålene kan her være omfattende og så specifik, at den kun kan forstås af it-specialister.

Litteratur Bekendtgørelse nr. 1019 af 22.10. 2008 om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler ISA 315 Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser ISA 330 Revisors reaktion på vurderede risici ISA 402 Revisionsmæssige overvejelser vedrørende en virksomhed, der anvender serviceleverandør ISA 705 Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring ISA 706 Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring ISAE 3402, Erklæringsopgaver med sikkerhed om kontroller hos en serviceorganisation

5. Afslutning Som det fremgår af artiklen, indgår overvejelserne ved en virksomheds anvendelse af en serviceleverandør under de sædvanlige elementer i en revision, dvs. planlægning, udførelse og rapportering. Processen går fra forståelse af outsourcingsaktiviteterne og de hermed forbundne vurdeRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Noter 1

På tidspunktet for denne artikel er der endnu ikke taget stilling til den præcise anvendelse af overskrifterne i ISA 705. Revisionsklienters anvendelse af serviceleverandører

Risikoafdækning under lånefaciliteter Låneaftaler vil ofte indeholde en forpligtelse for låntager til at afdække nærmere bestemte risici gennem indgåelse af OTC-derivattransaktioner. I denne artikel vil vi se nærmere på praksis omkring risikoafdækning under låneaftaler samt sætte fokus på en række potentielle konflikter mellem långiver(syndikatet) og låntagers derivatmodpart(er) i forbindelse hermed.

1. Lånedokumentationens krav til risikoafdækning Alle erhvervsvirksomheder er eksponeret til forskellige risici, som potentielt kan forringe deres økonomiske stilling. Ved ydelse af (navnlig) kommitterede lån vil långiverne således ofte som led i deres egen kreditrisikostyring stille krav om, at én eller flere risici relateret til låntagers virksomhed eller finansielle forhold afdækkes gennem indgåelse af OTC-derivattransaktioner. Formålet hermed er at tilsikre, at låntager koncentrerer sig om sin kerneforretning og ikke løber unødigt store finansielle risici. Ved forhandling af lånefaciliteter vil kravene til låntagers risikoafdækning ofte blive berørt allerede i term sheet. De endelige krav til låntagers risikoafdækning ses i praksis fastlagt i forskellige dele af dokumentationen. Ofte vil de basale krav til risikoafdækning blive fastlagt i et såkaldt ”hedging letter”, som typisk vil have form af et aftalebrev

Risikoafdækning under lånefaciliteter

mellem arrangørbanken eller agenten og låntager. Levering af et underskrevet hedging letter vil som regel være en condition precedent, der skal opfyldes af låntager ved underskrivelse af låneaftalen (idet selve etableringen af den påkrævede risikoafdækning ikke nødvendigvis skal være afsluttet på dette tidspunkt, jf. nedenfor). Derudover vil lånedokumentationen kunne indeholde en undertaking om, at låntager faktisk vil indgå de risikoafdækningstransaktioner, som hedging letter foreskriver, og/eller ikke vil ændre eller terminere transaktionerne uden samtykke fra agenten. Det er forholdsvist sjældent, at hedging letter indeholder meget mere end en angivelse af (1) den påkrævede afdækningstype (fx renterisikoafdækning), (2) hvor stor procentdel af de forskellige faciliteter/trancher, der skal afdækkes, samt (3) hvor længe afdækningen skal opretholdes. I visse tilfælde suppleres hedging letter dog også med nogle yderligere krav i selve låneaftalen. I Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Af senior legal counsel Kim Jensen, director Morten Husted Permin og senior legal counsel Olaf Ziegler, alle Nordea Bank Danmark A/S1 2

andre tilfælde udarbejdes der slet ikke noget hedging letter, hvorefter kravene til risikoafdækning udelukkende fremgår af låneaftalen. Hvis finansieringen delvist skal etableres ved hjælp af subordineret mezzaninlån, vil der typisk blive udarbejdet en interkreditor-aftale, som oftest også vil supplere hedging letter ved at tilføje en række (ofte ganske detaljerede) krav til indholdet af dokumentationen for låntagers risikoafdækning. Det ses dog også, at der udarbejdes interkreditoraftale i tilfælde, hvor låntager udelukkende stifter seniorgæld. Også i disse tilfælde ses interkreditor-aftalen anvendt til at præcisere vilkårene i dokumentationen for låntagers risikoafdækning. Det kan få forskellige konsekvenser for de involverede parter, hvis låneaftalen eller interkreditor-aftalens krav til risikoafdækning ikke overholdes. Bortset fra at låntager typisk også selv har en reel interesse i at foretage (en vis) risikoafdækning, vil manglende etablering af eller Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

overholdelse af vilkårene for den aftalte risikoafdækning typisk medføre, at låntager er i misligholdelse under låneaftalen og/eller interkreditor-aftalen. Låntagers derivatmodpart vil (uanset om denne tillige er långiver eller ej) typisk være part i låneaftalen og/eller en eventuel interkreditor-aftale og dermed i det i aftalerne beskrevne omfang være forpligtet deraf. Manglende opfyldelse af kravene til risikoafdækningen vil kunne resultere i misligholdelse af låneaftalen/interkreditor-aftalen. Efter omstændighederne kan derivatmodparten ifalde erstatningsansvar over for långiverne/de øvrige långivere, eventuelt kombineret med, at kravene mod låntager under derivattransaktionerne ikke som forudsat bliver dækkes af en given sikkerhedspakke. Dette kan fx tænkes, hvis derivatmodparten i strid med låneaftalen/interkreditor-aftalen gennemtvinger en førtidig terminering af en derivattransaktion. Det er svært at sige noget generelt om, hvilken slags krav dokumenRisikoafdækning under lånefaciliteter

Risikoeksponering skal adresseres med en relevant afdækningsprofil.

tationen stiller til låntagers risikoafdækning. Meget afhænger af transaktionens sikkerhedsstruktur, antal långivere og relationerne mellem låntager og långiverne, men ofte vil dokumentationen ved større lånefaciliteter i hvert fald fastsætte krav til (1) låntagers risikoafdækningsstrategi, (2) låntagers valg af derivatmodpart og (3) derivatbankens beføjelser under OTC-dokumentationen..

1.1 Låntagers risikoafdækningsstrategi Aftalegrundlaget vil (ofte via et hedging letter) præcisere de typer af risici, låntager skal afdække. En lang række risici ville kunne tænkes afdækket, men fokus er ofte på renterisici og (hvor låntager er eksponeret til en anden valuta end låneaftalens basisvaluta) valutarisici. Ved afdækning af fx renterisici vil hedging letter sædvanligvis angive, hvor stor procentdel af de forskellige faciliteter/trancher, der skal afdækkes. Alternativt kan hedging letter relatere kravet om afdækning til en bestemt procentdel af låntagers samlede langfristede gæld, dvs. ikke blot den (langfristede) gæld, der stiftes under den pågældende låneaftale. Dette giver navnlig mening, hvis låntager har ret til at indgå eller opretholde gældsforpligtelser uden for låneaftalen. Normalt vil der ikke blive stillet krav om risikoafdækning af revolverende faciliteter. Derudover vil dokumentationen ofte tage stilling til, hvornår risikoafdækningen senest skal være etableret, og her vil parterne typisk lægge deadline et bestemt antal dage efter enten drawdown date (hvis låntager kun kan trække på faciliteten én gang) eller trækningsperiodens udløb (hvis låntager kan trække på faciliteten flere gange), således at parterne kender størrelsen på de trukne lån forud for etablering af afdækningen. Derudover vil dokumentationen stipulere, hvor længe risikoafdækningen skal opretholdes, hvilket typisk defineres som et bestemt antal år efter transaktionernes indgåelse. I visse tilfælde vil lånedokumentationen, som berørt ovenfor, også tage stilling til, hvorledes derivattransaktionerne skal dokumenteres. Dokumentation af OTC-derivatkontrakter vil oftest blive foretaget ved hjælp af dokumenter publiceret af International Swaps and Derivatives Association, Inc. (ISDA), og lånedokumentationen vil (i det omfang, det tager stilling til spørgsmålet) typisk kræve, at transaktionerne indgås i regi af en ISDA Master Agreement eller lignende rammeaftale. ISDA Master Agreement er en bilateral rammeaftale, der fastlægger de vilkår, der gælder mellem parterne ved indgåelse og opfyldelse af OTC-derivattransaktioner og fastsætter blandt andet en række misligholdelsesgrunde og -beføjelser, der giver hjemmel til terminering af de underliggende transaktioner. I visse tilfælde vil lånedokumentationen bestemme, at den pågældende ISDA Master Agreement skal have tilføjet nogle bestemte klausuler eller omvendt have slettet nogle af de standardmæssige vilkår (fx visse af misligholdelsesbestemmelserne), jf. nærmere herom i afsnit 1.3 nedenfor.

Risikoafdækning under lånefaciliteter

1.2 Valg af derivatmodpart Lånedokumentationen vil typisk stille krav til låntagers valg af derivatmodpart. Kravene varierer meget, men i praksis er den/de långivende banker ofte også involveret ved etableringen af låntagers risikoafdækning. Ved større (internationale) syndikater vil der i visse tilfælde blive stillet krav om, at derivatmodparterne skal have en vis kreditrating. I alle tilfælde vil det være sædvanligt, at derivatmodparten skal tiltræde låneaftalen og/eller interkreditor-aftalen.

1.3. Derivatbankens beføjelser under OTC-dokumentationen Etablering og dokumentation af bilaterale derivattransaktioner mellem låntager og én eller flere banker (i det følgende kaldet ”derivatbanken” eller ”derivatbankerne”) i forbindelse med en lånefacilitet rummer en række potentielle konflikter, som bør adresseres ved forhandling af lånedokumentationen og/eller interkreditor-aftalen. En af disse konflikter vedrører spørgsmålet om omfanget af derivatbankens beføjelser over for låntager under OTC-dokumentationen. Denne konflikt opstår i princippet både under bilaterale lån (hvis derivattransaktionerne kan indgås med en anden bank end långiver) og ved syndikerede lån (uanset om derivattransaktionerne indgås med én, flere eller alle syndikatbanker eller banker uden for syndikatet). Hvis derivattransaktionerne mellem låntager og en derivatmodpart på et givent tidspunkt resulterer i en positiv markedsværdi for derivatbanken, vil låntagers manglende betalingsevne potentielt kunne medføre et tab for derivatbanken. Ved mistanke om manglende betalingsevne hos låntager, vil det således være en fordel for derivatbanken på et relativt tidligt tidspunkt at kunne terminere transaktionerne, således at et tab undgås eller reduceres. Derivatbanken vil (i sin egenskab af derivatmodpart) typisk ikke have stemmeret under låneaftalen (i det omfang den overhovedet er part hertil) og har således også interesse i at kunne håndhæve sine beføjelser under OTC-dokumentationen uafhængigt af långiver eller banksyndikatets vilje. Fra långiversiden vil man derimod principielt have interesse i, derivatbanken har så få misligholdelsesbeføjelser som muligt over for låntager under derivatdokumentationen, således at derivattransaktionerne i videst mulige omfang opretholdes. Dette skyldes dels, at långiverne ved kreditgivningen forudsatte, at en bestemt risikoafdækning ville blive etableret og opretholdt, og dels, at terminering af derivattransaktionerne vil medføre en likviditetsmæssig belastning for låntager, hvis transaktionerne på termineringstidspunktet har en negativ markedsværdi for låntager. Derudover vil långiverne ved derivatbankens terminering af derivattransaktionerne kunne blive tvunget til at accelerere lånet (forudsat at långiverne har adgang til dette) for at undgå, at låntagers likviditet primært bliver brugt til at dække derivatbankens krav under derivattransaktionerne. Långiverne vil således ofte stille krav om, at derivatbankens beføjelser under

Risikoafdækning under lånefaciliteter

OTC-dokumentationen indskrænkes eller kun må kunne håndhæves under bestemte forudsætninger. I det følgende vil det blive lagt til grund, at OTC-dokumentationen udgøres af en 2002 ISDA Master Agreement, som i sin standardform indeholder en række ”Events of Default” og ”Termination Events”, der (efter afgivelse af påbud herom) kan resultere i de underliggende transaktioners terminering. I visse tilfælde modificeres parternes ISDA Master Agreement således, at én eller flere (standardmæssige) Events of Default tages ud af aftalen og erstattes af en bestemmelse, hvorefter derivatbanken har adgang til at terminere derivattransaktionerne, hvis det bagvedliggende lån bliver accelereret (cross acceleration), dvs. i tilfælde, hvor låntager har misligholdt lånet og långiverne valgt at kræve tilbagebetaling. I andre tilfælde bliver én eller flere Events of Default fjernet og erstattet med en henvisning til låneaftalens misligholdelsesbestemmelser (cross default), således at låntagers misligholdelse under låneaftalen vil resultere i en misligholdelse under ISDA Master Agreement uanset om långiverne gør brug af deres accelerationsret eller ej. I dette tilfælde bør parterne være opmærksomme på, at misligholdelse under derivattransaktionerne i sig selv vil kunne konstituere misligholdelse under låneaftalen. For eksempel vil låneaftalens cross default-bestemmelse typisk omfatte misligholdelse af betalingsforpligtelser under derivattransaktioner (idet låneaftalens cross default threshold dog ville kunne tænkes at absorbere betalingsmisligholdelsen). Derudover ses det også ofte, at låneaftalen direkte stipulerer, at misligholdelse under de derivattransaktioner, som lånedokumentationen foreskriver etableret, skal medføre misligholdelse af låneaftalen. I begge tilfælde vil derivatbanken altså have mulighed for at terminere derivattransaktionerne, selvom låntager ikke har misligholdt nogen betalingsforpligtelse under låneaftalen og uanset om lånet accelereres. The Loan Market Association publicerede i april 2010 seneste version af deres anbefalede form for interkreditor-aftale til brug for akkvisitionsfinansiering (i det følgende kaldet ”LMA interkreditor-aftalen”), som indeholder detaljeret regulering af forholdene mellem seniorlångivere, mezzaninlångivere og derivatmodparter. LMA interkreditor-aftalen kan (mere generelt) bruges som inspiration til (aftalemæssig) håndtering af nogle af de konflikter, der opstår ved etablering og dokumentation af bilaterale derivattransaktioner i forbindelse med lånefaciliteter. LMA interkreditor-aftalen indeholder relativt få krav til selve indholdet af derivatrammeaftalen mellem derivatbanken og låntager. Blandt kravene er, at rammeaftalen skal være ISDA Master Agreement eller lignende aftale, ligesom der ikke må foretages væsentlige ændringer til aftalens tabsopgørelsesbestemmelser (som i 2002 ISDA Master Agreement findes i Section 6(e) (Payments on Early Termination)), jf. nærmere afsnit 2.1 nedenfor. Derimod indeholder LMA interkreditor-aftalen detaljerede regler for, i hvilke tilfælde derivatbanken må og skal håndhæve sine beføjelser under derivatrammeaftalen, idet der sondres mellem ”Permitted Enforcement” og ”Required Enforcement” situationer. Permitted Enforcement Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

kan blive aktiveret både af forhold i derivatrammeaftalen og forhold i låneaftalen. Således vil derivatbanken fx have ret til at terminere de underliggende transaktioner (forudsat at OTC-dokumentationen giver mulighed herfor), hvis låntager misligholder en betalingsforpligtelse under den pågældende derivatrammeaftale (forudsat at en eventuel henstandsperiode er udløbet og misligholdelsen ikke er waivet af derivatbanken senest et bestemt antal dage efter, at sikkerhedsagenten blev notificeret om misligholdelsen). Derudover vil derivatbanken (2002 ISDA Master Agreement forudsat) have ret til at terminere (igen forudsat at OTC-dokumentationen giver mulighed herfor) i tilfælde af en række Termination Events (Illegality, Tax Event, Tax Event Upon Merger eller Force Majeure Event). En række forhold uden for selve derivatrammeaftalen vil også give derivatbanken ret til at terminere (igen forudsat at derivatrammeaftalen giver mulighed herfor), blandt andet i tilfælde af en ”Distress Event”, dvs. i tilfælde af, at seniorlångiverne eller mezzanilångiverne har accelereret deres lån, eller hvis en ”Insolvency” Event of Default (som defineret i låneaftalen) opstår i forhold den pågældende låntager. En Required Enforcement situation (dvs. at derivatbanken har pligt til at terminere) opstår blandt andet, hvis sikkerhedsagenten giver påbud om terminering af derivattransaktionerne efter en Senior Acceleration Event har fundet sted, dvs. den situation, at seniorlångiverne har accelereret deres lån. Som en pendant til denne (betingede) pligt fastslår LMA interkreditor-aftalen, at derivatrammeaftalen skal indeholde bestemmelser, der giver derivatbanken ret til at terminere i tilfælde af, at en Required Enforcement situation opstår. Ved anvendelse af (blandt andet) LMA interkreditor-aftalen er det således nødvendigt at sikre, at OTC-dokumentationen indeholder de påkrævede bestemmelser.

2. Gevinst- og tabsopgørelse under OTC-transaktionerne I tilknytning til diskussionen om derivatbankens beføjelser under OTCdokumentationen opstår spørgsmålet, hvorledes markedsværdien af derivattransaktionerne skal opgøres i tilfælde af misligholdelse og terminering af transaktionerne. 2002 ISDA Master Agreement indeholder forskellige gevinst- og tabsopgørelsesmetoder alt efter, hvordan den pågældende termineringsbegivenhed er defineret i aftalen.

2.1 Events of Default og Termination Events Ved terminering af OTC-transaktionerne som følge af en Event of Default-begivenhed (hvilket som udgangspunkt omfatter blandt andet manglende betaling eller levering, cross default, konkurs samt en række andre insolvensrelaterede hændelser) vil den ikke-misligholdende part skulle beregne et nettoafregningsbeløb. Beløbet beregnes – lidt forenklet – med udgangspunkt i det tab eller den gevinst, som den Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Hvis derivattransaktionerne mellem låntager og en derivatmodpart på et givent tidspunkt resulterer i en positiv markedsværdi for derivatbanken, vil låntagers manglende betalingsevne potentielt kunne medføre et tab for derivatbanken. Ved mistanke om manglende betalingsevne hos låntager, vil det således være en fordel for derivatbanken på et relativt tidligt tidspunkt at kunne terminere transaktionerne, således at et tab undgås eller reduceres.

ikke-misligholdende ville lide/opnå, hvis den erstattede de nu terminerede transaktioner ved at indgå nye transaktioner (med økonomiske vilkår svarende til de terminerede transaktioner) med en ny derivatmodpart. Hvis en transaktion fx havde en positiv markedsværdi for den ikke-misligholdende part, ville en ny derivatmodpart (naturligvis) kun indvillige i at indgå en derivatkontrakt med tilsvarende økonomiske vilkår, hvis han blev kompenseret for, at transaktionen ved sin ikrafttræden ville have en negativ markedsværdi for ham, og den ikkemisligholdende part vil i en sådan situation kunne kræve et tilsvarende beløb af den misligholdende part. Det kan naturligvis sagtens være tilfældet, at derivattransaktionerne har en positiv markedsværdi for den misligholdende part. Helt centralt er det, at gevinst-/tabsopgørelsen ved en Event of Default-begivenhed foretages med udgangspunkt i den ikke-misligholdende parts position i markedet, hvilket på grund af bid/offer spread’et alt andet lige vil være en fordel for den ikke-misligholdende part (og dette uanset om markedsværdien af transaktionerne er positiv eller negativ for vedkommende). Hvis derivatbanken og låntager fx har indgået en renteswap, hvor derivatbanken betaler den variable rente, og låntager betaler den faste rente, og renteswappen ved termineringen har en positiv markedsværdi for derivatbanken, vil termineringen i sig selv medføre et tab for derivatbanken. Omvendt vil termineringen i sig selv medføre en gevinst for låntager. Men tabets/gevinstens absolutte størrelse afhænger på grund af bid/ offer spread’et af, fra hvilken side af markedet, værdien opgøres. En uafhængig bank vil for renteswap-transaktioner tilbyde én pris, hvis den skal betale den faste rente, og en anden pris (som vil være X antal basispunkter højere), hvis den skal betale den variable rente. Den part, der opgør markedsværdien fra sin side af markedet, vil således opgøre et større tab (i tilfælde hvor transaktionen havde en positiv markedsværdi for parten), eller en mindre gevinst (i tilfælde hvor transaktionen havde en negativ markedsværdi for parten), sammenlignet med hvis den anden part havde opgjort værdien fra sin side af markedet (bortRisikoafdækning under lånefaciliteter

I visse tilfælde ønsker låntager at udnytte et gunstigt rente- eller valutakursniveau til at fastlåse derivattransaktionernes økonomiske vilkår forud for drawdown (og i nogle tilfælde endda forud for låneaftalens indgåelse) (pre-hedging). Dette kan ske på forskellige måder – bl.a. ved indgåelse af forward starting swaps eller køb af swaptioner – idet resultatet bliver, at låntager på et tidligt tidspunkt fastlåser sin maksimale eksponering til rente- og/eller valutarisici.

set fra at et tab for den ene part selvfølgelig vil være en gevinst for den anden part og omvendt). Og resultatet for den part, der opgør markedsværdien fra sin side af markedet er således, at han enten kan kræve et relativt større beløb af eller kan nøjes med at betale et relativt mindre beløb til modparten. Det skal selvfølgelig nævnes, at bid/offer spread’et varierer kraftigt alt efter hvilken slags derivatkontrakt, der er tale om. Markedet for rentederivater er fx ganske likvidt, hvilket giver et relativt snævert bid/offer spread. En anden fordel ved at være den ikke-misligholdende part under en Event of Default-begivenhed er, at 2002 ISDA Master Agreement giver den ikke-misligholdende part betydelig diskretion ved beregning af tab/gevinster. Selvom opgørelsen tager udgangspunkt i erstatningsværdien af de terminerede transaktioner, er det fx ikke et krav, at den ikke-misligholdende part rent faktisk indgår nye (erstatnings)transaktioner. Tab/gevinster kan således også beregnes med udgangspunkt i indikative priser indhentet hos banker eller derivatdealere, markedsdata leveret af tredjemand eller, efter omstændighederne, interne data. Det er dog et krav, at den ikke-misligholdende part ved beregningen handler ”in good faith” og anvender ”commercially reasonable procedures” for at opnå et ”commercially reasonable result”. Der er dog ingen tvivl om, at markedsaktørerne opfatter det som en stor fordel at være den part, der beregner tab/gevinster. Ved terminering af OTC-transaktionerne som følge af en Termination Event-begivenhed (hvilket som udgangspunkt omfatter blandt andet ulovlighed/”Illegality”, force majeure og nærmere bestemte ændringer i skattelovgivningen) sondrer 2002 ISDA Master Agreement mellem, om der er én såkaldt ”Affected Party” eller to såkaldte ”Affected Parties”. Forskellen består i, at hvis kun er én Affected Party, vil tabs-/gevinstopgørelsen skulle ske som ved en Event of Default, således at ”Nonaffected Party” opgør nettoafregningsbeløbet med udgangspunkt i sin egen stilling på markedet. Hvis der er to ”Affected Parties”, beregner hver part derimod erstatningsværdien af de terminerede transaktioner med udgangspunkt i sin egen stilling på markedet, hvorefter gennem-

Risikoafdækning under lånefaciliteter

snittet af de to beløb (mid-market) vil skulle betales af den part, der samlet set var out-of-the money. Bid/offer spread’et bliver altså delt lige mellem parterne i tilfælde af udpegelse af to ”Affected Parties”.

2.2 Parternes overvejelser omkring gevinst- og tabsopgørelse Långiverne og derivatbanken vil typisk navnlig have fokus på retsstillingen under OTC-dokumentationen med henblik på låntagers økonomiske sammenbrud, og her vil derivatbanken selvfølgelig foretrække størst mulig fleksibilitet og markedsværdiopgørelse med udgangspunkt i egen side af markedet, mens långiverne omvendt vil foretrække en så gennemsigtig tabsopgørelse som muligt til mid-market priser. Långiverne bør dog også have fokus på, hvorvidt låntager i tilfælde af derivatbankens økonomiske sammenbrud har mulighed for at udøve misligholdelsesbeføjelser og opgøre tab/gevinster på tilfredsstillende vilkår, idet dette ultimativt vil påvirke låntagers mulighed for at tilbagebetale lånet. I tilfælde hvor låntagers misligholdelse eller långivernes acceleration af gældsforpligtelserne under låneaftalen skal udgøre (eneste) misligholdelsesgrund under 2002 ISDA Master Agreement’en, vil parterne skulle tage stilling til, om konsekvensen skal defineres som en Event of Default eller en Additional Termination Event – og i sidstnævnte tilfælde tillige, om begivenheden skal udpege én eller to Affected Parties. I princippet vil långiverne have interesse i, at begivenheden defineres som en Additional Termination Event med både låntager og derivatbanken som Affected Party, således at de terminerede derivattransaktioner opgøres til mid-market priser. (I princippet ville derivatbanken selvfølgelig også kunne defineres som eneste ”Affected Party”, hvilket rent kommercielt dog næppe vil blive accepteret af nogen derivatmodpart). I praksis vil konsekvensen dog typisk blive defineret som en Additional Termination Event med låntager som eneste Affected Party. Ved at undlade at anvende begrebet ”default”, vil låntager muligvis kunne reducere risikoen for, at termineringen af derivattransaktionerne vil aktivere cross default-bestemmelser i sine øvrige aftaler, men taget i betragtning, at misligholdelsen under ISDA Master Agreement her pr. definition er aktiveret af misligholdelse/acceleration under låneaftalen, har dette næppe større gevinst for låntager i praksis. LMA interkreditor-aftalen indeholder som nævnt det krav, at der ikke må foretages væsentlige ændringer til OTC-dokumentationens tabsopgørelsesbestemmelser, men LMA interkreditor-aftalen forhindrer ikke parterne i at aftale, at låntagers misligholdelse eller långivernes acceleration af gældsforpligtelserne under låneaftalen skal udgøre en Event of Default eller Additional Termination Event. Virkningen heraf udvandes dog en del af aftalens bestemmelser om, hvornår misligholdelsesbeføjelserne må håndhæves, jf. afsnit 1.3 ovenfor. Derudover skal blot nævnes, at LMA interkreditor-aftalen fastslår, at et nettoafregningsbeløb i låntagers favør som følge af terminering af transaktionerRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

ne efter en Distress Event skal udbetales til sikkerhedsagenten (og ikke låntager) og behandles som provenu fra ”Transaction Security”.

3. Symmetri mellem lån og risikoafdækning? 3.1 Nedbringelse og terminering af lån Et centralt krav i lånedokumentationen vil ofte være, at OTC-transaktionerne fungerer som afdækning af bestemte risici (fx rente- eller valutarisici) under det pågældende lån. Derivatbanken bør i disse tilfælde sørge for kontraktuelle mekanismer i derivatrammeaftalen eller den/de konkrete handelsbekræftelser, der sikrer, at derivattransaktionernes hovedstol automatisk nedskrives i tilfælde af, at låntager helt eller delvist (frivilligt eller obligatorisk) førtidsindfrier lånet eller lånet termineres pga. låntagers misligholdelse, således at derivattransaktionerne størrelsesmæssigt altid matcher lånet i det omfang, som lånedokumentationen kræver. I visse tilfælde ønsker låntager at udnytte et gunstigt rente- eller valutakursniveau til at fastlåse derivattransaktionernes økonomiske vilkår forud for drawdown (og i nogle tilfælde endda forud for låneaftalens indgåelse) (pre-hedging). Dette kan ske på forskellige måder – bl.a. ved indgåelse af forward starting swaps eller køb af swaptioner – idet resultatet bliver, at låntager på et tidligt tidspunkt fastlåser sin maksimale eksponering til rente- og/eller valutarisici. Derivatbanken skal her være opmærksom på, at sådanne transaktioner selvfølgelig kun kommer til at fungere som risikoafdækning i det omfang, at der rent faktisk foretages drawdown under lånefaciliteten, og derivatbanken bør derfor altid betinge pre-hedging-transaktioner af, at lånedokumentation indgås og drawdown gennemføres som tilsigtet. Dette kan fx ske gennem indgåelse af deal-contingent derivattransaktioner, som efter deres indhold kun træder i kraft, hvis closing af en nærmere bestemt transaktion (fx en virksomhedsoverdragelse) gennemføres. Til illustration indeholder LMA interkreditor-aftalen (lidt forenklet) den mekanisme, at hvis lånet nedbringes med det resultat, at summen af hovedstolene af de rente- eller valutaafdækningstransaktioner, som låntager(ne) har indgået med derivatbanken/derivatbankerne, overstiger lånets udestående, skal der foretages en forholdsmæssig reduktion af rente- hhv. valutaafdækningstransaktionerne indgået mellem låntager og de forskellige derivatbanker, således at en én eller flere derivattransaktioner indgået med hver derivatbank helt eller delvist skal termineres. En sådan terminering vil selvfølgelig betyde, at enten derivatbanken eller låntager lider et tab, og LMA interkreditor-aftalen fastslår her blot, at låntager og derivatbanken skal betale hinanden i overensstemmelse med derivatrammeaftalens bestemmelser. Som en naturlig pendant til forpligtelsen til at reducere derivattransaktionernes hovedstol, fastslår LMA interkreditor-aftalen, at derivatrammeaftalen skal indeholde bestemmelser, der giver derivatbanken og låntager mulighed for at overholde kravene til hovedstolsreduktion. Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

3.2 Udarbejdelse af OTC-handelsbekræftelser Uanset om risikoafdækningen relaterer sig specifikt til rente- og/eller valutarisici under låneaftalen eller til forhold uden for låneaftalen, forudsætter en effektiv risikoafdækning, at de personer, der handler og dokumenterer OTC-transaktionerne, har et vis kendskab til låntagers låneaftale og virksomhed. I praksis bliver OTC-transaktioner imidlertid sjældent handlet af de samme personer, som håndterer lånefinansieringen, ligesom handelsbekræftelserne på de konkrete OTC-transaktioner typisk udarbejdes rutinemæssigt på baggrund af derivatbankens standarddokumenter. Selvom lånedokumentationens definition af ”risikoafdækning” typisk ikke er særlig specifik (ud over krav til omfanget af afdækningen), bør derivatbanken dog sikre, at der er en vis symmetri mellem derivattransaktionernes vilkår og de risici, der skal afdækkes, således at diskussioner med banksyndikatet eller låntagers konkursbo om opfyldelse af kravene i lånedokumentationen undgås, og her vil (ukritisk) anvendelse af ISDA’s standard OTC-dokumentation kunne give udfordringer. De konkrete derivattransaktioner, som derivatbanken og låntager indgår under deres ISDA Master Agreement, skal dokumenteres ved hjælp af en bekræftelse (”Confirmation”), som vil indeholde derivattransaktionens økonomiske vilkår (hovedstol, løbetid, betalingsdatoer, beregning af beløb, screen rate, rentekonvention m.v.) og vil derudover ofte inkorporere et eller flere ”definitionssæt”, der (udover definerede termer) indeholder en række ”fall back”-bestemmelser, der udfylder handelsbekræftelsen i tilfælde af, at parterne har glemt at tage (udtrykkelig) stilling til et væsentligt forhold. Disse mekanismer har selvfølgelig den fordel, at parterne ikke ender i en deadlock-situation, men omvendt vil de ved fx afdækning af renterisici under en låneaftale nemt kunne skabe mismatches mellem derivattransaktionernes vilkår og låneaftalens vilkår. Ved rentederivater vil parterne næsten altid inkorporere ”2006 ISDA Definitions” i deres Confirmation, og i disse tilfælde bør parterne således også være opmærksom på en række udfyldningsmekanismer, som definitionssættet er ”født” med. Et eksempel er business day convention. Anføres betalingsdatoernes ”Business Day Convention” således ikke positivt i den pågældende Confirmation, vil inkorporeringen af 2006 ISDA Definitions oftest medføre, at fall back-konventionen bliver ”Modified Following”. Et andet eksempel er manglende publicering af screen rate. I dette tilfælde vil låneaftalen oftest kræve, at agenten indhenter rentekvoteringer fra et nærmere angivet antal referencebanker. 2006 ISDA Definitions vil derimod ved manglende screen rate publicering af fx CIBOR bestemme, at beregningsagenten skal indhente bud fra fire ”major banks” i det københavnske interbankmarked og lægge gennemsnittet heraf til grund for renteberegningen. Andre eksempler kunne gives, og det burde være klart, at anvendelsen af 2006 ISDA Definitions (og lignende definitionssæt) kræver, at parterne har solidt overblik over både lånedokumentationen og definitionssættenes mekanismer, således at mismatches undgås eller reduceres. Risikoafdækning under lånefaciliteter

4. Sikkerhedsstillelse

4.2 Ændring af dokumentationen

Endnu en konflikt viser sig, når låntager skal stille sikkerhed for sine forpligtelser under låneaftalen. Hvis lånedokumentationen samtidig stiller krav om, at låntager skal etablere en bestemt risikoafdækning, vil det være sædvanligt, at krav i henhold til de pågældende derivattransaktioner også bliver dækket af sikkerhederne (i hvert fald hvis derivatbanken(-erne) samtidig er långiver(e)). Sikkerhedsdokumentationen vil (eventuelt i kombination med låneaftalen) imidlertid typisk indeholde visse formelle eller materielle krav til derivattransaktionerne, som skal opfyldes, for at de bliver omfattet af sikkerhedspakken. Långiverne vil alt andet lige foretrække, at låntagers aktiver primært stilles som sikkerhed for bankernes krav på tilbagebetaling af lånet, samt at der stilles strenge krav til derivattransaktionernes opnåelse af dækning af sikkerhederne. Omvendt vil derivatbanken selvfølgelig have interesse i, at sikkerhedspakken dækker derivatbankens krav mod låntager under derivattransaktionerne i videst mulige omfang. Normalt vil det være en betingelse for at opnå dækning, at der er tale om kommerciel risikoafdækning, således at spekulative derivattransaktioner udelukkes. Dette stiller naturligvis store krav til derivatbankens indsigt i låntagers forretning.

I princippet vil derivatbanken kunne risikere, at låne- eller sikkerhedsdokumentationen ændres således, at de indgåede derivattransaktioner falder uden for sikkerhedspakkens dækning. Derivatbankens eventuelle stemmeret som långiver vil typisk ikke være tilstrækkelig til at varetage dens interesser som derivatmodpart, og derivatbanken bør derfor sikre, at dens samtykke er påkrævet ved alle ændringer eller waivers, der vedrører dens retsstilling som derivatmodpart (fx ændringer til definitionen af sikrede krav under sikkerhedspakken eller fyldestgørelsesrækkefølgen).

4.1 Udtræden af banksyndikatet Ikke sjældent vil låne-/sikkerhedsdokumentationen kræve, at OTCtransaktionerne bliver indgået med långiver eller, ved syndikerede lån, en deltager i banksyndikatet. Hvis derivatbanken således ophører med at være långiver, vil konsekvensen kunne blive, at kravene mod låntager under derivattransaktionerne ikke længere er sikret af sikkerhedspakken. Hvis lånedokumentationen giver långiverne adgang til at overdrage deres rettigheder i henhold til lånedokumentationen (assignment), bør derivatbanken sikre sig en bestemmelse i derivatdokumentationen, der giver derivatbanken adgang til (eventuelt efter udløb af et varsel) at terminere derivattransaktionerne i tilfælde af sin overdragelse af lånet. Dette vil dog kunne betyde en stor likviditetsmæssig belastning for låntager, ligesom låntager oftest vil blive nødt til at etablere derivattransaktionerne med en anden låntager for at overholde sine forpligtelser under låneaftalen. Alternativt kunne man tilrette OTC-dokumentationen således, at derivatbanken fik ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser under derivattransaktionerne til den bank, der erhvervede derivatbankens andel af lånet. Derivattransaktionernes markedsværdi vil i den forbindelse kunne blive lagt til eller trukket fra det beløb, som erhververen skal erlægge for lånet. Denne metode forudsætter selvfølgelig, at erhververen af lånet er interesseret i at være derivatmodpart og i øvrigt lever op til de krav, som lånedokumentationen stiller til låntagers ”valg” af derivatmodpart.

Risikoafdækning under lånefaciliteter

4.3. Indflydelse på tvangsfuldbyrdelse af sikkerheder? I forlængelse af diskussionen om derivatbankens beføjelser under OTC-dokumentationen opstår spørgsmålet, hvorvidt derivatbanken (forudsat at dens krav i henhold til derivattransaktionerne er omfattet af sikkerhedspakken) uafhængigt af långiver/banksyndikatet vil kunne tvangsfuldbyrde sit krav og realisere sikkerhederne. Udgangspunktet må tages i interkreditor-aftalen og sikkerhedsdokumentationen, der vil fastlægge betingelserne for realisation af sikkerhederne. Derivatbanken bør her være opmærksom på, hvorvidt misligholdelse under derivattransaktionerne er tilstrækkelig betingelse, eller der tillige skal foreligge en misligholdelse eller acceleration af forpligtelserne under låneaftalen. Derivatbanken bør selvfølgelig også være opmærksom på sikkerhedsdokumentationens bestemmelser om, hvordan sikkerhedsprovenuet fordeles mellem de involverede parter. Det vil være sædvanligt, at derivatbankens krav i henhold til derivattransaktionerne dækkes på samme niveau som seniorlångivernes krav i henhold til låneaftalen. Udgangspunktet i LMA interkreditor-aftalen er, at tvangsrealisation kræver opbakning fra långivere/derivatbanker, der repræsenterer (normalt) 66 2/3 af de sikrede krav, idet derivatbankernes krav alene medtages i det omfang derivattransaktionerne er terminerede og således vekslet til et nettoafregningsbeløb. Derivatbanken bør også sørge for, at de sikrede krav er defineret tilstrækkeligt bredt. Det vil ikke være tilrådeligt alene at definere derivatbankens krav i sikkerhedsdokumentationen som krav i henhold til ”derivattransaktioner” eller lignende, idet der rent teknisk ofte ikke vil eksistere derivattransaktioner på det tidspunkt, hvor sikkerhederne skal realiseres. Som berørt ovenfor i afsnit 1.3 vil derivattransaktioner ved en parts misligholdelse typisk blive termineret og afløst af en forpligtelse for én af parterne til at betale et nettoafregningsbeløb.

4.4 Særskilt sikkerhedsstillelse til fordel for derivatbanken? Ofte opstår spørgsmålet, hvorvidt låntager må stille særskilt sikkerhed for derivatbankens eksponering under derivattransaktionerne, dvs. sikkerhed, der alene skal dække derivatbankens krav mod låntager under derivattransaktionerne. Selvom der allerede er knyttet en sikRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Noter kerhedspakke til lĂĽneaftalen og derivatbankens krav mod lĂĽntager under derivattransaktionerne er dĂŚkket heraf, vil den pĂĽgĂŚldende type sikkerhed og realisationsvilkĂĽrene typisk ikke give derivatbanken maksimal kapitallempelse. Dette vil alt andet lige medfĂ¸re, at lĂĽntagers omkostninger ved at etablere risikoafdĂŚkningen forĂ¸ges. LĂĽntagers ret til at stille sikkerhed vil typisk vĂŚre intensivt reguleret i lĂĽneaftalen, og oftest vil lĂĽneaftalen ikke give lĂĽntager mulighed for at stille sikkerhed for sine forpligtelser under derivattransaktioner (idet lĂĽneaftalen i visse tilfĂŚlde vil indeholde en de minimis-bestemmelse om, at der kan stilles sikkerhed for forpligtelser op til et mindre belĂ¸b). LMA interkreditor-aftalen forbyder, at lĂĽntager stiller sĂŚrskilt sikkerhed for derivatbankens krav under OTC-dokumentationen.

Kim Jensen er cand.jur. og senior legal counsel i Nordea Bank Danmark A/Sâ&#x20AC;&#x2122;s Merchant Banking Law division og beskĂŚftiger sig primĂŚrt med derivater, strukturerede produkter, lĂĽnefinansiering af virksomheder og regulatoriske forhold. Morten Husted Permin er cand.jur. og HD(F) og arbejder som director i Corporate Solutions i Nordea Investment Banking, hvor han rĂĽdgiver kapitalfonde og deres portefĂ¸ljeselskaber om finansiel risikoafdĂŚkning. Olaf Ziegler er cand.jur. og senior legal counsel i Nordea Bank Danmark A/Sâ&#x20AC;&#x2122;s Merchant Banking Law division og beskĂŚftiger sig primĂŚrt med lĂĽnefinansiering af virksomheder.

Artiklen er alene udtryk for forfatternes personlige holdninger og reprĂŚsenterer ikke Nordea Bank Danmark A/Sâ&#x20AC;&#x2122; synspunkter eller politiker.

5. Afslutning Etablering af bilaterale OTC-transaktioner i tilknytning til lĂĽnefaciliteter rummer en rĂŚkke potentielle konflikter, som bĂ¸r gennemtĂŚnkes og adresseres i lĂĽnedokumentationen eller interkreditor-aftaler. Effektiv adressering krĂŚver imidlertid, at parterne har overblik over bĂĽde lĂĽneog OTC-dokumentation og fĂĽr foretaget den nĂ¸dvendige tilpasning af standarddokumenter.

,Ă?S MĂ?OOFO QÂź JOUFSOFUUFU

T PN HW N Q O LM HJ GH T U I G FL

D H SU QV OĂ?

o %BO-Ă?O HĂ?S EFU KXUWLJW QHPW PH ELOOLJW BU LĂ?SF MĂ?O o %FS FS JOUFU TUBSUHFCZS PH JOHFO MĂ?CFOEF BCPOOFNFOUFS o 4ZTUFNFU PWFSGĂ?SFS BVUPNBUJTL BMMF CFUBMJOHFS UJM 4,"5 'FSJF,POUP QFOTJPOFS N GM o %V LBO IFMU FOLFMU PWFSGĂ?SF CFMĂ?CFOF UJM EJU CPHGĂ?SJOHTQSPHSBN o %FS TLFS BVUPNBUJTL JOECFSFUOJOH UJM F*OELPNTU o %V GÂźS HSBUJT TVQQPSU WJB WPSFT GPSVN o 4PN SFWJTPS LBO EV CFOZUUF %BO-Ă?O UJM BU LĂ?SF MĂ?O GPS EJOF LVOEFS OFNU PH CJMMJHU o 0WFS WJSLTPNIFEFS CSVHFS %BO-Ă?O 1SĂ?W TFMW HSBUJT PH BOPOZNU

XXX EBOMPO EL Revision & RegnskabsvĂŚsen nr. 11 Âˇ 2011

RisikoafdĂŚkning under lĂĽnefaciliteter

! ! # " ! ! " # !

! !

# " ! # " # *+"$ ' & !'* #,& * )-" (/ +$

$$ ) -" -') * '&$"& ,+"# (/ ... # )&'- )',( # #) #*#$ %'%*

1<7259 ɒ . %(1+$91 . 7 ɒ .$5129*5283 '.

45"54"6503*4&3&5 3&7*403 UJM 4JMLFCPSH Til betjening af en alsidig kundeportefĂ¸lje bestĂĽende af mindre og mellemstore virksomheder sĂ¸ger vi en statsautoriseret revisor. Vi kan ikke lokke med ďŹ ne titler som manager, director eller tilsvarende. Til gengĂŚld er det naturligt for os, at den dygtige og engagerede statsautoriserede revisor fĂĽr tilbudt at komme med i ejerkredsen nĂĽr han har udvist partnerpotentiale. NĂĽr den endelige eksamen er i hus, er der reserveret en plads, der hvor beslutningerne tages, ligesom man vil deltage i en overskudsdeling, der honorerer den engagerede og kvalitative indsats. Er du statsautoriseret revisor â&#x20AC;&#x201C; nyuddannet eller med et par ĂĽr pĂĽ bagen â&#x20AC;&#x201C; vil vi gerne teste dig af. Lever du op til de kvaliteter, som du fĂĽr os overbevist om, du besidder, er der plads i partner-kredsen. Vi forventer, at du har mod pĂĽ nye udfordringer. Du skal vĂŚre udadvendt, serviceminded og moden til at samarbejde med virksomheder pĂĽ alle niveauer. Derudover skal du have lyst til at engagere dig lokalt. Du vil indgĂĽ i et partner-fĂŚllesskab, hvor vi mĂ¸des til faglig erfaringsudvikling og stĂ¸tte. Til at understĂ¸tte kundebetjening og faglig udvikling har vi altid prioriteret en hĂ¸j grad af IT-anvendelse, hvorfor du uafhĂŚngigt af tid og sted vil have adgang til relevante data. Dit faglige bagland vil tillige omfatte egen skatteafdeling. Vi holder til i lyse og indbydende lokaler ved Silkeborgs ringvej. Vi deler matrikel med vort faglige bagland, som udgĂ¸res af Revisorgruppen Danmark. I Revisorgruppen Danmark samarbejder vi med 26 andre selvstĂŚndige statsautoriserede revisionsvirksomheder om kvalitetsstyring, efteruddannelse af vore medarbejdere, faglig information til os selv og vore kunder, samt faglig udvikling i Ă¸vrigt. Vi tilbyder en attraktiv gage og en rĂŚkke personalegoder, samt et uformelt arbejdsmiljĂ¸. Godt nok spiller Silkeborgs fodboldhold ikke aktuelt i toppen af Superligaen, men nĂĽr det gĂŚlder natur og miljĂ¸, ligger Silkeborg helt i top. Man kan blive afhĂŚngig, hvis man bestemmer sig for at slĂĽ sig ned i Silkeborg! Skriftlig ansĂ¸gning sendes til semn@partner-revision.dk eller vor postadresse. Eventuel yderligere oplysninger ved henvendelse til statsautoriseret revisor Svend Erik MĂ¸ller Nielsen pĂĽ tlf. 40 42 99 96. Partner Revision beskĂŚftiger 150 medarbejdere, der samarbejder med kunderne som rĂĽdgivere og strategiske samarbejdspartnere. Partner Revision er med sine 8 afdelinger blandt landets 11 stĂ¸rste revisionsvirksomheder. Partner Revision har et professionelt, men uformelt miljĂ¸, hvor der er fokus pĂĽ rĂĽdgivning, sparring og nytĂŚnkning.

2CT VP GT 4 GXKUKQP UVCV UCWVQT KUGTGV TGX KUKQPUCM V K G UGN UM C D $CNNGXGL $ 5+.-'$14) 6NH 6KNMP[VVGV 4GXKUQT)TWRRGP &CPOCTM YYY RCTVPGT TGXKUKQP FM

Iværksætteraktier – L 194

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Iværksætteraktier – L 194 Af adjunkt, ph.d. Anders Nørgaard Laursen, Tax Research Forum, Juridisk Institut, Aarhus Universitet

1. Indledning Med den såkaldte ”Forårspakke 2.0” (lov nr. 525 af 12. juni 2009) blev der med virkning fra og med indkomståret 2010 indført en række nye aktiekategorier med betydning for den skattemæssige behandling af udbytte samt tab og gevinst på aktiesalg i koncernforhold.1 Som en følge heraf kan selskabers aktiebesiddelse nu opdeles i fem kategorier: Datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A; koncernselskabsaktier, jf. ABL § 4 B; porteføljeaktier, jf. ABL § 9, næringsaktier, jf. ABL § 17 og egne aktier, jf. ABL § 10. Er der tale om enten datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, er evt. gevinst ved afståelse skattefri uanset ejertid, mens der ikke gives fradrag for tab, jf. ABL § 8. Udbytter er skattefrie, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2. Datterselskabsaktier er defineret som aktier ejet af et selskab, og hvor ejerandelen i det andet selskab er mindst 10 pct. Koncernselskabsaktier er defineret som aktier, hvor selskabet, som ejer aktierne og det selskab, hvori aktierne er ejet, enten er sambeskattede, jf. SEL § 31 eller opfylder betingelserne for international sambeskatning, jf. SEL § 31 A. Er der tale om aktier, som ikke er enten datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, er der som udgangspunkt tale om porteføljeaktier. Unoterede porteføljeaktier beskattes gevinst ved afståelse efter realisationsprincippet, mens der tillades et kildeartsbegrænset fradrag for tab. Gevinst og tab på noterede porteføljeaktier beskattes efter lagerprincippet. Udbytte fra porteføljeaktier medregnes til den skattepligtige indkomst. Er der tale om ”egne aktier”, dvs. aktier ejet af det udstedende selskab selv, er udbytter skattefri, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 3, og hverken gevinst eller tab ved afståelse medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. ABL § 10. Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Som den femte aktiekategori er næringsaktier, defineret som aktier erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej med køb og salg af aktier. Gevinst på næringsaktier beskattes efter lagerprincippet, og der gives fradrag for tab, som overstiger summen af modtagne skattefrie udbytter. Hvorvidt udbytter er skattefri eller skattepligtige afhænger af, om aktierne tillige opfylder kravene til at være datterselskabs- eller koncernselskabsaktier (hvorefter udbytter som nævnt er skattefri) eller om der er tale om porteføljeaktier (hvorefter udbytter er skattepligtige). Med L 194 suppleres disse bestående fem aktiekategorier med en sjette kategori, nemlig iværksætteraktier. Ordningen med iværksætteraktier er resultatet af finanslovsaftalen 2010 mellem de daværende regeringspartier (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Ordningen har til formål at forbedre mulighederne for tilførsel af kapital og ekspertise til nystartede vækstvirksomheder, og at lette tilvejebringelsen af risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder i deres tidlige vækstfase, jf. pkt. 1 og pkt. 2.1.2.1 i bemærkningerne til lovforslaget. Formålet med ordningen søges opnået ved at indrømme skattefordele til investorerne, jf. nærmere nedenfor i afsnit 6 og 7. Ordningen indeholder statsstøtte til visse virksomheder, hvorfor ordningen skal notificeres og godkendes af Kommissionen.2 Af samme grund er ordningen udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte (2006/C 194/02), i det følgende benævnt ”statsstøtteretningslinjerne”. Ordningen forventes godkendt af Kommissionen i løbet af efteråret 2011, hvorefter skatteministeren fastsætter tidspunktet for ordningens ikrafttrædelse. Ordningen har (forudsat Kommissionens godkendelse) virkning for aktier tegnet 1. januar 2011 eller senere, jf. § 5 i L 194. Iværksætteraktier – L 194

Med indførelsen af iværksætterordning introduceres en række nye begreber til dansk skatteret. I en ny ABL § 4 C hedder det i stk. 1: ”ved iværksætteraktier forstås aktier, som aktionæren (investorselskabet) har tegnet i et andet selskab (iværksætterselskabet) …” (egen fremhævelse) I det følgende skal det nærmere indhold af disse begreber analyseres. I afsnit 2 analyseres kravene til, at et selskab kan anses for et ”investorselskab” og i afsnit 3 analyseres kravene til ”iværksætterselskabet”. I afsnit 4 behandles de nærmere krav til udstedelsen af ”iværksætteraktier”. I afsnit 5-7 behandles spørgsmålene om succession og den nærmere beskatning af avancer og udbytter fra iværksætteraktierne. Slutteligt sammenfattes artiklen i afsnit 8.

2. Investorselskabet Som allerede nævnt indledningsvis er ordningen udarbejdet for at skaffe risikovillig kapital til selskaber i opstartsfasen ved at indrømme skattefordele til investorerne. Der knytter sig imidlertid visse betingelser til, at et selskab kan anses for et ”investorselskab”, jf. ABL § 4 C. Af ABL § 4 C, stk. 3, nr. 1, fremgår således, at investorselskabet skal være 1. et selskab omfattet af enten SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 2. eller være et udenlandsk selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i art. 2 i moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF) Det er endvidere en betingelse, at investorselskabet ikke er under bestemmende indflydelse fra det offentlige, jf. definitionen på bestemmende indflydelse i SEL § 31 C. Årsagen til denne begrænsning er, at ordningen skal udarbejdes i overensstemmelse med statsstøtteretningslinjerne, hvorefter mindst 50 pct. af investorerne skal være privatejede selskaber, jf. de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1. Endelig følger det af ABL § 4 C, stk. 3, at investorselskabet kan være en udloddende investeringsforening, jf. LL § 16 C, hvis alle deltagerne i investeringsforeningen er selskaber, som hver for sig lever op til betingelserne for at være et investorselskab. Som en følge af statsstøtteretningslinjerne er det endvidere en betingelse, at investorselskabet hvert år selvangiver, at det opfylder betingelserne til fortsat at være et investorselskab.3 Manglende overholdelse medfører, at aktierne anses for afstået og generhvervet til handelsværdien, jf. ABL § 4 C, stk. 7. Herefter ændrer aktierne status fra iværksætteraktier til en af de øvrige fem aktiekategorier, jf. ovenfor i afsnit 1. Ud over de netop nævnte betingelser til selskabsformen, jf. ABL § 4 C, stk. 3, er det endvidere en betingelse, at investeringen ”er overskudsorienteret og forvaltes på et kommercielt grundlag”, jf. ABL § 4 C, stk. 3, nr. 5. Disse to betingelser om ”overskudsorienteret” og ”forvaltning på kommercielt grundlag” skyldes statsstøtteretningslinjerne, jf. disses pkt. 4.3.5. og 4.3.6. I de enkelte bemærkninger til

Iværksætteraktier – L 194

lovforslagets § 1, nr. 1 fremgår hertil, at tre forhold skal være opfyldt, førend disse betingelser anses for opfyldt: Investeringen skal være motiveret af udsigten til et væsentligt overskud og være en konstant støtte til iværksætterselskabet med henblik herpå s Der skal for hver investering være udarbejdet en forretningsplan, der indeholder detaljer vedrørende produkt, salgs- og rentabilitetsudvikling, og som fastlægger projektets fremtidige levedygtighed s Der skal være udarbejdet en klar og realistisk exit-strategi for hver investering Baseret på praksis fra statsstøttesager fra Kommissionen er der endvidere lagt til grund i de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, at iværksætterselskabet kan udarbejde forretningsplanen, som danner grundlaget for investorernes investering og exit-strategi, og endvidere at det må forventes, at investorerne handler efter markedsprincipper og dermed træffer beslutninger på grundlag af forretningsplaner og udsigt til overskudsorienteret exit, når investeringerne udelukkende er profitorienterede. Vedrørende forvaltningen af investeringen på kommercielt grundlag er det særligt fremhævet, at dette krav er opfyldt, når der er tale om enkeltstående uafhængige private investorer, som har investeret på markedsvilkår og derfor forsøger at opnå maksimalt afkast.4

3. Iværksætterselskabet Til iværksætterselskabet knytter sig en række krav til såvel selve selskabet som til den virksomhed, selskabet udøver.

3.1 Krav til iværksætterselskabets form Vedrørende iværksætterselskabet er det en betingelse, jf. ABL § 4 C, stk. 3, nr. 2, at iværksætterselskabet enten er 1. et selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 2. eller et udenlandsk selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i art. 2 i moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF), som er omfattet af begrænset danske skattepligt, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a, dvs. har et fast driftssted i Danmark Disse to betingelser medfører, at kun virksomheder med en vis tilknytning til Danmark kan være iværksætterselskaber. Denne betingelse må antages at være begrundet i, at man med ordningen ønsker at støtte danske virksomheder. Betingelsen synes umiddelbart dårligt i overensstemmelse med EU-rettens forbud mod restriktioner for de fri kapitalbevægelser, jf. art. 63 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (før Lissabontraktaten: art. 56 i EF-traktaten).5 Et tysk selskab, som i øvrigt levet op til alle øvrige krav i ABL § 4 C, men som ikke har nogen tilknytning til Danmark, har således ikke samme Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Polfoto/Sanne Vils Axelsen Iværksætteraktierne skal sikre risikovillig kapital til væksten i unge virksomheder.

mulighed for at tiltrække sig kapital fra danske investorer, som danske selskaber eller tilsvarende tyske selskaber med fast driftssted i Danmark har. Omvendt må det dog erkendes, at formålet med ordningen (støtte til danske virksomheder) ville fortabes, hvis investorselskaberne kunne investere i selskaber uden dansk tilknytning. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at selvom ordning formelt efterlever betingelserne for at være lovlig statsstøtte, udelukker dette ikke i sig selv, at ordningen kan være i strid med EU-retten,6 konkret art. 63 EUF. Det skal hertil i øvrigt bemærkes, at i så fald bør ordningen ikke kunne godkendes som lovlig statsstøtte af Kommissionen.7 Spørgsmålet skal ikke behandles yderligere her,8 men det bemærkes, at skatteministeriet tilsyneladende ikke har været opmærksom på samspillet mellem statsstøttereglerne og reglerne om kapitalens fri bevægelighed ved lovens udarbejdelse. Spørgsmålet er således ikke behandlet i forarbejderne.

3.2 Små og mellemstore selskaber Som endnu en nyskabelse ved iværksætterordningen knytter sig endvidere den betingelse til iværksætterselskaberne, at disse på tegningstidspunktet skal være ”små” eller ”mellemstore” selskaber, jf. ABL § 4 C, stk. 4. Da denne betingelse skal være opfyldt på tegningstidspunktet, er senere ændringer i selskabets samlede antal ansatte, balance eller omsætning uden betydning for aktiernes status som iværksætteraktier.9 Små og mellemstore selskaber er defineret i overensstemmelse med definitionen på små og mellemstore virksomheder Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

i bilag 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, som ændret ved artikel 1, nr. 10, i Kommissionens forordning (EF) nr. 364/2004 af 25. februar 2004.10 Definitionen fremgår af en ny ABL § 4 D, stk. 1, hvorefter der ved små selskaber forstås selskaber, som beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 74,5 mio. kr. Mellemstore selskaber defineres i ABL § 4 D, stk. 2, som selskaber, som beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætning på ikke over 373 mio. kr. eller en samlet årlig balance på ikke over 321 mio. kr. At ordningen begrænser sig til investeringer i små og mellemstore selskaber er en konsekvens af, at ordningen er udarbejdet under hensyntagen til statsstøtteretningslinjerne, jf. pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ved siden af betingelserne om selskabernes størrelse opstilles endvidere krav til, hvilken ”fase” iværksætterselskabet er i, jf. ABL § 4 C, stk. 4. Ordningen omfatter alene investeringer, som går til små og mellemstore selskabers ”igangsætter-” eller ”opstartsfase”, eller til små selskabers ”ekspansionsfase”. Det afgørende er, hvilken fase iværksætterselskabet befinder sig i på tegningstidspunktet. Definitionen af de enkelte faser fremgår udtrykkeligt af ABL § 4 C, stk. 4: ”Ved igangsætterfasen forstås finansiering med henblik på at studere, vurdere og udvikle et nyt koncept forud for opstartsfasen. Ved opstartsfasen forstås finansiering af produktudvikling og indledende markedsføring til virksomheder, som endnu ikke kommercielt afsætter deres varer eller tjenesteydelser og endnu ikke genererer Iværksætteraktier – L 194

overskud.11 Ved ekspansionsfasen forstås finansiering af vækst og ekspansion i en virksomhed, uanset om denne balancerer eller giver overskud, med henblik på forøgelse af produktionskapacitet, markeds- eller produktionsudvikling eller forøgelse af arbejdskapital. Ved vurderingen af, hvilken fase virksomheden er i, indgår partnerselskaber og tilknyttede selskaber, jf. bilag 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder.” De enkelte definitioner følger ordret definitionerne i pkt. 2.2 i statsstøtteretningslinjerne.

3.3 Iværksætterselskabets virksomhed Det følger af ABL § 4 C, stk. 3, nr. 4, at iværksætterselskabet ikke må udøve virksomhed inden for værfts-, kul-, eller stålindustrien. Denne begrænsning følger direkte af pkt. 2.1 i statsstøtteretningslinjerne, jf. de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1. Netop disse virksomheder er specifikt undtaget, idet disse er underlagt særlige rammebestemmelser, jf. skatteministerens svar på spm. 4 til L 194. Iværksætterselskabets virksomhed skal i øvrigt være ”reel”, jf. de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1. Derfor følger det af ABL § 4 C, stk. 3, nr. 3, at iværksætterselskabets virksomhed ikke i overvejende grad må bestå af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lign., jf. ABL § 34, stk. 6 (”pengetanksreglen”), jf. også skatteministerens svar på spm. 3 til L 194. Endelig følger det, at iværksætterselskabet ikke må være kriseramt på tegningstidspunktet, jf. ABL § 4 C, stk. 1, nr. 1. Vedrørende ”kriseramt” fremgår det af lovteksten, at definitionen følger Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (2004/C 244/02). Det fremgår af nævnte meddelelse, at der ikke findes en egentlig fællesskabsretlig definition af ”kriseramt”, hvorfor det i sidste ende er op til EU-domstolen at definere begrebet.12 Kommissionen anfører imidlertid, at inden for rammebestemmelserne anses en virksomhed for kriseramt, når virksomheden ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som virksomheden kan opnå fra ejeren/ aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden de offentlige myndigheders indgriben næsten med sikkerhed vil medføre virksomhedens ophør på kort eller mellemlang sigt. Af samme meddelelse fremgår videre, at et selskab (uanset størrelse) som udgangspunkt anses for kriseramt: a. hvis der er tale om et selskab med begrænset ansvar, når over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv måneder b. hvis der er tale om et selskab, hvor i det mindste nogle af deltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af egenkapitalen som opført i virksomhedens regnskaber er for-

Iværksætteraktier – L 194

svundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste tolv måneder c. når virksomheden, uanset dens selskabsform, efter de nationale regler opfylder betingelserne for konkursbehandling mv.

3.4 Iværksætterselskabets administrative forpligtelser I ABL § 4 C, stk. 6, anføres en række forpligtelser, som påhviler iværksætterselskabets advokat eller godkendte revisor. Det skal således påses, at de forskellige betingelser ved iværksætterordninger er opfyldt ved udstedelse af iværksætteraktier. Idet visse af betingelserne knytter sig til investorselskabets forhold, kan advokaten eller den godkendte revisor på dette punkt opfylde sin forpligtelse ved at indhente en skriftlig erklæring fra investorselskabet. I spm. 1 til L 194 blev skatteministeren spurgt, hvilket ansvar advokaten eller revisoren påtog sig for korrektheden af de i erklæringen indeholdte oplysninger samt evt. hjemmel til at gøre straffeansvar gældende, hvis oplysningerne viste sig ukorrekte. Hertil svarede skatteministeren, at ansvaret for korrektheden lå hos investorerne, hvorfor der ikke skulle placeres noget ansvar – ej heller strafferetligt ansvar – for investorselskabets oplysningers korrekthed hos iværksætterselskabets advokat eller godkendte revisor. Som en konsekvens af skatteministerens svar på spm. 1 blev skatteministeren herefter spurgt, hvorfor det i så fald overhovedet var iværksætterselskabets advokat eller godkendte revisor, som skulle indsende erklæringen, jf. spm. 8 til L 194. Skatteministerens svar på spørgsmålet synes ikke videre klart, men synspunktet er tilsyneladende, at idet advokaten eller den godkendte revisor blot kan indhente erklæringen fra investorselskabet, er de administrative udgifter for iværksætterselskabet beskedne, jf. skatteministerens svar på spørgsmålet. Idet investorselskabet også selv løbende skal selvangive, at betingelserne for iværksætterordningen til stadighed opfyldes, synes skatteministeren både at iføre sig livrem og seler i spørgsmålet. For så vidt angår de øvrige betingelser for anvendelse af iværksætterordningen, som direkte vedrører iværksætterselskabet, afgiver advokaten eller den godkendte revisor erklæring herom. Erklæringer indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af tegning af iværksætteraktier.

4. Iværksætteraktier Såfremt betingelserne til investorselskab, henholdsvis iværksætterselskab, er opfyldte, kan der ske tegning af iværksætteraktier. Der knytter sig dog også visse betingelser til selve iværksætteraktierne. Af ABL § 4 C, stk. 1, fremgår, at der alene må udstedes aktier til en samlet tegningsværdi af 18, 7 mio. kr. indenfor enhver 12-månedersperiode.13 Overskrides denne grænse anses de først tegnede aktier for at være iværksætteraktier. Der må ikke ske tegning til underkurs. Det følger endvidere, at iværksætteraktier skal være nytegnede. Dvs. Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

aktierne skal enten tegnes i forbindelse med stiftelse af iværksætterselskabet eller ved en kapitalforhøjelse, jf. de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1. Tegnes iværksætteraktier som konvertible obligationer, anvendes den kapital, der indskydes ved tegningen af de konvertible obligationer, som grundlag ved beregningen af, om investeringen ligger inden for beløbsgrænsen, jf. de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1. Endelig følger det direkte af ABL § 4 C, stk. 5, nr. 2, at iværksætterselskabets aktier ikke må have udstedt aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet på tegningstidspunktet. Efterfølgende optagelse på reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet tillades dog, jf. de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

5. Succession Hvis en iværksætteraktie afstås, ophører aktien som udgangspunkt med at være en iværksætteraktie, og der sker realisationsbeskatning. At iværksætteraktien skifter status ved afståelse skyldes, at formålet med ordningen er, at der skal tilvejebringes risikovillig kapital til iværksætterselskabet. Der tilvejebringes ikke yderligere kapital som følge af videresalg af iværksætteraktierne, hvorfor den skattemæssige begunstigelse alene gives til den oprindelige ejer af aktierne. Derfor medfører overdragelse af iværksætteraktierne som udgangspunkt altid statusskifte.14 I ABL § 4 C, stk. 2, er der indsat en undtagelse fra dette udgangspunkt. Hvis iværksætteraktier overdrages af det indskydende selskab som led i en skattefri omstrukturering (fx en skattefri fusion), vil det modtagende selskab succedere i aktiernes status

.fa

w k

r se

Din efteruddannelse i revisionsbranchen Se kursusudbuddet på www.faktakurser.dk og tilmeld dig med det samme.

Du får undervisning i et miljø, hvor der er lagt vægt på god kvalitet i forhold til forplejning og oplevelser.

Undervisningen foregår på et højt fagligt niveau med en relevant praktisk vinkel, som er anvendeligt i forhold til dit daglige arbejde.

Underviserne er nogle af revisorbranchens dygtigste, og de garanterer, at du udover faglig viden, får et godt grin. Her skal du anstrenge dig for at falde i søvn.

Fakta Kurser, Vestre Gade 18, 2605 Brøndby. Tlf. 7010 7019

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Iværksætteraktier – L 194

som iværksætteraktier, i det omfang overdragelsen vederlægges med aktier. Tilsvarende vil aktier, som en selskabsdeltager modtager som vederlag for iværksætteraktier i det indskydende selskab, succedere i status som iværksætteraktier, jf. i det hele de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.15 Succession er dog ikke muligt i det omfang, investorselskabet modtager kontant vederlag, jf. udtrykkeligt ABL § 4 C, stk. 2, 3. pkt.

Af samme grund indeholder ABL § 8 A, stk. 1, derfor en værnsregel, som skal modvirke denne forskellige beskatning af porteføljeaktier og iværksætteraktier med en ejertid på mere end 3 år. Værnsreglen skal modvirke følgende udnyttelsesmulighed:18 I år 2012 tegner 20 investorselskaber hver 1.000 iværksætteraktier (hele aktiekapitalen) i iværksætterselskabet. Tegningskursen er 100 kr. pr. aktie.

6. Beskatning af iværksætteraktier – avance Beskatning af gevinst og tab ved afståelse af iværksætteraktier reguleres i en ny ABL § 8 A. Det fremgår heraf, at gevinst ved afståelse af iværksætteraktier er skattefri, hvis aktierne først afstås efter mere end 3 års ejertid. Det fremgår af pkt. 2.1.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at årsagen til 3-årsreglen er ønsket om at binde kapitalen i virksomhedernes tidlige vækstfaser samt ønsket om at undgå spekulation i skattefritagelse af kortvarige investeringer. Er der imidlertid tale om aktier, som foruden at opfylde betingelserne til at være iværksætteraktier, tillige opfylder betingelserne for at være næringsaktier, finder ABL § 8 A, ikke anvendelse, jf. ABL § 8 A, stk. 4 samt den med L 194 gennemførte ændring af ABL § 17, stk. 4. Tilsvarende fremgår også af de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3. Aktieavancebeskatningslovens næringsbegreb gives altså forrang for iværksætteraktiebegrebet.16 Undtaget fra reglen om skattefrihed efter mere end tre 3 ejertid er endvidere gevinst ved afståelse af andelsbeviser i andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, samt gevinst på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL § 8 A, stk. 4. Hvor gevinst på iværksætteraktier som udgangspunkt er skattefri ved afståelse efter mere end 3 års ejertid, er der omvendt – som udgangspunkt – skattepligt ved afståelse på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen af iværksætteraktier, jf. ABL § 8 A, stk. 2. Beskatning af iværksætteraktier skal ske efter realisationsprincippet og aktie-for-aktie-metoden, jf. de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9. Endvidere skal FIFO-princippet finde anvendelse, jf. en tilføjelse herom i ABL § 5, stk. 3. Af de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2 fremgår, at baggrunden for denne regel er, at iværksætteraktier først er skattefrie efter 3 års ejertid. Det bør derfor være muligt at afstå skattepligtige porteføljeaktier i iværksætterselskabet, der er anskaffet efter iværksætteraktierne, og beholde iværksætteraktierne med henblik på at opnå skattefriheden. Udgangspunktet om skattepligt ved afståelse af iværksætteraktier efter mindre end 3 års ejertid vil i vid udstrækning afhænge den nærmere afgrænsning af iværksætteraktiebegrebet. Er der tale om iværksætteraktier, som samtidig falder under definitionen på enten koncernselskabsaktier eller datterselskabsaktier, vil avancen være skattefri ved afståelse uanset ejertid, jf. ABL § 8 A, stk. 2, sidste punktum.17 Reelt vil beskatningen af iværksætteraktier derfor kun have betydning for aktier, som ligeledes falder under definitionen på porteføljeaktier.

Iværksætteraktier – L 194

Selskaber

Iværksætteraktier pr. selskab

Ejerandel pr. selskab

Kurs

Samlet værdi

1.000

100

2.000.000

I 2018 erhverver de samme 20 selskaber ved en nytegning atter 1.000 aktier hver. Kursen på aktierne er steget til 500 kr. pr. aktie og der sker tegning til 1.000 pr. aktie (dvs. 500 kr. overkurs pr. aktie). Hvis det antages, at betingelserne for tegning af iværksætteraktier ikke længere kan opfyldes, sker der nu tegning af porteføljeaktier, da ejerandelen er 5 pct. (det forudsættes, at ingen af selskaberne sambeskattes).

Selskaber

Porteføljeaktier pr. selskab

Ejerandel pr. selskab

Kurs

Tegningskurs

Kapitalindskud

1.000

500

1.000

20.000.000

I 2018, inden nytegningen af porteføljeaktierne, var kursværdien 500 kr. pr. aktie dvs. en samlet værdi af 10 mio. kr. (20.000 aktier á 500 kr.). Efterfølgende blev de 20.000 porteføljeaktier tegnet til en kursværdi af 1.000 kr. pr. aktie, dvs. en samlet værdi af 20 mio. kr. (20.000 aktier á 1.000 kr.). Det giver en samlet værdi af selskabet på 30 mio. kr. fordelt på 40.000 aktier, hvilket giver en kurs pr. aktie på 750 kr. (30. mio. kr. / 40.000 aktier). Idet der er gået mere end 3 år siden iværksætteraktierne blev tegnet, kan disse nu afstås skattefrit. Den skattefri gevinst i 2018 udgør således 650 kr. pr. aktie (750 – 100). Var der ikke sket tegning af porteføljeaktier til overkurs, havde gevinsten imidlertid kun udgjort 400 kr. pr. aktie (500 – 100). OverkurstegRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

ningen har dermed forøget den skattefri gevinst på iværksætteraktierne med 250. Omvendt har overkursen bevirket, at der nu er et kurstab på porteføljeaktierne, som er fradragsberettiget (evt. kildeartsbegrænset). Kurstabet udgør også 250 (750 – 1.000). Værnsreglen i ABL § 8 A, stk. 1, medfører, at den skattefrie gevinst nedsættes med 250 til 400 kr. pr. aktie, hvis tabet på porteføljeaktierne realiseres før gevinsten på iværksætteraktier. Realiseres gevinsten først, nedsættes tabsfradraget efter den bestemmelse, som gennemføres i ABL § 9, stk. 5. Efter denne bestemmelse kan tab kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af gevinst og modtagne udbytte på iværksætteraktier i det samme selskab, som den skattepligtige har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Denne værnsregel finder tilsvarende anvendelse, hvis det fradragsberettigede tab på porteføljeaktierne er opnået af et selskab, der er koncernforbundet med selskabsdeltageren, som opnår den skattefrie gevinst. Hvis der realiseres et tab på iværksætteraktier, følger det af ABL § 8 A, stk. 3, at dette tab er fradragsberettiget, dog forudsat at der ikke er tale om datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Er der tale om tab på iværksætteraktier, som samtidig er porteføljeaktier, er tabet fradragsberettiget uanset ejertid. Tabet er dog kildeartsbegrænset til tab på aktier, som beskattes efter realisationsprincippet. Er der tale om næringsaktier eller i øvrigt værdipapirer, som falder under undtagelsen i den ovennævnte ABL § 8 A, stk. 4, behandles tab ikke efter regelsættet i ABL § 8 A, stk. 3, men derimod efter de relevante bestemmelser i ABL §§ 17-19.

7. Beskatning af iværksætteraktier – udbytte Idet investorselskabet kan være såvel et dansk hjemmehørende selskab som et udenlandske selskab, indføres der regler om beskatning af udbytte i såvel SEL § 13, stk. 1, nr. 4 som i SEL § 2, stk. 1, litra c. Som det gjorde sig gældende for gevinst, er det også for udbytte gennemført, at dette gøres skattefri efter mere end 3 års ejertid. Også for udbytte skyldes ejertidsbetingelsen ønsket om at modvirke spekulation i skattefritagelse af kortvarige investeringer samt ønsket om at holde den investerede kapital i selskabet, jf. pkt. 2.1.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Skattefriheden er dog underlagt visse begrænsninger. Skattefriheden for udbytter begrænses i det omfang, den skattepligtige (eller koncernforbundne selskaber) har haft fradragsberettigede tab på aktier i det samme selskab i den periode, hvor den skattepligtige har ejet iværksætteraktierne, jf. de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2. Dette er en direkte konsekvens af den ovenfor beskrevne værnsregel i ABL § 8 A, stk. 1. Endvidere er der gennemført en yderligere værnsregel i SEL § 13, stk. 1, nr. 4, som tilsvarende skal finde anvendelse for udbytte omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c. Denne værnsregel skal forhindre udnyttelse af den forskellige beskatning af udbytter på iværksætter- og porteføljeaktier ved, at der gives udbyttepræference til iværksætteraktierne. Ejer et selskab Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

både portefølje- og iværksætteraktier i samme iværksætterselskab, og der er udbyttepræference på iværksætteraktierne, skal den del af overskuddet, der forholdsmæssigt kan henføres til porteføljeaktierne, ikke kunne udloddes skattefrit. Den forholdsmæssige fordeling sker på baggrund af andelene af aktiekapitalen, jf. i det hele de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 4, nr. 2. Sker der udlodning af udbytte fra iværksætteraktierne inden 3 års ejertid, medregnes udbyttet således til den skattepligtige indkomst for investorselskabet efter SEL § 13, stk. 1, nr. 4 eller SEL § 2, stk. 1, litra c. Igen skal der dog tages hensyn til de øvrige aktiekategorier. Er iværksætteraktierne samtidig datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, er udbytte derfra skattefrit, uanset ejertid, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 2. punktum og SEL § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. punktum.19

8. Sammenfatning Med L 194 er der til de allerede eksisterende fem aktiekategorier introduceret en sjette kategori til dansk selskabsskatteret, ”iværksætteraktier”. Med denne sjette kategori introduceres endvidere en række nye begreber, herunder bl.a. ”investorselskab”, ”iværksætterselskab”, ”små og mellemstore virksomheder” og ”igangsætter-, opstarts- og ekspansionsfasen”, som alle er behandlet i artiklen. Iværksætterordningen er udtryk for statsstøtte, hvorfor ordningens gennemførelse er betinget af Kommissionens godkendelse. Da der er tale om statsstøtte, er ordningen endvidere i vid udstrækning opbygget omkring Kommissions retningslinjer for statsstøtte, hvilket også er den direkte årsag til mange af ordningens nye begreber. Disse mange nye begreber samt de gennemførte værnsregler bidrager alle til at øge ordningens kompleksitet. Og netop kompleksiteten sammenholdt med, at samspillet med de eksisterende aktiekategorier i et ganske betydeligt omfang overflødiggør iværksætterordningen, medfører at ordningens betydning næppe skal overvurderes; hvilket også det ganske beskedne, anslåede provenutab af 60 mio. kr. understreger. Samspillet med de øvrige aktiekategorier og det særlige ejertidskrav gør det endvidere svært for investor at gennemskue, under hvilke forudsætninger det er en fordel at anvende ordningen. Generelt er ordningen uden betydning, hvis aktierne ved siden af status som iværksætteraktier tillige har status af næringsaktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. Roses bør den asymmetriske behandling af gevinst og tab i relation til 3 års ejertidskravet. Lovgiver kunne have valgt en ordning, hvor den skattemæssige behandling af gevinst og tab fulgtes ad, men ved at gøre tab fradragsberettiget uanset ejertid, mens gevinst først er skattefri efter 3 års ejerskab, er investor ikke nødt til at beslutte sig for at realisere et evt. tab inden udløbet af tre års perioden for at kunne fratrække tabet. Investor kan derimod vælge at se tiden an og håbe på senere gevinst uden at risikere ikke at kunne fratrække tabet, hvis værdien af aktierne alligevel ikke skulle stige. Iværksætteraktier – L 194

Et yderligere gunstigt træk ved ordningen er, at der løbende kan ske udstedelse af iværksætteraktier (forudsat at betingelserne hertil til stadighed opfyldes). Udstedelse af iværksætteraktier er således ikke nødvendigvis en engangsforeteelse, hvilket må antages at være en stor fordel, da iværksættervirksomheder nødvendigvis ofte vil have et løbende behov for ny kapital. Idet FIFO-princippet finder anvendelse, og beskatningen af iværksætteraktier sker efter realisationsprincippet og efter aktie-for-aktie-metoden, må det endvidere antages, at avance- og tabsopgørelse ikke vil volde de store problemer i praksis, også selv om iværksætteraktierne er udstedt over flere år.

6 7

Jf. Pernille Wegener Jessen: Forbud mod statsstøtte i EU, 2003, s. 74. Jf. EF-domstolens dom af 19/9 2000 i sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, præmis 78.

Om EU-rettens forhold til beskatning af porteføljeaktier generelt se Jens Wittendorff i SR-Skat 2011, s. 82 ff.

Smlg. Thomas Rønfeldt i TfS 2011, 545, som s. 3628 anfører, at ændringer muligvis medfører, at aktierne anses for afhændet og generhvervet til handelsværdien, jf. analogt ABL § 4 C, stk. 6.

10 Jf. de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1. 11 Kapital til igangsætter- og opstartsfasen benævnes under ét ”early stage-kapital” i pkt. 2.2 litra g i statsstøtteretningslinjerne. 12 Jf. om EU-domstolens kompetence til at fortolke EU’s retsakter Poul Runge Nielsen i Karsten Engsig Sørensen et al: EU-retten, 2010, s. 212 ff. 13 18, 7 mio. kr. svarer omregnet til 2,5 mio. EUR, som er den i statsstøtteretnings-

Noter 1

Om Forårspakke 2.0 og betydningen for beskatningen af udbytter og aktieavan-

slaget ikke er taget stilling til, hvad der sker med iværksætteraktiens status ved

cer for selskaber se Michael Sørensen i RR 2009, nr. 10, s. 12 ff.; Henrik Møller

afståelse, samt at det ikke fremgår klart, om definitionen som iværksætteraktie

Nielsen i SR-Skat 2009, s. 201 ff.; Henrik Stig Lauritsen i TfS 2009, 833 (TfS 2009

15 Smlg. Thomas Rønfeldt i TfS 2011, 545, som s. 3628 anfører, at det er uklart,

Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, 2011, s. 847. Se om skatte-

om der kan ske succession i iværksætteraktiens status som sådan, og at dette

ministerens opfølgning på Forårspakke 2.0 med L 84 Anja Svendgaard Dalgas i

spørgsmål er ubehandlet i loven og dens forarbejder. Spørgsmålet synes imid-

SR-Skat 2011, s. 153 ff.

lertid behandlet i ABL § 4 C, stk. 2, samt i de enkelte bemærkninger til lovforsla-

Se nærmere om statsstøtte Pernille Wegener Jessen: Forbuddet mod statsstøtte

gets § 1, nr. 1. 16 Smlg. Thomas Rønfeldt i TfS 2011, 545, som s. 3628 anfører, at der ikke i lov-

retten, 2010, s. 869 ff.

forslaget er taget stilling til, om aktieavancebeskatningslovens regler om næring

Det fremgår af de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, at såfremt

har forrang frem for reglerne om iværksætteraktier. Forholdet mellem nærings-

de bagvedliggende investorer er nærtstående, jf. definitionen i ABL § 4, gælder

og iværksætteraktiebegrebet fremgår imidlertid udtrykkeligt af såvel lovens ord-

der særlige dokumentationskrav. 4

bliver ved med at hæfte sig til aktien.

nr. 38 C – Temanummer om Forårspakken 2.0), og Anja Svendgaard Dalgas i

i EU, 2003. Se også Karsten Engsig Sørensen i Karsten Engsig Sørensen et al: EU3

linjerne fastsatte grænse. 14 Smlg. Thomas Rønfeldt i TfS 2011, 545, som s. 3628 anfører, at der med lovfor-

I de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, er det endvidere fremhæ-

lyd som af de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3. 17 Smlg. Thomas Rønfeldt i TfS 2011, 545, som s. 3628 f. anfører, at der ikke er

vet, at investeringen kan foretages gennem en venturefond. I så fald skal fonden

taget stilling til dette spørgsmål i lovforslaget. Det fremgår imidlertid klart af

forvaltes på kommercielt grundlag. Herved menes, at der skal foreligge en aftale

ABL § 8 A, stk. 2, 2. punktum, at iværksætteraktier, som under hele ejerperioden

mellem investorerne og den professionelle venturefondsadministrator, hvorefter

har været omfattet af ABL § 8 (dvs. har været datterselskabs- eller koncernsel-

administratorens vederlag er afhængig af resultat, og hvori fondens målsætnin-

skabsaktier), kan afstås skattefrit, uanset at aktierne afstås inden 3 års ejertid,

ger og den påtænkte tidsplan for investeringer er angivet. De private investorer

jf. også de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3. Om beskatning af

skal være repræsenteret ved beslutningstagningen, f.eks. gennem en investor-

iværksætteraktier afstået inden 3 års ejertid kan retsstillingen opsummeres så-

komité eller en rådgivende komité. Det vil også være den ansvarlige deltager i

ledes, at iværksætteraktier beskattes på samme måde, som de ville være blevet

venturefonden, der skal udarbejde en investeringsstrategi, forretningsplan og

beskattet uden iværksætteraktieordningen. Gevinster og tab i perioder, hvor ak-

exit-strategi. Se også pkt. 4.3.6 i statsstøtteretningslinjerne.

tierne er datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, er skattefrie henholdsvis ikke

Idet ordningen alene har betydning ved investeringer, hvor der tegnes mindre

fradragsberettigede. Gevinster og tab i perioder, hvor aktierne ville have været

end 10 pct. af iværksætterselskabets kapital, er den relevante bestemmelse art.

porteføljeaktier, er skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede, jf. de enkelte

63 EUF, frem for art. 49 EUF, jf. hertil Jens Wittendorff i SR-Skat 2011, s. 82 ff.

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9.

med den i note 23 nævnte praksis. Erhverves mindst 10 pct. er der tale om dat-

18 Eksemplet er hentet fra de enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.

terselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, hvorfor aktiernes status som ”iværksætteraktier”

19 Smlg. Thomas Rønfeldt i TfS 2011, 545, som s. 3628 f. anfører, at der med lov-

er af mindre betydning, jf. hertil nedenfor i afsnit 6 og 7. Det skal bemærkes, at

forslaget ikke er taget stilling til udbytte fra iværksætteraktier, som også er enten

hvis der erhverves tilpas mange aktier i iværksætterselskabet til, at investorsel-

datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Som anført i teksten er dette afklaret i

skabet får bestemmende indflydelse på iværksætterselskabet, vil den relevante

SEL §§ 2, stk. 1, litra c og 13, stk. 1, nr. 2.

bestemmelse være art. 49 EUF om etableringsfriheden.

Iværksætteraktier – L 194

Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

Bundsolid Professionel Personlig

Er din bank en aktiv medspiller? Hvis din nuværende bank kun klarer det praktiske i forhold til dit engagement, men ikke er en aktiv medspiller, så er det på tide at overveje et bankskift. Hos Lån & Spar kan vi tale om andet end transaktioner, renter og vilkår. 9i kan tilbyde dig korte beslutningsprocesser og individuelle, peksible løsninger. Og uden at gå i detaljer, så tør vi også godt love dig, at vi er konkurrencedygtige på prisen. Så uanset om du allerede er etableret revisor, eller er på vej ind i et partnerskab og har behov for onansiering, så er der god grund til at tale med os.

Det begynder med et møde Ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Så onder vi sammen ud af, hvad der skal til, for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - både professionelt og privat. Du kan også se mere på www.lsb.dk

UdlandsNyt Skatter & afgifter Af cand.merc.jur. Erik Banner-Voigt, partner i Deloitte

EU Hollandsk fraflytterbeskatning Den 8. september 2011 fremlagde Generaladvokat Juliane Kokott for EU-Domstolen sin vurdering i sagen National Grid Indus BV (C371/10), som omhandler lovligheden af de hollandske fraflytterbeskatningsregler for selskaber. Efter en konkret vurdering fandt generaladvokaten, at den hollandske fraflytterskat, som blev opkrævet i forbindelse med, at det hollandske selskab, National Grid Indus BV, flyttede ledelsens sæde til England, var i strid med EU-rettens regler om den fri etableringsret. I den konkrete sag overførte det hollandske selskab, National Grid Indus BV, i 2000 ledelsens sæde til Storbritannien, uden derved at få fast driftssted i Holland. Herved blev selskabet skattemæssigt hjemmehørende i England, og selskabets aktiver var ikke længere underlagt hollandsk beskatning. Selskabets eneste aktiv var et tilgodehavende i engelske pund, hvor der på tidspunktet for flytning af selskabets ledelse var en urealiseret kursgevinst. I henhold til de hollandske regler opkræves der hollandsk selskabsskat af urealiserede avancer, hvis en virksomhed ophører med at være skattemæssigt hjemmehørende i Holland. Som følge heraf blev den urealiserede kursgevinst på fordringen i engelske pund beskattet på tidspunktet for flytningen af ledelsens sæde. National Grid Indus BV argumenterede for, at denne fraflytterbeskatning var i strid med EU-rettens regler om den fri etableringsret. Court of Appeal i Amsterdam henviste sagen til EU-Domstolen for at få afklaret, om reglerne om fraflytterbeskatning er forenelig med EUtraktaten. Generaladvokaten indledte med at undersøge, om et selskab, som overfører ledelsens sæde til et andet EU-medlemsland, kan påberåbe sig retten til den fri etableringsret, som fastsat i artikel 49 i EU-traktaten. Holland argumenterede for, at EU-Domstolen i Daily Mail-sagen (C-81/87) havde fastslået, at retten til etableringsfrihed ikke kan påberåbes af et selskab, der er stiftet og har sit hjemsted i et EU-land, og som efterfølgende overdrager ledelsens sæde til et andet, idet dette

Udlandsnyt

selskab ikke samtidig bevarer sin status som et selskab i den første medlemsstat. Generaladvokaten fandt med henvisning til sagen Cartesio (C210/06), at en medlemsstat ikke kan kræve, at et selskab skal likvideres og opløses inden flytning af skattemæssig hjemsted til en anden medlemsstat. Med andre ord er medlemsstaterne forpligtet til at give virksomhederne mulighed for at overføre ledelsens sæde til et andet medlemsland, men det er op til den nationale lovgivning i den pågældende medlemsstat at bestemme, om et selskab kan opretholde sin status som juridisk person i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat. I henhold til de hollandske regler er det muligt for selskaber at overføre ledelsens sæde til et andet land og samtidig bevare sin status som juridisk person i henhold til hollandsk lovgivning. En sådan flytning udløser beskatning af eventuelle urealiserede værdistigninger uden, at det er muligt at udskyde betalingen af selskabsskatten, og uden at der tages hensyn til eventuelle efterfølgende værdifald. Derimod bliver et selskab, der flytter ledelsens sæde inden for Holland, ikke beskattet af eventuelle urealiserede værdistigning. Denne forskelsbehandling skaber en ulempe for virksomheder, der foretager grænseoverskridende migration og begrænser retten til etableringsfriheden. Generaladvokaten vurderer, at en fraflytterbeskatning kan legitimeres ud fra et hensyn om en afbalanceret fordeling af retten til at beskatte. Det skal derfor vurderes, om den hollandske fraflyttebeskatning går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål (proportionalitetsprincippet). Generaladvokaten vurderer, at beskatning af avancer på fiktive afhændelser af aktiver i sig selv ikke er i strid med proportionalitetsprincippet. Generaladvokaten tilføjer dog, at opkrævning af fraflytterskat under nogle omstændigheder ikke er rimelig. National Indus Grid BV argumenterede for, at der burde ske en udskydelse af beskatningen. Generaladvokaten bemærkede, at en udskydelse af beskatningen kan være besværlig i visse tilfælde for både skatteyderne og skattemyndighederne. Udskydelse af skattebetalingen er således ikke en mulighed, hvor det ikke er muligt at overvåge, hvornår udskudte gevinster realiseres, og hvis det er vanskeligt at vurdere om der i mellemtiden er opstået gevinst eller tab på aktiverne. Sidstnævnte kan være tilfældet, hvor landende anvender forskellige regnskabsprincipper og skattesystemerne er væsentlige forskellige. Er sammensætningen af aktiver og passiver i en virksomhed ikke kompliceret, og er det ikke svært at overvåge aktiverne, som selskabet havde i behold på fraflyttertidspunktet, er det ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at gennemføre beskatningen ved fraflytning. Generaladvokaten vurderede, at det ikke er muligt generelt at udtale sig om, hvorvidt staten hvorfra selskabet flytter, skal reducere beskatRevision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

ningsgrundlaget, hvis aktiverne falder i værdi efter fraflytningen. Giver medlemsstaten, hvortil selskabet flytter, indgangsværdi, får selskabet fradrag for det efterfølgende tab i tilflytterstaten. I så fald skal staten, hvorfra selskabet flytter, ikke give fradrag i fraflytterskatten for et efterfølgende tab. I tilfælde, hvor tilflytterstaten ikke giver fradrag for efterfølgende tab, skal det vurderes konkret, om fraflytterstaten skal give fradrag i fraflytterskatten for et efterfølgende tab.

Konklusion På baggrund af ovenstående overvejelser konkluderede generaladvokaten, at fraflytterskat for selskaber kan være i overensstemmelse med EU-rettens regler om den fri etableringssret. Det er endvidere i overensstemmelse med EU-retten, at der ikke indrømmes henstand med fraflytterskatten, hvis det er forbundet med vanskeligheder at overvåge aktiverne efter fraflytning. I den konkrete sag, hvor selskabets eneste aktiv var en fordring, og hvor udskydelse af beskatning ikke er forbundet med vanskeligheder, er det dog ikke i overensstemmelse med EU-rettens regler om den fri etableringsret at gennemføre fraflytterbeskatning på tidspunktet for flytning af ledelsens sæde. På den baggrund indstiller generaladvokaten til at de Hollandske regler om fraflytterbeskatning af selskaber ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

Vurdering Sagen er interessant, idet kommissionen har indbragt en række medlemslande for EU-domstolen med påstand om, at medlemsstaternes fraflytteregler for selskaber er i strid med EU-retten. Danmark er i den forbindelse også blevet indbragt for EU-domstolen. Følger EU-domstolens generaladvokatens indstilling, vil den danske fraflytterbeskatning af selskaber formentlig også være i strid med EUretten under henvisning til proportionalitetsprincippet. Afgørelsen fra EU-domstolen forventes afsagt i første halvår af 2012.

Udbyttebeskatning i Portugal Den 6. oktober 2011 fandt EU-domstolen i sagen C-493/09, Kommissionen mod Portugal, at det er i strid med EU-retten, når Portugal beskatter udbytter betalt til en pensionsfond, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, når en tilsvarende udbyttebetaling til en portugisisk hjemmehørende pensionsfund ikke beskattes i Portugal. Sagen er rejst af Kommissionen, som en traktatbrudssag. I henhold til de nationale regler er udbytte, der udloddes til portugisiske pensionsfonde helt fritaget for udbyttekildeskatter, hvorimod udbytte, der udloddes til ikke-hjemmehørende pensionsfonde, pålægges udbyttekildeskat. I Portugals svar til Kommissionen har Portugal erkendt, at den omhandl2ede beskatning udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser. Portugal er dog af den opfattelse, at en sådan restriktion Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

er berettiget i forhold til EU-retten. Portugal har navnlig gjort gældende, at de gunstigere skattebestemmelser for de portugisiske pensionsfonde udligner de specifikke juridiske forpligtelser, der påhviler disse fonde. For domstolen har Portugal yderligere gjort gældende, at beskatningsordningen er berettiget med henblik på at sikre sammenhængen i skattesystemet. Således bliver fritagelsen for beskatning af hjemmehørende pensionsfondes indkomst kompenseret ved beskatningen af den pension, som udbetales til modtagere, der er hjemmehørende i Portugal, i form af indkomstskat for fysiske personer. For det andet har Portugal gjort gældende, at fritagelsen for udbyttekildeskat til portugisisk hjemmehørende pensionsfonde bygger på krav, der er forbundet med en effektiv skattekontrol. De lovmæssige krav, som giver ret til at være omfattet af denne fritagelse for udbyttekildeskat, forudsætter således, at de fonde, der ønsker denne fritagelse, skal kunne kontrolleres direkte af de portugisiske skattemyndigheder. EU-domstolen indledte med at konstatere, at nationale foranstaltninger, der begrænser de frie kapitalbevægelser, kan begrundes i de i artikel 63 nævnte hensyn eller i tvingende almene hensyn under forudsætning af, at de er egnede til at virkeliggøre det formål, som de forfølger og ikke går videre end nødvendigt med henblik på at virkeliggøre dette formål (proportionalitetsprincippet). Efter en konkret vurdering fandt EU-domstolen, at de portugisiske regler, der uomtvisteligt udgør en restriktion for kapitalens frie bevægelser, ikke kan begrundes i de hensyn, som Portugal har påberåbt sig. På den baggrund fandt EU-domstolen, at de portugisiske regler var i strid med EU-traktaten.

Omsætningsafgift på finansielle transaktioner Den 28. september 2011 fremlagde Kommissionen forslag om en afgift på finansielle transaktioner i EU. Det er hensigten, at afgiften skal opkræves på alle transaktioner med finansielle instrumenter mellem finansielle institutioner, hvor mindst én af transaktionens parter er etableret i EU. Aktie- og obligationshandler vil blive pålagt en afgift på 0,1% og afgiften på derivathandler bliver 0,01%. De årlige indtægter ventes at blive ca. 57 mia. EUR. Kommissionen foreslår, at afgiften træder i kraft den 1. januar 2014. Der er 2 grunde til, at Kommissionen har besluttet at foreslå en ny afgift på finansielle transaktioner. s Den skal for det første sikre, at finanssektoren yder et ekstra bidrag til statsfinanserne. Det er Kommissionens opfattelse at finanssektoren oprindeligt var med til at udløse den økonomiske krise. s For det andet vil koordinerede afgiftsrammer på EU-plan være med til at styrke EU’s indre marked. 10 medlemsstater har i dag én eller anden form for afgift på finansielle transaktioner. Med forslaget indføres der nye mindstesatser, og forskellige allerede eksisterende Udlandsnyt

afgifter på finansielle transaktioner i EU harmoniseres. Herved mindsker afgiften konkurrenceforvridning på det indre marked for finansielle transaktioner. Det er hensigten at fordele indtægterne fra afgiften mellem EU og medlemsstaterne. En del af afgifterne vil blive anvendt som én af EU’s egne indtægter og i et vist omfang reducere de nationale bidrag. Medlemsstaterne kan beslutte at øge deres del af indtægterne ved at sætte afgiften på finansielle transaktioner op. Forslaget bliver nu drøftet af alle medlemsstater i EU’s Ministerråd og forelagt af Kommissionen på G20-mødet i november. Forslaget har flere steder været kritiseret for at ville medføre, at finansielle transaktioner flytter til lande uden for EU. Sker dette kan forslaget få den modsatte effekt end forslagets formål.

Spanien Formueskat Den 16. september 2011 godkendte den spanske regering et lovforslag, som genintroducerer formueskatten. Det vedtagne forslag er offentliggjort i det officielle statstidende den 17. september og har virkning fra denne dato. Formueskatten blev oprindeligt afskaffet i 2008. De nye regler får virkning for årene 2011 og 2012 og er indført med det formål midlertidigt at øge de offentliges indtægter. I henhold til de nye regler skal personer med en formue på mere end EUR 700,000 betale formueskat. Grænsen er ca. syv gange højere end grænsen efter de tidligere formueskatteregler, som var EUR 120.000. Grænsen er sat tilstrækkeligt højt for at undgå, at middelklassen bliver ramt af de nye formuebeskatningsregler. Den nævnte grænse gælder også for udenlandske statsborgere med formue i Spanien. Der introduceres også regler, hvorefter der skal betales formueskat af værdien af hovedbopælen. Som udgangspunkt skal der betales formueskat, hvis værdien af hovedbopælen overstiger EUR 300.000. Denne grænse er dobbelt så højt i forhold til de tidligere regler. Formueskatten udgør et fast beløb af minimumsgrænsen for formueskatten og en variabel procentsats af beløb over grænsen. Den årlige formueskat som den enkelte skatteyder kan betale er maksimeret til EUR 183.670 med tillæg af 2,5% af formuen over EUR 10.695.996 Regeringen anslår, at den nye formueskat påvirker ca. 160.000 af Spaniens rigeste individer. Regeringen forventer, at formueskatten forbedrer statsfinanserne årligt med omkring EUR 1.08 milliarder.

Udlandsnyt

Erhvervsjura Af advokat Klaus Søgaard Gorrissen Federspiel

EU-dom tvinger indehavere af fodboldrettigheder til nytænkning Generaladvokat Julianne Kokott indstillede i foråret 2011 at EU-Domstolen skulle erklære salg af tv-rettigheder til sport på territorial basis for at være i strid med EU-retten. EU-Domstolen afsagde dom den 4. oktober 2011, og dommen blev ikke helt så indgribende for rettighedshaverne som forventet. I England ejer the Football Association Premier League (FAPL) rettighederne og sælger licenser til broadcastere, som inden for deres eget land eksklusivt kan udnytte disse rettigheder. For effektivt at sikre eksklusiviteten er broadcasterne forpligtet til at sørge for, at deres broadcasts ikke kan ses uden for de respektive lande. Dette gøres bl.a. ved, at broadcasterne krypterer tv-signalet, hvorefter signalet sendes til slutbrugeren, der via et dekoderkort afkrypterer signalet. De to sager, der lå til grund for EU-Domstolens afgørelse, omhandlede forsøg på omgåelse af eksklusiviteten. Dekoderkortene blev importeret fra Grækenland til England og solgt til pub ejere, der anvendte kortene til at afkode satellitsignalerne fra den græske broadcaster. Da interessen for engelsk fodbold er større i England end i Grækenland, er rettighederne solgt billigere i Grækenland, og tilsvarende er dekoderkortene prissat lavere i Grækenland. Ved at købe græske dekoderkort i stedet for engelske dekoderkort kan fodboldkampe derfor vises væsentligt billigere på de engelske pubs. Navnlig FAPL ønskede at forhindre denne omgåelse. FAPL anlagde derfor sag ved den engelske High Court for at hindre import af græske dekoderkort til det engelske marked. Den engelske High Court forelagde en række spørgsmål for EU-Domstolen for at få belyst, om en forhindring af omgåelsen er forenelig med EU-retten. EU-Domstolen udtalte, at EU-rettens regler om fri bevægelighed kræver, at medlemsstaterne må sikre muligheden for salg af dekoderkort, der har oprindelse i en anden medlemsstat. Domstolen fremhævede endvidere, at de kunstige prisforskelle, der opstår som følge af rettighedsindehavernes licensvilkår, er i strid med EU’s hovedformål om at skabe et indre marked. Hertil udtalte Domstolen, at Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

vilkårene i licensaftalerne, der forpligter tv-selskabet til ikke at levere dekoderkort med henblik på anvendelse uden for det område, som er dækket af licenskontrakten, er ulovlige som konkurrencebegrænsende. Domstolen udtalte sig imidlertid også om, hvorvidt rettighedshaverne ud fra ophavsretlige betragtninger kan forhindre pub ejere i at vise fodboldkampe via et importeret dekoderkort. Domstolen slog fast, at fodboldkampe ikke er ophavsretligt beskyttede, idet kampene er underlagt spilleregler, som ikke giver plads til en kreativ frihed i ophavsretlig forstand. Derimod fandt Domstolen, at de indledende videosekvenser, Premier League-hymnen, filmoptagelser med højdepunkterne fra de seneste Premier League-kampe og diverse former for grafik udgør ophavsretligt beskyttede værker. På den baggrund fandt Domstolen, at rettighedshaverne kan modsætte sig spredningen af videosekvenserne mv. til pub ejerens gæster, idet det pågældende dekoderkort alene er til privat brug og ikke til kommerciel udnyttelse. Dommen indebærer, at indehavere af fodboldrettigheder ikke kan forhindre import af dekoderkort fra et andet land i EU. Rettighedshaverne er derfor tvunget til at søge nye muligheder for at sikre den optimale kommercielle udnyttelse af rettighederne.

Belgien Kønskvoter/mangfoldighed i bestyrelsen Der har i Danmark i længere tid været diskussion om kvoter for kvinder i danske selskabers bestyrelser uden at dette dog hidtil har udmøntet sig i egentlig lovgivning. Derimod har den danske corporate governance komité for nylig opdateret sine anbefalinger og anbefaler nu, at bestyrelserne tager stilling til ”mangfoldighed” ved sammensætning af bestyrelsen. I Belgien er der derimod i juli 2011 vedtaget en ny lov, der indebærer at en tredjedel af alle bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede og statskontrollerede selskaber skal være repræsenteret af det modsatte køn end flertallet af bestyrelsesmedlemmerne – i de fleste tilfælde betyder dette flere kvinder i bestyrelsen. Hvis antallet af bestyrelsesmedlemmer i selskabet ikke er delbart med tre, må procentdelen af minoritetsbestyrelsesmedlemmer rundes op eller ned til nærmeste hele tal. Af forarbejderne til loven fremgår det, at hvis en juridisk person vælges som direktion, må der tages højde for kønnet af den udpegede repræsentant. Et børsnoteret selskab skal i dets årsrapport redegøre for de foranstaltninger, som selskabet har taget for at imødekomme lovens kønskvoter. Overtrædelse af den nye lovbestemmelse medfører for det første, at ethvert valg eller genvalg af bestyrelsesmedlemmer, som tilhører majoritetskønnet, vil være ugyldigt så længe selskabet ikke overholder kønskvoten. For det andet vil honorarer til bestyrelsen være suspenderet, så længe denne ikke overholder kønskvoten. Forpligtelsen til at rapportere om de skridt, selskaberne har foretaget Revision & Regnskabsvæsen nr. 11 · 2011

for at sikre overholdelse af kønskvoten, træder i kraft for hvert enkelt selskab første dag i det næste regnskabsår. Derimod gælder selve forpligtelsen til at overholder kønskvoterne først fra 1. januar 2017 for større børsnoterede eller statskontrollerede selskaber og fra 1. januar 2019 for mindre selskaber.

UK Overtagelsestilbud I England har der historisk været et betydeligt større marked for overtagelsestilbud vedrørende børsnoterede selskaber end tilfældet har været i Danmark. I England er det ikke usædvanligt med fjendtlige overtagelsestilbud, dvs. overtagelsestilbud til aktionærerne i et målselskab, som målselskabets bestyrelse er imod. Netop anvendelsen af fjendtlige overtagelsestilbud i England og særligt Krafts overtagelse af Cadbury i 2010 har givet anledning til visse ændringer af UK Takeover Code, da det har været opfattelsen, at ”fjendtlige” tilbudsgivere hidtil har haft en taktisk fordel i forhold til målselskabet. Dette er forsøgt afbalanceret. Ændringerne vil blandt medføre følgende: s ’Put up or shut up’: Når målselskabet annoncerer, at en tilbudsperiode begynder, skal målselskabet offentliggøre navne på alle de potentielle tilbudsgivere, som har rettet henvendelse til selskabet. Medmindre der er søgt om forlængelse, er der en frist på 28 dage for de potentielle tilbudsgivere til at offentliggøre et formelt konkurrerende overtagelsestilbud eller trække sig. s Forbud mod ”no shop” og ”no talk” samt ”break-fee”-aftaler: Udover i særlige undtagelsestilfælde gælder et forbud mod, at en tilbudsgiver og ledelsen i et målselskab indgår aftaler om såkaldte ’deal protection’-mekanismer. Sådanne mekanismer kunne f.eks. være aftaler, hvor ledelsen i målselskabet accepterer ikke at forsøge at indhente konkurrerende tilbud eller tale med andre potentielle tilbudsgivere, eller aftaler hvor den første tilbudsgiver har ret til et såkaldt ’break-fee’ fra målselskabet i tilfælde af, at overtagelsen ikke gennemføres. Derudover er der også indført regler, der skal give øget gennemsigtighed i forhold til tilbudsgivers finansiering af overtagelsestilbuddet samt finansielle forhold herunder oplysning om rådgivergebyrer. Ændringerne i UK Takeover Code er trådt i kraft i september 2011.

Udlandsnyt

6 "" * ! ! # ( " ( ( * ! "! * " # $( ! ( ! ! $

( $ ) ! " $ ! % ) " % # ! " * " " # $ $ * " " " ! !" "" * "

# $ $ ! " " $ " ) " # $ " $ " $ ! ! " ) ! " # " " ! ! '# % ' $ # # $ $ " ! # & ! ( !% " " ! " ! ! # # + * " !* # " % !" " #/0') ,*/ +1 ) &,/ (1+"#/#.2'!# -7 0)$ #))#. 2' 2,.#/ ,+)'+# 10'( -7 333 ( .+,2%.,1- "( 4 &#. $'+"#. "1 ,%/7 "# 52.'%# * +1 )#.

(. #(/() *,*/ )5// )% ,++#*#+0 " ! " % # ! " $

1<7259 ɒ . %(1+$91 . 7 ɒ .$5129*5283 '.

T I L L Æ G

T I L

R E V I S I O N

I NDHO LD

SM 159

R E G N S K A B S V Æ S E N

SKATTEMÆSSIGE MEDDELELSER

KOMMENTAR

Kære læser

SM 162

LANDSRETTEN

Siden decembernummeret 2010 af Revision & Regnskabsvæsen er indholdet på de ”Gule sider” ændret.

SM 163

BYRETTEN

SM 165

LANDSSKATTERETTEN

SM 166

SKATTERÅDET

Kommentarartiklen fortsætter uændret, da den ifølge læserundersøgelser er vældig populær. Optrykning af afgørelser og domme i fuld tekst er tiden til gengæld løbet fra. Domme og afgørelser mv. udgives løbende af SKAT på internettet. Derfor har det ingen nyhedsværdi, at vi bruger mange sider på at trykke dem en gang om måneden i Revision & Regnskabsvæsen. Fremover bringer vi resumeer af alle SKATs domme, afgørelser, styresignaler og meddelelser, der vurderes at have interesse for erhvervsdrivende. Det vil give et bedre overblik over, hvad der sker på skatteområdet. Efter hver afgørelse vil der være henvisning til dokumentets nummer, så du nemt kan finde afgørelsen i fuld tekst i RevisorBiblioteket eller på SKATs hjemmeside. Har du bemærkninger til det nye indhold er du velkommen til at kontakte redaktøren på flemming.bach@thomsonreuters.com eller på telefon 33 740 730.

Redaktion ved advokat Svend Erik Holm, Advokatﬁrmaet Plesner, statsautoriseret revisor Anders Bjørn, KPMG, og cand.jur. Niels Josephsen, Ernst & Young. Meddelelserne er udvalgt af redaktionen. Udvalget er koncentreret om meddelelser, der bedømmes som havende interesse for erhvervsdrivende. Som indledning til hver meddelelse har redaktionen i resumé gengivet meddelelsens væsentligste indhold. Referat af de enkelte meddelelser er udarbejdet af Landsskatteretten, Skatteministeriet og Told- og Skattestyrelsen. Referaterne af Domme i skattesager er udarbejdet af Svend Erik Holm, Advokatﬁrmaet Plesner.

Kommentarer til udvalgte afgørelser Af cand.merc.jur. Randi Christiansen, KPMGs afdeling for Moms, Told og Afgifter

Er privatpersoners salg af fast ejendom mompligtigt?

Er den danske retspraksis i strid med EUretten, når privatpersoner bliver momspligtige af fast ejendomssalg? Problemstilling Salg af fast ejendom i Danmark har siden momslovens ikrafttræden i 1967 været fritaget for moms. Momsfritagelsen er ophævet fra 1. januar i år, hvor salg af nye bygninger, nye bygninger med jord, byggegrunde og bebyggede grunde er blevet momspligtige. Siden lovforslagets vedtagelse og ikrafttræden har der været mange usikkerheder omkring, hvilke salg der er momspligtige. Usikkerheden omkring privates momspligt ved salg af fast ejendom har været kritiseret længe og er endnu ikke blevet afhjulpet ved SKATs vejledning, pressemeddelelser og afgørelser. EU-domstolsafgørelserne C-180/10 og C-181/10 bestyrker mistilliden til rigtigheden af den gældende retspraksis for privates salg af fast ejendom. Formålet med denne artikel er at få belyst, om den danske retspraksis for privatpersoners momspligtige salg af byggegrunde er i strid med EU-retten. Indledningsvist vil retsgrundlaget for, hvornår salg af fast ejendom er momspligtigt, blive gennemgået. I den forbindelse gennemgås begreberne økonomisk virksomhed og lejlighedsvis afgiftspligtige personer. Dernæst analyseres EU-Domstolenes seneste afgørelse på området. Slutteligt bliver alt perspektiveret i forhold til dansk retspraksis for at vurdere, om dansk ret strider mod EU-retten.

EU's retsgrundlag Flere af momssystemets grundelementer skal være opfyldt, for at et salg er momspligtig. R&R nr. 11 · 2011

Herunder hører også, at salget skal gennemføres af en afgiftspligtig person.1 De materielle regler for definitionen af "afgiftspligtig person" findes i Momssystemdirektivets artikel 9-13.2 Enhver, der udøver selvstændig økonomisk virksomhed, anses for afgiftspligtig person, jf. artikel 9, stk. 1, første afsnit.3 I tillæg giver Momssystemdirektivets artikel 12, stk. 1, medlemsstaterne mulighed for som afgiftspligtig person at anse enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i artikel 9, omhandlede former for virksomhed, herunder en enkelt levering af byggegrund.

Begrebet økonomisk virksomhed Artikel 9, stk. 1, nr. 2, definerer begrebet økonomisk virksomhed således: "Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af vis varig karakter." Selv om definitionen ikke udelukker nogle former for erhverv, og anvendelsesområdet er bredt, opfyldes begrebet "økonomisk virksomhed" kun, når aktiviteten udgør levering mod vederlag.4 Almindeligvis giver det ikke anledning til problemer at afgrænse, hvornår en person driver selvstændig økonomisk virksomhed. Den objektive karakter understøttes også af, at aktivitetens formål og resultat almindeligvis er irrelevant.5 Afgrænsningen ses dog at skabe problemer, når aktiviteten udøves af privatpersoner, der synes at handle i egenskab af en

afgiftspligtig person. Med andre ord, hvor godet både anvendes erhvervsmæssigt og privat. EU-Domstolen har derfor som supplement til det objektive krav udviklet et "intensitetskrav",6 der hviler på artikel 9, stk. 1, andet afsnit, 2. punktum, om, "at godet skal udnyttes med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter".7 Intensitetskravet gælder for alle former for økonomiske aktiviteter. Intensitetskravet kræver en undersøgelse af, om gennemførelse af transaktioner og udnyttelse af goder foretages med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Er godet egnet til privat anvendelse, skal samtlige omstændigheder vedrørende godets udnyttelse vurderes, herunder kundekredsens omfang og intensitet, indtægternes størrelse m.fl.8 Afgiftspligtige personer, der gennemfører rent private salg udgør tilsvarende ikke en momspligtig aktivitet, hvilket er i overensstemmelse med neutralitetsprincippet. Økonomisk virksomhed er kun til stede, når salget gennemføres af en afgiftspligtig person, som optræder i denne egenskab.9

Begrebet enhver, der lejlighedsvis udfører enkelte leveringer af f.eks. byggegrunde Artikel 12's ordlyd udgør en undtagelse til artikel 9. Den giver medlemsstaterne hjemmel til at udvide begrebet afgiftspligtig person. Således kan som afgiftspligtig person anses enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed og især en enkelt af følgende transaktioner a) levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning og b) levering af en byggegrund.10

SM 159

Mens artikel 9 definerer begrebet afgiftspligtig person, herunder økonomisk virksomhed, udvider artikel 12 begrebet afgiftspligtige personer til også at anse lejlighedsvise transaktioner for afgiftspligtige. Det gælder især transaktioner vedrørende fast ejendom. Særreglen er ikke deklatorisk for medlemsstaterne. Direktivbestemmelser er ikke umiddelbart anvendelige og skal implementeres i national ret for at finde anvendelse.11 Reglen er ikke implementeret i den danske momslov.12

Analyse af C-180/10 og C-181/10 I denne dom har EU-Domstolen taget stilling til, hvorvidt en privatperson anses for at drive økonomisk virksomhed ved salg af byggegrunde. Sagen omhandler en polsk privatperson, der ejer et landbrugsareal uden at drive økonomisk virksomhed. Privatpersonen har tidligere drevet landbrug på arealet. Landbrugsarealet bliver på grund af en lokalplan udlagt til bebyggelse med ferieboliger. En privatperson udstykker derfor arealet i 64 parceller, som løbende bliver solgt til andre privatpersoner. EU-Dommen fastslår, medlemsstaterne alene kan udvide begrebet "afgiftspligtig person i forhold til lejlighedsvis levering af byggegrunde", når særreglen er implementeret i national ret. Er implementering gennemført fuldstændig og tilstrækkeligt klart og præcist, skal levering af byggegrund anses for momspligtig, uanset om kravet om økonomisk virksomhed i øvrigt er opfyldt.13 Hvis medlemsstaterne ikke har implementeret artikel 12, er udgangspunktet i artikel 9 afgørende for, om transaktionen udgør en selvstændig økonomisk virksomhed. En person handler i sin egenskab som privatperson, når denne som ejer af godet udøver sin almindelig ejendomsret over godet.14 Omfanget af salg er ikke afgørende, hvilket er i tråd med, at ejeren af godet selv kan vælge, om godet skal indgå i privatformuen eller erhvervsformuen.15 Når grunden, som er allokeret i privatsfæren, begynder at blive udnyttet svarende til, hvordan erhvervsdrivende ville udnytte godet erhvervsmæssigt, vil der dog være tale om selvstændig økonomisk virksomhed.16 EU-Domstolen eksemplificerer, hvor grænsen mellem en handling i egenskab af privatperson og erhvervsdrivende i det konkrete tilfælde går. EU-Domstolen fastslår, at erhvervelse og salg af et gode ikke udgør en "udnyttelse" af et gode med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Det begrundes med, at det eneste afkast, som sådanne

SM 160

transaktioner giver, er et eventuelt udbytte ved salg af varen.17

Bemærkninger I overensstemmelse med EU-rettens generelle principper finder særregelen i artikel 12, der udvider begrebet "afgiftspligtig person", kun anvendelse, når den er korrekt implementeret i national lov. Henset til at artikel 12 udgør en undtagelse til hovedreglen om, hvornår der er tale om en afgiftspligtig person, giver det god mening at fastholde, at enhver form for lejlighedsvis transaktion er udført af en afgiftspligtig person, når den er implementeret i national ret. I modsat fald vil bestemmelsen miste sit selvstændige formål. Er bestemmelsen ikke implementeret, skal godets karakter og udnyttelse undersøges, herunder samtlige omstændigheder hvorunder godet udnyttes. Af dommen udledes det, at der er en flydende grænse for, hvornår en person overgår fra at handle i privat øjemed til at handle i egenskab af en afgiftspligtig person. Afgørende er, om godet kan anses for at udgøre en passiv kapitalanbringelse af den personlige formue eller en mere aktiv erhvervsmæssig investering.18 Dommen forsøger at fremhæve konkrete kriterier for, hvornår godet udnyttes som privat formueforvaltning frem for erhvervsmæssig udnyttelse.

Perspektivering af C-180/10 og C-181/10 i forhold til dansk retspraksis Retsgrundlaget Momslovens § 3 har implementeret artikel 9 uden dog nærmere at definere, hvornår der foreligger økonomisk virksomhed. Bemærkninger til lovforslaget vedrørende momspligtigt salg af fast ejendom fastholder, at momspligten på fast ejendom gælder for alle afgiftspligtige personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed og henviser til ordlyden i artikel 9.19 Ordlyden af artikel 12, stk. 1, er ikke implementeret i momsloven. Det stemmer godt overens med lovforslaget samt SKATs vejledning om, at momspligten ved salg af fast ejendom følger definitionen af afgiftspligtige personer efter § 3.20

Retspraksis Ud fra dansk retspraksis er privatpersoners salg af fast ejendom som udgangspunkt momsfritaget. Således meddelte daværende skatteminister også, at de nye regler ikke har til formål at omfatte privatpersoners salg af fast ejendom, når ejendommen har tjent som privatpersonens bolig eller lignende. Moms-

pligten skal alene gælde for nye bygninger og byggegrunde og kun, når der er tale om økonomisk virksomhed.21 Privatpersoner anses ikke for at drive økonomisk virksomhed og kan således sælge følgende fast ejendom uden moms: 1) Privatpersoners salg af egen bolig eller sommerhus, 2) Privatpersoners frasalg af en byggegrund, som har været del af den pågældendes private bolig, og 3) privatpersoners køb af byggegrund med henblik på at bygge ny bolig, som dog sælges på grund af økonomiske årsager eller lignende. Udgangspunktet om momsafgiftsfrihed ved privates salg af fast ejendom fastholdes dog ikke konsekvent. Privatpersoners salg af byggegrunde er som udgangspunkt momspligtige, når: Udstykning foretages, og der sælges tre byggegrunde, og hvert areal udgør 1.400 m2 eller mere.22 Baggrunden herfor er, at privatpersonen afholder udgifter til udstykning og salg med henblik på at opnå indtægter af vis varig karakter, også selv om "indtægter af varig karakter" ikke kan sammenlignes direkte med det øvrige begreb "økonomisk virksomhed", fordi udbud og indtægter efter forholdets natur er begrænsede.23 I TfS 2011.23 bekræfter Skatterådet således også, at en spørger efter konkret vurdering driver økonomisk virksomhed ved salg af byggegrunde. Spørger har erhvervet ejendommen med henblik på salg efter udstykning af fem grundstykker, og grunden har således aldrig tjent som bolig for spørger. I SKM2010.846.SR anses en privatpersons salg af ubebyggede grunde for erhvervet som led i privatpersonens investeringsstrategi på lige fod med investeringer i værdipapirer erhvervet med henblik på passiv investering. Ud fra en samlet konkret vurdering af de i sagen foreliggende forhold anses privatpersonen ikke for at drive økonomisk virksomhed.

Bemærkninger Når der henses til, at artikel 12 ikke er implementeret i dansk ret, anses den gældende retspraksis på området for værende delvist i strid med EU-retten. Afgørende for vurderingen af, om en privatperson forestår selvstændig økonomisk virksomhed, er definition af artikel 9, stk. 1, afsnit 2, sammenholdt med den gældende retspraksis på området. Ud fra gældende retspraksis anses køb og salg af varer inden for rammerne af en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke for at udgøre økonomisk virksomhed. Det svarer til virksomheders og privatpersoners investeringer i værdipapirer, som på tilsvarende vis ikke udgør selvstændig økonomisk virksomhed. SKM2010.846.SR anses således at være i tråd med EU-retspraksis. R&R nr. 11 · 2011

Derimod anses afgørelsen TfS2011.23 for værende i strid med den gældende retspraksis, ligesom de objektive krav for antal udstykninger og kvadratmeter i vejledninger m.v. ikke kan fastholdes.

Forslag til afgørelse C-230/94 Renate Enkler, præmis 18-21.

Momssystemets artikel 2, stk. 1, litra a, og C-291/92 Dieter Armbrecht, præmis 19-20

10 Den danske udgave af Momssystemdirektivets artikel 12 henviser fejlagtigt til artikel 10, stk. 1,

Konklusion Sammenfattende kan det konkluderes, at dansk ret ikke har implementeret Momssystemdirektivets artikel 12. Afgørende for vurderingen af, om privatpersoner udøver selvstændig økonomisk virksomhed, er således af godets karakter, herunder om godet udnyttes til at opnå en indtægt af en vis varig karakter. Ud fra den konkrete dom anses dansk retspraksis for værende delvist i strid med EUretten. Køb og salg af varer inden for rammerne af en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret anses ikke for at udgøre økonomisk virksomhed.

andet led. Den korrekte henvisning er artikel 9, stk. 1, andet led. TfS 2011.743 gennemgår det subjektive krav til momspligten. 11 C-180/10 og C-181/10, præmis 33. 12 Danmark har kun udvidet den afgiftspligtige person ved lejlighedsvis levering af nyt transportmiddel, jf. ML § 3, stk. 2, nr. 1. 13 C-180/10 og C-181/10, præmis 30-35 og C-291/92 Dieter Armbrecht, hvorefter en person kan vælge at bevare sit gode i eller uden for privatsfæren, præmis 19-20. 14 C-155/94 Wellcome Trust, præmis 32 og C-180/10 og C-181/10, præmis 36. 15 C-269/00 Wolfgang Seeling, præmis 40 og C-415/98 Laszlo Bakcsi, præmis 25. 16 C-180/10 og C-181/10, præmis 38.

Noter 1 2

Momssystemdirektivets artikel 9, implementeret i

18 C-180/10 og C-181/10, præmis 36-41. 19 Lovforslag nr. 203 fremsat 22/4-2009 og vedtaget

momslovens § 3.

som Lov nr. 520 af 12/6-2009 samt Vejledning E

Rådets Direktiv 2006/112/EF af 28. november

nr. 191 af 2/12 2010 – Moms på salg af nye byg-

2006. 3

17 C-180/10 og C-181/10 præmis 39-46.

Dennis Ramsdahl Jensen, Merværdiafgiftspligten

ninger og byggegrunde afsnit 5.1 ff. 20 Vejledning E nr. 191 af 2/12 2010 – Moms på salg

2004, s. 268ff.

af nye bygninger og byggegrunde, afsnit 5.1og

C-98/81 Hong-Kong Trade, jf. præmis 10.

SU2011,743 – Momspligt for privates salg af fast

Forslag til afgørelse C-180/10 og C-181/10, præ-

ejendom af Morten Jacobsen, der også fremhæver

mis 23-26. 6

21 Meddelelse fra Skatteministeriet 12. oktober 2010.

handling af apportindskud – en kommentar til

22 Vejledning E nr. 191 af 2/12 2010 – Moms på salg

SKM2010.816.LSR af adv. Anders Strandet Jepsen og adv. Thomas Gønge. 7

den manglende lovhjemmel .

RR.SM.2011.0026 – Den momsmæssige be-

F.eks. C-230/94 Renate Enkler.

R&R nr. 11 · 2011

af nye bygninger og byggegrunde, afsnit 5.2. 23 Vejledning E nr. 191 af 2/12 2010 – Moms på salg af nye bygninger og byggegrunde, afsnit 5.2.

SM 161

Landsretten

Straffesag Lønmodtager Delvist selvangivet bonusudbetalinger Forsætlig skatteunddragelse T havde som lønmodtager i en rederikoncern udover sin månedlige Iøn fået udbetalt bonusser fra rederiets selskab i Bahamas. Udbetalingerne skete i USD uden indberetning til SKAT og uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Rederiet havde sendt mails ud til medarbejderne om at de selv skulle selvangive bonusserne. T, der for 2005-2008 havde undladt at selvangive 659.190 kr. i bonus, havde for 2005 selvangivet det ene af to bonusbeløb. T havde derved unddraget for 358.085 kr. i skat i alt. T havde i byretten nægtet sig skyldig. T forklarede vedrørende 2005 at der var kommet en ekstraordinær bonus. Han havde spurgt i rederiet hvordan han skulle forholde sig til den ekstraordinære bonus og fået at vide han selv skulle selvangive det. Han havde ikke spurgt vedrørende øvrige bonusbeløb da han regnede med, at firmaet havde indeholdt skat af bonussen. T havde formentlig fået arbejdsgiverens mails, men havde ikke læst dem på grund af travlhed. Byretten fandt det ikke bevist, at T havde haft forsæt til at unddrage det offentlige betaling af den skyldige skat og lagde herved særligt vægt på, at T's arbejdsgiver burde have indeholdt skat af beløbene og at det ikke var godtgjort, at T havde set arbejdsgiverens mails. Straffen blev fastsat til en bøde på 70.000 kr. jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1 samt § 16, stk. 2, jf. stk. 1. Bøden blev nedsat til ½ af normalbøden under hensyn til at T havde betalt den skyldige skat og havde medvirket til sagens opklaring.

SM 162

Landsretten fandt det bevist, at T forsætligt havde overtrådt skattekontrollovens § 13, stk. 1 og § 16, stk. 3. Der blev blandt andet henset til størrelsen af bonusbeløbene og til størrelsen af den samlede årlige indkomst. T idømtes 40 dages ubetinget fængsel. Tillægsbøden blev nedsat fra 350.000 kr. til 275.000 kr. fordi T havde indbetalt skatten. Landsretten fandt ikke at der var tale om bindende påtalebegrænsning, fordi en medarbejder fra SKAT under et møde havde tilkendegivet at SKAT kunne afgøre sagen.

SKM2011.645.ØLR

Aktieavancebeskatning Indgangsværdier Tilflytning Beskatning ved salg af investeringsforeningsbeviser var sket på grundlag af forskellen mellem handelsværdien på tidspunktet for indtræden af fuld skattepligt til Danmark (tilflytningstidspunktet) og afståelsessummen, selv om den faktiske anskaffelsessum var højere end handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Beskatningen ansås for at være i overensstemmelse med aktieavancebeskatningslovens § 37, jf. kildeskattelovens § 9. Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 37 fandtes ikke stridende mod EU-retten, idet den indebærer, at der sker en fordeling af beskatningskompetencen imellem medlemsstaterne i overensstemmelse med den periode, hvori den pågældende skatteyder opholdt sig her i landet. Landsretten fandt heller ikke - i modsætning til Landsskatterettens flertal - at resultatet var i strid med "ret og rimelighed".

SKM2011.595.ØLR

R&R nr. 11 · 2011

Byretten

Indeholdelsespligt Lønmodtager eller entrepriseaftale Nedbrydning Sagsøgeren, der drev virksomhed med nedrivning, benyttede i en periode på ca. 1 ½ år KO til at udføre nedrivningsopgaver. Der forelå ingen skriftlig aftale om udførelsen af arbejdet, der i henhold til fakturaer blev vederlagt med en fast pris pr. timé. Fakturaerne omfattede også arbejde, der var udført af andre end KO, men KO var ikke registreret som arbejdsgiver og havde heller ikke indgivet selvangivelser og momsangivelser. Byretten fandt efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder sammenholdt med kriterierne i cirkulære om personskatteloven, at KO var selvstændig erhvervsdrivende i forholdet til sagsøgeren. Der blev herved blandt andet lagt vægt på, at KO selv havde tilrettelagt arbejdet, at KO havde udstedt fakturaer til sagsøgeren med cvr-nummer og moms, at KO hovedsageligt havde anvendt eget værktøj til løsning af opgaverne, og at KO i et vist omfang havde anvendt medarbejdere til løsning af opgaverne.

SKM2011.655.BR

Maskeret udlodning Driftsomkostninger Receptionsudgifter 50 års fødselsdag Sagen vedrørte, hvorvidt sagsøgeren skulle udlodningsbeskattes af en lang række udgifter, som sagsøgerens selskab havde afholdt for sagsøgeren og hans ægtefælle i indkomståret 2003. For retten var der enighed mellem parterne om, at sagsøgeren uberettiget havde modtaget skattefri kørselsgodtgørelse af sit selskab, og at spørgsmålet om størrelsen af fradrag, som sagsøgeren var berettiget til for antallet af kørte kilometer for selskabet, skulle hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Desuden var der enighed om, at sagsøgeren R&R nr. 11 · 2011

var berettiget til et skønsmæssigt fradrag på 433 kr. for udgifter afholdt i forbindelse med et kursus. Retten fandt, at sagsøgeren havde ret til repræsentationsfradrag for udgifter til mad til en reception afholdt i anledning af sagsøgerens 50 års fødselsdag. Fradraget udgjorde 1.350 kr., og Skatteministeriet blev herefter dømt til at anerkende, at forhøjelsen af sagsøgerens aktieindkomst skulle nedsættes med dette beløb. Skatteministeriet blev i øvrigt frifundet.

SKM2011.646.BR

Erhvervsmæssig virksomhed Skønhedsklinik Fradrag for driftsunderskud Sagsøgeren drev hudpleje- og skønhedsklinik i personligt regi og ønskede fradrag for virksomhedens driftsunderskud i indkomståret 2002 i sagsøgerens anden indkomst. Retten anså det ikke for godtgjort, at sagsøgeren forud for opstart af virksomheden havde udarbejdet et realistisk budget, at budgettet løbende var blevet revideret i overensstemmelse med de faktiske økonomiske forhold, og at virksomhedens forretningsplan havde dannet grundlag for virksomhedens drift. Henset til, at virksomhedens årsregnskaber derudover udviste et negativt resultat i perioden 2000-2003, og at der i perioden ikke var afholdt lønudgifter til sagsøgeren og virksomhedens daglige administrator, lagde retten til grund, at virksomheden ikke var etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Da virksomheden som følge heraf ikke kunne anses for at være erhvervsmæssig, var sagsøgeren ikke berettiget til at foretage fradrag for virksomhedens underskud i indkomståret 2002. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

SKM2011.637.BR

Erhvervsmæssig virksomhed Stutteri Syn og skøn Byretten vurderede, at det af sagsøgeren drevne stutteri ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet, og at sagsøgeren derfor ikke var berettiget til fradrag for det med stutteriet forbundne underskud. Ved denne vurdering tillagde retten det vægt, at stutteriet i hele dets levetid havde givet betydelige underskud, at stutteriets ringe omsætning, i det væsentligste var et resultat af overførsel af heste fra stutteriet til sagsøgerens private væddeløbsstald, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at den ringe omsætning skyldtes, at hestenes overførselsværdi var ansat kunstigt lavt i forhold til den reelle handelsværdi. Endvidere tillagde retten det betydning, sagsøgeren ikke havde godtgjort, at underskuddene i de to relevante indkomstår kunne tilskrives afholdelsen af usædvanlige udgifter, således at der skulle være tale om atypiske driftsår. Endelig lagde retten med henvisning til skønserklæringen, og idet der ikke under sagen var fremkommet nogen oplysninger, der ændrede herved, til grund, at stutteriet selv efter en længere årrække ikke ville kunne blive overskudsgivende. Retten henviste herved yderligere til, at sagsøgeren forud for etableringen af stutteriet havde drevet stutteriet i privat regi i en årrække, og at stutteriet derfor ikke i de relevante indkomstår kunne anses for at være i en opstartsfase. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2011.635.BR

Opkrævning af fejludbetaling Overskydende skat Transport til bank Sagsøgte havde fået udbetalt overskydende skat på 89.186 kr. Der var tale om en fejl idet sagsøgte havde givet uigenkaldelig transport til en bank.

SM 163

SKAT krævede beløbet tilbagebetalt. Retten fandt, at det måtte have stået sagsøgte, der er advokat, klart at udbetalingen måtte bero på en fejl. Da der ikke i øvrigt forelå særlige omstændigheder, skulle sagsøgte tilbagebetale beløbet.

SKM2011.622.BR

Indeholdelsespligt Østeuropæiske håndværkere Arbejdsudleje eller entrepriseaftale Hæftelse Byretten vurderede, at en udenlandsk virksomheds arbejde for sagsøgeren var arbejdsudleje i modsætning til entreprise. Som udgangspunkt for sin vurdering, lagde Retten i første række vægt på indholdet af den kontrakt, der udgjorde aftalegrundlaget mellem parterne. Kontrakten indeholdt ingen nærmere beskrivelse af det byggeri, som var aftalens genstand, ligesom der heller ikke var oplyst en fast entreprisesum. Desuden regulerede kontrakten ikke parternes beføjelser i tilfælde af misligholdelse. Det havde derfor formodningen imod sig, at aftalen kunne karakteriseres som en entrepriseaftale. Som begrundelse for at anse aftaleforholdet som arbejdsudleje, lagde retten i anden række bl.a. vægt på, at sagsøgers direktør måtte anses for at have haft instruktionsbeføjelser overfor de udenlandske håndværkere, at sagsøgeren havde betalt for byggematerialer, og at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for lønudbetalinger til de udenlandske håndværkere. Arbejdet måtte herefter bedømmes i henhold til reglerne om arbejdsudleje. I mangel af oplysninger om de udenlandske håndværkeres bruttoindkomst, fandt retten endvidere, at Skatteministeriet havde været berettiget til ved beregningen af skyldig Askat og AM-bidrag at tage udgangspunkt i det samlede beløb, som det udenlandske selskab havde faktureret sagsøgeren. Da der ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der kunne fritage sagsøgeren for hæftelse, blev Skatteministeriet frifundet.

SKM2011.613.BR

Moms af rykkergebyrer Tilbagebetaling Tre energiselskaber fik ikke medhold i, at de havde krav på tilbagebetaling af moms af rykkergebyrer, som var blevet opkrævet med urette af SKAT (jf. SKM2003.541.LSR og TSScirkulære nr. 2005-05). Retten fandt, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at momsen var blevet over-

SM 164

væltet på de kunder (restanter), som havde betalt rykkergebyrerne, og at en tilbagebetaling ville medføre en ugrundet berigelse for sagsøgerne, eftersom de ikke havde lidt noget tab som følge af momspålæggelsen, og eftersom overvæltningen var endelig, idet der ikke var sammenfald mellem de kunder i selskaberne, som ville modtage en eventuel tilbagebetaling, og den gruppe af restanter, som i sin tid havde betalt rykkergebyrerne.

SKM2011.605.BR

Indeholdelsespligt Østeuropæiske gartneriarbejdere Arbejdsudleje eller entrepriseaftale Hæftelse Byretten fandt, at en østeuropæisk virksomheds arbejde for sagsøgeren var udført som entreprise. Byretten lagde til grund, at ejeren af den østeuropæiske virksomhed havde ledelsesretten og instruktionsbeføjelsen over de ansatte, at aftalen regulerede en simpel opgave, der ikke krævede redskaber, og prisen var fast. Retten lagde endvidere vægt på serviceaftalens ordlyd. Det blev på grund af opgavens simple karakter ikke tillagt betydning, at aftalen ikke indeholdt regler om misligholdelse.

havde modtaget Landsskatterettens skrivelse af 21. april 2010, at Landsskatteretten ikke havde handlet i overensstemmelse med deres praksis i sagen, og at der i sagen var grundlag for at suspendere klagefristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1. Retten fandt, at sagsøgeren ikke alene ved revisorens forklaring, havde godtgjort, at der ved den oprindelige klageskrivelse var vedlagt de fornødne dokumenter. Videre fandt retten, at Landsskatterettens brev af 21. april 2010 var afsendt og modtaget af revisionsselskabet, og at Landsskatteretten derfor med rette havde afvist sagsøgerens klage. Endelig fandtes der heller ikke at være grundlag for at suspendere klagefristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

SKM2011.596.BR

SKM2011.597.BR

Afvisning Klage til Landsskatteretten Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt Landsskatteretten med rette havde afvist at behandle sagsøgerens klage over skatteankenævnets afgørelse. Landsskatteretten havde ved en skrivelse af 21. april 2010 anmodet sagsøgerens revisor, om indenfor 14 dage at fremsende den påklagede afgørelse, sagsfremstilling og indbetale klagegebyret, da den oprindelige klageskrivelse fremsendt af revisoren på sagsøgerens vegne, var mangelfuld på disse punkter. Revisoren indbetalte klagegebyret inden de 14 dage med reference til Landsskatterettens journalnummer, men fremsendte ikke de øvrige manglende dokumenter. Landsskatteretten afviste derfor sagsøgerens klage. Herefter fremsendte sagsøgeren en ny klageskrivelse til Landsskatteretten vedlagt de fornødne dokumenter, men denne klageskrivelse blev fremsendt efter udløbet af 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1. Under hovedforhandlingen gjorde sagsøgeren gældende, at den oprindelige klageskrivelse til Landsskatteretten var vedlagt de fornødne dokumenter, at hans revisor ikke R&R nr. 11 · 2011

Landsskatteretten

En varebil der var indregistreret på gule plader, og som var indrettet med sædearrangementer bag førersædet, ansås ikke som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Bilen skulle derfor afgiftsberigtiges som personvogn.

Bilen blev udlånt til feriekørsel i 3 uger til en ansat i det selskab, der ejede bilen. SKAT pålagde den ansatte at betale den yderligere registreringsafgift. Landsskatteretten anså ikke dan ansatte for at hæfte for afgiften. Han havde ikke haft en sådan varig brugsret til bilen, at han skulle have været registreret i h. t. § 38 i registreringsbekendtgørelsen.

SKM2011.642.LSR

SKM2011.638.LSR

Afgiftslempelse i forbindelse med kollektivt fjernvarmenet

Anmodning om fritagelse for betaling af renter af for sent betalt A-skat og AM-bidrag

Fritagelse for betaling af registreringsafgift af varebil

Et kraftvarmeværk, der var ejet af et almennyttigt boligselskab, producerede varme til 650 lejligheder. Kraftvarmeværket blev ikke anset for at levere varme til et kollektivt fjernvarmenet.

SKM2011.640.LSR

Omregning til helårsindkomst Landsskatteretten fastslog, at omregning til helårsindkomst i henhold til personskattelovens § 14, stk. 1, ikke kunne foretages på et objektivt grundlag alene ud fra det antal dage, klageren var fuldt skattepligtig til Danmark. Det afgørende for opgørelsen af beskatningsgrundlaget var, at beskatningsgrundlaget efter omregningen gav et retvisende billede af helårsindkomsten. Anerkendt at klageren i stedet kunne omgøre indkomsten i henhold til personskattelovens § 14, stk. 2.

SKM2011.639.LSR

Hæftelse for registreringsafgift Lån af bil En bil blev anset for ombygget fra varebil til personbil, hvorfor den skulle omregistreres med ny registreringsafgift. R&R nr. 11 · 2011

Selskabet blev omregistreret fra lille virksomhed til stor virksomhed, og som følge heraf skulle selskabet afregne efter de fremrykkede betalingsfrister for store virksomheder. Selskabet fortsatte imidlertid med at afregne efter betalingsfristerne for små virksomheder, og selskabet blev derfor pålagt renter vedrørende for sent indbetalt A-skat og AM-bidrag. Der var ikke grundlag for hverken fritagelse eller eftergivelse af disse renter, idet omregistreringen ikke kunne anses for en pludseligt opstået hændelse uden for selskabets indflydelse, ligesom der ikke forelå undskyldelige forhold, og der heller ikke var tale om, at der var begået myndighedsfejl. Det påhvilede således ikke SKAT i denne situation at underrette selskabet om, at selskabet fejlagtigt løbende indbetalte A-skat og AM-bidrag for sent.

Forening Skattepligt efter fondsbeskatningsloven Bindende svar (SKM2010.771.SR) En forening, hvis formål var at varetage medlemmernes fælles interesse som erhvervsdrivende virksomheder, at danne grundlag for medlemmernes fælles fremtid som en landsdækkende enhed, at forestå fælles markedsføring af medlemskontorerne som en enhed, at etablere og eje serviceselskaber samt at formidle samarbejde og vidensudveksling mellem medlemmerne, ansås for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.

SKM2011.599.LSR

Fritagelse for betaling af afgift og renter A-skat og AM-bidrag Moms Et selskab i likvidation kunne hverken fritages for betaling af renter af for sent betalt moms eller for afgift for foreløbig fastsættelse af Askat og AM-bidrag.

SKM2011.598.LSR

SKM2011.608.LSR

Skattefritagelse ved salg af fast ejendom Et areal på 65 ha, der udgjorde et traditionelt hedelandskab, ansås ikke for at have været anvendt erhvervsmæssigt, og avance ved salg af arealet kunne derfor ikke genanbringes efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A.

SKM2011.600.LSR

SM 165

Skatterådet

Bindende svar Lønomlægning Pensionsordning Sundhedsforsikring Skatterådet kan ikke bekræfte, at en beskreven lønomlægning er skattefri for spørgers ansatte. Ordningen går ud på, at præmien på medarbejdernes sundhedsforsikring, inklusiv fremtidige præmiestigninger, fratrækkes spørgers indbetalinger på medarbejdernes pensionsordninger. Skatterådet finder ikke, at ordningen indebærer en reel ændring af lønnens sammensætning, da lønnedgangen vil svinge med de varierende udgifter til præmiebetalingerne. Skatterådet finder dog, at hvis den årlige regulering er overensstemmende med aftaleperioderne for lønforhandling, så medarbejderne har mulighed for at tage stilling til præmiestigningen ved at kunne udtræde, vil ordningen kunne accepteres. I så fald svinger ordningen ikke med de varierende udgifter, men kan anses som genforhandlet ved sædvanlige lønforhandlinger. Skatterådet bekræfter, at spørgers udgifter til sundhedsforsikringerne er fradragsberettigede driftsudgifter.

SKM2011.649.SR

Koncernintern overdragelse af andelsbevis fra en andelsboligforening Skatterådet fandt, at en andelsboligforening var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og at andelsbeviset ved en koncernintern overdragelse var omfattet af ABL § 9. Dvs. at der skulle ske beskatning efter reglerne om porteføljeaktier. Anskaffelsessummen blev fastsat til den handelsværdi, der var fastsat i årsrapporten for 2008 i henhold til overgangsbestemmelsen vedr. porteføljeaktier for fastsættelse af anskaffelsessum. Som afståelsessum skulle andelsværdien i årsrapporten for 2010 anvendes.

SKM2011.647.SR

SM 166

Anpartsprojekt Fast ejendom Formidlingshonorar Afskrivningsgrundlag

Skatterådet kunne bekræfte, at udgifter til arbejdsgiverbetalt bilvask kunne indgå som en del af bilens driftsomkostninger i en fri bil ordning.

Skatterådet bekræfter, at sælgere af såkaldte brugte anparter er skattefrie af den del af salgssummen, som henføres til det oprindelige udbyderhonorar. Til spørgsmål om, hvorvidt deltagere i nye eller eksisterende kommanditselskaber kan henregne et særskilt honorar til selskabets administrator for assistance i forbindelse med selskabets køb af (yderligere) en ejendom til ejendommens skattemæssige anskaffelsessum (afskrivningsgrundlaget), henviser Skatterådet til sagsfremstillingen og begrundelsen idet rådet bemærker, at alene omkostninger medgået til berigtigelse og gennemførelse af selve handlen kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

SKM2011.634.SR

SKM2011.644.SR

Vedtægtsændringer Tilskud og afståelse af aktier Skatterådet tilkendegiver, at ændringer i aktiers økonomiske rettigheder, der ensidigt tilgodeser én af to selskabsaktionærer, indebærer, at alle aktier må anses for afståede og nyanskaffede på tidspunktet for vedtægtsændringen. Derudover er det Skatterådets opfattelse, at det selskab, der tilgodeses må anses for at have modtaget et skattepligtigt tilskud fra den anden selskabsaktionær.

SKM2011.643.SR

Beskatning af bilvask Fradrag for bilvask Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en arbejdsgiverbetalt bilvask var omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, og at en arbejdsgiverbetalt bilvask ville kunne danne grundlag for eller indgå i en bruttolønsordning, således at den ansatte ikke skulle beskattes af bilvaskens markedsværdi.

Generationsskifte Spaltning Sambeskatning Ejeraftale Skatterådet bekræfter, at A A/S opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 9. pkt., og kan ophørsspaltes uden tilladelse til 5 nystiftede selskaber med både den regnskabsmæssige og den skattemæssige spaltningsdato den 1. januar 2011. Skatterådet bekræfter endvidere, at betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 2. og 3. pkt. er opfyldt. Endelig bekræftes det, at besvarelsen af spørgsmål 1 ikke ændres, såfremt der indgås en ejeraftale som udfærdiget og fremlagt.

SKM2011.633.SR

Ejendomsvurdering Ekstraordinær genoptagelse Årsreguleringsår Praksisændring efter højesteretsdom Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingen for årsreguleringsåret 2003. SKAT havde tidligere afvist genoptagelse med henvisning til at der ikke var hjemmel til genoptagelse af årsreguleringsår. Der er tale om praksisændring som følge af Højesterets dom af 16. december 2010. Skatterådet gav samtidigt bemyndigelse til genoptagelse af yderligere 10 ejendomme med samme forhold.

SKM2011.632.SR

R&R nr. 11 · 2011

Tonnageskatteordningen Strategisk og forretningsmæssig drevet fra Danmark Skatterådet kan bekræfte, at et datterselskab af spørgeren, der overtager de i anmodningen beskrevne rederiaktiviteter, vil kunne være omfattet af tonnageskatteloven. Det er således vurderingen, at det danske datterselskabs skibe efter en samlet konkret vurdering kan anses for i tilstrækkeligt omfang at blive drevet strategisk og forretningsmæssigt fra Danmark, hvorfor selskabet ud fra en samlet vurdering vil kunne omfattes af den danske tonnageskatteordning, jf. tonnageskattelovens § 6. Skatterådet henviser dog til indstillingen og begrundelsen, idet det bemærkes, at svaret gives under forudsætning af, at de givne oplysninger således vil foreligge og også vedvarende på opfordring kan dokumenteres at være en realitet. Hvorvidt besvarelsen ændres, hvis de omhandlede skibe indchartres i datterselskabet på time charter vilkår med købsoption, kan Skatterådet derimod ikke tage stilling til, men henviser her i stedet blot til indstilling og begrundelse.

Efter anmodning fra ejer har SKAT forelagt sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdien (med konsekvens for den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi) for ejendom A pr. 1. oktober 2004 (og konsekvensændring af årsreguleringen 2005).

SKM2011.626.SR

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdien 2004 og 2006 som følge af forkert vurderingsskøn med konsekvens for den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi

Solcelleanlæg og varmepumpe Skatterådet kan ikke bekræfte, at en varmepumpe og et solcelleanlæg samlet set er erhvervsmæssigt anvendt, således at begge anlæg er afskrivningsberettigede. Hvis spørger vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, kan der afskrives på solcelleanlægget. Der kan ikke afskrives på varmepumpen, da den er udelukkende privat benyttet.

SKM2011.620.SR

Solcelleanlæg samt sol- og jordvarmeanlæg

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 med henblik på nedsættelse. Efter anmodning fra ejer har SKAT forelagt sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdien (med konsekvens for den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi) for ejendom A pr. 1. oktober 2004 og 2006 (og konsekvensændring af årsreguleringen 2005).

Skatterådet bekræfter, at såfremt spørger vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, kan spørger afskrive på solcelleanlægget, som har karakter af et driftsmiddel. Skatterådet bekræfter, at afskrivningsgrundlaget for spørger er anskaffelsesprisen inklusive moms og montering/tilslutning. Skatterådet bekræfter endvidere, at det forventede resultat bør forskudsregistreres.

Bestyrelseshonorar Personligt ejet virksomhed

SKM2011.625.SR

SKM2011.619.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at bestyrelseshonorarer kan udbetales til en personligt ejet virksomhed.

Bestyrelseshonorar Ikke selvstændig erhvervsvirksomhed

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen 2005 som følge af forkert vurderingsgrundlag med konsekvens for den omberegnede grundværdi

SKM2011.630.SR

SKM2011.629.SR

Sammenlægning af 2 vandværker Skatterådet kan ikke bekræfte, at X Vandværks påtænkte overtagelse af Y Vandværk ikke vil udløse beskatning af X Vandværk af de aktiver, der overtages fra Y Vandværk uden vederlag. Overtagelsen udløser dog ingen beskatning af medlemmerne i de to vandværker. Skatterådet kan ligeledes ikke bekræfte, at en skattepligtig fusion mellem de to vandværker ikke vil udløse beskatning af X Vandværk.

SKM2011.628.SR

Ejendomsvurdering – ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdien 2004 som følge af forkert vurderingsskøn med konsekvens for den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004 med henblik på nedsættelse. R&R nr. 11 · 2011

Skatterådet afviser, at indkomst fra bestyrelsesposter kan anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan indgå i virksomhedsordningen.

SKM2011.623.SR

Solcelleanlæg Skatterådet bekræfter, at ejendomsretten til solcelleanlægget i Italien i skattemæssig henseende er overgået til det italienske skattetransparente selskab, således at retten til at foretage skattemæssige afskrivninger er overgået til ejerne af dette selskab. Skatterådet lægger vægt på oplysningerne om, at solcelleanlægget vil optræde som et udlån under aktiver i balancen i den italienske leasinggivers regnskab samt at den italienske leasinggiver ikke kan foretage skattemæssige afskrivninger på anlægget.

SKM2011.621.SR

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsværdien pr. 1. oktober 2005 med henblik på at få ejendomsværdien og grundværdien ansat til 0 kr. Efter anmodning fra ejer har SKAT forelagt sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdien og grundværdien (med konsekvens for den omberegnede grundværdi) for ejendom A pr. 1. oktober 2005 jfr. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

SKM2011.618.SR

Forskerskat – forskning anset for omfattet af gæsteundervisning eller lignende Skatterådet bekræfter, at udenlandske forskere, der både har været begrænset og / eller fuldt skattepligtige inden for de sidste 10 år efterfølgende kan omfattes af forskerskatteordningen i kildeskattelovens §§ 48 E-F under ansættelse ved A Universitet under forudsæt-

SM 167

ning af, at nærmere angivne betingelser er opfyldte, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 6. Skatterådets svar indebærer således, at begrebet "gæsteundervisere eller lignende" i denne bestemmelse ud over undervisere og / eller vejledere også omfatter forskere. Skatterådet bekræfter endvidere, at det ikke er til hinder for efterfølgende at anvende forskerskatteordningen, hvis der forud for en periode med begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E, stk. 6, har været en periode med forskerbeskatning.

SKM2011.617.SR

Privatbane Moms Køb og udleje af driftsmidler Drifts- og anlægstilskud Skatterådet bekræfter, at en privatbane har fradrag for købsmoms ved køb af to tog, når togene udlejes til et trafikselskab til en årlig leje på 1 mio.kr. Skatterådet bekræfter ligeledes, at privatbanen har fradrag for købsmoms ved køb af anlægsinvesteringer i forbindelse med infrastrukturen, når denne udlejes til trafikselskabet til en afgift på 2,10 kr./tog km. Endelig bekræfter Skatterådet, at privatbanen ikke skal betale moms af modtagne anlægsog driftstilskud.

SKM2011.616.SR

Frihed for beskatning ved Operation Dagsværk 2011 – anerkendelse af fradrag for de til formålet udbetalte beløb

og årskort til svømmehallen i C, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Den selvejende institution B kan tilbyde alle A Kommunes medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i D, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel. Skatterådet fremhævede, at der i begge tilfælde er tale om institutioner, der hovedsagligt finansieres med de kommunale midler, hvilket indebærer, at kommunen ikke har nogen form avance. Dette betyder, at enhver rabat på adgangsbilletter, kort m.m. til svømmehallerne, der gives til de ansatte i kommunen, må anses for at være et skattepligtigt personalegode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

SKM2011.614.SR

Personalegoder Konsulentbistand til sygemeldte Skatterådet bekræfter, at den af spørger udbudte ydelse kan modtages skattefrit efter ligningsloven § 31. Ydelsen udbydes af spørger til forsikringsselskaber og pensionskasser og er rettet mod personer, der midlertidigt modtager invalidepension m.v. fra disse forsikringsselskaber og pensionskasser. Ydelsen består af en række møder, samtaler m.v. mellem specialister fra spørgers virksomhed og den pågældende person med henblik på at gøre det muligt for personen at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

SKM2011.615.SR

Rabat på billetter m.m. til svømmehaller – skattepligt Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Kommune A kan tilbyde alle medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort

SM 168

SKM2011.610.SR

Personalegoder Multimediebeskatning iPad Skatterådet bekræfter, at en tablet, som en iPad er en ny type multimedie, der kan omfattes af multimediebeskatningen. Videre bekræfter Skatterådet, at en arbejdsgiver kan stille såvel en bærbar computer som en iPad til rådighed for en ansat, når der foreligger en arbejdsmæssig begrundelse herfor.

SKM2011.607.SR

Royalty Skattepligt Skatterådet tog stilling til, om der ved betaling af royalty fra A A/S til selskabet F AG i Schweiz skal indeholdes 25 % i skat til Danmark. Skatterådet afviste at tage stilling til, om A A/S kan oppebære henstand med betaling af realisationsskat, såfremt salg af immaterielle anlægsaktiver gennemføres.

SKM2011.606.SR

SKM2011.612.SR Arbejdsudleje og rejseregler

Skatterådet godkendte, at honoraret i forbindelse med Operation Dagsværk 2011, i lighed med de tidligere år skal behandles sådan, at arbejdsgivere kan undlade at foretage indeholdelse af A-skat mv. i vederlag til skoleelever, der udfører arbejde for Operation Dagsværk den 9. november 2011. Eleverne skal ikke medregne vederlaget på selvangivelsen. Arbejdsgiverne kan fratrække beløbet som omkostning i driftsregnskabet.

samt at der er tale om en generel sundhedsordning for alle medarbejderne. Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at arbejdsgiverbetalt kostbehandling, fx i form af akupunktur, elektroder eller lignende kan gives skattefrit, når der tale om lægehenvist behandling samt at der er tale om en generel sundhedsordning for alle medarbejderne.

Skatterådet besvarede en række spørgsmål om arbejdsudlejede personers mulighed for at modtage fri bolig, fri kost m.v. uden indeholdelse af skat, hvis de pågældende opfylder betingelserne i rejsereglerne.

SKM2011.611.SR

Personalegoder Sundhedsordning Kostvejledning

Forskerbeskatning Arbejdsgiver Skatterådet fandt, at de udenlandske medarbejdere, A ApS ansætter, anses for i skattemæssig henseende at have et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1 og dermed opfylder denne betingelse i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

SKM2011.604.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at ansatte, der modtager individuel kostvejledning betalt af arbejdsgiveren, ikke skal beskattes. Skatterådet kan derimod bekræfte, at arbejdsgiverbetalt kostvejledning kan gives skattefrit, når der er tale om lægehenvist kostvejledning R&R nr. 11 · 2011

+YDG HQWHQ GX HU JHQHUDOLVW HOOHU VSHFLDOLVW JLYHU 5HYLVRU%LEOLRWHNHW IDJOLJ W\QJGH WLO GLQH EHVOXWQLQJHU 0HG YRUHV RQOLQHPRGXOHU IยงU GX DNWXHO YLGHQ GHU EยงGH GยจNNHU EUHGW RJ JยงU L G\EGHQ 0RGXOHUQH JLYHU DGJDQJ WLO EO D

/RYJLYQLQJ RJ GRPPH 9HMOHGQLQJHU $UWLNOHU 0DQXDOHU 3DUDGLJPDHU RJ NRQWUDNWHU

)XQNWLRQDOLWHWHQ Sยง 5HYLVRU%LEOLRWHNHW XGYLNOHV OยบEHQGH ษ IRU DW JLYH GLJ HW HIIHNWLYW RJ SHUVRQOLJW DUEHMGVUHGVNDE 1X NDQ GX EO D PDUNHUH WHNVW VNULYH QRWHU RJ VNDEH JHQYHMH WLO GLQH IDYRULWWHU

9RUHV KHOW Q\H EURFKXUH JLYHU GLJ NRPSOHW RYHUEOLN RYHU 5HYLVRU%LEOLRWHNHWV LQGKROG

6FDQ NRGHQ PHG GLQ VPDUWSKRQH RJ NRP GLUHNWH WLO EURFKXUHQ 'X HU RJVยง YHONRPPHQ WLO DW NRQWDNWH YRUHV VXSSRUWDIGHOLQJ Sยง WOI ษ WDVW RJ Iยง WLOVHQGW HW HNVHPSODU

1<7259 ษ .ย %(1+$91 . 7 ษ .$5129*5283 '.

3691

# # ! % ( % # # $ # $ $$ $%# &$ $$" ! % $ %% #& ", & #

" # !# % $*%% # ' !% $% # ", $, ' $% % % # ! ! !#% ! & $&$ % % & $%(# # +# # % $ # $% ' # %#! $ * " $($% # # $ # % $ # ! ! # '!# % # # +# '!# * & ' ! # $

$ ! ! % #& !' # # # % % (% % ' ! % ' *' $ % $ #& % ", # % # % $ & (# % # $$ % !# % %( # % *$% # % ' ' # $ )

$$ , # ( % ", !

#/!#"#0 #,5 0#" , + , *#3#/#0 +#" #, &#*1 0.#!'#* 20',#00. ))# "#/ ',"#&-*"#/ +#1 ** ) & 01'%&#"0 $&7,%'% 0#/3-014/',% 0.#(*. ))# ',1#/'8/*'01#/ ' *2+','2+ 0 +1 3 ,1% /"# 2"014/0. ))# #019#,"# $ )/-+*'01#/ 0.-/102,"#/3-%, 6 *#1+#1 *$7*%# -% "- #*1 2"018",',%00401#+ 20',#00. ))#, & / #, 37/"' .9 )/ #11# #/ **#/#"# ',"#&-*"1 ' #0) 1,',%0%/2,"* %#1 .9

! !

7*"#/ $-/ 0#" , + , ',)* 20',#00. ))# #0) 1,',%0%/2,"* % )/ #/3'!# # 0',% $/ )/ ./ +9,#" #)0)* +-+0 8/01#% ,%04"#*0# )/ #)0)* +-+0 # 0',%.#/'-"# +"/ + )0 )+ ' .#/'-"#, **# ./'0#/ #/ 3#(*#"#,"# -% #)0)* *#3#/',% )/ -/ /2% 3#" * ,"#1 )8/0#* )+ * )+ * #+'00'-, % )+ '*#, #/ 3'01 +#" #)01/ 2"014/