1 minute read
Krea-kyllinger til påskebordet Krea-kyllinger til påskebordet
from VA286
Tekst og fotos: Heidi Agergaard
Så er tiden ved at nærme sig påske, og mit bud på påskepynt er disse kyllinger, som er nemme og hyggelige at lave. Kyllingerne kan bruges som pynt på bordet, vinduet eller reoler. De kan også stå på en tallerken med et bordkort, eller man kan bruge dem som æggevarmere.
Advertisement
Man skal bruge følgende: Paprør fra køkkenrulle. Gult papir eller stof, for at dække rørets farve.
Rødt papir eller filt til næb. Gul snor, gerne blødt garn som akryl eller uld.
Sådan gør man:
Saks Blyant Lineal Lim
1. Tryk eventuelt røret lidt ned, så man bedre kan måle med linealen, og tegn op med blyanten. Klip det ud ved at lave et hul på stregen med saksen. Klip røret og papiret ud i en passende højde, og lim papiret på. Det behøver ikke at sidde 100 procent fast, idet snorene dækker papiret.
2. Snorene klippes ud i en passende længde. Jeg har lavet to forskellige højder, den lille på 4 centimeter i højden med 40 centimeter snor, og den store på 5,5 centimeter i højden med 55 centimeter snor. Fold snoren på midten, løkken stikkes ind i røret, snoren lægges ude på røret og ind i løkken, som derefter strammes til. Snorene skal lægges sådan hele vejen rundt.
3. Saml garnet ved toppen, og sørg for at alle tråde er med. Bind en snor rundt om, klip det til, så det stritter.
4. Lim øjne og næb på. Brug filt eller papir.