3 minute read
Flere har akut behov for økonomisk rådgivning
from VA286
Hos Den Frie
Rådgivning er antallet af borgere, som har brug for akut økonomisk hjælp, steget med 136 procent.
Advertisement
Tekst og foto: Anna Stærbo
Der bliver stadig mere og mere at se til i Den Frie Rådgivning. Antallet af borgere, som søger hjælp til at få økonomien til at hænge sammen, bliver ved med at stige. Det fortæller sekretariatsleder Kirstine Busk Folkmann.
- Sammenlignet med 2021 har vi i 2022 haft en stigning på 136 procent i antallet af økonomiske rådgivninger, siger hun.
Rigtig mange af henvendelserne handler om tandbehandling. Og det er ikke fordi folk har fået dårligere tænder, men at folk har sværere ved at betale for det.
En stor del af henvendel- serne kommer fra folk, der har hørt, at deres nabo har fået tilskud til noget. Og derfor forventer de, at de kan få det samme som naboen. Men det kan man ikke regne med, fortæller Kirstine Busk Folkmann.
Har du tilmeldt dig indfødsretsprøven 2023, eller overvejer du at gøre det?
- Vi oplever rigtig mange, som kontakter os, fordi de har behov for økonomisk rådgivning, men hvor det viser sig, at de ikke har forstået, hvad det er, man kan få hjælp til. Det kan for eksempel være, at de har fået at vide, at deres nabo har fået varmetillæg eller tilskud til deres elregning. Så det vil de også have, fordi lejlighederne er ens. Men det er ikke sikkert, at de kan få det alligevel, siger hun.
Forskelligt forbrug
- så afholder Odense Hovedbibliotek og
Vollsmose Bibliotek et forberedende kursus, der hjælper dig godt på vej.
Over ti undervisningsgange gennemgår vi det officielle læremateriale, og arbejder med at øge kendskabet til de emner, det indeholder
TID OG STED
Første undervisningsdag er mandag den 20. marts kl. 16.30-18.00
Vollsmose Bibliotek, Studiehjørnet
Risingsvej 122, 5240 Odense NØ
TILMELDING
Kurset er gratis, men tilmelding er nødvendig til Ida Sørud på idaso@odense.dk.
Læs mere på odensebib.dk/sprogtraening
Derfor bruger Den Frie Rådgivning meget tid på at forklare folk, hvorfor deres nabo kan få et tilskud, når de ikke selv kan få det samme tilskud. Og det handler tit om, hvilket forbrug man har. Det forbrug, man har, har meget indflydelse på, hvilke regninger man får – og dermed også hvilke tilskud man kan få. Så selvom man har en
Muligheder for hjælp
Vi har cirka én til to ugers ventetid, men det handler rigtig meget om, hvilket sprog folk skal have rådgivning på. Vi har også en afbudsliste, så de fleste kommer til inden for fem hverdage. Hvis der er en, som står i en akut situation, gør vi alt, vi kan for at finde en tid hurtigt
Kirstine Busk Folkmann, sekretariatsleder
lejlighed, der er samme størrelse som naboens, kan man godt have to meget forskellige forbrug.
- Det kan for eksempel være, at naboen er rigtig god til at slukke for alle sine elapparater, og det er man ikke selv. Det kan være, at naboen har ét fjernsyn, og man selv har tre fjernsyn, fordi man har flere børn. Der er alt muligt, som gør, at man ikke betaler det samme. Man kan ikke sammenligne sit forbrug med andre, for det er varierende, siger Kirstine Busk Folkmann.
At handle hurtigt
På trods af at antallet af henvendelser om økonomisk rådgivning i Den Frie Rådgivning er steget med 136 procent, er ventetiden ikke ændret væsentligt.
- Vi har cirka én til to ugers ventetid, men det handler rigtig meget om, hvilket sprog folk skal have rådgivning på. Vi har også en afbudsliste, så de fleste kommer til inden for fem hverdage. Hvis der er en, som står i en akut situation, gør vi alt, vi kan for at finde en tid hurtigt.
Og jo hurtigere man handler, jo hurtigere har rådgiverne mulighed for at hjælpe med situationen. Man skal ikke vente med at bede om hjælp, til man for eksempel har fået en rykker. Man skal reagere første gang regningen kommer, fastslår Kirstine Busk Folkmann.
- Det er lige så akut, når man får den høje regning, som det er, når der er gået tre måneder, og man får en rykker. Jeg kan godt forstå, hvis man føler, det er tabu eller pinligt, at man ikke har råd til sine ting. Det handler ikke om, at man ikke er god nok. Man er tværtimod megasej, hvis man beder om hjælp, siger hun.
Der er to muligheder for at få hjælp hos Den Frie Rådgivning: Man kan få økonomisk gældsrådgivning i PROP - Privatøkonomisk Oprydning eller få hjælp i Åben Rådgivning.
PROP er et tilbud til dig, der har svært ved at overskue din økonomi og som finder det udfordrende at have penge nok på kontoen til hele måneden. PROP hjælper også med at ansøge om enkeltydelser og tilskud til pension. Hos PROP får du gratis og uvildig rådgivning og hjælp til at få overblik over din økonomi og hjælp til at indgå eventuelle afdragsordninger.
Åben Rådgivning er et gratis rådgivningstilbud til alle borgere, der oplever et behov for rådgivning.
Problemer i hverdagen kan hurtigt blive uoverskuelige, hvis der ikke bliver reageret på dem i tide. I Åben Rådgivning kan du få hjælp til at få overblik over din situation på en måde, hvor du får løst dit problem, men også får redskaberne til selv at løse dem, hvis de skulle opstå igen en anden gang.
Se mere på www.dfr-odense.dk