Xxxxxxxxxx
No. 2
FOR DIG MED PRAKSIS
Folkesygdomme skal også behandles udenfor klinikken Men behandlingen starter med, at patienten føler sig hørt af sin læge
Vores sygeplejersker skal ikke vide alt
Tema
Folke sygdomme
Nøgleordet er specialisering
Diætisten er en del af lægehuset
voresklinik.info I maj 2016
Er dit elektroniske arkivskab låst forsvarligt?
planlægning produktnyheder vækst arbejdsmiljø kommunikation maj 2016
Når kunden er klippet, står pengene på min konto. Det fungerer bedst for mig.
Tina Christoffersen Ejer, Salon Chic, Høng
Lave transaktionsomkostninger
Sikkerhed for betaling
Bedre service
Pengene overføres direkte fra kundens konto til virksomhedens konto uden fordyrende mellemled.
Ved betaling kontrolleres med det samme, at beløbet er til rådighed på kundens konto.
Dine kunder kan frit vælge betalingsform og handle nemt og hurtigt via mobilen.
Et tegn på en god forretning
Kontakt dit pengeinstitut eller find den løsning, der passer bedst til din butik på swipp.dk/cases maj 2016
indhold
3
32
18
Folke sygdomme
Gode råd ved øb og salg af lægepraksis når man har lejede lokaler. Side 24
28 Låser du arkivskabet? IT-sikkerhed er et emne, praksis er nødt til at forholde sig til.
Kommunikation 18 Samtale i øjenhøjde Tilliden skal være på plads, når patienten får vigtige beskeder hos lægen.
Klumme 26 Beskatning af fri bil Det er ikke så svært at finde ud af reglerne …
Praktik 22 Hvidt er ikke helt yt Men Danske Dampvaskerier leverer andre farver og modeller i dag end for 50 år siden.
Portræt 32 Skræddersyet telefoni IP-telefoni kan spare klinikken både tid og penge – og integreres til fx XMO.
No. 2
FOR DIG MED PRAKSIS
Folkesygdomme skal også behandles udenfor klinikken Men behandlingen starter med, at patienten føler sig hørt af sin læge
Tema
Nøgleordet er specialisering
Diætisten er en del af lægehuset Er dit elektroniske arkivskab låst forsvarligt?
voresklinik.info I maj 2016
Ansvarshavende redaktør: Carl Lynge, Direktør cl@voresklinik.info Tlf 4029 9106
Folkesygdomme
planlægning produktnyheder vækst arbejdsmiljø kommunikation maj 2016
Redaktion: Malene Tonnung Carl Lynge Design & produktion: Mediegruppen as
De færreste får lagt deres livsstil om, bare fordi lægen siger, de skal dyrke motion og kvitte tobakken.
Tema 06 Folkesygdomme skal også behandles Lægen skal sætte patienten i centrum – så patienten føler sig hørt. 12 Sygeplejersker skal ikke vide alt Men i Mit Lægehus i Rødovre er de specialiseret på hver deres område. 14 Diætisten fastholder lægens fokus Klinisk diætist har stor betydning som tilbud i lægehus.
Udgiver: voresklinik.info
Xxxxxxxxxx
Vores sygeplejersker skal ikke vide alt
06
Tema
Formand for bestyrelsen Holger Kjær, Praktiserende læge i Horsens hokjaer@dadlnet.dk Den øvrige bestyrelse udgøres af: Praktiserende læge Nikolaj Evaldsen, Århus Praktiserende læge Jannik Falhof, Århus Praktiserende læge Marie-Louise Sixhøj, Rødovre
Vækst: 24 Praksis i lejede lokaler kan også sælges Men der er særlige forhold, både køber og sælger skal være opmærksom på.
Praktiserende ØNH læge Jonas Holm, Randers (suppl) Annoncer: Birthe Christiansen birthe@mediegruppen.net Helle Hviid helle@mediegruppen.net Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 12.000 stk.
voresklinik.info påtager sig ikke ansvar for indholdet i produktomtaler, ligesom meninger og ytringer i artiklerne ikke nødvendigvis deles af voresklinik.info
Forsidefoto: Scanpix/Iris
maj 2016
leder 4
I 2015 har vores andelshavere sparet sammenlagt ca. 7 millioner kr. på brug af foreningens indkøbsaftaler.
Inspiration til klinikdrift Velkommen til et nyt nummer af Voresklinik bladet, denne gang med temaet Folkesygdomme, som er noget, der fylder en del på klinikkerne – både når vi taler forebyggelse og behandling. Vi har bl.a. set på forskellige måder, hvorpå arbejdet kan tilrettelægges, så patienterne får en endnu bedre udbytte af behandlingen. Voresklinik.info AMBA er et andelsselskab med praktiserende læger og praktiserende speciallæger som andelshavere.Ingen tjener penge på selskabet ud over de besparelser, vi alle har ved brug af fælles indkøbsaftaler – og dem har vi efterhånden mange af. Se mere her i bladet og på vores hjemmeside voresklinik.info. Vi har i marts afholdt vores første ordinære generalforsamling i Århus. I 2015 har vores andelshavere sparet sammenlagt ca. 7 millioner kr. på brug af foreningens indkøbsaftaler. Et meget flot resultat, som vi er særdeles stolte af! På generalforsamlingen blev bestyrelsen suppleret med praktiserende læge Marie-Louise Sixhøj og praktiserende ØNH-læge Jonas Holm (suppl.) – se nedenfor. Til alle jer, der endnu ikke er andelshavere – I er meget velkomne hos os! Dette har fra starten været tænkt ikke kun som et økonomisk projekt, men også som et solidaritetsprojekt i primærsektoren. Vi skal hjælpe hinanden til bedre klinikdrift og lettelser i dagligdagen. 2016 byder på mange aktiviteter og nye indkøbsaftaler i voresklinik. Bl.a. kan det nævnes, at vi arbejder på aftaler om forsikring, bogholderi og medicinsk ilt. Også influenzavacciner vil vi igen i år kunne tilbyde til den kommende sæson, og vi arbejder på at etablere tilbud om efteruddannelse for klinikker og personale. I kan også følge foreningen på Facebooksiden: https://m.facebook.com/voresklinik/info. Her vil vi forsøge at lægge relevant information og nyheder op løbende. I 2016 er vi endvidere med på Wonca Europe i København og selvfølgelig på Lægedage. Se mere på www.voresklinik.info eller kontakt vores Direktør Carl Lynge, mail : cl@voresklinik.info, tlf : 4029 9106 På vegne af bestyrelsen i Voresklinik.info AMBA Holger Kjær Formand for bestyrelsen, Praktiserende læge i Horsens Den øvrige bestyrelse udgøres af: Praktiserende læge Nikolaj Evaldsen, Århus Praktiserende læge Jannik Falhof, Århus Praktiserende læge Marie-Louise Sixhøj, Rødovre Praktiserende ØNH læge Jonas Holm, Randers (suppl) Se mere på www.voresklinik.info eller kontakt vores Direktør Carl Lynge, Cl@voresklinik.info. Tlf 4029 9106
maj 2016
Bundsolid Professionel Personlig
lån og spar
Du er en af de bedste i dit fag. Vi er rigtig gode i vores. s
Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.
L S B mere på .D K
I DIT
Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som læge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.
ET ER
ECIALIS SPLæ
ER
H V E RV
Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk
tema
6
Tema
Folke sygdomme
Folkesygdomme skal også behandles udenfor klinikken Folkesygdomme fylder en stor del i almen lægepraksisser, og det kræver en særlig indsats. Hos Lægerne Sløjfen i Aalborg arbejder de hele tiden med nye fokusområder, der skal gøre dem skarpere i det brede fag. Alle indsatser handler i sidste ende om det, der kan virke som en selvfølge - at lægen skal sætte patienten i centrum for konsultationen. Af. Kristine Buske Nielsen | Foto. Finn Byrum
Når du træder ind ad døren hos Lægerne Sløjfen bliver du mødt af to skærme. Receptionen er ude af syne. Den er trukket i baggrunden. Ikke fordi sekretæren ikke vil tage i mod patienterne, men for at opfordre patienterne til at tjekke ind selv. I check-in systemet kan patienten skrive om sin problemstilling og sine bekymringer, så lægen kan inddrage det i konsultationen. Det er et godt arbejdsredskab, især når det gælder folkesygdomme, hvor én patient kan have flere sygdomme og symptomer. Konsultationen starter hjemme hos patienten Lægerne Sløjfen opfordrer deres patienter til at inddrage sig selv, allerede inden konsultationen starter. Det kan gøres, når de hjemmefra bestiller tid på nettet eller under ventetiden på klinikken, når de skal tjekke ind. Her bliver patienterne stillet nogle spørgsmål om deres forventninger til besøget, hvad de evt. frygter og ønsker, og hvad det betyder for dem i deres liv.
maj 2016
– Det gør det nemmere at tage udgangspunkt i patienten ved konsultationen. Det er vigtigt, at patienten bliver hørt, da det er hans liv, det har betydning for, og så er det mit ansvar at kombinere patientens forventning med min faglige viden, siger Søren Olsson. Systemet har fungeret, siden klinikken åbnede i 2012, men det har det sidste stykke tid været stillestående. For halvandet år siden blev klinikkens patientantal fordoblet, og det betyder, at mange af patienterne ikke er vant til systemet. Derfor har Lægerne Sløjfen for nyligt ansat en assistent til modtagerområdet, der kan hjælpe patienterne i gang med at bruge systemet. – Vi er nødt til at gøre noget aktivt for at få sådan et system op at køre, ellers kan det nemt dø hen. Hvis patienterne ikke får en hånd til at komme i gang, får de berøringsangst overfor det, siger Søren Olsson.
Systemet gør det også lettere for patienten selv at inddrage sine egne tanker og behov. – Det gør det nemmere for patienten at fortælle om deres egne tanker, når de bliver bedt om det via tidsbestilling eller check-in hjemmefra, og lægen så kan tage det op ved konsultationen. Det kan være lidt svært for dem at bringe på banen selv, fordi mange patienter ser lægen som en autoritet, siger Søren Olsson. En stor gruppe er svær at nå Som i de fleste andre almene lægepraksisser fylder folkesygdomme størstedelen af arbejdet hos Lægerne Sløjfen. Klinikken ligger i Aalborg Øst, hvor der bor en stor gruppe socialt udsatte borgere. – Det er en stor udfordring for os at nå ud udenfor klinikkens vægge. Det handler om at prøve at forstå, hvad der betyder noget for folk. Det er uhyggeligt svært at tabe sig og motionere, hvis ikke man har været vant
tema
7
Århjulet giver overblik over klinikkens fokusområder. Søren Olsson fik idéen gennem sin søns børnehave.
maj 2016
tema
8
Om Søren Olsson Speciallæge i almen medicin. Engageret i Dansk Selskab for Almen Medicin inden for brug af ultralyd i almen praksis. Har en sidefagsuddannelse i psykologi fra Aalborg Universitet og erfaring inden for kommunikation og supervision. I 2012 startede han den almene praksis Lægerne Sløjfen op sammen med speciallæge i almen medicin Martin Bach Jensen.
til det. Derfor er det min opgave at frigøre mig fra de barrierer, der kan ligge i min autoritære rolle. Jeg skal være i øjenhøjde med patienten, siger Søren Olsson. Han mener, det er vigtigt at få et indblik i patientens liv, så det ikke bliver diagnosen, der styrer behandlingen. – Det skal ikke være en diagnose, der alene styrer det. En diagnose er et arbejdsredskab, men det er patienten og hans liv, der er centrum. Det er ham, der mærker konsekvenserne. Vi har en del patienter, der har været igennem nogle rå livsforløb, siger han. Fokusområder er nødvendige I køkkenet hænger der en tavle med et stort hjul, hvor årets måneder indgår. Det vender med front mod spisebordet, så det er svært at lukke øjnene for det, når klinikkens medarbejdere spiser frokost eller holder møde. Ud for april måned står der ”sårbare patienter” - det er månedens fokusområde. – Som praktiserende læge skal vi tage os af mange forskellige ting. Derfor er det vigtigt for os, at vi i nogle perioder sætter os nogle fokusområder, så vi kan yde en særlig indsats der. Hvis man hele tiden er over det hele, så er der intet, der bliver til noget, siger Søren Olsson. I april måned skal personalet altså være særligt opmærksomme på de sårbare patienter. En sårbar patient kan være en, der har fået stillet en kritisk diagnose som kræft. Han er måske henvist fra lægevagten til hospitalet og er efter flere dage ble-
maj 2016
vet udskrevet, men venter på svar på, om han skal have kemoterapi. – Vi vil gerne ringe til ham og høre, hvordan han har det og fortælle, at vi er der. Mange får ikke taget sig sammen til at komme forbi lægen, fordi de tænker, at nu er de tilknyttet sygehuset. Derfor er det vigtigt, at vi selv rækker ud til patienten, siger Søren Olsson. Behandling udenfor klinikken Lægerne Sløjfen er lige nu i gang med et projekt i samarbejde med Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og Aalborg Kommune Sund By. I projektet indgik otte af Lægerne Sløjfens patienter mellem 18 og 30 år, der har en depression eller lider af angst og dyrker begrænset motion. De otte patienter blev udstyret med en app med et tilknyttet aktivitetsur, så de kunne
registrere, hvor mange skridt de tog i løbet af dagen. Patienterne mødtes med en sygeplejerske to timer ugentligt i otte uger, hvor de fik undervisning i motion. Det kunne være step eller boldspil. Samtidig lærte de, hvordan man spiser sundt, får en god døgnrytme og kvitter smøgerne. Resultaterne er lige nu ved at blive indsamlet. – Vi vil prøve at se, om man kan flytte behandlingen ud af klinikken, siger Søren Olsson. Han forestiller sig, at man i fremtiden vil kunne integrere teknologien i konsultationen, så lægen kan følge med i patienternes motions- og kostvaner og bidrage til en god motivation den vej igennem. – Det er de færreste, der bare får lagt deres livsstil om, når lægen siger, at de skal kvitte
tema smøgerne eller dyrke mere motion. Derfor kan teknologien være et godt redskab til at skabe motivation, siger Søren Olsson.
9
Overbehandler de mange for at redde de få Vi lever i et samfund, der gerne vil diagnosticere alting. Der er mange, der bliver screenet for en sygdom, hvor der i stedet bliver fundet nogle tegn på prostatakræft, som ellers aldrig var blevet opdaget. Prostakræft er der mange, der kan leve med i mange år. De dør ofte med kræften og ikke af den. Alligevel bliver man som læge nødt til at behandle. – En lille gruppe udvikler en hurtig accelererende kræft. Derfor bliver vi nødt til at overbehandle de mange for at få fat i de få. Det er en problematik i vores diagnosesamfund, at vi i et godhjertet forsøg på at fange de syge risikerer at overdiagnosticere de mange, siger Søren Olsson. Det betyder, at der er risiko for unødvendige undersøgelser og behandling, der kan resultere i skader eller bivirkninger. Søren Olsson nævner som eksempel kolesterolsænkende medicin, der kan have den bivirkning, at patienten får muskel smerter. Derudover skaber overdiagnostisering en ubehagelig nervøsitet hos patienten.
Vi vil prøve at se, om man kan flytte behandlingen ud af klinikken. Søren Olsson
– Det betyder, at vi putter ind i folks bevidsthed, at de ikke er helt raske. Det er et tab for dem, siger Søren Olsson. Selvom det medfører nogle problematikker, mener han stadig, at det er vigtigt som læge at bruge sin faglige viden til at diagnosticere sine patienter eller oplyse dem om, hvis de ligger i en risikogruppe. Sygeplejersken bruges til højst mulige niveau Folkesygdomme kan være komplekse, og én patient kan både have hjertesygdomme, KOL og diabetes. Derfor ser Søren Olsson det som en fordel, at de i lægehuset benytter sig af teamsamarbejde, hvor sygeplejerskerne tager sig af en væsentlig del af behandlingerne. – Lægeressourcerne er sparsomme. Hvis jeg som læge både skal tage det overordnede ansvar for, hvad der skal ske og samtidig gøre de lavpraktiske ting i konsultationen,
så går kvaliteten af det. Derfor er det en fordel, at sygeplejersken kan løse mange af opgaverne, siger Søren Olsson.
Sygeplejerskerne bliver brugt til højst mulige niveau, og så fungerer lægen som en supervisor. Hvis der er noget, sygeplejersken ikke kan selv, kommer lægen ind og hjælper. – Jeg synes, at teamsamarbejdet giver en kvalitetssikring af det, vi laver. Det giver en skærpet faglighed. Samarbejdet er også til gavn for patienten, når konsultationen bliver en triade, der kan åbne op for en god dialog. – Patienterne har en andægtighed om, hvad man kan tillade sig at spørge lægen om. De bliver ord-lamme og kan pludseligt ikke huske, hvad de ville sige. Ved at vi er tre, bliver autoriteten brudt en smule, og det kan gøre det nemmere for patienten at stille spørgsmål, siger Søren Olsson.
Bliver hele tiden klogere Dagens frokosttime bliver brugt til undervisning i depression og sukkersyge, så al personale på klinikken kan blive klogere på området. Det er vigtigt med den type undervisning for at styrke samarbejdet. – Vi prøver hele tiden at dygtiggøre os og få en fornemmelse af hinanden. Vi prøver at italesætte samarbejdet, så vi hele tiden udvikler os og bliver bedre, siger Søren Olsson. En anden ting, der skal holde klinikken skarpere på at udvikle sig, er venskabsklinikken Familielægerne i Horsens, der også arbejder i behandlerteams. – På sigt vil vi gerne lave fælles udvekslinger, så vores sygeplejersker kan komme ned og drage erfaringer hos dem og omvendt. Når vi bruger sygeplejersker på et højt niveau, er det vigtigt, at vi samarbejder med andre klinikker, så vi kan udveksle erfaring, siger Søren Olsson. Klinikkens arbejdsgrundlag er, at alle arbejdssituationer er en læringssituation. Det er vigtigt, at hele behandlertemaet hele tiden forbedrer sig.
maj 2016
kort nyt
nyt
10
Teleslynge kan give bedre service og lettere hverdag Omkring 800.000 danskere har nedsat hørelse, og selvom den største del af dem bærer høreapparat, skaber høretab mange besværlige situationer i hverdagen – både for de, der lider af nedsat hørelse, og for personale i eksempelvis lægeklinikken, hvad enten det handler om tidsbestilling hos sekretæren eller selve konsultationen hos lægen. Moderne høreapparater løser en del af problemet, men selv ikke det bedste apparat genskaber høresansen 100 % i alle dagligdagens situationer. Høreapparaterne indeholder dog oftest en såkaldt telespole, og det er basis for en ekstra mulighed: Teleslynge. Ved hjælp af en trådløs forbindelse skaber teleslyngen forbindelse til telespolen, så der ikke er behov for at hæve stemmen, når patienten skal have optimal forståelse. Der findes en lang række teleslyngeløsninger til lægeklinikken. Nogle er målrettet skranken eller samtalerummet, andre er håndholdte eller bærbare. Fælles for teknologien er, at der er tale om en forholdsvis beskeden investering, som kan installeres diskret og komme til gavn flere gange om dagen. Patienterne får bedre forståelse og der opstår færre misforståelser, som i længden også skaber bedre behandling.
Mere viden om vulvalidelser Kvinder med vulvalidelser, som typisk forhindrer dem i at praktisere et normalt sexliv, besøger i gennemsnit 7 forskellige læger, før de får en diagnose som fx endomitriose, lichen schelosus, vulvodyni eller vaginisme. Derfor har den socialøkonomiske virksomhed Props and Pearls taget initiativ til at skabe websitet When Love Hurts (http://whenlovehurtsdanmark. squarespace.com/), hvor emnet tages op. When Love Hurts indeholder en mængde info om vulvalidelser, men frem for alt er sitet tænkt som et forum til udveksling af erfaring mellem kvinder, der har uforklarlige smerter ved sex eller samleje, og som søger en behandling og en forklaring. When Love Hurts tilbyder også de besøgende at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, som skal hjælpe til at belyse de største udfordringer på området – og ikke mindst skabe mere viden og opmærksomhed om emnet.
Alfa-liponsyre er en stærk antioxidant Alfa-liponsyre er en nyttig anti-oxidant, som kroppen selv producerer. Med alderen daler kroppens evne til at producere stoffet, og da kosten kun i begrænset omfang kan dække behovet, vælger mange at tage alfa-liponsyre som tilskud. I en normal pille med 300 mg er der lige så meget alfa-liponsyre som i 200 kg kartofler. Indtag af alfa-liponsyre er som udgangspunkt sikkert, så længe patienten holder sig inden for en anbefalet dosis mellem 300 og 1800 mg pr. dag. Dog skal det bemærkes, at alfa-liponsyre kan sænke bloksukkerniveauet. Derfor kan der være behov for at tilpasse diabetikeres medicin, så de undgår hypoglæmi.
maj 2016
konkurrence
VIND MBT
®
11
1 par MBT sko efter eget valg
- DIN GENVEJ TIL EN STYRKET KROP
Værdi op til
2.145,-
Motion kan sagtens integreres i din hverdags sædvanlige gøremål og det er netop tanken med funktionelt fodtøj. En MBT® sko er ikke blot en veldesignet sko af høj kvalitet. Med MBT® får du også verdens mindste fitnesscenter under fødderne. Et sundt og skånsomt fitnesscenter, der automatisk følger dig i hverdagen og træner kroppen - uanset om du står eller går. I praksis er der indbygget et vippebræt under skoen. Et vippebræt stort nok til, at du konstant aktiverer og træner din krop, hvilket giver dig en lang række fordele. Uanset om du går eller står i et par MBT sko, vil du opnå: • Forbedret kropsholdning • Træning af muskler • Aflastning af led og ryg • Forbedret balance • Øget kredsløb og forbrænding
MBT® er ganske enkelt sund fornuft og et oplagt valg til arbejdsbrug. MBT blev lanceret i 1996 som verdens første funktionelle sko. Siden er skoen videreudviklet, og den findes i dag i flere trendy designs både til fritid, arbejde og fest.
Vinderne kan ses på voresklinik.info intranettet fra den 20. juni 2016, mærk kuverten ”Konkurrence voresklinik”
BESVAR SPØRGSMÅLET, SEND IND OG DELTAG I LODTRÆKNINGEN: HVAD ER MBT? EN FUNKTIONEL SKO
HVAD GØR MBT FOR DIG?
HVORNÅR BLEV MBT INTRODUCERET?
En funktionel sko
Træner muskler og aflaster led
I 2010
En motionscykel
Sikrer sunde og hvide tænder
I 1996
Et brætspil
Beskytter mod solen
I 1980
Kliniknavn: Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Indsend eller deltag på voresklinik.info senest den 20. juni 2016 og mærk kuverten ”Konkurrence voresklinik”
”voresklinik” Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle
maj 2016
tema
12
Vores sygeplejesker skal ikke vide Tema noget om alt
Folke sygdomme
Nogle af de store folkesygdomme som diabetes og KOL medfører kroniske patienter, der ofte skal bruge deres lægeklinik. Mit Lægehus i Rødovre har sat fokus på netop det og har derfor læger og sygeplejesker, som er specialiseret på ét bestemt område. Af. Af: Pia Smith Baun | Foto. Privat, Colourbox
Når hr. Jensen fra Rødovre,, som lider af KOL, skal på et af sinefaste kontroller i lægeklinikken for sin kroniske lidelse, er det ikke nødvendigvis lægen, som tager ham ind til kontrol. Det er derimod en sygeplejeske, som er specialiseret på netop det område. Det er ofte også samme sygeplejerske, som besøger hr. Jensen, når han er for dårlig til at møde op på klinikken. Behandlerteams med et twist På Mit Lægehus i Rødovre har de taget konsekvensen af de mange patienter med kroniske sygdomme. En af lægerne i lægehuset, Marie-Louise Hvass Sixhøj, forklarer, de tre indehavere af lægehuset hver har et ansvarsområde. En er tovholder på KOL, en anden på sukkersyge, og selv er Marie-Louise ansvarlig for demens. Under de forskellige sygdomme er der tilknyttet specialiserede sygeplejesker, som har fokus på et af de forskellige områder. – Sygeplejersken har sin egen konsultation med patienten, og så har hun en ressourceperson i form af mig, som hun kan involvere, hvis der er noget, hun er i tvivl om, eller hvis der er noget, jeg skal kaste et hurtigt blik på, siger Marie-Louise. I lægehuset kører de deres egen form for behandlerteams, da de har en størrelse, der tillader, at både læger og sygeplejesker har fokus på forskellige af de store folkesygdomme.
Vi har valgt at sige, at vores sygeplejesker kke skal vide noget om alt. Læge Marie-Louise Hvass Sixhøj
maj 2016
tema
– Indtil videre kører det godt. Vi er vokset meget i klinikken og har udvidet med 50 procent inden for de sidste to år. Vi er i gang med at lære flere sygeplejesker op inden for de her områder. Men vi har valgt at sige, at vores sygeplejesker ikke skal vide noget om alt. Det ved jeg, de gør i andre klinikker, hvor sygeplejerskerne skal vide lidt om det hele. Hos os skal de kunne deres område, og så er der selvfølgelig nogle ting, de alle kan, siger Marie-Louise. Stringent kontrol Marie-Louise ser stor fordel i, at det er sygeplejersken, som kører den faste kontrol på de kroniske patienter.
13
Sygdom kan svække appetitten, Fresubin kan styrke indtaget
– Sygeplejerskerne er rigtig gode til at køre kontrollerne meget stringent. Ikke fordi lægerne ikke kan finde ud af det, men vi læger er måske mere autonome. Nogle gange, når man har en konsultation med en patient, kan de godt have spørgsmål om andre helbredsmæssige problemer end den kroniske lidelse, hvilket kan flytte fokus. Det har de ikke i samme grad til en sygeplejerske, siger Marie-Louise og fortsætter, – Det giver på en eller anden måde noget ro om den her form for kontrol, at konsultationen drejer sig om det, der er meningen. Der er ikke noget med: ’Nu når jeg lige er her, kan jeg så ikke liige ...’. Det er en stor fordel, synes jeg. Overblik uden alle detaljer Selvfølgelig er der også konsekvenser ved at køre et lægehus med så stor en opdeling, som de har ved Mit Lægehus i Rødovre. – Man kan sige, at hvis man selv kørte det hele, så har man også fuldstændig styr på alle detaljer hos den enkelte patient. Her kan man sige, at der er lagt et lag ind mellem mig og patienten. Til gengæld, når sygeplejerskerne gør det så stringent, så får de også hevet fat i os, når det er nødvendigt, fordi de er så veluddannede efterhånden. De ved godt, hvornår det er nødvendigt at involvere mig, siger Marie-Louise, som ikke har noget imod uddelegere de faste kontroller til sygeplejerskerne, så længe hun ved, at patienterne er trygge ved det. Hjem til patienterne Netop det – med tryghed for patienterne – er en af de positive konsekvenser ved at have specialiserede sygeplejesker på lægeklinikken. – Det giver et mere optimalt flow. Det gør også, at ved for eksempel KOL-patienter, som er dårlige og har svært ved at komme op i klinikken, så kan jeg sende en sygeplejerske, som kender patienten rigtig godt. De ved, hvad der er galt, og det er dem, der står og laver lungefunktionsøvelser på dem, siger Marie-Louise.
=
Hjemmebesøg hos patienterne forekommer med jævne mellemrum, og det giver Marie-Louise en større flexibilitet i hverdagen, når hun kan sende en sygeplejerske ud. – Patienterne er også glade for det, oplever jeg. De er trygge ved den person, som jo har dem i forløbet hele tiden og kan justere op i medicinen efter behov. De ved fra klinikken, at vi har den her tætte kontakt, så det er mig, de går hjem og refererer til, siger Marie-Louise.
Fresubin 2 kcal drink er fødevarer til særlige medicinske formål
362127_FK_Annonce_87x235mm.indd 1
maj 2016
27/04/16 12.54
tema
14
Tema
Folke sygdomme
Diætisten hjælper lægerne med at holde fokus I tre år har Allé Lægerne i Aarhus haft ansat en klinisk diætist. Et valgfrit tilbud til patienter med sundhedsudfordringer, som er blevet en succes for alle. Af. Jette Warrer Knudsen | Foto. Scanpix/Iris
Både patienter og læger hos Allé Lægerne i Aarhus er enige. Det er en rigtig god idé at kunne konsultere en diætist hos sin praktiserende læge. For de tre praktiserende læger på klinikken er det på alle måder en lettelse, at de har uddelegeret rådgivning om kost og motionsvaner til diætisten. – Der er i forvejen puttet rigtig meget ind i hver konsultation. Derfor er det fantastisk at få skilt tingene ad, siger praktiserende læge Linda Rolfsen fra Allé Lægerne. Hun er ikke spor i tvivl om, at det er til gavn for alle parter at have en diætist fast tilknyttet. – Når vi skal gøre tingene mest hensigtsmæssigt, er det vigtigt at trække sådan noget som kost- og motionsvejledning ud og fokusere på det særskilt. Ellers drukner det i alt muligt andet. Ligesom rådgivning om rygestop er trukket ud af den almindelige
maj 2016
konsultation, på samme måde er det med kost- og motionsrådgivning, som ellers godt kunne forsvinde i en konsultation, der mest handler om knæ- og rygproblemer, forklarer Linda Rolfsen. Hun tilføjer, at det er klinikkens læger, der visiterer patienterne til diætisten, der er på klinikken hver anden fredag. Som udgangspunkt er tilbuddet for alle – men patienter med livsstilssygdomme har første prioritet. Så patienter med hjertekarproblemer, type 1 og type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og kolesteroltal kommer først i køen hos diætisten.
tema
15
Skal være motiveret Inden den første konsultation hos diætisten, skal patienterne lige først omkring én af klinikkens læger for at drøfte, hvad der skal ske, fortæller Linda Rolfsen, der tilføjer, at det er et krav fra klinikkens side, at patienten skal være motiveret for at ville samarbejde med diætisten og ændre vaner. – Det er jo et valgfrit tilbud fra vores side. Men der er nogle krav, der skal være opfyldt, så vi ikke spilder hinandens tid og ressourcer. Ind imellem er der ifølge Linda Rolfsen nogle patienter, der er noget ambivalente, når de første gang skal møde op hos diætisten. Og så kan det ske, at de udebliver. – Men så tager vi en snak, og som regel kommer processen på skinner igen, siger Linda Rolfsen, der fortæller, at tilbagemeldingerne fra de patienter, der rent faktisk har konsulteret diætisten, er yderst positive.
Patienterne kan rigtig godt lide, at vores diætist i sin rådgivning ikke er firkantet, men realistisk. Hun kan give dem nogle fif, der er ret smarte og lette at anvende i hverdagen. Linda Rolfsen, praktiserende læge.
Smarte fif – Patienterne kan rigtig godt lide, at vores diætist i sin rådgivning ikke er firkantet, men realistisk. Hun kan give dem nogle fif, der er ret smarte og lette at anvende i hverdagen. Hun har ikke en sort-hvid tilgang til tingene, og patienterne opdager med det samme, at hun er sød og ufarlig, men de
kan altså ikke bare bestille en tid hos hende uden om os, forklarer Linda Rolfsen. – Vi har naturligvis et tæt samarbejde med vores diætist, som får en briefing fra os, inden hun ser patienten første gang. På den måde ved hun fra begyndelsen, hvad det handler om og starter ikke på bar bund, si-
ØV
SY
LLIFLOR ® O G
LE OP
PR
MAVEN I BALANCE Lad dine patienter smage de nye loppefrøskaller (PSYLLIUM HUSKS), der er sprøde og nemme at spise på daglig basis.
RS V FO KELLE
Biodane Pharma A/S leverer vareprøver til alle landets sygehuse samt praktiserende læger.
N !
Bestil gratis vareprøver til din klinik på: www.sylliflor.dk · Tlf.: 75 555 777 SylliFlor® forhandles på apoteket, i helsekostbutikker og på
www.biodanepharma.com
Sådan virker SylliFlor®: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor ® op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.
maj 2016
tema
16
Hos Allé Lægerne er diætisten kommet for at blive. Også selvom det ikke er en ydelse, klinikken får ekstra honorar for. ger Linda Rolfsen, der mener, at det at have en fastansat diætist i det hele taget er en kæmpestor fordel – også for det lægefaglige personale i det daglige arbejde på klinikken. – F.eks. tager diætisten sig også af vejledning af vores kronikere, når det handler om kost og motion, og hun står for vægtkontrol af de patienter, der har behov for det. Noget, som det erfaringsmæssigt kan være lidt svært for os læger at holde fokus på blandt alle de andre opgaver, vi har. Vores diætist er fantastisk til at motivere patienterne og ikke mindst til at skabe succes-oplevelser sammen med dem, sigerLinda Rolfsen. Hun mener dog, at det nok vil være svært for en solo-praksis at ansætte en diætist. – Fysisk kræver det jo ekstra plads, og det er nok også ret vigtigt, at der er et vist fagligt miljø i forvejen, siger Linda Rolfsen. Men hos Allé Lægerne er diætisten kommet for at blive. Også selvom det ikke er en ydelse, klinikken får ekstra honorar for.
Lægerne er lydhøre Det er typisk kvinder, der kommer til diætisten hos Allé Lægerne. Ifølge Linda Rolfsen er det kun hver tredje, der er en mand. Men da der i forvejen er flere kvinder end mænd, der går til læge, er det ikke så mærkeligt, at kønsfordelingen – hos dem, dergerne vil have vejledning af en diætist – også er lidt skæv. Hos klinisk diætist Lotte Fisker er der stor tilfredshed at finde med samarbejdet med Allé Lægerne. Især er den faglige sparring med lægerne og en unik mulighed for at kunne fastholde patienterne over et langt forløb, noget der vækker stor begejstring hos diætisten. Inden Lotte Fiskerbegyndte at arbejde på lægeklinikken for tre år siden, havde hun i 15 år arbejdet alene. – Derfor er det fantastisk for mig at være en del af et velfungerende tværfagligt samarbejde, og jeg oplever, at lægerne er meget lydhøre over for mine inputs, sigerLotte Fisker. – Vi beriger hinanden fagligt til stor gavn for patienterne, siger Lotte Fisker, der også glæder sig over, at hun på lægeklinikken kan være med til at gøre noget særligt for kronikere, så som overvægtige diabetikere med hjertekarproblemer. – Nu kan jeg fastholde og vejlede dem over et langt forløb, fordi patienterne ikke behøver at spekulere over, at de selv skal betale, siger Lotte Fisker, der håber, at langt flere praktiserende læger vil ansætte diætister i deres klinik.
maj 2016
NEUROPATI? Alfa-lipon er til ernæringsmæssig behandling af diabetisk neuropati
Diabetisk neuropati Diabetisk neuropati er en følgevirkning af diabetes, der ofte mærkes som føleforstyrrelser typisk i ben og fødder. Dette opleves som smerter, prikkende fornemmelse og følelsesløshed. Diabetisk neuropati er en risikofaktor for udvikling af diabetiske fodsår. Hvad er Alfa-lipon? Alfa-lipon er en fødevare til særlige medicinske formål, der er udviklet til ernæringsmæssig behandling af diabetisk neuropati. Produktet tages som et tilskud ved mangel på eller øget behov for alfa-liponsyre. Alfa-lipon indeholder 120 tabletter med 300 mg alfa-liponsyre svarende til 3-4 måneders forbrug. Alfa-liponsyre er et stof, vi får igennem kosten, men vi får langt mindre fra kosten end ved at tage en Alfa-lipon tablet. Indholdet af alfa-liponsyre i én Alfa-lipon tablet svarer til indholdet i ca. 200 kg kartofler.
Alfa-lipon giver glade fødder, og glade fødder giver bonus til hele kroppen.
LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER www.natur-drogeriet.dk
Alfa-lipon, 120 tabletter, 300 mg., vejl. udsalg kr. 340,- og Alfa-lipon, 30 tabletter, 300 mg., vejl. udsalg kr. 99,95,-. Alfa-lipon kan købes på apoteket og i helsekostforretninger, maj 2016 der har godkendelse til at forhandle håndkøbsmedicin. Se mere om Alfa-lipon på www.alfa-lipon.dk, hvor du også kan finde nærmeste forhandler. Alfa_lipon_juni_2015_A4.indd 1
13/08/15 09.06
kommunikation
18
Samtale i øjenhøjde Når du som læge skal tage en svær samtale med din patient, er det vigtig, at I først har etableret en alliance af tillid, hvor din patient føler sig mødt og forstået. Derefter kan I sammen opstille konkrete løsningsforslag. Af. Jette Warrer Knudsen | Foto. Colourbox
Du må ikke buldre på med informationer fra hoften – men derimod skal du lytte til patienten og finde ud af, hvor han eller hun er hende i forløbet. Kim Gedebjerg, praktiserende læge
maj 2016
kommunikation Problemløsende samtaleterapi
19
Det handler om at få patienten med på at løse problemet, især hvis det handler om at lægge livsstilen om, da det kræver motivation indefra at stoppe med at ryge, skære ned på alkoholen, tabe sig eller starte med at motionere. Problemløsende samtaleterapi er et effektivt og evidensbaseret dialogværktøj, som kan bruges i hverdagen hos praktiserende læger. Metoden er baseret på en patientcentreret tilgang, hvor lægen indtager en faciliterende og coachende rolle baseret på fælles beslutningstagning, problemløsning og adfærdsmæssig aktivering. Patienten får dermed en en aktiv rolle i at fi finde nde løsninger og tage ejerskab for disse løsninger.
– Det allervigtigste er, at du viser og signalerer overfor patienten, at du er åben. At du er tilgængelig og parat til at tale. Det er ekstraktet, når praktiserende læge Kim Gedebjerg skal forklare, hvad der er vigtigst for ham, når relationen til en patient kræver mere end et tjek af fysiske symptomer og evt. udskrivning af en recept. Kim Gedebjerg har mange års erfaring som praktiserende læge og partner hos Lægerne Nygårdsvej – én af Esbjergs største klinikker.
Facilicom er ene leverandør at Teleløsninger via VoresKlinik.info Mange årig erfaring med lægepraksisser og specialklinikker. Hver praksis er unik, så vi tilpasser løsningen til Jer. Facilicom tilbyder.:
Proffessionel håndtering og opsætning. Dedikeret kontaktperson i vor kundeservice. Nemt at betjene, hurtigt at lære. Lave månedlige drift omkostninger. Integration med div. Patientjournaliseringssystemer. Alt på én faktura. (IP-telefoni, Fax., Bredbånd, Mobil. etc.) Konsulent besøg, ved over 6 medarbejdere. Du tager dig af det faglige, Facilicom klarer teknikken..
Yderligere informationer på.: Voresklinik.info/bestil online/Bestil Ip-telefoni. / brochure.
Facilicom A/S
Tlf. 88 33 00 10
Men de mange år bag skrivebordet i konsultationen har langt fra gjort Kim Gedebjerg hærdet og rutinepræget, når den svære samtale med en patient skal tages. Det kan være, når en patient vender tilbage til ham efter endt kemobehandling eller en cancer-operation med beskeden om, at canceren er uhelbredelig. Eller det kan være en samtale, som patienten selv byder ind til. Livsstil kan være svært En svær samtale kan ogsåvære, når en patient kommer ind i konsultationen i et helt andet ærinde end det, vedkommende oplyste, da konsultationstiden blev bestilt. Hvor lægen må gøre op med sig selv, om han skal sætte en anden dagsorden for konsultationen. I den gruppe vil det typisk være livsstilsrelaterede problematikker, som i nogles øjne kan være ganske grænseoverskridende at komme ind på. – Så er det vigtigt, at du ikke selv er bange for at tage samtalen. Selvfølgelig skal du være fagligt godt klædt på – men også mentalt skal du være afklaret om din rolle, forklarer Kim Gedebjerg. – Når du på forhånd ved, at det er et svært emne, der skal tales om, så handler det om inden at få et godt overblik over patientens situation. Hvad har derhaveværet af sygdomsforløb og livskriser, og hvordan er historikken? Og det er selvfølgelig lettere hurtigt at få et overblik, når det er en af de patienter, du selv kender rigtig godt, siger Kim Gedebjerg. Hos Lægerne Nygårdsvej er der ikke nogle bestemte, interne retningslinjer for, hvordan den svære samtale med patienterne skal gribes an.
"REMEO Vejlefjord er et sted, hvor sjælen får lov at finde ro. De skønne omgivelser af skov og vand virker beroligende. Jeg har et godt liv, men et besværligt liv. Det syntes jeg passer godt til REMEO Vejlefjord. De hjælper med den besværlige del". Jens Hansen, den første patient på REMEO Vejlefjord.
Nye muligheder for mennesker med respiratoriske problemer. REMEO® Vejlefjord er et helhedsorienteret tilbud om pleje, behandling og rehabilitering målrettet mennesker med respiratoriske problemer, uanset underliggende årsag. Vi tilbyder ophold og individuelt tilrettelagte forløb til patienter med eksempelvis: -KOL -Dysfagi -Neuromuskulære lidelser -Traumer -Hjemmerespirator og hjælperteams For mere information- kontakt:
www.remeo.dk , mail: remeo.vejlefjord@remeo.dk
Linde: Living healthcare REMEO Vejlefjord, Sanatorievej 27B, 7140 Stouby Telefon +45
32836770, remeo.vejlefjord@remeo.dk REMEO er et registreret varemærke som tilhører The Linde Group
maj 2016
kommunikation
20
– Når vi har mulighed for at forberede os inden en konsultation, hvor en svær samtale indgår, så gennemgår vi læger uformelt lige patientens situation, når vi sidder ved frokostbordet. På den måde sikrer vi, at alle, der har noget væsentligt at byde ind med i forhold til patienten får mulighed for at give sit faglige input. Men vi bestræber os på, at det så vidt muligt bliver den læge, der kender patienten bedst, der kommer til at tage en svær samtale, fortæller Kim Gedebjerg. For ham er det vigtigt at være fleksibel, lyttende og åben i hele samtaleforløbet. Samtalen som vejviser – Det er for mig vigtigt, at jeg kan tage samtalen ekstemporalt, for så er både patienten og jeg fuldt ud til stede i processen, som kan føre mange forskellige steder hen. Det skal være samtalen, der viser vej. Du må ikke have draget dine konklusioner på forhånd, forklarer Kim Gedebjerg, der tilføjer, at det hele tiden under samtalen handler om, at lægen skal kunne tage presset fra patientens skuldre. – Det kan f.eks. være en patient, der ikke ved, om han har kræft. Som læge kan man løsne op, ved at stille et åbent spørgsmål som: Hvad ved du egentlig om det? Når det handler om at tage en uopfordret samtale om f.eks. uhensigtsmæssig livsstil, så er det ekstremt vigtigt, at lægen signalerer, at han eller hun er tilgængelig og åben – og ikke mindst fordomsfri. – Jeg ser ikke mig selv som sundhedssystemets forlængede arm, men hvis en patient bringer et helbredsproblem frem, som kan hænge sammen med livsstilen og f.eks. bærer præg af et alkoholmisbrug, vil jeg
maj 2016
ikke afholde mig selv fra at tage emnet op. Jeg fortæller så lige først, at jeg ikke ser alkohol som et tabu, og at jeg er hverken for eller imod alkohol, forklarer Kim Gedebjerg, der i det hele taget gør meget ud af at finde frem til patientens videns-niveau. Samtaler kan tage tid – Som læge skal du finde ud af, om dine patienter forstår de informationer, du giver dem – og de informationer, de har fået på hospitalet. Du må ikke buldre på med informationer fra hoften – men derimod skal du lytte til patienten og finde ud af, hvor han eller hun er henne i forløbet, siger Kim Gedebjerg og tilføjer, at tiden er en vigtig og dyrebar ressource. – Det er ikke så let i en travl praksis at finde den nødvendige tid til den svære samtale. Nogle gange er jeg da kørt hjem med den tanke, at jeg gerne ville have brugt endnu mere tid på en samtale. Seniorforsker Kaj Sparle Christensen, Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, er ekspert i patient-kommunikation og dermed den svære samtale. Han mener, at lægen skal forstå, at patienten langt hen ad vejen er herre i eget liv. – Der kan være en fare for, at lægen kommer til at tage dagsordenen og lidt kommer til at glemme patienten. For, at en svær samtale kan lykkes, skal der skabes en alliance mellem patient og læge – en alliance, der skal være i øjenhøjde, forklarer Kaj Sparle Christensen.
– Hvis patienten lugter af alkohol, kunne spørgsmålet fra lægen lyde: Oplever du det som et problem? Kaj Sparle Christensen understreger, at lægens rolle er at vise patienten en metode til lettere at kunne mestre de problemer, han eller hun tumler med. Fokus på problemløsning – Lægen har en stor rolle at løse som kommunikator – og tilsammen med patienten at finde de strategier, som patienten ikke kan finde frem til på egen hånd. Kaj Sparle Christensen foreslår, at lægen og patienten sammen opstiller tre løsningsforslag – og derefter vælger det bedste. Hvis samtalen har karakter af at være problemløsende, er der ifølge Kaj Sparle Christensen stor sandsynlighed for, at resultatet for patienten bliver godt. I dag er der ingen metode-krav til lægen om, hvordan den svære samtale skal gribes an. Men Kaj Sparle Christensen er ikke i tvivl: – Som udgangspunkt er mit bedste bud, at den svære samtale altid begynder med at være problemløsende. Det er den mest enkle måde – både for patienten, lægen og evt. sygeplejersken. Han foreslår også, at den problemløsende samtaleterapi som minimum bliver indført som obligatorisk fag i specialuddannelsen i almen medicin. Et nyt randomiseret forskningsforsøg, som Forskningsenheden for Praksis står bag, skal dokumentere effekten af den problemløsende samtaleterapi. 15 lægeklinikker og i alt 200 patienter medvirker.
kort nyt
nyt Især kvinder spiser smertestillende medicin Mere end hver tredje voksne dansker har inden for de seneste to uger spist smertestillende medicin, der kan købes uden recept på apoteker, tankstationer og i supermarkeder. Det svarer til 1,7 mio. danskere. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Elever bliver dygtigere med fysisk aktivitet
Ud af de 1,7 mio. er næsten én mio. kvinder. – Det er primært kvinder i alderen 16-54 år, der bruger smertestillende håndkøbsmedicin. Vi kan ikke ud fra vores data forklare hvorfor. Dog viser andre studier, at kønsforskellen i forbruget delvis kan forklares med menstruationssmerter og stress, siger videnskabelig assistent Heidi Amalie Rosendahl Jensen fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Læs mere på: www.si-folkesundhed.dk
Folkeskolens øgede fokus på bevægelse kan optimere elevernes mulighed for mere læring, bedre trivsel og sundere børn. Det fastslår en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Mange børn og unge bevæger sig slet ikke nok, og der er en kraftig social betinget polarisering i børns fysiske aktivitet. Således at der både er flere, der er meget fysiske aktive og flere, der er meget fysisk inaktive. Skolen skaber en naturlig ramme til at få også de inaktive børn til at røre sig mere. Og de 45 minutters daglige bevægelse er et helt centralt element i folkeskolereformen. Den nye rapport slår fast, at hvis elevernes samlede fysiske aktivitetsniveau øges, så bliver de ikke alene sundere, men det kan også have en positiv effekt på deres læring. Rapporten, der er udarbejdet af førende forskere i Danmark, har samlet og analyseret den videnskabelige litteratur om effekten af fysisk aktivitet i skoleregi på læring, trivsel og sundhed. Læs mere på: www.vidensraad.dk
Kølende smertelindrer Biofreeze har i mere end 25 år hjulpet aktive mennesker i alle aldre. Biofreeze-gelen er en hurtigtvirkende, kølende smertelindrer, baseret på 100 pct. naturlig mentol. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvis herefter, fordi nervespidserne ikke længere bliver irriteret. Biofreeze er især velegnet til at lette smerter hos patienter og sportsudøvere, der ofte lider af smerter i ryg- og lænd, smerter i nakke og skulder, smerter i knæ og hofter samt smerter i ankel-, albue- og håndled. Mere info på: www.biofreeze.dk eller ring på 86540058
maj 2016
praktik Xxxxxxxxxx
22
Klædt på til jobbet:
Bæredygtighed, kvalitet og hygiejne Hvide kitler er ikke yt, men i dag ønsker mange læger en mere hjemlig beklædning. Høj kvalitet, komfort og bæredygtighed er gennemgående ønsker hos personalet i lægeklinikkerne, viser erfaringen fra De Forenede Dampvaskerier A/S, som i mere end et halvt århundrede har leveret beklædning til danske klinikker og hospitaler. Af. Marianne Nørup | Foto. Kristianholm.com
For bare få årtier siden blev der næppe brugt mange minutter på at vælge beklædning til personalet i en lægepraksis. Valget stod måske imellem en lang eller en kort model af den traditionelle hvide kittel. I dag vælger de praktiserende læger ofte at gå i deres private tøj, og de er meget bevidste om, at kitler kan lægge uhensigtsmæssig afstand til patienten. – Vi oplever, at lægerne er meget opmærksomme på, at de i deres beklædning gerne må udstråle noget beroligende, gerne lidt hjemligt. Ikke mindst i forhold til børn, som jo kan have decideret skræk for hvide kitler, fortæller Betina Bak Nielsen, som er kundechef hos De
Forenede Dampvaskerier A/S (DFD). Men samtidig er der nogle hygiejnemæssige krav, som kan være svære at honorere, hvis man bruger sit private tøj, tilføjer hun. Dette er der taget hensyn til i designet af DFD’s beklædning til lægeklinikker. Udvalget er stort, både for at tilbyde noget til enhver smag, men også fordi der er lidt bredere rammer i en lægepraksis end i mange andre sundhedserhverv. – På lægeklinikken er det nemmere at tage udgangspunkt i såvel klinikkens som de ansattes egne ønsker – i modsætning til beklædningen for de mange ansatte på hospitaler, hvor næsten alt skal være hvidt eller
De Forenede Dampvaskerier A/S De Forenede Dampvaskerier blev grundlagt i 1958. Med ca. 1200 medarbejdere og 13 afdelinger fordelt i hele Danmark er DFD i dag en af Danmarks største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler. DFD tilbyder en vaske-leje-løsning, som skræddersyes til den enkelte klinik: DFD’s kundechef kommer på besøg i klinikken og får en snak om ønsker og behov. DFD står for implementering, herunder tilpasning af tøjet til hver enkelt medarbejder. Inkluderet i lejen er vask, levering, reparationer, størrelsesskift, tøj til nye medarbejdere osv. Med andre ord sparer klinikken både tøjkøb og vask, og de har rent tøj hver dag. Desuden kan de være sikre på, at beklædningen er bakteriologisk rent, overholder de gældende hygiejnekrav og vaskes miljøvenligt. En vaske-leje-aftale løber typisk over fire år.
maj 2016
blåt, og der samtidig er en stram økonomisk ramme, fortæller Morten Andersen, som er afdelingschef hos DFD, der har været på markedet i 58 år og i dag leverer beklædning til hospitaler i tre af landets fem regioner. Design og komfort –Tøjet skal selvfølgelig have høj komfort, for man bevæger sig meget rundt i løbet af en dag på klinikken. Men vi ved også, at personalet på lægeklinikkerne generelt vælger høj kvalitet, når de køber tøj privat. Derfor skal de også have mulighed for at vælge klinikbeklædning af høj kvalitet og i et lækkert design, siger Morten Andersen. Derfor har De Forenede Dampvaskerier udviklet en helt ny serie, netop til lægeklinikkerne. Serien har et eksklusivt præg og en mere hjemlig stil end det gængse kliniktøj. – Der er for eksempel tale om pæne bukser, skjorter og stribede trøjer, siger Betina Nielsen. Stilen tager udgangspunkt i moden lige nu, men er på samme tid tidløs og diskret,
praktik så den også rækker tre til fem år ud i fremtiden, fortæller hun.
DS2451-8, og lever endvidere op til de fastsatte retningslinjer for vask af tekstiler til sundhedsektoren.
– Smag og behag er som bekendt forskellig. Derfor kan både den nye og de eksisterende linjer mikses på kryds og tværs, så hver enkelt medarbejder kan vælge sit eget, men så klinikken samtidig har en gennemgående linje og et fælles udtryk.
– Hos DFD holder vi os hele tiden orienteret om, hvilke krav, der stilles. Desuden dokumenterer vi, at vi overholder de gældende standarder, hvilket kan være et svært krav at leve op til, hvis man vasker sit tøj selv, fortæller Morten Andersen.
Morten Andersen supplerer: – Vi tager altid udgangspunkt i en snak om klinikkens ønsker om alt fra pasform og farver til materialer og kvalitet. Som regel er udgangspunktet et par bukser og en polo, en T-shirt eller en busseronne. Dertil kitler, som kan tages ovenpå, når det er nødvendigt eller ønskeligt. Hygiejne Stil, pasform og kvalitet er en ting. En anden, nok så væsentlig faktor, er hensynet til hygiejne. – Der stilles i dag høje krav til hygiejnen, og det kræver, at man følger med og er på forkant med de nyeste regler, siger Morten Andersen. Retningslinierne for klinikkerne er udarbejdet af Statens Serum Institut og er en del af ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinier”.DFD er hygiejnecertifieret i henhold til
– Som kunde hos DFD lejer man tøjet, der er rent tøj til alle hver dag, og vi kommer en gang om ugen med en ny forsyning, som er 100 pct. bakteriologisk ren. Bæredygtighed Morten Andersen og Betina Nielsen fortæller, at forbrugerne i stigende grad også efterspørger bæredygtighed. De nævner DFD’s populære T-shirt-serie ”SELVFØLGELIG” af økologisk bomuld som et udtryk for det store fokus på miljøet, som i øvrigt passer perfekt ind i DFD’s profil: – DFD er et svanemærket vaskeri. Vi har investeret mange ressourcer i at minimere energiforbruget og bruge et minimum af vand, når vi vasker; og det gør, at vask hos os er mere miljøvenligt end at vaske selv, siger Morten Andersen. Og det slutter ikke der. For når tøjet er brugt op, bliver hovedparten af det nedbrudt til fibre, som kan laves til eksempelvis plader. Kasseret linned genanvendes til f.eks. muleposer. Som Morten Andersen siger: – Tøjet får så at sige et nyt liv, når det ikke længere kan bruges i klinikken.
Der stilles i dag høje krav til hygiejnen, og det kræver, at man følger med
maj 2016
23
vækst
24
Køb og salg af lægepraksis – lejede lokaler
PART
2
I sidste nummer af Magasinet Vores Klinik bragte vi en artikel med fokus på etableringsmåder og –former, valg af selskabsform, og PLO’s regler for praksishandler. I denne artikel sætter vi fokus på de lejede praksislokaler. Af. Af Mette Neve, Partner, Advokat hos Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen | Foto. Colourbox
Leje af erhvervslokaler er omfattet af erhvervslejeloven, som i høj grad bygger på aftalefrihed. Det er derfor vigtigt for lejer grundigt at gennemgå og forstå aftalevilkårene i lejekontrakten. Da det ofte er udlejer, der udarbejder lejekontrakten, skal lejer have antennerne ude og få vurderet lejevilkårene, når lejekontrakten skal indgås eller genforhandles. Afståelse I forbindelse med en praksisoverdragelse overtager den købende læge typisk det eksisterende erhvervs-lejemål ved afståelse fra sælger, som allerede benytter lokalerne til lægepraksis. Ved afståelse udtræder den eksisterende lejer af retsforholdet til udlejer, mens den nye lejer har ret til at indtræde i kontrakten med udlejer på samme vilkår som den udtrædende. Vilkåret om afståelsesret er derfor vigtigt for sælger, så man kan sælge praksis med tilhørende praksis-lokaler til en ny læge. Udlejer kan have en interesse i at få indflydelse på, hvem der kommer ind i lejemålet, og derfor skal man være opmærksom på, hvorledes en afståelsesret er formuleret. Er der ikke aftalt afståelsesret i kontrakten, skal køber af praksis etablere en ny lejekontrakt på de vilkår, som køber og udlejer kan nå til enighed om. Lokalernes anvendelse Udlejer bør indestå for, at lejemålet lovligt
maj 2016
kan benyttes til det aftalte, nemlig lægepraksis. For at kontrollere, om der påhviler ejendommen særlige begrænsninger, anbefales det, at tingbog og servitutter for ejendommen, som lejemålet er beliggende i, gennemgås. Gennemgangen hjælper med at afdække, om der stilles særlige krav eller pålægges begrænsninger i forhold til indretning af det lejede. Har den sælgende læge fået dispensation fra kommunen til at benytte lejemålet til erhverv, er det væsentligt for køber, at dispensationen kan videreføres efter overdragelsen. Udlejer anfører ofte i lejekontrakten, at lejer selv er ansvarlig for, at det lejede forbliver lovligt indrettet, herunder at det er brandmæssigt og arbejdsmiljømæssigt i orden. Udlejer tager typisk dele af ansvaret ved lejeaftalens ikrafttræden, men lejer overtager herefter ofte hele ansvaret. Det betyder, at nye brandeller miljøkrav er lejers risiko, og lejer skal selv foretage de ændringer af lejemålet, som måtte være nødvendige for lovlig anvendelse. En sådan ansvarsfordeling er ikke usædvanlig, men gør det relevant for lejer at sikre sig, at lejemålet er fuldt lovligt med hensyn til nødudgange, adgangsforhold mv.. Hvis lokalerne er større end lægens behov, kan lejer med fordel sikre sig, at lokalerne må fremlejes til andre formål end lægepraksis, for eksempel til en diætist eller lignende.
Lejens størrelse Lejens størrelse er naturligvis væsentlig, men lejer bør ikke blot forholde sig til lejens størrelse, men tillige til muligheden for, at lejen kan blive reguleret i enten opad- eller nedadgående retning i lejeperioden. Hvis lejen adskiller sig markant fra andre tilsvarende lejemål i området, kan såvel lejer som udlejer få korrigeret lejen ved enten lejenedsættelse eller lejeforhøjelse, så den svarer til markedslejen, medmindre andet er aftalt. Der gælder efter lovgivningen en række tidsfrister og formkrav for sådanne reguleringer. Lejekontrakten vil desuden ofte indeholde vilkår om en aftalt årlig huslejestigning, hvilken som minimum vil være fastsat til en regulering svarende til nettoprisindekset. Det er vigtigt at være opmærksom på, om lejen er pålagt moms, eftersom læger kun i begrænset omfang kan fratrække momsen. Lejer kan derfor med fordel tage en dialog med udlejer om, hvorvidt lejemålet kan blive afregistreret for moms. Vedligeholdelse og aflevering af lejemålet Lejekontrakten beskriver, hvilke forpligtelser, der påhviler lejer i forhold til løbende vedligeholdelse af lokalerne og ved fraflytning af lejemålet. Hvis lejemålet er nedslidt og trænger til vedligehold, må det forventes, at en køber
vækst
25
vil inddrage dette forhold under forhandlingerne af praksisoverdragelsens vilkår. Hvis lokalerne overdrages til køber ved afståelse, har køber en interesse i, at sælger deltager i omkostningerne til en forestående istandsættelse, eventuelt således at køber alene refunderer depositum og forudbetalt leje delvist under hensyntagen til lokalernes vedligeholdelsesstand. En lejer kan foretage ændringer af lejemålet efter aftale med udlejer. Ændringen kan eksempelvis bestå i etablering af skillevægge eller linoleumsbeklædning på gulvene. En sådan investering i lokalerne kan bekostes af udlejer ofte med lejeforhøjelse til følge. Det kan også være aftalt, at lejer selv afholder omkostningerne, og i så fald må lejer sikre sig en uopsigelighedsperiode, samt en aftale om, hvorvidt ændringen skal reetableres ved lejeforholdets ophør. Investeringen i indretningen af de lejede lokaler kan overdrages til køber af praksis. Parterne skal kunne dokumentere overfor PLO, at købesummen ikke overstiger værdien i handel og vandel, hvilket sædvanligvis kan ske ved anlægskartoteket. Det må forventes, at køber ved prisforhandlingen lægger vægt på, om indretningen skal reetableres ved fraflytning, hvilket kan være en bekostelig affære. Opsigelse Lejemålet kan være uopsigeligt for udlejer
og lejer i en nærmere aftalt periode. Ofte er udlejers uopsigelighedsperiode dobbelt så lang som lejers. Er der ikke aftalt uopsigelighed, kan lejer frit opsige kontrakten med det aftalte varsel. Udlejer kan også opsige lejekontrakten, men er begrænset af lovens krav til opsigelse, hvilket i grove træk betyder, at udlejer reelt kun vil kunne opsige, hvis udlejer selv skal anvende lokalerne, eller bygningen skal nedrives eller gennemgribende ombygges. Hvis lejer skal sikre sig ret til erstatning, såfremt udlejer kan opsige kontrakten, skal dette være aftalt i lejekontrakten, hvis der er tale om ældre kontrakter, og i nyere kontrakter skal lejer sikre sig, at retten til erstatning ikke er fraveget. Da det er forbundet med en del omkostninger at flytte en lægepraksis, og dader oftest er foretaget investeringer i lokalerne og indretningen, er det ikke urimeligt, at lejer indrømmes en erstatning, hvis man måtte blive opsagt og tvunget til fraflytning. Forholdet mellem køber og sælger af praksis Overdragelsesaftalen er sædvanligvis betinget af, at køber indtræder i lejekontrakten med udlejer på uændrede vilkår. Dette gælder naturligvis ikke, hvis parternes forudsætninger for handlen er, at praksis skal flyttes og evt. sammenlægges med en anden praksis.
Hvis køber overtager betydelige i standsættelses- eller reetableringsforpligtelser, må overdragelsesaftalen tage stilling til en eventuel økonomisk regulering mellem parterne. Hvis en sådan aftale ikke er indgået, bærer køber det fulde ansvar for forpligtelserne i forhold til udlejer, hvis lejemålet er overdraget ved sælgers afståelse. Sælger anmodes ofte om at oplyse, hvornår der senest er varslet stigning i lejen på grund af forhøjede skatter og afgifter mv. eller ændringer i markedslejen. Køber kan dermed få overblik over, hvorvidt man overtager en potentiel risiko for lejeforhøjelse på grund af forhøjelser i skatter/afgifter de seneste år eller markedslejeforhøjelser, som udlejer ikke har varslet lejer. Køber kan i forbindelse med praksiskøbet have et ønske om at genforhandle lejevilkårene med udlejer. Det afhænger af parternes forhandlingsposition, og således af udbud og efterspørgslen på erhvervslejemål, hvorvidt køber vil have succes med en genforhandling.
maj 2016
Xxxxxxxxxx vækst
Beskatning af fri bil Re
v isio n
Vækstklumme
26
Velkommen til Vores Kliniks vækstklumme, hvor vi hver gang vil tage forhold op, der økonomisk berører driften af lægeklinikken. Denne gang om lovændring af virksomhedsordningens beskatningsregler, der kan få konsekvens i form af utilsigtet beskatning.
Af. Henning Juel Møller, statsautoriseret revisor, og Annemette Dam Jensen, HD(R), Aros statsautoriserede revisorer
Hvordan er det lige med bilen? Hvis man som selvstændig praktiserende læge har firmabil, hvordan ser det ud med beskatningen? Eller hvad hvis man er medarbejder? Eller skal man nøjes med kørselsgodtgørelse? Når en virksomhed stiller en firmabil til rådighed for en medarbejder eller en virksomhedsejer, skal personen beskattes af den private anvendelse af bilen. Selvstændigt erhvervsdrivende læger, der har valgt at lade deres bil indgå i virksomhedsskatteordningen, skal sidestilles med en ansat, der har fået stillet bil til privat rådighed af en arbejdsgiver. Her i artiklen vil ”medarbejderen” altså også dække over den selvstændige erhvervsdrivende. Rådighedsbeskatning Beskatning af fri bil er en rådighedsbeskatning. Det vil sige, at det er rådigheden over den frie bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Medarbejderen beskattes derfor i den periode, hvor bilen anses for at være til rådighed for privat anvendelse. Der beskattes som minimum for hele måneder, uanset at bilen ikke har stået til rådighed for privat anvendelse i en hel måned. Opgørelse af beregningsgrundlag Bilens værdi som lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger til dels af bilens alder, og til dels af, om virksomheden har anskaffet bilen som brugt. Bilens værdi sættes dog altid til mindst DKK 160.000. Til den skattepligtige værdi skal der tillægges et miljøtillæg beregnet ud fra bilens grønne afgift. Nærmere herom nedenfor. Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem om firmaet har anskaffet bilen senere end tre år efter bilens første registreringsdato eller ej.
maj 2016
Biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder Hvis firmaet har anskaffet bilen tidligere end tre år efter bilens første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. Nyvognsprisen bruges i de første 36 måneder efter bilens første indregistreringsdato. Fra år 4 og i de efterfølgende år nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under DKK 160.000. Biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år Hvis firmaet har anskaffet bilen senere end tre år efter bilens første indregistreringsdato, fastsættes beregningsgrundlaget ud fra arbejdsgiverens købspris inklusiv moms og eventuelle istandsættelsesudgifter, dog ikke til et beløb under DKK 160.000. Skattepligtig værdi Den skattepligtige værdi af fri bil beregnes til 25 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger DKK 300.000 og 20 pct. af beregningsgrundlaget over DKK 300.000. Til den skattepligtige værdi, regnet efter ovenstående, tillægges et miljøtillæg svarende til 1,5 gange bilens årlige grønne afgift. Skat til betaling Den aktuelle skattebetaling medført af den skattepligtige værdi afhænger af den enkelte medarbejders indkomstniveau. For medarbejdere hvor fri bil-beskatningen ikke vil medføre topskattebetaling, vil skat til betaling for 2016 udgøre
Xxxxxxxxxx vækst
problemer med ørevoks og kløe
27
Ikke flere Eksempel på beskatning af firmabil, ny bil Bilens værdi Beskatningsgrundlag
DKK 325.000 DKK 325.000
Værdi af fri bil 25 % af DKK 300.000 20 % af DKK 25.000
i øregangen
DKK 75.000 DKK 5.000
Den årlige grønne afgift Miljøtillæg, 1,5 x grøn afgift
DKK 1.520 DKK 2.280
Skattepligtig værdi af fri bil + miljøtillæg
DKK 82.280
ER • FOREBYGG REVOKS • FJERNER Ø ØE • LINDRER KL
For en medarbejder hvor hele beskatningen af den frie bil ligger i topskattegrundlaget, vil skat til betaling for 2016 udgøre 56,4 pct. (gennemsnitskommune) af den skattepligtige værdi. Ud fra eksemplet i boksen vil dette medføre en årlig skat til betaling på DKK 46.405. Fri bil eller ej? Beskatningen skal ses som et modsvar til de omkostninger, medarbejderen ville have haft ved private omkostninger på bilen. Hvis medarbejderen ikke vælger beskatning af fri bil, men derimod afholder omkostningerne til bilen selv, vil en indkomst på DKK 82.280 give en udbetaling på mellem DKK 35.874 og DKK 49.121. Denne indtægt skal altså dække alle bilernes omkostninger, eksempelvis afskrivninger, reparation og vedligeholdelse samt omkostninger til brændstof.
For læger, der ofte har minimalt erhvervsmæssig kørsel, der giver mulighed for at modtage privat kørselsgodtgørelse, vil det derfor i det fleste tilfælde være en fordel at vælge fri bil. Det er som regel særligt fordelagtigt, at praksisejeren indledningsvist lader nye biler indgå i virksomheden. Få rådgivning Der er mange overvejelser, der kan gøre sig gældende i forbindelse med valg af ordning for firmabil. Vi anbefaler derfor, at I tager kontakt til rådgiver forinden en firmabil stilles til rådighed for privat kørsel. I næste udgave af Vores Klinik vil vi bringe en artikel om fordele og ulemper ved henholdsvis køb eller leasing af firmabil.
Naturligt, enkelt og effektivt Vaxol er nem at håndtere - et enkelt pust ved daglig pleje forebygger og opløser ørevoks. Den naturlige olie lindrer kløe og irritation ved tørhed i øregangen. 5 gode grunde til at vælge Vaxol: • Enkel og effektiv • Fjerner ørevoks og vokspropper • Lindrer kløe • Nem at håndtere • Kan anvendes af både børn og voksne Praktisk spray
Yderligere information se: www.vaxol.dk
Abigo Pharma -012016
40,3 pct. (gennemsnitskommune) af den skattepligtige værdi. Ud fra eksemplet i boksen vil dette medføre en årlig skat til betaling på DKK 33.159.
Vaxol fås på Apoteket i Matas og i Høreklinikker
ABIGO Pharma A/S 4649 8676 - www.abigo.dk
maj 2016
praktik
28
It-sikkerhed:
Låser du arkivskabet forsvarligt? Vil du være skyld i, at dine patienter bliver udsat for identitetstyveri – får optaget lån i deres navn og måske tømt bankkontoen? Eller vil du risikere at få alle journaler kidnappet og tilbageholdt mod løsepenge? Nej, vel? Men den risiko er overhængende for rigtig mange læger. Af. Malene Tonnung | Foto. Scanpix/Iris/Mediegruppen
It-systemer er værktøjer, og de skal bare fungere. Ikke alt for meget bøvl med at indtaste passwords hele tiden, eller skifte passwords for den sags skyld. Og det der med it-sikkerhed, det har leverandøren af systemet vel styr på? Der er rigtig mange gode grunde til, at praktiserende læger ikke bekymrer sig specielt meget om it-sikkerhed i dagligdagen. Men fordi alle lægeklinikker ligger inde med personfølsomme data, burde det prioriteres langt højere, end gennemsnittet gør. Og rent faktisk overholder lægerne ikke loven ved at nedprioritere sikkerheden. En af dem, der har lært lektien, er læge Jannik Falhof fra Lægerne i Midtbyen, Århus, der dog slap nådigt, da uheldet ramte hans tidligere klinik. – Vi blev udsat for et ondsindet hackerangrab, hvor vi fik krypteret journalerne, og derefter blev vi afkrævet en løsesum for at få adgang til dem igen. Heldigvis havde vi en backup, så vi mistede ikke mere end en dags arbejde, men den potentielle skade kunne have været stor, fortæller Jannik Falhof. Oplevelsen gjorde, at han i dag er langt mere opmærksom på de risici, som it-systemerne indebærer for praktiserende læger. Her er bunker af personfølsomme data og sundhedsdata, som it-kriminelle faktisk kan være overordentligt interesserede i.
maj 2016
Kriminalitet uden stor risiko Men hvorfor er disse data så interessante for andre? Identitetstyveri er en af grundene til, at kriminelle er interesserede i alle de navne, adresser, e-mailadresser og cpr-numre, som de danske lægeklinikker ligger inde med. – En e-mailadresse, som er stjålet, kan bruges til rigtig mange ting, f.eks. optage kviklån eller at udgive sig for at være en anden, hvilket kan have store konsekvenser for den ramte, såvel økonomisk som psykisk og socialt.. Og læger har faktisk ansvaret for, at deres patienter ikke får stjålet deres identitet fra klinikken. Arkivskabet skal være låst, når man går hjem, og det gælder også det elektroniske, siger Jens Roed Andersen, it-sikkerhedskonsulent med 20 års erfaring. It-kriminalitet har de sidste ti år været i kraftig stigning, for det er forbundet med langt mindre risiko end almindelig kriminalitet for den kriminelle. Til eksempel kan en cyber-bankrøver sidde på den anden side af Jorden og tømme en bankkonto. De flytter pengene til en anden konto, sender et muldyr, der hæver pengene i banken, og så er sporet koldt. Metoden gør det umuligt for politiet at gøre noget, hvilket har betydet en kraftig stigning i it-bankrøverier, mens antallet af fysiske bankrøverier er faldet til under 5 om året herhjemme.
– CIA vurderer, at der er så store penge i det, at det i dag svarer til tusinder af milliarder dollars i omsætning. It-kriminalitet har for længst overhalet narkokriminalitet i omsætning, siger Jens Roed Andersen. Sundhedsdata kan i sig selv være mange penge værd – også for forsikringsselskaber og medicinalindustrien, som ikke altid ved, at dataene er fremkommet på ulovlig vis og derfor køber dem i god tro. Det er faktisk lægens ansvar at sikre sig bedst muligt mod de it-kriminelle, og her ser Jens Roed Andersen desværre meget få læger i Danmark, som lever op til det ansvar. – Der bliver ikke rigtig gjort noget. De fleste læger overholder ikke loven. Det er et krav, at lægerne har en databehandler-aftale med deres systemhus, men det er er stort set ingen, der har. Og der er ingen sanktioner, siger han. Det bliver der dog lavet om på i fremtiden. Fra 2018 kommer der en ny EU-persondatalovgivning, som bl.a. betyder, at læger kan pålægges bøder, hvis ikke de opfylder nogle basale krav, som f.eks. en databehandleraftale. – I loven bliver der også stillet krav om, at lægerne skal notificere patienter, hvis deres data er blevet kompromitteret. Et brud på
praktik
29
datasikkerheden skal der informeres om, og det vil ikke længere kunne holdes inden for klinikkens fire vægge. Læger er ikke it-nørder At der ikke er ond vilje bag lægernes negligering af it-sikkerheden, er Jens Roed Andersen ikke i tvivl om – der er en række gode og mindre gode undskyldninger for, at området har været lettere overset. – Hovedårsagen er, at samfundet er blevet tvangsdigitaliseret – i dag skal man jo næsten være over 80 og skindød for ikke at få digital post. På samme måde har læger fået det trukket ned over hovedet. En anden år-
sag er, at rigtig mange tror, at deres leverandør af it-systemer gør noget ved sikkerheden – eller har ansvaret. Men det har leverandørerne ikke, og de mener ikke, at de får ikke penge for det, så i realiteten gør de ikke rigtig noget effektivt ved det. Endvidere er mange læger er slet ikke klar over, at de bruger forældet teknologi, eller at de faktisk ikke er forsikret mod de trusler, der eksisterer. – Firewalls og antivirusprogram er forældede sikkerhedsværktøjer. Det er slet, slet ikke nok i dag. Du kan købe programmer på nettet, der kan gå udenom. Og forsikrings-
selskaberne dækker typisk ikke det driftstab, som du har, hvis dine data bliver stjålet. Jens Roed Andersen forudser, at forsikringer vil komme på markedet, men det vil også betyde, at selskaberne vil stille krav til bedre it-sikkerhed. Ville ønske at have lyttet Når lægen ikke lever op til lovkravet og beskytter de personfølsomme data, bryder de i princippet også tillidsforholdet til patienterne. Borgerne har ingen alternativer til den praktiserende læge og er nødt til at stole på, at lægen beskytter oplysningerne.
maj 2016
praktik
30
Sæt lås på arkivskabet 1. Få det basale på plads • Kend dine huller og sårbarheder • Få overblik over, hvor du mest effektivt kan sætte ind (gør noget ved de tre mest almindelige fejl): – Fjern administratorkonti. – Husk at slette f.eks. uddannelseslægers adgang. – Opdater AL software (OS, browser, 3. parts produkter mv.) og slå automatisk opdatering til. – Får evt. et program til at tjekke efter tilgængelige opdateringer. – Få lukket alle åbne ”porte”. – Gem ikke passwords i browsere. • Vælg en browser med sandbox (Anbefaling: Edge, Chrome eller Firefox, selv om f.eks. Webreq desværre er låst til Internet Explorer). 2. Træn dine medarbejdere (og dig selv): • Den bedste businesscase er uddannelse og træning. It-kriminelle har nemlig fundet ud af at udnytte hullet mellem teknologi og menneskelig tillid. • Derfor: – Hold jævnlige ”kurser”. – Hold jer opdaterede på ”bløde” trusler. – Følg op og følg med! • Hold jer opdateret: – Kontrakter med netværks – og systemleverandører, internet, hardware etc. – Persondatalovens krav (EU persondataforordningen). – Træf et aktivt valg: gør det selv eller få hjælp. – Søg information/hjælp. 3. Antivirus og firewall er ikke nok: • Antivirus er kun til oprydning og de helt simple trusler. • Brug evt. også en personlig firewall, et antispywareprodukt og et antispamfilter. • Anlæg en ”layered approach” (løg-strategi) • Sørg for at få din it-anvendelse overvåget af professionelle, så der kan reageres korrekt, hvis (når!) noget sker. • Få professionel hjælp! 4. Sørg for at have gode og implementerede politikker: • It-sikkerhedspolitik på en side eller to, som minimum indeholdende: – Ansvar og roller – regler for indkøb og brug af udstyr – brug af udstyr OG sociale medier – sikkerhedsniveauer i praksis (som minimum 2!) – omgang med persondata. • Password politik: – Så langt som muligt, minimum 16 tegn – både små og store bogstaver – et eller flere tal samt specialtegn som #,!,? eller * – Hellere lang end kompleks: brug eksempelvis ”passphrases”. • Vær ekstra omhyggelig med adgangskoder til netbank, digital signatur og trådløse netværk. • Del ikke passwords og brug ikke ”masterpasswords” (brug forskellige passwords fra service til service). • Sørg for kontrol og håndhævelse (også ved overtrædelse, selv om det er ubehageligt). 5. Tænk jer om, når I er på nettet: • Brug fildelingstjenester som f.eks. Dropbox, Skydrive, iCloud og lign. med omtanke. • Download kun fra sites du stoler på … • Reager ikke på henvendelser fra ukendte kilder, der beder om personlige oplysninger/kreditkort-oplysninger. • Pas på med at åbne vedhæftede filer fra afsendere du ikke kender. • Slet altid spam! • Lær at lave en risikoanalyse (søg evt. hjælp)!
maj 2016
– It-sikkerhed er ligesom at sidde i flyet og lytte til stewardessens sikkerhedsgennemgang: Vi har ikke rigtig lyst til at høre det, men hvis noget går galt, ville vi ønske, at vi havde lyttet bedre efter, siger Jens Roed Andersen. Ligesom alle læger ved, at den almindelig hygiejne er vigtig, så er it-hygiejne nu mindst lige så vigtig. Computeren skal f.eks. være opdateret, og det gælder alle programmer – altid. Lægen har ansvaret og skal tage stilling til kontrolniveauet, hvem, der har adgang, og at serveren er låst inde osv. Derfor kan lægen ikke skubbe ansvaret over på andre eller vente på, at andre foretager sig noget for at højne it-sikkerheden. Jens Roed Andersen nævner også en række andre forhold, lægeklinikker kan sørge for at have på plads: – Ikke alle skal have administratorrettigheder, da en administratorcomputer er meget værd for de it-kriminelle. Og ingen skal være logget på med administratorrettigheder til daglig – kun, når der skal installeres programmer. – Ingen bør anvende facebook, sociale medier eller privatmail, f.eks. gmail/hotmail på klinikken– det øger risikoen for at trykke på et link, der giver virus eller adgang for hackere. – Sørg for at bruge forskellige logins og password til forskellige tjenester. Ellers er det alt for let for de kriminelle at skaffe sig adgang til det hele. Læs også Jens Roed Andersens yderligere sikkerhedsråd i boksen. Læge Jannik Falhof tænker i dag en del over it-sikkerheden og gør, hvad han kan for at undgå de farer, der lurer på den anden side af skærmen. – Vi har 2200 klinikker i Danmark, der stort set har data på hele befolkningen. Alle de følsomme data, der ligger i systemet, vil kunne blive tilgængelige og vil kunne misbruges til it-kriminalitet. For den enkelte læge kan det blive katastrofalt for læge/patient-forholdet og den fortrolighed, der gerne skulle være – hvis patienten ikke føler, at dataene bliver beskyttet godt nok, siger Jannik Falhof.
kort nyt
nyt
31
Bedre livskvalitet uden åreknuder Omkring 1 mio. danskere har åreknuder, og selvom de har gener i form af f.eks. eksem, kløende ben og afbrudt nattesøvn med kramper, går mange i årevis uden at søge behandling. I den almene praksis kan der også være tendens til at nedvurdere åreknuder – når nu patienterne ikke en gang tager dem særligt alvorlig. Men det er egentlig ikke fornuftigt. - Behandling for åreknuder, der dækkes af sygesikringen, er et indgreb, som patienterne generelt er meget glade for. De mærker hurtigt en forskel med bedre livskvalitet og bedre søvn, forklarer speciallæge i kirurgi Erik Ditlev Hansen. Hans kirurgiske speciallægepraksis i Stege på Møn får hvert år et stort antal henvisninger fra praktiserende læger over hele landet. I de senere år tilbydes i stigende grad moderne, mindre invasive metoder, som både er mere skånsomme for patienten og giver betydeligt færre komplikationer.
Hjælp til spædbørn og forældre Kolik betyder søvnløse nætter for hele familien, og du har formentlig jævnligt i din klinik mange bekymrede og trætte forældre, der efterspørger en effektiv behandling. Præparatet Kolicin Windi udligner trykket i barnets mave og tarm, og dermed falder der ro på familien med det samme. Derefter kan man så gå igang med at bruge Kolicin BiFibaby, der fjerner årsagen til kolik. Produktet er ikke et kosttilskud men en unik behandling med mælkesyrebakterier, særligt udviklet til spædbørn med kolik. Pris: Kolicin Windi, kr.: 149,95 for 10 stk. Kolicin Bifibaby kr.: 169,95 kr. Mere info på: www.unigroup.dk
- Den klassiske kirurgi i forbindelse med åreknuder er åben kirurgi – enten lokalt eller gennem lysken. Det medfører typisk sygemelding i en til to uger. Med de moderne metoder går man ind i venen og lukker den indefra. Det er skånsomt, så patienten kan være på arbejde igen dagen efter. Og når venen med åreknuder er lukket, omdannes den naturligt til en bindevævsstreng og forsvinder helt, forklarer Erik Ditlev Hansen. Sygesikringen har endnu ikke godkendt de moderne metoder – Erik Ditlev Hansen benytter systemet ClairiVein – så denne behandling skal patienten selv betale. Dog er det vigtigt at bemærke, at alle private sundhedsforsikringer dækker behandling af åreknuder – også med moderne behandlingsmetoder. - Det er særligt vigtigt med svært overvægtige mennesker, hvor åben kirurgi giver mange komplikationer. De metoder, jeg tilbyder, er smertefri og kræver ikke en gang lokalbedøvelse, siger Erik Ditlev Hansen. Nogle kirurger på offentlige sygehuse har også lært sig de moderne teknikker til åreknude-kirurgi, og har skaffet det relevante udstyr. Patienter vælger selv, hvor de vil behandles for åreknuder, når de har fået henvisning fra egen læge. Læs mere om ClariVein-metoden på www.centerforåreknuder.dk
Praktiserende læger kan forebygge akutte indlæggelser Ældre kronikere, der modtager forebyggende konsultationer hos deres praktiserende læger har markant færre akutte indlæggelser. En ny analyse viser, at ældre, der får en forebyggende kontrol for en kronisk sygdom hos deres læger, har markant mindre risiko for at blive akut indlagt. Kontrollerne har især en effekt for ældre over 80 år. I den aldersgruppe er 29 pct. i risiko for at blive akut indlagt i løbet af et år. Hvis den ældre kommer til årskontrol falder risikoen til 21 pct. Flere ældre skånes dermed for den voldsomme oplevelse, det kan være at blive indlagt akut. Kilde: Danske Regioner
maj 2016
portræt
32
Telefoni i praksis Facilicom laver en unik og skræddersyet løsning, hver gang firmaet installerer IP-telefoni i en lægeklinik. Klinikkerne er mere forskellige, end man skulle tro. Ens for dem er dog, at de alle sammen kan spare penge og besvær med en digital telefonlinje. Af. Carsten G. Johansen | Foto. Colourbox
– Når jeg er ude hos kunden, præsenterer jeg næsten ikke vores system. Derimod gennemgår jeg deres arbejdsgange meget grundigt. På den baggrund kan jeg efterfølgende analysere klinikkens behov og sammensætte den løsning, de har brug for. Facilicom har specialiseret sig i lægeklinikker og er nu eneleverandør af IP-telefoni til medlemmerne i VoresKlinik. Carsten Funk er firmaets regionale salgschef, som besøger klinikken forud for installation af en digital telefoni-løsning. Han er en specialist på området, hvor Facilicom gennem 10 år har haft målrettet service imod lægeklinikker. – Vi har en stor fordel i, at vi kender opbygningen af lægernes forretning. Hvilke begreber, de bruger, og hvilke behov de har. Men når det er sagt, skal det understreges, at vores kendskab til klinikker ikke giver os mulighed for at levere dem en standardløsning. Det er svært at forestille sig, hvis man ikke tidligere har arbejdet med lægeklinikker, hvor utroligt forskellige deres opbygning og ønsker er, siger Carsten Funk.
Hvis ét af klinikkens behov er at reducere sine udgifter og sine udfordringer med at besvare telefoner (og mon ikke det er tilfældet mange steder?), er der dog god grund til at tage fat i Facilicom. – Når vi erstatter en traditionel løsning, kan kunden se frem til en besparelse på ca. 50 pct. Oven i det skal man lægge, at deres telefoni bliver mere fleksibel og yder bedre service til patienterne. Lytte først, behandle bagefter IP-telefoni har efterhånden været på markedet i en årrække. Facilicom er en virksomhed, som opstod efter liberaliseringen af telefonmarkedet midt i 1990”erne. I starten var deres service en omstilling via forvalg, derefter kom mobiltelefonien, og siden 2004 er der kommet stigende fokus på IP-telefoni. Specialiseringen i lægeklinikker startede i 2006, hvor Facilicom overtog en kundedatabase med mange lægekunder fra V2tel. – Selvfølgelig er vores løsninger rodfæstet i en slags grundpakke. Der er nogle funktio-
ner, vi ved, at lægekliniker skal bruge, og vi har en erfaring med nogle andre ting, som rigtig mange af dem også vil have. Så vi kan organisere vores tilbud i et antal pakker, der tager udgangspunkt i klinikkens størrelse, forklarer Facilicoms direktør Chris Wolff. – Vi lytter til, hvad lægen gerne vil have, og så gør vi, hvad vi kan, for at levere præcis det. Det har en læge ikke svært ved at forstå: Han lytter jo også til sine patienters symptomer, før han udskriver behandlingen! Fælles for lægernes ønsker, uanset hvilken type og størrelse klinik, er det store behov for tidsstyring; træffetid på telefon for lægen (eller lægerne) og eventuelle sygeplejersker, telefontid for tidsbestilling osv. – Men der er ikke to klinikker, som er ens – heller ikke i størrelsen af personalegruppen. Så det er meget forskelligt, hvordan vi skal kombinere elementerne fra de forskellige pakker for at skabe den endelige løsning, siger Carsten Funk. Alt-i-en-løsning Så lægeklinikker er altså forskelligt opbygget. Så ved vi det. Men hvad er det egentlig, en klinik får ud af at installere IP-telefoni? Er en telefon ikke bare en telefon? Svaret er naturligvis nej. Telefonien kan integreres ind imod klinikkens eksisterende systemer som f.eks. journalsystemet og tidsbookingen. Det er dér, det for alvor begynder at blive smart. – Når patienten ringer, og systemet har bedt patienten om at indtaste sit personnummer, dukker journalen omgående op på skærmen, hvis man ønsker det. Vi integrerer telefonien til journalsystemet i det højest mulige om-
maj 2016
portræt
33
fang. Eksempelvis kan vi lave fuld integration til et stort journalsystem som XMO, forklarer Carsten Funk. At telefonien er digital, betyder ikke, at lægen skal droppe sine mere klassiske kommunikationsmidler. – Facilicoms telefoniløsninger giver også mulighed for at bevare fax-linjen, hvis lægen ønsker det. IP, mobil, ADSL og fax – kunden kan få det hele, på en og samme regning, siger Chris Wolff. Inden for kort tid vil de nye betalingsmetoder MobilePay og Swipp også blive integreret i løsningen. Aldrig optaget på klinikken Lægeklinikkerne har vokseværk i disse år med flere og flere praktiserende læger på samme adresse. Ofte med sygeplejersker ansat på klinikken. Måske bor der også en speciallæge eller en fysioterapeut i samme hus. Med IP-telefoni kan de alle sammen deles om sekretærfunktionen med tidsbestilling, konsultation og det hele. – Jo flere læger og funktioner, der er i lægehuset, jo mere komplekst bliver det at lave en god telefonmodtagelse. Og så giver det for alvor mening at benytte specialister som os, siger Chris Wolff. – Med IP-telefoni kan man sikre sig, at klinikken aldrig melder optaget. Den enkelte klinik kan selv definere, hvor mange patienter, der kan vente på samme tid, og hvem de evt. skal stilles videre til, hvis den læge, de vil tale med, er optaget. Systemet kan give dem besked på at ringe igen lidt senere, når linjen er fri. Patienterne havner aldrig i ”intetheden” med lang ventetid. Klinikken kan sikre, at patienten altid får en besked, som kan bruges til noget, uddyber Carsten Funk. Kom over berøringsangsten Men når vi ved, at IP-telefoni både kan spare klinikken penge, give personalet en mere fleksibel hverdag og give patienten en bedre oplevelse, hvorfor har alle klinikker så ikke skiftet telefoni for længst? – Som vi opfatter det, er den største forhindring ude på klinikkerne en berøringsangst. Man mangler stadig noget viden om de muligheder, der ligger i IP-telefonien, siger Chris Wolff. Manglende viden er et konkret problem, som der kan gøres noget ved – uden at lægen skal bruge god konsultationstid på det. Facilicom har for længst fundet ud af, at mange læger foretrækker at få besøg af deres konsulenter sidst på dagen, når der ikke er flere patienter.
Vi integrerer telefonien til journalsystemet i det højest mulige omfang – Vi er sat i verden for at gøre det nemt for klinikken. Ikke alene er der en væsentlig besparelse på vores service for lægerne, når de er medlem af VKI; vi gør det også så nemt for dem at omstille til IP-telefoni, at de er køreklar i løbet af få timer, når vi har udviklet den rette løsning til dem, siger Chris Wolff. Læs mere om Facilicom og IP-telefoni på http://www.facilicom.dk og http://voresklinik.info/side10048.html
maj 2016
praktik
34
Første ordinære generalforsamling VKI – voresklinik.info – blev etableret i oktober 2014, og den 15. marts i år blev den første ordinære generalforsamling afholdt i foreningen. Af. Malene Tonnung
På generalforsamlingen i voresklinik.info den 15. marts afgav bestyrelsen denne beretning: Tanken om et indkøbs-fælleskab opstod i hovederne på en gruppe af praktiserende læger i Horsens og Århus i 2014. Vi valgte AMBA-modellen, da vi ønskede en forening efter andelstanken. Alle andelshavere er ejere af selskabet og har lige indflydelse. Fra starten har dette også været tænkt som et solidaritetsprojekt. Vi vil gerne medvirke til udvikling og fællesskab i almen praksis og primærsektoren. Ifølge seneste opgørelse er vi nu 435 andelshavere. Det er muligt at være personlig andelshaver, men de fleste har tegnet én andel pr. klinik. Indkøbsaftaler og besparelser Vi har i dag ca. 20 indkøbsaftaler – herunder den største med Abena. En aftale, der i slutningen af 2015 blev fornyet med yderligere besparelser for vore andelshavere. Endvidere skal her nævnes vaccineaftale – en aftale vi er i gang med at genetablere for 2016 – og bankaftale med Lån og Spar Bank. Vi har aftaler vedrørende IP-telefoni, kontorforsyning, web-apotek og på flere andre områder. Klinikker, der deltager i VKI har i 2015 opnået en besparelse på i alt 6,7 mill (dette skal ses i forhold til klinikkernes tidligere aftaler). Samtidigt er det øvrige marked fulgt med ned, så udover egen besparelse har vi også været medvirkende til besparelse i de klinikker, der ikke er andelshavere. Det er godt for alle, men er samtidigt én af vore største udfordringer i øjeblikket, fordi her- og
maj 2016
nu-prisfordelen ved at være andelshaver er blevet mindre. Andre smarte fordele Klinikker, der deltager i VKI, får kvit og frit adgang til vores intranet, hvor der er hjælp til akkreditering og mulighed for at oprette eget klinikintranet. Som seneste nyhed på intranettet er det muligt for klinikkerne at lave egen fraværsregistrering – også kvit og frit. Vi har i 2015 opstartet ”Clinic Academy”. Tanken er at tilbyde undervisnings-tilbud til klinikker, hvor konceptet er ”fra ide til handling”. I vil alle høre mere herom indenfor de næste måneder, hvor vi udsender program. Bestyrelse og direktør har i 2015 afholdt flere lokale informationsmøder. Et tiltag vi fortsætter i 2016. Vi har slået på tromme for projektet i bl.a. Dagens medicin og gennem PLO-information. Og så har vi i samarbejde med Mediegruppen etableret et magasin – voresklinikmagasinet – der rundsendes til alle praktiserende læger og speciallæger. Et meget spændende tiltag, der fortsætter ind i 2016. Alt dette er sket i vores første år som selskab. Det er vi faktisk ret stolte af! Udfordringer foran Vores store udfordring for det kommende år, er at få noget mere økonomi ind i selve driftsselskabet. Vores primære udgift er løn til direktør, revisor og andre administrative opgaver. Bestyrelsen har siden etableringen arbejdet uden vederlag. Vi har valgt, at langt de fleste af de rabatter vi har forhandlet med vore leverandører, er
Nøgletal for voresklinik.info 2015 Antal andelshavere pr. 31.12.15: 450 Der er indgået 20 indkøbsaftaler, hvoraf Abena,Remmer Kontorforsyning og Vaccineaftalen udgør de største. Indkøbsomsætning og rabat udbetalt løbende til klinikkerne: Abena – 23.0 mio. kr. / 5.5 mio. kr. svarende til 25 % rabat Remmer – 0.8 mio. kr. / 250.000 kr. svarende til 30 % rabat Vacciner – 4.1 mio. kr. / 840.000 kr. svarende til 22 % rabat Øvrige – 0.1 mio. kr. / 25.000 kr. svarende til 25 % rabat I alt 25 mio. kr. / 6,7 mio. kr. svarende til gennemsnitlig 27 % rabat Rabatten er ud over de 10-15 %, som en klinik typisk har opnået tidligere. Gennemsnitsbesparelsen for en praksis på klinikvarer har været: Solopraksis 23.000 kr./år Mellemstor praksis 41.000 kr./år Stor praksis 62.000 kr./år På øvrige indkøbsaftaler i VKI, har der været mulighed for besparelser på 30-40.000 kr./år.
gået direkte tilbage til andelshaverne i form af lavere priser. Det skal vi også vedblive med at gøre! Men fremadrettet er vi nødt til også at sikre økonomien i VKI. En mindre øgning af provenuet til VKI er derfor allerede besluttet – det vil næppe vælte nogen klinikøkonomi og er et nødvendigt tiltag for at sikre økonomien i fremtiden. Vi stiller forslag om, at der åbnes mulighed for at andre end praktiserende læger og speciallæger kan tegne andel hos os. Dette
nyt fra vki for potentielt at kunne udvide kredsen af andelshavere til andre behandlere indenfor primærsektoren. Tak til jer alle for hjælp og støtte i 2015 – andelshavere, bestyrelse, PLO, leverandører og ikke mindst vores direktør Carl Lynge uden hvem, dette ikke var lykkedes.
35
Nyt fra VKI
Kalenderen
2016 bliver et år, hvor vi skal have styrket økonomien i VKI. Vi skal have flere andelshavere, og økonomien skal styrkes. Vi har også talt om en udvidelse af andelshavergruppen, så VKI i fremtiden kunne blive et selskab for hele primærsektoren.
Første halvår 2016 23. maj 2016 Bestyrelsesmøde/Århus
Bestyrelsen i VKI
15.18. juni 2016 VKI deltager på WONCA 2016 Europe Congress i København, med en poster og handout præsentation.
Nye indkøbsaftaler på vej i voresklinik.info • Forsikring til både erhverv og privat
16 juni 2016
• Medicinsk ilt – oxygen og nitrogen • Bogholderi/lønordning
Bestyrelsesmøde/København
Aftalerne vil blive kommunikeret ud via mailen og på vores intranet.
God praksis og sikkert udstyr hjælper dig med at opnå maksimal beskyttelse
BD Life Sciences - Preanalytical Systems Herstedøstervej 27-29 2620 Albertslund Tel. 43 43 45 66 bddenmark@bd.com www.bd.com/dk BD, BD logo og BD Vacutainer er registrerede varemærker ejet af Becton, Dickinson and Company. ©2016 BD. DK_Ad_Vores Klinik 2-2016.indd 1
BD produkter til dine prøvetagningsbehov
BD Vacutainer® Eclipse™
BD Vacutainer® Safety-Lok™
blodprøvetagningskanyle
blodprøvetagningssæt
• Beskyttelse mod stikskader
• Integreret sikkerhedsmekanisme
• Dobbeltsikring af sikkerheden med enhånds aktivering af sikkerhedsbeskyttelsen
• Enhånds aktivering • Tilgængelig med og uden formonteret holder
• Tilgængelig med og uden formonteret holder Stikskader og smitte kan forebygges - Vælg sikkerhed 2016-03-14 15:40:27
maj 2016
Din sikre leverandør Abenas webshop - AbenaOnline Køb ind når det passer dig - nemt, overskueligt og uden ventetid. Klik ind på online.abena.dk
Telefonerne er åbne: mandag - torsdag kl. 8.00 og 16.00 fredag kl. 8.00 og 15.30
Abena
For at vi kan hjælpe dig bedst og hurtigst muligt, bedes du oplyse evt. kundenummer.
74 31 15 44
salgsygepleje@abena.dk
Midtjylland Kontaktoplysninger
Syd- og Midtjylland
Abena A/S Egelund 35 6200 Aabenraa 74 31 18 18
Claudia Bundgaard Tlf. 51 58 04 97
Per Hoffmann Jensen Tlf. 41 93 13 70
cbu@abena.dk
pej@abena.dk
Syddanmark
Sjælland Midtjylland
info@abena.dk CVR: 25682742
Lars Frederiksen Tlf. 51 58 04 96 lfr@abena.dk
Midtjylland Midtjylland
Storkøbenhavn og Midtjylland Syd- Sydog Midtjylland
Claudia Bundgaard Claudia Bundgaard Tlf.58 5104 5897 04 97 Tlf. 51
Ane Juul Per Hoffmann Jensen Per Hansen Hoffmann Jensen Tlf. 41 9370 13 70 Tlf. 51Tlf. 5841 1993 5213
cbu@abena.dk cbu@abena.dk
pej@abena.dk pej@abena.dk ajh@abena.dk
Karen Skipper Claudia Bundgaard Tlf. 51 58 0497 96 Tlf. 51 58 04 kbs@abena.dk cbu@abena.dk
Syddanmark Nordjylland
Lars Tina Frederiksen Aagaard Lind Tlf. 51 Tlf. 5158 5804 0596 69 lfr@abena.dk tal@abena.dk
Syddanmark Syddanmark
Sjælland Sjælland
Storkøbenhavn
Frederiksen Lars Lars Frederiksen Tlf.58 5104 5896 04 96 Tlf. 51
Skipper KarenKaren Skipper Tlf.58 5104 5896 04 96 Tlf. 51
Ane Juul Hansen Tlf. 51 58 19 52
lfr@abena.dk lfr@abena.dk
kbs@abena.dk kbs@abena.dk
ajh@abena.dk
Storkøbenhavn Storkøbenhavn
Nordjylland Nordjylland