2 minute read
Henning hjælper beboere som er bagud med huslejen
from VA286
Henning Pedersen fra BoligSocialt Hus skal fremover alene give økonomisk rådgivning til beboere, som har problemer med at betale husleje. Formålet er at sørge for, at beboere ikke bliver sat ud af deres lejlighed og risikerer at ende i hjemløshed.
Tekst: Anna Stærbo
Advertisement
Foto: Bjarne Kjær Simonsen
Siden 2014 har Henning Pedersen hjulpet odenselejere i de almene boligorganisationer Arbejdernes Boligforening, FAB, Civica og Odense Boligselskab med rådgivning om privatøkonomi. Henning Pedersen har givet rådgivning i stort og småt, og har haft 4000 rådgivninger i de fire boligorganisati - oner siden den spæde start.
Gennem årene har beboerne hele tiden haft behov for økonomisk rådgivning.
- Men der er kommet flere beboere, med huslejerestance
- beboere som er bagud med at betale husleje, siger Henning Pedersen.
Tidligere har han kunnet hjælpe beboere med økonomisk rådgivning i bred forstand. Men fra 1. marts skal han udelukkende fokusere på de beboere, der risikerer at blive smidt ud af deres lejlighed, fordi de ikke kan betale husleje.
Dermed er det også slut med at alle kan kontakte Henning, hvis man har brug for hjælp. I stedet kontakter Henning Pedersen selv som udgangspunkt de beboere, som mangler at betale husleje.
- Hver måned får jeg boligforeningernes lister over, hvem der har fået anden rykker for husleje. Dem kontak- ter jeg så. Og min opfattelse er helt klart, at de lister bliver længere og længere, som tiden går, siger han.
Stressfyldt situation
På landsplan er der generelt flere beboere, der får ophævet deres lejemål, fordi de mangler at betale husleje. Der er økonomisk krise i Danmark, og det kan mærkes i husstanden.
At mangle at betale sin husleje, er for det meste en ulykkelig og stressfyldt situation for beboerne. Henning Pedersens rådgivning har derfor til formål at undgå en udsættelse af boligen. Det kan være få justeringer i privatbudgettet der gør, at man får råd til sin husleje.
Ifølge Henning Pedersen er det især sådan noget som stigende elregninger, der gør, at folk har mindre penge om måneden.
- Nogle gange oplever jeg, at beboerne betaler de forkerte regninger først. Det kan for eksempel være, at de har en gammel gæld i et inkassoselskab, som ringer og truer med inkasso. Så betaler de det i stedet for at betale husleje.
Ikke gå i panik I sådan et tilfælde råder han beboeren til at ignorere inkassoselskabet og betale huslejen i stedet.
- Man skal endelig ikke gå i panik, hvis man bliver truet med inkasso – hvis man ikke ejer noget. Man kommer ikke i fængsel, hvis man havner i fogedretten, fordi man ikke kan betale.
Der kan være mange grunde til, at man kommer derhen, hvor man ikke længere kan betale sin husleje.
- Nogle har betalt de forkerte regninger. Nogle er blevet arbejdsløse, eller har været på dagpenge og har misset et jobtilbud eller noget uddannelse – og så bliver der lukket ned for dagpengene.
Nogle gange oplever jeg, at beboerne betaler de forkerte regninger først. Det kan for eksempel være, at de har en gammel gæld i et inkassoselskab, som ringer og truer med inkasso. Så betaler de det i stedet for at betale husleje
Henning Pedersen, økonomisk rådgiver
Det er som altid frivilligt, om man vil modtage rådgivning, og rådgivningen og er et tilbud fra de fire boligorganisationer til deres lejere i Odense.
Økonomisk rådgivning
Henning Pedersen hjælper blandt andet med følgende: Overblik over manglende huslejebetaling
Hjælp til at lægge budget
Hjælp til netbank og MitID
Hjælp til kontakt med bank, kommune og Udbetaling Danmark
Hjælp til boligstøtte
Hvis man har spørgsmål, kan man kontakte den boligorganisation, man er lejer i: Odense Boligselskab, FAB, Civica og Arbejdernes Boligforening. Man kan finde deres kontaktoplysninger på deres hjemmeside.