Tölt NO. 01 2019

DANSK ISLANDSHESTEFORENING

NO. 1 | 2019

Kom med igennem København til hest

SKAL DU HA’ DIN HEST I VANDREFOLD?

Tema

VANDREFOLDE & HESTEVELFÆRD

[ HESTEN LÆSER DIG | 4 HURTIGE TIL MIE TROLLE | GANGMYLLAN SÆTTER NYE STANDARDER HAR DIN HEST PROBLEMER MED SAND? | STAFETTEN: JÓN STENILD | TRÆNING PÅ HESTENS PRÆMISSER ]

Forsikring er en tillidssag – både før og efter skaden er sket

Vores forsikringer giver dig tryghed – både før og efter skaden er sket. Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge. Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

INDHOLD

14

Forskerspire på Hólar

Mød 23-årige Liva, der har fået Island og islandske heste ind med modermælken og i dag har slået sig med kæresten i en fjern afkrog af Island for at studere heste og træning.

58

18

40

48

Tema: Vandrefolde & hestevelfærd SMÅSTOF

FAGLIGT

6 Muleposen 10 Klumme: Tv-optagelser og flytning...

12 Læsernes pletskud

40 Dyrlægen: Har dine heste problemer med sand?

42 Kommunikation & kropssprog: Hesten læser dig 48 Avl: Gangmyllan sætter nye standarder 50 Forskning: Hvad beskriver egenskaben vilje & sind?

52 Uddannelseshjørnet 54 Kostvejlederen: Muk er en af vinterens helt store udfordringer 58 Brevkassen

ARTIKLER 14 J eg drømmer om at blive forsker 18 Vandrefolde & hestevelfærd 20 Lad hestene vandre 26 Vandrefold i baghaven 44 Stafetten: Jón Stenild 56 Spørgehjørnet: Mie Trolle

30

Heste i byen TAG MED TÖLT TIL KØBENHAVN

[

NO. 01 | 2019

3]

[ LEDER ]

FAGMAGASIN UDGIVET AF DANSK ISLANDSHESTEFORENING 51. årgang | NO. 1 | 2019

DANSK ISLANDSHESTEFORENING

NO. 1 | 2019

Kom med igennem København til hest

Hesten først

SKAL DU HA’ DIN HEST I VANDREFOLD?

Tema

VANDREFOLDE & HESTEVELFÆRD

[ HESTEN LÆSER DIG | 4 HURTIGE TIL MIE TROLLE | GANGMYLLAN SÆTTER NYE STANDARDER HAR DIN HEST PROBLEMER MED SAND? | STAFETTEN: JÓN STENILD | TRÆNING PÅ HESTENS PRÆMISSER ]

Hestevelfærd er en fællesnævner i denne udgave af TÖLT. Hestevelfærd i vores måde at træne hesten. I vores måde at opfatte hesten på og i kommunikationen med den. Og i måden vi holder hest.

Dansk Islandshesteforening Bedervej 101, 8320 Mårslet Tlf. 8747 5075 sekretariat@islandshest.dk Telefontid: mandag - torsdag kl. 9.15 - 15 Fredag kl. 9 - 12

Regerende nordisk mester i femgang Jón Stenild opfatter de mange heste, han arbejder med, som kolleger, man skal behandle ordentligt og sikre et godt arbejdsmiljø. Unge Liva Hvarregaard Nielsen er i gang med en uddannelse på Hólar, der sætter en ære i at uddanne mennesker til at tænke hestevelfærd og træning på hestens præmisser. Hólar-uddannede Astrid Skou er altid optaget af træning på hestens præmisser og sætter denne gang fokus på ISES’ 10 træningsprincipper. Og garvede Helle Rohde har haft en legende tilgang til heste hele sit i liv og forfiner til stadighed disciplinen kommunikation og kropssprog heste og mennesker imellem.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Nogle indsigter ændrer så fundamentalt ved ens måde at forstå og være i verden på, at intet er det samme som før. Derfor må mennesker, der ved dét, som Jón, Helle, Liva og Astrid ved, handle med udgangspunkt i den viden og indsigt. Der er ingen vej tilbage. Når du først har den, og den har ændret noget i dig, er det ikke længere en mulighed ikke at træne på hestens præmisser.

For eksempel.

Jeg har personligt fået sådan en indsigt under arbejdet med denne udgave af TÖLT. Temaet om vandrefolde åbner døren til en helt ny hesteverden og til væsentlig viden. Der er ingen vej tilbage.

Status quo er ikke på længere sigt en mulighed. For mig.

TÖLT bestræber sig på at give indsigt og være samlingspunkt for folk med islandske heste i Danmark.

Skal vi så lade hestene vandre? Kunne vi tage mere hensyn til hestenes fordøjelsessystem både, hvad angår, måden vi fodrer på, og det foder vi giver? Hvad sker der, når vi forsøger at læse hestens kropssprog og gør os umage for at forstå dens præmisser?

Mie Trolle

REDAKTØR Tina Andersen, tina@islandshest.dk / toelt@islandshest.dk

REDAKTION Medredaktør Kristina Christensen kristina@islandshest.dk

Genoptryk eller elektronisk gengivelse af bladets artikler er tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen modtager gerne ideer og inspiration til TÖLT, men kan naturligvis ikke garantere, at alt bliver taget op. Ligesom redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i på forhånd aftalte tekster samt afvise annoncer, som strider mod foreningens interesse. Artikler i TÖLT udtrykker ikke nødvendigvis foreningens eller redaktionens synspunkt.

ABONNEMENT

Læs og mærk efter.

Vi skal næppe alle samme vej, og selvfølgelig er der mange og nuancerede måder at forene ridning, konkurrence, hestehold og hestevelfærd balanceret på. Vi må bare aldrig glemme hestens behov og alene dække vores egne. Et godt sted at starte er at tænke hesten først.

360 kr. DI-medlemmer 485 kr. klubmedlemmer 600 kr. alle andre + udland

FORSIDEFOTO Gunnar Freyr for Horses of Iceland

ANNONCERING Birthe Christiansen Tlf. 51 46 61 99 annonce@islandshest.dk

Tina Andersen Redaktør

DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen as

OPLAG 3.200

ISSN 0900-1263

[4

NO. 01 | 2019 ]

NORDISK RÅSTYRKE I ODENSE OPLEV SPORTSHESTE, HINGSTE, FUTURITY SALGSSHOW, SHOPPING, YOUTH MATCH, OG MEGET, MEGET MERE!

VI SES! I ODENSE ARENA 22. - 23. FEBRUAR 2019 LÆS MERE OM EVENTET: WWW.WORLDTOELT.DK

sponsored by TOP REITER

75

[ MULEPOSEN ]

50 75

e vej jerg

1372

Bavnegård

Lå d

3 Agri Bavnehøj

de

1

n

bj

ej gv er

Århus Plantage

4

ve j

Agri Bavnehøj

127

5

10

47

Tyvelhøjv

ej

108 Bisgyde Høj

21 ose Trem

132

23 24

25

124

rvej

50 Provstgård

Strandkær Strand

n

Ebeltoft Vig

Toggerbo

Helligkilde

j eve

36

erb

ove

Mo

Bogens Strand

43 42

Tog g

44

Prov

33

j

75

ovve

stsk

37

Tre- 127 høje

Bogensholm

Bogens

66

120

j

lsb

jerg

50

34 64 65

31

Bogens Sø

45

0

10

Troldhul

50

69

Lyngflod

35 67

30 28

100

Femmøller Å

ndkæ

56

Håle

27 75

Stra

57

Stald

75

70 29

58

Skovbjerg

71

68 Tinghulen

55 16 17

72

109

Knebel plantage

Molslaboratoriet

18

26

Knebel

Øvre 54 Strandkær

22

Tremosegård

vej

Langbjerg

Poskær Stenhus

Besøgscenter

Låddenbjerg

126

Femmøller Strand

46

75

Provstskovvej

100 127

51 20 19

111

127

Det er tilladt at ride ind i folde med dyr.

Hvis leddet til folden står åbent, er der ikke dyr i folden.

Ved klaplågen er der et informationskilt med kontaktinformation til dyreholder og oplysning om, hvilke dyr der går i folden.

49

9

Tømmerkær

59 e S ti

52

7 8

Agri Kirke

50

Stenhøjevej

6

13

11

n Italien sk

ir 48 K

De

tie kes

100

Agri

75

50

Hestetrailerplads Primitiv overnatningsplads Gravhøj/Langdysse Lågenummer Vandrerute

53

12

n

100

Uafmærket ridesti Der rides på vejen eller i siden af cykelstien

50 Lyngsbækgård Plantage

50

Offentlig vej Skovvej, motorkørsel ikke tilladt AgriSti dyssen Dige Å/grøft Løvskov Nåleskov Overdrev Mose Bebygget område 122 Sø Skov, privatejet Borrebjerg Mose, privatejet

15

14

Mols b

133

RIDERUTER: Afmærket ridesti uden for foldene

x

75

Signaturforklaring

Kjerris Mølle

100

Stabel 133 Høje

Femmøller

50

Basballe

40

63 100 41

75

32

Togg

Vistoft

Viderup

50

erbo 61 vej

38 39 62

103

Sølballegård

Elbjergv

50

10

0

ej

Elbjerg Vistoft Kirke

50

Fuglsø H

elg

enæs

Karpenhøj Natur- og Friluftsgård

1 km

Sammenhængende rideoplevelser nu muligt i Mols Bjerge 51 heste og ryttere, Naturstyrelsen Kronjylland og Nationalpark Mols Bjerge indviede søndag den 4. november 25 kilometer nye opmærkede rideruter i Mols Bjerge.

I det gamle ridestisystem var det svært at komme frem uden ustandseligt at skulle af hesten og trække gennem låger ind til naturstyrelsens græsningsarealer. Under arbejdet med at lave en ny nationalparkplan for 2018-24 gjorde lokale DI-medlemmer, lokale rideklubber herunder DI-lokalklubben Jökull opmærksom på udfordringen. Derfor tog nationalparken fat i tøjlerne og indgik i et tæt samarbejde med både rytterne og Na[6

NO. 01 | 2019 ]

turstyrelsen Kronjylland. Samarbejdet er nu resulteret i, at der fremover kan rides på opmærkede stier hele vejen rundt i Mols Bjerge.

Rideruterne kan tilgås fra flere forskellige indgange til Mols Bjerge. Der findes to hestetrailerpladser ved henholdsvis Agri Bavnehøj og Øvre Strandkær. Her er er bomme til at binde hestene, og der er drikkevand, hvis hestene er tørstige efter en god tur i det smukke, kuperede terræn.

Du finder et interaktivt kort på https:// nationalparkmolsbjerge.dk. Den længste rute er på over tyve kilometer. Der er rig mulighed for at kombinere ruterne på forskellige måder, så man kan ride både endnu længere og kortere ture. Vær opmærksom på, at der er køer med kalve, tyre og i nogle af indhegningerne – og også islandske hingste. Det fremgår af skilte ved lågerne, og der bør ikke rides i indhegningerne med heste.

[ MULEPOSEN ] Design: Stine Sandahl

PRØV VORES NYE FLÁKI “Det er med stor glæde at vi kan byde Mummi Páls velkommen som vores nye profilrytter hos Tølthester. Mummi rider i vores nye Fláki sadel, som han er helt vild med.”

“Fláki er Cool!

Mega kontakt, smuk og hesten elsker den!!!”

MUMMI PÁLS

DI TALKS 2019 ICEHORSE FESTIVAL 2019 • 4.-7. April 2019 • MCH Herning • DK

Indoor WRL for Icelandic horses • Sport A + B • Stallionshow • Lectures • Shopping!

Bliv underholdt og bliv klogere! Kombinationen af stævneaktiviteter og foredrag viste sig sidste år at være en succes. DI-uddannelse står derfor igen som tovholder på adskillige faglige foredrag under Icehorse Festival 2019.

Man kan godt tale om, at DI Talks afløser det, der tidligere hed Dansk Islandshestekongres. Vi glæder os til at byde velkommen til en perlerække af dygtige og specialiserede foredragsholdere, som fagligt spænder over et bredt emnefelt. Der vil være oplæg for enhver smag og interesse, siger DI's uddannelseskonsulent Astrid Skou.

JÓN FRA TYREVOLDSDAL - DK2010100446 - BLUP 125

- det fineste kalvelæder - nyudviklede paneller opbygget af tre lags latex - bredt kammer, for hestens ryg - hjælper rytteren til en naturlig opstilling

B. 8.35 - R. 8.35 = T.8.35

BLUP

125

F: Viktor f. Diisa, R. 8.74 - B. 8.48 M: Jónina f. Pulu, B. 8.02 - R. 8.54

Smuk, langbenet, med et unikt sind og 5 flotte gangarter.

GOD STØRRELSE OG FORM: 145 cm og 138 cm på kryds skabt til at gå “op ad bakke”.

GODE OG SIKRE FORHOLD Håndbedækning. Føl og goldhopper går adskilt. Se video med hvordan vi håndterer bedækning på fb. ved at søge på Tyrevoldsdal Islandsheste :)

Find din nærmeste forhandler på: www.toelthester.dk Tølthester ApS Rodelundvej 44 8680 Ry jesper@vengedalen.dk 2221 4454

Improves your riding

Tyrevoldsdal Islandsheste v. Peter Frederiksen - 2024 8085 - www.tyrevoldsdal.com

89,5x58mm_rubrikann.indd 1

17/12/20181.Tølthester_89,5x240mm.indd 22.20 1

[

NO. 01 | 17/12/2018 2019 7 ] 10.40

[ MULEPOSEN ]

CLINIC MED METTE MANSETH Lørdag den 16. februar 2019 åbner DI-uddannelse dørene til en hel dags clinic på Vilhelmsborg med FEIF Level 4 instruktør og overridelærer på Hólar Mette Manseth. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med tilmeldingen på sporti.dk. Emnet for clinic’en er træning af den islandske hest på forskellige træningsstadier ved hjælp af træningspyramiden.

Vigtig viden om vaccinationsregler Fra den 1. januar 2019 skal alle heste til alle typer islandshestestævner være vaccineret i henhold til FEIFs regler. De hidtidige danske regler til nationale stævner og kåringer udgår dermed. Der er kun ét regelsæt fra 1. januar 2019, og det gælder til alle stævner (A, B, C og D-stævner) samt mesterskaber og alle kåringer.

Læs mere på islandshest.dk under fanen sport/reglement.

[8

NO. 01 | 2019 ]

[ MULEPOSEN ]

Til den bevidste hesteejer

Dækken eller ej?

Ny forskning peger på, at visse typer dækkener kan være skyld i, at heste overophedes. Kim Hodgess fra Duchy College i England har udført et pilotstudie med det formål at undersøge, hvordan forskellige typer dækkener indvirker på hestes naturlige evne til at regulere temperaturen. Hun præsenterede sine resultater ved den 14. konference i den internationale videnskabelige forening 'International Society of Equitation Science Conference' (ISES) i september. I studiet blev heste, der var iført enten eksemdækkener, fleecedækkener og lette quiltede dækkener målt til at have gennemsnitlige temperaturstigninger på henholdsvis 4.2°C, 11.2°C og 15.8°C. Nogle typer dækkener kan altså øge hestens overfladetemperatur markant ud over temperaturer, der er behagelige for hesten og kompromitterer dermed dens evne til at regulere sin egen temperatur.

Brug af dækkener kan være nødvendigt i nogle tilfælde fx ved sommereksem, men det er afgørende at vælge den rigtige type dækken til din hest og tilpasse det til individuelle forhold. Læs hele pressemeddelelsen på https://equitationscience.com/media/

FUNKTIONELT FLEKSIBELT NEMT www.StaldPlus.dk Kontakt tlf. +45 2368 2664 Email: info@staldplus.dk

NYE ANLÆG VEDLIGEHOLDELSE RENOVERING AF OVALBANER OG RIDEBANER KONTAKT OS:

NY UDDANNELSESSTRUKTUR I 2019 starter en ny uddannelsesstruktur i DI. Den skaber ændringer i alle lag af uddannelsessystemet. Et nyt tiltag er én-dags-kurser i stedet for det, der tidligere hed ”Basiskursus”. Den 26. januar og den 24. februar 2019 kan man deltage på én-dags-kurser i henholdsvis ”Hestevelfærd” og ”Gangartslære”. For de, som gerne vil videreuddanne sig i DI, er deltagelse i begge kurser obligatoriske, men alle medlemmer er meget velkomne til at deltage. Tilmeldingen er åben på sporti.dk

- i grunden er vi bedst...

Gustavsen Anlæg ApS Gummesmarkvej 11 . 6740 Bramming . Tlf.: 75 170 111

www.gustavsen-anlaeg.dk [

NO. 01 | 2019

9]

[ KLUMME ]

r e s l ge a t p o Tvog flytning...

Hvad er det for nogle uventede situationer man kan havne i som voksen, nybagt hesteejer uden sindssygt meget rutine?

Hvad gør det ved én følelsesmæssigt? Hvordan ruster man sig til opgaven? Hvad er det, der fylder i heste-hverdagen? TÖLT følger Julie & Hljómur og deres udvikling og eventyr JULIE & – tæt på og fortalt af Julie selv.

HLJÓMUR [ Tekst: Julie Berthelsen Foto: Tina Andersen & Julie Berthelsen ]

M

an kan sige meget om, hvad der foregår i livet med en, men det er bestemt ikke kedeligt!

Udover alt det sjove og udfordrende ved at være et par af menneske og hest, så er jeg med i nogle tv optagelser, der laves af Metronome til TV2 Charlie til en programserie, hvor man følger tre kendte familier, min familie og jeg – og selvfølgelig Hljómur – er den ene.

Og jeg skal stadig turde at give den og ham lidt mere gas.”

Programmet vises fra februar 2019. Jeg ved ikke hvilken rækkefølge, men jeg ved at ét af programmerne handler om TÖLT, fordi jeg skriver om min flotte fyr og jeg og selvfølgelig om ridning og hele miljøet omkring os.

Så jeg kom ud til en almindelig undervisnings-onsdag, der hurtigt holdt op med at [ 10

NO. 01 | 2019 ]

være almindelig i kraft af TV-optagelserne.

Det var simpelthen så skægt også med de andre og deres heste. Kamerapigen Sarah var ikke helt vant til heste, og hun fulgte mig hele dagen både udenfor og indenfor banen samt med udmugning og alt det andet, og hestene var SÅ nysgerrige. De kunne slet ikke holde sig fra hende. At høre hende hvine usikkert hist og her var hylende morsomt.

Det var nok ikke helt fair at grine så meget af det, men hun tog det nu ret fint! Jeg elskede bare at se, hvordan hypperne ikke kunne lade være med at snuse, puffe, blande sig, følge efter og lure hende af hele tiden. Jeg ved ikke, om det kommer til at kunne ses, men uanset hvad, så får I da et kig til det sted, hvor Hljómur og jeg har været sammen i snart et år.

Giv den gas Med Hljòmur og mig går det godt. Den intensiverede undervisning, jeg har haft gang i, har helt klart gjort rigtig meget for mig som rytter. Og mange af tingene er allerede blevet godt indarbejdet og naturlige. Det er jo det der med at finde balancen mellem, hvem jeg er, og hvad jeg kan give og gøre i forhold til

ómur

g Hlj Mig o

signaler og bestemthed blandet med, hvem min hest er, og hvordan han helst skal have beskederne. Han er så skøn, robust, stærk og stabil og vil i bund og grund helst ikke lave for meget, hvilket jo er en super egenskab til sådan én som mig, der både fumler og sidder usikkert i sadlen. Men han skal have tydelige og klare signaler. Ikke stille og rolige og alt for forsigtige. Og jeg skal stadig turde at give den og ham lidt mere gas. Indimellem kan jeg mærke angsten i kroppen.

Jeg kæmper stadig lidt med at finde roen og balancen samt modet til at trænge tydeligere igennem hos ham. Jeg vil gerne indrømme, at jeg har haft en del stress i denne forbindelse.

Intet at tabe Desuden fylder jeg mig ofte med mange unødvendige bekymringer. Det er bare mig.

Derfor var det virkelig, virkelig nyttigt for mig med en gang hestesnak! Jeg lavede jo, efter opfordring fra Cecilie Langvad, en aftale med Nanna Olesen, som er heste-telepatør, som var så sød at skrive til mig for at se, om hun og telepati kunne hjælpe. Og det kunne det!

Jeg ved, at det er uhåndgribeligt, og at mange står af, men skulle du nu være én der er åben for at gøre noget helt andet i forsøget på at forstå dig selv og din hest, sammen og hver for sig, så giv det et skud. Få alternativ hjælp til at kommunikere med din hest. For hvad har du at tabe? Ingenting. Og tænk hvis det hjalp?

Jeg gik jo med flere tanker. Hvem er han og jeg sammen? Kan han lide mig? Ved han,

[ KLUMME ]

I slutningen af januar flytter jeg ham.

Og JA – det bliver vemodigt og svært at sige farvel, men det vigtigste er trods alt, at ham og jeg kan ses stort set hver dag.” at jeg skal flytte? Vil han med? Hvad skal der ske med os? Hvorfor laver han badutspring?

Og meget mere. Jeg kan ikke få plads til det hele her, men jeg kan sige jer, at det hjalp.

Tid til at finde fodfæste Det bedste min hest, via Nanna Olesen, sagde til mig var, at vi har god tid! TAK siger jeg bare. Det var nok det vigtigste for mig.

Vi har ikke travlt – vi har god tid. Han viste mig også, at han netop har den her drengede side af sig, som ikke rigtig kan forklares.

Den er der bare, og når den lige er der, så bliver ham den vise, ældre vallak skubbet lidt til side. Minder sgu egentlig lidt om mig! Jeg er altid så snusfornuftig og ansvarsfuld, men indimellem dukker min indre rebelske pige op og lader sig tatovere igen eller gør noget spontant og stik modsatrettet. Forstår I mig?

Vi er alt det gode hele tiden, og det er sådan, vi er lavet. Alt er godt. Men indimellem har vi altså brug for at slå os løs.

Og så holder han af mig, og han er hos mig af en grund. Han fortalte mig, at jeg er lidt en vildfaren sjæl, og han er kommet til

Fugt ig selfie

mig for at hjælpe mig med at finde fodfæste.

Det lyder måske underligt for folk, der ser mig udefra men de sidste to år i mit liv har jeg i den grad været en vildfaren sjæl. Jeg har ikke kunne finde hoved eller hale i, hvad jeg ville. Hvor jeg ville hen med det, jeg laver.

Hvad jeg drømte om. Så han har ret.

Klar snak og tak Hljómur nævnte også dengang, hvor jeg faldt af ham og slog mig. Han var så ked af det. Han troede, jeg vidste, hvad vi skulle, og han tager rigtig meget af skylden. Han havde det så skidt med det. Han vil mig intet ondt.

Det var, som jeg allerede vidste, en misforståelse mellem ham og jeg.

Han sagde, at han ikke stiller mig opgaver, som han ikke mener jeg kan klare. Se det er da også en fed information at få. Den mangler jeg stadig at lære at tro på, for jeg kan indimellem, når han driller eller ikke gider mere banetræning, stadig ikke rigtig få mig til at turde at bryde igennem med bestemthed eller ’hårdhed’. Lederskabet… ARGH! Jeg vil så gerne.

I forhold til at jeg skulle flytte, og nu er flyttet, fortalte han mig, at han havde fuld forståelse for det. Han havde fornemmet det for længst, fordi jeg forberedte mig på det mentalt, og han derfor ikke kunne undgå at opfange signalerne fra mig. Jeg spurgte, om han ville med mig? Og det vil han gerne, selv om han er glad for at være, hvor han er. Han ser det som en del af vores livsrejse sammen.

Er det ikke vidunderligt? Er I klar over, hvor stor en glæde og ro det gav mig? HAN gav mig? Så her kommer en lille tak til først Cecilie og så til Nanna for et skub og for hjælp. Tak. Hljómur flytter med Og nu har jeg fundet et sted til os. 20 minutter fra Solrød, hvor jeg er flyttet til. For tre en halv times kørsel væk er bare for lang transporttid. Så ses vi for sjældent. Det var nogle gange svært nok at nå, da jeg boede lige ved siden af. I slutningen af januar flytter jeg ham.

Og JA – det bliver vemodigt og svært at sige farvel, men det vigtigste er trods alt, at ham og jeg kan ses stort set hver dag. Og stedet, jeg har fundet, er et dejligt sted. Væk fra vejene, tæt på skov og statsskov. Stor træningsbane. Og Hljómur skal stå sammen med seks andre vallakker ved siden af en fold med seks hopper. Jeg glæder mig SÅ meget.

Rideundervisning og TV-optagelser i fuld sving [

NO. 01 | 2019

11 ]

Læsernes pletskud

Næste DEADLINE for dit kæreste, sjoveste, vildeste, bedste pletskud, der involverer mindst én islandsk hest er

25. januar.

Vindere STORT tillykke til Louise Lund Fjeldgren fra Bækmarksbro i Nordvestjylland med dette pletskud af datteren Katrine og Krafla frá Kolmúla. Også STORT tillykke til Bente Pilgaard fra Fur med pletskuddet af Sassa og Sia, hvor kun ét ud af otte ben rører jorden.

[ 12

NO. 01 | 2019 ]

Som vinder får du – udover æren – en lille overraskelse eller TÖLT gratis i et år, hvis ikke du er abonnent i forvejen.

Du må også forære abonnementet til en ven. Skriv PLETSKUD i emnefeltet og husk at sende dit foto i højest mulig opløsning (minimum 2MB) til tina@islandshest.dk

Robust like nature

TM

Vinterens udfordringer Muk er ofte et problem om vinteren. Dette hænger sammen med, at hudens forsvar er nedsat, hvilket er på grund af tynd eller tør hud samt sprækker i huden.

Vævets helingsprocesser er afhængige af tilstrækkelig tilførsel af sporstoffer, aminosyrer samt essentielle fedtsyrer.

Læs mere på www.hippolyt.dk

Tel. 7020 5344 · hippolyt@hippolyt.dk

[ TÆT PÅ ]

Jeg drømmer om at blive forsker Liva er på dannelsesrejse i et afsides beliggende landskab fuld af islandske heste. Hun læser på afdelingen for Equine Science på Hólar universitet, hvor det er et krav, at man kan forklare sin ridepraksis teoretisk. Det har givet den 23-årige studerende et fornyet syn på blandt andet tilridning af islandske heste og nye fremtidsdrømme. [ Af: Kristina Christensen Foto: Privat ]

D

et vildeste, Liva Marie Hvarregaard Nielsen kan forestille sig, er at tage den skridtet videre og fortsætte sin dannelsesrejse. Hun vil gerne opnå en endnu dybere indsigt i, hvad vi møder, hvorfor vi møder det, og hvordan vi møder det, når vi står ansigt til ansigt med en islandsk hest. Hendes drøm er at undersøge og udbrede viden om, hvordan vi mest optimalt træner

[ 14

NO. 01 | 2019 ]

og rider på vores heste. For hende hænger det uløseligt sammen med hestevelfærd.

Forskerspire Der blev tilsyneladende sået et frø, da Liva, som femårig red med sin mor på tur nær Reykjavík. Livas mor havde fået arbejde som dansk lektor ved Islands Universitet, og hele familien endte med at opholde sig i landet i

fire år. Ét af Livas første hesteminder får hun på ryggen af islandsk hest i dens hjemland – en ældre sød Hrafn frá Holtsmúla-søn. Den gjorde Liva tryg, og den red hun efterfølgende meget på. Man kan godt sige, at det lille frø har udviklet sig til en forskerspire. Livas barndom i Island ender med at være afgørende for beslutningen om at søge optagelse på Hólars afdeling for Equine Science.

[ TÆT PÅ ]

Når man arbejder med en ung hest, er det som om, der ligger et hvidt stykke papir foran dig. Der er dig, der skal skrive på papiret, og dig, der bestemmer, hvad der skal stå på det papir. Man kan så selv bestemme, om det er en pæn eller en grim historie, der skal skrives ned.”

– Jeg har boet i Island, fra jeg var fire, til jeg blev ni år. Jeg gik både i børnehave og i skole heroppe i tre år. Jeg lærte at tale islandsk, og jeg fik en tilknytning til landet.

Efterfølgende har vi som regel været heroppe hver sommer og besøge venner. Det har min familie holdt ved, og på den måde har jeg holdt sproget vedlige. Det er jeg taknemmelig for, at mine forældre har gjort muligt.

Da familien vendte hjem til Danmark, tager Liva efter 9. klasse islandshestelinjen på Himmelbjergegnes Natur og Idrætsefterskole. Herefter arbejdede hun et halvt år på fuld tid på stutteri Teland med træning af både stutteriets egne heste og heste i træning. Stutteriet lå ikke så langt fra hjembyen Tårs ved Hjørring, hvorfra Liva blev student i 2015. Knap var studenterhuen i hus før Island igen trak i Liva.

– Efter STX tog jeg herop igen. Jeg ville afprøve om heste var mere end bare en hobby for mig. Jeg fik smag for at arbejde fuld tid med heste, og jeg endte med at arbejde hos Hliðarbergshestar í Borgarhöfni to år.

Langt fra hverdagen i Danmark – og dog Ganske få optages på Hólars hestelinje om året. På hver årgang er der omkring 20 studerende. Liva er lige nu i gang med sit andet år ud af i alt tre, der giver hende en bachelor i RIding & Riding Instructions. Hun bliver også uddannet FT-træner (FT= Félag Tamningamanna), i FEIF-sammenhæng svarer det til instruktør på Level 3 niveau. Liva betegner uddannelsen som intens.

– Hverdagen er delt op mellem to slags timer. Der er boglige timer og praktiske timer, hvor vi rider, træner og passer heste indtil sent om eftermiddagen. På andet år er un-

dervisningen meget praktisk tilrettelagt med fokus på tilridning og træning.

Liva får tre timers rideundervisning sidst på dagen. En time per hest. Liva fik nemlig tildelt tre heste i september. To utilredne og en hest på et tidligt uddannelsestrin. Dem skal hun vise, at hun kan uddanne, og hun skal vise det ved en tilridningsprøve. Hverdagen drejer sig altså i høj grad om heste.

Og kæresten.

– Min kæreste, der også er 23 år og uddannet elektriker, er flyttet med mig herop og har fået arbejde som elektriker. Vi bor sammen i én af skolens studieboliger. Jeg er virkelig beæret over, at han har valgt at flytte med mig. Man kan jo sige, at heroppe er der alle gode forudsætninger for intens fordybelse, men det er også rart at kunne snakke dansk og på den måde have et lille stykke af Danmark med sig. Han havde ingen tilknytning til Island, men at have ham her, gør hverdagen nemmere for mig. Jeg tror, det er svært at forestille sig, hvordan det er at være her. Ham kan jeg snakke med det om på dansk, og det betyder meget for mig, at han forstår min hverdag.

var ukendt med at tilride heste i Danmark.

Hun er positivt overrasket over den enorme grundighed, som hun oplever, der lægges i hver eneste detalje af den basistræning, der foregår, inden hesten får rytter på.

– Jeg har været vild med det her skoleår indtil videre. Det fedeste er at opleve, hvordan vi undervises i at gribe tilridningsprocessen meget grundigt an. Det må være en af de bedste og mest grundige tilridningsprocesser, man kan få på Island. Det her er noget af det, jeg synes har været allersjovest. Her har jeg virkelig fået kød på benet. Vi skal lære at tænke som en hest. Vi skal også kunne arbejde selvstændigt med tilridningshestene.

Det betyder fx, at træneren gør det meste af det grundlæggende arbejde selv, uden at en hjælper holder i hesten. Hele fundamentet før man stiger op er, at hesten udviser ro,

Tilridning er alfa og omega Som studerende er man konstant under lup.

På den gode måde, mener Liva.

– Man får rideundervisning hele tiden. Der er fuldt opsyn med dig, og det kan indimellem være hårdt. Men en god lærer for mig er en ærlig lærer. En lærer, der fortæller mig, hvad jeg skal gøre bedre, og hvordan jeg gør det. Og ikke mindst hvorfor, det er vigtigt, at jeg gør, som jeg gør.

I år står i tilridningens tegn og at skulle uddanne sig i, hvordan en islandsk hest tilrides har været en øjenåbner for Liva, der ikke [

NO. 01 | 2019

15 ]

[ TÆT PÅ ]

Undervisningen i behændighed er inspireret af og baseret på, hvad en islandsk fårehyrde før i tiden mødte i naturen. Ved behændighedsprøven skulle vi fx vise, at vi kunne samle et får op fra sadlen.”

afslappethed og tillid. Vi lærer at lære hesten signaler fra jorden, som så forbindes, når vi sætter os i salen.

Hvem flytter hestens ben?

En tilridningsproces ved Hólar er altså et meget længere forløb, end Liva har oplevet hjemme. Her bruges to måneder på at tilride hesten. Man kan spørge, hvordan lærer man så hesten ting?

– Jeg mener, at indlæring af signaler, der flytter hestens ben, er helt basic. Den måde, vi får kontrol over hesten er, når vi kan flytte dens ben. Sådan er det. For hesten er et løbedyr. Et flugtdyr. Den måde, den har overlevet på gennem årtusinder. Dét, at vi kan flytte dens ben og bestemme, om den skal flytte sine ben nu eller vente, betyder, at hesten accepterer os som dens leder og viser os tillid. Når man arbejder med en ung hest, er det som om, der ligger et hvidt stykke papir foran dig. Der er dig, der skal skrive på papiret, og dig, der bestemmer, hvad der skal stå på det papir. Man kan så selv bestemme, om det er en pæn eller en grim historie, der skal skrives ned. Det har jeg fået en større forstå[ 16

NO. 01 | 2019 ]

else af og indsigt i, hvordan man kan gøre rigtigt fra starten af, siger hun og fortsætter: – Jeg er optaget af, hvordan man kan gøre hesten klar til være sammen med mennesker, der måske ikke har så dyb en forståelse af hestens adfærd og natur. Den kan komme ud for alle mulige ting senere i sit liv, så den der tilrider hesten, har en opgave, der lyder på, at hesten skal forberedes på alle mulige opgaver, den kommer ud for som ridehest.

Den islandske hyrdehest Et forløb med behændighed på uddannelsens første år har også sat tanker i gang hos Liva. En del af at træne heste på Hólar er baseret på gamle islandske traditioner og egenskaber, som datidens islandske fårehyrder satte pris på hos en god hest. Undervisningen i behændighed på Hólar trækker altså tråde tilbage i historien.

– Undervisningen i behændighed er inspireret af og baseret på, hvad en islandsk fårehyrde før i tiden mødte i naturen. Ved behændighedsprøven skulle vi fx vise, at vi kunne samle et får op fra sadlen. Det var lavet af et sammenrullet dækken. Vi skulle

trække det ind til os og samtidig ride over en bro. Hesten skulle også villigt lade sig stille op på en trapez, hvor vi skulle slippe tøjlerne og lade som vi spejdede efter får. Den islandske hest skal efter min mening være en rigtig god alsidig ridehest. Der en opgave til enhver hest. Det handler om at få det bedste ud af den hest, man har og acceptere den hest, man har. Og det gør ikke hesten til en værre hest, at den kan bruges til flere ting.

Forskning i træningsfysiologi?

Liva oplever, at al undervisning på uddannelsen har det udgangspunkt, at rytteren ikke kun skal tage ansvar for sig selv. Rytteren skal også tage ansvar for en anden part.

Nemlig hesten og dens sundhed og trivsel.

Og det kan vi aldrig få nok viden om, mener hun.

– Man må aldrig gå på kompromis med hestens sundhed. Jeg er meget optaget af træningsfysiologi med henblik på undgå sygdom og overbelastning. Undervisningen her er mere teoretisk anlagt, end jeg havde regnet med. Min horisont er virkelig blevet udvidet, for vi får en stor teoretisk viden. Jeg går mere op i hestevelfærd, fordi den indsigt jeg har fået gør, at jeg tænker mere over, hvordan jeg rider, passer og fodrer mine heste. Jeg bliver uddannet i, hvad der er fair for hesten. Flere af lærerne, der underviser os, har lavet forskning om islandske heste her i Island, men der er ikke så mange studier om islandske hestes fysiologi endnu. Det er muligt at læse videre efter en afsluttet bachelor

[ TÆT PÅ ] på afdeling for Equine Science, og det er en sandsynlig vej for mig at gå. I første omgang kunne det være spændende at læse en kandidat. Jeg brænder altså også meget for at undervise og hjælpe alle typer af ryttere med islandsk hest.

Vi skal vide mere Livas største drivkraft er altså at bringe sin forståelse af, hvordan hesten bygges korrekt op i spil. Hun tror gerne, at folk vil vide mere om islandshestens uddannelse, eller opbygning om man vil. Heste er nemlig ikke skabt til at bære rundt på mennesker på sin ryg, så hvordan griber vi den problemstilling an?

– Jeg tror virkelig på, at det vi lærer her, er de mest hensigtsmæssige metoder til at bygge fremtidige rideheste op både fysisk og psykisk. Vi lærer om, hvordan hestens skelet, muskler, sener, led, hjerte og lunger fungerer og samarbejder. Vi lærer om hestens adfærd og om tillid og flugt. At bygge hesten op er at andet ord for at uddanne den. Det foregår gennem hele hestens liv. Men spørgsmålet er, hvornår er en hest tilredet? Tilridningsprøven, som vi skal bestå er et vigtigt parameter.

Vi skal fremvise, at hesten kan stå stille under opsidning, at den kan rides i alle gangarter, at den kan ride en volte, at den kan trave for løs tøjle, mens rytteren holder en hånd på dens lænd. Der indgik også en tillidsøvelse i prøven. Her tog jeg som den eneste en paraply med, som jeg åbnede, mens jeg stod på hesten. Det havde de aldrig set før på Hólar.

Så det fik jeg credit for.

Liva drives altså af, at enhver rytter må opleve størst mulig glæde ved samværet med sin hest, og hvordan hun kan bidrage

Skolen har halvtreds højt uddannede heste. De er nogle af de bedste lærere, mener Liva.

Det er sundt for hesten at blive trænet med dressurøvelser og at blive trænet regelmæssigt.

Systemet er smart. Vi træner dem, når de er unge, og en dag bliver de skoleheste.

til, at vi opnår det. Hendes bud er at give islandshesteryttere indsigt i de bagvedliggende årsager til og om nødvendigt hjælp til at forstå, hvorfor hesten gør, som den gør. Liva kæmper indimellem med at finde udtrykkene på dansk. Hun er lige kommet ind ad døren fra stalden. Hun smiler på afstand med nyvasket hår og røde kinder.

– Det er faktisk lidt sjovt og underligt at opleve, at jeg har svært ved at finde de rigtige danske ord. De fleste ting lærer jeg jo på islandsk og engelsk. Det hele heroppe er et højdepunkt for mig. En stor mulighed. Et privilegium. Jeg skal lære og få mest muligt ud af det. Her bliver man klædt på, og det er fedt, at få lov at grave sig ned i et stof. At få en viden bagved det, man arbejder med.

Et mere oplyst grundlag Man kan godt tale om, at al uddannelse handler om at få et oplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra. For Livas vedkommende er rejsen mod at blive endnu klogere på den islandske hest langtfra slut, og hun har en idé, som vil hun ikke risikere, at andre løber med. Det siger hun med et glimt i øjet.

– Jeg har en drøm om et emne, jeg vil forske i, men allerførst kommer mit bachelorprojekt. Her er det nødvendigt, at jeg kan håndtere kilder, og at jeg kan argumentere for det, jeg siger og gør ved at underbygge med kilder. Vi skriver opgaver løbende. Lige nu er jeg fx ved at skrive opgave om hestens

Jeg har en drøm om et emne, jeg vil forske i, men allerførst kommer mit bachelorprojekt.” puls og dens evne til at flytte oxygen i kroppen ved hjælp af røde blodlegemer. Foran mig har jeg én opgave og fem eksamener, før jeg kan holde juleferie.

Om kun halvandet år er Liva færdig med sin uddannelse. Og hvem ved, hvad der vokser ud af Livas tre år på Hólar. Verden har brug for mere viden om en hesterace, der er unik. Men det bliver ikke nu, at Liva deler sine opdagelser med os.

– Mit bacheloremne… ej, det vil jeg altså gerne holde hemmeligt lidt endnu, siger Liva med et smil.

[

NO. 01 | 2019

17 ]

[ TEMA ]

Tema

VANDREFOLDE & HESTEVELFÆRD

Vandrefolde & hestevelfærd TÖLT zoomer med dette tema ind på vandrefolde og måder at indrette dem på. Hvad er det overhovedet? Hvilke udfordringer kan der opstå? Hvad er fordelene? Er det god hestevelfærd?

TÖLT har hørt foredrag, interviewet fagfolk og praktikere og besøgt både en lille og en mellemstor vandrefold med islandske heste. Fælles for dem alle er, at de tænker hesten først. [ Tekst: Tina Andersen Foto: Ane Nim Bruhn og privat ]

VIDSTE DU AT... ● Hestens fordøjelsessystem er evolutionsmæssigt udviklet efter, at hesten går over lange afstande for at finde sparsom fiberrig føde. ● Mavesæk og tyndtarme er designet til optagelse af konstante, men små mængder føde ad gangen. Hestens tyktarme er designet til at trække så meget energi ud af det fiberholdige foder som muligt.

[ 18

NO. 01 | 2019 ]

● V andrefolde eller Paddock Paradise systemer tager udgangs punkt i hestens ”fordøjelsesdesign” og faciliterer hestens næringsoptagelse ved vandring og konstant spisning af fiberholdigt foder (hø). ● H vis designet er optimalt, kan heste spise hø ad libitum i et vandrefoldssystem uden at tage på, da den netop bevæger sig 24/7.

● H este vandrer døgnet rundt, også om natten. Et lille pilotprojekt fra 2015 under KU Sund viste, at hestene i forsøget gik 40 % af en døgnstrækning mellem kl. 20.00 og kl. 8.00. Hestene forøgede også deres døgndistance med 20 % blot ved etablering af et simpelt stisystem.

Kilde: dyrlæge og Natural Horse Care-practitioner Dorthe Nyrup

[ TEMA ]

Det er for mig det mest velfÌrdsfremmende opstaldningssystem, der overhovedet findes til heste.�

Dorthe Nyrup

19 ]

[ TEMA ]

Tema

LAD HESTENE VANDRE

VANDREFOLDE & HESTEVELFÆRD

Hos Regitze Alshauge vandrer hestene på andet år. Det gør de, fordi hun ønsker at give dem mulighed for at æde lidt hele tiden, samtidig med at hun, med den anlagte vandrefold, inviterer flokken til at bevæge sig mere. Der er et åbenlyst potentiale her, mener fagfolk. Men også udfordringer, som skal og kan løses bedst muligt i hestevelfærdens navn. For Regitze er næste skridt at rette fokus mod foderet. [ Af: Tina Andersen Foto: Tina Andersen og Ane Nim Bruhn ]

T

idligere, når familien Alshauge sad – Så for godt to år siden deltog min mand rundt om spisebordet, havde de og jeg i en inspirationsdag om vandrefolde, udsigt til en fodrestation, hvor der og vi var bare solgt med det samme. Vi skulle stod syv heste og åd. Hele tiden. hjem og lave vandrefold, fortsætter hun.

Sådan føltes det i hvert fald. Regitze tænkte De købte Jaime Jacksons bog ’Paddock om to-tre af dem, at de ikke behøvede at få Paradise: A Guide to Natural Horse Boarhelt så meget at spise, men hvad kunne hun ding’ og læste den, ifølge Regitze selv, tre gange hver, og gøre ved det? så gik de i gang.

På et tidspunkt Knap et halvt år arrangerede hun senere skiftede en ekstra fold, hun og Randbølhvor nogle af hestene blev fodret gårds opstaldere mere restriktivt. fra løsdrift til vandrefold.

Om sommeren gik alle flokke mere Gode potentialer eller mindre på i vandrefolde jordfold og blev Regitze Alshauså lukket på græs ges’ fokus var en times tid og tilbage igen et par først og fremmest gange om dagen. at få hestene til at – Det var velvandre for at undfærdsmæssigt en gå for tykke og rigtig dårlig konfor tynde heste. stellation, og jeg Lektor fra Institut havde egentlig for Husdyrvidenskab på Aarhus ikke lyst til, at det Janne Winther Christensen Universitet Janne skulle være sådan, Winther Christenså da jeg hørte om vandrefolde, tænkte jeg, at det skulle jeg i sen, der desuden er præsident i den internahvert fald vide noget mere om, fortæller Re- tionale videnskabelige forening ’International gitze Alshauge, der driver heste-pensionat i Society for Equitation Science’ (ISES), fastsin fritid og er en af drivkræfterne bag lokal- slår da også, at heste i dag generelt bevæger klubben Landi Askja under Dansk Islandshe- sig for lidt. steforening.

... Den der naturlige græsningsadfærd, som heste har, hvor de bevæger sig over store afstande i langsomt tempo – det er jo det, de er udviklet til igennem millioner af år – den har vi taget fra dem.”

[ 20

NO. 01 | 2019 ]

– Forventningen til vandrefolde er, at de får hestene til at bevæge sig mere. Og det er en udfordring for vores heste i dag, at de ikke bevæger sig nok. Den der naturlige græsningsadfærd, som heste har, hvor de bevæger sig over store afstande i langsomt tempo – det er jo det, de er udviklet til igennem millioner af år – den har vi taget fra dem, siger hun.

Forventningen til vandrefolde er altså, at de kan øge mængden af bevægelse i langsomt tempo, så hesten bevæger sig over større afstande hver dag og æder lidt ad gangen jævnt fordelt henover døgnet. Man kan, ifølge lektoren, bare ikke sige så meget om det med sikkerhed, fordi der ikke er forsket i det. I hvert fald findes der ingen videnskabeLektor og præsident for ISES Janne Winther Christensen med en af sine islandske heste hjemme på den fire hektar store fold. Privatfoto.

[ TEMA ]

lige artikler om vandrefolde og Paddock Paradise i universitetets databaser på det, der hedder Web of Science.

– Der er rigtig gode potentialer i vandrefolde, det er bare ikke undersøgt. Dog skal man være påpasselig med, at vandrestierne ikke hindrer hestenes frie bevægelse i en grad, så de ikke tager en galop. Heste laver utrolig mange retningsskift, når de løber og leger. De drejer 180 grader brat til siden, bukker og sparker. Så det er vigtigt at lave et design, der kombinerer muligheden for fri leg med at skulle vandre for at komme hen at drikke, æde og så videre. Så de har den frie leg samtidig med, at vi motiverer dem til at gå meget ved at placere ressourcer i forskellige områder af deres hjemmiljø, siger Janne Winther Christensen.

Plads til fri leg Det er netop filosofien bag vandrefolde: At skabe et miljø, der bedst muligt tilgodeser hestens naturlige behov for at bevæge sig og æde lidt hele tiden, lege, hyggegnubbe, hvile, rulle sig, drikke.

På Randbølgårds 1,2 hektar store vandrefold er der god plads til at boltre sig på et åbent fri-leg-område med masser af niveauforskelle herunder to gravhøje, som hestene løber op og ned ad tilsyneladende for sjov. Andre gange står de deroppe og spejder og tager den nedad i roligt tempo.

Her er anlagt 2,3 kilometer stisystem, der er tre meter bredt. Fem foderstationer er der foreløbigt ude på ruten, og der er flere på vej.

Snart skal der også et stort slowfeedernet

op. Desuden er der lagt såkaldte aktiviteter ud i form af træstammer og store sten.

Her er dæk med salt og mineraler, et åbent skovstykke og et langt læbælte, hvor hestene kan gå ind imellem træerne. Der findes ikke naturligt vand på denne vandrefold, men vandstationen er centralt placeret lige efter Paddock Paradise-bogen: Der er ikke foder i nærheden, og hestene har flere valgmuligheder, når de skal gå derfra.

Der er naturligt løst sand i nærheden af vandstationen, og det er altid her, hestene ruller sig. Til gengæld benytter de aldrig den gamle løsdrift til den anden side. Vandrefolden er konstrueret, så hestene ofte ikke kan se, hvad og hvem der er rundt om hjørnet.

Det skulle fremme vandringen. Det meste af stisystemet løber i udkanten af familien Alshauges grund og omkranser markerne med wraphø. Lige nu går her 14 islandske heste – hopper og vallakker i skøn forening. Målet er 20, og endnu et par er allerede ved at være klar til at blive sluset ind.

Paddock Paradise Paddock Paradise går ud på at designe vandrefolde, der efterligner vilde Mustangers naturlige levevis i Great Basin, Nevada i USA – såvel deres adfærd, som det de æder. Ud fra den betragtning, at disse vildheste lever i balance uden sygdom, og fordi hestens DNA, ifølge dyrlæge Dorthe Nyrup, formentlig passer til det basiske miljø og klima, der findes der.

– Paddock Paradise er et opstaldingsystem designet til hestens evolutionære design. På baggrund af årelange observationer,

og en biologisk synsvinkel, der samtidigt favner zoologiske og fysiologiske fakta, har udgangspunktet været: Hvad kan vi gøre for at lave noget, der passer til designet på det her i virkeligheden eksotiske dyr, siger hun og fortsætter: – Det er for mig det mest velfærdsfremmende opstaldningssystem, der overhovedet findes til heste.

Dorthe Nyrup, og Paddock Paradise-grundlægger Jaime Jackson, kalder det et opstaldningssystem, fordi vandrefolden er hestenes hjem, stisystemerne er jo bare en del af setup’et, og et Paddock Paradise indeholder også altid områder til læskure og hvilearealer. Hestene bor der altså 24/7. Artiklen her benytter betegnelsen vandrefold, som fænomenet kaldes i Danmark.

Der er ubestrideligt mangel på videnskabelig evidens, hvad angår vandrefolde, ligesom der helt generelt bliver forsket sparsomt i hestehold. Til gengæld gør masser af hestemennesker verden over sig i disse år en god del erfaringer med vandrefolde. Fra USA i vest over Mallorca, Australien og Dubai til Rusland i øst.

12 kilo & 15 kilometer – Vandrefolde har også vundet stort indpas i Danmark de seneste år, siger Dorthe Nyrup, der er det ene af bare to mennesker i verden, der både er dyrlæge og såkaldt NHC-practitioner. Det vil sige, at hun har den bare ti år gamle Natural Horse Care-uddannelse, der gør hende til hovtrimmer og Paddock Paradise-rådgiver. [

NO. 01 | 2019

21 ]

[ TEMA ] – Jeg ved, at der er mange aspekter i forbindelse med vandrefolde, der ikke er videnskabeligt dokumenteret, og jeg ønsker inderligt at ændre på den virkelighed, men når man står med fingrene i det til hverdag, kan man bare se, hvordan det virker på hestene. Det er fantastisk at opleve, hvordan de bliver mere afbalancerede og harmoniske.

At se, hvordan deres tarmflora får det bedre, hestene bliver simpelthen mindre syge, konstaterer hun og udtaler sig både som vandrefolds-indehaver, hovtrimmer og dyrlæge.

Og i virkeligheden kan man, mener hun, betragte de tusindvis af sunde vildtlevende Mustanger som et levende videnskabeligt bevis.

– Naturen selv giver os, som den ofte gør, et bevis på, at tingene fungerer.

Dorthe Nyrup har selv haft vandrefold siden 2012, og hun kommer i kraft af sine uddannelser i kontakt med mange vandrefoldsheste og deres mennesker og indsamler også fakta og erfaringer ad den vej. Derfor kan hun med overbevisning sige, at tommelfingerreglen for en islandsk hest med fri adgang til foder er, at den æder cirka 12 kilo hø

28 HESTE I VANDREFOLD Helle Knudsen, indehaver af Den Hele Ekvipage, har på godt tre år skabt en super velfungerende vandrefold og rideskolen Horses in Harmony. Også hendes erfaring er, at hestene er sundere og trives bedre. Desuden har hun gjort sig væsentlige erfaringer om mudder og meget mere, som hun gerne deler ud af. Både hun, Regitze Alshauge og Dorthe Nyrup tilbyder, at interesserede læsere kan tage kontakt til dem, så hvis du vil vide mere...

[ 22

NO. 01 | 2019 ]

og vandrer omkring 15 kilometer i døgnet på en gennemsnitlig mindre vandrefold.

Til sammenligning går heste i løsdrift, jævnfør GPS-tracking, typisk syv-otte kilometer i døgnet, mens heste, der står på boks mellem 20.00 og 8.00, bevæger sig 40 procent mindre.

– Heste står ikke naturligt stille om natten.

Og en pilotundersøgelse fra Københavns Universitet viser, at hestene bevæger sig 40 procent af et døgns vandring i netop det tidsrum, uddyber hun.

behov, men et fysiologisk behov, som heste har for at bevæge sig og spise langsomt over tid. Hun mener ikke, at det reducerer stress, men det kan give god motion og bedre muligheder for at spise, som hesten naturligt ville gøre det, i forhold til små folde uden græsdække, hvor heste typisk ikke bevæger sig så meget.

– Bliver en hest pludselig forskrækket, kan den blive bange og løbe i hegnet. Og lavere rangerede heste kan godt blive ekstra pressede på vandrefolde med fem meters gange Unaturligt hegn eller snævrere, Målet for Natural hvis der kommer Horse Care-konceptet og Dorthe andre fra flokken Nyrup er altså at imod dem – måske endda fra hjælpe hesten tilbage i balance til begge sider. Hvis et mere naturligt fx der kommer hesteliv uden sygen hest fra den dom og stress. ene side, de er Lektor Janne bange for, og der Winther Christenkommer også en sen præsenterehest fra den ande, på den seneden side, de er ste kongres i den bange for, kan internationale vide blive fanget i Regitze Alshauge denskabelige formidten uden at ening ISES, netop kunne undvige, forskning, der dokumenterer vigtigheden af som de naturligt ville gøre, men her er de at skabe så stressfrit et miljø og så naturlige fanget af hegnet, siger hun og fortsætter: betingelser for hesten mest muligt af tiden – Heste vil helst undgå konflikter med hinanden. Hvis de har mulighed for det, undgår – og altså ikke alene have fokus på stress de konflikten. De har et enormt socialt behov, i selve træningssituationen. Hun fremhæver, men de har også behov for at kunne undvige at vi bør arbejde henimod at give hesten så hinanden, så hvis der er mange heste samnaturlige betingelser som muligt flest mulige men, og der er meget hegn og mange hjøraf døgnets 24 timer både i hestevelfærdens ner, så kan de godt blive pressede. Heste er navn, og fordi det har direkte indflydelse på tilpasset til at leve i grupper og til at være righestens indlæring. Og hun kan i den sammenhæng få øje på et problem ved vandretig gode til at læse hinandens signaler, men foldene. her kan de muligvis ikke undvige, selv om de – Vandrefolde giver ikke heste mere nakan se, at ham der skal jeg undgå i dag. Så turlige betingelser end fx store folde. Det er der kan være nogle udfordringer med vandrefolde i forhold til fri bevægelsesmulighed faktisk netop problemet med vandrefolde. og i forhold til at blive presset i gangene.

Det er ikke naturligt for en hest at skulle bevæge sig ad gange og i hegn. En hest er vant til åbne stepper og til at kunne gå lige derEn nødvendig guideline hen, hvor den har lyst. Al hegnet er unaturligt Dorthe Nyrup anerkender, at hegn er unaturligt. For hende er hegnet en nødvendig for hesten, siger hun. guideline, når man vil invitere hestene til at vandre og æde langsomt over tid.

Risiko for stress – Hegn er hegn, og det kan bestemt være Ifølge Janne Winther Christensen opfylder en stressfaktor. Derfor er det afgørende at devandrefolde altså ikke et adfærdsmæssigt

Det er som om, hestene har fået kodet ind, at der er altid noget mad, de kan få.

Og ham der, de ikke kan lide, sørger de bare for at fjerne sig fra. Man kan altid gå et andet sted hen og spise i fred.”

[ TEMA ]

HESTE LAVER SPOR

Regitze Alshauge i færd med at servere suppe for de omkring 50 deltagere til DI-lokalklub Landi Askjas heldagsarrangement om vandrefolde på Randbølgård nær Billund. Den største udfordring er ifølge Regitze ikke pengene, men at grave huller og sætte pæle i.

signe vandrefoldene rigtigt og sikkert. Og det er vigtigt, hvordan man indsluser, og hvilke heste man vælger at lukke ind i flokken, siger hun.

Hun har selv oplevet ikke at have plads nok til en konstellation af to heste på sin ene vandrefold. Hendes ene islandske hest jagtede nådesløst en nærgående shetlandspony, der tilsyneladende havde overskredet en vigtig grænse hos den anden.

– Han blev ved med at indhente hende, og hun var helt nede at ligge hver gang. Folden er én hektar, og hun kunne ikke komme langt nok væk. Men på en stor fold kunne hun måske gå en kilometer væk, langt nok til at han havde ladet hende være. Det er oftest noget, man kan opleve på mindre folde, forklarer hun og fortsætter: – I denne situation var det yderhegnet, der var begrænsningen, hvorimod inderhegnet faktisk gav lidt mulighed for afstand mellem de to kæmpende heste.

Dorthe Nyrup er som dyrlæge og NHC-uddannet uenig med Janne Winther Christensen i, at vandrefolde ikke faciliterer hestens adfærdsmæssige behov og reducerer stress.

– De tilgodeser i høj grad begge dele.

Men vi mangler forskere, der har lyst til at studere og dokumentere på Paddock Paradise heste, siger hun.

Tag højde for hesteadfærd Regitze Alshauge er blevet belært om presset i stisystemet på den hårde måde. Der var rigtig meget uenighed, da de lukkede flokke-

ne sammen på den ny vandrefold. Især de første uger. Ikke sådan at der kom skader, men det var irriterende. Ubehageligt. Hestene jagtede hinanden, bed og sparkede ud.

– Vi lukkede bare alle 13 ud i vandrefolden på én gang. Og særligt én hest løb insisterende efter de andre, indtil en del af dem simpelthen sprang henover indhegningen og ud, siger hun og fortsætter: – På de steder, hvor hestene brød ud, har vi konstrueret folden om. Vi har fjernet de skarpeste hjørner, og vi har nu hvid strømførende tråd øverst hele vejen rundt. Især for at hjælpe nye heste, der ikke kender stisystemerne så godt endnu. De skal nogle gange bare væk, og de kan også bare blive forvirrede over, hvilken vej de skal til, hvis de kommer i fuld fart.

Belært af erfaringerne foregår indslusningen på Randbølgård helt anderledes langsomt og fredeligt i dag. Regitze Alshauge har netop brugt en måned på at sluse nummer 14, en ny vallak, ind.

– Man skulle tro de altid havde gået sammen. Den har gået på mindre stykker af vandrefolden, lært et lille stykke at kende ad gangen og kunnet snuse til de andre heste.

Den kendte svingene og vidste, hvornår den skulle dreje, inden jeg slap den fri i flokken.

Og inden det skete, lukkede jeg den også først ud på en stor fold sammen med nogle af de andre henover en uge, fortæller hun.

Den næstbedste løsning – Jo mere plads man har, jo mere vil hestene

Heste laver spor. Og når man sætter hegn op til vandrestier, er det vigtigt at forstå, at stien er bred med god plads, men den angiver bare en retning, og hestene laver selv deres smalle spor indenfor stiens rammer.

Ser man på heste under naturlige forhold, har de uendeligt med plads, men laver stadig et 70 centimeter smalt spor gennem ørkenen. Derfor bliver hegnet ikke et problem, hvis man laver designet til vandrefolden rigtigt. Når hesteejerne laver for smalle spor, er det ofte for at reducere overfladearealet med græs.

I et Paddock Paradise design fjernes græsset og erstattes med andet underlag, så der kan man lave sporene i de bredder, der er hensigtsmæssige ud fra hesteflokkens størrelse og sammensætning.

En grov tommelfingerregel for bredden af stierne er: ● O p til 10 heste anbefales 2,5 til 3 meter ● M ellem 10 og 20 heste anbefales 4 meter ● O ver 20 heste anbefales 5 meter Men man skal selvfølgelig altid vurdere ud fra flokkens sammensætning og terrænet. Og det er en god idé at søge detaljeret viden om emnet før man går i gang.

Kilde: dyrlæge og Natural Horse Care-practitioner Dorthe Nyrup

bevæge sig helt af sig selv. Hestens naturlige adfærd er at bevæge sig meget, så hvis de har store græsarealer, og der er jævnt græsdække, går de, selv om de kunne have fået samme mængde græs ved at blive stående.

De bliver ikke stående et sted og græsser en hel dag for først at gå videre næste dag, eller når det stykke græs er ved at være bidt ned.

De går rigtig meget, hvis de har mulighed for det, siger Janne Winther og fortsætter: – Mine egne heste – to islandske, en shetlænder og en dansk varmblod – går i løsdrift på fire hektar, og de går dagligt ud på den allerfjerneste fold, så er der en, der finder på, at nu skal de hjem, så går hele [

NO. 01 | 2019

23 ]

[ TEMA ] ligt at fodre med en høblanding bestående af de græssorter, som er hestens naturlige fødekilde fremfor frisk, sukkerholdigt græs fortrinsvis designet til køer.

Janne Winther Christensen fra Institut for Husdyrvidenskab bekræfter, at mange danske græsmarker ikke er velegnet til heste.

– Det er helt rigtigt, at en ’velplejet’ og gødet dansk græsmark ikke er velegnet til heste – særligt ikke til de mere nøjsomme hestetyper. Men jeg synes, det er problematisk, hvis de aldrig får lov til at æde frisk græs, altså bide græsset af, for det er trods alt deres naturlige måde at æde på, siger hun og fortsætter: – Det kunne være interessant at undersøge, om hestene har et uopfyldt behov med hensyn til at bide græsset af. Det er jo det naturlige for dem, men jeg ved ikke, hvor stort et behov det er.

Jorden på Randbølgård indeholder meget grus, og grus dræner. Så selvfølgelig er der mudder hen på året, men hestene synker ikke i nogen steder. Tip: anlæg en vandrefold de høje steder.

Paddock Paradise anbefaler netop et andet underlag på stierne for at undgå mudder.

flokken tilbage måske for at drikke lidt. Så er ge sig og spise det, dens fordøjelsessystem de hjemme lidt, og så vandrer de ud på den er designet til. Vi må nøjes med det næstfjerneste fold igen, og det gør de flere gange bedste. om dagen. Men netop pladsen kan være en udfordring i bynære områder. Og her kan van- Dansk græs er uegnet til heste drefolde løse noget af problemet. Det kræver I Paddock Paradise opstaldningssystemet bare, at man inviundgår man fakterer til bevægelse tisk frisk græs. og tager hensyn til Det gør man, strukturen i flokken. fordi hestens fordøjelsessystem Pladsmangel er netop en den af ikke er tilpasset Paddock Paradisedet sure miljø og mindset’et. det sukkerholdige græs, vi har – Havde vi alle fx i Danmark. sammen 30 hektar Hestens fordøjelmed det rigtige ørkengræs, behøvede se er ikke designet til det. Selv vi ikke lave stier. lavfruktan græs Så gør hestene det Regitze Alshauge i Danmark har selv. Problemet er, et temmelig højt at vi ikke har den plads. Derfor putter vi i stedet for Nevadaør- sukkerindhold, og derfor bør man, ifølge kenens biotop og hesteadfærd ind i en bag- dyrlæge og NHC-practitioner Dorthe Nyrup, have på en hektar, siger Dorthe Nyrup og ikke sætte hestene på græs, men derimod fortsætter: vælge sine græssorter med omhu og fodre – Stisystemerne er det tætteste, vi kan hestene med høblandinger, ikke monokultur. komme på hestens naturlige betingelser, Hun tøver ikke, når hun siger, at det er hvis vi både vi give mulighed for at bevæ- bedre hestevelfærd i så høj grad som mu-

Det giver så meget mening for os. Og vi har hverken heste der er for tykke eller for tynde længere.”

[ 24

NO. 01 | 2019 ]

Heste er browsere Dorthe Nyrup er enig i, at det hverken er optimalt eller naturligt at fratage hestene muligheden for at bide græs. For hende er også denne del af vandrefoldsløsningen den næstbedste løsning her konkret i form af hø ad libitum af så nøjsomme græssorter som muligt.

– Det er samtidig vigtigt at forstå, at heste ikke kun er græssere. De er også browsere.

Det vil sige, at de også spiser af andre planter og træer i forskellige højder og stillinger.

Og det gør de gerne en stor del af den tid, de spiser. Denne naturlige adfærd ser vi også indbygget hos vores domesticerede heste, siger hun og fortsætter: – Vi har succes med vandrefolde, fordi vi designer dem direkte til hestens fordøjelse Vandet er centralt placeret på vandrefolden og giver hestene mulighed for at vælge forskellige loops på deres videre færd.

[ TEMA ] og fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

Det kræver dels, at foderet er rigtigt dels, at man får hestene til at bevæge sig i stisystemet. I så fald tilgodeser man hestens fordøjelse og får den til at udnytte foderet bedre.

Man får fx ikke hestene til at vandre, hvis man om sommeren åbner til inderfolden med græs. Det er faktisk også bevæggrunden for ikke at lade hestene græsse, selv hvis man havde den perfekte heste-græsmark.

– Så ville vi have et jævnt græsdække på for lidt plads, og det ville betyde mindre bevægelse og sandsynligvis stadig problemer med overvægt, siger Dorthe Nyrup.

mere plads end før, men hopperne er holdt op med hvinende at stikke bagdelene mod hinanden, siger hun og fortsætter: – Det giver så meget mening for os. Og vi har hverken heste der er for tykke eller for tynde længere.

Dorthe Nyrup genkender Regitzes erfaringer. Hendes egne erfaringer, og erfaringer fra andre vandrefoldsfolk i Danmark, og ude i verden, der har designet efter de her principper, understøtter Regitzes oplevelse med ro og harmoni i flokken.

– Den mentale stress sænker sig, når hestene går i små grupper, altid har mad nok og har plads til at komme væk, Stressfri zone hvis de har brug Der gik fire-fem for det. Der skal måneder, før der mere til at hive var ro blandt hestene på Randdem ud af kombølgård efter fortzonen. Almindelig stresssammenlukningen af hopper og adfærd bliver vallakker på den meget mindre nye vandrefold. eller forsvinder Nu oplever Rehelt i vandregitze Alshauge til folde. Både på Dorthe Nyrup gengæld ingen folden og under rytter. Det pres og stress på hører jeg fra alle. Og det er dét, jeg oplever folden overhovedet og understreger, at det når jeg kommer rundt til folk. Hestene bliver her er noget, alle opstaldere snakker om, fordi det er så markant anderledes end, da de også mere resistente overfor uha-ting, de havde løsdrift. møder på deres vej. De bliver anderledes – Det er som om, hestene har fået kodet ground’ede, siger hun. ind, at der er altid noget mad, de kan få. Og ham der, de ikke kan lide, sørger de bare for Regitzes heste græsser ikke at fjerne sig fra. Man kan altid gå et andet Man må starte et sted, prøve nogle ting af og sted hen og spise i fred, fortæller hun og fortblive klogere henad vejen. Det har været Resætter: gitze Alshauges tilgang til projekt vandrefold.

– De vender stadig øret. De respekterer – Det er fx først nu, jeg 100 procent begynder at forstå, hvad det er med det rajhinandens meget små signaler nu. Der er græs. Vi har haft fuld fokus på, hvordan vi ikke brug for store signaler. Det gælder alle fik lavet en vandrefold med rigtig meget vanhestene. De heste, der før larmede i løsdriften, larmer ikke længere. dring, og jeg har ikke rigtigt koncentreret mig Det har for Regitze været en vildt positiv om foder, siger hun og fortsætter: og uventet sideeffekt at få så harmonisk en – Jo kvalitet i forhold til, at det skal være hesteflok. tørt og godt, og at der ikke skal være mug i.

– Vi har de samme heste plus én. Flokken Men selve indholdet og mængden af sukker, bevæger sig typisk i fire-fem mindre grupper, og hvad sukkeret egentlig gør af dårlige ting, nogle af dem parvis. Og totalt set har de ikke det har jeg ikke vidst noget om.

Havde vi alle sammen 30 hektar med det rigtige ørkengræs, behøvede vi ikke lave stier. Så gør de det selv.

Problemet er, at vi ikke har den plads. Derfor putter vi i stedet Nevadaørkenens biotop og hesteadfærd ind i en baghave på en hektar.”

Dyrlæge og Natural Horse Care-practitioner Dorthe Nyrup (tv) i snak med en deltager under rundvisningen på vandrefolden.

Hesteflokken hos Randbølgård har stort set ikke græsset, siden de etablerede vandrefolden for knap to år siden, om end Paddock Paradise-nørder mener, at der er en del græs på friarealerne. Hestene får høwrap stort set ad libitum året rundt. Regitze fodrer én gang i døgnet. Tilstrækkeligt til, at der stadig er rester tilbage at pille i, når hun fodrer næste gang. Det tager hende cirka 45 minutter. I øvrigt fjerner hun ikke lort på folden. Og ormeprøver fra både før og efter indførelse af vandrefold dokumenterer status quo. Det har altså ikke ført til flere orm at lade klatterne ligge.

Nu retter hun og familien altså fokus mod foderet og lægger markerne om. De vil til selv at så de rigtige græssorter for fremover at undgå, eller i hvert fald minimere, det sukkerholdige rajgræs selv i danske lavfruktan produkter. Og de er heldige selv at have jorden til det. For det er med, landmandens – Regitzes søns – ord, ikke nogen nem opgave at få landmænd til at skaffe og dyrke græssorter, der er dyrere at producere, fordi de vokser langsomt og har et lavt udbytte.

– Timothe og hundegræs kommer til at være de bærende sorter, og vi kommer selv til at lave blandingen, siger Regitze Alshauge, der med denne beslutning har taget et kæmpe skridt i Paddock Paradise-retningen.

Dorthe Nyrup er overbevist om, at vandrefolde er fremtidens hestehold. Som hun siger: – Regitze og hendes familie er pionerer, der er med til at starte en bølge af bedre hestevelfærd i Danmark. [

NO. 01 | 2019

25 ]

[ TEMA ]

Tema

VANDREFOLDE & HESTEVELFÆRD

Vandrefold i baghaven Tre heste kan sagtens udgøre en forsvarlig vandrefoldsflok. Det behøver ikke være stort eller kompliceret. Stine Justi har indrettet en vandrefold til familiens tre heste i baghaven, og det fungerer fint og fredeligt på tredje år. Småt er også godt. [ Tekst & foto: Tina Andersen ]

H

vis heste nyder udsigten, er der meget at nyde for New Forest-ponyen Tabasco og de to islandske heste Ösp og Törvi. For trekløveret går på en vandrefold på Thurø, der skråner lige ned til Svendborgsund. Hestenes menneske, og initiativtager til vandrefolden, Stine Justi nyder både heste

[ 26

NO. 01 | 2019 ]

og natur i fulde drag, og hun glæder sig over at kunne følge med i baghavens hesteliv, uanset om hun er inde eller ude.

– Det er jo seniorafdelingen her, de er imellem 26 og 28 år, men de kan sagtens løbe hurtigt stadigvæk. Fx har de om morgenen en lille konkurrence om, hvem der først når ned i den fjerneste ende af folden og guf-

fer de pærer, der måtte være faldet ned, siden de i nattens løb støvsugede strækningen for pærer, fortæller hun.

Mindre pres Flokken består af en hoppe og to vallakker, som har gået sammen de sidste otte år, Stine oplever ikke konflikter eller problemer derude

[ TEMA ]

Udsigt over vandrefold og Svendborgsund fra førstesalen i Stine Justi hjem. Under taget til højre i billedet er dels hølager, dels den gamle løsdrift-stald. På den anden side af den bygning har hestene vand og hvileplads med mere.

Det er svært at sætte pris på en vandrefold, fordi det i høj grad afhænger af, hvilke materialer du vælger.

Heste er ikke bare græssere. De spiser lidt forskelligt både oppe og nede og fra forskellige leder og kanter. Og de rører ikke det giftige, når de har føde nok.”

Dorthe Nyrup

på vandreruten. Trekløveret går i deres bestemte rækkefølge, der er system i tingene, som hun siger. De har også deres faste toiletsteder, og Stine samler ikke klatter. Hestepærerne forgår af sig selv.

– Nu har vi haft vandrefolden i tre år, og her er jo ikke rigtigt noget, konstaterer hun.

Lektor fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet Janne Winther Christensen, der også er præsident i den internationale videnskabelige forening ’International Society for Equitation Science’ (ISES), ser et stort potentiale i vandrefolde som Stines og understreger, at det i forbindelse med vandrefolde altid vil afhænge af gruppen.

– Heste i en så lille flok, og hvor de kender hinanden godt, kommer måske ikke så tit i konflikt med hinanden. Det kan være mindre presset for dem trods masser af hegn og rigtig fint at opfordre dem til at vandre efter maden, siger hun.

Dyrlæge og Natural Horse Care-practitioner Dorthe Nyrup vurderer, at tre heste på en vandrefold er okay, to er for lidt, og fire eller flere er godt. Så Stine har tilsyneladende fat i den gode ende her.

Fire gange om dagen Stisystemet er tre meter bredt og i alt 700 meter langt fordelt med omtrent 300 me[

NO. 01 | 2019

27 ]

[ TEMA ]

Jeg oplever, at vandrefolden gør en forskel, fordi hestene trives, og fordi vi har ikke problemer med, at de bliver for tykke, og det havde vi, inden de kom på vandrefold...”

Stine Justi

ter på hver langside og udformet som en firkant med indvendigt runde hjørner, der giver hestene bedre plads både til at have fart på og til at trække sig og vende rundt.

– De bevæger sig rundt rigtig mange gange. De bliver ikke stående og spiser færdig, inden de går videre til næste bunke mad eller tilbage til den foregående. Det foregår mest i skridt. Men det er jo den naturlige adfærd for [ 28

NO. 01 | 2019 ]

dem at spise lidt og så gå lidt og så spise igen, siger Stine og fortsætter: – Jeg oplever, at vandrefolden gør en positiv forskel, fordi hestene trives, og fordi vi har ikke problemer med, at de bliver for tykke, og det havde vi, inden de kom på vandrefold. Især med den ene. Og de får samme mængde foder, siger Stine.

Hendes lille flok har ikke fri adgang til foder, men får lagt hø eller wrap ud fem steder på vandrefolden to gange om dagen. Desuden får de wrap eller hø i høhækken på den tilstødende fold, hvor de holder af at rulle sig eller ligge i gruset, der er der til det samme.

Her har de også fri adgang til den gamle løsdrift-stald. De bliver i alt fodret cirka fire gange dagligt, midt på dagen sørger enten Stines mand eller hendes gamle far for lægge hø ud, men ikke nødvendigvis alle fem steder. Derudover nipper hestene selvfølgelig den smule græs, der er på vandregangene, og her i vinterhalvåret får de også halm ad libitum og lov til at græsse og lege på inderfolden. Om sommeren får de nærmest ikke frisk græs, for Ösp døjer med forfangenhed.

Dorthe Nyrup understreger, at det i en lille flok som Stines, er en god idé at fodre flere gange om dagen i mange små stakke direkte på jorden, fordi det fremmer vandringen.

Med flere heste kan man nøjes med én gang

[ TEMA ]

i døgnet. Men, siger hun, man kan stadig få hestene til at vandre, selv om man ikke har mulighed for at fodre fire gange på en dag.

Hvad med hønet?

– Vi har prøvet at lægge flis på det første stykke og tænkte egentlig, at det skulle på hele vejen for at undgå græs i sporet, men det er jo en kæmpe opgave og smadder dyrt, så vi har ladet det blive ved det lille stykke.

Her kan hestene til gengæld virkelig godt lide at rulle sig, så på den måde er det lækkert, siger Stine, der også ind imellem fodrer i hønet for at strække maden. Da hænger hun som regel hønet op i løsdriften og i nogle store birketræer ved grus-hvilepladsen.

– Men ikke hver dag, for de siger jo, at man skal passe meget på det der med nakken og spisestillinger. Vi gør det nogle gange, også fordi der skal ske noget andet, siger hun.

Dyrlæge Dorthe Nyrup mener ikke, man skal være så bange for at fodre i hønet, så længe man gør det varieret.

– Jeg kender ikke til problemer med hønet, hvis de indrettes varieret og måske også i forskellige størrelser. Jeg ser hverken heste med slid på tænder eller spændinger de forkerte steder. Men vægten på hønettet er vigtig, de må ikke være for store og tunge. De hønet, jeg selv bruger, tager fem-seks kilo, siger hun.

Dog skal man være opmærksom på, at denne model kun er sikker, hvis hestene er uden sko. Ellers er der risiko for, at skoen kommer til at hænge fast i hønettet. Grimer og sko ikke super godt sammen med hønet, som dyrlægen siger. Men man kan godt have enkelte hønet hængende i forsvarlig sko-højde og så servere resten af høet på anden kreativ vis.

3,5 kilometer til morgenmaden Ifølge Dorthe Nyrup er det helt naturligt for heste at søge føde på både lodrette og vand-

rette flader. Selv har hun syv barfodede heste og fodrer udelukkende i aflange, pølseformede hønet placeret i forskellige højder.

– Heste er ikke bare græssere. De spiser lidt forskelligt både oppe og nede og fra forskellige leder og kanter. Og de rører ikke det giftige, når de har føde nok, siger hun.

Tilbage på Thurø strækker Stines tre heste da også halsene lange for at nå lækkerier på træer og i buske – ikke mindst de føromtalte pærer. Stine selv nyder særligt morgenfodringen, hvor hun bare putter noget tøj udenpå nattøjet, stikker fødderne i ridestøvlerne og lister ud og fylder trillebøren godt op med wrap. Så følges hun og hestene derudaf på dagens første vandring.

– Så har jeg også gået lidt, fået vind i håret og kigget på vandet. Og hestene fortsætter jo. Om morgenen, når de at gå en fem runder, inden de har spist deres morgenmad, og så har de allerede gået de første tre en halv kilometer, siger hun. [

NO. 01 | 2019

29 ]

[ HESTEN I GLIMT ]

Parade og orden i geledderne.

Heste og ryttere faldt naturligt ind pĂĽ ridebanen.

[ 30

NO. 01 | 2019 ]

[ HESTEN I GLIMT ]

Det kræver sin hest Fra Christiansborg til Nordatlantens Brygge. Til hest. Nogle heste og ryttere havde aldrig mødt hinanden før. Enkelte ryttere var slet ikke ryttere. Vi runder jubilæumsåret i Dansk Islandshesteforening af med denne fotoreportage fra et af højdepunkterne i 2018: ’Islandske heste i byen’. En begivenhed, der demonstrerede, hvor nem den islandske hest er at have med at gøre. Måske er den gjort af noget særligt.

I hvert fald kræver det sin hest. [ Tekst: Kristina Christensen & Tina Andersen Foto: Andreas Hejndorf og Gunnar Freyr for Horses of Iceland ]

[

NO. 01 | 2019

31 ]

[ HESTEN I GLIMT ]

Dresscoden var hvid skjorte under islandsk sweater. Karen Anne Krogh Petersens og Marianne Stavsholms brogede heste gik ved siden af hinanden på ridebanen, som var de vant til det, men de havde først lige hilst på hinanden.

[ 32

NO. 01 | 2019 ]

[ HESTEN I GLIMT ]

Et stålhegn ved slottet udgjorde bindeplads under opsadling.

Det behøver ikke at være kompliceret.

De kom fra hele Sjælland og enkelte fra Fyn. Ud af traileren og derefter et roligt hvil i nye omgivelser.

Islands minister for nordisk samarbejde Sigurður Ingi Jóhannsson er selv rytter. Han fortalte, at han nød at komme ud og ride i den islandske natur sammen med gode venner. [

NO. 01 | 2019

33 ]

[ HESTEN I GLIMT ]

Side om side i snævre stræder med biler og brosten. Sindige heste med smilende ryttere. Frivillige fra lokalklubben Teitur gav også tryghed.

De 40 islandske heste ramte forsiden på dr.dk og skridtede sig direkte ind i TV-Avisen. Her fanget på håndholdt af den rullende redaktion.

[ 34

NO. 01 | 2019 ]

[ HESTEN I GLIMT ]

Strøgtur. Forrest tv. Mie Hedebo Knudsen på Hátid fra Hedebo. Th. Cecilie Langvad på Grani frá Torfunesi. Bag dem Jón Már Gudmundsson på Huginn frá Háholti. Islandske og danske farver i skøn forening

[

NO. 01 | 2019

35 ]

[ HESTEN XXXXXXXXXXX I GLIMT] ]

[ 36

NO. 01 | 2019 ]

[ HESTEN I GLIMT ]

De kan krydse brusende floder og lavaland. To trafikerede vejbaner med cykelsti og fortov i begge retninger fra Slotsholmen mod Christianshavn voldte heller ikke hestene problemer. Den 115 meter lange Knippelsbro mellem København og Christianshavn gav ryttere og forbipasserende frit udsyn til büde havn og hest.

[

NO. 01 | 2019

37 ]

[ HESTEN I GLIMT ]

Det var Sigurður Ingi Jóhannsson, der anbefalede den islandske regering og andre interessegrupper at indgå et samarbejde om at brande den islandske hest i udlandet under navnet ”Horses of Iceland”.

På deres stand kunne gæster på Nordatlantens Brygge opleve heste i 3D.

Der står ikke noget om islandske heste i Københavns turistbrochurer, så et minde må med hjem. Den islandske hest går verden rundt.

De stod som sild i en tønde.

Mellem deres rolige kroppe gik store og små og hilste på. [ 38

NO. 01 | 2019 ]

[ HESTEN I GLIMT ]

Københavns havn har gennem århundreder været en livsnerve i byen. I 1100-1500-tallet var det de store sildemarkeder i Nordsøen, som skabte trafik i havnen. I dag var det islandske heste. Den islandske minister afsluttede sin tale foran Nordatlantens Brygge med at sige, at han følte sig overbevidst om, at den islandske hests renommé ikke vil mindskes. At det kun kommer kun til at vokse. Det gav dagens heste et betydningsfuldt bidrag til.

[

NO. 01 | 2019

39 ]

[ Tekst: Sara Ellingsund Mikkelsen, fagdyrlæge i sygdomme hos heste og certificeret hestekiropraktor, medejer af Vejle Hestepraksis Foto: Adobe Stock og Sara Ellingsund Mikkelsen]

DYRLÆGEN

Har dine heste problemer med sand?

E

n stor del af Danmark består af sandjord. I disse områder er der risiko for, at hestene spiser sand. Et dansk studie fra 2005 påviste sandudskillelse i gødningen i mere end 50 procent af de undersøgte islandske heste.1 Heste, der, på grund af risiko for overvægt og deraf følgende lidelser, græsser på sparsomt eller nedbidt græs, vil uvægerligt få sand eller jord med. Hvorvidt dette udgør et problem for hesten eller ej afhænger særligt af to faktorer: Jordbundstype og mængde.

Jordbundstype Hvis heste spiser jord, er det som regel kun et problem, hvis jorden består af sand. Sand har nemlig en partikelstørrelse, som forårsager, at det aflejres i stor-

[ 40

NO. 01 | 2019 ]

tarmen. Består jorden derimod af muldjord eller ler, vil den passere gennem tarmsystemet og komme ud med gødningen.2 Mængde Selvom sand kan aflejres i tarmen, vil passagen af foder kontinuerligt fjerne små mængder af det. Problemet opstår, når indtaget af sand overstiger den mængde, der udskilles, så der kommer en netto aflejring i tarmen.

Hvorfor spiser heste jord og sand?

Nogle heste æder direkte af jorden. Det er muligvis særligt unge heste, der har en præference for dette.1 Det nævnes ofte, at det kan skyldes mangler i foderet.

Imidlertid er der mange heste med balancerede foder-

[ DYRLÆGEN ] planer, der også spiser jord og sand, ligesom det ofte kun er enkelte heste i en flok, hvor alle fodres ens. Mangel på salt kan dog være en årsag, og et australsk studie har vist at heste havde præference for jord, der indeholdt ekstra kobber og jern.4 En anden teori er, at nogle heste æder sand af kedsomhed, hvis de ikke har andet at æde.

Ud over at æde direkte af jorden indtager heste også sand, når de græsser på nedbidt græs eller æder foder, fx hø, der ligger på sand eller nedbidt græs. De bruger overlæben meget aktivt til at sortere og få fat i foder og kan derfor meget let få løst eller løsgjort sand ind i munden, når de forsøger at æde kort græs eller rødder.3 Hvad sker der ved ophobning af sand i tarmen?

Sand ophobes i stortarmen (tyktarm og blindtarm), da passagehastigheden her er væsentlig lavere end i tyndtarmen. Sandet synker ned på bunden af tarmen, og vægten trækker den nedad og forhindrer de normale tarmbevægelser, som skal få foderet til at passere. Derved er der en øget risiko for forstoppelse med koliksymptomer til følge. Sandet forårsager også en irritation af tarmens slimhinde. Når det sker, kan hesten udvikle varierende grader af diarré og eventuelt også kolik.2 Dette oplever jeg væsentligt oftere end heste, der får forstoppelse af sandet.

Hvordan ved du, om din hest har sand i tarmen?

Den sikreste metode til at fastslå, om hesten har ophobet sand i tarmen, er at tage et røntgenbillede. Den mest anvendte metode til at diagnosticere sand i tarmen er en sandprøve, hvor gødning puttes i en plastikpose (oftest en rektalhandske) og blandes med vand. Eventuel sand vil lægge sig på bunden, hvorved det kan konstateres, at gødningen indeholder sand. Denne metode er meget usikker i forhold til at sige noget om mængden af sand i tarmen på hesten, da den kun siger noget om, hvor meget der er passeret, og ikke hvor meget der er blevet tilbage i tarmen. Desuden kan udskillelsen af sand variere meget, så det er ofte nødvendigt at lave undersøgelsen mange dage i træk for at få et billede af, om hesten udskiller sand eller ej.4 Hvad kan du gøre, hvis din hest har sand i gødningen?

Hvis hesten har symptomer på sand i tarmen, i form af koliksymptomer eller fra let til

svær diarré eller har problemer med vægttab, er det vigtigt at få den tilset af en dyrlæge, som kan vurdere, om det er nødvendigt at behandle hesten. Hvis du har konstateret, at din hest æder sand eller har sand i gødningen, men ikke har kliniske symptomer, kan du forsøge at hjælpe den af med sandet ved at give den loppefrøskaller. Loppefrøskaller består af fibre, der danner en gelé, når de kommer i kontakt med vandet i tarmkanalen, og teorien er, at denne gelé skubber sandet med ud. Studier af loppefrøskallers effekt er meget svingende, hvilket betyder, at man ikke kan være sikker på at komme af med sandet ved at give det som fodertilskud. Til gengæld er der ingen bivirkninger ved at fodre med loppefrøskaller, og måske er du heldig, at det virker på din hest. Vær opmærksom på, at det kan være mere effektivt at give det i intervaller, da hestes bakterieflora i stortarmen vil tilpasses et konstant tilskud og begynde at nedbryde fibrene. Derfor er det sandsynligvis mere effektivt at give det en uge om måneden end at give det kontinuerligt.

Hvad kan dyrlægen gøre?

Mange heste med kliniske symptomer i form af kolik eller vedvarende diarré på grund af sand i tarmen bliver opereret og får fjernet sandet på den måde. Imidlertid er der de seneste år nogle studier fra især Finland, som har vist, at sand kan fjernes ved, at man behandler hestene med en blanding af loppefrøskaller og magnesiumsulfat eller parafinolie gennem sonde i fire til syv dage i træk.

Det virker ikke på alle heste, men på cirka 75 procent ifølge de publicerede studier.5 Dette er et meget interessant alternativ til at lægge heste i fuld narkose og skære hul i bugvæggen og tarmen.

Stop indtaget af sand Uanset om din hest har kliniske symptomer og eventuelt skal behandles, eller du blot har konstateret, at den har sand i gødningen og forsøger at behandle med loppefrøskaller i foderet, er det alfa og omega at stoppe hestens indtag af sand. Dette gøres ved at sikre, at hesten har nok stråfoder, så den ikke keder sig og derfor begynder at æde sand direkte eller grave efter rødder. Og ved at sørge for, at den ikke græsser på nedbidte marker og ved at udfodre stråfoder i beholdere, som står på et ikke-sandet underlag, da heste vil søge efter tabte strå på jorden.

Jeg ser relativt mange islændere med problemer relateret til sand. Sandsynligvis

Sandprøve, der illustrerer, hvordan sandet bundfælder sig.

skyldes det, at islændere ofte fodres restriktivt og samtidig går mange timer på fold. At sand er et problem ændrer ikke på nødvendigheden af restriktiv fodring og ej heller på, at det giver god mening for hestevelfærden at lade dem gå ude mest muligt. Til gengæld stiller det store krav til, at vi gennemtænker de løsninger, vi vælger for vores heste. Man skal ikke vælge mellem at lade hesten æde sig fed eller lade den få sand i tarmene. Man skal finde en løsning, der tilgodeser begge problematikker.

Referencer 1: Husted L, Andersen MS, Borggaard OK, Houe H, Olsen SN. Risk factors for faecal sand excretion in Icelandic horses. Equine Vet J 2005, 37: 351-355.

2: Keppie NJ, Rosenstein DS, Holcombe SJ, Schott HC,2nd. Objective radiographic assessment of abdominal sand accumulation in horses. Vet Radiol Ultrasound 2008, 49: 122-128.

3: McGreevy PD, Hawson LA, Habermann TC, Cattle SR. Geophagia in horses: a short note on 13 cases. Appl Anim Behav Sci 2001, 71: 119-125.

4: Hukkinen H. The Diagnostic Accuracy of the Plastic Glove Test for Diagnosis of Sand Enteropathy in the Horse. Licentiate thesis,University of Helsinki, Faculty of Veterinary Medicine, Department of Equine and Small Animal Medicine, Equine Medicine.2015.

5: Niinistö K, Hewetson M, Kaikkonen R, Sykes BW, Raekallio M. Comparison of the effects of enteral psyllium, magnesium sulphate and their combination for removal of sand from the large colon of horses. Vet J 2014, 202: 608-11.

[

NO. 01 | 2019

41 ]

[ TRÆNING ]

Træning

KOMMUNIKATION & KROPSSPROG

[ Tekst: B-instruktør, tidligere landsholdsrytter, Nordisk- og Danmarksmester Helle Rohde Foto: Helle Rohde]

MØDET MED HESTEN

[ 42

NO. 01 | 2019 ]

Hesten læser dig Rideterapeut og B-instruktør Helle Rohde tager i en ny serie hul på den vigtige og ikke altid ukomplicerede kommunikation mellem heste og mennesker. Vi starter fra begyndelsen med det første møde på folden og staldgangen.

N

år der kommer nye ryttere i stalden, og de kommer ind med en hest og skal i gang med at strigle og sadle op, oplever jeg, hvordan hesten tjekker personen ud. Den obligatoriske flytten på ben foregår. Hesten flytter sig ind mod ”den nye” for at mærke og vurdere ham eller hende.

Hvis vi holder fast i dette første møde med hesten, kan vi lidt senere også se på, hvad der sker, når hesten skal ”fanges” på folden. Det sker jævnligt, der kommer elever ind og siger: ”Jeg kunne ikke fange ham” efter at have storket rundt efter en hest et stykke tid ude på marken.

Du bliver vurderet og passet på Tilbage til staldgangen: Hesten flytter sig et skridt ind mod dig, og du rykker dig lidt væk. Så er du vurderet og sat i hierarki. I bedste fald vil hesten finde dig venlig, men nok lidt uinteressant, og lade dig gå videre med dit strigleri og opsadling, for du er dog en kærkommen slave.

Lad os nu sige, at du ikke lod dig flytte og krævede de centimeter du stod på, så du derimod flyttede hesten lidt væk, da den krævede ”din plads” på staldgangen. Så sker der noget helt andet. Du er åbenbart mere ved musikken, og I kan kommunikere på en anden måde.

De knytter bånd Hestene læser dig hele tiden. Du bliver vurderet og alt efter, hvor mange mennesker hesten har med at gøre i dens liv, bliver du kategoriseret. Heste er flokdyr, og nogle i flokken bliver de nære venner med og knytter tætte bånd til, og når mennesker kommer ind i billedet, får vi samme tur. Nogle knytter de bånd til og kan komme helt ind i sjælen på, andre siger dem ikke så meget.

Det er ubeskriveligt stort at opleve at have en ’soulmate’. Den der eneste ene og din bedste ven, der aldrig svigter. De, der har prøvet det, ved, hvad jeg mener. Har du ikke oplevet det endnu, kan du bare glæde dig. Pas på med at sælge sådan en ven. Engang troede jeg, at der bare kom en ny, men det er ikke sikkert, og du risikerer at få en sten i dit hjerte.

Saga fra Legind sammen med rideelev Naya. Saga tjekker omgivelserne. De to har fundet hinanden.

[ TRÆNING ]

Engang var jeg i Eilat for at dykke med delfiner. Der opdagede jeg nogle fællestræk med hestene.

Delfinerne var nysgerrige på de mennesker, der var anderledes, og søgte dem. Det er det samme med hestene.”

Heste er så fantastiske. Når jeg har børnehold og ser hvordan mine heste er sammen med børnene i forhold til voksne eller mere øvede er nok bedre at sige, kan du opleve at hesten tager hensyn og passer på de svageste.

Engang var jeg i Eilat for at dykke med delfiner. Der opdagede jeg nogle fællestræk med hestene. Delfinerne var nysgerrige på de mennesker, der var anderledes, og søgte dem. Det er det samme med hestene. De er nysgerrige og opmærksomme.

Og det er jo det, der betyder noget, når du går ud på folden for at ”få fat på” din ven. Du skal gøre dig interessant og ikke truende.

Vender du ryggen mod hesten og måske bøjer det ene ben, vil du signalere, at du er venlig, du er en ledertype, at hesten er velkommen til at komme hen til dig. Du inviterer den.

Går du hen med front imod den og med grime og træktov flagrende, vil mange heste fortrække og måske holde lidt øje med dig fra afstand, for lidt spændende er du da.

Heste er forskellige Jeg har lige oplevet at få en hoppe ind, der har gået alene i flere år og var meget svær at komme til. Hun er 20 år og helt vidunderlig. Årvågen, vagtsom og nysgerrig. Hun hedder Saga og har været forfangen. Det bånd, jeg har med hende nu, er fint og dyrebart. Jeg red hende hver dag i to måneder, og i dag går hun med de små rideelever. Hun ved, at jeg er inde på midten eller lige omkring, og hun elsker at være en del af livet her. Men for at få fat i hende, skal man kunne gå ind på folden uden at tænke ”jeg skal fange”. Man skal invitere hende til at komme hen, og så kommer hun og byder sig til.

Andre heste "fanger" man med ren respekt. Ved at stirre på den og lyde lidt truende. Så bliver den stående, og man kan gå hen og tage den.

Det er da heller ikke altid, min hingst, Gaukur, gider komme hen til mig. Eller det er ikke altid, jeg gider stå til grin med ryggen mod ham oppe ved leddet. Ja så går jeg hen og tager ham. De skiderikker har jo en anden opfattelse af tid, end vi har. De har ikke et møde, de skal nå, og jeg har ikke to dage til at vente på, at han kommer hen til mig.

For selvfølgelig vil han komme hen til sidst. Han og de tjekker jo bare mig og os ud. Hvor meget vil du ofre for mig, hvor meget gider du mig? Eller når man sådan spørger, om de vil komme, er det jo en invitation og det er ikke alle invitationer, man takker ja til.

Stil dig med ryggen til og blødt knæ – og gør dig spændende.

Her kommer Pila nysgerrigt hen til Helle.

Et spørgsmål om mindset Med et moderne og lidt forslidt udtryk handler meget af vores kommunikation med hestene også om vores mindset.

Langt hen af vejen kan man lære, hvordan man fysisk skal stå og agere i forhold til, hvad hesten ser. Men hestene kan mere end det.

De har styr på din vejrtrækning og dine spændinger. Er du stresset, så ved en opmærksom hest det udmærket, også selvom du gør din stemme rolig og prøver at virke, som om du har god tid. Det er sådan nogle sjove problematikker, der kunne være spændende at lukke op for.

[

NO. 01 | 2019

43 ]

[ STAFETTEN ]

Kolleger Hvad gør det her med heste for dig?

Det er mest af alt en livsstil for mig. Det er en frihed. Selv om det også meget nemt kunne være det modsatte, for der er meget arbejde. For mig er det en hobby. Min passion.

Og så føler jeg, at jeg egentlig bare leger, når jeg rider. Det er et frirum. Det er et sted, hvor jeg clearer mit hoved og mærker hesten, kommer ind i en zone, hvor alt andet ikke gælder, hvor jeg er fuldstændig tilstede i nuet. Jeg trives rigtig godt med at ride mange heste og være intenst tilstede. Og det er også noget, jeg er mere og mere bevidst om som underviser.

Stafetten

Avler og nordisk mester Jón Stenild betragter hestene som kolleger, vi skal holde glade og sikre et ordentligt arbejdsmiljø. Det er de tobenedes ansvar at skabe gode rammer og undgå at presse hestene.

For ham er ridning en leg.

Han nyder at være en del af et familieforetagende, og han er helt klar over, hvilket privilegium det er at have frihed til at leve sin passion. [ Tekst: Tina Andersen Foto: Nils Refstrup ]

[ 44

NO. 01 | 2019 ]

Hvordan?

Det lyser ud af folk, om de er tilstede i deres ridning eller ej. Jeg kan tydelig se, hvordan de har det. Og det er vigtigt at være sig selv så meget bevidst, at man også selv kan mærke, hvordan man har det. Man skal kræve mindre af hesten, hvis man ikke selv er helt til stede. Måske skal man lade hesten nulstille sig, slippe tøjlen og falde ind i hestens åndedræt. Vi skal øve os på at mærke

hesten fremfor at ville pådutte dén al muligt.

Det prøver jeg at hjælpe de ryttere, der får undervisning af mig, henimod.

Hvis jeg selv har haft en presset dag, skal jeg kræve mindre af en hest, der kræver meget af mig, eller helt lade være med at ride den. Når jeg er kommet så langt med Eilífur, skyldes det også, at jeg har været ekstremt bevidst om det her. Jeg har virkelig været til stede hver eneste træning. Hvis jeg ikke fø-

[ STAFETTEN ]

Det gik hurtigt op for mig, at Eilífur var noget helt særligt. Jeg har fra starten været meget bevidst om, at jeg ikke måtte være grådig. Hans kapacitet er kæmpestor, og det har været meget vigtigt for mig ikke at drive rovdrift på ham.” ler, at jeg ikke er helt til stede, så hopper jeg af igen og lader være med at ride ham den dag. Det sker sjældent, men det er vigtigt for mig at mærke efter.

Hvad er vigtigt for dig i ridningen?

Jeg lægger stor vægt på afspændt ridning.

Jeg arbejder med at få hesten til at strække sig meget langt frem og ned. Jeg dyrker afspændthed og lange overlinjer.

Jeg er desuden meget bevidst om min egen vejrtrækning. Også før jeg sidder op.

Jeg kan få hesten til at slappe af, hvis jeg bruger mit åndedræt korrekt. Jeg kan nulstille den og mig selv ved at være bevidst om min vejrtrækning. Det er noget af det, jeg har trænet allermest på Eilífur.

Og så er jeg er optaget af, at unghestene bliver ved med at synes, at livet som ridehest er sjovt. Det er vores ansvar som mennesker. Derfor rider jeg meget ud i naturen på de unge heste for at stimulere dem. Så de er motiverede for at yde noget for os.

Hestene er jo vores kolleger. Vi skal holde dem glade og sørge for, at arbejdsmiljøet er i orden.

Hvad vil du gerne opnå?

Mit brede mål er fortsat at dygtiggøre mig.

Og så har jeg en klar målsætning om at leve det liv, jeg lever nu. Og det bliver ret målbart, fordi vi skal have et generationsskifte her på et tidspunkt.

At blive ved med at lave det, jeg laver nu, kræver også, at jeg bliver ved med at være dygtig til at uddanne heste. Derfor rider jeg stævner. For at holde mig skarp. Med Eilífur som konkurrencehest kan jeg nu også tillade mig at sige, at jeg vil være blandt de bedste i verden.

Hvad har gjort det muligt for dig at leve af heste?

Det har helt sikkert kun været muligt for mig, fordi jeg driver Langtved Isheste sammen med min far, Hans Olav, der har haft islandske heste, siden jeg blev født.

Jeg er vokset op med den islandske hest tæt inde på livet, idet min far i knap 40 år har avlet islandske heste. Jeg har både redet og været med i den daglige pasning, siden jeg var helt lille.

Efter min studentereksamen i 2001 tog jeg til Island. Først arbejdede jeg for Magnus Trausti på Blesastadir og derefter for Siggi Óli på Sandholarferju. I efteråret 2002 startede jeg som selvstændig og har lige siden arbejdet med heste og drevet virksomhed sammen med min far.

Hvad lægger I vægt på som stutteri?

Det vigtigste er, at hestene har et godt sind.

Derefter vægter vi stor skridtlængde højt.

Skridtlængden er for mig et udtryk for

Jón Stenild Alder:

35 år

Bopæl: Bækhuset – nabohus til Langtved

Livret: En god bøf Hest: Eilífur fra Teglborg & omtrent 100 avlsheste

Stutteri: Langtved Isheste Mål: At fortsætte mit liv som nu Motto: Man skal fylde sit liv med det, der giver mening

Yndlings...

Farve: Vinderbrun Film: ‘Monty Python and the Holy Grail’ (Monty Python og de skøre riddere)

Bog: ‘Shantaram’ af Gregory David Roberts

TV-serie: Heroes Sted: Jyske Ås Gangart: Skridt

[

NO. 01 | 2019

45 ]

[ STAFETTEN ]

Jeg er pissestolt over at være blevet nordisk mester. Det er kommet fuldstændig bag på mig, hvor meget det har betydet for mig.” kapacitet og fundamentet for en god bevægelse igennem kroppen.

Vi lægger vægt på, at vores heste er gode rideheste, og at de bedste også er gode [ 46

NO. 01 | 2019 ]

sportsheste. Og det begynder at vise sig til DM og Nordiske Mesterskaber, hvor vi ved de seneste tre mesterskaber har haft flere heste fra vores avl repræsenteret.

Hvordan er det at arbejde tæt sammen som familie?

Jeg synes, at min far og jeg har et rigtig godt samarbejde. Vi har ingen problemer eller uenigheder. Bortset fra at vi kan diskutere voldsomt om, hvad føllene skal hedde. Det virker tosset med 15 føl om året, men det kan vi bruge meget tid på. Grundlæggende har vi en klar fordeling af arbejdsopgaverne, og jeg har i dag hovedparten af ansvaret for den daglige drift.

Og det er ikke bare min far, jeg samarbejder med. Min kone Sidse er meget inde

over min ridning, især med stævnehestene.

Hun er min største støtte og hårdeste kritiker. Hun hjælper med, at jeg bliver ved med at præstere godt. Sidse var dommer, indtil vi fik vores datter, Petrea, for tre år siden, så hun er en god sparringspartner i forhold til stævneridningen. Til de fleste stævner er vi af sted som familie. Det er en stor glæde for mig.

Hvad har været højdepunkter for dig?

Jeg er pissestolt over at være blevet nordisk mester (i femgang, red.). Det er kommet fuldstændig bag på mig, hvor meget det har betydet for mig. Jeg er virkelig overrasket over, hvor længe her bagefter, jeg har gået og været glad for det. Jeg har altid vidst, hvor god Eilífur er, så det har været en stor forløsning, at alt lyk-

[ STAFETTEN ] kedes til nordisk. Han har været på det niveau hjemme i træningen, men det er første gang, jeg får vist det i en stævnesituation. Også fordi jeg ikke har villet presse ham for meget.

Jeg er beæret over at have mulighed for at arbejde med en hest som Eilífur. Man er ikke bedre end sin hest...”

Jeg er beæret over at have mulighed for at arbejde med en hest som Eilífur. Man er ikke bedre end sin hest. Man kommer ikke længere, hvis ikke hesten er god nok. Enkelte ryttere lykkes med at ride hesten over evne, oftest er det omvendt. Men hesten er heller ikke bedre end dens rytter.

Et andet højdepunkt og skelsættende øjeblik for mig var, da jeg i 2004 blev danmarksmester for første gang. Den titel styrkede virkelig min tiltro til mine egne evner.

Hvad er det, Eilífur kan?

Det gik hurtigt op for mig, at Eilífur var noget helt særligt. Jeg har fra starten været meget bevidst om, at jeg ikke måtte være grådig.

Hans kapacitet er kæmpestor, og det har været meget vigtigt for mig ikke at drive rovdrift på ham.

Hvis jeg kun skulle have én hest, skulle jeg have Eilífur. Han har det hele. Han har det sind, som jeg gerne vil have og de gangartsmæssige karakteristika, som jeg søger.

Vi klikker og har altid haft en særlig kemi, og det blandt andet derfor, jeg er kommet så langt med ham.

Han er efter vores hingst Hamur (frá Blesastöðum, red.), som er min tidligere konkurrencehest. Så det føltes nærmest som at sætte sig op på en kendt hest, da jeg startede Eilífur.

Hvad brænder du allermest for?

Det giver mig enormt meget at følge vores egne heste. At have tilredet moren og faren og finde ud af, hvordan føllet bliver, når jeg tilrider det. Den proces brænder jeg helt vildt for. Både ridningen og uddannelsen af dem.

Alt rundt om hestene. Jeg er hestemenne-

ske. Jeg er ikke rytter eller konkurrencemenneske. Og jeg har den allerstørste respekt for hestemennesker, der ikke samtidig er ryttere, som fx mange af de gamle islandske bønder.

Langved er også et opstaldningssted, og det giver mig rigtig meget, at vi danner rammerne om et sted, hvor folk har det godt. At opleve hvor stor betydning islandske heste har i mange menneskers liv. Det er stort at være en del af.

Jeg brænder også for at undervise. De øjeblikke, hvor jeg ser noget gå op i en højere enhed mellem en hest og en rytter, kan give mig gåsehud. Mit store ønske er at videregive begejstringen ved at være ’in sync’ med sin hest.

på grusvejen. Jeg ville gerne ride mere med håndhest. Og jeg vil gerne til Island igen og bare ride ture ud i naturen, uden det er en del af en målrettet træningsplan.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?

Jeg sender stafetten videre til Siggi (Sigurður, red.) Óli Kristinsson. Han har været min mentor på Island. Nu bor han på Fyn, og han har betydet rigtig meget for mig. Og så er han et rigtigt hestemenneske.

Hvad savner du?

Jeg ville gerne ride mere pasvæddeløb ude [

NO. 01 | 2019

47 ]

[ AVL ]

Artikelserien tager os i løbet af 2019 forbi følgende stutterier: Gangmyllan: Vi hilste på Álfadis frá Selfossi, der har ærespræmie for afkom.

Hun har i alt 17 kårede afkom, som går fra en lavest bedømt total på 8,07 op til højeste på 8,65.

Vesturkót: Vi hilste på Spuni frá Vesturkoti,der i 2011 blev bedømt med 9,25 i rideegenskaber. Blandt andet fik han delkarakteren 10 for pas. Spuni har også ærespræmie for afkom.

Efri-Rauðalækur: Vi hilste på Eva Dyröy, der danner par med Guðmundur Björgvinsson, der begge har boet i Danmark.

En ny generation af avlere med stjerner på vej. Begge med baggrund som kårings- og konkurrenceryttere.

Dallandi: Vi hilste på Glúmur frá Dallandi, der gik med hopper og træner, og driftsleder Halldór Guðjónsson. I stutteriets historiske rammer, så vi billeder af både kendte og kongelige, der har besøgt stutteriet nær Reykjavík.

Auðsholtshjáleiga: Vi hilste på Gunnar Arnarson, der som én af de første startede privat hesteeksportfirma i Island. Det familiedrevne stutteri har opnået fornemme avlsresultater blandt andet gennem mange års brug af Orri frá Þúfu í Landeyjum i stamtavlerne. Árbakki: Vi hilste på Hulda Gústafsdóttir, der sammen med Hinrik Bragason har arbejdet med salg og eksport siden 1988. På gården går sport, eksport, avl og undervisning hånd i hånd. [ 48

NO. 01 | 2019 ]

Gangmyllan sætter nye standarder TÖLT var med på DI’s jubilæumsrejse til seks anerkendte, sydislandske avlsgårde. Henover 2019 præsenteres en avlsgård i hvert nummer af bladet. Vi starter hos årets avler på Island: Gangmyllan. Avlsmålet er højere heste med indbygget talent for topplaceringer i sportskonkurrencer. [ Tekst & foto: Kristina Christensen ]

I

ndgangen på Syðri-Gegnishólar er badet i lys fra store glaspartier og giver liv til både mennesker, heste, stål og beton. Gulvets overflade er behagelig og komfortabel at træde ind på, og så giver det efter.

– Det er lyddæmpende, og så det giver et fantastisk arbejdsklima. Når hestene går her, føles det som om, at de går

uden sko, og det er vældig behageligt for dem. Og for os, der arbejder her til hverdag, fortæller Olil Amble, der sammen med ægtefællen Bergur Jónsson driver avlsgården.

Komfortabelt for heste og mennesker Sammen byder de velkommen på et blødt, opvarmet gummigulv lagt i et

[ AVL ] gang- og multiareal mellem gårdens stald og ridehal. Det er næsten nyt. Gennem ti år har Syðri-Gegnishólar undergået en transformation fra kvæggård til islandshestegård.

Gården er én ud af to gårde i virksomheden ”Gangmyllan”. Gulvet er bare én af de moderne faciliteter, som parret har udvidet deres arbejdsplads med, efterhånden som gode tider har været med dem.

Begge lever af at opdrætte, tilride og træne gårdens konkurrence- og kåringsheste.

Olil lever også af at undervise i udlandet. De har deres daglige virke på Syðri-Gegnishólar, og så ejer de også gården Ketilsstaðir, der ligger på Østlandet.

På Syðri-Gegnishólar er rammer, der fungerer og giver arbejdsglæde for både heste og mennesker i hverdagen, vigtige.

– At kunne se lyset gennem vinduespartierne og opleve solens varme gennem en lang mørk islandsk vinter, at kunne trække hestene fra stalden til ridehallen uden at fryse, at kunne sko, spise og drikke uden at klæde om, når det indimellem går stærkt, var formålet med området her, da det stod færdigt i 2014, fortæller Olil.

Ridehallen er fra 2008. Historien om bundens særlige lagvise opbygning er samtidig historien om, at hvis du ikke har en ridehal i Island, så er du ikke med, hvor det sker, når du er professionel. I hvert fald ikke efter Olils mening. Hun mener, at en ridehal er nødvendig for at kunne være med i toppen på konkurrenceplan. Både hun og Bergur konkurrerer i ’Meistaradeildin’, der er Islands svar på Champions League i hestesport. Der er næsten ridehal hvert eneste sted nu, konstaterer hun.

På Syðri-Gegnishólar har parret tre til fem ansatte året rundt. Af og til har de heste i træning for andre, men omdrejningspunktet er at træne, vise og konkurrere på parrets egen avl.

– Vi får mellem 15 og 20 føl om året. Antallet går lidt op og ned. Vi har jo to gårde, denne på 1450 hektar, hvor vi boet i 10 år. Og Ketilsstaðir på Øst Island, der er på cirka 2000 hektar. Dér er der god plads til vores ungheste, som går i store fjeldområder op og ned i ter-

rænet. Hopperne er herhjemme på Syðri-Gegnishólar, fortæller Olil og fortsætter: – I efteråret tæmmer vi unghestene. Når føllene er cirka et år tages de fra mødrene og køres på østlandet. Her er de, indtil de er omkring tre år. Som treårs kommer de tilbage, og her begynder vi træningen og udvælgelsesprocessen frem mod at spotte de heste, der skal indgå i avlsarbejdet.

Avler eller producent? Ægteparret beholder de heste i stalden på Syðri-Gegnishólar vinteren over, som de mener, er stærke nok fysisk og psykisk til kunne blive vist i fireårsklassen til forårets kåring.

De har en ganske høj kåringsprocent. I 2018 viste de fx fem fireårs.

– Vi vil gerne basere vores avl på hingste og hopper, som viser en grundlæggende naturlig styrke allerede som fireårs, derfor viser vi dem allerede på det tidspunkt. Fem ud af 18 kom så langt i år, fortæller Olil.

– De kunder, der kommer her, køber for det meste konkurrenceheste. Vi har som mål at sælge de heste, som vi avler. Vi bør derfor sælge 15-20 heste om året. I år har vi ikke gjort det, men sidste år gjorde vi. Vil man være levedygtig, skal man spise det, man har i fryseren, siger Olil og indikerer at hun mener det i overført betydning.

Mange af parrets rideheste sælges til Schweiz, hvor Olil har undervist gennem mange år. Schweiz er parrets største marked, men hun udpeger også en hingst, der er solgt til USA. – Vi sælger næsten aldrig ungheste. Vi træner hestene, før vi sælger dem. Vi vil vældig gerne kende dem. Vi vil vide, hvad hopperne giver. Vi vil vide, hvad de bliver til. Hvis man sælger alle sine ungheste, så er man efter min mening ikke avler, men producent.

Det er ikke bare at lave noget, men at værne om det, man laver. At bringe hver eneste hest frem til kåring og lade dem blive vurderet, før man sælger dem.

– For os betyder det meget, at få vores hingste og hopper afkomsvist. Så kender vi dem. Vi rider på heste her, som vi også har trænet forældrene og søskende til. Det er

I efteråret tæmmer vi unghestene. Når føllene er cirka et år tages de fra mødrene og køres på østlandet.

ganske morsomt og betryggende. Nogle år har vi været oppe på at bedække 24 hopper.

I år har vi bedækket 15, og jeg tror, vi går ned i antal, for det er vanskeligt at leve af at sælge rideheste.

Det skal kunne betale sig Af den grund handler det for Olil og Bergur om at avle heste, der kan betale sig. At lave kæmpegode heste, som norskfødte Olil udtrykker det.

– Vores avlsmål er at lave topkonkurrenceheste. Hvis vi oplever hopper, der laver trefem afkom, der ikke er gode nok, så tager vi dem ud af avlen. Jeg siger det, fordi det er frygtelig tungt som avler at slagte heste, som er sunde, flinke og ridbare. Det vil man helst undgå. Og den måde vi undgår det på, er at prøve at undgå at lave dem.

Olil og Bergur oplever, at der ikke findes et godt salg i heste, de bruger enormt lang tid på at ride og træne. Som avlere, får de aldrig de penge ind igen. Derfor mener Olil også, at man som avler skal se indad og selv tage ansvaret. Man skal tænke lidt på, hvad man producerer.

– Ellers tager du penge ud af din egen lomme så at sige. For os betyder det, at vi faktisk ikke har råd til at lave dem. Og sælge til den pris, vi kan få.

[

NO. 01 | 2019

49 ]

[ AVL ] Den højeste hingst får fornøjelsen På lige fod med avlsmålet om at avle topkonkurrenceheste spiller hestenes sind en vigtig rolle. Ønsket er at avle heste med et sind, der gerne vil være sammen med mennesker, heste som er rare, arbejdsvillige og som har energi. I tillæg hertil selvfølgelig gode gangarter, og endelig med en vis højde. Et emne, som Olil godt er klar over, er et diskussionspunkt.

Hun bidrager gerne til debatten.

– Vi har ikke lagt os fast på at avle en bestemt type hest. Vi prøver at avle større heste uden verdens største succes dog. Men det er faktisk ét af vores avlsmål. Jeg ved godt, at dét, er der vældig mange, der er i mod. Men Bergur og jeg har en tro på, at hvis vi som avlere af den islandske hesterace skal være konkurrencedygtige på hesteracemarkedet, så skal vi op og ligge på grænsen for målet på en hest. Rytterne bliver større, og jeg mener faktisk, at vi lukker øjnene for, at de helt små heste kan være udfordret på at bære ryttere, der vejer 90 kilo. Avlsmålet er stærke og sunde heste. Jeg tror ikke, at vi mister islandshestens kvaliteter ved, at vi laver dem højere.

Med det mener Olil også, at der skal være harmoni. Udgangspunktet for den islandske hests kvalitet er dens rideegenskaber, men som hun siger: – Har vi to hingste med samme kvaliteter, så vælger vi at avle på den, der er en anelse højere.

Avler ind i sjælen Olil er fremadstræbende. Hun lægger ikke skjul på, at hun som mangeårig konkurrencerytter ønskede at bryde ud af rollen som konkurrencerytter. Hun var træt af at stå i rækken og vente på at få lov at ride den bedste hest. Hun begyndte at avle i 1986, og betegner nu sig selv som avler helt ind i sjælen.

– Som avler må man have sit eget klare avlsmål. Måske er det derfor, at vi ser, at flere ryttere vælger selv at blive avlere. De bedste avlere, som kommer frem nu, er ryttere, siger hun.

I 2018 blev Olil og Bergur udnævnt til årets avlere, og årets avlere af konkurrenceheste af Landssamband hestamannafélaga, der svarer til Dansk Islandshesteforening.

[ 50

NO. 01 | 2019 ]

Hvad beskriver egenskaben vilje & sind?

Byder fremtiden på udvidede bedømmelseskriterier af vilje & sind hos den islandske hest? [ Tekst: Kristina Christensen Foto: Adobe Stock ]

I

en nypubliceret videnskabelig artikel sammenfattes en analyse af forskellige forslag til bedre at kunne vurdere egenskaber ved den islandske hests vilje & sind. Et forskerteam har forsøgt at afdække, om vurderingskriterierne kan udvides yderligere.

Avlsmål Det er unikt for den islandske hesterace, at der i avls- og kåringssammenhæng medtages en bedømmelse af racens temperament. I FEIF-sammenhæng bedømmer man kvaliteten af den islandske hests temperament ud fra begrebet spirit – på dansk bruger vi begreberne vilje & sind. Men hvilken slags temperament bedømmer man egentlig? Og hvad vil vilje & sind sige?

Siden 1950´erne er hver enkelt islandske hests temperament blevet bedømt ved kåringer af racen. I dag indgår egenskaber i forhold til vilje & sind i avlsmålet og defineres i FEIF Breeding Rules Appendices, 2018: “B8.2.3 Ridden abilities in general: The general aim is to breed a versatile, consistent in gaits and reliable horse with good, clear gaits and an excellent, lively temperament. A horse that is beautiful when ridden – a true Icelandic “gæðingur".

B8.2.4 Ridden abilities/gaits in detail Spirit (temperament & willingness) The horse should be fiery, cheerful and brave, but extremely easy to handle.

All the time, the horse tries to please the rider.”

Afdækning af begrebet vilje og sind For at få klarhed over spørgsmålet startede et forskningsprojekt på Island under kåringerne i 2014 og 2015. Forskerholdet indførte en række nye forslag til vurdering af karakteregenskaber af den islandske hests vilje & sind i en prøveperiode. De nye karakteregenskaber beskrev forskellige grader af samarbejdsvilje hos hesten, dens nervestyrke, og hvor afslappet fysisk og mentalt hesten var.

Over 2500 bedømmelser er blevet analyseret og sammenfattet i artiklen.

Også resultater af besvarelser fra ryttere, der ved nogle kåringer blev bedt om selv at bedømme de heste, som de fremviste. Desuden er der indsamlet oplysninger fra hesteejere og trænere, om hvordan over 300 af de bedømte heste fungerede i deres hjemmemiljø, fx hvor kraftigt de reagerede på pludselige lyde, på nyt udstyr, på at blive efterladt alene i stalden, deres samarbejdsvilje under træning og deres reaktion på at blive redet væk fra stalden.

Forskerne benyttede altså spørgeskemaer til både ejere, trænere og avlere, hvor de spurgte ind til hestens adfærd og temperament – også i dens hverdagsmiljø. I artiklen konkluderes det, at den nuværende bedømmelse af hestens vilje & sind i højere grad tydeliggør hestens egenskaber indenfor frem-

[ FORSKNING ] Hvad er et ønskværdigt temperament?

Susanne Eriksson fortæller endvidere, at vilje & sind har en middelhøj arvbarhed, og at der findes et stærkt forhold mellem vilje & sind og rideegenskaber både ved kåringer og konkurrencepræstationer.

Det, som er det ønskværdige temperamentet hos en islandsk hest, må forstås ud fra, hvad den skal anvendes til og af hvem.

– Alligevel, diskuteres de egenskaber, der forstås ved vilje & sind til stadighed blandt islandshesteejere. Selekterer vi for heste med vilje & sind, som er let ridelige eller heste, der kræver mere erfarne ryttere, siger hun spørgende og fortsætter: – Det, som er det ønskværdige temperament hos en islandsk hest, må forstås ud fra, hvad den skal anvendes til og af hvem. Selv hvis alle avler heste, der ikke er spændte eller nervøse, så har fritidsrytteren og konkurrencerytteren på eliteniveau behov for heste med forskellige grad af energi og følsomhed.

Flere studier peger på, at dressurheste, som avles med vægt på at kunne reagere hurtigt og energisk på meget fine signaler fra rytteren, også generelt er mere aktive og følsomme end fx springheste. Kendskab til, hvordan egenskaberne hænger sammen, og hvad målet er, er altså vigtigt. På Island fortsætter registreringen af nogle af de nye egenskaber endnu og andre modificeringer ved kåringerne afprøves også. Det bliver spændende at følge udviklingen.

drift, energi og samarbejdsvilje end graden af, hvor stabil hesten er (dens nervestyrke).

– Det vil være interessant med flere studier af, hvordan den del af hestens temperament bedre kan beskrives i fremtidige bedømmelser. På Island afprøver man alle-

rede forskellige tiltag for at forbedre bedømmelsen af temperament, både sind og mere specifikt samarbejdsvilje, fortæller Susanne Eriksson, der er én af de forskere, der har arbejde med projektbesvarelserne på Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU.

Reference Sigurðardóttir, H., Albertsdóttir, E., Eriksson, S. Analysis of new temperament traits to better understand the trait spirit assessed in breeding field tests for Icelandic horses.

Acta Agric. Scand. Sect A. Anim. Sci. sid.

1-12.

[

NO. 01 | 2019

51 ]

[ UDDANNELSESHJØRNET ]

UDDANNELSES HJØRNET [ Tekst: Astrid Skou Foto: Skærmbillede, equitationscience.com ]

DI's uddannelseskonsulent, Hólar-uddannede Astrid Skou fokuserer denne gang på ISES’ ti træningsprincipper.

Uddannelseshjørnet er rammen, hvor Astrid tager fat i relevante emner med uddannelse af vores islandske heste og os selv som omdrejningspunkt. For at gøre os klogere på at træne vores heste på hestens præmisser og ruste os til at træffe vigtige beslutninger om uddannelse og træning på et så kvalificeret grundlag som muligt.

S

om en opfølgning til artiklen om ISES i sidste nummer af TÖLT, er jeg denne gang dykket ned i ISES´ træningsprincipper. De ti principper er udarbejdet af Dr. Andrew McLean og Dr. Paul McGreevy i samarbejde med ISES. Principperne er ikke tænkt som en opskrift på, hvordan hesten skal trænes, men er derimod tænkt som et fundament, der skal være til stede i en hvilken som helst træningssituation, uanset træningstilgang, for at sikre hestens og træneres optimale sikkerhed og trivsel. Dette er fundamentale principper som al træning og håndtering af heste bør opfylde. Både så vi får det bedst mulige resultat, men også så processen på vej mod det ønskede resultat, foregår på en så hestevelfærdsmæssig forsvarlig måde som muligt.

Principperne dikterer ikke, hvorvidt man skal træne efter den ene eller den anden træningsskala. Eller hvorvidt træneren hælder til at tage udgangspunkt i positiv eller negativ forstærkning i sin træningstilgang. Hovedformålet er at udbrede en forståelse for den essentielle viden, som må ligge til grund for enhver slags træning, hvis denne skal kunne lykkes – og med den betingelse at hestens velfærd og sikkerhed ikke bliver negligeret i processen.

På denne måde kan heste og ryttere være trygge og sikre i træningen. Derudover kan hest og rytter også undgå de kommunikationsproblemer, som oftest er årsagen til frustration i rytterne, og som resultat ofte leder til mindre hestevenlig adfærd og træ-

[ 52

NO. 01 | 2019 ]

ningsmetoder. Kommunikationsproblemerne kan opstå, når træneren mangler forståelse for hestens natur og adfærd eller for korrekt brug af læringsteori og signaler.

Sikkerhed Det første princip går på, at der i al træning må tages hensyn til menneskers og hestes sikkerhed. Det virker måske åbenlyst, men det er i virkeligheden sværere end som så, da der er rigtig mange faktorer, som skal tages med i betragtning. Blandt andet må træneren sørge for sikker og korrekt brug af udstyr, god håndtering og præcis brug af signaler for at undgå potentielt katastrofale misforståelser.

1

Hestens natur Andet princip omhandler hensyn til hestens natur. Heri ligger nødvendigheden af, at hestens naturlige basale behov, såsom fodring, bevægelse og selskab, opfyldes.

Det omhandler i høj grad selve hesteholdet og de forhold, hesten står opstaldet under.

Tilsidesættelse af hestens basale behov, kan være en signifikant stressfaktor, som går ud over hestevelfærden. Hvis først hesten er stresset, kan der derudover også lettere opstå de potentielt farlige situationer.

2

Forståelse for hestens sanser og mentale evner Forståelse for hestens sanser og mentale evner, er det tredje princip. Dette kan være en prøvelse, da træneren skal kunne sætte sig 3

ud over menneske-logikken og huske, at en hest er en hest, og at den sanser sine omgivelser anderledes og tænker markant anderledes end mennesker. Antropomorfisme er et begreb, som dækker over menneskers tilskrivninger af menneskelige karakteristika til ikke-menneskelige væsner – som for eksempel heste. Antropomorfisme er således en af de helt store syndere, når det gælder miskommunikation mellem heste og mennesker. Ved at tilskrive hestene karakteristika, de ikke er i besiddelse af, tager træneren udgangspunkt i evner og tanker, som hesten, i sin natur, ikke har. Derved vil træneren kunne overse tegn på, at hesten ikke har forstået, at den ikke er tilpas, at den har smerter og så videre, fordi dens reaktionsmønster tillægges en anden og mere menneskelig betydning.

Hestens følelsesmæssige tilstand Dernæst, i princip nummer fire, skal hestens følelsesmæssige tilstand tages med i betragtning. Her gælder det netop om at kunne læse hesten og dens tegn på ubehag, ophidselse og stress. Hvis hesten udviser tegn på dette, ved vi fra forskning på området, at hestens evne til indlæring reduceres markant. Misforståelser vil således opstå, og derefter kan træningen hurtigt løbe af sporet.

At have en rolig og mentalt afslappet og klar hest er altid forudsætning for, at træningen kan lykkes.

4

5

Habituation og desensibilisering Det femte princip går på en korrekt

[ UDDANNELSESHJØRNET ]

Læs mere om ISES’ træningsprincipper på www.equitationscience.com

brug af habituation og desensibilisering i træningen. Habituation er betegnelsen for, at hesten holder op med at reagere på situationer og stimuli. Dette kan i sagens natur være en god ting eller en knap så god ting afhængigt af, hvilke stimuli hesten bliver habitueret til. For eksempel er det ønskværdigt, at hesten bliver habitueret til trafik, men mindre ønskværdigt at hesten bliver habitueret til rytterens hjælpere og holder op med at svare. Dette kan ske, hvis rytteren ikke bruger signalerne korrekt, og hesten derved desensibiliseres mere og mere over tid, indtil den til sidst er habitueret til rytterens signaler.

6 7 Klassisk og operant betingning Dette leder os til de to næste principper, det sjette og det syvende, som omhandler korrekt brug af klassisk og operant betingning. Klassisk betingning bygger på en sammenkobling af en biologisk stimulus, oftest mad, og en anden stimulus, som indikerer, at maden kommer.

Operant betingning bygger på en sammenkobling af hestens respons på en stimulus og den deraf følgende konsekvens. I træningen af heste er det meget ofte sådan, vi arbejder. Vi lægger et pres på hesten, i form af pres fra schenkel, sæde, tøjle eller hvad det måtte være i den pågældende situation. Når hesten svarer med den ønskede handling, letter vi trykket som en konsekvens. Hesten får sin belønning i form af det lettede tryk.

små elementer, således at hesten har størst mulig chance for at forstå, hvad der forventes af den. Her er det også vigtigt at tænke over at have en gennemgående logik i brug af signaler. Viden om hestens anatomi kan for eksempel være en stor hjælp til at forstå, hvor signalerne helst skal ligge for, at det er lettest for hesten at svare korrekt.

Klare signaler Den korrekte brug af signaler i træningen, er en forudsætning for en let kommunikation. Et signal skal kun betyde en ting og være knyttet til et rigtigt svar. Signalerne skal være lette at kende fra hinanden, og signaler for forskellige svar skal ikke anvendes akkurat på samme tid.

Dette ses ofte ved samling af hestene, at der rides både med schenkler i et frem-signal og samtidig holder sæde og tøjler hesten tilbage i et stop-signal. Hesten vil aldrig kunne svare disse to modsatrettede signaler rigtigt på samme tid, og som konsekvens får man miskommunikation og konfliktadfærd.

9

Et signal skal kun betyde en ting og være knyttet til et rigtigt svar.”

Shaping Det ottende princip omhandler shaping.

Det betyder, at træningen må bygges op i 8

Selvbæring under træning Det tiende og sidste princip omhandler selvbæring i hesten under træning. Begrebet selvbæring dækker i denne kontekst over en ”automatpilot-tænkning”, hvor hesten lærer, at adfærdsreaktioner til signalerne skal være vedvarende, indtil den får et nyt signal. Hesten 10

skal fortsætte i det tempo, den retning, den takt, den gangart og den form, som den bliver bedt om, uden at være afhængig af konstante signaler fra rytteren. På denne måde undgår man også, at hesten habitueres til signalerne.

Dette opnås kun ved en god forståelse for læringsteorien og korrekt brug af signaler som nævnt i de foregående principper.

ISES’ ti træningsprincipper er således ikke en formel for, hvordan træningen af heste skal foregå. Hvilke signaler man bruger til hvilke svar, eller om man bruger positiv eller negativ forstærkning er ikke dikteret i disse principper. Derimod giver principperne et billede af, hvilket forståelses-fundament som træneren må stå på, hvis træningen af hesten skal foregå som et samarbejde. Det er meget gode principper at have i baghovedet, når man træner hesten uanset træningsform. Og meget ofte vil man opleve, at man kommer til at tilskrive sin hest menneskelige egenskaber, at man kommer til at bruge et signal til to forskellige svar eller noget helt tredje, som er årsag til at kommunikationen mellem træner og hest bliver forstyrret. Der kan ligge mange ting til grund, og det kan være ganske udfordrende at prøve at finde frem til, hvori miskommunikationen ligger.

Du kan læse mere om ISES’ træningsprincipper på deres hjemmeside www.equitationscience.com. Derudover gennemgås de meget grundigt i bogen Equitation Science, som er forfattet af de samme, som er hjernerne bag de ti træningsprincipper – Dr. Andrew McLean og Dr. Paul McGreevy. Det er meget spændende læsning, som varmt kan anbefales. TÖLT bragte desuden en længere artikel om træningsprincipperne i nummer 3, 2017. [

NO. 01 | 2019

53 ]

[ Tekst: Christina Kryder, uddannet agronom fra KU og faglig ansvarlig for St. Hippolyt Nordic Foto: Shutterstock ]

KOSTVEJLEDEREN [ 54

NO. 01 | 2019 ]

Muk er en af vinterens helt store udfordringer

M

boksen også holdes så ren som muligt, for at mindske presset med bakterier derfra. Ved de første små tegn på muk er det muligt selv at behandle, men ved værre tilfælde eller de tilfælde, hvor mukken ikke forsvinder, bør dyrlægen kontaktes.

Hvad ved vi om behandlingen af muk?

Der findes ikke en entydig behandling af muk, men traditionelt anbefales det, at såret rengøres og holdes fri for jord. Dette betyder, at huden vaskes med antiseptisk sæbe og smøres med salve, ofte er det zinksalve.

Er det mere alvorligt, kan infektionen sprede sig og give hævelser i hele benet og i sidste ende også medføre blodforgiftning. Det er vigtigt, at det ramte område holdes tørt. Fugtige omgivelser kan være med til at give bakterier gunstige forhold. Derudover er det vigtigt, at

Zink og sårheling Zink indgår i opbygning og dannelse af mange af de enzymer, som er involveret i reparation af hudens celler, cellevækst samt opbygning og funktion af immunsystemet. De mangelsymptomer, der opstår, når der er zinkmangel, kan fx være sår på huden eller dårlig sårheling samt nedsat immunfunktion. Zink hjælper, så sårhelingsprocessen går hurtigere samt medvirker til, at de tynde nye og mere skrøbelige celler hurtigere bliver fortykket. Zink har mange andre funktioner i kroppen, og derfor lagres det forskellige steder i kroppen herunder i leveren og bugspytkirtlen. Zink indgår i leverens afgiftningsprocesser samt i dannelsen af insulin i bugspytkirtlen, og derfor er der et større behov for zink i disse dele af kroppen. Zinkunderskud kan opstå, selv om hesten er dækket ind ifølge de anbefalede normer.

Har hesten været syg, stresset eller af andre årsager i en periode haft et øget forbrug af zink, så kan dette gøre, at hesten kommer i zinkunderskud. Dette gælder

uk er en alment kendt hudlidelse hos heste, som kan forekomme året rundt, men som er mest almindelig i efterårs og vintermånederne. Muk er en betændelsestilstand i huden, som ofte starter i kodebøjningen, som en fortykkelse af huden, der kan udvikle sig til sår. Infektionen opstår ofte på grund af bakterier eller svampe, som formerer sig på huden eller i små rifter i huden. Hvis folden er meget mudret, og hesten konstant står med våde ben, kan dette være medvirkende til, at bakterier og svampe trives og formerer sig. Har huden ikke den optimale beskyttelse, kan dette gøre det lettere for bakterie- og svampeinfektioner at etablere sig.

[ KOSTVEJLEDEREN ]

selvfølgelig også for andre mineraler i kroppen, men zink er et specielt følsomt mineral.

Hingste, som både går i sporten og er aktive avlsmæssigt, har ydermere et stort behov for zink, da zink også lagres i prostata, som forbruges, når hingsten bedækker. Zink medvirker til at beskytte sædcellerne, så de overlever længst muligt.

Forbyg ved at understøtte hestens immunforsvar Forebyggelse frem for behandling er den bedste fremgangsmåde. En af måderne at forebygge på er ved at fodre hesten til et stærkt immunforsvar, så huden kan beskytte hesten bedst muligt. Huden fungerer som en barriere, der holder skadelige bakterier og svampe ude. Helt grundlæggende inddeles immunforsvaret i to dele, den ydre barriere og den indre barriere. Den ydre barriere består af hud og slimhinder og fungerer som mur mod de stoffer, der findes i omgivelserne eller i føden, som hesten indtager. Skulle mikroorganismer eller fremmedlegemer alligevel trænge forbi muren, har den stadig to

forsvarsrækker inde i kroppen. Den første forsvarsrække, er celler, der patruljerer og registrerer fremmedlegemer, hvorefter de tilintetgør dem. Næste forsvarslinje er lidt mere avanceret, da disse celler også kan huske smitsomme eller skadelige stoffer i lang tid, hvilket giver immunitet.

Fodring med henblik på et stærkt immunforsvar For at opretholde et stærkt immunforsvar har hesten brug for de rigtige næringsstoffer for at danne enzymer og andre hjælpestoffer i kroppen. Derudover har hesten også et depot i sin krop, hvor den lagrer mineraler. Både ved overvægt og undervægt er immunforsvaret belastet. Er hesten underernæret, vil den mangle vigtige byggesten for at kunne opretholde et stærkt immunforsvar. Overfodres hesten fx med energi og bliver overvægtig, kan der opstå metaboliske problemer herunder insulinresistens. Efterhånden er overvægt mere almindeligt end undervægt og mindst lige så skadelig for hestens krop og holdbarhed. Insulinresistens medfører en

øget inflammation i kroppen, hvilket sætter immunforsvaret på hård prøve, da det hele tiden skal bekæmpe denne inflammation.

I perioder, hvor hestens immunforsvar er ekstra belastet, vil kroppen have brug for ekstra antioxidanter, sporstoffer og vitaminer for at understøtte immunfunktionen. Alle mineraler og vitaminer påvirker i nogen grad hestens immunforsvar, men nogle har større indflydelse end andre. Selvom hesten har en afstemt foderplan og får foder efter de behovsnormer, der er fastlagt, så kan sygdom, stress eller miljø påvirke hesten i en sådan grad, at dens behov for sporstoffer og antioxidanter stiger. Kvaliteten og næringsindhold af grovfoderet kan også påvirke hestens fordøjelse og foderudnyttelse. Kraftfoderet skal understøtte grovfoderet og på den måde balancere fodringen i forhold til næringsstoffer. Hvorvidt der skal anvendes ekstra tilskud afhænger helt af, om grovfoderet er høj nok kvalitet.

[

NO. 01 | 2019

55 ]

[ SPØRGEHJØRNET ]

4 HURTIGE SPØRGSMÅL TIL ...

Formand for Dansk Islandshesteforening Mie Trolle til en snak om mål, drømme og drivkraft. [ Tekst: Kristina Christensen Foto: Andreas Hejndorff ]

Hvad vil du gerne opnå som genvalgt formand i Dansk Islandshesteforening?

Jeg vil gerne opnå, at kendskabet til den islandske hest i Danmark stadig øges. Altså helt basic. Som det står i formålsparagraffen for Dansk Islandshesteforening.

Med dét mener jeg at fortsætte ad den vej, hvor DI er rammen omkring både kåringer, stævner og aktiviteter for en bred kreds af danske islandshesteejere. Det ønsker jeg at opnå ved at føre det gode arbejde, som DI er i gang med, videre. DI indgår i nationale og internationale samarbejder, som sætter rammen om vores forening. Et eksempel er samarbejdet med Dansk Rideforbund, som nu udmøntes gennem Natursporsstrategien.

DI sidder med i større politiske sammenhænge og fora, hvor vi har en stor politisk stemme – helt ind på Christiansborg. Jeg vil gerne opnå, at vi kommer endnu mere ud [ 56

NO. 01 | 2019 ]

over kanten med foreningens budskaber og formål, og når vi taler om politisk stemme, er dét en opgave, som klubberne ikke kan løfte alene. Mit mål er derfor også at se på, hvordan vi kan arbejde med medlemsrekruttering – også i lokalklubberne. Der er en tendens i tiden til, at det er svært at engagere frivillige i foreningsarbejde. Men en stang bliver lettere at løfte, jo flere man er, og den politiske stemme høres tydeligere, jo flere vi er. Hvis man ikke er mange, har man måske tabt lidt på forhånd.

Jeg vil også gerne opnå, at man som frivillig i DI oplever den glæde, det er at gøre

Jeg er ikke sikker på, at alle lokalklubber har en oplevelse af og en følelse af at være en del af DI. Vi skal arbejde for, at det ikke bliver et dem og os.”

[ SPØRGEHJØRNET ] andre glade. Jeg har en vision om, at alle, der har en islandsk hest skal være tilknyttet DI enten via lokalklubberne eller via medlemskab. Her vil jeg gerne opnå at kunne definere tydeligere, hvad et medlemskab betyder.

DI skal være en forening, man slet ikke kan undvære at være en del af, fordi her gør vi et kæmpe arbejde for hinanden som både avlere, naturryttere og sportsryttere.

Klubberne er centrale i den sammenhæng.

Jeg vil så gerne opnå, at klubberne får en følelse af og en bevidsthed om, hvad det vil sige at være en del af DI. Her synes jeg, at vi i bestyrelsen skal være mere synlige ude i klubberne. Jeg er ikke sikker på, at alle lokalklubber har en oplevelse af og en følelse af at være en del af DI. Vi skal arbejde for, at det ikke bliver et dem og os. I samarbejde drøfte, hvordan vi forener os. Det bliver gjort et kæmpe arbejde ude i klubberne. Man arbejder jo ofte frivilligt dér, hvor man har en interesse.

Derfor skal det også gøres interessant at have et samarbejde DI og klubberne imellem.

Det er også vigtigt at være med til at bevare synergi og ’benefit’ i kraft af samarbejde. Der skal nogle gange være en vis volumen, før at ting kan være forsvarlige at drive.

I samarbejdet mellem de nordiske islandshesteforeninger har vi fokus på at samarbejde omkring fx uddannelse og redaktionel inspiration og på områder, hvor det kan give mening at løfte en opgave til gensidig inspiration fx sports- og avlskomiteerne imellem.

Nævn de tre vigtigste ting, du vil arbejde for i DI? – At få kigget organisationsstrukturen i sømmene. At få evalueret på, om den holder både fagligt og økonomisk.

– At øge medlemstilstrømningen. Det er så vigtigt, at foreningen kan yde service til ejere af islandske heste. Medlemmerne skal opleve et sekretariat, der kan løfte den opgave. Vi har brug for midler til at drive et velfungerende sekretariat. Det kræver en vis kontinuitet at drive en forening med tilbagevendende aktiviteter, hvor det er vigtigt, at opgaven er kendt. Den viden om drift skal fastholdes, så man ikke skal starte forfra.

Hvis foreningen udelukkende drives af frivillige, kan viden gå tabt, og beslutninger kan gå hen og blive tilfældige.

– At sikre en konstant gennemsigtighed for medlemmerne. Derfor er det vigtigt at få defineret, hvem der gør hvad i sådan en kæmpestor forening.

Hvor ser du DI om fem år?

DI har en stor herlighedsværdi og et DNA, som vi er kendte for, og som kan mærkes helt ind i sjælen. Vi er et særligt folkefærd.

Vi bliver set på som et anderledes folkefærd knyttet sammen i et fælleskab om en fælles interesse. Om fem år håber jeg, at der noget tilbage af den ånd. En bevidsthed om et tilhørsforhold til en forening, hvor man ikke bare er sig selv, men at man er sammen.

Hvad driver dig i det frivillige arbejde i DI? Min tilknytning til foreningen går 45 år tilbage.

Jeg har været en del af den ånd, der var engang. Og nu er jeg i gang med sjette år som formand for DI. Jeg er drevet af og har stor glæde ved at se resultater. Som nu fx projekt Hedeland, hvor der lige nu anlægges en gæðingakeppnibane, som en del af et større planarbejde, Natursporsstrategien, resulta-

DI har en stor herlighedsværdi og et DNA, som vi er kendte for, og som kan mærkes helt ind i sjælen.” ter af internationalt samarbejde, resultater at være associeret medlem Dansk Rideforbund samt resultaterne af at samarbejde med private stævnearrangører fx omkring et VM. Det driver mig også at opleve det eksemplariske og forbilledlige juniorarbejde, der laves i foreningen i kraft af et juniorudvalg, der er med til at styrke rekrutteringen – også til bestyrelsesarbejde ud i fremtiden.

Jeg er desuden drevet af at opleve, at der lyttes til foreningens politiske stemme. Det er tilfredsstillende at kunne skabe politiske resultater. At være med dér, hvor der er indflydelse.

Her er det også interessant at være med på bestyrelsesplan. Dér hvor meningerne er mange. Det driver mig at opleve at kunne nå konsensus uanset om vi er enige eller uenige. Perspektivet er, at vi sidder der som ulønnede omkring samme sag og med samme fokus. Jeg oplever en forening, hvor der er ro på posterne. Derfor stillede jeg op som formand igen. Og så er det klart, at dét, der også driver mig, er, at jeg oplever medlemmernes opbakning. Det er jeg selvfølgelig meget taknemmelig for.

[

NO. 01 | 2019

57 ]

BREVKASSE Brevkassen er din mulighed for at stille spørgsmål om ernæring og sundhed af din hest. Mit navn er Christina Kryder, og jeg er uddannet agronom fra KU. Jeg har arbejdet som foderkonsulent hos St. Hippolyt siden 2008 og er i dag faglig ansvarlig for hele St. Hippolyt Nordic. Jeg skal forsøge efter bedste evne at guide og give dig svar på dine spørgsmål. Har du spørgsmål til Christina, så skriv til toelt@islandshest.dk. Skriv brevkasse i emnefeltet.

Hej Brevkasse Jeg har en vallak, som går en del stævner, og han har lige fået konstateret mavesår. Jeg har hørt, at heste med mavesår ikke må få lucerne.

Er det rigtigt? Og hvad kan jeg så give ham i stedet for? Er der noget andet jeg skal have fokus på?

Hilsen Laura Kære Laura Det er rigtigt, at der er lavet noget forskning, som viser, at lucerne i nogle tilfælde kan forårsage mavesår. Men der er mange misforståelser i forbindelse med den forskning, så jeg vil lige prøve at forklare lidt nærmere. Det meste af den forskning, der er lavet på lucerne, er udført på føl (DV type) i fravænningsalderen, det vil sige cirka seks måneder gamle. I disse forsøg fik føllene enten snittet lucerne som eneste grovfoder, det vil sige intet supplerende hø eller græs, eller 3 kilo snittet lucerne sammen med hø. Dette fik de sammen med 3 til 3,5 kilo kraftfoder om dagen, hvoraf de 2,7 til 3 kilo var havre. Forsøgene viste, at de føl, der fik snittet lucerne, havde signifikant flere mavesår i den nedre del af maven i nærheden af udgangen til tyndtarmen, og det blev konkluderet, at den hårde struktur, som snittet lucerne har, har en negativ indvirkning på slimhinden i føllenes mavesæk. De mavesår, der opstod, var opstået på grund af hårde stængler, som har givet små snitsår i slimhinden. Føllene i forsøget fik meget store mængder snittet lucerne og bliver det omregnet i procent, svarer det til, at en voksen Islandsk hest skulle have lige under 6 kilo snittet lucerne om dagen. Dette er der hverken fornuft eller økonomi i at gøre, så det er ikke realistisk i praksis at gøre, som man gjorde i disse forsøg. Sådan er det tit med forskning, man er nødt til at

gøre forholdene lidt ekstreme for at få nogle svar. Langt de fleste anvender snittet lucerne som ekstra tyggetid for at få lidt mere fylde og struktur i krybben, og der er ikke forskning, der viser, at det skulle være skadeligt selv for en hest med mavesår. Det, du kan gøre, når nu din hest har fået konstateret mavesår, er, at finde en lucerne med lidt blødere struktur, da vi nok ikke kan komme uden om, at en hård struktur kan være skadelig for slimhinden. Du kan også vælge en anden type fiberprodukt som fx snittede græsser, som ofte også har en lidt blødere struktur end stænglen på lucerne. Der findes også mange forskellige typer kornfri og melassefri mash, som har en base af fibre, der vil beskytte og understøtte slimhinden i mavesækken. Mange af disse forskellige typer mash indeholder også hørfrø, som både leverer fedtsyrer primært i form af omega 3, men som også har en beskyttende funktion i forhold til den slim, den danner, når den kommer i kontakt med vand eller væsker i mave og tarmsystemet. Din daglige fodring bør være fiberrig, og det kraftfoder, du vælger, bør have en lav stivelse og sukker. Der findes mange typer foder, som er reduceret på korn eller er helt kornfrie, og det er den type kraftfoder, du skal se efter. Det sikre er altid at tage kontakt til en foderkonsulent og få lavet en specifik foderplan tilpasset en hest med mavesår. Så er du lidt mere sikret i forhold til, hvad du skal være opmærksom på.

Med venlig hilsen Christina

Verdensnaturarv Vadehavet & Vesterhavet.

Ferie på Kommandørgården - Rømø og Mandø - 130 islændere...

VI TROR PÅ KVALITET Udstyr til dig og din islandske hest www.katlaudstyr.dk Hovedgaden 16 | 2690 Karlslunde

[ 58

NO. 01 | 2019 ]

pantone 172C

www.kommandoergaarden.dk - 74 75 51 22

25% rabat

på annoncer i TÖLT nr. 2 til alle hingsteholdere

Annonceformater og priser Helside

5.362,-

Fortæl om din hingst i TÖLT

1/1 1/1

B: 210 mm x H: 280 mm + 3 mm ekstra til beskæring B: 183 mm x H: 240 mm 1/2 side

3.217,1/2

B: 89,5 mm x H: 240 mm B: 183 mm x H: 118 mm

1/3 side

Hoppeejerne køber bedækninger for mange millioner hvert forår.

Konkurrencen er hård og der er fantastisk mange gode hingste i Danmark.

Hjælp hoppeejerne med at få øje på netop din hingst!

2.557,-

B: 58 mm x H: 240 mm B: 183 mm x H: 78 mm

1/3

En annonce med et iøjefaldende og smukt foto, nogle få informationer og en henvisning til, hvor man kan få mere at vide: Så er du allerede langt!

TÖLT dumper ind af brevsprækken hos langt de fleste hoppeejere i Danmark – og vi ved, at mange gemmer deres blade.

1/4 side

1.939,-

B: 89,5 mm x H: 118 mm B: 183 mm x H: 58 mm

1/4

Særplaceringer: + 10%

Et godt tilbud til alle hingsteholdere

De oplyste annoncepriser er ex. moms og baseret på elektronisk produceret trykklart materiale. Der er mulighed for grafisk hjælp til nyopsætning og layout af annonce mod betaling.

Bestil en annonce i TÖLT nr. 2 og få 25% rabat!

Tilbuddet gælder alene for hingsteannoncer og kun for 1/1, ½, 1/3 og ¼ sider.

Du bestemmer naturligvis fuldstændig selv, men vi vil gerne opfordre til, at annoncerne indeholder flest mulige faktuelle oplysninger om din hingst (kåring, afstamning m.v.)

Booking & deadline

Priserne er inkl.

25 % rabat & ex. moms

Annoncerne bookes hos Birthe Christiansen senest onsdag d. 6. februar på annonce@islandshest.dk eller tlf. 51 46 61 99.

Sidste frist for indsendelse af annoncemateriale er onsdag d. 20. februar.

Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst tlf. 8747 5075. Udsendt via: PortoService ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost SMP ID-nr. 42167

BROGAARDEN MASH LIGHT BROGAARDENS MASH LIGHT er et supplement til hestens daglige fodring. Det er et velsmagende tilskudsfoder med lavt indhold af sukker og stivelse, som bl.a. er velegnet til nøjsomme heste og ponyer.

Er du i tvivl om, hvilket foder eller tilskud som passer bedst til din hest, er du velkommen til at kontakte vores fodringsrådgivning og få lagt en foderplan specielt sammensat til din hests behov.

CAND.AGRO/FODRINGSRÅDGIVER

MARIA BRUN-RASMUSSEN

Skriv til Maria på mail mbr@brogaarden.eu

Brogaarden® | Smedevangen 5 | 3540 Lynge | T: 39 65 18 80 | E: Brogaarden@brogaarden.eu | www.brogaarden.eu